Anholt Offshore Wind Farm

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Anholt Offshore Wind Farm Viden der bringer mennesker videre--- Energinet.dk Anholt Offshore Wind Farm Tourism and Recreational Activities December 2009 Energinet.dk Anholt Offshore Wind Farm Tourism and Recreational Activities December 2009 Ref 977201 0550_07_7_3_001_07 Version 07 Date 2009-12-18 Prepared by SSB/MJK Checked by MBK/JAKK Approved by MBK Ramboll Oil & Gas Teknikerbyen 31 2830 Virum Denmark Phone +45 4598 6000 www.ramboll-oilgas.com Table of content 1. Summary 1 2. Introduction 2 2.1 Background 2 2.2 Content of specific memo 3 3. Offshore wind farm 3 3.1 Project description 3 3.1.1 Site location 3 3.1.2 Offshore components 4 3.1.3 Installation 5 3.1.4 Protection systems 6 3.2 Baseline study 7 3.2.1 Methods 7 3.2.2 Tourism 7 3.2.3 Recreational values and activities 8 3.3 Environmental impacts 14 3.3.1 Method for impact assessment 14 3.3.2 Impacts during the construction phase 14 3.3.3 Impacts during the operation phase 18 3.4 Mitigation measures 22 3.5 Cumulative effects 22 3.6 Decommissioning 22 3.6.1 Environmental impact of decommissioning 23 3.7 Technical deficiencies or lack of knowledge 23 4. Transformer platform and offshore cable 25 4.1 Project description 25 4.1.1 Transformer platform 25 4.1.2 Subsea Cabling 25 4.1.3 Onshore components 26 4.2 Environmental impacts 27 4.2.1 Method 27 4.2.2 Impacts during the construction phase 27 4.2.3 Impacts during the operation phase 28 4.3 Mitigation measures 29 4.4 Cumulative effects 29 4.5 Decommissioning 29 4.6 Technical deficiencies or lack of knowledge 29 5. Conclusion 29 6. References 31 Ref. 977201/ I 1. Summary The recreational values are closely connected to the tourism on both Djursland and Anholt. This memo describes the recreational areas and activities - on shore and offshore, in order to estimate the impacts of the wind farm project on recreational values and tourism. Djursland is known for its many attractions, which are located within short distances of each other. Some of the main attractions are the beaches and the wasteland be- hind the coastline. Along the coast there are several cliffs which are of geological interest and therefore popular recreational sites as well. The marinas along the coast of Djursland are used by pleasure sailors, anglers and divers. There are several loca- tions along the coast and further from the shore which are popular sites for angling, diving and hunting. This makes the offshore activities around Djursland very diverse. On Anholt the landscape, beaches and unspoilt seaview are some of the key factors making the island a popular destination. There are only 160 residents but during summer the number of people reaches up to 6000 a day. The island has a harbour serving as an industrial harbour as well a marina. The impacts during the construction phase are primarily connected to visual impacts, noise and restrictions in access to the project area. The safety zone of 500 metres around the project area may include the entire construction area or a rolling safety zone. This will primarily have an impact on sailors and the route of the ferry. Im- pacts on divers, anglers and hunters are estimated to be minor. The visual impacts and noise impacts are primarily an issue in Grenaa, due to the possible storage, handling and transportation of elements from the harbour. During operation the primary impacts are the visual impacts. The wind farm will be visible from the coasts of Djursland and Anholt, which will change the seaview and the experience of the landscape radically. This may also result in impacts on tourism, depending on how the project is perceived. Experiences from other projects show that the tourists and the public often tend to have a positive view on similar projects due to the environmental advantages. However, it is difficult to predict the actual impacts on tourism. Noise calculations on selected areas on land using WindPro show that the noise gen- erated by the turbines does not affect the coastal lines of neither Djursland nor An- holt. Safety zones will be applied for the wind farm area or parts hereof. This will have en impact on pleasure boating and to some extent diving, angling and hunting. Ref. 977201/0550_001 1/32 2. Introduction 2.1 Background In 1998 the Ministry of Environment and Energy empowered the Danish energy companies to build offshore wind farms of a total capacity of 750 MW as part of ful- filling the national action plan for energy, Energy 21. One aim of the action plan, which was elaborated in the wake of Denmark’s commitment to the Kyoto agree- ment, is to increase the production of energy from wind power to 5.500 MW in the year 2030. Hereof 4.000 MW are to be produced in offshore wind farms. In