50 I 1946 fik Or son Welles atter chancen for at fundet! Samtidig bliver Michel arresteret. (Og instruere en film. Det var „The Stranger“ efter Bannister påtager sig at forsvare ham!). Grad­ et originalmanuskript af ]ohn Huston, sat i vis går det op for den unge mand, at han dialog af Victor Trivas og Anthony Veiller. fungerer som syndebuk for sine arbejdsgivere, En na2i-krigsforbryder Franz Kindler (Wel- og han flygter fra retsbygningen under en les) flygter til U.S.A. og slår sig ned i den pause i forhøret. Han søger tilflugt i et teater lille by Harper, hvor han under falsk navn, i det kinesiske kvarter. „Den mystiske dame“ Charles Rankin, skaffer sig ansættelse som læ­ får fat i ham dér og lader sine håndlangere rer ved et kollegium. Han får hurtigt et ud­ føre ham til en nedlagt forlystelsespark. Ban­ mærket omdømme og bliver gift med domme­ nister dukker op. - Sagføreren og hans kone rens datter, Mary Longstreet (Loretta Young). kommer til at sigte på hinanden med revolvere Det lykkes alligevel detektiven (Edward G. i et spejlkabinets bagvendte perspektiv. Og re­ Robinson) at afsløre ham. Drevet til at begå sultatet bliver, at de begge styrter døde om adskillige mord søger den uhyggelige person mellem glasskårene. Michel går langsomt til­ tilflugt i et klokketårn - hvor han dør, gen­ bage til havnen, idet han „off-screen“ siger til nemboret af en kugle, mens maskinpistolerne sig selv: „Det er svært at være et frit menne­ hamrer deres projektiler ind i kirkeurets slag­ ske, selv om man er uskyldig. For resten - værk. hvad vil det sige „at være uskyldig" ?“ Welles havde naturligvis ingen del i fabri­ Denne brutale række af „opgør" blev pro­ kationen af denne røverhistorie. Det lykkedes gressivt sat i gang af en beretning om en haj- ham ikke desto mindre at få indflettet nogle jagt, „hvor hajerne æder hinanden", og af et absolut virkningsfulde momenter. hemmeligt møde mellem Michel og „lady’en" i I 1947 fik han endelig mulighed for at gen­ et oceanografisk museum foran et kæmpeakva­ vinde næsten fuld inspirationsfrihed takket rium, hvor andre hajer sloges. være sin anden kone, Rita Hayworth, dengang Bragt på fode igen af denne dystre og vold­ en af Columbias stjerner. Idet han tog sit ud­ somme thriller erklærede Welles: „Det gode gangspunkt i en ganske ubetydelig kriminalro­ kommer af det onde. Det onde er gødningen, man af Sherwood King, skabte han med „The hvor det gode spirer". Han tilføjede: „I Ame­ Lady from Shanghai“ en ny stor social „kro- rika er magten penge. Men andre steder kan nik“, om hvilken der stod en em af gådefuld- det være staten, partiet, politiet. Og det er mod hed. denne magt, af hvilken kategori den end må En arbejdsløs sømand, Michel O’Hara (Wel­ være, man altid skal rejse sig". les), møder en aften en besnærende ukendt Nogle måneder senere instruerede han (for kvinde (Rita Hayworth). Han bliver vildt for­ Republic Pictures) „Macbeth" - den shake- elsket. Men den mærkelige „lady“ stikker af speare’ske illustration af magt- og tyranni­ fra ham og forsvinder. instinktet. Med hensyn til „Othello", som han Den næste dag går Michel ind på at arbejde senere gav sig i kast med, erklærede han: „Jeg for en lam sagfører, Arthur Bannister (Everett holder mig i samme grad til teaterstykket, som Sloane), der ønsker at foretage et krydstogt om Verdis opera gjorde det. Jeg synes absolut, at bord på sin private lystyacht. Da Michel an­ Verdi havde ret til at ændre Shakespeare, efter­ kommer til yachten, genfinder han til sin for­ som han skulle tilpasse stykket til en anden bavselse den mystiske skabning fra den foregå­ kunstart". Han anlagde et lignende synspunkt ende aften, som er ingen anden end