DOCSLIB.ORG

DR Og TV 2 Er - Næsten - Lige Gode

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Mandagmorgen Medier Ny analyse af danske tv-nyheder: DR og TV 2 er - næsten - lige gode Realitetstjek. Ny analyse viser, at de to public service-stationers nyhedsdækning er forbløffende ens - Politikere og partier får stort set samme opmærksomhed - TV 2 Nyhederne dog lidt mere person-, konflikt- og meningsmålingsorienteret - Undersøgelsen indike- rer, hvor svært det er at belyse værdiladede parametre som saglighed, upartiskhed og journalistisk kvalitet “TV 2 er fremragende, og DR fungerer også godt.” Sådan vanskeligste og mest delikate af alle situationer - under en lød kulturminister Brian Mikkelsens formulering, da han valgkamp. Analysen giver dermed en klar indikation af den over for den kritiske dagspresse skulle levere sit syn på lan- “alsidighed, saglighed og upartiskhed”, som Radio- og TV- dets to public service-koncerner, som regeringspartierne og nævnets nye forskningspulje skal bruges på at undersøge. Dansk Folkeparti nu vil bruge 5 millioner kr. på analysere. Om kulturministerens udtalelser var baseret på følelser Sammenfald af personer og partier eller på de fakta, danske medieforskere nu skal til at finde, Når det drejer sig om, hvilke partier og politikere der under er ikke opklaret, men Ugebrevet Mandag Morgen kan i dag valgkampen fik tildelt den eftertragtede tv-tid, er lighederne offentliggøre en hidtil klausuleret analyse af de to stationers mellem de to public service-stationer iøjnefaldende. Se figur politiske dækning. Den viser, at DRs TV Avisen og TV 2 Ny- 1. Ganske vist er der marginale variationer, men mønstret i hederne på langt de flest strækninger prioriterer ens, giver den politiske dækning var det samme: de forskellige politikere og partier stort set samme opmærk- somhed og i det hele taget behandler det politiske stof på De store partier erobrer taletiden. Begge tv-stationer gav nogenlunde samme måde. de største partier i Folketinget klart mest eksponering og Alt afhængig af temperament giver den grundige analyse omtale. Venstre fik mest eksponering, Socialdemokrater- grund til at konkludere, at stationerne er lige fremragende ne tæt på lige så meget - og de to partier lå hestehoveder eller lige ringe - og at den kritik, der flere gange har været foran alle andre partier, når det gjaldt synlighed og tale- rejst af DRs politiske dækning, retteligen også burde være tid. Samme tendens ses på listen over de mest omtalte møntet på TV 2. Hvis én af stationerne endelig skal udpeges politikere. Her er det tydeligt, at både TV 2 og DR dække- som den mindst overfladiske, tyder analysen på, at det må de valgkampen som et præsidentvalg mellem statsmini- være DR. ster Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes Analysen hviler på tal og data fra Modinets og Huset daværende formand Mogens Lykketoft. Mandag Morgens forskningsprojekt “Mediernes Val- gkamp”, der under valgkampen i januar-februar i år gen- Ingen kompensation til de små partier. Små partier som nemførte den til dato mest omfattende undersøgelse af dan- Kristendemokraterne, CD og Minoritetspartiet måtte ske nyhedsmediers dækning af et folketingsvalg. Alle artik- under valgkampen lide den tort, at mediedækningen gik ler og indslag om valgkampen fra 16 medier blev dagligt re- nogenlunde op med deres