Nyboder Fredningsgennemgang.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2 Besigtigelsesdato: 29.09.2015 og 10.12.2015 Besigtiget af: Nadja Sunde Thorbjørnsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Charlotte Lintrup, Fogh og Følner Arkitektfirma A/S Journalnummer: Kommune: Københavns Kommune Adresse: Delfingade 2-56, Elsdyrgade 1-49, Fredericiagade 54-74, Gammelvagt 2-6, Gernersgade 2-18, Haregade 1-22, Hjertensfrydsgade 1-17, Krokodillegade 2-22, Olfert Fischersgade 19-43, Sankt Paulsgade 18-40, Store Kongensgade 107-151, Suensonsgade 1-52, 54, 56, 58, 60, 62, 64 og 66, Svanegade 1-25 Tigergade 1-14, Vildandegade 1-12, Sankt Paulsgade 20-40. Etab. 2624 Betegnelse: Nyboder, de gule stokke Fredningsår: 1918 Omfang: De gule stokke Boligbebyggelsen Nyboder er placeret i Københavns indre by, i den del, der oprindelig kaldtes Ny København, i dag Sankt Annæ Vester Kvarter, hvor den udgør en letgenkendelig helhed. De parallelle længehuse eller stokke gennemskæres af de tværgående gader Kronprinsessegade og Borgergade og afgrænses mod nord og øst af gaderne Rigensgade, St. Kongensgade og Øster Voldgade. Ved de tværgående og de afgrænsende gader afsluttes længerne med gavle, vinkelret eller skråt afskårne. Mod syd flettes Nyboders stokke sammen med byens øvrige huse. I bebyggelsens nordligste del er længerne vinklet i forhold til de øvrige, disse længer vender de Kig ned ad gaden langs facaderne. karakteristiske skrå gavle ind mod Krokodillegade. Længerne har en udstrækning, der går helt fra tværgående gade til tværgående gade, hvilket gør nogle af dem meget lange, andre kortere. Mellem husene er der private gårdrum, afgrænset mod gaderne ved mure eller plankeværker. De tværgående gader karakteriseres dermed af længernes gavle, placeret skulder ved skulder langs vejen, mens de langsgående gader karakteriseres af lange perspektiviske kig langs husfacaderne. Dækningsgrave fra 2. verdenskrig fylder dog op i nogle af gaderummene. Bygningerne er hovedsagelig opbygget ved en gentagelse af den samme grundstruktur. Dog er der i byggeperioderne anvendt et antal grundplaner, der afviger en smule fra hinanden. Hovedparten er opført enten af Philip de Lange eller efter Harsdorffs tegning. Begge tager udgangspunkt i en struktur med et gennemgående Kig langs gavlene. forstuekøkken, derefter en lejlighed til gården og en til gaden, hver bestående af en stue på to fag og bagerst et kammer på ét fag. 3 Beboerne i de to lejligheder måtte deles om køkkenet i forstuen. Samme grundplan gentages i etagen ovenpå. Denne struktur ses bevaret helt eller delvis i de fleste huse, selvom mange af de små lejligheder siden er slået sammen. Hovedparten af længerne er grundmuret i to etager, med taktfast placerede vinduer og døre i de gulorange pudsede facader. Vinduerne og dørene er grønmalede, vinduerne i stueetagen mod gaden er udstyret med rødmalede skodder. Vinduerne i stueetagen er nærmest kvadratiske i form, to-rammede med to ruder i hver ramme, mens vinduerne på første sal er lidt højere, generelt to-rammede med tre ruder i hver ramme, men undtagelsesvis ses vinduer med flere eller Den gamle en-etages længe i Skt. ingen sprosser. Som en markering af sokler er bygningerne malet Paulsgade. sorte for neden, enkelte af længerne har sokkelsten af natursten, ligeledes sortmalede. Tagene er sadeltage belagt med røde vingetagsten, i tagryggene er gulkalkede skorstene taktfast placeret. Der er en enkel gesims ved taget, i øvrigt fremstår bygningerne uprætentiøse, i traditionelle, gedigne materialer. Enkelte steder er opsat kviste samt moderne, store tagvinduer. En enkelt længe er kun på én etage, med et noget stejlere sadeltag. Dette er den eneste bevarede længe fra 1600-tallets Nyboder. Materialitet, vinduestakt, bygningsdelenes skala mv. stemmer overens med den øvrige bebyggelse. Længen rummer i dag dels et nedlagt værksted i nogle sammenlagte tidligere boliger, dels "Nyboders Mindestuer", hvor den oprindelige rumstruktur ses. Enkelte steder i Nyboder er der opført lidt større huse for enden af Den lille vagtbygning. længerne, som boliger for officerer. Desuden findes der en lille vagtbygning. Alle disse bygninger følger dog Nyboders overordnede farveskema og materialeholdning samt skala, hvilket sikrer helhedsoplevelsen. Inden for denne helhed findes en mængde små variationer i bygningsdetaljerne; der er fx mange forskellige typer af hoveddøre, nogle med overvindue, nogle med sidevindue. Nogle gårdrum afsluttes mod vejen af mure, andre af rødmalede plankeværker. Vinduernes højder varierer en lille smule, især på anden etage. Inden i husene er denne variation mere udtalt; gennem tiden er der Officersbolig for enden af længe. fx tilkommet mange forskellige døre i forskellige gerichter og nogle steder er der opsat paneler, både på hele vægge og som brystningspaneler. Foruden de huse, der fra starten er opført som officersboliger, ses mange steder rundt om i længerne officersboliger indrettet i tidligere matroshuse, hvorved flere små lejligheder er slået sammen. Der er en udtalt forskel på de mere ydmyge matroshuse og de finere officersboliger, som interiørmæssigt afspejler beboernes rang. Matrosboligerne