Rebro City Christianshavn S Brygge
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Udviklingsplan Udviklingsplan
Finansministeriet Finansministeriet UDVIKLINGSPLAN Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: 33 92 63 00 Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret og brugernes ønsker og behov. Til dette formål E-mail: [email protected] for nogle af de mest betydningsfulde danske udarbejder og reviderer styrelsen løbende www.ses.dk slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave udviklingsplaner for slottene og haverne. at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og nyttiggøres i dag En udviklingsplan må ikke forveksles med og for fremtiden. en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i udviklingsplanen, bliver løbende CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Det er en grundlæggende forpligtelse, at anlæg- taget op til revision og gennemførelsen afhænger gene bevares, så kommende generationer kan af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes opleve dem som autentiske, velbevarede anlæg aktuelle tilstand, økonomi etc. med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Det er samtidig en forpligtelse at sikre anlæggene Udviklingsplanerne fastlægger strategier synlighed og tilgængelighed for offentligheden for havens bevaring, udvikling og nyttiggørelse og understøtte de rekreative, turistmæssige og forholder sig til og imødegår forskellige og identitetsbærende potentialer, som denne problematikker i relation hertil. På den måde del af kulturarven repræsenterer. sikres et gennemarbejdet perspektiv for den videre udvikling. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at statens slotte og haver fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG Finansministeriet SEPTEMBER 2006 UDVIKLINGSPLAN CHRISTIANIAOMRÅDETS VOLDANLÆG SEPTEMBER 2006 INDHOLD CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG . 4 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGninG . 8 HISTORIEN . 12 EN DEL AF FÆSTninGSRinGEN . 24 CHRISTIAniAOMRÅDETS VOLDANLÆG I DAG . 28 BEBYGGELSE . 30 TRÆER . 32 GRÆS OG KRAT . 34 VANDOMRÅDERNE . 36 STIER OG ADGANGSFORHOLD . 38 NATURKVALITETER . -
Skybrudssikring Af København Skybrudsopland I
Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Forfatter:jecl, hydrauliske beregninger COWI, Landskabsarkitekter Tredjenatur Check:nifi Godkendt:jecl 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Baggrund 3 1.2. Formål 4 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet 5 2.1. Området 5 2.2. Områdekarakteristik 7 2.2.1 Indre By Nord 8 2.2.2 Indre By Midt 10 2.2.3 Indre By Syd 11 2.3. Faldforhold 12 3. Eksisterende planer for området. 13 3.1. Trafikplaner 13 3.2. Lokalplaner 15 3.3. Omlægning af pladser og veje 18 3.4. Ledningsomlægninger 20 4. Vand på terræn 21 4.1. Oplevelser 2. juli 2011 21 4.1.1 Indre By Nord 21 4.1.2 Indre By Midt 22 4.1.3 Indre By Syd 24 4.2. Terrænoversvømmelser ved designregn 27 5. Hydraulisk afklaring. 33 5.1. Underopdeling af skybrudsopland 33 6. Mulige løsninger 43 6.1. Overordnet løsning 43 6.2. Indre By Nord 46 6.3. Indre By Midt 58 6.4. Indre By Syd 60 6.5. Synergi med LAR 71 2 6.6. Overslag og vurdering af implementeringstid 72 6.6.1 Indre By Nord 72 6.6.2 Indre By Midt 73 6.6.3 Indre By Syd 74 6.6.4 Samlet overslag 74 6.7. Vurdering, fordele og ulemper 75 7. Anbefalinger 77 7.1. Indre By Nord 77 7.2. Indre By Midt 77 7.3. Indre By Syd 77 3 1. -
Social Policy in Denmark
