PDF Hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

PDF Hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Radboud Repository PDF hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen The following full text is a publisher's version. For additional information about this publication click this link. http://hdl.handle.net/2066/60185 Please be advised that this information was generated on 2017-12-06 and may be subject to change. AQUATIC MICROBIAL ECOLOGY Vol. 36: 293–304, 2004 Published September 14 Aquat Microb Ecol Anaerobic ammonium oxidation in an estuarine sediment Nils Risgaard-Petersen1,*, Rikke Louise Meyer2, Markus Schmid3, Mike S. M. Jetten4, Alex Enrich-Prast5, Søren Rysgaard1, Niels Peter Revsbech2 1National Environmental Research Institute, Department of Marine Ecology, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark 2University of Aarhus, Institute of Biological Sciences, Department of Microbial Ecology, Ny Munkegade Building 540, 8000 Århus C, Denmark 3Delft University of Technology, Department of Biotechnology, Delft, The Netherlands 4KU Nijmegen, Department of Microbiology, Nijmegen, The Netherlands 5Depto. Ecologia, CCS, Ilha do Fundao, Cidade Universitaria, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Rio de Janeiro, 21951-590, Brasil ABSTRACT: The occurrence and significance of the anammox (anaerobic ammonium oxidation) process relative to denitrification was studied in photosynthetically active sediment from 2 shallow-water estuaries: Randers Fjord and Norsminde Fjord, Denmark. Anammox accounted for 5 to 24% of N2 pro- duction in Randers Fjord sediment, whereas no indication was seen of the process in sediment from Nors- minde Fjord. It is suggested that the presence of anammox in Randers Fjord and its absence from Nors- – – – minde Fjord is associated with differences in the availability of NO3 + NO2 (NOx ) in the suboxic zone – – of the sediment. In Randers Fjord, NOx is present in the water column throughout the year and NOx – porewater profiles showed that NOx penetrates into the suboxic zone of the sediment. In Norsminde – Fjord, NOx is absent from the water column during the summer months and, via assimilation, benthic mi- – croalgae may prevent penetration of NOx into the suboxic zone of the sediment. Volume-specific anam- mox rates in Randers Fjord were comparable with rates measured previously in Skagerrak sediment by other investigators, but denitrification rates were 10 to 15 times higher. Thus, anammox contributes less to N2 production in Randers Fjord than in Skagerrak sediment. We propose that the lower contribution of anammox in Randers Fjord is linked to the higher availability of easily accessible carbon, which sup- ports a higher population of denitrifying bacteria. Amplification of DNA extracted from the sediment sam- ples from Randers Fjord using planctomycete-specific primers yielded 16S rRNA gene sequences closely related to candidatus Scalindua sorokinii found in the Black Sea by other investigators. The present study thus confirms the link between the presence of bacteria affiliated with candidatus S. sorokinii and the anammox reaction in marine environments. Anammox rates in sediment with intact chemical gradients were estimated using both 15N and microsensor techniques. Anammox rates estimated with microsensors were less than 22% of the rates measured with isotopes. It is suggested that this discrepancy was due to 15 the presence of fauna, because the applied N technique captures total N2 production while the micro- sensor technique only captures diffusion-controlled N2 production at the sediment surface. This hypo- thesis was verified by consistent agreement between the methods when applied to defaunated sediments. KEY WORDS: Anammox · Denitrification · Planctomycetes · Scalindula Resale or republication not permitted without written consent of the publisher INTRODUCTION removal of nitrogen from the sea (Devol 1991). Until recently, it was believed that denitrification was based – – The biologically mediated reduction of NO3 + solely