Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 1

5) Til statsministeren af: Martin Henriksen (DF): Når flere ministre ikke rejser sig for Hendes Majestæt Dronningen, 4. møde samtidig med at flere folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folke- Onsdag den 12. oktober 2011 kl. 13.00 parti, De Radikale og Enhedslisten vælger at boykotte kongefamilien i forbindelse med Folketingets åbning, er det så udtryk for regerin- gens holdning til monarkiet? Dagsorden (Spm. nr. S 52).

1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgeti- 6) Til statsministeren af: me). Mai Henriksen (KF): Var der tale om en bevidst handling og manglende opbakning til det 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). danske monarki eller en forglemmelse, da flere ministre ikke rejste sig for Hendes Majestæt Dronningen under Folketingets åbning? (Spm. nr. S 65).

1) Til statsministeren af: 7) Til statsministeren af: Peter Skaarup (DF): Peter Skaarup (DF): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at ha- mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der nu er minister ve arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende for- i regeringen, angiveligt ifølge medierne lyver om sin fortid ved som lydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit davæ- formand for DKP og som sovjetisk indflydelsesagent at have modta- rende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen get sorte penge fra Moskva, hvilket skulle kunne dokumenteres iføl- uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og ge en russisk embedsmand, og har ministeren en holdning til, hvor- et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de vidt denne minister kan skabe troværdighed omkring sit embede på angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger trods af sit tilsyneladende ifølge pressen løsagtige forhold til at for- over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale om- tælle sandheden? dømme? (Spm. nr. S 14, skr. begr.). (Spm. nr. S 11, skr. begr.). 8) Til statsministeren af: 2) Til statsministeren af: Claus Hjort Frederiksen (V): Søren Espersen (DF): Mener statsministeren, at der er behov for at ændre hidtidig praksis, Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes parti- hvorefter PET i deres sikkerhedsvurdering hverken anbefaler eller fælle, hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig under- fraråder udnævnelse af den enkelte minister, men at det er statsmini- søger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke sterens suveræne afgørelse? kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede (Spm. nr. S 44, skr. begr.). hr. Henrik Sass Larsen? (Spm. nr. S 23). 9) Til statsministeren af: Inger Støjberg (V): 3) Til statsministeren af: Hvorledes forholder statsministeren sig til, at hun forholdes oplys- Claus Hjort Frederiksen (V): ninger af afgørende betydning for hendes virke som kongelig under- Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. søger, og dermed med risiko for også at blive forholdt oplysninger af september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at afgørende betydning for hendes virke som statsminister? Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom (Spm. nr. S 39). fra Henrik Sass Larsen selv? (Spm. nr. S 42, skr. begr.). 10) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Leif Mikkelsen (LA): 4) Til statsministeren af: Mener ministeren set i lyset af regeringens ønsker om at bevare re- Inger Støjberg (V): gionerne, som oppositionen som bekendt er imod, at regionerne skal Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod sædva- tillægges nye opgaver, have egen skatteudskrivning eller på anden ne ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen om måde udbygges? den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende politi- (Spm. nr. S 93). ske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? (Spm. nr. S 35). 2 Onsdag den 12. oktober 2011 (D)

11) Til udenrigsministeren af: givere i flere af ministerierne, samtidig med at antallet af ministerier Frank Aaen (EL): stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre per- Er udenrigsministeren enig i, at den undersøgelse af sig selv, som sonalegoder? den tidligere regering gennemførte i spørgsmålet om CIA-flyvnin- (Spm. nr. S 54). ger, ikke var tilstrækkelig? (Spm. nr. S 85). 20) Til finansministeren af: Peter Christensen (V): 12) Til udenrigsministeren af: Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens politik at fastholde Frank Aaen (EL): nulvæksten i kommunerne i 2012 og 2013, idet aftalen om genopret- Er udenrigsministeren enig i, at en undersøgelse af CIA-flyvninger- ning af dansk økonomi fra maj 2010 udgør en del af grundlaget for ne og misbruget af dansk luftrum til ulovlige fangetransporter både regeringens økonomiske politik og en del af aftalen er nulvækst i har betydning i forhold til at afdække et eventuelt dansk medansvar kommunerne i perioden 2011-13? og sikre, at dansk luftrum ikke fremover misbruges i forhold til ulov- (Spm. nr. S 78). lige fangetransporter? (Spm. nr. S 87). 21) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): 13) Til finansministeren af: Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringsgrundlaget ikke inde- Kristian Jensen (V): holder en fjernelse af brugerbetalingen på behandling for barnløshed Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forbindelse med de og sterilisation, når det i S og SF's sundhedsoplæg fremgår, at »Eksi- udgifter, der er forbundet med at drive de ekstra ministerier, regerin- sterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og gen har oprettet, og de omkostninger, der er forbundet med flytnin- brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles ger af kontorer og ansatte som følge af omlægning og udvidelse af straks«? antallet af ministerier? (Spm. nr. S 105). (Spm. nr. S 53). 22) Til finansministeren af: 14) Til finansministeren af: Finn Sørensen (EL): Thomas Danielsen (V): Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om de økonomiske kon- Vil regeringen stå ved, at det under valgkampen blev garanteret, at sekvenser for de offentlige kasser, hvis de, der mister efterlønnen, den nuværende regering gik ind for, at motorvejsbyggeriet mellem ryger på dagpenge i stedet for i arbejde? Herning og Holstebro Nord skulle finansieres via finansloven? (Spm. nr. S 89 (omtrykt)). (Spm. nr. S 58, skr. begr.). 23) Til justitsministeren af: 15) Til finansministeren af: Karsten Lauritzen (V): Jakob Ellemann-Jensen (V): Hvorfor ønsker regeringen at indføre en automatik i tildelingen af Hvornår agter regeringen senest at gennemføre målsætningen om at permanent opholdstilladelse til flygtninge, der har været i landet i opjustere udviklingsbistanden? mindst 8 år, som det fremgår af regeringsgrundlaget? (Spm. nr. S 57, skr. begr.). (Spm. nr. S 80).

16) Til finansministeren af: 24) Til justitsministeren af: Peter Christensen (V): Karsten Lauritzen (V): Når regeringen agter at gennemføre en skattereform, der skal øge til- Når regeringen ifølge regeringsgrundlaget vil øge nærpolitiets ind- skyndelsen til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet med 7.000 sats, vil ministeren så oplyse, om det betyder, at der kommer 200 personer, vil regeringen så garantere, at denne skattereform ikke nye ghettobetjente som lovet? øger uligheden målt på Ginikoefficienten? (Spm. nr. S 83). (Spm. nr. S 74). 25) Til skatteministeren af: 17) Til finansministeren af: Torsten Schack Pedersen (V): Kristian Thulesen Dahl (DF): Mener ministeren, at gennemførelsen af forhøjelsen af topskatte- Vil regeringen stoppe boligjobordningen ved årsskiftet, og hvad for- grænsen i 2014 er fuldt finansieret som en del af den tidligere reger- venter ministeren, at den isolerede effekt i 2012 vil være, dels i for- ings skattereform, forårspakke 2.0 – eller mener ministeren, at der hold til arbejdspladser i håndværksbranchen, dels servicejob iøvrigt? skal findes ny finansiering for at leve op til den nye regerings rege- (Spm. nr. S 82). ringsgrundlag? (Spm. nr. S 41). 18) Til finansministeren af: Finn Sørensen (EL): 26) Til skatteministeren af: Vil ministeren forklare, hvorfor ødelæggelsen af efterlønsordningen Mads Rørvig (V): i regeringsgrundlaget giver et øget arbejdsudbud på 55.000, når tallet Finder ministeren det rimeligt at indføre en passagerafgift på 75 kr. var 10.000 højere, da ministeren var med til at indgå aftalen med den pr. billet? tidligere regering i maj 2011? (Spm. nr. S 45). (Spm. nr. S 88 (omtrykt)). 27) Til skatteministeren af: 19) Til finansministeren af: Simon Emil Ammitzbøll (LA): Kristian Jensen (V): Kan ministeren forklare, hvori det socialt ansvarlige ligger i at på- Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift lægge danskerne nye tårnhøje afgifter på alt fra fødevarer, vin og øl til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige råd- Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 3 til tobak og energiforbrug, når vi ved, at disse afgifter vil ramme benhavn fra januar 2014 i relation til den påtænkte disponering af samfundets laveste indkomstgrupper hårdest? provenuet allerede fra januar 2012 samt de med implementeringen (Spm. nr. S 90 (omtrykt)). forbundne omkostninger? (Spm. nr. S 86, skr. begr.). 28) Til skatteministeren af: Preben Bang Henriksen (V): 37) Til erhvervs- og vækstministeren af: Vil regeringen i 2012 kompensere lavindkomstgrupper for afgifts- Jan E. Jørgensen (V): stigningerne? Hvorfor er forslaget om straksafskrivninger imidlertid ikke kommet (Spm. nr. S 76). med i regeringsgrundlaget? (Spm. nr. S 43, skr. begr.). 29) Til skatteministeren af: Torsten Schack Pedersen (V): 38) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Kan ministeren uddybe, hvad »en markant sænkelse« af skatten på Louise Schack Elholm (V): arbejde betyder, samt hvorledes formuleringen i regeringsgrundlaget Når Socialdemokraterne og SF har bakket op om arbejdet med regel- om, at en skattereform skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. forenkling af lejeloven, hvor parterne på området har forhandlet om kr. varigt, skal forstås? en modernisering af lejeloven, vil regeringen så lade parterne fort- (Spm. nr. S 50). sætte det arbejde? (Spm. nr. S 67). 30) Til skatteministeren af: Mads Rørvig (V): 39) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Finder ministeren det rimeligt at øge beskatningen af bankerne og Louise Schack Elholm (V): den finansielle sektor med 2 mia. kr. årligt? Når regeringen i regeringsgrundlaget oplyser, at den vil gennemgå (Spm. nr. S 47). lejelovgivningen »med henblik på at lejere skal have bedre beskyt- telse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med modernise- 31) Til skatteministeren af: ringer og urimeligt høje istandsættelsesregninger ved fraflytning fra Simon Emil Ammitzbøll (LA): en lejlighed«, skal det så gøres med inddragelse af parterne på områ- Kan ministeren forklare, hvad der konkret ligger i regeringsgrundla- det? gets ambition om, at der skal gøres langt mere i forhold til bl.a. de (Spm. nr. S 71). skattemæssige rammevilkår, der afgør, om virksomhederne kan vok- se, skabe job og levere de bedste betingelser for at konkurrere på de 40) Til beskæftigelsesministeren af: globale markeder? Karen Jespersen (V): (Spm. nr. S 95). Hvad er ministerens kommentar til Jyllands-Postens referat af et no- tat fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at afskaffelsen af kon- 32) Til transportministeren af: tanthjælpsloftet vil betyde, at gevinsten ved at tage et arbejde til Hans Christian Schmidt (V): 20.000 kr. om måneden vil falde fra 2.750 kr. til 250 kr. om måne- Hvad kan ministeren oplyse om status for den flyafgift, som rege- den, og at det for et ægtepar på kontanthjælp vil være sådan at for at ringspartierne gik til valg på? få 600 kr. om måneden mere ud af, at den ene ægtefælle tager et job, (Spm. nr. S 36, skr. begr.). skal den pågældende tjene over 30.000 kr. om måneden, og mener ministeren, at det fremmer tilskyndelsen til at påtage sig et arbejde? 33) Til transportministeren af: (Spm. nr. S 62). Kim Christiansen (DF): Hvordan vil ministeren finde pengene til at dække det hul i statskas- 41) Til beskæftigelsesministeren af: sen på 7,3 mia. kr., som betalingsringen vil skabe frem til 2020 iføl- Henning Hyllested (EL): ge Dansk Byggeris beregninger? Vil ministeren forklare, hvorfor der er lavet modregningsregler i den (Spm. nr. S 59). nye efterlønsordning, der rammer langt flere end i den gamle, og som reelt sætter ordningen ud af kraft? 34) Til transportministeren af: (Spm. nr. S 94 (omtrykt)). Kim Christiansen (DF): Hvor realistisk mener ministeren det er, at betalingsringen kan ind- 42) Til beskæftigelsesministeren af: bringe et provenu på 2 mia. kr., når man i Stockholm kun har et pro- Christian Juhl (EL): venu på 500 mio. kr.? Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med (Spm. nr. S 61). reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som 35) Til transportministeren af: følge af tilbagetrækningsreformen? Kristian Pihl Lorentzen (V): (Spm. nr. S 96). Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de konsekvenser, en betalingsring omkring København vil få for borgere med dagligt be- 43) Til beskæftigelsesministeren af: hov for at passere ringen i bil med henblik på at passe deres arbejde Jørgen Arbo-Bæhr (EL): eller aflevere deres børn i dagpasning? Vil det indgå i regeringens overvejelser i forbindelse med en gen- (Spm. nr. S 84, skr. begr.). nemførelse af tilbagetrækningsreformen, at der vil være stor forskel på det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ved tilbagebetaling af 36) Til transportministeren af: efterlønsbidrag fra 1998 og ved tilbagebetaling af fuldt bidrag? Kristian Pihl Lorentzen (V): (Spm. nr. S 100). Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de samfundsøkono- miske konsekvenser ved forslaget om en betalingsring omkring Kø- 4 Onsdag den 12. oktober 2011 (D)

44) Til beskæftigelsesministeren af: ministeren specifikt det skal tages, og hvilke konsekvenser foreven- Ulla Tørnæs (V): ter ministeren det vil få for eksport og beskæftigelse? Hvor mange ledige forventer ministeren vil falde ud af dagpengesy- (Spm. nr. S 10 (omtrykt)). stemet den 1. juli 2012 under de nugældende dagpengeregler? (Spm. nr. S 60). 53) Til fødevareministeren af: Erling Bonnesen (V): 45) Til beskæftigelsesministeren af: Hvor stor andel af regeringens bebudede skattestigninger skal op- Christian Juhl (EL): kræves hos landbruget i form af skatter, grundskyld og afgifter, og Anerkender ministeren, at mange mennesker har betalt til efterløn- hvilke konsekvenser vil det efter ministerens vurdering få for eks- nen over a-kasse-kontingentet, inden efterlønsbidraget blev indført i port og beskæftigelse? 1998, og vil ministeren sikre, at disse mennesker også vil få denne (Spm. nr. S 22). del af bidraget udbetalt, hvis tilbagetrækningsreformen gennemfø- res? 54) Til fødevareministeren af: (Spm. nr. S 98). Esben Lunde Larsen (V): Hvordan bidrager en tilbagerulning af jordskattelettelserne og en for- 46) Til beskæftigelsesministeren af: højelse af pesticidafgiften efter ministerens opfattelse til at stabilise- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): re landbrugets økonomi, jf. at det af regeringsgrundlaget fremgår, at Vil antallet af personer, der i dag har ret til efterlønsordningen, og landbrugets økonomi skal stabiliseres? som enten får forringet eller fjernet deres efterløn eller ender på dag- (Spm. nr. S 24). penge, indgå i regeringens overvejelser om en gennemførelse af til- bagetrækningsreformen? 55) Til fødevareministeren af: (Spm. nr. S 103). Mette Bock (LA): Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen ønsker at påføre et i for- 47) Til beskæftigelsesministeren af: vejen trængt dansk landbrug nye dyre og konkurrenceforvridende af- Ulla Tørnæs (V): gifter, mens man fastholder gennemførelsen af de allerede forelig- Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder regeringen vil anvende gende byrdefulde natur- og vandplaner? for opgørelse af den officielle ledighed? (Spm. nr. S 68). (Spm. nr. S 64). 56) Til fødevareministeren af: 48) Til børne- og undervisningsministeren af: Mette Bock (LA): Karen Ellemann (V): Mener ministeren, at det er rimeligt at haste natur- og vandplaner Kan ministeren løfte sløret for, hvilke systemer det er, der har stået i igennem, inden Danmark overtager EU-formandskabet, eller bør vejen for nye løsninger, jf. statsministerens åbningstale, hvoraf det man i respekt for de mange høringssvar og dansk landbrugs pressede fremgik, at man ønsker at styrke hele linjen fra daginstitution til sko- situation afvente resultatet fra den natur- og landbrugskommission, le til ungdomsuddannelse, og at man i den forbindelse har oprettet et som regeringen har stillet i udsigt i regeringsgrundlaget? nyt ministerium for børn og undervisning, fordi »gamle systemer ik- (Spm. nr. S 70). ke må stå i vejen for nye løsninger«? (Spm. nr. S 25). 57) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: Lars Christian Lilleholt (V): 49) Til børne- og undervisningsministeren af: Er ministeren enig i beregninger i Børsen den 6. oktober 2011, der Karen Ellemann (V): viser, at regeringens udspil til en dramatisk reduktion af CO2-udled- Når der i regeringsgrundlaget står, at »regeringen vil iværksætte for- ningen på 40 pct. i 2020 vil koste hver enkelt husstand 16.000 kr.? søg med tolærerordning på forskellige klassetrin«, er det så et udtryk (Spm. nr. S 19). for, at det, der fremgik af 100-dages-planen kort før valget, ikke bli- ver gennemført, jf. at man i 100-dages-planen lovede to lærere til al- 58) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: le 0. klasser, der starter i 2012? Lars Christian Lilleholt (V): (Spm. nr. S 28). Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en ensidig dansk målsætning om en voldsom reduktion af CO2-udledningen på 40 50) Til social- og integrationsministeren af: pct. i 2020 efter ministerens mening vil have for danske virksomhe- Anne-Mette Winther Christiansen (V): ders konkurrenceevne og for væksten i det private erhvervsliv? Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener med, at der bru- (Spm. nr. S 21). ges for mange penge på det sociale område, jf. regeringsgrundlaget, side 47, sjette afsnit, og hvor der skal spares? 59) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: (Spm. nr. S 72). Liselott Blixt (DF): Hvad er ministerens holdning til, at betaling af gebyr for aflysning af 51) Til social- og integrationsministeren af: operationer samt akutbehandling kommer til at gælde begge veje, så Anne-Mette Winther Christiansen (V): også sygehuset skal kompensere for deres aflyste behandlinger? Vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at afskaffe det frie valg (Spm. nr. S 16). af leverandør af hjemmehjælp? (Spm. nr. S 77). 60) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Liselott Blixt (DF): 52) Til fødevareministeren af: Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den Erling Bonnesen (V): behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia Hvor stor en andel af regeringens bebudede reduktion af erhvervs- lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og syge- støtten mener ministeren, der skal tages fra landbruget, hvor mener huset ikke har kunnet lave en aftale? Onsdag den 12. oktober 2011 (FM ) 5

(Spm. nr. S 18). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgeti- 61) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: me). Joachim B. Olsen (LA): Kl. 13:00 Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen vil afskaffe fradraget for private sundhedsforsikringer, når de velstillede fortsat vil købe for- Formanden: sikringerne, mens de, der som en direkte konsekvens ikke længere Til at besvare spørgsmål i spørgetimen i dag har statsministeren ud- selv kan betale, vil miste muligheden for at blive behandlet på et pri- peget justitsministeren og minsteren for forskning, innovation og vi- vathospital? deregående uddannelser. (Spm. nr. S 63). Til justitsministeren er anmeldt følgende spørgere: Ellen Trane Nørby (V) 62) Til forsvarsministeren af: Inger Støjberg (V) Troels Lund Poulsen (V): Peter Skaarup (DF) Fra hvornår har ministeren til hensigt at suspendere indkaldelsen af Karsten Lauritzen (V) og værnepligtige? Martin Henriksen (DF) (Spm. nr. S 46). Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddan- nelser er anmeldt følgende spørgere: 63) Til forsvarsministeren af: Mads Rørvig (V) Troels Lund Poulsen (V): Mette Bock (LA) Vil ministeren afvente undersøgelsen af værnepligten, jf. det eksi- Tina Nedergaard (V) sterende forsvarsforlig, før der træffes beslutning om værnepligtens Ole Birk Olesen (LA) fremtid? Ellen Trane Nørby (V) og (Spm. nr. S 48). Jacob Jensen (V) Det er min agt at bryde af for justitsministeren ca. kl. 13.30 og gå 64) Til forsvarsministeren af: over til den næste minister. Jeg kan godt spørge, om der er flere, der Gitte Lillelund Bech (V): ønsker at spørge, men der er næppe flere, der når at få lov til det. Tror ministeren, at alle danske soldater er ude af Afghanistan ved I første runde har – skal jeg lige minde om – både spørger og mi- udgangen af 2014, som det fremgår af ministerens udtalelser til Rit- nister 2 minutters taletid, og herefter følger to runder, hvor spørger zau den 6. oktober 2011? og minister hver gang har 1 minuts taletid. (Spm. nr. S 49). Jeg giver ordet til fru Ellen Trane Nørby. Fru Ellen Trane Nørby er ikke til stede, lader det til. Så er det fru 65) Til forsvarsministeren af: Inger Støjberg. Gitte Lillelund Bech (V): Kl. 13:01 Mener ministeren, at afghanerne selv er fuldt ud i stand til at uddan- ne og træne afghanske sikkerhedsstyrker fra udgangen af 2014? Spm. nr. US 1 (Spm. nr. S 51). Inger Støjberg (V): 66) Til ministeren for ligestilling og kirke af: Tillykke med posten. Fatma Øktem (V): Jeg kan ud fra regeringsgrundlaget forstå, at alle, uanset om de Hvad er regeringens nuværende holdning til kvindekvoter i bestyrel- har bestået folkeskolen eller ej, automatisk skal have tilbudt statsbor- ser? gerskab, hvis de er født og opvokset i Danmark, altså medmindre de (Spm. nr. S 92, skr. begr.). er dømt for alvorlig kriminalitet. Det vil sige, at regeringen øjensyn- lig ikke lægger vægt på danskkundskaber, selvforsørgelse og uddan- 67) Til kulturministeren af: nelse, men på alvorlig kriminalitet alene. Martin Geertsen (V): Derfor har jeg selvfølgelig et spørgsmål her i dag: Hvilke former Hvornår og hvordan vil ministeren sikre Sport Event Danmark en for alvorlig kriminalitet skal man have begået, og hvor lang en straf langsigtet økonomisk holdbar løsning? skal man være idømt, for at man udelukkes fra at få dansk statsbor- (Spm. nr. S 55, skr. begr.). gerskab? Kl. 13:02

Formanden: Kl. 13:00 Ministeren. Kl. 13:03 Formanden: Mødet er åbnet. Justitsministeren (Morten Bødskov) : Tak for spørgsmålet, og tak for lykønskningerne. Jeg håber selvføl- gelig på, at den nye opposition er klar til et godt samarbejde, og det gælder forhåbentlig også den tidligere beskæftigelsesminister. Det er sådan, som det jo rigtigt nok påpeges, at regeringen nu sik- rer, at vi giver unge en bedre chance for at få et ordentligt fodfæste i det danske samfund. Hvis de består folkeskolen, er der dansk stats- borgerskab i udsigt – det forstår jeg spørgeren er opmærksom på. Så spørges der til kriminalitet, og det giver mig anledning til at gøre op- mærksom på, at reglerne jo under ingen omstændigheder bliver ænd- ret. Hvorfor gør de ikke det? Det gør de ikke af den ene årsag, at det 6 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 2) er en uacceptabel adfærd. Det vil jeg tro at det er for den tidligere Kl. 13:06 regeringen såvel som for den nuværende regering. Derfor er linjen meget, meget klar. De regler bliver der ikke ændret ved. De er, som Formanden: de var tidligere. Tak. Vi er færdige nu. To spørgsmål er stillet, eller tre omgange har Kl. 13:04 været: Spørgsmål og to replikker af 1 minut, det er, hvad jeg kan gi- ve efter forretningsordenen. Formanden: Så er det hr. Peter Skaarup for spørgsmål til justitsministeren. El- Fru Inger Støjberg. ler er det fru Pia Kjærsgaard i stedet for hr. Peter Skaarup? Jeg er Kl. 13:04 ikke sikker på, at vi når begge to. Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:07 Inger Støjberg (V): Det var jo et svar med mange ord, men uden så meget indhold. Der- Spm. nr. US 2 for vil jeg igen spørge justitsministeren, hvad der ligger i begrebet alvorlig kriminalitet. Det må man jo have gjort sig nogle overvejel- Peter Skaarup (DF): ser om, siden det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Tillykke med jobbet, det kan man vist stadig væk godt sige til den Kl. 13:04 nye justitsminister. Spørgsmålet, jeg vil stille, går på de oplysninger, der kom frem i Formanden: nyhederne i går. De oplysninger går på, at den politireform, der blev Ministeren. lavet for år tilbage, desværre stadig væk har nogle sygdomme nogle Kl. 13:04 steder. Det viser sig, at der er en situation, hvor politiet generelt mi- ster opbakning. Det er sådan, at der er for lang responstid, der er Justitsministeren (Morten Bødskov) : manglende udrykninger og manglende lokalkendskab i hvert fald i Der ligger som sagt det i det, at kriminalitet er en alvorlig sag. Hvis visse dele af politiet. Det er sådan i Dansk Folkeparti, at vi har me- man eksempelvis ser på spørgsmålet om tidsubegrænset opholdstil- get stor tiltro til vores politi og til medarbejderne hos politiet, som ladelse – for det går jo igen flere steder i regeringsgrundlaget, hvil- gør en kæmpeindsats, men det er klart, at vi er nødt til at være op- ket jeg går ud fra spørgeren også er opmærksom på – er det sådan i mærksomme på, hvis der er ting, der ikke fungerer godt nok i politi- dag, at udlændinge ikke må være idømt en ubetinget frihedsstraf af et. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan justitsministeren mindst 1 år og 6 måneders varighed eller ubetinget frihedsstraf af vil forklare, at der er de her problemer, og hvad justitsministeren vil mindst 60 dages fængsel ved bl.a. overtrædelse af straffelovens § 12 gøre ved det. Vi står jo foran en aftale, der snart skal laves, om poli- og § 13. De regler gjaldt under den tidligere regering, og de gælder tiets målsætninger og budgetter. Det var jo sådan sidste år, at man også under den nuværende regering. Så det er sådan set meget, me- tog en timeout på et år, og det er så meningen nu, at man skal lave en get enkelt: Når det handler om kriminalitet, er reglerne videreført. måske 4-årig aftale for politiets budgetter og arbejdsforhold. Set med Hvorfor er de det? Det er de, fordi regeringen ikke vil acceptere det. vores øjne er det klart, at vi skal sætte fokus på de ting, jeg har Modsat den tidligere regering, kan vi jo sige, har vi en intention om, nævnt her, så politiet rent faktisk kommer, når borgerne beder om at at vi skal forhindre, at kriminaliteten overhovedet udvikler sig ved at få hjælp fra politiet. sætte hårdere ind over for den, særligt i de udsatte boligområder. Jeg vil også godt spørge justitsministeren i samme forbindelse, Men som jeg lige har nævnt, fortsætter de regler, der er gældende for hvordan ministeren vil sikre, at politiet bliver bedre til at rykke ud til opholdstilladelse, når det handler om kriminalitet. alle alarmer og gøre det hurtigere, end det er tilfældet i dag. I den Kl. 13:05 forbindelse er det jo oplagt, at justitsministeren også fortæller, hvad der vil blive gjort for at sikre, at testene af, hvor lang tid det tager for Formanden: politiet at rykke ud, bliver gennemgået en gang til, for der er noget, Fru Inger Støjberg. der tyder på, at statistikkerne ikke er gode nok. Kl. 13:05 Kl. 13:09 Inger Støjberg (V): Formanden: Nu var det så bare ikke opholdstilladelser, jeg spurgte ministeren Justitsministeren. om. Jeg spurgte ministeren, hvad der skulle til for at få et statsbor- Kl. 13:09 gerskab. Hvad ligger der i begrebet alvorlig kriminalitet, når det handler om statsborgerskab? Det var ene og alene det, jeg spurgte Justitsministeren (Morten Bødskov) : om, og ikke alt muligt andet, vil jeg sige til justitsministeren. Så virker lyden. Tak for lykønskningerne fra hr. Peter Skaarup, og Kl. 13:06 jeg håber selvfølgelig på, at vi i øvrigt ligesom tidligere får et godt samarbejde, ikke mindst når det handler om rammerne for fremti- Formanden: dens politi. For det er jo rigtigt nok, som spørgeren understreger, at Justitsministeren. der er en politireform, som alle regeringspartierne og Dansk Folke- Kl. 13:06 parti rent faktisk er med i og står bag – i hvert fald for regeringspar- Justitsministeren (Morten Bødskov) : tiernes vedkommende. Det er også rigtigt nok, hvad spørgeren siger, Der ligger det i det, der altid har gjort, nemlig at den nuværende re- at vi sidste år, altså i 2010, lavede en 1-årig økonomiaftale for dansk gering i lighed med den tidligere regering ser med meget, meget stor politik. Den er Dansk Folkeparti jo også med i, og det er også rigtigt alvor på kriminalitet. Der bliver ikke ændret en tøddel ved de her nok, at den økonomiaftale afføder effektiviseringstiltag i dansk politi regler. Hvorfor gør der ikke det? Det gør der ikke, fordi regeringen med henblik på, at den modernisering, der finder sted og skal finde mener, at kriminalitet er en alvorlig sag, og det skal være en hindring sted i dansk politi, fortsætter. Alt det var partierne bag aftalen, hvil- for at få et bedre fodfæste i Danmark. ket jo altså inkluderer Dansk Folkeparti, enige om. Det er også rigtigt, som spørgeren antyder, at der jo skal tages stilling til nye rammer for dansk politi, og det kommer vi til at tage stilling til inden længe. Men jeg vil godt indledningsvis understrege, Onsdag den 12. oktober 2011 (US 3) 7 at det er min opfattelse, at der med politireformen er skabt et godt Kl. 13:14 grundlag for et moderne og effektivt politi. Det er min holdning, at reformen har været helt nødvendig for at politikredsene også frem- Formanden: over vil være i stand til at håndtere det kriminalitetsbillede og de ud- Hr. Peter Skaarup for det sidste spørgsmål. fordringer, politiet står over for i dag. Vi har fået etableret speciali- Kl. 13:14 serede efterforskningsafdelinger, vi har fået analyseenheder, og vi har i det hele taget fået skabt et grundlag for dansk politi, som sikrer, Peter Skaarup (DF): at de er i stand til at håndtere det meget forandrede kriminalitetsbil- Jeg vil sige, at det, som ministeren sagde, jo har været drøftet mange lede, vi har oplevet inden for de senere år. gange, og det er heller ikke noget nyt, at man har analyseenheder. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at den udvikling fortsætter. Det, jeg tænker på, er noget mere håndfast, hvor man kommer frem Det vil man også se, når regeringen kommer med sit udspil til nye med nogle nye ideer til, nogle nye tanker om, hvordan man sikrer, at forhandlinger om dansk politi. Det, som man kan læse i regerings- når der kommer et opkald fra en borger, kommer politiet ud – bedre grundlaget, er, at regeringen vil have særligt fokus på at sikre, at vi end den undersøgelse, der blev offentliggjort i går, viser, og som Rit- har politi til stede i de områder, hvor der er problemer. Mit syns- zaus Bureau skrev om. Så jeg efterlyser: Hvad vil regeringen gøre punkt fra mit tidligere virke er ikke ukendt for hr. Peter Skaarup, og her? hvis man læser regeringsgrundlaget, vil man se, at det står meget, Et andet eksempel, hvor der har manglet handling, er jo i forbin- meget klart, at dansk politi skal være til stede i områder med proble- delse med bekæmpelsen af ulovligt fyrværkeri – det bliver snart ak- mer. Hvorfor? Fordi synligheden bidrager til at skabe tryghed og tuelt, da det snart er nytårsaften – og der har været en rigtig grim sag løse de problemer, der er. ovre i det jyske. Det viser sig, at mange inden for den legale del af Kl. 13:12 branchen siger, at der er problemer, og at der er steder, hvor man ik- ke laver nok efterforskning på en organiseret måde i forhold til ulov- Formanden: ligt fyrværkeri. Og det er jo et eksempel på et område, hvor jeg sy- Hr. Peter Skaarup. nes at regeringen må spille ud og sige, at her vil der blive gjort en Kl. 13:12 ekstra indsats. Der mangler jeg simpelt hen noget nyt – og det kan være, at justitsministeren så kan fortælle om det nu – hvor man si- Peter Skaarup (DF): ger: Nu gør vi noget, der hjælper borgerne. Jeg synes, at det, der er relevant at spørge til her, er, hvilke initiati- Kl. 13:16 ver regeringen har tænkt sig at komme med, for at den tillid, der skal være ude i befolkningen til, at politiet kommer, når man beder om Formanden: det, bliver genoprettet. Det ser desværre ud til, at der er mindre tillid, Ministeren. end der tidligere har været. Der synes jeg bare at det, som justitsmi- Kl. 13:16 nisteren kom med, er en anelse tyndt. Ja, der kom nærmest ikke no- get nyt, fordi det var nogle gamle ting, som vi har hørt om, og som i Justitsministeren (Morten Bødskov) : flere situationer har været drøftet i forligskredsen. Så prøver jeg at tale herovrefra. Jeg kunne godt tænke mig at høre, når nu regeringen i dag frem- Dansk Folkeparti vil selvfølgelig blive inviteret til drøftelserne sætter finanslovforslaget – jeg forstår, at det gør man – om der er no- om fremtidens politi, og jeg er meget tilfreds med at høre, at når det get om politiet, som vi kan tage at føle på. Altså, har justitsministe- handler om at sikre, at vi har et effektivt politi, når det handler om at ren der nogle bud på, hvad der vil blive gjort fra regeringens side, sikre, at vi har et moderne politi, og når det handler om at sikre, at vi for det begynder jo at haste, hvis der skal laves en 4-årig aftale om har et politi, som er til stede der, hvor problemerne er, så er Dansk politiets forhold inden for den næste måned? Folkeparti parat til at indgå i konstruktive drøftelser om de rammer, Kl. 13:13 vi jo skal finde her i efteråret for fremtidens politi. Hvis Dansk Folkeparti ville læse regeringsgrundlaget, ville man Formanden: se, at det står meget, meget klart, at det er det, der også er intentio- Justitsministeren. nen og grundlaget for, hvordan regeringen ser dansk politi udvikle Kl. 13:13 sig. Vi har selvfølgelig behov for at se på, hvordan vi kan sikre, at dansk politi i højere grad er til stede i de lokalsamfund, hvor der er Justitsministeren (Morten Bødskov) : problemer, og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det Så tror jeg, lyden virker igen. Det er bestemt ikke gamle ting. Det er ligger regeringen meget nært, at det kommer til at ske, når vi forhå- jeg ked af at måtte sige til spørgeren. Jeg håber ikke, at spørgeren bentlig finder sammen om en ny aftale for dansk politi. Det har mener, at det er gamle og måske lidt ubrugelige ting, at vi skal sikre, dansk politi behov for, og regeringen vil helt sikkert sætte sig i spid- at politiet er til stede i de lokalsamfund, hvor der er problemer. Det sen for, at det også sker. ligger regeringen meget på sinde, at vi har et politi, der er til stede i Kl. 13:18 de lokalsamfund, hvor der er problemer af og til. Og hvorfor gør det det? Det gør det, fordi vi mener, at når politiet er til stede i et tæt Formanden: samarbejde med de sociale myndigheder, skoler, andre uddannelses- Tak til hr. Peter Skaarup. steder, kommunen i øvrigt og ikke mindst de mange, mange dygtige Jeg tror, at vi, indtil teknikken virker, bliver nødt til at kalde mi- frivillige kræfter, som hver eneste dag gør en kæmpeindsats for at nistrene herop hver gang. sikre ro, orden og tryghed i mange lokalsamfund, så hjælper politiets Jeg har noteret i forhold til partiernes indstilling, at fru Ellen Tra- tilstedeværelse. Så det er bestemt ikke gamle ting, det kan man ikke ne Nørby og fru Pia Kjærsgaard har ordet som de to næste. udlede af det, regeringen siger. Det kan godt være, at det er Dansk Fru Ellen Trane Nørby for et spørgsmål til justitsministeren. Folkepartis udtryk for vigtigheden af, at politiet er til stede i lokal- Kl. 13:18 samfund med problemer, men det er i hvert fald ikke regeringens holdning. Spm. nr. US 3 8 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 3)

Ellen Trane Nørby (V): Kl. 13:22 Tak. Så kan jeg jo passende fortsætte, hvor hr. Peter Skaarup slap. Det er vedrørende den del af regeringsprogrammet, hvor der står, at Formanden: regeringen gerne vil bedømmes på, at man bekæmper asocial adfærd Ministeren. i belastede boligområder. Det giver mig anledning til at spørge, hvad Kl. 13:22 det er for nogle succeskriterier, ministeren ønsker at danskerne skal bedømme regeringens indsats mod asocial adfærd i de belastede bo- Justitsministeren (Morten Bødskov) : ligområder på, og hvornår de kriterier vil være opfyldt. Når det er Altså, nu har den tidligere regering brugt 10 år på at tale om proble- noget, som regeringen konkret gerne vil måles på, må det vel være merne, og man kan langtfra sige, at man har fundet en løsning. Og relevant, at man så også indikerer, på hvilken måde man vil måles. nu har vi så haft en ny regering, som har siddet lidt over en uge, og Kl. 13:19 som har sagt, at man gerne vil gøre noget ved det. Og det skal vi nok gøre. Og vi skal nok, når vi har fået analyseret omfanget og dybden Formanden: af de problemer, som er opstået i de sidste 10 år, fremlægge vores Ministeren. analyse af situationens alvor. Vi vil også komme med modeller til, Kl. 13:19 hvordan vi kan få sat det her på dagsordenen. For den her regering mener det alvorligt, når vi kan se, at vi får flere boligområder, hvor Justitsministeren (Morten Bødskov) : der er problemer. Vi skal have færre boligområder, hvor der er pro- Den her mikrofon virker i hvert fald. blemer. Det er derfor, vi sætter det på dagsordenen; det er derfor, vi Asocial adfærd er, fuldkommen som det fremgår af regerings- vil forsøge nøje at analysere, hvad det er for forhold, der gør, at vi grundlaget, en vigtig prioritet for regeringen. Hvorfor er det det? Det har unge, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og indret- er det, fordi vi jo kan se, at der i visse boligområder er problemer te sig under samfundets normer. Det er det, vi vil til livs. med unge, som lever et liv, hvor de normer og værdier, som præger Kl. 13:23 almindelige familier, hvor man passer sin uddannelse, hvor man må- ske har et fritidsjob, hvor man har en fritidsaktivitet – håndbold, fod- Formanden: bold eller andet – ikke er en del af hverdagen. Det, der er en del af Fru Ellen Trane Nørby. hverdagen, er, at man udøver hærværk, at man laver ballade, at man Kl. 13:23 skaber utryghed i de her områder. Det ønsker regeringen at sætte ind over for. Ellen Trane Nørby (V): Der må vi jo desværre konstatere, når man ser på udviklingen i Tak. Vi har jo klart erkendt, at der stadig væk er nogle udfordringer nogle af vores mest belastede boligområder, at virkeligheden jo er på det her område. Vi har også anvist helt konkret, hvor det er, man den, at de sidste 10 års indsats fra den tidligere regerings side på kan sætte ind i forhold til at løse nogle af de problemer, der er. Vi nogle områder har virket, men på andre områder har slået helt fejl. kan også med glæde notere os, hvis vi f.eks. tager de piger, der har Nu har vi fået en ny regering, og denne regering har sat sig for at en anden etnisk baggrund, at de i dag har en uddannelsesrate, der er finde en vej ud af problemet ved at sætte begrebet asocial adfærd på højere end piger med dansk baggrund, og at der jo er opnået en lang dagsordenen og få skabt en model, således at det også ude i lokal- række succesresultater på det her område. samfundene kan blive sat på dagsordenen og kan blive noget, man Men jeg kan bare ikke forstå, at ministeren har så svært ved at hos myndigheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner sætter hår- svare på et helt konkret spørgsmål, for jeg må jo gå ud fra, at når dere ind over for, end vi har set tidligere. man gerne ville have regeringsmagten, så var det, fordi man havde Kl. 13:21 nogle tanker om, hvad den skulle bruges til, og ikke bare havde et behov for at nedsætte nogle arbejdsgrupper og gennemføre nogle Formanden: analyser, som jeg kan høre at ministeren siger. Og selv om jeg også Fru Ellen Trane Nørby. godt kunne tænke mig at høre, hvad ministeren helt konkret mener Kl. 13:21 med, at politiet skal være synligt til stede i de her boligområder, tror jeg alligevel, jeg vil spørge ministeren helt konkret en sidste gang: Ellen Trane Nørby (V): Hvad er det for nogle konkrete succeskriterier, som regeringen øn- Tak. Jeg havde jo nok håbet på, at ministeren ville sige noget konk- sker at danskerne skal bedømme den på i forhold til at bekæmpe aso- ret, men der var kun rene, runde vendinger og hensigtserklæringer. cial adfærd i belastede boligområder, og hvornår skal de her kriterier Der var jo intet om, hvordan regeringen vil måles. Hvad er det, rege- være opfyldt? Hvornår er det, befolkningen kan dømme regeringen ringen skal måles på i forhold til at bekæmpe asocial adfærd? på, om den har fejlet med sine hensigtserklæringer eller ej? Det, man kan notere sig, hvis man skal bedømme efter, hvilke Kl. 13:24 meldinger der er kommet, er jo, at de første initiativer, som regerin- gen tager, er at afskaffe de initiativer, der er omkring påbud og på- Formanden: læg i forhold til unge, der ikke er veltilpassede; det er at afskaffe de Justitsministeren. elektroniske fodlænker; det er at afskaffe den her liste, der kategori- Kl. 13:24 serer, hvilke områder der er belastede boligområder. Og det står jo i skærende kontrast til, at regeringen i regeringsprogrammet siger, at Justitsministeren (Morten Bødskov) : man gerne vil sætte nogle målbare indikatorer op i forhold til, at man Regeringen har sat det på dagsordenen. Regeringen har konstateret, skal bedømmes på asocial adfærd i de belastede boligområder. Og at der er store problemer i visse boligområder med unge, som ikke derfor vil jeg da håbe på, at ministeren nu vil bruge anden omgang kan opføre sig ordentligt; som ikke respekterer de normer og værdi- til at svare helt konkret på: Hvordan skal danskerne kunne bedømme er, som almindelige familier lever efter hver dag. Det vil vi sætte på regeringens indsats i forhold til at bekæmpe asocial adfærd i de bela- dagsordenen. Vi vil sørge for at sikre, at vi finder en model, således stede boligområder, og hvad skal der til, for at kriterierne er opfyldt? at de myndigheder, som i øvrigt har med det her at gøre, får bedre redskaber til at få sat ind over for det her. Hvis man bevæger sig lidt rundt i boligområder, hvor der er pro- blemer, så vil man høre, at det her er et problem; man vil høre, at der Onsdag den 12. oktober 2011 (US 4) 9 er behov for, eksempelvis at politiet er til stede, når der er problemer forhold til hvad der i øvrigt kommer fra den her regering. Men når i de her områder; at vi har et effektivt samarbejde helt ned på lokalt det er sagt, synes jeg ikke helt, der blev svaret på spørgsmålet. Det er niveau over for de her problemer. Det sætter regeringen ind over for jo sket før, at stærkt kriminelle har fået udvisningsdomme, som ikke nu, men jeg håber også på lidt respekt for, at der nu har været en re- er blevet effektueret. Nu kan jeg forstå, at forsvareren vil søge Men- gering, som har siddet i 10 år, og at vi kun har siddet i lidt over en neskerettighedsdomstolen, og at der vil blive sat det helt store værk i uge. Men jeg lover, at det vil blive sat på dagsordenen, og hvis spør- gang. geren møder op til forhandlingerne om politiaftalen, så vil man se, at Det, jeg bare er interesseret i at høre, er, hvordan regeringen for- det er på dagsordenen. holder sig til, at der er en udvisningsdom, og at det ikke kan accepte- Kl. 13:26 res, at han ikke bliver udvist – han skal altså udvises. Han har fami- lie både i Libanon og Syrien og kører allerede det store løb, har man Formanden: også i mellemtiden kunnet læse, i de lande. Så det ville være helt, Tak til fru Ellen Trane Nørby. helt urimeligt. Så er det fru Pia Kjærsgaard for spørgsmål til justitsministeren. Men jeg tager bare tingene lidt på forskud, for det er sket så man- Værsgo. ge gange før, ganske utilfredsstillende, synes jeg, at stærkt kriminel- Kl. 13:26 le elementer er blevet i landet på trods af alle domme. Og jeg må så sige, at med alt det, der er blevet frembragt indtil nu, vil det være Spm. nr. US 4 fantastisk synd for hans kone og otte børn. Jeg tror, han er et meget, meget dårligt eksempel for de otte børn. Så jeg tror også, det vil væ- Pia Kjærsgaard (DF): re en lykke for dem, hvis han bliver udvist for bestandig og ikke kan Tak. Jeg vil da også sige tillykke med posten og så høre ministeren vende tilbage til Danmark igen. om den her begivenhed, der er sket i dag, nemlig at den meget om- Kl. 13:30 talte, berygtede Fez Fez nu har fået sin højesteretsdom, og det er en udvisning fra Danmark, og at han ikke kan vende tilbage igen. Det er Formanden: jo godt, den mand har overhovedet ikke noget at gøre i Danmark, og Tak, så er det justitsministeren. det er godt, at den tredje kendelse, altså den i Højesteret, modsagde, Kl. 13:30 hvad der skete i byretten og i landsretten. Det tror jeg at der vil være stor tilfredshed med rundtomkring, måske lige bortset fra blandt Justitsministeren (Morten Bødskov) : hans ligesindede. Lige nøjagtig det sidste, som fru Pia Kjærsgaard siger, er jo dom- Jeg vil godt høre, hvad ministeren forventer i forhold til den ud- men. Derfor er dommen også meget, meget klar, og så er gangen jo visningsdom. Bliver han reelt udvist? Eller kan der være en frygt for, sådan, at når en sådan dom er blevet afsagt – særlig der, hvor den er at han ligesom mange andre ikke kan udvises, at der ikke bliver fulgt blevet afsagt nu – bliver den effektueret. Derfor er der grund til at op på det, at han skal leve på tålt ophold med en meget, meget stor ytre meget stor tilfredshed med, at Højesteret som sagt har sat et me- økonomisk byrde og også en meget retfærdighedskrænkende og get effektivt punktum for den her sag. utryghedsskabende byrde til følge, altså hvis han fortsat skal være i Sagen som sådan viser jo også, at politiet har fat i bandemiljøet Danmark? Tak. og gør en stor indsats for det. Det synes jeg da også er værd at tage Kl. 13:27 med. Men dommen er jo meget, meget klar, og den vil nu blive ef- fektueret. Det er godt, for den type adfærd hører ingen steder hjem- Formanden: me. Det er en adfærd, som der klarest muligt skal tages fuldkommen Justitsministeren. markant afstand fra, og det er også det, der er gældende i dommen, Kl. 13:27 som den er blevet afsagt i dag ved Højesteret. Kl. 13:31 Justitsministeren (Morten Bødskov) : ... [Lydudfald] Jeg starter forfra, hvis det er o.k. med formanden? Formanden: (Formanden: Det er o.k.). Fru Pia Kjærsgaard. Jeg vil dele den tilfredshed, som fru Pia Kjærsgaard har udtrykt, Kl. 13:31 med, at Højesteret har sat et meget effektivt punktum i den her sag. Hvis fru Pia Kjærsgaard vil gøre sig den ulejlighed at læse, hvad der Pia Kjærsgaard (DF): står i regeringsgrundlaget, vil hun se, at der jo soleklart står, at den Jeg må altså bare sige, at ministerens ord jo nu er sagt i Folketinget, her type adfærd ingen steder hører hjemme. Og hvorfor gør den ikke og at der naturligvis vil blive fulgt op på det, også hvis der ikke bli- det? Det gør den jo ikke, fordi det lige nøjagtig er den her type per- ver fulgt op på den dom, som ministeren her tilkendegiver er en god soner med den her type adfærd, som gør livet i hverdagen surt for de dom. Jeg må så bare konstatere, at det i andre tilfælde er set, at man rigtig, rigtig mange almindelige indvandrerfamilier, som hver eneste har bøjet sig og ikke har udvist, og at det er gået videre til Menne- dag slider og slæber for at blive en del af det danske samfund. skerettighedsdomstolen, og at sagen er blevet trukket i langdrag. Jeg Jeg synes, at dommen er klar, og har selvfølgelig en klar forvent- kan bare konstatere, hvad ministeren har sagt, og sige, at der natur- ning om, at nu gør udlændingemyndighederne deres for at sikre, at ligvis vil blive fulgt op på det efterfølgende. den pågældende bliver udsendt af Danmark. Kl. 13:31 Kl. 13:28 Formanden: Formanden: Ministeren. Fru Pia Kjærsgaard. Kl. 13:31 Kl. 13:28 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Pia Kjærsgaard (DF): Jamen sådan er det jo. Altså, når der bliver afsagt en dom af den her Jeg kan love ministeren, at jeg vil gøre mig endnu større ulejlighed, karakter, hvor folk bliver udvist for bestandig, som det hedder, tager end jeg nogen sinde har gjort før – nu, hvor Dansk Folkeparti har få- et en ny rolle – i forhold til hvad der står i regeringsgrundlaget, og i 10 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 5) udlændingemyndighederne over, og så vil de tage de nødvendige Kl. 13:35 skridt for at sikre, at det sker. Sådan er det ganske enkelt. Kl. 13:32 Formanden: Fru Tina Nedergaard. Formanden: Kl. 13:35 Tak til justitsministeren, som hermed er frigjort, og tak til fru Pia Kjærsgaard. Tina Nedergaard (V): Så er der spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og Vi kan så i fællesskab glæde os over, at aldrig har så mange unge videregående uddannelser, og ministeren kan sådan set stå heroppe uddannet sig inden for ungdomsuddannelsesområdet og de videregå- hele tiden, hvis det er i orden, for vi kan ikke få de der mikrofoner til ende uddannelser som i dag, og jeg kvitterer naturligvis også for, at at virke. man har sat sig så høje mål hos den nye regering omkring uddannel- Jeg har nu noteret Tina Nedergaard, Mads Rørvig, Mette Bock, se, det synes jeg er fint. Men om nogen ved jeg, at det også er en Ole Birk Olesen, Ellen Trane Nørby, Jacob Jensen og Sophie Løhde, bekostelig affære, og det er noget, der tæller, og derfor har vi jo og dem når vi ikke alle sammen inden kl. 14.00. Først er det fru Tina brugt penge fra genopretningspakken og finansloven for 2011 til at Nedergaard. sikre den mervolumen, der skal til for at uddanne så mange ekstra, Kl. 13:32 som vi har gjort i VK-regeringens tid. Jeg er imidlertid blot nødt til at stille et spørgsmål. Om end man Spm. nr. US 5 ikke kan nå målene i 2012, forudsætter jeg jo, at pengene kommer i 2012, for i modsætning til alle de andre løfter, man har brudt, var og Tina Nedergaard (V): er der jo faktisk 90 mandater bag løftet om at tilvejebringe 5 mia. kr. Tak for det. Det er jo en spændende dag, og jeg vil gerne starte med Jeg har hørt folk fra Enhedslisten, jeg har hørt folk fra Socialdemo- at ønske ministeren hjertelig tillykke med posten. Jeg vil også gerne kraterne, jeg har hørt folk fra SF og ikke mindst folk fra Det Radika- personligt tilføje, at det er en af de udnævnelser, som jeg er meget le Venstre stille organisationer og sektorer i udsigt, at disse 5 mia. positiv over for, for jeg er sikker på, at ministeren og jeg har det til kr. straks vil blive tilbageført. fælles, at vi mener, at uddannelse og viden er det, der løfter det dan- Kl. 13:36 ske samfund. Det har ministeren da heller ikke lagt skjul på tidligere, bl.a. da han som finansordfører understregede, hvor vigtigt det var at Formanden: give 5 mia. kr. ekstra til uddannelse og forskning. Derfor var det og- Ministeren. så med stor forventning, at man dykkede ned i regeringsgrundlaget Kl. 13:36 og søgte efter disse ekstra 5 mia. kr. ud over de mange ekstra penge, som VK-regeringen brugte på området. Jeg kan dog ikke finde dem, Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- og derfor er mit konkrete spørgsmål: Hvornår vil disse ekstra 5 mia. ser (Morten Østergaard) : kr. blive afsat til uddannelse og forskning og videnskab i den nye re- Jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere regeringens finanslovfor- gerings regeringstid? slag, når vi fremlægger det. Vi kan ikke foruddiskontere det her, Kl. 13:33 men når fru Tina Nedergaard siger, at man har finansieret det uddan- nelsesløft, kan jeg som faktuel oplysning sige, at det jo er en sand- Formanden: hed med modifikationer. Det gælder på næsten alle de områder, jeg Ministeren. nu har overtaget ansvaret for, at der er udløbende eller faldende be- Kl. 13:33 villinger, og det gælder altså også meraktiviteten, som bliver en del af de opgaver, som vi vil gå på med krum hals for at løse, herunder Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- at få finansieret den meraktivitet, der allerede er der – en regning, vi ser (Morten Østergaard) : overtog fra den tidligere regering. Først tak for den venlige modtagelse, som er helt gengældt. Jeg glæ- Kl. 13:36 der mig meget til samarbejdet med Venstres ordfører på området, fru Tina Nedergaard, og håber, at vi sammen kan skabe rigtig gode re- Formanden: sultater, som kan lægge en god bund for at få vækst i Danmark, og Fru Tina Nedergaard. det afgørende er jo her, at vi får højt kvalificerede unge mennesker Kl. 13:36 og en god vidensproduktion. Vi har jo begge en fortid som finans- ordførere, og derfor er de her spørgsmål selvfølgelig det helt centra- Tina Nedergaard (V): le, og der er vi jo i regeringen nu i gang med at udarbejde vores fi- Jo, jo, det er jo fuldstændig korrekt, det er også det, den tidligere re- nanslovforslag for 2012, og der vil det så åbenbare sig, hvad det er, gering lagde meget præcist frem med de ressourcer, man tilvejebrag- vi har kunnet finde frem til i forhold til vores første finanslovforslag. te, bl.a. med genopretningsplanen, bl.a. med finanslov for 2011. Man Men jeg vil også gerne sige, at regeringsgrundlaget på det område, brugte penge til at tilbageføre netop til uddannelse, viden og forsk- som jeg nu har fået ansvaret for, er et regeringsgrundlag, der peger ning, så vi har været helt ærlige, med hensyn til at vi har brugt dem langt frem. Vi hæver målsætningen om, hvor mange unge der skal til mere volumen. Men det, der jo er interessant, er, at ministeren er have en videregående uddannelse, til 60 pct., og det har jeg trods velbevandret i tal og derfor må medgive, at det, man har talt om, er stor tro på os selv ingen forventning om vi kan løfte allerede i 2012, en nettomerbevilling til uddannelse og forskning på 5 mia. kr. i for- så det vil være noget, vi ser over tid. hold til finansloven for 2011. Dem forudsætter jeg sådan set at jeg Så må jeg til gengæld sige, at det eneste, der rigtig går nedad i ser på finansloven for 2012, ellers må man jo sige det på den måde, det, jeg har overtaget – det er i forbindelse med, at det at vinde rege- at det er et løftebrud. ringsmagten skulle være som en bjergetape, hvor det går nedad, når Kl. 13:37 man kommer op på toppen – er alle de bevillinger, der var på den Formanden: tidligere regerings finanslov på det her område, og som jo var kende- Ministeren. tegnet ved, at der var skrænter hele vejen rundt. Onsdag den 12. oktober 2011 (US 6) 11

Kl. 13:37 Kl. 13:39

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- Mads Rørvig (V): ser (Morten Østergaard) : Det var mange pæne ord, men det var egentlig et ja eller nej-spørgs- Det bliver jo lidt en speciel diskussion. Fru Tina Nedergaard repræ- mål, jeg stillede ministeren, og det drejer sig ikke så meget om den senterer et parti, der indtil for nylig var i en regering, der på stort set kommende finanslov. Det er af principiel karakter. Kan ministeren alle de områder, vi her diskuterer, forudsatte faldende bevillinger på indregne en provenueffekt af at bruge flere penge på uddannelse og det kommende års finanslov: Det gælder universiteternes basismid- forskning inden for rammerne af den nye 2020-plan? ler, og det gælder på en række af forskningsområderne – stort set fal- Kl. 13:40 dende bevillinger hele vejen rundt. Og så mener man, at man gerne her i dag vil afkræve et løfte om, at der bliver øgede bevillinger. Jeg Formanden: er enig i, at der er behov for øgede bevillinger, og det håber jeg vi i Ministeren. fællesskab også kan finde finansieringen til, men noget af det, som Kl. 13:40 er afgørende for regeringen, er, at pengene er der, før man bruger dem, og derfor er vi også nødt til at lave de reformer, som også er en Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- del af regeringsprogrammet, for at tilvejebringe mulighederne for at ser (Morten Østergaard) : investere i uddannelse. Med de indikationer, der kommer i dag, om, Vi vil benytte fuldstændig gængse regnemetoder i forhold til vores at man gerne vil være med til at investere i uddannelse og støtte op 2020-plan. Kl. 13:40 om målsætningerne, håber jeg meget, at vi så også kan blive enige om det. Formanden: Kl. 13:38 Hr. Mads Rørvig. Kl. 13:40 Formanden: Tak til fru Tina Nedergaard. Mads Rørvig (V): Så er det hr. Mads Rørvig med spørgsmål til ministeren for forsk- Jeg kan jo så forstå, at der er uenighed i regeringen om, hvorvidt ning, innovation og videregående uddannelser. Værsgo. man kan indregne de her effekter. For ifølge den gængse regnemeto- Kl. 13:38 de kan man ikke, men statsministeren vil jo gøre op med den her Spm. nr. US 6 regnemetode. Statsministeren vil indregne provenueffekter af øget investering i uddannelse i en finanslov. Det er en nyskabelse, og den Mads Rørvig (V): glæder jeg mig til at se statsministerens bud på. Men kan ministeren Tak for det. Jeg noterer mig ligesom den forrige spørger, at der er et så ikke gøre rede for, hvad regeringen egentlig mener om det her? bredt flertal blandt regeringen og regeringens støttepartier for at øge For man gør jo op med den her gængse regnemetode, som ministe- bevillingen til uddannelse og forskning. Vil ministeren indregne en ren selv nævner. effekt af det her i en ny finanslov? Altså, vil man få et øget provenu Kl. 13:40 ind ved at investere nogle penge i uddannelse og forskning? Formanden: Kl. 13:38 Ministeren. Formanden: Kl. 13:40 Ministeren. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- Kl. 13:38 ser (Morten Østergaard) : Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- Det fremgår meget tydeligt af det afsnit i regeringsgrundlaget, der ser (Morten Østergaard) : handler om regeringens økonomiske politik, at alt er forudsat bereg- Altså, regeringens finanslovforslag er under udarbejdelse, og vi vil net efter gængse regnemetoder. Men det er klart, at der jo også er en meget gerne drøfte det præcise indhold, når vi er kommet med vores udvikling i den måde, som man ser på de her ting på. For ikke så for- udspil. Så er det klart, at i forhold til det område, som vi taler om færdelig mange år siden ville man ikke regne med arbejdsudbudsef- her, med de videregående uddannelser, forskning og innovation, er fekter i forbindelse med skattereformer og den slags ting, for det var der også trukket nogle spor i regeringsgrundlaget, der bl.a. indebærer man mere betænkelig ved. Det var ikke så veldokumenteret. en udvidelse af kapaciteten. Det tror jeg vil vende rigtig godt tilbage Tilsvarende tror jeg, og det håber jeg da i hvert fald også er Ven- til det danske samfund, for virkeligheden er jo, at vores konkurren- stres opfattelse, at det også samfundsøkonomisk er en rigtig god idé ceevne de sidste 10 år er blevet gradvis svækket, at vi har en af at sikre, at flere unge får en videregående uddannelse. Men det er OECD's laveste vækstprognoser, og der tror jeg, og der tror regerin- klart, at før man har et vidensgrundlag, der giver grundlag for at gen, at uddannelse og forskning er en del af nøglen til at få vendt kunne lade det omfatte af gængse regnemetoder, så kører man vide- det. re, som det ligger. Men jeg håber også, nu der er flere ordførere for Venstre, der har Kl. 13:41 taget det op, at vi måske så kan være enige om, at vi skal tilvejebrin- Formanden: ge finansieringen for at vende den nedadgående tendens, der er på Tak til hr. Mads Rørvig. det finanslovforslag, som den afgående regering nåede at lægge Så er det fru Mette Bock for spørgsmål til ministeren for forsk- frem. ning, innovation og videregående uddannelser. Værsgo. Kl. 13:39 Kl. 13:41 Formanden: Spm. nr. US 7 Hr. Mads Rørvig. 12 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 8)

Mette Bock (LA): Kl. 13:44 Tak for det. Og tillykke med ministerposten. Jeg ser meget frem til et konstruktivt samarbejde, hvor vi kan få reformeret de videregåen- Formanden: de uddannelser. Det er lykkeligt, synes jeg, at den nye regering har Ministeren. truffet den beslutning at lægge både professionsuddannelser og de Kl. 13:44 videregående uddannelser i det samme ministerium. Det åbner jo for nytænkning, og det åbner også for, at man efter i mange år nu kun at Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- have tænkt i kvantitet, i måleri og i yderligere detailstyring virkelig ser (Morten Østergaard) : kan satse på et kvalitetsløft af vores uddannelser. Jeg vil sige to ting. Først og fremmest forstår jeg ikke helt det med I den forbindelse vil jeg høre, om det indgår i regeringens over- de kvantitative mål. Altså, det fremgår meget klart, at vi også vil vejelser, at man kunne lægge flere bacheloruddannelser fra universi- kigge på styrings- og bevillingssystemerne for at sikre uddannelses- teterne ud på professionshøjskolerne og omvendt gøre overgangen institutionerne flere frihedsgrader. Det tror jeg i virkeligheden jeg vil fra professionsuddannelserne til kandidatniveau på universiteterne kunne finde mig til rette med og måske finde en samtalepartner med lettere ved at udbyde suppleringskurser og måske ved at målrette en om i Liberal Alliance og hos fru Mette Bock. del af professionsuddannelserne på en måde, så det bliver lettere at Så er det rigtigt, at vi lægger op til at øge uddannelseskapacite- sikre den der overgang. ten, for at flere unge kan få en uddannelse, men det skal være en ud- Er regeringen villig til at tænke i reelle, dybe kvalitetsreformer, dannelse af mindst samme kvalitet som den, man får i dag. Og det er for når man læser regeringsgrundlaget, kan man få en mistanke om, klart, at en sådan øget kapacitet, som ikke må gå ud over kvaliteten, at nu kommer der bare endnu flere kvantitative mål, sådan at vi skal også kræver øgede ressourcer. Det, jeg bare svarede til de tidligere have endnu flere igennem den her pølsefabrik. spørgere, var, at det altså ikke betyder, at vi kan hekse her på finans- Kl. 13:42 loven for 2012; det betyder, at vi fra den nye regerings side skal læg- ge os i selen med at få lavet de mange reformer, vi lægger op til, så Formanden: vi har råd til at investere i Danmarks fremtid og dermed også i de her Ministeren. nye uddannelser. Kl. 13:43 Kl. 13:45

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- Formanden: ser (Morten Østergaard) : Fru Mette Bock? O.k. Tak for lykønskningen, og jeg kan jo gengælde ved at ønske tillykke Så er det hr. Ole Birk Olesen for et spørgsmål til ministeren. med valget til Folketinget. Kl. 13:45 Jeg er meget på linje, tror jeg, med spørgeren, i forhold til at der har været for meget af det her måleri eller det, nogle kalder pølsefa- Spm. nr. US 8 brik; det ord vil jeg ikke selv anvende, men i hvert fald vil jeg sige, Ole Birk Olesen (LA): at det, der er behov for, er at få øget fokus på kvaliteten. Jeg mødtes Tillykke til ministeren med ministerposten. Vi har jo haft mange sjo- i går med de studerende fra alle grene af de uddannelser, der nu sam- ve, interessante debatter i Østjylland, og jeg håber, at vi kan fortsæt- les i ét ministerium, og synes, det var interessant at høre, hvad deres te med det herovre på Sjælland, i København. vurdering er af, hvor det er, skoen trykker i forhold til kvaliteten. Mit spørgsmål går på den viden, som ministeren har fra forhand- Jeg vil også meget gerne være med til at se på nye samarbejdsfor- lingen af regeringsgrundlaget, hvor ministeren deltog som radikalt mer, men det, regeringen lægger op til, er altså ikke en egentlig aka- folketingsmedlem. Jeg har tidligere her i salen boret lidt i, at Social- demisering af de uddannelser, der i dag er på professionsniveau, men demokraterne og SF gik til valg på, at de ville fjerne underskuddet derimod et forstærket samarbejde. Det handler selvfølgelig både om, på de offentlige finanser i 2013, og jeg har spurgt, hvorledes det kan at man skal kunne lægge kandidatuddannelser til en professionsba- være, at man i regeringsgrundlaget er nået frem til, at det først skal chelor, men det er jo i høj grad også en diskussion om, hvordan vi- ske i 2020. Til det spørgsmål har jeg fået det svar, at det er forhand- den skal kunne diffundere bedre ud i uddannelsessystemet, for alle lingerne med De Radikale, som har gjort, at man ikke kan være så uddannelser er i et eller andet omfang nødt til at have adgang til om- ambitiøs med den økonomiske politik, som man gerne ville have væ- rådernes nyeste viden, som udvikles af dygtige forskere. Så et bedre ret. De Radikale har altså trukket valgløftet tilbage, kan man sige. og forstærket samarbejde både på uddannelsesniveauet og i høj grad Kan ministeren bekræfte, at De Radikale under forhandlingerne også på vidensniveauet, og jeg glæder mig til at drøfte, hvordan man om regeringsgrundlaget har stillet krav, der har gjort, at det med at få konkret kan omsætte det i praksis. Kl. 13:44 det offentlige underskud væk er rykket længere ud i fremtiden, end Socialdemokraterne og SF gerne ville have haft det? Formanden: Kl. 13:47 Fru Mette Bock. Kl. 13:44 Formanden: Ministeren. Mette Bock (LA): Kl. 13:47 Jeg bemærkede, at der ikke kom helt klare svar på det her med de 5 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- mia. kr. Jeg kender ikke så meget til de 5 mia. kr. Men kan ministe- ser (Morten Østergaard) : ren sige noget generelt om – når man nu har disse forstærkede kvan- Ja, også tillykke til hr. Ole Birk Olesen med valget til Folketinget, titative mål, som jo er meget tydeliggjorte i regeringsgrundlaget – og tak for lykønskningen. Det er jo en avanceret øvelse, vi her er på om man forventer, at det her skal gennemføres inden for nogenlunde vej ud i, nemlig at man beder uddannelsesministeren redegøre for, den økonomi, som findes for henholdsvis professionsuddannelserne hvad to partier i Folketinget har sagt, og hvordan andre så har reage- og de øvrige videregående uddannelser for øjeblikket, eller om man ret på det på et område, der ligger fjernt fra mit ressort. Så det tror faktisk ønsker at øge bevillingerne, som vi jo har hørt fra stort set jeg at jeg vil afholde mig fra, men blot sige det, at regeringens øko- alle partier før valgkampen? Eller er det nu en ny situation? nomiske politik til fulde lever op til de ønsker, vi havde fra radikal Onsdag den 12. oktober 2011 (US 9) 13 side, herunder særlig de målsætninger, som jo, synes vi, er skrappere ket regeringsgrundlaget i retning af mindre ansvarlighed, mindre fi- og bunder i en dybere ansvarlighed end den økonomiske politik, vi nansiering. overtog. Vil ministeren sidde det helt overhørigt, eller ønsker ministeren Kl. 13:47 at tage til genmæle over for sine regeringspartnere, der således sæt- ter ministerens parti i et dårligt lys? Formanden: Kl. 13:50 Formanden er fuld af forståelse for spørgerens ønske om at få en sag opklaret, men jeg må nok også sige, at jeg har en vis forståelse for, Formanden: at ministeren ikke mener, at det er ham, der skal svare yderligere på Ministeren. det. Kl. 13:50 Men værsgo til hr. Ole Birk Olesen. Kl. 13:48 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- ser (Morten Østergaard) : Ole Birk Olesen (LA): Jamen jeg synes, det er en fornøjelse at opleve hr. Ole Birk Olesens Betyder det, at jeg må fortsætte? (Formanden: Ja). O.k. energi i den her diskussion, den har varet helt fra åbningsdebatten i Jamen jeg spørger jo ministeren, fordi ministeren var til stede, da torsdags og her frem til midten af ugen efter. Det lover godt for det det skete. Det er der ikke så mange mennesker i det her land som fremtidige arbejde. Jeg håber også, at vi kommer til at diskutere me- var, men ministeren var, og derfor kunne det være rart for befolknin- re af det sådan politiske indhold undervejs, fordi vi jo i virkelighe- gen at få belyst, om dette brud på et valgløfte om balance på de of- den er sat her for at lave nogle forandringer i det danske samfund og fentlige finanser i 2013, som Socialdemokraterne og SF kom med, ikke bare duellere med hinanden. Så det ser jeg rigtig meget frem til. skyldes, at de som udgangspunkt faktisk ikke kunne overholde deres Så vil jeg sige om den økonomiske politik, som vi nu har lagt valgløfte selv, med deres egne planer, fordi det var en fatamorganaø- frem, og som bl.a. rummer en gældsmålsætning – hvad den tidligere konomi, man havde opstillet i den såkaldte »En Fair Løsning«, eller SR-regering også havde, og som så ikke rigtig har været der i mel- om det skyldes, at De Radikale under forhandlingerne, hvor ministe- lemtiden, men som nu er lagt på igen, og hvor vi siger at vi vil være i ren var til stede, stillede krav, som gjorde, at Socialdemokraterne og god sikkerhedsafstand af konvergenskriterierne – at den jo er noget SF ikke kunne føre valgløftet ud i livet. nær den sikreste garanti, som danskerne kan have for, at vi har en Kl. 13:48 regering, der hele tiden vil sørge for at sætte tæring efter næring og sørge for, at vi aldrig kommer i problemer, også selv om virkelighe- Formanden: den, uanset hvad man måtte mene om den tidligere regerings økono- Ministeren. miske politik, er, at underskuddene også efter 2020 tårner sig op. Kl. 13:48 Derfor er det en reformregering, der i forhold til de reformer, der er indgået i den foregående regerings tid, har lovet at lægge til i ret Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- massivt omfang, inklusive en skattereform, som jeg håber hr. Ole ser (Morten Østergaard) : Birk Olesen vil kaste sig over med samme iver som debatten i dag. Altså, ministeren kan i hvert fald bekræfte, at ministeren var til Kl. 13:51 stede, og så kan jeg bekræfte, at der inden så længe bliver en finans- lovdebat, og her synes jeg det er et helt relevant tema at drøfte også Formanden: med ordførerne for de partier. Endelig kan jeg bekræfte, at den øko- Tak til hr. Ole Birk Olesen. nomiske politik, som regeringen har lagt frem, med de ni målsætnin- Så er det fru Ellen Trane Nørby. ger, der er, efter min opfattelse gør, at vores ansvarlighed er dybere Kl. 13:52 og mere rodfæstet end det, der var tilfældet med den økonomiske po- litik, vi overtog fra den tidligere regering, og derfor er jeg rigtig til- Spm. nr. US 9 freds med regeringsgrundlaget. Jeg under hr. Ole Birk Olesen held med det arkæologiske opkla- Ellen Trane Nørby (V): ringsarbejde af, hvad der er foregået, men jeg vil sige, at det jo er en Tak. Men så vil jeg egentlig gerne vende lidt tilbage til videnskabs- samlet regering, der står bag den økonomiske politik, der nu er lagt og uddannelsesområdet – og stort tillykke til ministeren på området. frem, og vi er rigtig tilfredse med den. Det er jo et spændende område at besidde, det er i hvert fald et om- Kl. 13:49 råde, som vi har investeret enorme ressourcer i, faktisk så meget, at Danmark er det land i OECD, der bruger mest af sin BNP på uddan- Formanden: nelsesstøtte og på uddannelse. Det er en ambition, som vi har brugt Hr. Ole Birk Olesen. mange kræfter på at gennemføre, for det er vigtigt, at vi investerer i Kl. 13:49 forskning og uddannelse. Det til trods har ministeren jo flere gange kritiseret den tidligere Ole Birk Olesen (LA): VK-regering for ikke at investere nok i uddannelse og forskning og Nu vil jeg ikke skamrose den foregående regering, jeg synes heller bl.a. kritiseret genopretningspakken, hvor man netop tog ansvar for ikke, den havde særlig godt styr på økonomien. Men den gik dog og- situationen i dansk økonomi. Ministeren har sågar under valgkam- så til valg på at ville have balance på de offentlige finanser i 2020, pen fået et faktatjek i dagbladet Politiken, hvor ministerens udtalel- og det er så det, der nu også er kommet ud af det regeringsgrundlag, ser om, at den tidligere regering ikke havde investeret i uddannelse, som ministeren har været med til at forhandle. Så tilbage står jo sta- blev bedømt som usande, fordi der jo med den finanslov, vi arbejder dig væk spørgsmålet: Vil ministeren sidde det helt overhørigt, at han på lige nu, er brugt over 18 mia. kr. mere på uddannelse og forsk- af Socialdemokraterne og SF beskyldes for at gøre den danske øko- ning, end der blev i 2001. nomi, de offentlige finanser, mindre ansvarlig, mere ufinansieret? Når det nu er sådan et område, som ministeren er gået så meget For det var nemlig det, der skete her under åbningsdebatten: Social- op i, og hvor jeg deler ambitionerne om at det altid ville være skønt demokraterne og SF sagde, at det var De Radikale, som havde truk- at investere mere, så vil jeg blot, ligesom nogle af mine kollegaer har gjort, spørge ind til, hvad der er sket med de 5 mia. kr., som ministe- 14 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 9) ren jo har turneret land og rige rundt med skulle investeres ekstra i som har siddet spændt og ventet – nogle, der sågar har stemt rødt el- uddannelse. Hvornår er det, at efterskolerne kan forvente, at de eks- ler radikalt ved det her valg – fordi ministeren og ministerens kolle- tra penge kommer? Hvornår er det, at universiteterne kan forvente gaer lovede, at der kom 5 mia. kr. ekstra. det? Hvornår er det, at de frie skoler kan forvente det? Hvornår kan Derfor er det jo relevant at spørge helt konkret: Hvornår kommer de aktører, som helt konkret er blevet lovet, at der var besparelser, de her 5 mia. kr. ekstra, og hvem er det, der skal have de her 5 mia. der ville blive rullet tilbage, og at der ville blive tilført ekstra midler, kr. ekstra? Det er jo det, de har stemt for. forvente, at de kommer, for det må man vel forvente at ministeren Kl. 13:56 står ved? Kl. 13:53 Formanden: Ministeren. Formanden: Kl. 13:56 Ministeren. Kl. 13:53 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- ser (Morten Østergaard) : Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- Jeg synes, at fru Ellen Trane Nørby måske bakker lidt i forhold til sit ser (Morten Østergaard) : tidligere udsagn, som jo altså var, at der var tale om besparelser på Jeg synes, at indlægget fra fru Ellen Trane Nørby i det mindste brin- uddannelsesområdet. Og det er på en eller anden måde nemmere at ger diskussionen lidt videre, fordi det jo her bliver erkendt, at der er have den her diskussion, hvis den foregår på sådan et almindeligt op- besparelser på uddannelsesområdet, og at vi i høj grad har diskuteret lyst grundlag. Man kan jo bare tage den daværende regerings finans- dem. Det er rigtigt, at bevillingerne er øget over årene, og at vi har et lovforslag og konstatere, at på en lang række områder, bl.a. forsk- højt bevillingsniveau i Danmark. Det er jo bl.a. skabt via den globa- ningsområdet, falder bevillingerne. Det var i hvert fald VK's ønske liseringsaftale, som vi bredt i Folketinget har indgået, og som nu ud- med det finanslovforslag, de lagde frem. løber inden så længe, men som jo også blev opsagt inden folketings- Jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere finansloven for 2012, valget. men jeg beder bare om, at vi fra regeringens side kan få lov til at Men det er rigtigt, at der er lavet ganske mange besparelser, og fremsætte et finanslovforslag, inden vi sådan konto for konto gen- det synes jeg er en god erkendelse at starte diskussionen med, for nemgår, hvor der sker bevægelser. hvis man er enig i, at det var en dårlig prioritering, så skaber det jo Men det er helt klart, at vi er uenige i den prioritering, man fore- også grundlag for en bedre finanslovforhandling, altså hvis man er tog med genopretningspakken, og derfor er vi selvfølgelig også op- enig i, at det var uheldigt at øge egenbetalingen til efterskolerne, el- mærksomme på, at vi der skal kigge på, hvad der er af muligheder ler hvad det var, fru Ellen Trane Nørby sigtede til. nu, hvor vi har overtaget regeringsansvaret. Det vil vi gøre. Vi står i Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at det, der er rigtigt – og det en situation, hvor vi skal overveje hver eneste krone meget nøje, og var også det, jeg sagde i valgkampen – er, at når man sammenligner det vil vi gøre. det finanslovforslag, regeringen lagde frem for 2012, med bevillin- Så vil jeg da håbe – hvis det virkelig er rigtigt, som fru Ellen Tra- gerne for 2011, så kan man på en lang række områder se, at der er en ne Nørby siger, at Venstre har skiftet kurs, at man er villig til at in- dalende profil. Det gælder også på forskningsområdet, hvor man nu vestere mere i uddannelse – at vi så også kan blive enige om at lave vælger at reducere, fordi man mener, at man kan holde 1-procents- nogle af de reformer, der skal sørge for, at bevillingerne kan fortsæt- målsætningen med færre midler, fordi Danmark ikke har haft til- te med at blive større, efterhånden som flere unge skal have en ud- strækkelig vækst. Det er klart, at det jo bliver en opgave, og den må dannelse. Hvis det er det tilsagn, der kommer fra Venstre i dag, glæ- vi se på i sammenhæng med finansloven for 2012. Når den kommer, der jeg mig rigtig meget til finanslovforhandlingerne for det kom- tager vi en diskussion om, hvor mange af de ambitioner, regeringen mende år, men også til det videre samarbejde. har på det her område, der bliver indfriet næste år. Det bliver ikke Kl. 13:57 dem alle, det kan jeg godt love, men jeg håber selvfølgelig, at vi kommer i gang med det. Formanden: Kl. 13:55 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:57 Formanden: Fru Ellen Trane Nørby. Ellen Trane Nørby (V): Kl. 13:55 Jeg kan jo forstå på ministerens partiformand, at regeringen har fremlagt et finanslovforslag – et finanslovforslag, som er identisk Ellen Trane Nørby (V): med det, som VK-regeringen fremsatte. Derfor kan jeg ikke forstå, Jeg er da glad for, at ministeren anerkender, at der i år bliver brugt hvordan det kan være så svært at svare på et helt simpelt spørgsmål. mere end 18 mia. kr. ekstra på uddannelse og forskning, end der Finanslovforslaget er jo fremlagt, og det indeholder også de elemen- gjorde i 2001, og at det jo sådan set understreger, at den tidligere re- ter fra genopretningspakken, som var nødvendige set i lyset af den gering var utrolig ambitiøs på det her område. Det gælder også, når globale økonomiske krise og de dønninger, som den også har bragt vi ser på forskningsmålsætningen, hvor Danmark jo er et blandt tre med ind over Danmark, og hvor en ansvarlig regering selvfølgelig lande i EU, som lever op til 1-procents-målsætningen, og hvor rekto- sørger for, at der er balance i økonomien. Derfor må det jo være na- ren for DTU tidligere har været ude at sige, at det for år tilbage var turligt, at ministeren svarer på spørgsmålet om de ændringer som noget, man sad og jokede med på lærerværelset, og at det nu lige følge af genopretningspakken, som ministeren jo har turneret land og pludselig var noget, der blev realiseret. rige rundt med ville blive rullet tilbage, i det øjeblik der kom en ny Så jeg er da glad for, at ministeren anerkender de store ambitio- regering, og om, hvor de 5 mia. kr. ekstra, der ville blive tilføjet ud- ner, der har været, og også den store tilførelse af midler, der har væ- dannelses- og forskningsområdet, er blevet af. ret til uddannelses- og forskningsområdet, men det ændrer ikke ved, Så er jeg jo nødt til endnu engang at sige, at jeg er glad for, at at ministeren ikke svarer konkret på et eneste af de spørgsmål, jeg ministeren bekræfter, at det er korrekt, at den tidligere regering net- stiller ministeren. For ministeren har jo lovet, at der kommer 5 mia. op var ambitiøs på det her område og i år brugte mere end 18 mia. kr. ekstra til det her område, og jeg ved, at der er aktører derude, kr. ekstra på uddannelses- og forskningsområdet, end der blev gjort i Onsdag den 12. oktober 2011 (FM ) 15

2001, da man overtog regeringsmagten. Derfor må jeg da også gå ud Beslutningsforslag nr. B 1 (Forslag til folketingsbeslutning om et fra, at de 5 mia. kr., som ministeren har turneret land og rige rundt mindretals adgang til at kræve igangsættelse af en uafhængig kom- og talt om, kommer oven i de 18 mia. kr. Men man har måske tænkt, missionsundersøgelse) og at det skulle være ud fra 2001-niveauet? For så er det jo en let ambi- tion. Beslutningsforslag nr. B 2 (Forslag til folketingsbeslutning om poli- Kl. 13:59 tikeres pensionsprivilegier).

