Buddinge Konkreti- Seringsprojekt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Til Gladsaxe Kommune og Nordvand Dokumenttype Rapport Dato November 2014 BUDDINGE KONKRETI- SERINGSPROJEKT 1 2 BUDDINGE KONKRETISERINGSPROJEKT Revision 0 Dato 14-11-2014 Udarbejdet af Sonia Sørensen, Andreas Henriques, Neil Goring, Gitte Schnipper Hjorth, Hanni Høj Gharib og Jens Richard Olsen Kontrolleret af SON/AOH Godkendt af AOH/SON Beskrivelse Konkretiseringsprojekt for Buddinge Ref. 1100012077 Document ID 1100012077_05_Hovedrapport_3.docx Version 0 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk INDHOLD 1. Indledning 6 2. Overordnede vandveje 6 2.1 Beskrivelse af afløbssystemet 6 2.2 Beskrivelse af naturlige vandveje 9 2.3 Analyse af recipienternes potentiale for afledning fra Buddinge under skybrud 12 3. Oplandsbeskrivelse 15 3.1 Områdeafgrænsning 15 3.2 Faldforhold og strømningsveje 18 3.3 Områdekarakteristik, trafikstruktur samt landskabsanalyse til udpegning af potentielle skybrudområder 20 3.3.1 Opsummering af områdekarakteristik for potentiale for skybrudshåndtering i Buddinge 30 3.4 Øvrige planer og strategier 30 3.4.1 Kommuneplanen 30 3.4.1.1 Rammebestemmelser for Buddinge, relevante uddrag 31 3.4.1.2 Kommuneplantillæg 31 3.4.2 Letbanen 31 3.4.3 Helhedsplan for Buddinge By 31 3.4.4 Spildevandsplan 31 3.4.5 Klimatilpasningsplan 32 3.4.6 Lokalplaner 32 3.4.7 Gladsaxe i bevægelse 32 3.4.8 Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune 32 3.4.9 Gladsaxeliv 32 3.4.10 Plan 2020 for handikapområdet i Gladsaxe 33 3.4.11 Arkitekturpolitik 33 3.4.12 By og boligpolitik 33 3.4.13 Trafik- og mobilitetsplan 33 3.4.14 Gladsaxe Trafiksikkerhedsplan 33 3.4.15 Motions- og legepladsstrategi 33 3.4.16 Lokale Agenda21 tiltag 33 3.4.17 Øvrigt 34 4. Status på oversvømmelsesudfordringen 34 4.1 Skybrud og udpegning af kritiske områder 34 4.2 Terrænoversvømmelser ved 100 års regn 34 4.3 Stuvning til terræn for en 10 års regn 37 5. Overordnede løsninger 38 5.1 Mulige elementer til løsning af skybrudshåndtering i Buddinge 40 5.2 Strategi for skybrudshåndteringen i området 42 5.3 Interessentinddragelse i løsningsforslagene 43 5.4 Mulige løsninger (100 års hændelse) 44 4 5.4.1 Beskrivelse af løsning A, hovedforslaget 44 5.4.2 Beskrivelse af løsning B 46 5.4.3 Beskrivelse af løsning C 47 5.4.4 Den traditionelle løsning 47 5.5 Mulige løsninger (10 års hændelse) 47 6. Mulige løsninger 47 6.1 Foreslåede løsninger (100 års hændelse, løsning A) 48 6.1.1.1 Centrale forsinkelsesarealer 48 6.1.1.2 Skybrudsveje 51 6.1.1.3 Grønne veje 51 6.1.1.4 Fællesejede regnvandsløsninger (LAR på egen grund) 54 6.1.1.5 Effekt af samlet løsningsforslag 57 6.2 Foreslåede løsninger (10 års hændelse) 59 6.3 Trafikal vurdering af løsningerne 63 6.4 Rensning af regnvand 68 7. Økonomisk overslag og implementeringstid 69 7.1 Anlægsoverslag 69 7.2 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter 75 7.3 Implementeringstid 76 8. Vurdering af fordele og ulemper 76 9. Anbefalinger til det videre arbejde 78 10. bilag 82 10.1 Bilag 1 82 10.2 Bilag 2 87 10.3 Bilag 3 88 10.4 Bilag 4 89 10.5 Bilag 5 90 5 1. INDLEDNING Byrådet i Gladsaxe kommune vedtog i marts 2014 Klimatilpasningsplan 2014. Planen sætter ret- ningen for et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Nordvand, borgerne og virksomhederne om at klimatilpasse kommunen med fokus på 13 udpegede risikoområder. Buddinge er det første område, der skal skybrudssikres, da det er et af de områder i Gladsaxe Kommune, som er hårdest ramt ved skybrud. Buddinge skal desuden være klar til den nye letba- ne, som kommer til at køre igennem byen i 2020/21. De i rapporten foreslåede løsninger til klimasikring opfylder kriterierne for klimatilpasningsplanen. Det vil sige, at der kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100-års-hændelse med klimafak- tor. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i klimatilpasningsplanen og øvrige planer i Gladsaxe Kommune, at udforme løsninger, der også har værdi i sig selv, og som kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Desuden opfylder de foreslåede løsninger også serviceniveauet for kloaksystemet om ingen opstuvning til terræn for en 10-års-hændelse med klimafaktor. Forslagene til løsninger er udarbejdet med hensyntagen til at de: • Håndterer skybrudsvandet, så det forvolder mindst mulig skade • Udgør en kvalitet for Buddinge i form af overfladiske blå/grønne løsninger • Udarbejdes via en landskabelig analyse, der optimerer løsningerne i forhold til eksi- sterende bykarakteristika og udviklingsplaner • Kombinerer håndteringen af skybrud med løsninger, der kan medvirke til at reduce- re belastningen af kloakken, så serviceniveau for denne kan overholdes • Er så enkle som muligt • Er økonomisk set realistiske at anlægge og drive • Er fleksible i forhold til ændringer i klimaprognose Der er udarbejdet et anlægsoverslag for løsningerne og for et scenarie, hvor kloaksystemet udvi- des i stedet for de foreslåede løsninger. Løsningerne er underbygget med en hydraulisk rør- og terrænmodel for projektområdet, og løs- ningerne er visualiseret, så deres værdi i bymiljøet og deres hydrauliske funktion er sandsynlig- gjort. Kendte planer i området er indarbejdet i beregninger og løsningsforslag. Dette gælder den kommende letbane og Rådhusparken. Størstedelen af de i rapporten indsatte figurer kan genfindes i præsentations- og bilagsrapporten i A-3 format. Der er ikke kun fokuseret på de tekniske løsninger, men også på, hvordan borgerne kan inddrages i kreative løsninger, også på egen grund, hvilket der i høj grad brug for, for at projektet skal lyk- kes. Foreløbig er der blevet afholdt to workshops i forbindelse med klimatilpasningsprojektet i Buddinge: et borgermøde 1. juli 2014 og et åbent hus den 20. september 2014. 2. OVERORDNEDE VANDVEJE 2.1 Beskrivelse af afløbssystemet Gladsaxe kommune er kloakeringsmæssigt opdelt i syv oplande, hvor Buddinge hører til Utterslev Mose-oplandet, som er fælleskloakeret. Dette opland har en størrelse på 485 ha med en befæstel- sesgrad på 29 %, svarende til 143 reducerede ha. Der er et bassin i oplandet, der ligger i Buddin- ge – Vadgårdsbassinet ved Buddinge Station (figur 1). Bassinet er i den gældende spildevandsplan opgjort til 8.100 m3, åbent og delvist flisebelagt. Bassinet ligger i en større fordybning rent ter- rænmæssigt, så det reelle fysiske volumen er væsentligt større, i alt 18.000 m3, inden vandet 6 overstiger det afgrænsede overfladeareal, bassinet udgør. Bassinet fungerer udelukkende som opmagasinering og har ikke overløbsmulighed. Der er således ikke nogen recipienter i Buddinge, som afløbssystemet kan aflaste til. Afløbssystemet i Buddinge afleder til den rørlagte Vadrende og Vangederenden, som er en afskærende fælleskloakeret spildevandsledning, der deles med Gentof- te. Herfra ledes spildevandet videre til rensning på Renseanlæg Lynetten, se figur 2. Under regn kan der ske overløb til Nordkanalen via overløbsbygværket U19. 