65 SVAMPE 2012 Sæsonens mykolog – David Boertmann

Hvordan blev du interesseret i svampe? de studenter nu havde medbragt). Kurset om- Min interesse for svampe indledtes under mit fattede flere ekskursioner bl.a. til Asserbo, hvor biologistudium i de tidlige 1970’ere. Thallofyt- jeg fandt Kanadisk Snyltekølle – en art jeg ikke kurset (1.-dels-undervisningen i svampe og har set siden. alger) i foråret 1971 sagde mig ikke så meget, I januar 1974 bestod jeg 2.-dels-kurset i my- men det gjorde derimod det tilsvarende 2.-dels- kologi/fykologi, og for at gøre faget helt færdigt kursus (Botanik 4) i efteråret 1973. Jeg havde deltog jeg i det mykologiske 2.-dels-feltkursus snuset lidt til svampene fx på et ruskursus i 1972 på feltstationen Kristiansminde i august 1974. i Klinteby ved Næstved, som jeg sammen med Svampene var ”oppe” på det tidspunkt, og bl.a. Erik Rald stod for. Her viste Erik mig Elle- ”mit” hold (dvs. Maren og jeg) fandt og bestem- Rørhat og Sommer-Rørhat, og jeg har da også te 550 arter på ganske få dage. Mange af dem erindringer om at min mor omkring 1960 tog har jeg ikke set siden. Morten Lange deltog og mig og min bror over på Tuborgvej for at finde kom en dag lykkelig tilbage fra en tur, ikke på Vej-Champignoner i gruset langs fortovet. grund af en spændende svamp, men fordi han Men i efteråret 1973 kom der gang i inte- havde fundet en kasse Albani-julebryg (”blå- ressen, og det skyldtes i høj grad nogle meget lys”) hos en købmand i nærheden. engagerede, interesserede og inspirerende in- Jeg fik min jævnlige gang på Institut for Spo- struktorer (det var dengang der var råd til at replanter og overvejede alvorligt at afslutte mit have flere studenterundervisere sammen med biologistudie med at skrive speciale i mykologi. en lærer) på Botanik 4’s svampekursus. Det var Men valgte alligevel fuglene, da jeg havde en Maren D. Paulsen og Henning Knudsen. (Hen- større faglig ballast her. Det valg har jeg ikke ning var ikke egentlig instruktor, men kom ned fortrudt, da fuglene siden har bragt mig vidt fra Botanisk Museums svampeafdeling, som lå omkring (det er en anden historie), og det gjor- lige over kursussalen, for at se hvad vi håbeful- de mykologien til en hobby.

Profiles of mycologists: David Boertmann

Svampe 65, 2012 1 Otte hurtige

Favorit-spisesvamp? Kantarel!

Bedste svamperet? Ristede kantareller!

Vigtigste svampebog i dit liv? Det må være Mosers ”Die Röhrlinge und Blät- terpilze”. Efter at have fyldt Morten Langes Illu- streret Svampeflora med noter om ikke-medtag- ne arter var det et kvantespring at få fat i Mosers nøgler. Her var alle svampene og flere til. Jeg har tre forskellige udgaver af den. Men den er nu sat i skyggen af Funga Nordica. Jeg bruger dog sta- dig min Moser, for jeg har gennem årene noteret henvisninger til gode afbildninger af svampene i den. Også Ludwigs fine bøger er vigtige!

Hvilken svamp er du? I er for gode til at stille den slags tåbelige spørgs- mål! Samme kaliber som på de dér Inger Støj- berg-aktiveringskurser!

Den svamp du helst vil finde i Danmark? Smuk Rødblad har jeg aldrig fundet selv, og jeg Den lamelløse Vokshat Hygrocybe aphylla fra Ecuador blev beskrevet som ny for videnskaben af David Boert- David Bortmann beretter om vokshattenes fortræf- leder altid efter den, når jeg er i en ellesump. Der mann og Thomas Læssøe i 2008. Arten er den eneste kendte Vokshat med glat hatunderside. Foto Thomas Læssøe. feligheder til Steen Elborne, Esben Dybkjær m.fl. er også relativt almindelige arter fra Morten Lan- Frederikshavn 1985. Foto Jens H. Petersen. ges bog, som jeg endnu ikke har fundet: Medusa- Mørkhat og Blånende Rørhat. En tredie art fra Jeg fokuserede efter nogen tid på vokshattene, Hvem var din første mentor? spændende lokaliteter og også ubeskrevne arter. bogen, Skarlagen-Skærmhat, fandt jeg for første gang i 2011, og det var en stor glæde! fordi de efter indsamlingsturene altid endte i en Det var Henning Knudsen. Han deltog som nævnt Det er stadig sådan, kan vi se fra de mange spæn- stor bunke i et hjørne sammen med andre ikke- ofte i undervisningen på 2.-delskurset, og når vi dende resultater, som Atlasprojektet frembringer. Drømmer du om svampe? bestembare arter. Ingen kunne eller turde be- havde svampe med, var han altid meget interes- Måske, kan sjældent huske mine drømme! stemme de enkelte arter. Jeg fandt hurtigt flere seret og bestemte beredvilligt alle fund. Et sådant Fortæl om din bedste svampeoplevelse nye arter for landet: Dadelbrun i 1974, Tæge- i engagement er altid meget stimulerende, og det Dem er der mange af. Jeg kan godt li’ oplevelsen Den smukkeste svamp? 1980 og Knaldrød i 1984. På en tur til Dover medførte at jeg også bragte svampe ind til ham af at være på en lokalitet og så sige: ”Her må den Jeg kan godt li’ de dér svampe som bare har det Plantage i Thy den 19. okt. 1978 spurgte Olvar uden for kurset. Jeg fik de følgende år også lov til og den svamp være”, og så vitterlig finde den der. hele – slør, fællessvøb, ring på stokken, knold og/ Læssøe (Thomas’ far), hvorfor jeg ikke skrev at komme med på hans indsamlingsture for mu- Det skete for eksempel her i august i Bjergesko- eller farver. En ung knold-slørhat af de store ar- en nøgle til arterne, og det satte mig i gang. No- seet. En parasolhat jeg havde fundet i Charlotten- ven ved Skørping, hvor der vest for skovvejen ter, hvor der stadig er rigeligt med slør mellem menklaturen var kaotisk, primært fordi de fran- lund Skov, viste sig at være ubeskrevet, og den op- ud til Fruesko-indhegningen er et fugtigt område hatrand og stok, er flot. En frisk Gyldenhat el- ler tilsvarende Grøn eller Rød Fluesvamp rykker ske mykologer havde beskrevet næsten enhver kaldte han senere efter mig. med bunker af store vindfældede rødgraner. Det også! afvigende form som gode arter. Men ved hjælp lignede meget Rågårds Mose i Nordsjælland, som af særligt Eef Arnolds arbejder fra 1970’erne og Hvad finder du særlig fascinerende ved Thomas Læssøe året før havde vist mig, og hvor Hvilken mykolog er dit største forbillede? -80’erne, P.D. Ortons nøgle fra 1960 og Roy Kri- svampe? Flammeporesvamp har et af sine få voksesteder. Den er svær. Men mykologerne med det store stiansens artikel fra Agarica i 1981 lykkedes det Det jeg godt kunne og kan li’ ved svampene er Min tanke i Bjergeskoven var: Her skal Flamme- artskendskab er forbilleder. Kombineret med for at få overblik over de danske arter. Det skal dog muligheden for at dyrke alfa-taksonomi [red: di- poresvamp være, og ganske rigtigt, få skridt inde eksempel Jan Vesterholts flid, Thomas Læssøes nævnes at F.H. Møller allerede i 1940’erne hav- sciplinen der beskæftiger sig med at finde, beskrive i området med de væltede graner sad den flotte- vedholdenhed eller Jens H. Petersens kreativitet, de et særdeles godt kendskab til gruppen, men og navngive arter]. Den danske funga var dengang ste ansamling af frugtlegemer – som altid sammen så bliver det ikke meget bedre! han havde kun skrevet om sine fund fra Færø- meget dårligt undersøgt, og det var relativt let at med Randbæltet Hovporesvamp. Det var det før- erne. gøre nye opdagelser: Nye arter for landet, nye ste fund i Jylland.

2 Svampe 65, 2012 3 end med egentlig biologi. Biologers eneste fagli- Svampekundskaben lever i dag i NGO-regi, hvil- David Boertmann ge monopol er naturhistorie og artskendskab. Og ket er OK for os der dyrker den som hobby. Men Født i 1952 og vokset op i Hellerup i København. det er meget mere relevant i forvaltningen af den skal svampekundskaben have vægt i naturdebat- Biolog med speciale i fuglesystematik. danske natur. Naturen herhjemme har (og får) det ten, skal der være faglig tyngde bag, en tyngde, Seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere DMU). meget skidt efter at amterne er nedlagt, og univer- som en lille naturhistorisk forening kan have Violvej 53, DK-7800 Skive siteterne ikke længere prioriterer viden om den svært ved at mobilisere. Atlasprojektet viser dog Email: [email protected] danske naturhistorie. Et yderligere bekymrende at det kan lade sig gøre, og resultaterne vil forhå- aspekt i den sammenhæng er at unge mennesker bentlig blive et seriøst naturforvaltningsredskab. Mykologiske aktiviteter generelt ikke interesserer sig for natur. Hvem skal Det bedste der kan ske for svampekundskaben Aktiv indrapportør på Svampeatlas-projektet. tale naturens sag når min meget naturbevidste ge- vil være at genoprette faget (sammen med de an- Har arbejdet intensivt med Vokshatte, både fra neration er væk? dre mere naturhistoriske fag) på universiteterne. Danmark og den store verden. Forfatter til adskillige beretninger om sjældne og interessante svampe i bl.a. Svampe. Hvad er din favoritlokalitet? Vigtigste mykologiske udgivelser Jeg kan særlig godt li’ de højdiverse steder, hvor Boertmann, D. 1990. The identity of Hygrocybe man på næsten hver tur finder nye (for lokalite- vitellina and related species. – Nord. J. Bot. 10: ten/mig) og spændende arter. Det er for eksempel 311-317. ovennævnte Bjergeskov, eller Vandplasken oppe Boertmann, D. 1996. Vokshatte. Nordeuropas ved Hjørring. Et tredie sted, som jeg har fundet i Svampe Bind 1. – København, 184 s. (dansk forbindelse med Atlasprojektet, er Vilsbøl Planta- og engelsk udgave, samt revideret engelsk 2. ge ved Nors Sø. Fælles for disse områder er i øvrigt udgave i 2010). Boertmann, D. 1998. A new species of Hygrocy- at der er kalk i undergrunden. be () from KwaZulu-Natal, South Africa. – South African Journal of Botany 64: Fortæl om din værste spiseoplevelse med 178-181. svampe Boertmann, D. 2002. Index Hygrocybearum. A I 1970’erne var jeg hver eneste efterårsweekend i catalogue to names and potential names in tri- Falsterbo i Skåne for at se på fugletræk. Cyklede bus Hygrocybea ss. Kühner (Tricholomatales, eller kørte på knallert. Engang på vej derned fandt Fungi). – Bibliotheca Mycologica 192:1-168. jeg en trafikdræbt fasan, som jeg tog med og tilbe- Boertmann, D. 2008. Camarophyllopsis Herink, redte over mit lille spritapparat. Fandt nogle Elle- s. 188-189 i Knudsen, H. & Vesterholt, J. (ed.) Funga Nordica. – Nordsvamp, København, dans-Bruskhatte i området omkring Stadsparken, 965 s. hvor alle fuglekiggerne camperede, og smed dem Boertmann, D. & Barden, N. 2007. Hygrophorus i gryden med fasanen. Superlækkert håbede jeg, lepidopus rediscovered. – Field 8: bortset fra at det hele blev forfærdelig bittert. Ind- 84-88. til 2008 har jeg haft den opfattelse at bitterheden Boertmann, D. 2008. Hygrocybe (Fr.) P. Kumm, skyldtes at jeg havde spildt denatureret sprit i gry- pp. 194-212 i Knudsen, H. & Vesterholt, J. den. Men i Svampe 57 beskriver Jan Vesterholt det (ed.) Funga Nordica. – Nordsvamp, Køben- første danske fund af Bakke-Bruskhat. Den ligner havn, 965 s. til forveksling Elledans, men er stærkt bitter! Borgen, T. & Boertmann, D. 2008. New records of Hygrocybe hygrocyboides (Kühner) Ar- nolds (Fungi, ,Hygrocybeae). Hvad ville være godt at gøre for svampe- – Sommerfeltia 31: 17-27. kundskaben i Danmark? Læssøe, T. & Boertmann, D. 2008. A new alamel- Svampekundskaben lider i dagens Danmark. Den late Hygrocybe species from Ecuador. er blevet smidt ud fra universiteterne – ligesom – Mycological Research 112: 1206-1209. mange andre traditionelle biologiske discipliner – primært de mere naturhistoriske. Til fordel for Mykologiske hædringer laboratoriebiologi (”hvid biologi” i modsætning til I 1980 beskrev Henning Knudsen Boertmanns Parasolhat (Lepiota boertmannii) efter David. ”grøn biologi”) og ”langhårede” discipliner som Vinder af Mykomarathon i 2005. modelleret økologi. Det er alt sammen OK, men det har meget mere med kemi og statistik at gøre

4 Svampe 65, 2012 5 Danmarks svampeatlas – 2011 sæsonen prikker på atlaskortene, og en del næsten hvide Årets nøgletal ruder fik en noget rødere tone på netvisningen. Specielt i forbindelse med vores besøg i det øst- • pr. 3.1.2012 var der indlagt 58.573 fund fra lige Himmerland i august havde vi glimrende 2011 (heraf 55.656 godkendte), en stig- mediedækning, både de æterbårne og trykte af ning på 7.547 i forhold til rekordsæsonen slagsen. I 2012 vil vi igen planlægge to atlaslejre. 2010 (49.614 godkendte fra 2010). Fund- Foreløbig har vi udset os Vestjylland og Sydøst- basen har nu i alt 300.354 registreringer, jylland/Sønderjylland som mål. hvoraf en del dog er dubletter. Nummer 300.000 var Peter Lausted med en Foran- En usædvanlig svampesæson derlig Stilkporesvamp. Som nævnt var sommeren 2011 præget af megen • 169 personer har deltaget i 2011, heraf 47 regn – ja, faktisk var det den næstvådeste som- nytilkomne (10 flere end i 2010). Der er mer der nogensinde er målt i Danmark, med he- oprettet 284 personer i 2011, så ikke alle le 321 mm som gennemsnit for de tre sommer- er aktive med fundrapportering (man skal måneder. Kun 1980 var vådere med blot 2 mm oprettes for at kunne søge i fundbasen). mere. Nedbøren var dog ret ujævnt fordelt, og især de sydlige landsdele druknede i perioder. • 17 personer har meldt over 1.000 fund fra Gedser Odde toppede med mere end 600 mm. 2011. Sommerens middeltemperatur lå en smule over gennemsnittet, men der var meget få regulære • 21 personer har nu passeret 500 arter og sommerdage. Sommerens højeste temperatur tre har mere end 1000 (atlas)arter. blev således sølle 28,2° C, hvilket er den laveste • Der er nu fund fra 631 ud af 670 10 x 10 maksimumtemperatur målt i hele 49 år. I efter- Der arbejdes med svampebestemmelse og registrering på atlaslejren i Himmerland. km-ruder. Topruden har 6.169 fund fordelt året skiftede vejret markant. Temperaturerne Foto Jens H. Petersen. på 966 arter og ni ruder har over 500 arter forblev høje, mens nedbøren blev mere sparsom registreret. med et gennemsnit for landet på 172 mm for de tre efterårsmåneder. Kombinationen af en lun • 1.859 fund af rødlistede arter i 2011 fordelt men drivende våd sommer og et varmt, tørt ef- Atlasprojektets tredie år var på flere måder et gelige nedbørsmængder hen over sommeren. på 284 arter (1337/196 i 2010). terår påvirkede afgjort svampene, men det var mærkeligt et. Vi mistede i foråret Jan Vesterholt På spisesvampefronten var der nok mange der • 38 nye basidiesvampearter og to varieteter ikke nemt at regne ud hvad der egentlig foregik. – projektets initiativtager og samlende kraft. oplevede at især kantarellerne nød godt af situa- for Danmark + 14 sæksvampe. Se boks. I de våde sommermåneder var mange sjælland- Det var – og er selvsagt et stort tab for atlas- tionen. Der blev meldt om en superhøst af alle ske skove overraskende svampetomme, og som projektet, som i høj grad satte sit præg på resten slags kantareller og Trompetsvamp fra de fleste nævnt var bl.a. de store rørhatte sparsomt fore- af atlasåret. Men livet og Danmarks Svampeat- landsdele. Til gengæld var det mere småt med kommende de fleste steder. Men også fx knold- las er trods alt gået videre for os der er tilbage. rørhattene, især holdt Spiselig Rørhat og dens Årets atlaslejre slørhattene havde en dårlig sæson, når man i Og her bød 2011 rent klimatisk på ret så usæd- nærmeste slægtninge sig under jorden i de fleste Som i de foregående to år blev der afholdt en øvrigt tager den rigelige nedbør i betragtning. vanlige forhold, ikke mindst hvad angår de ri- landsdele. tidlig og en sen atlaslejr. Den første havde base Måske var det mangelen på en tør sommerpe- nær Arden i det østlige Himmerland og blev af- riode der gjorde at hele grupper af mykorrhiza- viklet i den tredie uge af august. Det var i følge svampe aldrig rigtigt kom ud af starthullerne? . Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] DMI’s tørkeindeks landets tørreste egn på det Uden for skovene viste mange af landets Jacob Heilmann-Clausen, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] tidspunkt, men det lykkedes dog at finde en overdrevslokaliteter sig til gengæld fra deres al- Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] masse både almindelige og sjældne arter, herun- lerbedste side. Tidligt på sæsonen blev der gjort der mere end 10 nye arter for landet. Ca. 20 per- mængder af spektakulære fund af blåhatte (En- The Danish basidiomycote atlas — 2011 soner deltog i hele eller dele af workshoppen. toloma underslægt Leptonia), hvilket tydeligt er This running project, with start in 2009, generated 58,573 records in 2011 – an almost record wet year but with very Den anden lejr (første uge af oktober) havde reflekteret i tabellen over nye danske fund. Også dry periods in April-May and late October-November. 38 new species of basidiomycotes were added to the Dan- ish funga, plus another 14 belonging to Ascomycota. 169 recorders participated with 17 generating more than 1000 Københavns Universitets feltstation i Sorø Søn- en del af de tidlige, sjældne vokshatte var frem- records and 21 have in total recorded more than 500 species. Nine 10 x 10 km squares have more than 500 species derskov (Kristiansminde) som udgangspunkt og me i usædvanlige mængder. Jordtungerne, der ik- of basidiomycotes recorded. The records database was grossly boosted during the year by adding a lot of digitized havde noget færre deltagere (14). Det viste sig ke er omfattet at svampeatlasset, havde også et data collected prior to the start of the project. The database held 300,354 records by the end of 2011. Data are now sværere at finde de mere sjældne svampe i det super år – ikke mindst Knud Knudsen har bidra- being used in nature management projects and are also slowly being used in scientific projects. sjællandske, men igen blev det til en masse nye get med et væld af specielt nordvestjyske fund.

6 Svampe 65, 2012 7 Nye arter og varieteter for Danmark fundet i 2011 Arter mærket med * er omtalt i rubrikken „Usædvanlige danske svampefund“ i dette nummer af Svampe Basidiesvampe medtaget i atlasprojektet Bovista graveolens - art af Bovist; Vrold Ceraceomyces microsporus – art af Åresvamp; Bildsøstrand Ceriporia griseoviolascens – art af Voksporesvamp; Kabbel Hage Conocybe aurea – art af Keglehat; Bredballe Strand Conocybe siennophylla – art af Keglehat; Bolskov, Stevns Coprinopsis pseudofriesii* – Gulfnugget Blækhat; Fussingø Skov & Tirsbæk Coprinopsis strossmayeri* – Hyfestrengs-Blækhat; Krabbesholm Skov, Skive Cortinarius carneinatus – art af Slørhat; Linå Vesterskov & Stenrand Plantage Cortinarius ochrophyllus* – Okkerbladet Slørhat; Tolne Skov Cristinia cf. rhenana – art af barksvamp; Hule Mølle Crustomyces subabrubtus – art af barksvamp; Enemærket, Næsbyholm Entoloma chloropolium – art af Rødblad; Bimosen, Sorø Sønderskov Entoloma leochromum var. obscurum – art og varietet af Rødblad; Viveterp Entoloma odoratum – art af Rødblad; Mulbjerge Entoloma pseudoexcentricum – art af Rødblad; Krabbesholm Skov, Skive Entoloma rhyncocystidiatum – art af Rødblad; Begtrup Røn, Mols Entoloma sp. – art af Rødblad; Mulbjerge Exidiopsis opalea – art af Bævrehinde; Skindbjerglund Hemimycena mauretanica var. microcephala – varietet af Huesvamp; Charlottenlund Slotspark Hyphoderma nudicephalum – art af Kalkskind; Skindbjerglund Hypholoma tuberosum – art af Svovlhat; Skanderborg Dyrehave Infundibulicybe glareosa – art af Tragthat; Charlottenlund Inocybe bongardii var. pisciodora – varietet af Bongards Trævlhat; Tofte Skov Inocybe fibrosoides – art af Trævlhat; Hestehave Skov Lycoperdon radicatum* – Pælerods-Støvbold; Tofte Skov Melanoleuca nivea – art af Munkehat; Ballerup Melzericium bourdotii – art af barksvamp; Krogenlund, Fyn Panaeolus reticulatus – art af Glanshat; Skive By Peniophora boidinii – art af Voksskind; Strandskov nær Holbæk Piloderma sphaerosporum – art af Førnehinde; Hemstok Skov Psathyrella calcarea – art af Mørkhat; Mulbjerge Psathyrella cf. fatua – art af Mørkhat; Fælleskov v. Rødvig Psathyrella kitsiana – art af Mørkhat; Torstedlund Skov Grøngul Vokshat (Hygrocybe citrinovirens) havde et godt år i 2011, hvor den blev fundet på fire lokaliteter bl.a. Psathyrella longicauda – art af Mørkhat; Fælleskov v. Rødvig af Rasmus Ejrnæs ved Søballegård (Elbjerg) den 24. juli. (RE2011-156125). Foto Rasmus Ejrnæs. Psathyrella umbrina – art af Mørkhat; Højris Mølle Pseudobaeospora celluloderma – art af Røghat; Mølleskov ved Astrup Scytinostromella humifaciens – art af barksvamp; Hammer Bakker Squamanita pearsonii* – Pearsons Knoldfold; Ulkerup Skov Spektakulære fund blad (Plicatura crispa) fortsætter fremgangen, Tubulicrinis glebulosus – art af barksvamp; Strødam Reservatet Årets nye arter er samlet i tabellen, men der nu med 48 registreringer på et år! På overdre- Vararia ochroleuca – art af barksvamp; Hoed Strand blev fundet rigtig mange andre spændende arter vene blev der fundet usædvanligt mange Grøn- Nye danske sæksvampe, inkl. anamorfe sæksvampe inklusive en mængde af de rødlistede (se nøg- gul Vokshat (Hygrocybe citrinovirens), Trævlet Acrospermum pallidulum - art af nældetunge; Strødam Reservatet letal). Af vedboende arter kan fx nævnes Hat- Vokshat (H. intermedia) og også Papil-Vokshat Calycellina indumenticola - art af skivesvamp; Strødam Reservatet Tandsvamp (Irpex lacteus) fra en bøgestamme (H. subpapillata), plus en masse andre vokshat- Coleophoma cylindrospora - anamorf sæksvamp; Øverød i Tofte Skov, Mørkstokket Grynskælhat (Flam- te og overdrevsarter i det hele taget. Et sandet Discinella schimperi - art af Drilleskive; Grib Skov nær Kagerup Station mulaster novasilvensis) fra flis på Rønnerne (se overdrev gav det første danske indlandsfund af Hyalorbilia microscopica - art af Voksskive; København Hypocrea n.sp. - art af Kødkernesvamp; Vestbjerg, Hammer Bakker side 41), Mørkprikket Fnugfod (Hydropus floc- Sand-Bruskbold (Scleroderma septentrionale). Karstenia multiguttulata Baral ined. - art af skivesvamp; Bognæs cipes) også fra Tofte Skov (se s. 39), og Rasmus Andre sandede lokaliter gav nye lokaliteter for Lambertella corni-maris - art af Knoldskive; Borremosefæstningen Ejrnæs slog til med Ferskenhat (Rhodotus pal- Steppe-Bruskhat ( anomalus), og Lophodermium typhinum - art af Fureskive; Borremose v. Aars matus) i egen landsby. Den mest overraskende Køge Bugt kunne præstere en Klit-Ametysthat Ombrophila rivulorum - art af Sumpskive; Store Vildmose vedsvamp var nok Gråhåret Silkehat (Leu- (Laccaria maritima) og de første fund af Vin- Pezicula aesculea - art af Klyngeskive; Forstbotanisk Have, Charlottenlund coagaricus melanotrichus) på en granstamme i ter-Stilkbovist (Tulostoma brumale). Fra jord i Pyrenopeziza inapiculata - art af gråskive; Strødam Reservatet Sarcopodium circinatum - anamorf sæksvamp; Hyrdehøj v. Roskildevej Sandlyng Mose - både pga. forekomsten på nå- skove kan nævnes to superfund af Vifte-Navle- Sporophagomyces chrysostomus - art af Kødkernesvamp; Sandlyng Mose letræs-ved og pga. svampens sjældenhed. Krus- svamp (Cotylidia pannosa), se s. 43., og Stedmo-

8 Svampe 65, 2012 9 rioden 1968 til 1992 kendes ikke et eneste fund, blev fundet af Abrikos-Lavkølle (Multiclavula men i 1993 dukkede den overraskende op i Nød- vernalis) ved Lyngbos Hede kåret som årets bed- dedalen i Hanherred (Pedersen 1994). I løbet ste. Finderen var Kevin Clausen. Bjørn W. Peder- af de følgende ti år dukkede den desuden op i sen vandt titlen som Årets Slider med flest fund Skindbjerglund i Himmerland samt i Jægersborg totalt og dobbelt op for årets førstefund. Martin Dyrehave. Perioden fra Mykomarathon (2005) Vestergård vandt titlen som Årests Superrapor- frem til opstarten af Danmarks Svampeatlas 1. tør og opnåede samtidig titel som Årets Fornyer. marts 2009 gav nogle få fund fra nye lokaliteter Begge titler kræver en ihærdig indsats i mange i Jylland og på Sjælland, men nu i de sidste tre 10 km-kvadrater, men som Årets Fornyer opnår år er arten på det nærmeste eksploderet i Nord- man kun point for fund af arter der ikke tidligere østsjælland, mens den fortsat synes at være ret er registreret i et kvadrat. Rasmus Ejrnæs blev sjælden i resten af landet. Den synes dog under Årets Hitjæger baseret på mange fund af rødli- fortsat spredning med nyfund inden for de sene- stede arter og fik ekstra bonus for et par nye ar- ste år på Fyn og Bornholm (og nye steder i Jyl- ter for Danmark. Endelig blev Tom Smidth kåret land). Også i andre dele af Europa rapporteres som Årets Højdespringer. Denne titel gives af arten at være under (gen)ekspansion, men hvad atlasgruppen som en påskønnelse til rapportører der ligger til grund for denne tendens, er lidt af der har vist stor fremgang i deres registrerings- et mysterium. aktivitet i det forgangne år, men uden at opnå en egentlig konkurrencesejr i de rent objektive Brug af projektets data konkurrencer. Der er så småt kommet gang i brugen af de Vanen tro kåres vinderne af atlaskonkurren- data vi alle genererer til basen, ikke bare i for- cerne for 2011 på Svampedagen i København, bindelse med forvaltningssager i det danske som i år falder lørdag den 25. februar (se forenin- landskab, men også i mere videnskabelig sam- gens program). Konkurrencerne kører naturlig- menhæng. Vi har brugt vores data til at kritisere vis videre i 2012, så det er bare med at komme ud brugen af nogle mere eller mindre tilsvarende af starthullerne. På grund af projektets store suc- data fra England i en artikel i Fungal Ecology ces med stadig stigende fundmængder vil vi dog (Heilmann-Clausen & Læssøe 2012), og vi ved nok i stigende grad blive nødt til afvise fund som at i hvert fald Cowi Consult som standard sø- vi ikke skønner har større værdi i atlasprojektet. ger i atlas-basen i forbindelse med miljøvurde- Det kan fx være dårligt dokumenterede fund af Fund af Krusblad (Plicatura crispa) i fire forskellige perioder. Ø.tv. ses fund frem til og med 1967; ø.th. fund i ringer i forbindelse med større anlægsprojekter almindelige arter, fund med sparsomme noter perioden fra 1993 til 2004; n.tv. fund fra 2005 til 2008 og n.th fund i atlasperioden, dvs. fra 2009 til 2011. Bemærk (VVM-undersøgelser). I 2012 er det planen at samt dårlige indsamlinger, hvor vigtige makro- periodernes ulige længde. Der kendes ingen fund mellem 1967 og 1992. sætte endnu mere gang i den forvaltningsrettede skopiske karakterer er svære at vurdere. brug af atlasdata, bl.a. gennem to temadage som er planlagt til at foregå i november i samarbejde Tak der-Slørhat (Cortinarius violaceipes) blev fun- Fundbasen med Sorø og Vejle kommune. Vi skal atter takke stort for den kæmpeindsats det på den anden danske lokalitet. Olivengrøn Projektets hjerte, databasen med alle fundoplys- der bliver lagt i felten og bag computerskærmen Spidshat (Phaeocollybia festiva) blev fundet på ningerne, blev kraftigt opgraderet i 2011. Den Nyt ansigt i atlasgruppen og ved mikroskopet. Vi håber at det i hvert fald hele to lokaliteter og Køllekantarel (Gomphus gamle base med data over rødlistede svampe Vi har atter i år haft stor glæde af samarbejdet i sidste halvdel af 2011 har været mindre frustre- clavatus) i hvert fald på to steder. Alle slags pig- blev konverteret og overført til atlasbasen lige- med Torbjørn Borgen, og David Boertmann har rende, da vi omsider fik bragt indtastningen un- svampe havde vist et godt år. Visse tornede krat som en række andre baser fra ældre tid inkl. de også været en stor hjælp i forbindelse med be- der kontrol. Også en stor tak til Christian Lange og kystskove husede på et tidspunkt tusindsvis mere recente mykomaraton-baser. I skrivende stemmelse af vanskelige vokshatte. I resten af for teknisk assistance. af køllesvampe og kratvokshatte med en lidt stund er der derfor hele 300.354 fund i basen. projektet regner vi med at have Tobias Guldberg forskellig artsfordeling på de enkelte lokalite- Der er i denne proces opstået forskellige kon- Frøslev tilknyttet. Tobias vil især blive hovedan- Litteratur ter. Fra forstyrrede steder kan nævnes Sørgehat verteringsproblemer som lige så langsomt bliver svarlig for en del af de brunsporede slægter. Heilmann-Clausen, J. & Læssøe, T. 2012. On spe- (Melanomphalia nigrescens) der blev fundet på løst. Krusblad (Plicatura crispa) er en af de arter cies richness estimates, climate change and host to nye lokaliteter, hvoraf den ene er klassisk (en hvor importen af gamle baser giver spændende Årets konkurrencer shifts in wood-inhabiting fungi. – Fungal Ecology kirkegård), mens den anden er en mere naturlig indsigt i ændrede fundmønstre over tid. Frem til Mens dette skrives, er kåringen af Årets Fund i doi:10.1016/j.funeco.2011.10.003 Pedersen, Aage 1994. Krusblad (Plicaturopsis crispa) kalklokalitet (Holtug på Stevns). Mange flere 1967 var arten kendt fra det meste af Sjælland fuld gang, og snart er det også på tide at finde – et usandsynligt fund. – Svampe 30: 22. superfine fund kunne nævnes. samt fra spredte fund fra Øerne og Jylland. I pe- vindere i de øvrige atlaskonkurrencer. Sidste år