the years 2002-2003 the two first wind farms was established at Horns Rev west of Esbjerg and Rødsand south of Lolland, consisting of 80 and 72 wind turbines re- spectively, producing a total of 325,6 MW. In 2004 it was furthermore decided to construct two new wind farms in proximity of the two existing parks at Horns rev and Rødsand. The two new parks, Horns Rev II and Rødsand II, are going to produce 215 MW each and are expected to be fully operational by the end 2010. The 400 MW Anholt Offshore Wind Farm constitutes the next step of the fulfilment of aim of the action plan. The wind farm will be constructed in 2012, and the expected production of electricity will cover the yearly consumption of approximately 400.000 households. Energinet.dk on behalf of the Ministry of Climate and Energy is respon- sible for the construction of the electrical connection to the shore and for the devel- opment of the wind farm site, including the organization of the impact assessment which will result in the identification of the best suitable site for constructing the wind farm. Rambøll with DHI and other sub-consultants are undertaking the site de- velopment including a full-scale Environmental Impact Assessment for the wind farm. The present report is a part of a number of technical reports forming the base for the Environmental Impact Assessment for Anholt Offshore Wind Farm. The Environmental Impact Assessment of the Anholt Offshore Wind Farm is based on the following technical reports: • Technical Description • Geotechnical Investigations • Geophysical Investigations • Metocean data for design and operational conditions • Hydrography including sediment spill, water quality, geomorphology and coastal morphology] • Benthic Fauna • Birds • Marine mammals • Fish • Substrates and benthic communities • Benthic habitat • Maritime archaeology Ref. 977201/0550_001 2/32 • Visualization • Commercial fishery • Tourism and Recreational Activities • Risk for ship traffic • Noise calculations • Air emissions 2.2 Content of specific memo This memo contains a baseline study of the tourism and recreational activities in the areas near Djursland and Anholt which potentially can be affected by the construc- tion and operation of Anholt Offshore Wind Farm. Potential impacts are assessed and topics like mitigation measures, cumulative effects and decommissioning are also enlightened in the memo. The recreational interests include activities on shore as well as offshore. The information serves as a basis for the description and impact assessment of the tourism and recreational activities in the final EIA for the Anholt Offshore Wind Farm. 3. Offshore wind farm 3.1 Project description This chapter and the later chapters 3.6 and 4 describe the technical aspects of the Anholt Offshore Wind Farm. For a full project description reference is made to /1/. 3.1.1 Site location The designated project area for the Anholt Offshore Wind Farm is located in Kattegat between the headland Djursland of Jutland and the island Anholt - see Figure 3-1. The project area is 144 km2, but the planned wind turbines must not cover an area of more than 88 km2. Ref. 977201/0550_001 3/32 Figure 3-1 Location of the Anholt Offshore Wind Farm project area. 3.1.2 Offshore components 3.1.2.1 Foundations The wind turbines will be supported on foundations fixed to the seabed. The founda- tions will be either driven steel monopiles or concrete gravity based structures. Both concepts have successfully been used for operating offshore wind farms in Denmark. The monopile solution comprises driving a hollow steel pile into the seabed. A steel transition piece is attached to the pile head using grout to make the connection with the wind turbine tower. The gravity based solution comprises a concrete base that stands on the seabed and thus relies on its mass including ballast to withstand the loads generated by the off- shore environment and the wind turbine. Ref. 977201/0550_001 4/32 3.1.2.2 Wind turbines The maximum rated capacity of the wind farm is limited to 400 MW by the authori- ties. The farm will feature from 80 to 174 turbines depending on the rated energy of the selected turbines corresponding to the range of 2.3 to 5.0 MW. Preliminary dimensions of the turbines are not expected to exceed a maximum tip height of 160 m above mean sea level for the largest turbine size (5.0 MW) and a minimum air gap of approximately 23 m above mean sea level. An operational sound power level is expected in the order of 110 dB(A), but will depend on the selected type of turbine. The wind turbines will exhibit distinguishing markings visible for vessels and aircrafts in accordance with recommendations by the Danish Maritime Safety Administration and the Danish Civil Aviation Administration.
