SÆSON 2006 2007

Radiohusets Radiohusets Koncertsal 3. september 2004 kl. 20 10. maj 2007 kl. 20 2. september 2004 kL. 20 Radiohusets Koncertsal FREDAGSKONCERT FREDAGSKONCERT Torsdagskoncert TORSDAGSKONCERT TORSDAGSKONCERT – SÆSONÅBNING TORSDAGSKONCERT – SÆSONAFSLUTNING

Torsdagskoncert – Sæsonafslutning DR Radiosymfoniorkestret Torsdag 10. maj kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Marc Albrecht Solister: , Isolde John Treleaven, Tristan Randi Stene, Brangäne / Wesendonk Lieder Attila Jun, kong Marke , Kurvenal / Melot Koncertmester: Christina Åstrand

Richard Wagner (1813-1883) Tristan og Isolde, forspil (1857-59) Tristan og Isolde, 2. akt (1857-59)

Varighed: ca. 10’ Varighed: ca. 86’

Richard Wagner Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og Wesendonk Lieder (1857-58) genudsendes i P2 søndag 13. maj kl. 10. Koncerten sendes desuden til Estland og 1. Der Engel (instrumenteret af F. Mottl) via EBUs Natradio. 2. Stehe still (instrumenteret af F. Mottl) 3. Im Treibhaus (instrumenteret af F. Mottl) 4. Schmerzen (instrumenteret af F. Mottl) 5. Träume (instrumenteret af R. Wagner)

Varighed: ca. 21’

Pause ca. 20.35

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur og sangtekster: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Per Holst. Producer: Ivar Munk. Teknik: Jan Oldrup Regissør: Morten Danvad Foto: Marco Borggreve

Marc Albrecht

Den tyske dirigent Marc Albrecht er i dag chef for Strasbourg Filharmonikerne og en af de mest efter- spurgte yngre Wagner-dirigenter.

Efternavnet får sikkert nogen til at tænke på DR Radiosymfoniorkestrets tidligere chefdirigent, Gerd Albrecht, men de to er ikke i familie. Det måtte Marc Albrecht fortælle mange gange, da han som 24-årig fik en af sine første stillinger på Operaen i Hamborg – som assistent for Gerd Albrecht! Derimod er Marc Albrecht søn af en anden tysk dirigent, George Alexander Albrecht, der også var hans første lærer. Senere har Marc Albrecht studeret hos bl.a. og har været assistent for Abbado hos Gustav Mahler Orkestret i Wien.

Efter en periode som chefdirigent for Operaen i Darmstadt i 1990’erne havde Marc Albrecht nogle år som freelancedirigent. Han har dirigeret bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret, München Filharmonikerne og Det sak- siske Statskapel, Dresden. I marts måned dirig- erede han for første gang Wiener Symfonikerne, og sidste sommer debuterede han ved Promenadekoncerterne i Royal Albert Hall.

I 2003 debuterede Marc Albrecht med stor succes ved festspillene i Wagners operatempel i Bayreuth, hvor han dirigerede Den flyvende hollænder. Han har dirigeret i Bayreuth hvert år siden og opført ‘Hollænderen’ 25 gange.

Fra 2001 til 2004 var han 1. gæstedirigent for Deutsche Oper i Berlin, og han har i hele sin karriere været en hyppig dirigent på Dresdens Semperopera. Til næste år debuterer han på Covent Garden i London.

Det er ikke kun Wagner, der optager Marc Albrecht. Han er også meget interesseret i det 20. århun- dredes musik og har opført flere operaer fra mel- lemkrigstidens avantgarde af bl.a. Martinu, Janácek og Egon Wellesz.

Jens Cornelius Eva Johansson, sopran / Isolde

Det er i år 25 år siden, den ganske unge Eva Johans- son fik sin sensationelle debut på Det Kgl. Teater i rollen som Grevinden i Figaros bryllup. Det blev starten på en strålende international karriere, der især har udspillet sig i Tyskland. Efter seks år på Det Kgl. Teater blev hun i 1988 hentet til Deutsche Oper i Berlin af me- sterinstruktøren Götz Friedrich. Samme år debuterede hun ved Wagner-festspillene i Bayreuth. Tyskerne har taget hende til sig i sådan en grad, at hun i dag har titel af Berliner Kammersängerin.

