Hvad Kan Statsministeren Oplyse Om Den Indenrigs- Og Udenrigspolit
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2) Forespørgsel nr. F 31: Forespørgsel til statsministeren: Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Af Inger Støjbjerg (V), Henrik Sass Larsen (S), Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF), Henriette Kjær (KF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL), Anders Samuelsen (NY), Gitte Seeberg (UFG) og Pia Christmas-Møller (UFG). (Anmeldelse 29.04.2008. Fremme 06.05.2008). Kl. 09:03 Formanden: Vi starter med begrundelsen for forespørgslen, og det er ordføreren for forespørgerne, fru Inger Støjberg. Begrundelse Kl. 09:04 Inger Støjberg (V): Begrundelsen for forespørgslen er naturligvis den, at folketingsåret lakker mod enden, og jeg skal derfor bede statsministeren om at redegøre for den indenrigspolitiske og udenrigspolitiske situation. Kl. 09:04 Formanden: Tak. Og derfor får statsministeren nu ordet til besvarelsen. Besvarelse Kl. 09:04 Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Danmark er et godt land at leve i. Det danske samfund er et stærkt samfund. Danmark er et frit og fredeligt land - og et velstående land. Dansk økonomi er blandt de stærkeste i Europa. Arbejdsløsheden er nu nede under 2 pct. Det er under 50.000 arbejdsløse. Aldrig har så mange været i arbejde i Danmark. Beskæftigelsen er vokset med omkring 90.000, siden VK-regeringen trådte til i slutningen af 2001. Der er overskud på betalingsbalancen, og vi nedbringer hastigt statens gamle gæld. Dansk økonomi er sundere og stærkere end nogen sinde. Det skal vi naturligvis glæde os over. Men de gode tider lægger også et enormt pres på økonomien. Især er der et stort pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er væsentlig højere end i de lande, vi handler med, og det svækker konkurrenceevnen. Jeg vil gerne understrege, at jeg under alle mennesker en ordentlig løn. Men jeg er også overbevist om, at de fleste danskere godt forstår de overordnede økonomiske sammenhænge. Hvis løn og andre omkostninger bliver ved med at stige hurtigere i Danmark end i udlandet, så kan vi ikke sælge vore varer. Så bliver der arbejdsløshed, og fremgang bliver vendt til nedtur. Det er beklageligt, at der fortsat er strejke på landets sygehuse og i en række daginstitutioner. Regeringen opfordrer parterne til hurtigst muligt at bringe konflikterne til ophør. Det må være muligt at indgå overenskomster på sundheds- og pædagogområdet inden for samme ramme, som størstedelen af det offentlige arbejdsmarked selv har forhandlet på plads. Danmark er en lille, åben økonomi. Vi kan ikke afkoble udviklingen herhjemme fra det, der sker i udlandet. Men vi kan glæde os over, at vi er godt rustet til en tid, hvor væksten i verdensøkonomien er på vej ned. Det er vi, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik, og fordi vi har truffet de rigtige beslutninger i rette tid. Det er den ansvarlige linje, vi i fællesskab skal føre videre. Siden 2001 har vi gennemført en stribe ambitiøse reformer - reformer, som sigter på at fremtidssikre de gode tider, reformer, som med rettidig omhu ruster det danske samfund til at klare de udfordringer, der kommer i fremtiden, reformer, som bidrager til konstant fornyelse og dynamik i både den private og den offentlige sektor. Vi har gennemført en strukturreform, en reform, som skaber større og mere bæredygtige kommuner, regioner, politi- og retskredse. Den mest omfattende reform af den offentlige sektor nogen sinde. Og den lægger en ny og moderne ramme om det danske velfærdssamfund. Vi har fulgt op med en reform af den offentlige service, en reform, der skal sikre bedre kvalitet og bedre service til borgerne og mere attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. Ny og stærk ledelse, løbende faglig udvikling og opkvalificering af medarbejderne, afbureaukratisering og forenkling og omfattende investeringer i fornyelse og modernisering af sygehuse, skoler, ældreboliger og daginstitutioner. Vi har gennemført en langsigtet velfærdsreform, en reform, som gradvis vil forhøje tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet, en reform, som vil bidrage til at sikre finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden. Vi har brug for vore aktive ældre overalt i samfundet. Vi har gennemført en globaliseringsreform, en reform, som frem til 2012 indeholder investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri på næsten 40 mia. kr., en reform, som vil højne det faglige niveau i uddannelserne - lige fra folkeskolen til universiteterne - en reform, der vil bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder, en reform, som vil ruste det danske samfund til at klare den skærpede internationale konkurrence. Og vi har gennemført en række reformer af arbejdsmarkedet, reformer, som sikrer, at det kan betale sig at arbejde: loft over kontanthjælpen. Startydelsen. 