Eus Retspolitik - Og Det Danske Forbehold
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
EUs retspolitik - og det danske forbehold 2011:1 Tænketanken NyAgenda Red. : Drude Dahlerup Hvad er NyAgenda? Indhold Tænketanken NyAgenda har til formål at fremme analy- Tænketanken arbejder ud fra en åben og dybdeborende ser og debat omkring EU’s virke og juridiske rammer ud tilgang, der gør den i stand til at sætte spørgsmålstegn ved fra et demokrati- og medborgerperspektiv. Fonden skal etablerede og fastlåste tankemønstre. Gennem udrednin- bidrag til at give et forbedret fundament for den danske ger og debatskabende arrangementer er tænketanken med og internationale debat om samfundsudviklingen, set ud til at danne modmagt i et samfund, som i stigende grad er fra et centrum-venstre perspektiv. Herunder igangsætter præget af konformitet og mangel på nytænkning. og formidler tænketanken kritiske analyser af det euro- pæiske samarbejde i et globalt perspektiv. www.nyagenda.dk Tidligere rapporter fra tænketanken Indledning side 6 NyAgenda: af Drude Dahlerup Kap. 1 EU’s strafferetlige udvikling i lyset af side 13 2005:1. Franske stemmer. Kritik af forfatningsforslaget fra 2006:3 Service uden hensyn. En analyse af servicedirekti- retsforbeholdet venstre (Voices from France. Critique of the Proposal for vet. Af Kenneth Haar. af Thomas Elholm a new EU Constitution). Eds. Drude Dahlerup, Kenneth Haar and Niels I. Meyer. 2007:1 Problematisk liberalisering af elektricitetsmarke- det i EU, En rapport om konsekvenserne af EU-direktivet, 2005:2. Fremmer EU freden? Analyse, kritik og alternati- der liberaliserer EL-markedet. Af Frede Hvelplund og Kap. 2 EU-retsforbehold og menneskehandel side 24 ver (Does the European Union Promote Peace? Analyses, Niels I. Meyer. af Line Barfod critique and alternatives). By Jan Øberg. 2007:2 Militære EU-operationer med eller uden FN- 2005:3 Under bekvemmelighedsflag. Konsekvensernre mandat. Aanlyse, kritik og alternativer. Af Lave Knud Kap. 3 Det danske retsforbehold efter side 36 af EUs servicedirektiv (Under Flag of Convenience. The Broch og Trine Pertou Mach. Consequences of EU’s Service Directive). Af Kenneth Lissabon-traktaten Haar. 2007:3 Europæiske stemmer. Indlæg fra andre euro- af Mette Tonsberg pæiske lande, bl.a. fra den hollandske og den franske 2006:1 ”Vore globale handelsinteresser” (”Our Global folkeafstemning om Forfatnings-traktaten. Red. Drude Kap. 4 Trade Interests”). Ed. By Kenneth Haar. Contributions Dahlerup og Niels I. Meyer. Norges justissamarbeid med EU side 31 among others by Christina Deckwirth. af Morten Harper 2008:1 Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk per- 2006:2 Does the European Union Promote Peace? spektiv. Af Jesper Jespersen. Analysis, Critique and Alternatives. By Kenneth Haar. Translated from Danish: Fremmer EU freden? Analyse, Referenceliste side 36 kritik og alternativer. EUs retspolitik - og det danske forbehold Copyright: NyAgenda og forfatterne 1.oplag 1.000. 2011. ISBN 978-87-995109-0-0 Udgivet med støtte af Europa-Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Grafisk tilrettelægning: Dennis N. Andersen / IBureauet NyAgendas rapporter kan downloades fra www.nyagenda.dk INDLEDNING Indledning litikken og politisamarbejdet. For Danmark 2. Forbeholdet opgives efter en folkeafstem- er der endnu mulighed for at foretage et aktivt ning til fordel for en tilvalgsordning (opt-in valg, når det gælder vores deltagelse i EUs model) a la Storbritannien og Irland. Ifølge Fortvivl ikke! Med denne rapport giver tæn- EU’s udvikling på det strafferetlige politik vedr. retslige og indre anliggender. Det protokol 22 til Lissabon-traktaten er det op til ketanken NyAgenda et efterspurgt bidrag til område, herunder strafferammer mest dræbende for en folkelig debat er at - Danmark selv at beslutte, om vi vil gå over til den svære og uoverskuelige diskussion om EUs samt politisamarbejde omkring fejlagtigt - påstå, at danske vælgere og danske denne model. retspolitik og det danske retsforbehold. Hvis emner som terrorismebekæmpelse, politikere ikke har noget valg. der kommer en folkeafstemning om et eller kvindehandel mm. Konsekvens: Danmark deltager fuldt ud i og flere af de danske forbehold (undtagelser), er Tre danske valgmuligheder er bundet overstatsligt af EUs retssamarbejde det vigtigt at være klædt ordentlig på til debat- Civilretligt samarbejde På grund af EUs udvikling og på grund af på de områder, som et flertal i Folketinget ten. Formålet med denne rapport er at bidrage splittelsen i befolkningen omkring EU står vælger at tilslutte sig. Man kan altså sige ja til til en nuanceret debat om EU’s retspolitik og Asylpolitik vi over for nogle svære valg. Det nytter ikke at gå med på nogle områder, men beholde sin det danske retsforbehold. noget at forholde sig passivt. Med Lissabon- selvstændige