Eva Johansson optræder over hele verden på operascener og i koncertsale. Hun har sunget på bl.a. Metropolitan Operaen, Covent Garden, Sem- per Operaen i Dresden, i Madrid, Barcelona, Nice, München, Rom, Zürich og i USA, hvor hun har sunget Valkyrien sammen med Placido Domingo, dirigeret af Valerij Gergjev. Hun har sunget under verdens førende dirigenter som fx Claudio Abbado, og .

Blandt de Wagner-partier, Eva Johansson har sunget, er Sieglinde i Valkyrien, Elsa i , Freja i Rhinguldet, Senta i Den flyvende hollænder og Isolde i Tristan og Isolde. Eva Johannsson synger også de store sopranpartier i operaer af Strauss og Mozart, og hun har i denne sæson kunnet høres som ’ på Det Kgl. Teater.

I april i år har hun sunget Isolde ved en opsætning i Torino i samarbejde med bl.a. John Treleaven. Hun begynder også en periode med fokus på Brünnhilde i Valkyrien, første gang til sommer ved operafestivalen i Aix-en-Provence i en opsætning med med Berliner Filharmonikerne og . Den gentages til på- ske næste år ved festspillene i Salzburg. Hun skal også synge Brünnhilde i næste sæson i en nyopsætning på Wiens Statsopera.

Man kan høre Eva Johansson på cd-indspilningerne af Nibelungens ring dirigeret af Daniel Barenboim i Bayreuth. Med DR Radiosymfoniorkestrets har Eva Johansson indspillet Heises Drot og marsk, Gades El- verskud, Zemlinskys Drachmann- Es war einmal og Mahlers 4. Symfoni.

Jens Cornelius Foto: Monika Wernicke

John Treleaven, tenor / Tristan

Tristan og Isolde udspiller sig i Wales, og også af den grund er den waliske tenor John Treleaven et glimrende passende valg til partiet som Tristan. Han er født i Cornwall, hvor legenderne om Tristan og de øvrige Riddere af det Runde Bord stammer fra.

John Treleaven er uddannet i London og havde sine første engagementer på Covent Garden, English National Opera og Nationaloperaen i Wales. Her sang han store tenorpartier som Don José i Carmen og Cavaradossi i Tosca.

De seneste 10 år har han sunget mere og mere Wagner, der kræver helt særlige kapaciteter af stemmetypen ‘heltetenor’. Han har sunget titelrollen i Siegfried på operaen i Mannheim og Lohengrin på Statsoperaen i Wien. Tristan har han tidligere sunget i Torino og i Amsterdam, dirigeret af Simon Rattle, og han skal i den kommende sæson synge rollen på Bayerische Staatsoper i München, i Los Angeles og i Santiago (Chile). Los Angeles Operaen har allerede booket John Treleaven til rollen som Siegfried i en ny opsætning af Nibelungens ring i sæsonen 2009/10.

På cd kan man høre John Treleaven i bl.a. Leonard Bernsteins operette Candide, dirigeret af Bernstein selv, og i Verdis Trubaduren. Wagner er dog det mest fremtrædende i John Treleavens diskografi. Sidste efterår udkom en ny cd-indspilning af Tristan og Isolde, hvor han synger titelpartiet sammen med sopranen Christine Brewer, dirigeret af Donald Runnicles (udgivet af Warner Classics). Han har også indspillet to cd’er med uddrag af Wagners heltenorpartier på det tyske plademærke Oehms Classics.

På dvd kan man opleve John Treleaven i både Tristan og Isolde og Nibelungens ring, optaget på Operaen i Barcelona. Ægte Wagner-nørder kan forsøge at opstøve en sjælden dvd, hvor John Treleaven synger Tristan, dirigeret af Claudio Abbado ved Lucerne Festspillene – dvd’en er udgivet i Japan og kan i hvert fald købes der.

Jens Cornelius Foto: Michael Kämpf

Randi Stene, mezzosopran / Brangäne

Mezzosopranen Randi Stene voksede op i nær- heden af Trondheim, men har heldigvis for os valgt at slå sig ned i Danmark. Her er hun blevet uddannet på Opera-Akademiet, er blevet dansk gift og har været fastansat på Det Kgl. Teater siden år 2000.

Randi Stene sang første gang på Det Kgl. Teater i 1989. Hun fik sit internationale gennembrud som finalist i konkurrencen Singer of the World i 1991, og da hun i 1993 sang partiet som Octavian i Richard Strauss’ Rosenkavaleren på Bastille Operaen i Paris. Hun har siden optrådt på nogle af verdens førende scener, bl.a. Metropolitan Operaen i New York, Covent Garden i London og Châtelet Operaen i Paris.