SOCIAL POLICY IN DENMARK Published by The Ministry of Social Affairs and Integration COLOPHON By The Ministry of Social Affairs and Integration December 2011 ISBN: 978-87-7546-281-0 Illustrations: Mikael Schlosser. Michael Daugaard. Ministry of Social Affairs and Integration Holmens Kanal 22 1060 København K Tel: + 45 33 92 93 00 2 SOCIAL POLICY IN DENMARK CONTENTS Introduction ........................................ 4 Attendance .................................17 Aids and Consumer Durables ..................17 A Welfare Society for Everyone - Today and Tomorrow .... 5 Support Granted to the Purchase of a Car ........17 Adaptations to the Home ......................17 The General Framework of General schemes ............................17 Social Policy in Denmark ............................. 6 Residential Accommodation ......................17 Shared Responsibilities ...........................7 Local Government Responsibilities ..............8 Socially Marginalised Adults ......................... 18 Differences in Local Service Level ...............9 Initiatives for Drug Addicts ........................18 Supervision and Complaints Initiatives for the Homeless .......................19 Procedure in the Social Field ...................9 Initiatives for the Mentally Ill ......................20 Supervision of Municipal Authorities Changing People’s Attitudes Towards by State Administrations .......................9 the Inclusive Labour Market ......................20 The Parliamentary Ombudsman. 9 Economic Framework ............................9 -
August and Marie Krogh August and Marie Krogh
August and Marie Krogh August and Marie Krogh LIVES IN SCIENCE Bodil Schmidt-Nielsen, Dr. Odont, Dr. phil. Professor Emeritus and Aqjunct Professor, Department of Physiology, University of Florida SPRINGER NEW YORK 1995 Oxford University Press Oxford New York Toronto Delhi Bombay Calcutta Madras Karachi Kuala Lumpur Singapore Hong Kong Tokyo Nairobi Dar es Salaam Cape Town Melbourne Auckland Madrid and associated companies in Berlin lbadan Copyright © 1995 by the American Physiological Society Originally published by American Physiological Society in 1995 Softcover reprint of the hardcover 1st edition 1995 Oxford is a registered trademark of Oxford University Press AII rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording, or otherwise, without the prior permission of Oxford University Press. Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Schmidt-Nielsen, Bodil. August and Marie Krogh : lives in science by Bodil Schmidt-Nielsen. p. cm. Includes index. ISBN 978-1-4614-7530-9 (eBook) DOI 10.1007/978-1-4614-7530-9 1. Krogh, August, 1874-1949. 2. Krogh, Marie, 1874-1943. 3. Physiologists-Denmark-Biography. I. Title. QP26.K76S35 1995 591.1'092-dc20 [B] 94-20655 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Printed in the United States of America on acid-free paper Preface When my father August Krogh died in 1949, 1 was with him in Den mark. My stay in Denmark was prolonged for another two months due to a concussion 1 sustained in an automobile accident, which occurred shortly after his death. -
Ny Vestergade 13, Københvans Kommune.Pdf
FREDNINGSVÆRDIER NY VESTERGADE 13 VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 23.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Kommune Adresse: Ny Vestergade 13, 1471 København K Betegnelse: Ny Vestergade 13 Fredningsår: 1918 Omfang: Forhuset (1792, forhøjet 1857) og den dermed sammenbyggede mindre udbygning. BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Vestergade, der leder op til Marmorbroen og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et kort sidehus på to fag, så disse danner en vinkelbygning. Sidehuset støder op til en nyere ejendom, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset og sidehus er grundmurede bygninger. Forhuset er i fire etager over en høj kælder, mens gårdsiden og sidehuset er tre etager over en høj kælder. Facaden er fem fag bred, og murværket er pudset og kalket. Soklen er mørkegrå, mens den øvrige del af facaden er i en lys sandgrå farve. En kordongesims opdeler facaden vandret mellem første og anden sal, og under kordongesimsen er de tre midterste fag let fremhævet i en refendfuget midtrisalit. Over kordongesimsen