Spildevandsplan

SPILDEVANDSPLAN

2010-2015 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Indholdsfortegnelse

Resumé 6

1 Indledning 7 1.1 Mål 8 1.1.1 Overordnet målsætning 8 1.1.2 Konkrete delmål og handlinger 8 1.2 Indhold 10

2 Planlægningsgrundlaget 12 2.1 Lovgrundlag 12 2.2 Helhedsplan 13 2.3 Vandforsyningsforhold 13 2.4 Miljøvurdering 13

3 Recipienter - Vandmiljø 15 3.1 Indledning 15 3.2 Status 16 3.2.1 Limfjordens tilstand 16 3.2.2 Skagerraks tilstand 17 3.2.3 Vandløbenes tilstand 18 3.2.4 Søernes tilstand 19 3.3 Igangværende og planlagte tiltag 20 3.4 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 21 3.5 Habitatdirektivet 22 3.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 22 3.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg 23 3.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb 23 3.6.3 Sammenligning af udledninger 24

4 Forsyningens spildevandsanlæg 26 4.1 Generelt 26 4.1.1 Definitioner 26 4.1.2 Beregningsgrundlag 27 4.1.3 Regnbetingede udløb 27 4.1.4 Udledning af renset spildevand 28 4.1.5 Tømningsordning 29 4.1.6 Separering af fælleskloak 30 4.2 Renseanlæg – status og plan 31 4.2.1 Fjerritslev Renseanlæg 33 4.2.2 Attrup Renseanlæg 34 4.2.3 Aabybro Renseanlæg 35 4.2.4 Pandrup Renseanlæg 36 1

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.2.5 Gjøl Renseanlæg 36 4.3 Kloakerede oplande – status og plan 37 4.3.1 Jammerbugt Kommune – oplande i alt 37 4.3.2 Aabybro 39 4.3.3 Biersted 39 4.3.4 Nørhalne 40 4.3.5 Gjøl 40 4.3.6 Birkelse 41 4.3.7 Ryå 42 4.3.8 Pandrup 42 4.3.9 Kås 43 4.3.10 Moseby 43 4.3.11 Saltum 44 4.3.12 Sdr. Saltum 44 4.3.13 Vester Hjermitslev 45 4.3.14 Ingstrup 45 4.3.15 Grønhøj 46 4.3.16 Fårup/Dommerborg 47 4.3.17 Hune 47 4.3.18 Blokhus 48 4.3.19 Rødhus 48 4.3.20 Drænområde Nord 48 4.3.21 Drænområde Syd 49 4.3.22 Brovst 49 4.3.23 Halvrimmen/Sønder Økse/Jægerum 50 4.3.24 Arentsminde 51 4.3.25 Østerby/Hammershøj/Vesterby 51 4.3.26 Torslev/Kokkedal 52 4.3.27 Øster Svenstrup/Skovsgård 52 4.3.28 Tranum/Bratbjerg 53 4.3.29 Krogen 54 4.3.30 Attrup 54 4.3.31 Fjerritslev 55 4.3.32 Kollerup og Brøndum 55 4.3.33 Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup 56 4.3.34 Skræm 57 4.3.35 Bonderup 58 4.3.36 Trekroner, Kirkedal og Haverslev 58 4.3.37 Bejstrup og Manstrup 59 4.3.38 Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro 59 4.3.39 Gøttrup 61 4.3.40 Klim 61 4.3.41 Vester Thorup 62 4.3.42 Thorup Strand og Klim Strand Camping 63 4.4 Nedsivningsoplande – status og plan 63 4.4.1 Sommerhusområde på Gjøl 63 4.4.2 Bjerregårdsområdet 63

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.4.3 Grønnestrand 64

5 Kloakfornyelse 65 5.1 Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning 65 5.2 Kloakkens omfang, alder og tilstand 66 5.3 Investeringer i kloakfornyelse 67

6 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 68 6.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 69 6.2 Renseklasse og anlægstype 73 6.3 Spildevandsafgift 73 6.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 74 6.5 Tidsplan for forbedret rensning 75 6.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 77 6.7 Hvad koster et renseanlæg? 78 6.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg 80

7 Særlige forhold 83 7.1 Tilslutning til Forsyningens afløbssystem 83 7.2 Private anlæg 84 7.3 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis 84 7.3.1 Regler for nye kloakker 85 7.3.2 Regler for eksisterende kloakker 86 7.4 Risiko for kælderoversvømmelser 86 7.5 Forsyningens afløbssystem og andre anlæg 87 7.6 Udtræden af Forsyningen 88 7.7 Reduktion af regnvandsudledning til kloakanlæg 89 7.7.1 Planlagte bebyggelser - byggemodninger 89 7.7.2 Ejendommes interne kloakering 89 7.8 Regler for vejafvanding 89 7.9 Tilslutningsret og -pligt 90 7.10 Afgivelse af areal og pålæg af servitut 91 7.11 Straf 92 7.12 Revision af planen 92

8 Forsyningens økonomi 93 8.1 Driftsudgifter for Forsyningen 94 8.2 Forsyningens anlægsudgifter 95 8.3 Forsyningens indtægter 95

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Tekst- og skemabilag:

Nr. Skematype

1 Skemaforklaring

2 Oplandsskemaer

3 Udløbsskemaer

4 Renseanlægsskemaer

5 Screening for Miljøvurdering

6 Enkeltbeliggende ejendomme tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kortbilag:

Nr. Kortbilag Mål 1 Oversigtskort 1: 50.000 2 Aabybro 1: 4000 3 Biersted 1: 4000 4 Nørhalne 1: 4000 5 Gjøl 1: 4000 6 Sommerhuse på Gjøl 1: 4000 7 Birkelse 1: 4000 8 Ryå 1: 4000 9 Pandrup 1: 4000 10 Kås 1: 4000 11 Moseby 1: 4000 12 Saltum 1: 4000 13 Sdr. Saltum 1: 4000 14 Vester Hjermitslev 1: 4000 15 Ingstrup 1: 4000 16 Grønhøj 1: 4000 17 Fårup/Dommerborg 1: 4000 18 Hune 1: 4000 19 Blokhus 1: 5000 20 Rødhus 1: 4000 21 Drænområde Nord 1: 4000 22 Drænområde Syd 1: 4000 23 Brovst 1: 4000 24 Halvrimmen/Sønder Økse/Jægerum 1: 4000 25 Arentsminde 1: 4000 26 Hammershøj/Østerby/Vesterby 1: 4000 27 Skovsgård/Torslev/Kokkedal 1: 4000 28 Øster Svenstrup/Ny Skovsgård 1: 4000 29 Tranum/Bratbjerg/Mou Kær 1: 4000 30 Krogen 1: 4000 31 Attrup 1: 4000 32 Fjerritslev 1: 4000 33 Kollerup og Brøndum 1: 4000 34 Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup 1: 4000 35 Skræm 1: 4000 36 Bonderup 1: 4000 37 Trekroner, Kirkedal og Haverslev 1: 4000 38 Bejstrup og Manstrup 1: 4000 39 Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro 1: 4000 40 Gøttrup 1: 4000 41 Klim 1: 4000 42 Vester Thorup 1: 4000 43 Thorup Strand 1: 4000 44 Bjerregårdsområdet 1: 4000 45 Grønnestrand 1: 4000 46 Tranum Strand og Tranum Camping 1: 4000 47 Kursuscenter m.m. 1: 4000 48 Sommerhuse Lerup Strand 1: 4000 49 Sandmosen 1: 4000 50 Spildevandsrensning i det åbne land 1: 50.000

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Resumé

Spildevandsplan 2010-2015 for Jammerbugt Kommune erstatter de tidligere spildevandsplaner for Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup Kommuner. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over planlagte aktiviteter og investeringer inden for spildevandsområdet i Jammerbugt Kommune i løbet af planperioden, ligesom den også beskriver de nuværende forhold. De væsentligste fremadrettede aktiviteter i denne spildevandsplan er beskrevet nedenfor.

For at undgå at kloaksystemet bliver overbelastet, er der sket skærpelser i forbindelse med udledning og afledning af regnvandet. Desuden er der i denne plan stillet krav om anvendelse af en større regnintensitet ved dimensionering af ledninger og de forsinkelseselementer, der kan anvendes for at imødekomme klimaforandringerne.

En række projekter søges igangsat/gennemført i denne planperiode for at forbedre vandkvaliteten i vandløb og/eller for at minimere risikoen for oversvømmelse af kældre og terræn samt for at begrænse gener fra kloaksystemet. Det drejer sig om bl.a. følgende projekter:

• Kloaksaneringer og omkloakeringer i Aabybro, Birkelse og Brovst • Etablering af bassinanlæg i forbindelse med regnbetingede udløb • Renovering af pumpestationer • Forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsplanen søger også at imødekomme Statens Vandplanforslag. Udledningsforholdene for de regnbetingede udløb (udløb af regnvand samt udløb af spildevand opblandet med regnvand) i kloakoplandene til de centrale renseanlæg vil blive taget op til vurdering, når de endelige krav i Vandplanen er på plads. Det samme gælder forbedret spildevandsrensning i det åbne land i de nye områder, som er udpeget i Statens Vandplanforslag.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

1 Indledning Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Jammerbugt Kommune. I nævnte bestemmelse samt i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. er fastsat, hvad en spildevandsplan skal indeholde. Derfor har kommunen udarbejdet følgende Spildevandsplan 2010 - 2015.

I Spildevandsplanen gør Kommunalbestyrelsen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden medio 2010, og planbeskrivelsen dækker årene 2011-2015.

Spildevandsplan 2010 – 2015 skal erstatte de tidligere gældende Spildevandsplaner for de gamle kommuner, som er:

Kommune Spildevandsplan Bemærkning Fjerritslev 2002 – 2013 Vedtagne tillæg til planen Brovst 2003 – 2014 Vedtagne tillæg til planen Aabybro 2001 - 2010 Vedtagne tillæg til planen Pandrup 1997 - 2001 Vedtagne tillæg til planen Tabel 1.1 Tidligere gældende spildevandsplaner.

Kommunalbestyrelsens forslag til “Spildevandsplan 2010 - 2015” har været offentliggjort og været i offentlig høring i mindst 8 uger. Forslaget til spildevandsplan blev samtidig med offentliggørelsen sendt til Miljøcenter Aalborg til orientering. I offentlighedsfasen var det muligt for borgere, myndigheder og interesseorganisationer at kommentere det fremlagte forslag overfor Kommunalbestyrelsen.

Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen behandlet evt. ændringer og indarbejdet dem i spildevandsplanen, hvorefter den vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. Vedtagelsen offentliggøres i lokale blade. Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget spildevandsplanen, er den Jammerbugt Kommunes juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet.

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven §32, stk. 3, kan Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene.

Spildevandsplanen kan ses på Jammerbugt Kommunes hjemmeside:

www. Jammerbugt.dk

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

1.1 Mål

1.1.1 Overordnet målsætning Det er Jammerbugt Kommunes målsætning inden for spildevandsområdet, at:

• Spildevandsanlæg og ledningsnet skal være velfungerende.

• Det rensede spildevand der udledes fra renseanlæggene skal overholde målsætninger fra Vandplaner og målsætninger for badevandskvalitet.

• Udviklingen i klimaet skal tages alvorligt.

• Miljøproblemer, som kan have sammenhæng med spildevandshåndtering skal forebygges.

• Agenda 21: Kommunen skal på spildevandsområdet have fokus på klimaforandringer, herunder stigende vandstand, storm og øget nedbør samt tænke bæredygtighed ind i fremtidige investeringer og tilpasning af anlæg.

1.1.2 Konkrete delmål og handlinger For spildevandsområdet gælder følgende delmål:

Delmål: Tekniske anlæg skal af hensyn til driftsikkerheden tilstræbes at have høj teknisk standard.

