DOCSLIB.ORG

Tilslutning Af Omfartsvej Ved Auning

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Tilslutning Af Omfartsvej Ved Auning Tilslutning af omfartsvej ved Auning Forundersøgelse Rapport 548 - 2016 Tilslutning af omfartsvej ved Auning Fourundersøgelse Rapport 548 - 2016 Dato: Marts 2016 Oplag: 60 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-92-3 ISBN: 978-87-93184-91-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Indhold Indledning og sammenfatning 4 Eksisterende forhold 8 Erhvervsforhold 10 Beskrivelse af løsningsforslag 14 Areal- og ejendomsforhold 17 Plan- og miljøforhold 18 Trafikale konsekvenser 24 Anlægsoverslag 28 Samfundsøkonomi 29 Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning Det fremgår af aftale om ”Udmøntning af disponible mid- afvikle vindmølletransporter. Forundersøgelsen skal be- ler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 20141, at der skal lyse de væsentligste konsekvenser i forhold til trafik, gennemføres en forundersøgelse af tilslutning af omfarts- miljø, arealanvendelse og økonomi. vej ved Auning. Der er på den baggrund i forundersøgelsen vurderet en Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- opgradering af Industrivej og Energivej til omfartsvej. Der dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdi- er gennemført en undersøgelse af to forslag til en om- rektoratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af fartsvej. Et forslag A til en skiltet hastighed på 70 km/t og Norddjurs Kommune samt Naturstyrelsen. et forslag B til en skiltet hastighed på 80 km/t. Den eksisterende rute 16 gennem Auning er en 2-spo- Den eksisterende strækning gennem Auning har rutenum- ret landevej og er den primære vejforbindelse mellem mer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem Ran- Randers og Grenaa. I Grenaa er der færgeforbindelse til ders og Grenaa. Før og efter Auning har rute 16 en skiltet Sverige. Rute 16 er en statsvej og en del af modulvogn- hastighed på 80 km/t, og igennem Auning er der en ha- togsnettet og en del af de nationale korridorer for vind- stighedsbegrænsning på 50 km/t, da det er byzone. I by- mølletransporter. midten, hvor rute 16 krydser Nørregade/Torvegade, er et signalreguleret kryds. Der er ikke kapacitetsmæssige problemer på den eksi- sterende vej, men Auning er belastet af den tunge trafik, I Auning er der etableret trafikale foranstaltninger med som kører gennem byen og videre til/fra Grenaa Havn. bygrænseheller i begge ender af byen, og ud over de ek- sisterende fortove gennem byen er der etableret cykel- Der forløber i dag en eksisterende kommunevej (Industri- stier i den centrale del af byen og anlagt krydsningsheller vej og Energivej) i den sydlige del af Auning, der eventu- og svingbaner flere steder. elt vil kunne anvendes som omfartsvej. Formålet med for- undersøgelsen er at vurdere behov og muligheder for at Der er flere butikker i Aunings bymidte, der spiller en vig- tilpasse denne strækning, så den kan fungere som om- tig rolle for byen. Det kan have en negativ indvirkning på fartsvej, herunder om den kan tilpasses, så den vil kunne kundeunderlaget, hvis det ikke bliver attraktivt for pri- Figur 1 Auning ligger på rute 16 mellem Randers og Grenaa RANDERS 16 16 E45 AUNING GRENAA 21 15 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SocialistiskHADSTE