Forslag til kommuneplan 2021 sendes i 8 ugers offentlig høring fra xxx til xxxx

KOMMUNEPLAN 2021 – Frederiksbergs plan for en bæredygtig byudvikling består af tre dele: • Hovedstruktur • Retningslinjer og rammer • Redegørelse

Frederiksberg Kommune By, Kultur- og Miljøområdet By, Byggeri og Ejendomme Rådhuset 2000 frederiksberg.dk/kommuneplan Dato xxxxx ] [FORSLAG

RAMMER OG RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

INDHOLD

Hvad er en kommuneplan?...... 5

Indledning...... 7

Byudvikling...... 8

Boliger...... 12 Boligtilvækst...... 12 Almene boliger ...... 13 Boliger generelt...... 14

Erhverv...... 22

Detailhandel...... 24

TEMA - Byudviklingens fire hovedkategorier...... 28

Byens huse...... 30

TEMA - Detaljering i lokalplaner...... 38

Bevaring...... 40

Grønne områder og beplantning...... 46

Opholds- og legearealer...... 54

TEMA - Kvalitet i opholdsarealer...... 56

Mobilitet...... 58

Parkering...... 64 Parkeringsnormer...... 65

Miljø og klima...... 68

Affald...... 80

Støj og forurening...... 81

Specifikke rammebestemmelser...... 83 Rammer for detailhandeL...... 156

2 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 3 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

HVAD ER EN KOMMUNEPLAN?

En kommuneplan er den overordnede og langsigtede plan for kom- munens fysiske udvikling. Den gælder for en fireårig periode og har et tolvårigt sigte. Frederiksbergs kommuneplan baserer sig på Frederiksbergstrategi- en, som er kommunens planstrategi med de overordnede temaer: Byen i Byen, Klimabyen nu og i fremtiden, Byen for alle og Videns- byen. Kommuneplanen er bindeleddet mellem landsplanlægning og lokal- planlægning samt enkeltafgørelser efter blandt andre plan-, miljø-, natur-, bygge- og vejlovgivningen. Kommuneplanen indeholder fire spor: Hovedstruktur, retningslinjer, rammer og en supplerende redegørelse. Du sidder nu med rammer og retningslinjer. Hovedstrukturen samt redegørelsen finder du særskilte hæfter.

Hovedstruktur Indeholder de overordnede mål for udviklingen og brugen af kom- munens areal og viser kommunalbestyrelsens afvejning af interes- ser.

Retningslinjer Udgør grundlaget for kommunens administration efter planloven og andre love og oplyser, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispen- sation efter lovgivningen.

Rammer Viser hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder generelt og i de enkel- te områder. Rammerne er specifikke regler, som kommunen skal følge i lokalplanlægningen. De indgår også i kommunens vurdering af ansøgninger om byggetilladelse, når der ikke er lokalplan, og et projekt ikke kræver lokalplan.

Redegørelse Indeholder baggrundsviden og skal danne grundlag for myndighe- dernes og offentlighedens forståelse af kommuneplanens bestem- melser.

4 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 5 TEMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

INDLEDNING

RAMMER OG RETNINGSLINJER Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning udgøres af gene- relle rammebestemmelser og af rammebestemmelser for enkel- tområderne. Rammerne gælder sammen med retningslinjer for kommuneplanens temaer som administrationsgrundlag for kom- munens sagsbehandling og lokalplanlægning.

De fremtidige lokalplaner skal være i overensstemmelse med retningslinjer og rammer, således at lokalplanerne kan være mere restriktive end retningslinjer og rammer, mens det modsatte ikke kan være tilfældet. Rammerne for enkeltområder er delt op i afsnit - ét for hvert af syv kvarterer på Frederiksberg.

I rammeskemaerne har hvert enkelt område en farve, der angiver anvendelsen, samt en betegnelse bestående af en tal- og bogstav- kombination, som henviser til kvarter- og rammeområde. Sam- me tal- og bogstavkombination kan genfindes på kort over hvert enkelt kvarter.

Der fastlægges rammer for • områdets anvendelse. • maksimal bebyggelsesprocent. • maksimalt etageantal. • eventuelle særlige bestemmelser for det pågældende område, f.eks. områdets placering i hhv. bystruktur og detailhandels- struktur samt supplerende bestemmelser om bebyggelse.

Rammerne for lokalplanlægning omfatter desuden en samlet over- sigt over hhv. de nye udlæg til detailhandel, de samlede rammer for detailhandel og de maksimale butiksstørrelser inden for kom- munens detailhandelsstruktur med henvisning til, hvilke af kom- muneplanens rammeområder, der omfatter bymidte, bydelscentre/ bydelsstrøg og lokalcentre/lokalstrøg.

Arealoversigten er vist sidst i rammedelen.

De enkelte kvarterers fredede og bevaringsværdige bygninger er udpeget på kortene, ligesom det er angivet, hvilke områder, der er omfattet af en bevarende lokalplan.

6 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 7 BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYUDVIKLING

Fingerplan 2019 RETNINGSLINJER Lokalisering i de stationsnære områder hed* herfor, skal der i et kommuneplantillæg redegøres for, skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler • Frederiksberg Kommune er en del af Fingerbyen. Fingerbypla- væsentlig flere benytter kollektiv trans- med henblik på at sikre tilsvarende trafikale effekter i det nen fastlægger de overordnede principper for arealanvendel- port end generelt til og fra byfunktioner i stationsnære kerneområde. de ikke-stationsnære områder. se i de enkelte dele af Fingerbyen. Der foretages en konkret Erhvervsbygninger af mindre omfang og • Større kontorbyggeri over 1.500 m2 kan dog lokaliseres uden udpegning af en række områder til stationsnære kerneområ- lokal karakter, dvs. mindre end 1.500 for det stationsnære kerneområde i specifikke rammeområder der, og reglerne fra Fingerplan 2019 er medtaget som ret- etagemeter, kan placeres i byområdet med anvendelsesmulighed herfor, såfremt en af følgende situ- ningslinje for stationsnær lokalisering. Byområdet opdeles uden for de stationsnære områder. Større, ationer gør sig gældende: afhængigt af nærheden til en station i stationsnære kerne- tæt boligbyggeri kan ligeledes placeres -- der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i de stati- områder, stationsnære områder i øvrigt og ikke-stationsnære i byområdet uden for de stationsnære områder. Endelig kan større, offentlige onsnære kerneområder i omegnen. områder. institutioner, der overvejende betjener -- der fastlægges en parkeringsnorm på højst 1 parkerings- Stationsnære kerneområder og stationsnære om- kommunens borgere, også placeres i byområdet uden for de stationsnære plads pr. 100 m2 etageareal erhvervsbyggeri. råder områder Inden for strukturen vist på retningslinjekort nr. XX er der, ud -- det drejer sig om udvidelse af en kontorejendom opført før over områder inden for en gangafstand på 600 m fra stationer, 1. januar 2007.

udpeget følgende stationsnære kerneområder: *Eksempelvis områder til blande byfunktioner, erhvervsområder • Bymidten omkring Frederiksberg og stationer (1). • De centrale centerstrøg (Godthåbsvej/, Falkoner Allé, ) (2). • De klassiske kulturstrøg (Allégade, Frederiksberg Allé) (3). • området (Flintholm Syd, Nord og Øst) (4). • Området med KU Frederiksberg Campus (5). • Området ved Nordens Plads (6). • Området omkring Bispeengbuen (7). • Området omkring Forum (8). • Området omkring Nimbusparken (9). • Området omkring Diakonissestiftelsen (10). • Det øvrige Frederiksberg, på nær et mindre område nær Fingerplan 2019 ZOO, ligger inden for 1.000 m fra en station og dermed inden Byfunktioner, som på grund af arealudnyt- telse, arbejdspladstæthed, størrelse eller for stationsnært område. besøgsmønstre har en intensiv karakter Lokalisering omfatter: Kontor- og serviceerhverv, beskæfti- • Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejds- gelsesintensive produktionserhverv, pladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv offentlige institutioner, udstillings- og kon- karakter, skal placeres inden for stationsnære områder og grescentre, større idrætsanlæg, multian- vendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder i specifik- tæt boligbebyggelse o. lign. ke rammeområder med anvendelsesmulighed herfor.

• Ved knudepunktsstationerne Frederiksberg og Flintholm skal Byfunktioner af regional karakter omfatter det tilstræbes, at en del af de stationsnære lokaliseringsmu- de byfunktioner blandt ovenstående, som ligheder forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorer- henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland, der rækker ud over kommunen hverv. og nabokommunerne. • Hvis der planlægges for kontorbyggeri på mere end 1.500 m2 i det stationsnære område (uden for det stationsnære kerne- område) i specifikke rammeområder med anvendelsesmulig- 1:25.000 Stationsnære kerneområder, samt stationsnære områder

8 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 9 BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYUDVIKLING

Følgende områder er udlagt til større byudviklingsområder: Vest og Frederiksberg Bakke er • Nordens Plads (1). udpeget som byudviklingsområder til hen- holdsvis områdeudvikling af eksisterende • Bispeengen/ Bispeengbuen (2). fysiske projekter samt sociale og kultu- • Campusområderne og Bymidten (3). relle tiltag og med henblik på udvikling af det rekreative, oplevelsesmæssige og • Hospitalsgrunden (4) kulturelle potentiale og sammenhænge på tværs af Roskildevej, men ikke til nybyg- • Finsensvej Vest (5) geri. Se mere om byudviklingsområderne i Hovedstrukturen. • Frederiksberg Bakke (6)

1:25.000

Byudviklingsområder, by- og områdefornyelse Luftfoto - Frederiksberg og Frederiksberg Hospitals område

10 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 11 BOLIGER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BOLIGER

Boligtilvækst Almene boliger

RETNINGSLINJER GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

• Nye boliger er ikke et mål i sig selv og kommer kun på tale, • Planloven giver mulighed for at stille krav i lokalplaner om, at hvis de medvirker til at løfte byens øvrige kvaliteter, under- op til 25% af boligerne skal være almene boliger. Kravet kan støtte byens bæredygtighed og mangfoldighed, og hvis de ikke stilles, hvis der er tale om et eksisterende boligområde lever op til Frederiksbergs arkitekturpolitik med høje krav til eller et område, der i en lokalplan er udlagt som boligområ- arkitekturen både i helhed og detalje. de. • Som udgangspunkt stilles kravet om, at 25% af boligerne skal være almene, medmindre et eller flere af følgende krite- rier gør sig gældende: GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER -- Hvis projektet rummer min. 25% boliger med en husleje, • Beslutninger om nybyggeri såsom huludfyldninger, tagboliger der er på niveau med huslejen for almene boliger, stilles og konverteringer skal derfor træffes ud fra hensyn til bykva- der som udgangspunkt ikke krav om almene boliger. litet og bero på kommunens målsætninger og hvilke effekter, -- Hvis der inden for lokalplanområdets afgrænsning i forve- projektet har for den omgivende by. jen er et større antal almene boliger eller andre boligfor-

Der gælder følgende kriterier ved beslutninger om nybyggeri: Se også temaopslag om Byudviklingens mer, der understøtter Frederiksbergstrategiens målsæt- fire hovedkategorier s. 28-29. ning om social bæredygtig by, vil der som udgangspunkt -- Såfremt der ikke mistes bevaringsværdier, og projektet ikke blive stillet krav om 25% almene boliger i lokalpla- samtidig tilføjer nye værdier til området, kan projektet nen. fremmes på baggrund af en konkret vurdering der vægter kvaliteterne i forhold til dispensationsbehovet. -- En fornuftig drift af en almen afdeling forudsætter, at afde- lingen har en vis størrelse. Hvis projektet er mindre end -- I vurderingen af et byggeprojekts kvaliteter vil der være 3.200 m2, stilles der ikke krav om almene boliger. fokus på de bolignære opholdsarealer, halv- eller helof- fentlige uderum med leg og aktivitetsmuligheder, grønne -- Hvis projektets mål er at tilføre det pågældende bykvarter forbindelser og forskønnelse af byens rum. Der vil også et kvalitetsløft f.eks. med større offentligt tilgængelige by- blive set på projektets tilgængelighed og boligkvalitet rum eller som et væsentligt element har krav om bevaring samt hvordan klima- og bæredygtighedshensyn (sky- af kulturmæssige eller arkitektoniske værdier eller andet, brudssikring, begrønning, bedre affaldshåndtering, energi- som indebærer en økonomi, der ikke kan forenes med renovering mv.) er indarbejdet i projektet. krav om alment byggeri – stilles der ikke krav om almene boliger. -- Hvis der ikke sker forbedringer set i byens perspektiv, men måske endda tabes kvaliteter, herunder væsentlige bevaringsværdier, vil der som udgangspunkt ikke kunne forventes tilladelse. -- Konverteringer fra erhverv til bolig vil ofte betyde, at der skal stilles andre krav til parkering, opholdsarealer, støj- beskyttelse m.m., hvorfor der skal tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. -- Små og mellemstore erhverv skal som udgangspunkt fast- holdes, hvorfor der kan forventes tilbageholdenhed med konverteringer fra erhverv til bolig. -- I kvarter 1, 5, 6 og 7 (øst for Fasanvej) er der et særligt pres på parkerings- og opholdsarealer. Dispensation fra krav til opholdsareal og parkering i disse områder kan kun gives ud fra en konkret vurdering med et skærpet krav til, at projekter tilføjer nye værdier (jf. ovenstående) til den omgivende by. Almene boliger Falkoner Allé 128 - opført 2019

12 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 13 BOLIGER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BOLIGER

Boliger generelt • I forbindelse med større uddannelsesinstitutioner kan der ind- rettes kollegie- og gæsteboliger. RETNINGSLINJER • I områder, der er udlagt til boligformål, kan der indrettes • Eksisterende boliger i områder udlagt til boligformål skal i mindre butikker og private serviceerhverv med henblik på be- videst muligt omfang opretholdes. tjening af lokalområdet, ligesom der kan etableres offentlige servicefunktioner, som naturligt finder plads i et boligområde. • Nye boliger skal fremstå tilpasset områdets bebyggelses- struktur og egenart. Etageboligområder • Det skal tilstræbes, at boligområder rummer varierede bolig- • I etageboligområder skal det tilstræbes, at karréens grønne og ejerformer samt variation i boligstørrelser. gårdrum friholdes for nybyggeri.

• Det skal tilstræbes, at der ved byggeri eller omdannelse til By- og områdefornyelse familieboliger er et spænd i boligstørrelserne, så der både bliver små og store boliger og ikke primært boliger omkring • Byfornyelse udføres inden for kommunegrænsen efter kriteri- den i de generelle rammer fastsatte minimums gennemsnits- er fastlagt i byfornyelsesstrategien. Ansøgning om byfornyel- størrelse. se inden for den geografiske afgrænsning for områdeudvikling ved Finsensvej Vest vil blive prioriteret. • Kommunalbestyrelsen kan anvende de lovmæssige mulig- heder for at stille krav om en andel af almene boliger i en lokalplan med henblik på, at det medvirker til at skabe mere varierede bolig- og ejerformer i de enkelte boligkvarterer. • Når der planlægges for nye boliger, kræves der som udgangs- GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER punkt 25% almene boliger, medmindre kriterierne beskrevet i • Eksisterende og ny boligbebyggelse, skal - hvor ikke andet er rammerne, gør sig gældende. bestemt - anvendes til helårsbeboelse i selvstændige lejlighe- der. • Boligbebyggelse må, med mindre andet er bestemt, ikke anvendes til nogen form for erhverv, hotel, pensionat, klub- lejligheder eller lignende form for udlejningsvirksomhed. En mindre del af en bolig må dog udlejes til logerende. Erhverv i egen bolig er tilladt, når erhvervet udøves af bebo- erne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarte- rets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Erhvervet må ikke have væsentlig kundetilstrømning, ikke bestå i produkti- onsvirksomhed, være led i en sådan eller kræve lagerplads.

• I områder, der er udlagt til boligformål, kan der dog indrettes mindre butikker og serviceerhverv med henblik på betjening af lokalområdet, ligesom der kan etableres offentlige service- funktioner af mindre omfang, som naturligt finder plads i et boligområde. • I områder, der er udlagt til boligformål, må der ikke indrettes forlystelser. • Opholdsarealer skal vægtes højere end parkering ved etable- ring af nye boliger. • I boligbyggeriet skal der sikres størst mulig tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse, ligesom der skal være direkte adgang til de bygningsnære opholdsarealer, herunder legepladser, og mulighed for at komme rundt på disse.

Mariendal Kirkeplads, en del af områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret 2013-2018

14 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 15 BOLIGER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BOLIGER

• Boliger skal være gennemlyste. Dog kan små boliger, så- som kollegieboliger og plejeboliger, være ensidigt belyste, medmindre boligerne er nordvendte eller beliggende ud mod stærkt trafikerede veje og jernbaner. I særlige tilfælde kan det dog tillades for en mindre del af de små boliger i en bebyggelse, at disse er ensidigt belyste Ved ombygning af eksisterende ejendom- me (konvertering), kan vinduer omkring og samtidig er nordvendte eller beliggende ud mod stærkt hjørner tillades. trafikerede veje og jernbaner, hvis de samtidig har fællesare- aler af høj kvalitet placeret i umiddelbar nærhed til boligerne, Indsættes: [Diagram med gennemlyst, som hverken er placeret nordvendt eller beliggende ud mod samt hjørnebelyst i margen] stærkt trafikerede veje og jernbaner.

• Der skal være tilstrækkelig opbevaringsplads til boligerne. Til familieboliger vurderes dette opfyldt ved 6 m3 enten i kælder/ loft eller i bolig. Til kollegie-, studie- og ungdomsboliger samt ældreboliger vurderes dette opfyldt ved 3 m3 enten i kælder/ loft eller i bolig. • Der skal være tilfredsstillende lofthøjde i boliger. I enfami- liehuse vurderes dette opfyldt ved en lofthøjde på 2,30 m. Ved nye tagboliger samt andre boliger i etageboligbebyggelse vurderes dette opfyldt ved 2,50 m. Ved inddragelse af tagrum i forbindelse med underliggende bolig vurderes dette opfyldt ved en lofthøjde på 2,30 m over mindst 3,50 m2 af gulvarea- let.

Seniorvenlige familieboliger med café og fællesrum i stueetagen, 26-28, udført 2017

Familieboliger • Ved opførelse af ny boligbebyggelse gælder, at boligbebyggel- sen skal indrettes med boliger på minimum 55 m2 etageareal og som hovedregel med en gennemsnitsstørrelse på mindst 95 m2 etageareal. • Ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, hvor det ikke er muligt at overholde kravet om en gennemsnitsstørrel- se lejlighed på 95 m2 etageareal, kan gennemsnitsstørrelsen efter en konkret vurdering nedsættes. Minimumsstørrelsen på 55 m2 etageareal gælder dog fortsat. • Ved ny boligbebyggelse over en vis størrelse skal der etable- res fællesarealer. Fællesarealer er lokaler og faciliteter, der er til rådighed for beboernes fælles aktiviteter og skal etableres i umiddelbar sammenhæng med boligerne. Fællesarealer skal tilpasses boligformen, have høj kvalitet og udgøre mindst 2 % af etagearealet ved byggerier over 2.000 m2, med mindre helt særlige forhold kun tillader et mindre fællesareal. Studieboliger med fællesrum Danasvej 26-28, udført 2017,Arkitema Architects - Foto: Niels Nygaard

16 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 17 BOLIGER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BOLIGER

Ældre- og plejeboliger • Ældreboliger skal være på minimum 60 m2 etageareal. Heri skal der være tilstrækkelige fællesarealer.

Kollegie-, studie- og ungdomsboliger Ved nettoareal forstås og beregnes • Kollegie-, studie- og ungdomsboliger skal være på minimum gulvareal (indre areal/indretnings-areal) 15 m2 nettoareal inklusive bad og toilet. Værelset skal være inkl. indervægge, bad og toilet men eks. let at indrette. Dette vurderes opfyldt ved en indvendig rum- skakte bredde på minimum 3 m. • Derudover skal der være tilstrækkelige fællesarealer. Fæl- lesarealer er lokaler og faciliteter, der er til rådighed for beboernes fælles aktiviteter og skal etableres i umiddelbar sammenhæng med boligerne. Fællesarealer skal tilpasses bo- ligformen, have høj kvalitet og jo mindre boligen er, jo større skal fællesarealet være. • Samlet skal boligen have en gennemsnitsstørrelse på mindst 45 m2 etageareal inklusiv fællesarealer, med mindre fælles- arealerne har en sådan udformning og kvalitet, at et mindre etageareal er tilstrækkeligt.

Særlige boformer • Ved indretning af særlige boformer, hvor fællesskabet søges fremmet med større fællesarealer, kan der tages hensyn til andre krav og behov om boligstørrelser, og gennemsnits- og minimumsstørrelsen kan efter en konkret vurdering nedsæt- Særlige boformer kan f.eks. være et seniorbofælleskab, et generationshus, tes. et byggefællesskab, et iværksættermiljø • Fællesarealer er lokaler og faciliteter, der er til rådighed for med boliger eller et bofællesskab, der beboernes fælles aktiviteter og skal etableres i umiddelbar tilbyder en særlig boform, hvor bolig- størrelsen kan vurderes konkret, og hvor sammenhæng med boligerne. Fællesarealer skal tilpasses indendørs fællesrum og faciliteter af høj boformen, have høj kvalitet og udgøre mindst 12,5 % af det kvalitet bidrager til fællesskab i bebyg- samlede etageareal, med mindre helt særlige forhold kun gelsen. tillader et mindre areal.