Konkret handling: Der skal foretages renoveringer på såvel renseanlæg som ledningsnet af hensyn til udsivning, indsivning, stabil drift og økonomi.

Delmål: Klimaforandring og der af følgende øget nedbør og stigende vandstand skal inddrages i sagsbehandlingen på spildevandsområdet.

Konkret handling: Dimensionering af afløbssystemer sker efter nye regler, som defineres i denne plan. Der indføres bestemmelser og maksimale befæstelsesgrader samt om hvornår der skal etableres bassiner i forbindelse med bl.a. afledninger og tilslutninger fra private ejendomme.

Delmål: Iværksætte arbejdet med udmøntning af de statslige Vand- og Naturplaner i de kommunale handleplaner.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Konkret handling: Regnbetingede udløb planlægges efter forventede krav jf. Statens Vandplanforslag.

Delmål: Agenda 21 bæredygtighed for fremtidige investeringer.

Konkret handling: Der foretages en evaluering af omkloakering til separatsystem som alternativ i forbindelse med sanering af fælleskloakerede områder.

Planen er politikernes overblik over kommunens håndtering af spildevand, og grundlaget for kommunens administration af spildevandsområdet og en væsentlig del af Forsyningens arbejdsgrundlag.

Det er samtidig hensigten, at alle i kommunen gennem planen skal kunne orientere sig om deres egne forhold m.h.t. eksisterende og fremtidige spildevandsforhold.

Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. For borgerne er spildevandsplanen en orientering om, hvad kommunen inden for kortere tid planlægger at gennemføre inden for spildevandsområdet. Gennemførelse af disse planer kan dog medføre, at borgere bliver stillet overfor krav om at ændre eller forbedre håndteringen af spildevand på deres ejendom.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

1.2 Indhold Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Jammerbugt Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Forsyning A/S og Jammerbugt Kommune.

Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsselskab og andre spildevandsanlæg.

Spildevandsplan 2010 – 2015 for Jammerbugt Kommune omfatter alle Jammerbugt Forsyning A/S’s spildevandsanlæg og andre spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg.

Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af Jammerbugt Forsyning A/S’s spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2015. Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner.

I perioden 2010 – 2015 vil indsatsen bl.a. blive koncentreret omkring følgende hovedområder:

• Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med Helhedsplan og lokalplaner. • Separatkloakering og spildevandskloakering • Sanering af kloaksystemet for at sikre kloakkens funktion fremover • Forbedring af spildevandsrensningen fra bebyggelser i det åbne land. • Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningen ikke hindrer, at recipienternes målsætning opfyldes.

Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Helhedsplan, Regionplan 2005, forslag til Vandplan og lovgivningen i øvrigt.

Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af de nye fysiske anlæg.

Jammerbugt Kommune har udskilt den kommunale kloakforsyning til Jammerbugt Forsyning A/S. 10

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Jammerbugt Forsyning A/S vil i det følgende ofte blot blive benævnt som Forsyningen.

Spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg vil i det følgende blive benævnt som Forsyningens spildevandsanlæg .

Spildevandsplanen er udarbejdet af Jammerbugt Kommune i samarbejde med Orbicon A/S, Aalborg. Spildevandsplanen består af en tekstdel, skemadel, bilag og tegninger.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

2 Planlægningsgrundlaget

2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive:

• Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. • Områder hvor Kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af Forsyningen. • Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. • Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås her ejendomme, som ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg. • En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter.

Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne www.retsinfo.dk og www.blst.dk .

Love: • Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009. • Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni 2005. • Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 12. juni 2009. • Lov om afgift af spildevand (herunder Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 og Lov nr. 522 af 1. juni 2009 ) • Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold nr. 469 af 12. juni 2009 og ændringer ved Lov nr. 1518 af 27. december 2009 og Lov nr. 484 af 11. maj 2010.

Bekendtgørelser: • Bekendtgørelse nr. 134 af 18. februar 2011 om ikrafttræden af §2, nr. 1 og 2 i lov om ændring af afgift af spildevand og forskellige andre love • Bekendtgørelse nr. 1058 af 06. december 1996 om ikrafttræden af lov om afgift af spildevand • Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 12

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Vejledninger m.v. herunder: • Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. • Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg.

2.2 Helhedsplan Helhedsplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Jammerbugt Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen.

Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2015. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i Helhedsplanen og fremgår af kortbilagene.

På baggrund af den nuværende byudvikling forventes det kloakerede opland i planperioden 2011-2015 at blive øget med ca. 400 ha fra ca. 3400 ha til ca. 3800 ha.

2.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. “Drikkevandsområder”, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan 2005.

Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i Regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav.

Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning fra fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden.

2.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og Jammerbugt Kommune skal vurdere, om der er behov for

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag nr. 5.

Spildevandsplanen vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da:

• planen ikke vurderes at have væsentlige negative miljømæssige virkninger, • anlæg af nye bassiner såvel som ændret udledning af renset spildevand og overfladevand i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af Jammerbugt Kommune efter gældende natur-, plan- og miljølovgivning. • Der sikres mod virkninger på naturbeskyttede områder ved vurdering af konkrete projekter i forbindelse med ansøgninger.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

3 Recipienter - Vandmiljø

3.1 Indledning Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken.

Jammerbugt Kommune er beliggende i vanddistrikt 80, Nordjylland. Statens Miljøcenter Aalborg er vandmyndighed for vanddistrikt 80 og har ansvaret for, at der udarbejdes en Vandplan for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havområdet for distriktet. Forslag til Vandplaner er udsendt d. 4. oktober 2010. Det overordnede mål med vandplanlægningen er, at al vand skal have ”god tilstand” i år 2015.

Jammerbugt Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 2 områder:

• Et større område i den sydlige og centrale del af kommunen, der har afstrømning til Limfjorden. • Et mindre område i den nord- og vestlige del af kommunen, der har afstrømning til Jammerbugt/Skagerrak.

Når Vandplanerne er vedtaget, vil målene for den tilstand, der skal nås inden udgangen af 2015 i de forskellige vandområder, være fastlagt.

Kommunens vigtigste mål for håndtering af spildevand er at sikre, at der ikke forekommer uhygiejniske forhold, som giver anledning til smittespredning, når spildevandet bortskaffes. Spildevandsanlæggets tilstand og driftsmæssige problemer har derfor altid høj prioriteret.

Overordnet gælder desuden, at udledningstilladelser for udløb fra renseanlæg og regnbetingede udledninger overholdes og de målsætninger som følger af Miljømålsloven efterleves.

For udledning af opspædet spildevand fra overløbsbygværker under større regnhændelser, gælder følgende:

• Badevandskvalitet skal ikke hindres af udløb af spildevand.

• Det er kommunens mål at reducere antallet af overløb af opspædet spildevand fra overløbsbygværker på fælleskloakken, hvis forholdene betinger dette. Den nødvendige reduktion afhænger af om overløbet sker til vandløb, søer eller havet.

For udledning af overfladevand fra separatkloakerede områder til vandløb og søer, gælder følgende:

• Af hensyn til vandløbenes miljøtilstand, og for at begrænse antallet af oversvømmelser, er udgangspunktet, at nye udledninger til vandløb 15

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

neddrosles til et maksimalt flow på 1 liter pr. sek. pr. ha kloakopland (svarende til den naturlige afstrømning fra græsklædte arealer). Overskridelse af det maksimale flow accepteres mellem én gang hvert femte og én gang hvert tyvende år. Kravet til neddrosling og overskridelse af maksimalt flow kan dog sættes lavere, hvis lokale forhold betinger dette. • For udledning til søer er målet at nedbringe fosforbelastningen på de målsatte søer. • Der er i Jammerbugt Kommune ikke betydende regnbetingede udløb direkte til havet. Nye udløb til havet vurderes nærmere i hvert enkelt tilfælde.

3.2 Status

3.2.1 Limfjordens tilstand Miljøtilstanden i Limfjorden lever ikke op til Regionplanens målsætning. Fjorden rammes jævnligt af iltsvind, bunddyr dør, og bundplanternes udbredelse er hæmmet af de dårlige forhold. Problemet er, at tilførslen af næringsstoffer til fjorden fortsat er for høj. I basisanalysen angives de samlede årlige tilførsler af næringssalte at være følgende:

Kvælstof: ca. 15.013 tons/år Fosfor: ca. 333 tons/år

Oplandet til Limfjorden er den væsentligste kilde til næringsstoffer, men atmosfæren bidrag af kvælstof og tilførslen af fosfor fra Nordsøen er ligeledes vigtige.

Næringsstoffer fra oplandet kommer fra et diffust bidrag (fra landbruget og fra naturligt baggrundsbidrag), punktkilder som renseanlæg, dambrug, regnbetingede afløb, spredt bebyggelse og industri. De enkelte kilders bidrag fremgår af nedenstående figur:

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Figur 3.1 De enkelte kilder til næringssaltbelastningen af Limfjorden.

3.2.2 Skagerraks tilstand Til trods for at der forventes en mindskelse af næringsstofbelastningen (som følge af Vandplanerne) er tilstanden i kystvandene i risiko for ikke at overholde målsætningen om god tilstand og årsagen vurderes at hænge sammen med bl.a. tilførslen af næringsstoffer.

Figur 3.2 De enkelte kilder til næringssaltbelastningen af Skagerrak.

På figuren ovenfor ses en opgørelse af belastningsfordelingen på Skagerrak (fra Statens forslag til Vand- og Naturplaner). Næringsstoftilførslen til Skagerrak ses i sær at hænge sammen med udledningen fra landbrugsarealer og det naturlige baggrundsbidrag.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Der findes ikke nogen særskilt opgørelse vedr. belastningen fra Jammerbugt Kommune.

Overordnet set må belastningen med næringssalte fra Jammerbugt Kommunes udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udløb betegnes som værende meget begrænset.

3.2.3 Vandløbenes tilstand Tilstanden af vandløbene i Jammerbugt Kommune varierer. Der er meget forskellige typer vandløb i Jammerbugt Kommune, varierende fra naturvandløb til kanallignende afvandingsgrøfter. En andel af vandløbene i Jammerbugt Kommune blev i Statens oplæg til idéfase i forbindelse med de statslige Vandplaner anført til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015. Vandløb, som er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015 er angivet med røde nuancer på nedenstående figur.

Figur 3.3 Målsatte vandløb i Jammerbugt Kommune.

Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Beskrivelse af tilstanden indeholder en vurdering af de fysiske forhold og bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Det er i forbindelse med udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udledninger og udledning af spildevand i det åbne land, at vandløb kan påvirkes af spildevand.

For Forsyningens renseanlæg findes i forbindelse med udledning af det rensede spildevand ikke problemer med opfyldning af målsætning for vandløbet.

Dette gælder generelt også for Forsyningens regnvandsbetingede udledninger. I forbindelse med Statens Vandplanforslag er der dog udpeget et mindre antal regnbetingede udledninger, hvor der bør ske i indsats.

For de vandløb, hvor tilstanden er vurderet (2008) i relation til den kommende indsats med forbedret spildevandsrensning i det åbne land, findes generelt ikke målopfyldelse. I disse vandløbsoplande vil Jammerbugt Kommune i de kommende år kortlægge afløbsforhold og der kan blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning til ejendomme med udledning til de pågældende vandløb.

Hvis de fysiske forhold i vandløbene er dårlige er der en tendens til, at målsætningen ikke er opfyldt. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. ved at fjerne spærringer samt foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og oprensning.

3.2.4 Søernes tilstand På nuværende tidspunkt er tilstanden af de fleste større søer i Jammerbugt Kommune ukendt. Enkelte søer overholder den fremtidige målsætning angivet i forslag til Vandplanerne. For enkelte søer er det angivet, at den miljømæssige tilstand er moderat eller ringe.

