Strædernei København

Hovedbibliotekets chef Metroens kontrolcenter En kunstmaler fortæller Applebys Plads på

Årgang 13 - NOVEMBER - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) HOVEDBIBLIOTEKET I KØBENHAVN

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side : 3-6 : Hovedbibliotekets chef Badstuestræde 15 Side 7 - 8 : Den kongelige malermester 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 9 - 11 : Metrotogenes kommandocentral Jens Steen Andersen, der er chef for Hovedbiblioteket, fortæller om nye initiativer der sættes i gang, men siger at den fysiske bog bestemt ikke er i tilbagegang. SE: 18197332 Hver eneste dag træder mel- ”Københavns biblioteker fylder De seneste 10-12 år har det Politikerne har besluttet, at www.straederne.dk Side 12 : Klaus Bondam opgiver sin borgmesterpost lem 2.700 og 3.000 mennesker 125 år i år faktisk. Men det været diskuteret, om man skulle der i stedet skal satses på at [email protected] Side 13 : Sven Okkels maler byen ind på Hovedbiblioteket i har ligget mange forskellige bygge et helt nyt hovedbiblio- renovere stedet her for en pæn Ansvarshavende redaktør: Krystalgade for at benytte de steder. Det startede i resterne tek. Forskellige placeringer har sum – 100 mio – og få lavet et Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 14-17 : Maleren Hans Voigt Steffensen mange faciliteter, som biblio- af Nikolaj Kirkes bygning, været i spil, bl.a. Scala-grunden, fuldstændigt up-to-date hoved- Redaktionelle medarbejdere: teket kan tilbyde. Nu kan bru- dér, hvor den gamle bibliotek i den eksisterende Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Side 18-20: Applebys plads på Christianshavn gerne se frem til et endnu bedre Kunsthallen vandværks- bygning. Per Stisen Side 21 : Valdemar Poulsen og mere moderne bibliotek, når Nikolaj er nu, Hovedbiblioteket grund, hvor Research: Lone Luna Kelstrup den planlagte modernisering og det var det Pumpehuset Vi har allerede en etapeplan, der Annoncer: Side 22 -23 : Familie synagogen i Læderstræde ombygges og er færdig om få år. Chefen for første sted, man ligger, Batteriet løber over 4 år. Vi fik forrige Per Stisen Hovedbiblioteket, Jens Steen havde bibliotek på , år 10 mio til første etape, som Lay-out og opsætning: Side 24 : Sjovt med hør moderniseres Andersen, glæder sig til at se det i København. Israels Plads vi har brugt på at få planen i Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Slyngelstuen færdige resultat og fortæller os Der har aldrig ned mod par- udbud, finde arkitektfirma osv. Fotografer: lidt om planerne. været bygget en bygning til et ken. Men alt det er – i hvert og få lagt en helhedsplan, så Thomas Trane (DJ) Side 26 : Ny bog hovedbibliotek i København. fald midlertidigt – lagt ned, og vi ved, hvordan huset kommer Kirstine Ploug (DJ) Hvor gammelt er Man er flyttet ind i eksisterende de næste 15-20 år bliver der til at se ud, når det er færdigt. Forside foto: Side 27 : Madsiden Hovedbiblioteket egentlig som bygninger og har så indrettet ikke penge til det, medmin- Det har vi fået gjort, og yder- Kirstine Ploug (DJ), motiv : Snaregade Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. institution? hovedbiblioteket der. dre der sker noget uforudset. ligere har vi anvendt nogle af Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Oplag: 6000

2  ET FANTASTISK BIBLIOTEK I CENTRUM MED EN MASSE LIV

de penge til at gøre stueetagen det har man kunnet se andre fra Krystalgade naturligvis åben, ”Vi er overbygningsbibliotek på Østerbros bibliotek, der mere spændende med nyt steder, hvor man har gennem- men bagtil er der helt lukket. for de 19 lokalbiblioteker i jo ligger i ambassadekvarteret inventar osv. Det bliver super- ført en lignende modernisering. Tanken er at åbne ud mod St. København. Vi har den ultima- med mange udlændinge, meget spændende, og resten af pen- Kannikestræde også, så der tivt største samling af materialer, engelsksproget litteratur. Vi skal gene skal nok komme, det tager Jeg synes jo i øvrigt, at beliggen- kommer en ny passage igennem. lidt over 600.000. Udlånet i så dække det, som de ikke kan bare lidt længere tid, end vi heden her er fantastisk – midt Faktisk var bygningen tidligere København er fastholdt. Det have på lokalbibliotekerne. Det havde regnet med. Til gengæld i byen. Vores idé er at åbne indrettet sådan, at det var et skyldes måske også, at vi prio- bliver kørt ud i byen to gange ved vi, at vores besøgstal vil biblioteket yderligere ud mod åbent panoptikon-rum – over- riterer materialekontoen, altså om dagen.” stige i takt med ombygningen, byen. I dag er hovedindgangen dækket gårdrum - med butikker bogindkøbet. Nogle gange rundt omkring, så det virkede bruger jeg en model til at for- Hvor opbevarer I alle de ting, I som et lille torv. Den idé vil vi klare, hvad Hovedbiblioteket er har til udlån? prøve at genskabe herinde, så vi i forhold til lokalbibliotekerne. får et lyst og indbydende rum, Lokalbibliotekerne har – hvis ”Vi har et stort magasin nede hvor stueetagen bliver en slags jeg må være så fri- mainstream, i kælderen og et mindre fjern- markedsplads med bog- og tids- altså de nyeste og mest gængse magasin på . skriftmiljø. Der kommer også ting inden for stort set alle Fremme i publikumslokalerne en tagterrasse, hvor man vil få et områder. Det har vi også her, har vi små 400.000 materialer, fint vue ud over byen. men så har vi også specialerne. og i magasinerne har vi ca. Hvis man forestiller dig den 250.000.” I dag er det måde, man sådan, at de for- tænker syge- Tilbyder I andre services end skellige afdelinger Københavnerne husvæsen på det almindelige bogudlån? Jens fortæller at der var mange idéer i spil om en ny placering af Hovedbiblioteket, men det endelige resultat blev, at biblioteket fort- af biblioteket låner bøger i stort i dag med tæsk inden for et område, og så sætter i Krystalgade, men får en stor renovering bl.a. her i hallen. ligger og gemmer akutsygehuse ”Det gør vi. Vi har en ambi- er ordet frit blandt publikum. sig lidt på hver tal og supersy- tion om, at Hovedbiblioteket Det foregår selvfølgelig i en pæn sin etage opad gehuse, kan tilbageerobrer rollen som en af tone og på en ordentlig måde, og ikke rigtigt er man sige, at Københavns og det er blevet repræsenterede nede i hoved- Hovedbiblioteket er superbib- største og mest Den fysiske bog en kæmpesuc- rummet, hvor folk kommer ind. lioteket, og lokalbibliotekerne markante kul- ces allerede efter Ved moderniseringen flytter vi er så de daglige ude i lokalom- turinstitutioner, lever i bedste de første 5-6 eskalatoren, som nu er i midten råderne. De tager selvfølgelig hvor vi har arrangementer. af rummet, ud i siden, så der profilen fra det lokalområde, været nedtonet velgående Vi har f.eks. haft bliver plads til, at hver afdeling de er placeret i. Hvis vi f.eks. i en årrække. Vi juraprofessor Eva kan præsentere det, de synes er tager Tingbjerg-området, som har sat et program i gang, hvor Schmidt, som uddelte verbale væsentligt lige nu, hernede. Så er karakteriseret ved forholdsvist vi allerede i år når op på over tæsk til terrorlovgivningens kan publikum lade sig inspirere mange unge, kan man direkte 100 arrangementer af forskel- uhensigtsmæssige konsekvenser til at fordybe sig i materialet se det på biblioteket. Det er lig karakter. Et af de seneste på en række andre områder end oppe på etagerne.” film, ungdomstidsskrifter og lig- er et åbent dialog- og debatar- det, man lige gik efter. nende, der er omsætning i der. rangement, som kører hver Hvad er Hovedbibliotekets rolle Hvis man går til andre områder, onsdag, ”Tæsk” kalder vi det. Og så har vi selvfølgelig arran- i forhold til de øvrige bibliote- kan man se andre ”farver” på Det handler om at få en aktuel gementer inden for vores ker? biblioteket. F.eks. finder man person ind og uddele verbale hovedsigte, litteraturen, hvor

  Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør HOVEDBIBLIOTEKET Kongelig malermester

Flemming Jensens malerværksted.

vi har mange forfat- bronze. Så kaldte militæret med terarrangementer, og et år i artilleriet”. vi har også lagt hus Efter velaftjent værnepligt gik til arrangementer i Flemming Jensen i gang med at forbindelse med bog- uddanne sig til socialpædagog udgivelser. på aftenseminarium samtidigt med, at han arbejdede som En tredje og vigtig maler. En tid arbejdede han i opgave er skoleorien- Nikolajtjenesten og Kofoeds teringen, hvor vi har Skole. Han blev gennem sit mange skoleklasser Jens Steen Andersen fortæller at efter den nye renovering bliver der endnu flere besøgende. arbejde som bygningsmaler gre- inde. Hvordan er publikum sat sam- film, der kan streames fra net- materialet. Vores mission er fol- bet af bygningsrestaurering og Malermester Flemming Jensen i sit værksted hvor han også dannede i 1972 sit eget firma. men? tet via biblioteket, og det skal keoplysning i allerbredeste for- afholder undervisning. Som noget nyt er vi begyndt at ”Ca. halvdelen er studerende af jo betales. Mit motto er, at det stand, og jo mere vi investerer i Firmaet blev headhuntet af tegne en profil inden for musik- mange slags, ikke bare universi- gælder om at give kunderne bibliotekerne, jo flere besøgende ”Jeg bor inde i Ny Vestergade var ikke lige det, Flemming Bygningskultur Danmark ude i ken med optrædende inden for tetsstuderende, og det er jo også det, de gerne vil have, og hvis kommer der og udlånet stiger. 9”, fortæller Flemming Jensen. Jensen holdt allermest af, så da Raadvad og fik derfor værksted forskellige genrer.” en af vores hovedfunktioner at kunderne efterspørger noget, Det skaber mere værdi til sam- Der hænger et skilt ud til gaden: han var 14 år, kom han i lære derude. Raadvad har haft en levere de oplysninger, de har har vi en forpligtelse til at skaffe fundet.” ”Flemming Jensen’s Dekoration hos malermester Hestehauge, enorm betydning for restaure- behov for. Den anden halvdel & Malerværksted” står der. som også var kunstmaler med ringen af gamle bevaringsværdi- omfatter bl.a. et stort udlån Smedearbejdet blev udført af langt hvidt hår. Han kunne ge bygninger i Danmark, og på Flemming har her malet sin til børn, hvilket man måske Martin, Fl. Jensens søn, og han male og dekorere. Han var for malersiden er Flemming Jensen gamle mester Hestehauge. ikke skulle tro med vores belig- fik sølvmedalje for det. Han resten gift med en fængselsbe- en af vore førende eksperter. endda Nordeuropas største på genhed midt i byen. Det går malede det så, og nu hænger tjent, der hed Petrea. ”Den før- Få, om nogen malerfirmaer, sit felt. Mange betydningsfulde godt med udlånet til private. det her. Det er et fantastisk ste dag kørte vi af sted i maler- besidder den fagekspertise, som opgaver har firmaet i tidens Udlånet af bogligt materiale i skilt, og mange, der besøger bilen ned ad St. Kongensgade Flemming Jensens har, og hans løb løst. Det er opgaver som København er steget de sidste Nationalmuseet, fotograferer og hen til ”, fortæller virksomhed, som beskæftiger marmoreringen af murværket i 4 år, og det er en helt anden skiltet og den smukke port, det Flemming Jensen. ”Jeg holdt 20 mand, er Nordens og måske riddersalen på Christiansborg, tendens end den, man ser andre hænger over. på stigerne, og mester kørte steder i verden. Det hænger Hvordan begyndte det? Da med flagrende skæg og cerut sammen med flere ting, primært Flemming Jensen var 12 år, i munden. Vi stoppede ved – tror jeg – at man i København mødte han en mand, én med Havfruen. Jeg blev sat til at har valgt at bibeholde budgettet en mærkelig kalot og hvidt tøj forgylde bryster på havfruen, til indkøb af fysiske materialer, netop som ham, der hænger mens mester gik indenfor. Han altså primært bøger, samtidig et billede af henne ved døren elskede Nyhavn og havde ikke med at vi via effektiviseringer til malervækstedet i Raadvad. travlt med at komme hjem til har fundet midler til at betale Maler var han, og han ådrede Petrea. En gang imellem kom de licenser, der skal til for at og marmorerede, malede og han ud med cerutten i mun- have de digitale ydelser så som forgyldte, og den lille Flemming den og sagde: ”Flemming, nu tidsskriftdatabaser, store faglige var vildt betaget. Han fik lov til skal du gøre sådan og sådan”. databaser, netbutik, hvor man at røre i malingen og var ikke i Jeg fik virkelig lært det hele, og kan hente musik via nettet, tvivl om at maler, det var det, blev udlært bygningsmaler og han ville være. møbelmaler og kunne dekorere. Det med at gå i den sorte skole, Jeg aflagde svendeprøve med

6 7 Foto:Henrik Ploug C. Tekst: Connie Christensen. Kongelig malermester Her styres Metroen

Københavns Metro kører døgnet rundt alle årets dage.

