Tilslutning af omfartsvej ved Auning Forundersøgelse Rapport 548 - 2016 Tilslutning af omfartsvej ved Auning Fourundersøgelse Rapport 548 - 2016 Dato: Marts 2016 Oplag: 60 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-92-3 ISBN: 978-87-93184-91-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Indhold Indledning og sammenfatning 4 Eksisterende forhold 8 Erhvervsforhold 10 Beskrivelse af løsningsforslag 14 Areal- og ejendomsforhold 17 Plan- og miljøforhold 18 Trafikale konsekvenser 24 Anlægsoverslag 28 Samfundsøkonomi 29 Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning Det fremgår af aftale om ”Udmøntning af disponible mid- afvikle vindmølletransporter. Forundersøgelsen skal be- ler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 20141, at der skal lyse de væsentligste konsekvenser i forhold til trafik, gennemføres en forundersøgelse af tilslutning af omfarts- miljø, arealanvendelse og økonomi. vej ved Auning. Der er på den baggrund i forundersøgelsen vurderet en Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- opgradering af Industrivej og Energivej til omfartsvej. Der dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdi- er gennemført en undersøgelse af to forslag til en om- rektoratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af fartsvej. Et forslag A til en skiltet hastighed på 70 km/t og Norddjurs Kommune samt Naturstyrelsen. et forslag B til en skiltet hastighed på 80 km/t. Den eksisterende rute 16 gennem Auning er en 2-spo- Den eksisterende strækning gennem Auning har rutenum- ret landevej og er den primære vejforbindelse mellem mer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem Ran- Randers og Grenaa. I Grenaa er der færgeforbindelse til ders og Grenaa. Før og efter Auning har rute 16 en skiltet Sverige. Rute 16 er en statsvej og en del af modulvogn- hastighed på 80 km/t, og igennem Auning er der en ha- togsnettet og en del af de nationale korridorer for vind- stighedsbegrænsning på 50 km/t, da det er byzone. I by- mølletransporter. midten, hvor rute 16 krydser Nørregade/Torvegade, er et signalreguleret kryds. Der er ikke kapacitetsmæssige problemer på den eksi- sterende vej, men Auning er belastet af den tunge trafik, I Auning er der etableret trafikale foranstaltninger med som kører gennem byen og videre til/fra Grenaa Havn. bygrænseheller i begge ender af byen, og ud over de ek- sisterende fortove gennem byen er der etableret cykel- Der forløber i dag en eksisterende kommunevej (Industri- stier i den centrale del af byen og anlagt krydsningsheller vej og Energivej) i den sydlige del af Auning, der eventu- og svingbaner flere steder. elt vil kunne anvendes som omfartsvej. Formålet med for- undersøgelsen er at vurdere behov og muligheder for at Der er flere butikker i Aunings bymidte, der spiller en vig- tilpasse denne strækning, så den kan fungere som om- tig rolle for byen. Det kan have en negativ indvirkning på fartsvej, herunder om den kan tilpasses, så den vil kunne kundeunderlaget, hvis det ikke bliver attraktivt for pri- Figur 1 Auning ligger på rute 16 mellem Randers og Grenaa RANDERS 16 16 E45 AUNING GRENAA 21 15 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SocialistiskHADSTE Folkeparti,N Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ”Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 2014 4 21 15 26 E45 EBELTOFT AARHUS Indledning og sammenfatning Tårup Randersvej Gjesingvej Tårupvej Gammel Estrup 16 Vestergade Auning Liltved Østergade Industrivej Sdr. Fælledvej Grenåvej Møllevænget 16 Energivej Århusvej 563 Nyanlæg Ombygning Figur 2 Kort over forslag vatbilister at benytte den eksisterende rute 16 gennem Forslag B omfatter ca. 1,3 km nyanlæg i den østlige og Auning. For at gøre det nemt for bilister at benytte hoved- vestlige ende af omfartsvejen med et tværprofil på 8 m gaden i Auning er det forudsat at der etableres svingba- samt opgradering af ca. 2,3 km eksisterende vej, hvor det ner, så det bliver enkelt for privatbilister at komme til og nuværende tværprofil udvides fra 7 m til 8 m. Vejen for- fra Auning bymidte. stærkes af hensyn til den tunge trafik og der udlægges nyt slidlag. Vejen projekteres til 80 km/t. Omfartsvejen kan på den anden side medvirke til at Auning bymidte fredeliggøres særligt for tunge køretø- I begge forslag er der forudsat, at der etableres et sig- jer. For at gøre det attraktivt for bilister at benytte den nalreguleret kryds, hvor omfartsvejen krydser Århusvej. I nye omfartsvej er det er derfor i begge forslag forudsat, dag er der en rundkørsel men for at kunne betjene vind- at der anlægges en ny vejstrækning i den østlige og den mølletransporter foreslås det signalregulerede kryds. I vestlige ende, hvor omfartsvejen kobles på rute 16. De begge forslag er det ligeledes forudsat der, i den øst- nye vejstrækninger anlægges, så det bliver lettere at be- lige ende af omfartsvejen, etableres sidelommer til sær- nytte den nye omfartsvej. transporter. Forslag A omfatter ca. 1,3 km nyanlæg i den østlige og Der er ikke stor forskel i antallet af trafikanter der vil be- vestlige ende af omfartsvejen med et tværprofil på 8 m nytte en omfartsvej uanset om den skiltede hastighed er samt opgradering af ca. 2,3 km eksisterende vej, hvor 70 km/t eller 80 km/t. Ved 70 km/t er det beregnet at, det nuværende tværprofil på 7 m bibeholdes. Vejen for- ca. 5.200 køretøjer benytte omfartsvejen i 2025 og ved stærkes af hensyn til den tunge trafik, og der udlægges 80 km/t vil ca. 5.300 køretøjer benytte omfartsvejen i nyt slidlag. Vejen projekteres til 70 km/t. 2025. 