Søerne i Jammerbugt Kommune belastes generelt ikke af spildevandsudledninger fra Forsyningen. Dette gælder dog ikke for Nols Sø, som belastes af en regnbetinget udledning fra et fælleskloakeret opland og fra separatkloakeret opland. Nols Sø belastes også med bidrag fra spredt bebyggelse. Nols Sø tilstand er målsat som økologisk god tilstand. I Statens Vandplanforslag er den nuværende tilstand vurderet som ringe økologisk tilstand. Derfor er man i gang med at vurdere, hvorledes man kan forbedre forholdene, herunder vurdering af muligheder for og effekt af begrænsning af belastningen på søen samt en evt. sørestaurering.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

3.3 Igangværende og planlagte tiltag

Renseanlæg Der er ingen planlagte ændringer omkring Forsyningens renseanlæg. Anlæggene tilpasses løbende til belastningen, således at de til enhver tid gældende udlederkrav overholdes.

Statens Miljøcenter havde ved tilsynet de seneste år ikke bemærkninger til driften af renseanlæggene. Renseanlæggene fungerer tilfredsstillende og overholder udlederkravene.

Regnbetingede udledninger Der er generelt ikke problemer med recipienterne i relation til de regnbetingede udledninger fra afløbssystemerne i kommunen.

De af Statens Miljøcenter i 2008 og 2009 udførte tilsyn med de regnbetingede udledninger afstedkom betydelige anmærkninger vedr. 4 udløb i 2008 og 2 udløb i 2009, hvor man fandt at påvirkningsgraden på vandløbet var uacceptabel.

I 2008 vedrørte anmærkningerne især udledninger fra et separatudløb og et overløbsbygværk til Mølle Å/Ørebro Kanal ved Fjerritslev og ved et separatudløb og et overløbsbygværk ved Aabybro ved hhv. Horsebækken og Clements Grøft/Ryå. I 2009 vedrørte anmærkningerne især udledninger fra overløbsbygværker ved Nørhalne til Blødgrøften og ved Halvrimmen til Grønnegrøften.

Der vil løbende være behov for at følge påvirkningsgraden og for at iværksætte relevante indsatser for at begrænse påvirkningerne af vandløbene fra regnbetingede udløb – overløbsbygværker og regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande.

Alle planlagte regnbetingede udløb vil blive krævet udført med renseforanstaltninger (anordninger til bl.a. fjernelse af ristestof og tilbageholdelse af flydestoffer samt sandfang) og nødvendigt forsinkelsesbassin efter en nærmere vurdering.

I forslaget til Vandplaner for vandområderne 1.1, Nordlige Kattegat og Skagerrak og 1.2, Limfjorden, er der udpeget 9 regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune, hvor der bør ske indsats for at opnå målopfyldelse i recipienten. Den endelige Vandplan foreligger i skrivende stund ikke.

Det åbne land For en stor del af de vandløbsstrækninger, som der vurderes at være i risiko for ikke at opnå målopfyldelse i 2015, gælder at dette i Statens Vandplan forslag vurderes at hænge sammen med belastningen fra

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

spildevandsudledning fra enkelt ejendomme. Et fremtidigt krav om forbedret spildevandsrensning i de pågældende vandløbsoplande vil fremgå af de endelige Vandplaner, når disse foreligger.

3.4 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i 2004 - omfattede bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i 2015.

I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra den gældende Regionplan. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen.

Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt amternes viden om planlagte tiltag til miljøforbedring.

Vandplaner Statens Miljøcenter er i færd med at udarbejde vandplaner for recipienternes tilstand og indsatsplaner for målopfyldelsen. Den endelige Vandplan foreligger i skrivende stund ikke.

Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan Miljøcentrene i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen.

For Jammerbugt Kommune er der i Vandplanforslaget lagt op til - at der i relation til hvad der kan have sammenhæng til spildevandsforhold - skal ske indsatser i forbindelse med

• Nols Sø • Visse regnbetingede udløb i Fjerritslev, Skovsgård, Aabybro og Pandrup • Spildevandsrensning i det åbne land i en række nye områder

Vandplanforslaget kan ses på Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsens hjemmesider:

www.vandognatur.dk

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

www.blst.dk

På Jammerbugt Kommunes hjemmeside kan man se Jammerbugt Kommunes svar i forbindelse med vandplanforslagets høringsfase.

www.jammerbugt.dk

Kommunale handleplaner I 2011-2012 forventes at der skal udarbejdes kommunale handleplaner, som skal sikre målopfyldelse for vandområderne ultimo 2015. I den forbindelse skal spildevandsplanen revideres.

3.5 Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

I Jammerbugt Kommune findes der flere habitatområder, herunder især en række områder beliggende i kystområdet langs Jammerbugten. Endvidere er der også områder ved Limfjorden.

Habitatområderne er udpeget i henhold til EU’s habitatdirektiv og administreres efter ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” – nu bek. nr. 408 af 1. maj. 2007. Jævnfør §7 og §8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §28.

Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at et projekt kan påvirke et af de 6 Natura 2000-områder i Jammerbugt Kommune væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

3.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I de efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg (status) samt belastningen fra regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i 2015 (plan).

Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen skal udarbejde i henhold til Vandrammedirektivet, kan få konsekvenser for nærværende

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

spildevandsplan inden 2015. I givet fald vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen.

3.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg Den samlede beregningsmæssige belastning fra renseanlæg på vandmiljøet fremgår af nedenstående tabel. Det skal understreges at der er tale om en beregningsmæssig opstilling af udledning svarende til teoretisk spildevandsbelastning og rensning på renseanlæggene. Den teoretisk beregnede udledning er højere end den faktiske udledning.

Organisk stof (COD Tot-N Tot-P kg/år) (kg/år) (kg/år) 97.871 19.156 3.332

Tabel 3.1 Beregnet teoretisk udledning fra Forsyningens renseanlæg.

Til sammenligning var udledningen af organisk stof og kvælstof i 2010 kun ca. 50 % af den teoretiske udledning fra Forsyningens renseanlæg.

Organisk stof (COD Tot-N Tot-P kg/år) (kg/år) (kg/år) 49.012 11.094 544

Tabel 3.2 Udledning fra Forsyningens renseanlæg i år 2010.

Dette tilskrives bl.a. at den teoretiske hydrauliske belastning er langt højere end tilfældet var i 2010.

3.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb Der eksisterer 142 regnbetingede udløb fra kloaksystemet i Jammerbugt Kommune. Heraf er 113 alene med overfladevand fra separatkloak og 29 udløb fra overløbsbygværker på fælleskloak.

Spildevandsplanens kortbilag indeholder en detaljeret kortlægning af alle eksisterende udløb og udløbstyper. Opgørelsen af udløbsmængder og tilknyttede arealer fremgår af bilag 3: Udløbsskemaer.

De mest betydende miljømæssige forhold i forbindelse med regnbetingede udløb udgøres af følgende:

• For både fælles og separate udløb gælder, at kraftigt forhøjede vandføringer til vandløb, vil kunne medføre erosion af vandløbet, herunder at dele af vandløbets brinker og bund løsrives og endvidere at der flyttes og aflejres sand i vandløbet. Dette kan påvirke vandløbets fysiske tilstand, forløb samt dyre- og plantelivet.

• Overløb fra fælleskloak kan give æstetiske og bakteriologiske/hygiejniske problemer (papirrester og colibakterier). 23

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

• Overløb fra fælleskloak kan indeholde organisk stof i en størrelsesorden, som kan medføre iltsvind i vandløb.

• Regnbetingede udledninger indeholder kvælstof og fosfor, som medvirker til forøget algevækst i vandområder. Koncentrationen af næringsstoffer er højere i overløbsvand fra fællessystemer end i separat overfladevand. Alligevel kan overfladevand fra separatudløb bidrage med væsentlige mængder næringsstoffer, da der er tale om større vandmængder.

I den efterfølgende tabel er angivet den samlede årlige belastning af recipienter fra regnbetingede udløb. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er overestimeret, da der ikke foreligger lige detaljerede beregninger for alle udløb.

Vandmængde Organisk stof Tot-N Tot-P m3/år (COD kg/år) (kg/år) (kg/år) 2.187.159 143.198 8.168 2.047 Tabel 3.3 Den samlede belastning fra regnbetingede udløb.

Kvælstof fra regnbetingede udledninger udgør kun en lille del af den totale kvælstofbelastning til vandmiljøet, da specielt natur- og markbidraget er relativt stort.

Fosfor fra regnbetingede udledninger kan udgøre en væsentlig del af det samlede fosforbidrag, i de situationer, hvor bidraget fra de øvrige fosforkilder ikke er dominerende.

3.6.3 Sammenligning af udledninger Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende tabeller for oplandene til Limfjorden og Skagerrak. Alle angivelser er for eksisterende forhold (status).

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Organisk stof Tot-N Tot-P (COD kg/år) (kg/år) (kg/år) Regnbetingede 143.198 8.168 2.047 udledninger Udledninger fra 97.871 19.156 3.332 renseanlæg I alt 241.069 27.324 5.379 Tabel 3.4 Sammenligning af belastningen fra regnbetingede udløb og fra renseanlæg.

Af den samlede beregningsmæssige udledning står renseanlæggene for hovedparten af de udledte mængder af næringssalte.

I forhold til den samlede næringssaltbelastning af Limfjorden og Skagerrak bidrager udledningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb i Jammerbugt Kommune med relativt ubetydelige mængder.

Med spildevandsplanens realisering sker der en række ændringer af forholdene, som har betydning for udledningerne. De planlagte udbygninger af de kloakerede områder giver anledning til at spildevandsbelastningen på renseanlæggene øges og det samme sker med udledning af renset spildevand, hvor en beregningsmæssig forøgelse af udledte stoffer forventes. Den overvejende del af udbygningerne sker ved separatkloakering og der udføres også omkloakeringer af fælleskloak til separatkloak, hvilket betyder at regnvand ikke ledes gennem renseanlæg men via bassin til recipient.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4 Forsyningens spildevandsanlæg

4.1 Generelt

4.1.1 Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse.

Forsyningens spildevandsanlæg: Dette er kloak- og renseanlæg tidligere etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem tidligere spildevandsplanlægning. Til disse spildevandsanlæg hører stikledninger frem til skel for den tilsluttede ejendom eller til grænsen for fællesprivat anlæg.

Jammerbugt Forsyning A/S står for anlæg og drift af Forsyningens spildevandsanlæg.

Andre spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der betjener én eller flere ejendomme, er et andet spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af grundejeren. Et andet spildevandsanlæg kan være tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg.

Vejafvandingsanlæg. Spildevandsanlæg, der tjener til afvanding af vejanlæg hører også til kategorien ”andre spildevandsanlæg”.

Kloakanlæg, fællessystemer : Et fælleskloakeret spildevandsanlæg er et enstrenget kloaksystem, hvor spildevand og regnvand afledes i samme ledningssystem. I fælleskloakerede områder kan det være tilladt at aflede drænvand fra omfangsdræn fra bygninger i det kloakerede områder til Forsyningens spildevandsanlæg.

I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, så kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser.

Kloakanlæg, separatsystemer : Et separatkloakeret spildevandsanlæg kan være et tostrenget kloaksystem, hvor spildevandet og overfladevandet afledes i hvert sit ledningssystem, dvs. via henholdsvis en ”spildevandsledning” og en ”regnvandsledning”, eller det kan være et enstrenget kloaksystem (spildevandskloakeret), hvor kun spildevandet afledes via en ”spildevandsledning” og hvor det er

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

grundejernes eget ansvar at bortskaffe overfladevandet enten ved individuelle løsninger (f.eks. nedsivning) eller ved fællesprivate løsninger.

Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til den nærmeste egnede recipient eller nedsives på egne grund.

