Politifolkføler Sig Ladt Alene

GENERATIONSSKIFTE: POLITIFORSKER: ET FLAGSKIB: NYT FRA POLITIFORBUNDET Heino Kegel ny Der mangler en Store forventninger til OK21 PFA Pension: forbundsformand langsigtet plan ny efterforskningsenhed Resultatet er Afkast præget for politiet ikke prangende af coronakrise

01/2021 DANSK POLITI

Efter chikane og overfald: Politifolk føler sig ladt alene Leder Faglighed, fællesskab, fornyelse - og medlemmerne i centrum

en 22. januar blev jeg valgt skulle stille op, hvor andre trækker som ny formand for Politi- sig. Ved at se og komme i berøring med forbundet. samfundets bagsider, frygt og tragiske Det er en tillidspost, jeg hændelser. Støttetiltag og fokus på fy- Der meget beæret over og stolt af, og et sisk og mental sikkerhed er afgørende. arbejde, jeg går til med stor ydmyghed. Der skal være en forståelse og respekt Som forbundsformand er jeg valgt for, at vi netop har så dygtige politifolk, til at kæmpe for, at alle politifolk og fordi de kan trække på egen faglighed, vores øvrige medlemmer får den størst kan løse opgaver selvstændigt og har mulige indflydelse og de bedst mulige tiden til også at være gode kolleger. vilkår. Jeg er også valgt til at passe på Ovenstående værdier vil aldrig en faggruppe, som alle har en mening fremgå af et regneark, af regelsæt eller om, som er udsat og presset, og som er målkrav – men de er kerneværdier og en en bærende søjle i vores demokrati og af de væsentligste årsager til, at dansk retsstat. politi fungerer, er beundret i hele verden Samfundet er så glade for deres poli- og tiltrækker ansatte, som primært HEINO KEGEL ti, vil gerne have mest muligt af det, og brænder for at gøre en forskel og løse FORBUNDSFORMAND bruge os så mange steder, at politikere konflikter. Der er et stort behov for flere og meningsdannere ofte glemmer, at polititimer, og Politiforbundet har længe politifolk også er mennesker, som skal kæmpet for flere politifolk – men flere kunne fungere, som har krav på privat- politifolk har først for alvor en værdi, og familieliv, og som der skal investe- hvis de også får mulighed for at bruge res i, såvel med uddannelse som med politifaglighed, har de rette rammer, tillid, lønkroner og forståelse. et sundt arbejdsmiljø og kan gøre mest Kvalitet koster, og danske politifolk muligt gavn med deres tid. Ressourcer er af meget høj kvalitet, hvis de får de skal OGSÅ investeres i faglighed. rette vilkår og ressourcer. Men det kræ- ver investeringer i hele paletten: Fra Der skal passes på politiet. Derfor løn til uddannelse til udstyr til fleksi- mener jeg faktisk, at arbejdet i Politi- bilitet til tillid. Så kommer pengene til forbundet er i en højere sags tjeneste. gengæld mange gange igen og spreder Samlet og i fællesskab kan vi få et sig til hele samfundet, som profiterer af opgør med nogle af de vilkår, som ikke trygheden, sikkerheden og tilliden. burde accepteres, herunder flere års Der skal være indlagt en menne- mangel på omfattende efter- og vide- skelig elastik, hvis vi skal bevare og reuddannelse. Vi skal i den forbindelse forbedre den fantastiske arbejdsplads, blive bedre til at inkludere alle de gode som politiet er. Politifolk betaler for kræfter, vi har i hovedbestyrelse, for- ofte en høj menneskelig pris ved at eninger og sekretariater. Vi har netop

2 DANSK POLITI 01/FEB 2021 en kolossal styrke, fordi vi repræsen- terer hele politiet fra yngste kadet ” og politistuderende til mest erfarne Et samlet politi har også en chefpolitiinspektør. Vi skal blive bedre til at skabe fokus samlet stemme, som vil blive på politiets udfordringer. Herunder at politiet i nogle tilfælde fungerer skral- lyttet til. Det arbejde, som despand for samfundssvigt eller slagsi- der skabt ved besparelser andre steder i udøves overalt og døgnet rundt det offentlige. Stigning i tvangsindlæg- gelser og politiets voksende timefor- i hele landet, er det bedste brug i forhold til psykisk sårbare og argument af alle for at skabe -syge er et trist eksempel. Der er ingen tvivl om, at politike- endnu bedre vilkår.” re og resten af samfundet gerne vil hjælpe og støtte politiet. Men politifagligheden følger bare sjældent med hele vejen. Velmente og rigtige fokusområ- der som nærhed, økonomisk kriminalitet, respektpakker, mobile stationer, ligheder, anseelse, rekruttering samt bundet. Vi skal kunne rumme det nye, VVV-sager med mere rulles hurtigt ud grundlag for kommende lønkampe. uden at give køb på gamle kernevær- med krav om dokumenteret quick-fix Politiets fremtidige indsatser sættes dier. Vi skal lytte til medlemmerne, i - og uden først at blive afstemt med bedst sammen af politiet selv, af vores alle aldre, og møde dem dér, hvor de politiets egen faglighed eller lokale dygtige politiledere og dygtige politi- møder og ser verden. De skal føle sig strategi. Eller kravet til et ordentligt folk. Vi skal også lytte mere til eksper- sikre på og trygge ved, at vi passer på arbejdsmiljø, retten til fri med famili- ter i politiarbejde, herunder forskere. dem, på deres faglighed, deres rettig- en, til at løfte kompetencer og bringe heder, deres karriere og deres krav sin viden i spil. Ovenstående er bagtæppet for, at jeg på et privatliv, som ikke ødelægges af Til gengæld forsynes politiet med en valgte at melde mit kandidatur til arbejdsrelateret nedslidning, chikane, lille pose penge, målkrav og tidsfri- formand for Politiforbundet. Udfordrin- tilkald og afsavn. ster. Gode initiativer risikerer således gerne nu, og særligt forude, er så store, at skade mere end gavne, når ikke at der er brug for nye tanker, samling, Tillidsfolkene, som kæmper for at fagligheden og den lokale virkelighed en modernisering og fornyelse, hvis vi dagligdagen og arbejdspladsen hæn- tages i ed. Og naturligvis også langtids- fremover skal passe bedst muligt på ger sammen, som er selve limen på udvidelse af politistyrken. Løsninger politiet. Politiforbundet skal være stær- arbejdspladsen, og som har fingeren skal være langsigtede og grundige, så kest muligt for bedst muligt at kunne direkte på pulsen, skal i endnu højere organisation og politifolkene kan følge passe på sine medlemmer, og vi skal grad føle, at deres oplevelser og kampe med. Løsningen er aldrig at udhule være i takt med tiden. bliver løftet videre. De skal også have politiet, skabe a-, b- og c-hold eller Politiforbundet gør allerede en stor den uddannelse, bistand og de værk- privatisere magt. indsats og har opnået store resultater. tøjer, som hjælper dem bedst, og som Jeg vil gerne takke min forgænger, også sikrer, at vi fortsat kan tiltrække Løsningen er heller ikke, som det skete Claus Oxfeldt, for hans store indsats de dygtigste til at passe på deres kolle- i 2015, at uddannelsen files ned, så gennem syv år med at gøre forbundet ger og på arbejdspladsen. flere kan komme hurtigere igennem meget synligt i medielandlandska- Faglighed, fællesskab, fornyelse – og og ud på gaden. Dog med et løfte om bet, og for de resultater næstformand medlemmerne i centrum. Den dags- mere efter- og videreuddannelse for Claus Hartmann og han opnåede i tæt orden vil jeg nu sætte mig i spidsen at kompensere og udvide politifolks samarbejde. for – og gøre mit bedste for, at vi passer kompetencer løbende. Seks år senere er Det fortjener ros. Vi har allerede et endnu bedre på politiet. Et samlet politi det løfte stadig ikke indfriet. godt fundament at bygge videre på og til har også en samlet stemme, som vil Vi skal have rettet op på uddannel- at trække medlemmerne endnu tættere blive lyttet til. Det arbejde, som udøves sen og – hvis muligt – genindført den på. Medlemmerne skal altid være i cen- overalt og døgnet rundt i hele landet, er bacheloruddannelse, vi kæmpede så trum. Jeg vil sikre bred inddragelse af det bedste argument af alle for at skabe hårdt for i så mange år, men som blev alle medlemsgrupper. Samtidig skal hele endnu bedre vilkår. Sammen bliver vi skrottet, da manglen på polititimer var netværket af tillidsfolk have mulighed endnu stærkere. åbenlyst akut. for at sætte et større aftryk. Uddannelse handler også om Medlemmerne skal kunne spejle sig Tak for tilliden. politifolkenes fremtidige karrieremu- selv og deres virkelighed i Politifor-

01/FEB 2021 DANSK POLITI 3 Vold og chikane mod offentligt ansatte er uacceptabelt og vil ikke blive tolereret af samfundet. Sådan har det politiske mantra lydt de seneste år, fulgt op af ”respektpakke” og diverse stramninger. Men sådan føles det ikke altid på Fyn, ifølge flere politifolk, som DANSK POLITI har talt med. Politifolkene oplever, at det kan 22 være besværligt bare at få efterforsket deres § 119-sag, at sagsbehandlingen trækker i langdrag, at det er svært at få rejst tiltale, og at kredsen 6 ret konsekvent ikke forsøger at få varetægtsfængslet gerningsmænd – selv i grovere tilfælde. - Vi vil ikke foran i sagsbunkerne, men vi ønsker, at de her § 119-sager bliver behandlet seriøst, ellers er det jo banditterne, der vinder, lyder det fra politifolkene, der bakkes op af deres lokale politiforening.

36 40

4 DANSK POLITI 01/FEB 2021 ” Indhold I dag mangler der et reelt ledelses- og handlerum ude i kredsene. Politikerne bør 6 Chikanerede politifolk føler ikke kun have sig ladt alene fokus på at 20 Kort Nyt skabe et mere 22 Generationsskifte i Politiforbundet: Heino Kegel nært politi. Det er ny forbundsformand skal være et 30 Politiforsker om flerårsaftale: Hvad vil politikerne med nært politi med politiet på den lange bane? beslutnings- 35 Kort Nyt Bøger/Podcast kompetencer. For 36 Ny national efterforskningsenhed skal hvis der ligger en være et flagskib i dansk politi lang liste af skal- 40 Politihistorie: Det ondes opgaver, så kan ansigt – Peter Lundin-sagen det diskuteres, om kredsene reelt har indflydelse.

Adam Diderichsen, politiforsker og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole ¦ TEMA er skal slås hårdt ned på dem, der chikanerer offentligt ansatte. Poli- tiassistenten, fængsels- Dbetjenten og socialrådgiveren skal alle kunne passe deres arbejde uden at blive truet, overfaldet, hængt ud Chikanerede på de sociale medier eller forfulgt i deres fritid. En ”respektpakke” med skærpede straffe samt andre stramninger er blevet vedtaget politifolk politisk de senere år. Det er sket ud fra mantraet om, at vold og chikane

føler sig ” Det er arbejdsgivers ladt alene pligt at passe på sine TEKST KARINA BJØRNHOLDT ARKIVFOTO CHILI FOTO medarbejdere, og herunder gælder også, i min optik, Forfulgt af banderelaterede personer i fritiden, en hurtigere svinet til på de sociale medier, truet på behandling livet med en kødøkse og forsætligt påkørt af sager mod af en kriminel. Det er blot nogle af de grove hændelser, som tre fynske politifolk kan kollegaer. berette om. De har følt sig ladt alene, når Per Svanegaard, formand for Fyns sagerne har skullet forfølges. De mener ikke, at Politiforening ”respektpakken”, som skal passe på offentligt ansatte, tages særligt alvorligt på Fyn. - Vi vil ikke foran i sagsbunkerne, men vi ønsker, at de her § 119-sager bliver behandlet mod offentligt ansatte er uacceptabelt og ikke vil ikke blive tolereret af seriøst, ellers er det jo banditterne, der vinder, samfundet. lyder det fra politifolkene, der bakkes op af Men sådan føles det ikke altid ude i politivirkeligheden. I hvert fald deres lokale politiforening. ikke på Fyn, ifølge flere fynske po- Politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram, litifolk og den lokale politiforening, som DANSK POLITI har talt med. afviser, at ”respektpakken” ikke bliver taget Politifolkene oplever, at det kan seriøst på Fyn, men han er klar til at lytte til være besværligt bare at få efterforsket en § 119-sag, at sagsbehand- politifolkenes oplevelser. lingen trækker i langdrag, at det er svært at få rejst tiltale, og at kredsen ret konsekvent ikke forsøger at få

6 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Det siger loven Om ”respektpakken”

§ 119 ”Respektpakken” blev vedtaget af et Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt politisk flertal i 2016 og betød flere eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds frem- stramninger, herunder: sætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at • § 119 udvides til også at omfatte handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under indirekte trusler fremsat på for udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af eksempel sociale medier. samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at • Anklagemyndigheden skal have tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes øget fokus på at føre sager, hvor med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af personer i offentlig tjeneste groft og straffen skal det indgå som en skærpende omstændig- uretmæssigt hænges ud for at have hed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for- begået ulovligheder. længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af • Skærpet straf for overgreb mod ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået personer i offentlig tjeneste, når mod den pågældende i dennes fritid. overgrebet sker i den pågældendes § 119a fritid. Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred • Chikane af personer i offentlig ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere tjeneste kan straffes efter reglerne i den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hver- straffeloven. vet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 7 ¦ varetægtsfængslet gerningsmænd i ” selv grove sager med for eksempel trusler på livet mod en polititjene- For mig at se, er det mere stemand. - Jeg har følt mig så alene og svært i vores politikreds end overladt til mig selv. Der har ingen i andre at få fremstillet en opbakning været fra ledelsen, og det er kun, fordi jeg selv har taget gerningsmand med henblik på initiativ og fået hjælp fra en kollega med efterforskningen, at der er sket varetægtsfængsling for § 119. fremdrift i mine § 119-sager, fortæl- Uanset hvor mange vidner, der ler politiassistent Nicolaj Nybo Kock fra beredskabet i Svendborg. er, og hvor grov hændelsen er. ”Respektpakken” er ikke Varetægtsfængsling – en by i Rusland? noget, man går synderligt op i Det var politiassistent Krister Non- boe Beck, der trådte hjælpende til. fra ledelsens side her hos os. Han har været efterforsker på flere Politiassistent Krister Nonboe Beck, Fyns Politi af Nicolaj Nybo Kocks sager og er enig i kritikken. Selv har han også oplevet flere § 119-sager, herunder trusler på livet. - For mig at se, er det mere svært i vores politikreds end i andre at få fremstillet en gerningsmand med henblik på varetægtsfængsling for § hurtigere afgørelse. Fra foreningens tik, en hurtigere behandling af sager 119. Uanset hvor mange vidner, der side så vi også gerne, at vores ankla- mod kollegaer, siger Per Svanegaard. er, og hvor grov hændelsen er. ”Re- gemyndighed forsøgte at varetægts- spektpakken” er ikke noget, man går fængsle i de grovere af sagerne – og Kan ikke genkende billedet synderligt op i fra ledelsens side her at det ikke bare er i eget hus, man Politidirektør Arne Gram kan ikke hos os, mener Krister Nonboe Beck. afgør, at der ikke er grundlag for en genkende det billede, som medar- Samme opfattelse har Jesper varetægtsfængsling, siger forenings- bejderne tegner. Han slår fast, at Kvist, der også arbejder i bered- formand Per Svanegaard. ”respektpakken” er implementeret skabet i Svendborg. Den groveste Han opfordrer politikredsens og tages alvorligt i hans politikreds. episode, han har været udsat for, var ledelse til at skæve til Østjyllands - Ingen medarbejdere i Fyns Politi da en gammel kending af politiet Politi, hvor man slår langt hårdere skal acceptere at blive udsat for påkørte ham og hans kollega. Helt ned på kriminelle i områder, hvor chikane, vold og trusler i forbindel- forsætligt, er de to kolleger overbe- man har et særligt politimæssigt se med udførelse af deres arbejde. vist om, men politikredsen valgte fokus, hvis de chikanerer politifolk Hverken verbalt, på de sociale alligevel ikke at forsøge at få vare- eller for den sags skyld laver andre medier eller andre steder. Det skal tægtsfængslet manden. ulovligheder. anmeldes, og det skal vi gøre noget - Jeg var rystet, og det skabte også - I Østjylland udstikker man en ved, siger han. et ramaskrig blandt kollegerne, retsdato meget hurtigt efter, at Politidirektøren er ked af kritik- husker Jesper Kvist. personen sigtes. Hammeren falder ken og opfordrer til dialog. øjeblikkeligt, og det er nødvendigt - Går nogle rundt med en opfattel- Konsekvenser efterlyses på Fyn i sager, hvor det handler om de se af, at der er noget at komme efter, Fyns Politiforening bakker kolleger- her banditter, som vores folk har så vil jeg rigtig gerne i dialog om ne op. balladen med i det daglige. De skal det. Som deres øverste chef tager jeg - Der er behov for en hurtigere ek- mærke, at det har en konsekvens at deres oplevelser meget alvorligt, og sekvering i de her sager, så kolleger- chikanere politifolk, ligesom medar- jeg er altid åben og lyttende over for ne oplever, at ”respektpakken” også bejderne skal føle, at deres arbejds- kritik, siger Arne Gram. gælder for dem. Der skal være en giver tager chikanen eller volden konsekvens, når de bliver chikane- mod dem seriøst. At det simpelthen Læs mere om politifolkenes oplevelser på ret, truet eller overfaldet på jobbet ikke tolereres. Det er arbejdsgivers de følgende sider samt svar fra politidi- eller i fritiden. Sagerne bør ende pligt at passe på sine medarbejdere, rektør Arne Gram og chefanklager i Fyns hurtigere i retten, så der falder en og herunder gælder også, i min op- Politi, Ulla Greibe.

