KORTLÆGNING AF 0 – 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE

1

Indhold Indledning ...... 3 Om kortlægningen ...... 3 Vigtige begreber i kortlægningen ...... 4 Kapitel 1: Kortlægning ...... 5 Kortlægning del I – Fælles for Jammerbugt Kommune ...... 5 Opsamling ...... 10 Kortlægning del II – Særligt for lokalområderne i Jammerbugt Kommune ...... 12 ...... 12 Sammenfatning – Aabybro ...... 18 ...... 19 Sammenfatning – Fjerritslev ...... 25 ...... 26 Sammenfatning – Pandrup ...... 32 ...... 33 Sammenfatning – Brovst ...... 39 Kapitel 2: Perspektivering i relation til kvalitet på 0 til 6 års-området i Jammerbugt Kommune ...... 40 2 Sammenhæng i et borgernært perspektiv ...... 40 Sammenhæng i et kommunalt perspektiv ...... 41 Sammenhæng med kvalitet ...... 41

Indledning Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har ønsket en kortlægning og analyse af det samlede 0-6 års område. Formålet med kortlægningen er, at denne skal danne grundlag for opstilling af forskellige modeller eller scenarier for, hvordan det samlede 0-6 års område fremadrettet kan indrettes i Jammerbugt Kommune. En indretning der først og fremmest sikrer, at kommunens samlede vifte af dagtilbud også fremadrettet forbindes med kvalitet og sammenhæng.

Der er udarbejdet et kvalitetsnotat på baggrund af drøftelser mellem forældre, medarbejdere, skole- og dagtilbudsledere, faglige organisationer samt politikere på opstartsmødet d. 18. januar i Brovst Sport og Kulturcenter. Kvalitetsnotatet har til formål at skabe afsæt for en bred dialog mellem borgere og kommune på baggrund af en fælles forståelse af, hvad der menes med kvalitet for et sammenhængende 0 til 6 års område her i Jammerbugt Kommune.

Dermed bliver indeværende Kortlægningsnotatet og Kvalitetsnotatet det grundlag, som danner rammen om den videre proces i dialog med forældre og de kommunale dagtilbud med henblik på, at Kommunalbestyrelsen efterfølgende kan træffe bæredygtige beslutninger for indretning af området i tråd med visionen om, at Det gode liv leves her i Jammerbugt Kommune.

Kortlægningen er med til at beskrive den nuværende indretning af hele dagtilbudsområdet og konsekvenserne af den aktuelle, demografiske udvikling, der præger befolkningssammensætningen i Jammerbugt Kommune. Hermed kan dialogen hvile på en fælles forståelse af de opmærksomhedspunkter og muligheder, som er afgørende for kvalitet i det samlede kommunale dagtilbudsområde.

3 Om kortlægningen Kortlægningen er baseret på aktuelle data pr. den 31. december 2015, mens de anvendte prognosetal er udarbejdet af Jammerbugt Kommune og offentliggjort i maj 2015. Den forventede prognose for udviklingen i befolkningstallet og sammensætningen er dels baseret på den historiske befolkningsmæssige udvikling og dels på forventninger til boligbyggeri i hver by og lokalområde.

Kortlægningsnotatet er opdelt i 2 kapitler:

I første del af kapitel 1 redegøres for den overordnede udvikling for 0 til 6 års området i hele Jammerbugt Kommune. I gennemgangen præsenteres:

 Nuværende tilbudsvifte i kommunen  Udvikling i børnetallet på kommune- og områdeniveau,  Udviklingen i børnetallet i kommunale dagtilbud  Udvikling i børnetallet i private tilbud

I andel del af kapitel 1 redegøres for udviklingen i de fire områder i Jammerbugt Kommune (Aabybro, Fjerritslev, Pandrup og Brovst) på baggrund af børnetal fra 2010 – 2020.

I kapitel 2 vil afslutningsvist blive søgt en perspektivering af kortlægningen til den fælles kvalitetsforståelse på 0-6 års området i Jammerbugt Kommune.

Vigtige begreber i kortlægningen Børnetal: I notatet anvendes begrebet børnetal. Børnetal fra 2010 – 2015 er det antal børn pr. årgang som er bosiddende i det pågældende område pr. 31. december 2015. Børnetal fra 2016 – 2020 er prognosetal. Det vil sige, at det er det forventede antal børn pr. årgang i området. Kriterierne for prognosen er bl.a. historisk befolkningsudvikling og forventninger til boligbyggeri i hvert by og lokalområde. Prognosen forsøger således at tage højde for forventet til-/ og fraflytning til områderne.

SI: En folkeskole/afdeling med SFO og et dagtilbud hvor der er fælles leder og fælles bestyrelse. Denne mulighed har man ved mindre skoler med op til 300 elever.

Fysisk kapacitet: Hvor mange børn den pågældende institution rent fysisk har plads til.

Minimumsnormering: Minimumsnormeringen i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,64 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer, der skal til for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

Pasningsgaranti: Defineret i Jammerbugt kommune som at tilbyde en plads indenfor 24 timer i eget skoledistrikt eller i nærmeste skoledistrikt.

4

Kapitel 1: Kortlægning Kortlægning del I – Fælles for Jammerbugt Kommune

Den nuværende tilbudsvifte For børn i aldersgruppen 0 til 2 år er der i dag mulighed for at vælge kommunale vuggestuer, kommunale dagplejere, private vuggestuer og privat pasning. Der er i alt 5 kommunale vuggestuegrupper og 98 kommunale dagplejere. For børnene i aldersgruppen 3 til 6 år er der kommunale børnehaver og private børnehaver. Der er i alt 24 kommunale børnehaver for de 3 til 6 årige i Jammerbugt Kommune fordelt på 16 børnehaver (herunder 3 specialgrupper) og 8 samdrevne institutioner.

TABEL 1 OVERSIGT OVER KOMMUNALE DAGTILBUD INKL. SPECIALGRUPPERNE

Område Fjerritslev: Område Brovst: Område Aabybro: Område Pandrup: 22 kommunale 12 kommunale 40 kommunale 24 kommunale dagplejere dagplejere dagplejere dagplejere Vuggestuen og Skovsgård Børnehave, Gjøl børnehave v. Jetsmark børnehaven Skovsgård Gjøl Skole (SI) børnehave, Kaas Storkereden v. Thorup- Klim skole (SI) Børnehaven Regnbuen Børnehaven Uglen, Børnehaven Aaby Kaas børnehave v. Ørebroskolen (SI) (SI) med med specialgruppe, specialgruppe, Kaas 5 Aabybro Børnehaven Brovst børnehave og Børnehaven Blokhusvejens Grøftekanten og vuggestue, Brovst Børnehuset, børnehave, vuggestuen Anemonen, Aabybro Pandrup Fjerritslev Børnehaven Gl. Dalhøj, Børnehaven Vuggestuen og Cannerslundvejens Fjerritslev Bøgebakke, Brovst børnehaven børnehave, Skipper Clement, Pandrup Aabybro Børnehaven Solstrålen, Børnehaven v. Trekronerskolen (SI) Børnehave, Børnehuset børnehave, Halvrimmen med Saltum (SI) specialgruppe, Biersted Vuggestuen og Børnehaven Børnehaven børnehaven Søstjernen, Regnbuen, Solsikken, Vester Hjortdal Nørhalne Hjermitslev (SI) Ulveskov børnehave, (SI)

Redegørelse for udviklingen i børnetallet fra 2010 til 2015 samt den forventede udvikling frem til 2020 Til brug for denne redegørelse er anvendt prognosetal fra Jammerbugt Kommune. Der er naturligvis forbundet en vis usikkerhed med disse tal. Dette skal man have for øje i sin analyse. Faktiske tal markeres i de følgende tabeller og figurer med blåt, mens prognosetal markeres med grønt. De faktiske børnetal er alle opgjort pr. 31. december 2015.

Udviklingen i børnetallet på kommune- og områdeniveau, Jammerbugt Kommune TABEL 2 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2005 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 15

Årgang 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Antal børn 500 489 451 421 479 407 412 407 343 339 341 334 337 342 351 358

Det fremgår af tabel 2, at der siden 2005 har været et markant fald i børnetallet i hele kommunen. Det betyder helt konkret, at antallet af børn i aldersgruppen 0 – 6 år i perioden 2010 – 2015 er faldet med 501 børn – fra 2.750 børn i 2010 til 2.249 børn i 2015. Fremskrives antallet af børn i aldersgruppen 0 – 6 år indtil 2020 falder tallet yderligere til 2.063 børn. I alt ses der et forventet fald på 687 børn i perioden 2010 til 2020, svarende til et forventet fald på 25 %.