Drænsystemer I flere sommerhusområder langs kysten er der etableret drænsystemer, der har til formål at sænke grundvandsspejlet af hensyn til nedsivnings- anlæggenes funktion. Det samlede areal for disse drænoplande udgør ca. 820 ha. Jammerbugt Forsyning A/S ejer og driver disse drænanlæg, som sænker grundvandspejlet.

Drænudløbene fra disse området består af en blanding af grundvand, overflade- og regnvand samt renset spildevand. Udledningen sker til lokale grøfter/vandløb eller direkte til havet (Jammerbugten). Udledningen må ikke forringe den planlagte målsætning for recipienterne – ligesom udledningen ikke må omfatte okker i mængder, der kan skade vandløbenes dyre- og planteliv. Der bliver årligt udtaget prøver fra drænudløbene for at sikre vandkvaliteten.

4.1.2 Beregningsgrundlag For Forsyningens kloakanlæg er der udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen.

Indbyggertallet i Jammerbugt Kommune er i 2011 ca. 39.000. Der forventes et mindre fald i indbyggertallet frem til 2015.

Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold.

Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 1 og detaljeret af kortbilagene 2 til 49. I tekstbilag 1 er der en detaljeret forklaring af forudsætningerne for de enkelte data, som ses af tekstbilag 2.

4.1.3 Regnbetingede udløb Det tidligere Nordjyllands Amt har udarbejdet administrative retningslinjer, som er anvendt for dimensionering og udformning af bassiner på de regnbetingede udløb. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne er eller skal placeres. Ved detailprojekteringen vil placeringen blive konkretiseret og eventuelt ændret.

Sand- og oliefang: Regionplan 2005 angiver, at der på alle udløb skal være renseforanstaltninger. Mindstekravet er et sand- og oliefang, der kan

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

etableres på udløb, hvor udledningen kun giver minimale gener for recipienten. Dette er typisk ved udløb hvor:

• det tilsluttede befæstede oplandsareal er ubetydeligt • recipienten er robust i forhold til udledningen • der ikke er fysisk plads til at etablere anden renseforanstaltning

Formålet med et sandfang er i princippet udelukkende at fjerne tunge, uorganiske partikler som sand og grus.

Pumpestationer: I spildevandsplanen er der kun medtaget overløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. Nødoverløb, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt, er ikke medtaget. Forsyningens pumpestationer er i udgangspunktet forsynet med SRO-anlæg og hvis der er fejl ved en pumpestation, giver den automatiske overvågning (SRO-anlæg) besked om problemet. Forsyningens døgnberedskab afhjælper da sådanne driftsproblemer.

4.1.4 Udledning af renset spildevand I Jammerbugt Kommune er der følgende renseanlæg med en kapacitet over 30 PE som ejes af Forsyningen.

Renseanlæg Type Kapacitet [PE] Fjerritslev MBNDK 14.000 Attrup MBNDK 11.000 Aabybro MBNDK 10.000 Pandrup MBNDK 37.000 Gjøl MBK 1.200 M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). D: Denitrifikation (biologisk fjernelse af kvælstof) N: Nitrifikation (biologisk fjernelse af ammonium/ammoniak-kvælstof) Tabel 4.0 Forsyningens renseanlæg.

I Regionplan 2005 er der opstillet særlige retningslinjer for spildevandsudledninger i oplandet til Limfjorden. Disse er gengivet i efterfølgende tabel.

Retningslinie 6.3.5 – Spildevand Ved spildevandsudledninger fra alle renseanlæg over 1.000 PE i Limfjordens opland, skal foretages fjernelse af 90% fosfor og 80% kvælstof i forhold til 1986-niveauet, svarende til en middelkoncentration i afløbet på henholdsvis 1 mg P/l og 8 mg N/l.

Nye eller forøgede regnbetingede udløb fra områder i oplandet til Limfjorden må ikke give anledning til større forøgelse af næringssaltudledningen end svarende til den forøgelse,

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

der vil ske, hvis området blev separatkloakeret med direkte udledning af overfladevand og spildevand ført direkte til renseanlæg. Figur 4.1 Retningslinjer for spildevandsudledninger fra Regionplan 2005.

Rose Poultry ejer et renseanlæg i kommunen og dette er beliggende i tilknytning til Forsyningens renseanlæg i Attrup. I tabellen nedenfor ses oplysninger om det private renseanlæg.

Renseanlæg Type Kapacitet Recipient [PE] Slagteri [Rose Poultry] MBNDK 11.000 Limfjorden Tabel 4.1 Privat renseanlæg ved Attrup.

Spildevandsslam fra Forsyningens 5 renseanlæg behandles ved udbringning på landbrugsjord. I tilfælde af at det ikke er muligt at udbringe slammet på landbrugsjord, vil slammet blive håndteret ved forbrænding eller deponering.

Der produceres årligt følgende slammængder fra anlæggene :

Renseanlæg Slammængder i ton

Aabybro 0 Pandrup 2.500 Attrup 1.900 Fjerritslev 1.400 Gjøl 0 Tabel 4.2 Gennemsnitlig slammængde på Forsyningens renseanlæg.

Slammet fra Aabybro og Gjøl renseanlæg transporteres til Pandrup Renseanlæg for videre behandling.

Renseanlæggene tilføres endvidere slam fra tømningsordningen for bundfældningstanke i Jammerbugt Kommune.

Planlagte forhold Slam påtænkes fortsat afhændet ved udbringning på landbrugsjord. Der kan dog opstå forhold som gør, at slam afhændes på anden vis, f.eks. forbrænding eller deponering på godkendt anlæg.

Slammet fra Fjerritslev Renseanlæg påtænktes i fremtiden transporteret til Attrup renseanlæg for videre behandling.

4.1.5 Tømningsordning I Jammerbugt Kommune er der en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke. Gennem ordningen har Jammerbugt Kommune fået 29

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

undersøgt og registreret bundfældningstanken på de enkelte ejendomme. Det drejer sig om ejendomme, der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg, og som i forbindelse med afløbssystemet for husspildevand har etableret en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller lignende tanke). Der er i 2011 ca. 8.500 husstande tilmeldt tømningsordningen.

Tømningsordningen følger det til en hver tid gældende regulativ for ordningen. I regulativet fastsættes tømningshyppigheden. Taksterne for tømningsordningen fastsættes og offentliggøres 1 gang årligt.

Den kommunale tømning finder sted på et tidspunkt, som kommunen fastsætter. Tømningen sker normalt ved oppumpning af bund- og flydeslam og en efterfølgende vandfyldning af tanken. Grundejerne skal herudover sørge for, at tanken bliver tømt, når der er behov for dette.

Hvis bundfældningstanken ikke tømmes falder tankens renseeffekt i takt med at tanken fyldes. Det medfører enten, at rester af slam, papir og lignende løber ud i vandløb og forurener dyre- og plantelivet, eller også stopper et tilsluttet nedsivningsanlæg til og skal renses – i værste fald renoveres. Derfor er en tømning i sig selv forebyggende for driftsproblemer. Regelmæssig tømning sikrer, at alle bidrager til:

• at grundvandet belastes mindre med spildevand inden det eventuelt bliver til drikkevand. • at vandkvaliteten i vandløb og søer bevares og forbedres til gavn for dyre- og plantelivet. • at slammet bortskaffes og behandles korrekt til gavn for miljøet.

Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ejendomme i det åbne land, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv.

4.1.6 Separering af fælleskloak I forbindelse med den løbende fornyelsesplanlægning vurderer Jammerbugt Kommune og Forsyningen, om det er hensigtsmæssigt at ændre en bestående fælleskloak til separatkloak. Beslutning om en sådan ændring skal fremgå af kommunens spildevandsplan eller et tillæg til denne. Når kloakken bliver ændret, føres der som udgangspunkt to nye kloakstik frem til de berørte ejendomme. Stikledninger afsluttes, hvor det er muligt, med synlige skelbrønde ca. 1 meter inde på grunden – eller til grænsen for privat fælles anlæg (andre anlæg). Grundejerne skal herefter for egen regning sørge for, at ejendommens kloak separeres i tag- og overfladevand (regnvand) og husspildevand (husholdningsspildevand) samt tilslutte dette til de to skelbrønde/stikledninger.

Ved ny bebyggelse eller ved større ombygning/sanering af en bestående ejendom, anbefales ejendommens kloakker udført som separatkloak. Indtil

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

området separatkloakeres, skal ejendommens spildevandskloak og regnvandskloak samles i ejendommens skelbrønd.

4.2 Renseanlæg – status og plan Forsyningen har ikke p.t. planer om at ændre strukturen for den fremtidige spildevandsrensning i forsyningsområdet.

På kortbilagene er vist den omtrentlige placering af renseanlæggene.

Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient (2010) [PE] [PE] Fjerrritslev MBNDK 14.000 10.146 Limfjorden Attrup MBNDK 11.000 13.604 Limfjorden Aabybro MBNDK 10.000 11.192 Ryå/ Limfjorden Pandrup MBNDK 37.000 16.849 Ryå/ Limfjorden Gjøl MBK 1.200 1.854 Limfjorden I alt - 73.200 53.644 - M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning) B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof) K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning) D: Denitrifikation (biologisk fjernelse af kvælstof) N: Nitrifikation (biologisk fjernelse af ammonium/ammoniak) Tabel 4.3 Forsyningens renseanlæg med angivelse af kapacitet, belastning og recipient.

For renseanlæggene Fjerritslev, Attrup, Aabybro og Pandrup gælder de nationale udlederkrav. Kravværdierne for de udledte parametre fremgår af nedenstående tabel.

Parameter Kravværdi Suspenderet stof < 30 mg/l

BI 5 < 15 mg/l Total kvælstof < 8 mg/l Total fosfor < 1,0 mg/l pH 6,5 - 8,5 Tabel 4.4 Udlederkrav for renseanlæggene i Fjerritslev, Attrup, Aabybro og Pandrup.

For Gjøl Renseanlæg gælder følgende udlederkrav samt Regionplanens retningslinje 6.3.5 om udledning af spildevand:

Parameter Enhed Kontrolkrav (Øvre) Tørvejrsvandmængde [m 3/d] 570 pH - 6,5-8,5 Suspenderet stof [mg/l] 40

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

BI 5 (modificeret) [mg/l] 40 Tabel 4.5 Udlederkrav for Gjøl renseanlæg.

I de efterfølgende afsnit gennemgås kortfattet Forsyningens renseanlæg ved at beskrive:

• Eksisterende belastninger • Planlagte ændringer og belastninger

De angivne belastninger af PE er beregnet som summen af:

1. Antal husnumre i de tilsluttede kloakoplande multipliceret med 2,3 2. Skønnet belastning fra erhvervsområder, hvor der er ”større” vandforbrugende virksomheder.

Summen benævnes i det følgende som den ”teoretiske belastning”.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.2.1 Fjerritslev Renseanlæg Fjerritslev Renseanlæg er beliggende tæt ved Aggersund og med udledning til Limfjorden.

Fjerritslev renseanlæg

Planlagte forbedringer og belastninger I planperioden stiger den beregnede belastning af Fjerritslev renseanlæg med 2.400 PE, hvilket giver en samlet beregnet belastning på ca. 13.000 PE. Den øgede belastning af renseanlægget giver ikke problemer i forhold til den dimensionerede kapacitet og derfor ikke anledning til udvidelse af anlægget.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.2.2 Attrup Renseanlæg Attrup Renseanlæg ligger nordøst for Attrup og har udledning til Limfjorden.

Attrup Renseanlæg

Planlagte forbedringer og belastninger I planperioden stiger den beregnede belastning af Attrup Renseanlæg med ca. 800 PE, hvilket giver en samlet beregnet belastning på ca. 9.700 PE. Den øgede belastning af renseanlægget giver ikke problemer i forhold til den dimensionerede kapacitet og derfor ikke anledning til udvidelse af anlægget.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.2.3 Aabybro Renseanlæg Aabybro Renseanlæg modtager spildevandet fra Birkelse, Ryå, Nørhalne, Biersted og Aabybro.