Tagboliger Spidsloft er det øverste trekantede • Eksisterende lejligheder kan udvides med rum i tagetagen, tagrum over tagets hanebånd og under såfremt de forbindes med en indvendig trappe. tagryggen, også kaldet hanebåndsloft • Spidsloft kan ikke indrettes til beboelse, her kan indrettes hemse. Evt. Spidsloft • Endvidere kan der indrettes selvstændige tagboliger i etage- tagbolig boligbebyggelse, såfremt krav til parkerings- og opholdsarea- ler på ejendommen kan løses tilfredsstillende. • Ved indretning af nye tagboliger i ejendom med hovedsage- ligt mindre lejligheder skal tagboligerne være større boliger med henblik på at tiltrække familier. Eksisterende bolig • Selvstændige tagboliger skal leve op til de generelle ramme- bestemmelser for boligtilvækst.

Særlige boformer, Venligebolig Plus Roskildevej 54 udført 2019, ONV arkitekter

18 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 19 BOLIGER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BOLIGER

Villa- og rækkehusområder • I lokalplaner for villaområder skal sikres, at der til hver grund kun er én indkørsel. • Villa- og rækkehusområder fastholdes med åben-lav og tæt- lav bebyggelse, og følgende skal sikres: • Garager, carporte og andre sekundære bygninger skal til- -- at der på hver ejendom for åben-lav bebyggelse kun op- passes de omkringliggende villaers størrelse, beliggenhed og føres én beboelsesbygning med højst 2 etager og højst 2 udtryk. boliger. • I villa- og rækkehusområderne kan der ud over boliger også -- at eksisterende tagetage kan udnyttes til boligformål i tillades forskellige former for institutioner og erhverv, idet det sammenhæng med den underliggende bolig under forud- skal sikres: sætning af, at bygningens ydre udformning ikke ændres, -- at det ikke medfører en væsentligt øget trafikbelastning. og at det arkitektoniske udtryk mod gadesiden oprethol- -- at der ved indretning af erhverv i egen bolig opretholdes des. en bolig på mindst 120 m2 for virksomhedens ejer. -- at der mod havesiden under hensyntagen til områdets • Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en arkitektur og omgivelser i øvrigt kan opsættes tagvinduer bolig. og kviste.

Rækkehuse ved Fuglebakkebebyggelsen Villaområde ved Kristian Zahrtmanns Plads

20 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 21 ERHVERV KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 ERHVERV

RETNINGSLINJER • Eksisterende erhverv i nederste etage skal som udgangs- punkt fastholdes. Kontor- og serviceerhverv • For facadebebyggelsen langs samtlige nævnte veje gælder, at • Kontor- og serviceerhverv kan lokaliseres i følgende områder der åbnes mulighed for etablering af caféer og restauranter, udlagt til blandede byfunktioner: Bymidten, Flintholm Syd, mens der ikke åbnes mulighed for etablering af forlystelser i Nord og Øst, Rolighedsvej Bycampus, området omkring Nim- øvrigt - herunder spillehaller. busparken, de centrale centerstrøg, de klassiske kulturstrøg, • Endvidere kan der i beboelseslejlighederne i de øvrige etager området omkring Forum, Nordens Plads samt området om- udøves liberale erhverv i egen bolig. En forudsætning er dog, kring Bispe-engbuen. at der opretholdes en bolig på mindst 80 m2 • Kontor- og serviceerhverv under 1.500 m2 kan lokaliseres i områder specifikt udlagt til formålet samt i de blandede bolig- og erhvervsområder. • I særligt udpegede etageboligområder kan der i facadebebyg- Etageboligbebyggelse med mulighed for kontor- og serviceerhverv i nederste etage gelsen etableres kontor- og serviceerhverv under 1.500 m2 i henholdsvis den nederste og de to nederste etager. Etageboligbebyggelse med mulighed for kontor- og serviceerhverv i de to nederste etage

Andre erhverv Blandede byfunktioner, herunder kontor- og serviceerhverv samt uddannelsesinstitutioner

• Det er muligt at etablere håndværksvirksomheder og kreative Blandet bolig- og erhvervsområde erhverv i byudviklingsområdet omkring Bispeengbuen samt i det blandede bolig- og erhvervsområde omkring Kong Georgs Erhvervsområde Vej og Dron-ning Olgas Vej. Området mellem Danasvej og Gammel Kongevej består af en blanding af erhverv og boliger, der tilsammen giver området en særlig identitet. Foruden bo- liger kan der i området etableres kontor- og serviceerhverv, liberale og kreative erhverv samt kulturelle aktiviteter. • Flintholm Øst rummer i dag forskellige former for erhvervs- virksomheder. Der kan både inden for den eksisterende be- byggelsesstruktur og i nye bebyggelser lokaliseres kontor- og servicevirksomheder samt kultur- og fritidsaktiviteter. • Langs en del af vejene kan der lokaliseres butikker, se de - Danasvej* og Danasvej** særlige retningslinjer og rammebestemmelser for detailhan- - Godthåbsvej* del. - Åboulevarden* - * - Forchhammersvej* - H.C. Ørsteds Vej - ** - Rosenørns Allé - ** GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER - Frederiksberg Allé** - Vesterbrogade** Erhverv i etageboligområder - Borups Allé** • I facadebebyggelsen langs hele eller dele af vejene i over- - Nordre Fasanvej** sigten til højre, jf. endvidere retningslinjer for kontor- og - ** serviceerhverv, kan der foruden boliger etableres kontor- og - Finsensvej** serviceerhverv under 1.500 m2 i hhv. nederste* og de to - ** nederste** etager. - Søndre Fasanvej** - Roskildevej**

1:25.000

Erhvervsmuligheder

22 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 23 DETAILHANDEL KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 DETAILHANDEL

Detailhandelsstruktur

RETNINGSLINJER Rammer for butiksformål • Der kan maksimalt planlægges inden for de i skemaet neden- Kontor- og serviceerhverv for angivne samlede rammer for detailhandel. • Der fastlægges en detailhandelsstruktur med den centrale Maksimale butiksstørrelser bymidte, de centrale centerstrøg og bymidten ved Flintholm samt bydelscentre og lokalcentre på retningslinjekort. • I bymidter, bydelscentre og lokalcentre kan der placeres bu- tikker med de i skemaet angivne maksimale butiksstørrelser. • Butikker skal etableres inden for detailhandelsstrukturen. • Uden for detailhandelsstrukturen kan der placeres enkelt- stående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, samt mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Arealrammer for detailhandel og maksimale butiksstørrelser

Samlet brut- Arealramme Restrum- Arealramme Daglig- Udvalgs- toareal til i kommune- melighed i kommune- varer varer eksisteren- plan 2017 plan 2020 Maksimal Maks. de butikker til butiks- til butiks- butiks- butiksstør- 2020** formål* formål* størrelse relse Den centrale Bymidte 39.900 57.000 17.100 57.000 5.000 5.000 bymidte De centrale Bymidte 45.500 57.700 12.200 57.700 5.000 5.000 centerstrøg I alt 85.400 114.700 29.300 114.700 Bymidten ved Bymidte 8.800 39.700 30.900 39.700 5.000 5.000 Flintholm Bydelscenter Nordens Plads 4.000 16.900 12.900 16.900 5.000 5.000 Bydelscenter Finsensvej 5.700 9.600 3.900 9.600 5.000 2.000 Nordre Fasan- Bydelscenter 7.100 16.100 9.000 16.100 5.000 2.000 vej Peter Bangs Bydelscenter 7.500 11.700 4.200 11.700 5.000 2.000 Vej Bydelscenter Borups Alle 4.700 7.000 2.300 7.000 5.000 2.000 Bydelscenter Vesterbrogade 4.700 9.100 4.400 9.100 5.000 2.000 Bydelscenter H.C. Ørstedsvej 10.400 11.700 2.300 11.700 5.000 2.000 Bydelscenter Rosenørns Alle 1.700 3.100 4.400 3.100 5.000 2.000 Frederiksberg Bydelscenter 3.500 7.100 1.300 7.100 5.000 2.000 Alle Godthåbsvej Bydelscenter 3.300 5.400 1.400 5.400 5.000 2.000 Vest I alt 52.600 97.700 45.100 97.700

Rosenørns Alle Lokalcenter 800 2.300 1.500 2.300 1.200 1.000 Øst Lokalcenter Roskildevej 600 3.100 2.500 3.000 1.200 1.000 Lokalcenter I alt 1.400 6.400 5.000 6.400 Udenfor cen- 8.700 1.200 500 terstrukturen 156.900 258.500 101.700 258.500 1:25.000 Retningslinjer for detailhandel. Arealrammer for detailhandel i de enkelte centerområder i Kommuneplan Detailhandelsstruktur 2017 og Kommuneplan 2020 samt maksimale butiksstørrelser i de enkelte centerområder. .

24 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 25 DETAILHANDEL KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 DETAILHANDEL

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

• Inden for detailhandelsstrukturens bymidter, bydelscentre og lokalcentre, jf. retningslinjer for detailhandel, kan der etable- res butikker. Se rammebestemmelser for de enkelte områder og det tilknyttede skema med rammer for detailhandel og maksimale butiksstørrelser. • I bydels- og lokalcentre kan butikker etableres i facadebe- byggelsen langs gaderne samt langs tilstødende veje i de tilfælde, hvor facadebebyggelsen inden for samme ejendom fortsætter om hjørnet. Endvidere kan der i mindre omfang etableres butiksareal bag facadebebyggelsen. • I bydelscentre kan den enkelte butik indrettes i flere etager og omfatte kælder, stue og 1. sal, såfremt adgang sker fra gadeniveau. • I lokalcentre kan den enkelte butik indrettes i nederste etage. • Uden for detailhandelsstrukturen kan der placeres enkelt- stående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. • Uden for detailhandelsstrukturen kan der endvidere indrettes mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Billedstekst Billedstekst

26 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 27 TEMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

Byudviklingens fire hovedkategorier

På Frederiksberg er der meget få ledige byggegrunde, og byudviklingen vil derfor i de fleste tilfælde bestå af omdannelse og tilføjelser inden for eksisterende bebyggelse. Byudvikling skal fortrinsvis ske i de udpegede byudviklingsområder, og kommuneplanen opererer med følgende mulige former for byudvikling: Byomdannelse, huludfyldning, konvertering og tagud- nyttelse.

Byomdannelse Huludfyldning Samfundsudviklingen frigør af og til områder af Ved huludfyldning placeres en ny bygning som byen til nye funktioner, når den hidtidige an- en naturlig forlængelse af en eksisterende by- vendelse ophører. Det kan være industri- eller struktur. Det kan ofte være i en karréstruktur, erhvervsområder, områder til infrastruktur eller men det kan også være i en struktur af punkt- områder til offentlige formål og undervisnings- huse, rækkehuse, dobbelthuse eller en mere formål. På sådanne større, sammenhængende modernistisk struktur. områder skal der ske en egentlig byomdannelse, Ofte vil en videreførelse af den eksisterende der gentænker hele området. bystruktur være det naturlige udgangspunkt for Byomdannelse involverer med andre ord flere nyt byggeri. En konkret vurdering – fx gennem bygninger og byrum. Omdannelsen sker som ho- en lokalplanproces - kan dog vise noget andet, vedregel ud fra en etapeopdelt helhedsplan, og herunder evt. helt at undlade nyt byggeri. I den ofte ud fra en politisk vedtaget vision og/eller en forbindelse hører det med, at den frederiks- forudgående høring. I helhedsplanen indgår både bergske karréstruktur mange steder er anlagt bygninger, byrum, funktioner, trafik mm. Byom- netop med huller i husrækken for at lade lys og dannelse fordrer en lokalplanproces, og Frede- luft komme ind i gårdene. Det vil således ikke Byomdannelse - Porcelænshaven den Huludfyldning - Klub Tempeltræet Fuglesangsvej 8 riksberg Kommune vil i dialog med grundejere være en naturlig videreførelse af den oprindelige tidligere Kongelige Porcelænsfabrik og borgere tilstræbe en så bæredygtig byomdan- struktur, hvis disse huller fyldes ud. nelse som muligt.

Konvertering Tagudnyttelse Med konvertering menes transformation af en Udnyttelse af en tagetage vil ofte kunne tilføre bygning fra én funktion til en anden – ofte uden etageareal uden at øge bygningens volumen at øge volumen. I de senere år har samfunds- nævneværdigt. Ønsket opstår ofte i forbindelse udviklingen givet en øget interesse for konver- med, at ejendommen alligevel skal have udskif- teringer fra fx erhvervsformål til boligformål. For tet taget. Ligesom ved konverteringer skal man at sikre en blandet by samt gode betingelser for ved indretning af nye tagetager påse krav om vækst og iværksætteri har Frederiksberg Kom- etablering af bilparkeringspladser og opholdsa- mune dog vedtaget principper for boligtilvækst realer. I visse tagboligprojekter kompenseres de med en tilbageholdende tilgang til konverterin- manglende opholdsarealer ved etablering af alta- ger. Dette udmøntes bl.a. i en tilbageholdenhed ner eller tagterrasser, og der vil ofte blive stillet med dispensationer fra parkerings- og opholdsa- krav om elevator. realkrav, der ofte øges ved et anvendelsesskifte. Udnyttede tagetager vil kun i få tilfælde kunne Konvertering af en eksisterende bygning vil etableres uden ændringer i bygningens ydre ud- ofte være mere bæredygtigt end nedrivning og tryk. Oftest vil fx et tagboligprojekt fordre etab- nybyggeri. Den bygningsmæssige transformation lering af nye vinduer i tagfladen, ligesom det kan kan være mere eller mindre synlig i gadebilledet. blive nødvendigt at forhøje tagkonstruktionen. I I de tilfælde, hvor der alene sker forandringer i mange tilfælde opstår der ønsker om etablering bygningens indre, vil en lokalplanproces alligevel af kviste eller tagaltaner. kunne komme på tale for at muliggøre anvendel- sesskiftet. Konvertering - Tidligere kontorejendom og benzinsta- Tagudnyttelse - Prinsesse Maries Alle 14-16. tion ombygget og til boliger og dagligvarebutik 2019 Fotograf: Martin Fester, AI A/S.

28 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 29 BYENS HUSE KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYENS HUSE

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Nybyggeri • Ethvert nybyggeri skal forbedre byen i kraft af byggeriets form, materialitet, detaljer og funktion og skal ske med ud- Huludfyldning i eksisterende bebyggelsesstruktur gangspunkt i de særlige fysiske træk, der kendetegner Frede- • Det er et særligt karaktertræk på Frederiksberg, at særligt riksberg, som fx proportionering af byens gader, udformning mange karréer opført mellem 1880-1920 bevidst er brudt op af facader og byudstyr samt det grønne element. (med huller), således at sollys bedre kan trænge ind i går- • Nyt byggeri skal ske med udgangspunkt i en forståelse af drummene. Der udvises således tilbageholdenhed med at stedet og den lokale sammenhæng, herunder ved at sikre, at tillade huludfyldning i den type karrébebyggelser. bygningsform, husdybder, gesimshøjde, tagform, bygnings- • Karrébebyggelser skal bevares. Kommunalbestyrelsen kan detaljer og materialevalg indpasses i den omkringliggende således modsætte sig opførelse af ny etagebebyggelse, som bebyggelse. ikke opføres i sammenhæng med den eksisterende etagebe- • Nybyggeri skal under hensyn til den eksisterende bebyg- byggelse. gelse og den bestående struktur udtrykke nutidens idealer i • Hvis der gives tilladelse til en bygningsmæssig huludfyldning i disponeringen af bygningens arkitektoniske elementer. I en en karrebebyggelse, forudsætter det i øvrigt: bygnings væsentlige arkitektoniske elementer indgår byg- ningens overordnede disponering, forholdet mellem murflade -- at bygningen sammenbygges i skel med nabobygninger. og murhuller, lodret og vandret opdeling af facaden, lys- og -- at bygningen tilpasses den tilstødende bebyggelses højde skyggeforhold på facaden, profileringer af vindues- og dør- og husdybde. partier, facadens detaljering, gesimser og tagflade samt -- at bygningen skal opføres under hensyntagen til de omgi- materialevalg. vende huses karakter og arkitektur, gadebilledet og lokale • Stueetageplanet skal tilpasses områdets øvrige bebyggelse behov for lys og luft. og skal for at undgå indbliksgener i boligbebyggelser hen- -- at der ikke i karréens indre findes bag- og sidehuse i mere Særlig konkrete forhold kan eksempelvis vendt mod gade normalt være hævet 1,5 m over terræn, være en stor terrænforskel langs byg- end ubetydeligt omfang. medmindre helt særlige konkrete forhold taler imod dette. ningens facade mod vej, som kan betyde -- at der i fornødent omfang udføres støjdæmpende foran- at del af stueetageplanet kan tillades • Dette gælder dog ikke pleje- og ældreboliger, hvor stueetage- staltninger til beskyttelse af bygningen og dets opholdsa- lavere end 1,5 og del kan tillades højere. planet af hensyn til tilgængeligheden kan være i niveau med realer. det omgivende terræn eller mindre end 1,5 m over terræn.

• En bygningsmæssig huludfyldning kan medføre krav om, at bagvedliggende gårdrum gøres grønne og planlægges til gavn for beboerne. • Huller i karréstrukturen skal friholdes for parkering.

Konvertering - Klub Tempeltræet Fuglesangsvej 8 Thurøhus, Thurøvej 13-15

30 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 31 BYENS HUSE KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYENS HUSE

Arkitektonisk og materialemæssig kvalitet Altaner på eksisterende etageejendomme • Altaner skal udføres i overensstemmelse med kommunens RETNINGSLINJER altanmanual med tillæg.

• Byggeri skal udføres med høj arkitektonisk og materialemæs- • Der gælder følgende: sig kvalitet og i overensstemmelse med arkitekturpolitik for -- Altaner skal berige det bybillede eller gårdmiljø, de kom- Frederiksberg. mer til at indgå i. -- Altaner skal udvise hensyn til bygningens arkitektoniske kvalitet og detaljerigdom. -- Altaner skal udformes specifikt og under hensyntagen til, GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER om de skal sidde til gade eller gård, i gavl eller i stueeta- gen. • Høj arkitektonisk kvalitet betyder, at byggeriet skal udtrykke en klar arkitektonisk idé med gennemarbejdede, æstetiske -- Altaner skal i deres størrelse og placering udgøre en sam- og byggeteknisk sikre valg i den overordnede disponering, let figur, der passer til bygningens arkitektur. komposition, detaljeringsgrad og finish. -- Altaner skal i udformning, materialer, detaljeringsgrad og • Der skal være en tydelig sammenhæng mellem detalje, kon- ophængningsprincip tilpasse sig bygningens arkitektur. struktion og den overordnede idé. • Høj materialemæssig kvalitet betyder, at byggeriet skal frem- stå med gode, holdbare materialer, der kan tåle vejrligets påvirkninger, og som patinerer smukt. Materialernes miljøpå- virkning ved fremstilling, holdbarhed og bortskaffelse tages med i betragtning. • Tekniske installationer skal integreres i bygningen og må ikke være synlige.

H.C. Ørstedsvej 25-27 - Eksisterende ejendom ombygget med bl.a. ny Arkitekt: Tegnestuen LOKAL Nye altaner på eksisterende ejendom Allégade 24A. Vinder af Frederiksberg Kommunes facadepræmiering i inddækning af altangange 2019-2020 Foto: Hampus Berntson kategorien ”Den gode detalje” 2018.

32 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 33 BYENS HUSE KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYENS HUSE

Bæredygtighed ved nybyggeri og renovering

RETNINGSLINJER

• Via dialog med bygherrer fremmes bæredygtigt boligbyggeri og energirenovering af eksisterende boligmasse • Nybyggeri skal i videst muligt omfang miljøcertificeres (f.eks. DGNB certificeres) • Ved byudvikling skal bygherre via tidlig dialog med forsy- ningsselskaberne arbejde for helhedsorienterede løsninger for forsyningsarterne for den samfundsmæssige mest rationelle og bæredygtige forsyning af projektområdet. • Overjordiske anlæg til forsyning skal minimeres og designes, så de integreres i den arkitektoniske helhed. Eksempel på tagterrasse på eksisterende ejendom Bakkegårds Allé • Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til større eksi- sterende tekniske anlæg ved byudvikling. Opholdsareal i taget på eksisterende etageejen- • Der skal i udgangspunktet tilsluttes fælles forsyningsløsnin- domme ger, og lokale anlæg som f.eks. solfangeranlæg skal søges • Opholdsareal i taget skal udføres i overensstemmelse med koblet til fællesanlæg. kommunens altanmanual med tillæg. • Ved større bygge- og renoveringsprojekter bør der sikres et • Der gælder følgende retningslinjer: Der nævnes bevist solfangeranlæg, der bæredygtigt og fremtidssikret byggeri, der har fokus på både faktisk kan tilkobles fælles systemer – og den økonomiske, miljømæssige, sociale og tekniske kvalitet -- Tagterrasser, grønne taghaver, kvistaltaner samt udhæn- ikke private mindre varmepumper, der i af byggeriet samt af byggeprocessen. Dette sikres for eksem- gende tagaltaner i skrå tage mod gården skal udvise hen- udgangspunktet er uhensigtsmæssige i et syn til bygningens arkitektur med taget som afslutningen fuldt dækket fjernvarmeområde. pel ved at opfylde kravene i DGNB-mærkningen eller lignende opadtil. bæredygtighedscertificering. -- Tagterrasser, grønne taghaver, kvistaltaner samt udhæn- gende tagaltaner i skrå tage mod gården skal berige taget som helhed. -- Tagterrasser, grønne taghaver og kvistaltaner skal tilpasse sig tagets form og hældning og holde sig bag tagfoden. -- -Tagterrasser, grønne taghaver, kvistaltaner samt udhæn- gende tagaltaner i skrå tage mod gården skal i udformning og materialer tilpasse sig bygningens arkitektur.