der hvor Bjørn Nørgaards gobe- En af de fan- Metroen i København liner hænger. Det har været på tastiske ting havde i 2009 mere Frederiksberg Slot, Fredensborg, ved Flemming end 50 mio rejsende. Amalienborg og på Kastellet. Jensens firma Hvordan styres egent- Den indvendige kalkning af er, at samti- lig et system med så Frederik V’s Mastekran på dig med, at mange passagerer? Holmen her firmaet også indstillingen Malermester Flemming Jensen har malet marmoreringerne her Det har vi spurgt om udført, ja, opgaverne har været til bygningsbevaring er meget i Christiansborgs Riddersal. hos selskabet Metro utallige. Det er en fornem ind- idealistisk, og derfor sjældent Service, som står bag sats, Flemming Jensen og hans meget givende, så har han også driften af metroen. folk har ydet, så den danske formået at skabe en velrenom- Metro Service har ca. bygningskultur er stadig i så meret og veldrevet forretning. 280 ansatte, fordelt på god en stand, som finansmini- Brød skal der jo på bordet. Den to hovedområder: drift steren tillader, for desværre har gode forretning har medført, at med ca. 140 ansatte politikerne ikke altid været lige Flemming Jensen er i stand til og vedligehold af tog forstående for landets kultur- at give en fremragende under- og spor med ca. 100, værdier. visning af unge malere i ådring resten er administrativt personale. I kontrol- rummet arbejdes der i døgndrift med 3- Carlo Bianco er driftschef for Metro Service der opererer kørslen med metrotogene. Carlo kommer fra Milano holdsskift à 5 personer. Metroen hvor han har været beskæftiget med metroprojekter siden 80’erne. Carlo er stolt over at Københavns metro kører jo non-stop døgnet rundt 2 gange har modtaget prisen for verdens bedste metro. som et af de eneste togsystemer øges passagertallet hele tiden, portere alle ventende passagerer passagererne meget hurtigt, så i verden. så vi må tænke på at følge med hurtigt af sted, end at nogle vi arbejder på at ændre flere af og kunne transportere flere. Vi enkelte ”heldige” kan sidde ned togene tilsvarende.” Carlo Bianco, som vi har talt gennemfører i øjeblikket test- under hele turen. Testkørsel med, er ansvarlig for metroens forsøg, hvor vi har taget nogle med dette tog på Nørreport, Er der plads nok på stationerne drift og har arbejdet med metro sæder ud af et tog, så passagerne som er den travleste station, til mange flere passagerer? i 20 år, bl.a. med at udvikle og ikke klumper sig sammen lige har vist, at vi kan transportere vedligeholde metroen i Milano, inden for dørene, men spredes som er et stort system med 3 hurtigt ind i togvognen, så det linjer og ca. 100 stationer. bliver hurtigere at ”boarde” Som en lille finurlighed har Flemming Jensen her toget. Med den løsning kan vi portrætteret dronningen i en af marmoringerne. Er du overrasket over den store faktisk transportere mange flere Prøv at se efter, der skal måske gode øjne til. passagertilgang? passagerer på samme tid. Nogle og marmorering og andre fine, melt håndværk, hvis ikke netop vil måske mene, at det er en gamle malerteknikker. Den ind- en mand som Flemming Jensen ”Ikke egentlig overrasket, men dårlig idé at fjerne sæder, så folk sats, malerværkstedet har lagt i holder det gamle håndværk i jeg er glad for, at det, vi gør, bli- ikke kan sidde ned, men reelt er vores bevaringsværdige bygnin- live. Hos Flemming Jensen har ver så godt modtaget af køben- den gennemsnitlige rejsetid kun ger, er noget, der ikke kan over- man stadig mesterlære i 3½ år, havnerne. Jeg forventede en omkring 15 minutter, og mange vurderes, for med mesterlærens og der er heldigvis stadig lærlin- stigning, navnlig efter vi åbnede vælger alligevel at stå, uanset om tilbagegang og plasticmaling og ge, der tør binde an med faget. forbindelsen ud til lufthavnen, der er siddepladser. Vi mener, maleruller, forsvinder et gam- Flemming Lehrmann og den er også kommet. Faktisk det er vigtigere at kunne trans-

  Metroens kontrolrum

”Jeg ser egentlig ikke proble- mer generelt. Det er klart, at der visse steder i myldretiden kan være trængsel, f.eks. på Nørreport, hvor mange skal skifte tog på én gang, men det er trods alt kun et spørgsmål om få minutters gene.”

Er alle togene førerløse? Vagthavende driftchef Lars Toft Krag her ved kommunikationspulten og overvågningsskærmene, som her passes af Gitte Skaarup. Her er skærmpulten hvor den ene metrolinje styres. Personalet arbejder i ”Togene kører fuldautomatisk. ikke fungere uden den nødven- 3 -holdsskift. Metroen er en af de eneste metroer i verden, som kører Lars Toft Krag, vagtha- fejl og kontakter værkstedet, for, at alle skærmene på statio- Endelig informerer hun vores Der er ingen togfører, og fra dige bemanding ude langs linjen hele døgnet. vende driftchef, forklarer: som sender teknikere ud og kig- nerne giver de rigtige informa- trafiksamarbejdspartnere – kontrolrummet styres alt auto- og i kontrolrummet.” Kontrolrummet er bemandet ger på det. tioner, hun kalder i højttalerne Banedanmark, Movia, S-togene matisk. Vi har stewards strate- med 5 medarbejdere: en super- ude på stationerne, hvis der er – hvis vi har trafikforstyrrelser, gisk placeret ude i togene, hvis Hvad er dine visioner for visor, der overvåger det hele, To arbejdsstationer beklædes forsinkelser osv. Det er også og de informerer hende, hvis de hovedopgave er at servicere kun- metroen? to trafikledere, en operatør, der af trafiklederne. Banen er delt hende, der tager imod opkald har problemer, og så sender hun derne med oplysninger, tjekke overvåger de elektriske systemer, i to sektioner, og de tager sig fra de opkaldspunkter, vi har oplysningerne videre ud til pas- billetter osv., men som hurtigt ”Min vision er at vise, at det var og en informationsoperatør, af hver deres del af banen. De i alle tog og på alle stationer. sagererne. kan rapportere til os, hvis der et godt valg at bygge metroen. som tager sig af informationerne overvåger alt, hvad der sker med opstår et problem med toget. På I og med, at kommunen har til og fra passagererne. Der er trafikken, kommunikerer med den måde kan vi reagere hurtigt, valgt at bygge en ny metrolinje en arbejdsstation til den opera- de stewards, der er derude i hvis der rapporteres om fejl. magen til, kan man vel sige, at tør, der overvåger det elektriske, systemet osv. Vi kan nå alle vi har vist, at dvs. alt hvad der er strøm på steder på linjen metroen er ude på linjen og stationerne Den fjerde arbejdssta- inden for 10 velfungerende med elevatorer og rullende trap- tion er passagerinformations­ minutter og og populær, per osv. Operatøren rapporterer operatørens. Hun sørger bl.a. har naturligvis og jeg tror, at en nødproce- den nye linje, dure i kontrol- når den står rummet, så der færdig, vil kan sættes ind komme til at straks. Så selv- virke lige så om systemet godt som den kører automa- nuværende.” tisk, kan det

Københavns metro er netop blevet hædret med to priser – prisen for ver- dens bedste metro og prisen for den bedste førerløse metro, foran metro- erne i London, Madrid, Sao Paulo og Seoul. Juryen i den internatio- Kontrolpultene bliver konstant overvåget og selv de mindste nale metrokonference MetroRail i London har bl.a. lagt vægt på den forstyrrelser ude i driften registreres. københavnske metros høje driftsstabilitet og store passagertilfredshed.

