Kopi Fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

"Når vissentørt står floret, da blomstrer stadig Ordet" : om bibelsyn og bibelbrug

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Aalborg Stiftsbog 2005

1 2 Aalborg Stiftsbog 2005

Udgivet af Aalborg Stifts Landemode

3 Aalborg Stiftsbog 2005 48. årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode

Redaktionsudvalg: Biskop Søren Lodberg Hvas . Domprovst Arne Mumgaard Provst Henning Bjørndal Sørensen

Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen

Grafisk tilrettelæggelse, tegninger og akvareller: Henrik Bygholm

Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO 14001

ISSN 0107-5055

Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler.

Omslag: Forside: Sven Havsteen-Mikkelsen: Altertavle i Hellum kirke.. Bagside: Sven Havsteen-Mikkelsen: Glasmosaik i Vejgaard kirke. Fotos: Agner Frandsen

4 Indhold

Forord ...... 7 Ordination i Aalborg Domkirke v/ biskop Søren Lodberg Hvas ...... 9 Streger til fremtidens folkekirke Af kirkeminister Bertel Haarder ...... 13 Om Sven Havsteen-Mikkelsen og hans kirkeudsmykninger i Aalborg Stift Af provst Agner Frandsen ...... 23 Løgstrup 100 år Af dr. theol Ole Jensen ...... 43 Folkekirken i det aktuelle kultur- og religionsmøde Af biskop Niels Henrik Arendt ...... 53 “Når vissentørt står floret, da blomstrer stadig Ordet” Af rektor Henning Kjær Thomsen ...... 65 Nordjydernes liv og tro Af mediekonsulent Hasse Boe ...... 81 Evangelisk ubekymrethed – landemodeprædiken Af provst Ole Rysgaard Madsen ...... 103 Nyt fra Stiftsudvalgene ...... 107 Af Aalborg Stifts kalender ...... 117 Ordinationer og nyansættelser i Aalborg Stift ...... 132 Nyansættelser i Aalborg Stift ...... 135 Udnævnelse af ny provst i Aalborg Stift ...... 137 Vikariater i Aalborg Stift ...... 138 Præster, der har fået embede i andet stift ...... 139 Præster, der har fået bevilget afsked ...... 140 Døde ...... 141 Meddelelser fra stiftet ...... 142

5 Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken i 2004 ...... 145 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i 2004 ...... 146 Aalborg Stifts Landemodeakt 2005 ...... 147 Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2004/2005 ...... 152 Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede . . 154 Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift ...... 157 Kort over Aalborg Stifts provstier ...... 160 Aalborg Stifts Udvalg for det mellemkirkelige arbejde ...... 166 Stiftsmiddeludvalg ...... 167

Klokkestabel ved Hørmested kirke

6 Forord

Årets stiftsbog er et forsøg på at få sagt noget væsentligt om folkekirken og dansk kristendom, både som den fremstår lokalt og mere generelt. Biskop Søren Lodberg Hvas, der er helt bevidst om de kriser, som har sat folkekirken på den offentlige dagsorden i disse år, indskærper i sin ordinationstale vigtigheden af at hente styrke og nyt mod i troens livsforbindelse med Kristus. Stiftets nye informationsmedarbejder, journalist Hasse Boe, blev bedt om at tegne en skitse af, hvordan moderne nordjyder kan forholde sig til kristendommen. Det sker gennem tre interviews, dels af forfatter og landmåler Knud Sørensen, hvis virkelighedsopfattelse blev sat på en alvorlig prøve af en øjensynligt overnaturlig oplevelse, men som uforandret opfatter sig selv som kulturkristen; dels af journalist med sport og kirke som stofområde, Erik Kørp, der er ateist, men som tro mod sine baptistiske rødder netop venter på et tegn fra Gud; og endelig gymnasielærer og venstreborgmester Flemming Jansen, som er den bevidste folkekirkedansker med solide grundtvigske rødder. Desuden bringes et indlæg af kirkeminister Bertel Haarder om det overordnede plan. Der er lejlighed til et gensyn med biskop Niels Hen- rik Arendts og rektor Henning Thomsens vægtige foredrag ved stifts- menighedsrådsmødet i Aalborghallen i maj om nutidens kirkelige ud- fordringer. Og man kan glæde sig dels over Ole Jensens fine minderu- ne over K.E. Løgstrup, som var en af de mest betydende danske tæn- kere og teologer i det 20. århundrede, og hvis betydning stadig gør sig gældende langt uden for teologernes rækker; dels over provst Agner Frandsens artikel om Sven Havsteen-Mikkelsens kunst. En kender giver her med stor indlevelse en solid og fin dokumentation af de af kunstnerens værker, som findes i kirker i Aalborg Stift. Sædvanen tro har vi også kigget i biskoppens og provsternes kalen- dere, fordi de afspejler det store engagement og den aktivitet, som udfoldes lokalt i sognene, og som er grunden til, at der overhovedet er en folkekirke og noget, som kan kaldes dansk kristendom. Redaktøren

7 8 Ordination i Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke, onsdag den 6. juli 2005 v/ Biskop Søren Lodberg Hvas.

Ordinander: Sussie Foged, sognepræst i Sønderholm-Frejlev pastorat, Bo Arne Scharff, kst. sognepræst i Hirtshals pastorat Toni, Elisabeth Jensen, kst. sognepræst i Godthåb pastorat.

Kære ordinander: Det ord af Den Hellige Skrift, som jeg på jeres indvielsesdag særlig vil lægge jer på sinde skriver evangelisten Johannes:

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. (Johs. 15,5).

TRÆET er et fællesmenneskeligt symbol for liv. I den nordiske mytologi er Ygdrasil navnet på det altid grønne verdenstræ – en vældig ask, hvis grene breder sig ud over verden, og hvis rødder når til jordens dybder. Fra Ygdrasils grene drypper dug, som vander jorden og skaber liv og grøde. I den ene af Det Gamle Testamentes skabelsesberetninger hører vi om livets træ, som vokser midt i Edens have og om træet til kund- skab om godt og ondt – det træ, som Adam og Eva ikke måtte spise af. Men Adam og Eva, som er fællesnævnere for mennesker til alle tider, ville være som Gud. De ville ikke finde sig i begrænsningen. De mistede paradiset og jorden blev øde, livet blev brydsomt og til sidst dødens bytte. ”Ja, jord er du, og til jord skal du blive.” (1. Mos. 3,19) Så er der ikke mere at sige, med mindre Gud lader høre fra sig.

Budolfi kirke i Aalborg. Foto: Henrik Bygholm.

9 Det gjorde Gud, og det gør Gud: ”Da lod Gud er rose opskyde –” (DDS 122,3) Rosen er et billedord for Kristus, den yndigste rose, mit smykke, min rose, min ære – min rose jeg aldrig vil miste. Det samme rosenbillede udfolder Grundtvig i verset fra salmen ”Du som går ud fra den levende Gud …”:

Pinselig dåb til Guds herligheds håb folkefærd alle genføde! Tale og skrift om vor frelsers bedrift blomstre som roserne røde! Livstræet skyde af korsets rod! Smage lad alle vor drot er god! (DDS 291,5)

Jesu Kristi kors er livstræet. Det skyder af korsets rod. ”Påske- morgen, da Herren opstod, da livstræet fæsted i graven rod …” (DDS 74,2) Nu vokser livets træ midt i dødens verden og vidner om, at døden har tabt, at vejen til paradis er åben. Det er dette vidun- derlige budskab, I nu skal tale vidt og bredt og livfuldt om: I skal forkynde vor frelsers bedrift, så troen og håbet og kærligheden glø- der i menneskers hjerter som roserne røde. Nu begynder vi at fatte den dybe sammenhæng i Jesu brug af træet som et billede på sig selv: ”Jeg er vintræet, I er grenene.” Gre- nene er menigheden i al dens mangfoldighed og grenene er jer, som er sat til at være præster i menigheden. Grenene lever i kraft af næ- ring fra træets stamme. Sådan skal I sammen med jeres menighed hente styrke og nyt mod i troens livsforbindelse med Kristus. For det er ikke grenene, der giver stammen liv, det er stammen der giver grenene liv.

Vintræ og grene og frugt hører sammen: Kristus er ét med sit folk på dets færd. Grenene dør, hvis de skilles fra stammen: Skilt fra Guds Søn er vi ingenting værd. (DDS 368,1)

Sådan skriver Jørgen Kristensen i en af de nye salmer, som lyk- keligvis kom med i salmebogen. Men frugterne – hvad med dem? Kan vi se dem og smage dem hos os selv? Nu kan alle straks høre, hvor galt det ville være: At smage

10 Adi Holzer: Litografi. »Duft von Eden« Foto: Jan Slot-Carlsen

på sig selv! Det er ligefremt uappetitligt bare at sige det. Men jeg kan både se og smage frugterne, når jeg møder og modtager dem gennem andre menneskers generøsitet – de Åndens frugter, som Paulus opregner i brevet til de genstridige Galatere: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Det er de frugter, som grenene på det sande vintræ bærer. Kort sagt: Alt det, som får livet til at blomstre og får mennesker til at lyse og leve. Men der er også vildskud på grenene. Derfor skal grenene til sta- dighed renses og beskæres, for at de kan bære mere frugt. Og Vor-

11 herre er bestandig på færde i sin vingård for at pleje grenene på vin- træet. Paulus sætter ikke blot navn på frugterne – han sætter også navn på vildskuddene så som ”fjendskaber, kiv, misundelse, hid- sighed, selvviskhed, splid, kliker, nid …” Men sådanne vildskud kan da ikke trives i den kristne menighed? Jeg lader spørgsmålet stå åbent. Men, kære venner, I kan gerne snuse lidt til vildskuddenes bitre frugter, og I vil nikke genkendende til den beske smag. Så véd vi også, hvad det betyder, når Jesus siger: ”Skilt fra mig, kan I slet intet gøre.” Det betyder, at Åndens livgivende frugter kommer fra ham. Vores opgave er at dele dem med hinanden. Det er hele livets mening: At vi deler Kristi kærlighed med hinanden. Hjemme i vores stue har vi et billede, skabt af den tysk-østrigste kunstner Adi Holzer, som er verdensberømt, undtagen i Danmark. Billedet viser en klovn, det sårbare og værgeløse menneske. Han holder en rød rose i sin hånd. Han indånder henført rosens duft. Bil- ledet bærer titlen: ”Duft von Eden.” En knap synlig guldtråd ræk- ker op i billedets højre hjørne med den gyldne trekant, symbolet på den treenige Gud. Med svævende skrift står skrevet: ”Nichts kann uns retten ausser die Liebe.” Det eneste, der kan redde os, er kær- ligheden. Det ikke blot vidste, men det sansede Brorson, da han skuede med Åndens klarsyn:

Ja, jeg skuer dine druer, Paradis! den livets frugt. Dine søde roser møde mig nu alt med deres lugt, giver tidens åndedrag evighedens luft og smag. (DDS 558,3) Hvis ikke det nu står lysende klart, hvad det betyder, vil jeg gentage Kristi ord af Den Hellige Skrift, som jeg på jeres indvielsesdag særlig vil lægge jer på sinde: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Gud velsigne jer i jeres tjeneste, så den må bære frugt og blomstre som roserne røde. Amen.

12 Streger til fremtidens folkekirke Af kirkeminister Bertel Haarder

I løbet af foråret 2005 er der blevet tegnet nye kommunale streger på Danmarkskortet. Når de kommuner, som stregerne markerer, begynder at fungere den 1. januar 2007, vil der også være tegnet nye folkekirkelige streger på Danmarkskortet. Og hvis alt går, som det bør, vil de nye folkekirkelige streger og de nye kommunale streger i meget stort omfang falde sammen. Der er dog en væsentlig forskel på den kommunale reform og tegningen af nye folkekirkelige grænsestreger. Kommunalreformen betyder, at de fleste af de nuværende 271 kommuner bliver lagt sammen med en eller flere nabokommuner, så der fra den 1. januar 2007 kun vil være 98 kommuner. Formålet med at tegne nye folkekirkelige grænsestreger er imidlertid ikke at danne væsentligt færre og større enheder. Folkekir- kens grundenheder - de ca. 2.200 sogne og kirkedistrikter - bliver der ikke ændret på. De nye grænsestreger gælder provstierne. Dem er der i dag 111 af, og det antal bliver der næppe ændret væsentligt ved. Men målet er, at provstiernes grænser skal ændres, så de så vidt muligt følger de nye kommunegrænser. Der er gode økonomiske og administrative grunde til at lave så- danne ændringer. Men der er også gode folkelige grunde til at gøre det. Og tilsammen kan det forhåbentlig give inspiration til og basis for nye arbejds- og samarbejdsformer, som kan føre til vækst og udvikling i livet i folkekirken.

Økonomiske og administrative fordele Der er en lang og stærk tradition i Danmark for en sammenhæng mellem den kirkelige og den kommunale inddeling. Den kirkelige inddeling i sogne er mange hundrede år gammel, og den var grundlaget, da man indførte kommunerne. Helt op til kommunalreformen

13 i 1970 var der et meget stort antal kommuner, som i udstrækning var lig med et enkelt sogn. Da der i 1970 blev dannet nye og større kommuner, holdt man fast ved en sammenhæng mellem den kommunale inddeling og folkekirken på et væsentligt punkt. Kommunerne fungerer fortsat som ligningsområder for folkekirken. Kirkeskatten bliver udskrevet fæl- les for alle sogne i en kommune. Det betyder, at folkekirkens medlemmer i de største og økonomisk stærkeste sogne i en kommune er med til at dække udgifterne i de mindste og økonomisk svageste sogne. Denne solidaritet er stærkt medvirkende til, at man fortsat kan holde de gamle kirker i små landsogne i funktion og i god stand. Udligningen mellem økonomisk svage og økonomisk stærkere sogne vil blive styrket, når det fra den 1. januar 2007 er de nye, stør- re kommuner, som er ligningsområder for folkekirken. Toppen vil blive skåret af de højeste kirkeskatteprocenter i dag, mens andre medlemmer af folkekirken vil komme til at betale lidt mere i kirkeskat. Kirkeskatten vil også fortsat være lavere i nogle områder af Danmark end i andre områder. Men generelt vil de nye, større lig- ningsområder betyde, at den pris, som man skal betale for at være medlem af folkekirken - kirkeskatten - vil blive mere ensartet. Når der med hensyn økonomien er en sammenhæng med den kommunale inddeling, så vil der være væsentlige administrative fordele ved, at der også er en sammenhæng mellem kommune- grænser og provstigrænser. En af de meget væsentlige funktioner, som er placeret på provsti- niveau, er, at provstiudvalget skal koordinere og godkende forbru- get af penge i de enkelte sogne. Og provstiudvalget fastsætter det beløb, som i alt skal udskrives i kirkeskat til alle kirke- og præste- gårdskasser i ligningsområdets (kommunens) sogne samt til provstiudvalgets egen kasse. Det er vist indlysende, at provstiudvalgets opgave som økono- misk koordinator mest enkelt og praktisk kan løses, når der er sammenhæng mellem det område, som provstiet omfatter, og det område, hvor kirkeskatten skal udskrives, altså kommunen. Efter kommunalreformen i 1970 blev der gennemført en lang række justeringer af provstigrænser, så der blev sammenhæng mellem provstiernes og kommunernes og dermed ligningsområder- nes grænser. En del af de 111 nuværende provstier omfatter sognene i flere kommuner, men man har stræbt efter, at alle sogne i en kommune hører til samme provsti.

14 Rakkeby kirke på Mors. Foto: Henrik Bygholm.

Hvis man efter den 1. januar 2007 fortsætter med den provstiinddeling, der findes i dag, vil der i mange tilfælde være tale om, at provstigrænserne går på kryds og tværs af kommunegrænserne. Så vil der måske inden for et ligningsområde være 3 sogne, som hører til et provsti, 5 sogne i et andet provsti og 7 sogne i et tredje provsti. Det vil betyde en besværlig koordinering af den kirkelige øko- nomi og dermed også kirkeskatten inden for ligningsområdet, fordi det vil betyde, at flere provstiudvalg skal inddrages. Jo flere instan- ser, der skal deles om ansvaret, des større risiko er der formentlig også for, at nogle vil tage lidt mere lempeligt på ansvaret for den

15 samlede økonomi i ligningsområdet. Det taler også for, at provstiernes grænser så vidt muligt falder sammen med kommunernes. Regeringen satte derfor allerede i det regeringsgrundlag, som blev skrevet efter valget i februar 2005, det mål, at provstiindde- lingen skulle tilpasses de nye kommunegrænser. Da de nye kommuners grænser var lagt fast sidst på foråret 2005, nedsatte jeg en arbejdsgruppe med den opgave at komme med forslag til den fremtidige provstiinddeling.

Et folkeligt aspekt Arbejdsgruppens forslag til ny provstiinddeling bliver formentlig af- leveret og offentliggjort omtrent samtidig med, at denne stiftsbog udkommer. Jeg kender derfor ikke i skrivende stund de konkrete resultater af arbejdsgruppens gennemgang af det folkekirkelige Danmarks- kort. Men jeg ved, at forslaget bliver til på grundlag af en omfattende dialog med bl.a. biskopper, provster og provstiudvalg. Den offentlige debat i forårs- og sommermånederne viste klart, at en dialog med dem, der så ud til at blive berørt af ændringer er nød- vendig. Det er forståeligt, at man nogle steder ser med meget blan- dede følelser på at skulle skifte tilhørsforhold, når man nu har væn- net sig til og har det godt med at være i provsti med nogle bestem- te sogne. Det er meget forståeligt, at nogle tænker og føler sådan. Men ud over de økonomiske og administrative fordele ved at æn- dre på provstigrænserne er der også noget, som jeg vil kalde et folkeligt aspekt, som taler stærkt for ændringer. Folkekirken er en integreret del af det danske samfund. Det betyder, at folkekirken hverken kan eller skal leve i sin egen verden. Folkekirken må forholde sig til den verden, det samfund, som den er en del af. Det betyder for mig at se, at folkekirken i sin struktur må orientere sig i de retninger, som folkekirkens medlemmer orienterer sig i. Før de kommunale grænsestreger blev tegnet endeligt ind på kortet i foråret, var der mange steder i landet en omfattende debat om, hvilke af naboerne man skulle slutte sig sammen med. Nogle steder blev der også holdt folkeafstemninger om det.

Vust kirke. Foto: Henrik Bygholm.

16 17 Debatterne og afstemningerne understreger, at de nye kommuner ikke blot er resultater af politikeres og embedsmænds overvejelser og beslutninger om, hvor grænserne skal gå. De er i meget stor ud- strækning i overensstemmelse med, hvordan den brede befolkning ønsker, at de skal være. De afspejler, hvilke retninger beboerne i de forskellige områder i mange forskellige sammenhænge orienterer sig i og derfor har følt det naturligt at slå sig sammen med, når der nu skulle dannes større kommuner. Den orientering og til dels samhørighed på tværs af hidtidige grænser, som således er blevet demonstreret, før det blev besluttet, hvor stregerne skulle tegnes, vil uden tvivl blive styrket gennem det næste års arbejde med at få de nye kommuner gjort funktionsdyg- tige. Og det vil blive styrket endnu mere, når de nye kommuner er en realitet, som kan mærkes på adskillige måder i mange menneskers liv. Det er for mig også en væsentlig begrundelse for, at det folkekirkelige Danmarkskort bør justeres i sammenhæng med, at der er blevet tegnet et nyt kommunalt kort. Nogle vil muligvis hævde, at det er noget, der har begrænset betydning. For den grundlæggende enhed i folkekirken er jo nu engang sognet. Jeg er helt enig i, at sognene er de grundlæggende enheder i folkekirken. Det har de været i mange hundrede år. Og det skal de fortsat være. Regeringen fastslog da også i regeringsgrundlaget i februar 2005 følgende: "Folkekirken har sin forankring i sognemenig- hederne. Indflydelsen på de lokale kirker bør ligge så tæt på me- nighedsrådene som muligt." Mange danskere har det uden tvivl sådan, at deres fornemmelse af tilhørsforhold til folkekirken er knyttet meget tæt sammen med sognets kirke, mens begreber som provsti og stift er mere ukendte, ja måske nærmest ligegyldige for dem. Det svarer vel i nogen grad til, at mange mennesker føler et tættere og mere grundlæggende til- hørsforhold til den landsby eller bydel, hvor de bor, end til kommunen som helhed. Men når der nu engang er og bør være sammenhænge og forbindelser mellem sognene, så vil de fleste nok være enige i, at disse sammenhænge og forbindelser bør gå i de samme geografiske retninger, som vi i de verdslige (og kommunale) sammenhænge har valgt at benytte.

18 Nyde godt af og bidrage til nye fællesskaber Der vil formentlig i de kommende år blive udfoldet store bestræ- belser på at få etableret folkelige og kulturelle fællesskaber og aktiviteter og dermed en højere grad af fælles identitet i de nye kommuner hen over de hidtidige grænser. Det kan folkekirken forhåbentlig også både nyde godt af og bidrage til. Når et provstis grænser falder sammen med grænserne for en enkelt kommune - og det vil i mange tilfælde blive fremtiden - kan det for mig at se blive endnu mere oplagt end hidtil at bruge provstiet som et forum for samarbejde om forskellige kirkelige initiativer. Provstiets, provstens og provstiudvalgets formelle forpligtelser vil nok som hidtil først og fremmest være den koordinerende og god- kendende rolle i forhold til den lokale kirkelige økonomi og den god- kendende rolle i forhold til menighedsrådenes arbejde med kirke- bygninger, kirkegårde osv. Men måske kan man i langt højere grad end hidtil også bruge provstiet som forum for fælles initiativer. Ikke som afløsning eller erstatning for det liv, der udspiller sig i de enkelte sogne. Men som supplement. Det kunne vel f.eks. være tilbud om undervisning om kirke og kristendom for både børn, unge og voksne, kirke-skole-samarbejde eller kulturelle tilbud med en kirkelig vinkel. Samarbejde på sådanne områder kan formentlig betyde, at der bliver mulighed for at give stærkere og også mere varierede tilbud, så der alt i alt bliver mulighed for at tilgodese flere folkekirke- medlemmers ønsker og behov, end sognene hver for sig vil kunne gøre.

Undervisning og forkyndelse Når jeg i linierne lige ovenfor har nævnt tilbud om undervisning til både børn, unge og voksne, skyldes det, at det er noget af det, som efterspørges meget i disse år. Samtidig har man stadigt stærkere kunnet høre ønsker om bedre muligheder for at opprioritere folkekirkens udgifter til forkyndelse og formidling af kirkens indhold frem for at kunne prioritere udgifterne til "mursten" og medarbejdere til praktiske opgaver højt. Regeringen lovede i regeringsgrundlaget i februar at arbejde for, at det bliver muligt at oprette ekstra præstestillinger, der finansieres af nogle af de lokale kirkeskattemidler. Ikke som erstatning for, men altså som et supplement til de hidtidige præstestillinger, som

19 delvis bliver betalt af fællesfonden (landskirkeskatten) og delvis af staten. Der blev i foråret givet dispensation til nogle få præstestillinger, som bliver finansieret af lokale midler. Og forhåbentlig bliver loven om folkekirkens økonomi ændret i løbet af vinteren 2005-2006, så der generelt bliver mulighed for at oprette ekstra præstestillinger, når menighedsråd ønsker det, og de sammen med provstiudvalget kan finde pengene til det, f.eks. ved at spare på udgifterne på andre områder. Der har i de seneste år været en del eksempler på, at man i nogle sogne gerne har villet have en præstestilling mere og også har haft penge til at betale lønnen. Da hverken fællesfondens midler eller statens tilskud til folkekirken har givet plads til at aflønne flere præster, er der så nogle steder blevet vist den kreativitet, at der er blevet oprettet en deltidsstilling som præst, og man har så samtidig ansat den pågældende i en deltidsstilling som sognemedhjælper, der er blevet aflønnet af de lokale midler. Det er godt, når man kan finde kreative løsninger. Men det vil naturligvis være bedre, hvis man få dækket sognenes ønsker om og behov for flere præster gennem en ansættelsesmåde, der mere ligner det normale. Det håber og tror jeg, at Folketinget vil bidrage til ved i løbet af vinteren at vedtage ændring af økonomiloven.

Farvel til stiftsøvrigheden Når man skitserer nogle streger til fremtidens folkekirke, er det og- så naturligt at bemærke, at strukturreformen på det kommunale område også bliver et farvel til stiftsøvrigheden i den form, vi har kendt den i flere hundrede år, nemlig som en myndighed, der består af biskoppen og stiftamtmanden. De 14 statsamter nedlægges og erstattes fra 1. januar 2007 af fem regionale statsforvaltninger. Dermed vil der ikke længere være amt- mænd til at indgå som den ene part i stiftsøvrigheden. Den arbejdsgruppe, som drøfter de andre spørgsmål i forlængelse af strukturreformen, er også blevet bedt om at komme med et bud på, hvem der i fremtiden skal have ansvaret for de opgaver, som stiftsøvrighederne hidtil har haft.

Vor Frelsers kirke i Aalborg. Foto: Henrik Bygholm.

20 21 Gjøl kirke.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvilke konklusioner arbejdsgruppen vil nå til om dette spørgsmål. Jeg er imidlertid sikker på, at det nok skal lykkes at finde frem til en løsning, der kan være god for folkekirken i de kommende år. Der er i løbet af de senere år blevet opbygget meget kvalificerede stiftsadministrationer til støtte for stiftsøvrigheden. Der er blevet oprettet stiftsudvalg, som følger stiftsøvrighedens økonomiske forvaltning. Og der er i stigende omfang blevet flyttet kompetence fra stiftsøvrighederne ud til menighedsråd og provstiudvalg. Derfor er jeg overbevist om, at de streger, der må blive tegnet for fremtidens folkekirke på stiftsniveau sammen med de streger, der er tegnet og vil blive tegnet for folkekirken på provsti- og sogneni- veau tilsammen vil give et billede af en folkekirke, der er godt rus- tet til den opgave, som er folkekirkens vigtigste: at forkynde evangeliet for både børn, unge og voksne.

Kirkeminister Bertel Haarder født 1944.

22 Om Sven Havsteen-Mikkelsen og hans kirkeudsmykninger i Ålborg stift. Af provst Agner Frandsen

Sven Havsteen-Mikkelsen blev født i Argentina i 1912. Hans far var civilingeniør Theodor Havsteen, der havde slægtsrødder i Norge, på Færøerne og Island. Hans mor, Ella Holm-Jensen, var søsterdatter af den berømte opdagelsesrejsende Gustav Holm. Forældrene rejste som nygifte til Argentina, hvor Theodor Havsteen var med til at bygge jernbaner. Ægteskabet varede kun kort, og moderen blev gift med polarforskeren Ejnar Mikkelsen, der adopterede den 5-årige dreng. Ejnar Mikkelsen har fortalt, at sønnens lyst til at tegne og male var tidligt vakt og stimuleredes betænkeligt under ferieophold i Gudhjem på Bornholm, hvor et malerisk forsøg påkaldte sig Oluf Høsts beundring. Ejnar Mikkelsen fortæller videre: „For en kunstnerspire i drengeårene var Gudhjem nok ikke det bedste sted at besøge år efter år, der sad jo en maler på hver eneste større sten og malede på livet løs. Jeg frygtede, det ville smitte, og for at give Sven et sommerophold på karrigere kunstnerisk jord- bund end Bornholm, tog jeg ham med til Færøerne, hvor jeg i nogle år drev hvalfangst fra Lopra. Sven nød opholdet under de uvante forhold, glædede sig over be- folkningens enkle levevis, over det robuste, bjergfulde landskab, over havet uden anden begræsning end horisonten, over den lar- mende og sydende brænding mod kysten - og ikke mindst over de mørke skygger mod den lysmættede himmel ved solfaldstide. Sven frydede sig over alt, hvad han så og oplevede, indsugede det til senere brug, men han havde altid palet, farvetuber og lærred med sig for at fæstne indtrykkene, malede, når chancen bød sig til. Her var nok noget at gøre for en farveglad dreng, og jeg begyndte at tvivle på, at den anvendte kur mod kunstnernykker var den helt rigtige.“

23 Det var den ikke. Den sekstenårige følte sig hjemme her. Dagligt færdedes han blandt folkene på flænsepladsen. De gik i blod til anklerne, fortæller han mange år efter, og omgikkedes de tolv apostle som deres venner. Den voldsomme natur, kristendommen og færingernes sind og levemåde gjorde et stærkt indtryk på ham, for- mede ham i den mest modtagelige alder. Bibliotekar Ole Jacobsen, København, har skrevet om sit møde med den unge maler i Lopra: „...Det skete, om jeg mindes ret, uden for døren til den mørke smedie, hvor min fader som smed, når fang- sten var hedest, brugte en stor del af dagen på at rette de armtyk- ke, fire-fem fod lange harpuner, som bar svære spor af, at hvalen ikke havde ladt sit liv uden kamp, så vredne og sammenkrøllede de oftest var. Var det en ufattelig tanke, hvad svie et sligt sår i den mar- trede krop betød, så var det næsten lige så ufatteligt, at en dansk dreng med eet stod her. I Lopra, hvor ellers ingen fremmede kom! Han var påfaldende smuk, men stor og stærk, skuldrene ejede en tyngde, som bandt mere til jord end himmel, og blikket i de blå øj- ne, som anskuede det fremmede roligt og fast, havde også et skær af noget ransagende indadvendt. Det stod klart, at hans ærinde her ikke var at lytte til småpigers sukke. Har han, under andre himmel- strøg, haft øre for denne smægtende naturlyd, så var der ikke meget af den at lytte til her, og den overdøvedes snart af det større og mere orkestrale suk, som tidevandsstrømmen og brændingen vest- fra lod lyde ind gennem Loprans eidi, sikkert den lyd som trængte dybest og efterlod det længste ekko i hans sind...“ I Lopra blev det at male alvor for ham. Hvor fremmed og uvant det lugtplagede og forblæste sted end var i forhold til alt, hvad han havde oplevet indtil nu, så følte han sig hjemme her. Mødet med de kingokristne - som han kaldte folkene på stationen - og med den voldsomme natur var den første oplevelse, der rørte hans væsen helt til bunds. Med utrolig stædighed gik han fra nu af sine egne veje for at få penslen til at udtrykke det, han ville. Det blev en lang og sejg proces. Hverken det traditionelle maleri eller den modernistiske form tiltrak ham. Den nødvendighed, der drev ham, var ikke tidens. Han kæmpede - ofte drevet af tvivlens nådegave - for at finde sin egen form, det ægte udtryk for den virkelighed, han måtte fortælle om. Der gik år, men så foldede værket sig ud med særpræget kraft og fortalte om de livsbetingelser, vi er prisgivet, men ikke selv har skabt - de nordiske landskaber og det evangeliske drama. Et værk om mennesket og magterne.

24 Sven Havsteen-Mikkelsen, 1912-1999. Foto: Agner Frandsen.

Men forældrene pressede på, for at han skulle lære et håndværk, der kunne give til dagen og vejen. Ejnar Mikkelsen sørgede for, at han kom i lære i Georg Jensens sølvsmedie. Det brød han sig ikke om. „Fabrikken“ kaldte han lærepladsen. Han ville være maler. Ef- ter et års forløb forlod han sølvsmedien og efter et opgør også hjemmet og rejste til Fyn for at søge vejledning hos de ældre malere Fritz Syberg og Johannes Larsen. Ejnar Mikkelsen slog på ingen måde hånden af sin søn, men skaffede ham i sommeren 1931 hyre ombord på den franske bark med det gode navn „Pourqois-Pas“ - „Hvorfor-Ikke“ - der under dr. Char- cots ledelse skulle på ekspeditionsfærd i Danmarksstrædet. Det blev fire lykkelige måneder, hvor sømandslivet ikke fortrængte ma- lertrangen, som faderen ellers havde håbet. Året efter deltog han i en ekspedition til Østland på skibet „Søkongen“, ledet af faderen og hele tiden med skitseblokken indenfor rækkevidde. Nordhavet blev hans univers. Til læreårene hørte også ophold hos Oluf Høst på Bornholm - og Oslotiden, hvor han sultede sig igennem kunstakademiet og kopie-

25 Et af Ejnar Mikkelsens fotografier fra hvalfangerstationen i Lopra på Su- derøen i 1920’erne. rede billederne fra Ål stavkirke i Hallingdalen. Siden middelalderen er danske kunstneres dannelsesrejser ofte gået sydpå til de euro- pæiske hovedstæder. Havsteen rejste hellere mod nord. I 1937 - året efter giftermålet med den skotskfødte Pamela Mont- gomerie - tog parret dog på en kunstrejse syd på gennem Tyskland til Italien. Især to oplevelser gjorde indtryk. På Deutsche Museum i Berlin var Høst, Nolde og Munchs malerier forsvundet, og der var heilende tyskere overalt. Nær Basel så han Mathias Grünewalds Isenheimeralter fra 1515. Fløjalteret med den korsfæstede på det forreste lågepar. Et mishandlet og skændet lig. Når lågeparret åb- nes i løbet af kirkeåret, åbnes også til hemmeligheden bag den for- færdelige scene. På lågernes inderside er malet julenat og påske- morgen: det er skaberen selv, der gådefuldt er blevet menneske og har ladet sig trække gennem skidt, angst og fordømmelse for at væ- re mennesket nær i dets fornedrelse og oprejse det til nyt liv. Hav- steen noterer om Grünewald: „...det mærkeligste jeg har set, og dog har jeg måske alligevel aldrig følt mig så hjemme som i hans verden. Han vil for eftertiden stå for mig som toppunktet.“

26 Sven Havsteen-Mikkelsen: Træsnit af Vennebjerg kirke i »Orm og Tyr«

Det var i mange år sparsomt med opgaver. Men i 1949 fik Hav- steen brev fra Martin A.Hansen. I brevet stod bl.a.: „Kunne du tæn- ke dig sammen med mig at gøre en bog om den danske landsbykir- ke? Som jeg vagt forestiller mig det, skulle det ikke være et egent- ligt historisk-kunsthistorisk værk, men i kort udtryk snarere for- tælling om en levende bygning, kirken, landsbykirken opfattet bil- ledligt som en stor vækst, et vældigt træ i vor folkekultur..... Da den kristne kultur trængte igennem - efter at det nordiske hedenskab i vikingetidens sidste tid var brudt sammen i nihilisme - bygges kirken - skibet på land“. Havsteen sagde ja, og det blev til kirkerejserne. Det blev til „Orm og Tyr“ - værket om religionsskiftet i Norden - med Martin A.Han- sens tekst og Havsteens træsnit. Det blev til et venskab, uden over- drivelse det venskab, der kom til at betyde mest for Havsteen. Træsnittene i „Orm og Tyr“ skildrer tegn på fædrenes tro. Kunst- neren er gået ind i fortidens helligsteder og i kirken og ser disse tegn, traditionsstumper og gengiver dem, som er de set første gang. I 1956 fik Havsteen den første opgave i en kirke, Dølby kirke ved

27 Skive. Der gik lang tid, inden der atter var bud efter ham, men efterhånden blev han brugt oftere og oftere. Ved sin død i 1999 havde han udsmykket over 70 kirker i Danmark, Norge, Grønland og på Færøerne. Et stort tal, og da kvaliteten på ingen måde står tilbage for kvantiteten, er tallet bemærkelsesværdigt. Tallet udtrykker desuden, at her er et storværk, der ikke står bortgemt i magasiner, men som er i levende brug, og hver søndag indgår i gudstjenestens rum. Ganske som en salme, et evangeliestykke eller en bøn gør det.

