Olfert Fischers Gade 7, Sankt Annæ Vester
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FREDNINGSVÆRDI E R OLFERT FISCHERS GADE 7 SANKT ANNÆ VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.07.2016 Besigtiget af: Thomas Fjelstrup Nielsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Olfert Fischers Gade 7, 1311 København K Betegnelse: Fredningsår: 1979 Omfang: De to forhuse (det østre før 1740, forhøjet mellem 1740 og 1766, det vestre før 1767, mansarden opsat mellem 1767 og 1788) samt bindingsværksmuren ved skellet til mnr. 76. BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Olfert Fischers Gade 7 består af to sammenbyggede forhuse, der er beliggende som et integreret led i husrækken på den sydlige side af gaden. Forhusene har samme skala som de umiddelbart tilstødende ejendomme. Med de nærliggende bygninger danner forhusene rammen om et fælles, grønt gårdrum. De to forhuse i Olfert Fischers Gade 7 har hver fire fag i pudset grundmur, kalket med jernvitriol og en profileret hovedgesims. Det vestlige og yngste forhus har to etager og et rødt, teglhængt, let opskalket mansardtag mod gaden. I mansarden er to tagkviste med buet tag, og i den øverste tagflade er en enkel lignende kvist. Det østlige og ældre forhus har tre etager, en gavlkvist over to fag med hul fra en tidligere hejsebom og en pultkvist på hver side af gavlkvisten. Taget er ligeledes rødt og teglhængt. Begge forhuse har sortmalet sokkel, og de har hver tre ældre, torammede butiksvinduer og en nyere dør til gaden. Kvistene har nyere vinduer, men her ud over er vinduerne i begge facader ældre. Vinduerne er alle rødmalede, og i facaderne er de firerammede med en sprosse midt for nederste ramme, mens de i gavlkvisten er torammede med sprosse midt for. I rygningen på det østlige forhus er en glat skorstenspibe med nyere røghætte, gavle i bindingsværk med sortmalet tømmer og jernvitriolkalkede tavl. Gårdsiden på det vestlige forhus dækkes delvist i de to yderste fag af et nyere trappehus i to etager. Det østlige forhus er på tre etager, og i stueetagen er en ældre dør, hvorover er franske altaner med drejede balustre. Begge gårdsider har profileret, muret hovedgesims, og de er SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 3 begge pudset og kalket med jernvitriol. Der er sortmalet sokkel, og vinduerne er overvejende torammede, med to sprosser og i samme røde farve som facadens. I det østlige forhus er vinduerne ældre, mens de i det vestlige er nyere, men traditionelt udførte. Mod gården har det vestlige forhus heltag og en mindre pultkvist, mens der i det østlige er heltag med en pultkvist over to fag. Trappehuset hører ikke med til fredningen – med undtagelse af dets mur mod naboejendommen i nummer 9. Denne er en ældre bindingsværksmur i tre fag med en nyere tilbygget del yderst i et fag. Træværket er malet orange, og tavlene er kalket med jernvitriol. Olfert Fischers Gade 7 bruges til beboelse og har to lejligheder. Da muren mellem de to forhuse for en stor dels vedkommende er brudt ned, er skellet mellem dem udvisket, men man kan stadig genkende en ældre planløsning. Hoveddøren i det østlige forhus leder ind til en lille entre og herfra til et arbejdsværelse i tre fag mod gaden i det vestlige forhus og bag entréen en gang til et værelse mod gaden i det østlige forhus, samt et badeværelse mod gården i samme forhus og et værelse mod gården i det vestlige forhus. Gangen ender i en ældre revledør, som giver adgang til gården. I arbejdsværelsets vestlige ende er en nyere ligeløbstrappe, som fører til første sal, hvor der via en gang langs gårdsiden er adgang til et åbent køkken, badeværelse og dernæst soveværelse, mens man gennem køkkenet kommer ind i en spise- og opholdsstue i åbent plan mod gaden, som kun er adskilt af blotlagt og fritstående bindingsværk. Fra hoveddøren i det vestlige forhus træder man ind i en gennemgående forstuegang, hvorfra der med trappehuset er adgang til første sal og herefter en nyere ligeløbstrappe i samme forhus til anden sal. Denne lejlighed har samme planløsning som første sal. Lejligheden på anden sal har dør til trappen, hvorfor man træder ind i den gennemgående spise- og opholdsstue mod gaden, også her med blotlagt og fritstående bindingsværk. På denne etage i stuen i det vestlige forhus leder en nyere ligeløbstrappe uden stødtrin til tagetagen. Etagedækket i dette forhus består fra trappen og til gavlen af nyere bjælker og glasplader. På tagetagen er mod gavlen i det vestlige