Formanden: Titlerne på de fremsatte sager vil fremgå af www.folketingstiden- Ministeren. de.dk (jf. ovenfor). Kl. 13:59

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel- ser (Morten Østergaard) : Nu er det jo rigtigt, at finanslovforslaget rent teknisk er blevet gen- fremsat, men det beror jo på, at regeringen så kommer med sit eget Det sidste punkt på dagsordenen er: udspil om nogle uger, hvor man vil se, hvad det er for nogle ændrin- 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). ger, regeringen vil lægge op til i forhold til det finanslovforslag. Jeg Kl. 14:00 synes, det er en god og væsentlig diskussion, men lad os ikke fortabe os i folketingsteknik. Vi kommer med et finanslovudspil, og det vil Formanden: jeg glæde mig til at diskutere med fru Ellen Trane Nørby og andre. Så skal jeg meddele, at de af fru Karen Ellemann under nr. 48 og nr. Men pædagogisk tjener det jo så det formål, at man kan se for- 49 opførte spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, spørgs- skellen på den tidligere regering og den nye regering, og der vil jeg mål S 25 og spørgsmål S 28, er overgået til skriftlig besvarelse. så bare henholde mig til, at på det finanslovforslag, VK-regeringen Endelig skal jeg omkring de vanskelige teknikproblemer, vi har fremlagde, inden vi gik til folketingsvalg, faldt universiteternes ba- kæmpet med i den sidste times tid, sige, at nu skulle mikrofonerne sisforskningsmidler med 200 mio. kr.; Det Frie Forskningsråd blev fungere fra ministrenes pladser. På medlemmernes pladser er der et reduceret med 100 mio. kr.; Det Strategiske Forskningsråd blev re- forkert skærmbilleder, og det arbejdes der med, men det har ikke no- duceret med 300 mio. kr. Jeg siger bare, at man ikke kan komme her get med funktionaliteten i øvrigt at gøre. Så vi prøver at gennemføre i dag og sige, at der ikke var en faldende profil på nogle af de her spørgetiden efter de normale regler og med de nuværende placerin- områder, men jeg deltager meget gerne i diskussioner og forhandlin- ger. ger med Venstre om, hvordan vi også i de kommende år kan rette op Det går vi over til nu, altså besvarelse af de oversendte spørgsmål på det, for det mener jeg at der er stort behov for. til ministrene, og det første spørgsmål er til statsministeren af hr. Pe- Kl. 14:00 ter Skaarup. Kl. 14:01 Formanden: Tak til ministeren. Spm. nr. S 11 Klokken er nu 14.00, og om et øjeblik går vi over til spørgetiden. 1) Til statsministeren af: Jeg har nogle meddelelser. Peter Skaarup (DF): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at ha- ve arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende for- Kl. 14:00 lydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit davæ- rende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og Meddelelser fra formanden et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger Formanden: over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale om- I dag er der følgende anmeldelser: dømme?

Finansministeren (Bjarne Corydon): Skriftlig begrundelse Lovforslag nr. L 1 (Forslag til finanslov for finansåret 2012). Der henvises til lederen i Morgenavisen Jyllands-Posten, torsdag den Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn): 6. oktober 2011.

Lovforslag nr. L 2 (Forslag til lov om ændring af lov om en garanti- Formanden: fond for indskydere og investorer. (Tabskaution ved brug af udvidet Hr. Peter Skaarup. medgiftsordning)). Hr. Peter Skaarup skal frem til pulten, vi gør det efter de normale regler. Værsgo. Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.: Kl. 14:02

Lovforslag nr. L 3 (Forslag til lov om ændring af lov om undersøgel- Peter Skaarup (DF): seskommissioner. (Mindretalsbeskyttelse ved nedsættelse af under- Tillykke med jobbet som statsminister. Nu melder hverdagen sig, og søgelseskommissioner og ophævelse af revisionsbestemmelsen)). det første spørgsmål, som jeg har stillet og vil læse op, går på en sag, som er lidt gammel, men som stadig væk er aktuel set med vores øj- Per Clausen (EL) m.fl.: ne. Det lyder sådan her: 16 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 11)

Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- Kl. 14:05 mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at ha- ve arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende for- Formanden: lydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit davæ- Statsministeren. rende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen Kl. 14:05 uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger Jeg takker naturligvis spørgeren for påmindelsen om, at man som re- over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale om- gering skal besvare spørgsmål både det ene og det andet sted – det er dømme? vi fuldt ud klar over, og vi glæder os meget til opgaven, fordi det jo Kl. 14:02 også er en del af vores demokrati. Jeg er nødt til at sige igen, at jeg ikke har nærmere kendskab til Formanden: de omstændigheder, som der på det seneste har været beskrevet. Det Statsministeren. er forhold, som ligger 20 år tilbage, hvor erhvervs- og vækstministe- Kl. 14:03 ren bestred et hverv som formand for et helt andet parti end det, han nu er medlem af. Jeg har ikke kendskab til sagen, og i øvrigt vil jeg Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : godt udtrykke min allerdybeste tillid til, at erhvervs- og vækstmini- Tak først og fremmest for lykønskningen med det nye embede og steren kan varetage Danmarks interesser, både her i Danmark og og- med den nye regering og dernæst for påmindelsen om, at hverdagen så i udlandet. nu melder sig. Det er jo så i givet fald en hverdag, der går 20 år til- Kl. 14:06 bage. Men jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg har fuld tillid til den nye erhvervs- og vækstminister, og at jeg har fuld tillid til, at Formanden: han kan bestride sit ministerembede, og at han i øvrigt vil yde en stor Hr. Peter Skaarup. og værdifuld indsats til regeringen. Jeg vil så af principielle årsager Kl. 14:06 ikke forholde mig til hans bestridelse af hvervet som partiformand for mere end 20 år siden. Peter Skaarup (DF): Kl. 14:03 Men jeg siger bare igen: Det går ikke, at man som statsminister ikke vil forholde sig til de ting, der angår ens ministerium. Det bliver man Formanden: nødt til på den ene eller anden måde. Selv om der som sagt ikke er et Hr. Peter Skaarup. strafferetligt ansvar, er det klart, at man har et moralsk ansvar som Kl. 14:03 minister, man har et moralsk ansvar som regering. Det har statsmini- sterens parti jo mindet den gamle regering om ved rigtig mange lej- Peter Skaarup (DF): ligheder, og derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi Folketinget får et Det kan selvfølgelig være nemt for en statsminister, der måske også svar på, hvad statsministeren synes om, at man altså har en minister, er træt af andre kedelige sager, at starte med at sige, at det vil man der kan få besværligheder med at kunne have et fornuftigt samarbej- ikke forholde sig til, men jeg tror, at statsministeren vil finde ud af, de med østeuropæiske lande, fordi de jo ikke ønsker ekskommuni- at her i Folketinget er der ting, man er nødt til at forholde sig til og ster som samarbejdspartnere. De har nærmest en eksklusivaftale om, kan blive tvunget til at forholde sig til på forskellig vis, både i spør- at de ikke ønsker nogen, der har været aktive i kommunistiske parti- getiden, i spørgetimen eller i forbindelse med samråd, beslutnings- er, på regeringsbænkene, fordi det i deres befolkningers øjne be- forslag og lovforslag her i Folketingssalen. Jeg vil i hvert fald forbe- sværliggør et samarbejde. holde mig ret til at gentage mit spørgsmål: Kl. 14:07 Hvad mener statsministeren om den situation, at en af ministrene i regeringen bliver beskyldt for at have modtaget sorte penge til et Formanden: parti, der i den grad jo ville gøre op med Danmarks rolle som et frit Statsministeren. samfund med de frihedsrettigheder, som danskerne har haft og har? Kl. 14:07 Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål går på, at man jo som minister skal være Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : klar over, at man kommer meget rundt i verden, deltager i diskussio- Jeg er helt enig i, at man som statsminister skal forholde sig til de ner og kommer til møder med repræsentanter for forskellige landes problemstillinger, som vedrører ens ministerområde, men jeg vil regeringer, der sidder på de samme poster i de respektive landes re- selvfølgelig alligevel gerne svare på det spørgsmål, som hr. Peter geringer. Og det er jo en kendt sag, at specielt de østeuropæiske lan- Skaarup stiller her i dag. de har haft et meget kontant opgør med kommunister. Det er faktisk Jeg må sige, at det her er omstændigheder, som ligger 20 år tilba- gået så vidt, at man er meget bekymret i de østeuropæiske lande for ge. Det er omstændigheder, som jeg ikke har nærmere kendskab til. de lande, der har ministre, der på den ene eller anden måde har flirtet Jeg har fuld tillid til, at vores erhvervs- og vækstminister vil kunne med kommunismen eller er ekskommunister, uanset at det er eks- varetage det embede, han har, og jeg er bange for, at ordføreren ser kommunister, der er tale om, og det tror jeg også godt at statsmini- spøgelser, når han antager, at det ikke vil være tilfældet. Vi har en steren ved. meget dygtig erhvervs- og vækstminister, og jeg ser frem til at sam- Derfor lyder mit spørgsmål: Er der ikke også et moralsk ansvar? arbejde med ham, og til, at han vil varetage Danmarks interesser på Sagen er jo strafferetligt forældet – men er der ikke et moralsk an- bedste vis, både indenlands og udenlands. Kl. 14:08 svar hos en regering, der jo har kritiseret den tidligere regering på næsten alle tidspunkter? Er der ikke et moralsk ansvar for at få ryd- Formanden: det op i sådan nogle ting og sikre, at vi kan have et godt samarbejde Hr. Peter Skaarup for sidste spørgsmål. med lande, der har det forhold til ekskommunister, som de har? Onsdag den 12. oktober 2011 (S 23) 17

Kl. 14:08 Kl. 14:10

Peter Skaarup (DF): Formanden: Mener statsministeren ikke, at der er et problem, når en dansk avis Statsministeren. bringer udtalelser fra personer, der må formodes at have et meget tæt Kl. 14:10 kendskab til, hvad der skete under kommunismen, og hvad der skete i forhold til den påvirkning, man ville udøve i forhold til de vestlige Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : lande, fordi man jo ønskede et opgør med de vestlige demokratiske Den sag, vi diskuterer, er en sag, som jeg har været rigtig, rigtig ked lande? Har statsministeren ikke en opfattelse af, at det da er af be- af – oprigtig ked af. Jeg har igennem årene haft et rigtig godt samar- tydning, at der kommer så alvorlige beskyldninger mod en dansk mi- bejde med hr. Henrik Sass Larsen, og derfor gør det mig selvfølgelig nister om, at han tidligere har modtaget sorte penge og har distribue- ondt, at han ikke kan indgå på det ministerhold, som nu skal i gang ret de penge til politiske aktiviteter i Danmark, der i den grad udfor- og iværksætte arbejdet om det regeringsgrundlag, vi har sat os for at drede vores vestlige demokratiske samfund? Det må statsministeren gennemføre. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi nu ser fremad da have en holdning til. og går i gang med arbejdet. Det er jo trods alt det vigtigste, at vi nu Er det noget, man vil undersøge? Er det noget, man vil behandle i ser fremad. Og så håber jeg også, at hr. Søren Espersen vil have for- regeringen? Hvor står vi egentlig henne i sådan en situation? Det er ståelse for, at jeg ikke kan gå ind i de nærmere omstændigheder om- jo ikke noget, man bare lige kan se bort fra, for den her sag fortsæt- kring den her sag. Jeg hverken kan eller vil gå ind i de nærmere om- ter jo, og man vil givetvis finde ud af, om det rent faktisk holder stændigheder. vand, og man vil snakke med andre personer, der også ved, hvad der Kl. 14:11 foregik på det tidspunkt. Kan statsministeren ikke se, at man har et problem? Formanden: Kl. 14:09 Hr. Søren Espersen. Kl. 14:11 Formanden: Statsministeren. Søren Espersen (DF): Kl. 14:09 Jeg synes da også, vi skal se fremad – det er da altid en god idé – men jeg synes alligevel, at den her sag er markant og vigtig, altså at Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : en person, en politiker, der har siddet i Folketinget i mange år, mi- Jeg kan sagtens se, at spørgeren synes, at det her har stor betydning. ster sin karrieremulighed og er færdig i politik og ikke kan blive mi- Jeg er også bare nødt til at gentage, at jeg ikke har nærmere kends- nister. Det har optaget Danmark meget, og det er en sag, som er stor kab til de omstændigheder, som i den seneste tid er beskrevet i pres- og væsentlig. sen. Det er forhold, som ligger mere end 20 år tilbage, og jeg har ik- Men det, jeg så egentlig spørger om, er proceduren. Jeg skal ikke ke yderligere kendskab til den her sag. Men jeg er ikke tvivl om, at have nogen statshemmeligheder; det synes jeg er fint, og jeg forstår vores erhvervs- og vækstminister vil være en stor del af det arbejde, godt, at statsministeren ikke ønsker at offentliggøre de samtaler, hun vi nu går i gang med, med at gennemføre regeringsgrundlaget, og at eventuelt har haft med Politiets Efterretningstjeneste. Det er ikke han vil gøre det på bedste vis og tjene Danmark rigtig godt, både i det, der ligger i det – det eneste, jeg er ude efter, er proceduren. For i Danmark og uden for Danmarks grænser. Socialdemokraternes pressemeddelelse – jeg har den her, og det er Kl. 14:10 en af de mest mærkelige pressemeddelelser, jeg har set – fortæller hr. Henrik Sass Larsen, at han har fået at vide, at han ikke kan sik- Formanden: kerhedsgodkendes, og at: forelagt den oplysning har jeg bedt Helle Tak. Og tak til hr. Peter Skaarup. Thorning-Schmidt – står der, altså statsministeren – om at se bort fra Det næste spørgsmål er stillet af hr. Søren Espersen. min person i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse. Og i Kl. 14:10 pressen fremgår det overalt, at det tager statsministeren til efterret- ning, og så siger hun, at hun ser bort fra hr. Henrik Sass Larsen. Så Spm. nr. S 23 det er proceduren, jeg er interesseret i. 2) Til statsministeren af: Er det rigtigt forstået, sådan som Socialdemokratiet har ladet Søren Espersen (DF): skinne igennem, at sådan noget foregår ved, at PET lige ringer til hr. Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes parti- Henrik Sass Larsen og fortæller ham det, og så ringer han til sin par- fælle, hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig under- tiformand, eller er det rigtige forløb i virkeligheden ikke, at det her søger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke selvfølgelig er noget, som statsministeren, dengang som kongelig kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede undersøger, har sat i gang – for det gør man, når man laver en ny hr. Henrik Sass Larsen? regering – og så er det gået på den måde, fra Socialdemokratiet eller departementschefen til hr. Henrik Sass Larsen? Formanden: Det er kun proceduren, jeg er interesseret i. Jeg vil ikke høre no- Værsgo til hr. Søren Espersen. gen statshemmeligheder – eller rettere sagt, det vil jeg gerne, for jeg Kl. 14:10 er lidt nysgerrig af natur, men jeg vil se bort fra det. Det er kun pro- ceduren, jeg er interesseret i. Søren Espersen (DF): Kl. 14:13 Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes parti- fælle hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig under- Formanden: søger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke Statsministeren. kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede hr. Henrik Sass Larsen? 18 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 42)

Kl. 14:13 Kl. 14:15

Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg forstår naturligvis godt, at det er en sag, som interesserer både de Jeg forstår udmærket godt, at hr. Søren Espersen er optaget af de her folkevalgte og medierne, men jeg tror egentlig også, at der er en for- spørgsmål, men jeg vil heller ikke kommentere den procedure, som ståelse for, at jeg ikke kan kommentere de nærmere omstændigheder anvendes for sikkerhedstjek af ministrene. i den her sag. Der er en del spørgsmål til det her i dag, og jeg kan og Kl. 14:16 vil ikke kommentere de nærmere omstændigheder. Jeg synes, at hr. Henrik Sass Larsen har taget en klog beslutning, Formanden: og den har jeg selvfølgelig taget til efterretning. Tak til hr. Søren Espersen. Kl. 14:14 Så er det hr. Claus Hjort Frederiksen med spørgsmål til statsmini- steren. Formanden: Kl. 14:16 Hr. Søren Espersen. Kl. 14:14 Spm. nr. S 42 3) Til statsministeren af: Søren Espersen (DF): Claus Hjort Frederiksen (V): Jo, men problemet er jo, at statsministeren i høj grad har kommente- Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. ret det her – jeg kan se, statsministeren ryster på hovedet – netop i september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at form af de ting, der er sendt ud fra Socialdemokratiets side, og som Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom er Socialdemokratiets indstilling til, hvordan det her er foregået. Det fra Henrik Sass Larsen selv? er jo statsministerens ansvar som formand for Socialdemokratiet, og deraf fremgår det altså, at det her forløb har været sådan, at det er hr. Henrik Sass Larsen, der har fået besked og så har meddelt det, og det Skriftlig begrundelse er det, jeg stiller mig tvivlende over for. For jeg har en eller anden fornemmelse af – selv om jeg ikke har prøvet at være minister, slet Normal procedure i forbindelse med udnævnelse af nye ministre vil ikke statsminister, og ikke ved, hvordan det her foregår – at PET ik- være, at Statsministeriets departementschef beder om PET's be- ke sådan har forhandlinger med tilfældige folk ude i Køge og sådan mærkninger vedrørende en ministerkandidat. Af et interview i TV2 noget, det har de ikke. De går til statsministeren, eller de går til den News den 29. september 2011 påstod statsministeren, at hun blev kongelige undersøger. Er det ikke sådan, det forholder sig? orienteret om PET's vurdering af Henrik Sass Larsen selv. Denne Kl. 14:14 procedure afviger fra den hidtidige. Det er derfor i offentlighedens interesse, at statsministeren i Folketinget oplyser, om hun har ændret Formanden: proceduren. Statsministeren. Kl. 14:14 Formanden: Værsgo at læse spørgsmålet op. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:16 Jeg skal ikke kunne sige, hvilket hændelsesforløb hr. Søren Espersen har stykket sammen på baggrund af den pressemeddelelse. Det ene- Claus Hjort Frederiksen (V): ste, jeg kan sige, er, at jeg kan og vil ikke kommentere de nærmere Jeg vil følge den her sag lidt op, for det kan jo ikke være rigtigt, at omstændigheder omkring det her forløb. Hr. Henrik Sass Larsen har det ikke har offentlig interesse, hvordan procedurerne er. Mit spørgs- taget en beslutning, som jeg finder både klog og rigtig, og den tager mål til statsministeren lyder: jeg selvfølgelig til efterretning, men jeg tror egentlig også, at hr. Sø- Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. ren Espersen inderst inde er klar over, at jeg ikke kan kommentere september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at det her hændelsesforløb. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom Kl. 14:15 fra Henrik Sass Larsen selv? Kl. 14:16 Formanden: Hr. Søren Espersen. Formanden: Kl. 14:15 Statsministeren. Kl. 14:16 Søren Espersen (DF): Jeg vil så se helt bort fra den aktuelle sag og simpelt hen bare bede Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : om at få en generel tilkendegivelse af, at det foregår på den måde, Det er ikke korrekt, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver udtryk når man danner en ny regering, at den kommende statsminister sen- for, at jeg under et interview til TV 2 News torsdag den 29. septem- der en bruttoliste med navne på mulige ministre til Politiets Efterret- ber skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass ningstjeneste, der herefter går i gang med en sikkerhedsgodkendelse. Larsen ikke kunne godkendes af PET, kom fra hr. Henrik Sass Lar- Nu glemmer vi alt om den sag, der har været; det eneste, jeg beder sen selv. Det har jeg ikke sagt, og det synes jeg selvfølgelig også hr. om nu, er en bekræftelse på, at sådan foregår det inden en regerings- Claus Hjort Frederiksen skal have at vide. Det, jeg derimod gav ud- dannelse. Statsministeren må jo vide det, det er ikke ret mange dage tryk for den pågældende dag og også på andre tidspunkter, var, at hr. siden, hun var i den situation. Henrik Sass Larsen torsdag den 29. september meddelte mig, at han Kl. 14:15 ikke længere stod til rådighed som minister i den regering, som på det tidspunkt jo så ikke var dannet, men som var ved at blive dannet. Formanden: Jeg sagde også på det tidspunkt, hvad jeg stadig mener, at det syntes Statsministeren. jeg var en klog beslutning. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 35) 19

Kl. 14:17 Kl. 14:19

Formanden: Formanden: Hr. Claus Hjort Frederiksen. Hr. Claus Hjort Frederiksen. Kl. 14:17 Kl. 14:19

Claus Hjort Frederiksen (V): Claus Hjort Frederiksen (V): Jeg vil gerne understrege, at det her spørgsmål ikke handler om, Jeg kunne forstå statsministerens svar, hvis jeg pressede på for at få hvad PET's indstilling indeholder, den er naturligvis undergivet for- at vide, hvad PET's indstilling indeholdt, hvad sagen i substansen trolighed. Det her spørgsmål handler alene om, hvornår statsministe- handlede om. Men det her er jo et rent spørgsmål om procedure, og ren blev orienteret om indholdet af PET's sikkerhedsvurdering, for af der må det have almen interesse at vide, hvordan procedurerne er. Er interviewet den 29. september ude ved Crowne Plaza fremgik det, at det virkelig sådan, at PET nu i dag retter henvendelse direkte til en statsministeren blev orienteret om sikkerhedsvurderingen af hr. Hen- person, som statsministeren har på en liste over mulige ministerem- rik Sass Larsen selv, og det er jo i givet fald en ændret procedure, i ner, og siger til den pågældende allerførst, før statsministeren får det forhold til hvordan det tidligere har været. Derfor vil jeg gerne stille at vide: Du skal bare vide, at vores vurdering går ud på det? Og det spørgsmålet igen, og jeg håber at kunne få et klart og udtømmende er jo så i givet fald den nye procedure. svar: Eller er tingene ikke sådan, at departementschefen i Statsministe- Er den hidtidige procedure ændret, så PET orienterer direkte den riet får at vide, hvad PET's indstilling indeholder, og at departe- person, som sikkerhedsvurderes, om resultatet af vurderingen? mentschefen så går til den kommende statsminister og orienterer om Statsministeren gav udtryk for noget andet i det interview, for de her ting? statsministeren lod forstå, at hun blev orienteret af hr. Henrik Sass Medmindre vi kan få svar på det spørgsmål, må man jo formode, Larsen selv. at proceduren er den samme, nemlig at fru Helle Thorning-Schmidt, Kl. 14:18 dengang statsminister in spe, fik at vide allerførst, hvad sagen inde- holdt, og at det derfor ikke er rigtigt, hvad ministeren sagde i fjern- Formanden: synet, nemlig at hr. Sass Larsen orienterede hende om indholdet. Statsministeren. Kl. 14:20 Kl. 14:18 Formanden: Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Statsministeren. Det er ikke korrekt, som hr. Claus Hjort Frederiksen får det fremstil- Kl. 14:20 let her, nemlig at jeg under det pågældende interview skulle have sagt, at min første orientering kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Det er ikke blevet sagt, så det, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver Jeg vil utrolig gerne gentage svaret, som jeg gav før, for det lyder, udtryk for her, er ganske enkelt ikke korrekt. Det, jeg sagde i det in- som om hr. Claus Hjort Frederiksen bliver ved med at insistere på et terview, var tværtimod, at hr. Henrik Sass Larsen samme dag, den hændelsesforløb, som ikke har fundet sted. Det er ganske enkelt ikke 29. september, havde meddelt mig, at han ikke længere stod til rå- korrekt, at jeg skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. dighed for dannelsen af en ny regering. Det var det, der blev sagt Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, kom fra hr. den dag, og jeg sagde så også samme dag, at jeg syntes, det var en Henrik Sass Larsen selv. Jeg har ikke sagt det, så derfor kan man jo klog beslutning. Så jeg tror egentlig, hr. Claus Hjort Frederiksen bruge spørgsmålene her i salen til ligesom at få opklaring af noget, skulle høre interviewet igen, for det er ganske enkelt ikke korrekt, man troede var sket. Og der må jeg så sige, at det ikke er sket, at det som det er blevet opfattet. hændelsesforløb, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for, Kl. 14:19 ikke er korrekt. Det, jeg sagde den dag, den 29. september, var tværtimod, at hr. Formanden: Henrik Sass Larsen havde meddelt mig, at han ikke længere stod til Hr. Claus Hjort Frederiksen. rådighed, og det kan man også se, hvis man kigger på interviewet. Kl. 14:19 Jeg synes egentlig, det er rigtig vigtigt at få opklaret de her forhold. Hr. Claus Hjort Frederiksen har været i tvivl, og det bør han så ikke Claus Hjort Frederiksen (V): være længere. Men så er spørgsmålet jo: Blev statsministeren informeret, før hr. Kl. 14:21 Henrik Sass Larsen blev informeret? Kl. 14:19 Formanden: Tak til hr. Claus Hjort Frederiksen. Formanden: Så er det fru Inger Støjberg for et spørgsmål til statsministeren. Statsministeren. Kl. 14:21 Kl. 14:19 Spm. nr. S 35 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : 4) Til statsministeren af: Som jeg også har sagt tidligere, hverken kan eller vil jeg gå ind i de Inger Støjberg (V): nærmere omstændigheder omkring det her forløb. Det tror jeg egent- Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod sædva- lig også at hr. Claus Hjort Frederiksen har fuld forståelse for at jeg ne ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen om ikke kan. Jeg anerkender, at man er nødt til at spørge, men jeg tror den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende politi- også, hr. Claus Hjort Frederiksen forstår, at jeg ikke kan gå ind i det ske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? nærmere hændelsesforløb. Formanden: Fru Inger Støjberg for oplæsning af spørgsmålet, værsgo. 20 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 52)

Kl. 14:21 Kl. 14:24

Inger Støjberg (V): Inger Støjberg (V): Tak for det. Jeg kan jo forstå, at statsministeren har svært ved at få fremstammet Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod et svar i dag, og derfor er jeg også villig til at hjælpe statsministeren sædvane ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen en lille smule på vej. Så mit spørgsmål er nu: Ligger der et telefon- om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende po- notat mellem PET og en eller flere af medarbejderne i Statsministeri- litiske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? et om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Lar- Kl. 14:22 sen? Kl. 14:25 Formanden: Statsministeren. Formanden: Kl. 14:22 Statsministeren. Kl. 14:25 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg må sige, at jeg ikke er klar over, hvad fru Inger Støjberg præcis Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : sigter til med sit spørgsmål, men hvis der sigtes til, hvorvidt jeg fik Som jeg også tidligere har sagt, ønsker jeg ikke at kommentere den besked om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass procedure, der anvendes ved de her sikkerhedstjek. Det her er en Larsen i forbindelse med hans sikkerhedstjek, før hr. Henrik Sass sag, hvor vi er nødt til at opretholde den linje, at vi ikke kan kom- Larsen fik besked, er jeg nødt til at sige, jeg vil og kan ikke kom- mentere de enkelte elementer af det her spørgsmål, så det vil jeg mentere hændelsesforløbet. Jeg forstår godt, at man er nysgerrig, og fortsætte med at gøre. at offentligheden er nysgerrig, men jeg kan og vil ikke kommentere Kl. 14:25 det, og det tror jeg egentlig også at ordføreren forstår. Kl. 14:22 Formanden: Fru Inger Støjberg. Formanden: Kl. 14:25 Fru Inger Støjberg. Kl. 14:22 Inger Støjberg (V): Statsministeren må da i det mindste her i dag kunne afkræfte, at der Inger Støjberg (V): ligger et telefonnotat mellem PET og så en eller flere medarbejdere i Jeg ville godt kunne forstå statsministerens svar, hvis det var sådan, Statsministeriet om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. at jeg spurgte til hr. Henrik Sass Larsens eventuelle kriminelle akti- Henrik Sass Larsen, fordi ellers er det jo rent faktisk sådan, at stats- viteter eller fortid eller fremtid. Men det er faktisk ikke det, jeg spør- ministerens forklaring ikke holder vand med hensyn til hr. Henrik ger statsministeren om, så statsministeren kan ikke dække sig ind Sass Larsen. Så ligger der et telefonnotat mellem PETog en eller under, at det her er omgærdet af fortrolighed eller er en personsag flere medarbejdere i Statsministeriet omkring den manglende sikker- eller andet. Mit spørgsmål går ene og alene på proceduren, og nu hedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen? skal statsministeren jo huske på, at statsministeren i dag her i Folke- Kl. 14:25 tingssalen taler under ministeransvar, hvilket statsministeren ikke gjorde den dag foran Crowne Plaza. Så derfor er mit spørgsmål igen Formanden: til statsministeren, om hun i dag kan sige, at hun helt imod sædvane Statsministeren. ikke var den første, der blev orienteret i sagen om den manglende Kl. 14:25 sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen. Kl. 14:23 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Nu er det jo lidt specielt, at fru Inger Støjberg mener, at der har væ- Formanden: ret en forklaring, al den stund at det, jeg har sagt, er, at jeg ikke øn- Statsministeren. sker at kommentere hele den her sag, og det vil jeg så fortsætte med. Kl. 14:23 Jeg ønsker ikke at kommentere den procedure, som anvendes ved sikkerhedstjek af ministre. Sådan er det, og sådan bliver det. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:26 Jeg må igen svare, at jeg er usikker på, hvad det er, fru Inger Støj- berg egentlig sigter til, men hvis der nu sigtes til, hvorvidt jeg fik be- Formanden: sked om den manglende godkendelse af hr. Henrik Sass Larsens sik- Tak til fru Inger Støjberg. kerhedstjek, før han selv fik den besked, så vil jeg blot sige, at jeg Så er det hr. Martin Henriksen for spørgsmål til statsministeren. ikke har yderligere kommentarer til det, så vi kommer det sådan set Kl. 14:26 ikke meget nærmere. Man kan blive ved med at spørge, men jeg vil ikke kommentere de nærmere omstændigheder i den her sag. Spm. nr. S 52 Så skal jeg minde fru Inger Støjberg om, at der ikke er nogen 5) Til statsministeren af: problemer her på ministerbænkene med at forstå, at vi udtaler os un- Martin Henriksen (DF): der ministeransvar. Det er vi fuldstændig klar over, men jeg håber så Når flere ministre ikke rejser sig for Hendes Majestæt Dronningen, også, at ordføreren selv vil påtage sig sit ansvar, når hun udtaler sig samtidig med at flere folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folke- og lader være at forbinde et medlem af Folketinget med ord som kri- parti, De Radikale og Enhedslisten vælger at boykotte kongefamilien minelle aktiviteter. Det synes jeg ikke er passende. i forbindelse med Folketingets åbning, er det så udtryk for regerin- Kl. 14:24 gens holdning til monarkiet?

Formanden: Formanden: Fru Inger Støjberg. Værsgo. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 52) 21

Kl. 14:26 Kl. 14:28

Martin Henriksen (DF): Martin Henriksen (DF): Tak for det, og tillykke med posten til den nye statsminister. Det synes jeg godt at statsministeren kan gøre bedre. Nu ved vi jo, at Spørgsmålet er: Når flere ministre ikke rejser sig for Hendes Ma- der er republikanere i regeringen – i hvert fald så vidt jeg er oriente- jestæt Dronningen, samtidig med at flere folketingsmedlemmer fra ret – og jeg synes, det er rigtig godt, at statsministeren siger, at de Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten vælger at boy- selvfølgelig skal vise respekt for Danmarks statsoverhoved. Det er jo kotte kongefamilien i forbindelse med Folketingets åbning, er det så en respekt, der er rimelig og nødvendig, og den må man kunne for- udtryk for regeringens holdning til monarkiet? vente. Kl. 14:26 Men den samme besked kan man vel også som statsminister sen- de til sit parlamentariske flertal, som normalt sidder hernede i salen, Formanden: og som, hver gang lejlighed byder sig, vælger at boykotte kongefa- Statsministeren. milien. Det kan de jo så gøre, men jeg synes nu nok, at når Folketin- Kl. 14:26 get åbner, må vi som minimum kunne forvente, at medlemmerne rej- ser sig op for Hendes Majestæt og kongefamilien og viser den re- Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : spekt, der skal til. Så kan man ikke som statsminister sende den op- Jeg er utrolig glad for spørgsmålet og takker hr. Martin Henriksen fordring, den besked, til Enhedslisten, Radikale Venstre og Sociali- for spørgsmålet og selvfølgelig også for lykønskningen. stisk Folkeparti, at de skal vise den respekt, som statsministeren også Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at regeringen næ- forventer at hendes ministre skal vise Hendes Majestæt? rer den dybeste respekt for det danske kongehus. Kongehuset er en Kl. 14:29 uvurderlig del af det danske samfund, og der er heller ikke nogen tvivl om, at alle kongehusets medlemmer yder en fantastisk indsats Formanden: for Danmark, både herhjemme og udenlands. Derfor er det også så- Statsministeren. dan, at når der var nogle ministre, der ikke fik rejst sig op i forbin- Kl. 14:29 delse med Hendes Majestæts besøg her ved Folketingets åbning, var det simpelt hen udtryk for en beklagelig forglemmelse – og intet an- Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : det. Jeg tegner regeringens holdning på det her felt og ikke alle folke- Kl. 14:27 tingsmedlemmernes holdning, og det er sikkert godt, at det er sådan. Derfor må jeg sige, at regeringens holdning er soleklar. Vi har re- Formanden: spekt for kongehuset, og vi er også fuldt ud parate til at rejse os op Hr. Martin Henriksen. for kongehuset, når vi er så heldige, at de befinder sig i vores Folke- Kl. 14:27 tingssal. Det synes vi er passende. Så når man ikke rejste sig op den dag, var det en forglemmelse. Martin Henriksen (DF): Kl. 14:29 Tak for det. Jeg synes, det er glimrende at få slået fast, at det næste gang er hele regeringen, der rejser sig op. Formanden: Så kunne vi måske også få statsministeren til at sende den samme Hr. Martin Henriksen for det sidste spørgsmål. opfordring til sit parlamentariske grundlag, for der er jo flere af de Kl. 14:29 menige folketingsmedlemmer blandt statsministerens parlamentari- ske grundlag fra Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Martin Henriksen (DF): Enhedslisten, som ikke ønsker at vise kongefamilien den respekt, Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at statsministeren ikke vil sende som vi normalt viser den i forbindelse med Folketingets åbning og den klare besked til sit parlamentariske flertal, til sit parlamentariske også ved andre lejligheder. Så vil statsministeren, når lejligheden by- grundlag. Det beklager vi fra Dansk Folkepartis side. der sig, sende den samme opfordring og den samme besked til de Et andet spørgsmål kunne så være til den diskussion, der har væ- medlemmer af statsministerens parlamentariske flertal, som ønsker ret – det står også i regeringsgrundlaget – om, at man vil reformere at boykotte kongefamilien? grundloven. Nu ved vi, at der findes den holdning i regeringen og i Kl. 14:28 regeringens parlamentariske grundlag, at man ønsker at svække mo- narkiet, og Det Radikale Venstre har også været ude med meget kla- Formanden: re meldinger om, at det er det, man går efter. Der kunne jeg godt Statsministeren. tænke mig at høre, om statsministeren kan garantere, at en kommen- Kl. 14:28 de reform af grundloven, Danmarks riges grundlov, ikke indebærer en afskaffelse eller svækkelse af monarkiet på nogen måde? Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:30 Jeg må påtage mig min del af ansvaret, og min del af ansvaret gæl- der regeringen. Jeg vil gentage, at når der var visse medlemmer, der Formanden: ikke rejste sig op på det tidspunkt, hvor det havde været passende, Statsministeren. var det en ren og skær forglemmelse. Der er ingen tvivl om, at rege- Kl. 14:30 ringen nærer den dybeste respekt for kongehuset og mener, at kon- gehuset gør en stor indsats for Danmark. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:28 Der kan altid være mange gode grunde til at tage en diskussion om grundloven. En svækkelse af kongehuset er ikke en af regeringens Formanden: grunde. Vi anerkender fuldt ud, at vi har et kongehus. Vi anerkender Hr. Martin Henriksen. det store arbejde, der gøres af vores kongehus og af alle medlemmer- ne af kongehuset. Det er regeringens holdning. Jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere. 22 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 65)

Kl. 14:30 Kl. 14:32

Formanden: Mai Henriksen (KF): Tak til hr. Martin Henriksen. Så skal jeg blot stille et sidste spørgsmål: Det bliver jo af mange tol- Så er det fru Mai Henriksen med spørgsmål til statsministeren. ket som en modstand mod det danske monarki, når flere ministre Kl. 14:31 vælger ikke at rejse sig for kongefamilien og regeringen samtidig ønsker at revidere grundloven og skrive hele kongefamilien ud. Er Spm. nr. S 65 statsministeren ikke enig i det? 6) Til statsministeren af: Kl. 14:32 Mai Henriksen (KF): Var der tale om en bevidst handling og manglende opbakning til det Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): danske monarki eller en forglemmelse, da flere ministre ikke rejste Statsministeren. sig for Hendes Majestæt Dronningen under Folketingets åbning? Kl. 14:32

Formanden: Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Værsgo. Som jeg også sagde til hr. Martin Henriksen, kan der være mange Kl. 14:31 gode grunde til at diskutere grundloven. Jeg håber, at den diskussi- on, vi har om grundloven, altid er levende, men en god grund er ik- Mai Henriksen (KF): ke, at man ønsker at ændre kongehusets status. Det er regeringens Også herfra skal lyde et tillykke med embedet. holdning, at vi støtter fuldt og helt op om det danske kongehus og Var der tale om en bevidst handling og manglende opbakning til mener, at kongehusets medlemmer yder en værdifuld indsats for det danske monarki eller en forglemmelse, da flere ministre ikke rej- Danmark, både i Danmark og uden for Danmark. ste sig for Hendes Majestæt Dronningen under Folketingets åbning? Jeg synes egentlig også, det er vigtigt, at vi har fået debatten her i Kl. 14:31 dag, for det er vigtigt også for regeringen at få udtrykt sin holdning til hele det her spørgsmål. Det har jeg så haft lejlighed til i dag og Formanden: takker naturligvis fru Mai Henriksen for det. Statsministeren. Kl. 14:33 Kl. 14:31 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Der er ikke flere spørgsmål, tak. Jeg tror ikke, der er nogen, der rigtig kan være i tvivl, efter at de har Det næste spørgsmål er stillet af hr. Peter Skaarup. hørt min besvarelse til hr. Martin Henriksen. Svaret her er naturlig- Kl. 14:33 vis det samme, nemlig at der var tale om en beklagelig forglemmelse og intet andet, da der var visse medlemmer af regeringen, som ikke Spm. nr. S 14 fik rejst sig op på det rigtige tidspunkt. Der kan ikke være nogen 7) Til statsministeren af: tvivl om, at regeringen glæder sig over, at vi har stærkt kongehus i Peter Skaarup (DF): Danmark og over det store arbejde, som alle medlemmer af konge- Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- huset påtager sig. mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der nu er minister Kl. 14:31 i regeringen, angiveligt ifølge medierne lyver om sin fortid ved som formand for DKP og som sovjetisk indflydelsesagent at have modta- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): get sorte penge fra Moskva, hvilket skulle kunne dokumenteres iføl- Fru Mai Henriksen. ge en russisk embedsmand, og har ministeren en holdning til, hvor- Kl. 14:31 vidt denne minister kan skabe troværdighed omkring sit embede på trods af sit tilsyneladende ifølge pressen løsagtige forhold til at for- Mai Henriksen (KF): tælle sandheden? Jamen hvordan vil statsministeren så forklare, at de pågældende mi- nistre ikke rejste sig, for når alle andre rejser sig i en sal, så er det vel en refleks, at man følger med? Skriftlig begrundelse Kl. 14:32 Der henvises til artiklen »Sohn lyver om sorte penge« i Ekstra Bla- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): det, tirsdag den 4. oktober 2011. Statsministeren. Kl. 14:32 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Er hr. Peter Skaarup nogen steder? O.k., hr. Peter Skaarup er her Forklaringen er, at det var en beklagelig forglemmelse i den situati- ikke, så det spørgsmål bliver taget af. (Peter Skaarup kommer til on, der opstod. Jeg håber, at fru Mai Henriksen også har forståelse stede). Det er vigtigt at sige, at man skal være i salen. Han får dis- for, at der kan ske en forglemmelse. Det, fru Mai Henriksen spørger pensation for en gangs skyld, det sker ikke igen. Man skal være i sa- om, er, om der var tale om noget bevidst, som var en kommentar til len, når spørgsmålet skal på, hr. Peter Skaarup. kongehuset, eller om der var tale om en forglemmelse, og så kan jeg Hr. Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet. med glæde oplyse fru Mai Henriksen om, at der var tale om en for- Kl. 14:34 glemmelse. Kl. 14:32 Peter Skaarup (DF): Det går bare så stærkt. Spørgsmålet lyder sådan her: Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere for- Fru Mai Henriksen. mand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der nu er minister Onsdag den 12. oktober 2011 (S 14) 23 i regeringen, angiveligt ifølge medierne lyver om sin fortid ved som Kl. 14:37 formand for DKP og som sovjetisk indflydelsesagent at have modta- get sorte penge fra Moskva, hvilket skulle kunne dokumenteres iføl- Peter Skaarup (DF): ge en russisk embedsmand, og har ministeren en holdning til, hvor- Men mener statsministeren alligevel ikke, at det er et alvorligt pro- vidt denne minister kan skabe troværdighed omkring sit embede på blem for regeringens troværdighed, når det er sådan, at en af regerin- trods af sit tilsyneladende ifølge pressen løsagtige forhold til at for- gens ministre tilsyneladende har et løsagtigt forhold til det at tale tælle sandheden? sandt? Og det må jo formodes at være tilfældet, når en fremtrædende Kl. 14:34 avis kan hævde, at der er modtaget sorte penge, som man efterføl- gende siger at man ikke kender noget til det og ikke vil vedkende Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): sig. Statsministeren. Mener statsministeren ikke, at der er et problem, når en af rege- Kl. 14:34 ringens ministre så hurtigt er kommet så skævt fra start, at gamle sager og beskyldninger om at have modtaget de her sorte penge fra Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Sovjetunionen til DKP allerede nu fyger i luften og klæber til mini- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at ministeren vil skabe troværdig- steren? Kan det ikke give et problem for troværdigheden, når man hed, tillid og kraft omkring sit embede. Jeg tror, at erhvervs- og som minister kommer ud, rundtomkring i verden og i Danmark, og vækstministeren bliver en vigtig del af gennemførelsen af regerings- der hele tiden kører den slags sager, hvor det hævdes, at man har grundlaget, som vi har lagt frem, og jeg ser meget frem til også at modtaget illegale midler. Er det ikke et problem for enhver regering? samarbejde med erhvervs- og vækstministeren. Der er jo opgaver bå- Jeg ved, at regeringen har været meget efter den gamle regering i så- de i Danmark og udlandet, og jeg er helt overbevist om, at han vil dan nogle sager, men det er ikke et problem længere, eller hvad? udføre de opgaver, så vi alle sammen kan være stolte af det. Kl. 14:38 Så vil jeg i øvrigt svare, som jeg også har svaret tidligere, at jeg ikke har noget nærmere kendskab til en sag, der ligger over 20 år til- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): bage, og derfor kan og vil jeg af principielle grunde ikke udtale mig Statsministeren. om den. Kl. 14:38 Kl. 14:35 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Man kan sagtens høre, at hr. Peter Skaarup synes, at det er et stort Hr. Peter Skaarup. problem, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder i den her Kl. 14:35 sag. Den ligger 20 år tilbage, og det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har tillid til, at den netop udpegede erhvervs- og vækstminister vil Peter Skaarup (DF): udfylde sit embede på den mest fornuftige og bedste vis. Nu skal man jo næppe være særlig uvidende om politiske forhold for Kl. 14:38 som minister at undgå at bemærke, at fremtrædende aviser har for- skellige artikler om regeringens ministre, og der var jo i Ekstra Bla- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): det den 4. oktober en meget omfattende artikel – også med doku- Hr. Peter Skaarup. mentation for, at den pågældende minister tilsyneladende har modta- Kl. 14:38 get midler illegalt som formand for Danmarks Kommunistiske Parti. Det hævdes meget klart af mennesker, der tilsyneladende har meget Peter Skaarup (DF): styr på, hvad der foregik på det pågældende tidspunkt. Altså, det er nogle ufattelig korte svar, vi får fra statsministeren, og Derfor vil jeg godt spørge statsministeren, om ikke det gør ind- der er ikke rigtig noget svar på de spørgsmål, der bliver stillet, og tryk, når en fremtrædende dansk avis meget klart kan meddele – det derfor vil jeg egentlig gentage mit spørgsmål: Altså, vil det ikke væ- gør de formentlig ikke uden grund – at der virkelig har været tale re et problem for enhver regering, at der kører den slags rygter og om, at en af regeringens ministre på et tidspunkt har modtaget sorte historier – oven i købet med klare vidneudsagn fra nogle, der ved, penge af en pæn størrelse og tilsyneladende brugt pengene på at un- hvad det handler om – vedrørende illegale midler, også selv om det dergrave den frihed, vi kender i Danmark. ligger tilbage i tiden, for der har jo ikke været et opgør fra den på- Kl. 14:36 gældende ministers side med den historie og den sag, der kører her? Jeg vil også spørge på en anden måde, nemlig om ikke det er et Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): problem for regeringen, at regeringen har en minister, der skulle gø- Statsministeren. re livet let for erhvervslivet og fremme væksten, når sådan en mini- Kl. 14:36 ster er belastet af gamle sager, der påvirker ministerens troværdighed negativt. Altså, hvordan ser regeringen i det hele taget på, at der vil Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : være lande, der ikke accepterer ekskommunister i forskellige rege- Som jeg også tidligere har sagt, når jeg har svaret på det samme ringer, som de samarbejder med, lande, som Danmark skal samar- spørgsmål, har jeg ikke nærmere kendskab til de omstændigheder, bejde med nu? Østeuropæiske lande har det jo på den måde, fordi de der omtales. Det er forhold, som ligger mere end 20 år tilbage, da på grund af det opgør, de har haft med fortiden, ikke accepterer eks- erhvervs- og vækstministeren var formand for et helt andet parti. Det kommunister i regeringerne. er ikke noget, som jeg har nærmere kendskab til, og derfor kan jeg Kl. 14:39 heller ikke udtale mig om det. Det, jeg kan udtale mig om, er, hvor- vidt jeg har tillid til, at erhvervs- og vækstministeren vil udføre sit Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): job på den bedst mulige måde. Det har jeg fuldstændig tillid til. Statsministeren. Kl. 14:37 Kl. 14:39

Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Hr. Peter Skaarup. Hr. Peter Skaarup har jo det privilegium, at han kan opfinde ting om, hvor besværligt det vil være for erhvervs- og vækstministeren, men 24 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 44) jeg vil sige, at jeg har fuld tillid til erhvervs- og vækstministeren. Hr. Kl. 14:41 Peter Skaarup beklager sig over, at svarene er korte, men det er jo, fordi det er ganske enkle spørgsmål. Har statsministeren tillid til er- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): hvervs- og vækstministeren? Ja, det har hun. Og i øvrigt kan jeg ikke Statsministeren. gå ind i noget, der ligger 20 år tilbage, for jeg kender ikke de nærme- Kl. 14:41 re omstændigheder. Jeg kan sagtens høre, at hr. Peter Skaarup er optaget af, at det her Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : skal være et kæmpeproblem, og er ved at bevæge sig længere og Det kan godt være, at hr. Claus Hjort Frederiksen synes, at forman- længere ud i, hvordan det eventuelt kunne blive et problem. Jeg de- den var hård ved ham ved at bede ham om at læse det korrekte ler ikke hr. Peter Skaarups vurdering. Jeg har tillid til erhvervs- og spørgsmål op. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at hitte rede i, vækstministeren. når man stiller det samme spørgsmål i en hel spørgetime. Kl. 14:40 Men som jeg også tidligere har sagt, ønsker jeg ikke at kommen- tere den procedure, der anvendes ved sikkerhedstjek af ministrene. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Jeg har også tidligere sagt, at det forholdt sig sådan, at hr. Henrik Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. Sass Larsen den 29. september meddelte mig, at han ikke længere Det næste spørgsmål er stillet til statsministeren af hr. Claus ville stå til rådighed for den regeringsdannelse, som jeg var i færd Hjort Frederiksen. med på daværende tidspunkt. Jeg har sagt, at jeg er rigtig ked af hele Kl. 14:40 det her forløb, men jeg synes også, at det var en klog beslutning, hr. Henrik Sass Larsen tog den dag. Spm. nr. S 44 Kl. 14:42 8) Til statsministeren af: Claus Hjort Frederiksen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Mener statsministeren, at der er behov for at ændre hidtidig praksis, Hr. Claus Hjort Frederiksen. hvorefter PET i deres sikkerhedsvurdering hverken anbefaler eller Kl. 14:42 fraråder udnævnelse af den enkelte minister, men at det er statsmini- sterens suveræne afgørelse? Claus Hjort Frederiksen (V): Statsministeren oplyste i tv den 29. september, at hun kl. 8 om mor- genen fik en telefonopringning fra hr. Henrik Sass Larsen, som ori- Skriftlig begrundelse enterede hende om PET's vurdering. Det tog hun til efterretning, og det gav klart det indtryk, at det var PET, som afgjorde, at hr. Henrik Af et interview i TV 2 News den 29. september 2011 påstod statsmi- Sass Larsen ikke kunne blive minister. Ifølge den almindelige pro- nisteren, at hun tog PET’s sikkerhedsvurdering af Henrik Sass Lar- cedure er det den kommende statsminister, som afleverer en liste sen til efterretning, efter at Henrik Sass Larsen havde orienteret hen- over mulige ministeremner til Statsministeriets departementschef. de om den. Det er i offentlighedens interesse, at statsministeren op- Han beder så PET vurdere de personer, der er på listen. PET's vurde- lyser, om der er behov for en ændret procedure, så PET nu indstiller ring afleveres tilbage til departementschefen, som i sin tur orienterer eller fraråder udnævnelse af ministre. statsministeren. Det er så op til den kommende statsminister at vur- dere, om hun vil udnævne den pågældende til minister. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Jeg vil derfor gentage spørgsmålet, og jeg vil erindre, at statsmi- Hr. Claus Hjort Frederiksen. nisteren i tidligere svar i dag talte om den manglende sikkerhedsgod- Kl. 14:40 kendelse af hr. Sass Larsen. Derfor er spørgsmålet: Er procedurerne ændret, så PET nu indstiller eller fraråder udnævnelse af en minister, Claus Hjort Frederiksen (V): altså at man i det her tilfælde har indstillet eller frarådet udnævnelse I forbindelse med PET's sikkerhedsvurdering af hr. Henrik Sass Lar- af hr. Henrik Sass Larsen? sen fremstod det i pressen ... Kl. 14:43 Kl. 14:40 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Statsministeren. Man skal bare læse spørgsmålet op. Kl. 14:43 Kl. 14:40 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Claus Hjort Frederiksen (V): Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på, hvad hr. Claus Hjort Frederik- Mit spørgsmål er derfor: Kan statsministeren bekræfte, at PET's hid- sen har fået indtryk af, da han så en tv-udsendelse den 29. septem- tidige sikkerhedsvurdering hverken anbefaler eller fraråder ... ber. Det, jeg kan gøre mig klog på, er, hvad jeg har givet udtryk for, Kl. 14:41 og det, jeg gav udtryk for den dag, var, at hr. Henrik Sass Larsen torsdag den 29. september meddelte mig, at han ikke længere stod til Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): rådighed som minister for den regering, som jeg var ved at danne. Ifølge mine noter er det spørgsmål 8, S 44. Det var det, der var hændelsesforløbet. Kl. 14:41 Det er simpelt hen ikke korrekt, at jeg i samme interview skulle have givet indtryk af, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass Claus Hjort Frederiksen (V): Larsen ikke fik sit sikkerhedstjek, kom fra hr. Henrik Sass Larsen Godt, jeg læser op. selv. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Mener statsministeren, at der er behov for at ændre hidtidig prak- Kl. 14:44 sis, hvorefter PET i deres sikkerhedsvurdering hverken anbefaler el- ler fraråder udnævnelse af den enkelte minister, men at det er stats- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ministerens suveræne afgørelse? Hr. Claus Hjort Frederiksen Onsdag den 12. oktober 2011 (S 39) 25

Kl. 14:44 Kl. 14:46

Claus Hjort Frederiksen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Lad mig så spørge statsministeren: Fik statsministeren før den mor- Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. gen den 29. september en orientering om den her sag, altså en orien- Fru Inger Støjberg har det næste spørgsmål til statsministeren. tering, før hr. Henrik Sass Larsen blev orienteret om indholdet af Kl. 14:47 PET's sikkerhedsgodkendelse? Kl. 14:44 Spm. nr. S 39 9) Til statsministeren af: Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Inger Støjberg (V): Statsministeren. Hvorledes forholder statsministeren sig til, at hun forholdes oplys- Kl. 14:44 ninger af afgørende betydning for hendes virke som kongelig under- søger, og dermed med risiko for også at blive forholdt oplysninger af Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : afgørende betydning for hendes virke som statsminister? Som jeg også har svaret tidligere, så hverken kan eller vil jeg gå ind i de nærmere omstændigheder om sikkerhedstjek af ministrene. Det Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): håbede jeg egentlig også at hr. Claus Hjort Frederiksen havde haft Fru Inger Støjberg for oplæsning spørgsmålet. forståelse for – det kan jeg forstå ikke er tilfældet – men det ærgrer Kl. 14:47 mig egentlig lidt, at der ikke er forståelse for, at jeg ikke kan og ikke vil gå ind i den nærmere procedure for sikkerhedstjek. Inger Støjberg (V): Kl. 14:44 Hvorledes forholder statsministeren sig til, at hun forholdes oplys- ninger af afgørende betydning for hendes virke som kongelig under- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): søger, og dermed med risiko for også at blive forholdt oplysninger af Hr. Claus Hjort Frederiksen. afgørende betydning for hendes virke som statsminister? Kl. 14:44 Kl. 14:47

Claus Hjort Frederiksen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Jeg har fuld forståelse for, at statsministeren ikke vil gå ind i den Statsministeren. konkrete vurdering eller i, hvad PET's notat handlede om, eller i hr. Kl. 14:47 Henrik Sass Larsens private forhold. Fuld respekt for det, og det skal jeg slet ikke spørge om. Det, jeg bare interesserer mig for, er jo, om Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : procedurerne er ændret, om det virkelig er sådan, at den kommende Jeg må sige, at jeg ikke er klar over, hvilke oplysninger fru Inger statsminister ikke er den første, der bliver orienteret om, hvad PET's Støjberg mener jeg er blevet forholdt. sikkerhedsvurdering indeholder. Det vil være stærkt overraskende, Kl. 14:47 hvis det er sådan, at det ikke er den kommende statsminister, der bli- ver forelagt PET's vurdering, da det jo er den kommende statsmini- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ster, der suverænt skal afgøre, om den pågældende lever op til vær- Fru Inger Støjberg. digheden som minister eller ikke lever op til værdigheden som mini- Kl. 14:47 ster. Derfor er jeg nødt til at sige, at konklusionen jo sådan set er Inger Støjberg (V): krystalklar. Det var jo så ikke rigtig, hvad fru Helle Thorning- Jeg henviser til den diskussion, vi har haft før, om hr. Henrik Sass Schmidt sagde den morgen den 29. september, for fru Helle Thor- Larsen, for statsministeren gav jo både i dag og foran Crowne Plaza ning-Schmidt var jo fuldt bekendt med indholdet af denne regel, den 29. september udtryk for, at de oplysninger, der gør, at hr. Hen- medmindre procedurerne er ændret. Kl. 14:45 rik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Hvis det er korrekt, må man jo sige, at procedurer- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ne netop er blevet lavet om, for det ville være meget, meget mærke- Statsministeren. ligt, hvis det var hr. Henrik Sass Larsen selv, der skulle have ringet Kl. 14:45 til statsministeren for at sige, at han ikke længere stod til rådighed for en kommende regering. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:48 Det, der ikke er rigtigt, er det, hr. Claus Hjort Frederiksen har forstå- et ud af det interview. For jeg bliver spurgt i dag, om jeg kan be- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): kræfte udtalelser om, at statsministerens første orientering om, at hr. Statsministeren. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom Kl. 14:48 fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Så siger jeg til ordføreren, at det ik- Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : ke er korrekt, at jeg skulle have sagt det i det pågældende interview. Jeg er faktisk utrolig glad for den her lejlighed til at opklare den her Det er ikke korrekt, at jeg sagde det. Jeg har ikke sagt, at min første situation. Jeg blev stillet nærmest det samme spørgsmål af hr. Claus orientering om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke fik et sikkerhedstjek, Hjort Frederiksen før, og det er jo ganske enkelt ikke korrekt, at jeg kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Det, jeg tværtimod sagde i det under det pågældende interview med TV 2 News den 29. september pågældende interview, hvilket også er det, der er korrekt, er, at hr. skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass Henrik Sass Larsen kontaktede mig den 29. september for at medde- Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, skulle være kom- le, at han ikke længere stod til rådighed. Det sagde jeg så også jeg met fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Det er ikke korrekt. Det håbede syntes var en klog beslutning, men det, han meddelte mig den dag, jeg egentlig kunne opklare sagen – men jeg tvivler på, at det blev var, at han ikke længere stod til rådighed. hørt rigtigt. Det, jeg gav udtryk for den dag, var, at jeg den 29. sep- tember fik en henvendelse fra hr. Henrik Sass Larsen, og han med- 26 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 93) delte, at han ikke længere stod til rådighed som en del af et minister- Spm. nr. S 93 hold i den regering, vi på daværende tidspunkt sad og var ved at dan- 10) Til økonomi- og indenrigsministeren af: ne. Så jeg tror egentlig, man har hørt det lidt forkert, for det er sim- Leif Mikkelsen (LA): pelt hen ikke korrekt, som det gengives her i dag. Mener ministeren set i lyset af regeringens ønsker om at bevare re- Kl. 14:49 gionerne, som oppositionen som bekendt er imod, at regionerne skal tillægges nye opgaver, have egen skatteudskrivning eller på anden Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): måde udbygges? Fru Inger Støjberg. Kl. 14:49 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Leif Mikkelsen for oplæsning af spørgsmålet. Inger Støjberg (V): Kl. 14:51 Jeg tror ikke, vi har hørt det forkert, vil jeg sige til statsministeren. Nu er det jo sådan, at statsministeren under hele valgkampen igen og Leif Mikkelsen (LA): igen sagde: Vi lægger tingene åbent og ærligt frem – vi lægger tinge- Nu til noget helt andet. Først velkommen til opgaven, og tillykke til ne åbent og ærligt frem. ministeren med jobbet. Jeg synes ikke, det virker særlig åbent eller ærligt, når statsmini- Mener ministeren set i lyset af regeringens ønsker om at bevare steren i dag prøver at tale udenom i den her sag om den manglende regionerne, som oppositionen som bekendt er imod, at regionerne sikkerhedsgodkendelse. Det, som statsministeren sagde den dag ude skal tillægges nye opgaver, have egen skatteudskrivning eller på an- foran Crowne Plaza – ganske vist uden at tale under ministeransvar, den måde udbygges? men det gør statsministeren i dag – var: Vi er alle sammen meget Kl. 14:51 overraskede over denne sag. Og statsministeren sagde også: Det er helt nyt, det her. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hvordan forholder statsministeren sig til det i dag? Ministeren. Kl. 14:49 Kl. 14:51

Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) : Statsministeren. Først og fremmest tak for velkomsten og lykønskningen, og tillykke Kl. 14:49 med det fine valg til Liberal Alliance og til spørgeren. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil vi foretage en evalu- Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : ering af kommunalreformen og dermed også af den nuværende ar- Jeg har ikke yderligere kommentarer til hændelsesforløbet. Jeg tror bejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Regeringspartierne egentlig, at fru Inger Støjberg inderst inde godt forstår, at jeg ikke var i sin tid for at sige det lidt på jysk skeptiske over for den opgave- kan udtale mig om det her hændelsesforløb. fordeling, som blev resultatet af kommunalreformen, altså som ve- Kl. 14:50 drører fordelingen af amternes opgaver. Nu vil vi gerne se på, hvor- dan det er gået, før vi træffer nye beslutninger. Det synes jeg gene- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): relt er en meget fornuftig ting. I evalueringen vil bl.a. indgå hensynet Fru Inger Støjberg. til at sikre den faglige kvalitet af opgavernes løsning og selvfølgelig Kl. 14:50 også effektiv drift. Når evalueringen foreligger, må vi se, om der er brug for at lave nogle justeringer i den måde, opgaverne er fordelt Inger Støjberg (V): på. Jeg forstår fuldt ud, både inderst inde og på alle mulige andre måder, Vi ser på det helt fordomsfrit. Saglige, faglige vurderinger må at statsministeren ikke vil udtale sig om personsager, der jo selvføl- lægge til grund, og der er dermed heller ikke på forhånd taget stilling gelig er omgivet af fortrolighed. Det har jeg fuld forståelse for. Der- til, om opgaver skal flyttes den ene eller den anden vej. Det, som lig- for er mit spørgsmål ene og alene om proceduren, altså om procedu- ger fast, er, at evalueringen af kommunalreformen skal have særligt ren er blevet ændret. Jeg vil spørge statsministeren: Er proceduren fokus på sundhedsområdet, det specialiserede sociale område, miljø- blevet ændret, eller ligger der f.eks. et telefonnotat ovre i Statsmini- området, forvaltningen af naturområder, den regionale udvikling steriet fra PET til en eller flere af medarbejderne i Statsministeriet? samt organiseringen af den kollektive transport. Det er nogle af de Det må statsministeren enten kunne sige ja eller nej til her i dag. ting, som har været allermest diskuteret, og der håber vi at få et Kl. 14:50 overblik. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 14:53 Statsministeren. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 14:50 Hr. Leif Mikkelsen. Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Kl. 14:53 Jeg vil, som jeg tidligere har sagt, ikke kommentere den procedure, Leif Mikkelsen (LA): der ligger for sikkerhedstjek af ministre, og jeg vil heller ikke kom- Nu er ministeren jo også økonomiminister, og de beregninger, der lå mentere den konkrete sag. i forbindelse med de tidligere udtalelser eller signaler fra den tidlige- Kl. 14:51 re regering om at gå fra tre til to led i et land med kun 5 millioner Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): indbyggere for at forenkle den offentlige struktur, viste, at der også Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet, og det er spørgsmålene til stats- var penge at spare, nemlig ½ mia. kr. Vi kender alle balancen mel- ministeren også. Tak for i dag. lem de offentlige og private udgifter i Danmark, og de offentlige ud- Det næste spørgsmål er stillet til økonomi- og indenrigsministe- gifter er meget store. ren af hr. Leif Mikkelsen. Vil det sige, at indenrigsministeren ikke interesserer sig for det, Kl. 14:51 økonomiministeren måske burde interessere sig for, nemlig at finde Onsdag den 12. oktober 2011 (S 85) 27 enhver mulig besparelse i den offentlige sektor i den her sammen- Kl. 14:56 hæng og dermed gå fra tre til to led? Kl. 14:53 Leif Mikkelsen (LA): Nu fremgår det af regeringsgrundlaget, som ministeren også henvis- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): te til, at der skal foretages en evaluering. Nu er regeringen jo knap Ministeren. kommet i gang, kan vi konstatere – dag for dag går, uden at man må- Kl. 14:53 ske egentlig kommer i gang. Kan ministeren løfte sløret for tidsram- men, altså give en tidsramme for denne evaluering og for, hvornår Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) : man kan regne med, at der er klarhed over, hvordan fremtiden skal Som sagt er det, vi er optaget af, to ting, nemlig den faglige kvalitet se ud? og den effektive opgaveløsning. Jeg tror, at de to ting meget ofte rig- Kl. 14:56 tig fint kan følges ad. Man kan sagtens have en effektiv drift og en høj faglighed. Det, jeg synes er meget vigtigt, er at gå fordomsfrit til Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): det. Jeg tror også, man skal være forsigtig med at jagte besparelser Ministeren. for besparelsens egen skyld. Man skal hente de effektiviseringsge- Kl. 14:56 vinster, der er, de steder, hvor de melder sig, hvis man ser nøje efter. Jeg synes, man skal få et overblik, før man gør det, i stedet for at Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) : sætte sit sparemål op først og så lave evalueringen bagefter. Jeg tror, Spørgeren har selvfølgelig fuldstændig ret i, at det er meget tidligt. man skal danne sig overblikket først og så se, hvor man kan gøre det Alle skal jo finde deres ben at stå på i deres nye positioner. Det gæl- her på en måde, så borgerne oplever, at der bliver taget hånd om op- der både for spørgeren og for undertegnede. Jeg er sikker på, at vi gavernes løsning, og sådan at skatteyderne oplever, at det her bliver får det tilrettelagt på en ordentlig måde, og jeg håber selvfølgelig, gjort på en effektiv måde. det er noget, alle Folketingets partier vil interessere sig for, for uan- Kl. 14:54 set om man går ind for to eller for tre led, håber jeg, at alle går ind for, at der skal være høj faglighed i opgaveløsningen, og at det skal Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ske så effektivt som overhovedet muligt. Hr. Leif Mikkelsen. Kl. 14:56 Kl. 14:54 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Leif Mikkelsen (LA): Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. I forbindelse med den kommunalreform, som vi nu lever under, blev Det næste spørgsmål er stillet til udenrigsministeren af hr. Frank kommunerne gjort større. Det vil sige, at der var et klart signal fra Aaen. Hr. Frank Aaen for oplæsning af spørgsmålet. lovgivernes side om, at der skulle lægges større opgaver på kommu- Kl. 14:57 nerne, altså at de kunne løse større opgaver. Det var en væsentlig del af kommunalreformen. Dermed var der også et sigte på, at man kun- Spm. nr. S 85 ne løse større fælles opgaver, hvilket også er blevet lagt ud til kom- 11) Til udenrigsministeren af: munerne i den her periode. I det lys kan der vel også peges på, at Frank Aaen (EL): sundhedsområdet så også passende kunne ligge et andet sted, fordi Er udenrigsministeren enig i, at den undersøgelse af sig selv, som der ikke var flere nødvendige opgaver til regionerne end sundheds- den tidligere regering gennemførte i spørgsmålet om CIA-flyvnin- området. ger, ikke var tilstrækkelig? Derfor er det interessante spørgsmål jo, om der i ministerens tan- ker om det at bevare de tre led ligger, at der skal lægges yderligere Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): opgaver ud til regionerne, eller om vi skal holde dem der i fremtiden, Hr. Frank Aaen for oplæsning af spørgsmålet. at der er meget fokus på sundhedsområdet. Kl. 14:57 Kl. 14:55 Frank Aaen (EL): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Det lyder i al sin enkelhed: Er udenrigsministeren enig i, at den un- Ministeren. dersøgelse af sig selv, som den tidligere regering gennemførte i Kl. 14:55 spørgsmålet om CIA-flyvninger, ikke var tilstrækkelig? Kl. 14:57 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) : Jeg tror, vi gavner den offentlige opgaveløsning ved at se meget for- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): domsfri på det og spørge: Får vi den rigtige balance mellem faglig- Ministeren. hed og omkostninger, og hvordan skal vi så placere opgavernes løs- Kl. 14:57 ning? For risikoen er jo, at vi endte i den samme situation, som vi Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : kom fra, nemlig for små kommuner til for mange opgaver. Så fik vi Jeg vil godt starte med at slå fast, at jeg igennem årene i Folketinget større kommuner, men med endnu flere opgaver. Derfor er det klart, har været meget optaget af, at vi fra den side gjorde alt, hvad vi kun- at risikoen er, at man ender det samme sted, som de daværende kom- ne for at overholde menneskerettigheder og internationale konventi- muner var på, nemlig at der bliver stadig flere fælleskommunale løs- oner. Den grundholdning har jeg selvfølgelig fortsat, også som uden- ninger, hvor det bliver stadig sværere for borgerne at se, hvor ansva- rigsminister. Det betyder, at den her regering aktivt vil bekæmpe tor- ret egentlig skal placeres. Hvordan kan vi bruge vores stemmeret til tur og anden nedværdigende behandling; det samme gælder brug af at belønne dem, der gør det godt, og til at sige, at vi vil have nogle hemmelige fængsler og illegale fangetransporter. andre til det, hvis vi synes, at nogle gør det skidt? Kl. 14:56 I spørgsmålet om CIA-flyvningerne gennemførte den daværende regering, som spørgeren jo også nævner, i 2008 efter et langt og ved- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): varende pres fra den daværende opposition en undersøgelse. Den Hr. Leif Mikkelsen. blev udført af embedsmænd i en tværministeriel arbejdsgruppe, og 28 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 85) det blev dermed ikke den uafhængige undersøgelse, som jeg havde kommissionen få til opgave at se bredere på spørgsmålet om Dan- foretrukket. Undersøgelsen konkluderede i øvrigt, at det hverken var marks overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med muligt at be- eller afkræfte, at der var gennemført ulovlige fange- krigsførelse i Irak og Afghanistan. transporter i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum. Det sidste skyld- Hvis man kigger sammenlagt på de seneste 10 år, synes jeg, der tes de utilfredsstillende svar, som USA havde givet på de danske er en sag, som skiller sig helt særligt ud, og som har et påtrængende spørgsmål. Jeg kan huske, hvordan vi dengang sammen pressede behov for at blive undersøgt, nemlig baggrunden for Danmarks del- overordentlig hårdt på for at komme til bunds i den her sag. Jeg tror, tagelse i krigen i Irak. Samtidig er jeg enig i, at der stadig henstår det var medvirkende til, at den daværende regering måtte meddele spørgsmål i sagen om CIA-flyvningerne, og det var derfor, jeg talte USA, at svaret var uacceptabelt. Derefter indvilligede USA i at give med Kuupik Kleist i går. Vi aftalte at mødes og drøfte, hvordan vi en skriftlig forsikring til Danmark om, at USA ikke fremover vil bedst kan få svar på de spørgsmål, som Grønland føler stadig ude- gennemføre transport af tilbageholdte gennem dansk, grønlandsk el- står. ler færøsk luftrum uden forudgående samtykke. Kl. 15:02 Jeg er fortsat meget optaget af, hvordan vi får svar på de mange spørgsmål i denne sag. Jeg har absolut ingen interesse i at dække Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): over noget. Det tror jeg enhver vil forstå, når man kender forhistori- Hr. Frank Aaen. en. Samtidig har jeg lagt helt afgørende vægt på de særlige hensyn, Kl. 15:02 som vi skylder Grønland i den her sag. Jeg talte i går med den grøn- landske landsstyreformand, Kuupik Kleist; vi aftalte over telefonen Frank Aaen (EL): at mødes og drøfte sagen i forbindelse med Nordisk Råds møde her i Det har været sådan lidt frem og tilbage, kan man roligt sige, i den starten af november. her sag fra udenrigsministerens side, men det betyder altså, at man Sammenfattende kan jeg sige: Jo, jeg er enig med spørgeren i, at muligvis kan vende tilbage til at få en kommissionsundersøgelse, for ikke alle spørgsmål er besvaret i denne sag. Derfor vil jeg nu sam- det er jo præcis sådan, at det er i kommissionsundersøgelsen, der er men med Grønland drøfte, hvordan vi kan få flest mulige af de mulighed for at spørge folk. Det står ikke jo noget sted i den tidlige- spørgsmål besvaret, som Grønland finder stadig udestår. Jeg ser dog re regerings dokumenter, at man i dag har givet tilladelse til, at der ikke noget behov for at nedsætte en egentlig undersøgelseskommis- kan flyves en fange fra Guantánamo til Afghanistan, hvor man oven sion. i købet må regne med at der sker tortur. Sådan noget står jo ikke på Kl. 14:59 papir. Det er noget, som er sagt. Det er noget, der eventuelt er sagt ude på den amerikanske ambassade. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Vi ved jo alle sammen, at da der skulle laves en undersøgelse, Taletiden skal overholdes. Hr. Frank Aaen. kontaktede man den amerikanske ambassade via sine embedsfolk og Kl. 15:00 sagde: Vi stiller en masse spørgsmål, I skal bare ikke svare, for vi mener det ikke alvorligt. Det er også derfor, den undersøgelse var Frank Aaen (EL): ufuldstændig, for ikke at sige misvisende. Og derfor må jeg spørge Det er glædeligt, at udenrigsministeren mener, at den forrige reger- igen: Hvorfor har man droppet kravet om en kommissionsundersø- ings undersøgelse ikke var dækkende, og at der fortsat er mere at gø- gelse vedrørende CIA-flyene? Det fik jeg ikke noget svar på. Jeg fik re i denne sag. Men når nu jeg husker tilbage på alle de gange, vi i det svar, at man gerne ville kigge på Irakkrigen, og at man gerne vil- fællesskab har rejst den her sag, og når jeg læser det udspil til en ak- le kigge på Afghanistan, men jeg fik ikke noget svar på, hvorfor man tiv og ansvarlig udenrigspolitik udfærdiget af Socialdemokratiet, SF har droppet undersøgelsen om CIA-flyene. og De Radikale, som jo har et stort et flertal i Folketinget sammen Kl. 15:03 med Enhedslisten og grønlandske og færøske medlemmer af Folke- tinget, og hvori der altså står, at der skal nedsættes en undersøgelses- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): kommission til bl.a. at belyse Irakkrigen og derudover belyse mulige Ministeren. problemer med overholdelse af vores internationale konventioner, Kl. 15:03 bl.a. i forbindelse med fangeoverdragelser og fangetransporter, altså CIA-flyvningerne, så undrer jeg mig: Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : Hvad er det, der er sket på de meget, meget få uger fra septem- Det afgørende for regeringen er at få undersøgt Irakkrigen. Det er ef- ber, hvor man i enighed og stolthed fremlagde et fælles program for ter vores bedste overbevisning en af de største fadæser i dansk poli- udenrigspolitikken, som indeholdt en undersøgelse, til i dag, hvor tik, som vi gerne vil fokusere på i en undersøgelse. Og selvfølgelig man siger, at den er der ikke brug for? Det forstår jeg simpelt hen er vi samtidig optaget af Danmarks overholdelse af internationale ikke. Så kunne vi ikke få et svar på, hvad der har forandret sig? konventioner. Jeg synes selv, det afgørende er, at vi har fået sikker- Kl. 15:01 hed for, at fremover kommer der ikke til at ske den slags, uden at Danmark er underrettet, og det er klart, at Danmark aldrig nogen sin- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): de vil give tilladelse til, at man i modstrid med folkeretten overflyver Ministeren. dansk, grønlandsk eller færøsk territorium med fanger. Kl. 15:01 Kl. 15:04

Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen nedsætte en Hr. Frank Aaen. undersøgelseskommission til at undersøge baggrunden for den dan- Kl. 15:04 ske beslutning om at deltage i krigen i Irak og problemer med Dan- marks overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med Frank Aaen (EL): krigsførelsen ikke alene i Irak, men også i Afghanistan. Det betyder, Jeg fik stadig væk ikke noget svar på, hvorfor man fravælger CIA- at regeringen har valgt at fokusere på undersøgelsen på baggrund af undersøgelsen. Så har jeg læst i pressen, at det er, fordi det er bagud- Danmarks beslutning om at deltage i krigen i Irak. Den har som be- rettet, men det er jo ikke bagudrettet, for det er sådan ifølge konven- kendt ikke tidligere været undersøgt. Samtidig vil undersøgelses- tionerne, at hvis et land medvirker til eller har kendskab til tortur el- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 87) 29 ler tilsvarende overtrædelser af menneskerettighederne, har det på- Kl. 15:07 gældende land også en pligt til at gribe ind. Og det betyder jo, at hvis Danmark stiltiende har set til, at de fangetransporter er foregået hen Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : over grønlandsk, færøsk eller dansk territorium, har vi et medansvar, Da jeg i sin tid, som spørgeren tidligere har været inde på, var med og så har vi overtrådt konventionen. til at anmode den daværende regering om at undersøge CIA-flyvnin- Det er bestemt ikke bagudrettet at være sikker på, om Danmark gerne, var det netop, fordi en mulig anvendelse af dansk luftrum har overtrådt de internationale konventioner, vi har underskrevet. kunne indebære et dansk medansvar, og fordi vi ønskede at sikre os Det var jo også derfor, vi i september var enige om, at det var aktuelt imod ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk og færøsk luf- at lave den undersøgelse. Så jeg forstår stadig væk ikke, hvad det er, trum. Det løfte tør jeg godt gentage her i dag. Der vil ikke under den der er sket af nyt, siden den ikke længere er nødvendig. her regering blive givet noget samtykke til anvendelse af dansk, Kl. 15:05 grønlandsk eller færøsk luftrum, der strider imod menneskerettighe- der eller konventioner. Denne regering vil føre en ikke alene aktiv, Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): men også ansvarlig udenrigspolitik. Som jeg gjorde rede for under Ministeren. besvarelsen af det forudgående spørgsmål, skal der derfor ikke her- Kl. 15:05 ske nogen tvivl om, at Danmark respekterer de universelle menne- skerettigheder, at vi fordømmer enhver form for tortur og anden ned- Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : værdigende behandling, og at vi vil bekæmpe brug af hemmelige Som jeg indledte med at sige, da jeg besvarede spørgsmålet, er det fængsler og illegale fangetransporter. I den konkrete sag vil jeg drøf- helt afgørende for den nye regering, at vi overholder folkeretten og te sagen med Grønland, så vi kan få svar på de spørgsmål om det internationale konventioner, det skal der ikke være skygge af tvivl bagudrettede, som Grønland måtte finde stadig udestår. om. I den konkrete sag om CIA-overflyvningerne har det som be- Kl. 15:08 kendt ikke været muligt at få bekræftet eller afvist, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i Danmark eller i dansk, grøn- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): landsk eller færøsk luftrum. Det skyldes særlig de utilstrækkelige Hr. Frank Aaen. svar, som USA har givet Danmark og andre lande om det bagudret- Kl. 15:08 tede. Derfor er det også et centralt spørgsmål, om yderligere under- søgelser vil kunne give os den afklaring, vi søger. Vi kan samarbejde Frank Aaen (EL): nok så meget med andre lande, men uden USA's medvirken er det Jeg synes, det er fint, at man taler med det grønlandske hjemmestyre, svært at komme helt til bunds i det bagudrettede. men det er jo også vigtigt for det danske Folketing at vide, om Dan- Jeg synes til gengæld, det fremadrettede er afgørende, nemlig at mark har haft et medansvar for fangetransporter, hvor mennesker er vi har fået en garanti fra amerikansk side for, at en dansk regering vil endt i hemmelige fængsler, er blevet tortureret eller måske endda blive underrettet, hvis man foretager overflyvning igen, og der er det helt forsvundet fra jordens overflade. Det er jo også vores problem, helt klart regeringens position, at vi i den situation vil sige nej. og det er derfor, vi også er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at få Kl. 15:06 at vide, om det er tilfældet. Udenrigsministeren henviser til, at det ikke er muligt at få svar fra USA, og man kan jo undre sig over, at Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): USA ikke vil svare en allieret, der oven i købet i en lang periode har Tak til ministeren, spørgsmålet er afsluttet. været en meget tæt allieret. Men lad så det være. Det næste spørgsmål er også stillet til udenrigsministeren af hr. Det, der er endnu vigtigere for os at vide, er jo i virkeligheden, Frank Aaen. hvad danske myndigheder har vidst, hvad den daværende danske re- Kl. 15:06 gering har vidst, hvad den har gjort, eller hvad den ikke har gjort. For der blev jo skrevet om den her sag i årevis, uden at der blev gre- Spm. nr. S 87 bet ind, og derfor er der jo svar at finde i Danmark hos danske em- 12) Til udenrigsministeren af: bedsmænd, hos danske regeringsmedlemmer, tidligere regerings- Frank Aaen (EL): medlemmer heldigvis, og i de arkivalier, der er. Derfor må jeg sige, Er udenrigsministeren enig i, at en undersøgelse af CIA-flyvninger- at det er meget forunderligt, og at jeg ikke forstår, hvorfor vi ikke ne og misbruget af dansk luftrum til ulovlige fangetransporter både kan få sådan en undersøgelse – en undersøgelse, vi har været enige har betydning i forhold til at afdække et eventuelt dansk medansvar om, en undersøgelse, som kan kaste nyt lys over den her sag, derun- og sikre, at dansk luftrum ikke fremover misbruges i forhold til ulov- der også kaste nyt lys over USA's overtrædelse af menneskerettighe- lige fangetransporter? derne i en periode, som jo fortsætter, måske ikke med brug af dansk luftrum, det kan vi jo så håbe på, men som foregår i resten af verden, Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): hvor man stadig væk har hemmelige fængsler. Hr. Frank Aaen. Lad mig så sige, at nogle af de fanger, der muligvis er blevet Kl. 15:06 transporteret gennem dansk luftrum, jo stadig væk kan være fanger, stadig væk kan sidde i Afghanistan og rådne op, de kan sidde andre Frank Aaen (EL): steder i verden, og derfor har vi jo et ansvar over for de mennesker, Er udenrigsministeren enig i, at en undersøgelse af CIA-flyvninger- der muligvis er blevet transporteret til tortur og forsvinden via dansk ne og misbrug af dansk luftrum til ulovlige fangetransporter både har luftterritorium, muligvis med dansk viden – i hvert fald gjorde man betydning i forhold til at afdække et eventuelt dansk medansvar og ikke noget for at stoppe det. Derfor er det da en yderst aktuel sag for sikre, at dansk luftrum ikke fremover misbruges i forhold til ulovlige en ny regering at tage fat i. fangetransporter? Kl. 15:10 Kl. 15:07 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Udenrigsministeren. 30 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 53)

Kl. 15:10 ventioner, end hans forgænger havde. Det tror jeg også betyder, at det vil være lettere at have et bedre forhold til den amerikanske ad- Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : ministration. Men det afgørende er, at den nye regering lægger vægt Spørgeren har jo ret i, at det er en sag, vi, om jeg så må sige, har på, at vi i sagens natur skal sikre, at internationale konventioner, at arvet fra den tidligere regering. Min understregning af det særlige folkeretten bliver overholdt. Det har vi tænkt os at gøre hvad vi kan hensyn til Grønland skyldes alene, at jeg synes, vi har et særligt hen- for at sikre. syn til Grønland, men det betyder i sagens natur ikke, at ikke også Kl. 15:14 Folketinget har en interesse i den her sag. Det er en vigtig sag, også for det danske Folketing. Vi har valgt i den nye regering at fokusere Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): undersøgelser på det, der var den store begivenhed under den forrige Hr. Frank Aaen. regering, nemlig Irakkrigen – og ikke alene Irakkrigen, men også Kl. 15:14 overholdelse af menneskerettigheder og konventioner i forbindelse med så vel Irakkrigen som Afghanistankrigen. Det er i min optik det Frank Aaen (EL): helt afgørende at få styr på fremadrettet for en ny regering. Tilbage står, om man tror på forsikringer fra en regering, der konse- Det andet er, at i forhold til overflyvninger lægger vi faktisk rig- kvent – og den dag i dag – overtræder internationale regler vedrøren- tig meget vægt på det løfte, vi har fået fra USA, der sikrer, at det her de fanger og herunder fangers forsvinden i hemmelige fængsler. ikke kommer til at gentage sig, nemlig at der ikke kommer overflyv- Udenrigsministeren må jo så sige, at det tror regeringen på. Jeg er ninger, som en dansk regering ikke er underrettet om. Hvis en dansk mere skeptisk med hensyn til, om man kan stole på det. Men i virke- regering bliver underrettet om, at der foregår hemmelige fangeflyv- ligheden står det altså stadig væk tilbage at få at vide, hvorfor den ninger, eller at man planlægger sådan nogle, så vil vi selvfølgelig si- nye regering ikke længere synes, det er en vigtig sag, der skal under- ge, at det ønsker vi ikke. Dermed er sagen fremadrettet løs, og det søges. Det sagde de, der i dag sidder i regeringen, for få uger siden. synes jeg er det afgørende. Og lige pludselig – vupti, så er den væk. Kl. 15:11 Noget af det, der i virkeligheden var det grimme ved den gamle regering, var, at den løb fra aftaler; det var, at den så stort på proble- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): mer, f.eks. i forhold til krigsførelse, hvor vi var sammen med USA; Hr. Frank Aaen. og det var, at man aldrig ville svare. Det er måske i virkeligheden Kl. 15:11 det allerværste, og jeg vil meget gerne advare imod, at den nye uden- rigsminister, som i dag ikke har svaret på spørgsmålet om hvorfor, Frank Aaen (EL): viderebringer den tradition fra den gamle regering. Det var en lidt kryptisk formulering, vi fik fra den amerikanske Kl. 15:15 udenrigsminister i forbindelse med det løfte der, men jeg synes også, det er meget modigt at udenrigsministeren at sige her, at nu tror vi på Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): amerikanerne. Altså, de fangetransporter, der muligvis er foregået og Ministeren. med stor sandsynlighed er foregået igennem dansk luftterritorium, Kl. 15:15 var jo dengang en overtrædelse af dansk lovgivning; var jo dengang en overtrædelse af menneskerettighederne, af international lov. Og Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : man skal da være modig, hvis man bare tror på, at det ikke vil ske Det er jo altid op til spørgeren at vurdere, om svarene er tilfredsstil- længere, når man ved, at fangeprogrammet stadig væk foregår ude i lende. Jeg synes, jeg har redegjort udførligt for, at den nye regering verden. Derfor er det også interessant at få undersøgt, for på en eller har valgt at fokusere på en undersøgelse, som jeg også tror hr. Frank anden måde vidste myndighederne jo, at det her skete. Havde de un- Aaen synes bliver spændende, nemlig en undersøgelse om baggrun- der hånden fået at vide, at det var i orden, at det måtte de gerne? Lig- den for Danmarks beslutning, ikke alene om deltagelse i krigen i ger der et direktiv om, at myndighederne ikke skal indberette videre Irak, men derudover også om forholdet til internationale konventio- frem? Er der nogle aftaler, som var gældende dengang, før rege- ner i såvel krigen i Irak som krigen i Afghanistan. Det tror jeg hr. ringsskiftet, som er ophævet i dag? Det er jo også noget, der skal un- Frank Aaen synes er et meget stort fremskridt. Og det er rigtigt, at vi dersøges. Er vi sikre på, at alle de procedurer, USA dengang benyt- så har valgt at fokusere på at anvende kræfterne på undersøgelser og tede sig af, er ophævet? valgt at fokusere i forhold til Irakkrigen og eventuel overtrædelse af Kl. 15:13 konventioner i forhold til såvel krigen i Irak som krigen i Afghani- stan. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Så synes jeg også det er afgørende at vide, at vi med den forsik- Ministeren. ring, vi har fået fra USA, som vi kan vurdere forskelligt, i hvert fald Kl. 15:13 har gjort det, der gøres kan for at sikre, at det her ikke kommer til at gentage sig. Så jeg synes, at regeringen – både i diskussionen om det Udenrigsministeren (Villy Søvndal) : her, og i øvrigt også i diskussionen om synet på internationale kon- Det, der er afgørende for den nye regering, er, at vi har en skriftlig ventioner – står et andet sted end den forrige regering stod. Der har forsikring til Danmark fra USA om ikke fremover at ville gennemfø- vi tænkt os at stå fast. re transport og tilbageholdelse gennem dansk, grønlandsk eller fær- Kl. 15:16 øsk luftrum uden forudgående samtykke. Man kan så vælge at mene, at det er lige meget, for det gør de nok alligevel. Der tror jeg, at man Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): skal mærke sig, at det ville være et helt afgørende brud på forholdet Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet. mellem to lande. Jeg regner med, at når man får en – oven i købet Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Kristian skriftlig – forsikring fra et andet land, så er det, fordi man agter at Jensen. overholde en sådan forsikring. Det er det ene. Kl. 15:17 Det andet, jeg synes er vigtigt, er, at vi, siden det her udspillede sig, har fået en ny administration i USA. Vi har fået en ny præsident, Spm. nr. S 53 som har et andet syn på menneskerettigheder og internationale kon- 13) Til finansministeren af: Onsdag den 12. oktober 2011 (S 53) 31

Kristian Jensen (V): Jeg vil så sige, at den seneste vurdering, jeg har set, ikke fra Fi- Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forbindelse med de nansministeriet selv, men fra andre kilder, er, at det at oprette et fa- udgifter, der er forbundet med at drive de ekstra ministerier, regerin- milie- og forbrugerministerium i sin tid kostede 22 mio. kr. i forhold gen har oprettet, og de omkostninger, der er forbundet med flytnin- til den tidligere organisering. Så man kan ikke blot oprette fem nye ger af kontorer og ansatte som følge af omlægning og udvidelse af ministerier, uden det også har en effekt på forbruget. Og derfor er antallet af ministerier? spørgsmålet ikke, om det skal finansieres, og heller ikke om man må, men hvilke overvejelser ministeren har gjort sig om omfanget af Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ekstraudgifter. Hr. Kristian Jensen for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 15:19 Kl. 15:17 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kristian Jensen (V): Ministeren. Tak for det. Allerførst vil jeg nu tillade mig at glæde mig over rege- Kl. 15:19 ringens nyfundne tillid til USA. (Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Der er tale om oplæsning af spørgsmålet). Det er der, og Finansministeren (Bjarne Corydon) : spørgsmålet er: Jamen det glæder mig, at spørgeren har lejlighed til at øse af sine er- Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forbindelse med de faringer med nedlæggelse og oprettelse af ministerier og omkostnin- udgifter, der er forbundet med at drive de ekstra ministerier, regerin- ger i forbindelse med det. Vi er i øjeblikket i gang med processen. gen har oprettet, og de omkostninger, der er forbundet med flytnin- Vi kigger på omkostningerne, vi finansierer dem på finansloven for ger af kontorer og ansatte som følge af omlægning og udvidelse af 2012, og det er mit indtryk, at både omkostningerne og forløbet lig- antallet af ministerier? ger i snorlige forlængelse af, hvad man har gjort hidtil under andre Kl. 15:17 regeringer, også den regering, som spørgeren har siddet i. Kl. 15:19 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Finansministeren. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 15:17 Hr. Kristian Jensen. Kl. 15:20 Finansministeren (Bjarne Corydon) : Tak. Det fremgår af grundlovens § 14 – og det tror jeg vil være spør- Kristian Jensen (V): geren bekendt – at statsministeren bestemmer antallet af ministre og Jamen det glæder mig så, at der kommer en bekræftelse af det, fordi forretningernes fordeling imellem dem. Nu er der kommet en ny re- hvis det ligger i forlængelse af den tidligere regering, og jeg har lige gering i Danmark efter folketingsvalget. Den fører en ny politik, og redegjort for, at oprettelse af nye ministerier kostede penge under det er på den baggrund meget klart og naturligt, at en ny politik fører den tidligere regering, så bekræfter finansministeren dermed måske til et behov for at ændre på antallet af ministerier og deres sammen- lidt indirekte, at det koster penge at oprette nye ministerier. Når det sætning. Vi er i Finansministeriet på nuværende tidspunkt i gang er interessant, og jeg vil gerne indrømme, at det kan være, at nogle med at afklare de nærmere konsekvenser af ressortfordelingen, og føler, at spørgsmålet her måske ikke er særlig stort eller relevant at den vil vi finansiere krone til krone på finansloven for 2012. stille, men når det er relevant at stille, er det, fordi dermed har rege- Så vil jeg gerne føje til, at det er mit indtryk i forbindelse med det ringen prioriteret at bruge nogle af de sparsomme midler, der er i her arbejde, at de ansatte i ministerierne er i ganske god træning, når statskassen, til at oprette nye ministerier. det gælder om at gennemføre ressortomlægninger. Den tidligere re- Der er en lang stribe af løftebrud, som regeringen har begået i gering, som hr. Kristian Jensen har været medlem af, nåede at opret- forbindelse med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget, særlig i for- te fire nye ministerier, et integrationsministerium, et klima- og ener- hold til det parti, som finansministeren repræsenterer, en stribe af giministerium, et familie- og forbrugerministerium og et velfærdsmi- løftebrud, der nu bliver begrundet med, at det er man desværre nødt nisterium, og nåede så oven i købet at nedlægge to af ministerierne til at gøre, fordi man ikke har råd til at gennemføre det, man har ikke igen, nemlig Familie- og Forbrugerministeriet og Velfærdsministeri- de midler i statskassen, som man forventede, da man for ganske få et, inden vi fik en ny regering, så det er en velkendt problemstilling, uger siden udstedte de mange løfter, og derfor kan man ikke leve op vi diskuterer i dag. til sine løfter, for pengene er der ikke. Kl. 15:18 Er sandheden ikke, at man har valgt at prioritere anderledes, her- under også prioritere det, som jeg anerkender man kan prioritere, Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): nemlig at oprette flere ministerier? Hr. Kristian Jensen. Kl. 15:21 Kl. 15:18 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kristian Jensen (V): Ministeren. Jamen enhver regering og enhver statsminister har ret til at indrette Kl. 15:21 sin regering, som statsministeren vælger. Det brugte vi som nævnt også i den tidligere regering. Vi startede dog med at nedlægge en Finansministeren (Bjarne Corydon) : række ministerier, dengang vi kom til i 2001. Sandheden er, at den nye regering i fuldstændig lighed med tidligere Det er bare sådan, at ethvert nyt ministerium kræver en vis orga- regeringer og også den regering, hr. Kristian Jensen har siddet i, har nisation, der ikke bare tages fra den eksisterende pulje af ansatte, og fundet det nødvendigt for at gennemføre den politik, man ønsker at derfor vil jeg gerne vide, måske lidt mere specifikt – ikke i forbin- gennemføre og skrive ind i et regeringsgrundlag, at oprette en række delse med proceduren, for den anerkender jeg fuldt ud at regeringen nye ministerier. Det finansierer man fuldt ud krone til krone på fi- har lov til at bruge, men i forbindelse med omfanget – hvad regerin- nansloven for 2012, og det er der ikke noget nyt i. gen gør sig af overvejelser om de ekstraudgifter, man påfører skatte- yderne ved etablering af nye ministerier. 32 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 58)

Kl. 15:21 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Thomas Danielsen for udelukkende oplæsning af spørgsmålet i Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): første omgang. Hr. Kristian Jensen. Kl. 15:23 Kl. 15:21 Thomas Danielsen (V): Kristian Jensen (V): Tak. Jeg vil gerne spørge finansministeren, om regeringen vil stå Jeg er ganske imponeret over ministerens evne til at gentage præcis ved, at den under valgkampen garanterede, at den nuværende rege- det samme svar, uanset hvilket spørgsmål der bliver stillet. Det er jo ring vil gå ind for, at motorvejsbyggeriet mellem Herning og Holste- ret imponerende, her til sidst var det endda helt uden talepapirer. Så bro Nord skal finansieres via finansloven? det må være noget, finansministeren har øvet sig på, men kunne fi- Kl. 15:23 nansministeren så ikke øve sig på at svare på spørgsmålene, der bli- ver stillet, herunder et spørgsmål om, hvorvidt man har nedpriorite- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ret nogle af de valgløfter, man har givet i valgkampen, for til gen- Ministeren. gæld at lave noget, som man ikke har haft drøftet overhovedet i Kl. 15:23 valgkampen, nemlig en større udvidelse af regeringen med antallet af ministerier. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Problemet er jo, at man kun kan bruge pengene en gang, og at re- Det er min klare opfattelse, at spørgsmålet fordrejer fakta i den sag. geringen nu har besluttet at bruge pengene på at udvide antallet af Fakta er, at den tidligere regering med finansloven for 2011 blev ministerier i stedet for at holde nogle af de valgløfter, man har givet enig med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om et motor- og bagefter brudt. Jeg kan ikke nå at nævne dem alle sammen, jeg vejsprojekt på strækningen Holstebro-Herning til 2½ mia. kr. Af fi- har kun 16-17 sekunder tilbage, men vil bare nævne forhøjelse af nanslovaftalen for 2011 fremgår det, at udgifterne på 2½ mia. kr. vil børnechecken, spørgsmålet om klassestørrelser, lægetjekket, der var blive finansieret ved et provenu for salg af statslige aktiver, og at fi- et tilbud til folk, der fylder 40, 50, 60 år, forskellige undersøgelser nansieringen skal tilvejebringes i takt med etableringen af projektet som f.eks. den føromtalte CIA-undersøgelse, en boligpakke, billige- og frem til projektets åbning. re busbilletter, ventetider på skadestuer osv. osv. Kan ministeren ik- Den tidligere regering, hvis ene regeringsparti spørgeren er med- ke bare bekræfte, at man har valgt at prioritere anderledes end at lem af, har altså ikke kunne pege på, hvilke konkrete statslige akti- overholde sine løfter, at man har valgt at prioritere at udvide antallet ver der er tale om at sælge, eller på, hvordan og hvornår et sådan af ministerier? salg skal finde sted. Så jeg synes ikke, at det er mit parti eller vores Kl. 15:22 regering, der har et forklaringsproblem i den her sag. Jeg synes, det er de tidligere regeringspartier. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 15:24 Ministeren. Kl. 15:22 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Thomas Danielsen. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kl. 15:24 Nej, det kan ministeren ikke bekræfte. Mit parti og de partier, vi har dannet regering med, gik til valg først og fremmest på at danne en ny Thomas Danielsen (V): regering, og det har vi gjort. Vi er blevet enige om en ny politik, et Jeg tillader mig lige at citere den politiske ordfører, hr. Magnus Heu- nyt regeringsgrundlag, og den politik gennemfører vi. Det kræver nicke, i Dagbladet Holstebro den 13. september: »Vi bygger gerne til nogle organisatoriske ændringer. Dem gennemfører vi i lighed med Nord. Det er ikke os, der har været tilbageholdende på den front«. den regering, spørgeren sad i. De skal finansieres, og det bliver de på Ifølge avisen afviser hr. Magnus Heunicke i samme åndedrag, at par- finansloven for 2012. Så enkelt er det. tiet mangler penge til byggeriet. Kl. 15:23 Jeg kunne godt tænke mig at vide, om den nuværende regering har tænkt sig at sætte det på finansloven. Og når der her bliver givet Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): udtryk for, at der er styr på finansieringen, hvordan har man så tænkt Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. sig at finansiere det? Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Thomas Kl. 15:25 Danielsen. Kl. 15:23 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Spm. nr. S 58 Kl. 15:25 14) Til finansministeren af: Thomas Danielsen (V): Finansministeren (Bjarne Corydon) : Vil regeringen stå ved, at det under valgkampen blev garanteret, at Som det jo er spørgeren bekendt, er der ikke afsat midler til det på- den nuværende regering gik ind for, at motorvejsbyggeriet mellem gældende projekt i Infrastrukturfonden, og Infrastrukturfonden hav- Herning og Holstebro Nord skulle finansieres via finansloven? de allerede ved udgangen af 2010, dvs. under den tidligere VK-rege- ring, fuldt disponeret alle midler. Vi har kunnet konstatere, at spør- gerens parti og den tidligere VK-regering ikke har kunnet pege på Skriftlig begrundelse nogen konkret finansiering af det her projekt, selv om det indebærer udgifter for over 2½ mia. kr. Spørgsmålet stilles på baggrund af nedenstående citat, vedrørende Det, der nu skal ske, er, at der bliver udarbejdet en VVM-redegø- motorvejsføring mellem Herning og Holstebro, bragt i Dagbladet relse for det pågældende projekt. Den er færdig i 2012, og der vil det Holstebro den 13. september 2011 af nuværende politisk ordfører være centralt for regeringen at tage stilling til den konkrete udform- Magnus Heunicke (S): »Vi bygger gerne til Nord. Det er ikke os, der ning af projektet, og om vi kan finansiere det. Det vil vi komme til at har været tilbageholdende på den front«. drøfte med de partier, der er en del af infrastrukturaftalen. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 57) 33

Vores udgangspunkt vil være det forsigtighedsprincip, vi har an- Spm. nr. S 57 lagt på vores økonomiske politik som sådan, nemlig at pengene skal 15) Til finansministeren af: findes, før de kan bruges. Jakob Ellemann-Jensen (V): Kl. 15:25 Hvornår agter regeringen senest at gennemføre målsætningen om at opjustere udviklingsbistanden? Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Thomas Danielsen. Kl. 15:25 Skriftlig begrundelse

Thomas Danielsen (V): Det fremgår af Regeringsgrundlaget (side 38), at »Regeringen vil Jeg vil gerne lige have ministeren til at præcisere, om det betyder, at opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilba- ministeren ikke vil garantere, at motorvejen mellem Herning og Hol- ge på 1 pct. af BNI«. stebro Nord bliver finansieret via finansloven, hvis og såfremt, selv- følgelig, VVM-redegørelsen tillader det. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 15:26 Hr. Jakob Ellemann-Jensen for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 15:27 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Finansministeren. Jakob Ellemann-Jensen (V): Kl. 15:26 Tak. Hvornår agter regeringen senest at gennemføre målsætningen om at opjustere udviklingsbistanden? Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kl. 15:28 Jeg vil lige så lidt som spørgeren og spørgerens parti garantere, at den pågældende finansiering kan findes, før jeg har set konkrete bud Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): på, hvordan det kan lade sig gøre. Og jeg kunne godt tænke mig, at Ministeren. spørgerne ville gå herfra og tænke videre over, hvordan spørgerens Kl. 15:28 eget parti og den tidligere regering egentlig havde tænkt sig at skaffe de pågældende midler, hvis de havde fået ansvaret for det. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kl. 15:26 Som det fremgår af vores regeringsgrundlag, »Et Danmark, der står sammen«, vil vi opjustere udviklingsbistanden over en årrække. Vi Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): har samtidig opstillet et klart forsigtighedsprincip, som jeg som fi- Hr. Thomas Danielsen. nansminister er glad for, og som simpelt hen handler om, at vi ikke Kl. 15:26 vil øge udgifterne på noget punkt, før vi har sikkerhed for, at indtæg- terne også er kommet ind. Så svaret er meget enkelt: Udviklingsbi- Thomas Danielsen (V): standen vil blive øget, det vil ske over en årrække, men det vil ske i Den tidligere regering satte motorvejsprojektet på finansloven for takt med, at vi finder finansieringen og prioriterer, at det er en opga- 2011. Under valgkampen gik finansministerens egen politiske ordfø- ve, der kommer foran andre opgaver. rer ud og garanterede, at der var styr på finansieringen. Vi bygger Så der kan ikke gives et sikkert svar på, hvornår denne opgave vil den motorvej, I kan være helt rolige, sagde man. Det var et af de em- blive løftet; det er et sigtepunkt, regeringen har. ner, som optog alle nordvestjyder allermest, fordi det er altafgørende Kl. 15:28 for vores landsdels udvikling. Så vi har haft styr på finansieringen. Jeg vil så bare gerne have ministeren til at svare på, om man vil Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): bygge motorvejen, ja eller nej, og om man vil holde de løfter, man Hr. Jakob Ellemann-Jensen. gav i valgkampen, ja eller nej? Kl. 15:28 Kl. 15:27 Jakob Ellemann-Jensen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Så vil jeg lige udnytte min lidt friere taletid til at lykønske med valg- Finansministeren. et. Kl. 15:27 Det er jo ikke noget særlig overraskende svar, for det er den sam- me sang, vi nu har hørt i små to uger, om, at man vil indfri sine valg- Finansministeren (Bjarne Corydon) : løfter og nu åbenbart også regeringsgrundlaget, når/hvis man finder Jeg synes, at spørgsmålet stiller sig relativt enkelt. Det er jo ikke nogle penge et eller andet sted; det her burde dog måske være blevet korrekt, at der var fundet finansiering af den tidligere regering og de klappet af med regeringspartnerne. Har man i den forbindelse over- partier, den tidligere regering havde indgået aftale med. Der var en vejet, at det kan være nødvendigt at foretage en prioritering frem for uklar tilkendegivelse om at finansiere motorvejsbyggeriet ved salg af blot at måtte finde pengene i borgernes lommer, altså skattelommer, statslige aktiver. Jeg har ikke kunnet få nogen oplysninger om, hvil- for at udviklingslandene kan imødese den her stigning af udviklings- ke statslige aktiver man påtænkte at sælge. bistanden? Nu er der en VVM-redegørelse, og når den foreligger, drøfter vi Kl. 15:29 sagen igen og ser, om vi kan finde pengene. Kan vi det, vil projektet naturligvis blive ført ud i livet. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 15:27 Finansministeren. Kl. 15:29 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Tak til hr. Thomas Danielsen for spørgsmålet. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Jakob El- Tak for lykønskningen. lemann-Jensen. Jeg vil sige, at det jo også giver mig anledning til at komme med Kl. 15:27 en lidt friere besvarelse, når spørgeren stiller lidt friere spørgsmål. 34 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 74)

Men det, der undrer mig ved nogle af de spørgsmål, jeg får her i Kl. 15:31 dag, og også ved det, jeg får her, er, at der ikke er større glæde over det forsigtighedsprincip, der er lagt til grund i regeringsgrundlaget Finansministeren (Bjarne Corydon) : og for mit virke som finansminister, altså at der vil blive ført en øko- Nej. Altså, regeringsgrundlaget er jo på det punkt beundringsværdigt nomisk politik, der ikke bare er lige så ansvarlig som den, der blev klart, og det er det i øvrigt på alle punkter. Skatterne vil blive hævet ført under den tidligere regering, men som er mere ansvarlig, og at for 5 mia. kr., der vil blive fjernet erhvervstilskud for 2 mia. kr., og det vil være sådan, at når man indfører nogle af alle de forslag, man det sikrer finansiering til nogle nye initiativer, en bred vifte af initia- er kommet med før regeringsdannelsen, så skal pengene være der tiver, som vil skubbe Danmark i den rigtige retning, og så vil der først. Sådan er det hele vejen igennem. Det vil man høre fra mig derudover blive omprioriteret. mange gange i dag, og det gælder også på det her punkt. Så der er hverken tale om pengetræer eller floder af nogen karak- Kl. 15:29 ter, der er tale om en ansvarlig økonomisk politik, og det gælder i langt højere grad end det, vi har haft med den tidligere regering, som Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): efterlader et underskud på 85 mia. kr. Hr. Jacob Ellemann-Jensen. Kl. 15:32 Kl. 15:29 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Jakob Ellemann-Jensen (V): Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. Tak for svaret. Jeg kan berolige med, at der er stor glæde, også hos Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Peter mig, over, at man har det her forsigtighedsprincip, og det kan jeg Christensen. forsikre ministeren om at vi nok vil holde regeringen op på. Men det Kl. 15:32 besvarer ikke rigtig mit spørgsmål om, hvorvidt man har overvejet at se på, hvordan man bruger pengene, frem for blot at se på, hvordan Spm. nr. S 74 man skaffer pengene, til den her ulandsbistand, forstået således, at 16) Til finansministeren af: man altså kan være nødt til at prioritere i forbindelse med statens Peter Christensen (V): økonomi, som det er tilfældet i forbindelse med den private økono- Når regeringen agter at gennemføre en skattereform, der skal øge til- mi. skyndelsen til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet med 7.000 Kl. 15:30 personer, vil regeringen så garantere, at denne skattereform ikke øger uligheden målt på Ginikoefficienten? Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Kl. 15:30 Hr. Peter Christensen. Kl. 15:32 Finansministeren (Bjarne Corydon) : Jo, men der kan jeg da i den grad følge spørgerens tankegang; det er Peter Christensen (V): jo så ikke det eneste punkt. Altså, regeringen vil jo skaffe finansie- Tak for det. Regeringen agter at gennemføre en skattereform, der ring til at gennemføre nogle af de forslag, der er lanceret før valg- skal øge tilskyndelsen til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet kampen, og som er skrevet ind i regeringsgrundlaget, ved flere for- med 7.000 personer. Vil regeringen garantere, at denne skattereform skellige metoder. Der vil blive tale om nye skatteindtægter – det er ikke øger uligheden målt på Ginikoefficienten? jeg sikker på at spørgeren ikke er enig med mig i at vi skal finde – Kl. 15:32 der vil også blive tale om omprioriteringer inden for det statsbudget, vi har, og der vil i den forbindelse blive tale om, at nogle af de ud- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): gifter, der er afholdt fra den tidligere regerings side, ikke længere Ministeren. findes tilstrækkelig nødvendige til, at det kan begrundes, at de bliver Kl. 15:32 opretholdt i det kommende finanslovforslag. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Så der vil både blive prioriteret og sikret nye indtægter til stats- Det glæder mig at få et spørgsmål om regeringens skattereform fra kassen via højere skatter. Kl. 15:30 den tidligere skatteminister, og jeg aner en påskønnelse bag det, da det faktisk er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man agter at gen- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): nemføre en skattereform, sænke skatten på arbejde, øge arbejdsud- Hr. Jakob Ellemann-Jensen. buddet og dermed væksten og råderummet i dansk økonomi. Kl. 15:31 Når der spørges til kriteriet om at sikre en social balance, vil jeg sige, at det er korrekt, at i forhold til den tidligere regering, der jo Jakob Ellemann-Jensen (V): også gennemførte en skattereform, men hvor man så stort på den so- Der er en af ministerens kollegaer, som i Berlingske Tidende har for- ciale balance, er det for den nye regering et afgørende hensyn, at der klaret den manglende opfyldelse af efterhånden en del af de ting, er social balance i den skattepolitik, der bliver gennemført. Jeg vil man havde lovet, med, at man ikke har adgang til den skov, hvor ikke garantere, og det vil jeg gerne sige klart, at den alene vil blive pengetræerne vokser. Er det det, der er grundlaget for regeringens målt på Ginikoefficienten. Det ville være en parameter, man vil kig- politik og/eller valgløfter, altså at man vil finde den her skov, før ge på. Der vil være andre parametre, som også kan komme i betragt- ulandene kan imødese en større støtte, og henviser det udtryk bog- ning, og her må man vente på regeringens forslag for at få en nær- staveligt talt til en flod af midler, som vi andre blot ikke har fået øje mere diskussion af det. på endnu? Eller er der tale om, som ministeren antydede det, det her Kl. 15:33 pengetræ, der har rødder dybt ned i skatteydernes lommer? Kl. 15:31 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Peter Christensen. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 82) 35

Kl. 15:33 Kl. 15:35

Peter Christensen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Det polemiske svar undrer mig noget, fordi i en og samme omgang Hr. Peter Christensen. kritiserer finansministeren den tidligere regering for, at skatterefor- Kl. 15:35 men øgede forskellen på at være i arbejde og ikke være i arbejde, med udgangspunkt i Ginikoefficienten. Når jeg så spørger til, hvad Peter Christensen (V): målet er for den nye regering i forhold til en skattereform, så vil man Kan finansministeren forestille sig, at man kan sænke skatten på den ikke måles. Altså, er svaret sådan set i sin enkelhed, at nu synes man sidst tjente krone, uden at det vil øge uligheden målt i Ginikoeffi- ikke længere, at Ginikoefficienten er en relevant måde at anskue for- cient? delingspolitik på? Kl. 15:36 Kl. 15:33 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Ministeren. Kl. 15:36 Kl. 15:34 Finansministeren (Bjarne Corydon) : Finansministeren (Bjarne Corydon) : Jeg vil på ingen måde i øjeblikket tage hul på, hvad det er for en Nej, det synes jeg ikke er en rimelig fremstilling af mit svar. Jeg på- konkret skattereform, for et konkret skattereformforslag, vi kommer peger over for den tidligere skatteminister, at man i Venstre burde til at fremlægge. Regeringsgrundlaget beskriver klart, hvad det er for være glad og tilfreds med, at vi nu har sat en skattereform, der mark- nogle krav, det skal leve op til. Det skal sænke skatten på arbejde. ant sænker skatten på arbejde, på dagsordenen, for den nye regering Det skal gøre det markant. Det skal sikre en øget arbejdsudbud på er åbenbart klar til at samarbejde om det formål. 7.000 personer, større råderum i dansk økonomi, øget vækst, og det Så stiller den nye regering i det nye regeringsgrundlag et yderli- skal gøre det på en socialt balanceret måde. Det er stramme krav. gere krav til en skattereform, som ikke havde interesse, da hr. Peter Det er klare krav. Vi er klar til at diskutere dem, men det vil vi gerne Christensen var skatteminister, nemlig at den skal have social balan- gøre på baggrund af et konkret forslag, og det iværksætter vi et ar- ce, når det gælder fordelingen. Det vil vi så søge at leve op til efter bejde omkring. bedste evne, og jeg glæder mig til at diskutere det spørgsmål nærme- Kl. 15:36 re med hr. Peter Christensen, når vi kommer med et konkret forslag. Kl. 15:34 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Tak til finansministeren. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Kristian Hr. Peter Christensen. Thulesen Dahl. Kl. 15:34 Kl. 15:36

Peter Christensen (V): Spm. nr. S 82 »En rimelig social balance« er jo et noget løst begreb, for det kan 17) Til finansministeren af: man aldrig holde finansministeren op på. I de her diskussioner plejer Kristian Thulesen Dahl (DF): man at tage udgangspunkt i noget, som er målbart. Det er Ginikoef- Vil regeringen stoppe boligjobordningen ved årsskiftet, og hvad for- ficienten. Det er den målemetode, Socialdemokratiet tidligere har venter ministeren, at den isolerede effekt i 2012 vil være, dels i for- brugt til at kritisere den tidligere regering med. Når jeg så spørger, hold til arbejdspladser i håndværksbranchen, dels servicejob iøvrigt? om man fremover vil bruge den samme målemetode og vil garante- re, at uligheden ikke stiger, så kan jeg ikke få svar. Derfor må jeg Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): sådan set udlede, at »en rimelig social balance« bare er ord, og vi vil Hr. Kristian Thulesen Dahl. kunne komme til at forvente, at målt i Ginikoefficient vil en skattere- Kl. 15:36 form øge uligheden. Kl. 15:35 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Vil regeringen stoppe boligjob- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): ordningen ved årsskiftet, og hvad forventer ministeren at den isolere- Finansministeren. de effekt i 2012 vil være, dels i forhold til arbejdspladser i hånd- Kl. 15:35 værksbranchen, dels servicejob i øvrigt? Kl. 15:37 Finansministeren (Bjarne Corydon) : Nej, det kan hr. Peter Christensen ikke udlede. Jeg synes ikke, at der Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): er tale om nogen løs eller ligegyldig diskussion, når det gælder soci- Ministeren. al balance. Det er en diskussion, der er vigtig for den nye regering Kl. 15:37 og for mig personligt. Jeg er sikker på, at vi kommer til at diskutere Finansministeren (Bjarne Corydon) : det intenst, når vi ser på det forslag til skattereform, regeringen Regeringen har set det som en af sine hovedopgaver at lede Dan- fremlægger, og sammenligner det med den skattepolitik, vi får at se mark ansvarligt ud af krisen. På den korte bane handler det om at fra Venstre i den kommende valgperiode, hvor vi jo ikke i øjeblikket sætte gang i væksten og øge beskæftigelsen. Med regeringsgrundla- ved, hvad man i grunden står for, ud over det, man allerede har gen- get har vi også haft andre formål. Vi har lagt op til en markant op- nemført. Men jeg forventer da forslag fra hr. Peter Christensen og prioritering af klimaindsatsen og bestræbelser på at skabe flere grøn- hans partifæller, der vil, når det gælder social balance, se langt skæ- ne arbejdspladser. Som noget af det første har vi derfor prioriteret at vere ud end noget, den nye regering kunne forestille sig. understøtte energirenoveringer af boliger ved at oprette en tilskud- spulje på energirenovering i 2012 og 2013. Vi vil give tilskud til, at 36 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 82) private boliger kan få et energirigtigt løft: Nye vinduer, så man spa- Kl. 15:40 rer på varmen, eller andre ting, der kan gavne den enkeltes varme- regning og vores fælles miljø. Det betyder samtidig, at der vil blive Finansministeren (Bjarne Corydon) : skabt nye job. Jeg synes, hr. Kristian Thulesen Dahl fik et meget klart svar. Det er Energirenoveringsordningen skal træde i kraft den 1. januar jo selvfølgelig sådan, at når man nedlægger boligjobordningen, med- 2012, og det erstatter den tidligere regerings boligjobordning, som fører det isoleret set en svækkelse af væksten og beskæftigelsen. Det nedlægges pr. 31. december 2011. Boligjobordningen fra maj 2011 skal så ses i sammenhæng med de andre initiativer, regeringen tager, blev indført som en forsøgsordning med skattefradrag på lønudgifter bl.a. den nye energirenoveringspulje og en fremrykning af investe- til serviceydelser i hjemmet. Ordningen betyder, at vi giver støtte til ringer for 10 mia. kr., og jeg er sikker på, at når vi står her igen og en masse ting, som vil blive lavet alligevel – det såkaldte dødvægt- diskuterer finansloven for 2012, vil hr. Kristian Thulesen Dahl kun- stab. Nedlæggelsen af boligjobordningen vil isoleret set reducere ne konstatere, at der er mere vækst og flere arbejdspladser i det for- den private beskæftigelse i 2012, men det skal ses i sammenhæng slag, vi har fremsat, end i det, som hr. Kristian Thulesen Dahl stod med, at der i stedet for vil blive gennemført en energirenoverings- bag sammen med den tidligere regering. ordning og en række andre initiativer for at sætte gang i væksten og Kl. 15:41 øge beskæftigelsen. De nærmere regler for vores nye energirenoveringsordning vil Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): blive fastsat i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 15:41 2012. Kl. 15:38 Kristian Thulesen Dahl (DF): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ja, man kan diskutere, hvor meget svar man får her. Man spørger, Hr. Kristian Thulesen Dahl. hvad den isolerede effekt er, men kan ikke få noget svar på, hvad Kl. 15:38 den isolerede effekt er. Men det kan vi diskutere på et senere tids- punkt. Når man ser regeringens øvrige initiativer, tror jeg, de fleste Kristian Thulesen Dahl (DF): kan se, at man altså ikke har fået svar på sit spørgsmål, men at det er Jeg ved ikke, om jeg må få en ekstra gang, for jeg fik jo sådan set henvist til en anden diskussion, og så kommer vi jo tilbage til det. ikke svar på spørgsmålet. Altså, jeg spurgte, hvad den isolerede ef- Det, der var gældende, indtil den her boligjobordning blev ind- fekt vil være af, at man fjerner boligjobordningen, og det fik jeg ikke ført, var jo en hjemmeserviceordning til pensionisterne. Hjemmeser- noget svar på. Jeg fik en masse snak om noget, der fremgår af rege- viceordningen blev så indrulleret i boligjobordningen, for nu fik alle ringsgrundlaget, om, at man vil lave en energirenoveringspulje. Det mulighed for at trække udgifter, op til 15.000 kr. pr. person, fra. Mit kan jeg godt læse – jeg har også regeringsgrundlaget her, så det kan spørgsmål her til finansministeren er selvfølgelig: Når man nu væl- jeg godt finde. Men svaret på spørgsmålet fik jeg ikke. ger at afskaffe boligjobordningen, sikrer man så en genindførelse af Grunden til, at det er interessant, er selvfølgelig, at man fra rege- den hjemmeserviceordning, der var gældende, indtil boligjobordnin- ringens side slår sig op på at være sådan en vækstregering. Nu vil gen kom, så pensionister, altså folk over 65 år, kan få gavn af den man tage en masse initiativer, der virkelig skaber vækst i samfundet. ordning, der hidtil har været gældende for dem, så man ikke bare Så læser vi selvfølgelig energisk i det materiale fra regeringen, som trækker tæppet væk under dem, ved at man nu fjerner boligjobord- vi indtil nu har fået lov til at se, hvor der står, hvordan den vil skabe ningen og så lige glemmer, at der faktisk hidtil, altså før boligjob- vækst. Og et af de første initiativer, regeringen så kommer med, er at ordningen trådte i kraft, var en hjemmeserviceordning til vores pen- fjerne den boligjobordning, der giver alle danske familier mulighed sionister? for fradrag, hvis de hyrer folk til at få renoveret deres hus, til at få Kl. 15:42 passet deres børn, til at få ordnet garagen, eller hvad det nu måtte være – også hvis det handler om, at man laver klimaforbedringer. Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Der er nok mange, der bruger fradraget til at få skiftet vinduerne, så Finansministeren. Kl. 15:42 man sparer lidt på varmeregningen her til vinter. Det er altså en bred ordning, der i virkeligheden giver mange mu- Finansministeren (Bjarne Corydon) : lighed for at få del i det at skabe nogle vækstinitiativer, ved at man Jeg synes, hr. Kristian Thulesen Dahl går let hen over spørgsmålet sætter noget i gang. Det gavner håndværksbranchen, det gavner ser- om vækst og beskæftigelse som sådan. Det er den nye regerings mål vicebranchen, og samtidig har det den sideeffekt, at det også mind- at gennemføre en finanslov og en vækstpolitik, som sætter mere sker sort arbejde, fordi der sikkert er nogle, der føler sig tilskyndet til skub i væksten, skaber flere job, end det tidligere flertal havde til at få noget lavet – det er jo det dødvægtstab, finansministeren var in- hensigt, og det ville klæde hr. Kristian Thulesen Dahl at forholde sig de på – altså noget, man får lavet, men som man ikke har gjort helt til det faktum og erklære sig enten enig eller uenig. lovligt hidtil. Og der er den økonomiske tilskyndelse til at gøre det Når det gælder boligjobordningen, er det klart, at vi sætter noget sort i hvert fald noget mindre med boligjobordningen, og derfor kan andet i stedet, altså en energirenoveringsordning, for det er jo sådan, det forventes, at vi får en del af det sorte arbejde skiftet ud med hvidt at det isoleret set vil have en negativ effekt, at man nedlægger den i arbejde. Det er også godt – det er en sideeffekt. forhold til vækst og beskæftigelse. Det er også sådan, at der var, som Men vil ministeren ikke godt forklare, hvordan man kan påstå, at hr. Kristian Thulesen Dahl selv påpeger, et relativt stort dødvægt- man er en vækstregering, der tager vækstinitiativer, når det første stab, det vil sige, at man afholdt udgifter fra statens side til projekter, initiativ, man så foreslår, er at fjerne et af de vækstinitiativer, der al- der ville være blevet gennemført under alle omstændigheder. Det er lerede er der, og som giver familierne et fradrag på 30.000 kr. om også sådan, at man jo kan have flere formål med de ordninger, man året til forbedringer, hvis man er en husstand med to voksne? gennemfører, end blot job og beskæftigelse, vi ønsker også at give Kl. 15:40 det en grøn toning i forhold til, hvad den tidligere regering gennem- Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): førte, og det vil vi gøre med en ny energirenoveringspulje. Finansministeren. Når det gælder hjemmeserviceordningen, er det noget, der vil bli- ve afklaret i forbindelse med finanslovforhandlingerne ligesom man- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 88) 37 ge andre spørgsmål, og det er hr. Kristian Thulesen Dahl bekendt, at Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): mit parti har forholdt sig positivt til hjemmeserviceordningen indtil Hr. Finn Sørensen for oplæsning af spørgsmålet. videre. Kl. 15:45 Kl. 15:43 Finn Sørensen (EL): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Tak. Spørgsmålet lyder: Hr. Kristian Thulesen Dahl. Vil ministeren forklare, hvorfor ødelæggelsen af efterlønsordnin- Kl. 15:43 gen i regeringsgrundlaget giver et øget arbejdsudbud på 55.000, når tallet var 10.000 højere, da ministeren var med til at indgå aftalen Kristian Thulesen Dahl (DF): med den tidligere regering i maj 2011? Nu har regeringen jo med rette fået betegnelsen løftebrudsregering, Må jeg gerne komme med en undskyldning for den sidste formu- og det er ikke et spørgsmål, det er et faktum. Det, man sagde før lering? Jeg er fuldt ud klar over, at det ikke var den nuværende mini- valget, man ville, gennemfører man ikke, det, man sagde før valget, ster, der sad der dengang. man ikke ville, gennemfører man. Før valget sagde man ikke noget Kl. 15:45 om, at boligjobordningen skulle afskaffes. Jeg prøvede i hvert fald at søge på det, og jeg kan ikke finde det. Jeg kan tværtimod finde, at Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemte for bolig- Jeg vil tro, at det vil fremgå af besvarelsen på eller anden måde, så vi jobordningen 1. juni, da vi havde den til afstemning her i Folketings- tager bare oplæsning i første omgang. salen. Man var lidt uenig om finansieringen af den, men ordningen Finansministeren. har man stemt for, men så kommer man her efter valget uden at have Kl. 15:45 sagt noget om det i valgkampen og afskaffer ordningen. Når man nu gør det, vil jeg spørge finansministeren meget direkte nu: Hvad så Finansministeren (Bjarne Corydon) : med landets pensionister, som før boligjobordningen havde en hjem- Det er der fuld forståelse for. meserviceordning, de kunne bruge, som blev indrulleret i boligjob- Regeringens økonomiske politik hviler på to ben: Vi vil skaffe ordningen, som regeringen nu vil afskaffe? Så får vi svaret: Det må nye arbejdspladser, og vi vil sikre fremtidens arbejdsudbud, præcis man se, når vi ser regeringens finanslovforslag. I eftermiddag er der som man i øvrigt gjorde i 1990'erne, da vi sidste gang havde en so- fremlagt et finanslovforslag, har jeg forstået, og det er så den tidlige- cialdemokratisk regering. re regerings finanslovforslag. Regeringen kommer ikke med noget Vores første store opgave er at lede Danmark ansvarligt ud af finanslovforslag selv, den kommer med nogle ændringsforslag til krisen, og det kræver en kickstart af dansk økonomi, som vi lige har den gamle regerings finanslovforslag. Og spørgsmålet, om hjemme- diskuteret med den tidligere spørger. Vi skal have gang i væksten, vi serviceordningen er der efter 1. januar, kan vi ikke få svar på i dag. skal have gang i beskæftigelsen, og vi vil bl.a. fremrykke offentlige Det er for tyndt, og derfor må jeg bare endnu en gang opfordre fi- investeringer for i alt 10 mia. kr. nansministeren til at give lidt klarere svar her – og specielt i forhold Derudover vil regeringen iværksætte et reformarbejde, der skal til det sidste her: Består hjemmeserviceordningen til landets pensio- skabe grundlag for vækst og give et økonomisk råderum, så vi kan nister efter 1. januar 2012? investere i styrkelsen af velfærd, uddannelse og forskning. Det vil Kl. 15:44 bidrage til at skabe nye arbejdspladser. Herudover er det regeringens mål at gennemføre reformer, der Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): samlet styrker det strukturelle arbejdsudbud med 135.000 personer, Finansministeren. heraf bidrager genopretningsaftalen og den aftalte tilbagetræknings- Kl. 15:44 reform med ca. 80.000 personer, og det er nye reformer, der skal bi- drage med de ca. 55.000 personer, som spørgeren sigter til. Det Finansministeren (Bjarne Corydon) : fremgår direkte af regeringsgrundlaget, side 9, hvor der står følgen- Jamen hr. Kristian Thulesen Dahl vil få masser af klare svar i forbin- de: delse med drøftelserne og forhandlingerne om finansloven for 2012 »Det er regeringens mål at gennemføre nye reformer, som yderli- – den buket af ændringsforslag, regeringen stiller – også i salen her i gere skal øge arbejdsudbuddet strukturelt med ca. 55.000 personer dag. Hjemmeserviceordningen er en af de ting, der skal tages stilling frem mod 2020 for at skabe råderum i økonomien. De 55.000 perso- til i forbindelse med den buket af ændringsforslag, vi stiller, og det ner er ud over effekten af genopretningspakken fra 2010 og den af- er en ordning, vi hidtil fra Socialdemokratiets side har set positivt talte tilbagetrækningsreform.« på. Kl. 15:47 Kl. 15:45 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Finn Sørensen. Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Kl. 15:47 Det næste spørgsmål er også stillet til finansministeren af hr. Finn Sørensen. Finn Sørensen (EL): Kl. 15:45 Tak. Så vil jeg benytte lejligheden til at ønske tillykke med valget og håbe på et godt samarbejde, ikke mindst om de kommende finans- Spm. nr. S 88 lovforhandlinger. Det kan jo hurtigt blive for teknisk, men jeg kan 18) Til finansministeren af: nu ikke helt få tallene til at passe. For i tilbagetrækningsreformen, Finn Sørensen (EL): som er det fine ord for en forringelse af efterlønnen og folkepensio- Vil ministeren forklare, hvorfor ødelæggelsen af efterlønsordningen nen, står jo, at man forventer et øget arbejdsudbud på 65.000, men i regeringsgrundlaget giver et øget arbejdsudbud på 55.000, når tallet hvis man kigger på genopretningspakken, hvilket også er en helt var 10.000 højere, da ministeren var med til at indgå aftalen med den misvisende betegnelse for en pakke, der bl.a. medfører tusindvis tidligere regering i maj 2011? flere arbejdsløse offentligt ansatte, fremgår det, at der står, at den samlet set vil give et øget arbejdsudbud på 14.000. Så jeg kan ikke 38 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 54) helt få de tal til at passe. Men jeg vil håbe, at man måske fra ministe- er jo det, jeg tillader mig at sætte et spørgsmålstegn ved, fordi jeg rens side lige vil kigge på det, og så vil jeg da også gerne kigge på, synes, at så er der nogle mangler i regeringsgrundlaget og i planerne om jeg måske har misforstået noget, så vi kan få opklaret det, for det for kickstart af økonomien. Der skal investeres langt kraftigere for at har jo noget med budgetterne at gøre. få en egentlig forøgelse af beskæftigelsen med det antal. Er det så Det, jeg så vil spørge om, er: Ligger der til grund for regeringens mere forhåbninger og forventninger, eller ligger der nogle mere kon- økonomiske politik en forventning om, at hvis man øger arbejdsud- krete planer i skuffen for at øge beskæftigelsen? buddet med 135.000, kommer der også 135.000 i beskæftigelse? Kl. 15:50 Kl. 15:48 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Ministeren. Ministeren. Kl. 15:50 Kl. 15:48 Finansministeren (Bjarne Corydon) : Finansministeren (Bjarne Corydon) : På det punkt er spørgeren og jeg ikke nødvendigvis fuldstændig eni- Ja, det er klart formålet. Ellers hænger regnestykket jo ikke sammen, ge i synet på den økonomiske politik. Det er sådan, at der fremadret- og det er derfor, jeg klart siger til spørgeren, at den nye regering vil tet vil blive flere ældre og færre unge. Hvis det lykkes os at gennem- føre en ny økonomisk politik, der går på to ben, præcis ligesom i føre en økonomisk politik, der igen sætter gang i et opsving og en 1990'erne, hvor vi bl.a. i samarbejde med spørgerens parti sikrede et stabil vækst og i øvrigt også fører en erhvervspolitik, der sikrer historisk langt økonomisk opsving i Danmark ved med den ene hånd dansk konkurrenceevne, og at vi står stærkt inden for nye vækstbran- at sørge for vækst og beskæftigelse med en aktiv økonomisk politik cher, så kommer vi til at mangle arbejdskraft, og så er det afgørende og med den anden hånd at sikre det nødvendige arbejdsudbud. Det er for den økonomiske udvikling, at vi skaffer den arbejdskraft, så vi præcis det, vi skal gøre igen. Så vi skal øge arbejdsudbuddet mark- ikke får en overophedning af økonomien, der sætter opsvinget i stå ant, og vi skal sørge for, at der er job til de mennesker, der gerne vil igen. Det tror jeg ikke at spørgeren og jeg ser fuldstændig ens på, og arbejde. det tror jeg også sagtens vi kan leve med ikke at gøre. Kl. 15:48 Kl. 15:51

Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Finn Sørensen. Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Kl. 15:48 Så er det hr. Kristian Jensen, og det er også til finansministeren. Kl. 15:51 Finn Sørensen (EL): Fra Enhedslistens side er vi jo helt enige i den del af regeringsgrund- Spm. nr. S 54 laget, der siger, at vi – om jeg så må sige – skal kickstarte økonomi- 19) Til finansministeren af: en, for nu at bruge en god betegnelse, der vækker gode mindelser fra Kristian Jensen (V): 1990'erne, hvor Nyrupregeringen fik sat gang i beskæftigelsen. Men Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift når man kigger på det beløb, der er afsat til egentlig jobskabelse, er til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige råd- det vel ikke ministerens forventning, at det vil kunne give en øget givere i flere af ministerierne, samtidig med at antallet af ministerier beskæftigelse, altså i form af job til 135.000 mennesker ud over stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre per- dem, der i beskæftigelse i dag? sonalegoder? Kl. 15:49 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Kristian Jensen for oplæsning af spørgsmålet til finansministe- Ministeren. ren. Kl. 15:49 Kl. 15:51

Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kristian Jensen (V): Den kickstart, der lægges op til, vil ikke alene kunne sikre 135.000 Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift nye job. Sådan var det i øvrigt heller ikke i 1990'erne. Kickstarten er til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige råd- jo en start på at vende en udvikling, der er gået skævt, hvor arbejds- givere i flere af ministerierne, samtidig med at antallet af ministerier løsheden har været stigende og har udsigt til at ville stige også frem- stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre per- adrettet. Vi står i en kritisk økonomisk situation globalt og i Dan- sonalegoder? mark med nogle mørke fremtidsudsigter. Kickstarten er et bidrag til Kl. 15:51 at få tingene ind på en anden bane i en mere positiv retning, hvor vi øger vækst og beskæftigelse og også gør det langsigtet. Sådan var Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): det også i 1990'erne, sidste gang det lykkedes. Ministeren. Kl. 15:49 Kl. 15:51

Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Finansministeren (Bjarne Corydon) : Hr. Finn Sørensen. Regeringen har indført klare regler for anvendelsen af særlige rådgi- Kl. 15:49 vere. Reglerne regulerer dels hvor mange rådgivere der kan ansæt- tes, dels hvilken løn de maksimalt kan få. Reglerne er offentliggjort Finn Sørensen (EL): på Finansministeriets hjemmeside. Forskellen er vel her, at man nu har en meget håndfast udtalelse fra Udgangspunktet er stadig, at der maksimalt kan ansættes en råd- finansministeren om, at hvis man øger arbejdsudbuddet, dvs. udbud- giver pr. minister, og så har vi derudover givet mulighed for, at der det af villig arbejdskraft, med 135.000, så opstår der også 135.000 kan ansættes op til to rådgivere for de i alt ni ministre, der er med- nye arbejdspladser, som disse mennesker så kan komme ind på. Det lemmer af regeringens økonomiudvalg og regeringens koordinati- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 54) 39 onsudvalg. Med reglerne har vi samtidig understreget, at rådgivernes get de må få løn, er jo en nyskabelse i forhold til den tidligere rege- løn skal afhænge af den enkelte rådgivers uddannelsesniveau, kvali- ring, og det tror jeg vi vil blive glade for også fremadrettet. fikationer og erfaringer. Det har vi suppleret med nogle maksimums- Jeg kan i forhold til spørgsmålet om gennemsnitslønninger op- rammer for rådgivernes løn. Disse lofter muliggør på den ene side, at lyse, at sådan, som det er oplyst for mig, vil man med de rammer, vi vi kan rekruttere kvalificerede rådgivere, på den anden side holder vi har lagt fast nu, hvis de bliver udnyttet fuldt ud, dvs. helt op til loftet, lønningerne under kontrol. få en maksimal gennemsnitsløn for nye rådgivere i regeringen på Udgangspunktet er, at lønnen til rådgiverne inklusive pensionsbi- 820.000 kr. plus pensionsbidrag. Jeg kan også oplyse, at det for mig drag maksimalt kan udgøre 75 pct. af den pågældende ministers ve- er blevet oplyst i Finansministeriet, at den faktiske gennemsnitsløn derlag. Vi har dog fastsat et loft på 85 pct. af ministerens vederlag for den tidligere regerings rådgivere lå på 858.000 kr. plus pensions- for rådgivere for ministre, der er medlem af økonomiudvalget og ko- bidrag. Så der er tale om et loft, som bidrager til at sænke lønninger- ordinationsudvalget. Det er i lyset af de ekstra koordinerende opga- ne. ver, der er i lige præcis disse job. Kl. 15:55 Det vil sige, at der er kommet helt klare rammer for såvel antallet af rådgivere som deres aflønning og dermed også et loft over de Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): samlede omkostninger. Det er alt i alt set fra mit synspunkt en bedre Hr. Kristian Jensen. styring af området, end man har haft under den tidligere regering. Kl. 15:55 Kl. 15:52 Kristian Jensen (V): Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Jamen jeg anerkender sådan set fuldt ud, at loftet godt kan være med Hr. Kristian Jensen. til at sænke lønningerne i forhold til tidligere – det er bare ikke så Kl. 15:53 voldsom en sænkning, når man ser på, at der både er flere ministerier og en række ministre, der skal have dobbeltrådgivning. Derfor er Kristian Jensen (V): kernen i og baggrunden for mit spørgsmål sådan set bare, hvorfor Nu kan jeg jo godt forstå, at enhver regering ønsker at blive rådgivet man har valgt at udvide antallet af rådgivere i stedet for at leve op til godt, og jeg kan særligt forstå, at den nuværende regering med den den lange række af valgløfter, man har valgt at forlade, altså at bry- fremlagte politik har brug for markant flere rådgivere end den tidli- de. Der er jo en stribe valgløfter, som regeringen – de enkelte partier gere. Men det er bare sådan, at i forhold til mit spørgsmål om, hvad og især finansministerens parti – har givet, og som man for få uger ministeren har gjort sig af overvejelser om den samlede udgift, altså siden garanterede vælgerne, at dem ville man helt sikkert gennemfø- hvad den samlede udgift vil beløbe sig til, så var der ikke antydning re, men hvorom man nu har sagt: Nej, det gør vi ikke alligevel. af forsøg på at svare på spørgsmålet. Så jeg kunne godt tænke mig, Jeg tror da, at der må være andre end mig, der undrer sig over, at ministeren ville være lidt mere præcis om, hvad det er, man for- hvorfor man vælger at bruge midlerne på særlige rådgivere i stedet venter, at den samlede udgift vil være inklusive de personalegoder, for at leve op til de ting, man har lovet. der naturligt følger med, når man nu ønsker at udvide antallet af råd- Kl. 15:56 givere, og dermed også får andre ting med. Igen: Når spørgsmålet er stillet, er det jo ikke nødvendigvis, fordi Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): jeg ikke under den nye regering at blive rådgivet godt. Tværtimod – Ministeren. som jeg netop har sagt – kan jeg godt forstå, at der er behov for at Kl. 15:56 rådgive med den politik, der er fremlagt. Men det er jo sådan, at der ligger en stribe valgløfter, som regeringen har valgt at bryde med be- Finansministeren (Bjarne Corydon) : grundelsen: Det har vi desværre ikke råd til. Vi ville meget, meget Man får det indtryk, at hr. Kristian Jensen i virkeligheden hellere vil gerne, men vi var simpelt hen ikke klar over, at dansk økonomi var diskutere spørgsmålet om den generelle økonomiske politik end presset. Desværre, vi vidste ikke for 4 uger siden, at økonomien var spørgsmålet om særlige rådgivere, og det er jeg også helt parat til. så klemt, at vi ikke har råd til det. Jeg er ikke sikker på, at tiden helt tillader os at komme til bunds i Alligevel har man så råd til at vælge at sige, at man vil øge antal- begge dele. let af rådgivere. Hvis jeg kigger på den liste over nettolønninger, der Når det gælder de særlige rådgivere, er der lagt rammer for bru- er udarbejdet af Finansministeriet – og det står opført på Finansmini- gen af særlige rådgivere, som jeg personligt finder strammere og steriets hjemmeside som løn eksklusive eget og arbejdsgivers pensi- bedre og mere gennemsigtige, end tilfældet var under den tidligere onsbidrag – og så sammenligner med den liste over lønninger, der regering. Når det gælder den almindelige økonomiske politik, er det blev offentliggjort i f.eks. Ugebrevet A4 for et års tid siden, så er simpelt hen ikke korrekt, at man har brudt garantier til vælgerne, i man meget tæt på hinanden lønmæssigt, da listen i Ugebrevet A4 var forhold til hvad der blev sagt under valgkampen. opgjort inklusive pensionsbidrag. Derfor må det være, fordi man har Man har lagt en ansvarlig økonomisk politik frem, som bygger på valgt at sige, at vi bruger flere penge på at rådgive os selv, men færre et forsigtighedsprincip, der blev meldt klart ud allerede under valg- penge på at leve op til vores valgløfter. kampen af mit parti og SF, og som handler om, at de forslag, vi har Kl. 15:54 fremlagt, og det, der står i regeringsgrundlaget, skal gennemføres i den takt, vi finder penge til det, sådan at vi sikrer, at der kommer Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): styr på økonomien, i modsætning til den regering, hr. Kristian Jen- Ministeren. sen selv var en del af. Kl. 15:54 Kl. 15:57

Finansministeren (Bjarne Corydon) : Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Nu er jeg jo faktisk ikke i stand til at give hr. Kristian Jensen noget Hr. Kristian Jensen. præcist skøn over, hvad udgifterne til rådgivere bliver, for det, der er tale om, og det, der er vedtaget fra den nye regerings side, er jo mak- simumsrammer for, hvor mange rådgivere man kan ansætte, og hvor meget de må få i løn. Det der med maksimumsrammer for, hvor me- 40 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 78)

Kl. 15:57 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Hr. Peter Christensen for oplæsning af spørgsmålet. Kristian Jensen (V): Kl. 15:59 Den regering, jeg var en del af, var med til at sikre, at vi fik afviklet statens gæld, sådan at vi, da vi blev ramt af den internationale krise i Peter Christensen (V): 2008, i stedet for at have en nettogæld havde et nettotilgodehavende. Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens politik at fastholde Det er jeg sådan set ganske stolt over. Det gav os rygstødet til at nulvæksten i kommunerne i 2012 og 2013, idet aftalen om genopret- kunne tage en række initiativer for at holde hånden under beskæfti- ning af dansk økonomi fra maj 2010 udgør en del af regeringsgrund- gelsen, sådan at de menneskelige omkostninger ved krisen blev min- laget for regeringens økonomiske politik og en del af aftalen er nul- dre end frygtet. vækst i kommunerne i perioden 2011-13? Det, der egentlig er spørgsmålet her, er, at der, også efter at det Kl. 16:00 såkaldte forsigtighedsprincip blev lanceret, blev givet en stribe løfter om, hvad man ønskede at gøre. Der blev givet løfte om, at man ville Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): lave sundhedstjek; der blev givet løfte om, at der skulle være en Finansministeren. maksimal ventetid på skadestuerne; der blev givet løfte om, at der Kl. 16:00 skulle være mulighed for tandlægebesøg, og en hel række andre ting. De løfter vælger regeringen så ikke ikke at efterleve, de er skrevet Finansministeren (Bjarne Corydon) : ud af regeringsgrundlaget. Spørgsmålet lægger sig jo i forlængelse af de spørgsmål, der også er Det, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget, er, at man skal råd- blevet rejst af hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Kristian Jensen, og give sig selv noget bedre og købe noget mere rådgivningskraft uden den nøgleformulering, man hæfter sig ved fra spørgeren og fra de for huset, og jeg er da glad for at få det svar, at det samlet set bliver nye oppositionspartier, er jo formuleringen om, at den nye regerings dyrere med det antal rådgivere, regeringen ønsker at have. Mit politik bygger videre på den gamle regerings økonomiske politik. spørgsmål er bare: Hvorfor er det det valg, man har taget? Jeg tror, at det har givet anledning til den misforståelse, at den Kl. 15:58 nye regering skulle være imponeret af eller fascineret af, begejstret for den tidligere regerings økonomiske politik og have en lyst til at Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): gennemføre eller til at videreføre den økonomiske politik. Det er ik- Ministeren. ke tilfældet. Tilfældet er bare, at man udviser en ny ansvarlighed i Kl. 15:58 forhold til den tidligere regering, der hedder, at når man ændrer den økonomiske politik, skal der punkt for punkt være anvist konkret fi- Finansministeren (Bjarne Corydon) : nansiering til at foretage de ændringer, og det er præcis det arbejde, Hr. Kristian Jensen har faktisk ikke fået noget svar på, at det bliver vi sætter i gang nu. Det er den opgave, jeg har sammen med de andre dyrere. Hr. Kristian Jensen har fået svar på, at der nu er, synes jeg, medlemmer af regeringens økonomiudvalg, og det gælder også i for- lagt bedre, strammere og mere gennemsigtige rammer for brugen af hold til kommunernes økonomi. særlige rådgivere end under den tidligere regering. Kl. 16:01 Det er da muligt, at hr. Kristian Jensen føler sig stolt over at have været en del af en regering, der for år tilbage havde nedbragt under- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): skuddet. Så trådte hr. Kristian Jensen jo ud af regeringen, og den re- Spørgeren. gering, vi overtog ansvaret fra, efterlod et underskud på 85 mia. kr., Kl. 16:01 og det er så min opgave at rette op på den situation, og den tager vi dybt alvorligt. Peter Christensen (V): Det gør vi ved at styre ud fra et forsigtighedsprincip, som gør, at Da Socialdemokratiet lancerede løfterne til befolkningen om, hvor vi gennemfører de forslag, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget, stor væksten skulle være i kommunerne, var det jo med viden om og det, der i øvrigt måtte være ytret ønske om fra partiernes side i den aktuelle økonomiske situation for vort land, og hvis man tager valgkampen, i det tempo, vi kan skaffe pengene. Det er en ny praksis udgangspunkt i den situation, der var, hvor meget forventer finans- i forhold til den regering, hr. Kristian Jensen har været medlem af, ministeren så at væksten skal være i kommunerne fremover? Kl. 16:01 og det synes jeg han skulle lade sig inspirere af, også i sit oppositi- onsarbejde. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 15:59 Ministeren. Kl. 16:01 Fjerde næstformand (Holger K. Nielsen): Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Peter Det er jo et spørgsmål, der vil blive fastlagt i forlængelse af kommu- Christensen. neaftalerne og i forlængelse af finanslovforslaget. Det er jo klart, at Kl. 15:59 udgangspunktet er pauvert. Der er jo dekreteret nulvækst fra den tid- Spm. nr. S 78 ligere regerings side, fordi man ikke agtede at finde finansiering til 20) Til finansministeren af: bedre velfærd og til en satsning på nogle af de ting, vi skal leve af i Peter Christensen (V): fremtiden. Det er jo også klart, at hvis man læser regeringsgrundla- Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens politik at fastholde get, vil man se, at der er bedre muligheder for at finde finansiering nulvæksten i kommunerne i 2012 og 2013, idet aftalen om genopret- til nye initiativer med den nye regering, end der var med den tidlige- ning af dansk økonomi fra maj 2010 udgør en del af grundlaget for re regering. Så det korte af det lange er jo, at vi har bedre mulighe- regeringens økonomiske politik og en del af aftalen er nulvækst i der, vi har videre rammer for at tage nogle nye initiativer også i for- kommunerne i perioden 2011-13? hold til kommunerne end den tidligere regering, og det korte af det lange er også, at vi skal finde pengene konkret først, før vi kan gen- nemføre de konkrete initiativer og melde ud, hvad rammerne vil væ- re. Det er det eneste ansvarlige. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 105) 41

Kl. 16:02 at der måske godt kan komme en beskeden udgiftsvækst. Er det løf- tet om 1,4 pct., eller hvad betyder »beskeden«? Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:05 Spørgeren. Kl. 16:02 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Ministeren. Peter Christensen (V): Kl. 16:05 Det er bare et lidt besynderligt svar, når man tænker på den kritik, der var af den tidligere regering for at have nulvækst i kommunerne, Finansministeren (Bjarne Corydon) : at finansministeren så ikke engang er i stand til at sige noget som Jeg vil gerne gentage, at jeg ikke her i dag har mulighed for eller øn- helst om, hvad man nu forventer at væksten skal være i kommuner- ske om at melde konkret ud om vækstprocenterne i kommunerne i ne. Det stiller sig jo lige i rækken af den stribe af løftebrud, der har de kommende år. Jeg tror, der er udsigt til, at de bliver mere gunsti- været. Før valget var man klar i mælet og lovede guld og grønne ge, end de ville have været, hvis spørgerens parti havde siddet med skove, og så har der været en valgkamp. Så spørger jeg helt stille og regeringsmagten, fordi vi har mulighed for at skaffe nogle flere ind- fredeligt, hvad finansministerens ambition er for væksten i kommu- tægter til statskassen med det regeringsgrundlag, der foreligger. De nerne, når nulvækst var uacceptabel, og at man i øvrigt lovede en 1,4 pct., spørgeren sigter til, byggede jo på et ønske fra mit parti om massiv vækst, hvis man kom til at få magten. Nu har finansministe- at skaffe endnu flere skatteindtægter, end vi er blevet enige om at ren ansvaret. Hvad skal væksten så være? Det er jo ikke kompliceret, gøre i regeringsgrundlaget, og det er ikke nogen hemmelighed. Det men det er måske også bare der, hvor opgøret med kontraktpolitik- synes jeg er et helt åben forhold, som kommer sig af forhandlinger ken i socialdemokratisk optik er: Når først I har stemt på os, vil vi i om et regeringsgrundlag med andre partier. Nu har vi de rammer, hvert fald ikke lytte mere til jer, kære vælgere. Det anerkender jeg er som er sat op i regeringsgrundlaget. Det giver nogle bedre mulighe- en ny politik. der for at investere i nye initiativer, også i kommunerne. Hvordan vi Kl. 16:03 konkret agter at prioritere, vil man se i forlængelse af vores finans- lov og vores kommuneaftaler. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:06 Ministeren. Kl. 16:03 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgsmålet er afsluttet. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Næste spørger er hr. Kristian Thulesen Dahl til finansministeren. Det er ikke en beskrivelse, jeg kan genkende. Der er jo ikke lovet Kl. 16:06 guld og grønne skove fra mit partis side. Der er lovet en forholdsvis beskeden udgiftsvækst i kommunerne – lavere end den historisk vil- Spm. nr. S 105 le have været, men bedre end det, spørgerens parti stod for. Det er jo 21) Til finansministeren af: også den retning, den nye regering pejler i. Kristian Thulesen Dahl (DF): Der er i regeringsgrundlaget muligheder for at for at skaffe flere Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringsgrundlaget ikke inde- midler til at investere, bl.a. i kommunerne, fordi vi ønsker at hæve holder en fjernelse af brugerbetalingen på behandling for barnløshed skatterne med 5 mia. kr. og begrænse erhvervstilskuddene med 2 og sterilisation, når det i S og SF's sundhedsoplæg fremgår, at »Eksi- mia. kr. Det er spørgeren uenig i. Derfor har spørgeren og spørge- sterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og rens parti og den regering, spørgerens parti var en del af, ikke de brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles muligheder. Det er jo en grundlæggende forskel, og den synes jeg straks«? ikke er svær at have forståelse for, og det tror jeg egentlig heller ikke at den er for spørgeren eller for den sags skyld for vælgerne. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, vil jo afhænge af de Værsgo. drøftelser, vi har i regeringen, og det eneste, jeg kan sige om det nu, Kl. 16:06 og det er også det vigtigste, er, at det vil ske ansvarligt. Det vil sige, at der skal træffes beslutning om at skaffe de konkrete skatteindtæg- Kristian Thulesen Dahl (DF): ter eller lave de konkrete omprioriteringer, før pengene kan bruges. Tak formand. Mit spørgsmål til finansministeren lyder: Vil ministe- Det er en nyskabelse i dansk politik, fordi sådan var det ikke under ren redegøre for, hvorfor regeringsgrundlaget ikke indeholder en den tidligere regering, men sådan er det nødt til at være nu, hvor vi fjernelse af brugerbetalingen på behandling for barnløshed og sterili- har et underskud på 85 mia. kr., som vi overtager fra spørgerens par- sation, når det i S og SF's sundhedsoplæg fremgår, at »Eksisterende ti og fra den regering, spørgeren støttede op om. brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og brugerbe- Kl. 16:04 taling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks«? Kl. 16:07 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:04 Ministeren. Kl. 16:07 Peter Christensen (V): Men altså, løftet om, at kommunerne, hvis vælgerne stemte på So- Finansministeren (Bjarne Corydon) : cialdemokratiet, skulle have lov at øge væksten med 1,4 pct. gælder Mit svar ligger fuldstændig i forlængelse af det svar, jeg har givet hr. ikke længere. Eller hvad er egentlig svaret? For jeg synes, finansmi- Peter Christensen, hr. Kristian Jensen og også i et tidligere svar til nisteren er udmærket til at snakke udenom, men problemet er jo ba- hr. Kristian Thulesen Dahl. Det er bestemt stadig væk mit ønske, mit re, at det løfte, der blev givet vælgerne, var meget klart: Hvis man partis ønske og jeg tror også de andre regeringspartiers ønske at fjer- stemte på Socialdemokratiet, blev der fest i kommunerne, så ville ne den brugerbetaling på fertilitetsbehandling, som blev indført med der pludselig være penge, man aldrig havde set før. Nu kan jeg høre, hr. Kristian Thulesen Dahls billigelse, men pengene skal være der først. Det vil sige, at det først er en beslutning, der kan træffes, hvis 42 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 105) man finder en konkret finansiering til at gennemføre det, og det skal dende forsigtighedsprincip, absolut ikke. Den formulering, hr. Kri- vejes op mod andre prioriteringer i en situation, hvor økonomien er stian Thulesen Dahl henviser til, afspejler, hvor det ønske ligger hen stram. i rækken af prioriteringer. Det ligger i den pågældende situation højt Så hr. Kristian Thulesen Dahl må vente med at få svar på, hvor- for Socialdemokratiet og SF, men det blev på det pressemøde, man vidt det kan lade sig gøre, indtil vi lægger en buket af ændringsfor- holdt, gjort meget klart af Socialdemokratiets leder, fru Helle Thor- slag frem til finanslovforslaget og gennemfører finanslovforhandlin- ning-Schmidt, og af hr. Villy Søvndal, at ethvert forslag fra S og SF, gerne. Men det er ikke korrekt, at det er et hensyn, som vi ikke læn- fremtidige forslag og hidtidige forslag, vil være omfattet af forsigtig- gere ønsker at tilgodese. hedsprincippet, nemlig at pengene skal findes, før forslaget kan gen- Kl. 16:07 nemføres. Kl. 16:10 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:08 Spørgeren. Kl. 16:10 Kristian Thulesen Dahl (DF): Hvis der var nogen af os, der tænkte, at vi nu skulle på job i folke- Kristian Thulesen Dahl (DF): styrets tjeneste, og at vi nu skulle i arbejdstøjet, kan vi jo pakke det Altså, det her giver hele diskussionen om løftebrudsregering ny ka- hele sammen, og så kan vi holde fri i morgen, og vi kan holde fri på rakter. S og SF skriver i deres eget oplæg: fredag, vi kan holde fri weekenden over, og i næste uge er der efter- »Eksisterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til årsferie, for vi har en regering, der sidder og taler og taler med sig det.« selv. Der sker ikke noget. Der kommer ikke noget ud. Vi må bare O.k., det er omfattet af det der forsigtighedsprincip, der tales så være afventende, alt imens det eneste forslag, som regeringen indtil meget om, tænker man. Videre står der: nu har fremsat, vel er den tidligere regerings finanslovforslag. Altså, »Og brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation helt ærligt! Det er en underlig situation, når man har kæmpet sig afvikles straks.« frem til magten efter 10 års hårdt slid. Nu har man så magten, men Der afventes altså ikke, at der er økonomi til det – det skal afvik- så venter vi, og vi venter. les straks. Jeg vil spørge finansministeren, om han kender det oplæg, der Nu har vi jo fået det samme svar på mange spørgsmål, nemlig: hedder »Tryghed om sundhed« – sammenomDanmark.dk – og som Ja, det er rigtig nok, vi gennemfører ikke det der nu, men det gør vi har initialerne A og SF. Det er det sundhedsoplæg, som finansmini- senere, hvis vi finder penge til det; og ja, vi sagde noget med nedsat- sterens eget parti har præsenteret danskerne for. Hvis man slår op i te takster i den kollektive trafik – her til morgen kunne man så se, at det oplæg på side 9, så er netop den sondring, som finansministeren det også er udskudt – og ja, vi sagde noget med børnechecken og om er inde på her, nævnt. Man vil gerne have brugerbetalingen inden for alle de der ting, men glem det nu lige lidt, vi ser, om der bliver pen- det offentlige væk, og den vil man fjerne, når man finder pengene til ge til det. Er finansministeren ikke bange for, at det skaber en tilids- det. Det var det, finansministeren var inde på, at det altså er, når man kløft mellem politikere og befolkning, at man har en regering, der så finder pengene til det. Men så står der videre, at eksisterende bruger- åbenlyst er kommet til magten på så klare og markante løfter, som betaling skal afvikles, når der er økonomi til det, og at brugerbeta- man nu så åbent og klart overhovedet ikke forsøger at efterleve i den ling for behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks. praktiske verden? Er finansministeren ikke nervøs for, at vi simpelt Kan finansministeren bekræfte, at man laver den sondring i det hen får en stigende tillidskløft mellem befolkning og politikere? Det oplæg, at man siger, at generelt er de initiativer, man foreslår, omfat- er ikke sundt for demokratiet. tet af det her såkaldte forsigtighedsprincip – det kan man først gøre, Kl. 16:12 når der er penge til det – men at der er en undtagelse, nemlig lige præcis det, jeg spørger om her? Der skriver man direkte i oplægget, Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): at det ikke er omfattet af det, men at det straks skal afvikles. Hvis Ministeren. finansministeren kan bekræfte, at det forholder sig sådan – det går Kl. 16:12 jeg ud fra at han kan, for ellers kan jeg kaste oplægget til finansmini- steren, og så kan han hurtigt læse det – vil jeg bare spørge: Hvordan Finansministeren (Bjarne Corydon) : stiller det sig i forhold til det svar, jeg netop har fået på det her Altså, finansministeren er hverken bange eller nervøs, heller ikke på spørgsmål? det punkt. Socialdemokratiet og SF sagde under valgkampen som de Kl. 16:09 eneste partier, at det var nødvendigt at bygge den økonomiske poli- tik på et forsigtighedsprincip. Det var ikke noget, vi sagde efter valg- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): kampen; det var noget, vi sagde i valgkampen. Vi sagde, at vi var Ministeren. kommet med en række forslag og ville fortsætte med at komme med Kl. 16:10 forslag til ting, der skulle gøres bedre, priorieringer, der skulle fore- tages anderledes i det her land efter 10 år med hr. Kristian Thulesen Finansministeren (Bjarne Corydon) : Dahl i førersædet for den økonomiske politik, men at pengene skulle Nu synes jeg ikke, at hr. Kristian Thulesen Dahl i den nuværende si- være der først. Det sagde vi klart – det sagde vi i valgkampen, og det tuation skal kaste med noget som helst. Jeg synes også, at han skal gør vi også efter valgkampen, og det er også det, der giver tillid blive ved med at gå på arbejde dag ud og dag ind og prøve at formu- blandt befolkningen. lere en klar politik for sit eget parti og et svar på alle de spørgsmål, Kl. 16:12 som han selv stiller om, hvordan man vil skaffe penge til nogle af de positive ting, som vi kan gøre i vores samfund. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jeg kan ikke svare bekræftende på det spørgsmål, der bliver stil- Spørgeren. let her til sidst. Det er ikke korrekt, at det specifikke forslag om ferti- litetsbehandling i valgkampen og af mit parti i det oplæg, som hr. Kristian Thulesen Dahl vifter med, ikke var omfattet af det pågæl- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 89) 43

Kl. 16:12 Kl. 16:15

Kristian Thulesen Dahl (DF): Finn Sørensen (EL): Altså, jeg var ved at tage mine papirer og gå ned, for jeg kan jo godt Tak for ordet. Spørgsmålet lyder: høre, at vi ikke kommer videre. Vi må jo bare afvente, og så må vi Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om de økonomiske onsdag efter onsdag, hvor det jo er oppositionen, der kan sætte dags- konsekvenser for de offentlige kasser, hvis de, der mister efterløn- ordenen, fordi vi jo der har muligheden for at stille spørgsmål til mi- nen, ryger på dagpenge i stedet for i arbejde? nistrene, så fortsætte med at stille spørgsmål, indtil vi begynder at få Kl. 16:15 nogle svar. Så kommer der vel på et eller andet tidspunkt nogle lov- forslag fra regeringen; der kommer vel på et eller andet tidspunkt Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): nogle ændringsforslag til den tidligere regerings finanslovforslag, Ministeren. der gør, at vi kan begynde at ane konturerne af, hvad det er, regerin- Kl. 16:15 gen så vil. Men man må altså bare medgive, at det godt kan give noget an- Finansministeren (Bjarne Corydon) : ledning til undren ude i samfundet, ude blandt helt almindelige dan- Jamen det ligger jo i forlængelse af den diskussion, jeg havde med skere, at man har brugt så mange kræfter på nu at kæmpe sig frem til hr. Finn Sørensen umiddelbart før diskussionen med hr. Kristian magten, som man så har fået – og tillykke med det og tillykke i øv- Thulesen Dahl og hr. Peter Christensen, og der er det jo afgørende at rigt med posten; det har jeg ikke fået sagt – og at det så er så åben- pege på, at den nye regering til forskel fra den gamle regering går på lyst, at man har så lidt travlt med at gennemføre det, man har kæm- to ben i den økonomiske politik. Man agter at sikre et øget arbejds- pet sig frem til magten for at kunne gennemføre. Det giver tanken udbud. Hr. Finn Sørensen kender forslaget om at øge arbejdstiden, om, at det med de løfter, og det, man gerne ville, måske egentlig ik- som jo var vores indgang til debatten, men nu må man så forringe ke var så vigtigt, men at det vigtigste sådan set var at nå frem til mi- efterlønsordningen i stedet for, fordi 90 mandater i Folketinget øn- nistertaburetterne. Tillykke med det. sker at gå den vej. Men det, den nye regering til forskel fra den gam- Kl. 16:13 le regering aktivt vil gøre, er at prøve at sikre beskæftigelse til de mennesker, der så bliver henvist til at arbejde længere, end de ellers Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): skulle have gjort. Det er en opgave, jeg vil tage på mig med fuld al- Ministeren. vor; det gjorde mit parti også, da vi sidst havde finansministerposten Kl. 16:14 tilbage i 1990'erne, og da lykkedes det, som hr. Finn Sørensen vil huske, faktisk ganske godt. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kl. 16:16 Nu håber jeg da, at hr. Kristian Thulesen Dahl vil høre svaret – og tak for lykønskningen. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Det er jo et forkert indtryk. Vi har fået en ny regering i Danmark, Spørgeren. vi har fået et nyt flertal i Danmark, fordi folk ønskede forandringer i Kl. 16:16 forhold til den politik, der blev ført med hr. Kristian Thulesen Dahl i førersædet, også på det økonomiske område. Men der har også været Finn Sørensen (EL): et ønske om en større ansvarlighed, og det kræver, at man finder Jeg er helt på det rene med, at det er en vigtig forskel mellem den pengene til de ting, man agter at gennemføre, og det kræver bl.a., at nuværende regering og den tidligere, og det er også dér, hvor En- man hæver skatterne for at sikre finansieringen til at gennemføre en hedslisten ser frem til et godt samarbejde om at skabe de mange ar- genopretning af nogle af de ulykker, der er sket i de foregående 10 bejdspladser, der skal til, ikke mindst i form af det, vi kalder grønne år, og skabe nogle nye initiativer, der peger fremad. Det er såmænd job, men jeg forstod også finansministerens svar på den måde, eller den enkle sandhed bag al den tomme retorik, vi har hørt i dag i skal jeg forstå det – lad mig så spørge sådan – som en jobgaranti til spørgsmålene til mig. Det vil blive gennemført ansvarligt i det tem- de mennesker, der i kraft af forringelserne af efterlønsordningen alli- po og på den måde, der sikrer, at økonomien er i orden, til forskel fra gevel ikke kan komme til at benytte sig af den, og som jo kun har to de år, der er gået forud for min tid, hvor der er blevet skabt et hul i muligheder, hvis de ikke kan det, nemlig enten at få et arbejde eller statskassen på 85 mia. kr., hvilket hr. Kristian Thulesen Dahl har et gå arbejdsløse enten på dagpenge eller på kontanthjælp? Er det så- centralt ansvar for. dan, det skal forstås? Kl. 16:16 Kl. 16:14

Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgsmålet er afsluttet. Ministeren. Kl. 16:16 Næste spørger er hr. Finn Sørensen med et spørgsmål til finans- ministeren. Finansministeren (Bjarne Corydon) : Kl. 16:15 Jeg tror ikke, at der er nogen finansministre i noget land i hele ver- Spm. nr. S 89 den, der i øjeblikket kan udstede nogen form for jobgarantier. Vi har 22) Til finansministeren af: en alvorlig økonomisk situation, hvor vi har en tendens til stigende Finn Sørensen (EL): arbejdsløshed, desværre også i Danmark. Det, vi kan gøre ved det, er Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om de økonomiske kon- at føre en aktiv økonomisk politik, hvor vi skubber til væksten, og vi sekvenser for de offentlige kasser, hvis de, der mister efterlønnen, også på den lange bane via det, vi gør, når det gælder uddannelse, ryger på dagpenge i stedet for i arbejde? når det gælder nye vækstbrancher – spørgeren vil være bekendt med de klimainitiativer, der er taget fra den nye regering – gør alt, hvad Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): vi kan for at sikre en høj beskæftigelse og gode job i Danmark. Det Hr. Finn Sørensen, værsgo. er det, vi kan gøre, og det er det, vi skal gøre, og det går på to ben i modsætning til den tidligere regering, der udelukkende fokuserede på arbejdsudbuddet. 44 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 80)

Kl. 16:17 Kl. 16:19

Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Finansministeren (Bjarne Corydon) : Spørgeren. Jeg tror ikke, at der er yderligere at tilføje i den sammenhæng. Jeg Kl. 16:17 takker spørgeren for diskussionen. Kl. 16:20 Finn Sørensen (EL): Jeg deler jo i høj grad finansministerens bekymring omkring den sti- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): gende arbejdsløshed, specielt hvis man kigger sig om i Europa og re- Dermed er spørgsmålet afsluttet. sten af verden og de lande, som vi skal handle sammen med. Det er Næste spørger er hr. Karsten Lauritzen for spørgsmål til justits- jo netop derfor, at jeg bliver ved med at vende tilbage til det her ministeren. spørgsmål om, om en øgning af arbejdsudbuddet er den rigtige måde Kl. 16:20 at klare beskæftigelsesproblemet på, hvis arbejdspladserne rent fak- tisk ikke er der, så derfor kommer vi jo nok til at diskutere det noget Spm. nr. S 80 mere. 23) Til justitsministeren af: Jeg vil slutte her og bare at sige, at det jo nok er et af de punkter, Karsten Lauritzen (V): hvor vi har en uoverensstemmelse, altså, hvis man skal gå effektivt Hvorfor ønsker regeringen at indføre en automatik i tildelingen af på de to ben, skal man i hvert fald styrke det ben, der hedder at op- permanent opholdstilladelse til flygtninge, der har været i landet i rette arbejdspladserne. Men det ændrer jo ikke på, at vi er modstan- mindst 8 år, som det fremgår af regeringsgrundlaget? dere af en ændring af efterlønsordningen, som foreslået. Det er klart, fordi det går jo ud over nogle konkrete mennesker og deres mulighe- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): der for et værdigt otium. Jeg vil gerne høre, om finansministeren sta- Hr. Karsten Lauritzen. dig væk er enig i den kritik af den reform af efterlønsordningen, der Kl. 16:20 foreslås. Kl. 16:18 Karsten Lauritzen (V): Det er dejligt at se justitsministeren til stede, ikke blot i spørgetimen, Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): men også i spørgetiden. Vi håber fra Venstres side på klare, kontante Ministeren. svar, da det jo er simple spørgsmål, vi har stillet. Det spørgsmål, jeg Kl. 16:18 har til justitsministeren, er: Hvorfor ønsker regeringen at indføre en automatik i tildelingen af Finansministeren (Bjarne Corydon) : permanent opholdstilladelse til flygtninge, der har været her i landet Jeg tror, at hr. Finn Sørensen har den helt korrekte vurdering, når det i mindst 8 år, som det fremgår af regeringsgrundlaget? gælder uenigheden mellem mit parti, regeringen og hr. Finn Søren- Kl. 16:20 sens parti på det her punkt. Det tror jeg ikke er en uoverstigelig ue- nighed. Jeg tror, at der vil være mulighed for at samarbejde på en Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): lang række punkter, til trods for at den findes. Men regeringen og Ministeren. mit parti har den opfattelse, at der er en udfordring for økonomien i, Kl. 16:20 at vi bliver flere ældre og færre unge fremadrettet, og vi skal skaffe Justitsministeren (Morten Bødskov) : et større arbejdsudbud for at sikre en stærk økonomi. Vi ønskede ik- Der står ikke noget i regeringsgrundlaget om, at flygtninge pr. auto- ke – og det ved hr. Finn Sørensen fra valgkampen og tiden op til matik skal have tidsubegrænset opholdstilladelse efter 8 år. Hvis jeg valgkampen – at løse den opgave ved hjælp af forringelse af efter- skal hjælpe spørgeren lidt på vej, kan jeg sige, at der i regerings- lønsordningen. Vi meldte også meget klart ud på forhånd, at skulle grundlaget står, at de skal kunne opnå dispensation fra de generelle det være sådan, at man efter valget stadig væk stod i en situation, regler – dog ikke fra kriminalitetskravene – efter 8 års ophold. hvor 90 mandater i Folketingets støttede den beslutning, så var vi Kl. 16:21 også klar til at acceptere den. Det har vi gjort med det nye regerings- grundlag, og det står vi ved fuldt og helt. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:19 Spørgeren. Kl. 16:21 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Karsten Lauritzen (V): Kl. 16:19 Nu må man jo se, hvad det ender med, når regeringen lægger et lov- forslag frem. Vi er nogle, der frygter, at det er en automatik, for det Finn Sørensen (EL): er fuldstændig rigtigt, som justitsministeren læste op fra regerings- Jeg kan selvfølgelig bekræfte, at Enhedslisten er parat til at samar- grundlagets side 54, at man vil kunne opnå dispensation fra de gene- bejde med regeringen, ikke mindst i det spørgsmål, som vi også er relle regler efter 8 år. Der vil jeg godt spørge justitsministeren: Hvad enige om, nemlig at der jo skal gøres en indsats for at skabe nogle er den politiske argumentation bag det? Hvorfor ikke stille nogle arbejdspladser til de mennesker, der bliver overflødige. Jeg er da krav, som folk så kan leve op til, når de nu kan leve op til dem? glad for, at vi stadig væk deler kritikken af den efterlønsreform, som Hvorfor skal der være den her automatik med, at efter 8 år har man den hedder med et noget misvisende ord, som et flertal i Folketinget altså mulighed for dispensation? Og sender det ikke, vil jeg spørge har aftalt. Tak for ordet. Kl. 16:19 justitsministeren om, et signal til de folk, der er flygtninge, om, at de kan lade være med at leve op til kravene om beskæftigelse og en Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): lang række andre ting som medborgerskab og demokrati, hvilket jeg Ministeren. ved, at justitsministerens parti tidligere er gået ganske meget op i. Nu kan de bare lade være med at leve op til de krav, for man kan altså dispensere efter de 8 år, der er en vis automatik i det. Hvad er Onsdag den 12. oktober 2011 (S 83) 45 det for et signal, som justitsministeren og regeringen ønsker at sende Kl. 16:25 til de flygtninge, som er Danmark? Kl. 16:22 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:25 Ministeren. Kl. 16:22 Karsten Lauritzen (V): Jeg skal forstå det, som ministeren siger, som om en flygtning, som Justitsministeren (Morten Bødskov) : ikke kan dansk, som aldrig har arbejdet, som har begået kriminalitet Nu nævnte hr. Karsten Lauritzen det endnu en gang, og derfor vil jeg – det kan være vold og andre ting, blot man er under de 1½ års bare håbe, at hr. Karsten Lauritzen her tredje gang vil forholde sig fængsel, som jo er kravet i øjeblikket – skal have mulighed for at få til, hvad der rent faktisk står i regeringsgrundlaget. Nu læser jeg det permanent opholdstilladelse. Er det sådan, man skal forstå det, mini- lige op igen. Altså, der står ikke i regeringsgrundlaget noget om, at steren siger, altså at flygtninge, som ikke er integreret, som ikke kan flygtninge pr. automatik kan have tidsubegrænset ophold efter 8 år. sproget, ikke har arbejdet, ikke forstår det danske samfund – man Kl. 16:22 kan så diskutere, om det er pr. automatik – skal tildeles permanent opholdstilladelse efter de 8 år eller i hvert fald få mulighed for det Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): uden at leve op til nogen som helst krav ud over et krav om, at man Spørgeren. ikke må have begået kriminalitet og være blevet idømt mere end 1½ Kl. 16:22 års fængsel, men altså at det er o.k., at man begår kriminalitet, hvor man f.eks. er idømt 1 års fængsel? Er det den integrationspolitik, Karsten Lauritzen (V): som justitsministeren og regeringen lægger for dagen i regerings- Men der står følgende, vil jeg sige til ministeren: grundlaget? »Udlændinge med flygtningestatus skal kunne opnå dispensation Kl. 16:26 fra de generelle regler efter 8 års ophold.« Så kan man godt diskutere automatik eller ej, men lad os lade Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): være med det. Men jeg vil godt spørge justitsministeren endnu en Ministeren. gang, og jeg håber på et svar: Hvad er den politiske argumentation Kl. 16:26 bagved? Vi får jo det indtryk, at regeringen og justitsministeren øn- sker, at man ikke skal integrere sig, at man ikke behøver at arbejde, Justitsministeren (Morten Bødskov) : og at man ikke behøver at leve op til medborgerskabskravene, fordi Jeg vil bare igen minde spørgeren om, hvad det er, der rent faktisk der altid kan dispenseres for dem. Hvad er det for et signal at sende står i regeringsgrundlaget. Der står, at udlændinge med flygtninge- til i øvrigt de mange flygtninge, som lærer dansk, som integrerer sig, status skal kunne – der står ikke noget om pr. automatik, det har vi og som bidrager til vores samfund? Hvad er det for et signal at sende været igennem – opnå dispensation fra de generelle regler efter 8 års at sige: Der er en masse, der kan lade være med at lave noget, og I ophold. Og så kommer det: dog ikke dispensation fra kriminalitets- kan få dispensation efter 8 år? kravene. Hvad er det for en politisk argumentation? Hvad er det for en tan- Så har vi nu, tror jeg, været fire gange igennem de halvanden lin- kegang, der ligger bag ved den her del af regeringsgrundlaget? je, og derfor synes jeg, det er vigtigt at understrege igen, at den her Kl. 16:23 regering bygger sin udlændingepolitik på, at den både skal være ro- bust og retfærdig. Den skal sikre en ordentlig balance mellem rettig- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): heder og pligter, og den skal selvfølgelig også sikre respekt og rime- Ministeren. lige krav. Der er her tale om et sporskifte i forhold til den tidligere Kl. 16:23 regering. Der står ikke pr. automatik i regeringsgrundlaget. Det hå- ber jeg spørgeren nu har forstået. Der står: skal kunne. Der står ikke, Justitsministeren (Morten Bødskov) : at man kan slippe for de hidtil gældende kriminalitetskrav. Der står: Jeg er glad for, at tredje forsøg så var lykkens gang, hvad angår at dog ikke kriminalitetskravene. læse, hvad der rent faktisk står i regeringsgrundlaget. For det er jo Derfor er det, som spørgeren står her og spørger om, jo desværre, rigtigt, at det, der står i regeringsgrundlaget, er, at det ikke kan gøres må man sige, endnu en mistolkning – jeg ved ikke, om det er bevidst pr. automatik, men at man skal kunne gøre det. Og hvorfor? Fordi eller ubevidst – af den politik, som regeringen har lagt frem. Men ik- den her regering agter at bruge udlændingepolitikken til at fremme ke desto mindre er den lagt frem, og jeg synes faktisk, det står meget integrationen i Danmark. Vi agter at fastholde en robust og retfærdig klart i regeringsgrundlaget. Det er rigtigt nok, som spørgeren sagde i udlændingepolitik. Vi agter at sikre, at der er lighedstegn mellem sit andet spørgsmål, at de endelige detaljer og udmøntningen af rege- rettigheder og pligter. Og vi agter at give dem, der vil, en chance for ringens udlændingepolitik jo vil ses, når lovforslagene bliver frem- at blive en del af det danske samfund. sat. Men spørgeren kan trygt regne med, at hvad der står i regerings- Jeg er godt klar over, at vi der måske afviger en kende, pænt sagt, grundlaget også vil stå i de lovforslag, som bliver fremsat. fra, hvad den tidligere VK-regering, ikke mindst drevet af Dansk Kl. 16:28 Folkeparti, ville. Det erkender jeg blankt. Men sandheden er den, at grundlaget for regeringens udlændingepolitik er, at den både skal Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): være robust og retfærdig. Den skal være præget af rettigheder og Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. pligter, og den skal selvfølgelig være båret af respekt og rimelige Næste spørger er hr. Karsten Lauritzen til samme minister. krav. Hovedmålet er, at vi skal være bedre til at integrere, ikke Kl. 16:28 mindst hvis man ser på det enorme efterslæb, som 10 års indsats med primært V, K og O i førersædet har leveret til den her regering. Spm. nr. S 83 Men det agter vi at tage fat på. Vi agter at forsøge at løse opga- 24) Til justitsministeren af: ven. Vi tror og mener, at de svar, vi har nu, og de værdier, der præ- Karsten Lauritzen (V): ger dem, er de rigtige. 46 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 83)

Når regeringen ifølge regeringsgrundlaget vil øge nærpolitiets ind- mente før, mener man så noget andet nu. Men man kunne jo håbe, at sats, vil ministeren så oplyse, om det betyder, at der kommer 200 justitsministeren vil stå ved det, der står heri, og der står klart og ty- nye ghettobetjente som lovet? deligt som overskrift i det her fælles ghettoudspil: 200 nye ghettobe- tjente, 200 nye, skal konsekvent være til stede i ghettoerne. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Derfor vil jeg godt spørge justitsministeren: Bliver det til noget Spørgeren. med de her 200 betjente, og hvis det bliver til noget, er det så nye Kl. 16:28 betjente, eller er det betjente, der skal komme et andet sted fra, og i så fald, hvis de skal komme et andet sted fra, hvor skal de så komme Karsten Lauritzen (V): fra? Det er jo fint, hvis justitsministeren ønsker at diskutere noget i Ja tak. Jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål: Når regeringen forbindelse med nogle forhandlinger om politiet og politireformen, ifølge regeringsgrundlaget vil øge nærpolitiets indsats – det kan men det ændrer jo ikke ved det faktum, at justitsministerens eget selvfølgelig være, jeg har misforstået det, så beklager jeg det – vil parti før valget sammen med Socialistisk Folkeparti har lavet et op- ministeren så oplyse, om det betyder, at der kommer 200 nye ghetto- læg, hvor man foreslår, og jeg citerer igen: Der skal komme 200 nye betjente som lovet? ghettobetjente, som konsekvent skal være til stede i ghettoerne. Hvor Kl. 16:28 er de 200 ghettobetjente henne, og hvor skal de komme fra? Kl. 16:32 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Ministeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:28 Ministeren. Kl. 16:32 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Det er helt rigtigt forstået, at der i regeringsgrundlaget er lagt meget Justitsministeren (Morten Bødskov) : vægt på, at vi skal have et politi, der er til stede i områder med pro- Som sagt er det at have et politi til stede, hvor der er problemer, en blemer. Men jeg vil gerne starte med at slå helt fast, at dansk politi meget vigtig prioritering for regeringen, og der er en fin sammen- yder en meget omfattende tryghedsskabende og kriminalitetsbekæm- hæng mellem, hvad der er sagt tidligere, og hvad der vil være rege- pende indsats, særlig i vores udsatte boligområder, og derfor har ringens indstilling og prioriteringer til de forhandlinger, som går i Rigspolitiet jo også sat sig i spidsen for i de tidligere år at udarbejde gang inden længe, om politiets økonomi for de kommende år. Jeg en national strategi for den politimæssige indsats i de udsatte bolig- håber da, at ordføreren får lejlighed til som nyudnævnt retsordfører – områder, ligesom der i de relevante politikredse er udarbejdet opera- og velkommen til det, det er et utrolig spændende område – at være tionsplaner for de specifikke områder. Derfor kan politiet – og det til stede til forhandlingerne. Så håber jeg så også, at ordføreren – nu vil jeg gerne understrege, der har været lidt diskussion de senere kan vi jo stå og kaste oplægget i hovederne på hinanden her – vil dage – bestemt være stolte af den indsats, de lægger for dagen i de tage regeringens oplæg for oktober 2010 med, det, der hedder her belastede boligområder. Det er vigtigt for regeringen at under- »Ghettoen tilbage til samfundet« fra den tidligere regering, hvor der strege. under »Synligt politi« står, at politiet er til stede, og at den nødvendi- Men der er problemer, og som vi kan se, når Ministeriet for By, ge patruljering skal sikres i lige nøjagtig de her områder. Ordføreren Bolig og Landdistrikter jo i sidste uge har kunnet oplyse, at der in- må gerne få det. Hvis han tager det her oplæg med, er jeg helt sikker den for de seneste 9 måneder er føjet yderligere to boligområder til på, at vi kan fastholde den brede enighed, der har været om ramme- den såkaldte ghettoliste, som den tidligere regering har oprettet, så er rne for dansk politi, at vi kan sikre ro om dansk politi i en vanskelig der efter både min og regeringens opfattelse behov for at øge den her omstillingsperiode, og at vi kan sikre, at vi når en bred enighed, hvor indsats. Derfor er det regeringens opfattelse, at der er behov for et bl.a. spørgsmålet om at være til stede i områder, hvor der er proble- yderligere fokus på, at politiet er til stede i de områder, hvor der er mer, er noget, vi sætter stærkere ind over for. problemer, og jeg vil sige, at da vi, både Venstre, SF, Radikale, Kl. 16:33 Dansk Folkeparti og De Konservative, lavede den sidste flerårsaftale for politiet, var det på dagsordenen, ligesom det var på dagsordenen, Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): da vi lavede økonomiaftalen for 2011 for politiet, og kommer spør- Så er det spørgeren. geren forbi forhandlingerne om en ny aftale for politiet, kan han væ- Kl. 16:33 re helt tryg ved, at det, når det handler om at styrke den politimæssi- ge indsats i boligområder, hvor der er problemer, så også vil stå på Karsten Lauritzen (V): dagsordenen her. Jeg skal så forstå ministeren sådan, at der ikke kommer 200 nye Kl. 16:30 ghettobetjente. Det kan være, at man kan rykke lidt rundt på noget, hvad angår tilstedeværelsen, og det er jo reelt nok, hvis det er rege- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ringens og justitsministerens holdning. Det er så endnu et område, Spørgeren. hvor man bryder det, man sagde inden valget, man havde endda Kl. 16:30 skrevet et oplæg om det, hvor det står meget klart, og det var også det, som Socialistisk Folkepartis leder, vores nuværende udenrigsmi- Karsten Lauritzen (V): nister, sagde til Politiken den 12. oktober sidste år: Tak. Ved det forrige spørgsmål gjorde ministeren opmærksom på, at »Vi er nået til et punkt, hvor unge kriminelle styrer ghettoerne, jeg som spørger ikke havde forstået spørgsmålet og regeringsgrund- og hvor politiet ikke længere har kontrollen i visse områder. Derfor laget. Jeg må sige, at jeg ikke er helt tilfreds med ministerens svar. vil vi oprette en ny enhed« – en ny enhed – »som kan være massivt Jeg spurgte ministeren om de her 200 nye ghettobetjente, som Socia- til stede«, siger SF's formand, Villy Søvndal, til Jyllands-Posten.« listisk Folkeparti og Socialdemokratiet har lovet bliver til noget, men Dette er så citeret fra Politiken. det kom der ikke noget svar på. Jeg spørger jo, fordi Socialistisk Fol- Jeg skal så forstå på justitsministeren, at det ikke bliver til noget, keparti og Socialdemokraterne har lavet et fint udspil, der hedder at det, som udenrigsministeren sagde dengang, og det, der står i op- »Ny tryghed i udsatte boligområder«. Det var godt nok, før man fik lægget, ikke bliver til noget, for der er ikke nogen nye betjente. Og regeringsmagten, og jeg kan forstå, at vedrørende alt, hvad man hvis man skal rykke rundt på noget – og det er jo fair nok, hvis ju- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 41) 47 stitsministeren har den opfattelse – hvor skal man så rykke disse be- Kl. 16:37 tjente fra? Altså, det er jo sådan – det kan vi se i dagens udgave af Berlingske Tidende – at man i politiet skærer ned blandt betjente i Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): hundredvis, og det er noget, som vi i Venstre er meget bekymrede Ministeren. over, og som vi vil tage op med justitsministeren ved en anden lej- Kl. 16:37 lighed. Men jeg vil godt høre: Hvis det skal blive til noget med de her betjente, hvor skal de så komme fra? Indtil videre må man kon- Justitsministeren (Morten Bødskov) : kludere, at det – ligesom det er med en lang række andre ting – ikke Det er jeg glad for at høre, og så håber jeg selvfølgelig også, at det bliver til noget. tidligere regeringsparti står bag den meget brede aftale, der faktisk Kl. 16:34 oprindelig har været om dansk politi, som går mange år tilbage, og jo i særlig grad, siden vi lavede politireformen i 2006. Jeg håber så Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): også, at henvisningen til artiklen i Berlingske Tidende i dag var ment Ministeren. som en argumentmæssig gimmick her i salen, og at man selvfølgelig Kl. 16:34 er klar til at møde op til forhandlinger om politiets fremtidige økono- mi, således at vi kan sikre, at det brede fundament, der er om dansk Justitsministeren (Morten Bødskov) : politi, fortsætter. Det er meget, meget vigtigt, at vi har det, og det Må jeg ikke bare slutte af med at sige, at det, der står i den artikel i sætter jeg i hvert fald stor pris på, og jeg kan på regeringens vegne Berlingske Tidende i dag, som der henvises til, baserer sig på en sige, at alle, der har en interesse i at skabe fremtiden for dansk politi økonomiaftale, som hr. Karsten Lauritzens parti stod bag, da man på et solidt grundlag og et grundlag, hvor vi moderniserer, effektivi- sad i regering, og som mit parti, Socialdemokraterne, bakkede op om serer og udvikler dansk politi, selvfølgelig vil kunne være en del af og fortsat bakker op om. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi det det arbejde. er meget, meget vigtigt, at vi sikrer, at der er bred enighed om ram- Der er ingen uoverensstemmelse med de hensigter, der har været merne for dansk politi, og det er uhyre vigtigt, at vi sikrer, at vi fort- tidligere, om, at vi ønsker et politi, som er til stede i områder, hvor sætter omstillingen og moderniseringen af dansk politi. der er problemer. Forhandlingerne må gå deres gang. Lad os mødes Den aftale, som der henvises til der, er udarbejdet af den tidligere ved forhandlingsbordet, og så kan vi drøfte sagen der. Jeg tror, inten- regering, med bred opbakning fra Folketinget. Og det er i al beske- tionerne er de samme, nemlig at vi skal have et politi, der er til stede denhed mit ønske, at man, når man nu læser, hvad hr. Karsten Lau- der, hvor der er problemer, og et politi, der kan klare at håndtere de ritzens parti tidligere har stået bag, så husker på det, og at man er udfordringer, som kriminalitetsmønstrene til enhver tid stiller politiet klar til at indgå i konstruktive drøftelser om, hvordan vi sikrer, at vi over for. Det har været de bærende principper tidligere i flerårsafta- kan have et politi, som er moderne, som er effektivt, og som er i ler og økonomiaftaler, og det vil da også være udgangspunktet for stand til at håndtere de forandringer, der er i kriminalitetsbilledet, regeringens indgang til nye aftaler om dansk politi. herunder ikke mindst den meget store opgave, som vi står over for i Kl. 16:39 de her år, nemlig det, at vi, selv om der heldigvis er stadig flere un- ge, der har et liv uden for kriminalitet, kan se, at der er en hård ker- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ne, som bliver stadig mere kriminel. Dem skal vi sætte ind over for. Spørgsmålet er afsluttet. Vi ved, at er der ganske ofte er en tæt sammenhæng med det, at Den næste spørger er hr. Torsten Schack Pedersen til skattemini- de bor i visse af de her udsatte boligområder. Derfor er det regerin- steren. gens intention – det kan man læse direkte ud af regeringsgrundlaget Kl. 16:39 – at vi får en aftale, som i særlig grad prioriterer det, at vi har et poli- ti, som er til stede i boligområder, hvor der er problemer. Spm. nr. S 41 Kl. 16:36 25) Til skatteministeren af: Torsten Schack Pedersen (V): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Mener ministeren, at gennemførelsen af forhøjelsen af topskatte- Så er det spørgeren. grænsen i 2014 er fuldt finansieret som en del af den tidligere reger- Kl. 16:36 ings skattereform, forårspakke 2.0 – eller mener ministeren, at der skal findes ny finansiering for at leve op til den nye regerings rege- Karsten Lauritzen (V): ringsgrundlag? Ja, der kræves to til en tango, og jeg tager da gerne en dans med ju- stitsministeren om politiet, politireformen og en lang række andre Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ting, men det må være sådan, vil jeg sige til justitsministeren, at det, Spørgeren har ordet. man siger inden et valg og man har skrevet oplæg om, står ved magt, Kl. 16:39 altså det, som justitsministerens og Socialdemokratiets gode kollega i regeringen, udenrigsministeren, nævner i Jyllands-Posten og Politi- Torsten Schack Pedersen (V): ken, nemlig at man vil lave en ny enhed. Det står så ikke ved magt Først og fremmest velkommen til den nye skatteminister. Spørgsmå- længere, og det er jo fair nok, men det vil jeg bare bede justitsmini- let lyder: Mener ministeren, at gennemførelsen af forhøjelsen af top- steren om at bekræfte: Der kommer ikke 200 nye ghettobetjente. Det skattegrænsen i 2014 er fuldt finansieret som en del af den tidligere bliver ikke til noget, man kan rykke lidt rundt på nogen nogle for- regerings skattereform, forårspakke 2.0 – eller mener ministeren, at skellige steder, men der kommer ikke nogen ny enhed, som uden- der skal findes ny finansiering for at leve op til den nye regerings re- rigsministeren, Socialistisk Folkepartis formand, sagde. Der kommer geringsgrundlag? ikke de 200 nye ghettobetjente, som Socialdemokratiet og SF præ- Kl. 16:39 senterede i et fælles udspil før valget, det bliver ikke til noget. Det er Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): jo reelt nok, men så må vi også bede om et reelt svar, og når vi har et Ministeren. reelt svar, kan vi tage en snak om, hvordan man man løser proble- merne. Vi står fuldstændig – ethundredeti procent – ved det, vi tidli- gere har skrevet i det ghettoudspil, som der blev refereret til før. 48 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 41)

Kl. 16:39 hele verden. I 2007 indførte VK-regeringen igen ufinansierede skat- telettelser med reformen »Lavere skat på arbejde«, hvor der ikke var Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : fundet fuld finansiering af de knap 10 mia. kr., som V og K lettede Tak for velkomsten. Jeg skal svare kort: Med forårspakke 2.0 vedtog skatten for. V og K henviste til, at indekseringen af energiafgifterne den forhenværende regering jo ganske rigtigt at forhøje topskatte- og overskuddet fra Arbejdsmarkedsfonden ville være finansierings- grænsen allerede fra 2011. Da det så viste sig, at Danmark havde et kilder. Igen var det meget konkret og usikkert, og på ingen måde alt for stort underskud på de offentlige finanser, valgte den forhen- havde man penge i hænderne. værende regering at udskyde topskattelettelserne til 2014. Den nye Så bare for at slå det fast er det, som er den nye regerings skatte- regering vælger nu at trække en streg i sandet. Vi tager udgangs- politiske linje, at vi vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, punkt i den virkelighed, der er, og så vil vi med friske øjne gennem- der markant sænker skatten på arbejde. Med hensyn til de markante føre en ny skattereform, der skal gøre skattesystemet bedre og mere lempelser af topskatten, som spørgeren bliver ved med at spørge ind retfærdigt, og som samtidig styrker de offentlige finanser. til, er det jo kun fremtiden, der kan vise, om den forhenværende re- Skattereformen skal være finansieret. Vi agter i modsætning til gerings påståede finansiering rent faktisk er til stede. tidligere, kunne man fristes til at sige, ikke at bruge penge, som vi Kl. 16:44 ikke har. Men i forhold til det stillede spørgsmål er det klart, at kun fremtiden vil vise, om den finansiering, som den tidligere regering Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): har sagt forårspakke 2.0 vil indbringe, rent faktisk kommer. Spørgeren. Kl. 16:41 Kl. 16:44

Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Torsten Schack Pedersen (V): Spørgeren. Nu gik spørgsmålet på forårspakke 2.0 og ikke på de tidligere, og jeg Kl. 16:41 skal gerne gentage en debat, jeg og partikollegaer har haft utallige gange her i Folketingssalen med skatteministeren, om, at der selvføl- Torsten Schack Pedersen (V): gelig var finansiering til de tidligere lempelser af skatten på arbejde. Jeg havde håbet på et klarere svar fra skatteministeren, for det, der jo Grunden til, at jeg bliver forvirret, er, at den nuværende forsvarsmi- har været mantraet fra S og SF's side, da partierne var i opposition, nister i sin tid som skatteordfører for Socialdemokratiet udtalte – det var en kritik af, at den daværende regerings skattereform ikke var fi- var tilbage i oktober 2010 – at den seneste skattereform i sit ud- nansieret. Derfor er det lidt besynderligt, at man nu kan konstatere, gangspunkt var fuldt finansieret, og så er det bare lidt vanskeligt sta- at den nye regering – glædeligt for dansk økonomi – vil fastholde dig væk at skulle lægge ryg til, at det kniber for skatteministeren at den forhøjelse af topskattegrænsen, som den tidligere regering har forstå, at den var finansieret. Men nok om det. aftalt og lagt op til. Så er det jo i forhold til de meldinger, der tidlige- Men grunden til, at forvirringen jo er total, er bl.a., at statsmini- re er kommet fra S og SF, sådan set ret centralt at vide, om den nu- steren som formand for Socialdemokratiet i Politiken den 14. april værende regering så betragter den forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 gjorde det klart: 2014 som fuldt finansieret eller ej. Vi arbejder frem mod 2020 med et meget stramt budget, og i den Det må være ret simpelt at svare på, om man mener, at hele den situation er der ganske enkelt ikke råd til, at vi gennemfører de skat- skattereform, der blev vedtaget i 2009, er finansieret eller ikke finan- telettelser. Det er ikke rimeligt, når man har en meget stram udgifts- sieret. For hvis ikke den er finansieret, hvad skatteministeren jo også styring af den offentlige sektor, for det bliver det også med vores lidt polemisk forsøgte at signalere, så må der vel komme en anden plan, at man så samtidig giver skattelettelser. finansiering. Ellers er forsigtighedsprincippet vel fuldstændig ind- Men hvad er det, der så gør, at man har trukket en streg i sandet holdstomt, hvad vi jo allerede har fået flere eksempler på i dag. Så nu, som bryder med det, som den nuværende statsminister udtalte i det må være nemt for skatteministeren at komme med et klart svar april? på, hvorvidt skatteministeren betragter den tidligere skattereform Kl. 16:45 som fuldt finansieret eller ej. Kl. 16:42 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Ministeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:45 Ministeren. Kl. 16:42 Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Sagen er, at der jo ikke er et flertal i Folketinget for en yderligere Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : forlængelse – nedfrysning er vist Venstres begreb for den her sag – Tak. Jeg vil gerne gentage, at vi trækker en streg i sandet, og at vi og derfor er det klart, at der stilles markant større krav til den skatte- betragter virkeligheden, som den er. Det betyder også, at det kun er reform, vi vil gennemføre, og jeg håber da selvfølgelig også på, at fremtiden, der kan vise, om den finansiering, som VK-regeringen oppositionen vil være med til at samarbejde. anviste, rent faktisk vil være der. I forhold til det, som ordføreren bliver ved med at kredse lidt om Men i forhold til spørgsmålet om ufinansierede skattelettelser er i de indledende bemærkninger, om finansiering eller ej, vil jeg sige, svaret: Ja, jeg mener, at den tidligere regering gennemførte ufinan- at ordføreren har helt ret i, at der er enighed om, at forårspakke 2.0 sierede skattelettelser. I 2004 indførte V og K forårspakken – ikke er markant underfinansieret i de første mange år, og det er derfor, jeg forårspakke 2.0, men bare forårspakken – som samlet lettede skatten bliver ved med at understrege, at vi jo har til gode at se, om finansie- på arbejde med cirka ca. 10 mia. kr., og VK-regeringen henviste til, ringen af topskattelettelsen rent faktisk findes, sådan som den tidli- at skattelettelserne var finansieret med det, man kaldte for det fi- gere regering påstod, men det kan kun fremtiden vise; det er ikke no- nanspolitiske råderum ifølge 2010-planen. Det er præcis det samme get, som skatteministeren nødvendigvis kan slå fast. som at bruge penge, man ikke har. VK håbede på, at pengene ville Kl. 16:46 komme hjem, og satsede på at sprænge alle økonomiske teorier og ride på en bølge af evig højkonjunktur. Hvis man kan huske så langt Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): tilbage, vil man huske, at den forrige regering jo håbede på at købe Spørgeren. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 45) 49

Kl. 16:46 Kl. 16:48

Torsten Schack Pedersen (V): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jeg er nødt til så igen at nævne forsvarsministeren, som, da han var Ministeren. Socialdemokratiets skatteordfører, sagde i Politiken den 15. april: Kl. 16:48 Regeringen efterlader et kæmpe hul, og det skal der bare rettes op på. Hvis man giver skattelettelser, så skal man enten lave mere om- Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : fattende reformer, besparelser eller skattestigninger andre steder. Ci- Jamen jeg vil indledningsvis lige understrege, at flytrafikken yder et tat slut. meget væsentligt bidrag til CO2-udledningen, og samtidig er priser- Det gik på diskussionen om, hvorvidt topskattegrænsen skulle ne på at flyve faldet betydeligt gennem de seneste år. I regerings- hæves i 2014, hvilket jeg jo er glad for at skatteministeren bekræfter grundlaget har vi sagt meget klart, at vi vil gennemføre en fuldt fi- også vil være tilfældet fremadrettet. Men det er bare lidt besynder- nansieret skattereform, der sænker skatten på arbejde markant, og ligt, at man har et medlem af den nuværende regering, som mener, at som også har en rimelig social balance. I parentes bemærket håber for at gennemføre forhøjelsen af topskattegrænsen i 2014 skal man jeg naturligvis, at oppositionen vil være indstillet på at samarbejde enten lave reformer, besparelser eller skattestigninger andre steder, om det mål. Men i forbindelse med finansieringen af en sådan re- men at det mener den nuværende skatteminister åbenbart ikke. Han form skal vi bl.a. ind og se på indførelse af mulige nye afgifter og mener dermed, at den daværende skatteordfører for Socialdemokrati- også afgiftsforhøjelser. et tog fuldstændig fejl, i forhold til at de forhøjelser, der sker af top- Men på nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, hvilke af- skattegrænsen i 2014, er finansieret som en del af forårspakke 2.0. giftsinstrumenter der konkret vil kunne indgå i en kommende skatte- Kl. 16:47 reform, og derfor kan en klimaafgift på flytrafik ikke udelukkes på forhånd. Men det er meget væsentligt at understrege, at forslaget om Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): en klimaafgift på flytrafik på lige fod med alle andre forslag skal un- Ministeren. derkastes en nærmere vurdering af den forventede effekt, før det Kl. 16:47 eventuelt vil kunne kandidere som et finansieringselement i den kommende skattereform. Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Kl. 16:50 Jeg kan jo kun gentage, at vi har trukket en streg i sandet og forhol- der os til den virkelighed, der nu engang gælder, efter at regeringen Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): har overtaget ansvaret for landet. Spørgeren. Men i modsætning til den tidligere regering er vi jo faktisk parate Kl. 16:50 til at sikre en ansvarlig finansiering af vores nye prioriteringer ved krone for krone at finansiere nye tiltag. Og det er også derfor, at vi Mads Rørvig (V): lægger op til at hæve visse skatter og afgifter for at finansiere mål- Jamen jeg kan forstå, at det skal nærmere undersøges nu, om rege- rettede forbedringer af det offentlige forbrug. Og det er klart, at det ringen vil indføre en passagerafgift på 75 kr. pr. billet. Og det kan jo er en meget mere ansvarlig tilgang til det at lave forbedringer af vel- undre lidt i forhold til det, man gik rundt og sagde i valgkampen, færdssamfundet, end vi tidligere har oplevet, og det forsigtigheds- hvor det var helt støbt i beton, at der skulle være en afgift på 75 kr. princip, som vi har kaldt det, vil vi holde fast i benhårdt, og det vil pr. billet. Men jeg kan forstå, at skatteministeren vægter miljø- og man også se afspejlet i finanslovforhandlingerne inden længe. klimahensyn i forbindelse med en flyafgift. Kan skatteministeren så Kl. 16:48 ikke fortælle, hvilken klimaeffekt det vil have at lave sådan en afgift på 75 kr., nu da transportsektoren på EU-plan bliver kvotebelagt? Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:50 Spørgsmålet er afsluttet. Jeg skal gøre opmærksom på, at spørgsmål nr. 27 (spm. nr. S 90) Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): og spørgsmål nr. 31 (spm. nr. S 95) af hr. Simon Emil Ammitzbøll Ministeren. (LA) er taget tilbage af spørgeren og derfor udgår af dagens dagsor- Kl. 16:50 den. Næste spørger er hr. Mads Rørvig, og det er til skatteministeren. Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Kl. 16:48 Jamen vi har som nævnt peget på, at regeringen vil arbejde med at fremlægge et forslag til en fuldt finansieret skattereform, og det glæ- Spm. nr. S 45 der jeg mig naturligvis til at involvere hele Folketinget i. Flere ele- 26) Til skatteministeren af: menter af finansieringen vil kunne bringes i spil i den her forbindel- Mads Rørvig (V): se, og jeg vil igen ikke udelukke, at man kunne se på en klimaafgift Finder ministeren det rimeligt at indføre en passagerafgift på 75 kr. på flytrafikken, men EU har, så vidt jeg husker, og det er vist det, pr. billet? der bliver spurgt om, med virkning fra den 1. januar 2012 indført CO2-kvoter for flyvninger, der starter og/eller slutter i EU. Kvoterne Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): forventes imidlertid kun at føre til en beskeden forøgelse af prisen på Hr. Mads Rørvig til oplæsning af spørgsmålet. flybilletter, og derfor kan jeg ikke på forhånd sige, at det skulle ude- Kl. 16:48 lukke en klimaafgift på flytrafikken. Men når alt det her er sagt, vil jeg igen bare sige, at vi ikke har lagt os fast på finansieringselemen- Mads Rørvig (V): ter i forbindelse med en skattereform. Det, vi har lagt os fast på, er Tak for det. Det er et ja- eller nejspørgsmål, så det kan vi gøre rela- følgende: Den skal være fuldt finansieret, den skal have en rimelig tivt hurtigt. Finder ministeren det rimeligt at indføre en passageraf- social balance, og den skal sænke skatten på arbejde markant. gift på 75 kr. pr. billet? 50 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 90)

Kl. 16:51 inklusive en klimaafgift for flytrafikken, inden vi lægger os fast, og forhåbentlig også forhandler med oppositionen om, hvordan et frem- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): tidigt skattesystem skal se ud. Det er klart, at i forbindelse med en Spørgeren. sådan vurdering og analyse, vil man også tage højde for regionale Kl. 16:51 udfordringer, men grundlæggende synes jeg, og det er vigtigt for mig at understrege her, at man ikke på nuværende tidspunkt kan ude- Mads Rørvig (V): lukke klimaafgift på flytrafik som et finansieringselement i en kom- Jamen det er fint, at skatteministeren redegør for, hvad han vil have mende skattereform. med i en skattereform, men det var ikke lige det, jeg spurgte til. Me- Kl. 16:54 ner skatteministeren, at det vil have en effekt på klimaet at indføre en flyafgift, nu da transportsektoren bliver kvotebelagt i EU-regi? Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:52 Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. Vi går til spørgsmål nr. 28, som også er til skatteministeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:54 Ministeren. Kl. 16:52 Spm. nr. S 90 27) Til skatteministeren af: Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Simon Emil Ammitzbøll (LA): Jeg vil ikke på stående fod kunne afvise, at det vil have en vis ad- Kan ministeren forklare, hvori det socialt ansvarlige ligger i at på- færdsregulerende betydning, hvis man indfører sådan en afgift, men lægge danskerne nye tårnhøje afgifter på alt fra fødevarer, vin og øl som sagt vil alle disse forslag skulle underkastes en grundig vurde- til tobak og energiforbrug, når vi ved, at disse afgifter vil ramme ring og analyse, før vi kan vurdere, om de kan kandidere som finan- samfundets laveste indkomstgrupper hårdest? sieringselementer i forbindelse med en skattereform. Men jeg tror (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). da, at vi begge to er enige om, at skattesystemet skal bruges til også Kl. 16:54 at fremme en grøn udvikling og omstilling af vores samfund. Derfor synes jeg bare, at det vil være usagligt at lægge visse værktøjer i gra- Spm. nr. S 76 ven på nuværende tidspunkt. 28) Til skatteministeren af: Kl. 16:52 Preben Bang Henriksen (V): Vil regeringen i 2012 kompensere lavindkomstgrupper for afgifts- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): stigningerne? Spørgeren. Kl. 16:52 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Hr. Preben Bang Henriksen til oplæsning af spørgsmålet. Mads Rørvig (V): Kl. 16:55 Jeg undrer mig lidt over, at før valgkampen kunne man garantere forskellige elementer, og når man så er kommet i regering, vil det Preben Bang Henriksen (V): være usagligt ikke at undersøge det nærmere, inden man introduce- Spørgsmålet lyder: Vil regeringen i 2012 kompensere lavindkomst- rer det. Det er da i hvert fald noget af en erkendelse af ens gamle grupper for afgiftsstigningerne? valgoplæg, nemlig at det var usagligt. Kl. 16:55 Jeg får ikke noget svar på, om ministeren vurderer, at det har en kvoteeffekt eller ej. Det, jeg kan oplyse ministeren om, er jo, at hvis Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): man mister kvoterne i Danmark eller bruger dem på noget andet, så Ministeren. forsvinder de jo bare et eller andet sted hen og har ikke nogen miljø- Kl. 16:55 virkning, for den flytter bare et andet sted hen, når man kvotebelæg- ger det. Så man kan sige, at klimaargumentet ikke er der, når det Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : gælder flyafgift. Regeringen har jo bebudet, at vi vil skaffe finansiering til bl.a. bedre Men hvordan forholder ministeren sig til, at hvis man indfører så- velfærd ved f.eks. at hæve skatter og afgifter på usunde fødevarer. dan en her, så siger Karup Lufthavn, at de må fyre 30 pct. af medar- Alt i alt har vi sagt, at hævede skatter og afgifter kan bidrage med 5 bejderne, Aalborg Lufthavn skal betale 50 mio. kr. ekstra i passager- mia. kr. til at øge det offentlige forbrug. Regeringen har endnu ikke afgift? Gør det slet ikke noget indtryk på skatteministeren med den lagt sig fast på, hvilke afgifter og skatter der vil blive sat op, men markante regionale skævhed, der er, når det gælder sådan en flyaf- det, der er det vigtige for regeringen – og det kan jeg ikke understre- gift? ge kraftigt nok – er, at den samlede fordelingsprofil af vores skatte- Kl. 16:53 politik skal være rimelig, både når det handler om finansiering af øget offentligt forbrug, og også når det handler om en kommende Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): skattereform. Vi lægger stor vægt på en rimelig social balance, og Ministeren. det regner jeg heller ikke med at spørgeren er i tvivl om. Kl. 16:53 Kl. 16:56

Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Alle gode argumenter, også dine, gør naturligvis indtryk, men jeg vil Spørgeren. nu fastholde, at regeringen er i sin gode ret til at gennemføre et grun- Kl. 16:56 digt forberedelsesarbejde til en meget ambitiøs skattereform. Jeg tror, at det er helt fornuftigt og også afgørende vigtigt for Danmarks Preben Bang Henriksen (V): konkurrenceevne, at vi moderniserer vores skattesystem. Det, jeg i al Nej, jeg forstår netop, at man lægger vægt på en rimelig social ba- stilfærdighed siger, er, at regeringen gerne vil have lejlighed til grun- lance. Nu skal man jo altså hente de her i hvert fald 5 mia. kr. ind, digt at analysere og også vurdere forskellige finansieringselementer forstår jeg, og det har jo tidligere været fremme i S og SF's udspil, at Onsdag den 12. oktober 2011 (S 50) 51 der skal hentes i hvert fald 3,9 mia. kr. på usunde fødevarer, cigaret- Spm. nr. S 50 ter osv., så det, man vil tage fat i, vil vel være i samme boldgade, og 29) Til skatteministeren af: sådan har jeg også forstået regeringens udspil. Torsten Schack Pedersen (V): Jeg er derfor nødt til at spørge: Bliver de lavindkomstgrupper, vi Kan ministeren uddybe, hvad »en markant sænkelse« af skatten på har, kompenseret for de afgiftstigninger, som de får? Jeg forstod arbejde betyder, samt hvorledes formuleringen i regeringsgrundlaget godt, at det skulle have en rimelig social afbalancering, men kan mi- om, at en skattereform skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. nisteren ikke sige, om der direkte sker kompensation for de pågæl- kr. varigt, skal forstås? dende afgiftsstigninger? Kl. 16:56 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Hr. Torsten Schack Pedersen til oplæsning af spørgsmålet. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 16:59 Ministeren. Kl. 16:56 Torsten Schack Pedersen (V): Kan ministeren uddybe, hvad »en markant sænkelse« af skatten på Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : arbejde betyder, samt hvorledes formuleringen i regeringsgrundlaget Jeg kan sige meget klart, at der vil være tale om en rimelig social ba- om, at en skattereform skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. lance, både når det handler om øgede skatter til offentligt forbrug, og kr. varigt, skal forstås? når det handler om vores skattereform. Det hører også med til histo- Kl. 16:59 rien, at mange af de her afgifter på f.eks. usunde fødevarer og ciga- retter jo også har en adfærdsregulerende effekt, og det er faktisk me- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): get bevidst. Vi mener, at det at øge afgifter på cigaretter og usunde Ministeren. fødevarer faktisk kan være med til at forbedre vores allesammens le- Kl. 16:59 vevis og gøre os sundere, og at det faktisk også har en særlig stor be- tydning for lavindkomstgrupper. Men du har ret i, at afgifter på for- Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : brugsprodukter kan have en social slagside, og det skal vi så opveje i Tak for spørgsmålet. Det giver mig lejlighed til igen at reklamere andre skattepolitiske elementer og den resterende økonomiske poli- lidt for den skattereform, vi har bebudet, nemlig en skattereform, der tik i øvrigt. markant skal sænke skatten på arbejde, have en rimelig social balan- Kl. 16:57 ce og være fuldt finansieret. Det er faktisk ekstremt vigtigt for rege- ringen, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, for vi mener, at Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): det faktisk er de hårdtarbejdende danskere, der skal få Danmark ud Så er det spørgeren. af krisen. Vi mener også, at det er fornuftigt, at vi i mindre omfang Kl. 16:57 end i dag beskatter arbejdsindkomst og i højere grad beskatter f.eks. forurening og sundhedsskadelige fødevarer. Preben Bang Henriksen (V): Men den eksakte udformning af reformen kommer til at blive ud- Ja, det er jeg helt enig i, at der kan være en vis adfærdsregulerende arbejdet i en forhandling forhåbentlig også med oppositionen, og re- effekt i at lægge afgifter på usunde ting og usunde fødevarer. Men geringen har endnu ikke lagt sig fast på den konkrete udformning. hvis man så samtidig vil have en rimelig social balance i det – og det For os er det vigtigt ikke at lægge os fast på konkrete forslag på for- tolker jeg da ministerens udtryk som at man vil – betyder det vel hånd, fordi det er et stort arbejde, der ligger foran os, og hvis vi bli- trods alt, at der skal gives en eller anden form for kompensation til ver for konkrete på nuværende tidspunkt, er jeg nervøs for, at vi ikke lavindkomstgrupperne. Giver de to ting så ikke ministeren anledning får en tilpas gennemtænkt og gennemarbejdet proces. Men målet står til underlige overvejelser? Altså, man kompenserer lavindkomst- klart, og det er, at vi vil omlægge skatterne på en klog og bæredygtig grupperne, men man skal jo ikke have læst ret meget om ulighed i måde. sundhed for at vide, at det netop er lavindkomstgrupperne, der lever Man skal så huske på, at der er mange måder, man kan dreje på mest usundt. Det vil sige, at de får en kompensation, så de fortsat skatteskruerne på, og det er meget vigtigt for regeringen, at det bli- kan leve lige så usundt. Er det ikke lidt underligt? ver gjort på en måde, der har en rimelig social balance. Vi ønsker ik- Kl. 16:58 ke at gentage den tidligere regerings strøm af skattelettelser til de ri- geste. Vi har sat et helt klart mål om, at resultatet af skattereformen Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): skal være at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Det vil også Ministeren. øge den finanspolitiske holdbarhed med 3 mia. kr. Jeg håber – og det Kl. 16:58 vil være min opfordring til hr. Torsten Schack Pedersen – at vi også kan sikre en bred dialog om og drøftelse af en fremtidig skattereform Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : her i Folketinget. Når vi synes, det er vigtigt at øge afgifterne på de usunde fødevarer, Kl. 17:01 handler det jo også om, at det dels har en adfærdsregulerende effekt, dels er et ansvarligt middel til at sikre finansieringen af bedre syge- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): huse til os alle sammen og giver mulighed for at investere i forebyg- Så er det spørgeren. gelse. Og både gode offentlige sygehuse og en ny satsning på fore- Kl. 17:01 byggelse vil have en positiv effekt for lavindkomstgrupper. Kl. 16:59 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg må starte med at sige, at jeg bliver sådan lidt nervøs, når en skat- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): teminister fra SF siger, at der er mange måder at skrue på skatte- og Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. afgiftsskruerne på. Det er jeg helt sikker på at vi kommer til at se Vi går videre til næste spørgsmål, som er et spørgsmål fra hr. utallige eksempler på. Jeg er også nødt til lige at sige, at betoningen Torsten Schack Pedersen fra Venstre. af, at det skal kunne betale sig at arbejde, deler vi jo i høj grad i Ven- Kl. 16:59 stre. Så kan man jo – og det ligger så lidt uden for skatteministerens 52 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 50) ressort – være noget bekymret, hvis nu regeringen på et tidspunkt le- kommission, der lå forud, og hvis ikke skatteministeren kan komme ver op til løfterne om at fjerne kontanthjælpsloftet og afskaffe start- lidt mere konkret med sit ambitionsniveau, kunne det måske være hjælpen, for så har vi i hvert fald gjort, at det, hvad angår en lang relevant i hvert fald for Folketinget at vide, hvilken tidshorisont vi række personer, bliver meget vanskeligt at leve op til målet om, at taler om. det skal kunne betale sig at arbejde. Kl. 17:05 Jeg ville egentlig gerne høre, om ikke skatteministeren kunne prøve at komme det lidt nærmere sådan niveaumæssigt. Der står i re- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): geringsgrundlaget, at regeringen ønsker at gennemføre en reform af Ministeren. skattesystemet og sikre en markant reduktion af skatten på arbejds- Kl. 17:05 indkomst, og at reformen skal være fordelingsmæssigt afbalanceret. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilket niveau vi sådan taler om. Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Nu har vi talt om 2004-, 2007- og 2009-skattereformerne, hvor skat- Det er ikke regeringens plan at nedsætte en skattekommission, så det ten på arbejde er blevet reduceret med henholdsvis 10, 10 og ca. 30 bliver i hvert fald ikke et forsinkende element, men jeg vil nu stadig mia. kr. Det kunne være rart, hvis skatteministeren kunne prøve at fastholde, at det her skal være en grundig og gennemarbejdet proces. løfte sløret for ambitionsniveauet. Derfor er der heller ingen grund til unødigt hastværk. Men det er da Kl. 17:02 klart, at vi både skal have udarbejdet, forhandlet og gennemført en skattereform inden næste folketingsvalg. Jeg tror ikke, at jeg kom- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): mer det meget nærmere, selv om det selvfølgelig ville være belejligt. Ministeren. Men nu har regeringen jo heldigvis mange gode år foran sig, og der- Kl. 17:02 for er jeg også sikker på, at vores samarbejde nok skal løfte sløret både for større detaljer af ambitionsniveau og tidsplan. Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Kl. 17:05 Først må jeg jo hellere skynde mig at sige, at du slet ikke behøver at være nervøs for at have en SF'er som skatteminister. Det skal nok gå Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): godt alt sammen, og du behøver ikke miste din nattesøvn af den Spørgeren. grund. Vi har faktisk gjort en stor dyd ud af at fremlægge meget Kl. 17:05 klart, hvad det er, vi vil på det skattepolitiske område – dels vil vi målrettet hæve skatter og afgifter for at sikre en ansvarlig finansie- Torsten Schack Pedersen (V): ring af en bedre velfærd, investering i sygehuse og uddannelse, dels Det var jo heller ikke voldsomt præcist, men vi må så i spænding af- vil vi samtidig gennemføre en ambitiøs skattereform. Nu kommer vi vente, hvorledes tidsforløbet bliver. så ind til dit spørgsmål, nemlig hvor ambitiøs den her skattereform En anden del af mit spørgsmål gik på, hvorledes man skal forstå, er. at skattereformen skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. Den er meget ambitiøs. Jeg synes faktisk, at det er et ganske ud- Man kunne jo forestille sig, at det var et forslag, der betød, at skatte- mærket sigtepunkt at have en markant sænkelse af skatten på arbejde reformen så skal være overfinansieret, at der altså skal opkræves 3 som et mål, og når man så oven i købet siger, at den samfundsøko- mia. kr. ekstra hos borgerne end det, der lempes med. Hvis det er til- nomiske effekt skal være et øget arbejdsudbud på 7.000 personer, får fældet, er det jo nemt at svare på. Hvis ikke det er tilfældet, men det man jo et billede af omfanget, så det er en ambitiøs skattereform, vi er, fordi man indregner effekten af et øget arbejdsudbud, så håber lægger op til. Jeg som skatteminister er altså også fuld af ydmyghed jeg, at skatteministeren vil takke den tidligere regering for at gen- og ved, at det bliver et stort arbejde, men jeg håber jo på en bred for- nemføre forårspakke 2.0, som styrker den finanspolitiske holdbarhed handlingsvilje her i Folketinget. med 5,5 mia. kr. i 2020. Det er nok sådan, jeg formoder at regerings- Kl. 17:03 grundlaget for 2011 skal læses, nemlig at man med glæde konstate- rer, at med den skattereform, forårspakke 2.0, som den tidligere re- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): gering gennemførte, har man i 2020 råd til mere offentligt finansie- Inden jeg giver spørgeren ordet, vil jeg godt lige gøre ministeren op- ret velfærd end uden skattereformen. Det vil jeg da også sige ville mærksom på, at man ikke her i Folketinget anvender din, dit og du. være noget af en indrømmelse, hvis skatteministeren i dag vil kvitte- Spørgeren får ordet. re for, at dansk økonomi – de offentlige finanser – er bedre stillet Kl. 17:04 med den skattereform, som den tidligere regering har vedtaget. Det har så sandt for dyden ikke været det, der har været budskabet fra Torsten Schack Pedersen (V): hverken SF eller S siden 2009. Jeg glemte noget i min oplæsning tidligere fra det regeringsgrundlag, Kl. 17:07 hvori der står, at regeringen ønsker at gennemføre en reform af skat- tesystemet, og sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejds- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): indkomst, og at reformen skal være fordelingsmæssig afbalanceret. Ministeren. Det var ganske rigtigt fra regeringsgrundlaget, men det var fra rege- Kl. 17:07 ringsgrundlaget i 2007. Det, der står i regeringsgrundlaget 2011, minder jo til forveksling Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : om det. Det er bare derfor, jeg tilforladeligt spørger, at når det, der Jeg vil ikke kvittere for den tidligere regerings skattepolitik. Jeg sy- var ambitionsniveauet med en markant sænkelse af skatten på arbej- nes, at det har været en grundlæggende meget forkert skattepolitik, de fra den tidligere regering med en formulering, som jeg kunne for- der er blevet gennemført. Den har i sit udgangspunkt været socialt stå at skatteministeren åbenbart syntes lød meget fornuftig, var 30 skæv uanfægtet ambitioner om det modsatte. Du har jo ret i, at den mia. kr., så ville det jo være rart, hvis vi kunne komme det lidt nær- tidligere regering har haft mange og også meget flotte ord om en ri- mere. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, hvis skatteministe- melig social balance. Problemet har været, at virkelighedens skatte- ren, som siger, at det er et stort arbejde og det er kompliceret, så politik de sidste 10 år har medført det modsatte, nemlig at de mest kunne løfte sløret lidt for den tidsplan i forhold til det arbejde, der velstillede har fået mest og ikke ydet et rimeligt bidrag til fællesska- skal pågå. Med den skattereform, der var fra 2009, var der en skatte- bet. Det er det, som er den store forskel på den tidligere og den nu- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 47) 53 værende regering, nemlig at vi ikke kun vægter en rimelig social ba- Kl. 17:10 lance i ord, vi vægter det også i handling. Det vil være en grundpræ- mis i det skattepolitiske arbejde. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Men når jeg nu ikke kan kvittere for jeres tidligere politik, vil jeg Ministeren. til gengæld række hånden ud i forhold til fremtidens politik og op- Kl. 17:10 fordre til et bredt samarbejde frem mod en ny skattereform. Jeg tror, at det vil være til gavn for danskerne, at man har et bredt flertal bag Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : en kommende skattereform. Det hænger sådan sammen, at jeg og regeringen synes, at der er stor Kl. 17:08 forskel på, om vi har aktuelle planer om isoleret her i Danmark at indføre øget beskatning af den finansielle sektor, eller om man i dia- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): log med EU og også på baggrund af de signaler, som Europa-Kom- Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. missionen sender, er villig til at indgå i en dialog med vores interna- Næste spørger er hr. Mads Rørvig til skatteministeren. tionale samarbejdspartnere om øget regulering af den finansielle sek- Kl. 17:08 tor på globalt plan. Det kunne jeg da også formode at hr. Mads Rør- vig vil være enig i ikke er så ringe endda. Spm. nr. S 47 Kl. 17:10 30) Til skatteministeren af: Mads Rørvig (V): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Finder ministeren det rimeligt at øge beskatningen af bankerne og Spørgeren. den finansielle sektor med 2 mia. kr. årligt? Kl. 17:10

Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Mads Rørvig (V): Hr. Mads Rørvig. Jeg kan da godt forstå de medarbejdere i de danske banker og finans- Kl. 17:08 institutter, der ryster på hånden, når de ikke kan få en garanti for, at de ikke skal beskattes ydeligere. Mads Rørvig (V): Vi så Jydske Bank i Silkeborg, der 3 dage efter, at valget var Tak for det. Det her er også et ja eller nej spørgsmål: Finder ministe- overstået, måtte fyre 250 medarbejdere, fordi de er presset – det er ren det rimeligt at øge beskatningen af bankerne og den finansielle finanssektoren overalt i verden – men de sagde samtidig, at hvis re- sektor med 2 mia. kr. årligt? geringen vil indføre en øget beskatning af den finansielle sektor, Kl. 17:08 måtte de fyre yderligere medarbejdere, fordi det altså i sagens natur belaster den finansielle sektor med øgede skatter. Hvorfor vil skatte- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ministeren ikke i dag udstede en garanti til de her medarbejdere om, Ministeren. at de ikke skal frygte for deres job, som følge af at regeringen vil Kl. 17:09 sætte skatten op for bankerne og den finansielle sektor? Kl. 17:11 Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Jeg vil først besvare spørgsmål meget kort, og så kan jeg give et lidt Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): uddybende svar efterfølgende. Ministeren. Regeringen har ingen aktuelle planer på det her område. Jeg skal Kl. 17:11 ikke spekulere i, hvad Folketinget måtte vedtage engang i fremtiden, men i forhold til beskatningen af den finansielle sektor kan jeg min- Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : de hr. Mads Rørvig om, at den tidligere regering hævede lønsumsaf- Jeg synes ikke, at der sådan er grund til at hæve stemmen i det her giften for den finansielle sektor, så det ligger jo ikke så fjernt fra den spørgsmål. De mennesker og virksomheder, som hr. Mads Rørvig tidligere regerings politik. nævner, bør være rimelig trygge efter at have læst regeringsgrundla- Jeg har også noteret mig, at Europa-Kommissionen har fremsat get, hvor det jo klart fremgår, at der ikke er aktuelle planer om øget forslag om en international beskatning af finanssektoren, og regerin- beskatning af den finansielle sektor. Så på den måde er der vel givet gen vil gå forrest i EU i kampen for indførelsen af en global skat på så meget tryghed også til den finansielle sektor, som man overhove- finansielle transaktioner, og vi vil også presse på for en stærkere og det kunne ønske sig. klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre Kl. 17:12 flere internationale kriser. Men som det fremgår af regeringsgrundlaget har regeringen in- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): gen aktuelle planer om øget beskatning af den finansielle sektor her- Spørgeren. hjemme. Kl. 17:12 Kl. 17:10 Mads Rørvig (V): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Det er jeg da glad for at skatteministeren kan konkludere. Men kan Spørgeren. jeg så ikke igen få skatteministeren til at bekræfte, at regeringen ikke Kl. 17:10 vil øge skattebyrden for den finansielle sektor? Kl. 17:12 Mads Rørvig (V): Regeringen har ingen aktuelle planer om øget beskatning af den fi- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): nansielle sektor, men den vil samtidig arbejde for en Tobinskat på Ministeren. EU-plan, der skal gælde på verdensplan. Hvordan hænger det sam- men? 54 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 95)

Kl. 17:12 Kl. 17:13

Skatteministeren (Thor Möger Pedersen) : Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Jeg synes, at jeg meget klart her i dag har redegjort for regeringens Jeg takker for de venlige ord og kvitterer med, at jeg også ønsker et politik i forhold til den finansielle sektor, nemlig at vi vil gå forrest i godt samarbejde med Folketinget. Det tror jeg vi begge er klar over kampen i EU for at indføre en global beskatning af transaktioner, og er vigtigt for enhver regering og enhver minister. at vi også vil arbejde hårdt for at øge den internationale regulering af Det er jo sådan, at skatteministeren netop har svaret på det finanssektoren. Det er faktisk for at forhindre nye kriser, og det hå- spørgsmål, og jeg er ikke hundrede procent sikker på, om hr. Hans ber jeg egentlig at vi vil modtage bred støtte til i Folketinget. Christian Schmidt var til stede på det tidspunkt, så derfor vil jeg lige Med hensyn til øget beskatning af den danske finanssektor meget uddrage det væsentligste, tror jeg, af det, som skatteministeren sva- snævert har jeg meget tydeligt sagt, at det har regeringen ingen aktu- rede, nemlig at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvilke af- elle planer om, og at det fremgår klart af regeringsgrundlaget. Så på giftsinstrumenter der vil kunne indgå i en kommende skattereform, den måde bør selv hr. Mads Rørvig være fuldstændig tryg. og derfor kan en klimaafgift på flytrafik ikke udelukkes på forhånd. Kl. 17:13 Altså, svaret er jo, at afgiften ikke ligger i regeringsgrundlaget. Kl. 17:14 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgsmålet er hermed afsluttet. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgsmål nr. 31 udgår som bekendt af dagsordenen, og vi går Spørgeren. derfor til spørgsmål nr. 32 (spm. nr. S 36) af hr. Hans Christian Kl. 17:14 Schmidt. Kl. 17:13 Hans Christian Schmidt (V): Tak for det. Det er jeg sådan set meget glad for. Når vi alligevel – og Spm. nr. S 95 jeg – spørger til det i dag, er det selvfølgelig, fordi det jo er en inte- 31) Til skatteministeren af: resse, som mange har ude i landet, nemlig om den her flyafgift kom- Simon Emil Ammitzbøll (LA): mer, for den blev jo lanceret på en måde, hvor man ikke var i tvivl Kan ministeren forklare, hvad der konkret ligger i regeringsgrundla- om, at den ville blive en del af regeringsgrundlaget. Jeg medgiver, at gets ambition om, at der skal gøres langt mere i forhold til bl.a. de den så ikke er det nu, men lad mig lige prøve at gå lidt mere i dyb- skattemæssige rammevilkår, der afgør, om virksomhederne kan vok- den med det. Betyder det, at man kunne forestille sig, at det kunne se, skabe job og levere de bedste betingelser for at konkurrere på de blive differentierede flyafgifter, er det bl.a. de overvejelser, man globale markeder? har? (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). Kl. 17:14 Kl. 17:13 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spm. nr. S 36 Ministeren. 32) Til transportministeren af: Kl. 17:14 Hans Christian Schmidt (V): Hvad kan ministeren oplyse om status for den flyafgift, som rege- Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : ringspartierne gik til valg på? Der er vel i realiteten ikke noget, man ikke kan forestille sig. Det, der bare ligger fast på nuværende tidspunkt, er, at flyafgift ikke er med i det nuværende regeringsgrundlag. Jeg følger ydmygt skattemi- Skriftlig begrundelse nisteren her, og han har jo på et tidligere spørgsmål svaret, som det også er tilkendegivet i regeringsgrundlaget, at der kommer en skatte- Det hersker stor usikkerhed i offentligheden om flyafgiften er fjer- reform på et tidspunkt, og der har vi så ikke villet lukke nogen døre i net, eller om den blot er udsat på ubestemt tid. Samtidig står det forhold til det. Men hvordan det i givet fald bliver implementeret, og klart, at en eventuel afgift vil have stor negativ betydning for de en- på hvilket tidspunkt det bliver det, er der ikke nogen der kan svare kelte lufthavne, erhvervslivet og den generelle udvikling i de berørte på på nuværende tidspunkt, så hvis hr. Hans Christian Schmidt og områder. Venstre gerne vil arbejde konstruktivt videre med også at få en skat- tereform og har gode ideer til, hvordan der kan findes finansiering, Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): hører vi gerne fra dem, for sådan er det parlamentariske spil jo. Værsgo for motivationen. Kl. 17:15 Kl. 17:13 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Hans Christian Schmidt (V): Spørgeren. Tak for det. Jeg vil starte med at ønske ministeren tillykke. Jeg hå- Kl. 17:15 ber, vi får et godt samarbejde med den nye transportminister. Spørgsmålet lyder: Hvad kan ministeren oplyse om status for den Hans Christian Schmidt (V): flyafgift, som regeringspartierne gik til valg på? Jeg kan i hvert fald sige, at vi på ingen måde vil anbefale en flyaf- Kl. 17:13 gift, særlig fordi det er noget, som rammer helt skævt i både landdi- strikterne og regionerne generelt. Oplysninger har jo vist, at vel bli- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ver man også ramt, hvis man har en national lufthavn, men at de re- Ministeren. gionale lufthavne bliver ramt dobbelt så hårdt. Jeg er klar over, at skatteministeren har været ude at sige nogle ting om, hvordan skatte- ministeren mener man kan overveje en generel reform. Jeg er nu no- get mere tryg ved, at det er transportministeren, der ser på de her ting, for jeg tror, at som transportminister vil man også vide, at det Onsdag den 12. oktober 2011 (S 59) 55 har stor betydning, hvordan infrastrukturen er knyttet sammen, når Kl. 17:18 der både skal være mobilitet og vækst. Derfor vil jeg så bare her nu, hvor transportministeren er her, Kim Christiansen (DF): spørge, om transportministeren vil tage initiativ til, at vi får mulig- Tak for det. Hvordan vil ministeren finde pengene til at dække det hed for også at drøfte det her med transportministeren i Trafikudval- hul i statskassen på 7,3 mia. kr., som betalingsringen vil skabe frem get. til 2020 ifølge Dansk Byggeris beregninger? Kl. 17:16 Kl. 17:18

Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Ministeren. Ministeren. Kl. 17:16 Kl. 17:18

Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Transportministeren kommer altid i udvalget og debatterer det med Må jeg sige, at nu er det jo ikke min opgave at forsvare andres tal, udvalget, som udvalget måtte ønske. Men det er klart, at hr. Hans og jeg tror, at også spørgeren ved, at øvelsen tænk på et tal kan man Christian Schmidt er erfaren nok til, at han præcis ligesom jeg ved, altid gøre. Så jeg kan ikke forholde mig til sådan nogle tal. Jeg ken- hvor ressorterne ligger henne. Det tror jeg ikke vi behøver at bruge der ikke konstruktionen i dem. ret lang tid på. Men lidt mere uddybende vil jeg gerne sige, at jeg mener, at vi Må jeg bare måske også for at fuldende billedet sige, at det jo er skal bruge tiden på at løse de trængselsproblemer, som jeg ved at tu- sådan, at flyafgifter ikke er helt ukendte. Altså, hvis man kigger på sindvis af borgere har hver dag. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at en række af vores europæiske lande og samarbejdspartnere, kan man vi gør det her ordentligt og seriøst, tager fat på det på en ordentlig se, at det sådan set er en velkendt ting i en række lande. Men som måde, og det er sådan set det, jeg har tilkendegivet i de debatter, der sagt er det ikke med i regeringsgrundlaget på nuværende tidspunkt. har været indtil nu. Bliver det aktuelt, bliver det formodentlig i forbindelse med en skat- Der er ingen, der skal være i tvivl om, at regeringen ønsker, at tereform, og så vil alle Folketingets partier, tror jeg, kunne være med der skal være en betalingsring omkring København, og det gør vi, til at byde ind. fordi vi ønsker at gøre noget ved den trængsel, som der er i Køben- Kl. 17:17 havn, med de store konsekvenser, som det har. Vi ønsker også, at der dermed bliver etableret bedre og billigere kollektiv trafik. Det er et Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): klart ønske fra regeringens side, og det vil vi arbejde målbevidst med Spørgeren. i de kommende uger og kommende måneder. Kl. 17:17 Kl. 17:19

Hans Christian Schmidt (V): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jeg er meget tilfreds med svaret. Jeg syntes, det var trist, at vi fik Spørgeren. hele den debat om en flyafgift, men når det nu skulle være, er jeg Kl. 17:19 sådan set meget tilfreds med, at det lander på den her måde. Derfor vil jeg bare endnu en gang understrege over for transportministeren, Kim Christiansen (DF): at jeg håber, at vi også kommer til at diskutere det i Trafikudvalget. Nu genererer det jo ikke nødvendigvis bedre og billigere kollektiv Det har jeg så forstået at vi gør, så det er for mig fuldt tilfredsstillen- transport, bare fordi man laver en betalingsmur omkring København. de. Men jeg skal gerne oversende de her tal fra Dansk Byggeri til mini- Kl. 17:17 steren. Jeg har stor tillid til, at Dansk Byggeri godt kan regne, men hvis ministeren nu betvivler de tal, må man formode, at regeringen Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): har gjort sig nogle tanker om, hvordan det her skal finansieres, og Ministeren. hvad det vil koste. Kl. 17:17 Nu kunne jeg jo se i morges, at man ikke ville sænke priserne i den kollektive trafik. Her senere på eftermiddagen ville man godt al- Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : ligevel. Så det er jo selvfølgelig lidt svært at vide, hvad det er for Jeg vil bare endnu en gang kvittere og sige, at når Trafikudvalget øn- nogle forudsætninger, der bliver lagt ind i det her regnestykke. Men sker det, kommer jeg ydmygt og debatterer med Trafikudvalget. fakta er vel, at hvis man vil give billige billetter i den kollektive tra- Kl. 17:17 fik fra dag et, inden man har fået indtægter ind, så vil det jo alt andet lige lave et hul i kassen. Det kan vel ikke være anderledes? Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 17:20 Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. Næste spørger er hr. Kim Christiansen med spørgsmål til trans- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): portministeren. Ministeren. Kl. 17:18 Kl. 17:20

Spm. nr. S 59 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : 33) Til transportministeren af: For det første vil jeg bestræbe mig på at give udvalg i Folketinget en Kim Christiansen (DF): god service, og det betyder, at hvis man beder mig om at kommente- Hvordan vil ministeren finde pengene til at dække det hul i statskas- re ting, sende tal og videre over, så vil jeg forsøge at give så præcise sen på 7,3 mia. kr., som betalingsringen vil skabe frem til 2020 iføl- svar som muligt. ge Dansk Byggeris beregninger? For det andet vil jeg gerne sige til hr. Kim Christiansen: Hr. Kim Christiansen er jo erfaren ud i det trafikpolitiske, hvad jeg bestemt Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ikke er, og derfor tror jeg også, at hr. Kim Christiansen er fuldstæn- Værsgo. dig klar over, at når man foretager større ting på trafikområdet, kræ- 56 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 61) ver det også, at man går ordentligt og seriøst til værks, og det er lige Kl. 17:23 præcis det, jeg har tænkt mig at gøre på det her område. Målsætnin- gen ligger fuldstændig klar: færre biler ind i København med de me- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): get positive ting, der er i det, samtidig med at vi skal sikre, at der er Ministeren. en bedre, billigere og mere effektiv kollektiv trafik. Kl. 17:23 Kl. 17:20 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jeg tror, eller jeg håber i hvert fald, at vi kan være enige om, at når Spørgeren. Transportministeriet og transportministeren på et tidspunkt kommer Kl. 17:20 med et lovgrundlag, så er de forudsætninger, der er lagt ind, også gennemskuelige, og så kan man se, hvordan og hvorledes beregnin- Kim Christiansen (DF): gerne er foretaget. Derfor er det på nuværende tidspunkt alt for tid- Nu kan man selvfølgelig have en sådan religiøs holdning til, om det ligt at tage diskussionen om, hvad det er for nogle instrumenter, man her reelt vil afhjælpe problemerne med biltrafik. Men jeg vil gerne vil bruge, og hvordan man vil etablere det her. Der kan jeg jo allere- lige prøve at holde ministeren fast på økonomien, for stadig væk må de se at jeg er blevet præsenteret for flere forskellige mulige løs- regeringen jo have gjort sig nogle tanker om, hvad det her kommer ningsforslag, og derfor synes jeg, at det er så afgørende, at vi nu stil- til at koste, og hvordan man ønsker at finansiere det. Og hvis ikke le og roligt får taget fat på det. Jeg vil arbejde ordentligt og seriøst det er Dansk Byggeris beregninger, der er rigtige, så må der jo i med det, tage samtaler med dem, som det er vigtigt at få inddraget i hvert fald ligge nogle tal på det. Senest har vi set den socialdemokra- det her, og så vil der komme et konkret lovforslag, som oppositionen tiske ordfører, hr. Rasmus Prehn, være ude at sige, at den her intro- efterfølgende kan forholde sig til. duktionsperiode med en lav takst for bilister på 10 kr. i stedet for 2 Kl. 17:24 år skulle være på 5 år. Ifølge en løs hovedregning giver det igen et ret betragteligt underskud lagt oven i alt det andet, så jeg er nødt til Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): at spørge ministeren igen: Hvordan har man tænkt sig at finansiere Dermed er spørgsmålet afsluttet. det her? Vi går videre til næste spørgsmål, som også er stillet af hr. Kim Kl. 17:21 Christiansen. Kl. 17:24 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Ministeren. Spm. nr. S 61 Kl. 17:21 34) Til transportministeren af: Kim Christiansen (DF): Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Hvor realistisk mener ministeren det er, at betalingsringen kan ind- Jamen det fremgår jo sådan set relativt klart af regeringsgrundlaget, bringe et provenu på 2 mia. kr., når man i Stockholm kun har et pro- nemlig at vi forventer at generere 2 mia. kr. på det – det tror jeg i venu på 500 mio. kr.? øvrigt at vi vender tilbage til i det næste spørgsmål. Det skal jo selv- følgelig finansieres, ved at dem, der fortsat gerne vil køre i bil ind i Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): København, kommer til at betale for det. Jeg kan hverken oplyse no- Hr. Kim Christiansen. get om størrelsen på beløbet eller noget i dag eller om indfasning el- Kl. 17:24 ler ikke indfasning, for jeg er nu gået i gang med det her arbejde, som jeg anser for at være et vigtigt arbejde. Jeg anser det for at være Kim Christiansen (DF): et vigtigt arbejde for københavnerne som sådan, for den kollektive Hvor realistisk mener ministeren det er, at betalingsringen kan ind- trafik i det, der er vores store hovedstad, og jeg mener, at der er så bringe et provenu på 2 mia. kr., når man i Stockholm kun har et pro- mange positive elementer i det her. Det vil jeg gerne nu have tid og venu på 500 mio. kr.? lejlighed til at sætte mig grundigt ind i, og så vil jeg også have tid og Kl. 17:24 lejlighed til at debattere det med dem, det er vigtigt at få det debatte- Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): ret med. Så vil jeg på et tidspunkt komme med et konkret lovforslag Ministeren. på regeringens vegne, som oppositionen kan forholde sig til. Kl. 17:24 Kl. 17:22 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jamen det ville overraske mig meget, hvis provenuet skulle være det Spørgeren. Kl. 17:22 samme i København som i Stockholm. Provenuet afhænger naturlig- vis af trafikforhold, betalingsringens udformning, placering, takst- Kim Christiansen (DF): strukturer og en række andre forhold, som vil være forskellige, tror Bare sådan lige afslutningsvis vil jeg godt prøve at holde ministeren jeg, fra by til by. fast på noget: Nu taler vi om, at det skal generere 2 mia. kr. osv., og Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi forventer en indtægt, det kommer vi som sagt til, men etableringsomkostningerne har man der vil udgøre ca. 2 mia. kr. Forventningen om et provenu på ca. 2 for Københavns Kommunes side anslået til ca. 230 mio. kr. – eller mia. kr. lægger sig op ad Kommuneforums trafikberegninger, som mellem 180 og 230 mio. kr. Betalingsringen i Stockholm kostede 1,4 jeg forstår er fra tilbage i 2008. Det præcise provenu vil jo selvfølge- milliarder danske kroner at etablere. Hvis det er sådan nogle usikker- lig afhænge af den nærmere udformning af ringen, som jeg også i de hedsfaktorer, man lægger ind og lægger til grund for at lave en beta- tidligere svar gav udtryk for at vi nu går i gang med at drøfte med de lingsring, så er jeg da bange for, at der her godt kan komme en stor forskellige interessenter. regning. Og i den sidste ende er der altså kun én gruppe til at betale Kl. 17:25 regningerne, og det er jo så skatteborgerne. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 84) 57

Kl. 17:25 Kl. 17:28

Kim Christiansen (DF): Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Jeg er selvfølgelig meget tvivlende over for, om det her kan generere Ministeren. 2 mia. kr., når det ikke kan i en by af Stockholms størrelse. Jeg kan Kl. 17:28 heller ikke se nogen steder i regeringens regnestykke, at der er taget højde for, hvilke køretøjer der eventuelt skal undtages. Jeg formoder, Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : at udrykningskøretøjer, skraldebiler, hjemmeplejens biler osv. vel ik- Jeg vil garantere, at jeg ikke kommer med et lovforslag, som ikke ke skal betale 25 kr., hver gang de kører gennem den her betalings- hænger sammen. Altså, det vil ligge den her regering fjernt at gøre ring. Vi har jo også hørt nogle fra regeringspartierne udtale, at Ama- det. Derfor vil det være sådan, at alle folketingsmedlemmer, alle ger selvfølgelig heller ikke skal betale, hvilket jeg i øvrigt synes er Folketingets partier – når lovforslaget ligger der til sin tid – kan se, ganske rimeligt. hvilke beregninger der ligger til grund, forventede indtægter, måden, Men har man overhovedet taget højde for det her, og hvad vil det det bliver udformet på. Og så vil jeg også garantere, at de mange betyde i forhold til nettoprovenuet, når der kommer alle de her und- spørgsmål, der måtte være i den forbindelse, vil jeg gøre mit yderste tagelser ind med Amager og eventuelt andre? Hvis der er andre so- for at svare på. cialdemokratiske borgmestre, der brokker sig nok, kan det være, at Kl. 17:28 de også bliver fritaget. Kl. 17:26 Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Spørgeren. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Kl. 17:28 Ministeren. Kl. 17:26 Kim Christiansen (DF): Man må jo sige – uden at være matematisk på nogen måde – at hvis Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : provenuet lander i nærheden af det, man har i Stockholm, så hænger Jeg kan betro hr. Kim Christiansen en ting, og det er, at vi ikke stop- tingene da i hvert fald ikke sammen, da man jo forlods vil bruge den per et udrykningskøretøj, som er på udrykning, for at de skal betale første milliard kroner på at sænke prisen i den kollektive trafik og bompenge. Så meget tør jeg godt love et hundrede procent. derudover skal bruge en masse penge til at drive det her system, skal Ellers må jeg sige, at det er en række hypotetiske spørgsmål – i bruge en masse penge til nye investeringer i den kollektive trafik. hvert fald på nuværende tidspunkt – der bliver stillet, altså hvem der Jeg tolker egentlig ministerens svar lidt sådan, at hvis det her ikke skal undtages, hvem der ikke skal undtages osv. Jeg bliver nødt til at hænger sammen økonomisk, så kommer der ikke nogen betalings- svare helt ærligt, at jeg ikke er kommet derhen i det lovforberedende ring. arbejde, hvor jeg kan give noget, der bare ligner kvalificerede svar Kl. 17:29 på det her. Men det, jeg til gengæld kan give håndslag på, er, at når der kom- Den fg. formand (Karen J. Klint): mer et lovforslag – og jeg ser gerne, at det kommer så hurtigt som Ministeren. Kl. 17:29 overhovedet muligt – er der selvfølgelig præcise svar på, hvor ringen skal ligge, hvad betalingen skal være, hvad for et instrument man Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : bruger til at opkræve betalingen med, og præcise svar på, hvad vi så Så er det forkert tolket. Altså, der kommer en betalingsring; det skal genererer over i den kollektive trafik, så folk får alternativer til at der ikke være nogen tvivl om. Vi er optaget af fra den her regerings køre ind i vores hovedstad med de problemer, som vi alle sammen, side at løse de alvorlige problemer, der er i vores hovedstad. Det har tror jeg, mere eller mindre erkender at der er. Det vil fremgå konkret vi klart sagt i regeringsgrundlaget, og det ligger klart i de ting, som af et lovforslag, når det kommer. jeg også har sagt her i salen i dag; så det skal der ikke være nogen Kl. 17:27 tvivl om. Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Det, jeg bare ikke kan forholde mig til, er, når der sådan kommer Spørgeren. forskellige påstande om, at så ligger der det ene og det andet til Kl. 17:27 grund. Jeg ved det ikke endnu, for jeg er ikke nået til bunds i det her lovgivningsarbejde. Men jeg vil endnu en gang gerne forsikre om, at Kim Christiansen (DF): når der kommer et lovgrundlag, er det, fordi tingene hænger sam- Så kan jeg forstå, at der i det lovforslag også vil blive taget højde for men. Og så glæder jeg mig i øvrigt til debatten og forhandlingen de nye trafikinvesteringer. For i dag er der jo ikke reelt et kollektivt med Folketingets partier, herunder også Dansk Folkeparti. tilbud, i hvert fald ikke i myldretiden, til de mange bilister, man ge- Kl. 17:30 rne vil have til at benytte det; for der står man altså i forvejen som sild i en tønde. Men det er jeg sikker på at transportministeren er me- Den fg. formand (Karen J. Klint): get opmærksom på. Tak. Det var slut på dette spørgsmål. Men jeg vil godt vende tilbage til noget. Nu er der endnu ikke Næste spørgsmål er punkt 35, og det er spørgsmål nr. S 84. Kl. 17:30 blevet fremsat nogen lovforslag, og der går forhåbentlig også noget tid, når det skal være grundigt gennemarbejdet. Men kan jeg få mini- Spm. nr. S 84 sterens ord på, at hvis man, når man skal fremsætte et lovforslag, 35) Til transportministeren af: finder ud af, at det her nettoprovenu på 2 mia. kr. simpelt hen er fri Kristian Pihl Lorentzen (V): fantasi, er vælgerbedrag og måske nærmere vil ligge i retning af no- Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de konsekvenser, en get som det, man har i Stockholm, så vil ministeren tage det her for- betalingsring omkring København vil få for borgere med dagligt be- slag om en betalingsring helt af bordet. hov for at passere ringen i bil med henblik på at passe deres arbejde eller aflevere deres børn i dagpasning? 58 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 84)

Skriftlig begrundelse sænke taksterne i den kollektive trafik, det næste øjeblik vil regerin- gen droppe de her takstnedsættelser. Der har også været forvirring Det vurderes, at regeringens planer om en betalingsring ved Køben- om regeringens politik med hensyn til rabat på de bompenge, man havn vil få uoverskuelige økonomiske og trafikale konsekvenser for ønsker at indføre. Skal der være 2 år eller 5 år med rabat fra beta- borgere og virksomheder. Der er behov for at få en nærmere belys- lingsringens etablering? Endelig er der også stor forvirring om beta- ning af disse konsekvenser. lingsringens placering og dermed forvirring om, hvem ringen kom- mer til at ramme. Den fg. formand (Karen J. Klint): Derfor vil jeg spørge: Finder ministeren det rimeligt, at man ka- Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen. ster et så omfattende forslag om en betalingsring på bordet uden at Kl. 17:30 have nogle klare svar på, hvad de konkrete konsekvenser vil være for borgerne? Mener ministeren virkelig, at betalingsringen er svaret Kristian Pihl Lorentzen (V): på de trafikale udfordringer omkring hovedstaden? Tak. Jeg vil starte med at ønske tillykke til ministeren med erhver- Kl. 17:33 vet. Jeg ser meget frem til samarbejdet på trafikområdet. Så vil jeg spørge: Den fg. formand (Karen J. Klint): Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de konsekvenser, Værsgo til ministeren. en betalingsring omkring København vil få for borgere med daglig Kl. 17:33 behov for at passere ringen i bil med henblik på at passe deres arbej- de eller aflevere deres børn i dagpasning? Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Kl. 17:30 Til det sidste kan jeg svare klart ja. Jeg tror på, at det er svaret. Må jeg så ikke sige, at det ville være lidt mærkeligt, hvis et parti, Den fg. formand (Karen J. Klint): et folketingsmedlem, ikke kunne have nogle visioner om, hvor man Værsgo til ministeren. gerne vil henad med nogle ting. Regeringen har en klar vision om, at Kl. 17:30 vi vil sikre, at der kommer færre biler ind i København, fordi vi ved, det giver en række problemer både i forhold til hverdagen med at Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : kunne komme frem og tilbage, altså til tilgængeligheden, og i for- Jeg vil gerne kvittere for ønsket om et godt samarbejde og returnere hold til luftforurening og andet. Vi vil gerne sikre, at der er nogle af det med at sige, at det vil jeg også være optaget af. Det er der i øvrigt de mange mennesker, der kommer over i en kollektiv trafik, som er tradition for på området her, og jeg er ikke den, der har tænkt sig at ordentlig og effektiv. bryde sådan en tradition. De mange spørgsmål, som jeg nu får stillet her, er jo lige præcis Jeg er – og det ved jeg godt at man somme tider siger at man er dem, jeg arbejder seriøst med nu. Det ville jo være fuldstændig use- for at få et spørgsmål – faktisk oprigtig glad for at få det her spørgs- riøst, hvis jeg efter godt en uge som minister ville påstå, at jeg nu mål, for det handler sådan set om kernen i, hvorfor vi vil lave en be- havde svar på alle de her også komplicerede spørgsmål, for det har talingsring. Vi har gjort os overvejelser om det, og der er ingen tvivl jeg ikke. Det vil jeg meget gerne klart tilkendegive: Det har jeg ikke. om, at en betalingsring vil få en række positive konsekvenser for rig- Men det vil jeg forsøge at få inden for de kommende uger og måne- tig mange. Der vil være mindre trængsel på vejene, således at man- der, og så vil jeg komme med et konkret lovforslag, som så også gi- ge, der benytter bilen i hovedstadsområdet, vil kunne komme hurti- ver ikke kun ordføreren, men den danske befolkning svar på de me- gere til og fra arbejde og få bedre tid til og mulighed for at hente de- get relevante spørgsmål, som jeg lige blev stillet før. res børn, og varetransport vil også komme til at kunne foregå hurti- Kl. 17:34 gere. Samtidig bliver den kollektive trafik både billigere og bedre, så- Den fg. formand (Karen J. Klint): ledes at dem, der benytter den kollektive trafik, vil kunne komme Spørgeren. hurtigere til og fra arbejde, fritidsaktiviteter osv. Hvis der er trængsel Kl. 17:34 på vejene eller togene ikke går til tiden, koster det jo netop disse fa- milier dyrebart. Det er netop en af de ting, en betalingsring gerne Kristian Pihl Lorentzen (V): skulle bidrage til at afhjælpe. Som det fremgår af regeringsgrundla- Tak. Jeg må erklære mig enig i, at det selvfølgelig er ønskeligt, at get, vil regeringen fremsætte forslag om en betalingsring i hovedsta- flere af egen fri vilje benytter sig af den kollektive trafik, men jeg den. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddrage alle relevante håber, ministeren anerkender, at rigtig mange af dem, der dagligt interessenter. Og det er selvfølgelig helt klart, at vi vil arbejde videre tager deres bil inde i København, jo ikke gør det af lyst, de gør det, med den præcise udformning af en betalingsring, der vil sikre, at det fordi de har en familiemæssig situation, der gør, at de måske skal af- ikke bliver sværere at nå igennem dagens gøremål. Vi vil tværtimod levere børn i forskellige daginstitutioner, de gør det, fordi de bor et gøre det lettere. sted, hvor man ikke har mulighed for at bruge den kollektive trafik. Kl. 17:32 Derfor må vi jo sige, at selv om en betalingsring måtte få nogle flere til at benytte sig af den kollektive trafik, så rammer den knusende Den fg. formand (Karen J. Klint): hårdt over for dem, der er henvist til at bruge bilen. Det håber jeg Spørgeren. anerkendes. Kl. 17:32 Så jeg tror ikke på, at betalingsringen løser de trafikale udfordrin- ger med køer på motorvejene inde i København. Vi skal i stedet for Kristian Pihl Lorentzen (V): satse på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, og der har vi jo Tak for svaret. Vi er naturligvis meget enige i, at vi skal bekæmpe lagt sporene gennem en række investeringer. trængsel, og at vi skal sørge for, at det er let for folk at komme på Men jeg vil frem til et spørgsmål, og det går jo på de titusinder af arbejde og ikke svært, men så skiller vandene også, for vi er absolut familier og borgere i København og uden for København, der lige nu ikke enige om midlerne til at nå det mål. I de seneste dage har der i famler i mørke med hensyn til planerne om betalingsringen. De skal pressen været en række skiftende meldinger fra regeringspartierne jo snart til at lægge husholdningsbudget for 2012, og derfor vil jeg om holdningen til betalingsringen. Det ene øjeblik vil regeringen spørge, hvor længe ministeren finder det rimeligt, at disse familier Onsdag den 12. oktober 2011 (S 86) 59 skal leve i total uvished om betalingsringens vidtrækkende konse- Kl. 17:38 kvenser for den enkelte. Kl. 17:35 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 17:38 Værsgo til ministeren. Kl. 17:35 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Jamen jeg vil sådan set gerne kvittere for, at der er truffet kloge tra- Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : fikpolitiske beslutninger, også om at forbedre den kollektive trafik i Jeg vil gerne starte mit svar med at gøre hr. Kristian Pihl Lorentzen København. Det er jeg sådan set glad for at der er, og det skal vi opmærksom på, at Venstre i 2009 sammen med Socialdemokratiet, fortsætte med at gøre. Det Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Fol- Jeg kan så forstå, at der er uenighed imellem Venstre og regerin- keparti, Liberal Alliance, altså et meget bredt udsnit af Folketingets gen om, hvorvidt betalingsringen er en fornuftig idé eller ej. Jeg partier, må man vist sige, var med til at underskrive en aftale om, at kunne måske have det fromme ønske, at man kunne vente med den støj- og luftforurening i byerne skal ned, at den kollektive trafik skal voldsomme kritik, til man kunne gøre den mere konkret, nemlig med løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at transportens afsæt i et konkret lovforslag. CO2-udledning skal ned – en meget smuk målsætning, som også Hvad der bliver af undtagelser kan jeg heller ikke svare på på nu- ordførerens parti var med til at underskrive. værende tidspunkt, for så langt er jeg ikke i det lovforberedende ar- Nu er der så nogle af de her partier, som også underskrev det her, bejde, men også det kommer. Og igen: Jeg vil bare gerne slutte af som prøver på at blive konkrete i forhold til at gøre noget ved det med at sige, at det ikke bliver sådan, hvis der er en ambulance, der er løfte, som blev afgivet i 2009. Og nu bliver jeg så spurgt om her under udrykning, at den så skal stoppe et eller andet sted for at kom- godt en uge, efter at regeringen er tiltrådt, hvad svaret er til de man- me til at betale. Det lover jeg. ge tusinde, som kan blive berørt af det her. Kl. 17:39 Svaret er selvfølgelig: Ja, man kan jo ikke lave det, vi er i gang med her, uden at det også kommer til at berøre mennesker, men det, Den fg. formand (Karen J. Klint): man bare skal gøre sig klart, er, at det, vi gerne vil gøre, er at få Så er vi klar til næste punkt, punkt 36, som er spørgsmål nr. S 86. skabt en situation, hvor man i stedet for nu at sidde i kø undervejs Kl. 17:39 inde i byen kan få mere tilgængelighed i København, netop ved at vi Spm. nr. S 86 giver incitament til, at der er flere, der stiger ud af deres bil og over i 36) Til transportministeren af: den kollektive trafik, som skal blive bedre, mere effektiv og billige- Kristian Pihl Lorentzen (V): re. Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de samfundsøkono- Jeg kan ikke forstå, at der kan være ret stor diskussion om den miske konsekvenser ved forslaget om en betalingsring omkring Kø- målsætning. Alternativet er jo det, som jeg har oplevet siden 1990, at benhavn fra januar 2014 i relation til den påtænkte disponering af det bare er blevet værre og værre i København. Det kan vi jo heller provenuet allerede fra januar 2012 samt de med implementeringen ikke tillade. forbundne omkostninger? Kl. 17:37

Den fg. formand (Karen J. Klint): Skriftlig begrundelse Næste punkt er... Undskyld, der er lige en runde mere. Kl. 17:37 På baggrund af erfaringer fra Stockholm vurderes det, at regeringens Kristian Pihl Lorentzen (V): prognose for årlige indtægter fra betalingsringen er alt for optimi- Jamen vi kan sandelig ikke være uenige i målsætningen. Jeg er glad stisk i forhold til de reelle trafiktal ved København. Endvidere skøn- for, at ministeren nævner den store, brede aftale fra 2009, for vi er jo nes det, at regeringen ikke har taget højde for omkostninger til etab- helt enige om, at vi skal have en renere by, vi skal også prøve at få lering og drift af et opkrævningssystem. Endelig skønnes det, at der flere over i den kollektive trafik, og det er jo netop derfor, at vi har vil opstå et stort hul i statskassen fordi regeringen ønsker at dispone- foretaget massive investeringer i den kollektive trafik, bl.a. med en re indtægterne fra betalingsringen allerede fra januar 2012, mens metrocityring, en opgradering af Nørreport Station, og en lang række indtægterne fra bompenge først forventes fra januar 2014. andre investeringer, som nu skal have tid til at virke. Men det, der Den fg. formand (Karen J. Klint): sker her, er jo, at regeringen begynder at piske folk, inden den kol- Værsgo til spørgeren. lektive trafik bliver attraktiv, og det er det, vi finder er urimeligt. Kl. 17:39 Derfor ser vi frem til en fortsat debat omkring betalingsringen, hvor vi jo har det mål, at forslaget totalt tages af bordet. Kristian Pihl Lorentzen (V): Men jeg vil også godt dvæle lidt ved spørgsmålet om, hvem der Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de samfundsøkono- egentlig rammes af betalingsringen. Derfor vil jeg spørge, om mini- miske konsekvenser ved forslaget om en betalingsring omkring Kø- steren ikke allerede nu kan løfte sløret en lille smule for, om der er benhavn fra januar 2014 i relation til den påtænkte disponering af nogle særlige grupper, som bliver undtaget fra den store ekstraud- provenuet allerede fra januar 2012 samt de med implementeringen gift. Det er således i Sverige ved den stockholmske betalingsring, at forbundne omkostninger? der er en række grupper, som er undtaget som f.eks. udrykningskøre- Kl. 17:40 tøjer, busser, handicapbiler, udenlandske biler og køretøjer, der kører på alternative drivmidler. Kan ministeren løfte sløret lidt for, om der Den fg. formand (Karen J. Klint): er nogen, der skal undtages for den meget store ekstraudgift, som be- Værsgo til ministeren. talingsringen vil medføre? 60 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 86)

Kl. 17:40 Kl. 17:43

Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Den fg. formand (Karen J. Klint): Undskyld, jeg har lige fået rod i papirerne. Sådan er det, når man har Værsgo til spørgeren. så mange. Det kommer nu. Kl. 17:43 Det er igen sådan, at det jo lidt er et hypotetisk spørgsmål, for hvornår er det, vi i givet fald får det her til at træde i kraft, og laver Kristian Pihl Lorentzen (V): vi nogle indløbsfaser på det. Det var en af de diskussioner, der også Tak for det tilsagn. Det vil vi se frem til, og der vil jeg så følge op var i medierne den anden dag, som jeg selv stod lidt uforstående med at spørge ministeren, om ministeren er opmærksom på, at et over for, for den model havde jeg f.eks. ikke selv set nogen sinde. element i forslaget om betalingsringen jo er, at varebiler og lastbiler Igen, og jeg ved godt, at det kan være lidt træls, fordi jeg tror, at jeg skal betale dobbelt takst. Det vil sige, at varer, der skal transporteres gentager det temmelig mange gange nu, så kommer der inden for en ind i vores hovedstad, jo bliver forbundet med en ekstra udgift, og overskuelig fremtid – i mit perspektiv er det måneder – et konkret der vil jeg spørge ministeren, om han tror, at det er noget, der vil gø- lovforslag på det her område, som gør, at man kan forholde sig til re varerne i københavnske butikker billigere eller dyrere, og jeg vil det. Jeg synes ikke, at det tjener noget formål, at jeg begynder at også spørge ministeren, om han tror, at det er noget, der vil befordre halvgisne på nuværende tidspunkt på nogle områder, hvor jeg ikke væksten – som regeringen jo går meget op i – og jobskabelsen i Kø- selv synes, at jeg har bare det, der ligner fast grund under fødderne, benhavn, eller om det vil betyde det modsatte, nemlig at der begyn- og jeg vil gerne gøre det her ordentligt og seriøst. der at komme ekstra omkostninger i forbindelse med erhvervsmæs- Kl. 17:41 sig transport i hovedstaden. Kl. 17:43 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til spørgeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 17:41 Værsgo til ministeren. Kl. 17:43 Kristian Pihl Lorentzen (V): Tak. Jeg håber, at ministeren tilgiver, at vi i oppositionen er en smu- Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : le utålmodige, og det er vi jo, fordi vi i valgkampen har hørt rigtig Jeg vil gerne give ordføreren en kompliment for at være politisk re- meget godt om den her betalingsring. Vi er så ikke enige i det, vi har torisk god, og det er sådan lidt på niveau med, hvornår man holdt op hørt, men derfor er vi, og jeg tror mange andre, utålmodige efter at med at slå sin kone. For udgangspunktet er her, at der kommer til at høre noget konkret om, hvordan det egentlig skal gennemføres, og blive lagt en voldsom afgift på transport af varer. Det har jeg jo ikke hvordan det kommer til at virke. Jeg synes ikke, at det lykkes mini- taget stilling til endnu. Det er jo lige præcis en af de ting, som vi nu steren helt at komme i dybden med besvarelsen, fordi det, vi frygter sidder og overvejer og diskuterer, og som i øvrigt skal forhandles og og egentlig også forventer, er, at betalingsringen efterlader et meget diskuteres med de berørte parter på det her område. Så den taktik, stort hul i statskassen, som følge af at der er planer om at begynde at som jeg godt også undervejs her har fornemmet med at postulere en bruge provenuet, inden bompengene overhovedet begynder at blive hel masse ting, forstår jeg godt, og det kan også være o.k., men man opkrævet. Derfor vil jeg spørge, om ministeren finder, at en sådan kunne måske også bare sige: O.k., lidt tålmodighed på et så stort og fremgangsmåde er i samklang med regeringens økonomiske forsig- vigtigt projekt. Ministeren har lovet, at der kommer et konkret lov- tighedsprincip. forslag, hvor der så også bliver beskrevet de ting, som der bliver Kl. 17:41 spurgt ind til nu, altså, hvad taksten bliver, og hvad taksten ikke bli- ver her. Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt, og derfor kan ord- Den fg. formand (Karen J. Klint): føreren jo heller ikke rigtig postulere, at det bliver sådan. Værsgo til ministeren. Kl. 17:44 Kl. 17:41 Den fg. formand (Karen J. Klint): Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : Værsgo til ordføreren. Hvis det var det, der var målet, så var det ikke i samklang med det. Kl. 17:44 Jeg vil gerne prøve på at gentage det endnu en gang. Ja, der kan stilles rigtig mange spørgsmål på det her område, som Kristian Pihl Lorentzen (V): jeg ikke er i stand til at svare på i dag, men jeg kan svare på det, som Man skal naturligvis være fair i sine spørgsmål, og det er også der- jeg synes efter godt en uge i sadlen som transportminister må være for, at jeg har tilstræbt at basere mine spørgsmål på regeringens eget det afgørende, nemlig at vi ønsker en betalingsring, og det gør vi, forslag, som det fremgår af » En Fair Løsning«. Der er forslaget be- fordi vi gerne vil mindske trængslen i København, vi vil gerne løse skrevet rimelig detaljeret, og der fremgår det netop, at taksten for va- en række af de problemer, som jeg tror rigtig mange mennesker op- rebiler og lastbiler vil være den dobbelte. Så det er det, jeg refererer lever i deres hverdag. til. Det er ikke noget, jeg har grebet ud af luften. Ja, vi vil gerne sikre, at der bliver en bedre og mere effektiv og Mit sidste spørgsmål i denne runde skal være, at det står klart, at billig kollektiv trafik til at afhjælpe en række af de problemer, som betalingsringen vil udgøre en barriere, en barriere omkring hovedsta- der er i og omkring København, når det gælder fremkommelighed. den, der sådan billedligt talt bliver en slags mur, en betalingsmur, Det er det, der er målet i det, og jeg må endnu en gang sige til ordfø- som vil hæmme borgernes bevægelsesfrihed og øge omkostningerne reren, at der kan stilles rigtig, rigtig mange spørgsmål på nuværende markant for alle, som er nødt til at passere den her mur, og derfor vil tidspunkt. Jeg vil gøre mit alleryderste for, at inden for en overskue- jeg afslutningsvis spørge ministeren: Mener ministeren, at en sådan lig fremtid kan ordføreren og alle andre også få konkrete svar på de barriere omkring landets hovedstad vil fremme udviklingen i vores – vil jeg gerne i øvrigt sige – relevante spørgsmål, der bliver stillet. alle sammens hovedstad, og mener ministeren, at en sådan barriere er rimelig over for de borgere og virksomheder, som tilfældigvis er nødt til at passere den barriere? Onsdag den 12. oktober 2011 (S 43) 61

Kl. 17:45 bejdspladser gennem de seneste år. Vi har op igennem 00'erne haft en meget langsom produktivitetsudvikling, så vi står over for nogle Den fg. formand (Karen J. Klint): store udfordringer, og dem vil vi bl.a. tackle ved at kickstarte økono- Værsgo til ministeren. mien, sådan at vi relativt hurtigt får fremrykket nogle investeringer Kl. 17:45 og dermed skabt nogle arbejdspladser. Det skal så følges op af en række reformer, som kan være med til at sikre en bedre konkurren- Transportministeren (Henrik Dam Kristensen) : ceevne for erhvervslivet. Man kunne også vende det her om og sige, at endelig er der kommet Kl. 17:48 en ambitiøs regering, som gerne vil sikre, at tilgængelighed og frem- kommelighed i København er noget, som alle kan nyde godt af, i øv- Den fg. formand (Karen J. Klint): rigt også de mange erhvervsvirksomheder, som har brug for det, de Værsgo til spørgeren. mange mennesker, som har brug for at komme til København i dag- Kl. 17:48 ligdagen, og ikke mindst københavnerne. Det synes jeg ikke er en barriere. Det synes jeg faktisk er en fremstrakt hånd til København Jan E. Jørgensen (V): og dens udviklingsmuligheder. Når jeg tager en tale, som ministeren holdt på SF's landsmøde i Kl. 17:46 2011, hed det dengang sådan: Vi foreslår også, at virksomheder frem til udgangen af 2012 skal kunne straksafskrive indkøb af nye maski- Den fg. formand (Karen J. Klint): ner, ny teknologi og nyt produktionsudstyr. Det vil give et større in- Tak til minister og spørger. citament til at investere, og det giver nye private job. Det var en mel- Vi går til næste punkt, punkt 37, som er spørgsmål nr. S 43, og ding, som man faktisk i flere dele af erhvervslivet tog positivt imod. det er til erhvervs- og vækstministeren, og det er stillet af hr. Jan E. Jeg har fundet en udtalelse fra en afdelingschef i Håndværksrådet, Jørgensen. han hedder Frank Korsholm, og han har udtalt følgende til Ritzaus Kl. 17:46 Bureau: Mange af vores virksomheder ligger nede i et dybt, sort hul, men havde set frem til mere arbejde med det investeringsboom, som Spm. nr. S 43 helt sikkert ville være kommet med de hurtigere afskrivninger. Og 37) Til erhvervs- og vækstministeren af: derfor er han skuffet. Der står endda her, at man raser i Håndværks- Jan E. Jørgensen (V): rådet over, at det forslag, som S og SF gik til valg på, altså ikke bli- Hvorfor er forslaget om straksafskrivninger imidlertid ikke kommet ver til noget alligevel. med i regeringsgrundlaget? Som jeg umiddelbart ser forslaget om straksafskrivninger, ville det i hvert fald på sigt være udgiftsneutralt, for de afskrivninger, man giver til virksomhederne her og nu, ville de jo alligevel have få- Skriftlig begrundelse et over de kommende år. Der kan være en likviditetsmæssig udfor- Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti gik til valg bl.a. på at dring i forslaget, det kan jeg godt se, men på sigt vil det jo være me- sætte gang i væksten. Vi skal sætte gang i væksten - ikke bare sidde re eller mindre udgiftsneutralt, i hvert fald i princippet. Så jeg forstår og vente på den, som det hed i de store annoncer. Et af de mere kon- ikke helt sammenkædningen med tilbagetrækningsreformen. Hvor- krete forslag, der skulle sætte gang i væksten, var forslaget om, at for skulle man ikke kunne gøre begge dele på samme tid? Kl. 17:49 virksomheder skulle have mulighed for straksafskrivning ved inve- steringer i produktionsapparatet. Forslaget blev mødt positivt af sto- Den fg. formand (Karen J. Klint): re dele af erhvervslivet - bl.a. Håndværksrådet. Værsgo til ministeren. Kl. 17:50 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til spørgeren for oplæsning. Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) : Kl. 17:46 Nu var vores forslag et alternativ til tilbagetrækningsreformen. Vi ville hellere bruge de godt 20 mia. kr., det koster at gennemføre til- Jan E. Jørgensen (V): bagetrækningsreformen, til at styrke erhvervslivets muligheder for Tak. Mit spørgsmål lyder: Hvorfor er forslaget om straksafskrivnin- straksafskrivninger. Den mulighed blev ikke tilgængelig, fordi bl.a. ger ikke kommet med i regeringsgrundlaget? spørgerens parti var imod det, og vi respekterer jo vælgernes dom. Kl. 17:46 Eftersom vi har en politik om også at overholde EU's konvergen- Den fg. formand (Karen J. Klint): skrav, har vi tilrettelagt en stabilitetsorienteret finanspolitik, og det Værsgo til ministeren. giver ikke mulighed for at gennemføre straksafskrivninger og samti- Kl. 17:47 dig overholde EU's konvergenskrav. Derfor har vi på baggrund af valgets resultat og de muligheder, det har givet, tilrettelagt en er- Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) : hvervs- og vækstfremmende politik, som dels bygger på en kickstart, Det korte svar er, at valget jo gav et flertal for at gennemføre tilbage- dels på en lang række reformer, som skal være med til at styrke trækningsreformen, og vores forslag om at gennemføre straksaf- dansk erhvervslivs konkurrenceevne. skrivninger var et alternativt vækstinitiativ som erstatning for tilba- Kl. 17:50 getrækningsreformen, men valget faldt ud på en sådan måde, at til- bagetrækningsreformen bliver gennemført med de omkostninger, det Den fg. formand (Karen J. Klint): har, og da begge forslag ikke kan gennemføres ud fra det synspunkt, Værsgo til spørgeren. at vi ønsker at have en stabilitetsorienteret politik, har vi måttet prio- Kl. 17:50 ritere, og vi har prioriteret på baggrund af det resultat, som valget Jan E. Jørgensen (V): gav. Derudover kan jeg sige, at det er en helt grundlæggende ting for Det fornemmer man jo nærmest er et mantra for regeringen, altså at regeringen, at vi får skabt øget vækst i samfundet, fordi vi står over valgets resultat ikke gav partierne S og SF, og jeg går ud fra, at man for nogle enormt store udfordringer. Vi har tabt over 170.000 ar- 62 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 67) måske også tæller Enhedslisten med, 90 mandater, og at man derfor rettelægger et grundlæggende reformarbejde, som skal sikre mere ikke kan gennemføre alle de mange, mange ting, som man lovede i uddannelse og forskning, som skal sikre bedre rammevilkår for er- valgkampen, hvoraf det forslag, som jeg her spørger om, kun er et hvervslivet, sikre en øget lønkonkurrenceevne, og som skal sikre, at ud af mange. vi generelt får et bedre fundament for dansk erhvervsliv til at klare Men lad mig spørge ministeren, om man i Socialistisk Folkeparti sig i en globaliseret verden, fordi det vil betyde mere vækst og der- havde regnet med, at man ville få et flertal, som gjorde, at man efter med flere job. Det er sådan set det, der er hele fundamentet for rege- valget ville være i stand til at gennemføre sine mange valgløfter. ringens politik. Kl. 17:51 Kl. 17:54

Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Tak til minister og spørger. Kl. 17:51 Det næste punkt er punkt 38, og det er spørgsmål nr. S 67, og det er stillet af fru Louise Schack Elholm. Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) : Kl. 17:54 Jeg tror da, at de fleste partier, om ikke alle, har en idé om, at de for- slag, man fremlægger, vil man gerne have tilslutning til – således Spm. nr. S 67 også SF. Men virkeligheden er den, at når man går til valg, går man 38) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: til valg ud fra sine politiske ideer og ønsker, og når vælgerne så har Louise Schack Elholm (V): afsagt deres dom, finder man sammen med den række af partier, som Når Socialdemokraterne og SF har bakket op om arbejdet med regel- man mener at man har mest til fælles med, og så tilrettelægger man forenkling af lejeloven, hvor parterne på området har forhandlet om et regeringsgrundlag. Det er sket denne her gang, som det skete i en modernisering af lejeloven, vil regeringen så lade parterne fort- 2007, 2005, 2001 osv. tilbage i historien. Det er en ganske alminde- sætte det arbejde? lig gængs procedure, at man tilrettelægger en politik på baggrund af det resultat, som valget har givet. Det synes jeg faktisk er en ganske Den fg. formand (Karen J. Klint): god tradition. Værsgo til fru Louise Schack Elholm. Kl. 17:52 Kl. 17:54

Den fg. formand (Karen J. Klint): Louise Schack Elholm (V): Så er det spørgeren. [Lydudfald] ... og jeg vil gerne spørge: Når Socialdemokraterne og Kl. 17:52 SF har bakket op om arbejdet med regelforenkling af lejeloven, hvor parterne på området har forhandlet om en modernisering, vil regerin- Jan E. Jørgensen (V): gen så lade parterne fortsætte det arbejde? SF er kommet ud af hængekøjen og har meldt sig ind i rækken af an- Kl. 17:54 svarlige partier. Derfor må man vel også som vælger have en eller anden forventning om, at der kommer nogle vælgerløfter, som i Den fg. formand (Karen J. Klint): hvert fald har en eller anden form for mulighed for at blive gennem- Værsgo til ministeren. ført efter valget. Kl. 17:54 Det kan umuligt være kommet bag på ministeren, at man fra Det Radikale Venstre side var meget stærk tilhænger af tilbagetræ- Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : kningsreformen. Og der har ikke været en eneste meningsmåling i Tak, så kom lyden. løbet af valgkampen – nu ved jeg godt, at vi kun læser meningsmå- Først vil jeg gerne takke fru Louise Schack Elholm for spørgsmå- linger, når de går den rigtige vej – som bare tilnærmelsesvis har kun- let, for det giver mig lejlighed til lige at præcisere, hvad vi jo har væ- net opfylde ministerens drømme om et flertal til venstre uden om ret enige om i boligforligskredsen, nemlig at det har været et særde- Det Radikale Venstre. Så jeg bliver nødt til at spørge igen: Hvorfor les langvarigt forhandlingsforløb, hvor både lejer- og udlejerorgani- har man udstedt denne type valgløfter, som ikke har haft nogen som sationer og skiftende ministre – jeg tror oven i købet, det nu er den helst mulighed for at blive til virkelighed efter et valg? femte på området – har brugt rigtig mange ressourcer på at nå et re- Kl. 17:53 sultat. Det arbejde skal ifølge min opfattelse ikke spildes, og jeg ag- ter at fortsætte det faseopdelte forhandlingsforløb. Men som fru Den fg. formand (Karen J. Klint): Louise Schack Elholm nok er bekendt med, har man jo været igen- Værsgo til ministeren. nem rigtig mange faser, også indledningsfaser, som efter et forhand- Kl. 17:53 lingsforløb er aftalt med organisationerne, og det er igangsat. Imidlertid er der opstået de problemer, som der jo også gjorde Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) : under den forrige boligminister, nemlig at de deltagende organisatio- Jeg vil lige starte med at takke spørgeren for den store interesse for ner ikke er helt sikre på, om de vil deltage på de præmisser, de tidli- straksafskrivninger. Jeg forstår, at spørgeren nu efter valget synes, at gere har tilsluttet sig. Det skal vi naturligvis først og fremmest have det er en god idé. Det havde måske været rart, hvis spørgeren også afklaret, og det skal vi gøre, inden forhandlingsforløbet kan fortsæt- havde givet udtryk for det før valget, for så havde vi måske fået en te. Og her følger vi simpelt hen procedurer, som er aftalt med tidli- hel anden form for politisk debat. gere ministre og organisationerne, og jeg vil så sikre, at organisati- Men når det er sagt, så ville det set med mine øjne have været et onsformændene vil blive indkaldt til en drøftelse om, hvorvidt de særdeles effektivt værktøj at lave straksafskrivninger sammen med fortsat er interesseret i at udmønte enighedslisten, og når det er af- en fremrykning af offentlige investeringer. Det er to effektive instru- klaret, håber jeg, at forenklingsarbejdet kan fortsætte. Derfor kan jeg menter. Det var et ønske, vi havde. Andre partier, herunder spørge- berolige Venstres boligordfører med, at det er min hensigt hurtigst rens parti, havde et andet politisk ønske. Vælgerne har så sammensat muligt at få genoptaget forhandlingerne om en forenkling og en mo- et Folketing, som giver nogle andre muligheder, bl.a. at vi laver en dernisering af lejelovgivningen. fremrykning af offentlige investeringer, en såkaldt kickstart, at vi til- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 71) 63

