Bebyggelsehistorisk tidskrift

Nordic Journal of Settlement History and Built Heritage

Author Susanne Mørch Flagstad, Susse Laustsen Title Kontor- og administrationsbyggeri i København fra 1890 til 1945 Issue 6 Year of Publication 1983 Pages 68–77 ISSN 0349−2834 ISSN online 2002−3812 www.bebyggelsehistoria.org

Kontor- og administrationsbyggeri i Kobenhavn fra 1890 til 1945 af Susanne Merck Flagstad og Susse Laustsen

Fra 1850 frem til 1918 prtegedes kontorarbejdet kende omfattede papirarbejde og administration af en kraftig udvikling af arbejdsteknikker og dukkede op i Kobenhavn for eksempel Privat¬ -redskaber med påfolgende förändring af ar- banken i 1857, Den Danske Landmandsbank i bejdsprocessen. Med industrialiseringens gen- 1871 samt forsikringsselskaberne Danmark i nembrud i midten af 1800-tallet etableredes 1860 og Nye Danske i 1864. Kontorarbejdets og mange nye og storre industrier i Danmark og fra kontorbyggeriets udvikling fra 1918 til 1945 1872 til 1875 oprettedes mere end 85 aktieselska- prregedes af en effektivisering af kontorarbejdet ber. I kolvandet på denne vsekst ogedes i kraft af en stigende arbejdsdeling og indforelse masngden af kontor- og administrationsarbejde. af maskiner. Virksomheder hvor arbejdsfunktionerne udeluk-

Den rede Bygning. Opfert 1720 for Frederik d IV med Johan Conrad Ernst som arkitekt. Foto Det Kgl Bibliotek.

68 Lokalisering (1930—32) og Persilhuset (1940—42). Andre Den statslige administration havde fra 1500- kontorfunktioner blev lokaliseret i Amaliegade tallet, da Christian d. III byggede Renteribyg- for eksempel Dannebrogs bygning (1920—23), ningen (toldbod og regeringskontor til bestyrelse mens Politigården (1918—24) blev placeret på en af statens indtaegter og udgifter) ved Holmens Bro, haft til huse på . Med den fort¬ satte v£ekst i centraladministrationen foretog man med jaevne mellemrum om-, til- og nybyg- ning frem til i dag. Alle private administrationsfunktioner, speci- elt banker og forsikringsselskaber blev frem til 1918 placeret i byens centrum ttet ved Slotshol¬ men: , og Hojbro Plads, enten ved at bygge nyt eller ombygge gam¬ le palaeer. Efter 1918 fortsatte lokaliseringen af administ¬ rations- og kontorbyggeri i byens centrum. Sam¬ tidig opfortes flere store kontorbygninger omkring Vesterbros Passage og Rådhuspladsen. Kort over Kebenhavns centrum med markering af de omtalte Disse kontorhuse var karakteristisk opfort speci- kontorbygninger og områderne ved Slotsholmen og Råd¬ elt med henblik på udlejning, for eksempel kan huspladsen. Tallene refererer til nummereringen i overslgts- naevnes Axelborg (1918—20), Vesterport skemaet.

Kontorbygningar i Kobenhavn frem til 1945: 1. Den rade Bygning Statsadministration Slotsholmsgade 4 1715—20 Johan Conrad Ernst 2. Kobenhavns Rådhus Kommunal administration Rådhuspladsen 1892—1905 Martin Nyrop 3. Privatbanken opfort til bankformål Borsgade 4—8 1903—04 Axel Berg 4. Hafnia forsikringsselskab Holmens Kanal 9 1910—12 Ulrik Plesner

; 5. Kgs Nytorv— Udlejningsformål til konto¬ Kgs Nytorv 8, 10, 12 1905 Fred L Levy St Kongensgade rer, forretnings-og lagerloka¬ 14 og St Kongensga¬ ler samt boliger de 14—16 6. Telefonselskabet administration for KTAS Norregade 23—25 1905—10 Fritz Koch og J Ingwersen 7. Andels Anstalten forsikringsselskab Rosenorns Alle 1926—27 A Wittmaack og V Hvalsoe Tryg 8. Politigården offentlige kontorer, ftengsel, Otto Monstedsgade 1918—24 Hack Kampmann, H Jacob¬ retslokaler sen, H J Kampmann og Aage Rafn 9. Det Berlingske Hus produktionslokaler og Pilestraede 32—34 1928—30 B Helweg—Moller redaktions- og kontorlokaler 10. Dagmarhus Udlejningsformål H C Andersens 1937—39 Chr Kampmann og H Dalle- Boulevard 12 rup Bertelsen 11. Vesterport Udlejningsformål Vesterbrogade 8 1930—32 Ole Falkentorp og Povl Baumann 12. Privatbanken bankfilial Vesterbrogade 2A 1936 Palle Suenson

