DOCSLIB.ORG

Bilag 8 Rammer Retningslinjer KP 2021 Opslag

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Bilag 8 Rammer Retningslinjer KP 2021 Opslag Forslag til kommuneplan 2021 sendes i 8 ugers offentlig høring fra xxx til xxxx KOMMUNEPLAN 2021 – Frederiksbergs plan for en bæredygtig byudvikling består af tre dele: • Hovedstruktur • Retningslinjer og rammer • Redegørelse Frederiksberg Kommune By, Kultur- og Miljøområdet By, Byggeri og Ejendomme Rådhuset 2000 Frederiksberg frederiksberg.dk/kommuneplan Dato xxxxx ] [FORSLAG RAMMER OG RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA INDHOLD Hvad er en kommuneplan? ......................................................... 5 Indledning .................................................................................. 7 Byudvikling ................................................................................ 8 Boliger ..................................................................................... 12 Boligtilvækst .............................................................................12 Almene boliger .........................................................................13 Boliger generelt .........................................................................14 Erhverv .................................................................................... 22 Detailhandel ............................................................................. 24 TEMA - Byudviklingens fire hovedkategorier .......................... 28 Byens huse ............................................................................... 30 TEMA - Detaljering i lokalplaner .............................................. 38 Bevaring ................................................................................... 40 Grønne områder og beplantning ............................................... 46 Opholds- og legearealer ........................................................... 54 TEMA - Kvalitet i opholdsarealer .............................................. 56 Mobilitet ................................................................................... 58 Parkering ................................................................................. 64 Parkeringsnormer ......................................................................65 Miljø og klima ........................................................................... 68 Affald ....................................................................................... 80 Støj og forurening .................................................................... 81 Specifikke rammebestemmelser ............................................... 83 Rammer for detailhandeL ..........................................................156 2 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan er den overordnede og langsigtede plan for kom- munens fysiske udvikling. Den gælder for en fireårig periode og har et tolvårigt sigte. Frederiksbergs kommuneplan baserer sig på Frederiksbergstrategi- en, som er kommunens planstrategi med de overordnede temaer: Byen i Byen, Klimabyen nu og i fremtiden, Byen for alle og Videns- byen. Kommuneplanen er bindeleddet mellem landsplanlægning og lokal- planlægning samt enkeltafgørelser efter blandt andre plan-, miljø-, natur-, bygge- og vejlovgivningen. Kommuneplanen indeholder fire spor: Hovedstruktur, retningslinjer, rammer og en supplerende redegørelse. Du sidder nu med rammer og retningslinjer. Hovedstrukturen samt redegørelsen finder du særskilte hæfter. Hovedstruktur Indeholder de overordnede mål for udviklingen og brugen af kom- munens areal og viser kommunalbestyrelsens afvejning af interes- ser. Retningslinjer Udgør grundlaget for kommunens administration efter planloven og andre love og oplyser, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispen- sation efter lovgivningen. Rammer Viser hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder generelt og i de enkel- te områder. Rammerne er specifikke regler, som kommunen skal følge i lokalplanlægningen. De indgår også i kommunens vurdering af ansøgninger om byggetilladelse, når der ikke er lokalplan, og et projekt ikke kræver lokalplan. Redegørelse Indeholder baggrundsviden og skal danne grundlag for myndighe- dernes og offentlighedens forståelse af kommuneplanens bestem- melser. 