Tirsdas Den 4. Iuni 2002
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
(998) Tirsdas den 4. iuni 2002 (B 95) 7977 I Men så har jeg to spørgsmål til justitsministe- Anden næstformand (Poul Nødgaard): ren, der siger, at når man har begået en forbry- Justitsministeren vil få meddelelse om denne be- delse i et andet land, skal man også kunne rets- slutning. forfølges dér. Er ministeren enig med mig i, at ingen er skyldig, før han er dømt, og at det, der altid vil blive tale om, når man udleverer til rets- forfølgning, er, at det ikke er forbrydere, men mistænkte? Det er det ene. Det andet er blevet nævnt flere gange i debat- Den næste sag på dagsordenen var: ten, men det var åbenbart også nødvendigt. Er 8) Anden (sidste) behandling af beslutnings- det ministerens håb, at dette her vil føre frem til forslag nr. B 95: ét fælles europæisk retsområde? Og mener mini- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af steren - jeg stillede også spørgsmålet til fru Ar- reglerne om udrykningskørsel. nold - at det slet ikke vil betyde noget, at f.eks. Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl. retskulturerne i Sydeuropa og i Nordeuropa er (Fremsat 11/4 2002. Første behandling 30/4 diametralt modsatte? 2002. Betænkning 16/5 2002). (Kort bemærkning). Der var ikke stillet ændringsforslag. Justitsministeren (Lene Espersen): Til det første spørgsmål vil jeg sige til hr. Jesper Forslaget sattes til forhandling. Langballe, at det har jeg sådan set også allerede svaret på i min replik til fru Line Barfod vedrø- Ingen bad om ordet. rende mistanken. Men jeg vil gerne understrege, at det er en judiciel myndighed i det land, der anmoder om at få udleveret en person, der via Afstemning en arrestordre har truffet afgørelse om, at man ønsker, at den pågældende skal udleveres. Det Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, er altså en judiciel myndighed, der har truffet af- idet 19 (DF, EL og KRF) stemte for, 86 (V, S, KF, gørelsen. SF og RV) imod. Det andet spørgsmål om retsordenen og hele den juridiske og retsmæssige udvikling af det europæiske samarbejde mener jeg simpelt hen ikke er en sag, som vi skal til at tage op i Tinget på dette sene tidspunkt. Men jeg kan sige til hr. Jesper Langballe, at der er oversendt et ganske Den næste sag på dagsordenen var: langt talepapir til Retsudvalget, hvor jeg på re- 9) Anden (sidste) behandling af beslutnings- geringens vegne redegør for, hvad vore syns- forslag nr. B 103: punkter er om bl.a. tilnærmelser af strafferam- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning mer osv. Det rejser faktisk rigtig mange princi- af foreningen Hizb-ut-Tahrir. pielle spørgsmål, og der er altså sendt en lang Af Per Dalgaard (DF) m.fl. tale over til Retsudvalget, hvor jeg redegør for (Fremsat 23/4 2002. Første behandling 15/5 de videre perspektiver af det europæiske sainar- 2002. Betænkning 29/5 2002). bejde på det retslige område. Kl. 17.05 Der var stillet 1 ændringsforslag i betænknin- gen. Hermed sluttede forhandlingen. Uden for betænkningen var der ikke stillet æn- dringsforslag. Afstemning Ændringsforslaget sattes først til forhandling. Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 80 stemmer (V, S, KF, RV og KRF) mod 26 (DF, SF og EL). 7978 Tirsdag den 4. juni 2002 (B 103) Forhandling er imod forslaget som helhed, som vi også var ved førstebehandlingen. Anden næstformand (Poul Nødgaard): Kl. 17.10 Hr. Peter Skaarup... Nej, fru Birthe Rønn Horn- bech, men så skal man gøre det sådan, at for- (Kort bemærkning). manden kan se det. Peter Skaarup (DF): Jo, men det er da fuldstændig korrekt, som fru Birthe Rønn Hornbech (V): Birthe Rønn Hornbech siger, at selvfølgelig kan Jeg skal undskylde over for formanden, at jeg Venstre acceptere, at man gerne vil ændre i et fremtræder så usynligt. forslag og derfor formulerer det på den her må- Jeg synes blot, jeg skylder en melding om de, og derfor undlader man at stemme. Venstres stilling til ændringsforslaget. Vi har Men det, der bare står tilbage, er, at der må den opfattelse, at uanset hvad vi i øvrigt måtte være mange, der undrer sig over, hvorfor man mene om beslutningsforslaget, er det forslags- ikke kan stemme for ændringsforslaget, altså stillernes helt egen suveræne ret at ændre for- stemme for - og der synes jeg, fru Birthe Rønn muleringen, og det er begrundelsen for, at vi Hornbech er nødt til at forholde sig til sagen - at hverken stemmer for eller imod. bede Rigsadvokaten undersøge det her. Uden at Og da jeg ikke vil forlænge debatten, skal jeg i det har noget med racismeparagraffer eller an- øvrigt sige om det endelige forslag, at vi har dre ting at gøre, men ud fra grundlovens § 78 samme holdning som ved førstebehandlingen: kunne Venstre jo godt stemme for et ændrings- vi stemmer imod forslaget. forslag, der går ud på at bede Rigsadvokaten undersøge denne her forening, Hizb-ut-Tahrir, (Kort