Renovering • Ved renovering skal der tages hensyn til bygningens arkitek- toniske kvalitet og bevaringsværdi. Der skal udvises særlig omhu omkring vinduer, facadeafrensning, farvevalg, materia- ler og tagbelægninger. • Der skal i forbindelse med bygnings- og boligforbedring an- vendes sikre byggetekniske løsninger for at fastholde byg- ningens kvalitet og sikre et godt indeklima. • Originale vinduer og døre skal i videst muligt omfang beva- res.

Tilbygning, Skolen på Duevej. Certificeret DGNB Guld og Diamant. Arkitekter: AART Foto: Kontraframe

34 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 35 BYENS HUSE KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BYENS HUSE

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Kunst på bygninger

• Der skal indtænkes urban vedvarende energi (solceller o.l.), • Der kan gives tilladelse til midlertidig og permanent kunst- lokal håndtering af regnvand (LAR) og lokale affaldsløsninger nerisk udsmykning på bygninger, eksempelvis i form af samt bæredygtige og energirigtige løsninger i forbindelse gavludsmykning/gavlmalerier, efter en konkret vurdering af med nybyggeri, byudvikling og byfornyelse. Anlæggene skal kunstens samspil med bygningen og kunstens bidrag til by- designes, så de passer til områdets rekreative og æstetiske rummets kvalitet. karakter samt byggeriets arkitektur og bevaringsværdi. • I konkrete tilfælde skal det altid først undersøges, om der er • Nybyggeri samt renoveringsprojekter, som er omfattet af mulighed for at finde en kunstnerisk udsmykning, som ikke er energikravene i bygningsreglementet, skal ved ibrugtagelsen en reklame, inden en gavl udnyttes til kommercielle formål. dokumentere, at bygningsreglementets krav til energiforbrug • Reklamer skal altid vurderes konkret, herunder for hvilken er overholdt. periode tilladelsen gives.

Facader og skilte Graffiti • Ændringer af bygningsfacader og skilte skal være i overens- • I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for områder, stemmelse med kommunens skilte- og facademanual. hvor der er bygningsæstetiske formål at varetage, skal der • Der gælder følgende kriterier: indarbejdes bestemmelser for bebyggelsens udformning, som sikrer, at graffiti kan kræves fjernet. -- Facadens oprindelige karakter, opdeling og bygningsdetal- jer skal respekteres. -- Skilte, udhængsskabe, belysning, markiser og andet fa- cadeudstyr skal tilpasses bygningens arkitektur og omgi- velserne i øvrigt og skal underordne sig facadens opdeling med døre og vinduer, materialer og farvesætning. -- Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skilte. -- Facadeskilte skal begrænses til stueetagen og skal så vidt muligt samordnes med den øvrige skiltning inden for sam- me facade. -- Der må ophænges ét udhængsskilt for hver forretning. Af- standen fra fortov til skiltets underkant skal være minimum 2,2 m. Afstanden fra fortovskant til skiltets forkant skal være minimum 1 m. -- Markiser skal opsættes i samme bredde som det enkelte butiksvindue og skal friholdes fra reklamer. Afstanden fra fortov til markisens underkant skal være minimum 2,2 m. Afstanden fra fortovskant til markisens forkant skal være minimum 1 m. -- Butiksvinduer må ikke afblændes eller tildækkes med folie eller andet materiale. -- Lysskilte eller belyste skilte skal være dæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde, pulsere eller blinke. -- Store permanente skilte, lystavler og udskiftelige skilte (billboards) må ikke opsættes. -- Stilladsreklamer må opsættes i korte perioder i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter efter indhentning af en tilladelse. Storm P. gavlmaleri Skolevænget ved Nordens Plads, udført med støttet fra flere fonde og medfinansieret af områdefornyelsen

36 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 37 TEMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

Lokalplaner der går i detaljen

BILAG 10a - FACADER I DELOMRÅDE I På Frederiksberg er kvalitet i bygninger og byrum vigtigtMOD CYKELRAMPE helt fra de overordnede idéer og ned til den mindste detalje. Frederiksbergkriterierne fra Arkitekturpolitikken er omdrejningspunktet for udvikling af lokalplanprojekter.

I lokalplanprocessen afholder vi en række mø- der med ejer eller udvikler og de arkitekter og rådgivere, der er med til at udvikle et konkret Ekstruderet U-profil i Alu

projekt. Ud over miljø- og klimaforhold og andre Ekstruderet keramisk tegl -glaseret mere tekniske forhold vedrørende trafik, støj, forurening m.v. er der et stort fokus på hvordan

anodiseret Alu facade- projektet kommer til at se ud fra hovedgreb til plade/ keramisk tegl

Sværd: detalje og hvordan det indpasses til stedet. Ekstruderede alu-profiler I løbet af lokalplanprocessen tilpasses projektet gen- Det vil ofte være nødvendigt at arbejde med fysisk

Nye bygninger skal være skræddersyet til stedet Sprosseløst hjørne nem dialog med forvaltningen, bygherre og rådgiver. model i forbindelse med udviklingen af projektet og have den rigtige materialekarakter. Lokal-

Trælameller - hårdt træ eller planerne får derfor mange detaljerede bilag om varmbehandlet/ Ekstruderede keramiske profiler byggeriets udformning, f.eks. om dimensioner på

Alu vinduesprofil vinduesrammer og indgangsdøre, murforbander Træ indvendig og fuger og hvordan facaden møder terræn og tag. Tegningsmaterialet udvikles fra gang til gang på møder og arkitekterne og andre rådgivere får Anodiseret Alu fa- cadeplade/ keramisk facadeplade spørgsmål med hjem til videre bearbejdning af Tegl - standerskifte projektets idé og udtryk. Referencefotos og ma- terialeprøver kan vise hvilken karakterFUGLEBAKKEVEJ der skal NR.88- FACADEUDTRYK MATERIALEPRØVER- SAMMME FARVE/MATERIALE PÅ FACADE OG TAG opnås, og ved realisering af lokalplanprojekter 170 bliver der tit opført en prøve, en såkaldt mock- Facadeudsnit med tilhørende snit mod cykelrampe 1:75 up, så det bliver tydeligt om lokalplanens be- stemmelser er overholdt 1:1. Der arbejdes også ofte i fysiske modeller, der giver et godt indtryk TAGSTEN RØDLIG TAGSTEN- POTTELBERG 301 RUSTIK ENGOBERET af indpasningen i området. En del af lokalplandialogen foregår typisk via interak- På borgermøder vil det ofte være en fordel med mere Udearealer får lige så stor opmærksomhed og tiv projektor hvor skitser og idéer tegnes. gennemarbejdede præsentationmodeller af projektet. HOVEDDØR detaljerede bestemmelser og bilag, skal sikre EGETRÆ BEKLÆDT gode vilkår for at skabe grønne og indbydende opholdsarealer og kantzoner, som den omgiven- VINDUER OG ALTANER MØRKE BRUN/ GYLDNE ANODISERET de by også får glæde af. B2/B3 Den intensive proces har den fordel at projekter- TEGLFACADE ne bliver tænkt godt igennem i de tidlige faser RØDLIG BLØDSTRØGN MURSTEN MED GRÅFUGE EGERNSUND/ WEINERBERGER W182 BRONZE og giver en forventningsafstemning om kvalitets- niveauet, som vil blive fulgt op i byggesagsbe- FORRING VED HOVEDDØR handlingen. GLASERET TEGL FREDERIKSBERG GRØN FARVE

I lokalplanerne vil der ofte være krav om detaljere-

1816 _FUGLEBAKKEVEJ 28.05.2020 de illustrationer som eksempelvis beskriver facader, 6 detaljer, materialer, farver og landskabsprojekt som supplerer lokalplanens bestemmelser.

Eksempler på mock-up og drøftelse af facadematerialer i forbindelse med en byggesag, som medvirker til at sikre at lokalplanen bestemmelser overholdes 1:1.

38 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 39 BEVARING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BEVARING

RETNINGSLINJER Oversigt over kulturmiljøerne • 1.1 Landsbyen Solbjerg ved Frederiksberg Bredgade Kulturmiljøer • 1.2 Landsbyen Ny Amager omkring Allégade • Inden for hovedfaserne i Frederiksbergs kultur- og byhistorie udpeges et antal områder som bevaringsværdige kulturmiljø- • 1.3 Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og Søndermarken er. De udpegede kulturmiljøer er nærmere vist på rammekor- • 1.4 Kvarteret omkring Steen Blichers Vej tene for de enkelte kvarterer og beskrevet i kommuneplanens • 1.5 Centrum omkring Frederiksberg Centret redegørelse. • 2.1 Villakvarteret mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej • Nybyggeri, udvidelse eller ændringer af eksisterende byg- ninger inden for et udpeget kulturmiljø kan kun ske under • 2.2 Kirkegårdsområdet hensyntagen til kulturmiljøets bærende kulturhistoriske beva- • 2.3 Villakvarteret vest for Søndre Fasanvej ringsværdier. • 2.4 Punkthusene Søndermarken • Lokalplaner, som omfatter kulturmiljøer, skal indeholde be- stemmelser, som sikrer bevaring af bebyggelsens væsentlige, • 2.5 Kvarteret omkring Nordens Plads karakteristiske hovedtræk. • 3.1 Lindevangskvarteret • 3.2 Ved Grænsen • 3.3 Den Sønderjyske By • 4.1 Fuglebakkekvarteret • 4.2 Hospitalskvarteret • 4.3 Femte Juni Plads • 4.4 Novo og Novozymes • 5.1 Svømmehalskvarteret • 5.2 Mariendalskvarteret • 6.1 Det Biovidenskabelige Fakultet • 6.2 Villakvarteret mellem Gammel Kongevej, Bülowsvej, Thorvaldsensvej og Sankt Jørgens Sø • 6.3 Kvarteret mellem Falkoner Allé, Den Grønne Sti og Gam- mel Kongevej • 6.4 Etagehusene ved Danas Plads og Sankt Markus Plads • 6.5 Kvarteret mellem Bülowsvej, Ågade, Åboulevard og Sankt Markus Plads • 7.1 Området mellem Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og bygrænsen/Vesterbrogade • 7.2 Området omkring Rahbeks Allé

1:25.000

Kulturmiljøer

40 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 41 BEVARING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BEVARING

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER RETNINGSLINJER

• Lokalplaner, som omfatter kulturmiljøer, skal indeholde be- Bevarende lokalplaner stemmelser, som sikrer bevaring af væsentlige, karakteristi- • Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner for området inden ske hovedtræk. for byplanvedtægt 31, lignende omkringliggende områder En vurdering af bebyggelsens væsentlige hovedtræk kan samt for villaområderne i den vestlige del af kommunen som f.eks. omfatte bebyggelsens art og funktion, bebyggelses- erstatning for byplanvedtægt 27. form, bebyggelsens samspil med samfundsudviklingen og byudviklingen, udvikling af den kommunale bebyggelsesre- • Der skal udarbejdes en bevarende temalokalplan for værdiful- gulering samt særligt betydningsfulde enkeltbygninger eller de bevaringsværdige træer i kommunen. enkeltbebyggelser i det kulturhistoriske miljø.

• Sekundære bygninger som fx baghuse, garage- og portner- bygninger, der typisk ikke er udpeget som bevaringsværdige, kan være vigtige for kulturmiljøet. Det er samtidig vigtigt, at områderne fremstår som levende bymiljøer, der afspejler områdets historiske lag.

1:25.000 Der skal udarbejdes bevarende lokalplaner for området inden for byplanvedtægt 31 Bevarende lokalplaner

42 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 43 BEVARING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 BEVARING

Bevaringsværdige bygninger • På rammekortene for de enkelte kvarterer er bevaringsværdi- Med udpegningen af de fredede bygninger ge bygninger med SAVE-værdi 1-4 samt bygninger, der i dag sikres, at bygningerne er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen i er fredet af Slots- og Kulturstyrelsen eller omfattet af kirkelo- tilfælde af eventuel ophævelse af fred- ven, udpeget som bevaringsværdige. Disse må ikke nedrives ningen. uden kommunalbestyrelsens tilladelse. • I lokalplaner med bevaringsværdige bygninger skal det sik- res: -- at den bevaringsværdige bebyggelse ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. -- at bebyggelsen i udgangspunktet ikke må ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. -- at der ved eventuel omdannelse fra en anvendelse til en anden skal der fastsættes bestemmelser, der sikrer, at æn- dringer og eventuelle tilføjelser tilpasses, så den oprindeli- ge karakter bibeholdes. -- at originale vinduer og døre skal i videst muligt omfang bevares -- at eksisterende bygninger, ved ændret facadeudformning samt ved udskiftning af tag, vinduer og døre får en sådan ydre udformning, at den oprindelige karakter bibeholdes. Den fredede ejendom Store Godthåb, Godthåbsvej 79B, vandt i 2018 Frederiksberg Kommune facadepræmi- -- at karakteristisk beplantning bevares, og at grønne struk- ering i kategorien ”Den hele bygning”. turer, grønne forhaver mv. bibeholdes og indrettes på en måde, som understøtter oplevelsen af den bevaringsvær- dige bebyggelse.

• I forbindelse med ombygning og renovering af bevaringsvær- dige bygninger skal energiforbedrende tiltag søges realiseret. Tiltagene i form af eksempelvis efterisolering og forbedring af vinduer, opsætning af solceller og lignende skal udføres integreret i bygningens arkitektur på en måde, der ikke går ud over bygningens bevaringsværdige udtryk.

Et solcelleanlæg som er blevet integreret i taget på en villa på Rathsacksvej 25, vandt i 2018 Frederiksberg Kommune facade- præmiering i kategorien ”Den gode detajle”.

44 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 45 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING

RETNINGSLINJER

Grøn struktur • Frederiksberg Have og Søndermarken er udpeget som grønne bykiler i Fingerplan 2019. • Frederiksbergs rekreative områder skal sammen med et udbyg- get grønt stinet udgøre en sammenhængende grøn struktur, der er let tilgængelig for byens borgere. • Den grønne struktur skal bidrage til visuelle og æstetiske ople- velser, være indbydende og fungere som samlingspunkter for fælles aktiviteter og events såvel som rekreation og fordybelse. • Den grønne struktur skal bidrage til forbedring af lokalt og globalt miljø gennem reduktion af CO2 og mindskning af var- meø-effekt ved plantning af træer, etablering af blomsterenge, buskplantning, grønne gavle og tage mv. • Den grønne struktur skal bidrage til et godt miljø for insekter og dyrearter og derigennem forbedring af biodiversiteten ved øget brug af hjemmehørende urter og træarter og bidrage med lokale fødevarer ved plantning af frugttræer og bærbuske mv. • Alle fredede parker; Frederiksberg Have (1), Søndermarken (2), Landbohøjskolens Have (3), (4), Grøn- dalen (5), Grøndalsengen (6) og Femte Juni Plads (7) fasthol- des og udvikles som rekreative områder. • Tilsvarende skal parkanlæg som Aksel Møllers Have (8), Julius Thomsens Plads (9) og Søfrontparken (10) samt kirkegårdene Søndermarken Kirkegården (11) og Frederiksberg Ældre Kirke- gård (13) bevares og udvikles som grønne anlæg. • Solbjerg Parkkirkegård (12) skal i planperioden have særlig op- mærksomhed, da der her skal arbejdes med en parkplan, der sikrer udviklingen af området, idet det forventes, at kirkegår- den helt eller delvis overgår til bypark i løbet af en årrække. • Eksisterende lokale grønne anlæg skal fastholdes som rekreati- ve grønne områder. • Eksisterende idrætsanlæg skal fastholdes som rekreative idræts- og bevægelsesområder. • De eksisterende kolonihaveområder bevares og udgør en del af kommunens grønne struktur. Der udlægges ikke yderligere arealer til kolonihaver. • I parker, der er udpeget som stilleområder, må der kun foregå aktiviteter af mindre støjende og lejlighedsvis karakter, her- under koncertarrangementer og lignende. Dette begrænser ikke dagligdags rekreative aktiviteter såsom motionsredskaber, legende børn, boldspil og lignende.

1:25.000

Grønne parker og anlæg, kolonihaver, stilleområder, grønne stier og parkforløb

46 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 47 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING

Grønne elementer • Der skal skabes grønne korridorer mellem områder i den grønne struktur, for øget spredningsmulighed for flora og fau- na og øget biodiversitet. • Der skal skabes lommeparker, by-, skole- og gadehaver, bor- gerbede, vertikale haver og taghaver. • Befæstelser ved veje/klimaveje som sideheller og vejhjørner skal undgås, beplantes og have grønt bunddække. • Byggeprojekter skal gøres grønne f.eks. med erstatningsbe- plantning, grønne tage og facader med høj biofaktor, etable- ring af grønne forhaver, grøn variation og volumen. • Der skal i byudviklingsprojekter være fokus på etablering af kvalitative grønne kantzoner og halv- eller heloffentlige ude- rum med leg og aktivitetsmuligheder samt grønne forbindel- ser til byens rum. • Der skal ved grønne udearealer være fokus på artsdiversitet, hvor hjemmehørende arter prioriteres.

Træer • Det skal være muligt at se mindst ét træ fra enhver bolig. • Eksisterende træer, både unge og gamle, skal beskyttes. Hvis et træ fældes, skal der plantes to nye, med mindre der på anden måde kompenseres med beplantning. • Nye træer skal have et stammeomfang på minimum 18-20 centimeter målt en meter over jorden, når de plantes ud. Ved anlæg og byggeri må træer og deres rodzoner ikke beskadi- ges - og skulle det alligevel ske, skal de erstattes.

Grønne sammenhænge • Der skal udarbejdes en samlet grøn stiplan. Der skal etable- res en eller flere løberuter på Frederiksberg, som kan anspore

til løb i hele byen. Se også kort i kommuneplanens redegø- • Der må højst være 300 m i gangafstand mellem enhver bolig relse om afstande til grønne områder og det nærmeste rekreative område på minimum 2.000 m2. • I områder, hvor bystrukturen ikke giver mulighed for indpas- ning af grønne nær-rekreative områder på denne størrelse, kan der alternativt fastholdes en grøn struktur ved at opti- mere og fastholde haver i række- eller villaområder, grønne åbne baggårde eller lignende eller etableres større taghaver med offentlig adgang. Se redegørelseskort i redegørelsen om afstande til grønne områder.

Blomstereng og sti, Grøndalen Frederiksberg

48 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 49 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING

Beskyttelse af naturtyper og arter • Beskyttelse af naturtyper skal ske ud fra naturbeskyttelseslo- vens § 3. Se også kort i kommuneplanens redegø- relse om §-3 fredede søer • Konkrete projekter og planer skal vurderes i forhold til, om de enkelte projekter kan beskadige arter på EU’s liste over bevaringsværdige arter (bilag IV-arter).

Retningslinjer for Naturudpegninger og Grønt Danmarkskort • De områder, der er udpeget i Grønt Danmarkskort, skal i videst muligt omfang friholdes for byggeri, anlæg og æn- dret arealanvendelse, der forringer muligheden for at beva- re områdernes eksisterende naturkvalitet. Derudover skal naturkvaliteten og/eller biodiversiteten for områderne forbed- res. • Planlægning og administration skal fremme etablering af de potentielle økologiske forbindelser i videst muligt omfang for styrkelse af biodiversitet, herunder ved omlægning af græsa- realer til enge og ved at undlade at fjerne døde træer. • Rekreative hensyn og naturhensyn skal integreres i klimatil- pasningsprojekter, f.eks. ved design af regnvandsbassiner og udnyttelse af vandløb til forsinkelsesformål.

Ikke målfast

Grønt Danmarkskort

50 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 51 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Grønne forhaver • I etageboligområder og villaområder, hvor der er grønne for- Byrum og grønne områder haver og byrum, skal disse bevares med en grøn karakter. • Der skal være handicapadgang til hvert byrum og parkanlæg. • I villaområder skal sikres: • Eksisterende bunkers kan fjernes, hvor arealerne med fordel -- at præget af villakvarter med forhaver og beplantning mv. kan anvendes til skybrudssikring og rekreative formål. bibeholdes, • Ved etablering af lokale anlæg til håndtering af regnvand skal -- at hegningen skal indpasses i villakvarteret og fortrinsvis anlæggene tilpasses områdernes rekreative og æstetiske være levende hegn eller efter nærmere godkendelse. Det- karakter. te gælder også ved indretning af institutioner og erhvervs- virksomheder i villaområder. • Nye grønne, frodige områder, hvor hensynet til plante- og dyrelivet vægtes højt, skal fremmes. Ved etablering af grøn- -- at der ikke opsættes hegn højere end 1,80 m. ne områder fremmes blå flader med vand, der giver mulighed -- at der ikke opsættes faste hegn i skel mod vej. Såfremt for biodiversitet med et varieret plante- og dyreliv. Valg af Se mere om kvalitete af opholdsarealer der ønskes faste hegn, kan disse placeres ca. 80 cm fra planter skal tilpasses fremtidige ændringer i de klimatiske under temaopslag s. 56-57 vejskel med begrønning foran hegnet efter nærmere god- forhold. Det tilstræbes at anvende hjemmehørende arter, der kendelse. fremmer biodiversiteten i lokalområdet. • Der skal indarbejdes bestemmelser i lokalplaner, der omfatter • Inventar til affaldshåndtering skal, hvis dette placeres i forha- områder udpeget til Grønt Danmarkskort, der sikrer, at de i ver eller i grønne byrum, gives en udformning og placeres, så videst muligt omfang friholdes for bebyggelse, og at der kun det grønne præg fastholdes. etableres bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion, samt at de udvikles, så naturkvaliteterne forbedres. • Biofaktor udregnet på en skala fra 0,0-2,0 skal anvendes i lokalplaner og mindst være 0,5. • Der kan foretages en konkret vurdering af krav til biofaktor ud fra projektets placering i bystrukturen. • Grønne tage og grønne facader indgår som en vægtet del af biofaktorværktøjet, men grønne arealer med høj biofaktor på terræn vægtes højest.