TABEL 3 UDVIKLINGEN I BØRNETAL FRA 2010 TIL 2015 SAMT DEN FORVENTEDE UDVIKLING TIL 2020 INDDELT I 0 – 2 ÅR, 6 JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Område 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år Antal børn 900 886 819 819 750 682 680 675 671 679 693 Note: F.eks. 0 – 2 år i 2010 består af årgangene 2008 og 2009

TABEL 4 UDVIKLINGEN I BØRNETAL FRA 2010 TIL 2015 SAMT DEN FORVENTEDE UDVIKLING TIL 2020 INDDELT I 3 – 6 ÅRS OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Område 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år Antal børn 1440 1361 1351 1307 1298 1226 1162 1089 1023 1014 1012 Note: F.eks. 3– 6 år i 2010 består af årgangene 2005, 2006 og 2007

Det fremgår af tabel 3, at der på 0 – 2 års området ses en lille stigning i udviklingen af børnetallet fra 2016 til 2020. Det ses videre i tabel 4, at børnetallet på 3 – 6 års området modsat forventes at være faldende i perioden 2016 – 2020. Der forventes således at være 150 børn færre i 2020 end i 2016.

Fordelt på de geografiske områder ser udviklingen således ud:

TABEL 5 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG FORDELT PÅ GEOGRAFISK OMRÅDE – 2010 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Område/Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fjerritslev 71 72 59 66 62 67 65 64 65 66 66 Brovst 71 84 87 69 57 57 67 66 67 68 69 Aabybro 169 159 175 127 129 125 120 123 125 131 135 Pandrup 96 97 86 81 91 92 82 84 85 86 88 I alt 407 412 407 343 339 341 334 337 342 351 358

Af tabel 5 ses det, at i perioden 2010 til 2015 er det Aabybro området, der har det største fald i børnetallet pr. årgang. Fremskrivningen viser dog, at børnetallet i Aabybro området forventes at stige lidt frem til 2020, det samme gør sig gældende for Brovst. I Pandrup forventes der et meget lille fald i perioden 2010 til 2020, mens børnetallet i Fjerritslev er uændret.

Udviklingen i børnetallet forventes at få følgende effekt for områderne 0 – 2 år og 3 – 6 år i de følgende år:

TABEL 6 UDVIKLING I ANTAL BØRN 0 – 2 ÅR FORDELT PÅ OMRÅDERNE I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

År 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Område 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år 0 - 2 år Fjerritslev 128 129 132 129 129 131 7 Brovst 126 114 124 133 133 135 Aabybro 256 254 245 243 248 256 Pandrup 172 183 174 166 169 171

TABEL 7 UDVIKLING I ANTAL BØRN 3 -6 ÅR FORDELT PÅ OMRÅDERNE I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Årgang 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Område 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år 3 - 6 år Fjerritslev 202 197 187 195 194 196 Brovst 242 240 213 183 181 190 Aabybro 503 461 431 381 374 368 Pandrup 279 264 258 264 265 258

Af tabel 6 ses det, at for 0 – 2 år området forventes udviklingen at være stabil i hele perioden.

I tabel 7 ses derimod, at det faldende børnetal får betydning for de fremtidige årgange, der skal gå i børnehave. Det største fald ses i Aabybro området. Her forventes forskellen på antallet af de 3 – 6 årige i år 2015 og 2020 at være 135 børn. I Brovst forventes forskellen at blive på 52 børn i perioden, i Pandrup området forventes faldet at blive på 21 børn, mens det i Fjerritslev forventes at begrænse sig til få børn.

Udviklingen i børnetallet i kommunale dagtilbud Det faldende børnetal har haft betydning for antallet af børn i kommunale dagtilbud. Ses der alene på de børn i aldersgruppen 0 til 2 år, der benytter kommunale dagtilbud, har der mellem 2010 og udgangen af 2015 været en nedgang på 191 børn fra i alt 612 børn til 421. Udviklingen er tilsvarende nedadgående for de 3 til 6 årige, der benytter kommunale dagtilbud, her er faldet på 281 børn fra 1.375 til 1.094.

TABEL 8 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN I ALDERSGRUPPEN 0 – 2 OG 3 - 6 ÅR FORDELT PÅ KOMMUNALT DAGTILBUDSTYPE – 2010 TIL 2015, GENNEMSNITSTAL OPGJORT I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

Kommunalt tilbud 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kommunale vuggestuer 1 31 52 58 61 66 Kommunal dagpleje 611 569 512 467 414 355 0 - 2 år 612 600 564 525 475 421 Kommunale børnehaver 1036 989 937 908 906 884 Kommunale samdrevne institutioner 339 306 275 280 250 210 3 - 6 år 1375 1295 1212 1188 1156 1094 Kommunale tilbud i alt 1987 1895 1776 1713 1631 1515

Det ses af tabel 8, at antallet af børn i den kommunale dagpleje er faldende, mens antallet af børn i vuggestue er stigende, som følge af at der i 2011 blev oprettet kommunale vuggestuer. På 3 – 6 års området er faldet i børnetallet i samdrevne institutioner forholdsvis større end faldet i kommunale børnehaver.

8 Udvikling i børnetallet i private tilbud Et stigende antal børn i Jammerbugt Kommune indskrives i private tilbud. Udviklingen i forældrenes valg af private dagtilbud ses af nedenstående tabel.

TABEL 9 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN I ALDERSGRUPPEN 0 – 2 OG 3 - 6 ÅR FORDELT PÅ PRIVAT DAGTILBUDSTYPE – 2010 TIL 2015, GENNEMSNITSTAL OPGJORT I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

Private tilbud 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Private vuggestuer 130 135 149 161 192 193 Privat pasning (privat dagpleje) 96 96 97 91 78 83 0 - 2 år 226 231 246 252 270 276 Private børnehaver 88 86 81 78 90 112 3 - 6 år 88 86 81 78 90 112 Private tilbud i alt 314 317 327 330 360 388

Ud fra tabel 9 ses det, at 226 børn i aldersgruppen 0 – 2 år i 2010 var indskrevet i et privat tilbud, mens antallet af børn i samme aldersgruppe i 2015 er på 276. For aldersgruppen 3 – 6 år ses tilsvarende en stigende tilslutning til private tilbud på 24 børn. For de 0 – 2 årige har stigningen været størst for de private vuggestuer, der har oplevet en stigning på 63 børn. I dette tal er indeholdt tidligere private puljeordninger. Søgningen til privat pasning er omvendt faldet med 13 børn i perioden 2010 – 2015.

TABEL 10 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN I PERIODEN 2010 TIL 2015 FORDELT PÅ KOMMUNALE OG PRIVATE DAGTILBUD FOR 0 – 2 ÅRIGE , GENNEMSNITSTAL OPGJORT I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 – 15.

Kommunalt tilbud Ændring i faktiske børnetal Procentvise ændring Kommunale vuggestuer 65 - Kommunal dagpleje -256 -42% 0 - 2 år i alt -191 -31% Private tilbud Private vuggestuer 63 39% Privat pasning (privat dagpleje) -13 -14% 0 - 2 år i alt 50 22% Antal børn 0 - 2 år i alt -141 -17%

Tabel 10 viser den faktiske og relative ændring i antal børn i aldersgruppen 0 – 2 år fra 2010 til 2015. Det ses bl.a., at antallet af børn, der i 2015 var indskrevet i enten et kommunalt eller privat dagtilbud er faldet med 17 %. For børn i kommunale dagtilbud er faldet i samme periode på 31 %, mens der omvendt har været en samlet stigning på 22 % i antallet af børn i private dagtilbud. Den meget kraftige stigning i antal børn i kommunale vuggestuer skyldes, at der i 2010 endnu ikke blev udbudt kommunale vuggestuepladser.

En tilsvarende fremstilling af udviklingen fordelt på henholdsvis kommunale og private dagtilbud for børn i aldersgruppen 3 – 6 år ses af nedenstående tabel 11.

9 TABEL 11 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN I PERIODEN 2010 TIL 2015 FORDELT PÅ KOMMUNALE OG PRIVATE DAGTILBUD FOR 3 – 6 ÅRIGE, GENNEMSNITSTAL OPGJORT I JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 – 15.

Kommunalt tilbud Ændring i faktiske børnetal Procentvise ændring Kommunale børnehaver -152 -15% Kommunale samdrevne institutioner -129 -38% 3 - 6 år i alt -281 -20% Private tilbud Private børnehaver 24 27% 3 - 6 år i alt 24 27% Antal børn 3 - 6 år i alt -257 -18%

Det fremgår af tabel 11, at der er et fald i antallet af børn i kommunale dagtilbud på i alt 20 %, hvilket i høj grad kan forklares med et tilsvarende fald på 18 % i det samlede antal børn i aldersgruppen. Omvendt ses en forholdsvis større stigning i antallet af børn, der går i private børnehaver (27 %).

Opsamling Gennemgangen af ovenstående viser, at der siden 2010 har været et markant fald i børnetallet på 0-6 års området i Jammerbugt Kommune. Det betyder helt konkret, at antallet af børn i aldersgruppen 0 – 6 år i perioden 2010 – 2015 er faldet med 501 børn – fra 2.750 børn i 2010 til 2.249 børn i 2015. Fremskrives antallet af børn i aldersgruppen 0 – 6 år indtil 2020 forventes børnetallet at falde yderligere til 2.063 børn. I alt ses der et forventet fald i perioden fra 2010 til 2020 på 738 børn, svarende til et fald på 25 %.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 0 – 2 årige

Det fremgår af materialet, at antallet af 0-2 årige, der har behov for et dagtilbud i Jammerbugt Kommune forventes at være forholdsvist stabilt i perioden fra 2015 til 2020 (682 børn i 2015 og 693 børn i 2020) – dog er der væsentlige variationer inden for de enkelte områder og distrikter i Jammerbugt Kommune. Derudover skal det bemærkes, at der er sket en stigning i antallet af 0-2 årige børn i private tilbud. For en uddybning af udviklingen i de fire områder henvises til de særskilte afsnit og opsamlinger.

