<<

DEV STJERNE November 1975

124. årgang • Nummer 11 STJERNEWElxdcmsAe Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

November 1975

124. årgang • Nummer 11

Det første Præsidentskab Spencer W. Kimball N. Eldon Tanner Marion G. Romney

De Tolvs råd Ezra Taft Benson Gordon B. Hinckley Mark E. Petersen Thomas S. Monson Delbert L. Stapley Boyd K. Packer

LeGrand Richards Marvin J. Ashton Hugh B. Brown Bruce R. McConkie Howard W. Hunter L. Tom Perry

Rådgivende komité

J. Thomas Fyans, Daniel H. Ludlow,

John E. Carr, Doyle L. Green Verl. F. Scott, Dean L. Larsen

International Magazines redaktion Larry A. Hiller, chefredaktør Carol Larsen

Den danske Stjernes redaktion Jørgen Ljungstrøm, koordinator Translation Service

Vodroffsvej 7, st DK 1900 København V

Layout Harry Bohler Verlag Kirche Jesu Christi der Heiligen der Letzten Tage

Abonnement Indholdsfortegnelse Råb omvendelse til dette folk, 1 6 numre d. kr. 20.— Spencer W. Kimball Rapport fra Larry Hiller 12 numre d. kr. 39.- områdekonferencerne, 3 Hong Kong, orientens perle 9 I løssalg pr. nr d. kr. 4.— steile tro Nævnte priser er incl. moms og porto. Formosa, tinder og klippefast 11 Venner Japan 13 Betaling over giro 120988 til Distributions på Filippinerne Centret Smedevangen 9, 3540 Lynge. Venner på 14 Venner på Hong Kong 15 Price for subscribers in the United States Venner på Korea 16 and Canada: $> 6.00 Min mor fik en bedre søn, Y. Komatsu (mailed by surface mail). Adney 18 Bare for sjov 19

© 1975 by the Corporation of the Presi- Japan, evangeliets lys i solopgangens land 21 dent of The Church of Jesus Christ of Korea, orientens fugl feniks 25 Latter-day Saints. Filippinerne, samarbejdets øer 28

Ingen spildt tid i et travlt liv, Gerry Avant 30 Ved den 145. årlige generalkonferen- udbragte sandynligvis skåler til deres ce, søndag eftermiddag den 6. april guder af guld, sølv, kobber, jern, træ 1975 og sten. (Se Daniel 5:1-4) Jeg er træt af al den megen tale om

den moralske situation i verden i dag.

Men jeg læser i Lære og Pagter, hvor Herren sagde: ,,Tal ikke andet end

Vi ser historien om Sodoma og omvendelse til denne slægt, hold mine bud og hjælp til med at fremme Gomorra og Babylon gentage sig i

vore dages tarvelighed og tøjles- mit værk i overensstemmelse med løshed mine bud" (.&P. 6:9). AF PRÆSIDENT Og siden sagde han: ,,Og hvor stor SPENCER W. KIMBALL er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!

Derfor er I kaldet til at råbe omven- delse for dette folk" (L.&P. 18:13-14).

Da de første hellige var på vej ind i Råb omvendelse Missouri, kom Herrens ord til lederne: ,,De skal prædike undervejs og alle steder bære vidnesbyrd om sand- heden og formane de rige, de høje, de til dette folk lave og de fattige til at omvende sig. Og de skal grundlægge menigheder, om jordens indbyggere vil omvende

Mine elskede brødre og søstre, vi Mens jeg hurtigt tænkte over pro- sig" (L.&P. 58:47-48).

nærmer os afslutningen på denne år- blemet, forsøgte jeg at besvare Og derfor tror jeg i dag, ja, jeg frygter, lige konference, som vi har været med spørgsmålet, og jeg tænkte tilbage på at det er omvendelsens dag — en til og glædet os over, håber jeg. den gang, da verdens ledelse var ba- dag for menneskene at gøre deres situation forandre deres leve- Under denne konference har I hørt seret på Assyrien og Babylon ien. Jeg op og mange smukke vidnesbyrd og magt- erindrede mig Det gamle Testamen- vis, hvor det er nødvendigt. fulde taler. Vi håber, at de, der har tes historie om Belsazzar — som Befalingen kom til lederne i vor tid,

lyttet — og antallet løber måske op præsident Romney talte om i præste- således som den kom direkte fra

af Herren til Simon Peter i fordums i millioner — har sluttet sig til os i dømmets møde iaftes — søn den denne store forsamling, der nu tæller berømte Nebukadnezar og hans efter- tid : ,, Derfor giver jeg jer den befaling, millioner. følger, konge over Babylon, og den at I skal gå ud blandt dette folk og sige

Vi ved, at evangeliet er sandt. Vi sidste regerende konge før sejren til dem, ligesom min apostel Peter vidner derom for hele verden. Vi håber, over Kyros den Store. Vi husker Nebu- fordum" (L.&P. 49:11). Jeg kan se, at verden vil lægge alle eventuelle kadnezars helligbrøde, da han stjal fra at apostelen Peter bestandigt bad fol- forudfattede meninger væk, og at de og besudlede Salomos tempel i Jeru- ket forandre deres levevis og omvende med tiden vil komme til Jesu Kristi salem og fjernede *mange kostbare sig fra deres overtrædelser. fold, hvor evangeliet er rent og og uerstattelige betjeningsgenstande. ,,l elskede", sagde han, „jeg formaner ubesmittet. Jeg tænkte på, hvordan Belsazzar, jer som fremmede og udlændinge:

I denne konference har brødrene talt kongen, holdt en stor fest, hvori del- hold jer fra de kødelige lyster, som om mange emner. Og stort set har de tog tusind af hans adelsmænd. Han fører krig mod sjælen, ganske godt dækket de grundlig- drak vin i de tusinds påsyn og sam- Og lad jeres færd blandt hedningerne af gende principper i Jesu Kristi evange- men med dem. Tænk at bespise et være god, så de — på grund de lium. tusind mennesker ved en banket. gode gerninger, de får at se — på

Da vi for nogle dage siden sad i pres- Ikke tilfreds med tyveriet af guld- og deres besøgelsesdag kan prise Gud sekonference, blev jeg af pressens sølvkarrene, som hans far havde taget netop for det, de nu bagtaler jer for,

folk stillet dette spørgsmål: .Hvilken fra det hellige tempel, der allerede som om I var forbrydere" (1 . Peter ,

situation i vort samfund idag volder var blevet indviet til Herren for hans 2:11-12). Dem størst bekymring?" Vi havde alle- bestemte formål, tog Belsazzar de Jeg læser om den almindelige skik

rede talt om problemerne i forbindelse stjålne kar, fyldte dem med berusen- med intime forbindelser mellem

med udvikling, for vi udvikler os så de drikke og indbød til paladset ikke mænd og kvinder, der ikke er gift. De hurtigt, at det er en smule vanskeligt blot de tusind adelsmænd, men også bliver ved at påstå højt og tydeligt, at holde lederne et skridt foran folket. sine prinser, sine hustruer og sine at ægteskab ikke længere er nødven- Men heldigvis følger vi da godt med. medhustruer. Gæsterne åd og drak og digt. Tilsyneladende helt uden at skamme sig, lever de sammen i et af befolkningen, siger vi, at Satans Så vi føler meget stærkt med hensyn seksuelt forhold uden ægteskab. Har dage er kommet tilbage, og historien til dette, og det er derfor vi fortsat

Gud forandret sine love? Eller har det synes at gentage sig. prædiker om det. Det er grunden til, at sølle, uansvarlige, overmodige men- Når vi ser talløse menneskers forne- vi advarer vore børn og belærer dem. love? neske vovet at forandre Guds drelse her i vort eget samfund, når de Det er derfor, vi advarer vore unge. Det

Var synd noget, der kun forekom er fast besluttet på at ville påtvinge er derfor, vi formaner vore gifte til at i gamle dage? Herskede djævelen kun andre mennesker simple forestillin- lade ægteskabet blive et smukt, i menneskenes hjerter i længst for- ger, usømmelig kommunikation, una- helligt forhold. svunden tid? turlige vaner, så tænker vi på, om Og nu, mine brødre og søstre, når vi Abraham vidste, at byerne derude på Satan nu har udstrakt sin hånd for i nu afslutter denne konference, så sletterne Gomorra an- Sodoma og og sin ugudelighed og ondskab at trække håber vi, at I vil vende tilbage til jeres dre steder — var ugudelige byer med jordens befolkning ind under sin hjem med en højere grad af åndelig- ugudelige, mennesker, onde som magt? Har vi ikke gode mennesker nok hed, at I vil tage med til jeres familier, sagde med Kain : „Hvem er Herren, at tilbage til at fjerne det onde, som truer til jeres venner, til jeres wards og jeg skulle kende ham?" (Mose Bog vor verden? Hvorfor bliver vi ved med grene og stave de vidnesbyrd, som I 5:16). Abraham var klar over, at øde- at gå på akkord med det onde, og har modtaget og de gode følelser, læggelse af disse byer var uundgåelig. hvorfor fortsætter vi med at tolerere som er trængt ind i jeres sind, mens

Men i sin kærlighet til sine medmen- synd? I har lyttet til brødrene, som har talt nesker tiggede og tryglede han Her- For nylig faldt jeg over en udtalelse fra og båret vidnesbyrd. ren : „Måske findes der halvtredsinds- kirkens præsidentskab i en tidligere Jeg vil gerne slutte med mit vidnes- tyve retfærdige i byen, vil du daspare periode, nemlig for seks præsiden- byrd. Jeg ved, at Gud lever, jeg ved, at de andre i byen?" (Se 1. Mosebog ter siden, og jeg ville gerne have læst Jesus Kristus lever. Jeg ved, at han 18:24). Det blev lovet, og Abraham mange linier fra den udtalelse, for elsker os. Jeg ved, at han inspirerer kom igen og bad om, at byerne måtte den får os til at tænke på, at Gud er os. Jeg ved, at han leder os. Og jeg blive sparet, hvis der kunne findes 45, i i den samme dag som går og til evi- ved, at han kan elske, eller at han i eller 40, eller 30, eller 20, eller helt ge tider. Og de befalinger, han gav høj grad kan føle sig krænket, når han ned til 10, men øjensynligt kunne der til de fordums profeter for tusinder ser os afvige fra den sti, som han ikke i de ugudelige byer findes blot 10, af år siden, til profeterne på Frelserens har afmærket så tydeligt og gjort så som var retskafne. (Se 1. Mosebog tid og til vor tids profeter, overbeviser ligefrem. 18:24-32) os fuldt og helt om, at Gud er den Og jeg bærer dette vidnesbyrd for jer

Ondskaben vedvarede, synden var alt samme i går, i dag og for evigt. i Jesu Kristi, vor Mester navn. Amen. for stærkt forankret. De havde leet og Vi tror ikke på at vi skal lade den øje- spøgt med tanken om en ødelæggel- blikkelige situation beherske os. Vi se. De overtrædelser, som Sodoma er ikke enige med de mennesker, der øjensynligt var blevet kendt for, fort- mener, at dette er en anderledes tid- satte. Ja, folket ønskede at udnytte salder, at dette er en anden tid, at

de retfærdige mænd, som de havde mennesker i vor tid er mere oplyste,

set komme ind i byen. De ondsindede end de var i gamle dage. Herren vil mænd pressede på og ville have brudt altid holde sig til, hvad han har sagt dørene ind for at komme ind til dem. igennem tiderne, og han vil forvente, (Se 1. Mosebog 19:4-11) at mænd respekterer sig selv og Alt, hvad Abraham overhovedet kunne respekterer deres hustruer, at hustru- gøre for at frelse byen var blevet gjort, er, at hustruerne respekterer deres men den var blevet så fordærvet og mænd og respekterer deres børn og at tøjlesløs, at det var umuligt at rede de lever retskaffent, således som han den. har gentaget det tusinder af gange ned ,,Så lod Herren svovl og ild regne gennem tiderne. over Sodoma og Gomorra fra Herren, Og mens jeg således talte til presse- fra himmelen; folkene, kom den tanke til mig: Hvad og han ødelagde disse byer og hele kan vi gøre, som vi endnu ikke gør? Jordan-egnen og alle byernes indbyg- Hvor langt kan vi gå? Hvilke ændringer gere og landets afgrøde" (1. Mosebog kan vi foretage, som vil garantere ret-

19:24-25). skaffenhed i denne verden? For hvis vi På ny ser vi historien gentage sig. Når ikke gør det, ser det ud, som om øde- vi ser pornografi, utugtige forhold og læggelse vil komme, sådan som den homoseksualitet foregå frit og uan- kom til babylonierne eller som den tastet, løsagtighed og laden-stå-til på en lidt anden måde kom til Sodoma hos tilsyneladende stedse større dele og Gomorra og andre byer. Rapport fra områdekonferencerne

AF LARRY HILLER

I august måned blev der afholdt om- andre brugte op til seks dage med Præsident Kimball og generalautorite- råde-generalkonferencer for kirkens at rejse 1500 km med skib og bus. terne, som ledsagede ham, rejste medlemmer i Japan, Hongkong, Nogle var blinde, andre var døve. mere end 25000 km på mindre end to Korea og Filippinerne på og Nogle kom påkrykker"eller i kørestole. uger. De holdt ialt 91 konferencetaler. Taiwan. Den japanske områdekon- En var helt lammet og måtte bæres Præsident Kimball holdt alene 14 ference fandt sted 8. til 10. august. Én af sine venner. hovedtaler foruden at tale i pressekon- konference for Filippinerne blev holdt Nogle var velhavende forretningsfolk. ferencer og ved særlige møder. den 11. og 12. Den 13. og 14. fandt Andre var fattige landmænd. Nogle Dem, der ledsagede præsident Kim- der konferencer sted samtidig i Hong- havde været medlemmer af kirken i ball, var: præsident Romney fra Det kong og i byen Taipei på Taiwan (For- 60 år. Andre var først blevet døbt første Præsidentskab, præsident mosa). Og endelig holdtes en kon- nogle få dage før. Ezra Taft Benson og ældsterne ference for Korea i byen fra De talte japansk, engelsk, man-

15. til 17. august. Hvert sted darinsk, kantonesisk eller koreansk. tusinder af hellige for at blive instrue- De rejste til Tokyo, Manila, Hong- ret af præsident Kimbal I og de kong, Taipei eller Soul. generalautoriterer, som ledsagede Men tiltrods for alle forskelle havde 1. Præsident Kimball og broder Nara, ham. de én vigtig ting tilfælles: De kom for medlem i Japan siden 1915. 2. Et af de mange kor ved konferencen; Nogle af de hellige rejste med lang- at blive åndeligt opbygget. De sam- dette er fra Taiwan. somme nattog i tretten timer, hvor de ledes for at høre Herrens salvede 3. Præsident Romney taler i Hong Kong. det meste af tiden måtte stå op. Nogle og især hans profet, præsident Spen- 4. Dygtige tolke hjalp generalautorite- rejste i flere dage med skib. Og atter cer W. Kimball. terne. Gordon B. Hinckley og Marvin J. lemmer over 25 år, og et møde for sted, da præsident Kimball under Ashton fra De tolvs Råd. Ældsteme unge under 25. Et møde for Præste- konferencen meddelte, at et tempel Sterling W. Sill, James A. Cullimore, dømme-ledere blev holdt tidligt søn- ville blive bygget i Tokyo. Han med- O. Leslie Stone, J. Thomas Ryans og dag morgen. delte dette under åbningstalen ved det

Adney Y. Komatsu, assistenter til Forskellen mellem denne serie af kon- første offentlige måde lørdag morgen i De Tolv. Ældste Paul H. Dunn fra De ferencer og dem, der tidligere har Tokyo.