10 11 SÅ FORLADER

KLAUS BONDAM BYEN Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Exit Klaus Bondam. Når man tænker på Pia Så gik Klaus Bondam af som Kjærsgaards seneste udmelding borgmester. Mange vil sikkert om, at paraboler skal forbydes huske, hvordan Bondam efter i de belastede boligområder, kommunalvalget svigtede sine så er netop denne borgmester- aftalepartnere og optog forhand- post nok et vigtigt led i Dansk ling med Dansk Folkeparti, Folkepartis muligheder for at som han under valgkampen gennemføre deres lidt særpræ- lagde endog meget stor afstand gede politik. til, for at sikre sig posten som Nu bliver det spændende at se, beskæftigelses- og integrations- om De Radikale kan stå distan- borgmester. Til gengæld sikrede cen, eller om de igen skal slå en Dansk Folkeparti sig indflydelse tvivlsom handel af med Dansk ved at få udvalgspladser vistnok Folkeparti. Sporene skræmmer, i samtlige udvalg. men et plus for De Radikale er det vel, at de nu er sluppet af Nu er Bondam skredet og det med Bondam. Ved sidste valg i utide, så nu har De Radikale tabte Bondam som bekendt rig- spekuleret på, hvem fra partiet tig mange radikale stemmer. der skal afløse ham, og valget Bondam skal i øvrigt herfra er faldet på den 26-årige Anna ønskes til lykke med det nye job Så giver Klaus Bondam sin borgmesterpost op til fordel Mee Allerslev, som bliver ny i Bruxelles. for en post på en kulturinstitution i Belgien. beskæftigelses-og integrations- Flemming Lehrmann Foto: Henrik Ploug C. (FAF og DBA) borgmester fra 1. januar 2011. Hun vil satse på mangfoldighe- den som en styrke.

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen HANS VOIGT STEFFENSEN MALER MED STOR FANTASI OG SPÆNDENDE FARVER

Slovakisk dans. 1977. Sønderjyllands Kunstmuseum. Farveglæde, kærligheden til Han kunne se, at jeg havde på Københavns Rådhus om dans, musik og smukke land- talent. Hvert år, når skoleafslut- en plads som assistentelev. Jeg skaber springer ud af Hans ningen nærmede sig, tog han anede ikke, hvad det var, men Voigt Steffensens sanselige de bedste tegninger fra de for- mødte op, blev ansat og uddan- malerier. Fra atelieret i en gård i skellige klasser og hængte op i net i Københavns Kommunes Købmagergade er det blevet til gymnastiksalen, og alle mine var Beboelsesejendomme. Det var mange malerier. med hver gang. Det var sådan, dødssygt! Med mine matemati- at mine skolekammerater kom ske færdigheder blev jeg sendt Men det lå ikke umiddelbart i og spurgte, om jeg ville tegne ned for at måle erhvervslejemål kortene, at arbejdersønnen fra lidt på deres! Til gengæld var jeg op; det var store butikker, som Vesterbro skulle blive en aner- så dårlig som man kunne være var gået nedenom og hjem, og kendt kunstner. Læs her, hvor- til matematik, jeg forstod sim- der lå jeg så på alle fire og målte dan det gik til. pelthen ikke noget af det. op. Det var hæsligt, men jeg var der faktisk fra jeg var 16 til 29. ”Jeg startede allerede som 4-årig Da jeg gik ud af skolen med med at tegne. Når jeg var med realeksamen, ville jeg gerne Da jeg var 24 år, skete der mine forældre i byen, havde de være litograf, men jeg kunne det, at jeg havde fået en lille altid papir og farver med til mig, ikke få en læreplads. Dengang lejlighed i Ballerup, hvor der så hørte de ikke en lyd fra mig. – jeg er fra 1941 - skulle man manglede noget på væggene. Jeg Jeg voksede op i et arbejdermil- kende nogen, der kendte nogen tænkte, at jeg måske selv kunne jø, min far var bryggeriarbejder for at få en plads, og det gjorde male et par oliemalerier, når jeg og min mor hjemmegående. Jeg jeg ikke. Min far sagde til mig, nu havde været god til tegning i har aldrig set kunst hjemme, at nu havde jeg en realeksa- skolen. Så jeg dekorerede vægge- Hans Voigt Steffensen foran sit maleri af et landskab fra Vendsyssel, hvor han har fået megen inspiration igennem sine mange ophold men vi havde en fantastisk god men, og så måtte jeg klare ne med mine egne malerier, og deroppe i sit tidligere sommerhus. tegnelærer i skolen, Erik Ennow. mig selv. Jeg så en annonce en dag, da nogle venner kom på

