INDHOLD

Forord 5

Diakonissernes fantastiske historie 7 protektor Et enestående stykke kvindehistorie 14 Hen des Majestæt Dronning Margrethe II Her stikker historien og værdigrundlaget frem 17

Hende med duen 20 Diakonissestiftelsens 150 års jubilæum Diakoni – hvad er det for en størrelse? 21 Redaktion Administrerende direktør Diakonien er kommet for at blive 22 Anne Mette Fugleholm (ansvarshavende) Redaktør og journalist Fra hospital til ny vækst 24 Mette-Marie Davidsen Kommunikationsmedarbejder Vi har fremtiden med os 27 Carina Fogsgaard Jacobsen UC Diakonissestiftelsen 30 Grafisk tilrettelæggelse Maria Bramsen, MOM Center for psykiatri og ældre 32 Fo ot grafer Simon Knudsen Center for kirke og kultur 34 Helga C. Theilgaard Center for palliation og rehabilitering 36 Tkry Tarm Bogtryk a/s Center for børn og læring 38 O plag 5.000 eksemplarer Frivillighed – en stærk tradition mod fornyelse 40

Diakonissestiftelsen er under forvandling 42

Peter Bangs Vej 1 D Forstanderinden går gennem alle 2000 Frederiksberg Diakonissestiftelsens døre 48 Tlf. 38 38 41 00 50 år som populært plejehjem 50 www.diakonissestiftelsen.dk Giro: 200 032 Diakonissestiftelsen har passet børn i 125 år 51 Bank: 4180 - 4250 210019 Jubilæumsudstillinger 52

Jubilæumsaktiviteter 53 Papir og trykfarver overholder kravene til EU Blomsten, certifikat DK/011/001. Jubilarens ønsker 54

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 3 05/04/13 12.29 Dk ia onissestiftelsens Bestyrelse

Stående fra venstre: Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær, sognepræst Jørgen Degn Bjerrum, provst Finn Vejlgaard (næstformand), fhv. minister Torben Rechendorff, adm. direktør Anne Mette Fugleholm, tidl. rektor Finn Junge-Jensen, finansdirektør Claus Pedersen, direktør Mogens Madsen (formand).

Siddende fra venstre: Pædagog Akram Dadkhah, diakon Edel Vesterlund, daglig leder Harald Pless, chefsekretær Mona Bengtsson, afdelingsleder Charlotte Bøjes, hospitalsdirektør Janne Elsborg.

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 4 05/04/13 12.29 FORORD

Velkommen til Diakonissestiftelsens jubilæums- Diakonissestiftelsens aktiv i dag er en unik skrift, som skildrer stedets 150-årige historie og ramme om sund aldring, et aktivt studie- og læ- udvikling frem til i dag, hvor Diakonissestiftelsen ringsmiljø, hospice, hjemmepleje og sygepleje, netop har sat endnu en milepæl i dens farverige og livsmestring og rehabilitering samt psykiatriske fantastiske historie. bofællesskaber og integrerede børneinstitutioner. I marts 2013 blev Diakonissestiftelsens vision Hver dag leveres velfærdsydelser til borgere med og plan for fremtiden godkendt af Diakonissestif- fokus på faglig kvalitet og med udgangspunkt i telsens bestyrelse og Frederiksberg Kommune. De et diakonalt værdigrundlag, som tager afsæt i det værdier og kompetencer, der er udviklet gennem enkelte menneske. Dagligt skaber 1400 studerende 150 år, investeres nu i en sammenhængende og ved Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, mere visionær helhedsplan, der omfatter nedrivning, end 260 frivillige, over 400 ansatte og en række ombygning samt nybygning af 34.800 etagemeter. kulturelle og kirkelige aktiviteter liv i de karakte- Helhedsplanen skal skabe tidssvarende og bære- ristiske røde bygninger på Peter Bangs Vej. dygtige rammer om de faglige ydelser og aktivite- Diakonissestiftelsen har en lang tradition for ter, vi har i dag. Men den skal også udnytte den samarbejde med en mangfoldighed af offentlige unikke mulighed for synergi mellem de mange og private aktører, professionelle og frivillige. Vi fagligt stærke miljøer, funktioner, aldersgrupper har et stort engagement og solid forankring hos og kulturer, der er samlet under samme tag. Den de mange borgere, som benytter eller har benyttet omfattende helhedsplan er ikke bare det visionære Diakonissestiftelsens tilbud. Med helhedsplanen afsæt, der skal bringe Diakonissestiftelsen sikkert er der skabt et fundament for at etablere nye part- ind i fremtiden. Den fortsætter også en stolt tradi- nerskaber og fortsætte den faglige udvikling samt tion for nytænkning. bygge videre på de kvaliteter, som den særlige be- For Diakonissestiftelsen har i løbet af sine 150 liggenhed på Frederiksberg giver, med plads til det år sat tydelige aftryk i den sundheds-, social- og rolige, det grønne og det pulserende byliv. Og der er uddannelsessektor, vi kender i dag. Diakonissestif- skabt en ramme, som giver et endnu bedre grund- telsens grundlæggere, Dronning Louise og søster lag for at skabe sammenhængende løsninger, som Louise Conring, satte allerede fra starten en tyde- kan bringe Diakonissestiftelsen ind i de næste 150 lig retning, som skulle vise sig at danne udgangs- år som en fortsat unik aktør på velfærdsområdet. punkt for etablering af hospitaler, sygeplejerskeud- Vi ønsker med 150 års jubilæet at sige en stor dannelse, hjemmepleje samt diakonalt og frivilligt og varm tak til Diakonifællesskabet, ansatte, frivil- arbejde. lige, samarbejdspartnere og bidragsydere gennem Diakonissestiftelsens historie er ikke bare et tiderne. stykke vigtig sundhedshistorie men også en sær- lig fortælling om kollektivets styrke, hvor stærke, Rigtig god læselyst. kompromisløse kvinder ved stiftelsen i 1863 med afsæt i diakonien lagde grundsten til en række fag- lige miljøer, som i dag lever og løbende udvikles på Diakonissestiftelsen. Fællesskabet er stadig den dag i dag en vigtig del af Diakonissestiftelsens sig- natur. I en rundspørge i 2012 blandt Diakonisse- stiftelsens medarbejdere nævnes netop fællesska- bet som en af de helt store værdier i det daglige arbejde og ved at være ansat. Fællesskabet opleves sammen med høj faglighed og et tydeligt værdi- grundlag som den røde tråd, der binder Diakonis- Mogens Madsen sestiftelsen sammen. Bestyrelsesformand

5

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 5 05/04/13 12.29 1897 Diakonissesøstre. Søster Louise Conring er stående til højre

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 6 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år Dk ia onissernes fantastiske historie

Diakonissestiftelsens historie er i høj grad en fortælling om stærke, kompromisløse og kristne kvinder, der gennem halvandet århundrede har viet deres liv til sygeplejen og til samfundets svageste og har sat solide aftryk i udviklingen af det danske sundhedssystem.

an kan sige, at det hele begyndte Conring var imidlertid i stor tvivl om sine evner med kønnet. En lille gruppe kvinder til at udføre prinsessens projekt. Men gennem tal- længtes efter at skabe et liv i en hø- rige brevvekslinger viste kronprinsesse Louise sig Mjere sags tjeneste i en tid, hvor kvin- at være så klog og stærk en støtte, at Louise Con- der stadig i stor udstrækning var umyndiggjorte. ring alligevel lod sig overtale. Det blev starten på I samspil mellem kønnet, kaldet og troen opbyg- en så tæt, hengiven og fortrolig alliance mellem de gede de et stærkt og særegent fællesskab, hvorfra to Louiser, som det var muligt mellem en kongelig de udviklede faglige kompetencer og evnen til og en almindelig borger. omsorg på sygeplejens område og i det sociale ar- bejde. I så høj grad at diakonissernes indsats kom E t hjemligt hospital til at sætte nye standarder i det danske social- og Først tog Louise Conring i 1862 til Diakonissehu- sundhedsvæsen. Ved også at lade deres individu- set i Strassburg og senere til Kaiserswerth for at elle lønninger gå ind i en fælles kasse, som blev blive indviet som diakonisse, og den 26. maj 1863 understøttet af den daværende Dronning Louises var man endelig klar til at indvie Den danske utrættelige pengeindsamling, skabte de en øko- Diakonissestiftelse. Samme år var kronprinsesse nomisk uafhængighed, der gjorde det muligt for Louise blevet dronning af Danmark som hustru til dem at være til gavn der, hvor der var behov for Kong Christian den IX. Udover Dronningen, enke- det. dronning Caroline Amalie og Louise Conring var Historien tog sin begyndelse i 1863 i Smalle- den kongeligt udvalgte bestyrelse samt husets to gade 43 på Frederiksberg, der dengang var en lille første prøvesøstre til stede ved indvielsen. Hvad landsby med stråtækte tage og gadekær et godt angik bestyrelsen, havde Louise Conring betin- stykke uden for København. Her havde Danmarks get sig, at to af dem var kvinder. De øvrige med- første diakonisse, søster Louise Conring, omdan- lemmer var huspræsten Pastor Fich, to kongelige net huset til et søsterhjem for diakonisser og et embedsmænd, en embedslæge og stiftsprovsten. lille hospital. Kronprinsesse Louise havde hånd- Indvielsen skete på dronning Louises egen 21 års plukket Louise Conring til at engagere kvinder og bryllupsdag. Og det var ingen tilfældighed. Hendes gøre et næstekærligt arbejde for syge og fattige, eget hjems grundlæggelsesdag skulle også være Dia- gamle og børn ud fra et kristent ståsted. Dette konissestiftelsens. Det var kongeparrets hjem, som hjælpearbejde var kronprinsessen blevet stærkt dette hus skulle være under stærk påvirkning af. inspireret til af det tyske og første diakonissehus i I husets stueetage var et par små rum indrettet Kaiserswerth ved Düsseldorf. Men derudover var til et hospital med ni senge. Huset eneste fælles- etableringen af et diakonissehus også en mulighed rum – forsamlingssalen – måtte agere både dag- for kronprinsessen til at komme tættere på det ligstue, spisestue, skolestue, kirkesal og operati- danske folk. onsstue. På loftsetagen boede Louise Conring i et Kronprinsesse Louise havde i første omgang gavlværelse, mens de andre søstre boede på loftets opfordret Louise Conring til at rejse til det svenske øvrige kamre. Fra dette ydmyge udgangspunkt diakonissehus i Stockholm og lade sig inspirere. drev hun sammen med huslægen dr. Holstein og >

7

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 7 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

en lille håndfuld prøvesøstre og diakonisser hentet byen for at passe og pleje de syge. Middagsmaden fra Sverige såvel moderhuset, hvor diakonisserne blev serveret kl. 12, og alle hjemmeværende søstre levede, som hospitalet. Et kombineret hjem og hos- satte sig til bords omklædt fra arbejdsdragt til sort pital. kjole. Middagsbordet var ’familiens’ ufravigelige Moderhuset, som også kaldtes søsterhjemmet, mødested, og husets ’moder’ Louise Conring var var et spejl af et hjem i det bedre borgerskab. Hu- fast placeret ved bordenden. sets hierarki, disciplin, lydighed, regler og værdier Søstrenes antal steg og patienternes ligeså, sikrede den beskyttelse og tryghed, som gav det så vidt rammerne tillod det. I 1865 flyttede man bedre borgerskab og middelklassens døtre tilla- over på den anden side af gaden til en større to delse til at forlade deres familier og beskæftige sig etagers villa i nummer 50, hvor der blev plads til med kroppe og syge mennesker. Den fælles hus- 22 senge, nu med plads til også at modtage børn. orden var ufravigelig. Enhver måtte indordne sig Pladsmangel var der imidlertid stadig. En kreativ sine foresatte og fællesskabets behov. Frafaldet sommerløsning var for eksempel at sætte telt op i gennem tiderne viser, at det var svært for mange. haven – helt i overensstemmelse med, at naturen Som i et almindeligt borgerhjem var hele var det bedste lægemiddel. De operative indgreb husstanden inkluderet, hvad enten det var fælles var en sjældenhed ca. 15-20 gange om året og var bibellæsning, syning af lagner til hospitalet eller et stort tilløbsstykke i dagligstuen. omsorgen for de syge. Hjemmets betydning kom tydeligt til udtryk i hospitalets møblering. De dag- G ratis og privat hjemmepleje ligdags møbler af fyrretræ og jernsengene, der var Firer å efter Diakonissestiftelsens start var de før- gjort mere hyggelige med hvide sengeomhæng, ste prøvesøstre i 1867 klar til at blive indviet som skulle forhindre, at hospitalet virkede skræmmen- diakonisser, og det første vigtige fundament til sy- de i ånd og indretning. geplejerskeuddannelsen var skabt. I 1873 begynd- te søster Ellen Sass på det, som skulle blive en af F amilie- og arbejdsfællesskab Diakonissestiftelsens store markante opgaver for Arbejdetå p Diakonissestiftelsen i Smallegade var eftertiden: Menighedsplejen, at give hjælp og om- ikke for sarte sjæle. Dagen begyndte kl. 6.30 iført sorg til de fattigste i samfundet. Nøden var på den sort dragt med hvid krave og pibet kyse af stivet, tid overvældende, og søstrene gik ind, svarende til hvid mol og blonder til fælles morgenkaffe og an- vore dages hjemmepleje, og hjalp de dårligst stil- dagt. Før morgenmaden skulle der fyres op i kak- lede uden at modtage betaling. Således oprettede kelovnene, hentes vand, bæres spildevand og af- Diakonissestiftelsen allerede de første år en red- fald væk, olielamperne skulle fyldes og bandager- ningsanstalt for løsladte kvinder, en sygekasse for ne til grødomslagene skulle vaskes. Efter morgen- kvindeligt tyende og et hjem for arbejdsløse tje- maden blev dagens opgaver fordelt. Nogle forblev nestepiger på Frederiksberg. De arbejdede også på i moderhuset og på hospitalet, mens andre drog til krigslazaretter i krigen mod Tyskland i 1864. Det

1918 Sengeafdeling på Diakonissestiftelsens Hospital samt en sengeliggende på Hospice i dag.

8

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 8 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

Øverst: Diakonisser samlet i buestuen. Nederst: Prøve- og hjælpesøstre samt sygeplejerskestuderende af i dag.

udviklede sig, og efterhånden blev der udsendt Da e k mtakkede røde bygninger diakonisser til en mangfoldighed af stationer og Kun3r 1 å efter Diakonissestiftelsens grundlæg- filialer landet over: menighedspleje, fattiggårde, gelse i Smallegade, blev der på Dronning Louises offentlige sygehuse, ældreforsorg og børnehjem. modige og visionære foranledning rejst penge til Også privatpleje mod betaling var en del af at påbegynde byggeriet af et stort moderhus, hos- ydelsesområdet, og den hjælp var brugt af adel, pital og kirke på Peter Bangs Vej. Modigt, al den overklasse og kongehuset. Ja, sågar H.C. Andersen stund, at der på det tidspunkt slet ikke var tilstræk- blev passet af nogle af de første søstre. Privatbe- kelig mange faglærte diakonisser til at udfylde det talingen og bidragyderne var helt essentielle for store hospital, der var blandt landets første. I 1876 driften, og de første år af Diakonissestiftelsens oprandt dagen, hvor man flyttede ind i den nyop- historie blev der ført en aggressiv indsamlingspo- førte og imponerende Diakonissestiftelse på Peter litik over for adelen og gejstlige, hvor dronningen Bangs Vej. Det var dengang området endnu var gav mange vink om at yde et bidrag. en bølgende kornmark, og hvor et fordelagtigt >

9

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 9 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

købf a 7 tønder land skulle være tilstrækkelig til efter søstre betød, at de blev udsendt alt for hur- at sikre, at man ikke fik pladsproblemer foreløbig. tigt og kun nødtørftigt uddannet. I 1899 stiftedes Den trefløjede bygning bestod af en hospitalsfløj Dansk Sygeplejeråd, og det stod snart klart, at Dia- med plads til 60 patienter, en søster- og en kirke- konissestiftelsen ikke kunne leve op til de krav, fløj. Arkitekt Hans J. Holm havde valgt en herre- Dansk Sygeplejeråd stillede til fremtidens sygeple- gårdsagtig byggestil med kamtakker kombineret jeuddannelse. I 1908 introducerede man derfor en med et tydeligt klosterpræg, som stadig er Diako- ny 3-årig uddannelsesplan.

