Per Højholt Elfriede Jelinek Péter Esterházy Niels Lyngsø Karen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
g Klaus Rifbjer Péter Esterházy Niels Lyngsø Elfriede Jelinek fatterskolens Afgangsantologi Per Højholt Elfriede Jelinek DuveKaren Péter Esterházy Jonas Hassen Khemiri Niels Lyngsø Forfatterskolens Afgangsantologi Rosa Mendes Pedro Klaus Rifbjerg Per Højholt Karen DuveKaren Jonas Hassen KhemiriFor Rosa Mendes Pedro 4 Anmeldelser af ny litteratur 18. årgang dec. 2004 kr. 60 fra ca. 85 % til ca. 40% af tiden (Det betyder så også, at den del af litteratur- undervisningen, der skal gå med kanon- læsning, proportionelt bliver større). Legitim Selv om man sikkert kan slås om tallene, er der ikke tvivl om, at litteraturens sta- tus nedprioriteres, og at litteraturen der- med må afgive en del af sin kulturelle national kultur kapital til andre områder. Litteratur- undervisningen er presset og rapporten kan derfor netop ses som et svar på dette I sidste nummer af Standart behandlede »stof fra andre kulturer«, betyder den pres og som et led i kampen om den kul- vores temasektion, »Stand In«, litterær obligatoriske liste en accentuering af det turelle kapital. Implementeringen af kanon, og de fleste af bidragene havde nationale. Kanonen er en lukket fest. udvalgets anbefalinger sikrer en opdate- direkte berøring med den igangværende I forhold til de konkrete valg af forfat- ret statslig anerkendelse af litteratur- kanondebat. I mellemtiden er kanonud- terskaber kan den nationale accent også undervisning som »kulturbærende« og valgets rapport så blevet offentliggjort. forklare, hvorfor det er forfatteren til som forvalter af »det særlige ved dansk Rapporten rækker ud over den gængse »Der er et yndigt land«, der er foretruk- kultur«. Kanonen får dermed den funk- danske tradition på området og også ud ket frem for f.eks. Baggesen eller Staffelt. tion, at den foreløbigt beskytter den kul- over udvalgets oprindelige retningslinjer Det hører øjensynligt med til Oehlen- turelle kapital, som litteraturinstitutio- ved at indeholde en obligatorisk liste schlägers berettigelse i kanonen, at nerne besidder, mod yderligere beskæ- over forfattere, der skal læses både i fol- »Hver gang tv sender fodboldkamp fra ringer. Ved at kanonisere en række af keskolen og i gymnasiet. På trods af en Parken med afsyngelse af nationalsan- forfattere har man sikret sig statens del offentlig opmærksomhed og under- gen, bliver eleverne mindet om, hvorfor garanti for, at disse anerkendes som legi- visningsministerens beslutning om at de altid har syntes, at synet af et fjord- tim national kultur. inkorporere rapportens anbefalinger i landskab med lysegrønne bøgekroner Med staten som garant gennemtvinges bekendtgørelsen for folkeskolen og i bare er så flot«. Måske skulle man snare- dermed nogle objektive strukturer i form gymnasiets læreplaner, har kanonen ikke re koncentrere sig om at sikre sig, at ele- af en obligatorisk liste, og det erklærede skabt de store konfrontationer. Det skyl- verne forstår, at i litterær, åndshistorisk mål er, at disse objektive strukturer skal des primært listens begrænsede omfang og politisk sammenhæng er en lukket modsvare de subjektive strukturer inde i og rimeligt ukontroversielle indhold. fest ingen fest. hovederne på eleverne i form af oplevel- Tilhængerne har jublende set den obliga- I forhold til udfordringen af litteratu- sen af en bestemt form for kultur. Det er toriske liste som et opgør med 68’er- ren fra andre medier, så udtrykker rap- bl.a. det, der ligger i de »fælles litterære pædagogikken, og skeptikerne har med porten flere sympatiske ambitioner, og referencer«, kanonudvalget vil sikre. Det et skuldertræk kunnet konstatere, at den kanonlæsningen skal bl.a. indgå i et er imidlertid værd at huske på, at denne nye formelle kanon modsvarer den ufor- samlet forsøg på at øge litteratur- og læs- liste ikke bare uproblematisk er udtryk melle liste, der eksisterer i forvejen. Der efærdigheder. Det er en god pointe, at for en »fælles arv«, som alle danskere er generelt set ikke den store modstrid elevernes færdigheder udvikles ved at slæber rundt på. Udgør Martin A. Han- mellem, hvad man mener, man bør læse, møde tekster, der er svære i den for- sen f.eks. en bærende del af fundamentet og hvad der rent faktisk læses, hvilket er stand, at de yder modstand i forhold til for dansk kultur eller for dansk littera- dokumenteret i de empiriske under- en umiddelbar afkodning, og specielt i tur? Man kan frygte, at det i og for sig er søgelser, der bl.a. danner grundlag for folkeskolen kan det måske være nødven- ligegyldigt, om man svarer ja eller nej på udvalgets arbejde. Det kan imidlertid digt med en regulering, der giver læreren det spørgsmål, for sandsynligheden for, være interessant at spørge til, hvorfor støtte til at udvælge og præsentere ele- at Martin A Hansen bliver en bærende kanonen kom på dagsorden? Og hvad er verne for stof, der ikke umiddelbart del af dansk kultur, er øget betragteligt, signalværdien af den foreliggende liste? appellerer til dem. Spørgsmålet er imid- simpelthen hen fordi den