Buddinge Konkreti- Seringsprojekt

Til Gladsaxe Kommune og Nordvand

Dokumenttype Rapport

Dato November 2014

BUDDINGE KONKRETI- SERINGSPROJEKT

BUDDINGE KONKRETISERINGSPROJEKT

Revision 0 Dato 14-11-2014 Udarbejdet af Sonia Sørensen, Andreas Henriques, Neil Goring, Gitte Schnipper Hjorth, Hanni Høj Gharib og Jens Richard Olsen Kontrolleret af SON/AOH Godkendt af AOH/SON Beskrivelse Konkretiseringsprojekt for Buddinge

Ref. 1100012077 Document ID 1100012077_05_Hovedrapport_3.docx Version 0

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD

1. Indledning 6 2. Overordnede vandveje 6 2.1 Beskrivelse af afløbssystemet 6 2.2 Beskrivelse af naturlige vandveje 9 2.3 Analyse af recipienternes potentiale for afledning fra Buddinge under skybrud 12 3. Oplandsbeskrivelse 15 3.1 Områdeafgrænsning 15 3.2 Faldforhold og strømningsveje 18 3.3 Områdekarakteristik, trafikstruktur samt landskabsanalyse til udpegning af potentielle skybrudområder 20 3.3.1 Opsummering af områdekarakteristik for potentiale for skybrudshåndtering i Buddinge 30 3.4 Øvrige planer og strategier 30 3.4.1 Kommuneplanen 30 3.4.1.1 Rammebestemmelser for Buddinge, relevante uddrag 31 3.4.1.2 Kommuneplantillæg 31 3.4.2 Letbanen 31 3.4.3 Helhedsplan for Buddinge By 31 3.4.4 Spildevandsplan 31 3.4.5 Klimatilpasningsplan 32 3.4.6 Lokalplaner 32 3.4.7 Gladsaxe i bevægelse 32 3.4.8 Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune 32 3.4.9 Gladsaxeliv 32 3.4.10 Plan 2020 for handikapområdet i Gladsaxe 33 3.4.11 Arkitekturpolitik 33 3.4.12 By og boligpolitik 33 3.4.13 Trafik- og mobilitetsplan 33 3.4.14 Gladsaxe Trafiksikkerhedsplan 33 3.4.15 Motions- og legepladsstrategi 33 3.4.16 Lokale Agenda21 tiltag 33 3.4.17 Øvrigt 34 4. Status på oversvømmelsesudfordringen 34 4.1 Skybrud og udpegning af kritiske områder 34 4.2 Terrænoversvømmelser ved 100 års regn 34 4.3 Stuvning til terræn for en 10 års regn 37 5. Overordnede løsninger 38 5.1 Mulige elementer til løsning af skybrudshåndtering i Buddinge 40 5.2 Strategi for skybrudshåndteringen i området 42 5.3 Interessentinddragelse i løsningsforslagene 43 5.4 Mulige løsninger (100 års hændelse) 44

5.4.1 Beskrivelse af løsning A, hovedforslaget 44 5.4.2 Beskrivelse af løsning B 46 5.4.3 Beskrivelse af løsning C 47 5.4.4 Den traditionelle løsning 47 5.5 Mulige løsninger (10 års hændelse) 47 6. Mulige løsninger 47 6.1 Foreslåede løsninger (100 års hændelse, løsning A) 48 6.1.1.1 Centrale forsinkelsesarealer 48 6.1.1.2 Skybrudsveje 51 6.1.1.3 Grønne veje 51 6.1.1.4 Fællesejede regnvandsløsninger (LAR på egen grund) 54 6.1.1.5 Effekt af samlet løsningsforslag 57 6.2 Foreslåede løsninger (10 års hændelse) 59 6.3 Trafikal vurdering af løsningerne 63 6.4 Rensning af regnvand 68 7. Økonomisk overslag og implementeringstid 69 7.1 Anlægsoverslag 69 7.2 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter 75 7.3 Implementeringstid 76 8. Vurdering af fordele og ulemper 76 9. Anbefalinger til det videre arbejde 78 10. bilag 82 10.1 Bilag 1 82 10.2 Bilag 2 87 10.3 Bilag 3 88 10.4 Bilag 4 89 10.5 Bilag 5 90

1. INDLEDNING

Byrådet i Gladsaxe kommune vedtog i marts 2014 Klimatilpasningsplan 2014. Planen sætter ret- ningen for et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Nordvand, borgerne og virksomhederne om at klimatilpasse kommunen med fokus på 13 udpegede risikoområder. Buddinge er det første område, der skal skybrudssikres, da det er et af de områder i Gladsaxe Kommune, som er hårdest ramt ved skybrud. Buddinge skal desuden være klar til den nye letbane, som kommer til at køre igennem byen i 2020/21. De i rapporten foreslåede løsninger til klimasikring opfylder kriterierne for klimatilpasningsplanen. Det vil sige, at der kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100-års-hændelse med klimafaktor. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i klimatilpasningsplanen og øvrige planer i Gladsaxe Kommune, at udforme løsninger, der også har værdi i sig selv, og som kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Desuden opfylder de foreslåede løsninger også serviceniveauet for kloaksystemet om ingen opstuvning til terræn for en 10-års-hændelse med klimafaktor. Forslagene til løsninger er udarbejdet med hensyntagen til at de: • Håndterer skybrudsvandet, så det forvolder mindst mulig skade • Udgør en kvalitet for Buddinge i form af overfladiske blå/grønne løsninger • Udarbejdes via en landskabelig analyse, der optimerer løsningerne i forhold til eksisterende bykarakteristika og udviklingsplaner • Kombinerer håndteringen af skybrud med løsninger, der kan medvirke til at reducere belastningen af kloakken, så serviceniveau for denne kan overholdes • Er så enkle som muligt • Er økonomisk set realistiske at anlægge og drive • Er fleksible i forhold til ændringer i klimaprognose

Der er udarbejdet et anlægsoverslag for løsningerne og for et scenarie, hvor kloaksystemet udvides i stedet for de foreslåede løsninger.

Løsningerne er underbygget med en hydraulisk rør- og terrænmodel for projektområdet, og løs- ningerne er visualiseret, så deres værdi i bymiljøet og deres hydrauliske funktion er sandsynliggjort. Kendte planer i området er indarbejdet i beregninger og løsningsforslag. Dette gælder den kommende letbane og Rådhusparken.

Størstedelen af de i rapporten indsatte figurer kan genfindes i præsentations- og bilagsrapporten i A-3 format. Der er ikke kun fokuseret på de tekniske løsninger, men også på, hvordan borgerne kan inddrages i kreative løsninger, også på egen grund, hvilket der i høj grad brug for, for at projektet skal lyk- kes. Foreløbig er der blevet afholdt to workshops i forbindelse med klimatilpasningsprojektet i Buddinge: et borgermøde 1. juli 2014 og et åbent hus den 20. september 2014.

2. OVERORDNEDE VANDVEJE

2.1 Beskrivelse af afløbssystemet Gladsaxe kommune er kloakeringsmæssigt opdelt i syv oplande, hvor Buddinge hører til Utterslev Mose-oplandet, som er fælleskloakeret. Dette opland har en størrelse på 485 ha med en befæstel- sesgrad på 29 %, svarende til 143 reducerede ha. Der er et bassin i oplandet, der ligger i Buddin- ge – Vadgårdsbassinet ved Buddinge Station (figur 1). Bassinet er i den gældende spildevandsplan opgjort til 8.100 m3, åbent og delvist flisebelagt. Bassinet ligger i en større fordybning rent ter- rænmæssigt, så det reelle fysiske volumen er væsentligt større, i alt 18.000 m3, inden vandet

overstiger det afgrænsede overfladeareal, bassinet udgør. Bassinet fungerer udelukkende som opmagasinering og har ikke overløbsmulighed. Der er således ikke nogen recipienter i Buddinge, som afløbssystemet kan aflaste til. Afløbssystemet i Buddinge afleder til den rørlagte Vadrende og Vangederenden, som er en afskærende fælleskloakeret spildevandsledning, der deles med Gentof- te. Herfra ledes spildevandet videre til rensning på Renseanlæg Lynetten, se figur 2. Under regn kan der ske overløb til Nordkanalen via overløbsbygværket U19.

Figur 1 Utterslev Moses opland

Figur 2 Oplande til renseanlæg (Kilde: Nordvand.dk)

2.2 Beskrivelse af naturlige vandveje Vandområdernes beliggenhed inden for Gladsaxe Kommune fremgår af nedenstående figur 3.

Vandområderne er for nogles vedkommende sammenhængende, mens andre er moser uden kendt sammenhæng med øvrige vandområder. I det følgende gennemgås områderne i deres sammen- hæng.

Bagsværd Sø er en del af Mølleåsystemet og har forbindelse til Lyngby Sø via en kanal. Mølleåsy- stemet er stærkt reguleret gennem samtlige de 36 km’s forløb fra udspring i Bastrup Sø til udløb i Øresund. Reguleringen er styret af møllernes stemmeværker, der enten har fast eller variabel overløbskant. Der er fastsat flodemål ved de enkelte møller. Der henvises til vandløbsregulativ for Mølleåen fra 1996, hvor møllers beliggenhed, dimensioner af stemmeværker med meget mere kan findes: http://www.kbhamt.dk/pdf_pub/Regulativ%20Molleaa.pdf. Reguleringspraksis er meget nøje afstemt mellem møllerne og myndighederne. For at kunne bruge Bagsværd sø som buffer ved skybrud skal der derfor forhandles om muligheden for en midlertidig opbevaring af dette skybrudsvand. Søen har et overfladeareal på ca. 120 ha. En vandstandsforøgelse på 10 cm svarer således til 120.000 m3. Der er 3 regnvandsbetingede overløb (U24, U24A og 24B) samt 2 regnvandsudløb (U24D og U24E) til Bagsværd Sø. De 3 regnvandsbetingede overløb er beliggende henholdsvis ved Søvej, Ellestien og Aldershvile Skov. Det sidste kan relateres til overløb fra bassin ved Kurstien. De 2 regnvands- udløb er fra overfladeafvanding af Nybrovej.

Nydam er en privat ejet sø beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Bagsværd Sø. Der er et regnvandsbetinget overløb til Nydam fra Skråvejsbassinet (U24C). Når Skråvejbassinets kapacitet er opbrugt, sker der overløb til Nydam. Fra Nydam er der overløbsmulighed til Bagsværd Sø (U24B).

Figur 3 Placering af vandområder i Gladsaxe Kommune.

Lyngby Sø har som ovenfor nævnt tilløb fra Bagsværd Sø via en kanal. Fra Lyngby Sø har Mølle- åen udløb i Øresund ved Strandmøllen. Der er ét regnvandsbetinget overløb fra Gladsaxe Kommu- ne til Lyngby Sø. (U28). Dette er beliggende ved bassinet ved Chr. Winthers Vej.

En række vandområder beliggende i Værebro Ås opland modtager vand under regn. Det drejer sig om: - vandløb i Furesø Kommune. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsbetinget udløb (U20) fra det separat kloakerede Værebro Å´s opland. - Skovsøen beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U36) til sø- en. - Skovtoften beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U37) til sø- en. - Mosekæret beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U38) til søen.

Smør- og Fedtmosen er et ca. 150 ha stort naturområde med moser, småsøer i dødishuller, over- drevskov, kratmose rørsump, enge og krat. Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egentligt anlægsarbejde siden 1960. I området er anlagt et stisystem,

hvoraf en del indgår i det overordnede hovedstisystem mellem Kalvebod og Værløse. Smør- og Fedtmosen udgør sammen med Gyngemosen og Høje Gladsaxe Parken den østlige del af Hjorte- springkilen. Moserne blev første gang fredet i 1943. De senere år er der foretaget naturgenopret- ning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder.

Smørmose ligger i både Gladsaxe og Herlev kommuner. Gladsaxe Kommune har 3 regnvandsudløb fra den separatkloakerede del af Bagsværd Søs opland samt fra Hillerødmotorvejen til Smørmose (U25-U27). Der er 6 regnvandsudløb fra en del af det separatkloakerede Værebro Å´s opland til Fedtmose (U22A-U23D).

Området gennemløbes af hhv. Tibberup Å og Kagsåen, som begge formodes at have haft deres udspring i Smørmosen. Tibberup Å er et grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev kommuner inden det løber ind i Fure- sø Kommune. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsudløb til Tibberup Å (U21). Tibberup Å er et offentligt vandløb, og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet.

I dag udspringer Kagsåen ved Klausdalsbrovej. Åen er grænsevandløb mellem Gladsaxe og Herlev kommuner. Gladsaxe Kommune har 8 regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakerede oplande til Kagsåen (U1-U9B). Endvidere er der 9 regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande. Af disse 9 er 7 separate udledninger fra motorvejsafvandingen. Kagsåen er et offentligt vandløb, og der er udarbejdet vandløbsregulativ for vandløbet. Kagsåen afvander mod syd og ender i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen.

Fæstningskanalen består af en voldgrav, som er en del af det gamle forsvarsværk rundt om Kø- benhavn, og kanalen er kunstigt anlagt. Fæstningskanalen er beliggende fra Hvidovre i syd til Ut- terslev Mose i nord. Fæstningskanalen forsynes med vand fra Harrestrup Å via en pumpestation beliggende på det sted, hvor Harrestrup Å krydser Fæstningskanalen. Der er således funktionelt anlagt et vandskel ved Islevbro. Dette styres af Københavns Kommune, og formålet er at sikre vandstanden i den nedstrøms beliggende Utterslev Mose. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsbetinget overløb (U11) til Fæstningskanalen. Dette er beliggende i Københavns Kommune.

Gyngemosen er beliggende i Gladsaxe og Københavns kommuner, nord for Fæstningskanalen. Der er mange små vandhuller og fugtige lavninger i området. Der er 2 regnvandsudløb (U12 og U35) til Gyngemosen i Gladsaxe Kommune. Disse er relateret henholdsvis til det separatkloakerede om- råde ved Høje Gladsaxe og afvanding fra Hillerødmotorvejen, som gennemskærer mosen.

Fæstningskanalen udmunder i Utterslev Moses vestligste bassin, som afleder via det midterste og herefter det østligste bassin til Søborghusrenden, se nedenstående figur over vandområder i Kø- benhavn. Utterslev Mose er beliggende i Københavns Kommune og blev fredet i 2000. Gladsaxe Kommune har 3 regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakeret opland til Utterslev Mose (U13- U15). Derudover er der et udløb fra Tinghøj Højdebeholder (U34), som ejes af HOFOR.

Nordkanalen ligger i Københavns Kommune og har forbindelse med Utterslev Moses østligste bassin. Nordkanalen afleder sammen med Utterslev Mose til Søborghusrenden, der via Emdrup Sø har forbindelse til de indre søer i København og til Lersøgrøften/Wilhelmsdalsløbet, som er et rørlagt kloaksystem, der ligger i Gentofte og København. Gladsaxe Kommune har 5 regnvandsbetingede overløb (U16-U19) fra fælleskloakeret opland til Nordkanalen, heraf er det ene, U19 fra Vangede- renden, der er fælles med Gentofte Kommune.

Hele systemet af vandveje som det fremgår af figur 4 er stærkt reguleret. Det er således kun vand, der har været renset i Actiflo-anlægget i Emdrup Sø, der ønskes ledt videre til De Indre Sø- er.

Reguleringen er styret af oppumpningen fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen. Der er fastsat flodemål for hver enkelt bassin i søsystemet. Der henvises til høringsdokumentet http://www.blivhoert.kk.dk/sites/default/files/forslag/Vandløbsretlige%20godkendt%20styringsstr ategi_0.pdf fra efteråret 2013 hvor styrestrategi for søsystemerne i København, flodemål med meget mere kan findes. Reguleringen er meget nøje overvåget af Københavns Kommune. For at kunne bruge søsystemet som buffer ved skybrud skal der derfor forhandles om muligheden for en midlertidig opbevaring af dette skybrudsvand. På side 7-10 i dokumentet åbnes der for, at flode- målet kan overskrides ved ekstrem nedbør, men det er ikke angivet, om denne åbning kun gælder for København, eller der tænkes på en fordelingsnøgle.

Nordkanalen

Figur 4 Oversigt over vandområder i København samt den nordlige del af Storkøbenhavn

Der er ud over de nævnte vandområder et antal mindre søer i Gladsaxe Kommune, primært i Væ- rebro området, hvortil der sker regnvandsudledning.

2.3 Analyse af recipienternes potentiale for afledning fra Buddinge under skybrud Afledningen fra Buddingeoplandet sker hydraulisk via ledninger i Vadbro og Ericavej og dernæst i Vangederenden - som er en tidligere åben, men nu rørlagt lukket rende - ned mod Nordkanalen (Figur 5).

Som det fremgår af Figur 5 og Figur 6 følger den afløbsmæssige afledning også terrænet , da ter- rænet har naturligt lavpunkt i Vangederendens tracé. Afstanden fra Buddinge Station til oplandets nærmeste recipient (Nordkanalen) er omkring 3,2 km via Vangederenden, som i dag er en kloak- ledning. Der er i forvejen udført projekter med henblik på at forbedre de hydrauliske forhold omkring Vangederenden ved en større ledning i Vadbro samt et større bassin på 10.000 m3 ved Ny- mosen (beliggende i Gentofte Kommune). Dimensioneringen af disse blev udført ud fra en 10-års regn som servicemål. Vangederenden vil dog stadig være hydraulisk begrænset ved en 10-års regn.

Gammelmosen

Nymosen

Figur 5 Terrænforhold i Utterslev Moses opland samt linjeføring af de nærmeste vandområder samt af- grænsning af Buddinge oplandet.

Figur 6 Kloaksystemet i Buddinge

Såfremt afledningen af skybrudsvand fra Buddinge mod Nordkanalen skal ske via terræn uden at udføre meget drastiske terrænændringer, vil det nogenlunde skulle følge tracéet fra Vangederen- den (figur 5). Der er meget begrænset plads omkring Vangederenden, der i store dele af stræk- ningen løber på matrikelskel mellem private haver. Da Vangederenden i dag fungerer som kloak- ledning med sanitært spildevand, er den ikke egnet til at blive åbnet ved en eventuel udvidelse.

Oplandets recipient, Nordkanalen, er et mindre vandløb, der løber videre til Søborghusrenden og dernæst Emdrup Sø. Overløbsbygværkerne i Gladsaxe til Nordkanalen, særligt U19 fra Vangede-

renden, aflaster hyppigt og i store mængder. Rambøll har tidligere udført beregninger i forbindelse med projektet for Gentofterenden, der viser, at Søborghusrenden nedstrøms også er hydraulisk begrænset ved meget kraftig regn. Dette betyder, at Nordkanalen vil have store udfordringer med at kunne håndtere skybrudsvandet fra Buddinge (samt potentielt også Søborg Hovedgade områ- det) via en skybruds-vej/tunnel i Nordkanalens naturlige udformning.