on the reduction of NOx to N2 in an oxygen-free – – NO2 (NOx ) to N2 through denitrification is generally environment by facultatively aerobic bacteria with an considered to be the major process responsible for organotrophic metabolism (Zumft 1992). Within this *Email: [email protected] © Inter-Research 2004 · www.int-res.com 294 Aquat Microb Ecol 36: 293–304, 2004 – model, the major NOx source for denitrification is nitri- occurrence of anammox bacteria of the phylum Planc- + – fication, i.e. the bacterial oxidation of NH4 or NO2 tomycetes. The few published data addressing the with O2. Nitrification and denitrification are associated occurrence and significance of this newly discovered with the sediment/water interface in marine sedi- process in marine environments originate mainly from ments. Nitrification takes place in the upper oxic zone studies of deep-water, offshore sediments and anoxic of the sediment and denitrification in the suboxic zone water columns (see Dalsgaard & Thamdrup 2002, just below the oxic/suboxic interface (Jensen et al. Thamdrup & Dalsgaard 2002, Dalsgaard et al. 2003, 1993, 1994). According to the classical concept, cou- Kuypers et al. 2003). These studies suggested that the pled nitrification–denitrification is facilitated by the anammox reaction may account for 30 to 70% of – – transport of NOx from the oxic NOx production zones oceanic N2 production (Devol 2003), which poses a – to the suboxic NOx consumption zones in the sedi- great challenge to our view on the control of marine N2 – ment. In bioturbated sediments, the transport of NOx production. Only very recently has anammox activity from oxic to suboxic zones may be further enhanced by been located in estuarine sediment from the Thames fauna-mediated processes such as biodiffusion and estuary, UK (Trimmer et al. 2003), where it accounted irrigation (Aller 1982, Aller & Aller 1998, Kristensen for <10% of benthic N2 production. 2000 and references therein). This enhanced transport The present study addresses the occurrence and sig- results in elevated production of N2 (e.g. Pelegri et al. nificance of the anammox process relative to denitrifi- 1994, Svensson et al. 2001, Newell et al. 2002). cation in photosynthetically active sediments from 2 The classical view has recently been challenged by shallow-water estuaries: Randers Fjord and Norsminde the discovery of alternative pathways of combined Fjord, Denmark. We identified bacteria responsible for nitrogen transformations. These alternative pathways the process using anammox-specific FISH (fluores- + – include the anaerobic oxidation of NH4 to NO3 or N2 cence in situ hybridization) probes, 16S rRNA gene- with manganese oxides (Luther et al. 1997, Hulth et al. targeted PCR amplification with anammox-specific + 1999) and the anaerobic oxidation of NH4 to N2 with primers, and subsequent sequencing and phylogenetic – NO2 (Mulder et al. 1995). While direct experimental analysis (Schmid et al. 2000). We furthermore obtained + evidence for anaerobic NH4 oxidation to N2 with man- quantitative data on the denitrification and anammox ganese oxides is still lacking (Thamdrup & Dalsgaard process rates. In order to compare the results of the + 2000), it is now well documented that NH4 can be oxi- present study with data from previous studies of the – dized anaerobically to N2 with NO2 both in marine anammox process in marine sediments, we assessed sediments and in open waters (Dalsgaard & Thamdrup anammox and denitrification activity in sediment slur- 2002, Thamdrup & Dalsgaard 2002, Dalsgaard et ries according to Thamdrup & Dalsgaard (2002). This al. 2003, Kuypers et al. 2003, Trimmer et al. 2003). technique estimates the volume-specific anammox and This biologically mediated process is called anammox denitrification rates. To assess process rates in sedi- (anaerobic ammonium oxidation) (Strous et al. 1999). ments with intact chemical gradients, we combined Strictly viewed, anammox is equivalent to denitrifica- techniques that estimate benthic N2 production in in- tion since denitrification