10 Svampe 65, 2012 11 16,5ºC Kreisel 1987 (Østtyskland), Krieglsteiner 1991 Svampenes udbredelse i Danmark 17ºC (Vesttyskland), Nauta & Vellinga 1995 (Hol- 17ºC – eksempler på arter betinget af et særligt klima land), Legon m.fl. 2006 (Storbritannien), Wo- 16ºC jewoda 2003 (Polen) og Urbonas m.fl. 1986 (Bal- Henning Knudsen tikum). Desuden er der trukket på databasen fra den norske Artsdatabanken (www.biodiversity. no) og det hollandske www.verspreidingsatlas. Danmark er et lille land i europæisk sammen- jordbunden, men også tilstedeværelsen af en el- nl. Anden litteratur vil være nævnt under arten. hæng, men det er stort nok til at klimaet hen ler flere andre organismer, som svampene lever 17ºC Kortene viser arternes udbredelse i Dan- over landet er så forskelligt, at nogle svampe i symbiose med eller parasiterer. De udbredel- mark med en signatur for hver art og en for hver fordeler sig efter det. I denne artikel vil der blive ser, der vises på kortene, er det samlede bille- lokalitet. Der er medtaget fund fra svampeher- fokuseret på nogle svampe, hvis udbredelse til- de af artens forekomst i Danmark, dvs. at data bariet på Botanisk Museum, enkelte fund fra syneladende viser en sammenhæng med årsned- kan være samlet over mange år. Derfor fremgår beskrivelser i litteraturen og supplerende fund børens størrelse eller gennemsnitstemperaturen eventuelle ændringer over tid ikke, selv om de fra Danmarks Svampeatlas. Data er trukket for juli måned. er markante for f.eks. Dråbe-Kødporesvamp 17,5ºC automatisk fra museets database via kortpro- Artiklen er tilegnet Jan Vesterholt, der døde (Postia guttulata), for klimaet ændrer sig, og grammet ”Dankort”, der er udarbejdet af Hen- midt i sit livsværk, med store resultater bag sig, dermed ændrer udbredelserne sig også. Nogle rik F. Gøtzsche. De nøjere data for hvert enkelt men med endnu flere, der afventede hans energi af arterne er valgt, fordi de har en distinkt ud- af de inkluderede fund kan findes i svampeda- og lyst til svampene. Han var uddannet som geo- bredelse, og selv om atlasset vil give mange nye tabasen på www.snm.dk, vælg Samlinger, vælg graf, og i hans senere svampekarriere stod svam- prikker, vil disse arters samlede udbredelses- Databaser (til højre), vælg Svampe, og i www. pegeografi også hans hjerte nær, og han var leder areal i Danmark formodentlig være tæt på det Kort 1. Fund i Danmark af arter med den største ud- svampeatlas.dk. af svampeatlas-projektet. Når dette er afsluttet, samme som nu. For andre arters vedkommende, bredelse i subarktiske og arktiske egne set i forhold vil vi have et betydeligt bedre overblik over de f.eks. de her medtagne boreale arter, kan den til temperaturkurverne for juli. Thallus-Navlehat Subarktiske arter (Kort 1) danske svampes udbredelse og mulighed for at nuværende udbredelse synes tilfældig og diffus (Lichenomphalia hudsoniana) (lilla), Klit-Skørhat Denne gruppe er overvejende udbredt i sub- (Russula laccata s.l.) (grøn), Abrikos-Lavkølle (Multi- udpege de faktorer, der betinger udbredelsen. og vil måske blive klarere med flere lokaliteter. clavula vernalis) (rød) og Sandravsvamp (Sarcoleotia arktiske og arktiske egne og for mange arters Det vil øge forståelsen af de danske svampes di- Man kan måske synes, at det er underligt, globosa) (blå). vedkommende også i subalpine og alpine om- versitet og forekomst, deres medvirken i de for- at vejrforholdene i landets egne er så forskel- råder. Uden for disse zoner kan de findes på skellige danske økosystemer og deres værdi som lige, at det giver ophav til en forskellig funga, klimatisk udsatte steder i boreale og tempere- indikatorarter for de forskellige vegetationsty- men svampene (og alle andre vilde organismer) færre muligheder for en geografisk differentie- rede egne, men her vil de ofte blive udkonkur- per. For de naturansvarlige myndigheder vil det opholder sig ”udendørs” hele året og skal der- ret funga. Vi har ingen bjerge, og det mindsker reret af andre, lokalt tilpassede arter. De fire blive en hjælp i deres prioritering af den natur, for også kunne tåle at blive udsat for de mest muligheden for temperaturforskelle. Desuden arter, der er medtaget, danner alle små frugt- de er ansvarlige for. ekstreme vilkår, der kan forekomme på deres ligger hele Danmark inden for den koldt tem- legemer, og de kan være overset pga. størrel- Svampegeografi er læren om svampenes voksested. Andre kan være afhængige af en gen- pererede klimazone med løvfældende løvskov sen, men almindelige er de næppe. To af dem udbredelse og årsagerne til den. I artiklen vi- nemsnitsnedbør eller temperatur over en længe- som den naturligt dominerende naturtype, selv er likeniserede, dvs. de har et samliv med en ses nogle udbredelser, der synes at være betin- re periode i vækstsæsonen, og immune over for om der kun er mindre arealer af denne tilbage. alge, et fænomen, der er mere almindeligt un- get af klimatiske faktorer. Der er andre fakto- forhold i deres hvileperiode om vinteren. De eksempler, der er vist på kortene, er der de klimatisk barske forhold i arktiske egne rer, der også påvirker udbredelsen af svampe Den danske natur er homogen i forhold til svampe, som synes at have en begrænset udbre- end under varmere himmelstrøg. Arterne fin- i Danmark, først og fremmest egenskaber ved de fleste andre landes, og det giver i sig selv delse i Danmark betinget af nedbør eller af tem- des kun i det vestlige Danmark og er måske peraturforhold. Til trods for landets størrelse er begunstiget af den lavere temperatur langs der alligevel en forskel på over 50% på nedbø- vestkysten og i Nordjylland i forhold til resten ren i de regnrigeste dele af det sydlige Jylland af landet. Henning Knudsen, Botanisk Have & Museum, Øster Farimagsgade 2 B - 1353 København K; [email protected] sammenlignet med de tørreste egne omkring Klit-Skørhat (Russula laccata) vokser med The distribution of fungi in Denmark - examples of climate dependent species. Storebælt, mens temperaturerne svinger meget forskellige dværgpile, hos os Krybende Pil (Sa- Examples of different distributional types among macrofungi in Denmark are given and related to the mean mindre. lix repens) i klitområder. Den er beskrevet temperature of July or to the annual rainfall as a likely influential or even decisive factor for the distribution. En tolkning af en arts udbredelse i Danmark fra de norske fjelde og er meget almindelig i Map 1 shows species with a predominantly arctic-subarctic distribution compared to the temperatures in July, må også hvile på artens udbredelse i nabolan- arktiske og subarktiske egne, fx. på Grønland, Map 2 northern-boreal species compared to the annual rainfall, Map 3 southern species compared to the tem- dene. Oplysninger herom stammer fra en række Færøerne, Island, Svalbard og Sibirien. I Fen- peratures in July, Map 4 continental species compared to the annual rainfall, Map 5 western to Atlantic species standardværker, der er brugt for alle arterne og noskandien er den kendt fra alle landene, og compared to the annual rainfall, Map 6 species growing in areas with a rainfall < 600 mm and Map 7 species derfor ikke nævnt specifikt i teksten hver gang: den er også fundet på de Frisiske øer lige syd growing in areas with a high precipitation, mostly > 800 mm. Knudsen & Vesterholt 2008 (Fennoskandien), for Danmark. I Storbritannien er der spredte

12 Svampe 65, 2012 13 fund, men den er sjældent rapporteret. I Polen er den kendt fra subalpine områder i Tatra- 600 bjergene. Der er stadig uenighed blandt for- 800 700 skerne om den er identisk med eller forskellig 700 fra Russula norvegica, hvilket kan sløre udbre- delsen noget. Kortet viser fundene af begge ar- ter slået sammen. Thallus-Lavhat (Lichenomphalia hudso- niana) er en navlehat-lignende svamp, der er likeniseret. Den er kun fundet én gang i Dan- mark, ved Lille Økssø i Rold Skov i 1965 af den finske mykolog Heli Heikkilä (Lange 1965). 650 Den er ret almindelig i arktiske, subarktiske, alpine og subalpine egne og findes i store dele af Fennoskandien, mens den er meget sjælden 650 i de tempererede dele. I Storbritannien er den almindelig i Skotland, men i øvrigt sjælden. I 600 Tyskland er den ikke kendt, og i Polen findes den i forskellige bjergmassiver. Abrikos-Navlekølle (Multiclavula verna- 800 900 900 800 700 600 lis) blev fundet som ny for Danmark i 2010 Kort 2. Fund i Danmark af arter med den største (se billede og beskrivelse af Petersen & Clau- udbredelse i nordlige, boreale egne set i forhold til sen 2010) og blev genfundet på samme sted i årets gennemsnitlige nedbør. Puklet Flammehat april 2011 (Kevin Clausen, Danmarks Svam- (Gymnopilus picreus) (hvid), Sortskællet Væbner- peatlas), så den synes at have slået sig ned her hat (Tricholomopsis decora) (blå), Klokke-Tørhat (Xeromphalina campanella) (lyseblå), Børstepore- i landet. Den kan have være overset tidligere, svamp (Climacocystis borealis) (orange), Vandbæl- da det er en forårssvamp, og dens voksesteder tet Mælkehat (Lactarius aquizonatus) (sort), Fløjls- på næringsfattige heder er heller ikke de mest Mælkehat (L. lignyotus) (grøn), Grubestokket undersøgte pga. de få svampe, der forekommer Mælkehat (L. scrobiculatus) (rød), Prægtig Mælke- Puklet Flammehat (Gymnopilus picreus) der vokser i skove med en kontinuert bestand af døde, liggende gran- dér. Arten er velkendt i arktiske egne og også hat (L. repræsentaneus) (lilla) og Brun Fluesvamp stammer. Boreal nåleskov findes ikke naturligt i Danmark, men de tilhørende nåletræsarter er nu plantet overalt. fra enkelte fund i England og Skotland. (Amanita regalis) (gul). Med træerne har der indfundet sig en lang række svampe fra boreale egne. Foto Jan Vesterholt. Sandravsvamp (Sarcoleotia globosa) er en lille sæksvamp, der minder om Ravsvamp (se billede og beskrivelse af Læssøe 1996). Den vokser på sandede steder i subarktiske Nordlige, boreale arter (Kort 2) ter i Danmark. Kun nogle få arter er medta- Puklet Flammehat (Gymnopilus picreus) vokser og nordligt boreale egne og er kendt fra det De boreale nåleskove udgør det største skov- get, men de viser alligevel nogle udbredelse- i skove med en kontinuert bestand af døde, lig- nordlige Fennoskandien, Island, Grønland, det areal på den nordlige halvkugle. De domine- stendenser. gende granstammer, en sjælden skovtype her i nordlige Canada, de centrale dele af den nord- res af forskellige arter af Gran, Fyr og Lærk, På store stammer og stubbe af Gran findes landet, fordi Gran fældes, når den er ca. 60 år. japanske ø Hokkaido og fra Sydamerika fra Ti- og i Eurasien strækker de sig fra Norge og det Børsteporesvamp (Climacocystis borealis), Den er kendt fra Bornholm, Nordsjælland og erra del Fuego (Schumacher & Sivertsen 1987) mellemste Sverige gennem Finland og Rus- der er hvid og sej og ofte vokser mange sam- nogle få midt- og nordjyske lokaliteter. Den er og alpint i Ecuador (Læssøe & Petersen 2008), land og hele vejen til Stillehavets kyst. Bore- men på stubbene. Den er hovedsagelig fundet også sjælden i Tyskland. men den er også fundet tre gange i Danmark i al nåleskov findes ikke naturligt i Danmark, i Nordsjælland, men også med en enkelt lo- Sortskællet Væbnerhat (Tricholomopsis de- klit og hede. De danske fund er parallelle med men de tilhørende nåletræsarter er nu plan- kalitet på Djursland og en på Midtsjælland. cora) minder meget om den langt mere almin- nogle få andre lavlandsfund, fra Storbritannien tet overalt og udgør en stor del af det danske Dens hovedudbredelse er ligesom Granens delige Purpur-Væbnerhat (T. rutilans), men (England, Shetlandsøerne, Ydre Hebrider), et skovareal. Med træerne har der indfundet sig boreal med nogle få fund i Danmark og i det hatten er gullig med små sorte skæl. Den vok- tysk fra 1904 og et belgisk fra 1886. Den er ik- en lang række svampe fra boreale egne, enten nordtyske lavland, mens den er almindelig i ser også på granstammer i gamle nåleskove. I ke medtaget i det hollandske svampeatlas, men indslæbt direkte på rødderne af unge træer det sydlige Tyskland og i Polen. Danmark er den næsten kun kendt fra Jylland, den fra Holland og Belgien angivne S. platypus eller på anden måde spredt hertil, med vin- Blandt hatsvampene findes der også gode hvor der er en række fund, mest i de midt- og (samme økologi) kan meget vel tænkes at være den, fuglene eller mennesket. Denne gruppe eksempler på boreale arter, knyttet til store vestjyske plantager, men i de senere år er den den samme art. svampe tæller formodentlig hundredvis af ar- døde stammer og stubbe af Gran. også fundet på fire lokaliteter i Nordsjælland.

14 Svampe 65, 2012 15 16,5ºC Den findes ikke i Nordtyskland, er sjælden i det 17ºC østlige Tyskland, men bliver ret almindelig i det 17ºC sydlige Tyskland, hvor bjergene giver mulighed for de store, borealt prægede nåleskove. 16ºC En almindelig boreal art er den lille orangebru- ne Klokke-Tørhat (Xeromphalina campanella), der vokser i iøjnefaldende knipper på stammer og stubbe af Gran, sjældnere andre nåletræer. Den påkalder sig også opmærksomhed ved, at 17ºC de fleste fund er fra vinterhalvåret med et mak- simum om foråret. I Danmark er den fundet nogle steder i vore bedste nåleskove spredt over landet, igen med Nordsjælland som den store fundsluger med 84% af de 61 fund, hvoraf dog 17,5ºC 39 er fra kun tre lokaliteter. Andre fund er fra Bornholm og Øst- og Midtjylland, mens den, bortset fra et enkelt fund sydøst for Esbjerg, endnu ikke er taget i Nord- og Vestjylland. I Tyskland er den også sjælden i det nordtyske lavland, men den er almindelig i det østlige og sydlige Tyskland samt i Baltikum. Kort 3. Fund i Danmark af arter med den største udbre- Af disse fem vedboende arter er poresvam- delse i sydlige egne set i forhold til temperaturkurver- pene ukendte eller tvivlsomme i Storbritannien, ne for juli. Flosset Fluesvamp (Amanita strobiliformis) (lilla), Bronze-Rørhat (Boletus aereus) (grøn), Satans flammehatten er fundet én gang og de to andre Rørhat (B. satanas) (blå), Sommer-Trøffel (Tuber ae- hatsvampe findes spredt i det nordlige England stivum) (rød), Børstehåret Spejlporesvamp (Inonotus Satans Rørhat (Boletus satanas) tilhører en gruppe af svampe som har deres hovedudbredelse syd for Danmark. og Skotland. I Fennoskandien er de almindelige hispidus) (lyseblå), Tiger-Sejhat (Lentinus tigrinus) I Danmark vokser den under store løvtræer på næringsrig, gerne kalkholdig jord og gerne på sydvendte, varme uden for de tempererede områder. (gul) og Glat Sejhat (Neolentinus schaefferi) (orange). steder. Foto Jens H. Petersen. Blandt mykorrhizadannerne findes der en lang række arter som er boreale, og som hos os er sjældne eller meget sjældne. De har ikke no- Sydlige, mediterrane arter (Kort 3) 16,4°C (Theilgaard 2007). I Nordtyskland er den jeg blev opmærksom på dens meget smalle la- get klart udbredelsesmønster i Danmark, bort- De sydlige arter er en stor, uensartet gruppe vidt udbredt og ses ret hyppigt på allétræer o.l., meller. Fundet er fra en park i Nordborg på Als set fra at de er mere almindelige på Bornholm, med det fællestræk, at de har deres hovedudbre- og længere sydpå er den stedvist almindelig. I fra en gang i 1970’erne. Begge lokaliteter hører hvilket er forventeligt, fordi øen udgør en del af delse syd for Danmark og ofte i Middelhavsre- Norge har den 25 lokaliteter i den mellemste til de sydligste dele af Danmark, men fundene den skandinaviske halvøs grundfjeld. gionen. De når nordpå til Danmark, Sydsverige del af Sognefjorden og et i Rogaland, og den er er samtidig de nordvestligste på det europæiske Mange arter hører til denne gruppe, blandt eller det sydligste eller vestligste Norge, hvor sjælden i det sydligste Sverige. I Storbritannien fastland. Den er ikke kendt fra Skandinavien og andet mange Slørhatte og Ridderhatte, og de de har deres nordgrænse. De kræver høj varme, er den almindelig i de sydlige egne, men findes kun fra et fund efter 1990 i Holland, ligesom der valgte eksempler er kun et meget lille udvalg. men kan have forskellige krav til nedbør. også hist og her i Skotland. I Holland findes den er et enkelt fund på tømmer fra det nordøstli- Brun Fluesvamp (Amanita regalis) kendes Børstehåret Spejlporesvamp (Inonotus hi- spredt over hele landet. ge England fra 1954. I Baltikum er den meget kun fra et sydvestjysk fund. I Tyskland er den spidus) er registreret med 60 fund i Danmark på Glat Sejhat (Neolentinus schaefferi) er en sjælden, men fundet i alle tre lande på Sølv-Pop- fundet i de østlige kontinentale egne, og den store, ofte fritstående, soleksponerede løvtræer, sejhat, der er meget sjælden overalt i Nordvest- pel (Populus alba). I Tyskland er der en række kendes ikke fra Storbritannien. I Fennoskan- i alléer, parker o.l., mest på Ask, men også en europa. Den kendes på sine meget smalle lamel- fund, ligeledes på Sølv-Poppel, de nordligste fra dien er den almindelig. Vandbæltet Mælkehat række andre værter. Den har en typisk sydøst- ler, der løber ned ad den omvendt kegleformede Greifswald og Schwerin lidt syd for Østersøen, (Lactarius aquizonatus), Prægtig Mælkehat lig udbredelse i Danmark (Corfixen 1991) og stok. Den vokser på åbne solbeskinnede steder og så bliver den mere almindelig mod syd, hvor (Lactarius repraesentaneus), Fløjls-Mælkehat er helt fraværende i Nord- og Vestjylland men på store stubbe af Poppel og er kun kendt fra to dens værtstræ, Sølv-Poppel, er naturligt hjem- (Lactarius lignyotus) og Grubestokket Mælke- i øvrigt spredt over resten af landet med påfal- danske fund. Det første er fra Høvængeskoven mehørende. hat (Lactarius scrobiculatus) har tilsvarende ud- dende mange fund omkring Storebælt (i forhold på Lolland, hvorfra F.H. Møller rapporterede Tiger-Sejhat (Lentinus tigrinus) er en anden bredelser. De er manglende eller med få fund i til undersøgelsesgraden), Lolland, Bornholm den i 1948 (se hans smukke akvarel i Svampe sydlig Sejhat, som kun er kendt fra et enkelt Storbritannien, men almindelige eller ret almin- og Københavnsområdet. De danske fund lig- 28:8, 1993). Det andet danske fund blev gjort af dansk fund, igen gjort af F.H. Møller, på Glænø delige i de boreale fennoskandiske nåleskove og ger med undtagelse af de få østjyske i områder, Torbjørn Borgen, der deponerede den på Bo- ved Sydsjællands kyst i oktober 1946 (Møllers længere østpå. hvor middeltemperaturen for juli er højere end tanisk Museum som Neolentinus lepideus, hvor notesbøger på Botanisk Museum). Det er igen

16 Svampe 65, 2012 17 så sydligt, som man kan komme i Danmark og steder dårligt kendt, og den er ikke fundet i Bal- inden for 17,5° isotermen. Den er kendt fra nog- tikum. I Middelhavsregionen er den en udbredt 600 le få fund i Skåne, men ikke i resten af Skan- og skattet spisesvamp. 800 700 dinavien. I Slesvig-Holsten findes nogle få fund, Satans Rørhat vokser under store løvtræer 700 men så snart man kommer til de fugtige pilekrat på næringsrig, gerne kalkholdig jord og gerne langs Elben og omkring Berlin og længere syd- på sydvendte, varme steder. Den har samme ud- på, bliver den mere almindelig. I Holland er der bredelse i Danmark som Bronze-Rørhat og er talrige fund i sydlige egne, og der synes den at lige så sjælden. I Holland er den også sjælden, være i fremgang. I England er den ret udbredt, mens den menes forsvundet i Polen. I Sverige er mod nord til Yorkshire, mens den ikke er fundet den truet. Den er ikke fundet i Slesvig, men der i Baltikum. Tiger-Sejhat vokser på meget fugtige er fund fra Rügen, og længere sydpå i Tyskland steder, især på døde pilestammer og -grene, og kommer flere fund til, men den forbliver sjæl- 650 er nem at kende på sin sejhed og det hvidlige den. I Storbritannien er den lokalt almindelig i frugtlegeme med de små mørke pletter. Et fund Sydengland. fra Gentofte nævnt i Rødlisten beror på en fejl- Flosset Fluesvamp vokser på næringsrig jord 650 bestemmelse. i åbne løvskove og parker og er sjælden i Dan- mark med en udbredelse på steder med mindst 600 Blandt de mykorrhizadannende svampe findes 16,4° i juli. I Holland er der 21 fund efter 1990, der en lang række arter, som er mere alminde- overvejende i den sydlige del, i Tyskland en del lige sydpå end her, hvor de har nordgrænse eller fund mod nord til Kiel og Rügen, men den er 800 900 900 800 700 600 er tæt på. Kun nogle få markante arter med et mere almindelig sydpå. Den indgik i et projekt Kort 4. Fund i Danmark af arter med den største ud- Rynket Klokkemorkel (Verpa bohemica) er i Dan- eksotisk udseende eller af interesse for spise- med 50 europæiske arters udbredelse, som Lene bredelse i østlige, kontinentale egne set i forhold til mark kun kendt fra Vestvolden ved København. Den svampesamlerne skal nævnes. Lange (1974, kort side 88) rapporterede resulta- årets gennemsnitlige nedbør. Grøngul Pastelpore- tilhører en gruppe svampe som trives i de varme, tørre Sommer-Trøffel (Tuber aestivum) er hos os terne af. På det tidspunkt blev den rapporteret svamp (Ceriporiopsis pannocincta) (blå), Kæmpepig- somre og kolde vintre, som kendetegner det kontinen- desværre nær sin nordgrænse og derfor sjælden, med ældre fund fra Norge, Sverige og Finland, svamp (Climacodon septentrionalis) (gul) og Rynket tale europæiske klima, og som derfor har hovedudbre- at dømme efter de få fund, der er gjort, men man men nogle af disse var fejlbestemmelser, og i Klokkemorkel (Verpa bohemica) (grøn). delse øst for Danmark. Foto Thomas Læssøe. ved jo aldrig helt med trøflerne, måske er der Norden findes den kun i Danmark og Sverige. I fund, der holdes hemmelige! Den vokser på næ- England er den udbredt, men sjælden, mens den rige er der fund fra Södermanland og Uppland del, mens den forekommer spredt i Polen. Fra ringsrig eller kalkrig bund under gamle løvtræer bliver mere almindelig mod syd og øst i Europa. på øer i Mälaren, hvor den ofte findes ”under Norge kendes ca. 30 lokaliteter i den sydøstlige som Eg og Hassel og holder af solbeskinnede lind langs stranden” (Ryman 1979). I Finland er del. Længere østpå bliver den mere almindelig, steder som små sydvendte diger i skovene eller Østlige, kontinentale arter (Kort 4) den kendt fra sydkysten. Fra Tyskland en række selv om den ingen steder er almindelig, og dér åbne parker. Det samme gælder de tre andre ar- Disse arter har deres hovedudbredelse øst for fund især i de tørre, østlige områder, og i det øv- vokser den oftest på levende stammer af Løn ter, der her skal nævnes: Bronze-Rørhat (Bole- os, men kan i øvrigt findes både nord og syd for rige Østeuropa er den ret almindelig. De danske (Acer spp.). tus aereus), Satans Rørhat (B. satanas) og Flos- Danmark. De trives i de varme, tørre somre og fund på Vestvolden er under Poppel og i krat på Det er interessant, at der sammen med Kæm- set Fluesvamp (Amanita strobiliformis). kolde vintre, som kendetegner det kontinentale næringsrig jord. pepigsvamp i Store Bøgeskov voksede en anden Bronze-Rørhat findes mest på Lolland med europæiske klima. Det er arter, som savnes eller Kæmpepigsvamp (Climacodon septentrio- art, der i hvert fald tidligere blev regnet som mere spredte fund i andre sydøstlige egne som er sjældne i Storbritannien, Holland og det vest- nalis) har altid været meget sjælden i Danmark, kontinental, nemlig Grøngul Pastelporesvamp Falster, Møn, Sydfyn og Østjylland. Den er nært ligste Frankrig. hvor den har været bedst kendt fra bøgetræer (Ceriporiopsis pannocincta). De to svampe vok- beslægtet med Karl Johan (B. edulis), men hat- Rynket Klokkemorkel (Verpa bohemica) i en længere periode i Jægersborg Dyrehave. sede i samme bevoksning af store, nu fældede farven er markant mørkere, ofte flammet, og er kun fundet på én dansk lokalitet, Vestvolden Herfra synes den nu at være forsvundet, og det og forsvundne bøge. Det var første fund i Dan- den er mat og tør, aldrig fedtet-glat. Det dan- ved København, hvor den til gengæld har været sidste danske fund er formodentlig fra Store Bø- mark, men siden er den også fundet i den nærlig- ske materiale på Botanisk Museum er revideret trofast fremme næsten hvert eneste år siden før- geskov på Midtsjælland, hvor jeg fandt den sam- gende Suserup Skov, på Møn i Klinteskoven og i forbindelse med denne artikel, og størstedelen ste fund (Dissing 1992). Dens hovedudbredelse men med Jens H. Petersen på to bøge i 1982 og Ulvshale Skov, i Knuds Skov ved Vordingborg, ombestemt til Sommer-Rørhat (B. reticulatus), ligger øst for Danmark, og i Tjekkiet, hvorfra 1983. Også her synes den desværre at være for- Geels Skov ved København og Bygholm ved der er lysere og langt almindeligere. I Holland den er beskrevet, er den fundet en lang række svundet, da der ikke længere er store, friskfald- Horsens. De fleste fund ligger fra < 600 til 700 er der 15 fund, heraf otte efter 1990, i Slesvig er steder (L. Lange 1974, kort side 53). Den er ne bøgestammer, den kan leve på. Tidligere er mm nedbør, et enkelt fra 700 til 750 mm. I 1991 der to fund, og derefter bliver den mere almin- ikke kendt fra Storbritannien og Holland, men den også rapporteret fra Hillerød (Winge 1945) blev den rapporteret som ny for Storbritannien delig sydpå. I Storbritannien er der også kun få kendt fra fire lokaliteter i det nordøstlige Norge og fra Maribo-søerne (Lind 1913). Den er ikke fra naturskoven New Forest i Sydengland, også fund, heraf dog et så langt nordpå som Skotland. (Hedmark, Nordland, Troms), et enkelt fund fra fundet i Storbritannien og Holland. I Tyskland på store bøge. Siden da har den bredt sig stærkt i Den er fundet i Sverige og Norge, men er begge Schweiz (Breitenbach & Kränzlin 1981). I Sve- kendes den kun fra nogle få fund i den østlige England, er nået til Skotland og er blevet fundet

18 Svampe 65, 2012 19 bredt, end kortet antyder. Alle fund er fra slut- ningen af oktober til juleaften, så den trives ved 600 600 800 800 700 700 den høje luftfugtighed i det sene efterår, men før 700 700 frosten sætter ind. I Storbritannien findes den spredt på ”vores” Vedbend, mens den i Irland også vokser på den lokale Vedbend-art, H. hi- bernica. I Norge kendes et par fund, og den er også kendt fra Sverige. I Holland er der talrige fund fra de senere år, hvilket nok snarere skyl- des de mange atlas-indsamleres indsats end no- get andet. I Tyskland er der flest fund ved > 800 650 650 mm nedbør, men fundene er få og spredte. Den er ikke kendt fra Baltikum. Kartoffeltrøffel (Choiromyces meandrifor- 650 650 mis) er muligvis også en subatlantisk art; i hvert

600 600 fald har den en subatlantisk udbredelse i Dan- mark med nogle få fund omkring Vejle Fjord, Marielund ved Kolding og ved Århus. Den vok- ser i fugtige, næringsrige løvskove, gerne under 800 900 900 800 700 600 800 900 900 800 700 600 Bøg. I Sverige findes den hist og her i de syd- Kort 5. Fund i Danmark af arter med den største ud- Børstehåret Bruskhat (Marasmius hudsonii) vokser Kort 6. Fund i Danmark af arter fra tørre egne med en ligste dele, især i de sørige landskaber i Öster- bredelse i vestlige, atlantiske egne set i forhold til kun på døde blade af Kristtorn. Bruskhatten har en årlig nedbør der oftest er mindre end 600 mm. Mørk- götland og Södermanland (Ursing 1964). Den er årets gennemsnitlige nedbør. Udbredelsen af Kartof- vestlig atlantisk udbredelse og er kun fundet inden for sporet Skivebold (Disciseda bovista) (blå), Liden ikke kendt fra Holland, men i Storbritannien er feltrøffel (Choiromyces meandriformis) (grøn), Ved- Kristtornens naturlige danske udbredelsesområde. Skivebold (D. candida) (lilla), Steppe-Bruskhat (Ge- den fundet spredt i det meste af landet. I Cen- bend-Bruskhat (Marasmius epiphylloides) (blå) og Foto Jan Vesterholt. astrum corollinum) (lyseblå), Sækformet Stjernebold Børstehåret Bruskhat (M. hudsonii) (rød). (G. saccatum) (orange), Steppe-Bruskhat (Marasmius traleuropa findes den mest i bjergrige, fugtige anomalus) (grøn), Læderbold (Mycenastrum corium) områder, mens den er sjældnere sydpå. (rød) og Knoldet Randbæger (Pseudombrophila ri- på en lang række værter. I Holland er der seks mens sjællænderne må nøjes med den reste- pensis) (gul). Udbredelser betinget af < 600 mm ned- fund siden 1990. I Norge er den tilsyneladende rende nedbør, der i Storebæltsområdet er op til bør (Kort 6) også under spredning. I 1976 rapporterede Ry- 50% mindre. Ikke sært, at de finder så mange Disse arters udbredelse er afhængig af nedbø- varden kun ét fund (fra Finnmarken) og kaldte sjove svampe i Jylland! Bøgen (Fagus sylvatica) prydbusk. Bruskhatten er imidlertid kun fun- rens størrelse, og de forsvinder, hvis den årlige den et typisk taiga-element (dvs. østlig) i Norge. er en karakterart for området, og i kerneområ- det på buskene inden for Kristtornens naturli- nedbør overstiger 600 mm. Det kan synes mær- Nu er den kendt fra 13 lokaliteter. I Sverige er derne i det østlige Sønderjylland får den selskab ge danske udbredelsesområde, og kun nogle få keligt, at svampe kan få for meget regn, men dis- der mange fund med en nordøstlig udbredelse. af Kristtorn (Ilex aquifolium), Taks (Taxus bac- gange. I Holland er den yderst sjælden og mu- se arter har en række fællestræk, der er tilpasset Fra Tyskland og Polen er der rapporteret nog- cata) og Vedbend (Hedera helix). Det kan være ligvis uddød med sidste fund i 1938. Den har sin til tørre klimater som stepper og klitter. De fle- le få fund. Selv om den hører til kategorien af svært at afgøre om en meget udbredt art i det hovedforekomst i England, hvor den findes hist ste er bugsvampe, hvis væsentligste kendetegn skorpeformede, blege poresvampe og derfor atlantiske Vestjylland er udbredt pga. den ud- og her, især i de vestlige dele. Den er ikke fundet er, at de ikke selv kan sprede deres sporer. I ste- undgår de flestes øjne, er den tilsyneladende bå- vaskede, næringsfattige jordbund eller den høje i Fennoskandien, Tyskland og Baltikum. det er de afhængige af, at regn rammer dem (el- de i Danmark, Norge, Holland og England un- nedbør. Der er dog ingen tvivl om, at vi har nog- En næsten parallel historie kan fortælles om ler de bliver trådt på) hvorved sporerne trykkes der hurtig spredning. le arter med en subatlantisk udbredelse i Dan- Vedbend-Bruskhat (M. epiphylloides). Vedbend ud af svampene. En anden form for tilpasning er mark, to af dem snævert knyttet til vedagtige er en subatlantisk slyngplante, der ikke sær- at gøre sig lille og ”tør” med tykvæggede hyfer, Vestlige, atlantiske arter (Kort 5) planter, som selv har en subatlantisk udbredelse. lig godt tåler langvarig frost, som den vi havde som kan holde på cellesaften og derved modstå Det danske klima er påvirket af Atlanterhavets Børstehåret Bruskhat (Marasmius hudso- i vinter. På de døde vedbendblade vokser en tørke og varme. I Danmark findes denne gruppe nærhed. Det dæmper kulden om vinteren og nii) er meget lille med en hat på nogle få mm, bruskhat, der fuldstændigt ligner den alminde- kun omkring det nedbørsfattige område på beg- dæmper varmen om sommeren, så udsvingene i men den er også meget karakteristisk, fordi hat- lige Blad-Bruskhat (M. epiphyllus), der typisk ge sider af Storebælt og i små lommer rundt om- temperaturen bliver mindre end i det mere kon- ten er besat med lange børster, og fordi den kun vokser på bladstilke og -ribber af Ask og andre kring, bl.a. ved Bornholms kyst og på den østlige tinentale klima østpå. En del af den fugtige luft vokser på døde blade af Kristtorn. Denne busk løvtræer. Vedbend-Bruskhat følger Vedbenden del af Møn. fra havet afgives som nedbør på vestsiden af den eller lille træ (især i England) har sit danske og er også fundet uden for de fugtige jyske sko- Jeg har kun kunnet finde én hatsvamp, som jyske højderyg, hvor den er ophav til det regnri- kerneområde i det østlige Sønderjylland og er ve, som synes at være dens kerneområde, især synes at have dette udbredelsesmønster: Step- geste område i Danmark med 950 mm nedbør, udplantet mange andre steder i Danmark som langs kysterne, og måske er den endnu mere ud- pe-Bruskhat (Marasmius anomalus). Dens få