sagførerens allerede med hensyn til „Macbeth", som blev kone. optaget som stumfilm i løbet af 22 dage og Den unge sømand bliver derefter - uden at synkroniseret bagefter. At filmen kunne laves gøre sig det klart — trukket med ind i et gement så hurtigt, skyldtes sandt at sige kun, at skue­ „spil“. En af ægteparrets venner, George spillerne efter fire måneders prøver kunne de­ Grisby (Glenn Anders) beder ham om at lade, res roller til fuldkommenhed. Dekorationerne som om han dræber ham, for at han kan hæve til dette skotske middelalderstykke var tilsigtet en betydelig livsforsikring. Michel udfører det barbariske. Den nedrige morder og hans part­ fingerede mord ved at affyre nogle skud i nerskes slot (Macbeth blev spillet af Orson luften. Men George Grisbys lig bliver virkelig Welles og Lady Macbeth af Jeanette Nolan) 51 Konstantin Shayne og Orson W'elles i „Den fremmede** (1946) lignede en uformelig lavablok, som drev af gia) af Henry King, „The Third Man“ af fugtighed og rædsel. Bohavet, der var påtræn­ Carol Reed og „The Black Rose“ af Henry gende primitivt, indskrænkede sig til nogle Hathaway muliggjorde, at han nu og da kunne stole i umalet træ og nogle dyreskind. Befriel­ betale laboratorierne og fortsætte optagelsen af seshærens skov af svingende lanser og spyd nye sekvenser. (Han syntes i øvrigt at interes­ (Macduff blev spillet af Dan O’Herliby) min­ sere sig for „The Third Man“. Den trykkende dede næsten om den eisensteinske æstetik i atmosfære i Wiens kloakker svarede ganske „Alexander Nevski“. godt til hans egne neoekspressionistiske forsøg. Der var andre frugtbare mindelser om Eisen- Og det ligger på ingen måde fjernt at antage, stein i „Othello“ - især sørgeprocessionen af at han har foreslået den for højtidelige Carol kutteklædte munke, som filmen begyndte og Reed nogle af sine bedste ,,fund“). sluttede med. Netop med hensyn til denne film „Othello" blev altså lavet med alle mulige måtte Welles arbejde fuldstændig for egen reg­ midler snart i Scalera-studierne i Rom, snart ning i adskillige etaper, som der kunne være i selve Venedig og snart på Mogadors marok­ betænkelig langt imellem, over en periode, der kanske volde (som skulle forestille Cyperns strakte sig fra 1949-1952. Hans forskellige volde). Mens optagelsen stod på, blev Lea roller i „Black Magic“ (Cagliostro) af Gregory Padovani, derefter Betsy Biair erstattet af Ratoff, „The Prince of Foxes“ (Cesare Bor- Suzanne Cloutier i rollen som Desdemona. 52 Men optagelsen af dem alle tre findes fremde­ omkring i verden at opsøge de vigtigste per­ les i den endelige udgave af filmen. Alligevel soner, Arkadin har kendt - antikvitetshandleren skal man være meget fiffig for at afsløre disse Burgomil Trebitsch (Michael Redgrave), Jacob „nødforanstaltninger1'. Med sin uforlignelige Zouk (Akim Tamiroff), en loppedressør (Mis- „savoir-faire11 lykkedes det Welles at gøre hel­ cha Auer), en gammel mexikansk dame (Ka- heden fuldstændig homogen. Og hans rige, tina Paxinou). Hver gang van Stratten giver sig visuelle intuition nåede påny sit højdepunkt i i lag med et nyt „vidne11, bliver det myrdet af scener som Cassio-mordet i badstueomgivelser Arkadins håndlangere. Den uforsigtige mester­ (Cassio blev spillet af Michael Lawrence), duel­ pengeafpresser gætter snart, at når alle bevi­ len, som Roderigo (Robert Coote) giver stødet serne er forsvundet, vil han sandsynligvis lide til, og som foregår i en oversvømmet krypt, og samme skæbne. Han lader derefter skinne igen­ indespærringen af Jago (Michael McLiammoir) nem over for Arkadin, at Raina allerede er i et ophængt bur i lighed med buret i „Jud klar over alle hans forbrydelser. Fortvivlet Suss“ af Veit Harlan. begår