14 15 INSPIRERES OGSÅ AF BALLETTEN PÅ TEATRET

dansen, og da jeg kom hjem, hver uddeling. Jeg gik jeg i gang med at male et maler på glas, som stort billede, ”Ungarsk dans”, bliver brændt, lige- på 1,80 x 2 m. Jeg havde også som kirkeruder.” musik med hjem dernedefra, så det spillede jeg og malede Tegningen, som var en masse dansebilleder til. dit udgangspunkt, er Jeg bruger meget musikken, den stadig med dig? når jeg maler. Til Romeo og Julie, som jeg er i gang med ”Meget. Jeg elsker at male, bruger jeg Wagners at tegne. Det er jo Lohengrin. Hvis det er et dansk så let. Jeg bruger landskab, skal jeg høre Evert meget akvarel- eller Hans er her i sit atelier foran nogle af sine store balletbilleder, som han er er ved at lægge sidste hånd på. Taube, så er der sol og som- gouachefarver, fordi besøg, foreslog de, at jeg forsøg- med flødekager til kaffen, var de gentog jeg successen i en til- Det har gjort, at jeg kan tegne mer. Shostakovich bruger jeg de tørrer hurtigt, og te at sælge dem til Kunstnernes sure over, at jeg ikke havde tid bygning til Den Frie, og i 1969 dansen rigtigt, danserne står rig- også, jeg kan godt lide de stærke det er praktisk, når Efterårsudstilling. Jeg sendte til at sidde og spise kager med fik jeg et arbejdslegat af Statens tigt. Det gælder om at øve øjet sager, hvor man ikke falder i jeg rejser. Jeg skal 4 malerier ind, og de tog 2 til dem. Men jeg så en mulighed Kunstfond, som gjorde, at jeg og være hurtig, for danserne søvn eller står og nusser med en bare bruge en palet udstillingen. Det ene blev købt for at komme væk fra Rådhuset. kunne sige min stilling op. stopper jo ikke, fordi jeg ikke lille pensel.” og lidt vand, og så af Statens Kunstfond, det andet Siden har jeg kunnet leve af mit kan følge med.” maler jeg mig igen- af Ny Carlsbergfondet. Så var I 1966 havde jeg malerier nok maleri. Det er jo en ren H.C. Har du rejst andre steder end i nem stederne. Jeg der lige pludselig kunstforenin- til en stor separatudstilling. Andersen-historie!” Ud over dansebillederne maler Østeuropa? har været over hele ger, der ringede mig op og ville Det var på Trefoldigheden, en du også landskaber? Europa undtagen Dansende pige 80x70 cm. 2000 - Olie på lærred. have mig til at udstille. Men træbarak nede ved , Hvilken stil vil du selv sige, at ”Det er jeg begyndt på. Skotland og Irland.” jeg havde jo ingen billeder! Så som man kunne leje billigt, hvis dine billeder er? ”Ja, især fra Vendsyssel, det Dengang jeg rejste i Østeuropa selvom jeg var blevet far på det man havde gjort sig bemærket kuperede landskab mellem – fra 1974 til 1982 - gik jeg Hvor meget udstiller du? tidspunkt, gik jeg i kælderen på Efterårsudstillingen. Året ”Jeg er ekspressionist. Meget Tornby og Bjergby. Det holder efter folkloren. De pragtfulde og malede om aftenen, når jeg efter havde jeg igen en udstil- inspireret af dansen. Jeg var så jeg meget af, og så lyset der- farver og masser af søde men- ”Ikke ret meget. Jeg udstil- kom hjem fra arbejde, og også ling der og solgte det hele, og heldig at møde pressesekretæ- oppe. Jeg kan huske, at når jeg nesker. Men nu er det Italien, lede senest for 5 år siden på i weekenderne. Når mine for- igen købte Ny Carlsbergfondet ren – Flemming Mortensen kørte derop og nåede Ålborg, så jeg er vild med Venedig, og så Nivaagaard, men nu bliver jeg ældre eller svigerforældre kom og Statens Kunstfond. I 1968 - fra Det Kgl. Teater i 1976. begyndte jeg at få hovedpine, så Taormina på Sicilien. Venedig er 70 til februar, og i den anled- Han var pressesekretær på voldsomt virkede lyset på mig. som et eventyr, som at komme ning skal jeg udstille. Den 3. Efterårsudstillingen, da jeg Vidderne i landskabet deroppe ind i en kæmpescenografi. Paris februar har jeg fernisering på debuterede dér. Vi mødtes er vidunderlige, Sjælland virker holder jeg af for det storslåede, en stor udstilling i Brøndsalen tilfældigt på Kgs. Nytorv, og nærmest som en kolonihave i og sikke nogle museer, der er. i Haveselskabets Have, og den under vores snak fik jeg spurgt, forhold. Rom for den varme hygge.” kører til den 27. februar. Ellers om jeg måtte komme ind og finder folk mig på nettet eller tegne balletten. Det sørgede han Jeg kan i det hele taget godt lide Har du andre aktiviteter end i telefonbogen, og så kommer for, og siden har jeg siddet til at rejse. Jeg fik et rejselegat af maleriet i gang? de forbi, hvis de vil købe noget, alle generalprøverne og tegnet Kulturministeriet i 1974, og i eller hvis vi skal snakke om sammen med bladtegnerne virkeligheden er det dér, dansen ”Ja, litografier. Og så laver jeg noget udsmykning, som jeg har – der var bl.a. Hans Bendix og starter. Rejsen gik til Ungarn, Reumert-priserne til den årlige lavet en del af, bl.a. Engholm Erik Werner, det var hyggeligt. hvor jeg opdagede sigøjner­ uddeling, det er 15 værker til Kirke i Allerød.

16 17 Tekst: og foto: Steen Uffe Tommerup (medl. af DM)

Applebys Plads på Christianshavn

Engelskmandens Plads

Engelskmanden, Peter Appleby, Virkelysten lod sig ikke stoppe Applebys Plads der har lagt navn til Applebys ved dette. Få år senere fik han set fra Vor Frelser Plads, kom til byen og skænket det stykke trekantede Kirkes tårn, og med Christians- Christianshavn i 1737. Indkaldt grundvand fra sin bolig ud Kirken til højre. hertil af Christian den sjette for mod havnen og hen til reberba- at slå reb til Flåden, kom han nen. Dele af det var i forvejen til at sætte et andet præg på opfyldt og havde været brugt af byens udvikling end den, som Jan von Osten til tømmerplads. kun rebslageri satte. Et skibs- Denne von Osten havde ligele- værft, et sukkerraffinaderi og et des lagt navn til den plads, der Gadesvinget for enden af - veludrustet rederi med fast fart nu hurtigt kom til at nyde nav- gade, hvor nu Da- på Vestindien blev til, og suk- net: Engelskmandens Plads. nisco hovedkontoret keret har fortsat sit faste greb i ligger. området. Havnebassinet hvor bl.a. flådens skibe kunne ligge inden de kunne få plads ved På pladsen skabte engelskman- Tøjhuset for at laste. den nu sit livsværk. I 1756 Christianshavn havde haft en Langebro. Langs den nuvæ- ellers ikke ansås at kunne have Langebrogade, og her anlagde udvidede han sin rebslager­ sløj start og havde stadig ikke, rende Langebrogade lå den nogen anvendelse. Samtidig han sit eget rebslageri. bestilling til også at omfatte i starten af 1700-tallet, honore- over 300 meter lange bygning, fik han en strimmel jord langs rederi. Han fik skøde på et Værft og rederi gik hånd i hånd noget at sige til, at virksom- ret Christian den fjerdes drøm hvori rebene blev lavet. Indtil skib, som han satte i fart på og fortsatte sit ekspanderende heden senere kunne opkøbe om en flot og sprudlende stad. 1950’erne kunne man stadig se Vestindien. De europæiske virke - også efter Peter Appleby Ovengaden Oven Vandet nr Derfor var der store potentialer de sidste rester af det lange hus, stormagter var kommet i krig, Jr. havde taget rorpinden i hån- 6. Købet blev dog foretaget af og landområder inden for det der i 1830’erne blev omdan- og Danmarks neutralitet stil- den, efter sin fars død. Frem engelskmandens søn, der ikke befæstede København, som nu net til arbejderboliger for Jacob lede den danske handel og til 1788 søsattes 25 skibe, som havde samme forretningsflair kunne bringes i spil. Om end Holms ansatte. handelsflåde i en yderst gunstig indgik i vestindienflåden. som sin far og kort efter måtte han startede sin gerning på et af position. For mens havnene afstå ejendommen. kongens etablerede rebslagerier, Engelskmandens virkelyst var var gensidigt lukkede for de Til rederi, værft og rebslageri fik han hurtigt gjort sin position stor, og han fulgte op på de krigsførende magters handels- stødte i 1764 også et sukkerraf- Fader Appleby havde desuden så stærk, at han i 1739 kunne muligheder, der lå i området. skibe, kunne danske skibe agere finaderi. Taget i betragtning, at etablere sin egen virksomhed. Grønnegaarden, som områ- mellemmænd eller helt overtage Danmark stod for mere end en Dette med den klausul, at det kaldtes, var blevet brugt sejladserne. betragtelig del af nordeuropas rebene skulle slås med den tek- af Flåden til fortøjringsplads i sukkerleverancer, er der ikke nik, som anvendtes i England bekvem nærhed af Tøjhuset på Den europæiske ufred skabte og Holland. En teknik som var den anden side af havneløbet, behov for flere skibe, og grunden til, at Appleby i det men var blevet rømmet i 1737. Appleby kunne her træde til. hele taget var blevet budt til Tre år efter købet af sit første Danmark, og som havde med- Allerede i sidste halvdel af skib fik han tilladelse til også ført kongens tidligere rebslagers 1740’erne ansøgte den foretag- at oprette et værft. Dét kom, afskedigelse. somme engelskmand kongen naturligt nok, til at ligge på om området. I 1745 boede han grunden, der behændigt blev Det nye rebslageri anlagde på hjørnet af Ovengaden Oven tilpasset dette formål. I 1761 Peter Appleby på det sydlige Vandet (nr. 2), og grunden fik stævnede det første skib fra område af Christianshavn mod han skøde på dette år, da den eget rederi ud, med kurs mod Vestindien.