Mange af Randi Stenes partier har været de såkaldte ‘bukseroller’, der skal synges af en mørk mezzosopran, fx Cherubino i Figaros bryl- lup og Orfeus i Glucks opera Orfeus og Eurydike. Men hun mestrer også meget kvindelige figurer som Bizets Carmen og Olga i Tjajkovskijs Eugen Onegin. Som Wagner-sangerinde følger hun op på en fornem norsk tradition efter legenden Kirsten Flagstad og den nyligt afdøde sopran Ingrid Bjoner. Randi Stene har bl.a. sunget Fricka i Det Kgl. Teaters opsætning af Nibelungens ring og partiet som Brangäne i Tristan og Isolde.

Randi Stene er en meget benyttet koncertsanger- inde, der har optrådt under ledelse af dirigenter som Esa-Pekka Salonen, Pierre Boulez, og Christoph von Dohnányi. Hun er også meget interesseret i lieder og har indsunget tre cd’er med lieder og romancer af især nordiske komponister. Hendes seneste cd-indspilning er Asger Hameriks smukke Requiem, indspillet med DR Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard (på Dacapo).

I sin fritid holder hun af at vandre i de norske fjelde, og forbindelsen til fødelandet holdes også ved lige gennem hendes egen lille musikfestival, Sommersang på Ringve.

Jens Cornelius Attila Jun, bas / kong Marke

Fra det fjerne Østen er der gennem flere årtier kom- met utallige virtuose musikere, men kun få af dem har været sangere. Endnu færre af dem har været mandlige sangere – men nu har den koreanske bas- sanger Attila Jun fået internationalt ry som Wagner- specialist.

Attila Jun er bare 33 år. Han er født i Sydkoreas hovedstad Seoul og studerede sang på universitet der. Senere flyttede han til Köln for at studere hos den tyske Wagner-bas Hans Sotin. Attila Jun fik et stort skub fremad, da han i 1997 – i en meget ung alder - vandt 2. pris i den internationale Belvedere Sangkonkurrence i Wien. Det førte til, at han de seneste år har arbejdet meget i Tyskland, Østrig og Italien. I dag er han ansat ved Statsoperaen i Stutt- gart, hvor han i denne sæson bl.a. synger partiet som kong Marke i Tristan og Isolde.

Det er sjældent, at unge bassangere får de store partier i Wagners operaer, men Jun har sunget Wagner på førende scener, siden han var i midten af 20’erne. Blandt hans rollen er Hunding i Valkyrien, som han bl.a. har sunget under ledelse af den nu afdøde dirigent Giuseppe Sinopoli, og rollen som kæmpen Fafner i en opsætning på Nationaloperaen i Wales.

Attila Jun debuterede på Scala Operaen som Daland i Wagners Den flyvende hollænder. Og siden 1999 har han flere gange opnået det højeste i denne del af branchen, nemlig at synge i Wagners eget festspilhus i Bayreuth. Her har han bl.a. sunget Nattevagten i Mestersangerne i Nürnberg.

Attila Jun har i erkendelse af sit vanskelige kore- anske fødenavn (Seung-Hyun Jeon) taget sit nuværende fornavn fra Verdis opera Attila, hvor hovedrollen for en gangs skyld ikke tilhører tenoren, men bassen.

Jens Cornelius Foto: Martin Mydtskov Rønne

Poul Elming, tenor / Merlot og Kurvenal

Poul Elming har i snart tyve år været en af Danmarks kendteste sangere. Han er uddannet i Aalborg, Århus og New York og debuterede som baryton. Knap 10 år senere fik Poul Elming gennem et intensivt arbejde lagt sin sangstemme om til tenor. Metoden er krævende, men ikke usædvanlig, bl.a. har Placido Domingo og den legendariske danske heltetenor Lauritz Melchior gennemgået samme udvikling.

Debuten som tenor var intet mindre end rollen som på Det Kgl. Teater, og allerede året efter optrådte Poul Elming for første gang i Bayreuths ‘hellige haller’, hvor han sang Siegmund i Valkyrien, dirigeret af Daniel Barenboim.

Siden har Poul Elming sunget Wagners tenor- partier overalt i Europa, i USA og i Japan. Han har optrådt på Covent Garden i London, Metropolitan Operaen i New York, Statsopera- erne i Wien og Berlin, i Madrid, Hamborg, Dresden, Paris, Chicago og flere andre af ver- dens førende operahuse. I Bayreuth har han sunget hele 12 sæsoner. Rollerne der har været Parsifal, Siegmund i Valkyrien – dirigeret af Barenboim og Giuseppe Sinopoli og udgivet på dvd – og partiet som Melot i Tristan og Isolde.