4 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 5 TEMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA INDLEDNING RAMMER OG RETNINGSLINJER Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning udgøres af gene- relle rammebestemmelser og af rammebestemmelser for enkel- tområderne. Rammerne gælder sammen med retningslinjer for kommuneplanens temaer som administrationsgrundlag for kom- munens sagsbehandling og lokalplanlægning. De fremtidige lokalplaner skal være i overensstemmelse med retningslinjer og rammer, således at lokalplanerne kan være mere restriktive end retningslinjer og rammer, mens det modsatte ikke kan være tilfældet. Rammerne for enkeltområder er delt op i afsnit - ét for hvert af syv kvarterer på Frederiksberg. I rammeskemaerne har hvert enkelt område en farve, der angiver anvendelsen, samt en betegnelse bestående af en tal- og bogstav- kombination, som henviser til kvarter- og rammeområde. Sam- me tal- og bogstavkombination kan genfindes på kort over hvert enkelt kvarter. Der fastlægges rammer for • områdets anvendelse. • maksimal bebyggelsesprocent. • maksimalt etageantal. • eventuelle særlige bestemmelser for det pågældende område, f.eks. områdets placering i hhv. bystruktur og detailhandels- struktur samt supplerende bestemmelser om bebyggelse. Rammerne for lokalplanlægning omfatter desuden en samlet over- sigt over hhv. de nye udlæg til detailhandel, de samlede rammer for detailhandel og de maksimale butiksstørrelser inden for kom- munens detailhandelsstruktur med henvisning til, hvilke af kom- muneplanens rammeområder, der omfatter bymidte, bydelscentre/ bydelsstrøg og lokalcentre/lokalstrøg. Arealoversigten er vist sidst i rammedelen. De enkelte kvarterers fredede og bevaringsværdige bygninger er udpeget på kortene, ligesom det er angivet, hvilke områder, der er omfattet af en bevarende lokalplan. 6 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 7 BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYUDVIKLING Fingerplan 2019 RETNINGSLINJER Lokalisering i de stationsnære områder hed* herfor, skal der i et kommuneplantillæg redegøres for, skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler • Frederiksberg Kommune er en del af Fingerbyen. Fingerbypla- væsentlig flere benytter kollektiv trans- med henblik på at sikre tilsvarende trafikale effekter i det nen fastlægger de overordnede principper for arealanvendel- port end generelt til og fra byfunktioner i stationsnære kerneområde. de ikke-stationsnære områder. se i de enkelte dele af Fingerbyen. Der foretages en konkret Erhvervsbygninger af mindre omfang og • Større kontorbyggeri over 1.500 m2 kan dog lokaliseres uden udpegning af en række områder til stationsnære kerneområ- lokal karakter, dvs. mindre end 1.500 for det stationsnære kerneområde i specifikke rammeområder der, og reglerne fra Fingerplan 2019 er medtaget som ret- etagemeter, kan placeres i byområdet med anvendelsesmulighed herfor, såfremt en af følgende situ- ningslinje for stationsnær lokalisering. Byområdet opdeles uden for de stationsnære områder. Større, ationer gør sig gældende: afhængigt af nærheden til en station i stationsnære kerne- tæt boligbyggeri kan ligeledes placeres - der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i de stati- områder, stationsnære områder i øvrigt og ikke-stationsnære i byområdet uden for de stationsnære områder. Endelig kan større, offentlige onsnære kerneområder i omegnen. områder. institutioner, der overvejende betjener - der fastlægges