Folkeparti,N Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ”Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 2014 4 21 15 26 E45 EBELTOFT AARHUS Indledning og sammenfatning Tårup Randersvej Gjesingvej Tårupvej Gammel Estrup 16 Vestergade Auning Liltved Østergade Industrivej Sdr. Fælledvej Grenåvej Møllevænget 16 Energivej Århusvej 563 Nyanlæg Ombygning Figur 2 Kort over forslag vatbilister at benytte den eksisterende rute 16 gennem Forslag B omfatter ca. 1,3 km nyanlæg i den østlige og Auning. For at gøre det nemt for bilister at benytte hoved- vestlige ende af omfartsvejen med et tværprofil på 8 m gaden i Auning er det forudsat at der etableres svingba- samt opgradering af ca. 2,3 km eksisterende vej, hvor det ner, så det bliver enkelt for privatbilister at komme til og nuværende tværprofil udvides fra 7 m til 8 m. Vejen for- fra Auning bymidte. stærkes af hensyn til den tunge trafik og der udlægges nyt slidlag. Vejen projekteres til 80 km/t. Omfartsvejen kan på den anden side medvirke til at Auning bymidte fredeliggøres særligt for tunge køretø- I begge forslag er der forudsat, at der etableres et sig- jer. For at gøre det attraktivt for bilister at benytte den nalreguleret kryds, hvor omfartsvejen krydser Århusvej. I nye omfartsvej er det er derfor i begge forslag forudsat, dag er der en rundkørsel men for at kunne betjene vind- at der anlægges en ny vejstrækning i den østlige og den mølletransporter foreslås det signalregulerede kryds. I vestlige ende, hvor omfartsvejen kobles på rute 16. De begge forslag er det ligeledes forudsat der, i den øst- nye vejstrækninger anlægges, så det bliver lettere at be- lige ende af omfartsvejen, etableres sidelommer til sær- nytte den nye omfartsvej. transporter. Forslag A omfatter ca. 1,3 km nyanlæg i den østlige og Der er ikke stor forskel i antallet af trafikanter der vil be- vestlige ende af omfartsvejen med et tværprofil på 8 m nytte en omfartsvej uanset om den skiltede hastighed er samt opgradering af ca. 2,3 km eksisterende vej, hvor 70 km/t eller 80 km/t. Ved 70 km/t er det beregnet at, det nuværende tværprofil på 7 m bibeholdes. Vejen for- ca. 5.200 køretøjer benytte omfartsvejen i 2025 og ved stærkes af hensyn til den tunge trafik, og der udlægges 80 km/t vil ca. 5.300 køretøjer benytte omfartsvejen i nyt slidlag. Vejen projekteres til 70 km/t. 2025. 5 Indledning og sammenfatning I en situation, hvor der ikke etableres en omfartsvej (Ba- om via Aarhus, hvilket forlænger og fordyrer transpor- sis 2025) vil omkring 1.400 køretøjer benytte Energivej ten. og Industrivej og ca. 6.600 køretøjer vil benytte den eksi- sterende rute 16 gennem Auning. Der er beregnet anlægsoverslag for løsningsforslaget, som vist i tabel 1. I både forslag A og B vil ca. 5.200 – 5.300 køretøjer be- nytte omfartsvejen, mens trafikbelastningen på den eksi- Anlægsoverslagets for begge forslag omfatter bl.a.: sterende rute 16 gennem Auning vil reduceres til mellem 2.000 og 3.000 køretøjer i forhold til ca. 6.600 køretøjer • Nyanlæg af ca. 2 km skærende veje, samt arealer- i 2025 såfremt der ikke etableres en omfartsvej. Etable- hvervelse hertil ring af en omfartsvej ved Auning vil desuden medføre en • Forstærkning af Industrivej og Energivej af hensyn til reduceret støjbelastning og luftforurening for borgerne, den tunge trafik der bor ved rute 16. • Nedtagning af de eksisterende lysmaster på Industri- vej og Energivej, der erstattes af eftergivende master