Folding Her skal - for at give et indtryk af Havsteens arbejdsmåde - om- tales forløbet i Folding ved Kongeåen. Jeg var sognepræst i Folding sogn og havde i 1975 tillige med menighedsrådet set en Havsteen- udstilling på Vejen kunstmuseum. Da kunstneren blev spurgt, om han ville male nyer billeder til altertavlen i Folding kirke, svarede han uden forbehold ja. Han ønskede at drøfte motiv med menig- hedsråd og præst, og Golgatha var på tale. Desuden et gammelte- stamentligt motiv „Overgangen over Det røde Hav“. Begrundelsen var, at i denne fortælling er menneskets egne muligheder udtømte. Efter at være hjemsøgt af de ti plager giver Farao israeliterne fri af slaveriet, og under Moses’ ledelse drager de ud i ørkenen. Da de når til bredden af Det røde Hav, forekommer friheden dem at være en il- lusion. Foran sig har de druknedøden. Bag ved sig hører de hovslag. Farao har fortrudt og har sendt sine soldater efter dem. Situationen er fortvivlet og kaotisk. Her er alt håb ude. Eller er det? Om motivet skrev Havsteen: „Dette kommer helt bag på mig og frister mig måske over evne. På den anden side tør jeg tro, at ikke mange altertavlemalere har det forhold til havet, som jeg har, så dette motiv må forsøges.“ - Af et senene brev fremgår, at det er blevet til adskillige havbilleder - „Min ungdoms verden, Danmarks- strædet og Nordatlanten blev lyslevende igen.“ Arbejdet lykkedes imidlertid ikke. „Formaterne forhindrede, at jeg både kunne få plads til Faraos hær og til israeliterne. Men jeg malede i stedet for Kristus stiller stormen. Er det ikke næsten det samme og godt, hvis det ellers er godt?“ Maleren havde fundet sit motiv. Eller motivet havde fundet maleren.

Hovedfeltet i Folding kirkes altertavle: »Kristus stiller stormen«. Foto: Agner Frandsen.

28 29 Menighedsrådet blev inviteret til Ærø og fik efter en times fær- getur en overordentlig gæstfri modtagelse i Pam og Sven Havsteen- Mikkelsens hjem på Ulvemarken. Efter at sult og tørst var stillet, åbnede maleren døren til sit værksted. Her var flere billeder. Nogle færdige. Andre ufærdige. Kraftige strøg. Mørker farver og lys, der trængte gennem mørket. Ingen falske toner. Skitsen til Folding blev vist frem. Der blev ikke sagt mange ord, men sagen var klar nok. Nu havde man lært manden selv at kende og kunne tage med færgen hjem i tillid til hans arbejde og glæde sig til at se de færdige billeder. Kirken blev taget i brug igen 1. søndag i advent 1978. Om aftenen var der festlig sammenkomst i forsamlingshuset, hvor Havste- en fortalte om sine rejser nordpå, og i et interview til Radio Syd sagde han: „Nu har jeg i Folding kirke malet Kristus stiller stormen. Ik- ke på Genezareth Sø, for der har jeg aldrig været - men på Nord- atlanten. Jeg må male, hvad jeg kender, ellers bliver det løgn“. Altertavlen i Folding er ikke et historisk billede, der skal vise, hvordan Genezareth Sø tog sig ud engang. Maleren binder sig li- denskabeligt til det evangelium, der er nutid, og som taler ind i den virkelighed, der er malerens og hvis vilkår han er fælles med andre mennesker om. Havsteen lagde aldrig skjul på sin afstandtagen til en vis kategori af alterbilleder fra især 1800-tallet. Sødsuppebilleder kaldte han dem i en samtale med sognepræst Ole Ø.Gade. - „De er dårligt hånd- værk alene af den grund, at de intet har med sagen at gøre. De sen- timentale billeder ligner jo slet ikke det, præsten står og prædiker om. Evangeliets lov - historien om Jesus Kristus er karsk og vedkommende, nær det liv, vi lever, og ikke bare en følsom og følelses- fuld drøm om en idyl, der intet har med virkeligheden at gøre“. Sagen var for maleren at give billedkraft til den fortælling, der gælder alle, og som er der i forvejen. I Ålborg stift har Havsteen fra 1965 til 1989 sat sit præg på seks kirker, fire altertavler i Hurup, St. Brøndum, Hørby og Hellum og glasmalerier i Klarup og Vejgård.

Hurup I Hurups middelalderlige kirke i Thy er koret ombygget og udvidet og korsarme føjet til. Renaissancealtertavlen har således fået mere rum omkring sig. Rammeværket står med sine tidligere farver, men i tavlens fire billedfelter er indsat billeder af Havsteen. Motivet er

30 Altertavle i Hurup kirke. Foto: Agner Frandsen.

Golgata. Det siger noget om formernes og farvernes styrke, at de med det samme rammer øjet, når man træder ind i kirken og før, man overhovedet lægger mærke til udskæringerne i den gamle altertavle. Det står klart, at her er en maler, der med få, enkle strøg går til sagen uden omsvøb, uden svinkeærinder. På korset i midter- feltet hænger den døde, et lig, langfredags forfærdende virkelighed, menneskets måde at modtage sin skaber på. Symmetrien er brudt. Der er ikke pænt anbragt et kors på hver side af Kristus med de to røvere, men de er malet i det nordlige sidefelt. Mod syd er antydet mennesker, der kryber sammen ud for korsets fod. I baggrunden en glødende rød farve. Er det en islandsk askestorm eller er det påske- morgen, der er ved at bryde igennem? I topfeltet synes påskedæm- ringen ihvertfald at være på vej. Indtrykket af Golgata er råt og myndigt i stor kontrast til de fine udskæringer og det øvrige kirkerum. Al sentimentalitet og skønvirke er skrællet væk, man får en fornemmelse af selv at være delagtig i det forfærdelige, der sker. Når på din dom jeg grunder, så ser jeg og mit segl derunder, som det hedder i Kingos langfredagssalme.

31 Billederne er malet til Hurup kirke. Da de var sat på plads i 1981, skal en mand fra sognet have sagt omtrent følgende til Havsteen: Jeg er skuffet over Deres Kristus. Jeg ville gerne se Kristi ansigts- træk, men dem har De ikke malet. Svaret faldt som et hug: Skal vi ikke være enige om, at det er noget, vi to har til gode. Detaljer ind- går ikke i Havsteens enkle og stærke maleriske formsprog. Desuden røber svaret malerens ståsted. I den løbende debat om kunst og kirke dukker spørgsmålet om kunstnerens egen holdning op igen og igen. Skal kunstneren selv være et troende menneske for at kunne lave noget gyldigt i en kirke? Der findes næppe noget endegyldigt svar, blandt andet fordi såkaldt ikke-troende har præsteret ypperli- ge ting, mens såkaldt troende har budt på den rene elendighed. For Havsteen selv var sagen ganske ligetil. Hans kirkearbejder forud- satte hans egen grebethed af evangeliet, af dets dom og oprejsning. Men, som han sagde, håndværket skal naturligvis være i orden!

Store Brøndum I Store Brøndum kirke i Himmerland er motivet også Golgata og malet til kirken i 1976. Kun det midterste billedfelt er udnyttet, og målt med tommestokken er feltet beskedent i forhold til det store renaissancerammeværk, men virkningen er stærk. Lyset bag den døde mand på korset gløder og fylder koret og det øvrige kirkerum og forstærkes af et ganske bestemt forhold. I Store Brøndum er middelalderens kor og korbue intakt. Når man kommer ind i kirken ser man Golgatascenen gennem korbuen, og det er som om Markus- evangeliets ord bliver til virkelighed for øjene af en: „Men Jesus ud- stødte et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst.“ Forhænget mellem Guds og menneskers verden flænges i det øjeblik Jesus dør. Ikke engang døden skiller længer, for Gud selv lider menneskets død, så ingen mere skal vide sig forladt af Gud.

Hørby Tavlen i Hørby er opsat i 1965 og er et forarbejde til Havsteens før- ste kirkearbejde, tavlen i Dølby ved Skive fra 1956. I Dølby er de tre billeder indsat i en klassicistisk ramme, der er forgyldt. Virkningen er meget stærk, og kommer man fra Dølby, opleves Hørbytavlen som

St. Brøndum kirke. Foto: Agner Frandsen.

32 33 ganske prunkløs; her indrammes de tre billedfelter af et nutidigt enkelt snedkerarbejde. Men mange sekunder skal man ikke opholde sig i kirkerummet, før kraften i billederne slår igennem. I det mørke midterfelt ses nedtagelsen fra korset i skæret fra en kold måne. Den døde krop er let foroverbøjet. Fra de antydede skikkelser ved korsets fod strækker en sig op for at kysse den døde, hans moder måske, skikkelsen udstråler ømhed og magtesløshed. Til- sammen danner de to skikkelser en torso af stor enkelhed og kraft, hvor død og liv kæmper med hinanden, og hvor døden synes at sej- re. I sidefelterne er der ingen figurer, ingen handling. De er alene lysende farvefelter, der fortæller om morgendæmring og aftenrøde. Morgen og aften i norden, i Hørby måske. Det er her, Kristus deler vilkår med mennesker, også den undergang, der er en del af tilvæ- relsen. I predellaen under hovedfeltet er på en ensartet blå baggrund anbragt en majuskelinskription „Det er fuldbragt“. Stilen er på ingen måde Havsteens. Han forsynede desuden aldrig sine billeder med tekst. Inskriptionen stammer heller ikke fra en ældre tavle, da ram- meværket er samtidigt med Havsteens billeder. Forklaringen er, at menighedsrådet har foranlediget inskriptionen. Det er sjældent, et alterbillede på denne overrumplende måde indgår i gudstjenestens liturgi. „Det er fuldbragt“ - korsordet fra Johannesevangeliet - er så at sige menighedens korsvar på nedtagelsen fra korset. Virkningen forstærkes af Gudrun Stenbergs antependium, der med sin skildring af splittelse og brud er i voldsom kontrast til tavlen oven over, hvor Kristus stiller sig ved menneskets side i under- gangen og heler det brudte. Fra 1965 er også Gudrun Stenbergs ægtefælle Mogens Jørgen- sens farveafsætning på Prædikestolen og stoleværket, der sammen med antependiet og Havsteens altertavle har skabt et gudstjene- sterum, hvis styrke og sammenhæng man nok skal helt tilbage til romansk tid for at finde magen til.

Hellum Det var Hørbytavlen, der i 1976 inspirerede Hellum menighedsråd til køb af et Havsteen-billede til kirken. Billedet var set på en udstilling og således ikke malet til Hellum kirke, men når man træ- der ind i rummet, får man den tanke, at kirken må have ventet netop på dette billede. Motivet er Emmausforællingen fra 2.på- skedag.

34 Alter i Hørby kirke. Foto: Agner Frandsen.

Havsteen blev engang spurgt, om han ville male opstandelsen. Nej, sagde han, det vil jeg ikke, og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke male det, der ikke er set af mennesker. Hele den tradition fra middelalderen med at male den opstandne rejsende sig fra en kasse eller stigende ud af klippegraven med et flag i hånden er fremmed for mig. Jeg kan ikke bruge den form, og den skildrer også noget, som teksterne forbigår i ærbødig tavshed. Der var ingen vidner til opstandelsen, den skete i nattens mulm og mørke, den er Guds hem- melighed.

35 Men i Emmaus-fortællingen er der vidner, og Havsteen har tolket motivet adskillige gange. To apostle er påskedag på vej til Emmaus udenfor Jerusalem, da den opstandne kommer og slår følge med dem uden at de kender ham. De er fortvivlede over det, der er sket i Jerusalem og nøder ham til at gå med sig ind i Emmaus. På byens kro bestiller de mad. Da han bryder brødet og rækker dem det, kender de ham, og i samme øjeblik er han usynlig. Motivet optog Hav- steen lige til det sidste. I Husavik kirke på Færøerne og i Elling kirke på Fyn ses 3 skikkelser og et glødende lys, der er ved at brænde igennem fra baggrunden. I Hellum kirke er maleren gået et skridt videre. Her ér Kristus blev usynlig og malet som lys. Ved reformationen i det 16.århundrede reduceredes billedets betydning. Ordet blev det vigtigste. Naturligvis anerkendte man billedets pædagogiske værdi. Illustrationer kunne være nyttige. Men forkyndelsens redskab var ordet alene. Denne reaktion havde naturligvis noget at gøre med billedmisbruget og billeddyrkelsen i den katolske kirke. Nu skal man ikke overdrive denne reaktion. En re- gulær billedstorm i reformationens Danmark var der kun tale om i ganske enkelte tilfælde. Nok så væsentlig var, at den opfattelse af tilværelsen, der tog fart med renaissancen, og som i høj grad præger Vesten i dag, adskilte Gud og menneske. Gud trængtes ud af tilværelsen, og mennesket kom mere og mere i centrum og blev sin egen målestok, sin egen herre. Det betød samtidigt, at billedet alene får det indhold, som maleren eller beskueren lægger i det. Dermed røg en gammel og mere realistisk opfattelse i glemmebogen, nemlig den opfattelse, at i Kristus mødes Gud og menneske. I Kristus mødes det sansbare og jordiske med det ikke-sansbare og himmelske. Det udtrykkes i bil- ledopfattelsen ved, at lyset bliver Kristi lignelse. Sidder vi i et rum, hvor lyset skinner ind ad vinduet, er lyset selv usynligt, men takket være lyset kan vi se væggen, bordet, skålen med æbler og hinandens ansigter. Og er der blot en smule støv i luften, afslører det lysets bane, og vi tror at se en solstråle. Men strå- len selv er usynlig, alene støvet røber dens tilstedeværelse. Denne erfaring af det usynliges forhold til det synlige har uden tvivl været en vældig inspiration ved opførelsen af de romanske kirker. De synes alle at have haft en vinduesåbning mod øst, hvorigen-

Alter i Hellum kirke. Foto: Agner Frandsen.

36 37 nem den opgående sols lys har kunnet strømme ind i rummet gennem farvet glas. Solen var ikke blot lyskilde, men livskilde, skaberens livgivende lys og dermed den opstandnes lys. Uden dette lys ude fra ville mennesket være alene med sig selv i et uigennem- trængeligt mørke, og det ville være umuligt at holde gudstjeneste. Fra den nu nedbrudte romanske kirke i Vejen er bevaret et østvin- due. I karmstenen af granit er udhugget en lyseholder. Når messen skulle læses om aftenen eller i andre mørke timer, har man her kunne anbringe et Kristuslys, hvis skær lyste ind i kirken. Selv om denne stærke og enkle tanke nærmest er slettet af arki- tekturen, har den dog overvintret f.eks i østkirkens ikoner, hvor be- tragteren ikke blot ser et Kristusbillede, men selv bliver set af Kri- stus, og i dansk salmedigtning i Ingemanns og Grundtvigs linjer - „Du soles sol fra Bethlehem“ - „...og lys i dit lys skal vi skue“ - „Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød“. I Hellum kirke har Havsteen levendegjort tanken i sit Emmaus- billede, hvor Kristus er malet i det øjeblik, han bliver usynlig, han er malet som lys. Billedet bliver til vinduet, hvorigennem det gud- dommelige skinner ind i tilværelsen med tilgivelse, oprejsning og nyt liv. Motivet er tolket på lignende vis i f.eks.Torning og Asperup kirker, og så stærk er tanken, at den også slår igennem i de jule- natstavler, Havsteen har malet, og som kan ses i Todbjerg, Hårby og Hestø kirker. Her er ingen lamper i fødselsstalden, ingen julelys i stagerne, ingen fakler. Det eneste lys, der lader os se rummet og skikkelserne, kommer fra drengen i krybben. Der er andre malere, der med forunderligt resultat har forsøgt at male lyset som det guddommeliges lignelse. Van Gogh, Larsen Stevns for blot at nævne et par kendte navne. Og går vi tilbage til romansk tid opfattedes forgyldningen på de gyldne altre som et gen- skær af Guds rige. Havsteen efterligner ikke nogen og gentager ikke stilen i den ældgamle tradition, som han var dybt fortrolig med. Det er hans egne enkle og stærke penselstrøg, der føder lyset på lær- redet. Hans tavle i Hellum og hans øvrige kirkearbejder er ikke de- korationer, man kan lægge i, hvad man har lyst til, men begivenheder for øjnene af beskueren. Erik Heides stenalter, der tydeligvis også har aner i romansk tid, udgør sammen med altertavlen en fornem helhed. Et lille krucifiks på alterbordet konkurrerer på ingen måde med alterbilledet, men taler med sin egen myndighed.

38 Glasmalerier Det er ikke underligt, at Havsteen var tiltrukket af glasmaleriets muligheder. Det transparente billede var en gave til en maler med hans forhold til lyset, og det er da også på dette område, maleren har ydet noget af sit ypperste som kirkekunstner. Havsteen var uden håndsværksmæssige forudsætninger for arbejdet, men samarbejdede gennem mange år med glarmester Mo- gens Frese i København. På masonitplader malede Havsteen skitser i størrelsesforholdet 1:1. Sprosseværket fremtræder her som et sort, grafisk arbejde og kan godt lede tanken hen på træsnittene fra begyndelsen af halvtredserne i Orm og Tyr og Moby Dick. Glassets farver blev med penslen angivet i felterne mellem sprosserne. Når Fre- se tog over i sit værksted, skete det med stor indsigt i glasmateria- lets egenart og med lige så stor indføling i Havsteens intentioner. Resultaterne spænder vidt, både hvad motiver og udførelse angår. I Ålborg stift kan to mosaikarbejder ses, i Klarup og Vejgård kirker fra henholdsvis 1971 og 1989.

Klarup Går man hurtigt ind i Klarup kirke i forventning om at se mosaikken i koret, bliver man skuffet. Den sidder i forrummet, højt oppe på sydvæggen, og det kan lade sig gøre at haste forbi uden at se noget. Men løfter man hovedet, er indtrykket voldsomt. Gule, røde, blå og violette farver stråler imod en. Store farvede glasklumper, holdt sammen af beton. Indtrykket er af en art, så man glemmer at spør- ge efter motiv. De stærke farver og former stemmer og løfter sindet, så man fornemmer, man er et ganske særligt sted. Man nærmer sig et sakralt rum. Men er denne mosaik udelukkende et abstrakt værk, en frodig dekoration, et stemningsanslag? I en samtale faldt engang denne bemærkning til Havsteen: „Du maler jo ikke abstrakt....“ Og han svarede: „Nej, det gør jeg ikke! Jeg anerkender, at andre gør det, men jeg kan bare ikke selv. Min form er en anden.“ For Havsteen var det nødvendigt at arbejde ud fra et motiv. Og når han arbejdede i en kirke, var han aldrig i tvivl om motivets art. I kirken er man under Kristi lov, sagde han. Oliebillederne er mest præget af påskens motiver, Gethsemane, korsgangen, Golgatha, nedtagelsen, Emmaus. I mosaikkerne er det oftere kristne symboler,

39 der arbejdes med. Treenighed, kors, brød, vin, aks, duer, ildtunger. Mosaikken i Klarup har Havsteen kaldt Fem sammenflettede kors. Hermed er strejfet et emne, der har skabt megen debat gennem år- tier. Forholdet mellem æstetik og budskab i kirkekunsten. I Klarup forstummer denne debat et øjeblik. I ruden her synes skønheden og budskabet at være to sider af samme sag. At arbejde under Kristi lov betyder da ikke blot at arbejde med et evangelisk motiv. Bagved dukker også en anden betydning op, et ekko fra middelalderens kalkmalere og kirkeudsmykkere: som håndværker at ære Gud ved at yde sit ypperste, så sindene må løftes.

Vejgård I Vejgård er anvendt en anden teknik, den klassiske, tyndt glas, holdt sammen af bly. Ruderne, der sidder i koret, er ganske smalle og over 2 meter høje. Imellem dem en roset. Hav og stjernehimmel er navnene på de to ruder. Havsteen har som inspiration også nævnt salmelinjen fra Grundtvigs „Hyggelig, rolig, Gud er din bolig“: „Når under sang med dit vingede ord, sjælen af by over stjernerne for“. Mogens Frese har til fremstillingen benyttet det for- nemme amerikanske tiffany-glas. Uendeligt mange grønne og blå nuancer gør motivets strømmende bevægelse levende i de slanke ruder. Farverne skifter med belysningen, smukkest er de i gråvejr. Vejgård kirke er bygget i 1904 og som mange andre kirkebyg- ninger fra den tid er rummet beskedent i sit udtryk. Men ruderne har tilført rummet ny kraft. Der er slået revner i kirkemuren, spal- ter, hvorigennem lyset fra den verden, vi er kommet af, hav og stjernehimmel, stråler ind gennem blyets gitterværk, og hvor lovsangen lyder den modsatte vej, „når under sang med dit vingede ord, sjælen af by over stjernerne for“.

Døden må have en årsag I romanen „Døden må have en årsag“ fortæller Willy August Linne- mann om kromanden i „Den bestøvlede kat“, Sønke Abbelbarg, der en nat efter en stor fest opdager, at han kan male. „Maren, æ ka’ mal!“ brøler han til sin kone. Fra da af malede Sønke på livet løs. Kroen fyldtes med hans skilderier, og gæsterne strømmede til. Da kirken skulle forskønnes, tog han også fat der. De gamle kalkmalerier var ikke for gode. Det mente han, han kunne gøre meget bedre og malede dem op. En dag kom præstens lille søn, Bamse kaldet, ind i kirken, stillede

40 Klarup kirke. Foto: Agner Frandsen. sig ved foden af stilladset og spurgte: „Hvorfor gør du det, gamle Søn- ke?“ Ved det uventede spørgsmål satte Sønke sig brat op, men sogne- præstens Bamse fik dog aldrig noget svar. Sønke kom nemlig til at spekulere over sit arbejde. Han spekulerede mere og mere intenst, indtil han fik hjertekrampe og rullede ned ad stilladset og blev tavs.

41 Senere i bogen, da de afdøde fædre mødes i kroens festsal, siger Sønke, at han virkelig ikke vidste, hvad han skulle svare, da præ- stens søn spurgte: „Hvorfor gør du det, gamle Sønke?“ Først ville han svare, at han gjorde det af en indre trang. Han ville skabe noget nyt. Det morede ham at male, ville han sige. Han ville desuden forklare, at han også ville forskønne kirken og holde folk i humør. Men drengen ramte dybere med sit spørgsmål. Da Sønke indså det, mistede hans arbejde sin mening. Hans livsværk forekom pludselig betydningsløst og forfængeligt. Da mistede også hans hjerte sin berettigelse; det holdt simpelthen op med at slå, og hans kadaver rullede af sig selv ned fra stilladset. - „Havde jeg kunnet svare: Jeg vil lovprise Gud. Jeg vil ære hans skaberværk ved helt at anvende de evner, Gud har skænket mig. Jeg vil tænde et lys, så folk kan se hans ansigt! - Ja, da havde jeg sat mig et mål højere end mig selv. Ja, da havde jeg haft et mål så højt, at jeg aldrig havde kunnet nå det, men altid kunnet stræbe derimod, og da havde mit virke også fortsat haft berettigelse.“ At male til Guds ære. For en selvoptaget tid et antikveret og ufor- ståeligt udtryk. For Havsteen en lidenskab, selv om han aldrig brugte udtrykket. Han brød sig ikke om store ord.

Billeder: ® Sven Havsteen-Mikkelsen/COPY-DAN Billedkunst 20050461

Litteratur: Ib Klausen: En billedforkynder. Teologisk Forum, Kr. Dagblad, nov. 1991 Ole Wivel: Sven Havsteen-Mikkelsen som religiøs kunstner i en irreligiøs tid.1992 Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse. 1999 Mikael Wivel: Det kristne spor. 2004 Mikael Wivel: Kunsten og kirken. 2005

Agner Frandsen, Ribe, født 1938. Tidligere sognepræst i Askov og provst i Malt provsti.

42 Løgstrup 100 år Af dr. theol. Ole Jensen

Den 2. september i år var det 100 år, siden filosoffen og teologen K. E. Løgstrup blev født. Han voksede op i København. Hans far var bogholder i et stort firma, hans mor frisør og hårspecialist. Han gik i gymnasiet på Me- tropolitanskolen. Han var for øvrigt klassekammerat med Hans Scherfig, forfatteren til ”Det forsømte forår”, og han delte dennes syn på skolen. Det eneste lyspunkt var religionslæreren, Holmens provst Michael Neiiendam. Ham var han glad for, og det var hans undervisning, der gav stødet til, at han begyndte at studere teologi. I en af de andre klasser gik hans nære ven, Hal Koch. Hjemmet var mildt indremissionsk. Som ung var han således medlem af Vesterbro KFUM. Så sent som midt i 1930´rne skrev han et indlæg i Indre Missions Tidende. Og han blev på dette tidspunkt tilbudt stillingen som generalsekretær for KFUM. Men meget kort tid efter brød han med det missionske og sluttede sig til Tidehverv. Han fandt Tidehvervsfolkenes opgør med kristelig idealisme og vækkelsesfromhed nødvendigt. Men også dem brød han senere med – i 1950´erne, da bevægelsen begyndte at stivne. Og han ville have stået helt fremmed over for nutidens Tidehverv med Langballe og Krarup som bannerførere. Et sted skildrer han det omvendelsespres, han var udsat for ved sin konfirmationsforberedelse. Præsten var den uhyre indtryksful- de, begavede og dannede Andreas Fibiger ved Eliaskirken. ”For mig resulterede det i, at jeg blev grebet af en desperat angst, da vi søn- dagen efter konfirmationen skulle til alters. Man skulle være omvendt, have fred med Gud eller hvad det nu hed, jeg husker ikke mere vokabularet, kun at jeg ikke kunne hitte ud af hvordan jeg skulle bære mig ad. Jeg har spurgt mig selv, om jeg nogen sinde har oplevet en lignende angst, og det har jeg ikke”. End ikke, fortsætter

43 han, da han engang under besættelsen var meget tæt på at blive på- grebet af tyskerne på en rejse som kurer for modstandsbevægelsen, da han ville gå om bord på Storebælts-færgen. Langt senere skrev han om de ”tre fromhedsbølger”, han havde mødt i sit liv, og pegede på fællestræk i dem. Og de må ellers siges at være ret forskellige. Den første var det netop nævnte: hans ungdoms pietistiske omvendelsesreligiøsitet. Den anden var eksistenti- alismens tomheds- og fremmedhedsfølelse, der prægede de studerende lige efter krigen som en modebølge. Den tredje var det marx- istiske studenteroprør i 70´erne. Der var flere slående ligheder mellem dem. De er enøjede og intolerante, de propaganderer og rejser et forførende følelsesbrus, som river ubefæstede sjæle med, og hver på sin måde mener de, at hvis livet skal være noget ved, skal det være helt anderledes, end det er her og nu. Efter teologisk embedseksamen var Løgstrup på årelange studie- rejser i Europa. Hans interesseområde var den filosofiske side af teologien, og han var en lidenskabelig forsker. I Freiburg i Tyskland traf han en ung filosofistuderende fra Berlin, Rosemarie Pauly. De gik blandt andet til den berømte filosof Martin Heideggers forelæs- ninger og bivånede hans fatale tilslutning til nazismen. Løgstrup friede til hende, men hun var ganske ung (18-19 år) og slet ikke ind- stillet på giftermål. Så spurgte han hende, om hun ikke ville besøge ham i København og møde hans mor og hans venner. Det sagde hun ja til, og det overbeviste hende. Moderen må have været meget ind- tryksfuld, og det forbløffede den unge tyske kvinde, at den højlærde Løgstrups bedste venner var en maskinarbejder og et par andre ganske jævne københavner-drenge. Det var utænkeligt i det langt mere klassedelte Tyskland. Det var ikke mindst KFUMs fortjeneste, fortalte Løgstrups senere. Bevægelsen havde altså også positi- ve sider, f.eks. at den bragte drenge fra alle befolkningslag sammen og skabte livslange venskaber hen over traditionelle sociale skel. Rosemarie Pauly og Knud Ejler Løgstrup giftede sig og blev præ- stepar på Fyn, hvor han skrev en lærd doktordisputats, og fra 1943 til 1975 var han professor i etik og religionsfilosofi ved Det teologiske Fakultet i Århus. Hun skaffede ham arbejdsro, var hans første, kritiske læser og hans oversætter til tysk. De fik fem børn. Under krigen deltog Løgstrup som nævnt i modstandsbevæ- gelsen. Det meste af de to sidste krigsår levede han – og til sidst og- så familien – ”under jorden”. Han var voldsomt uenig med ung- domsvennen Hal Koch i dennes støtte til samarbejdspolitikken,

44 K. E. Løgstrup, 1943. Foto: Det kgl. Bibliotek.

men respekterede ham samtidig. Man kan læse om det i bogen Kære Hal – Kære Koste. Det er breve mellem dem fra 1940 til 1943. Især Løgstrups breve er udtryk for en rasende lidenskabelig indstilling. Men der stod jo også meget på spil, tør siges. Det var typisk for ham at engagere sig i alle væsentlige og bræn- dende problemer i samfund og folkeliv. Hele livet deltog han i den aktuelle samfundsdebat og etiske debat med en lang række dybtbo- rende indlæg. De udgør et helt lille forfatterskab ved siden af de store videnskabelige værker med mere langtrækkende perspektiv. Han døde i 1981. Rosemarie Løgstrup, en bemærkelsesværdig kvinde, begavet, rummelig og samlende, lever stadig, 91 år gammel. Hun siger om ham, at hun hurtigt forstod, at hun var blevet gift med en ”født tænker”. Selv fortæller han: ”Endnu i første gymnasieklasse legede jeg med tinsoldater sammen med en klassekammerat. Han drev det siden til at blive general, mens jeg uden synderlig overgang gik fra tinsoldaterne til filosofien. Når jeg bagefter tænker på det, må jeg have været utrolig fængslet af filosofien, da det ikke svækkede min interesse, at jeg intet forstod – og vidste, at jeg intet forstod. Årevis. Eller helt nøjagtig fire år”. Men så skal jeg ellers love for, at han

45 kom til at forstå. Og det er nok også mildt overdrevet. Men han for- tæller det for at sige, at der skal arbejde og arbejde og arbejde til for at tilegne sig den tænkning, der virkelig går i dybden. Men det udtrykker jo også en ydmyghed over for sagen. Og det fik betydning for os, der studerede hos ham. Han var en strålende lærer, den bedste jeg har haft. Ikke fordi han var nogen elegant pædagog. Men fordi han var intenst optaget af sagen. Han evnede at drage sine studerende med ind i sin tænkning. Han ironiserede aldrig. Han skød lige igennem al beno- velse og lærdomsblær. Og han indgød os alle selvtillid, blot vi satte sagen i centrum. Og det, han skrev, åbnede for en strålende verden af filosofisk og teologisk tænkning. Noget af det er svært at læse, men der er også mange lettilgængelige skrifter. I bund og grund var han en folkelig tænker. Det var den fælles tilværelse, vi alle skal leve, der var hans emne – sat i forhold til kristendommen. Han åbnede nye horisonter og banede nye veje for moderne menneskers forhold til kristendommen. I 1956 udgav han bogen Den etiske fordring, som gjorde ham kendt i vide kredse herhjemme. Vi påvirker hinanden, vi har indflydelse på hinanden, vi har magt over hinanden. Vi er hinandens liv og skæbne, sagde Løgstrup. ”Vi har altid noget af det andet menneskes liv i vores hånd”. Det kan være så lidt som en stemning, og det kan være forfærdende meget som forældres betydning for deres børn. Og i grunden ved vi godt, at den magt og indflydelse, vi har over et andet menneske, burde vi bruge til dets bedste. Det ligger indbygget i mennesketilvæ- relsen, at sådan er det. Sådan er vi skabt. Den etiske fordring om næstekærlighed er ikke først kommet ind i verden med Jesu forkyndelse. Den er givet med den skabte orden. Det betyder, at den etiske fordring gælder alle mennesker, også ikke-kristne. Alle er jo skabt, også selvom de ikke kender Jesu forkyndelse – eller vil kendes ved den. Men Jesus formulerede fordringen med uhørt klarsyn. Det er rigtigt. Det gjorde han, fordi vi ikke lever op til den. Dybest set elsker vi mest os selv. Som skabte lever vi samtidig i faldets verden og har derfor brug for syndernes forladelse. Løgstrup tog også stilling til Søren Kierkegaard. Det skete i bogen Opgør med Kierkegaard fra 1968. Kierkegaard var en fænome- nal beskriver af den menneskelige tilværelse, men først og frem-

46 Rosemarie og K. E. Løgstrup på stranden ca. 1980. Foto: Scapix/Erik Jepsen.

mest dens mørke sider. Mennesket har bevidsthed. Det ved, at det er til – til forskel fra dyrene. Derfor ved det også, at det er til i tiden, og at tiden går, og fremtiden er uvis, bortset fra at vi skal dø. Derfor er angsten altid til stede i et menneske – også når det er glad. Den ligger under alt og fører ofte ind i selvkredsen og ensom- hed, i ”dæmonisk indesluttethed”. Som ingen anden forstod Kierke- gaard at skildre den faldne verden og det faldne menneske. Ingen overgår ham i det, heller ikke efter Løgstrups opfattelse. Men det var ensidigt. Der manglede noget. Hvad med fænomener som tillid og barmhjertighed? At der burde herske barmhjertighed, det ved vi på samme måde, som vi kender den etiske fordring. Hvis én falder i vandet, gribes vi uvilkårligt af en impuls, der siger, at vi bør få ham reddet. Det er en barmhjertigheds-impuls. Og tillid findes overalt, ellers ville ingenting fungere. Terrorister udnytter den uvilkårlige tillid, der holder samfundet sammen på alle leder og kanter. Tillid og barmhjertighed er ”suveræne livsytringer”, sagde Løg- strup. De er bærende byggesten i vort liv. Men det er ikke os, der har lavet livet sådan. Sådan er det fra Skaberens hånd. Og selvom mennesket er sig selv nærmest, kan det ikke udrydde disse livsytringer.