Pasningsgarantien i Jammerbugt Kommune

På grund af det faldende børnetal, udbygning af vuggestuer og udvidelse af de private tilbud for aldersgruppen 0 – 2 år, er antallet af kommunale dagplejere siden 2010 faldet fra 175 dagplejere til ca. 100 – dvs. en reduktion på ca. 300 dagplejepladser. Dette giver et dilemma mellem på den ene side at overholde belægningsgraden på 90% i dagplejen og på den anden side at kunne stille den nødvendige 10 kapacitet til rådighed i forhold til pasningsgarantien, der i Jammerbugt Kommune defineres som følger:

 Der skal tilbydes en plads inden for 24 timer i eget skoledistrikt eller nærmeste skoledistrikt

I forhold til efterlevelse af pasningsgarantien i hele Jammerbugt Kommune er der i alt ca. 400 kommunale dagplejepladser (fordelt på 17 distrikter) og 60 kommunale vuggestuepladser. I nogle af områderne og distrikterne er det vanskeligt at rekruttere nye kommunale dagplejere i forbindelse med naturlig afgang (efterløn og pension).

De private tilbud indgår ikke i kommunens forsyningsforpligtelse, da kommunen ikke kan visitere til private tilbud.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 3 – 6 årige

Det fremgår af materialet, at antallet af 3-6 årige, der har behov for en børnehaveplads i Jammerbugt Kommune forventes at falde i perioden fra 2015 til 2020 (1226 børn i 2015 og 1012 børn i 2020) – dog er der væsentlige variationer inden for de enkelte områder og distrikter i Jammerbugt Kommune. I den sammenhæng er det særligt området i og omkring Brovst og Aabybro, der forventes at opleve det største fald i antallet af 3-6 årige frem til 2020. For en uddybning af udviklingen i de fire områder henvises til de særskilte afsnit og opsamlinger.

Faldet i børnetallet for de 3-6 årige forstærkes yderligere af, at flere børn går i en privat børnehave.

 I 2010 var der 29 dagtilbud (børnehaver og SI’er) for aldersgruppen 3 – 6 år, hvoraf der var 2 dagtilbud, der var omfattet af minimumsnormering.

 I 2016 er der 24 dagtilbud (børnehaver og SI’er) for aldersgruppen 3 – 6 år, hvoraf der er 7 dagtilbud (Gjøl, Hjortdal, Trekroner, Saltum, V. Hjermitslev, Halvrimmen og Tranum), der er omfattet af minimumsnormering samt yderligere 2 SI’er (Birkelse og Thorup Klim), der er tæt på minimumsnormering (i marts måned, hvor belægningen er størst)

Minimumsnormering i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,64 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer der skal være til rådighed for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

11

Kortlægning del II – Særligt for lokalområderne i Jammerbugt Kommune Aabybro Kort om området Området Aabybro dækker over distrikterne Birkelse, Gjøl, Biersted, Nørhalne og Aabybro. I nedenstående tabel præsenteres de enkelte dagtilbud i området, mht. ledelsesstruktur, kapacitet og det faktiske børnetal opgjort pr. 31. december 2015.

TABEL 12 DEN KOMMUNALE TILBUDSVIFTE, KAPACITET, GENNEMSNITLIGT BØRNETAL FOR 2015 SAMT DEN LEDELSESMÆSSIGE ORGANISERING Institution: Antal børn Fysisk kapacitet: Ledelse: (gennemsnitligt, afrundet): Dagpleje Birkelse 11 Selvstændig leder Ulveskov børnehave 27 40 Leder af SI (børnehaven (SI), Birkelse Ulveskov og SFO Aabybro) – refererer til skolelederen Dagpleje Gjøl 14 Børnehaven Gjøl (SI), 29 50 Leder af SI (børnehave og Gjøl SFO) – refererer til skolelederen Dagpleje Biersted 14 Børnehaven 62 80 Fællesledelse med 12 Børnehuset, Biersted Børnehaven i Nørhalne (ASF tilbud – (5) specialgruppen, Biersted) Dagpleje Nørhalne 11 Børnehaven 71 100 Fællesledelse med Regnbuen, Nørhalne børnehaven i Biersted inkl. specialgruppen Dagpleje Aabybro 89 Børnehaven Aaby, 105 110 Fællesleder for (Specialbørnegruppen børnehaven Aaby og Blå Stue), Aabybro (7) specialgruppen Blå Stue

Børnehaven Børnehuset, Aabybro 104 115 Selvstændig leder (konst.) i Børnehuset Børnehaven Skipper Clement, Aabybro og Selvstændig leder i vuggestue 84 75 børnehaven Skipper 12 Clement og vuggestue

Udvikling i børnetallet 2010 – 2020

TABEL 13 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2010 TIL 2020 I AABYBRO OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Antal børn 169 159 175 127 129 125 120 123 125 131 135

Tabel 13 viser, at der i perioden 2010 – 2015 var et faldende børnetal fra 169 børn på årgang 2010 til 125 børn på årgang 2015. Størst er faldet fra 2012 til 2013 på 46 børn. Prognosen for perioden 2016 – 2020 viser dog en lille forventet stigning i børnetallet pr. årgang.

Denne udvikling illustreres grafisk i nedenstående figur 1.

FIGUR 1 UDVIKLING I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG I AABYBRO-OMRÅDET – 2010 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

200 180 160 140 13 120 100 80

60 Antalbørn pr. årgang 40 20 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Årgang

I Aabybro-området ser udviklingen i de enkelte distrikter således ud:

TABEL 14 UDVIKLING I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG FORDELT PÅ DISTRIKTER I AABYBRO-OMRÅDET – 2010 – 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Distrikt/Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gjøl 14 8 7 8 5 11 8 9 9 10 10 Biersted 20 19 20 22 25 19 21 21 21 22 22 Nørhalne 26 25 26 17 18 20 18 18 18 19 19 Birkelse 15 15 11 13 8 9 11 11 11 11 11 Aabybro 94 92 111 67 73 66 62 64 66 69 73 Området i alt 169 159 175 127 129 125 120 123 125 131 135

Prognose Aabybro området Det ovenstående afsnit har belyst den historiske og fremtidige udvikling i antallet af børn pr. årgang i perioden 2010-2020 i Aabybro.

Dette afsnit har til formål at belyse den fremtidige udvikling i antallet af 0-2 årige, der forventes at have behov for et kommunalt tilbud (vuggestue eller dagpleje) og 3-6 årige, der forventes af have behov for en kommunal børnehaveplads.

Prognosen vil vise, hvor stor et antal af de børn, der bor i distriktet, der forventes at ville benytte de lokale kommunale dagtilbud i distriktet. Endelig vises det forventede antal børn i de enkelte kommunale 14 børnehaver på det tidspunkt af året, hvor der er flest børn (marts).

0 – 2 års området TABEL 15 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvise Område andel Gjøl 63,6% Biersted 21,3% Nørhalne 28,6% Birkelse 38,1% Åbybro 52,9%

Tabel 15 viser den procentvise tilslutning til de lokale kommunale dagtilbud i distriktet for 0-2 årsområdet. Dette beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutningen i årgangene 2013 og 2014.

Det ses af tabel 15, at tilslutningen til de lokale, kommunale tilbud er størst på Gjøl, hvor tilslutningen er på 63,6% af de børn, der er bosat på Gjøl, mens andelen i Biersted er på 21,3%. I både Biersted og Nørhalne vælger ca. 75% af forældrene således et privat dagtilbud til deres børn eller et kommunalt tilbud uden for distriktet.

Ud over de lokale børn benyttes dagtilbuddene i de enkelte distrikter også af forældre bosiddende i andre distrikter. Dette skal der også i fremtiden være mulighed for i Jammerbugt Kommune. Prognosen må derfor medtage denne andel i fremskrivningen, hvilket fremgår af tabel 16.

TABEL 16 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Biersted 14 13 12 12 12 13 Birkelse 11 9 10 11 11 11 Gjøl 14 17 20 18 19 20 Nørhalne 11 12 12 11 11 12 Aabybro 101 100 92 91 94 97 Distriktet i alt 150 151 146 144 148 153

Tabel 16 viser, at der forventes en stabil udvikling i børnetallet i de enkelte distrikter i perioden 2015 – 2020. Det markante fald i børnetallet, som vist i indledningen, får ikke indflydelse på 0 – 2 års området, da det store fald skete mellem årgangene 2012 og 2013.