8 DANSK POLITI 01/FEB 2021 pisoderne, som den 37-årige TEMA politiassistent har oplevet, fandt især sted for nogle år siden, hvor han var Edel af en nu nedlagt civilpatrulje i Svendborg samt kørte beredskab samme sted. Han arbejdede blandt andet med narkosager i et hårdere, banderelateret miljø i Svendborg. Forfulgt, Et eksempel er fra en majdag i 2016, hvor Nicolaj, hans kone og deres to små børn var på vej hjem fra kirkegården, hvor de havde lagt nogle blomster. De sad i deres bil, truet og da vejen blev spærret af en bil med lokale bandemedlemmer. Nicolaj fik presset sin bil forbi på den lille, blinde stikvej ned til kirkegården, svinet men nogle bandemedlemmer løb ved siden af og filmede ind i bilen. Andre gange, når Nicolaj havde fri, fulgte bandemedlemmerne efter til på sociale ham i bil, når de opdagede ham komme kørende. Han måtte køre omveje, indtil han fik rystet dem af, for at de ikke skulle finde ud af, hvor han boede. medier Når Nicolajs kone kørte bilen, ofte med deres børn på bagsædet, for- fulgte de også hende og filmede ind i bilen eller formede en pistol med

TEKST KARINA BJØRNHOLDT hånden. Familien begyndte at tage ARKIVFOTO CHILI FOTO deres forholdsregler om altid at kigge efter forfølgere i bakspejlet, aldrig at lade deres lille barn sove uden for i forhaven og aldrig få leveret take- away-mad, da det var almindeligt Nicolaj Nybo Kock kan berette om en hel kendt, at flere af byens pizzabude havde relationer til bandemiljøet. række af chikanesager, han har været udsat Nicolaj har adskillige gange også for, fordi han er polititjenestemand og har prøvet at blive svinet til på de sociale medier, ligesom han har oplevet arbejdet med et hårdere bandemiljø gennem at blive truet med, at bandemedlem- årene. Han synes, han ofte har stået alene merne vidste, hvor han boede, når han stoppede dem i forbindelse med med konsekvenserne. en politiforretning. - Der er nærmest en ligegyldighed fra Klagede til statsadvokat og fik arbejdsgiverens side. Det ville være rart, medhold hvis en leder bare en gang imellem sagde: Hver gang Nicolaj Nybo Kock har været ude for en hændelse, har han ”Vi skal have fulgt op på det her”. Men det opdateret den i POLSAS og gjort har været op til mig selv at forfølge sagerne, ledelsen opmærksom på hændelsen enten# mundtligt eller skriftligt. siger Nicolaj Nybo Kock. - Jeg kunne jo godt have tænkt mig, at der blev lavet en efterforskning mod de her bandefolk på ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 9 ¦ baggrund af hændelserne. Men det mod at opsøge Nicolaj i fem år. En jeg spurgte seks forskellige ledere. var der ikke tanker om fra ledelsens anden banderelateret mand kunne Det undrede mig også, at de ikke side, var svaret, da jeg henvendte ikke tildeles et tilhold, da hændel- begyndte en efterforskning mod mig. De mente, at det, jeg var udsat serne, han i sin tid var sigtet for, var dem, der var en trussel, nu hvor det for, kun lige var på kanten af lovgiv- blevet forældede. var så alvorligt, at jeg måtte fjernes ningen. De tilbød at fjerne mig fra - Det var vildt frustrerende, for det fra Svendborg, siger Nicolaj. gaden, men det var jeg ikke inte- skyldtes, at ledelse og anklagemyn- Det står stadig hen i det uvisse for resseret i. Det var jo den ”nemme” dighed havde siddet på hænderne. ham, hvad det hele gik ud på. Efter løsning, for problemet ville stadig Det er som om, at de bare er totalt et halvt år kunne han vende tilbage være der. Så var det bare ikke læn- ligeglade med deres medarbejdere, til beredskabet i Svendborg, men gere mig, det gik ud over, men en siger Nicolaj. truslen mod ham er aldrig blevet kollega, og banditterne ville vinde, Det samme indtryk har han fået efterforsket, ligesom han heller ikke siger Nicolaj Nybo Kock. i nogle nyere episoder, hvor han på noget tidspunkt er blevet tilbudt I slutningen af oktober 2017 fik er blevet chikaneret på de sociale nogen form for beskyttelse. Nicolaj sin kollega, Krister Nonboe medier. - Jeg går ud fra, at trusselbilledet Beck, til at hjælpe. Han trådte til En sag har snart været to år un- er væk nu, men jeg ved det reelt som efterforsker og rejste sigtelser dervejs i systemet, og en anden har ikke, siger Nicolaj Nybo Kock. fejret et års fødselsdag. Dårlig personalepleje ” - Og jeg Det er ikke første gang, han har skal hele manglet informationer fra ledelsens Jeg synes ikke den måde, tiden selv side i forhold til sin egen sikkerhed. være den I 2017 fik han helt tilfældigt at vide man håndterer de her sager, initiativrige fra en kilde i bandemiljøet i Svend- kan være retvisende, når og spørge ind borg, at Fyns Politi havde modtaget til sagerne, en kilderapport om, at banderelate- man læser lovteksten i § 119 førend der rede personer havde set sig sure på sker noget i Nicolaj og en af hans kolleger, og at og 119a eller intentionerne dem. Jeg sy- de kendte såvel deres adresser som i ”respektpakken” om, at nes ikke den navnene på deres familiemedlem- måde, man mer, vidste hvornår de skulle på anklagemyndigheden og håndterer ferie med videre. politiet skal have øget fokus de her sager, - Den rapport var ikke kommet til kan være ret- vores orientering. Det skete først, da på den her slags sager. visende, når jeg gik til ledelsen og bad om den. man læser Vi fik ingen begrundelse for, hvorfor Politiassistent Nicolaj Nybo Kock, Fyns Politi lovteksten i vi ikke havde fået de informationer § 119 og 119a noget tidligere. Jeg synes, det vidner eller inten- om en utrolig skødesløshed fra ledel- tionerne i sens side over for medarbejderne og i de forhold, hvor han vurderede, at ”respektpakken” om, at anklage- vores sikkerhed. Det er simpelthen beviserne var stærke nok. Der var myndigheden og politiet skal have dårlig personalepleje, fastslår Nicolaj tale om 12-13 forhold mod ban- øget fokus på den her slags sager, Nybo Kock. derelaterede personer. siger Nicolaj Nybo Kock. - Men vores anklagemyndighed ville ikke rejse tiltale i nogle af Mangler svar om egen sikkerhed forholdene. Det påklagede jeg så til Politiassistenten oplevede desuden statsadvokaten, hvor jeg fik med- i efteråret 2019 at blive forflyttet til hold, og anklagemyndigheden rejste en anden enhed i en anden by, fordi derefter tiltale i flere af forholdene ledelsen havde fået informationer mod en af de banderelaterede perso- om, at trusselsbilledet mod ham var ner, fortæller Nicolaj Nybo Kock. så alvorligt, at de ikke kunne sidde det overhørig. Sidder på hænderne - Det var jo positivt, at ledelsen Dommen faldt i oktober 2018. Til- rent faktisk gjorde noget. Til gen- talte blev dømt efter anklageskriftet gæld kunne jeg ikke få oplyst, hvem og fik i samme forbindelse et tilhold der truede mig med hvad, selvom

10 DANSK POLITI 01/FEB 2021 ” De tilbød at fjerne mig fra gaden, men det var jeg ikke interesseret i. Det var jo den ”nemme” løsning, for problemet ville stadig være der. Så var det bare ikke længere mig, det gik ud over, men en kollega, og banditterne ville vinde. Politiassistent Nicolaj Nybo Koch, Fyns Politi

Politiassistent i Fyns Politi, Nicolaj Nybo Kock, har manglet opbakning fra sin arbejdsgiver, når han, som følge af sit politijob, har væ- ret udsat for chikane, trusler og lignende fra banderelaterede personer. - Der er nærmest en ligegyldighed fra arbejdsgiverens side, og det har været op til mig selv at forfølge sagerne, siger Nicolaj Nybo Kock. ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 11 ¦ ihjel. Det var en lille etværelseslej- TEMA lighed, så der var kun omkring to meter imellem os, fortæller Krister Nonboe Beck.

På fri fod Det lykkedes dog at få anholdt manden, efter at de to kolleger havde På fri fod kort brugt peberspray mod ham, men i patruljebilen på vej mod deten- tionen i Odense – det er kredsens eneste – prøvede manden at få fat i Kristers tjenestepistol. Krister sad efter trussel ved siden af den anholdte på bagsæ- det. Da det ikke lykkedes, slog manden sit hoved gentagne gange ind i bilruden, og de to politifolk måtte med kødøkse standse bilen for at få den anholdte trukket ud af bilen og passiviseret. Efterfølgende måtte de vente på en transportvogn fra Odense. TEKST KARINA BJØRNHOLDT - Manden blev sigtet efter § 119 for ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP at have truet os to politifolk med en kødøkse. Men han blev ikke fremstillet med henblik på varetægts- fængsling. Anklagemyndigheden Krister Nonboe Beck fra Fyns Politi har flere gange forsøgte ikke engang, selvom han oplevet trusler eller overgreb mod ham som blev anholdt på fersk gerning, og der ingen bevismæssige problemer var. polititjenestemand, men gerningsmændene bliver Kort efter var han på fri fod igen. Er så godt som aldrig forsøgt varetægtsfængslet det rimeligt? Er det trygt? Det synes jeg ikke i forhold til min retsfølelse af politikredsens anklagemyndighed. Heller eller de civile beboere, der boede ikke selvom gerningsmanden er taget på fersk i hans opgang, siger den 44-årige politiassistent. gerning, er kendt for noget lignende, eller der er vidner, ifølge politiassistenten. Det er dybt Dybt uprofessionelt Det er ikke den eneste gang, Krister frustrerende, mener han. Nonboe Beck har oplevet, at en fremstilling slet ikke blev overvejet. Et andet eksempel er en sag fra 2017, hvor en psykisk syg gernings- et er langt vanskeligere manden kort efter var på fri fod mand var gået amok i en plantage at opnå varetægts- igen. Den seneste var den 1. januar på Tåsinge. Han havde truet folk fængsling i § 119-sager i år. med en lang, tyk gren, heriblandt i Fyns Politi end i andre - Min kollega og jeg var kaldt ud to tilkaldte politifolk, og den ene af Dpolitikredse. til en lejlighed i Svendborg, hvor dem havde skudt gerningsmanden i Det mener Krister Nonboe Beck, en person angiveligt ville begå benet. Krister og hans patruljemak- der til dagligt arbejder i beredskabet selvmord. En høj og stor mand på ker var blevet tilkaldt som forstærk- i Svendborg. omkring 130 kilo sad i en sofa med ning. Da de ankom, sad manden op Han vurderer det dels ud fra, hvad en kødøkse i hånden og ønskede, at ad et træ, var fortsat bevæbnet med han kan læse om varetægtsfængs- vi skulle skyde ham. Jeg gik forrest grenen, og trods skuddet i skinne- linger i andre kredse i medierne. og havde kontakten med ham, men benet gav han ikke op. Peberspray Dels ud fra egne erfaringer i Fyns kunne ikke tale ham til ro. Han var havde ingen effekt på ham, men til Politi. aggressiv og satte skiftevis øksen slut lykkedes det alligevel Krister og Krister Nonboe Beck har oplevet mod sin egen hals og pegede den hans kollega at nærme sig fra hver flere grove episoder, hvor gernings- mod mig og truede med at slå mig deres side og få lagt ham i håndjern.

12 DANSK POLITI 01/FEB 2021 ” Jeg skal jo ikke bestemme udfaldet af en fremstilling, men det bør da være en dommer, der afgør det. Problemet i vores politikreds er at få sagerne frem til retten. Politiassistent Krister Nonboe Beck, Fyns Politi

Krister Nonboe Beck, politiassistent i Fyns Politi, mener, at det er langt vanskeligere at opnå varetægtsfængsling i § 119-sager i Fyns Politi end i andre politikredse. Det bygger han blandt andet på egne oplevelser. Senest efter han blev truet med en kødøkse af en sindslidende mand. - Anklagemyndigheden forsøgte ikke engang, selvom han blev anholdt på fersk gerning, og der ingen bevis- mæssige problemer var. Kort efter var han på fri fod igen. Er det rimeligt? Er det trygt? Det synes jeg ikke, siger han. ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 13 ¦ - Jeg kørte med i ambulancen og systemet. Statsadvokaten afgjor- fulgte også med ind på hospitalets de, at det var forkert, at vi ikke Advokat undrer sig traumestue, fordi den anholdte end- var blevet afhørt i sagen og send- Advokat Jakob Buch-Jepsen fra ad- nu ikke var ukampdygtig. Jeg hjalp te den retur til kredsen. Over et vokatfirmaet Koch & Christensen traumeholdet med at holde ham i ro år efter, at hændelsen fandt sted, i København er en advokat, som under behandlingen af hans skud- blev vi så endelig afhørt, fortæl- mange af landets politiforeninger sår. Mens jeg stod inde på stuen, ler Krister og tilføjer: benytter sig af, når medlemmerne hørte jeg over min radio vagtchefen - For mig at se, viser det her har brug for juridisk bistand i for oplyse, at gerningsmanden ikke ville forløb en ligegyldighed over for eksempel DUP-sager eller som blive fremstillet med henblik på va- os som politipersonale. Men bistandsadvokat i § 119-sager. Han retægtsfængsling. Jeg blev så gal, for hvorfor det er sådan, har jeg godt har været involveret, eller er taget hvordan kunne man beslutte det, når nok spurgt mig selv om mange med på råd, i flere af de sager fra der endnu ikke var skrevet en eneste gange. Måske er vi blevet for Fyn, som er nævnt her i artiklerne. linje i en rapport? Der var flere stor en organisation, så vi ikke De oplysninger, som er blevet forurettede borgere og fire foruret- længere kerer os om hinanden? forelagt den erfarne advokat, kan tede politifolk. Jeg kan huske, at jeg Men jeg synes, det er en meget godt give anledning til undren beklagede mig højlydt, for jeg syntes, kortsigtet strategi, hvis man hos ham, fortæller han. Dels over det var dybt uprofessionelt. Manden gerne vil have sit personale til at selve sagsbehandlingen, men ikke kunne jo for eksempel være blevet yde ekstra i jobbet. Men når vi så mindst prioriteringen af sagerne, varetægtsfængslet i surrogat på et selv bliver de forurettede, så bli- hvor politifolkene, som jo har sygeafsnit, siger Krister og tilføjer: ver vores sager ikke prioriteret, udsatte jobs, ikke føler deres sager - Jeg skal jo ikke bestemme udfal- siger Krister Nonboe Beck. behandles med den fornødne alvor det af en fremstilling, men det bør og hurtighed. da være en dommer, der afgør det. Værn om de udsatte politifolk - Jeg er for øjeblikket blandt Problemet i vores politikreds er at få Efter politiassistentens opfat- andet beskikket som bistandsad- sagerne frem til retten… telse rammer de verbale trusler, vokat i Kristers ret voldsomme sag, chikane og bagvaskelse fra de hvor en psykisk syg mand med en Sag fejlbehandlet kriminelle miljøer meget ofte de kødøkse truer ham på livet. Ud fra Krister Nonboe Beck mener, at be- politifolk, som lægger pres på den beskrivelse, jeg har fået, om at handlingen af sager, hvor politifolk banderne, beslaglægger deres man end ikke har forsøgt at få ham er de forurettede, ofte virker sløset narko, udbytte og våben. Ofte varetægtsfængslet eller tvangsind- i Fyns Politi. Han fremhæver en sag med lange straffe til følge. lagt, men bare har sendt ham ud fra 2018, hvor en kvinde var blevet - De politifolk og deres fami- på gaden igen, undrer mig. Også truet på livet af en knivbevæbnet lier er særligt udsatte. Derfor er fordi det angiveligt er en person og psykisk syg mand. Han var selv det så afgørende, at de værnes med en fortid. Alene risikoen for blevet sparket over benet af samme om af deres arbejdsgiver, straf- en gentagelse, ville efter min vur- mand under tumult i patruljebilen. felovens bestemmelser og den dering være nok til en varetægts- Heller ikke i denne sag forsøgte såkaldte ”respektpakke”. Hvis fængsling, siger Jakob Buch-Jepsen. anklagemyndigheden en varetægts- der ikke skrides konsekvent ind, Hensynene til retshåndhævel- fængsling. Manden blev sigtet for at er det en sejr for de kriminelle, sen og retsfølelsen tilsiger, at man have truet kvinden på livet og for der forstærker deres kampgejst foretager en effektiv, konsekvent § 119 for volden mod Krister, men mod politiet. I sidste ende risi- og prioriteret strafforfølgning i løsladt kort efter. kerer samfundet en udbrændt sådanne sager, forklarer Jakob - Min kollega og jeg hørte ingen- politistyrke, der lukker øjnene og Buch-Jepsen. ting til sagen i lang tid, og vi undre- ikke gider kampen, fordi de lades - Man skal huske på, at politi- de os over, hvorfor vi ikke var blevet i stikken af deres egen ledelse, folkene jo står op om morgenen indkaldt til afhøring som foruret- advarer Krister Nonboe Beck. og går på arbejde for at passe en tede. Da jeg slog sagen op, kunne Politiassistenten slår fast, at vigtig samfundsmæssig funktion. jeg se, at den var sendt til statsad- han ikke ønsker at komme foran Derfor er det vigtigt, at ledelserne i vokaten med indstilling om at rejse i nogle sagskøer eller lignede. landets politikredse har stor fokus tiltale, men hvordan kunne anklage- - Jeg vil bare gerne have en på disse sager, herunder giver den myndigheden det, når der hverken ordentlig og korrekt sagsbehand- fornødne ledelsesmæssige opbak- var afhørt forurettede eller vidner? ling, og at den ”respektpakke”, ning til forurettede betjente. Det Jeg sendte en disponeringsklage til som politikerne har vedtaget, er nu også mit indtryk, at mange ledelsen og en kopi til politiforenin- også udmøntes i håndtering af kredse er gode til dette, selvom gen. Jeg hørte intet fra ledelsen, men vores § 119-sager her på Fyn. ikke alle, siger advokaten. kunne se, at de oprettede klagen i

14 DANSK POLITI 01/FEB 2021 havde søgt skjul. Hverken Jesper el- TEMA ler kollegaen var i tvivl om, at manden bevidst havde påkørt dem, og at det kunne have været endt meget værre for Jesper, hvis patruljebilen var blevet ramt en meter længere inde. Jesper ”slap” med et par dages sygemelding og et piskesmæld, der dog var så alvorligt, at det senere er - Det blevet anerkendt som en arbejdsska- de med méngrad. - Men samme dag fik vi at vide, at man ikke ville forsøge at få vare- tægtsfængslet gerningsmanden, handler om fordi et vidne, som befandt sig i et vindue 100 meter derfra, ikke var helt sikker på, om bilen forsætligt havde påkørt os, eller den var kom- signalværdi met i slinger. Min kollega og jeg var ikke blevet afhørt endnu, selvom det var os, der havde oplevet hændel- sen direkte. Alligevel var der truffet

TEKST KARINA BJØRNHOLDT en beslutning. Det gjorde åbenbart ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP ingen forskel, at vi havde gjort det meget klart over for indsatsleder og vagtchef, at påkørslen var sket bevidst. Jeg var rystet, og det skabte også et ramaskrig blandt mange Politiassistent Jesper Kvist blev sammen kolleger, husker Jesper Kvist.

