Mm Konservativ Krise: Bendt Bendtsen Får Ikke Fat I Unge Vælgere
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Mm Ugebrevet MANDAG Morgen POLITIK Konservativ krise: Bendt Bendtsen får ikke fat i unge vælgere Lederen af landets tredjestørste parti optræder kun sjældent i aviserne - Strategisk placering i skyggen af Venstres Anders Fogh gør Bendt Bendtsen uinteressant - Halvhjertede opgør med Venstre skaber usikkerhed om kursen - Unge vælgere vrager partiet - Hårdt slag for Bendt Bendtsen, hvis Dansk Folkeparti bliver Folketingets tredjestørste parti efter valget De Konservative har ualmindeligt svært ved at få Bendt Bendtsen profileret i medierne. Selvom det borgerlige parti er Folketingets tredjestørste, og selvom der - ifølge me- ningsmålingerne - kun er få måneder til, at konservative topfolk sidder på ministerbæn- kene og derfor burde være interessante, halter det slemt med at komme i landsdækken- de dagblade. Blandt Folketingets otte partiledere er der kun to, der får mindre omtale end den konservative leder. Bendt Bendtsen slår netop Enhedslistens Frank Aaen, mens han lidt klarere distancerer Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti. Derimod er der langt op til en mand som SFs Holger K. Nielsen og uendeligt langt op til Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. De er ellers beg ge ledere af partier, der størrelsesmæssigt lig ger under de Konservative. Det fremgår af Ugebrevets gennemgang af samtlige landsdækkende dagblade i første halvår af 2001. Alt er taget med: artikler, ledere, debatindlæg, feature- artikler, notitser osv. Figur 1: Opgørelsen Mønsteret er klart. Bendt Bendtsen op- tager højde for alle træder 246 gange i spalterne, mens Hol- ele-menter i aviserne: Omtale* af partilederne, 1. hv. 2001 ger K. Nielsen er repræsenteret 374 gan- lede-re, artikler, læ- ge og Pia Kjærsgaard hele 765 gange. serbreve, feature- Poul Nyrup historier etc. Rasmussen Anders Fogh Rasmussen får fem gange så megen omtale som sin konservative Anders Fogh Rasmussen kollega. Opgørelsen bedrøver den kon- Marianne servative ledelse op til weekendens Jelved landsråd i Århus. Sidste år kunne Uge- Pia brevet fortælle, at de Konservative hav- Kjærsgaard de et alvorligt generationsproblem. De Holker K. sidder simpelthen med landets ældste Nielsen vælgere. Den tendens er blevet forstær- Mimi ket i år, fremgår det af en analyse, AC- Jakobsen Nielsen AIM har foretaget for Mandag Bendt Morgen. Gennemsnitsalderen blandt Bendtsen vælgerne er steget endnu en gang, og Frank Aaen kun hver tyvende vælger mellem 18 og 29 år stemmer på partiet. Jann En af årsagerne kan være partiets Sjursen Total slingrekurs i forhold til Venstre. Det ene 0 500 1000 1500 2000 2500 øjeblik varsler de Konservative en mere Note*: Politiken, Jyllands-Posten, Information, Ekstra uafhængig linie over for Anders Fogh Bladet, Berlingske Tidende, B.T. og Børsen. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Rasmussen. Det næste øjeblik falder de til patten igen. Partiet tør ikke konfron- tationen, når det kommer til stykket, og for vælgerne kan det være svært at følge med. Beregninger, Ugebrevet har fået foreta- get, viser således, at der er flere vælgere, der går fra de Konservative til Venstre end om- vendt. Svær strategisk placering Som nævnt kniber det for Bendt Bendtsen at komme i de landsdækkende dagblade. Figur 1 viser, hvor slemt det står til. Det er indlysende, at landets statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, og skyg gestatsministeren, Anders Fogh Rasmussen, er meget mere i fokus. Det kan heller ikke undre, at den radikale leder og økonomiminister Marianne Jelved kommer ind på tredjepladsen. Ministre får megen “gratis” omtale. Men at både Nr. 31 24. september 2001 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen Pia Kjærsgaard og Holger K. Nielsen får mere eksponering, må bekymre konservative sjæle. Ligesom det naturligvis må forurolige, at Bendt Bendtsen lig ger side om side med Mimi Jakobsen, der kommer fra et lille parti, der kæmper med spærregrænsen. Den ringe omtale er naturligvis delvist et produkt af partiets strategiske placering i skyg gen af Venstre. Det gør, at medierne ofte undlader at høre den konservative mening, idet den ofte er sammenfaldende med de holdninger, som fætrene og kusinerne i Venstre står for. Men de dårlige tal sættes i relief af, at Det Konservative Folkeparti målbevidst sørger for, at den presseomtale, partiet selv kan styre, altså nye udspil og interview, lægges i hænderne på partilederen. Lene Espersen og Brian Mikkelsen, partiets to næstkommanderende, nedprioriteres altså bevidst til fordel for Bendt Bendtsen. Men det hjælper ikke meget, og netop nu forsøger partiet med en massiv gadekampagne at markedsføre partilederen. På store plakater med foto afsender Bendt Bendtsen i jeg- form letfattelige politiske budskaber om lavere skat og hårdere retspolitik. Figur 2: De Konserva- Konflikterne skal vælges med omhu tive er ikke uden mu- Den kyniske morale er imidlertid, at ligheder for at forbed- Tilslutning til de Konservative siden 1994 solomarkeringer fra et parti er mere re det skuffende