Byvandring 5: Nyboder
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Byvandring 5: Nyboder Københavnerkortet/Københavns Kommune Byvandring 5: Nyboder Denne byvandring … finder sted i Nyboder og introducerer dig >l denne meget specielle bydel på en rute med i alt syv stop. For hvert stop findes en beskrivelse i deDe hæFe, der udpeger særlige forhold ved byrum og bygninger af betydning for forståelsen af området og dets rolle i Københavns historie, ikke mindst i 1700-tallet, hvor det Nyboder, vi kender i dag, blev skabt. Desuden s>lles der opgaver undervejs, der tjener >l at skærpe din evne >l at gøre iagDagelser og drage konklusioner om det sete. Ruten fremgår af kortet på forsiden af hæFet. Det er bedst at begynde ved stop #1 og så tage punkterne i rækkefølge, idet teksterne er skrevet udfra denne sekvens. Turen sluDer tæt ved Østerport Staon. Adgang Du kan komme >l Nyboder ved at tage S-toget >l Østerport Staon. Fra Kongens Nytorv kan du tage bus 1A mod Østerport og stå af ved det stop, der hedder Fredericiagade. Her går du blot op ad Fredericiagade og kommer direkte >l stop #1 på ruten. Hvis du i forvejen er fx på Kastellet, Amalienborg eller Rosenborg, kan du sagtens gå >l fods. Forberedelse Du kan forberede dig >l turen ved at læse Case #2: Nyboder i Kapitel 4: Flådens by i online-materialet. Fordybelse I den bevarede længe fra Chris>an 4.s >d ved stop #1 er der i dag indreDet et lille museum, Nyboders Mindestuer, der viser husets oprindelige indretning (dog møbleret som i 1800- og 1900-tallet) samt modeller af Nyboder og andre uds>llingsgenstande. Museet er værd at besøge. Det er åbent på søndage mellem 11 og 14, men har en skoletjeneste, der kan arrangere besøg på andre >dspunkter. Se museets hjemmeside nybodersmindestuer.dk. Resumé Nyboder blev opført i årene 1631-39 af kong Chris>an 4. som boliger for matroserne i flåden og senere håndværkerne på Holmen. I første omgang opførte han 40 enetagers længehuse med o. 600 individuelle boliger af betydelig størrelse og kvalitet eFer sam>dens målestok. Bebyggelsen var unik i europæisk byhistorie, både fordi det var første gang, staten i større omfang byggede boliger >l sine ansae, og fordi byplanen med sine lange, lige og meget brede gader var nyskabende i forhold >l middelalderens selvgroede byer. Nyboder blev bygget på et område nord for det daværende København, som Chris>an 4. netop stod for at udvide byen med under navnet Ny-København. Husk navnet, det kommer igen. Centrum i planen skulle være en stor oDekantet plads med gader i alle retninger som egerne i et hjul. Planen, der eFer pladsens form kaldes Octogonplanen, blev senere erstaet af et skakternet gademønster, men da var Nyboder allerede opført. I midten af 1700-tallet blev Nyboder udvidet nordpå mod Østerport, og denne gang opførte man længerne i to etager. I forvejen var de oprindelige store boliger blevet delt i to, og denne inddeling bibeholdt man i de toetagers bygninger, således at der i hvert hus i længen boede fire familier. I anden halvdel af 1800-tallet var Chris>an 4.s oprindelige længer stærkt forfaldne og blev derfor frasolgt >l private bygherrer, der opførte almindeligt etagebyggeri på grundene. Kun en enkelt længe fra 1630’erne er i dag bevaret. Det, vi i dag fores>ller os som Nyboder, er derfor især de toetagers længer fra 1700-tallet. Men denne gåtur dækker hele det historiske Nyboder. Byvandring 5: Nyboder 5.1 Sankt Pauls Kirkeplads Ø S>l dig foran kirken med ryggen >l den, således at du har et godt udsyn op og ned ad gaderne, der danner et T hvor du står. Du befinder dig på Sankt Pauls Kirkeplads med Sankt Paulsgade >l højre og venstre for dig. På deDe stræk hed gaden oprindelig Enhjørninggade. Fra deDe punkt kan man ligesom i et prisme overskue alle faser i Nyboders historie. Lad os begynde med et overblik, før vi går i detaljer. På Geddes eleverede kort fra 1761 ser området således ud. Du står ved den gule prik, og pilen viser synsretningen: Københavns Stadsarkiv OPGAVE (BYVANDRING 5.1.1) Sammenhold kortet med det byrum, du ser omkring dig. Iden>ficer gule bevarede nyboderhuse og udpeg gadeforløb og pladser, der ikke fandtes, da Gedde tegnede sit kort. Find ligeledes ud af, hvor mange af længerne på kortet herover der eksisterer i dag. Prøv at tegne dine observaoner ind på kortet. Diskutér dine observaoner med andre omkring dig. Nu >l Nyboders historie, som den fremgår af byrummet omkring dig: • Til venstre ser du den eneste bevarede længe fra Chris>an 4.s >d. Den fortæller noget om højden og bredden af de oprindelige længer, men ikke om længden. Det vender vi >lbage >l. Heller ikke farven er original. Længerne var fra begyndelsen hvide og blev først gule i 1860’erne. I dag rummer bygningen det lille museum Nyboders Mindestuer. • For enden af længen