begrænsede opbakning i me- gistreret, herunder samtlige 171 valgkampsnyheder i TV 2- ningsmålingerne. På trods af at både Mimi Jacobsen (CD) Nyhederne kl. 19 og 22 samt de 292 indslag i TV Avisen kl. og Rune Engelbreth Larsen (M) gentagne gange beklage- 18.30 og 21. Se også Ugebrevet nr. 3, 4, 5 og 7, 2005. de sig over mediernes favorisering af de store partier, fik De mangefacetterede data leverer det måske hidtil bedste de små ingen nævneværdig kompensation i tv-nyhedsbil- grundlag for at vurdere, hvordan de to stationers nyhedsre- ledet. daktioner håndterer den journalistiske balancegang i den 12 | Nr. 24 | 27. juni 2005 Mandagmorgen TV 2 og DR favoriserede de samme under valgkampen Partiernes relative synlighed og politikernes antal af omtaler i TV Avisen og TV 2 Nyhederne TV Avisen TV 2 Nyhederne Venstre 31 Venstre 29 Socialdemokraterne 27 Socialdemokraterne 29 Det Radikale Venstre 11 Konservative 10 Konservative 10 Det Radikale Venstre 10 Dansk Folkeparti 8 Dansk Folkeparti 7 SF 5 SF 5 Enhedslisten 2 Enhedslisten 3 Kristendemokraterne 2 CD 3 CD 2 Kristendemokraterne 2 Minoritetspartiet 1 Pct. Minoritetspartiet 1 Pct. 02040 02040 TV Avisens politiker-toptyve TV 2 Nyhedernes politiker-toptyve 1. Anders Fogh Rasmussen (V) 84 1. Anders Fogh Rasmussen (V) 71 2. Mogens Lykketoft (S) 75 2. Mogens Lykketoft (S) 63 3. Marianne Jelved (R) 26 3. Marianne Jelved (R) 18 4. Bendt Bendtsen (K) 21 4. Pia Kjærsgaard (DF) 16 5. Claus Hjort Frederiksen (V) 17 5. Holger K. Nielsen (SF) 11 6. Pia Kjærsgaard (DF) 16 6. Bendt Bendtsen (K) 10 7. Bertel Haarder (V) 15 7. Frank Jensen (S) 8 8. Lars Løkke Rasmussen (V) 10 8. Eva Kjær Hansen (K) 6 9. Connie Hedegaard (K) 9 9. Lene Espersen (K) 5 9. Thor Pedersen (V) 9 (9.) Claus Hjort Frederiksen (V) 5 11. Mimi Jacobsen (CD) 7 (9.) Lars Løkke Rasmussen (V) 5 12. Holger K. Nielsen (SF) 6 (9.) Connie Hedegaard (K) 5 (12.) Jens Rohde (V) 6 (9.) Jens Rohde (V) 5 (12.) Pia Gjellerup (S) 6 14. Bertel Haarder (V) 4 (12.) Martin Geertsen (V) 6 (14.) Thor Pedersen (V) 4 (12.) Naser Khader (R) 6 (14.) Kristian Thulesen Dahl (DF) 4 (12.) Sven Auken (S) 6 (14.) Peter Skaarup (DF) 4 18. Lene Espersen (K) 5 (14.) Mimi Jacobsen (CD) 4 (18.) Søren Pind (V) 5 (14.) Naser Khader (R) 4 (18.) Marianne Karlsmose (KD) 5 (14.) Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh.L) 4 Omtalt eller citeret Omtalt eller citeret Figur 1: TV Avisen og TV 2 Nyhederne gav partierne og politikerne stort set samme synlighed. V og S optrådte på begge stationer i ca. 60 pct. af indslagene, og de små partier fik ingen særbehandling. På begge kanaler fik regeringspartiernes kandidater og ministre en iøjnefaldende stor eksponering. Note: TV Avisen: N=291, TV 2 Nyhederne N=172. Kilde: Huset Mandag Morgen og Modinet. Tydelig regeringseffekt. Både TV 2 og DR eksponerede re- har bl.a. været rejst af Dansk Folkepartis og Venstres med- geringspartierne langt mere end de øvrige partiers kandi- lemmer af DRs bestyrelse - og indirekte understøttet af for- dater fra “andet geled”. Der er 8 venstrefolk på listen over skellige meldinger fra kulturminister Brian Mikkelsen (K). TV Avisens mest omtalte kandidater, og 5 på TV 2 Nyhe- Intet tyder imidlertid på, at det var tilfældet under den for- dernes liste. Begge stationer har også en tydelig tendens gangne valgkamp. til at favorisere partiformand og det politiske