med sin patruljemakker en dag påkørt af en Signalværdi gammel kending af politiet. Helt forsætlig, Historien nåede også spalterne i Fyns Amts Avis. Her lød udtalelsen mener begge politifolk. Alligevel besluttede fra den jurist, der havde været an- kredsens anklagemyndighed ikke at forsøge svarlig for beslutningen: ”Vi skal se på sådan en sag med juridiske bril- at få varetægtsfængslet manden. Det skabte ler, hvor nogle betingelser i retsple- ramaskrig blandt de fynske kolleger. jeloven skal være opfyldt, og vi skal ikke vurdere sagen anderledes, fordi det er en patruljevogn, end hvis det havde været hr. og fru Danmark.” Den forklaring køber Jesper Kvist pisoden skete i 2017, hvor - Han ramte ved fordøren og for- ikke. Jesper og hans kollega en skærmen, airbagsene sprang, og der - Man kunne have forsøgt at få va- dag lå på udkig i deres var røg over det hele. Jeg tror, jeg retægtsfængslet manden på grund patruljebil efter en gammel var væk et kort øjeblik som følge af af grovheden i hans forseelse. Han Ekending på Sydfyn, der kørte bil, chokket. Begge biler blev totalska- endte jo faktisk med at få en dom selvom han var frakendt kørekor- dede, og han stak af til fods. Min på 10 måneders ubetinget fængsel. tet. Jesper og hans kollega holdt kollega var allerede efter ham, og jeg Anklagemyndigheden har sikkert på en sidevej til den landevej, hvor løb bagefter, da jeg lige havde sun- utroligt travlt, ligesom alle os andre, manden kom kørende med omkring det mig lidt, fortæller 48-årige Jesper men det berettiger efter min mening 70 kilometer i timen. Han opdagede Kvist fra beredskabet i Svendborg. ikke, at de er så forsigtige med at dem, trak ud på midten af vejen og trække kortet med varetægtsfængs- cirka 10 meter fra patruljebilen slog Beslutning truffet inden afhøring ling. Det handler om signalværdi han et sving for at kunne køre di- Det lykkedes dem at indhente og an- både over for os medarbejdere og rekte ind i førersiden på bilen, hvor holde manden, der viste sig at være over for de kriminelle, mener han. Jesper sad. knivbevæbnet, i en garage, hvor han Politiassistenten har desuden en ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 15 ¦ oplevelse af, at sigtelser i § 119-sager ” ofte frafaldes. Senest oplevede han det i decem- Anklagemyndigheden har ber 2020, hvor en af de hårdkogte narkosælgere i Svendborg truede sikkert utroligt travlt, ligesom ham under en politiforretning. ”Hvis alle os andre, men det berettiger du fucker med mig, fucker jeg også med dig, Jesper”, lød ordene fra efter min mening ikke, at de den kriminelle, der altså udmærket kendte Jesper af navn og udseende. er så forsigtige med at trække - Man føler sig bare så overladt til kortet med varetægtsfængsling. sig selv i sådanne sager. Det er en sejr for de kriminelle, for hver gang Det handler om signalværdi de slipper afsted med det, uden det både over for os medarbejdere har konsekvenser, flyttes grænsen for, hvad de tillader sig den næste og over for de kriminelle. gang, siger Jesper Kvist. Politiassistenten har spekuleret Politiassistent Jesper Kvist, Fyns Politi over, hvor det er, det går galt i de interne processer, og hvad der kan gøres for at dæmme op for det. - Jeg tror måske, at den enkelte betjent er kommet for langt væk fra anklageren. Ofte går en hændelse juridisk vurdering. Men de mange måske er en løsning, at der kommer gennem mange led – fra betjenten led indebærer en stor fare for, at der en mere direkte dialog mellem den over indsatslederen og vagtche- går vigtige detaljer tabt undervejs. enkelte betjent og anklagemyndig- fen – inden den ender hos den Det er jo betjenten, der har oplevet heden, lyder det fra Jesper Kvist. anklager, som skal komme med en hændelsen, der kender den bedst. Så

Jesper Kvist og hans kollega fra beredskabet i Svendborg var rystede, dengang de i 2017 blev påkørt af en kriminel. I første omgang over den voldsomme påkørsel, som de begge var overbeviste om skete helt forsætlig. Efterfølgende over, at anklagemyndigheden i Fyns Politi ikke forsøgte at få den gamle kending af politiet varetægtsfængslet.

16 DANSK POLITI 01/FEB 2021 ved den, siger Arne Gram. TEMA Han fortsætter: - For så vidt angår voldssager og § 119-sager har Fyns Politi arbejdet løbende på at minimere både vores beholdning og vores sagsbehand- lingsfrister. Og det går fremad, siger Arne Gram, der har været politidi- - Som chef tager rektør i Fyns Politi siden 2018. Tager ”respektpakken” seriøst Lange sagsbehandlingstider kan jeg oplevelserne altså være forekommet i nogle af sagerne, men politidirektøren kan ikke genkende, at sagsbehandlingen op- leves lemfældig, eller at man i Fyns meget alvorligt Politi ikke har fokus på ”respektpakken” og dermed de tiltag, der skal sikre offentligt ansatte bedre mod chikane, vold og trusler. - ”Respektpakken” er implemen- TEKST AF KARINA BJØRNHOLDT teret, og den tager vi meget seriøst. FOTO MORTEN LARSEN Der er jo skrappe tidsfrister på voldssager – og dermed nogle af § 119-sagerne – og det går som sagt fremad med vores sagsbehandlings- DANSK POLIITI har forholdt politidirektør tider på disse sager. Når vores politifolk færdes i hårde miljøer, må vi i Fyns Politi, Arne Gram, kritikken af den være konsekvente, siger Arne Gram. oplevede sagsbehandling i forbindelse med § Helt efter bogen 119-sager og opfattelse af kredsens stramme I forbindelse med kritikken af den praksis omkring varetægtsfængslinger. oplevede praksis omkring vare- tægtsfængsling, siger politidirektø- - Som deres øverste chef tager jeg kollegernes ren, at det er hans klare opfattelse, oplevelser meget alvorligt. Jeg er altid åben at de kriterier, som retsplejeloven tydeligt opstiller for, hvornår vare- og lyttende over for kritik, siger Arne Gram, tægtsfængsling og tiltalerejsning der dog ikke kan genkende det billede, hans kan finde sted, bliver fulgt til punkt og prikke i Fyns Politi. medarbejdere tegner. - Vores varetægtsfængslinger følges og kontrolleres løbende, og jeg har fuld tillid til, at det håndteres ”efter bogen” i vores anklagemyndighed, siger Arne Gram. olitidirektør i Fyns Politi, der jo spilleregler for, hvordan sager Arne Gram, lægger ud med generelt håndteres i Fyns Politi, og Opfordrer til direkte dialog at slå fast, at ingen med- vi tilstræber at behandle alle sager Politidirektøren vil dog rigtig gerne i arbejdere i Fyns Politi skal – både sager vedrørende kollegaer dialog om kritikken, påpeger han. Pacceptere at blive udsat for chikane, og sager fra borgerne – med størst - Går nogle rundt med en opfattel- vold og trusler i forbindelse med mulig kvalitet og størst mulig ha- se af, at der er noget at komme efter, udførelse af deres arbejde. Hverken stighed. Men det er nok heller ikke så vil jeg rigtig gerne i dialog om det. verbalt, på de sociale medier eller nogen hemmelighed, at navnlig Gerne direkte og åbent i stedet for andre steder. sagsbehandlingstiden i politiet i øje- gennem medierne. For ét er sikkert, - Sådanne overtrædelser skal blikket er en udfordring. Det er den hvis der hos nogle af kollegerne er naturligvis anmeldes, og vi skal gøre også på Fyn, men vi arbejder, som i en anderledes opfattelse af tingene, noget ved dem. Når det er sagt, så er andre kredse, hårdt på at gøre noget må vi naturligvis blive ved med at ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 17 ¦ have en dialog om det, for det er mit indtryk, at nogle af de kritikpunk- TEMA ter, der bringes frem, også knytter sig til lidt ældre sager, som faktisk har været drøftet mellem politiet og anklagemyndigheden ved flere lejligheder, siger Arne Gram. Politidirektøren oplyser, at han Chefanklager: allerede er gået i dialog med Fyns Politiforening. - Jeg forstår følelserne, men det er vores

” faglighed, der Respektpakken er implementeret, og den tager vi skal træffe meget seriøst. Der er jo skrappe tidsfrister på beslutningen voldssager – og

dermed nogle af TEKST AF KARINA BJØRNHOLDT § 119-sagerne – og det går som sagt fremad Der er ikke hold i kritikken om, at den fynske med vores anklagemyndighed sjældent benytter sig af sagsbehand- varetægtsfængsling. Det siger chefanklager lingstider på Ulla Greibe. Hun opfordrer til mere dialog disse sager. i de sager, hvor der er frustrationer fra politifolkenes side. Politidirektør Arne Gram, Fyns Politi

18 DANSK POLITI 01/FEB 2021 i vurderer nøje litimand med en kødøkse, at han kunne - Vi har et betydeligt fokus på vores hver gang i en sag, være blevet varetægtsfængslet alene ud VVV-sager, herunder de § 119-sa- om der er grundlag fra risikoen for gentagelse, da han har gerne, der involverer vold, og vi har i for fremstilling en fortid. Hvordan forholder du dig til dag faktisk landets næst- -Vmed henblik på varetægtsfængs- den vurdering? højeste tempo inden for disse sager. ling, herunder § 119-sagerne. Vi er - Jeg kender ikke den konkrete Men nogle gange kan det tage tid underlagt grundig legalitetskontrol sag, men jeg ville gerne have været at undersøge sager grundigt, og fra statsadvokaten, og der har ingen i dialog om den med de involverede. som part i sagen bliver man jo ikke kritik været herfra. Vi havde kontrol Jeg tager naturligvis følelsen af, at underrettet om, hvor langt vi er i så sent som i går. det var en forkert vurdering, alvor- processen. Derfor tror jeg, at mange Sådan siger chefanklager i Fyns ligt. Politifolk er jo parter i de her kan stå på sidelinjen med en af- Politi, Ulla Greibe, til den fremsatte sager, og derfor er der følelser i spil, magtsfølelse. Jeg skal da heller ikke kritik om, at den fynske anklage- men det skal være anklagemyn- være for god til at indrømme, at der myndighed alt for sjældent forsøger dighedens faglighed, der afgør, om kan være sket fejl i nogle af sagerne, at få varetægtsfængslet gernings- der skal fremstilles til varetægts- og det beklager jeg selvfølgelig. Men mænd, selvom de har stået bag fængsling. Men debatten om vores lad os tage dialogen i de konkrete grove episoder mod blandt andre beslutning, tager jeg altid gerne, tilfælde, opfordrer chefanklager Ulla polititjenestemænd. siger Ulla Greibe. Greibe. Ulla Greibe tilføjer, at hun er ked Bør man ikke lade en tvivl om, hvor- af, hvis nogle har den oplevelse. vidt der er grundlag for en varetægts- - Den følelse er jo svær for mig fængsling eller ej, afgøres i retten. Der er at tage væk. Men jeg må slå fast, at vel også en vis signalværdi i ”forsøget” vi i anklagemyndigheden bestemt over for såvel gerningsmænd som ikke har en holdning om, at vi ikke forurettet? Særlig prioritering fremstiller til varetægtsfængsling i - Nej. Anklagemyndigheden har § 119-sager. Men jeg ved godt, at vi en forpligtelse til selv at træffe den af volds- og i anklagemyndigheden og politi- afgørelse. Men det hænder da, at vi trusselssager folkene ikke altid har den samme fremstiller personer, som vi vurde- holdning til, hvem der kan frem- rer kan blive varetægtsfængslet på stilles, og det har vi jævnligt en ”en god dag”, men ender med ikke at • Det er kun § 119-sager, der dialog om. Men vores rolle er kun at blive det. Så det er ikke, fordi vi har involverer vold, der er en del fremstille når og hvis, vi vurderer, en 100 procent ”succes-statistik” her af de såkaldte VVV-sagerne at det er nødvendigt, og vi tror på, at i politikredsen. (vold, voldtægt, våben), og gerningsmanden rent faktisk bliver som dermed er omfattet af fængslet, siger Ulla Greibe. Beklager eventuelle fejl det særlige mål om, at mini- De fynske politifolk, vi har talt med, mum 75 procent skal ekspe- Ikke for signalets skyld oplever desuden en langsommelig og deres fra sigtelse til afgørelse Advokat Jakob Buch-Jepsen, som vi har fejlbehæftet sagsbehandling i nogle af de af tiltalespørgsmålet inden talt med, vurderer i en sag fra årsskiftet, sager, hvor de selv er forurettede. Hvor- for 30 dage. hvor en sindslidende mand truede en po- dan forholder du dig til den kritik? • I 2019 og 2020 har der dog været en særlig, centralt fastsat indsats, gældende ” for alle politikredse, der har haft til formål at nedbringe Politifolk er jo parter i de her sager, sagsbehandlingstiden og og derfor er der følelser i spil, men beholdningens størrelse af PFK-sager (personfarlig kri- det skal være anklagemyndighedens minalitet). En kategori som trusselssager mod polititje- faglighed, der afgør, om der skal nestemænd er omfattet af. fremstilles til varetægtsfængsling. Chefanklager Ulla Greibe op- Men debatten om vores beslutning, lyser, at Fyns Politi nåede sine tager jeg altid gerne. individuelt fastsatte mål. Chefanklager Ulla Greibe, Fyns Politi

01/FEB 2021 DANSK POLITI 19 ¦ KORT NYT ¦ Grønlands Politi styrker indsatsen mod

seksuelle FOTO: ERIK INDERHAUG overgreb

I januar barslede Grønlands Politi med en ny analyse af, hvorfor mange seksuelle overgreb mod grønlandske børn og unge ikke bliver anmeldt. Politiet har gennem 100 interviews med fagfolk, ofre for krænkelser samt krænkere fundet frem til en række barrierer, der gør, at sager ikke bliver anmeldt. Tilliden til norsk For børn drejer det sig blandt andet om manglende viden, følelsen af skyld politi er øget, og skam samt mangel på en tillids- person, man kan tale med. For pårø- rende og fagpersoner gælder det især men der er forskel manglende viden om tegn på seksuelle overgreb. - Vi har en begrænset viden om sek- på land og by suelle overgreb i Grønland. Der er behov for mere oplysning over for befolkningen, men også over for institutioner og I 2020 havde 82 procent af nordmændene en ganske stor (49 fagfolk om, hvad seksuelle overgreb procent) eller en meget stor tillid (33 procent) til deres politi. egentligt er, siger vicepolitidirektør Det er en stigning fra 79 procent i 2019 og 77 procent i 2018. Viggo Johansen til KNR. Samtidig med at tilliden er øget totalt set, viser tallene fra Grønlands Politi vil nu ansætte befolkningsundersøgelsen dog, at forskellen på tillid til politiet 13 ekstra medarbejdere til at styrke fortsat er ret stor, alt efter om nordmændene bor i en lille eller indsatsen. De skal kun beskæftige stor kommune. Indbyggere i små kommuner har mindst tillid sig med sager om seksuelle overgreb. til politiet (76 procent), mens indbyggere i store kommuner Viggo Johansen forventer, at antallet har størst tillid (83 procent). Der er også stor forskel mellem de af anmeldelser vil stige i takt med, at enkelte politidistrikter. oplysning og andre tiltag bredes ud i Den norske rigspolitichef, Benedicte Bjørnland, lover, at befolkningen. norsk politi vil arbejde på af få udjævnet disse forskelle. - Alle indbyggere bør have den samme tryghedsfølelse og til-

KILDER: KNR/SERMITSIAQ lid til politiet, uafhængigt af om man bor i byen eller på landet, siger hun.

KILDE: POLITIFORUM.NO

20 DANSK POLITI 01/FEB 2021 KORT NYT ¦

Så stor var stigningen i antallet af skyderier i New York City i 2020 sammenlignet med året før. Samtidig er der sket en stigning på næsten 45 procent i antallet af Live-scanner drab. fingeraftryk NYPD blev således kaldt ud til 1.531 skudepisoder i 2020, hvilket 97%er 754 skudepisoder flere end i 2019. ved grænsen 1.868 mennesker blev ramt af kugler. I 2020 efterforskede politiet 462 drab I januar tog blandt andre i byen, hvilket er 143 flere end året før. Syd- og Sønderjyllands Politi Ifølge politichef Dermot Shea begyndte de mange skyderier allerede i et nyt system i brug, som kan begyndelsen af 2020, da en kautionsreform trådte i kraft, og alt for mange live-scanne fingeraftryk. Det mistænkte blev løsladt uden kaution. Med reformen blev dommere ifølge bruges i grænsearbejdet og embedsmændene frataget muligheden for at holde potentielt voldelige for- kan hurtigt afklare, om en brydere bag tremmer. Og i takt med at coronavirus spredte sig, blev mange person har indrejseforbud i fanger løsladt i et forsøg på at dæmme op for den smitsomme virus. Danmark eller er efterlyst i KILDE: NYPD/RITZAU et andet Schengenland. Det kræver dog, at personen er re- gistreret i SIS – den fælles da- tabase, som Schengenlandene samarbejder om. Fingeraftryk- ket kan også sladre, hvis det Fik du læst er et falsk pas eller opdigtet navn, personen viser. Førhen Forskere sætter kritisk fokus på har det kun været muligt at søge i SIS med for eksempel politiets datadrevne værktøjer navn eller fødselsdato. Hvad er konsekvenserne af politiets brug af big data, ansigtsgenkendelse, - Det kommer til at betyde kameraovervågning og andre datadrevne værktøjer? en stor del. Det hjælper os Det skal IT-Universitetet og PROSA, i samarbejde med fire europæiske uni- med at håndtere de personer, versiteter og et forskningscenter, undersøge i de kommende tre år. som færdes rundt i Europa. Sy- Formålet er at afdække de menneskelige og samfundsmæssige konsekven- stemet bliver fremover et fast ser af politiets stigende brug af de teknologiske løsninger til efterforskning værktøj for politiet og bliver og såkaldt predictive policing. Projektet hedder CUPP (Critical Understanding et finmasket net. Jo flere regi- of Predictive Policing). streringer vi har i systemet, I Danmark er forskernes interesse rettet mod politiets it-system POL-IN- desto flere kan vi håndtere. TEL, som er udviklet af det amerikanske firma Palantir, og som samkører Vi hjælper hinanden i hele information fra eksempelvis politirapporter og anmeldelser af kriminalitet Schengen med at håndtere de fra politiets egne databaser med eksterne kilder. Systemet er ved hjælp af her personer på den bedste kunstig intelligens og data fra sociale medier bygget til at komme med for- måde, siger vicepolitiinspek- udsigelser om, hvem der har størst sandsynlighed for at begå kriminalitet. tør i Syd- og Sønderjyllands - Vi vil beskæftige os med de sociale og etiske bekymringer, menneskeret- Politi, Allan Dalager til dr.dk. tigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i relation til den voksende ud- Han håber desuden, at det bredelse af datadrevne værktøjer i politiets arbejde, siger Vasilis Gallis, der i fremtiden bliver muligt at er lektor på ITU og projektleder for det internationale forskningssamarbejde. koble teknikken på mobiltele- KILDE: PROSA foner. For så skal man ikke ind på politistationen i Padborg for at få taget en live-scanning af fingeraftrykket.

