Demokratiets tilstand? Debatadfærd og deliberativt demokrati René Andreasen Masterprojekt Retorik og formidling Vejleder: Marie Lund Klujeff Aarhus Universitet, vinteren 2008/9 1 1 Summary................................................................................................................. 3 2 Indledning ............................................................................................................... 4 2.1 Problemformulering........................................................................................ 5 2.2 Metode og indhold.......................................................................................... 5 2.3 Afgrænsning af opgaven................................................................................. 6 2.4 Den valgte teori............................................................................................... 6 3 Opgavens retoriske artefakt .................................................................................... 6 3.1 Hvorfor lige denne debat?............................................................................... 6 3.2 Den retoriske situation og genre ..................................................................... 7 4 Demokrati og retorik............................................................................................... 8 5 Forskellige normer for demokratisk retorik.......................................................... 10 5.1 Det deliberative demokrati – Dahl og Habermas.......................................... 11 5.2 Neo-aristotelismen – det rene effektfokus.................................................... 13 5.3 Pragma-dialektikerne.................................................................................... 14 5.4 Ny-retorikken – Perelman og Olbrechts-Tyteca........................................... 15 6 En mere operationel normativ tilgang .................................................................. 16 6.1 Forskellige normer for debat og kritisk dialog ............................................. 17 6.2 Asymmetrisk eller symmetrisk situation?..................................................... 18 6.3 Normer for den gode debat ........................................................................... 19 6.4 Opsummerende om normerne....................................................................... 20 6.5 To debattør-typer .......................................................................................... 20 7 Den konkrete debat ............................................................................................... 21 7.1 Debattens form og rammer ........................................................................... 21 7.2 Debattørernes overholdelse af normerne i den generelle debat.................... 22 7.2.1 Argumentation for egne standpunkter .................................................. 22 7.2.2 Ikke lyve, fortie eller fordreje ............................................................... 24 7.2.3 Udvis respekt for modparten – undgå eristisk retorik .......................... 27 7.2.4 Gendriv modstanderens bedste argumenter ......................................... 28 7.2.5 Anerkende, at modparten kan have gode argumenter .......................... 30 7.2.6 9* 30 sekunder...................................................................................... 30 7.2.7 Opsummerende ..................................................................................... 33 8 Deliberativt demokrati? ........................................................................................ 33 8.1 Normbruddenes betydning for publikums demokratiske deltagelsesmuligheder............................................................................................... 33 8.2 Er idealet urealistisk?.................................................................................... 35 8.3 Er den analyserede debat en enlig svale?...................................................... 36 9 Konklusion............................................................................................................ 38 10 Litteraturliste..................................................................................................... 40 11 Bilag 1 ”Vores valg: Det sidste ord” ................................................................ 43 2 1 Summary It is essential to the wellbeing of democracy, that the voters have a modicum of knowledge about politics. Accordingly the ideal of deliberative democracy tells us, that a good debate increases the basic knowledge of the audience. The purpose of this paper is to assess the extent to which the final TV debate before the election for the Danish Parliament in November 2007, lives up to prevailing democratic norms for a good debate. The result is not encouraging. All too often the participants violate the norms, and the voters are most likely none the wiser, when the debate has ended. 