er yderfagene let fremhævede som siderisalitter og herimellem spænder forskellige bånd, friser og sålbænksgesimser. Frisen mellem første og anden sal er dekoreret med “løbende hund”. Der er indfatninger Facaden mod Ny Vestergade. omkring yderfagenes vinduer, som på første sal yderligere er udsmykket med konsolbårne segmentfrontoner. Øverst afsluttes facaden af en hovedgesims med sparrehoveder udført i gips. Der er brugt Nexøsandsten til alle sålbænke samt beletagens vinduesfrontoner, ellers er de glatte dele af vinduesindfatningerne samt frisen trukket i puds og efterfølgende, ligesom hovedgesimsens sparrehoveder, malet i en rødlig farve for at imitere Nexøsandsten. -
Det Historiske Hjørne V/ Jørgen Villadsen W2C3 Grønnegårds Havn
Det historiske hjørne v/ Jørgen Villadsen W2C3 Grønnegårds Havn. ”Christiansbro er den nye eksklusive del af Christianshavn, der ligger fra Knippelsbro og ned til Christianshavns kanal.” hedder det i Skanskas reklamemateriale for byggeriet Enhjørningen. Det materiale vi modtog ved den første information om byggeriet. Jeg vil i det følgende prøve at give en beskrivelse af området fra Arilds tid og til i dag, hvor det indrammes af Torvegade, Overgaden neden Vandet, Hammershøj Kaj og havnepromenaden langs kontorbygningerne. Oprindelig var området et lavvandet sumpet område mellem Amager og Sjælland, hvor sejlbare render lå over mod fiskerlejet Havn på Sjællands kyst. På nogle små øer byggede Absalon borg i 1167. Der hvor Christiansborg i dag ligger. Det ældste billedmateriale fra omkring 1580 og samtidige skriftlige kilder viser at forsyninger med fødevarer til København fra Amager foregik ved en primitiv færgefart mellem Revsholm på Amager og Københavns havn ved nuværende Højbro Plads. (Skovserkonens stade.) Københavns havn var på denne tid kun vandet mellem Slotsholmen og København. Nuværende Frederiksholms kanal og Gl. Strand. Der var dog et yderligere sejlløb i forlængelse af Gl. Strand, Bremerholm dyb. Det er fyldt op i dag og findes kun i gadenavnene, Dybensgade, Bremerholm og Holmens bro. I 1556 forærer Christian den III Københavns borgere Grønnegårds havn . Et område der svarer til grundene hvorpå Enhjørningen, Løven og Elefanten er placeret. Dengang var området først og fremmest vand omgivet af lidt sumpet land mod øst. Havnen blev brugt som vinterhavn for Københavns handelsskibe, der her kunne ligge i læ for vejr og vind, når de var lagt op for vinteren. -
Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade -
Københavnske Gader Og Sogne I 1787 RIGSARKIVET SIDE 2
HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1787 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt at vide, i hvilke kirkebøger man skal lede efer en familie, som man har fundet i folketællingen. Rigsarkivet har lavet dette hjælpemiddel, som sikrer, at I som brugere får lettere ved at finde fra folketællingen 1787 over i kirkebøgerne. Numrene i parentes er sognets nummer. RIGSARKIVET SIDE 3 Gader og sogne i København 1787 A-E Gade Sogn Aabenraa .............................................................................. Trinitatis (12) Adelgade ............................................................................... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder) ........................................................... Holmens (21) Admiralgade ........................................................................ Sankt Nikolai (86) Amagerstræde ..................................................................... Vor Frelser (47) Amagertorv .......................................................................... Sankt Nikolai (86) Antikvitetsstræde ................................................................ Vor Frue (13) Antonistræde ....................................................................... Sankt Nikolai (86) Badstuestræde ..................................................................... Helligånds (6) Bag Børsen ........................................................................... Sankt Nikolai -