Planlagte forbedringer og belastninger I planperioden stiger den beregnede belastning af Aabybro Renseanlæg med ca. 2.000 PE, hvilket giver en samlet beregnet belastning på ca. 15.000 PE. Den øgede belastning af renseanlægget kan i forhold til den dimensionerede kapacitet give anledning til udvidelse af anlægget.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.2.4 Pandrup Renseanlæg Pandrup renseanlæg modtager spildevandet fra Pandrup, Rødhus, Moseby, Kås, Blokhus, Hune, Grønhøj, Ingstrup, V. Hjermitslev. Sdr. Saltum, Fårup/Dommerborg og Saltum.

Planlagte forbedringer og belastninger I planperioden stiger den beregnede belastning af Pandrup Renseanlæg med 3.000 PE, hvilket giver en samlet beregnet belastning på ca. 25.000 PE. Den øgede belastning af renseanlægget giver ikke problemer i forhold til den dimensionerede kapacitet og derfor ikke anledning til udvidelse af anlægget.

4.2.5 Gjøl Renseanlæg Gjøl Renseanlæg modtager spildevandet fra Gjøl.

Planlagte forbedringer og belastninger I planperioden stiger den beregnede belastning af Gjøl Renseanlæg med ca. 400 PE, hvilket giver en samlet beregnet belastning på ca. 1.500 PE. Den øgede belastning af renseanlægget kan i forhold til den dimensionerede kapacitet give anledning til udvidelse af anlægget.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3 Kloakerede oplande – status og plan De kloakerede byområder i Jammerbugt Kommune udgør ultimo 2010 ca. 3400 ha. I Kommunens Helhedsplan er der udlagt arealer til nye bydele og hovedparten af disse områder er medtaget som planlagte kloakoplande i spildevandsplanen.

Fordelingen af kloakeringsprincip fremgår af nedenstående skema for status og for plansituationen:

Kloakeringsprincip Status Plan [arealstørrelse i ha] [arealstørrelse i ha] Fælleskloakeret 844 646 Separatkloakeret 1.143 1.572 Spildevandskloakeret 1.455 1.646 I alt 3.442 3.865 Tabel 4.6 Kloakeringsprincip, status og plan.

I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer i Jammerbugt Kommune ved at beskrive:

• Eksisterende afløbsforhold • Planlagte afløbsforhold • Recipientbelastning

Generelt er detaljerede oplysninger omkring oplande og udløb i status og i plan beskrevet i skemabilag for de enkelte byer, ligesom der er udarbejdet et kortbilag for de enkelte byer, som bl.a. viser de eksisterende og planlagte oplande og udløb.

For landsbyer gælder der generelt, at der kan ske udfyldning med boliger og mindre erhverv indenfor landsbyafgrænsningen i henhold til kommunes Helhedsplan.

4.3.1 Jammerbugt Kommune – oplande i alt Den samlede størrelse af de kloakerede oplande i Jammerbugt Kommune er i nedenstående skema opgjort på kloakeringsprincip. Desuden fremgår den beregningsmæssige belastning i PE for samtlige oplande i kommunen.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 844 1.143 1.455 3.442 49.496 7.357 56.853

De enkelte oplande indbyrdes afledningsforhold og sammenhæng gennem transportledninger mv. er kort beskrevet nedenfor. Sammenhængen kan også ses af kortbilag 1 - Oversigtskort.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Oplandet til Fjerritslev Renseanlæg Oplandet Thorup Strand ledes via Vester Thorup og Klim til afløbssystemet syd for Fjerritslev, som samler spildevandet fra Slettestrand, Kollerup, Brøndum og Fjerritslev inden det ledes mod syd. Undervejs opsamles spildevand fra Gøttrup, Ørebro, Korsholm, Skerping, og Husby inden det når Fjerritslev Renseanlæg. Fra øst kommer afledningen fra Skræm via Bonderup, Trekroner sammen med tilledningen fra Haverslev, Bejstrup og Manstrup til renseanlægget.

Oplandet til Attrup Renseanlæg Afledningen fra nord omfatter Sandmosen, Krogen og Bratbjerg som samles ved Tranum, hvorfra det ledes videre via Brovst mod syd. Spildevandet fra Arentsminde og Halvrimmen ledes til Brovst og via Torslev og Kokkedal til renseanlægget. Spildevandet fra Øster Svenstrup og Skovsgård ledes til Torslev. Fra øst modtages spildevand fra Hammershøj via Vesterby til Attrup Renseanlæg

Oplandet til Aabybro Renseanlæg Afledning fra Birkelse sker til Ryå, hvor det sammen med spildevandet herfra ledes til Aabybro Renseanlæg. Fra øst sker afledningen fra Nørhalne via Biersted til Aabybro, hvor det sammen med spildevandet fra Aabybro ledes til Aabybro Renseanlæg.

Oplandet til Pandrup Renseanlæg Fra Pandrup og Rødhus ledes spildevandet til Pandrup Renseanlæg. Fra vest ledes spildevandet fra Moseby via Kås til renseanlægget i Pandrup. Fra nordvest kommer afledningen fra Blokhus via Hune til renseanlægget. Fra nord ledes spildevandet fra Grønhøj via Ingstrup og Vester Hjermitslev til Sdr. Saltum. Her møder det afledningen fra Fårup/Dommerborg og Saltum, inden det ledes til Pandrup Renseanlæg.

Oplandet til Gjøl Renseanlæg Gjøl Renseanlæg modtager spildevandet fra Gjøl.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.2 Aabybro Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Aabybro fremgår af kortbilag 2. Kloakken i Aabybro består af fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet renses på Aabybro Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 54,5 286,2 24,4 365,1 5.856 3.151 9.007

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Aabybro planlægges udvidet med godt 69 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Der pågår en omlægning af fælleskloakken til separatkloak, som ventes færdig i 2015.

Recipientbelastning Der er i alt 12 regnbetingede udløb til 7 forskellige recipienter i Aabybro. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Ryå 1 1 Clements grøft 1 1 Hovens vandløb 1 1 2 Sø ved Søparken 2 2 Horsbækken 1 3 4 Grusgrav v. 1 1 Banestien/Toftevej Skelgrøften 1 1 I alt 0 1 3 8 12

Overløbet fra fælleskloakken til recipienten nedlægges når oplandet er fuldt omkloakeret i 2015 og der anlægges et bassin inden udløb til Clements grøft.

4.3.3 Biersted Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Biersted fremgår af kortbilag 3. Kloakken i Biersted består hovedsageligt af separatkloak og enkelte små spildevandskloakerede oplande. Spildevandet renses på Aabybro Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 89,1 1,9 91,0 1.704 0 1.704

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Biersted planlægges udvidet med ca. 14 ha som bliver udelukkende separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 4 regnbetingede udløb til recipienten i Biersted. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Elbækken - - 1 3 4 I alt - - 1 3 4

4.3.4 Nørhalne Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Nørhalne fremgår af kortbilag 4. Kloakken i Nørhalne består hovedsageligt af separatkloak og enkelte små spildevandskloakerede oplande. Spildevandet renses på Aabybro Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 68,0 1,8 69,8 1.392 0 1.392

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Nørhalne planlægges udvidet med ca. 12 ha som bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 3 regnbetingede udløb til 3 forskellige recipienter i Nørhalne. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Blødgrøften 1 1 Nørhalne nordlige 1 1 kloakgrøft Byrbækken 1 1 I alt 1 2 3

4.3.5 Gjøl Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Gjøl fremgår af kortbilag 5. Kloakken i Gjøl består af separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet renses på Gjøl Renseanlæg.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 63,5 2,6 66,1 1.097 0 1.097

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Gjøl planlægges udvidet med ca. 22 ha som bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 10 regnbetingede udløb til 8 forskellige recipienter i Gjøl. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Torpevandløbet 1 1 Limfjorden 3 3 Troldegrøft 1 1 Vestre Jydegrøft 1 1 Smediegrøften 1 1 Øster Jydegrøft 1 1 Limfjordsgrøften 1 1 Birkumsgårds 1 1 Vandløbet I alt 10 10

4.3.6 Birkelse Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Birkelse fremgår af kortbilag 7. Kloakken i Birkelse består af fælles- og separatkloak samt spildevandskloak. Spildevandet ledes via trykledning til kloakken i Ryå og videre til Aabybro, hvor det renses på Aabybro Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 19,6 16,3 0,7 36,6 803 0 803

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Birkelse planlægges udvidet med ca. 15 ha. Udvidelsen omfatter separatkloak.

Der er lavet en overordnet skitse for en omlægning af fælleskloakken til separatkloak. Omlægningen ventes færdig i 2014.

Recipientbelastning Der er i alt 4 regnbetingede udløb til 3 forskellige recipienter i Birkelse. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra 41

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Ryå 1 1 Rørlagt vandløb i 2 2 Birkelse Brovstbæk 1 1 I alt 1 - - 3 4

Overløb fra fælleskloakken til Ryå fjernes når man separerer det fælleskloakerede opland. Der er i den forbindelse planlagt 4 regnvandsbassiner i forbindelse med den kommende sanering og udbygning af området.

4.3.7 Ryå Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Ryå fremgår af kortbilag 8. Kloakken i Ryå består af separatkloak. Spildevandet renses på Aabybro Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 18,6 18,6 191 0 191

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Ryå planlægges udvidet med knap 1 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er et regnbetinget udløb til recipienten i Ryå. Afledningen sker til Rævhedegrøften via et rørbassin.

4.3.8 Pandrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Pandrup fremgår af kortbilag 9. Kloakken i Pandrup består af fælles- og separatkloak samt spildevandskloak. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 141,5 72,5 23,0 237,0 3.235 1.966 5.201

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Pandrup planlægges udvidet med ca. 34 ha. Heraf er ca. 28 ha planlagt spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 8 regnbetingede udløb til 4 forskellige recipienter i Pandrup. De har følgende fordeling:

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Mejerigrøften Nord 1 1 Voldkær Vandløb 1 1 Kalsensgårdsgrøft 1 1 2 Sigsgårdsgrøft 1 3 4 I alt 2 1 1 4 8

4.3.9 Kås Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Kås fremgår af kortbilag 10. Kloakken i Kås består af fælles- og separatkloak samt spildevandskloak. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 91,1 12,4 8,5 112,0 2.121 0 2.121

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Kås planlægges udvidet med godt 23 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 3 regnbetingede udløb til 2 forskellige recipienter i Kås. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Sigsgårdsgrøft 1 1 Mejerigrøft Syd 1 1 2 I alt 1 - - 2 3

4.3.10 Moseby Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Moseby fremgår af kortbilag 11. Kloakken i Moseby består af separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet ledes til Kås og renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 34,6 19,2 53,8 830 0 830

Planlagte afløbsforhold

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kloakoplandet i Moseby planlægges udvidet med ca. 3 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 4 regnbetingede udløb til recipienten i Moseby. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Mosebyvandløbet 4 4 I alt 4 4

4.3.11 Saltum Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Saltum fremgår af kortbilag 12. Kloakken i Saltum består af fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet fra Saltum ledes til afløbssystemet ved afskærende transportledning mod syd til Pandrup og renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 48,2 5,0 4,5 57,7 1.056 900 1.956

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Saltum planlægges udvidet med knap 15 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 3 regnbetingede udløb til 2 forskellige recipienter i Saltum. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Nols Sø 1 1 2 Ryltebæk 1 1 I alt 2 1 3

4.3.12 Sdr. Saltum Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Sdr. Saltum fremgår af kortbilag 13. Kloakken i Sdr. Saltum består af fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 44