Såfremt omfartsvejen bliver etableret bliver den eksiste- af hensyn til trafiksikkerheden. rende rute 16 gennem Auning nedklassificeret til kommu- • Anlæg af ca. 1,3 km ny vej i den østlige og vestlige nevej. Den nye omfartsvej bliver opklassificeret til statsvej ende af omfartsvejen. og bliver en del af rute 16. Det er vurderingen, at der generelt er få miljømæssige Forslag Anlægsoverslag konsekvenser af etablering af en omfartsvej ved Auning. mio kr Der vil blive udarbejdet en efterfølgende VVM screening 70 km/t, der etableres 2 nye for at undersøge om projektet er VVM pligtigt, såfremt A strækninger med tværprofil på 8 m, 94,2 man politisk vil fremme projektet. eksisterende vej på 7 m bibeholdes 80 km/t, der etableres 2 nye Der er som led i forundersøgelsen foretaget en er- strækninger med tværprofil på 8 m B 103,6 hvervsanalyse, hvor virksomhederne via en spørgeske- eksisterende vej udvides fra 7 m maundersøgelse og et fokusgruppeinterview er blevet til 8 m spurgt til deres holdning til en omfartsvej. Svarene kan kort sammenfattes således, at både transportvirksom- Tabel 1 Basisoverslag + 50 pct. for forslag A og B heder, Grenaa Havn, detailhandlen, landbruget og turi- (prisniveau FFL 2016 – 182,68) sterhvervet mener, at en omfartsvej vil gavne erhvervs- livet såvel som de lokale borgere i Auning. Det fremgår af fokusgruppeinterviewet, at de eksisterende vejhold Ifølge de samfundsøkonomiske beregninger er det kun for- gennem Auning, hvor der er etableret trafikale chikaner i slag B, der er samfundsøkonomisk rentabel, idet det ligger Auning, betyder at sværgods til Grenaa Havn kører syd over kalkulationsrenten på 4 %. Forslag I alt nettonutidsværdi Intern rente Nettogevinst pr. offentlig (NNV) omkostningskrone A 70 km/t -5 3,6 negativ B 80 km/t 32 4,9 0,44 Tabel 2 Samfundsøkonomiske effekter af forslag A og B, basisoverslag + 50 pct. (prisniveau FFL 2016 – 182,68) 6 Indledning og sammenfatning 7 Eksisterende forhold Eksisterende forhold Auning er beliggende i Norddjurs Kommune, der dækker Auning består af randbebyggelse med mange overkørs- den norlige del af Djursland. Kommunen hører til Region ler, og der er butiksområde i den centrale del af byen. Midtjylland. Norddjurs Kommune har ca. 38.000 indbyg- Rute 16 gennem Auning hedder Vestergade og Øster- gere. Auning er kommunens 2. største by og et bysam- gade. Midt i Auning krydser rute 16 Torvegade og Nørre- fund med ca. 2.600 indbyggere. gade i et signalreguleret kryds. Den eksisterende strækning gennem Auning har rute- Auning er i kommuneplanen udpeget som hovedbyen i nummer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem den vestlige del af Norddjurs Kommune, mens Grenaa Randers og Grenaa. Ud over at forbinde egnscentrene er det i den østlige del. I Perspektivplan for udviklingen Grenaa og Randers, betjener hovedlandevejen også fær- af kommunen fremgår det, at der planlægges etableret gehavnen i Grenaa, hvor der er færgeforbindelser til Var- 4000 m2 nye butiksarealer og 40 nye lejligheder langs berg i Sverige. Vejen er en del af modulvognstogsnettet hovedlandevejen i den centrale del af Auning. og national korridor for transport af vindmøller. Rute 16 var i Auning belastet med en årsdøgnstrafik på Industrivej og Energivej, hvor omfartsvejen tænkes etab- ca. 6.300 biler i 2014, hvoraf lastbilandelen over 3,5 tons leret er en 2 sporet kommunevej, der forløber i den syd- var på ca.
