Ny Vestergade 13, Københvans Kommune.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FREDNINGSVÆRDIER NY VESTERGADE 13 VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 23.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Kommune Adresse: Ny Vestergade 13, 1471 København K Betegnelse: Ny Vestergade 13 Fredningsår: 1918 Omfang: Forhuset (1792, forhøjet 1857) og den dermed sammenbyggede mindre udbygning. BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Vestergade, der leder op til Marmorbroen og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et kort sidehus på to fag, så disse danner en vinkelbygning. Sidehuset støder op til en nyere ejendom, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset og sidehus er grundmurede bygninger. Forhuset er i fire etager over en høj kælder, mens gårdsiden og sidehuset er tre etager over en høj kælder. Facaden er fem fag bred, og murværket er pudset og kalket. Soklen er mørkegrå, mens den øvrige del af facaden er i en lys sandgrå farve. En kordongesims opdeler facaden vandret mellem første og anden sal, og under kordongesimsen er de tre midterste fag let fremhævet i en refendfuget midtrisalit. Over kordongesimsen er yderfagene let fremhævede som siderisalitter og herimellem spænder forskellige bånd, friser og sålbænksgesimser. Frisen mellem første og anden sal er dekoreret med “løbende hund”. Der er indfatninger Facaden mod Ny Vestergade. omkring yderfagenes vinduer, som på første sal yderligere er udsmykket med konsolbårne segmentfrontoner. Øverst afsluttes facaden af en hovedgesims med sparrehoveder udført i gips. Der er brugt Nexøsandsten til alle sålbænke samt beletagens vinduesfrontoner, ellers er de glatte dele af vinduesindfatningerne samt frisen trukket i puds og efterfølgende, ligesom hovedgesimsens sparrehoveder, malet i en rødlig farve for at imitere Nexøsandsten. I stueetagens vestligste fag findes en nyere, tredelt fyldingsport med ældre, rundbuet overvindue. Porten er malet i en sortblå lakfarve. Vinduerne mod gaden er hovedsageligt ældre, hvidmalede korspostvinduer, dog er vinduerne på tredje sal og i kælderen torammede. Vinduer er udført med indstukne hængsler, hjørnebånd og ældre, buede glas. Bygningen har et teglhængt heltag med SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 3 blådæmpede vingetegl mod gaden, og i tagfladen mod gaden er en del nyere ovenlysvinduer. I rygningen ses to skorstenspiber; en ved hver gavl. Tagrender og nedløbsrør er udført i kobber. Gårdsiderne er pudsede og kalket i en gul sandfarve over en grå sokkel, og de afsluttes af en hvidmalet, profileret gesims. Mod gården er ældre korspostvinduer af forskellig højde og bredde samt enkelte torammede vinduer i kælderen. Alle vinduerne er malet mørkegrå og udført med småtopsprossede ruder. I terrænet findes to kældernedgange med fladbuede, tofløjede revledøre foran. Dørene har småtopsprossede vinduer og er malet i samme farve som gårdsidernes vinduer. Gårdsidernes tagflader er hængt med røde vingetegl og heri ses to kviste med småtopsprossede vinduer samt et ovenlys. Portrummet er brostensbelagt med brede køresten af granit, og væggene er fuldpanelerede med mørke ådrede fyldingspaneler, mens loftet er glatpudset. I portrummet er en enfløjet dør til kælderen og en tofløjet hoveddør ind til bygningens trapperum. Begge døre er ældre med indfatninger, og de er ådrede som portrummets paneler. Gårdsiden, hvor forhuset er sammenbygget med sidehuset ved et smigfag. I det indre findes i store træk en ældre grundplan med en lejlighed på hver etage. Hovedparten af ejendommen anvendes til erhverv. På alle etager er der en langsgående hovedskillevæg. Mod gaden ligger to eller tre stuer en suite, mens der mod gården, i forbindelse med hovedtrapperummet, er en forstue og et mindre kammer samt en smigfagsstue i forbindelse med sidehuset. I sidehuset er hovedsageligt en fordelingsgang og nyere toiletter. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe med trætrin, vanger med fyldinger og værn med smedejernsbalustre samt en afrundet håndliste. Undersiden af løbene er pudsede, og ved trappens fod er et ældre terrazzogulv. På hver repos er dobbelte fyldingsdøre til hver side. Dørene er ådrede og har profilerede gerichter. Fra stueetagen til og med anden sal findes en velbevaret materialeholdning, herunder brædde- eller parketgulve samt pudsede vægge og lofter, der er dekoreret med stukgesimser og -rosetter. Der er et anseeligt antal ældre snedkerdetaljer, herunder hel- brystnings- og lysningspaneler, indfatninger omkring vinduerne, indbyggede skodder i stueetagen samt et- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter. De ældre døre har bevarede indstukne hængler, greb og låseskilte. Vinduer har ældre anverfere og stormkroge samt traditionelle forsatsruder. Første sal har ydermere stuer med velbevarede væg- og loftmalerier efter pompejansk stil. Loftet er udført i limfarve, vægge og træværk i oliefarve. Træværket omkring vinduer og døre er på første sal mestendels ådret, og gulvene har mønsterlagt parket. Over porten er to lavloftede opbevaringsrum, der tillige har en ældre materialeholdning. Tredje sal har hovedsageligt SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 4 nyere materialer, herunder finergulve, nye fyldingsdøre med glatte gerichter samt en nyere ligeløbstrappe til spidsloftet. Enkelte døre er fra anden halvdel af 1800-tallet. Spidsloftet er udnyttet og her er udelukkende nyere materialer. Kælderen indeholder opbevaringsrum med støbte gulve samt pudsede vægge og lofter. I kælderen findes en del synlige rør og installationer. BYGNINGSHISTORIE Ny Vestergade er en af forbindelsesgaderne mellem Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade. Gaden blev dannet efter grundene omkring Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660´erne og omtaltes i 1668 som Den Nye Vestergade. I lange tider benævntes gaden som Wigandts Gade efter vinhandleren og skibsrederen Wigand Michelbecker (1636-1692), som havde en gård, der hvor Nationalmuseet nu ligger. Han ejede også grunden på den modsatte side, der primært var bebygget med stalde og pakhuse. I 1740’erne blev Ny Vestergade Frederiksholms fornemste gade, idet den blev aksefast adgangsvej til Marmorbroen og Københavns nye kongeslot, Christian VI’s Christiansborg. Gæstgiver Christen Christensen Bording købte den store hjørnegrund i 1791 og opdelte den. På hjørnet mod Vester Voldgade fik han opført et stort hjørnehus, som han solgte videre, mens han mod Ny Vestergade i årene 1792-1793 fik opført ejendommen Ny Vestergade 13 som privat bolig. Bygningen blev opført i tre etager med kælder og oprindeligt var der tillige et sidehus og et baghus. Disse er nu begge er revet ned. Bording fik ejendommen indrettet med en lejlighed på hver etage. Mod gaden var en fin sal midt for og et mindre kabinet på hver side, en spisestue optog hele sidehuset med fem fag mod gården, mens køkken og pigekammer lå i baghuset, hvor der også var stald og vognremise. I forbindelse med en omfattende ombygning i 1855-1857 lod den daværende ejer, tømmerhandler Christian Ludvig Maag, tilføje en ekstra etage mod gaden. Arkitekten i denne forbindelse var M.G. Bindesbøll. Maag lod også flere af guldalderens fremmeste kunstnere dekorere sine gemakker, herunder Georg Hilker, P. C. Skovgaard og Constantin Hansen. Under denne ombygning blev der tillige indlagt vand og gas samt to vandklosetter i baghuset. Alle disse installationer var på daværende tidspunkt meget avanceret og nyt. I 1859 blev porten moderniseret af arkitekt Johan Daniel Herholdt, der også opsatte træpanelerne i portgennemkørslen til gården. Grevinde Danner blev i 1850 gift med kong Frederik VII, og hun var hans tredje kone. På grund af sin upopulære status hos store dele af SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 5 den politiske top kunne hun ikke blive boende på Christiansborg efter Frederik VII´s død i 1863, og derfor købte hun i 1864 ejendommen Ny Vestergade 13 og benyttede den som vinterdomicil. I sommermånederne var hun bosiddende på Skodsborg og Jægerspris Slot. Grevinde Danner ejede Ny Vestergade 13 til sin død i 1874. I 1974 købte Dansk Arbejdsgiverforening ejendommen og fra 1975- 1978 gennemgik bygningen en restaurering under ledelse af arkitekt Preben Hansen. KILDER Ny Vestergade 13 – en kort historie om grevinde Danners vinterresidens, Med tekst af Hanne Raabyemagle og fotos af Jens Lindhe, Dansk Arbejdsgiverforening, 1993. Reaurering af Grevinde Danners Palæ samt ny kontorbygning, Ny Vestergade 13, København, Af Preben Hansens tegnestue M.A.A. Det Malede rum, materialer, teknikker og dekorationer 1790-1900, Line Bregnhøi, Forlaget Historismus, 2010. Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942 Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948 Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979 Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979 Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987 Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987 Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN 6 Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 http://www.indenforvoldene.dk/ MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og