Kl. 17:56 Kl. 17:58

Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : Værsgo til spørgeren. Som tidligere medarbejder på boligområdet og som minister og tidli- Kl. 17:56 gere boligordfører vil jeg godt sige, at vi tager det meget seriøst. Men som fru Louise Schack Elholm også ved, er det endog meget Louise Schack Elholm (V): kompliceret at slå de her to love sammen. Der vil også ifølge min Vi har jo, som ministeren selv siger, været igennem en lang proces, opfattelse blive to love, selv om man laver forenkling senere, for der bl.a. i forbindelse med et punkt, hvor parterne på området lavede en er jo en række juridiske ting, og det tror jeg også at man var oplyst enighedsliste, og på det tidspunkt valgte man så fra den daværende om i den gamle boligforligskreds. Derfor tager vi det meget seriøst, regerings side at lave et lovforslag, der skulle udmønte den her lov- og derfor har vi også sagt, at vi vil fortsætte den faseopdeling. Vi vil givning, og det viste sig, at parterne slet ikke var enige, når først det gerne gå efter en forenkling, men det er ikke så nemt, når de, der kom til paragrafferne. Og der er jeg glad for, at ministeren nu, sådan skulle være enige om en enighedsliste, i øvrigt er uenige, når man som jeg forstår det, tilkendegiver, at man vil fortsætte arbejdet med udmønter. Jeg ved, at der på et tidspunkt oven i købet er holdt må- at udmønte paragrafferne, da Socialdemokratiet og SF dengang lag- nedlige møder med formændene for at nå en enighed. Derfor gik de meget vægt på, at det skulle parterne fortsætte arbejdet med. Så man over til faseopdeling. Så jeg vil sige, at jeg ikke tror, at det er jeg vil høre, om ministeren vil lægge et pres på parterne på området, nogen nem sag at lande. Men det skal ikke være forsøgt ugjort. Jeg altså lejer- og udlejerorganisationer, om at leve op til det løfte, de vil i hvert fald arbejde på det og gerne tage forhandlingerne seriøst. gav dengang – at fortsætte arbejdet med at udmønte paragrafferne. Det tror jeg fru Louise Schack Elholm kender mig godt nok til. Vil ministeren lægge et pres på dem om at fortsætte med at holde de Kl. 17:59 løfter, de gav dengang? Kl. 17:57 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til spørgeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 17:59 Værsgo til ministeren. Kl. 17:57 Louise Schack Elholm (V): Derfor undrer det mig jo så også, når man i regeringsgrundlaget Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : foregriber forhandlingerne, for der er op til flere punkter i regerings- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes, det er fornuftigt at grundlaget, hvor man vil ændre i lejeloven. Har man tænkt sig at gennemføre et forhandlingsforløb i en faseopdeling, sådan som det undlade nogle af punkterne? Er det sådan, at man vil overrule det re- er aftalt tidligere. Det er ligesom måden at forsøge at komme videre sultat, som parterne på området kommer til, eller har man tænkt sig på, når man, efter at man har lavet enighedslisten, er uenige. Det har at respektere det arbejde, som parterne laver på det område? været et meget langt forhandlingsforløb – det er ikke ligesom tredi- Kl. 18:00 veårskrigen, men hvis vi fortsætter, så nærmer det sig det. Men det vil motivere parterne til at blive enige om, hvordan enighedslisten Den fg. formand (Karen J. Klint): skal udmøntes. Det tror jeg er vigtigt at vi får taget hul på. Ministeren. Så vil jeg godt sige, så det kan forstås, at hvis ikke de kan blive Kl. 18:00 enige, ved de jo lige så godt som mig, at der ikke bliver nogen sam- menskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven til én samlet lov, Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : og så har alt det her arbejde, eller en stor del af det, jo været forgæ- For det første er det jo ikke sikkert, at parterne når til nogen løsning. ves, og det er ikke tilfredsstillende for nogen af parterne, heller ikke Det vil jeg bare gerne sige her. Det har været forsøgt nu med fire for mig, så derfor er det vigtigt, at vi får lagt det pres på parterne, borgerlige ministre. De er ikke nået ud af stedet endnu, ud over at som også fru Louise Schack Elholm her forslår. Derfor vil jeg også der er en liste, man er uenig om. Det andet er, at selvfølgelig vil jeg tage initiativ til at indkalde parterne, sådan som jeg har sagt tidlige- lægge pres på for at opnå den her enighed. Men det ville undre fru re, og gøre dem klart, hvad min stilling til det er, og jeg regner også Louise Schack Elhom meget, hvis ikke en ny regering også havde med, at jeg har opbakning i forligskredsen til det her. synspunkter på det område. Det er jo en kendt sag, hvad vi har ment, Kl. 17:58 da vi var i opposition – det vender vi tilbage til i et senere spørgsmål – og den nye regering har selvfølgelig også synspunkter på lejelov- Den fg. formand (Karen J. Klint): givningen. Men det betyder ikke, at den forenkling og det regelfo- Værsgo til spørgeren. renklingsarbejde, vi har forsøgt at sætte i gang her, hvor vi jo har Kl. 17:58 bakket op undervejs, ikke skal tages seriøst og arbejdes videre med. Kl. 18:00 Louise Schack Elholm (V): Jeg undrer mig en lille kende, når jeg så læser regeringsgrundlaget, Den fg. formand (Karen J. Klint): for her foregriber man noget af det arbejde, som udvalget og parter- Det var det spørgsmål, og vi fortsætter i rækken af spørgsmål. ne sad og lavede. Man kommer nemlig med nogle forslag til ændring Det næste punkt er nr. 39, spørgsmål nr. S 71. af lejeloven. Er det et signal om, at man har tænkt sig at foregribe Kl. 18:00 nogle punkter, eller har man tænkt sig at tage alle forhandlingerne seriøst og respektere de forhandlinger, der er på alle punkter? Spm. nr. S 71 Kl. 17:58 39) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Louise Schack Elholm (V): Den fg. formand (Karen J. Klint): Når regeringen i regeringsgrundlaget oplyser, at den vil gennemgå Værsgo til ministeren. lejelovgivningen »med henblik på at lejere skal have bedre beskyt- telse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med modernise- ringer og urimeligt høje istandsættelsesregninger ved fraflytning fra 64 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 71) en lejlighed«, skal det så gøres med inddragelse af parterne på områ- Kl. 18:03 det? Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : Den fg. formand (Karen J. Klint): Der er ingen tvivl om, at fru Louise Schack Elholm har ret i, at det er Værsgo til spørgeren. moderniseringer efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, der ofte gi- Kl. 18:00 ver de her meget store huslejestigninger. Det er stigninger, som ikke altid modsvares af boligens reelle brugsværdi. Samtidig ser vi nogle Louise Schack Elholm (V): steder et misforhold mellem standarden i den enkelte moderniserede Ja, endnu et spørgsmål, jeg har til ministeren for by, bolig og landdi- lejlighed og selve ejendommen, der ikke har fået forbedret dens for- strikter: Når regeringen i regeringsgrundlaget oplyser, at den vil gen- ældede installationer efter energistandarden. Jeg må i forbindelse nemgå lejelovgivningen »med henblik på at lejere skal have bedre med boliglovgivningen sige, at det i 1996 var målet med ordningen beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med mo- at øge udlejerens incitamenter til at foretage en gennemgribende for- derniseringer og urimeligt høje istandsættelsesregninger ved fraflyt- bedring af de enkelte lejeboliger og dermed løfte kvaliteten af de pri- ning fra en lejlighed«, skal det så gøres med inddragelse af parterne vate lejeboliger. Vi synes, vi skal give det en slags 15-års-eftersyn på området? for at finde ud af, om ordningen opfylder sit formål. Er der brug for Kl. 18:01 justeringer? Ja, det mener vi der er. Kl. 18:04 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 18:01 Værsgo til spørgeren. Kl. 18:04 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : Der er jo ingen tvivl om, at der her nogle steder foregår nogle urime- Louise Schack Elholm (V): ligheder, og der bliver med jævne mellemrum i pressen bragt beret- Jeg håber da, at ministeren vil fastholde, at vi har § 5, stk. 2, som jo ninger om lejere, der bliver udsat for ikke bare store, men helt usæd- er med til at gøre, at det for udlejer kan betale sig f.eks. at installere vanligt store flytteregninger. Hvis man har arbejdet med boligområ- et badeværelse i en lejlighed, der ikke havde et badeværelse i forve- det bare et øjeblik, vil man få kontakt med de her ting . Vi ser gan- jen, og foretage de her istandsættelser, der gør, at vi kan få løftet ske ofte beretninger om huslejer, der efter forbedring af boligen sti- nogle lejligheder fra noget, der minder lidt om noget slum, til or- ger til et niveau, som samlet set i hvert fald ikke står i forhold til den dentlige lejligheder, så folk kan bo i noget, hvor der ikke er toilet på brugsværdi, som forbedringen har tilført boligen. Det er forhold, gangen og eller bad i soveværelset. Det, § 5, stk. 2, har som beretti- som også Lejerforeningen kan bekræfte, og derfor mener jeg og vi, gelse, er jo, at udlejere kan få pengene igen, så det ikke bare er en at der er et behov for at se nærmere på, om den beskyttelse, som le- omkostning for dem at foretage en istandsættelse af en lejlighed, jelovgivningen skal yde lejerne, er tilstrækkelig i sin nuværende ud- men at det også er noget, der kan løbe rundt for dem. formning. Jeg synes, det er helt oplagt også her at inddrage både ud- Vil ministeren fastholde § 5, stk. 2? lejer- og lejerorganisationer til en drøftelse af mulige løsningsfor- Kl. 18:04 slag. Når organisationerne samtidig er involveret i et andet forhand- lingsforløb, som vi jo har talt om før i forbindelse med enighedsli- Den fg. formand (Karen J. Klint): sten, om forenkling og modernisering af lejelovgivningen, så synes Værsgo til ministeren. jeg, det vil være helt naturligt at inddrage disse problemstillinger i Kl. 18:04 forhandlingerne. Jeg er helt klar over, at det ikke er et forhold, som er inddraget i enighedslisten, men som parterne med ministeren er i Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : færd med at undersøge i forbindelse med udmøntning i lovparagraf- Jeg siger da gerne igen, at § 5, stk. 2, viser sig i en lang række tilfæl- fer, og derfor vil jeg henstille til parterne, at disse problemstillinger de ikke at opfylde sit formål – vi kender alle sammen sager, og jeg drøftes, når man drøfter udmøntningen af enighedslisten. tror også, at fru Louise Schack Elholm er blevet præsenteret for en Kl. 18:02 række sager. Derfor vil vi gerne give den del af lejelovgivningen et serviceeftersyn, og vi vil gerne indbyde til forhandlinger, også med Den fg. formand (Karen J. Klint): parterne på boligmarkedet. Men der bliver efter min opfattelse fore- Værsgo til spørgeren. taget en række urimelige moderniseringer, som ikke står mål med Kl. 18:02 det, der står i § 5, stk. 2, og det er vi nødt til at se på, og her er rets- grundlaget altså, at vi skal ind og kigge på det og have set på, om det Louise Schack Elholm (V): absolut er de krav, der skal være der vedrørende moderniseringer af Nu er det i forvejen ulovligt at lave urimeligt høje huslejeforhøjelser ejendomme. ved istandsættelse, og det skal være begrundet, når man laver istand- Lad mig så pege på, at vi, når vi nu skal til at energirenovere så sættelser ifølge § 5, stk. 2, ligesom man heller ikke, når man skal meget, som regeringen har lagt op til, i den private udlejningsmasse istandsætte efter fraflytning, må lave urimelige istandsættelser, som jo har et problem i forholdet mellem lejere og ejere med hensyn til, ikke kan retfærdiggøres. Så kan man klage over det. Så det er i for- hvem der får gevinsterne, hvem der får forbedringspotentiale ud af vejen ulovligt at gøre disse ting. Hvad forventer ministeren at få ud det, og hvem der tjener på det her. Det synes jeg også vi skal inddra- af at ulovliggøre det to gange? ge i den diskussion, når vi når derhen til. Kl. 18:03 Kl. 18:05

Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Værsgo til spørgeren. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 62) 65

Kl. 18:05 Kl. 18:08

Louise Schack Elholm (V): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Som ministeren jo selv klargjorde, er det ulovligt at foretage de her Tak for spørgsmålet. Den politik, som den tidligere regering har stå- istandsættelser, som ikke er ordentligt begrundede, og som ikke er et for, har på en række afgørende stræk inden for beskæftigelses- og rimelige, så hvad får man ud af at ulovliggøre det endnu en gang? socialpolitikken desværre medført en stigende fattigdom og dermed Kl. 18:06 også en stigende økonomisk ulighed. Jeg har fulgt det her område ganske tæt i en længere årrække og har også fulgt de mange under- Den fg. formand (Karen J. Klint): søgelser, der er lavet, hvor man kigger på det samlede felt af nedsat- Ministeren. te sociale ydelser. I meget ringe grad har de nedsatte ydelser fået Kl. 18:06 folk i beskæftigelse, og i meget stor grad har det desværre medført en stigende fattigdom. Vi har fået en ny regering i Danmark og der- Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) : med også en ny politik, og vi ønsker ikke at føre en social- og be- Det, jeg har sagt i dag, er jo, at formålet med ordningen egentlig var skæftigelsespolitik, der skaber en øget fattigdom. Vi ønsker til gen- at øge udlejernes incitamenter til at foretage en gennemgribende for- gæld at få folk i beskæftigelse. Og vi mener faktisk grundlæggende bedring af de enkelte lejeboliger og dermed løfte kvaliteten. Men når ikke, at der er en modsætning mellem at bekæmpe fattigdom og sik- man ser, at ordningen faktisk ikke alle steder løfter kvaliteten, og der re ordentlige livsbetingelser bl.a. for de børn, der er i dag er ramt af foregår moderniseringer med det ene formål bare at hæve huslejen – konsekvenserne af fattigdom, og at få flere mennesker i beskæftigel- moderniseringer, som ikke hæver kvaliteten i forhold til den moder- se. nisering, der er foregået – så er der et problem, som vi gerne vil tage Kl. 18:09 alvorligt, som vi gerne vil indkalde parterne til at drøfte og få et ser- viceeftersyn af § 5, stk. 2. Derfor skal der stadig væk være en § 5, Den fg. formand (Karen J. Klint): stk. 2, men i virkeligheden vil vi gerne modernisere den, så den lever Værsgo til spørgeren. op til de moderne vilkår. Jeg synes, der er en række lejere, der er Kl. 18:09 blevet stillet over for helt urimelige vilkår her og er kommet til at betale for moderniseringer, som i virkelighedens verden ikke er fore- Karen Jespersen (V): gået, og det skal vi selvfølgelig justere loven efter. Intet er statisk – Nu er kendsgerningen jo faktisk, at der har været en realindkomst- heller ikke § 5, stk. 2. fremgang for alle grupper, og den fattigdom, man snakker om, er re- Kl. 18:07 lativ, den er ikke faktisk. Men det, jeg spurgte om, var jo, om det øger motivationen, for det fremgår jo også af et ritzautelegram, at Den fg. formand (Karen J. Klint): når man afskaffer de her ydelser, vil det trække omkring 2.500 ud af Tak til spørgeren og ministeren. arbejdsmarkedet. Og det strider, så vidt jeg kan høre, direkte mod re- Vi går til næste punkt, som er punkt 40. Det er S 62, og det er til geringens målsætning om at øge arbejdsstyrken. beskæftigelsesministeren, og det stilles af fru Karen Jespersen. Så kan ministeren bekræfte, at det her måske nok vil give nogle Kl. 18:07 mennesker nogle flere penge mellem hænderne, men at det også vil mindske arbejdsstyrken og på den måde jo også øge arbejdsløshe- Spm. nr. S 62 den? 40) Til beskæftigelsesministeren af: Kl. 18:10 Karen Jespersen (V): Hvad er ministerens kommentar til Jyllands-Postens referat af et no- Den fg. formand (Karen J. Klint): tat fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at afskaffelsen af kon- Værsgo til ministeren. tanthjælpsloftet vil betyde, at gevinsten ved at tage et arbejde til Kl. 18:10 20.000 kr. om måneden vil falde fra 2.750 kr. til 250 kr. om måne- den, og at det for et ægtepar på kontanthjælp vil være sådan at for at Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : få 600 kr. om måneden mere ud af, at den ene ægtefælle tager et job, Ja, det er fuldstændig rigtigt, at hvis man hæver de sociale ydelser skal den pågældende tjene over 30.000 kr. om måneden, og mener uden samtidig at foretage sig andre nødvendige handlinger, risikerer ministeren, at det fremmer tilskyndelsen til at påtage sig et arbejde? man, at det kan have en negativ effekt på udbuddet. Det er også det, som det notat fra mit eget ministerium, som har været gengivet i Jyl- Den fg. formand (Karen J. Klint): lands-Posten, viser. Mit håb er, at Folketinget snart vil stå samlet om Værsgo til fru Karen Jespersen. at bekæmpe fattigdommen, ikke mindst, vil jeg gerne sige, af hensyn Kl. 18:07 til de børn, der i dag vokser op i familier ramt af fattigdom. Det er børn, der oplever at få begrænset deres muligheder; det er børn, der Karen Jespersen (V): oplever ikke at få lov til på samme fod som andre børn f.eks. at del- Tak. Spørgsmålet lyder: tage i et aktivt foreningsliv. Vores håb er, at Folketinget vil stå sam- Hvad er ministerens kommentar til Jyllands-Postens referat af et let om at bekæmpe den fattigdom og samtidig understøtte, at vi brin- notat fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at afskaffelsen af kon- ger flere mennesker tættere på arbejdsmarkedet. tanthjælpsloftet vil betyde, at gevinsten ved at tage et arbejde til Jeg vil gerne sige det meget direkte: Hvis det var sådan, at den 20.000 kr. om måneden vil falde fra 2.750 kr. til 250 kr. om måne- tidligere regerings sociale beskæftigelsespolitik havde haft et meget, den, og at det for et ægtepar på kontanthjælp vil være sådan at for at meget positivt resultat, hvad angår at bringe folk tættere på arbejds- få 600 kr. om måneden mere ud af, at den ene ægtefælle tager et job, markedet, ville jeg gerne have videreført den. Men sagen er den, at skal den pågældende tjene over 30.000 kr. om måneden, og mener mange af de nedsatte ydelser faktisk ikke har bragt ret mange men- ministeren, at det fremmer tilskyndelsen til at påtage sig et arbejde? nesker i beskæftigelse. Derfor er det altså ikke nok, at man stamper i Kl. 18:08 gulvet og siger, det skal kunne betale sig at arbejde. Det er nødven- digt for enhver regering at føre en aktiv social- og beskæftigelsespo- Den fg. formand (Karen J. Klint): litik, og det har vi tænkt os at gøre. Værsgo til ministeren. 66 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 94)

Kl. 18:11 Kl. 18:14

Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til spørgeren. Værsgo til ministeren. Kl. 18:11 Kl. 18:14

Karen Jespersen (V): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Men når det gælder indskrænkningen i adgangen til efterløn, priori- Nu har spørgeren jo været socialminister i Danmark ad flere omgan- terer man jo altså så det at øge arbejdsudbuddet. Jeg vil gerne takke ge, og mig bekendt er det faktisk ikke lykkedes spørgeren i de perio- for bekræftelsen af, at det her begrænser arbejdsudbuddet, altså at der for alvor at få gjort noget ved det meget store problem, at alt for hvis man fjerner reduktionen af de ydelser, betyder det, at man gør mange voksne danskere i den erhvervsdygtige alder står uden for ar- arbejdsstyrken mindre. bejdsmarkedet. Så siger beskæftigelsesministeren: Jamen så gør vi nogle andre Jeg håber på, at den nye regering og også en ny socialministers ting. Men der er jo ikke nogen oplysninger i regeringsgrundlaget el- og også undertegnedes egen indsats som beskæftigelsesminister vil ler andre steder om, hvad det er, man vil gøre. Kunne det ikke også bryde den kedelige tradition, der har været igennem årtier, nemlig at have været på sin plads, at man havde brugt forsigtighedsprincippet antallet af danskere i den erhvervsdygtige alder, der står uden for ar- her og havde sagt: Jamen her kommer vi samtidig med nogle bud på, bejdsmarkedet, enten er blevet ved med at vokse eller i perioder har hvad det er, der skal til, for at de her 2.500 mennesker – og gerne været stagnerende. flere – kommer i arbejde? Hvad er det, der skal øge motivationen Hvad angår finansieringen af afskaffelsen af fattigdomsydelser- hos dem, når man nu mindsker den på den her måde? ne, vil det jo indgå i de forhandlinger om næste års finanslov, som vi Kl. 18:12 påbegynder med partierne i Folketinget. Kl. 18:15 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 18:12 Tak til minister og spørger. Vi fortsætter til punkt 41, som er spørgsmål nr. S 94. Det er også Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af hr. Henning Hylle- Den iver, som spørgeren lægger for dagen, havde måske været bedre sted. brugt, dengang spørgeren tilhørte et politisk flertal, der faktisk ville Kl. 18:15 have været i stand til at føre en anden arbejdsmarkedspolitik og en anden socialpolitik. Spm. nr. S 94 Sagen er den, at hovedparten af de mennesker, der samlet set er 41) Til beskæftigelsesministeren af: ramt af de nedsatte sociale ydelser, ikke er kommet i arbejde, de er Henning Hyllested (EL): ikke kommet i uddannelse, de har ikke fået et bedre liv i Danmark, Vil ministeren forklare, hvorfor der er lavet modregningsregler i den og integrationen er for en stor gruppe af de her mennesker ikke ble- nye efterlønsordning, der rammer langt flere end i den gamle, og vet bedre, tværtimod. Den tidligere regering skabte sådan set aktivt som reelt sætter ordningen ud af kraft? et problem for sig selv ved både at skubbe nogle kvinder længere væk fra arbejdsmarkedet og ved at forøge fattigdommen. Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg tror grundlæggende ikke på, at fattigdom fremmer hverken Hr. Henning Hyllested. integration, beskæftigelse eller et aktivt medborgerskab. Og når vi er Kl. 18:15 optaget af at afskaffe de nedsatte, lave sociale ydelser, er det først og fremmest for at bekæmpe fattigdom, fordi vi ved, at den har alvorli- Henning Hyllested (EL): ge og store konsekvenser for især børnene. Vi er samtidig en refor- Tak. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren forklare, hvorfor der er lavet mregering, hvor det meget tydeligt står i regeringsgrundlaget, at vi modregningsregler i den nye efterlønsordning, der rammer langt skal udvide arbejdsudbuddet. Derfor er der allerede sideløbende med flere end i den gamle, og som reelt sætter ordningen ud af kraft? dette anmeldt en reform af førtidspensionsområdet, en reform af Kl. 18:15 fleksjobområdet, en reform af kontanthjælpsområdet og en reform af Den fg. formand (Karen J. Klint): dagpengesystemet. Det er alle reformer, der både skal sikre, at men- Værsgo til ministeren. nesker kommer i beskæftigelse, en bedre samfundsøkonomi og på Kl. 18:15 det lange stræk også en bedre integration. Kl. 18:14 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Den fg. formand (Karen J. Klint): Venstre indgik, som det også er spørgeren bekendt, i maj måned en Værsgo til spørgeren. Kl. 18:14 aftale om senere tilbagetrækning, som indeholder ændringer af efter- lønsordningen. Ved det netop overståede folketingsvalg blev Folke- Karen Jespersen (V): tinget her sammensat, således at der er et flertal for at gennemføre Det lyder unægtelig ligesom så meget andet i regeringens grundlag den reform, og regeringen har derfor skrevet det ind i vores rege- lidt som solide fugle på taget og løse påstande. Men vi må så have til ringsgrundlag, at vi vil gennemføre tilbagetrækningsreformen. gode at se, hvad det kan blive til, og om det faktisk bliver til en klar Det er korrekt, at det fremgår af den aftale, at den skærpede pen- ændring i retning af, at flere på kontanthjælp kommer i arbejde. sionsmodregning skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af efter- Jeg vil slutte af med at spørge om, hvor de 650 mio. kr., som af- lønssatsen. Det fremgår ligeledes af aftalen, at det er hensigten, at ef- skaffelsen af de her ydelser vil koste, skal komme fra. terlønsordningen får en stærkere social profil, idet mennesker med pensionsformuer under ca. 1 mio. kr. opnår en højere årlig efterløns- ydelse, end de ville få efter de gældende regler, hvis de går på efter- løn, inden de er fyldt de 62 år. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 96) 67

Kl. 18:16 Det, jeg kan henholde mig til her, er, at jeg har forstået, at det har været forligspartiernes hensigt i højere grad at målrette efterlønsord- Den fg. formand (Karen J. Klint): ningen mod de borgere, der ikke har store pensionsopsparinger. Værsgo til spørgeren. Kl. 18:20 Kl. 18:16 Den fg. formand (Karen J. Klint): Henning Hyllested (EL): Værsgo til spørgeren. Det helt nye, kan man sige, i forhold til den gamle ordning er jo, at Kl. 18:20 man begynder at modregne for pensioner, der ikke bliver udbetalt. En ting er, at man forhøjer modregningen fra 55 pct. til 64 pct. for Henning Hyllested (EL): dem, som får udbetalt pensionen, mens de modtager efterløn, men Hvis ministeren er enig med mig i, at det her gør ordningen langt det nye er jo, at man begynder at modregne for pensioner og pensi- mindre attraktiv, og at formålet måske endda i virkeligheden er at få onsformue osv., som ikke udbetales. Derved gør man naturligvis folk til at lade være med at tilslutte sig efterlønsordningen, og hvis ordningen langt mindre attraktiv at tilslutte sig. Synes ministeren ik- ministeren samtidig faktisk anser det for at være en urimelighed, ke, at det et eller andet sted er en underlig tankegang, altså et pro- kunne jeg så få et tilsagn om, at man vil prøve at arbejde for, når blem i virkeligheden, at man både afkorter perioden og samtidig gør man fremsætter lovforslaget, at prøve at pille modregning af pensio- det mindre attraktivt, på trods af at man selvfølgelig forhøjer nogle ner ud af det konkrete lovforslag? satser, men alligevel? Kl. 18:20 Kl. 18:17 Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Værsgo til ministeren. Kl. 18:20 Kl. 18:17 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Det kan jeg ikke på stående fod give et tilsagn om. Det er sådan, at Jeg har altså forstået det sådan, at det har været forligspartiernes øn- tilbagetrækningsreformen er forligsbundet, og at udmøntningen af ske at gøre det mindre attraktivt at tilmelde sig efterlønsordningen, tilbagetrækningsreformen selvfølgelig skal ske i fuldstændig respekt og jeg har også forstået, at det har været forligspartiernes hensigt, at for den politiske aftale, der er indgået. Som det er spørgeren be- efterlønsordningen i højere grad skal målrettes de grupper, der ikke kendt, har jeg og Socialdemokratiet ikke været en del af det oprinde- har store pensionsformuer. Det vil for en stor gruppes vedkommende lige forlig. Derfor er der jo en proces, der går forud ikke bare for dis- handle om ufaglærte og så en del af de faglærte. kussionen i salen i dag, men også for udmøntningen af aftalen, som Kl. 18:18 er lidt anderledes, end hvad der generelt gør sig gældende for politi- ske aftaler, når de fremlægges i Folketinget. Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg hører, hvad spørgeren spørger om, og der kommer forhåbent- Værsgo til spørgeren. lig også snart en lovgivningsfase, hvor det vil være muligt at stille Kl. 18:18 yderligere spørgsmål. Kl. 18:21 Henning Hyllested (EL): Alligevel kan jeg jo se, at mit eget fagforbund, 3F, har lavet nogle Den fg. formand (Karen J. Klint): beregninger på det her, som kort fortalt siger, at den der modregning Tak til spørgeren og til ministeren for det. i virkeligheden udgør noget i retning af 15 pct. af den fulde efterløn. Vi fortsætter i rækkefølgen. Det er punkt 42, og det er stadig væk Jeg mener, at 15 pct.s modregning i en efterløn, som på årsbasis ud- spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Det er spørgsmål nr. S 96, gør 199.000 kr., jo ikke giver nogen stor indtægt. Det tror jeg at vi er og det er stillet af hr. Christian Juhl. enige om. Man skal altså modregnes med 15 pct., fordi man har Kl. 18:21 foretaget en pensionsopsparing. Det er jo sådan i dag, at selv ufag- lærte arbejdere, som er medlem af 3F og FOA og sådan noget, fak- Spm. nr. S 96 tisk står med pensionsopsparinger via deres arbejdsmarkedspension i 42) Til beskæftigelsesministeren af: omegnen af i hvert fald 300.000 kr. Det vil give en modregning på Christian Juhl (EL): 31.520 kr. i den fulde efterløn. Synes ministeren ikke, at det trods alt Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med er en alvorlig nedsættelse af det beløb, man så har til rådighed, når reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet man går på efterløn? fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som Kl. 18:19 følge af tilbagetrækningsreformen?

Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren. Værsgo til hr. Christian Juhl. Kl. 18:19 Kl. 18:22

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Christian Juhl (EL): Nu er det min principielle holdning, at man som minister skal kunne Tak for det. Først tillykke til ministeren med det nye job. Jeg kunne besvare ethvert spørgsmål i Folketingssalen. Jeg skal også erkende, dog godt ønske mig, at fru Mette Frederiksen var blevet arbejdsmini- at jeg endnu har få dage på bagen som beskæftigelsesminister, og ster og ikke kun – i gåseøjne – beskæftigelsesminister. Sproget har der kan godt være elementer af den tidligere regerings forslag til til- jo mange nuancer. bagetrækningsreformen og udmøntningen af den i lovgivningen, Spørgsmålet lyder: Hvis reglerne for tildeling af seniorførtids- hvor jeg ikke fuldstændig fyldestgørende vil kunne svare. Derfor vil pension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, fin- jeg gerne opfordre spørgeren til, hvis der er yderligere spørgsmål, at der ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få stille dem skriftligt, så jeg har mulighed for at gå mere i dybden. 68 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 96)

ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen? Det Min egen holdning er den, at der er et uopdyrket land for det, er altså underforstået, at nogle så vil ryge ned i det sorte hul. man kan kalde seniorjob og et reelt seniorarbejdsmarked. Jeg tror, Kl. 18:22 det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis skal have særlige vilkår, for- di man når en vis alder. Masser af mennesker kan godt arbejde, også Den fg. formand (Karen J. Klint): selv om de når en vis aldersgrænse. Men der er selvfølgelig menne- Værsgo til ministeren. sker, for hvem en bliven på arbejdsmarkedet nødvendiggør, at vi tag- Kl. 18:22 er nogle særlige hensyn, og det glæder jeg mig til diskussionen af her i Folketinget. Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Kl. 18:26 Tak for spørgsmålet. Jeg vil indledningsvis sige, at hvis hr. Christian Juhl ønsker at kalde mig arbejdsminister, er spørgeren meget, meget Den fg. formand (Karen J. Klint): velkommen til det. Man plejer jo at sige, at kært barn har mange Værsgo til spørgeren. navne, og derfor kan jeg sagtens fungere med forskellige titler. Kl. 18:26 Men som det er spørgeren bekendt – og det har allerede været be- lyst i ét spørgsmål her i dag – har valgresultatet udartet sig på den Christian Juhl (EL): måde, at der er et flertal i det nyligt sammensatte Folketing for den Her er så et sidste spørgsmål: Jeg forstår, at vi er enige om, at der er tilbagetrækningsaftale, der blev indgået mellem den tidligere rege- tale om en reel forringelse for de folk, der mister deres efterløn og så ring, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. måske slet ikke kan få en seniorførtidspension i stedet for. Jeg er jo Det fremgår af tilbagetrækningsaftalen, at forligspartierne er eni- glad for at høre, at de så måske kan få en ny mulighed. Er det muligt ge om, at der skal indføres en seniorførtidspensionsordning. Ifølge at sige, hvor mange ministeriet tror vil blive ramt af den her regel, aftalen skal mennesker, der er nedslidt efter et langt arbejdsliv, såle- og i givet fald om initiativet til at få seniorerne ud på arbejdsmarke- des sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er det bliver en del af tilbagetrækningsreformen eller en særlig lov? mindre end 5 år fra folkepensionsalderen. Forligspartierne har øn- Kl. 18:26 sket, at der skal være tale om en mere simpel sagsbehandlingspro- cedure for tilkendelse af førtidspension. I afgørelsen skal kommunen Den fg. formand (Karen J. Klint): lægge vægt på de foreliggende oplysninger, og der skal ikke gen- Ministeren. nemføres arbejdsprøvning m.v. Kommunen træffer afgørelse ud fra Kl. 18:26 en socialfaglig vurdering af, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Selve kriteriet for tilkendelse af førtidspension er derfor Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : uændret. Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via Der er i tilbagetrækningsreformen ikke lagt op til at fokusere på ud- reglerne om seniorførtidspension, vil modtage førtidspension med viklingen af et nyt seniorarbejdsmarked og sikre, at folk faktisk kan samme satser og under samme øvrige betingelser som andre. For de blive på arbejdsmarkedet. Det er til gengæld noget, der ligger den mennesker, der ikke vil kunne tilkendes en førtidspension – også i nye regering rigtig meget på sinde, at de mennesker, der af forskelli- fremtiden – er der jo stadig væk mulighed for visitation til fleksjob ge årsager ønsker at blive eller nu skal blive på arbejdsmarkedet, eller ansættelse i særlige seniorjob, hvor udgangspunktet er, at an- faktisk også får muligheden derfor. Det, vi måske kan lune os en lille sættelsen sker til overenskomstmæssig løn. smule ved, er, at når man bevæger sig rundt på de danske arbejds- Kl. 18:24 pladser, møder man jo faktisk ret ofte seniorer eller folk, der nærmer sig en senioralder, og hører, at de faktisk ønsker at blive på arbejds- Den fg. formand (Karen J. Klint): markedet, hvis vi som samfund ellers evner at indrette arbejdsplad- Værsgo til spørgeren. ser, der er så rummelige, at alle kan få lov til at blive. Kl. 18:24 Som jeg sagde før, regner jeg sådan set med, at de partier, som oprindelig har udtænkt en tilbagetrækningsreform, vil udvise samme Christian Juhl (EL): iver og samme samarbejdsånd for at sikre, at de mennesker ikke bli- Men er det ikke rigtigt forstået, at der sandsynligvis vil være et eller ver ladt i stikken. For det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt. andet antal mennesker, som mister deres efterløn, og som ikke vil Kl. 18:27 kunne få en seniorførtidspension? Kl. 18:24 Den fg. formand (Karen J. Klint): Spørgeren har faktisk en mulighed mere for at stille spørgsmål. Vær- Den fg. formand (Karen J. Klint): sgo. Ministeren. Kl. 18:27 Kl. 18:24 Christian Juhl (EL): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Jeg vil da sige, at jeg beundrer beskæftigelsesministerens optimisme Jo, det vil der givet være, og jeg forstår også forligspartierne sådan, over for de forligspartier, der er der, og jeg ønsker hende held og at det er tænkt ind i den aftale, der er, altså at der vil være en stor lykke. Ellers må vi prøve at se at finde et andet flertal, og jeg vil ge- gruppe mennesker, som sikkert vil kunne opnå tilknytning til ar- rne sige tak for beskæftigelsesministerens svar. bejdsmarkedet, og så vil der være en lille andel, der vil kunne få en Kl. 18:28 seniorførtidspension, og som har behov for det, og så vil der være en gruppe derimellem, og det er en gruppe mennesker, som ligger mig Den fg. formand (Karen J. Klint): meget på sinde, og som jeg håber at et samlet Folketing vil bruge Ønsker ministeren en replik? kræfter på at finde løsninger for. Jeg antager, at det er sådan, at når Kl. 18:28 en række partier kan lave en tilbagetrækningsreform, kan de samme partier også bakke op om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer, Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : at seniorer faktisk kan blive på det danske arbejdsmarked. Man siger jo, at håbet er lysegrønt, og jeg vil tillade mig at lægge til grund, at når et flertal af Folketingets partier har kunnet fremlægge en tilbagetrækningsreform af den kaliber, som der er tale om, så vil Onsdag den 12. oktober 2011 (S 100) 69 man selvfølgelig med samme engagement kaste sig over udviklingen Så derfor kunne jeg jo prøve at høre, om ministeren ikke kan sva- af det danske arbejdsmarked, så der reelt bliver brug for alle og også re på, om folk ikke, når det står sort på hvidt, at de i virkeligheden plads til alle dem, der nu skal blive nogle flere år på arbejdsmarke- har betalt til efterløn lige siden 1979, skal have det tilbage. det. Kl. 18:30 Kl. 18:28 Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Tak til spørger og minister. Kl. 18:30 Vi fortsætter med spørgsmål 43, og det er igen et spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Det er stillet af hr. Jørgen Arbo-Bæhr, og Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : det er nr. S 100. Altså, jeg mener faktisk ikke, at man kan sammenligne det særlige Kl. 18:28 efterlønsbidrag, der blev indført i 1999, med de a-kasse-bidrag, der er indbetalt i perioden 1979-1999. For de er, som spørgeren også an- Spm. nr. S 100 giver, blevet indbetalt med forskellige forudsætninger. 43) Til beskæftigelsesministeren af: Den efterlønsordning, der blev indført i 1979 med en afslutning i Jørgen Arbo-Bæhr (EL): 1999, var en integreret del af arbejdsløshedsforsikringssystemet. Så- Vil det indgå i regeringens overvejelser i forbindelse med en gen- ledes havde man indtil 1999 ret til efterløn alene på baggrund af den nemførelse af tilbagetrækningsreformen, at der vil være stor forskel tid, man havde været medlem af en a-kasse og således selvfølgelig på det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ved tilbagebetaling af havde betalt et bidrag til en arbejdsløshedsforsikring. Det betyder, at efterlønsbidrag fra 1998 og ved tilbagebetaling af fuldt bidrag? de bidrag, som blev indbetalt i årene 1979-1999, blev betalt som medlemsbidrag til en a-kasse og blev opkrævet af alle uanset deres Den fg. formand (Karen J. Klint): alder, og uanset om de modtog arbejdsløshedsdagpenge, gik på ef- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. terløn eller i det hele taget havde ret til efterløn. Kl. 18:28 De penge, der blev indbetalt i den periode, gik til en fælles kasse – i parentes bemærket: statskassen – og var med til at finansiere en Jørgen Arbo-Bæhr (EL): mindre del af de udgifter, der var i den periode, til dagpenge, efter- Jeg vil starte med at sige tillykke til ministeren. Jeg glæder mig til at løn og øvrige nævnte ydelser. Men der var altså i det tidsrum ikke en arbejde sammen med hende, dog nok ikke, når hun nu har påtaget opdeling af, hvor meget man indbetalte til efterløn, hvor meget man sig at gennemføre den her tilbagetrækningsreform. Jeg vil spørge indbetalte til dagpenge eller for den sags skyld andre ydelser, og der- ministeren: for giver det ikke nogen mening at afgrænse en del af det beløb som Vil det indgå i regeringens overvejelser i forbindelse med en gen- henført til efterlønsordningen. nemførelse af tilbagetrækningsreformen, at der vil være stor forskel Kl. 18:32 på det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag fra 1998 og ved tilbagebetaling af fuldt bidrag? Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 18:29 Spørgeren. Kl. 18:32 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til ministeren. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Kl. 18:29 Jeg tror nok, eller jeg ved faktisk, at ministeren godt ved, at NNF og FOA, to fagforbund i det her land, har adviseret om, at de vil lave en Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : retssag. Hvorfor vil de det? Fordi de synes, at deres medlemmer bli- Nu vil jeg meget nødig bruge Folketingets tid på at gentage mig ver snydt. selv, men som det også er denne spørger bekendt, er resultatet af fol- Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren siger til ketingsvalget det, at der er et flertal for den tilbagetrækningsreform, disse to fagforbunds planlægning af en sag, fordi de mener, at folk er der blev indgået før folketingsvalget. Det betyder derfor, at regerin- blevet snydt fra 1979 til 1999 på baggrund af den tilbagetræknings- gen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at vi vil gennemføre til- reform, som er lavet. bagetrækningsreformen. Kl. 18:32 Ifølge den oprindelige aftale får de personer, der har indbetalt bi- drag til efterlønsordningen efter 1998, mulighed for at få bidraget Den fg. formand (Karen J. Klint): udbetalt skattefrit i en periode på 6 måneder i det kommende år, alt- Ministeren. så 2012. Det er derfor alene disse bidrag, som regeringen vil sørge Kl. 18:32 for bliver udbetalt. Kl. 18:29 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Nu er jeg ikke helt bekendt med, hvorledes de to fagforbund vil ud- Den fg. formand (Karen J. Klint): forme det, de vil gå til domstolene med, men jeg vil forsigtigt anta- Værsgo til spørgeren. ge, at Beskæftigelsesministeriet kan gå hen og blive part i en sådan Kl. 18:29 retssag, og jeg tror nok, at det, hvis den antagelse viser sig at være korrekt, vil være mest fornuftigt, at jeg ikke udtaler mig om en rets- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): sag, som står for at skulle påbegyndes. Ja, men spørgsmålet er bare, om dem, der har betalt fra 1979 til Jeg synes egentlig heller ikke, at det er op til mig at vurdere, om 1998, har betalt til efterlønnen – ja eller nej? For i virkeligheden er de to fagforbund har ret i deres antagelse, eller om de vil få ret. Jeg det jo sådan, at der allerede fra 1979 var et udvalg, som lavede en har noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder lægger til grund, bekendtgørelse, som viste, at det, at der skulle betales mere i med- at man ikke vil opnå succes, men det er ikke noget, jeg som ud- lemsbidrag til a-kassen, skyldtes efterlønnen. Så det kan jo være, at gangspunkt vil have en holdning til. det er sådan, at dem, der indgik forliget, ikke vidste det. 70 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 60)

Kl. 18:33 Kl. 18:36

Den fg. formand (Karen J. Klint): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Spørgeren. Det er ikke noget helt let spørgsmål at besvare, for der kan heldigvis Kl. 18:33 ske mange ting frem til 1. juli 2012. Jeg vil meget gerne svare på spørgerens spørgsmål, men det er selvfølgelig svært at angive et Jørgen Arbo-Bæhr (EL): præcist tal. Men det skøn, der lægges til grund i Beskæftigelsesmini- Jeg vil til sidst bare prøve at stille mit spørgsmål igen. For i virkelig- steriet, er, at mellem 7.000 og 12.000 ledige vil miste dagpengeret- heden ved man jo – det står sort på hvidt, f.eks. fra det der udvalg i ten i løbet af andet halvår af 2012 som følge af afkortning af dagpen- 1979 og også i forbindelse med fornyelse af efterlønsordningen i geperioden. Ud af den gruppe vil relativt mange falde ud i løbet af 1987 – at medlemsbidraget til arbejdsløshedskassen bliver hævet, juli måned på grund af den indfasningsmetode, der er valgt i den af- fordi der er flere udgifter til efterløn. tale, der ligger til grund for afkortelsen af dagpengeperioden. Det Så derfor synes jeg, at man måske her fra ministerens side kunne skøn, der lægges til grund, er, at cirka halvdelen af de 7.000 til sige: O.k., der er måske noget, som dem, der har lavet den her tilba- 12.000 ledige vil miste dagpengeretten i juli måned 2012 som en di- getrækningsreform, lige har overset. Så derfor kunne jeg godt tænke rekte følge af afkortningen af dagpengeperioden. mig et svar fra ministeren. Kl. 18:37 Kl. 18:34 Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Spørgeren. Ministeren. Kl. 18:37 Kl. 18:34 Ulla Tørnæs (V): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Det svar, som ministeren her giver, kommer en anelse bag på mig, Altså, jeg har ingen forudsætninger for at afvise, at der er ting, for- må jeg tilstå. Ministeren henviser jo meget rigtigt til Beskæftigelses- ligspartierne har overset i deres forhandling. Det er en antagelse, jeg ministeriets skøn, men nu er det imidlertid sådan, at da vi vedtog tror man sagtens kan have. Men jeg tror ikke, at det ændrer på, at det dagpengeændringerne, blev den daværende minister naturligvis stil- ikke vil give nogen mening at begynde at diskutere krav om tilbage- let nøjagtig det samme spørgsmål, og der skønnede Beskæftigelses- betalinger, for så vidt angår de ydelser, der er indbetalt i perioden ministeriet, at 2.000-4.000 risikerede at falde ud af dagpengesyste- 1979-1999, fordi man altså i den periode – til forskel fra perioden fra met. Det bringer mig selvfølgelig til at spørge ministeren: Hvad er 1999 og frem til nu – ikke har haft en afgrænset indbetaling til efter- det, der er sket, ud over at vi har fået ny regering? Men det har jo løn. Derfor vil det være ualmindelig svært i virkeligheden at bestem- ikke noget at gøre med sagen her, for det er helt faktuelt, at jeg spør- me, hvor mange midler der overhovedet er indbetalt til ordningen, ger, hvad det er, der rent faktuelt er sket, som gør, at man nu i Be- altså fordi den på det tidspunkt hang sammen med dagpenge og også skæftigelsesministeriet skønner, at mellem 7.000 og 12.000 risikerer andre ydelser. at falde ud af dagpengesystemet under de nugældende regler? Kl. 18:35 Det er jo enhver kendt, at lige præcis det her spørgsmål fyldte meget i valgkampen. Den nuværende udenrigsminister nævnte, at Den fg. formand (Karen J. Klint): 40.000 risikerer at ryge ud af dagpengesystemet med henvisning til Tak til spørgeren. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal. Jeg er dog glad for, at mini- Vi fortsætter med punkt 44, som omhandler spørgsmål nr. S 60. steren ikke bringer det på banen, men jeg ved ikke, om det alligevel Det er til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af fru Ulla Tør- er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der spiller ministeren et puds næs. her, sådan at ministeren kommer op på det tal, som nævnes, for jeg Kl. 18:35 har meget, meget svært ved at genkende de tal, som vi blev præsen- teret for i juni måned 2010 og vil derfor blot gentage mit spørgsmål Spm. nr. S 60 til ministeren: Hvad er det for faktuelle ting, der har ændret sig, si- 44) Til beskæftigelsesministeren af: den den tidligere beskæftigelsesminister svarede her i Tinget, at mel- Ulla Tørnæs (V): lem 2.000 og 4.000 risikerede at ryge ud af dagpengesystemet i hen- Hvor mange ledige forventer ministeren vil falde ud af dagpengesy- hold til Beskæftigelsesministeriets skøn? stemet den 1. juli 2012 under de nugældende dagpengeregler? Kl. 18:39 Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo. Værsgo til ministeren. Kl. 18:35 Kl. 18:39 Ulla Tørnæs (V): Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Tak. Også jeg vil gerne starte med at sige tillykke til ministeren med Det er sådan, at når jeg som beskæftigelsesminister forbereder mig den nye post. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med ministe- til spørgetiden i Folketinget, så baserer jeg alene mine udtalelser, i ren. Vi står jo i fællesskab over for store udfordringer omkring det hvert fald når de er af faktuel karakter, på det materiale, som kan danske arbejdsmarked. Men til spørgsmålet i dag, som lyder sådan: produceres i Beskæftigelsesministeriet. Jeg antager, at den tidligere Hvor mange ledige forventer ministeren vil falde ud af dagpenge- beskæftigelsesminister har benyttet sig af samme metode, og at det i systemet den 1. juli 2012 under de nugældende dagpengeregler? øvrigt gør sig gældende for den samlede regering. Derfor undrer Kl. 18:36 spørgerens spørgsmål mig en lillebitte smule, for jeg hører næsten en Den fg. formand (Karen J. Klint): antydning af, at Beskæftigelsesministeriet politiserer og ændrer Ministeren. skøn, hvad angår ledighed, alt afhængig af hvilken minister der sid- der i ministeriet, og det tror jeg ganske enkelt ikke er korrekt. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 98) 71

Jeg forundres, hvis en politiker som fru Ulla Tørnæs, der har mi- fremgår det klart og tydeligt, at Beskæftigelsesministeriet altså for 1 nistererfaring igennem mange år, overhovedet vil give sig i kast med ½ år siden skønnede, at mellem 2.000 og 4.000 risikerede at ryge ud en mistanke om, at et beskæftigelsesministerium ikke leverer korrek- af dagpengesystemet. Men lad nu det være. Og lad mig så i stedet te tal til Folketinget. Jeg kan i hvert fald sige for mit vedkommende, spørge ministeren om ministeren accepterer, at der er et ændret ad- at når Beskæftigelsesministeriet til mig siger, at ministeriet skønner, færdsmønster blandt ledige, sådan at når man nærmer sig ophøret af at tallet er mellem 7.000 og 12.000, så har jeg ikke nogen grund til at dagpengeperioden, så ændrer de ledige også typisk søgningsmønster. betvivle det, det vil jeg hverken have med mig selv som minister, el- Kl. 18:44 ler hvis det var en minister fra en tidligere regering. Kl. 18:40 Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 18:44 Værsgo til spørgeren. Kl. 18:40 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Altså, det kan være lidt konjunkturbestemt, men vi er jo heldigvis i Ulla Tørnæs (V): den situation, at de fleste ledige formår at finde et nyt arbejde i den Jeg håber bestemt ikke, at jeg har nogen anledning til at beklikke no- første periode, hvor de er ledige. Det er rigtig godt, både for den en- gen som helst. Jeg spørger bare af ren og skær forundring og nysger- kelte og for samfundet i det hele taget. Men vi har også en gruppe af righed: Hvad er det, der er sket, som gør, at Beskæftigelsesministeri- ledige, som er i kontanthjælpssystemet, for nogles vedkommende i et har ændret sine skøn, ud over at der er kommet en ny minister? rigtig mange år, og en gruppe af ledige, som har svært ved at finde Så nævner ministeren, at jeg skulle sætte spørgsmålstegn ved den beskæftigelse, når de er i dagpengesystemet. ledighed, der bliver brugt som baggrund. Det gør jeg bestemt ikke; Jeg tror, det er vigtigt, at vi får sammentænkt både dagpengepe- tværtimod står jeg her med et uddrag af Danmarks Statistik, og der riodens længde og den aktive beskæftigelsespolitik, og det er klart, vil man kunne se, at i august 2010 var antallet af dagpengemodtage- som konjunkturerne er lige nu, og som udsigterne er for dansk øko- re 44.800, og i august 2011 var det 43.100. Så jeg betvivler såmænd nomi, at det ikke er de allerbedste betingelser for at få folk i arbejde, ikke de tal, der bliver brugt, men når jeg nævner ledighedstallene men der er ikke noget, jeg hellere vil, og der er ikke noget, jeg vil her, er det blot for at påvise over for ministeren, at man jo ikke kan bruge mere energi på som ny beskæftigelsesminister end at bringe bruge antallet af dagpengemodtagere som begrundelse for at antage, folk i arbejde. Og noget af det, der ligger mig meget på sinde, er og- at antallet af dagpengemodtagere, der ryger ud af dagpengesystemet så at forbedre den indsats, vi gør for både vores dagpengemodtagere den 1. juli 2012, vil stige, for antallet af dagpengemodtagere i det og vores kontanthjælpsmodtagere, for det virker på mig, som om der forgangne år altså ikke er steget, jævnfør den statistik, som Dan- har været brugt utrolig megen tid og mange penge på aktivering, marks Statistik har leveret til Folketinget. som reelt ikke har bragt ledige i beskæftigelse, desværre. Kl. 18:41 Kl. 18:45

Den fg. formand (Karen J. Klint): Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren. Tak til spørgeren. Kl. 18:42 Vi fortsætter til punkt 45, som er spørgsmål S 98. Det er også til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af hr. Christian Juhl, En- Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : hedslisten. Jeg vil gerne sige, at jeg er utrolig glad for, at fru Ulla Tørnæs ikke Kl. 18:45 betvivler Beskæftigelsesministeriets tal. Det glæder mig først og fremmest som minister for beskæftigelsesområdet, men det glæder Spm. nr. S 98 mig faktisk også som folkevalgt politiker, for begynder vi først på 45) Til beskæftigelsesministeren af: det, så bliver det jo rigtig, rigtig svært at videreføre den tradition, vi Christian Juhl (EL): har i Danmark, med, at det godt kan være, at regeringer skifter, men Anerkender ministeren, at mange mennesker har betalt til efterløn- at vores centraladministration består, og at vi har tillid til, at den kan nen over a-kasse-kontingentet, inden efterlønsbidraget blev indført i betjene regeringer, ligegyldigt hvilken farve regeringer måtte have. 1998, og vil ministeren sikre, at disse mennesker også vil få denne Jeg hører næsten spørgeren derhen, at man også ønsker en viden del af bidraget udbetalt, hvis tilbagetrækningsreformen gennemfø- om, hvad der lå til grund for den tidligere beskæftigelsesministers tal res? og informationer til Folketinget for måske at sammenligne med, hvad jeg har oplyst i dag, og der vil jeg gerne opfordre spørgeren til Den fg. formand (Karen J. Klint): at stille de spørgsmål på skrift. Jeg har ikke i min første korte tid Værsgo til hr. Christian Juhl. som beskæftigelsesminister brugt så meget tid på at gå tilbage og un- Kl. 18:45 dersøge, hvad fru Inger Støjberg har brugt sin tid på, ej heller her i Folketingssalen, men hvis det har interesse for Folketinget, så synes Christian Juhl (EL): jeg selvfølgelig, vi skal have de oplysninger frem. Jamen det kan jeg gøre kort. Jeg lyttede jo interesseret til punkt 43 Kl. 18:43 og især til arbejdsministerens svar. Så jeg synes, jeg har fået de mu- lige svar på mit spørgsmål også, så jeg undskylder ulejligheden. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 18:46 Spørgeren. Kl. 18:43 Den fg. formand (Karen J. Klint): O.k. Det her var lidt overraskende hurtigt. Ulla Tørnæs (V): Vi går til punkt 46, som er spørgsmål nr. S 103 til beskæftigelses- Jamen det gør jeg naturligvis gerne. Altså, jeg står med tidligere be- ministeren. skæftigelsesminister fru Inger Støjbergs svar af 4. juni på spørgsmål Kl. 18:46 2 i forbindelse med lovbehandlingen af dagpengereformen, og deraf Spm. nr. S 103 72 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 103)

46) Til beskæftigelsesministeren af: men har et udgangspunkt, som betyder, at der i 2020 vil være et ar- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): bejdsudbud på 65.000 flere mennesker på arbejdsmarkedet – og det Vil antallet af personer, der i dag har ret til efterlønsordningen, og kan være meget godt. som enten får forringet eller fjernet deres efterløn eller ender på dag- Men forligspartierne skriver jo i tilbagetrækningsreformen ikke penge, indgå i regeringens overvejelser om en gennemførelse af til- bare om arbejdsudbuddet, men at beskæftigelsen øges med godt bagetrækningsreformen? 65.000 personer, og det vil sige, at tilbagetrækningsreformen som udgangspunkt betyder, at alle de mennesker, der ikke har kunnet gå Den fg. formand (Karen J. Klint): på efterløn, alle sammen kommer i arbejde. Det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr, værsgo. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren giver dem ret i Kl. 18:46 det. Kl. 18:49 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Spørgsmålet lyder: Vil antallet af personer, der i dag har ret til efter- Den fg. formand (Karen J. Klint): lønsordningen, og som enten får forringet eller fjernet deres efterløn Ministeren. eller ender på dagpenge, indgå i regeringens overvejelser om en gen- Kl. 18:49 nemførelse af tilbagetrækningsreformen? Kl. 18:46 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Jeg skal rimeligvis sige, at der i forligsteksten er taget højde for, at Den fg. formand (Karen J. Klint): der er en gruppe af de mennesker, der berøres af tilbagetrækningsre- Ministeren. formen, som ikke vil være i beskæftigelse, når reformen bliver indfa- Kl. 18:46 set. Det er lagt til grund, også for de økonomiske forudsætninger, at en del af borgerne, kan man sige, vil få tilkendt den nye seniorfør- Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : tidspension, og at der også vil være en gruppe, som vil være i en grå- Vi har allerede været igennem en række spørgsmål, der relaterer sig zone mellem seniorførtidspension og det ordinære arbejdsmarked. til det her emne, og som jeg tror at både spørgeren og jeg som mini- Heldigvis, kan man sige, er der allerede i dag på vores arbejds- ster er helt bekendt med, har danskerne med åbne øjne sammensat marked en række ordninger, som vil kunne tilgodese de mennesker. Folketinget sådan, at der er flertal for tilbagetrækningsreformen her Mit håb er, at så mange som overhovedet muligt af de borgere, der efter folketingsvalget. På den baggrund har vi jo, som det er helt be- berøres af tilbagetrækningsreformen, kan blive i ordinær beskæfti- kendt, indskrevet tilbagetrækningsreformen som en del af vores re- gelse, eventuelt med de hensyn, man er i stand til at tage, enten via geringsgrundlag. overenskomster eller på den enkelte arbejdsplads. Se, alle medlemmer af efterlønsordningen, der er født den 1. ja- Men jeg er, som jeg sagde det før, meget villig til som beskæfti- nuar 1954 eller senere, bliver berørt af tilbagetrækningsreformen i gelsesminister at gøre, hvad jeg kan, for at fremme et seniorarbejds- mere eller mindre grad. Det har partierne i forligskredsen vurderet er marked, hvor folk kan få lov til at arbejde med de forudsætninger og rimeligt. Når det er sagt, er jeg opmærksom på, at fra juli 2014 vil med de muligheder, som alderen og et måske langt arbejdsliv har gi- efterlønsalderen være mere end 60 år, og der vil være nogle i den vet dem. gruppe, som ufrivilligt mister deres arbejde, eller som er for nedslid- Kl. 18:51 te til at kunne fortsætte med de arbejdsopgaver, som de har i dag, uden nødvendigvis at være så nedslidte, at de vil kunne få en senior- Den fg. formand (Karen J. Klint): førtidspension. Spørgeren. Det er derfor – og det bliver lidt en gentagelse af det, jeg også Kl. 18:51 svarede til en tidligere spørger i dag – jeg synes, at der nu påhviler Folketinget et utrolig stort ansvar for at få tilrettelagt en egentlig se- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): niorpolitik i Danmark sådan, at de mennesker, der får forringet deres Det er sådan, at i dag kommer ca. 15 pct. af dem, der går på efterløn, efterlønsvilkår, faktisk får en mulighed for at forblive på det danske direkte fra ledighed. Det er en stor del af dem, og hvad gør man med arbejdsmarked. Som jeg også antydede tidligere i dag, forventer jeg dem, når man nu udskyder efterlønnen? Når man har nedskåret dag- egentlig, at de partier, der oprindelig lagde grundstenen til tilbage- pengeperioden, vil de på et tidspunkt mangle indtjening, og hvad har trækningsreformen, selvfølgelig vil indgå i arbejdet med det her med ministeren tænkt sig at gøre ved det? samme engagement og iver, for det giver selvfølgelig ikke megen Kl. 18:51 mening at forringe efterlønnen, hvis ikke vi samtidig er i stand til at sikre, at der er et arbejdsmarked, hvor man kan være, også når man Den fg. formand (Karen J. Klint): har nået en vis alder, og når man har gjort en rigtig, rigtig stor ind- Ministeren. sats. Kl. 18:51 Så jeg er meget optaget af, hvordan – og gerne i samarbejde med Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : arbejdsmarkedets parter – vi kan sikre, at der er arbejdspladser til de Ministeren har tænkt sig at have rigtig, rigtig travlt, og hun appelle- mennesker, som spørgeren spørger meget interesseret til her. rer til, at Folketinget også får det snart, for det, der jo er vigtigere Kl. 18:48 end noget som helst andet, vi diskuterer her i dag, er at få skabt flere Den fg. formand (Karen J. Klint): arbejdspladser. Vores vigtigste opgave – ligegyldig hvilken politisk Spørgeren, værsgo. farve vi måtte have i det her Folketing – er at få gang i beskæftigel- Kl. 18:49 sen igen. Det er rigtigt, når spørgeren siger, at der er en andel af de menne- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): sker, der i dag overgår til efterløn, der kommer fra ledighed. Hoved- Jeg synes, at det jo er lidt forunderligt, når ministeren har en rege- parten kommer fra beskæftigelse, men den gruppe, der kommer fra ringspartner, som er en af dem, der har gennemført det her. Jeg vil ledighed, skulle vi gerne have i arbejde, og noget af det, jeg glæder næsten tro, at man har snakket lidt om det, for tilbagetrækningsrefor- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 64) 73 mig allermest til i det år, vi går ind i efter nytår, er, at vi kommer i Kl. 18:55 gang med at kickstarte dansk økonomi. Jeg håber på, at vi i de kommende forhandlinger om finansloven, Ulla Tørnæs (V): hvor vi jo selvfølgelig også håber på, at Enhedslisten kommer til at Jeg kan ikke dy mig, jeg bliver nødt til at benytte lejligheden til at spille en aktiv rolle, i fællesskab kan fremme dansk beskæftigelse, understrege over for ministeren, at vi bestemt er parat til at påtage os bekæmpe ledighed og få etableret flere danske arbejdspladser til vores del af ansvaret, når vi kommer til lovarbejdet, men vi afventer gavn for det samlede arbejdsmarked, men selvfølgelig også til gavn jo fortsat regeringens lovkatalog og dermed også muligheden for at for nogle af de seniorer, som jeg med al mulig forståelse kan høre at kunne komme i gang med det egentlige lovgivningsmæssige arbejde Enhedslisten er meget, meget optaget af. herinde. Kl. 18:52 Jeg har endnu et faktuelt spørgsmål til ministeren, og det lyder sådan her: Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder regeringen vil Den fg. formand (Karen J. Klint): anvende for opgørelse af den officielle ledighed? Spørgeren. Kl. 18:55 Kl. 18:52 Den fg. formand (Karen J. Klint): Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Ministeren. Jeg kan stort set love, at Enhedslisten vil gå ind i finanslovaftalen, Kl. 18:55 og vi vil gerne gøre så meget som muligt for at undgå, at tilbagetræ- kningsreformen medfører de katastrofer, som vi har sagt, og som So- Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : cialdemokratiet og SF også har givet os ret i før valget. Derfor tror Først og fremmest vil jeg rigtig gerne takke for indledningen, den er jeg, at det bedste nok er, når beskæftigelsesministeren siger noget jeg glad for. Jeg skal vende tilbage til spørgsmålet, som er af en lidt om en seniorpolitik, at man, hvis man virkelig skal gøre noget for de teknisk karakter. Det er rigtigt, at der ikke er fremlagt et egentligt ældre mennesker på arbejdsmarkedet – ligesom mig – så sørger for, lovkatalog fra regeringens side, men vi er også meget unge stadig at de kan få et tilbud om et arbejde, som de både kan og vil udføre. væk som regering, og når vi først kommer i gang med lovbehand- For jeg synes, det værste er, at folk, der er over 55 år i dag, når de lingsarbejdet, ikke mindst på beskæftigelsesområdet, så er der jo en bliver arbejdsløse, aldrig får et arbejde igen. stærk og fin tradition for bredt samarbejde. Det er et område, der bæ- Kl. 18:53 rer præg af mange brede forlig, og det er mit håb, at vi kan fortsætte i samme ånd, og med den ordfører, som Venstre har udpeget på om- Den fg. formand (Karen J. Klint): rådet her, tror jeg, det er helt inden for rækkevidde, og det er jeg rig- Ministeren. tig, rigtig glad for, ikke mindst for det danske arbejdsmarkeds skyld. Kl. 18:53 Så til det konkrete spørgsmål om, hvad det er for en metode, vi vil anvende for opgørelse af officiel ledighed. Det er såmænd nøjag- Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : tig den samme metode som den, VK-regeringen også har brugt, og Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at der er et behov for, at vi det er Danmarks Statistiks officielle tal for ledighed. Når det er sagt, indretter os på det danske arbejdsmarked, så der er plads og brug for vil jeg sige, at jeg selv er optaget af de grupper, som ikke indgår i alle. Jeg vil samtidig gerne sige – og nu kigger jeg så meget direkte den officielle ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik, og det er i på spørgeren, for spørgeren inddrog sin egen person i spørgsmålet – hvert for én gruppes vedkommende det, der kan blive opfanget i det, at det jo altså ikke er sådan, at fordi man bliver 55 år, er man nød- man kalder AKU-opgørelsen, og det er mennesker, som er ledige, vendigvis nedslidt. Og det er jo ikke sådan, fordi man bliver 55, at men som ikke tæller med i statistikken, fordi de er uden for kontant- man ikke stadig væk har et langt og aktivt arbejdsliv foran sig. hjælpsområdet eller dagpengesystemet. Men den officielle opgørelse Jeg er af den grundlæggende holdning, når det handler om senio- over ledighed i Danmark flugter, hvad den tidligere regering har rer, at man skal passe på med at sætte aldersgrænsen alt for lavt. På gjort, og det er selvfølgelig fra Danmarks Statistik. den ene side har vi et behov for at få skabt et arbejdsmarked, hvor Kl. 18:57 der er plads og rum; på den anden side skal vi altså også som sam- fund bevæge os væk fra at se seniortilværelsen som en skrøbelig del Den fg. formand (Karen J. Klint): af livet. Vi har heldigvis rigtig mange mennesker i Danmark, som Værsgo til spørgeren. har rundet de 55, og som stadig væk har rigtig, rigtig mange gode og Kl. 18:57 måske også aktive år foran sig på det danske arbejdsmarked – hel- digvis! Ulla Tørnæs (V): Kl. 18:54 Det svar er jeg naturligvis ganske godt tilfreds med, det kom heller ikke specielt meget bag på mig, må jeg sige. Det var jo imidlertid så- Den fg. formand (Karen J. Klint): dan, at der undervejs i valgkampen opstod en diskussion mellem vis- Tak til spørgeren. se ledende politikere, som kunne bibringe den opfattelse, at den nye Næste punkt på dagsordenen er punkt 47, og det er spørgsmål S regering ville gøre brug af andre metoder. Men jeg er meget glad for, 64, og det er stillet af fru Ulla Tørnæs til beskæftigelsesministeren. at ministeren her understreger, at det selvfølgelig er Danmarks Stati- Kl. 18:55 stik. Jeg går ud fra, at regeringen, ministeren, mener, at det er brutto- ledighedstallene, man vil bruge fremover, da det jo er dem, Dan- Spm. nr. S 64 marks Statistik i højere og højere grad er gået over til at bruge. 47) Til beskæftigelsesministeren af: Omkring AKU-ledigheden er jeg personligt af den opfattelse, at Ulla Tørnæs (V): det ikke er et særlig velegnet tal i den danske debat, fordi det ikke Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder regeringen vil anvende kan sammenlignes. Det er jo også mere en arbejdskraftsundersøgel- for opgørelse af den officielle ledighed? se, end det er en egentlig ledighedsundersøgelse. Men jeg er meget glad for, at ministeren understreger, at det, som jeg forstår det, er Den fg. formand (Karen J. Klint): bruttoledighedstallene, man vil bruge fremover. Værsgo til spørgeren. 74 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 25)