1188 19 Foto:og tekst: Sune Hundebøll Rådhusbiblioteket Applebys Plads OPFINDEREN VALDEMAR POULSEN

På vej mod trådløs samtale

samme omfang som stifteren. I kraftigt henover slutningen af blev opsat i 1943. 1807 døde den yngre Appleby 1800-tallet. Valdemar Poulsen blev hæd- og i 1830 var det endegyl- ret i sin samtid, bl.a. med digt forbi for virksomheden. Men Applebys grund blev over- Videnskabernes Selskabs guld- Danmarks neutralitet og de taget af Tietgen, og på pladsen medalje. Selv om hans opfindel- medfølgende fine handelsfor- fik De danske Sukkerfabrikker ser var vigtige for udviklingen, hold havde da også været passé i hovedsæde. Vel at mærke var er han nærmest glemt i dag. mere end to årtier. der nu tale om sukker produ- Men tavlen er der endnu, så ceret på sukkerroer og ikke -rør vi ikke helt glemmer den store Langebrogade med rebslageribygningerne, som senere blev bygget om til arbejderboliger. For enden nede ved ligger ejen- Virksomhedens grund levede fra Vestindien. Tietgens virk- danske opfinder. Opfinderen Valdemar Poulsen. domskomplekset Voldgården fra 1933. Arkitekt Thorvald Dreyer. herefter et nyt liv med Jacob somhed krævede plads, og den Holm som ejer. Denne Holm gamle havn måtte snart fyldes Litteratur: Lyd fra fortid til nutid af K. ejede i perioden store dele af ud – til det vi stort set ser den Foregangsmænd : bind 1 af Poul Dannefeldt Bøthner. 1977. 139 en lille afstikkervirksomhed Appleby synes i høj grad at Mindetavlen fortæl- hele Christianshavn og flere af dag i dag. Müller og Jakob V. Pedersen. sider. i Odense. Der anlagde han i have levet godt på kongens ler: Valdemar Poulsen opfandt hans besiddelser overtoges af Gyldendal, 1970. 139 sider. 1768 en Sejldugs- og lærreds- ønske om at have en rebslager buegeneratoren og telegrafonen B&W, da dette ekspanderede fabrik. En sådan er det ikke med engelskmandens færdig- og var med til at bane vejen arbejde med P. O. Pedersen. vanskeligt at forestille sig kunne heder. Intriger og beregnende for radioens og båndoptagerens Valdemar Poulsen gik i gang slutte en nyttig cirkel omkring forretningsmetoder skabte ham udvikling. med at eksperimentere med de andre virksomheder og for- også fjender. Fjender som for- elektriske bølger. Arbejdet ankre virksomheden. Derfor fulgte virksomheden langt efter Valdemar Poulsen blev født resulterede i buegeneratoren synes det heller ikke svært for hans død i 1774. i ejendommen Landemærket (også kaldet en buesender), der Appleby at have fået sine privi- 3 (ved Rundetårn) den 23. kunne udsende ensartede bøl- legier udi skibsbyggeri fornyet, Peter Appleby den yngre arvede november 1869. I dag er der ger. Buesenderen var udviklet da disse udløb i 1769. hele foretagendet og erhvervede placeret en tavle på 2. sal ved til trådløs telegrafi. Det viste sig titlen af Agent i 1780. Men lejligheden, hvor han blev født. hurtigt, at den også var anven- En mand med sådan en virke- trods de stadigt gunstige han- delig til transmission af tale og lyst er svær at komme udenom. delsvilkår, som krigene betød, Valdemar Poulsen var ikke musik. Flere forsøgte tidligt at komme gik det langsomt ned ad bakke noget hit i skolen. Undtagelsen hans forretning til livs, da han for virksomheden. Arvingerne var fysik, hvor han altid hentede Opfindelsen fik stor betydning ikke var med i Lavet – Lauget. forstod sig ikke på driften i et ug. Som 20-årig blev han dog for udviklingen af telegrafi og student fra Borgerdydskolen på radiomediet. Et skridt på vej Ægte italiensk danesi kaffe oplevelse! Christianshavn. mod nutidens trådløse samfund. Kaffe “to go” og “to stay”. Vi sælger vores fantastiske kaffe til virksomheder, caféer Da hans læretid var overstået, Mindetavlen og private. blev han ansat som assistent Lækre bagels, italienske sandwichs og dvs. ved Københavns Telefonselskab. Mindetavlens tekst er: ”HER hjemmebagte kager. Det var her, han fik idéen til FØDTES / OPFINDEREN Bestilling modtages gerne på tlf. og mail. ”en elektromagnetisk fonograf” / VALDEMAR POULSEN / Kompagnistræde 10   - bedre kendt som en båndop- 1869”.  tager.  Tavlen er skænket af stenhug- Fra 1899 begyndte et sam- germester Peter Schannong og

20 20 21 21 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Familiesynagogen i Læderstræde

