Kronprinsessegade M.Fl
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Kronprinsessegade m.fl. Sankt Annæ Vester Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 3957 Stine Wozniak og Rikke Simonsen Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2011 2 Indholdsfortegnelse 1 Resume ................................................................................................................................. 5 2 Indledning .............................................................................................................................. 6 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi ..................................................................................... 7 4 Arkæologisk historik ............................................................................................................. 11 4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter ........................................................................................ 11 4.2 Uddybende bemærkninger til særligt interessante iagttagelser i relation til KBM 3957 ..... 12 5 Kulturhistorisk potentiale og mål ........................................................................................... 13 6 Metode................................................................................................................................. 13 6.1 Udgravningsmetode ....................................................................................................... 13 6.1.1 Arkæologisk tilsyn ................................................................................................. 13 6.2 Dokumentation ............................................................................................................... 13 7 Resultater ............................................................................................................................ 14 7.1 Kulturlag ......................................................................................................................... 14 7.2 Fund ............................................................................................................................... 14 8 Kulturhistorisk tolkning og diskussion ................................................................................... 14 9 Evaluering ............................................................................................................................ 15 10 Litteratur .............................................................................................................................. 16 11 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale ............................................................................ 16 12 Københavns Museums strategiske dokumenter ................................................................... 16 13 Internetreferencer ................................................................................................................ 16 14 Administrative data .............................................................................................................. 17 15 Appendiks............................................................................................................................ 17 15.1 Figurliste ....................................................................................................................... 17 15.2 Tabelliste ...................................................................................................................... 17 3 Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer udgravningen. 4 1 Resume I forbindelse med anlæggelse af fjernvarme i Nyboder, fra Suensonsgade til Hjertensfrydsgade, blev der ført arkæologisk tilsyn. I den øverste meter af traceet fremkom et gruset, sandet lag og direkte herunder lå undergrundsler. Der var intet oprindeligt muldlag, så det må være blevet gravet væk. Det kan muligvis være sket i forbindelse med anlæggelsen af boligerne i Nyboder, eller måske kan der være taget tørv i området til anlæggelsen af Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse eller en af de senere skanser. Perioder: 16-1700-tallet. Features: Opfyldslag og undergrund. Nøgleord: Afgravet muldlag, byggemodning, Nyboder, befæstning, Ny Østervold, Skt. Annæ Skanse. Due to construction of new heating pipes in Nyboder, from Suensonsgade to Hjertensfrydsgade, an archaeological watching brief was undertaken. In the top meter of the trench a gravel sandy deposit was registered and right beneath this was the underground clay. There wasn’t preserved any original topsoil above the underground, so it must have been dug away. This could have been done when the houses of Nyboder were build or maybe if turf was cut in the area for the