nissestiftelsens vartegn og i øvrigt er erklæret be- Det havde især betydning for sygeplejens udvik- varingsværdigt i højeste kategori. Som en ekstra ling, at landets sygehuse bad om at få diakonisser donation blev også Emmauskirken føjet til bygge- til at lede og introducere faglært sygepleje. Den projektet i 1876. Disse bygninger har sidenhen væ- udvikling tog kun endnu mere fart, da Diakonisse- ret en stærk identitet og samlende for de værdier, stiftelsen i 1913 også besluttede at optage kvinder, som Diakonifællesskabet repræsenterer. der ønskede en sygeplejeuddannelse, men ikke ønskede at blive diakonisser. S tørre fokus på uddannelse Da søster Sophie Zahrtmann i 1914 trådte til- Mette Sophie Zahrtmann – en intellektuel, velud- bage, var Diakonissestiftelsen igen ved at vokse dannet præstedatter blev optaget i søsterfælles- ud af sine rammer. Diakonissestiftelsens Hospital skabet i 1879 og kom siden hen til at sætte solide blev derfor udvidet med en medicinsk afdeling i aftryk på den faglighed, Diakonissestiftelsen sta- 1925, og mod øst blev der opført en helt ny søster- dig kendes på den dag i dag. Med sin filosofiske fløj. I 1924 fik man desuden overdraget herregår- grundindstilling kastede hun sig over at skabe en den Vedbygaard ved Ruds Vedby, som blev taget i større identitetsforståelse for ’kaldet’. Hun ind- brug til folk, der skulle komme sig efter sygdom. førte ’kaldstimer’ - åndelige forelæsninger i under- Men allerede 10 år efter den store udvidelse var visningen, hvor hun satte fokus på kaldets kerne- den gal igen med pladsen på hospitalet. En lands- værdier såsom fællesskabet, tjenesten, troskab og indsamling og forskellige basarer, hvor selv dron- opofrelse. Hun viste vejen til at fastholde fælles ning Alexandrine stod i en bod, gjorde det muligt identitet i en fælles tjeneste frem mod samme at skaffe penge til en ny kirurgisk hospitalsfløj mod mål. Efter Louise Conrings død i 1891 blev søster vest, der stod færdig i 1939. Det var i de år, hvor Sophie Zahrtmann valgt til forstanderinde for søsterfællesskabet var på sit højeste. Det bestod af Diakonissestiftelsen. I årene der fulgte, begyndte 462 diakonisser og heraf var 271 udsendt til 124 hun at sætte diakonisseuddannelsen i system, men stationer/filialer. Der var 61 prøvesøstre og 35 på stødte på det problem, at den store efterspørgsel foreløbig prøve. >

10

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 10 05/04/13 12.29 1933 Skolestuen, hvor overlæge Johannesen er i gang med undervisningen

2013 Læringssituation på UC Diakonissestiftelsen

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 11 05/04/13 12.29 Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 12 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

1920 De yngste søstres sovesal

Om stilling til nye tider forskellige steder i social- og sundhedssektoren Efter. 2 verdenskrig blev søsterfællesskabet tvun- samt i det kirkelige miljø som sognemedarbejdere get til at redefinere sig selv. Tilgangen var dalen- og pædagoger. Syv er i dag ansat på Diakonissestif- de, og det var på tide at opdatere sig i forhold til telsen som forstanderinde, organist, kirketjener, omverdenen. Diakonisserne havde i takt med vel- fagchefer, sekretær og underviser på Diakonisse- færdsstatens etablering gjort sit omsorgsprojekt stiftelsens Uddannelsescenter. overflødigt. Staten havde taget over på de ydelser, som Diakonissestiftelsen havde identificeret og ydet pleje og omsorg til. Det førte til, at man i 1965 ophævede moderhussystemet og indførte en ny søsterordning, der bl.a. indebar, at man havde ret men ikke pligt til at bære dragt, og senere i 1969 også ophævede kravet om at være ugift. Formålet med at uddanne i omsorg og hjælpe samfundets udsatte var uændret. Udviklingen med inklusion af samtiden fort- satte i 1979, hvor der blev åbnet for tilgang af L ouise diakoner og dermed også af mænd. Diakonfæl- Conring lesskabet og søsterfællesskabet blev sammenlagt Diakonissestiftelsens stifter, allestedsnærværende moder og for- i 1999 og hedder nu ”Diakonifællesskabet ved Den standerinde. Hun satte standarden og skånede ikke sig selv. Hun danske Diakonissestiftelse”. Disse forandringer af- besad den autoritet og det mod, der skulle til for at lede og disci- spejlede sig også i dragten. I 1999 blev den grønne plinere en gruppe kvinder med så vidt forskellig baggrund, som søstrene havde. Hun var elsket, respekteret og til tider frygtet på diakoniskjorte indført. Hertil hører en sølvkæde grund af en lidt barsk ledelsesstil. Hendes helbred var skrøbe- med Diakonissestiftelsens emblem for den indvi- ligt, og hun måtte ofte ligge i sin seng. Men der tog hun imod ede diakonisse/diakon. I dag bærer kun enkelte af hvem som helst, som havde noget vigtigt at tale med hende om. de ældre diakonisser den gamle dragt med den stivede kappe. I begyndelsen af januar 2013 talte Kilde: ’Køn, kald og kompetencer’ Diakonifællesskabet 84 medlemmer – 43 diako- af forskningsleder på Diakonissestiftelsen nisser, 37 diakoner og 4 diakonielever. De arbejder Susanne Malchau Dietz

13

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 13 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år E t enestående stykke kvindehistorie

”Diakonissefællesskabet var et kvindekollektiv, som udgjorde det fundament, der kendeteg- nede stiftelsens virkefelter og særegne kultur – og som stadig er lyslevende den dag i dag,” fortæller Diakonissestiftelsens forskningsleder Susanne Malchau Dietz

iakonissestiftelsens historie har fra nisser skal heller ikke leve i cølibat. De har måttet starten af været fortællingen om et gifte sig siden 1969. Tværtimod har der gennem stærkt kvindekollektiv, som i kraft af årene været mange og langt mindre eksotiske Ddet fællesskab, de skabte, fik styrke til grunde til at vælge at blive diakonisse. at gøre noget stort og enestående, som siden hen ”Vi skal huske på, at midt i 1800-tallet var der lagde fundamentet til store dele af det omsorgs- et stort kvindeoverskud i befolkningen. I stedet arbejde, der udføres i dag.” Sådan siger Susanne for at ende som en ugift tante Martha, der ofte Malchau Dietz, der er forskningsleder på Diako- måtte blive boende hjemme og udføre et benhårdt nissestiftelsen og i januar i år lagde sidste hånd på stykke husligt arbejde, der hverken gav anseelse 2 1/2 års banebrydende forskningsarbejde med at eller anerkendelse, var diakonissekaldet et attrak- kulegrave diakonissernes historie. ’Køn, Kald og tivt alternativ. Den fælles identitet, fællesskabet, Kompetencer’, som forskningsprojektet hedder, er hvor man boede og arbejdede under samme tag, en kollektiv biografi på baggrund af en database udførte meningsfuldt arbejde og både var sikret med næsten 2000 diakonisser. uddannelse og forsørgelse, når man blev gamle, Susanne Malchau Dietz er ikke i tvivl om, var bestemt ikke til at kimse af.” at det var religiøsiteten, som var den frigørende ”At være diakonisse gav disse kvinder et nor- kraft, der gav diakonisserne mod og respekt til at malt liv, hvor de stod sammen og passede på hin- tænke de store tanker og handle, som de gjorde. anden, når det gjaldt. De har holdt fast i deres ”Udsprunget af den kristne tro fandt de iden- holdninger og fulgt med rent kvindepolitisk på titet og stærke forbilleder, og derfor blev kaldet en deres helt egen måde. F.eks. ved at bryde ud af form for kvindefrigørelse. Et religiøst fællesskab, det patriarkat, de var vokset op i, og sikre deres som på trods af et stærkt indre hierarki, har holdt egen selvforsørgelse. Derfor var det bestemt heller diakonisserne sammen i 150 år. De skal ses som ikke nogen tilfældighed, at diakonisserne både var foregangskvinder, der professionaliserede omsor- usynlige og derpå synlige i kampen for kvinders gen i Danmark. Kvinder som arbejdede kompro- stemmeret i 1915.” misløst med kvinders dannelse, uddannelse, hold- ninger og kompetencer. De har ikke været femi- D iakonisserne og mændene nister, men de har brugt deres kvindelige styrke Hen ad vejen har diakonisserne mødt megen skep- og skæbne til at skabe deres helt eget særegne og sis fra både folkekirkens, lægevidenskabens og unikke univers.” samfundets ganske almindelige mænd. Diakonis- sernes valg og levevis har kunnet opfattes som en E t attraktivt valg slags modkultur. Susanne Malchau Dietz forkla- Der klæber mange myter og forestillinger til det rer: at være diakonisse. Sandheden er, at selvom dia- ”Louise Conring var hele sit liv lettere forbe- konisser er en pendant til de katolske nonner, så holden overfor lægestanden, der i starten ikke har de aldrig været ansat i kirkens tjeneste. Derfor måtte bo på Diakonissestiftelsen, så nogen kunne har diakonisser aldrig været nonner, ligesom Dia- komme i vejen for, at omsorgen for sjæl og legeme konissestiftelsen aldrig har været et kloster. Diako- gik hånd i hånd. Præsterne havde i begyndelsen >

14

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 14 05/04/13 12.29 ”Historien har vist, at mennesker altid har trivedes i fællesskaber, og lige nu er det forpligtende fællesskab og de åndelige værdier på vej ind i varmen igen efter mange års stræben efter det individuelle,” forklarer forskningsleder Susanne Malchau Dietz.

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 15 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

Diakonisser på arbejde. Cyklen er udskiftet med bil og til højre udstandses der alterbrød.

også deres kvaler, fordi diakonisserne ikke skulle åndelige værdier er på vej ind i varmen igen efter gå hen og føle sig som noget særligt. Omvendt mange års stræben efter det individuelle. At være var det diakonien, der drev dem, og derfor var de kristen er heller ikke så tabuiseret, som det har svære at placere i det kirkelige univers. Og endelig været. Jeg synes, at de frivillige viser vejen lige nu. har der altid været mænd, der bare er blevet pro- De står i kø efter at være en del af noget større og vokeret af fravalget af mand og børn. De har tilsy- meningsfuldt. Så for mig har Diakonifællesskabet neladende også levet fint uden. Der er ikke noget, fremtiden for sig. der tyder på, at diakonisserne har lidt under ikke at være gift, og ægteskabet var sjældent grunden til, at de valgte at udtræde.” F orskningsleder på Diakonissestiftelsen S nusan e Malchau Dietz K vindelig ledelse hele vejen igennem For Susanne Malchau Dietz er søsterfællesskabet, Blev uddannet sygeplejerske på Aarhus amtssygehus. Efter 20 år i praksis og med videreuddannelser på Danmark Sygeplejer- som nu hedder Diakonifællesskabet, samt Em- skehøjskole ved Aarhus Universitet, tog forskningen i 1993 over mauskirken, den afgørende forskel på Diakonis- i rekordfart med kandidatuddannelse i sygepleje fra Danmarks sestiftelsen og andre institutioner med lignede Sygeplejerskehøjskole. Efterføl- gende ph.d.–grad fra Aarhus virksomhedsområder. Universitet på en biografi om en ”De forener på et kristent grundlag den pro- af pionererne i sygeplejefaget, fessionelle omsorg og den frivillighed eller filan- nonnen og sygeplejersken søster tropi, som stiftelsen alle dage har bygget på. De Benedicte Ramsing (1912-1988) fra Sankt Joseph Søstrenes Ordens- bærer, udvikler og videregiver identitet og kultur samfund. Det har ført til en strøm til husets medarbejdere på alle niveauer. Den iden- af forelæsninger, bøger, artikler, titet bæres ud af huset med duenålen, som er et forskningsprojekter og dertil en håndfuld vigtige bestyrelsesposter hædersmærke på faglært omsorg af høj standard. blandt andet som formand for Hvis ikke de var der, ville vi bare være som alle Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. de andre. Kaldets rummelighed er stor i dag. Dia- konissestiftelsen er en moderne arbejdsplads med plads til alle konfessioner og en høj faglighed. KØB BOGEN Pulsslaget er diakoni i kærlighed og modernitet.” Bogen ’Køn, Kald og Kompetencer. Diakonis- Derfor tror Susanne Malchau Dietz heller ikke på, sestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsud- at Diakonifællesskabet uddør. dannelser 1863-1955’ er udgivet på forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ”Historien har altid vist, at mennesker trives Den kan købes i almindelig boghandel til kr. 299,- i fællesskaber og det forpligtende fællesskab og

16

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 16 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

Her stikker historien – og værdigrundlaget frem

I den kommende tid, hvor Diakonissestiftelsen står overfor en stor og gennemgribende om- stillingsproces, ligger der en vigtig udfordring i at værne om alt det gamle af værdi og bringe det med over i den nye Diakonissestiftelse.

2012 gennemførte Diakonissestiftelsen 22 sestiftelsen startet her, både dem til hverdag og korte samtaler med tilfældigt udvalgte med- dem til fest. Hver morgen tilbydes alle, der har arbejdere for at finde ind til fælles kernevær- sin gang i huset, 15 minutters refleksion og mor- I dier og dermed bidrage til gøre det unikke gensang i kirkens lille andagtshjørne. Her kan alle ved Diakonissestiftelsen mere konkret. Svarene tænde et lys og sætte det i lysgloben, lavet af bos- var bemærkelsesværdig samstemmende og pege- niske flygtninge. Der synges en salme, læses en de på fem overordnede kerneværdier, som udgør tekst og holdes et par minutters refleksion, inden Diakonissestiftelsens DNA. De er: faglighed, ud- man går ud til dagens dont – mindfullness på ar- dannelse, fællesskab, diakoni/tydeligt menneske- bejdspladsen ville nogen kalde det. syn samt bygningerne. Også på andre tidspunkter kan kirken give ro Her beskriver vi nogle af de mange steder på og refleksion. F.eks. når man som studerende er Diakonissestiftelsen, hvor historien og nogle af på vej hjem og bekymret for den forestående ek- kerneværdierne træder tydeligt frem i dagligda- samen, så er kirkens trygge og rolige rum et godt gen. sted at få lidt styr på tankerne. Emmauskirken er en privat kirke, der virker på folkekirkeligt grund- K irke med spændende fremtid lag og er under tilsyn af Frederiksberg Provsti. Det Kirken blev opført i 1876, som del af den oprin- vil sige en kirke uden sogn og offentlige tilskud. delige og karakteristiske hovedbygning på Peter Der afholdes højmesser og udføres almindelige Bangs Vej. Siden da er de fleste dage på Diakonis- kirkelige handlinger af Diakonissestiftelsens præ-

17

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 17 05/04/13 12.29 diakonissestiftelsen 150 år

ster. Med udviklingsplan 2020 er der ønske om at skabe en helt ny platform for at arbejde med kirke og kultur. Center for Kirke og Kultur er etableret 1. januar 2013 som det femte fagcenter med en vision om at ”forundre og forandre” og har som mål at skabe en synlig sammenkobling mellem de mange kirkelige og kulturelle initiativer, der finder sted overalt på Diakonissestiftelsen. Em- mauskirken står overfor en renovering, hvor såvel kirkens arkitektoniske som kunstneriske udtryk ste udgave af sig selv. Minder om at det enkelte skal bringes ind i fremtiden. menneske er unikt – og at pleje, behandling og Emmauskirken er i øvrigt navngivet efter På- læring således skal tage afsæt i det enkelte individ. skeevangeliets fortælling om den opstandne Jesus’ Samtidig minder de om, at man er en del af et fæl- møde med to disciple i byen Emmaus, og rummer lesskab. Skriftstederne er ikke på retur. På det ny- dermed det håb, som er et væsentligt omdrejnings- renoverede uddannelsescenter har de studerende punkt for alle aktiviteter på Diakonissestiftelsen. ønsket at finde deres egne skriftsteder fra Biblen og få dem malet over dørene på samme måde som E n helt særlig form for graffiti i resten af huset. Helt fra Diakonissestiftelsens grundlæggelse har De mange bladranker, som går igen i stuerne, Det Gamle og Det Nye Testamente været inspirati- er symbol på vækst. Her ses en stor overvægt af onskilde til mange skriftsteder over døre og sym- efeu. Alle med hus og have ved, at det forholder sig bolske billedmotiver på væggene. Både skriftste- med efeu som med mælkebøtter. Det er en utroligt der og billedmotiver er let afkodelige budskaber, svær plante at holde nede og udrydde. Gad vide som alle kan forstå og som til stadighed påminder om maleren har tænkt det samme om diakonisser- om det fælles fokus for arbejdet. De bærer så at ne! Den bundne udsmykningsopgave blev i øvrigt sige ansatte, brugere, elever, studerende og gæster løst af bladtegner Valdemar Andersen, som var en gennem huset og inspirerer til at være den bed- velanskreven kunstner og bladtegner ved Dagbla-

18

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 18 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

om Guds skaberværk og giver mulighed for at re- flektere over ”den gode samtale”. Møblerne i de to dagligstuer er formentlig skænket af kongehuset.

