Bebyggelsehistorisk Tidskrift
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Bebyggelsehistorisk tidskrift Nordic Journal of Settlement History and Built Heritage Author Susanne Mørch Flagstad, Susse Laustsen Title Kontor- og administrationsbyggeri i København fra 1890 til 1945 Issue 6 Year of Publication 1983 Pages 68–77 ISSN 0349−2834 ISSN online 2002−3812 www.bebyggelsehistoria.org Kontor- og administrationsbyggeri i Kobenhavn fra 1890 til 1945 af Susanne Merck Flagstad og Susse Laustsen Fra 1850 frem til 1918 prtegedes kontorarbejdet kende omfattede papirarbejde og administration af en kraftig udvikling af arbejdsteknikker og dukkede op i Kobenhavn for eksempel Privat¬ -redskaber med påfolgende förändring af ar- banken i 1857, Den Danske Landmandsbank i bejdsprocessen. Med industrialiseringens gen- 1871 samt forsikringsselskaberne Danmark i nembrud i midten af 1800-tallet etableredes 1860 og Nye Danske i 1864. Kontorarbejdets og mange nye og storre industrier i Danmark og fra kontorbyggeriets udvikling fra 1918 til 1945 1872 til 1875 oprettedes mere end 85 aktieselska- prregedes af en effektivisering af kontorarbejdet ber. I kolvandet på denne vsekst ogedes i kraft af en stigende arbejdsdeling og indforelse masngden af kontor- og administrationsarbejde. af maskiner. Virksomheder hvor arbejdsfunktionerne udeluk- Den rede Bygning. Opfert 1720 for Frederik d IV med Johan Conrad Ernst som arkitekt. Foto Det Kgl Bibliotek. 68 Lokalisering (1930—32) og Persilhuset (1940—42). Andre Den statslige administration havde fra 1500- kontorfunktioner blev lokaliseret i Amaliegade tallet, da Christian d. III byggede Renteribyg- for eksempel Dannebrogs bygning (1920—23), ningen (toldbod og regeringskontor til bestyrelse mens Politigården (1918—24) blev placeret på en af statens indtaegter og udgifter) ved Holmens Bro, haft til huse på Slotsholmen. Med den fort¬ satte v£ekst i centraladministrationen foretog man med jaevne mellemrum om-, til- og nybyg- ning frem til i dag. Alle private administrationsfunktioner, speci- elt banker og forsikringsselskaber blev frem til 1918 placeret i byens centrum ttet ved Slotshol¬ men: Holmens Kanal, Ved Stranden og Hojbro Plads, enten ved at bygge nyt eller ombygge gam¬ le palaeer. Efter 1918 fortsatte lokaliseringen af administ¬ rations- og kontorbyggeri i byens centrum. Sam¬ tidig opfortes flere store kontorbygninger omkring Vesterbros Passage og Rådhuspladsen. Kort over Kebenhavns centrum med markering af de omtalte Disse kontorhuse var karakteristisk opfort speci- kontorbygninger og områderne ved Slotsholmen og Råd¬ elt med henblik på udlejning, for eksempel kan huspladsen. Tallene refererer til nummereringen i overslgts- naevnes Axelborg (1918—20), Vesterport skemaet. Kontorbygningar i Kobenhavn frem til 1945: 1. Den rade Bygning Statsadministration Slotsholmsgade 4 1715—20 Johan Conrad Ernst 2. Kobenhavns Rådhus Kommunal administration Rådhuspladsen 1892—1905 Martin Nyrop 3. Privatbanken opfort til bankformål Borsgade 4—8 1903—04 Axel Berg 4. Hafnia forsikringsselskab Holmens Kanal 9 1910—12 Ulrik Plesner ; 5. Kgs Nytorv— Udlejningsformål til konto¬ Kgs Nytorv 8, 10, 12 1905 Fred L Levy St Kongensgade rer, forretnings-og lagerloka¬ 14 