is defined as the conversion of tact sediment cores (Nielsen 1992, Risgaard-Petersen – 15 NO2 to gaseous N (Payne 1981). However, existing et al. 2003) with the N technique of Thamdrup & literature addressing anammox in natural environ- Dalsgaard (2002), which also estimates the contribu- ments (Dalsgaard & Thamdrup 2002, Thamdrup & tion of anammox to total N2 production. In addition, Dalsgaard 2002, Trimmer et al. 2003) uses the term de- N2 production was estimated from porewater profiles – – nitrification for the purely NOx -based N2 production of NOx , to address the diffusion-controlled activity – (E-donor + 2NOx → N2) and the term anammox for the directly linked to the sediment surface. Microsensor + – – production of N2 from NH4 and NO2 . For the sake of profiles of O2 and NOx were furthermore used to consistency, we choose to follow this nomenclature. obtain a detailed picture of the distribution of oxic and – Little is known about the biogeography of the anam- suboxic zones as well as zones of NOx production and – mox process, its microbiology, and its importance as consumption. As O2 exposure and NOx availability a source of N2 production relative to denitrification. would be key factors in determining the distribution of According to current knowledge, the anammox pro- anammox bacteria in the sediment, these detailed ob- cess is carried out by autotrophic, obligately anaerobic servations could explain some of the trends observed bacteria of the
Recommended publications
  • Geus Rap 2011-48.Pdf
    1. Introduction 6 2. Background 7 3. Data and methods 8 4. Selection of areas and localities 9 5. Area 12. Klejs – Sønderby, Juelsminde peninsula, East Jylland 10 5.1 The location of the areayyy ...................................................................................... 10 5.2 Terrain, topography and surface processes ............................................................. 12 5.3 Surface geology and profiles .................................................................................... 14 5.4 Boreholes ................................................................................................................. 14 5.5 Sediment and rock characteristics, mineralogy and chemistry ................................. 19 5.5.1 Pre-Quaternary deposits .................................................................................. 19 5.5.2 Quaternary deposits ......................................................................................... 23 5.6 Tectonics, structures and seismic activity ................................................................ 25 5.6.1 Major tectonic structures .................................................................................. 25 5.6.2 Fractures .......................................................................................................... 28 5.6.3 Geological model .............................................................................................. 29 5.6.4 Earthquake activity ..........................................................................................
    [Show full text]
  • GUIDE 2004.Pdf
    • Hver dag er der friskrøgede • Jedes Tag frische Rauchwaren varer fra eget røgeri aus eigener Räucherei • Alt i fersk og røget efter årstiden • Alles frisch und geräuchert • Hjemmelavede salater Jahreszeitlich • Hjemmelavede sild i flere • Selbstgemachte Salaten varianter • Selbstgemachte Heeringe • Varme fileter og fiskefrikadeller • Heisse Filets und Fisch- • Is, vand og øl frikadellen • Eis, Sprudelwasser und Beer Åbent hele året / Ganzjahrig geöffnet Åbningstider: 9-18 i sommerperioden / Offen: Sommer 9-18 Uhr Klitvej 1 · Fjellerup Strand · Telefon 86 31 82 11 Sommerhusspecialisten - mere end 28 år i sommerlandet RANDERS FJORD ST. SJØRUP BØNNERUP LYSTRUPSKOVGÅRDEFJELLERUP GJERRILD NORDSTRAND SELKÆR MØLLE ANHOLT Mæglerne i Sommerlandet Strandvejen · Fjellerup · 8585 Glesborg · Tlf. 86 31 80 00 · 86 31 72 00 · Fax 86 31 80 66 Email: 258@ edc.dk · Åbent hver dag, også weekend, kl. 10-16 EDC Mæglerne er selvstændige ejendomsmæglerfirmaer, der deltager i EDC-gruppen. EDC samarbejder med BRFkredit. 