Familiesynagogen i Læderstræde udskæring i højre 1866, et år efter sin kone, og Kig godt efter. Når du går i portkarm, der ser blev begravet i forfædrenes by gennem den dejlige, gamle ud til at være tegn Altona. Det var arvingen og port i Læderstræde 5, ser du en på uforsætligt eller synagogeforstander Perlstein, aflang, få centimeter stor skrå forsætligt hærværk. der byggede et lille sidehus i gården, fordi han skulle bruge en løvhytte med åbent tag til sukkoth-festen. Selv om han fik ti børn med sin kone, kneb det Porten ind til gården i Læderstræde 5 med Sukkahen (Løvhytten). Tværtimod, må på længere sigt med tilslutning man sige, her ejendom stammer fra 1797-98, draget til kvinder i forbindelse til familiens schul. De mange sad indtil 1984 mens sidehuset er fra 1870. med sabbat og højtider. Ejeren polske tilflyttere efter 1900 en mesusah, en Den blev i 1984 fint gen- havde erhvervet en del ejen- gav et nyt håb, men først efter lille beholder nemrestaureret, efter at fru domme i København, herunder hjemkomsten af flygtningene indeholdende en Helene Levy f. Perlstein på to på Christianshavn, hvoraf fra Sverige i sommeren 1945 Lokalet i Læderstræde 5 som blev anvendt til familiesynagoge. udskiftelig papir- ejernes vegne havde skænket den ene, en udlejningsejendom så det ud til, at krisen var over- strimmel med et en nedlagt synagoges inventar for fattige på Overgaden oven stået. Men så snart synagogen kort håndskrevet til Københavns Bymuseum. Vandet, vakte en del negativ i Krystalgade åbnede igen, var en teatersal. Mathilde blev viet til Christian uddrag af Tora. Familien Perlstein var med lot- presseomtale som Jødens Bule. det svært at samle de 10 voksne Der eksisterede også en VII i Slotskirken, den 8. novem- Det er en skik, terikollektionær Joseph Perlstein Jacob Levy var ikke en nem mænd, som det kræves for at tredje og større synagoge i ber 1766. Myndighederne ville som man mener som den første kommet ind i person at omgås og regnedes afholde gudstjenester. I 1961 Læderstræde, på samme side ikke, at en jødisk embedsmand jøderne tog med ejerfamilien Levy. Det må have i liberale jødiske kredse for at åbnede familien en lille talmud- to numre længere henne i en fik bolig i huset, men den klau- sig, da de udvan- været omkring 1850. Det var være en kværulant. Hans egen skole med en lærer fra den orto- i 1795 nedbrændt bygning på sul blev snart glemt, og den tre drede fra oldtidens urtekræmmer Jacob Levy, som i familiesynagoge var netop en dokse synagoge i Ole Suhrsgade. adressen nr. 9-11. En række etager høje bygning med tre Ægypten. 1840 flyttede ind i Læderstræde protest mod redaktør Mendel Dette hjalp heller ikke, og da jødiske familier havde købt en kælderlokaler husede blandt Den fredede 5, der forinden allerede havde Nathansons reformer af guds- Københavns Kommune i 1974 gammel købmandsgård i 1742 andre rabbineren Gedalia Levin Her ses rillen i portkarmen hvor den lille behol- været en af den halve snes syna- tjenesten med den nye storsyna- krævede en storstilet istandsæt- til en ny og større schul end med familie samt den kone, der med papirstrimlen med Tora udskrifter sad. goger mellem Store Kirkestræde goge i Krystalgade, hvor halv- telse af Læderstræde 5, var fami- de små gamle rundt omkring i der passede mikven, det rituelle og Brolæggerstræde, som i kristne skikke efter hans mening lien – de fleste boede nu uden kvarteret. Holger Paullis køb- bad. I 1795, da en forfærdelig perioden mellem 1680 og var blevet lusket ind, og det var for Danmark - parat til at give mandsgård blev revet ned og brandkatastrofe udslettede hele 1900 blev oprettet i Strand og blevet værre med overrabbineren op. Formuen fra Jacob Levys tid med Eigtveds svigersøn Georg Strand Kvarter, forsvandt også i Snarens Kvarter. Den oprin- Alexander Wolff. Når man ser var brugt. Anthon som arkitekt byggede storsynagogen, og det varede delige synagoge, dengang af de nærmere på Levys indvendinger Allerede i 1733 fik jøderne menigheden et større moderne næsten fyrre år, før Mosaisk københavnske jøder kaldt schul, mod reformerne, viser det sig, at lov til at oprette en synagoge hus. Til formålet havde man Troessamfund igen fik en fæl- blev bestyret af den ortodokse han stod fast på en mere folkelig i gaden. Det lå øverst i nr. 15 også tilkøbt en nabogrund. Syv les synagoge. Læderstræde var Bendix Salomon. Nu købte den tradition såsom ekstatiske udråb i justitsråd Jacobis nye gård. fag på anden og på tredje sal i to hundrede år en populær velhavende Jacob Levy huset af og fri snak under gudstjenesten, Myndighederne var ikke glade var slået sammen til en ”kirke”, gade hos jødiske indvandrere, værtshusholder Ole Hansen. I eller fri adgang til alle stolene, for den og lagde en del hin- som brandtaksatoren skrev. Der i mange huse havde de lejet en 1845 fik han skøde og sørgede også for dem, der ikke havde dringer i vejen. Allerede tre år var plads til hele 320 stolesta- bolig, og fra kældrene og på for, at hans familie, slægtninge betalt leje. senere ønskede kongen at købe der! Det var nok ikke tilfæl- gaden solgte de brugt tøj og og naboer fik en ny schul på Ved hjælp af to testamenter huset til bygmester Häusser digt, at de kongeloyale jøder pyntebånd. Det er derfor, de første sal bag de fem vinduesfag sikrede han sig, at synagogen og to kongelige lakajer, og afholdt indvielsesgudstjenesten blev kaldt ”båndjøder”. på højre side. Forstuen blev ind- forblev i familien. Han døde i synagogerummet blev derefter samme dag, dronning Caroline