Recommended publications
  • Geus Rap 2011-48.Pdf
    1. Introduction 6 2. Background 7 3. Data and methods 8 4. Selection of areas and localities 9 5. Area 12. Klejs – Sønderby, Juelsminde peninsula, East Jylland 10 5.1 The location of the areayyy ...................................................................................... 10 5.2 Terrain, topography and surface processes ............................................................. 12 5.3 Surface geology and profiles .................................................................................... 14 5.4 Boreholes ................................................................................................................. 14 5.5 Sediment and rock characteristics, mineralogy and chemistry ................................. 19 5.5.1 Pre-Quaternary deposits .................................................................................. 19 5.5.2 Quaternary deposits ......................................................................................... 23 5.6 Tectonics, structures and seismic activity ................................................................ 25 5.6.1 Major tectonic structures .................................................................................. 25 5.6.2 Fractures .......................................................................................................... 28 5.6.3 Geological model .............................................................................................. 29 5.6.4 Earthquake activity ..........................................................................................
    [Show full text]
  • GUIDE 2004.Pdf
    • Hver dag er der friskrøgede • Jedes Tag frische Rauchwaren varer fra eget røgeri aus eigener Räucherei • Alt i fersk og røget efter årstiden • Alles frisch und geräuchert • Hjemmelavede salater Jahreszeitlich • Hjemmelavede sild i flere • Selbstgemachte Salaten varianter • Selbstgemachte Heeringe • Varme fileter og fiskefrikadeller • Heisse Filets und Fisch- • Is, vand og øl frikadellen • Eis, Sprudelwasser und Beer Åbent hele året / Ganzjahrig geöffnet Åbningstider: 9-18 i sommerperioden / Offen: Sommer 9-18 Uhr Klitvej 1 · Fjellerup Strand · Telefon 86 31 82 11 Sommerhusspecialisten - mere end 28 år i sommerlandet RANDERS FJORD ST. SJØRUP BØNNERUP LYSTRUPSKOVGÅRDEFJELLERUP GJERRILD NORDSTRAND SELKÆR MØLLE ANHOLT Mæglerne i Sommerlandet Strandvejen · Fjellerup · 8585 Glesborg · Tlf. 86 31 80 00 · 86 31 72 00 · Fax 86 31 80 66 Email: 258@ edc.dk · Åbent hver dag, også weekend, kl. 10-16 EDC Mæglerne er selvstændige ejendomsmæglerfirmaer, der deltager i EDC-gruppen. EDC samarbejder med BRFkredit. 3 OLFEN "G " FJELLERUP Grillbar med mad Grillbar - auch ud af huset... Essen ausser Hause Minigolfbane med 21 baner... Minigolf-anlage - 21 Loch Gammeldags isvafler med Hausgemachte hjemmelavet guf... Eiswaffeln Juli - august Juli bis August Helstegt pattegris Durshgebraten - husk bordbestilling Saugferkel - Vorbestellung erforderlich TLF. 86 31 77 41 MØLLEBÆKVEJ 1 4 Strandkroen Klitvej 9 • Fjellerup • Tlf. 86 31 82 13 Stedet hvor man hygger sig Åben hver dag til kl. 02.00 Musik hver dag fra kl. 22.00 - 02.00 Musikcaféen byder på store øl & drinks, som de fås sydpå Spillehal & poolcenter hver dag fra kl. 11.00 - 02.00 Pizzariaet laver de bedste pizzaer i byen til en fabelagtig pris! Ring og bestil - ingen ventetid - eller spis her! 5 ...discount Hilsen Henrik.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Fiskepladser Og Oplevelser Af Henrik Leth Forord
    FISKEPLADSER OG OPLEVELSER AF HENRIK LETH www.brakvand.dk FORORD Naturen, fisketurene, familien og alt det gode, der følger med, er brændstof for mit spændende og lykkelige liv. Nej, jeg er ikke trofæjæger, men jeg glæder mig over alle oplevelserne, der bare kommer af sig selv når jeg er derude, hvor vinden blæser. Med billeder og nogle få ord vil jeg give jer et indtryk af de steder, hvor jeg i løbet af året bruger den bedste del af min fritid. Har du lyst til at vide lidt mere om de enkelte fiskepladser, kan jeg anbefale at du besøge www.brakvand.dk, hvor du kan læse mere om mine oplevelser derude og de enkelte fiskepladser. God fornøjelse Henrik Leth December 2012 i 1 KYSTEN Djursland. Få steder er naturen så oprigtig som langs vores kyster... KYSTØRREDER Efterår, vinter, forår og sommer... Alle årstider byder på givtigt og Sommerfiskeriet kan være udfordrende. Høj vandtemperatur og charmerende fluefiskeri på den åbne kyst eller i vores fjorde. masser af lys er ikke noget der passer ørrederne. Bedste fiskeri har jeg oplevet i timen før og umiddelbart efter solopgang. I dag er det havørreden, i “gamle dage” også torsken, der fik os til i timevis at kaste fluen ud over det dybere vand. Hornfisk, multer og havaborre er velkomne gæster i sommerhalvåret. Der kan fanges havørred fra kysten året rundt... Kun en hård isvinter kan sætte en midlertidig stopper for fornøjelsen! 