3 OLFEN "G " FJELLERUP Grillbar med mad Grillbar - auch ud af huset... Essen ausser Hause Minigolfbane med 21 baner... Minigolf-anlage - 21 Loch Gammeldags isvafler med Hausgemachte hjemmelavet guf... Eiswaffeln Juli - august Juli bis August Helstegt pattegris Durshgebraten - husk bordbestilling Saugferkel - Vorbestellung erforderlich TLF. 86 31 77 41 MØLLEBÆKVEJ 1 4 Strandkroen Klitvej 9 • Fjellerup • Tlf. 86 31 82 13 Stedet hvor man hygger sig Åben hver dag til kl. 02.00 Musik hver dag fra kl. 22.00 - 02.00 Musikcaféen byder på store øl & drinks, som de fås sydpå Spillehal & poolcenter hver dag fra kl. 11.00 - 02.00 Pizzariaet laver de bedste pizzaer i byen til en fabelagtig pris! Ring og bestil - ingen ventetid - eller spis her! 5 ...discount Hilsen Henrik.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fiskepladser Og Oplevelser Af Henrik Leth Forord
    FISKEPLADSER OG OPLEVELSER AF HENRIK LETH www.brakvand.dk FORORD Naturen, fisketurene, familien og alt det gode, der følger med, er brændstof for mit spændende og lykkelige liv. Nej, jeg er ikke trofæjæger, men jeg glæder mig over alle oplevelserne, der bare kommer af sig selv når jeg er derude, hvor vinden blæser. Med billeder og nogle få ord vil jeg give jer et indtryk af de steder, hvor jeg i løbet af året bruger den bedste del af min fritid. Har du lyst til at vide lidt mere om de enkelte fiskepladser, kan jeg anbefale at du besøge www.brakvand.dk, hvor du kan læse mere om mine oplevelser derude og de enkelte fiskepladser. God fornøjelse Henrik Leth December 2012 i 1 KYSTEN Djursland. Få steder er naturen så oprigtig som langs vores kyster... KYSTØRREDER Efterår, vinter, forår og sommer... Alle årstider byder på givtigt og Sommerfiskeriet kan være udfordrende. Høj vandtemperatur og charmerende fluefiskeri på den åbne kyst eller i vores fjorde. masser af lys er ikke noget der passer ørrederne. Bedste fiskeri har jeg oplevet i timen før og umiddelbart efter solopgang. I dag er det havørreden, i “gamle dage” også torsken, der fik os til i timevis at kaste fluen ud over det dybere vand. Hornfisk, multer og havaborre er velkomne gæster i sommerhalvåret. Der kan fanges havørred fra kysten året rundt... Kun en hård isvinter kan sætte en midlertidig stopper for fornøjelsen! 3 VINTER OG FORÅR Når der er isfrit, begynder "foråret" allerede den 16. januar. Turen går så gerne til Stenrevet i Randers Fjord, som er omfattet af en særfredning, der bl.a.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Informationsmøde Vand- Og Naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, Den 26
    Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25 Videre proces og høringssvar v/ Helge Kjær Sørensen, DLMØ Kl. 19.25-19.50 Hovedvandopland og Natura 2000 v/ natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum, Djursland Landboforening Kl. 19.50-20.10 Gødningsloven v/ planteavlskonsulent Carsten Kløcher, Djursland Landboforening Kl. 20.10-20.40 Vandløb og randzoner v/ natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforening Kaffepause 20.40 - 21.00 Kl. 21.00 – 21.20 Norddjurs kommunes syn på sagen v/ Peter Holm, Norddjurs kommune Kl. 21.20-21.45 Natura 2000 plan – XX v/ natur- miljøkonsulent Lene Højlund, Djursland Landboforening Kl. 21.45 Afslutning v/ Hans Gæmelke www.dlmo.dk Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Kvælstof • Kun de 9.000 tons indgår i planerne • Der skal ses på flere alternativer til efterafgrøder, bl.a. minivådområder • N-udredningen (10.000 t) • Alle omkostninger regnes med – også de 9.000 tons • Andre landes implementering af vandrammedirektivet • Baseline underkastes et review • Paletten med virkemidler bredes ud – bl.a. ses på stenrev, muslinge- og tangproduktion • Gødskningsloven er med i spil i fht. bedre reguleringsmåder • Arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Vandløb • Fuld kompensation for alle konsekvenser – også utilsigtede • Sikring af, at indsatsen ikke overstiger den økonomiske ramme (52 mio.