næste genera- Bag debatten og det vurderede behov lertid om udvalgets liste er særlig veleg- tion (nu med statsgaranti) vil have læst for en obligatorisk liste må ligge en op- net til det formål. Ifølge udvalget er det ham både i folkeskolen og i gymnasiet. fattelse af, at litteraturlæsningen og de et spørgsmål om pædagogik, at eleverne Kanonen reflekterer ikke udelukkende institutioner, den er knyttet til, er udfor- ikke sidder »gysende og venter på den en eksisterende »fælles arv«. Den er dret. I sin rapport peger kanonudvalget dag, de virkelig skal læse Holberg, muligvis »kulturbærende«, men dens på to sådanne udfordringer: Der sker Oehlenschläger eller H.C. Andersen«. institutionalisering er også en progressiv dels »et intensiveret kulturmøde«, og Dansktimerne som »Døde poeters klub«. kulturskabende handling, der vil indstif- dels er litteraturen »i hård konkurrence Man ser det for sig — eller gør man? te en bestemt »fælles arv« og som der- fra umiddelbart mere appellerende me- Disse udfordringer peger i retning af med søger at præge opfattelsen af littera- dier«. Den første udfordring vedrører en tredje udfordring, som det i meget høj tur og kultur i en bestemt retning. globalisering og især påvirkningen fra grad også drejer sig om. Litteraturens Kanonudvalget har spillet ambitiøst amerikansk kultur. Heroverfor skal status er i det hele taget i krise i uddan- ud for at sikre litteraturens overlevelse i kanonlæsningen indfange »det særlige nelsesinstitutionerne. En kommentar i undervisningsinstitutionerne. Nu savner ved dansk kultur«, og kanonen skal stå bladet Gymnasieskolen nr. 21/04 anslår vi et lige så ambitiøst modsvar. som »et fælles tanke- og refleksionsaf- følgerne af de nye læreplaner, der ledsa- sæt«. Selv om udvalget også påpeger vig- ger gymnasiereformen, til at betyde en tigheden af at stifte bekendtskab med beskæring af litteraturlæsningen i dansk Anders Hedegaard Kristiansen LITTERATURMAGASINET STANDART. 18. årgang nr. 4, december 2004. REDIGERET AF Brian Andreasen, Johannes Henriksen, Anders Jørgensen, Mette Jørgensen, Anders Hedegaard Kristiansen, Line H. Ottosen og Henrik Varmark. REDAKTIONSSEKRETÆR: Frida Hansen. FORSIDE: Mikkel Lundsager Hansen. REDAKTION, ANNONCER OG ABON- NEMENT: Standart, Langelandsgade 139, 8000 Århus C. Tlf. 89 42 51 76. Fax 89 42 18 50. Giro 4 50 12 25. E-mail: [email protected]. Internetadresse: www.standart.nu. ISSN 1602-2246. SATS: Kalligraf v. Søren Kappel Schmidt, Skive. TRYK Zeuner Grafisk, Åbyhøj. UDGIVET MED STØTTE af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. UOPFORDREDE bidrag modtages gerne — dog uden forbindende. Deadline for bidrag til næste nummer er 17. januar 2005. Udkommer næste gang primo marts 2005. 2 NR. 4 DECEMBER 2004 (roman) delig svenssonsk. I en konfronta- tion med en tjener i et indkøbs- center får Halims sprogbrug næsten et arkaisk strøg — »Men i så fald undskylder jeg« —, som jeg har svært ved at forestille mig i mun- den på en nutidig teenager. Gad vide, om det er en svipser hos for- fatteren eller den danske oversæt- ter. I hvert fald er det en måde at tale autoriteter efter munden, og samtidig en mulighed for at gøre nar af samme. Ligesom denne an- meldelse, der både taler værket efter munden og i samme bevæ- gelse gør grin af dets verden og sprogbrug. Jeg kan ikke gøre mig fri af følelsen af, at Khemiri ikke har ydet nok for at fortjene den megen hæder. Nok har han over- trådt en sproglig grænse, men han har ikke fået andet end banaliteter ud af det. »Et øje rødt« er Nils Malmros på rinkebysvensk. Uden tempo og egentlig slang og med et Omslag af Ida Balslev-Olesen replikskifte, som aldrig bliver far- ligere end Malmrosklassikeren, »Mona, ved du hvad en TRL er for en...?« Rundt omkring i fortællin- gen har Khemiri drysset lidt meta- spor og morsomheder. Familiens Nils Malmros nye nabo hedder »Jonas Khemiri« og har omtrent samme baggrund som forfatteren. Og i en passage midtvejs i bogen henvender forfat- med et twist teren sig — i skikkelse af den skrydende gangsta perka & tanke- sultan — direkte til læseren: — Khemiri er ikke lige min perka Måske du som læser teksten synes fortalt på ’rinkebysvensk’ eller Men det er et sjældent ufarligt ét den er totalt latterlig. Hvad kan Jonas Hassen Khemiri ’shobresvensk’, som denne særlige af slagsen ghettomotivet til trods. I jeg sige? Jeg skriver ærligt og hvis Et øje rødt sprogbrug kaldes. En sociolekt, »Et øje rødt« er der ingen fart over du hellere vil læse falskhed du (Ett öga rött) der tales af beboere i en række for- feltet, ingen rappe replikker og kan læse en eller anden svensson- Oversat af Benni Bødker stæder til svenske storbyer — Rin- stort set ingen skarpe kanter i skil- filosof. Desuden hvis du synes, jeg 240 sider, 225 kr. keby ved Stockholm og Rosengår- dringerne. Det er en dagligdagsfor- lover jeg skider på dig (og hele din Gyldendal den i Malmø f.eks. —, men samti- tælling — netop så monoton og familie). Jeg ejer dig! dig knytter den sig til en meget ud- almindeligt ualmindelig, som dag- Anmeldt af Martin Deichmann bredt hiphopinspireret ungdoms- ligdagen er.