en parkeringsnorm på højst 1 parkerings- Stationsnære kerneområder og stationsnære om- kommunens borgere, også placeres i byområdet uden for de stationsnære plads pr. 100 m2 etageareal erhvervsbyggeri. råder områder Inden for strukturen vist på retningslinjekort nr. XX er der, ud - det drejer sig om udvidelse af en kontorejendom opført før over områder inden for en gangafstand på 600 m fra stationer, 1. januar 2007. udpeget følgende stationsnære kerneområder: *Eksempelvis områder til blande byfunktioner, erhvervsområder • Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stationer (1). • De centrale centerstrøg (Godthåbsvej/Rolighedsvej, Falkoner Allé, Gammel Kongevej) (2). • De klassiske kulturstrøg (Allégade, Frederiksberg Allé) (3). • Flintholm området (Flintholm Syd, Nord og Øst) (4). • Området med KU Frederiksberg Campus (5). • Området ved Nordens Plads (6). • Området omkring Bispeengbuen (7). • Området omkring Forum (8). • Området omkring Nimbusparken (9). • Området omkring Diakonissestiftelsen (10). • Det øvrige Frederiksberg, på nær et mindre område nær Fingerplan 2019 ZOO, ligger inden for 1.000 m fra en station og dermed inden Byfunktioner, som på grund af arealudnyt- telse, arbejdspladstæthed, størrelse eller for stationsnært område. besøgsmønstre har en intensiv karakter Lokalisering omfatter: Kontor- og serviceerhverv, beskæfti- • Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejds- gelsesintensive produktionserhverv, pladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv offentlige institutioner, udstillings- og kon- karakter, skal placeres
Load more

Recommended publications
  • Smart Planlægning I Øjenhøjde
    DET 63. DANSKE BYPLANMØDE 17 SMART PLANLÆGNING DET 63. DANSKE BYPLANMØDE 26.-27. SEPTEMBER 2013 PÅ FREDERIKSBERG 2 DET 63. DANSKE BYPLANMØDE Alle taler om smarte byer – i Byplan laboratoriet taler vi om smart planlægning i øjenhøjde På årets byplanmøde vil vi gå tættere på, hvad smart planlægning egentlig er, og hvordan det kan bruges i Danmark. Ny informations- og kommunikati- onsteknologi (IKT) giver os nye redskaber til at fremme en bæredygtig udvikling – ikke kun i de store byer, men også i mindre byer og landområ- der. Med begrænsede naturressourcer og en stram økonomi er det et must at få mere ud af mindre ved at tænke i løsninger på tværs. Smart planlægning skal bidrage til værditilvækst. For at skabe råderum for nye indsatser har vi brug for en planlægning med optimal nytteværdi. Vi skal have fokus på synergi og helhedsorienterede løsninger, hvor mange hensyn indgår: økonomi, miljø, klimatilpasning, trafik, social- og sund- hedsforhold, uddannelser og kulturliv. Satsningen på grøn vækst og tekno- logi som drivere for erhvervsudvikling er kun et af mange eksempler. Regnvandet er af så betydelig værdi, at det er det rene vandspild at bruge paraply, medmindre man anvender hosstående patent, Smart planlægning er i høj grad et politisk projekt. En aktiv byledelse der, som man ser, både opsamler vandet og virker som sikker skal sikre, at de mange offentlige og private aktører inddrages i planlægnin- cigarslukker og behagelig foddouche. Apparatet er nemt at føre med sig, og så har det også den store fordel, at man alrig glemmer gen og er med til at skabe løsninger, der matcher de lokale udfordringer og sin paraply.
    [Show full text]
  • Frederiksberg DK 2021