    [Show full text]
  • A Geological Concept of the Map Sheet Rønde Based on Dynamic Structures
    A geological concept of the map shee~t Ronde based on dynlamic structures A geological concept of the map sheet R0nde based on dynamic structures Geological mapping of 1315 II R0nde Djursland, Denmark By Kaj Strand Petersen and Leif Aabo Rasmussen February 1987 DGU series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Geological Survey of Denmark Ministry of the Environment 2 Key words: Denmark, Djursland, Dynamic structures, Fabric analyses, Holo­ cene, Kineto-stratigraphy, Mapping, Morphology, Paleogene, Pleistocene, Sea-level Vignette: Fabric diagram from the Middle Pleistocene till unit DGU Series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Oplag: 750 Tryk: DGU, Offset og Ryvang Bogtryk Tegninger, plancer og kart: Torben Friis Jensen Kaj Strand Petersen Leif Aabo Rasmussen Redakt0r: Ole Valdemar Vejbrek @ Danmarks Geologiske Unders0gelse Thoravej 31, 2400 K0benhavn NV 3 CONTENTS 1. ABSTRACT . 5 2. INTRODUCTION . 7 2. 1 • Description of the research programme . 7 2. 1 • 1 • Preparatory stage . .. 7 2. 1 • 2. Mapping stage . .. 8 2.1.3. Processing stage . 9 3. THE MAIN TOPOGRAPHIC UNITS 1 1 3. 1 • The hilly southern part 12 3.2. The lake and stream systems . .. 12 3.3. The central and eastern parts . 13 3.4. The levelled northern part . 13 3.5. The central plain . 13 4. OUTLINE ON THE PREQUATERNARY 15 4.1. Prequaternary deposits 15 4. 1. 1. Paleocene deposits 16 4.1.2. Eocene deposits . 16 4.2. The Paleogene 17 5. THE QUATERNARY . .. .. 18 5. 1 • Quaternary deposits· . ... 18 5.1.1. The Till . .. .. 20 5.1.2.
    [Show full text]
  • Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015
    Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: • Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 • Djursland – Hovedopland 1.6 • Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 • Vanddistrikt Jylland Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Vandplan 2009-2015 Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland – Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland Udarbejdet december 2014, Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kontaktadresse: Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft www.syddjurs.dk Mail: [email protected] Forsidefoto: Aarhus Bugt Indholdsfortegnelse 1 VANDHANDLEPLANENS INDHOLD 2 2 RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER I FORHOLD TIL INDSATS 3 2.1 INDSATSKRAV 3 3 FORORD 4 3.1 OFFENTLIGHEDSFASE OG AKTIVITETER 6 4 HANDLEPLANENS INDSATSER FASTLÆGGES MED UDGANGSPUNKT I STATENS INDSATSPROGRAM 7 5 SYDDJURS KOMMUNES PRIORITERINGSKRITERIER FOR INDSATSER 9 5.1 VANDLØB 9 5.2 PRIORITERING AF SPILDEVANDSINDSATSEN 12 6 SYDDJURS KOMMUNES INDSATSER 14 6.1 VANDLØB 14 6.2 SØER 16 6.3 P-ÅDALE 16 6.4 MARINE OMRÅDER 17 6.5 HAVNE 17 6.6 SPILDEVAND 17 6.7 MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER 19 6.8 AKVAKULTUR 20 6.9 GRUNDVAND 21 6.10 ØVRIGE INDSATSER I KOMMUNEN 23 7 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING 24 7.1 KOMMUNEPLANEN 24 7.2 RÅSTOFPLANEN 25 7.3 VANDFORSYNINGSPLANEN OG SPILDEVANDSPLANEN 25 7.4 RELATION TIL NATURA 2000-HANDLEPLAN 26 Bilag 1. Baggrund for Vandhandleplanen Bilag 2 . Tabel med vandløbsindsats, prioritering og tidsangivelse for indsats og overordnet økonomi Bilag 3 .
    [Show full text]
  • Tilslutning Af Omfartsvej Ved Auning
    Tilslutning af omfartsvej ved Auning Forundersøgelse Rapport 548 - 2016 Tilslutning af omfartsvej ved Auning Fourundersøgelse Rapport 548 - 2016 Dato: Marts 2016 Oplag: 60 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-92-3 ISBN: 978-87-93184-91-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Indhold Indledning og sammenfatning 4 Eksisterende forhold 8 Erhvervsforhold 10 Beskrivelse af løsningsforslag 14 Areal- og ejendomsforhold 17 Plan- og miljøforhold 18 Trafikale konsekvenser 24 Anlægsoverslag 28 Samfundsøkonomi 29 Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning Det fremgår af aftale om ”Udmøntning af disponible mid- afvikle vindmølletransporter. Forundersøgelsen skal be- ler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 20141, at der skal lyse de væsentligste konsekvenser i forhold til trafik, gennemføres en forundersøgelse af tilslutning af omfarts- miljø, arealanvendelse og økonomi. vej ved Auning. Der er på den baggrund i forundersøgelsen vurderet en Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- opgradering af Industrivej og Energivej til omfartsvej. Der dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdi- er gennemført en undersøgelse af to forslag til en om- rektoratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af fartsvej. Et forslag A til en skiltet hastighed på 70 km/t og Norddjurs Kommune samt Naturstyrelsen. et forslag B til en skiltet hastighed på 80 km/t. Den eksisterende rute 16 gennem Auning er en 2-spo- Den eksisterende strækning gennem Auning har rutenum- ret landevej og er den primære vejforbindelse mellem mer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem Ran- Randers og Grenaa. I Grenaa er der færgeforbindelse til ders og Grenaa. Før og efter Auning har rute 16 en skiltet Sverige. Rute 16 er en statsvej og en del af modulvogn- hastighed på 80 km/t, og igennem Auning er der en ha- togsnettet og en del af de nationale korridorer for vind- stighedsbegrænsning på 50 km/t, da det er byzone.