Siden 1984 har Poul Elming været ansat på Det Kgl. Teater, hvor han i denne sæson har sunget i så forskellige forestillinger som Richard Strauss’ Elektra, Carl Nielsens Maskarade og Johann Strauss’ operette Flagermusen.

På cd kan man høre Poul Elming i to forskellige indspilninger af Valkyrien samt en lang række indspilninger af dansk musik, bl.a. operaerne Liden Kirsten af Hartmann, Drot og marsk af Heise, Ungdom og galskab af Dupuy, Per Nørgårds Siddharta, Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling og Rued Langgaards Antikrist.

Jens Cornelius Wagner: Tristan og Isolde Strasbourg (der nok ikke havde forestillet sig, at han 800 år efter sin død ville blive Wagner var en skelsættende komponist, omtalt i programbladet til en københavnsk og da han skrev Tristan og Isolde var han Torsdagskoncert). Gottfried havde på toppen af sin skaberkraft. Hans krea- historien fra de engelske sagaer om kong tivitet gør Tristan og Isolde til et klimaks Arthur og ridderne af det runde bord. De i romantikkens tonesprog. Operaen er stammer igen fra et fransk manuskript, på samme tid det højeste udtryk for sin der selv er en genfortælling af en keltisk tidsånd og afslutningen af den samme. legende. Andre berømte historier, som fx Ikke mange værker fra musikkens historie Hamlet, kan opvise en tilsvarende række har den status. af multinationale ophavsmænd.