Halvfjerds' første Råd og biskop H. været afholdt, er, at der i ugen mellem Det var så vigtig en bekendtgørelse og Burke Peterson fra Det præsiderende de japanske og koreanske konferencer så bevægende, at det tog forsamlin- Biskopråd. David M. Kennedy, særlig blev holdt en serie mindre konferen- gen nogle øjeblikke, før de forstod, repræsentant for Det første Præsi- cer. hvad de netop havde hørt. Men da så dentskab, og Barbara B. Smith, gene- Konference-aktiviteterne begyndte på betydningen af ordene gik op for dem, realpræsident for Hjælpeforeningen, Filippinerne mandag aften med et var der som et sus af bevægelse. time-langt kulturarrangement, der Nogle smilede, andre græd, mange deltog også i konferencen. efterfulgtes af et timelangt konfe- både smilede og græd. Og endelig Programmet for konferencerne i Japan

i klappen, og Korea var det samme, som blev be- rencemøde. Tirsdag var det et kon- brød man ud en kortvarig da ikke andre måder at byttet ved tidligere område-konferen- ferencemøde om eftermiddagen og et der forekom cer. Fredag aften afholdtes et kul- om aftenen. udtrykke sin taknemmelighed og

turarrangement, hvor medlemmer Konferencerne i Hongkong og på glæde. hørte denne be- fra al le involverede stave og missioner Taiwan (Formosa) blev holdt samti- Blandt dem, som præsenterede folkesange og -danse. dig, med halvdelen af generalautorite- kendtgørelse, var broder Fujiya Nara, To konferencemøder blev holdt om terne hvert sted. Møder blev holdt medlem siden 1908. Da han hørte lørdagen og igen om søndagen. onsdag og torsdag aften begge steder. meddelelsen, lyste et smil op i hans Derudover var der lørdag aften et Præsident Kimball præsiderede ved ansigt, og han løftede automa-

møde for forældre og enlige med- det første møde i Hongkong. Næste tisk armen i en bevægelse, som om morgen fløj han til Taipei på Taiwan han ville støtte et forslag, endnu inden (Formosa) for at præsidere over tors- man havde bedt om det. Senere for- dagens møde. Præsident Romney talte broder Nara, at han var blevet

1. taler til de hellige i Ældste Komatsu præsiderede over det første møde i meget bevæget over bekendt- Manila. Taiwan og fløj derpå næste morgen til gørelsen om templet. ,,Det var en 2. Ældste Sill i Japan. Hongkong, hvor han præsiderede vidunderlig ting for mig at være tilste- 3. Unge mænds kor i Hong Kong. ved lejlighed," sagde han. 4. Begejstrede dirigenter dirigerede ko- over torsdagens møde. de denne rene. Den vigtigste begivenhed fandt måske Og så fortalte han, at han havde været tilstede, da ældste Matthew Cowley Japan, vil det naturligvis være åbent stærkt under konferencen, er at man- indviede det missionshjem, som fin- for alle de hellige i Asien, og nyheden ge af medlemmerne havde beredt sig des på den grund, hvor templet skal om templet blev modtaget med åndeligt. „Min kone og jeg har til- bygges. Ved den lejlighed profeterede enthusiasme af medlemmerne ved alle bragt mange timer sammen i bøn, ældste Cowley, at der en dag ville konferencerne. Velkommen var også faste og læsning i skrifterne for at

blive bygget et i tempel Japan. profetens forsikring om, at når tiden berede os til konferencen." sagde én Da søster Kumagai blev spurgt, hvad var inde, ville andre templer blive mand.

hun følte ved bekendtgørelsen om bygget i de asiatiske lande og andre Adskillige Præstedømme-ledere for- templet, sagde hun, at det havde steder. talte om øget tilstedeværelse ved

væreten stor overraskelse. Hun kunne De, som deltog i områdekonferencer- måderne, hjemmelærerarbejde og be- ikke finde ord for, hvad hun virkelig ne blev ikke blot opløftede af nyheden taling af tiende og offergaver i måne- følte. Hendes ønske er nu at se tem- om templet men også af alle de inspi- derne forud for konferencerne. Folk, plet bygget og indviet. rerende taler, der blev holdt af gene- som havde været tilbageholdende Det store flertal af hellige ved kon- ralautoriteterne. For mange havde det med at fortælle om evangeliet til

ferencen i Japan har ikke været med- ikke været nogen let sag at komme til andre, begyndte at fortælle venner og lemmer af kirken nær så længe som konferencerne. Nogle af dem havde bekendt om kirken og konferencen. broder Nara eller søster Kumagai. rejst meget langt. Andre havde Ud over de mange personlige, ånde- Men også de havde længtes efter det nyfødte og små børn at passe. Mange lige forberedelser, var der mange tidspunkt, hvor der ville blive bygget havde taget ekstraarbejde eller over- fysiske forberederser, som var nød- et tempel i nærheden. Det koster arbejde for at kunne betale for rejse vendige for en heldigt gennemført

at flyve til i mange penge templet og logis. Unge mennesker fastede og konference: at finde og berede et Hawaii, og mange af dem har bad, for at deres forældre, som ikke

ikke været medlemmer længe nok til var medlemmer, ville lade dem del- 1. En stor gruppe deltog i konferencen i at have sparet penge op dertil. Nu kan tage. Japan.

2. Biskop Peterson fortalte de hellige i de, ved at spare og ofre, hjælpe med Men til trods for alt dette, var folk Hong Kong, at de er medlemmer af en til at bygge et tempel, som de vil være tilbageholdende med at sige, at det himmelsk familie.

i stand til at besøge mange gange. havde været et offer. Som én mand 3. Simultantolkning af øvede tolke bragte Nu kan de blive beseglet til hinanden forklarede: „Det har ikke været et budskabet fra brødrene til de hellige, deres sprog. som evigtvarende familieenheder. Det offer, for vi har forberedt os, lige på eget 4. Ældste Paul H. Dunn fortalte de hellige er intet under, at så mange af dem siden vi første gang hørte om denne i Japan at „ Livet er rejsen værd". havde tårer i øjnene. konference." 5. Mange hellige modtog brødrene ved

Selvom templet vil blive bygget i En årsag til at Ånden blev følt så lufthavnen. passende mødested. At finde og op- de var også parate til at hjælpe deres i et af korene, sagde bagefter: „Jeg træne oversættere. At gøre højttaler- medsøskende. Dem, der boede i kon- har ofte sunget efter salmebogen, systemet klart. At organisere og øve ferencebyerne, var ikke nødt til at men aldrig har jeg sunget som denne- med kor og grupper af optrædende. bruge penge til at rejse eller overnatte gang. Jeg var forbløffet over min egen jeg hørte om- At arrangere overnatning for dem, der for. Derfor sørgede de i mange tiltil- stemme og de stemmer,

i koret kom rejsende til konferencen. PR-ar- fælde for kost og logis til dem, kring mig. Bare det at synge bejde. Og så videre. Listen er næsten som kom tilrejsende fra andre områ- var en vidunderlig, åndelig ople- uendelig. Og inden for hvert enkelt der. Nogle skænkede penge, som de velse." opvisninger — med område var der en lang liste af mindre skulle have brugt til at rejse for, til De kulturelle — detaljer, som måtte ordnes, hvis kon- lokalmissionærer som så kunne få deres danse, sange og skuespil var tyde- ferencen skulle kunne forløbe glat. råd til at rejse til konferencen. var også enestående. Det De lokale hellige arbejdede så hårdt Samtlige medlemmer, som blev ligt, at megen forberedelse og opofrel- og så længe, som det var nødven- spurgt om konferencen, svarede, at se havde været nødvendig. De forskel- før digt for at klare alle disse detaljer og den havde været alle forberedelserne lige grupper var begyndt måneder

været en storslået, konferencen. I ét land samledes de, have alting parat. I henhold til én værd. Den havde stavspræsident var der så mange forenende åndelig oplevelse for efter at have øvet i mange uger, seks

af før konferencen i konference- frivillige, der tilbød at hjælpe med de hellige i hvert enkelt land. Meget dage af at mindst ni timer daglig. forberedelserne, og til at optræde ved denne følelse af fælleskap kom byen og øvede regne- de kulturelle arrangementer, at være sammen med så mange med-hel- De øvede udendørs, og når det bare ved det havde været vanskeligt at finde lige og at opleve den samme stærke de, blev danserne simpelthen noget at gøre for dem allesammen. ånd. En stor del enhed og broderskab med at danse. del- sådanne øvelser, hvor de spiste Ikke bare var medlemmerne villige til blev også spredt blandt dem, der Under

i hvilede opstod at hjælpe med forberedelserne, men tog i korene og de kulturelle præsen- sammen og sammen, tationer. mange venskaber. Og disse venskaber 1. Mange farverige grupper optrådte på Ved hver konference var korene storar- strakte sig udover grenes, warders, underholdningsaftenen. Denne udfører stor staves, distrikters og missioners den koreanske viftedans. tede. De sang smukt og med

2. Ælds te Cullimore i Manila. enthuisasme. Det var vanskeligt at grænser. Mange unge par fandt hinan- 3. Præsident Benson giver råd til hellige tro, at de var sammensat af med- den, og nogle forlovelser blev deklare- i Japan. lemmer fra mange forskellige kir- ret. Nogle af deltagerne i de kulturelle 4. Taiwans kordirigent. keenheder. De lød, som om de havde opvisninger havde allerede besluttet 5. The Tender Apples, en sanggruppe, til at danse optræ- i sig at fortsætte og der er populær i Korea, hilser på brø- sunget sammen årevis. drene ved ankomsten. En ung kvinde, som havde sunget de sammen, også efter konferencen.

6 :

Selvfølgelig er det vigtigste ved en har det samme vidnesbyrd, har givet mennesker. Så vi I kirken vokse endnu områdekonference den virkning, den mig et videre udsyn over kirken." hurtigere, og der vil blive flere med- har på de hellige, som deltager. Hvor „Det har været en velsignelse at lemmer og endnu større åndelighed manges tilværelse blev forandret som have haft profeten her. At lytte til og trofasthed. resultat af områdekonferencerne i ham og de andre generealautoriteter „Evangeliet kenderingen nationalitet.

Asien? Det vil være vanskeligt at — at høre deres råd — har givet mig Alle mennesker i verden er Guds regne ud. De, der deltog blev styrkede styrke og tro til at holde ud i frem- sønner og døtre. De er alle brødre og

i deres beslutning om at ville leve ret- tiden," sagde en ung kvinde. søstre. Og vi er ivrige efter at opfylde skaffent og at være missionærer. De „Blot det at se profetens ansigt styr- forpligtelsen over for Herren Jesus vil øve indflydelse på deres venner og kede mit vidnesbyrd. At høre hans Kristus, som han pålagde os, da han bekendte, som ikke er medlemmer af stemme fornyede bevidstheden om gav det grundlæggende bud. Og han kirken, og kirken vil vokse endnu skrifterne," sagde en anden. talte ikke blot til de 11 apostle, nej, hurtigere. Ja, der var også mange En ung mand erklærede: „Mit ønske han talte til dig og mig. Og det var undersøgere tilstede ved konferen- om at tage på er blevet styr- ikke nogen tilfældig bemærkning. cerne. En grenspræsident på Filip- ket. At høre præsident Kimball tale Det var en afgjort befaling: „Gå ud i pinerne bragte 250 mennesker med om kyskhed gjorde stærkt indtryk på al verden og forkynd evangeliet for al til konferencen. Og deraf var 120 mig. Jeg ved, at jeg må prøve at holde skabningen!" (Markus 16:15). Og det undersøgere! mig ren og holde alle befalingerne." inkluderer enhver mand og kvinde i Konferencens indflydelse på de unge Måske opsummerer det, som en fader verden. var særligt synlig. Ved en af konferen- sagde, bedst medlemmernes følelser Må jeres børn vokse op til at blive ær- cernes afslutning sagde en ung mand ved slutningen af konferencerne: lige og trofaste i evangeliet. Må fred

„Jeg lærte meget. For det første, at „De pragtfulde taler, som generalau- være i jeres sjæle. Må jeres vid- jeg må sætte mig et mål for livet. toriteterne holdt, har efterladt vidun- nesbyrd om guddommeligheden af Også at jeg må holde mig ren og derlige følelser, og både medlemmer dette værk presse jer fremad til frem- holde kyskhedsloven. Jeg må studere Fremtiden for kirken i Asien synes ragende gerninger. Gud velsigne jer." skrifterne og bede. Jeg har besluttet sandelig lysere end nogensinde, fordi - Præsident Spencer W. Kimball mig til at blive missionær." så mange hellige beredte sig åndeligt ved Japan-konferencens

Et andet ungt menneske sagde: „Jeg og rejste til konferencerne for at Søndag-eftermiddagsmøde har overværet en masse grens- og blive åndeligt styrkede. De blev beløn- distriktskonferencer. Men at være til net. Deres vidnesbyrd blev øget. Og en så stor konference sammen med så der er ingen tvivl om, at de vil dele 1. Kor fra Taiwan. mange mennesker, der allesammen disse vidnesbyrd med deres med- 2. Kor fra Korea. „Hjemmet er klippefundamentet — lagt jeres offer på Herrens alter. på jorden får del i. Missionærer er civilisationens hjørnesten. Denne I har gjort jer værdige til betegnelsen noget særligt i Herrens øjne, og der- nation og andre vil aldrig hæve sig „sidste dages hellige". I er værdige for gør han noget særligt for dem, over sine hjem. Kirken, skolerne og til medlemskab i Guds sande kirke. som han måske ikke vil gøre for sine selv nationen står hjælpeløse over for I er værdige til Helligåndens følge- andre børn. Missionærer, som er svage og degraderede hjem. ,, Ingen skab, og hvis I vil vedblive at være tro- retskafne, har magt og myndighed og anden succes opvejer fiasko i hjem- faste, vil I en dag blive værdige til velsignelser, som andre ikke har. Det met," sagde præsident David O. Herrens eget følgeskab. Gud velsigne er det mest spændende af Herrens McKay. Forældres pligt er at være jer, mine elskede brødre og søstre, gerning — det at være missionær." hjælpsomme over for hinanden og for jeres tro og trofasthed." - Biskop H. Burke Peterson over for deres børn — derefter kom- - Ældste Gordon B. Hinckley ved Korea-konferencens mer pligter over for deres naboer, ved Hongkong-konferencens Lørdag-aftenmøde for ungdommen

samfundet, nationen og verden — i Onsdag-aftenmøde den orden." - Præsident Ezra Taft Benson „Til dem af jer, som overvejerat rejse

ved Taiwan-konferencens på mission og berede jer dertil, og til Onsdag-aftenmøde dem af jer, som endnu ikke har truffet en beslutning, vil jeg gerne sige, at „Jeg ved, at mange af jer har forladt nogle af de dejligste oplevelser, jeg far og mor og brødre og søstre. I har har haft som generalautoritet, har at givet afkald på venner og bekendte, og gøre med hellige, som er involveret i nogle af jer har opgivet arbejde og missionærgerningen. Vi har mange muligheder for uddannelse. I har ud- vidunderlige oplevelser i Det præside- holdt venners drillerier, I har frivilligt rende Biskopråd, men intet har be- gejstret mig mere eller givet mig større åndelig vækst end det at opleve at

1. Præsident Kimballs kærlighed for de gå ud i missionsmarken og være sam- hellige var altid tydelig. men med unge mænd og unge kvin- 2. Ældste Ash ton taler i Manila. der, som giver af deres tid for at un- 3. Kor i Hong Kong. dervise i Jesu Kristi evangelium. Jeg 4. Ældste Burton i Manila. 5. Søster Barbara Smith, præsident for har set missionærer få sådanne Relief Society, taler til forældre. velsignelser, som ingen anden gruppe Emne: Omvendelse

8 Som en Østens ildsprudende drage dominerer Kina Orienten, overskyg- gende de små lande, som ligger rundt om. Nogle af disse lande, samlet un- Hong Kong der den kinesiske folkerepublik ved det sydkinesiske hav udgør den Orientens perle britiske kronkoloni Hong Kong. Nogle kalder Hong Kong for „Orientens Perle". Denne koloni, der består af øen Hong Kong, et område på hoved- /' landet og mere end 230 omkring- liggende øer, dækker et område på kun 1022 kvadratkilometer.