Træer • Træer, der er over 25 år gamle, må på såvel offentligt som privat areal ikke fældes eller beskæres uden kommunalbesty- relsens tilladelse. Dog er træer placeret langs jernbaner, og som udgør en akut sikkerhedsrisiko, undtaget bestemmelsen, idet nødvendig beskæring og fældning så vidt muligt aftales mellem Banedanmark, Metroselskabet og Frederiksberg Kom- mune inden. • Værdifulde privatejede træer og beplantningsstrukturer skal beskyttes gennem bevaringsbestemmelser i lokalplaner. • Ved etablering af parkeringskældre skal det sikres, at friare- aler på terræn over parkeringskældrene kan beplantes med træer.

Eksempel på grøn forhave med bøgetræ som er over 25 år gammelt, Lindevangs Allé

52 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 53 OPHOLDS- OG LEGEAREALER KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

Opholds- og legearealer • Altaner, tagterrasser og taghaver samt opholdsarealer indret- tet på flade tage kan indgå i beregningen af opholdsarealet, • Opholdsareal defineres som udendørs arealer, der primært når de er tilgængelige for beboere, og hvis der samtidig også er tiltænkt ophold, bevægelse og rekreative funktioner. Veje, indgår opholdsareal på terræn. cykel- og bilparkering samt arealer til affaldshåndtering er ikke omfattet. Stier kan betragtes som opholdsareal, hvis de • Der kan under hensyn til arkitektur, brandkrav mv. etableres er tiltænkt rekreativ brug. tagterrasser og taghaver på taget af de enkelte bygninger uanset etageantal angivet i de specifikke rammebestemmel- • Opholdsarealer må ikke være støjbelastet over grænseværdi- ser. en. Se også afsnittet om støj • Der skal til bebyggelser med flere boliger anlægges opholdsa- realer og legearealer, som understøtter fællesskabet. • Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyg- gelse skal det sikres: -- at opholdsarealet anlægges efter en samlet godkendt plan. -- at del af opholdsarealet ved opførelse af boliger og institu- tioner indrettes til legeplads og/eller idræts- og bevægel- sesformål. -- at en del af opholdsarealet indrettes som grønt beplantet opholdsareal, som samtidig kan tilbageholde eller nedsive regnvand. -- at opholdsarealet på terræn indrettes og beplantes med træer.

• Der skal som minimum sikres følgende procentdel af etagea- realet til opholdsarealer: Procent af etageareal For nærmere definition af begrebet ”hu- Familieboliger 50 %* ludfyldning”, se temaopslag om byudvik- lingens fire hovedkategorie s. XX Særlige boformer 30 %* Kollegie-, studie- og ungdomsboliger 30 %* samt ældre- og plejeboliger

Institutioner til børn og unge 50 %* Et formål kan anses for at være almen- Andre institutioner, erhverv og undervisning 10 %* nyttigt hvis det kommer en videre kreds til gode. Fx en forening eller fond, hvor * Krav til opholdsarealer ved huludfyldning, ved indretning af selv- formålet vedrører sociale, kunstneriske, miljømæssige, videnskabelige, humanitæ- stændige tagboliger i eksisterende etageboligbebyggelse, i tilknyt- re, undervisningsmæssige, religiøse eller ning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder nationale formål. plejeboliger samt daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitu- Politiske, økonomiske eller erhvervs- tioner samt idræts- og kulturinstitutioner mv., kan fastsættes på mæssige interesser kan ikke anses for baggrund af en konkret vurdering ved opholdsarealer af høj kvali- almennyttige. tet.

Gårdanlæg Karré 4, mellem Holger Danskes Vej, Kr. Prinsesse Sofies Vej og Godthåbsvej. Støttet med byfor- nyelsesmidler. Indviet 2018.

54 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 55 TEMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

Kvalitet i opholdsarealer

De nær-rekreative grønne opholdsarealer er vigtige for sundhed, trivsel og fælleskaber lokalt i boligområderne og i byen generelt. Derfor prioriteres kvaliteten af opholdsarealerne højt, når der bygges på Frederiksberg. Det er væsentligt, at opholdsarealer tænkes i en helhed med byggeriet, og at der tænkes kvalitet ind i alle former for opholdsarealer.

Kantzoner Fælles uderum Kantzonen er en særlig del af opholdsarealet, Fælles uderum er opholdsarealer, der ligger på som ligger i umiddelbar forlængelse af byg- terræn, men kan være suppleret med taghaver ningens stueetage, og omfatter hele bygningens / tagterrasser. De fælles uderum skal fungere til facade i både højde og bredde. leg, bevægelse og rolige stunder. De bør under- Forhaver, og i nogen tilfælde altaner, er f.eks. støtte muligheden for at samles både i store, halvprivate zoner, som giver livskvalitet og byliv, mellemstore og større fælleskaber. I de fleste både for dem der bruger dem, og for dem der tilfælde vil fælles uderum have en semioffentlig færdes på gaden. På handelsstrøg er cafeer, eller semiprivat karakter. restaurationer og butiksudstillinger med til at skabe byliv. For at opnå høj kvalitet skal fælles uderum bl.a.: • Være tilgængelige. For at opnå høj kvalitet skal kantzonen bl.a.: • Have gode legearealer til børn i flere aldre. • Indeholde grønne elementer. • Have forskellige og fleksible opholdsmulighe- • Give mulighed for møde mellem naboer og der. borgere. Kantzone - Porcelænshaven den tidligere Fælles uderum og terrasser, Venligbolig Plus Roskil- • Have et godt mikroklima. Kongelige Porcelænsfabrik devej 54 • Appellere til sanserne. • Gerne også tilbyde praktiske fællesskaber • Placere og udforme vinduer og evt. altaner, så eks. fælleshaver. de understøtter tryghed, naboskab og giver • Være grønne og have høj biofaktor. liv til fælles uderum. • Appellere til sanserne. • Have arkitektonisk kvalitet og identitet.

Altaner/tagterrasser Altaner vil ofte være et privat opholdsareal, men kan også fungere som halvoffentlige rum ved at give liv til byrummet eller skabe interaktion mellem naboer.

For at opnå høj kvalitet som opholdsareal skal altaner bl.a.: • Udformes af materialer i god kvalitet. • Have mulighed for begrønning. • Placeres og udformes så de understøtter tryg- hed, naboskab og giver liv til fælles uderum. • Følge Frederiksbergs altanmanual m. tillæg. • Være orienteret i forhold til godt mikroklima – sol og vind.

Fælles opholdsarealer på terræn, gårdanlæg støttet Fælles opholdsarealer ved Nordens Plads/Betty Nan- med byfornyelsesmidler. sens Allé

56 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 57 MOBILITET KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MOBILITET

RETNINGSLINJER

Kollektiv trafik • Cityringen M3, der blev indviet i 2019, med indvielsen af 3 nye metrostationer på Frederiksberg: Frederiksberg Allé, Frederiksberg (udvidelse af den eksisterende) og Aksel Møl- lers Have danner sammen med M1 og M2 med stationer på Forum, Fasanvej, Lindevangs Allé og Flintholm kommunens del af metronettet. • Der skal arbejdes for en kommende metrostrækning, der i store træk følger Fasanvejslinjen, med anlæg af 4 nye me- trostationer: Zoo, Fasanvej (udvidelse af den eksisterende), Godthåbsvej (Frederiksberg Hospital) og Borups Allé. • Der skal arbejdes for, at en eventuelt ny indre ring kommer til at betjene . • Det strategiske busnet med A og S busser på Frederiksberg skal planlægges i samarbejde med de øvrige kommuner og Movia i en mobilitetsplan, der skal skabe stabilitet i den kollektive trafik samt tilpasning af Nyt Bynet efter metroens ibrugtagning. • Frederiksberg skal herudover betjenes af lokale buslinjer på det overordnede vejnet og Frederiksbergbusser, der sikrer det mere lokale mobilitetsbehov. • For øget brug af den kollektive trafik skal der gennem samar- bejde med Movia og DOT arbejdes for bedre trafikinformati- on, flere og bedre gangmuligheder til stoppesteder og statio- ner og gode skifteforhold mellem metro, S-tog og bus og for gående og cyklister.

1:25.000

Kollektiv trafik

58 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 59 MOBILITET KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MOBILITET

RETNINGSLINJER

Cykeltrafik • For at understøtte og initiere gode transportvaner skal byens borgere og brugere tilbydes attraktive muligheder for at be- nytte cykel, meget gerne i kombination med kollektiv trafik. • Der fastlægges en cykelstistruktur som vist på retningslinje- kort. • Cykelstinettet udbygges, så der på sigt kommer cykelstier el- ler cykelbaner på alle kommunens trafikveje, hvor der nu kun mangler på Platanvej og Frederiksberg Allé. • Næste fokusområde skal være anlæg af cykelstier eller cykel- baner på de veje, der udpeges som skoleveje. Hvis det fysisk ikke er muligt at anlægge cykelstier eller cykelbaner, skal ve- jene i stedet indrettes med henblik på at sikre cyklende mest muligt, herunder at etablere flere cykelgader. • Der skal arbejdes for en grøn cykelrute (Frederiksbergruten), som skal være med til at forbinde Københavns indre by med Brønshøj-Husum.

1:25.000

Eksisterende og fremtidige cykelstier

60 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 61 MOBILITET KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MOBILITET

RETNINGSLINJER

Vejstruktur • Vejinfrastrukturen er opbygget hierarkisk i følgende vejklas- ser: Regionale veje, primære trafikveje, sekundære trafikve- je, primære lokalveje og sekundære lokalveje. På kortet er alene vist vejklasser til og med primære lokalveje. • De regionale veje, der udgør det overordnede vejnet rundt om byen, er primært fødeveje for trafikken til og fra hoved- stadsregionen. • De primære trafikveje er det vejnet i kommunen, hvor tra- fikken gennem kommunen og trafikken til, fra og mellem de frederiksbergske kvarterer afvikles. Den tunge trafik gennem kommunen afvikles primært på de primære trafikveje. • De sekundære trafikveje supplerer de primære trafikveje. På disse veje afvikles trafik til og fra samt mellem de frederiks- bergske kvarterer. • På trafikveje bør der som udgangspunkt ikke etableres ha- stighedsdæmpende foranstaltninger. • De primære lokalveje udgør, sammen med de sekundære lokalveje, det øvrige vejnet i kommunen, og afvikler trafikken fra trafikvejene til selve turmålet/boligen. • De lokale veje kan ved hastighedsdæmpende foranstaltninger og vejlukninger fredeliggøres for gennemkørende og hur- tigkørende trafik. Fredeliggørelsen skal ske efter en plan for hvert lokalområde, som indeholder en vurdering af de samle- de trafikale konsekvenser for hele lokalområdet. • Fodgængere skal prioriteres som transportform. • På handelsgaderne skal fodgængere, cyklister og den kollek- tive trafik (busserne) prioriteres højt. • På vejstrækninger, hvor det i højere grad er forholdene for kollektiv trafik, cyklister, fodgængere og byliv, der skal tilgo- deses, kan der arbejdes med etablering af fleksible byrum. Det fleksible byrum skal markere særlige steder i byen, hvor der via et belægningsskift og en større detaljering af tra- fikrummet skabes et rum med større intimitet og medfølgen- de lavere hastighed.

1:25.000

Vejklasser og handelsgader og muligheder for nye offentlige P-anlæg

62 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 63 PARKERING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 PARKERING

RETNINGSLINJER GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

Parkering Parkeringsnormer • Der kan etableres parkeringsanlæg til offentlig anvendelse i form af parkeringshuse eller parkeringskældre, som vist på • Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyg- retningslinjekort s. 63. gelse skal der etableres følgende antal pladser til bil- og cykelparkering: • Ud fra screening, der har vist, at vejene kan ændres, skal der arbejdes for etablering af op til 1.600 flere p-pladser på Bilparkering Cykelparkering terræn (hvoraf ca. 600 er etableret i den forrige kommune- planperiode) uden at den grønne profil reduceres. Familieboliger (1 - 5 boliger)1 1 pr. bolig 2 pr. bolig**

• Via dialog med bygherrer skal delebilsordninger og ladestan- Familieboliger (6 - 20 boliger)1 0,7 pr. bolig 2 pr. bolig** dere til elbiler fremmes. Familieboliger (21 ≤ boliger)1 0,5 pr. bolig 2 pr. bolig**

Særlige boformer 1 pr. 200 m2 * 2 pr. bolig**

Kollegie-, studie- og Ungdoms- boliger (under 600 etageme- 1 pr. 200 m2 4 pr. 100 m2 ** ter)2 Kollegie-, studie- og ungdoms- boliger(600 – 2000 etageme- 1 pr. 350 m2 4 pr. 100 m2 ** ter)2 Kollegie-, studie- og Ungdoms- boliger (over 2000 etageme- 1 pr. 500 m2 4 pr. 100 m2 ** ter)2

Ældre- og plejeboliger 1 pr. 400 m2 * 1 pr. 250 m2 *

Institutioner og undervisning 1 pr. 150 m2 * 1 pr. 25 m2 *

Andre erhvervsformål 1 pr. 50 m2 * 1 pr. 25 m2 *

* Krav til antal parkeringspladser til biler og cykler i tilknytning til særlige boformer, offentlige servicetilbud og almennyttige for- mål - herunder plejeboliger, daginstitutioner, skoler og uddan- nelsesinstitutioner samt idræts- og kulturinstitutioner mv. - kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering.

**Hver 10. cykelparkeringsplads skal etableres som parkerings- plads til særligt pladskrævende cykler (ladcykler mv.). • Parkeringskravet er absolut. Flere bilparkeringspladser end angivet i tabellen ovenfor, skal etableres under terræn. • Antallet af bil- og cykelparkeringspladser til erhvervsformål samt institutions- og undervisningsformål kan fastsættes større eller mindre ud fra en vurdering af virksomhedens art og beliggenhed, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lignende.

Under Langelands Plads er udført offentlige P-anlæg med plads til XXX biler

64 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 65 PARKERING KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

• I de stationsnære kerneområder og i områder inden for en REGNEEKSEMPLER FOR BILPARKERING TIL FAMILIEBOLIGER SAMT KOLLEGIE-, STUDIE- OG UNGDOMSBOLIGER gangafstand på 600 meter fra en station kan bilparkerings- 1. Parkeringsnormen for familieboliger skal forstås således: kravet i forbindelse med bebyggelse til erhvervs-, instituti- - Ved projekter med 1 til 5 familieboliger vil der være krav på 1 p-plads pr. bolig. ons- og undervisningsformål evt. nedsættes til 1 plads pr. - Ved projekter fra 6 til 20 familieboliger, vil der for de første 5 boliger være krav på 1 p-plads pr. bolig og krav på 0,7 p-plads fra bolig 6 til 20. 100 m2 for erhverv og 1 plads pr. 200 m2 for institutioner og - Ved projekter med mere end 21 familieboliger, vil der for de første 5 boliger være krav på 1 p-plads pr. bolig, undervisning efter en vurdering i det konkrete tilfælde. krav på 0,7 p-plads fra bolig 6 til 20 og krav på 0,5 p-plads fra og med bolig nr. 21. • Der kan i lokalplaner stilles krav om, at en andel af parke- Se regneeksempler nedenfor: - 5 familieboliger (5x1) = 5 bilparkeringspladser ringspladserne forberedes eller forsynes med el til opladning - 14 familieboliger (5x1 + 9x0,7) = 11 bilparkeringspladser af elbiler. - 31 familieboliger (5x1 + 15x0,7 + 11x0,5) = 21 bilparkeringspladser

• Ved nybyggeri med bebyggelsesprocenter større end 110 skal 2. Parkeringsnormen for kollegie-, studie- og ungdomsboliger skal forstås således: en del af parkeringen som mini-mum etableres under terræn - Ved projekter under 600 etagemeter 1 p-plads pr. 200 m2 - Ved projekter fra 600 til 2000 etagemeter, vil der for de første 600 etagemeter være krav på 1 p-plads pr. 200 efter følgende retningslinjer: m2 og krav om 1 p-plads pr. 350 m2 fra 600 til 2000 etagemeter. - Ved projekter på mere end 2000 etagemeter, vil der for de første 600 etagemeter være krav på 1 p-plads pr. 200 Bebyggelsesprocent Parkeringsandel m2 og krav om 1 p-plads pr. 350 m2 fra 600 til 2000 etagemeter samt krav på 1 p-plads pr. 500 m2 fra 2000 eta- for bebyggelsen under terræn* gemeter. Fra 110 og indtil 150 50 % Se regneeksempler nedenfor: - Ved 210 etagemeter (ca. 5 stk.) = 1 bilparkeringspladser (som KP 2017) Fra 150 og derover 100 % - Ved 1.950 etagemeter (ca. 52 stk.) = (600/200=3) 3 stk. + (1350/350=3,9) 4 stk. I alt 7 bilparkeringspladser (lokalplan 200 havde krav om 8 stk.) - Ved 6.500 etagemeter (ca. 220 stk.) = (600/200=3) 3 stk. + (1.400/350= 4) 4 stk. + (4.500/500= 9) 9 stk. I alt 16 bilparkeringspladser. *Krav til andel af bilparkeringspladser, der skal etableres under terræn i tilknytning til offentlige ser-vicetilbud og almennytti- OBS. Der rundes op fra 0,5 og ned fra 0,49, således at fx 7,50 = 8 p-pladser og 7,49 = 7 p-pladser. ge formål, herunder plejeboliger, daginstitutioner og skoler og uddannelses-institutioner samt idræts- og kulturinstitutioner mv. samt familieboliger som særlig boform, kan fast-sættes på baggrund af en konkret vurdering. • Hvis særlige forhold ikke gør det muligt at etablere parkering under terræn, kan der efter en kon-kret vurdering i forbindel- se med en konkret planlægning åbnes mulighed for at etab- lere parke-ring på terræn eller i konstruktion på terræn. Der må ikke etableres parkering i stueetagen. • Såfremt der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige antal parkeringspladser, kan kommunalbesty- relsen forlange, at der for de manglende parkeringspladser indbetales til en parkeringsfond.

66 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 67 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 TEMA

RETNINGSLINJER

Klimatilpasning • Der etableres et skybrudssystem bestående af spildevand- stekniske anlæg - skybrudsveje, skybrudsledninger, forsin- kelsesveje, centrale forsinkelsespladser og grønne veje - til transport og forsinkelse af skybrudsvand i kommunen. • Skybrudssystemet indgår i en større hydraulisk sammen- hæng. Skybrudssystemet skal derfor i videst muligt omfang etableres ud fra hensyn til hydrauliske sammenhænge – såvel inden for Frederiksberg som uden for, i overensstemmelse med de hydrauliske planer. • Udvikling af skybrudssystemet skal koordineres og samtæn- kes med håndtering af hverdagsregn, trafik- og byudvikling samt renovering af byens veje, pladser, ledninger med videre. • Ved byudvikling og områdefornyelse skal afledning af sky- brudsvand gøre mindst mulig skade på omgivelserne og afledningsmæssigt tilpasses det etablerede skybrudssystem. Se også kort i kommuneplanens redegø- • Oversvømmelser skal minimeres ved at etablere lokale anlæg relse om hydragliske oplandsplaner til håndtering af skybrud. Der må højst én gang hver 100 år stå mere end 10 cm vand på terræn. • Lokal håndtering af regnvand skal fremmes blandt andet ved hjælp af grønne tage samt nedsivning og genbrug af regn- vand. 30 procent af af regnvandet skal være afkoblet fra kloaksystemet inden for 30 år. Se også kort i kommuneplanens rede- gørelse med eksisterende klimaveje og • Ved byudvikling skal der koteres, så skybrudsvand ledes til pladser med beskyttelsesrestriktioner. skybrudssystemet, og hverdagsregn skal frakobles og/eller tilbageholdes på egen grund jf. spildevandsplanen. • Ved byudvikling skal eksisterende klimaveje og pladser sikres f.eks. i forhold til opgravning og saltning (se redegørelses- kort).

• Ved byudvikling skal der arbejdes med modvirkning af var- Se også kort i kommuneplanens redegø- meø-effekt se( redegørelseskort). relse om varmeøforhold. • Muligheden for genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger undersøges, hvor det er hensigtsmæssigt, med henblik på at skabe nye vandområder med vægt på såvel naturkvalitet, biodiversitet, varmeø-effekt, klimatilpasning og vandafled- ningsevne samt med adgang for rekreativ brug.