den gamle mand selvmord. Men van Fra 1952 til 1955 så Orson Welles sig des­ Strattens anstrengelser har været til ingen nytte, værre nødsaget til at afvikle den gæld, som for Raina vender ham ryggen og forlover sig dette hasarderede foretagende havde påført med en ung engelsk aristokrat. ham, og han måtte påny påtage sig roller, der Optagelserne strakte sig over otte måneder - var Barnum Circus værdige, i en række ræd­ fra Miinchen til Wien, fra Paris til Madrid. selsfulde engelske film — „Trent’s Last Case11 Manuskriptet var på snedig vis udarbejdet i en og „Trouble in the Glenn11 af Herbert Wil- række „sketches11, der var lette at optage styk­ cox, „Three Cases of Murder11 af George More kevis. I hver af dem optrådte forskellige skue­ O’Ferral — og franske film - „Si Versailles spillere. Kun Robert Arden og Welles var med m’était conté11 (Benjamin Franklin) og „Na- i talrige episoder. Og Paola Mori, som spil­ poléon11 (Hudson Lowe) af Sacha Guitry - el­ lede Rainas rolle, var i privatlivet ingen anden ler italienske - „L’uomo, la bestia e la virtu11 af end instruktørens tredie kone. Steno. Fra dette dramatiske puslespil husker man Med stor optimisme kastede han sig ikke de­ især et bayersk julemåltid i snevejr og en sto mindre ud i et nyt eventyr, der var akkurat spansk fest, hvor alle gæsterne er udstyret med ligeså risikabelt, idet han - kun hjulpet af masker å la Goya. Knapheden på midler gjorde nogle nære venner - tilrettelagde, producerede, sig ofte stærkt gældende. Welles måttet tit instruerede og spillede med i „Confidential nøjes med en mængde kortvarige optagelser, Report11 („Monsieur Arkadin11). der ikke tillod majestætiske „kran“-bevægelser Denne gang brugte han ikke Hearst som mo­ eller „travellings11, del, men en sjakrer i den store internationale I 1956 og 1957 fortsatte han sin skuespiller­ stil å la Sir Bazil Zaharoff og forskellige græ­ karriere - i London, i „Moby Dick11 af John ske eller armeniske forretningsmænd, velkendte Huston, derefter i Hollywood, i „Pay the i de højfinansielle, tvivlsomme kredse, og vå­ Devil11 af Jack Arnold og „The Long Hot benhandlere. Summer11 af Martin Ritt. Han havde ikke sat Den gamle „haj11, Gregory Arkadin, (Orson sine ben i Californien i næsten ti år. Men nu, Welles), betragter sin datter Raina (Paola mens han indspillede filmen i Universals stu­ Mor i) som „sin dyreste skat11. Han har altid dier, lykkedes det ham at vinde „the executive skjult sin mildest talt tvivlsomme fortid for producer11 Albert Zugsmiths tillid. Zugsmith, hende og har insisteret på, at hun skulle op­ der var en ærgerrig leder, og som nogle måne­ drages i beskyttede omgivelser i en schweizisk der senere også gav Do uglas Sirk lejlighed til pension. at optage sit forbløffende mesterværk „The Men et samvittighedsløst ungt menneske, van Tarnished Angels11 - vovede at give Welles Stratten (Robert Arden), begynder at lægge an carte blanche med hensyn til manuskript, dia­ på den altfor naive arving. Han truer derefter log og instruktion af „Touch of Evil“ efter en Arkadin med pengeafpresning. For at blive af kriminalroman af Whit Masterson. med van Stratten pålægger den gamle røver I en lille by på grænsen til Mexico bliver en ham at rekonstruere hans livshistorie ved rundt milliardær og hans kone dræbt ved et bombe- 53 attentat. Den gamle inspektør Hank Quinlan tvivlsomme metoder. For at blive fri for Var­ (Orson Welles), der er berømt for sin fine gas’ indblanding i sin „forbudte jagt", beslut­ næse, får straks overdraget undersøgelsen af ter den gamle politirotte da at lade „Unde sagen. Men han må finde sig i at arbejde sam­ Joe" kompromittere Susan ved hjælp af ban­ men med sin mexikanske kollega