fremstår ofte med flere forskellige typer døre og gerichter og enkelte steder også med paneler og kassettelofter. Mange steder er det oprindelige dobbelte revledørparti bevaret i entreerne, hvorfra en helt enkel trappe fører til første sal. Mange steder er det oprindelige murstensgulv videreført i klinkegulve i entreerne. I officersboligerne findes derimod interiører med finere forarbejdning; her ses helheder med paneler i de fleste rum, fyldingsdøre af samme type i det meste af boligen, ofte med de ældre, hollandske, indstukne Sabelholder, Krokodillegade 22 4 hængsler, samt gerichter med samme profil. Enkelte steder findes særlige hvælvede lofter, der hæver sig over stuerne, idet de er bygget ind i den nederste del af tagrummet. Officersboligernes trapper er ofte med drejede balustre, svungne håndlister og udskårne mæglere. Enkelte steder findes særligt historiefortællende detaljer som sabelholderen på væggen i Krokodillegade 22. Fig. 1. Nyboder, situationsplan, eksisterende forhold. De gule stokke er angivet med gult, den gamle en-etages længe i en mørkere gul farve og vagtbygningen i lysebrun. De grå stokke er angivet med gråt og Søetatens Pigeskole i mørkegråt. I årene omkring 1630 blev iværksat en udvidelse af det gamle voldomkransede København, på området nord for den gamle middelalderby. Den nye bydel blev omgivet af den nye Østervold med Kastellet. Efter Christian IV’s forslag blev der opført en mængde boliger for søfolk i den nye bydel. De nye boder (i forhold til de gamle Skipperboder på Gammelholm) skulle opføres for at give søfolkene bedre vilkår og huse med plads til at stifte familie. 5 En tidlig plan for det nye byområde var den såkaldte Oktogonplan, hvorefter radiære gader skulle stråle ud fra en central ottekantet plads. Planen lægger sig op ad renæssancens geometriske idealplaner, men var presset inde mellem Rosenborg, Københavns gamle bydel og Kastellet. Se figur 3. Oktogonplanen blev ikke fuldt realiseret, kun Nyboders længehuse fulgte nogenlunde radialgadernes system. De nye boder var opdelt i tre dele af radialgaderne, som senere kaldtes Adelgade og Borgergade. Den skrå gade Adelgade ses endnu bevaret som fragment ved Nyboders gamle Vagt. Foruden disse var der en mængde parallelle tværgader, der dog ikke forløber koncentrisk om den påtænkte centrale plads, som oktogonplanen ellers lagde op til. I den midterste del var længerne kortest mod centrum af oktogonplanen, og øgedes med ét hus for hver længe som man bevægede sig væk fra den påtænkte centrale plads. Den østlige del var formet på samme vis, men blev ikke fuldt udbygget. Den bestod kun af 8 længer; i forhold til de to øvrige dele manglede de to sydligste og de fire nordligste længer, foruden to længer midt i. Fig. 3. Oktogonplanen lagt ind over et ældre kort over København. Nyboders vestlige del var indpasset efter to parallelle, skrå gader, Oktogonplanen tog udgangspunkt i et hvorfor længerne her hver især var formet som parallelogrammer. Se gadenet opbygget omkring en central figur 2. ottekantet plads. Lebech: Nyboder i opgang og nedgang, s. 20. Fig. 2. Kortet viser Nyboders udstrækning i 1661. (Lindberg, Kristen: Sirenernes stad København, Bind V, bagerst) For at få penge til at opføre de nye boder, blev der udskrevet en ekstra told på skibsfart. Denne indtægt var dog ikke nok til at opføre hele den tiltænkte bebyggelse på een gang, hvorfor man måtte opføre husene i etaper. Opførelsen af husene blev påbegyndt i 1631, og fortsatte tiåret ud. Tegningerne var udført af Hans Steenwinckel og Christian IV selv havde tilsyneladende nært opsyn med byggeriet af 6 de første af husene, først i 1636 blev der indgået kontrakt med en egentlig hovedentreprenør. I alt blev der bygget over 600 boliger. Nyboder var helt fra starten planlagt som en samlet enhed, bygget op af en mængde ensartede længehuse, dog med afvigelser i de skrå hjørneafskæringer ved radialgaderne. Christian IV’s Nyboder bestod af en-etages længer, opdelt i huse, der oprindelig var tiltænkt én familie hver. Husene var indrettet med en forstue med åbent ildsted, der tjente som køkken, og en gennemgående stue med to vinduer mod gaden og et mod gården. Bag stuen var et eller to kamre, her er kilderne uenige, enten et aflangt kammer med vindue både til gården og til gaden, eller samme opdelt i to med en skillevæg. Husene var disponeret i længerne således, at hvert andet hus var spejlvendt af det første, så der var to hoveddøre ved siden af hinanden. Husene var muret med stejlt, teglhængt sadeltag. Yderdørene, både til gaden og til gården, var halvdøre med klinkefald og vinduerne var med grønt glas indfattet i bly. Ved siden af gadedøren var der en lille glug for at give lys til køkkenet. Murværket var hvidkalket, i hvert fald fra 1696, og træværket på døre, vinduer og skodder malet i en rød oliefarve. Desuden var gadernes navne malet ved hushjørnerne. I det indre var skillevæggene opført af bindingsværk med klinede tavl, væggene var kalkede og gulvene af stampet ler. Loftsrummene var kun inddelt med bræddeskillevægge, med adgang via en lem i loftet i forstuekøkkenet. De officerer, der boede i Nyboder, havde næsten altid bolig i længernes ender.