13. Overformynderiet offentlig administration Holmens Kanal 20 1935—37 Frits Schlegel

14. Persilhuset Privat administration Vesterbrogade 2 D 1940—42 Ernst Kiihn

69 grund bag den nye hovedbanegård. De 3 store banker: Den Danske Bank, Han¬ delsbanken og Privatbanken förblev placeret omkring Slotsholmen, hvor de 2 forstnaevnte I0- bende har bygget om og nyt.

Udviklingen frem til 1918 De forste kontorlokaler blev ofte indrettet i huse, der var bygget til andre formål, hovedsagligt bo- ligformål, og lignede dagligstuer. Arbejdet fore- gik stående eller siddende ved hoje pulte og var fysisk belastende på grund af uhensigtsmaessige arbejdstillinger over en lang arbejdsdag. De forste kontorlokaler i den eksisterende byg- ningsmasse havde en bserende hovedskillevaeg Etageplan fra Den rede Bygning, 1720. Foto Det Kgl Biblio¬ med rum til tek. begge sider og en-suite förbindelse langs facaderne. Denne plantype gav problemer i form af dårlig arealokonomi, og ved at alle rum Etageplan fra Kebenhavns rådhus. fungerede som gennemgangsrum.

Kebenhavns rådhus, opfert 1892—1905, arkitekt Martin Ny¬ rop. De mange cellekontorer er knyttet til en sidekorridor, in mod en lysgård. Foto F Bedoire 1971.

70 De forste egentlige kontorbygninger i Koben- havn dukkede op i begyndeisen af 1700-tallet og var baseret på midterkorridorprincippet, f eks Asiatisk Kompagni (1740) og Den rode Bygning (1720). Midterkorridorprincippet var helt kon¬ sekvent gennemfort med to murede, langsgående skillevregge og lette tvEergående skillevsegge af bindingsvEerk. Hvad tilgEengelighed og opde- lingsmuligheder angår, svarer Den rode Bygning således til mange möderne kontorhuse, og den benyttes da også stadig efter sin oprindelige hen- sigt. I 1888 blev der udskrevet en skitsekonkurrence om K0benhavns Rådhus og blandt de praemiere- de projekter var Martin Nyrops, i en for den tid fri og personlig stil og Valdemar Koch’s i tysk gotisk stil. Efter endnu en konkurrence (1890) og mange diskussioner i borgerreprEesentationen Udlejningsbygning, Kgs Nytorv 8, 10, 12 og 14. Opfert 1905 valgtes Nyrops banebrydende projekt. Planen for et konsortium afforretningsfolk og händvcerkere, arki¬ tekt Fred L Levy. Foto Det Kgl Bibliotek. var lost på en funktionel måde, bygget op omkring den indre funktion. Den arbejdende af- deling havde til huse i de tre bagerste floje, ad-

71 Andels Anstalten Tryg. Opf0rt 11926—27forforsikrlngsselskabet Tryg, arkitekter A Wittmaach og VHvalsoe. Foto Det Kgl Bib¬ liotek.

skilt af midterfl0jen og borgerrepraesentationens 1 modsmtning til rådhusets frie og personlige sal. Kontorflojene var lavere end hovedflojen og stil, var samtidige kontorbygninger til isser de mange cellekontorer var knyttet til en sidekor- pengeinstitutter og forsikringsselskaber praeget ridor, som vendte ind mod en lysgård. af barok-, palads- og palasarkitektur. Dette fik virksomhederne til at fremstå solide og monu-