Med et syvmileskridt udvikler Wagner Wagners opera er i tre lange akter, selv det velkendte toneartssystem med dur og om handlingen egentlig kunne overstås på mol til et avanceret plan, hvor kromatik kort tid. Ved denne koncert opføres 2. akt, (halvtonebevægelser) og dristige akkorder der godt kan stå alene som en selvstændig gør musikkens grundlag mystisk og uroligt. oplevelse. Faktisk slår Wagner allerede i operaens første akkord fast, at operaen også på det Forhistorien til 2. akt er denne: Isolde er rent musikalske plan drejer sig om ufravi- en irsk prinsesse, der skal giftes med kong gelige beslutninger. ’Tristan-akkorden’ har Marke af Cornwall. Kongen har sendt sin man døbt den gådefulde, urovækkende nevø, ridderen Tristan, af sted for at bringe akkord, der ankommer og forsvinder på ham sin brud. Isolde bliver rasende, da en måde, der slet ikke står noget om i læ- hun ser Tristan, for hun genkender ham rebøgerne. Med Tristan-akkorden skrider som den ridder, der slog hendes første hele romantikkens tonesprog sammen ægtemand ihjel. i syndig fryd, mens Wagner med sikker hånd styrer den musikalske fuldbyrdelse Isolde betror til sin kammerpige Brangäne, af syndefaldet de efterfølgende fire timer. at hun efter mordet på sin mand hjalp med Det musikalske skred i Tristan og Isolde at helbrede en såret ridder. Da hun fandt tog det næsten et halvt århundrede at ud af, at det var morderen Tristan, hun komme sig over. Først omkring år 1900 reddede, forsøgte hun at slå ham ihjel med kunne nye generationer anført af Debussy hans eget sværd, men da de fik øjenkon- og Schönberg bevæge sig videre ud i det takt, kunne hun ikke gøre det. Om bord på ukendte land, hvor der ikke findes dur skibet kræver Isolde, at Tristan skal bede og mol. Wagner havde sørget for, at den hende om forladelse. Derefter skal de gamle verden kunne gå under og en ny drikke en forsoningsskål, men Isolde har kunne spire frem. bedt Brangäne om at blande gift i drikken. Tristan aner uråd, men tager glasset til Handlingen i Tristan og Isolde er kort munden. Da han har drukket det halve, fortalt historien om to elskende og deres tager Isolde glasset tilbage og drikker kærlighed, som er så stor, at den kun resten. Begge tror, at de skal dø, men i kan rummes i døden. Wagner skrev som stedet bryder de ud i store kærligheds- sædvanlig selv librettoen. Han kendte erklæringer til hinanden. Det henrevne historien om Tristan fra sine studier af den par afbrydes brat, da det annonceres, at tyske sagndigtning fra middelalderen, hvor kong Marke er på vej for at møde sin brud. man også finder sagaerne om Parsifal og Isolde spørger sin kammerpige, hvad det Nibelungens ring. De gamle middelalderhi- var for en gift, hun blandede, og Brangäne storier var begyndt at udkomme i bog-form må indrømme, at hun i stedet lavede en i slutningen af 1700-tallet, og de blev en kærlighedsdrik. grundstamme for hele den germanske romantiske bevægelse. I 2. akt er Isolde og Brangäne alene på kong Markes slot, mens det øvrige hof er Den ældste tyske version af legenden på jagt. Isolde har aftalt med Tristan, at om Tristan og Isolde er et digt på 20.000 hun skal slukke en brændende fakkel som linjer af minnesangeren Gottfried von tegn til, at han trygt kan ride hen til hende på slottet. Tristan ankommer, og resten af Wagners opera. Tristan og Isolde sagde 2. akt er én lang kærlighedsscene, hvor det, alle tænkte, men ikke kunne sige, og parret besynger den kærlighed, der kun gjorde det endda i et voldsomt sensuelt to- kan udleves om natten og kun nå sin fulde nesprog. At bruge viljen i driftens tjeneste mening i døden. Den stærkt erotiske musik var et chokerende budskab, og puritanere vokser til et kæmpe omfang, som bevidst vil måske stadigvæk finde, at operaens er ude af proportion med den øvrige hand- morale grænser til det smagløse. ling. Det er den centrale del af i Tristan og Isolde – beskrivelsen af den ultimative “Mit barn! Tristan udvikler sig til noget kærlighedsekstase. frygteligt. Jeg er bange for, at operaen bliver forbudt. Kun en dårlig opførelse kan Da dagen gryer, fører ridderen Melot redde mig. En god vil gøre folk vanvittige kongen hen til Tristan og Isoldes leje. – så langt er jeg kommet!” skrev Wagner Da parret er blevet afsløret, sværger de til Mathilde Wesendonk, som han i sin hinanden evig troskab. Tristan kaster sig fantasi dannede det ultimative kærligheds- ud i en duel med Melot og lader sig såre par med. dødeligt med vilje. Tristan og Isolde skulle efter planen have I 3. akt ligger Tristan døende på sit eget været en opera, der var nem at opføre. Det slot, bragt hjem af sin væbner Kurvenal. modsatte skete: Efter 77 prøver blev den Tristan ved, at han kun vil få det bedre, erklæret uspillelig. Først i 1865 kom premi- hvis Isolde kommer til ham. Da hun an- eren – en glimrende opførelse, der gjorde kommer, flår han sine forbindinger af og folk vanvittige. Wagner havde ret. dør, mens han synger hendes navn. Kong Marke og hans følge ankommer Jens Cornelius nu, og Kurvenal stormer imod dem for at hævne Tristan. I kampen dør både Kurvenal og Melot, og kong Marke må forklare Isolde, at han er kommet for at Wagner: Wesendonk Lieder lade de to elskende få hinanden. Isolde samler sine sidste kræfter i den berømte I 1854, det år Wagner fik idéen til kærlig- slutscene, ”Liebestod”, inden hun dør af hedsoperaen om Tristan og Isolde, var kærlighedssorg. der ikke meget tilbage af hans 18 år lange ægteskab med Minna. Helt galt gik det, da Eventyret om Tristan og Isolde bliver hos han mødte den rige silkehandler Otto We- Wagner til kærlighedens apoteose, hvor sendonk og hans unge hustru Mathilde. erotikken og forelskelsen er gjort til livets Wesendonk hjalp Wagner med penge og afgørende indhold. De to hovedpersoner tillod Mathilde at interessere sig voldsomt lever i en evig stræben efter tilfredsstil- for den store komponist. Wagner fik endda lelse og sejrer ved at lade deres vilje følge en gratis villa stillet til rådighed på We- driften. Deres konstante uro og rastløshed sendonks grund. Inden længe var Wagner er genialt matchet i operaens tonesprog, og 24-årige Mathilde dybt forelskede, alt der trækker harmonikkens spændinger ud imens silkehandleren fortsatte sin øko- i timevis og lader sangstemmerne sejle nomiske støtte til Wagner, og fru Minna på lange toner over det bølgende hav af kogte af raseri. Ind fra højre kom Liszts kromatik. Der falder ikke ro over musikken datter Cosima, der støttede Minna, men før efter små fire timer, men en himmelsk som senere endte med at gifte sig med fryd nås i den kæmpemæssige kærlig- Wagner… Wagners liv mindede faktisk hedsscene i 2. akt – fra Tristans ’O, sink ofte om de sagn og fortællinger, han satte hernieder’ – hvor de to i fællesskab tager i musik. på den afgørende rejse væk fra længslen og gennem ekstatisk kærlighedsrus mod Wesendonks ægteskab var også speget Nirvana. – han havde fået sin unge kone til at tage navnet Mathilde efter sin afdøde kone og Det er ikke så mærkeligt, at den tabube- efter sin storesøster, som Otto Wesendonk lagte 1800-tals kultur blev ramt dybt af var meget forgabt i. Måske har We- sendonk ligefrem tilskyndet til den farlige men vel nok den bedste poesi af de fem forbindelse med Wagner, der i sine værker digte) beskriver de tropiske planter, der arbejdede med mystiske forblændelser og må leve et hensygnende og unaturligt liv incestuøse forhold. i forkerte omgivelser. Billedet svarer til indholdet i sidste akt af Tristan og Isolde, Den anspændte firkant endte med, at Wag- hvor de to elskende endelig slipper deres ner-parret forlod villaen – og rejste hver sit ulidelige tilværelse på jorden. Sangen sted hen. Wagner var dog stadig som besat bygger på forspillet til 3. akt, og selv i løbet af Mathilde og havde hende i tankerne, da af sangens få minutter udtrykker Wagner han de følgende år arbejdede på Tristan samme intense blanding af længsel og og Isolde, operaen om den største og mest lidelse. forbudte kærlighed. De fem Wesendonk-sange er skrevet for Det lader ikke til, at forholdet til Mathilde sang og klaver, men Wagner lavede også nogensinde blev fuldbyrdet, men det var en orkesterudgave af ’Träume’. Den lavede muligvis bare en ekstra inspiration for han som fødselsdagsgave for Mathilde, Wagner. Det er blevet sagt, at de længste og et 18-mands-orkester satte i gang med affærer er dem, der aldrig bliver til noget sangen foran hendes villa – romantisk – og Wagner var inde på det emne i et eller hvad? Wagner mente i hvert fald selv, brev, han sendte til sin kollega Liszt: at han med sine fem nye sange havde ydet “Eftersom jeg aldrig har nydt kærlighedens sit hidtil bedste. sande glæde, vil jeg rejse et monument over denne skønneste af alle drømme, et De øvrige fire sange blev først orkestreret monument hvor denne kærlighed for en efter Wagners død af dirigenten Felix gangs skyld skal blive fuldstændig tilfreds- Mottl. Han var meget fortrolig med Wag- stillet.” Monumentet blev Tristan og Isolde, ners musik; havde medvirket til den første den store fabel om en kærlighed så stor, at opsætning af Nibelungens ring i Bayreuth den ikke kan rummes i levende live, men og stod efter Wagners død for de første fører døden med sig som fuldendelse og Bayreuth-opførelser af Tristan og Isolde. forløsning. Jens Cornelius Wagner skrev selv sine egne operatekster, og også Mathilde Wesendonk havde en digterisk åre. I den periode, de omgikkes, blev hendes tekster stærkt påvirkede af Wagners, både i emnerne og i sproget. Det åndsfællesskab gjorde, at Wagner for en sjælden gangs skyld satte andre end sine egne tekster i musik, nemlig fem digte af Mathilde Wesendonk.