TIDSLINJE NETVÆRKSANALYSE KILDE: DR.DK

01/FEB 2021 DANSK POLITI 21 22 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Generationsskifte i Politiforbundet: Heino Kegel er ny forbundsformand

Tidligere kolleger kalder ham for den bedste køremakker, man kan tænke sig. Han er vellidt af de fleste, siger ”vi” i stedet for ”mig”, lytter før han taler, men skruer til gengæld bissen på, hvis kolleger behandles uretfærdigt. 43-årige Heino Kegel er valgt til ny formand for Politiforbundet. Hans dagsorden lyder på samarbejde og modernisering. – Vi skal skærpe fokus på arbejdsmiljø, faglighed og uddannelse. Vi skal stå sammen, og medlemmerne skal føle, at der kæmpes for deres sag uanset alder og charge og baggrund. Tillidsfolkene i frontlinjen skal have bedst mulig støtte og større indflydelse, lyder det fra den nyvalgte forbundsformand.

TEKST NICOLAI SCHARLING FOTO JAKOB BOSERUP

idt i corona-stilstanden har træder på kolleger, eller han synes folk bliver dårligt politifolkene fået ny frontfigur. behandlet, så stiller han sig straks frem foran dem, om Heino Kegel hedder han, er det så er over for øverste ledelse, i lokale medier eller i 43 år og kommer fra Østjyl- TV Avisen Så er han ikke bange for at stå midt i rampely- land, hvor han har siddet i set og sige det, der skal siges. Så gør han det straks og er spidsen for politiforeningen meget synlig, men han har aldrig behov for at fremhæve gennem de seneste fire år. sig selv, fortæller hun. Det er ikke bare et generati- Monsskifte i Politiforbundet, men også et stilskifte. Gør tingene fuldt ud Som Anita Frank, der var næstformand under Heino Anita Frank og Heino Kegel har kørt et tæt parløb, siden Kegel i Østjyllands Politiforening, beskriver ham: Heino Kegel i januar 2017 stillede op som formand for - Heino er ydmyg, han siger ikke ”mig”, men ”vi”. Han politiforeningen i Østjylland og vandt. er sådan én, der altid lytter og sætter sig ind i sagerne. - Dengang var stemningen her i kredsen knapt så god. Derefter prøver han at løse dem med dialog og ved at I politiforeningen måtte vi nærmest kante os langs væg- møde op og snakke med vedkommende eller med hele gene, når vi gik rundt, for ikke at blive konfronteret med afdelingen. utilfredse kolleger. Det vendte overraskende hurtigt, og Ifølge hende skal man dog ikke lade sig narre af den en stor del af forklaringen var Heino, der var synlig, talte afdæmpede form: med alle, mødte kollegerne overalt i øjenhøjde og havde - Han har en udpræget retfærdighedssans. Hvis nogen en dør, der altid var åben, husker hun. ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 23 ¦ Hun måtte indimellem være efter den ny formand og kontoransat eller specialist. minde ham om, at han ikke behøvede at tage telefonen, Dagligdagen skal spille, og tonen skal være god. når medlemmer ringede efter klokken 22, og at døren til kontoret godt kunne lukkes, når der var allermest travlt. Politiet er den mest spændende arbejdsplads - Når han gør noget, så gør han det fuldt ud. Han er me- Heino Kegel mener vitterlig, at politiet er verdens mest get grundig og altid velforberedt. Og når han involverer sig spændende arbejdsplads. for medlemmerne og siger, at døren er åben, og at kolle- Hvis arbejdsmiljøet halter, stemningen er i bund, eller gerne altid kan komme ind, så er det sådan, det er, uanset han synes, det går den forkerte vej, så skal der gøres om han ligger vandret i møder og travlhed. Og han gør det noget. Hvis det kræver, at han selv skal stille sig i spidsen, i godt humør. Jeg tror helt ærligt aldrig, jeg har oplevet, at tage tævene eller lave arbejdet, så gør han det. han er mødt sur og tvær ind på arbejde, fastslår hun. Hellere tone rent flag end at brokke sig i korridoren. Det var årsagen til, at Heino Kegel i 2017 valgte at stille Det skal være godt at gå på arbejde op som formand for Østjyllands Politiforening. Anita Franks skudsmål er et, som følger Heino Kegel, når Det var også årsagen til, at han i efteråret 2020 meddel- man spørger rundt i Østjylland Politi. te, at han ville stille op som formand for Politiforbundet, Han er optaget af motion og sundhed, så det ofte får en næste gang der var valg. kommentar med fra de nærmeste, samtidig med at han Begge gange til trods for, at der allerede sad en formand elsker at lave mad, hygge og drikke et glas god vin. i stolen, som i givet fald skulle udsættes for et kampvalg på næste generalforsamling eller kongres. Sådan set en legitim del af den ” demokratiske proces. Internt i en Når han gør noget, så gør han det organisation svarer det dog ofte til at smide en bombe, som åbner for fuldt ud. Han er meget grundig følelser, anklager om illoyalitet og ubehagelige fløjkrige. og altid velforberedt. Og når han Situationer og stemninger, som let involverer sig for medlemmerne kan klæbe til eftermælet, og hvor dét at samle folk bagefter og klinke skå- og siger, at døren er åben, og at rene kan ligne en vanskelig opgave. Det er også stemninger, som flugter kollegerne altid kan komme ind, så dårligt med det skudsmål, Heino Kegel er det sådan, det er, uanset om han ellers får som én, der mener, at krig og grøftegravning ikke er løsningen, at ligger vandret i møder og travlhed. loyalitet og tillid er vigtige dyder, og at man skal løse udfordringer ved at stå Anita Frank, konstitueret formand i Østjyllands Politiforening sammen og arbejde sammen. Den ny forbundsformand får derfor spørgsmålet: Han er også familiemenneske med stort F, og tiden med Hvorfor valgte du at stille op som forbundsformand, når der hustruen Henriette og deres tre børn på 15, 18 og 22 år er allerede sad en formand begge steder, og begge gange var det én, nærmest hellig. du samarbejdede tæt med? - Heino er så glad for sin familie og er så meget fami- - Det var ikke en kritik af de siddende formænd. Hver- liemenneske, at vi indimellem driller ham med det. Men ken i Østjylland eller i Politiforbundet. Jeg havde begge det er dér, han lader op og finder energien. Så når han nu gange den dybeste respekt for den store indsats, de havde vælger at tage til København flere dage hver uge, så må gjort for politiet, fastslår han. det virkelig skyldes, at han brænder for sit nye arbejde, - Men jeg har det sådan, at medlemmerne, trivslen og siger Anita Frank. arbejdspladsen kommer før personlige hensyn. Og hvis Flere, DANSK POLITI har talt med, hæfter sig ved, at for jeg mener, at der skal ske noget nyt, eller at der er behov Heino Kegel er det en mærkesag, at politifolk skal have for nye ting for at gøre arbejdsmiljøet bedre eller for at krav på et velfungerende privatliv ved siden af arbejdet, gøre politiet til en endnu bedre arbejdsplads, så må jeg herunder også mentalt at kunne hænge sammen. også handle i stedet for at sidde på hænderne og bare Den ny forbundsformand er drevet af et princip om, tænke det eller sige det i krogene. Man kan dårligt kræve, at det skal være godt at gå på arbejde. Andre kalder ham at andre skal handle, hvis man ikke gør noget selv, fortæl- ”relations-bygger” og henviser til, at han har tætte ven- ler Heino Kegel. skaber i næsten alle afdelinger og ser politiet som et hele, Det er ikke nødvendigvis noget, der skaber venner eller tillid uanset om man er nystartet studerende, politiinspektør, alle steder?

24 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Modkandidaten og vennen om Heino Kegel:

”Heino og jeg har kørt tæt parløb lige siden, vi begge kom ind i hovedbestyrelsen i 2017. Vi har delt mange ting sammen, ikke kun det faglige, men også glæder og sorger. Jeg husker særligt tilbage på en sjov herretur, vi var på sammen i Tyskland. Jeg havde taget et telt med til Heino, som var utæt, og det lignede noget fra et Anders And Blad. Det øsregnede, og da Heino vågnede næste morgen, var han drivvåd, og alle hans ting var gennemblødte. Men han Politiet er verdens mest blev ikke vred, og det siger meget om, spændende arbejdsplads. Derfor skal der handles, hvis hvordan Heino er som person. Han bli- det går den forkerte vej med ver ikke så let slået ud, og han er meget arbejdsmiljøet og stemnin- omgængelig og let at være sammen gen, mener Heino Kegel. med.” Det var derfor, han stillede op som forbundsformand. Poul Buus, formand for Nordjyllands Politi- forening

- Nej, måske ikke. Og det er absolut heller ikke en rar situ- Vennen og kollegaen ation for nogen. Jeg synes bare, at sagen er større og vigtigere end frygten for at skabe dårlig stemning. Jeg mener om Heino Kegel: faktisk, at det er bedre at tone rent flag, at sige tingene, at stå på mål for sine værdier og bruge den demokratiske proces. Hellere det end at sætte sig ned på bageste række ”Heino er den optimale køremakker. med korslagte arme, og sige: ”Hvad sagde jeg”, hver gang Han udstråler bare ro og overblik, noget går den forkerte vej. Jeg vil hellere tale ordentligt og uanset hvor travlt han og andre har. ærligt udadtil end at brokke mig i korridorerne, siger den Der er altid overskud til at hjælpe, og ny forbundsformand. han er drevet af at hjælpe kolleger og folk omkring ham. Derfor hører man Venner og modstandere også kun ros og gode ting om ham i Heino Kegel blev valgt som forbundsformand ved et alle de afdelinger, han har arbejdet. kampvalg den 22. januar. Dog ikke mod den tidligere Han er meget vellidt blandt kolleger og formand, som valgte at forlade formandsstolen for fra samarbejdspartnere. Han lytter altid, januar at tiltræde en stilling som områdechef i Kriminal- og er god til at få alle til at samarbejde, forsorgen, men mod vennen og kollegaen Poul Buus, der men kan også skære igennem. Man skal er formand for Nordjyllands Politiforening. heller ikke tage fejl af hans stille væsen, De to har haft et tæt fagpolitisk parløb gennem de sene- han kan også være ambitiøs, festlig og re år, og blev begge valgt ind i Politiforbundets daglige levemand, men på den gode måde, hvor politiske ledelse, forhandlingsudvalget, i 2019. det handler om, at alle skal have det Poul Buus med ansvar for blandt andet arbejdstidsom- godt og sjovt.” rådet, Heino Kegel for personalepolitikken. Mads Ege, politiassistent, klassekamme- De var altså to venner, som generelt er enige om det rat fra Politiskolen, tidligere køremakker, meste, der stod over for hinanden, og resultatet var da driftskoordinator i vagtcentralen i Aarhus også nogenlunde tæt. I sidste instans gik sejren til Heino ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 25 Politiinspektøren ” om Heino Kegel: Hvis jeg mener, at der skal ske ”Jeg kender Heino Kegel som noget nyt, eller at der er behov for et meget ordentligt menne- nye ting for at gøre arbejdsmiljøet ske. Han har et fantastisk overblik og en ro, som smitter bedre eller for at gøre politiet til af på omgivelserne. Han får folk til at samarbejde. Derfor en endnu bedre arbejdsplads, så er der stor respekt for ham må jeg også handle i stedet for alle steder, herunder i øverste ledelse, hvor jeg selv har at sidde på hænderne og bare været konstitueret stabschef tænke det eller sige det i krogene. en overgang. Han lytter og inddrager, der er altid sub- Man kan dårligt kræve, at andre stans, og han går den ekstra mil for det gode resultat. Han skal handle, hvis man ikke gør bliver aldrig skinger, men har noget selv. modet til at sige fra, eller at nok er nok. Heino Kegel, forbundsformand Brian Voss Olsen, politiinspektør, operativ center, Østjyllands Politi

Ydmyg, relations-bygger, vellidt, ambitiøs og familiemenneske. Det er nogle af de ord, som tidligere kolleger i Østjyllands Politi sætter på Heino Kegel.

26 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Kegel med 101 af de delegerede tillidsfolks stemmer mod nelse. Kollegerne skal selvfølgelig have de samme mu- 77 til Poul Buus. ligheder og tilbud, som gør, at de kan følge med. De skal Hvordan var det at stå efter et kampvalg og have besejret en have en moderne arbejdsplads, hvor de også kan være en god ven og mangeårig fagpolitisk sparringspartner? del af det øvrige samfund, vi har, spejle sig i de vilkår og - Mærkeligt. Jeg tror, vi begge følte os ti kilo lettere uan- muligheder, de ser omkring sig og skal agere i, og have de set resultatet, fordi det er underligt at være enige om så rettigheder, som andre har, fortsætter han. meget, dele så mange af de samme visioner for kollegerne - De har heldigvis en stærk fagorganisation, som har og kende hinanden så godt, og samtidig skulle kæmpe samlet dem alle, og som kan kæmpe og tale deres sag, fra om stemmer i en valgkamp. Men det er faktisk også flot politikadet og politistuderende og til chefpolitiinspektør. for den demokratiske debat og proces, at selv to venner Det er en meget vigtig opgave, og jeg er meget ydmyg over kan kæmpe om den samme plads uden at se skævt til for den, siger Heino Kegel. hinanden og i en god tone, og bagefter kunne samarbejde Han mener, at tillidsfolkene ude i kredsene allerede er ligesom før med det samme mål, nemlig de bedste forhold nøglen til et velfungerende politi. til medlemmerne, siger Heino Kegel. - Det handler ikke om mig, og heldigvis står jeg på skuldrene af hundredvis af dygtige tillidsfolk i hele Vi skal passe på politifolkene landet. Det er dem, som brænder for, kæmper for, sætter Dermed bliver det altså Heino Kegel, som fremover skal neglene ned i bordpladen, tager ansvar og laver en fan- stå i spidsen som politiets fagpolitiske stemme. Med i tastisk indsats for, at politiet fungerer som arbejdsplads, bagagen har han 22 års politikarriere, heraf de seneste 14 og at der bliver passet på kollegerne. Man kan næsten år med tilknytning til tillidssystemet, hvor han startede kun undervurdere indsatsen ude i foreningerne, for deres som talsmand i Aarhus Vest. arbejde er på mange områder limen, som holder politiet Politiet har været en drengedrøm fra de helt tidlige år, sammen i pressede tider, siger han. og på cv’et startede det i Roskilde Politi i 1999. Siden 2002 - Vores tillidsfolk skal derfor have al den hjælp og støt- har politiassistenten været tilknyttet Aarhus og Østjyl- te, de har brug for, og deres ekspertise og viden fra dag- lands Politi i henholdsvis beredskabet, Aarhus Vest, som ligdagen skal præge arbejdet herinde i forbundet. Deres hundefører, i lokal efterforskning og senest som sagsleder arbejde bliver stadigt sværere og mere udfordrende, men i vagtcentralen. det er helt afgørende for politiet som god arbejdsplads Hvad er så din tilgang til den ny opgave, som alle medlem- og for trivslen, uanset om det gælder de yngste ansatte, mers forbundsformand? beredskab, efterforskning eller ledergruppen. Det er deres - Politiforbundet har et motto, som lyder: ”Vi passer lokale tillidsfolk og forening, som virkelig gør en forskel på politiet”. Det er sådan set det, vi skal mene, holde op for politiet, siger Heino Kegel. foran os og handle efter hele tiden, svarer han. - Politiet skal passe på samfundet, borgerne, trygheden, For let at udskyde løfter til politifolk demokratiet og sikre tilliden. Det skal medlemmerne Den ny forbundsformand blev altså valgt på en dagsorden selvfølgelig have de bedste redskaber til, den bedste fag- om at forny og modernisere Politiforbundet, herunder at lighed, det bedste arbejdsmiljø, ordentlige lønforhold, den kæmpe for en styrket uddannelse, efter at politiuddan- bedste uddannelse, det bedste sikkerhedsnet, den største nelsen i 2015 blev kortet ned fra at være en meritgivende tillid og troværdighed, fortsætter han. bacheloruddannelse til at være en toårig uddannelse, dog Du kalder politiet for verdens bedste arbejdsplads, er det ikke siden udvidet til at vare to år og fire måneder. lidt store ord? Politiforbundet støttede dengang op om forkortelsen - Nej, det mener jeg faktisk. Eller det skal det være. under den forudsætning, at der til gengæld blev skruet Derfor mener jeg også, at arbejdet i Politiforbundet er i en op for bred og kontinuerlig efter- og videreuddannelse af højere sags tjeneste. Vi passer på verdens bedste arbejds- politifolk. plads, fantastiske kolleger, som går ind i det her med liv, - Det er bare ikke sket. Det er snart seks år siden, og sjæl og professionalisme, og som står i frontlinjen. De har lige siden er det gentagne gange blevet lovet, at nu skal i den grad brug for, at der hele tiden bliver kæmpet for der turbo på efter- og videreuddannelsen. Men der er altid deres vilkår og rettigheder, og at deres forhold og virke- kommet noget i vejen eller kommet en undskyldning for lighed bliver kendt og værdsat ude i samfundet, fastslår at udsætte det. Det er sket samtidig med, at kravene til Heino Kegel. og forventningerne til politifolk og deres kompetencer er vokset. Det stemmer ikke overens, fastslår den ny Tillidsfolkene gør forskellen forbundsformand. Som en del af sin valgkamp har den ny forbundsformand Ifølge ham, er det netop en af årsagerne til, at der er italesat behovet for et moderne forbund og en moderne ekstra behov for en fagforening som passer på politifol- arbejdsplads. kene. Hvad mener du med det, er politiet ikke moderne? - Politiarbejde er så handlings- og løsningsorienteret og - Jo, langt hen ad vejen, men samfundet forandrer sig så nødvendigt. Derfor bliver opgaver løst, og kollegerne stil- hurtigt, også i kravene til privatliv, fleksibilitet og uddan- ler op nærmest uanset, hvad man byder dem, og derfor er ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 27 ¦ det let bare at skubbe og udskyde besværlige beslutninger motto hjemme i køkkenet, at intet kommer af sig selv, eller ressourcekrævende tiltag. Opgaverne bliver jo løst men at der skal arbejdes for resultater og kæmpes, og den alligevel, fordi politifolkene generelt brænder for deres del har Heino Kegel, ifølge eget udsagn, taget med som en arbejde og kan se, at de gør en forskel. Prisen fysisk og tilgang til det fagpolitisk arbejde. menneskeligt er bare alt for høj. Vi skal stå på vagt for - Hvis noget er uretfærdigt, er det ikke et vilkår, der dem og sikre, at løfterne bliver indfriet, siger han. bare skal accepteres. Det samme gælder, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø, vi kan altid blive bedre Vilkår er ikke vilkår, hvis de er dårlige i forhold til støttetiltag og bistand. Eller i forhold til, at Heino Kegel påpeger, at der er mange områder, hvor poli- politifolk chikaneres og langt fra har den beskyttelse, tiet på den måde presses i bund og samtidig skal leve med som der burde være. Eller arbejdstidsreglerne, som skal løfter, som udskydes og udskydes, fordi der altid mangler tilpasses bedst muligt med det reelle arbejdsliv og de timer og hænder, og fordi det åbenbart er et vilkår. reelle vilkår, siger han - I en fagforening er der ikke noget, der hedder et vilkår, hvis det skaber ringere arbejdsforhold, er uretfærdigt eller simpelthen betyder, at man stiller ” de ansatte dårligere. Så skal der selv- I en fagforening er der ikke noget, følgelig kæmpes, uanset om kampen er svær. Det er simpelthen det, vi er sat i der hedder et vilkår, hvis det verden for. Det skal ikke være et vilkår, at politifolk skal vente i årevis på svar skaber ringere arbejdsforhold, er omkring udrykningsbekendtgørelsen, uretfærdigt eller simpelthen betyder, for at de kan føle sig sikre og rimeligt behandlet, når de passer deres arbejde. at man stiller de ansatte dårligere. Men det er sådan, det pt. foregår. Det Så skal der selvfølgelig kæmpes, skal ikke være et vilkår, at politiet bare er en skraldespand, man kan dumpe uanset om kampen er svær. Det er alle andre problemer i, og så lade det være op til politifolkene at løse dem simpelthen det, vi er sat i verden for. uden hjælp. Psykisk syge er et eksem- Heino Kegel, forbundsformand pel på, hvor både politiet og sårbare borgere svigtes, fordi det er et sam- fundsproblem, som kræver behandling, ekspertise fra sundhedsmyndighederne og sociale ind- - Det er allerede områder, hvor tillidsfolk dagligt satser. Men det lander hos politifolkene, og først når det kæmper for at hjælpe kollegerne. Her i forbundet skal vi, bliver dramatisk, farligt og skaber utryghed, siger han. med de midler vi har, kæmpe for hele tiden at gøre deres arbejde lettere. Gennem lobbyisme, netværk, relationer til Styrket politiuddannelse, helst bachelor meningsdannere og øverste embedsværk. Det har vi også Heino Kegel fortsætter: et dygtigt sekretariat til, en stærk hovedbestyrelse og et - Det samme med mere efter- og videreuddannelse, stærkt forhandlingsudvalg. Så vi er mange som kan stå som aldrig er kommet trods gentagne løfter. Eller med løn sammen om hele tiden at flytte på vilkår, eller i hvert fald i stedet for SU til politistuderende, når de er på skolen. Vi kæmpe for det det løbende, siger Heino Kegel. skal kæmpe for den bedst mulige uddannelse, og alt det, En anden grundholdning helt tilbage fra barndommen der gavner rekrutteringen, og gør den så bred som muligt. er, at man skal lytte og være nysgerrig. Fordi noget var Det skal vi, fordi det gavner vores medlemmer, deres mu- sådan i går, kan det sagtens være, at det er helt anderle- ligheder for karriere og deres fremtidige lønudvikling. De des i dag. skal have den bredeste palet foran sig at vælge mellem, - Jeg synes, det er vigtigt, at vi følger med tiden, hvis vi også hvis valget med tiden falder på andre uddannelser skal skabe det bedste arbejdsmiljø. Det nytter ikke, at vi og jobs uden for politiet. Vi skal sikre dem, give dem erfarne dunker de unge i hovedet og siger, at de skal ind- mulighederne, og derfor skal vi selvfølgelig kæmpe for rette sig. De kommer med nye baggrunde, nye forståelser at få bacheloruddannelsen tilbage, hvad enten det bliver af kultur og ligestilling og nye værdisæt. Det skal vi tage vanskeligt eller ej, siger han. alvorligt, bruge og lære af. På den anden side skal de også tage erfaringen alvorligt. Vi skal være én samlet arbejds- Grundholdninger formet i barndommen plads i takt med tiden, men med respekt for alle, uanset Den ny forbundsformand er opvokset i en arbejderfamilie charge eller alder eller køn eller baggrund. Vi sælger ikke i Aarhus, hvor faren var kranfører i havnen, og hvor man ud af gamle værdier ved at tilrette os og inkludere nye. fejrede 1. maj og hyldede fællesskabet. Det var et fast Seniorpolitik er afgørende vigtig, men det er de yngre kol-