Load more

Recommended publications
  • Geus Rap 2011-48.Pdf
    1. Introduction 6 2. Background 7 3. Data and methods 8 4. Selection of areas and localities 9 5. Area 12. Klejs – Sønderby, Juelsminde peninsula, East Jylland 10 5.1 The location of the areayyy ...................................................................................... 10 5.2 Terrain, topography and surface processes ............................................................. 12 5.3 Surface geology and profiles .................................................................................... 14 5.4 Boreholes ................................................................................................................. 14 5.5 Sediment and rock characteristics, mineralogy and chemistry ................................. 19 5.5.1 Pre-Quaternary deposits .................................................................................. 19 5.5.2 Quaternary deposits ......................................................................................... 23 5.6 Tectonics, structures and seismic activity ................................................................ 25 5.6.1 Major tectonic structures .................................................................................. 25 5.6.2 Fractures .......................................................................................................... 28 5.6.3 Geological model .............................................................................................. 29 5.6.4 Earthquake activity ..........................................................................................
    [Show full text]
  • GUIDE 2004.Pdf
    • Hver dag er der friskrøgede • Jedes Tag frische Rauchwaren varer fra eget røgeri aus eigener Räucherei • Alt i fersk og røget efter årstiden • Alles frisch und geräuchert • Hjemmelavede salater Jahreszeitlich • Hjemmelavede sild i flere • Selbstgemachte Salaten varianter • Selbstgemachte Heeringe • Varme fileter og fiskefrikadeller • Heisse Filets und Fisch- • Is, vand og øl frikadellen • Eis, Sprudelwasser und Beer Åbent hele året / Ganzjahrig geöffnet Åbningstider: 9-18 i sommerperioden / Offen: Sommer 9-18 Uhr Klitvej 1 · Fjellerup Strand · Telefon 86 31 82 11 Sommerhusspecialisten - mere end 28 år i sommerlandet RANDERS FJORD ST. SJØRUP BØNNERUP LYSTRUPSKOVGÅRDEFJELLERUP GJERRILD NORDSTRAND SELKÆR MØLLE ANHOLT Mæglerne i Sommerlandet Strandvejen · Fjellerup · 8585 Glesborg · Tlf. 86 31 80 00 · 86 31 72 00 · Fax 86 31 80 66 Email: 258@ edc.dk · Åbent hver dag, også weekend, kl. 10-16 EDC Mæglerne er selvstændige ejendomsmæglerfirmaer, der deltager i EDC-gruppen. EDC samarbejder med BRFkredit. 3 OLFEN "G " FJELLERUP Grillbar med mad Grillbar - auch ud af huset... Essen ausser Hause Minigolfbane med 21 baner... Minigolf-anlage - 21 Loch Gammeldags isvafler med Hausgemachte hjemmelavet guf... Eiswaffeln Juli - august Juli bis August Helstegt pattegris Durshgebraten - husk bordbestilling Saugferkel - Vorbestellung erforderlich TLF. 86 31 77 41 MØLLEBÆKVEJ 1 4 Strandkroen Klitvej 9 • Fjellerup • Tlf. 86 31 82 13 Stedet hvor man hygger sig Åben hver dag til kl. 02.00 Musik hver dag fra kl. 22.00 - 02.00 Musikcaféen byder på store øl & drinks, som de fås sydpå Spillehal & poolcenter hver dag fra kl. 11.00 - 02.00 Pizzariaet laver de bedste pizzaer i byen til en fabelagtig pris! Ring og bestil - ingen ventetid - eller spis her! 5 ...discount Hilsen Henrik.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fiskepladser Og Oplevelser Af Henrik Leth Forord
    FISKEPLADSER OG OPLEVELSER AF HENRIK LETH www.brakvand.dk FORORD Naturen, fisketurene, familien og alt det gode, der følger med, er brændstof for mit spændende og lykkelige liv. Nej, jeg er ikke trofæjæger, men jeg glæder mig over alle oplevelserne, der bare kommer af sig selv når jeg er derude, hvor vinden blæser. Med billeder og nogle få ord vil jeg give jer et indtryk af de steder, hvor jeg i løbet af året bruger den bedste del af min fritid. Har du lyst til at vide lidt mere om de enkelte fiskepladser, kan jeg anbefale at du besøge www.brakvand.dk, hvor du kan læse mere om mine oplevelser derude og de enkelte fiskepladser. God fornøjelse Henrik Leth December 2012 i 1 KYSTEN Djursland. Få steder er