Selvom dette område er lille, er det en

/

vigtig del af Herrens vingård. Med mellemrum er der tre gange blevet

oprettet missioner i Hong Kong. Den

første var i 1853, da Hosea Stout, James Lewis og Chapman Duncan

blev kaldet til at forlade De forenede

Stater og rejse til Kina. De var fulde af håb og taknemmelighed for den an-

ledning til at forkynde evangeliet. Disse håb blev imidlertid knust nogle

uger senere, da de endelig ankom til Hong Kong. „Vi fik ikke nogen hjerte- lig velkomst", skrev Lewis. „Tværti- mod", forklarede han, „havde mis- sionærer fra andre kirker oppisket en fjendtlig stemning mod os." De første gademøder, der blev holdt på øen, blev overværet af mange, men modstanden fra de andre kristne

kirker fik snart alle til at afholde sig fra at deltage. Efter tre på hinanden følgende gademøder, hvor slet ingen \--y deltog, skrev ældste Stout, som sta- dig var trofast mod sit kald, men over- bevist om, at der på det tidspunkt ikke

var mulighed for at omvende nogen i

Kina: „Vi føler, at vi har gjort alt, hvad Gud og mennesker kan kræve af os på dette sted. Vi har besluttet, at vort arbejde her skal afbrydes." De tre skuffede missionærer forlod Hong Kong omkring fire måneder, efter at de var kommet. De havde ikke ". døbt nogen. Ikke én var interesseret i Han var tidligere missionspræsident deres tilflugtssted virkelig et ,Yion'

evangeliet. James Lewis kom hjem i Japan og på Hawaii. Dette andet for- Mange af disse vor tids „Israels børn"

med en stor gæld. Han kaldte sin søg på at forkynde evangeliet blev flokkes til kirken, for de erkender mission „mit livs store prøvelse". modtaget med større begejstring end evangeliets sandhed og accepterer

Hosea Stout vendte hjem, kun for at det første, og der blev døbt nogle få. den i dyb taknemmelighed. Faktisk er

finde sin hustru død, hjemmet taget i Krigen i Korea og revolutionen i Kina antallet af nyomvendte i Hong Kong besiddelse af fremmede, og sine medførte imidlertid endnu en lukning så stort, at kirkens størte problem er

slægtninge bortrejst. Tiltrods for af Hong Kong missionen i 1950. Ved at få dem effektivt bragt ind i fælles- deres tilsyneladende meningsløse denne lunkning måtte missionærerne skabet. Hver nyomvendt har brug for ofre, skrev Hosea Stout: ,,Vi føler os rejse fra mange interesserede under- yderligere belæring om evangeliske overbeviste om, at vores mission vil søgere. forskrifter, og hver eneste må gives en

resultere i noget godt. Vi har fået et Det tredie forsøg blev gjort i 1955. På opgave i grenen, så han kan blive ak- kendskab til folket og landet; det det tidspunkt skrev præsident H. tiv gennem tjeneste for sine med- havde vi ikke kunnet få på nogen Grant Heaton : „Den eneste begræns- mennesker. anden måde." ning i antallet af omvendte, vi kan Der er mange prøvelser for kirkens

Ifølge Herrens plan var folk i Hong føre ind i kirken, er vores evne til at medlemmer i Hong Kong. For eksem-

Kong endnu ikke beredt til at modtage behandle dem rigtigt." De nyom- pel „fryses de ud", forfølges af fami- evangeliet. Derfor skulle der gå 67 år, vendte var begejstrede medlems- lien og taber lokalt medlemskab på før man igen gjorde forsøg på at missionærer. En broder var efter grund af emigration. Efterhånden som oprette en; denne gang af ældste dåben så begejstret over denne medlemmerne i Hong Kong overvinder

David O. McKay af De tolv Apostles nyfundne sandhed, at han samlede sådanne prøvelser bliver de vidne til Råd og hans ledsager, Hugh J. Can- mange af sine venner og familiemed- en stadig stærkere kirke. For tiden er non, der var på rejse verden rundt. lemmer i studiegrupper, hvorefter han der cirka 4.000 medlemmer, fordelt i

Efter flere ugers rejse kom de til bad missionærerne komme og under- 13 grene. Medlemmerne kan glæde

Peking over Japan, Korea og Manchu- vise dem. Da missionærerne ankom, sig overat have syv kirkebygninger til riet. En søndag morgen, den 9. januar blev de behageligt overraskede over rådighed — heraf to standardbygnin-

1921 , opsendte ældste McKay en ind- at opdage, at disse mennesker ikke ger, to ombyggede huse og den øver- vielsesbøn i en cypreslund inden for var kommet for at blive overbevist om ste etage af tre andre. De har også „den forbudte by"s mure, tidligere evangeliets sandhed men snarere for købt grund, hvor der skal bygges et hjemsted for kejsere. at høre, hvad betingelserne var for distriktscenter. I grene og distrikter,

Men det kom til at vare endnu 28 år, at blive medlemmer. Eftersom denne der tidligere blev ledet af amerikanske før missionærarbejdet endelig be- broder, der indviede dem i evangeliet, missionærer, er nu helt og holdent gyndte. Missionærer blev udsendt baret så kraftigt vidnesbyrd, havde de alle stillinger besat af kinesiske med-

som resultat af et besøg i Hong Kong allerede modtaget Helligåndens vid- lemmer. Der er nu et ældstekvorum i af ældste Matthew Cowley. Hvad der nesbyrd i deres hjerter. hver eneste gren. Sytten fuldtids skete den 14. juli 1949 er beskrevet i Mange af de mennesker, som mis- kinesiske missionærer og mange

en konferencetale, som senere det år sionærerne kontakter, er flygtninge. flere deltidsmissionærer arbejder i blev holdt af ældste Cowley. Han Præsident Heaton skrev om dem: Hong Kong. sagde: „Vi åbnede officielt missionen „For de missionærer, som arbejder Måske er også tendensen til at forlade ved en kort gudstjeneste, hvor vi skif- blandt dette områdes flygtninge, er Hong Kong området ved at ændre sig. tedes til at bede. Jeg vil aldrig glemme de forjættelser, som forudsiger ind- Mange medlemmer er begyndt at broder Henry Aki's bøn, da han stod samlingen af Israels sæd fra de fjer- føle det, som én broder udtrykte det: dér i sit hjemland med dets 465 millio- neste egne af verden, noget virkeligt. „Jeg er født kineser og der er en ner indbyggere og udøste sin sjæl for Hver dag træffer missionærerne folk grund til at jeg skal være kineser. Jeg

Gud om han dog måtte blive redskabet fra al le dele af Det fjerne Østen. Disse kan bedst tjene Gud ved at blive her i til at bringe frelse til sine landsmænd. menneskerer blevet ført sammen af et Hong Kong og tjene mine lokale Hvilken begunstigelser, mine brødre fælles ønske om at bevare deres brødre." og søstre, én enkelt mand med Guds frihed. Det er i hvert fald den grund, Efterhånden som kirken i Hong Kong præstedømme blandt 465 millioner der angives af de fleste af dem. For vokser i medlemstal og styrke, opfyl- mennesker af sin race! Aldrig har missionærerne og dem, som har mod- des udtalelsen fra ældste Ezra Taft

Guds dyrebare præstedømme gjort taget et vidnesbyrd om evangeliet un- Benson i 1970. Han sagde, at dette er så stærkt indtryk på mig, som da den- der deres landflygtighed, får deres tidspunktet, da evangeliets budskab ne kære, kinesiske broder, der følte levevilkår og de forhold, der har ført vil blive modtaget i denne del af ver- den byrde, der var lagt på hans skul- dem hertil, imidlertid en ny og trøste- den. „Ifølge Herrens tidsregning er dre, tryglede Gud om at bringe frelse rig mening. De indsamles til et sted, døren nu åben." til sit folk." hvor evangeliet kan blive forkyndt for Der blev oprettet en mission under dem, og hvor de kan modtage frelsens Hilton A. Robertsons præsidentskab. evangeliums velsignelser. For dem er

10 litteratur, der advarede deres medlem- AF JANICE CLARK mer mod at lytte til mormonmissio- Medredaktør af The Ensign nærerne. Det „gjorde folk nysgerrige og gjorde mere godt end ondt", rap- porterede ældsteme. Formosa Det var næsten umuligt at købe en grund. Selv blot det at finde et sted Stejle tinder og klippefast tro at bo og holde møder var vanskeligt.

I begyndelsen blev de fleste møder

holdt i missionærernes lejlighed, og

der var sædvanligvis cirka 35 til stede.

Anti-amerikanske uroligheder i maj ø". En varm dag tidligt i juni 1956 fire .skønne De fire ældster var ikke 1957 tvang ældsteme til at tilbringe tog ,

ældster fra den sydlige del af Det fjer- helt isoleret. En USA militærgruppe flere dage i De forenede Staters ne Østens mission afsted fra Hong var oprettet, men ingen kinesere eller militærforlægning. Ældsteme måtte

Kong i et lille skib på vej til et sted, indfødte fra Formosa var medlemmer. også tage forholdsregler mod syg- som de kun havde dårlige oplysninger Ældsteme havde tilbragt de foregåen- domme, og sproget vedblev at være om. de ni måneder med at lære det offi- en alvorlig hindring. „Men", rapporterede ældste Weldon cielle sprog på øen, mandarinsk. Men ved slutningen af 1957 var J. Kitchen, ,,da vi fik det første glimt Prøvelser har altid syntes at høre med næsten 50 blevet døbt på Formosa. af Formosa, var vi intet mindre end til åbningen af. et nyt land for evange- I 1958 blev yderligere 120 døbt, og overvældet. Bjergene skyder pludselig liet. De fire missionærer og de fire ved slutningen af det år arbejde 31 op af det blå hav med tinderne pegen- andre, som sluttede sig til dem den missionærer i seks byer. I 1959 be- de op, som vil de punktere den blå følgende oktober, havde kun meget søgte ældste Mark E. Petersen For- himmel. Trods tindernes stejlhed, er lidt litteratur på kinesisk, og det mosa — den første generalautori- der intet steds tør jord af se men kun kom til at tage ti år, før Mormons tet overhovedet — og indviede den mørkegrønne vegetation, dække- Bog blev oversat. (Undersøgere fik specielt landet til forkyndelse de øen overalt." bedsked på at læse Det nye Testa- af evangeliet. (Præsident David O. Så beskedent som dette begyndte mente.) Der var ingen officiel mod- McKay havde på et meget tidligere missionærarbejdet på øen Taiwan stand mod kirken, men mange andre tidspunkt indviet hovedlandet Kina.)

(Formosa), hvilket navn betyder religioner begyndte straks at omdele Ved slutningen af 1959, efter 3 1 12 års

/ b«

<>*-

• ^4 '«'«<>»-'•"

missionærarbejde, fandtes der otte organiserede grene af kirken og 45 missionærer, hvoraf 14 var lokale hellige.

Væksten fortsatte i 196oerne, med bygningen af to store kirkebygninger

som højdepunkter — en i Tapei <% i toft og en i Kaohsiung — samt fuldførel- sen af oversættelsen af Mormons

Bog. 1 1965 præsiderede lokale brødre

i 11 af de 16 grene. PafcS Den 11. januar 1971 ankom Malan R. Jackson, der tidligere havde tjent som 11 men. I hundreder af år bød Kina vel- myndighed til at gøre det. Evangeli«

Formosa kommen til mennesker af alle fag, er blevet gengivet; præstedømmet er

nationaliteter og religioner, så de her ... I har fulgt mig; I har haft tillid

kunne dele deres civilisations goder til mig som jeres hyrde i mange år.

med Kinas indbyggere. Mange kine- Jeg indbyder jeg til at følge mig til sere er oplyste af af missionær i den sydlige Fjerne Østen på grundlag denne dåbens vande idag." Halvtreds hans

mission, til Formosa som den første frie kulturudveksling, og som tiden tilhængere blev døbt den samme dag. præsident over Taiwan Taipei mis- gik blev det gradvis lettere for kine- Deres lille kirke blev overdraget kirken, sionen. Idag er der tre medlems- serne at acceptere fremmed civilisa- og kort tid efter blev broder Wang tion distrikter i missionen, et distrikt for og religion. Da vor kirkes evan- ordineret og indsat som grenspræsi- amerikanske soldater, 30 grene og gelium er det smukkeste udtryk for ci- dent. over 7.000 medlemmer. Gennemsnit- vilisation, der nogensinde er bragt til Kinesisk kultur er uhyre vigtig for lig 200 missionærer virker fuldtids. Kina af fremmede, er Guds sandhed menneskerne på Formosa og har Thomas P. Nielson er nu missions- elsket af de mange kinesere, som sandsynligvis haft indflydelse på præsident. Der er tre kirkebygninger slutter sig til den. kirkens hurtige udvikling dér.

