Jubilaeumsskrift-2012.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
INDHOLD Forord 5 Diakonissernes fantastiske historie 7 protektor Et enestående stykke kvindehistorie 14 Hen Des majestæt DronninG marGretHe II Her stikker historien og værdigrundlaget frem 17 Hende med duen 20 Diakonissestiftelsens 150 års jubilæum Diakoni – hvad er det for en størrelse? 21 reDaktion Administrerende direktør Diakonien er kommet for at blive 22 Anne Mette Fugleholm (ansvarshavende) Redaktør og journalist Fra hospital til ny vækst 24 Mette-Marie Davidsen Kommunikationsmedarbejder Vi har fremtiden med os 27 Carina Fogsgaard Jacobsen UC Diakonissestiftelsen 30 Grafisk tilrettelæGGelse Maria Bramsen, MOM Center for psykiatri og ældre 32 fo ot Grafer Simon Knudsen Center for kirke og kultur 34 Helga C. Theilgaard Center for palliation og rehabilitering 36 tkry Tarm Bogtryk a/s Center for børn og læring 38 o plaG 5.000 eksemplarer Frivillighed – en stærk tradition mod fornyelse 40 Diakonissestiftelsen er under forvandling 42 Peter Bangs Vej 1 D Forstanderinden går gennem alle 2000 Frederiksberg Diakonissestiftelsens døre 48 Tlf. 38 38 41 00 50 år som populært plejehjem 50 www.diakonissestiftelsen.dk Giro: 200 032 Diakonissestiftelsen har passet børn i 125 år 51 Bank: 4180 - 4250 210019 Jubilæumsudstillinger 52 Jubilæumsaktiviteter 53 Papir og trykfarver overholder kravene til EU Blomsten, certifikat DK/011/001. Jubilarens ønsker 54 Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 3 05/04/13 12.29 DK IA oniSSESTIFTELSENS BESTYRELSE Stående fra venstre: Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær, sognepræst Jørgen Degn Bjerrum, provst Finn Vejlgaard (næstformand), fhv. minister Torben Rechendorff, adm. direktør Anne Mette Fugleholm, tidl. rektor Finn Junge-Jensen, finansdirektør Claus Pedersen, direktør Mogens Madsen (formand). Siddende fra venstre: Pædagog Akram Dadkhah, diakon Edel Vesterlund, daglig leder Harald Pless, chefsekretær Mona Bengtsson, afdelingsleder Charlotte Bøjes, hospitalsdirektør Janne Elsborg. Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 4 05/04/13 12.29 FORORD Velkommen til Diakonissestiftelsens jubilæums- Diakonissestiftelsens aktiv i dag er en unik skrift, som skildrer stedets 150-årige historie og ramme om sund aldring, et aktivt studie- og læ- udvikling frem til i dag, hvor Diakonissestiftelsen ringsmiljø, hospice, hjemmepleje og sygepleje, netop har sat endnu en milepæl i dens farverige og livsmestring og rehabilitering samt psykiatriske fantastiske historie. bofællesskaber og integrerede børneinstitutioner. I marts 2013 blev Diakonissestiftelsens vision Hver dag leveres velfærdsydelser til borgere med og plan for fremtiden godkendt af Diakonissestif- fokus på faglig kvalitet og med udgangspunkt i telsens bestyrelse og Frederiksberg Kommune. De et diakonalt værdigrundlag, som tager afsæt i det værdier og kompetencer, der er udviklet gennem enkelte menneske. Dagligt skaber 1400 studerende 150 år, investeres nu i en sammenhængende og ved Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, mere visionær helhedsplan, der omfatter nedrivning, end 260 frivillige, over 400 ansatte og en række ombygning samt nybygning af 34.800 etagemeter. kulturelle og kirkelige aktiviteter liv i de karakte- Helhedsplanen skal skabe tidssvarende og bære- ristiske røde bygninger på Peter Bangs Vej. dygtige rammer om de faglige ydelser og aktivite- Diakonissestiftelsen har en lang tradition for ter, vi har i dag. Men den skal også udnytte den samarbejde med en mangfoldighed af offentlige unikke mulighed for synergi mellem de mange og private aktører, professionelle og frivillige. Vi fagligt stærke miljøer, funktioner, aldersgrupper har et stort engagement og solid forankring hos og kulturer, der er samlet under samme tag. Den de mange borgere, som benytter eller har benyttet omfattende helhedsplan er ikke bare det visionære Diakonissestiftelsens tilbud. Med helhedsplanen afsæt, der skal bringe Diakonissestiftelsen sikkert er der skabt et fundament for at etablere nye part- ind i fremtiden. Den fortsætter også en stolt tradi- nerskaber og fortsætte den faglige udvikling samt tion for nytænkning. bygge videre på de kvaliteter, som den særlige be- For Diakonissestiftelsen har i løbet af sine 150 liggenhed på Frederiksberg giver, med plads til det år sat tydelige aftryk i den sundheds-, social- og rolige, det grønne og det pulserende byliv. Og der er uddannelsessektor, vi kender i dag. Diakonissestif- skabt en ramme, som giver et endnu bedre grund- telsens grundlæggere, Dronning Louise og søster lag for at skabe sammenhængende løsninger, som Louise Conring, satte allerede fra starten en tyde- kan bringe Diakonissestiftelsen ind i de næste 150 lig retning, som skulle vise sig at danne udgangs- år som en fortsat unik aktør på velfærdsområdet. punkt for etablering af hospitaler, sygeplejerskeud- Vi