3 VINTER OG FORÅR Når der er isfrit, begynder "foråret" allerede den 16. januar. Turen går så gerne til Stenrevet i Randers Fjord, som er omfattet af en særfredning, der bl.a.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Informationsmøde Vand- Og Naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, Den 26
    Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25 Videre proces og høringssvar v/ Helge Kjær Sørensen, DLMØ Kl. 19.25-19.50 Hovedvandopland og Natura 2000 v/ natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum, Djursland Landboforening Kl. 19.50-20.10 Gødningsloven v/ planteavlskonsulent Carsten Kløcher, Djursland Landboforening Kl. 20.10-20.40 Vandløb og randzoner v/ natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforening Kaffepause 20.40 - 21.00 Kl. 21.00 – 21.20 Norddjurs kommunes syn på sagen v/ Peter Holm, Norddjurs kommune Kl. 21.20-21.45 Natura 2000 plan – XX v/ natur- miljøkonsulent Lene Højlund, Djursland Landboforening Kl. 21.45 Afslutning v/ Hans Gæmelke www.dlmo.dk Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Kvælstof • Kun de 9.000 tons indgår i planerne • Der skal ses på flere alternativer til efterafgrøder, bl.a. minivådområder • N-udredningen (10.000 t) • Alle omkostninger regnes med – også de 9.000 tons • Andre landes implementering af vandrammedirektivet • Baseline underkastes et review • Paletten med virkemidler bredes ud – bl.a. ses på stenrev, muslinge- og tangproduktion • Gødskningsloven er med i spil i fht. bedre reguleringsmåder • Arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Positive ændringer i de reviderede vandplaner • Vandløb • Fuld kompensation for alle konsekvenser – også utilsigtede • Sikring af, at indsatsen ikke overstiger den økonomiske ramme (52 mio.
    [Show full text]
  • PDF Hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Radboud Repository PDF hosted at the Radboud Repository of the Radboud University Nijmegen The following full text is a publisher's version. For additional information about this publication click this link. http://hdl.handle.net/2066/60185 Please be advised that this information was generated on 2017-12-06 and may be subject to change. AQUATIC MICROBIAL ECOLOGY Vol. 36: 293–304, 2004 Published September 14 Aquat Microb Ecol Anaerobic ammonium oxidation in an estuarine sediment Nils Risgaard-Petersen1,*, Rikke Louise Meyer2, Markus Schmid3, Mike S. M. Jetten4, Alex Enrich-Prast5, Søren Rysgaard1, Niels Peter Revsbech2 1National Environmental Research Institute, Department of Marine Ecology, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark 2University of Aarhus, Institute of Biological Sciences, Department of Microbial Ecology, Ny Munkegade Building 540, 8000 Århus C, Denmark 3Delft University of Technology, Department of Biotechnology, Delft, The Netherlands 4KU Nijmegen, Department of Microbiology, Nijmegen, The Netherlands 5Depto. Ecologia, CCS, Ilha do Fundao, Cidade Universitaria, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Rio de Janeiro, 21951-590, Brasil ABSTRACT: The occurrence and significance of the anammox (anaerobic ammonium oxidation) process relative to denitrification was studied in photosynthetically active sediment from 2 shallow-water estuaries: Randers Fjord and Norsminde Fjord, Denmark. Anammox accounted for 5 to 24% of N2 pro- duction in Randers Fjord sediment, whereas no indication was seen of the process in sediment from Nors- minde Fjord. It is suggested that the presence of anammox in Randers Fjord and its absence from Nors- – – – minde Fjord is associated with differences in the availability of NO3 + NO2 (NOx ) in the suboxic zone – – of the sediment.