beslutningsmyndighed på andre. Det danske retsforbehold må ses i relation til Grænsekontrol og visum traktaten, som trådte i kraft 1.december 2009, Men har man først sagt ja, er Danmark bundet retsudviklingen i EU generelt. Danske medier nedlægges den mellemstatslige søjle III, hvor af de overnationale beslutninger og af EU- synes stort set kun at kunne diskutere emnet Indvandrings- og ’udvisnings’-poltik. store dele af det retslige samarbejde lå, og domstolens afgørelser, og det kan ikke laves om under overskrifter som ’at være uden for’, og retspolitikken bliver gradvist overstatslig med af et nyt Folketing. ’ikke sidde med ved bordet’. Det er en altfor Overvågning af borgerne generelt EU-domstolen som sidste instats. Det er såle- snæver problemstilling, som slet ikke tager stil- des nødvendigt at tage aktivt stilling. 3. Forbeholdet ophæves helt ved en folkeaf- ling til den øgede overvågning og strammere stemning. retspolitik, som er blevet indskrevet i EUs Denne rapport diskuterer de alternative I denne rapport diskuterer tre jurister Dan- retlige samarbejde efter 11.september, og ikke valgmuligheder, Danmark står over for. Den marks valgmuligheder. Alternativerne og Konsekvens: Danmark deltager i beslutninger- heller beskæftiger sig med forskellene i med- forsøger at bringe klarhed omkring de mange deres konsekvenser kan sammenfattes således: ne og er bundet overstatsligt af hele EUs retslige lemslandenes retsopfattelse. EUs retspolitik begreber, som indgår i diskussionen, så som samarbejde. Beslutningen er i princippet uigen- 4 behøver kritiske øjne ud fra kravene om demo- opt-in eller opt-out, parallelaftaler og fuldt 1. Forbeholdet fastholdes, og Danmark delta- kaldelig. Vedtagelser om EUs retspolitik træffes 5 kratisk legitimitet og retssikkerhed, uanset om medlemskab. Rapporten ser også på, hvordan ger fortsat, som fastlagt i Edinburgh-aftalen, som hovedregel i ministerrådet ved kvalificetret man bor i Danmark, Spanien eller Slovenien. Norge, der ikke er med i EU, klarer at samar- ikke i det overstatslige retslige EU-samarbejde. majoritet. EU-domstolen har det sidste ord at I denne rapport ser vi både på udviklingen af bejde med EU på retsområdet. skulle have sagt over landenes retspolitik. EUs retspolitik generelt og på de danske valg- I denne debat er det ikke nok at tale om, Konsekvens: Dansk retspolitik bestemmes da som muligheder omkring retsforbeholdet. hvorvidt Danmark får eller mister indflydelse. udangspunkt af det danske folketing. Danmark Udvikling af EUs regler inden for ret- Med Lissabon-traktaten bliver retspolitik- For hvem er ’Danmark’ i denne debat? En deltager ikke i EUs beslutninger på området. lige og indre anliggender. ken som hovedprincip gradvist overflyttet fra mere nuanceret diskussion må i princippet Ved såkaldte parallelaftaler kan Danmark dog ”EU vil aldrig komme til at gå ind på området mellemstatsligt til overstatsligt EU-samarbejde. hvile på en analyse af borgernes, NGO’er- beslutte at være med i konkrete EU- beslutninger, strafferet”, sagde daværende justsitsminister En diskussion om EU’s retspolitik og de nes, Folketingets og regeringens forskellige og har allerede gjort det i nogle tilfælde. Også Hans Engell i debatten op til afstemningen danske forbehold må ses i relation til den vifte handlemuligheder under forskellige alterna- bl.a. Norge har sådanne aftaler. Parallelaftaler om Maastricht-traktaten i 1992. Han tog som af emner, som omfattes. Betydningen af det tiver, ligesom EU- institutionernes forskellige forudsætter, at begge parter ønsker at indgå bekendt fejl. EUs retspolitik har udviklet sig danske retsforbehold må diskuteres i forhold medvirken er vigtig. Alle disse emner kan ikke en aftale. Danmark deltager som hidtil i andet med stor hast. Ikke mindst den 11.september til den generelle udvikling af EU’s retspolitik, dækkes i én rapport. Denne rapport handler internationalt samarbejde, f.eks. minerydning i 2001 og bomberne i Madrid og London med- men kan også diskuteres i forhold til de mange primært om principperne omkring de danske FNs regi og indsats mod kvindehandel i regi af førte, at EUs medlemsslande gik med til øget enkelte emner: forbehold/undtagelser set i relation til retspo- bl.a. FN, Europarådet og Østersøforsamlingen. EU-regulering på områder, som de tidligere INDLEDNING havde modsat sig, bl.a. inden for overvågning vidt forskerne havde været udsat for politisk måtte forsvare dem, fordi Maastricht-trakta- til bekæmpelse af menneskehandel, som også og fælles strafferet. I perioden efter Maastrict- styring, og om rapportens konklusioner blev ten med undtagelser dog anses for bedre end Danmark indgår i, bl.a. når det handler traktaten, 1993-1999, blev der f.eks. udstedt 56 påvirket af bestyrelsen. Derved udeblev også hele Maastricht-pakken. Nej-sidens mål var om bekæmpelse af kvindehandel til prosti- bindende