mentale — ofte med gitre for vinduerne og rigt Etageplan fra Andels Anstalten Tryg. udstyret med fornemme materialer, både ud- og indvendigt. Et af de tidligste kontorbyggerier i Kobenhavn opfort til udlejning var to ejendomme på Kgs. Nytorv 8, 10, 12 og 14 samt St. Kongensgade 14 og 16, bygget i 1905. Bygningerne var beregnet og udstyret til kontorer, forretnings- og lagerlo¬ kaler, i forhuset i St. Kongensgade desuden med boliger. Planlösningen var åben og udstyret med sojler i stedet for langsgående baerende vaegge, således at indretning kunne ske ud fra lejernes behov. I 1910 blev Telefonselskabet KTAS’ bygning opfort i Norregade. Administrationsbygningen var i 5 etager og planlösningen var smårumskon-

72 torer omkring en midterkorridor, bygningen var Poul Methling og Einar Madvig og Axelborg desuden udformet med specielle personalerum opfort 1918—20 af arkitekterne A Wittmaack og og opholdsarealer og blandt andet udstyret med V Hvalsoe. 3 mindre og 2 store spisesale for kontorpersonale I udlandet afspejledes udviklingen inden for og telefonistinder. kontorarbejdet i kontorarkitekturen ved stålske- Foruden dagligstuen, ”hvor Damerne i deres letkonstruktioner og curtain-wall facader i glas Fritid kan finde et hyggeligt Opholdssted” an- og metal, som muliggjorde store åbne etagepla¬ lagdes ”den i Planen viste Have, som allerede i ner. Eksempler på sådanne kontorhuse kunne ses Sommer blev meget yndet af Central Byens Da¬ i Chicago omkring 1890, mens tilsvarende dan¬ mer” (Ingwersen. J. 1910). ske kontorhuse forst slog igennem i 1930’erne. Det Berlingske Hus, opfort 1928—30 til både produktion og administration, var dog en undta- Udviklingen fra 1918 til 1930 gelse og viste övergången til nye tider og funktio- 1 industrien blev arbejdets organisering praeget nalismen. Bygningen blev planlagt udfra en af ”Scientific Management” med rationalise- grundig analyse af produktionsprocessen og ringseksperten Taylor’s ideer om opdeling af ar- virksomhedens organisation under möderne for- bejdet i tidsstuderede delfunktioner og indforelse hold. Resultatet blev en jernbetonskeletkon- af samlebåndsarbejdet. struktion med en sojleafstand på 6 meter ud fra Taylorismens praegning af industrien smittede krav til placering af rotationsmaskinen. Facade- af på kontorarbejdets udvikling, både i perioden sojlerne anbragtes med en afstand af 3 meter, så¬ fra 1918 til 1930 og i saerdeleshed i perioden fra ledes at en inddeling af mindre rum let kunne fo¬ 1930 til 1945. Kontorarbejdet fulgte industriens retages. udvikling — skrivemaskinen og bogholderima- skinen blev indfort i stor skala. Op til 1930’erne var det almindeligt at de un- Mellemkrigstiden fra 1930 til 1945 derordnede kontorfunktionsrer placeredes 2 og Den stigende industrialisering i mellemkrigstiden 2 over for hinanden med mulighed for indbyrdes kraevede storre administration. Det bevirkede, at kontakt-kontrol, hvor de halvt stående, halvt der i 30’erne skete en stigning i administrations¬ siddende markerede övergången mellem det byggeriet. ”gammeldags kontor” fra omkring århundrede- Inden for byggeriet forkastedes de nyklassicis- skiftet — og de ”möderne” indretninger, som tiske ideer til fordel for funktionalismen. Vejen rationaliseringen medforte. Den overordnede herfor var i Danmark banet af blandt andet funktionasr var dog placeret siddende ved et lavt tidsskriftet Kritisk Revy, 1926 til 1928, og i Nor¬ skrivebord og med ryggen til lokalet. den med Asplunds udstilling i 1930 i Stockholm. Perioden som helhed preegedes af stagnation Administrationsbyggeriet i denne periode af- inden for kontor- og administrationsbyggeriet i spejlede forskellige arkitektfaglige holdninger til Danmark og således også i Kobenhavn. Banker byggeopgaver. Den mest markante modsaetning og forsikringsselskaber standsede deres kraftige var mellem den asstetiske opfattelse og det socia- vaskst og kun få nye bygninger påbegyndtes. le engagement, der var grundlag for en radikalis- Den begyndende kontorrationalisering gav sig me og en rationalisme. udtryk i planlosningerne, som viste en tydelig Nye byggerier skod op i Kobenhavn med ny tendens til storre kontorer opdelt efter funktio¬ byggeskik. Nye konstruktionsmåder (stålskelet- ner som for eksempel bogholderi, ekspedition og og jernbetonskeletkonstruktioner, baerende maskinskrivning. Andels Anstalten Tryg opfort i tvasrskillevzegge af beton, lette pladevasgge, 1926—27 var udformet med sidekorridor og glasskillevaegge og etageadskillelser af jernbeton storre kontorrum mod gaden og bygningen var og hulstenskonstruktioner) og nye materialer udstyret med kontorsale til bogholderi og skrive- Öernbeton, asbestcement, aluminium, kobber, arbejde. Denne udvikling sås ligeledes i Danneb- traefiberplader, korkplader, gummi m v) blev ta¬ rogs bygning opfort 1920—23 af arkitekterne get i anvendelse. Planlosningerne udviklede sig