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4,1 1,6 5,1 10,8 117 70 187

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Sdr. Saltum planlægges udvidet med 3,6 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 2 regnbetingede udløb til recipienten i Sdr. Saltum. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Ilbækken 1 1 2 I alt 1 1 2

4.3.13 Vester Hjermitslev Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Vester Hjermitslev fremgår af kortbilag 14. Kloakken i Vester Hjermitslev består primært af fælleskloak oplande med hhv. separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet ledes via Ingstrup og Saltum til afløbssystemet ved Pandrup og renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 32,7 2,0 0,9 35,6 552 0 552

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Vester Hjermitslev planlægges udvidet med godt 5 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 2 regnbetingede udløb til recipienten i Vester Hjermitslev. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Tiende Bæk 1 1 2 I alt 1 1 2

4.3.14 Ingstrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Ingstrup fremgår af kortbilag 15. Kloakken i Ingstrup er hovedsageligt fælleskloakeret. Enkelte oplande er spildevandskloakerede.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Spildevandet ledes via Saltum til afløbssystemet ved Pandrup og renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 31,6 3,9 35,5 789 0 789

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Ingstrup planlægges udvidet med ca. 17 ha og bliver spildevands- og separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er 2 regnbetingede udløb til recipienten i Ingstrup. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Kringelbæk 2 0 2 I alt 2 0 2

4.3.15 Grønhøj Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Grønhøj fremgår af kortbilag 16. Kloakken i Grønhøj består primært af spildevandskloak. 2 små oplande er hhv. fælles og separatkloakeret. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 3,2 0,9 145,3 149,4 1.267 0 1.267

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Grønhøj planlægges udvidet med 3,75 ha og bliver spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 2 regnbetingede udløb til 2 recipienter i Grønhøj. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Kringelbæk 1 1 Kettrup Kanal 1 1 I alt 1 1 2

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.16 Fårup/Dommerborg Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Fårup/Dommerborg fremgår af kortbilag 17. Kloakken i Fårup/Dommerborg består hovedsageligt af spildevandskloak. Et enkelt opland nedsiver både regn og spildevand. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 153,2 153,2 1.894 0 1.894

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagte ændringer i afløbsforholdene for Fårup/Dommerborg.

Recipientbelastning Der er kun udledninger til jorden.

4.3.17 Hune Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Hune fremgår af kortbilag 18. Kloakken i Hune består af fælles- og spildevandskloak. Desuden er der et mindre separatkloakeret opland og en enkelt ejendom, som nedsiver spildevand. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 46,6 1,6 196,9 245,1 2.628 0 2.628

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Hune planlægges udvidet med godt 3 ha og bliver spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er 2 regnbetingede udløb til recipienten i Hune. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Ilsig Bæk 1 1 2 I alt 1 1 2

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.18 Blokhus Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Blokhus fremgår af kortbilag 19. Kloakken i Blokhus består primært af spildevandskloak. Et enkelt mindre opland er separatkloakeret og de befæstede arealer er regnvandskloakeret. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 1,4 122,8 124,2 2.519 0 2.519

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagte ændringer af afløbsforholdene Blokhus.

Recipientbelastning Der er i alt 6 regnbetingede udløb til recipienten i Blokhus. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Blokhus Bæk 6 6 I alt 6 6

4.3.19 Rødhus Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Rødhus fremgår af kortbilag 20. Kloakken i Rødhus består udelukkende af spildevandskloak. Spildevandet renses på Pandrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 113,6 113,6 1.397 0 1.397

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagte ændringer i afløbsforholdene for Rødhus.

Recipientbelastning Regnvand nedsives, så der er ingen udløb til recipienter.

4.3.20 Drænområde Nord Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Drænområde Nord fremgår af kortbilag 21. Spildevandet afledes ved nedsivning til jorden. I området er der etableret drænsystemer, der har til formål at sænke grundvandsspejlet af hensyn til nedsivningsanlæggenes funktion. Forsyningen ejer og driver disse drænanlæg, som sænker grundvandsspejlet.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Recipientbelastning Der er ingen spildevandsudløb til recipienter, men der er ca. 22 udløb fra drænsystemerne til lokale recipienter.

4.3.21 Drænområde Syd Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Drænområde Syd fremgår af kortbilag 22. Spildevandet afledes ved nedsivning til jorden. I området er der etableret drænsystemer, der har til formål at sænke grundvandsspejlet af hensyn til nedsivningsanlæggenes funktion. Forsyningen ejer og driver disse drænanlæg, som sænker grundvandsspejlet.

Recipientbelastning Der er ingen spildevandsudløb til recipienter, men der er ca. 10 udløb fra drænsystemerne til lokale recipienter.

I drænopland nord og syd er der i alt ca. 44 km drænledninger som Forsyningen ejer og driver. Det samlede areal for disse drænoplande udgør ca. 820 ha og omfatter ca. 2400 ejendomme.

4.3.22 Brovst Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Brovst fremgår af kortbilag 23. Kloakken i Brovst består af fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet fra Brovst renses på Attrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 104,6 100,3 23,5 228,4 3.351 87 3.438

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Brovst planlægges udvidet med godt 12 ha separatkloak.

Fælleskloakken planlægges omlagt til separatkloak. Dette forventes at blive påbegyndt i 2015.

Recipientbelastning Der er i alt 11 regnbetingede udløb til 4 forskellige recipienter i Brovst. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Sdr. Afløbskanal 1 1 2 Søbækken 1 1 Vestre Kanal 2 2

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Vilsbækminde Kanal 1 5 6 I alt 1 1 1 8 11

4.3.23 Halvrimmen/Sønder Økse/Jægerum Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Halvrimmen, Sønder Økse og Jægerum fremgår af kortbilag 24. Kloakken i Halvrimmen er fælleskloakeret og separatkloakeret. I Sønder Økse er der separatkloakeret og en enkelt ejendom er spildevandskloakeret. Spildevandet fra oplandet ledes via afskærende transportledninger til Brovst og renses på Attrup Renseanlæg.

Halvrimmen Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 37,7 18,8 56,5 842 0 842

Sønder Økse Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 8,5 0,4 8,9 46 0 46

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Halvrimmen planlægges udvidet med ca. 1,3 ha separatkloak og fælleskloak. I Sønder Økse er der ikke planlagte udvidelser af kloakoplandet

Recipientbelastning Der er i alt 6 regnbetingede udløb til 2 forskellige recipienter i Halvrimmen. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Søndergårdsgrøften 4 4 Grønnegrøften Østre 2 2 I alt 2 4 6

Der er i Sønder Økse et enkelt udløb til recipienten.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Østre Pumpekanal 1 1 I alt 1 1

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.24 Arentsminde Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Arentsminde fremgår af kortbilag 25. Kloakken i Arentsminde består af fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 21,7 9,3 31,0 490 0 490

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Arentsminde planlægges udvidet med ca. 8 ha separatkloak.

Recipientbelastning Der er i alt 3 regnbetingede udløb til 2 forskellige recipienter i Arentsminde. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Nr. Økse Kanal 1 1 2 Langeslund Kanal 1 1 I alt 1 2 3

4.3.25 Østerby/Hammershøj/Vesterby Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Østerby, Hammershøj og Vesterby fremgår af kortbilag 26. Kloakken i Østerby, Hammershøj og Vesterby er spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Østerby/Hammershøj Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 45,7 45,7 499 0 499

Vesterby Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 7,2 7,2 46 0 46

Planlagte afløbsforhold Der er ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene i Østerby, Hammershøj og Vesterby.

Recipientbelastning Da alt regnvand nedsives er der pt. ingen udløb til recipienter.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.26 Torslev/Kokkedal Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Torslev og Kokkedal fremgår af kortbilag 27. Kloakken i Torslev består af fælleskloak og separatkloak. Kokkedal er spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Torslev Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 14,6 2,3 16,9 221 0 221

Kokkedal Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 8,9 8,9 25 0 25

Planlagte afløbsforhold Der er ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene i Torslev og Kokkedal.

Recipientbelastning Der er i Torslev 3 regnbetingede udløb til 2 recipienter. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Mejerigrøften 1 1 Enggrøften 2 2 I alt 1 2 3

I Kokkedal er der ingen udløb til recipienter.

4.3.27 Øster Svenstrup/Skovsgård Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Øster Svenstrup og Skovsgård fremgår af kortbilag 28. Kloakken i Øster Svenstrup består af fælleskloak, separatkloak og spildevandskloak. Det samme gør sig gældende i Skovsgård – dog er der kun en enkelt ejendom, som er spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Øster Svenstrup Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 14,2 11,3 3,0 28,5 311 0 311

Skovsgård Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

45,6 19,8 0,8 66,2 888 0 888

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Skovsgård planlægges udvidet med ca. 1 ha og hele oplandet bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er 3 regnbetingede udløb til recipienten i Øster Svenstrup. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Hovedgrøften, Øster 1 2 3 Svenstrup Grøft I alt 1 2 3

Der er 8 regnbetingede udløb til 2 recipienter i Skovsgård. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Skelgrøften 1 5 6 Mejerigrøften 2 2 I alt 3 5 8

4.3.28 Tranum/Bratbjerg Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Tranum og Bratbjerg fremgår af kortbilag 29. Kloakken i Tranum består af spildevands- og separatkloak. Kloakken i Bratbjerg er separatkloakeret. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Tranum Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 40,8 35,9 76,7 782 0 782

Bratbjerg Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 11,7 11,7 101 0 101

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Tranum planlægges udvidet med godt 3 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret. Der er ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene i Bratbjerg. 53

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Recipientbelastning Der er 2 regnbetingede udløb til recipienten i Tranum. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Guldgrøften 1 1 2 I alt 1 1 2

Der er et enkelt regnbetinget udløb til recipienten i Bratbjerg.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Vesterkær Rende 1 1 I alt 1 1

4.3.29 Krogen Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Krogen fremgår af kortbilag 30. Kloakken i Krogen består udelukkende af spildevandskloak. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 107,5 107,5 874 0 874

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Krogen planlægges udvidet med ca. 8 ha spildevandskloak.

Recipientbelastning Der er i Krogen kun spildevandskloak og derfor ingen udløb til recipienter.

4.3.30 Attrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Attrup fremgår af kortbilag 31. Kloakken i Attrup består udelukkende af fælleskloak. Spildevandet renses på Attrup Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 14,1 14,1 101 0 101

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt ændringer af afløbsforholdene i Attrup.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Recipientbelastning Der er 1 regnbetinget udløb i Attrup.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Vestre Kloakgrøft 1 1 I alt 1 1

4.3.31 Fjerritslev Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Fjerritslev fremgår af kortbilag 32. Kloakken i Fjerritslev består af fælles- og separatkloak samt et enkelt spildevandskloakeret opland. Spildevandet renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 108,1 116,0 0,5 224,6 4.011 819 4.830

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Fjerritslev planlægges udvidet med ca. 49 ha og dette område bliver separatkloakeret på nær 0,8 ha som spildevandskloakeres.

Recipientbelastning Der er i alt 8 regnbetingede udløb til 3 forskellige recipienter i Fjerritslev. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Fjerritslev Kloakgrøft 1 1 2 Gravenskærgrøften 4 4 Industrigrøften 1 1 2 I alt 2 6 8

4.3.32 Kollerup og Brøndum Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Kollerup og Brøndum fremgår af kortbilag 33. Kloakken i Kollerup er hhv. fælleskloakeret og spildevandskloakeret. Kloakken i Brøndum er hovedsageligt spildevandskloakeret – enkelte oplande er separatkloakeret. Spildevandet fra Kollerup og Brøndum ledes til afløbssystemet syd for Fjerritslev, hvor fra det ledes mod syd og renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Kollerup Kloakeret areal [ha] Belastning [PE]

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 12,0 6,2 18,2 182 0 182

Brøndum Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 3,9 73,8 77,7 1.005 0 1.005

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Brøndum planlægges udvidet med ca. 57 ha og bliver spildevandskloakeret.