    VESTERGÅRDSVEJ 1 2 RØRSANGERVEJ 3 4 5 YDUNSGADE TORNSANGERV. LUNDTOFTEG. FREJASGADE DAGMARSGADE REFSNÆSGADE NORDRE FASANVEJ N VIBEVEJ BALDERSGADE HEJREVEJ ESROMGADEAKSEL LARSENS NØRREBROGADE MIMERSGADE GENFORENINGS- GRANSANGERVEJ FALKEVEJ FREDENSBORGG. TAGENSVEJ MÅGEVEJ KÆRSANGERVEJ SANGFUGLESTIEN NATTERGALEVEJ PLADS PLADSEN BREGNERØDGADE THYRASGADE P. D. LØVS ALLÉ HVIDKILDEVEJ Ø GULDBERGSGADE Giv til genbrug RÅDMANDSGADE V ARRESØG. ÆBLEVEJ SVANEVEJ TIKØBGADE RØRSANGERVEJ THORSGADE I HINDBÆRVEJ ÆGIRSGADE TORNSKADE-STIEN FARUMGADE ODINSGADE ARRESØGADE ESROMGADE ODINS Sortér ud og donér dine brugte TVÆR- NØDDEBOGADE RØDKILDE PL. GLENTEVEJ GADE BLÅMEJSEVEJ GULDBERGS REFSNÆS- PLADS BORUPS ALLÉ ASMINDERØDGADE PLADS MEJSE- HILLERØDGADE S SLÅENVEJ VIBEVEJ GORMSGADE års EJ sager til et godt formål. VÆNGET THORSG. VOGNBORGVEJ RV 10 B3 Æ B MÅGEVEJ JAGTVEJ E SKODSBORGG. TIBIRKEGADE D TYTTEBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ ALLERSGADE JUBILÆUM EJ L V Y 200 m GADE S Rundt omkring i byen finder du HILLERØDGADE GADE RD H HILLERØDGADE Å GODTHÅBSVEJ HULGÅRDSVEJ HILLERØDGADE G RABARBERVEJ VEDBÆKGADE GADE A FENSMARK THIT YS Fem i én B TAGENSVEJ R THORSGADE JENSENS NORDBANEGADE GULDBERGSGADE G B tøjcontainereR til dit aflagte tøj, II BELLIS- VEJ VEJ R STEVNS I K NØRREBRO- HILLERØDGADE O STEFANSGADE V O ØRHOLMGADE LUNDTOFTEGADE DIN GUIDE TIL EN MERE M Bring sanserne i spil på SANDBJERGGADE A S BISPEENGBUEN LUPINVEJ V KROGERUPGADE PARKEN FENSMARKGADE FORDREESGÅRDVEJ L B sko og andre tekstiler. SJÆLLANDSGADE E GRØNDALS- BELLISVEJ RØNNEBÆRVEJ N ÆBLEVEJ JAGTVEJ Æ J SORGENFRIG. Ø R VÆNGE ALLÉ NØRREBRO VÆNGE D V JORDBÆRVEJ E NORDRE FASANVEJ UFFESG. Solbjerg Kirkegård, hvor 5 anlagte SYRENSTIEN D J M B4 ALLÉEN HOLTEGADE ASNÆSG.UDBYG. E A KLOKKESTIEN V POMONAVAJ SØLLERØDGADE BÆREDYGTIG HVERDAG PÅ E N GYVELVEJ VINDRUEVEJ EDITH RODES VEJ MasserMIMOSAVEJ af bier og J D STEVNSGADE temahaver har omdannet den gamle VINLØVSTIEN FERSKENVEJ E L HEINESGADE LYNÆSG.
    [Show full text]
  • Forslag KP 17 Redegørelse
    KOMMUNEPLAN REDEGØRELSE 2017 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 20. FEBRUAR TIL 17. APRIL 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Hidtidig planlægning og udvikling 6 Befolkningsudvikling 12 Byudvikling og lokalisering 16 Klimabyen for fremtiden 18 Vidensbyen 26 Byen i byen 29 Livskvalitet i hverdagen 52 Kommuneplanens forhold til anden planlægning 56 3 4 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens ud- vikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanlægning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udvik- lingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen. • grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle natur- områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve. • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser. • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhan- del. Frederiksberg Kommunes planstrategi - Frederiksbergstrategien
    [Show full text]
  • Lokalplan 197 for Et Sundhedshus Ved Diakonissestiftelsen
    Lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen Dronningensvej Peter Bangs Vej Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer m.v. inden for planens geografiske område. En lokalplan fastlægger de konkrete bestemmelser for realise- ringen af de rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Der er efter en lokalplans vedtagelse ikke pligt til at gennemføre de forhold, som lokalplanen beskriver, men alle ændringer af de eksisterende forhold skal ske i overensstemmelse med lokalpla- nens bestemmelser. Det vil sige, at en lokalplan regulerer alene fremtidige forhold og ændringer. Lokalplanen består af to dele; en redegørelsesdel og en be- stemmelsesdel. Redegørelsen indeholder en gennemgang af planens baggrund, mål og indhold. Den beskriver lokalplanområdets eksisterende forhold til kommuneplanen og den øvrige planlægning. Bestemmelsesdelen udgør den juridiske del af planen. Her op- summeres lokalplanens indhold i bestemmelser, som er gælden- de for alle ejendomme i lokalplanområdet. Kommunalbestyrel- sen skal påse, at bestemmelserne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4120 E-mail: [email protected] Web: www.frederiksberg.dk/lokalplaner September 2015 2 Lokalplan 197 for et sundhedshus ved Diakonissestiftelsen INDHOLD REDEGØRELSE ............................................................. 5 Indledning ..................................................................
