Svar På § 37 Spørgsmål 2013/253 Spørgsmål 1. Naalakkersuisut

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Svar På § 37 Spørgsmål 2013/253 Spørgsmål 1. Naalakkersuisut llinniartitaanermut. lIageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu NAALAKKERSUISUT Naalakkersuisunut lIaasortaq GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Medlem af Inatsisartut Jens B Frederiksen Demokraterne Iher Svar på § 37 spørgsmål 2013/253 27-12-2013 Sags nr. 2013-093485 Dok. nr. 1421724 Postboks 1029 Kære Jens B. Frederiksen 3900 Nuuk Tlf: +299 34 SO 00 Du har stillet tre spørgsmål i henhold tillnatsisartuts forretningsorden. Fax +299 32 2073 Spørgsmålene er i nedenstående besvaret et for et. Ema": [email protected] www.nanoq.gl Spørgsmål 1. Naalakkersuisut bedes redegøre for hvilke projekter og foreninger der har fået tildelt midler fra tips- og lottomidlernes pulje C i årene 2011, 2012 og 2013. Besvarelsen må gerne indeholde en overskuelig skematisk opstilling Svar: Vedlagt som bilag 1 er oversigt over mOdtagere af tilskud i årene 2011-12-13 fra Tips­ og Lottomidlernes Pulje C. Spørgsmål 2. Hvilke typer af projekterIforeninger vil Naalakkersuisut nedprioritere som følge af, at Naalakkersuisoq for Kultur har valgt at opprioritere Nationalteatret? Svar: At Naalakkersuisut agter at prioritere bestemte indsats områder eksempelvis teaterområdet, er ikke ensbetydende med, at alle ansøgninger pr. automatik mOdtager tilskud. Det skal yderligere præciseres, at det ikke er Nationalteatret som sådan, der er opprioriteret, men at det er hele teaterområdet, som påregnes at blive et indsatsområde. Tildeling af tilskud sker i øvrigt som hidtil på baggrund af en konkret vurdering af ansøgninger, der opfylder tilskudsbetingelserne_ Hvis man ser på teatervirksomheden i Grønlands muligheder for støtte, findes der i de eksisterende retningslinjer en undtagelse i punkt 1.8,6 for kommercielle produkter for teatervirksomhed samt muligheden, jf. punkt 1.10: "Der ydes tilskud til opsætningen af teaterstykker herunder udgifter til scenografi efter de øvrige regler i dette regelsæt" 1 Muligheden for, at professionel og amatør teatervirksomhed ansøger støtte til projekter fra pulje c, er dermed reel. Og både amatør teatervirksomhed og Nationalteatret har tidligere gjort god brug af denne ordning. Teatervirksomhed i Grønland har i øvrigt gode muligheder for støtte igennem lokale fonde som Nunafonden, Napa.gl, danske og nordiske fonde og via samarbejdsaftaler med Katuaq, Taseralik, Sermermiut og ikke mindst de 4 kommuner. Så muligheden for at skabe nye projekter med lokale og udenlandske partnere er til stede. Der sker ingen nedprioritering af andre projekter/ansøgere. Frem til år 2011 har indtægten fra Tips og Lotto midler været baseret på det overskud som Tips og Lotto giver i Grønland, dette er efter liberaliseringen af spilleloven i Danmark ændret til citat: "Lov for Grønland om visse spil fastsætter følgende i § 35: § 35. Der overføres årligt et beløb fra den danske stat til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland med tilladelse i henhold til denne lov. Beløbet svarer til det beløb, der af Danske Spil AIS på baggrund af regnskabsåret 2010 overføres i 2011 til Grønlands Selvstyre i henhold til lov om visse spil, lotterier og væddemål. Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres med forbrugerprisindekset. Procenten beregnes med 1 decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million. Stk. 3. Finansministeren og skatteministeren afgiver inden den 1. januar 2016 en redegørelse med henblik på eventuel revision af størrelsen af beløbet til Grønlands Selvstyre nævnt i stk. 1. Stk. 4. Beløbet nævnt i stk. 1 fordeles af Grønlands Selvstyre til almennyttige formål, jf. dog stk. 5. Stk. 5. En del af beløbet nævnt i stk. 1, som størrelsesmæssigt svarer til den i 2003 bortfaldne statsafgift af spil i Grønland, der blev modregnet i det årlige bloktilskud, kan af Grønlands Selvstyre anvendes til andre formål Denne lov betyder, at frem til der foreligger en redegørelse fra Finans- og Skatte ministerierne er indtægterne fastlagt på de i finansloven 2014 nævnte (side 479) 28,2 mio. kr. Efter Akileraataanermut Pisortaqarfik har fået sine 9,8 mio. kr. er der således, jf. fordelingsnøglen i Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011, 7,3 mio. kr. til Tips og Lottos Pulje C. Indtægten fra Tips og Lotto har været støt stigende i en årrække uden at omfanget af ansøgninger er fulgt med. Da ikke forbrugte midler kan overføres fra tidligere år, er der akkumuleret ikke forbrugte midler i pulje C, Naalakkersuisut vurderer på den baggrund, at teatrets mulighed for at søge i Tips og Lotto midlernes pulje C ikke mindsker andre ansøgeres muligheder for at få godkendt ansøgninger. I 2013 er der eksempelvis fra pulje C til dato uddelt 5,3 mio. kr., uden at de 400.000 afsat til forskningsmidler er indregnet i uddelingen. 2 Spørgsmål 3. Naalakkersuisoq for Kultur har udtalt, at han lægger vægt på, at Nationalteatret kommer ud på kysten. Hvordan vil han sikre det, når det tydeligt fremgår, at man ikke kan søge om tilskud til rejser fra Tips- og lotto midlernes pulje C? Svar: Beklageligvis er de anførte oplysninger på sullissivik.gl på dette punkt ikke fuldt overensstemmende med de gældende retningslinjer. I forbindelse med overgangen til ny hjemmeside for Naalakkersuisut, blev linket til de korrekte retningslinjer, som lå på www.nanog.gl desværre tabt. Denne fejl er der nu rådet bod på, og de gældende retningsliner for Tips og Lotto pulje C kan nu downloades fra sullissivik.gl. Af de vedlagte retningslinjer for Tips og Lotto pulje C (bilag 2) fremgår det, jf. 1.8,1 , at der ikke kan søges tilskud til rejser, såfremt dette forventes dækket af arbejdsgiveren. Denne regel skal tolkes sammen med retningslinjernes 1.8,6. Der gives dermed mulighed for, at der kan ansøges til rejser, hvis disse ikke er dækket af det almindelige budget eller tilskud. Derfor er der mulighed for at søge til rejseomkostninger i forbindelse med produktions­ eIler turnevirksomhed, der ikke kan forventes afholdt inden for ansøgerens almindelige budget. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta I Med venlig hilsen J (7 ~ / l/. Nick Nielsen 3 DEMOKRAATIT DEMOKRATERNE 11. december 2013 I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål: Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. nationalteatret og tips- og lottomidler: l. Naalakkersuisut bedes redegøre for hvilke projekter og foreninger der har fået tildelt midler fra tips­ og lottomidlernes pulje C i årene 2011, 2012 og 2013. Besvarelsen må gerne indeholde en overskuelig skematisk opstilling. 2. Hvilke typer af projekter/foreninger vil Naalakkersuisut nedprioritere som følge af, at Naalakkersuisoq for Kultur har valgt at opprioritere Nationalteatret? 3. Naalakkersuisoq for Kultur har udtalt, at han lægger vægt på, at Nationalteatret kommer ud på kysten. Hvordan vil han sikre det, når det tydeligt fremgår, at man ikke kan søge om tilskud til rejser fra Tips- og lotto midlernes pulje C? (Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne) Begrundelse: Naalakkersuisoq for Kultur mener højst besynderligt at være herre over, hvornår en sag er lukket. Således udtaler han følgende til Sermitsiaq.ag: "Debatten i pressen om Nunatta Isiginnaartitsisarfias økonomi er dermed lukket, og begge parter er tilfredse med den enighed, der er opnået." Her er jeg desværre nødt til at gøre Naalakkersuisoq for Kultur opmærksom, at det aldeles ikke er hans opgave at afgøre, hvornår en sag er lukket. Han mangler i skrivende stund stadig at