20 Svampe 65, 2012 21 tørre del og fra Baden-Württemberg, som er den kun to før, i Norge fra et enkelt fund nær Oslo. tørreste del af det sydvestlige Tyskland. I Holland Den er ikke kendt fra Storbritannien. 600 800 findes en række fund i klitterne og i åbne kalk- To andre steppe-arter, Liden Skivebold (Di- 700 bakker i den sydlige, kalkrige provins Limburg. I sciseda candida) og Mørksporet Skivebold (D. 700 Sverige vokser den i krat og løvskove og blandt bovista) har en lignende udbredelse. De er begge enebær, og der er fund fra Öland, Gotland og Vä- fundet på en sydvendt skrænt i Jydelejet på Møn, stergötland (Sundhede 1989). Længere mod syd- som er inden for < 600-mm grænsen, og på Mul- øst findes den i åbne, soltørre Robinie-skove. Fra bjergene ved Dokkedal i Nordjylland, som lig- Storbritannien kendes nogle få fund. ger mellem 600 og 650 mm nedbør. Mørksporet Sækformet Stjernebold (Geastrum saccatum) Skivebold er desuden fundet på skrænterne ved er fundet fire gange i Danmark. To af fundene er Bjerre ved Hanstholm, mens Liden Skivebold meldt i Sunhede (1989), dertil er kommet et fra kendes fra Vandplasken, Røsnæs og Hammers- 650 en have på Amager og et fra Resle skov på Fal- hus. Bjerre og Vandplasken har en højere nedbør ster i 2011 (svampeatlasset) i områder med 600- end de andre lokaliteter, men lokale forhold med Liden Skivebold (Disciseda candida) vokser kun ste- 650 der med meget ringe nedbør, eller på steder hvor lo- 650 mm nedbør. Den findes ikke i Tyskland og eksponeret og sugende kalkholdig bund kan bi- Storbritannien. Fra Holland kendes 11 fund efter drage til at den faktisk tilgængelige mængde vand kale forhold med eksponeret og sugende kalkholdig 600 bund kan bidrage til at den faktisk tilgængelige mæng- 1990 i klitter og åbne løvskove på kalk. Fra Sveri- i området er mindre end nedbørstallene indike- de vand i området er mindre end nedbørstallene indi- ge er den kun kendt fra tørre områder i Skåne og rer. I Tyskland findes nogle få fund fra de subkon- kerer. Foto Thomas Læssøe. på Öland (Sundhede 1989). I Østtyskland findes tinentale områder omkring Berlin, i Holland et den næsten kun i menneskeskabte habitater un- par fund fra klitterne. I Norge kendes Mørkspo- 800 900 900 800 700 600 danske fund ligger mest inden for < 600 mm-kur- der prydbuske, hvilket stemmer perfekt med de ret Skivebold kun fra to mindre øer i Oslofjorden, Kort 7. Fund i Danmark af arter fra områder med høj ven for den årlige nedbør med flest fund på Sam- danske fund, der er fundet hhv. under syrenbuske, og Liden Skivebold fra et fund fra Oppland. I Po- nedbør, gerne mere end 800 mm. Skællet Fårepore- sø og langs Storebælts kyster. Desuden er der et under en hæk og i en have, mens Resle-fundet var len findes også nogle få fund, mens begge arter svamp (Albatrellus pes-caprae) (rød), Isabella-Flue- fund langs Isefjordens kyst, hvor der falder mel- fra et skovbryn med hassel og eg. Hvis den har en savnes i Storbritannien. svamp (Amanita eliae) (blå) og Rosenrød Vokshat (Hygrocybe calyptriformis) (grøn). lem 600 og 650 mm, og som også er kendt for sine særlig forkærlighed for prydbuske, er det endnu Knoldet Randbæger (Pseudombrophila ri- tørbundselskende planter, fra Marielyst på de tør- uopklaret hvilke. pensis) er en 0,5-2,5 cm stor, brun bægersvamp re diger og fra en sydvendt, tør skrænt ved Klim Læderbold (Mycenastrum corium) blev fun- med en bemærkelsesværdig knold (sklerotium) Bjerg i Nordjylland med 700-750 mm nedbør. I det første gang i Danmark i en kartoffelmark på og voksested på gamle kokasser. Den er beskre- Udbredelser betinget af > 800 mm ned- Holland kendes den fra en række fund, mest i klit- Sprogø i 1962 (Hansen 1962). Siden er der kom- vet af Emil Chr. Hansen fra Ribe i 1875 og er si- bør (Kort 7) terne. Også i de tørre landskaber i Baden-Würt- met flere fund til, senest i april 2011, hvor den den kun fundet tre gange i Danmark, på Mols og Der foregår i disse år en diskussion i medierne temberg i SV-Tyskland (grænsen til Frankrig og blev fundet på en græsfælled på Reersø af Niels Ordrup Næs i Vestsjælland (Dissing 1996). De om klimaændringer forårsaget af menneskets Schweiz), omkring Berlin og på Rügen findes en Ulrik Hansen. Alle danske fund er centreret om- to sidste fund er inden for < 600 mm nedbørs- påvirkninger. En klimaparameter, der har æn- del fund, igen flest ved en nedbør under 600 mm. kring Storebælt med undtagelse af et fund på grænsen, mens fundet i Ribe er gjort i den regn- dret sig i Danmark, er nedbøren, der nu lokalt I Norge kendes den fra Tjøme ved Oslofjorden, Høje Møn (Heilmann-Clausen pers. medd.) og rige del af landet. Det er dog stadig sandsynligt, er større end tidligere. På kortet fra ”Vejret i hvorfra der også er kendt andre varmekrævende Bornholm (Borgen 1977). Et fund fra svampeat- at Knoldet Randbæger foretrækker tørre lokali- Danmark” (2007) over de gennemsnitlige ned- arter. Den kendes fra nogle få steder i England og lasset fra Helnæs på Fyn er det ikke lykkedes at teter, hvor kokasserne ligger længe, så svampen børskurver er der et område lige vest for den jy- Irland, men er muligvis overset. se materiale af til en sikker bestemmelse, og det får tid til at udvikle sin knold og vente på pas- ske højderyg, hvor nedbøren ligger omkring 950 Steppe-Stjernebold (Geastrum corollinum) er ikke medtaget her. Det er en tørbundsart, som sende vejr til spredning af sporerne. Forekom- mm om året baseret på nedbørsmængderne fra har sine danske hovedforekomster på Samsø samtidig kræver megen kvælstof. Jeg har blandt sten ved Ribe kan skyldes saltpåvirkede enge, 1960-1990. I Lysgaard (1975) er kurverne base- ved Vesbjerg, Onsbjerg, Tranebjerg og på Hjort- andet set den vokse på gylle fra en svinestald på hvor det salte vand gør det vanskeligt for svam- ret på tallene fra 1930 til 1960, og kurverne går holm (Lamberg 1971), desuden er den fundet stepperne lige øst for Baikal-søen i Sibirien, men pen at suge det op (fysiologisk tørhed). Dens kun op til 800 mm. i Nordøstsjælland på Lindbjerg ved Frederiks- den kan også findes på ensilage, strå, tangvolde øvrige udbredelse viser også en præference for Rosenrød Vokshat (Hygrocybe calyptrifor- sund (Dissing & Lange 1962), ved Arresødal og o.l. I det tidligere Vesttyskland er der kun ét fund tørre områder: I Sverige er den kun kendt fra mis) er fundet på fire danske lokaliteter, alle i ved Hillerød, i Nordvestsjælland på Nekselø, og fra de tørre områder i Baden-Württemberg, mens Öland, i Tyskland fra to østlige lokaliteter, i Hol- Jylland. To af fundene ligger mellem 750 og 800 i Østjylland ved Sletterhage på Helgenæs og ved der er mere end 40 fund i de tørre østtyske land- land fra den sydvestligste provins Zeeland med mm årlig regn, mens de to andre ligger ved 650- Kolind på Mols. Endelig er der et fund lige syd skaber, hvor den synes at være tiltagende og ofte de store, tørre klitlandskaber, ligesom området 700 mm. Det er meget slående, at alle fire fund for Almindingen på Bornholm. Bortset fra sidst- optræder meteorisk. Her går den helt op til Rü- omkring Madrid og Californien er kendt som er gjort i noget vi ud fra beskedne danske alen nævnte ligger de danske fund samlet i et bælte gen, men findes også omkring Berlin og videre tørre steder. I Norge og Frankrig findes fund godt kan kalde ”højland”, nemlig Urhøje på omkring det nordlige Storebælt og det nordlige ind i Polen. I Holland er den i fremgang med seks fra bjergrige lokaliteter, hvor lokalklimaet ikke Salling (56 m højt, ”områdets” højeste punkt), Sjælland. I Tyskland er der fund fra den østlige, kendte fund fra de sydligste egne siden 1990 og fremgår (Brummelen 1995). overdrev (Lysnet) ved Vissing syd for Randers

22 Svampe 65, 2012 23 (ca. 130 m) (Brandt-Pedersen 1980), Høgsholt i elle begrænsende faktorer. Tilstedeværelsen af rium with notes on its anatomy. – Bot. Tidsskr. 58: Nauta, M.M. & Vellinga, E.C., 1995. Atlas van Neder- højlandet vest for Vejle (omkring 100 m) og El- krongodserne har næppe betydning for dens 204-212. landse Paddestoelen. – A.A.Balkema, Rotterdam, Knudsen, H. & Vesterholt, J. (eds.): Funga Nordica. 352 s. bjerg på Mols (111 m). Det er nok ikke højden forekomst, og en nøjere undersøgelse af dens Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. – Co- Læssøe, T. & J.H. Petersen, 2008. Svampelivet på i sig selv som Rosenrød Vokshat går efter, men udbredelse vil være meget velkommen. penhagen, 2008, 965 s. ækvator. – Svampe 58: 1-52. snarere det at de høje bakker kan forårsage en Skællet Fåreporesvamp (Albatrellus pes-ca- Kreisel, H., 1987. Pilzflora der Deutschen Demokra- Petersen, J.H. & Clausen, K., 2010. Abrikos-Lavkølle lokal stigningsregn, som begunstiger arten. Det prae) er kun fundet en håndfuld steder i skove- tischen Republik. – Gustav Fischer Verlag, Jena, (Multiclavula vernalis) – nu i Danmark. – Svampe falder godt i tråd med, at alle fund stammer fra ne omkring Silkeborg, hvor især Morten Strand- 281 s. 62: 56-58. midten af oktober, hvor temperaturen er mode- berg har bidraget med fund. Populationerne er Krieglsteiner, G., 1991. Verbreitungsatlas der Gross- Ryman, S., 1979. Svenska vår- och sommersvampar rat, og fugtigheden er høj. De syv tyske fund er de nordligste i Europa. Fra Slesvig angives tre pilze Deutschlands. Band 1. Teil A: Nichtblätter- inom Pezizales. - Svensk Bot. Tidskr. 72: 327-339. alle fra Alperne (> 1200 mm). På Boertmanns fund uden for > 800-mm grænsen, mens resten pilze. – Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart, 416 s. Ryvarden, L., 1976. The Polyporaceae of North Euro- Krieglsteiner, G., 1991. Verbreitungsatlas der Gross- pe vol. 1. – Oslo. (1995) kort over udbredelsen er den udbredt i af de > 50 tyske fund alle ligger i områder, hvor pilze Deutschlands. Band 1. Teil B: Blätterpilze. – Schumacher, T. & Sivertsen, S., 1987. Sarcoleotia glo- hele Europa, og i den engelske checkliste angi- nedbøren er > 800 mm, mest i Sydtyskland. Fra Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart, 1016 s. bosa (Sommerf.: Fr.) Korf, , ecology and ves den som ”occasional”, og det synes som om Østtyskland angives den fra Bøge-, Ædelgran- Lamberg, K., 1971. Masseforekomst af Geastrum re- distribution. In: G.A. Laursen, J.F. Ammirati & dens sjældenhed er overdrevet. Det kunne godt og Fyrreskov, og den synes at være i tilbagegang. colligens på Samsø. – Friesia IX: 436-437. S.A. Redhead: Arctic and alpine mycology II: 163- hænge sammen med, at den er almindeligere i Arten findes ikke i Storbritannien, selv om kli- Lange, L., 1974. The Distribution of Macromycetes in 176, Plenum Press, New York, 364 s. det atlantiske klima i Storbritannien end på det maet skulle synes favorabelt, og den er heller Europe. – Dansk Bot. Ark. 30(1), 105 s. Sunhede, S., 1989. Geastraceae (Basidiomycotina). – europæiske fastland, hvor regnmængden lokalt ikke fundet i Holland og Sverige. I Polen findes Lange, M., 1966. Mykologisk Kongres i Rold Skov den Fungiflora, Oslo, 534 s. kan være favorabel for den, men hvor den man- nogle ganske få fund. 25.-27. september 1965. – Bot. Tidsskrift 61: 323- Theilgaard, J., 2007. Det danske vejr. – Gyldendal, 432 s. 324. Urbonas, V., Kalamees, K., Lukin, V., 1986. Conspectus ge steder er for lav. De fire norske lokaliteter Legon, N.W., Henrici, A., Roberts, P.J., Spooner, B.M. florum agaricalium fungorum (Agaricales s.l.) Lit- er smukt fordelt på de fire vestligste (fugtigste) Tak & Watling, R., 2005. Checklist of the British and huaniae, Latviae et Estoniae. – Vilnius, 137 s. fylker (Rogaland, Hordaland, Sogn & Fjordane, Henrik F. Gøtzsche og Peer Corfixen har ven- Irish Basidiomycota. – Kew, RBG Kew, 517 s. Ursing, B., 1964. Svenska växter i text och bild. Kryp- Møre & Romsdal), mens den hverken kendes ligst hjulpet med tekniske problemer ved over- Lind, J., 1913. Danish Fungi in the herbarium of E. Ro- togamer. – Nordisk Rotogravyr, Stockholm, 530 s. fra Sverige, Finland eller Holland. I Baltikum, førslen fra database til kort. Fotograferne takkes strup. – Gyldendalske Boghandel, Copenhagen, 648 s. Winge, Ø., 1945. Hydnum septentrionale Fr. – Friesia hvor dele af kystregionerne hører til det sub- for lån af billeder, og Tobias Guldberg Frøslev, Lysgaard, L., 1975. Vejr og klima. I: A. Nørrevang & III: 147-148. atlantiske område, er den meget sjælden. I Polen Jacob Heilmann-Clausen og Thomas Læssøe T.J. Meyer: Danmarks Natur Bind 2: 11-134. – Poli- Wojewoda, W., 2003. Checklist of Polish Larger Ba- findes den spredt i bjergene. takkes for kommentarer. tikens Forlag, 448 s. sidiomycetes. – Biodiversity of Poland vol. 7, 812 Læssøe, T., 1996. Sandravsvamp (Sarcoleotia globosa) s., Krakow 2003. Isabella-Fluesvamp (Amanita eliae) er fun- I Danmark. – Svampe 33: 57-58. det en håndfuld gange i det midterste Østjyl- Litteratur land, i en firkant som afgrænses af Langå i nord, Boertmann, D.N. 1995. Vokshatte. Nordeuropas svam- Galten i syd, Hammel i vest og Hinnerup i øst. pe – Bind 1. – Svampetryk, 184 s. Første fund blev gjort af Thomas Brandt-Peder- Borgen, T. 1977. Mycenastrum corium på Bornholm, Danmark. – Friesia 11: 135-137. sen (Brandt-Pedersen & Toft 1980), og det var Brandt-Pedersen, T. 1980. Rosenrød Vokshat (Hygro- også ham der gjorde sidste fund i 2000 i Skørring cybe calyptraeformis (Berk. & Br.) Fayod) ny for Overskov. Området får generelt 700-750 mm Danmark. – Svampe 2: 75. regn, og det stemmer altså ikke helt med over- Breitenbach, J. & Kränzlin, F. 1981. Pilze der Schweiz. skriften, men artens udbredelse i øvrigt peger på Band 1. Ascomyceten. – Verlag Mykologia, Lu- at en høj regnmængde er et krav. I Slesvig er der zern, 313 s. kun ét fund, og det ligger inden for > 800 mm Brummelen, J. 1995. A World Monograph of the Ge- nus Pseudombrophila (Pezizales, Ascomycotina). – grænsen, og de ca. 50 andre tyske fund, hvoraf Libri Botanici vol. 14, IHW-Verlag, 117 s. langt de fleste er i den sydlige del, ligger også Corfixen, P. 1991. Ordenen Hymenochaetales i Dan- alle i områder med > 800 mm nedbør. I Holland mark. I. Slægten Spejlporesvamp (Inonotus). – er der kun kendt seks fund før 1990, ingen efter, Svampe 23: 11-24. og i England kendes også kun nogle få fund fra Dissing, H. 1992. Rynket Klokkemorkel (Verpa bo- det sydøstligste hjørne. I Baltikum er den meget hemica) – en ”ny” art for Danmark. – Svampe 26: sjælden. I Polen kendes få fund fra det sydøstlig- 49-51. ste hjørne. Artens udbredelse i Danmark er må- Dissing, H. 1996. To nye fund af Pseudombrophila ri- pensis. – Svampe 33: 56. De fire danske fund af Rosenrød Vokshat (Hygrocybe calyptriformis) er ske en af de mest markante vi kender til, på den Dissing, H. & Lange, M. 1962. Additional notes on the gjort i noget vi ud fra beskedne danske alen godt kan kalde ”højland” – ene side et meget specifikt og begrænset områ- genus Geastrum in Denmark. – Bot. Tidsskr. 58: høje bakker der kan forårsage en lokal stigningsregn, som begunstiger arten. de (tidligere ofte ”Kronjylland”), men samtidig 64-67. Foto Jan Vesterholt. svært at karakterisere med hensyn til eventu- Hansen, L., 1962. A Danish find of Mycenastrum co-

24 Svampe 65, 2012 25 Svampegastronomi af Flemming Rune

Violet Hekseringshat (Lepista nuda) er en af skovens mest iøjnefaldende, kødfulde hatsvam- pe i kraft af sin særprægede, blåviolette farve. Den leder tanken hen på gyser-filminstruktøren Alfred Hitchcock, som engang udelukkende serverede blå mad til et middagsselskab for at chokere sine gæster. Der blev ikke spist ret me- get ved den lejlighed, men Violet Hekseringshat er en glimrende spisesvamp med en ganske lang kulinarisk fortid i Mellemeuropa. Briterne kalder den for ”Blewit”, der siges at været en forvanskning af ”blue hat”, og i Skot- land har den været bragt til torvs i flere gene- rationer. Der findes andre svampe med samme farve i naturen, bl.a. den mere spinkle Violet Ametysthat og store lilla slørhatte med brunt sporestøv. De lilla slørhatte er ikke giftige, men Valdemar på 11 år med Violet Hekseringshat ved Ka- gerup, 10. oktober 2010. Foto Flemming Rune. er ingen fornøjelse i køkkenet. Hvis der er spin- delvævsagtige slørrester under hatten, lamel- lerne har antydning af brunt, eller der kan ses i november. Nogle gange kan den også indlede brunt sporestøv på stokken, så lad svampene stå. svampesæsonen med en kort forekomst i juni, Violet Hekseringshat er i naturen kendt for hvor jeg flere gange har fundet den under bu- en imponerende vækstkraft. Hvis man skærer ske i parker sammen med Vårmusseron (Calo- Hekseringstærter. Foto Flemming Rune. (De rå svampe er kun til pynt) frugtlegemerne af med en kniv og lader lidt af cybe gambosa) og Klor-Bægermorkel (Disciotis stokken stå tilbage, kan stokbasis nogle gange i venosa). fugtigt vejr vokse videre og danne en hel ”kræft- Hekseringshatte smager mildt og godt, nær- knude” af svampevæv, der såmænd også kan spi- mest lidt sødligt. Aromaen er ikke særlig kraftig, Ælt smør, kvark, mel og vand sammen til en Hekseringstærter ses. og det anbefales at koge saften helt ud af dem dej. Sæt den som en kugle i køleskabet en time, Hekseringshatte lever af at (videre)ned- på en pande, inden de steges i fedststof eller til den er helt hård. Rul den ud til en flade på Tærtedej: bryde organisk materiale i jorden – i haver og stuves. Der kendes mavetilfælde blandt svam- 3-4 mm tykkelse (rul i rigeligt mel, så den ikke 50 gram smør parker, på affaldspladser, i løvskove eller under peplukkere, der har spist hekseringshatte rå, hænger fast). Skær dejstykker ud, der passer til 75 gram mager kvark gran, fyr og cypresser. De danner gerne hekse- og svampestykkerne kan let virke ’vandede’ i formenes størrelse, og tryk dejen ned i formene. 1½ dl hvedemel (150 g) ringe og vokser fint på kompost, ja, endda på svamperetten, hvis de ikke udkoges ordentligt. Forbag formene med dejen i 10 minutter. 3 spsk vand komposterede aviser. Siden 1970’erne har de Frugtlegemerne siges at kunne blive bitre, især Varm de findelte svampe op på en pande ½ tsk eddike været dyrket i Europa (især Frankrig, Holland hvis de vokser under cypresser, men det har jeg med lidt vand, og steg saften ud af dem. Steg det og Storbritannien), enten på champignonkom- nu ikke selv oplevet. Bleg Hekseringshat (Le- finthakkede løg sammen med svampene på pan- Fyld: post (hestegødning) iblandet halm eller på rent pista saeva) er mere brunlig end Violet Hekse- den i lidt smør, og steg skinken med til sidst. 100 gram Violet Hekseringshat halm. Den podede kompost skal have et kulde- ringshat og har ikke de samme klare violette Fordel svampeblandingen på den forbag- 75 gram kogt skinke i skiver chok (8-15 grader) for at igangsætte dannelsen farver, bortset fra nederst på stokken, men sam- te dej i formene, drys revet ost ud over de tre 1 lille løg 30 gram revet mozzarella af frugtlegemer, og det gør sig måske også gæl- me smag. tærter, og hæld til sidst æg sammenpisket med 1 æg dende for myceliet i naturen. Hekseringshatte kan både steges, stuves og cremefraiche udover. ½ dl cremefraiche 9% Violet Hekseringshat er kendt som en ret bruges til supper. Men hvorfor ikke få fat i nogle Drys med salt, peber og purløg. Bag i ovnen purløg sen efterårssvamp, der gerne optræder i mængde små tærteforme og så lave portions-hekserings- ved 225 grader i 20 minutter. salt og peber fra sidst i september og helt til frosten kommer tærter af dagens fund?

26 Svampe 65, 2012 27 Svampenes navne Stød-Gyldenblad (Chrysomphalina grossula (Pers.: Fr.) Norvell, Redhead & Ammirati 1994)

8. Navneændringer Synonymer: Agaricus grossulus Pers. 1828 Poul Printz Omphalina grossula (Pers.) Singer 1961 Gerronema grossulum (Pers.) Singer 1973 Camarophyllus grossulus (Pers.) Clémençon 1982 Sabbaten er til for menneskers skyld Cuphophyllus grossulus (Pers.) Bon 1984 og ikke mennesker for sabbatens. Agaricus umbelliferus var. abiegnus Berk. & Broome 1875 Omphalia abiegna (Berk. & Broome) Lange 1930 Omphalina abiegna (Berk. & Broome) Singer 1951 Hygrophorus wynniae Berk. & Broome 1879 Jeg har i tidligere artikler omtalt, hvorledes de Purpursort Skørhat, som man ofte kan træffe i Omphalia wynniae (Berk. & Broome) Quél. 1883 videnskabelige (latinske) svampenavne, som græs under gamle ege, har ændret navn fra Rus- Omphalina wynniae (Berk. & Broome) S. Ito 1959 skal følge en svamp og repræsentere den i bø- sula atropurpurea til R. undulata. Omphalina bibula Quél. 1886 ger og tidsskrifter og i samtaler mellem fagfolk, I august 2009 genså jeg efter mange år en Omphalia umbellifera var. citrina Quél. 1886 ændres i hastigt tempo. Lad mig starte med at stor Bruskhat på egeblade, der nu på dansk Omphalina ericetorum var. citrina Quél. 1886 give nogle eksempler: hedder Ege-Løghat. Den hed i sin tid Maras- Omphalia bibula var. citricolor Rolland 1891 Omphalia bibula f. citricolor (Rolland) Konr. & Maubl. 1934 En af de spinkle plisserede blækhatte, som mius prasiosmus. Nu hedder den minsandten den morgenduelige kan se i græsplæner først på querceus. Nogle forfattere lister også flg. navne som synonymer, men dette afvises af Norvell & al. 1994 formiddagen, men som er borte ved middags- Sammen med postmester J.P. Jensen fandt Agaricus chrysoleucus Pers. 1801 [ikke Agaricus chrysoleucus Fr. 1815] tid, hed indtil for nylig på dansk Hjul-Blækhat. jeg i 1967 en lille, sjælden, gulgrøn lamelsvamp Omphalia chrysoleuca (Pers.) P. Karst. 1879 Nu hedder den Plæne-Hjulhat, for også de dan- på en træstub i Dyrehaven. Han kaldte den ef- Omphalina chrysoleuca (Pers.) Quél. 1886 ske svampenavne ændres hastigt, men i denne ter Lange Omphalia abiegna. I den gamle dan- Omphalia umbellifera var. chrysoleuca (Pers.) Rea 1922 artikel vil jeg fortrinsvis beskæftige mig med ske navneliste står den med det danske navn Omphalia umbellifera f. chrysoleuca (Pers.) Cejp 1936 ændringen af de videnskabelige navne. Før var Stød-Navlehat og det latinske Omphalina gros- dens latinske navn Coprinus plicatilis, men i sula. Siden Persoon første gang beskrev arten Stød-Gyldenblad (Chrysomphalina grossula) – et eksempel på en art som har været igennem mange navneæn- dag hedder den Parasola plicatilis. i 1828, har man i bøger og tidsskrifter kunnet dringer. Foto Jens H. Petersen. Den meget almindelige Kølle-Tragthat (nu finde den under op mod en halv snes navne, Køllefod), som vi hidtil har kunnet finde under hvoraf det nyeste er Chrysomphalina grossula, Hvorfor? Som udgangspunkt er det ønskeligt, at navne Clitocybe clavipes, har ændret navn til Ampul- der optræder i den nugældende danske navne- Jeg vil i denne artikel i det store og hele holde ikke ændres, og at den enkelte svamp omtales loclitocybe clavipes. liste. Det danske navn er for øvrigt nu Stød- mig til at behandle hatsvampene, som disse er under samme videnskabelige navn verden over. En af Danmarks almindeligste svampe, Gyldenblad (se boks). defineret i Funga Nordica (FN). Her er medta- Det er uheldigt, at arterne optræder under for- Løv-Fladhat, hedder nu ikke længere Collybia En af de første store oplevelser jeg fik, da get 2561 arter, som er fundet i Norden, og des- skellige navne i forskellige bøger og tidsskrif- dryophila men Gymnopus dryophilus. (Indtil jeg i sin tid begyndte at se på svampe i mikro- uden 114, som er fundet i tilgrænsende lande. ter. Der bør derfor være tvingende grunde til, at videre har den dog fået lov til at beholde sit skopet, var de utrolige sporer hos Stjernespo- De navne, der er nævnt sidst i ovenstående ek- man foreslår navneændringer. Sådanne grunde danske navn). ret Rødblad. Dens latinske navn var da Rhodo- sempler, er de navne, der benyttes i FN, og det er vil jeg omtale i det følgende. Jeg vil imidlertid Giftig Trævlhat er en ret stor art, som kom- phyllus staurosporus. Nu hedder den Entoloma kun ganske enkelte eksempler på de mange ar- også give eksempler på de mange ændringer, der mer om foråret. Den ændrede for nogle år si- conferendum. ter, der har skiftet navn. Af Funga Nordicas arter ikke forekommer fornuftigt begrundede. den navn fra Inocybe patouillardii til I. erube- bærer mange hundrede ikke det navn, de havde scens. De videnskabelige svampenavne består af et for nogle årtier siden, og adskillige arter har skif- Slægtsnavneændringer Den lille, prisværdigt let kendelige slørhat slægtsnavn og et artsepitet – det sidste vil jeg tet navn flere gange. Faktisk er en betydelig del En svampeslægt består af en gruppe arter, som med det danske navn Smuk Slørhat lærte jeg dog tillade mig at kalde artsbetegnelse, for arts- af alle hatsvampe belemret med adskillige gamle ideelt er udviklet ud fra en tidligere grundform i sin tid at kende som Cortinarius bibulus. Nu epitet lyder så syntetisk. I ovenstående ni ek- navne, de fleste aldrig anvendt af andre end op- og således er arveligt beslægtede. Nu kan myko- hedder den noget så halsbrækkende som C. sempler er slægtsnavnet ændret i de første tre, havsmanden. I Index Fungorum, der indeholder logerne jo ikke følge tidligere tiders udviklings- lilacinopusillus. I mellemtiden har den endda artsbetegnelsen i de følgende tre, mens begge en liste over gamle og nye navne for de enkelte historie, så i praksis består en svampeslægt af en haft tid til at hedde Cortinarius pulchellus. dele er ændret i de sidste tre. arter, kan man selv tælle efter. Kun relativt ny- gruppe arter, som af en svampeforsker ud fra beskrevne arter har ikke nået at oparbejde en indbyrdes ligheder formodes at udgøre en sådan Poul Printz, Frugtparken 1, 2820 Gentofte; [email protected] sådan synonymliste. I FN er der ved mange ar- udviklingslinje. I tidens løb er der beskrevet et ter anført enkelte synonymer, men det er kun de stort antal slægter. En del er blevet alment an- Fungal names 8: Name changes hyppigst optrædende brugt i nyere værker. erkendt og har holdt sig i litteraturen. Andre er