15 3 – 6 års området

TABEL 17 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE, KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvise Område andel Gjøl 93,50% Biersted 96,67% Nørhalne 96,05% Birkelse 58,5% Åbybro 93,6%

Tallene viser, at langt de fleste forældre vælger de lokale, kommunale dagtilbud på 3 – 6 års området. Dette er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutning i årgangene 2010, 2011 og 2012. I Birkelse distriktet er andelen dog kun på 58,5%, hvilket skyldes, at forældrene enten vælger en privat børnehave til deres børn eller en kommunal børnehave uden for distriktet.

På 3 – 6 års området ses ligesom på 0 – 2 års området en bevægelse mellem de enkelte distrikter jf. bilag. Samtidigt har det også betydning for det forventede gennemsnitlige antal børn, at en del af børnene bliver skoleudsatte. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn i de enkelte distrikter. I dette tal er dermed også indeholdt de børn, der benytter tilbuddet fra andre distrikter samt de børn, der går et ekstra år i børnehave (skoleudsættelse).

TABEL 18 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Biersted 62 65 71 70 69 65 Birkelse 27 26 21 20 19 21 Gjøl 29 23 20 24 24 28 Nørhalne 71 62 56 51 51 51 Aabybro 292 266 247 203 198 189 Distriktet i alt 481 441 415 367 360 353

Af tabel 18 ses det, at børnetallene i distrikterne Gjøl og Biersted forventes at være stabile i perioden fra 2015-2020, mens der i distrikt Birkelse forventes et fald på 6 ud af 27 børn. Distrikt Nørhalne forventes at opleve et fald på 20 børn i perioden, mens der i distrikt Aabybro forventes et fald i børnetallet på 103 børn, hvilket er mere end en 1/3 af det nuværende børnetal.

Alle beregninger og prognoser har indtil nu taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning om, at der er 3 årgange ad gangen, der går i børnehave. Dette ud fra en betragtning om at beskrive gennemsnitssituationen.

På 3 – 6 års området er der tale om et betydelig udsving i antallet af børn i løbet af året, da en hel årgang starter i førskole i april måned. Ultimo marts vil der således være tale om, at der er 3,3 årgange repræsenteret i børnehaven. Dette må prognosen også tage højde for. For at illustrere udsvinget henover året vises børnetallet for Aabybro-området i 2015 i nedenstående graf. 16 FIGUR 2 ÅRLIG UDVIKLING I ANTALLET AF BØRN I KOMMUNALE BØRNEHAVER FOR 2015, AABYBRO OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Antallet af børn i kommunale børnehaver, Aabybro området 2015 600

500

400

300

Antalbørn 200

100

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned

Prognosen må tage højde for dette udsving. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn ultimo marts, der benytter en kommunal børnehave i distriktet (det tidspunkt på året, hvor der er flest børn i børnehaverne).

TABEL 19 FORVENTET MAKSIMAL BØRNETAL (MARTS MÅNED) I DISTRIKTER, ÅBYBRO OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Biersted 70 73 78 77 76 72 Birkelse 30 28 23 22 21 23 Gjøl 31 24 23 26 27 31 Nørhalne 76 68 62 56 57 57 Aabybro 314 290 269 223 219 211 Distriktet i alt 522 483 455 405 400 393

Af tabel 19 ses det, at i perioder med maksimal belægning forventes børnetallet på Gjøl at være stabilt i perioden fra 2015 -2020. Samtidigt forventes det, at børnetallet falder i Nørhalne og Birkelse med henholdsvis 19 og 7 børn i perioden 2015-2020. Børnetallet i Biersted forventes at være stabilt i samme periode. I Aabybro distriktet forventes der et fald i børnetallet på 103 i perioden.

17

Sammenfatning – Aabybro For det samlede område forventes der i perioden fra 2015 til 2020 et markant fald i antallet af børn i aldersgruppen 0-6 år (2015: 884 børn og 2020: 759 børn).

Særlige opmærksomhedspunkter for de 0 – 2 årige

Det fremgår af materialet, at antallet af 0-2 årige, der har behov for et dagtilbud i det samlede område forventes at være stabilt i perioden fra 2015 til 2020 (256 børn i 2015 og 256 børn i 2020) – dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger et kommunalt dagtilbud i en anden by end distriktsbyen. Sidstnævnte kan fx være et udtryk for, at forældrene ønsker et kommunalt dagtilbud i Aabybro eller, at det ønskede dagtilbud ikke er til rådighed i det lokale distrikt. Dette gør sig fx gældende i forhold til den kommunale dagpleje og vuggestue i Aabybro, der benyttes af forældre fra de omkringliggende byer. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der er venteliste til den kommunale vuggestue i Aabybro.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 3 – 6 årige

Som det fremgår af materialet, forventes antallet af 3- 6 årige, der har behov for en børnehaveplads at falde markant i perioden fra 2015 til 2020 (503 børn i 2015 og 368 børn i 2020) – faldet kan primært henføres til Aabybro. Derudover skal det bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger et kommunal dagtilbud i Aabybro. Sidstnævnte er et udtryk for, at forældrene ønsker en 18 kommunal børnehaveplads i Aabybro, idet de distrikter, hvor børnene kommer fra har den fornødne børnehavekapacitet. Det betyder i praksis, at de tre kommunale børnehaver i Aabybro på nuværende tidspunkt er udfordret på kapaciteten til og med 2016, hvorefter der forventes ledig kapacitet. De øvrige børnehaver i de enkelte distrikter har ledig kapacitet.

Prognosen viser, at

 Ulveskov børnehave, Birkelse forventes at være omfattet af minimumsnormering fra 2017  Gjøl Børnehave forventes at være omfattet af minimumsnormering fra 2016

Minimumsnormeringen i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,54 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer, der skal til for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

Fjerritslev Kort om området Området Fjerritslev dækker over distrikterne Trekroner, Ørebro, Thorup/Klim, Hjortdal og Fjerritslev. I nedenstående tabel præsenteres de enkelte dagtilbud i området, mht. ledelsesstruktur, kapacitet og det gennemsnitlige børnetal i 2015 opgjort pr. 31. december 2015.

TABEL 20 DEN KOMMUNALE TILBUDSVIFTE, KAPACITET, GENNEMSNITLIGT BØRNETAL FOR 2015 SAMT DEN LEDELSESMÆSSIGE ORGANISERING Institution: Antal børn: Fysisk kapacitet: Ledelse: Dagpleje Fjerritslev 43 Selvstændig ledelse Vuggestuen Anemone, 15 Fælles ledelse med Fjerritslev Børnehaven Søstjernen Hjortdal Børnehaven Grøftekanten, 41 50 Fjerritslev

Børnehaven Gl. Dalhøj, 54 50 Fjerritslev*

Vuggestuen Søstjernen, 9 30 Fælles ledelse med Hjortdal Børnehaven 9 Grøftekanten, 19 Børnehaven Søstjernen, Vuggestuen Anemonen Hjortdal og Børnehaven Gl. Dalhøj Dagpleje Trekroner 17 Børnehaven Solstrålen (SI) v. 23 60 Leder af SI (børnehave Trekronerskolen og SFO) – refererer til skolelederen Dagpleje Ørebro 12 Børnehaven Regnbuen (SI) v. 35 45 Leder af SI (børnehave Ørebroskolen og SFO) – refererer til skolelederen Dagpleje Thorup Klim 4 Vuggestuen 19 Leder af SI (vuggestue, Børnehaven Storkereden(SI) 26 40 børnehave og SFO) – v. Thorup -Klim skole refererer til skolelederen

Udvikling i børnetallet 2010 – 2020

TABEL 21 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2010 TIL 2020 I FJERRITSLEV OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Antal børn 71 72 59 66 62 67 65 64 65 66 66

Tabel 21 viser, at der i perioden 2010 – 2020 forventes et stabilt børnetal. Denne udvikling illustreres grafisk i nedenstående figur 3.

FIGUR 3 UDVIKLING I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG I FJERRITSLEV-OMRÅDET – 2010 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

80

70

60

50

20 c 40 30

20

10

0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 År

I Fjerritslev-området ser udviklingen i de enkelte distrikter således ud:

TABEL 22 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG FORDELT PÅ DISTRIKTER I FJERRITSLEV-OMRÅDET – 2010 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

Distrikt /Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Trekroner 14 10 11 9 5 12 10 10 10 10 10 Ørebro 9 11 14 9 12 14 9 9 9 9 9 Thorup/Klim 14 15 11 12 18 14 12 11 11 11 11 Hjortdal 5 8 1 8 0 3 3 3 3 3 3 Fjerritslev 29 28 22 28 27 24 31 31 32 33 33 Området i alt 71 72 59 66 62 67 65 64 65 66 66

Prognose Fjerritslev området Det ovenstående afsnit har belyst den historiske og fremtidige udvikling i antallet af børn pr. årgang i perioden 2010-2020 i Fjerritslev.

Dette afsnit har til formål at belyse den fremtidige udvikling i antallet af 0-2 årige, der forventes at have behov for et kommunalt tilbud (vuggestue eller dagpleje) og 3-6 årige, der forventes af have behov for en kommunal børnehaveplads.