besvare spørgsmål nummer 245 og 246 angående Nationalteatret, og mine ovenstående spørgsmål skal naturligvis også besvares, så derfor er sagen bestemt ikke lukket. Naalakkersuisoq for Kultur har tilsyneladende besluttet, at en del af tips- og lottomidlerne skal øremærkes til Nationalteatret. Tips- og Lottomidlerne udgør i alt 28,2 millioner kroner på Finansloven for 2014, men da midlerne for en stor dels vedkommende er afsat til lokale- og anlægsfonden, til Grønlands Idrætsforbund, til Elitesport Greenland og til Børne- og Ungeorganisationer, så betyder det, at Naalakkersuisoq for Kultur udelukkende kan øremærke midler fra den såkaldte pulje C, der er afsat til "Andre almennyttige formål" . Denne pulje består af lige godt 7,3 millioner kroner. Det siges sig selv, at hvis Nationalteatret skal have 3 millioner fra denne pulje, så er der rigtig mange prOjekter/foreninger, der kommer til at gå forgæves efter støtte. Demokraterne finder det på den baggrund interessant at få oplyst, hvilke foreninger og/eller projekter, der skal nedprioriteres som følge af beslutningen fra Naalakkersuisoq for Kultur. 1 DEMOKRAATIT DEMOKRATERNE Spørgsmålene bedes besvaret inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen. 2 Retningslinier for tips- og lotto midlerne pulje C 1. Formål og anvendelse 1.1 I henhold til Landstingslov nr.7 af 1. juni 2006 om fordeling af tips- og lottomidlerne ydes der tilskud til almennyttige formål herunder kulturelle formål, folkeoplysnings-formål, sygdomsbekæmpende og forebyggende formål, sociale formål, friluftsformål og almen­ nyttige forskningsformål 1.2 Foreninger, enkeltpersoner, landsorganisationer, landsforeninger, sammenslutninger og selvejende institutioner 0.1. kan søge om tilskud (se ansøgningsskemaerne). 1.3 Der kan søges om projekttilskud (jf. 3.1) og driftstilskud (jf. 3.2) 1.4 Der ydes desuden tilskud til forskning inden for områderne nævnt i afsnit 1.1. Tilskud til forskningsaktiviteter administreres af forskningsafdelingen i styrelsen iht. gældende regler.. Der henvises til yderligere information om ansøgningsskema m.v. på www.sullissivik.gl 1.5 En forudsætning for at modtage tilskud
Recommended publications
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Facilitating Increased Engagement Between the Research Communities of Greenland and the U.S
    Facilitating increased engagement between the research communities of Greenland and the U.S. August 27-28, 2018 Nuuk, Greenland Lauren E. Culler, Sten Lund, Josephine Nymand, and Ross A. Virginia Table of Contents EXECUTIVE SUMMARY ........................................................................................................................................... 1 INTRODUCTION ......................................................................................................................................................... 2 Background ............................................................................................................................................................................. 2 Workshop Objectives and Overview ........................................................................................................................................ 3 RECOMMENDATIONS FOR INCREASED U.S.-GREENLAND COLLABORATIONS ............................... 5 Research .................................................................................................................................................................................. 5 Co-Produced Research ............................................................................................................................................................. 9 Public Outreach ..................................................................................................................................................................... 10 Education