    [Show full text]
  • Konkretisering Af Skybrudsplan
    KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST NOVEMBER 2013 NOVEMBER 2013 Dato 15-11-2013 Udarbejdet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning Med bistand fra Rambøll og Atelier Dreiseitl Beskrivelse Skybrudstiltag, konkretisering af skybrudsplaner for København Vest og Frederiksberg Vest. NOVEMBER 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Beskrivelse af skybrudsoplandene 4 2.1 Området - vandveje 5 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande 6 2.3 Områdekarakteristik 7 2.4 Hovedtrafikårer 17 2.4.1 Delopland Harrestrup Å - infrastruktur 18 2.4.2 Delopland Grøndals Å - infrastruktur 18 2.4.3 Delopland Gåsebækrenden - infrastruktur 18 2.4.4 Delopland Teglholmen - infrastruktur 19 2.5 Bylivsårer 19 2.6 Særlige steder i byen – Mødesteder 21 2.7 Faldforhold 23 3. Eksisterende planer for området 24 3.1 Trafikplaner 24 3.2 Planer for området 26 4. Vand på terræn – status 30 4.1 Skybrudsoplevelser 32 4.2 Terrænoversvømmelser ved designregn 34 5. Hydraulisk afklaring 37 5.1 Underopdeling af skybrudsoplande 37 5.1.1 Delopland Harrestrup Å 37 5.1.2 Delopland Grøndals Å 40 5.1.3 Delopland Gåsebækrenden 43 5.1.4 Delopland Teglholmen 45 6. Mulige løsninger 47 6.1 Hovedgreb - Koncept og strategi 47 6.2 Rammer for masterplanen 49 6.3 Hovedelementer i masterplanen 52 6.4 Brug af vejarealer og terræn 55 6.5 Forslag til Masterplan 56 6.5.1 Den landskabelige strøm: Grøndals Å-Harrestrup Å- strømmen 59 6.5.2 Den urbane strøm: Gåsebækstrømmen 63 6.5.3 Øvrige centrale elementer i Masterplanen 65 6.6 Varianter til masterplanen
    [Show full text]
  • Allégade Og Pile Allé
    Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie. Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes - og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade. Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Revy- og Morskabsmuseet. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P.
    [Show full text]
  • Klimatilpasningsplan 2012
    KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 K KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg www.frederiksberg.dk INDHOLD Forord 1 Del 1. Mål, handlinger og økonomi 2 1.1 Indledning 3 1.2 Mål og handlestrategier 5 1.3 Handlinger og økonomi 10 Del 2. Klimaændringer og klimaudfordringer 15 2.1 Klimaprognoser 16 2.2 Nedbør og skybrud 20 2.3 Stigende vandstand i havet 35 2.4 Ændrede grundvandsforhold 37 2.5 Højere temperaturer 41 2.6 Kraftigere storme 44 2.7 Indirekte konsekvenser 45 Del 3. Øvrige planer, lovgivning og finansiering 47 3.1 Relation til øvrige planer 48 3.2 Aktører og finansiering 49 Del 4. Handlingsplan 54 4.1 Integration i eksisterende planlægning 55 4.2 Handlingsplan 2012-2016 58 Referencer 66 1 FORORD ”Klimabyen for fremtiden! Det er det, vi gerne vil være på Frederiksberg, og med denne første Klimatilpasningsplan lægger vi fundamentet der skal gøre Frederiksberg mere robust over for fremtidens klimaændringer. Vi oplevede et voldsomt skybrud på Frederiksberg den 2. juli 2011 med store skader til følge. Det har vi ikke lyst til at opleve en gang til. Derfor har vi et særligt fokus på, hvordan vi kan minime- re risikoen for skader ved fremtidige skybrud. Herudover har vi fokus på den generelle klimatil- pasning af byen, hvor vi skal gøre byen mere robust til at håndtere mere generel nedbør og høje- re temperaturer. Med klimatilpasningsplanen lægger vi op til en ambitiøs og langsigtet indsats. En indsats, som ik- ke alene skal kunne håndtere store mængder regn ved større skybrud, men også medvirke til at skabe et grønnere og bedre Frederiksberg.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2013 Er: Flintholm, Nordens Plads (Hvor Der Er Vedtaget Lokalplan for Om- Dannelsen), Området Omkring Bispeengbuen Og Diakonissestiftel- Sen
    REDEGØRELSE 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens ud- vikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanlæg- ning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udvik- lingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen, • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve, • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser, • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service og • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhan- del. Kommuneplanstrategien blev endeligt vedtaget af kommunalbesty- relsen den 10. september 2012. Kommuneplanstrategien er bygget op omkring fire temaer, klimabyen for fremtiden, vidensbyen, desti- nation i Hovedstaden og livskvalitet i hverdagen. Denne opbygning går igen i både hovedstrukturen og redegørelsen. Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål i kom- muneplanstrategien. 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING Hidtidig planlægning og udvikling Den hidtidige planlægning og udvikling er beskrevet inden for syv kvarterer på Frederiksberg: 1. Det centrale Frederiksberg 2. Kvarteret syd for Peter Bangs Allé 3. Kvarteret omkring Flintholm 4. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken 5. Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen 6. Kvarteret nord for Gammel Kongevej 7. Kvarteret syd for Gammel Kongevej 1. Det centrale Frederiksberg Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stationer rummer en lang række byfunktioner - herunder funktioner af regional betyd- ning.