Prognosen vil vise, hvor stor et antal af de børn, der bor i distriktet, der forventes at ville benytte de lokale kommunale dagtilbud i distriktet. Endelig vises det forventede antal børn i de enkelte kommunale børnehaver på det tidspunkt af året, hvor der er flest børn (marts).

0 – 2 års området

TABEL 23 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvise Område andel Trekroner 84,6% Ørebro 52,4% Thorup Klim 60% 21 Hjortdal 71,4% Fjerritslev 82,1%

Tabel 23 viser den procentvise tilslutning til de lokale kommunale dagtilbud i distriktet for 0-2 års området. Dette beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutningen i årgangene 2013 og 2014.

Det ses af tabel 23, at tilslutningen til de lokale, kommunale tilbud er størst i Trekroner, hvor tilslutningen er på 84,6% af de børn, der bosat i Trekroner, mens andelen i Ørebro er på 52,4%.

Ud over de lokale børn benyttes dagtilbuddene i de enkelte distrikter også af forældre bosiddende i andre distrikter. Dette skal der også i fremtiden være mulighed for i Jammerbugt Kommune. Prognosen må derfor medtage denne andel i fremskrivningen, hvilket fremgår af tabel 24.

TABEL 24 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR FJERRITSLEV-OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fjerritslev 58 54 58 65 66 69 Hjortdal 9 3 7 7 7 7 Thorup-Klim 23 25 20 18 17 17 Trekroner 17 21 27 24 24 24 Ørebro 12 15 13 10 10 10 Distriktet i alt 119 117 125 124 125 127

Tabel 24 viser, at der forventes en stabil udvikling i børnetallet i de enkelte distrikter i perioden 2015 – 2020. I Fjerritslev distriktet forventes en lille stigning, mens der i Thorup Klim distriktet forventes et lille fald.

3 – 6 års området

TABEL 25 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE, KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvis 22 Område andel Trekroner 55,9% Ørebro 70,6% Thorup Klim 64,1% Hjortdal 66,7% Fjerritslev 91%

Tallene viser, at der er forskel på, hvor mange forældre, som vælger de lokale, kommunale dagtilbud på 3 – 6 års området. Dette er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutning i årgangene 2010, 2011 og 2012. I Trekroner distriktet er andelen på 55,9%, hvilket skyldes, at forældrene enten vælger et privat børnehave til deres børn eller en kommunal børnehave uden for distriktet. I distrikt Fjerritslev vælger 91% af forældrene et lokalt, kommunalt tilbud.

På 3 – 6 års området ses ligesom på 0 – 2 års området en bevægelse mellem de enkelte distrikter jf. bilag. Samtidigt har det også betydning for det forventede gennemsnitlige antal børn, at en del af børnene bliver skoleudsatte. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn i de enkelte distrikter. I dette tal er dermed også indeholdt de børn, der benytter tilbuddet fra andre distrikter samt de børn, der går et ekstra år i børnehave (skoleudsættelse).

TABEL 26 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fjerritslev 95 94 93 95 99 103 Hjortdal 9 11 6 7 4 6 Thorup-Klim 26 25 27 29 29 24 Trekroner 23 20 16 17 18 21 Ørebro* 35 35 36 36 36 33 Distriktet i alt 188 184 177 184 185 187 *I dette forventet børnetal er indeholdt gennemsnitligt 10 børn fra Aggersund. Da fremskrivningen sker på baggrund af historiske data, er det vigtigt, at man ved, at der i 2013 – 2014 kom 15 børn fra Aggersund, da der lukkede en institution i Aggersund. På nuværende tidspunkt, er der 2 børn fra Aggersund (pr. 1. april 2016). Man må derfor forvente, at det forventede børnetal i Ørebro er ca. 10 børn for højt, med mindre at der kommer dette antal fra Aggersund fremadrettet. Af tabel 26 ses det, at børnetallene i distrikterne Trekroner, Ørebro og Thorup-Klim forventes at være stabile i perioden fra 2015-2020, mens der i distrikt Hjortdal forventes et fald på 3 ud af 9 børn. I distrikt Fjerritslev forventes en lille stigning i børnetallet på 8 børn.

Alle beregninger og prognoser har indtil nu taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning om, at der er 3 årgange ad gangen, der går i børnehave. Dette ud fra en betragtning om at beskrive gennemsnitssituationen.

På 3 – 6 års området er der tale om et betydelig udsving i antallet af børn i løbet af året, da en hel årgang starter i førskole i april måned. Ultimo marts vil der således være tale om, at der er 3,3 årgange 23 repræsenteret i børnehaven. Dette må prognosen også tage højde for. For at illustrere udsvinget henover året vises børnetallet for Fjerritslev-området i 2015 i nedenstående graf.

FIGUR 4 ÅRLIG UDVIKLING I ANTALLET AF BØRN I KOMMUNALE BØRNEHAVER FOR 2015, FJERRITSLEV OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Antallet af børn i kommunale børnehaver, Fjerritslev området 2015 250

200

150

100 Antalbørn

50

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned

Prognosen må tage højde for dette udsving. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn ultimo marts, der benytter en kommunal børnehave i distriktet (det tidspunkt på året, hvor der er flest børn i børnehaverne).

TABEL 27 FORVENTET MAKSIMAL BØRNETAL (MARTS MÅNED) I DISTRIKTER, FJERRITSLEV OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fjerritslev 106 105 102 107 111 116 Hjortdal 11 11 6 8 5 6 Thorup-Klim 29 29 30 31 31 26 Trekroner 25 21 19 19 20 23 Ørebro* 38 39 41 39 39 36 Distriktet i alt 209 204 198 205 206 208 *I dette forventet børnetal er indeholdt gennemsnitligt 10 børn fra Aggersund. Da fremskrivningen sker på baggrund af historiske data, er det vigtigt, at man ved, at der i 2013 – 2014 kom 15 børn fra Aggersund, da der lukkede en institution i Aggersund. På nuværende tidspunkt, er der 2 børn fra Aggersund (pr. 1. april 2016). Man må derfor forvente, at det forventede børnetal i Ørebro er ca. 10 børn for højt, med mindre at der kommer dette antal fra Aggersund fremadrettet.

Af tabel 27 ses det, at i perioder med maksimal belægning forventes børnetallet i Thorup- Klim, Ørebro og Trekroner at være stabilt i perioden fra 2015 -2020. Samtidigt forventes det, at børnetallet falder i Hjortdal 24 fra 11 til 6 børn i perioden 2015-2020. Børnetallet i Fjerritslev forventes at stige lidt i samme periode fra 106 børn til 116 børn.

Sammenfatning – Fjerritslev For det samlede område forventes det i perioden fra 2015 til 2020, at antallet af børn i aldersgruppen 0-6 år er stabilt (2015: 397 børn og 2020: 393 børn).

Særlige opmærksomhedspunkter for de 0 – 2 årige

Det fremgår af materialet, at antallet af 0-2 årige, der har behov for et dagtilbud i det samlede område forventes at være stabilt i perioden fra 2015 til 2020 (128 børn i 2015 og 131 børn i 2020) – dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger et kommunalt dagtilbud uden for distriktet. Sidstnævnte kan fx være et udtryk for, at forældrene ønsker et kommunalt dagtilbud i Fjerritslev eller, at det ønskede dagtilbud ikke er til rådighed i det lokale distrikt.

For at overholde den kommunale pasningsgaranti og det forhold, at det er vanskeligt at rekruttere nye kommunale dagplejere, er den kommunale vuggestue i Fjerritslev opnormeret fra 12 børn til 20 børn i 2015.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 3 – 6 årige

Som det fremgår af materialet, forventes antallet af 3- 6 årige, der har behov for en børnehaveplads at være stabilt i perioden fra 2015 til 2020 (202 børn i 2015 og 196 børn i 2020) - dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i 25 private tilbud og børn, hvor forældre vælger en kommunal børnehaveplads uden for distriktet. Sidstnævnte er fx et udtryk for, at nogle forældrene ønsker en kommunal børnehaveplads i Fjerritslev, idet der eksisterer den fornødne børnehavekapacitet i de lokale distrikter omkring Fjerritslev. Det betyder i praksis, at de to kommunale børnehaver i Fjerritslev i perioder kapacitetsmæssigt er under pres. De øvrige børnehaver i de enkelte distriktet har en væsentlig overkapacitet.

Børnetallet viser, at

 Børnehaven Solstrålen i Trekroner er omfattet af minimumsnormering.  Børnehaven Søstjernen i Hjortdal er omfattet af minimumsnormering. Det skal dog bemærkes, at vuggestuebørnene kompenserer ift. børnetal og minimumsnormering.  Børnehaven Regnbuen i Ørebro forventes at være tæt på minimumsnormeringen i 2016 og fremadrettet, idet der kan konstateres en markant ændring i søgemønstret i forhold til antallet af børn fra Aggersund, der benytter børnehaven.  Børnehaven Storkereden i Thorup-Klim er tæt på minimumsnormeringen. Det skal dog bemærkes, at vuggestuebørnene kompenserer ift. børnetal og minimumsnormering.