28 Svampe 65, 2012 29 blevet accepteret for en tid og er senere blevet stemmelse som udtryk for nærmere eller fjerne- tidligere danske navneliste, men slægtstakso- te for 100 år siden, blevet almindelig anerkendt. opgivet igen, og en betydelig del er aldrig nået re slægtskab. Man kan derved i princippet fore- nomerne går oftest mere radikalt til værks. På De mange opsplitninger kan få en til at fryg- længere end til ophavsmandens publikation. En tage en slægtsafgrænsning ved brug af kemiske fransk har man et verbum écarteler, der beskri- te, at man til sidst vil ende med en art pr. slægt, slægtsopdeling som fx den af FN benyttede med og statistiske metoder uden at se på svampene ver den dramatiske henrettelsesmåde, som i tid- men forskerne forsikrer, at man kun stiler efter 177 slægter giver kun et øjebliksbillede af takso- selv, og det forekommer jo mere objektivt end ligere tid blev de alvorligste forbrydere til del. at sikre, at slægterne bliver monofyletiske, dvs. nomien på området. en subjektiv udvælgelse af adskillende makro- Man spændte fire kraftige heste til delinkven- kun består af arter fra samme gren af en udvik- Da Elias Fries startede sin svampekarriere og mikroskopiske karakterer. Forskerne har ka- tens arme og ben og piskede på hestene, til man lingslinje. Så er spørgsmålet kun hvor små grene omkring 1815, var hatsvampene opdelt i kun to stet sig over metoden med utrolig iver, så de vi- stod tilbage med fire dele af formentlig ret for- eller kviste, man ender med. slægter, Boletus (Rørhat) og Agaricus (Blad- denskabelige tidsskrifter vrimler med genetiske skellig størrelse. En af de forbrydere, der opnå- Alle disse nye slægter bevirker naturligvis hat). De 2675 arter i FN er fordelt på 177 slæg- slægtstræer baseret på gensekvenser og statistik ede denne ære, var den rabiate (i dag ville man nye navne for flere hundrede arter, men antal- ter af meget forskellig størrelse. De 6-7 største og meget lidt omtale af svampene selv. Kun ti- vel sige fundamentalistiske) katolik Ravaillac, let af nye slægter er trods alt begrænset, og er- med over 100 arter udgør tilsammen omtrent den kan vise, om de genetiske metoder virkelig der i 1610 dolkede Frankrigs store konge Hen- faringen viser, at man ret let vænner sig til dem, halvdelen af alle arterne. Så er der en del mel- kan afsløre slægtskab mellem organismer og fø- rik IV. Det er Ravaillac, jeg tænker på, når jeg fordi de hjælper hukommelsen ved at placere en lemstore med 30 til 80 arter, men en betydelig re til en holdbar systematik, men foreløbig ser ser slægtstaksonomerne i arbejde. svamp i en gruppe med et genkendeligt fælles- del rummer kun mellem én og fem arter. Slægts- metoden ud til at fungere, selv om det er for me- Den gamle slægt Collybia (Fladhat) med præg. De nye slægtsdannelser forekommer i det opdelingen er sket løbende gennem årene. Den get at forvente, at alle problemer derved skulle 34 arter i Norden er grundigt écarteleret. De store og hele fornuftige, og vil man alvorligt be- oprindelige opdeling i rørhatte og bladhatte var være løst. Foreløbig er det blevet til en række almindeligste arter som C. peronata (Bestøvlet skæftige sig med svampene, kommer man ikke baseret på det fertile lags udseende. Senere blev omplaceringer af arter og opsplitning af en Fladhat) og C. dryophila (Løv-Fladhat) skal nu uden om at lære sig de 177 slægtsnavne – eller de karakterer som frugtlegemets konsistens, spore- række slægter. Enkelte arter har man hidtil haft findes i slægten Gymnopus med i alt 23 arter. fleste af dem. I Funga Nordica kan man fx kun farve og voksemåde benyttet til afgrænsning af stort besvær med at placere. Fx har den i indled- Collybia maculata (Plettet Fladhat) og nogle slå en svamp op i registeret ved at gå ind under slægter, og senere endnu indgik også mikrosko- ningen omtalte art Stød-Gyldenblad (Chrysom- nærtstående arter befinder sig i Rhodocollybia slægtsnavnet. I de fleste svampebøger har man piske karakterer. Problemet har imidlertid altid phalina grossula) i de forløbne 50 år været pla- med fem arter. Den lille ejendommelige Colly- dog fornuftigvis stadig artsbetegnelserne som været at skabe skarpt afgrænsede slægter uden ceret i slægterne Camarophyllus, Cu phophyllus, bia racemosa (Grenet Fladhat) med knoppede opslagsord med i indekset. overlap. De store slægter Cortinarius (Slørhat) Omphalina og Gerronema for nu forhåbentlig sidegrene på stokken har fået sin egen slægt og Entoloma (Rødblad) har tidligere været op- af være faldet til ro i Chrysomphalina (se boks). Dendrocollybia. I hver slægt skal der udpeges Ændringer af artsbetegnelsen delt i en række slægter – Entoloma helt op til en art som typeart, og hvis slægten splittes op, Ændringer af en arts slægtsnavn er forståelige. 10 – men er nu samlede med de tidligere slægter Udspaltningen af slægter er sket på meget for- skal den del, der indeholder typearten, beholde De afspejler jo, at svampen er blevet placeret i som underslægter, og det klarer man sig udmær- skellig måde. I en række tilfælde har man udskilt det gamle navn. Typearten i Collybia er C. tu- en anden sammenhæng eller har fået plads i en ket med. Slægten Inocybe (Trævlhat) rummer en enkelt art, som afveg fra sine gamle slægts- berosa (Spidsknoldet Fladhat), der gror på råd- mere eksklusiv gruppe, hvis ændringen skyldes, arter med klare forskelle i mikroskopiske ka- kolleger, på samme måde som et ulvekobbel nende bladhatte. Sammen med to lignende arter at slægten er blevet splittet op. Men hvordan kan rakterer, som indbyder til en slægtsopdeling. En udskiller et enkelt byttedyr fra flokken. I Funga er den nu i Norden ene om at repræsentere slæg- man begrunde en ændring af artsbetegnelsen? sådan har da også været forsøgt, men har ikke Nordica kan man finde en række sådanne slæg- ten Collybia. Det er dog artens om jeg så må sige ’personlige kunnet opretholdes. Man aner systematikernes ter med en enkelt art i det nordiske område (der Med støtte i genetiske undersøgelser er den navn’, som man skulle synes var værd at bevare. frustration i navnet på en art i slægten. Inocybe kan dog meget vel være flere arter andre steder store slægt Coprinus (Blækhat) med 106 nor- Der kan gives gode grunde til ændringer, fx at diabolicus er den blevet kaldt, fordi dens sporer i verden). diske arter ligeledes blevet splittet i fire. Også navnet er givet ved en fejltagelse. Man kan også står på grænsen mellem de arter, der har glatte her bevirker reglen om typeart, at slægten Co- tænke sig, at to forskellige navne bruges om den sporer, og de, der har vortede – og hvordan skal • Ampulloclitocybe clavipes, tidl. Clitocybe c. prinus for eftertiden bliver meget lille. Coprinus samme art i forskellige dele af verden, så man man så dele? (Køllestokket Tragthat, nu Køllefod) comatus (Paryk-Blækhat, nu Stor Parykhat) er må vælge mellem dem. Når en svampeslægt splittes op, skifter en • Sarcomyxa serotina, tidl. Panellus s. (Sildig typeart, og den er nu sammen med en enkelt art Men desværre er der mange ændringer, som del af arterne navn. Derfor har næsten alle arter Epaulethat, nu Gummihat) alene i slægten. Slægten Parasola (Hjulhat) har kun skyldes emsige forskeres virksomhed, og skiftet navn i tidens løb, men for manges ved- • Roridomyces rorida, tidl. Mycena r. (Slim- 10 arter, Coprinellus 37 og Coprinopsis 57 i Nor- som kun er til besvær og forvirring. Blandt disse kommende er det sket for meget længe siden. stokket Huesvamp) den. De genetiske metoder vil utvivlsomt i frem- har navnepatologerne specialiseret sig i at finde I de senere årtier er der imidlertid sket et af- • Gerhardtia borealis, tidl. Calocybe b. (civilis) tiden give anledning til nye ændringer blandt de fejl ved det i øjeblikket brugte navn med ud- gørende gennembrud i behandlingen af slægts- (Rosabrun Fagerhat, så længe det varer) mørksporede slægter, herunder især i samspillet gangspunkt i en rigoristisk tolkning af navngiv- systematikken med de nye molekylærbiologiske • Hemistropharia albocrenulata, tidl. Pholiota/ med Psathyrella (Mørkhat) hvor Kegle-Mørk- ningsreglerne. Den helt afgørende regel ”priori- metoder, der har gjort det muligt at kortlægge Stropharia/ Hemipholiota a. (intet dansk hat (P. conopilus) allerede er flyttet over i Pa- tetsreglen” siger: og analysere organismers arvemateriale. Prin- navn) rasola. cippet er i korthed følgende: Man fastlægger Også slægten Clitocybe (Tragthat) er blevet Det ældste, lovligt publicerede navn er gyldigt opbygningen af et bestemt stykke af en gruppe Endnu en halv snes nye slægter med nogle få ar- splittet op, og i løbet af de sidste 20-30 år er op- og skal erstatte eventuelle senere givne navne. svampes genom og tolker graden af overens- ter optræder i Funga Nordica i forhold til den splitningen af Lepiota (Parasolhat), der begynd-

30 Svampe 65, 2012 31 Med til dette hører, at denne publicering enty- viscosis candidus, lamellis ochraceo-fulvis. anerkendes det ikke, og man må forvente, at det digt skal fastlægge arten, og mange tidlige publi- Stipes cavus, 3 unc. Longus, 3 lin. Crassus, igen vil forsvinde. ceringer er så upræcise og kortfattede, ofte uden basi villosus. Pileus planiusculus, 1½ unc. Latus. Dette er ikke skrevet for specielt at hænge mikroskopiske detaljer, at man har kunnet be- Lam. Rotundatæ. In silvis, locis humidis. (v. Ic.).“ Jaques Melot ud. Man må gå ud fra, at han har nytte dette til at forkaste navnet, selv om arten Og i oversættelse: ment at se navnemæssige problemer og har søgt har været kendt, beskrevet og afbildet under „A.barbatus, hat og stok længe klæbrige, la- at udbedre dem efter bedste evne. Men jeg har dette navn i århundreder. Lad mig nævne nogle meller mørkt okker. Stok hul, 3 tommer (7-8 cm) lyst til stærkt at kritisere de efterplaprere – her- eksempler. lang og 3 linjer (6-8 mm) tyk, ved basis håret. Hat under den danske navnekomite [red.: der findes I 1989 offentliggør den fransk-islandske my- ret flad, 1,5 tomme (3-4 cm) bred. Lameller af- kun en komité for danske navne, ikke for fore- kolog Jaques Melot en artikel med den selvbe- rundede. I skove på fugtige steder. (se figur).“ trukne videnskabelige navne] – som alt for ha- vidste titel „Nomenclature correcte et exégèse Slørhatte var dengang endnu ikke udskilt af stigt og kritikløst accepterer ændringer, så såre des taxons dans le genre Cortinarius“ (De kor- Bladhattene (Agaricus). en eller anden foreslår dem. Det fører kun til en rekte navne og deres udlægning for nogle arter i Det er en meget kort beskrivelse, men farver masse besvær og forvirring. Det kan synes ekstra slægten Slørhat). Det drejer sig om tre arter i un- og størrelse kan til nød passe på vores art – men graverende, at disse forslag til navneændringer derslægten Myxacium (arter med slimet hat og også på masser af andre; men en afgørende ka- er åbenlyst urimelige og alligevel bliver udbredt stok), som han finder det nødvendigt at indføre rakter, den bitre smag, nævnes ikke. Til gengæld accepteret, men selv om de faktisk havde været nye artsbetegnelser for. Hans begrundelse i to af beskrives stokken som ’håret’, dvs. med en hår- dækkende for de pågældende arter, ville det dog tilfældene er, at Fries’ oprindelige beskrivelser måtte omkring stokfoden. Dette træk har gjort ikke tjene noget fornuftigt formål at skifte de al- fra 1838 ikke fastlægger arterne entydigt. så stærkt indtryk på Batsch, at han kalder svam- ment accepterede navne ud. Der kan opregnes Ecartelering i henhold til Asterix. Det er samme prin- Cortinarius collinitus er Fries’ navn for den cip, der anvendes, når en svampeslægt slægtsopdeles. pen barbatus, der betyder skægget, og den figur, i snesevis af tilfælde som ovenstående, men jeg varmt brune art med violetspættet stok, som er han henviser til, viser da også en svamp, der er så vil nøjes med et enkelt af en lidt anden karakter. almindelig i danske granplantager. Den hedder skægget som Julemanden. på dansk Spættet Slørhat, og under Fries’ navn kede, at navneændringen blev accepteret i vid Men Slørhatte har ikke håret stokfod. Det Purpurbroget Skørhat er det danske navn for er den beskrevet og afbildet i snart sagt alle po- udstrækning. Den kom således ikke blot med i tilkommer saprotrofer, som man finder dem en almindelig art, som man ofte finder i parker pulære svampeværker. Melot ønsker imidlertid Cortinarius Flora Photographica, men også i den blandt fx Fladhatte og Tragthatte. Man kan tæn- under eg. Den har siden tidernes morgen haft at erstatte det med navnet C. cylindripes Kauff- danske navneliste og fx i Vesterholts: Danmarks ke på Bestøvlet Fladhat og Løv-Tragthat (Clito- artsbetegnelsen atropurpureus, men i den sid- man. Det blev også straks accepteret i det i øv- Svampe. Så var tyskeren R. Kärcher imidlertid cybe phyllophila). Batsches art er derfor med al ste snes år har man i Danmark, vist nok inspi- rigt glimrende svenske slørhatteværk Cortinarius så ufin i 2004 (Zeitschrift für Mykologie 70,1) at sandsynlighed slet ikke en Slørhat. I 1921 med- reret fra England, insisteret på at bruge navnet Flora Photographica, hvor Melot vist er en slags offentliggøre Berkeleys oprindelige beskrivelse tager Fries arten uden forklaringer i sit sanktio- undulata. Historien er følgende: I 1845 beskriver navnerådgiver, men andre steder beholdt man og afbildning, og det var tydeligt, at det drejede nerende værk Systema mycologicum, men det Krombholz arten som Agaricus atropurpureus. Fries’ navn. Cortinarius cylindripes var nemlig sig om en helt anden svamp. Igen må man un- betyder blot, at hvis nogen kan finde Batsches Slægten Russula var ganske vist skabt allerede i beskrevet fra USA, og man er altid skeptisk over dre sig over, hvordan Melot kunne foreslå denne art, så har den ret til navnet Agaricus barbatus 1796, men mange holdt fast på den gamle slægt for synonymiseringen af europæiske og ameri- navneændring. Cortinarius elatior er derfor nu Batsch: Fr., og man kan så more sig med at flytte Agaricus. Først i 1893 flytter Britzelmayr arten kanske arter. Ydermere beskriver Kauffman sin igen artens navn fx i Funga Nordica, og det er den hen i den slægt, den måtte vise sig at tilhøre. til slægten Russula, og siden har dens navn i vi- art som: Hat først lavendelblå, senere gullig med også rykket ind på den danske navneliste. Fries har åbenbart ikke fundet den i Sverige. I denskabelige som mere folkelige værker været violet tone, hatrand stribet, længderynket, lamel- Den tredje art i Melots artikel hører til 1838 har han imidlertid fundet vores art, og han R. atropurpurea (Krombh.) Britzelm. Men en- ler violette som unge, både i nåle- og løvskov. blandt de bittert smagende Myxacier. Den er overvejer, om det kan være den af Batsch be- gang i 1980’erne fandt en emsig navnepatolog ud Det passer næsten så dårligt som muligt på vo- meget mindre almindelig end de to ovennævnte, skrevne. Han når dog frem til, at specielt den hå- af, at amerikaneren Peck i 1888 havde beskrevet res art, så man må undre sig over, hvordan Melot men findes dog hist og her især under eg i parker rede stokbasis gør det umuligt, og han beskriver en amerikansk svamp som R. atropurpurea Peck. kan foreslå navnet. og lignende steder. Fries’ navn fra 1838 var C. arten utvetydigt under navnet C. crystallinus Fr.. Det viste sig hurtigt, at det kun drejede sig om en Hans næste offer er C. elatior (Høj Slørhat), crystallinus, og det navn har været alment brugt Han lader tillige en akvarel udarbejde. Den fin- form af Hummer-Skørhat, så navnet blev aldrig som er almindelig i de danske bøgeskove på siden. Melot foreslår imidlertid, at man ændrer des i Stockholm og er en udmærket gengivelse af brugt, men ved streng læsning af de nomenkla- morbund. Melot fandt Fries’ beskrivelse man- navnet til C. barbatus, fordi Fries’ navn efter arten. Trods disse kendsgerninger mener Melot toriske regler finder man, at Peck’s navn jo er 5 gelfuld og fandt dette vigtigere end hans udmær- hans opfattelse er et senere synonym. Lad os se i 1989, at Fries’ navn er overflødigt, og at nav- år ældre end Britzelmayrs, så det har prioritet, kede afbildning og den kendsgerning, at arten lidt på baggrunden for denne påstand. net skal være C. barbatus (Batsch) Melot. Man selv om det altså aldrig har været brugt. At vores har været kendt, beskrevet og afbildet under August Johann Georg Karl Batsch (1761- må spørge sig, om Melot er den rette til at ud- art går tilbage til 1845 er uden betydning, for da navnet C. elatior i mere end 100 år. Han foreslog 1802) beskrev i Elenchus fungorum s.163 en tale sig om overflødig navngivning. Forbløffende hed den jo Agaricus atropurpureus. Som det med i stedet navnet C. lividoochraceus, et navn fra svamp under navnet Agaricus barbatus Batsch. nok blev Melots fortolkning uden videre antaget navnepatologisk salvelsesfuldhed hedder: „For 1836, der skyldes englænderen Berkeley. Melots Den latinske beskrivelse lyder således: i vide kredse og er endnu med i den danske nav- at undgå forvirring må man finde et nyt navn“; autoritet og den tilsyneladende prioritet bevir- „A. barbatus, pileo lævi stipiteque longo neliste og i Funga Nordica. Mange andre steder det blev så R. undulata fra 1920.

32 Svampe 65, 2012 33 „Sabbaten er til for menneskers skyld og ikke findes en rettesnor i form af anerkendte navne, havde en masse forfattere beskrevet svampe, og cepteret rundt i verden. mennesker for sabbatens“, sagde Jesus, da fari- men der eksisterer ikke sanktionsmuligheder det blev en yndet sport blandt navnearkæologer Vor nylig afdøde dygtige mykolog Jan Vesterholt sæerne kun var interesseret i at bruge sabbats- over for brug af et ikke anerkendt men gyldigt at søge blandt disse for med prioritetsreglen i fortjener endnu en gang en klapsalve. I sin mo- reglerne til at udstede forbud mod forskellig navn. Man kan kun håbe, at ønsket om interna- hånden at hævde deres prioritet over Fries’ sene- nografi om Hebeloma (Tåreblad) når han frem virksomhed på dagen. På samme måde må man tional forståelse vil få forfatterne til at samles re navne, som havde været anvendt i lange tider. til, at det gængse latinske navn for Lerbrun Tåre- sige, at nomenklaturreglerne er til for menne- om et bestemt navn for hver enkelt art. Lad mig Nomenklaturkomiteen søgte i 1987 at imødegå blad, H. mesophaeum, er et senere synonym til H. skers – herunder mykologers – skyld og ikke imidlertid give nogle eksempler på navnearkæo- dette ved at flytte udgangspunktet for svampenes fastibile. I stedet for straks at indføre dette navn omvendt. Det har aldrig været meningen, at man logernes virksomhed: navngivning tilbage til Linné, 1753, lige som for tager han skridt til at lade H. mesophaeum kon- skulle kassere et ældgammelt, veletableret navn Giftig Trævlhat har siden 1905 kunnet findes karplanter og diverse andre organismegrupper. servere. af en så teknisk grund som ovenstående. Det an- under det videnskabelige navn Inocybe patouil- Derved ville jo de af Fries og andre videreførte erkendes da heller ikke ude i verden, og i Speci- lardii, et navn der skyldes italieneren Bresadola. navne fra før 1821 få gyldighed i kraft af den Men hvad nu hvis? es Fungorum er R. atropurpurea stadig det ’offi- I 1980’erne fandt en navnearkæolog imidlertid, oprindelige forfatter. Resultatet er imidlertid Stinkende Tragthat er en ret almindelig, men cielle’ navn. Det vender også tilbage i Danmark. at nordmanden Blytt havde beskrevet den 7 blevet, at navnearkæologerne nu graver længst anonym og derfor overset tragthat, der, så læn- Navnefarisæernes virksomhed har været dage tidligere end Bresadola som I. erubescens, glemte navne fra før 1821 frem. Lad mig nævne ge jeg kan mindes, har heddet Clitocybe hydro- medvirkende til, at man så sent som i slutningen et navn som aldrig har været brugt af andre end nogle eksempler på deres virksomhed. gramma. Ved at undersøge herbariemateriale af 1900-tallet udvidede reglen om konservering Blytt. Tro det, eller lad være – dens officielle navn I 1838 beskriver Fries Russula lepida. På fra slutningen af 1700-tallet fandt hollænderen af navne, så den ikke blot gjaldt navne for arter er i dag I. erubescens, og i videnskabelige værker dansk hedder den Fastkødet Skørhat og er al- Kuyper imidlertid ud af, at materiale fra den tid med økonomisk betydning. Når der nu foreslås må man mange år frem i tiden bag navnet tilføje: mindelig i tørre bøgeskove. Navnet R. lepida blev med navnet Clitocybe (Agaricus) phaeophthalma en ændring af et veletableret navn, kan man til Syn: Inocybe patouillardii. brugt almindeligt i halvandet hundrede år, men var samme art. Sagen er den, at denne art, ene af den internationale navnekomite indsende an- Prioritetsloven siger „ældste navn“, og syv det var altså ikke sanktioneret, så navnearkæo- alle hatsvampe, har nogle karakteristiske, opsvul- søgning om, at det gamle navn må blive bevaret, dage har også ret. Ja, men denne lov stammer fra loger fandt frem til navnet R. rosea fra 1801. Det mede celler i hatkødet. Man kunne derfor fastslå selv om der kan rejses nomenklatoriske indven- 1867. Dens formål var at få datidens mykologer var også i nogle år på den danske artsliste, men identiteten med absolut sikkerhed. Man kan ikke dinger mod det. Man må håbe, at denne mulig- til omhyggeligt at undersøge, om der ikke alle- nu er R. lepida tilbage, selvom Species Fungorum lade være med at føle, at det i en sådan situation hed vil blive udstrakt brugt, hvad det desværre rede var et navn i brug for den svamp, man sad stadig anbefaler R. rosea. Manddraber-Mælkehat er rigtigt at tage det gamle navn op. Det er da og- foreløbig ikke ser ud til. I hvert fald kan den vel med, inden man lavede en nybeskrivelse. Det lærte jeg i sin tid at kende som Lactarius turpis. så sket uden protest. Men det kan rumme uhyg- virke præventivt, så de værste navnepatologer har aldrig været dens mening, at et veletableret Dette navn bruges af Fries i Epicrisis fra 1838 gelige perspektiver. Hvis det – hvad meget tyder holder sig tilbage. navn skulle kasseres, fordi man gravede et ældre (det stammer oprindelig fra 1836). I kraft af Fri- på – bliver muligt at fastlægge en svampeart en- Endnu mere udbredt end navnepatologerne frem, som aldrig har været brugt. Det er imidler- es’ autoritet brugtes det langt frem i tiden, men tydigt ud fra genetisk materiale, bliver der kapløb er navnearkæologerne. Med udgangspunkt i en tid det, der har fundet sted i vidt omfang. Gen- det var altså ikke sanktioneret, så ivrige myko- om at undersøge længst glemt herbariemateriale rigoristisk fortolkning af prioritetsreglens ord nemgår man Funga Nordica, finder man snesevis loger fandt frem til de ældre navne: L. necator, verden over. Der ligger i gamle herbarier mate- om, at „det ældste navn er gældende“, er de gået af ændringer fra de seneste 20 år udelukkende der kan spores tilbage til 1781 og L. plumbeus, riale af svampe med beskrivelser og navneforslag på jagt efter gamle, længst glemte navne, og det motiveret med alder. der så dagens lys i 1786. I FN bruges det næst- – altså typemateriale, som har været negligeret har aldrig været tanken med prioritetsreglen. Da ældste navn, L. necator, men alle tre navne er i i to hundrede år eller mere. Hvis deres DNA- den indførtes i 1867, ville man opnå, at nye auto- Frem til 1987 havde navnearkæologerne en frugt- brug rundt i verden, og selv om ingen er i tvivl om materiale er så velbevaret, at man kan fastlægge rer omhyggeligt undersøgte, om deres art var bar arbejdsmark i litteraturen mellem 1821 og artens identitet, har man ikke kunnet enes om et arten, kan det være fristende at foreslå navneæn- navngivet i forvejen. Før den tid kunne man blot 1838. Udgangspunktet for navngivning var Eli- enkelt navn. Her må der en konservering til. dringer med motivation i prioritetsreglen. Man kreere et navn og håbe på, at det blev dette navn, as Fries’ værk fra 1821: Systema mycologicum. I Lad mig til slut nævne et par eksempler kan gribe sig i at ønske, at det gamle DNA ikke der slog an. I dag bør reglen især bruges, hvis dette værk nybeskrev og navngav Fries et stort blandt poresvampene. Flad Lakporesvamp er har modstået tidens tand. Man kender imidlertid man bruger forskellige navne forskellige steder antal arter, og han overtog navne og beskrivelser kendt af enhver juledekorationskunstner. Dens adskillige eksempler på gammelt DNA i god be- i verden. Som et sådant eksempel kan nævnes for en række arter, der oprindelig var beskrevet navn har siden Ruder Konges tid (Persoon 1800) varingstilstand. navnet på den lille fluesvamp, der på dansk hed- af andre forfattere. Man har senere brugt udtryk- været Ganoderma applanatum. For en snes år si- De genetiske undersøgelser er endnu ret nye. der Okkergul Fluesvamp. Næsten overalt bruges ket, at de derved sanktioneredes, så de kan cite- den fandt en navnearkæolog frem til navnet G. Masser af verdens svampe er ikke undersøgt ge- det videnskabelige navn Amanita gemmata (Fr.) res med med „: Fr.“ efter den oprindelige autor. lipsiense (den populære Batsch 1786, men ikke netisk, og et ukendt, men sikkert meget stort an- Bertill. Kun i Frankrig bruges navnet A. junquil- I 1836-38 udgav Fries en række værker, blandt brugt siden). Dette navn har optrådt på den dan- tal er ikke navngivet. Den nye forskning vil sik- lea Quél., vist hovedsagelig fordi dette navn skyl- andet det meget omfattende værk Epicrisis fun- ske navneliste indtil for nylig, men nu er navnet kert bevirke masser af omplaceringer inden for des en franskmand. Et andet eksempel er den i gorum, hvor han dels beskrev nye arter og dels G. applanatum omsider konserveret og tilbage svamperiget med nødvendige navneændringer til Danmark meget almindelige mælkehat, Mand- hentede en række gamle artsbeskrivelser og nav- på listen. Foranderlig Stilkporesvamp har i men- følge. Måtte man så i hvert fald bestræbe sig på at draber-Mælkehat, men herom senere. ne frem. Disse navne er ikke sanktionerede, men neskealdre heddet Polyporus varius, et navn fra undgå de unødvendige. I hele spørgsmålet om navngivning må man Fries’ autoritet bevirkede, at det ofte blev dem, 1796. Det er blevet erstattes med P. leptocephalus imidlertid huske, at der nok i Species Fungorum som brugtes. Men i årene mellem 1821 og 1838 fra 1778, men jeg kan ikke tro, at det vil blive ac- (Læs også „Nye navne til kendte arter“ på side 36.)