47 Vi kan misbruge dem, f.eks. misbruge andres tillid. Og det sker gang på gang, både i stort og i småt. Men vi kan ikke udrydde tillid. Vi kan heller ikke lade være at anse livet for livet værd. Uden det var vi alle for længst sygnet hen i tristesse. Det gælder forunderligt nok, selvom fremtiden jo vitterligt er uvis og truende. Ubekymret- hed sejrer forbavsende ofte og sætter angsten i parentes. Glæde ved at være til er lige så fundamentalt som angsten – eller fundamen- talere end den. Det ytrer sig i en ukuelighed neden under det hele, så vi mange gange trodser masser af modgang. Det er et ubegribe- ligt mirakel, at livet og verden findes. Og inderst i os er der indbygget en – oftest ubevidst – fryd ved det. Vi er hele tiden under indtryk af skabelsesmiraklet. Kierkegaards skildringer af faldets verden må suppleres med skildringer af det skabte liv. Det har Løgstrup vist og givet sit afgø- rende bidrag til. Det er gennem sanserne, skabelsesmiraklet gør indtryk på os, ikke gennem bevidsthed og forståelse. Det kom bag på alle, da Løg- strup sent i sit liv spillede ud med denne tanke. Det skete i stor- værket Metafysik I-IV (1976-1984 – to bind udkom efter hans død). Det bragte ham op i tænkningens superliga. Næsten al filosofi læg- ger hele vægten på bevidstheden og forståelsen – det, hvorved mennesket adskiller sig fra dyrene. Den overser betydningen af, at vi er levevæsener af kød og blod, ”indfældet” i natur og univers med vore sanser, som Løgstrup sagde – det, vi er fælles med dyrene om. Såle- des hævdede filosoffen Kant (ca. 1800), at sansningen helt er under- ordnet forståelse og bevidsthed. Og den meste tænkning har siden fulgt ham i dette. Men altså ikke Løgstrup! For hvis lyden af solsortfløjt en forårsmorgen når os i minutterne mellem søvn og opvågnen, kan det hænde, at vi vågner med en fryd i øret og sindet, før forståelsen vågner, og vi bevidst tænker ”solsort”. Det skyldes, at fryden i øret og sindet ikke stammer fra forståelsen, men fra sansningen alene. ”Lyden spænder høresan- sen”, og det ”stemmer sindet”, siger Løgstrup. Det oplader vort sind, det skænker den elementæreste energi til at leve. Det begrunder, at vi ikke kan lade være at anse livet for livet værd – og at det er taknemmelighed værd.

Det er gennem sanserne, skabelsesmiraklet gør indtryk på os, ikke gennem bevidsthed og forståelse, mente Løgstrup.

48 49 Ifølge Løgstrup har dette bl.a. betydning for vort forhold til naturen. Det er ikke blot dumt af os at ødelægge regnskovene og for- styrre klimaet, fordi det kan gå hen og true os selv. Det er først og fremmest en skammelig måde at omgås den prægtige verden, der er givet i vores varetægt, på. Men det er jo ikke den slags argumenter, der har vægt i regering og folketing. Det er snævert økonomiske argumenter om vækst og mere velstand til overforkælede luksusfor- brugere, der vejer tungest dér. Det er ikke ”Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise”, men plat og hensynsløs grådig- hed. Hensynet til miljøet og dermed vores og vore medskabningers fremtid drukner. Vi bør alle være meget mere opmærksomme på, ”hvor smuk den jord, vi bor på, er, og hvor mirakuløse de skabninger, der lever på den, er”, som den nu afdøde digter Thorkild Bjørnvig sagde i en radioudsendelse i anledning af, at han blev 85 år. Det er de umæ- lende, vore medskabninger, han tænkte på. Hvis ikke der var dyr til – og lys og farver og vækster, ville vi dø af sanse-underernæring. Der skal være plads i verden til andet end menneskeskabte ting, ellers går vi til mentalt såvel som fysisk. Verden er skabt. Der står en skabende og opretholdende Gud bag alt det herlige ved tilværelsen. Det var Løgstrups overbevisning. Der er så meget, der gør en sådan overbevisning nærliggende. Det er netop alt det, der ikke er menneskeskabt, og som vi ikke kan und- være – de suveræne livsytringer, naturens gaver til sanserne og selve livsmiraklet, at der findes noget. Løgstrup sagde udtrykkeligt ”nærliggende”, eller han sagde: alt dette ”tyder” på, at der er en ska- bergud. Det er ikke noget, man kan bevise. Alligevel er det ikke spor ufornuftigt at mene det. I hvert fald er det ikke mere ufornuftigt end det modsatte: at mene, at det er kommet af sig selv eller ved til- fældigheder – sådan som ateisten mener. Hvordan skal noget kunne blive til af sig selv? Hvordan skal noget kunne blive til af intet? Løgstrup kommer altså frem til tanken om Gud ved en filosofisk overvejelse. Men kristendommen støtter jo hans opfattelse. ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” er som bekendt Bibelens allerførste ord, og: ”Vi tror på Gud Fader, himlens og jordens skaber” er de før- ste ord i Trosbekendelsens første artikel. Men det har masser af moderne teologi det meget svært med. Den følger Søren Kierkegaard og springer i praksis første trosartikel over og siger, at Gud først dukker op, når vi hører Jesus sige: ”Min far, som er i himlen”. Det

50 Professor K. E. Løgstrup. Foto: Løgstrup Arkivet, Århus Universitet.

er, som om kun anden og tredje trosartikel eksisterer. Men så forsvinder jo i praksis også ”Op, al den ting..” og taknemmeligheden for det skabte liv og impulsen til at passe på naturen. Og i virkeligheden bliver budskabet i anden trosartikel nærmest uforståeligt, hvis den Gud, Jesus påkalder, ikke er den skabende og opretholdende magt. Når Jesus stiller et evigt liv i udsigt, giver det kun mening, hvis den magt, der kan skabe noget af intet, liv af død, står bag ham og udvirker det. Derfor brugte Løgstrup den største del af sin arbejdskraft på at råde bod på dette. Teologisk set bestod hans livsværk først og fremmest i at bringe første trosartikel til ære og værdighed igen. Det betyder imidlertid ikke, at han så til gengæld overså anden trosartikel, som dovne læsere af ham ofte har indvendt. Anden trosartikel var hele tiden med, Det ny Testamente med Jesu forkyndelse og de første kristnes Kristus-forkyndelse var hele tiden med. Også i hans bøger – ofte som et sidste kapitel efter de filosofiske udredninger. Det er jo dér og kun dér, vi henter det livsnødvendige budskab om syndernes forladelse og evigt liv, vi, der er i syndens og dødens vold.

51 Det kan skabelsestanken ikke gøre overflødigt. Så alle Løgstrups store værker ender dér. Han er verdenskendt inden for teologi og filosofi og blev udnævnt til æresdoktor ved flere udenlandske universiteter. En lang årræk- ke var han medlem af Det danske Akademi. Hans tanker har inspireret mange også uden for hans egne fag. Blot et par eksempler. Den danske idehistoriker, professor Hans-Jørgen Schanz, betragter Løg- strup som tidens væsentligste tænker. Den norske filosof og syge- plejeteoretiker, professor Kari Martinsen, er dybt påvirket af Løg- strup. Den verdensberømte polsk-engelske sociolog Zygmunt Bau- man trækker på Løgstrup i etiske spørgsmål. Men det er ikke blot fagfolk, der har mulighed for at fordybe sig i Løgstrups tanker. Lad mig nævne et eksempel. På Grundtvigs Høj- skole Frederiksborg i Hillerød afholdt jeg i sommer for attende gang et velbesøgt ugekursus om Løgstrup. Hvert år siden 1986 har en række mennesker bedt om, at vi skulle fortsætte det følgende år, og det har vi så gjort, bortset fra to år. Og vi vil også gøre det i 2006.

Dr.theol. Ole Jensen, Ydby, født 1937. Har været professor, domprovst og højskoleforstander.

52 Folkekirken i det aktuelle kultur- og religionsmøde Af biskop Niels Henrik Arendt

Forårets bogudgivelse ”Kristendommen under forvandling” af professor Viggo Mortensen handler om de vilkår, som gælder for kristendommen og folkekirken i Danmark ved indgangen til det 21. århun- drede. Kristendommen skal præsenteres på den kulturelle og religiø- se pluralismes betingelser, siger han. I anledning af bogudgivelsen havde han bedt en række samfundsdebattører af den mere kirke-konservative slags om at give deres bud på, hvad kirken skal gøre, nu hvor den på en vis måde står i den mest forandrede situation, siden kristendommen for 1000 år siden blev danskernes tro. Ikke noget, lød deres svar i alt væsentligt – den skal fortsætte som hidtil. Den dorskhed kan jeg ikke dele. Der er noget, vi er nødt til at gø- re. I en vis forstand er det ikke noget nyt – det nytter bare ikke, at vi i folkekirken sidder bag lukkede døre og tænker, at hvis vi bare holder døren lukket eller holder øjnene lukket, går det nok alt sammen over udenfor. Jeg har nogle bud på, hvad der er opgaven, men først nogle streger til karakteristik af situationen.

En forandret situation Kristendommen er ikke længere den selvfølgelige fælles baggrund for det store flertal af befolkningen. Man har brugt det naturviden- skabelige udtryk ”baggrundsstråling” om kristendommens betydning for danskerne, det vil sige noget, som var der hele tiden, men som man i øvrigt ikke gik og tænkte meget på. Denne fælles, i baggrunden liggende arv er kristendommen ikke mere. Den er stadig temmelig synlig i vores samfund og kultur. Men selve det, at vi taler mere om kristendommens betydning, er egentlig symptomatisk - det var der slet ikke behov for tidligere. Allerede heraf giver der sig i grunden en vigtig opgave: det, som vi ikke længere har selvfølgeligt i ryggen, det er vi nødt til at tage

53 foran os og tale om. Vi skal til at tale noget mere om troen. Vi har ikke nemt ved det; vi omgås troen med en stor blufærdighed. Det kan tages som et smukt udtryk for et ønske om ikke at få den ud- stillet eller befamlet; men en redelig og respektfuld samtale om den kommer vi efter min mening ikke udenom. Samfundet er i vid udstrækning blevet verdsliggjort – skolen skal ikke længere ses som kirkens forlængede arm, når det drejer sig om kristendommens videregivelse; helligdags- og lukke-lovgivning er under afvikling. Blasfemi-paragraffen i straffeloven bliver gjort til genstand for diskussion, og nogle ønsker at drage den fulde konsekvens af en verdslig samfundsforståelse ved at ophæve grundlovens bestemmelse om den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke. Troen kan sagtens spille ind for den enkelte, men det er meget svært at se, at den har en indflydelse på lovgivningen. Seku- lariseringen er tilnærmelsesvis blevet et fælles udgangspunkt, som tilfældet er i hele Vesteuropa. ”I Danmark holder vi politik og religion adskilt”, sagde statsministeren i sin nytårstale for et par år siden. Samtidig med, at tro på den måde forvises til privat-sfæren, får den dog en omfattende dækning i medierne. Religion, etik og eksistens-spørgsmål er nogle af de temaer, der fylder mest i disse år. Men det hænger måske netop sammen med opfattelsen af tro som noget privat – når man får de kendte til at afsløre deres tro, kommer man ikke bare ind i deres soveværelse, man kommer helt ind bag de inderste forsvarsværker. Interessant er religion og tro også, fordi det i vid udstrækning opfattes som et individuelt projekt. Spørger man en, hvad hun tror på, forventer man ikke blot det svar, at hun er med i folkekirken. Lige- som vores arbejde, vores parforhold og vores eventuelle børn er noget, vi forholder os personligt projekterende, vælgende og kontrolle- rende til, er troen det også. Det forud givne spiller en mindre rolle. Tro er noget, man kan interessere sig for eller ikke interessere sig for, ligesom man kan interessere sig for udviklingsspørgsmål eller stillingen i superligaen. Hele optikken fra mediernes side er den pluralistiske: der er så mange forskellige budskaber, som man kan mixe sin egen tro af. En ting har pluralismen ikke bevirket endnu, nemlig en talmæs- sigt dramatisk forandring i folkekirkens medlemstal. Der er en svagt faldende tendens – men vi adskiller os klart fra situationen i det øvrige Vesteuropa, hvor kirke-tilhørsforholdet er i alarmerende

54 Akvarel inspireret af romansk granithoved på Thisted kirkes østvæg. tilbagegang i lande som Tyskland, England, Holland og Østrig, i øv- rigt samtidig med at kristendommen er inde i en stor vækst i Afri- ka og Asien. Med til det ændrede billede hører naturligvis også de nye danskere. Om nogle af dem gælder det, at deres religion er meget synlig. Islam er i udpræget grad en fællesskabs-religion, og i de traditionelt islamiske lande gør den sig tydeligt gældende i det offentlige rum og i tæt samspil med det politiske. Mange folkekirke-medlemmers traditionelt lidet synlige kristne trosudøvelse får de nye danskeres religion til at stå desto mere frem. Der synes at være en

55 bevidstgørelse på vej hos flere af folkekirkens medlemmer, men måske ikke så meget, som vi sommetider kirkeligt synes, vi kan få øje på. Dybest set kan kultur- og religionsmødet ikke skilles fra folkekirkens situation i det hele taget. Det ville være enkelt, hvis vi blot kunne isolere den opgave, der hedder religions- og kulturmøde; men hvis ikke vi møder udfordringen fra den religiøse og holdningsmæs- sige pluralisme i befolkningen som sådan og dermed også hos os selv, er vi slet ikke i stand til at komme helskindet ud af religions- mødet i snævrere forstand. Det er ikke bare de andres tro, vi skal konfrontere, det er også i betydeligt omfang vores egen tro og vores forståelse af, hvad tro betyder. Anderledes udtrykt: der er en sammenhæng imellem folkekirkens svigtende evne til at udfordre dens egne medlemmer og dens usikkerhed i forhold til det ikke-kristne. Vidste vi med større sikkerhed, hvorfor, med hvad og hvordan vi skulle indlade os med dem, ville vi også tale med mindre uld i munden til de døbte danskere. Og omvendt: kan vi ikke tale enkelt og frem for alt tydeligt om, hvad Jesus betyder til en kristen, hvordan skulle vi så kunne gøre det til en hindu!

Religionsmøde betyder i kristen sammenhæng mission For 20 år siden blev jeg ansat i et missionsselskab med henblik på at arbejde et par år i Afrika. Da en kollega hørte det, vrængede han: ”Ska’ du være missionæææær?” Han udtrykte en meget udbredt holdning blandt kristne i Danmark. Kirken skal lade de ikke-kristne i fred med deres tro og ikke missionere overfor dem. Det gælder også i den nye hjemlige sammenhæng. Går man ind på nogle af de muslimske hjemmesider, rummer de bl.a. klare opgør med den kristne forståelse af Bibelen, som de kristne efter muslimsk opfattelse har misfortolket og misbrugt. Det er klar tale - og det er et udtryk for, at muslimerne ikke er ligegla- de med, hvad de kristne tror. De vil præsentere, hvad de opfatter som sandheden. Muslimerne kalder det ”dawah” – at kalde til sandheden. Og denne forpligtelse er en selvfølgelighed for dem. I de sidste års intense debat om nydanskerne fremføres fra mange danskeres side det andet synspunkt. Nydanskerne skal til- passe sig vores skik og brug eller forsvinde, men deres religiøse opfattelse kommer os ikke ved. Hvad den angår skal de lades i fred.

56 Her er vores tolerance betydelig. Hvilken religiøs eller spirituel praksis, de følger, er kun af betydning, hvis den har kulturelle eller politiske følger. For mig at se er det en underlig tolerance. Den er nærmest udtryk for, at vi ikke tror på bæredygtigheden af kristendommen. Lad os endelig ikke komme til at snakke om Gud, om tro, men lad os holde os til slagtemetoder, påklædning og politik. Efter min mening består ægte tolerance i, at man ved så meget, hvad man selv står for, at man kan tåle at blive modsagt. Men også at man føler sig så meget forpligtet af det, man selv står for, at man ikke vil undlade at sige det - også til den, der tror noget andet. “At missionere” har for mange fået en klang af at påtvinge andre ens egen opfattelse i stedet for at respektere dem som dem, de er. For det menneske, der har valgt en bestemt tro, er den tro god for ham eller hende, og derfor skal man lade dem være. Men en overbevisning er jo ikke god eller dårlig. Den er sand eller falsk. Hvis den er sand, så er den også forpligtende. Man kan ikke holde noget for sandt og så være ligeglad med, at alle mulige andre opfattelser florerer. Så må man stå ved, hvad man selv er overbevist om, og så må man sige imod, hvad man tror er forkert. Respektfuld modsigelse er, hvad der er brug for i forhold til ikke- kristne, hvad deres religion så i øvrigt måtte være - på samme måde, som de naturligvis siger og har ret til at sige de kristne imod. Og det er faktisk at missionere, uanset om man bryder sig om ordet eller ej. Der er i mine øjne ingen vej udenom. Vil danskerne kaldes et kristent folk, så må folket til at repræsentere og præsentere den kristne tro overfor dem, der ikke kender denne tro. Det er simpelthen for slapt at ville opholde sig ved alt muligt andet i stedet for at komme til sagen. Er det nu ikke mangel på respekt for dem, der tror noget andet - og har vi ikke religionsfrihed i det her land ? Jo, frihed har vi, og Gud være lovet for det. Men den frihed er ikke at forstå som en tvang til nærmest at holde mund med, hvad man selv tror, men det er netop en frihed til i tale og skrift at gøre det gældende, som har vist sig som sandhed for en. En frihed for os - og for de andre. Det er at vise respekt for et menneske at tage dets opfattelse så alvorligt, at man er nødt til at modsige den. Den, som jeg deler min egen livsopfattelse med, ved jeg mig forpligtet på. Der er mere respekt for muslimer og hinduer i at præsentere kristendommen for dem end i at lade være. De rager os!

57 Mission og frihed hører sammen. At der i historiens løb ofte nok er gået på kompromis i denne sag, fordi magten fristede, ændrer ikke ved, at det budskab, hvis mening det er at skabe frihed, også må lyde i frihed. At videregive Jesu budskab forudsætter en grænseløs respekt for det andet menneske. For indholdet af budskabet er, at Gud har villet ofre sig selv for det menneske – og så må det jo have en fuldstændigt ufattelig værdi: det er Gud selv værd. Det er lige før, vi kun kan nærme os det med ærefrygt. Var der ikke religionsfrihed her i landet, ville jeg være betænke- lig ved kristen forkyndelse for ikke-kristne. Men friheden er der – og religionsfrihed er ikke at slippe for den åndskamp, der altid må være, hvor spørgsmålet om sandhed og løgn er livet om at gøre. Åbent og frit skal kristendommen gives ord. Vi kan ikke seriøst mene, at de nye danskere skal blive som os, hvis vi ikke til en begyndelse stiller det krav til os selv, at vi viser, hvem vi er. I indvan- drerdebatten tales der meget patetisk, men tillige temmelig slapt og uforpligtende om vor kristne kultur. Tiden er kommet til at stå ved, hvad vi er, og vove at bringe det i spil, som vi selv opfatter som sandheden. Folkekirken står i dette møde endnu kun ved begyndelsen. Hvor- dan skal vi løfte den opgave? For det første kunne vi lytte til dem, der andre steder i verden har stået i eller står i en lignende situation. Vi er faktisk i den situation, at vi har brug for de kirker, vi selv har været med til at grundlægge. De kan lære os, at mission også indebærer religionssamtale. Man kan ikke stå på afstand af det andet menneske og ”råbe” det kristne budskab til det – man skal ind på livet af hinanden. Dermed bliver det også risikabelt. Samtalen kan være farlig – der står noget på spil, den andens tro, men også min egen. Jeg vil mene, at uden at man har været ude i den anfægtelse, at det kunne være, at den anden har ret, eller man i hvert fald har givet den tanke plads, er man meget sårbar. Men dernæst vil jeg nøjes med at pege på én afgørende ressource – de nye danskere selv. En tredjedel af dem kommer med mere eller mindre kristen baggrund og har stået i kultur- og religionsmødet længe, hvor de kom fra. De kan lære folkekirken noget, og de kan nå længere, end den kan.

De mange indvandere præger bybilledet. Foto: Henrik Bygholm.

58 59 Udfordringen til kirkelig gæstfrihed og brodersind Dette berører en enkelt, bestemt ikke uvæsentlig side af kultur-mø- det, nemlig mødet med de kristne af en anden kultur, som er kommet til landet. Mange af dem kommer fra områder, hvor den kristne kirke har været langt længere, end den har været i Danmark. Nogle af dem tilhører kirkesamfund, som de hurtigt får kontakt med også her i Danmark. Men en del har ikke et umiddelbart til- knytningspunkt i den danske kirkelige geografi. Hvor går de hen? I storbyerne er der oprettet slet ikke så få, livskraftige ”etniske” menigheder, men ude i landet ser det i hovedsagen ud til, at de ingen steder går hen. At de med andre ord faktisk oplever Danmark som et land, hvor der ikke er plads til deres form for kristendom. Og hvor den nationale kirke, folkekirken, ikke står til rådighed for dem. En- kelte små grupper samles i højtiderne for at fejre f.eks. den ortodokse jul. Men der mangler noget, når de ikke kan samles i et kirkerum. Og det er heller ikke rimeligt. Ortodoks og protestantisk kristendom er bestemt ikke det samme. Men vi har fælles rødder og afgørende berøringspunkter, hvilket den danske salmebog bærer mange vidnesbyrd om. Almindeligvis regner man med, at nogle af de ortodokse kirker i deres ritualer er allertættest på den tidligste kristendom. Vi kan lære af dem. Og de af os naturligvis. Vi ved, at de er der. Hvorfor stiller vi ikke sognekirkerne til rå- dighed for dem til deres gudstjenester og sammenkomster? Skulle der hænge en duft af røgelse tilbage efter dem, kunne vi vel leve med det. Det ville selvfølgelig foregå på deres eget sprog. For moderspro- get er hjertesproget. En sådan gestus fra folkekirken rundt om i sognene ville være et fint udtryk for gæstfrihed – og brodersind.

Kampen om sandheden Hvad man tror, er en privat-sag, hedder det jævnligt. I én bestemt forstand er det udsagn rigtigt, nemlig som et udtryk for at staten ikke skal blande sig i, hvad dens borgere tror, så længe de ikke hylder anskuelser, der er til fare for samfundets ro og orden. Som grundlovens § 67 siger det: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. I dag er den udbredte forståelse af udsagnet om troens karakter af privat-sag imidlertid, at tros-spørgsmål slet ikke hører hjemme i

60 det offentlige, endsige det politiske rum. Mange mener, at det simpelthen er en konsekvens af den kulturelle og religiøse pluralisme. Men kristendommen hører ikke primært til det private. Hvis den utrolige beretning om Jesu oprejsning fra de døde står til troende, så er der noget helt galt i kristendommens tilbagetrækning fra det fælles til det private rum. Fortællingen rummer en påstand om en fuldstændig forandring af den dennesidige virkelighed. Vel at mær- ke hele den dennesidige virkelighed, ikke kun den åndelige eller private del af den. Kort udtrykt består forandringen i, at Jesus fremstår som herre over hele denne verden. Det, der skal ske med denne verden og med hvert enkelt menneske, er lagt i hænderne på ham. Verden og hvert enkelt menneskes liv får et mål og et formål. Kristendommen insisterer dermed på at have med alting i denne verden at gøre. Lige netop dette førte i kristendommens første tid til konflikt med magthaverne. Næsten en hvilken som helst privatkult var accepteret i det romerske rige, når blot ikke man anfægtede den offentlige religion, udtrykt i kejser-dyrkelsen. Men just det gjorde de kristne – de nægtede at kalde kejseren ”herre”, fordi de kun kunne anerkende en som herre over denne verden, den Jesus som de troede på. Kristendommen kunne og kan ikke acceptere kun at skulle være en privatkult, kun at skulle have med det private liv at gøre. Den på- beråber sig Jesu herredømme over det hele. Jeg er klar over, at dette må kalde vilde protester frem. Man vil sige, at det kan da kun give mening for politikere, som selv er kristne. Sandt nok. Det ændrer bare ikke ved, at det alligevel må gøres gældende som noget, der omfatter alle. For en sondring mellem nogle, Jesus er herre over, og nogle, han ikke skulle være herre over, eller sagt på en anden måde: en reduktion af Jesu betydning til kun at vedrøre dem, der tror på ham, kan jeg som kristen ikke foretage uden at have solgt det hele. Det ligger ligefor, at jeg i et pluralistisk samfund ikke kan for- vente, at min opfattelse af konsekvenserne for alting af Jesu opstandelse skal blive accepteret af dem, der ikke tror på den. Og jeg har (heldigvis) ikke nogen magt til at tvinge opfattelsen igennem. Kristendommen er en sandhed, der kun kan udsiges, aldrig gen- nemtrumfes.Men det indebærer ikke, at jeg ikke skal gøre den gæl- dende. Langt hellere end at kalde troen en privatsag skulle man kalde den en personlig sag. En sag, man ved sig så personligt forpligtet af,

61 at man gør den offentlig kendt, stiller den til offentlig diskussion som en sandhed, man mener vedrører alle. En sandhed indebærer altid, at der er nogen, der holder den for sand, og det vil sige, at den kun kan gøres gældende i et personligt ansvar. Men at enhver sandhed på den måde er personlig, indebærer ikke, at den er privat. En sandhed, der kun er privat, dvs. gælder for mig, men ikke for dig, er ingen sandhed. Det personlige kommer frem netop ved, at man står til ansvar for det, man er overbevist om er sandheden, overfor andre. Er privatiseringen af religionen i vores vestlige verden ikke en uundgåelig følge af religionsmødet? Det er indlysende, at i et pluralistisk samfund må religionerne komme på konfrontationskurs og støde sammen, hvis de insisterer på at komme til orde som overbe- visninger, der har gyldighed ud over deres egen tilhængerskare. Men hvad så? må man spørge. Er det ikke kun et udtryk for reli- gionsfrihedens realitet, at der virkelig kan tages livtag om sandheden, også i det offentlige rum. Sandheden er ikke ubetvivlelig, sandheden er et slagsmål værd, sandheden kan gøres til genstand for diskussion i en fælles offentlig og åben drøftelse (præcis som vi ser det indenfor videnskaben). Jamen, det kan en tros-sandhed da ikke, vil man måske indvende. Hvorfor ikke? For trossandheder gælder ganske vist et andet tids- perspektiv, men det indebærer da ikke, at det ikke skal komme for dagen, hvem der har ret. Hvis jeg bekender troen på, at verden har et mål og en mening, så skal den sandhed også stå virkelighedens prøve. Ved at insistere på, at en tros-sandhed har lige så meget med virkeligheden at gøre som alle mulige andre sandheder (fordi der dybest set ikke findes sandheder af betydning, som ikke tager udgangspunkt i en personlig afgørelse), fastholdes pluralismen, samtidig med at den udfordres. Jeg udfordrer mangfoldigheden, fordi jeg insisterer på, at der findes noget, der hedder sandhed, også når det drejer sig om religion.

Efter gudstjenesten. Foto: Henrik Bygholm.

62 63 Hvad er opgaven for folkekirken i lyset af kultur- og religionsmødet? Sagt helt summarisk til afslutning ser jeg følgende opgaver for folkekirken i den nuværende situation: • Vi skal tale indbyrdes om, hvad kristendom er, sætte det med Gud på dagsordenen, stille vore anfægtede spørgsmål, vove det ene øje og sætte vores egen opfattelse på spil. • Vi skal genvinde en viden om kristendommen. • Vi skal aflægge et vidnesbyrd om kristendommen overfor de ikke- kristne. • Vi skal vise gæstfrihed overfor de mange nydanske af kristen baggrund. • Vi skal genvinde opfattelsen af kristendommen som ikke kun ved- rørende den enkelte, men også det fælles. Derfor skal vi også genvinde fælles udtryk for kristendommen. • Vi skal gøre op med den tolerance, der består i ligegyldighed – i en erklæren enhver tro for lige sand og enhver kultur for lige god. Derfor skal kristendommen gøres gældende i det fælles, det man kalder det offentlige rum. • Og alt dette indebærer, at vi skal lære os tydelighed.Jeg synes ikke, der er nogen vej udenom. Vi må se i øjnene, at vi i visse hen- seender nu er i apostlen Paulus’ sko eller sandaler, han, som var nødt til at gå midt op på torvet i antikkens storbyer for at udfordre sin samtid med evangeliet. ”Det vil vi høre dig tale om en anden gang” sagde athenienserne til Paulus, da han forkyndte Jesu opstandelse. Hos os er det blevet til: ”Det med kristendommen kan vi tale om en anden gang”. Nej, det kan vi ikke – der skal fø- des en beslutsomhed i os til at gøre det nu. Nu er lejligheden til det.

Niels Henrik Arendt, født 1950, biskop over Haderslev Stift.

64 ”Når vissentørt står floret, da blomstrer stadig Ordet”. Om bibelsyn og bibelbrug. Af rektor Henning Kjær Thomsen.

Indledning Tak for indbydelsen til at komme her i dag.1 Og tak for velkomsten. Jeg har glædet mig meget. ”Aalborg” har en helt særlig klang i vores familie. Den er så på sin side vokset lidt siden sidst; men det læ- rer man jo af. Har I f.eks. tænkt på, at når det første barn taber sutten; samler man den op, skolder den, tørrer den af, og giver den tilbage. Når det sker for det andet barn, holder man den ind under den varme hane. Ved det tredje barn samler man den op, tager den i sin egen mund først og putter den dernæst i barnets. Og når den fjerde lille røver endelig smider trøsten fra sig; bukker man sig ned og leverer den tilbage, hvor den kom fra. Ikke fordi man sætter mindre pris på det sidste barn. Men fordi man ved mere om, hvad et barn uden problemer trives med. De fire har – med andre ord – fortolket hinanden. Og bliver ved med det. Sådan at udtrykket for, hvad et barn er, rummer indtryk fra dem alle. Og ingen kan undværes. Samtidig med, at barnet ikke findes. Der findes kun konkrete børn med egne navne. Vi har fire evangelier. Også de fortolker hinanden og profilerer sig gensidigt. Der er altså ikke eet evangelium, som er grundliggende. Ligesom den evangeliske sandhed heller ikke blot er en ligefrem sum af fire dele. Men de hele tiden vekslende perspektiver gør os klar over hensigten bag alle udsagnene: At pege på en konkret person. I håbet om, at han selv vil tage til orde. Og gøre de døde bogstaver lige så levende som han selv er. Så de brænder sig ind i hjertet på os! Det er derfor Ordet i kristendommen hverken er en replik, en tekst eller en bog. Men det er et navn. Eet af Jesu Kristi navne. Alt dette siger Det Nye Testamente nu selv. Johannesevangeliet slutter som det yngste og sidste af de fire med at angive selve for-

65 målet med et evangelieskrift. Johannes siger således efter sin beretning: ”Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.” (Joh. 20,30-31) Disse rulletekster efter fortællingerne skal tages alvorligt. Evan- gelierne vil ikke være døgnrapporter. De vil vise hen til en bestemt person, gøre opmærksom på ham og hans betydning for vort liv. Og vores mulighed for at leve det. Hvor kender vi ellers en sådan formålsbeskrivelse fra? Ja, vi kender den fra prædikenen. Og derfor giver det god mening at sige, at evangelierne er den første kristne prædikensamling.

De er den første i tid: Selv om både Paulus og hans breve er ældre end nogen af evangelierne, fortæller han så godt som ingenting om Jesus og hans liv. Han behøver det åbenbart ikke. For erindringen er endnu frisk. Men blot en generation senere ser alt anderledes ud.