landskabs Om noget indikerer data fra “Mediernes Valgkamp”, at kendisser, ikke mindst ministrene. både DR og TV 2 har en tilbøjelighed til at favorisere den sid- dende - og i dette tilfælde borgerlige - regering. De to stati- DR har gennem det seneste par år flere gange været kritise- oner er altså fælles om en eventuel partiskhed. ret for at være venstredrejet i sin nyhedsdækning. Kritikken Nr. 24 | 27. juni 2005 | 13 Mandagmorgen Mere konflikt og personorientering på TV 2 to eller flere parter. Også DR var tydeligt konfliktoriente- Andelen af indslag med konflikt ret - en andel på 79 pct. - men altså en kende mindre end 80 konkurrenterne i Odense. Pct. Konflikt Konflikt DR fokuserer mere på ideologi - TV 2 mere på personer. 79 85 Næsten en tredjedel (31 pct.) af TV 2-indslagene drejede 40 sig om konflikt mellem personerne på den politiske scene. Hos DR var personkonflikten styrende i 20 pct. af Ingen Ingen konflikt konflikt historierne. DR var mere optaget af ideologisk-politiske 21 15 forskelle end TV 2. Ikke meget, men dog statistisk syn- 0 TV Avisen TV 2 Nyhederne ligt: 13 pct. af DRs historier kredsede om en ideologisk Konflikttype konflikt, på TV 2 var andelen 5 pct. DR satte oftere egen dagsorden. 58 pct. af alle DRs histo- Teknokratisk konflikt rier var foranlediget af nyhedsredaktionen selv - 41 pct. af udspil, meldinger eller udtalelser fra f.eks. politikere. TV Ideologisk konflikt 2 lod oftere politikere og andre aktører levere præmissen for nyhedsindslagene. Det skete i 50 pct. af stationens Personrelateret konflikt valgkampsnyheder. DR var således mere selvstændigt dagsordensættende. Anden konflikt TV 2 fokuserer mere på meningsmålinger. 12 pct. af TV 2s indslag handlede om bevægelser i meningsmålingerne - Ingen konflikt Pct. 02040 TV Avisen TV 2 Nyhederne DR satte oftere sin egen dagsorden Figur 2: På begge stationer var langt de fleste indslag båret af konflikt. Men TV 2 var en kende mere konfliktorienteret. Og "Nyhed igangsat af"... pct. af samtlige indslag på tv-stationen Kvægtorvets journalister var langt mere optaget af personer og langt mindre af ideologi end kollegerne i Gyngemosen. Note: TV Avisen: N=291, TV 2 Nyhederne N=172. ...andre aktører/andet Kilde: Huset Mandag Morgen og Modinet. 12 ...TV A - selvstændig 45 ...politikere 30 Pct. Forskelle i stationernes håndtering af stoffet 4 9 Èt er imidlertid, hvilke personer og partier DR og TV 2 har ...TV A - opfølgning på egen eller anden dækning ...TV A - meningsmåling eksponeret og hvor meget, noget andet måden, de hver især N=291 har håndteret dækningen på. Det vil sige redaktionernes valg af indhold, vinkler på stoffet og deres fokus i de enkel- ...andre aktører/andet te nyheder. Analysen giver på dette punkt nogle tankevæk- 14 kende indikationer af TV 2 Nyhedernes og TV Avisens “jour- 34 ...TV 2 - selvstændig nalistiske kvalitet” og den “saglighed”, som regeringen nu Pct. ...politikere 37 vil have belyst. 12 Netop når det drejer sig om valgkampsdækningens ind- 4 ...TV 2 - meningsmåling hold, er der flere interessante forskelle mellem Kvægtorvet ...TV 2 - opfølgning på egen eller anden dækning og Gyngemosen. Se figur 2 og 3. Forskellene er små, men N=172 dog konsekvente: Figur 3: TV Avisen satte langt hyppigere end TV 2 Nyhederne egne historier i søen.
Recommended publications
  • 67. Møde (Fremsættelse 04.03.2010)