Dn a marks første og eneste alterbrøds- bageri – økologisk og snart glutenfri Diakonissestiftelsen har bagt alterbrød – også kaldet oblater – siden 1876. I de gode gamle dage det Politiken. Han løste den store og omfattende var det en yderst omstændelig proces, hvor brødet udsmykningsopgave på lofter og vægge for 7.000 først blev bagt i en slags vaffeljern, herefter en tur indsamlede kroner. i et fugtskab for at kunne klare en udstansning med særlige udstansningsjern, hvorefter det blev K urser og konferencer med stil i tørret i en ovn. Ofte var det pensionerede diako- Søsterhjemmets stuer nisser, som stod for alterbrødsbagningen. I dag Tre store stuer en suite på 1. sal i hovedbygning- foregår det på en fuldautomatisk maskine. Det en rummer i dag Diakonissestiftelsens kantine kræver kun én mand – Johnny Brinkman – som og kursus- og konferencevirksomhed. Stuerne er på syvende år fremstiller og pakker ca. 30.000 kernen i huset og udgjorde engang diakonissernes alterbrød dagligt, hvilket bliver til tre millioner private spisestue og dagligstue. Stuerne blev total- alterbrød årligt, som sendes til danske kirker her- renoveret i 2012, men nænsomt restaureret med hjemme og i udlandet. Det tal fortæller noget om, stor respekt for fortiden. Ingen kan i dag være i at rygterne om den danske folkekirkes snarlige tvivl om, at disse rum har været rammen om et død er stærkt overdrevne, men også, at det i dag helt særligt hjem. Udsmykningerne fra 1924 på er blevet mere almindeligt at deltage i altergangen stuernes vægge, som består af bladranker, kristne i gudstjenesten end før i tiden. Alterbrødene i dag symboler og motiver hentet fra Biblen, er malet bages med økologisk mel, ligesom der arbejdes på direkte over døre og på vægge. Motiverne minder at bage alterbrød, som er glutenfri.

19

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 19 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

He nde med duen

Ubetalelig branding! Diakonissestiftelsens emblem føres med duebærerne rundt i verden som symbolet på høj faglighed

omn e gammel og ubrydelig tradition er K lar symbolik det Diakonissestiftelsens forstanderinde Både diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen og søster Merete Pelle Poulsen og ikke den Diakonissestiftelsen byggede hver især et hospital Sadministrerende direktør eller skolens for at uddanne i omsorg og sende de uddannede rektor, der flere gange om året sætter Diakonisse- som budbringere ud i verden, og begge stiftelser stiftelsens karakteristiske dueemblem på de ca. 270 har meget oplagt valgt duen som symbol. færdiguddannede elever og studerende, der årligt Duen er hentet fra beretningen om Noahs ark, står foran at flyve ud i arbejdslivet. Emblemet, hvor hvor Gud besluttede at udrydde alt liv på jorden, en hvid due med en olivengren i næbbet flyver på fordi menneskene var onde og destruktive. Han en blå, klar himmelbaggrund, er et af Diakonisse- gjorde det – næsten. Kun Noah og hans familie stiftelsens sikre kendetegn. En pålidelig indikation fik lov til at leve. Noah byggede en ark, et stort på faglig stolthed, hentet i de traditioner og den hi- skib, hvor alle kunne opholde sig, mens syndflo- storie, der har moderniseret sig selv gennem 150 år. den rasede. Da den var ovre, udsendte Noah en Emblemet er guld værd for Diakonissestiftel- due for at lede efter fast land. Efter andet forsøg sen. Duebærerne udfører hver dag et fantastisk kom duen tilbage med et olivengren i næbbet. stykke brandingarbejde. De mange medarbejdere, Den havde fundet liv på jorden – der var atter der bærer emblemet på deres arbejde, er ikke bare fast grund at bygge på både bogstaveligt og re- et signal på høj faglig kvalitet, men også en invita- ligiøst. tion til eksistentielle og svære samtaler. Med duen er Diakonissestiftelsens emblem Duen er fuldstændig uforandret i sit udtryk og nemt at afkode som et symbol på tro og håb. Den design, siden emblemet blev skabt i 1942, og er det runde ring omkring duen er tegnet på Guds kær- ældste danske sygeplejerskeemblem, der findes. lighed. Ringens farve afhænger af, hvilken uddan- Noget af en sejlivet due…. nelse, man har taget på Diakonissestiftelsen.

Der er tre grunde til, at jeg altid har været glad for at bære duenålen. For det første er den smuk. Klar i farven, og tydelig i sit sprog, med andre ord – den har et design, der holder. For det andet handler det om kontinuitet. Det gør mig godt at vide, at jeg er en ’bærer’ blandt mange før mig. Jeg har haft nålen nu i funktion i 41 år! Det tredje, der betyder noget for mig, er nålens symbolik. Tro, håb og kærlighed – er alle fænomener, der er grundvilkår i menneskers liv, men som viser sig tydeligt i mødet med menne- sker, der lider under sygdom, sorg og nød.” Lektor, ph.d. Ingeborg Ilkjær

20

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 20 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Dkniia o –a hv d er det for en størrelse?

”Der tales ofte meget indforstået om diakoni, som om det er noget, alle kender til. Der er også mange opfattelser af diakoni. For mig er diakoni en livsholdning, et engagement, per- spektiv og fællesskab,” forklarer lektor Hans Raun Iversen på Københavns Universitet.

et diakonale værdisæt er ikke bare Dia- konissestiftelsens men også grundlag i det bredere frie kirkelige arbejde og Di organisationer som f.eks. Kirkens Korshær, KFUM’s sociale arbejde, Kofoeds Skole og Filadelfia. Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet, er en af dem, der ved mest om diakoni herhjemme. Han forklarer om institutions-diakoniens vugge: ”Diakonia på græsk i Det Nye Testamente be- tyder, at man er sendt ud med et mandat. Man har ikke bare en opgave, man har taget på sig. Man ved, at man står i større sags tjeneste, i sidste in- stans i Guds tjeneste. Ikke som en ydmyg tjener, er ikke sådan, at kristne har patent på at være et der underlægger sig, men ved at se, lytte og være godt menneske. Man kan sagtens have en diako- opmærksom, bedømme situationen og inddrage nal begavelse og evne uden at være kristen. Der hele sin menneskelige og faglige erfaring for til findes jo pragtfulde mennesker lige gyldigt, hvad sidst at tage en kvalificeret beslutning om hand- de tror på. Derfor er Diakonissestiftelsen også et ling. Derfor er diakonien ikke et fag eller en me- for mange overraskende multietnisk sted med tode, men en livsholdning. Det bedste læreeksem- mange religiøse opfattelser.” pel er historien om den barmhjertige samaritaner Mange tror fejlagtigt, at diakoni er synonymt i Lukasevangeliet kap. 10.” med at udbrede den kristne tro sammen med pleje og omsorg. Sådan forholder det sig ikke. D et gode menneske ”I diakonien pådutter man ikke nogen noget, Diakoni bruges også i betydningen en diako- eller omklamrer andre med sin religion. Men der- nal tankegang eller en diakonal person. Hvordan med kan man godt anerkende, at der er et budskab ser sådan en så ud? i den kristne tro for os – noget vi kan lære af kri- ”En diakonal person er en ildsjæl, der har et stendommen. Diakonien har aldrig været dogma- engagement, som gør, at man vil gå hele vejen for tisk – belærende eller lukket sig om sig selv. Den at udmønte det, man er involveret i. Der er noget, har været bevidst om, at der skal lyttes langt mere, jeg ved, at jeg skal, og som jeg er indstillet på at end der skal tales,” forklarer Hans Raun Iversen, give – whatever it takes. Derfor kan man i grunden der mener diakonien er et værdigrundlag, som der godt sige, at al vellykket omsorgs- og indsigtsfuld virkelig skal værnes om: sygepleje er diakonalt arbejde,” forklarer Hans ”Det gode ved kirken, diakonien og Diakonis- Raun Iversen og fortsætter: sestiftelsen er, at den har en åndelig åbenhed, som ”I ethvert menneske ligger det gode menne- ellers har trange kår i vores samfund. Diakonis- ske. Men nogle skal jo have et ordentligt skud sestiftelsen er et sted, hvor man bliver udfordret i Kristus-kaldelse for at komme i gang, fordi vi ofte sine livsholdninger, og den diakonale livsholdning er så indkrogede i os selv og vores egne besværlig- giver medarbejderne videre i mødet med de ældre, heder, at vi ikke kan se ud over os selv. Men det de syge, de døende og studerende.”

21

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 21 05/04/13 12.30 ”Diakonien går hånd i hånd med næstekærligheden, som er noget af det smukkeste og største i kristendommen. Det skal Diakonissestiftelsen holde fast i,” opfordrer kirkeminister Manu Sareen.

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 22 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Dkia onien er kommet for at blive

Når Diakonissestiftelsen fejrer sit 150 års jubilæum, er det også diakonien som værdigrund- lag, der fejres. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen ser diakonien som så værdifuld, at den vil være ’still going strong’, så langt øjet rækker.

iakonir e i sin grundholdning et ud- og måder, hvor fællesskabet er en mangelvare. Det tryk for at se sine medmennesker med væsentligste er ikke, hvor mødet i fællesskaberne respekt og næstekærlighed ud fra et sker, det kan lige så godt være i sorggrupper som Dkristent menneskesyn. Derfor skal Dia- på væresteder eller cafeer. Det væsentligste er den konissestiftelsen også blive ved med at gøre, hvad grundholdning, man tager med sig ind i mødet. den altid har gjort. For det har vist sig at virke.” Det er det, som er så værdifuldt og måske mere Sådan siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sa- aktuelt end nogensinde,” siger kirkeministeren. reen i anledning af Diakonissestiftelsens jubilæum. ”Diakonien går hånd i hånd med næstekærlig- D iakonien ud i lyset heden, som er noget af det smukkeste og største i Kirkeminister Manu Sareen undrer sig i øvrigt kristendommen. Det skal Diakonissestiftelsen hol- over, at så få ved, hvad diakoni handler om, og de fast i,” opfordrer Manu Sareen, som samtidig hvor udbredt den i virkeligheden er. lægger vægt på, at selvom man holder fast i sine ”Når man tænker på, at 4,4 millioner menne- rødder og værdier, må det ikke blive på bekost- sker er medlem af den danske folkekirke, undrer ning af at se fremad. det mig, hvor få der kender til det diakonale ar- ”Diakonien må altid være der, hvor udviklin- bejde. Når man laver noget så fantastisk, er der gen og behovet er – hvad enten det er på sund- ærgerligt, folk ikke kender mere til det.” hedsområdet eller i det sociale eller psykiske felt. Manu Sareen ser gerne endnu mere diakonalt Vi skal måske til at se på den sociale nød i nye arbejde i fremtiden. vinkler. Det kan f.eks. være i forhold til handlede ”Store dele af folkekirkens økonomi ligger i mennesker eller traumatiserede soldater. Moderni- sognene, hvor menighedsrådene prioriterer ind- tet og tradition skal være to sider af samme sag,” satsområderne. Men jeg håber absolut, at en dia- siger Manu Sareen. konal indsats vil indgå i de fremtidige overvejel- ser. Vi kunne sagtens tænke nyt på tværs af de for- N oget at være fælles om skellige sektorer,” slutter Manu Sareen, som ikke Manu Sareen nævner, at noget af det smukke og er bekymret for Diakonissestiftelsens fremtid. vigtige i diakonien er tilbuddet om fællesskab. ”Diakonien og Diakonissestiftelsen har en lang ”Alle mennesker vil gerne, når de mærker ef- og stolt tradition for at være frontløbere, når det ter, være en del af et fællesskab. Det tilbyder kirken handler om at yde en medmenneskelig indsats. og diakonien. Jeg oplever, vi lever en meget frag- Det er jeg sikker på, at der kun vil være endnu menteret tilværelse på mange forskellige niveauer mere efterspørgsel på i det 21. århundrede.”

23

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 23 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

F pra hos ital til ny vækst på sunDHeds-, social- og uddannelsesområdet

Efter hospitalslukningen i 1984 gik Diakonissestiftelsen ind i en brydningsperiode, hvor man- ge ydelsesområder kom og gik, for på vej ind i det 21. århundrede at have skabt det solide fundament, som Diakonissestiftelsens nye store helhedsplan bygger på i dag.

iakonissestiftelsens nyere historie fra fagligt set noget af det mest fremsynede i 80’erne. midt 60’erne og frem til jubilæums- Det var aftalt, at dele af centret skulle overgå til året 2013 afspejler den udvikling, der at være en geriatrisk behandlingsafdeling for Bis- Der pågået i Danmark i samme periode. pebjerg Hospital, og der blev også knyttet en over- I 1970’erne blev Rigshospitalet, Hvidovre og Her- læge til centret i 1990 med henblik på at oprette lev Hospital bygget for at honorere de øgede krav afdelingen. til en stærkt voksende offentlig sektor. Det skete Overflytningen af afdelingen blev imidlertid på bekostning af selvejende institutioner og pri- aldrig gennemført. Københavns Kommune hjem- vate sygehuse som Diakonissestiftelsens Hospital. tog geriatrien i 1991, og efterlod Diakonissestiftel- Lukningen af hospitalet i 1984 var et stort fagligt sen med endnu en stor lukning, denne gang af ca. tab. Blandt andet var læbe-ganespaltekirurgien en 600 arbejdspladser. Om perioden op til lukningen landsdækkende funktion, og hospitalet var inter- af Geriatrisk Center skriver overfysioterapeut Ing- nationalt kendt og respekteret for den høje faglig- rid Knudsen: hed på området. Forud for lukningen af hospitalet ”Jeg tror, alle følte en stor styrke og samhørighed, var der stærke kræfter i gang for som minimum da vi i hundredvis marcherede med vores fakler og at beholde netop læbe-ganespaltekirurgien på Dia- faner ned ad Gl. Kongevej ind til Rådhuspladsen.” konissestiftelsen. Men hensynet til helheden i be- handlingen, gjorde det ikke muligt. Men Diakonissestiftelsen fandt hurtigt nye Men hvor der lukkes døre, åbnes der nye. Hos- muligheder. Først og fremmest gennemførte be- pitalets lukning blev afløst af et stigende fokus på styrelsen en stor satsning ved i 1997/98 at etablere sygepleje og rehabilitering ikke mindst i forhold Diakonissestiftelsens Hospice, hvor Diakonissestif- til ældre og udsatte borgere med særlige behov. telsen som et af de første steder i Danmark etable- Etablering af hospice, psykiatriske bofællesska- rede ti hospicepladser uden offentligt tilskud. Det ber, øget fokus på ældrepleje og rehabilitering kom først i år 2000. Etableringen af Hospice står i bl.a. med privat hjemmepleje, koblet til en stærk dag som et fagligt og diakonalt flagskib, som sene- uddannelsesenhed har siden hen taget over, hvor re er blevet udvidet med et udgående hospiceteam hospitalet slap. i 2006. Som noget helt nyt blev Diakonissestiftel- sen i 2010 også leverandør af privat hjemmepleje. B rydningstid Samarbejdet med Frederiksberg Kommune I første omgang kom København Kommunes be- omkring ældre blev intensiveret efter hospitals- slutning umiddelbart efter hospitalslukningen om lukningen. I 1992 blev Frederiksberg Kommunes at placere Geriatrisk Center på Diakonissestiftel- Ældrecenter på Diakonissestiftelsen etableret, og sen i 1985 som en kærkommen mulighed for at som et af de første steder i landet etableredes i fastholde den høje faglighed omkring sygepleje og samarbejde med Frederiksbergs Kommune, Sund- ældre, som var opnået gennem årene. Åbningen hedscenter Frederiksberg. Også Lægevagten blev af Geriatrisk Center blev set som en anerkendelse indrettet sammen med sundhedscenteret. Gen- af Diakonissestiftelsen som en stærk medspiller nem årene blev antallet af senge i ældrecenteret re- på det sundhedsmæssige område. Indenfor gen- duceret, hvilket betød, at den resterende del af Æl- optræning og rehabilitering var Geriatrisk Center drecentret i 2005 blev omdannet til Døgnenheden