34 Svampe 65, 2012 35 Nye navne til kendte arter Usædvanlige danske svampefund red. Thomas Læssøe Henning Knudsen Pælerods-Støvbold (Lycoperdon radica- tum) fundet på tørt græsland i Nordjyl- De nye molekylærbiologiske teknikker med land DNA-sekvensering har allerede medført talrige Et af de bedste fund i sæsonen 2011 var uden ændringer i synet på svampenes slægtskabsfor- tvivl Pælerods-Støvbold, der indtil for nylig gik hold og et meget sikrere fylogenetisk system. under navnet Bovistella radicata (Durieu & En anden konsekvens af de nye stamtræer er, Mont.) Pat., men flere fylogenetiske undersøgel- at mange slægter bliver splittet op i mindre en- ser har vist at arten hører hjemme i en bredere heder med samme stamform (monofyletiske). defineret udgave af slægten Lycoperdon (Krü- Det giver et bedre billede af hvem, der hører tæt ger m. fl. og Larsson & Jeppson 2008). Arten er sammen, men et dårligere billede af de store li- ikke tidligere rapporteret fra Danmark og anses nier, og der er sket mange navneskift. Porcelænshat – tidligere Oudemanciella mucida – skal for meget sjælden eller forsvundet i det nordlige Det grenede kapillitium og spore med lang sterigmerest I en monografi over alle verdens arter af nu hedde Mucidula mucida, hvilket er et af resulta- Europa. Artens status i Sverige er for nylig be- hos Pælerods-Støvbold (Lycoperdon radicatum) som pælerodshatte og deres nærmeste slægtninge terne af DNA-baserede slægtskabsanalyser af Pæle- handlet i detaljer (Jeppson 2006). Han angiver det ser ud i mikroskop. Fotos Thomas Læssøe. rodshatte og deres slægtninge. Foto Jens H. Petersen. (R.H. Petersen & K.W. Hughes: The Xerula/ arten baseret på to recente fund fra henholds- Oudemansiella Complex (Agaricales), Nova vis Skåne (Bengtsson 2004) og Blekinge og be- me over for forsuring som følge af deposition Hedwigia Beiheft 137, 2010) ses dette med al tersen & Hughes’ fylogenetiske analyser ikke retter, at arten optræder i kategorien uddød på af svovl- og kvælstofforbindelser, og dette kan tydelighed. Den gode nyhed er, at de fire dan- hører til i slægten Oudemansiella, må den have hele tre europæiske rødlister og som udryddel- være en mulig årsag til at arten har været i til- ske arter alle beholder deres hidtidige artsepitet et andet slægtsnavn, og det findes allerede, idet sestruet på adskillige andre. Ud over Sverige an- bagegang. Vi står altså over for en stor sjælden- (altså navnet efter slægtsnavnet), den dårlige er Patouillard i 1887 udskilte den i en egen slægt gives recente fund fra Spanien. Ulvinen (1997) hed, men det er måske heller ikke den letteste at tre af de fire skifter slægtsnavn! Mucidula, altså fremover Mucidula mucida angav arten fra Finland i Nordic Macromycetes støvbold at bestemme, så den kan også til en vis Almindelig Pælerodshat har hidtil heddet (Schrad.: Fr.) Pat. Der anerkendes kun yderli- og ikke fra andre nordiske lande, og den anses grad være overset. Godt nok er den ret stor – Xerula radicata eller Oudemansiella r., nu skal gere én art i slægten Mucidula (fra det østlige p.t. som uddød i Finland. Artens levested er tør- kan minde om en lille Skællet Støvbold i faco- den hedde Hymenopellis radicata, og den bliver Asien) men hele syv arter af Oudemansiella. re, sandede lokaliteter med en meget begrænset nen – men i øvrigt virker den ret anonym. Den typearten for den nye slægt Hymenopellis med Navneændringerne giver stof til eftertanke bufferkapacitet i jordbunden. Det er kendt at sammenrynkede basis, det kobberbrune, perga- 41 arter verden over, heraf kun nogle få i Euro- og til diskussionen om principperne for de dan- både arter af svampe og karplanter er følsom- mentagtige peridium og et grenet kapillitium pa og kun den ene velkendte i Danmark. ske navne. De, der ønsker at følge et princip om, De to andre, meget sjældnere danske Xerula- at der til ethvert latinsk slægtsnavn skal svare et Thomas Læssøe, Statens Naturhistoriske Museum/Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetspar- arter skifter også navn. Dunet Pælerodshat har dansk slægtsnavn, vil få travlt i de kommende år, ken 15, 2100 København Ø; [email protected] hidtil heddet Xerula caussei, nu skal den hedde hvor pulveriseringen af de store klassiske slæg- Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde; [email protected] Paraxerula caussei (Maire) R.H. Petersen. ter vil blive fortsat. Det temmelig uundgåelige Torbjørn Borgen, Sensommervej 142, 8600 Silkeborg; [email protected] Håret Pælerodshat, der ofte kaldes Xerula resultat bliver, at vi vil få sværere ved at tale Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] longipes, skal retteligen hedde Xerula pudens, sammen om svampene i fremtiden, hvis vi også Annegrete Eriksen, Langdalsvej 26, 9900 Frederikshavn; [email protected] fordi Agaricus longipes bygger på Bulliards vælger at øge antallet af danske slægtsnavne i Notes on rare fungi collected in Denmark navn, men da han beskrev den i 1785, fandtes takt med de latinske. Lycoperdon radicatum (= Bovistella r.) is reported as new to Denmark. It was found in Northern Jutland in a der allerede en A. longipes hos Scopoli (1772), Monografien er et fint arbejde med klassi- very nutrient poor grassland bordering one of the last semi-intact mires in Denmark. Hydropus floccipes is re- som derfor har forrang. Det næste brugelige ske morfologiske studier, typestudier og DNA- ported from Denmark based on two collections from 2000 and 2011, respectively. Both collecting sites represent navn bliver X. pudens. Monografien anerkender fylogenier, men som det fremgår, findes langt de Danish biodiversity hotspots and both collections were made in wet forest (alder carr) on wood and bark of Al- yderligere fem arter i slægten. fleste arter hverken i Danmark eller Europa, og nus glutinosa. The third Danish species of Squamanita, S. pearsonii, is reported based on a single fruitbody from Den sidste af de fire danske arter i gruppen den har derfor mindre interesse her end i andre a moss rich mature conifer plantation where Cystoderma amianthinum occurred in abundance. Two Coprinopsis er vores Porcelænshat, indtil nu Oudemansiella verdensdele. species are here documented as new to Denmark: C. strossmayeri and C. pseudofriesii. The former grew on wood mucida. Slægten er baseret på O. platensis, be- chips in northwestern Jutland whilst the latter in one instance grew on a small hardwood twig a bit further east and south in Jutland and also even further south on the peninsula on decaying litter at a roadside. Cotylidia pan- skrevet fra Sydamerika. Da vores art ifølge Pe- (Læs også „Svampenes navne“ på side 28.) nosa was in 2011 rediscovered in Denmark at two East Jutland sites and can now be removed from the extinct category in the Danish Red list. The previous record dates back from 1861 at a more southern site on western Henning Knudsen, Botanisk Have & Museum, Øster Farimagsgade 2 B - 1353 København K; [email protected] Lolland. It grew on clayey soil under Fagus at both sites. Flammulaster novasilvensis is here for the first time documented for Denmark on wood chips on a small island in Kattegat, although there are probably some previ- New names for well-known species. ous records that led to its inclusion in Funga Nordica and in the National Red List.

36 Svampe 65, 2012 37 skole, men det var nu ikke spisesvampene der Europa er der fundet en noget lignende art der tog flest kegler, men derimod Danmarks nu tre- først for nylig er blevet bestemt til den fra Nord- die art af Knoldfod – Pearsons Knoldfod (Squa- amerika beskrevne H. kauffmanii (Moreau & manita pearsonii Bas). Jeg opdagede et enkelt Courtecuisse 2004). Den afviger bl.a. ved de me- eksemplar af denne overalt sjældne art i en af re bredt ellipsoidiske sporer og en mørkfarvet de ivrigste kursisters æske i forbindelse med fro- lamelæg. kost i det frie i Ulkerup Skov (vi sad faktisk i Selv om arten er beskrevet af Fries fra Sve- den gamle Ulkerup Landsby midt i skoven). Og rige, er der intet belægsbevis for artens eksi- selv om jeg var næsten sikker på, at det var en stens i Sverige, og den er heller ikke kendt fra for Danmark ny art, var det alligevel med stor det øvrige Norden og ej heller i det nordøstlige spænding, at jeg nåede frem til mikroskop og Tyskland, men er ikke helt sjælden i fx det syd- bøger tilbage på højskolen. Og bestemmelsen østlige England. kunne straks bekræftes, dels ud fra det utroligt vellignende billede i Ludwigs Pilzkompendium Materiale: Sjælland, Jægerspris Nordskov, Bred- (Ludwig 2001) og dels på grund af de dextrinoi- Mørkprikket Fnugfod (Hydropus floccipes). Bredvig vig Mose, ca. 50 frugtlegemer på en ca. 8 m lang, helt de sporer og de kuglerunde klamydosporer i det Mose. Foto Thomas Læssøe. (Indsat: Primordium, Tof- mosdækket, væltet ellestamme (Alnus glutinosa) i nederste stokkød. Finderen berettede at frugtle- te Skov. TB2011-163943 (C). Foto Jens H. Petersen). kanten af lille mosehul, 20.8.2000, T. Læssøe TL-5958 (C); Jylland, Lille Vildmose, Tofte Skov, 1-2 km øst gemet var fundet i en meget smuk mosrig ældre for mosen, ca. 10 eks, på mosgroet basis af levende granskov hvor der var mange Okkergul Gryn- el (Alnus sp.), 20.08.2011, T. Borgen TB2011-163943 hat, men ingen i umiddelbar nærhed af knold- Mørkprikket Fnugfod (Hydropus floc- (C). foden. Efter sigende er Pearsons Knoldfod en cipes) – to danske fund grynhatteparasit ligesom Gulstokket Knoldfod Denne karakteristiske vedboende Fnugfod Thomas Læssøe & Torbjørn Borgen (S. paradoxa), men det er lidt uklart hvor godt er aldrig officielt rapporteret som dansk med det er underbygget. Gulstokket Knoldfod har fund angivelse og den slags, men er dog medta- Pearsons Knoldfod (Squamanita pearsonii) – Danmarks en grynhatte-lignende, gulbrun stok i modsæt- get som dansk i Funga Nordica, og arten er og- To nye danske blækhatte tredie art af Knoldfod fundet af Beth Beavers i Ulkerup ning til den violette og skællede hos Pearsons så rødlistebehandlet og angivet som NA (not Sommeren 2011 var våd, og den gav for mit Skov. TL2011-422289 (C). Foto Thomas Læssøe Knoldfod. applicable). Denne kategori angiver at den vedkommende anledning til flere spændende Ludwig angiver at arten er kendt fra ikke kunne egentlig rødlistebehandles, da der svampefund. Her berettes om to sjældne blæk- med tilspidsede ender var blandt de afgørende Skotland, de tyske vadehavsøer, Frankrig og kun var kendt et fund (og et nyt et af slagsen hatte, som begge er nye for landet. karakterer ved bestemmelsen. Også de næsten Schweiz. Det drejer sig dog primært om enkelt- fra 2000) i forbindelse med behandlingen. Det glatte, ikke helt kuglerunde sporer (op til 5 µm fund. Arten er også kendt fra Wales (http://news. ville dog også have været muligt at forsvare en Hyfestrengs-Blækhat (Coprinopsis stross- lange), der er forsynet med et ca. 5 µm langt trå- bbc.co.uk/2/hi/in_pictures/7586658.stm) og er kategori af de tungere, da den blev fundet på mayeri (Schulzer) Redhead, Vilgalys & Mon- det vedhæng (sterigmerest), er væsentlige ved også rapporteret fra Pacific Northwest i Canada en af landets udprægede hot spots, som er en calvo) bestemmelsen. Frugtlegemet er typisk forsynet (http://www.svims.ca/council/Squama.htm) og meget velbevaret naturskovslokalitet: Bredvig På en stor flisbunke i et skovbryn (eg), 50 m fra med tykke hyfestrenge eller en rodagtig forlæn- fra Japan (http://www.ne.jp/asahi/mushroom/ Mose i Jægerspris Nordskov. I 2011 blev den så hvor jeg bor, har der de senere år kun vokset gelse ved basis og kan være forsynet med lidet tokyo/Mycena/pearsonii/pearsonii-page.htm) fundet igen, denne gang på en anden toploka- Dunstokket Blækhat (Coprinopsis lagopus), prominente skælrester fra det ydre peridium. litet men nu i det nordjyske: Tofte Skov i Lille men den 1. juli 2011 stod der pludselig flere Kort beskrivelse: Vildmose-komplekset. store knipper af en noget kraftigere art, som Materiale: Jylland, Lille Vildmose, Tofte Skov, på Hat ca. 15 mm bred og 15 mm høj, afrundet keg- Arten kendes på den huesvampelignende jeg ikke umiddelbart genkendte. Ved optag- tør, mager, vindeksponeret græsbund, på flyvesand, leformet. Hat og stok med violette, tiltrykte til habitus, de fine, mørke punktskæl i hele stok- ning medfulgte der et tæt netværk af hyfestren- 20.08.2011, R. Ejrnæs RE2011-164116 (C). udstående hårskæl. Lameller hvide, blødt udran- kens længde og på de kuglerunde, inamyloide, ge, som strakte sig mere end en halv meter væk dede, L: 22, l: 1(-3). Stok 65 x 3 mm, bugtet-snoet, tyndvæggede sporer. Glatsporet Dughat (My- fra svampene. Thomas Læssøe & Rasmus Ejrnæs nederste 2 cm tonet i okkerbrunt, ikke grynet og cenella salicina) er i europæisk litteratur nogen Det var forbløffende nemt at nøgle sig frem helt uden knold. Lugt kompleks syrlig (måske gange blevet forvekslet med Mørkprikket Fnug- til et navn i Funga Nordica (Vesterholt 2008), svagt fordærvet?). fod, men sporerne er mere kantede og tykvæg- og ved sammenligning med diverse beskrivel- Pearsons Knoldfod (Squamanita pearso- gede end dem hos Fnugfoden, og fnuggene på ser i andre bestemmelsesværker – primært Flora nii) fundet som ny for Danmark i Nord- Materiale: Sjælland, Ulkerup Skov, blandt mos i stokken er ikke mørke. Den gror desuden nor- Agaricina Neerlandica (Uljé 2005) og Ludwig vestsjælland ældre granplantage, 14.10.2011, Beth Beavers, Atlas malt på kalkholdig jord. Fnugfoden har store, (2007) – var konklusionen klar: Coprinopsis I 2011 var undertegnede igen indskrevet som læ- TL2011-422289 (C). kølleformede æg- og fladecystider med mere strossmayeri. Den primære nøglekarakter er rer på et spisesvampekursus på Vallekilde Høj- Thomas Læssøe eller mindre brunt indhold. Længere sydpå i strukturen af de små, løstsiddende, men distink-

38 Svampe 65, 2012 39 ken hvid og i det mindste på foden fint dunet. Velumflagerne opbygget af uregelmæssigt gre- nede til aflange celler med fingerlignende ud- posninger, alle med gullige, tykke vægge. Spo- rerne bredt elliptiske, noget fladtrykte, 5,9-7,5 x 4,5-6 x 4,5-4,9 µm med central spirepore.

Materiale: Jylland, Fussingø, Indskovene, Galgebak- ken, på lille løvtræspind, 9.7.2011, D. Boertmann DB 2011/17, Atlas DB2011-153871 (C).

David Boertmann

Kommentar ved Thomas Læssøe: Det skal be- mærkes at denne art også blev fundet af Marga- retha Liebmann i sæsonen 2011: Materiale: Jylland, Tirsbæk, på førne i vejkant, 17.7.2011, M. Liebmann Atlas ML2011-154820 (C).

Mørkstokket Grynskælhat (Flammulaster novasilvensis) fundet på Rønnerne På en vandretur på Rønnerne syd for Læsø som- meren 2011 stødte jeg på nogle små, brune svam- pe, som voksede på træflis på en sti gennem en lille fyrreplantage. Umiddelbart lignede de Randbæl- tet Hjelmhat (Galerina marginata) – der godt kan Hyfestrengs-Blækhat (Coprinopsis strossmayeri) kan bl.a. kendes på det tætte net af hyfestrenge der følger med Gulfnugget Blækhat (Coprinopsis pseudofriesii) – lide at vokse på flis – men noget var galt. Hatten ved plukning, og som oven i købet har en karakteristisk lugt. Krabbesholm Skov. DB 2011/15 (C). Foto David endnu en ny dansk Blækhat. Fussingø. DB2011-153871 var ikke glat som hos Hjelmhatten, men derimod Boertmann. (C). Foto David Boertmann. fint fnugget-skællet. Hjemme ved mikroskopet viste det sig at svampen havde mandelformede, glatte sporer med spirepore samt tykvæggede, te og fibrede slørskæl på hatten. Disse er nem- mest karakteristiske var det veludviklede net Gulfnugget Blækhat (Coprinopsis pseudofriesii ornamenterede, brune hathudshyfer. Søgninger lig opbygget af aflange, tyndvæggde og grenede af hyfestrenge under knipperne. Mikroskopisk (Pilát & Svrček) Redhead, Vilgalys & Moncalvo) i MycoKey gav ikke en klar bestemmelse. De to celler. Herefter var det meget let, da stokken er velum karakteriseret ved aflange, mere eller En uges tid senere fandt jeg atter en for mig slægter der var i spil, var Spidsskælhat (Phaeoma- var ganske tyk og sporerne aflangt ellipsoidiske, mindre grenede celler med tynde vægge. Spo- ukendt blækhat. Denne gang et enligt frugtlege- rasmius) og Grynskælhat (Flammulaster). Efter at 6-8 µm lange. Frugtlegemerne eller rettere hyfe- rerne ellipsoidiske til ægformede, 6-8 x 4-5,5 me, der voksede på en kvist i skovbunden (bøg) i have læst op på de to slægter erkendte jeg at de strengene lugtede udpræget muggent til at be- µm. kanten af en brandplet. Også denne var forbløf- er næsten identiske, dog har Grynskælhat i reg- gynde med, men senere, efter plukningen udvik- fende let at bestemme ved hjælp af Funga Nordi- len spirepore i sporerne, mens Spidsskælhat ikke lede lugten sig hen imod Svovl-Ridderhat, dog I følge Atlas-databasen er arten registreret i ok- ca (Vesterholt 2008), så snart strukturen af det på har. En nøgling efter arter af Grynskælhat i Funga ikke så stærk. tober 1993 i Thy, men fundet er uden dokumen- hatten værende velum var undersøgt. Igen kunne Nordica (Vesterholt & Rald 2008) endte i Mørk- Beskrivelse: Mellemstor blækhat (dvs. tation, hvorfor det her omtalte fund indtil videre Flora Agaricina Neerlandica (Uljé 2005) og Lud- stokket Grynskælhat (F. novasilvensis P.D. Orton) frugtlegemer i størrelse mellem Almindelig og må betragtes som det første herhjemme. wig (2007) understøtte bestemmelsen. – en så dårligt kendt art at ikke engang en billed- Dunstokket Blækhat), med grå hat og hvidlig Beskrivelse: Frugtlegemet 8 mm højt og 6 søgning i Google gav brugbare resultater! Her føl- stok. Hat fint plisseret, lyst gråbrun og som Materiale: Jylland, Skive, Krabbesholm Skov, mm bredt med en helt sammenlukket, projektil- ger en beskrivelse: ung dækket at gråhvidt velum, der på store 1.08.2011, D. Boertmann DB 2011/15, Atlas DB2011- formet hat, der omfattede hele stokken. I løbet Hat hvælvet, 15-25 mm bred, gulbrun, dækket eksemplarer sprækker op i distinkte, ganske 153064 (C). af nogle timer strakte stokken sig og hævede den af små, oprette, fibrede skæl, nær randen med re- små, løstsiddende skæl ofte siddende i kon- endnu lukkede hat 3 mm op over substratet (fo- ster at et trådet universalsvøb; lameller tilvoksede centriske cirkler. Stokken hvid og dunet. Det to). Hattens grundfarve gråhvid med lyst okker- til let nedløbende (præcis som hos Randbæltet farvede, helt tiltrykte velumbælter/flager. Stok- Hjelmhat og Foranderlig Skælhat), creme til lyst

40 Svampe 65, 2012 41 Mørkstokket Grynskælhat (Flammulaster novasilvensis) – en sjælden og dårligt kendt art. Bestemmelsen af det- Finderen Thomas Johansen (med hund) samt Birgitte Bergman og Anni Sloth på voksestedet for Vifte-Navle- te fund fra Rønnerne på Læsø voldte besvær bl.a. på grund af tilstedeværelsen af fællessvøbrester på hatten (se svamp (Cotylidia pannosa) i Baskær Skov. Svampen voksede over ca. fem meters længde langs hjulsporet og et indsat foto) – en karkter der ikke forventes hos grynskælhatte. JHP-11.225. Foto Jens H. Petersen. par meter op ad skrænten (se et portræt af svampen på bladets forside). Foto Jens H. Petersen. brungule, L = 20, l = 6-7, lamelæg flosset, lidt lysere viste det måske nogle karakterer som normalt Vifte-Navlesvamp (Cotylidia pannosa) Bhutan? Cotylidia pannosa! Hvornår er det nu end fladen; stok ca. 25 x 3 mm, gråbrun, fibret med overses. Arten er i øvrigt fundet i Danmark mindst genfundet efter 151 år den sidst er set i Danmark? Længe siden – 1861, tykke hår ved basis af ældre eksemplarer, hos det en gang tidligere fra Suserup Skov, men kun om- Mandagsaftener (Århus) i svampeforeningen siger rødbasen – fedest! Det er sådan noget, der ældste eksemplar cirka midt på med en ringzone talt i Rødlisten og Funga Nordica. Arten er opført er noget underligt noget. Man sidder – træt efter holder mandagsaftenerne kørende og energien af lyse, ±creme velumrester. Sporer 7-7,5 x 4-4,5 som akut truet. Dette skyldes dens forekomst på at have været i skoven eller på arbejde – og nør- oppe . . . µm, mandelformede, glatte, brune med en uty- gamle stammer af løvtræ i Suserup Skov. Hvordan der sammen med andre fra foreningen. Prøver Vifte-Navlesvamp (Cotylidia pannosa (So- delig spirepore; hyfer med øskner; cheilocystider den samme art kan vokse på nåletræsflis på Røn- at bestemme svampene, en del ret gamle sam- werby) D.A. Reid) ligner i form en Fliget Fryn- uregelmæssigt kølleformede til indsnørede (moni- nerne på Læsø, er ret besynderligt, men fx Rand- let sammen i bokse fra aktiviteterne i den for- sesvamp, dvs. at den danner små, fligede vifter liforme), 8-13 µm brede; hathud af oprette, brune, bæltet Hjelmhat kan lidt af det samme. Vellinga gangne weekend, ja eventuelt endda tidligere direkte fra jorden (se forsiden). Farven hos fri- stærkt ornamenterede (inkrusterede) hyfer. (1986) anerkender den kun på varietetsniveau – på ugen. For undertegnedes vedkommende ved ske frugtlegemer lyserød. Frugtlegemerne er ret Det største problem med denne bestemmelse som F. limulatus var. novasilvensis – og hun kendte jeg, at der ved Århusafdelingens møder venter robuste og sad i mange uger uden at rådne. Mi- er de rester at fællessvøb der ses som tynde, hvi- kun arten fra den engelske holotype fra the New mig en halv times ekstemporal gennemgang af kroskopisk er den speciel ved at have store, 100- de tråde på hatten. Det er en type svøb der ikke Forest. ofte vanskelige svampe mod slutningen af af- 150 µm lange, udragende cystider i hymeniet. forventes at være til stede hos grynskælhatte (og tenen, så der skal også spares lidt på energien. Sporerne er glatte, hyaline, ± cylindriske og 7-9 ej heller hos spidsskælhatte). Billedet har været Materiale: Læsø, Rønnerne, Kringelrøn, på træflis, Og så sker det: En kursusdeltager fra begynder- x 3,5-4 µm store; hyfesystemet er monomitisk sendt til forskellige specialister rundt om i verden, sandsynligvis af Fyr (Pinus), 29.7.2011, Jens H. Petersen, kurset (Thomas Johansen) rækker noget over med hyaline hyfer. Det første fund blev gjort på men ingen har en god forklaring. Den bedste er JHP-11.225 (C). min skulder og spørger: „Hvad er det?“ Chok fed ler under Bøg (og Avnbøg?) i Baskær Skov nok at fordi materialet fra Læsø var super friskt, Jens H. Petersen . . . den svamp! Er det ikke den jeg så sidste år i ved Borum vest for Århus. Og sandelig om ikke

42 Svampe 65, 2012 43 Peter Lausted gentog bedriften et par uger se- Alt i alt et par af årets mest fantastiske fund, der (Cortinarius pholideus), Gul Spatelsvamp (Spat- Larsson, E. & Jeppson, M. (2008). Phylogenetic re- nere under Bøg på ler i Vejlskov ved Odder. sætter konklusionerne der drages ved registre- hularia flavida) og Cinnoberporesvamp (Pycno- lationships among species and genera of Lyco- Vifte-Navlesvamp er kun fundet én gang ringer af svampefrugtlegemer, lidt i perspektiv. porus cinnabarinus). perdaceae based on ITS and LSU sequence data tidligere i Danmark, nemlig af Emil Rostrup i Herunder følger en beskrivelse af fundet. from north European taxa. – Mycological Re- 1861 ved Stensgård på Vest-Lolland (se Skov- Materiale: Jylland, Baskær Skov, på lerjord under Bestemmelse bekræftet af Torbjørn Borgen. search 112(1): 4-22. sted, 1956 og Statens Naturhistoriske Museums bøg (Fagus), 12.9.2011, T. Johansen, Atlas JM2011- Hat 20-60 mm bred, klokkeformet til hvæl- Larsson, K.-H. 1997. Cotylidia pannosa. I Larssson, K.-H. (red.) Rödlistade svampar i Sverige. Art- database). Arten står derfor på den danske rød- 369831 (C); Vejlskov, på jord under bøg (Fagus), vet, siden affladet med en lav pukkel, tør, hygro- 29.9.2011, P. Lausted, Atlas PEL2011-392919 (C). fakta: 163. ArtDatabanken. liste som uddød. Også i vore nabolande anses fan, fint trådet, gråbrun til gulbrun med lysere Ludwig, E. 2001. Pilzkompendium. Band 1. Be- Vifte-Navlesvamp for meget sjælden eller ud- Jens H. Petersen kant, ikke gennemskinnelig stribet. Stok 40-130 schreibungen & Abbildungen. – IHW-Verlag. død. I Sverige er der et enkelt nyere fund fra x 5-10 mm, cylindrisk til let kølleformet mod ba- Ludwig, E. 2007. Pilzkompendium. Band 2. Be- Skåne (Larsson 1997), i England en lille flok sis, hvidlig med mere eller mindre tydelige bæl- schreibungen. – Fungicon Verlag & Verlagsbuch- nyere fund (e.g. Henrici 2008), mens den tilsy- ter af det gulbrune fællessvøb. Ingen lugt eller handlung, Berlin, 723 s. neladende er forsvundet fra Tyskland. smag. Sporer 7-8,5 x 5,5-6 µm, bredt ellipsoidi- Moreau, P.-A. & Courtecuisse, R. 2004. Hydropus Nu er det svært at vælge hvilken grimasse ske til ægformede, lidt tykvæggede og moderat kauffmanii, first records from Europe. – Mycota- xon 89(2): 331-339. man skal bruge. Arten har været forsvundet fra vortede. Niskanen, T. & Kytövuori, I. 2008. Subgen. Telamo- Danmark i 151 år, og så findes den samme år to Arten er almindelig i den boreale zone i de nia sects Fulvescentes Melot and Laeti Melot. I steder på lerede lokaliteter i Østjylland 25 km nordiske lande (Niskanen & Kytövuori 2008), Knudsen, H. & Vesterholt, J. Funga Nordica: 776- fra hinanden. Og den findes af to personer der men bliver sjældnere mod vest og er da heller 777. ikke har haft blikket rettet på den, idet de ikke ikke angivet fra Storbritannien. Hollandske an- Skovsted, A. 1956. The Thelephoraceae of Denmark. kendte den på forhånd. To er jo et latterligt tal, givelser er med løvtræ og repræsenterer måske Comptes Rendus des travaux du Laboratoire den må jo næsten sikkert have været at finde på noget andet. Carlsberg, Série physiologique 25 (17): 391. andre af de fede, lerede, østjyske (og sydsjæl- Statens Naturhistoriske Museums database, 2011. Materiale: Jylland, Tolne Skov, den sydøstlige del, http://130.225.211.158/svampebase/search.htm landske) skrænter med bøg dette efterår. Hvad Uljé, C.B. 2005. Genus Coprinus. I Noordeloos, kan den pludselige tilbagevenden så skyldes? under Gran (Picea) i dybt mos, A. Eriksen Atlas Okkerbladet Slørhat (Cortinarius ochrophyllus). AE2011-168486 (TB, siden C). M.E., Kuyper, T.E & Vellinga, E.C. (red). Flora Året var i hvert fald specielt. Sommeren blev Tolne Skov. AE2011-168486. Foto Annegrete Eriksen. Agaricina Neerlandica 6: 22-109. – CRC Press, den andenvådeste siden 1877, hvor statistikken Annegrete Eriksen Boca Raton FL. påbegyndtes. Desværre giver dette jo intet tip Ulvinen, T. (1997). Bovistella i Hansen, L. & Knud- om hvordan vejret var i 1861, men det ville da Okkerbladet Slørhat (Cortinarius ochro- Litteratur sen, H. (red). Nordic Macromycetes 3: 334. være et godt bud, at den store nedbør har været phyllus) – en ny Slørhat for Danmark Bengtsson, C.-G. (2004). En ny röksvamp för Norden. Vellinga, E.C. 1986. The genus Flammulaster (Aga- med til at lokke svampen frem. Næste spørgs- Jan Vesterholt (2007) skrev at der er langt imel- – Puggehatten 17(2): 27. ricales) in the Netherlands and adjacent regions. – Persoonia 13(1): 1-26. mål er om den så har siddet der i årevis? Baskær lem, at slørhatte tilhørende den store og vanske- Henrici, A. 2008. Fungal portraits No. 36: Cotylidia pannosa Vesterholt, J. 2007. Flosset Slørhat (Cortinarius albo- Skov er et ret velundersøgt svampested. Og da lige underslægt Telamonia finder vej til denne sensu auct. - Field Mycology 9(4): 111-113. Jeppson, M. 2006. Fynd av röksvampen Bovistella rubescens) ny for Danmark. Svampe 56: 59-60, 62. svampen voksede lige i en vejkant, og frugtle- rubrik. For nogle år siden bad Torbjørn Borgen radicata i Sverige. – Svensk Mykologisk Tidskrift Vesterholt, J. 2008. Coprinopsis P. Karst. I Knudsen, gemerne holder meget længe, er det ikke særlig mig være opmærksom på slørhatte voksende 27(2): 2-6. H. & Vesterholt, J. (red.). Funga Nordica: 568-583. sandsynligt at der har været store mængder af under nåletræer fra ovennævnte underslægt. Krüger, D., Binder, M., Fischer, M. & Kreisel, H. – Nordsvamp, Copenhagen. frugtlegemer gennem årene. På den anden side Den 28. august sidste år tog jeg en tur i Tolne (2001). The Lycoperdales. A molecular approach Vesterholt, J. & Rald, E. 2008. Flammulaster Earle. I var myceliet i Baskær skov stort, mindst en 8-10 Skov, som er et nationalt ikon i Vendsyssel. Det to the systematics of some gasteroid mushrooms. Knudsen, H. & Vesterholt, J. (red.). Funga Nor- meter langt, så nogen årsunge er det ikke. Ba- er en af landsdelens smukkeste og mest varie- – Mycologia 93(5): 947-957. dica: 778-781. – Nordsvamp, Copenhagen. skær Skov er desuden en typisk habitat for arter rede skove. med lang kontinuitet: masser af gode ektomy- Fundet af Cortinarius ochrophyllus Fr. blev korrhizadannere som fx sjældne mælkehatte, gjort i den sydøstlige del af skoven i et meget trompetsvampe og Ametyst-Kantarel – arter kuperet terræn med en beplantning overvejen- Diplommodtagere 2011 vi af erfaring ved kommer år efter år under de de bestående af gamle Rødgraner (Picea abies). samme træer. Nu ved vi ikke om Vifte-Navle- Der var ca. 20 frugtlegemer stående ret tæt sam- Flemming Jenle, Hørsholm, Alice Kongstad, Hellerup, Svend Sandholm Pedersen, Næ- svamp danner mykorrhiza, men min (helt uvi- men i dybt mos, ikke knippevoksende. I samme rum, Heike Dönau, Dyssegård og Henrik Serafica, Valby, har bestået diplomprøven i denskabelige) mavefornemmelse er at det gør område har jeg gjort andre spændende fund i de Svampekundskab oktober 2011. den nu nok, og at den sikkert har siddet trygt og senere år, bl.a. kan nævnes: Trompet-Stilkpore- Foreningen ønsker tillykke! godt i den fede, østjyske muld i årevis, men blot svamp (Polyporus tubaeformis), Bæltet Kork- har sparet på krudtet og ikke lavet frugtlege- pigsvamp (Hydnellum concrescens), Skønfodet mer inden dette overvåde år. Rørhat (Boletus calopus), Brunskællet Slørhat