— i Tapei, Taichung og Kaosiung — Det kinesiske samfund er baseret på Kungfutses lære, taoismen og budd-

og en er ved at blive bygget i Taitung. familien, nationen og kulturen. De hismen har, såvel som kristendom-

Kirkens „Internationale Magasin" fleste kinesere har en meget stærk na- men, en stærk religiøs indflydelse. I

(Stjernen) udkommer også på deres tional og følelsesmæssig bevidsthed. løbet af missionærarbejdets første ti

sprog. Selvom det er vanskeligt at Det er, fordi kineserne sætter følelser- år, steg det officielle tilhørsforhold til

få tilladelse til at forlade landet for at ne højt. Da Jesu Kristi lærdomme en bestemt religion blandt den almin-

udføre tempelarbejde, gør gamle op- også centreres om kærlighed og andre delige befolkning fra 2% til 5%.

tegnelser det muligt for medlemmerne ædle følelser, nærer kineserne stor Endnu en vigtig faktor i tilværelsen

at spore deres genealogi mange tusin- respekt for Kristus og hans kirke. hos folket i Taiwan er den politiske de år tilbage. Et aktivt seminar- og Noget andet interessant at lægge situation. Siden 1949 har Formosa institutprogram, koordineret af broder mærke til, er at det kinesiske folks huset den nationalistiske, kinesiske

Joseph Wan, et lokalt medlem, er traditioner i udstrakt grad er de regering, der kræver ret til at regere

organiseret i alle tre kinesiske samme som det gamle Israels. Mange hele Kina. De kinesiske kommunister distrikter med cirka 420 elever ind- kinesere er enige i tanken om frelses- tog dengang magten over hoved- skrevet. planen og Guds eksistens, når de landet, og nationalisterne satte sig

for første gang hører evangeliet fast på Formosa. I 1971 blev natio- Hvorfor har folket på Formosa så forkyndt af missionærerne. De nalisterne udstødt fra De forenede beredvilligt accepteret evangeliet? respekterer og ærer også deres for- Nationer, og det kommunistiske Kina Broder Chang Cheng Hsiang, præsi- fædre. De bygger forfædrehuse og tog deres plads. Præsident Chiang dent over Chiai gren, skrev sit svar på fører familieoptegnelser. Netop fordi Kai-shek, som havde ledet regeringen

det spørgsmål i Taiwan Taipei mis- man i Kina fører udmærkede slægts- under 1949-krisen, fortsatte ledelsen

sionens månedsblad: optegnelser, har jeg været i stand til indtil sin død i april i år. „Det siges ofte, at Kina har haft en at spore min families historie cirka Det kulturelle og det politiske klima er 5.000 årig historie med kultur, tradi- 4.000 år tilbage!" blot to af de udfordringer, der møder tioner og civilisation. Mange kinesere (fra „The Taiwan Missionary", kirken idag. Der er andre, allesammen følger stadig den skik at tilbede him- juli 1973) helt anderledes end dem, som de Et klassisk len. De tror, at denne store kraft i form eksempel på godtagelse af første missionærer stod overfor.

af et guddommeligt væsen styrer hele evangeliet er K'eliao gren. 1 18 år virke- Alligevel har kirkens medlemmer i Tai- naturen og universet. På Formosa til- de broder Wang T'iente som prædi- wan høje mål: stærkere lederskab, beder de denne gud den 9. januar kant for en kristen gruppe i K'eliao organisering af en stav, øget tempel- efter månekalenderen ved at ofre fire uden officielt af tilhøre nogen kirke. arbejde, aktivering og fortsat mis- slags friske frugter til ham. Så selv Da Wangs datter traf missionærerne, sionærarbejde over for en befolkning om deres opfattelse af Gud er ufuld- erkendte hun deres budskab som på næsten 16 millioner. stændig på mange måder, så er troen sandheden, til dels fordi det havde så Broder Chang Cheng Hsiangs instil- meget tilfælles det, på guder en hævdvunden tradition i med som hendes ling er typisk for, hvordan de hellige Kina. far lærte hende : tiende, afholdelse fra på Formosa ser på fremtiden: „Jeg Kinesisk civilisation er en anden alkohol og tobak, daglige bønner, tror, at missionærarbejdet på For- årsag til, at kineserne så beredvilligt bibelstudium, dåb ved nedsænkning. mosa altid vil blomstre og gå fremad. accepterer kirken. I gamle dage Hun bragte budskabet til ham, og kort Gud vil altid tage vare på det kinesiske var Kina en stærkt udviklet civilisa- tid efter den 1 . april 1973, blev han og område af sin kirke. Jeg beder om, at

tion: den største i Orienten. Kejser- hans familie døbt. Den dag sagde bro- både missionærer og medlemmer i riger i mange generationer bød be- der Wang til sine tilhængere: „I 18 år Taiwan fortsat vil udvikle god tro og søgende fra overalt i verden velkom- har jeg døbt jer, men jeg havde ingen megen udholdenhed."

12 Kinva Kasai Yayoi Okamura

ij '".'< :-*' "-•''" :'. /:':*' '' y'£fh ]M ; W . , > ^»^^^^mm%m^

Takashi Amand Tokayo Hosokawa Takaaki Sasashi Kiyo Hosokawa Mosatoshi Kasai Minae Okamura Hiroshi Horii

13 Venner på Filippinerne

På Filippinerne er vejret altid varmt, nerne har sluttet sig til kirken, siden træerne altid grønne og børnene bru- de første missionærer blev sendt der- ger aldrig frakker, og de ser aldrig sne. til for fjorten år siden. De fleste med-

Børnene på Filippinerne hører gerne lemmer bor i eller i nærheden af Mani- til store familier. Det er ikke ualmin- la, men kirken har grene og små deligt, at et barn har syv eller otte grupper overalt på øerne. søskende. Familien bor som regel i et De sidste dages helliges børn på Filip- lille hus, der er en del af en ,,barrio" pinerne holder af at gå i primary og (landsby). De fleste familier på de søndagsskole. Mormonfamilier holder filippinske øer dyrker jorden og op- familiehjemmeaftener i deres hjem drætter dyr. Ude på landet dyrker de hver mandag aften, og børnene fleste landmænd ris, og hele familien glæder sig til at skiftes til at hjælpe hjælper til på markerne. Selv børnene med lektierne. ved, hvordan det føles at gå forover- Hver egn på Filippinerne har sin folk tale bøjet i lang tid, når man flytter de egen dialekt, og må lære at små planter fra mistbænken til de mere end én dialekt, hvis de skal være oversvømmede rismarker („paddies"), i stand til at forstå dem, der bor i en hvor de vokser, lige til risene er anden egn. Engelsk tales af næsten modne. alle medlemmer af kirken, og bønnene

Omkring 20.000 mennesker på Filippi- belæres som regel i søndagsskolen og primary på engelsk.

14

Venner på

Rhee Kyong-ji . Rhee Byong-ryol, Rhee Kyong-hae Rhee Kyong-un Choi Mee-young Yi Kyeoung-un Kim Meen-sook Pak Chul-sung

Nam Mee-hyun Hong Chee-yung Kang Sun-koo Hwan Choi-young Kim Tae-gee Choi Hee-myung

Pak Yung-sook Pak Hyo-jin Pak Chul- sung Kim Suk-joo Yi Yung-soon Pak Joong-jeen Pak Sung-kyu

Pak Pyung-joo Pak Chee-jung Yi Hak-een Pak No-yul Cho Cheen-hyung Pak Chan-kyu Pak Shin-kyu

16 Barn fra Taiwan

Tiden er gået så hurtigt for mig, når jeg tænker tilbage Mit navn er Chin Hua Hsiang. Jeg går i 3. klasse. Jeg

på min barndom. Hvjad der betager mig mest, er min- har, en far, en mor, tre brødre og to søstre. Hele min

det om varme lykkelige dage, da jeg deltog i primary. familie er medlemmer. Min ældste bror studerer ved

Der hørte vi om Jesu Kristi store kærlighed, og vi sang BYU i Hawaii. En anden broder studerer på Taiwan.

glade sange og rørende salmer til guds pris. Engang Vores familie har været aktiv i kirken, siden den blev

imellem lavede vi små skuespil eller vi legede alle oprettet her i vort land. Vor tilværelse er nært for-

sammen. Vores lærer belærte os omhyggeligt og viste bundet med aktiviteterne i kirken. Alle medlemmerne

os, hvordan vi kunne udvikle vore evner. her er virkelig interesseret i mig. Jeg blev døbt sidste

Da jeg forlod primary og modtog mit diplom og pioner- år, da jeg blev 8 år. Jeg elsker aktiviteterne i kirken banner, fyldtes mit hjerte med en ubeskrivelig glæde. især familiehjemmeafterne.

Jeg var glad for at være i stand til at eje et så smukt Jeg ved at vor himmelske Fader elsker os. Denne jord banner, der viste at jeg havde allerede gennemgået er et vidunderligt sted. Jeg er taknemmelig, at Gud

et lektiekursus i kirken. Men jeg var også ked af det, gav os en sand kirke, og fordi han lader os vokse op i

fordi jeg ville savne de lykkelige timer i primary. kærlighed. — — Weng Cheng I — Chin Hua Hsiang —

En dag så jeg fra baghaven to fremmede piger komme Da jeg var otte år, tog min mor mig til kirke, og min

til vort hjem. De bankede på vores dør og sagde, at forståelse for den voksede. de var missionærer. Så jeg inviterede dem indenfor Primary har betydet meget for mig. Hver gang jeg har for at tale med min moder. problemer, hjælper min primarylærerinde mig med Vi begyndte at lære om evangeliet og snart sluttede dem. Jeg skylder primary meget for min udvikling og

vi os til Kirken. Vor vikar i skolen var også medlem mit vidnesbyrd. Jeg ved dette er en velsignelse fra

af vor kirke. Hun opmuntrede eleverne i sin klasse til Gud. Jeg tror også, at vi kan opnå større velsignelser

at deltage i primary og junior søndagsskolen. ved at være gode medlem mer af kirken.

Børnene på Taiwan har meget at gøre i skolen. De har — TengChiaChi —

ikke meget fritid. I ferierne er de ude at fiske, de klatrer

i bjergene, svømmer eljer spiller skak. De fleste af dem er budister. På helligdage holder de af brænde papirpenge og fyrværkeri for at bringe lykke Hele min familie er medlemmer af kirken. Min far er og drive djævelen væk. skolelærer. Han er så rar ved os hver dag og gør os — Liu Chen Chen — alle glade. Jeg har en kærlig mor, hun arbejder hårdt

og bruger det meste af sin tid til at tage sig af os. Jeg er taknemmelig for min mor og hendes kærlige omsorg.

En dag bankede to ældster på vores dør og spurgte Jeg har også tre søstre. De tager mig altid med til om de måtte forkynde evangeliet for familien. Deres kirken. Somme tider skændes vi lidt, men vi er stadig budskab rørte os. gode venner. Jeg ved at Jesu Kristi Kirke er sand. Jeg

Efter en tid blev vores familie døbt. Da jeg gik ned i ved også, at min familie er en evig enhed, som Gud vandet, følte jeg at kirken var større og mere hellig, har givet os. end jeg havde forestillet mig. Hver gang jeg træder ind — Li Man Chen —

i kirken og hører de blide salmer og klaveret bliver jeg glad, især når koret synger. Tiden er gået forbavsende hurtigt, Der er allerede gået

3 år siden jeg sluttede mig til kirken. Jeg må fortsat studere og blive i stand til at forstå mere om evan- geliet. Jeg ved at Jesu Kristi Kirke af sidste Dages Hellige er sand. Vi må holde Guds befalinger og leve et rent liv for at ære kirken. — Lin Wei Wei —

17 Vidnesbyrd, Adney Y. Komatsu

Fra ven til ven

AF ÆLDSTE ADNEY Y. KOMATSU

Assisterende til De tolvs Råd Min mor fik en bedre søn

For lidt over 34 år siden, da jeg var student, blev jeg for Jeg lovede hende, at hvis hun ville tillade mig at blive

første gang kontaktet af missionærer. De indbød mig til døbt, og hun så senere fandt ud af, at jeg ved min opførsel

GUF og til at spille med på deres basketball hold. Uden havde sat hende i forlegenhed eller havde gjort noget

at kende noget som helst til kirken, men meget interes- skamfuldt eller uærligt, så var der kun ét, hun skulle gøre:

seret i basketball, gik jeg med til GUFø Senere overværede bede mig om at holde op med at gå i kirke, og så ville jeg søndagsskolen og senere igen nadvermøder. jeg uden at stille spørgsmål adlyde hendes ønske. Efter et år med deltagelse og med at studere evangeliet Men på den anden side, hvis jeg blev et bedre menneske, med missionærerne og efter at have læst historien om mere opmærksom overfor hendes behov som enke, venli-

Joseph Smiths første syn, accepterede jeg opfordringen til gere over for kravene fra hjem, brødre og søstre — så

at lade mig døbe ind i kirken. Da jeg den aften efter at jeg sagde: «Vi Ile du så tillade mig at fortsætte med at

have indvilliget i at lade mig døbe, kom hjem, bad jeg min gå i kirke? For jeg ved, at det er det sted, hvor jeg kan

mor, som var enke, om tilladelse til at gøre det. få oplysning, der vil føre til et evigt liv.»

Pludselig så jeg tårer i hendes øjne. Jeg spurgte hende, Det blev aldrig nødvendigt for mig at forlade kirken eller hvorfor hun græd? give min mor bekymringer for min opførsels skyld. Og hun svarede med at sige: «Det er ikke af glæde, jeg Efterhånden som jeg efterlevede de evangeliske principper,

græder, men af sorg," for nu havde hun mistet en søn til. som de var blevet mig belært af missionærerne, og efter- Som enke havde hun mistet en søn, min broder, og derfor hånden som jeg selv studerede principperne, fik jeg forsik-

sagde hun, at hun nu havde mistet en anden søn til en ring fra min Fader I Himlen om, at jeg aldrig skulle komme

kristen kirke. til at bekymre mig for mit udkomme i fremtiden. Hun forklarede senere, at hun ved min fars dødsleje havde Jeg har altid siden min dåb prøvet at føre evangeliets prin-

lovet ham og sluttet pagt med ham om, at hun ville opdrage cipper ud i livet. Jeg har altid især holdt af dette skriftsted

børnene hæderligt i den buddhistiske tro. Jeg forsikrede hos Mattæus: «Men søg først Guds rige og hans retfær-

hurtigt min mor om, at i det år, hvor jeg var kommet sam- dighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift" (Mattæus men med missionærerne, var jeg altid blevet opløftet og 6:33). jeg havde aldrig lært andet end godt af dem.

18 Bare for sjov

En aften, da jeg besøgte min bror og hans børn, standsede jeg op ved to af de små drenges soveværelsedør og lyttede

til, hvad de sagde. En af drengene, den yngste, var ved at bede aftenbøn, hjulpet af sin store bror. Den lille tog åbenbart for megen tid og tøvede, når han skulle udtrykke sig. Den ældste udbrød tilsidst irriteret: «Skynd dig nu, Ronnie, du spilder vor himmelske Faders tid". Vivian Corbett , Dick Brown

Far: „Tal højt, min søde pige. Jeg kan ikke høre dig bede, hvis du mumler".

Datter: „Det er helt i orden, far. Det var ikke dig jeg talte til." Dette dyr kan spise bladene på et højt træ uden at klatre op efter dem. Hvad er det for et dyr? (Træk en streg gennem

alle prikkerne i nummerorden)

Der er meget skjult i denne have. Prøv at hjælpe børnene med at finde: kanin, blyant, briller, fugl, and, iskage, kop, paraply, mariehøne, snegl, sko, sommerfugl, strygejern, fisk og drage.

%>^

19 Find seks biller der er skjult i dette billede. Farvelæg det derpå.

20 Emne: Japan Japan

Evangeliets lys i solopgangens land

*»<

„Solopgangens land" er kun et af de mange poetiske udtryk for denne mærkelige kæde af øer, hvis officielle navn er Japan. Disse øer ligger på

havet som en lykkelig familie hånd i hånd ud for Asiens østkyst. Her er et

land, som i løbet af så kort tid som et kvart århundrede har formået at

hæve sig op fra atomasken til en vel- stående, rig og ledende stilling blandt verdens store nationer!