    [Show full text]
  • A Geological Concept of the Map Sheet Rønde Based on Dynamic Structures
    A geological concept of the map shee~t Ronde based on dynlamic structures A geological concept of the map sheet R0nde based on dynamic structures Geological mapping of 1315 II R0nde Djursland, Denmark By Kaj Strand Petersen and Leif Aabo Rasmussen February 1987 DGU series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Geological Survey of Denmark Ministry of the Environment 2 Key words: Denmark, Djursland, Dynamic structures, Fabric analyses, Holo­ cene, Kineto-stratigraphy, Mapping, Morphology, Paleogene, Pleistocene, Sea-level Vignette: Fabric diagram from the Middle Pleistocene till unit DGU Series C no. 8 ISBN 87-88640-01-9 ISSN 0900-6362 Oplag: 750 Tryk: DGU, Offset og Ryvang Bogtryk Tegninger, plancer og kart: Torben Friis Jensen Kaj Strand Petersen Leif Aabo Rasmussen Redakt0r: Ole Valdemar Vejbrek @ Danmarks Geologiske Unders0gelse Thoravej 31, 2400 K0benhavn NV 3 CONTENTS 1. ABSTRACT . 5 2. INTRODUCTION . 7 2. 1 • Description of the research programme . 7 2. 1 • 1 • Preparatory stage . .. 7 2. 1 • 2. Mapping stage . .. 8 2.1.3. Processing stage . 9 3. THE MAIN TOPOGRAPHIC UNITS 1 1 3. 1 • The hilly southern part 12 3.2. The lake and stream systems . .. 12 3.3. The central and eastern parts . 13 3.4. The levelled northern part . 13 3.5. The central plain . 13 4. OUTLINE ON THE PREQUATERNARY 15 4.1. Prequaternary deposits 15 4. 1. 1. Paleocene deposits 16 4.1.2. Eocene deposits . 16 4.2. The Paleogene 17 5. THE QUATERNARY . .. .. 18 5. 1 • Quaternary deposits· . ... 18 5.1.1. The Till . .. .. 20 5.1.2.
    [Show full text]
  • Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015
    Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: • Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 • Djursland – Hovedopland 1.6 • Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 • Vanddistrikt Jylland Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Vandplan 2009-2015 Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland – Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland Udarbejdet december 2014, Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kontaktadresse: Syddjurs Kommune – Natur & Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft www.syddjurs.dk Mail: [email protected] Forsidefoto: Aarhus Bugt Indholdsfortegnelse 1 VANDHANDLEPLANENS INDHOLD 2 2 RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER I FORHOLD TIL INDSATS 3 2.1 INDSATSKRAV 3 3 FORORD 4 3.1 OFFENTLIGHEDSFASE OG AKTIVITETER 6 4 HANDLEPLANENS INDSATSER FASTLÆGGES MED UDGANGSPUNKT I STATENS INDSATSPROGRAM 7 5 SYDDJURS KOMMUNES PRIORITERINGSKRITERIER FOR INDSATSER 9 5.1 VANDLØB 9 5.2 PRIORITERING AF SPILDEVANDSINDSATSEN 12 6 SYDDJURS KOMMUNES INDSATSER 14 6.1 VANDLØB 14 6.2 SØER 16 6.3 P-ÅDALE 16 6.4 MARINE OMRÅDER 17 6.5 HAVNE 17 6.6 SPILDEVAND 17 6.7 MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER 19 6.8 AKVAKULTUR 20 6.9 GRUNDVAND 21 6.10 ØVRIGE INDSATSER I KOMMUNEN 23 7 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING 24 7.1 KOMMUNEPLANEN 24 7.2 RÅSTOFPLANEN 25 7.3 VANDFORSYNINGSPLANEN OG SPILDEVANDSPLANEN 25 7.4 RELATION TIL NATURA 2000-HANDLEPLAN 26 Bilag 1. Baggrund for Vandhandleplanen Bilag 2 . Tabel med vandløbsindsats, prioritering og tidsangivelse for indsats og overordnet økonomi Bilag 3 .