24

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 24 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Forud for lukningen af Diakonissestiftelsens Hospital var der stærke kræfter igang for at omstøde beslutningen.

med særligt fokus på ældre medicinske patienter, sundhedsuddannelser steg markant. Det supplere- der i en afgrænset periode modtog rehabilitering. des med et samarbejde med Voksenuddannelses- Den markante faglige profil omkring ældre og syge- centret Frederiksberg om HF forløb med en særlig pleje/rehabilitering som behandlingstilbud ophørte sundhedsfaglig profil som et af de første steder i i 2009-2011, hvor Frederiksberg Kommune først Danmark. hjemtog Sundhedscentret og senere Døgnenheden. Med 3K uddannelsen i 2009 blev der igen skre- vet uddannelseshistorie på Diakonissestiftelsen. U ddannelse som fundament Dels er 3K uddannelsen (kristendom, kultur og Fra hospitalets lukning til i dag ses en parallel ud- kommunikation) den første professionsbachelor- vikling indenfor uddannelserne på Diakonissestif- uddannelse i Danmark, der sigter mod at uddanne telsen. Sygeplejeskolen forsvandt i første omgang bachelorer til den kirkelige sektor. Dels er 3K ud- sammen med lukningen af hospitalet. Samtidig dannelsen blandt de første videregående uddan- flyttede Sygehjælperskolen fra Frederiksberg Ho- nelsestilbud, der sigter mod at uddanne profes- spital til Diakonissestiftelsen. I 1991 så social- og sionelle medarbejdere og ledere til den frivillige sundhjælperuddannelserne dagens lys ved en re- sektor og civilsamfundets organisationer. form af erhvervsuddannelserne, der udviklede 3K uddannelsen har sit udspring helt tilbage omsorgsuddannelsen fra at være overvejende i 1979, da et samarbejde mellem flere kirkelige og praktisk orienteret til at være en mere skolebase- diakonale organisationer førte til oprettelsen af et ret uddannelse. Udbuddet af sundhedsuddannel- nyt uddannelsestilbud Sogne-Diakonien på Diako- ser udvidedes allerede året efter, da Frederiksberg nissestiftelsen. Dermed blev en lang tradition holdt Kommunes sygeplejeskole blev flyttet til Diakonis- i hævd, idet uddannelsestilbud på Diakonissestif- sestiftelsen. Efterhånden som Sundhedscentret og telsen traditionelt har indeholdt kristendoms- og Døgnenheden blev lukket ned, overtog Diakonis- kirkefaglige elementer. Sogne-Diakonien, blev i sestiftelsens Uddannelsescenter de tomme lokaler. 2000 afløst af den SU-godkendte Kirkefaglig Vide- Især søgningen til de grundlæggende social- og reuddannelse, der primært sigtede mod at dække >

25

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 25 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

et uddannelsesbehov blandt den voksende gruppe værdigrundlag, som har vist sig holdbart og vær- af sognemedhjælpere i folkekirken. Tilkomsten af diskabende i forhold til brugerne. Markant på 3K uddannelsen bidrog også til at øge den faglige grund af sit fokus på faglighed og muligheden bredde og de samlede tværfaglige kompetencer på for samspil og synergier mellem fagligheder. Men Diakonissestiftelsens uddannelsescenter med ud- også på grund af et strategisk fokus på social in- dannelsens samfundsvidenskabelige, teologiske novation gennem inddragelse af frivillige. og pædagogiske profil. På den måde har Uddan- Den nationale udvikling på sundheds-, social- nelsescentret været modelskabende for udvikling og uddannelsesområdet efterspørger nytænkning af synergier på tværs af forskellige fagligheder på og sammenhængende løsninger, der baseres på vi- Diakonissestiftelsen. den om, hvad der virker. Diakonissestiftelsen har netop en størrelse og organisation, der kan imø- Nye faglige udviklingsspor dekomme behovet for både hurtigt at omstille sig De 0 sidste 3 år er også det pædagogiske område og tilpasse sig nye målgrupper. Dertil kommer, at blevet udbygget. Helt fra Diakonissestiftelsens dannelsen af fem fagcentre i 2012 (læs mere fra grundlæggelse har børn haft et særligt fokus. Og side 28-37) er med til at sikre, at Diakonissestiftel- siden opførelsen af bygningerne på Peter Bangs sen også i fremtiden har et ledelsesmæssigt fokus Vej har børneinstitutioner været en af aktivite- på at dyrke nysgerrigheden og idérigdommen til terne på stedet. Derfor var det velkomment, da at gå nye veje. Frederiksberg valgte at placere yderligere to dags- institutioner på Diakonissestiftelsen. Først kom vuggestuen Mariagården i 1986, som senere blev udvidet med en børnehave i 1994, og i 1992 kom Louisegården til, så de tre børneinstitutioner til- 150 års jubilæum Helhedsplan for nybyg- sammen i dag tager sig af ca. 350 børn. geri på Peter Bangs Vej Der blev også først i 1990´erne taget beslut- godkendes af Frede- ning om at oprette psykiatriske botilbud med Diakonissens Hjem- riksberg Kommune mepleje etableres fokus på at skabe et rehabiliterende botilbud til 3K uddannelsen etable- res som professionsba- borgere med psykiatrisk sygdom. I 1994 etableres Livsmestringskurser chelor i kommunikation, psykiatriske bofællesskaber både på Dronningens- tilbydes på godset Ved- kristendom og kultur vej på Frederiksberg og i Hvide Hus i Gentofte i bygaard i Ruds Vedby tilknytning til plejehjemmet Salem. I 1996 blev Udgående Hospice Team etableres der etableret yderligere et bofællesskab på Dron- UC Diakonissen udvi- ningensvej, og i 2003 blev Gule Hus i Gentofte ud- der med erhvervsud- Søsterfællesskabet af dannelser 1863 og Diakonfælles- videt med et psykiatrisk dagcenter. skabet af 1979 slås sam- Til Diakonissestiftelsens nyere historie hører men til Diakonifælles- skabet ved Den danske også en mere systematisk tilknytning af frivillige. Hospice åbner Diakonissestiftelse I 2006 blev Café Kram – som var en del af Sund- De psykiatriske hedscentret – indviet. Café Kram drives langt hen bofællesskaber ad vejen af frivillige, ligesom der i årene er blevet Frederiksberg Kommune etab- etableres lerer ældrecenter – senere tilknyttet frivillige til en række opgaver lige fra døgnenheden – der hjemtages Geriatrisk Center Køben- mentorer på UC Diakonissestiftelsen, besøgsven- af kommunen i 2011 havn oprettes og lukkes ner, værtindefunktioner, Loppeshoppen, sociale igen i 1991 og kulturelle aktiviteter i børneinstitutioner, for Diakonissestiftelsens Hospital lukkes Kirurgisk hospital med de ældre og de studerende med videre. Frivillighe- bl.a. læbe- og ganespalte den udgør i dag et strategisk indsatsområde, som operationer etableres Danmarks første både giver fællesskab for den enkelte og medvir- organiserede sygepleje- Diakonissestiftelsens uddannelse etableres ker til nytænkning af måden at levere ydelser på. første børneinstitution etableres S tærkt udgangspunkt for fremtiden Dronning Louise og Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsen står i 2013 styrket som en diakonisse Louise indvies på Peter Bangs Vej markant og unik aktør på social-, sundheds- og Conring grundlægger Diakonissestiftelsen uddannelsesområdet. Unik i kraft af sit kristne

26

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 26 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Vi har fremtiden med os

For administrerende direktør Anne Mette Fugleholm er det de stærke faglige ydelser for- ankret i diakonale værdier, et stærkt uddannelsescenter, en frodig frivillighedskultur og evnen til at identificere pleje- og omsorgsbehov, som sikrer, at Diakonissestiftelsen også har en central placering i sundhedsvæsenet om 150 år.

etrut e n e år siden, at Anne Mette Fugleholm tiltrådte den nyoprettede stilling som administrerende direktør. DSammen med finansdirektør Claus Pedersen er hendes helt store opgave at virkelig- gøre Diakonissestiftelsens store udviklingsplan, UP 2020, der indebærer nedrivning af hele 11.500 etagemeter og opførelsen af ca. 34.800 nye etage- meter på den store grund på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Det ny Diakonissestiftelsen vil, når byggeriet er færdigt, blandt andet supplere de nu- værende aktiviteter med et sundhedshus, over 100 moderne seniorboliger, nyetableret by hospice, plejecenter, psykiatriske bofællesskaber, børnein- stitution samt rehabiliteringspladser til patienter med kronisk lungesygdom. Dertil kommer pleje- center og psykiatriske bofællesskaber i Gentofte, samt Diakonissestiftelsens gods i Ruds Vedby, Vedbygaard. Administrerende direktør Diakonissestiftelsens stærke og facetterede for Diakonissestiftelsen faglighed kombineret med denne udviklingsplan gør, at Anne Mette Fugleholm er fuld af tiltro til Diakonissestiftelsens fremtid. Ann e Mette ”En af vores store styrker ligger i, at vi lige fra Fugleholm grundlæggelsen i 1863 har været forankret i syge- pleje, omsorg og uddannelse samtidig med, at vi I juni 2012 tiltrådte speciallæge, ph.d, MHM Anne Mette Fug- har haft de diakonale værdier som fundament. Det leholm den nyoprettede stilling som administrerende direktør betyder, at det er respekten for det enkelte og hele for Diakonissestiftelsen. Anne Mette Fugleholm kommer fra en stilling i Københavns Kommune, hvor hun i fem år har fungeret menneske, som er udgangspunktet for alt, hvad vi som direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Her har hun foretager os. Vi møder mennesker i øjenhøjde, også haft fagligt ansvar for at udvikle ældre- og sundhedsområdet når de er i en svær fase af deres liv. Samtidig har samt samarbejdet med region, hospitaler og almen praksis om sundhedsaftaler og integrerede sundheds- og plejetilbud. vi mange forskellige slags fagligheder at byde på. Det betyder, at vi har et fantastisk potentiale for Tidligere har Anne Mette Fugleholm bl.a. været ansat som kvalitetschef og overlæge i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen, at koble vores forskellige fagligheder til samlede medvirket til opbygningen af Den Danske Kvalitetsmodel, samt løsninger til gavn for brugere og borgere. Jeg ple- arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Undervejs er jer at sige, at vi leverer med flere farver,” forklarer det også blevet til studier i mikrobiologi i USA og en masterud- dannelse i ledelse fra Copenhagen Business School. Anne Mette Fugleholm, der før hun kom til Diako- nissestiftelsen i fem år havde ansvaret for at ud- Anne Mette Fugleholm er medlem af Advisory Board for ViBIS (Videncenter for brugerinddragelse), medlem af bestyrelsen vikle ældre- og sundhedsområdet i Københavns for NepaliMed Denmark, samt af Sundhedspolitisk netværk og Kommune. > Socialpolitisk netværk under Dansk Erhverv.

27

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 27 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Med udviklingsplanen fortsætter Diakonisse- ”Vi supplerer systematisk vores ydelser med stiftelsen sin tradition for at være nyskabende. samarbejde med frivillige, som er en måde at ska- ”Diakonissestiftelsen har tradition for at tage be udvikling og at gøre os mere effektive på. De fri- aktiv del i samfundsudviklingen og at udvikle og villige kommer med nye øjne udefra og spiller ind afprøve nye typer af ydelser, hvor der er behov for med ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre det. Diakonissestiftelsen identificerede for 150 år og anderledes. Samtidig udgør det at være frivil- siden som de første behov for uddannelsen i syge- lig et fællesskab, som giver værdi for den enkelte pleje samt omsorg og pleje ude i samfundet. Senere frivillige – et rum for at bruge sig selv. Vi arbejder introducerede Diakonissestiftelsen den cyklende på at få flere unge som frivillige og endnu mere hjemmepleje og muligheden for forældre for at være systematisk at bruge kompetencerne hos de frivil- indlagt med deres læbe,- ganespalte opererede børn. lige til at skabe innovation og forankring.” Og i nyere tid har Diakonissestiftelsen være med til at indføre plejen af døende på hospice. Denne fyr- Efterspørgsel på tårnsfunktion på sundheds-, social-og uddannelses- sammenhængende løsninger området skal vi også have i fremtiden.” Mådeni v lever på som ældre er under forandring. Fremtidens ældre vil gerne forblive ’chef’ i eget liv P rofessionel og menneske på samme tid længst muligt. Dertil kommer, at antallet af ældre Det er koblingen mellem faglighed og diakoni, der mennesker med kroniske sygdomme eller store giver Diakonissestiftelsens faglighed en ekstra di- funktionstab samt mennesker, som er uønsket en- mension. somme, vil stige samtidig med, at ressourcerne til ”Vi lægger vægt på, at medarbejderne har de omsorg og pleje bliver færre. rigtige kompetencer, og at vi omsætter ny viden ”Det betyder, at vi vil se en stigende efterspørg- gennem uddannelse og kompetenceudvikling. sel på sammenhængende løsninger, hvor man kan Men derudover suppleres fagligheden med et fæl- forebygge, pleje, behandle og rehabilitere på ét og les menneskesyn baseret på diakoni, som skaber samme sted, hvor der også er mulighed for fælles- engagement og daglig motivation. Med et diako- skab, at skabe sociale netværk og deltage i aktivi- nalt værdisæt stiller vi aldrig spørgsmålet, om vi teter. I det felt står vi stærkt. Vi har alle faglighe- skal yde noget, ligesom vi ikke har svært ved at derne og mulighederne samlet under samme tag. være i det svære, siger Anne Mette Fugleholm. Og vi får det i endnu større udstrækning, når vi Det diakonale værdisæt betyder et systematisk med vores store byggeprojekt forbedrer og udbyg- fokus på udsatte og sårbare borgere. Men også at ger vores rammer og tilbud. Med sundhedshuset Diakonissestiftelsen stiller sig til rådighed for at skaber vi for eksempel rammerne for, at brugerne løse nogle af samfundets udfordringer. Som ek- - syge som raske - kan opleve større sammenhæng sempel nævner Anne Mette Fugleholm kroniske i sundhedstilbuddene end i dag, så de nemmere lungepatienter. kan fastholde livskvalitet og funktionsniveau. Jeg ”Vi har i vores udviklingsplan ikke bare fokus ser os også som en spændende medspiller, der kan på seniorliv, ældrepleje, psykisk syge og døende byde ind i forhold til nye boformer og sundheds- men også et nyt fokus på patienter med kronisk og velfærdsteknologier. Vi har rammen, brugeren, lungesygdom (KOL patienter). Vores mål er at til- medarbejderen, og vi kan være med til at udvikle byde forløb, der kobler rehabilitering, palliation, og teste nye løsninger, der kan være til gavn for pleje og det at leve med svær sygdom med fortsat borgerne. Det kan for eksempel være telemedicin at have stor selvbestemmelse og livskvalitet i det eller teknologiske løsninger, der understøtter læ- daglige. Vi vil indrette særlige kompetenceplad- ring, rehabilitering eller livsmestring. Vi er i dag ser, som kan danne rammen om en midlertidig ved at tage de første skridt i den retning i kraft af intensiv rehabiliteringsindsats tilpasset patienter- et samarbejde med Væksthus Hovedstaden, hvor nes behov. Sådan et tilbud målrettet patienter med iPad understøtter kommunikationen til beboere i kronisk lungesygdom findes ikke i dag.” de psykiatriske bofællesskaber”. Unikt er også Diakonissestiftelsens lange tra- dition for frivilligt arbejde. 260 frivillige samt et S ynergi og sammentænkning er stort antal frivillige bestyrelsesmedlemmer læg- kodeord for fremtiden ger hver dag en vigtig dimension til institutionens Anne Mette Fugleholm lægger ikke skjul på sine selvforståelse og ydelser. store forventninger til fremtiden.