Minimumsnormeringen i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,54 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer, der skal til for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

Pandrup Kort om området Området Pandrup dækker over distrikterne Kaas, Pandrup, Saltum, V. Hjermitslev, og . I nedenstående tabel præsenteres de enkelte dagtilbud i området, mht. ledelsesstruktur, kapacitet og det gennemsnitlige børnetal for 2015 opgjort pr. 31. december 2015.

TABEL 28 DEN KOMMUNALE TILBUDSVIFTE, KAPACITET, ANTAL BØRN PR. 31. DECEMBER 2015 SAMT DEN LEDELSESMÆSSIGE ORGANISERING Institution: Antal børn: Fysisk kapacitet: Ledelse: Dagplejen Kaas 33 Selvstændig leder Kaas børnehave 30 40 Fælles ledelse mellem (Specialgruppen v. Kaas (5) Jetsmark børnehave og børnehave), Kaas Kaas børnehave

Jetsmark børnehave, Kaas* 47 60 Dagplejen Saltum 11 Saltum Børnehaven (SI), 25 40 Fællesleder med 26 Saltum Børnehaven Solsikken, V. Hjermitslev – refererer til skoleleder Dagplejen V. Hjermitslev 11 Børnehaven Solsikken, V. 18 50 Fællesleder med SI Hjermitslev** (børnehave i Saltum og SFO i Saltum) – refererer til skoleleder Dagplejen Hune 6 Dagplejen Pandrup 24 Cannerslundvejens 43 40 Selvstændig leder i Børnehave, Pandrup Cannerslundvejens Børnehave

Blokhusvejens børnehave, 60 60 Selvstændig leder i Pandrup Blokhusvejens børnehave *Institutionen har i perioder asylbørn *Institutionen har i perioder asylbørn

Udvikling i børnetallet 2010 – 2020

TABEL 29 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2010 TIL 2020 I PANDRUP OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Antal børn 96 96 86 81 91 92 82 84 85 86 88

Tabel 29 viser, at der i perioden 2010 – 2015 var et stort set uændret børnetal. Samme tendens ses for perioden 2015 til 2020.

Denne udvikling illustreres grafisk i nedenstående figur 5.

FIGUR 5 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2010 TIL 2020 I PANDRUP OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

27 Udvikling i antal børn pr. årgang, Pandrup 120

100

80

60

Antalbørn 40

20

0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Årgang

I Pandrup-området ser udviklingen i de enkelte distrikter således ud:

TABEL 30 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG FORDELT PÅ DISTRIKTER I PANDRUP-OMRÅDET – 2010 TIL 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

Distrikt /Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kaas 31 28 33 29 36 26 28 28 27 27 27 Pandrup 36 44 29 30 34 38 29 29 30 30 31 Saltum 14 13 9 9 11 13 12 13 13 14 14 V. Hjermitslev 8 3 7 4 3 7 5 5 5 5 5 Ingstrup 5 4 4 3 6 4 4 5 5 5 5 Hune 2 4 4 6 1 4 4 4 5 5 6 Området i alt 96 96 86 81 91 92 82 84 85 86 88

Prognose Pandrup området Det ovenstående afsnit har belyst den historiske og fremtidige udvikling i antallet af børn pr. årgang i perioden 2010-2020 i Pandrup.

Dette afsnit har til formål at belyse den fremtidige udvikling i antallet af 0-2 årige, der forventes at have behov for et kommunalt tilbud (vuggestue eller dagpleje) og 3-6 årige, der forventes af have behov for en kommunal børnehaveplads.

Prognosen vil vise, hvor stor et antal af de børn, der bor i distriktet, der forventes at ville benytte de lokale 28 kommunale dagtilbud i distriktet. Endelig vises det forventede antal børn i de enkelte kommunale børnehaver på det tidspunkt af året, hvor der er flest børn (marts). 0 – 2 års området

TABEL31 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvis Område andel Kaas 55,7% Pandrup 24,2% Saltum 50% V. Hjermitslev 85,7% Ingstrup Hune 28,6%

Tabel 31 viser den procentvise tilslutning til de lokale kommunale dagtilbud i distriktet for 0-2 årsområdet. Dette beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutningen i årgangene 2013 og 2014.

Det ses af tabel 31, at tilslutningen til de lokale, kommunale tilbud er størst i V. Hjermitslev, hvor tilslutningen er på 85,7% af de børn, der bosat i V. Hjermitslev.

Ud over de lokale børn benyttes dagtilbuddene i de enkelte distrikter også af forældre bosiddende i andre distrikter. Dette skal der også i fremtiden være mulighed for i Jammerbugt Kommune. Prognosen må derfor medtage denne andel i fremskrivningen, hvilket fremgår af tabel 32.

TABEL 32 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR PANDRUP-OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hune- 6 4 7 7 8 9 Ingstrup Kaas-Moseby 33 31 27 28 28 27 Pandrup 24 27 25 22 22 23 Saltum 11 13 14 14 14 15 Vester Hjermitslev 11 16 19 16 16 16 Distriktet i alt 85 92 92 86 88 89

Tabel 32 viser, at der forventes en stabil udvikling i børnetallet i de enkelte distrikter i perioden 2015 – 2020.

3 – 6 års området

29 TABEL 33 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE, KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvis Område andel Kaas 70,8% Pandrup 75,7% Saltum 54,1% V. Hjermitslev 83,3% Ingstrup Hune

Tallene viser, at der er forskelle i de forskellige distrikter mellem, hvor mange forældre, som vælger de lokale, kommunale dagtilbud på 3 – 6 års området. Dette er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutning i årgangene 2010, 2011 og 2012. I distrikt Saltum er andelen på 54,1%, hvilket skyldes, at forældrene enten vælger et privat dagtilbud til deres børn eller et kommunalt dagtilbud uden for distriktet. I distrikt Pandrup vælger 75,7% af forældrene et lokalt, kommunalt tilbud.

På 3 – 6 års området ses ligesom på 0 – 2 års området en bevægelse mellem de enkelte distrikter jf. bilag. Samtidigt har det også betydning for det forventede gennemsnitlige antal børn, at en del af børnene bliver skoleudsatte. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn i de enkelte distrikter. I dette tal er

dermed også indeholdt de børn, der benytter tilbuddet fra andre distrikter samt de børn, der går et ekstra år i børnehave (skoleudsættelse).

TABEL 34 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hune-Blokhus Ingstrup Kaas-Moseby 77 75 82 76 75 69 Pandrup 103 97 88 96 95 91 Saltum 25 22 20 23 25 26 Vester Hjermitslev 18 14 14 14 15 17 Distriktet i alt 223 208 204 210 211 203

Af tabel 34 ses det, at børnetallene i distrikterne Saltum og V. Hjermitslev forventes at være stabile i perioden fra 2015-2020, mens der i distrikt Kaas og Pandrup forventes et lille fald på henholdsvis 9 og 12 børn.

Alle beregninger og prognoser har indtil nu taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning om, at der er 30 3 årgange ad gangen, der går i børnehave. Dette ud fra en betragtning om at beskrive gennemsnitssituationen.

På 3 – 6 års området er der tale om et betydelig udsving i antallet af børn i løbet af året, da en hel årgang starter i førskole i april måned. Ultimo marts vil der således være tale om, at der er 3,3 årgange repræsenteret i børnehaven. Dette må prognosen også tage højde for. For at illustrere udsvinget henover året vises børnetallet for Pandrup-området i 2015 i nedenstående graf.

FIGUR 6 ÅRLIG UDVIKLING I ANTALLET AF BØRN I KOMMUNALE BØRNEHAVER FOR 2015, PANDRUP OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Antallet af børn i kommunale børnehaver, Pandrup området 2015 300

250

200

150

Antalbørn 100

50

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned

Prognosen må tage højde for dette udsving. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn ultimo marts, der benytter en kommunal børnehave i distriktet (det tidspunkt på året, hvor der er flest børn i børnehaverne).

31 TABEL35 FORVENTET MAKSIMAL BØRNETAL (MARTS MÅNED) I DISTRIKTER, PANDRUP OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hune-Blokhus Ingstrup Kaas-Moseby 85 85 89 84 83 76 Pandrup 112 108 100 106 105 100 Saltum 27 24 23 26 28 29 Vester Hjermitslev 19 15 16 16 17 19 Distriktet i alt 244 233 229 231 232 224

Af tabel 35 ses det, at i perioder med maksimal belægning forventes børnetallet i distrikt Saltum og V. Hjermitslev at være stabilt i perioden fra 2015 -2020. Samtidigt forventes det, at børnetallet falder i distrikt Kaas fra 85 til 76 børn i perioden 2015-2020. Børnetallet i distrikt Pandrup forventes at falde i samme periode fra 112 børn til 100 børn.

Sammenfatning – Pandrup For det samlede område forventes der i perioden fra 2015 til 2020 et fald i antallet af børn i aldersgruppen 0-6 år (2015: 540 børn og 2020: 517 børn).