Mike Vargas dens små alfonser. Han træffer en stiltiende (Charlton Heston), der er specialist i kampen overenskomst med banditten. Og man finder mod narkotika. For at kunne tage sig af denne Susan, nøgen og bevidstløs af narkotika, på et sag har Vargas været nødsaget til at afbryde tvivlsomt hotel. Det ser iøvrigt ud til, at hun sin bryllupsrejse. Han beslutter alligevel at tage er ansvarlig for mordet på „Unde Joe" - som sin unge kone Susan (Janet Leigh) med til Quinlan selv har dræbt i mellemtiden. Men åstedet for forbrydelsen og indlogerer hende i denne gang er den machiavellistiske inspektør et pensionat. Quinlan mistænker en lokal ban­ gået for vidt. Hans kynisme går op for hans deleder „Unde Joe“ Grandi (Akim Tamiroff) mest trofaste politiofficer Pete Menzies (Joseph for at have anstiftet mordet. Det lykkes ham Calleia), som vil hjælpe Vargas med at af­ ikke at samle konkrete beviser imod ham. Men sløre Quinlan ved at få ham til at tilstå. Hertil vi erfarer, at han i påkommende tilfælde ikke bruger de en mikrofon, der er skjult under viger tilbage fra at opdigte nogle falske, når tøjet, og som længere borte er forbundet med han er overbevist om, at hans anelser er „vel­ en båndoptager. Men Quinlan opdager kom­ begrundede". Vargas godkender ikke disse plottet og skyder på Pete Menzies, som dræ-

Orson Welles og Edgar Barrier i „Macbeth" (1948)

54 Orson Welles i „Othello" (1952) ber ham i selvforsvar. En tidligere prostitueret indtil den ventede eksplosion indtraf. Det va­ Tanya (Marlene Dietrich), som vist havde rede flere minutter. Og det var sandsynligvis skænket den uvederhæftige politimand sin den mest sensationelle optagelse i hele film­ gunst, betragter træt hans lig og mumler: „He historien. På andre tidspunkter blev dekoratio­ was a kind of a man“. nerne næsten sygelige. Unge forsultne menne­ Welles’ kommentarer til sit værk er: „En sker og deres piger med lesbiske træk hengav politimand kan være alt undtagen dommer, og sig til et vildt orgie rundt omkring sengen, det er ved først at være dommer, dernæst poli­ hvor Susan lå, lammet af narkotika. Og man timand, at Quinlan handler forkert. At han op­ følte ligesom en kuldegysen over for den ab­ dager den skyldige, er kun en biting - Quin­ strakte og triumferende „mekanik" i den bog­ lan er en forbryder, for selv om det at slæbe staveligt talt akrobatiske scene, hvor mikrofo­ en morder for retten er en vigtig opgave i ret­ nen og båndoptageren indregistrerede Quin- færdighedens navn, mister den al betydning - lans betroelser, mens kameraet svingede rundt ganske som fred, lykke, ligemeget hvad - hvis om rækværket og buerne på en bro, der var man kun kan fuldføre den på bekostning af omgivet af både vand og affald. menneskets ret og værdighed". I én eneste „optagelse" i stadig bevægelse Men efter denne strålende og frygtelige ned- - det er filmens første - anbragte en mand en dykken i underverdenen måtte Welles påny bombe i en hvid bils bagagerum. Et par kom gøre fire års bod ved at acceptere roller af og satte sig ind i vognen, som kørte af sted, nød og „fordi man nu engang skal leve" - i og man fulgte den igennem den lille bys ga­ „Roots of Heaven" af John Huston, „Ferry to der. Kameraet, der var anbragt på en motorise­ Hongkong" af Lewis Gilbert, „Crack in the ret kamerakran, skiftevis tabte bilen af syne, Mirror" af Richard Fleischer, „David and Go- skiftevis fangede den igen, som den forsvandt liath" af Richard Pottier, „Austerlitz" (Fulton) eller dukkede frem bag ved bygningerne — og af Abel Gance, „La Fayette" (Franklin) af kørte så foran den eller indhentede den, lige Jean Dréville. 55 Orson Welles i „Confidential Report" („Monsieur Arkadin") (1955)