1:25.000

Forsinkelsesveje, skybrudsveje, central forsinkelse, grønne veje og fælles kommunale projekter

68 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 69 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MILJØ OG KLIMA

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

Klimatilpasning • Ved nybyggeri kan der efter en konkret vurdering stilles krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. • Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 300 eller derunder etableres som grønne beplantede tage/taghaver samt opholdsarealer i øvrigt, dog under hensyntagen til arki- tektur, brandkrav mv. • Ved nybyggeri må befæstelsesgraden på den enkelte ejen- dom ikke overstige afløbskoefficienterne angivet i spilde- vandsplanen. Kravene kan dog fraviges, hvis der udføres andre klimatilpasningstiltag, som kompenserer for aflednin- gen af regnvand. • Der kan optages bestemmelser i lokalplaner om kotering mv. af ubebyggede arealer og bygge- og anlægsudførelse for at begrænse afledningen samt sikre bygninger og omgivelser mod skader fra oversvømmelser. • Ved byudvikling skal der tages hensyn til sikring af eksiste- rende klimaveje og pladser f.eks. i forhold til opgravning og saltning. • Der skal indarbejdes bestemmelser i lokalplaner, der mind- sker varmeø-effekten via træer, der giver skygge, begrøn- nede tage og facader, overfladematerialer- og farver samt øvrige løsninger, der begrænser akkumulering og udstråling af varme.

Klimatilpasning ved Flintholm

70 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 71 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MILJØ OG KLIMA

RETNINGSLINJER

Grundvandsbeskyttelse – drikkevandsinteresser • Grundvandsbeskyttelse – drikkevandsinteresser • I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) gælder følgende retningslinjer: • Der må ikke ske en ændret arealanvendelse, hvis det medfø- rer en ringere grundvandsbeskyttelse. • Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevands- interesser eller i indvindingsoplande med krav om drikke- vandskvalitet, der ligger uden for disse, hvilket stort set er gældende for hele Frederiksberg. Som særlig grundvandstru- ende aktivitet anses for eksempel etablering af deponerings- anlæg, benzinstationer, renserier og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag eller anvendelse af mobile for- ureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og oliekomponenter. • Der må som udgangspunkt ikke anvendes bygnings- og belægningsmaterialer, som kan forurene det afstrømmende regnvand. • Det er som udgangspunkt kun muligt at nedsive uforurenet regnvand. Det vil sige, at det i en del tilfælde vil være nød- vendigt at etablere renseforanstaltning på regnvandet, inden det kan nedsives. • Derudover kan der som udgangspunkt kun etableres anlæg til nedsivning af større mængder regnvand i de områder, der vurderes at være velegnede til nedsivning, se kort 5.

1:25.000

Grundvandsbeskyttelse, drikkevandsinteresser

72 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 73 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MILJØ OG KLIMA

RETNINGSLINJER

Boringsnære beskyttelsesområder og frit grund- vandsspejl • Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for Fre- deriksberg Vandværks boringer gælder følgende retningslin- jer: • Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til grund- vandssænkning, etablering af lodrette jordvarmeanlæg eller etablering af ATES-anlæg (varmeindvindings- og grundvand- skøleanlæg). • Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etable- ring af større nedsivningsanlæg til regnvand inden for BNBO, medmindre en konkret vurdering af projektet viser, at det ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. • Inden for BNBO skal det tilstræbes at afvikle særligt grund- vandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser med videre. I det omfang, afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

1:25.000

Grundvandsbeskyttelse, BNBO og frit grundvandsspejl

74 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 75 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MILJØ OG KLIMA

RETNINGSLINJER

Nedsivningsmuligheder • Nedsivningsmuligheder • Om der kan meddeles tilladelse til nedsivningsanlæg til hånd- tering af regnvand på en specifik lokalitet, beror altid på en konkret vurdering. • Kort 3 giver en indikation om, hvor stort potentialet for nedsivning er i forskellige områder. Kortet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om: -- Dybden til det sekundære grundvandsspejl. -- Jordbundsforhold. -- Andelen af sand og ler i intervallerne 0-5 m under terræn og 5-10 m under terræn.

• Ud over potentialet for nedsivning gælder følgende retnings- linjer for nedsivning af regnvand. • Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til etab- lering af større anlæg til nedsivning af regnvand: -- i områder med frit vandspejl -- inden for BNBO, med mindre en konkret vurdering af pro- jektet viser, at det ikke udgør en risiko for grundvandsres- sourcen.

• Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til ned- sivning af regnvand -- inden for 30 m til nærmeste metrolinje. -- inden for 10 m til nærmeste baneareal. -- på kirkegårde. -- fra arealer, hvor der saltes, for eksempel i forbindelse med snebekæmpelse. -- på forureningskortlagte ejendomme (V1 og V2), medmin- dre det i forbindelse med det konkrete projekt er doku- menteret, at projektet ikke udgør en risiko for jord og grundvand. Forureningskortlagte ejendomme fremgår af Danmarks Miljøportal.

• I områder med fritliggende vandspejl gælder der - ud over retningslinjer for grundvandsbeskyttelse inden for OSD - føl- gende retningslinjer: -- Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af større nedsivningsanlæg til håndtering af regnvand inden for områder med frit grundvandsspejl, da grundvandsres- sourcen i disse områder er særligt sårbar over for forure- ning fra højere liggende anlæg og aktiviteter. 1:25.000

Grundvandsebskyttelse, permanent dræning

76 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 77 MILJØ OG KLIMA KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 MILJØ OG KLIMA

RETNINGSLINJER

Grundvandsbeskyttelse - permanent dræning • Grundvandsbeskyttelse - permanent dræning • I områder, hvor der i de terrænnære geologiske lag findes tørv og gytje (blødbundsaflejringer), må der som udgangs- punkt ikke ske permanent dræning af større mængder dræn- vand fra dybe anlæg. Årsagen er, at permanent dræning af større vandmængder i disse områder kan medføre risiko for sætningsskader på bygninger. • I områder, hvor der er eller tidligere har været frit grund- vandsspejl, må der som udgangspunkt ikke ske permanent dræning af større mængder drænvand fra dybe anlæg. År- sagen er, at grundvandsressourcen i disse områder er me- get sårbar og kan påvirkes negativt selv af små ændringer i Definition grundvandsstrømningen. Derudover er der risiko for, at områ- Større mængder drænvand: det med frit grundvandsspejl forøges, hvilket ligeledes med- Defineret som > 4.500 m3/år. fører risiko for negativ påvirkning af grundvandskvaliteten. Baseret på en gennemsnitsbetragtning af vandmængden ledt til kloak ved omfangs- • I de resterende områder skal en række forhold belyses og dræn omkring et almindeligt parcelhus vurderes i forbindelse med en eventuel permanent dræning, med kælder i én etage. Dette vurderes at herunder blandt andet de geologiske forhold, dybden til det være ca. 4.500 m3/år. primære grundvandsmagasin, dybden til det terrænnære grundvandsmagasin, trykniveauet i det primære grundvands- Dybe anlæg: magasin samt mængden af drænvand, der vil blive ledt til Dybe anlæg er defineret som anlæg med kloak. kælder i mere end én etage.

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

• Byudvikling skal ske under hensyntagen til drikkevandsinte- resser.

1:25.000

Hydrauliske poteniale for nedsivning

78 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 79 AFFALD KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 STØJ OG FORURENING

RETNINGSLINJER RETNINGSLINJER

• Ved nybyggeri og renoveringer skal der afsættes plads til af- • Der må kun udlægges arealer til støjfølsom anvendelse faldsbeholdere og mulighed for tømning, således at kommen- såsom boliger, rekreative områder, støjfølsomme offentlige de beboere og virksomheder får mulighed for at sortere efter formål og lignende under forudsætning af, at der ved bestem- reglerne i de til enhver tid gældende affaldsregulativer. melser i og udformning af lokalplaner sikres, at der planlæg- ges støjafskærmende og -begrænsende foranstaltninger, som • I kommunalt byggeri og byggeri støttet af kommunen skal kan sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støj- boliger og botilbud indrettes, så der som minimum kan af- grænser fra henholdsvis veje, jernbaner og virksomheder. faldssorteres i følgende typer affald: Madaffald, plast, (småt) pap, metal, glas og restaffald. • Det skal sikres, at primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere afskærmes mod • Indenfor i kommunale institutioner skal affaldssorteringen støj og forurening fra veje, jernbaner og virksomheder. være overskuelig og let tilgængelig. Ved renoveringer og Se også støjkort i kommuneplanens nybyggeri skal der indrettes med et system, så alle brugere redegørelse • Støjfølsomme institutioner som fx børnehaver, søges i det kan sortere i følgende typer affald, der er obligatoriske på omfang, det er muligt, placereret under hensyntagen til luft- nationalt niveau: Madaffald, plast, fødevarekarton, pap, papir, forureningsniveauer. Alternativt skal der være særligt fokus metal, glas, farligt affald, restaffald. på, at luftindtag og opholdsarealer er placeret og indrettet med henblik på lavest mulig påvirkning. • Ved nedrivning og renoveringer skal affaldet kildesorteres og genbruges eller genanvendes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. • Farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder skal udsorte- res og afleveres til specialbehandling. GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

• En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af støj, lugt, støv og anden luftforurening til miljøfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforan- GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER staltninger mv. kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning. • Der skal være mulighed for placering og tømning af affalds- • Såfremt den udendørs støjbelastning fra vejtrafikken er over beholdere til kildesorteret affald og restaffald efter de til -en Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, skal det ved indret- hver tid gældende regulativer for husholdnings- og erhvervs- ning af grund og ejendom samt ved støjisolering sikres, at affald. det indendørs støjniveau med svagt åbne vinduer ikke over- • Der skal være mulighed for placering og tømning af stor- stiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier på Lden 46 skrald. dB. Støjniveauet med lukkede vinduer må ikke overstige Lden 33 dB. • Ved anlægsarbejder med udgravning (til fx et fundament, rør eller parkeringskælder) skal man undersøge muligheden for • Kommunalbestyrelsen kan dog fravige kravet ved svagt åbne at etablere nedgravede affaldscontainere. vinduer (Lden 46 dB), såfremt der er særlige bymæssige, bevaringsmæssige eller arkitektoniske forhold, der taler for dette. En forudsætning for at fravige kravet er, at der gen- nemføres andre støjreducerende tiltag. • Støjniveauet fra trafikken på de primære opholdsarealer må ikke overstige Lden 58 dB. • For at undgå støjgener skal det sikres, at erhverv ikke indret- tes over bolig.

80 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 | 81 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER

82 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 83 OVERSIGTSKORT RAMMEOMRÅDER KOMMUNEPLAN 2021

1:14.000

84 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 85 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG SØNDERMARKEN SØNDERMARKEN

1:10.000 1:10.000

86 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 87 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG SØNDERMARKEN SØNDERMARKEN

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i det centra- Fredede bygninger og de udpegede bevarings- le Frederiksberg er udpeget som kulturmiljøer: værdige bygninger i kvarteret er markeret på 1.1 Landsbyen Solbjerg ved Frederiksberg Bre- kortet side xx. 1:10.000 degade. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- 1.2 Landsbyen Ny Amager omkring Allégade. dringer på de fredede bygninger. 1.3 Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og For de bevaringsværdige bygninger gælder Søndermarken. kommuneplanens retningslinjer og rammer for 1.4 Kvarteret omkring Steen Blichers Vej. bevaringsværdige bygninger. 1.5 Centrum omkring Frederiksberg Centret. For disse bebyggelser og byområder gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for Bevarende lokalplaner kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- Et antal bygninger er omfattet af bevarende skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021. lokalplaner. Disse bygninger kan være omfattet af lokalplanens bevarende bestemmelser. De vedtagne bevarende lokalplaner er vist på kortet. Facadeejendommene langs Falkoner Allé er om- fattet af temalokalplanen for de primære center- strøg, lokalplan 115, som fastsætter bestemmel- ser for butikker og skiltning. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg medforhaver og be- plantning bibeholdes.

Fasangården i Frederiksberg Have.

88 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 89 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG SØNDERMARKEN SØNDERMARKEN

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser nummer og navn bebyggel- etageantal sesprocent 1.A.1 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Steen Blichers Vej laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. m.fl. dobbelthuse)

1.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej er 1:10.000 Nordre Fasanvej/ bydelscenter - se skema med samlet Nyelandsvej ramme og maksimale butiksstørrelser for Nordre Fasanvej sidst i rammedelen. Kontor- og serviceerhverv samt caféer og restauranter kan etableres i stueeta- gen udvalgte steder samt i de nederste 2 etager langs Nyelandsvej og Nordre Fasanvej. 1.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Frederik VI’s Allé 1.B.3 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Kontor- og serviceerhverv kan etable- Løvgården res i de nederste 2 etager langs Søndre Fasanvej. 1.B.4 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Søndre Fasanvej/ Bag Søndermar- ken 1.B.5 Boligområde: etageboliger 160 6 etager Kirstinedalsvej (Kong Frederik IX´s Hjem) 1.B.6 Boligområde: etageboliger 215 6 etager Storm Petersens Vej 4-6 1.C.1 Blandede byfunktioner - 250 for 8 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. Bymidten Nord herunder byfunktioner af området Detailhandel: Den centrale bymidte - se regional betydning - såsom under ét skema med samlet ramme og maksi- detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale serviceerhverv, offentlige bymidte sidst i rammedelen. institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, Bebyggelse over 6 etager forudsæt- kulturelle aktiviteter, idræts- ter, at der foreligger et arkitektonisk og bevægelsesaktiviteter, velbegrundet projekt i sammenhæng caféer og restaurationer, med omgivelserne. Derudover kan der forlystelser, hotel- og kon- opføres én enkelt bygning i op til 12 ferencefaciliteter samt tæt etager, som ligeledes skal afstemmes boligbebyggelse. med omgivelserne. Nederste etage (stueetagen P-pladser i konstruktion. Der skal sikres eller kælderetagen) i be- areal til Den Grønne Sti. byggelse langs veje må ikke anvendes til bolig.I forbindel- * Byudviklingsområde ved CBS Campus se med CBS kan der des- uden etableres kollegieboli- ger - også for udenlandske studerende - gæsteboliger til gæstelærere og udveks- lingsstuderende samt sociale samlingssteder og erhvervs- kuvøser.

90 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 91 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG SØNDERMARKEN SØNDERMARKEN

1.C.2 Blandede byfunktioner - 150 6 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. 1.C.6 Blandede byfunktioner - for- 150 6 etager Stationsnært kerneområde: De klassi- Bymidten Syd herunder byfunktioner af Detailhandel: Den centrale bymidte - se Pile Allé uden boliger især kulturelle ske kulturstrøg. regional betydning - såsom skema med samlet ramme og maksi- aktiviteter, caféer og restau- Allégadeanlægget friholdes for bebyg- detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale ranter, forlystelser samt gelse. serviceerhverv, offentlige bymidte sidst i rammedelen. kontor- og serviceerhverv institutioner, undervisnings- - herunder specielt publi- og forskningsinstitutioner, kumsorienterede serviceer- kulturelle aktiviteter, idræts- hverv. og bevægelsesaktiviteter, 1.O.1 Offentlige formål og under- 220 6 etager caféer og restaurationer, visningsformål forlystelser, hotel- og kon- Nyelandsvej ferencefaciliteter samt tæt (Frederiksberg boligbebyggelse. Seminarium) Nederste etage (stueetagen 1.O.2 Offentlige formål: under- 130 6 etager eller kælderetagen) i be- Skolen på Ny- visnings- og idrætsformål, byggelse langs veje må ikke elandsvej institutioner samt rekreative anvendes til bolig. og lign. formål med offentlig 1.C.3 Blandede byfunktioner - 345 17 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. adgang Falkoner Center herunder byfunktioner af Detailhandel: Den centrale bymidte - se 1.O.3 Offentlige formål 100 3 etager regional betydning - såsom skema med samlet ramme og maksi- Zoologisk Have Kun bebyggelse der knytter sig til om- detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale (Frederiksberg rådets funktion serviceerhverv, offentlige bymidte sidst i rammedelen. institutioner, undervisnings- Have) og forskningsinstitutioner, 1.O.4 Offentlige formål 100 3 etager Der kan etableres offentligt parkerings- kulturelle aktiviteter, idræts- anlæg i form af parkeringskælder. og bevægelsesaktiviteter, Zoologisk Have caféer og restaurationer, (Søndermarken) Kun bebyggelse der knytter sig til om- forlystelser, hotel- og kon- rådets funktion ferencefaciliteter samt tæt 1.O.5 Offentlige formål: undervis- Der må ikke opføres ny bebyggelse af boligbebyggelse. Frederiksberg Slot ningsformål væsentligt omfang. Nederste etage (stueetagen Frederiksberg Have er fredet. eller kælderetagen) i be- 1.O.6 Offentlige formål: undervis- Der må ikke opføres ny bebyggelse af byggelse langs veje må ikke ningsformål væsentligt omfang. anvendes til bolig. Lakajgården Frederiksberg Have er fredet. 1.C.4 Blandede byfunktioner - 150 6 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. 1.O.7 Offentlige formål: fritidsakti- Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Porcelænshaven/ herunder byfunktioner af Detailhandel: Den centrale bymidte - se viteter, parkering rådets funktion. regional betydning - såsom skema med samlet ramme og maksi- Søndre Fasanvej/ detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale Bag Søndermar- serviceerhverv, offentlige bymidte sidst i rammedelen. ken institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, 1.O.8 Offentlige formål: institu- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som kulturelle aktiviteter, idræts- Virginiavej tioner, rekreative og lign. enten udnyttet tagetage med en og bevægelsesaktiviteter, formål med offentlig adgang maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller caféer og restaurationer, tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen forlystelser, hotel- og kon- kan dog opføres i 3 fulde etager under ferencefaciliteter samt tæt forudsætning af, at der foreligger et boligbebyggelse. arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. I forbindelse med CBS kan der desuden etableres 1.O.9 Offentlige formål: institutio- 110 3 etager Den tredje etage skal opføres som kollegieboliger - også for Frederiksberg ner samt rekreative og lign. enten udnyttet tagetage med en udenlandske studerende - Bredegade 11 formål med offentlig adgang maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller gæsteboliger til gæstelærere tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen og udvekslingsstuderende kan dog opføres i 3 fulde etager under samt sociale samlingssteder forudsætning af, at der foreligger et og erhvervskuvøser. arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. 1.C.5 Blandede byfunktioner - 150 6 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. 1.O.10 Offentlige formål: institutio- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som Frederiksberg herunder byfunktioner af Detailhandel: Den centrale bymidte - se ner samt rekreative og lign. enten udnyttet tagetage med en Rådhus regional betydning - såsom skema med samlet ramme og maksi- Storm Petersens formål med offentlig adgang maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale Vej 5 tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen serviceerhverv, offentlige bymidte sidst i rammedelen. institutioner, undervisnings- kan dog opføres i 3 fulde etager under og forskningsinstitutioner, Der kan etableres offentligt parkerings- forudsætning af, at der foreligger et kulturelle aktiviteter, idræts- anlæg i form af parkeringskælder. arkitektonisk velbegrundet projekt i og bevægelsesaktiviteter, sammenhæng med omgivelserne. caféer og restaurationer, forlystelser, hotel- og kon- ferencefaciliteter samt tæt boligbebyggelse.

92 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 93 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG 1. DET CENTRALE FREDERIKSBERG MED BYMIDTEN, FREDERIKSBERG HAVE OG SØNDERMARKEN SØNDERMARKEN

1.R.1 Rekreative formål: park, Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Frederiksberg restaurationer rådets funktion. Have Frederiksberg Have er fredet. Stilleområde. 1.R.2 Rekreative formål: park Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Søndermarken rådets funktion. Søndermarken er fredet. Stilleområde. 1.R.3 Rekreative formål: restaura- Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Pile Allé tioner rådets funktion. Frederiksberg Have er fredet 1.R.4 Rekreative formål: koloni- Kun mindre bygninger, der knytter sig Pile Allé haver til områdets funktion. Frederiksberg Have er fredet 1.R.5 Rekreative formål: idræt 50 Frederiksberg Have er fredet Pile Allé/Roskil- devej

*I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulig- hed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører området og byen.

94 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 95 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i kvarteret Fredede bygninger og de udpegede bevarings- syd for Peter Bangs Vej er udpeget som kultur- værdige bygninger i kvarteret er markeret på miljøer: kortet nedenfor. 2.1 Villakvarteret mellem Peter Bangs Vej og Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- Roskildevej. dringer på de fredede bygninger. 2.2 Kirkegårdsområdet. For de bevaringsværdige bygninger gælder 2.3 Villakvarteret vest for Søndre Fasanvej. kommuneplanens retningslinjer og rammer for 2.4 Punkthusene ”Søndermarken”. bevaringsværdige bygninger. 2.5 Kvarteret omkring Nordens Plads. For disse bebyggelser og byområder gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for Bevarende lokalplaner kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- Et antal bygninger er omfattet af den bevarende skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021. lokalplan 63. Lokalplanområdet er vist på kortet. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg med forhaver og be- plantning bibeholdes.