Sangene er i musikalsk familie med Tristan og Isolde, der var i støbeskeen. To af sangene gav Wagner ligefrem undertit- len ”Skitse til Tristan og Isolde.” Det er sang nr. 3, ’Im Treibhaus’, og den sidste, ’Träume’, som bygger på centrale motiver fra operaen.

’Träume’ beskriver en drøm om den store kærlighed, og det længselsfulde, smæg- tende grundmotiv i sangen blev senere foldet ud i den berusende, visionære 2. akt af Tristan og Isolde.

’Im Treibhaus’ (’I væksthuset’, sær titel, Richard Wagner: Wesendonk Lieder

Tekst: Mathilde Wesendonk (1828-1902)

1. Der Engel 1. Englen In der Kindheit frühen Tagen I min barndoms første dage hört ich oft von Engeln sagen, talte man så tit om engle: die des Himmels hehre Wonne at de bytted’ Himlens glæde tauschen mit der Erdensonne, for vort solskin her på jorden, dass, wo bang ein Herz in Sorgen at hvor hvert et sorgfuldt hjerte schmachtet vor der Welt verborgen, lider, gemmer sig for verden, dass, wo still es will verbluten, hvor det stille må forbløde und vergehn in Tränenfluten, og forgå i tårefloder, dass, wo brünstig sein Gebet hvor det med sin hede bøn einzig um Erlösung fleht, trygler om forløsning snart, da der Engel niederschwebt, dér vil englen svæve ned, und es sanft gen Himmel hebt. skænke hjertet Himlens fred.