&HH& Intet afspejler bedre denne omform- selvstændig kultur, der har forholds- Hellige, der stod over for at skulle nå ning og genoplivning af efterkrigsti- vis få indslag fra fremmede tanker og det japanske folks hjerter med det dens Japan end den erfaring, Jesu intryk. Følelsen af fysisk isolation fra gengivne evangeliums kostelige lær- Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige andre lande har givet folket en stærk domme var overvejelse af sproget af

har gjort siden 1948, dåden genoptog følelse af samhørighed med deres største betydning. Det var i sandhed missionærarbejdet dér. Da den anden eget land. den vanskeligste men mest inspireren- verdenskrig sluttede, havde kirken Trods denne adskillelse har Kina de af alle de barrierer som kirkens før- mistet enhver kontakt med de med- udøvet mærkbar indflydelse på den ste missionærer stod over for, da de

lemmer, der siden 1924 havde levet japanske kultur. Kina gav Japan sin kom til Japans kyster.

isoleret i Japan, da præsident Heber særlige skriveform og Zen-Budd- Den historie omfatter ofre og hen- J. Grant midlertidigt standsede mis- hismen, en religiøs filosofi, som Kina givenhed over for pligten, mod over

sionærarbejdet i Japan til „bedre oprindelig havde fået fra Indien. for fjendtlighed, og udholdenhed tider". Øjensynligt kom disse bedre Denne religion kom til Japan over trods nederlag. De første ældster op- af krigen. tider med afslutningen Der Korea. holdt sig mindst fem år i landet, før

var blevet døbt 174 mennesker i de Ved at lægge vægt på stilfærdig selv- de lærte sproget godt nok til at kunne

år, før blev lukket. I 23 missionen de analyse og harmonisk indstillen af være effektive. I løbet af de første 23

27 år, der er gået, siden missionen selvet til universet, satte Zen gradvis år af den japanske mission arbejdede

genåbnede, er der blevet 25.000 med- sit præg på enhver udfoldelse af den der ialt 88 missionærer, et meget lille

i lemmer seks missioner og tre stave, japanske tilværelse: kunst, litteratur, antal i den vældige arbejdsmark. Man- med næsten 3.000 døbte om året. arkitektur, musik, sociale udfoldelser ge af disse ældster viste usædvan-

For at forstå det mirakel det er, denne og skikke, som blev et meget raffineret lig villighed til at ofre sig. Ud over de genopvågnen af Japan og de fremti- udtryk for den japanske livsform. Te- kulturelle og sprogmæssige vanske-

dige muligheder, må man se ud over ceremonien er for eksempel et ritual, ligheder mattede også finde sig i hån, overfladebilledet af hurtig industriali- der er beregnet på at bringe men- trusler om vold, og mange steder kom

sering og økonomisk velstand og ind nesket i harmoni med universet. Ved kun nogle få mennesker til møderne.

i folkets karakter. Ligeledes må man stille at deltage i dette ritual bliver Søndag morgen, den 1. september for at forstå den magt, som Jesu mennesket opmærksom på sit sande 1901, tog ældste Heber J. Grant den Kristi evangelium har til at overvinde jeg. 18-årige ældste Alma O. Taylor og racemæssige og kulturelle barrierer Harmoni med universet udtrykkes to andre ældster med sig for at

til i og at forandre folks levevis, se det også i haverne. Japansk arkitektur, påbegynde det første missionærar-

virksomhed blandt et folk som japane- der gør det muligt at skubbe hele bejde i Østasien. Han førte den

serne, hvis sind og følelser endnu er vægge til side, lader beboerne opleve lille gruppe ældster til en lund neden

i dybt forankret en kultur, der blom- naturen på alle årstider og i alle dens foren høj i den sydlige del af Yokoha- strede på det tidspunkt, da romerriget temperamenter. En japansk have ma. Dér indviede han landet Japan

gik under. symboliserer universet en miniature. ,,til forkyndelse af sandheden". I den

Japan ligger i den temperede zone i Den betragtes som et kunstværk, unge ældste Taylors dagbog beskri-

den nordøstlige del af det asiatiske skabt til meditation. Sten, damme, ves den rørende, åndelige oplevelse, monsun-område. Landet har 110 mil- sand, buske og klippepartier arran- som også indbefattede ældste Grants lioner indbyggere og et landområde på geres, så de symboliserer bjerge og indvielsesbøn: ,,Hans tunge var løst, 37.384 kvadratkilometer. Japan er søer, skove og sletter. Der er kun få og Ånden hvilede mægtigt over ham, et bjergrigt land med søer, vulkaner, blomster. Farver er ikke målet, der så stærkt, at vi følte, Guds engle var floder, brede og smalle vandfyldte, stiles snarere efter harmoni og afveks- nær, thi vore hjerter brændte i os, da

terrasseformede rismarker, et land ling i sammensætningen og afskyg- vi hørte ordene fra hans læber. Jeg med runde bakker, der krones med ningerne af grønt. har aldrig før oplevet en så indflydel- naturgudernes helligdomme, der er Som det kunne forventes, afspejles sesrig bøn. Hvert eneste ord trængte

beliggende i skove med fyrre- og ce- poetisk harmoni i litteraturen og en- gennem marv og ben."

dartræer, et land med kirsebærblom- dog i selve det japanske sprog. Men trods deres beslutsomhed og tro ster og det sneklædte bjerg, Fusi- Fra de skrift-symboler, Kanji, man opdagede ældsteme, at de faktisk jama. Landet består af fire hoved- lånte fra Kina, har japanerne udviklet blev holdt tilbage på grund af deres

øer — Hokkaido, Honshu, Shikoku tre forskellige skriftsystemer, Kanji, manglende evne til at kommunikere og Kyushu — og et tusindtal af Hiragana og Katankana. For at kunne med folk. De havde ikke engang en

småøer og holme i lange kæder. skrive godt må man både være maler traktat på japansk, som de kunne dele Klimaet rækker fra nordisk kulde på og kaligraf. Skrive- og malerkunst ud for at forklare deres budskab. Mis-

til Hokkaido subtropisk varme på kombineres ofte i en enkelt komposi- sionærerne boede i japanske hjem,

Kyushu og Okinawa. tion for at vise, hvordan kunst hvor de var tvunget til hver dag at Den geografiske adskillelse fra det udtrykker det nære forhold mellem benytte sproget, og derfor varede det asiatiske hovedland gjorde det muligt natur og menneske. ikke længe, før de begyndte at forstå

22 for japanerne at udvikle en i høj grad For Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages det. Blandt missionærerne gjorde ældste Taylor særlig hurtige frem- med at drikke „sake", risvin, der altid arbejdede som missionærer dér under skridt. Han oversatte to salmer, der serveres i forbindelse med religiøse Japan-Hawaiis missionsperiode.

blev brugt i de søndagsskoler, som et familieceremonier, selskabelige sam- Edward L. Clissold, der efterfulgte år efter åbningen af missionen blev menkomster og festdage. For japane- Jay C. Jensen som missionspræsi-

påbegyndt i Honjo og Tokyo. Japaner- re er begge ceremonier forbundne dent, genåbnede den japanske mis- ne elsker at synge, og Zions sange med den religiøse livsform og skal sion efter den anden verdenskrig . Med nøjedes ikke med at drage dem til manifestere karakterens skønhed. ham var Melvyn A. Weenig, der havde kirken men de hjalp også nyomvendte Men den vanskeligste barriere at virket både som missionær og mis- til at forblive trofaste. forcere var imidlertid den troskab, sionspræsident på Hawaii. Mor-

I 1904 fik Alma Taylor overdraget den japanerne følte over deres kejser monældster blandt de amerikanske kolossale opgave at oversætte Mor- som en guddommelig person. Denne okkupationstropper havde al lerede be-

mons Bog. Mens han var beskæftiget opfattelse er i direkte strid med Kristi redt vejen ved at forkynde evangeliet hermed, blev han kaldet som mis- overhøjhed. Loyalitet til døden over for indbyggerne og ved at kontakte

sionspræsident. Han gjorde en helte- for sin herre (kejseren) havde i mange de hellige, som gennem det, de kaldte modig indsats for at give den japanske århundreder været en af de bindende „den mørke periode" havde ventet på,

nation en værdig oversættelse af Mor- kræfter i det japanske samfund. at kirkens lys skulle vende tilbage. mons Bog. Det tog næsten 6 års At nogen kunne omvendes til trods for Missionærarbejdet begyndte også intensivt arbejde. Det krævede fire disse barrierer og med en tro så igen med mormon-soldaterne. En, fuldstændige manuskripter: ét med som var blevet indbudt til at varme sig stærk, at den kunne holde i næsten 24 romerske bogstaver ialt 2100 sider, på års isolation og lidelser efter at mis- ved ilden, fik tilbudt en kop te. Han og tre med japanske skrifttegn ialt på sionærerne var trukket tilbage og kir- forklarede visdomsordet til en japansk over 11.000 sider. Den blev til færdig kens programmer ophørt, er sandelig kemiker og skolelærer, Tatsui Sato,

udgivelse i oktober 1909. et af Jesu Kristi evangeliums store som senere blev den første japaner, Nøjagtig 23 år — lige på måneden mirakler. der blev døbt efter krigen, og som blev — efter at missionen var blevet åbnet, oversætteren af en ny udgave af Efter næsten 13 års lukning af mis- beslutteder Heber J. Grant, der nu var Mormons Bog, af Lære og Pagter, sionen i Japan genåbnede præsident kirkens præsident, at lukke „midler- Den kostelige Perle og andre vigtige Grant missionen på Hawaii blandt de tidigt" til „bedre tider". Da missionen bøger. En anden soldat, ved navn derboende japanere. I 1935 blev en blev lukket i august 1924, var det uden Boyd K. Packer, døbte samme dag japansk gren organiseret i Oahu stav. tvivl vanskeligt for enhver at se, at søster Sato. Præsident Jay C. Jensen, missions- trods et midlertidigt nederlag var en Ikke længe efter præsident Clissolds præsident på Hawaii på det tidspunkt, betydelig sejr dog blevet vundet. Mor- ankomst til Tokyo i marts 1948 blev da Pearl Harbor blev angrebet, sagde mons Bog var blevet oversat og ud- han velsignet med muligheden for at til missionærerne: givet, og nogle modige japanere købeet ideelt sted til missionshoved- „I må ikke hade det japanske folk for havde forstået budskabet og fundet kvater — nemlig velfærdsministe- det der skete i Pearl Harbor. De er styrke til at efterleve det. En af de rens delvis udbombede hjem. Den gode mennesker og ikke ansvarlige for nyomvendte, der stod sørgende japanske mission havde aldrig tid- deres lederes handlinger, og evange- blandt den lille gruppe hellige, som ligere ejet en bygning, så der havde liet vil engang igen komme til Japan bød missionærerne farvel, var Fujiua aldrig eksisteret nogen fornemmelse med kraft. I må elske dem, sådan som Nara, der senere blev udpeget til af et fast holdpunkt. De første hellige I elsker Japanerne her på Hawaii, og præsiderende ældste over den havde brændende længtes efter at få arbejde, som om dagen ikke havde gruppe. Han var ikke blot trofast gen- deres egen bygning, og de følte man- timer nok. For enten I ved det eller nem de mange mørke år, der fulgte, gelen på noget permanent som en ikke, så er I ved at lægge grundvolden men i dag er han patriark for Tokyo særlig prøvelse, da missionen blev og forberede af kirken Japan stav. oprettelsen trukket bort fra Japan i 1924. Da den

påny i Japan, hvilket vil ske i nær For at kunne forstå, hvilket mirakel nye missionspræsident øjeblikkelig fremtid." det var, at japanerne dengang sluttede købte ejendom, var det et udtryk, der sig til kirken, må vi forstå landets tra- Præsident Jensens profetiske ord er sagde japanerne så meget som: ditions og kulturs stærke indflydelse. blevet bogstaveligt opfyldt. De seks „Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Betydningen af der visdomsordet, for mænd, nu præsiderer over de ja- Hellige er her for at blive. Den vil eksempel, var overordentlig vanskelig panske missioner, er alle fra Hawaii aldrig mere blive trukket tilbage!" for japanerne at forstå, og endnu og af japansk afstamning, som alle Ældste Matthew Cowley lovede pro- sværere at acceptere. Det er det med én undtagelse blev omvendt til fetisk, da han indviede den istandsatte største brud på takt og tone (som er kirken under præsident Jensens mis- bygning „mange kirkebygninger, ja, at overmåde stor betydning i Japan) at sion. De fleste af de første ledere, der endog templer i dette land". undlade at blev til sætte en kop te foran en kaldet at genoprette kirken i Den første af fem missionærer an- gæst, eller for gæsten at afvise denne Japan, er taget blandt dem, der blev kom i juni 1948. Ved slutningen af det gæstfrihed. Det samme er tilfældet bragt ind i kirken på Hawaii, eller som første år var der 17, indbefattet seks 23 fra Hawaii af japansk herkomst. Der sionspræsident Dwayne N. Andersen byggemissionærer, der kaldes på

var sikkert flere forskellige grunde til deltog i juli 1965 ikke mindre end byggemissioner almindeligvis for to

kirkens succes efter krigen i Japan i 166 japanere for første gang i en grup- år. Mange af disse kirkebyggere rejser

modsætning til den første periodes perejse til templet i Hawaii, hvor ses- på „almindelige" fuldtidsmissioner, skuffelser, men en af de vigtigste er sionerne gennemførtes på japansk. når deres tjeneste som byggemis- simpelt hen forandringen af det Der har senere hvert år været gennem- sionærer er overstået. Derefter påta-

følelsesmæssige klima. Det japanske ført sådanne tempelture til Hawaii. De ger de sig stillinger som åndelige

folk havde gennemgået et forfærdeligt har været et vigtigt åndeligt højde- ledere i deres ward og grene. Med

chok. Og i deres søgen efter en måde punkt for de japanske hellige. undtagelse af område-supervisoren at genopbygge tilværelsen på, var Et andet højdepunkt var åbningen af for bygnings- og ejendomsafdelingen

mange mennesker nu parate til at mormonpavillonen ved 1970-verden- er alle, der beskæftiges med kirke-

lytte. sudstillingen i Osaka i Japan. Cirka bygning, japanere. En omvendt, Toshio Toshizawa op- seks millioner japanere besøgte den Kirken beskæftiger også en stedse summerer sine følelser på denne og resultatet var flere henvisninger, voksende stab af lokale, indfødte sig måde: ,,Da Japan overgav den end missionærerne kan tage vare på i genealoger til at filme optegnelser og 5. august 1945, begyndte min overbe- årevis. vigtige statistikker, efterhånden som

visning om dets udødelighed at vakle. På selve den dag, da mormonpavillo- de bliver stillet til rådighed. Det er et

For mig, der betragtede kejseren som nen abende, blev den første stav i arbejde, som i særlig grad påskønnes følelses- en personlig gud, var en Asien organiseret i Tokyo. Nogle få af de japanske hellige på grund af mæssig omstilling bydende nødven- dage senere blev den japanske mis- deres stærke familiesammenhold og tillid, dig. Da jeg havde mistet min var sion, der allerede i 1968 var blevet den store interesse de nærer for

af til at vide, jeg faktisk helt ude stand delt, på ny delt i to missioner. To år deres forfædre.

hvad jeg skulle gøre". senere, i september 1972, blev den Kirkens vækst i Japan i de sidste forskellige reli- Han studerede mange anden stav dannet i Osaka. Og ende- 27 år er et mirakel, et mirakel på tro at blive ånde- gioner, idet han prøvede lig blev i oktober 1974 Tokyo stav og vidnesbyrd — miraklet om Guds

lig vækket, således som japanerne delt, og en ny stav dannet i Yoko- kærlighed lige som solens opgang

var det i gamle dage. Det lykkedes hama. I mellemtiden var både den etteren kold og meget mørk nat! Lige

ikke. Men en dag traf Toshio på gaden japanske centralmission og den for vore øjne har vi beviset for, at en mormonmissionær, hvis ånd, japanske østlige mission blevet delt, japanerne kan gøre Jesu Kristi evan-

væremåde og budskab på en mærke- så der blev to nye missioner. gelium til den drivende kraft i deres lig måde betog ham. Hele kirkens program og det nødven- tilværelse uden at bringe vanære over „Min tørstende sjæl søgte noget og dige, lokale lederskab har fulgt trop deres forfædre eller over deres sam- blev betaget af missionæren og hans med missionsudviklingen. Japans funds traditioner. foredrag. Jeg følte det, som om jeg seminarer og institutter har indfødte Men det er ikke nemt for dem. For at

styrtede hen mod vandet i en oase i supervisore. Kan Watanaba, den være en god sidste dages hellig og en

øekenen . . . Med dette som vende- lokale regionalrepræsentant for De god japaner på samme tid, må kir- punkt begyndte jeg at undersøge tolvs Råd og også den. første indfødte, kens medlemmer tilpasse gamle op- Guds evangelium, som det samler sig japanske missionspræsident, leder fattelser til nye udtryksformer. De skal

om Mormons Bog, somme tider i nu oversættelses og distributionscen- også have mod nok til at skille sig ud

til andre fra i missionærerens hjem og tret for kirken i Asien med hovedkvar- deres kammerater, noget der er

tider i søndagsskolen . . . Dette oprig- i modstrid generationers optræ- ter i Tokyo. Distributionscentret med tige studium medførte en over- Tokyo er bemandet med japanske ning til at være selvudslettende og bevisning hos mig, som bundede medlemmer. samfundsvenlig. Det gør under alle

i både sund fornuft og i en følelse af Kirken vokser sig også på andre måder omstændigheder overholdelse af vis-

i evangelium." I vanskelig. Vis- sandheden Guds stærk i Japan. overensstemmelse domsordet meget

I efterkrigsårene har generalautorite- med den nyligt annoncerede politik domsordet behandler legemet som et ter, der besøgte Japan, udtrykt deres at lade udvalgte generalautoriteter bo Guds tempel, og ånden som tem- profetiske overbevisning om den rolle, uden for De forenede Stater, vil ældste pelts rene centrum. Hvor vanskeligt

som japanske hellige vil komme til at Adney Y. Komatsu, assisterende til det end kan være, så befinder man sig

spille i udbredelsen af det evangeliske De tolvs Råd og indfødt fra Hawaii ved efterlevelse af visdomsordet

budskab i Asien. Ud fra det, der ken- med japanske forfædre, blive den meget nærmere den virkelige betyd- des idag, er der megen sandsynlighed residerende generalautoritet for ning af fuldstændig harmoni med uni- for, at sådanne forudsigelser er nær Japan og Det fjerne Østen. Der er verset, end man kan komme ved hjælp ved at blive opfyldt. ingen tvivl om, at denne nye politik vil af alle århundredernes ritualer.