    [Show full text]
  • Tilslutning Af Omfartsvej Ved Auning
    Tilslutning af omfartsvej ved Auning Forundersøgelse Rapport 548 - 2016 Tilslutning af omfartsvej ved Auning Fourundersøgelse Rapport 548 - 2016 Dato: Marts 2016 Oplag: 60 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-92-3 ISBN: 978-87-93184-91-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 Indhold Indledning og sammenfatning 4 Eksisterende forhold 8 Erhvervsforhold 10 Beskrivelse af løsningsforslag 14 Areal- og ejendomsforhold 17 Plan- og miljøforhold 18 Trafikale konsekvenser 24 Anlægsoverslag 28 Samfundsøkonomi 29 Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning Det fremgår af aftale om ”Udmøntning af disponible mid- afvikle vindmølletransporter. Forundersøgelsen skal be- ler i Infrastrukturfonden” af 24. juni 20141, at der skal lyse de væsentligste konsekvenser i forhold til trafik, gennemføres en forundersøgelse af tilslutning af omfarts- miljø, arealanvendelse og økonomi. vej ved Auning. Der er på den baggrund i forundersøgelsen vurderet en Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- opgradering af Industrivej og Energivej til omfartsvej. Der dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdi- er gennemført en undersøgelse af to forslag til en om- rektoratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af fartsvej. Et forslag A til en skiltet hastighed på 70 km/t og Norddjurs Kommune samt Naturstyrelsen. et forslag B til en skiltet hastighed på 80 km/t. Den eksisterende rute 16 gennem Auning er en 2-spo- Den eksisterende strækning gennem Auning har rutenum- ret landevej og er den primære vejforbindelse mellem mer 16. Det er en 2 sporet hovedlandevej mellem Ran- Randers og Grenaa. I Grenaa er der færgeforbindelse til ders og Grenaa. Før og efter Auning har rute 16 en skiltet Sverige. Rute 16 er en statsvej og en del af modulvogn- hastighed på 80 km/t, og igennem Auning er der en ha- togsnettet og en del af de nationale korridorer for vind- stighedsbegrænsning på 50 km/t, da det er byzone.
    [Show full text]
  • Gasværksvej 7, 8500 Grenå Punkt
    Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Punkt: 125 Kejsergården Punkt: 126 Bøjes pakhus Punkt: 68 Adm. Bygning Laksetorvet Punkt: 66, 198 Familieafdelingen Punkt: 67, 199 Borgerservice Vurderes kritisk da vandet vil have mulighed for trænge ind i flere risikoobjekter samt Havvand 1,9 m spærre vejen. Randers Midtby vil være sikret med denne løsning. Brand-/ambulance kørsel vil være sikret, og der vil være adgang til Regionshospitalet Randers TEMPO® -Mobildæmning (Eksempel) Denne udlægges fra ”Randers Bro” til og op til ”Blå bro ved ”Randers Regnskov” Længde: ca. 380 m. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Justesens plæne Adresse: Tørvebryggen, Randers C Punkt nr.: 66,67,68, 125, 126,198,199 Der pågår i øjeblikket et arbejde for at få etableret diger som kan sikre, at vandet ikke når længere op end Justesens Plæne og samtidig kan sikre en afvanding af vandet fra byen ved skybrud. Projektet er stadig i gang og dermed heller ikke politisk behandlet. Justesens Plæne Randers 23-04-2020 Klimadimensionering Klimasikring/sted: Randers C Adresse: Havn egade, Kulholmsvej, Toldbodgade Punkt nr.: 409 Punkt 92: Transformerstation, ligger over kritisk niveau (ikke med taget) Punkt 409: Randers kulturhus Punkt 406: Energi Randers Produktion A/S Vurderes kritisk grundet spærring af vejen. Forsyningsselskabet Verdo har egne planer for at klimasikre anlægget. Stormflod skaber oversvømmelser i Randers C via Randers Fjord, når kraftig vind presser store vandmasser fra havet ind. Randers Fjord er efter EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vil være størst.