naturen så oprigtig som langs vores kyster... KYSTØRREDER Efterår, vinter, forår og sommer... Alle årstider byder på givtigt og Sommerfiskeriet kan være udfordrende. Høj vandtemperatur og charmerende fluefiskeri på den åbne kyst eller i vores fjorde. masser af lys er ikke noget der passer ørrederne. Bedste fiskeri har jeg oplevet i timen før og umiddelbart efter solopgang. I dag er det havørreden, i “gamle dage” også torsken, der fik os til i timevis at kaste fluen ud over det dybere vand. Hornfisk, multer og havaborre er velkomne gæster i sommerhalvåret. Der kan fanges havørred fra kysten året rundt... Kun en hård isvinter kan sætte en midlertidig stopper for fornøjelsen! 3 VINTER OG FORÅR Når der er isfrit, begynder "foråret" allerede den 16. januar. Turen går så gerne til Stenrevet i Randers Fjord, som er omfattet af en særfredning, der bl.a.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Informationsmøde Vand- Og Naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, Den 26
    Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25 Videre proces og høringssvar v/ Helge Kjær Sørensen, DLMØ Kl. 19.25-19.50 Hovedvandopland og Natura 2000 v/ natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum, Djursland Landboforening Kl. 19.50-20.10 Gødningsloven v/ planteavlskonsulent Carsten Kløcher, Djursland Landboforening Kl. 20.10-20.40 Vandløb og randzoner v/ natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforening Kaffepause 20.40 - 21.00 Kl. 21.00 – 21.20 Norddjurs kommunes syn på sagen v/ Peter Holm, Norddjurs kommune Kl. 21.20-21.45 Natura 2000 plan – XX v/ natur- miljøkonsulent Lene Højlund, Djursland Landboforening Kl. 21.45 Afslutning v/ Hans Gæmelke www.dlmo.dk Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Kvælstof • Kun de 9.000 tons indgår i planerne • Der skal ses på flere alternativer til efterafgrøder, bl.a. minivådområder • N-udredningen (10.000 t) • Alle omkostninger regnes med – også de 9.000 tons • Andre landes implementering af vandrammedirektivet • Baseline underkastes et review • Paletten med virkemidler bredes ud – bl.a. ses på stenrev, muslinge- og tangproduktion • Gødskningsloven er med i spil i fht. bedre reguleringsmåder • Arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Vandløb • Fuld kompensation for alle konsekvenser – også utilsigtede • Sikring af, at indsatsen ikke overstiger den økonomiske ramme (52 mio.
    [Show full text]
  • PDF Hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Radboud Repository PDF hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen The following full text is a publisher's version. For additional information about this publication click this link. http://hdl.handle.net/2066/60185 Please be advised that this information was generated on 2017-12-06 and may be subject to change. AQUATIC MICROBIAL ECOLOGY Vol. 36: 293–304, 2004 Published September 14 Aquat Microb Ecol Anaerobic ammonium oxidation in an estuarine sediment Nils Risgaard-Petersen1,*, Rikke Louise Meyer2, Markus Schmid3, Mike S. M. Jetten4, Alex Enrich-Prast5, Søren Rysgaard1, Niels Peter Revsbech2 1National Environmental Research Institute, Department of Marine Ecology, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark 2University of Aarhus, Institute of Biological Sciences, Department of Microbial Ecology, Ny Munkegade Building 540, 8000 Århus C, Denmark 3Delft University of Technology, Department of Biotechnology, Delft, The Netherlands 4KU Nijmegen, Department of Microbiology, Nijmegen, The Netherlands 5Depto. Ecologia, CCS, Ilha do Fundao, Cidade Universitaria, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Rio de Janeiro, 21951-590, Brasil ABSTRACT: The occurrence and significance of the anammox (anaerobic ammonium oxidation) process relative to denitrification was studied in photosynthetically active sediment from 2 shallow-water estuaries: Randers Fjord and Norsminde Fjord, Denmark. Anammox accounted for 5 to 24% of N2 pro- duction in Randers Fjord sediment, whereas no indication was seen of the process in sediment from Nors- minde Fjord. It is suggested that the presence of anammox in Randers Fjord and its absence from Nors- – – – minde Fjord is associated with differences in the availability of NO3 + NO2 (NOx ) in the suboxic zone – – of the sediment.