44 Svampe 65, 2012 45 - at et kolossalt frugtlegeme af poresvampen Vidste du . . . af Flemming Rune Fomitiporia ellipsoidea for nylig har vist sig at være verdens største? Fundet blev gjort af kine- seren Yu-Cheng Dai fra herbariet ved Chinese - at mere end ti års arbejde med at udvikle et hananov: www.reuters.com/article/2011/11/30, Academy of Sciences, da han i 2010 med sin as- sprøjtemiddel baseret på mikrosvampe til be- november 2011; D. Mead: www.motherboard. sistent Bao-Kai Cui besøgte de tropiske skove kæmpelse af koka-planten (Erythroxylum coca) vice.com/2011/12/1; december 2011). på Hainan-øen ud for Kinas kyst. På undersiden stadig ikke har givet anvendelige resultater? af en væltet eg af arten Quercus asymetrica, 958 Som omtalt i Svampe 44 begyndte den ameri- meter over havet, voksede et 10,85 meter langt kanske professor David Strands sidst i 1990’er- og knap 1 meter bredt, brunligt frugtlegeme ne at opformere skimmelsvampen Fusarium med en tykkelse på ca. 5 cm. Det blev opgjort, oxysporum, som tidligere har skabt problemer at vægten måtte være nær ved et halvt ton, og at for koka-høsten i Sydamerika. Ved at sprøjte overfladen havde omkring 425 millioner porer, koka-marker med en sporeopløsning fra luf- hvorfra der skønsmæssigt blev frigjort en tril- Oplevelser efter indtag af euforiserende svampe. Teg- ten ville koka-afgrøden kunne ødelægges, og lion sporer pr. dag. Der blev taget en række prø- ning: The Daily Caller, 9. juli 2010 støttet af Det Hvide Hus’ anti-narko-kontor ver af frugtlegemet til efterfølgende laborato- (White House Office of National Drug Control rieundersøgelse, men i øvrigt blev det efterladt - at du (måske) kan blive et bedre menneske Policy) har svampe-mod-narko-forskningsar- i skoven, så det kunne vokse videre. Hvis man ved at spise euforiserende svampe? En gruppe bejdet været på USAs finanslov siden 2006. Pro- Svampebob Firkant og Spongiforma squarepantsii. skulle være i nabolaget, kan det stadig besøges psykologer fra den amerikanske Johns Hopkins jektet er imidlertid blevet modarbejdet af bl.a. Tegning Stephen Hillenburg. Foto Tom Bruns. på koordinaterne 18°44’29.51’’ N, 108°50’43.35’’ University School of Medicine i Baltimore er i den columbianske regering, som systematisk Ø. Find evt. stedet ved brug af Google Earth en ny opsigtsvækkende undersøgelse nået frem har hindret praktiske forsøg med sprøjtemid- - at der er opkaldt en svamp efter den kendte teg- (B.-K. Cui &Y.-C. Dai : Mycotaxon 105: 343- til, at indtagelse af psilocybinsvampe ofte med- let igennem årene. Columbia er verdens største nefilmsfigur Svampebob Firkant? I den tropiske 348, november 2008; Y.-C. Dai & B.-K. Cui: Fun- fører positive ændringer i folks personlighed. En producent af kokain. Raghavan Charudattan, regnskov i Lambir Hills i Sarawak på Borneo har gal Biology 115(9): 813-814, september 2011). gruppe forsøgspersoner, 52 i alt, fik med mel- professor emeritus i plantepatologi fra Univer- den amerikanske mykolog Thomas Bruns fundet lemrum 2-5 doser psilocybin under helt kontrol- sity of Florida og formand for den rådgivende en usædvanlig basidiesvamp, der ikke udvikler - at man nu i to sæsoner lerede forhold, og lægerne kunne efterfølgende anti-narko-komité, siger nu, at man stadig er stok og hat, men er en bugsvamp tilhørende rør- har kunnet købe en elek- konstatere en kraftig forøgelse af „æstetisk på- meget langt fra at kunne anvende sprøjtning hattefamilien. Frugtlegemerne er orange, næsten tronisk, nordisk madsvam- skønnelse, forestillingskraft og kreativitet“. Vir- med svampesporer mod koka. En 168-siders kuglerunde og 2-5 cm store. Overfladen er nær- pebog som app til sin mo- kelig høje doser skabte hos forsøgspersonerne rapport fra ’The Committee on Mycoherbicides mest hjernevredet, og hele kuglen er gennemhul- biltelefon (Android og en „åbenhed“, der holdt sig i mere end et år ef- for Eradicating Illicit Drug Crops’ erkender, at let af store hulheder ligesom en havsvamp (spon- iPhone). Svenskeren Mi- ter behandlingen. Gennemsnitsalderen for for- man stort set intet ved om, hvordan andre land- gier). Den minder om en lignende, men endnu chael Krikorev har lavet søgspersonerne var 46 år, men især de ældre var brugsafgrøder i Sydamerika eller for den sags større kugleformet bugsvamp fra Thailand, som beskrivelser af 200 arter meget begejstrede. Den 67-årige Maria Estevez skyld mennesker reagerer på skimmelsprøjt- Dennis Desjardin fra San Francisco State Uni- storsvampe, heriblandt næ- kaldte forsøget en af de bedste oplevelser i sit ning. Man ved heller ikke, hvordan vejrliget på- versity oprettede slægten Spongiforma for i 2009. sten alle vore gode spise- liv, og en 50-årig videnskabsmand, der aldrig før virker sprøjtningens effektivitet på markerne, og Da den nye art fra Borneo skulle navngives, sy- svampe, og samlet over 600 fotos sammen, som havde prøvet rusmidler, men alligevel lod sig te- hvordan man undgår, at landbrugerne selv be- nes Bruns og Desjardin, at den mindede så meget man let kan ’bladre’ imellem på mobilen. Den ste, kaldte det „en slags anti-betændelseskur for skytter koka-planterne mod skimmel, f.eks. med om tegnefilmsfiguren ’Spongebob Squarepants’, lille app hedder ’Svampguiden’ og koster blot egoet“. Det er velkendt, at mennesker med al- svampedræbende kemikalier. Uden fuldstændig at den burde hedde Spongiforma squarepantsii. omkring 20 kr. Med en enkel bestemmelsesnøg- deren almindeligvis bliver mindre åbne over for opbakning fra lokale myndigheders side er pro- Redaktørerne for det videnskabelige tidsskrift le kan man forsøge at bestemme sine fund, og nye ideer, og forskerne kalder de observerede jektet håbløst, og sprøjtefly risikerer direkte at Mycologia afviste i første omgang navnet som med telefonens indbyggede gps kan man end- ændringer efter psilycybinindtag for særdeles blive skudt ned. Af samme grund er tilsvarende frivolt (vel i betydningen tåbeligt eller banalt), videre gemme (geo-tagge) findestederne. Reak- overraskende, da man ellers førhen kun havde sprøjtning af opiumsvalmuemarker endnu kun men Desjardin og hans kolleger insisterede på, tionerne på den lille app er blandede og stræk- oplevet varige personlighedsændringer ved in- på forsøgsstadiet i Afghanistan, hvor størstede- at navnet ikke krænkede navngivningsreglerne i ker sig fra „jättebra“ og „en brilliant idé“ til „är tensiv terapi og behandling med antidepressiver len af Europas heroin kommer fra. Anderledes det botaniske kodeks, så i maj 2011 blev det ac- besviken“ og „så himla bortkastade pengar“. (K.A. MacLean, M.W. Johnson & R.R. Griffiths: er det gået i Thailand, hvor den fattige landbe- cepteret (D.E. Desjardin m.fl.: Fungal Diversity Prisen taget i betragtning risikerer man dog ik- Journal of Psychopharmacology 25(11): 1453- folkning i bjergene allerede først i 1980’erne 37: 1-8, juli 2009; K.G. Peay m.fl.: New Phytologist ke det store tab. Prøv den selv og læs mere på 1461, november 2011). blev støttet økonomisk af kongen i dyrkningen 185(2): 529-42, januar 2010; D.E. Desjardin m.fl.: (http://appcomments.com/app/id377019556/); af alternative landbrugsafgrøder, og hvor opi- Mycologia 103(5): 1119-1123, 10. maj 2011; Grrl- december 2011. (Illustration viser en af menu- umsmarkerne nu næsten er forsvundet (A. Yuk- Scientist: The Guardian, 22. juni 2011). erne i den svenske svampe-app.)

46 Svampe 65, 2012 47 Lav din egen svampeudstilling! Landsdelsrapporter - erfaringer fra en svampeudstilling over tre uger ved Ørnereden i Århusskovene.

Torben Gang Rasmussen Region Nordjylland. Sammenlignet med tidligere år må jeg konsta- Foråret 2011 lovede ikke godt for en god start på tere, at sæsonen har været på et niveau over forårssæsonen, selvom april var varm og tør. Vi middel. Vi har dog manglet de gode rørhatte, til Hvis du har svampediplom, to svampekurve, tre du forestiller dig, du gerne vil vise frem. Dit pub- manglede regnen for at svampene kunne bryde afveksling for alle kantarellerne. Jeg håber på et picnicborde, en sammenklappelig stol, en regn- likum forventer det ikke. De forventer heller ik- frem på jordoverfladen. Heldigt, eftersom der bedre udbytte på vores ture til næste år. vejrsparasol og god tid, anbefaler jeg, at du op- ke at du skal præstere 10 forskellige mælkehatte ingen deltagere var på de første svampeture. Vi Antallet af svampeture vil i 2012 blive redu- bygger din egen svampeudstilling. Vælg et sted og lige så mange skørhatte. Glæd dig over det du skulle hen sidst i maj, før der endelig dukkede ceret på grund af manglende tilslutning i 2011. hvor der kommer mange skovgæster, gerne ved finder i den fastsatte tid, og stands eftersøgnin- nogle deltagere op til svampeturen. Der blev Vores arrangementer kan også findes på www. en seværdighed eller en kiosk, og anskaf dig en gen så du kan nå at lægge udstillingen til rette i fundet en del Vårmusseron, så der endelig kom svampenord.nordjyskeklubber.dk tilladelse hos de rette myndigheder. Folderen ro og mag. noget i kurven. Næsten ingen morkler; trods Henning Christensen ”Ka´ de spises?” udleveres gratis af Foreningen Det almindeligste spørgsmål på en svampe- ihærdig søgen på alle de lokaliteter, hvor der til Svampekundskabens Fremme og er nyttig at udstilling er: Er den spiselig. Her kan du i første normalt kan findes morkler, så var resultatet blot vise frem. omgang henvise til egen erfaring. Men er du i 1 stk. Spiselig Morkel. Turene til Hammer Bak- Vestjylland – Æ Skurrehat Start det hele med en skovtur, hvor du med tvivl om svaret, kan du altid slå op i din bedste ker efter Spiselig Stenmorkel var også forgæves. Året 2011 har jeg oplevet som et konsoliderings- stor omhyggelighed indsamler de fineste svam- svampebog og citere hvad den pågældende for- Sidst i juli var jeg tilfældigt en tur ude i et år, hvor vi i bestyrelsen har arbejdet med at finde pe – alt hvad du kan finde, så udstillingen præ- fatter har noteret. løvskovsområde, hvor der er et areal på størrelse formen på ture, hjemmeside, turlederkursus og senterer skovens aktuelle svampeliv. Både store, Et andet almindeligt spørgsmål er: Er alle med en stor parcelhusgrund, bevokset med 20- andre aktiviteter i svampeforeningens regi. Tak små, spiselige, giftige og svampe til dekoration rørhatte spiselige? Her er svaret nej. Peber-Rør- 30 år gamle graner med enkelte små løvtræer til bestyrelsen for altid oplagt at gå til arbejdet, eller garnfarvning indsamles. Lad være med at hat, Galde-Rørhat, Skønfodet Rørhat og Satans imellem i nogle små lysninger. Bedst som jeg gik både på bestyrelsesmøderne og de mere indivi- bruge dug. Den blæser bare op og generer. Men Rørhat er eksempler på uspiselige rørhatte. Pas imellem træerne, så jeg noget gult i skovbunden. duelle opgaver, og særlig tak til Poul Borup, som det er vigtigt at udstillingen fremstår flot og ind- på med at anbefale nybegyndere at spise flere Min nysgerrighed blev vakt, og det var rigtige trækker det største læs. bydende. Bordet tørres af med en opvreden kar- forskellige svampe samtidig. Den bedste under- kantareller; det blev til ca. 2 kg den dag. Efter- På generalforsamlingen den 26. januar blev klud inden svampene lægges frem. Hvis du laver visning må vise, at nybegynderen skal lære én følgende har jeg plukket ca. 4 kg mere på det bestyrelsen udvidet med to medlemmer til syv en svampeudstilling over flere dage, hvilket jeg svamp at kende ad gangen. Det at samle svampe samme areal. personer, så den er blevet lidt bredere, og det er varmt kan anbefale, kan du lave ét bord med da- til spisebrug er trods alt en læring. Og nogle kan På de mange ture i efteråret har der været en styrkelse af arbejdet. Medlemstallet har været gens fund og ét med svampe fra gårsdagen. være overfølsomme over for en ellers anerkendt stor interesse for at deltage og høre om de man- lidt stigende, men den endelige opgørelse vil først Du behøver ikke navneskilte. Blæser det, spisesvamp. ge forskellige svampe vi har fundet. Dog har de foreligge til generalforsamlingen. Økonomien vil de snart ligge i rod, og regner det, er de ikke ‘Den er giftig’, siger en gæst og peger på fleste svampe været uden kulinarisk interesse, styres af Inger Thamdrup, og der er opsamlet lidt pæne. Uden skilte får du lejlighed til at fortælle. Lille Gift-Skørhat. Mit svar er: Nej, den har fået enten fordi de er giftige eller fordi de ikke sma- yderligere kapital til aktiviteterne i forhold til Gæster kan godt li’ at høre gode historier om navnet Lille Gift-Skørhat fordi den har farve ger godt. Midt i alt det triste så har lyspunkterne sidste år. svampe, spisesvampe frem for alt, og om gift- som Rød Fluesvamp, og den er vistnok lidt gif- været de store mængder af kantareller, Tragt- Æ Skurrehat er en „ung“ svampeforening, svampe og sporespredning. Og svampenavnene tig. Et sidste spørgsmål kunne være: Hvorfor har kantarel og Trompetsvamp samt Almindelig hvor flertallet af medlemmerne er nybegyndere synes gæster er sjove. Svovlhat, pigsvamp, flue- du ikke inddelt i spiselige og giftige svampe? Pigsvamp. Det var ikke ualmindeligt med kurve hvad angår interessen for svampene, og på turene svamp, skørhat og kulsvamp. Det er også under- Svaret afhænger af din egen inddeling af svam- fyldt med en blanding af de nævnte svampe. Vi fornemmes det, at der er behov for en basal ud- holdende at tale om svampenes lugte. Ord som pene på bordene. ledte også efter rørhatte, men det var et særsyn, videlse af artskendskabet. Det er kun få, der ind- lakrids, radise, løg, sæd, rå kartoffel og rust er Kommer der nogle, som gerne vil på svam- når der blev fundet en Karl Johan eller Brun- rapporterer svampefund, og det er et område, der gode ord at sige og skaber billeder og respons. petur, kan du have en kurv til udlån. Som udstil- stokket Rørhat. Punktstokket Indigo-Rørhat skal arbejdes med at forbedre. Men vi skal være Glem aldrig nisserne. Svampe og nisser har me- lingsholder er det spændende at se hvad andre har vi fundet på næsten alle turene. På vores opmærksomme på, at det er en stor mundfuld for get med hinanden at gøre. Men et bredt arts- kan finde. De ser anderledes på naturen og fin- tur i Dover Plantage fandt en ung mand en stor de fleste, og det er vigtigt at lytte til medlemmer- kendskab skal være sikkert. Det er vigtigt at folk der helt sikkert svampe du ikke har set. Udstil- svamp, som han gerne ville høre om, hvad det nes oplevelser på ture og ved arrangementer, så får respekt for din faktuelle viden. lingen kan desuden fungere som svampekon- var for en svamp. Da jeg fik den i hånden, kunne de bevarer interessen for svampene. Et vigtigt punkt er, at du ikke skal lade dig trol, hvor gæster kan få deres kurve kontrolleret. jeg se, at det var et knippe af Punktstokket Indi- I 2011 blev der annonceret 17 ture for med- stresse af ønsket om at finde bestemte arter, som God fornøjelse! go-Rørhat, det vil sige, at der var seks frugtlege- lemmerne i foreningens program, og turene har mer, der var vokset op fra det samme mycelium. haft et tilfredsstillende antal deltagere fra relativt Torben Gang Rasmussen, Lærkevænget 5, 8340 Malling; [email protected] Desværre var han væk, da vi kom hen til bilerne, få til mere end 50 fremmødte. På turen den 24. så jeg fik ikke noget billede af svampen. maj i Varde Sdr. Plantage var der fokus på indrap- Make your own Mushroom exhibition!

48 Svampe 65, 2012 49 portering til svampeatlas med 10 deltagere, som lingens liv. Første aften med en indledende Der plejer også at kunne findes pæne mængder Johnny Hansen, Bettina Fals og Morten Vinding gennemgang af svamperiget efterfulgt af be- Pokal-Foldhat, men også de var yderst sparsomme fra Natur og Kultur Varde arrangerede. Flere af stemmelse af medbragte svampe i fællesskab. og i udtørret stand. turene har udviklet sig til at blive gengangere, Det giver deltagerne mulighed for at blive be- formentlig fordi turlederne kender til stedernes kendt med arter, de ikke kender i forvejen – det 29. maj tog vi med Carsten Brandt til den meget svampeflora, men der er også nye områder på giver erfaringsudveksling for alle. Anden aften naturskønne forårslokalitet Jenskær, hvor vi som programmet, så kendskabet til området udvides. var der indlæg ved Natasha Møller, som fortalte sædvanlig fandt Nøkketunge, Grøngul Bækskive Eksempler på dette er turen til Starup Plantage, om anvendelsen af svampe i Rusland, og Mag- og Bækbæger i de rene kildevæld. Der var 27 del- hvor Helmuth Andresen og Frits var ankermænd, nus Radant fortalte om svampene som en del af tagere på denne meget vellykkede tur, der slutte- og Knaplund Plantage, hvor Anne-Lise Kliver overlevelsesstrategien i efterkrigstidens Tysk- de hjemme hos Carsten og Birthe i Funder, hvor Stope viste rundt i sin egen skov for andet år i land. Tredje aften handlede om spisesvampene vi fik kaffe og planlagde efterårsprogrammet. træk. Turen i Sdr. Omme Statsfængsels skov var og deres anvendelse – helt bogstaveligt. Svam- arrangeret af Dina Møberg, og den foregik i år pekursus koordineres fint af Poul Borup. Efterårets ture i et nyt område, som desværre viste sig ikke at Aase Flensted lavede et meget rost kursus i Og så kom svampevejret og svampene. være nær så interessant som sidste år – måske svampefotografering, men der var kun få delta- Et opslag på DMI: skal vi prøve i en anden plantage? Den østlige gere – flere var forhindret i at deltage, og kurset Juni varm med overskud af nedbør og sol. del af lokalafdelingens pastorat bestyres flot af bliver forhåbentlig gentaget. Juli syvendevådeste juli med overskud af varme naturvejleder Peer Høgsberg, som har mange tu- Hanne Grethe Kirk lavede et godt kursus i og underskud af sol. re i området, som det fremgår af programmet, og farvning med svampe over to dage, lørdag den 4. August våd lun og solfattig. længst mod nord lavede naturvejleder Signe Am- september og søndag den 5. november, for ca. 10 September lun og våd. brosius tur i Klosterheden plantage. Enkelte dele deltagere. af lokalafdelingens område er slet ikke dækket, Lokalafdelingen har fået egen hjemmeside, Den første efterårstur havde Pia den 18. august. men det må ske i takt med, at vi får medlemmer som styres af Mette Møllmann – godt gået af Den gik til Floes skov ved Randers. Hun skriver: som kan lave ture i disse områder. Mette! Efterhånden som ture og aktiviteter bli- Vi havde en fin, lille aftentur i skoven. Der var Et supplement til de ture, der er planlagt til ver planlagt, vil de være at finde, ligesom der ger- ca. 20 deltagere fra Randers- og Århusområdet. at være med i kalenderen, er de spontant arran- ne skulle komme turreferater m.v. ind på hjem- Vagn Madsen med en enlig „mumie-mokel“ fra Skær- Der blev fundet almindelige arter så som Okker- ven, Hedensted. Foto Margaretha Liebmann. gerede ad hoc-ture, der skulle afholdes, når der mesiden. gul Skørhat, ametysthatte, fladhatte og Rødmenede er gode betingelser for at finde interessante el- Tage Madsen Fluesvamp. Af mere sjove fund var snyltekøller, ler velsmagende svampe. Det er bestyrelsens idé, men det lykkedes ikke at finde de hjortetrøfler som at en tur kan planlægges og omtales via mail-sy- de voksede på. Der kunne også ved den afsluttende stemet, hvis et af foreningens medlemmer finder Østjysk lokalafdeling Forårets ture fremvisning demonstreres Almindelig Kantarel og noget interessant eller har lyst til at lave en tur Første ekskursion 30.4. skulle have gået til Kom- Spiselig Rørhat, det var dog kun ganske få eksem- sammen med andre. Der blev kun afholdt tre af Årsmøde og generalforsamling pedal plantage, men den gik ikke. April satte var- plarer. disse ture, og det er efter bestyrelsens mening for Svampeåret her i Østjylland fik en trist begyn- merekord og var samtidig meget tør, så Torbjørn lidt, men dog en begyndelse. De to ture foregik delse på grund af Jan Vesterholts død. Han blev flyttede turen til en mere velegnet lokalitet, Bøl- 28.8. var det Flemmings tur. Han kender skovene på hverdagseftermiddage i Dejbjerg-området, og bisat fra kapellet på Nordre Kirkegård i Ran- ling mose. (Siv-Knoldskive, Coprinopsis martinii, syd for Århus som sin egen bukselomme og ledte den 18/1 deltog 15 deltagere, mens der på turen ders den 11. marts, samme dag som vores års- kun kendt fra få danske fund, Pile-Ildporesvamp 26 deltagere gennem Moesgård skov. Han beret- den 16/11 var ni med på tur. Den sidste ad hoc- møde og generalforsamling. Vi gennemførte, og Naftalinskorpe) ter: tur afholdtes den 23. oktober, og den var omtalt i men udsatte det en time, så man kunne nå bi- Vi gik først ned mod Kammerherrens Ege for kalenderen, men med åbent mødested og tid. sættelsen og deltage i sammenkomsten bagefter 7. maj var Margaretha Liebmann leder af den tra- at se efter Satans Rørhat. Undervejs stødte vi på en I løbet af året er der arbejdet på at finde frem hjemme hos Pia. Den blev holdt i Jans ånd med ditionelle morkeltur til den nu nedlagte råstof- flok Herkules-Kæmpekøller langs slotsalléen. til hvad vi vil med et „turlederkursus-projekt“, gode øl og dejlig mad. grav Skærven ved Hedensted. Hun skriver: Vi fandt ikke Satans Rørhat. Kun et lille frugtle- som koordineres af Benny Christensen. Projek- På årsmødet fortalte Jens H. Petersen om Hvis antallet af morkler havde været lige så geme af Bleg Koralsvamp, en enkelt kantarel og så tet skal øge deltagernes viden om svampene, så Jans mykologiske udgivelser og hans liv med stort som antallet af turdeltagere, havde det ikke en kæmpe heksering af Alm. Pigsvamp i velvoksen de føler sig motiverede til at gå til diplomprøve, svampene og viste billeder fra alle årene. været så ringe. Vi var godt og vel 15 personer, der størrelse. Vi krydsede vejen mod syd og gik over i bl.a. for at blive bedre til at lave ture. Der arbej- Bagefter holdt Susanne foredrag om svampe gennemsøgte hele området meget omhyggeligt, den mere åbne del af skoven. Her var der godt med des hen imod at tre til fem deltagere bliver klar i i butikkerne, og Jens Maarbjerg rundede af med men tørken havde i den grad sat sine spor på lo- svampe, og alle fik vist Trompetsvamp med hjem til løbet af 2012. et indlæg om Skanderborg Dyrehave og hvad kaliteten, og der blev kun fundet én keglemorkel aftensmaden. Der var også en del Tragtkantareller Svampekurset har med 25-30 deltagere ud- festivalen betyder for svampelivet der. – af Vagn – og den var ikke noget at råbe hurra for. på vej, for små til at plukke, ligesom vi stødte på viklet sig til at blive en vigtig del af lokalafde- Og så var svampesæsonen skudt i gang. Mumiemorkel. flere stubbe med Foranderlig Skælhat. Nogle fik set

50 Svampe 65, 2012 51 Koglerørhat og Ravsvamp for første gang. Under- vejs havde vi en lille spisepause i det grønne – med sol selvom vejrudsigten havde lovet regn. Vi afslut- tede en god dag med gennemgang af kurvenes ind- hold i parken ved Moesgård.

Næste tur foregik længere vestpå i Hjermind skov 4.9., hvorfra Susanne refererer: Vi var i alt 11 personer og havde en meget hyg- gelig tur med godt vejr. Der var en del svampe bå- de i nåle- og løvskov, og alle fik spisesvampe med hjem. Karl Johan, Punktstokket Indigorørhat, Tragt- kantareller, Alm. Kantarel og som dagens store fund: en kæmpestor Blomkålssvamp, som blev delt En masseforekomst af Snehvid Fluesvamp (Amanita ud til alle. virosa) i bøgeskov var et af højdepunkterne på turen Deltagerne gav udtryk for stor begejstring for til Klosterheden. Foto Kristian Nielsen. spisesvampene og var også meget interesserede ved gennemgangen af alle andre svampearter. Weekendtur Hvert andet år har Kristian og Bodil påtaget 24. september havde Kristian og Bodil en tur til sig at arrangere en weekendtur, hvor der lægges Fussingø: vægt på det svampefaglige og det sociale. I år var Det er blevet en tradition, at vi afholder en det 26.-28. august. Vi giver ordet til Kristian og svampetur i Fussingø i september sammen med Bodil: Dansk Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. Tredive medlemmer af svampeforeningen Med flere arrangører bliver der reklameret bredt, mødtes på Struer Vandrerhjem denne weekend og derfor er der ofte mange deltagere på turen, så- for at fouragere i de vestjyske plantager. Om lør- ledes også i år, hvor dagen bød på strålende sol. dagen besøgte vi tre forskellige lokaliteter i Klo- Ca. 55 mennesker mødte op med kurv og kniv, sterheden, hvor der blev samlet mange forskel- mange var på deres livs første svampetur, mens lige svampe, men hovedinteressen samlede sig Sten Larris (tv) underholder to unge besøgende til Svampedagen på Naturcenter Ørnereden syd for Århus. Foto andre allerede kendte lidt til skovbundens rigdom. – naturligvis – om kantareller og tragtkantarel- Jens H. Petersen. Folk fra den første kategori er jo skønne at have ler. Den mest interessante oplevelse var dog ikke med i skoven, idet de begejstres over et overskåret spisesvampene, men masseforekomst af Snehvid Hekseæg eller en Grubet Foldhat, men heldigvis Fluesvamp i en bøgebevoksning. Der blev taget var der også gevinst til de mere kyndige, idet man- mange billeder! Svampedag på Ørnereden fire mandagsaftener med teori. En aften kom ge fik svampe med hjem til gryden, især Tragtkan- Efter en god aftenbuffet på vandrerhjemmet Denne dag er også en af vore gode traditioner, en af dem, Thomas Johansen, med en mærkelig tareller. gennemgik Lise Samsø og Poul Erik Brandt da- hvor mange interesserede møder op for at se tragtformet rødlig svamp uden lameller, som in- gens fund, hvorefter vi hyggede os et par timer de mange spændende svampe, som er udstillet, gen kunne sætte navn på, fundet i Borup skov. Vi Ud over de nævnte var der også ture til Silke- med rødvin og snak. Om søndagen kørte vi til hvor man kan få bestemt sine svampe, købe bø- måtte ind i det tilstødende lokale og konsultere borgskovene, Ødsted skov, Fløjstrup skov og Stråsø Plantage, hvor de fleste fik en del Spiselig ger, få en svampesnak med arrangørerne og del- Jens H., der havde svært ved at tøjle sin begej- Hasselagers Ege ved Langå. Rørhat i kurvene, før vi sluttede af med madpak- tage i ekskursioner. Desværre er Ørnereden af string: Cotylidia pannosa (Vifte-Navlesvamp), Årets sidste ekskursion gik til overdrevet ved ker ved Stråsø Badesø. Nogle kørte hjem, mens sparehensyn nu nedlagt som naturcenter, så næ- en jordboende, tragtformet „barksvamp“, kun Fornæs, hvor Jens H. og 11 andre fandt mange andre sluttede sig til Æ Skurrehats jagt på sjæld- ste år må vi se os om efter andre løsninger. En tidligere fundet på det vestlige Lolland i 1863 spændende vokshatte, som blev temaet på den ne pigsvampe i den modsatte ende af Stråsø, og mulighed kunne være at låne et lokale på Moes- (se forsiden). En af favoritterne til årets fund i efterfølgende mandagsaften. andre igen fortsatte spisesvampejagten på egen gård Museum eller at afholde en svampedag i Svampeatlas. Kort tid efter fandt Peter Lausted Konklusionen må være, at vi dækkede vores hånd. samarbejde med Naturhistorisk Museum. for resten samme art i Vejlskov ved Odder. område godt ind, havde tilfredsstillende deltager- Lise Samsø har efterfølgende indrapporteret antal på de fleste ture og fandt en masse svampe, alle weekendens fund til Svampeatlasset, så har Begynderkursus Julemødet både spiselige og andet, på grund af det optimale man et login dertil, kan man kigge os over skul- På begynderholdet havde vi 21 deltagere, hvil- Endnu en af vore gode traditioner, men i år med vejr gennem hele den lange sæson. deren. ket er rekord. De deltog i fire ekskursioner og et par ændringer. I stedet for gløgg og æbleski-