Så vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, at den nye Kl. 19:02 regering jo har overtaget en politisk situation med en historisk lav le- dighed, og uanset hvilken statistik man bruger, er det sådan, at ledig- Den fg. formand (Karen J. Klint): heden i dag jo er historisk lav, og at den faktisk er lavere, end den Ministeren. nogen sinde har været før i nyere tid. Kl. 19:02 Jeg vil gerne slutte af med at takke for de pæne ord fra ministe- rens side, og jeg er helt sikker på, at vi i fællesskab nok skal få løftet Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : det store ansvar, som hviler på vores skuldre, når vi ser på de udfor- Jeg har fuld respekt for de spørgsmål, som spørgeren ønsker at bruge dringer, som det danske samfund står over for – ikke mindst med tid på at stille i Folketingssalen. Men jeg vil gerne sige, at jeg per- hensyn til at føre en økonomisk politik, som betyder, at vi igen får sonligt hellere vil bruge min tid på at diskutere, hvordan vi bekæm- en god konkurrenceevne, så vi kan konkurrere på det globale marked per ledigheden, i stedet for hvordan vi opgør ledigheden. Ligegyldigt og dermed også skabe flere arbejdspladser i det danske samfund. om ledigheden er historisk lav eller høj, er den for høj. Jeg er især Tak. meget, meget ked af, at vi har en masse unge mennesker, som ikke Kl. 18:59 kan få lov til at få en læreplads og komme i gang med at tage en ud- dannelse og komme ud på arbejdsmarkedet, og jeg er ked af de unge, Den fg. formand (Karen J. Klint): der har taget en uddannelse, og til hvem det eneste svar, vi som sam- Ministeren. fund har at give, er, at de er ledige. Jeg kan ikke lune mig ved, at Kl. 18:59 ledigheden har været højere på andre tidspunkter. Jeg synes, det er dybt alvorligt med den ledighed, vi har i dag. Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : Så skal jeg bare afslutningsvis sige, som spørgeren faktisk også Det sidste er jeg fuldstændig enig i. Jeg synes jo, der påhviler enhver selv siger, at den officielle ledighed fra Danmarks Statistik både om- regering at give et så korrekt og så retvisende billede af de samlede fatter de passivt ledige og de aktiverede, og derfor er det den korrek- udfordringer, hvad angår ledighed. Jeg har jo sådan set allerede til- te måde at opgøre det på. kendegivet, at det selvfølgelig er Danmarks Statistik, som vil ligge Kl. 19:03 til grund for sammenligningen af ledighed, men jeg synes også, det er vigtigt, når vi oplyser de tal, og det kommer jeg jo også til at gøre Den fg. formand (Karen J. Klint): over for Folketinget, at vi samtidig erkender, at vi har en gruppe, der Spørgeren. står uden for arbejdsmarkedet, og som jo er ledige. Vi har både en Kl. 19:03 gruppe af nogle yngre, som måske, dengang det gik rigtig godt, ikke fik gjort det, man bør gøre, nemlig at melde sig ind i en fagforening Ulla Tørnæs (V): og dermed tilmelde sig en a-kasse, men vi har også en gruppe af bl.a. Glimrende. Men til sidst fik jeg så det svar, som jeg sådan set efter- kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er det, vi kalder selv- lyste, nemlig at det er bruttoledigheden, som vi i fællesskab frem- forsørgende – det vil sige, der er en ægtefælle, der forsørger dem over vil bruge også i den politiske debat. Tak. Kl. 19:03 derhjemme – og som i hvert fald for en dels vedkommende har ringe forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. Det tror jeg ik- Den fg. formand (Karen J. Klint): ke er specielt godt for integrationen at vi har en så stor gruppe der, Ministeren. så jeg vil være meget optaget af ikke alene at få nedbragt den offici- Kl. 19:03 elle ledighed – det er den allerallervigtigste opgave, der ligger på mi- ne skuldre – men selvfølgelig også at sørge for, at arbejdsudbuddet Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) : udvides, ikke kun hvad angår dem, der er på arbejdsmarkedet, men Ja, det er den, vi vil bruge, men jeg vil nu fastholde også Folketin- også nogle af de alt for mange mennesker, der i dag er på en passiv gets fokus på, at selv om vi har en officiel ledighedsstatistik, som er overførselsindkomst. den, som vi bruger for at kunne sammenligne også over perioder, så Kl. 19:01 har vi altså desværre en gruppe af voksne i den erhvervdygtige alder, der ikke indgår i den statistik, fordi de står uden for både dagpenge- Den fg. formand (Karen J. Klint): systemet og kontanthjælpssystemet. Den gruppe kan vi ikke ignore- Værsgo til spørgeren. re, den gruppe er vigtig at få ind på arbejdsmarkedet igen. Et er de Kl. 19:01 officielle ledighedstal, men de skal jo ikke afholde os fra at have fo- Ulla Tørnæs (V): kus på de mennesker, der er røget helt ud, også af den aktive beskæf- Nu skal jeg så bare lige sikre mig, at vi i virkeligheden ikke kom til tigelsespolitik, fordi i det ligger der jo potentielt også nogle menne- at tale os væk fra hinanden her. Det er jo sådan, at Danmarks Stati- skelige skæbner, som vi skal tage hånd om. Kl. 19:04 stik laver flere opgørelser over ledighed, nemlig både Arbejdskraft- sundersøgelsen og brutto- og nettoledigheden. For at kunne give et Den fg. formand (Karen J. Klint): retvisende billede, og for at vi kan sammenligne, må det jo være Tak til spørger og minister. bruttoledigheden, vi bruger fremadrettet, i og med at det er den, De to næste punkter er udgået af dagsordenen, så vi går til punkt Danmarks Statistik i højere og højere grad er gået over til at henvise 50, som er spørgsmål nr. S 72 stillet til social- og integrationsmini- til. Jeg mener personligt selv, at det er det mest retvisende billede, steren af fru Anne-Mette Winther Christiansen. fordi vi har de aktiverede med, både kontanthjælpsmodtagere og Kl. 19:04 dagpengemodtagere, så det har ikke noget at gøre med, om man i ti- de fik meldt sig ind i en a-kasse. Spm. nr. S 25 Men bare lige for en sikkerheds skyld, så vi ved, hvad vi taler 48) Til børne- og undervisningsministeren af: om: Når vi taler om ledighed og vi får ledighedstallene, er det altså Karen Ellemann (V): bruttoledigheden, så vi undgår at komme ud i de diskussioner, som Kan ministeren løfte sløret for, hvilke systemer det er, der har stået i vi desværre oplevede i valgkampen, hvor der var en heftig diskussi- vejen for nye løsninger, jf. statsministerens åbningstale, hvoraf det on om, hvorvidt ledigheden var høj eller lav. fremgik, at man ønsker at styrke hele linjen fra daginstitution til sko- Onsdag den 12. oktober 2011 (S 28) 75 le til ungdomsuddannelse, og at man i den forbindelse har oprettet et truet af udsættelse, så de får mulighed for at fastholde deres nuvæ- nyt ministerium for børn og undervisning, fordi »gamle systemer ik- rende bolig. ke må stå i vejen for nye løsninger«? Summa summarum er, at regeringen ikke har planer om at indfø- (Spørgsmålet er overgået til skriftlig besvarelse). re besparelser på det sociale område, men vi skal i stedet finde ud af, Kl. 19:04 om vi kan bruge pengene på en anden og bedre måde til større gavn for den hjemløse, for de udsatte børn og for den prostituerede, men Spm. nr. S 28 jo også til gavn for samfundet. Og derfor vil vi iværksætte en analy- 49) Til børne- og undervisningsministeren af: se af det specialiserede socialområde, som skal lede til en ny social- Karen Ellemann (V): reform, en reform, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem tid- Når der i regeringsgrundlaget står, at »regeringen vil iværksætte for- lig indsats, faglighed, kvalitet og økonomi på hele det sociale områ- søg med tolærerordning på forskellige klassetrin«, er det så et udtryk de. for, at det, der fremgik af 100-dages-planen kort før valget, ikke bli- Kl. 19:06 ver gennemført, jf. at man i 100-dages-planen lovede to lærere til al- le 0. klasser, der starter i 2012? Anden næstformand (Søren Espersen): (Spørgsmålet er overgået til skriftlig besvarelse). Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Kl. 19:04 Kl. 19:06

Spm. nr. S 72 Anne-Mette Winther Christiansen (V): 50) Til social- og integrationsministeren af: Når ministeren siger, at man ikke mener, der skal spares, er jeg jo Anne-Mette Winther Christiansen (V): meget interesseret i at høre, hvad det så vil sige, når man i valgkam- Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener med, at der bru- pen kunne høre, at satspuljen ikke var fredet, når man kunne høre, at ges for mange penge på det sociale område, jf. regeringsgrundlaget, den godt kunne spares væk, den kunne godt flyttes. Det ville være side 47, sjette afsnit, og hvor der skal spares? interessant at høre, hvad ministerens holdning er til hele satspul- jeområdet. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 19:07 Spørgsmålet er stillet til social- og integrationsministeren af fru An- ne-Mette Winther Christiansen. Værsgo. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:04 Ministeren. Kl. 19:07 Anne-Mette Winther Christiansen (V): Tak for det. Jeg vil gerne starte med at gratulere ministeren. Det bli- Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : ver et spændende område, og nu får vi også nogle spændende debat- Jeg ved ikke, hvor spørgeren har hørt, at satspuljen ikke er fredet. ter. Det ser jeg meget frem til. Jeg vil sige, at i regeringsgrundlaget står der ingenting om, at sats- Det, jeg gerne vil spørge om, er: puljen ikke skal bevares i den form, den har. Tværtimod sidder vi li- Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener med, at der ge nu og forbereder de initiativer, som vi skal lægge frem, og vi vil bruges for mange penge på det sociale område, jf. regeringsgrundla- snarest muligt indkalde satspuljeforligskredsen, så vi i samarbejde get, side 47, sjette afsnit, og hvor der skal spares? kan finde ud af, hvor det er, vi skal sætte ind, så vi bedst muligt kan Kl. 19:04 gøre nogle gode ting for nogle af de allermest udstødte mennesker, som har brug for vores hjælp. Regeringen har ingen planer om at Anden næstformand (Søren Espersen): ændre på satspuljen. Social- og integrationsministeren. Kl. 19:07 Kl. 19:05 Anden næstformand (Søren Espersen): Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Først vil jeg sige tak for lykønskningen – og i lige måde. Jeg glæder Kl. 19:07 mig rigtig meget til det samarbejde, der er foran os på det sociale område, og jeg håber selvfølgelig, at både Socialdemokraterne og Anne-Mette Winther Christiansen (V): Venstre også her kan finde fodslag om at finde nogle rigtig gode løs- Når vi ikke skal spare, ser jeg meget frem til som det næste at høre ninger. om de socialøkonomiske virksomheder. Vi har nogle socialøkonomi- Nu har jeg jo hørt spørgerens spørgsmål, og jeg bliver nødt til at ske virksomheder, som jo i den grad løfter en masse opgaver. De er sige, at der faktisk ikke står i regeringsgrundlaget, at der bliver brugt finansieret via satspuljen, men problemet er sådan set, at deres ønske for mange penge på det sociale område. Det, der står, er, at der bli- er at blive mere fast forankrede. Når satspuljen har været det net- ver brugt for mange penge på at løse problemer, som ikke er blevet værk, de havde, er det et meget usikkert grundlag, for det løber kun løst i tide. Og det er jo noget ganske andet. over 4 år, og så har de 1 år, hvor de er fremadrettede, og 2 år, hvor Regeringen mener ikke, at der bliver brugt for mange penge på de næsten er på vej til afvikling igen. De løser nogle opgaver, vi alle det sociale område, men at pengene ikke altid bliver brugt på den har bedt om. Er det muligt at få svar på, om det så heller ikke er dér, mest hensigtsmæssige måde. Vi mener, der skal lægges mere vægt der skal spares? på det forebyggende arbejde og i særlig grad blandt de udsatte børn Kl. 19:08 og unge. I stedet for brandslukning skal vi helt undgå, at problemer- ne opstår, og derfor skal vi prioritere den tidlige indsats, for kun på Anden næstformand (Søren Espersen): den måde kan vi reelt give børn lige muligheder uanset deres sociale Ministeren. baggrund. Kl. 19:08 Jeg kunne også nævne, at vi skal lægge mere vægt på at forebyg- Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : ge hjemløshed, at vi skal prioritere den tidlige hjælp til lejere, som er Som jeg sagde i mit tidligere svar, har vi ikke nogen planer om at ændre på satspuljen. Vi har jo et bredt forlig i Folketinget om den 76 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 77) måde, vi har organiseret satspuljen på, et forlig, som jo også spørge- Anden næstformand (Søren Espersen): rens parti er med i, og derfor står vi skulder ved skulder og sammen, Fru Anne-Mette Winther Christiansen bedes oplæse spørgsmålet. når vi skal prioritere, hvad det er for nogle særlige områder, som det Kl. 19:10 danske Folketing vil gøre en ekstra indsats over for. Det er klart, at der er en problemstilling, som spørgeren også Anne-Mette Winther Christiansen (V): nævner, i forhold til hvordan man kommer på satspuljen, og hvordan Tak. Vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at afskaffe det frie man bliver puljefinansieret; det er jo et velkendt problem, som vi og- valg af leverandør af hjemmehjælp? så har diskuteret rigtig mange gange i satspuljekredsen. Men regerin- Kl. 19:10 gen lægger ikke op til nogen ændring af den måde, satspuljen bliver lavet på. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:08 Social- og integrationsministeren. Kl. 19:10 Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : Kl. 19:08 Det spørgsmål er rigtig nemt at svare på, for der står jo ikke noget i regeringsgrundlaget om, at vi vil afskaffe det frie valg, så jeg kunne i Anne-Mette Winther Christiansen (V): virkeligheden have nøjedes med at svare nej, men jeg vil alligevel Det vil sige, at jeg kan hilse fra ministeren og sige til vores social- gerne uddybe mit svar. økonomiske virksomheder, at de hermed kan regne med, at de har Regeringen vil ikke fratage de ældre muligheden for selv at væl- støtte bag sig, at de kan fortsætte deres arbejde, og at vi får løst de ge. Regeringen ønsker at øge de ældres medbestemmelse i eget liv udfordringer, som de står med, til trods for at regeringen siger, at og deres tryghed igennem valgmuligheder. Men regeringen vil gerne man skal gøre tingene på en anden måde, og til trods for at regerin- af med den tidligere borgerlige regerings bureaukrati og lidt for me- gen ikke har fælles fodslag, for jeg har i hvert fald hørt regeringens get procesregulering af det frie valg, og vi vil også se på det bureau- samarbejdspartner udtale, at satspuljen klart var et sted, man kunne krati, der er bygget op omkring kommunernes afregning og efterbe- starte med at afvikle. taling til de private leverandører. Det er et bureaukrati, der er båret Kl. 19:09 af dyb mistillid til de offentlige leverandører, og som efter vores me- ning fordyrer og hæmmer fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af hjem- Anden næstformand (Søren Espersen): mehjælpen. Vi vil hellere veksle de mange ressourcer, som kommu- Ministeren. nerne bruger på at efterleve detaljerede proceskrav, til bedre service Kl. 19:09 for borgerne. Kommunerne har igennem en længere årrække ihærdigt forsøgt Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : at få lovens snærende rammer for det frie valg løsnet. Senest skete Der bliver spurgt om flere forskellige ting. Satspuljen er ikke til af- det i den forhenværende regerings kommuneaftale for 2012, hvor vikling, satspuljen kommer til at være, som den har været; satspulje- man lovede at ændre rammerne for det frie valg til gengæld for øget forliget blev ikke opsagt inden valget. Venstre er selv med i satspul- konkurrenceudsættelse. For os er vejen frem at se mere pragmatisk jekredsen, og vi kommer sammen til at foretage de prioriteringer, der på grænserne mellem det offentlige og det private. Vi skal anerken- skal være. de, at der er stor faglig dygtighed i den offentlige sektor, og vi skal Så spørger spørgeren, om hun kan gå tilbage og sige, at der ikke samtidig også være åbne over for, at den private sektor har nogle kommer til at ske nogen ændringer. Til det vil jeg sige, at det jo er at styrker med hensyn til effektivitet og nytænkning. Vi skal være rea- drage konklusionen, inden vi har haft forhandlingerne, for jeg ind- listiske i forhold til, hvordan der kan ske et effektivt og udbytterigt kalder ganske snart til satspuljeforhandlinger, hvor jeg håber, at samarbejde, og det skal selvfølgelig afspejle sig i de rammer og mål, spørgeren vil møde frem og dér lægge på bordet, hvad det er for vi som regering sætter op for kommunerne, og så er det op til kom- nogle sager, Venstre i særlig grad vil prioritere, så vi sammen og i munerne at nå resultaterne. fællesskab kan finde ud af, hvordan satspuljepengene den her gang Kl. 19:12 skal fordeles. Men det er jo en logik i satspuljen, at man giver en pulje, som er Anden næstformand (Søren Espersen): tidsbegrænset, og nogle gange kommer der nye initiativer til, som er Fru Anne-Mette Winther Christiansen. mere vigtige at prioritere, og det er jo den politiske prioritering, vi Kl. 19:12 foretager i fællesskab. De forhandlinger vil jeg glæde mig til at ind- kalde spørgeren til, for vi skal rigtig snart i gang med at have fordelt Anne-Mette Winther Christiansen (V): de penge, så vi kan få dem ud og gøre noget godt ude i samfundet. Jeg synes, det er dejligt betryggende at høre ministeren sige, at det Kl. 19:10 ikke bliver afskaffet. Men hvordan hænger det så sammen med, at regeringspartneren har meddelt, at vi skal have gjort det private to- Anden næstformand (Søren Espersen): talt overflødigt? Dermed er spørgsmålet sluttet. Kl. 19:12 Det næste, spørgsmål nr. S 51, er ligeledes til social- og integrati- onsministeren og ligeledes af fru Anne-Mette Winther Christiansen. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:10 Ministeren. Kl. 19:12 Spm. nr. S 77 51) Til social- og integrationsministeren af: Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : Anne-Mette Winther Christiansen (V): Jeg bliver nødt til at sige til spørgeren, at man må læse i regerings- Vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at afskaffe det frie valg grundlaget, for der står det, som regeringen er gået sammen om at af leverandør af hjemmehjælp? lægge frem som regeringens politik. Vi har ingen interesse i, at det private ikke skal have mulighed for at være der. Det private bidrager Onsdag den 12. oktober 2011 (S 10) 77 med en god ting og gør, at borgere føler, at de har en medbestem- Jeg vil gerne bede om, at vi får en garanti for, at der er mulighed melse, og spiller også en vigtig rolle. for, at man får et fair og direkte sammenligneligt grundlag, når der Det, vi gerne vil fra regeringens side, er at se på nogle af de reg- skal laves udbud for de private og kommunerne sammen. ler og noget af det bureaukrati, der omgærder det private, men det er Kl. 19:15 ikke regeringens politik, at det private ikke skal have lov til at være der, at det ikke bidrager med noget, og at det ikke skal være en del af Anden næstformand (Søren Espersen): den valgmulighed, som medborgere har. Ministeren. Kl. 19:13 Kl. 19:15

Anden næstformand (Søren Espersen): Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Men jeg sagde i mit første svar, at vi synes, der er meget bureaukrati, Kl. 19:13 der er bygget op omkring kommunernes afregning og efterbetaling til private leverandører, og jeg nævnte også nogle af de ting, som vi Anne-Mette Winther Christiansen (V): synes hæmmer fleksibiliteten i systemet. Og jeg sagde, at vi sådan Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det frie valg er et hjerte- set hellere vil bruge pengene til bedre service end til detaljerede pro- barn for Venstre, og at vi vil kæmpe for det med næb og kløer, og at ceskrav. Jeg synes sådan set også stadig væk, at det er vigtigt at fast- vi mener, at det er en ret, samtlige borgere skal have. Vores bekym- holde, at det er det, der er vores svar. Vi har ikke noget ønske om at ring er jo så, at vi har hørt i debatten, at det private skal gøres over- fjerne borgerens ret til selv at vælge. Jeg synes, det er vigtigt, at man flødigt. sådan set har en kvalitet i selv at kunne vælge, om man ønsker det Vi kan konstatere, at der er kæmpestor tilfredshed blandt de bor- ene eller det andet tilbud, og det er der ingen planer om at ændre gere, der bruger det frie valg. Det, der så er udfordringen, er, at kom- ved. munerne faktisk ikke laver et ligeligt udbudsmateriale, så man kan Men når spørgeren får det til at lyde, som om de private stort set sammenligne en privat leverandør direkte med den kommunale leve- bliver sådan lidt snydt og er blevet sådan en lillebitte smule udsat for randør. Vil det være sådan, at ministeren nu vil lave et tiltag, der gør, noget, der ikke er fair, eller som ikke er på lige vilkår, så vil jeg sige, at man lige præcis på komma kan sammenligne, så vi ved, at den at man måske også kunne vende det om. Man kunne sige, i hvert private leverandører har en fair mulighed for at byde på opgaver? fald når det vedrører efterbetaling eller nogle af de andre regler, at så Kl. 19:14 har der jo været debat om overbetaling på mange forskellige områ- der inden for det offentlige, og det synes jeg slet ikke er en debat, vi Anden næstformand (Søren Espersen): skal ud i. Vi skal have en fair og en anstændig afregning. Ministeren. Kl. 19:16 Kl. 19:14 Anden næstformand (Søren Espersen): Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) : Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Anne-Mette Winther Chri- Til det vil jeg sådan set sige, at regeringen vil nytænke og forenkle stiansen og tak til social- og integrationsministeren. reglerne for samarbejdet mellem det offentlige og det private. Det er Det næste spørgsmål, spørgsmål 52, er stilet til fødevareministe- ikke kun i forhold til fritvalgsordningen på hjemmeplejeområdet, ren af hr. Erling Bonnesen. men generelt. Vi vil etablere flere former for offentligt-privat samar- Kl. 19:17 bejde, og vi vil se på mulighederne for at reducere de bureaukratiske restriktioner, der i dag findes, og den opgave tager vi fat på. Spm. nr. S 10 Spørgeren spørger selvfølgelig også til noget andet, nemlig til, 52) Til fødevareministeren af: hvad vi vil garantere, hvad vi vil lægge frem, set i forhold til det vi Erling Bonnesen (V): vil sige ikke skal ske inden for det private. Her synes jeg egentlig, at Hvor stor en andel af regeringens bebudede reduktion af erhvervs- jeg meget tidligt i mit første svar gjorde rede for, at vi også synes, at støtten mener ministeren, der skal tages fra landbruget, hvor mener der er problemer og bureaukratiske regler forbundet med det private, ministeren specifikt det skal tages, og hvilke konsekvenser foreven- som gør det besværligt, og som i virkeligheden gør, at der ikke er li- ter ministeren det vil få for eksport og beskæftigelse? gestilling mellem det offentlige og det private. Det tager vi fat på at kigge på, men der er ingen planer om at fjerne det frie valg. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:14 Hr. Erling Bonnesen bedes oplæse spørgsmålet. Kl. 19:17 Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Anne-Mette Winther Christiansen. Erling Bonnesen (V): Kl. 19:15 Hvor stor en andel af regeringens bebudede reduktion af erhvervs- støtten mener ministeren, der skal tages fra landbruget, hvor mener Anne-Mette Winther Christiansen (V): ministeren specifikt det skal tages, og hvilke konsekvenser forventer Det er interessant, og vi er selvfølgelig glade for og kvitterer for, at ministeren det vil få for eksport og beskæftigelse? vi har garantien for, at det frie valg ikke bliver fjernet. Men man kan Kl. 19:17 opleve, at man ikke kan lave en direkte sammenligning i et udbuds- materiale, fordi der ikke er regnet varmeudgifter og husleje ind i Anden næstformand (Søren Espersen): kommunens tilbud, og dermed har man faktisk ikke et fair og lige Fødevareministeren. sammenligningsgrundlag. Så selv om man fra regeringens side øn- Kl. 19:17 sker at afbureaukratisere, står man jo dog i det, at man også kan af- bureaukratisere ned til, at intet kan sammenlignes, og hvor stiller det Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : de private? Regeringen har sådan set meldt klart ud, at den vil evaluere og sane- re erhvervsstøtteordningerne, så der samlet set kan omprioriteres 2 mia. kr. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal omprioriterin- gen ske på baggrund af en grundig analyse af den samlede erhvervs- 78 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 22) støtte. Før den analyse er foretaget, kan jeg jo ikke sige noget om, Kl. 19:20 hvor stor en del af reduktionen der vil komme fra landbruget. Rege- ringens analyse vil jo se på alle ministerområderne. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:17 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 19:20 Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Erling Bonnesen. Erling Bonnesen (V): Kl. 19:17 Jeg kan mærke, at man ikke kan komme tættere på det på nuværende tidspunkt, men så kan vi jo sådan runde det her spørgsmål af med at Erling Bonnesen (V): spørge om ministerens holdning og tilgang til det, altså om man vil Når det ligesom er, at vi får sat fokus på det, er det, fordi regeringen forsøge at undgå reduktioner lige præcis på landbrugsområdet, som også selv i sit regeringsgrundlag skriver direkte reduktion, og så må er et særdeles hårdt trængt erhverv i øjeblikket. man have gjort sig nogle overvejelser over, hvor man så i givet fald Kl. 19:20 vil foretage den reduktion. Så det er det, vi gerne vil høre lidt nær- mere om. Spørgsmålet er altså, om man vil tage nogle af de redukti- Anden næstformand (Søren Espersen): oner hos landbruget Det må man have gjort sig nogle overvejelser Ministeren. over. Kl. 19:20 Kl. 19:18 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Anden næstformand (Søren Espersen): Det, vi er optaget af, er jo at fokusere erhvervsstøtten, og den vil vi Fødevareministeren. gerne fokusere på en måde, sådan at vi kigger på alle ministerområ- Kl. 19:18 der. Det er jo ikke kun mit ministerium, der skal kigges på, men det er alle ministerområder. Men hvordan reduktionen præcis vil blive, Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : kan jeg ikke sige, før vi har lavet analysen. Som nævnt er der jo tale om en evaluering og sanering af erhvervs- Kl. 19:20 støtteordningerne, og som det fremgår af regeringsgrundlaget, sigter øvelsen jo imod at målrette erhvervsstøtten mod produktivitet og in- Anden næstformand (Søren Espersen): novation. Det gælder også på landbrugsområdet. Men på den bag- Dermed er spørgsmålet sluttet. grund er det jo på ingen måde givet, at det vil have en negativ effekt Det næste spørgsmål, spørgsmål 53, er ligeledes til fødevaremini- på erhvervet, for erfaringer har vist, at det at være innovativ og frem- steren, og det er ligeledes fra hr. Erling Bonnesen. synet oftest viser sig at give en konkurrencefordel på den lange bane. Kl. 19:21 Kl. 19:18 Spm. nr. S 22 Anden næstformand (Søren Espersen): 53) Til fødevareministeren af: Hr. Erling Bonnesen. Erling Bonnesen (V): Kl. 19:18 Hvor stor andel af regeringens bebudede skattestigninger skal op- kræves hos landbruget i form af skatter, grundskyld og afgifter, og Erling Bonnesen (V): hvilke konsekvenser vil det efter ministerens vurdering få for eks- Man kunne også sige, at gid det var så vel. For en omlægning kan jo port og beskæftigelse? godt give mening, hvis man får det fokuseret rigtigt. Det, som det her specifikt går på, og som jeg vil bede ministeren forholde sig lidt Anden næstformand (Søren Espersen): mere præcist til, er jo, at man selv i sit eget regeringsgrundlag netop Hr. Erling Bonnesen bedes oplæse spørgsmålet. har været ret konkret på det her felt og lige præcis skrevet, at man Kl. 19:21 agter at reducere erhvervsstøtten. Og vi ved jo alle sammen, at er- hvervene og i særdeleshed landbrugserhvervet er under pres på Erling Bonnesen (V): grund af den store internationale finanskrise. Tak. Hvor stor en del af regeringens bebudede skattestigninger skal Så jeg vil godt sådan holde fokus en lille smule skarpt på det og opkræves hos landbruget i form af skatter, grundskyld og afgifter, og spørge, om man kunne komme det bare lidt tættere, eller om man hvilke konsekvenser vil det efter ministerens vurdering få for eks- kan garantere, at der ikke kommer nogen reduktioner på landbrugs- port og beskæftigelse? området. Kl. 19:21 Kl. 19:19 Anden næstformand (Søren Espersen): Anden næstformand (Søren Espersen): Fødevareministeren. Ministeren. Kl. 19:21 Kl. 19:19 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : I regeringsgrundlaget har vi klart tilkendegivet, at vi vil gennemføre Jamen der vil komme reduktioner på 2 mia. kr. Der skal ompriorite- en fuldt finansieret skattereform, som markant skal nedsætte skatten res, og derfor kan jeg jo ikke på nuværende tidspunkt sige præcist, på arbejde. Skattereformen skal også ses i lyset af regeringens ønske hvor det sker, og dermed selvfølgelig heller ikke sige, hvilken andel om en grøn omstilling. Jeg kan ikke foregribe resultatet af skattere- der vil ligge på landbruget. formarbejdet og konsekvenserne heraf, men regeringens positive syn Der er en meget klar udmelding om, at vi vil evaluere og sanere, på landbrugets rolle i omstillingen af samfundet i en grøn retning vil og det er også klart meldt ud, at omprioriteringen skal ske på bag- jo være et væsentligt pejlemærke i regeringens politik. Herudover grund af en grundig analyse af den samlede erhvervsstøtte. Før ana- har regeringen planer om at hæve afgifterne på usunde fødevarer og lysen er foretaget, kan vi jo ikke melde ud på enkeltområder. indføre en afgift på sprøjtegift. Jeg er bekendt med, at den tidligere regering har arbejdet med noget lignende. Jeg er ikke bekendt med Onsdag den 12. oktober 2011 (S 24) 79 det endelige forslag nu, men når vi fremsætter forslaget, vil vi, som Kl. 19:24 man nu skal, redegøre for konsekvenserne af forslaget. Kl. 19:22 Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:24 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 19:22 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Nu er jeg jo sikker på, at hverken fedtafgiften eller afgiften på Erling Bonnesen (V): sprøjtegift er noget, der kommer bag på en ordfører for Venstre, som Tak. Men også på dette spørgsmål svarer ministeren, at man vil tage jo netop selv har været med til at love de to afgifter og været med til hensyn til den kommende skattereform og skal have det analyseret. at indføre dem. Så der tror jeg faktisk at ordføreren er helt klar over Det er også fair nok, at man skal have det analyseret, men alene det de konsekvenser, der er. forhold, at man henviser til, at man agter at sætte gang i en skattere- Når vi taler om en skattereform, er der jo netop tale om en re- form, viser jo, at der fortsat er nogle overvejelser, for lige præcis på form, og når regeringen går ind i et reformarbejde, vil vi gerne lave det her felt har man været ret præcis i regeringsgrundlaget, og så må en samlet løsning, og derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt man også have gjort sig nogle overvejelser om, hvorvidt man vil føl- komme med nogen konsekvensberegninger. Men jeg kan i hvert fald ge det, som regeringspartierne tidligere har meldt ud, nemlig at man sige, at når vi fremsætter lovforslag i Folketinget, vil der være kon- vil henlægge en del af beskatningen, herunder også jordskatterne, til sekvensberegninger. landbrugserhvervet og foretage en forhøjelse af dem. Så jeg vil godt Kl. 19:25 lidt tættere på, om man agter at følge op på det, man tidligere har sagt, om at der skal pålægges landbrugserhvervet øgede skatter og Anden næstformand (Søren Espersen): byrder. Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til spørgeren. Kl. 19:22 Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 54, er ligeledes til fødevare- ministeren og stillet af hr. Esben Lunde Larsen. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:25 Ministeren. Kl. 19:23 Spm. nr. S 24 54) Til fødevareministeren af: Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Esben Lunde Larsen (V): Jeg er jo godt klar over, at spørgeren meget gerne vil have, at jeg her Hvordan bidrager en tilbagerulning af jordskattelettelserne og en for- skal stå og redegøre for detaljer i det analysearbejde og reformarbej- højelse af pesticidafgiften efter ministerens opfattelse til at stabilise- de, som regeringen agter at iværksætte. Men jeg synes også, at man re landbrugets økonomi, jf. at det af regeringsgrundlaget fremgår, at skal have respekt for, at jeg nu har været minister i en uge, og det landbrugets økonomi skal stabiliseres? analysearbejde og reformarbejde, vi vil iværksætte, er ikke gjort fær- dig på en uge. Skattereformen kommer til næste år, den skal være Anden næstformand (Søren Espersen): fuldt finansieret, og den skal nedsætte skatten på arbejde markant. Værsgo til hr. Esben Lunde Larsen, som bedes oplæse spørgsmålet. Men vi ønsker også en grøn omstilling, og det vil sige, at landbruget Kl. 19:25 jo får en positiv rolle i den grønne omstilling. Det er jeg helt overbe- vist om. Derudover er der nogle helt konkrete afgifter, og vi har Esben Lunde Larsen (V): meldt fuldstændig klart ud, at det f.eks. gælder usunde fødevarer og i Tak for det. Først og fremmest tillykke med udnævnelsen til fødeva- høj grad det område, som også er mit, nemlig sprøjtegift. Vi vil ikke reministeren, som jeg ser frem til at skulle arbejde sammen med. have gift i drikkevandet, og derfor er vi parate med en afgift på Dernæst går jeg over til selve spørgsmålet: Hvordan bidrager en sprøjtegift. Men derfra og til at komme med hele konklusionen på tilbagerulning af jordskattelettelserne og en forhøjelse af pesticidaf- hele reformarbejdet er der et stykke vej, og det kan jeg ikke gøre i giften efter ministerens opfattelse til at stabilisere landbrugets øko- dag. nomi, jævnfør at det af regeringsgrundlaget fremgår, at landbrugets Kl. 19:24 økonomi skal stabiliseres? Kl. 19:26 Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Erling Bonnesen. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:24 Fødevareministeren. Kl. 19:26 Erling Bonnesen (V): Jeg synes, det er fint, at vi begynder sådan at få pirket en lille smule Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : i det, og det var sådan set også det, der var hensigten med spørgsmå- Først vil jeg sige tak for de pæne lykønskninger, og jeg vil da også let. Hvis vi prøver at se lidt på sammenhængen i regeringsgrundla- sige tillykke med valget til ordføreren. get, starter man jo også fint med at skrive, at man fortsat ønsker et Så går jeg over til besvarelsen. Der må jeg sige, at vi i regerings- landbrugs- og fødevareerhverv, og at det skal være en af grundpiller- grundlaget klart har sagt, at det er nødvendigt at skærpe reguleringen ne fremover, og det er også fint nok, men så er det bare, når man af landbrugets brug af sprøjtegift, bl.a. gennem en højere afgift på længere omme i regeringsgrundlaget skriver, at man faktisk ønsker sprøjtegift. Men når spørgeren taler om en tilbagerulning af jordskat- at stille en række kraftige krav og netop lige præcis vil pålægge er- telettelserne, vil jeg sige, at det faktisk ikke står i regeringsgrundla- hvervet skatter og afgifter, at jeg vil spørge: Hvordan er så ministe- get. Det vil sandsynligvis indgå som en del af skattereformen, men rens vurdering af sammenhængen i det her, altså at man gerne vil så vidt jeg forstår, er det regeringsgrundlaget, der bliver sat spørgs- nogle ting, men så samtidig ligesom bremser dem? Det synes ikke målstegn ved. lige at hænge helt sammen. Den tidligere regering havde jo også planer om en forhøjelse af pesticidafgiften med en kompensation via lettelserne af jordskatten. Desværre skete der jo det, at den tidligere regering kun gav skattelet- 80 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 24) telserne og ikke indførte afgiften. Men vi har faktisk tænkt os at gen- I relation til det første spørgsmål vil jeg gerne spørge fødevare- nemføre regeringens oprindelige plan og indføre en afgift på sprøjte- ministeren, hvorfor ministeren ønsker at svække dansk landbrugs gift og fremsætte lovforslaget om det. Når vi gør det, gennemfører vi konkurrenceevne ved at belægge landbruget med øgede afgifter, når ikke kun den tidligere regerings løfte, men naturligvis også vores eg- vi nu ved, at det er den eksportfremmende vækst, der skal sikre job- ne løfter, og når vi gør det, vil vi også fremlægge en klar konse- skabelse og økonomisk fremgang i Danmark. kvensvurdering af forslaget. Kl. 19:30 Kl. 19:27 Anden næstformand (Søren Espersen): Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Hr. Esben Lunde Larsen. Kl. 19:30 Kl. 19:27 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Esben Lunde Larsen (V): Den direkte afgift, som vi har talt om i forhold til landbruget, er ale- Af dagbladet Politiken fremgår det, at Europa-Kommissionen i sit ne afgiften på sprøjtegift. Det er begrundet i, at vi vil have giftfrit oplæg til fremtidens landbrugsstøtte vil ramme dansk landbrug drikkevand i det her land. Det er så i øvrigt også en afgift, som den hårdt, og det kan vi da også ved selvsyn konstatere oven på dagens tidligere regering, anført af Venstre, selv har foreslået og har haft udspil fra Europa-Kommissionen. Jens Hansen, der er økonom og liggende i forberedelse i meget, meget lang tid, men dog trods alt professor på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universi- selv har foreslået. tet, vurderer da også, at den langt ringere landbrugsstøtte kan få øko- Så jeg ved ikke helt, hvad det er, spørgeren er utilfreds med. Vi nomien til at vælte hos hver tiende danske landmand. Samtidig ved gennemfører Venstres politik, men det er jo ikke ensbetydende med, vi, at en landmand skaber ni arbejdspladser i følgeindustrien, så det at vi ikke er optaget af landbruget som erhverv. er altså et vigtigt erhverv, når det gælder jobskabelse. Derfor vil jeg Der er ingen erhverv, der bryder sig om at få afgifter, men vi la- da også gerne spørge fødevareministeren, hvorvidt det er tiden nu til, ver nogle regulerende afgifter for at ændre adfærden. Og landbruget at regeringen vil ramme det danske landbrugserhverv hårdt, når det har haft ganske mange år til en frivillig omstilling til at bruge mindre ser ud til, at Europa-Kommissionens udspil også forringer virkemu- sprøjtegift, og desværre er det gået i den forkerte retning, og desvær- lighederne, især set i lyset af at vi har brug for jobskabelse i Dan- re ser vi flere og flere boringer, som der rent faktisk er giftrester i. mark, ikke mindst i de tyndtbefolkede områder, hvor landbruget Det må en ansvarlig regering tage på sig at gøre noget ved, og det spiller en afgørende rolle. gør vi med pesticidafgiften. Landbrugets øvrige forhold er jeg stærkt Kl. 19:28 optaget af, og nu er tiden gået, men jeg kommer sikkert igen. Kl. 19:31 Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:28 Hr. Esben Lunde Larsen. Kl. 19:31 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Jeg er jo fuldstændig enig i, at landbruget er et vigtigt erhverv. Jeg er Esben Lunde Larsen (V): også enig i, at landbruget er et erhverv, som skaber de job, som vi Nu sagde ministeren jo nøgleordene »kun foreslået«. Det var jo ikke alle sammen som politikere er vældig optaget af, nemlig job i Ud- blevet virkeliggjort politik i erkendelse af, at man er klar over, at det kantsdanmark. Jeg synes også, det er vigtigt at tage højde for EU's ikke er tiden til at ramme landbruget med ekstra afgifter netop på landbrugsreformer – det var egentlig ikke det, spørgsmålet drejede grund af konkurrenceevnen, men når man så ser på den situation, vi sig om, men det er jo en aktuel sag i dag, så jeg forstår godt, at spør- er i, også i relation til afgiftsproblematikken, så produceres der i dag geren inddrager det. Jeg synes bare, det er vigtigt at få sagt i den to slagtesvin med samme miljøbelastning som et svin i 1985. Tabet sammenhæng, at det, vi har set i dag, er et udspil fra Kommissionen, af ammoniak er reduceret med 59 pct., mens det for fosfor og kvæl- og vi forventer jo faktisk forhandlinger over de næste 2 år. Og med stof ligger omkring 50 pct. Der har altså været en markant fremgang Danmark som formandsland kommer jeg til at sidde for bordenden i siden midten af 1980'erne, når det gælder dansk landbrug og den må- første halvår af 2012 i forhandlingerne i EU, og lur mig, om vi ikke de, det miljøbelaster på. får ændret nogle ting i det forslag, der ligger. Det er i hvert fald min Derfor vil jeg gerne spørge fødevareministeren, om ministeren hensigt at sikre, at EU's landbrugsreform kan være med til at hjælpe ikke frygter, at regeringens forøgede krav kan få landbrugsprodukti- med til den grønne omstilling af landbruget, som vi er meget optaget onen til at flytte til lande, der ikke har de samme krav, som vi har, og af. at regeringen qua sin politik reelt forflytter et landbrugserhverv, der i Kl. 19:29 forvejen har været enormt dygtig til at mindske miljøbelastningen, jævnfør de tal, jeg nævnte indledningsvis, fra dansk grund, en for- Anden næstformand (Søren Espersen): flytning, der netop betyder tab af eksport og arbejdspladser. Hr. Esben Lunde Larsen. Kl. 19:32 Kl. 19:29 Anden næstformand (Søren Espersen): Esben Lunde Larsen (V): Ministeren. Tak. Det besvarer selvfølgelig ikke helt spørgsmålet om virkemulig- Kl. 19:32 hederne i jobskabelsen. I Dagbladet Børsen kunne man i fredags den 7. oktober læse et interview med den nye fødevareminister, der åb- Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : ner op for netop vækst i landbruget. Hertil replicerer formanden for Jeg er stærkt optaget af, at landbruget får nogle ordentlige vilkår. Jeg Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, der er stærkt bekym- tror, at fremtiden for landbruget ligger i en grøn omstilling. Det vil ret over den afgiftspolitik, som ministeren kommer til at repræsente- jeg vældig gerne samarbejde med landbruget om, og jeg vil gerne re. Formanden for Landbrug & Fødevarer siger direkte, og jeg cite- hjælpe landbruget med den grønne omstilling. Jeg tror, at de tider, rer: Afgifter er ikke lige det, der sætter gang i landbruget. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 68) 81 hvor man bare sagde til landbruget: I kan gøre, hvad I vil, er forbi, Kl. 19:35 og jeg tror, at vi gør dem en tjeneste ved at modernisere og omstille. Når det handler om afgiften, så er det jo faktisk en afgift for pest- Mette Bock (LA): icider, som den tidligere Venstreminister havde annonceret skulle Tak. Når der er et regeringsskifte, er det jo samtidig også en mulig- fremlægges i oktober i Folketingssalen, så det er jo ikke bare en te- hed for at tage dårlig arv bort, og hvad angår det samlede afgiftstryk, oretisk afgift. Jeg har i hvert fald fået at vide af tidligere ministre, at som man kan læse ud af det nye regeringsgrundlag, vil jeg sige, at lovforslaget lå på bordet. Det gennemfører vi nu, fordi vi synes, det det naturligvis ikke er alle afgifter, der hører under ministerens res- er utrolig vigtigt, at danskerne kan få rent drikkevand, som også er sortområde. Men hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at sikre, giftfrit. Til gengæld vil vi så, og det lover jeg som fødevareminister, at der sker den nødvendige koordination mellem ministerierne, så et gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe landbruget til den grønne omstil- enkelt erhverv som landbruget ikke kommer i klemme i den samlede ling, der er nødvendig. byrde, man vil pålægge dette erhverv, når man jo samtidig siger, at Kl. 19:33 man gerne vil sikre, at vi i Danmark fortsat har et stærkt landbrug? Kl. 19:36 Anden næstformand (Søren Espersen): Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Esben Lunde Larsen. Anden næstformand (Søren Espersen): Det næste spørgsmål er ligeledes til fødevareministeren af fru Ministeren. Mette Bock. Kl. 19:36 Kl. 19:34 Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Spm. nr. S 68 Koordinationen består jo bl.a. i, at jeg rent faktisk har indvilget i at 55) Til fødevareministeren af: svare på et spørgsmål, som ligger på skatteministerens område, kan Mette Bock (LA): jeg sige, om skatter og afgifter. Selv om det vedrører landbruget, er Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen ønsker at påføre et i for- det jo i høj grad også noget, der sker i Skatteministeriet, og derfor vil vejen trængt dansk landbrug nye dyre og konkurrenceforvridende af- der være et meget tæt samarbejde i regeringen om det her. Jeg synes, gifter, mens man fastholder gennemførelsen af de allerede forelig- det er vigtigt at sige, at vi tror, at landbruget har en grøn fremtid, og gende byrdefulde natur- og vandplaner? det vil vi gerne hjælpe dem med, men vi hjælper dem ikke, hvis vi lader dem fortsætte med at have en produktion, som er ubæredygtig. Anden næstformand (Søren Espersen): Det er ikke bæredygtigt, når giften havner i grundvandet, det er ikke Fru Mette Bock bedes oplæse spørgsmålet. bæredygtigt, når der er for meget kvælstof, der havner i vores fjorde, Kl. 19:34 så derfor vil vi gerne hjælpe landbruget med den omstilling. Vi ned- sætter en natur- og landbrugskommission, vi vil gerne hjælpe land- Mette Bock (LA): bruget, men det skal være til en grøn omstilling. Tak. Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen ønsker at påføre et Kl. 19:36 i forvejen trængt dansk landbrug nye dyre og konkurrenceforvriden- de afgifter, mens man fastholder gennemførelsen af de allerede fore- Anden næstformand (Søren Espersen): liggende byrdefulde natur- og vandplaner? Fru Mette Bock. Kl. 19:34 Kl. 19:36

Anden næstformand (Søren Espersen): Mette Bock (LA): Fødevareministeren. Som ministeren ved, er der jo fra flere sider rejst alvorlig tvivl om Kl. 19:34 det faglige grundlag for bl.a. en række af de elementer, som ligger i »Grøn Vækst«. Når ministeren siger, at man gerne vil hjælpe til en Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : omstilling til et såkaldt grønt landbrug, kan ministeren så sige lidt Vi har i regeringsgrundlaget klart sagt, at vi ønsker, at Danmark fort- mere konkret om, hvad det rent faktisk er, man vil gøre? For når sat skal være et landbrugsland. Vi har et ønske om, at landbruget man læser regeringsgrundlaget, kan man se stramninger og byrder, skal være en vigtig og nødvendig del af omstillingen til en grøn øko- men det er meget vanskeligt at se noget konkret i forhold til, hvad nomi. Vi kan også konstatere, at landbruget over de sidste 10 år har det så er, man vil gøre for at støtte dette erhverv, som jo er meget opbygget en stor gæld, og det er virkelig en barriere for en kommen- væsentligt for Danmark. de omstilling. Det er også en barriere for yngre landmænd, som ge- Kl. 19:37 rne vil ind i erhvervet. Derfor vil vi også nedsætte en hurtigtarbej- dende natur- og landbrugskommission. Kommissionen skal se på de Anden næstformand (Søren Espersen): samlede vilkår for landbruget, og den skal komme med forslag til Ministeren. løsninger af landbrugets udfordringer. Kl. 19:37 Jeg er ikke helt klar over, hvad det er for nogen dyre og konkur- renceforvridende afgifter, spørgeren spørger om, men jeg vil bare si- Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : ge, at for så vidt angår afgifter, er vi jo indstillet på at fuldføre den Jeg er i hvert fald enig med spørgeren i, at der i forbindelse med tidligere regerings planer om at indføre pesticidafgiften og at forhøje grøn vækst er meget tilbage at ønske, for vi var ikke enige i den tid- den. Derudover er det regeringens hensigt at gennemføre en skattere- ligere regerings landbrugspolitik. Vores landbrugspolitik er i langt form. højere grad en grøn omstilling, og deri ligger naturligvis, at landbru- Kl. 19:35 get skal blive mere bæredygtigt, både økonomisk og miljømæssigt. Det er det, der er helt afgørende for os. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:38 Fru Mette Bock. Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Mette Bock. 82 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 70)

Kl. 19:38 vej, og vi hjælper landbruget det, vi kan, men vi vil også sikre, at landbruget bliver bæredygtigt både økonomisk og miljømæssigt. Mette Bock (LA): Kl. 19:39 Jeg spørger lige en gang til: Kan ministeren så sige noget konkret om, hvad man så vil gøre for at sikre, at dette erhverv også bliver Anden næstformand (Søren Espersen): økonomisk bæredygtigt? Fru Mette Bock. Kl. 19:38 Kl. 19:40

Anden næstformand (Søren Espersen): Mette Bock (LA): Ministeren. Skal jeg tolke det derhen, at ministeren er enig i, at man bør afvente Kl. 19:38 den kommende natur- og landbrugskommissions arbejde, før man gennemfører de planlagte vand- og naturplaner? Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Kl. 19:40 Det er jo netop derfor, vi har nedsat den natur- og landbrugskommis- sion, som jeg har nævnt. Jeg kan kun gentage det og sige, at kom- Anden næstformand (Søren Espersen): missionen jo skal se på de samlede vilkår for landbruget og for natu- Ministeren. ren, og den skal komme med løsninger på landbrugets udfordringer. Kl. 19:40 Jeg bliver den første, der kommer til at stille en lang række spørgs- mål til den her kommission om, hvor landbrugets fremtid er henne, Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : hvad vi skal gøre, hvad det er for nogle rammebetingelser, vi kan Vi er jo igen inde på en anden ministers område. Vand- og naturpla- hjælpe landbruget med, om der kan være noget i landbrugsloven, om nerne hører under miljøministerens ressortområde, så det vil være der kan være noget i ejerforholdene. Det gælder i det hele taget for hende, der fører an i drøftelserne. Men jeg vil da i hvert fald se det landbrugets forhold, nemlig hvad vi kan gøre for at hjælpe med den som underligt, hvis ikke anden fase af vand- og naturplanerne vil grønne omstilling. Jeg synes, det er så konkret som muligt, vi stiller være noget, som indgår i natur- og landbrugskommissionens arbejde. spørgsmålene, men kommissionen skal jo have lov til at arbejde, før Vi har jo i regeringsgrundlaget meldt meget klart ud, at vand- og na- de kan give os svarene. turplanerne skal gennemføres i to faser; fase et handler om at slippe Kl. 19:39 væk fra den dom, vi venter at få i Europa-Kommissionen. Kl. 19:40 Anden næstformand (Søren Espersen): Dermed er spørgsmålet sluttet. Anden næstformand (Søren Espersen): Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 56 på dagsordenen, er ligele- Fru Mette Bock. des til fødevareministeren og ligeledes af fru Mette Bock. Kl. 19:40 Kl. 19:39 Mette Bock (LA): Spm. nr. S 70 En af de store undladelsessynder i forbindelse med udarbejdelsen af 56) Til fødevareministeren af: »Grøn Vækst«, som vi i Liberal Alliance ikke støtter, var jo, at er- Mette Bock (LA): hvervet ikke blev inddraget. Kan ministeren sige noget om, hvilke Mener ministeren, at det er rimeligt at haste natur- og vandplaner kriterier der vil ligge til grund for sammensætningen af den nye na- igennem, inden Danmark overtager EU-formandskabet, eller bør tur- og landbrugskommission? man i respekt for de mange høringssvar og dansk landbrugs pressede Kl. 19:41 situation afvente resultatet fra den natur- og landbrugskommission, som regeringen har stillet i udsigt i regeringsgrundlaget? Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:41 Fru Mette Bock bedes oplæse spørgsmålet. Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Kl. 19:39 Det ligger godt nok lidt uden for spørgsmålet, men jeg vil da gerne Mette Bock (LA): forsøge at svare. Jeg er gået i tænkeboks sammen med miljøministe- Tak. Det ligger sådan set er i fin forlængelse heraf: Mener ministe- ren og prøver at lære af de erfaringer, der tidligere har været i forbin- ren, at det er rimeligt at haste natur- og vandplaner igennem, inden delse med kommissioner. Nogle kommissioner har været vældig go- Danmark overtager EU-formandskabet, eller bør man i respekt for de, nogle kommissioner har kørt over alt, alt for lang tid i forhold til de mange høringssvar og dansk landbrugs pressede situation afvente det, vi har brug for på landbrugsområdet, og nogle kommissioner er resultatet fra den natur- og landbrugskommission, som regeringen kommet med et meget dårligt resultat. Så det, der bliver vigtigt i vo- har stillet i udsigt i regeringsgrundlaget? res afvejning, er at få så bred en kommission som muligt, men samti- Kl. 19:39 dig sådan at der ikke er flere mennesker i kommissionen, end at den også bliver handlekraftig. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tids- Anden næstformand (Søren Espersen): punkt. Fødevareministeren. Kl. 19:41 Kl. 19:39 Anden næstformand (Søren Espersen): Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Fru Mette Bock. Jeg mener sådan set, det er vigtigt at holde fast i, at vi i vores rege- ringsgrundlag både har en meget klar melding om en skattereform, en meget klar melding om en grøn omstilling for landbruget og en meget klar melding om en natur- og landbrugskommission. Vi er på Onsdag den 12. oktober 2011 (S 19) 83

Kl. 19:41 ambition på vindkraftområdet. Faktisk ville den tidligere regerings initiativer samlet betyde, at mellem 42 og 46 pct. af det danske elfor- Mette Bock (LA): brug i 2020 ville blive dækket af vindkraft, alt efter hvordan man gør Er det heller ikke muligt at sige noget mere konkret om, hvilket tids- det op. Meromkostningerne for elektricitet som følge af de nye initi- perspektiv der skal arbejdes ud fra i den nye natur- og landbrugs- ativer var i »Energistrategi 2050« opgjort til 250 kr. i 2020 for et kommission? gennemsnitligt parcelhus. Kl. 19:42 Den nye regerings ambition er ganske rigtigt 50 pct. vind i 2020 og derfor også en smule mere ambitiøs, men dog ikke langt fra VK's Anden næstformand (Søren Espersen): egne ambitioner, som de blev udtrykt i »Energistrategi 2050«. Det er Ministeren. klart, at et højere ambitionsniveau også kommer til at koste mere, Kl. 19:42 men lad os lige få proportionerne på plads. Der er under ingen om- stændigheder tale om meromkostninger i den størrelsesorden, som Fødevareministeren (Mette Gjerskov) : Børsen giver udtryk for. Samtidig vil jeg også gerne understrege Jeg kan ikke sige, præcis hvornår vi forventer det, for meget vil jo over for spørgeren, at alternativet til investeringer i energieffektivi- også afhænge af, hvad kommissionen siger. Jeg vil nødig være den, sering og vedvarende energi jo er fortsatte investeringer i konventio- der presser en kommission til at aflevere et resultat en måned eller to nel energiforsyning, som måske vil være lidt billigere, afhængigt af for tidligt, hvis vi så får et elendigt resultat. Så det, jeg vil være opta- priserne på råstoffer, men selvfølgelig i en størrelsesorden, som for- get af, er selvfølgelig også rådgivning fra kommissionen, men jeg vil brugerne alligevel skulle betale for. da sige, at det er mit ønske, at når vi står her næste år efter åbningen Til allersidst vil jeg gerne understrege, at det også for regeringen af Folketinget i oktober, har vi noget, der ligner et resultat fra kom- er utrolig vigtigt, at energieffektiviseringen og omstillingen til ved- missionen. Så det er ikke over en lang årrække, det her skal strække varende energi sker på en måde, som er samfundsøkonomisk ansvar- sig; det skal være en handlekraftig, hurtigtarbejdende kommission. Kl. 19:42 lig, og at finansieringen af støtteomkostninger tager hensyn til både virksomhedernes konkurrenceevne og til husholdningernes økonomi. Anden næstformand (Søren Espersen): Her har vi faktisk også tænkt at læne os kraftigt op ad den finansie- Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Mette Bock, og tak til fø- ringsmodel, som VK-regeringen fremlagde i »Energistrategi 2050«. devareministeren. Kl. 19:45 Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 57, er stilet til klima-, energi- Anden næstformand (Søren Espersen): og bygningsministeren af hr. Lars Christian Lilleholt. Kl. 19:42 Hr. Lars Christian Lilleholt. Kl. 19:45 Spm. nr. S 19 Lars Christian Lilleholt (V): 57) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: Danske elkunder betaler allerede hvert år op til 4 mia. kr. i tilskud til Lars Christian Lilleholt (V): investeringer i vedvarende energi. Hvordan vil ministeren sikre, at Er ministeren enig i beregninger i Børsen den 6. oktober 2011, der udgifter til vindkraft ikke løber løbsk, således at danske familier i viser, at regeringens udspil til en dramatisk reduktion af CO -udled- 2 fremtiden rammes af store, uforudsete stigninger i energipriserne? ningen på 40 pct. i 2020 vil koste hver enkelt husstand 16.000 kr.? Kl. 19:45

Anden næstformand (Søren Espersen): Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Lars Christian Lilleholt bedes oplæse spørgsmålet. Ministeren. Kl. 19:42 Kl. 19:45

Lars Christian Lilleholt (V): Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Først tillykke til den nye minister. Jeg ser frem til et rigtig godt sam- Som jeg nævnte tidligere, vil regeringen i sit energiudspil, som vi arbejde. håber på at kunne præsentere for Folketingets partier i løbet af nogle Er ministeren enig i beregninger i Børsen den 6. oktober 2011, ganske få uger, lægge sig ganske tæt op ad det udspil, som den tidli- der viser, at regeringens udspil til en dramatisk reduktion af CO2-ud- gere regering udarbejdede. Det er vores opfattelse, at det sådan set er ledningen på 40 pct. i 2020 vil koste hver enkelt husstand 16.000 at tegne en slags forsikringspræmie for den danske befolkning, hvis kr.? man skruer lidt op for ambitionerne i forhold til energibesparelser og Kl. 19:43 vedvarende energi. Vi oplever jo i øjeblikket en sand eksplosion i energipriserne ude Anden næstformand (Søren Espersen): på de globale markeder, og jeg tror, at spørgeren vil være enig med Klima-, energi- og bygningsministeren. mig i, at vi går en lidt usikker fremtid i møde, og i virkeligheden er Kl. 19:43 det, vi har gang i her, uanset om man ligger lige over eller lige under regeringens målsætning, at fremtidssikre både danske virksomheder Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : og danske husholdninger mod de meget svingende priser og de me- Først vil jeg gerne sige tak til hr. Lars Christian Lilleholt for spørgs- get stigende priser, vi oplever på fossile brændsler i øjeblikket. Så målet. Det er jo et tema, som jeg ved optager os begge to, og jeg ser jeg tror sådan set, at den investering, der er lagt op til her, i vidt om- også frem til samarbejdet. fang vil være til stor gavn for den elregning, som hr. og fru Danmark Børsens regnestykke, som spørgeren henviser til, er en skønnet kommer til at skulle betale i fremtiden. samlet investering i vindmøller over en årrække, der ganske enkelt Kl. 19:46 derefter er divideret med antallet af husstande og præsenteret som en regning til forbrugerne. Sådan beregner man naturligvis ikke om- Anden næstformand (Søren Espersen): kostningerne, og sådan regnede VK-regeringen da heller ikke i for- Hr. Lars Christian Lilleholt. bindelse med deres egen »Energistrategi 2050«. Faktisk er jeg rigtig glad for at kunne sige, at også VK-regeringen havde en ganske pæn 84 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 21)

Kl. 19:46 Kl. 19:49

Lars Christian Lilleholt (V): Spm. nr. S 21 Hr. og fru Danmark får en ekstra prisstigning. Hvor meget mener 58) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: ministeren er rimeligt, når man ser på regeringens nyeste udspil til Lars Christian Lilleholt (V): klima- og energipolitik, og hvad er forventningen? Vil prisen stige, Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en ensidig dansk og hvor meget vil den stige med? målsætning om en voldsom reduktion af CO2-udledningen på 40 Kl. 19:46 pct. i 2020 efter ministerens mening vil have for danske virksomhe- ders konkurrenceevne og for væksten i det private erhvervsliv? Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:47 Værsgo til hr. Lars Christian Lilleholt. Kl. 19:49 Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Hvis vi tager den samlede energistrategi, som den tidligere regering Lars Christian Lilleholt (V): lagde frem, var det den tidligere regerings vurdering, at det samlede Tak for det. udspil ville koste ca. 75 kr. om måneden for en husstand i Danmark, Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en ensidig og det vil så føre til en samlet CO -reduktion på 30 pct. Vi vil altså 2 dansk målsætning om en voldsom reduktion af CO2-udledningen på gerne lidt højere op, men, som jeg har redegjort for, ikke i en helt 40 pct. i 2020 efter ministerens mening vil have for danske virksom- anden boldgade, så det indikerer jo lidt, hvad det er for en størrelse, heders konkurrenceevne og for væksten i det private erhvervsliv? vi ligger i. Jeg tror faktisk, at den regning eller den ekstra investe- Kl. 19:49 ring, som det jo er, vil langt de fleste danske husstande gerne være med til at betale, hvis de samtidig får en forsikring for, at deres elud- Anden næstformand (Søren Espersen): gifter og varmeudgifter i et 10-års-perspektiv ikke kan løbe løbsk. Ministeren. Kl. 19:47 Kl. 19:49

Anden næstformand (Søren Espersen): Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Hr. Lars Christian Lilleholt. Den nye regering har sat et ambitiøst mål om at reducere de samlede Kl. 19:47 drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. I dag har vi skønsmæssigt skåret ned med 11 pct. i forhold til 1990. Hel- Lars Christian Lilleholt (V): digvis er vi i Danmark ikke de eneste, som går foran. Faktisk har Danmark bliver ... [Lydudfald] ... som et forbillede for kombinatio- lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige – Danmarks største nen mellem økonomisk vækst og grønne tiltag. Er ministeren ikke eksportmarkeder – sat sig ambitiøse klimamål i samme størrelsesor- bekymret for, at Danmark med en overambitiøs klima- og energiplan den. kan blive et skrækeksempel på drastiske grønne tiltag, der kvæler Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor har vi og de an- den økonomiske vækst? dre lande påtaget os sådanne målsætninger? Det har vi af to grunde: Kl. 19:48 for det første fordi vi gerne vil give vores fair bidrag til at løse den klimakrise, som synes stadig mere og mere synlig, og for det andet Anden næstformand (Søren Espersen): fordi vi faktisk også tror, at det er bedst for os selv, for dansk kon- Ministeren. kurrenceevne og for danske familier i en verden med meget ustabile Kl. 19:48 priser på råstoffer, på fødevarer, på metaller – ja, stærkt stigende Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : priser. Endelig har vi den faste overbevisning, at der er et kæmpe be- Jeg har lige deltaget 2 dage i et stort topmøde, som Udenrigsministe- skæftigelsespotentiale og et kæmpe potentiale for udvikling af grøn- riet, Klimaministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i fælles- ne teknologier til eksport. I forvejen – og det er jeg sikker på er spør- skab havde arrangeret, hvor bl.a. FN's generalsekretær deltog, og geren bekendt – er Danmark jo det land i verden, der har den største hvis hr. Lars Christian Lilleholt har haft lejlighed til at se Danmarks andel af grønne teknologier i sin eksport, og den er jeg helt sikker på Radio her de sidste par dage, vil han kunne se, at FN's generalsekre- at vi får mulighed for at ekspandere, hvis vi bl.a. står på et bredt fun- tær fremhæver Danmark som et lysende eksempel, ikke bare for kli- deret energiforlig, der viser, at vi kan og vil være de bedste i verden maet, men også for, hvordan man netop kobler grøn vækst og hensy- på det her område. Kl. 19:50 net til klimaet. Jeg vil gerne udstede den garanti til hr. Lars Christian Lilleholt, Anden næstformand (Søren Espersen): at det ligger den nye regering lige så meget på sinde, at vi kan fort- Hr. Lars Christian Lilleholt. sætte med at have et sundt, grønt erhvervsliv i Danmark, som det lig- Kl. 19:50 ger at gøre en klimaindsats. De to ting er ikke modsætninger for re- geringen. De to ting skal gå hånd i hånd, og derfor er jeg også meget Lars Christian Lilleholt (V): optimistisk, i forhold til at vi forhåbentlig kan få lavet et bredt ener- Danske virksomheder betaler allerede i dag væsentlig mere i PSO og giforlig bl.a. med Venstre her i løbet af de kommende måneder, for andre omkostninger end vores nærmeste naboer i Sverige, Norge og jeg har egentlig en oplevelse af, at vi basalt set deler de samme mål- Tyskland. Hvordan vil ministeren forhindre, at yderligere PSO-stig- sætninger på det her område. ninger ikke presser danske virksomheder til at flytte produktionen til Kl. 19:49 Sverige, Tyskland eller Norge, hvor de kan spare rigtig mange pen- ge? Anden næstformand (Søren Espersen): Dermed er spørgsmålet sluttet. Det næste spørgsmål, spørgsmål 58, er ligeledes til klima-, ener- gi- og bygningsministeren af hr. Lars Christian Lilleholt. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 16) 85

Kl. 19:51 Kl. 19:53

Anden næstformand (Søren Espersen): Lars Christian Lilleholt (V): Ministeren. Er ministeren ikke bekymret over den danske enegang, der her er til- Kl. 19:51 fældet, ved at vi går langt højere end de aftalte klimamål, der er i EU, og som er aftalt i EU? Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Kl. 19:53 Man kan jo gøre beskatningsniveauerne for selskaber op på meget forskellige måder i vores nabolande og i Danmark. Det tror jeg ikke Anden næstformand (Søren Espersen): tiden tillader i aften. Men lad mig blot sige, at der er to ting, der står Ministeren. fast: Vi vil fremlægge en energiplan, der er fuldt finansieret, og der Kl. 19:53 er ingen tvivl om, at det her koster en investering. Man skal også ba- re gøre sig klart, at det koster noget ikke at foretage den investering. Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Det er den ene ting, der står fast. Så vidt jeg husker, var det jo også den tidligere regerings ambition, Den anden ting, der står fast, er, at vi vil være stærkt optaget af, at Danmark på nogle områder skulle være intet mindre end den bed- at den finansiering, vi finder, ikke betyder, at Danmark taber be- ste i verden. Det betyder også, at man nogle gange skal foretage nog- skæftigelse, og ikke betyder, at danske virksomheder bliver jaget ud le investeringer, som går foran de andre, og det er det, jeg tror vi kan over grænsen, ud til andre lande, for så smider vi jo barnet ud med gøre på det her område, også så det er økonomisk overkommeligt, badevandet, og det er der ingen der har nogen interesse i, overhove- også så der er nogle økonomiske fordele forbundet med det. Men det det. Men det er klart, at det gælder for alle virksomheder, som det er klart, at der er en investering. Og ja, jeg vil have et meget fast blik gælder for alle lande, at der nogle gange skal foretages en investe- rettet mod, at det her ikke går ud over dansk konkurrenceevne, og ring i fremtiden, for at man også kan bevare konkurrenceevnen ikke det er jeg også sikker på skal til, for at vi kan indgå det brede energi- bare her og nu, men også på mellemlang og længere sigt. forlig, som jeg stadig håber vil være en mulighed på den her side af Kl. 19:52 nytår. Kl. 19:54 Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Lars Christian Lilleholt. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 19:52 Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Lars Christian Lilleholt, tak til klima-, energi- og bygningsministeren. Lars Christian Lilleholt (V): Det næste spørgsmål, spørgsmål 59, er stillet til ministeren for Mener ministeren ikke, at omkostninger forbundet med at påtage sig sundhed og forebyggelse af fru Liselott Blixt. de største reduktioner i udledningen af drivhusgasser af samtlige 27 Kl. 19:54 EU-lande og deraf følgende højere afgifter og elpriser vil påvirke virksomhedernes konkurrenceevne, og at det i meget stor udstræk- Spm. nr. S 16 ning i lyset af den økonomiske krise, vi er midt i, vil give voldsom- 59) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: me problemer for disse virksomheder? Liselott Blixt (DF): Kl. 19:52 Hvad er ministerens holdning til, at betaling af gebyr for aflysning af operationer samt akutbehandling kommer til at gælde begge veje, så Anden næstformand (Søren Espersen): også sygehuset skal kompensere for deres aflyste behandlinger? Ministeren. Kl. 19:52 Anden næstformand (Søren Espersen): Værsgo. Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) : Kl. 19:54 Som jeg allerede har nævnt flere gange, har vi jo i den nye regering – og især jeg i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet – fået en me- Liselott Blixt (DF): get velkommen overdragelsesgave fra den tidligere regering, for vi Først og fremmest vil jeg ønske tillykke med valget og med posten har fået et rigtig godt energiudspil, som jeg opfatter som en stor bu- som minister. Hvad er ministerens holdning til, at betaling af gebyr ket blomster. Langt den største del af buketten vil vi beholde. Der er for aflysning af operationer samt akutbehandlinger kommer til at nok et par tidsler, vi vil pille ud, og vi vil nok sætte et par ekstra ro- gælde begge veje, så også sygehuset skal kompensere for deres afly- ser i, men jeg er sikker på, at Venstres ordfører vil kunne genkende ste behandlinger? buketten, når han ser den, og måske endda blive endnu gladere for Kl. 19:54 den, end han var i forvejen. Og jeg kan garantere for, at hr. Lars Christian Lilleholt også vil kunne genkende den del af udspillet, som Anden næstformand (Søren Espersen): handler om, at det her ikke skal skade dansk konkurrenceevne, og at Sundhedsministeren. det her ikke skal presse danske virksomheder unødigt. De skal være Kl. 19:54 med til at betale noget af regningen, men især de konkurrenceudsatte Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : virksomheder vil vi også have et skarpt øje på. Kl. 19:53 Jeg vil gerne kvittere for lykønskningerne og sige, at jeg ser meget frem til samarbejdet. Regeringen vil arbejde for, at de, der uden god Anden næstformand (Søren Espersen): grund udebliver fra en aftale på et sygehus uden at melde afbud, skal Hr. Lars Christian Lilleholt. betale et gebyr for det. Det er oven i de initiativer, der allerede er ta- get lokalt i form af huskebreve, sms'er m.v. Sundhedsloven giver al- lerede i dag regionerne mulighed for at søge ministeriet om tilladelse til forsøgsvis at opkræve gebyr for udeblivelse fra sygehusbehand- ling. Det er en bestemmelse, der har været gældende siden 2004, men der er ikke nogen regioner, der indtil videre har anmodet om til- 86 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 16) ladelse til at gennemføre de her forsøg. Det synes jeg er rigtig ærger- Kl. 19:58 ligt, for vi har brug for nogle praktiske erfaringer, hvis vi skal indfø- re en landsdækkende ordning. Hvordan beviser vi, at patienten har Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : modtaget indkaldelsen, er der svage grupper, der rimeligvis bør fri- Det er klart, at der er en lang række udfordringer ved det her. Ordfø- holdes osv.? Vi vil selvfølgelig ikke straffe patienter med gebyrer, reren, fru Liselott Blixt, skitserede nogle af dem. Der er en lang ræk- hvis de er nødt til at aflyse eller udeblive fra en aftalt behandling ke flere, og jeg var inde på nogle af dem i min tale. Vi skal jo ikke med en gyldig grund. have lavet en ordning, der er vanvittig bøvlet at få administreret. Vi Spørgeren nævner den modsatte situation, altså at sygehuset afly- skal heller ikke have lavet en ordning, hvor der er en masse juridiske ser en undersøgelse eller behandling. Når jeg taler om gebyrer, er det uklarheder, og endelig er det bestemt heller ikke min hensigt, at vi for en udeblivelse uden afbud og uden gyldig grund. Men aflyser sy- skal lave en ordning, der f.eks. rammer meget skævt socialt. Mit ud- gehusene behandlinger uden gyldig grund? Det må være spørgsmå- gangspunkt er, at det her gebyr skal opkræves, hvis man udebliver let. Det håber jeg ikke, og det tror jeg heller ikke. De begrundelser, uden god grund. man hører, for sygehusenes aflysninger er oftest sygdom eller andet Min klare oplevelse er, at når sygehuse bliver nødt til at aflyse af- pludseligt fravær blandt det personale, der er nødvendigt, eller andre taler, er der gode grunde. Det er selvfølgelig meget vigtigt for mig at uventede, akutte opgaver. Det er efter min mening gyldige grunde, sige, at der påhviler sygehusene et ansvar for at nedbringe generne og man bør naturligvis, så vidt det overhovedet er muligt, forsøge at for patienterne så meget som muligt. Sygehusene skal aflyse, så hur- aflyse, så tidligt man kan, og helst inden patienten er taget på syge- tigt de kan, og selvfølgelig helst inden en borger har begivet sig af huset. sted hjemmefra eller er ankommet til sygehuset. Det synes jeg er en Jeg har meget svært ved at forestille mig, at et sygehus vil aflyse meget klar målsætning. en behandling uden en god, saglig grund. F.eks. er det helt efter bo- Men alle de her ting, som skal tænkes ind, er jo lige præcis meget gen at behandle de mest syge, akutte patienter først, også hvis det fø- gode eksempler på, hvorfor vi bliver nødt til at komme i gang med rer til, at patienter med mindre alvorlige lidelser får udskudt deres nogle forsøg, så vi kan gøre os de erfaringer, der gør, at vi indretter behandling. Derfor indgår det ikke i mine overvejelser at straffe sy- en ordning, som ikke er juridisk uklar, hvor der ikke er en masse ad- gehusene for, at de undertiden må aflyse en planlagt aftale, men jeg ministrativt bøvl, og hvor der ikke er nogen, som egentlig ikke skul- vil meget gerne opfordre sygehusene til, når det er nødvendigt, altid le rammes, der kommer i klemme. Og derfor er opfordringen og kra- at aflyse i så god tid som muligt, så patienter ikke tager forgæves af vet fra regeringen, at nu skal vi i gang med nogle af de forsøg, der sted til undersøgelser og behandlinger, der ikke gennemføres. har været åbnet for i lang tid, men som altså ikke er blevet iværksat. Kl. 19:57 Kl. 20:00

Anden næstformand (Søren Espersen): Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Liselott Blixt. Fru Liselott Blixt. Kl. 19:57 Kl. 20:00