og St Kongensga¬ ler samt boliger de 14—16 6. Telefonselskabet administration for KTAS Norregade 23—25 1905—10 Fritz Koch og J Ingwersen 7. Andels Anstalten forsikringsselskab Rosenorns Alle 1926—27 A Wittmaack og V Hvalsoe Tryg 8. Politigården offentlige kontorer, ftengsel, Otto Monstedsgade 1918—24 Hack Kampmann, H Jacob¬ retslokaler sen, H J Kampmann og Aage Rafn 9. Det Berlingske Hus produktionslokaler og Pilestraede 32—34 1928—30 B Helweg—Moller redaktions- og kontorlokaler 10. Dagmarhus Udlejningsformål H C Andersens 1937—39 Chr Kampmann og H Dalle- Boulevard 12 rup Bertelsen 11. Vesterport Udlejningsformål Vesterbrogade 8 1930—32 Ole Falkentorp og Povl Baumann 12. Privatbanken bankfilial Vesterbrogade 2A 1936 Palle Suenson 13. Overformynderiet offentlig administration Holmens Kanal 20 1935—37 Frits Schlegel 14. Persilhuset Privat administration Vesterbrogade 2 D 1940—42 Ernst Kiihn 69 grund bag den nye hovedbanegård. De 3 store banker: Den Danske Bank, Han¬ delsbanken og Privatbanken förblev placeret omkring Slotsholmen, hvor de 2 forstnaevnte I0- bende har bygget om og nyt. Udviklingen frem til 1918 De forste kontorlokaler blev ofte indrettet i huse, der var bygget til andre formål, hovedsagligt bo- ligformål, og lignede dagligstuer. Arbejdet fore- gik stående eller siddende ved hoje pulte og var fysisk belastende på grund af uhensigtsmaessige arbejdstillinger over en lang arbejdsdag. De forste kontorlokaler i den eksisterende byg- ningsmasse havde en bserende hovedskillevaeg Etageplan fra Den rede Bygning, 1720. Foto Det Kgl Biblio¬ med rum til tek. begge sider og en-suite förbindelse langs facaderne. Denne plantype gav problemer i form af dårlig arealokonomi, og ved at alle rum Etageplan fra Kebenhavns rådhus. fungerede som gennemgangsrum. Kebenhavns rådhus, opfert 1892—1905, arkitekt Martin Ny¬ rop. De mange cellekontorer er knyttet til en sidekorridor, in mod en lysgård. Foto F Bedoire 1971. 70 De forste egentlige kontorbygninger i Koben- havn dukkede op i begyndeisen af 1700-tallet og var baseret på midterkorridorprincippet, f eks Asiatisk Kompagni (1740) og Den rode Bygning (1720). Midterkorridorprincippet var helt kon¬ sekvent gennemfort med to murede, langsgående skillevregge og lette tvEergående skillevsegge af bindingsvEerk. Hvad tilgEengelighed og opde- lingsmuligheder angår, svarer Den rode Bygning således til mange möderne kontorhuse, og den benyttes da også stadig efter sin oprindelige hen- sigt. I 1888 blev der udskrevet en skitsekonkurrence om K0benhavns Rådhus og blandt de praemiere- de projekter var Martin Nyrops, i en for den tid fri og personlig stil og Valdemar Koch’s i tysk gotisk stil. Efter endnu en konkurrence (1890) og mange diskussioner i borgerreprEesentationen Udlejningsbygning, Kgs Nytorv 8, 10, 12 og 14. Opfert 1905 valgtes Nyrops banebrydende projekt. Planen for et konsortium afforretningsfolk og händvcerkere, arki¬ tekt Fred L Levy. Foto Det Kgl Bibliotek. var lost på en funktionel måde, bygget op omkring den indre funktion. Den arbejdende af- deling havde til huse i de tre bagerste floje, ad- 71 Andels Anstalten Tryg. Opf0rt 11926—27forforsikrlngsselskabet Tryg, arkitekter A Wittmaach og VHvalsoe. Foto Det Kgl Bib¬ liotek. skilt