ønsker med 150 års jubilæet at sige en stor dannelse, hjemmepleje samt diakonalt og frivilligt og varm tak til Diakonifællesskabet, ansatte, frivil- arbejde. lige, samarbejdspartnere og bidragsydere gennem Diakonissestiftelsens historie er ikke bare et tiderne. stykke vigtig sundhedshistorie men også en sær- lig fortælling om kollektivets styrke, hvor stærke, Rigtig god læselyst. kompromisløse kvinder ved stiftelsen i 1863 med afsæt i diakonien lagde grundsten til en række fag- lige miljøer, som i dag lever og løbende udvikles på Diakonissestiftelsen. Fællesskabet er stadig den dag i dag en vigtig del af Diakonissestiftelsens sig- natur. I en rundspørge i 2012 blandt Diakonisse- stiftelsens medarbejdere nævnes netop fællesska- bet som en af de helt store værdier i det daglige arbejde og ved at være ansat. Fællesskabet opleves sammen med høj faglighed og et tydeligt værdi- grundlag som den røde tråd, der binder Diakonis- Mogens Madsen sestiftelsen sammen. Bestyrelsesformand 5 Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 5 05/04/13 12.29 1897 Diakonissesøstre. Søster Louise Conring er stående til højre Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 6 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år DK IA oniSSERNES FANTASTISKE hiSTORIE diakonissestiftelsens historie er i høj grad en fortælling om stærke, kompromisløse og kristne kvinder, der gennem halvandet århundrede har viet deres liv til sygeplejen og til samfundets svageste og har sat solide aftryk i udviklingen af det danske sundhedssystem. an kan sige, at det hele begyndte Conring var imidlertid i stor tvivl om sine evner med kønnet. En lille gruppe kvinder til at udføre prinsessens projekt. Men gennem tal- længtes efter at skabe et liv i en hø- rige brevvekslinger viste kronprinsesse Louise sig Mjere sags tjeneste i en tid, hvor kvin- at være så klog og stærk en støtte, at Louise Con- der stadig i stor udstrækning var umyndiggjorte. ring alligevel lod sig overtale. Det blev starten på I samspil mellem kønnet, kaldet og troen opbyg- en så tæt, hengiven og fortrolig alliance mellem de gede de et stærkt og særegent fællesskab, hvorfra to Louiser, som det var muligt mellem en kongelig de udviklede faglige kompetencer og evnen til og en almindelig borger. omsorg på sygeplejens område og i det sociale ar- bejde. I så høj grad at diakonissernes indsats kom e t hjeMligt hospital til at sætte nye standarder i det danske social- og Først tog Louise Conring i 1862 til Diakonissehu- sundhedsvæsen. Ved også at lade deres individu- set i Strassburg og senere til Kaiserswerth for at elle lønninger gå ind i en fælles kasse, som blev blive indviet som diakonisse, og den 26. maj 1863 understøttet af den daværende Dronning Louises var man endelig klar til at indvie Den danske utrættelige pengeindsamling, skabte de en øko- Diakonissestiftelse. Samme år var kronprinsesse nomisk uafhængighed, der gjorde det muligt for Louise blevet dronning af Danmark som hustru til dem at være til gavn der, hvor der var behov for Kong Christian den IX. Udover Dronningen, enke- det. dronning Caroline Amalie og Louise Conring var Historien tog sin begyndelse i 1863 i Smalle- den kongeligt udvalgte bestyrelse samt husets to gade 43 på Frederiksberg, der dengang var en lille første prøvesøstre til stede ved indvielsen. Hvad landsby med stråtækte tage og gadekær et godt angik bestyrelsen, havde Louise Conring betin- stykke uden for København. Her havde Danmarks get sig, at to af dem var kvinder. De øvrige med- første diakonisse, søster Louise Conring, omdan- lemmer var huspræsten Pastor Fich, to kongelige net huset til et søsterhjem for diakonisser og et embedsmænd, en embedslæge og stiftsprovsten. lille hospital. Kronprinsesse Louise havde hånd- Indvielsen skete på dronning Louises egen 21 års plukket Louise Conring til at engagere kvinder og bryllupsdag. Og det var ingen tilfældighed. Hendes gøre et næstekærligt arbejde for syge og fattige, eget hjems grundlæggelsesdag skulle også være Dia- gamle og børn ud fra et kristent ståsted. Dette konissestiftelsens. Det var kongeparrets hjem, som hjælpearbejde var kronprinsessen blevet stærkt dette hus skulle være under stærk påvirkning af. inspireret til af det tyske og første diakonissehus i I husets stueetage var et par små rum indrettet Kaiserswerth ved Düsseldorf. Men derudover var til et hospital med ni senge. Huset eneste fælles- etableringen af et diakonissehus også en mulighed rum – forsamlingssalen – måtte agere både dag- for kronprinsessen til at komme tættere på det ligstue, spisestue, skolestue, kirkesal og operati- danske folk. onsstue. På loftsetagen boede Louise Conring i et Kronprinsesse Louise havde i første omgang gavlværelse, mens de andre søstre boede på loftets opfordret Louise Conring til at rejse til det svenske øvrige kamre. Fra dette ydmyge udgangspunkt diakonissehus i Stockholm