    [Show full text]
  • Kortbilag 8 – Randers Fjord
    Kortbilag 8 – Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det midtjyske søhøjland mellem Rørbæk Sø og Tørring. Herfra bugter den sig gennem nogle af landets smukkeste og mest afvekslende landskaber, før den møder Kattegat gennem Randers Fjord ved udløbet omkring Udbyhøj. Der knytter sig udtalte geologiske interesser til Randers Fjord, hvis dannelse er central for belysningen af Gudenåsystemets opståen og udvikling og ikke mindst dens rolle som dræningsvej for de enorme vandmængder, som den smeltende is i Weichsel Istiden producerede. På den baggrund er der udpeget et op til 6 kilometer bredt bælte på begge sider af fjorden i dens fulde længde. Den nordlige del af interesseområdet støder op til området nord herfor, som omfatter Mariager Fjord. Det indebærer, at det er muligt at anskue alle amtets kystnære geologiske interesser nord for Djursland i sin helhed. Side 2 af 5 Området omkring Randers Fjord omfatter mange forskellige geologiske interesser, hvoraf de væsentligste, knytter sig til Gudenåens udvikling i slutningen af Weichsel Istiden samt i tiden umiddelbart herefter. Fjordens nuværende udseende er således først opstået for omkring 6.000 år siden. De markante skrænter, der ses overalt ud mod fjorden, er gamle kystskrænter og viser i dag med al sin tydelighed, hvortil stenalderhavets kystlinie nåede. Foran kystskrænterne ligger de nu hævede områder, der oprindeligt var havbund i stenalderen. På dette tidspunkt stod vandstanden som følge af smeltningen af nordøstfremstødets is adskillige meter højere end i dag, hvorfor en del af de kystnære områder og lavtliggende smeltevandsdale blev oversvømmet af havet.
    [Show full text]
  • Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel
    FJELLERUP STRANDS CAMPING *** HESTEHAVEN CAMPING *** Møllebækvej 6, Fjellerup Strand Fælledvej 2, Fjellerup Strand ALBERTINELUND CAMPING *** DK-8585 Glesborg DK-8585 Glesborg Albertinelund 3 DALGÅRD CAMPING *** Tel. +45 8631 7116 Tel. +45 8631 7191 DK-8585 Glesborg Camping in Djursland Nordkystvejen 65, Skovgårde, [email protected] [email protected] Tel. +45 8638 6233 DK-8961 Allingåbro www.fjellerup-strand.dk www.hestehavencamping.dk [email protected] Tel. +45 8631 7013 www.albertinelund.dk [email protected] www.dalgaardcamping.dk ANHOLT CAMPING *** Nordstrandvej 150 DCU - CAMPING GJERRILD DK-8592 Anholt AUNING CAMPING ** NORDSTRAND *** Tel. +45 8631 9100 Reimersvej 13 Langholmvej 26, Gjerrild, [email protected] DK-8963 Auning Blå Flag Center DK-8500 Grenaa www.anholtcamping.dk Tel. +45 8648 3397 Tel. +45 8638 4200 [email protected] Fjordcentret [email protected] www.auningcamping.info www.camping-gjerrild.dk Djursland for fuld Damp FORNÆS CAMPING *** Randers Regnskov Stenvad Stensmarkvej 36 Mosebrugscenter DK-8500 Grenaa Auning Dansk Motor- Kart Park og maskinsamling Tel. +45 8633 2330 [email protected] Lübker Museum Østjylland Golf Resort Grenaa www.fornaescamping.dk Graceland Randers Gammel Estrup, Djurs Sommerland Dansk Landbrugsmuseum Lübker Square Kattegatcentret Blå Flag Center GRENAA STRAND CAMPING **** Fuglsangvej 58 Djurslands Jernbane Museum DK-8500 Grenaa Tel. +45 8632 1718 [email protected] www.grenaastrandcamping.dk Skandinavisk Dyrepark In Djursland, nature is in front of your feet Rosenholm Slot Munkholm Zoo From Djursland’s campsites, you can experience nature entirely close up – on foot, on bike, on horse or in a canoe. And you can also bring a fishing rod on your holiday and fish just outside several of the campsites.
    [Show full text]