resul- 20 Pct. interessante for pressen end enighed. tat fra 1998. Ikke mindst fordi det nuancerer en gi- 15 ven politisk debat. Og hvis et parti holdningsmæssigt lig ger tæt på et andet FV94 parti, som oven i købet er markant stør- 10 re, bliver det lille parti taberen. Ingen andre partier lig ger - alt andet lige - så 5 tæt på hinanden som Venstre og de FV98 Konservative. Og deri lig ger det kon- servative dilemma, som forstærkes af, 0 at valget nærmer sig. Og af, at der oven 94 95 96 97 98 99 00 01 i købet er udsigt til en borgerlig regering Kilde: Mandag Morgens vejede opinionsindeks. med konservative ministerposter. Det reducerer nemlig det politiske råderum. Det kan næppe gå an, at de to partier i regeringsalternativet eksponerer alle deres uenig- heder, mener de Konservative. De skal med andre ord vælge deres konflikter med Anders Fogh Rasmussen med omhu. Og de Konservative har bl.a. valgt skatteområdet, men selv på dette felt har man valgt at udskyde den afgørende konfrontation til efter valget. Hvis der var tale om en erhvervsvirksomhed, der havde så klare profilerings- problemer, ville man overveje at gennemføre en omfattende relancering af det bærende produkt, ligesom man ville kassere de produkter, der ikke længere gav overskud. Man ville specialisere sig i forhold til konkurrerende produkter og arbejde målbevidst på at styrke sit brand. Fanget i en klemme af modsatrettede hensyn Men så enkelt er det ikke på Christiansborg. Der er ingen nemme veje ud af den klem- me, Bendt Bendtsen & Co. er havnet i. Og Det Konservative Folkeparti har ikke ube- grænsede midler at gøre godt med. Men måske er der slet ikke nogen løsning. Selvføl- gelig kan man prøve med en meget barsk tone over for Venstre, som Bendt Bendtsen forsøgte lige før sommerferien, da han lagde op til, at Venstre skulle acceptere skattelet- telser i en borgerlig regerings første periode - “og ikke i det fjerde kvartal af det sidste år”, som han formulerede det. Se Ugebrevet Mandag Morgen nr. 22, 2001. Men hvis man ikke holder fast ved den hårde linie og viser, at man mener det, mister man prestige og troværdighed. Og så står man dårligere end tidligere. Som det var tilfældet med Bendt Bendtsens juni-offensiv. Det Konservative Folkeparti må enten skrue bissen på over for Venstre og derefter fastholde en høj grad af uenighed på flere områder - inkl. nogle af de vigtige - med den omkostning, det kan have. Eller partiet kan resignere og bede til, at det ikke går helt galt ved kommunal- og folketingsvalget. Men man kan ikke vælge beg ge strategier. Partiet kan naturligvis håbe på, at Venstre taber pusten i jagten på midtervælgerne, 2 Nr. 31 24. september 2001 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen og at Det Konservative Folkeparti i den sammenhæng bliver det naturlige samlings- punkt for borgerlige vælgere, der beg ynder at føle sig hjemløse i Venstre. Men p.t. er der intet, der tyder på, at det vil ske. Venstre er nu i to år målbevidst rykket mod midten. Mens de Konservative ikke er blevet en tøddel større. Se figur 2. De analyser af vælgervandringer, som Ugebrevet har fået foretaget, viser tværti- mod, at tilgangen til Venstre fra de Konservative er meget større end trafikken den modsatte vej. Næsten hver sjette - 17 pct. - af de vælgere, der i 1998 satte kryds ved de Konservative, stemmer i dag på Venstre, mens kun 6 pct. af de vælgere, der i dag stem- mer konservativt, stemte på Venstre i 1998. Se figur 3. Figur 3: Det Konser- vative Folkeparti har mest tilgang fra Ven- Vælgervandringer til og fra de Konservative siden valget 11. marts 1998, procent stre og midterpartier- ne. Venstre- Soc.dem. Rad., CD + fløjen Kr.F. 5 pct. 6 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. Konservative 17 pct. 6 pct. 2 pct. 3 pct. 22 pct. 2 pct. 1 pct. Fr.p + Sofa + ved Venstre Nye vælgere DF ikke Note: Vandringerne fra de Konservative er angivet i pct. af partiets vælgere ved valget i 1998 (N=330). Vandringerne til de Konservative er angivet i pct. af partiets aktuelle tilslutning i meningsmåingerne (N=244). Kilde: ACNielsen AIM, telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen, juni og august 2001. Den unge generation er tabt på gulvet Oven i stakken af problemer kan lægges de demografiske problemer, der plager parti- et. Nye tal viser nemlig, at det konservative vælgerkorps bliver stadigt ældre. Gennem- snitsalderen er den højeste i alle partier: 52 år. Dansk Folkeparti lig ger næsthøjest med en gennemsnitsalder på 50 år. Hvis man opdeler vælgerne efter alder, vil kun 5 pct. af unge mellem 18 og 29 år stemme på de Konservative, mens tallet kun stiger til 7 pct. for gruppen mellem 30 og 39 år. Til gengæld stemmer mere end hver tiende af de ældre medborgere på partiet. Se figur 4. Med en sådan aldersfordeling af vælgerne er det svært at bevare optimismen. Det er simpelthen ikke moderne blandt unge og yngre mennesker at være konservativ. Venstre løber med det hele. Ifølge professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universi- tet, skal man helt tilbage til partiets sidste store krise i 70’erne for at finde en så skæv aldersfordeling.