bemærkning). der udformer hjemmesider og løbesedler, der Peter Skaarup (DF): opfordrer til drab på jøder. Jeg har lige et spørgsmål til fru Birthe Rønn Faktisk tror jeg, der er mange - jeg ved ikke, Hornbech, for jeg kan forstå, at Venstre vil und- om det gælder her i salen, men i hvert fald uden lade at stemme til ændringsforslaget, men vil for Christiansborgs tykke mure - der vil forven- stemme imod forslaget som helhed. te, at et parti, der går ind for lov og orden, siger Kunne vi få en forklaring på, hvorfor man vil ja til, at Rigsadvokaten selvfølgelig uden yderli- undlade at stemme til ændringsforslaget? Situa- gere omsvøb skal undersøge denne her sag. tionen er jo den, at det er en dybt alvorlig sag, vi taler om her. Det er en forening, der virker ved (Kort bemærkning). opfordring til vold og virker ved opfordring til Birthe Rønn Hornbech (V): drab, altså nøjagtig det, grundloven tager højde Det er i dag den 4. juni. Det betyder, at det i mor- for i § 78. Derfor tror jeg, der er mange, der kun- gen er grundlovsdag, og jeg skal da gerne holde ne være interesserede i at høre, hvorfor Venstre grundlovstalen her for hr. Peter Skaarup. ikke kan stemme for ændringsforslaget om at Ifølge grundlovens § 3 spredes magten i Dan- bede Rigsadvokaten om at forbyde denne for- mark. Det var et opgør med enevælden, hvor ening eller indlede en undersøgelse med henblik kongen både var udøvende, lovgivende og på at få den forbudt. dømmende magt. Vi er lovgivere, og vi skal holde os til at lovgi- (Kort bemærkning). ve. Anklagemyndigheden er udøvende magt, og Birthe Rønn Hornbech (V): ønsker den at rejse en sag, så er det domstolene, Jamen jeg kan kun gentage, hvad jeg allerede der afgør, om foreningen skal opløses. Det har har sagt. Det er en helt principiel holdning, som grundloven reguleret, og vi har naturligvis fuld også andre partier har her i Folketinget. Når vi tillid til, at Rigsadvokaten gør det, han skal: rejse skriver betænkning over beslutningsforslag, og en sag, hvis han mener, beviserne er i orden. forslagsstillerne selv ønsker at ændre formule- Men jeg vil godt sige til hr. Peter Skaarup: ringen af forslaget, er vores kommentar dertil, at Dels vil vi ikke være anklagemyndighed i Ven- det vil vi ikke blande os i. Det er jo forslagsstil- stres folketingsgruppe, dels vil vi ikke frem- lernes egen suveræne afgørelse, hvordan de vil skynde eller presse til noget, der kunne medfø- formulere deres beslutningsforslag, og derfor ta- re, at den modbydelige forening kunne blive fri- ger vi ikke stilling til ændringsforslaget. Men vi fundet. Tirsdag den 4. juni 2002 (B 103) 7979 Anden næstformand (Poul Nødgaard): . Kl. 17.15 Hr. Per Dalgaard for en kort bemærkning til fru Birthe Rønn Hornbech til ændringsforslagene. (Kort bemærkning). Ja, vi skal lige have orden på det. Jesper Langballe (DF): Jeg synes, det er fint, at fru Birthe Rønn Horn- (Kort bemærkning). bech her en dag for tidligt holder en grundlovs- Per Dalgaard (DF): tale i Tinget, men jeg synes ikke, det var nogen Jeg tror godt, jeg kan blive enig med fru Birthe særlig god grundlovstale. Jeg er helt flov over at Rønn Hornbech i, at mord er en ultimativ for- skulle sige til fru Birthe Rønn Hornbech, at Rigs- brydelse. Den næstmest ultimative forbrydelse advokaten altså ikke hører til den dømmende må være at opfordre til mord, og det er vel magt. Rigsadvokaten er underlagt Justitsmini- egentlig noget af det, der er årsagen til, at steriet og også underlagt Folketingets beslutnin- grundlovens § 78 er skrevet. ger. Jeg vil godt spørge fru Birthe Rønn Hornbech: Hvad der sker ved den domstol, som skal Hvad skal man egentlig bruge § 78 til, hvis ikke tage stilling til, hvad Rigsadvokaten inøder den kan anvendes i det her tilfælde? Hvilke ek- med, det kan Folketinget naturligvis ikke blande sempler kunne man forestille sig, den skulle sig i, men selvfølgelig kan Folketinget da pålæg- bruges til? ge justitsvæsenet og Rigsadvokaten at tage en sag op. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må jeg så Anden næstformand (Poul Nødgaard): spørge, hvad betyder så grundlovens § 78? Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning, det Hvad skal den bruges til? er nummer tre, til fru Birthe Rønn Hornbech om ændringsforslagene. (Kort bemærkning). Birthe Rønn Hornbech (V): (Kort bemærkning). Det går åbenbart for stærkt for hr. Jesper Lang- Peter Skaarup (DF): balle. Jeg skal gerne gentage det, jeg sagde: Rigs- Fru Birthe Rønn Hornbech har ret i, at vi har advokaten er den udøvende magt. Jeg sagde det denne her magtens tredeling ud fra Monte- med tryk på. Det er Rigsadvokaten, der rejser til- squieus læresætninger, men situationen er jo tale, og så er det domstolene, der afgør. bare den, at vi her i Folketinget naturligvis blan- Men jo større pres der bliver på justitsmini- der os på forskellig vis på forskellige områder.