De er den første i sag: Alle den kristne kirkes følgende prædikener og hele dens lære refe- rerer til og fortolker evangelierne. Den schweiziske teolog Karl Barth har sammenfattet dette forhold meget præcist: Evangelierne er det direkte vidnesbyrd, siger han, kirkens overlevering er det indirekte vidnesbyrd.2

Læg igen mærke til: Evangelierne er det direkte vidnesbyrd. Men altså et vidnesbyrd! De er ikke Ordet. De vidner om Ordet. Der ”var hos Gud” … og ”selv er Gud”, som Johannesevangeliet nu begynder. (Joh. 1,1 hhv.18) Er en prædiken så ufejlbarlig? Tjah .. vi kan jo blot tænke på vore egne. En dag var jeg ved at forberede een igen, da min ældste kom ind, kiggede og spurgte: ”Hvad laver du, far?” Jeg tænkte, jeg hellere måtte svare hende, som hendes mor ville have gjort: ”Jeg prøver at lytte til, hvad Gud siger”, sagde jeg. ”Men hvorfor streger du så så meget ud igen?” lød hendes næste spørgsmål!

66 Stiftsmenighedsrådsmøde i Aalborghallen 21. maj 2005. På billedet Thisted kirkes drenge og mandskor. Foto: Svend Erik Voldsgaard.

I. Den falske modsætning Ikke desto mindre er det netop ufejlbarligheden, man har kredset om, hver gang man har forsøgt at inddele og opstille ”bibelsynet” systematisk. Fem hovedgrupper bliver det da som regel til: For det 1.) Den, der hylder den såkaldte verbalinspiration. At orde- ne i Biblen er kommet til skribenten eet for eet, som når man dikterer. Her er der ingen plads til fejl. Ikke engang af sproglig art. For det 2.) Det klassiske syn. Dvs. Bibelen er en tekst, skrevet af mennesker med deres egne ord; men Gud har hjulpet og inspireret. Der er ingen fejl i tekstens oprindelige indhold, hvis det vel at mær- ke forstås ret!

67 For det 3.) Det konservative syn: Bibelen er skrevet af mennesker, men indeholder også Guds inspiration, uden at den dog er ene- rådende. Konsekvensen er, at Bibelen er pålidelig med hensyn til tro og lære. Ikke med hensyn til f.eks. historiske personer og begivenheder. For det 4.) Det liberale syn: Bibelen er skrevet af mennesker i en historisk sammenhæng, og den har stor historisk vigtighed bl. a. som baggrund for kirkens bekendelsesskrifter. Det er muligt, ved hjælp af kritisk bibelforskning at finde frem til en lille kærne af sandhed. En kærne, der er mindre end det er tilfældet hos det konservative bibelsyn. Og endelig, for god ordens skyld det 5. og sidste synspunkt, at Bi- belen er en samling myter og legender, der alene har kulturel betydning for os i dag. Som historisk baggrund for samfundet.3 Helt herop kan man mærke trætheden brede sig! Ikke fordi der er noget galt med systematik som sådan. Men fordi det vigtigste hér bliver underligt livløst. Hvorfor nu egentlig det? Jeg tror, det skyldes, at hvis man breder de 5 muligheder ud på en linje – som perler på en snor; fra det synspunkt, at Biblen er Gud og Guds i den ene side – til synspunktet at den alene er udtryk for menneskets natur i den anden; så gennemsyres hele denne opstil- ling af en tænkning i alternativer, som man siger: Enten har vi med Gud at gøre – eller også kun med mennesket. Enten med overnatur – eller også kun med natur. Men denne modstilling er falsk. Det har Biblen og den kristne tradition altid vidst. Såvel i oldkirken som hos Luther er den centrale pointe netop at formulere Jesus Kristus som ”i sandhed Gud og mand”, som det hedder. ”Uden sammenblanding” og ”uden adskillelse”. Ikke som halvt af hver, altså. Ikke som skiftende identi- teter til skiftende tider. Som menneske i lidelsen f.eks., og som Gud i opstandelsen. Men hele tiden som helt menneske. Og akkurat som dette menneske – Gud. Sådan at det just er menneskeligheden, der bliver guddommeligheden. I nyere tid har især Dietrich Bonhoeffer taget denne tråd op. I sine breve og optegnelser fra nazisternes fangenskab som varede fra den 5. april 1943 til den meningsløse henrettelse så sent som den 9. april 1945, skriver han bl.a.: ”Hvad er Gud? Ikke først og fremmest en almindelig gudstro på Guds almagt osv. Det er ikke nogen ægte gudserfaring, men et stykke forlænget verden. Nej, mødet med Jesus Kristus. Erfaringen af,

68 at der her er givet en venden op og ned på al menneskelig væren ved, at Jesus kun ”er til for andre”. Denne Jesu ”væren til for andre” er transcendenserfaringen: Overskridelsen af det kendte.”4 Det er med andre ord den kompromisløse måde at være medmenneske på hos Jesus, der åbenbarer Gud. Fordi denne mennes- kelighed er så radikal, at den må være fra Gud. Ikke magten altså. Ikke bruddet med naturens orden. Ikke overskridelsen af tid og rum. Men hvad det i dybeste forstand vil sige at være menneske. Det er det, der viser, hvem Gud er. Det er samtidig i parentes bemærket det, Thorkild Grosbøll i mine øjne aldrig har villet forstå. Når han gentager den falske pro- blemstilling. Og af dette, at der ikke længere er plads til Gud som naturvidenskabelig forklaring, slutter, at så er der kun mennesket tilbage.5 Som om vi af os selv vidste, hvad det vil sige at være menneske i egentlig forstand! Ikke blot at have alle muligheder altså. Men og- så i praksis at være bundet af dem. Alle muligheder for at være medmenneske, mener jeg. Og samtidig i praksis aldrig søge sit eget. Men det ved vi netop ikke. Det skal vi have vist. I blikket på os selv udefra. Fra den Gud, der bliver menneske! Det er derfor Det Nye Testamente insisterer på, at det er mennesket, der er Gud. Det menneske, vel at mærke, som aldrig giver efter for fristelsen til at overskride sine grænser; gribe magten og imponere sine omgivelser. Og det er derfor, det kristne evangelium lyder, at der med dette sande menneske er sat et rum ind i historien. Menneskelighedens rum, som alle nu har lov at færdes i. Hvor vi er frie til at være mennesker og nøjes med det.

Bonhoeffer igen: ”At være kristen betyder derfor … at være menneske; det er ikke en mennesketype, men mennesket, som Kristus skaber i os.”6 I stedet for at spille menneske og Gud ud mod hinanden, drejer det sig da om at tænke dem sammen. Lade dem bestemme hinanden. Det sker konkret i gudstjenesten. Med sit ritual og sin grund- fortælling tilbyder gudstjenesten bogstaveligt et rum at være i, når andre steder ikke kan rumme os. Enten fordi glæden er ved at tage magten fra os. Eller fordi meningsløshed og fortvivlelse truer med at sprænge alle rammer. Vi så det sidst efter tsunamien i Køben- havns Domkirke.

69 Hér opløses ingen følelser, men de tages ind og får deres rette perspektiv. Ved at blive sat ind i en historie, som har andre højdepunk- ter end vort private livs særlige begivenheder. Pludselig bliver der plads. Under den vældige bue fra altings oprindelse hos Gud; til for- sikringen om, at intet menneskes historie er fortalt færdig, før Gud har fortalt den til ende. ”Når vissentørt står floret”. Dvs. når alt vort er kommet til vejs ende. ”Da blomstrer stadig Ordet”. Da er alt, hvad der er Guds, stadig tilbage. Det er denne mulighed for netop at kunne være den, man er; der stadigvæk driver folk ind i kirken i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse. For når der foregår noget, der er større end os selv, må vi også ind i et rum, der er større end vort eget. For at kunne være i det. Men det betyder jo, at menneske kan vi kun være i Gud. Ikke nok med at Gud kommer til syne i et menneske altså. Mennesket kommer også først til syne i Gud. Ja, de to forhold er åbenbart sider af samme sag. Nu er formuleringen af akkurat denne sag i virkeligheden Bi- blens disposition. Det er da det syn på Biblen, der dikterer vores faktiske brug af den. Her drejer det sig ikke om at få Gud ind på menneskets område i eet eller andet omfang. Men tværtimod om at acceptere, at intet menneske har magt til at bevæge sig uden for Gud og hans virkelighed. ”Bagfra og forfra indeslutter du mig”, hedder det i Det Gamle Testamentes Salme 139, vers 5.

”Må Kristus være foran dig og vise dig vejen. Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig. Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg. Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder. Må Kristus være indeni dig og fylde dig med sin ånd. Må Kristus være omkring dig og bevare dig fra alt ondt. Må Kristus være oven over dig og velsigne dig,” konkretiseres det i en urgammel keltisk velsignelse.7

Herre vis os vejen – og giver os mod til at gå den. Gl. keltisk pilgrimsbøn.

70 71 ”Derfor på ugens morgen må vi herhen igen, hvor kirken åbner døren som for en gammel ven. Og ord får atter mening; skønt vi har slidt dem ned, kan de forundret synge om håb og kærlighed.”

Sådan aktualiseres det hos Lisbeth Smedegård Andersen med ud- blik til netop gudstjenesten. Salmen hedder ”I går var hveden mo- den”, og den er een af de bedste nye salmer i Salmebogen. (DDS nr. 717 v.3)

Jeg bruger disse billedmættede tekster om dette udgangspunkt, fordi kun billeder kan udtrykke denne overbevisning. Alle begrebslige afklaringer løber ud i denne pointe. At tale om Gud er således på forhånd at gå ud fra, at han eksisterer. Forud for mig. Og hvordan skulle jeg nogensinde kunne indhente min forudsætning? Teologisk udtrykt lyder det endnu kortere. Der hedder det, at ”ge- vinsten ved afmytologisering er erkendelsen af behovet for remyto- logisering”.

II. Det faktiske udgangspunkt. Så vidt – så godt. Nu er vi jo dog i Nordjylland. Så jeg aner allerede den sunde skepsis: ”Det lyder skønt – men er det også rigtigt?” ”Det kan da godt være, vi ikke ved alverden. Men hvad et menneske er, det ved vi da. Vi har vores identitet”. – Men akkurat det er den moderne fejltagelse. Identitet er ikke noget, vi har. Men noget, vi får, og derfor også kan miste igen. Når jeg kommer hjem, og mine børn hører min puslen ved døren, råber de: ”Er det dig, far?” Og nu har jeg da læst en del om menneskets problematiske bestemmelse. Alligevel ved jeg instinktivt, at jeg ikke skal svare: ”Det ved jeg ikke rigtigt. Det må jeg lige tænke over”. Men i stedet – uden betænkning – et glad: ”Ja, det er mig!”. Fordi identitet er noget, vi får. Udefra. Fra de andre og deres relation til os. Nu kan denne pointe ganske vist overdrives. Jeg har i øjeblikket en rigtig student. En aften ville hun bage pandekager til sine to drenge: Anders og Jens. – De var så forventningsfulde, at de – mens

72 de ventede – kom op at skændes om, hvem der skulle have den før- ste pandekage. Da ville vores student vise, at hun gik på Pastoral- seminariet. ”Det kan I ikke være bekendt”, sagde hun. ”Det ville Je- sus aldrig ha´ gjort. Han ville straks sige: Min bror må få den før- ste!”. Med det samme kom det fra Anders til Jens: ”Du må da nok være Jesus”. Ikke desto mindre er den røde tråd i Biblen, at forsøge at svare på, hvem vi er. Hvem mennesket er. At give det den identitet, det ikke har. Fordi det er en anden, der har den. Nemlig Gud. ”Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad han navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” spørger Moses ind i den brændende tornebusk. Og Gud svarer: ”Jeg er den, jeg er!” (2. Mos. 3, 13-14) Underforstået: Det skal du ikke bekymre dig om, Moses. Det skal jeg nok selv vise dig – i løbet af den historie vi nu skal til at have sammen. Gud har med andre ord identitet. Derfor kan vi kun få den. For han giver den ikke fra sig. Men bestemmer selv, hvordan han vil være Gud, og lade os være mennesker. Stedet, hvor det sker, er gudsfolkets historie. Den bliver derfor samtidig Guds historie. Den scene, han vælger at komme til syne på. Gud vil åbenbart slet ikke være Gud uden sit menneske. Lige- som mennesket ligeså åbenbart er den, Gud ikke vil undvære. Men betyder det ikke, at Gud forandrer sig? At han bliver den, han er? At han bevæger sig? Jo, naturligvis. Og heldigvis. For hvem ville henvende sig til een, der ikke lod sig bevæge. Men var ubevæ- gelig og apatisk. Alligevel er Gud den samme til alle tider. Forstået på den måde, at han netop fra begyndelsen til slutningen fastholder, at han ikke vil være Gud uden sit menneske. Men hvordan dette ønske eller krav så konkret skal udfoldes og opfyldes, det er hele vejen af- hængigt af, hvordan menneskene reagerer. Og ændrer sig derfor og- så. Den største ændring sker på overgangen fra Det Gamle Testa- mente til Det Nye. Den almægtige Gud fra Det Gamle Testamente, som fordeler godt og ondt og gengælder efter fortjeneste, viser sig på tærsklen til Det Nye som sand Gud. Ved pludselig at give afkald på denne magt, lægge den fra sig og nægte at overskride de menneskelige grænser. Det Nye Testamentes pointe er: at magten netop derved kommer til syne i sit inderste. Fordi dette afslører, at Gud er så mægtig, at

73 han ikke behøver at klamre sig til magten. Men tværtimod er fri til at give den fra sig igen. Og i stedet sætte alt ind på kærligheden. Helt ind i lidelsen og medlidenheden.8 Der er altså ikke tale om, at Gud abdicerer eller opgiver initiati- vet. Men ret beset om, at een form for magt: den tvetydigt fordelen- de almagt – afløses af en anden: kærlighedens magt til at komme overalt, hvor et menneske kan komme hen. Tænker vi på denne baggrund på, hvor Jesus færdedes, nemlig i dagligdagen, ved måltidet ved festen i forbindelse med sygdom i smerten (Getsemane have) i lidelsen (tilfangetagelsen) i gudsforladtheden (på korset) i døden i helvede (1. Pet 3,20 og 4,6) i opstandelsen … så bliver pointen klar. Alle disse steder har Gud været, for at mennesket ikke skal kunne komme hen, hvor Gud ikke færdes og er. Ikke engang i lidelsen, gudsforladtheden, døden eller helvede. Men Gud har med Jesus af Nazareth og hans historie tværtimod gjort klart, at verdens ende er hans begyndelse. Det bliver da det særlige ved Jesus fra Nazareth, at han gør den menneskelige verden til en del af Gud. Han omslutter den, samler den op i sig og henter den på denne måde tilbage til Gud, så intet menneskes historie længere foregår uden for Gud, men netop altid i Gud. Det er dette, Paulus mener, når han i 2. Kor 5 og Rom 5 taler om, at Gud i Jesus Kristus har ”forligt verden med sig selv” og dermed er blevet til ”liv for alle mennesker”. Er Jesus Gud selv, er han da vidnesbyrdet om, at Gud bruger sin magt til at blive afmægtig med. Til at lade sig presse og støde ud af verden. For fra nu af at være hos den udstødte. Samtidig forbliver denne kærlighedens afmagt netop magtens frivillige valg og derfor mægtigt i sit håb. Det sidste ord er altså ikke solidaritetens, men tilhører i sandhed håbet: Lige så lidt som ud- stødelsen sejrer i Jesu liv, lige så lidt skal den det i vores. Og dette håb afspejles allerede i den nuværende fortælling, når netop den afmægtige i virkeligheden beholder al magt. Alt kan de nemlig gøre ved ham, blot ikke tvinge ham til at holde op at elske.

74 Erik Heide: Opstandelses krucifiks. Foto: Jan Slot-Carlsen.

Så da han gik i døden, blev resultatet, at også den fik sin plads i Gud. Plastisk illustreret ved fortællingerne til dagene efter påske, som gør det klart, at selv den opstandne kommer som den korsfæs- tede. Og det vil jo sige, som den samme på begge sider af døden. Konklusion: Vi er da mennesker som de, der i liv og død omsluttes af Gud. For- di Gud vil være Gud som den der går ind i vores historie. Altså: ”Stiger jeg op – til himlen, er du der! Lægger jeg mig i dødsriget, er du der!” (Sl. 139,8)

75 III. Konsekvenserne. Dette konkrete bibelsyn, som i virkeligheden er Bibelens syn på os, har nu tre konsekvenser. a) For det første een for vores gudsforestilling.

Er Gud på denne måde menneskets forudsætning, kan han hverken bruges til at forklare det, som ellers er uforklarligt; eller som nød- hjælp, hvor de menneskelige kræfter ikke slår til. Bonhoeffer talte ofte om ”guden fra maskineriet”. I en hentydning til oldtidens komedier, hvor forfatterne behændigt lod en gud dukke op på scenen – fra en luge eller en lem – hver gang intrigen var gå- et i hårdknude. Gud er ikke denne ”maskineriets gud”; han lever ikke af hullerne i vores viden og manglerne i vores evner.9 Nej, hvis Gud er den korsfæstede, så er Gud ikke der, hvor døden og nøden er forsvundet, fortsatte Bonhoeffer. Så skal han ikke findes ved livets grænse. Men midt i livet. Midt i smerten, angsten og meningsløsheden. Ligesom kirken ikke står der, hvor menneskets formåen kommer til kort. Men midt i landsbyen. Så er evangeliet ikke, at mørket forsvinder. Men at ingen nød længere kan skille os fra Gud. For går vi ind i mørket, går vi ind i Guds egen lidelse i verden. Derfor ligger der også en stor risiko i, så ensidigt at fremhæve Guds helbredende kræfter som det er tilfældet i vor tid. ”Risikoen ligger i, at vi hver gang, helbredelsen ikke sker, begynder at lede efter fejlen. Det kan ikke være Gud, ræsonnerer vi. Det må være mennesket selv, som har begået en fejl. Også at få lagt dette på sig midt i en alvorlig sygdomssituation er forfærdeligt”. 10 b) For det andet en konsekvens for vort daglige liv i verden.

Er Gud den, der går ind i menneskets historie, finder vi kun Gud ved at tage del i verden og dens liv. I en sådan grad, at vort forhold til Gud ganske enkelt ikke kan skilles fra vort daglige liv på jorden. Så går vi forbi et menneske i vores iver for at finde Gud, er vi allerede faret vild. Og mener vi, at Gud er vigtigere end mennesket, har vi allerede forladt Gud.11 Det betyder omvendt for verden, at den altid er benådet. Efter pinse sendes vi ud. Ikke med Kristus til tomhændede. Men for at møde ham i den verden, hvor han allerede er. Vi husker alle beret-

76 ningen om den fremmede fra Samaria, der kom til syne som den barmhjertige samaritaner, tror jeg. Det etiske medansvar for verden er altså ikke blot en konsekvens af evangeliet. Men selve evangeliets udtryk i dag. c) For det tredje en konsekvens med hensyn til at tage stilling.

Når vi tror, at Gud åbenbarer sig i verden som Kristus på korset, kaldes vi til at tage stilling. Er Gud til stede i verden i en lidelses- historie; er hans blotte tilstedeværelse en protest mod den udnyt- telse, undertrykkelse og diskrimination, der aktuelt foregår. Politisk, etisk og æstetisk. Den protest kaldes vi ind i. På eget ansvar vel at mærke. Netop fordi vi er blevet befriet fra det falske gudsbegreb, bliver vi i endnu højere grad ansvarlige. Nu da vi ikke længere kan flygte under hen- visning til en himmelske nødhjælp. Den bedste bog om dette kommer faktisk herfra. Den er skrevet af Helge Bechmann, mangeårig gymnasielærer i Aalborg og siden præst i Gunderup-Nøvling. ”Kristendom uden religion” hedder den. Og den er en fremragende indføring i netop Bonhoeffers originale tanker på dette punkt. Bechmann indleder således med at citere den berømte sætning af Bonhoeffer: ”Gud lader os vide, at vi må leve, som om vi kan klare livet uden Gud”.12 Altså, fortsætter Bechmann, den korsfæstede åbner vore øjne for, at vi ikke længere har lov til at bruge Gud som den, der fylder hullerne ud. Vi skal tværtimod leve uden dette tryghedsskabende, men falske gudsbillede. Og det vil sige: leve og handle helt på eget ansvar i verden. Som om Gud havde forladt os. Og dog vide, at vi altid står over for ham. Ligesom han står over for os og er med os. Sådan er det; fordi Kristus ikke først og fremmest var lærer og lovgiver, men menneske, virkeligt menneske som vi. Derfor vil han heller ikke, at vi i vor tid skal forfægte en bestemt lære; men være mennesker, virkelige mennesker over for Gud. Så vidt Bechmann. Han har i mine øjne sat fingeren på det helt rigtige sted. Hvordan vi bliver disse virkelige eller sande mennesker, ja det må vi på egen risiko vurdere og formulere. Ikke vilkårligt eller følgagtigt naturligvis. Men under vejledning fra hele den for- udgående tradition. At ville begynde fra ”år nul” er her virkelig en konstruktion.

77 Sennels kirke, akvarel.

Vi er dog heller ikke dækket ind, blot fordi vi kan citere et vers fra Biblen eller et stykke af en gammel bekendelse som belæg. For det første, fordi Kristus ikke spurgte efter tilhørere, men efterfølge- re. Det er konkret handling og ikke et program, der kræves. For det andet, fordi også de teologiske sandheder hele tiden må udtrykkes på ny, for at forblive sande. Derfor kommer vi ikke uden om vores ansvar. Og vi kommer ikke uden om, at en afgørelse af spørgsmålet, hvorvidt bekendelses- grundlaget er tilsidesat eller ej, bliver resultatet af en kvalificeret diskussion. Der findes nemlig ikke en facitliste, vi kan slå op i. Be- kendelserne er heller ikke en sådan manual. Også deres formule- ringer er tidsbundne og dermed begrænsede. Et eksempel: Jeg er i kraft af min stilling forpligtet på Den Augs- burgske Bekendelse fra 1530. Ligesom alle præster i den danske folkekirke i øvrigt. Den er den lutherske grundbekendelse. Men allerede i dens artikel 2 står der, at arvesynden bringer den evige død over enhver, som ikke er døbt. 13 Det kan jeg ikke blot gentage små 500 år senere. Og det ville heller ikke være i samme bekendelses ånd. Den frisætter netop til på grundlag af vidnesbyrdet om den

78 korsfæstede selv at tage stilling. Men på dét grundlag, og det vil sige: ud fra et sammentænkt begreb om både Faderen, Sønnen og Ån- den. Herudfra gælder til gengæld – med lutheraneren Bonhoeffer for sidste gang fra 1932: ”Kirken må ikke forkynde principper, som altid er sande. Men kun bud, som er sande i dag. Thi hvad der altid er sandt, er netop ikke sandt ”i dag”.14 Der er altså ingen mystik i, at det er etik, som bryder meninger. Sådan må det være, når kun konkrete sandheder er gyldige. Så højt er vi da regnede. Den gamle klosterbøn har derfor stadig gyldighed: ”Herre, vis os vejen - og giv os mod til at gå den”.15

1 Foredrag ved stiftsmenighedsrådsmødet den 21. maj, under et citat fra salmen ”Det duf- ter lysegrønt af græs” (DDS 725,4) som blev sunget umiddelbart før. Foredragets mundt- lige stil er bibeholdt; der er kun foretaget kosmetiske ændringer og tilføjet noter. 2 Se f.eks. Karl Barth: Die Kirchliche Dogmatik 1/I: Die Lehre vom Wort Gottes. (Zolliken, 1939) s. 327. 3 Denne inddeling er hentet fra: Kirken i dag, nr. 4, 2002 s. 8-9. 4 Dietrich Bonhoeffer: Modstand og hengivelse. Breve og optegnelser fra fængslet. Udgivet af Eberhard Bethge. (Rasmus Fischers Forlag, 1969) s. 203. 5 Til denne karakteristik af Grosbølls teologi, se min artikel: ”Det nye skel” i Kritisk forum for praktisk teologi nr. 97, 2004, s. 2-19. 6 Jvf. note 4, s. 191. 7 Denne keltiske velsignelse er hentet fra: Elisabeth Lidell (udg.): Den lille pilgrimsbog. (Religionspædagogisk Forlag, 2004) s. 104. 8 Sådan argumenteres der f.eks. i Fil. 2,6-11. 9 Se note 12, s. 34. 10 Lars Bjørklund: Guds begrænsning. (Unitas, 2000) s. 48. 11Jvf. note 10, s. 19. 12 Helge Bechmann: Kristendommen uden religion. Indføring i Dietrich Bonhoeffers tanker. (Forlaget Tranekær, 1998) s. 40. 13 Jeg tager I denne sammenhæng ikke hensyn til forskellen mellem den latinske hhv. tyske formulering. 14 Jvf. note 12, s. 41. 15 Jvf. note 7, s. 104.

Henning Kjær Thomsen, født 1956, rektor for Pastoratseminariet, Århus.

79 80 Nordjyders liv og tro Af mediekonsulent Hasse Boe

Aalborg Stifts mediekonsulent har lavet tre portrætter, som viser tre forskellige måder at forholde sig til folkekirke og kristendom på: borgmester Flemming Jansen, som har dybe rødder i traditionel dansk kristendom, tdl. kirke- og sportsmedarbejder ved Nordjyske Stiftstidende Erik Kørp, der karakteriserer sig selv som en ateist der venter på et tegn, og endelig forfatter Knud Sørensen, der betegner sig selv som kulturkristen.

Borgmester med troen som stilfærdig følgesvend

Flemming Jansen, borgmester, lektor, Østerled 5, Pandrup, er født 26. august 1948 og opvokset i Pandrup. Han dimmitere- de i 1975 fra Aarhus Universitet, hvor han studerede nordisk sprog og litteratur. Flemming Jansen er en flittig foredragsholder og har forfattet et utal af artikler og kronikker til de danske dagblade. En periode folketingskandidat for partiet Venstre, og siden 1986 byrådsmedlem i Pandrup Byråd. Fra nov. 1997 kommunens borgmester. Han stopper efter eget øn- ske til januar 2007 efter et år i samarbejdsudvalget for den nye Jammerbugt kommune.

Flemming Jansen er godt skåret for tungebåndet og tør tale både toppolitikere og skinhellige kirkegængere midt imod. Han holder gerne en prædiken i kirken, en tale på Rådhuset og er en engageret aviskronikør med skarpe meninger om folk, der ikke tager ansvar selv, men fører sig frem på andres bekostning.

Interiør Nøvlinge kirke. Foto: Henrik Bygholm.

81 Imødekommende viser han rundt i de lyse stuer med matchende kunsthåndværk, malerier og massive hvidludede gulvbrædder. Stuer- ne støder op til husets centrale studerekammer. Kammeret er tapetse- ret hele vejen rundt med reoler fyldt med bøger og et beskedent radio- anlæg. Her nyder 57-årige Flemming Jansen i sine få ledige stunder musik og en perlerække af forfattere fra den nordiske litteratur. Det er mennesket bag den professionelle succes, denne artikels forfatter søger. Vi ser hinanden lidt an under kaffen, og da målet med besøget står klart, viser han ubegrænset tillid og fortæller taknem- meligt om sit gode liv.

Det kristne købmandshjem Flemming Jansen er vokset op i en købmandsfamilie i Pandrup med en mor og far og to søskende i et kristent hjem, hvor man på den tid typisk ikke talte om troen. Den var der bare, og troen opfatter han som en given forudsætning for at leve godt i familiens fællesskab og blive et helstøbt menneske. - Kristendom var også dengang en naturlig ramme om min fami- lies tilværelse. Troen var ikke til diskussion. Den var et grundlag, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg troede på Gud. Troen lever videre i min familie nu, hvor tiden gør os mere åbne end før. Det er mere almindeligt at tale om tro i det nye årtusinde. Og vi har brug for den kristne tro hver eneste dag på det ubevidste plan. Den giver os en klar fornemmelse af vejen, vi skal gå. Troen er ikke bare en gave, men også en opgave, siger Flemming Jansen. Købmandssønnen mindes med glæde en lykkelig barndom i 50’er- nes Pandrup, hvor han legede og drømte sig til Englands Sherwood- skove som Robin Hood og til Amerika som Davy Crockett, og hvor han samtidig var bydreng og hjælper i købmandsbutikken. Det var dengang, hvor mor og far altid var hjemme hos børnene, dengang konfekt, chokolade og bolcher kom hjem i løs vægt til købmandsbu- tikken, og dengang hvor et stykke slik af og til smuttede ind i munden i stedet for ned i posen! Jansen husker den ro og indre tilfredshed, der spredte sig over familien, når døren blev lukket efter den sidste kunde juleaften, og familien begav sig på vej til den årlige julegudstjeneste i kirken. Når hele kirken stemte i under ”Det kimer nu til Julefest”, var det rigtig jul. Det har han skrevet en artikel om til 2001-udgaven af bogen ”Barn af Vendsyssel”, hvorfra jeg citerer et par sigende linier om borgmesterens livssyn:

82 Flemming Jansen hjemme i studerekammeret, hvor den snart forhenværen- de borgmester i Pandrup nyder Søren Kirkegaard og Grundtvigs tekster og tanker og Mozarts musik. Foto: Hasse Boe.

”Det er en fantastisk rigdom at have været en aktiv del af det arbejdsliv, som var eksistensgrundlaget for hele familien. Midt i travl- heden havde man nemlig en dejlig varm fornemmelse af fællesskab og en egen hygge, der udsprang af en fundamental tryghed. For selv om der var forrygende travlt, så var der en forunderlig ro, mening og sammenhæng. Der er nemlig en verden til forskel på at have travlt og at være stresset.” Flemming Jansen har i dag selv travlt uden at være stresset. Han finder det naturligt i travle år kun at komme i kirke omkring højti- derne og føler ingen mindreværd i forhold til folk, der har tid til at være faste kirkegængere. Han udstråler en afklaret ro og ægte menneskelig varme. Et økonomiudvalgsmøde venter lige om hjørnet på rådhuset, men han giver sig god tid til at tale ud om sine mål og meninger om livet.

83 Borgmestre bør gå efter 8 år Flemming Jansen kalder fru Birgitte for sin bedste rådgiver. Hun bakker ham op i alle beslutninger, men lod dog sidste år skinne igennem, at udsigten til en tredje borgmesterperiode i en større fu- sionskommune mellem Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev burde overvejes nøje. Han endte med at følge fruens usagte råd og har det godt med, at beslutningen blev meldt ud til kommunens personale ved en nytårstale længe inden kampen om borgmesterposten i den nye storkommune gik i gang. Med velkendt gennemslagskraft, politiske tæft og popularitet lå det lige til højrebenet at sigte mod målet som borgmester, når Pan- drup, Åbybro, Brovst og Fjerritslev slår sig sammen. Men udover ægtefællens betænkelighed er der er andre gode grunde til, at fod- boldelskeren Flemming Jansen gør som Michael Laudrup gjorde i Barcelona og Real Madrid: Går af mens han er på toppen. - Der er god grund til, at USA’s præsident kun kan sidde i otte år. Otte år svarende til to valgperioder er nok, også for danske borgmestre. Fortsætter man derudover, risikerer man at distancere sig fra vælgerne og blive en del af systemet, siger Flemming Jansen. - En borgmester skal være vagthund for borgerne og være borgernes talerør. Modsat kommunaldirektøren, som er ansat, er borgmesteren jo folkevalgt og dermed borgernes repræsentant i kommunen. Borgmesteren skal derfor udstikke retningslinier over, hvor kommunen skal bevæge sig hen, men det er ikke borgmesterens ansvar at være sagsbehandler, fastslår Flemming Jansen.

Journalist frem for teolog Hvis Flemming Jansen skulle starte forfra, ville han uddanne sig som journalist eller teolog. Begge fag har hans store interesse. Hans kronikker og synspunkter i aviserne handler om folkekirken, eksistentielle problemer, betydningen af den danske kulturarv og kon- takten til vores kulturelle rødder. Han får inspiration fra dagens debat i medierne, blandt politikere, menigmand og præster eller hjemme i det elskede studerekammer, hvor Søren Kirkegaard og folke- højskolens stifter, N. F. S. Grundtvig er blandt Jansens favoritter. - Jeg er fascineret af Grundtvigs højskoletanke og hans glæde ved historien, digtningen og betydningen af den glade kristendom. Sam- tidig beundrer jeg Søren Kirkegaard for hans tanker om stadier på livets vej på det æstetiske, etiske og religiøse plan. Det er værd at filosofere over Kirkegaards ideer om æstetikeren eller livsnyderen,

84 der ikke tænker på andet end at leve i nuet. Om det etiske menneske, der tager ansvar på sig. Og om det religiøse perspektiv i udsagnet om, at som menneske er man ikke noget uden Gud, forklarer Jansen.