Dette problem vil dog kunne løses såfremt BRD-ledningen bliver anlagt. Ledningen indgår i et konkretiseringsprojekt for København og er tænkt som et samarbejdsprojekt mellem blandt andet København, Gentofte og Gladsaxe. BRD-ledningen er en større tunnelledning, der har til formål at opsamle skybrudsvand fra områderne Bispebjerg, Dyssegård samt Ryparken. Ledningen sammen- kobles omkring Ryparken Station for derefter at lede vandet ud i Øresund. Det er endnu ikke af- gjort, hvornår ledningen skal etableres. Til disse beregninger har det også været undersøgt at føre denne tunnelledning op til Nordkanalen, så overløbet fra Vangederenden (U19) eventuelt kan kobles til denne ledning. I sådan tilfælde vil der potentielt være hydraulisk kapacitet til at håndtere skybrudsvandet fra Buddinge.

Såfremt der ydermere udføres en tunnelering til håndtering af skybrudsvandet fra Buddinge, vil afstanden fra Buddinge til recipienten samt de pladsmæssige udfordringer og fremkommeligheden betyde, at en sådan løsning vil være forbundet med meget store anlægsmæssige omkostninger. Da Vangederenden i forvejen er hydraulisk begrænset ved en 10-års regn, vil en afledning af skybrudsvandet for en 100 års regn i selve Vangederenden, medføre flere oversvømmelser nedstrøms Buddinge området – en flytning af problemet. I forbindelse med beslutning om tracé og gennemfø- relsen af BRD-tunnelledningen kan man komme nærmere en vurdering af scenarier for tilkobling af Buddingeoplandet til denne tunnelledning.

Uanset om BRD-ledningen anlægges, eller der findes et andet, selvstændigt alternativ, vurderer Rambøll at det vil være forbundet med meget store omkostninger at etablere en skybrudsvej mellem Buddinge og Nordkanalen. Pt arbejdes der med, at BRD-grenen starter ved Stjernenborg Alle. For at aflede skybrudsvand fra Buddinge Station frem til dette punkt, vil der skulle anlægges ca. 3200 m tunnelledning i et tracé, der nogenlunde følger Vangederenden. Antages en gennemsnits meterpris på 50.000 kr. ved tunneleringen (inkl. tilslutninger, nedgange m.m.), svarer løsningen til 160 mio. kr. Heri er ikke inkluderet en evt. udvidelse af dimensionen af BRD-ledningen længere nedstrøms eller ledninger frem til Buddinge Station.

Det vurderes, at en skybrudsvej på overfladen ikke er realistisk, da denne vil berøre et stort antal borgere og trafikerede arealer i det naturlige tracé og udsætte borgerne for lugtgener og risiko for kontakt med spildevand.

For at komme tættere på afledningspotentialet under skybrud for andre oplande bør der optages forhandlinger med vandløbsmyndighederne for de konkrete recipienter for afklaring af muligheder for ændringer af flodemål til brug i skybrudssituationer.

3. OPLANDSBESKRIVELSE

3.1 Områdeafgrænsning Området ved Buddinge er oprindeligt blevet afgrænset i Gladsaxe Kommunes klimatilpasningsplan ud fra mængden af oversvømmelser i området samt de lokale dybdepunkter i området. Denne afgræsning er i nedenstående Figur 7 vist med lyseblå farve.

Figur 7 afgræsning af Buddinge oplandet. Det betragtede område omfatter det lyseblå og det orange om- råde. Desuden er ledningerne i området angivet med flowpile, så det fremgår, hvad der kloakmæssigt hænger sammen

Der er i denne rapport set på et udvidet opland i forhold til det oprindelige risikoområde. Det udvi- dede opland omfatter de oprindelige 73 ha samt de terrænmæssigt sammenhængende 31 ha, der i ovenstående figur er markeret med orange. Oplandet er afgrænset ud fra en nøjere GIS analyse af

terrænforholdene i området, samt hvad der rent hydraulisk i afløbssystemet hænger sammen. Området udgør således 104 hektar. De røde områder (yderligere 16 ha) hænger afløbsmæssigt sammen med det betragtede område, men ikke terrænmæssigt, hvorfor det er skønnet, at dette overfladeareal ikke skal medtages i analyserne. Bidrag fra kloaksystemet i samtlige de 120 ha er medtaget i undersøgelserne, og ligeledes er bidrag fra øvrige kloaksystem, der har indflydelse på oplandet medtaget (Figur 7).

Buddingeområdet med vejnavne kan ses på Figur 8.

Figur 8 Buddingeområde med vejnavne

3.2 Faldforhold og strømningsveje Topografisk er oplandet kendetegnet ved, at terrænet naturligt falder mod Buddinge Station og området lige vest for stationen som er naturligt lavpunkt for området (Figur 9). Den sydlige del af Buddinge oplandet ned mod stationen har et markant terrænfald sammenlignet med den nordlige del. Fra Buddinge falder terrænet mod Vadbro og Ericavej og derefter følges Vangederendens tracé ned mod Nordkanalen.

Øst for Buddingevej, nord for stationen falder terrænet primært enten i nordøstlig retning mod Gammelmosen eller østpå mod Vadbro, hvilket er årssagen til, at området ikke er medtaget i sky- brudsoplandet til Buddinge.

Lavpunkterne i området er især ved Buddinge Station, Klausdalsbrovej samt Vadgårds- vej/Valdemars Allé.

Figur 9 Digital terrænmodel for oplandet i Buddinge

På baggrund af faldforholdene er der i GIS udarbejdet et kort med de overordnede strømningsveje for vand på terræn, under nuværende forhold (Figur 10). Strømningsvejene viser hvor vandet strømmer hen, når det når terræn. Strømningsvejene er inddelt efter størrelsen på arealerne, de modtager vand fra, så desto tykkere strømningsvejen er, desto større er det tilknyttede opland.

Figur 10 Strømningsveje i Buddinge estimeret ud fra terrænforhold

Af Figur 10 fremgår det, at området omkring Buddinge Station - nærmere bestemt Klausdalsbro- vej ud fra Kvikmarken, den sydlige del af Valdemars Allé lige nord for Vadgårdsbassinet samt i viadukten ud for Buddinge Station - har større terrænmæssigt opland tilknyttet. Dette vil senere blive understøttet af de hydrauliske beregninger, hvor oversvømmelserne i disse områder også vil være særlig markante.

3.3 Områdekarakteristik, trafikstruktur samt landskabsanalyse til udpegning af potentielle skybrudområder Nedenfor analyseres Buddingeoplandet med henblik på at give et overblik over områdets karakte- ristika og muligheder for udpegning af områder, der har potentiale for skybrudshåndtering. Analy- sen omfatter skabelse af merværdi med fokus på en grønnere by og giver herunder overblik over

fysiske barrierer, grønne områder, offentlige matrikler, eksisterende forhold (områdekarakteristik, veje, cykelstier) samt fremtidige forhold. Der henvises til bilaget, ”Konkretisering af Skybruds- plan”, der bl.a. indeholder nedenstående kort i større format.

Figur 11 Områdekarakteristik

Figur 11 viser Buddinge oplands områdekarakteristik. Området er præget af en blanding af etage- boliger, erhvervsområde, centerområder og områder med offentlige formål, herunder rådhuset. I forhold til placering af potentielle skybrudselementer af rekreativ og multifunktionel karakter er områder med offentlige formål samt øvrige grønne områder interessante, hvorimod boligbebyggel- ser – med højst mulig koncentration af lejligheder - er interessante i forhold til at håndtere vand på egen grund, hvis mulighederne er til stede (nedsivningspotentiale og brugbare områder til forsinkelse før nedsivning eller genanvendelse). Tekniske anlæg (ud over spildevandsanlæg) fungerer tit som barrierer for store regnmængder. Det mest markante tekniske anlæg i Buddinge er den gennemskærende S-bane, se også nedenstående figur for yderligere beskrivelse af kollektiv trafik. Det åbne spildevandsbassin, Vadgårdsbassin, er også et teknisk anlæg, men dette har til gengæld potentiale i forbindelse med håndtering af regnvandsmængderne, da det kan udbygges til at hånd- tere en større vandmængde.

Figur 12 Infrastruktur Buddinge

Ud over S-banen er der en central busholdeplads ved Buddinge station og en række busstoppeste- der langs Buddingevej, Søborg Hovedgade og Buddinge Hovedgade. Selve stoppestederne fungerer ikke som barrierer for regnvandshåndteringen, men indikerer en koncentration af borgere, som der skal tages hensyn til. Den kommende Letbane langs Gladsaxe Ringvej og Buddingevej er en klart defineret barriere i forhold til håndtering af vand på terræn og er afgørende for placering af elementer til håndtering af regnvandet.

Figur 13 Offentlige veje i Buddinge

Der er fire markante store veje i Buddinge: Buddingevej, Gladsaxe Ringvej, Søborg Hovedgade og Buddinge Hovedgade (Figur 13). De mødes alle i rundkørslen. Denne rundkørsel vil i forbindelse med Letbanen blive ombygget. Denne ombygnings omfang er pt. ukendt, hvilket giver mulighed for at etablere løsninger i forbindelse med ombygningen i dialog med Metroselskabet. De store veje har potentiale som skybrudsveje, hvor vandet transporteres hurtigt fra et sted til et andet, idet de har et jævnt, lige forløb. Potentialet undersøges i denne rapport i forhold til, hvor der er oversvømmelser, og om vejene kan aflede dette skybrudsvand til et sted, hvor det er mere hen- sigtsmæssigt, uden at det går ud over den eksisterende trafik. Den massive trafikale funktion, som disse hovedtrafikårer rummer, betyder, at vejarealet skal overholde en lang række krav til sikkerhed og overskuelighed i forhold til gældende vejregler. Også øvrige veje kan have denne skybrud- svejsfunktion, og samme overvejelser gør sig gældende mht. flytning af vand og påvirkning af trafikale forhold.

Ud over de fire markante veje ses der potentiale i at benytte de mindre veje som forsinkelseselementer. Specielt de veje, der ikke er så trafikerede som de er anlagt til, vil kunne rumme forsinkelseselementer for regnvandet.

Figur 14 Cykelforbindelser

Beliggenhed af cykelstier og trafiksanerede veje (Figur 14) indikerer et potentiale for enten skybrudsveje eller forsinkelseselementer med mulighed for rekreativ eller multifunktionel islæt. De cykelforbindelser, hvis hensigt er at lede cykeltrafikken hurtigt videre, kan have potentiale som skybrudsveje, mens de cykelstier, som er etableret for at give brugerne en oplevelse, i høj grad vil kunne integrere forsinkelseselementer, der udformes med rekreativ/multifunktionel element.

Figur 15 Grønne netværk i Buddinge

En række grønne områder (Figur 15) kan have potentiale i håndteringen af kraftig regn i Buddin- ge. Potentialet ses i forhold til løsninger for nedsivning eller tilbageholdelse af vand, fordi der kan indgå multifunktionelle eller rekreative elementer i løsningerne. Både store og små arealer kan være brugbare.

Figur 16 Offentlige matrikler

Der findes en række offentlige matrikler i Buddinge (Figur 16). Disse arealer kan have potentiale til håndtering af skybrudsvand, ikke mindst fordi det må anses for at være lettere at gennemføre anlæg af skybrudselementer, som er vedtaget i kommunen og dermed vise vejen for øvrige matri- kelejere. I ovenstående figur er indtegnet de største oversvømmelsesområder – se næste kapitel, Status på oversvømmelsesudfordringen– og det ses, at der i nogle tilfælde er sammenfald. For nogle af de områder, hvor der ikke er sammenfald, kan der f.eks. via skybrudsveje tilledes vand.

Rambøll har for Gladsaxe Kommune lavet en rapport, ”Konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning”, oktober 2014, hvori det fremgår, at der i området nord for S-banen er en god dybde til vandspejlet (5-10 m), men på trods af, at der er et tykt lag sand, er der kun et begræn- set potentiale for nedsivning. I området syd for S-banen er der også et tykt lag sand, men her er

grundvandsspejlet noget højere i de områder, der er undersøgt (2-4 m), hvorfor potentialet for nedsivning ses som endnu mindre her.

Figur 17 Eksisterende centrale steder i Buddinge herunder mødesteder, bygninger og hovedstrøg

En række centrale steder er placeret i den sydlige del af Buddinge (Figur 17), hvor også den kommende Helhedsplan for Buddinge vil være i fokus. Dette betyder, at der er potentiale for fokus på de rekreative/multifunktionelle løsninger, der kan integreres i Helhedsplanen for et rigere byliv i området. Specielt Rådhusområdet har potentiale, da det allerede i dag fremstår som et grønt om- råde med stort potentiale for udvikling af rekreative løsninger, der vil kunne rumme vandelemen- tet som et absolut gode. Der skal holdes en vis afstand til bygninger, hvilket kan give nogle be- grænsninger i løsninger for stationsområdet og Buddinge Centret.

3.3.1 Opsummering af områdekarakteristik for potentiale for skybrudshåndtering i Buddinge Der er ingen naturlige vandområder inden for Buddinge-oplandet. Det er derfor nødvendigt at der skabes rum for dette, hvis det under en 100-årsregn skal kunne håndteres inden for oplandet. Ud fra analysen af potentialet ses der muligheder i en række veje (både transport og forsinkelse), eventuelt i nedsivning i det nordlige område og i en lang række grønne arealer (forsinkelse), specielt dem, der er beliggende i offentligt areal. Heraf ses der specielt potentiale i de grønne arealer i Rådhusparken.

3.4 Øvrige planer og strategier Der findes en lang række planer for Gladsaxe Kommune, hvoraf nogle direkte berører Buddinge, mens andre udtaler sig generelt om kommunen.

3.4.1 Kommuneplanen http://kommuneplan.gladsaxe.dk/dk/kommuneplan_2013/kommuneplan_2013.htm Af planen fremgår, at Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed i, og virkemidlerne skal bl.a. være levende bymidter, små grønne byrum og innovative erhvervsom- råder. Som grøn bykommune er der fokus på borgernes adgang til og mulighed for at benytte de grønne områder. Gladsaxe ønsker ligeledes at styrke de grønne forbindelser, så en større biodiver- sitet inden for plante- og dyreliv bliver fremmet. Socialt og miljømæssigt er der fokus på borgernes sundhed, hvorfor muligheder for bevægelse i byens rum skal indgå i kommunens byplanlæg- ning.

Kommunen vil fremtidssikres med langsigtede løsninger inden for både klimatilpasning og - forebyggelse. Derfor vil Byrådet arbejde for at indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og have fokus på de områder, hvor regnvand kan håndteres lokalt. Hvor det er muligt, skal regnvandet være synligt i bybilledet og naturen og medvirke til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe.

Infrastrukturen i Gladsaxe skal styrkes med flere cykel- og gangstier og kollektiv transport med velfungerende knudepunkter til skift af transport for at blive bundet bedre sammen inden for kommunen og med resten af hovedstadsområdet.

Bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til nye tætte byområder med fokus på, at der skal være grønt, fx ved træplantning, små grønne oaser og beplantning på mure og tage. De nye byområder skal tilpasses det ændrede klima med øgede regnmængder. Byen skal tilføres nye grønne elementer, som tilbageholder eller optager regnvandet.

Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Der er udpeget offentlige pladser og byparker, der kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter, herunder Rådhusparken. I Rådhusparken kan der placeres nybyggeri på baggrund af en helhedsplan for Buddinge By.

Der er udpeget tre nye økologiske forbindelser, hvor Vandledningsstien kan være relevant for konkretiseringsprojektet. Retningslinjer er nævnt og vedrører overskæring af forbindelser og spred- ningsmuligheder for vilde planter og dyr.

Den nordlige del af kommunen, herunder det meste af Buddinge er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

For byomdannelsesområderne vil planerne for eksempel indeholde skærpede krav til antal af parkeringspladser, krav om parkering i konstruktion og etablering af fælles parkeringshuse for at be-

grænse privatbilismen og samtidig have krav til stiforløb, cykelparkering med videre. Ønsket er, at cykling, gang og kollektiv trafik er så attraktiv, at den vælges som den primære transportform

Der skal sikres areal til en letbane langs Ring 3 med forventelige stationer ved ringvejens kryds- ning ved Gammelmosevej, Buddinge Station, Buddinge Rundkørsel, Gladsaxevej, Gladsaxe Trafik- plads og ved Dynamovej. I forbindelse med etableringen af letbanen langs Ring 3 skal en sam- menhængende glidende trafikafvikling sikres.

Cykelstinettet skal udbygges med de besluttede og planlagte Cykelsuperstier langs Hillerødmotor- vejen, Vandledningsruten og Ring 4 samt langs Ring 3 i forbindelse med etablering af letbanen.

3.4.1.1 Rammebestemmelser for Buddinge, relevante uddrag Der skal udarbejdes en helhedsplan for den fremtidige udvikling af Buddinge By med centerfunkti- oner og nybyggeri. Helhedsplanen skal vise, hvordan der kan skabes sammenhænge og nærhed i området som forudsætning for et aktivt og levende byliv. Den kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved Buddinge station og ved rundkørslen vil give mulighed for at omdanne bebyggelse samt intensivere bebyggelse og anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære område. For den resterende del af Buddinge Kvarter gælder, at områdets karakter og kvaliteter, som bolig- område med grønne boligveje skal bevares. I Buddinge kvarter er der godt 4.500 boliger og ca. 8.400 beboere.

Buddinge Batteri er udlagt til og er et grønt område.

Buddinge Bymidte: http://kommuneplan.gladsaxe.dk/dk/kommuneplan_2013/hovedstruktur/buddinge_bymidte/buddi nge_bymidte.htm

3.4.1.2 Kommuneplantillæg TILLÆG 1 til kommuneplanen er Klimatilpasningsplanen. Se afsnit om denne.

3.4.2 Letbanen http://www.ringtre.dk/ Letbanens linjeføring er langs ring3 og berører derfor projektområdet. Letbanen er omtalt i kommuneplanen, se dette afsnit. Ifølge tidsplanen vil anlægsarbejderne begynde 2015, og letbanen forventes at køre i 2020 eller 2021.

3.4.3 Helhedsplan for Buddinge By Helhedsplanen er under udarbejdelse, men nævnes i Kommuneplanen. Her nævnes bl.a., at planen kan danne grundlag for beslutninger om den fremtidige udvikling af Buddinge By. Helhedspla- nen skal give bud på de store linjer og komme med forslag til mere detaljerede planer for de enkelte byrum.

