Kosmorama059 050 Artikel4.Pdf

50 I 1946 fik Or son Welles atter chancen for at fundet! Samtidig bliver Michel arresteret. (Og instruere en film. Det var „The Stranger“ efter Bannister påtager sig at forsvare ham!). Grad et originalmanuskript af ]ohn Huston, sat i vis går det op for den unge mand, at han dialog af Victor Trivas og Anthony Veiller. fungerer som syndebuk for sine arbejdsgivere, En na2i-krigsforbryder Franz Kindler (Wel- og han flygter fra retsbygningen under en les) flygter til U.S.A. og slår sig ned i den pause i forhøret. Han søger tilflugt i et teater lille by Harper, hvor han under falsk navn, i det kinesiske kvarter. „Den mystiske dame“ Charles Rankin, skaffer sig ansættelse som læ får fat i ham dér og lader sine håndlangere rer ved et kollegium. Han får hurtigt et ud føre ham til en nedlagt forlystelsespark. Ban mærket omdømme og bliver gift med domme nister dukker op. - Sagføreren og hans kone rens datter, Mary Longstreet (Loretta Young). kommer til at sigte på hinanden med revolvere Det lykkes alligevel detektiven (Edward G. i et spejlkabinets bagvendte perspektiv. Og re Robinson) at afsløre ham. Drevet til at begå sultatet bliver, at de begge styrter døde om adskillige mord søger den uhyggelige person mellem glasskårene. Michel går langsomt til tilflugt i et klokketårn - hvor han dør, gen bage til havnen, idet han „off-screen“ siger til nemboret af en kugle, mens maskinpistolerne sig selv: „Det er svært at være et frit menne hamrer deres projektiler ind i kirkeurets slag ske, selv om man er uskyldig. For resten - værk. hvad vil det sige „at være uskyldig" ?“ Welles havde naturligvis ingen del i fabri Denne brutale række af „opgør" blev pro kationen af denne røverhistorie. Det lykkedes gressivt sat i gang af en beretning om en haj- ham ikke desto mindre at få indflettet nogle jagt, „hvor hajerne æder hinanden", og af et absolut virkningsfulde momenter. hemmeligt møde mellem Michel og „lady’en" i I 1947 fik han endelig mulighed for at gen et oceanografisk museum foran et kæmpeakva vinde næsten fuld inspirationsfrihed takket rium, hvor andre hajer sloges. være sin anden kone, Rita Hayworth, dengang Bragt på fode igen af denne dystre og vold en af Columbias stjerner. Idet han tog sit ud somme thriller erklærede Welles: „Det gode gangspunkt i en ganske ubetydelig kriminalro kommer af det onde. Det onde er gødningen, man af Sherwood King, skabte han med „The hvor det gode spirer". Han tilføjede: „I Ame Lady from Shanghai“ en ny stor social „kro- rika er magten penge. Men andre steder kan nik“, om hvilken der stod en em af gådefuld- det være staten, partiet, politiet. Og det er mod hed. denne magt, af hvilken kategori den end må En arbejdsløs sømand, Michel O’Hara (Wel være, man altid skal rejse sig". les), møder en aften en besnærende ukendt Nogle måneder senere instruerede han (for kvinde (Rita Hayworth). Han bliver vildt for Republic Pictures) „Macbeth" - den shake- elsket. Men den mærkelige „lady“ stikker af speare’ske illustration af magt- og tyranni fra ham og forsvinder. instinktet. Med hensyn til „Othello", som han Den næste dag går Michel ind på at arbejde senere gav sig i kast med, erklærede han: „Jeg for en lam sagfører, Arthur Bannister (Everett holder mig i samme grad til teaterstykket, som Sloane), der ønsker at foretage et krydstogt om Verdis opera gjorde det. Jeg synes absolut, at bord på sin private lystyacht. Da Michel an Verdi havde ret til at ændre Shakespeare, efter kommer til yachten, genfinder han til sin for som han skulle tilpasse stykket til en anden bavselse den mystiske skabning fra den foregå kunstart". Han anlagde et lignende synspunkt ende aften, som er ingen anden end sagførerens allerede med hensyn til „Macbeth", som blev kone. optaget som stumfilm i løbet af 22 dage og Den unge sømand bliver derefter - uden at synkroniseret bagefter. At filmen kunne laves gøre sig det klart — trukket med ind i et gement så hurtigt, skyldtes sandt at sige kun, at skue „spil“. En af ægteparrets venner, George spillerne efter fire måneders prøver kunne de Grisby (Glenn Anders) beder ham om at lade, res roller til fuldkommenhed. Dekorationerne som om han dræber ham, for at han kan hæve til dette skotske middelalderstykke var tilsigtet en betydelig livsforsikring. Michel udfører det barbariske. Den nedrige morder og hans part fingerede mord ved at affyre nogle skud i nerskes slot (Macbeth blev spillet af Orson luften. Men George Grisbys lig bliver virkelig Welles og Lady Macbeth af Jeanette Nolan) 51 Konstantin Shayne og Orson W'elles i „Den fremmede** (1946) lignede en uformelig lavablok, som drev af gia) af Henry King, „The Third Man“ af fugtighed og rædsel. Bohavet, der var påtræn Carol Reed og „The Black Rose“ af Henry gende primitivt, indskrænkede sig til nogle Hathaway muliggjorde, at han nu og da kunne stole i umalet træ og nogle dyreskind. Befriel betale laboratorierne og fortsætte optagelsen af seshærens