52 Svampe 65, 2012 53 ver fik vi store, bløde klejner og honningkager. de Rørhat. De af os som fortsatte i den nærlig- og Stor Krystalporesvamp. Nævnes må også et var vi på tur i Store Dyrehave. Vi fandt omtrent Ikke noget dårligt bytte. gende Morud Skov, fik pænt mange Tragtkantarel pragteksemplar af Randbæltet Hovporesvamp de samme svampe som på vinterturene, men Ellers gjorde vi som vi plejer: Afholdt foto- med hjem. på en liggende træstamme. Efter en udmærket bl.a. Stor Dukatbæger var ikke set tidligere. Den konkurrencer og viste masser af billeder fra det Næste tur d. 10. september var til Kasmose julefrokost, som vi indtog på Boulevardkroen, gør som altid et stort indtryk, når den lyser op i gode svampeår. Skov øst for Strib. Skoven er overvejende bøg var det gode vejr afløst af en ret heftig regn, men skovbunden på liggende grene af Ædelgran. Til sidst en tak til turlederne for deres refe- og eg på kalkrigt plastisk ler. Over 30 arter blev det gjorde knap så meget nu, da det alligevel var Resten af marts og april var meget tørre rater. fundet, bl.a. Skade-Blækhat, Ravsvamp, Hunde- for mørkt til at finde flere svampe. måneder. Vi fik under halvdelen af den nedbør, Stinksvamp og Herkules-Kæmpekølle. Vore mandagsaftener har vi i lighed med som vi normalt plejer at få i forårsmånederne. Jens Maarbjerg 24. september Lundeborg hvor over 60 arter sidste år fortrinsvis holdt på Trente Mølle Na- På turen til Rørvig 2. påskedag blev der fundet noteredes i skovene langs kysten og nær kirken. turskole, da Hollufgård stadig ikke byder på in- en del træboende arter, men kun et enkelt my- Fyn - Pahati De sjældne rørhatte, som var turens undertitel, ternetadgang. celium med en af de forårssvampe, som vi leder Pahati-året startede – som det efterhånden plejer så vi nu ikke meget til. Bleg Rørhat blev dog set Tak til alle jer som bidrog med oplysninger efter i april, nemlig Anemone-Knoldskive. – med planlægningsmøde den 9. april hos Anders netop som turen var ved at være slut, af Ole, da til rapporten. Interesserede kan anbefales at Vejret var også tørt i starten af maj, så de Lykke i Svendborg. Efter planlægning og frokost han var på vej hjem på cykel. Han kom selvføl- søge på den enkelte lokalitet og dato på www. få frugtlegemer af Spiselig Stenmorkel, som vi – flanksteak, morkelsovs m.m. – kørte vi til Thurø gelig straks tilbage. I skrivende stund er fundet svampeatlas.dk. Her har vore flittige rapportø- fandt på turen til Tisvilde Hegn, havde kendt og besøgte potentielle steder for senere svampe- ikke verificeret og burde derfor nok ikke refere- rer atter i år indberettet mange fund. bedre dage. Til Åbent Hus den 2. maj, blev der ture. res, men bliver det nu alligevel, da den tidligere Hvad angår Sverigesturen, da send en mail dog udstillet en del svampe, også hatsvampe, 21. maj gik forårsturen igen i år til Lundsgård er fundet på nøjagtig samme sted. til [email protected], så får I Bentes liste fra men de flotteste svampe var frugtlegemer af syd for Kerteminde med genfund af Håret Judas- Den anden weekend i oktober besøgte fem denne tur. Kæmpe-Stenmorkel og Krølhåret Pragtbæger. øre og nogle få Spiselig Morkel samt Vårmusse- af os Skåne for at deltage i Puggehattens inven- Knud-Erik Andersen Regnen kom først i midten og slutningen af maj, ron. teringshelg, som i år foregik på og ved Falsterbo- så morkelsæsonen nåede desværre ikke at blive Turen til Vestjylland d. 20. august var meget halvøen. Vi var især på jagt efter stjernebolde og Sjælland reddet. På foreningens traditionelle tur til Bo- udbytterig. Vejret var solrigt og dejlig lunt. Vi be- vokshatte på de sandede overdrevsarealer nær serup, blev der kun fundet 6-7 Spiselig Morkel, søgte først Frøstrup Plantage nord for Varde, som kysten – biotoper, som vi ikke har mange af på Vinter/forår hvoraf de fleste havde kendt bedre dage. Vår- er meget artsrig. Ud over en lang række arter, som Fyn. Vi fandt blandt andet den i Sverige super- Året startede koldt og med meget sne, der hav- musseron er som regel mere stabil, og der blev man kan forvente i en vestjysk plantage, blev kur- sjældne Kromgul Vokshat (Hygrocybe vitellina) de dækket Sjælland siden november 2010. Det fundet mange på vores ture i Karlstrup Mose og vene også fyldt med gode spisesvampe, som myld- og den mere almindelige Mønjevokshat (H. mi- afholdt dog ikke 16 deltagere fra at møde op på i Store Hareskov i slutningen af maj. På turen rede overalt. Almindelig Pigsvamp, Tragtkantarel niata). Det var andet recente fund af Kromgul årets første tur i Store Hareskov den 30. januar. i Hareskoven samlede vi også de første Punkt- og ikke mindst Prægtig Skørhat. Bemærkelses- Vokshat i Sverige – det første blev gjort dagen Det var den første tur af en række ture i samme stokket Indigo-Rørhat. værdigt var fraværet af Punktstokket Indigorør- før. Vi fandt også en heksering af Kødet Stjer- skovområde hver måned året rundt. Planen er I juni var kantarellerne ved at komme frem, hat og Brunstokket Rørhat. Disse to arter plejer nebold (Geastrum triplex), med 33 frugtlegemer at beskrive de svampe, som findes på dette sted men de fleste var endnu ikke „plukkemodne“. at være talrige på lokaliteten. Vores mål var også – flot! I klitterne blev der også fundet et enkelt både på nettet og senere i en publikation. Initia- På pinseturen i Gribskov fandt vi også lidt For- nogle gode kantarelsteder, men her blev vi snydt, hekseæg af Sandstinksvamp (Phallus hadriani). tivtager er Ole Terney, der har allieret sig med anderlig Skælhat og Almindelig Østershat, så for en maskine havde skrabet rabatten på den Det er årtier siden den sidst blev fundet i Skåne. gode svampevenner, der hjælper med i gennem- der alligevel blev lidt at lægge i kurvene. Giftig skovvej hvor de plejer at være. Så kantareludbyt- Det var en fin weekend, hvor man kunne se og førelsen af turene. Da det var en utrolig smuk Trævlhat blev ivrigt studeret, da de unge frugtle- tet var småt. Til gengæld blev der indsamlet di- lære meget nyt. vinterdag, var vi mange, der havde fået lyst til gemer kan minde en del om Vårmusseron. Det verse slørhatte til farvning. Vi fortsatte i Gellerup 23. oktober Kongebroskoven ved Middel- en skovtur. fortælles fra turen til Karlstrup Mose, at det på Plantage, som var noget anderledes. Her fandt fart, hvor ca. 40 arter blev noteret. Af spiselige En af de første svampe, vi fandt, var Duf- denne tur var arter af Rødblad, der lavede ra- vi bl. a. Hulstokket Rørhat. I et stykke gammel nævnes Alm. Kantarel, Trompetsvamp og Grå tende Korkhat på en knækket granstamme. Det vage blandt Vårmusseronerne. granskov var der rigtig mange Karl Johan, og in- Kantarel. Foranderlig Skælhat og dens abso- var mest poresvampe og barksvampe, der blev de mellem træerne lyste en flot heksering op med lut ikke spiselige dobbeltgænger Randbæltet fundet på turen, men nogle få hatsvampe blev Sommer Gul Spatelsvamp. I løbet af dagen fandt vi i øv- Hjelmhat sås meget pædagogisk inden for sam- det også til, Gul Fløjlsfod og Vinter-Huesvamp. Søndag inden Sankt Hans var vi på tur i Kong- rigt meget pædagogisk samtlige almindelige flue- me kvadratmeter. I slutningen af februar var det meste af sne- søre Skov i Odsherred. Vi fandt en del svampe svampe, Rødmende, Kugleknoldet, Grøn, Rød og Juleturen den 26. november gik til Odense. en smeltet i Hareskoven, men det var stadig især på morbundsstykket langs kysten. Foruden Snehvid samt Brun KamFluesvamp. Vi mødtes uden for Odense Zoo. Her sås flere nogenlunde de samme svampe, som vi fandt på hundredvis af kantareller, både Almindelig og Første fynske tur i eftersommeren gik d. smukke eksemplarer af Frynset Stjernebold. turen måneden efter. Den første skivesvamp, Bleg, fandt vi Sommer-Rørhat, Punktstokket In- 4. september til Hole Skov ved Korup vest for De næste par timer gik turen i behageligt tør- frynseskiven Lachnellula occidentalis, blev fun- digo-Rørhat, Spiselig Skørhat, Broget Skørhat, Odense. En tur uden særlig opsigtsvækkende vejr gennem den nærliggende skov Fruens Bøge. det på fugtigt liggende lærkekviste. Rødmende Fluesvamp m.m. Dagens nok mest fund. Blandt rørhatte således ingen Karl Johan, Svampemæssigt bød denne skov på bl.a. Pibet På en af årets tidlige forårsdage med dag- usædvanlige art var Skællet Støvbold. Den indre men Rødsprukken, Punktstokket og Sortblånen- Trådkølle, Gummihat, Stinkende Ridderhat temperaturer på ca. 10 grader i midten af marts del af skoven gav kun få arter, men alt i alt var vi

54 Svampe 65, 2012 55 Skinnende Lakporesvampe (Ganoderma lucidum) er altid et billede værd. Benny T. Olsen fotograferer, Svend Ole Terney er initiativtager til et kørende projekt om at beskrive Hareskovens svampe. Her underholder han en Olsen ser på. Danstrup hegn. Foto Anne Storgaard. stor gruppe svampesamlere. Foto Jørgen Vingborg. meget tilfredse med udbyttet. Også turen i Store samle omkring 100 arter på et par timer, også Spidshat, der kun er fundet få gange tidligere i Det mere eller mindre fugtige vejr fortsatte det Hareskov i slutningen af juni gav mange fund arter, der normalt først plejer at dukke op se- Danmark. meste af september, og der berettes om mange blandt de mykorrhizadannende svampe. nere på året f.eks. Sodrørhat og div. arter i kanel- I slutningen af august startede onsdagstu- Trompetsvampe adskillige steder på Sjælland. Den 2. juli druknede Københavnsområdet i slørhattegruppen, men ellers var dagens svamp rene, og der var ofte flere ture hver weekend. Der var også ved at komme godt gang i Tragt- regn, og resten af Sjælland fik også en god por- (desværre) Galderørhat. Nogle få var dog hel- Turen til Bidstrupskovene den 28. august gav Kantarellerne. Vi savnede det store Karl Johan- tion af tordenbygerne. Kantarelturen i Gribskov dige med at få fyldt kurvene med bl.a. Trompet- bunker af svampe: Indigo-Rørhatte, Karl Johan, boom, der plejer at komme i slutningen af august den 10. juli slog alle rekorder. Tre store wokful- svamp og Brunstokket Rørhat. Tragt-Kantareller og Trompetsvampe. Vi var eller i starten af september, men vi måtte trøste de kantarelstuvning blev produceret til de ca. 30 Den 7. august var vi på tur til Ulkerup Skov kun fem deltagere. Det var lidt synd, da der var os med Trompetsvamp. deltagere, og alle blev meget mætte. På demon- i Nordvestsjælland. Det var desværre det områ- rigeligt til gryderne. Sjældenhederne blev nok I slutningen af september gik turen til Arre- strationsbordet var der også mange arter, bl.a. de på Sjælland, der havde fået mindst regn i de overset på grund af madsvampene, men ca. 100 sødal skoven med ca. 24 deltagere i flot vejr. årets første Tragt-Kantarel. Af sjældenheder foregående 14 dage. Lidt kom der dog i kurvene arter i alt så vi dog. Vi snakkede om svampene undervejs. Fro- kan nævnes Flammeporesvamp, der vokser på bl.a. Broget Skørhat og Rødmende Fluesvamp, kost på den nye bro over kanalen. Fin tur. en liggende granstamme lige ved Grønnekilde. men vi måtte vriste de fleste svampe ud af mun- Efteråret Hareskovturen havde mere end 70 deltagere, Det er et kendt mycelium, men vi så den ikke på den på meget sultne snegle. Vi havde som sædvanligt en udstilling på Dansk så turlederen havde rigeligt at se til. Stort pro- samme tur sidste år. Vi havde bedre held med at få fyldt kurvene Jagt- og Skovbrugsmuseum den første weekend i jekt og mange svampe. Turen til Bøndernes Hegn og Frederiksdal ugen efter i Danstrup Hegn. Også her blev der september i forbindelse med museets værksteds- I starten af oktober tog vi til Teglstrup Hegn Skov den 24. juli gav også en del svampe både til noteret ca. 100 arter på turen. Nåleskoven var dage. I løbet af weekenden kom ca. 1200 gæster – en rigtig flot og givtig tur. 12 personer, 23-24 gryden og til nærmere bestemmelse under mi- ved at være god med hensyn til svampe. I andre forbi. Vi havde ingen problemer med at lave en grader, fuld sol, og det var den 1. oktober! kroskopet. I Frederiksdal Skov fandt vi Pigget mere tørre år må vi vente til slutningen af sep- pæn svampeudstilling. Desuden blev der far- Lokalforeningen afholdt den 10. oktober di- Grynskælhat på en liggende bøgestamme. Den tember og til oktober, før der er noget at kom- vet garn, og en lille udstilling med farvekranse plomprøve for fem af vores medlemmer, og de har tidligere været kendt fra skoven, men har me efter. Specielt blev en liggende granstamme osv. trak mange til. Mens de voksne kiggede på kæmpede ved det grønne klæde – og bestod alle ikke været set her i mange år. På turen i Store med Skinnende Lakporesvamp meget beundret. svampe og farvning, kunne børnene male gips- fem. Det er vi ret stolte af, og det kan kursus- Hareskov ugen efter kunne vi uden problemer Dagens sjældenhed var et fund af Olivengrøn svampe. lederne også være. Turen til Danstrup Hegn gav

56 Svampe 65, 2012 57 andre arter, heriblandt nogle mere ualmindelige fægtning forskellige mælkehatte, svovlhatte, Der kom 20 deltagere ovrefra og 10-12 lokale som Elastik-Foldhat, Liden Kantarel og Stribet skørhatte og fluesvampe, sidstnævnte heldigvis (nogle kun i begrænset tid). De fleste var ind- Redesvamp. både i hvid (Amanita virosa) og grøn (A. phal- kvarteret på Rønne Vandrerhjem, men ellers Svampebestemmelse og udstillingerne i Tøl- loides) udgave (jeg siger „heldigvis“ af pædago- var basen på NaturBornholm. Her havde vi to løse ultimo august, september og oktober har giske grunde, så folk kan lære dem at kende). lokaler til vores rådighed hele tiden. Det ene været meget ringe besøgt, højst et par hoveder Den smukke Gylden Kam-Fluesvamp (A. cro- var laboratoriet med mikroskoper, stereolup- pr. gang, og det var naboer eller turdeltagere fra cea) var også så venlig at stikke hovedet frem, per, computere mv. dagen før. Kun én person kom, fordi hun hav- ligesom vi flere gange så Gråspættet Kam-Flue- Vi havde allieret os med Jytte og Jørgen Al- de set det i medlemsprogrammet. Der er blevet svamp (A. submembranacea). Den hører også til bertsen samt Erik Rald til at forestå undervis- skrevet om det i den lokale avis og sat opslag op vore bornholmske specialiteter; i alt fald er den ning i små sessions under forløbet. i butikker, på skoler og biblioteker, men arran- almindelig her. Alle tre dage var der ekspeditioner i små hold gøren konstaterer at interessen ikke er der, så de Rørhatte var der ikke mange af, Karl Johan ude på øen, således at mange, også mindre loka- seancer vil ikke blive gentaget. (Boletus edulis) manglede næsten helt. Og både liteter blev besøgt, bl.a. Raghammer, forskellige Hornbækturen i slutningen af november hav- tragthatte, slørhatte og ridderhatte var tidligt på sprækkedale, Langebjerg og mange småskove de som sædvanligt fuldt hus. Nu er svampefloret den (august). Det gav lidt nervøsitet i forhold til foruden de kendte steder som Almindingen, Pa- ret magert, så svampedemonstrationen var ret alt det, der skulle foregå senere på sæsonen! radisbakkerne, Rø Plantage og Dueodde. Svam- hurtigt overstået. Den obligatoriske Frost-Sneg- På stort set alle ture optrådte Cinnnober- pene blev bestemt og for en stor dels vedkom- lehat blev dog fundet, og dagen sluttede med et skællet Slørhat (Cortinarius bolaris); den er ef- mende tastet ind i atlasset på NaturBornholm. flot frokostbord med div. lækre svamperetter. terhånden vidt udbredt og meget almindelig på Jytte og Jørgen underviste i kunsten at lave et Rørhattefangst ved Bidstrupskovene under kyndig le- delse af Marianne Wamsahl Andersen (th). Foto Anne Bornholm. godt præparat samt begyndermikroskopi – „find Storgaard. Anne Storgaard og Jørgen Vingborg Ved to lejligheder var der tur til Langebjerg sporerne“!! Erik fortalte på sin vanlige, fine pæ- nær Hammershus. Langebjerg er en stor, aflang dagogiske facon om mælkehatte og skørhatte, og græsdækket klippeknold. Her fandt vi omkring endelig guidede Margot Nielsen os på fornem vis rigtig mange svampe, hvilket var godt, da der Bornholm 10 forskellige arter af vokshatte, flere slags kølle- gennem selve svampeatlassets mysterier. Dette skulle bruges mange svampe til kulturnatten i Årsberetningen fra Bornholm hænger altid me- svampe og den fine Eng-Nonnehat (Dermoloma sidste var ikke planlagt, men det bevirkede, at Botanisk Have. Alle samlede ind til formålet, og re eller mindre sammen med Svampevennernes cuneifolium). flere fik blod på tanden og selv satte sig til ta- samtidig fik vi masser af Trompetsvamp og Tragt- aktiviteter. Det gælder ikke mindst i år, hvor Den noget magre midtersæson blev efter- sterne. Stor tak til de fire undervisere. Kantarel med hjem. Kulturnatten i København Svampevennerne fejrede sit 30 års jubilæum. fulgt af en god afslutning i oktober/november. Lørdag aften nød vi en dejlig festmiddag blev ikke så stort et tilløbsstykke som forrige år. Det betød en lang række ekstra arrangementer, Bortset fra en smule frost først i oktober fort- med mange friske svampe på vandrerhjemmet. Det er vurderet at ca. 3000-3500 kom forbi vores kulminerende med weekend-svampelejren i ok- satte det milde vejr, så der stadig kunne plukkes Aftenen sluttede med at hele flokken gik ud for udstilling, som rummede mere end 230 arter. tober. Den får sin særlige omtale her, men først friske svampe helt hen i december. at se stjerneskud, for det var netop den aften, der Turen til Freerslev Hegn gik fint, vi 14 voksne det generelle. I weekenden den 24.-25. september havde vi skulle komme en kæmpesværm forbi. Det gjor- og de to børn havde et forrygende vejr. Vi kom hentet Steen Elborne til øen, den 1. oktober kom de der også, og Jørgen Albertsen øste gavmildt op på over 100 arter. Turen sluttede med et flot Svampeåret nogle (få) af medlemmerne af Puggehatten fra af sin astronomiske viden under hele seancen. mycelium af Trompetsvamp, alle fik vist kurven I lighed med sidste år kom svampene sent i gang Skåne på genvisit, og ugen efter var det tid til Mange af os observerede mellem 10 og 20 stjer- fuld. De to børn var meget interesserede, og som pga. den lange vinter. Som alle ved, var Born- den store svampelejr. neskud i løbet af ca. 20 min., mens Jørgen kom de kan huske!! På turen til Røsnæs kunne man holm særligt begunstiget med sne, og det tog sin op i nærheden af 25. tydeligt se nedtællingen til vinter og manglende tid, før den smeltede. Så forårssvampe så vi ikke Svampelejr Der foreligger ikke nogen samlet opgørelse svampeflor. En deltager rapporterede at der næ- meget til. Dog kunne der høstes en del Vårmus- Som skrevet i indledningen fejrede Svampeven- over weekendens fund. Interesserede må selv gå sten ingen svampe var at finde. En kraftig tåge seron (Calocybe gambosa) fra slutningen af maj nerne 30 års jubilæum. I løbet af sæsonen havde på svampeatlasset og kigge efter. Men jeg kan generede ligeledes deltagerne. og ind i juni, mens f.eks. de tidlige champignons vi forskellige ekstra tilbud, især til nye svampein- med glæde konstatere, at farven på de born- På turen til Ulkerup Skov 30. oktober var vi manglede helt. teresserede, men kulminationen var weekendens holmske felter bliver stadig mørkere! kun fire. En var helt ny svampesamler og ikke Den kolde sommer gav ikke meget håb for svampelejr den 7.-9. okt. Et så stort arrangement medlem af foreningen endnu. En anden var me- svampesæsonen, slet ikke da der pludselig blev har vi aldrig tidligere turdet binde an med, men Karen Nisbeth get kyndig i svampebestemmelse, men ukendt fundet Fløjls-Mælkehat (Lactarius lignyotus) det gik over al forventning. Selv vejret var med med Sjælland, da han er bosat i Esbjerg. Han var den 10. juli og Tragtkantarel den 4. august. Var os: helt hen til få dage før var der lovet regn alle god til at bestemme de lidt ualmindelige svampe det allerede efterår? tre dage, men langt det meste af tiden var det på turen. En tredje deltager havde lige været på Heldigvis ikke helt. Men svampefloret var over- strålende sol. Der kom nogle byger, men ellers svampeuge på Vallekilde Højskole, så det var en ordnet tyndt og artsfattigt, bortset fra et væld af kom regnen om natten. Og svampe var der hel- lille, broget flok, men vi fandt ca. 50 forskellige kantareller, ofte i overstørrelse. Der sås i spredt digvis nok af.

58 Svampe 65, 2012 59 udgiver nye bøger? Kriterierne for rækkefølgen mm, dels i titel og indhold med „& spis“, dels i Nye bøger, etc. af præsentationerne er uigennemskuelig. Bogen pris fra 130 kr. til 149 kr. (bogen udkom direkte i er stort set uegnet til svampebestemmelse. bogklubudgave). Men det er stadig en tværbred Bogens anden halvdel, „I køkkenet“, består bog i hvidt stift bind. dels af nogle indledningsafsnit, hvor emner som Efter nogle almene afsnit præsenteres 29 ar- „Rensning“, „Skiveskæring“, „Tilberedning“ og ter spisesvampe og seks arter giftsvampe med „Konservering“ illustreres med tilbundsgående fotos fra naturen og fritlagte frugtlegemer. Næ- grundighed med i alt 34 farvefotos, dels af 54 sten alle bogens billeder og næsten hele tek- opskrifter med svampe, ca. halvdelen illustreret sten er som i den tidligere bog hentet fra bogen med helsidesfarvefotos. Anna del Conte fornæg- „Find og tilbered Danmarks bedste spisesvam- ter ikke sin forkærlighed for det italienske køk- pe“ fra 2001 (anmeldt i Svampe 45), som er i ken. I bogen her har hun fået hjælp af Andrew et almindeligt bogformat, der passer til enhver Sartain, der står for 19 af opskrifterne. Bogen bogreol, ligeledes i hvidt og stift bind, men ud- afsluttes med en ordliste, hvor Thomas Læssøe kommet på Gads forlag og med tre forfattere også her har fået hjælp af Susan Campbell, og et på omslaget. Ægte Ridderhat kaldes stadigvæk register, hvor man bl.a. kan se, hvilke retter der Tricholoma auratum på latin. Teksten er kort- egner sig bedst til hvilke svampearter, hvilket fattet, men fagligt særdeles solid. Det mest ori- også er pointeret i opskrifterne. ginale ved bogen er formatet, der er voldsomt Bogen er kun halvt så stor, tung og klod- tværbredt, passende til en meget dyb og meget set som de to forfatteres tidligere fællesbog stor jagtjakkelomme, men yderst irriterende at Thomas Læssøe og Anna del Conte: De bedste laget er denne gang blevet rigtig god til at skyde „Svampe - fra mark og skov til køkken“, men arbejde med. Sidetallene i bogens første halvdel spisesvampe – fra naturen til køkkenet. 2009. sig ind på sin målgruppe: det rustik-elskende koster det samme. Dér fandt man én centime- følger dem fra den tidligere udgivelse. Siderne Lindhardt & Ringhof, 192 s. 199,95 kr. pensionist-segment, der dyrker kroferier i Pro- ter høje latinske familienavne som overskrifter er blevet lidt større, skriften lidt ændret, men der Thomas Læssøe udgiver omtrent den samme po- vence og Toscana. I denne bog er der kun tre ik- og en lang række irrelevante arter, men kun 19 er ikke nyt indhold. Hver svamp har fået et helt pulære svampebog igen og igen med svagt vari- ke-danske arter, Kejser-Fluesvamp og Hvid og opskrifter. Opskrifterne her er af samme høje opslag, hvor der også hist og her er blevet plads erende titler. Nu i alt seks, hvoraf de tre oprinde- Sort Trøffel, og ingen eksklusivt nordamerikan- standard som i den gamle bog, men næppe for til at afbilde en forvekslingsmulighed – nu ne- lig er udkommet på det engelske forlag Dorling ske som i forfatterens „Politikens store svampe- begyndere. Der er ikke én, som jeg ikke med derst på andensiden, i stedet for øverst som før, i Kindersley; i Danmark er de tre udkommet på bog“, heldigvis. største fornøjelse ville sætte tænderne i (friture- mine øjne en forbedring. Der er flere fotos af de hver deres forlag og oversat fra engelsk af for- Artsudvalget virker velvalgt, dog medtages stegte Flad Støvbold, mums!), og kun få gengan- fleste arter, men da mange af dem er fra samme skellige oversættere, her Lars Serritslev og Inge hele tre velsmagende trøffel-arter og den nævn- gere fra forgængeren. En klar forbedring. indsamling, får man ikke rigtig illustreret den Bielefeldt. Formatet er denne gang lidt mindre te fluesvamp, som begynderen ikke har megen Bogen er fortræffelig som en introdukti- store variationsbredde inden for arterne, som end A5. Indholdet i bogens første halvdel, „I na- chance for at finde i naturen, men til gengæld on til spisesvampe og svampetilberedning for gør svampebestemmelse lidt svært. turen“, er nogle indledningskapitler om svam- kan støde på under restaurantbesøg. Bogen und- svampeskeptiske familiemedlemmer og for alle, Det nye i forhold til den tidligere tværbre- penes levesteder og svampeplukning (skrevet af går helt de norske og svenske (boreale) arter, der holder af veltillavet mad og det italienske de bog er, at bogens anden halvdel udgøres af Susan Campbell), samt lidt om svampebestem- som hærger mange danske svampebøger, men i køkken. Suppleret med et medlemskab af For- 33 opskrifter på retter med svampe med tilhø- melse og giftige svampe. stedet medtages almindelige danske spisesvam- eningen til Svampekundskabens Fremme, som rende farvefotos af retterne. Retterne er kreeret I alt er 52 spiselige arter beskrevet og afbil- pe, som man kan finde på almindelige danske bogen reklamerer for, er det en god gave til en af Morten Bech Køster (hvilket ikke nævnes i det på hver sin side. Som sædvanlig i Dorling lokaliteter, såsom Stor Parykhat, Kæmpe-Støv- endnu ikke begynder, der skal lokkes til at sam- bogen, bortset fra i navnet på retten Mac Kø- Kindersleys svampebøger er svampene illustre- bold, Pære-Støvbold, Flad Støvbold, Krystal- le og spise svampe. ster med Sommer-Rørhat) fra Restaurant No. ret med fotos i form af fritlagte, meget tørre Støvbold, Elledans-Bruskhat, Rød Ametysthat, Erik Rald 1 i Århusgade i København. Morten Bech Kø- svampefrugtlegemer, suppleret med nogle små Violet Hekseringshat, Bleg Hekseringshat og sters svampegastronomiske ambitioner er tårn- akvareller af svampene på voksestedet. Der er den slags. Det er et plus. Tekstens faglige niveau høje, og han har tilsyneladende svampe og an- såvel danske som latinske navne på svampene. er helt i top. Billederne er desværre de samme Thomas Læssøe: Find & spis de bedste svampe. dre råvarer af enhver art til sin rådighed og tid Til forskel fra det sædvanlige Dorling Kinder- som i de to tidligere Dorling Kindersley-bøger, 2010. Gyldendal, 151 s. 149 kr. nok. Har man selv også det, kan man få glæde sley-layout er der her kun få kantede rammer alt for gule og alt for sorte fotos af alt for gamle Det kan være svært at orientere sig i strømmen af opskrifterne. Ellers er det mest kokkeblær omkring de enkelte layout-elementer, og sider- svampe. Broget Skørhat har smørgule lameller af nye svampebogsudgivelser – for hvor nye er til respektfuld inspiration. Disse opskrifter var ne er tonet i pastelfarver på en baggrund, der for tredje gang i træk. Billedet af Puklet Gift- de egentlig? Denne udgivelse er en forøget gen- ikke med i „Find de bedste spisesvampe“, men skal ligne bøttepapir. Dertil er kendetegnene Slørhat vil ikke kunne artsbestemmes af nogen udgivelse af samme forfatters bog „Find de bed- til gengæld i „Find og tilbered Danmarks bed- skrevet med simili-håndskrift, resten af bogen er af svampeforeningens diplomprøvetagere. Kun- ste spisesvampe“ fra 2004. Forøget dels i stør- ste spisesvampe“, hvor der var 15 flere, og fo- sat i den fancy skrift Glypha. Meget delikat. For- ne man ikke lave nye og bedre fotos, når man relse fra 205 x 115 x 10 mm til 200 x 140 x 17 tografierne var meget større. De danske navne

60 Svampe 65, 2012 61 på svampene i svamperetterne er ændret, så de - otte år længere inde i den digitale tidsalder. små dyr. Bogserien er lagt an på børn og unge, selspindersvampe giftige for bakterier.“ I det følger navneændringerne i bogens systematiske Det danske navn på Tragt-Skørhat er ændret men den er lige så anvendelig for voksne. I bo- hele taget ville en faglig gennemkigning og en del. Har man den oprindelige bog, vil denne til Grønhalset Skørhat, som billedet forestiller, gen om svampe er 85 arter beskrevet og afbildet, stavekontrol have gjort underværker, når en in- nye udgave, ombrudt til tværbredt format, være men det latinske navn er ikke ændret fra Rus- enkelte yderligere arter er kun afbildet. Svam- sektmand begiver sig ud i at skrive om svampe. overflødig. sula delica til Russula chloroides, eller, hvis den penes spiselighed eller giftighed er illustreret Termen algesvampe gik af mode for flere årtier Erik Rald betragtes som en varietet af Tragt-Skørhat, til ved symboler ud for navnet og ofte omtale i tek- siden, så der er ingen grund til at genoplive den Russula delica var. glaucophylla. Det er en fejl. sten til de enkelte arter. De danske svampenav- her. Forfatteren inddeler svampene i to store Omvendt behandles den vanskelige gruppe om- ne skrives med små begyndelsesbogstaver, men grupper, „basidiesporesvampe“ og „sækspore- Torben Gang Rasmussen: Svampe. 2010. Gyl- kring Skær Huesvamp stadig som en helhed, med bindestreger, hvor Svampeforeningen bru- svampe“. Til de sidstnævnte hører bl.a. „lamel- dendal, 96 s. 89,95 kr. hvor billedet forestiller Rosa Huesvamp, der of- ger sådanne – altså ikke helt efter Dansk Sprog- svampe“. Dét stod der i hvert fald ikke i Morten Gyldendal har lanceret en lille serie felthåndbø- test udskilles som den selvstændige art Mycena nævns regler, som bandlyser bindestreger. Langes lærebog! De to fotografier af sporedan- ger om insekter, fugle, fossiler, planter og altså rosea. Giftig Rødblad hedder ikke Entoloma Teksten er præget af selvoplevelse, med tryk nelsen hos de to grupper er byttet om. også svampe, under fællestitlen Danmarks na- enlividum, men eulividum - nyligst hedder den på oplevelse. Farvetegningerne (vist lavet med Alt i alt en smuk og uprætentiøs startbog for tur. Formodentlig beregnet på at erstatte forla- igen Entoloma lividum, og Ægte Ridderhat igen akvarelfarveblyant) er præget af naturglæde og svampeinteresserede – og dem, der endnu ikke gets tidligere serie Gyldendals guide til ... Tor- Tricholoma equestre. Forfatteren har ikke begi- tegneglæde samt en dyb erfaring med naturens ved, at de er det, f.eks. naturinteresserede tiårige. ben Gang Rasmussen skrev svampebindet i den vet sig ud i de nyeste opsplitninger af ordener, mange skabninger. Tegneglæden vælder ud over Hvis jeg havde fået den dengang, ville jeg være tidligere serie helt tilbage i 2002 (se anmeldelse familier, slægter og arter og de mangfoldige nye siderne, og der bliver ud over svampene også kommet meget tidligere i gang med svampene! i SVAMPE 47). Denne bog er en gentagelse af og skiftende danske navne, som dette har med- plads til en sommerfugl her, en flyvemaskine den tidligere, men alt er blevet beskåret, sidean- ført og fortsat vil medføre i fremtiden. Det er vel hist og meget andet. Man fornemmer aldrig Erik Rald tallet således fra tidligere 184 sider til 96 sider, en smagssag, hvilke danske navne, man vil bru- pligtillustratorens trang til at formindske og for- og bindet fra tykt og stift til tyndt og slattent. ge, men en god håndsrækning til brugerne ville simple for at komme så hurtigt om ved det som Heldigvis er prisen også skåret ned fra 150 kr. det have været, hvis de nyere navne også havde muligt. Billederne er gode, men kan undertiden Guillaume Eyssartier & Pierre Roux: Le Guide til 90 kr. Hver svampeart har nu kun en halv været anført. Der er ikke gjort forsøg på at rette være svære at få til at harmonere med ens egne des Champignons, France et Europe. 2011, 1120 side af tilsvarende størrelse at folde sig ud på, op på stavefejl, slåfejl og kommafejl, som der fund i naturen, særlig for de hvide arters ved- s., 12,5 x 23 cm. 35 € i Frankrig. mod tidligere en hel, dog undtaget nogle arter af stadig er rigelige mængder af. kommende. 3000 arter – 1400 fotos, står der på forsiden af skælhatte, fluesvampe og køllesvampegruppen, Artsudvalget svarer til Svampeforeningens Latinske navne forekommer ikke i bogen. denne imponerende bog. Format, tykkelse og der har bedre plads. Der er skåret ned på an- diplomprøve, hvilket gør den egnet som studie- Derfor kan det virke lidt malplaceret at anven- vægt svarer ganske præcis til en af de gule mur- tallet af ikoner i signaturforklaringen, og en del bog til diplomprøven. Opskrifter og smånotitser de „Gule koralsvampe“ som et fællesnavn for sten i mit hus. layoutelementer, herunder de små stregtegnin- om de enkelte arter er bibeholdt, og forfatterens flere koralsvampe, der ligner hinanden meget, De fleste vestlige lande i Europa har efter- ger, fænologiskemaet og diverse designkrum- mange originale iagttagelser er heldigvis ikke samtidig med at Gul Koralsvamp som Guldgul hånden fået udgivet mindst én svampebog med melurer er blevet udeladt, hvilket for mig at se blevet skåret væk. Koralsvamp og Smuk Koralsvamp bliver afbil- 1000 arter i farvefotos, men det er usædvanligt, kun er en fordel. Skriftsnittet er blevet mindre, Denne nye udgivelse/udgave er særdeles an- det under disse selvstændige danske navne. at stort set alle landets arter er beskrevet eller i smallere og tættere og kan nu kun læses af unge befalelsesværdig lige som forgængeren, og på Der er nok sket en sammenblanding, når hvert fald nævnt i værket, og det er endnu mere mennesker i stærkt sollys eller af ældre menne- mange punkter bedre, men har man den gamle, som den næste art efter Trompetsvamp omtales usædvanligt, at der er bestemmelsesnøgler til sker med læsebriller i god indendørs belysning. behøver man ikke den nye. De to bøger kan let „Gul trompetsvamp. En variant er gul trompet- dem. Indledningsafsnittene om svampesamfund er bruges sammen, selvom sidetallene er forskel- svamp, der er mere almindelig og fint skællet.“ De to franske mykologer Eyssartier og Roux væk. Tilbage er kun forklaring på de anvendte lige. Men jeg kunne have ønsket mig mere om- Det er nok den gule varietet af Tragt-Kantarel, har bedrevet et fantastisk værk, som må repræ- begreber og generelt om svampenes spiselighed fattende ændringer og opdateringer, når forfat- afbildet på næste opslag, der tænkes på. De vig- sentere mange, mange års arbejde. Billederne og giftighed. Selve teksten til de enkelte arter teren nu havde chancen for at revidere sin bog tige kendetegn i kantarelgruppen på hattens un- er næsten alle glimrende, teksten er omtrent er den samme, billederne ligeledes. De latinske fra grunden. derside er ikke omtalt. så detaljeret som i Jan Vesterholts „Danmarks navne på ordnerne er væk, og både danske og la- Erik Rald Bogen indledes med nogle almene kapitler svampe“, der er ydermere et par linier med mi- tinske navne på familierne er væk. Igen et skridt om svampenes økologi og systematik. Forfat- kroskopiske karakterer for alle afbildede arter, i retning af tilpasning til målgruppen: begyndere teren skriver simpelt, letforståeligt og medri- og så er der en boks med typisk 4-7 linier om i svampekendskab. Billederne er gjort mindre, Peter Nielsen: På jagt efter svampe. 2009. Gyl- vende. Men ikke altid lige præcist og up to date. forvekslingsmuligheder og andre tips til bestem- hvilket til gengæld ikke øger tilgængeligheden. dendal, 80 s. 149,95 kr. Hvad angår svampenes storsystematik, citerer melse. Teksten er opdateret hist og her. Billedet af For en gangs skyld en ny, original dansk svam- han nok efter hukommelsen fra en lærebog i Systematikken er absolut konservativ, og Kruset Foldhat er udskiftet med et, der forestil- pebog for begyndere! Bogen indgår i en serie af svampesystematik fra 1960’erne. Han omtaler mange af de nyere latinske navne, vi efterhån- ler denne art. Men ellers er meget ved det gamle: fem håndmalede naturbestemmelseshåndbøger de „såkaldte algesvampe“, som omfatter mug, den har vænnet os til her i Danmark bl.a. i atlas- Almindelig Fløjlsfod er stadig ukendelig, Violet med fællestitlen På jagt efter ... , alle forfattet og samt „nogle særlige velsmagende mugsvampe, projektet, har ikke fået lov at komme med i den Ametysthat er stadig rødlilla og ikke blåviolet malet af Peter Nielsen. De andre handler om der hedder penselspindere. (...) Samtidig er pen- franske funga. Men forfatterne kender deres ar-