28 DANSK POLITI 01/FEB 2021 legers forhold og mulighed for karriere og familieliv også. Det handler om at favne det hele som forbund, siger han.

Blå bog Tager også de svære debatter Det var således også Heino Kegel, som tog sexisme- og metoo-debatten op som formand for det personalepolitiske udvalg i Politiforbundet. Ikke en populær debat Ansat i politiet: alle steder, men ifølge ham nødvendig, inden den blev Den 1. december 1999 ved Roskilde skinger eller løb ud i mediestorme, shitstorme og interne Politi. stridigheder. - Hvis vi selv kan løse tingene i dialog, med respekt for de nye tider, nye syn på tone og arbejdsmiljø, sørge for at alle er trygge i debatten, og at de kan gå på arbejdet uden

Politifaglig erfaring: at føle sig krænkede, så er meget nået. Altså ved at kigge fremad og få taget de vigtige snakke til gavn for vores Århus Politi/Østjyllands Politi: fælles arbejdsmiljø. Det er vigtigere end at pege fingre. 2002-2005: Beredskabet. Det var sådan set målet. Det samme gjaldt den mangfol- dighedspolitik, som jeg var med til at udarbejde i Politi- 2005-2007: Århus Vest. forbundet. Det var ikke alle, der syntes, at det var en god 2007-2011: Hundefører. ide, men det er nu engang vigtigt i nutiden og fremtiden, og det skal vi kunne rumme uden sværdslag, men med en 2011-2014: Lokal efterforskning. god tilgang, siger han. 2014-2017: Sagsleder i vagtcentralen. Med til historien hører, at netop mangfoldighedspoli- tikken blev mødt af en del skepsis i Politiforbundets Ho- vedbestyrelse og krævede et længere forløb med mange diskussioner. Som en deltager efterfølgende påpegede, var det utroligt, at det lykkedes Heino Kegel at bevare Tillidsposter: roen, svare roligt og tage ændringerne bid for bid i dialog 2005: og i en god tone. Talsmand Århus Vest. Efterfølgende forærede han, sammen med et par styk- ker fra hovedbestyrelsen, en t-shirt med regnbueflag og et 2012-2014: hjerte på brystet som afskedsgave til den mest indædte af Suppleant til tillidsrepræsentant i kritikerne, da denne gik på pension. lokal efterforskning. Det er en anden egenskab, som de, der kender Heino 2014: Kegel fra tiden i Aarhus, fremhæver; hans evne til at Tillidsrepræsentant i lokalpolitiet forsone og lukke selv indædte debatter ned med et glimt i Aarhus. øjet og en humoristisk bemærkning. - Jeg ser faktisk ikke nogen værdi i at skændes, når man 2015: kan snakke om tingene. At diskutere er fint. Men behovet Lokalstationstillidsrepræsentant, for at hæve stemmen er lidt det samme som at løbe tør for Aarhus. argumenter. Det bringer ikke rigtigt nogen videre, mener 2017: han. Formand for Østjyllands - Jeg ved, at det også kan blive udlagt som en svaghed Politiforening. eller måske som introverthed. Men jeg vil faktisk helst lytte, inden jeg svarer, for at prøve at forstå, hvad det er, 2019: modparten mener frem for at høre mig selv tale. Den del Medlem af Politiforbundets af mig bliver nok svær at ændre på, fastslår han. Forhandlingsudvalg pr. august.

Privat: 43 år, bor i Aarhus, gift med Henriette og har tre børn på 15, 18, og 22 år.

01/FEB 2021 DANSK POLITI 29 ¦

Politiforsker om flerårsaftale: Hvad vil politikerne med politiet på den lange bane?

TEKST KARINA BJØRNHOLDT FOTO PRIVATFOTO

Overordnet kalder politiforsker og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, Adam Diderichsen, politiets nye flerårsaftale for ”fornuftig”, men han påpeger, at der også er mangler. Især to ting springer i hans øjne: En fraværende klar politisk strategi for dansk politi for de næste 10 år, og tiltag der kan styrke politiets generelle uddannelse og kompetencebehov. - Det er bekymrende, mener han.

30 DANSK POLITI 01/FEB 2021 dam Diderichsen har været længe har efterlyst en langsigtet plan for politiet, siger ansat i Rigspolitiet i ni år og Adam Diderichsen og fortsætter: har bestridt stillinger som - Det er altid fokusset på at få skabt et effektivt politi, projektforsker, fagchef, chefana- der fylder meget i flerårsaftaler, men jeg savner, at man lytiker og chefkonsulent. Han også forholder sig til de grundlæggende spørgsmål om har blandt andet arbejdet med retning og værdier. Hvilket politi vil vi som samfund strategisk analyse, intelligen- have? Hvilke opgaver vil vi have løst af politiet, og hvilke ce-led policing og var med til at vil vi ikke? Der bør sættes en strategisk retning, der ikke A udvikle og implementere den nu er styret af dagsaktuelle problemer, og hvor politiet selv hedengangne professionsbacheloruddannelse i politi- har indflydelse på, hvordan man når derhen. Det ville virksomhed. Han har altså førstehåndskendskab til den også styrke politiets ledelsesrum, fordi vi som samfund politiverden, han forsker i. Han kender sin politihistorie ville sætte retningen uden nødvendigvis at diktere, og ved, hvad der er op og ned på politiets udfordringer. hvordan opgaverne skal løses fra dag til dag. Fagbladet DANSK POLITI har på den baggrund bedt Adam Diderichsen, der i dag er adjunkt ved Københavns Undgå et ”skraldespandspoliti” Professionshøjskole, om at komme med sin vurdering af Når der ikke sættes en strategi på den lange bane, ender flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2021- diskussionerne om politiet ofte om ressourcer, påpeger 2023. Sætter den dansk politi på en god kurs? politiforskeren. Han kan sagtens forstå, at politifolk gerne Svaret er overordnet et ja fra politiforskerens side, for vil have flere politiuddannede kolleger, for politifolk løber flerårsaftalen tager fat om nogle udfordringer i dansk stærkt i hverdagen. Men det samme gør sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger, som også gerne vil have flere ressourcer. Den bedste løs- ning er dog ikke altid flere ressourcer, påpeger ” Adam Diderichsen. Det er altid fokusset på at få Et sigende eksempel er politiets enorme for- brug af ressourcer på opgaver, der implicerer skabt et effektivt politi, der fylder personer med psykiske lidelser. Omkring 11 procent af beredskabernes arbejdstid bruges meget i flerårsaftaler, men jeg på den slags opgaver. savner, at man også forholder sig - Politiet har naturligvis en rolle at spille i akutte situationer, hvor psykisk syge personer til de grundlæggende spørgsmål er til fare for sig selv eller andre, men i mange om retning og værdier. Hvilket andre tilfælde er det langt fra altid politiet, der kan yde den bedste hjælp. Vi er endt dér, politi vil vi som samfund have? fordi der ingen andre er i samfundet til at løse opgaverne, og så er der kun politiet tilbage. Hvilke opgaver vil vi have løst af Politiet bliver et slags ”skraldespandspoli- politiet, og hvilke vil vi ikke? ti”. Det er hér, jeg mener, at politikerne skal tænke over, hvor mange problemer vi som samfund vil have løst med politiets hjælp, og hvilke der er bedre løst af andre. Det er jo politi, som der har været behov for at sætte fokus på. også en måde at aflaste politiet på, at vi som samfund Blandt andet et mere nært politi og en styrkelse af efter- får prioriteret bedre, siger politiforskeren. forskningen inden for de mere komplicerede krimina- litetstyper. En national efterforskningsenhed kan blive Et underuddannet politi banebrydende, forudser Adam Diderichsen. Men når Den anden ting, Adam Diderichsen savner i flerårsaf- det så er sagt, er der også en del konkrete forbehold fra talen, er tiltag, der styrker politiets generelle behov for politiforskerens side til tiltagene i flerårsaftalen. uddannelse og styrkede kompetencer. Dem vender vi tilbage til. - Jeg er jo af den holdning, at dansk politi i dag under- uddanner de studerende på politiets grunduddannelse. Hvad vil politikerne på den lange bane? Da uddannelsen blev omlagt og forkortet, var det med Først påpeger politiforskeren nemlig to store mangler i den præmis, at den skulle kombineres med et større ef- flerårsaftalen. ter- og videreuddannelsesforløb. Men det er jo ikke sket, - Først og fremmest mangler der en klarere strate- og jeg er bange for, at det heller ikke kommer til at ske, gisk retning for dansk politi. En politisk vision for, hvor fordi den reelle vilje fra såvel politisk som ledelsesmæs- politiet skal være om 10 år, og hvordan man kommer sig side ikke er til stede i dansk politi. Dels er det meget derhen. Hér er jeg helt enig med Politiforbundet, der ressourcekrævende, når mange medarbejdere skal have ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 31 ¦ tjenestefri til efter- og videreuddannelse, og ofte bliver operationelle indsatser prioriteret højere. Dels tager det tid at opbygge de fagligt stærke miljøer, der skal til for at Kort om flerårsaftalen løfte opgaven. Efter min mening findes de i dag hverken på Politiskolen eller udenfor, siger Adam Diderichsen. Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Han mener derfor, at man er i gang med at grave den Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli- uddannelsesmæssige kløft dybere i dansk politi. sten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige står bag flerårsaftalen for politi Centraliseret faglighed og anklagemyndighed, der løber i perio- Dertil kommer spændet mellem faglighed og centralise- den 2021-2023. ring. For ja, der er fokus på opkvalificering i den nye fler- Aftalen indeholder blandt andet: årsaftale, medgiver Adam Diderichsen, men det er på • Et netto meroptag på Politiskolen på specialistniveau. Der oprettes en national efterforsk- 450 politibetjente i hele aftaleperioden. ningsenhed og et nyt rejsehold, og så skal der uddannes • 20 nye nærpolitienheder, der placeres specialteams inden for voldtægtssager og sager om vold rundt om i landet. Der skal være åbent i nære relationer. for fysiske henvendelser mindst 15 Det er alt sammen fornuftigt, mener Diderichsen, for timer om ugen. der har været et behov for en øget faglighed på disse • Ressourcer svarende til ca. 100 ekstra områder, hvilket flere sager i medierne har påpeget de patruljevagter på landsplan á 8 timer seneste år. om ugen. Men der er tale om centrale enheder, er politiforske- • Etablering af en ny national efterforsk- rens anke. Et specialistteam inden for voldtægtssager vil ningsenhed og et nationalt rejsehold, typisk få til huse på hovedstationen i en politikreds. Det som skal styrke politiets drabsefter- vil betyde, at en kvinde, der voldtages en sen aften i en forskning. mindre by i en politikreds, enten skal til hovestationen • En politigaranti i forbindelse med ind- og anmelde sin voldtægt, måske endda først dagen efter, brud i private hjem, vold, voldtægt og eller tale med en polititjenestemand i beredskabet, der salg af narkotika i nærheden af skoler. ikke har de samme faglige forudsætninger som kolleger- • Oprettelse af specialiserede teams til ne i specialteamet. sager om vold i nære relationer og vold- - Den spænding mellem faglighed og centralisering er tægt med videre. ikke tænkt igennem i den her flerårsaftale, synes jeg. Det • En halvering af Rigspolitiet, der skal er godt, at der gøres noget på området, men jeg går ind være med til at finansiere de 20 nye for, at man holder fast i generalistmodellen i dansk politi nærpolitienheder samt frigive politi- og klæder alle bedre på – i hvert fald inden for krimina- folk til kredsene. litetstyper der må siges at være ret almindelige politi- • Etablering af digital patruljeenhed i opgaver, sådan som voldtægt og vold i nære relationer jo politiet, som blandt andet kan patrul- desværre er, siger Adam Diderichsen. jere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge Fare for et todelt politi kriminalitet. I det hele taget kan politiforskeren se en fare for, at dansk • Ny uddannelse på Politiskolen til civile politi på sigt vil blive et todelt politi. Som led i flerårsaf- efterforskere. Uddannelsen skal vare 24 talen skal der for eksempel etableres en uddannelse for uger. civile efterforskere på Politiskolen. • Overdragelse af færdselsopgaver til - Det er i princippet et godt tiltag, og der kommer nok Transport- og Boligministeriet. til at stå SØIK på ryggen af de første mange, der uddan- • Ny våbenportefølge. nes. Det kan være revisorer og økonomer, der tilegner sig • Pilotprojekt i tre politikredse vedrøren- efterforskningskompetencer. Men der er også tale om et de socialt bedrageri. nybrud i dansk politi, beskriver Adam Diderichsen. • Modernisering af de nordatlantiske Han kan se en styrke i, at dansk politi får øjnene op for kredse for at styrke opgavevaretagelsen en ny type medarbejdere, og at for eksempel en dygtig og sikre tidssvarende politi og anklage- efterforsker godt kan være én med en akademisk bag- myndighed i Grønland og på Færøerne. grund, der sidder i kørestol. Omvendt er der også en risiko for at skabe et todelt politi, fordi dansk politi ikke har været god nok til at få efter- og videreuddannet efterforskerne ude i kredsene. - Jeg kan frygte et scenarie, hvor vi på den ene side får

32 DANSK POLITI 01/FEB 2021 ” CV for Adam Jeg kan frygte et scenarie, Diderichsen hvor vi på den ene side får et 2018 –: kortuddannet beredskabsorienteret Københavns Professionshøjskole, politi og på den anden side adjunkt, Katastrofe- og risiko- manageruddannelsen. akademisk ansatte, der laver analyser og overtager nogle af de 2016 – okt. 2018: tungere efterforskningsfunktioner. Rigspolitiet, chefkonsulent i Poli- tiområdet og Koncernstyring.