    [Show full text]
  • Gasværksvej 7, 8500 Grenå Punkt
    Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Punkt: 125 Kejsergården Punkt: 126 Bøjes pakhus Punkt: 68 Adm. Bygning Laksetorvet Punkt: 66, 198 Familieafdelingen Punkt: 67, 199 Borgerservice Vurderes kritisk da vandet vil have mulighed for trænge ind i flere risikoobjekter samt Havvand 1,9 m spærre vejen. Randers Midtby vil være sikret med denne løsning. Brand-/ambulance kørsel vil være sikret, og der vil være adgang til Regionshospitalet Randers TEMPO® -Mobildæmning (Eksempel) Denne udlægges fra ”Randers Bro” til og op til ”Blå bro ved ”Randers Regnskov” Længde: ca. 380 m. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Der pågår i øjeblikket et arbejde for at få etableret diger som kan sikre, at vandet ikke når længere op end Justesens Plæne og samtidig kan sikre en afvanding af vandet fra byen ved skybrud. Projektet er stadig i gang og dermed heller ikke politisk behandlet. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Randers C Adresse: Havn egade, Kulholmsvej, Toldbodgade Punkt nr.: 409 Punkt 92: Transformerstation, ligger over kritisk niveau (ikke med taget) Punkt 409: Randers kulturhus Punkt 406: Energi Randers Produktion A/S Vurderes kritisk grundet spærring af vejen. Forsyningsselskabet Verdo har egne planer for at klimasikre anlægget. Stormflod skaber oversvømmelser i Randers C via Randers Fjord, når kraftig vind presser store vandmasser fra havet ind. Randers Fjord er efter EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vil være størst.
    [Show full text]
  • Kortbilag 8 – Randers Fjord
    Kortbilag 8 – Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det midtjyske søhøjland mellem Rørbæk Sø og Tørring. Herfra bugter den sig gennem nogle af landets smukkeste og mest afvekslende landskaber, før den møder Kattegat gennem Randers Fjord ved udløbet omkring Udbyhøj. Der knytter sig udtalte geologiske interesser til Randers Fjord, hvis dannelse er central for belysningen af Gudenåsystemets opståen og udvikling og ikke mindst dens rolle som dræningsvej for de enorme vandmængder, som den smeltende is i Weichsel Istiden producerede. På den baggrund er der udpeget et op til 6 kilometer bredt bælte på begge sider af fjorden i dens fulde længde. Den nordlige del af interesseområdet støder op til området nord herfor, som omfatter Mariager Fjord. Det indebærer, at det er muligt at anskue alle amtets kystnære geologiske interesser nord for Djursland i sin helhed. Side 2 af 5 Området omkring Randers Fjord omfatter mange forskellige geologiske interesser, hvoraf de væsentligste, knytter sig til Gudenåens udvikling i slutningen af Weichsel Istiden samt i tiden umiddelbart herefter. Fjordens nuværende udseende er således først opstået for omkring 6.000 år siden. De markante skrænter, der ses overalt ud mod fjorden, er gamle kystskrænter og viser i dag med al sin tydelighed, hvortil stenalderhavets kystlinie nåede. Foran kystskrænterne ligger de nu hævede områder, der oprindeligt var havbund i stenalderen. På dette tidspunkt stod vandstanden som følge af smeltningen af nordøstfremstødets is adskillige meter højere end i dag, hvorfor en del af de kystnære områder og lavtliggende smeltevandsdale blev oversvømmet af havet.