Tror på kristendommen Teologistudiet er urealistisk for en 57-årig, mener borgmesteren, der til gengæld er stærk i troen. Han forsvarer uopfordret kristendommen, hver gang kristendommen og kirken angribes for mage- lighed og automatik. Som da en aviskronikør beklagede sig over, at folkekirken og den kristne tro bliver trukket ned over hovedet på folk i almindelighed, hvorefter Jansen tog til genmæle. - Kristendommen er ikke en tro, der kommer af sig selv. Det gør et medlemskab af folkekirken heller ikke. Medlemsskabet er jo be- tinget af, at forældre bærer deres barn til dåben, hvad et stort flertal heldigvis vælger at gøre, hvorefter barnet selv kan vokse med ansvaret og dyrke sin tro i harmoni med hele sin tilværelse, siger borgmesteren. Folkekirken er den naturlige ramme om folks tilværelse i dagens Danmark, mener han og priser kirken, fordi den ikke kalder nogen bedre end andre eller fordømmer folk, der af private grunde vælger at dyrke deres tro alene og kun kommer i kirken ved højtider. Alli- gevel går flere mennesker til gudstjeneste i danske kirker end til fodboldboldkampe i Superligaen. Derfor er folkekirken stærk. Flemming Jansen når heller ikke i kirke så tit, som han gerne ville. Men han blev mere aktiv og udadvendt med sin tro, da hans far døde som 65-årig i 1986. Det gjorde dybt indtryk på sønnen med de stærke familiebånd, og i dag er han glad for at have sin nu 82-årige mor boende i nabolaget. Han holder lejlighedsvis prædiken i Hune, Rødhus eller Jetsmark kirke før Jul. Han nyder at finde vedkommende citater i Bibelen og frygter ikke prædiken, fordi han som magister i sprog er vant til at analysere tekster og symbolværdier i Bibelen. I en af prædikerne tog han udgangspunkt i lignelsen fra Det nye Testamente om ”Ar- bejderne i Vingården”, hvor en herremand til en bestemt dagløn hy- rede landarbejdere til sine marker fra morgenstunden, mens en enkelt mand først blev hyret hen mod fyraften. De først ansatte bliver misundelige på den sidste og klager over, at han får samme løn som dem, men udfører mindre arbejde. Her- remanden forarges over misundelsen og afviser klagerne med

85 Flemming Jansen i havens lune krog, hvor den snart forhenværende borgmester i Pandrup filosoferer over tilværelsen efter politik i et rigt liv med kristendom som stille og tro følgesvend. Foto: Hasse Boe.

spørgsmålene: Hvorfor bliver jeres blikke onde, når jeg er god? Har I ikke fået den løn, som vi har aftalt? - Misundelse er i vores tro at sammenligne med skinhellighed og fordømmelse af andres muligheder og gøremål. Det er for eksempel forkert at tro, at man er tættere på Vorherre ved at sidde i kirken ved hver eneste gudstjeneste året rundt. Mange mennesker har ikke tid eller lyst til at være så ofte i kirke. Og Vorherre skelner ikke mellem dem, der dyrker deres tro åbent og hyppigt, og dem, der går mere stille med dørene, siger Flemming Jansen med sit karakteristiske sagte smil.

Religion og politik adskilt Arbejdsgiveren i lignelsen fra ”Vingården” repræsenterer den himmelske retfærdighed, mens den jordiske retfærdighed mere går ud på at ”dele kagen”. Retfærdighed er ens i politik og på arbejdsmar-

86 kedet, hvor ”noget for noget” princippet råder. Man handler med ydelser, køber og sælger. Men sådan er det heldigvis ikke med den kristne tro. Den er ikke til at købe og sælge, understreger Pandrups borgmester. Han ser god fornuft i, at religion og politik i vores verden er skarpt adskilt. - Det er jo anderledes med islam, hvor religion og politik er ulø- seligt knyttet sammen. Når muslimer og kristne mødes i Danmark, kan der opstå gnidninger, fordi der er en verden til forskel i måden, vi og de tænker og handler på. Men ikke alle fordelene er dog til vores side. Jeg har f.eks. bidt mærke i, at muslimer ikke frygter kristendommen, når deres børn vil giftes med danskere. Det er danskernes tilsyneladende ligegyldighed over for vores egen religion, som skræmmer muslimer, fastslår Flemming Jansen. Han mener, at kulturmødet med islam på en positiv måde kan gø- re os danskere bevidste om vores egne rødder og eksistensgrundlag. Han mener, at udfordringerne i det nye danske multikulturelle samfund skal mødes med ægte tolerance, og at vi skal bekende ku- lør om vores tro for nydanskerne, så de kan forholde sig til kristendommen. Flemming Jansen har sympati for den teologiske retning Tide- hverv med konsekvent adskillelse af det himmelske og det jordiske. Han vil gerne gøre op med selvgodheden og med tendensen til, at nogen føler sig kaldet til at frelse menneskeheden. Begreberne ydelse og modydelse fra arbejdsmarkedet eksisterer ikke i kristendommen. Her er det troen og tanken, der tæller. - Vi skal ikke gøre gode gerninger for at blive frelst, men for at hjælpe andre. Vi skal vedvarende slå fast, at vores tro ikke er nogen bods-kristendom, hvor man kan betale sig til fordele eller købe sig fri af synder. Kristendommen skelner ikke mellem mennesker. Guds kærlighed er for alle, er et tilbud for alle. Og kristendommens budskab er betingelsesløs kærlighed, hvorfor vi altså ikke altid er som vi burde være, men vi er gode nok, siger fritidsprædikanten. - Der ligger dybe sandheder i mange paradokser om kristendom. Vi kan ikke være frie uden at være bundet til noget, og vi siger og- så, at kærlighedens lænker gør fri, altså at to menneskers kærlig- hed til hinanden giver fundamental frihed, siger Flemming Jansen, der blev gift med sin Birgitte i Hans Egedes Kirke i Aalborg i 1980. - Et 10-tal med pil opad, hviskede Flemming Jansens gamle dansklærer fra Nørresundby Gymnasium ham i øret efter Jansens seneste prædiken, og det giver den flittige skribent blod på tanden.

87 Optaget af Bibelen og sport efter et spændende arbejdsliv

Erik Ørum Kørp er født i Hjørring 27. marts 1942. Er vokset op i Jernbanegade, hvor hans farfar havde farveri. Hans mor var ekspedient, og hans far var kørelærer. Kørp begyndte som bud på Vendsyssel Tidende 20. august 1959 og som typograflærling 1. januar 1960. Var typograf i 10 år inklusive to år på bogtrykkerier i København, som bortset fra 14 måneder som soldat i Nymindegab er den eneste periode, han har været væk fra Hjørring. 2. januar 1970 begyndte Erik Kørp som journalistelev på Vendsyssel Tidende, og han har været ansat i mediehuset lige siden. Kørp flyttede med fra det gamle bladhus i Østerga- de til det nye på Frederikshavnsvej i 80’erne, og opgaverne som kirkemedarbejder og kriminalreporter voksede sammen med avisen frem til fusionen med Aalborg Stiftstidende. Erik Kørp stoppede på Nordjyske Medier 2. april 2004. Gift i 1980 i Sct. Olai Kirke med Anne Marie Kørp, bankråd- giver i Spar Nord, har siden boet på Krageklovej i Hjørring og har børnene Mikkel, 25 år og lærerstuderende, samt 22-årige Stine, der uddanner sig til social- og sundhedsassistent.

Erik Kørp har som kriminalreporter oplevet at møde sin barndoms legekammerat som drabstiltalt i retten. Han har også været på job den dag, en spirituspåvirket kollega endte sine dage i en bilulykke, og han har skrevet om et væld af andre menneskeskæbner som po- litireporter og som kirkemedarbejder i sine 40 år som journalist på Vendsyssel Tidende og senere Nordjyske Stiftstidende i Hjørring. Men selv om spørgsmål om kirke, tro og eksistens har fulgt ham hele livet, er han ikke helt afklaret med Vorherre. Vi sidder på Erik Kørps terrasse i haven i Højene, Hjørrings nordlige forstad og familie-soveby, og taler både om hverdagens små glæ- der og livets store spørgsmål. Han er en glad og taknemmelig mand, selv om jobbet ofte har bragt ham tæt på ulykker og død.

88 Erik Kørp ved skrivebordet i hjemmet i Hjørring. Skrivemaskinen blev af- løst af pc i hans 40 år som journalist, og nu holder han formen ved lige ved at skrive dagbog med håndskrift. Foto: Hasse Boe.

Magt og ydmyghed - Jeg er en hjemmefødning og føler, det har været et privilegium at få lov til at skrive om Vendsyssel og befolkningen her. Men det er og- så et stort ansvar at være lokaljournalist. Man kan komme til et ødelægge meget med få ord. Derfor gælder det om at være nøjereg- nende med sine oplysninger og i det hele taget at være ydmyg i faget og ikke benytte sig af den magt, der kan følge med. De mange menneskeskæbner, som Erik Kørp har oplevet i retten, gjorde det ganske naturligt, at han også begyndte at interessere sig for kirkestof og de eksistentielle tanker og troen, som hos mange mennesker altid er nærværende, og som ofte bliver det hos andre, når kriser, død og ødelæggelser trænger sig på. - Jeg kan godt lide at møde andre mennesker og snakke om liv og død. Måske derfor har jeg dyrket personportrættet meget som journalist, og allerbedst har det været at drøfte livets store spørgsmål med præster. De er spændende og veltalende mennesker. Jeg har lært meget af præster og har stor respekt for dem og deres arbejde, siger Erik Kørp.

89 Kærlighed og omsorg Kærlighed og omsorg har aldrig været en mangelvare i journalis- tens eget barndomshjem i Jernbanegade i Hjørring. Kørp genople- ver i dag, hvor dejligt det var at have sin mor hjemme, ligesom faderen som køreskolelærer også brugte megen tid i familiens skød. Kørps familie på faderens side er baptister. Hver søndag kl. 16 gik han med sin fem år ældre søster i hånden hen til Baptistkirken på Sct. Olai Plads i Hjørring. Her sad hans farfar, Carl V. Petersen, der var menighedsrådsmedlem, altid ved døren og ventede på familien i sit stiveste puds, hvid skjorte, mørkt tøj og slips. - Hviledagen kom man i hu dengang, og det burde også ske i dag. Mennesker har gavn af at hvile ud efter en lang arbejdsuge og lade op til en ny med omklædning og familiepleje før og efter en søn- dagsgudstjeneste. Men det sker ikke i dag, hvor arbejdstid og fritid flyder. Jeg har derfor ikke noget til overs for den nye lukkelovs vel- signelser, som fører til stress og jag uden ro til sjælen bare en enkelt gang om ugen, siger han lidt vemodigt. Erik Kørps eneste søster døde af kræft alt for tidligt som 65-årig for få år siden. Hun var troende fra barnsben og havde altid Bibe- len med sig og fandt glæde og trøst i sin tro til det sidste, også fordi hun troede på det evige liv.

Håber på Vorherres vink Broderen vil også gerne tro på et liv efter døden, men har fået respekt for kræftsygdomme. Selv om han var inkarneret piberyger frem til 1990, så blev røgen lagt på hylden, da børnene smed pibe- stativet i papirkurven. Kørp vil gerne opleve sine børns voksentil- værelse og håber på et langt og sundt liv. - Gud har desværre aldrig kaldt på mig som han kaldte på min søster. Vendelboer er sjældent villige til at vende sjælen ud til offentligt skue. Men af Kørps afklarede ansigtstræk er det tydeligt at se, at han i dag har tænkt sig at give sine tanker over livets store spørgs- mål fri bane over for sin tidligere kollega fra Vendsyssel Tidende. - Du får besked om min tro og min tvivl, fordi jeg ved du kan formidle den, og fordi jeg altid selv har stillet nærgående spørgsmål og glædet mig over ind imellem at være heldig at komme tæt på livet af mennesker i portrætinterviews. - Og min tro, ja den er jo så desværre ikke intakt. Jeg har glædet mig over at være knyttet til Baptistkirken, gudstjenesten og menig-

90 heden her i mange år. Men jeg har aldrig følt mig kaldet af Vorher- re, og derfor er jeg aldrig blevet døbt eller blevet medlem af kirken. Jeg er vel nærmest med min tvivl at betragte som en ateist! Det er ikke rart, for så er man jo egentlig fortabt og kan ikke regne med at komme i Himlen. Jeg vil ikke ligefrem bede Gud om en åbenbaring, men bare et lille vink vil være betryggende. Erik Kørp kigger efter sit skarpe statement lidt appellerende ud i sin haves sirlige og snorlige bede, mens fuglene synger, og bierne summer på årets smukkeste sommerdag. Men svaret på livets store spørgsmål blæser ikke i øjeblikket i vinden. - Jeg ved ikke, hvad slags tegn fra Gud jeg har brug for. Men jeg ved, jeg ikke har fået det, og det er ærgerligt, for så kan jeg jo ikke blive døbt, siger han igen resignerende og udtrykker et indirekte håb om forandring. - I gamle dage var Baptistkirken lige som Indre Mission, Metho- distkirken og mange andre frikirker uden for folkekirken mere streng med den moralske lov og orden end i dag. Heldigvis ser man i hvert fald ikke i baptistkirken i dag ondt på folk, der er glade og slår sig lidt løs i ungdommelig kådhed, fortsætter Erik Kørp og mener, at hans familie har haft gavn af, at han har løbet hornene af sig, inden han mødte sin kone, Anne Marie. Hun er både døbt og konfir- meret, det er parrets to voksne børn også, og Anne Marie og Erik Kørp er kirkeligt viet i en folkekirke. Det har en åndeligt set rund og rar Erik Kørp det fint med på trods af sin egen manglende dåb. - Den eneste væsentlige forskel på folkekirken og baptistkirken i dag er, at man døbes som barn i folkekirken, mens man døbes som ung eller voksen i baptistkirken. Det er jo dybest set lige meget, om vi er medlemmer af folkekirken eller en af de mange udmærkede frikirker. I første og sidste instans er vi jo én stor familie, der bør holde sammen, siger Erik Kørp og sår igen tvivl om sin egen defini- tion på at være ateist.

Moral og konsekvens Når nu folkekirken søger afklaring om hans tro, ligger det også Kørp på sinde at sige sin mening om folkekirken. Han mener, at Thorkild Grosbøll burde afskediges som præst i Lyngby-Tårbæk, fordi han har proklameret, at han ikke tror på Gud. Det er en alvorlig sag, som man ikke spøger med. Han mener også, at forhen- værende kirkeminister Tove Fergo forvaltede sit job og samarbejdet med biskopperne dårligt. Kørp bifalder ministerskiftet.

91 Kørp kan se fordele og fejl ved alle kirkelige retninger og ligner en mand, der gerne vil bruge kræfter som efterlønner på at bygge bro mellem retningerne i sit lokalområde. Han mener, at folkekirken har været for stiv og bureaukratisk og bruger forhandlinger om finansiering af et nyt krematorium på Kirkegårdsvej i Hjørring som eksempel. Men Kørp mener også, at andre kirkers moralske krav om at af- stå fra dans, kortspil og lignende fornøjelser har været for over- drevne. I hans univers bør der heller ikke være forskel på den moral, man fra barndommen skal have med i sin ballast ud i verden. Enhver skal gøre sit bedste for at behandle andre mennesker, som man selv vil behandles af dem. Mobning, magtkampe og ureglementerede tacklinger hører til ar- bejdsmarkedets mere ubehagelige facetter. Men Erik Kørp har som regel undgået at komme i skudlinien. Hans moral og retfærdig- hedssans gør ham loyal overfor både kollegaer og arbejdsplads. Han er derfor også blevet betragtet som en ufarlig kollega af kolleger med rundsave på albuerne. - Jeg hører ikke til gruppen, man normalt kalder intelligente mennesker. Det har jeg ikke begavelse nok til. Men jeg har altid væ- ret glad for mit arbejde, er god til at vokse med opgaverne, til at tænke konstruktivt og få det bedste ud af situationen. Måske har jeg været snusfornuftig, og så bekymrer jeg mig om andre mennesker, siger den garvede reporter beskedent. Temperamentet kan dog gnistre, når først det er vakt til live, og han har aldrig frygtet at tage kampen op, når han har følt, at kolle- gerne eller han selv er blevet uretfærdigt behandlet af en emsig kollega eller en ledelse, der har truffet forhastede beslutninger.

På kursus i tro, etik og eksistens Erik Kørp kan på afstand med sin klassiske fremtoning med nyde- lige klæder og det gråsprængte look gøre et bedsteborgerligt indtryk. Både gamle kolleger og venner har taget fejl af hans politiske ståsted. Han er ikke Venstre-mand, som de fleste har troet, men derimod socialdemokrat med et hjerte, der banker for de svagt stillede mennesker, han ofte har mødt som reporter i byretten. - Vi skal tage vare på dem, der ikke har det godt. Nogle mennesker er ikke født med samme ressourcer, intelligens og helbred som de stærke. Der skal stilles krav til de svage, så de selv skal gøre en indsats, men de svage skal også hjælpes, når behovet er der. Det me-

92 Erik Kørp ved havebordet i hjemmet i Hjørring. Her slapper den gamle kirke- og kriminalreporter af ved at nyde havens flora og høre græsset gro, men livets store spørgsmål bearbejdes. Foto: Hasse Boe. ner jeg sker bedst gennem Socialdemokratiet som den lille mands parti, der sætter mennesket i centrum. Engagementet for de svage i samfundet har altid flammet ud af hans artikler. En enkelt gang så stærkt, at en mand i en retssag føl- te sig så godt behandlet af avisreporteren, at han bad Erik Kørp om at blive sin værge, hvilket Kørp dog afviste af hensyn til sin inte- gritet. Erik Kørp er som efterlønner en ivrig deltager i Baptistkirkens fortsatte kursusvirksomhed i Hjørring, hvor den kristne tro, etik og eksistens altid er på dagsordenen og sættes i forhold til deltagernes individuelle erfaringer.

93 -Du kan kalde aftenkurserne for konfirmations-undervisning for voksne. Deltagerne spiser sammen, og efter bøn og salmer læses Bi- bel-tekster, som derefter diskuteres i grupper. Livets store spørgs- mål og det evige liv er ofte i fokus, men også deltagernes egne erfaringer og hverdagsproblemer fører til frugtbare debatter, siger Erik Kørp. Han har bemærket, at menigheder i folkekirken planlægger til- svarende kurser, der har som mål at få flere til at interessere sig for Kristendom i bred forstand..

Håb om dåb og trosbekendelse Erik Kørp er godt gift med Anne Marie, og man fornemmer den dybe gensidige tillid. Erik Kørp har respekteret Anne Maries ønske om deres folkekirkelige vielse og børnenes dåb og konfirmation, og hun har respekteret hans overvældende interesse for lokaljourna- listik, naturoplevelser og sport som aktiv udøver og tv-kigger. Det kan virke malplaceret at spørge en mand, der oser af taknemmelighed og tilfredshed med livet, hvad han ville gøre, hvis han skulle starte forfra, men som Erik Kørps tidligere kollega bruger jeg hans eget bedste trick og stiller det dumme spørgsmål, der ofte føl- ges af et overraskende og ærligt svar. - Hvis jeg var ung og skulle begynde forfra, så ville jeg læse til præst, fordi kirke, tro og eksistens har min store interesse, fordi jeg har stor respekt for præster og deres liv med tavshedspligt og som tålmodige lyttere, og fordi de store spørgsmål om liv og død er evigt aktuelle, siger Erik Kørp med eftertænksom mine. - Men for at blive præst skal du jo lade dig døbe og bekende din kristne tro, indvender hans gæst og tidligere kollega. Her går den berømte engel hen over den blomstrende haveterrasses flisegulv, indtil Erik Kørp udbryder ”Jamen det er jo da også rigtigt” og akkompagnerer sin egen erkendelse med en forløsende, hjertelig latter. Han fastholder stædigt, at han ikke har fået et vink fra Vorherre. Men lige i øjeblikket ligner den gamle kriminalreporter og kirkemedarbejder nu alligevel en taknemmelig efterlønner, der engang i fremtiden bekender sin kristne tro og finder det forløsende tegn, der tillader ham efter 63 års ventetid endeligt at blive døbt.

94 Forfatteren fra Mors krydser sine spor

Knud Sørensen, forfatter, født i Hjørring 10. marts 1928, student 1946, gift med Anne Marie Dybro Jørgensen i Sindal gl. Kirke 1950, landinspektøruddannet i København 1952. Praktiserende landinspektør på Mors 1958-81 og medlem af Mors byråd 1962-66, administrator af forfatterforlaget Attika 1973-79 og forfatter på fuldtid siden 1980. Debuterede i 1952 som lyriker i tidsskriftet Hvedekorn. I 1965 kom hans første digtsamling, ”Den røde kaffekande,” som blev fulgt op af flere. I 1977 kom novellerne ”Slutsedlen” og i 1986 ”En landsbyhistorie”. Har også skrevet adskillige es- saysamlinger og biografier af St. St. Blicher og Johan Skjold- borg. I 1997 kom erindringsromanen ”En tid”, der blev fulgt op af ”En befrielse” i 1999. Seneste udgivelse er ”Severin Weirsøe, en landsbydegns historie” i 2005. Blandt de mange priser, Knud Sørensen har modtaget gennem årene, kan nævnes Limfjordsegnens Litteraturpris, Bli- cher-prisen, Nordiske Bondeorganisationers Centralkomi- tesnKulturpris, Årets kritikerpris 1997, Weekendavisens Lit- teraturpris og Henri Nathansens Midelegats Store Forfatter- pris. Anne Marie Sørensen døde d. 2. oktober, efter denne artikels tilblivelse.

Knud Sørensen fra Mors er manden bag adskillige digtsamlinger og noveller om livet og døden i landbruget og andre udkantsområder. Han skriver biografier om store jyske forfattere og roses for erin- dringsromaner, der gør op med tabuer om danskernes påståede modstandsvilje under krigens første år. Hans ser stort på Jantelo- ven og kan tillade sig det med en jordnær og ligefrem livsstil. Men når en prisbelønnet forfatter og skattet foredragsholder bevæger sig ud på kanten af tro og overtro, risikerer også han at blive mødt med mistro. Vi konfronterer ham med myterne og møder mennesket bag de gennemtænkte ord. Knud Sørensen kalder Vendsyssel for sin hjemstavn og Mors for sin valgstavn i snart en menneskealder, og kærligheden til de ofte

95 forkætrede udkantsteder er fremtrædende i hans værker, som er be- friende renset for højstemt hjemstavnsnostalgi. - Vi holder da meget af hjemstavnen, hvor vi er født. Vendelboer har en god humor og lune, og når vi hører vendelbomål, føler vi nær- mest en rislen i rygraden. Men morsingboer er ikke så stejle og stæ- dige som vendelboer. De er rundet af et dejligt udsyn, en mere frodig jord, og mens folk mange andre steder er snævert lokalpatrio- tiske og mest føler sig knyttet til sognet, så regner morsingboer altid hele øen med til deres hjemstavn, siger forfatteren eftertænk- somt. De to har fulgt hinanden i tykt og tyndt siden gymnasietiden i Hjørring og uddannelsen i København. Han blev landinspektør, hun tresproglig korrespondent. Anne Marie og Knud Sørensen blev gift i Sindal gamle Kirke i 1950. Han købte forretning i Nykøbing Mors og virkede både som landinspektør og fritidsforfatter i 25 år, inden forretningen blev solgt, og han sprang ud som fuldtidsforfatter. - Så længe jeg bevarer mine åndsevner, vil jeg beskæftige mig med at få nogle ord ned på papiret, siger den 77-årige forfatter i dag.

Videnskabelig grundighed Eftertiden vil gerne glorificere den danske frihedskamp under 2. Verdenskrig, men Knud Sørensen erindrer, at flertallet af befolkningen betragtede besættelsen som en slags naturkatastrofe, som det ikke kunne nytte at sætte sig op imod og fordømte mod- standskampen i de første år. ”Man vidste at skolelæreren var mod- standsmand og tog afstand fra det uden at angive ham.” Sådan lyder forfatterens lakoniske signalement af de mørke år i romanen ”En tid”. - Jeg kunne genkalde krigstiden fra min egen barndom i Vend- syssel, men jeg måtte læse fem års aviser fra 9. april 1940 til juni 1945 for at få den rigtige forståelse af den. - Jeg lavede et skema, hvor der for hver dag i hele perioden var noteret, hvilke nyheder aviserne indeholdt, og jeg hentede også oplysninger fra de illegale blade, jeg kunne få fat i. Jeg noterede også, hvordan vejret havde været, for ikke at risikere at lade noget fore- gå i snevejr, når enhver læser kunne slå op i et opslagsværk og se, at det faktisk regnede den dag. Den slags ting skal være i orden. En nærmest videnskabelig arbejdsmetode er Knud Sørensen nået frem til med romanerne, som foregår under krigen et sted i Vend- syssel.

96 Knud Sørensen udenfor fritidshuset i Vorupør ved Vesterhavet. Her ophol- der han sig i lange stræk, når det sociale liv i Nykøbing Mors tager koncen- trationen, og digte, noveller eller romaner skal færdiggøres. Foto: Hasse Boe.

Da Børglum Kloster var væk Denne regnfulde sommerdag har Knud Sørensen kun én tilhører, som vil finde mennesket bag forfatteren og høre om hans forhold til kirken. Spørgsmålet om forfatteren er troende eller overtroisk trænger sig på, efter at han i 2003 udgav bogen ”Den aften da Bør- glum Kloster ikke var der” om klostrets forsvinden og en ud-af-kroppen oplevelse engang i 1962, hvor han og fruen og deres to sønner på vej til familiebesøg i Sindal oplevede, at Stygge Krumpens gamle højborg, det navnkundige bispesæde i Vendsyssel var væk under udturen fredag aften, altså ikke fandtes, hvorefter det smukke hvi- de kloster igen stod på sin plads om søndagen under hjemturen. Knud Sørensen hævder i bogen, at familien i bil passerede Børg- lum Mølle og vejene omkring flere gange, mens han ledte forgæves efter Børglum Kloster. Undervejs på den mystiske færd husker han også at have stået på vejen og set sig selv og familien i deres bil sidde og kigge på vejkortet efter det forsvundne kloster.

97 Jeg synker kaffen og åbner munden klar med spørgsmål om tro og overtro. Men for sent. Knud Sørensen er hurtig i replikken og har et væld af viden om livskvaliteter, litteratur og kultur, hvorfor vi let kommer ud på sidespor. Nu snakker han om en nidobbelt tipoldefar, Thøger Jensen Løvenbalk, der som munk i Johanitter-ordenen i 1500-tallet fik biskop Hans Tavsen som sparringspartner og blev Lutheraner. Han blev gift og fik en legal søn, Peder, som blev biskop i Viborg ligesom også hans søn gjorde det, men de tre er vist de eneste gejstlige i min familie, siger Knud Sørensen uden at blinke en eneste gang.

Foruroliget over Børglum Kloster Men det var Børglum Klosters forsvinden den fredag nat i 1962 vi kom fra, og den sag har Knud Sørensen det skidt med. Han køber ikke nye forklaringer fra videnskabsmænd om, at kombinationer af fysisk træthed og begyndende drømmetilstand kan blande fakta og fiktion i folks hoveder og føre til farlige situationer bag rattet i tra- fikken. Han så ganske vist sig selv kigge på vejkort i familiebilen i en mystisk ud-af-kroppen oplevelse, men Anne Marie og parrets to drenge var med, og de fik heller ikke øje på Børglum Kloster, hæv- der han. Det gamle bispesæde var væk den aften. Knud Sørensen har siden hørt historier om andre, der har oplevet et forsvundet Børglum Kloster ved højlys dag. Han har hørt, at bispesædet og kirken er bygget nær en gammel brandtomt fra 1086, hvor vendelboer jagede Knud den Hellige væk for senere at dræbe ham. Han har hørt om nådesløse Stygge Krumpen, der steg til hest på bakkeryggen med tændt lygte for at lokke sejlskibe langs kysten til havari og efterfølgende plyndring, og han har fået brev fra en mand, som forklarer Børglum Klosters forsvinden med et gammelt sagn der siger, at Stygge Krumpen var så ond, at han ved sin død røg direkte i helvede, men én gang om året farer til himmels sammen med hele Børglum Kloster for at opleve, hvad han gik glip af. - Som landinspektør er jeg jo vant til, at alting kan måles, vejes og vurderes håndgribeligt. Derfor ved jeg ikke, hvad jeg skal tro om op- levelsen med Børglum Kloster. Jeg er fortsat desorienteret og foruroliget, fastslår Knud Sørensen, som tøvede i 40 år med at skrive historien, selvom han allerede i 80’erne havde fortalt den i fjernsy- net. Men til sidst måtte historien ud på skrift, og forfatteren er helt på det rene med, at nogle hermed regner ham for en overtroisk fan- tast.

98 Anne Marie inviterer på fiskefrokost i fritidshuset i Vorupør, og mens makrellen og tvivlen om Børglum Klosters eksistens glider ned mellem en Thy pilsner og kaffen, snakker vi om familien og megen pendling fra Mors til Århus. Knud Sørensen har haft opgaver og foredrag her, men den øvrige familie har brugt smilets by mest. An- ne-Marie uddannede sig i 70’erne til cand. mag. i engelsk og tysk fra Århus Universitet, og mens deres ældste søn blev uddannet på Mu- sikkonservatoriet i Århus, er den yngste uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Men ægteparret har ikke haft planer om at flytte. Dertil er mennesker for spændende og livet for dejligt på Mors. Knud Sørensen slapper bedst af ved at arbejde. Han har både det talte og skrevne ord i sin magt, er fyldt med meninger om liv og landskaber og udstråler fortællerglæde. En sjælden kombination af et nysgerrigt sind, et underholdende væsen, analytisk sans og en ganske usentimental tilgang til livet gør ham til en ener i nutidig dansk litteratur og foredragsvirksomhed. Denne artikels forfatter har kun læst en brøkdel af Knud Søren- sens digte, noveller og romaner. Men nok til at forundres over, hvordan han kan få flot lyrik ud af kig gennem vinduet til baghaven, ramme en hel vinters forløb ind i malende beskrivelser på få linier, finde fokus på det væsentlige i en vrimmel som en anden rovfugl og med få ord antyde et gemt, men ikke glemt erindringsøjeblik eller en evighed.

Den beskedne livsstil og Janteloven Forfatteren rører gerne ved tabuer og går ikke efter popularitet for dens egen skyld. - Når Janteloven begrænser selvudfoldelsen, bliver den farlig, og det kræver mod at sætte sig ud over Janteloven. Men gør man det, vil man opdage, at den slet ikke eksisterer, siger forfatteren. Han har selv modet til at se bort fra Janteloven. Men når misun- delsens plage eller benspænd ikke rammer Knud Sørensen, skyldes det måske også hans naturlige beskedenhed og en jordbunden livsførelse. Vrimlen af hæderspriser i det usædvanlige forfatterskab skilter han ikke med, og fritidshuset her i Vorupør er uden ekstravagance, men oser af atmosfære som et hyggeligt samlings- sted til læsning, skrivning og til oplevelser i den barske vester- havsnatur, der minder Knud Sørensen om barndommens fristed i Hune.

99 Knud Sørensen er en myreflittig foredragsholder og nyder livet som forfatter i hjemmet i Nykøbing Mors og her ved bordet i fritidshuset i Vorupør ved Vesterhavet. Foto: Hasse Boe.

Da farmor talte igen Forældrene var indforstået med, at deres søn tilbragte stort set alle weekends og feriedage hos bedsteforældrene i Hune. Da han var søn af en jernbanemand, fik Knud Sørensen fripas til rejser mellem Hjørring og Pandrup, hvorfra turen gik videre på cykel. - Min farfar var husmand og døde, da jeg var ni år, men jeg husker med glæde hans indre ro og vores fælles ture efter tørv i mosen og ud i det forblæste klitlandskab for at flytte kalve og får. Her havde jeg ro og arbejdsopgaver, som jeg satte pris på. Knud Sørensen erindrer også sin karakteristiske farmor, der livet igennem som grundtvigianer ikke var på talefod med sin indremis- sionske bror, Peter, selv om de boede få kilometer fra hinanden. Det var dog broderen, der besindede sig og bankede på døren, da Knud Sørensens farmor sad for døden på sin pottestol. ”Jeg synes lige jeg ville se, hvordan du har det”, sagde han lidt undskyldende. Farmor

100 tøvede længe – men så tog hun sin beslutning og sagde ”Goddaw Pe- ter”. Mere blev det ikke til.

Landsbykirker sikrer kultur Knud Sørensen kalder sig kulturkristen, fordi han som så mange andre danskere er født og opvokset med den kristne tro som en ikke særligt fremtrædende del af tilværelsen. Han kommer kun i kirke til højtider og til dåb, konfirmation, giftermål og begravelser, men lever i respekt med den danske kirketradition og kultur. - Jeg glæder mig især over, at de mange landsbysamfund har gavn og nytte af deres kirker og sognegårde. De bruges ikke kun til gudstjenester, men også som kulturcentre og samlingssteder for en bred vifte af aktiviteter, og uden kirkerne og sognegårdene ville landsbysamfundene ikke fungere godt, mener forfatteren.

Mere mellem himmel og jord Forfatteren og hustruen har jordnære livsholdninger og udstråler troværdighed, begavelse og seriøsitet i alt, hvad de foretager sig. De gæstfrie værter vinker farvel til dagens gæst, som på sin videre vej væk fra Mors og Thys uendelige landskaber har fået mere at re- flektere over mellem himmel og jord. Mens Knud Sørensen hentede friske fisk på havnen til frokost, kiggede gæsten direkte på Anne Marie Sørensen og spurgte om, hvad hun selv så med egne øjne den fredag aften i oktober 1962, da familien kørte fra Mors til Sindal i Vendsyssel og lige ville omkring Børglum Kloster på vejen? - Anne Marie Sørensen svarede uden et øjebliks tøven: - Jamen jeg så ingenting udover den klare luft. Vi kørte forbi Møl- len, vejen og stedet flere gange og standsede bilen. Børglum Kloster var væk den nat.

Journalist Hasse Boe, Hjørring, født 1947. Mediekonsulent ved Aalborg Stift.

101 Ajstrup kirke i Vendsyssel. Foto: Henrik Bygholm.

102 Evangelisk ubekymrethed – prædiken ved Landemodegudstjenesten i Budolfi Kirke, Aalborg. Af provst Ole Rysgaard Madsen.

Tekstlæsninger: Salme 23 og Matthæusevangeliet 6,24-34.

Gud, himlens og jordens skaber! Vi takker Dig for alle gode gaver, Du i Din omsorg har givet os. Lær os at modtage det alt sammen med tak og lovsang og bruge det efter din vilje. Når vi alligevel vil bekymre os, jag da de mørke tanker på flugt, og giv os i stedet troens og tillidens gave, så vi kan leve frie og ubekymrede og aldrig tvivle på Din gode vilje. Amen.