300-timers-reglen. Mere aktiv indsats over for de langtidsledige. Kl. 09:10 Vi følger op med reformer, som skal skaffe mere arbejdskraft: nemmere adgang for kvalificerede udlændinge til at arbejde i Danmark, strammere regler for supplerende dagpenge og særligt skattenedslag for de 64-årige, der har arbejdet på fuld tid. De færreste ville tro, at arbejdsløsheden kunne komme ned under 2 pct. Når det er lykkedes, skyldes det i høj grad denne serie af initiativer, som samlet har bidraget til en markant forbedring af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Færre bliver låst fast i passiv forsørgelse, og det kan bedre betale sig at arbejde. Regeringen ønsker at gå videre. Der er et desperat behov for mere arbejdskraft i de kommende år. De store årgange går på pension, og de små årgange træder ind på arbejdsmarkedet. Vi er simpelt hen nødt til at skaffe flere hænder og hoveder til både de private virksomheder og de offentlige institutioner. Regeringen vil derfor gennemføre yderligere reformer af arbejdsmarkedet - reformer, som skal skaffe mere arbejdskraft. Vi vil nedbringe sygefraværet med 20 pct. Regeringen har også nedsat en arbejdsmarkedskommission, som kommer med sine anbefalinger om et års tid. Regeringen sigter så på at fremsætte forslag i efteråret 2009. Allerede i begyndelsen af 2009 vil regeringen tage fat på en omfattende skattereform, og den vil også få betydning for arbejdsmarkedet. For sigtet er at sænke skatten på arbejde markant, herunder skatten af den sidst tjente krone. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Vi har allerede taget de første skridt. Forårspakken fra 2004 og skatteaftalen fra 2007 betyder samlet, at 1,3 millioner skatteydere slipper for at betale mellemskat. Siden VK-regeringen overtog ansvaret i 2001, har vi haft et skattestop - et skattestop, som giver tryghed i familier og i virksomheder, for ingen behøver at frygte uventede stigninger i skatter og afgifter. Skattestoppet og skattelettelserne betyder tilsammen, at den danske befolkning til næste år slipper 40 mia. kr. billigere i skat. Det er mere end 7.000 kr. pr. dansker - barn som voksen. Sænkningen af den personlige skattebyrde er sket, samtidig med at vi har afsat flere penge til velfærd. I år bruger vi 45 mia. kr. mere på offentligt forbrug end i 2001. Det næste skridt bliver en gennemgribende reform af hele skattesystemet - en reform, som vil nedsætte skatten på arbejde markant, men som til gengæld vil øge skatten på energi og forurening. Reformen vil være fordelingsmæssigt afbalanceret. Det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde, og det skal kunne betale sig at spare på energien og forbedre miljøet. Skattereformen bliver forberedt af en skattekommission, som afleverer sine anbefalinger i begyndelsen af næste år. Derefter er det regeringens hensigt at fremlægge forslag til skattereform med henblik på at få en bred politisk aftale inden sommerferien 2009, så en skattereform kan træde i kraft fra 1. januar 2010. Perioden siden 2001 er den mest aktive reformperiode i den nyere politiske danmarkshistorie. Og vi forsætter reformerne, for vi ønsker en gradvis fornyelse af det danske samfund - en fornyelse, som går hånd i hånd med tryghed, og som ruster Danmark til at klare globaliseringen, så vi også i fremtiden kan nyde gavn af både velstand og velfærd. Kl. 09:15 Vi har danmarksrekord i beskæftigelse og rekordlav arbejdsløshed, og det er en social revolution. Mennesker, som i årevis var stødt ud af arbejdsmarkedet, har nu fået chancen igen, har fået job og har fået nyt indhold i tilværelsen, nyt håb og nyt fremtidsperspektiv. Det er et enestående socialt fremskridt. Det er et opgør med den passive forsørgelsespolitik. I stedet er det en aktiv beskæftigelsespolitik, som giver mennesker den frihed og selvstændighed, som følger af at tjene egne penge. Denne sociale revolution har også betydet et markant skridt fremad for integrationen af danskere med indvandrerbaggrund. Siden 2001 har næsten 43.000 flere danskere med baggrund fra ikkevestlige lande fået et job, og hele 65 pct. flere kvinder med indvandrerbaggrund er kommet i arbejde. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, der i de seneste 10 år har oplevet det største fald i arbejdsløsheden blandt personer med indvandrerbaggrund. Der er stadig flere, der tager en uddannelse. Siden 2001 er antallet af unge danskere med indvandrerbaggrund, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget betydeligt. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, er i samme periode næsten fordoblet. Siden 2003 er antallet, der får en praktikpladsaftale, steget med mere end 80 pct. Det er en meget, meget glædelig udvikling. Arbejde og uddannelse er nøglen til at klare sig godt i det danske samfund, uanset hvor ens forældre eller bedsteforældre kommer fra. I år 2000 var det kun hver anden dansker med indvandrerbaggrund, der følte sig godt integreret i Danmark. Nu er det mere end to ud af tre. Og mens hver sjette i år 2000 følte sig dårligt integreret, gælder det i dag kun hver tyvende. Denne bedre integration er et resultat af regeringens faste og fair udlændingepolitik. Der kommer færre til Danmark som følge af familiesammenføring og asyl, men til gengæld kan vi gøre mere for dem, som allerede er her. Antallet spiller en rolle, og derfor hører en fast og fair udlændingepolitik uløseligt sammen med en succesfuld integrationspolitik. Er man ikke parat til at holde fast i den faste og fair udlændingepolitik, så er resten af snakken om integration ikke andet end varm luft.