skov af svingende lanser og spyd nye sekvenser. (Han syntes i øvrigt at interes (Macduff blev spillet af Dan O’Herliby) min sere sig for „The Third Man“. Den trykkende dede næsten om den eisensteinske æstetik i atmosfære i Wiens kloakker svarede ganske „Alexander Nevski“. godt til hans egne neoekspressionistiske forsøg. Der var andre frugtbare mindelser om Eisen- Og det ligger på ingen måde fjernt at antage, stein i „Othello“ - især sørgeprocessionen af at han har foreslået den for højtidelige Carol kutteklædte munke, som filmen begyndte og Reed nogle af sine bedste ,,fund“). sluttede med. Netop med hensyn til denne film „Othello" blev altså lavet med alle mulige måtte Welles arbejde fuldstændig for egen reg midler snart i Scalera-studierne i Rom, snart ning i adskillige etaper, som der kunne være i selve Venedig og snart på Mogadors marok betænkelig langt imellem, over en periode, der kanske volde (som skulle forestille Cyperns strakte sig fra 1949-1952. Hans forskellige volde). Mens optagelsen stod på, blev Lea roller i „Black Magic“ (Cagliostro) af Gregory Padovani, derefter Betsy Biair erstattet af Ratoff, „The Prince of Foxes“ (Cesare Bor- Suzanne Cloutier i rollen som Desdemona. 52 Men optagelsen af dem alle tre findes fremde omkring i verden at opsøge de vigtigste per les i den endelige udgave af filmen. Alligevel soner, Arkadin har kendt - antikvitetshandleren skal man være meget fiffig for at afsløre disse Burgomil Trebitsch (Michael Redgrave), Jacob „nødforanstaltninger1'. Med sin uforlignelige Zouk (Akim Tamiroff), en loppedressør (Mis- „savoir-faire11 lykkedes det Welles at gøre hel cha Auer), en gammel mexikansk dame (Ka- heden fuldstændig homogen. Og hans rige, tina Paxinou). Hver gang van Stratten giver sig visuelle intuition nåede påny sit højdepunkt i i lag med et nyt „vidne11, bliver det myrdet af scener som Cassio-mordet i badstueomgivelser Arkadins håndlangere. Den uforsigtige mester (Cassio blev spillet af Michael Lawrence), duel pengeafpresser gætter snart, at når alle bevi len, som Roderigo (Robert Coote) giver stødet serne er forsvundet, vil han sandsynligvis lide til, og som foregår i en oversvømmet krypt, og samme skæbne. Han lader derefter skinne igen indespærringen af Jago (Michael McLiammoir) nem over for Arkadin, at Raina allerede er i et ophængt bur i lighed med buret i „Jud klar over alle hans forbrydelser. Fortvivlet Suss“ af Veit Harlan. begår den gamle mand selvmord. Men van Fra 1952 til 1955 så Orson Welles sig des Strattens anstrengelser har været til ingen nytte, værre nødsaget til at afvikle den gæld, som for Raina vender ham ryggen og forlover sig dette hasarderede foretagende havde påført med en ung engelsk aristokrat. ham, og han måtte påny påtage sig roller, der Optagelserne strakte sig over otte måneder - var Barnum Circus værdige, i en række ræd fra Miinchen til Wien, fra Paris til Madrid. selsfulde engelske film — „Trent’s Last Case11 Manuskriptet var på snedig vis udarbejdet i en og „Trouble in the Glenn11 af Herbert Wil- række „sketches11, der var lette at optage styk cox, „Three Cases of Murder11 af George More kevis. I hver af dem optrådte forskellige skue O’Ferral — og franske film - „Si Versailles spillere. Kun Robert Arden og Welles var med m’était conté11 (Benjamin Franklin) og „Na- i talrige episoder. Og Paola Mori, som spil poléon11 (Hudson Lowe) af Sacha Guitry - el lede Rainas rolle, var i privatlivet ingen anden ler italienske - „L’uomo, la bestia e la virtu11 af end instruktørens tredie kone. Steno. Fra dette dramatiske puslespil husker man Med stor optimisme kastede han sig ikke de især et bayersk julemåltid i snevejr og en sto mindre ud i et nyt eventyr, der var akkurat spansk fest, hvor alle gæsterne er udstyret med ligeså risikabelt, idet han - kun hjulpet af masker å la Goya. Knapheden på midler gjorde nogle nære venner - tilrettelagde, producerede, sig ofte stærkt gældende. Welles måttet tit instruerede og spillede med i „Confidential nøjes med en mængde kortvarige optagelser, Report11 („Monsieur Arkadin11). der ikke tillod majestætiske „kran“-bevægelser Denne gang brugte han ikke Hearst som mo eller „travellings11, del, men en sjakrer i den store internationale I 1956 og 1957 fortsatte han sin skuespiller stil å la Sir Bazil Zaharoff og forskellige græ karriere - i London, i „Moby Dick11 af John ske eller armeniske forretningsmænd, velkendte Huston, derefter i Hollywood, i „Pay the i de højfinansielle, tvivlsomme kredse, og vå Devil11 af Jack Arnold og „The Long Hot benhandlere. Summer11 af Martin Ritt. Han havde ikke sat Den gamle „haj11, Gregory Arkadin, (Orson sine ben i Californien i næsten ti år. Men nu, Welles), betragter sin datter Raina (Paola mens han indspillede filmen i Universals stu Mor i) som „sin dyreste skat11. Han har altid dier, lykkedes det ham at vinde „the executive skjult sin mildest talt tvivlsomme fortid for producer11 Albert Zugsmiths tillid.

Load more