2015 – juli 2016: Aalborg Universitet, København, lektor i politividenskab ved Insti- et kortuddannet beredskabsorienteret politi tut for Statskundskab. og på den anden side akademisk ansatte, der laver analyser og overtager nogle af de tungere efterforskningsfunktioner. Som uddan- 2014 – juli 2015: nelsessystemet er i dag i dansk politi, kan Rigspolitiet, chefanalytiker i det på sigt blive svært at bevæge sig fra det politiområdet inden for strate- ene niveau til det andet for en efterforsker gisk analyse og intelligence-led med politiets basisuddannelse. Det er derfor, policing. det er så vigtigt at sikre en god efter- og videreuddannelse af politiets efterforskere, 2010 – jan. 2014: så de fremadrettet får mulighed for at byde Rigspolitiet, fagchef, akkredite- ind på de her mere specialiserede stillinger, Politiforsker og adjunkt ring, udvikling og implemente- understreger Adam Diderichsen. ved Københavns Pro- ring af ny professionsbachelor- fessionshøjskole, Adam Pseudonærhed eller reel nærhed? Diderichsen, efterlyser uddannelse i politivirksomhed. Mere nærhed mellem borger og politi er et en langsigtet politisk plan med politiet i den ny stort tema i flerårsaftalen, og det skal blandt flerårsaftale. 2008 – sep. 2010: andet sikres gennem oprettelse af 20 nærpo- - Hvilket politi vil Rigspolitiet, projektforsker ved litienheder, der placeres forskellige steder i vi som samfund have? Politiets Videnscenter, arbejdede landet. Hvilke opgaver vil vi med projekt om etik i politiets Diderichsen erklærer sig som en stor fan have løst af politiet, og hvilke vil vi ikke? Der arbejde. af nærpoliti, fordi det nære politiarbejde kan bør sættes en strategisk så meget, hvis de rette betingelser er til ste- retning, der ikke er de. Derfor vil han også lige vente og se, hvad styret af dagsaktuelle de 20 nærpolitienheder i praksis munder ud problemer, og hvor poli- i, inden han begynder at glæde sig for meget tiet selv har indflydelse Desuden: på, hvordan man når på samfundets vegne. derhen, siger han. Phd. i filosofi. - Hvis det bare er et politisk krav om at sidde ved et skrivebord i en mindre by eller Redaktør af og forfatter til flere forstad til København og trille tommelfing- publikationer om politiet, heri- re i 15 timer om ugen, så er det menings- blandt: ”Etik for politifolk” (2014) løst. Men hvis man reelt styrker det lokale og ”Den skarpe ende – grundbog i politiarbejde ved at arbejde med at opbygge politiarbejde” (2016). en tillid mellem borgere og politi og styrke lokalkendskabet, så er det en god ting, som man kan have glæde af mange steder – for eksempel i de lidt mindre byer, hvor folk er utrygge, fordi der er langt til nærmeste po- ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 33 ¦ litistation, eller i udsatte boligområder, mener Adam Diderichsen. Han håber også, at der vil blive givet plads til lokale prioriteringer, som politiet beslutter i dialog med de Det mener lokale; hvad er vigtigst for borgerne, at der kommer styr på i X-købing? Politiforbundet om Politiforskeren er i øvrigt ked af udtrykket om, at politiet skal være ”god til det svære og det nære”, da flerårsaftalen: det indikerer, at det nære politiarbejde ikke er svært. Politiforbundet har givet flerårsaftale en - Men godt lokalt politiarbejde kræver stor faglig- lunken modtagelse. hed og en lokal forankring. Måske skulle man hellere - Der er for meget detailregulering, for få sige, at det nære er det svære, pointerer Adam Dide- politifolk og regeringens løfte om at sætte richsen. politifagligheden fri er helt forsvundet, lød det fra næstformand i Politiforbundet, Claus Mere selvbestemmelse i kredsene? Hartmann. En anden ting i flerårsaftalen, der ser godt ud på skrift, Politiforbundet er desuden bekymret over men som først skal trykprøves i virkeligheden, inden nedskæringer i politidelen i Rigspolitiet Adam Diderichsen tror på de gode intentioner, er det og fraværet af efter- og videreuddannelse politiske ønske om, at den enkelte politidirektør bliver til politifolk. Dertil kommer forsøg med mere synlig og får et større ansvar for de ledelsesmæs- tryghedsvagter, uddannelse af civile efter- sige prioriteringer i kredsen. Den politiske detailstyring forskere og ressortoverdragelse af køreprø- skal med andre ord mindskes. veområdet. - De seneste 10-15 år har dansk politi kun oplevet Næstformanden glædede sig dog over, at mere og mere politisk styring og centralisering, så Politiforbundets ønske om at få en ny våben- jeg vil se det, før jeg tror det, siger han og efterlyser platform er medtaget, og at der skal ske en noget mere konkret fra politisk side om, hvad man modernisering af de nordatlantiske kredse. mener med, at der skal være mere selvbestemmelse i kredsene. - Er det kun en mulighed for politidirektøren til at finde egne løsninger på de opgaver, der allerede er Det mener centralt udstukket, eller er der også mulighed for selv at prioritere i opgaverne? Det sidste ville være godt, rigspolitichefen om men jeg tror ikke rigtig på det, siger Adam Diderich- sen. flerårsaftalen:

Behov for et reelt handlerum Rigspolitichef Thorkild Fogde har til DANSK Han ser netop politigarantien, som også er en del af POLITI kaldt flerårsaftalen for ambitiøs og flerårsaftalen, som et udtryk for mere detailstyring. Po- krævende. litigarantien forpligter politiet til at rykke ud inden for Han mener, at aftalen vil bringe bedre ba- et bestemt tidsrum til for eksempel indbrud i private lance i dansk politi med fokus på nærpoliti hjem og til voldsepisoder. og efterforskning. - Men det kan være alt fra en gratis omgang til noget Den ny nationale efterforskningsenhed utrolig forpligtende for politikredsene. Hvis politiet kan blive en ”game changer” i hans optik, li- bare skal gøre, som det plejer, så er der bare tale om gesom et mindre og mere fokuseret Rigspo- billige politiske point over for vælgerne, men hvis liti kan komme til at stå bedre og stærkere. politikerne fastlægger mere detaljeret hvornår og hvor Han erkender dog, at aftalen bliver en stor hurtigt, der skal rykkes ud til udvalgte kriminalitets- mundfuld at implementere: former, så er der absolut ingen mulighed for at lave - Det bliver en kæmpe opgave. Vi skal lokale prioriteringer og skøn, siger Adam Diderichsen. både lave lokalstationer og nærhedsreform. På politiforskerens ønskeseddel står en større decen- Vi skal skabe en ny efterforskningsenhed, tralisering af reelle beslutninger i dansk politi. en reform af Rigspolitiet, it-reformer, og vi - I dag mangler der et reelt ledelses- og handlerum skal uddanne mange nye politifolk. Så sum- ude i kredsene. Politikerne bør ikke kun have fokus men af opgaver er næsten overvældende, på at skabe et mere nært politi. Det skal være et nært udtalte Thorkild Fogde i december. politi med beslutningskompetencer. For hvis der ligger en lang liste af skal-opgaver, så kan det diskuteres, om kredsene reelt har indflydelse, slutter han.

34 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Hverdagens KORT NYT - BØGER/PODCAST ¦ politihelte- historier på e-bog

”Cops, damned heroes – Stories of everyday courage” er en bog, der er skrevet i taknemmelighed og kærlighed til alle politifolk – hverdagens helte. Dem, som løber mod det farlige, mens alle andre løber væk. Dem, som beskytter samfundet og borgerne, selvom de bliver udsat for had og chikane og får udbetalt en dårlig løn, som det beskrives i e-bogen. Den er dedikeret til alle mænd og kvin- Sager der, der er blevet såret eller dræbt i tjenesten, og er skrevet af de italienske forfatte- re, Stefano Piazza og Federica Bosco, men der nager er blevet oversat til engelsk på EuroCops initiativ. Podcast: Mange politifolk har en sag, I forordet til bogen skriver EuroCops tid- der nager, og som de altid vil kunne ligere præsident, Àngels Bosch Campreciós, genfortælle ned i mindste detalje. I en at hun opfordrer alle til at læse bogen med ny podcastserie fra Talk Town kan man sympati: ”Politifolk fra forskellige euro- høre en række af disse sager – fortalt pæiske lande deler ud af deres oplevelser. af politifolkene selv - og samtidig få Fra den barske virkelighed, de agerer i, når indblik i samfundets skyggesider. de beskytter samfundet, og hvor de sætter For Mette Hovmand-Stilling, som er deres liv og deres psykiske helbred på spil. redaktør på Talk Town, har det været Det er en høj pris, de betaler.” afgørende, at det er politifolkene selv, der fortæller: Cops, damned heroes ”Der findes masser af serier, hvor – Stories of everyday courage andre taler om og fortolker kriminalsa- Af Stefano Piazza og Federica Bosco ger. Vi vil gerne tilbage til kilden selv, Forlag: Paesi for det er jo dem, der kender historien allerbedst. Hvordan er det at arbejde professionelt med sådanne sager – og hvordan påvirker det dem personligt?” forklarer hun til alt.dk. Journalist Pernille Brunse har blandt andet talt med politifolk fra Køben- havn, Silkeborg, Herning og Roskilde om alt fra biljagten, en uopklaret mordsag, en personlig trusselssag, brug af tjenestevåben, ulykken på Roskilde Festival og et knivstikkeri.

Sager der nager Produceret af Pernille Brunse for Talk Town

01/FEB 2021 DANSK POLITI 35 ¦ Ny national efterforskningsenhed skal være et flagskib i dansk politi

Arbejdet med at etablere en ny national efterforskningsenhed er skudt i gang. Enheden skal bygges op fra bunden, og der venter et stort arbejde med at få alting på plads. Første skridt på vejen er at få beskrevet formål, visioner og det faglige indhold. Dét arbejde er den nedsatte styregruppe netop i gang med. Tidsplanen er stram, for om ét år stævner skibet ud. Forventningerne er høje, også hos medarbejderne, selvom usikkerheden for fremtiden spiller ind.

TEKST STINE SVARRE GAARDHØJ rbejdet med at opbygge bunden, og der ligger et omfattende FOTO RIGSPOLITIET en helt ny efterforsk- arbejde foran os. Det er en enorm ningsenhed i dansk politi opgave, som også bliver en stor er endnu i sin startfase. omvæltning for hele dansk politi og ADet er et kæmpe projekt – en reform anklagemyndigheden, siger Lykke af dansk politi, som blev vedtaget af Sørensen. regeringen og en række partier med flerårsaftalen for politiet og anklage- Store forventninger myndigheden kort før jul. Der er fore- Der er mange øjne, der kommer løbigt nedsat en styregruppe, som til at hvile på den nye efterforsk- har holdt sit første møde. I spidsen ningsenhed, og forventningerne for styregruppen er Lykke Sørensen, er høje. Det lagde rigspolitichefen politidirektør i Politiområdet. Det ikke skjul på, da han i et interview bliver et travlt, men også spændende med DANSK POLITI kaldte enheden arbejde, forudser den nyudnævnte for en ”game changer” og omtalte styregruppeformand. den som et fyrtårn, der skal vise - Projektet er endnu i en meget vejen for de øvrige politikredse. tidlig fase. Vi er i gang med det Han anerkendte, at det bliver en lidt kedelige, men helt nødvendige stor opgave at skabe enheden, og at papirarbejde, der sætter rammerne der kan være mange faldgruber og for vores arbejde. Vi har holdt første bump på vejen. styregruppemøde. Vi starter fra De store forventninger deler Lykke

36 DANSK POLITI 01/FEB 2021 FOTO: RIGSPOLITIET ” Det kommer til at være en stor organisatorisk omvæltning for mange medarbejdere med nye arbejdsmetoder og arbejdsgange. En af udfordringerne bliver at skabe synergi og fællesskab og bruge medarbejderes kompetencer bedst muligt og ikke kun gøre, som vi altid har gjort. Enheden skal smelte sammen og løse opgaverne sammen. Det bliver en kæmpe opgave, som vil kræve meget af en ny ledelse.

Lykke Sørensen, politidirektør i Politiområdet og formand for styregruppen

Sørensen, og hun mener den nye efterforskningsenhed skal være et flagskib, der skal være med til at løf- te efterforskningsområdet i dansk Aftaleteksten i flerårsaftalen politi op på et endnu højere niveau end i dag. Og selvom der er mange ”Enheden skal bl.a. efterforske de mest ressourcetunge og udfordringer med eksempelvis at komplekse sager, herunder nogle af de sager der i dag volder skabe en ny fælles kultur, så ser problemer for politikredsene, samt bistå politikredsene og PET Lykke Sørensen også, at der er stort i deres efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske potentiale for udvikling og fornyelse ydelser og særlige kompetencer mv. for dansk politi i den nye enhed. Der vil endvidere blive oprettet en særlig statsadvokat til bl.a. - Et af de overordnede mål for at føre tilsyn med enhedens komplekse straffesagsbehandling. styregruppen er at få beskrevet, Etableringen af en ny national efterforskningsenhed og en ny hvordan enheden samlet set kan særlig statsadvokat indebærer væsentlige organisatoriske æn- gøre dansk politi og anklagemyn- dringer, der omfatter samling af eksisterende enheder fra flere digheden bedre. Det er vigtigt for myndigheder og er forbundet med et stort implementeringsar- styregruppen ikke blot at kigge bejde i aftaleperioden.” indad men også sørge for, at enheden er med til at sikre, at hele dansk KILDE: WWW.JM.DK # politi løfter sig og bliver endnu bedre, fortæller Lykke Sørensen om visionerne. ¦

01/FEB 2021 DANSK POLITI 37 ¦ Løbende udveksling mellem - Kommis- enhed og kredse soriet er et Lokationer i Øst- og - Vi har blandt andet et ønske om, at startdoku- Vestdanmark der kommer til at ske en udveksling ment, som af medarbejdere mellem politikred- beskriver, Den nye nationale efterforskningsenhed vil blive se og enheden, som kan være med hvad der fordelt på to lokationer i henholdsvis Øst- og til at sikre, at dansk politi hele tiden arbejdes med Vestdanmark. I Vestdanmark forventes den at har medarbejdere, som bliver dyg- og i hvilken blive placeret i Aarhusområdet. Den nuværende tigere inden for efterforskningsom- retning, vi afdeling af NKC i Jylland vil dog forblive i Frederi- rådet. Så jeg håber, vi kan etablere skal gå. Men cia. I Østdanmark vil den blive placeret i Køben- en fornuftig form for cirkulation og det er også et havnsområdet, hvor den vil få sit hovedsæde. løbende rokering, fortæller Lykke dynamisk do- Formentlig i Ejby, hvor Rigspolitiets Politiområde i Sørensen. kument, som dag er placeret. Hun er ikke dog i tvivl om, at der kan justeres vil være udfordringer undervejs i undervejs, processen, også når enheden kom- fortæller Lyk- mer i gang med arbejdet. ke Sørensen. - Det kommer til at være en Udover stor organisatorisk omvæltning styregrup- for mange medarbejdere med nye pen er der også blevet etableret en eller kan få lov til at komme med arbejdsmetoder og arbejdsgange. følgegruppe, hvor de faglige orga- input. De bekymringer, der er mest En af udfordringerne bliver at skabe nisationer er repræsenteret, og de udbredt, handler om usikkerhed om synergi og fællesskab og bruge kommer til at følge arbejdet tæt. Det ansættelsesforhold og -sted, lyder medarbejderes kompetencer bedst er blandt andet her, Politiforbundets den foreløbige melding. muligt og ikke kun gøre, som vi altid medlemmer er repræsenteret og har har gjort. Enheden skal smelte sam- fire pladser. Vigtigt at informere om men og løse opgaverne sammen. forandringer Det bliver en kæmpe opgave, som Skyder løse rygter ned Lykke Sørensen er meget opmærk- vil kræve meget af en ny ledelse, Rigspolitiforeningen, som har en som på vigtigheden af at informere forudser Lykke Sørensen. plads i følgegruppen, følger proces- og inddrage medarbejdere løben- sen tæt og har gjort det længe. For- de om de store forandringer, der Beskrivelse af formål og visioner eningen er blandt andet også med i kommer til at ske. Men på grund Styregruppen arbejder i øjeblikket en netværksgruppe for tillidsrepræ- af corona-situaionen bliver der på højtryk med at lave et kommis- sentanter fra de centre og enheder, ikke i første omgang mulighed for sorium, som skal beskrive den nye der skal lægges sammen, som nøje personalemøder rundt omkring i efterforskningsenheds formål, følger med i udviklingen af den nye kantinerne. I den kommende måned visioner og de mange elementer og efterforskningsenhed. bliver dialogen ført på videomøder områder, der vil blive omfattet. - Det er vigtigt, at vi kan skyde med de respektive ledelser i de alle løse rygter ned hurtigst muligt otte involverede enheder, som skal blandt kollegerne. For dem opstår lægges sammen. Derudover vil der der masser af i denne tid. Der er sta- løbende komme information ud på dig stor usikkerhed om fremtiden, Polintra og fra lederne, som er med i og det præger kollegerne og stem- styregruppen. Tidsplan ningen, men der er også mange som - Jeg håber, at medarbejderne har har store forventninger og ser frem lidt tålmodighed. Vi vil gøre, hvad Enhedens opstart er 1. januar til den nye enhed, fortæller Klaus vi kan for at informere løbende og 2022. Byrjalsen, næstformand i Rigspoliti- hurtigst muligt få gang i dialogen Det er planen, at efterforsk- foreningen. med medarbejderne, fortæller Lykke ningsenheden er etableret Det er et billede, som tillidsre- Sørensen. organisatorisk og ledelses- præsentanten Byrial Dalsgaard kan Hun fremhæver endvidere, at lede- mæssigt ultimo 2021. genkende fra medarbejdere i Særlig re og medarbejdere helt naturligt vil Stillingerne i øverste ledelse Efterforskning Vest, som også bliver blive inddraget omkring det konkrete skal være besat i god tid inden en del af den nye enhed. Her har faglige arbejde, og via følgegruppen opstart 1. januar 2022. mange kolleger en spændt forvent- kan de også komme i dialog om Den fysiske flytning af alle ning til, hvad der kommer til at ske emner, der skal have særlig opmærk- medarbejdere forventes at med den nye enhed. Og mange vil somhed. begynde i løbet af 2022. gerne sikre sig, at de bliver hørt

38 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Arbejdet kører i flere spor Da etableringen af den ny efterforskningsenhed er så omfattende, Efterforskningsenheden deles den op i forskellige spor. Der er blandt andet spor inden for opgaver, skal samle disse centre og HR, bygninger og økonomi. Styre- gruppens opgave består i at sikre, at afdelinger: målet inden for de forskellige spor står helt klart, også i forhold til det • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og gode samarbejde med politikred- International Kriminalitet (SØIK) sene. • Særlig Efterforskning Vest (SEV) og Særlig - Der vil løbende opstå mange pro- Efterforskning Øst (SEØ) blemstillinger omkring snitflader, at • Grænsecenter Øresund der laves så klare beskrivelser som • Politiets Landsdækkende Center for It-relateret muligt. Vi skal selvfølgelig inddrage økonomisk Kriminalitet (LCIK) og have hjælp fra de ledere og med- • Store dele af Rigspolitiets Nationale arbejdere, der allerede sidder med Efterforskningscenter (NEC) hænderne dybt begravet i opgaverne • Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) i dag, fortæller Lykke Sørensen. • Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske At skabe en ny fælles kultur Center (NKC) forudser Lykke Sørensen som en af- gørende forudsætning for at komme i mål med enheden, og derfor skal det have særligt fokus undervejs i arbejdet. - Det er otte enheder, der skal Styregruppen består af: flytte sammen og arbejde med fæl- les opgaver som én sammentømret enhed. Det er helt afgørende at få de Lykke Sørensen, politidirektør, Rigspolitiet otte enheder til at smelte sammen. (styregruppeformand) Der er masser af dygtige medarbej- Pernille Breinholdt Mikkelsen, statsadvokat, dere fra hver deres område, men nu Rigsadvokaten skal de være dygtige sammen. Og det kommer ikke af sig selv. Så den Anne Tønnes, politidirektør, København Politi kommende ledelse skal arbejde med at skabe en fælles kultur og fælles Kirsten Dyrman Nielsen, politidirektør, Østjyllands forståelse, siger Lykke Sørensen. Politi Det næste skridt i styregruppens Per Fiig, chefanklager, SØIK arbejde er etablering af de spor, der konkret skal arbejde med blandt an- Søren Thomassen, chefpolitiinspektør, det enhedens opgaver og HR. Hvert Nordsjællands Politi. spor får en sporejer, der skal stå i spidsen for at sikre fremdrift og lave oplæg til styregruppen. - Nu er arbejdet gået i gang, og det bliver et travlt år for alle involverede parter. Ifølge tidsplanen, skal den nye øverste ledelse være på plads Følgegruppen består af: omkring sommerferien i år, og dermed får den tid til at dedikere sig til Faglige organisationer, som repræsenterer arbejdet med etableringen, som skal medarbejderne. Politiforbundet har fire pladser, være på plads fra 1. januar 2022, som er besat af: forbundsformand Heino Kegel, afslutter Lykke Sørensen. Rigspolitiforeningen, Københavns Politiforening og Politilederforeningen.