I Kollerup er der ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene.

Recipientbelastning Der er et enkelt regnbetinget udløb til recipienten i Brøndum. Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Sløjkanalen 1 1 I alt 1 1

For Kollerup gælder, at der er et udløb til recipient i form af overløb fra fælleskloakken.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Kollerup Grøft 1 1 I alt 1 1

4.3.33 Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Hjortdal, Slettestrand og Vester Svenstrup fremgår af kortbilag 34. Kloakken i Hjortdal er separatkloakeret og spildevandskloakeret. I Slettestrand er der spildevandskloak og lokal nedsivning af spildevand. Vester Svenstrup er spildevandskloakeret. Spildevandet som afledes fra de 3 områder renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Hjortdal Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 13,4 0,6 14,0 163 0 163

Slettestrand Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

68,7 68,7 1.226 0 1.226

Vester Svenstrup Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 3,2 3,2 21 0 21

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Hjortdal planlægges udvidet med ca. 1,8 ha som bliver spildevandskloakeret.

Slettestrand planlægges udvidet med ca. 8 ha som bliver spildevandskloakeret.

Der er ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene i Vester Svenstrup.

Recipientbelastning Der er 4 regnbetingede udløb til 3 forskellige recipienter i Hjortdal. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak Separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Slette Å 1 1 Tilløb til Slette Å 2 2 Vejgrøft til Slette Å 1 1 I alt 4 4

I Slettestrand og Vester Svenstrup er der ingen udløb til recipienter.

4.3.34 Skræm Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Skræm fremgår af kortbilag 35. Kloakken i Skræm består af spildevandskloak. Spildevandet renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 9,1 9,1 81 0 81

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagte ændringer af afløbsforholdene i Skræm.

Recipientbelastning Der er i Skræm ikke udløb til recipienter.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.35 Bonderup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Bonderup fremgår af kortbilag 36. Kloakken i Bonderup består af separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 15,9 4,3 20,2 313 0 313

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Bonderup planlægges udvidet med ca. 1,8 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 2 regnbetingede udløb til recipienten i Bonderup. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Bonderup Kloakgrøft 2 2 I alt 2 2

4.3.36 Trekroner, Kirkedal og Haverslev Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Trekroner, Kirkedal og Haverslev fremgår af kortbilag 37. Kloakken i Trekroner er separatkloakeret dog er en enkelt matrikel spildevandskloakeret. Kirkedal og Haverslev er spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Trekroner Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 6,3 0,1 6,4 64 0 64

Kirkedal Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 4,3 4,3 30 0 30

Haverslev Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 15,5 15,5 133 0 133

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Trekroner planlægges udvidet med ca. 9 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

I Haverslev planlægges kloakoplandet udvidet med ca. 3 ha spildevandskloak.

I Kirkedal er der ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene.

Recipientbelastning Der er 1 regnbetinget udløb til recipienten i Trekroner.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Haverslev Mølle Å 1 1 I alt 1 1

I Haverslev og Kirkedal er der ikke udløb til recipienter.

4.3.37 Bejstrup og Manstrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Bejstrup og Manstrup fremgår af kortbilag 38. Kloakken i Bejstrup og Manstrup er spildevandskloakeret. Spildevandet renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Bejstrup Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 24,2 24,2 145 0 145

Manstrup Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 16,8 16,8 138 0 138

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Bejstrup planlægges udvidet med ca. 4,7 ha og bliver spildevandskloakeret.

I Manstrup planlægges en udvidelse af kloakoplandet med ca. 1,3 ha spildevandskloak.

Recipientbelastning Der er ingen udløb fra Bejstrup og Manstrup til recipienter.

4.3.38 Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Husby, Skerping, Korsholm og Ørebro fremgår af kortbilag 39. Kloakken i Husby er spildevandskloakeret. I Skerping er kloakken fælleskloakeret. Kloakken i Korsholm og Ørebro er separatkloak. Spildevandet fra Husby og Skerping ledes til Korsholm, hvor det møder

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

ledningen fra Ørebro, herfra ledes det mod syd og renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Husby Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 3,8 3,8 37 0 37

Skerping Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 13,7 13,7 129 0 129

Korsholm Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 8,8 8,8 90 0 90

Ørebro Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 3,2 3,2 23 0 23

Planlagte afløbsforhold Ingen af de 4 byområder har planlagte ændringer i afløbsforholdene.

Recipientbelastning I Husby er der ingen udløb til recipienter.

Der er i Skerping 1 regnbetinget udløb til recipienten.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Overløb til grøft 1 1 I alt 1 1

I Korsholm er der 1 regnbetinget udløb til recipienten.

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Tilløb til Ørebro 1 1 Kanal I alt 1 1

Ørebro har 2 regnbetingede udløb til samme recipient.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Ørebro Kanal 2 2 I alt 2 2

4.3.39 Gøttrup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Gøttrup fremgår af kortbilag 40. Kloakken i Gøttrup består af separatkloak og enkelte spildevandskloakerede områder. Spildevandet ledes via afskærende transportledning via Ørebro og videre mod Korsholm, hvor det møder ledningen fra Fjerritslev og Korsholm. Herfra ledes det mod syd og renses på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 17,3 2,8 20,1 237 0 237

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Gøttrup planlægges udvidet med ca. 1,4 ha og bliver henholdsvis separat og spildevandskloakeret.

Recipientbelastning Der er 4 regnbetingede udløb til recipienter i Gøttrup. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Gøttrup Kloakgrøft 1 1 Rørlagt grøft til tilløb 2 2 til Stjerslev Kanal Tilløb til Stjerslev 1 1 Kanal I alt 4 4

4.3.40 Klim Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Klim fremgår af kortbilag 41. Kloakken i Klim består af separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet fra Klim ledes til afløbssystemet syd for Fjerritslev. Herfra ledes det mod syd forbi Korsholm og videre til rensning på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

32,4 9,9 42,3 630 0 630

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Klim planlægges udvidet med ca. 4,1 ha og bliver separatkloakeret.

Recipientbelastning Der er i alt 4 regnbetingede udløb til 2 forskellige recipienter i Klim. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Grøft fra Klim 2 2 Tilløb til Klim Kanal 2 2 I alt 4 4

4.3.41 Vester Thorup Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Vester Thorup fremgår af kortbilag 42. Kloakken i Vester Thorup består af separatkloak og spildevandskloak. Spildevandet fra Vester Thorup ledes til Klim og herfra til afløbssystemet syd for Fjerritslev. Herfra ledes det mod syd forbi Korsholm og videre til rensning på Fjerritslev Renseanlæg.

Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 23,6 3,6 27,2 375 0 375

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Vester Thorup planlægges udvidet med ca. 2,2 ha separatkloak.

Recipientbelastning Der er i alt 4 regnbetingede udløb til 3 forskellige recipienter i Vester Thorup. De har følgende fordeling:

Antal overløb fra Antal udløb fra fælleskloak separatkloak I alt Recipient m/bassin u/bassin m/bassin u/bassin [stk] Thorup Kloak ved 1 1 Breddam Tilløb fra Vester 2 2 Thorup Thorup Kloak ved 1 1 Nørhave Kær I alt 4 4

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

4.3.42 Thorup Strand og Klim Strand Camping Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Thorup Strand og Klim Strand Camping fremgår af kortbilag 43. Kloakken i Thorup Strand og Klim Strand Camping består af spildevandskloak. Spildevandet ledes til Vester Thorup og Klim til afløbssystemet syd for Fjerritslev, hvorfra det ledes mod syd til rensning på Fjerritslev Renseanlæg.

Thorup Strand Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 101,2 101,2 1.081 0 1.081

Klim Strand Camping Kloakeret areal [ha] Belastning [PE] Fælles Separat Spildevand I alt Bolig Erhverv I alt 0 0,0 6,6 6,6 2 100 102

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet i Thorup Strand planlægges udvidet med knap 17 ha spildevandskloak.

Ved Klim Strand Camping er der ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene.

Recipientbelastning Kloakoplandene i Thorup Strand og Klim Strand Camping har ingen udløb til recipienter.

4.4 Nedsivningsoplande – status og plan

4.4.1 Sommerhusområde på Gjøl Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet, som omfatter sommerhusområdet på Gjøl fremgår af kortbilag 6. Spildevand og regnvand fra sommerhusområdet på Gjøl nedsives på de enkelte matrikler. Der er dog enkelte samletanke. Såfremt der er problemer med nedsivning må ejendommen etablere samletank.

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet til sommerhusområdet på Gjøl planlægges ikke udvidet i planperioden.

Recipientbelastning Der er ingen regnbetingede udløb fra området.

4.4.2 Bjerregårdsområdet Eksisterende afløbsforhold

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kloakoplandet i Bjerregårdsområdet fremgår af kortbilag 44. Der sker ingen afledning af spildevand fra Bjerregårdsområdet. Spildevandet nedsives.

Planlagte afløbsforhold Der er i Bjerregårdsområdet ingen planlagte ændringer af afløbsforholdene.

Recipientbelastning Der er ikke udløb til recipienter.

4.4.3 Grønnestrand Eksisterende afløbsforhold Kloakoplandet i Grønnestrand fremgår af kortbilag 45. Der sker ingen afledning af spildevand fra Grønnestrand. Spildevandet nedsives.

Planlagte afløbsforhold Oplandet i Grønnestrand planlægges udvidet med ca. 18 ha og bliver med nedsivning af spildevand.

Recipientbelastning Der er ikke udløb til recipienter.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

5 Kloakfornyelse

5.1 Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning

Servicemål for Forsyningen i Jammerbugt Kommune er:

• Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund og opfatte kloakken som velfungerende inden for Forsyningens kloakoplande. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. • Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. • For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2010, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. • I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. • Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. • Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. • Generende lugtgener for omgivelserne fra kloakken skal minimeres. • Der skal løbende udføres en effektiv rottebekæmpelse. • Oplysninger om kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering. Der skal løbende pågå en kortlægning af kloaksystemets tilstand og disse oplysninger skal danne baggrund for planlægning og udførelse af kloakfornyelsen.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

5.2 Kloakkens omfang, alder og tilstand Forsyningen har ca. 800 km kloakledninger opgjort totalt for afskærende ledninger og detailledninger. Kloaksystemet i Jammerbugt Kommune omfatter følgende hovedbestanddele:

Emne Antal Funktion Kloakledninger Ca. 800 km. ledning Transporterer spildevandet til renseanlæg og overfladevand til udledning i recipienter Pumpestationer Ca. 217 stk. Løfter spildevandet, når det ikke kan afledes via gravitation Bassiner Ca. 36 stk. Begrænser den hydrauliske (27 åbne og 9 lukkede) belastning af kloaksystem og/eller recipienter under regn Udløb Ca. 113 stk. Punktet, hvorfra der under (separat overfladevand) regn udledes til Ca. 29 stk. recipienterne. (overløb - opspædet spildevand) Tabel 5.2 Omfang af Forsyningens kloaksystem i Jammerbugt Kommune.

Hovedparten af ledningssystemet er fra 1970’erne. Aldersfordeling fremgår af figuren nedenfor.

400 350 300 250 200 150

Antal km Antal ledning 100 50 0

Tabel 5.3 Kloaksystemets aldersfordeling.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

5.3 Investeringer i kloakfornyelse Der foretages løbende en prioritering af de enkelte kloakoplande ud fra følgende parametre:

• Tilstanden af kloaksystemet • Driften af kloaksystemet (ledninger og renseanlæg) • Borgerhenvendelser/klager • Recipienter • Vejprojekter • Øvrige ledningsejeres anlægsarbejder • Hensyntagen til plan for reinvestering og afskrivning, således at værdien af kloakanlæg bibeholdes

Der er i planperioden regnet med investering i kloakfornyelse på ca. 33 mio. kr. årligt ekskl. moms. Kloakfornyelsen består af renoveringer af afløbssystemerne i bl.a. Aabybro, Birkelse og Brovst, men også af renoveringer af pumpestationer, bygværker, mindre kloaksaneringer, bassiner mm.