    67. Møde (Fremsættelse 04.03.2010)

    Fredag den 26. marts 2010 (D) 1 af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union). Af justitsministeren (Lars Barfoed). 67. møde (Fremsættelse 04.03.2010). Fredag den 26. marts 2010 kl. 10.00 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 123: Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs- Dagsorden ning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn). 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Af Lone Dybkjær (RV) m.fl. Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og undervisningsministe- (Fremsættelse 05.02.2010). ren om ungdomsarbejdsløshed. Af Nanna Westerby (SF), Christine Antorini (S), Marianne Jelved 10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123: (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for (Anmeldelse 23.03.2010). at vie homoseksuelle par. Af Kamal Qureshi (SF), Mogens Jensen (S), Per Clausen (EL) m.fl. 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 38: (Fremsættelse 02.02.2010. (Omtrykt)). Forespørgsel til justitsministeren om Schengensamarbejdet og græn- sekontrol. 11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122: Af Peter Skaarup (DF) m.fl. Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutral ægte- (Anmeldelse 23.03.2010). skabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede. 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 160: Af Kamal Qureshi (SF), Mogens Jensen (S), Per Clausen (EL) m.fl. Forslag til lov om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde. (Fremsættelse 02.02.2010). Af ministeren for udviklingsbistand (Søren Pind). (Fremsættelse 17.03.2010).
  • 16. Møde Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) M.Fl

    16. Møde Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) M.Fl

    Torsdag den 8. november 2018 (D) 1 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15: Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for digitalise- ring i uddannelsessystemet. 16. møde Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. Torsdag den 8. november 2018 kl. 10.00 (Fremsættelse 09.10.2018). 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16: Dagsorden Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en handlingsplan for mennesker med handicap i uddannelsessystemet. 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18: Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. Forespørgsel til sundhedsministeren om unges alkoholmisbrug. (Fremsættelse 09.10.2018). Af Pernille Schnoor (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT). (Anmeldelse 06.11.2018). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73: Forslag til lov om erhvervsfremme. 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 9 [afstemning]: Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov). Forespørgsel til justitsministeren om status for den nye offentlig- (Fremsættelse 23.10.2018). hedslov. Af Morten Østergaard (RV), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pernille 10) 1. behandling af lovforslag nr. L 67: Skipper (EL), Uffe Elbæk (ALT) og Pia Olsen Dyhr (SF). Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visit- (Anmeldelse 09.10.2018. Fremme 11.10.2018. Forhandling denmark. (Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turis- 06.11.2018. Forslag til vedtagelse nr. V 3 af Morten Østergaard meforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten samt (RV), Peter Kofod (DF), Pernille Skipper (EL), Uffe Elbæk (ALT) styrket koordination af international markedsføring). og Lisbeth Bech Poulsen (SF). Forslag til vedtagelse nr. V 4 af Trine Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).
  • Letter Head Created in a Table