ses den såkaldte Fabriksmesterbolig i to etager. Fabriksmesteren var leder af skibsbyggeriet på Holmen og havde som sådan krav på en præsentabel bolig. Den er bygget i 1817 ved at man simpelthen rev en del af den gamle længe ned og erstaede den med det nye hus. Også deDe er karakteris>sk for Nyboders historie. Huset var udelt, så der var god plads både >l familien og tyendet. • Fabriksmesterboligen står på hjørnet af Borgergade. I dag ligger der etagebyggeri på den anden side af denne, men sådan var det ikke oprindeligt. Nyboder fortsae på den anden side af gaden helt ned >l enden af Sankt Paulsgade i det kerne. Mere herom senere. Fortsæ'es… Byvandring 5: Nyboder Den gamle længe fotograferet i anden del af 1800-tallet. Nyboder er tydeligvis ved at gå bagud af dansen i henseende l boligstandard sammenlignet med de nye ejendomme i baggrunden. Københavns Museum • Ved siden af og parallelt med den oprindelige længe ser du fem af de såkaldte ”grå stokke,” der blev opført >l boliger for marinens folk i slutningen af 1800-tallet. På gavlene kan du aflæse, præcis hvornår de enkelte huse blev bygget. Forud for opførelsen havde man revet de >lsvarende enetagers længer fra Chris>an 4.s >d ned. Læg mærke >l, at de grå stokke er størst ved enderne. Det var her, man placerede officerslejlighederne. • Ser du >l højre, vil du se et stort antal fem-etagers ejendomme. De er alle opført af private bygherrer i anden halvdel af 1800-tallet på frasolgte dele af Nyboder. Dog med en enkelt undtagelse: Den mindre røde murstensbygning skråt over gaden er opført af søværnet i 1903 som officersbolig. Den >lhører stadig forsvarsministeriet. • Lige frem foran dig ser du Adelgade, der hører >l de oprindelige gader i Ny-København, da området blev udlagt med et skakternet gademønster i 1649. • Foran dig ser du ligeledes to gange to gule toetagers nyboderlænger beliggende på henholdsvis Ulvegade (nu Olfert Fischersgade) og Bjørnegade (nu Fredericiagade). De er sammen med en nu nedrevet tredje længe de sidste toetagers huse, der blev opført i Nyboder (1796-1804). Dem vender vi ligeledes >lbage >l. • Kirken bag dig, Sankt Pauls Kirke, stod færdig i 1877 og er en af de utallige kirker, der blev opført i København i takt med industrialiseringens befolknings>lvækst. Nyboders beboere havde alle dage som ansae i Søetaten >lhørt Holmens Kirke, men nu fik de kortere >l gudstjeneste, bryllup, barnedåb og begravelse. Kirkepladsen, du står på, blev anlagt sam>dig med kirken og kostede en del gamle længer livet, således som det fremgår af kortet på forrige side. OPGAVER (BYVANDRING 5.1.2) 1. Analysér den oprindelige længes facade, tæl vinduer og døre, og påvis (1) et enkelt ”hus” (lejlighed) i rækken samt (2) husenes beliggenhed i forhold >l hinanden (brug dørene som udgangspunkt). Hvad er specielt ved denne planløsning? Dokumentér dine konklusioner med skitser eller fotos, og husk dine konklusioner – vi skal bruge dem senere. 2. Hvordan kan man med udgangspunkt i ovenstående analyse vide, at den oprindelige længe er blevet aortet i begge ender? 3. Hvis du besøger Nyboders Mindestuer i en større gruppe, så prøv at dele stuen på langs med en ”levende mur” og oplev, hvordan det er at være en familie på fx seks personer i hver sin halvdel. Dokumenter ”muren” med fotos. 4. Når du går videre >l punkt #2, så følg med på kortet på foregående side og mærk dig det sted i byrummet, hvor længen oprindelig sluDede. Det vil give dig en fornemmelse af, hvor lange Chris>an 4.s boder oprindelig var. Byvandring 5: Nyboder 5.2 Nyboders hovedvagt Ø Placer dig foran vagtbygningen. Geddes Kvarterkort fra 1757 herunder viser den første vagtbygning fra 1693 i den røde cirkel, men den bevarede bygning fra 1787 ligger samme sted. Den gule prik viser din foregående posi>on. Desværre står gadenavnene på hovedet: Københavns Stadsarkiv Københavnerkortet/Københavns Kommune • Læg mærke >l gadeforløbet foran vagten. Hele Ny-København er anlagt over et skakternet gademønster, men Gammelvagt, som gaden hedder, ligger skråt i forhold her>l. Hvorfor mon? Genlæs ”Resumé” på side 2 og se på kortene ovenfor og >l højre inden du læser videre, og prøv om du kan komme med en forklaring. Forklaringen er denne: Gammelvagt er den sidste >lbageværende stump af den store skrågade, Gl. Adelgade, der oprindelig løb op gennem Nyboder. Skrågaden går >lbage >l Chris>an 4.s stors>lede ”Octogonplan” for Ny-København (th.) med dens store oDekantede plads i midten, og denne plan går selv >lbage byplantanker, der blev formuleret i Italien under renæssancen i 1400- og 1500-tallet. • Vagten selv blev opført i fin ny-klassicis>sk s>l i 1787, eFer at man havde revet den foregående, stærkt forfaldne vagtbygning ned. Den rummede lokaler >l mandskabet og vagtchefen samt arrest og sprøjtehus.