Særlige opmærksomhedspunkter for de 0 – 2 årige

Som det fremgår af materialet, forventes antallet af 0-2 årige, der har behov for et dagtilbud i det samlede område at være stabilt i perioden fra 2015 til 2020 (172 børn i 2015 og 171 børn i 2020) – dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger et kommunalt dagtilbud i en anden by end distriktsbyen. I den sammenhæng har Kaas og Pandrup relativt mange børn fra andre distrikter. Dette skyldes for den overvejende del, at der sker en indbyrdes udveksling af børn mellem de to distrikter.

I forhold til pasningsgarantien skal det bemærkes, at den kommunale dagpleje i det samlede område er udfordret på kapaciteten. Der er ingen kommunale vuggestuer i området, der kan bistå i forhold til overholdelse af pasningsgarantien.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 3 – 6 årige

Som det fremgår af materialet, forventes antallet af 3- 6 årige, der har behov for en børnehaveplads at falde i perioden fra 2015 til 2020 (278 børn i 2015 og 258 børn i 2020) - dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, 32 hvor forældre vælger en kommunal børnehave i en anden by end distriktsbyen. Dette skyldes for den overvejende del, at der sker en indbyrdes udveksling af børn mellem de to distrikter.

Børnetallet viser, at

 Børnehaven i V. Hjermitslev er omfattet af minimumsnormering  Børnehaven i Saltum er omfattet af minimumsnormering

Minimumsnormeringen i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,54 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer, der skal til for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

Brovst Kort om området Området Brovst dækker over distrikterne Skovsgård, Tranum, Halvrimmen, , Øland og Brovst. I nedenstående tabel præsenteres de enkelte dagtilbud i området, mht. ledelsesstruktur, kapacitet og det gennemsnitlige børnetal for 2015 opgjort pr. 31. december 2015.

TABEL 36 DEN KOMMUNALE TILBUDSVIFTE, KAPACITET, ANTAL BØRN PR. 31. DECEMBER 2015 SAMT DEN LEDELSESMÆSSIGE ORGANISERING Institution: Antal børn: Fysisk kapacitet: Ledelse: Dagplejen Brovst 27 Selvstændig leder Børnehaven Bøgebakke, 42 44 Fælles ledelse med Brovst Børnehaven Halvrimmen

Brovst vuggestue og 12 Selvstændig leder børnehave, Brovst* 73 75 Børnehaven Halvrimmen 18 50 Fællesledelse med Børnehaven Bøgebakke, Brovst Dagplejen Skovsgård 15 Skovsgaard Børnehave, 42 44 Konstitueret fællesleder Skovsgaard med Skipper Clement, Aabybro Dagplejen Tranum 6 33 Børnehaven Uglen (SI), 24 33 Leder af SI (børnehave og Tranum** SFO) – refererer til skolelederen

*Institutionen har i perioder asylbørn (2 til 8 børn) ** Institutionen har 60 asylbørn i egne bygninger

Udvikling i børnetallet 2010 – 2020

TABEL 37 UDVIKLING I BØRNETALLET PR. ÅRGANG FRA 2010 TIL 2020 I BROVST OMRÅDET, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 - 15

Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Antal børn 71 84 87 69 57 57 67 66 67 68 69

Af tabel 37 ses det, at der i perioden 2010 – 2020 kan forventes et børnetal, der rammer niveauet for 2010 – dog med udsving på de enkelte årgange. Særligt i årgangene 2014 og 2015 kan der konstateres et fald i børnetallet.

Denne udvikling illustreres grafisk i nedenstående figur 7.

FIGUR 7 UDVIKLING I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG I BROVST OMRÅDET – 2010 – 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

100 90 80 34 70 60 50

40 Antalbørn 30 20 10 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Årgang

I Brovst området ser udviklingen i de enkelte distrikter således ud:

TABEL 38 UDVIKLINGEN I ANTAL BØRN PR. ÅRGANG FORDELT PÅ BROVST OMRÅDET 2010 – 2020, JAMMERBUGT KOMMUNE 31/12 -15

Distrikt /Årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Skovsgård 10 17 15 13 6 6 11 11 10 10 11 Tranum 9 8 10 6 6 5 12 12 13 13 13 Halvrimmen 10 8 11 6 10 6 9 9 9 9 9 Arentsminde 6 10 8 6 2 9 5 5 5 6 6 Øland 5 7 9 6 4 6 5 5 5 5 5 Brovst 31 34 34 32 29 25 25 24 25 25 25 Området i alt 71 84 87 69 57 57 67 66 67 68 69

Tabel 38 viser, at der for alle distrikter på nær Tranum forventes et stabilt børnetal pr. årgang i perioden 2015 – 2020. I Skovsgård distriktet ses, at årgang 2014 og 2015 har været små årgange på hver 6 børn. Børnetallet forventes dog at stige fremadrettet. Prognose Brovst området Det ovenstående afsnit har belyst den historiske og fremtidige udvikling i antallet af børn pr. årgang i perioden 2010-2020 i Brovst.

Dette afsnit har til formål at belyse den fremtidige udvikling i antallet af 0-2 årige, der forventes at have 35 behov for et kommunalt tilbud (vuggestue eller dagpleje) og 3-6 årige, der forventes af have behov for en kommunal børnehaveplads.

Prognosen vil vise, hvor stor et antal af de børn, der bor i distriktet, der forventes at ville benytte de lokale kommunale dagtilbud i distriktet. Endelig vises det forventede antal børn i de enkelte kommunale børnehaver på det tidspunkt af året, hvor der er flest børn (marts).

0 – 2 års området TABEL 39 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvis Område andel Skovsgård 47,4% Tranum 45,5% Halvrimmen Arentsminde Øland Brovst 41,7%

Tabel 39 viser den procentvise tilslutning til de lokale kommunale dagtilbud i distriktet for 0-2 årsområdet. Dette beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutningen i årgangene 2013 og 2014.

Det ses af tabel 39, at tilslutningen til de lokale, kommunale tilbud næsten er den samme i alle distrikter. I distrikterne Halvrimmen, Arentsminde og Øland eksisterer der ingen kommunale tilbud i de lokale distrikter.

Ud over de lokale børn benyttes dagtilbuddene i de enkelte distrikter også af forældre bosiddende i andre distrikter. Dette skal der også i fremtiden være mulighed for i Jammerbugt Kommune. Prognosen må derfor medtage denne andel i fremskrivningen, hvilket fremgår af tabel 40.

TABEL 40 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 0 – 2 ÅR BROVST-OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arentsminde Brovst 39 35 32 31 31 32 Halvrimmen Skovsgaard 15 9 13 17 17 16 Tranum 6 6 9 12 13 13 Øland Distriktet i alt 60 49 54 61 60 61

Tabel 40 viser, at der forventes en stabil udvikling i børnetallet i de enkelte distrikter i perioden 2015 – 2020, bortset fra distrikt Tranum, hvor det forventes, at der sker mere end en fordobling af børnetallet i perioden. 36

3 – 6 års området

TABEL 41 PROCENTVIS ANDEL AF BØRN I DISTRIKTET, SOM BENYTTER DE LOKALE, KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Procentvis Område andel Skovsgård 85,7% Tranum 82,1% Halvrimmen 36,7% Arentsminde Øland Brovst 95%

Tallene viser, at der er forskelle i de forskellige distrikter mellem, hvor mange forældre, som vælger de lokale, kommunale dagtilbud på 3 – 6 års området. Dette er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige tilslutning i årgangene 2010, 2011 og 2012. I distrikt Halvrimmen er andelen på 36,7%, hvilket skyldes, at forældrene enten vælger et privat dagtilbud til deres børn eller et kommunalt dagtilbud uden for distriktet. I distrikt Brovst vælger 95% af forældrene et lokalt, kommunalt tilbud.

På 3 – 6 års området ses ligesom på 0 – 2 års området en bevægelse mellem de enkelte distrikter jf. bilag. Samtidigt har det også betydning for det forventede gennemsnitlige antal børn, at en del af børnene bliver skoleudsatte. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn i de enkelte distrikter. I dette tal er dermed også indeholdt de børn, der benytter tilbuddet fra andre distrikter samt de børn, der går et ekstra år i børnehave (skoleudsættelse).

TABEL 42 FORVENTET BØRNETAL I KOMMUNALE DAGTILBUD 3 – 6 ÅR, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arentsminde Brovst 115 116 110 100 92 86 Halvrimmen 18 16 17 14 16 15 Skovsgaard 42 45 34 25 23 28 Tranum 24 21 20 15 20 26 Øland Distriktet i alt 199 198 181 154 151 155

Af tabel 42 ses det, at børnetallene i distrikterne Halvrimmen og Tranum forventes at være stabile i perioden fra 2015-2020, mens der i distrikt Brovst forventes et fald på 29 børn. I distrikt Skovsgård forventes et fald i børnetallet fra 42 børn i 2015 til 28 børn i 2020.

Alle beregninger og prognoser har indtil nu taget udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning om, at der er 3 årgange ad gangen, der går i børnehave. Dette ud fra en betragtning om at beskrive 37 gennemsnitssituationen.

På 3 – 6 års området er der tale om et betydelig udsving i antallet af børn i løbet af året, da en hel årgang starter i førskole i april måned. Ultimo marts vil der således være tale om, at der er 3,3 årgange repræsenteret i børnehaven. Dette må prognosen også tage højde for. For at illustrere udsvinget henover året vises børnetallet for Brovst-området i 2015 i nedenstående graf.