    Letter Head Created in a Table

    INTERNATIONAL CONFERENCE IMPROVING SCHOOL LEADERSHIP Bojesen at Axelborg Conference Centre, Vesterbrogade 4A, Copenhagen, Denmark 14-15 April 2008 FINAL PROGRAMME The international conference on Improving School Leadership is the final conference of the OECD activity of the same name. It is organised jointly by the Danish Ministry of Education and the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD). The conference is designed to bring together policy makers, scholars, educational administrators and international organisations to discuss options to improve school leadership policy for enhanced school outcomes. The OECD will present the final report Improving School Leadership: Policy and Practice and participants will share experiences on policy development, discuss emerging policy issues, and consider how policy makers can respond to these challenges. The overall objective of the conference is to respond to the following question: How can the school leadership agenda be carried forward? Conference format The format of the conference is designed to foster opportunities for discussion among participants, whom we encourage to take an active role. Prof. Tony Mackay, Director of the Centre for Strategic Educational Thinking (CSET), Melbourne, Australia will facilitate to this end and lead us through the following sessions: Setting the stage This introductory session is aimed at welcoming participants and providing the rationale for school leadership policy action. It will begin with a welcome speech by the Danish Minister of Education and the OECD Deputy Secretary-General. This will be followed by a keynote presentation by Prof. Andrew Hargreaves and an OECD presentation of the comparative report. The policy levers for change This session aims to stimulate participants to discuss the four key policy levers the OECD report is recommending to improve leadership practice.
  • 1. Debbie Abrahams, Labour Party, United Kingdom 2

    1. Debbie Abrahams, Labour Party, United Kingdom 2

    1. Debbie Abrahams, Labour Party, United Kingdom 2. Malik Ben Achour, PS, Belgium 3. Tina Acketoft, Liberal Party, Sweden 4. Senator Fatima Ahallouch, PS, Belgium 5. Lord Nazir Ahmed, Non-affiliated, United Kingdom 6. Senator Alberto Airola, M5S, Italy 7. Hussein al-Taee, Social Democratic Party, Finland 8. Éric Alauzet, La République en Marche, France 9. Patricia Blanquer Alcaraz, Socialist Party, Spain 10. Lord John Alderdice, Liberal Democrats, United Kingdom 11. Felipe Jesús Sicilia Alférez, Socialist Party, Spain 12. Senator Alessandro Alfieri, PD, Italy 13. François Alfonsi, Greens/EFA, European Parliament (France) 14. Amira Mohamed Ali, Chairperson of the Parliamentary Group, Die Linke, Germany 15. Rushanara Ali, Labour Party, United Kingdom 16. Tahir Ali, Labour Party, United Kingdom 17. Mahir Alkaya, Spokesperson for Foreign Trade and Development Cooperation, Socialist Party, the Netherlands 18. Senator Josefina Bueno Alonso, Socialist Party, Spain 19. Lord David Alton of Liverpool, Crossbench, United Kingdom 20. Patxi López Álvarez, Socialist Party, Spain 21. Nacho Sánchez Amor, S&D, European Parliament (Spain) 22. Luise Amtsberg, Green Party, Germany 23. Senator Bert Anciaux, sp.a, Belgium 24. Rt Hon Michael Ancram, the Marquess of Lothian, Former Chairman of the Conservative Party, Conservative Party, United Kingdom 25. Karin Andersen, Socialist Left Party, Norway 26. Kirsten Normann Andersen, Socialist People’s Party (SF), Denmark 27. Theresa Berg Andersen, Socialist People’s Party (SF), Denmark 28. Rasmus Andresen, Greens/EFA, European Parliament (Germany) 29. Lord David Anderson of Ipswich QC, Crossbench, United Kingdom 30. Barry Andrews, Renew Europe, European Parliament (Ireland) 31. Chris Andrews, Sinn Féin, Ireland 32. Eric Andrieu, S&D, European Parliament (France) 33.
  • Betænkning Over Forslag Til Folketingsbeslutning Om at Afholde Folkeafstemning Om Danmarks Tilslutning Til Den Internationale Traktat Om En Styrket Økonomisk Union

    Betænkning Over Forslag Til Folketingsbeslutning Om at Afholde Folkeafstemning Om Danmarks Tilslutning Til Den Internationale Traktat Om En Styrket Økonomisk Union