Ja, es stieg auch mir ein Engel nieder, Ja, jeg følte selv en engels nærhed, und auf leuchtendem Gefieder og på lyse, stærke vinger führt er, ferne jedem Schmerz, frier den min sjæl for sorg, meinen Geist nun himmelswärts. bærer den til Himmelen.

2. Stehe still! 2. Stands dog op! Sausendes, brausendes Rad der Zeit, Susende, brusende måler du, Messer du der Ewigkeit; tidens hjul, vor evighed! leuchtende Sphären im weiten All, Jordklodens kugle omsvæver I, die ihr umringt den Weltenball; sfærer i universets rum! urewige Schöpfung, halte doch ein, Du urgamle skabning, stands dog nu op! genug des Werdens, lass mich sein! Hør op, al skaben, skænk mig fred!

Halte an dich, zeugende Kraft, Hør dog nu op, avlende kraft, Urgedanke, der ewig schafft! med at skabe igen, igen! Hemmet den Atem, stillet den Drang, Ånd ej så heftigt, stil blot din trang, schweiget nur eine Sekunde lang! ti så, ja, blot i et kort sekund! Schwellende Pulse, fesselt den Schlag; Puls, ej så hastig, dæmp dine slag! ende, des Wollens ewger Tag! Slut nu, du viljens lange dag!

Dass in selig süssem Vergessen At jeg sødt og saligt kan glemme - ich mög alle Wonnen ermessen! blot betragte al livets glæde! Wenn Aug in Auge wonnig trinken, Når øjne mødes, saligt frydes, Seele ganz in Seele versinken; sjæle helt med sjæle forbindes, Wesen in Wesen sich wieder findet, skabning i skabning sig selv kan finde, und alles Hoffens Ende sich kündet; og hvert et håb forvist bliver opfyldt, die Lippe verstummt når læben bli’r stum in staunendem Schweigen, og tier i undren, keinen Wunsch mehr intet ønske will das Innre zeugen; nager sjælens indre: erkennt der Mensch des Ew’gen Spur, et glimt af evighed vi ser und löst dein Rätsel, heilge Natur! og løser din gåde, du hellige natur! 3. Im Treibhaus 3. I væksthuset Hoch gewölbte Blätterkronen, Træer med de høje kroner, Baldachine von Smaragd, baldakiner af smaragd, Kinder ihr aus fernen Zonen, I er børn fra fjerne egne; saget mir warum ihr klagt? sig, hvorfor dog klager I?

Schweigend neiget ihr die Zweige, Tavst I bøjer jeres grene, machet Zeichen in die Luft, maler så i luften tegn; und der Leiden stummer Zeuge som et stumt bevis på smerte steiget aufwärts, süsser Duft. stiger op en duft så blid.

Weit in sehnendem Verlangen Vidt I breder jeres arme, breitet ihr die Arme aus, længselsfuldt og higende, und umschlinget wahnbefangen og omfavner som forblændet öder Leere nichtgen Graus. intethedens tomme gru.

Wohl ich weiss es, arme Pflanze: Ja, jeg ved det, stakkels planter: Ein Geschicke teilen wir; Samme skæbne deler vi; ob umstrahlt von Licht und Glänze, selv om lys og glans ej mangler, unsre Heimat ist nicht hier! er vort hjem dog ikke her!

Und wie froh die Sonne scheidet Og som solen afsked tager von des Tages leerem Schein, med det tomme dagens skin, hüllet der, der wahrhaft leidet, hyller den, der mest må lide sich in Schweigens Dunkel ein. sig i tavsheds dunkelhed.

Stille wird’s, ein säuselnd Weben Nat er nær! En sagte bæven füllet bang den dunklen Raum: fylder nu det mørke rum: schwere Tropfen seh ich schweben Tunge dråber ser jeg hænge an der Blätter grünem Saum. på hvert blads den grønne rand.

4. Schmerzen 4. Smerter Sonne, weinest jeden Abend Sol, du græder hver en aften, dir die schönen Augen rot, øjet bliver rødt af gråd; wenn im Meeresspiegel badend når du spejler dig i havet, dich erreicht der frühe Tod, møder du en tidlig død. doch erstehst in alter Pracht, Du opstår på ny i pragt, Glorie der düstren Welt, du, den dunkle verdens lys, du am Morgen neu erwacht, hver en morgen ny-opvakt wie ein stolzer Siegesheld! som en herlig sejers-helt.