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Sommer 2012 L Ars Sv an Kjæ R Imarisai Indhold
    NR. 55 · AASAQ · SOMMER 2012 L ARS SV AN KJÆ IMARISAI INDHOLD R 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq – uisitsivoq 08 Lederuddannelse – en øjenåbner 10 Ataatsimoorluta iliuuseqarta 12 Lad os løfte i flok 14 Nipilersorneq inuuninnut ilaasorujuuvoq 16 Musikken er en del af mit liv 18 Umiarsuit tallimat sananeqarput 19 Fem skibe i produktion 20 Eqqakkat kiilut arlallit katersorneqarput 21 Flere kilo skrald samlet 22 The designated person 24 The designated person 26 Angunni malippaa 27 Følger sin fars fodspor 28 Niuertorusinngorusukkaluarpunga 29 Egentigt skulle jeg ha’ været handelsforvalter 30 Ilinniartut arlallit Royal Arctic Line-mi naammassipput 31 Royal Arctic Line har uddannet flere unge 36 Maaji Nuan Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisussaasutut aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss. / Red.: Irene Jeppson Aaqqissuineq naammassivoq / Red. afsluttet juli 2012. Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Naqiterisoq / Tryk: Formula A/S Nutserisoq / Oversættelse: Peter Olsen Lennert Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800 Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line-mi sillimaniarneq pingaartinneqarpoq – I Royal Arctic Line sætter vi sikkerheden højt Ass./ Foto Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl L ARS SV AN KJÆ R Asasara atuartartoq Kære læser Aasaq qaangiukkiartulerpoq ilami aasarissuaq! Qilak tungut sarik Sommeren er ved at gå på hæld, og hvilken sommer! Hvis aamma seqinnertoq nuannarigaanni Nunatta tamanna annertuumik man er til blå himmel og solskin har Grønland i udstrakt pissaritissimavaa.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • 3 Days – Two Nights in Nuuk June to September
    COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland. ID: 2018 Nuuk 3 days – two nights in Nuuk June to September TUPILAK TRAVEL • ILIVINNGUAQ 1 • POSTBOKS 2291 • 3900 NUUK • TEL: +299 31 32 18 WWW.TUPILAKTRAVEL.COM • E: [email protected] COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland. ID: 2018 Nuuk City Sightseeing – Icefiord Boat Tour Nuuk Greenland’s capital Nuuk is a city of vitality, surrounded by immense nature and filled with vibrant Greenlanders leading fascinating lives of old traditions, modern twists, and diverse influences. Home to gourmet restaurants, fashion boutiques, and the Northern Lights inspired Katuaq Cultural Center, Nuuk is the center of modern Greenland. However, a stroll through the picturesque Old Harbor shows that history and traditions remain strong in this growing city. Nuuk lies in the mouth of the Nuup Kangerlua Fiord – the second largest fiord system in the world. This gives fantastic boating opportunities which will be a central part of the trip. This trip can be combined with other destinations in Greenland e.g. Ilulissat. Season: June-september Duration: 3 days and 2 nights. Flight: From Reykjavik or Copenhagen (flights not included) Departures: Most days depending on airport of departure. Travel by: Air plane Accommodation: Hotel Hans Egede (4 star) or Inuk hostels Excursions: City sightseeing, Icefiord boat tour. Note: Bring good shoes and warm clothes for boat tour. Included: Transfers, accommodation, breakfast every day, boat tour, city sightseeing in car or bus, guide service, all taxes, 24 hr. emergency service. Not included: Optional excursions. Price: 620 Euro (at Hotel Hans Egede), 595 Euro (at Inuk Hostel) TUPILAK TRAVEL • ILIVINNGUAQ 1 • POSTBOKS 2291 • 3900 NUUK • TEL: +299 31 32 18 WWW.TUPILAKTRAVEL.COM • E: [email protected] COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland.