    [Show full text]
  • A Geological Concept of the Map Sheet Rønde Based on Dynamic Structures
    A geological concept of the map shee~t Ronde based on dynlamic structures A geological concept of the map sheet R0nde based on dynamic structures Geological mapping of 1315 II R0nde Djursland, Denmark By Kaj Strand Petersen and Leif Aabo Rasmussen February 1987 DGU series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Geological Survey of Denmark Ministry of the Environment 2 Key words: Denmark, Djursland, Dynamic structures, Fabric analyses, Holo­ cene, Kineto-stratigraphy, Mapping, Morphology, Paleogene, Pleistocene, Sea-level Vignette: Fabric diagram from the Middle Pleistocene till unit DGU Series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Oplag: 750 Tryk: DGU, Offset og Ryvang Bogtryk Tegninger, plancer og kart: Torben Friis Jensen Kaj Strand Petersen Leif Aabo Rasmussen Redakt0r: Ole Valdemar Vejbrek @ Danmarks Geologiske Unders0gelse Thoravej 31, 2400 K0benhavn NV 3 CONTENTS 1. ABSTRACT . 5 2. INTRODUCTION . 7 2. 1 • Description of the research programme . 7 2. 1 • 1 • Preparatory stage . .. 7 2. 1 • 2. Mapping stage . .. 8 2.1.3. Processing stage . 9 3. THE MAIN TOPOGRAPHIC UNITS 1 1 3. 1 • The hilly southern part 12 3.2. The lake and stream systems . .. 12 3.3. The central and eastern parts . 13 3.4. The levelled northern part . 13 3.5. The central plain . 13 4. OUTLINE ON THE PREQUATERNARY 15 4.1. Prequaternary deposits 15 4. 1. 1. Paleocene deposits 16 4.1.2. Eocene deposits . 16 4.2. The Paleogene 17 5. THE QUATERNARY . .. .. 18 5. 1 • Quaternary deposits· . ... 18 5.1.1. The Till . .. .. 20 5.1.2.
    [Show full text]
  • Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015
    Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: • Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 • Djursland – Hovedopland 1.6 • Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 • Vanddistrikt Jylland Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Vandplan 2009-2015 Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland – Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland Udarbejdet december 2014, Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kontaktadresse: Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft www.syddjurs.dk Mail: [email protected] Forsidefoto: Aarhus Bugt Indholdsfortegnelse 1 VANDHANDLEPLANENS INDHOLD 2 2 RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER I FORHOLD TIL INDSATS 3 2.1 INDSATSKRAV 3 3 FORORD 4 3.1 OFFENTLIGHEDSFASE OG AKTIVITETER 6 4 HANDLEPLANENS INDSATSER FASTLÆGGES MED UDGANGSPUNKT I STATENS INDSATSPROGRAM 7 5 SYDDJURS KOMMUNES PRIORITERINGSKRITERIER FOR INDSATSER 9 5.1 VANDLØB 9 5.2 PRIORITERING AF SPILDEVANDSINDSATSEN 12 6 SYDDJURS KOMMUNES INDSATSER 14 6.1 VANDLØB 14 6.2 SØER 16 6.3 P-ÅDALE 16 6.4 MARINE OMRÅDER 17 6.5 HAVNE 17 6.6 SPILDEVAND 17 6.7 MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER 19 6.8 AKVAKULTUR 20 6.9 GRUNDVAND 21 6.10 ØVRIGE INDSATSER I KOMMUNEN 23 7 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING 24 7.1 KOMMUNEPLANEN 24 7.2 RÅSTOFPLANEN 25 7.3 VANDFORSYNINGSPLANEN OG SPILDEVANDSPLANEN 25 7.4 RELATION TIL NATURA 2000-HANDLEPLAN 26 Bilag 1. Baggrund for Vandhandleplanen Bilag 2 . Tabel med vandløbsindsats, prioritering og tidsangivelse for indsats og overordnet økonomi Bilag 3 .