28

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 28 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

”Vi skal vise omverdenen, at vi er blandt de nye behov og at kunne ’noget særligt’ i forhold til, bedste i forhold til de ydelser, vi leverer. Vi arbej- hvad der ellers tilbydes. der på at skabe økonomisk og faglig bæredygtig- ”Et af de særlige træk ved Diakonissestiftel- hed ved at udvide vores aktiviteter, hvor vi ved, sens udviklingsplan er muligheden for at skabe vi gør det godt. Vi har fokus på at gøre mere af synergi både mellem de mange funktioner og det, som virker, og arbejder derfor med at blive fagligheder, mellem børn, unge og gamle, mel- bedre til at måle og dokumentere de resultater, vi lem ressourcestærke og mennesker med behov skaber hver eneste dag. Det gælder også for vores for omsorg, mellem offentlige og private aktører brugere, som kan bruge måling og registrering samt mellem professionelle og frivillige. En del af som en vej til bedre at mestre deres sygdom eller disse sammenhænge og synergier findes allerede alderdom på,” fortæller Anne Mette Fugleholm, på Diakonissestiftelsen. Med realisering af udvik- der også har fokus på at arbejde mere systematisk lingsplanen åbnes et væld af muligheder for nye med at udnytte synergien på tværs af de enkelte koblinger og for at styrke dem, der allerede er,” fagområder. siger Anne Mette Fugleholm, der også ser frem til Diakonissestiftelsen har en unik beliggenhed at styrke samarbejdet både med nuværende sam- centralt placeret på Frederiksberg med nem ad- arbejdspartnere og i nye partnerskaber i relation gang til storbyens service og kulturelle tilbud og til sund aldring, rehabilitering og social recovery. høj trafikal tilgængelighed. Samtidig udgør byg- ”Jeg tror, vi kan være med til at præge den ud- ningerne en kulturhistorisk ramme beliggende i vikling, som allerede er sat i gang med at styrke rolige, grønne omgivelser. Beliggenheden er at- borgernes egen livsmestring og dermed være med traktiv for boliger, erhvervs- og uddannelsesfor- til at tegne fremtidens ydelser på velfærdsområ- mål. Tætheden og den funktionelle alsidighed er det. Vi har både mulighederne og visionerne til et godt grundlag for at understøtte og videreud- det. Jeg tror på, at kombinationen af en bæredyg- vikle både den sociale og den miljømæssige bære- tig vision, en fokuseret faglighed og et organisa- dygtighed. De nye funktioner, som udviklingsplan torisk åbent sind med et diakonalt afsæt bringer 2020 tilfører Diakonissestiftelsen, er ikke en stan- Diakonissestiftelsen sikkert ind i de næste 150 år,” dardvare, men vil være kendetegnet af at opfylde slutter Anne Mette Fugleholm.

Det nye sundhedshus skal indrettes i en kombination af nye og eksisterende bygninger på baggrund af en arkitektkonkurrence i 2013. (model illustration)

29

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 29 05/04/13 12.30 Fagcentrene

Ce nter for uddannelse UC Diakonissestiftelsen

– omsorgsuddannelser med høj faglig styrke, etik og medmenneskelighed

C Diakonissestiftelsen, har som ker- ning er forankret i Diakonissestiftelsens hoved- neydelse at tilbyde godkendte uddan- bygning, mens den kliniske undervisning foregår nelser med omsorg som omdrejnings- på hospitaler i Region Hovedstaden og i Frederiks- Upunkt. Det vil sige omsorg og pleje i berg Kommune. alle dens facetter – i såvel det gode og sunde liv Jørgen Kløve, rektor og fagchef for UC Diako- som i sygdom og skrøbelighed. Uddannelserne nissestiftelsen forklarer om uddannelsestilbud- spænder vidt fra grundforløb, HF til professi- dene: onsbachelor og Ph.d.-afhandlinger. Nyeste skud ”I uddannelserne giver vi elever og studerende på stammen er en kommende uddannelse som en professionel faglighed, respekt for menneskets seniorvejleder, koblet op på UC Diakonissestiftel- værdighed og mod på at stille sig til rådighed for sens mange kompetencer indenfor hverdagsreha- mennesker i udsatte situationer. Vores uddannel- bilitering. sesmæssige værdigrundlag tager afsæt i diako- I alt ca. 1.400 elever og studerende har deres nien, som vi omsætter til omsorg, ansvarlighed, daglige gang i uddannelsescenteret. Al undervis- hensyn og håb – for eksempel ved, at vi viser

30

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 30 05/04/13 12.30 eleverneg o de studerende, at vi tror på dem. De med udspring i vore stolte traditioner og den kon- er værdifulde for os, deres familie, dem selv og tinuerlige fornyelse og innovative tænkning,” fast- samfundet.” slår Jørgen kløve. Det er Diakonissestiftelsens udviklingsplan H andlingsorienteret undervisning UP 2020, som er det pejlemærke, der styres efter. UC Diakonissestiftelsen er altid på udkig efter ny Her skal campusmiljøet forbedres med nye un- indsigt og nye samarbejdspartnere, som er med til dervisningsfaciliteter i form af auditorium, skill at sikre, at man fortsat kan identificere og handle labs, testbeds m.m., og der skal bygges flere stu- på menneskers basale og evigt foranderlige om- dieboliger. sorgs- og plejebehov. ”Derfor har vi et stort fokus på løsnings- og handlingsorienteret undervisning, som udvikler de studerendes kreativitet, overblik, faglige kom- petencer og evne til at se muligheder,” forklarer Jørgen Kløve. 90 fastansatte lærere står for uddannelsen af de mange studerende. Men dertil kommer, at flere hundrede i løbet af året har deres gang på cente- ret på frivillig basis, enten som eksterne kliniske undervisere, fra interesseorganisationer eller som mentorer. Mentorerne er en del af Diakonissestif- telsens frivillige arbejde, og de udgør en ekstra og unik ressource til støtte og hjælp for de stude- rende.

E n lys fremtid Uddannelser på I samarbejde med Diakonissestiftelsens øvrige UC Diakonissestiftelsen fagcentre udvikler UC Diakonissestiftelsen tvær- faglige tilbud med udgangspunkt i samfundets • HF nuværende og fremtidige behov. ”Det er målet, at vi fortsat skal være førende • Social- og sundhedsuddannelsen i uddannelsen af mennesker til at gøre en forskel • Sygeplejerskeuddannelsen

• 3K - professionsbachelor i kristendom, På UC Diakonissestiftelsen kultur og kommunikation er vi stolte af ... • 2 igangværende Ph.d. afhandlinger ... at alle 86 sygeplejerskestuderende i 2012 havde job, allerede inden de dimitterede. • Diakoniåret – et-årigt ophold for unge europæere med frivilligt, socialt arbejde ... at UC Diakonissestiftelsen desværre må her eller i udlandet afvise 90 % velkvalificerede ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.

... at UC Diakonissestiftelsen er rummelig. 40 % af eleverne på social- og sundhedsud- dannelserne har f.eks. anden etnisk bag- grund end dansk.

... at UC Diakonissestiftelsen er en attraktiv og eftertragtet samarbejdspartner.

... at det i UC Diakonissestiftelsen er okay at J ørgen Kløve, tro og bruge den kraft, der ligger i at have et rektor og fagchef for UC menneskeligt værdisæt. Diakonissestiftelsen

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 31 05/04/13 12.30 Fagcentrene

Ce nter for psykiatri og ældre – tilfredshed, livsmestring og det gode liv

agcenteret har driftsoverenskomst med ske, ræsonnere, tænke og problemløse bedst muligt, Gentofte og Frederiksberg Kommune forklarer forstander og fagchef Arne Kolsum. omkring plejeboliger og psykiatriske De grundlæggende værdier for fagcenterets Fbofællesskaber, men er derudover god- virke er åbenhed, tillid og respekt. Det kommer til kendt som privat leverandør og yder hjemmepleje, udtryk gennem samarbejde og kommunikation, sygepleje og hverdagsrehabilitering. hvor der er fokus på at understøtte det enkelte Centerets fornemmeste opgave er i samarbej- menneskes ressourcer, selvbestemmelse og livs- de med de ældre og psykisk syge at skabe de ram- kvalitet. mer, der understøtter mulighederne for at leve og ”Selvom vores målgrupper synes forskellige, generobre et godt liv. er der mange sammenfald af faglige interesser og Livsmestring og rehabilitering er den røde kompetencer. Vi lader os inspirere af hinandens tråd gennem alle centerets faglige ydelser. Det be- fagligheder i ældrepleje og socialpsykiatri, ligesom tyder, at der er et stærkt fokus på at skabe trygge der i øvrigt udspiller sig en naturlig synergi alle rammer med stor livskvalitet og at imødekomme Diakonissestiftelsens fem fagcentre imellem,” for- menneskers særlige behov og møde det enkelte tæller Arne Kolsum. menneske, lige der hvor det er. ”Men også at udnytte den moderne velfærds- Æ ldre kommer til at fylde mere teknologi, så det enkelte menneske understøttes i at Med Diakonissestiftelsens udviklingssplan UP mestre sit eget liv og vedligeholde evnen til at hu- 2020 går Center for psykiatri og ældre en særde-

32

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 32 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

les spændende tid i møde. Med byggeri af både et nyt plejecenter, over 100 nye seniorboliger og et sundhedshus er det håbet, at centeret i fremtiden Center for er med til at sætte dagsordenen for det moderne psykiatri og ældre seniorliv og brugen af velfærdsteknologi i arbejdet med ældre og psykisk syge. Et helt nyt indsatsområde er kroniske lunge- • Søster Sophies Minde består af en patienter, som udgør en stigende samfundsmæs- plejeafdeling med plads til 23 beboere sig udfordring. Kronikerområdet er på én gang et og 46 udlejningsboliger, hvoraf 41 er naturligt supplement til Diakonissestiftelsens tra- ældreboliger på Søndre Fasanvej. Forstander Arne Kolsum dition for fokus på ældre og døende, men er også et område, hvor store dele af Diakonissestiftelsens ekspertise bringes direkte i spil. Derfor indeholder • Salem ligger i en to etagers ejendom ud til helhedsplanen, at der opføres 12 specialdøgnplad- Gentofte Sø og har fire plejeafdelinger med plads til 45 beboere. ser målrettet rehabilitering af patienter med kro- Forstander Hanne Tårup Jensen nisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

• De psykiatriske bofællesskaber består af to villaer på Diakonissestiftelsen med plads til seks beboere i hvert hus. Daglig leder Jytte Flesborg

• Hvide og Gule Hus i Gentofte består af to bofællesskaber til i alt 12 til 14 psykiatriske patienter samt et psykiatrisk dagcenter med plads til 60 personer. Daglig leder Thomas HALD Petersen

• Diakonissens Hjemmepleje har siden 2011 været privat leverandør af hjemmepleje til borgere i Frederiksberg Kommune. Daglig leder Charlotte Bøjes

A rne Kolsum, forstander og fagchef

PÅ CENTER FOR PSYKIATRI OG ÆLDRE ER VI STOLTE ...

... når vores ældre brugere eller beboere giver udtryk for at være veltilpasse og tilfredse med deres liv og tilfredse med de ydelser, vi bidrager med. En brugertilfredshedsundersøgelse fra 2012 af Diakonissens Hjemmepleje viste, at samlet set var 94 % overvejende tilfredse med den venlighed, omsorgsfuldhed og respekt, de bliver mødt med af Diakonissestiftelsens hjemmehjælpere.

... over den store gruppe af frivillige, som gennem en bred vifte af sociale aktiviteter og tilbud bidra- ger til en god og meningsfuld tilværelse for fagcenterets beboere og brugere.

33

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 33 05/04/13 12.30 Fagcentrene

Ce nter for kirke og kultur – kilde til inspiration, energi og mod

013r e året, hvor Diakonissestiftelsens V irksomhedskirke og kulturmødested femte fagcenter blev etableret. Center for Siden 1876 har Diakonissestiftelsen haft sin egen kirke og kultur er tænkt som den lim, kirke, Emmauskirken. En smuk kirke opført i ny- 2der skal binde hele Diakonissestiftelsen gotisk stil. Kirken er centerets omdrejningspunkt sammen og sikre, at det stærke og kraftfulde vær- og skal fortsat varetage de kirkelige kerneydelser digrundlag føres med ind i fremtiden. så som højmesser, andagter, dåb, vielse, bisættelse ”Diakonien er den energikilde i hverdagen, samt fejring af højtider. hvorfra medarbejderne kan hente ressourcer og ”Men samtidig skal kirken være et eksperi- indsigt i arbejdet med ældre, syge, kolleger og fa- menterende kirkeligt mødested på Diakonissestif- milie. Dermed er centeret med til at holde fast i, telsen. Kirken skal tænkes ind på nye måder, der at vi har et lidt andet og særligt blik på omsorgs- forundrer og forandrer, og hvor der eksperimente- arbejdet end så mange andre,” forklarer præst og res med nye gudstjenesteformer og nye religions- fagchef Henny Kvist. pædagogiske aktiviteter i et bredt samarbejde med

34

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 34 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

interesserede. Et plus er, at vi har flere kirkelige Et andet pilotprojekt i 2013 er ’Generationer organisationer i huset og en professionsbachelor i på tværs’. Med udgangspunkt i kirkelige og kul- kristendom, kommunikation og kultur, som giver turelle aktiviteter skal projektet opbygge relatio- indlysende muligheder for nye, utraditionelle og ner mellem generationer og udvikle samarbejde tværfaglige samarbejder,” fortæller Henny Kvist. med den omgivende by omkring temaer såsom F.eks. i form af sindsro-gudstjenester efter arbej- livsforståelse, musik og diakoni. Pilotprojektet er de, spagettigudstjenester for børneinstitutionerne et samarbejde med Frivilligheden på Diakonisse- og naboers børn og forældre, kunstgudstjenester stiftelsen. og pilgrimsvandringer. Men visionen er også at udvikle kirken som kulturelt mødested for interes- serede udenfor Diakonissestiftelsen med koncer- ter, børneteater, foredrag, temadage m.m. ”Hovedformålet er – på alle mulige måder – at vise, at vi har et værdigrundlag, der kan bruges og benyttes i vores hverdag, og som kan være med til både at give højde, dybde og perspektiv til os selv og vores arbejde,” forklarer Henny Kvist.

S tore projekter forude Emmauskirken står foran en omfattende renove- ring i 2013 og 2014, og det betyder, at Center for kirke og kultur starter ud med projekt ’Kirken er hjemløs’, hvor kirken vandrer rundt og afholder gudstjenester og projekter forskellige steder på stiftelsen afhængig af, om det er børne,- ungdoms- eller ældrearrangementer. Det giver en enestående chance for at tænke kirkens brug, rum og aktivite- Center for ter på nye måder. For eksempel hvilken karakter skal morgenandagterne, der har været praktiseret kirke og kultur på Diakonissestiftelsen alle 150 år, have fremover?

• Emmauskirken

• To præster, kirketjener, organist, kommunikationsmedarbejder samt projektmedarbejder/ praktikanter

H enny Kvist, præst og fagchef

Center for kirke og kulturs øvrige aktiviteter

• ad hoc samarbejder, hvor centeret bidrager med etiske og eksistentielle perspektiver • undervisning og sparring • fagligt teologisk input • et rum for sjælesorg, ro og refleksion

35

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 35 05/04/13 12.30 Fagcentrene

Ce nter for palliation og rehabilitering – hjælp til at leve med døden i vente

iakonissestiftelsens Hospice med i Derfor findes der aldrig en ligegyldig onsdag alt 10 sengepladser og 35 ansatte har på Hospice – det kunne jo være den sidste onsdag driftsoverenskomst med Region Ho- i et menneskes liv. Dvedstaden, men kan modtage patienter Ifølge Diakonissestiftelsens udviklingsplan fra hele landet. Hospice ligger i en selvstændig byg- UP 2020 er der store mål for fremtiden. For det ning midt i Diakonissestiftelsens haveanlæg og er et by-hospice, der bygger på tanken om i stedet for hav Diakonissestiftelsens Hospice og natur at inddrage det æstetiske i storbyens ydre er stolt af ... rum på en ny og anderledes måde. Derudover har Diakonissestiftelsens Udgående Hospice Team et ... at man har været i stand at mobilt tværfagligt palliativt team for ca. 20 hjemme- forandre sine tilbud, så de til boende patienter, som gerne vil afslutte livet hjemme. stadighed føles meningsfulde for patienterne og deres pårørende. Center for palliation og rehabilitering har til formål at tilbyde den bedst mulige lindrende be- ... at den større brug af medicinsk og handling, pleje og omsorg til uhelbredeligt syge instrumentel behandling i Hospice gennem årene ikke har haft negativ og deres pårørende. Samtidig udgør centeret en indflydelse på personalets evne til vigtig støtte overfor den døende og de pårørende nærvær og at være i det svære. til at tage afsked med livet og hinanden. Det diakonale grundlag, som Hospice arbejder ... at personalet er meget rummelige uden at være holdningsløse. på, betyder at der arbejdes ud fra et kristent men- neskesyn, hvor hvert menneske er unikt og lige ... at man har tilknyttet 35-40 frivillige, meget værd og har ret til indflydelse på deres egen der yder en stor og uvurderlig indsats bl.a. som værtinde, besøgsven situation og mulighed for at skabe forandring. Der- og aflastning af pårørende. udover lægges der vægt på tilgivelse og forsoning.