1:12.000 1:12.000

96 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 97 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ

1:7.000

98 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 99 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ

1:7.000

100 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 101 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser 2.B.10 Boligområde: etageboliger 110 3-5 eta- Bebyggelsen skal tilpasses højden på nummer og navn bebyggel- etageantal Roskildevej ger med den tilstødende bebyggelse. sesprocent udnyttet Bebyggelse over 3 etager forudsæt- tagetage 2.A.1 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes ter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng Folkets Allé m.fl. tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- til beboelse. huse) med omgivelserne. 2.B.11 Boligområde: etageboliger 130 8 etager Der skal sikres areal til Den Grønne 2.A.2 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes Borgmester Fis- Sti. Marielystvej m.fl. tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- til beboelse. huse) chers Vej

2.A.3 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes 2.B.12 Boligområde: etageboliger 160 6 etager Opholdsareal for boliger skal udgøre Pelargonievej tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- til beboelse. huse) Troels-Lunds Vej mindst 40% af bruttoetagearealet. For servicearealer skal opholdsarea- 2.A.4 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes (Kredsens Hus) lerne udgøre mindst 10% af brutto- Skellet tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- til beboelse. etagearealet. huse) Bilparkering: Der skal udlægges 2.A.5 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes mindst 24 p-pladser. Goldschmidtsvej tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- til beboelse. Cykelparkering: Der skal udlægges huse) mindst 40 p-pladser. 2.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Peter Bangs Vej er 2.B.13 Boligområde: etageboliger 160 6 etager Peter Bangs Vej bydelscenter - se skema med samlet Rådmand Steins ramme og maksimale butiksstørrelser Allé/ Troels-Lunds for Peter Bangs Vej sidst i rammede- Vej len. (Ingeborggården, Kontor- og serviceerhverv kan etable- Sophie Amalie res i de nederste 2 etager langs Peter Gården) Bangs Vej. 2.B.14 Boligområde: etageboliger 160 6 etager 2.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Peter Bangs Vej er Skellet Peter Bangs Vej bydelscenter - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser (Akaciegården) for Peter Bangs Vej sidst i rammede- 2.B.15 Boligområde: etageboliger og 185 for 6 etager Funktioner til offentlige formål skal len. Troels-Lunds Vej offentlige formål: idræts- og området un- orienteres mod boldbanerne. Kontor- og serviceerhverv kan etable- (Ingeborggården bevægelsesfaciliteter, fritids- der ét res i de nederste 2 etager langs Peter og Frederiksberg funktioner, kulturelle aktiviteter, Bangs Vej. Boldklub) caféer og restauranter, konfe- rencefaciliteter samt kontorer- 2.B.3 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Kontor- og serviceerhverv kan etable- hverv, der naturligt knytter sig res i de nederste 2 etager langs Søn- Frederiksvej til områdets funktion dre Fasanvej. 2.B.16 Boligområde: Etageboliger 230 6 etager Serviceerhverv og enkeltstående 2.B.4 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Plejeboliger på butikker kan etableres inden for Glahns Allé Betty Nansens området. 2.B.5 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Allé Roskildevej 2.C.1 Blandede byfunktioner i form 180 for 6 etager Stationsnært kerneområde: Byudvik- 2.B.6 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Kontor- og serviceerhverv kan etab- Domus Vista/Nor- af detailhandel, serviceerhverv, området un- lingsområde Nordens Plads. caféer og restauranter, forlystel- der ét Roskildevej leres i de nederste 2 etager langs dens Plads Detailhandel: Nordens Plads er by- delstrækning af Roskildevej. ser, kulturelle aktiviteter, idræts- delscenter - se skema med samlet og bevægelsesaktiviteter samt 2.B.7 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Roskildevej er lokalcen- ramme og maksimale butiksstørrelser etageboligbebyggelse både i for Nordens Plads sidst i rammedelen. Søndre Fasanvej/ ter - se skema med samlet ramme form af familieboliger og ældre- Roskildevej og maksimale butiksstørrelser for og kollegieboliger med bolignæ- Yderligere udvikling af området Roskildevej sidst i rammedelen. re offentlige servicetilbud. kræver en helhedstænkning, hvor Kontor- og serviceerhverv kan etab- der tilføres nye grønne kvaliteter til leres i de nederste 2 etager langs området med grønne sammenhænge Roskildevej og Søndre Fasanvej. og aktiviteter. * Byudvikling ved Nordens Plads 2.B.8 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Roskildevej er lokalcen- Borgmester Fis- ter - se skema med samlet ramme 2.C.2 Blandede byfunktioner i form 130 7 etager Stationsnært kerneområde: Bymid- chers Vej og maksimale butiksstørrelser for Diakonissestiftel- af sundheds-, uddannelses- og ten. Roskildevej sidst i rammedelen. sen børneinstitutioner, caféer og Detailhandel: Den centrale bymidte Kontor- og serviceerhverv kan etab- restauranter, kulturelle aktivite- - se skema med samlet ramme og leres i de nederste 2 etager langs ter, kontor- og serviceerhverv, maksimale butiksstørrelser for den delstrækninger af Roskildevej. idræts- og bevægelsesaktivite- centrale bymidte sidst i rammedelen. ter, boligbebyggelse i form af 2.B.9 Boligområde: etageboliger 110 6 etager etageboliger og tæt-lav bebyg- Bebyggelsen skal aftrappes mod Dronningensvej. Nordens Plads gelse til ældre- og kollegiebo- liger, hotel og detailhandel i tilknytning til Diakonissestiftel- sens aktiviteter.

102 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 103 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ 2. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG SYD FOR PETER BANGS VEJ

2.E.1 Erhvervsområde: kontor- og 110 6 etager Detailhandel: Roskildevej er lokalcen- 2.O.9 Offentlige formål: undervis- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som 2 Roskildevej serviceerhverv under 1.500 m ter - se skema med samlet ramme og Frederiksvej 51 nings- og idrætsformål, institu- enten udnyttet tagetage med en maksimale butiksstørrelser for Roskil- tioner samt rekreative og lign. maksimal trempelhøjde på 1,5 m devej lokalcenter sidst i rammedelen. formål med offentlig adgang eller tilbagetrukket tagetage. Be- byggelsen kan dog opføres i 3 fulde 2.E.2 Erhvervsområde: fremstillings- 40 2 etager etager under forudsætning af, at der Roskildevej og håndværksvirksomhed foreligger et arkitektonisk velbe- grundet projekt i sammenhæng med 2.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse, der knytter sig til omgivelserne. områdets funktion. Baneareal 2.O.10 Offentlige formål: undervis- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som Der skal sikres areal til Den Grønne Borgmester Fis- nings- og idrætsformål, institu- enten udnyttet tagetage med en Sti. chers Vej 9 tioner samt rekreative og lign. maksimal trempelhøjde på 1,5 m 2.O.2 Offentlige formål: institutioner 110 6 etager formål med offentlig adgang eller tilbagetrukket tagetage. Be- byggelsen kan dog opføres i 3 fulde Jens Jessens Vej etager under forudsætning af, at der foreligger et arkitektonisk velbe- 2.O.3 Offentlige formål: institutioner 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som grundet projekt i sammenhæng med Frederiksvej og særlige botilbud enten udnyttet tagetage med en omgivelserne. maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller tilbagetrukket tagetage. Be- 2.O.11 Offentlige formål i form af 50 2 etager Det maksimale etageantal kan sup- byggelsen kan dog opføres i 3 fulde Peter Bangs Vej idræts- og bevægelsesfaciliteter, pleres med taghave, tennisbaner eller fritidsfunktioner, kulturelle akti- lignende på tag. etager under forudsætning af, at der (K. B. Hallen mv.) foreligger et arkitektonisk velbe- viteter, caféer og restauranter, grundet projekt i sammenhæng med konferencefaciliteter samt kon- omgivelserne. torerhverv, der naturligt knytter sig til områdets funktion 2.O.4 Offentlige formål: institutioner, 130 6 etager undervisningsformål 2.O.12 Offentlige formål: institutioner 110 2 etager Troels-Lunds Vej/ og opholdssted Hoffmeyersvej Roskildevej

2.O.5 Offentlige formål: undervis- 130 6 etager 2.R.1 Rekreative formål: cykel- og Stilleområde. nings- og idrætsformål, institu- Søndermarks- Den Grønne Sti gangsti skolen tioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang 2.R.2 Rekreative formål: cykel- og Kun mindre bygninger, der knytter sig 2.O.6 Offentlige formål: institutioner 50 3 etager Den tredje etage skal opføres som Kolonihaver ved gangsti, kolonihaver til områdets funktion. Borgmester Fis- enten udnyttet tagetage med en Roskildevej/Den Kolonihaverne er fredet. chers Vej maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller tilbagetrukket tagetage. Be- Grønne Sti Stilleområde. byggelsen kan dog opføres i 3 fulde 2.R.3 Rekreative formål Kun bebyggelse, der knytter sig til etager under forudsætning af, at der områdets funktion. foreligger et arkitektonisk velbe- Borgmester Gods- grundet projekt i sammenhæng med kesens Plads omgivelserne. 2.R.4 Rekreative formål: parkkirke- Kun bebyggelse, der knytter sig til 2.O.7 Offentlige formål: undervis- 130 6 etager Solbjerg Park- gård områdets funktion. Betty Nansens nings- og idrætsformål, institu- kirkegård Stilleområde. Allé tioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang 2.R.5 Rekreative formål: kirkegård Kun bebyggelse, der knytter sig til (Frederiksskolen) Søndermark områdets funktion. 2.O.8 Offentlige formål 110 3 etager Den tredje etage skal opføres som Kirkegård Stilleområde. Roskildevej enten udnyttet tagetage med en 2.T.1 Tekniske anlæg 110 3 etager maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller tilbagetrukket tagetage. Be- Betty Nansens byggelsen kan dog opføres i 3 fulde Allé etager under forudsætning af, at der foreligger et arkitektonisk velbe- * I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mu- grundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. lighed for at ændre kommuneplanrammen til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde Yderligere udvikling af området kræ- og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og ver, at der tilføres nye kvaliteter til tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- området i en helhedstænkning med virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører udvikling af Solbjerg Parkkirkegårds rekreative og grønne værdier. området og byen.

104 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 105 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i kvarteret Fredede bygninger og de udpegede bevarings- omkring Flintholm er udpeget som kulturmiljøer: værdige bygninger i kvarteret er markeret på 3.1 Lindevangskvarteret. kortet nedenfor. 3.2 Ved Grænsen. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- 3.3 Den Sønderjyske By. dringer på de fredede bygninger. For disse bebyggelser og byområder gælder For de bevaringsværdige bygninger gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for kommuneplanens retningslinjer og rammer for kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- bevaringsværdige bygninger. skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021.

Bevarende lokalplaner Villabebyggelsen Ved Grænsen er omfattet af den bevarende lokalplan 92. Lokalplanens af- grænsning er vist på kortet. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg med forhaver og be- plantning bibeholdes.

1:12.000 1:12.000

106 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 107 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ

1:6.000

108 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 109 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ

1:6.000

110 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 111 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser 3.C.1 Blandede byfunktioner - 200 for 6 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. nummer og navn bebyggel- etageantal Bymidten Nord herunder byfunktioner af området Detailhandel: Den centrale bymidte - se sesprocent regional betydning - såsom under ét skema med samlet ramme og maksi- 3.A.1 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til detailhandel, kontor- og male butiksstørrelser for den centrale serviceerhverv, offentlige Ved Grænsen laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. bymidte sidst i rammedelen. dobbelthuse) institutioner, undervisnings- og forskningsinstitutioner, Der kan opføres én enkelt bygning i op 3.A.2 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til kulturelle aktiviteter, idræts- til 13 etager mod metroen forudsat, at der foreligger et arkitektonisk velbe- Gustav Johansens laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. og bevægelsesaktiviteter, grundet projekt i sammenhæng med Vej/C.N. Petersens dobbelthuse) caféer og restaurationer, omgivelserne. For bygningen gælder, at Vej forlystelser, hotel- og kon- ferencefaciliteter samt tæt erhverv kan indrettes over boliger. 3.A.3 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til boligbebyggelse. Bygningen på Finsensvej 6D-F udpeges C.N. Petersens Vej laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. med en bevaringsværdi 4. dobbelthuse) *Byudviklingsområde omkring Startup 3.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager City. Der skal arbejdes med byrum, for- Flintholm Allé bindelser og sammenhænge på tværs af rammeområdet. 3.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Finsensvej er bydelscen- 3.C.2 Blandede byfunktioner - 150 6 etager Stationsnært kerneområde: Nils Lorenz­ ens Vej ter - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Finsens- Flintholm Syd herunder byfunktioner af Flintholm-området. vej sidst i rammedelen. regional betydning - i form Detailhandel: Bymidte ved Flintholm af etageboligbebyggelse Kontor- og serviceerhverv kan etab- - se skema med samlet ramme og med bolignære offentlige leres i de nederste 2 etager langs maksimale butiksstørrelser for Bymidte servicetilbud, detailhandel, Finsensvej. ved Flintholm sidst i rammedelen. kontor- og serviceerhverv, 3.B.3 Boligområde: etageboliger 110 6 etager offentlige institutioner, kultu- P-pladser i konstruktion. Den Sønderjyske relle aktiviteter, forlystelser, By idræts- og bevægelsesaktivi- teter, evt. undervisnings- og 3.B.4 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Peter Bangs Vej er forskningsinstitutioner, hotel- Peter Bangs Vej bydelscenter - se skema med samlet og konferencefaciliteter o.l. ramme og maksimale butiksstørrelser samt bypark. for Peter Bangs Vej sidst i rammedelen. 3.C.3 Blandede byfunktioner - 165 6 etager Stationsnært kerneområde: Kontor- og serviceerhverv kan etable- herunder byfunktioner af Flintholm-områdett. res i de nederste 2 etager langs Peter Flintholm Øst regional betydning - i form Bangs Vej. Detailhandel: Bymidte ved Flintholm af etageboligbebyggelse - se skema med samlet ramme og 3.B.5 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Finsensvej og Peter med bolignære offentlige maksimale butiksstørrelser for Bymidte Finsensvej Bangs Vej er bydelscenter - se ske- servicetilbud, detailhandel, ved Flintholm sidst i rammedelen. ma med samlet ramme og maksimale kontor- og serviceerhverv, P-pladser i konstruktion. butiksstørrelser for hhv. Finsensvej og offentlige institutioner, kultu- Peter Bangs Vej sidst i rammedelen. relle aktiviteter, forlystelser, Kontor- og serviceerhverv kan etab- idræts- og bevægelsesaktivi- leres i de nederste 2 etager langs teter, evt. undervisnings- og delstrækninger af hhv. Finsensvej og forskningsinstitutioner, hotel- Peter Bangs Vej. og konferencefaciliteter o.l. samt bypark. 3.B.6 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej er by- delscenter - se skema med samlet ram- 3.C.4 Blandede byfunktioner, hvor 135 6 etager Stationsnært kerneområde: Området Peter Bangs Vej / der foruden boliger især omkring Nimbusparken. Nordre Fasanvej me og maksimale butiksstørrelser for Omkring Nim- Nordre Fasanvej sidst i rammedelen. busparken kan lokaliseres kontor- og Detailhandel: Finsensvej og Peter serviceerhverv, forlystelser, Kontor- og serviceerhverv kan etable- Bangs Vej er bydelscenter - se skema offentlige institutioner, un- med samlet ramme og maksimale res i de nederste 2 etager langs Nordre dervisningsinstitutioner o.l. Fasanvej. butiksstørrelser for hhv. Finsensvej og Peter Bangs Vej sidst i rammedelen. 3.B.7 Boligområde: etageboliger 285 7 etager Detailhandel: Peter Bangs Vej er 3.C.5 Blandede byfunktioner - 155 6 etager Stationsnært kerneområde: Lindevangshave bydelscenter - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser Flintholm Syd herunder byfunktioner af Flintholm-området. for Peter Bangs Vej sidst i rammedelen. regional betydning - i form Detailhandel: Bymidte ved Flintholm af etageboligbebyggelse - se skema med samlet ramme og Kontor- og serviceerhverv kan etab- med bolignære offentlige leres i de nederste 2 etager langs maksimale butiksstørrelser for Bymidte servicetilbud, detailhandel, ved Flintholm sidst i rammedelen. delstrækninger af Peter Bangs Vej. kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, kultu- P-pladser i konstruktion. relle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktivi- teter, evt. undervisnings- og forskningsinstitutioner, hotel- og konferencefaciliteter o.l. samt bypark.

112 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 113 3. DET VESTLIGE FREDERIKSBERG OMKRING FINSENSVEJ

3.C.6 Blandede byfunktioner - hvor 135 7 etager Stationsnært kerneområde: Området Omkring Nim- der foruden boliger kan loka- omkring Nimbusparken. busparken liseres kontor- og serviceer- Detailhandel: Finsensvej er bydelscen- hverv, forlystelser, offentlige ter - se skema med samlet ramme og institutioner, undervisnings- maksimale butiksstørrelser for Finsens- institutioner o.l. vej sidst i rammedelen. 3.C.7 Blandede byfunktioner 150 7 etager Stationsnært kerneområde: Flintjolm KU.BE -herunder byfunktioneraf Flintholm-området regional betydning - i form Detailhandel: Bymidte ved Flintholm af etageboligbebyggelse med - se skema med samlet ramme og bolignære offentlige service maksimale butiksstørrelser for Bymidte erhverv, offentlige institu- ved Flintholm sidst i rammedelen. tioner, kulturelle aktivite- ter, forlystelser, idræts- og P-pladser i konstruktion. bevægelsesaktiviteter, evt. undervisnings- og forsk- ningsinstitutioner, hotel- og konferencefaciliteter o.l. samt bypark

3.J.1 Jernbaneareal, kolonihaver Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Baneareal rådets funktion. 3.O.1 Offentlige formål: instituti- 50 1 etage Ved Sarepta oner 3.O.2 Offentlige formål: under- 130 6 etager P.G. Ramms Allé/ visnings- og idrætsformål, Dalgas Boulevard institutioner samt rekreative (Lindevangssko- og lign. formål med offentlig len) adgang 3.O.3 Offentlige formål: undervis- 130 6 etager Sønderjyllands Allé ningsformål (Frederiksberg HF-kursus) 3.O.4 Offentlige formål: undervis- 130 6 etager Sønderjyllands ningsformål Allé/A.D. Jørgen- sens Vej (Falkonergårdens Gymnasium) 3.O.5 Offentlige formål: under- 130 6 etager Sønderjyllands visnings- og idrætsformål, Allé 4 institutioner samt rekreative (Tre Falke Skolen) og lign. formål med offentlig adgang 3.R.1 Rekreative formål: cykel- og Den Grønne Sti gangsti 3.R.2 Rekreative formål: park Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Lindevangsparken rådets funktion. Lindevangsparken er fredet. 3.R.3 Rekreative formål: idræt 50 3 etager Frederikberg Kom- munes Idrætspark 3.T.1 Tekniske anlæg 110 3 etager Finsensvej

* I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulig- hed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører området og byen.

114 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 115 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i kvarteret Fredede bygninger og de udpegede bevarings- omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken er værdige bygninger i kvarteret er markeret på udpeget som kulturmiljøer: kortet side nedenfor. 4.1 Fuglebakkekvarteret. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- 4.2 Hospitalskvarteret. dringer på de fredede bygninger. 4.3 Femte Juni Plads. For de bevaringsværdige bygninger gælder 4.4 Novo og Novozymes. kommuneplanens retningslinjer og rammer for For disse bebyggelser og byområder gælder bevaringsværdige bygninger. kommuneplanens retningslinjer og rammer for kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021. Bevarende lokalplaner Fuglebakkebebyggelsen er omfattet af den beva- rende lokalplan 193. Lokalplanens afgrænsning er vist på kortet. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg med forhaver og be- plantning bibeholdes.