Ach, wie sollte ich da klagen, Hvorfor skulle jeg da klage, wie, mein Herz, so schwer dich sehn, hvorfor, hjerte, så forsagt, muss die Sonne selbst verzagen, når selv solen må forsage, muss die Sonne untergehn? når selv solen må forgå?

Und gebieret Tod nur Leben, Hvis blot døden skænked’ livet, geben Schmerzen Wonnen nur: hvis blot smerte skabte fryd, O wie dank ich, dass gegeben ville jeg naturen takke solche Schmerzen mir Natur! for de smerter, den mig gav. 5. Träume 5. Drømme Sag, welch wunderbare Träume Hvilke underfulde drømme halten meinen Sinn umfangen, har erobret mine sanser dass sie nicht wie leere Schäume – drømme, som vil aldrig blegne sind in ödes Nichts vergangen? og forgå som dunst og intet?

Träume, die in jeder Stunde, Drømme, som hver dagens time jedem Tage schöner blühn, blomstrer med en evig glød, und mit ihrer Himmelskunde og som med et bud fra Himlen selig durch’s Gemüte ziehn? saligt strømmer i mit sind.

Träume, die wie hehre Strahlen Drømme, der som ædle stråler in die Seele sich versenken, i min sjæl så saligt daler dort ein ewig Bild zu malen: og et evigt billed maler: Allvergessen, Eingedenken! Alt at glemme – ét at huske!

Träume, wie wenn Frühlingssonne Drømme, som når forårssolen aus dem Schnee die Blüten küsst, kysser blomster frem af sne, dass zu nie geahnter Wonne at til fryd, som ingen aner, sie der neue Tag begrüsst, hver ny dag kan vække dem, dass sie wachsen, dass sie blühen, så de vokser, så de blomstrer, träumend spenden ihren Duft, spreder deres duft som drøm - sanft an deiner Brust verglühen, ved dit bryst de stille gløder und dann sinken in die Gruft. – synker brat i deres grav.

Richard Wagner: Tristan og Isolde, 2. akt

Tekst: Richard Wagner

Handlingsreferat: 2. akt af Tristan og Isolde foregår i parken uden for kong Markes borg i Bretagne. Det er månelys sommernat, og Isolde henvender sig til sin pige, Brangäne; spørger hende om hun stadig kan høre lyden af hornsignaler fra kong Markes bortdragende jagtselskab. Brangäne svarer ikke direkte, men hun advarer Isolde mod Melot, som, påstår hun, kun har arrange- ret dette jagtselskab, for at Marke ved hjemkomsten kan overraske Isolde og Tristan i deres elskovsmøde. Den tanke afviser Isolde med en latter. Brangäne beder hende om dog at indse, at der er en reel risiko, men Isolde trodser hendes advarsler og slukker efter aftale med Tristan faklen som tegn på, at han kan komme. Straks styrter de to elskende i hinan- dens arme og synger om dagene, hvor de må leve adskilt og nætterne, hvor de kan mødes. Således er de den ganske nat helt opslugt af drømmen om, at de engang, i den evige nat, skal forenes. Brangänes advarende røst overhører de fuldstændig. Men pludselig kommer jagtselskabet og kong Marke tilbage til borgen, og Melot kan over for Marke bevise, at hans anklage mod Tristan var reel. Kong Marke bebrejder Tristan hans troløse adfærd, men Tristan svarer ikke på anklagen, han taler til Isolde og spørger, om hun vil følge ham ind i natten. Hun lover ham troskab. Imidlertid drager Melot sit sværd, han vil hævne kong Markes ære. I denne kamp forsvarer Tristan sig til at begynde med, men til sidst lader han våbnet falde, og han såres hårdt. Dania annonce

SÆSON 2006 2007 Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen & Annemarie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kulturministeriet Kong Christian Fond den Tiendes Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck´s Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Orkester- og Orkester- korchef Per Erik Veng Æresdirigent Herbert Blomstedt Yuri Temirkanov Yuri Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Chefdirigent www.dr.dk/rk www.dr.dk/rpk e-mail: [email protected] www.dr.dk/rso Tlf.: 35 20 30 40 Fax: 35 20 61 21 Rosenørns Allé 22 1999 Frederiksberg C DR Radiopigekoret DR Radiosymfoniorkestret DR Vokalensemblet DR Radiokoret