36

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 36 05/04/13 12.30 diakonissestiftelsen 150 år

Center for palliation og rehabilitering

• Diakonissestiftelsens Hospice Hospicechef Helle Tingrupp

• Diakonissestiftelsens ”Når to bliver til en”– kursus på Vedbygaard Udgående Hospice team

første er hospice godkendt af ministeriet for sund- • Livsmestringscenteret hed og forebyggelse til at udvide med yderligere Vedbygaard seks sengepladser. Men der er også planer om at direktør Pia Thøgersen bygge helt nye rammer og bygninger til de i alt 16 døgnpladser med udgående funktion. Her skal der lægges endnu mere vægt på by-hospicetanken med fokus på arkitektur og grønne oaser. I hel- hedsplanen indgår også planer om et slags dag- hospice med undervisning, livsmestring og reha- H elle tingrupp, bilitering i det store sundhedshus, som også skal hospicechef og fagchef opføres på Diakonissestiftelsens grund.

Ls iv mestring – genskabelse af livsglæde

edbygaard er en gammel herregård syg, livsmestring i relation til de problemstillin- i Ruds Vedby og hører også under ger, familier ind imellem oplever etc. Center for palliation og rehabilitering. Det store aktiv for Vedbygaard er de fantastisk VHerregården har siden 1924 været smukke, historiske og unikke rammer både uden- Diakonissestiftelsens ejendom. I 2013 arbejdes der og indenfor, en ubesmittet ro, tryg atmosfære samt på at omdanne den smukke historiske bygning til en stor portion professionalisme og hjerterum. et livsmestringscenter. De populære kurser ”Når Genskabelse af livskvalitet og livsglæde er den to bliver til en”, udvides med nye koncepter og ar- røde tråd igennem Vedbygaards mange tilbud, rangementer med livsmestring som det helt over- som i alt 450 gæster har benyttet sig af i løbet ordnede tema. For eksempel kurser i at leve som af et år. I øjeblikket har Vedbygaard 14 værelser, kronisk syg, at leve som pårørende til en kronisk hvoraf de 5 er dobbeltværelser, til rådighed.

37

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 37 05/04/13 12.30 Fagcentrene

Ce nter for børn og læring - livsduelighed, fællesskabsfølelse og anerkendelse

iakonissestiftelsens børnepasningstil- Fagkoordinator for Center for børn og læring bud til vuggestue- og børnehavebørn og institutionsleder på to af børnehusene Sally fortsætter en lang og stolt tradition i Heman forklarer: DDiakonissestiftelsens historie, hvor ”Vores børnesyn indebærer, at vi anser alle børn altid har haft et særligt fokus. Tre børnehuse børn for unikke, og at tryghed er det store om- tilbyder i dag forskellige aktiviteter og læringstil- drejningspunkt i hverdagen. Derfor lægger vi stor bud med udgangspunkt i de inden- og udendørs vægt på, at børnene har en struktureret hverdag rammer, de enkelte institutioner har, men med en med fast tilknytning til den samme gruppe voks- fælles pædagogik. Den lyder i al sin enkelthed på ne og børn, og at det er vores ansvar at sørge for, at anerkendelse og inklusion i forpligtende fælles- alle børn indgår i venskaber og fællesskaber. Det skaber. betyder blandt andet, at vi arbejder opmærksomt

38

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 38 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

at blive blandt de bedste børneinstitutioner i Nord- Det er vi stolte af ... europa. Her vil endnu bedre inden- og udendørs faciliteter gøre det muligt for os at videreudvikle • stor efterspørgsel og venteliste, heraf børns livsduelighed, sundhed, fællesskabsfølelse mange søskendebørn. og relationer til andre mennesker en tak mere, end det sker i dag,” fortæller Sally Heman. • at vi er attraktive og velfungerende arbejdspladser, hvor personalet har Det nye børnehus skal erstatte Mariagården en høj grad af faglig bevidsthed og og Louisegården og have plads til ca. 200 børn. stolthed. Derudover er der sat et renoveringsprojekt i gang • at vi har et stærkt forældresamarbejde på Marthagården. blandt andet gennem individuelle forældresamtaler.

• at vi har synergier med resten af Diakonissestiftelsen for eksempel i form af besøgsordninger med plejehjemmet Søster Sophies Minde, teater og højtidsarrangementer i Emmauskirken og leverandør af børnetegninger til Hospice.

med børns overgange fra at blive passet hjemme til at være i vuggestue, at gå fra vuggestue over i børnehaven og senere at blive et førskolebarn.” Det er også et dagligt pejlemærke, at børnehu- sene via kontinuerlige udfordringer stimulerer det enkelte barns nysgerrighed, koncentration og den udvikling, de hver især er inde i. Målet er at un- Om os derstøtte, at børnene trives, lærer og udvikler sig. Fagcenteret består af tre børnehuse for i alt 350 børn i alderen 0-6 år med bopæl i N ordeuropas bedste Frederiksberg Kommune: børnepasningstilbud Diakonissestiftelsens børnehuse har ikke nok i at • Marthagården, to villaer på Peter leve op til minimumskravene for børnepasning, Bangs Vej men arbejder vedvarende med en reflekteret og Leder Ingrid Fuglseth JENSEN tilrettelagt pædagogisk praksis, der sikrer en høj kvalitet. • Louisegården på Peter Bangs Vej ”Vi har et helt nybygget børnehus på tegne- Leder Sally Heman brættet i forbindelse med Diakonissestiftelsens • Mariagården, to villaer på udviklingsplan UP 2020, og det er vores ambition Dronningensvej Leder Sally Heman

S ally Heman, Leder og fagkoordinator

39

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 39 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

F riviLLIghed – en stærk tradition på vej mod fornyelse

Som en væsentlig del af Diakonissestiftelsens profil, historie og tradition løftes en lang række opgaver og aktiviteter af et stort og dedikeret antal frivillige.

iakonissestiftelsen står med en meget stærk frivillighedstradition, der ræk- ker helt tilbage til grundlæggelsen Dfor 150 år siden. ’Frivilligheden’, som Diakonissestiftelsens 260 frivillige kaldes, er og har altid været en vigtig medspiller i alle grene af organisationen, hvor de understøtter Diakonis- sestiftelsens sociale og diakonale ansvar, og giver Diakonissestiftelsens ydelser en ekstra værdi. Det gælder f.eks. i genbrugsbutikken Loppeshoppen, på hospice eller på sundhedsuddannelserne som mentorer. ”Vi har det store privilegium ikke bare at have mange frivillige men også at have mange, meget loyale ildsjæle her på stedet. Dedikerede frivillige, som har et stærkt tilhørsforhold til Diakonissestiftel- sen, enten fordi de selv har været ansat her engang, eller fordi de er blevet grebet af stedet, fællesskabet og stemningen,” fortæller frivillighedskoordinator ”I dag ses frivillighed gennem fire år Ida Maria Vestergaard Petersen. som en selvstændig På Diakonissestiftelsen er der et hav af mu- faglighed,” siger frivillighedskoordinator ligheder for at brænde for en sag og involvere sig Ida Maria Vestergaard med de kvaliteter og egenskaber, man har at byde Petersen. ind med. Udover førnævnte steder er der tilknyttet frivillige i Café Kram, i ældreboligerne på Søster Sophies Minde, i Emmauskirken, i lektiecaféen ”Samtidig ser vi også en voksende gruppe af på Uddannelsescentret, på kvindenødherberget i de senmoderne frivillige, der involverer sig mange Valdemarsgade, på plejehjemmet Salem og på det steder og fra sag til sag. Her er det sociale rela- psykiatriske dagcenter og bofællesskab Hvide og tioner, lysten til forandring og følelsen af at være Gule Hus i Gentofte. Som noget nyt udbydes også med til at skabe noget nyt, der driver værket,” for- et modul i ledelse i frivillige organisationer på ba- klarer Ida Maria Vestergaard Petersen. cheloruddannelsen 3K uddannelsen. For at holde fast på de stærke traditioner sam- tidig med at være attraktive for den ny frivillig- Ny frivillighedskultur hedskultur, har man først på året fået godkendt Ligeu n befinder Frivilligheden sig et sted mellem en ambitiøs frivillighedspolitik med årligt formu- tradition og fornyelse. Traditionen og erfaringen lerede indsatsområder. er i dag primært indeholdt i en gruppe af frivil- ”I 2013 skal der arbejdes målrettet med at om- lige, for hvem Diakonissestiftelsen er en stor del af sætte de frivilliges kompetencer og ideer. Frivil- deres liv, og som i en længere årrække har gjort en ligheden skal have bedre vilkår for at udveksle stor forskel for huset. informationer, gode ideer og jobopslag internt og

40

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 40 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

eksternt,g o så skal der sættes fokus på de frivil- ”Der er meget bevågenhed på området, efter at liges arbejdsmiljø og trivsel. Som udgangspunkt vi organisatorisk nu ligger i ledelsessekretariatet. går vi i gang med at kortlægge frivillighedens om- I dag ses der på frivillighed som en selvstændig fang. Kortlægningen forventes at blive sat i gang faglighed, der har sin naturlige plads på Diakonis- i starten af maj, ” fortæller Ida Maria Vestergaard sestiftelsens mange ydelsesområder. Der er fokus Petersen, som oplever, at frivillighedsområdet har på både rekruttering, fastholdelse og trivsel, og forandret sig meget på de fire år, hun har været på at være knivskarpe med at skelne de frivilliges ansat. ydelsers fra de ansattes.”

V i ønsker jo det samme

”Jeg har altid erfaret, at behovet for kærlighed er fælles hos os mennesker, uanset hvordan vores liv ellers ser ud. På Kvindenødherberget på Vesterbro handler det om at kunne give kvinderne en god nat, hvor de kan føle sig trygge og frem for alt sove uden at blive vækket. Vi giver dem et rent håndklæde, mulighed for at komme i bad, en kop kaffe og en bolle med ost, hvis de er sultne. Det er ikke altid lige sjovt at tage af sted klokken ni om aftenen og først komme hjem dagen efter, men det er min mulighed for at give – jeg kan jo ikke gå ned på ga- den og give dem alle to kroner hver. De har tillid til mig, og de er glade for, at døren overhovedet bliver åbnet for dem. Når jeg taler med dem, ser jeg, at vi er ens som mennesker og ofte har de samme ønsker for vores liv – det er en væsentlig årsag til, at jeg er frivillig.”

Kirsten Land Hansen er frivillig på kvindenødherberget på Vesterbro

D et giver mig glæde

Når jeg f.eks. tømmer opvaskemaskinen og vander blomsterne, giver det mere tid til, at sygeplejerskerne kan være sammen med patienterne. Det var det, der gjorde, at jeg valgte at blive frivillig på Hospice. Det giver mig glæde i mit liv, at jeg som frivillig kan være med til at give patienterne ro og balance. På Hospice er jeg som frivillig en del af teamet, jeg får information om patienterne, og jeg bliver inddraget i hverdagen. Jeg er glad for at være frivillig på Diakonissestiftelsen, for jeg kan mærke det kristne livssyn og ånden – specielt når jeg ser, hvor professionelle sygeplejerskerne på Hospice er, og hvordan de hjælper hinanden.”

Johnna Tietze er frivillig på Diakonissestiftelsens Hospice.

41

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 41 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Dk ia onissestiftelsen under forvandling

Nytænkning og udvikling er en nødvendighed, hvis Diakonissestiftelsen fortsat skal levere ydelser på sit karakteristiske, høje niveau. En omfattende og visionær udviklingsplan skal skabe nye rammer for ældre- og seniorliv, studerende, børn, kroniske lungepatienter og generelt sårbare befolkningsgrupper.

iakonissestiftelsens fremtid kom på gang med at udarbejde en femte løsning, der nu bestyrelsens dagsorden tilbage i 2008, er grundlaget for det videre arbejde. Helhedspla- og arbejdet er nu kulmineret i en stor- nen er blevet til i et samarbejde med Tegnestuen Dstilet helhedsplan, som Frederiksberg Vandkunsten, og i hele forløbet har der været tæt Kommune netop har godkendt. En plan som inde- kontakt med Frederiksberg Kommune, medarbej- bærer omfattende nedrivning, renovering og ny- dere, brugere, naboer og andre samarbejdspartne- byggeri, der til sammen udbygger de eksisterende re, så fornyelsen kan ske på en måde, der skaber funktioner, styrker indtægtsgrundlaget og bringer mest mulig værdi for flest mulige. Diakonissestiftelsen sikkert ind i fremtiden. De røde hovedbygninger med de karakteri- ”Innovation og nye samarbejdsrelationer stiske kamtakkede gavle vil stadig være en vigtig kræver tidssvarende rammer og en sund del af bybilledet på Frederiksberg og Diakonisse- økonomi. Derfor arbejder vi med at tilvejebringe stiftelsens vartegn. I arbejdet med helhedsplanen den fornødne finansiering til at bygge et stort har det været vigtigt at bevare Diakonissestiftel- sundhedshus, moderne seniorboliger og et særligt sens kulturværdier og skabe en god balance mel- behandlingstilbud til kroniske lungepatienter, for lem bevaring og fornyelse. Arkitekturen skal tale blot at nævne nogle af de mange tiltag i planen,” til sanserne, og rummene både ude og inde skal forklarer finansdirektør Claus Pedersen. understøtte den følelse af nærvær og forpligtelse over for andre mennesker, som er en del af stedets B evaring og fornyelse kulturarv. Hvad enten man nu er her som højt spe- I 2012 dystede fire tværfaglige teams af arkitekter, cialiseret læge eller som en glad pensionist. landskabsarkitekter og andre fagfolk om at tegne En af Diakonissestiftelsens store forcer er, at en helhedsplan for Diakonissestiftelsens bygnin- man på samme sted har samlet så mange funktio- ger på den ca. 46.000 m2 store grund på Peter ner, som tilfældet er. Bangs Vej på Frederiksberg. Dommerkomiteen ”Her går pleje af ældre, psykisk syge og dø- fandt imidlertid, at den endelige plan skulle bestå ende hånd i hånd med et stort uddannelsescenter af en kombination af de bedste ideer i konkurren- med 1400 studerende samt en række sociale og ceprojekterne, og Diakonissestiftelsen gik derfor i kirkelige aktiviteter og tiltag. Andre steder må by-

42

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 42 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

planlæggerne kæmpe for at skabe liv og sammen- hæng, og ofte lykkes det ikke, fordi enhederne bliver for store og byrummene identitetsløse. Her på Diakonissestiftelsen har vi allerede en stærk identitet og sammenhængskraft. Den forstærker vi nu med nye funktioner og koblinger, både in- ternt og ud mod den omgivende by. Vi har am- bitioner om et smukt hus, fyldt med fremtidens sundheds- og klimateknologi, der på en begavet måde spiller sammen med Diakonissestiftelsens gamle bygninger,” forklarer Diakonissestiftelsens ejendomsdirektør Carsten Torrild. Der er dog stadig et stykke vej igen, inden gravemaskinerne kan gå i gang på Diakonisse- stiftelsen. Arbejdet med lokalplanen forventes at begynde i år, så en offentlig høring kan finde sted i 2014. I 2013 vil der også blive gennemført ar- F inansdirektør kitektkonkurrencer om det nye sundhedshus og en forlængelse af Søster Sophies Minde hen mod C laus Pedersen hjørnet af Peter Bangs Vej og Søndre Fasanvej. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, kan de første Finansdirektør Claus Pedersen tiltrådte i 2012 i den nyopret- bygge- og anlægsarbejder begynde i efteråret 2014 tede stilling som finansdirektør på Diakonissestiftelsen. Claus Pedersen er uddannet Cand. merc. aud, har HD i regnskab og eller foråret 2015. I alt er der tale om samlede inve- økonomistyring fra CBS og kommer fra en stilling som admini- steringer på ca. 700 millioner kroner. strerende direktør på Arresødal Privathospital A/S, hvor han har ”Helhedsplanen vil blive udmøntet etapevis, så været direktør siden 2009. I alt 16 års erfaring som henholds- vis økonomichef og økonomidirektør i danske og internationale vi hele tiden kan sikre os, at økonomien hænger virksomheder, heraf 11 år inden for IT-branchen. fornuftigt sammen,” siger finansdirektør Claus >

43

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 43 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Et bud på hvordan de nybyggede seniorboliger på ’bagsiden’ af Diakonissestiftelsen ud mod Dronningensvej kunne se ud. (model illustration)

H elhedsplanen indebærer:

• Seniorboliger med plads til fællesskab • Sundhedshus • Nyt plejecenter Vi har ambitioner om et smukt • Flere psykiatriske botilbud hus, der på en begavet måde spil- • Flere hospicepladser ler sammen med de gamle bygnin- ger,” forklarer Diakonissestiftelsens • Et særligt tilbud til KOL-patienter og andre ejendomsdirektør Carsten Torrild. tværfaglige tilbud inden for sundhed, forebyggelse og livsmestring

Pedersen, der ligesom administrerende direktør • Bedre campusmiljø, moderne undervisningsfaciliteter og flere studieboliger Anne Mette Fugleholm kom til Diakonissestiftel- • En velindrettet børneinstitution med gode sen i 2012. friarealer (erstatter to institutioner i nedslidte ”I dag kommer Diakonissestiftelsens primære bygninger) indtægter fra driftsoverenskomster og kontrakter • Nye mødesteder ude og inde – for brugere, med region, kommuner og undervisningsministe- beboere og byens borgere riet. Dertil kommer, at en stor del af vores diako- • Flere og bedre faciliteter til motion, kurser, møder, nale aktiviteter såsom diakonissernes søsterhjem, sociale og kulturelle aktiviteter Emmauskirken, Café Kram og Center for kirke og • Bæredygtig håndtering af klima, vand og energi kultur finansieres gennem arv, gaver og fonde. Derfor er vi dybt taknemmelige for hver en krone, vi får, ” forklarer Claus Pedersen.