Om Hovedstadens Befolkning Efter Folketællingen Den 1Ste Februar 1860
STATISTISKE MEDIJELELSER, FORSTE BIND. UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJÖBENHAVN. BIANCO I.UNOS BOCTBYKKNBI VED N. S. SUHLE. 1862. Fortsættelse of "Meddelelser fra det -statistiske Bureau ". I. Om Hovedstadens Befolkning efter Folkettellingen den lste Febr. 1860. Efter Folketællingen den 1. Febr. 1855 udgjorde Hovedstadens Befolkning 143591 Individer, nemlig 69511 af Mandkjönnet og 74080 af Qvindekjönnet. Hovedstadens Befolkning var derimod efter Folketællingen d. 1. Februar 1860 155143, hvoraf 74247 af Mandkjönnet og 80896 af Qvindekjönnet. Dette er i 5 Aar en Tilvæxt af 11552 Individer, lidt over 8 pCt. (8,05). Tily exten af Folkemængden skyldes deels Overskuddet of Födsler over Dödsfald i de mellemliggende 5 Aar, deels Ind - vandring, d. v. s. Overskuddet af de Tilflyttede over de Bort - flyttede. Hiint udgjorde fra 1. Jan. 1855 til 31. Decbr. 1859 6557 i ved Indvandring kan altsaa Hovedstadens Befolkning antages i dette Tidsrum at were voxet med c. 5000 Individer. Forholdet of Mandkjönnet til Qvindekjönnet var i 1855 som 1000: 1066; derimod var Forholdet i 1860 som 1000: 1090, en Fölge af, at den mandlige Befolkning i de mellemliggende 5 Aar kun er voxen med 4736 Sjæle, den gvindelige derimod med 6816. Dette skyldes kun for en meget ringe Deel den förste af de i 2 anförte Aarsager til Tilvæxten, thi Overskuddet af de mandlige Födsler over de mandlige Dödsfald i de mellemliggende 5 Aar var 3198, medens, hvad Qvindekjönnet angaaer, dette Overskud var 3359, altsaa kun 160 fiere - der maa altsaa i Forhold til de Bortflyttede were tilflyttet langt fiere Fruentimmer end Handfolk i Aarene 1855 -1860. Dette Faktum, som ved förste Öiekast kunde overraske, finder imidlertid let sin Forklaring, deels der - ved, at Garnisonen i 1860 var mindre end i 1855, deels derved, at nogle Haandvrk, istedetfor at tiltage med den stigende Be- folkning, ere aftagne eller idetmindste dreves med ferre Med- hjælpere i 1860 end i 1855. -
Velkommen Til Københavns Havn
Fyr: Ind- og udsejling til/fra Miljøstation Jernbanebroen Teglværksbroen Alfred Nobels Bro Langebro Bryghusbroen Frederiksholms Kanal/ Sdr. Frihavn Lystbådehavn Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 7 m. Frihøjde 2 m. Slotsholms kanal er ikke tilladt, når NORDHAVNEN Sejlvidde 17 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 35 m. Sejlvidde 9,4 m. besejles fra syd de to røde signalfyr blinker Knippelsbro Ind- og udsejling til Indsejlingsrute J Frihøjde 5,4 m. Langelinie havnen til Sdr. Frihavn Sejlvidde 35 m. vinkelret på havnen FREDERIKSKA Lystbåde skal sejle Amerika Plads HAVNEHOLMEN øst for gule bøjer ENGHAVEBRYGGE Chr. IV’s Bro Nyhavnsbroen en TEGLHOLMEN Midtermol SLUSEHOLMEN Frihøjde 2,3 m. Frihøjde 1,8 m. Langelinie KALVEBOD BRYGGE Sejlvidde 9,1KASTELLET m. SLOTSHOLMEN ederiksholms Kanal r F AMAGER FÆLLED Amaliehaven Nyhavn NORDRE TOLDBOD ISLANDS BRYGGE Chris tianshavns Kanal kanal retning Sjællandsbroen Slusen Lille Langebro DOKØEN Indsejling forbeholdt Frihøjde 3 m. Max. bredde 10,8 m. Frihøjde 5,4 m. NYHOLM Sejlvidde 16 m. Max. længde 53 m. Sejlvidde 35 m. CHRISTIANSHAVN REFSHALEØEN erhvervsskibe HOLMEN (NB Broerne syd Herfra og sydpå: for Slusen max. 3 m. Bryggebroen ARSENALØEN Ikke sejlads for sejl i højden). Se slusens Den faste sektion åbningstider på byoghavn. Frihøjde 5,4 m. dk/havnen/sejlads-og-mo- Sejlvidde 19 m. Cirkelbroen Trangravsbroen Al sejlads med lystbåde torbaade/ Svingbroen Frihøjde 2,25 m. Frihøjde 2,3 m. gennem Lynetteløbet Sejlvidde 34 m. Sejlvidde 9 m. Sejlvidde 15 m. Christianshavns Kanal Inderhavnsbroen sejles nord - syd Frihøjde 5,4 m. Sejlvidde 35 m. PRØVESTENEN Lavvande ØSTHAVNEN VELKOMMEN TIL Erhvervshavn – al sejlads er forbeholdt KØBENHAVNS HAVN erhverstrafikken Velkommen til hovedstadens smukke havn. -
