Mellern Provinsialisme Og Internationalisme Dansk Naturvidenskab I Oplysningstiden
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Mellern provinsialisme og internationalisme Dansk naturvidenskab i oplysningstiden AF HELGE KRAGH Naturvidenskaben er i sit væsen international, men projekter og reformer, og man havde i almindelighed praktiseres normalt under nationale rammer. Særligt en positiv holdning til lærdom og videnskab, også når for mindre og noget perifere lande er der derfor altid denne vedrørte udforskningen af naturen. en fare for provinsialisme, for at dyrke videnskaben i Interessen for og tiltroen til de nye naturvidenska en lokal sammenhæng og uden den nødvendige åben ber var hovedsageligt baseret på to elementer, der i hed over for de impulser fra udlandet, der er afgø perioden var karakteristiske for hele det oplyste Eu rende for en videnskabs vitalitet. I dansk naturviden ropa. For det første anså man naturvidenskaberne skabs historie har der været perioder, hvor denne som nyttige, ja ligefrem nødvendige for den merkan åbenhed har været stor, men der har også været perio tilistiske politik, der var tidens herskende økonomiske der, hvor den var ringe. I oplysningstiden havde man ideologi. De videnskaber, der i denne henseende blev et noget anstrengt forhold til udenlandske lærde, især anset for særligt væsentlige, var de mere praktisk be når disse bosatte sig i Danmark og søgte at indgå i det tonede videnskaber som botanik, mineralogi, naviga lokale og indspiste videnskabelige miljø omkring uni tionslære, kartografi og medicin. Men også andre og versitetet i København. Denne ret frygtsomme hold mere teoretiske videnskaber, fx fysik, matematik og ning til de »fremmede« - og generelt en fastholden astronomi, blev opfattet som nyttige for samfundet, ved det nationale perspektiv i forskningen - er for om end nyttige på en anden måde (Kragh 2003). Dis mentlig en del af forklaringen på, at oplysningstiden se videnskaber kunne, når de blev bedrevet på rette var en noget sløv periode i dansk naturvidenskabs hi vis, være et værn mod overtro og ukristelige tanker. storie. Meget af den værdifulde forskning, der trods Sammen med de naturhistoriske videnskaber kunne alt foregik, stod i gæld til udenlandske eksperter og fysik og astronomi være af nytte for den naturteologi, kontakter til de videnskabelige centre i udlandet. Dis der var en central del af tidens politisk-religiøse ideo se kontakter skaffede man sig primært via studierejser logi. Som matematikprofessoren Joachim Ramus ud og sekundært via besøg fra udenlandske forskere og trykte det i en artikel i et af de første bind af Videnska andre rejsende. bernes Selskabs skrifter, havde det fysiske studium »sin usigelige Gavn og Nytte endogsaa i Theologien, saavelsom udi Philosophien, og andre verdslige Hånd Naturvidenskab, nytte og lærdom teringer og Videnskaber« (Ramus 1747, s. 207). Det halve århundrede, der fulgte efter oprettelsen af Forsøgene på at komme på højde med andre euro Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1742, pæiske lande også i videnskab og lærdom resulterede var ikke nogen stor periode i dansk naturvidenskabs i adskillige projekter, reformer, selskaber og institutio historie (Kragh 2005). Der var ganske vist tale om en ner. Blandt de vigtige selskaber var ikke blot Viden væsentlig fremgang, men denne skete på en bag skabernes Selskab - eller hvad der i starten blev be grund, hvor interessen for og aktiviteten i naturviden nævnt »Det kjøbenhavnske selskab af lærdoms og vi skabelig forskning var forsvindende ringe. Universi denskabers Elskere« - men også Landhusholdnings tetsfundatsen af 1732 betegner et lavpunkt i dansk na selskabet, Det københavnske medicinske Selskab og turvidenskab, som derefter kun kunne udvikle sig til Naturhistorie-Selskabet. Universitetet i København det bedre. Selv med de fremskridt, der foregik i anden var i det store og hele en reaktionær bastion, hvor in halvdel af 1700-tallet, var naturvidenskaben i Dan teressen for naturvidenskab var ringe, men i 1747 fik mark på et beskedent niveau i sammenligning med det konkurrence fra det nye Sorø ridderlige Acadé mange andre lande, herunder Sverige. Perioden tåler mie, der i en kortere periode var centrum for videnska heller ikke sammenligning med det mere dynamiske belig aktivitet. Denne interessante parentes i dansk vi miljø, der prægede en stor del af 1600-tallet. Fra stats denskabshistorie skyldtes især den unge professor administrationens side iværksatte man dog adskillige Jens Kraft, der fra Sorø indførte den newtonske fysik 26 HELGE KRAGH i Danmark og udgav en række væsentlige arbejder om skab, teknik og de højere uddannelser simpelthen ik matematik, mekanik og naturfilosofi. ke var nok kvalificerede danskere, mens der var mange Det er desuden værd at nævne, at fra 1773 havde ri