44

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 44 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år Gø r n, tryg og gæstfri

Målet med de mange nye seniorboliger er at være med til at forme det moderne seniorliv. Over 1500 står allerede på interesseliste.

elhedsplanen har som overordnet mål Å bner op at skabe mere liv, mere synergi, in- Det store, smukke areal op langs Peter Bangs Vej novation og fællesskab. Men også at skal åbnes op mod det omliggende kvarter ved at Hskabe flere omsorgs- og plejetilbud etablere rolige og grønne byrum og oaser, så flere både uden- og indenfor murene. Det skal blandt borgere får lyst til at bruge stiftelsens grønne om- andet ske gennem opførelsen af over 100 moderne råder og faciliteter. Helhedsplanen er i det hele boliger til seniorer, som ønsker at holde sig fysisk taget en meget grøn plan, både i bogstavelig og og mentalt aktive i et miljø, der lægger op til sund- overført betydning. Energirenovering, nyt lav- hed, aktivitet, fællesskab og netværk. Fordelen energibyggeri, affaldssortering og nem adgang til ved en seniorbolig på Diakonissestiftelsen er også at bruge cykel eller offentlig transport er alt sam- at have nem adgang til sundhedsydelser og om- men elementer, som vil være med til at reducere sorg, hvis behovet opstår. udslippet af CO2. Og de mange små og større ha- Poul Vinholt står på interesseliste til en senior- veanlæg vil rumme gode opholdskroge med dufte bolig, og han glæder sig over mulighederne for en og sanseindtryk og plads til leg og bevægelse. anderledes boligform. ”Jeg har været aktiv hele mit liv, og når jeg G rønne tage bliver 65-70, vil jeg gerne bo i et aktivt miljø – og Grønne tage er tænkt ind i Diakonissestiftelsens det lægger Diakonissestiftelsen op til, at seniorbo- helhedsplan. Det kan både være som sedumtage ligerne bliver. Det fantastiske er, at jeg kan bo i (med mos, stenurt eller andre tørketålende plan- et aktivt boligmiljø, hvor aktiviteterne ligger lige ter) eller som egentlige taghaver med muldlag. uden for døren. Diakonissestiftelsen har evnen Grønne tage suger regnvand, så vandet stille og til at udvikle alternativer til det, samfundet ellers roligt kan fordampe i stedet for at belaste kloak- kan tilbyde. Jeg har en forventning om, at det bli- systemet. De er også med til at forbedre mikrokli- ver et miljø, hvor jeg både kan involvere mig med maet i byen ved at afkøle luften på en hed som- andre og være alene, hvis jeg ønsker det.” merdag og holde på varmen om vinteren.

Den nye udviklingsplan giver plads til både det rolige, det grønne og det pulserende byliv. (model illustration)

45

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 45 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Oprustin n g af fagligheden

dag n har e række privatpraktiserende spe- ’Living Lab’, hvor der skal afprøves sundheds- og ciallæger, psykologer og patientforeninger velfærdsteknologi. Sundhedshuset indrettes i en deres klinikker og kontorer på Diakonisse- kombination af nye og eksisterende bygninger på I stiftelsen. I fremtiden vil Diakonissestiftel- baggrund af en arkitektkonkurrence i 2013. sen gerne samle alle disse kompetencer sammen For at sikre praktikpladser til alle sygeplejestu- med husets egne kompetencer indenfor sundhed, derende er det også planen, at sundhedshuset skal rehabilitering og livsmestring i et sundhedshus, indeholde en sygeplejeklinik, hvor de studerende hvor der vil blive endnu bedre muligheder for under professionel vejledning kan øve faglige fær- samarbejde og vidensdeling på tværs. digheder – f.eks. sårpleje i praksis. Dermed opstår Foruden klinikker er det tanken, at sundheds- nye muligheder for samarbejde og vidensdeling huset skal rumme patientforeninger, motions- og med Diakonissestiftelsens andre faglige miljøer træningsfaciliteter, Diakonissestiftelsens hjem- inden for hjemmepleje, hjemmesygepleje, hospice mepleje, psykiatrirådgivning, daghospice og et og kronikere.

Søster Sophies Minde skal energirenoveres. Ideen er, at der bygges en ny klimaskærm af glas uden på den eksisterende bygning. Klima- skærmen holder på varmen, dæmper støjen fra Søndre Fasanvej og giver plads til udestuer med grønne planter og små opholds-kroge. Bygningen forlænges lidt hen mod Peter Bangs Vej, og de nye glasfacader får den gamle bygning og tilbygningen til at hænge sammen arkitektonisk. (model illustration)

46

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 46 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Her ses principperne for placeringen af nye byg- ninger og byrum. Den arkitektoniske udformning er endnu ikke fastlagt.

S tørre livsglæde grupper, studerende og frivillige. Der kan tilbydes til kroniske lungepatienter praktikpladser til de sygeplejestuderende, der kan Forn e patient med svær kronisk lungesygdom være samarbejde med hospice og hjemmeplejen, (KOL) kan det være en stor udfordring at klare og Diakonissestiftelsen kan blive et videnscenter sig selv. I helhedsplanen er der gjort plads til, at inden for KOL i samarbejde med patientforenin- Diakonissestiftelsen i fremtiden har et samlet be- ger, forskere og universiteter i Danmark og inter- handlingstilbud til KOL-ramte, som har svært ved nationalt. at bruge et almindeligt, ambulant tilbud. Her vil der blive tale om døgnophold i 4-6 uger, hvor man indgår i et socialt fællesskab og genoptrænes til større selvhjulpenhed og livskvalitet samt bedre H elhedsplanen løfter udnyttelse af medicin. For kommuner og regioner uddannelsesmiljøet vil der være en økonomisk gevinst i form af færre Campusmiljøet styrkes med en overdækket atriumgård udgifter til indlæggelser, medicin og hjælpemidler. med kantine, café, lounge, studenterrum og mødefacili- Sygeplejersker vil varetage den daglige pleje og teter samt plads til at samle mange studerende til f.eks. gæsteforelæsninger og dimissionsfester. genoptræning, og derudover tilknyttes speciallæ- ger og andre faggrupper som for eksempel fysiote- Undervisningsfaciliteterne forbedres, blandt andet med et auditorium, som uden for undervisningstid kan bru- rapeuter og musikterapeuter. Ligesom på hospice ges til folkeoplysende og kulturelle formål. kan der desuden være frivillige, som hjælper med Der indrettes flere studieboliger. at skabe hygge om både patienter og pårørende. Diakonissestiftelsens nye sundhedshus giver mulighed For Diakonissestiftelsen vil et tilbud til KOL- for at styrke vidensdeling og innovation på tværs af fag- patienter skabe synergi gennem nye faggruppers grupper og i nye offentlig-private samarbejder. samarbejde og vidensdeling med eksisterende fag-

47

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 47 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Fo rstanderinden går igennem alle Diakonissestiftelsens døre

Søster Merete Pelle Poulsen bevæger sig dagligt rundt mellem alle de mange institutioner, der er på Diakonissestiftelsen. I år kan hun fejre 25 års jubilæum som hele Diakonissestiftel- sens forstanderinde.

etr e ment helt bogstaveligt. Forstan- sidste 25 år, men at hun har formået at fastholde derinde søster Merete Pelle Poulsen værdierne i en forandringstid. går rent faktisk igennem alle Diako- ”Det er tydeligt, at søster Merete Pelle Poulsen Dnissestiftelsens døre. Den ene dag be- ved, at det kræver modernisering at overleve. Hun søger hun søstre på Søster Sophies Minde og får sørger for, at værdigrundlaget kommer ud til de en snak. Den næste dag er hun på sygeplejerske- studerende, de ansatte og brugerne af Diakonisse- uddannelsen for at tilbringe en time med et hold stiftelsens ydelser. Dermed er hun med til at sikre studerende i det, der på skemaet hedder ”en time og fastholde, at Diakonissestiftelsen er en enestå- med søster Pelle”. Eller også viser hun gæster el- ende institution i det danske samfund. Hun er en ler ansatte rundt i alle afkroge af det store hus, medspiller i udviklingen af Diakonissestiftelsen hun kender bedre end nogen andre. Søster Merete mod 2020 og fastholder oprindeligheden i en mo- Pelle Poulsen er hele Diakonissestiftelsens forstan- derne version,” siger Susanne Malchau Dietz. derinde, og i år kan hun fejre 25 års jubilæum på Søster Merete Pelle Poulsens vej til jobbet som posten. forstanderinde begyndte, da hun som helt ung ”Søster Merete Pelle Poulsen bevæger sig fra mødte en diakonisse fra diakonissehuset Ersta i chefmøder, over fællesskabet af diakoner og dia- Stockholm. Hun tilbød søster Merete Pelle Poul- konisser på Diakonissestiftelsen, til IT og teknik i sen et job på et rekreationshjem i Stockholm, og kælderen – nogle kalder hende søster Pelle, andre det gav hende et indblik i at leve i et diakonifæl- søster Merete, men fælles er, at de kender hende,” lesskab. I september 1974 begyndte hun som dia- fortæller Susanne Malchau Dietz, der er forsk- konielev på Kolonien Filadelfia. Hun var glad for ningsleder på UC Diakonissestiftelsen og forfatter uddannelsen, men livet i et søsterfællesskab trak, til forskningsprojektet ”Køn, kald og kompeten- og hun flyttede til Diakonissestiftelsen. Her fik cer”, der beskriver Diakonissestiftelsens tilblivelse søster Merete Pelle Poulsen først arbejde på ple- og diakonissernes historie. jehjemmet Zarepta, der var ejet af Diakonissestif- telsen, og få måneder efter, den 5. februar 1978, F astholder værdierne blev hun optaget i søsterfællesskabet på Diakonis- Søster Merete Pelle Poulsen er nummer otte i ræk- sestiftelsen. Hun blev indviet diakonisse den 11. ken af forstanderinder og den forstanderinde, der november 1979. I 1981 fik hun den betroede post har siddet på posten i næstlængst tid – kun over- som rejsesøster, hvor hun repræsenterede Diako- gået af Diakonissestiftelsens første forstanderinde nissestiftelsen rundt om i landet. Syv år efter, den søster Louise Conring, der var på posten i 28 år. 27. november 1988, blev hun indsat som forstan- ”Søster Merete Pelle Poulsen har et naturtalent derinde ved en festgudstjeneste første søndag i ad- for at være forstanderinde. Både fordi man kan vent i Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken. mærke, at det er en hjertesag for hende, og fordi hun er dybt forankret i værdierne. Hun repræsen- A ltid nærværende terer på alle måder Diakonissestiftelsens værdi- Søster Merete Pelle Poulsen siger selv om sit ar- grundlag,” siger Susanne Malchau Dietz. Hun me- bejde som forstanderinde: ner, at substansen i søster Merete Pelle Poulsens ”Arbejdet som forstanderinde har mange fa- job som forstanderinde har været det samme i de cetter. Det veksler mellem konkret planlægning

48

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 48 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Søster Merete Pelle Poulsen er nummer otte i rækken af for- standerinder, og den forstanderinde, der har siddet på posten i næstlængst tid – kun overgået af Diakonis- sestiftelsens første forstanderinde søster Louise Conring.

og udvikling af Diakonissestiftelsen, repræsenta- at blive utrolig nærværende på få minutter,” siger tion i ind- og udland, modtagelse af gæster og ikke Jørgen Kløve, der i det hele taget fremhæver søster mindst menneskeligt nærvær – jeg er med og hos Merete Pelle Poulsens betydning for uddannelses- mennesker, når livet gør ondt.” centeret. Uanset hvad søster Merete Pelle Poulsen fore- ”Vi har ry for, at vores studerende får de rigtig tager sig i løbet af en dag, en uge eller en måned, gode jobs, når de er færdige, og jeg tror det blandt er hun altid nærværende, fremhæver Jørgen Kløve, andet bunder i vores værdigrundlag og den form der er rektor på UC Diakonissestiftelsen. for opdragelse, som søster Merete Pelle Poulsen er ”De studerende oplever, at søster Merete Pelle med til at give de studerende. Med hende som vo- Poulsen giver sig tid til dem. Når de har brug for res fortæller af omsorg og næstekærlighed, bliver at tale med hende, bruger hun tiden på det, selvom vi konkurrencedygtige. Hun er med til at kvali- hun måske har rygende travlt. Hun har en evne til tetssikre vores uddannelser,” siger han.

49

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 49 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

50m år so populært plejehjem

Diakonissestiftelsens plejehjem Salem i Gentofte kan fejre 50 års jubilæum i august 2013. I de år har Salem altid været et attraktivt plejehjem. Den unikke beliggenhed lige ud til Gentofte Sø og den høje faglige standard er nøgleord for populariteten.

å Salem betyder høje faglige standarder, at vi med omsorg som kernen i vores ” arbejde er i stand til at sikre beboerne Pen hverdag med tryghed og trivsel. Med pleje, omsorg og service imødekommer og respek- terer vi de behov og ønsker, beboerne har,” siger Hanne Tårup Jensen, der netop er tiltrådt som for- stander efter 26 år med Minna Hegner ved roret. Salem går blandt op i at styrke og vedlige- holde beboernes fysik med både individuel- og holdtræning, ligesom de har egen afspændings- og ”Omsorg er bevægelsespædagog ansat. En hel del af beboerne kernen i vores arbejde,” siger på Salem er demente, og som en del af Salems forstander fokus på høje faglige standarder, har Salem også Hanne Tårup Jensen en musikterapeut ansat, der tilbyder musikterapi. Musikken bliver brugt til at skabe kontakt med den demente, som både synger, danser, spiller på musikinstrumenter og lytter til musik.

E t modelplejehjem Salem er en del af Diakonissestiftelsens Center for psykiatri og ældre, og ifølge Arne Kolsum, der er sageg o brugte meget tid sammen med dem, hvil- fagchef for Center for psykiatri og ældre, er Salem ket resulterede i, at en journalist døbte ham ”Jesus et modelplejehjem. i Gentofte”. ”Salem er hæftet op på en organisation, hvor I 1909 overdrog han Salem til Diakonisse- overlæggeren allerede er sat højt, og som er for- stiftelsen og betingede sig, at ejendommen aldrig pligtet til at omsætte omsorg til handling. På Sa- måtte sælges eller pantsættes. Allerede i 1910 måt- lem vil vi gerne være en spydspids for at skabe te rekonvalescenthjemmet dog lukke på grund af forandringer inden for plejeområdet, og vi vil dårlig økonomi, og blev i stedet omdannet til et gerne prøve nye metoder blandt andet inden for sygehjem – det vi i dag vil kalde et plejehjem. I rehabilitering og livsmestring, som vi også kender 1950’erne lykkedes det at ændre i bestemmelserne det fra andre steder på Diakonissestiftelsen.” i gavebrevet, så Diakonissestiftelsen fik mulighed for at sælge noget af grunden fra. En stor del af E n pioners drøm grunden blev solgt til Gentofte Kommune, der Ideen til plejehjemmet Salem startede allerede i byggede plejeboligerne Kløckershave på den ene 1903, da filantropen Johan Adolph oprettede et del af grunden, mens Diakonissestiftelsen bygge- rekonvalescenthjem i sin sommerbolig i Gentofte. de Salem på den anden. De to institutioner hæn- Johan Adolph, der var medlem af Diakonissestif- ger sammen i én bygning og deler café. I 2003 til telsens bestyrelse, brugte sin sommerbolig ”Sa- 2005 gennemgik Salem en omfattende renovering lem”, hvis navn er hentet fra bibelen og betyder og ombygning, og består i dag af fire bo-grupper, ”fred”, til at gøre andet for socialt udsatte end blot der er placeret to og to rundt om en atriumgård og at give penge. Johan Adolph gav patienterne mas- sansehave – med udsigt til Gentofte Sø.