7 Figur 1 Utterslev Moses opland 8 Figur 2 Oplande til renseanlæg (Kilde: Nordvand.dk) 2.2 Beskrivelse af naturlige vandveje Vandområdernes beliggenhed inden for Gladsaxe Kommune fremgår af nedenstående figur 3. Vandområderne er for nogles vedkommende sammenhængende, mens andre er moser uden kendt sammenhæng med øvrige vandområder. I det følgende gennemgås områderne i deres sammen- hæng. Bagsværd Sø er en del af Mølleåsystemet og har forbindelse til Lyngby Sø via en kanal. Mølleåsy- stemet er stærkt reguleret gennem samtlige de 36 km’s forløb fra udspring i Bastrup Sø til udløb i Øresund. Reguleringen er styret af møllernes stemmeværker, der enten har fast eller variabel overløbskant. Der er fastsat flodemål ved de enkelte møller. Der henvises til vandløbsregulativ for Mølleåen fra 1996, hvor møllers beliggenhed, dimensioner af stemmeværker med meget mere kan findes: http://www.kbhamt.dk/pdf_pub/Regulativ%20Molleaa.pdf. Reguleringspraksis er meget nøje afstemt mellem møllerne og myndighederne. For at kunne bruge Bagsværd sø som buffer ved skybrud skal der derfor forhandles om muligheden for en midlertidig opbevaring af dette sky- brudsvand. Søen har et overfladeareal på ca. 120 ha. En vandstandsforøgelse på 10 cm svarer således til 120.000 m3. Der er 3 regnvandsbetingede overløb (U24, U24A og 24B) samt 2 regnvandsudløb (U24D og U24E) til Bagsværd Sø. De 3 regnvandsbetingede overløb er beliggende henholdsvis ved Søvej, Ellestien og Aldershvile Skov. Det sidste kan relateres til overløb fra bassin ved Kurstien. De 2 regnvands- udløb er fra overfladeafvanding af Nybrovej. Nydam er en privat ejet sø beliggende i villakvarteret mellem Aldershvile Skov og Bagsværd Sø. Der er et regnvandsbetinget overløb til Nydam fra Skråvejsbassinet (U24C). Når Skråvejbassinets kapacitet er opbrugt, sker der overløb til Nydam. Fra Nydam er der overløbsmulighed til Bagsværd Sø (U24B). 9 Figur 3 Placering af vandområder i Gladsaxe Kommune. Lyngby Sø har som ovenfor nævnt tilløb fra Bagsværd Sø via en kanal. Fra Lyngby Sø har Mølle- åen udløb i Øresund ved Strandmøllen. Der er ét regnvandsbetinget overløb fra Gladsaxe Kommu- ne til Lyngby Sø. (U28). Dette er beliggende ved bassinet ved Chr. Winthers Vej. En række vandområder beliggende i Værebro Ås opland modtager vand under regn. Det drejer sig om: - vandløb i Furesø Kommune. Gladsaxe Kommune har ét regnvandsbetinget udløb (U20) fra det separat kloakerede Værebro Å´s opland. - Skovsøen beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U36) til sø- en. - Skovtoften beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U37) til sø- en. - Mosekæret beliggende i Værebro Å´s opland. Der er et enkelt regnvandsudløb (U38) til søen. Smør- og Fedtmosen er et ca. 150 ha stort naturområde med moser, småsøer i dødishuller, over- drevskov, kratmose rørsump, enge og krat. Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egentligt anlægsarbejde siden 1960. I området er anlagt et stisystem, 10 hvoraf en del indgår i det overordnede hovedstisystem mellem Kalvebod og Værløse. Smør- og Fedtmosen udgør sammen med Gyngemosen og Høje Gladsaxe Parken den østlige del af Hjorte- springkilen.