3.4.4 Spildevandsplan http://planer.gladsaxe.dk/dk/vand/spildevandsplan/spildevandsplan.htm Gladsaxe Kommunes Spildevandsplan r under revision og forventes i høring til efteråret. Konkreti- seringsprojektet ligger i Utterslev Moses opland samt lidt i Bagsværdrendens opland. En række projekter, der er beskrevet i planen er udført, mens udskiftning af ledninger i Buddingevej afventer afklaring omkring Letbanen. I den nye spildevandsplan forventes beskrevet, at der findes løsninger for stationsområdet. Området er fælleskloakeret, men en del af strategien (generelt) i spildevandsplanen er at separat- kloakere.

3.4.5 Klimatilpasningsplan http://planer.gladsaxe.dk/dk/vand/klimatilpasningsplan/klimatilpasningsplan.htm Klimatilpasningsplanen omfatter et tillæg til Kommuneplanen (Tillæg 1) samt ovenstående link.

Der skal tænkes i løsninger, som håndterer regnmængden sammen med muligheden for at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen. Der skal som minimum tages stilling til følgende virkemidler ved planlægningen af klimatilpasningen i de 13 udpegede risikoområder, og dermed Buddinge som det første:  Grønne tage  Regnvandsbede  Befæstelsesgrad  Minimums sokkelhøjde  Terrænregulering  Placering af byggefelter i forhold til den naturlige overfladeafstrømning  Åbning af bebyggelser så det understøtter den naturlige overfladeafstrømning

Planen er grundlaget for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og Nordvand om den konkrete indsats på klimaområdet (regn). Desuden inviteres private til at tage initiativ til egne tiltag, bl.a. ved et idékatalog. Det meste af området er måske egnet til nedsivning af regnvand.

3.4.6 Lokalplaner Listen over lokalplaner kan findes her: http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=16741 Tilsvarende kan listen over byplanvedtægter findes her: http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=16891 Ved mere konkrete nedslagspunkter i skybrudskonkretiseringen skal de relevante lokalplaner og byplanvedtægter granskes for relevante påvirkende forhold.

3.4.7 Gladsaxe i bevægelse http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=57807 ”Gladsaxe i bevægelse” er kommunens strategi for mere fysisk aktivitet i hverdagen hos børn og unge. En del af missionen er at udvikle byens rum, legepladser og naturområder, så mulighederne for fysisk aktivitet bliver bedre.

3.4.8 Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=17035 Sundhedspolitikken i Gladsaxe har fokus på sundhed i form af trivsel, livskvalitet og det at være rask. Sundhed skal tænkes ind i alle dele af kommunens arbejde, og således også i konkretiseringsprojektet.

3.4.9 Gladsaxeliv I forbindelse med arbejdet med by- og boligpolitikken er der bl.a. udarbejdet en bylivsanalyse, ”Gladsaxeliv”: http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=65241 I analysen er der angivet en tjekliste og et pointsystem, som kan overvejes ved et givet projekt og altså også dette konkretiseringsprojekt, for derigennem at vurdere, om projektet tilfører Gladsaxe mere liv (side 26-27).

3.4.10 Plan 2020 for handikapområdet i Gladsaxe http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=9222 Planen har fokus på fysisk tilgængelighed, dvs. de fysiske muligheder for mennesker med handi- cap for at bevæge sig omkring, både i boligen og i kommunen som helhed. Området på Kellersvej (som ligger lidt nord for oplandet) er specifikt nævnt, fx som implemente- ringsforslag 3.2.e (uddrag): ”Gladsaxe Kommune skal undersøge, hvordan området på Kellersvej i højere grad inkluderes i nærmiljøet, så det bliver en unik, spændende og sansemæssig oplevelse at bo på eller besøge. På området kan der fx være (…) sanseoplevelser, som vandoplevelser, (…)”.

3.4.11 Arkitekturpolitik http://www.gladsaxe.dk/Files/Billeder/Byplan/Arkitekturfil/Arkitekturpolitik%20web5.pdf Politikken beskriver en lang række eksempler på ønsket æstetik og arkitektur i Gladsaxe.

3.4.12 By og boligpolitik http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=65239 Forslaget er i høring frem til 1. juli 2014 By- og boligpolitikken skal være med til at sikre rammerne for Gladsaxe Kommune som et attraktivt sted at bo og leve samt skal fungere som platform for den løbende planlægning og prioritering af by- og boligprojekter i Gladsaxe. Politikken skal fremme en bæredygtig udvikling, hvormed menes en by, der er i balance både socialt, miljømæssigt og økonomisk og er rammesættende for et tættere samarbejde med den alme- ne sektor om fremtidssikring.

3.4.13 Trafik- og mobilitetsplan http://gladsaxe-sp.cowi.webhouse.dk/dk/trafik/trafik-_og_mobilitetsplan/trafik- _og_mobilitetsplan.htm Trafik- og mobilitetsplaner er en del af kommuneplanen. Der er netop vedtaget ny Trafik- og mobilitetsplan. Berøringsfladen til konkretiseringsprojektet ligger primært i fremkommelighedstemaet, men placering og udformning af cykelstier bør også koordineres, hvis projekter i relevante områ- der taler herfor.

3.4.14 Gladsaxe Trafiksikkerhedsplan http://planer.gladsaxe.dk/download/trafik/Trafiksikkerhedsplan.pdf Planen angiver kommunale mål om antal uheld, trafikafvikling, cykeltrafik, skoleveje, kampagner, ændring af adfærd, vedligeholdelse af vejnet samt mindskelse af barrierevirkninger. På Buddingevej foreslås det at sænke hastigheden fra 70 km/t til 60 km/t. Dette er nu realiseret.

3.4.15 Motions- og legepladsstrategi http://www.gladsaxe.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fdokumenter %2fby+og+miljo%2fVej+og+parkafdelingen%2fMotion_Legeplads%2fMotions-og- legepladsstrategi-for-Gladsaxe-Kommune_sep_2013.pdf Planen lægger op til, at der er motions- og legepladser i alle bydele. Rådhusparken er udpeget for Buddinge, suppleret med Bibliotekshaven, hvor biblioteket har ønske om en bogstavlegeplads. Kort over motions- og legepladser findes bagest i planen.

3.4.16 Lokale Agenda21 tiltag http://ggglx.dk/agenda21.asp Der findes følgende mere eller mindre aktive Lokal Agenda21-grupper i Gladsaxe, som kunne være interessante at informere om eller inddrage i konkretiseringsprojektet:  Biodiversitetsgruppen

 Bæredygtighed i boligforeninger  Havegruppen  Miljø i skolen  PR-gruppen

3.4.17 Øvrigt I forbindelse med, at det nye byråd tiltrådte efter kommunalvalget, arbejdes der i Byrådet med kommunestrategien (igangsættes til efteråret) samt vækststrategi.

4. STATUS PÅ OVERSVØMMELSESUDFORDRINGEN

4.1 Skybrud og udpegning af kritiske områder Der har i Buddinge de seneste år i forbindelse med skybrudshændelser været konstateret vand på terræn med gener for borgerne og betydelige skader til følge. De seneste eksempler har været ved skybrudshændelser 14. august 2010, 2. juli 2011 samt 14. august 2011. Under de 3 skybrud faldt der 66 mm på ca. 8 timer, 39 mm på ca. 2 timer og 35 mm på ca. 6 timer for regnhændelserne 14. august 2010, 2. juli 2011 og 14. august 2011 henholdsvis målt ved nærmeste regnmåler i Buddingeområdet. Dette kan kun give et meget overordnet billede af effekten af regnen, da inten- siteterne under regnen er meget afgørende. Desuden ligger nærmeste regnmåler > 2 km fra om- rådet og da der kan være stor spredning især under skybrund, er ovenstående tal her forbundet med noget usikkerhed. Der er kendskab til vand på terræn i flere dele af Buddingeområdet, dels har der været borgerhen- vendelser om bl.a. vand på terræn eller vand i kælderen ved skybrud. Ved to afholdte dialogmøder i juli og august 2014 med borgere og andre interessenter i området har områder som Klausdals- brovej, Rundkørslen i Buddinge og ikke mindst Buddinge Station været nævnt i forbindelse med oversvømmelser. Desuden har tidligere udførte hydrauliske beregninger vist større mængder vand på terræn ved meget kraftige regnhændelser, hvor specielt området omkring Buddinge Station er et kritisk om- råde. Forudsætningerne der ligger til grund for beregningerne er yderligere beskrevet i Bilag 1.

4.2 Terrænoversvømmelser ved 100 års regn Der er i dette afsnit udført modelberegninger, der viser oversvømmelserne for en regn, der statistisk set forekommer hvert 100. år, hvori der også er indregnet tillæg for klimaforandringer. Be- regningerne er udført for situationen som den er i dag (statussituationen). Tillægget til klimafor- andringerne svarer til, at regnen vil forekomme om 100 år, altså i 2110. Der regnes således med modelusikkerhed på 1,1 og klimafaktor på 1,4, hvilket giver en samlet sikkerhedsfaktor på 1,54.

Af Figur 18 ses resultatet af en hydraulisk beregning, hvor en model af afløbssystemet er koblet til en terrænmodel, så det kan beregnes, hvor vandet samles på terræn, når afløbssystemerne over- belastes.

Beregningerne på Figur 18 er en opdateret version af de beregninger, der blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Gladsaxe Kommunes Klimatilpasningsplan. I denne rapports nyere beregninger er der indarbejdet bidrag fra grønne områder (modregnet nedsivning og initialtab), samt en højere detaljeringsgrad på de befæstede arealer. Forudsætningerne der ligger til grund for beregningerne er yderligere beskrevet i Bilag 1.

Det bemærkes desuden, at oversvømmelser under 10 cm ikke er vist på kortet (Figur 18).

Figur 18 Oversvømmelseskort for en 100 års regn i 2110 med angivelse af oversvømmet areal og volumen for hvert detaljeområde.

Figur 18 viser desuden, hvor meget vand, der ligger i forskellige områder i Buddinge. Disse områ- der er overordnet set inddelt ud fra strømningsvejene på Figur 10. På denne måde kan det nær- mere kvantificeres de vandmængder, der eksempelvis kan tilbageholdes i de opstrøms liggende områder og de vandstrømme, som skal kunne afledes fra de nedstrøms liggende områder (Figur 18).

Samlet set ligger der omkring 50.000 m3 vand på terræn i Buddinge området for en 100 års regn i 2110 udover det, der håndteres i afløbssystemet, og det der accepteres at ligge på terræn (< 10 cm).

Det ses af oversvømmelseskortet (Figur 18), at de mest markante oversvømmelser med hensyn til areal og volumen forekommer ved området omkring Buddinge Station, Klausdalsbrovej, Gladsaxe Rådhus samt boligområdet lige nord for Vadgårdsbassinet. Volumenet for disse områder er angivet på Figur 19.

Figur 19 Angivelse af volumen af vand på terræn i områder med større oversvømmelser.

4.3 Stuvning til terræn for en 10 års regn Gladsaxe Kommune har i henhold til spildevandsplanen et krav om, at der ikke må stuve vand på terræn fra fælleskloakken oftere end hvert 10. år og oftere end hvert 5. år fra et separat regnvandssystem. Forudsætningerne der ligger til grund for beregningerne er yderligere beskrevet i Bilag 1.

Resultaterne af den modelberegnede 10 års hændelse med den indregnede klimafaktor for afløbs- situationen som den er i dag, kan ses på Figur 20.

Figur 20 Brønde med vand på terræn for en 10 års regnhændelse med klimafaktor

Det ses, at der i mange områder i Buddinge er flere brønde med vand på terræn.

Resultaterne viser antallet af brønde, hvor vandet enten stuver op over eller forbliver under ter- ræn. Resultaterne forholder sig ikke til, hvor meget vand der i givet fald vil afstrømme og lægge sig på terrænet, som er undersøgt i forrige afsnit.

I den nordlige del af Buddinge, altså nord for stationen, er der kapacitetsproblemer i de opstrøms strækninger på Valdemars Allé, hvor der flere steder kommer vand på terræn. I Buddingevej (nord for stationen) er der generelt kapacitet nok, dog forekommer der vand på terræn i de opstrømslig- gende brønde.

I det mellemliggende område mellem stationen og Gladsaxe Rådhus forekommer der vand på ter- ræn særligt omkring Buddinge Station i viadukten, Klausdalsbrovej ved Buddinge Park samt inde på erhvervskvarteret (PET, Berendsen Textil, PMC Technology etc.). Afvandingen inde på sidst- nævnte forekommer bl.a. til faskiner med forbindelse til det eksisterende afløbssystem. Faskinerne og deres dimension er ikke indarbejdet i den hydrauliske model, da data ikke har været så let til- gængelige. Resultaterne på Figur 20 viser derfor en worst case situation for erhvervskvarterområ- det. Vandet på terræn omkring Klausdalsbrovej og Buddinge Station skyldes kapacitetsproblemer i Buddingevej samt en flaskehals fra Buddinge området og videre nedstrøms mod Vangederenden. Denne flaskehals er til for ikke at forværre forholdene nedstrøms markant. I stedet kan vandet forsinkes i Vadgårdsbassinet, dog er kapaciteten af dette også udnyttet ved en 10 års regn.

I den sydlige del af Buddinge området er antallet af brønde med vand på terræn mest centreret omkring Tinghøjvej og Carl Møllers Allé og deres tilstødende sideveje (Christopher Buecks Allé, Jakobs Bulls Allé og Marienborg Allé)

5. OVERORDNEDE LØSNINGER

Der er som tidligere nævnt særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder særligt ved og i området omkring Buddinge Station, der er karakteriseret ved at være dybdepunkt. Kloakken i Buddinge oplandet afvander også via viadukten, både nord og syd for Buddinge Station, inden det ledes videre ud af Buddinge området. For at forbedre forholdene omkring Buddinge Station vil det derfor kræve en markant tilbageholdelse af regnvandet i det opstrømsliggende opland i Buddinge. Alternativt skal skybrudsvandet ledes ud af oplandet, dog er der som tidligere nævnt langt til nærmeste recipient og specielt fra Nymosen mod Nordkanalen vil være forbundet med store omkostninger at etablere.

Området nord for Buddinge Station har som tidligere nævnt et vist nedsivningspotentiale, specielt sammenlignet med det øvrige opland i Buddinge. Betragtes strømningsvejene på terræn (Figur 21) har Valdemars Allé et fald fra nord mod syd mod Vadgårdsbassinet lige med undtagelse af det sidste stykke. Denne vej kunne derfor være en potentiel skybrudsvej. Det nordlige område har desuden et væsentligt bidrag til Vadgårdsbassinet under kraftig regn og ved at afskære vandet ved en mulig LAR løsning.

Området mellem Buddinge Station og Rådhusområdet har et markant fald ned mod Buddinge Sta- tion og Klausdalsbrovej. Hvis strømningsvejene betragtes, kunne Buddingevej være en potentiel skybrudsvej, men grundet den kommende letbane, der skal løbe midt i vejen samt den trafikmæs- sige belastning på Buddingevej, vurderes dette ikke som en brugbar løsning. Erhvervskvarteret har flere områder med potentiale for forsinkelse af skybrudsvandet. Området bidrager også væsentligt i kraft af et stort areal med en høj befæstelsesgrad til oversvømmelserne

i Klausdalsbrovej (Figur 21). Dele af området har i forvejen etableret faskiner til afvanding af tagvand og som før nævnt ikke er indarbejdet i beregningerne. På baggrund af det vil området være velegnet til at tilbageholde deres eget regnvand eventuelt med en forbindelse til fælleskloakken, da området ikke umiddelbart er så nedsivningsegnet.

Området i den sydlige del af Buddinge afvander kloakmæssigt mod Buddinge Station. Strømnings- vejene angiver også at en stor del af dette område også havner ved Buddinge Station og særligt Klausdalsbrovej. Strømningsvejene viser desuden et fald i Søborg Hovedgade samt Tinghøjparken ned mod Buddinge rundkørslen. Disse kunne derfor være potentielle skybrudsveje, hvor skybrudsvandet kunne ledes til Rådhusparken, der har et stort grønt areal, der kunne anvendes til forsinkelse af skybrudsvand. Rådhusparken vil desuden være velegnet til håndtering eller forsinkelse af eget regnvand, da strømningsvejene på terrænet for dette område havner ved Gladsaxe Rådhus (Figur 21). På den måde kunne regnvandet også få en synlighed i situationer med hverdagsregn. De lidt mindre veje i det helt sydlige område mellem Carl Møllers Allé og Vandtårnsvej (Figur 8) kunne anvendes til noget forsinkelse for at mindske belastningen længere nedstrøms. Disse veje er trafikmæssigt heller ikke så hårdt belastet, så der vil være mulighed for at ændre på vejens profil.

Selvom der foretages store markante tiltag i hele oplandet, forventes det stadig, at der skal gøre noget nedstrøms i området omkring Buddinge Station. Bassinet ved Vadgård har en god placering i forhold til at afhjælpe oversvømmelserne i dette område og det har tidligere været drøftet en løs- ning med at udvide bassinet ved at grave det dybere. Bassinet har i forvejen et stort overfladeareal, så en udgravning vil kunne give et potentielt stort volumen. Såfremt der udføres noget ved bassinet, kigges der på en løsning med lukket bassin for det opblandede spildevand, da der tidligere har været klager om lugtscener. Derudover ligger der også et sikkerhedsmæssigt aspekt i det, idet der ligger en institution i nærheden samt private boligejere og en station.

Figur 21 Oversvømmelseskort for en 100 års regn med klimafaktor kombineret med strømningsveje for terrænforholdene i Buddinge oplandet.

5.1 Mulige elementer til løsning af skybrudshåndtering i Buddinge Urbane landskabsbaserede regnvandsløsninger har som overordnet mål, at efterligne naturlige regnvandssystemer. Naturlige systemer har en væsentlig lavere overfladeafstrømning, hvilket resulterer i færre oversvømmelser. Regnvandsafledning består, i bymæssige sammenhænge, typisk af: 55% overfladeafstrømning (inklusiv rørledninger) 15% nedsivning i jorden 30% fordampning

I et naturligt miljø består afledningen af:

10% overfladeafstrømning 50% nedsivning 40% fordampning

For at opnå et mere naturligt system, er det nødvendigt med en bedre nedsivnings- og fordampningsevne. Grønne overfladeløsninger er permeable. Permeable overflader muliggør en bedre nedsivning, og gennem beplantning af disse maksimeres fordampningsevnen. De kan også designes til at tilbageholde vandet lokalt, og dermed reducere regnvandstilstrømningen i oplandet. Dette vil til gengæld sænke presset på kloaksystemet og skabe et mere sikkert bymiljø, som er mere modstandsdygtigt overfor oversvømmelser. Ydermere er de grønne løsninger fleksible. I modsætning til rørlagte løs- ninger er de nemmere at ændre, forøge eller sågar fjerne. Udover regnvandshåndteringen, tilfører de grønne løsninger herlighedsværdi samtidig med at de fremmer biodiversiteten, reducerer den urbane varme-ø-effekt, filtrerer luften og vandet for forureningskilder og skaber grønne byrum.