    [Show full text]
  • Gasværksvej 7, 8500 Grenå Punkt
    Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Punkt: 125 Kejsergården Punkt: 126 Bøjes pakhus Punkt: 68 Adm. Bygning Laksetorvet Punkt: 66, 198 Familieafdelingen Punkt: 67, 199 Borgerservice Vurderes kritisk da vandet vil have mulighed for trænge ind i flere risikoobjekter samt Havvand 1,9 m spærre vejen. Randers Midtby vil være sikret med denne løsning. Brand-/ambulance kørsel vil være sikret, og der vil være adgang til Regionshospitalet Randers TEMPO® -Mobildæmning (Eksempel) Denne udlægges fra ”Randers Bro” til og op til ”Blå bro ved ”Randers Regnskov” Længde: ca. 380 m. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Der pågår i øjeblikket et arbejde for at få etableret diger som kan sikre, at vandet ikke når længere op end Justesens Plæne og samtidig kan sikre en afvanding af vandet fra byen ved skybrud. Projektet er stadig i gang og dermed heller ikke politisk behandlet. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Randers C Adresse: Havn egade, Kulholmsvej, Toldbodgade Punkt nr.: 409 Punkt 92: Transformerstation, ligger over kritisk niveau (ikke med taget) Punkt 409: Randers kulturhus Punkt 406: Energi Randers Produktion A/S Vurderes kritisk grundet spærring af vejen. Forsyningsselskabet Verdo har egne planer for at klimasikre anlægget. Stormflod skaber oversvømmelser i Randers C via Randers Fjord, når kraftig vind presser store vandmasser fra havet ind. Randers Fjord er efter EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vil være størst.
    [Show full text]
  • Kortbilag 8 – Randers Fjord
    Kortbilag 8 – Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det midtjyske søhøjland mellem Rørbæk Sø og Tørring. Herfra bugter den sig gennem nogle af landets smukkeste og mest afvekslende landskaber, før den møder Kattegat gennem Randers Fjord ved udløbet omkring Udbyhøj. Der knytter sig udtalte geologiske interesser til Randers Fjord, hvis dannelse er central for belysningen af Gudenåsystemets opståen og udvikling og ikke mindst dens rolle som dræningsvej for de enorme vandmængder, som den smeltende is i Weichsel Istiden producerede. På den baggrund er der udpeget et op til 6 kilometer bredt bælte på begge sider af fjorden i dens fulde længde. Den nordlige del af interesseområdet støder op til området nord herfor, som omfatter Mariager Fjord. Det indebærer, at det er muligt at anskue alle amtets kystnære geologiske interesser nord for Djursland i sin helhed. Side 2 af 5 Området omkring Randers Fjord omfatter mange forskellige geologiske interesser, hvoraf de væsentligste, knytter sig til Gudenåens udvikling i slutningen af Weichsel Istiden samt i tiden umiddelbart herefter. Fjordens nuværende udseende er således først opstået for omkring 6.000 år siden. De markante skrænter, der ses overalt ud mod fjorden, er gamle kystskrænter og viser i dag med al sin tydelighed, hvortil stenalderhavets kystlinie nåede. Foran kystskrænterne ligger de nu hævede områder, der oprindeligt var havbund i stenalderen. På dette tidspunkt stod vandstanden som følge af smeltningen af nordøstfremstødets is adskillige meter højere end i dag, hvorfor en del af de kystnære områder og lavtliggende smeltevandsdale blev oversvømmet af havet.