2222 23 Tekst: Per Stisen Tekst: Jan E. Janssen, Foto PR lokalhistoriker

ET SJOVT LIV Slyngelstuen

MED HØR

Lige fra jeg startede genrebrydende må den tresårige kommandør for 14 år siden, var events, hvor Samuel Christoph give afkald det et klart mål, at hørtøjet er på alle embeder og ejendomme, jeg skulle designe blevet vist i også denne her i , og hørtøj med sjæl! nye overras- han lever indtil sin død i 1704 Tøj, hvor form, kende ram- i husarrest. Den danske del funktion og følelse mer. Hun har af Plessen-slægten overlevede gik op i en højere lavet ”tableaux den uheldige bondeplager og enhed, tøj, som jeg vivants” på bidrog med flere fremtrædende etisk kunne være gader og stræ- embedsmænd til Danmarks­ bekendt og som der, bl.a. på historien. I Sankt Petri kunne sprede glæde Strøget og på Det oprindelige von Plessens Palæ Gravkapellerne, hvor to ligger hos den, der skulle Karl Johan i Slyngelstuen i Dr. Tværgade volder dem uendelige problemer Haag. Amtmandsstillingen på begravet, har man en fornem bruge tøjet og som Oslo. med rekvirering, ødelæggelser Møn overtager en fjern slægt- krypt og langs Frederiksholms det var sjovt for mig På hjørnet af Bredgade og og det, der er værre. Kong ning, den senere finansminister Kanal ligger den dag i dag deres at arbejde med” Anita Rosenørn Dronningens Tværgade ligger Christian V sætter stor pris Christian Siegfried von Plessen, stadspalæ. udtaler designeren og hendes der en kælderrestaurant under på sin dygtige militærmand, der gør sig stor umage for at Anita Rosenørn. hørkollektion det fine hotel Phønix. Den er og von Plessen slipper med reparere de slemme ridser, er aktuel i opkaldt efter en indvandret en mild røffel, som består i familienavnet havde fået. Men Det mål er i høj Stræderne, idet militærmand, oberst Samuel posten som minister (gesandt) efter kong Christians død i grad lykkedes. hun er ”Speciel Christoph von Plessen, født i ved Generalstænderne i Den 1699 falder hammeren, og nu Kollektionen er guest of the Mecklenburg i 1640. hvert år blevet day” i ”Kunst udvidet med nye og Håndværk” Læs her oberstens livshistorie: Originale sømandstrøjer modeller, hvor pas- i Landemærket Han bygger på dette hjørne form og design er Anita Rosenørn laver blandt meget andet også streetshows, hvor kollektionen fremvises ud fra et tema. Her tirsdag d. 16. omkring 1680 en tolv fags gård blevet udviklet, så temaet ”Country life”, hvor hun ”går” yderst tv. sammen med ”Truppen” - hendes uundværlige veninder, der november. Her i to etager mod Bredgade og modellen fungerer med liv og sjæl ”leger” med, når hørkollektionen skal præsenteres. vil hun have med tre fag mod Dronningens optimalt og supple- kollektionen Tværgade. Bygherren tilhører rer de øvrige model- med, og glæ- den gamle mecklenborgske ler, og kollektionen består idag var den skræddersyet og hvor research var Anita Rosenørn så der sig til at øse af sine mange uradel. Familiens våbenskjold af mange forskellige modeller proportionerne passer, en slags heldig at finde en lille systue i erfaringer og give hjælp og med tyren stammer fra 1300- med hvert deres unikke udtryk. påklædningens ”gyldne snit”, i Estland, der skræddersyr den vejledning, så man måske kan tallet. Samuel Christoph har Samtidig kan den enkelte model en farve, der enkelte model, og hvor arbejds- finde sættet, der eksponerer ens en militærkarriere i Danmark bestilles i mange forskellige udtrykker hendes sjæl, ja, så forholdene er etisk forsvarlige personlige stil og giver lang tids bag sig, er kommandør for den farver og tilpasses individuelt, breder der sig et dejligt smil i - man kunne kalde det et ”fair glæde! kongelige livgarde til hest og således at tøjet passer kunden og hendes øjne, og så er min mis- made” produkt. chef for de sjællandske natio-  ikke omvendt. sion lykkedes” fortsætter Anita nale militser. Han misrøgter nu  Rosenørn. At præsentere kollektionen i som kommandør og amtmand  ”Det er fantastisk at opleve, almindelige modeshows er ikke på Møn dette embede med at hvis en kvinde får den rig- Det er altid svært at finde det lige Anita Rosenørn, så hun har indkvartering af livgarden. De  tige model, der sidder, som rigtige produktionssted. I sin gennem årene udviklet mange mishandler de lokale bønder og    

2244 25 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen EN NY

MUSIKBOG God madidé

Erik en masse Moseholm. eksempler på musikkens Mary kan stadig være En indtil udvikling. aktiv i køkkenet, her nu upå- Læseren bliver er hun i gang med at agtet del hurtigt indfanget svinge pande og palet for at stege hønsebrystet af vores af bogens levende og skinkeskiven. hver- beskrivelser af, dags- hvordan det hele kul- gik til. Rigtig gamle tur: læsere mindes, da ”Den de til alles forargelse Moderne Dansemusik” gik grassat i 20’ernes er langt om længe blevet udsat Charleston. Lidt yngre, for en bogudgivelse, og forfat- da de dansede Jitterbug i Tivolis teren? Det er en af den moderne Arena og i Scalasalen. Unge Råvarerne til ”Lady Marys fristelser” består af et stykke hønse- musiks bedste udøvere, nemlig læsere, som danser moderne vil bryst, en skive skinke, bacon der ristes, tomater, champignons à la Et hyggeligt hjørne i restaurationen, det var i bassisten Erik Moseholm. opdage, at deres danse ligger i crème og et stykke ristet brød pyntet med grønt. denne ejendom H. C. Lumbye skrev Champagne- galoppen. fin forlængelse af den dansere- Underligt er det, at dansemu- volution, de gamle meget imod mand kom fra d’Angleterre, sik altid er blevet betragtet de finkulturelle gennemførte. hvor han havde været tjener i som en lidt underlødig affære, Erik Moseholm har fået støtte 17 år. Vi kendte Else, der havde nok noget vi alle har elsket; fra fonde og foreninger, en forretningen her, og hun syntes, men som man ikke i dannede støtte uden hvilken bogen ikke det var noget for os, og så købte kredse ellers beskæftigede sig var kommet til verden, og det vi det i 1973. Det er en hyg- med. Wienervals og Mazurka, skal alle vi andre være taknem- gelig, gammel forretning. H.C. Cotillion og Lancier, det er melige for. Bogen er udkom- Lumbye har skrevet Champagne­ der kultur over. Polka, Den met på Moseholms eget forlag, galoppen her i ejendommen, Toppede Høne og Folkedans, thi ingen af de etablerede har på 1. sal, hvor han boede med det er trods alt almuekultur; åbenbart turdet udgive den. familien. I stueetagen boede men Moderne Dansemusik, det Ikke desto mindre er her en husværten, brændevinsbrænder taler man ikke om, men alle er fantastisk julegave, som både Der lægges champignons à la crème over det stegte kød. Andreas Høeberg, som havde alligevel med på noderne. ældre og yngre interesserede vil udskænkningslokale i forbin- Lady Marys fristelser er en lækker Nu har Moseholm taget sagen få uhyre fornøjelse af. Bog og Lady Marys fristelse på mad, der består af ristet kyllin- delse med sin lejlighed. Andreas kunne han ikke altid huske, frokostret, men er også et dejligt under behandling, og det har 2 CD’er koster 269,00 kr. og Toldbod Bodega tilberedes gebryst, ristet skinke og cham- Høebergs søn Peter blev gift hvad han havde komponeret. stykke natmad. Serveres med en han gjort i bogen ”Da Den det er, hvad 2 CD’er koster, så af Københavns ældste, aktive pignons à la crème anrettet på med Lumbyes yngste datter Det kunne til gengæld Peter øl og en kold snaps. Et glas hvid- vin er heller ikke en dårlig idé. Moderne Dansemusik Kom bogen får man gratis. smørrebrødsjomfru Mary. et stykke ristet brød og pyntet Amalie (hende vi kender fra Høeberg, og han fik det skre- Til Danmark” som tager fat Flemming Lehrmann med tomat og bacon. Amelie-Valsen). Peter kunne vet ned. Derfor mener man, at på tiden fra Wienervals til Mary, som er tidligere indehaver også noget med noder. Lumbye Champagnegaloppen blev til Jitterbug, altså fra 1900 til af Toldbod Bodega, har selv Mary fortæller: ”Vi startede for sad ofte på førstesalen og kom- her og blev skrevet ned af en 1940’erne, og så følger der komponeret det gode stykke 38 år, min mand og jeg. Min ponerede, men dagen efter brændevinsbrænder! endda 2 CD’er med med

2626 2727 S t rÿÿ d e r n e n o v 1 . n o v e m b e r 2 0 1 0 1 1 : 2 8 : 0 1