Gennem multifunktionelle landskabsløsninger skabes de ønskede grønne bymiljøer og dermed forbedres byens overordnede miljømæssige kvaliteter.

Den landskabsbaserede regnvandshåndtering i Buddinge er opdelt i fire elementer, som benyttes som en værktøjskasse: centrale forsinkelsesarealer, skybrudsveje, grønne veje og fælles- ejede regnvandsløsninger (LAR på egen grund). Disse er hver især løsningstyper baseret på Gladsaxe Kommunes servicemål ved regnvandshåndtering, separeringsstrategi og viden om benyt- tet/ubenyttet plads i de enkelte områder. Løsningerne samarbejder som et sammenhængende system, som sikrer en ansvarlig afledning og opmagasinering af skybrudsvand, selv i tilfælde af 100-årsregn.

Kombinationen af nedenstående overfladebaserede regnvandsløsninger giver en enkelt sammen- hængende landskabsbaseret løsning til at aflaste det overbelastede kloaksystem. Ved at gøre dette, reduceres oversvømmelser ved skybrudshændelser markant. Måden dette opnås på er ved at forsinke regnvandet før det løber ned i kloakken. Disse grønne løsninger reducerer desuden den overfladiske afstrømning og i tilfælde af skybrudshændelser vil de være i stand til midlertidigt at tilbageholde store mængder af vand og derefter aflede det langsomt på kontrolleret vis. I områder med værre problemer og ekstreme mængder af afstrømning, vil skybrudsvejene sørge for at aflede regnvandet på vejene og transportere det til et af de centrale forsinkelsesbassiner. Disse forsinkelseselementer vil også forøge fordampning og nedsivning (såfremt forholdene er til det) væ- sentligt.

Centrale forsinkelsesarealer De centrale forsinkelseselementers primære funktion er at forsinke skybrudsvandet, således at systemet ikke belastes nedstrøms og kan etableres på pladser og i parker. Arealerne kan etableres som åbne fordybninger på pladser, parkarealer eller andre grønne områder eller som underjordisk volumen i kassetter eller regnbede. Arealerne er samtidig også steder, hvor der er bedst mulighed for at opnå synergier med andre funktioner.

Skybrudsveje Et af de største problemer ved oversvømmelser i bymiljøer er de skader, der sker på bygningerne. Vandskader på hjem, kældre, butikker osv. er noget som bør undgås. Skybrudsvejene funktion er at transportere skybrudsvandet væk og lede det et sted hen, hvor skaderne er begrænsede og hvor der er plads, såsom i de centrale forsinkelsesarealer. Grundet de ekstreme mængder regnvand der falder ved en 100-årshændelse, er det svært at finde et sikkert sted på hver eneste vej at lede vandet hen.

Skybrudsvejene vil kun træde i kraft, når regnhændelsen overstiger en 10 års regnhændelse, da der ikke må være vand på terræn for en 10 års hændelse for fællesystemet. Skybrudsvejene kan være udformet med et V- eller ensidigt gadeprofil og eventuelt højere kantsten, en smal åben kanal i midten eller siden af kørebanen, samt også etableres som et lukket profil såsom et hult fortov eller en skybruds ledning etableret under gadeniveau.

Grønne Veje De grønne vejes funktion er at forsinke regnvandet fra veje samt de tagflader, der vender ud mod den grønne vej, så systemet ikke belastes nedstrøms. De grønne veje kan udformes som regnbede, forsinkelse under permable belægninger eller forsinkelse i kassetter. De grønne veje ligger typisk opstrøms i oplandet og dermed også opstrøms skybrudsvejene. De grønne veje har desuden forbindelse til den eksisterende kloak, så når der er plads i systemet, kan volumenerne i den grøn- ne vej tømmes. Et eksempel på en grøn vej er skitseret på Figur 22.

Figur 22 Principskitse for en grøn vej med regnbed.

Fællesejede regnvandsløsninger (LAR på egen grund) Enkelte områder i Buddinge oplandet har gode nedsivningsforhold. Her bør der gøres en særlig indsats for at håndtere regnvandet på egen grund (LAR). Dette kan etableres som overfladiske løsninger som regnbede.

5.2 Strategi for skybrudshåndteringen i området Det overordnede princip for skybrudskonkretiseringen af Buddinge er, at så meget regnvand som muligt tilbageholdes i de øverst beliggende områder og at afvandingen foregår i blå-grønne løsnin- ger af høj kvalitet, der understøtter bylivet. Der lægges vægt på, at skybrudsløsningerne ikke kun anvendes ved 100-årsregnen og andre ekstreme regn, men også til hverdagsregnene. Dette vil også adressere Gladsaxe Kommunes og Nordvands strategi om separering. Ved de foreslåede løs-

ninger vil regnvandet, der frakobles og ledes til forsinkelseselementerne, ledes tilbage til fælles- kloakken, når der er plads i denne. Det betyder, at al regnvand bortset fra den del, som nedsives, fordamper, genanvendes eller benyttes rekreativt, ender på renseanlæg. Der vil dog være mulighed for, på et senere tidspunkt at etablere et decideret separatledningssystem i sammenhæng med resten af kommunen, der opsamler dette forsinkede regnvand og øvrigt regnvand, såfremt dette ønskes. Løsningsforslagene er fastlagt for den fremskrevne 100-årsregn, hvor der max må optræde 10 cm vand på terræn og desuden for 10-årsregnen, hvor der ikke må forekomme vand på terræn.

Ved udarbejdelse af løsningsforslagene er der indarbejdet nyttige input fra følgegruppemøde 25. juni 2014, afholdt i Gladsaxe Kommune og med repræsentanter fra Gladsaxe Kommune, Nordvand og Rambøll samt interessentmøde (offentligt møde) afholdt på Gladsaxe Bibliotek 1. juli 2014 og åbent hus arrangement 20. september (offentligt) afholdt i Rådhusparken.

Processen ved analysen af mulige løsninger i Buddinge har været en systematisk prioritering af multifunktionelle og/eller rekreative løsninger. Først når disse er udtømt, er der tyet til traditionelle afløbsmæssige løsninger. Det har vist sig, at de realistiske muligheder for alternativ håndtering af regnvand (i forhold til traditionelle kloakeringsløsninger) udtømmes før oversvømmelsesproble- matikken er løst for 100-års-regnen. Det betyder, at det ikke helt kan undgås at medtage traditionelle bassiner og rørlægning som en del af den samlede løsning. Det betyder også, at det er vigtigt at fastholde, at ”hver en dråbe tæller” forstået på den måde, at hvor der viser sig (yderligere) mulighed for at håndtere vandet ved frakobling, dér skal muligheden også udnyttes.

En del af vandet, der skaber problemer i BuddingePark er opstuvet spildevand fra opstrøms beliggende oplande (vest for Buddinge). I forbindelse med Gladsaxe Kommunes og Nordvands øvrige strategi om separatkloakering af hele kommunen på sigt vil belastningen af spildevandssystemet reduceres. Løsningerne, som beskrives herunder er altså afhængige af øvrige projekter i afløbssy- stemet. Det afhænger af tidsperspektivet for separatkloakeringen, omfanget heraf, den reelle æn- dring i regnmønsteret m.m. I forhold til randbetingelserne for oplandet er der antaget følgende forudsætninger: Opstrøms: separeringsstrategien er implementeret, hvilket betyder reduceret vandmængde tilledt til oplandet. Reduktionen antages at være på 50%, svarende til den formodede andel af vejvandet i det opstrøms beliggende opland. Dette er yderligere beskrevet i afsnit 9 ”Anbefalinger”. Sænkning af terræn på op til 0,5m i viadukten under Buddinge Station grundet etableringen af Letbanen er indarbejdet i terrænet. Den øgede befæstelse, som kan forventes i letbanetraceet er ikke specifikt indregnet, men ved beregninger med 100-årsregnen er befæstelsesgraderne for grønne områder blevet øget, således at der ad den vej er taget hensyn til øget befæstelse

De foreslåede løsninger er dermed repræsentative for en fremtid, hvor letbanen er etableret, separeringsstrategien opstrøms Buddinge er implementeret.

5.3 Interessentinddragelse i løsningsforslagene Der har været afholdt to offentlige møder i forbindelse med dette konkretiseringsprojekt – en inte- ressentworkshop den 1. juli og et åbent hus-arrangement den 20. september. Her var der bl.a. lejlighed for borgerne til at give deres bidrag til løsningsforslagene. Begge arrangementer er af- rapporteret selvstændigt, men herunder opsummeres relevante pointer i forhold til de konkrete tekniske løsningsforslag.

De borgere og virksomheder, der deltog i dialogen 1. juli 2014, gav udtryk for, at de beregnede placeringer af oversvømmelserne på oversvømmelseskortet stemte godt overens med deres egne erfaringer med oversvømmelser i området. Derudover blev der gjort opmærksom på særlige for-

hold forskellige steder i området. Dette blev efter en nærmere undersøgelse hen over sommeren inddraget i nedenstående forslag til løsninger. Der var generelt en fælles forståelse for, at der må gøres noget for at forebygge oversvømmelser i Buddinge fremover. Der var interesse for de forskellige løsningsmuligheder, ligesom der var interesse for information om mulighederne for rådgivning og hjælp til selv at gå i gang, herunder mulighederne for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Et af temaerne i dialogen var den problemstilling, at målopfyldelsen i nogle tilfælde kan være af- hængig af, at grundejere, der ikke selv er i risiko for oversvømmelser, etablerer løsninger, der forebygger oversvømmelser andre steder i området. Der var forslag om at skabe incitamenter for, at grundejere i de højtliggende områder etablerer klimatilpasningsløsninger til gavn for grundejere i de lavtliggende områder – eksempelvis i form af differentieret tilbagebetaling.

I åbent hus-arrangementet den 20. september 2014 var udgangspunktet at præsentere borgene for nærværende løsningsforslag og give dem mulighed for at gå i dialog om de foreløbige planer. Formålet med arrangementet var at skabe kendskab til planerne for skybrudssikring af Buddinge og de forskellige løsningstyper, at skabe begyndende engagement i skybrudssikringen af Buddinge og at inspirere borgerne til at gå i gang med at håndtere regnvand på egen grund. Arrangementet havde en åben og uformel karakter: Borgene kunne komme og gå, som de havde lyst til, og de kunne stille spørgsmål til eller læse om de emner, som interesserede dem. Arrange- mentet var bygget op om fire forskellige stationer bemandet med fagfolk og med hver sit tema:  Baggrunden og idéforslaget for Buddinge  Løsninger på offentlige arealer: skybrudsveje, grønne veje og central forsinkelse på terræn  Løsninger på matrikler og LAR  Byliv i Buddinge.

Der var desuden inddragende aktiviteter i form af et lærerigt lereksperiment og et regnbed, der blev anlagt i løbet af dagen i selve Rådhushaven.

Omkring 100 borgere var forbi teltet; de fleste blev mellem en halv og en hel time i teltet, en del endnu længere. En stor del af de fremmødte var over 50 år, men også yngre og børnefamilier var repræsenterede, ligesom både borgere af dansk herkomst og anden etnisk herkomst var repræ- senterede.

De fremmødte borgere var overvejende interesserede og positive over for idéforslaget, de forskellige løsningstyper og over for selv at gå i gang med at håndtere regnvand på egen grund. De havde mange spørgsmål til planerne, til processen og tidsplanen, til de konkrete løsningstyper og til, hvad de selv kan gøre. Der var ingen forslag, der kunne resultere i en ændret udformning af løs- ningsforslagene herunder.

5.4 Mulige løsninger (100 års hændelse) Ved regn, der er kraftigere end en 10 års regnhændelse vil der komme vand på terræn. Vandet vil komme dels fra det eksisterende kloaksystem, men også fra de foreslåede skybrudstiltag, da flere af disse heller ikke vil kunne håndtere en 100 års regn i 2110 alene. Som før nævnt må der ved en 100 års regn godt forekomme vand på terræn op til 10 cm, dog må der for de foreslåede skybrudstiltag godt være en højere vanddybde.

5.4.1 Beskrivelse af løsning A, hovedforslaget Hovedforslaget til skybrudssikring af Buddinge omfatter alle elementerne beskrevet i indeværende afsnit, og som herudfra har udmøntet sig i nedenstående masterplan (Figur 23).

Figur 23 Masterplan for hovedprojekt

Figur 24 angiver de enkelte delelementers beliggenhed og nummer, der matcher tabellerne i føl- gende afsnit.

Figur 24 Oversigt over foreslåede løsninger med angivelse af grønne veje, skybrudsveje, centrale forsinkelsesarealer. Desuden er angivet område udpeget til LAR (gul farve) samt områder med visualiseringer (orange farve)

5.4.2 Beskrivelse af løsning B Løsning B er i hovedtræk sammenfaldende med løsning A. I dette forslag regnes der dog med, at det ikke er muligt at lave løsninger på egen grund i hele området nord for S-banen. Skybrudsvej og grønne veje bibeholdes. I dette forslag etableres en regnvandsledning til Gammelmosen i Gen- tofte Kommune. Ledningen løber fra Buddinge Station til Gammelmosen og har en længde på ca. 1300 m. Gammelmosen er fredet og har været det i 160 år, og det kræver således både en tilladelse fra ejer, en dispensation fra Fredningsnævnet, samt en dispensation fra Natur-

beskyttelseslovens § 3 og udledningstilladelse af Gentofte Kommunehvad angår tilledning af skybrudsvandet til mosen. Denne løsning beskrives ikke nærmere i næste afsnit, men er prissat i økonomiafsnittet.

5.4.3 Beskrivelse af løsning C Løsning C er i hovedtræk sammenfaldende med løsning A. I dette forslag regnes der dog - som for løsning B - med, at det ikke er muligt at lave løsninger på egen grund i hele området nord for S- banen. Skybrudsvej og grønne veje bibeholdes. I dette forslag etableres en regnvandsledning til Nymosen i Gentofte Kommune. Ledningen løber fra Buddinge Station til Nymosen og har en læng- de på 1700 m. Nymosen er ikke fredet, men omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Udledning af skybrudsvand kræver derfor en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og udledningstilladelse af Gentofte Kommune. Denne løsning beskrives ikke nærmere i næste afsnit, men er prissat i økonomiafsnittet.

5.4.4 Den traditionelle løsning Den traditionelle løsning omfatter kloakeringsløsninger til håndtering af 100-års-regnen. I princippet betyder det, at de centrale forsinkelseselementer erstattes af traditionelle kloakbassiner og bliver nedgravet, de grønne veje bliver erstattet af bassinledninger og skybrudsveje erstattes af bassinledninger/tunnelledninger. Denne løsning beskrives ikke nærmere i næste afsnit, men er prissat i økonomiafsnittet.

5.5 Mulige løsninger (10 års hændelse) Som før nævnt er et af kravene til løsningen, at der ikke må stå vand på terræn for en 10 års regnhændelse for fællessystemet. Udgangspunktet for at indarbejde dette har været, at etablere hovedforslaget for håndtering af 100 års regnhændelsen (se afsnit 6.1) og se, hvilke brønde der stadig giver vand på terræn. Det skal her nævnes, at skybrudsvejene samt de centrale forsinkelseselementer, der anvendes til forsinkelse af skybrudsvand ikke har været medtaget i løsningerne, da disse forudsætter, at vand kommer på terræn. Grønne veje samt de fællesejede regnvands- vandsløsninger er inkluderet.

Først skal det nævnes, at tidligere undersøgelser har vist at Buddingevej specielt i og syd for viadukten har vist, at ledningerne er meget hydraulisk begrænsende for en 10 års regnhændelse. Det vurderes stadig at være tilfældet, selvom der foretages skybrudstiltag helt opstrøms i oplandet. Derfor vurderes, at tidligere drøftet projekt omkring udskiftning af enkelte ledningsstræk til større dimension stadig er en nødvendig løsning i forhold til at løse problemerne med hensyn til stuvning til terræn. Udover at ledningerne opgraderes, skabes også en bedre forbindelse til Vadgårdsbassi- net, så vandet i højere grad havner der og ikke i viadukten. Der vil i den forbindelse være en udfordring i forhold til etablering af kommende letbane, dog er det endnu ikke helt fastlagt, hvor meget plads der er i vejen til omlægning af kloakledninger kontra andre ledninger, hvilket gør, at det antages at kunne lade sig gøre.

6. MULIGE LØSNINGER

Herunder gennemgås de enkelte elementer, der tilsammen udgør løsningen. De nødvendige volumener for hvert enkelt element er opgjort. Der er ikke taget stilling til, hvilke materialer, der skal benyttes til overfladeløsningerne, se dog forudsætninger i afsnit om økonomi. Dette bør være en del af den borgerinddragelse, der er lagt op til hidtil i projektet.

6.1 Foreslåede løsninger (100 års hændelse, løsning A)

6.1.1.1 Centrale forsinkelsesarealer I Buddinge er der to centrale hovedforsinkelsesarealer og et antal mindre arealer. Hovedforsinkel- sesarealerne foreslås i Rådhusparken, der skal modtage vand fra en stor del af skybrudsvejene og Vadgårdsbassinet som skal modtage vand fra skybrudsvej samt sikre mod oversvømmelser ved Buddinge Station samt Klausdalsbrovej for en 100 års regn.

De centrale forsinkelsesarealer vil i nogle tilfælde kun modtage små mængder regnvand fra nær- liggende hustage, i andre tilfælde skybrudsvand ved en 100 års regnhændelse. Generelt set vil der være tale om åbne forsinkelsesvolumener.

De nødvendige volumener for forsinkelse fremgår af tabellen nedenunder.

Bassiner:

Tabel 1 Angivelse af centrale forsinkelsesarealer samt volumen for hovedforslaget. Nr. i figur Navn Volumen centrale forsinkelseselementer (m3) 1 Buddinge Park Vest 400 2 Buddinge Park Øst 50 3 Berendsens Alle 25 4 Kålmarken 40 5 Buddingevej Vest 270 6 Buddinge Station Øst 870 7 Hesteskoen 450 8 Rundkørslen 390 9 Vadgårdsbassin 35.000 (udvides med 17.000) 10 Rådhusparken 9000 11 Kvikmarken parkeringsplads 400 12 Karl Gjellerups Allé 400

Nedenstående er der knyttet yderligere bemærkninger samt nogle forslag til hvordan de centrale forsinkelseselementer kan etableres.