af midterfl0jen og borgerrepraesentationens 1 modsmtning til rådhusets frie og personlige sal. Kontorflojene var lavere end hovedflojen og stil, var samtidige kontorbygninger til isser de mange cellekontorer var knyttet til en sidekor- pengeinstitutter og forsikringsselskaber praeget ridor, som vendte ind mod en lysgård. af barok-, palads- og palasarkitektur. Dette fik virksomhederne til at fremstå solide og monu- mentale — ofte med gitre for vinduerne og rigt Etageplan fra Andels Anstalten Tryg. udstyret med fornemme materialer, både ud- og indvendigt. Et af de tidligste kontorbyggerier i Kobenhavn opfort til udlejning var to ejendomme på Kgs. Nytorv 8, 10, 12 og 14 samt St. Kongensgade 14 og 16, bygget i 1905. Bygningerne var beregnet og udstyret til kontorer, forretnings- og lagerlo¬ kaler, i forhuset i St. Kongensgade desuden med boliger. Planlösningen var åben og udstyret med sojler i stedet for langsgående baerende vaegge, således at indretning kunne ske ud fra lejernes behov. I 1910 blev Telefonselskabet KTAS’ bygning opfort i Norregade. Administrationsbygningen var i 5 etager og planlösningen var smårumskon- 72 torer omkring en midterkorridor, bygningen var Poul Methling og Einar Madvig og Axelborg desuden udformet med specielle personalerum opfort 1918—20 af arkitekterne A Wittmaack og og opholdsarealer og blandt andet udstyret med V Hvalsoe. 3 mindre og 2 store spisesale for kontorpersonale I udlandet afspejledes udviklingen inden for og telefonistinder. kontorarbejdet i kontorarkitekturen ved stålske- Foruden dagligstuen, ”hvor Damerne i deres letkonstruktioner og curtain-wall facader i glas Fritid kan finde et hyggeligt Opholdssted” an- og metal, som muliggjorde store åbne etagepla¬ lagdes ”den i Planen viste Have, som allerede i ner. Eksempler på sådanne kontorhuse kunne ses Sommer blev meget yndet af Central Byens Da¬ i Chicago omkring 1890, mens tilsvarende dan¬ mer” (Ingwersen. J. 1910). ske kontorhuse forst slog igennem i 1930’erne. Det Berlingske Hus, opfort 1928—30 til både produktion og administration, var dog en undta- Udviklingen fra 1918 til 1930 gelse og viste övergången til nye tider og funktio- 1 industrien blev arbejdets organisering praeget nalismen. Bygningen blev planlagt udfra en af ”Scientific Management” med rationalise- grundig analyse af produktionsprocessen og ringseksperten Taylor’s ideer om opdeling af ar- virksomhedens organisation under möderne for- bejdet i tidsstuderede delfunktioner og indforelse hold. Resultatet blev en jernbetonskeletkon- af samlebåndsarbejdet. struktion med en sojleafstand på 6 meter ud fra Taylorismens praegning af industrien smittede krav til placering af rotationsmaskinen. Facade- af på kontorarbejdets udvikling, både i perioden sojlerne anbragtes med en afstand af 3 meter, så¬ fra 1918 til 1930 og i saerdeleshed i perioden fra ledes at en inddeling af mindre rum let kunne fo¬ 1930 til 1945. Kontorarbejdet fulgte industriens retages. udvikling — skrivemaskinen og bogholderima- skinen blev indfort i stor skala. Op til 1930’erne var det almindeligt at de un- Mellemkrigstiden fra 1930 til 1945 derordnede kontorfunktionsrer placeredes 2 og Den stigende industrialisering i mellemkrigstiden 2 over for hinanden