73 Dagmarhus opfert for Kampsax i 1937—39,arkitekter Chr Kampmann og H Dallerup Bertelsen. Foto Det Kgl Bibliotek.

fra at have veeret smårumskontorer og funk- ved lave ens udformede skriveborde — uden mu- tionsbestemte kontorer til i 30’erne at blive stor¬ lighed for indbyrdes kontakt, og med den over- re. Storrumskontorerne afspejlede de krav, som ordnedes ojne i nakken. Der var således en ten¬ rationaliseringstendenserne indenfor kontorar- dens hen imod kontorsale for kontorassistenter- bejdet stillede til byggeriet. Rummene indrette- ne, mens overordnet personale fortsat sad i en- des med kontoristerne placeret i snorlige rsekker mandskontorer. Kontorarbejdet udvikledes i stor skala med den ny teknik. Man finder nu store grupper af kontorister, som alle udforte samme rutineprae- gede arbejde, for eksempel arbejdsfunktionerne i skrivestuer og maskinbogholderier. Kontorar¬ bejdet blev mere monotont og tempoet steg, samtidig med at kravene til arbejdskraften faldt. Kvinder kom for alvor ind i kontorfaget på grund af branchens manglende arbejdskraft og på grund af den lavere betaling af kvinder end af maend. De blev ansat til det mindst kvalificerede, rutinepraegede og dårligst aflonnede arbejde. Indforelsen af kontormaskiner i storrummene gav nye problemer i form af stoj, der generede

74 alle i rummet, ligesom brugen af glasskillevaegge efter lejernes behov ved hjaelp af lette skillevaeg- forstaerkede stojen yderligere, idet de hårde flä¬ ge. der reflekterer stojen. Den nye arbejdsorganisa- Af andre kontorvirksomheder lokaliseret ved tion og den ogede mekanisering resulterede også Rådhuspladsen kan naevnes Privatbankens Råd¬ i stillesiddende, rutinepraeget arbejde med risiko hus afdeling, der blev indrettet 1936 i det eksiste- for fastlåste stillinger. rede Richshus. Dette er én af de mange bankfilia¬ Kontorlokalerne opfortes som store sammen- ler, der blev etableret i 30’erne. Alle bar prseg af hasngende arealer med lodrette kerner, der inde- möderne indretninger i funktionalistisk stil, men holdt trapper, elevatorer, toiletter og tekniske in¬ specielt Privatbankens filialer, indrettet af arki¬ stallationer. Ruminddelingen skete ved hjaelp af tekt Palle Suenson, udmeerkede sig ved at plan- glasskillevaegge. Iseggeren havde en analyserende holdning til Udlejningsbyggeriet Dagmarhus 1937—39, opgaven og i sasrdeleshed til de forskellige ar- ved Rådhuspladsen var et typisk eksempel med bejdsfunktioner som bankfunktionasrer udforte store åbne arealer, der kunne indrettes helt efter tilpasset den nye teknik. Bankfilialens karakter lejernes behov. For at sikre mulighed for såvel var aendret i overensstemmelse med en udstrakt indretning af smårumskontorer med en midter- kundeservice for alle samfundslag, der tidligere korridor som indretning af storrumskontorer, var forbeholdt forretningsfolk. fastlagdes sojleinddelingen i facaden til 2,00 m. ”Den tidligere Bankfilialfacade, som tilstrasb- Som noget relativt nyt fremfortes installationer- te at give udtryk for en lille bankbygning med so¬ ne ved sojlerne og alle bygningens etager blev in- lide mure og jerngitre for vinduerne er blevet drettet med indblaesning af tempereret, renset og fortraengt af en anden mindre hojtidelig faca- tilpas luft og udsugning af den forurenede luft. deudformning, som kan heevde sig blandt de Et andet og meget sasrpraeget kontorhus be- omkringliggende butikkers kraftige reklamer: regnet for udlejning er Vesterport fra 1930—32. Kort sagt: Bankfilialen er ved at blive betragtet Bygningen blev opfort som en karré i 6 etager og som en butik” (Suenson, P, 1937). Man begyn¬ med 3 indre gårde. Etagearealet på 20.000 m^ var der at anvende neonskilte som reklame, ligesom Kobenhavns storste samlede kontorareal. I mod- ”det åbne banklokale” havde en vis reklame- ssetning til andre kontorbygninger med denne virkning, idet interioret kunne ses ude fra gaden. tids jernbetonkonstruktioner opfortes Vester¬ Mekaniseringen af bogholderifunktionerne port med stålskeletkonstruktion og curtain-walls havde sat tydeligt prseg på bankfilialerne. Tidli¬ med kobberbeklaedning. Planen frembod åbne gere fortes alle konti med pen og blaek i arealer omkring en midterkorridor til opdeling kontoboger, men i 30’erne erstattedes disse med