1:13.000 1:13.000

116 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 117 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

1:7.500

118 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 119 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

1:7.500

120 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 121 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser 4.B.9 Boligområde: etageboliger 110 6 etager nummer og navn bebyggelses- etageantal Bernhard Bangs procent Allé 4.A.1 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til 4.B.10 Boligområde: etageboliger 110 3 etager Fuglebakken tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. Moltkesvej huse) 4.B.11 Boligområde: etageboliger 110 6 etager C. F. Richs Vej/ 4.A.2 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Bernhard Bangs Femte Juni Plads tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. Allé huse) 4.A.3 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til 4.B.12 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Mathilde Fibigers Vej/ tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. Ringparken Emanuel Olsens Vej huse) 4.B.13 Boligområde: etageboliger 275 6 etager 4.A.4 Boligområde: Tæt-lav (rækkehu- 115 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Søndervang Række /dobbelthuse se og dobbelthuse) beboelse. i Fuglebakkebebyg- 4.B.14 Boligområde: etageboliger 110 3 etager gelsen Kristian Zahrt- manns Plads 4.A.5 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Rækkehuse på tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. 4.B.15 Boligområde: etageboliger 160 6 etager Detailhandel: Godthåbsvej Vest by- Drosselvej huse) Godthåbsvej-ejen- delscenter - se skema med samlet ram- domme i Fugle- me og maksimale butiksstørrelser for 4.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej og Borups bakkebebyggelsen Godthåbsvej Vest sidst i rammedelen. Borups Allé Allé er bydelscenter - se skema med samlet Kontor- og serviceerhverv kan etable- ramme og maksimale butiksstørrelser for res i den nederste etage langs Godt- hhv. Nordre Fasanvej og Borups Allé by- håbsvej. delscenter sidst i rammedelen. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i 4.B.16 Boligområde: etageboliger 240 under ét 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej og Bo- de nederste 2 etager langs Borups Allé og Fuglebakkevej rups Allé er bydelscenter - se skema Nordre Fasanvej. med samlet ramme og maksimale bu- 4.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej, Borups Allé tiksstørrelser for hhv. Nordre Fasanvej Duevej og Godthåbsvej Vest er bydelscenter - se og Borups Allé bydelscenter sidst i skema med samlet ramme og maksimale rammedelen. butiksstørrelser for hhv. Nordre Fasanvej, Kontor- og serviceerhverv kan etab- le- Borups Allé og Godthåbsvej Vest sidst i res i de nederste 2 etager langs Borups rammedelen. Allé og Nordre Fasanvej. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i de nederste 2 etager langs hhv. Nordre Fasan- vej og Borups Allé og i nederste etage langs 4.C.1 Blandede byfunktioner - her- 150 6-10 etager Stationsnært kerneområde: Godthåbsvej. Flintholm Nord under byfunktioner af regional Flintholm-området betydning - i form af detailhandel, Detailhandel: Bymidte ved Flintholm - 4.B.3 Boligområde: etageboliger 110 3 etager kontor- og servicevirksomheder, se skema med samlet ramme og mak- Fuglebakkevej evt. offentlige institutioner, under- simale butiksstørrelser for bymidte ved 4.B.4 Boligområde: etageboliger 110 6 etager visnings- og forskningsinstitutio- Flintholm sidst i rammedelen. Inden for Solsortvej/Drosselvej ner med tilhørende faciliteter for området kan hvert fjerde år planlæg- studerende, kulturelle aktiviteter, ges op til 3 nye udvalgsvarebutikker på idræts- og bevægelselsaktiviteter, hver op til 10.000 m2. forlystelser, hotel- og konferen- 4.B.5 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Godthåbsvej Vest bydelscenter cefaciliteter samt boligbebyg- Bebyggelse over 6 etager forudsætter, Godthåbsvænget - se skema med samlet ramme og maksi- gelse med bolignære offentlige at der foreligger et arkitektonisk vel- male butiksstørrelser for Godthåbsvej Vest servicetilbud. begrundet projekt i sammenhæng med bydelscenter sidst i rammedelen. omgivelserne. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i den nederste etage langs Godthåbsvej. 4.C.2 Blandede byfunktioner - herunder 150 6 etager Stationsnært kerneområde: 4.B.6 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Godthåbsvej Vest er by- Flintholm Nord byfunktioner af regional betyd- Flintholm-området. Godthåbsvej/Ved delscenter - se skema med samlet ramme og ning - i form af kontor- og service- Fuglebakken maksimale butiksstørrelser for Godthåbsvej virksomheder, evt. offentlige Vest sidst i rammedelen. institutioner, undervisnings- og Kontor- og serviceerhverv kan etableres i forskningsinstitutioner, kulturelle den nederste etage langs Godthåbsvej. aktiviteter, idræts- og bevægel- 4.B.7 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej er by- sesaktiviteter, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt Seedorfs Vænge delscenter - se skema med samlet ram- me og maksimale butiksstørrelser for boligbebyggelse med bolignære Nordre Fasanvej sidst i rammedelen. offentlige servicetilbud. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i de nederste 2 etager langs Nordre Fasanvej. 4.B.8 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Dalgas Have

122 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 123 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

4.C.3 Blandede byfunktioner i form af 180 for områ- 6 etager Stationsnært kerneområde: Byudvik- 4.C.7 Blandede byfunktioner - 210 6 etager Stationsnært kerneområde: Flintholm Nordre Fasanvej/ park, detailhandel, kontor- og ser- det under ét lingsområde omkring Bispeengbuen. C. F. Richs Vej 107 herunder byfunktioner af regional Nord Hillerødgade viceerhverv, forlystelser, kulturelle Detailhandel: Nordre Fasanvej er betydning - i form af detailhandel, Detailhandel: Bymidte ved Flintholm - aktiviteter, idræts- og bevægel- bydelscenter - se skema med samlet kontor- se skema med samlet ramme og mak- sesaktiviteter samt boliger med ramme og maksimale butiksstørrelser og servicevirksomheder samt evt. simale butiksstørrelser for Bymidte ved bolignære offentlige servicetilbud. for Nordre Fasanvej sidst i rammedelen offentlige insti- tutioner, undervis- Flintholm sidst i rammedelen. Inden for nings- og forskningsinstitutioner området kan hvert fjerde år planlæg- Yderligere udvikling af området kræver, med tilhørende faciliteter for at der tilføres nye kvaliteter til områ- ges for op til 3 nye udvalgsvarebutik- studerende, kulturelle aktiviteter, ker på hver op til 10.000 m2. det med sammenhængende grønne idræts- og be- vægelsesakti- forbindelser. viteter, for- lystelser, hotel- og Udvikling af arealer omfattet af Bi- kon- ferencefaciliteter samt speengbuen og tilgrænsende arealer, boligbebyggelse med bo- lignære matr. nr. 233a, 235e og 7000cu Frede- service- riksberg, forudsætter, ud over kulturel- tilbud. le aktiviteter af midlertidig karakter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. 4.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Konvertering af eksisterende erhverv til Metro rådets funktion. bolig tillades i udgangspunktet ikke. *Byudvikling ved Bispeengbuen. 4.J.2 Jernbanedrift, kolonihaver Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Ringbanen-syd rådets funktion. 4.C.4 Blandede byfunktioner i form 150 6 etager Yderligere udvikling af området kræver, Bernhard Bangs af kontor- og serviceerhverv, at der tilføres nye kvaliteter til området Allé uddannelsesinstitutioner, andre med sammenhængende grønne forbin- 4.J.3 Jernbanedrift, kolonihaver Kun bebyggelse, der knytter sig til om- offentlige institutuioner, idræts- delser, herunder en stiforbindelse langs Ringbanen-nord rådets funktion. og kulturaktiviteter samt boliger. metrobanen. 4.O.1 Offentlige formål: undervisnings- 110 6 etager Konvertering af eksisterende erhverv til og idrætsformål, institutioner bolig tillades kun i begrænset omfang. Nyelandsvej 68, 70 og 72 samt rekreative og lign. formål En ændret anvendelse fra erhverv til med offentlig adgang bolig må ikke medføre skærpede miljø- krav for de eksisterende virksomheder 4.O.2 Offentlige formål: undervisnings- 130 6 etager i området. Skolen på Duevej og idrætsformål, institutioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang 4.C.5 Blandede byfunktioner i form af 110 6 etager Stationsnært kerneområde: Bymidten. 4.O.3 Offentlige formål: institutioner og 110 6 etager * Byudvikling ved Hospitalsgrunden Nordre Fasanvej detailhandel, kontor- og service- Detailhandel: Nordre Fasanvej er by- hospital erhverv, uddannelses-institutio- Frederiksberg delscenter - se skema med samlet ram- Hospital ner, caféer og restauranter samt me om maksimale butiksstørrelser for boliger Nordre Fasanvej sidst i rammedelen. 4.O.4 Offentlige formål: undervisnings- 110 6 etager og idrætsformål, institutioner *Byudvikling campusområderne Nordre Fasanvej 75 samt rekreative og lign. formål 4.C.6 Blandede byfunktioner - her- 230 6-10 etager Stationsnært kerneområde: med offentlig adgang under byfunktioner af regional Flintholm-området C. F. Richs Vej 103 4.O.5 Offentlige formål: undervisnings- 130 6 etager betydning - i form af detailhandel, Detailhandel: Bymidte ved Flintholm - Skolen på La Cou- og idrætsformål, institutioner kontor- og servicevirksomheder se skema med samlet ramme og mak- rs Vej samt rekreative og lign. formål samt evt. offentlige institutioner, simale butiksstørrelser for Bymidte ved med offentlig adgang undervisnings- og forskningsinsti- Flintholm sidst i rammedelen. Inden for Offentlige formål: undervisnings- 80 3 etager tutioner med tilhørende faciliteter området kan hvert fjerde år planlæg ­ 4.O.6 Den tredje etage skal opføres som og idrætsformål, institutioner for studerende, kulturelle aktivi- ges for op til 3 nye udvalgsvarebutik ­ La Cours Vej enten udnyttet tagetage med en samt rekreative og lign. formål teter, idræts- og be­ vægelses- ker på hver op til 10.000 m2. maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller aktiviteter, for ­lystelser, hotel- og med offentlig adgang tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen kon­ ferencefaciliteter samt Bebyggelse over 6 etager forudsætter, kan dog opføres i 3 fulde etager under boligbebyggelse med bo­ lignære at der foreligger et arkitektonisk vel ­ forudsætning af, at der foreligger et offentlige service­ tilbud. begrundet projekt i sammenhæng med arkitektonisk velbegrundet projekt i omgivelserne. sammenhæng med omgivelserne. 4.O.7 Offentlige formål: undervisnings- 110 6 etager *Byudvikling campusområderne Stæhr Johansens formål Vej/Nordre Fasan- vej (TEC) 4.O.8 Offentlige formål: undervisnings- 110 6 etager Dalgas Have formål (CBS) 4.O.9 Offentlige formål: kultur- og 110 6 etager idrætsformål 4.O.10 Offentlige formål: undervisnings 110 6 etager Nyelandsvej 75 og og idrætsformål, institutioner 75B samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang

124 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 125 4. KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS OG FUGLEBAKKEN

4.O.11 Offentlige formål: institutioner og 55 2 etager Vagtelvej 58 undervisningsformål 4.R.1 Rekreative formål: grønt område Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Egernvej rådets funktion. 4.R.2 Rekreative formål: park, grønt Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Femte Juni Plads, område rådets funktion. Grøndalsengen Stilleområde. 4.R.3 Rekreative formål: park Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Grøndalen rådets funktion. 4.T.2 Tekniske anlæg: genbrugsplads Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Bispeengbuen/ rådets funktion. Borups Allé 4.T.3 Tekniske anlæg, kontor- og ser- 110 3 etager Stæhr Johansens viceerhverv Vej

* I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulig- hed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører området og byen.

126 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 127 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i kvarteret Fredede bygninger og de udpegede bevarings- omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømme- værdige bygninger i kvarteret er markeret på hallen er udpeget som kulturmiljøer: kortet side xx. 5.1 Svømmehalskvarteret. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- 5.2 Mariendalskvarteret. dringer på de fredede bygninger. For disse bebyggelser og byområder gælder For de bevaringsværdige bygninger gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for kommuneplanens retningslinjer og rammer for kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- bevaringsværdige bygninger. skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021.

1:10.000 Bevarende lokalplaner Et antal bygninger er omfattet af den bevarende lokalplan 226 for Svømmehalskvarteret. Lokal- planens afgrænsning er vist på kortet. Facadeejendommene langs Falkoner Allé og Godthåbsvej er omfattet af temalokalplanen for de primære centerstrøg, lokalplan 115, som fast- sætter bestemmelser for butikker og skiltning. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 1:10.000 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2.

128 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 129 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ

1:7.000

1:7.000

130 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 131 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ 5. KVARTERET OMKRING SVØMMEHALLEN OG NORD FOR GODTHÅBSVEJ

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser 5.C.3 Blandede byfunktioner i 240 6-8 etager Stationsært kerneområde: Byudvik- nummer og navn bebyggel- etageantal Nordre Fasanvej form af butikker, kontor- og lingsområde ved Bispeengbuen. sesprocent serviceerhverv, forlystelser, Detailhandel: Nordre Fasanvej er kulturelle aktiviteter, idræts- bydelscenter - se skema med samlet 5.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Kontor- og serviceerhverv samt caféer og bevægelsesaktiviteter ramme og maksimale butiksstørrelser og restauranter kan etableres i stue- Svømmehals- samt boliger med bolignære for bydelscentret Nordre Fasanvej sidst etagen udvalgte steder samt i nederste kvarteret offentlige servicetilbud. i rammedelen. 2 etager langs hhv. Nyelandsvej og delstrækninger af Nordre Fasanvej. Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk vel- 5.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej og begrundet projekt i sammenhæng med Mariendalsvej/ Borups Allé er bydelscenter - se skema omgivelserne. med samlet ramme for hhv. Nordre Kronprinsesse *Byudvikling ved Bispeengbuen. Sofies Vej Fasanvej og Borups Allé sidst i ramme- delen. 5.D.1 Blandet bolig- og erhvervs- 110 3 etager En ændret anvendelse fra erhverv Kontor- og serviceerhverv kan etable- Dronning Olgas område hvor der, ud over til bolig må ikke medføre skærpede res i de nederste 2 etager langs Nordre Vej/Kong Georgs boliger samt kontor- og miljøkrav for de eksisterende Fasanvej og Borups Allé. Vej m.fl. serviceerhverv under 1.500 virksomheder i området. m2, kan lokaliseres hånd- 5.B.3 Boligområde: etageboliger 160 6 etager værksvirksomhed - herunder Kong Georgs Vej mindre værksteder, lager og (Bethaniahjem- andre lignende funktioner, met) der ikke medfører væsentlig forurening - samt kreative 5.B.5 Boligområde: etageboliger 225 7 etager Serviceerhverv kan etableres i nederste erhverv, ligesom der åbnes Mariendalsvej etage langs Mariendalsvej. mulighed for etablering af of- fentlige servicefunktioner. 5.B.6 Boligområde: etageboliger 180 6 etager Kong Georgs Vej 5.E.1 Erhvervsområde: kontor- og 110 6 etager Detailhandel: Nordre Fasanvej er 57-61 Nordre Fasanvej/ serviceerhverv under 1.500 bydelscenter - se skema med samlet 2 Holger Danskes m ramme og maksimale butiksstørrelser 5.C.1 Blandede byfunktioner i form 180 for om- 6 etager Stationsnært kerneområde: Byudvik- Vej for Nordre Fasanvej. Nordre Fasanvej/ af park, butikker, kontor- og rådet under lingsområde ved Bispeengbuen. Hillerødgade serviceerhverv, forlystelser, ét Detailhandel: Nordre Fasanvej er 5.E.2 Erhvervsområde: kontor- og 110 6 etager kulturelle aktiviteter, idræts- bydelscenter - se skema med samlet Nitivej serviceerhverv under 1.500 2 og bevægelsesaktiviteter ramme og maksimale butiksstørrelser m samt boliger med bolignære for bydelscentret Nordre Fasanvej sidst 5.E.3 Erhvervsområde: kontor- og 110 6 etager offentlige servicetilbud. i rammedelen. Kronprinsesse serviceerhverv under 1.500 2 Yderligere udvikling af området kræver, Sofies Vej m , undervisningsformål at der tilføres nye kvaliteter til området med sammenhængende grønne forbin- 5.J.1 Jernbanedrift delser. Udvikling af arealer omfattet af Jernbaneareal Bispeengbuen og tilgrænsende arealer, 5.O.1 Offentlige formål: under- 110 6 etager matr. nr. 235e, 234 og 12z, Frederiks- visnings- og idrætsformål, berg, forudsætter, ud over kulturelle Hallen på Marien- dalsvej institutioner samt rekreative aktiviteter af midlertidig karakter, at og lign. formål med offentlig der udarbejdes et kommuneplantillæg. adgang Konvertering af eksisterende erhverv til 5.O.2 Offentlige formål: undervis- 110 6 etager bolig tillades i udgangspunktet ikke. Lollandsvej ningsformål *Byudvikling ved Bispeengbuen. 5.O.3 Offentlige formål: idrætsfor- 110 6 etager 5.C.2 Blandede byfunktioner i 150 6 etager Stationsnært kerneområde: De centrale Frederiksberg mål Godthåbsvej/Fal- form af butikker, kontor- og centerstrøg. Svømmehal koner Allé serviceerhverv, caféer og Detailhandel: Den centrale bymidte - restauranter, forlystelser, se skema med samlet ramme og mak- 5.O.4 Offentlige formål: undervis- 110 6 etager hotel- og kongresfaciliteter, simale butiksstørrelser for de centrale Falstersvej / Nan- nings- og idrætsformål kulturelle aktiviteter samt centerstrøg sidst i rammedelen. drupsvej boliger. Facadebebyggelsens ne- 5.O.5 Offentlige formål: under- 110 6 etager derste etage (stueetagen Holger Danskes visnings- og idrætsformål, eller kælderetagen) må kun Vej 104 institutioner samt rekreative anvendes til detailhandel, og lign. formål med offentlig særligt publikumsoriente- adgang rede serviceerhverv, caféer 5.R.1 Rekreative formål: grønt Kun bebyggelse, der knytter sig til om- og restauranter, forlystelser, Langelands Plads område rådets funktion. kulturelle aktiviteter o.l.

* I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulighed for at ændre kommuneplanram- 5.R.2 Rekreative formål: park, Kun bebyggelse, der knytter sig til om- grønt område rådets funktion. merne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en Aksel Møllers Have måde, der forbedrer byen og tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helhedsvirkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører området og byen.

132 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 133 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

1:10.000

134 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 135 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

Kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Følgende bebyggelser og byområder i kvarte- Fredede bygninger og de udpegede bevarings- ret nord for Gammel Kongevej er udpeget som værdige bygninger i kvarteret er markeret på kulturmiljøer: kortet side xx. 6.1 Det Biovidenskabelige Fakultet/Frederiks- Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- berg Campus. dringer på de fredede bygninger. 6.2 Villakvarteret mellem Gammel Kongevej, For de bevaringsværdige bygninger gælder Bülowsvej, Thorvaldsensvej og Sankt Jør- kommuneplanens retningslinjer og rammer for gens Sø. bevaringsværdige bygninger. 6.3 Kvarteret mellem Falkoner Allé, Den Grøn- ne Sti og Gammel Kongevej. 6.4 Etagehusene ved Danas Plads og Sankt Bevarende lokalplaner Markus Plads. Et antal bygninger er omfattet af bevarende lo- 6.5 Kvarteret mellem Bulowsvej, Aågade, kalplaner. De vedtagne bevarende lokalplaner er 1:10.000 Åboulevard og Sankt Markus Plads vist på kortet. For disse bebyggelser og byområder gælder Facadeejendommene langs Falkoner Allé og kommuneplanens retningslinjer og rammer for Gammel Kongevej er omfattet af temalokalpla- kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- nen for de primære centerstrøg, lokalplan 115, skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021. som fastsætter bestemmelser for butikker og skiltning. Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. De bevarende lokalplaner for villaområder skal sikre, at det grønne præg med forhaver og be- plantning bibeholdes.

Radiohuset, der er fredet, huser nu Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Foto: Jacob Bro Knudsen

136 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 137 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

1:6.000

138 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 139 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

1:6.000

140 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 141 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

Områdets Områdets anvendelse Maks. Maks. Supplerende bestemmelser 6.B.8 Boligområde: etageboliger, 110 6 etager Detailhandel: Rosenørns Allé (østlige nummer og navn bebyggel- etageantal Vodroffsvej hotel og lign. del) er lokalcenter - se skema med sesprocent samlet ramme og maksimale butiks- størrelser for Rosenørns Allé (lokalcen- 6.A.1 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til ter) sidst i rammedelen. Falkonergårdsvej laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. dobbelthuse) 6.B.10 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsteds Vej er by- delscenter - se skema med samlet ram- 6.A.2 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til H.C. Ørsteds Vej / Vodroffsvej me og maksimale butiksstørrelser for Rathsacksvej laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. H.C. Ørsteds Vej sidst i rammedelen. dobbelthuse) 6.A.3 Boligområde: åben-lav (vil- 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Kontor- og serviceerhverv kan etable- laer)/tæt-lav (rækkehuse og beboelse. Bülowsvej/Kasta- res i de nederste 2 etager langs H. C. dobbelthuse) nievej Ørsteds Vej og i den nederste etage 6.A.4 Boligområde: åben-lav (vil- 65/60 2 etager langs Danasvej. Akacievej laer)/tæt-lav (rækkehuse og 6.B.11 Boligområde: etageboliger 110 4 etager dobbelthuse) Søfronten midt 6.B.1 Boligområde: etageboliger 130 6 etager 6.B.12 Boligområde: etageboliger 110 4 etager Søfronten syd Vodroffsvej 6.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager 6.B.14 Boligområde: etageboliger og 220 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsted Vej og Ro- H.C. Ørsteds Vej institutioner senørns Allé er bydelscenter - se skema 6.B.3 Boligområde: etageboliger 110 6 etager 63-69 med samlet ramme og maksimale bu- tiksstørrelser for hhv. H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé sidst i rammedelen. 6.B.4 Boligområde: etageboliger og 110 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsteds Vej og Ro- Kontor- og serviceerhverv kan etable- Steenwinkelsvej/ institutioner senørns Allé er bydelscenter - se skema res i de nederste 2 etager langs H.C. Svanemosegårds- med samlet ramme og maksimale bu- Ørsteds Vej og Rosenørns Allé. vej tiksstørrelser for hhv. H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé sidst i rammedelen. 6.B.15 Boligområde: etageboliger, 195 5 etager Offentlige formål i form af bibliotek og Danasvej erhverv og offentlige formål lignende. Kontor- og serviceerhverv Kontor- og serviceerhverv kan etable- kan etableres i de nederste 2 etager res i de nederste 2 etager langs H.C. langs Danasvej og i den nederste etage Ørsteds Vej og Rosenørns Allé og i den langs Forchhammersvej. nederste etage langs Åboulevarden. 6.B.16 Boligområde: etageboliger 285 6 etager Der må etableres parkering i stueeta- 6.B.5 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsteds Vej og Ro- Grundtvigs Sidevej gen. Worsaaesvej senørns Allé er bydelscenter - se skema med samlet ramme og maksimale bu- tiksstørrelser for hhv. H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé sidst i rammedelen. 6.B.17 Boligområde: etageboliger 250 7 etager Detailhandel: H.C. Ørsteds Vej er by- Kontor- og serviceerhverv kan etable- delscenter - se skema med samlet ram- res i de nederste 2 etager langs H.C. H. C. Ørsteds Vej me og maksimale butiksstørrelser for Ørsteds Vej og Rosenørns Allé og i den H.C. Ørsteds Vej sidst i rammedelen. nederste etage langs Åboulevarden. Kontor- og serviceerhverv kan etable- 6.B.6 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsted Vej og Ro- res i de nederste 2 etager langs H.C. Thorvaldsensvej senørns Allé er bydelscenter - se skema Ørsteds Vej. med samlet ramme og maksimale bu- tiksstørrelser for hhv. H.C. Ørsteds Vej 6.B.18 Boligområde: etageboliger 160 5 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til og Rosenørns Allé sidst i rammedelen. Falkoner Allé 128 beboelse Kontor- og serviceerhverv kan etable- 6.C.1 Blandede byfunktioner i 150 6-8 etager Stationsnært kerneområde: Område res i de nederste 2 etager langs H.C. Rosenørns Allé form af kontor- og serviceer- omkring Forum. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé. (, hverv, offentlige institutioner, Bebyggelse over 6 etager forudsætter, 6.B.7 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: H.C. Ørsteds Vej er Forum)/Julius undervisnings- og forsk- at der foreligger et arkitektonisk vel- ningsinstitutioner, kultu- Sankt Markus Allé bydelscenter og Rosenørns Allé er dels Thomsens Plads begrundet projekt i sammenhæng med bydelscenter, dels lokalcenter (østlige relle aktiviteter, idræts- og omgivelserne. del) - se skema med samlet ramme bevægelsesaktiviteter, caféer og restauranter, forlystelser, Der kan etableres parkeringskælder og maksimale butiksstørrelser for hhv. under konservatoriegrunden. Julius H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé hotel- og konferencefacilite- ter samt boliger. Thomsens plads fastholdes til rekreativt (dels bydelscenter dels lokalcenter) område. Der kan etableres offentlig sidst i rammedelen. parkeringskælder under pladsen. Kontor- og serviceerhverv kan etable- res i de nederste 2 etager langs H.C. Ørsteds Vej og Rosenørns Allé og i den nederste etage langs Danasvej.