Vadgårdsbassinet Vadgårdsbassinet foreslås udvidet med 17.000 m3, hvilket er en stor forøgelse. Volumenet er antaget etableret ved udgravning i dybde og ved nogenlunde samme overfladeareal. Overfladearea- let er i omegnen af 7.000-9.000 m2, hvilket i givet fald vil betyde en udgravning på omkring 2 meter i dybden. Tidligere undersøgelser har vist, at der kunne etableres 10.000 m3 lukket bassin ved Busholdepladsen ved Buddinge Station, hvilket nu er forsøgt at flytte ind i Vadgårdsbassinet i stedet. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at der blandt andet etableres et forsinkelsesareal ved Kvikmarken (400 m3). Desuden skal der kunne håndteres i omegnen af 1.200 m3 fra erhvervskvarteret ud over de forsinkelsesarealer, der allerede er etableret derinde (se også beskrivelse for Erhvervskvarter). Derudover skal der kunne flyttes i omegnen af 1.100 m3 fra viadukten på den vestlige side af letbanen til Vadgårdsbassinet. Et variationsforslag af dette ville i stedet være at placere i omegnen af 2.700 m3 ved busholdepladsen. Desuden skal bassinet udvides i forhold til at modtage vand fra skybrudsvejen i Valdemars Allé. I forbindelse med udbygningen af bassinet bør overvejes en lukket løsning og eventuelt en opde- ling af bassinet; ét til skybrudsvand og ét til øvrig vand fra fællessystemet.

Erhvervskvarteret Forsinkelsesarealerne 3-5 er alle placeret inde i erhvervskvarteret til håndtering af skybrudsvand. I forhold til ovenstående skal der eventuelt findes i omegnen af 1.200 m3 nedstrøms erhvervskvarteret ved Klausdalsbrovej til håndtering af skybrudsvand. Et variationsforslag til dette ville være at hele erhvervskvarteret håndterede eller forsinkede alt deres overfladeareal for 100 års regnen (stiplede orange linje på Figur 23). I forvejen håndterer og forsinker de til en vis grad deres eget regnvand i form af faskiner. Det vil kræve ydereligere undersøgelser for at fastslå størrelsen og valg af anlæg inde på dette område (yderligere beskrevet i afsnit 9).

Hesteskoen For Hesteskoens vedkommende er der et stort areal til rådighed, mens det kun er muligt at føre en lille vandmængde derhen. Derfor er det ikke nødvendigt at gøre brug af hele arealet og den vil hovedsageligt blive brugt til afvanding for eget tagareal.

Rådhusparken Der foreslås anlagt et stort forsinkelsesbassin i Rådhusparken, hvor der i forvejen er store grønne arealer uden noget specifikt formål. Normalt vil dette areal blot udgøre et stort bassin, hvis eneste formål er at tilbageholde regnvand. Men med de grønne arealers værdifulde betydning i byerne, er det med kravene til regnvandshåndtering muligt at forbedre Rådhusparken til multifunktionelle formål. Fremfor blot at være et grønt areal, bør parken blive transformeret til en blå-grøn destina- tion med flere aktiviteter og et sted hvor folk kan interagere med vand. Forslag til multifunktionelle elementer kunne være nedsænkede arealer med opstillede fitness-redskaber, labyrinter, petan- quebaner, minigolfbaner, en åben arena eller amfiteater og lignende.

Desuden foreslås det, at forsinkelsesarealet også anvendes til forsinkelse af eget tagvand samt tagfladerne for ejendommene, der vender ud mod Rådhusparken i Kildebakken, så vandet også kan få en synlighed i hverdagsregn. Eksempel på en mulig løsning er skitseret på nedenstående figur.

Figur 25 Rådhusparken som forsinkelsesareal til hverdagsregn og skybrudsveje – eksempel på mulig udformning

Yderligere forslag til, hvordan renderne til afvanding i hverdagsregn kan udformes, ses i Bilag 4.

Yderligere skitser/visualiseringer kan findes i bilag 0.3-140-03.142. Det må understreges, at visualiseringerne kun er et forsøg på at illustrere en mulig udformning. I dette tilfælde er der visualiseret en løsning med vand i en grøft. Det volumen, som dette vand optager, er ikke en del af løsningen for håndteringen af 100-års-regnen, men en del af en mulig rekreativ/multifunktionel løsning.

Buddinge Station øst Dette areal er tiltænkt anvendt til at forsinke skybrudsvand fra Buddingevej og dermed hindre det i at havne i viadukten på den østlige side af letbanen for en 100 års regn. En mulig løsning til hvordan dette kunne se ud er skitseret i Bilag 3.

Kvikmarken På parkeringsarealet ved Kvikmarken kunne en mulig løsning være at udnytte de 10 træbede til forsinkelse. Disse er ca. 40 m2 per styk, så i en dybde på 1 meter vil dette volumen kunne skabes. Dette kunne betyde at eksisterende træer skal fjernes, dog ville en anden grøn overfladeløsning kunne vælges.

6.1.1.2 Skybrudsveje Det foreslås, at nogle særlige gader omlægges til bevidst at blive oversvømmet, når regnhændel- sen overstiger 10 års regnhændelsen, og dirigere regnvandet til et af de centrale forsinkelsesarealer. Regnvandet fra vejoverflader og nærliggende hustage føres ud på disse skybrudsveje, som dermed vil blive oversvømmet under kontrollerede forhold. Denne kontrollerede oversvømmelse udføres således at biltrafikken nedsættes uden at færdslen forhindres.

Eksempelvis kan en firesporet vej (to i hver retning), få en v-profil med regnvand løbende mellem de to midterste vejbaner, dog uden at forhindre adgangen langs vejbanerne ved fortovet. Hvis vejen er en normal tosporet vej, med en vejbane i hver retning, kan vejprofilen udføres skrånende til en side med forhøjet kantsten. På denne måde vil oversvømmelsen kun finde sted i en af de to vejbaner, således sikres vejadgangen stadig på modsatte vejbane under kraftige regnvejrshændel- ser. De steder hvor pladsen muliggør det, kan indlægges en særlig rende til kontrolleret afledning af regnvand. Dette er den optimale løsning, men ofte er der ikke plads nok til en rende. Man er derfor ofte nødsaget til at benyttes sig af vejprofilen når regnvandshåndtering skal inkorporeres i den eksisterende infrastruktur.

Vandføringen for hovedforslaget kan ses af tabellen nedenunder.

Skybrudsveje:

Tabel 2 Angivelse af skybrudsveje samt maksimale flow ved en 100-års regn Betegnelse Adresse Flow (l/s) A Valdemars Alle 700 B Vestlig del af Kildebakken 100 C Carl Møllers Alle 100 D Gustav Esmanns Alle 100 E Tinghøjvej 500 F Kildebakkegårds Alle 800 G Østlig del af Kildebakken 200 H Søborg Hovedgade 1700 I Tinghøjparken 800

En visualisering af en mulig udformning for en skybrudsvej kan ses i bilag 0.3-130-0.3-131. Visua- liseringerne illustrerer en mulig tørvejrssituation, hhv en mulig skybrudssituation.

6.1.1.3 Grønne veje Nogle af vejene i beboelseskvarterene i Buddinge består af veje med individuelle boliger. I disse områder er der delvise problemer med oversvømmelse. Det foreslås derfor at disse veje konverte- res til grønne veje, som kan forsinke ejendommenes og vejens eget regnvand samtidig med at gaderummet forskønnes. Der vil normalt kun være private ejendomme langs disse gader. Det eneste offentlige rum disse steder vil derfor være fortov og vej. Vejene i disse beboelsesområder har generelt ikke meget trafik og hver matrikel har som regel parkering på ejendommen. Vejene er brede nok til, at besøgende kan parkere i siden af vejen. Den foreslåede grønne regnvandsløsning på denne type vej består af tre forskellige grader, afhængig af den tilgængelige plads og trafikbelastning sat i forhold til det nødvendige tilbageholdelsesvolumen i området (nøjere forklaring til hvordan de grønne veje er kategoriseret, kan ses i Bilag 2).

Minimum – Grønne Veje

Disse grønne veje har den laveste effekt på det nuværende gadebillede. De foreslås for veje der mødes med større veje for at sikre en gnidningsfri overgang. Løsningen involverer udelukkende at nogle af de eksisterende parkeringspladser erstattes med smalle regnbede hvor sammensætning af jord og planter kan agere som filter ved nedsivning, hvis der er mulighed for dette. Hvis der ikke er mulighed for nedsivning, kan disse regnbede designes som små regnvandsbassiner og dermed tilbageholde regnvandet på overfladen og enten lade det fordampe eller lede det til kloak, når der er plads til dette. Disse filtrerende regnbede forøger områdets overordnede fordampningsevne samtidig med en begrønning af gadebilledet.

Medium - Grønne Veje

I lighed med minimums-løsningen, består den medium løsning også af en erstatning af parkeringsarealet med filtrerende regnbede. Dog vil nogle af disse regnbede være multifunktionelle, da de samtidig vil kunne agere som vejchikaner. På den måde vil de både kunne tilbageholde regnvandet og dæmpe trafikken. De grønne veje i denne kategori vil både skabe et mere sikkert ga- demiljø, opfordre de lokale til at bruge vejen mere, samtidig med at regnvandskapaciteten for- øges.

Maksimum – Grønne Veje

Den maksimale løsning er den mest effektive måde at tilbageholde regnvand på. Med denne løs- ning er det muligt at tilbageholde op til 100% mere regnvand end med den medium løsning. Den- ne løsningsmodel foreslås på gader med store problemer med oversvømmelser og lav trafikbelastning (eks. Blinde veje), da den kræver et dynamisk skift i brugen af vejen. Bredden på gadeforlø- bet foreslås som et 5 meter bredt, bugtet shared space med vigepladser. Denne dimensionering fremmer fælles færdsel mellem fodgængere, cyklister og billister, men forhindrer biler i at ”skyde genvej”. Vejen vil på denne måde i store træk kun være for lokale beboere. En anden fordel ved den begrænsede biltrafik er, at den resterende plads kan udnyttes til regnvandshåndterende elementer, såsom filtrerende regnbede, lavninger, permeable belægninger osv., idet forureningsgra- den af vejvandet ikke er nær så høj som for stærkt trafikerede veje. Resultatet af disse tiltag er en multifunktionel, grønnere gade som både vi være bedre rustet mod regnvand og trafikuheld. En gade hvor vejen ikke kun er tiltænkt biler men hvor mennesker kan mødes, lege og nyde det grønne byrum.

Det nødvendige forsinkelsesvolumen kan ses i tabellen nedenunder

Tabel 3 Angivelse af grønne veje i hovedforslaget samt tilbageholdelsesvolumenet Betegnelse Adresse Størrelse Tilbageholdt vo- Længde (m) lumen G1 Christopher Boecks Alle Med 660 400 G2 Jacob Bulls Alle Max 1340 400 G3 Marienborg Alle Max 620 185 G4 Gustav Esmanns Alle Max 480 145 G5 Skjoldborg Alle Vest Med 60 35 G6 Skjoldborg Alle Øst Min 60 55 G7 Karl Gjellerups Alle Med 490 300 G8 Hannedal Min 120 115 G9 Carl Møllers Alle Min 170 160 G10 Tinghøjvej Øst Min 250 240 G11 Tinghøjvej Vest Min 100 95 G12 Gladsaxe Ringvej Med 360 240 G13 Buddinge Hovedgade Med 620 165 G14 Kålmarken Syd Med 100 60 G15 Kålmarken Nord Med 430 260 G16 Kildebakken Min 80 75 G17 Nordvad Med 370 225 G18 Buddingevej Min 350 280 G19 Kong Hans Alle Øst Med 290 175 G20 Kong Hans Alle Vest Med 410 250 G21 Valdemars Alle Med 260 160

Forsinkelsesvolumenerne kan programmeres med forskellige aktiviteter. Man gør dermed gaden mere interessant og funktionel. Eftersom de grønne veje ofte ligger i forbindelse med beboelse vil et aktivt og funktionelt grønt vejforløb være attraktivt. Fra at vejen er et praktisk nødvendigt rum mellem husene, vil man kunne skabe et socialt aktivt rum, hvor gadens beboere kan mødes og socialisere uden at kompromittere de nødvendige infrastrukturelle funktioner. En grøn vej kan eksempelvis designes som et træningsforløb med gennemgående løberute, hvor de enkelte ”øer” designes med fitnessinventar. Øerne kan også tænkes som fælles legearealer for gadens børn, disse kan eksempelvis designes med trampoliner, minifodboldmål eller elementer rettet mod skateboarding. Andre idéer til aktiviteter på de ”grønne øer” kunne være, minigolf, petanque, skak i storformat, bordtennis eller ophold med fællesgrill. Grønne veje skal betragtes som et blankt lærred hvor stort set alle småskalaaktiviteter kan tæn- kes ind. Et gaderum på en beboelsesvej fremstår i mange tilfælde som et semioffentligt rum, det er derfor nødvendigt, for en succesfuld programmering, at det sker i tæt samarbejde med de lokale beboere.

En visualisering af en mulig løsning for en grøn vej kan ses i bilag 0.3-120-0.3-122. Visualiserin- gerne illustrerer en mulig udformning af en maximum grøn vej, en mulig tørvejrssituation for denne, hhv en mulig skybrudssituation for samme.

Buddingevej (G12) og Gladsaxe Ringvej (G18) Modsat de øvrige grønne veje er disse grønne veje valgt som en løsning på meget trafikerede veje, og hvor der i fremtiden skal ligge en letbane. Dog vurderes det stadig som en mulighed at finde noget areal til forsinkelse, hvor en mulig løsning er skitseret på Figur 26 og Figur 27.

Figur 26 udpegning af mulige arealer til forsinkelse for grøn vej i Buddingevej

Figur 27 udpegning af mulige arealer til forsinkelse for grøn vej i Gladsaxe Ringvej.

6.1.1.4 Fællesejede regnvandsløsninger (LAR på egen grund) Der er generelt bedst mulighed for tilbageholdelse på egen grund i det nordligste område. Villaer og boligblokke er beliggende i et område, hvor nedsivningsmuligheder til en vis grad er til stede og der er arealer til rådighed på grundene til tilbageholdelse. Uanset metode foreslås derfor, at dette område har fokus på tilbageholdelse af regnvand på egen grund, også for 100-års-hændelsen.

Alle de store lejlighedsblokke har tilstødende grønne fællesarealer, som potentielt kan tilbageholde store mængder regnvand. Det er også muligt at have faskiner under parkeringsarealer, hvis de grønne arealer ikke er tilgængelige til regnvandshåndtering og der i øvrigt er mulighed for nedsivning.

Det er ikke realistisk, at alt regnvand kan tilbageholdes fra alle grunde. Ud fra en gennemgang af oplandet er der vurderet, at tilbageholdelsen kan anslås som det fremgår af tallene på figuren nedenunder. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af områderne, hvor der er set på tagflader og nærtliggende grønne områder med mulighed for placering af forsinkelsesele-

menter. Jo større sammenhængende tagarealer (f.eks. større boligblokke) i sammenhæng med tilgængelige grønne arealer, jo højere er scoringen.

Tabel 4 Tilbageholdelsespotentiale (%) i det nordlige område LAR kategorisering Tilbageholdelsespotentiale (%) 1 20 2 40 3 60 4 80 5 100

Tabel 5 Tilbageholdelsespotentiale (m3) i de forskellige områder nord for stationen Område nummer Tilbageholdelsesvolumen (m3) A 106 B 277 C 367 D 273 E 262 F 1080 H 426 I 89 J 687 K 371 L 1596 M 115 N 215 O 192 P 47

Figur 28 angivelse af tilbageholdelsespotentialet samt volumen for de enkelte områder nord for Buddinge Station.

Tilbageholdelsespotentialet er således estimeret ud fra arealstørrelse med mulighed for tilbageholdelse samt, hvor mange husstande det berører, således, at der ikke oversvømmes en hel ejen- doms have, men at det fordeler sig lidt mere ligeligt imellem husstandene. Et eksempel på udpegning af områder fremgår af Figur 29. Her ses, at der kan findes et volumen på 2750 m3, mens der af ovenstående figurs højre side kan ses, at behovet ud fra beregningerne er 1080m3. Hermed er det sandsynliggjort, at der kan skabes plads til tilbageholdelsen.

Figur 29 eksempel på udpegning af mulige arealer til tilbageholdelse.

Der kan dermed også vælges en løsning, hvor de enkelte husstande tilbageholder eget vand for en 10 års regn (ca. 50 mm) og når denne overstiges kan de enkelte hustande lede deres overfladevand til de udpegede områder.

Disse tilbageholdelsesvolumener er ikke tilstrækkelige for at løse oversvømmelsesudfordringen, hvorfor der også skal anlægges en skybrudsvej, som ender i Vadgårdsbassinet og fire grønne veje.

En visualisering af et muligt udseende for løsning på matrikler kan ses i bilag 0.3-110-0.3-111. Visualiseringerne illustrerer en mulig tørvejrssituation, hvor ikke alle volumener er tømt efter sidste regn hhv en mulig skybrudssituation.

6.1.1.5 Effekt af samlet løsningsforslag Figur 30 herunder viser oversvømmelserne for en 100-årsregn efter implementering af hovedforslaget. Som det ses, er der stadig enkelte blå områder. Oversvømmelsesvolumenet i området ved rundkørslen bør løses, når den endelige stationsplace- ring for Letbanen er fastlagt og det planlægges, hvordan rundkørslen/krydset skal udformes i

fremtiden. Det foreslås, at der indledes en dialog med Metroselskabet og vejafdelingen for placering af det nødvendige volumen. Parkeringsarealet syd-øst for rundkørslen udpeges som skybrudsområde. Vandet opholder sig kortvarigt her. Det drejer sig om et maksimum på 77 m3 for det værste kvarter i løbet af de godt tre timer, der findes vand over 10 cm for den betragtede fremskrevne 100-årsregn. Det grønne område mellem Hannedal, Søborg Hovedgade, Skjoldborg Alle og Karl Gjellerups Alle udpeges som skybrudsområde (kun der, hvor oversvømmelsen ses). Oversvømmelsen sker i et lokalt dybdepunkt, der ligger i et grønt område.

Figur 30 Plansituationen

6.2 Foreslåede løsninger (10 års hændelse) Som før nævnt antages, at tidligere undersøgelser om udvidelse af ledningskapaciteten kan implementeres i Buddinge. De nødvendige ledningers dimension og placering fremgår af Figur 31. Deres dimension og længde fremgår af Tabel 1.

Når ovenstående tiltag er etableret, er der foretaget en beregning for en 10 års regnhændelse og set på, hvor der stadig er stuvning til terræn, hvilket viste sig at være flere steder i Buddingeom- rådet. Af hensyn til ikke at opgradere for mange ledninger og af hensyn til strategien for skybruds- løsningen, er det i stedet prioriteret, at nærliggende matrikler håndterer eller forsinker deres overfladevand enten på egen grund eller i nærliggende grønne ”øer” i vejen svarende til en 10 års regnhændelse. I tilfælde af, at dette har været udtømt for muligheder, er det til sidst valgt at opgradere eksisterende ledninger. Figur 31 nedenunder viser, hvilke matrikler og hvilke lednings- stræk i området, der er tale om.