    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2011/1 BTB 31 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den internationale traktat om en styrket økonomisk union Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Europaudvalget den 30. april 2012 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den internationale traktat om en styrket økonomisk union [af Nikolaj Villumsen (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Stine Brix (EL), Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL), Finn Sørensen (EL) og Frank Aaen (EL)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var til 1. behandling den 23. februar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller forslaget til forkastelse. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvor Folketinget træffer beslutninger på vegne af den danske befolkning. Det gælder i store og små spørgsmål på tværs af emneområde, medmindre der er tale om, at Danmark afgiver suverænitet i medfør af grundlovens paragraf 20. I tilfældet om tiltrædelse af mellem- eller overstatslige aftaler har vi en helt fast procedure, hvor Justits- ministeriet fra gang til gang vurderer, om der er tale om suverænitetsafgivelse i den nævnte forstand. Som det fremgår af Justitsministeriets redegørelse af 22. februar 2012, er det ikke tilfældet med tiltrædelse af finanspagten på de betingelser, der i respekt for vores euroforbehold er gældende for Danmark.
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Værnepligtsloven (Fritagelse for Værnepligtstjeneste for Visse Personer, Der Er Blevet Udskrevet Til Tjeneste Før 2010)

    Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Værnepligtsloven (Fritagelse for Værnepligtstjeneste for Visse Personer, Der Er Blevet Udskrevet Til Tjeneste Før 2010)

    Udskriftsdato: 27. september 2021 2018/1 BTL 4 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. november 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) [af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits medlemmer af udvalget bemærker, at der er en principiel udfordring i, at regeringen fremsætter ændringslovforslag til en lov, der gælder i hele rigsfællesskabet. Det fremgår i høringsoversigten, at regeringen har til hensigt at udarbejde en kongelig anordning for Grønland og Færøerne senere. Når dette sker, vil Inatsisartut komme med en udtalelse, jf. selvstyreloven, men det er uskøn proces, når der er tale om en lov, der omhandler hele rigsfællesskabet, som ændres i forskellige tempi, afhængigt af hvor i rigsfællesskabet man som borger befinder sig. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
  • Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018

    Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018

    Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet
  • Økonomisk-Politisk Kalender

    Økonomisk-Politisk Kalender

    Microsoft Word − 121−124 Kalender.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Økonomisk-politisk kalender Økonomisk-politisk kalender 7. apr. Nyt ministerhold Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sit nye mi- Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo nisterhold. Ændringer i forhold til regeringen Fogh Rasmus- 2009 og frem indeholder en summarisk oversigt over sen: vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, • Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) der kan have betydning for vurderingen af tidsserierne i bliver ny finansminister og erstatter dermed Lars Konjunkturstatistik . Løkke Rasmussen • Inger Støjberg (V) bliver ny beskæftigelses- og lige- stillingsminister 2009 • Karen Ellemann (V) bliver indenrigs- og social- minister. 27. feb. Bruttonationalproduktet dykker Det danske BNP faldt 2 pct. i fjerde kvartal 2008, når der er Karen Jespersen fratræder samtidig som velfærdsminister og korrigeret for sæsonudsving. Det er primært de private inve- minister for ligestilling. Hendes områder fordeles på Inger steringer, der nærmest er gået i stå, og der er store fald i Støjberg og Karen Ellemann. Velfærdsministeriet skifter både import og eksport. Udviklingen er den samme i det navn til Indenrigs- og socialministeriet. øvrige EU og USA i fjerde kvartal, hvor finanskrisen for alvor er slået igennem. 14. april Nu muligt at søge penge fra renoveringspuljen Regeringens renoveringspulje, som udgør 1,5 mia. kr., tager 6. marts Rentenedsættelse til 2,25 pct. imod ansøgninger fra boligejere eller lejere, der vil have Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,75 procent- lavet forbedringer på deres hus. Tilskuddet kan maksimalt point til 2,25 pct. være 40 pct. af arbejdslønnen inklusiv moms - dog højst 15.000 kr.
  • Rating Af Politisk Lederskab: Jelved - Gammeldags Og Topmoderne