5 Indledning og sammenfatning I en situation, hvor der ikke etableres en omfartsvej (Ba- om via Aarhus, hvilket forlænger og fordyrer transpor- sis 2025) vil omkring 1.400 køretøjer benytte Energivej ten. og Industrivej og ca. 6.600 køretøjer vil benytte den eksi- sterende rute 16 gennem Auning. Der er beregnet anlægsoverslag for løsningsforslaget, som vist i tabel 1. I både forslag A og B vil ca. 5.200 – 5.300 køretøjer be- nytte omfartsvejen, mens trafikbelastningen på den eksi- Anlægsoverslagets for begge forslag omfatter bl.a.: sterende rute 16 gennem Auning vil reduceres til mellem 2.000 og 3.000 køretøjer i forhold til ca. 6.600 køretøjer • Nyanlæg af ca. 2 km skærende veje, samt arealer- i 2025 såfremt der ikke etableres en omfartsvej. Etable- hvervelse hertil ring af en omfartsvej ved Auning vil desuden medføre en • Forstærkning af Industrivej og Energivej af hensyn til reduceret støjbelastning og luftforurening for borgerne, den tunge trafik der bor ved rute 16. • Nedtagning af de eksisterende lysmaster på Industri- vej og Energivej, der erstattes af eftergivende master Såfremt omfartsvejen bliver etableret bliver den eksiste- af hensyn til trafiksikkerheden. rende rute 16 gennem Auning nedklassificeret til kommu- • Anlæg af ca. 1,3 km ny vej i den østlige og vestlige nevej. Den nye omfartsvej bliver opklassificeret til statsvej ende af omfartsvejen. og bliver en del af rute 16. Det er vurderingen, at der generelt er få miljømæssige Forslag Anlægsoverslag konsekvenser af etablering af en omfartsvej ved Auning. mio kr Der vil blive udarbejdet en efterfølgende VVM screening 70 km/t, der etableres 2 nye for at undersøge om projektet er VVM pligtigt, såfremt A strækninger med tværprofil på 8 m, 94,2 man politisk vil fremme projektet. eksisterende vej på 7 m bibeholdes 80 km/t, der etableres 2 nye Der er som led i forundersøgelsen foretaget en er- strækninger med tværprofil på 8 m B 103,6 hvervsanalyse, hvor virksomhederne via en spørgeske- eksisterende vej udvides fra 7 m maundersøgelse og et fokusgruppeinterview er blevet til 8 m spurgt til deres holdning til en omfartsvej. Svarene kan kort sammenfattes således, at både transportvirksom- Tabel 1 Basisoverslag + 50 pct. for forslag A og B heder, Grenaa Havn, detailhandlen, landbruget og turi- (prisniveau FFL 2016 – 182,68) sterhvervet mener, at en omfartsvej vil gavne erhvervs- livet såvel som de lokale borgere i Auning. Det fremgår af fokusgruppeinterviewet, at de eksisterende vejhold Ifølge de samfundsøkonomiske beregninger er det kun for- gennem Auning, hvor der er etableret trafikale chikaner i slag B, der er samfundsøkonomisk rentabel, idet det ligger Auning, betyder at sværgods til Grenaa Havn kører syd over kalkulationsrenten på 4 %. Forslag I alt nettonutidsværdi Intern rente Nettogevinst pr. offentlig (NNV) omkostningskrone A 70 km/t -5 3,6 negativ B 80 km/t 32 4,9 0,44 Tabel 2 Samfundsøkonomiske effekter af forslag A og B, basisoverslag + 50 pct. (prisniveau FFL 2016 – 182,68) 6 Indledning og sammenfatning 7 Eksisterende forhold Eksisterende forhold Auning er beliggende i Norddjurs Kommune, der dækker Auning består af randbebyggelse med mange overkørs- den norlige del af Djursland. Kommunen hører til Region ler, og der er butiksområde i den centrale del af byen. Midtjylland. Norddjurs Kommune har ca. 38.000 indbyg- Rute 16 gennem Auning hedder Vestergade og Øster- gere. Auning er kommunens 2. største by og et bysam- gade. Midt i Auning krydser rute 16 Torvegade og Nørre- fund med ca. 2.600 indbyggere. gade i et signalreguleret kryds. Den eksisterende strækning gennem Auning har rute- Auning er i kommuneplanen udpeget som hovedbyen i nummer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem den vestlige del af Norddjurs Kommune, mens Grenaa Randers og Grenaa. Ud over at forbinde egnscentrene er det i den østlige del. I Perspektivplan for udviklingen Grenaa og Randers, betjener hovedlandevejen også fær- af kommunen fremgår det, at der planlægges etableret gehavnen i Grenaa, hvor der er færgeforbindelser til Var- 4000 m2 nye butiksarealer og 40 nye lejligheder langs berg i Sverige. Vejen er en del af modulvognstogsnettet hovedlandevejen i den centrale del af Auning. og national korridor for transport af vindmøller. Rute 16 var i Auning belastet med en årsdøgnstrafik på Industrivej og Energivej, hvor omfartsvejen tænkes etab- ca. 6.300 biler i 2014, hvoraf lastbilandelen over 3,5 tons leret er en 2 sporet kommunevej, der forløber i den syd- var på ca.