Tiltagene på Figur 31 er derfor et supplement til løsningerne beskrevet i afsnit 6.1, såfremt kravet om ingen stuvning til terræn for en 10 års regn skal overholdes.

Figur 31 Placering af ledninger, der skal opgraderes samt hvilke bygninger der enten skal kunne håndtere en 10 års regnhændelse på egen grund eller lede til eventuelle grønne ”øer” i vejen.

Tabel 1 Udskiftning af eksisterende ledninger Fra brønd Til brønd Længde Ny Gammel Ledningsdimension ledningsdimension (m) (m) (m) UMI0110 UMI0106 34 0.50 0.3 UMI0106 UMI0105 18 0.50 0.3 UMI0105 UMI0104 50 0.50 0.3 UMI0104 UMI0103 50 1.00 0.3 UMI0103 UMI0102 30 1.00 0.3 UMI0102 UMI0101 11 1.00 0.3

UMI0101 UMI0100 9 1.00 0.3 UMK3000 UMK2900 70 0.50 0.25 UMXOVF8 UMX0069 23 0.60 0.25 UMXOVF8 UMX1008 13 0.40 0.4* UMH3600 UMH3500 57 0.40 0.23 UMI0102 UMK4000 30 1.20 - *Ledningen er en overløbsledning og skal omlægges

For en mere detaljeret beskrivelse af udskiftning af eksisterende ledninger i Buddingevej henvises til tidligere udarbejdet hydraulisk notat ”Buddingevej” fra 15-11-2012.

Resultatet af beregningerne ses på Figur 32.

Figur 32 Plansituation med angivelse af brønde med stuvning over og under terræn for en 10 års regn- hændelse.

Som det fremgår af Figur 32 er der stadig enkelte brønde med stuvning til terræn. Disse forekommer dels i brøndene inde på erhvervskvarteret samt i brøndene på Gladsaxe Ringvej. Som tidligere nævnt forsinkes vandet ved erhvervskvarteret i faskiner, som ikke er medregnet i den hydrauliske model. Der er derved usikkerhed om, hvorvidt de overholder eller ikke overholder kravet for en 10 års regnhændelse. Desuden er de fleste af ledningerne ikke en del af Nordvands ledninger. Det vil derfor kræve viden om dimensionen af disse før det endeligt kan fastslås, hvor stort problemet reelt er. I de øvrige brønde med stuvning til terræn ved Gladsaxe Ringvej ligger der en meget lille ledning (ø150). Der er pt. usikkerhed om, hvorvidt at denne ledning afvander så stort et areal som angivet i den hydrauliske model. Det vil kræve en nærmere undersøgelse før dette kan fastslås.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at eftersom skybrudsvejene og de fleste centrale forsinkelsesarealer først træder i kraft, når vandet er stuvet op på terræn, vil disse ikke blive anvendt og be- høver dermed ikke etableres for at overholde en 10-års regn. For de centrale forsinkelsesarealer gælder dette dog ikke Hesteskoen (nr.7), Gladsaxe Rådhus (nr.10) og Vadgårdsbassinet (nr.9). Løsningen ved Hesteskoen og Gladsaxe Rådhus lægger op til at de skal håndtere deres eget overfladevand, udover at modtage skybrudsvand, når regnen overstiger 10-års regnhændelsen. Løs- ningen for 10-års regnen forudsætter desuden at Vagårdsbassinet udvides med de 17.000 m3, som angivet for løsning A, da dette også skal modtage fællesvand fra fællesystemet i oplandet vest for Buddingeområdet såvel som skybrudsvand. Dette vil også afhænge af separeringsstrategien i hele kloakoplandet (yderligere beskrevet i afsnit 9). Det er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt, om og hvor meget bassinet skal udvides for kun at leve op til 10-års regnen.

6.3 Trafikal vurdering af løsningerne Generelt Hensigten med Skybrudsveje er at de skal kunne transportere større mængder regnvand under en ekstrem regn hændelse på overfladen frem til et bassin eller en recipient, uden at vandet løber utilsigtet ind ad sideveje, indkørsler el.lign. For at sikre dette, kan følgende ændringer af vejrum- met komme på tale: Sikring af indkørsler, sideveje, kældertrapper mv. så regnvandet ikke utilsigtet løber ind. Øgning af vejens totale flowvolumen, ved at omprofilere det eksisterende vejprofil (fx fra tagprofil til V-profil eller højere kantsten) Øgning af vejens totale volumen, ved at anlægge kanalstrukturer der enten er synlige eller ”usynlige”. De veje i området, som skal fungere som skybrudsveje er udpeget og vist i Figur 24. Disse er herunder hver i sær vurderet ud fra deres nuværende vejprofil og sammenholdt med de vandmæng- der der maksimalt skal kunne transporteres (efter beregningerne for100 års regnen). Der er for de enkelte veje beregnet voluminer på baggrund af arealtværsnittet og flow for forskellige typer af vejprofiler, der kan tænkes som en skybrudsvej. Det er estimater baseret på tabelop- slag for fuldt løbene runde betonrør, så der ligger en vis usikkerhed i dette. Desuden er der ikke redegjort for hvordan strømmende overfladevand vil opføre sig rundt om hjørner, fra stejlt til fladt, i forskellige højder og ved overløb til kanalstrukturer o. lign. Nærmere analyser af disse forhold ligger udenfor denne rapport, men bør undersøges, fx via fysiske forsøg og modelanalyser, inden der træffes endelige beslutninger om eventuelle omprofilerin- ger. Med de følgende opridsede muligheder for ombygning og tilpasning, vurderes det samlede trafik- billede ikke at blive væsentligt ændret (ud over anlægsperioderne), hvorfor det alene er konstruk- tionsmæssige betragtninger der er redegjort for. Med hensyn til den forventede letbane, der skal under S-banen i Buddingevejs tracé, er der gjort nogle tanker, men på nuværende tidspunkt kan intet endeligt fastslås. Der vil antageligt blive tale om muligheder for at vandbeskytte letbanen yderligere, men acceptere at vejen oversvømmer ved regn hændelser over 100 års typerne. I en senere fase bør fagfolk inden for hydraulik, veje og baner sammen finde den mest hensigtsmæssige løsning.

2 veje i området med direkte tilslutning til bassin Skybrudsvej A, Valdemars Allé Dette er en villavej med traditionelt tagprofil og varierende kantstenslysning mellem 4 og 8 cm. Det potentielle tværsnit hvori der kan løbe vand kan omtrentligt sættes til 0,2 m2. Vejen har en hældning på mellem 1 og 10 promille.

Krydset Valdemars Allé Kong Hans Allé

Bassin

Valdemar Allé

Der er vurderet følgende 3 muligheder langs vejen: Eksisterende vejprofil: 0,2 m2 + sikring af indkørsler Omprofileret til Ensidigt fald: 0,4 m2 + sikring af indkørsler V-profil: 0,8 m2 + sikring af indkørsler

VILLAVEJE vejhældning 0-1 promille 1-5 promille 5-10 promille Vejprofil eksisterende Flow (liter / sek) 200 400 500 Eensisidigt fald Flow 500 600 1000 V-profil Flow 1000 2000 3000

Beregnet flowbehov nord for Kong Hans Allé er ca. 600 liter/sek., mens det syd for er omtrent 750 liter / sek.

Således vil der kunne etableres en skybrudsvej, ved nord for Kong Hans Allé alene at sikre ind- kørsler. Svarende til en skønnet vejombygning på ca. 30 % (nye fortov). I krydset mellem Valdemar Allé/Kong Hans Allé skal der etableres noget ekstraordinært, svarende til en ombygning af krydset på ca. 50-60 %. Fx 1 eller 2 render med riste på tværs og lidt omprofilering.

Længere rist over lille rende, Frederiksberg Frederiksberg

Syd for Kong Hans Allé, vil det formentlig være nødvendigt at omprofilere til ensidigt vejprofil eller V-profil, svarende til at ombygge vejen 60-80 % inkl. sikring af indkørsler. Erfaringsmæssigt regnes der med 12-1500 kr/m2 på helt nye veje, men da der her er tale om ombygning af en eksisterende villavej, skønnes ombygningen inkl. alt til omtrent 1000 kr./m2. Denne pris er dog uden bortkørsel af stærkt forurenet jord (op til 1000 kr/m3 – hvis det kun er let forurenet, kan regnes med 100-300 kr/m3) og flytning af fremmede ledninger, der ligger efter gæsteprincippet, dvs. som ledningsejerne selv skal betale for.

Skybrudsvej C, Vestlig del af Kildebakken Vejen er ikke nøjere undersøgt, men der kan forventes ombygning svarende til sikring af overkørs- ler og indkørsler. Ombygning svarende til ca. 30 % af vejens totalareal.

Kildebakken

Gruppe af veje i området der kobles sammen og slutteligt løber til bassin ved Rådhuset

Skybrudsvej D, Carl Møllers Allé På denne villavej starter skybrudsvejen. Behovet for vandtransport på overfladen er ved ekstrem regn ca. 100 liter/sek. Det vurderes at vejen kan klare denne mængde uden ombygning.

Krydset Carl Møllers Allé og Gustav Esmanns Allé Lettere ombygning i krydszonen, så overfladevandet kan føres om hjørnet og ned ad Gustav Es- manns Allé. Skønnet til 50-60 % ombygning i krydszonen. Ombygningen afgøres i en senere fase af projektet, men kan f.eks. omfatte etablering af en lang rist/acu-dræn eller en omprofilering i selve krydset.

Skybrudsvej E, Gustav Esmanns Allé Behovet for vandtransport på ovefladen er ved ekstrem regn ca. 200 liter/sek. Vejen vurderes til at kunne håndtere overfladevandet med mindre justeringer/ombygninger af indkørsler. Skønnet til 30 % ombygning.

Skybrudsvej F, Tinghøjvej Denne villavej benyttes også som en lokal gennemfartsvej i Buddinge. Gustav Esmanns Allé løber vinkelret ind på denne vej. Det forslås derfor at Tinghøjvej omprofileres med ensidigt fald mod vest. Der vil dermed løbe meget vand i vestsiden ved ekstreme regn hændelser. Behovet for vandtransport på ovefladen er ved ekstrem regn op til 500 liter/sek. I det vejen gives et ensidigt fald og en højere kantstenslysning, vurderes det at regnvand nemmere vil kunne ”drejes” rundt om hjørnet ved tilslutningen til Søborg Hovedgade. Her kan der så ske 2 forskellige ting:

Enten føres vandet videre ad Søborg Hovedgade i den sydlige vejside og/eller det føres over Søborg Hovedgade via en kanalstruktur overdækket med støbejernsrist. Se afsnit om Søborg Hovedgade og krydset.

Ombygningen af Tinghøjvej vurderes til ca. 80 % af det samlede gaderum.

Skybrudsvej G, Kildebakkegårds Allé Ombygges i lighed med Gustav Esmanns Allé.

Skybrudsvej H, Østlig del af Kildebakken Ombygges i lighed med Gustav Esmanns Allé.

Skybrudsvej I, Søborg Hovedgade

Gaden skal fungere som en skybrudsgade, der leder vandet til bassiner nord for vejen ved Rådhu- set. Den samlede vandmængde, som skal flyttes under en ekstremregn hændelse, er ca. 1500 liter/sek. Enten skal alt vandet føres i den ene side eller det skal fordeles i begge vejsider. Det er vurderet at være mest fordelagtigt at føre vandet i begge vejsider og så lede vandet fra den sydlige side over/under Søborg Hovedgade til bassinerne nord for denne. Dermed kan vejens tværprofil i det store hele fastholdes. Der kan så etableres mindre ”usynlige” kanaler fx under cykelstierne i hver side, der vil være i stand til at lede vandmængder på op til 800 liter/sek. pr. side. Det store p-areal ved butikkerne kan evt. inddrages. Ombygningsbehov svarende til 2 kanalstrukturer og noget omprofilering, måske op til 30 %.

Krydset mellem Søborg Hovedgade og Tinghøjvej/Kildebakkegårds Allé

Dette store kryds skal ombygges så vand, dels fra øst (den højereliggende del af Søborg Hovedgade) og dels fra de 2 sideveje, kan ledes videre mod vest og slutteligt ledes til de nye bassiner vest for Rådhuset. Det vurderes som bedst og mest enkelt, at vandet ledes i begge vejsider, så det ikke skal på tværs af Søbrog Hovedgade i krydsområdet. Krydset skønnes at skulle ombygges 30-40 % for at opnå de særlige forhold, der gør vandtransport mulig forbi sidevejene og med tilslutning af disse sideveje til kanalstukturen.

Skybrudsvej J, Tinghøjparken Denne mindre vej ombygges i lighed med Gustav Esmanns Allé, altså med sikring af indkørsler og overkørsler, evt. en smule omprofilering. Skønnet til 30 % ombygning.

6.4 Rensning af regnvand Rensning af regnvand vil ikke være aktuel i situationen, hvor regnhændelsen overstiger 10-års regnen (inklusiv klimafaktor). Der er førsteprioriteten at dirigere vandet hen til skybrudsanlægge- ne og begrænse skaderne jf servicemålet om vand på terræn. I ekstremregnstilfældene bør der således især sikres, at vandet kan ledes hurtigt til de rigtige steder og i nødvendigt omfang uden om eventuelle renseforanstaltninger. Her er der fokus på vandets kvantitet. Rensning af regnvandet vil især være aktuelt for vejvandet i hverdagssituationerne, hvis regnen i sidste ende ikke havner i kloakken. Her er der fokus på vandets kvalitet.

Det vurderes, at rensning af regnvand vil være nødvendigt for vand fra veje med en betydelig trafikbelastning, f.eks. over 5000 biler i døgnet og eventuelle større parkeringsarealer. Generelt kan det forventes, at omkring 95 % af årsmiddelnedbøren, der ender som vejvand fra veje med betydelig trafikbelastning skal renses, hvis det skal bruges udenfor kloak. Det kan dreje sig om vejvand fra Buddingevej, Gladsaxe Ringvej og Søborg Hovedgade. Vejvand fra Buddingevej og Gladsaxe Ringvej ender i grønne veje og forsinkelseselementer, der støder op til vejene. Hvis disse elementer bruges rekreativt, kan der etableres rensning ved recirkulation i filtermuld eller lign.

Overordnet set kan rensning af regnvand foregå i følgende elementer: - Nye volumener i grønne veje og forsinkelseselementer, hvor rensningen kan foregå ved nedsivning gennem filtermuld og mulighed for overløb via riste hævet til den ønskede ko- te. Hvis nedsivning ikke er en mulighed, ledes regnvandet til fælleskloakken uden forudgå- ende rensning. - Eventuelt andre innovative løsninger/udvikling i gennemførelsesfasen.

7. ØKONOMISK OVERSLAG OG IMPLEMENTERINGSTID

7.1 Anlægsoverslag Der er lavet overslag over anlægsomkostninger for de foreslåede løsninger, der opfylder serviceniveauet for 10-årsregnen og 100-års-regnen. Anlægsoverslaget omfatter rydning, opbrydning inkl. bortskaffelse, jordarbejder, ledningsarbejder, forsinkelsesbassiner inkl. ind- og udløbsbygværker, tilslutning m.m., byggeplads, vinterforanstaltninger, trafikomlægninger, ledningsomlægninger og grundvandsænkende foranstaltninger. Desuden uforudsete udgifter og projektering og tilsyn. Det er forudsat, at projekterne har et kontinuert flow. Ved ”drypvis” etablering af anlæggene vil f.eks. omkostninger til etablering af byggeplads stige. Det er uvist, i hvor høj grad, der stødes på forurenet jord. Det er derfor opgjort, så det fremgår, hvad overslaget for opgravet klasse 2/3-jord, der kan deponeres uden rensning, er, og hvad til- lægget for klasse 4-jord er. Pris for klasse 2/3-jord, der skal deponeres, afspejler erfaringstal for kørsel til KMC Nordhavnen. Pris på klasse 4 jord kan variere fra ca. 300,-/t til 1.100,-/t. Den an- givne enhedspris afspejler en typisk gennemsnitspris for jord fra byområder. Af samme grund regnes med, at der lægges membraner under forsinkelseselementerne. Prisen for åbne forsinkelsesbassiner skønnes derudover til 250kr pr. m3 udgravning for bassin for bassiner mindre end 5.000 m3 og 150,- pr. m3 bassin for bassiner større end 5.000 m3. Økonomien er opgjort i prisniveau 2014 og under hensyntagen til det nuværende detaljeringsniveau.

Løsning A: Overslaget for ovenstående eksklusiv tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for den nordlige del af oplandet ligger på ca. 440 mio. kr., se skemaet herunder.