building of Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse or one of the later forts. Periods: 17th-18th century. Features: Fill and subsoil. Nøgleord: Removed topsoil, land development, Nyboder, fortification, Ny Østervold, Skt. Annæ fort. 5 2 Indledning I forbindelse med etableringen af fjernvarme på Kronprinsessegade samt kortere strækninger på Suensonsgade og gården til Hjertensfrydsgade har Københavns Museum ført arkæologisk tilsyn med gravearbejdet. Arbejdet foregik i perioden 18.04.11-17.06.11. Der blev udgravet et trace på en længde af ca. 115 meter og med en bredde på omkring 2 meter. Gravedybden var indtil ca. 2,3 meter under gadeniveau. Således blev der ved arbejderne berørt mindst 350 m³ jord inden for Københavns volde. Bygherre på projektet var Københavns Energi. Det arkæologiske tilsyn blev forestået af arkæolog Stine Wozniak. Fig. 2. Kort over den nordligste del af København inden for voldene med bydelen Nyboder. Det udgravede trace er markeret med blåt. 6 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Indtil 1600-tallet har området, hvor udgravningen fandt sted, været relativt kystnært, og spor efter forhistorisk aktivitet er bestemt muligt på stedet. De tættest beliggende kendte fund fra forhistorisk tid er en boplads i Amaliegade fra ældre stenalder, beliggende i 2,5 meters dybde, samt to fund af submarine bopladser i Frihavnen også fra ældre stenalder (Christoffersen 1985, s. 13ff). Området lå i de første mange århundreder efter Københavns opståen uden for byen – nord for den middelalderlige Østervold, der var beliggende omtrent, hvor vore dages Gothersgade ligger. I de bevarede skriftlige kilder er omtale af både huse og gårde i området, men de er ikke nøjagtigt stedfæstet. En af de institutioner, som bliver nævnt, er Sankt Anna Hospital og Kapel, der må have ligget et sted mellem Gothersgade og Kastellet. Små 200 m syd for det gravede område er der tidligere påtruffet begravelser. Ramsing mente, at gravene var fra middelalderen og ud fra deres beliggenhed, vurderede han, at Skt. Anna Hospital og Kapel måtte have ligget i den nordlige ende af Nyboder (dvs. nær det udgravede område). Men deres beliggenhed er ikke påvist, og Christophersen foreslår alternative tolkningsmuligheder af gravenes tilhørsforhold til en af to kirker opført under Christian 4. (Christophersen 1985, s. 123f.). Kort efter år 1600 påbegyndte Christian 4. opkøb af grunde i området. I første omgang opførte han et lysthus umiddelbart uden for den middelalderlige befæstning, som med årene blev udbygget til Rosenborg Slot. Lige nordøst for det gravede området påbegyndte kongen i 1627 opførelsen af et kæmpe kastel, Sankt Annæ skanse, som skulle beskytte indsejlingen til København. Og snart efter fik han den ide at udnytte området mellem byen og Skt. Annæ Skanse ved at udvide byen helt ud til skansen, se Fig. 3. Det indebar, at Østervold omkring den middelalderlig by skulle nedlægges, og at en ny Østervold skulle opføres mellem Nørreport og Skt. Annæ Skanse. Arbejdet på den nye Østervold begyndte i 1629. Voldens forløb kendes ikke med sikkerhed, men den er formentligt lagt som skitseret på planen Fig. 3 mellem Nørreport og det midterste kronværk på Skt. Annæ Skanse. Det er uvist, hvor meget der rent faktisk blev opført af voldlinjen, men bevarede regnskaber fra samtiden tyder på, at arbejdet nåede ganske langt. Fig. 3. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring 1629. 7 Vores viden om selve Sankt Annæ Skanse er også relativt begrænset, og der har ikke været meget fokus på anlægget. Som oftest omtales det bare i litteraturen som forløberen for Kastellet. Det fremgår af planen Fig. 3, hvordan skansen var planlagt til at se ud – med tre bastioner og tre kronværker mod land og to halvbastioner mod sundet. Desuden fremgår det, at skansen var planlagt til at skulle anlægges halvt ude i vandet. I 1649 blev det vedtaget ikke at fuldføre Skt. Annæ Skanse, men i stedet opføre det betydeligt mindre Frederiks Kastel. Efter den svenske belejring af København 1658-60 blev Frederiks Kastel imidlertid ombygget til det større Citadellet Frederikshavn (Kastellet), som stadig står i dag. Vi ved ikke, hvor meget der egentlig blev opført af Sankt Annæ Skanse. Den er ikke vist på de senere kort med én undtagelse: På et svensk spionkort fra 1658, der er lavet umiddelbart inden svenskerne belejrede byen, er det midterste kronværk indtegnet (se Fig. 4). Det er svært at tro andet, end at det må være, fordi kronværket stadig lå der næsten 10 år efter, at det var blevet vedtaget at sløjfe Skt. Annæ Kastel og i stedet opførte Frederiks Kastel, som i 1658 var blevet en realitet. Skansens beliggenhed er ikke nøjagtigt kendt, men kan forsøgsvis rekonstrueres ud fra de gamle kort. Forchhammer har lavet en tegning over