Et bevis er den åndelige modenhed bringe store velsignelser til Orientens Gode japanere forventes at ære deres hos japanske hellige, som har foreta- folk. forfædre og at hylde dem ved familie-

get organiserede tempelture til Et andet styrkeområde er et aktivt byg- altre i hjemmet og ved særlige fester. 24 Hawaii. Under ledelse af mis- geprogram, der optræner lokale En sådan fest er ,,Obon", hvor fami- V s

lierne samles i deres forfædres hjem' hver august måned for at ære deres døde ved ceremonielle danse, parader Emne: Korea og fester, der indbyder de dødes ånder til at være med. Gode sidste dages Korea hellige kan på den anden side finde en meget dybere og mere oprigtig Orientens fugl fønik måde at vise ære og respekt for deres forfædre. Den finder de ved den vægt, som evangeliet lægger på familielivet

i hverdagen, beseglingen af familie- bånd for evigheden, og indsamlingen af genealogiske optegnelser om deres afdøde.

Ved at betragte sig selv som Guds Si"' *-**&» børn, bogstavelige børn af et gud-

dommeligt væsen, i hvis form og .< vst lignelse de er blevet skabt fysisk og åndeligt, kan japanske medlemmer i

af kirken se dem selv i samme har- moniske forhold som klippe og buske Korea, „Morgenstilhedens Land" er For femogtyve år siden splittede til deres haver men også som haver- en lille bjergrig halvø i det østlige kanontorden stilheden den rolige nes skabere — idet de kan handle Asien cirka 1.000 km lang og med et søndag morgen i „Morgenstilhedens for sig selv og ikke blot lade sig diri- indbyggertal på cirka 35 millioner. Land". Det var i juni 1950. Den krig, gere. De kan se sig selv i deres virke- Klimaet er, ligesom folket, forholds- der begyndte den morgen skulle lige forhold til jorden og himlen, som vis mildt trods de fire årstider. Korea- komme til at vare tre år og koste mere guder in spe, der er ved at lære at nerne er en gammel, homogen race, end 2 millioner mennesker livet. omforme livets substans til endnu helt anderledes end både kinesere og Denne krigs uventede mirakel var større mønstre af skønhed og sandhed japanerne. De er optimistiske, tålmo- indførelsen af Jesu Kristi evange- ved harmonisk lydighed mod de love, dige, idealistiske og noget reserve- lium blandt det koreanske folk. hvormed deres Fader og Skaber virker rede.

overalt i universet.

Vi, i Japan, har endnu ikke skrabet overfladen. Efterhånden som mor- monismens storhed bliver bedre kendt og mere fuldstændig forstået af det japanske folk som et hele, vil

mulighederne for kirken i Japan, og

ligeledes overalt i Asien, blive af ube- grænset storhed. Tusinder af vid- **- nesbyrd vidner om at troens sol er "•i stået op over „solopgangens land". Y Og i disse vidnesbyrd er tidens forjæt- telser om fremtiden sikker!

&\\. *•»* Tm •' . .- \, lift^T? d» JL,

Ȯrs JSSffiiSiiiir Lr-t-JE^ ^ ,

i i Korea den unge sidste dages hellige soldat, De første omvendte i Korea havde en som havde taget mig med til GUF. levende interesse i det budskab, de Den soldat var forblevet ubesmittet af hørte fra de blonde, blåøjede frem- Selv om krigshandlingerne bragte tidens forfærdelige synder. Her var en mede missionærer. Missionærerne koreanerne umådelige vanskeligheder, mand, som hverken røg eller drak, og talte om familieenhed, genealogi, så bragte de også tusinder af ameri- som samvittighedsfuldt efterlevede tempelarbejde for levende og døde, og kanske soldater og blandt dem hun- renhedens love. Denne usædvanlige, om kyskhedsloven. Selvopfattelsen af dreder af mormonsoldater. Det varede unge mands eksempel var uimodståe- Guddommen, som missionærerne ikke længe, før lyden af sidste dages ligt. Snart efter blev jeg døbt." forklarede, lignede meget nogle opfat- salmer kunne høres sunget af disse „Min historie er som så mange andre telser, som koreanerne allerede militære fra USA, når de fortalte koreaneres", siger præsident Han havde.

deres vidnesbyrd til deres soldater- In Sang. ,,Jeg var kun tretten år Hvorfor bliver Jesu Kristi Kirke af kammerater. gammel, ikke ældre end jeg stadig var Sidste Dages Helliges evangeliske Af krigens aske har Korea rejst sig egensidig og fuldt ud nød livet, da kri- budskab så villigt accepteret af koreanerne? Svaret er enkelt. De prin- som en fugl føniks. Seoul er blevet en gen brød ud i Korea. Det var næsten

moderne hovedstad med seks millio- for meget for mig at blive vidne til. cipper der bliver lært, er ikke nye, men beriger mange traditionelle koreanske ner indbyggere. Men endnu større Kommunisterne gik lige ind i mit hjem

end den velkendte økonomiske og tog alt, vi havde. De dræbte endog opfattelser.

opgang i Korea er den hurtige vækst nogle af vore nære slægtninge. Livet Foreksempel har ,,Dae Jong", en po-

af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages fyldtes med pludselige katastrofer, pulær religion i Korea siden 1909, en

Hellige i det land. Siden den første frygt, håbløshed og tragedie. Livet var lignende opfattelse af Guddommen, sidste dages hellige soldat fortalte en meningløs, påtvunget og ufrivillig som den, kristendommen forkynder. om sin tro til sine koreanske brødre, er byrde for os alle. Der var intet at håbe Den lærer, at der er mange guder, kirkens medlemstal vokset til næsten på eller drømme om. men én er den højeste og herligste.

10.000 hellige, der mødes i 16 byer. Sådan var forholdene for hele min Hans søn (Dan Koon), dervirker

Der er otte ward og to grene i Seoul generation, da vi for første gang som formidler, er den åndelige hjæl-

Korea stav og 21 grene i de to hørte om evangeliet. Forestil jer os pekilde til folket.

koreanske missioner. Der findes også vove at tænke på fremtiden midt Loven om kyskhed er i høj grad blevet 12 kirkebygninger, som ejes af kirken. blandt ødelagte hjem og kanontorden, fremhævet af alle koreanere. Mange

De sidste dages hellige soldaters hvor vi var for fysisk udhungrede til har valgt hellere at dø end at leve i den

indflydelse på kirken i Korea er stadig blot at erkende vor kritiske åndelige vanære, som umoralitet fører til.

betydelig, men nu opvejes deres ind- hunger. Vi havde behov for at finde Forfædrene holdes traditionelt i ære sats af fuldtidsmissionærer, 300 der ud af meningen med livet. Så kom i Korea. Genealogiske optegnelser

arbejder i Korea Seoul missionen og mormon-missionærerne i form af er blevet ført af enhver respektabel Korea Pusan missionen, og de hen- unge og venlige soldater for at over- familie gennem hele landets historie.

ved 5000 medlemmer i Seoul Korea bevise os om, at livet var alt for dyre- Koreanerne, der finder kostelige vær- tav, første stav, den der er blevet bart til at blive betragtet som gru- dier i deres ærbødighed for forfædre- oprettet på det asiatiske kontinent. somt. ne, ser med stor interesse på det gen-

Mange, som sluttede sig til kirken i Vi lærte værdien af evigt liv. Vi lærte, givne evangeliums budskab om, at

krigsperioden, virker nu i lederstillin- at fred og glæde kan opnås af enhver, vore forfædre (og alle de døde) kan ger. To af dem er Ho Nam Rhee, som forstår og accepterer evangeliet. frelses gennem vores genealogiske præsident over Seoul Korea stav, og Vi lærte, at vi vil mødes igen hos Her- indsats. Han In Sang, som blev præsident over ren med vore kære, som så tragisk for- Præsident Han In Sang beretter:

den nye Korea Pusan mission i juli i lod os. Dér vil der være en lykkelig ,,Jeg blev engang indbudt af en na- år. og evigtvarende familienehed. Vil I tional radiostation til at tale om vores fortæller sit Præsident Rhee om møde ikke indrømme, at koreaneren havde religion. I min tale kom jeg til at med kirken: „Som så mange andre brug for dette gengivne budskab mere nævne kirkens genealogiske arbejde.

ledere af de hellige i Korea modtog jeg end nogen andre på det tidspunkt?" Dette emne skabte stor interesse, der

det gengivne evangelium under krigen Det var i april 1956, at de første to mis- førte til yderligere tre lejligheder

til gennem mine mormon-soldaterkam- sionærer blev forflyttet fra Japan for mig til at tale om kirken i radioen. merater. Da jeg blev indbudt til et Korea for at arbejde dér. De blev sendt Vi koreanske medlemmer føler meget GUF-møde under kampen, var jeg for- af præsident Paul C. Andrus, mis- stærkt, at vore forfædre af Herren blev

bløffet overat blive kaldt broder og at sionspræsident i Tokyo, der fungerer instrueret om at udfærdige genealo-

få et varmt håndtryk fra de få tilstede- som regionalrepræsentant i Korea for giske optegnelser og føre dem a jour værende USA-soldater. (Jeg var vant De tolvs Råd. Da disse første mis- med hans formål for øje. til en mere hårdhændet behandling fra sionærer ankom, mødtes de af 64 Broder Kim San, medlem af Seoul

de amerikanske soldater.) I de følgen- medlemmer, som var blevet omvendt Korea stavs højråd, har sporet sin 26 de uger studerede jeg omhyggeligt af mormon-soldater. slægtslinie tilbage i 70 generationer. Han er nu dybt engageret i problemer- indviet Korea til forkyndelse af Da broder Kim endelig mødte op hos ne med at skabe forbindelser med de Jesu Kristi evangelium. Hans besøg præsidenten, blev han irettesat bibelske slægtslinier. Søster Kim Do fulgte efter en inspektionstur foreta- for at være årsag til forsinkelsen.

Pil, en af de første koreanske om- get af ældste Harold B. Lee af De Broder Kim forklarede ham og de grund af vendte, førte sin slægtslinie 40 tolvs Råd i 1954. Det er måske mere andre tilstedeværende, at på generationer tilbage, trods sin høje end et tilfælde, at da præsident Spen- betydningen af hans kaldelse som

til alder og svaghed. Sådanne genealo- cer W. Kimball i august blev den søndagsskolelærer var han nødt giske resultater er mulige på grund af første af kirkens præsidenter, som at gøre lektien færdig, før han kunne indkaldelse, skikken med i de fleste koreanske fungerede officielt på asiatisk jord efterkomme præsidenten der forstod, familier at føre familieoptegnelser." i denne forvaltning, så skete hvorpå præsident Rhee, for broder Familien er overalt i verden en ganske det ikke langt fra den samme høj, hvor meget kirken betød særlig enhed, men det er specielt til- hvorfra „Morgenstilhedens Land" Kim, udbrød: „Chalhaeso!", der ud- ret i". fældet i Korea. For eksempel lever blev indviet 20 år tidligere. lagt betyder „det gjorde du

I mission i koreanske de koreanske familier, der følger I tre år blev missionærerne Korea 1962 blev den traditionen, sammen som en stor ledet af præsident Kim, på det tid- oprettet med Gail E. Carr som sin familie, hvor to eller tre generationer spunkt Koreas vice-undervisningsmi- første præsident. Dette skete efter somme tider lever sammen. På grund nister. Evangelieforkyndelsens ånd et historisk besøg i maj 1961 af ældste af indførelsen af den vestlige kultur, er altgennemtrængende. Endnu mens Gordon B. Hinckley af De tolvs Råd. oprettelse er forandres denne skik hurtigt, men krigen rasede i 1951 , blev denne mand Siden missionens familiesammenholdet er stadig omvendt af en kammerat blandt ele- kirken vokset hurtigt i Korea. Stadig

alene i 1974 ikke stærkt. Af denne grund tiltaler kirkens verne ved Cornell University i De flere er blevet døbt, 900. Flere flere hele i færre end og fam i I iehjemmeaftenprogram korean- forenede Stater. Allerede prominent ernes følelser. den koreanske regering modtog den familierer kommet med. Kirkens pro- Koreanernes energiske søgen efter 45-årige præsident Kim sin doktor- grammer for familien og det genealo- program for afdøde familiemed- kundskab har en lang og rig tradition grad i 1951. Men endnu vigtigere er giske

i højeste grad effektive i et i lemmer er bag sig. Få andre steder i kirken kan det, at han det år blev døbt Susgue- man idag finde bedre uddannet hannaf loden, den samme, hvori profe- folk, hvor familien sættes højere i ære medlemmer. Koreanerne tager udta- ten Joseph Smith og Oliver Cowdery end nogen anden institution. lelsen: „Det er umuligt for et men- blev døbt 122 år tidligere. Han blev Efterhånden som programmerne og antallet af medlemmer forøges, opild- neske at blive frelst i uvidenhed," den første almindeligt velkendte meget alvorligt. (L.&P. 131 :6.) De ser koreaner, der sluttede sig til kirken, net af mange generalautoriteter ved kommer præsi- i områdekonferencen, i det gengivne evangelium opfyldel- og han vendte tilbage til Korea sen af den retfærdige søgen efter krigsårene for dér at stige til en dent Hugh B. Browns ord under et

i i april 1967 endnu nær- fuldkommenhed. indflydelsesrig stilling i regeringen. besøg Seoul mere deres opfyldelse: „Den tid vil Præsident Spencer W. Kimball be- I august 1952 var to af hans børn titusinder vil slutte sig til mærkede i sin personl ige dagbog efter blandt de første, der blev døbt af komme, da

i dette land vil et besøg i Seoul den 27. februar 1968: amerikanske soldater. Da han døde i Jesu Kristi Kirke og velsignelser ,,Vi finder koreanerne forslugne i 1959, havde han beredt vejen for modtage evangeliets deres hunger efter kundskab; mange andre til at modtage evangeliet. Endnu gennem efterlevelse at dets princip- af dem har høje examiner, og nogle idag er han stadig den mest prominen- per". har endog taget deres doktorgrad. te politiske skikkelse.i Asien, som har De er velsoignerede mennesker og antaget evangeliet.