Das Kleine Park-Handbuch
BEZAHLUNG VON PARKGEBÜHREN PARKAUSWEISE HABEN SIE EINE PARKGEBÜHR ERHALTEN? Sie können mit Karte in den Automaten Bewohner und Gewerbebetreiber in DAS KLEINE auf der Straße bezahlen. Kopenhagen können verschiedene Arten Falls Sie eine Parkgebühr erhalten haben, von Parkausweisen nach Bedarf erwerben. können Sie weitere Informationen auf PARK-HANDBUCH Beachten Sie, dass Sie aufgefordert parking.kk.dk finden. Geben Sie die Regi- werden Ihr Kennzeichen einzugeben. Lesen Sie mehr auf parking.kk.dk und Durch dieses kleine Park- strierungsnummer Ihres Autos und Ken- finden Sie hier den Ausweis, der zu Ihnen Handbuch erhalten Sie einen nziffer der Parkgebühr ein, um Beweisfotos Die Standorte der Parkscheinautomaten oder Ihrem Unternehmen passt. schnellen Überblick der des Parkwächters und Erklärung für Ihre finde Sie auf kk.dk/p-automater. wichtigsten Regeln für das Parkgebühr zu sehen. Parken in Kopenhagen. Weitere Informationen bezüglich Bezahlung KEINEN AUSGEDRUCKTEN PARKSCHEIN oder Beschwerdemöglichkeiten finden Sie auf parking.kk.dk. Ihre Bezahlung wird automatisch regi- striert. Deshalb bekommen Sie keinen ausgedruckten Parkschein, der in der Wind- schutzscheibe Ihres Autos liegen muss. MOBIL BEZAHLEN Für mehr Informationen über das Parken in Kopenhagen Sie können Ihre Parkgebühr auch digital mit besuchen sie: ihrem Smartphone bezahlen. international.kk.dk/parking Benutzen Sie dazu einfach eine der auf dem Parkscheinautomaten genannten Apps. DIE PARKREGELN DER ZEITBEFRISTETES PARKEN EINGESCHRÄNKTES HALTVERBOT WANN GELTEN DIE SCHILDER? ÖRTLICHE BESCHILDERUNG STRASSENVERKEHRSORDNUNG Auf zeitbefristeten Parkplät- Im eingeschränkten Haltver- Vor und nach: Die Anweisungen auf Auch wenn Sie Parkzeit gekauft haben, Die Parkregeln in Kopenhagen sind in der zen müssen Sie ihre Parkschei- bot dürfen Sie nicht parken. dem Schild gelten vor und nach dem eine Parkausweis haben u.a.m., müssen Straßenverkehrsordnung festgelegt. -
Copenhagen, Denmark
Jennifer E. Wilson [email protected] www.cruisewithjenny.com 855-583-5240 | 321-837-3429 COPENHAGEN, DENMARK OVERVIEW Introduction Copenhagen, Denmark, is a city with historical charm and a contemporary style that feels effortless. It is an old merchants' town overlooking the entrance to the Baltic Sea with so many architectural treasures that it's known as the "City of Beautiful Spires." This socially progressive and tolerant metropolis manages to run efficiently yet feel relaxed. And given the Danes' highly tuned environmental awareness, Copenhagen can be enjoyed on foot or on a bicycle. Sights—Amalienborg Palace and its lovely square; Tivoli Gardens; the Little Mermaid statue; panoramic views from Rundetaarn (Round Tower); Nyhavn and its nautical atmosphere; Christiansborg Palace and the medieval ruins in the cellars. Museums—The sculptures and impressionist works at Ny Carlsberg Glyptotek; the Louisiana Museum of Modern Art and its outdoor sculpture park; paintings from the Danish Golden Age at the Hirschsprung Collection; Viking and ancient Danish artifacts at the Nationalmuseet; neoclassical sculpture at Thorvaldsens Museum. Memorable Meals—Traditional herring at Krogs Fiskerestaurant; top-notch fine dining at Geranium; Nordic-Italian fusion at Relae; traditional Danish open-face sandwiches at Schonnemanns; the best of the city's street food, all in one place, at Reffen Copenhagen Street Food. Late Night—The delightful after-dark atmosphere at Tivoli Gardens; indie rock at Loppen in Christiana; a concert at Vega. Walks—Taking in the small island of Christianshavn; walking through Dyrehaven to see herds of deer; walking from Nyhavn to Amalienborg Palace; strolling along Stroget, where the stores show off the best in Danish design.