TV har fingeren på pulsen og ved, hvad der optager familien Dan- mark. Ikke mindst de såkaldte livsstilsprogrammer, der kort fortalt går ud på at rydde op, rense det overflødige ud af vores liv og få lys- net op på boligen og tilværelsen. Det kan sikkert pirre de flestes nysgerrighed at se, hvor meget rod nogle mennesker rent faktisk har i deres hus og i deres tilvæ- relse. Samtidig peger den konkrete, fysiske kassering og udsmid- ning af alle de overflødige og ubrugelige genstande hen imod, at en forenkling i vores tilværelse i det hele taget synes nødvendig og kan befri os fra mange bekymringer. Hermed rider TV med på en international bølge. For længslen efter at forenkle tilværelsen er blevet et væsentligt livsanliggende for mange mennesker, ikke mindst i vores såkaldte udviklede del af verden. I Danmark er det indtil videre en livsfilosofi til husbehov. Inter- nationalt er det en anden sag. Det kan man forvisse sig om ved at bruge internettets søgemaskine og slå op på den fælles og naturligt nok engelske betegnelse for fænomenet: Simple-living. Betegnelsen Simple-living giver læsestof til mange år. Det er en international folkebevægelse. Denne nye livsfilosofi karakteriseres af tilhængere som ”det fede liv på højt niveau”. Som det f. eks. konstateres: ”Simple-living er et personligt valg, der handler om at skrælle overfladen og det overflødige af livet, så man får tid, overskud og mulighed for ”det væsentlige.”

103 At forenkle sit liv. At prioritere det væsentlige. Det lyder tilforla- deligt, ja rigtigt. Og det lyder også som noget, vi har hørt før. Hvem der har sagt noget lignende, bliver vi klar over, når vi hø- rer dagens tekst. Men netop kun noget lignende. For når Jesus taler om, at vi ikke skal bekymre os, at vi ikke skal lade de materielle bekymringer eller tilbedelsen af pengenes Gud løbe med opmærksomheden, så er det ikke for, at vi skal frelse os selv ved at få ryddet lidt op i vores liv. Nej, det er ganske enkelt for at henlede vores opmærksomhed på noget andet, der er mere væsentligt: Guds rige og Guds retfærdig- hed. Det er for at forkynde, at alle tyngende bekymringer er løftet af vore skuldre, fordi en anden bærer dem for os. Livsfilosofien ”Simple-living” vil have os mennesker til at forenkle vores tilværelse. Vi skal skære det overflødige fedt fra. Budskabet er, at vi kan og skal frelse os selv ved nogle enkle leveregler. Det enkle liv. Det lyder nærmest religiøst og er det måske også. Og problemet med den filosofi er, at vi selv står med hele ansvaret. Det kan måske nok give forenklinger. Men ét er sikkert: det befrier ikke fra bekymringer! Heller ikke i den husmands-udgave, de danske TV-stationer præsenterer os for. Der er jo som bekendt ingen grund til at genopfinde den dybe tal- lerken – slet ikke, når det sker i en dårlig kopi. Budskabet, om at vi ikke skal bekymre os og ikke lade det forkerte tage vores opmærk- somhed, er for længst forkyndt og bragt ind i vores tilværelse. Nem- lig af Jesus, når han understreger, hvad der er det vigtige: Guds rige og Guds retfærdighed. Det er det, vi skal gå op i og bygge vores liv på, siger Jesus. Det er alt nok til at give os indhold og tryghed i tilværelsen. Det er i grunden ganske enkelt. Som Jesus siger: ”I kan ikke tje- ne både Gud og mammon.” Vi kan ikke både tro på himlens Gud og så samtidig basere hele vores liv på noget helt andet. Og når vi alligevel forsøger, så bliver resultatet bekymrethed. Uden at der i øv- rigt kommer noget godt ud af den bekymring. Meget i vores daglige liv står unægtelig i et spændingsforhold for ikke at sige modsætningsforhold til Jesu ord om, at vi ikke skal bekymre os for dagen i morgen. Når vi samler så stort et forråd sammen af alt muligt forskelligt, at der ikke bare er til morgendagen men også til næste år og næste årti, så er det da et udtryk for, at vi på én eller anden måde føler os utroligt bekymrede. Der er grund til at forenkle. For den materielle velstand blandt os

104 danskere betyder slet ikke overvindelsen af bekymringerne. Den giver os slet ikke nogen ekstra sikkerhed. Den fører tværtimod flere bekymringer med sig. Den fører den bekymring med sig, hvordan vi nu fortsat skal sikre os den opnåede levestandard. Hvordan vi skal undgå at miste den igen. Det er underligt, at vi giver det materielle en så stor plads i vores tilværelse. Vi er lynhurtige til at vænne os til det alt sammen. Vi ikke bare betragter de materielle goder som et ekstra gode, vi må glæde os over og sige tak for. Vi betragter dem som velerhvervede rettigheder, vi aldrig nogensinde skal give afkald på igen: Det nye hus, bilen, sommerhuset, ferierejserne til udlandet osv. Så det skurrer noget i ørerne, når Jesus siger: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen” Han taler ikke bare om sommerhuse og ferierejser. Det er basale livsfornødenheder, han taler om. Jesus er ude i ødemarken, og folk vil gerne have noget at spise. De vil også gerne vide, hvor de kan overnatte. Men han tager dem i stedet med på rundvisning ude i naturen – de skal se fuglene og blomsterne som et eksempel på, at det går udmærket uden at bekymre sig og brokke sig. Bekymringer er af det onde og fører ikke til noget godt. Faktisk forholder det sig modsat. Bekymringer giver gråt hår. Bekymringer lægger ikke dage til vores liv, men kan trække adskillige dage FRA vores liv. Når vi lader uro og bekymring vinde indpas i vores liv, så kan det til sidst ende med, at bekymringerne tager livet af os. Hvorfor lader vi mennesker bekymringer vinde indpas i vores liv? Jesus antyder svaret. Han kalder disciplene lidettroende: de mangler tillid til Gud. Det er desværre også et udsagn, der rammer os i dag. Det rammer os, når vi glemmer, at vi modtager livet og alle dets gaver af Guds hånd og i stedet mener, at vi er nødt til, ja måske sagtens kan klare os selv, åndeligt og materielt. Når vi koncentrerer op- mærksomheden om os selv og vores eget, så viser VI os som lidettroende, der mangler tillid til Gud. Men Jesu svar er stadig enkelt: ”Søg først Guds rige og hans ret- færdighed.” Dagens tekst står i Bjergprædikenen. Kort forinden finder vi Fader- vor, den bøn, Jesus lærer disciplene. I den bøn hedder det bl.a. ”Giv os i dag vort daglige brød”. Det er på sin vis en overskrift over dagens tekst. For det handler om at lægge bekymringerne over på Gud, de bekymringer, der kan fylde hele vores sind og hele vores opmærksomhed.

105 ”Giv os i dag vort daglige brød”. Den bøn udtrykker tillid til Gud. Tillid til Gud, der giver livet til os som sin gave, og som derfor også opretholder det. Tillid til, at Gud er med os under alle forhold og løf- ter bekymringerne fra vore skuldre. Jesus vil åbne vore ører for tillidens budskab, budskabet om, at Guds rige er nær. I Guds rige er tro og tillid det centrale. Tvivlen og bekymringerne for såvel det materielle som det åndelige må ikke dominere eller tage pladsen op. Guds rige er et rige, hvor ingen behøver at gøre sig bekymringer. Guds rige er et rige, hvor troen på og tilliden til Gud og hans omsorg for os er det centrale. Det er et rige, hvor vore handlinger ikke er bå- ret af os selv men af den Gud, der har skabt os og givet os livet. I stedet for at bekymre os for dagen i morgen lærer Jesus os med taknemmelighed at tage imod alle de gode gaver, åndelige som materielle, der bliver givet til os – hver dag, som dagligt brød. Gud giver os uophørligt del i livet og del i livets gaver. Vi lever af at tage imod. Ikke af at være bekymrede. Det er evangeliets budskab til os: at vi virkelig gives det ubekymrede liv, hvor vi lever af Guds nåde. Livet i Guds rige handler om at åbne sig og tillidsfuldt tage imod Guds gode gaver. Det gælder, når vi har gudstjeneste og lytter til evangeliet. Det gælder, når Gud i dåben og nadveren forbinder sig med os. Ja, det gælder overalt, hvor vi lader os befri for vore egne bekymringer, vores egen tvivl og i stedet giver os ind under at leve i tro og tillid til vores Gud og skaber og lader den nye virkelighed, som Jesus Kristus med sine kærlighedsfyldte gerninger har sat os ind i, præge vores liv, hver især. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”. Det er et godt konfirmandord. Men det er meget mere. Det er på kort form selve evangeliets frisættende budskab til bekymrede hjerter. Det er glædeligt budskab for den, der tør leve på Guds nåde. Et tilsagn, der svarer på moderne menneskers råb efter oprydning i og forenkling af tilværelsen. Og vel at mærke giver et meget bedre svar, end at vi selv må gå i gang med at rydde op i vores tilværelse og skabe et bedre liv. For evangeliets budskab er, at vi jo får det hele forærende for intet. Vi skal bare åbne øjne og ører for den sandhed, der forkyndes for os! Amen.

106 Nyt fra Stiftsudvalgene

Stiftscentralen for praktisk teologi

Stiftscentralen, som har til huse på 1. sal i Bispegårdens nordfløj, blev indviet i 1999. I de forløbne seks år er den efterhånden blevet en velkendt institution, som bruges i stigende grad i forskellige sammenhænge.

Stiftscentralens personale er stiftskonsulent Jørgen Lekfeldt og re- ligionspædagogisk medarbejder Birgit Bergstedt. Stiftscentralen er i forbindelse hermed samtidig sekretariat for Teologisk Voksen- undervisning i Aalborg Stift samt for Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune. Men det store lokale, som fungerer som kontor, mødelokale og bibliotek, er tillige en base for

• rådgivning i religionspædagogiske spørgsmål i forbindelse med bl.a. konfirmandforberedelse og minikonfirmandforberedelse - denne rådgivning finder sted både på Stiftscentralen og ”i marken”, bl.a. gennem supervision • forskellige udvalgsmøder – ud over Folkekirkens Skoletjeneste er der bl.a. tale om Religionspædagogisk Stiftsudvalg og Kirkemusi- kalsk Stiftsudvalg • kurser for mindre forsamlinger

Som bibliotek er Stiftscentralen også i det forløbne år blevet ganske flittigt brugt, ikke blot af præster og sognemedhjælpere, men i stigende grad tillige af lærere, lærerstuderende, menighedsrådsmed- lemmer og andre interesserede. Det er en glædelig udvikling – den ganske store samling af litteratur (både bøger og tidsskrifter), som stadig udvides, og af AV-materiale og -udstyr, er der jo for at blive brugt! Man kan på Stiftscentralen orientere sig inden for følgende emner:

107 • almen pastoralteologi, herunder sjælesorg • almen pædagogik og religionspædagogik • almen kirkelig forkyndelse/undervisning, herunder prædiken • undervisning af juniorkonfirmander • konfirmandforberedelse • konfirmandforberedelse for handicappede • gudstjenesten • drama, musical, mime • salmer, sange samt litteratur herom • skønlitteratur, herunder bibel-genfortælling • andre kristne trossamfund • fremmede religioner

Alle er meget velkomne til at aflægge Stiftscentralen et besøg for at orientere sig om litteratur og for at læse bøger og tidsskrifter. Råd og vejledning om religionspædagogiske spørgsmål – med andre ord om den kirkelige undervisning i bredeste forstand – kan gives i det omfang, det er muligt, og der vil i mange tilfælde kunne henvises til relevant litteratur om emnet. Man er også velkommen til at ringe – og det er i det hele taget en god idé først at henvende sig telefonisk, da Birgit Bergstedt og undertegnede kan være optaget af kurser eller møder.

Jeg kan som religionspædagogisk stiftskonsulent og sekretær for Teologisk Voksenundervisning normalt træffes på

Stiftscentralen Thulebakken 1, 1. sal 9000 Aalborg tlf. 96 34 19 21 fax 98 18 80 68 e-mail [email protected] mandag-torsdag 10-16, fredag 10-14.

Religionspædagogisk medarbejder Birgit Bergstedt træffes på Stiftscentralen tirsdag 9-16.

Jørgen Lekfeldt

108 Religionspædagogisk stiftsudvalg

I det forløbne år har Religionspædagogisk Stiftsudvalg afholdt føl- gende kurser:

Mandag d. 27. og tirsdag d. 28. september afholdtes de to årlige kur- susdage med lærere fra Teologisk Pædagogisk Center. Kurset, som denne gang fandt sted i Brønderslev Menighedshus, havde i år At se og at tro – billedkunst og pædagogik som overordnet emne. Rektor Eberhard Harbsmeier og billedkunstneren Bodil Sohn fortalte om billeder og billedbrug i undervisning og kristendomsformidling, herunder gudstjenester.

Kursusrækken i 2004 rundedes d. 7. oktober af med nok et fyraf- tenskursus i Brønderslev Menighedshus i Familien og kirken-seri- en. Kurset bar titlen ”Alpha”-kurser – for folkekirken? Lektor Finn Rosenberg fra Teologisk Pædagogisk Center fortalte om det succes- rige engelske undervisningsprogram ”Alpha” for kirkefremmede og om programmets relevans i folkekirken samt – på grundlag af bogen Folk i kirke, som Finn Rosenberg er medforfatter af – om opføl- gende/alternative ”Beta”-kurser. Desuden fortalte sognepræsterne Poul Erik Tranholm-Pedersen og Brian Christensen om egne erfaringer med Alpha-kurser.

Projektet Familien og kirken prægede også i 2005 de arrangementer, som tilrettelagdes af Religionspædagogisk Stiftsudvalg.

Således afholdtes d. 9. marts et Brønderslev-fyraftensmøde med mi- nikonfirmander som emne. Ejvind Nielsen – forfatter, maler, skulp- tør, foredragsholder, fagkonsulent og freelancepræst - fortalte på underholdende vis om indledende konfirmandforberedelse på 1., 3. og 5. klassetrin. Også her i stiftet gøres der forsøg i denne retning med det formål at skabe en sammenhængende kontakt mellem bør- nene/familierne og kirken.

Et antal netværk mellem interesserede sogne på kryds og tværs i stiftet er etableret i forbindelse med fyraftensmøderne i 2003 og 2004. Disse møder afholdes for en bred vifte af interesserede: præs-

109 ter og andre kirkelige medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer, lærere og frivillige i de kirkelige børne- og ungdomsforeninger.

Det er for tidligt at sige noget om projektets mere langsigtede udvikling, men en undersøgelse af relevante projekter i Aalborg Stift viste, at der mange steder er interesse ikke blot for det traditionelle kirkelige arbejde med børn, men også for arbejdet med formidling af kristentro som en livslang proces, ikke mindst med fokus på de unge. På dette punkt står folkekirken oftest tøvende og usikker over for muligheder og opgaver, hvilket også viste sig i den nævnte undersøgelse. Vi håber i Religionspædagogisk Stiftsudvalg at kunne inspirere til debat og konkrete projekter. Det kan nævnes, at idé- kataloget Familien og kirken på grund af ikke kun lokal, men også landsdækkende efterspørgsel har måttet trykkes i et nyt oplag.

Det samme emne var tema for årets kursusdag d. 5. marts om den kirkelige undervisning i Sjørring Skole og Sjørring Kirke. Sogne- præst og stiftskonsulent i Århus Stift Bent R. Arendt og sognepræst og ungdomspræst Kristian Brogaard fortalte om unges forhold til kirken og gudstjenesten. Som sidstnævnte udtrykte det: ”Som der stod på en Gajol-pakke: ”Det er ikke godt at være alene og kede sig. Men det er værre, hvis man er flere!” Dagens gudstjeneste er en ka- tastrofe for teenagere, som mangler et sted at udfolde deres tro”.

Som sidste punkt på programmet begav deltagerne – samme broge- de målgruppe som nævnt ovenfor – sig over i kirken, hvor Kristian Brogaard og et antal unge stod for rockgudstjenesten ”Don’t let me get me” – et forsøg på at prøve nye rammer af i en gudstjeneste, som handlede om identitet, om hvordan vi dømmer andre og os selv.

I skrivende stund mangler to projekter at blive realiseret: et fyraf- tensmøde i Brønderslev Menighedshus d. 6. oktober med titlen Børns religiøse dannelse samt kurset d. 8. november Trækker kirke og skole på samme hammel?

Der skal herfra lyde en tak til alle, som har gjort og gør en indsats for projekterne – ikke mindst til Teologisk Pædagogisk Center i Lø- gumkloster, som hvert år afholder et relevant, godt og gedigent kursus i stiftet (se ovenfor), og til hvilket Religionspædagogisk Stiftsudvalg fungerer som kontaktudvalg. Desuden fortjener Amts-

110 centret for Undervisning og de andre stiftscentraler – ikke mindst Århus! - en tak for det gode samarbejde, vi har haft også i det for- løbne år.

Jørgen Lekfeldt

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg Kommune

Tirsdag d. 21. september holdt tegneren og forfatteren Peter Mad- sen et foredrag med titlen Menneskesønnen – evangeliet som tegne- serie i Budolfi Kirkes krypt. Kurset, som var blevet til i et samarbejde mellem skoletjenesten og skolevæsenet, afholdtes for præster, sognemedhjælpere og lærere – to tredjedele af tilhørerne var af den sidstnævnte kategori. Peter Madsen fortalte levende og instruktivt om arbejdet med tegneserien.

Torsdag d. 27. januar var Hasseris Kirke fra morgenstunden stu- vende fyldt med konfirmander. I år stod sognepræst Johs. Kühle fra Abildgård Sogn i Frederikshavn for Syng med konfirmanderne. Sid- ste år var problemet en aflysning på grund af for få tilmeldte. I år var det lige omvendt – vi havde forregnet os med hensyn til mulig- hederne for koncentration, når 400 13-14-årige er bragt sammen! Johs. Kühle gjorde en heroisk indsats, men det krævede en anselig stemmeindsats at komme til orde. Til næste år skal vi have væ- sentligt færre deltagere ad gangen……….

Intet år uden Hele kirken synger med 5. klasser fra kommunens skoler. I år fandt arrangementet sted i Vor Frue Kirke. Hans Damme- yer, som selv havde komponeret melodierne til seks af de syv salmer, kædede salmerne sammen med kommentarer for en næsten fyldt kirke. Der er tydelig forskel på 7. og 5. klasser – sidstnævnte synger mere og snakker mindre!

111 Det samme er tilfældet med 4. klasserne. Tirsdag d. 15. og onsdag d. 16. marts var disse inviteret til påskeforestilling i Gug Kirke. Årets påskearrangement bød på fortælling, sang, musik, drama og trylle- kunst ved multikunstneren Hans Jørn Østerby. På grund af over- vældende interesse måtte påskeforestillingen opføres tre gange for en kirke fuld af lydhøre og syngende børn.

Til arrangementet var knyttet en udstilling af elevfremstillede billeder fra det landsdækkende projekt Den røde tråd i Bibelen, som var tilrettelagt af skoletjenester over hele landet, og som afvikledes i 2003. Klasser fra en lang række skoler over hele landet havde illustreret beretninger fra Skabelsen til Det ny Jerusalem, og den over 20 m. lange billedfrise kom nu for anden gang til Aalborg. Her udgjorde den en perfekt baggrund for påskeforestillingen, og kirke- gængerne i Gug havde glæde af den i påsken, idet den fik lov til at blive hængende i kirken. Vi har i skoletjenesten sørget for, at frisen også til næste år kan indgå i påskearrangementet for 4. klasserne.

- Tilbage står så at fortælle om et tilbud, som har vist sig at blive en succes: udlån fra Stiftscentralen af videofilm med tilhørende under- visningsmateriale til skolerne. Det drejer sig om den oscarnomine- rede Ernst og lyset, På den anden side… af Nis Vinten – en film om døden og om dét at miste – samt klassikeren Den enfoldige morder og endelig Hvad tror du på? 1 + 2. Filmene har været og bliver fortsat udlånt til et stort antal lærere på skolerne i Aalborg Kommune.

Også fra Folkekirkens Skoletjeneste skal der lyde en tak for godt samarbejde: til de andre skoletjenester i Aalborg Stift, til skoletjenester andetsteds, især Århus, Randers og København – og da ikke mindst til Aalborg Kommunale Skolevæsen! Som det fremgår af ovenstående, tilrettelægges og afholdes de fleste af skoletjenestens arrangementer i et samarbejde med Aalborg Kommunale Skolevæ- sen. Uden dette altid velfungerende idémæssige, praktiske og øko- nomiske samarbejde ville Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune være ude af stand til at løse sin primære opgave: arrangementer for skolernes elever samt kurser og andre pædagogiske tilbud til lærere, sognemedhjælpere og præster.

Jørgen Lekfeldt

112 Kirkemusikalsk Stiftsudvalg

Kirkemusikalsk Stiftsudvalg blev dannet i foråret 2002. Udvalget består af organist Peter Sloth Andersen, organist Peter Andersson, provst Marianne Christiansen, provst Peter A. Krogsøe, stiftskonsulent Jørgen Lekfeldt (formand) og domorganist Erling Thomsen.

Det er udvalgets formål at virke til fremme af det faglige og kolle- giale samarbejde mellem organister og præster.

Udvalget skal endvidere løbende orientere i medierne omkring kirkemusikalske emner. Det skal indsamle stof og erfaringer på området fra sogne i stiftet, fra de øvrige stifter i Danmark og fra udland, og formidle det videre til stiftets præster og organister.

Udvalget kan arrangere kurser for organister og præster eller være behjælpeligt med at arrangere sådanne lokalt.

Udvalget kan opfattes som en slags idébank, der kan benyttes, når der opstår spørgsmål af kirkemusikalsk art.

Der er oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om udvalgets arbejde . Hjemmesiden findes på www.aalborg.stift.dk under Kirkemusik.

Baggrund for udvalget: Præster og organister har hver deres uddannelse. De er ansatte af hver deres instans, som er henholdsvis kirkeministeriet og det lokale menighedsråd. De har hver deres arbejdsområde, som er defi- neret af love, cirkulærer og regulativer.

Alligevel er præster og organister ansat i samme menighed og skal arbejde sammen om kirkemusikken ved gudstjenester, kirkelige handlinger og måske også ved salmesangsaftener, indledende og almindelig konfirmationsforberedelse, andagter, studiekredse, møder, arrangementer i menigheden, musikgudstjenester m. m.

For at fremme samarbejdet imellem organister og præster tog Teo-

113 logisk Pædagogisk Center i Løgumkloster i marts 2000 initiativ til et projekt, hvis formål var at udvikle samarbejdet mellem præster og organister, så de tilrettelægger det kirkemusikalske indhold af deres arbejde med gudstjeneste og undervisning i fællesskab og drager nytte af hinandens faglige kompetence på henholdsvis det teologiske og det musikalske område. 31 organister og præster fra hele landet deltog i projektet. Her fra stiftet deltog daværende provst Marianne Christiansen og organist Peter Sloth Andersen.

Efter to år med møder i Løgumkloster og pilotkurser i de enkelte stifter udgav Teologisk Pædagogisk Center en rapport udarbejdet af Finn Rosenberg, som belyser samarbejdsproblematikken og anviser modeller til det fremtidige samarbejde de to parter imellem. Pro- jektet og rapporten danner baggrund for udvalgets tilblivelse.

Jørgen Lekfeldt

Det mellemkirkelige Stiftsudvalg

Det vigtigste ved al mellemkirkeligt arbejde er, at der bliver sat ansigter på. Nok spiller penge en rolle, men der hvor tingene virkelig rykker i menneskers univers er, når man står ansigt til ansigt med et andet menneske. Det er den erfaring vi alle gør, når vi møder mennesker fra andre landes kirker i mellemkirkeligt regi. Det vigtigste er mødet, og netop ikke hvad og hvordan denne eller hin kirke er. Men det vigtigste er de mennesker, som kirken og menigheden består af. Det er det, der bærer al mellemkirkeligt arbejde, og derfor er arbejdet så vigtigt og vedkommende. I januar 2006 er der atter valg til Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, og alle menighedsrådsmedlemmer vil blive bedt om at stemme på de udsendte lister. Vi håber, alle vil slutte op om valget, da det er vigtigt, at der vælges interesserede og engagerede medlemmer til udvalget. Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle menighedsråd for både små og store bidrag. De bliver alle brugt på mellemkirkeligt arbejde og på at udbrede viden om det.

Lone Hvejsel, formand for Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Aalborg stift.

114 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

109 kursister, der kom fra alle egne af stiftet, deltog i undervis- ningen vinteren 2004 – 05. De fik her (forhåbentlig) en fornemmelse af, hvor omfattende faget teologi er både i bredden og dybden. I hvert fald blev de præsenteret for de samme fag, som de studerende ved de teologiske fakulteter i Århus og København gør. Formålet med vor virksomhed er at give kursisterne en så solid og objektiv indføring i kristendommens indhold og historie som muligt. Vi tror, at viden er vigtig i en tid, hvor så mange slags religiøse tanker og idéer fyger i luften Derfor fortsætter vi vor virksomhed og i mod- sætning til universiteterne er der ikke hos os nogen adgangskrav.Vi spørger ikke efter hverken særlige faglige eller kirkelige forudsæt- ninger hos kursusdeltagerne, men Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er for alle, der interesserer sig for teologi. Så enkelt kan det siges. Vi tilbyder undervisning i fag som Ny Testamente, Gammel Testamente, dogmatik og etik, kirkehistorie og kirkekund- skab. Kurset strækker sig over 24 lørdage i tre år. Men for dem, der gerne vil vide endnu mere, er der etableret en såkaldt ”4. årgang”, et fortsættelseshold, som man kan gå på så længe man vil. Yderli- gere information hos Teologisk Voksenundervisnings Sekretariat, v. cand. theol. Jørgen Lekfeldt, Thulebakken 1, 9000 Aalborg, tlf. 96 34 19 21, (mandag – torsdag 10 – 16, fredag 10 – 14). Endvidere henvises til vor præsentation på Aalborg Stifts hjemmeside: www.aalborg.stift.dk - vi befinder os under overskriften ”Stiftsudvalg”.

Arne Mumgaard fmd. for bestyrelsen

115 116 Af Aalborg Stifts kalender 2004-2005

Nogle af årets begivenheder som de afspejlede sig i biskoppens og provsternes kalender.

Aalborg Budolfi Provsti 4. september 2005: Indsættelse i Hans Egedes kirke 19. december 2004: af præst for døvemenighederne i Vejgård kirkes 100-års jubilæ- Nordjylland, Erik Lundager v/ um. Festgudstjeneste med delta- provsten for døvepræsterne i gelse af bl.a. biskoppen, dom- Danmark, Peter Holm. provsten og tidligere og nuvæ- rende sognepræster ved kirken. Gudstjenesten med efterfølgen- de frokost i Sognegården afslut- tede et festugeprogram med arrangementer af mange slags. I forbindelse med jubilæet udgav menighedsrådet et skrift: ”Vejgård kirke og sogn gennem hundrede år.”

3. april 2005: Indsættelse i Hasseris kirke af sognepræst Agnete Brink v/ domprovsten.

14. august 2005: Indsættelse i Skt Markus kirke af sognepræst Steen Christian Thomsen v/ domprovsten. Sct. Markus kirke i Aalborg. Hans Egede kirke i Aalborg. Foto: Henrik Bygholm. Foto: Henrik Bygholm.

117 Vedsted kirke. Foto: Henrik Bygholm.

Aalborg Nordre Provsti 1. april 2005: Det nyvalgte provstiudvalg 9. november 2004: trådte i funktion. Der har i prov- Afstemningsvalg i 3 sogne, Lind- stiet altid været tradition for af- holm, Aaby og Vedsted, mens der stemningsvalg for at sammen- i 10 sogne kun var indleveret én sætte provstiudvalget, men den- liste. Provsten glæder sig over, at ne gang opnåede man enighed mange fortsat er villige til at på- om én fælles liste. Provstiudval- tage sig denne for folkekirken get er med en enkelt udskift- vigtige opgave; men skjuler ikke, ning det samme som i sidste pe- at det denne gang var lidt van- riode og provsten er stadig valgt skeligere at finde det nødvendige som formand. antal kandidater – et enkelt sogns menighedsråd har således 15. juli 2005: efter menighedsrådsvalg og et Annette Elmbæk Kassow til- efterfølgende suppleringsvalg få- trådte stillingen som konstitue- et dispensation til at fungere ret sognepræst i Gjøl og Bier- uden at være fuldtalligt. sted pastorater under sogne- præst Lone Risdahl Krogs- gaards barselsorlov.

118 Nøvling kirke. Foto: Henrik Bygholm.

Aalborg Søndre Provsti kens præster. Ved orglet sidder domorganist Flemming Dreisig, 8. august 2004: København, der senere på dagen Indsættelse af Mette Nøhr præsenterer dele af musikpro- Shaw, indsættes som sogne- grammet fra kronprinseparrets præst i Gunderup-Nøvling-Gis- bryllup. Orglet i Skalborg Kirke trup pastorat med forpligtelse har nu 31 stemmer mod tidlige- til at yde bistand til provsten for re 14. Aalborg Søndre Provsti v/ provsten. 31. oktober 2004: Lene A. Hansen fratræder som 26. september 2004: hjælpepræst ved Skalborg kir- Sønderholm kirke genåbnes ef- ke. ter restaurering. 6. januar 2005: 24. oktober 2004: Provstiudvalget besigtiger Sven- Færdiggørelsen af ombygning strup kirke efter afsluttet re- og udvidelse af orglet i Skalborg staurering. kirke markeres ved en festgudstjeneste ved biskoppen og kir-

119 15. januar 2005: 20. marts 2005: Første kursusdag af tre for me- Romdrup Kirke genåbnes efter nighedsrådsmedlemmer, præs- restaurering. Kirken har bl.a. ter og andre kirkeligt ansatte, fået nyt alterbillede, malet af arrangeret af Distriktsforening- Mogens Hoff. en af Menighedsrådsmedlem- mer i samarbejde med provsti- 1. maj 2005: udvalget. Udover hovedforedrag Ole Volfing, der fratræder efter - med emnerne ”Hvis er kir- 12 år som sognepræst (kbf) i ken?”, ”Menighedens liv og Sønderholm-Frejlev pastorat vækst” og ”Folkekirkens tros- holder afskedsgudstjeneste. grundlag” – grupper med fokus på henholdsvis formandens, kir- 5. maj 2005: keværgens /kirkeudvalgets og Indsættelse af Anna Sofie Biele- kontaktpersonens opgaver og feldt Mathiasen i som sogne- ansvar. Desuden drøftelse af præst i Svenstrup-Ellidshøj pas- ”mødeaktivister”, ”gudstjenes- torat v/ provsten. ten” og ”forventning til menig- hedsrådsarbejdet og til menig- 10. juli 2005: heden”. Indsættelse af Sussie Foged i som sognepræst (kbf) i Sønder- 30. januar 2005: holm-Frejlev pastorat v/ prov- Ellidshøj Kirke genåbnes efter sten. restaurering. 14. august 2005: 6. marts 2005: Indsættelse af Toni Elisabeth Rørdal Kirke fejrer 75-års jubi- Jensen som konstitueret sogne- læum med en festgudstjeneste præst (kbf) i Godthåb pastorat ved biskoppen. under sognepræst (kbf) Inge Frandsens tjeneste som felt- 7. marts 2005: præst i Kosovo v/ provsten. Der afholdes valg til provstiudvalget. Der er indleveret to lis- 21. august 2005: ter. Alle 6 pladser tilfalder lis- Ibrugtagningen af nyt orgel i ten, der blev opstillet i forbin- Romdrup kirke markeres ved delse med det forudgående ori- koncert med domorganist Erling enteringsmøde. A. Thomsen, Aalborg.

120 Samme dag var biskoppen i Aa- restrup kirke for at markere et nyt alterparti med et meget flot krucifiks af Niels Helledie.

Januar 2005: Distriktforeningen af menig- hedsrådsmedlermmer i Støvring provsti afholdt et kursus for så- vel nye som gamle menigheds- rådsmedlemmer, kaldet "menig- hedsrådsakademiet", som inde- bar 4 aftenkurser i januar, hvor såvel Folekirkens opbygning, kirkens økonomi, kirkens bygninger og teknologi var gen- Niels Helledie: Fussionskors stand for undervisningforløb, i Aarestrup kirke. men også emner som PR, de le- Foto: Svend Schultz-Hansen. vende sten og kirkens personale var genstand for oplysende og Støvring Provsti grundig gennemgang.

21. november 2004: Lene Højland Laursen indsæt- 23. januar 2005: tes ved to festlige gudstjenester Gudstjeneste i Nibe kirke ved og fyldte kirker i Sønderup og biskoppen i forbindelse med op- Suldrup ved provsten. hængning af kirkeskib.

Hadsund provsti 1. maj 2005: Sognepræst Søren Friis Lassen 12. december 2004: havde været ansat ved Skibsted, Gudstjeneste i Arden kirke i an- Lyngby og Terndrup kirker i 25. ledning af Arden kirkes 70 års år. Menighedsrådene fejrede ju- jubilæum ved biskoppen. bilæet med festgudstjeneste i Skibsted kirke og derefter fest i Skibsted forsamlingshus.

121 1. juni 2005: Sognepræst Paul Christian Arn- bak havde været ansat ved Oue og Valsgård kirker i 25 år. Me- nighedsrådene fejrede jubilæet med fest i Oue hallen.

4. september 2005: Sognepræst Jørn Skøtt Ander- sen blev indsat i Bælum og Sol- bjerg kirker af provst Carsten Bøgh Pedersen. Jørn Skøtt An- dersen er konstitueret i embe- det under sognepræst Ingeborg Sebbelins orlov 31. august – 31. Valsgaard kirke. december. Foto: Henrik Bygholm.