meget tiltalende" Selvom broder Kims stilling i regerin-

Den første, der blev omvendt i Korea, gen var af stor betydning, betragtede dr. Kim Ho Jik, er et eksempel på han sit ansvar over for kirken som koreanernes søgen efter fuldkommen- endnu større. En søndag morgen, hed. En ven sagde engang om ham: da han underviste en søndagsskolek- „Hans retskafne indflydelse og enkle lasse, sendte Koreas præsident, tro på Gud var som et lys for det Rhee Seungman, sin sekretær i koreanske folk". præsidentens personlige vogn for at

til Da missionærerne i 1965 kom til hente broder Kim et særligt møde

Korea, blev de hjulpet af den nye i præsidentpladset. koreanske distriktspræsident, dr. Sekretæren fandt broder Kim ifærd

Kim Ho Jik, som i august måned forud med at undervise klassen og opfordre- var blevet beskikket, da præsident de ham til at tage med til præsiden- „Den danske Stjerne" er meget taknemmelig for bidra-

til artikel af Rhee Ho Nam og Han In Sang. Joseph Fielding Smith af De tolvs ten. Broder Kim ville imidlertid ikke gene denne Råd havde stået på en høj og set ud afbryde sin undervisning og bad 1) I overensstemmelse med almindelig koreansk prak- over det krigshærgede Seoul og havde sekretæren vente, til klassen var forbi. sis gengives efternavne i denne artikel før fornavnene. 27 dre udbredte. Men i denne blanding af orientalske og vesterlandske kulturer er der ingen samfundsmæssige gnid- Filippinerne ninger men en national tradition, der kaldes ,,bayanihan" (at samarbejde). Denne samarbejds-tradition har bidra-

samarbejdets øer get til kirkens vækst. Da ældste Gor-

don B. Hinckley i 1961 genindviede

Filippinerne til evangeliets forkyn- delse, sagde han: ,,Vi nedkalder dine Den filippinske republik er et land skove er sammen med høje bjerge velsignelser over dette lands befolk-

af fascinerende forskelligartethed. årsag til , at mange dele af Filippinerne ning, så de vil være venlige, gæstfrie Geografisk strækker de 7.107 tropiske endnu ikke er udforskede. og gode mod dem, som skal komme

øer, der udgør nationen, sig fra nogle, Ikke blot i filippinernes geografi er der her, så der vil være mange tusinder, der ligger nær Formosa mod nord, til megen spændende forskelligartethed som vil modtage budskabet og derved nogle ikke langt fra Malaysia mod syd også blandt beboerne finder man den. blive velsignet." — en længde af 1600 km. En stor del En filippiner kan være af kinesisk, Det er blandt et sådant samarbejds- af Filippinerne ligger på et stærkt vul- amerikansk, indisk, spansk eller venligt folk, at ældste Hinckleys ord kansk område, hvorved næsten halv- japansk afstamning, eller en bliver opfyldt. Fuldtidsmissionærer, delen af nationens øer er forblevet blanding af alle disse, med den stær- som er vendt tilbage fra dette land, ubeboet og navnløse. Andre mindre keste indflydelse kommende fra fortæller ofte, at der aldrig er blevet

øer er dannet eller blevet ødelagt af Malaysia. Han kan være katolik, knaldet en dør i for dem. Familier, vulkanske udbrud. Nogle af de større protestant, muhammedansk eller som de overhovedet ikke kendte, invi-

øer, der ligger i et stærkt tropisk hedning. Han kan tale et hvilket som terede inden for i deres hjem og trak-

klima, er helt skovbevokset. Disse helst af de 8 hovedsprog eller 80 min- terede dem med ris og fisk. I Victorias

strømmede folk til tilsyneladende

, lige ud fra den blå luft", , da der blev Emne: Filippinerne sendt ældster dertil for at åbne områ- det. Fornylig kom en grenspræsident ind fra en fjerntliggende by, Balita- wak, for at fortælle missionspræsi-

denten i Manila, at han havde 35

undersøgere i søndagsskolen.

I de otte år, der er gået, siden Filippi- nerne blev udskilt fra den sydlige Fjer- ne Østen mission, er kirken vokset til noget svar og gik skuffet og bedrøvet nogen. På grund af sin varme begej- et medlemskab, der tæller næsten i seng." string og sit kendskab til lokale

20.000 hellige i to missioner og én Mens han sov, så han en hvidklædt skikke, underviste og døbte ældste stav. Denne fænomenale vækst er et mand, der kaldte ham ved navn. Da Sanchez ti mennesker den første resultat af samarbejde mellem han svarede, pegede manden lige på måned og otte en måned senere. medlemmer og missionærer udfra ham og sagde: „José, stå op og fald Omvendelseshistorier som disse er for deres hjertelige filippinske tradition. på knæ og tak Herren at have sendt almindelige i dette land, for Herren En hjemvendt missionær fortalte, at missionærerne til dit hjem." velsigner det filippinske folk, når de han og en kammerat underviste en Bagefter tik broder Yulueta til mis- søger og ofrer. Det er f.eks. tilfældet tjenestepige ved navn Mary, som kun sionærerne og spurgte dem, om hans med Senin J. Pineda, der for tiden fra kunne sige cirka ti ord på engelske Da drøm kunne komme guddomme- virker som rådgiver til den filippinske hun kunne lide ånden ved møderne, lig kilde. Cebu City missionspræsident. „Hvordan følte du dig tilpas bagef- Da han en overværede hun møder i kirken sam- dag kørte gennem San men med den familie, som hun arbej- ter?" spurgte missionærerne. Fernando sammen med sin hustru, dede for, og som var medlemmer, selv Med tårefyldte øjne svarede broder så han to unge amerikanere. Han om hun ikke forstod det, der blev sagt. Zulueta, at han følte sig overvældet af standsede og spurgte, om de var mis-

Men hun ville ikke modtage mis- Ånden. „Hjertet brændte i mig, og sionærer, og indbød dem derpå til sit sionærernes lektier. Men så oversatte mange gange den nat steg min kær- hjem. „De blev så forbløffede, så de lighed til Gud og til kirken til himlen var lige ved at tabe deres bøger," for- familien i en kærlighedens og hjælp- somhedens ånd lektierne, sætning for i mine bønner." tæller han. På en eller anden måde sætnig for hende. Ved hjælp af sine Denne „samarbejdets ånd" er også ty- kom både visdomsordet og tiende

delig i nye stav, der blev oprettet venner og en ordbog begyndte Mary at den frem i den allerførste lektie, og broder læse Mormons Bog og brugte somme i 1973 i Manila. Eftersom ledere blev Pineda afbrød missionærerne for at fra grenene for stillin- taget at indtage i tider en hel dag til at kæmpe sig gå ind værelset ved siden af og hente gennem en enkelt side. Siden sin dåb ger i staven, måtte grensmedlemmer den tiende, som han og hans hustru iagtta- har hun også læst ,,Et stort og forun- udfylde de tomme pladser. En havde lagt til side. derligt Værk" og „Jesus Kristus" ger forklarede deres samarbejde på Familien forklarede, at de havde hørt på engelsk. denne måde. „Lederne sagde: ,Hun om tiende- princippet af et protestan- Denne samarbejdets ånd er især er en fantastisk god primary-præsi- tisk trossamfund, som også døbte ved

dentinde. Hvor kommer hun fra?' I vir- nedsænkning i vand, salvede syge stærk med hensyn til familien. Et olie ved håndspålæggelse, stærkt familiesammenhold gør til- keligheden havde hun været der hele med og tiden, men hun var ikke blevet kaldet, holdt søndagsskole og havde aktivi- hørsforholdet til kirken meget stærk. Det nye missionærprogram, der er før den tidligere primary-præsidentin- teter for unge og for børn. baseret på en familiehjemmeaften- de blev indsat i stavsstilling." De to sidste måneder var de imidler-

i kirke, broder kontakt, har haft umådelig succes på Seminar- og institut-programmer tid kommet vor og er pineda havde aften efter aften, efter Filippinerne. I et enkelt område et slående eksempel på samarbejde at hans familie var gået til ro, bedt om er 40 blevet døbt som resultatet af, mellem elever og lærere i at være at Herren ville lede dem til den sande at medlemmer har indbudt venner til fælles om evangeliet. Programmer- familiehjemmeaftener og hvervet med- ne, der for fire år siden begyndte kirke. „Jeg ved stadig ikke, hvor jeg lemmer sammen med fuldtidsmis- med 100 elever og 9 lærere, omfatter fik ordene den sande kirke fra," siger sionærer. nu 2.000 elever, fordelt over hele lan- han. det, samt over over 100 lærere. Mani- Det var let for ham at antage evan- Når filippinere kommer i kontakt med geliet, visdomsordet syntes evangeliet, vil de også dele det med la Filippinernes stavspræsident Au- men deres slægtninge. José Zulueta hørte gusto A. Lim opgav midlertidig sin uoverkommeligt, eftersom han gen- sin nevø tale om mormonerne og kom karriere som advokat for et minesels- nemsnitligt drak seks kopper kaffe for at undersøge, hvad de havde, kab for helt at hel lige sig opgaven som og røg tre pakker cigaretter om dagen. genert og oprigtigt, men strålende af seminar-lærer. Han opmuntres af den Men efter at have hørt missionærerne glæde. Fem uger senere blev han og stærke indflydelse dette program har forklare visdomsordet i den første hans kone og barn døbt. Næste mor- på styrkelsen af unge menneskers lektie, „knælede jeg i bøn, og, uden gen kom han for at fortælle ældsterne vidnesbyrd og på at berede dem at overdrive, var det lige så let at holde en mærkværdig oplevelse: til at blive missionære. op med disse uvaner, som at knæle."

,, Skønt jeg inderst inde vidste, at kir- En af disse missionærer er ældste Før han fik den anden lektie, blev han ken var sand, ønskede jeg det stær- Reunaldo Sanchez, der er indfødt døbt, meget imod hans hustrus keste svar på min bøn, jeg nogen- filippiner, og som har reageret ønske. Men en uge efter fulgte hun sinde har modtaget. Jeg bad krafti- på præsident Spencer W. Kimballs ham — det samme gjorde børnene. gere, end nogensinde før, at Herren anmodning om lokale missionærer, Så kom den virkelige prøve. Mens han ville lade mig vide, om det, jeg havde der havde arbejdet flittigt de foregåen- var medlem af distriktpræsident- gjort, behagede ham. Jeg fik ikke de fem måneder uden at få omvendt skabet, fik han tilbudt en stilling i et af de største tobaksfirmaer på Filip- pinerne. Salgschefen rejste 80 km for at træffe ham, og han ventede en hel dag, mens broder Pineda opholdt sig

i kirken for at finde ud af svaret. Men broder Pineda sagde nej tak. Nogle få måneder senere tilbød salgschefen

ham stillingen på ny, til trods for, at han havde engageret en anden. Denne

gang var fristelsen til at sige ja stærkere: en datter skulle begynde på

universitetet, og de andre børn gik i skole. Til sidst sagde broder Pineda ja. „Selv om vi ikke havde nogen som helst økonomiske vanskeligheder, var

vi ikke lykkelige. Den mindste

fejl fik mig til at fare op," fortæller han. Han forstod, at familielykke ville kræve offer: mindre indtægt, ingen bil, mindre skolegang for nogle af børnene, og ydmygelse fra venner og slægtninge. Men, „da jeg ikke havde mistet mit vidnesbyrd om evangeliet", opgav broder Pineda stillingen. Hele familien samarbejdede, selvom de Ingen spildt tid i et måtte indrette sig efter den nye økonomiske situation. Det var lige så vanskeligt, som han havde forudset travlt med undtagelse af, at børnene blev liv

i stand til at fortsætte deres skolegang. „Men jeg havde ikke for- AF GERRY AVANT trudt, og min familie og jeg er lykke- lige og taknemmelige for, at jeg virke- lig trak mig ud af det." «Min tilværelse er helt baseret på velsen står stadigt levende for mig.» Gennem sådanne menneskers indsats vidnesbyrdet om, at Gud lever, at Han fortalte også om en anden ople- vokser kirken på Filippinerne. Og som Jesus er Kristus", sagde ældste velse, der ligeledes fandt sted under Filippinernes Cebu City missionspræ- Joseph B. Wirthlin, en af de fire nye et faste- og vidnesbyrdsmøde. „I en sident Carl D. Jones ydmygt minder assistenter som opretholdtes til De ung alder hørte jeg en meget gammel sine medmissionærer om: „Vi har tolv apostles Råd under april-konfe- søster sige, at hun havde set profeten kun høstet én lille mark; der er mange rencen. Joseph Smiht, da hun var en ung tilbage, sådan som L.&P. 4:4 lover, Ældste Wirthlin; der tidligt i sin barn- pige", sagde ældste Wirthlin. „Hun ,der allerede er hvid til høsten." dom blev belært om dyder som sagde, at hun vidste, at hun havde et

ydmyghed, pålidelighed og loyalitet vidnesbyrd om evangeliet i samme mod evangeliets principper af sine øjblik, hun hørte ham tale. Jeg lyttede

gode forældre, fortalte om en oplevel- til den søster, og det, hun sagde, se fra sin barndom, der har haft be- havde stor indflydelse på mig."

tydelig indflydelse på hele hans liv. Under sin opvækst i Salt Lake City var «Jeg tror nok, at min første personlig ældste Wirthlin under sin fars Joseph forståelse af evangeliets sandhed L. Wirthlins beundringsværdige på-

kom, da jeg var ca. 7 år gammel", virkning. Faderen var biskop i det

sagde ældste Wirthlin. „Jeg var til et 33. ward og senere præsident over faste- og vidnesbyrdsmøde, hvor en Salt Lake Bonneville stav. Da ældste

ydmyg broder bar sit vidnesbyrd. Han Wirthlin var på mission i Schweiz, blev

talte med en sådan iver, at det elektri- hans far kaldet til rådgiver for LeGrand

ficerede mig i en sådan grad, at jeg Richards, den præsiderende biskop.