kvalificerede tyske lærde. Problemet kunne løses ved get to egentlige universiteter, nemlig ud over det kø at ansætte danskere uden tilstrækkelige kvalifikatio benhavnske også universitetet i Kiel. Dette universitet ner, hvilket skete i flere tilfælde, eller ved alligevel at spillede dog kun en beskeden videnskabelig rolle og ansætte tyske videnskabsmænd, med eller uden uni blev af mange med et nationalt sindelag anset som no versitetets accept. get af et fremmedlegeme. Ikke blot var sproget og kul Blandt de mest aktive og fremtrædende viden turen i Kiel tysk, universitetet blev også mest søgt af skabsmænd i oplysningstidens Danmark var to tyske tysksprogede studenter enten fra Holsten eller de ty re, botanikeren Georg Christian Oeder og fysikeren ske lande. Mange anså det for et universitet, der ikke og medicineren Christian Gottlieb Kratzenstein. De rigtigt hørte med til det danske rige. blev begge professorer og prominente medlemmer af det lille videnskabelige miljø i Danmark, men det ske te på forskellig vis. Botanik var på den tid et bifag un De udenlandske lærde der medicinen, og ingen af de medicinske professorer Manglen på teknisk og naturvidenskabelig ekspertise havde videre indsigt i planteverdenen. Da grev Berns- blev til dels søgt afhjulpet ved at indkalde eksperter torff søgte efter en kandidat til en stilling som profes fra udlandet, i de fleste tilfælde fra Tyskland. Dette var sor i botanik, måtte han derfor se ud over landets ret uproblematisk, når eksperterne kun opholdt sig grænser. Han henvendte sig på anbefaling af den be midlertidigt i landet, sådan som tilfældet var med ty rømte schweiziske fysiolog Albrecht von Haller i 1752 skeren Johann von Justi, der i 1759 blev inviteret til til Oeder, der havde studeret under Haller og nu vir Danmark på foranledning af udenrigsministeren, Jo kede som læge i Slesvig. Imidlertid gik den påtænkte hann H. E. Bernstorff, der selv kom fra Tyskland. Justi, udnævnelse galt, da Oeder ifølge de gældende regler som tilbragte to år i landet, skulle bl.a. undersøge mu på universitetet skulle forsvare en disputats på latin, lighederne for opdyrkning og anden kommerciel ud hvilket han ikke klarede godt. Den blot 23-årige Oe nyttelse af de jyske heder. Når det drejede sig om en der havde ringe erfaring med kunsten at disputere og mere permanent ansættelse, og i særdeleshed ansæt beherskede ikke latinens finesser på samme måde som telse som højere embedsmand, var forholdet mere hans veltalende opponenter. Resultatet blev, at uni problematisk, idet der var en udpræget uvilje mod, at versitetet nægtede at antage disputatsen og dermed fremmede blev tildelt stillinger, som gode danske fratog Oeder den planlagte ansættelse som professor. mænd måske ellers ville have fået. Universitetets rektor, den lærde filolog og historiker I forbindelse med universitetsfundatsen af 1732 Hans Peter Anchersen, havde ingen sympati med den havde kongen lovet at give positiv særbehandling af uheldige tyske læge. I en redegørelse for sagen skrev danskere, nemlig at foretrække dem frem for udlæn han: »Gud forlade dennem, som føre os unge frem dinge ved tildeling af professorater. Universitetets øn mede Doctores i Landet, som ikke her kunne blive ske om at favorisere danske kandidater som professo Studenter endgang!« (Christiansen 1973, s. 27). rer nød bred forståelse og fik en slags blåstempling i Da kongen i denne sag intet kunne stille op med 1776, da Guldberg-styret indfødte loven om indføds det vrangvillige universitet, blev Oeder i stedet ud ret. Ifølge denne lov skulle danske borgere, herunder nævnt til kongelig botaniker og direkte aflønnet af nordmænd og holstenere, have fortrinsret til ledende kongen via den såkaldte partikulærkasse. Den tyske stillinger i statsadministrationen. Loven havde bl.a. Oeder virkede i en længere periode som en af landets den virkning, at den kirurgiske skole på Købmager- mest aktive og innovative naturhistorikere, samtidig gade (Theatrum Anatomico-Chirurgicum) kom i sto med at han var en fremtrædende statsøkonom. Alle re vanskeligheder. Skolen var oprettet i 1736 og havde rede i 1753 blev han direktør for kongens botaniske den dygtige tyske kirurg Simon Crüger som general have ved Amalienborg, og året efter blev han ansat direktør, men da Crüger døde i 1760, var der ingen som kongelig professor ved det botaniske institut. danskere af samme format til at overtage hans stilling. Han er i dansk videnskabshistorie især kendt for at Da der i 1776 skulle udnævnes 15 nye distriktskirurger, have etableret stor- og pragtværket Flora Danica, hvis viste det sig, at kun otte af de 21 aspiranter var danske første hæfte udkom med rundhåndet kongelig støtte i i indfødsrettens forstand (Koch mfl. 1988, s. 31). 1761 (figur 1). Flora Danica var efter datidens standarder I almindelighed gjaldt det, at der inden for