01/FEB 2021 DANSK POLITI 39 TEKST PH.D. FREDERIK STRAND, MUSEUMSLEDER VED POLITIMUSEET

Til marts er det 20 år siden, at der faldt dom i en af det 21. århundredes mest omdiskuterede og bestialske sager: De såkaldte DET Lundin-drab. Få gerningsmænd – og drab – har været omgærdet af større presseomtale, end det var tilfældet i denne ONDES sag. Sjældent har begreberne ondskab og fascination været så tæt forbundne, som i forhold til gerningsmanden ANSIGT bag disse drab. Den dag i dag står Peter Lundin som sindbilledet – PETER LUNDIN-SAGEN på afstumpet ondskab.

40 DANSK POLITI 01/FEB 2021 POLITIHISTORIE

eter Lundin blev født i Sol- lang og besværlig udleveringsproces i USA. Fascinationen af Peter Lundin rød Strand den 15. februar fra Canada, hvor far og søn var flygtet var dermed fra starten stor, hjulpet 1972. Faderen, Ole Lundin, til i den mellemliggende periode. Under godt på vej af medierne og Peter Lundin var håndværker i byggeriet afsoningen af dommen for drabet på selv. Under fængselsopholdet blev og moderen, Anna Lundin, moren startede Peter Lundin iscene- Peter Lundin da også gift med en dansk P der oprindeligt kom fra sættelsen af sig selv. Dette begyndte kvinde, der havde set programmet, og Tyskland, hjemmegående. med Lundins recitation af egne digte hun stod klar til at modtage ham efter Da Peter Lundin var nogle få år gam- på dansk tv. endt løsladelse og tvangsdeportation til mel, besluttede Ole og Anna Lundin Danmark. at flytte til USA, hvor en del af morens I danske mediers søgelys familie var bosat. Ankommet til USA Peter Lundin var ikke blot bygnings- Kvinderne slog familien sig først ned i Florida, arbejder og narkosælger. Han var også Ved Peter Lundins ankomst til Dan- hvor forældrene søgte at drive motel. – efter egen opfattelse – musiker og mark var meget af virakken omkring Det var imidlertid vanskeligt, og det poet, om end måske et mere miskendt ham efter hans tv-optagelse i 1994 varme klima var ikke godt for foræl- eksemplar af slagsen. Det var med den fuldstændig glemt. Han blev derfor slu- drenes helbred. De besluttede derfor indstilling, han gik ind til det inter- set ind i de ganske almindelige intro- at rejse videre til Maggie Valley i North view, TV-2 lavede med ham i 1994. duktionsforløb, udlændinge blev mødt Carolina. Peter Lundin var da 13 år og Spillende på omgivelsernes fascina- af, når de ankom til Danmark omkring gik i 7. klasse. årtusindskiftet. På kurset blev Flyttede frem og tilbage Peter Lundin På det tidspunkt havde der i længere beskrevet som tid været et dårligt forhold mellem forholdsvis lære- Peter Lundins forældre, blandt andet nem, men også fordi moderen i tiltagende grad var doven og med et blevet afhængig af alkohol. Misbru- letantændeligt get blev tilsyneladende værre under temperament opholdet i North Carolina. Familien – sådan at man flyttede derfor videre til Miami, hvor fornemmede, Ole Lundin genoptog arbejdet inden for at han kunne få byggebranchen. Peter Lundin blev også voldsomme rase- efterfølgende sluset ind i branchen, da rianfald. Mange han gik ud af skolen som 16-årig. bemærkede Kort tid senere flyttede familien igen dertil, at Lundin tilbage til North Carolina, og Peter Lun- tilsyneladende din stoppede i byggeriet, da han havde havde det bedst vanskeligt ved at finde sig til rette i den i kvindeligt sel- form for arbejde. For at tjene til dagen skab, og generelt og vejen fortsatte han med at arbejde i var meget opta- restaurationsbranchen – suppleret med Foto af Peter Lundin fra den berygtede TV-2 dokumentar, hvor get og fascineret indtægter fra salg af stoffer. han malet sig sort i den ene side af ansigtet og reciterer digte. af kvinder og sex. Denne nær- Dræbte sin mor mest besættelse Tilbage i North Carolina blev forholdet tion af det onde hos det karismatiske af sex førte ham bort fra hans kone og til moderen forværret, og i april 1991 menneske, reciterede han et digt, der ind i prostitutionsmiljøet, hvor han myrdede Peter Lundin hende. Sammen cirklede om modsætningsparret godt mødte Marianne Pedersen, der havde med faren gravede han derpå liget ned og ondt – og sluttede digtet med at sige: en massagevirksomhed. Marianne ved strandkanten – og liget blev derfor ”And there is evil – and there is not”. Pedersen var enke og havde to sønner først fundet og identificeret den 20. maj Samtidig malede han den ene side af sit med sin tidligere mand. I perioder 1992. Baggrunden for drabet er omdis- ansigt sort. Billedet er vel nærmest nu havde hun lidt af psykiske problemer kuteret. Peter og Ole Lundin angav selv, blevet ikonografisk. og et omfattende alkoholforbrug. Som at det var et uheld, men naboer hæv- Udsendelsens selviscenesættelse følge af disse psykiske forstyrrelser og dede, at Anna Lundin gentagne gange gik rent igennem, og når man dertil misbruget var Marianne blevet tilkendt havde sagt, at hun blev mishandlet på lægger, at Lundin var ung og trænet, førtidspension. forskellig vis. Hvorom alting er, blev Pe- var der usædvanligt mange kvinder, Da Peter Lundin mødte Marianne ter Lundin kun kendt skyldig i såkaldt der henvendte sig for at komme i Pedersen, havde han i længere tid manslaughter, hvorved man undgik en kontakt med den småfilosofiske fange befundet sig i en uligevægtig sindstil-

01/FEB 2021 DANSK POLITI 41 stand forårsaget af blandt andet brugen parrets dobbeltseng – halsen på såvel Vestforbrændingen blev undersøgt for af anabolske steroider. Den manglende Marianne Pedersen som den ældste at finde resterne af ligene. ligevægt havde ført til voldsomme og dreng. Lundin brækkede derpå halsen Den 10. oktober 2000 tilstod Lundin ukontrollable raserianfald, hvor han på den yngste dreng, men hvor og hvor- drabene, men han nægtede at afsløre, blandt andet havde overfaldet sin kone dan dette præcist foregik, blev aldrig hvor han havde gjort af ligene, og han og hendes teenagedatter. Konen havde fuldt ud afklaret. fastholdt hårdnakket, at hensigten ikke derfor smidt ham ud af lejligheden, Peter Lundin stod nu med tre lig, og havde været at dræbe Marianne Peder- hvorfor han i en periode havde boet med hjælp fra sin far søgte han nu at sen og hendes sønner. De parterede lig på herberg. Datteren var dog efterføl- skille sig af med dem. Det skete ved, at blev aldrig fundet. gende flyttet over til sin biologiske far, han parterede samtlige lig med hen- og Lundin var flyttet tilbage til konen holdsvis vinkelsliber, økse og et stort Billede på inkarneret ondskab – uden dog hverken at stoppe forholdet antal knive. Efterfølgende viste det sig, Uden for retssalen optog og fascinerede til Marianne eller de gentagne besøg at Peter Lundin havde købt værktøjet sagen offentligheden i et omfang, man hos prostituerede. på Marianne Pedersens dankort. For- næppe havde set tidligere. Selvbestal- mentlig blev ligene derpå pakket i sorte tede grupper advokerede for dødsstraf Drabene plastposer og dumpet som affald, som til Peter Lundin, og lange rækker af Den 16. juni 2000 deltog Peter Lundin, det tidligere havde været tilfældet med kvinder fra alle samfundslag stod uden Marianne Pedersen og hendes sønner i drabet på moderen. for retten for at få et blik af den beryg- en skolefest på Nyager Skole i Rødovre. tede drabsmand. Selvom det virkede, som om parret De forsvundne lig Samfundets fascination af den græn- havde det godt indbyrdes, fornemme- Da politiet dukkede op på Marianne seoverskridende kriminelle var således de de andre deltagere dog en mere og Pedersens bopæl – efter at være blevet næppe set tydeligere før. Forbryderen mere anspændt stemning mellem dem, alarmeret gennem hendes stedsøn – var på en måde blevet et mytologisk som aftenen skred frem. Det førte til mødte der dem et slagtehus. Stedsøn- omdrejningspunkt – en inkarnation og et korporligt slagsmål parret imellem nens mistanke var i øvrigt blevet vakt erstatning for tidligere tiders djævel. senere på aftenen. Og klokken 20 kørte af nogle mystiske sedler skrevet på ge- Her var Peter Lundin ikke eneståen- de derfor hjem. brokkent dansk, som var sat op på Ma- de, noget tilsvarende havde man set Hvad der derpå skete må rekonstru- rianne Pedersens hoveddør. Sedlerne i USA, hvor seriemordere som Ted eres ud fra politiets efterforskning. tilkendegav, at familien var bortrejst. Bundy og Ricardo Ramirez (The Night Ifølge den fortsatte parret skænderiet, De viste sig at være skrevet af Peter Stalker) tidligere var blevet billeder da de kom hjem. Skænderiet førte til Lundin for at dække over familiens på den inkarnerede ondskab og havde slagsmål og herunder søgte drengene forsvinden. En storstilet og kompleks opnået omverdenens lige dele afsky og at komme deres mor til hjælp. Under efterforskning blev derpå sat i værk, fascination. Den bestialske drabsmand slagsmålet brækkede Peter Lundin – i hvor blandt andet 8.500 ton slagger fra var blevet en mediestjerne. Samfundet havde sat ansigt på det onde, og dette ansigt fascinerede. Retssystemet lod sig dog ikke påvirke af medievirakken. Peter Lundin blev erklæret strafeg- net og dømtes til livsvarigt fængsel – en straf han fortsat afsoner.

Under efterforskningen afslø- redes det, at Peter Lundin, på Marianne Pedersens dankort, havde købt knive, en økse og en vinkelsliber til at partere sine ofre. Brugen af dette værktøj knyttede ham til drabene. Foto: Thomas Ewaldsen

42 DANSK POLITI 01/FEB 2021 OK21: PFA Pension: Nye kræfter: Ikke prangende Afkast påvirket Henrik Skriver af corona Jensen valgt til forhandlingsudvalget

NYT FRA POLITIFORBUNDET

NY OVERENSKOMST PÅ PLADS: Det bedst opnåelige i en ekstraordinær tid OK

21Ny overenskomst for de statsansatte på plads – det bedst opnåelige i den nuværende situation

44 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Der er indgået en aftale om coronakrisen, men dog med fokus på i politikredsene og afdelinger, er der OK21 på statens område. forventningerne til lønudviklingen på et skøn til den såkaldte ”reststigning” det private arbejdsmarked. Det har på 0,5 procent i hvert af aftaleårene, Resultatet, der er blevet indgået smittet af på rammen, som ikke er ligesom der er aftalt en styrkelse af i skyggen af coronakrisen, prangende – men som dog understøtter politiets lokallønspulje, som udmøntes ambitionen om at sikre reallønnen. i henholdsvis 2021 og 2022. sikrer medarbejdernes realløn - Resultatet er ikke prangende, men Som noget nyt indebærer aftalen, med en generel lønstigning på det er også ekstraordinære tider og med virkning fra 1. april 2022, en årlig 4,42 procent over de næste tre en helt ekstraordinær situation. Vores seniorbonus på 0,8 procent af medar- forhandlere har kæmpet hårdt for det bejderens løn for medarbejdere over år. - Det var det bedst mulige bedste resultat under meget svære 62 år. Seniorbonussen indføres som resultat, vores forhandlere forudsætninger. Som det ser ud, er det en fleksibel ordning, der betyder, at kunne få, men det er ikke faktisk lykkedes dem at sikre realløn- medarbejderen selv kan vælge mellem nen, hvilket var et krav, siger Heino at få to seniorfridage om året eller at få prangende, lyder vurderingen fra Kegel, der tiltrådte som formand for bonussen konverteret til pension. Politiforbundets formandskab. Politiforbundet den 22. januar. Det er næstformand Claus Hart- Udtryk for ansvarlighed mann, som har haft den direkte De fleste husker måske tilbage på forbindelse til forhandlerne gennem sidste overenskomstforhandlinger, som TEKST STINE SVARRE GAARDHØJ centralorganisationen CO10. Han kal- var præget af store demonstrationer, der overenskomsten for en ”vedligehol- hårde slagord og konflikt. Denne gang delsesoverenskomst”. blev aftalen forhandlet på plads relativt begyndelsen af - Det var det bedst opnåelige resultat hurtigt. Men ifølge forhandlerne var februar blev der ind- i den nuværende situation. Ud over en det ikke ensbetydende med, at det var gået et aftaleforlig sikring af reallønnen har det for Politi- let at komme frem til et resultat, fortal- I om OK21 på statens forbundet været vigtigt at få styrket lo- te forhandler og formand for organisa- område med en tre- kallønspuljerne, siger Claus Hartmann. tionen CO10, Jesper Korsgaard Hansen, årig overenskomst. samme aften forliget var landet: Det betyder, at lønudviklingen for de 4,42 procent, lokallønspuljer og - Jeg skal på ingen måde rose resul- kommende tre år for godt 195.000 stats- seniorbonus tatet til skyerne, da jeg gerne havde set ansatte ligger fast. Aftalen vedrører Den generelle lønstigning er på 4,42 det en smule bedre. Når det så er sagt, alle politifolk, tjenestemandsansatte procent over de næste tre år, hvilket er jeg glad for resultatet, og vi viser den kontorfunktionærer ved domstolene, sikrer reallønnen, da de forventede ansvarlighed, der skal til i denne tid, politi- og anklagemyndigheden, samt prisstigninger de næste tre år er på 4,40 sagde han. politikadetter og andre grupper af Poli- procent. Dertil skal lægges regulerings- Politiforbundets Hovedbestyrelse har tiforbundets medlemmer. ordningen, som forventes at udmønte indledningsvist drøftet aftalen og skal Overenskomsten er blevet forhand- positiv to gange i perioden. tage endelig stilling til overenskomst- let i en situation med stor usikkerhed I forhold til den lokale løndannelse, resultatet på et møde medio marts. omkring økonomien i forlængelse af altså den del af lønnen, der forhandles

Rammen og generelle lønstigninger Den samlede ramme for perioden udgør 5,25 pct. og udmøntes således:

Rammens fordeling i pct. 1.4.21 1.10.21 1.4.22 1.10.22 1.4.23 1.10.23 I alt OK21

Generelle lønstigninger 0,80 0,30 1,19 0,30 1,48 0,35 4,42

Skøn for reguleringsordningen 0,36 0,27 0,63

Midler til andre formål 0,20 0,20

Rammen i alt 0,80 0,30 1,75 0,30 1,75 0,35 5,25

SKØNNET FOR RESTSTIGNINGEN ER 0,50 PCT. PR. ÅR

01/FEB 2021 DANSK POLITI 45 KORT NYT

Politiforbundet holdt virtuel Henrik Skriver ekstraordinær kongres Jensen er valgt til Politi- Fredag den 22. januar afholdt Politiforbundet ekstraordinær forbundets kongres. På dagsordenen var valg af ny forbundsformand. Forhandlings- Valget stod mellem 43-årige Heino Kegel, formand for Østjyl- udvalg lands Politiforening, og 50-årige Poul Buus, som er formand for Den 44-årige formand for Midt- Nordjyllands Politiforening. og Vestjyllands Politiforening, Det var de cirka 180 delegere- Henrik Skriver Jensen, er blevet de fra alle politiforeninger, der valgt til forhandlingsudvalget, skulle stemme om, hvem der som er Politiforbundets daglige skulle stå i spidsen for Politiforbundet som ny forbundsformand, og politiske ledelse. Det er Politi- flertallet pegede på Heino Kegel. forbundets Hovedbestyrelse, der På grund af Covid-19-situationen var det ikke muligt at afholde stemmer om, hvem der skal sidde den ekstraordinære kongres med fysisk tilstedeværelse. Derfor blev i forhandlingsudvalget. den afviklet virtuelt og samtidigt livestreamet på Politiforbundets Henrik Skriver Jensen overtager hjemmeside, hvor alle havde mulighed for at følge med live. pladsen efter Heino Kegel, som nu Det er første gang i Politiforbundets nyere historie, at der er kamp- er valgt som forbundsformand. valg om forbundsformandsposten, og det er også første gang den er Det vil være det personalepoliti- blevet afholdt virtuelt. Efter lidt teknikvanskeligheder i begyndelsen ske område, som Henrik Skriver forløb valghandlingen og kongressen som den skulle. overtager, og det ser han frem til med stor glæde, da det er et af de områder, som har hans store interesse. - Jeg er meget glad for at være blevet valgt til forhandlingsudvalget og ser frem til arbejdet og at komme helt tæt på den daglige drift og processerne i Politifor- Få op til 50.000 bundet. Mit hjerte banker for det personalepolitiske område, men jeg ser også frem til at være med kroner til kurser og til at lægge linjen i forhold til implementering af flerårsaftalen efteruddannelse og OK21, fortæller Henrik Skriver Jensen. Som ansat i staten har du mulighed for at søge Den Statslige Henrik Skriver Jensen har været Kompetencefond om støtte til kurser og efteruddannelse på op til formand for Midt- og Vestjyllands 50.000 kroner – uanset om du er medarbejder eller leder. Politiforening siden 2018 og var Så skal 2021 være året, hvor du bygger oven på dine kompeten- forinden næstformand i tre år. cer, så kan Den Statslige Kompetencefond være en god håndsræk- Henrik blev ansat i politiet i 1998 ning. Fonden kan både finansiere støtte til transport, materialer og har desuden en diplomuddan- og selve det kursus eller aktivitet, du ønsker. Arbejdsgiveren skal nelse i ledelse. dog også være med til at dække nogle af udgifterne. Covid-19 gør alt usikkert for tiden, men aktiviteten kan begynde helt op til ni måneder efter, du har ansøgt, og bliver din uddannelse udskudt på grund af Covid-19, har du mulighed for at rykke sluttidspunktet for din ansøgning helt op til to år. Mange vælger at søge om støtte til et modul af en diplomuddannelse, men fonden støtter også moduler af uddannelser på andre niveauer.