    [Show full text]
  • Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel
    FJELLERUP STRANDS CAMPING *** HESTEHAVEN CAMPING *** Møllebækvej 6, Fjellerup Strand Fælledvej 2, Fjellerup Strand ALBERTINELUND CAMPING *** DK-8585 Glesborg DK-8585 Glesborg Albertinelund 3 DALGÅRD CAMPING *** Tel. +45 8631 7116 Tel. +45 8631 7191 DK-8585 Glesborg Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel. +45 8638 6233 DK-8961 Allingåbro www.fjellerup-strand.dk www.hestehavencamping.dk [email protected] Tel. +45 8631 7013 www.albertinelund.dk [email protected] www.dalgaardcamping.dk ANHOLT CAMPING *** Nordstrandvej 150 DCU - CAMPING GJERRILD DK-8592 Anholt AUNING CAMPING ** NORDSTRAND *** Tel. +45 8631 9100 Reimersvej 13 Langholmvej 26, Gjerrild, [email protected] DK-8963 Auning Blå Flag Center DK-8500 Grenaa www.anholtcamping.dk Tel. +45 8648 3397 Tel. +45 8638 4200 [email protected] Fjordcentret [email protected] www.auningcamping.info www.camping-gjerrild.dk Djursland for fuld Damp FORNÆS CAMPING *** Randers Regnskov Stenvad Stensmarkvej 36 Mosebrugscenter DK-8500 Grenaa Auning Dansk Motor- Kart Park og maskinsamling Tel. +45 8633 2330 [email protected] Lübker Museum Østjylland Golf Resort Grenaa www.fornaescamping.dk Graceland Randers Gammel Estrup, Djurs Sommerland Dansk Landbrugsmuseum Lübker Square Kattegatcentret Blå Flag Center GRENAA STRAND CAMPING **** Fuglsangvej 58 Djurslands Jernbane Museum DK-8500 Grenaa Tel. +45 8632 1718 [email protected] www.grenaastrandcamping.dk Skandinavisk Dyrepark In Djursland, nature is in front of your feet Rosenholm Slot Munkholm Zoo From Djursland’s campsites, you can experience nature entirely close up – on foot, on bike, on horse or in a canoe. And you can also bring a fishing rod on your holiday and fish just outside several of the campsites.
    [Show full text]
  • EU LIFE IP C2C CC Part C
    LIFE 2015 INTEGRATED PROJECTS CLIMATE ACTION LIFE15 IPC/DK/000006 – EU LIFE IP C2C CC Part C LIFE Integrated Projects 2015 Climate Action Stage 2 – Full proposal TECHNICAL APPLICATION FORMS Part C – detailed technical description of the proposed actions Important notes: All calculations and detailed cost breakdowns necessary to justify the cost of each action should be included in the financial forms F. In order to avoid repeating the financial information (with the risk of introducing incoherencies), Part C should only contain financial information not contained in the financial forms (e.g. details explaining how the cost of an action has been estimated). All forms in this section may be duplicated, so as to include all essential information. Each action described should have a clear indication of its physical target (e.g., action 1 will take place in area "X" and/or will target species "Y"). Whenever this is relevant, the location of these actions should also be identified on one or several maps which must be provided in annex. Any action that is sub-contracted should be just as clearly described as an action that will be directly carried out by the beneficiaries. LIFE Integrated Projects 2015 - C1a DETAILS OF PROPOSED ACTIONS A. Preparatory actions (elaboration of management/action plans, obtaining licences and permits, trainings, etc.) Beneficiary responsible for implementation: C2C project management (PM) Role: To carry out preparatory actions To coordinate with C2C CC beneficiaries and stakeholders To have dialogue with national ministries and agencies A1. Legal barriers to integrated CCA, current CCA integration and policy recommendations Budget: 17.130€ Number of days estimated spent on action in phase 1: 40 Days What: One of the major barriers for implementation of CCA plans can be found in the legal framework for municipalities', wastewater companies' and citizens' rights and obligations.
    [Show full text]