Post Sum

1 Rydning 450.000 2 Opbrydning inkl. bortskaffelse 3.000.000 3 Jordarbejder Udgravning af jord for bassiner 1.800.000 Profilering af bassiner 600.000 Jord til deponering inkl. bortkørsel og håndtering (klasse 2-3, lettere forurenet) 18.700.000 Tillæg såfremt al jord er forureningsklasse 4 (til rensning, ikke forbrænding) 44.000.000 Udgravning for skybrudsveje og grønne veje 1.800.000 Etablering af grønne veje "minimum" 900.000 Etablering af grønne veje "medium" 3.000.000 Etablering af grønne veje "maksimum" 1.600.000 Omprofilering af skybrudsveje 11.000.000 Jord til deponering inkl. bortkørsel og håndtering (klasse 2-3, lettere forurenet) 10.000.000 Tillæg såfremt al jord er forureningsklasse 4 (til rensning, ikke forbrænding) 23.000.000 Etablering af specialprofil, Kvikmarken øst v. 3.200.000

Buddinge St. Etablering af transportveje (grøfter) til Rådhus- parken bassiner 50.000 Jord til deponering inkl. bortkørsel og håndtering (klasse 2-3, lettere forurenet) 90.000 Tillæg såfremt al jord er forureningsklasse 4 (til rensning, ikke forbrænding) 210.000 4 Ledningsarbejder

Ø400 betonledning inkl. afstivning, d = 2,0 m 330.000 Ø600 betonledning inkl. afstivning, d = 2,0 m 520.000 Ø800 betonledning inkl. afstivning, d = 3,0 m 650.000 Ø1200 betonledning inkl. afstivning, d =3,0 m 500.000 UML0107 (jf. GIS) - Ø1000 under vej 90.000 Overløbsbygværker fra eks. brønde til skybrudsvej på Valdemars Allé 2.800.000 Overløbsbygværk med op til 2 m overløbskant 250.000 Ristebygværker for afledning af overfladevand til Ø1200 ledning 250.000 Opdimensionering af Ø250 til Ø600 81.000 Sænkning af overløbskote i ledning fra bygværk til UMX1008 25.000 Ny Ø1200 ledning fra UMI0102 til UMK4000 270.000 Opdimensionering af ledning til Ø1000 800.000 Opdimensionering af ledning til Ø500 160.000 5 Åbne forsinkelsesbassiner i terræn inkl. ind- og udløbsbygværker, tilslutning, m.m. Bassin 1 (400 m3) 100.000 Bassin 2 (50 m3) 12.500 Bassin 3 (25 m3) 6.250 Bassin 4 (40 m3) 10.000 Bassin 5 (270 m3) 67.5000 Bassin 6 (870 m3) 220.000 Bassin 7 (450 m3) 115.000 Bassin 8 (390 m3) 100.000 Bassin 10 (9000 m3) 2.250.000 Bassin 11 (400 m3) 100.000 Bassin 12 (400 m3) 100.000

Udvidelse af Vadgårdsbassin til 35.000 m3 total – Bassin 9 Nedbrydning og bortskaffelse af eks. bassin 1.600.000 Etabl. af nyt nedgravet bassin (18.000 m3) i armeret beton, med overløb til åbent bassin 67.500.000 Åbent bassin (18.000 m3) med forbindelse til betonbassin 2.700.000

Evt. rekreative arealer, fodboldbaner, etc. 1.500.000 Levering og etablering af spunsvæg for sikring af banevold, inkl. nedskæring/optagn. 1.680.000 Mobilisering og demobilisering af materiel for nedbringning af spuns, inkl. fører 75.000 Vibrationsmåling inkl. fotoregistrering 275.000 6 Procentuelle omkostninger

Byggeplads og styring (3% af post 1-5, skøn) 6.400.000 Vinterforanstaltninger (2% af post 1-5, skøn) 4.300.000 Trafikomlægninger (4% af post 1-5, skøn) 8.500.000 Ledningsomlægninger (4% af post 1-5, skøn) 8.500.000 Grundvandssænkende foranstaltninger (5% af post 1-5, skøn) 11.000.000 7 Uforudsete udgifter (70 % af post 1-6, skøn) 175.000.000 8 Projektering og tilsyn (3% af post 1-7, skøn) 13.000.000 Overslagssum, afrundet 440.000.000

Der er indarbejdet en stor post til uforudsete udgifter. Dette er begrundet i:

 Det nuværende detaljeringsniveau – erfaring fra en lang række projekter viser, at overslag i nuværende projektfase er stærkt undervurderede.  Der er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt, hvilke fremmede ledninger, der kan være i konflikt med løsningerne.  Først i en senere fase vil der være et egentligt myndighedsprojekt.  Macadam-belægningen på vejene kan betyde, at hele vejen skal omprofileres.  Der kan opstå større grundvandsproblemer end forudsat.

Udgifterne i tabellen kan omregnes, så det svarer til 20 mio. for ledningsarbejder som beskrevet for 10-årsløsningen, 250 mio. til bassiner, hvoraf udvidelsen af Vadgårdsbassinet er langt den største post med et overslag på 170 mio. kr., og de sidste 170 mio. fordeles på grønne veje og skybrudsveje. Dette giver overslagsmæssigt, under hensyntagen til det nuværende detaljeringsniveau følgende gennemsnitlige priser:

10.000 kr/m3 udvidelse af Vadgårdsbassin 6.500 kr/m3 central forsinkelseselement 10.000 kr/m minimum grøn vej (ca.900 m) 13.000 kr/m medium grøn vej (ca. 2.330 m) 20.000 kr/m maximum grøn vej (ca. 800 m) 50.000 kr/m skybrudsvej (ca. 2.270 m)

For forsinkelsesanlæggene, som varierer meget i volumen per arealenhed, kan overslagssummer- ne opgøres til: Nr. i ma- Navn Volumen Overslag sterplan centrale forsinkelsesele- (tkr) menter (m3) 1 Buddinge Park Vest 400 2.600 2 Buddinge Park Øst 50 325 3 Berendsens Alle 25 163

4 Kålmarken 40 260 5 Buddingevej Vest 270 1.755 6 Buddinge Station Øst 870 5.655 7 Hesteskoen 450 2.925 8 Rundkørslen 390 2.535 9 Vadgårdsbassin 35.000 (udvides med 17.000) 170.000 10 Rådhusparken 9000 58.500 11 Kvikmarken parke- 400 ringsplads 2.600 12 Karl Gjellerups Allé 400 2.600

Betegnelse Adresse Størrelse Tilbageholdt volumen G1 Christopher Boecks Med 660 Alle 5.000 G2 Jacob Bulls Alle Max 1.340 9.000 G3 Marienborg Alle Max 620 4.000 G4 Gustav Esmanns Alle Max 480 3.000 G5 Skjoldborg Alle Vest Med 60 500 G6 Skjoldborg Alle Øst Min 60 500 G7 Karl Gjellerups Alle Med 490 4.000 G8 Hannedal Min 120 1.000 G9 Carl Møllers Alle Min 170 1.500 G10 Tinghøjvej Øst Min 250 2.000 G11 Tinghøjvej Vest Min 100 1.000 G12 Gladsaxe Ringvej Med 360 2.500 G13 Buddinge Hovedgade Med 620 4.500 G14 Kålmarken Syd Med 100 1.000 G15 Kålmarken Nord Med 430 3.000 G16 Kildebakken Min 80 500 G17 Nordvad Med 370 2.500 G18 Buddingevej Min 350 2.500 G19 Kong Hans Alle Øst Med 290 2.000 G20 Kong Hans Alle Vest Med 410 3.000 G21 Valdemars Alle Med 260 2.000

Betegnelse Adresse Længde Pris A Valdemars Alle 570 11 B Vestlig del af Kilde- 160 bakken 9 C Carl Møllers Alle 160 0 D Gustav Esmanns Alle 80 17 E Tinghøjvej 120 23 F Kildebakkegårds Alle 160 17 G Østlige del af Kilde- 160 bakken 17 H Søborg Hovedgade 450 11 I Tinghøjparken 410 9

Der regnes med, at enhedsprisen pr. m3 for en min grøn vej er højere end for en max grøn vej. Dette skyldes, at det vurderes, at der er flere initialomkostninger for min-grøn-vejene, da indgre- bene her er mere punktvise og ikke kontinuerte, som der er mere af for max-grøn-vejene.

Oversigtligt fås: Forsinkelseselementer 80 mio. Vadgårdsbassin 170 mio. Grønne veje (min) 9 mio. Grønne veje (med) 31 mio. Grønne veje (max) 16 mio. Skybrudsveje 114 mio. Ledningsanlæg 20 mio.

For det nordlige område, hvor løsningerne foretages på egen grund, skal der desuden medregnes udgifter til tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Denne er i 2014 på op til knap 24.000 kr/boligenhed, og da det drejer sig om ca. 560 boligenheder, svarer dette til 13.440.000 kr.

Erhvervskvarteret vil muligvis også kunne omfattes af tilbagebetalingsordningen, hvis de nævnte nødvendige nærmere undersøgelser godtgør, at der er brug for at finde yderligere volumen i form af, at virksomhederne skal håndtere 100-årsregnen på egen grund. I det tilfælde vil udgifterne til tilbagebetaling af tilslutningsbidrag skulle beregnes pr. påbegyndt 800 m2 erhvervsareal. Da det som nævnt ikke er muligt på nuværende tidspunkt at vurdere det nødvendige omfang af virksom- hedernes egen tilbageholdelse, indregnes denne udgift ikke for nuværende i overslaget.

I alt er overslagssummen derfor: kr. 453.440.000

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er overordnet vurderet i næste afsnit.

Jævnførende afsnit 6.2 ville det ikke være nødvendigt at etablere alle anlæg såfremt løsningen kun skal kunne overholde funktionskravet om ingen stuvning til terræn for en 10-års regn. I dette til- fælde vil det betyde at anlægsoverslaget vil kunne reduceres med omtrentligt 120 mio. DKK. Dog er der som før nævnt en stor usikkerhed omkring Vadgårdsbassinet og separeringsstrategien.

Løsning B: En ledning til Gammelmosen skønnes til 60 mio. kr. Det totale overslag ligger derfor på 513 mio. kr. (Dette svarer til 2.500 frakoblede boligenheder.) Der er forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter for Nordvand i forhold til løsning A.

Løsning C: En ledning til Nymosen skønnes til 80 mio. kr. Det totale overslag ligger derfor på 533 mio. kr. (Dette svarer til 3.333 frakoblede boligenheder.) Der er forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter for Nordvand i forhold til løsning A.

Traditionel løsning: Alternativet til forslaget til løsninger for håndtering af 100-års-regnen er at etablere supplerende traditionelle kloaksystemer. Der er kigget på en sådan løsning, hvor overfladeløsningerne i princippet er erstattet med nedgravede kloakanlæg:

 Grønne veje erstattes med kloakledninger under vejen  Åbne forsinkelsesvolumener erstattes med lukkede kloakbassiner  Skybrudsveje erstattes med tunnelledninger eller kloakledninger under vejen  Nedsivningsløsninger erstattes af en ledning til Nymosen. Der tages ikke stilling til behov for videreførende kapacitet herfra.

En sådan løsning er væsentlig dyrere end den foreslåede løsning. Anlægsoverslaget for den traditionelle kloakløsning ligger således på godt 840 mio. kr. – se nedenstående skema:

Post Delsum

1 Rydning 450.000 2 Opbrydning inkl. bortskaffelse 3.500.000 3 Jordarbejder Udgravning af jord fra ledningsgrave 1.200.000 Mellemdeponering og genindbygning af genind- 721.000 bygningsegnet jord Jord til deponering inkl. bortkørsel og håndtering 29.000.000 (klasse 2-3, lettere forurenet) Tillæg såfremt al jord er forureningsklasse 4 (til 27.000.000 rensning, ikke forbrænding) Tilfyldning med graderet sandfyld 9.000.000 Tillæg såfremt jord fra bassiner er forurenings- 38.000.000 klasse 4 (til rensning, ikke forbrænding). Selve udgravningen af jord og bortskaffelse er inde- holdt i bassinledningsposterne. 4 Ledningsarbejder Ø400 betonledning inkl. afstivning, d = 2,0 m 325.000 Ø600 betonledning inkl. afstivning, d = 2,0 m 520.000 Ø800 betonledning inkl. afstivning, d = 3,0 m 650.000 Ø1200 betonledning inkl. afstivning, d =3,0 m 500.000 Ø1200 betonledning inkl. afstivning, d =3,0 m til 76.000.000 erstatning for skybrudsveje, grønne veje, m.m

UML0107 (jf. GIS) - Ø1000 under vej 90.000 Overløbsbygværker fra eks. brønde til sky- 2.800.000 brudsvej på Valdemars Allé Overløbsbygværk med op til 2 m overløbskant 250.000 Ristebygværker for afledning af overfladevand til 250.000 Ø1200 ledning Ledningsarbejder ved viadukt Opdimensionering af Ø250 til Ø600 80.000 Sænkning af overløbskote i ledning fra bygværk 25.000 til UMX1008 Ny Ø1200 ledning fra UMI0102 til UMK4000 270.000 Opdimensionering af ledning til Ø1000 800.000 Opdimensionering af ledning til Ø500 170.000 5 Forsinkelsesbassiner

Bassin 1 (400 m3) 2.000.000 Bassin 2 (50 m3) 250.000

Bassin 3 (25 m3) 125.000 Bassin 4 (40 m3) 200.000 Bassin 5 (270 m3) 13.500.000 Bassin 6 (870 m3) 4.350.000 Bassin 7 (450 m3) 2.250.000 Bassin 8 (390 m3) 1.950.000 Bassin 10 (9000 m3) 45.000.000 Bassin 11 (400 m3) 2.000.000 Bassin 12 (400 m3) 2.000.000

Udvidelse af Vadgårdsbassin til 35.000 m3 total – Bassin 9 Nedbrydning og bortskaffelse af eks. bassin 2.000.000 Etabl. af nyt nedgravet bassin (35.000 m3) i 126.000.000 armeret beton, med overløb til åbent bassin Evt. rekreative arealer, fodboldbaner, etc. 2.000.000 Levering og etablering af spunsvæg for sikring af 2.520.000 banevold, inkl. nedskæring/optagn. 6 Procentuelle omkostninger Byggeplads og styring (6% af post 1-5) 24.000.000 Vinterforanstaltninger (3% af post 1-5) 12.000.000 Trafikomlægninger (2% af post 1-5) 8.000.000 Ledningsomlægninger (2,5% af post 1-5) 10.000.000 Grundvandssænkende foranstaltninger (5% af 20.000.000 post 1-5) 7 Uforudsete udgifter (70% af post 1-6) 330.000.000 8 Projektering og tilsyn (5% af post 1-7) 40.000.000 Overslagssum 841.296.000

Der er væsentligt forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter for Nordvand i forhold til løsning A.

7.2 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne vil afhænge af udformningen af løsningerne.

Ved opgørelse af driftsøkonomien kan der tages udgangspunkt i, at drift og vedligehold af grønne områder øges i forbindelse med at de omformes og arealanvendelsen eventuelt ændres. Der findes meget få erfaringer med denne øgede driftsudgift, men en anvendt størrelsesorden er 40 DKK/m2.

Det skønnes, at V-profilering eller omprofilering til ensidigt fald på vejene ikke medfører øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Der kan forekomme ekstraudgifter ved slidlagsudlægning og vintervedligehold, men dette regnes for opvejet af den sparede drift og vedligehold af eventuelt nedlagte vejbrønde.

Hvis forsinkelseselementer eller tilledninger dertil udformes som betonkanaler, kræver de blot fejning, men hvis de slynges og begrønnes, kræver det mere drift og vedligehold. Erfaringstal fra

Ørestad Syd, hvor den årlige driftsudgift for grønne bånd og små kanaler udgør ca. 200 kr/m vil kunne bruges.

Implementeringen af de foreslåede løsninger vil derudover medføre besparelser og samfundsøko- nomiske gevinster. Sidstnævnte ligger mest i de undgåede oversvømmelser af ejendomme og anlæg for regnskyl frem til den fremskrevne 100-årsregn, men vil formentlig også omfatte ejendomspriser, folkesundhed og positiv indflydelse af de grønne arealer.

7.3 Implementeringstid Ved analyse af løsningsmulighederne er forudsat en række eksterne projekter. Dette omfatter primært Letbanen, Gladsaxe Kommunes separeringsstrategi og øvrige planlagte spildevandspro- jekter. Den fulde effekt af løsningerne i Buddinge ses først, når sidstnævnte to projekter/strategier er gennemført. Omvendt stiller Letbanen krav til færdiggørelse af berørende anlæg, inden Letba- nen anlægges. Tidsplanen for Letbanen i Buddinge er på nuværende tidspunkt ukendt. Ved omprofilering af veje, der skal anvendes som grønne veje eller skybrudsveje vil der være en synergief- fekt (økonomisk og genemæssigt) ved at gennemføre dette samtidig med øvrige anlægsarbejder i vejene. Dette kunne være vejrenoveringer eller øvrige ledningsomlægninger.

Implementeringstiden kan derfor gøres meget fleksibel.

8. VURDERING AF FORDELE OG ULEMPER

Der er i forslaget til løsninger af oversvømmelsesproblemerne for 100-års-regnen fokuseret på at indarbejde så mange elementer som muligt i overfladen. Dette er generelt gjort af flere grunde:  Vandet kan håndteres der, hvor det falder  Vandet kan bruges rekreativt  Løsningen kan integreres med andre funktioner – multifunktionelle løsninger  Det giver flere muligheder for fremtiden i forhold til at fraskære regnvandet fra kloak og ren- seanlæg  Det er typisk billigere end nedgravede løsninger

Fordele og ulemper for de enkelte elementer ridses op her:

Grønne veje Forøger områdets overordnede fordampningsevne Begrønning af gadebilledet Attraktive områder Oplevelser ved gennemkørsel f.eks. i S-tog, letbane eller ved busstop/letbanestation Robuste løsninger

Kan genere trafikken, hvis de ikke gennemtænkes Skal se pæne ud også om vinteren Salt kan ødelægge beplantning og jord Der skal sikres en gnidningsfri overgang, der hvor veje mødes.

Skybrudsveje Ensartet, jævn udformning af vej Robust løsning

Samme ulemper som de grønne veje. Dog vil omprofileringen, som der er behov for til transport af vandet betyde, at vejene vil få et mere jævnt forløb og dermed give indtryk af en mere udjævnet vej. Omprofileringen gøres mest økonomisk rentabel, hvis den udføres i forbindelse med øvrige anlægsarbejder på vejen eller planlagt renovering af denne.

Grøfter/render Meget robuste løsninger, der ikke kræver store anlægsarbejder. Vide muligheder for at integrere i området Kan udformes til bortledning fra grundene ved hverdagsregn

Centrale forsinkelsesarealer Efterligner det naturlige regnvandssystem. Rig mulighed for at integrere i landskabet eller tilføje mulighed for aktivitet. Der kan f.eks. etableres skaterbane i områder med boligbebyggelse eller en scene til udendørs teater på arealet. Ved multifunktionel brug af arealerne vil der ikke kunne gøres brug af disse under oversvømmel- serne til andet end de store vandmængder.

Fællesejede regnvandsløsninger (forsinkelse på egen grund) I princippet samme fordele/ulemper som for de centrale forsinkelseselementer, men typisk i mindre skala.

Der er desuden foretaget en vurdering af fordele og ulemper for de foreslåede løsninger i løsnings- forslag A ud fra nedenstående vurderingskriterier. Løsningsforslag A er sammenholdt med den traditionelle kloakløsning, og kun for enkelte vurderingskriterier (der, hvor det giver mening) er også sammenholdt med løsningsforslag B og C. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvir- kende tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige eksperters viden om løsningsforslagene og de forhold, de skal implementeres og drives under.

Synergi Det vurderes, at der er høj synergi med øvrig bystrategi og anden planlægning i Gladsaxe Kom- mune.

Synlighed af løsninger Løsningsforslagene er generelt synlige, og da deres udformning er tænkt som havende rekreativt/multifunktionelt aspekt, ses dette som en fordel, lige som det er en fordel, at de traditionelle kloakanlæg, der trods alt skal etableres, er underjordiske af hensyn til lugt og æstetik.

Mulighed for multifunktionalitet og merværdi for byens liv Der er god mulighed for multifunktionalitet i de synlige løsninger, og her er der ligeledes en fordel i at kunne inddrage borgerne i de mere konkrete multifunktionelle muligheder.

Mulighed for gennemførelse Den traditionelle løsning er lettest at gennemføre, fordi metoderne og processerne er velkendte. Den foreslåede løsning kræver accept af alle involverede, dvs. Nordvand, en række myndigheder i Gladsaxe Kommune, berørte erhverv og en lang række borgere. Det kræver en stor indsats i forhold til kulturændring internt og accept eksternt.