forhus et mindre pulterkammer, og bortset fra lidt bindingsværk i det østlige forhus og rester af midtskillevæggen i samme, er tagetagen i åbent plan. Mod den resterende midtskillevæg i det østlige forhus er en nyere ovn. I gavlene mod naboejendommene er på alle etager blotlagt bindingsværk. Forhusene har nyere døre, som flere steder traditionelt udførte. Vinduerne har forsatsruder. De har alle nyere detaljer, men enkelte steder er ældre ruder i vinduerne. Hvor der i stueetagen er nyere flisegulve eller væg-til-væg tæpper, er der nyere bræddegulve på de resterende etager. Midtskillevæg, skillevægge og lofter er præget af nyere aptering, og der er således pladeloft i stueetagen samt indbyggede spotlights i stueetagen og på første sal. SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 4 BYGNINGSHISTORIE Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Bydelen Ny-København var det første eksempel på byplanlægning i Danmark i stor skala. Her anlagde man gaderne i regulære linjer og efter skakbrætmønster, hvilket adskiller sig markant fra det eksisterende gadenet i Middelalderbyen, hvor gader var anlagt efter topografi, behov og tilfældighed. I de skrå gader i Nyboder, Gammelvagt og matriklerne mellem Fredericiagade og Olfert Fischers Gade kan man stadig ane reminiscensen af den oprindelige byplan, som var stjerneformet med koncentriske gadeforløb, der udgik fra en central plads. Da man opgav at lave pladsen med Sankt Annæ Kirke i midten, opgav man de skrå gadeforløb. Arkitekten og ingeniøren Hans van Steenwinckel den Yngre antages at have været ansvarlig for planerne, men den arkitekturglade konge kan også have spillet direkte ind i udformningen af bydelens design. Selvom bydelen undslap begge Københavns brande i 1728 og 1795, står meget få oprindelige huse tilbage i dag i Ny-København. Det skyldes, at en omfattende sanering i 1940'erne fjernede stort set alle kvarterets beboelsesbygninger. Det østlige forhus er ældre end 1740, og det blev frem mod 1766 forhøjet med en etage til det nuværende. I samme periode blev facaden grundmuret. Forhuset mod vest er ældre end 1767, og det fik frem mod 1788 mansarden bygget til. KILDER Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948 Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 5 Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979 Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979 Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987 Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Olfert Fischers Gade 7 knytter sig til forhusenes beliggenhed i det tidligere Ny-København. Forhusene er her med til at fastholde bydelens skala og udtryk, da forhusene er nogle af de få bevarede dele af det udstrakte, lave byggeri, som kendetegnede området. Forhusene er derfor i høj grad med til at fastholde bydelens historiske præg og bymæssige struktur. Der knytter sig således særlig miljømæssig værdi til forhusenes volumen, karakter og materialeholdning. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de grundmurede forhuse i henholdsvis to og tre etager med røde, teglhængte tage, da forhusene udgør et sjældent bevaret eksempel på mindre beboelsesejendomme fra midten af 1700-tallet i Ny-København. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusenes helstøbte og enkelt udformede facader med alle dele og detaljer, herunder særligt det østlige forhus gavlkvist med hul fra en hejsebom og det vestlige forhus mansard. Af samme årsag knytter der sig for begge forhuse kulturhistorisk værdi til soklen, de pudsede og kalkede murflader, de profilerede hovedgesimser, alle slags kviste, alle ældre to- og firerammede vinduer, skorstenspiben og de store, relativt ubrudte tagflader. Her udtrykkes barokkens idealer ved gavlkvisten og mansarden, mens klassicismen kan spores i de for samtiden store, firerammede vinduespartier mod gaden og de mindre, torammede mod gården. Der knytter sig således kulturhistorisk værdi til gårdsiden med dens sokkel, de pudsede og kalkede murflader, de profilerede hovedgesimser, pultkviste samt alle ældre en- og torammede vinduer og i særlig grad den ældre revledør. Gårdsiden har med sine mindre vinduer en nøgtern karakter i sammenligning med facaden, hvilket udtrykker facadens højere status, mens gårdsidens mere funktionsprægede rum af økonomiske hensyn blev udstyret med mindre vinduer. SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 6 I det yder er der ligeledes kulturhistorisk værdi ved den bevarede bindingsværksmur