Fra august til oktober 1957 påbegyndte for en ny stor begivenhed — kort og godt: Welles alligevel i Mexico instruktionen af en „Processen44 efter Kafka. „Don Quijote“-film efter egen opskrift og på Det begyndte med, at den parisiske producer et lille budget ligesom med „Othello“ og Saldkind var interesseret i at engagere Welles „Arkadin14. Han afslørede dengang: „Visse til at instruere en „Tarass Boulba“-film. Til­ scener foregår på CervantesJ tid, og andre bli­ fældigvis havde nogle amerikanske filmfolk ver overført til vor tid, for Don Quijote og de samme planer, og de kom først. Welles be­ Sancho Pansa lever endnu44. Andre sekvenser nyttede sig straks af lejligheden til at foreslå blev derefter optaget i Italien. Men alt dette Saldkind en bearbejdelse af „Processen44, som skete inden for en snæver kreds - man vidste han allerede i over fem år havde villet filmati­ kun, at Welles spillede sig selv, og at han op­ sere. Han kom da også med følgende udta­ trådte som mellemmand mellem tilskuerne og lelse: „Menneskeheden bliver mere og mere Don Quijote (Francisco Reyguerras), Sancho vanvittig. Jeg havde læst Kafka før krigen. Pansa (Akim Tamiroff) og Dulcinea (Patty Men jeg forstod ham først efter44. Han til­ MacCormack). „Ridderen af den bedrøvelige føjede: „I et samfund som vort har vi alle en skikkelse44 skulle ride rundt mellem busser og betinget dom ... Det er en overmåde aktuel Vespa’er og angribe lærredet i en biograf, for historie, der i dag kunne hænde enhver — og at forsvare heltinden i den film, der blev vist, på samme måde i Rusland, Amerika, Italien, hjælpe tyren imod picador’en under en tyre­ Øst-Berlin, Vest-Berlin - ja, selv i Frankrig. fægtning, rejse til månen, mens hans tjener, En morgen bliver man arresteret uden grund, der var blevet på jorden, kritisk betragtede man bliver stillet for retten, man bliver dømt. ham gennem et periskop. Endelig skulle han, Man står magtesløs over for det absurde i til­ efter at brintbomben var eksploderet, genopstå værelsen, uretten (enten den er forsætlig eller af asken — for „de idealer, han repræsenterer, ej), tilfældighedernes spil og det maskineri, er udødelige44. På nuværende tidspunkt ser det der knuser en“. rigtignok ud til, at dette tillokkende „skitse­ Saldkind, der selv var blevet forfulgt under album44 endnu ikke er helt færdigt. Indtil vi­ naziterroren, forstod straks den forbløffende dere må vi derfor nøjes med at betragte oven­ fornuftige angst, der opflammede Welles. For stående som forlydender. hvad der skete i går, kan udmærket ske igen i Til gengæld står vi i disse efterårsdage over morgen under en anden form. I øvrigt går der 56 ikke en eneste dag i denne verden, uden at der interesserede ham mest siden „Citizen mennesket forfølger sin næste. Kane“. Man besluttede altså at optage „Processen". Det sted, hvor handlingen foregik, var prin­ Og alle på Champs-Élysées havde medlidenhed cipielt en imaginær by beliggende midt i Eu­ med stakkels Saldkind. Man så ham allerede ropa. Nogle scener blev optaget i Roms for­ drevet ud i fallitten på grund af „the wonder- stæder, andre i Zagreb. Og det var i denne boy’s“ formodede luner, men til almindelig bys udstillingspark i en kæmpehangar, at man overraskelse overskred totalomkostningerne ved rekonstruerede „det bureaukratiske helvede", filmen ikke 65 mili. NF, hvad der er relativt hvor helten skulle kæmpe mellem 750 statister, billigt for en produktion i international klasse. der skrev på 750 skrivemaskiner og passede Man blev endog færdig med optagelserne seks 750 kimende telefoner. dage før den fastsatte dato. Og hovedparten af En bleg martsmorgen 1962 lå Welles, der pengene blev sandt at sige brugt til