Vesterport opfort for A/S Det gamle Banegårdsterrcen i 1930—32, arkitekter Ole Falkentorp og Povl Baumann. Foto Det Kgl Bibliotek. Etageplan fra Vesterport.

75 banegade samt en 2 etages mellembygning. I den del af Persilhuset, som Henkels admi¬ nistration beboede, havde det overordnede per- sonale til huse i rummelige enmandskontorer. Hovedkontor, forkontor, bogholderi, maskin¬ skrivning og fakturering, hvor de fleste personer arbejdede, var placeret i mellembygningen, kun forsynet med ovenlys og med glasskilleveegge mellem de enkelte afdelinger og arbejdsledernes kontorer.

Persilhuset mod Vesterbrogade opfert i 1940—42, arkitekt Lokalisering efter 1945 Ernst KUhn. Hovedkontor udelukkende med ovenlys. Foto I perioden fra 1930 til 1945 blev kontorbyggerier- Det Kgl Bibliotek. ne i Kobenhavn isaer lokaliseret omkring Råd- huspladsen og ved Vesterbros Passage. Enkelte kontorfunktioner placeredes omkring Slotshol- men. I den efterfolgende periode frem til i dag, skabtes der i 50’erne et nyt centrum for admini¬ l0se kontokort som opbevaredes i kartoteker. stration på det gamle banegårdsterrasn ved Ves- Kontierne fortes på kortene med elektrisk drevne terport. I 60’erne medforte strukturelle ändring- bogholderimaskiner, hvilket betod at ekspedi- er i industrien og förnyelse af produktionsappa- tionstiden nedsattes og at bogholderiets areal ratet et behov for store og billige byggegrunde. kunne indskrasnkes vsesentligt. Denne pladsbe- Mange administrationsfunktioner, specielt i til- sparelse for de centralt beliggende bankfilialer, knytning til industrien, flyttede derfor ud til hvor arealenheden betaltes hojt, kunne forrente Kobenhavns omegnskommuner eller til andre de¬ de kostbare bogholderimaskiner. Mekaniske le af landet. I 70’erne fortsatte denne udflyt- transportbånd og rorpostanlasg blev flere steder ningstendens for en raskke kontorvirksomheder taget i anvendelse. på grund af pladsmangel i byens centrum, mens Inden for det offentlige kontorbyggeri skete de store pengeinstitutter valgte at blive i Koben¬ der ligeledes en standardisering af kontorinven- havns centrum ved Slotsholmen og udbygge her taret, dog med forskellige valgmuligheder for på bekostning af andre byfunktioner. Inden for indretningen af hensyn til rangordenen blandt det offentlige kontorbyggeri var 70’erne isser kontorpersonalet. Overformynderiets bygning prseget af kommunalreformen i 1970, hvor fra 1935—37 opfortes på Holmens Kanal overfor strukturaendringer, vaskst i den offentlige sektor Nationalbanken. Den karréformede bygning på etc resulterede i en raekke nye rådhuse og admi- 6 etager har form som et parallellogram. Den er nistrationsbygninger spredt over hele landet. opfort som en jernbetonkonstruktion beklaedt Området ved Slotsholmen med Börsen, Hol¬ med marmorplader. Kontorerne er placeret med mens Kanal, Kgs Nytorv og Amaliegade er idag en sidekorridor mod gården. Storrelsen af kon¬ Danmarks vigtigste okonomiske og politiske be- torerne afhaenger af funktionen: Storre kontorer slutningscentrum. Og området ved Rådhusplad- til for eksempel bogholderi, revision og skrive- sen, Vesterbros Passage, Vesterbrogade og det stue med flere kontorister og mindre enmands- gamle banegårdsterraen ved Nyropsgade er cent¬ kontorer til det overordnede kontorpersonale. rum for den kommunale administration, og Dette er en tendens, der også kunne registreres blandt andet for nasringslivsorganisationerne, i andre kontorbygninger. Således også i Persilhu¬ landbrugsorganisationerne og for de gamle etab- set fra 1940—42. Bygningen består af to 6 etages lerede magtcentre, der er de vigtigste centre for forhuse mod henholdsvis Vesterbrogade og Jern- kontor- og administrationsbyggeri.