Liselott Blixt (DF): Liselott Blixt (DF): Jeg synes jo, det er meget interessant, for jeg mener jo, at en aftale er Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvad en gyldig grund en gensidig aftale, og at man både moralsk, tids- og ressourcemæs- er. Jeg har hørt andre ordførere tale om, at det er, at bilen går i stå på sigt laver en aftale for begge parter. Det her drejer sig også om – jeg vej hen til sygehuset eller toget går i stykker, når man er på vej der- synes godt, man kunne høre det på ministerens tale – hvad en gyldig hen. Er det ikke, uanset hvad der er sket, den historie, man får? Og grund er. Hvornår er det rigtigt, hvornår er det forkert, hvad skal der hvordan skal det takseres? Og uanset hvad det er for en gyldig til for at få en bøde? Vi taler så tit om administrativt bøvl og bureau- grund, bliver operationen jo ikke til noget. krati. Det er det eneste, jeg ser i det her forslag. Det må da være bedre at sætte alle kræfter ind på at få lavet et Der er faktisk mange, der får et forkert tidspunkt oplyst og måske system, der gør, at folk selv kan gå ind og booke, når de selv har tid ikke dukker op til operationen. Så får man en bøde. Hvem står med til det, at vi altså har bookingsystemer, som vi ved hjælper. Vi kan bøden i hånden, og hvis skyld er det? Skal man så begynde at lægge se, at hvis vi sætter et mål for en afdeling og siger, at vi skal have sag an mod hinanden og sikre sig en bevisbyrde for, hvem der har gjort noget ved problemet, får man lynhurtigt lavet det sådan, at man skrevet forkert – er det sekretæren på sygehusafdelingen, eller er det ikke har alle de her afbud. Hvorfor sætter ministeren ikke nogle flere patienten? Der mener jeg at sygehuset har præcis det samme ansvar kræfter ind på det, når hun nu skal passe på de sundhedspenge, vi som borgeren. Vi ved nu, at der er mange sygehuse, der ligger langt har, i stedet for at sætte noget op, som bare giver en masse admini- fra borgeren. Der kan være 50, 75 eller 100 km. Det kan også være, strativt bøvl? at man skal have fri, fordi man skal have noget genoptræning efter Kl. 20:01 en knæoperation eller noget andet. Det har man taget fri for at kunne gøre, man dukker op på sygehuset, og så bliver der sagt: Du skal ik- Anden næstformand (Søren Espersen): ke komme i dag; det var først om en måned. Hvem står så og skal Ministeren. Kl. 20:01 forklare sig? Det gælder også den anden vej. Hvis en patient ikke dukker op på sygehuset til behandling, siger man, det giver en bøde Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : på – jeg har hørt nogle sige 500 kr. Men hvor ligger bevisbyrden, Nu synes jeg, at ordføreren konkluderer på forhånd med hensyn til, hvem skal klare den? Bliver der ikke meget bøvl? hvad det her vil betyde. Det her er jo et forslag, der skal forhindre, at Kl. 19:58 der er kapacitet, der går til spilde – det er både dyrt udstyr, der ikke Anden næstformand (Søren Espersen): bliver brugt, og personale, der kunne have brugt deres tid på at be- Ministeren. handle andre patienter. Det er jo det, der ligesom er formålet med det. Jeg er helt med på, at der er en lang række udfordringer, og det er derfor, at det vil være godt at få sat gang i nogle forsøg. Jeg kan sige, at jeg, som spørgeren kan se her, har modtaget en stak henvendelser Onsdag den 12. oktober 2011 (S 18) 87 fra borgere og sundhedspersonale, der har alle mulige forskellige lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og syge- indspark til, hvordan vi gør det her bedst. Den pointe om et booking- huset ikke har kunnet lave en aftale? system, som fru Liselott Blixt kom med, går også igen. Så jeg fore- stiller mig jo, at vi, når vi først får sat gang i nogle forsøg, også kan Anden næstformand (Søren Espersen): blive meget klogere på, hvordan vi indretter det her bedst muligt. Fru Liselott Blixt bedes oplæse spørgsmålet. På bundlinjen står, at vi skal sørge for, at flest mulige danskere Kl. 20:03 får den behandling, de har brug for, hurtigst muligt, og det skal vi bl.a. gøre ved at sikre, at der altså ikke er kapacitet, der bliver spildt, Liselott Blixt (DF): fordi operationsudstyret kunne være brugt på andre patienter, eller Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den fordi personalets tid kunne være brugt på andre patienter. Det her er behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia et af de redskaber, vi skal i gang med at kigge på hvordan kan bru- lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og syge- ges. huset ikke har kunnet lave en aftale? Kl. 20:02 Kl. 20:04

Anden næstformand (Søren Espersen): Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Liselott Blixt. Ministeren for sundhed og forebyggelse. Kl. 20:02 Kl. 20:04

Liselott Blixt (DF): Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : Der er ingen tvivl om, at jeg er fuldstændig enig i, at det er forkert, Der har virkeligheden jo lidt overhalet spørgeren. Jeg er i hvert fald at vi har nogle læger og sygeplejersker og operationshold, der står og meget glad for at kunne oplyse, at parterne Region Sjælland og Epi- venter på folk, der ikke dukker op. Jeg mener bare, at der er andre lepsihospitalet i mandags indgik den her nye driftsaftale for årene tiltag, der bør tages, inden man begynder at straffe folk. Det er, som 2012 og 2013. Med den aftale er der skabt klarhed om vilkårene for om den nye regering blot vil straffe folk eller hellere vil stå med en hospitalets virke inden for den frit valgs-ramme, som hospitalet har, pisk for at få folk til at gøre det, der skal gøres, og det er, uanset ligesom regionerne herudover betaler for de langtidsindlagte, der bor hvad vi taler om. på institutionen, og der er åbnet op for en aftale med Danske Regio- Jeg synes, det er synd, at vi gør det inden for sundhedssystemet, ner om en aftale om udvidet frit valg til hospitalet. Endelig har Regi- hvor vi taler om nogle patienter, som jeg ikke tror er nogle, der bli- on Sjælland givet tilsagn om, at man derudover vil købe behandlin- ver væk, uden at der er en god grund til det. Det er ikke prøvet med ger for mindst 10 mio. kr. i 2012, betinget af at der skabes en fornuf- alle de ting, som man ville prøvet at sætte i værk, og der er nok en tig ramme for den fælles vision, en fortsat økonomisk effektivitet og grund til, at de sygehuse og de regioner ikke har taget fat i det her, en høj kvalitet i behandlingerne på Epilepsihospitalet. Nu kan parter- selv om de har kunnet det siden 2004. ne så se fremad og sammen arbejde frem mod bevarelse af et kom- Kl. 20:02 petencecenter inden for epilepsi baseret på de her principper. Jeg glæder mig utrolig meget over, at parterne på den måde selv Anden næstformand (Søren Espersen): har kunnet løse problemerne. Den usikkerhed, som har hersket det Ministeren. sidste halve år, har medført megen og forståelig bekymring hos pa- Kl. 20:02 tienter og pårørende. Jeg har selv fået ganske mange henvendelser. Det har ordføreren for Dansk Folkeparti sikkert også. Det tror jeg Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : rigtig mange ordførere her i Folketinget har, og det gør jo indtryk. Nu hørte jeg ikke helt spørgsmålet i det, fru Liselott Blixt sagde – Men det er som sagt forhåbentlig et overstået kapitel med indgåelse der var vist heller ikke noget. Men jeg vil da godt sige, at man lokalt af den her driftsoverenskomst. gør forskellige ting, f.eks. sender huske-sms'er og huskebreve, og det Kl. 20:05 er jeg sikker på at man kan gøre endnu mere af. Jeg synes, at det vil- le være rigtig godt, hvis det også er en del af at få sat gang i de her Anden næstformand (Søren Espersen): forsøg, at man bliver mere bevidst om, hvordan man sørger for, at Fru Liselott Blixt. aftaler at klare, hvordan man sørger for at undgå nogle af de henven- Kl. 20:05 delser, som man jo også får, fordi aftalerne er gået helt i hårdknude. Men det er altså et område, hvor jeg ikke mener at vi kan sidde Liselott Blixt (DF): på hænderne og se på, at der er ledig kapacitet, der går til spilde. Det vil jeg så sige at det ikke er. Der er faktisk ikke så mange, der er Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, og derfor må vi jo starte med glade for den aftale, der er blevet lavet. Det eneste, den giver af mid- at gøre os erfaringer med, hvordan man bedst kan indrette det her. ler, er 10 mio. kr. Ifølge budgettet for 2011 bruger Filadelfia om- Kl. 20:03 kring 150 mio. kr. på dedikeret epilepsibehandling. Det betyder med andre ord, at der med aftalen her fortsat er et økonomisk problem, Anden næstformand (Søren Espersen): fordi det ikke er muligt at drive et så højt specialiseret epilepsicenter Dermed er spørgsmålet sluttet – hvis der var et. i Danmark for det beløb. Man har nu lukket to afdelinger derude. Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 60, er ligeledes til ministeren Den ene er en ungdomsafdeling, og den anden er en afdeling for fy- for sundhed og forebyggelse af fru Liselott Blixt. sisk og psykisk udviklingshæmmede med epilepsi. Ved at lukke dem Kl. 20:03 sparer man 47 mio. kr., men der vil faktisk stadig væk være et hul. Så kunne jeg godt tænke mig at høre fra ministeren, om ministe- Spm. nr. S 18 ren mener, at man for at redde Filadelfia skal lukke de to afdelinger, 60) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: som man nu har lukket. Det drejer sig altså om afdelingen for de fy- Liselott Blixt (DF): sisk og psykisk udviklingshæmmede – det, der også blev kaldt have- Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den husene – samt ungdomsafdelingen. behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia 88 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 63)

Kl. 20:06 Kl. 20:09

Anden næstformand (Søren Espersen): Liselott Blixt (DF): Ministeren. Jeg tror også, ministeren ved, hvordan det er, når man forhandler. På Kl. 20:06 et tidspunkt bliver man måske nødt til at tage det bedste, man kan få ud fra de principper, der er. Når jeg står her, er det også for at høre Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : ministerens holdning til, hvad man mener man skal gøre ved et spe- Jeg kan da forstå, at både formanden for Epilepsihospitalets bestyrel- cialiseret område. Vi står med et specialiseret område, som er det se, Kjeld Møller Pedersen, og formanden for Region Sjællands regi- eneste, vi har i Danmark, og man lukker nu to afdelinger. Patienterne onsråd, Steen Bach Nielsen, som er de to parter, der har underskre- er sendt hjem. Det er børn, det er små børn, det er teenagere, der er vet driftsoverenskomsten og har udsendt en pressemeddelelse om blevet sendt hjem, uden at de kan få behandlingen et andet sted. Det det, er glade og tilfredse med den her overenskomst. er et problem, der skal løses nu. Som sundhedsminister er jeg jo også glad for, at parterne har nået Jeg vil så sige, at ministeren behøver ikke at svare på det. Jeg har en enighed. Det er jo ikke mig, der har myndighed til at presse dem kaldt ministeren i samråd, hvor jeg så håber vi får en mere uddyben- til det. Derfor er det godt se, at de har kunnet blive enige, ikke de dialog om det her og nogle klare signaler om, hvad man fra mini- mindst af hensyn til de patienter, som har oplevet en stor usikkerhed sterens side vil. det sidste halve år. Så det er jo en lykkelig situation, at man har kun- Kl. 20:09 net indgå den her aftale. Kl. 20:07 Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 20:09 Fru Liselott Blixt. Kl. 20:07 Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : Mit udgangspunkt har hele vejen igennem den her sag i den tid, hvor Liselott Blixt (DF): jeg har været minister, været, at det ikke duer, at patienterne bliver Problemet er ikke løst. En ting er papir, og hvad man ser i en presse- ladt i stikken, og at patienterne selvfølgelig skal have den behand- meddelelse. Hvis man tager en snak om det, der sker derude, så kan ling. Det er klart, at der er nogle helt særlige kompetencer på Fila- man finde ud af, at de her afdelinger bliver lukket, hvis der ikke sker delfia, og det er rigtig vigtigt at fastholde det. Derfor er det jo så og- noget. Den aftale giver økonomisk set 10 mio. kr. i 2012. Der er ikke så godt at se, at parterne har kunne nå en aftale, og at man er glad for nogen penge til resten af året. Hvad gør vi med de patienter her og den, både fra regionens side – og det er en region, der har skullet for- nu, som allerede er sendt hjem, og som ikke kan få hjælp? Det er fy- handle det her på vegne af alle regionerne – og fra hospitalets side. sisk og psykisk udviklingshæmmede. Det er unge mennesker, som i Det må jeg jo henholde mig til. stedet for at komme på en pension skal have hjælp og medicin, så de Kl. 20:10 kan komme videre med deres liv. Hvad gør vi ved dem? spørger jeg ministeren. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 20:07 Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Liselott Blixt. Det næste spørgsmål, spørgsmål 61, er ligeledes til ministeren for Anden næstformand (Søren Espersen): sundhed og forebyggelse. Ministeren. Kl. 20:10 Kl. 20:08 Spm. nr. S 63 Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : 61) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Jeg kan ikke sige andet end det, jeg allerede har sagt, nemlig at med Joachim B. Olsen (LA): den her driftsoverenskomst er der skabt en enighed om både forståel- Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen vil afskaffe fradraget for sen af, hvad der skal leveres inden for frit valgs-rammen, hvad man private sundhedsforsikringer, når de velstillede fortsat vil købe for- har lavet af konkrete samarbejdsaftaler omkring de patienter, som jo sikringerne, mens de, der som en direkte konsekvens ikke længere reelt er plejepatienter og ikke er patienter i aktiv sygehusbehandling, selv kan betale, vil miste muligheden for at blive behandlet på et pri- og af, hvilke muligheder Filadelfia har i forhold til det frie sygehus- vathospital? valg og behandlingsgarantien. Derudover ligger der så den aftale om de 10 mio. kr. Anden næstformand (Søren Espersen): Så jeg kan ikke gå mere konkret ind i det end det, og så må spør- Værsgo. geren stille et skriftligt spørgsmål, hvis der er noget mere konkret. Kl. 20:10 Jeg kan konstatere, at såvel formanden for hospitalets bestyrelse som regionsrådsformanden er glade for den aftale, man har indgået, og at Joachim B. Olsen (LA): den konflikt og uoverensstemmelse, der dermed har rumsteret også i Tusind tak, og tillykke til ministeren. længere tid, og hvor min forgænger også har været inde og sidde Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen vil afskaffe fradraget med til et møde for at se, om parterne kunne nå hinanden, har man for private sundhedsforsikringer, når de velstillede fortsat vil købe nu så selv nået til enighed omkring. forsikringerne, mens de, der som en direkte konsekvens ikke længe- Kl. 20:09 re selv kan betale, vil miste muligheden for at blive behandlet på et privathospital? Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 20:10 Fru Liselott Blixt. Anden næstformand (Søren Espersen): Ministeren for sundhed og forebyggelse. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 63) 89

Kl. 20:11 Kl. 20:14

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : Igen tak for lykønskningerne, og jeg ser også meget frem til samar- Mit udgangspunkt for den her debat er ønsket om at have et sund- bejdet med ordføreren for Liberal Alliance. hedsvæsen med fri og lige adgang, og hvor vi ikke har A- og B-hold. Jeg vil indledningsvis nævne for spørgeren, at alle borgere jo har Og mit udgangspunkt er også, at de fælles sundhedskroner, vi har, ret til at blive behandlet på et privathospital, som regionen har indgå- ikke er ubegrænsede. De fælles sundhedskroner, vi har, skal ikke gå et aftale med, hvis det offentlige sygehus ikke kan tilbyde behand- til, at nogle får bedre adgang. Folk skal behandles, alt efter hvor sy- ling inden for sundhedslovens tidsfrist. Fri og lige adgang til sund- ge de er, og ikke efter, hvor godt økonomisk stillet de er. Det er det, hed er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, og det er der er det politiske udgangspunkt. en tradition, som desværre er blevet delvis ødelagt af den tidligere Hvis vi så kigger på, hvem det er, der nyder godt af det her, må vi regering, bl.a. som konsekvens af den her skattefritagelse for sund- jo sige, at det gør vores pensionister ikke, det gør vores studerende hedsforsikringer. Skattefritagelsen for sundhedsforsikringer skaber ikke, det gør vores arbejdsløse ikke. Og hvis vi kigger på arbejds- nemlig et A- og et B-hold, når det kommer til adgangen til sund- markedet overordnet, så er der jo meget få offentligt ansatte, der ny- hedsydelser, og det er helt grundlæggende et forkert spor, hvis ikke der godt af det her – det var derfor, jeg nævnte SOSU-assistenten i vi behandler patienter efter, hvor syge de er, men efter, om de har en min tale – mens de privatansatte i højere grad nyder godt af det. sundhedsforsikring eller ej. Danskere, som ikke har en sundhedsfor- Så helt grundlæggende er det asocialt at sige, at vi alle sammen sikring, kommer ikke bare bagest i køen til behandling, men de skal skal være med til at betale for, at nogle kan få skattefradrag for deres også betale en højere skat, for at andre kan få skattefritagelsen. sundhedsforsikringer, og det er grundlæggende noget, der er med til Knap 90 pct. af alle sundhedsforsikringer er arbejdsgiverbetalte, at opdele vores borgere i A- og B-hold, når det kommer til sundhed, mens de resterende 10 pct. er individuelt tegnede. Skattefritagelsen og det strider mod min grundlæggende forståelse af, hvad der har medfører skattefordele for nogle erhvervsaktive, men de erhvervsak- gjort det danske sundhedsvæsen så stærkt. tive er langt fra repræsentative for hele arbejdsstyrken. En rapport Kl. 20:15 fra maj i år udarbejdet af Syddansk Universitet konkluderer, at dem, der har private sundhedsforsikringer, i forvejen er bedre stillet end Anden næstformand (Søren Espersen): dem uden sundhedsforsikring, både med hensyn til uddannelse og Hr. Joachim B. Olsen. med hensyn til indkomst. De sundhedsforsikrede har nemlig en væ- Kl. 20:15 sentlig højere gennemsnitlig årsløn end personer uden sundhedsfor- sikring. Så spørgerens bekymring for dem, der ikke selv har råd til at Joachim B. Olsen (LA): betale for private forsikringer, er mildest talt hul snak. Dem, der har Men når man afskaffer fradraget, vil de her A- og B-hold da blive dårligst råd, har aldrig fået tilbuddet om skattefritaget sundhedsfor- endnu mere udtalt. For som jeg sagde før, vil det jo medføre, at man sikring. ude på virksomheder kun vil tegne sundhedsforsikringer for dem Regeringen ønsker ikke, at SOSU-assistenten, at rengøringsda- med de højeste lønninger, altså dem, som er mest produktive. Så jeg men, og at alle dem, der står uden for arbejdsmarkedet, skal være kan ikke se, at argumentet om, at sundhedsforsikringer skaber et A- med til at betale for, at de velstillede kan få en hurtigere behandling og et B-hold, ikke eksisterer, når man fjerner det her fradrag. end personer uden sundhedsforsikring. Det er asocialt. Regeringen Så vil jeg også sige, at ministeren har udtalt i Dagens Medicin ønsker, at der skal være fri og lige adgang til sundhed. Det er en af den 7. oktober: Min drøm er et sundhedsvæsen uden privathospita- grundpillerne i vores velfærdssamfund, og det er jo sådan set den po- ler. Det lyder unægtelig, som om der er en ideologisk kamp fra mini- litiske bevæggrund for at ville afskaffe skattefritagelsen for sund- sterens side her. Det er jo sådan set også fair nok, men vil det ikke hedsforsikringer. være bedre at omfavne de muligheder, som konkurrence trods alt Kl. 20:13 skaber? Det her handler om, at vi skal sikre det bedst mulige sundheds- Anden næstformand (Søren Espersen): væsen for vores borgere, og vi ved, at når man sender sundhedsydel- Hr. Joachim B. Olsen. ser i udbud, er privathospitalerne i dag i stand til at levere en ydelse Kl. 20:13 til en lavere pris, end de offentlige kan. Der er penge at spare på det her område. Joachim B. Olsen (LA): Syddansk Universitet, som ministeren selv var inde på før, har la- Som ministeren selv er inde på, er langt de fleste sundhedsforsikrin- vet en undersøgelse, der viser, at sender man 10 pct. i udbud, kan ger arbejdsgiverbetalt. Men reglerne er jo sådan skruet sammen, at man spare 3 mia. kr. Vil det ikke være værd at slippe det ideologiske når en arbejdsgiver vil give sine ansatte en sundhedsforsikring, skal tankegods lidt og være lidt mere pragmatisk på det her område? han give den til alle på sin virksomhed. Det er altså både direktøren, Kl. 20:16 der får en, og det er arbejdsmanden, der får en. Så når man afskaffer det her fradrag, vil det da alt andet lige betyde, at uligheden stiger, Anden næstformand (Søren Espersen): for så vil man jo skabe et incitament for virksomhederne til kun at Ministeren. tegne sundhedsforsikringer for deres nøglemedarbejdere, for dem, Kl. 20:16 der er mest produktive, dvs. dem, der tjener mest, dem med de høje uddannelser, dem med de høje lønninger. Så at afskaffe fradraget vil Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : da alt andet lige betyde, at uligheden på arbejdspladserne stiger og Til den første pointe, som ordføreren kom med, vil jeg bare sige: Det ikke falder. kan godt være, at ordføreren mener, han kan diskontere eller frem- Kl. 20:14 kontere, eller hvad sådan noget hedder, hvordan arbejdsgiverne vil reagere, og hvem af deres medarbejdere de værdsætter så meget, at Anden næstformand (Søren Espersen): de synes, at de fortsat skal have en privat sundhedsforsikring, og Sundhedsministeren. hvem de ikke synes skal have en. Det må stå for ordførerens egen regning. 90 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 46)

Grundpointen er, at det her skattefradrag jo helt grundlæggende på og læner mig op ad, er jo i bund og grund, at det er meget svært at gør forskel på dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der ikke er. sige noget håndfast om det, altså fordi vi ikke kan isolere enkelte Det vil sige, at vi alle sammen er med til at betale for, at der er no- faktorer, når det kommer til de her sundhedsspørgsmål. gen, der kan trække det her fra i skat. Det er pensionisterne, det er de Så vil jeg bare sige i forhold til det ideologiske, at når jeg siger, arbejdsløse, det er de studerende, og når vi kigger på arbejdsmarke- at jeg drømmer om, at privathospitalerne skal blive overflødige, er det, kan vi se, at de offentligt ansatte jo altså slet ikke er tilgodeset af det, fordi jeg drømmer om, at vores fælles offentlige sundhedsvæsen det her på samme måde som de privatansatte, men at de er med til at skal være både bedst og billigst, og fordi jeg mener, at det er det, der finansiere det over skatten. sikrer, at der for alle borgere er den her lighed i sundhed, som er af- Det er bare derfor, jeg siger, at mit udgangspunkt er, at vores fæl- gørende. Privathospitalerne har jo i hvert fald den ulempe, at de ikke les sundhedskroner altså skal bruges der i sundhedsvæsenet, hvor vi har det samme helhedsansvar, som vores fælles offentlige sundheds- alle sammen nyder godt af dem, og at vi skal behandle folk efter, væsen har, hverken når det kommer til at løfte uddannelsesforpligtel- hvor syge de er, og ikke efter, om de har haft mulighed for at tegne ser, når det kommer til at tage alle patientgrupper, også dem, der ik- en privat sundhedsforsikring. ke kan tjenes penge på, eller når det kommer til genbehandling osv. Så er der det her med ideologiske korstog. Altså, jeg har ikke no- Som sagt er det vist en større diskussion, og jeg kan se, at for- get ideologisk korstog mod privathospitalerne; så kunne jeg jo for- manden har rejst sig op. Men den diskussion tager jeg også gerne byde dem. Nej, jeg har nok snarere overtaget efter en regering, der med ordføreren på et andet tidspunkt. havde en ideologisk dagsorden om, at der skulle være et privat mar- Kl. 20:20 ked. Vi kan jo tage en anden diskussion om den systematiske over- betaling af privathospitalerne, der har fundet sted, og om, hvor man- Anden næstformand (Søren Espersen): ge flere behandlinger vi egentlig kunne have fået for de penge i det Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Joachim B. Olsen, og tak offentlige sundhedsvæsen, men det er vist en helt anden diskussion. til ministeren for sundhed og forebyggelse. Kl. 20:18 Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. S 62, er stilet til forsvarsmi- nisteren af hr. Troels Lund Poulsen. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 20:21 Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 20:18 Spm. nr. S 46 62) Til forsvarsministeren af: Joachim B. Olsen (LA): Troels Lund Poulsen (V): Man kunne jo godt få den mistanke, at når man har en udtalelse om, Fra hvornår har ministeren til hensigt at suspendere indkaldelsen af at min drøm er et sundhedsvæsen uden privathospitaler, var der nog- værnepligtige? le ideologiske tanker bag. En pointe, som jeg gerne vil lave, er, at regeringen i valgkampen Anden næstformand (Søren Espersen): – før valget i hvert fald – har talt meget om det her med 12 minutter, Hr. Troels Lund Poulsen bedes oplæse spørgsmålet. altså at vi skal arbejde mere. Mener sundhedsministeren ikke, at det Kl. 20:21 er dokumenteret, at det, at der har været private sundhedsforsikrin- ger, har gjort, at folk er blevet hurtigere behandlet og er kommet Troels Lund Poulsen (V): hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, og at det har sparet statskassen Spørgsmålet lyder: Fra hvornår har ministeren til hensigt at suspen- for udbetaling af dagpenge og har gjort, at skatteindtægterne er ste- dere indkaldelsen af værnepligtige? get som konsekvens af, at folk er kommet hurtigere tilbage til ar- Kl. 20:21 bejdsmarkedet? Anden næstformand (Søren Espersen): Altså, i en tid, hvor vi er udfordret med hensyn til arbejdsudbud, Forsvarsministeren. og hvor regeringen også selv taler om, at man vil øge arbejdsudbud- Kl. 20:21 det, hvilket jo er ganske fornuftigt, mener ministeren så ikke, at det er ganske fornuftigt, at man kigger på at have nogle ordninger som Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : f.eks. fradrag for sundhedsforsikringer, der gør, at folk kommer hur- Som det nok er spørgeren bekendt, er det omtalt i regeringsgrundla- tigere tilbage på arbejdsmarkedet? get, at der skal gennemføres en undersøgelse af værnepligtens frem- Kl. 20:19 tid. Den undersøgelse ligger også i forsvarsforliget og er allerede i gang og planlægges afsluttet med udgangen af maj måned til næste Anden næstformand (Søren Espersen): år – oprindelig var det 2013, men det er nu rykket frem til at skulle Ministeren. Kl. 20:19 være afsluttet i maj 2012. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen af res- Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) : sourcemæssige årsager allerede nu vil drøfte en suspension af ind- Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at folk kommer hurtigt kaldelsen af værnepligtige med forligspartierne. Vi vil altså se på, tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg mener sådan set, at vi i første om- om der skulle være nogle penge at spare på at suspendere værneplig- gang skal gøre alt, hvad vi kan, for at de ikke bliver sygemeldt. ten. Jeg ser frem til de drøftelser, hvor spørgeren jo som forsvarsord- Jeg er bekendt med forskellige rapporter, der viser forskellige fører for partiet Venstre får rig lejlighed til at deltage i forhandlin- ting, og det er jo meget kendetegnende for det her område, at det er gerne og give udtryk for sit partis holdninger. meget svært at sige noget entydigt om det, fordi det også er meget Jeg mener grundlæggende som ansvarlig minister, at tiden er lø- svært at isolere de faktorer, vi snakker om her. Altså, det er meget bet fra at tvinge unge mennesker ind i det danske forsvar. svært at isolere, hvad sundhedsforsikringer betyder i forhold til ven- Kl. 20:22 tetider. Det er jo også derfor, at langt de fleste forskere er forsigtige Anden næstformand (Søren Espersen): med at konkludere noget entydigt. Så det vil jeg sige at man ikke er i Hr. Troels Lund Poulsen. stand til. Jeg ved godt, at bl.a. CEPOS har konkluderet noget meget bastant, men svaret i de videnskabelige undersøgelser, jeg har kigget Onsdag den 12. oktober 2011 (S 48) 91

Kl. 20:22 Kl. 20:24

Troels Lund Poulsen (V): Troels Lund Poulsen (V): Tak til forsvarsministeren for den store omsorg; det er selvfølgelig Jeg prøver altså igen. Det var et meget banalt spørgsmål til forsvars- noget, jeg sætter stor pris på. Men jeg ved jo fra tidligere, da den nu- ministeren: Hvornår kan forligskredsen forvente at få en invitation? værende forsvarsminister var skatteordfører, hvor højt han gik op i, Kl. 20:24 om der er sammenhæng mellem, hvad man sagde, og hvad der blev gjort, og også at man overholdt forlig. Så synes forsvarsministeren, Første næstformand (Bertel Haarder): at det er god skik, at man nu skriver ind i et regeringsgrundlag, at Ministeren. man er villig til at suspendere værnepligten? Er det en ny stil fra den Kl. 20:24 regering, der nu er kommet til, at man sådan set ikke ønsker at over- holde de forlig, man har indgået? Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Kl. 20:22 Underligt nok har svaret ikke ændret sig, siden spørgsmålet blev stil- let for lige et øjeblik siden, nemlig at efter regeringens opfattelse vil Anden næstformand (Søren Espersen): det være fornuftigt at drøfte en suspension af værnepligten med de Forsvarsministeren. partier, som er en del af forsvarsforliget. Det er vi indstillet på at gå i Kl. 20:22 gang med så snart som muligt i respekt for det brede samarbejde, som har kendetegnet og som forhåbentlig også fremadrettet vil ken- Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : detegne det her område. Nej, som jeg sagde i mit svar, fremgår det af regeringsgrundlaget, at Kl. 20:24 – og her kan jeg så citere: »Partierne bag forsvarsforliget har besluttet, at der skal gennem- Første næstformand (Bertel Haarder): føres en undersøgelse af værnepligtens fremtid. Regeringen vil af Spørgsmålet er sluttet. ressourcemæssige årsager allerede nu drøfte at suspendere indkaldel- Vi går videre til det næste, som også er stillet af hr. Troels Lund sen af værnepligtige med Poulsen. forligspartierne.« Kl. 20:25 Dermed sender vi jo også det signal, at vi synes, at det her kunne være fornuftigt at tage fat på med det samme, men at det er forligs- Spm. nr. S 48 belagt, og at vi er interesserede i fortsat at opretholde den gode og 63) Til forsvarsministeren af: brede dialog på forsvarsområdet, og derfor skal det her selvfølgelig Troels Lund Poulsen (V): falde på plads i samarbejde mellem os, og ikke ved at et snævert Vil ministeren afvente undersøgelsen af værnepligten, jf. det eksi- flertal siger, at det så er det, vi vil gøre nu. Det er derfor, at formule- sterende forsvarsforlig, før der træffes beslutning om værnepligtens ringen om, at vi vil meget gerne vil have lejlighed til at drøfte det, er fremtid? der. Kl. 20:23 Første næstformand (Bertel Haarder): Hr. Troels Lund Poulsen. Anden næstformand (Søren Espersen): Kl. 20:25 Hr. Troels Lund Poulsen. Kl. 20:23 Troels Lund Poulsen (V): Spørgsmålet lyder: Vil ministeren afvente undersøgelsen af værne- Troels Lund Poulsen (V): pligten, jf. det eksisterende forsvarsforlig, før der træffes beslutning Jeg må sige til forsvarsministeren, at det der er noget papegøjesnak. om værnepligtens fremtid? Det er igen papegøjen, der bliver ved med at gentage det samme og Kl. 20:25 det samme. Første næstformand (Bertel Haarder): Så vil jeg gerne stille et konkret spørgsmål: Hvornår kan forligs- Ministeren. kredsen forvente at få en indkaldelse til en diskussion om værneplig- Kl. 20:25 ten? Kl. 20:23 Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Det her er jo en afart af det spørgsmål, som vi havde før. Jeg tror Anden næstformand (Søren Espersen): sådan set ikke, at jeg kan tilføje så meget i forhold til mit svar på Ministeren. Kl. 20:23 spørgsmål nr. S 46, som vi netop kommer fra. Jeg vil som nævnt indkalde til en drøftelse af værnepligtens frem- Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : tid med forligskredsen. Jamen jeg er sådan set indstillet på meget hurtigt at gå i gang med at Kl. 20:25 tage drøftelser, ikke bare af det her spørgsmål, men af alle de spørgs- Første næstformand (Bertel Haarder): mål, som berører vores forsvarsforlig, og som skal drøftes løbende Hr. Troels Lund Poulsen. med alle de partier, som er en del af foliget. Kl. 20:25 Kl. 20:24 Troels Lund Poulsen (V): Første næstformand (Bertel Haarder): Så vil jeg gentage det spørgsmål, som jeg forsøgte at stille tidligere, Spørgeren. som der ikke blev svaret på, og som er helt banalt: Hvornår forven- tes forligskredsen inviteret? Er det næste uge, er det næste uge igen, hvornår er det helt præcist, at forsvarsministeren ser sig i stand til at invitere den forsvarsforligskreds, som han har ansvaret for? Jeg sy- 92 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 49) nes, at det er noget arrogant ikke at ville svare Folketinget på det Kl. 20:28 meget banale spørgsmål. Kl. 20:25 Spm. nr. S 49 64) Til forsvarsministeren af: Første næstformand (Bertel Haarder): Gitte Lillelund Bech (V): Ministeren. Tror ministeren, at alle danske soldater er ude af Afghanistan ved Kl. 20:25 udgangen af 2014, som det fremgår af ministerens udtalelser til Rit- zau den 6. oktober 2011? Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Men uanset hvad ordførerens opfattelse er af svarets karakter, æn- Første næstformand (Bertel Haarder): drer svaret sig jo ikke af, at spørgsmålet bliver gentaget mange gan- Fru Gitte Lillelund Bech. ge. Derfor er svaret på det gentagne spørgsmål også det samme som Kl. 20:28 før, nemlig at regeringen ønsker at drøfte mulighederne for at sus- pendere værnepligten med de partier, som indgår i forsvarsforligs- Gitte Lillelund Bech (V): kredsen. Det er vi sådan set indstillet på at gøre nu. Der er, som det Tak, og spørgsmålet lyder: Tror ministeren, at alle danske soldater er sikkert er ordføreren bekendt, en tradition for en kadence i de ordfø- ude af Afghanistan ved udgangen af 2014, som det fremgår af mini- rermøder, som der er, i de forligspartimøder, som der er på forsvars- sterens udtalelser til Ritzau den 6. oktober 2011? området. Den kadence har fungeret fint, og den vil vi selvfølgelig ik- Kl. 20:28 ke bryde ned, når den nu har fungeret så fint, som den har fungeret. Kl. 20:26 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 20:28 Hr. Troels Lund Poulsen. Kl. 20:26 Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Hvis jeg skal adressere spørgsmålets lidt, kan man sige, besynderlige Troels Lund Poulsen (V): karakter direkte, bliver jeg nødt til at starte med at sige til spørgeren, Vi prøver igen: Der må da være en eller anden politisk interesse fra at det nok har mindre betydning, hvad jeg tror eller ikke tror. Jeg den nyudnævnte forsvarsminister i at mødes med forligskredsen og ved, at spørgeren er bekendt med, at det fremgår af Helmandplanen drøfte værnepligtens fremtid. Jeg forstår, at det er et meget svært 2011-2012, at vi omlægger og reducerer den danske kampindsats i spørgsmål, som skal sendes i udvalg, inden forsvarsministeren ser 2011 og 2012, sådan at der flyttes fokus fra kamp til øget træning, sig i stand til at svare på, hvornår man vil invitere forligskredsen. uddannelse og rådgivning og udsendelse af støttebidrag. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at forsvarsministeren er For så vidt angår årene 2013 og 2014, er der i Helmandplanen helt ny på området. Men der må da kunne komme et klart svar fra lagt op til, at Danmark kan videreføre trænings- og støttebidrag samt den nuværende forsvarsminister på, hvornår man har tænkt sig at in- kampbidrag i en mere tilbagetrukket rolle. Endvidere er det intentio- vitere forligskredsen. Er det i oktober måned, er det i november må- nen i Helmandplanen, at der ved udgangen af 2014 ikke længere er ned, er det i 2012? Hvornår er det helt præcis man ser sig i stand til danske kampenheder i Afghanistan. det? Jeg synes sådan set, at det er en meget berettiget forventning. Om tiden efter 2014 er det tillige anført, og her tillader jeg mig at Jeg ved jo selv, hvordan den tidligere skatteordfører for Socialdemo- citere: kratiet bed sig fast i bordet for at finde ud af, hvornår han kunne for- »Efter 2014 vil der forventeligt fortsat være behov for en interna- vente at få indkaldelser. Derfor håber jeg sådan set, at vi kan få et tional militær tilstedeværelse i Afghanistan som led i NATO's lang- meget klart svar på, hvornår man som forligskreds bliver inviteret. sigtede partnerskab med Afghanistan.« Jeg synes, at det er dårlig forligskredsskik, at man skal diskutere det Og så kommer det: i medierne og ikke ved forligsbordet. Men sådan må det åbenbart »En evt. dansk militær tilstedeværelse vil i givet fald hovedsage- være under den her regering. ligt bestå af rådgivere, instruktører og støttebidrag.« Kl. 20:27 Kl. 20:29

Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Fru Gitte Lillelund Bech. Kl. 20:27 Kl. 20:29

Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Gitte Lillelund Bech (V): Jeg tror i virkeligheden, at hvis det her skal fungere så godt som mu- Nu står jeg jo med det ritzautelegram, som jeg sådan set har refereret ligt af hensyn til de mange folk, vi har ude i aktiv tjeneste, og af hen- til i spørgsmålet, og jeg beklager meget, at ordet tror så indgår. syn til det vigtige område, vi har med at gøre, at vi skal lægge lidt af Så vil jeg spørge forsvarsministeren i stedet: Mener forsvarsmini- valgkampsretorikken til side og konstatere, at vi har et fælles ønske steren fortsat, som det fremgår af ritzautelegrammet, at exitdatoen om at få drøftet de her forhold. Jeg har sagt, at vi ikke vil gøre noget, står fast, og at vi har en aftale om, at vi skal være ude af Afghanistan uden at vi har snakket med forligspartierne om det og fundet ud af, 31. december 2014 og have vores mænd og kvinder hjem, hvilket hvordan det her kan håndteres. Det vil vi gøre snarest muligt i den betyder, at man ikke har plads til instruktører dernede? Jeg vil gerne rimelige og fornuftige kadence, som har været kendetegnende for det vide, om forsvarsministeren står fast på det ritzautelegram, nemlig at her område. exitdatoen står fast, hvilket betyder, at det ikke er muligt at have in- Kl. 20:28 struktører og trænere dernede efter 2014. Kl. 20:30 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak til hr. Troels Lund Poulsen. Første næstformand (Bertel Haarder): Det næste spørgsmål er også til forsvarsministeren af fru Gitte Ministeren. Lillelund Bech. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 51) 93

Kl. 20:30 Kl. 20:33

Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Første næstformand (Bertel Haarder): Jeg synes, at der jo er en udmærket læresætning om, at hvis man ci- Fru Gitte Lillelund Bech. terer, skal man citere det hele og det fulde, og derfor vil jeg gerne Kl. 20:33 læse det op, der står i forlængelse af det, som den tidligere forsvars- minister, spørgeren, netop har sagt, nemlig at hvis vi bare rejste os Gitte Lillelund Bech (V): op i dag og tog hjem, kunne det slet ikke du. Vi arbejder systematisk Men jeg fik jo ikke svar på spørgsmålet af forsvarsministeren. Jeg på at sikre træning osv., så vores kampsoldater kan komme hjem i beder jo forsvarsministeren om også at forholde sig til, hvad det er, 2015. der skaber mudder i billedet. Hvorfor er det sådan, at soldaterne rent Det er jo i virkeligheden kernen i det her. Jeg forstår godt spørgs- faktisk tvivler på den Afghanistanexit, som forsvarsministeren har målets karakter, og jeg forstår også godt den underfundighed, som bebudet omkring 2014? kunne skrues ind i det: Passede det, var det en fejltagelse, var det så- En af grundene er jo sådan set, at Socialdemokraterne, Sociali- dan, at den nytiltrådte forsvarsminister bare ville tage alle tropperne stisk Folkeparti og Det Radikale Venstre sammen har lavet et oplæg, ud, når nu der er en aftale, som går specifikt på kamptropperne? Og hvor der meget klart står: Den internationale militære tilstedeværelse der må jeg bare sige: Man kan se af det citat, hvis det læses i sin hel- er under nedtrapning. Derfor fastholdes ubetinget, at dansk deltagel- hed, at det, der lægges vægt på, er det, som også er aftalt tidligere, se i kampene hurtigst muligt skal udfases. Det videre forløb i forhold nemlig at vi skal have vores kamptropper hjem ved udgangen af til tilbagetrækningen for 2013 forhandles på baggrund af aftalen om, 2014 og indgangen til 2015. at danske militære enheder skal være ude senest ved udgangen af Men som jeg også læste op før, vil der stadig væk være mulighed 2014. for anden militær tilstedeværelse, som i givet fald hovedsagelig vil Danske militære enheder er alle soldater, vil jeg sige til forsvars- bestå af rådgivere, instruktører og støttebidrag. ministeren. Jeg går ud fra, at forsvarsministeren er bekendt med, Kl. 20:31 hvad forsvarsministerens eget parti har skrevet sammen med Sociali- stisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Første næstformand (Bertel Haarder): Så jeg forstår sådan set godt, at fagforeningerne er lidt i tvivl, og Fru Gitte Lillelund Bech. det er jeg sådan set også. Så jeg vil bare bede forsvarsministeren om Kl. 20:31 at garantere, at der også er danske soldater i Afghanistan efter 2014. Det er danske soldater, der laver træning og instruktion af afghanske Gitte Lillelund Bech (V): sikkerhedsstyrker. Skal ministerens svar så forstås sådan, at ministeren går fuldt og helt Kl. 20:34 ind for det, der står i Helmandplanen, også selv om ministerens eget parti sammen med de to øvrige regeringspartier lige op til valget lan- Første næstformand (Bertel Haarder): cerede et oplæg, hvor der står meget klart, at der ikke må være no- Ministeren. gen militære enheder i Afghanistan efter 2014? Der står sådan set, at Kl. 20:34 de danske militære enheder skal være ude senest ved udgangen af 2014. Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Grunden til, at jeg spørger, er, at der faktisk er ret stor uklarhed Vi er lidt tilbage i det samme som før, nemlig det her med, hvordan om lige præcis, hvad det er, den røde regering ønsker at gøre med man vælger at være i opposition. Jeg kan godt forstå, når man har hensyn til Afghanistan. Jeg noterede mig jo den forside, der var på tabt et valg, at man er sur osv. – fred nu være med det. Berlingske Tidende, som handlede om, at de to store fagforeninger Men hvis man ser positivt indholdsmæssigt på, hvad der faktisk faktisk er ret nervøse ved de meldinger, som den nye forsvarsmini- er sagt, er der ingen tvivl om, at det, der er meldingen, er, at vores ster er kommet med, og som hedder, at man skal være ude med alle kampsoldater skal ud af Afghanistan med udgangen af 2014 – det er soldater i 2014. Det er den måde, fagforeningerne har forstået det på, derfor, vi laver en omstilling nu til mere træning, rådgivning osv. – og derfor må jeg jo så spørge forsvarsministeren: Står forsvarsmini- og at det efter 2014 vil være sådan, at en eventuel dansk militær til- steren fuldt og helt bag, at der også vil være soldater i Afghanistan, stedeværelse hovedsagelig vil bestå af rådgivere, instruktører og danske soldater, efter 2014, fordi der vil være behov for instruktører støttebidrag. og trænere også efter 2014? Kl. 20:35 Kl. 20:32 Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Spørgsmålet er sluttet. Ministeren. Det næste spørgsmål er også til forsvarsministeren af fru Gitte Kl. 20:32 Lillelund Bech. Kl. 20:35 Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Jeg tror, at den uklarhed, som spørgeren refererer til, er en uklarhed, Spm. nr. S 51 som først og fremmest findes hos spørgeren selv, og som i virkelig- 65) Til forsvarsministeren af: heden ikke beror på de faktiske omstændigheder, men på et ønske Gitte Lillelund Bech (V): om at være hård i oppositionen. Det er også fair nok. Jeg synes bare, Mener ministeren, at afghanerne selv er fuldt ud i stand til at uddan- vi skal spille på en bane, som er båret af saglighed, og sagligheden i ne og træne afghanske sikkerhedsstyrker fra udgangen af 2014? forbindelse med det citat, som spørgeren refererede til før, er, at jeg eksplicit siger: Hvis vi bare rejste os op i dag og tog hjem, kunne det Første næstformand (Bertel Haarder): slet ikke du. Vi arbejder systematisk på at sikre træning osv., så vo- Værsgo til fru Gitte Lillelund Bech. res kampsoldater kan komme hjem i 2015, altså med udgangen af 2014. 94 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 51)

Kl. 20:35 Kl. 20:39

Gitte Lillelund Bech (V): Første næstformand (Bertel Haarder): Tak. Mener ministeren, at afghanerne selv er fuldt ud i stand til at Ministeren. uddanne og træne afghanske sikkerhedsstyrker fra udgangen af Kl. 20:39 2014? Kl. 20:35 Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at hvis vi rejste os op Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : og forlod Afghanistan i dag, så ville det være et land, der ville være Det her spørgsmål er i sin karakter lidt som det foregående spørgs- ude af stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Derfor har vi jo mål. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg, selv om jeg er også sagt, at vi vil omlægge vores indsats til at være træningsoriente- forsvarsminister, her mere end 3 år før udgangen af 2014 skulle kun- ret, sådan at afghanerne ved udgangen af 2014 forhåbentlig er i stand ne sige, om afghanerne fuldt ud er i stand til selv at uddanne og træ- til at tage vare på deres egen sikkerhed. ne deres egne sikkerhedsstyrker fra udgangen af 2014. Men det her er ikke let. Det er besværligt. Det er sådan, at vi har Som jeg nævnte i forbindelse med min besvarelse af det foregå- at gøre med et land, hvor der er behov for, at vi er til stede, hvor der ende spørgsmål, fremgår det som bekendt af Helmandplanen, at vi i er behov for, at vi hjælper, og hvor der undervejs også vil være 2011 og 2012 omlægger den militære indsats fra kamp i retning mod bump på vejen, ligesom i så mange andre processer. Derfor synes øget træning. Herudover er der i Helmandplanen lagt op til, at Dan- jeg også, at det er fornuftigt, at vi har sagt, at der efter 2014 nok sta- mark i 2013 og 2014 kan videreføre trænings- og støttebidrag samt dig vil være behov for en international militær tilstedeværelse i Af- kampbidrag i en tilbagetrukket rolle. Endvidere er intentionen i Hel- ghanistan led i NATO's langsigtede partnerskab med Afghanistan, mandplanen, at der ved udgangen af 2014 ikke længere er danske sådan som ordføreren også lige har formuleret sig frem til, og at en kampenheder i Afghanistan. eventuel dansk militær tilstedeværelse i givet fald hovedsagelig vil Hvorvidt afghanerne er i stand til selv i fuldt omfang at uddanne bestå af rådgivere, instruktører og støttebidrag. og træne egne sikkerhedsstyrker fra udgangen af 2014, er der ingen Kl. 20:40 der i dag kan vurdere med fuld sikkerhed. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at det er en fælles målsætning, at afghanerne ved Første næstformand (Bertel Haarder): udgangen af 2014 overtager sikkerheden for hele landet. Det er alle Fru Gitte Lillelund Bech. 49 ISAF-lande og den afghanske regering enig om. Det er så den op- Kl. 20:40 gave, vi skal løse i fællesskab, uanset hvor kompleks den er, og uan- set at det ikke er en snorlige vej, der fører derhen. Og et af de afgø- Gitte Lillelund Bech (V): rende elementer for at nå den målsætning er netop at uddanne og Det har i hvert fald ikke været nogen hemmelighed for dem, der sad træne de afghanske sikkerhedsstyrker, herunder også sætte afghaner- og forhandlede med den tidligere regering, da man forhandlede Hel- ne i stand til selv at varetage den uddannelse. mandplanen, at der var en forventning om, at der også var danske Som jeg nævnte i mit svar på spørgsmål nr. S 49, vil der efter soldater i Afghanistan efter 2014 netop til at varetage træning og ud- 2014 forventelig fortsat være behov for en international militær til- dannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker. Men jeg er da glad for stedeværelse i Afghanistan. Støtte til uddannelse og træning af de af- at notere mig, at det sådan set også er det synspunkt, forsvarsmini- ghanske sikkerhedsstyrker efter 2014 vil kunne være en opgave i re- steren har. Det synes jeg er yderst tilfredsstillende, fordi NATO jo gi af NATO's langsigtede partnerskab med Afghanistan. lige præcis siger – og det tager jeg også forsvarsministerens svar Men som nævnt i besvarelsen af det foregående spørgsmål skal som en bekræftelse af – at Afghanistan ikke kan klare sig selv allere- det danske engagement i Afghanistan efter 2014 forhandles med for- de om 3 år. Så derfor skal mit afsluttende spørgsmål til forsvarsmini- ligspartierne i løbet af 2014. Hvad der konkret bliver behov for, er steren bare være: der ingen, der med sikkerhed kan sige på nuværende tidspunkt. Har forsvarsministeren nu også overbevist udenrigsministeren Kl. 20:38 om, at de synspunkter, som udenrigsministeren havde, da han lidt tidligere i år kom med nogle udtalelser, som gik på, at der ikke ville Første næstformand (Bertel Haarder): være nogen danske soldater på jorden i Afghanistan efter 2014, uan- Fru Gitte Lillelund Bech. set om afghanerne kan klare det selv eller eller ej, ikke længere er Kl. 20:38 gældende? Kl. 20:41 Gitte Lillelund Bech (V): Nu spurgte jeg jo sådan set til, om afghanerne selv fuldt ud var i Første næstformand (Bertel Haarder): stand til at træne og uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker ved ud- Ministeren. gangen af 2014. Jeg spurgte sådan set ikke om, hvornår man i Af- Kl. 20:41 ghanistanstøttepartierne skulle forhandle om, hvad der skal ske efter 2014. Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Jeg vil spørge forsvarsministeren, om det ikke er korrekt, at vur- Sådan et spørgsmål kan besvares på mange måder. Jeg synes i virke- deringen i NATO rent faktisk er, at Afghanistan ikke allerede om 3 ligheden, at jeg, med den funktion, som jeg har nu, vil vælge at tage år kan klare det hele selv; at afghanerne rent faktisk ikke fra udgan- fat på den første del af det, nemlig at konstatere, at ordføreren efter gen af 2014 fuldt ud kan klare at træne og uddanne de afghanske sik- den gode samtale, vi har haft her, også kan konstatere, at det vil være kerhedsstyrker. Derfor er NATO's vurdering, at der vil være behov relativt let for regeringspartiet og for oppositionspartiet at finde en for, at der bliver lavet træning og instruktion og uddannelse af af- vej fremad, hvad angår vores indsats i Afghanistan, både i forhold til ghanske sikkerhedsstyrker også efter 2014. Jeg vil bare bede mini- tilstedeværelsen frem til udgangen af 2014 og en eventuel tilstede- steren om at bekræfte, at det er NATO's vurdering, for det er jo den, værelse derefter. For det synes jeg vi skylder vores folk, som er der- jeg lægger til grund for det her spørgsmål, men det har jo været no- ude, og det synes jeg vi skylder afghanerne. get uklart i forhold til ministerens udmeldinger om, at danske solda- ter ikke skal være i Afghanistan efter 2014. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 92) 95

Kl. 20:41 Kl. 20:43

Første næstformand (Bertel Haarder): Fatma Øktem (V): Jeg kan forstå på spørgeren, at spørgsmålet er sluttet, men spørgeren Mange tak. Jeg vil starte med at lykønske ministeren. Tillykke med har mulighed for et spørgsmål mere. posten. Mit spørgsmål lyder sådan her: Hvad er regeringens nuvæ- Kl. 20:42 rende holdning til kvindekvoter i bestyrelser? Kl. 20:43 Gitte Lillelund Bech (V): Jamen så vil jeg sådan set bare bede forsvarsministeren om at be- Første næstformand (Bertel Haarder): kræfte, at de udtalelser, som udenrigsministeren er kommet med tid- Ministeren. ligere på året, om, at der ikke vil være én dansk soldat, der har foden Kl. 20:43 på afghansk jord efter 2014, ikke længere er gældende, og at regerin- gens politik rent faktisk er den, som forsvarsministeren her har frem- Ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) : lagt. Tak for lykønskningen og i lige måde. Jeg glæder mig meget til sam- Kl. 20:42 arbejdet. Det er åbenlyst, at vi har et problem i Danmark med at få kvinder Første næstformand (Bertel Haarder): i virksomhedsbestyrelser. Kvinder sidder i dag kun på 11,6 pct. af Ministeren. bestyrelsesposterne i de danske børsnoterede aktieselskaber. Træk- Kl. 20:42 ker man de medarbejdervalgte kvinder, som er valgt ind, fra, så er vi nede på 6,5 pct. Forsvarsministeren (Nick Hækkerup) : Det er altså vigtigt for regeringen at øge mangfoldigheden i be- Uanset hvordan man vender og drejer det her, må man konstatere, at styrelserne. Adskillige internationale undersøgelser har nemlig do- referencen til udenrigsministeren og det, som udenrigsministeren har kumenteret, at der er en positiv økonomisk sammenhæng mellem sagt tidligere på året, semantisk enten kan forstås som den nuværen- mangfoldighed og virksomhedernes økonomiske resultater. Det lig- de udenrigsminister, som jo så ikke var udenrigsminister på det tids- ger derfor regeringen meget på sinde at gøre noget ved det her pro- punkt, men varetog et andet job, eller den tidligere udenrigsminister, blem, og jeg vil fortsætte den gode dialog med erhvervslivet, som som var udenrigsminister på det tidspunkt, men som nu ikke er den tidligere ligestillingsminister har sat i gang, bl.a. med initiativet udenrigsminister længere. »Operation Kædereaktion – Anbefalinger for flere kvinder i besty- Jeg går ud fra, at den reference, der er, ikke er til den tidligere relser«. Det går jo i al sin enkelhed ud på at gøre noget ved rekrutte- udenrigsminister, der var på det tidligere tidspunkt, men til den ringskæderne i kandidatfeltet og på at øge antallet af ledere. Og selv udenrigsminister, der ikke var udenrigsminister på det tidspunkt, om vi ikke har haft det så lang tid, kan vi kun glæde os over, at 56 hvor vedkommende er citeret for at sige det, som jeg nu bliver virksomheder allerede har tilsluttet sig det, og heraf er der 12 C20- spurgt om. Hvis den antagelse er korrekt – og jeg kan næsten se på virksomheder. spørgerens mimik, at det er derover, vi skal – så kan jeg garantere, at Med hensyn til forslag om kvoter kan jeg henvise til regerings- det, regeringen vil gøre, er, at den efter 2014 sammen med vores grundlaget, som slår fast, at regeringen vil gå i dialog med erhvervs- NATO-partnere vil vurdere behovet for en fortsat militær tilstedevæ- livet, som jeg lige har beskrevet tidligere, og vurdere forskellige for- relse i Afghanistan, som, hvis det er nødvendigt, hovedsagelig vil slag om kvoter på baggrund af køn. Det vil vi bl.a. også gøre ved at bestå af rådgivere, instruktører og støttebidrag. kigge ud i verden, bare i Europa, hvor der sker rigtig meget på det Kl. 20:43 her område. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber selvføl- gelig også, at oppositionen vil være med til det her arbejde, for der Første næstformand (Bertel Haarder): er ingen tvivl om, at det, som vi lægger op til, er et bredt samarbejde Så er spørgsmålet sluttet. på det her område. Vi siger tak til ministeren og går videre med spørgsmål til mini- Kl. 20:45 steren for ligestilling og kirke, og spørgeren er fru Fatma Øktem. Kl. 20:43 Første næstformand (Bertel Haarder): Fru Fatma Øktem. Spm. nr. S 92 Kl. 20:45 66) Til ministeren for ligestilling og kirke af: Fatma Øktem (V): Fatma Øktem (V): Hvad er regeringens nuværende holdning til kvindekvoter i bestyrel- Tak for svaret, hvilket får mig til at spørge om det næste. Jeg vil ser? godt lige understrege her, at vi er fuldstændig på linje med ministe- ren i, at vi naturligvis også går ind for mangfoldighed. Vi tror på, at mangfoldighed styrker. Men jeg stiller jo de her spørgsmål til mini- Skriftlig begrundelse steren i dag, fordi jeg reelt er bekymret. Jeg er bekymret, fordi man tidligere er kommet med nogle udmeldinger, fordi nogle partier fra Vi har tidligere hørt nogle af regeringspartierne kræve, at selskaber, den røde regering er kommet med nogle udmeldinger om kvoter. der ikke lever op til kravet om 40 pct. kvinder i deres bestyrelser, Der vil jeg godt have lov til at citere følgende: skal tvangsopløses. »Om fire år skal danske børsnoterede virksomheder have 40 pro- cent kvinder i deres bestyrelser – ellers bliver selskabet tvangsopløst. Første næstformand (Bertel Haarder): Sådan lyder den kontante melding fra Socialdemokraternes formand, Værsgo. Helle Thorning-Schmidt, som efter års modvilje nu er klar til at ind- føre kvotelovgivning. »Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne. Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark,« siger hun ...« 96 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 55)

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til lige Kl. 20:49 netop det her. Kl. 20:47 Fatma Øktem (V): Som det sidste vil jeg gerne have lov til at citere ministeren selv fra Første næstformand (Bertel Haarder): den 7. september 2011: »Det vil være rigtig uheldigt, hvis virksom- Ministeren. hederne laver deres selskabskonstruktioner om eller flytter ud af lan- Kl. 20:47 det på grund af kvoter. Især i denne her tid, hvor vi skal værne om erhvervslivet og råber på vækst og arbejdspladser. Man skal vælge Ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) : de bedste til bestyrelser uden at kigge på køn, etnicitet og seksual- Jamen jeg håber da, at jeg kan gøre bekymringen til skamme, for itet. Ellers kommer du til at diskriminere mænd og smide nogle af det, som vi er enige om, er jo, at vi gerne have flere kvinder i besty- dem ud for at skabe plads til kvinderne.« relser, og det er det, som regeringen gerne vil arbejde for. Nu næv- Står ministeren ved citatet her? ner spørgeren Norge. Der er også mange andre muligheder. Spanien, Kl. 20:50 Frankrig, alle EU-landene arbejder for det her, og det, der også står i regeringsgrundlaget, er, at det er det, vi vil gå ud og kigge på, så vi Første næstformand (Bertel Haarder): kan tage nogle beslutninger på det mest oplyste grundlag. Det står Ministeren. sort på hvidt, så jeg rækker hånden ud, og jeg mærker også, at der Kl. 20:50 bliver taget imod. Den bedste mulighed for lige præcis at få indfly- delse på det her er at indgå i et samarbejde med regeringen om at få Ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) : flere kvinder i bestyrelser. Som jeg også sagde tidligere i min indled- Der er da ingen tvivl om, at det, jeg siger, også var det, jeg sagde her ning, er der lang vej endnu, og det vil vi selvfølgelig gerne gøre no- i Folketinget, da jeg var vikar for det daværende medlem fru Lone get ved, og vi kan gøre det sammen. Dybkjær, og det er, at vi da selvfølgelig skal kigge på de erfaringer, Kl. 20:47 der er rundtomkring. Jeg sagde det i forbindelse med det, der sker i Norge, og der er nogle, der ændrer selskabsform. Jeg har så senere Første næstformand (Bertel Haarder): fundet ud af, at det ikke er så voldsomt, men vi er da nødt til at un- Fatma Øktem. dersøge, hvorfor de gør det, så vi kan træffe vores beslutninger på Kl. 20:47 det mest oplyste grundlag, og det er jo det, regeringen gerne vil. Og igen: Jeg håber, at oppositionen også vil være med til det. Fatma Øktem (V): Kl. 20:51 Jamen jeg glæder mig til det videre arbejde. Men jeg er bare nødt til at få et konkret svar på, hvad regeringens holdning til kvoter er. Nu Første næstformand (Bertel Haarder): har ministeren nævnt, at den tidligere regering har gjort flere tiltag Dermed er det spørgsmål sluttet, og jeg siger tak til ministeren. på området, herunder »Operation kædereaktion«, og det er jo dejligt Så kommer vi til dagens sidste spørgsmål, som er til kulturmini- at høre, at man vil fortsætte det her initiativ. Der står i regerings- steren. grundlaget, at man vil indlede en dialog med erhvervslivet, men det Kl. 20:51 er vi jo i gang med allerede, kan man sige, så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad man vil, hvis ikke man bliver tilfreds med den dia- Spm. nr. S 55 log, der har været indtil videre. Vil man så gribe til lovgivning og 67) Til kulturministeren af: eventuelt indføre kvoter? Dertil vil jeg også godt lige oplyse ministe- Martin Geertsen (V): ren om, at jeg i fredags var i debat med ordføreren fra Socialdemo- Hvornår og hvordan vil ministeren sikre Sport Event Danmark en kratiet, hr. Rasmus Horn Langhoff, der mente, at man skulle fortolke langsigtet økonomisk holdbar løsning? regeringsgrundlaget på den måde, at det nok ender med kvoter. Kl. 20:49 Skriftlig begrundelse Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Direktøren for Sport Event Danmark Lars Lundov har efterlyst en Kl. 20:49 langsigtet økonomisk plan, som skal sikre, at organisationen fortsat kan tiltrække store internationale begivenheder til Danmark. Ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) : Der var en del spørgsmål. Det ene handlede om dialogen med er- Første næstformand (Bertel Haarder): hvervslivet. Jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Vi kommer Hr. Martin Geertsen for oplæsning af spørgsmålet. til at fortsætte «Operation kædereaktion«, som er rigtig, rigtig god, Kl. 20:51 og vi kommer til at bygge videre på det med at gå i dialog med de forskellige firmaer, der er med, og forhåbentlig får vi også udvidet Martin Geertsen (V): det. Samtidig med det vil vi kigge rundtomkring i Europa og se, Som rosinen i pølseenden. Tillykke med hvervet ønsker jeg kultur- hvad det er for nogle forskellige tiltag, man har sat i værk for at få ministeren. Mit spørgsmål er kort: flere kvinder ind i bestyrelser. Præmissen er, at vi gerne vil have Hvornår og hvordan vil ministeren sikre Sport Event Danmark en flere kvinder, men om det bliver på den ene eller den anden måde, er langsigtet økonomisk holdbar løsning? jo det, vi skal finde ud af, det er det, vi skal lære. Men det, der er det Kl. 20:51 vigtigste, er, at det sker på det mest fornuftige grundlag, og at det Første næstformand (Bertel Haarder): sker på et oplyst grundlag. Ministeren. Kl. 20:49

Første næstformand (Bertel Haarder): Fatma Øktem. Onsdag den 12. oktober 2011 (S 55) 97

Kl. 20:51 Kl. 20:55

Kulturministeren (Uffe Elbæk) : Første næstformand (Bertel Haarder): Tak for lykønskningen. Jeg er glad for, at hr. Martin Geertsen stiller Ministeren. spørgsmålet, for det giver mig jo anledning til at understrege endnu Kl. 20:55 en gang, at regeringen synes, det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til Danmark. Kulturministeren (Uffe Elbæk) : Internationale idrætsbegivenheder på dansk grund vækker jo be- Regeringen er, og det kan man jo også læse i regeringsgrundlaget, gejstring, og de skaber interesse for idræt og kan inspirere både til interesseret i, at det her fortsætter. Vi er jo udmærket klar over, at vi fællesskab og sundhed og integration, og så styrker de også Dan- også står over for en meget kort tidshorisont, og at der opstår et pro- marks internationale synlighed og kan bidrage med øgede indtægter blem, hvis ikke vi finder en løsning. Det er sådan, at de bevillinger, til samfundet. Så indsatsen for at tiltrække idrætsbegivenheder til der har været til Sport Event Danmark, allerede slutter her først i ja- Danmark sker jo i dag i et rigtig godt samarbejde mellem kommu- nuar. På en måde kan man sige at den nye regering faktisk arver et nerne og specialforbundene og Sport Event Danmark. Der er ingen problem fra den tidligere. Jeg er glad for, at hr. Martin Geertsen vir- tvivl om, at Sport Event Danmark med sin specialviden på området kelig argumenterer for, at der skal findes en løsning, men den tidli- har været en vigtig brik i hele indsatsen for at tiltrække de begiven- gere regering fandt det ikke nødvendigt at indarbejde det i det fi- heder, som man har set igennem de sidste par år, senest så vi det jo i nanslovforslag, som man nu har fremsat, og som den nye regering forbindelse med VM i landevejscykling. nu så også har fremsat, så vi står faktisk med en udfordring. Jeg hå- Så regeringen vil gerne arbejde for, at vi kan finde finansiering ber på, at det bliver en fælles udfordring. til, at Sport Event Danmark kan fortsætte med at videreudvikle den Jeg ønsker virkelig, at det her kan blive et godt eksempel på, indsats, som vi har set igennem de sidste år. Jeg lægger meget vægt hvordan regeringen og oppositionen kan gå sammen om at finde en på et samarbejde med idrættens aktører om at finde en god frem- holdbar løsning, i det her tilfælde i forhold til Sport Event Danmark. adrettet løsning på det og vil gerne samarbejde også meget bredt her Det er jo rigtigt, at der er medarbejdere, der er en organisation, der er i Folketinget for at finde en fremadrettet model for Sport Event Dan- en bestyrelse, som i den grad efterspørger, at der kommer en løsning mark. meget snart. Det er vi fuldstændig opmærksomme på. Det er også derfor, at jeg er glad for, at hr. Martin Geertsen som Kl. 20:56 en ud af flere folketingspolitikere faktisk har tilkendegivet, at man ønsker en videreførelse af indsatsen. Så jeg ser virkelig frem til, at vi Første næstformand (Bertel Haarder): inden for en meget kort tidshorisont kan lave de sonderinger, der er Hr. Martin Geertsen. Kl. 20:56 nødvendige for at finde en bæredygtig model i forhold til Sport Event Danmark. Martin Geertsen (V): Kl. 20:53 Det er jo også væsentligt, og bare for at tage et eksempel har Køben- Første næstformand (Bertel Haarder): havns Kommune lige udbudt og besluttet at bygge en multiarena i Rosinen, undskyld, hr. Martin Geertsen. København, og det ville jo være tossetåbeligt, hvis det var sådan, at Kl. 20:53 man stod med en flot ny arena og så at sige ikke noget at proppe i den, fordi vi ikke havde en eventorganisation, der sådan set var i Martin Geertsen (V): stand til at trække nogen begivenheder ind i sådan en arena. Bare rosinen, det er fint. Jeg er sådan set enig med ministeren i mål- Jeg synes, det er lidt væsentligt, at vi arbejder hurtigt, og jeg ville sætningerne. Det er også derfor, jeg synes, at det er væsentligt at være så glad, hvis det var, at ministeren kunne komme bare en lille tage fat i det her emne, fordi events og store begivenheder jo først og smule tættere på, om det vil være ministerens indspark til finanslov- fremmest er god økonomi for samfundet som helhed. Hver gang forhandlingerne, eller hvordan ministeren havde tænkt sig at gribe man investerer en krone via de her events, kommer den jo flerfold hele den her situation med økonomien an. Jeg kan i dag se i Jyl- tilbage. Det er en god branding. Altså, cykel-VM illustrerer det jo på lands-Posten, at ordførere, bl.a. fra Socialdemokratiet, mener, at man bedste vis, nemlig hvordan så at sige resten af verden får et vindue skal ændre fokus, i forhold til hvad Sport Event Danmark i virkelig- ind til, hvad København er, og hvad Danmark er for et land. Så ska- heden skal tage sig af, altså mere fokus på indholdssiden. Har mini- ber store begivenheder jo også noget, som måske i virkeligheden er steren nogen kommentar til den artikel i Jyllands-Posten, som jeg en lillebitte smule mere udefinerbart. Det skaber som i tilfældet cy- går ud fra at ministeren har læst? kel-VM noget stolthed hos os som københavnere og som hoved- Kl. 20:57 stadsborgere, men jo også som danskere. Vi føler, at vi kan noget. Det synes jeg er væsentligt, og derfor synes jeg også, at det er væ- Første næstformand (Bertel Haarder): sentligt at få ministeren kaldt her i salen for at finde ud af, hvor langt Ministeren. Kl. 20:57 vi er med overvejelserne. For det haster jo en lille smule. Ministeren er jo selv inde på, at der er kommuner og organisatio- Kulturministeren (Uffe Elbæk) : ner, som sidder og venter på, at der kommer – og jeg er helt med på, Jeg har faktisk artiklen lige foran mig. Det er fuldstændig rigtigt, at at regeringen er ny – en eller anden form for ministeriel udmelding ordføreren for Socialdemokratiet rejser debatten om, at man, når af, hvad planen bliver i de kommende år. Der kunne jeg måske godt man nu skal ind og finde en fremtidig model for Sport Event Dan- tænke mig at få ministeren til at være en lillebitte smule mere speci- mark, også skal rejse spørgsmålet om breddeidræt. Det er jo sådan fik, i forhold til hvornår man kan forvente en ny handlingsplan eller lige nu, at fokus er på elitesportsbegivenheder, hvor jeg og regerin- et udspil til en ny handlingsplan. Hvad kan man forvente i forhold til gen gerne ser, at man også inddrager breddeidrætten i den fremtidige økonomien på den offentlige side, vil den være uændret? Hvad er det model. Men det er jo noget, vi skal diskutere. for en tidsplan, som ministeren opererer med? Så spørger hr. Martin Geertsen, hvad tidshorisonten på det her er. Vi ved, at vi skal arbejde hurtigt. Ministeriet har allerede sendt en in- vitation til bl.a. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om et 98 Onsdag den 12. oktober 2011 (FM ) møde, jeg mener, det allerede er i næste uge, og et af de punkter, vi Folketingets næste møde afholdes om 14 dage, onsdag den 26. okto- skal diskutere på den her række af møder, er faktisk, hvad partiernes ber 2011, kl. 13.00. holdninger til netop den her problemstilling er. Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem- Så jeg vil, ministeriet vil, regeringen vil gerne fremme den her meside, og skal i øvrigt henvise til den omdelte ugeplan. sag, så der kommer en løsning så hurtigt som overhovedet muligt, Mødet er hævet. (Kl. 21:01). for det er jo rigtigt, at de står og venter på et svar derude, og vi vil meget gerne komme med det svar, så snart vi har fundet en model, der er holdbar. Kl. 20:58

Første næstformand (Bertel Haarder): Hr. Martin Geertsen. Kl. 20:58

Martin Geertsen (V): Måske skal jeg lige først sige, at det jo mest af alt er væsentligt, hvad ministeren siger, fordi ministeren jo repræsenterer et flertal her i Fol- ketinget. Så når borgmestre og formænd for organisationer og direk- tøren for Sport Event Danmark nu ringer til mig i morgen og spør- ger, hvordan det egentlig gik med mit spørgsmål til kulturministeren, så kan jeg derfor svare, at jeg ikke med sikkerhed kan sige, hvilken beløbsstørrelse vi taler om fremadrettet, men jeg kan godt sige til dem, at der kommer en bevilling det ene eller det andet sted fra i Kulturministeriet til at fortsætte det arbejde, som Sport Event Dan- mark har løftet på glimrende vis her igennem de sidste 4 år. Kl. 20:59

Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Kl. 20:59

Kulturministeren (Uffe Elbæk) : Som sagt har regeringen både i regeringsgrundlaget og fra mig som minister tilkendegivet, at vi ønsker en fortsættelse af det arbejde, som Sport Event Danmark så glimrende har bidraget med gennem de seneste år, og vi ser det meget gerne videreført. Det, der er udfor- dringen, både for regeringen og gerne i et samarbejde med oppositi- onen, er at finde en økonomisk model, der er holdbar. Det er jo så- dan nu, at vi har en model, hvor man får penge både fra idrætsorga- nisationerne, og man får det fra ministeriet, man får fra Erhvervsmi- nisteriet, og vi skal jo ind og finde ud af, hvordan en fremtidig mo- del ser ud. Noget af det, som jeg også lagde mærke til i den artikel, som er i Jyllands-Posten i dag, var, at formanden for bestyrelsen, Lars Kra- rup, jo også siger, at en ting er diskussionen omkring breddeidræt og eliteidræt, men han rejser også diskussionen om, hvorvidt man skal have et skrappere fokus. I stedet for at skyde så bredt, som man har gjort indtil nu, ønsker man en mere fokuseret indsats. Så der er mange spørgsmål i spil, men som sagt er der et stort en- gagement fra undertegnedes side og fra regeringens side for at finde en løsning. Kl. 21:00

Første næstformand (Bertel Haarder): Spørgsmålet er sluttet. Jeg siger tak til både ministre og spørgere.

Kl. 21:00

Meddelelser fra formanden

Første næstformand (Bertel Haarder): Der er ikke mere at foretage i dette møde.