3 Democracy is government Democracy is the process It has been said that by discussion by which people choose the democracy is the worst man who’ll get the blame form of government except - John Stuart Mill all the others that have - Bertrand Russel been tried - Winston Churchill 2 Indledning Demokrati, dets meritter og aktuelle tilstand diskuteres ofte og i mange forskellige sammenhænge. Tre vinkler på, hvad demokrati er og indebærer, fremgår af de tre ovenstående citater. Lidt polemisk kan citaterne opsummeres til, at demokrati er den mindst uhensigtsmæssige styreform, der grundlæggende handler om at diskutere sig frem til, hvem der skal have lov at bære skylden for samfundets dårligdomme. Det er nok sat lidt på spidsen, men citaterne udtrykker alligevel en bekymring for demokratiets skyggesider. Det var en lignende bekymring for demokratiets tilstand, der førte til, at Folketinget i 1997 iværksatte den såkaldte Magtudredning. Udredningsarbejdet, der resulterede i mere end 50 bøger og pjecer, skulle belyse demokratiets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Udvalget bag udredningen opstillede fem ideal-krav til demokratiet, herunder krav om, at der skal være en fri meningsdannelse, åben og mangfoldig adgang til information samt omfattende og lige deltagelse i demokratiske processer. Det demokratiske ideal om fri meningsdannelse er i tråd med det deliberative demokrati, hvor der lægges særlig vægt på, at politiske beslutninger træffes på baggrund af åben og lige diskussion i den politiske offentlighed1. Udredningsarbejdet fokuserede også på, hvordan faktorer som den social-økonomiske situation, kønsmagt, internationalisering, globalisering, foreningsliv, mediernes rolle og en række andre samfundsmæssige strukturer spiller en rolle for, om folkestyret opfylder idealet om det deliberative demokrati. I en opsummerende bog om magtudredningen er de centrale forskeres konklusion overvejende positiv. Demokratiet har det på mange områder godt. For eksempel er der en høj social og økonomisk lighed i Danmark, og befolkningen er politisk aktiv. Alligevel problematiserer forskerne flere forhold ved folkestyrets tilstand. Blandt andet konkluderer de, at ”[m]ålt i forhold til et ideal om oplyst offentlig debat er der store mangler…”2, blandt andet fordi mediernes gengivelse af det politiske ofte er 1 Se fx Dahl (1989) og Togeby et al (1999), s. 13 2 Togeby et al (2003), s.54 4 forvrænget og mangelfuld. Det er problematisk, da det giver vælgerne et dårligt udgangspunkt for at tage kvalificeret stilling til politiske forhold. Bekymringen for den mediemæssige gengivelse af det politiske og de deraf følgende konsekvenser for demokratiet er ikke kun forbeholdt magtudredningsarbejdet. Mange andre har beskæftiget sig med, hvordan demokratiet har det i det medialiserede samfund3. 2.1 Problemformulering Magtudredningens hovedformål var at vurdere, hvordan demokratiets tilstand er i dagens Danmark. Det er naturligvis en uoverstigelig ambition i nærværende sammenhæng, men demokratiets tilstand er nu alligevel et centralt tema i denne opgave. Efter at have fulgt flere valgkampe i tv, senest i november 2007, har jeg ofte siddet tilbage med en fornemmelse af, at man som vælger ikke føler sig særligt meget klogere efter udsendelsen. Derfor synes det oplagt gennem en nærmere analyse at afdække, om denne lidt diffuse fornemmelse er velbegrundet. Denne opgaves formål er derfor at vurdere, hvorvidt den afsluttende tv-debat inden Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 lever op til fremherskende demokratiske idealer for den gode debat. 2.2 Metode og indhold For at realisere opgavens formål vil jeg indledningsvist beskrive det retoriske artefakt nærmere. Jeg vil dels argumentere for, hvorfor det giver mening at analysere netop dette artefakt, dels belyse hvilken retorisk genre, artefaktet tilhører. Herefter vil jeg beskrive og diskutere en række teoretiske opfattelser af, hvad der udgør den gode retoriske og demokratiske dialog. De forskellige tilgange indeholder retningslinier og kriterier for, hvad der kan opfattes som god og mindre god retorik. Med dette udgangspunkt analyserer jeg retorikken i den afsluttende debat. En debat, der var vælgernes sidste mulighed for – på baggrund af partiledernes udsagn og adfærd – at få et klarere billede af, hvilket parti de skulle stemme på. I relevant omfang vil analysen desuden berøre øvrige elementer i debatten, som fx ordstyrernes rolle og påvirkning af debattens forløb samt politikernes håndtering af de konkrete rammer, der lægges ind i debatten. Når debatten er analyseret, vil jeg holde den op imod de forskellige normer for