142 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 143 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

6.C.2 Blandede byfunktioner i 150 6 etager Stationsnært kerneområde: De centrale 6.C.6 Søfronten 70 4 etager Detailhandel: Rosenørns Allé (østlige Gl. Kongevej/ form af butikker, kontor- og centerstrøg. nord Blandede byfunktioner i form del) er lokalcenter - se skema med Allégade/Falkoner serviceerhverv, caféer og Detailhandel: Den centrale bymidte - af boliger, kontor- og service- samlet ramme og maksimale butiks- Allé/Rolighedsvej restauranter, forlystelser, se skema med samlet ramme og mak- erhverv, liberale og kreati- størrelser for Rosenørns Allé (lokalcen- hotel- og kongresfaciliteter, simale butiksstørrelser for de centrale ve erhverv samt kulturelle ter) sidst i rammedelen. kulturelle aktiviteter samt centerstrøg sidst i rammedelen. aktiviteter boliger. 6.E.1 Erhvervsområde: kontor- og 110 6 etager Facadebebyggelsens ne- Danasvej serviceerhverv under 1.500 derste etage (stueetagen m2 eller kælderetagen) må kun 6.O.1 Offentlige formål: instituti- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som anvendes til detailhandel, oner enten udnyttet tagetage med en særligt publikumsoriente- Falkonergårdsvej maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller rede serviceerhverv, caféer tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen og restauranter, forlystelser, kan dog opføres i 3 fulde etager under kulturelle aktiviteter o.l. forudsætning af, at der foreligger et 6.C.3 Blandede byfunktioner i 380 6 etager Stationsnært kerneområde: De centrale arkitektonisk velbegrundet projekt i Gl. Kongevej form af butikker, kontor- og centerstrøg. sammenhæng med omgivelserne. serviceerhverv, caféer og (Codanhus) Detailhandel: Den centrale bymidte - 6.O.2 Offentlige formål i form af 110 6 etager Stationsnært kerneområde: Området restauranter, forlystelser, se skema med samlet ramme og mak- Københavns Uni- undervisnings- og forsk- med LIFE. hotel- og kongresfaciliteter, simale butiksstørrelser for de centrale versitet - Frede- ningsinstitutioner med Parkering kan indrettes fælles for ram- kulturelle aktiviteter samt centerstrøg sidst i rammedelen. tilknyttede faciliteter - her- boliger. riksberg Campus meområderne 6.O.2, 6.O.17, 6.O.18 og - syd for Thor- under servicefunktioner 6.O.19. Facadebebyggelsens ne- valdsensvej for studerende (idræts- og derste etage (stueetagen fritidsaktiviteter, kulturelle *Byudvikling ved Københavns Universi- eller kælderetagen) må kun akiviteter, caféer og andre tet, Frederiksberg Campus. anvendes til detailhandel, sociale samlingssteder), boli- særligt publikumsoriente- ger i form af kollegier - også rede serviceerhverv, caféer for udenlandske studeren- og restauranter, forlystelser, de - samt gæsteboliger til kulturelle aktiviteter o.l. gæstelærere og udvekslings- 6.C.4 Blandede byfunktioner i form 150 under 6-8 etager Stationsnært kerneområde: Området studerende, erhvervskuvøser samt mulighed for etablering Rolighedsvej Bycam- af enkeltstående butikker, ét med Københavns Universitet - Frede- kontor- og serviceerhverv, riksberg Campus. af forskerbyer og innovati- pus onsmiljøer. rekreative og kulturelle Bebyggelse over 6 etager forudsætter, aktiviteter, restauranter og at der foreligger et arkitektonisk vel- 6.O.3 Offentlige formål: under- 50 1 etage cafeer, samt boliger, herun- begrundet projekt i sammenhæng med N.J. Fjords Allé visnings- og idrætsformål, der boliger i form af kollegier omgivelserne. institutioner samt rekreative og forskerboliger - også for og lign. formål med offentlig *Byudvikling ved Københavns Universi- udenlandske studeren- adgang de - samt gæsteboliger til tet, Frederiksberg Campus. 6.O.5 Offentlige formål: idrætsfor- 110 6 etager Max. gesimshøjde 20 m gæstelærere og udvekslings- Der skal sikres areal til Den Grønne Sti mål studerende, erhvervskuvøser og en park i tilknytning til stien. Steenwinkelsvej samt mulighed for etablering 6.O.6 Offentlige formål: under- 130 6 etager af forskerbyer og innova- Rolighedsvej visnings- og idrætsformål, tionsmiljøer og bolignære institutioner samt rekreative offentlige servicetilbud, samt (Skolen ved Bülowsvej) og lign. formål med offentlig offentlige formål i form af adgang idræts- og bevægelsesak- tiviteter, daginstitutioner, 6.O.7 Offentlige formål: under- 130 6 etager skole- og undervisnings- og Bülowsvej visnings- og idrætsformål, forskningsinstitutioner med (Skolen ved institutioner samt rekreative tilknyttede faciliteter, kul- Bülowsvej) og lign. formål med offentlig turelle faciliteter og sociale adgang samlingssteder. 6.O.8 Offentlige formål: undervis- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som 6.C.5 Blandede byfunktioner i form 70 4 etager Konvertering af eksisterende erhverv i Kastanievej ningsformål enten udnyttet tagetage med en Forhåbningsholms af boliger, kontor- og service- baghusene til bolig, herunder sekundær maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller Allé erhverv, liberale og kreati- bebyggelse i form af udhuse og lignen- tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen ve erhverv samt kulturelle de, tillades i udgangspunktet ikke. kan dog opføres i 3 fulde etager under aktiviteter. Kontor- og serviceerhverv kan etable- forudsætning af, at der foreligger et res i den nederste etage langs Danas- arkitektonisk velbegrundet projekt i vej. sammenhæng med omgivelserne. Ved byggesagsbehandling og lokalplan- 6.O.9 Offentlige formål: under- 130 6 etager lægning skal der tages udgangspunkt i Vodroffsvej visnings- og idrætsformål, bevaring af bebyggelsens variation og (Skolen ved Sø- institutioner samt rekreative skalaskift, områdets blandede anven- erne) og lign. formål med offentlig delse, de grønne vejprofiler med forha- adgang ver samt træer og grønne gårdrum.

144 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 145 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE 6. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM FALKONER ALLÉ OG SØERNE

6.O.10 Offentlige formål: under- 130 6 etager 6.R.2 Rekreative formål Kun bebyggelse, der knytter sig til om- visnings- og idrætsformål, Landbohøjskolens rådets funktion. (Skolen ved Sø- institutioner samt rekreative Have Landbohøjskolens Have er fredet. erne) og lign. formål med offentlig adgang Stilleområde. 6.O.11 Offentlige formål: instituti- 110 6 etager 6.R.3 Rekreative formål Kun bebyggelse, der knytter sig til om- rådets funktion. Forhåbningsholms oner Søfrontparken Allé/Svanholmsvej 6.R.4 Rekreative formål Kun bebyggelse, der knytter sig til om- 6.O.12 Offentlige formål: undervis- 110 6 etager Svineryggen rådets funktion. Tårnborgvej ningsformål 6.T.1 Tekniske anlæg 110 3 etager 6.O.13 Offentlige formål: under- 110 4 etager Vodroffsvej visnings- og idrætsformål, institutioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang * I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulig- 6.O.15 Offentlige formål: under- 80 3 etager Den tredje etage skal opføres som hed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde Falkonergårdsvej visnings- og idrætsformål, enten udnyttet tagetage med en 21 institutioner samt rekreative maksimal trempelhøjde på 1,5 m eller og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og og lign. formål med offentlig tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- adgang kan dog opføres i 3 fulde etager under forudsætning af, at der foreligger et virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører arkitektonisk velbegrundet projekt i området og byen. sammenhæng med omgivelserne. 6.O.17 Offentlige formål i form af 230 6 etager Stationsnært kerneområde: Området Københavns undervisnings- og forsk- med Københavns Universitet - Frede- Universitet - ningsinstitutioner med riksberg Campus. Frederiksberg tilknyttede faciliteter - her- . Campus - ml. under servicefunktioner for studerende (idræts- og Parkering kan indrettes fælles for ram- Thorvaldsensvej meområderne 6.O.2, 6.O.17, 6.O.18 og og Rolighedsvej fritidsaktiviteter, kulturelle akiviteter, caféer og andre 6.O.19. sociale samlingssteder), boli- Der kan etableres offentligt parkerings- ger i form af kollegier - også anlæg i form af parkeringshus eller for udenlandske studeren- parkeringskælder. de - samt gæsteboliger til *Byudvikling ved Københavns Universi- gæstelærere og udvekslings- tet, Frederiksberg Campus. studerende, erhvervskuvøser samt mulighed for etablering af forskerbyer og innovati- onsmiljøer. 6.O.18 Offentlige formål i form af 110 6 etager Stationsnært kerneområde: Området Københavns Uni- undervisnings- og forsk- med Københavns Universitet - Frede- versitet - Frede- ningsinstitutioner med riksberg Campus. riksberg Campus tilknyttede faciliteter - her- Parkering kan indrettes fælles for ram- - nord f. Rolig- under servicefunktioner meområderne 6.O.2, 6.O.17, 6.O.18 og hedsvej vest for for studerende (idræts- og 6.O.19. Den Grønne Sti fritidsaktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer og andre Der skal sikres areal til Den Grønne Sti. sociale samlingssteder), boli- *Byudvikling ved Københavns Universi- ger i form af kollegier - også tet, Frederiksberg Campus. for udenlandske studeren- de - samt gæsteboliger til gæstelærere og udvekslings- studerende, erhvervskuvøser samt mulighed for etablering af forskerbyer og innovati- onsmiljøer.

6.O.20 Offentlige formål: undervis- 200 6 etager Henrik Steffens ningsformål Vej 6.R.1 Rekreative formål: cykel- og Kun bebyggelse, der knytter sig til om- Den Grønne Sti gangsti rådets funktion.

146 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 147 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG VESTERBROGADE VESTERBROGADE

Kulturmiljøer Følgende bebyggelser og byområder i kvarteret syd for Gammel Kongevej er udpeget som kul- turmiljøer: 7.1 Området mellem Gammel Kongevej, Frede- riksberg Allé og kommunegrænsen/Vester- brogade. 7.2 Området omkring Rahbeks Allé. For disse bebyggelser og byområder gælder kommuneplanens retningslinjer og rammer for kulturmiljøer. De udpegede kulturmiljøer er be- Bevarende lokalplaner skrevet i redegørelsen til Kommuneplan 2021. Et antal bygninger er omfattet af bevarende lo- kalplaner. De vedtagne bevarende lokalplaner er vist på kortet. Bevaringsværdige bygninger Facadeejendommene langs Gammel Kongevej er Fredede bygninger og de udpegede bevarings- omfattet af temalokalplanen for de primære cen- værdige bygninger i kvarteret er markeret på terstrøg, lokalplan 115, som fastsætter bestem- kortet side xx. melser for butikker og skiltning. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende alle æn- Et antal bygninger er omfattet af temalokalplan dringer på de fredede bygninger. 228 for bygninger med SAVE-værdi 1-2. For de bevaringsværdige bygninger gælder De bevarende lokalplaner for villaområder skal kommuneplanens retningslinjer og rammer for sikre, at det grønne præg med forhaver og be- bevaringsværdige bygninger. plantning bibeholdes. 1:10.000

148 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 149 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG VESTERBROGADE VESTERBROGADE

1:7.500 1:7.500

150 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 151 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG 7. DET ØSTLIGE FREDERIKSBERG MELLEM GAMMEL KONGEVEJ OG VESTERBROGADE VESTERBROGADE

Områdets Områdets anvendelse Max. Max. Supplerende bestemmelser 7.C.2 Blandede byfunktioner i form af 150 6 etager Stationsnært kerneområde: De cen- nummer og navn bebyggel- etageantal Gl. Kongevej butikker, kontor- og serviceer- trale centerstrøg. sesprocent hverv, caféer og restauranter, Detailhandel: Den centrale bymidte - 7.A.1 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til forlystelser, hotel- og kongres- se skema med samlet ramme og mak- faciliteter, kulturelle aktiviteter simale butiksstørrelser for de centrale Amicisvej tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. huse) samt boliger. centerstrøg sidst i rammedelen. 7.A.2 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til Facadebebyggelsens nederste etage (stueetagen eller kæl- Hauchsvej tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. huse) deretagen) må kun anvendes til detailhandel, særligt pub- 7.A.3 Boligområde: åben-lav (villaer)/ 40/60 2 etager Eksisterende tagetage kan udnyttes til likumsorienterede serviceer- Frydendalsvej tæt-lav (rækkehuse og dobbelt- beboelse. hverv, caféer og restauranter, huse) forlystelser, kulturelle aktiviteter 7.B.1 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Frederiksberg Allé er o.l. Gl. Kongevej/Fre- bydelscenter - se skema med samlet 7.C.3 Blandede byfunktioner - foruden 290 6-8 etager Stationsnært kerneområde: De klassi- ramme og maksimale butiksstørrelser deriksberg Allé Frederiksberg boliger især kulturelle aktivi- ske kulturstrøg. for Frederiksberg Allé sidst i ramme- Allé/Platanvej teter, caféer og restauranter, Detailhandel: Frederiksberg Allé er delen. forlystelser samt kontor- og ser- bydelscenter - se skema med samlet Kontor- og serviceerhverv kan etable- viceerhverv - herunder specielt ramme og maksimale butiksstørrelser res i de nederste 2 etager lags Frede- publikumsorienterede service- for Frederiksberg Allé sidst i ramme- riksberg Allé og Alhambravej. erhverv. delen. 7.B.2 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Vesterbrogade og 7.C.4 Blandede byfunktioner i form 300 for 6 etager Stationsnært kerneområde: De cen- Frederiksberg Allé er bydelscenter Frederiksberg Værnedamsvej af butikker, kontor- og service- området trale centerstrøg. Detailhandel: Den Allé/Vesterbro- - se skema med samlet ramme og erhverv, forlystelser, kulturelle under ét centrale bymidte - se skema med gade maksimale butiksstørrelser for hhv. aktiviteter, idræts- og bevægel- samlet ramme og maksimale butiks- Vesterbrogade og Frederiksberg Allé sesaktiviteter samt boliger med størrelser for de centrale centerstrøg sidst i rammedelen. bolignære offentlige servicetil- sidst i rammedelen Kontor- og serviceerhverv kan etab- bud. leres i de nederste 2 etager langs 7.E.2 Erhvervsområde: kontor- og 80 3 etager Frederiksberg Allé, og serviceerhverv under 1.500 m2 Vesterbrogade. Rahbeks Allé 7.B.3 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Vesterbrogade er 7.O.1 Offentlige formål: undervis- 50 1 etage nings- og idrætsformål, institu- Rahbeks Allé bydelscenter - se skema med samlet Ved Rosenhaven ramme og maksimale butiksstørrelser tioner samt rekreative og lign. for Vesterbrogade sidst i rammedelen. formål med offentlig adgang Kontor- og serviceerhverv kan etab- 7.O.2 Offentlige formål: undervis- 110 6 etager leres i de nederste 2 etager langs Edisonsvej nings- og idrætsformål, institu- Vesterbrogade. tioner samt rekreative og lign. formål med offentlig adgang 7.B.4 Boligområde: etageboliger 110 6 etager Detailhandel: Frederiksberg Allé er 7.O.3 Offentlige formål: undervis- 130 6 etager Frederiksberg bydelscenter - se skema med samlet nings- og idrætsformål, institu- Allé/Sankt Tho- ramme og maksimale butiksstørrelser Hollændervej tioner samt rekreative og lign. mas Allé for Frederiksberg Allé sidst i ramme- (Ny Hollænder- formål med offentlig adgang delen. skolen) Kontor- og serviceerhverv kan etab- leres i de nederste 2 etager langs 7.O.4 Offentlige formål Fredet bygning. Frederiksberg Allé, Alhambravej og Rahbeks Allé Kingosgade. () 7.B.5 Boligområde: etageboliger 150 for 6 etager 7.R.1 Rekreative formål: grønt om- Kun bebyggelse, der knytter sig til området Frederiksberg Allé Allégade/Rosen- råde områdets funktion. under ét /Værnedamsvej haven 7.B.6 Boligområde: etageboliger og 100 6 etager Den sjette etage skal opføres som en 7.R.2 Rekreative formål: kirke og Kun bebyggelse, der knytter sig til institutioner tilbagetrukket tagetage. Rahbeks Allé Frederiksberg kirkegård områdets funktion. 7.C.1 Blandede byfunktioner - foruden 150 6 etager Stationsnært kerneområde: De klassi- Ældre Kirkegård Allégade/Frede- boliger især kulturelle aktivi- ske kulturstrøg. 7.R.3 Rekreative formål: grønt om- Kun bebyggelse, der knytter sig til teter, caféer og restauranter, riksberg Allé Detailhandel: Frederiksberg Allé er Nyvej/Mynster- råde områdets funktion. forlystelser samt kontor- og ser- bydelscenter - se skema med samlet svej viceerhverv - herunder specielt ramme og maksimale butiksstørrelser publikumsorienterede service- for Frederiksberg Allé sidst i ramme- erhverv. delen. * I de nævnte byudviklingsområder kan der med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulig- Frederiksberg Allé (vejmatriklen) er hed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde omfattet af landskabsfredning. og større bebyggelsesprocent end angivet. Udviklingen skal ske på en måde, der forbedrer byen og tilfører nye bykvaliteter. Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helheds- virkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter, projektet i øvrigt tilfører området og byen.

152 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 153 RAMMER FOR DETAILHANDEL OG MAKSIMALE BUTIKSSTØRRELSER

Rammeom- Samlet Arealram- Rest-rum- Daglig- Udvalgsva- råder bruttoareal me i Kom- melighed varer rer Maks. til eksi- muneplan m2 Maksimal butiksstør- sterende 2021 til butiksstør- relse butikker butiksfor- relse m2 2020 mål m2 m2 m2 BYMIDTER Den centrale 1.C.1, 1.C.2, bymidte 1.C.3, 1.C.4, 1.C.5, 3.C.1, 39.900 57.000 17.100 2.C.2. 2.500 2.000

De centrale 5.C.2, 6.C.2, centerstrøg 6.C.3, 7.C.1. 45.500 57.700 12.200

BYDELSCENTRE Bymidten ved 3.C.2, 3.C.3, 8.800 39.700 30.900 Flintholm 3.C.5, 4.C.1.

Nordens Plads 2.C.1. 4.000 16.900 12.900 3.500 2.000 Finsensvej 3.B.2, 3.B.5, 3.B.6, 3.C.4, 5.700 9.600 3.900 3.C.6. Nordre Fasan- 1.B.1, 3.B.6, vej 4.B.1, 4.B.2, 4.C.5, 5.E.1, 7.100 16.100 9.000 4.B.7, 4.C.3, 5.B.2, 5.C.1, 5.C.3. Peter Bangs 2.B.1, 2.B.2, 7.500 11.700 4.200 Vej 3.B.4, 3.B.5. Borups Alle 4.B.1, 4.B.2, 4.700 7.000 2.300 5.B.2. Vesterbrogade 7.B.2, 7.B.3. 4.700 9.100 4.400 H.C. Ør- 6.B.4, 6.B.5, 3.500 2.000 stedsvej 6.B.6, 6.B.7, 6.B.10, 10.400 11.700 2.300 6.B.13, 6.B.14. Rosenørns 6.B.4, 6.B.5, 1.700 3.100 4.400 Alle 6.B.6, 6.B.7. Frederiksberg 7.B.1, 7.B.2, Alle 7.B.4, 7.C.1, 3.500 7.100 1.300 7.C.3. Godthåbsvej 4.B.2, 4.B.5, 3.300 5.400 1.400 Vest 4.B.6. LOKALCENTRE Rosenørns 6.B.8, 6.B.9 800 2.300 1.500 Alle Øst 1.200 1.200 Roskildevej 2.B.7, 2.B.8, 600 3.000 2.500 2.E.1.

154 | SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 SPECIFIKKE RAMMEBESTEMMELSER | KOMMUNEPLAN 2021 | 155