    [Show full text]
  • Ledelsesberetning
    Aqutsisut Nalunaarutaat 2019 1 Katuaq – Grønlands Kulturhus, Imaneq 21, Postbox 1622, 3900 Nuuk, Grønland Aningaasaateqarfik Katuaq Aqutsisut nalunaarutaat Pingaarnertut aaqqissuussat Atorfeqarfiit, kattuffiit, inuit ataasiakkaat kiisalu ingerlatsiviit suleqatigalugit, aningaasaateqarfiup Katuaq – Kalaallit Nunaata Kulturikkut Illorsua qitiutillugu, tamatigoortumik, kiffaanngissusilimmik kiisalu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik eqqumiitsuliornikkut nalilersuilluni, kulturikkut misigisassat takutittassavai, uummarissarlugillu inerisartassavai. Kalaallit kulturiata nittarsaannissaanut aningaasaateqarfik peqataassaaq kiisalu Kalaallit Nunaata nunarsuattalu sinnerani kulturikkut suleqateqarnissaa, aningaasaateqarfiup isumagissallugu. Ukiumoortumik aningaasaqarnikkut inerniliineq 2019imi Katuap 58 tkr. amigartoorutigai, 2018imi 757 tkr. sinneqartoorutigisimallugit. Aaqqissuussaniit isertitakinneruneq kiisalu cafémi ikinnerusunik niuertoqarnikuunera, aningaasaqarnikkut taamatut inerniliinermut pissutaaqataapput. Ukiumoortumik aningaasaqarnikkut inerniliineq siulersuisunit naammagisimaarneqarpoq. Isertitat aningaasartuutillu 2019imi isertitat aningaasartuutillu imatut immikkoortiterneqarput: Isertitat agguataarneri 2019 2018 Namminersorlutik Oqartussat 5.081 5.109 Kommuneqarfik Sermersooq 5.081 4.702 Cafetuaq 13.596 14.541 Saaffiginnittarfik il.il. 175 164 Ataatsimeersuaarnerit 2.376 1.818 Nipilersorneq & Isiginnaarti- tsineq 2.496 5.720 Eqqumiitsuliat saqqumersitsinerillu 25 0 Filmertarfik 4.490 4.698 Kioski 2.442 2.348 Isertitat
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Convention on the Rights of the Child
    UNITED CRC NATIONS Convention on the Distr. Rights of the Child GENERAL CRC/C/129/Add.3 30 March 2005 Original: ENGLISH CONSIDERATION OF REPORTS SUBMITTED BY STATES PARTIES UNDER ARTICLE 44 OF THE CONVENTION Third periodic reports of States parties due in 2003 DENMARK* [20 August 2003] * For the initial report submitted by Denmark, see CRC/C/8/Add.8; for its consideration by the Committee on 19 and 20 January 1995, see CRC/C/SR.199-201 and CRC/C/15/Add.33. For the second periodic report submitted by Denmark, see CRC/C/70/Add.6; for its consideration by the Committee on 22 May 2001, see CRC/C/SR.699 and 700, and CRC/C/15/Add.151. The annexes may be consulted in the files of the secretariat. GE.05-40827 (E) 300505 CRC/C/129/Add.3 page 2 CONTENTS Paragraphs Page I. INTRODUCTION .................................................................... 1 - 10 14 A. Structure of the report ...................................................... 3 - 7 14 B. Greenland and the Faeroe Islands .................................... 8 - 10 14 II. GENERAL IMPLEMENTATION MEASURES (arts. 4, 42 and 44 (6)) ............................................................... 11 - 69 15 A. Ratification of optional protocols .................................... 12 - 13 15 1. Optional Protocol on the involvement of children in armed conflict ...................................... 12 15 2. Optional Protocol on the sale of children, child prostitution and child pornography ............... 13 15 B. Measures to implement the provisions of the Convention (art. 4) ........................................................... 14 - 26 15 1. Incorporation of the provisions of the Convention into Danish law ................................... 14 - 20 15 2. Denmark’s declaration concerning article 40 (2) (b) (v) of the Convention .................
    [Show full text]