fik del i hans kraftige åndelighed med Senere efterfulgte han biskop

hensyn til evangeliets sandhed. Ople- Richards og blev kirkens 8. præsi-

30 derende biskop. fars versitetet", Hans store sagde søster Wirthlin. giver i søndagsskolens øverste præsi- åndelige indflydelse og forretnings- „Det var der, vi mødtes, når han var dentskab. sans har haft en mærkbar indflydelse færdig med sine klasser, og før han Ældste Wirthlin haren livsfilosofi, der på ældste Wirthlins liv. skulle til sit arbejde." har hjulpet ham med at yde en større Ældste Wirthlins mor skabte et hjem Søster Wirthlins forældre er afdøde tjeneste i kirken. „Der er et gammelt med åndelighed, kærlighed og for- Orson M. Rogers og Bernice Young. ordsprog, der siger: ,En tomme guld finelse. Desuden var hun en lederskik- Hendes stamtræ er som biografier kan ikke købe en tomme tid' ", sagde kelse i samfundet, en charmerende og fra kirkens historie. Hendes oldemor ældste Wirthlin. „Vi må sætte en intelligent kvinde, som ydede kirken var Aurelia Spencer Rogers, grund- højere pris på tid. Den er værdifuld og stor tjeneste indenfor mange områder. læggeren af primaryorganisationen. bør ikke spildes." Ældste Wirthlin fik en tidlig start med Seymour B. Young fra De halvfjerds' Et andet ordsprog opsummerer denne hensyn til at lære værdien af arbejde. første Råd var hendes bedstefar. To filosofi: „Hele dagen imorgen er Som helt ung udførte han småopgaver onkler, Levi Edgar Young og Clifford ikke værd lo minutter af idag." i sin fars virksomhed. ,,Vi spildte E. Young, var også generalautoriteter. „Jeg mener, at for at få succes er aldrig nogen tid", sagde ældste Wirth- Hun er kusine til S. Dilworth Young det vigtigt at man lægger en plan for lin. „Som ungt menneske var jeg fra De halvfjerds' første Råd. hver dags aktiviteter", siger han. rengøringsassistent og bydreng. Ældste og søster Wirthlin har syv „Man glemmer let detaljer, hvis man

Mens jeg gik i gymnasiet, stod jeg døtre, én søn og 12 børnebørn. Ældste ikke skriver dem ned." Et tydeligt tidligt op og bragte varer ud til kunder, Wirthlin har forsøgt at give sine børn vidnesbyrd om ældste Wirthlins er- som krævede tidlig levering. Vi havde de samme muligheder, han selv havde kendelse af enkelthedernes betyd- mange kaniner og høns derhjemme. i sin ungdom. Udover erfaringerne i ning er de hundreder af notesbøger, Det var min opgave at kirken har hvert af passe dem." børnene hjulpet som han i løbet af de sidste 35 år har

I gymnasiet spillede han fodbold og med i familievirksomheden. udfyldt med notater fra ethvert møde, var på atletikholdet. Engang, også i Joseph B. Wirthlin, jun. biskop i East han har overværet. gymnasiet, vandt ældste Wirthlin Milldreak 13. ward i Salt Lake Mt. Ældste Wi rthl in holder af at udarbejde mellembjergstatemes basketballfri- Olympus Stake, vil overtage ledelsen systemer for at tage sig af detaljer, der kastkonkurrence, idet han scorede af firmaet, når ældste Wirthlin påbe- har vist sig vellykkede. „Jeg laver en

19 points ud af 20 mulige. gynder sin nye opgave. plan over, hvad jeg vil gøre en bestemt

Ældste Wirthlin spillede, indtil han Siden sin barndom har ældste Wirth- dag, og jeg holder mig til den plan", blev kaldt på mission, halfback på lin erfaret præstedømmets store kraft. sagde han. „Jeg har erfaret, at en halv Utah universitetes bedste fodbold- „Jeg har mange gange overværet hel- times planlægning kan spare flere

I sin tid hold. på universitetets fod- bredelsen af syge", sagde han. „Et af timer i løbet af dagen."

boldhold, vandt han universitetets de store mirakler i vores familie skete Mange erfaringer i kirken har beredt friplads foren fodboldspiller. Da han med vores datter, som fornylig blev ældste Wirthlin til hans nye kaldelse. vendte hjem fra sin mission overtog angrebet af en meget alvorlig sygdom. „Da jeg tik en opringning og blev bedt han styrelsen af familiens virksom- Der er kun forekommet 21 sådanne til- om at aflægge præsident Spencer hed, samtidig med at han fortsatte fælde i lægekunstens historie, og kun W. Kimball et besøg, troede jeg, at vi sine studier ved University og Utah, i 7 af tilfældene har patienten over- ville blive kaldet til at rejse på mis- hvorfra han tog eksamen i forretnings- levet. Ved præstedømmets kraft og sion," sagde han. „Vi var parate til at ledelse. hendes families og venners bønner acceptere den."

Han traf sin hustru, Elisa Rogers, blev hendes liv reddet. Ja, hele mit liv Ældste og søster Wirthlin var målløse, efter en basketballkamp. Hun beskrev har været fyldt med vidunderlige til- da præsident Kimball fortalte dem om hvorledes de kom sammen indtil de dragelser." deres nye opgave som generalautori- blev gift i Salt Lake Templet i 1 , ca. Åndens hvisken er blevet en meget 941 tet i kirken. „Da jeg forlod hans kon- 1 1/2 år efter at de første gang hellig del af hans tilværelse. Ældste tor, kunne jeg næppe tro på, hvad der mødtes: „Han skulle på arbejde om Wirthlin har haft mange ansvarsfulde var sket med mig," sagde ældste morgenen, før skoletid. Han havde stillinger i kirken. Han blev æres-spej- Wirthlin. klasser fra 8 til middag, hvorefter han der i en alder af 13, hvilket dengang Ældste Wirthlins mange års erfaring skulle tilbage til arbejde. Når vi var en rekord. Han har været i war- kom i kirken synes at have været som et sammen, var det altid først ved 9- eller dets søndagsskolepræsidentskab, forspil til den fuldtidstjeneste, som

10-tiden om aftenen. Det var ikke GUF-forstander, assisterende spej- han nu er blevet kaldet til. meget, vi så til hinanden i begyndel- derfører, sekretær i Det aronske Da ældste Wirthlin blev kaldet til den sen." Præstedømme, præsternes kvorums nye opgave af præsident Kimball, var

Ældste Wirthlin havde ikke megen tid vejleder, rådgiver i et wards-biskop- han istand til at svare: „Jeg tilbyder til at finde på en romantisk måde at råd og biskop for Bonneville Ward dig mit liv og min tjeneste. Jeg går, bede Elisa om gifte sig med ham. „Vi i Salt Lake City. Han var også rådgiver hvor du kalder mig og jeg vil gøre mit forlovede os ved pumpen, det absolut- i præsidentskabet for Salt Lake bedste for at opbygge Guds rige her te centrum for alle aktiviteter på uni- Bonneville stav og var fornylig 1. råd- på jorden."

31 : :

Dåb Odense: Døde Københavns 2. ward: 24. jan. 1975 Kenneth Johannes Becker Larsen ordine- Horsens: 6. aug. 1975 Henriette Elisabeth Valgren døbt af br. ret til ældste af br. Knud B. Andersen den Nielsine Kristine Nielsen er afgået ved Arnt K. Valgren, håndspålæggelse ved 17. aug. 75. døden samme Jørn Hansen ordineret til diakon af br. Ib Aarhus: 22. aug. 1975 Belinda Lyfort døbt af br. Arnt K. Valgren, Bjarne Hansen den 13. juni 1975 Johanne Kathrine Petersen er afgået ved håndspålæggelse ved biskop Helge Nør- døden rung Sønderborg/Odense: 3. juli 1975 Slagelse: 2. aug. 1975 Frieda Helene Thiesen er afgået ved døden Erna Kristine Larsen døbt af ældste Craig Leon Powell, håndspålæggelse ved æld- ste Merritt Glen Miller Odense Henrik Tvilhøj Jensen døbt den 3. maj 75 af br. Detlev Riedel, håndspålæggelse ved br. Robert Vagn Nielsen Berit Johansen døbt den 7. juli 75 af br. Kenneth Johannes Becker Larsen, hånds- pålæggelse ved ældste Jerald Ray Brode- rick Thorkild Alfredo Jensen døbt den 11. juli 75 af ældste Ronald Baron, håndspå- læggelse ved ældste David Rawlingson Ramona Kettelz Jensen døbt den 11. juli 75 af ældste David Rawlingson, håndspå- læggelse ved ældste Ronald Baron Lisl Barkou Thomsen døbt den 23. august Lad ikke ukrudt forgå! 75 af br. Sven-Erik Thomsen, håndspålæg- gelse ved samme Erling Storm Nielsen døbt den 23. august

75 af ældste Ken Edward Lynge Jensen, Fra søster Karen Madsen i Rønne, har Tilberedning håndspålæggelse ved ældste John vi modtaget følgende interessante op- De friske blade hakkes fint og kan pålæg. Hakket mæl- Holbrook Whitney noget ved det i år, men gem opskrif- bruges som Elsi Elisabeth Christensen døbt den 16. ten og prøv den når det bliver forår kebøtteblade smager også godt som august 75 af ældste Stephen Dale Kreamal- igen. pålæg. De store blade kan koges eller meyer, håndspålæggelse ved br. Steffen Ukrudt salat, der smager godt mellem steges som grønsager sammen med Vestergaard Poulsen 2 stykker brød smurt med jordnøddes- gulerødder. - Det er jo ikke dyrt at Lillebælt: 21. juni 1975 mør eller som almindelig salat til mad. prøve. Johanne Cathrine Kowaltschenko døbt af tager ca. ældste David Baker, håndspålæggelse ved Man ældste Kim Hawkes 1 håndfuld mælkebøtteblade - de

Randers: 24. juni 1975 små blade i midten Nielsine Louise Thillemann døbt af 1/2- svinemælk (bladene) ældste Donald James Squire, hånds- 1/2- gåsepontil (bladene) pålæggelse ved br. Kim Homer Petersen (bladene ser ud som Salat af vilde planter

fjer) Riv nogle gulerødder. Skær små løg i Velsignelser 1 - stolte Henriks gåsefod fine stykker og hak forskellige vilde Odense: 3. aug. 1975 (bladene) (bedst som plantedele og blade i. Man må prøve Norbert Båhmers og Eva Jenrich Høv- grønsag) sig frem og mængdeangivelsen skal gaards søn Sebastian Bøhmer velsignet af 1/2- fuglegræs (stængler og man ikke tage så tungt, tag hvad man Norbert Bohmer blade) syntes, og også hvor mange forskel- Randers: 3. aug. 1975 lige planter man vil blande sammen. Kjeld Poulsens og Grethe Henny Røgilds 1/2- følfod (bladene) søn Peter Robert Poulsen velsignet af 1/2- gåsefod (bladene) Nu er der måske nogle, der har en for- Kjeld Poulsen 1/2- hyrdetaske (bladene) nemmelse af, at noget af de nævnte har prøvet alle Aarhus: 4. maj 1975 1/2- kvalderkål (bladene i urter er giftige. Jer dem Svend Gunnar Kruse Nielsens og Joan marts -april) og lever stadig, men yderlige op- Mary Pedersens datter Lone Kruse Nielsen 1/2- tusindfrydsblade lysninger om vilde planter og tilbered- velsignet af Svend G.K. Nielsen 1/2- vejbred, glat og langbla- ning af dem kan man få i bogen: „Na- Esbjerg: 17. august 1975 det (marts -april) turens Vilde Gaver" af Richard Nabey. Alex Richardt Bang ordineret til ældste af 1/2- ørnebregne (skudspiser Det ville også være en god ide at ha' br. Roger L. Hansen

planter i i farver. og friske grønne blade i en bog om Danmark Søren Nørgaard ordineret til ældste af br. april - maj) K.M. Rønne Jens Kristen Kristoffersen

32 Tilsyn med områder udenfor Nordamerika

Mexico og Mellemamerika Tyskland og Mellemeuropa Områdetilsynsførende: J. Thomas Fyans Områdetilsynsførende: Joseph B. Wirthlin (Mexico, Costa Rica og Guatemala) (Vesttyskland, Østtyskland, Østrig, Schweiz (16 stave, 9 missioner, 43 distrikter) (Zurich), Italien, Danmark, Norge, Sverige, Finland)

(8 stave, 14 missioner, 40 distrikter) Sydamerika Områdetilsynsførende: James E. Faust Japan og Det fjerne Østen (Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Columbia, Områdetilsynsførende: Adney Y. Komatsu Ecuador, Peru, Uruguay, Paraguay og Venezuela) (Japan, Korea, Hongkong, Phillippinerne, Indonesien, (21 stave, 17 missioner, 59 distrikter) Taiwan, Singapore, Thailand, og unge Asien)

(5 stave, 1 5 missioner, 39 distrikter) På grund af sit hastigt voksende medlemstal har kirken Stillehavsøerne og Polynesiske øer for nylig opdelt sine verdensomfattende tilsynsopgaver

I har Områdetilsynsførende: Robert L. Simpson i 6 geografiske områder. hvert af disse 6 områder (Australien, New Zealand, Tonga, Samoa, Fiji og en gneralautoritet fået til opgave at bo. Ældste Joseph

Tahiti) B. Wirthlin, assistent til De tolvs Råd, er blevet område- (28 stave, 11 missioner, 30 distrikter) tilsynsførende med Tyskland og Mellemeuropa. Han

leder medlems- og missionæraktiviteme i 8 stave, 14

Storbritannien, vestlige Europa og Sydafrika missioner og 40 distrikter i Vesttyskland, Østtyskland, Områdetilsynsførende: Bernard P. Brockbank Østrig, Schweiz (Zurich), Italien, Danmark, Norge, (Storbritannien, Holland, Belgien, Frankrig, Schweiz Sverige og Finland. Efterhånden som kirken vokser, må (Geneve), Spanien, Portugal, Sydafrika) der udvikles nyt lederskab. Ældste Wirthlin vil hjælpe

(20 stave, 16 missioner, 41 distrikter) med i uddannelsen af lokale kirkeledere.

„Livet er", sagde Benjamin Disraeli, ,,et opad. Frådet øjeblik synes bjerget mindre Lad os dog forvirret foretagende, hvor det går op og højt. Skråningerne, der syntes så stejle på ned", og som Matthew Arnold tilføjede: afstand, synes at blive mindre stejle, jo split- Enhver opgave ,,så er det sygt i sin forjagethed og mere vi nærmer os dem." komme i gang! tede bestræbelser." Der er tidspunkter, synes lettere, hvis vi nærmer os dem med hvor vi allesammen føler os overbebyrdede „en-ting-ad-gangen"-indstillingen. Et med gæld, forpligtelser og med så mange skridt — en begyndelse: at gøre noget ved forvisning ting, vi ikke får gjort, og disse ugjorte ting det, at komme i gang — giver os af RICHARD L. EVANS fra De Tolvs Råd. skaber bekymringer, problemer, og som- om, at vi er på vej og at det er muligt at

metider — ser det ud til — får vi også vor løse problemerne. For at citere et originalt del af sorgerne. Vi spekulerer på, hvordan ordsprog: „Hvis du jager to kaniner, vil de alle ting vi nu kan være alle de steder, vi burde begge undslippe." Ingen kan klare være, møde forpligtelserne og bære vore på én gang. Vi må finde ud af, hvad der er byrder, og det ser ud, som om vi splitter vigtigt, hvad der er muligt og begynde hvor retninger, vi er, hvad vi har. Og hvis vi begynder os selv i for mange forskellige med følger for mange veje på én gang — idet vi — og hvis vi fortsætter — så vil byrden, vi

føler, at vi fuldfører eller ordner noget af bærer, samt vore depressioner, bekymrin- det, som er under vor kontrol — det hele er ger og tvivl, begynde at blive mindre og blot en reorganisering af papirer, en reor- lettere at bære. Vi kan ikke gøre alting hele ganisering af problemer om og om igen. tiden, men vi kan gøre noget nu, og alene til at løfte Til alt dette lyder der et venligt råd fra en det, at vi gør det, vil hjælpe med ukendt kilde: „Bjerge, der betragtes på byrden og mindske bekymringerne. Platon, „den afstand, ser ud til at være ubestigelige, „Begyndelsen er", sagde men de kan bestiges. Måden, man begyn- vigtigste del." der på, er ved at tage det første skridt