FIGUR 8 ÅRLIG UDVIKLING I ANTALLET AF BØRN I KOMMUNALE BØRNEHAVER FOR BROVST-OMRÅDET 2015, OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, JAMMERBUGT KOMMUNE

Antallet af børn i kommunale børnehaver, Brovst området 2015 250

200

150

100 Antalbørn

50

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned

Prognosen må tage højde for dette udsving. I nedenstående tabel vises det forventede antal børn ultimo marts, der benytter en kommunal børnehave i distriktet (det tidspunkt på året, hvor der er flest børn i børnehaverne).

TABEL 43 FORVENTET MAKSIMAL BØRNETAL (MARTS MÅNED) I DISTRIKTER, BROVST OMRÅDET, 31. DECEMBER 2015, 38 JAMMERBUGT KOMMUNE

Områder / Årgange 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arentsminde Brovst 127 127 120 110 101 96 Halvrimmen 19 18 18 16 17 17 Skovsgaard 46 47 36 29 27 31 Tranum 26 23 21 19 24 30 Øland Distriktet i alt 219 215 195 172 169 173

Af tabel 43 ses det, at i perioder med maksimal belægning forventes børnetallet i distrikt Halvrimmen og Tranum at være stabilt i perioden fra 2015 -2020. Samtidigt forventes det, at børnetallet falder i distrikt Brovst fra 127 til 96 børn i perioden 2015-2020. Børnetallet i distrikt Skovsgård forventes at falde i samme periode fra 46 børn til 31 børn.

Sammenfatning – Brovst For det samlede område forventes der i perioden fra 2015 til 2020, at antallet af børn i aldersgruppen 0-6 år er forholdsvist stabilt (2015: 425 børn og 2020: 394 børn).

Særlige opmærksomhedspunkter for de 0 – 2 årige

Det fremgår af materialet, at antallet af 0-2 årige, der har behov for et dagtilbud i det samlede område forventes at stige lidt i perioden fra 2015 til 2020 (126 børn i 2015 og 135 børn i 2020) – dog er der mindre variationer inden for de enkelte distrikter i området. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger et kommunalt dagtilbud i Brovst. Sidstnævnte kan fx være et udtryk for, at forældrene ønsker et kommunalt dagtilbud i Brovst eller, at det ønskede dagtilbud ikke er til rådighed i det lokale distrikt.

Særlige opmærksomhedspunkter for de 3 – 6 årig

Som det fremgår af materialet, forventes antallet af 3- 6 årige, der har behov for en børnehaveplads, at falde fra 2015 til 2020 (242 børn i 2015 og 190 børn i 2020) - dog er der store variationer inden for de enkelte distrikter i området – i særdeleshed i Brovst og Skovsgaard. Det skal dog bemærkes, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældre vælger en kommunal børnehave i Brovst. Sidstnævnte kan fx være et udtryk for, at forældrene ønsker en kommunal børnehaveplads i Brovst eller, at det ønskede børnehavetilbud ikke er til rådighed i det lokale distrikt. Det betyder i praksis, at de to kommunale børnehaver i Brovst i perioder kapacitetsmæssigt er under pres. Derudover kan der konstateres en væsentlig overkapacitet i Halvrimmen Børnehave samt en mindre overkapacitet i Børnehaven Uglen i 39 Tranum.

Børnetallene viser, at

 Børnehaven Uglen er omfattet af minimumsnormering  Halvrimmen Børnehave er omfattet af minimumsnormering

Minimumsnormeringen i Jammerbugt Kommune er fastsat til 25,54 børn = 133 timer. Det er det nødvendige antal timer, der skal til for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid.

Kapitel 2: Perspektivering i relation til kvalitet på 0 til 6 års- området i Jammerbugt Kommune

I dette kapitel perspektiveres kortlægningen til den redegørelse af kvalitetsparametre, som er beskrevet i notatet ’Kvalitet på dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune’. Formålet hermed er at give et helhedsbillede, som kan bidrage til en åben og konstruktiv dialogproces med borgere, medarbejdere, ledere og politikere på tværs af kommunen.

Dette således, at den politiske beslutningsproces omkring kvalitet og indretning af det samlede 0-6 års område i Jammerbugt Kommune hviler på en grundlæggende indsigt i:

1. Borgernes forventninger og ønsker 2. Forskningsbaserede parametre med betydning for kvalitet på Jammerbugt’sk 3. Muligheder og opmærksomhedspunkter i forhold til børnetallet (indeværende kortlægningsnotat)

Sammenhæng i et borgernært perspektiv Der bliver fra forskellige sider peget på, at de valg forældre træffer på deres børns vegne i mange tilfælde er udtryk for rationelle vurderinger –” jeg gør, hvad der er bedst for mit barn”. Det er langt hen ad vejen en både rigtig og brugbar præmis for, hvordan de offentlige servicetilbud generelt kan indrettes. Generelle præmisser skal dog angribes med forsigtighed, da de i udgangspunktet vil føre til generelle løsninger uden plads til forskellighed. 40 Derudover har nutidens børnefamilier en række andre betingelser, der spiller ind på beslutningerne, når hverdagen skal fungere. F.eks. venskaber. Vi kender den store betydning af, at børn etablerer venskaber og sociale relationer. Derfor er det vigtigt for de fleste forældre, at deres børns venskaber er stabile og varige, så børnene har mulighed for at knytte stærke følelsesmæssige bånd til andre børn.

Et andet eksempel er børnefamiliernes mulighed for at skabe sammenhæng mellem arbejde, fritidsliv, transport og hverdagens mange gøremål. Der kan være ønsker om, hvor længe og hvornår på dagen, børnene skal være i et kommunalt dagtilbud. Der kan være ønsker om, at transporttiden er kortest muligt. Der kan være jobskifte, skilsmisse, familieforøgelse eller andre sociale og familiære begivenheder, som ændrer på børnefamiliernes vilkår og dermed behov.

Endeligt er forældrenes lyst til at engagere sig i og have indflydelse på deres børns trivsel og udvikling en grundlæggende demokratisk værdi, hvilket vi har en kommunal forpligtelse til at understøtte og dyrke.

Disse betingelser er tilsammen med til at påvirke den foranderlighed, der præger borgernes forventninger og ønsker til den kommunale service på dagtilbudsområdet.

Sammenhæng i et kommunalt perspektiv Borgernes ønsker og forventninger er på lige vilkår med nationale og lokale visioner og mål på 0-6 års området det fundament, som ikke blot dagtilbudsområdet, men hele 0 -18 års området skal indrettes på.

De kommunale visioner og mål er værdimæssigt beskrevet i ’Den sammenhængende børnepolitik’ og ’Grundlagsforståelsen - for indsatser vedr. børn og familier’. Mens visioner og mål på nationalt niveau er formuleret i Dagtilbudsloven.

Resultaterne af disse visioner og mål ses bl.a.konkretiseret i de aftaler, som ligger til grund for den løbende dialog og samarbejdet mellem det samlede dagtilbudsområde og det politiske fagudvalg. Fælles for de tre forhold er, at de alle er udtryk for en politisk prioriteret ramme og service, der har til formål at skabe balance mellem borgernes ønsker og forventninger og de politiske visioner for en samlet Jammerbugt Kommune.

Sammenhæng med kvalitet Indretningen af et sammenhængende dagtilbudsområdet er på flere måder et spørgsmål om det muliges kunst. For den offentlige sektor er i sagens natur underlagt en lovgivningsmæssig og forholdsvis stram økonomisk ramme, mens der i dag - såvel som i fremtiden - er forventninger om, at kvaliteten af den offentlige service er i top.

Men det både kan og skal lade sig gøre. Løsningen findes i, at der konstant tages ved lære af vores erfaringer, mens den nyeste viden samtidig inddrages i både store og små beslutninger. 41 Nogle af de erfaringer, som dagtilbudsledere, medarbejdere og borgere har fra dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune blev den 18. januar 2016 sat i spil, da dialogprocessen omkring kvalitet og indretning af det samlede 0-6 års område blev skudt i gang. Erfaringerne blev matchet med den nyeste forskning og resultatet af de efterfølgende drøftelser er opsummeret i notatet om, hvilke parametre, der er afgørende, når vi taler kvalitet på 0-6 års området i Jammerbugt Kommune.

Disse kvalitetsparametre er formuleret som ideelle parametre, men bør læses ind i en kontekst. En kontekst, hvor videnskaben peger på forskellige tiltag, men hvor ansvaret for at skabe kvalitet i hverdagen findes i samskabelsen og samarbejdet mellem borgere, de nære professionelle, ledere, forvaltningen og politikere.

Dermed bliver dialogprocessen en anledning til, at der skabes overblik over mulighederne for dagtilbudsområdet ud fra flere forskellige perspektiver på kvalitet, borgernes ønsker og forventninger samt de muligheder og opmærksomhedspunkter, som gives af den aktuelle situation med faldende børnetal, nationale mål og de politiske visioner for en samlet Jammerbugt Kommune.