at engagere ikke kunne sove, i et af vinduerne på Hotel adskillige berømte stjerner for. Meurice (hvor han havde boet, siden han Welles, der var i topform, havde i et halvt vendte tilbage til Paris). På den anden side af år siddet i garagen til sin villa i Frégene og Seinen lignede urskiven på Gare d’Orsay „en tilrettelagt drejebogen og dialogen. Ligesom enorm død måne". Fascineret af dette mærke­ Honoré de Balzac drak han kun kaffe - og lige syn og ligesom drevet af en mystisk elek­ sprang halvdelen af måltiderne over. Han var trisk strøm, klædte filmmanden sig på i største som forvandlet - for det var måske det emne, hast og begav sig over til den forladte og øde

Marlene Dietrich og Or son Welles i „Politiets blinde øje" (1957)

57 Anthony Per kim i „Processen" ( 1962)

banegård, hvor der herskede en foruroligende Sagen går sin ubønhørlige gang. Ved en un­ stilhed som i en domkirke. Nogle dage senere dersøgelse af K’s værelse konfiskerer politifol­ stillede han sine apparater op derovre og op­ kene hans tøj til eget brug - i stedet for at tog mangfoldige sekvenser - især: scenerne bringe det til deponering. Den menneskelige med domstolen. races skødesynd! „ ... Alle giver en sludder for en sladder. Selv præsten. Han er et led i det En fredsommelig ung mand, Joseph K system - ligesom den kirke, han tilhører - der {Anthony Perkins), bor i fru Grubachs {Made­ har dømt K. løvrigt ligger domkirken i samme leine Robin son) pensionat. En dag får han be­ bygning som domhuset. Man tror, at Guds søg af to politifolk, der beder ham om ven­ mand er venlig. Men i virkeligheden gør han ligst at holde sig til disposition for dem. Han intet andet end på ny at understrege fortvivlel­ spørger dem hvorfor. Men han støder på en sen for K.“ mur af tavshed. Han går derefter ind til frk. Man genfinder her visse af idéerne fra slut­ Burstner {Jeanne Moreau) - en noget tvivl­ ningen af manuskriptet til „Monsieur Ver- som ung dame, der har værelse ved siden af doux“, som Welles solgte til Charles Chaplin hans. Han prøver at berolige sig i hendes sel­ i 1944, da han ikke selv kunne optage den. skab. Men den prostituerede jager ham ud af I et mareridt ser K allerede en bøddels nøg­ sit værelse, for hun er bange for denne naive ne, kraftige og hårede arme, som slæber ham person og tror, han er gal, når han fortæller hen til torturkammeret. Uden at forstå noget hende om sit uforklarlige mellemværende med lider han sin grufulde straf til den bitre ende. øvrigheden. På gaden er der nogle forbipas­ Welles indrømmer dog: „Jeg har ændret serende, der håner K. Og lidt efter lidt stram­ slutningen. Hos Kafka dør K overtydet om sin mes nettet om ham. „Han møder nogle menne­ skyld. I min version protesterer han til sidste sker, som han beder hjælpe sig. Men ingen åndedrag. Hans bødler prøver at overtale ham gør noget alligevel . . En horde anklagere til at begå selvmord. Det får de svært ved. angriber ham under proceduren. Han tager en Hans død bliver som en mislykket henrettelse. sagfører (Orson Welles). Dennes husassistent Han gør ikke hvervet lettere for dem: Han Leni {Romy Schneider), en blid, uskyldig ung tvinger samfundet til at dræbe sig. Lad dem pige, bliver forelsket i K, men hun kan intet bruge atomvåben imod os, men jeg hjælper stille op for at frelse ham - ligeså lidt som den dem ikke“. lunefulde Hilda {Elsa Martinelli), retsskrive - Cykliske visioner fra en verden, der er løbet rens flygtige kone - eller hans bedste kamme­ løbsk - hajer, der slås - apokalyptiske indtryk. rat, maleren Tintorelli (den london’ske scene­ Uden al tvivl er Orson Welles, siden Eisen- instruktør Bill Chappell). steins død, den største af alle filmskabere . .. 58