76 Susse Laustsen, f 1953, arkitekt MAA, forsk- Expanding industrialization in the period be¬ ningsmedarbejder ved Statens Byggeforsknings¬ tween the wars demanded increased administra¬ institut i afdelingen for bygningsplanlaegning. tion and in the 1930s there was a new expansion Susanne Morch Flagstad, f 1953, arkitekt MAA, of construction for administration purposes. forskningsmedarbejder ved Statens Byggeforsk¬ New buildings arose in with new ningsinstitut i afdelingen for bygningsplanlaeg¬ ways of building in the International Style. The ning. office premises were constructed as large connec¬ ted spaces with vertical cores containing stair¬ ways, elevators, toilets and technical installa¬ tions. Office work was developed on a large scale Litteratur with the new technique. The work became more Balslev Jorgensen, L et al. 1980. Danmarks Arkitektur. Mag- monotonous, the tempo increased and women tens bolig. Gyldendal. Kobenhavn. bec2une an integral part of the office world. Flagstad, S M og Laustsen, S 1983. SBI-rapport 140. Most of the private large offices, especially Kontormiljoets historiske udvikling — en registrering af banks and insurance were kontorarbejdets og kontorbyggeriets udvikling. Statens companies, located in Byggeforskningsinstitut, Horsholm. the centre of Copenhagen, close to Slotsholmen where the state Ingwersen, J 1910. Telefonselskabets Bygning. Architekten public administration had always nr 31. 1910, s 334. been located. About the time of the First World War several Millech, K 1951. Danske arkitekturstromninger 1850—1950. large office buildings were construc¬ Fotografisk genoptryk. 1977. Arkitektskolen, Århus. ted around the Vesterbro Passage and the Town Hall Sestoft, J 1979. Danmarks Arkitektur. Arbejdets bygninger. Square (Rådhuspladsen). Gyldendal. Kobenhavn.

Suenson, P 1937. Privatbankens nye Filialer. Arkitekten 1937 M, s 165.

Office Building in Copenhagen 1890—1945 by Susanne Merck Flagstad and Susse Laustsen

The first offices were set up in buildings which had been built for other purposes. The first actual office buildings were built at the begin¬ ning of the 18th century, based on a plan with a central hallway, and rooms on each side. When office buildings began to be constructed for ren¬ tal at the beginning of the 20th century, open floor plans with skeleton construction were used. However, facades long remained traditional, fol¬ lowing thepalazzo pattern. Office work, done by hand, was carried out standing or sitting at a high desk, and a long day’s work meant great physical strain. Office rationalization, just beginning in the 1920s, could be seen in the plans in the form of a tendency to larger offices divided up according to function (bookkeeping, reception and typing).

77