    [Show full text]
  • Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel
    FJELLERUP STRANDS CAMPING *** HESTEHAVEN CAMPING *** Møllebækvej 6, Fjellerup Strand Fælledvej 2, Fjellerup Strand ALBERTINELUND CAMPING *** DK-8585 Glesborg DK-8585 Glesborg Albertinelund 3 DALGÅRD CAMPING *** Tel. +45 8631 7116 Tel. +45 8631 7191 DK-8585 Glesborg Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel. +45 8638 6233 DK-8961 Allingåbro www.fjellerup-strand.dk www.hestehavencamping.dk [email protected] Tel. +45 8631 7013 www.albertinelund.dk [email protected] www.dalgaardcamping.dk ANHOLT CAMPING *** Nordstrandvej 150 DCU - CAMPING GJERRILD DK-8592 Anholt AUNING CAMPING ** NORDSTRAND *** Tel. +45 8631 9100 Reimersvej 13 Langholmvej 26, Gjerrild, [email protected] DK-8963 Auning Blå Flag Center DK-8500 Grenaa www.anholtcamping.dk Tel. +45 8648 3397 Tel. +45 8638 4200 [email protected] Fjordcentret [email protected] www.auningcamping.info www.camping-gjerrild.dk Djursland for fuld Damp FORNÆS CAMPING *** Randers Regnskov Stenvad Stensmarkvej 36 Mosebrugscenter DK-8500 Grenaa Auning Dansk Motor- Kart Park og maskinsamling Tel. +45 8633 2330 [email protected] Lübker Museum Østjylland Golf Resort Grenaa www.fornaescamping.dk Graceland Randers Gammel Estrup, Djurs Sommerland Dansk Landbrugsmuseum Lübker Square Kattegatcentret Blå Flag Center GRENAA STRAND CAMPING **** Fuglsangvej 58 Djurslands Jernbane Museum DK-8500 Grenaa Tel. +45 8632 1718 [email protected] www.grenaastrandcamping.dk Skandinavisk Dyrepark In Djursland, nature is in front of your feet Rosenholm Slot Munkholm Zoo From Djursland’s campsites, you can experience nature entirely close up – on foot, on bike, on horse or in a canoe. And you can also bring a fishing rod on your holiday and fish just outside several of the campsites.
    [Show full text]
  • EU LIFE IP C2C CC Part C
    LIFE 2015 INTEGRATED PROJECTS CLIMATE ACTION LIFE15 IPC/DK/000006 – EU LIFE IP C2C CC Part C LIFE Integrated Projects 2015 Climate Action Stage 2 – Full proposal TECHNICAL APPLICATION FORMS Part C – detailed technical description of the proposed actions Important notes: All calculations and detailed cost breakdowns necessary to justify the cost of each action should be included in the financial forms F. In order to avoid repeating the financial information (with the risk of introducing incoherencies), Part C should only contain financial information not contained in the financial forms (e.g. details explaining how the cost of an action has been estimated). All forms in this section may be duplicated, so as to include all essential information. Each action described should have a clear indication of its physical target (e.g., action 1 will take place in area "X" and/or will target species "Y"). Whenever this is relevant, the location of these actions should also be identified on one or several maps which must be provided in annex. Any action that is sub-contracted should be just as clearly described as an action that will be directly carried out by the beneficiaries. LIFE Integrated Projects 2015 - C1a DETAILS OF PROPOSED ACTIONS A. Preparatory actions (elaboration of management/action plans, obtaining licences and permits, trainings, etc.) Beneficiary responsible for implementation: C2C project management (PM) Role: To carry out preparatory actions To coordinate with C2C CC beneficiaries and stakeholders To have dialogue with national ministries and agencies A1. Legal barriers to integrated CCA, current CCA integration and policy recommendations Budget: 17.130€ Number of days estimated spent on action in phase 1: 40 Days What: One of the major barriers for implementation of CCA plans can be found in the legal framework for municipalities', wastewater companies' and citizens' rights and obligations.
    [Show full text]