Robusthed for ændrede klimaforudsætninger Løsningsforslagene, specielt forsinkelseselementerne, vil ret let kunne justeres i størrelse. Dette kræver større indgreb og budgetter for den traditionelle løsning.

Miljøpåvirkning Løsningsforslagene vil i anlægsfasen ikke kræve nær så store jordflytninger og dermed lastbiltrafik som den traditionelle løsning. Efter anlæg vil der være en væsentlig reduktion af risiko for kontakt med spildevand sammenlignet med nuværende situation.

Omkostningsniveau Af de opstillede anlægsoverslag fremgår det tydeligt, at der er en økonomisk gevinst ved valg af de foreslåede løsninger. Denne økonomiske gevinst udbygges i driftsfasen med en samfundsøko- nomisk gevinst, da løsningsforslagene vil have en positiv indflydelse på ejendomspriser, folkesundhed med mere.

9. ANBEFALINGER TIL DET VIDERE ARBEJDE

I rapporten er de største udfordringer i forhold til oversvømmelser ved en 100-års regn identifice- ret. Dette afsnit kommer med anbefalinger med henblik på det videre arbejde med løsningsforsla- gene.

Der er valgt et løsningsprincip, hvor så meget som muligt tilbageholdes i opstrømsliggende områ- der for ikke at belaste systemet nedstrøms som generelt også er hårdest belastet. Der er ikke nogen recipient i nærheden, og nærmeste recipient har ikke hydraulisk kapacitet til at kunne aflede de mængder, der vil forekomme fra Buddingeoplandet ved en 100 års regn. Af den årsag er der fokus på at forsinke skybrudsvandet indenfor området. Skybrudsvejene etableres så transportere skybrudsvandet væk og over i større centrale forsinkelseselementer ved Rådhusparken og Vad- gårdsbassinet.

I forbindelse med forberedelserne for det videre arbejde fra dispositionsforslag til de forskellige projektforslag og implementeringen af disse, kan peges på nedenstående videre indsatser og un- dersøgelser på det tekniske såvel som det procesmæssige område:

Recipienternes potentiale for at modtage skybrudsvand Potentialet for afledning af regnvand i skybrudssituationer for Buddingeoplandet er undersøgt. Der er ligeledes indhentet viden om, at recipienter uden for oplandet har flodemål at tage hensyn til, og at vandløbsmyndigheder i nabokommuner overvejer recipienternes potentiale ved skybrud. Det anbefales at tage emnet op i Regnvandsforum.

Anlægsoverslag Overslag er baseret på, at dette er de indledende øvelser og at der derfor skal mere viden til omkring ledninger, veje og forurenet jord for at udtale sig mere sikkert om anlægsøkonomi. Af samme årsag er de uforudsete udgifter også sat meget højt (70 %), da det vurderes at ville stige, når der undersøges nærmere i projekteringsfasen .

Erhvervskvarter Som tidligere nævnt har der ikke været tilstrækkelig data til rådighed for at dimensionere faskinerne inde på erhvervskvarteret til at kunne få dette indregnet i beregningerne. Erhvervskvarteret har et stort befæstet areal og bidrager også væsentligt til oversvømmelserne ved især Klausdals- brovej. Det anbefales, at anlæggene inde på erhvervskvarterets område undersøges nærmere. Det vil samtidig være nærliggende at undersøge muligheden for, at de håndterer eller forsinker alt deres overfladevand, da de i forvejen håndterer en andel af overfladevandet. Dette vil betyde, at

nogle af de centrale forsinkelseselementers volumen nedstrøms vil kunne nedsættes eller helt udtages. De store, flade tagflader i erhvervskvarteret bør undersøges for mulighed for etablering af grønne tage.

Det nordlige område Løsningsforslaget omfatter tilbageholdelse på egen grund i det nordlige område. Potentialet for tilbageholdelsen er vurderet ud fra en gennemgang af de enkelte områder ved en angivelse af en tilbageholdelsesgrad på mellem 20 og 100% med intervaller af 20. Det anbefales at lave en føl- somhedsanalyse for ændringer i disse tilbageholdelsesgrader dels ved scenarier hvor der ændres internt og den totale tilbageholdelse fastholdes, og dels hvor der ændres på den samlede tilbageholdelse fra området.

Separeringsstrategi: Anlæggene skal forberedes til eventuelt kommende separate regnvandsledninger. Afledningen fra de grønne veje forekommer i forslagene til fælleskloakken, men skal forberedes til en eventuel fuld separering. I forbindelse med etablering af skybrudsveje, kan dette eventuelt suppleres med en regnvandsledning dimensioneret til en 5-års regn, som samtidig kan opsamle det separate vand fra de grønne veje. Som tidligere nævnt bør det overvejes muligheden for at separere Vadgårds- bassinet i en regnvandsdel/skybrudsdel og en fællesvand del. Dog vil separeringen i høj grad af- hænge af dimensioneringen af regnvandssystemet opstrøms og nedstrøms Buddingeoplandet.

Pt. foreligger der ikke en detaljeret plan for, hvordan regnvandssepareringen opstrøms og ned- strøms Buddingeoplandet skal etableres, dog vides at separeringsstrategien over en årrække skal indarbejdes. Det vil derfor være væsentligt at undersøge nærmere, hvordan separeringen op- strøms og nedstrøms Buddingeområdet designes, da dette vil have indflydelse på oversvømmel- serne omkring grænsefladerne herunder Klausdalsbrovej og Buddinge Station. Som tidligere beskrevet er der i forhold til randbetingelserne for oplandet antaget, at området opstrøms Buddinge reduceres med 50 % i vandmængde tilledt til oplandet. Antagelsen om 50 % er forbundet med en del usikkerhed, da det igen ikke kan forudsiges, hvordan regnvandssystemet præcist vil designes opstrøms såvel som nedstrøms Buddinge oplandet, og herunder om spidserne for regnen vil ramme på samme tidspunkt for fællesystemet og regnvandssystemet. Generelt set vil der dog skabes yderligere kapacitet i form af et system til at håndtere en andel af regnvandet - selvom det ikke dimensioneres til de helt ekstreme regnhændelser såsom 100-års regnen - så det vurderes, at der vil være en reduktion i bidraget af oversvømmelser, men hvor meget er forbundet med stor usikkerhed indtil systemet er dimensioneret.

For at få en fornemmelse af, effekten på oversvømmelserne af denne antagelse, er der udført en kontrolberegning på, hvis oplandet opstrøms er uforandret i forhold til i dag, og dermed ingen reduktion på 50 %. Tiltaget har en stor indflydelse på oversvømmelserne, men det gælder primært udenfor Buddingeområdet. Det vil dog betyde omkring 1.000-1.200 m3 ekstra i Buddingeområdet, hvor det primært vil lægge sig i Klausdalsbrovej og ikke mindst viadukten ved Buddinge Station (se Bilag 5 for oversvømmelseskort). Oversvømmelserne skyldes i høj grad at Vadgårdsbassinet hurtigere fyldes af den forøgede mængde vand, der kommer opstrøms, og der dermed ikke er ligeså meget plads til skybrudsvandet fra Buddingeområdet. De resterende oversvømmelser ville derfor i høj grad kunne løses ved at øge volumenet yderligere i Vadgårdsbassinet. Men her vil det igen også være interessant at se, hvad bidraget fra Erhvervskvarteret er.

Letbanen Da Letbanen efter planen skal stå færdig i 2020 bør der være fokus på, at få detaljeret de anlæg, der ligger i nærheden af Letbanen hurtigt. Dette betyder bl.a. udskiftningen af de eksisterende

ledninger i Buddingevej. Tidligere udførte beregninger har vist, at udskiftningen af disse vil kunne opfylde kravet i Buddingevej syd for stationen om ingen stuvning til terræn for en 10-års regn og der vil derfor indenfor en overskuelig fremtid kunne ses en markant forbedring af forholdene i et af de mest kritiske steder i området, nemlig Buddinge Station. Øvrige projekter omkring letbanen er de grønne veje i Buddingevej og Gladsaxe Ringvej, forsinkelsesvolumen omkring Buddingerundkørslen samt øvrige forsinkelsesvolumener i nærheden af Bud- dingevej.

Trafik og omprofilering af veje Ønsket om at kunne håndtere en 100-års regn samtidig med at etablere multifunktionelle løsnin- ger, der kan skabe en grønnere by vil have en indflydelse på parkerings- og trafikforhold.

Der er så vidt muligt taget hensyn til at påvirke de mest trafikerede veje mindst muligt i forhold til mulige løsninger, af samme årsag er der valgt mulige løsninger for Buddingevej og Gladsaxe Ring- vej, så det får mindst mulig effekt på de trafikale forhold på disse steder. Her vil der være særlige udfordringer i forbindelse med etablering af mulig skybrudsvej i Søborg Hovedgade, hvor der dermed foreslås en mulig løsning, der ikke ændrer markant på de trafikale forhold. Der skal også undersøges mere indgående, hvordan designet af skybrudsvejene skal være ved retningsskifte og kryds af andre veje.

En anden stor udfordring er at stort set alle veje er anlagt med macadam belægning, hvilket har stor indflydelse på, hvor meget af vejen, der skal omprofileres og belægning af vejen der skal genetableres i tilfælde af omprofilering. Der er i anlægsforslaget ikke taget højde for 100 % omprofilering af de grønne veje og skybrudsvejene, her er det antaget, at det kan gøres delvist, det anbefales derfor at der undersøges nærmere om alle udpegede veje kræver en fuld genetablering af underlaget.

I forhold til de grønne veje, hvor der ikke er nær så meget trafik, vil der blive foretaget en omfattende ændring af vejen, der vil have betydning for trafikken enten ved eventuelle ensretning af gader, eller ændring af hastigheder. Her ligger også en stor udfordring i gennemførsel af dette, da blandt andet politi skal indover beslutningen, når der ses på ændring af hastighed.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at der udpeges nogle lokaliteter til at foretage nøjere undersøgelser for etablering af en skybrudsvej og en grøn vej og anvende erfaringer til de øvrige lokaliteter.

Grundvand Da der i hovedforslaget foreslås en mulig løsning, hvor et stort antal husstande skal håndtere overfladevandet på egen grund, skal der udføres en undersøgelse af påvirkningen af grundvandsspejlet hvis denne del af området nedsiver deres overfladevand.

Nedsivning Ved slutningen af denne afrapportering (møde 10/10) kom det frem, at nedsivningspotentialet måske ikke er så stort i den nordlige del af Buddinge. Dette bør kvalificeres yderligere, da det kan påvirke projektet. Hvis der ikke er mulighed for nedsivning, skal vandet føres tilbage til afløbssy- stemet, og dermed kan finansieringsmodellen med tilbagebetaling ikke længere benyttes.

Miljøvurdering Der bør udarbejdes en miljøvurdering af projekterne.

Inddragelse af borgere

Kommunikation og inddragelse af borgere er essentiel i forhold til at få en succesfuld implementering. Der bør derfor lægges en strategi for hvordan det videre forløb med borgerinddragelse skal foretages. Der er indtil nu allerede lagt en stor indsats i borgerinddragelse i den tidlige fase af projektet og det er derfor meget vigtigt, at der fortsat vil være dette i de kommende faser af projektet.

10. BILAG

10.1 Bilag 1

Beregningsforudsætninger

Beskrivelse af regn (10 og 100 år) anvendt til beregningerne Der er til beregningerne anvendt en syntetisk regn (CDS regn), der statistisk set vil forekomme hvert 10. år og hvert 100. år. For 10 års regnen er der anvendt med sikkerhedsfaktor på 1,43 svarende til 30 % tillæg for klimaforandringer og 10 % tillæg for modelusikkerhed, mens CDS 100 års regn er anvendt med en sikkerhedsfaktor på 1,54 svarende til 40 % tillæg for klimaforandringer og 10 % tillæg for modelusikkerhed. Varighederne på regnen er på 6 og 12 timer for 10 og 100 års regnen henholdsvis og svarer til en samlet dybde på 56 mm og 121 mm henholdsvis. Nedenstående figur viser de to regnserier anvendt til beregningerne.

Hydrauliske model Til beregningerne er der anvendt Gladsaxe Kommunes statusmodel i Mike Urban i detaljeret udga- ve, hvilket betyder, at stort set alle offentlige brønde og ledninger indgår i modellen (eksklusiv stikledninger og øvrige brønde og ledninger på privat grund). Oplandsareal er også detaljeret i en sådan grad, at det er opdelt og koblet på brøndniveau.

Detaljering af arealer

I Mike Urban modellen er hele området delt op i mindre oplande, hvor befæstelsesgraden er estimeret ud fra GIS lag for bygninger, veje og diverse befæstede areal (parkeringspladser etc.). Hvert lag er derefter tildelt en befæstelsesgrad, der svarer til tabellen nedenunder Befæstelses- graden er beregnet ud fra disse shapefiler og kan ses i nedenstående tabel.

GIS fil Befæstelsesgrad % Bygning 95 Vej 90 Restareal (fortove) 80 Diverse befæstet 85 Grønne områder* 100 *Er kun gældende for 100 års regnen, da bidraget til afstrømning for 10 års regnen ikke vurderes at være af stor betydning. Desuden er der for de grønne arealer indregnet et initialtab på 30 mm samt en nedsivningsra- te, som ikke bidrager til afstrømning på terræn.

I forhold til tidligere statusmodel er der til dette projekt foretaget en ny beregning på befæstelses- grader, da der er modtaget shapefiler fra Gladsaxe kommune, der har en højere detaljeringsgrad end tidligere anvendte shapefiler. Det gælder primært omkring vejene, hvor shapefilerne tidligere har været udarbejdet ud fra vejmidter med en buffer baseret på, hvilke type vej det er. De nye shapefiler er udarbejdet manuelt baseret på kort over kommunen (se nedenstående figur over de shapefiler, der er anvendt til beregninger på befæstelsesgraden).

For 100 års regnen er de grønne arealer yderligere indarbejdet med befæstelsesgrader i henhold til ovenstående tabel. Dette har ikke før været indarbejdet for tidligere udførte floodingberegninger udført for hele kommunen, hvilket har resulteret i mere omfattende oversvømmelser.

Detaljering af afløbssystem (Erhvervskvarter, Vadgårdsparken) Som tidligere nævnt er der generelt set ikke indarbejdet ledninger og brønde på private grunde. Dette kan give nogle usikkerheder i forhold til floodingberegningerne for større områder, såsom større boligområder eller industrikvarterer. Det er derfor forsøgt at få indhentet nogle af disse oplysninger og indarbejdet dem i den hydrauliske model. Særligt erhvervskvarteret i syd for stationen har haft stort fokus på grund af arealets størrelse samt høje befæstelsesgrad. Et andet væ- sentligt område er Vadgårdsparken, hvor det har været svært at fastslå, hvor på grunden over- svømmelserne forekommer på grund af manglende ledningsoplysninger.

Der er igennem Gladsaxe Kommune indhentet nogle tegninger for erhvervskvarteret samt Vad- gårdsparken, hvori brønde og ledninger er indarbejdet. Derefter er oplandene på grundene yderligere opdelt og koblet de brønde de afvander til. Nedenstående figur viser de tilføjede brønde og ledninger.

Områderne kan sagtens detaljeres yderligere, blandt andet mangler faskinerne i erhvervskvarteret at blive indarbejdet, dog var det ikke muligt at få yderligere data for, så dette er ikke medtaget i Mike Urban modellen.

Terrænmodel Der anvendt terrænmodel hentet fra Geodatastyrelsens hjemmeside, hvor tilpasninger er indarbejdet såsom udgravning i forhold til viadukter og lignende. Der er til beregningerne anvendt den højeste opløsning på 1,6 x 1,6 m.

Beregning af løsningstiltag Skybrudsveje Baseret på erfaringer fra blandt andet Københavns skybrudsplaner er etablering af skybrudsveje fundet mest hensigtsmæssigt at beskrive i Mike Urban. På denne måde har det resultatdata såsom flow i skybrudsvejen været mere tilgængeligt.

Grønne veje og fællesejede regnvandsløsninger Grønne veje er beskrevet ved at forhøje initialtabet for de oplande, der afvander til den givne grønne vej, så det sammenlagt svarer til det potentielle volumen, der er vurderet fra hver vej (bilag 2). Der er som udgangspunkt antaget, at såfremt, der er det potentielle volumen til rådighed, at de afvander 100 % af vejarealet, samt 50 % af bygning (tagflade der vender mod vej) og grønt areal (haver og andet grønt på matriklen). Se figur nedenunder for afvanding af en grøn vej.

De fællesejede regnvandsløsninger er udregnet efter samme princip, hvor der fjernes areal svarende til tilbageholdelsesvolumenet for de gældende områder ved at justere på initialtabet.

Centrale forsinkelseselementer

De centrale forsinkelseselementer er beskrevet som bassiner i Mike Urban. Der er taget udgangspunkt i den gældende terrænkote og dernæst en uddybning med en hældning svarende til 1/3 samt det overfladevolumen, der er skitseret i masterplanen.

10.2 Bilag 2

Beskrivelse af kategorisering af grønne veje Til at udregne det potentielle volumen for de grønne veje er der taget udgangspunkt i et regnbed, hvor der er antaget en dybde på 2 meter. Heraf er der 70 cm jord, 20 cm fint grus, 40 cm groft grus og 70 cm faskine samlet i en geotekstil membran, såfremt nedsivning ikke er en mulighed. Ovenstående antages at have følgende porøsitet:

 Jordbund 40 %  Fint grus 30 %  Groft grus 50 %  Faskine 95 %

Hvis dette omregnes til ren vanddybde, hvori porøsiteten indregnes, vil ovenstående give 1,20 m. Hvis der samtidig tages højde for, at der typisk vil være en form for V-udformning, vil dette øge dybden til 1,4 meter (se figurskitse nedenunder). Der er dernæst undersøgt, hvor meget overfladeareal der potentielt kan være til rådighed ved de grønne veje, og der er regnet med regnbede, som samtidig kan fungere som hastighedsdæmpende for trafikken, på en bredde på 4 m og en længde på 8 m, der vil give 44,8 m3 potentielt forsinkelsesvolumen i hvert regnbed.

Der skal gøres opmærksom på, at dette er dimensioneret for en løsning med maksimum potentiale. Såfremt det har været en mediums eller minimums løsning er der enten reduceret i bredden på regnbedet eller dybden på regnbedet (se skitse).

10.3 Bilag 3

Skitse Buddinge Station øst

10.4 Bilag 4

Skitse af grøfter/render for tilledning af regnvand til Rådhusparken

10.5 Bilag 5

Undersøgelse af effekt af reduktion af vandbidrag fra oplandet vest for Buddinge