Rubjerg kirke. Foto: Henrik Bygholm. 28. november 2004: Rubjerg kirke blev, efter en ind- vendig restaurering genindviet Brønderslev Provsti ved biskoppen og provsten.

Kirketårnet i Brønderslev er Nyt maskinhus og velfærdsfaci- blevet restaureret og klokkespil- liteter er blevet bygget til Vejby let er udvidet og moderniseret. og Sejlstrup samt til Alstrup.

122 Øster Hassing kirke. Foto: Henrik Bygholm.

Sæby Provsti 2. januar 2005: Helligtrekonger søndag blev en Efteråret 2004: dejlig, lys og venlig nyindret- I forbindelse med menigheds- ning af tårnrum med dåbsvæ- rådsvalget blev Dorf kirkedi- relse og indgang til Dorf kirke strikt lagt sammen med Dron- taget i brug ved en festgudstje- ninglund således, at der nu er et neste ved provsten. Samtidig fælles menighedsråd for Dron- kunne man tage den nye vel- ninglund-Dorf pastorat færdsbygning i øjesyn.

9. december 2004: 29. august 2005: Gudstjeneste i Gåser kirke i an- Øster Hassing kirke fyldte 125- ledning af kirkens 100 års jubi- år. Det blev fejret med festguds- læum ved biskoppen. Efterføl- tjeneste dagen før, hvor biskop- gende foredrag. pen deltog. Øster Hassing me- nighedsråd har i anledning af Ultimo 2004: jubilæet udgivet en bog om Øs- 10 kvinder har syet nyt alter- ter Hassing kirke, forfattet af le- tæppe til Dronninglund kirke. der af Hals Museum Henrik Gjøde Nielsen.

123 Plakat freestyle gudstjeneste.

Hjørring Provsti tek. Efter en gudstjeneste v/ provsten var der festligt sam- 30. september 2004: vær i sognegården med masser Sognene i Hjørring Kommune af sang og mange taler. afholder Freestyle Gudstjeneste i Bistrupkirken 22. januar 2005: Vestvendsyssels Menigheds- 27. oktober 2004: rådsforening arrangerer en kur- Hjørring Provsti afholder sam- susdag for nye menighedsråds- men med Skole-Kirketjenesten medlemmer, hvor medarbejdere et stort møde om sorg på Ven- fra Aalborg Stift og provsterne i delbohus, Hjørring, for lærere, Brønderslev og Hjørring prov- sundhedspersonale og kirkeligt stier underviser. ansatte med Peter Olesen som indleder. 27. september 2005: Orienterende møde på Holme- 9. januar 2005: gårdsskolen i Hjørring med hen- Indvielse af Tårs sognegård som blik på at starte en afdeling af er indrettet i et tidligere biblio- Hospice i Vendsyssel.

124 Frederikshavn Provsti

29.august 2004: Sognepræst Niels Jørgen Kirke- terp holder afskedsgudstjenes- ter i Ugilt og Astrup kirker

21.november 2004: Indsættelse i Sindal bykirke af cand.theol. Line Kjær Jørgensen som sognepræst i Sindal pastorat v/ provsten

22.november 2004: Indsættelse i Hedekirken, Krag- skovhede af cand.theol. Line Kjær Jørgensen som fængsels- præst på Kragskovhede v/ prov- Ugilt kirke. Foto: Henrik Bygholm. sten

5.december 2004:: Fra 1.maj 2005 er tidl. højskole- indsættelse af pastor Iben Aldal forstander Anni Sloth ansat som Sørensen som sognepræst i personalekonsulent for at støtte Ugilt-Astrup pastorat v/ prov- og vejlede menighedsrådene i sten deres arbejdsgiveransvar. Ord- ningen er etableret med Kirke- 8.maj 2005: ministeriets godkendelse i en Indsættelse af pastor Susanne samarbejdsaftale mellem Sæby, Haastrup Holst som konst. sog- Sydthy, Hjørring og Frederiks- nepræst/fængselspræst i Sindal havn provstier. Menighedsråde- pastorat/Kragskovhede under ne har udtrykt glæde over ord- sogne-fængselspræst Line Kjær ningen og benytter konsulenten Jørgensens barselsorlov flittigt i alle personale-relatere- de spørgsmål.

Hanherred provsti

9. november 2004: i Haverslev og Tømmerby sog- Menighedsrådsvalg. Afstemning ne.

125 v/ biskoppen med præsentation af nyrestaurerede kalkmalerier.

Udover de aktiviteter, valg til menighedsråd og provstiudvalg gav anledning til, har det forløb- ne år på overfladen været et stille år. Som alle steder har det krævet sit at få de nyvalgte menigheds- rådsmedlemmer sat godt ind i arbejdet. Og det har stillet store krav til menighedsråd og provstiudvalg at få tingene til at hænge sammen. Udskrivnings- Øster Svenstrup kirke under renove- grundlaget i området følger ikke ring. Foto: Leo Knudsen. med udviklingen i økonomien i øvrigt. Kommunerne slås med 5. februar 2005: det samme problem. Intro-kursus på Klim Bjerg, For kirkernes vedkommende især for nyvalgte menigheds- forværres dette af nogle presse- rådsmedlemmer v/ provstiud- rende opgaver, og til den i for- valget. vejen lange række kom den 8. januar 2005 større stormskader 10. april 2005: på især Kettrup, Bejstrup og Festgudstjeneste i Torslev kirke Tømmerby kirkers tage.

Thisted Provsti

12. november 2004: Afskedsfest for provst Johan Thastum.

Thisted kirke. Foto: Henrik Bygholm.

126 10. april 2005: 4. september: Cand. theol. Asker Hørving ind- Lektor ved Præsternes Efterud- sat i Thisted kirke i en stilling dannelse Marianne Christian- som præst i jobtræning i Thisted sen indsat i Thisted kirke som sogn i perioden 14. februar til sognepræst (kbf) i Thisted sogn 13. august 2005 v/ provsten. v/ provsten.

Festgudstjeneste i Odby kirke. Foto: Lars G. Sandfeld.

Sydthy Provsti 30. april 2005: Biskop Søren Lodberg Hvas del- Den 6. februar 2005: tog ved Vestervig Kirkemusik- Odby Kirke i Sydthy Provsti skoles 25 års jubilæum og fest- blev genåbnet ved en festguds- gudstjeneste i Vestervig kirke tjeneste, hvor biskop Søren Lod- sammen med biskop Henrik berg Hvas deltog. Odby kirkes Christiansen. alterbord var restaureret og flyttet til korets midte. 4. september 2005: Indvielse af orgel i Skyum kirke ved biskoppen.

127 Vejerslev kirkes nye messehagel. Foto: Martin Riis Nielsen.

Morsø Provsti park med altergangsgudstjenes- te, koncert og program for børn i December 2004: samarbejde med Lødderup, El- Ny præstegård i Vejerslev-Ljørs- sø, Frøslev, Mollerup og Outrup lev-Ørding tages i brug sogne.

Marts 2005: 1. august 2005: Påskedag tages en ny messeha- Cand. pæd. Knud Erik Andersen gel i brug i Vejerslev sogn, vævet ansættes som deltidsansat kir- af Anny H. Nielsen fra Vejerslev ke-skolemedarbejder i Morsø sogn, som også har lavet kirkens provsti. to øvrige hageler 21.- 28. august 2005 Juni 2005: Kirkefestival i Nykøbing. Om- Ny præstegård og konfirmand- kring 2000 mennesker deltager bygning i Redsted-Hvidbjerg- i festgudstjeneste, koncerter, Agerø pastorat tages i brug foredrag, debataften. Den li- tauiske kunstner Jurgita Re- 15. maj 2005: meikytes udstiller med fotosta- Der afholdes stor gospelarran- ter og et 15 meter langt silke- gement i Jesperhus blomster- tryk i kirken.

128 Andre arrangementer: 25. januar 2005: Kirkehøjskole i Hurup, foredrag 6. oktober 2004: ved biskoppen. Foredrag i Nr. Halne sognegård ved biskoppen. 3. marts 2005: Sognemøde i Østerild. 16. november 2004: Foredrag i Frederikshavn sog- 5. marts 2005: nehus ved biskoppen, over em- Horne Ungdomsskole, Distrikts- net ”Kaj Munk i Vedersø” . forening Vestvendsyssel, foredrag ved biskoppen: ”Aktuelle 19. november 2004: problemstillinger i folkekirken”. Årsmøde i Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Vesterkær Kirke. 9. marts 2005: Foredrag ved biskoppen i Hobro 26. november 2004: Kirkecenter. Samråd med provst og præster i Sydthy provsti. 4. maj 2005: Andagt i Mindelunden i Aalborg 1. december 2004: ved biskoppen. Sogneaften i Hanstholm Kirke- center. 16. maj 2005: Gudstjeneste i Kildeparken ved 7. december 2004: biskoppen. Adventsmøde i Vestervig ved biskoppen. 21. maj 2005: Stiftsmenighedsrådsmøde i Aal- 12. december 2004: borg Stift. Ca. 2000 deltagere. Juletale i Frimurelogen Cim- Program: bria. Gudstjeneste i Ansgars kirke v/rektor, pastor Henning Kjær 17. januar 2005: Thomsen. Gudstjeneste i Budol- Biskoppen i audiens hos Dron- fi kirke v/ biskop Søren Lodberg ningen i anledning af tildeling Hvas. Gudstjeneste i Vor Frel- af Kommandørkorset af Danne- sers kirke v/ provst Poul Farsin- brogsordenen. sen. Gudstjeneste i Vor Frue kirke v/ domprovst Arne Mum- 19. januar 2005: gaard. Foredrag i Kongerslev ved bis- Møde i Aalborghallen. koppen, IM i Østhimmerland Foredrag ved rektor for Pasto-

129 Stiftsmenighedsrådsmøde i Aalborghallen. Her foredrag ved biskop Niels Henrik Arendt. Foto: Sv. E. Valsgaard. ralseminariet i Århus pastor 31. maj 2005: Henning Kjær Thomsen: ”Når Samråd med provst og præster i vissentørt står floret/da blomst- Aalborg nordre provsti. rer evigt Ordet”. Foredrag ved biskop over Haderslev Stift Ni- 5. juni 2005: els Henrik Arendt: ”Folkekirken Familiegudstjeneste og grundlovs- i det aktuelle kultur- og reli- møde i Bedsted ved biskoppen. gionsmøde”. Festaften i Aalborghallen: Fest- 4. juli 2005: tale ved biskop Søren Lodberg Rebildfest, liturgisk indledning Hvas. Musikalsk underholdning ved biskoppen. ved to af Folkekirkens kor, Fol- kekirkens Ungdomskors Lands- 3. september 2005: kor og Thisted Kirkes Drenge- Ældre Sagen i Sydthy, foredrag og Mandskor. ved biskoppen. Pianist: Domorganist Erling A. Thomsen. 21. september 2005: Afslutning ved biskop Søren Ældremøde i Frederikshavn Lodberg Hvas. sogn.

23. maj 2005: 22. september 2005: Besøg fra Riga, Vesterkær Kir- 20 års fødselsdag for Hammer kes venskabsmenighed. sognegård.

130 30. september 2005: Henning Bjørndal Sørensen, Landemodegudstjeneste i Bu- Thisted provsti indsættes. dolfi Kirke. Prædikant provst Efterfølgende landemodefor- Ole Rysgaard Madsen. Provst handlinger i Bispegården.

Biskoppens rejser, foredrag m.v. udenfor stiftet

9. oktober – 23. oktober 2004: 29. januar 2005: Besøg i Den danske Kirke i Lu- Kirkehøjskole i Christianskir- xembourg. ken i Århus. Emne: Fadervor. 1. februar – 3. februar 2005: 23. oktober 2004: Bispevielse i Tallin, Estland. Konference på Nyborg Strand – Landsforeningen af menigheds- 10. februar 2005: råd. Foredrag i Aulum-Vinding- Vind valgmenighed ved biskop- 6. november 2004: pen. Emnet: Kaj Munk og K.L. Løgumkloster Kirkemusiksko- Aastrup, to vestjyske nabo- les 25 års jubilæum. præster.

7. november 2004: 20. februar 2005: Indvielse af kirkesal i Hanved, Gudstjeneste og foredrag i Sydslesvig. Hornslet ved biskoppen.

24. november 2004: 9. marts 2005: Besøg på Latinskolen i Haderslev. Foredrag ved biskoppen i Ho- bro Kirkecenter. 2. december 2004: Adventsmøde i Fredericia med 11. marts – 18. marts 2005: foredraget ”fra Thyborøn til Aal- Besøg hos de danske menighe- borg”. der på Solkysten, Malaga.

21. januar 2005: 14. april – 19. april 2005: Foredrag ved biskoppen på Thailand. Mindehøjtidelighed KFUM og KFUKs møde på Ny- for ofrene for flodbølgen. borg Strand: ”Guds ord lever, ånder og bevæger”. 11. september 2005: Bispevielse i Maribo Domkirke.

131 Ordinationer og nyansættelser i Aalborg Stift

Ordinationer i Budolfi kirke, Aalborg Domkirke:

Søndag den 14. november 2004 Line Kjær Jørgensen som sognepræst i Sindal pastorat fra den 1. november 2004. Til stillingen er knyttet forpligtelse, 50% til at vare- tage den kirkelige betjening af statsfængslet i Kragskovhede.

Søndag den 14. november 2004 Lene Merethe Højland Laursen som sogne- præst i Sønderup-Suldrup pastorat fra den 1. november 2004

Torsdag den 28. april 2005 Anna Sofie Bielefeldt Mathiasen som sogne- præst i Svenstrup-Ellidshøj pastorat fra den 1. maj 2005

132 Onsdag den 6. juli 2005 Sussie Foged som sognepræst i Sønderholm- Frejlev pastorat fra den 1. juli 2005

Onsdag den 6. juli 2005 Bo Scharff som konstitueret sognepræst i Hirtshals pastorat fra den 11. juli 2005, under sognepræst Mette Krogholm Pedersens barselsorlov.

Onsdag den 6. juli 2005 Toni Elisabeth Jensen som konstitueret sog- nepræst i Godthåb pastorat fra den 1. august 2005, under sognepræst Inge Frandsens ud- sendelse som feltpræst.

Søndag den 14. november 2004 Benne Tækele Holwerda som præst ved Thor- sted frimenighed.

133 Ordination i Thisted kirke:

Torsdag den 31. marts 2005 Asger Hørving med henblik på ansættelse i Thisted pastorat i perioden fra den 14. februar 2005 til den 13. august 2005.

Øster Vandet kirke

134 Nyansættelser i Aalborg Stift

Mette Volsgaard er fra den 15. november 2004 ansat som sog- nepræst (kbf) i Skæve pastorat med bistands- forpligtelse til provsten for Sæby provsti med kvote på indtil 25% .

Iben Aldal Sørensen hidtilværende hjælpepræst i Rye-kirke Sonne- rup pastorat, Roskilde Stift, er fra den 1. december 2004 ansat som sognepræst (kbf) i Ugilt-Astrup pastorat.

Agnete Brink er fra 1. april 2005 ansat som sognepræst (kbf) i Hasseris pastorat.

135 Aase Knak hidtilværende sognepræst i Skt. Catharinæ pastorat med særlig forpligtelse til at betjene sygehus og plejehjem er fra den 1. juni 2005 ansat som sognepræst i Skt. Catharinæ pastorat.

Steen Christian Thomsen hidtilværende sognepræst (kbf) i Mou pastorat er fra den 1. august 2005 ansat som sog- nepræst (kbf) i Skt. Markus pastorat.

Lisbeth Baggesen hidtilværende valgmenighedspræst i Lemvig er fra den 1. august 2005 ansat som sogne- præst (kbf) i Vrensted-Tise pastorat.

Marianne Christiansen hidtilværende lektor ved Præsternes Efterud- dannelse, tidligere provst for Hadsund provsti er fra den 1. september 2005 ansat som sog- nepræst (kbf) i Thisted pastorat.

136 Erik Lundager er fra den 1. september 2005 ansat som præst for De Døves menighed i Nordjylland.

Ulrik Francis Klarskov Flinta er fra den 4. juli 2005 stadfæstet som præst ved Aalborg Valgmenighed.

Udnævnelse af ny provst i Aalborg Stift

Sognepræst i Nors-Tved pastorat Henning Bjørndal Sørensen er ved kgl. resolution af 3. november 2004 udnævnt til provst for Thisted Provsti fra den 1. december 2004.

137 Vikariater i Aalborg Stift

Jesper Engholm fra den 6. november 2004 konstitueret som sognepræst i Ingstrup- Vester Hjermitslev pastorat under sognepræst Birgitte Engholms barselsorlov.

Lene Annette Hansen fra den 15. november 2004 til 30. april 2005 konstitueret som midlertidig sognepræst, kvote 50%, i Svenstrup-Ellidshøj pastorat under embedsledighed.

Oral Shaw fra den 15. november 2004 til 30. juni 2005 konstitueret som midlertidig sognepræst, kvote 50%, i Sønderholm-Frejlev pastorat under sognepræst Ole Volfings sygeperiode.

Inge Thomsen fra den 1. februar 2005 til og med den 28. februar 2005 konstitueret med ekstra 50% i stillingen som hjælpepræst i Sulsted pastorat under Iver Viftrups tjenestefrihed.

Tove Brogaard Andersen fra den 15. februar 2005 til og med den 15. maj 2005 konstitueret som midlertidig sognepræst i Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg pastorat under sognepræst Kaj Mogensens studieorlov.

Marianne Madsen fra 1. juni 2005 og indtil 30. september 2005 konstitueret som syge- huspræst, kvote 50%, i Sct. Catharinæ pastorat.

Annette Elmbæk Kassow fra den 15. juli 2005 konstitueret som sognepræst i Gjøl-Biersted pastorat under sognepræst Lone Krogsgaards barselsorlov.

138 Susanne Håstrup Holst fra den 1. maj 2005 konstitueret som sognepræst i Sindal pastorat, under sognepræst Line Kjær Jørgensens barselsorlov.

Jørn Skøtt Andersen fra den 29. august 2005 til og med den 31. december 2005 konstitueret som sognepræst i Bælum-Solbjerg pastorat under sognepræst Ingeborg Sebbelins børnepasningsorlov.

Kirsten Pallesen fra den 14. september 2005 konstitueret som sognepræst (kvote 50%) i Understed-Karup pastorat under sognepræst Mette Behrndtzs barselsorlov.

Præster, der har fået embede i andet stift

Hidtilværende sognepræst (kbf) i Hasseris pastorat, Aalborg Stift, Jørgen Børglum Larsen er pr. 1. januar 2005 ansat som sognepræst (kbf) ved Fredens Kirke i Svendborg, Fyens Stift.

Hidtilværende sognepræst (kbf) i Vrensted-Tise pastorat, Aalborg Stift, Arne Holst-Larsen er pr. 1. februar 2005 ansat som sogne- præst (kbf) i Brande pastorat, Ribe Stift.

139 Præster, der har fået bevilget afsked

Hidtilværende sognepræst i Skt. Catharinæ pastorat, Hjørring, Ger- da Jensen er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af januar måned 2005.

Hidtilværende sognepræst i Thisted pastorat, Thisted, Eskild Agger er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af maj måned 2005.

Hidtilværende sognepræst i Sankt Markus pastorat, Aalborg, Bent Døssing Hansen er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af januar måned 2005.

Hidtilværende sognepræst i Sønderholm-Frejlev pastorat, Ole Vol- fing er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af april 2005.

Hidtilværende sognepræst i Ingstrup-Vester Hjermitslev pastorat, Birgitte Kragh Engholm er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af juni måned 2005.

Hidtilværende konstitueret sognepræst i Ingstrup-Vester Hjermits- lev pastorat, Jesper Engholm er efter ansøgning bevilget afsked med udgangen af juni måned 2005.

140 Døde

Freddy Cortes, tidligere sognepræst, født den 4. januar 1946 er død den 30. december 2004. Freddy Cortes blev ordineret i Aalborg Domkirke den 7. maj 1980, residerende kapellan i Bangsbostrand, Frederikshavn fra 1. juli 1980, sognepræst (kbf) i Haverslev-Skræm-Bejstrup fra 1. august 1982. Afsked bevilget pr. 31. marts 1997.

Tage Nielsen, tidligere sognepræst og tidligere provst, født den 30. november 1917 er død den 23. december 2004. Tage Nielsen blev ordineret i Skt. Markus kirke den 6. december 1942, hjælpepræst ved Skt. Markus kirke og Sønder Tranders kirke fra den 18. november 1942, fast hjælpepræst ved Aalborg Domkirke fra den 18. august 1944, sognepræst i Romdrup og Klarup fra den 19.maj 1947, provst for Aalborg Søndre provsti fra 1971. Afsked bevilget pr. 31. august 1987.

Erling Dalum, tidligere sognepræst, født den 19. juni 1918 er død den 30. juni 2005. Erling Dalum blev ordineret i Aalborg Domkirke den 27. februar 1974, ansat som sognepræst i Veggerby sogn fra den 1. marts 1974. Afsked bevilget pr. 30. juni 1988.

Immanuel Olesen, født den 31. maj 1928 er død den 27. februar 2005. Immanuel Olesen blev ordineret 27. maj 1956 i Aalborg Domkirke, hjælpepræst i Hurup fra 17. april 1956, sognepræst (kbf) i Nors- Tved fra 22. april 1961. Afsked bevilget 31. maj 1998.

141 Meddelelser fra Stiftet

Nogle tal om Stiftets økonomi i året, der gik.

Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker, kirke- gårde og præstegårde er typiske eksempler:

Kirke Arbejdets art Overslagssum Frøslev Udskiftning af gulvet på 1. etage i tårnet samt istandsættelse af gulvet i 2. etage af tårnet ...... kr. 35.000,-

Øster Istandsættelse af Øster Sven- Svenstrup strup kirke, herunder bl.a. istand- sættelse af tagværker og bjælke- lag, nedtagning af eksisterende tegltage over kor, skib og tårn, samt oplægning af nye røde vinge- tegl på nye lægter, udførelse af en ny klokkestol m.v...... kr. 5.150.000,-

Sæby Erhvervelse af et nyt klokkespil med 24 klokker ...... kr. 778.250,-

Tornby Istandsættelse af topstykket på kirkens epitafium ...... kr. 24.000,-

Vor Frue Renovering af adgangsforholdene ved kirken ...... kr. 368.750,-

Valsgaard Ændring af den nordøstlige ind- - gang til kirkegården ...... kr. 70.000,-

Hvidbjerg Reparation af kirkens klokkesta- Vesten Aa bel ...... kr. 156.250,-

142 Sørup Udvidelse af kirkens orgel ...... kr. 182.500,-

Tolstrup Istandsættelse af kvaderbeklæd- ning/fuger på korets facader og ski- bets nordside samt istandsættelse af tårnets kalkede flader ...... kr. 1.111.520,-

Sønder Istandsættelse af taget på våben- Tranders huset efter stormskade ...... kr. 120.000,-

Biersted Ombygning af og tilbygning til den eksisterende graverbygning ...... kr. 1.303.450,-

Hunstrup Udskiftning af tårnets blytag og reparation af tagværket ...... kr. 475.000,-

Godkendelser vedrørende istandsættelse og nyopførelse af præste- boliger er fra den 1. januar 2004 overgået til provstiudvalgenes kompetence, og stiftsøvrigheden yder i den forbindelse alene lån til projekternes gennemførelse.

Af projekter til istandsættelse af præsteboliger kan nævnes følgen- de:

Præstegårde: Arbejdets art Overslagssum Sankt Markus Ombygning og istandsættelse af præsteboligen beliggende Østre Al- lé 31 ...... kr. 1.936.459,-

Aarestrup- Istandsættelse af Aarestrup præs- Haverslev tegård ...... kr. 2.391.000,-

Vrensted-Thise Istandsættelse af præsteboligen i forbindelse med præsteskifte ...... kr. 800.000,-

143 Til de af stiftet i alt godkendte arbejder ved kirker, kirkegårde og præstegårde er der samlet ydet/givet tilsagn om lån af stiftsmidlerne med kr. 193.529.897,-, men ikke alle arbejder er på plads med hensyn til finansieringen.

Det kan endvidere oplyses, at der er bevilget statstilskud for finans- året 2002 med det nedennævnte beløb til istandsættelse af kirker i Aalborg Stift:

Jetsmark ...... kr. 425.000,- som 4. del af en 4-årig bevilling på i alt kr. 1.700.000,-.

Finansåret 2004: Vrensted ...... kr. 513.901 Sjørring ...... kr. 114.725 Sjørring ...... kr. 15.659

Finansåret 2005: Furreby ...... kr. 387.022,- som 1. del af en bevilling på i alt kr. 1.500.000,-. Vrå ...... kr. 396.789 Budolfi ...... kr. 228.088,83

Oversigt over Aalborg Stiftsmidlers likviditet pr. 31. august 2005 Kapital i alt Kirkekapitaler ...... kr. 510.969.500 Embedskapitaler ...... kr. 33.959.304 Urealiseret kursregulering ...... kr. -933.787

I alt ...... kr. 543.995.017

Midlerne fordeler sig således: Obligationsbeholdning (nom. værdi) ...... kr. 226.243.782 Udlånt til embeder og kirker m.v. . kr. 288.902.477 Indestående på aftalekonti m.v. . . . kr. 28.848.758

I alt ...... kr. 543.995.017

144 Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelser af folkekirken i 2004

Indmeldt i Heraf ved dåb Udmeldt af Provsti: folkekirken efter 1. år folkekirken Aalborg Budolfi 80 50 147 Aalborg Nordre 40 26 44 Støvring 31 24 30 Hadsund 35 21 31 Brønderslev 88 71 33 Sæby 49 41 50 Hjørring 49 37 54 Frederikshavn 48 32 34 Hanherred 23 16 15 Thisted 50 36 32 Sydthy 12 9 23 Morsø 19 8 38 Aalborg Søndre 47 36 75

I alt 571 407 606

Der var i hele Stiftet 606 udmeldelser, medens 571 meldte sig ind. Ved indmeldelser forstås i denne forbindelse alle indmeldelser udover dem, der finder sted ved barnedåb før det fyldte 1. år.

145 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i 2004

Provsti: Fødsler Dåb Navngivning % døbte før det fyldte 1. år Aalborg Budolfi 722 505 217 69,94 Aalborg Nordre 592 502 90 84,80 Støvring 395 378 17 95,70 Hadsund 340 309 31 90,88 Brønderslev 486 438 48 90,12 Sæby 524 486 38 92,75 Hjørring 670 605 65 90,30 Frederikshavn 473 403 70 85,20 Hanherred 281 250 31 88,97 Thisted 280 271 9 96,79 Sydthy 179 167 12 93,30 Morsø 237 206 31 86,92 Aalborg Søndre 690 571 119 82,75

I alt 5.869 5.091 778 86,74

Vang kirkes døbefont.

146 Aalborg Stifts Landemodeakt 2005 Referat af landemodeforhandlingerne på Aalborg Stifts Landemode, fredag d. 30. september 2005

1. Indledning Landemodeforhandlingerne indledtes med, at man sang nr. 354 fra højskolesangbogen: ”Vi pløjed og vi så’de”, hvorefter biskoppen bød velkommen til landemodeforhandlingerne og erklærede landemodet for åbent. I Landemodet deltog: biskoppen, stiftamtmanden og 13 provster samt stiftskontorchefen, stiftskassereren og de to stiftsfuldmægtige.

2. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt som nedenfor gengivet.

3. Meddelelser fra stiftet ved biskoppen I sin beretning omtalte biskoppen, at vi siden sidste års landemode har fået ny kirkeminister, idet Bertel Haarder har afløst Tove Fergo. Der er nok ikke så megen ”larm” i pressen omkring folkekirken. Til gengæld er der nogle omfattende ændringer på vej. En ny økonomilov er under forberedelse, ligesom kommunalreformen vil indebære æn- dringer i den kirkelige struktur, hvad angår både provstier og stift. Der har været nedsat et arbejdsudvalg i stiftet med henblik på at udarbejde forslag til den kommende struktur. Udgangspunktet har været regeringens udspil, at kommunen er rammen for provstiet, dog således at de meget store kommuner kan omfatte flere provstier, sådan som vi allerede kender det fra Aalborg kommune. Men et provsti skal ikke overskride kommunegrænser. Det vil betyde en række ændringer i vort stift. Der er præster og menighedsråd, som vil få en anden provst end den hidtidige, men det var biskoppens opfattelse, at vi i det mindste beholder de 13 nuværende provster, men med en anden arbejdsdeling end i dag. Kirkeministeriets egen arbejdsgruppe har endnu ikke udmeldt forslag til strukturen, der må følge af kommunalreformen. Derfor kan intet sikkert siges på nuværende tidspunkt. Når ministeriets forslag foreligger, vil det blive sendt i høring. Samtidig vil vi fra Stif-

147 tets side indbyde til orienteringsmøder rundt i stiftet, så forslagene kan blive grundigt belyst og drøftet før høringssvar skal afgives. Biskoppen oplyste endvidere, at Kirkeministeriet har godkendt en samarbejdsaftale mellem 10 provstiudvalg i stiftet med henblik på en udvidelse af Aalborg Folkekirkelige Informationstjeneste, så den kommer til at omfatte hele stiftet. Der er dog tre provstiudvalg, som ikke er med i aftalen. Det håber vi vil ske på et senere tidspunkt. Biskoppen omtalte endvidere nogle praktiske forhold omkring præsters mulighed for at få studieorlov. Den aktuelle sag om en sognepræst i Nordsjælland, som alligevel ikke blev til nogen sag, samt Højesterets dom i den såkaldte Ribers- sag har givet anledning til overvejelser, om der var behov for æn- dring i lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager, ligesom Ribers-sagen har aktualiseret spørgsmålet om kirkeligt ansattes og menighedsrådsmedlemmers loyalitetsforpligtelse i forhold til folkekirkens bekendelsesgrundlag. Hvad det sidstnævnte angår, fandt biskoppen, det kunne være nyttigt med en præcisering og justering af gældende regelsæt. Afsluttende omtalte biskoppen det netværk, som iflg. presseop- lysninger var etableret blandt præster på folkekirkens højrefløj. Han mente ikke, der heri var noget nyt; præster af grundtvigsk ob- servans har deres konventer og netværk, ligesom Tidehverv indby- der til et årligt sommermøde, og indre missionspræster har ligele- des tradition for rammer om et kollegialt fællesskab. Det nye er derimod tanken om, at det etablerede netværk kunne udgøre et 11. stift med et alternativt kirkeligt tilsyn. Biskoppen tog klart afstand fra sådanne overvejelser. Det kirkelige tilsyn i folkekirken ligger hos biskoppen i det enkelte stift i samarbejde med stiftets provster. Sådan er det, og sådan forbliver det, hvis den folkekirkelige ordning skal bevares. Hovedsagen i dagens folkekirkelige situation er evangeliets frihed i bekendelsen til Kristus. Vi skal un- de hinanden frihed i redelig respekt for forskelle i teologiske anskuelser. Rammen omkring denne frihed sættes af den folkekirkelige ordning i troskab mod folkekirkens bekendelsesgrundlag, sluttede biskop Søren Lodberg Hvas.

4. Meddelelser fra stiftsadministrationen Stiftskontorchefen orienterede om kirkestatistikken for 2004, som bringes andetsteds i stiftsbogen. Stiftskontorchefen gav herefter en kort orientering om følgende punkter:

148 Kirkeministeriets forslag til ændring af Lov om folkekirkens øko- nomi, som er tilsendt samtlige provster direkte fra Kirkeministeri- et. Hovedpunkterne i forslaget er: at menighedsrådene får adgang til at finansiere præstestillinger ud over dem der finansieres af fæl- lesfonden og staten, at menighedsrådene får mulighed for at give tilskud til Danske sømands- og udenlands kirker, at kirkekasserne modtager udbetaling af gravstedskapitaler i samme takt som udgifterne til gravstedsvedligeholdelse afholdes, at der indføres et pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og en re- fusion af pensionsudgifter, der ikke er dækket af pensionsbidrag, at fællesfonden ikke kan budgetteres med underskud og at det sikres at udligningsordningen styrkes således at fællesfondens samlede økonomi ikke reducerer udligningen, at disponerings- og regn- skabsreglerne for fællesfonden præciseres og der gives mulighed for et administrativt fællesskab, således at fællesfondens fælles udgifter og indtægter samles et sted, og sidst at reservefonden og Kirke- ministeriets rådighedssum afskaffes, samtidig med at det præcise- res hvilke udgifter der afholdes af fællesfonden. Materiale om Kirkeministeriets bekendtgørelse nr.: 690 af 1/7 2005 med bilag, om indhentelse af børneattest ved ansættelse og be- skæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/ menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressort- område, som tidligere er udsendt til provsterne. Materialet vil senere være at finde på Intranettet. Kirkeministeriets udkast til ”Cirkulære om forberedelse af sager om ansættelse i præstestillinger og om udfærdigelse af ansættel- sesbevis”. Cirkulæret forventes at træde i kraft fra d. 1. november 2005. Cirkulæret betyder, at det nu er Stiftet, der forbereder en præsteansættelse helt frem til kirkeministerens underskrift og derefter lønindplacerer den pågældende samt udfærdiger ansættelses- bevis. Kirkeministeriets udmelding om mulighed for afholdelse af studieorlov helt eller delvist i 1. kvartal af nyt regnskabsår (præstebe- villingen). Der er herved mulighed for, at studieorlov kan afvikles inden for de tre første måneder af hvert budgetår i præstebevilling- en, men således, at omkostningerne til vikar, under sådant orlov, afholdes af forudgående års præstebevillings budget. Det udsendte materiale om ”Valg til det mellemkirkelige stiftsudvalg”, jf. Kirkeministeriets cirkulære nr. 70 af 29/8 2005, om valg af medlemmer af stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde.