62 Svampe 65, 2012 63 ter godt, og der er langt imellem bestemmelser, Noordeloos, M.E. Strophariaceae s.l. 2011. Fun- Phaeo nematoloma bruges til en anden art der Thomsen, I.M. & Skov, S. Risikotræer. 2011. For- som jeg kan være uenig i. gi Europaei 13. Edizioni Candusso. 648 s., 377 har cyklet rundt blandt de brunsporede slæg- laget Grønt Miljø, 285 sider. Pris 437.50 kr. Den største ulempe ved værket for en stak- farvefotografier. 620 kr. hos Svampetryk. ter: Slimet Svovlhat (P./Hypholoma myosotis). Risikotræer er en nyskabelse på det danske og kels dansker er naturligvis sproget. Nu er der Siden Noordeloos behandlede bredbladfami- Slægten Pleuroflammula er, så vidt jeg kan se, måske endda europæiske bogmarked. Der er tale dog næppe nogen, der har tænkt sig at læse de lien i Flora Agaricina Neerlandica 4, er der sket ikke diskuteret, selvom fx Horak anser den for om en håndbog om træer og de svampe der kan 1120 sider fra ende til anden: dette er et opslags- en hel del inden for forståelsen af slægtskabsfor- repræsenteret i Europa, endda via en af de arter danne råd på levende træer, således at disse kan værk, og frem for alt er det billederne, der har holdene i denne og andre familier. I FAN 4 valg- Noordeloos anerkender i Pholiota (Finskællet tabe grene eller vælte til fare for mennesker og værdi for os nordboere. Når landene syd for os te han at nedlægge en række klassiske slægter og Skælhat – P. tuberculosa). Meget få danske arter ting i vores byer, langs veje og andre steder hvor udgiver svampebøger med over 1000 arter af- behandlede arterne i to store slægter, Nøgenhat skifter artsbetegnelse (epitet) – et eksempel er mange færdes. Målgruppen er først og fremmest bildet, kommer der altid en stribe interessante (Psilocybe) og Skælhat (Pholiota) med fx Svovl- Stropharia/Stropholoma aurantiaca nu Weraroa fagfolk der arbejder med træpleje i det offentlige ting med, som vi ikke kender, men måske burde hat (Hypholoma) og Bredblad (Stropharia) som ceres (Orange Bredblad). rum eller i private haver, men jeg vil bestemt vur- kende her på vore breddegrader – og når for- synonymer til Nøgenhat. Bogen er lidt af en klods, og det skyldes dere at også svampefolk med interesse for ved- fatterne har specialinteresser i udvalgte slægter, I denne nye, rigt illustrerede behandling er ikke mindst det vanlige koncept i denne serie, boende svampe kan have glæde af den. Ikke som bliver det rigtig spændende. det en modsatrettet taktik der er anvendt, og hvor hele svampens originale beskrivelse er kritisk bestemmelsesværk, men fordi den giver Eyssartier er den unge mykolog (40 år), de omtalte slægter anerkendes atter, og nye er med, sammen med fulde beskrivelser og note- indblik i de enkelte arters økologi og forekomst- kendt fra „slørhatte-miljøet“, og det har resulte- kommet til. Det er især de nu meget detaljere- apparater på både italiensk og engelsk. Sam- mønster. Prisen er dog noget pebret. ret i fotos af 160 slørhattearter! Roux er den æl- de slægtskabstræer hvilende primært på DNA- tidig er en del arter illustreret med op til seks Bogen gennemgår i alt godt 30 svampearter dre mykolog (65 år), kendt for sin forkærlighed data der har influeret Noordeloos. Elleve slæg- halvsides farveillustrationer. Det er selvfølgelig der kan vokse og fruktificere på levende træer. for de mere farvestrålende arter, og det har re- ter er medtaget: Stropharia, Leratiomyces (syn. godt med mange illustrationer, men hele fem af De fleste gennemgås over flere opslag med ad- sulteret i fotos af 130 skørhattearter! Og så fort- Stropholoma), Hemistropharia, Hypholoma, Foranderlig Skælhat og seks næsten ens bille- skillige fotos af svampenes frugtlegemer og de sætter det ellers med 40 blækhatte, 50 rødblad, Deconica, Psilocybe, Pholiota, Flammula, He- der af Flammula pinicola er måske at overdrive rådskader de forårsager. I flere tilfælde behandles 50 rørhatte og 70 mælkehatte. mipholiota, Kuehneromyces, Meottomyces og lidt. Der bringes også nogle billeder af arter/ flere arter tilhørende samme slægt eller familie Selv et opslag om fluesvampe bliver man Phaeo nematoloma. De fleste af disse slægts- slægter der i øvrigt ikke forekommer i området samlet. Det gælder bl.a. ildporesvampe og lakpo- overrasket over, når der er billeder af tre slags navne vil være bekendte for brugere af Funga såsom Nivatogastrium nubigenum – en nord- resvampe. I de ledsagende tekster beskrives ken- Rød Fluesvamp over hinanden: øverst den vi Nordica, men der er også variationer. Funga amerikansk secotoid svamp der omtales i ind- detegn for de enkelte arter kortfattet, men den alle sammen kender, i midten forma flavivol- Nordicas Stropholoma er afløst af Leratiomyces, ledningen, og ligeledes den smukke Weraroa væsentligste del af teksten handler om det råd vata med gulligt fællessvøb, og nederst var. rega- og denne slægt indeholder nu både normale hat- erythrocephala fra den sydlige halvkugle. Bil- svampen laver i levende træer, og de forholds- lis (der i bogen opfattes om en selvstændig art) svampe med aktiv sporespredning og såkaldte ledkvaliteten er ofte høj, men redaktionen har regler man som træplejer bør tage hvis et træ er med hathud mere over i det rødbrune. Og så er secotoide arter, der har mistet denne evne. De- savnet en Photoshop-kyndig billedbehandler, angrebet af en enkelt svampeart. Et af afsnittene der for øvrigt også beskrivelser af varieteterne conica bruges nu for den største gruppe af nø- og det kan undre at fx Alm. Stråhat ikke er ble- bærer simpelt hen overskriften „Handling“. Ud fuligineoverrucosa, aureola og alba, for ikke at genhattene, dem uden psykoaktive stoffer (fx vet bedre illustreret. Der er bragt billeder fra en over gennemgangen af de enkelte svampearter tale om de nærtbeslægtede Amanita pseudore- Rødbrun Nøgenhat – Deconia/Psilocybe monta- lang række fotografer, med Jan Vesterholt i fø- er der afsnit om fysiske skader på træer, dårlig galis og A. heterochroma. Rød Fluesvamp for na). Det er blevet muligt efter det er lykkedes at rerfeltet. Nøglerne er for det meste anvendelige, struktur og om den konkrete vurdering af risi- nørder! gøre arten Spids Nøgenhat (P. semilanceata) til men det går også helt galt flere steder hvor arter kotræer. Desuden er der et langt svampekapitel Man kan diskutere, hvor grænsen for kæm- typeart for slægten Psilocybe i stedet for Rød- i nøglen hævdes at mangle slør, mens de bragte med Thomas Læssøe som medforfatter, som des- pebøger med svampefotos bør gå. Internettet er brun Nøgenhat (P. montana), der nu er blevet billeder viser tydeligt slør. Det er ikke alle arter uden giver en kortfattet generel introduktion til jo opfundet. Men for os halvgamle, der er vok- typeart for slægten Deconica. Det er allerede der er illustreret med stregtegninger af de mi- svampe som organismer og vednedbrydere. Mær- set op med bøger af papir, er det vidunderligt at længe siden det blev vist at disse to grupper af kroskopiske karakterer, og det er derfor godt at kelig nok fremgår dette medforfatterskab ikke af kunne sætte sig i sofaen og bare bladre i timevis. nøgenhatte ikke er nært beslægtede, og det er jo supplere dette i øvrigt anbefalelsesværdige værk bogens forside. Og lære og lære. Et visuelt orgie af udsøgt varia- lykkeligt, at det nu er slægten Psilocybe der in- med andre kilder, fx Flora Agaricina Neerlan- Bogen er som helhed præget af stor fortæl- tion i naturen. deholder det psykoaktive stof psilocybin. Slæg- dica og Ludwigs Pilzkompendium. lelyst og energi, men en rodet struktur. Især sy- Bogen har et format, så den godt kan gå ned ten Melanotus (Stråhat) genoplives ikke og er Det er spændende at se hvordan mange ar- nes opdelingen mellem de indledende kapitler i en stor jakkelomme i modsætning til Jan Ve- en del af Deconica. Meottomyces bruges til arten ter i denne familie udbredes via flisbede. En af om træstruktur, barkskader og rodskader og sterholts „Danmark svampe“. Men på den an- Smudsigbrun Skælhat (M. dissimulans) – en art de senest tilkomne er Hypholoma tuberosum, det afsluttende kapitel om vurdering af træer den side: hvem orker at gå rundt i skoven med der har haft en utrolig omtumlet tilværelse. I FN der blev opdaget som ny for Danmark sidste år. ulogisk og med betydelig overlap. Besynderligt en mursten i lommen? henføres den til Phaeogalera (P. dissimulans), er det også at der i afsnittet „Andre spejlpore- Flemming Rune men arten er nok bedre kendt som Pholiota oe- Thomas Læssøe svampe“ behandles seks arter med vidt forskellig dipus. Noordeloos angiver hele 15 mulige navne økologi og hyppighed, hvorefter underafsnittene for arten. Lad os håbe at oprettelsen af denne om „Rådudbredelse“, „Konsekvens“ og „Hand- monotypiske slægt stabiliserer situationen. ling“ konstaterer at disse arter forårsager „kraf-

64 Svampe 65, 2012 65 tig og udbredt råd i døde stammer og grene. De ved og rødder, hvilket medfører hurtigt styrketab re farvefotos overfor. De bragte fotos er generelt pearter listerne indeholder, men der er fx ca. 80 døde grene og stammedele vil med tiden knække og akut risiko for nedbrud, og dem der danner meget pædagogiske og viser typisk store indsam- huesvampe i slægten Mycena, hvoraf en del er og falde ned“ men „da svampene er sjældne, kan kerneråd, fx Ildporesvampe og Skællet Stilkpo- linger der er arrangeret med glimrende æstetisk meget obskure og nok ikke tåler en mere kritisk voksestedet evt. bevares ved at lade de nederste resvamp, uden at forårsage væsentligt styrketab sans. Behandlingen af slægten følger konsekvent tilgang. Til gengæld er der kun fire (18 i DK) hue- meter af stammen stå“. Mens det første del af ci- i mange år. Jeg finder det dog meget problema- Funga Nordica og dermed i store træk mælkehat- svampe i slægten Hemimycena og kun tre arter af tatet passer udmærket på de to almindelige arter tisk at der mangler en bred gennemgang af gamle tebindet i Nordeuropas Svampe. Det er interes- Kuldyne (Nemania), hvilket illustrerer, at selv i Elle- og Bøge-Spejlporesvamp, passer den sidste træers betydning for den biologiske mangfoldig- sant at se at arter der er hyppige i Danmarks bø- dette relativt velundersøgte område er der stadig del bedre på Børstehåret og Kroghåret Spejlpo- hed og anvisninger på hvordan sådanne værdier geskove f.eks. Dråbeplettet og Sødlig Mælkehat, meget at gøre. resvamp, der imidlertid danner kerneråd og mest kan undersøges og bevares i forbindelse med træ- mangler helt i Estland, som til gengæld kan byde findes på levende træer. Her er tilgangen simpelt pleje. Det virker mærkværdigt og løsrevet når det på en del østlige og nordlige arter som Løvegul Thomas Læssøe hen for hurtig og sjusket. Bogen bringer et væld specifikt nævnes under Birke-Spejlporesvamp at og Frynse-Mælkehat, som enten mangler eller er af farvefotos, de fleste af glimrende kvalitet. En- „da angrebne træer kan være til nytte for insekter, meget sjældne i Danmark. Bogen er skrevet på kelte svampe er fejlbestemt, således Alm. Ildpo- kan man evt. lade stammen stå nogle år“. Denne estisk med et ultrakort engelsk sammendrag un- Annarosa Bernicchia og S.P. Gorjón. Corticia- resvamp på side 192 og 193 ø.th. som, så vidt jeg anbefaling er lige relevant for alle træer angrebet der hver art. Sproget gør at bogen næppe vil ha- ceae. 2010. Fungi Europaei vol. 12, Edizioni Can- kan vurdere, viser henholdsvis Blomme-Ildpore- af vedboende svampe og ikke mindst for de hule ve et stort marked uden for Estland og Finland, dusso, 1008 s, Pris 680 kr. via Svampetryk. svamp og Aspe-Ildporesvamp. træer, som oven i købet kan være ynglested for men faktisk får man utroligt meget svampebog I ”Introduktion til barksvampe” (se Svampe Udvalget af arter der behandles, forekommer beskyttede arter som flagermus og eremit-biller. for pengene. Så savner man et billedmæssigt sup- 62) omtalte jeg den længe ventede opfølger til i øvrigt velbegrundet, med hovedvægt på hatdan- Decideret ærgerlig bliver jeg når forfatterne på plement til Mælkehattebindet i bogserien Nord- standardværket om Europas barksvampe: The nende poresvampe og lamelsvampe som er kendt side 65 har et foto af et veludviklet veterantræ europas Svampe (Fungi of Northern Europe), er Corticiaceae of North Europe. Dette værk er som vigtige nedbrydere i levende træer. De fle- med markant råd, som i kraft af en vellykket sty- de ca. 140 kr. som bogen koster, godt givet ud. endnu ikke udkommet, og hvornår det sker, er ste behandlede arter er forholdsvis hyppige i det ning næppe er til fare for nogen. Her anbefales uvist. Derfor er det meget kærkomment at der mindste på gamle træer, men også nogle meget det råt og brutalt at foretage en genplantning af Jacob Heilmann-Clausen nu er kommet et nyt bind i den velkendte serie sjældne arter som Stor Kanelporesvamp, Gyl- god kvalitet frem for at bruge ressourcer på at Fungi Europaei dedikeret til Corticiaceae s.l., dvs. denbrun Lakporesvamp og Ege-Ildporesvamp tilse den aldrende veteran. Med en sådan tilgang Kreisel, H. Pilze von Mecklenburg-Vorpom- barksvampe i bred forstand. Bogens definition af er behandlet. Det er positivt at træplejere her- ser det ikke godt ud for den biologiske mangfol- mern. Arteninventar, Habitatbindung, Dynamik. barksvampe er lidt anderledes end den jeg lance- med bliver gjort opmærksomme på at nogle af de dighed i tilknytning til gamle træer i byer og langs 2011 Weissdorn-Verlag Jena. 612 s.. Pris: 19,90 € rede i ”Introduktion til barksvampe”. Frynsehin- svampe der findes på gamle træer, er sjældne og veje. Jeg vil vædde en grensaks på at det viste træ hos Amazon.de; 24,95 € hos forlaget. der og resupinate bævresvampe er således ikke beskyttelseskrævende, og det i sådanne tilfælde er var levested for mindst 20 vedboende insekter og Kreisel og medarbejdere har ved flere tidligere medtaget, mens bl.a. slægterne Koralpigsvamp, vigtigt at bevare så meget af deres levested som svampe, måske endda truede arter. Jeg vil kraf- lejligheder summeret hvad der vides om svam- Koglepigsvamp, Kæmpepigsvamp og Navle- muligt, selv om det er nødvendigt at beskære el- tigt opfordre forfatterne til at forbedre bogen på pene i det for Danmark så nærliggende Mecklen- svamp er omfattet, selv om de ikke kan betegnes ler helt fælde et angrebet træ. Her kommer vi tæt dette punkt ved en evt. revision. Ellers ender det burg-Vorpommern, men her får vi en hardcover som barksvampe i snæver forstand. Bogen, der er på et centralt dilemma i forhold til risikotræer. Vi med at træplejere og -ejere bliver anklaget for at bog i nydeligt udstyr. På en klar dag kan øen Rü- en ordentlig moppedreng på 1008 sider, omtaler vil nødig have at de falder ned og ødelægger biler bryde naturbeskyttelsesloven, fx ved unødigt at gen ses tydeligt fra Høje Møn, og netop Rügen og udnøgler ifølge forfatterne alle barksvampe eller huse eller i værste fald fører til personskade fælde træer med ynglende flagermus. udgør den nordlige forpost i denne naturrige del der er kendt fra Europa (822 arter). Af 453 ar- og dødsfald. Her er man som privat træejer eller af det nordøstlige Tyskland. Bogen er indrettet ter, der er kendt fra Italien, gives en mere fyldig myndighed juridisk ansvarlig for ikke at bringe Jacob Heilmann-Clausen som en checkliste med separate lister for diverse omtale samt en stregtegning der viser hymenie- andres liv og ejendom i fare, og man kan få alvor- hovedgrupper inden for de ægte svampe, inklu- struktur, cystider, sporer og andre relevante mi- lige erstatningssager på halsen, hvis man ikke ud- Kuulo Kalamees. Riisikad (The genus Lactarius siv en særlig liste for de ukønnede svampe, der kroskopiske karakterer. Yderligere et antal arter viser rettidig omhu. På den anden side er gamle in Estonia). 2011. Eesti elurikkus 1, Tartu ülikooli benævnes med det noget forældede navn Deute- er illustreret med farvefotos af frugtlegemer ba- træer i vores byer eller langs veje vigtige for byer- loodusmuuseum, 187 sider. Pris 18.75 € via http:// romycetes. Meldug, rust, brand mv. er ikke med- gest i bogen. I modsætning til de fleste foregåen- nes biologisk mangfoldighed, idet de giver plads www.kriso.ee (inkl. forsendelse). taget. For hver art gives habitat/substrat/rådtype de bind i serien er hovedsproget engelsk. til svampe, insekter, fugle og flagermus der lever i I min ungdom før og lige efter Murens fald var m.v. og en oversigt over udbredelsen inden for Ifølge bogens forord har det kun taget de dødt ved og hulheder på levende træer. østeuropæiske svampebøger ofte præget af bil- området med tilhørende referencer. Det er en to forfattere Annarosa Bernicchia fra Italien og Bogen erkender til dels dette dilemma i ligt, gulligt papir og kedeligt tryk. Den nye bog fornøjelse at se at ordet funga har fundet vej ind Sergio Pérez Gorjón fra Spanien lidt mere end forhold til de sjældne og rødlistede vedboende om Estlands mælkehatte forfattet af Kuulo Ka- i den tysksprogede litteratur. Nomenklaturen et år at sammenstille bogen. Det er i sandhed en svampe, hvor det typisk anbefales at lade en lamees, viser at denne epoke definitivt er afslut- i Funga Nordica hævdes at være brugt som for- imponerende bedrift, selv om det faktisk mærkes højstub stå eller at efterlade faldne stammer til tet. Bogen, der tilsyneladende er første bind i en læg for de relevante svampegrupper, dog ses fx at bogen er resultatet af en hurtig og målrettet gavn for de sjældne arter. Positivt er det også serie, præsenterer i farvefotos på glittet papir de slægten Oudemansiella i brug til hele fire arter indsats. Bogen har en meget konsekvent opbyg- at bogen skelner mellem de arter, fx Tønder- estiske mælkehatte. Hver art præsenteres i et op- (Xerula bruges for tre af dem i FN). Det er ikke ning, men der er mange småfejl, og den mangler svamp og Stor Kulsvamp der nedbryder splint- slag med beskrivelse på den ene side og et til fle- lykkedes at finde et bud på hvor mange svam- den dybde som en langvarig arbejdsproces kan

66 Svampe 65, 2012 67 give. Omtalen af de enkelte arter er kortfattet og er således ikke angivet fra Danmark. Omvendt skematisk: Først gives basionym og vigtige syno- undrer jeg mig over angivelser af Asterodon fer- nymer. Derefter gives en kort beskrivelse med rugineum, Hyphoderma multicystiatum og Pe- vægt på mikroskopiske karakterer, data om ar- niophora proxima som danske. Det kan være at tens udbredelse, en liste over studerede indsam- udenlandske barksvampesamlere har været på linger samt en liste over de værter arten er kendt spil, men jeg tror at der i hvert fald til dels er tale fra i Italien. Kun i ganske få tilfælde gives der om fejlangivelser. kortfattede bemærkninger om de enkelte arter, Systematisk er barksvampene under voldsom fx om forvekslingsmuligheder og særlige kende- omkalfatring i disse år, idet et stigende antal mo- tegn. Som feltmykolog savner jeg desuden flere lekylære fylogenetiske studier har kastet nyt lys oplysninger om hvordan arterne ser ud i frisk over slægtskabsforhold inden for klassiske grup- tilstand, og hvor man finder dem. Lugt-angivel- per. Her har forfatterne generelt valgt en næ- ser mangler næsten konsekvent, også hos arter sten futurisk tilgang, og en del velkendte slægter med en stærk og påfaldende lugt. Tilsvarende er splittet op, i nogle tilfælde nærmest i atomer. oplyses det kun sporadisk om arterne findes på Værst er det gået ud over de danske arter af tand- store rådne stammer, på friske tynde grene eller svampe (Hyphodontia) der er fordelt på hele ni på førne i skovbunden. Nøglerne er tilsvarende slægter, Alutaceodontia, Fibrodontia, Hastodon- korte, eksakte og effektive, så længe der er klare tia, Hyphodontia, Kneiffiella, Lagarobasidium, forskelle mellem de enkelte arter. I vanskelige Lyomyces, Schizopora og Xylodon. De fleste af artsgrupper er de ikke til meget hjælp, og mang- disse nye slægter er velunderbyggede fylogene- len på bemærkninger under de enkelte arter gør tisk, men der er også flere der ikke er. Her bliver det i disse tilfælde vanskeligt at nå frem til en det spændende at se om Bernicchia og Gorjón tilfredsstillende sikker bestemmelse. Heldigvis var lidt for friske i deres disponeringer. I bogen er der godt med henvisninger til værker med en behandles slægterne i alfabetisk rækkefølge, men mere omfattende bearbejdning af de enkelte ar- der er et udmærket register hvor man kan slå de ter. Stregtegningerne af mikrokarakterer er no- enkelte artsepiteter op, så man kan finde den get skematiske men velfungerende. De kan dog relevante slægt hvor arten behandles. Under de hverken æstetisk eller pædagogisk leve op til de klassiske hovedslægter, f.eks. Hyphodontia, gi- aldeles fremragende tegninger i The Corticiace- ves desuden en kortfattet opsummerende nøgle, ae of North Europe, men mindre kan heldigvis hvoraf den nye slægtsinddeling fremgår. Ellers gøre det. Farvefotografierne bagest i bogen er findes der en omfattende slægtsnøgle forrest i bo- af vekslende kvalitet. De giver mere et overblik gen. Jeg har ikke haft lejlighed til at teste denne, over den kolossale variation der findes inden for da jeg generelt foretrækker at slægtsbestemme gruppen, end en egentlig hjælp i bestemmelsesar- mine barksvampe i MycoKey (www.mycokey. bejdet. Er man begynder inden for faget, vil man com). Den virker dog generelt meget logisk og dog kunne få god støtte af de mange fotografier stringent opbygget. når det gælder at få overblik over hvordan de vig- Sammenfattende vil jeg på det varmeste tige slægter af barksvampe tager sig ud. anbefale bogen til alle der har lyst til seriøst at Som nævnt er de økologiske oplysninger prøve kræfter med barksvampene. Jeg ser stadig bortset fra kendte værter yderst sparsomme. Det frem til en egentlig opfølger til The Corticiaceae samme gælder med hensyn til angivelserne af ar- of North Europe, men i mellemtiden er den nye ternes udbredelse. Her har forfatterne valgt blot italienske bog et uhyre anvendeligt og velillustre- at angive lister over hvilke lande de enkelte ar- ret katalog over Europas barksvampe med ud- ter er kendt fra, men ikke om de fx er udbredt mærkede nøgler. Prisen på 680 kr. kan måske vir- i subalpine granskove i Alperne eller i solbagte ke afskrækkende, men bogens udstyr og omfang mediterrane kystskove. Oven i købet indehol- giver så sandelig god valuta for investeringen. der listerne en del fejl. Velkendte ”danske” arter som Bitterskorpe (Gloiothele lactescens), Pig- Jacob Heilmann-Clausen hud (Dentipellis fragilis) og Corticium quercicola (syn. Laeticorticium quercinum - se Svampe 31)

68 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svam- peudstillinger, foredrag og kurser. Se også »www.svampe.com«.

Indmeldelse sker ved at indsende 130 kr. (ved bopæl i udlandet 150 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søvænget 9 3100 Hornbæk Giro (reg.nr. 9570) 9 02 02 25

SVAMPE udkommer to gange årligt, i februar og august.

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending DKK 150 to: The Danish Mycological Society Søvænget 9 DK-3100 Hornbæk, Denmark E-mail: [email protected] Please give name and address clearly.

Redaktion Tobias Guldberg Frøslev Forfattervejledning Lynge Byvej 25, 4180 Sorø Manuskripter tlf.: 50 57 20 15 Artikler til Svampe kan sendes vedhæftet til en e-mail. Teksterne bør være e-mail: [email protected] lagret som Word, RTF eller ren tekst. Hvis du er i tvivl, så kontakt Tobias Guldberg Frøslev. Thomas Læssøe Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Indlæg til bladet kan naturligvis også afeveres maskinskrevet. tlf.: 28 97 78 40 Manuskripter sendes til Tobias Guldberg Frøslev. e-mail: [email protected] Illustrationer Jacob Heilmann-Clausen Fotografer afeveres som flm (dias eller negativer) eller som elektroniske Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. billedfler enten på cd-rom eller som ved hæftede fler til en e-mail. Elek- tlf.: 35 32 12 30 troniske farvebilleder skal være lagret som RGB i enten TIFF eller JPEG e-mail: [email protected] format. JPEG billeder skal komprimeres med laveste kompression (høj kvalitet). Kommer billederne fra et digitalkamera, modtager vi helst den Mogens Holm originale billedfl uden redigering af nogen art. Indscannede billeder le- Primulavej 11, 5700 Svendborg veres i en bredde på 16 cm med en opløsning på 250-300 dpi. tlf.: 62 22 61 31 e-mail: [email protected] Stregtegninger afeveres i dobbelt størrelse, dog maksimalt i A4-format.

Henny Lohse Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende kan afeveres som skit- Søvænget 9, 3100 Hornbæk ser der af redaktionen rentegnes på computer. tlf.: 24 46 02 23 e-mail: [email protected] Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen.

Jens H. Petersen Navnebrug Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft Ved dansk svampenavngivning følges navnelisten som er tilgængelig på tlf.: 20 78 47 25 foreningens hjemmeside: www.svampe.com. e-mail: [email protected] Afeveringsfrister SVAMPE 65 er korrekturlæst af Steen A. Elborne og trykt hos Narayana Stof til forårsnummeret af Svampe skal være hos redaktionen senest den Press, Gylling. 1. december; stof til efterårsnummeret senest den 15. maj. 65 Indholdsfortegnelse SVAMPE 2012

1 Sæsonens Mykolog – David Boertmann Profles of mycologists – David Boertmann

6 Danmarks svampeatlas — 2011 sæsonen The Danish basidiomycote atlas — 2011 Thomas Læssøe, Jacob Heilmann-Clausen & Jens H. Petersen

12 Svampenes udbredelse i Danmark – The distribution of fungi in Denmark – examples eksempler på arter betinget af et særligt of climate dependent species klima Henning Knudsen

26 Svampegastronomi Mycogastronomy Flemming Rune

28 Svampenes navne 8. Navneændringer Fungal names 8. Name changes Poul Printz

36 Nye navne til kendre arter New names for well-known species Henning Knudsen

37 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark red. Thomas Læssøe

45 Diplomtagere 2011 New diploma holders

46 Vidste du . . . Did you know . . . Flemminig Rune

48 Lav din egen svampeudstilling Make your own mushroom exhibition Torben Gang Rasmussen

49 Landsdelsrapporter Regional reports

60 Nye bøger, etc. (De bedste spisesvampe – fra New books, etc. naturen til køkkenet, Find & spis de bedste svampe, Svampe, På jagt efter svampe, Le Guide des Champignons France et Europe, Strophariaceae s.l., Risikotræer, Riisikad, Pilze von Mecklenburg-Vorpommern, Corti- ciaceae)

Omslagsbillede: Vifte-Navlesvamp (Cotylidia pannosa) – første fund siden 1861. Foto Jens H. Petersen.

ISSN 0106-7451

65 2012 SVAMPE 541-562 Svanemærket tryksag