    Rating Af Politisk Lederskab: Jelved - Gammeldags Og Topmoderne

    nr.30side20-24.qxd 05-09-2003 17:08 Side 20 Mandagmorgen Politik Rating af politisk lederskab: Jelved - gammeldags og topmoderne Karakterbog. Marianne Jelved matcher Lykketoft og Fogh - Adskiller sig dog markant fra andre toppoliti- kere - Slår dem alle i ærlighed, integritet og emotionel intelligens - Men kunne blive bedre til kommunika- tion - Samlet set tegner hun fremtidens politiske lederskab - Et meget stærkt brand Hun er lige fyldt 60 år, men alligevel tegner hun frem- Om rating af politisk lederskab tiden i dansk politik. I en tid, hvor lederne af landets to Ugebrevets ratingmodel tager sigte mod at rate politi- største partier først og fremmest er optaget af ikke at ske ledere. Modellen er baseret på otte kategorier. støde vælgere fra sig, får den radikale leder, Marianne Under hver kategori er der formuleret et antal spørgs- Jelved, masser af credit for at have sine meningers mål, som et ratingpanel har udfyldt med en karakter mod, for at turde stille de svære spørgsmål og for at fra 13-skalaen. Politikerens samlede rating fremkom- mer ved, at Ugebrevet sammenlægger resultaterne af turde være sig selv. gennemsnittet fra hver af de otte kategorier. Den radikale leder, der sammen med resten af sit • Ratingpanelet består af 48 omhyggeligt udvalgte parti holder landsmøde på Hotel Nyborg Strand i den personer, der alle har stor indsigt i dansk toppolitik kommende weekend, får gennemsnitligt lige så flotte og toppolitikeres rolle i samfundsudviklingen. Pane- karakterer som Mogens Lykketoft og Anders Fogh let er sammensat politisk afbalanceret. Rasmussen, men på de variable, der er nogle af de vig- • For at sikre en bred og kvalificeret rekruttering har Ugebrevet garanteret panelet anonymitet.
  • Personlige Stemmer Ved Europa-Parlamentsvalget 7. Juni 2009 Fintællingsresultat

    Personlige Stemmer Ved Europa-Parlamentsvalget 7. Juni 2009 Fintællingsresultat

    Personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 7. juni 2009 Fintællingsresultat Valgte kandidater er markeret med fed Parti Kandidatnavn Antal stemmer A. Socialdemokratiet Dan Jørgensen 233.266 Britta Thomsen 32.569 Christel Schaldemose 43.855 Ole Christensen 20.597 Claus Larsen-Jensen 8.425 Hüseyin Arac 7.258 Malou Lunderød 6.634 Einer Lyduch 1.812 Mikkel Schøler 3.231 Henning A. Jensen 3.544 B. Det Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 56.104 Johannes Lebech 3.671 Lotte Rod 2.326 Anna Mee Allerslev 1.306 Stefan Seidler 507 Kristina Siig 802 Jakob Erle 359 Anne Elizabeth Kamstrup 1.395 Christian Kjølhede 685 Lasse Holm Grønning 668 Claus Brandt Rasmussen 336 Birger Nissen 252 Morten Kirk Jensen 553 C. Det Konservative Folkeparti Bendt Bendtsen 176.786 Christian Wedell-Neergaard 8.909 Pernille Høxbro 7.729 Mette Abildgaard 14.908 Tove Videbæk 23.072 Peter Norsk 3.672 Thomas Krarup 2.699 Jan Køpke Christensen 2.990 Julie Broe 5.060 Michael Christensen 838 Karsten Skawbo-Jensen 1.384 Ole Brøkner 1.357 F. SF - Socialistisk Folkeparti Margrete Auken 204.111 Emilie Turunen 37.330 Fathi El-Abed 6.961 Ole Riisgaard 2.075 Christine Sidenius 3.722 Marwan Zobi 3.080 Michael Pinkowsky Tersbøl 765 Meta Fuglsang 3.764 Hans Okholm 1.294 Sanne Schroll 1.232 Sidsel Homann 2.269 Einar Olsen 528 Karen Touborg 2.841 I. Liberal Alliance Benjamin Dickow 10.401 Filip Berghamar 363 Peter Hjortkjær Jørgensen 361 Personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 7. juni 2009 Fintællingsresultat Valgte kandidater er markeret med fed Parti Kandidatnavn Antal stemmer J.
  • 29. Møde Uadresserede Reklamer