    [Show full text]
  • Velkommen I Fællesskabet
    1 2016 Velkommen i fællesskabet Velkommen i Diakonissestiftelsens seniorfællesskab! Når du flytter ind i en seniorbolig hos os, får du en bolig, som er meget attraktivt beliggende og velegnet til at blive ældre i. Samtidig indgår du i et fællesskab med andre seniorer, som vi forventer, du vil bidrage aktivt til. Beboerforening Seniorfællesskabet organiseres i en beboerforening, relationer og godt naboskab blandt foreningens som alle lejere i de nye seniorboliger bliver med- medlemmer. Nogle aktiviteter vil det være oplagt at lemmer af. Beboerforeningen forventes stiftet i lave i samarbejde med andre aktører på Diakonisse- sommeren 2017. Foreningen konstituerer sig med en stiftelsen, for eksempel Center for Kirke og Kultur, koordineringsgruppe og kan frit nedsætte andre de studerende, Diakonifællesskabet, frivilligheds- arbejdsgrupper efter behov. teamet, Loppeshoppen, Vennekredsen, vores pleje- hjem eller børneinstitutioner. Vi vil være behjælpe- Beboerforeningen har ansvar for at tilrettelægge lige med at skabe relationer og kontakter mellem aktiviteter, som kan være med til at skabe sociale beboerforeningen og de andre aktører. Lokaler til aktiviteter Rammerne om de sociale og kulturelle aktiviteter vil Det vil også være op til beboerforeningen, om lokalet variere over tid og efter, hvordan behovet er. De kan bookes af beboerne til private sammenkomster. eksisterende bygninger på Diakonissestiftelsen rum- De nærmere vilkår for drift og rengøring af fælles- mer forskellige lokaler, der kan anvendes til møder, rummet vil blive fastlagt inden indflytningen. foredrag, musikarrangementer, værksteder mm. Til kulturelle aktiviteter som foredrag, musik mm. kan Mange forskellige brugere anvender vores lokaler. blandt andet vores nyrenoverede kirke være vel- egnet. Nogle aktiviteter kan måske planlægges i Når beboerforeningen har nogle konkrete forslag til samarbejde med beboerne i Søster Sophies Minde, aktiviteter, finder vi ud af, hvilke lokaler der kan være som har en dejlig dagligstue.
    [Show full text]
  • R/1Rdhus Udstillin
    488J •••i R/1RDHUS UDSTILLIN 4 DANSKKUNST Til 1890 MAI-JUNI-JULI 1901 KIØBENHAVN FS D. bl. L5/ yp ICtøtA UjkM/y TRYKTHOS F. E. BORDING (V. PETERSEN) ^ KJØBENHAVN 50 ØRE ~r~l H r-' S H ^TP ^Tl [r13 *—i r-1 *—i H *—i r11 JULIUS LANGE: UDVALGTE SKRIFTER UDGIVNE AF GEORG BRANDES OG P. KØBKE Med talrige Illustrationer Udkommer i ca. 35 Hæfter å 50 Øre DET NORDISKE FORLAG 1E I BOGFORL. ERNST BOJESEN j p. J llllllllllllllllllllIIIMIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII III IIIIIIIIIIIIIIIIM111111111111111111111111111111 ....... TH. LINDS EFTERFØLGER HANS FRANDSEN Nørregade 2 (Hjørnet mod GI. Torv) Telefon 2469 IltflØ BOG-, PAPIR- OG KUNSTHANDEL anbefaler sig med det største herværende Lager afdanske Raderinger. — Kommissioner paa Anskaffelsen af Kunstblade fra Ind- og Udland modtages. — Stadig Ud­ stilling i Kælderlokalet Fri Entré. iiiMiiiiimiiiiiiiiiiiiiiiiiimiiiiiiiiiiiiiiiiiiuiiiiiimiiiMiiiiiimmmiiiiiimiiiiiiiiiiii I X 1 DANSK BILLEDFORLAG (MAX KLEINSORG) ATELIER •FOR • FREMSTILLING •AF • FOTOGRAVURES D TRYKNING-AF RADERINGER - KOBBERSTIK- FOTOGRAVURES • LITHOGRAFIE • FORHAABNINGSHOLMS • ALLÉ • 32 • B • KØBENHAVN • V TELEFON • NO • 18392 UDSALG AF REPRODUKTIONER • • EFTER KUNSTVÆRKERNE I • • RAADHUSUDSTILLINGEN FINDES • I DEN OVERDÆKKEDE GAARD • FORTEGNELSE OVER DE UDSTILLEDE ARBEJDER ANDET FORØGEDE OPLAG KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEK Kunsthistorisk Billedarkiv I den overdækkede Gaard er indrettet en Restaurant. Saatænge