50

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 50 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Dk ia oNIssestiftelsen har passet børn i 125 år

Diakonissestiftelsens børnehus Marthagården kan fejre 125 års jubilæum lillejuleaften 2013. Det startede som asyl og vuggestue for de fattiges børn – en helt igennem diakonal institution.

et er ikke den sædvanlige stilhed i kir- Diakonissestiftelsen at lægge Emmagården sammen kerummet, der møder en, når Martha- med nabovillaen Marthabo for tilsammen at etab- gården tager sine børn med i Diako- lere børnehuset Marthagården ud fra tanken om, at Dnissestiftelsens kirke, Emmauskirken. én institution er mere bæredygtig, både økonomisk Der er så højt til loftet, at selv en lille barnestemme og pædagogisk, end to. bliver forvandlet til et højt brøl i det store rum, Nabovillaen Marthabo blev bygget i 1885 som men børnene er ligeglade. De leger i Emmauskir- præstebolig til Diakonissestiftelsens daværende ken, som de gør i Marthagården. Det er netop til- præst Nicolai Dalhoff. Boligen blev på det tidspunkt knytningen til Diakonissestiftelsen og mulighe- omtalt som ”Dalhoffs villa”. Da familien flyttede, den for at bruge kirken på en anderledes måde, blev boligen omdannet til sygepensionat. Senere der er noget af det særlige ved Marthagården, me- flyttede ”Menighedshøjskolen Marthabo” ind. Høj- ner Ingrid Fuglseth Jensen, leder af Marthagården skolen fungerede frem til 1960, hvorefter Marthabo gennem de sidste 8 år. frem til 1971 var udlejet som klubværelser, mens ”Børnene bliver kendt med kirkerummet, stueetagen fungerede som børnehave med plads til og når børnene stopper i Marthagården, ved de, 18 børn, hvis forældre arbejdede på Diakonissestif- hvorfor vi fejrer jul og påske,” siger hun. telsen. I oktober 1996 blev 1. sal renoveret, og hele Det særlige tilhørsforhold til Diakonissestiftel- huset omdannet til børneinstitution. sen har altid været vigtigt for Marthagården, si- den børnehuset blev opført i 1888. Dengang hed S tolte traditioner det Teba, var asyl – datidens form for plejeinsti- Teba var fra starten tænkt som en mønsterinsti- tution – og vuggestue og drevet af søstre. Men tution, hvor søstrene blandt andet opdragede bør- formålet var også at give søstrene lejlighed til at nene i at høre efter og se pæne ud. indøve, hvad de ville få brug for ved deres arbejde ”Vores personale har stadig en opdragerrolle, uden for Diakonissestiftelsen. men vi har også stort fokus på læring i både sociale Men der var ikke bare småbørn at tage sig af. og personlige kompetencer. I dag arbejder vi med Efter skole begyndte tidligere børn at dukke op i relationskompetence og pædagogiske læreplaner. Teba igen. Mange af børnene kom fra hjem med Trivsel og udvikling er i højsædet,” siger Ingrid Fugl- enlige mødre, der arbejdede hele dagen, og da de seth Jensen. ikke havde andre steder at tage hen, tog de til Teba. De 70 pladser, der var på asylet sidst i 1800-tallet, var allerede fyldt op, men skolebørnene kunne i sommermånederne få lov at opholde sig udenfor på Tebas grund. Om vinteren måtte søstrene sen- de skolebørnene hjem på grund af pladsmangel, men fik alligevel plads til 16 særligt dårligt stillede børn. De blev beskæftiget ved hjælp af frivillige. Der gik dog ikke længe, før der blev oprettet et såkaldt ’fortsættelsesasyl’ på første sal, der kunne modtage helt op til 50 skolebørn. Det blev drevet af den samme diakonisse indtil 1915. I 1928 blev asylet omdannet til en børnehave, og antallet af børn skåret ned fra 70 til 45 blandt ”Trivsel og udvikling er i andet fordi antallet af børn begyndte at falde. I 2005 højsædet,” siger leder Ingrid Fuglseth Jensen skiftede Teba navn til Emmagården, og i 2008 valgte

51

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 51 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år

Jluubi æ msudstillingen En af de store markeringer af Diakonisse- stiftelsens 150 års jubilæum er den store udendørs udstilling af kunstfotografen ’L liivsøjeb kke’ Helga C. Theilgaard.

otoudstillingen Livsøjeblikke er en fotoud- ”En udendørsudstilling indbyder til at skabe stilling, som ikke er til at overse. Otte kæm- interesse og indblik i bredden og dybden af ste- Fpe sort/hvide fotografier på 2,4 x 1,6 meter dets fagligheder, relationer og betydning, og som og trykt på kraftig kanvas er fra d. 2. maj hængt igennem en åben dialog danner en stærk og synlig op mellem platantræerne på Peter Bangs Vej. Det eksponering over tid,” fortæller Helga C. Theilga- er kunstfotografen Helga C. Theilgaard, som på de ard, som forklarer om optagelsesprocessen. otte store fotos har indfanget de kerneydelser og ”At møde alle de små livsøjeblikke, der ken- den særlige faglighed, Diakonissestiftelsen kende- detegner vores hverdag og det gode liv, men som tegnes ved anno 2013. Det er håbet, at udstillingen vi ofte blot lader ubemærket gå forbi. Den spon- virker som et overraskende blikfang, som vil få for- tane leg, der opstår i børnehaven, kærligheden og bipasserende og jubilæumsgæster til at stoppe op og omsorgen mellem barnet og den ældre, glæden reflektere over, hvad der foregår inde bag de røde og fordybelsen ved at lære nyt. At komme tæt på mure. Et udsnit af Helga C. Theilgaards fotos kan ses mennesker, der konstant brænder igennem for de- her i jubilæumsskriftet fra side 28-37, og i det infor- res sag med en stærk faglighed og ukueligt enga- mationscenter på græsplænen foran hovedindgan- gement og tro på, at vi alle kan hjælpes. At få lov gen, som også opføres i forbindelse med jubilæet. at mærke stilheden og nærværet ved dødslejet og Helga C. Theilgaard synes, det er oplagt i for- se en glæde ved blot at være lige nu har været en bindelse med jubilæet at lave en udstilling i det speciel og stærk oplevelse.” offentlige rum.

He lga C. Theilgaard er uddannet portrætfotograf hos hoffotograf Rigmor Mydtskov i 2003 og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamogana i 2004. Hun kombinerer de gamle fotografiske håndværkstraditioner med de nyeste teknikker og kredser ofte om kompromisløse skildringer af menneskets væren og eksistens. Helga C. Theilgaard har blandt andet portrætteret Christiansø og dens beboere i film, lyd og billeder i 2007, og stået bag en stor udstilling ”De Rod- løse” i 2010 om hjemløse i Danmark. Udstillingen blev vist på Kongens Nytorv i København, Århus, Ålborg og Odense samt udgivet som fotobog. I 2011 fotograferede hun til bogen ’Almene boliger i Danmark’ og senere i år offentliggøres hendes seneste værk ’ Body of Desire’, som er en fotoinstal- lation om prostituerede mænd og kvinder i Danmark.

Kaøn, k ld og kompetencer – en spejlINg mellem tradition og fornyelse

n anden stor jubilæumsudstilling er ’Køn, personfortællinger, fotos m.m. ”Diakonissestiftel- kald og kompetencer – en spejling mellem sens institutioner og fællesskaber er skabt i ram- Etradition og fornyelse’, som skal ses som sy- merne af historiske bygninger og forankret i en hi- nergi til Susanne Malchau Dietz’ forskningsprojekt storie, der har betydning for de værdier, vi bygger og bog, ”Køn, kald & kompetencer – Diakonissestif- institutionerne op om i dag. Med udstillingen vil telsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser vi gerne vise, hvordan de forskellige fagcentre på 1863 – 1955”. Hvor bogen forsøger at give svar på, Diakonissestiftelsen er forankret i en historie, der hvem diakonisserne var, hvor de kom fra, hvad der til stadighed har betydning for konstruktionen af drev dem, og hvad de udrettede, søger udstillingen tværinstitutionelle fællesskaber i dag og i fremti- at visualisere og spejle nutiden. Helt konkret spejles den,” fortæller forskningsleder Susanne Malchau historiske, nutidige og fremtidige genstande i hin- Dietz om den historiske udstilling, som vises i Dia- anden, f.eks. ved model af bygninger, emblemer, konissestiftelsens forhal Peter Bangs Vej 1D.

52

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 52 05/04/13 12.31 Sl am et aktivitetsplan for jubilæet

Fa glige arrangementer Kunstudstillinger

• ICDP-UDDANNELSEN FOR ALLE og bogudgivelser MEDARBEJDERE I BØRNEHUSENE ...... Januar–maj 2013 • LIVSØJEBLIKKE ...... 2. maj 2013 ICDP står for International Child Development Program – ud- Fotoudstilling af fotograf Helga C. Theilgaard dannelsen øger medarbejdernes kompetencer inden for nærvær, inklusion og gode relationer i samspillet med børn og voksne. • HISTORISK UDSTILLING ’KØN, KALD OG KOMPTENCER’ – EN SPEJLING MELLEM TRADITION OG FORNYELSE • FAGDAG PÅ HOSPICE ...... 25. maj 2013 OM PSYKISK PALLIATION ...... 9. april 2013 • UDSTILLING I FORBINDELSE MED MARTHAGÅRDENS Sundhedspersonale, der arbejder med alvorligt syge mennesker 125 ÅRS JUBILÆUM ...... September-november 2013 i plejecentre og i hjemmepleje, vil på dagen få viden om blandt andet åndelig omsorg og åndelige behov hos den døende. • KULTURNAT PÅ DIAKONISSESTIFTELSEN ...... 11. oktober 2013

• OLYMPIADE FOR BØRN I BØRNEHUSENE ...... 11. april 2013 • KØN, KALD OG KOMPETENCE ...... 26. maj 2013 En vigtig del af Center for børn og lærings arbejde i Diakonisse- Bog om diakonsissernes historie af forskningsleder Susanne stiftelsens børnehuse er at give børnene glæden ved fysisk akti- Malchau Dietz vitet. Samtidig lærer børnene i centret hinanden bedre at kende. • PÅ LIVETS KANT ...... 1. november 2013 • TRE FOREDRAG OM SPIRITUALITET Bog af hospitalspræst Marianne Bønløkke OG TRO I OMSORGSARBEJDET...... 7. maj 2013 Biskop Tine Lindhardt, lektor Niels Christian Hvidt og ph.d. Tine Magaard vil denne dag sætte fokus på spiritualitet og tro under omsorgsrelationer og i omsorgsarbejdet. F ester og fejringer • DEBAT AF FREMTIDENS SUNDHEDSUDDANNELSER ...... 22. maj 2013 i jubilæumsåret I debatpanelet sidder blandt andet undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard • ÅRSMØDE – STARTSKUD FOR JUBILÆET...... 2. maj 2013

• JUBILÆUMSMARKERING FOR • TRADITION OG FORNYELSE I ET MEDARBEJDERE OG FRIVILLIGE ...... 3. maj 2013 SYGEPLEJEFAGLIGT PERSPEKTIV ...... September 2013 Diakonissestiftelsen - fortid, nutid og fremtid ved administre- • RECEPTION PÅ FREDERIKSBERG RÅDHUS rende direktør Anne Mette Fugleholm og forskningsleder Su- FOR SAMARBEJDSPARTNERE ...... 24. maj 2013 sanne Malchau Dietz. I samarbejde med TV2 Lorry. • EN DAG MED FOKUS PÅ DIAKONISSESTIFTELSENS FAGLIGHED ...... 25. maj 2013 • RECOVERY OG PSYKOSOCIAL REHABILITERING AF PSYKISK SYGE ...... 10. september 2013 • DEN OFFICIELLE FEST OG FESTGUSTJENESTE, En fagdag med fokus på recovery og psykosocial rehabilitering. HVOR PROTEKTOR HENDES MAJESTÆT DRONNING MARGRETHE II DELTAGER ...... 26. maj 2013

• ER VELFÆRDSTEKNOLOGI FREMTIDEN • JUBILÆUMSKONCERT ARRANGERET AF I FREMTIDENS PLEJEBOLIGER? ...... 17. september 2013 DIAKONISSESTIFTELSENS VENNEKREDS ...... Uge 38 - 2013 En fagdag, hvor direktør for THORA Arkitekter A/S Rune Ulrik Madsen, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut Lone Gaedt, • JUBILÆUMSFEST FOR DIAKONISSESTIFTELSENS Jeffery Saünders fra Instituttet for Fremtidsforskning samt lek- MEDARBEJDERE OG FRIVILLIGE ...... 22. november 2013 torerne Tom Børsen og Klavs Bikholm vil sætte fokus på, hvor- dan velfærdsteknologi i fremtidens plejeboliger kan understøtte livskvalitet hos beboerne og arbejdsmiljø hos medarbejderne.

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 53 05/04/13 12.31 diakonissestiftelsen 150 år Jl ubi arens ønsker ...

Diakonissestiftelsen står i en brydningstid mellem tradition og fornyelse. Vores omfat- tende udviklingsplaner om at skabe rammer og tilbud, der imødekommer fremtidens behov for sund aldring og moderne seniorliv, livsmestring i alle livets faser samt et aktivt og fremsynet studie- og læringsmiljø, kræver store investeringer. Vi er derfor meget taknem- melige for et hvert bidrag, der støtter udviklingsarbejdet frem mod 2020.

S tøt Udviklingsplan 2020 G iv et bidrag til Emmauskirken om faglig udvikling i optimale rammer Støt renoveringen af Emmauskirken, så der ska- Støt Diakonissestiftelsens generelle arbejde med bes et lyst, venligt, stemningsfuldt og fleksibelt at skabe tidssvarende og miljørigtigt byggeri, kirkerum, der kan anvendes på mange nye må- der danner rammen om faglige ydelser af fortsat der. På den måde kan kirken forsat være platform høj kvalitet via: Das n ke Bank – konto 4180 for mødet med mange af de mennesker, som har 4250210019 – mærket ’F45802’ deres gang og virke på Diakonissestiftelsen. Støt via: Das n ke Bank – konto 4180 4250210019 S tøt udsatte unges uddannelse – mærket ’F45803’ Støt UC Diakonissestiftelsens mentorordning, der hjælper de sårbare og udsatte studerende og S tøt det aktive hverdagsliv elever til at gennemføre en uddannelse og ændre på plejehjemmet deres livssituation for altid via: Das n ke Bank Erfaringer viser, at internettet og digitale hjer- konto 4180 4250210019 – mærket ’F45804’ netræningsspil giver ældre et mere aktivt liv og spændende oplevelser. Vær med til at styrke G iv naturens poesi videre beboernes mentale, fysiske og sociale trivsel til døende på hospice på Søster Sophies Minde gennem digital leg og Diakonissestiftelsens hospice ønsker sig bræn- læring og støt via: Das n ke Bank konto – 4180 dende en sansehave i forbindelse med byggeri 4250210019 – mærket ’F45805’ af det nye by-hospice. Støt hospicepatienternes mulighed for at nyde naturen i en sansehave via: G ode rammer for livsmestring Das n ke Bank – konto 4180 4250210019 på Vedbyggard mærket ’F45806’ På Vedbygaard arbejder vi med at give ældre, der har mistet deres livsledsager, lysten og evnen til G iv børnene nye muligheder at mestre deres liv på ny. Hjælp os til at skabe Personalet i Diakonissestiftelsens børnehuse øn- nogle smukke, lyse og indbydende værelser, der sker at give børnene nye muligheder for fysisk giver de ældre et inspirerende afsæt til at genop- udfoldelse med naturen som afsæt. Giv børnene dage livet. Støt via: Das n ke Bank – konto 4180 nye udfoldelsesmuligheder og oplevelser og støt 4250210019 – mærket ’F45807’ via: Das n ke Bank – konto 4180 4250210019 mærket ’F45808’

L æs mere om projekterne på www.diakonissestiftelsen.dk/jubilaeum

D u kan få skattefradrag, når du støtter Diakonissestiftelsens arbejde med en pengegave. Husk at påføre dit cpr eller cvr nummer tilD iakonissestiftelsen, hvis du ønsker fradrag i skatten for dit bidrag.

54

Diakonisse jubilæumsskrift CMYK-final.indd 54 05/04/13 12.31