    29. Møde Uadresserede Reklamer

    Fredag den 3. december 2010 (D) 1 Det første punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21: Forslag til folketingsbeslutning om at nedbringe mængden af 29. møde uadresserede reklamer. Fredag den 3. december 2010 kl. 10.00 Af Bente Dahl (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsættelse 04.11.2010). Kl. 10:00 Dagsorden 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21: Forhandling Forslag til folketingsbeslutning om at nedbringe mængden af uadres- serede reklamer. Første næstformand (Mogens Lykketoft): Af Bente Dahl (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Per Clausen (EL) m.fl. Forhandlingen er åbnet. Transportministeren. (Fremsættelse 04.11.2010). Kl. 10:00 2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23: Transportministeren (Hans Christian Schmidt): Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterskatten. Den 4. november 2010 har fru Bente Dahl, fru Margrethe Vestager, Af Morten Østergaard (RV) m.fl. fru Pia Olsen Dyhr, hr. Ole Sohn og hr. Per Clausen fremsat forslag (Fremsættelse 17.11.2010). til folketingsbeslutning om at nedbringe mængden af uadresserede reklamer. Jeg synes lige, jeg vil sige ordlyden, som er: Folketinget opfordrer regeringen til i den kommende folketingssamling at ned- sætte et lovforberedende udvalg, der får som kommissorium at be- Kl. 10:00 skrive de fornødne lovændringer, der skal til for at sikre, at mæng- den af uadresserede reklamer, som detailhandelen og andre er- hvervsdrivende sender ud til forbrugerne, begrænses. Ændringerne Meddelelser fra formanden skal blandt andet omfatte modeller, hvor reklamer udelukkende om- deles til de husstande, der aktivt har tilmeldt sig muligheden for at Første næstformand (Mogens Lykketoft): modtage uadresserede reklamer.
  • Og 23 Andre Artikler Fra Ræson ”Venstre Kommer Til at Rykke Sig”

    Og 23 Andre Artikler Fra Ræson ”Venstre Kommer Til at Rykke Sig”

    VENSTRE KOMMER TIL AT RYKKE SIG OG 23 ANDRE ARTIKLER FRA RÆSON ”VENSTRE KOMMER TIL AT RYKKE SIG” OG 23 ANDRE ARTIKLER FRA RÆSON RÆSON MEDIER 8. januar, 2014 Redigeret af Kristian Basballe, Sarah Borger, Lukas A. Lausen, Troels Boldt Rømer og Clement Kjersgaard (udgiver) 1 Indhold: Kristian Thulesen Dahl: Venstre kommer til at rykke sig.................................................................. 3 Henrik Dahl: Venstrefløjen er en ødemark ........................................................................................... 9 David Trads: Derfor kan Thorning stadig vinde ...............................................................................18 Rasmus Willig: Konkurrenecesoldat: Det galvaniserede menneske .............................................. 22 Jørn-Henrik Petersen: Den indre krig i velfærdsstaten ................................................................... 30 Henrik Dahl: I den herskende klasses stat ........................................................................................ 38 Søren Villemoes: Dette er et jordskred mod midten ...................................................................... 45 Kasper Fogh: De gamle partier har ikke begrebet, hvor mange vælgere, der føler sig afkoblet fra dem ................................................................................................ 48 Christopher Arzrouni: Partiets top indser, at Løkke er Venstres eneste mulige statsministerkandidat p.t. ......................................................................................... 51