Besøgende have Plads ved dennes Borde, er Tobaksrøgning tilladt. I den øvrige Del af Gaarden, paa Trappegangene og i alle Udstillingens Lokaler er Tobaksrøgning strengt forbudt. Stokke, Paraplyer og Parasoller skal afgives i Garderoben. Vederlaget er 5 Øre pr. Stk. Fotografering af Kunstværker paa Udstillingen kan med Kunstnerens og Ejerens Tilladelse ske til fastsatte Priser ved den af Komiteen autoriserede Fotograf: DANSK BILLEDFORLAG (Max Klein­ sorg), Forhaabningsholms Allé 23 B. Al anden Fotografering, ogsaa af Raadhusets Arkitektur, er forbudt.
    [Show full text]
  • Kæmpe Afterparty På Carlsberg
    KÆMPE AFTERPARTY PÅ CARLSBERG For første gang inviterer Kulturnatten til afterparty. Det sker i samarbejde med thePocket, TAP1 og Visit Carlsberg Der er lagt op til en mangfoldig, sanselig og musikalsk aften i hjertet af Carlsberg. Det musikalske program sættes sammen af et kultiveret og fleksibelt udvalg, mens kunsten skabes via et stafet-forløb. thePocket transformerer sig over tid, i rum, stemning og medie, med et åbent rum, der lyder og ser ud af noget. Kulturpasset er alt der kræves for at få adgang. AFTERPARTY FRA KL 23-04. Det hele finder sted i TAP2, Pasteursvej 30, 1799 København V 1 VELKOMMEN TIL Bø rn e p KULTURNATTEN a KULTURNATTEN 2011 s – K u l med bus, tog t s frit og M u ej e r R tro n i H a t o t t v t ed e s n t 1 a 1 4 d 4 s 2011 . o B o m k k k k ø k t t r t r n o å b b e b d p e e a r 2 2 2 0 0 t s 0 1 1 1 1 1 f 1 r – a K k u l . l t 1 1 1 u 7 7 7 r - n 0 0 0 a 5 5 5 t t t t t t e e e n n For 19. gang åbner mere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, n 1 1 1 1 4 4 4 . o k k k k ministerier dørene op for en aften og nat med særarrangementer, giver k t t t o b b b B e ø r r 2 2 2 n 0 0 adgang til normalt lukkede lokaliteter og viser unikke arrangementer kun 0 1 1 1 e 1 1 1 1 p a s for den ene nat.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
    REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 Forsidefoto: Frederiksberg Hospital, hovedindgangen. 2 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD INDLEDNING ......................................................................... 5 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ................................ 6 BEFOLKNINGSUDVIKLING ...................................................... 14 BOLIGER OG BOLIGTILVÆKST ................................................. 19 BYUDVIKLING OG LOKALISERING ............................................ 25 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG KLIMA ................................... 26 GRØN STRUKTUR .................................................................. 34 MILJØBESKYTTELSE ............................................................... 38 MOBILITET ............................................................................ 46 UDDANNELSE ....................................................................... 47 ERHVERV .............................................................................. 48 DETAILHANDEL ..................................................................... 52 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ........................................... 69 KULTURMILJØER ................................................................... 71 KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING ....... 92 REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 4 | REDEGØRELSE | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDLEDNING HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? En kommuneplan er
    [Show full text]