Læs mere om, hvordan du søger på DenStatsligeKompetencefond.dk

46 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Fik du læst Politiforbundet: Ingen vil blive Vidste du, ”efterladt på … du som medlem af perronen” at… Politiforbundet også har mulighed for at blive Flere af Politiforbundets medlemmer vil blive berørt medlem af Forbrugs- af den resortoverdragelse af dele af færdselsom- foreningen, der giver adgang rådet, som er besluttet med den ny flerårsaftale. til rabatter i en lang række Forbundssekretær Jan Hempel er Politiforbundets tovholder på processen og sidder med i Rigspolitiets butikker, webshops mv. I 2020 referencegruppe under projektsekretariatet. handlede Politiforbundets - Det er klart, at sådan en omvæltning afføder en medlemmer for 57.954.612 masse usikkerhed og spørgsmål, og jeg vil gøre mit kroner med deres bedste for at løbe svar op til medlemmerne, siger Jan Forbrugsforeningskort. De i Hempel. Som medlem af referencegruppe kommer Jan alt 3.182 aktive medlemmer Hempel tæt på processen og vil have stort fokus på, optjente 3.207.735 kroner i hvordan den konkrete håndtering af overdragel- bonus, svarende til en bonus sen kommer til at ske, og hvilke regler der gør sig på 1.008 kroner pr. medlem i gældende for personaleoverførelse af Politiforbun- dets medlemmer – for både tjenestemænd, overens- snit. komstansatte og ansatte på individuelle kontrakter. - Vi vil gøre vores bedste for, at ingen medlemmer føler sig ”ladt tilbage på perronen”, siger Jan Hempel.

ANTALLET AF POLITIFOLK I 2019/2020 Kilde: Rigspolitiet, Koncern HR Polititjenestemænd i alt, inklusiv Grønland og Færøerne. 11.251 11.144 11.128 11.184 11.297 11.269 11.224 11.324 11.228 11.228 11.203 11.248 11.300

1. jan. 1. feb. 1. mar. 1. apr. 1. maj. 1. jun. 1. jul. 1. aug. 1. sept. 1. okt. 1. Nov. 1. Dec. 1. Jan.

01/FEB 2021 DANSK POLITI 47 KORT NYT

Fik du læst

Meget lavere negativ Det sker regulering end først meldt ud hos naboerne

Lønnen for februar skulle oprindeligt have været reguleret negativt med 0,22 procent hos alle statsansatte. Reguleringen blev dog udskudt på grund af upræcise beregninger. Nu viser de præcise beregninger, at den negative regulering ”blot” bliver 0,06 procent af lønnen. For en nettoløn på 30.000 kroner, svarer det til 18 kroner før skat. Det Norsk betyder, at alle ansatte med tilbagevirkende kraft fra februar 2021 regule- forbunds- res med 0,06 procent. Næste positive regulering af lønnen bliver efter planen fra 1. april. formand: - Rigsrevision

PFA Pension: taler politiet ned Små, men positive afkast Formand for Politiets Fel- lesforbund i Norge, Sigve i 2020 trods coronakrise Bolstad, er svært utilfreds med den norske rigsrevi- Som medlem af Politiforbundet er din pensionsopsparing (CO10-konto) sion, som han mener taler hos PFA. Du har mulighed for at vælge mellem fire forskellige investe- hele politi-etaten ned. I en ringsprofiler, alt efter hvor høj risikoprofil du ønsker. ny rapport skriver rigsre- 95 procent af Politiforbundets medlemmer har valgt den såkaldte pro- visionen, at målet om to fil C, hvor 75 procent af opsparingen bliver investeret i Høj Risiko Fonden politifolk pr. tusind indbyg- og 25 procent i Lav Risiko Fonden. Denne ordning har i 2020 givet et gere forhindrer, at der kan afkast på cirka fem procent, og gennemsnitlig for alle fire investerings- ansættes flere specialister i profiler lå afkastet i 2020 på mellem 1,8 og 6,8 procent. De lave afkast er norsk politi til blandt andet blevet mødt med kritik fra flere af Politiforbundets medlemmer. at dæmme op for den sti- Kundechef i PFA, Nils Balck Møller, medgiver, at PFA nok har været en gende it-kriminalitet. kende for forsigtig i sine investeringer på trods af coronakrisen. – Vi er helt enige i, at der - Det kigger vi kritisk på fremadrettet, så vi kan sikre den rette balan- er behov for flere supple- ce mellem risiko og muligheder for afkast, lover kundechefen. rende kompetencer fremadrettet, men det må ikke ske på bekostning af politiets Tænk langsigtet grunduddannelse. Det Han glæder sig dog over, at det rent faktisk er lykkedes at hente et posi- lyder nærmest som om, at tivt investeringsafkast hjem til alle investeringsprofiler, da man i foråret man ikke har brug for flere 2020 kiggede ind i afkast på tocifrede minusprocenter. politifolk i politiet. Politi- Heldigvis vendte markederne igen, og når Nils Balck Møller ser ets Fellesforbund vil gerne fremad, forventer han et generelt positivt billede i 2021 i takt med, at have sig frabedt, at man coronapandemien formentlig vil klinge af, så der igen kan komme gang i taler en hel etat ned på den væksten og forbruget. her måde, siger Bolstad. Kundechefen pointerer desuden, at det som pensionskunde er vigtigt at have fokus på det KILDE: PF.NO langsigtede afkast. Således har afkastet for investeringsprofil C eksempelvis givet et afkast på mellem 50-73 procent i perioden 2014-2020, afhængigt af antal år til pensionering.

Læs mere om din opsparing, forsikringsdæk- ninger mv. på mitpfa.dk.

48 DANSK POLITI 01/FEB 2021 SOCIALE MEDIER

01/FEB 2021 DANSK POLITI 49 Kom i kontakt med dit forbund

Politiforbundet Formand for Sydøstjyllands Formand for Bornholms H. C. Andersens Boulevard 38 Politiforening: Politiforening: 1553 København V Carsten Weber Hansen Nicolai Bebe Jensen Telefon: 33 45 59 00 Mobil: 42 77 05 55 Mobil: 29 37 14 48 Mail: [email protected] Åbningstider: 9.00-15.00 Formand for Formand for Syd- og Sønderjyllands Rigspolitiforeningen: Forbundsformand: Politiforening: René Reimann Jensen Heino Kegel Ole Stenshøj Mobil: 40 23 41 35 Mobil: 61155525 Mobil: 27 79 99 58 Formand for Næstformand: Formand for Fyns Politilederforeningen: Claus Hartmann Politiforening: Michael Agerbæk Mobil: 40 14 14 99 Per Svanegaard Nielsen Mobil: 30 62 91 75 Mobil: 25 55 58 61 Formand for Københavns Formand for Domstolenes Politiforening: Formand for Nordsjællands Tjenestemandsforening: Michael Bergmann Møller Politiforening: Pia Brostrøm Mobil: 51 85 78 56 Lars Jensen Mobil: 23 74 54 06 Mobil: 42 56 42 30 Formand for Nordjyllands Formand for Grønlands Politiforening: Formand for Midt- og Politiforening: Poul Buus Vestsjællands Politiforening: Bjørn Bjerregaard Mobil: 21 46 15 58 Mogens Heggelund Mobil: 00299 56 72 07 Mobil: 25 42 63 15 Konst. formand for Formand for Færøernes Østjyllands Politiforening: Formand for Vestegnens Politiforening: Anita Frank Politiforening: Absalon Áargarð Mobil: 23 95 68 01 Lars Wolsgaard Mobil: 00298 28 48 82 Mobil: 51288418 Formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening: Formand for Sydsjællands Henrik Skriver Jensen og Lolland-Falsters Mobil: 51 79 17 81 Politiforening: John Hansen Mobil: 40 58 82 27 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver tæt på

70 mio. kr. Tæt på 70 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er med- tilbage i renter til kunder, der er lem af en faglig organisation, der ejer os. medejere af Lån & Spar

Som medlem af Politiforbundet kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente Sådan får du 3% i rente på din lønkonto på lønkontoen. Vi synes nemlig også, Du er medlem af Politiforbundet og har afsluttet din uddannelse. der skal være kontante fordele ved Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar fællesskaber. (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra). De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Der er 0% på resten. Se alle vilkår på lsb.dk/medlems vilkaar. Rentesatserne er Bliv kunde i variable og gælder pr. 9. maj 2019. Lån & Spar Bank Du behøver ikke flytte dine real kreditlån. Men evt. Ring 3378 1966, book ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem på lsb.dk/politi eller Lån & Spar og Totalkredit. skriv [email protected] Læs mere på www.lsb.dk/politi

Bare fordi du er medlem af

Politi_210119_3%_70mio_210x280.indd 1 08.01.2021 14.14 VÆRD AT VIDE

VI GRATULERER Corona problemerne fortsætter 25 ÅRS POLITIJUBILÆUM 1. APRIL 2021 – men der er lys forude Ka. Karsten Jørgensen, 1. MARTS 2021 Nordsjællands Politi Pa. Tina Rongsted, Midt- og Vestsjællands Politi 30. APRIL 2021 I blad nr. 6/2020 bragte vi en oversigt over kredsenes Operatør Finn Andreasen, 1. APRIL 2021 Nordsjællands Politi generalforsamlinger i 2021, men vi er nu blevet bekendt Pa. Tony René Neumann, med, at der er mange aflysninger her i februar måned. Københavns Vestegns Politi Det gælder bl.a. kreds 5 og kreds 11. 40 ÅRS STATSJUBILÆUM I opfordres derfor til at kontakte jeres respektive kredse 13. MARTS 2021 og høre nærmere. 25 ÅRS STATSJUBILÆUM Pa. Per Jensen, SØIK Vi er vist alle enige i håbet om, at der hurtigt kommer no- 1. MARTS 2021 6. APRIL 2021 get mere vaccine til landet, sådan at alle, der ønsker det, Pa. Tanja Dehnhardt, Ktfm./T. Bente Christensen, Københavns Vestegns Politi kan blive vaccineret, og at vi kan få en normal tilværelse Københavns Vestegns Pa. Jens Vissing Jakobsen, Politi tilbage så hurtigt som muligt. Nordsjællands Politi Pk. Lemmy Frank Nielsen, 13. APRIL 2021 Løn og pensioner skulle være reguleret efter OK18-afta- Østjyllands Politi Pa. Gert Sellerup, len med 0,68 % - plus/minus den aftalte reguleringsord- Østjyllands Politi 2. MARTS 2021 ning. Men der er ikke blevet reguleret her pr. 1. februar. År- Ktfm./T. Tom Nielsen, sagen er, at der er sket fejl hos Danmarks Statistik. Det er 30. APRIL 2021 Nordjyllands Politi Pa. Jan Erik Fuglsang Sørensen, fejl i de beregninger, der ligger til grund for beregningen Syd- og Sønderjyllands Politi af reguleringsordningen. Vi har fået oplyst, at regulerings- 10. MARTS 2021 Pb. Brian Stahl Mortensen, ordningen bliver negativ, samt at den negative regulering Midt- og Vestsjællands Politi 50 ÅRS POLITI- OG har en sådan størrelse, at der ikke bliver noget tilbage af STATSJUBILÆUM den aftalte stigning på 0,68 procent pr. 1. februar. 1. APRIL 2021 Pa. Allan Aagaard Rasmussen, 17. MARTS 2021 Der er derfor ikke ændret på løn- og pensionsudbetalin- Fyns Politi Køreprøvesagkyndig gerne pr. 1. februar. Vi må afvente de endelige udregnin- Pa. Trine Wagner Aebeloe, Jørn Holmgaard, Fyns Politi Syd- og Sønderjyllands Politi ger hos Danmarks Statistik. Samtidig forhandles der om en helt ny aftale, OK21, der skal have virkning fra 1. april 5. APRIL 2021 2021. Køreprøvesagkyndig Heini Egil Madsen, Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi /Hans Agerbo Jensen, næstformand

40 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

1. MARTS 2021 Pa. Bent Balthzer Sørensen, Københavns Politi Køreprøvesagkyndig Hans POLITIPENSIONISTERNES LANDSFORENING Christian Jessen, Syd- og Sønderjyllands Politi ”Den naturlige fortsættelse af fagforening når du Ktfm./T. Niels Nøiers Pedersen, Østjyllands Politi bliver pensioneret”

Årligt kontingent er 180,00 kr. (fradragsberettiget)

52 DANSK POLITI 01/FEB 2021 Fri kilometer og fast præmie! Det er simpelthen for godt til at beholde for sig selv...

Køber du kaskoforsikring til din bil hos os, får du disse fordele: Popermo • Fri kilometer til fast pris Vejhjælp! • Fast præmie uanset skader • Forsikring af nummerplade uden selvrisiko • Fri lånebil fra Aftaleværksted Det er 4 hurtigeF if, der er nemme at dele med andre. Du kan desuden tilvælge Popermo Vejhjælp, der hjælper dig døgnet rundt, hvis du får brug for assistance. Vil du eller din kollega høre mere om vores Bilforsikring, er I velkomne til at ringe til os på 66 12 94 48.

Popermo Forsikring GS Telefon 66 12 94 48 Popermo er et dansk forsikringsselskab C.F. Tietgens Boulevard 38 popermo.dk og er medlem af Garantifonden 5220 Odense SØ CVR 61 67 23 11 for skadesforsikringsselskaber Skal PFA passe godt på dig og din familie?

Som medlem af Politiforbundet har du mulighed for at købe PFA Helbredssikring. Den hjælper dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Dine børn er automatisk dækket til de er 21 år, og din ægtefælle kan også købe forsikringen til en fordelagtig pris.

Læs mere på politiforbundet.dk/helbredssikring

PFA_Helbredssikring_politiforbundet_210x297.indd 1 22/08/2019 15.46 DANSK POLITI

Udgives af Politiforbundet

Forside Chili Foto

Redaktion Nicolai Scharling, chefredaktør Karina Bjørnholdt, journalist Stine Svarre Gaardhøj, journalist

Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Heino Kegel

Layout ThinkCreative Tryk Stibo

Bladet udkommer 6 gange årligt. Oplag 15.000 stk. FIND EN SKØN ISSN 0905-7498

Medlem af Dansk Fagpresse FORÅRSFERIE Næste materialedeadline: 25. marts 2021

Redaktion og ekspedition Årets første lodtrækning af H.C. Andersens Boulevard 38, Politiforbundets feriehuse er forbi, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 og der er nu åbent for nye bookinger E-mail: [email protected] www.politiforbundet.dk frem til den 30. april 2022. www.dansk-politi.dk

Indlæg til DANSK POLITI

Men trænger du til snarlig Skriv et kort indslag til Debatten luftforandring, så er der ledige og husk portrætfoto af dig selv. Indlæg modtages kun perioder allerede her i foråret, så pr. e-mail på adressen: log på bookingsystemet og find en [email protected] forårsferie i en af vores populære Undgå forkortelser. Medsend gerne fotos – digitale ferieboliger. billeder skal være i tiff eller jpg-format.

Anfør venligst stilling, navn og For lejlighederne i Wagrain, Berlin tjenestested. og Frederiksberg kommer der en Godkendte indlæg redigeres i lodtrækning i september måned, der det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil gælder for vinterperioden. Her kan få besked derom. du lægge dine ønsker ind fra den 23. Skifter du adresse? august til den 5. september. Så husk at fortælle os det på [email protected], så du stadig kan modtage dit fagblad.

01/FEB 2021 DANSK POLITI 55 Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

REDAKTIONS FOKUS af Nicolai Scharling, chefredaktør Politiforskerne kommer – omsider og tiltrængt ind i debatten

Coronakrisen har åbnet samfundets øjne politiet. Den er meget statistik og kroner/ for forskningens betydning. ører-drevet. Centreret omkring antal og Og ikke mindst, om forskningen er tro- ikke sønderligt om kvalitet og effekt. værdig og har reelt brugbare resultater. Narkotikakriminaliteten falder altid Det får – forhåbentlig – en stor afsmit- mærkbart i lokalsamfund, når man fjerner ning på de kommende debatter og udvik- de lokale politifolk. Det ser godt ud i stati- ling. Også af politiet. stikken. Kunsten ikke at opdage noget er Af en eller anden ukendt årsag, har også et gode, når der skal måles. Men er dansk politi aldrig haft den store lyst til at det godt? lade forskere trawle igennem maskinrum Bemærk, hvordan kommunikationen og arbejdsgange. i det offentlige i de senere år oftere har På det område halter vi faktisk en del handlet om at skælde de mennesker og efter vore nabolande. ansatte ud, som påpegede problemer, og Til gengæld er konsulenthuse flitigt give dem skylden for at puste til ilden, i blevet sluppet løs til at måle, regne, leane, stedet for at forholde sig til, at der måske standardisere og effektivisere. De leverede var og er et problem. Statistikkerne viste i perioder de to regnestreger under dogmet jo med al deres tyngde, at kriminaliteten om, at stordrift og centralisering, tilsat faldt, også i de lokalsamfund hvor politiet målkrav, var vejen frem til en mere effek- kun kom, når de blev tilkaldt. tiv og dynamisk offentlig sektor. Forskningsbaseret viden er heldigvis De seneste årtier kan måske beskrives på vej ind og ved at erobre tiltrængt plads som konsulenthusenes velmagtsdage. i debatten. Det er helt sikkert sundt. Det De fik lov til at snitte hele den offentlige kan give et pust til snak om faglighed og sektor til, så ingen brændte lys af eller risi- kvalitet. Også forebyggelse og værdien af kerede at trille tommelfingre på vagten, og nærhed, som ellers ikke kan måles. Det er at et voksende ecxel-apparat, som skulle i øvrigt påfaldende, at netop forskere ofte dokumentere processen med at spare og når frem til samme konklusioner som de effektivisere, optog stadig større dele af erfarne politifolk (og tillidsfolk), der står budgetterne. med sagerne og den faglige ekspertise i Det er naturligvis sat på spidsen, men virkeligheden. alligevel ikke helt. Trenden har i årevis I denne udgave af DANSK POLITI har vi været at måle på tid og kroner, hvor forsk- et interview med en af landets få og mest ningen måler på nytte og effekt. Ja, endda citerede politiforskere. Adam Diderichsen på faglig kvalitet. er navnet, og hans input er vigtige, hvis Bruger politifolk eksempelvis deres tid emnet politi skal diskuteres. Det er faktisk rigtigt? Sætter de deres politifaglighed i et fagblads fineste opgave; at sørge for at spil, eller stopper de biler midt om natten faget bliver diskuteret og set på udefra, så for at opfylde målkrav? Har sagerne den alle bliver klogere. rette kvalitet, når de kommer for retten? El- I de kommende udgaver af DANSK ler udhuler tidsfristerne faktisk kvaliteten? POLITI vil vi derfor sætte ekstra fokus på Danmark kan ”prale” af overraskende få forskning i politi og faglighed. politiforskere til at nuancere debatten om Det glæder vi os til. God læselyst.