149 Intranettet, som igangsættes i Aalborg stift pr. 17. oktober 2005. Der udsendes orienterende brev til menighedsråd tilmeldt e-post- løsning, præster, provster og provstier om Intranettet. Intranettet vil fremover erstatte de store udsendelser til samtlige præster. Se- nere vil også menighedsrådene skulle orientere sig via Intranettet. Menighedsrådene vil senere blive informeret herom. Kirkeministeriets udkast til ”Bekendtgørelse om præsteembeder- nes faste ejendomme mv.”, med svarfrist d. 25. oktober 2005. Der foretages herved en forenkling af proceduren ved præsteembeders køb og salg af fast ejendom – bl.a. delegeres godkendelseskompe- tencen til provstiudvalget, og der gives mulighed for at anvende salgsprovenu, fremkommet ved salg af fast ejendom egnet til land- brugsmæssig drift, som ekstraordinært afdrag på allerede eksisterende lån i stiftsmidlerne.

5. Stiftsfondens virksomhed ved stiftskassereren Stiftskassereren gennemgik årsregnskabet for regnskabsåret 1. juni 2004 – 31. maj 2005. Regnskabet var forsynet med revisionspå- tegning om, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold, og det var ledsaget af revisors revisionsprotokollat. Regnskabet for 2004 – 2005 udviser et underskud på 443.377 kr. samt en formue på godt 1,1 mio. kr. Regnskabet med revisionsprotokollat var forud for landemodet blevet udsendt til samtlige landemodets medlemmer. Ingen af med- lemmerne havde bemærkninger til regnskabet, som sammen med revisionsprotokollatet, blev rundsendt under mødet til samtlige medlemmer af landemodet til underskrift. Provst Ole Dybro foreslog at man udarbejder informationsmateriale om stiftsfonden. Det blev besluttet at udarbejde en folder samt yderligere informationsmateriale om stiftsfondens anvendelse, herunder et indlæg i stiftsavisen.

6. Ansøgninger til stiftsfonden På anmodning fra biskoppen godkendte landemodet, at der i stiftsfondens regnskabsår 2005 - 2006 bevilges følgende tilskud: 30.000 kr. til IT- udvalget, som støtte til sæsonen 2005 – 2006, 32.000 kr. til Skole - kirketjenesten i Hjørring, fortsat ansættelse af Birgit Berg- stedt i stiftscentralen – 400 timer om året – anslåede omkostning- er 70.000 kr., 30.000 kr. til studenterpræsterne og 30.000 kr. til stiftscentralens virksomhed.

150 7. Uddeling af legater ved domprovsten Domprovsten fremlagde revideret regnskab for ”Fond til fordel for ubemidlede enker og ugifte kvinder over 30 år af præstestanden i Aalborg stift og handels- og håndværkerstanden i Aalborg by” for regnskabsåret 2004. Regnskabet var godkendt af revisionen uden bemærkninger og blev godkendt af landemodet. På vegne af provsterne fra Aalborg Søndre, Aalborg Nordre og Aalborg Budolfi provsti forelagde domprovsten en indstilling om uddeling fra nævnte fond for år 2005 til et samlet beløb af kr. 11.000, dvs. med 2.200 kr. til hver af i alt 5 legatmodtagere. Landemodet vedtog denne indstilling. Domprovsten indstillede en enkelt modtager til både Wahrers og Wilsbechs legat, og landemodet vedtog indstillingen.

8. Valg af medlemmer til programudvalget for stifts- præstemødet d. 14. – 15. juni 2006 på Vrå folkehøjskole Provsterne foreslog Marianne Madsen, Sct. Catharinæ sogn, Lene Laursen, Søndrup-Suldrup og Karsten Thomsen, Jegindø sogn til medlemmer af programudvalget for stiftspræstemødet 2006. Ind- stillingen blev vedtaget af Landemodet.

9. Stiftsbogen 2005 ved provst Lars-Erich Stephansen Stiftsbogens redaktør, provst Lars–Erich Stephansen, orienterede om indholdet i Aalborg Stiftsbog 2005. Biskoppen takkede Lars- Erich Stephansen for det store arbejde, han har lagt i stiftsbogen.

10. Aalborg stiftsavis ved provst Jens Fahnøe Munksgaard Provst Jens Fahnøe Munksgaard orienterede om Aalborg stiftsavis og om stiftsforlagets arbejde. Biskoppen takkede Jens Fahnøe Munksgaard for de flotte udgaver af stiftsavisen, og rettede en sær- lig tak til sognepræst Henrik Raakjær Nielsen for det store arbejde, han har haft som redaktør af stiftsavisen.

11. Eventuelt Biskoppen orienterede om, at næste års landemode finder sted fredag d. 29. september 2006. Biskoppen takkede for et godt møde.

Landemodet hævet. /ref.: Maria Louise Friis Laursen

151 Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2004/2005

RESULTATOPGØRELSE 1/6-2004 - 31/5-2005

INDTÆGTER: 2003/2004 Bidrag fra provstierne ...... 653.350 658.100 Salg af stiftsbøger m.v...... 8.241 1.215 Renteindtægter ...... 52.661 56.332

...... 714.252 715.647

UDGIFTER: Tilskud til rejser ...... 26.901 42.986 Tilskud til kurser ...... 87.376 117.474 Andre tilskud ...... 510.253 279.791 Stiftsbogen 2004 ...... 172.347 191.685 Stiftspræstemøde i Vrå ...... 70.174 78.757 Stiftsbiblioteket ...... 8.052 10.183 Stiftsmenighedsrådsmøde ...... 229.271 0 Bispeembedets 450 års jubilæum ...... 42.855 0 Diverse udgifter ...... 10.400 9.681

...... 1.157.629 730.557

Resultat ...... -443.377 -14.910

152 STATUS PR. 31/5 2005 31/5-2004 AKTIVER: Den Danske Bank Erhvervskonto 3694-044999 ...... 314.014 160.376 Sæsonkonto 3694-281036 ...... 1.709 1.676 BG Bank konto 411-2113 ...... 533.621 621.564 Obligationsbeholdning ...... 555.566 940.250 Diverse tilgodehavender ...... 32.052 27.750

...... 1.436.962 1.751.616

PASSIVER: Diverse skyldige beløb ...... 246.575 117.852 Formue pr. 1. juni 2004 . . . . 1.633.764 Årets resultat ...... -443.377 Formue pr. 31. maj 2005 . . . 1.190.387 1.190.387 1.633.764

...... 1.436.962 1.751.616

Stiftskassereren i Aalborg, den 14. september 2005

REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for Aalborg Stiftsfond for regnskabsåret 2004/2005. Fondens ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsregnskabet. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræ- ver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års- regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væ- sentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finan- sielle stilling pr. 31. maj 2005 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 2004/2005 i overensstemmelse med almindelig anerkendt regnskabspraksis og den for ikke erhvervsdrivende fonde gældende lovgivning. Aalborg, den 14. september 2005 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

Godkendt på Aalborg Stifts Landemode, den 30. september 2005

153 Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede

Stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen Hovedområder: Biskoppens amanuensis. Ledelsesansvar i stiftsadministrationen. Menighedsrådenes funktion. Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning herunder kirkefunktionærsager, gravstedssager, generelle forhold ved- rørende gravstedstakster m.v. Menighedsrådsvalg. EDB-ansvar.

Stiftsfuldmægtig (souschef) Helle Hindsholm Hovedområder: Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning herunder approbationer d.v.s. sagsbehandling i forbindelse med byggesager ved kirker, kirkegårde m.m. Vejledning og sagsbehandling vedrørende orgelsager, orgeludbud m.v. Vej- ledning i relation til præsteboliger, sognegårde og præstegårds- brug. Vurdering af tjenesteboliger. Kørselsgodtgørelse og tele- fongodtgørelse til præster. Gennemgang og vejledning i forbindelse med udformning af rådgivningsaftaler i større byggesager.

Stiftsfuldmægtig Maria Louise Friis Laursen Hovedområder: Generel juridisk sagsbehandling, rådgivning og vejledning. Juridisk sagsbehandling vedrørende fysisk planlægning (kommuneplaner, lokalplaner, regionplaner). Gravstedssager, legatsager.

Stiftskasserer Ruth Holm Hovedområder: Daglige ledelsesfunktioner vedrørende økono- mi- og regnskabsafdelingen. Ansvar for kasse, budget og regnskab, forvaltning af likvide midler og værdipapirer, likvidi- tetsstyring og udlån. Systemansvarlig for Stifternes Økono- misystem (SØS). Regnskabsførende for Stiftsfonden og Det mellemkirkelige Stiftsudvalg m.v.

154 Kontorfuldmægtig Lene Mogensen Hovedområder: Generel sagsbehandling, herunder udarbejdelse af koncepter til approbationer vedrørende kirkeistand- sættelser, kirkegårde m.v. Ansvar for stiftsadministrationens interne administration med hensyn til ansættelser, ancienni- tet, ferie m.v. samt ansvar for praktisk gennemførelse af kas- seeftersyn.

Overassistent Susanna Koch Hovedområder: Sagsbehandling vedrørende fysisk planlæg- ning (kommuneplaner, lokalplaner, regionplaner). Generel sagsbehandling vedrørende præster. Registrering og fakture- ring af gravstedsaftaler. Sekretær for stiftskontorchefen. KA- superbruger. KIS-ansvarlig. Intranetredaktør.

Bogholder Alic Christensen Hovedområder: Ansvar for daglig bogføring. Betaling af kredi- torer, udbetaling af præsters bolig/varme bidrag m.v.

Kontorfuldmægtig Mette Roskjær Hovedområder: FLØS-ansvarlig (superbruger) for afvikling af lønkørsler. Lønregistrering i FLØS for stiftspersonale, prov- stisekretærer, konsulenter, tidligere kirkefunktionærer m.fl. Lønbehandling i FLØS (Budolfi, Aalborg nordre og Aalborg søndre provstier). Sagsbehandling vedrørende kordegne og organister, herunder nyvurdering af stillinger, indplacering m.v.

Kontorfuldmægtig Kirsten Broe Houtved Hovedområder: Biskoppens sekretær. Generel sagsbehandling inden for bispeembedets område.

155 Overassistent Dorthe Krogh Hovedområder: Lønbehandling i FLØS (Hjørring, Frederiks- havn, Sydthy og Morsø provstier). Lønkørsel i FLØS under kontorfuldmægtig Mette Roskjærs ferie og sygdom. Sagsbe- handling vedrørende gravere, kirketjenere, kirkegårdsledere og kirkegårdsassistenter, herunder nyvurdering af stillinger, indplacering m.v. Sagsbehandling vedrørende gravstedsaftaler.

Overassistent Joan Lehmann Gerdt Hovedområder: Lønbehandling i FLØS (Støvring, Hadsund, Brønderslev, Sæby, Hanherred og Thisted provstier). Indberet- ning af løn og lønbehandling for præster i FLØS. Behandling af præsters kørselsgodtgørelser.

Overassistent Maja Nuppenau Hovedområder: Postbehandling - åbning, sortering, forsen- delse. Ansvar for journalisering og arkivering. Udarbejdelse m.v. af indbetalingsmeddelelser vedrørende gravstedsaftaler. Telefonomstilling.

Overassistent Stillingen er i øjeblikket ledig Hovedområder: Ansvar for indlægning og vedligeholdelse af gravstedstakster for stiftets kirkegårde i Stifternes Økonomi System (SØS). Fremsendelse af gravstedsaftaleformularer til menighedsrådene m.v. Varetager sekretæropgaver for biskoppen i samarbejde med dennes sekretær, kontorfuldmægtig Kirsten Broe Houtved. Ansvarlig for tilrettelægning af interne møder i Stiftsadministrationen.

Stiftsbibliotekar Lilian Freltoft Hovedområder: Ansvarlig for stiftsbiblioteket herunder opret- telse og vedligeholdelse af stiftsbibliotekets database, bogind- køb til biblioteket m.v.

156 Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift

ADRESSER: Overassistent Dorthe Krogh. Aalborg Bispeembede: Overassistent Maja Nuppenau. Biskop Søren Lodberg Hvas, Overassistent Susanna Koch. Bispegården, Thulebakken 1, Overassistent Joan Lehmann Gerdt. 9000 Aalborg, tlf. 98 18 80 88. Kontorfuldmægtig Kirsten Broe Houtved. Biskoppen træffes bedst mandag til torsdag kl. 10-12. Kgl. bygningsinspektør: Træffes ikke fredag. Arkitekt M.A.A. Træffes i øvrigt efter aftale. Niels Vium, Mejlgade 7, Postboks 7, Kontortid: 8100 Århus C. Mandag-torsdag kl. 9-16, Tlf. 86 13 06 33. fredag kl. 9-13, lørdag lukket. Telefontid: Kirkegårdskonsulent: Mandag-torsdag kl. 10-15, Arkitekt M.A.A. fredag kl. 10-13. Mogens Andersen Vibevej 6, 9000 Aalborg Aalborg Stiftsøvrighed: Tlf. 98 16 59 64. Biskop Søren Lodberg Hvas og stiftamtmand Claus Rosholm, Bygningskonsulent Thulebakken 1, 9000 Aalborg, (sager vedr. præsteboliger m.v.): tlf. 98 18 80 88. Arkitekt M.A.A. E-mail: [email protected] Thyge Jakobsen Drosselvej 6, 9520 Skørping Kontortid: Tlf. 98 39 17 55. Mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-13, lørdag lukket. Præstegårdskonsulent: Telefontid: Gårdejer Holger Thomsen Mandag-torsdag kl. 10-15, Ø-center Egholm fredag kl. 10-13. Egholm 60, 9000 Aalborg Tlf. 98 17 47 22. På stiftskontoret er ansat: Stiftskontorchef Jørgen Lützau Provstirevisorer: Larsen. PricewaterhouseCoopers (Biskoppens amanuensis). Skelagervej 1 A Stiftskasserer Ruth Holm. Postboks 69 Stiftsfuldmægtig Helle Hindsholm. 9100 Aalborg Stiftsfuldmægtig Tlf. 96 35 40 00 Maria Louise Friis Laursen. Revision af de kirkelige kasser m.v. Kontorfuldmægtig Lene Mogensen. for: Bogholder Alic Christensen. Aalborg Budolfi, Aalborg nordre, Kontorfuldmægtig Mette Roskjær. Støvring, Hadsund, Brønderslev,

157 Sæby, Hjørring, Frederikshavn og Ansgars, Hans Egedes, Hasseris, Aalborg søndre provstier. Margrethe, Skt. Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelsers, Vor Frue. Revisionsfirmaet Brandt & Sigsten Pedersen Provstiets kontonummer: 1559- Thyparken 10 0007218427. 7700 Thisted Tlf. 97 91 11 11 Revision af de kirkelige kasser m.v. AALBORG NORDRE PROVSTI: for: Provst Ole Rysgaard Madsen, Hanherred og Thisted provstier. Klitgårdsvej 30, 9382 Tylstrup, tlf. 98 26 14 38. Revisionsfirmaet E-mail: [email protected]. Brandt & Sigsten Pedersen Møllevænget 17 Medlemmer (valgte): 7760 Hurup Thy 97 95 18 22 Karla Eriksen, Revision af de kirkelige kasser m.v. Skolevej 36, 9400 Nørresundby. for: Sydthy og Morsø provstier. Solvejg Dalgaard, Mejlstedvej 47, 9380 Vestbjerg.

AALBORG BUDOLFI PROVSTI: Ole Dahl, Domprovst Arne Mumgaard Kornelparken 84, Grindsted, Dronning Christines Vej 20 9310 Vodskov. 9000 Aalborg, tlf. 98 12 27 11 E-mail: [email protected]. Frank Dubgaard, Nørremarksvej 157, 9440 Aabybro. Medlemmer (valgte): Provstiudvalget har konstitueret Hanne Stenbakken, sig med provst Ole Rysgaard Østre Kanalgade 4, 4. th., Madsen som formand. 9000 Aalborg. Aabybro kommune, der omfatter Finn Thorsen, sognene: Golfparken 89, st., 9000 Aalborg. Aaby, Vedsted, Biersted, Gjøl.

Henning Nørgaard Jensen, Del af Aalborg kommune, der om- Væverensvej 3, 9000 Aalborg. fatter sognene: Horsens, Hammer, Vodskov, Hvor- Peter Stilling, up, (Nørre Uttrup), Lindholm, Skræmvej 162, Skræm, (Løvvangen), Nørresundby, 9690 Fjerritslev. Sulsted, (Vestbjerg), Ajstrup, Vadum. Provstiudvalget har konstitueret sig med Peter Stilling som Provstiets kontonummer: 7454- formand. 102126-2.

Del af Aalborg kommune. Provstiet omfatter sognene: STØVRING PROVSTI: Domsognet med Domkirken Provst (Budolfi kirke) og Klosterkirken, Jens-Anders Overgaard Djernes

158 Sygehusvej 2, 9240 Nibe, Medlemmer (valgte): tlf. 98 35 10 35. E-mail: [email protected]. Johan Rafaelsen, Jyllandsgade 63, Fræer Purker, Medlemmer (valgte): 9520 Skørping.

Niels Jørgen Odgaard, Jens Bang, Søbakken 5, 9541 Suldrup. Udsigten 5, 9560 Hadsund.

Kaj Winther Nielsen, Ib Henriksen, Lillevordevej 13, 9280 Storvorde. Skolekrogen 2, Valsgaard, 9500 Hobro. Bent Møller, Færchs Torv 3, 9240 Nibe. Provstiudvalget har konstitueret sig med provst Carsten Bøgh Henning Langdahl, Pedersen som formand. Østermarksvej 6, Hjeds, 9541 Suldrup. Skørping kommune, der omfatter sognene: Provstiudvalget har konstitueret Skørping, (Skørping Nykirke), sig med provst Jens-Anders Fræer, Gerding, Blenstrup, St. Overgaard Djernes som formand. Brøndum, Siem, Thorup, Skibsted, Lyngby, (Terndrup), Bælum, Støvring kommune, der omfatter Solbjerg. sognene: Øster Hornum, Buderup, (Sørup), Hadsund kommune, der omfatter Gravlev, Aarestrup, Sønderup, sognene: Suldrup, Veggerby. Als, (Øster Hurup), Skelund, Visborg, Hadsund, Vive. Nibe kommune, der omfatter sognene: Arden kommune, der omfatter Nibe, Vokslev, Sebber, Bislev, sognene: Ejdrup, Farstrup, Lundby, Astrup, Rostrup, Oue, Valsgaard, St. Ajstrup. Rold, Vebbestrup, Storarden (Arden). Sejlflod kommune, der omfatter sognene: Provstiets kontonummer: 9214-214- Gudum, (Gudumholm), Lillevorde, 56-23882. Mou, (Dokkedal), Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev, Komdrup, Storvorde, Sejlflod. BRØNDERSLEV PROSVTI: Provstiets gironummer: 643-3197. Provst Ole Skovgaard Sørensen, Slåenvej 16, Serritslev, 9700 Brønderslev, tlf. 98 83 70 75. E-mail: [email protected]. HADSUND PROVSTI: Provst Carsten Bøgh Pedersen Medlemmer (valgte): Præstevej 1, Vive, 9560 Hadsund, Erling Pedersen, tlf. 98 57 10 93. Kingosvej 18, E-mail: [email protected]. 9760 Vrå.

159 Provstier: Kommuner: Sogne:

Aalborg Stift 1. Aalborg Budolfi provsti 2. Aalborg nordre provsti 3. Støvring provsti 4. Hadsund provsti 5. Brønderslev provsti 6. Sæby provsti 7. Hjørring provsti 8. Frederikshavn provsti 9. Hanherred provsti 10. Thisted provsti 11. Sydthy provsti 12. Morsø provsti 13. Aalborg søndre provsti

Langes-

160160 Hals

Kortet er udarbejdet på grundlag af materiale, ding hvortil Kort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret. © Kort- og Matrikelstyrelsen (A. 76-05)

161161 Claus Drustrup Clausen, Jens Christensen, Gaaen 26, Faarup, 9493 Saltum. Hjørringvej 285, 9750 Østervrå.

Anders Brødbæk Hummelmose, Villy Frank Hejslet, Fini Henriques Kvarter 21, Grønnegade 12, st. tv., 9300 Sæby. 9700 Brønderslev. Provstiudvalget har konstitueret Provstiudvalget har konstitueret sig med provst Jens Jacob Kauf- sig med provst Ole Skovgaard mann Jensen som formand. Sørensen som formand. Sæby kommune, der omfatter sog- Brønderslev kommune, der omfat- nene: ter sognene: Albæk, (Lyngså), Hørby, (Badskær), Brønderslev, Serritslev, Tolstrup, Understed, Karup, Skæve, Torslev, (Øster Hjermitslev), Stenum, (Østervrå), Volstrup, Sæby. Jerslev, (Mylund), Hellum, Øster Brønderslev, Hallund, Tise. Dronninglund kommune, der omfatter sognene: Løkken-Vraa kommune, der omfat- Voer, Agersted, Aså-Melholt, (Mel- ter sognene: holt), Dronninglund, (Dorf), Børglum, Løkken-Furreby, Vejby, Hellevad, Ørum, Hjallerup. Sejlstrup, Harridslev, Rakkeby, Rubjerg, Lyngby, Jelstrup, Hals kommune, der omfatter sogne- Vrensted, Vraa, Em. ne: Hals, (Hou), Ulsted, Vester Hassing, Pandrup kommune, der omfatter Øster Hassing, (Gaaser). sognene: Ingstrup, Vester Hjermitslev, Provstiets gironummer: 124-64606. Saltum, Alstrup, Jetsmark, Hune, (Rødhus).

Provstiets kontonummer: 9070-000- HJØRRING PROVSTI: 00-71129. Provst Lars-Erich Stephansen, Store Kirkestræde 15, 9800 Hjørring, tlf. 98 92 11 90. SÆBY PROVSTI: E-mail: [email protected]. Provst Jens Jacob Kaufmann Jensen Medlemmer (valgte): Borgergade 37, 9362 Gandrup tlf. 98 25 90 64 Arne Waage Bech, E-mail: [email protected]. Plantagevej 5, 9982 Aalbæk.

Medlemmer (valgte): Poul Bach, Hejselbækvej 9, 9881 Bindslev. Birthe Jensen, Østermarksvej 56, Ørum, 9320 Anne Marie Pedersen, Hjallerup. Skrænten 6, 9800 Hjørring.

Jens Andreasen, Thomas Vagner Borrisholt, Ahornvej 3, Vester Hassing, Degnevænget 121, Bjergby, 9310 Vodskov. 9800 Hjørring.

162 Provstiudvalget har konstitueret Frederikshavn kommune, der om- sig med provst Lars-Erich Stephan- fatter sognene: sen som formand. Frederikshavn, Abildgård, Fladstrand, Bangsbostrand, Elling, Hjørring kommune, der omfatter (Strandby), (Jerup), Flade, Gærum, sognene: Aasted (Kvissel), Skærum. Sct. Catharinæ, Sct. Hans, Sct. Olai, Bistrup, Vrejlev, Hæstrup, Sindal kommune, der omfatter Taars, (Morild), Bjergby, Mygdal, sognene: Skallerup, Vennebjerg, Maarup. Sindal, Tolne, Mosbjerg, Ugilt, Astrup, Lendum, Hørmested. Hirtshals kommune, der omfatter sognene: Læsø kommune, der omfatter Hirtshals, (Emmersbæk), Horne, sognene: Asdal, Tornby, Vidstrup, Tversted, Byrum, Hals (Østerby), Vesterø. (Sørig), Uggerby, Bindslev. Provstiets gironummer: 869-1002. Skagen kommune, der omfatter sognene: Skagen, (Hulsig), Raabjerg, (Aalbæk). HANHERRED PROVSTI: Provst Poul Farsinsen, Provstiets kontonummer: 7406- Kirkevej 40, 7741 Frøstrup, 1401852. tlf. 97 99 10 02. E-mail: [email protected].

FREDERIKSHAVN PROVSTI: Medlemmer (valgte): Provst Ole Dybro, Astrupvej 181, 9870 Sindal, Anne-Marie Lolholm, tlf. 98 93 52 08. Gøttrupvej 293, Gøttrup, E-mail: [email protected]. 9690 Fjerritslev.

Medlemmer (valgte): Poul Thinggaard Nielsen, Skræmvej 110, Skræm, Vagn Borneman Sørensen, 9690 Fjerritslev. Skagensvej 326, 9981 Jerup. Poul Kristian Thomsen, Poul Krogh Sørensen, Hjortdalvej 108, 9460 Brovst. Godthåbsvej 25, 9800 Hjørring. Doris Kjeldgaard Laursen, Dorthe Mikkelsen, Gyvelvænget 18, Kirkevej 251, Tolne, 9870 Sindal. 7730 Hanstholm.

Benny Sørensen, Provstiudvalget har konstitueret Marinus Bødkers Vej 11 B, 9900 sig med provst Poul Farsinsen som Frederikshavn. formand.

Tove Brændstrup, Brovst kommune, der omfatter sog- Doktorvejen 9, Byrum, 9940 Læsø. nene: Brovst, Øland, Langeslund, Lerup, Provstiudvalget har konstitueret sig Tranum, (Koldmose), Torslev, Øster med provst Ole Dybro som formand. Svenstrup.

163 Fjerritslev kommune, der omfatter rup, Thisted, Tilsted, Harring, sognene: Stagstrup, Snedsted, Nørhaa, Kollerup, (Fjerritslev), Hjortdal, (Stenbjerg), Sønderhaa, Hørsted. Klim, Thorup, Vust, Kettrup, Gøttrup, Haverslev, Skræm, Provstiets kontonummer: 9090 Bejstrup. 0000878723.

Hanstholm kommune, der omfatter sognene: Hansted, Klitmøller, Ræhr, Vigsø, SYDTHY PROVSTI: Hjardemål, (Hjardemål Klit), Provst Jens F. Munksgaard, Tømmerby, Lild, (Lildstrand). Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy, tlf. 97 95 11 84. Provstiets gironummer: 122-57953. E-mail: [email protected].

Medlemmer (valgte):

THISTED PROVSTI: Ingrid Jørgensen, Provst Henning Bjørndal Sørensen, Tjørnevænget 13, Hindingvej 1, Nors, 7700 Thisted, 7760 Hurup Thy. tlf. 97 98 10 30 E-mail: [email protected]. Ella Sørensen, Kystvejen 109, Medlemmer (valgte): 7770 Vestervig.

Harald Emil Pedersen, Bent Christensern, Åsvej 7, Silstrup, Knakkergårdsvej 26, Skyum, 7700 Thisted. 7752 Snedsted.

Jørgen Raaby, Ernst Møller Lauridsen, Idylvej 5, 7700 Thisted. Kongevejen 80, Jegindø, 7790 Thyholm. Karen-Margrethe Reilev, Ranunkelvej 13, Hillerslev, Provstiudvalget har konstitueret 7700 Thisted. sig med provst Jens F. Munksgaard som formand. Birge Damgaard Christensen, Sømærkevej 1, Stenbjerg, Thyholm kommune, der omfatter 7752 Snedsted. sognene: Hvidbjerg, Lyngs, Søndbjerg, Odby, Provstiudvalget har konstitueret Jegindø. sig med provst Henning Bjørndal Sørensen som formand. Sydthy kommune, der omfatter sognene: Thisted kommune, der omfatter Vestervig, Agger, Hurup, Bedsted, sognene: Grurup, Boddum, Ydby, Helligsø, Øsløs, Vesløs, Arup, Hunstrup, Øs- Gettrup, Visby, Heltborg, Hassing, terild, Sennels, Hillerslev, Kaas- Villerslev, Hvidbjerg v. Aa, Ørum, trup, Nors, Tved, Øster Vandet, Lodbjerg, Hørdum, Skyum. Vester Vandet, Skinnerup, Sjørring, Thorsted, Hundborg, Jannerup, Provstiets kontonummer: Vang, Vorupør, Skjoldborg, Kalle- 9111-0595669618.

164 MORSØ PROVSTI: AALBORG SØNDRE PROVSTI: Provst Henning Toft Bro, Provst Peter Anton Krogsøe, Toftegade 23, 7900 Nykøbing Mors, Birke Allé 41, 9200 Aalborg SV, tlf. 97 72 02 72. tlf. 98 33 30 05. E-mail: [email protected]. E-mail: [email protected]

Medlemmer (valgte): Medlemmer (valgte):

Karl Kristian Mehl Pedersen, Bent Christensen Flyvholm, Brogårdsvej 20, Ljørslev, Hyldemorvej 35, 9230 Svenstrup. 7900 Nykøbing Mors. Henning Sølver Pedersen, Bodil Pedersen, Munchs Vej 20, 9240 Nibe. Vestmorsvej 54, Outrup, 7900 Nykøbing Mors. Erna Merete Jørgensen, Klarup Skolevej 10, 9270 Klarup. Verner Kjeldsen, Vestervangen 12, Ejgil Hougaard Kjær, 7900 Nykøbing Mors. Langholtvej 6, 9200 Aalborg SV

Jens Bruhn, Marianne Voss Nielsen, Næssundvej 372, Blishønevej 11, 9230 Svenstrup. 7960 Karby. Bjarne Langvad, Jette May Nielsen, Risbjergvej 2, 9260 Gistrup. Grydhøjvej 24, Gullerup, 7950 Erslev. Provstiudvalget har konstitueret sig med provst Peter Anton Krogsøe Christen Povlsen Møller, som formand. Vendbjergvej 3, Galtrup, 7950 Erslev. Del af Aalborg kommune, der omfatter sognene: Provstiudvalget har konstitueret Skalborg, Nørre Tranders, (Rørdal), sig med provst Henning Toft Bro Sønder Tranders, (Gug), Nørholm, som formand: Sønderholm, Frejlev, Svenstrup, Ellidshøj, Ferslev, Dall, Volsted, Morsø kommune, som omfatter Gunderup, Nøvling, Gistrup, sognene: Romdrup, Klarup, Godthåb. Nykøbing Mors, Lødderup, Elsø, Frøslev, Mollerup, Outrup, Karby, Provstiets kontonummer: 9037 Tæbring, Rakkeby, Redsted, 2265783166. Hvidbjerg, (Agerø), Vejerslev, Ljørslev, Ørding, Øster Assels, Vester Assels, Blidstrup, Sejerslev, Ejerslev, Jørsby, Flade, Bjergby, Sundby, Solbjerg, Dragstrup, Skallerup, Galtrup, Øster Jølby, Erslev, Tødsø, Alsted, Sønder Draaby.

Provstiets gironummer: 904-7166.

165 Aalborg Stifts Udvalg for det mellemkirkelige arbejde

Valgte medlemmer for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2006.

Læge medlemmer: Stinne Vendelboe, Astrupvej 25, 7760 Hurup Thy. Ketty Kjær Pedersen, Svanevej 57, Voersaa, 9300 Sæby (næstformand). Lis Andersen, Pajhedevej 104, 9740 Jerslev (suppleant) Henning Thomsen, Agnetevej 5, 9000 Aalborg.

Gejstlige medlemmer: Sognepræst Villy Mølgaard, Vestre Fjordvej 61, 9000 Aalborg. Sognepræst Lone Hvejsel, Lethsvej 9, 7755 Bedsted (formand).

Født medlem: Biskop Søren Lodberg Hvas, Bispegården, Thulebakken 1, 9000 Aalborg.

Sekretær for udvalget: Sognepræst Henrik Raakjær Nielsen, Tennisvej 10, 9900 Frederikshavn

166 Stiftsmiddeludvalg

Valgte medlemmer for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2009.

AALBORG BUDOLFI PROVSTI THISTED PROVSTI Peter Stilling Harald Emil Pedersen Skræmvej 162, Skræm Åsvej 7 9690 Fjerritslev 7700 Thisted

AALBORG NORDRE PROVSTI SYDTHY PROVSTI Hans Jørgen Sørensen Arne Ringgård Lauridsen A. P. Nielsensvej 12, Birkelse Hedegårdsvej 50, Svankjær 9440 Aabybro 7755 Bedsted Thy

STØVRING PROVSTI MORSØ PROVSTI Jytte Abildgaard Thorkild Rolighed Nørgaard Gravlevvej 58, Gravlev Søbugten 22, Nr. Dråby 9520 Støvring 7900 Nykøbing Mors

HADSUND PROVSTI AALBORG SØNDRE PROVSTI Elis Johannes Kehlet Henning Sølver Pedersen Rebildvej 10, Rebild Munchs Vej 20 9520 Skørping 9240 Nibe

BRØNDERSLEV PROVSTI Else Hansen UDVIDELSE AF UDVALGET Tornerosevej 13 med en provst og tre præster, 9700 Brønderslev jfr. Kirkeministeriets dispensation af 22. oktober 2002, samt Kirkemi- SÆBY PROVSTI nisteriets dispensation af 14. de- Jørgen Nielsen cember 2004: P. Christensen Vej 3, Try 9330 Droninglund Domprovst Arne Mumgaard Dronning Christines Vej 20 HJØRRING PROVSTI 9000 Aalborg Anne Marie Pedersen Skrænten 6 Sognepræst 9800 Hjørring Henrik Raakjær Nielsen Tennisvej 10 FREDERIKSHAVN PROVSTI 9900 Frederikshavn Poul Krogh Sørensen Godthåbsvej 25, Astrup Sognepræst Inge Merete Gross 9800 Hjørring Kirkebyen 5, Solbjerg 7950 Erslev HANHERRED PROVSTI Ejvin Krukow Sognepræst Lise Lundgreen Vangvejen 93, Haverslev Vang Romdrupvej 71 9690 Fjerritslev 9270 Klarup

167 Romansk kors, der tidligere har stået på Rubjerg gamle kirkegård. Det har været stjålet, men er fundet igen og skal efter planen genopsættes inden nyt- år.

168