I tabellen i afsnit 8.2 med oversigten over anlægsudgifter ses de planlagte investeringer.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

6 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land I tabel 6.1 er vist fordelingen af afløbsforhold for ejendomme, der ultimo 2010 ikke er tilsluttet Forsyningens afløbssystem. Afløbsforholdene er baseret på et udtræk fra kommunens BBR oplysninger (Bygnings- og Bolig Register). Oplysninger i BBR stammer i stor udstrækning fra grundejernes egen indberetning. Det er kommunens erfaring, at der kan være fejl i indberetningerne.

BBR Afløbsforhold Antal Kode 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 12 stk.

20 Afledning til tæt samletank 71 stk.

21 Afløb til tæt samletank for toiletvand og mekanisk 16 stk. rensning af øvrigt spildevand

29 Afledning til nedsivningsanlæg, etableret med 2319 stk. tilladelse

30 Afledning til nedsivning 5234 stk.

31 Afledning til sø/vandløb, efter passage af 561 stk. bundfældningstank

32 Afledning til sø/vandløb, efter passage af 45 stk. mekanisk biologisk rensning

75 Blandet afløbsforhold på ejendom 25 stk.

80 Anden type afløb 296 stk.

90 Ingen afløb 227 stk.

- Ejendomme i alt 8806 stk.

Tabel 6.1 Afløbsforhold for ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens afløbssystem.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

6.1 Forbedret rensning i udpegede oplande I Regionplanen er udpeget oplande til recipienter, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I tabellen nedenfor ses de udpegede oplande.

Recipient Opland Ejendom Renseklasse nr. me [stk.]

Å2 - Favskærgrøften 1 55 SO

Å4 - Bisbæk 2 17 O

Å5 - Bjerre Å 3 22 O

Å6 - Skivergrøften 4 34 O

Å7 - Landbækgrøften 5 25 O

Å8 - Tilløb fra Lille Uldrup 6 12 OP

Å9 - Thorup Holme 7 16 OP

Opland 1 - Canada 8 3 SO

Opland 2 - Udledning til 9 15 SO Jægerum Kanal

Opland 3 - Arentsminde Vandløb 10 45 SO

Opland 4 - Fannegrøft 11 11 O

Opland 1 - Klinkebæk 12 12 O

Opland 2 - Skelgrøften 13 5 O

Opland 3 - Kogstedgrøften 14 8 O

Opland 5 - Albækken 15 15 O

Opland 6 - Mergelsbæk 16 28 O

Opland 7 - Mosebyvandløbet 17 45 O

Opland 8 - Nols Sø 18 1 OP

Opland 1 - Nørhalne Nordre 19 - O Kloakgrøft

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Opland 2 - Biersted-Ajstrup 20 6 O Skelgrøft

Opland 3 - Haldagergrøften 21 - O

Opland 4a - Bjørnkærgrøften 22 13 O

Opland 4b - Todberggrøften 23 - O

Opland 5 - Hoven Vandløbet 24 - O

Opland 6 - Smækken 25 - O

Opland 7 - Søenge syd 26 57 O

Opland 8 - Nørredige 27 8 O

I alt 453 Tabel 6.2 Antal forventede berørte ejendomme beliggende i oplandene til de 22 recipienter. ”-” markerer at påbud tidligere er givet. Oplandsnummer refererer til angivelse på kortbilag.

Det er dog ikke alle ejendomme i tabel 6.2, som påvirker recipienterne. De ejendomme, der skal have forbedret rensningen, er ejendomme, som har udledning direkte eller indirekte til en af de udpegede recipienter. Ejendomme med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank vil ikke blive berørt. De udpegede oplande er vist på kortbilag 49.

Det skal bemærkes, at ejendomme med udledning af husspildevand til jordoverfladen eller lukkede grøfter, generelt skal forbedre rensningen på baggrund af de uhygiejniske forhold ved udledningen, uanset hvor ejendommen er beliggende i kommunen.

Der er forud for kommunesammenlægningen i forskellig grad påbegyndt gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i kommunerne. Derfor er Jammerbugt Kommune ikke lige langt med gennemførelse af spildevandsrensningen i de forskellige udpegede oplande. I forbindelse med denne spildevandsplan fastlægges nu en samlet plan for at få gennemført den resterende del af den forbedrede spildevandsrensning i de udpegede områder.

Status for udpegede oplande er således:

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Recipient Opland nr. Kortlægning af Påbud om ejendommes forbedret afledningsforhold spildevandsrensning Å2 - Favskærgrøften 1 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å4 - Bisbæk 2 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å5 - Bjerre Å 3 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å6 - Skivergrøften 4 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å7 - Landbækgrøften 5 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å8 - Tilløb fra Lille Uldrup 6 Ikke gennemført Ikke meddelt

Å9 - Thorup Holme 7 Ikke gennemført Ikke meddelt

Opland 1 - Canada 8 Gennemført Ikke meddelt

Opland 2 - Udledning til 9 Gennemført Ikke meddelt Jægerum Kanal

Opland 3 - Arentsminde 10 Gennemført Ikke meddelt Vandløb

Opland 4 - Fannegrøft 11 Gennemført Ikke meddelt

Opland 1 - Klinkebæk 12 Enkelte ejendomme Ikke meddelt resterer Opland 2 - Skelgrøften 13 Gennemført Ikke meddelt

Opland 3 - 14 Enkelte ejendomme Ikke meddelt Kogstedgrøften resterer

Opland 5 - Albækken 15 13 ejendomme Delvis resterer gennemført Opland 6 - Mergelsbæk 16 20 ejendomme Ikke meddelt resterer Opland 7 - 17 40 ejendomme Ikke meddelt Mosebyvandløbet resterer

Opland 8 - Nols Sø 18 Gennemført Ikke meddelt

Opland 1 - Nørhalne 19 Gennemført Påbud Nordre Kloakgrøft meddelt

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Opland 2 - Biersted- 20 Gennemført Ikke meddelt Ajstrup Skelgrøft

Opland 3 - 21 Gennemført Påbud Haldagergrøften meddelt

Opland 4a - 22 Gennemført Ikke meddelt Bjørnkærgrøften

Opland 4b - 23 Gennemført Påbud Todberggrøften meddelt

Opland 5 - Hoven 24 Gennemført Påbud Vandløbet meddelt

Opland 6 - Smækken 25 Gennemført Påbud meddelt Opland 7 - Søenge syd 26 Gennemført i del 1. Ikke meddelt /Fristrup I del 2 resterer 29 ejendomme. Fristrup-området resterer Opland 8 - Nørredige 27 Gennemført Ikke meddelt

Tabel 6.3. Status for gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land, Jammerbugt Kommune.

Der er medtaget en udvidelse - i forhold til regionplanen - af et opland (Søengene Syd) ved Fristrup, som forventes også at skulle have forbedret spildevandsrensning, idet der er afstrømningsmæssig sammenhæng til et andet opland, som allerede er udpeget til forbedret spildevandsrensning i Regionplanen Nordjyllands Amt.

Undersøgelsesoplande Udover ovenstående er der i forbindelse med Statens forslag til Vand- og Naturplaner udpeget yderligere oplande, hvori der skal ske forbedret spildevandsrensning. Vandplanen er i skrivende stund ikke vedtaget, men oplandene er medtaget som undersøgelsesoplande, hvor der forventes at skulle gennemføres en vurdering af afløbsforholdene fra ejendommene i forhold til om de berørte recipienter opfylder de mål, som stilles til deres miljømæssige kvalitet.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

6.2 Renseklasse og anlægstype I oplandene til de udpegede recipienter opstilles forskellige krav til rensning af spildevandet, som kaldes renseklasser. I tabel 6.3 er vist kravet til stofreduktionen i de forskellige renseklasser.

Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation

SOP 95% 90% 90% SO 95% Ingen 90% OP 90% 90% Ingen O 90% Ingen Ingen SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation OP: Reduktion af organisk stof og fosfor O: Reduktion af organisk stof Tabel 6.4 Krav til stofreduktion i de forskellige renseklasser.

I tabel 6.5 er angivet eksempler på hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser.

Anlægstype Renseklasse Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Samletank Alle klasser Typegodkendt minirenseanlæg Jf. typegodkendelse Biologisk sandfilteranlæg O og SO Beplantet filter SO (P) Tabel 6.5 Anlægstyper og hvilke renseklasser de opfylder.

Ejendomme i oplandene med afløb til de udpegede recipienter i Jammerbugt Kommune skal rense spildevandet, så de enten opfylder renseklasse O, SO eller OP.

6.3 Spildevandsafgift Ejendomme som ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg skal betale en spildevandsafgift til Staten. Der er 12 standardtakster, som afhænger af rensemetoden og dermed anlægstypen. Opkrævningen administreres af kommunen. I tabel 6.5 er vist udvalgte standardtakster i kolonnen ”Årlig afgift”:

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Anlægstype Årlig afgift [kr./m³] Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning 0,00 Nedsivning efter kommunal tilladelse 0,50 Nedsivning uden kommunal tilladelse 3,80 Minirenseanlæg type SOP 1,10 Minirenseanlæg type SO 1,40 Minirenseanlæg type O eller OP 1,60 Biologisk sandfilteranlæg 1,60 Rodzoneanlæg 1,60 Udledning fra bundfældningstank 3,80 Tabel 6.6 Årlig afgift til Staten for ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens afløbssystem (2011).

Den årlige afgift beregnes enten efter et fast årligt vandforbrug på 170 m³ for en bolig eller efter målt vandforbrug, når kommunen har godkendt opsætning af en vandmåler for den pågældende ejendom.

6.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud i de udpegede oplande, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt.

1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.

2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.

3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt.

For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase, hvor afløbsforholdene ved den enkelte ejendom registreres.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

6.5 Tidsplan for forbedret rensning I den efterfølgende tabel 6.6 er angivet tidsplanen for gennemførelsen af den forbedrede rensning. De angivne tidspunkter er den 31. december i de nævnte årstal.

Recipient Opland nr. Berørte Rense- Kortlægning Påbud ejendomme klasse Å2 - 1 55 SO 2012 2013 Favskærgrøften

Å4 - Bisbæk 2 17 O 2013 2013

Å5 - Bjerre Å 3 22 O 2013 2013

Å6 - Skivergrøften 4 34 O 2012 2013

Å7 - 5 25 O 2013 2013 Landbækgrøften

Å8 - Tilløb fra Lille 6 12 OP 2013 2013 Uldrup

Å9 - Thorup 7 16 OP 2013 2013 Holme

Opland 1 - 8 3 SO - 2013 Canada

Opland 2 - 9 15 SO - 2012 Udledning til Jægerum Kanal

Opland 3 - 10 45 SO - 2012 Arentsminde Vandløb

Opland 4 - 11 11 O - 2012 Fannegrøft

Opland 1 - 12 12 O 2012 2012 Klinkebæk

Opland 2 - 13 5 O - 2012 Skelgrøften

Opland 3 - 14 8 O 2013 2013

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kogstedgrøften

Opland 5 - 15 15 O 2013 2013 Albækken

Opland 6 - 16 28 O 2013 2013 Mergelsbæk

Opland 7 - 17 45 O 2013 2013 Mosebyvandløbet

Opland 8 - Nols 18 1 OP - 2012 Sø

Opland 1 - 19 - O - - Nørhalne Nordre Kloakgrøft

Opland 2 - 20 6 O - 2012 Biersted-Ajstrup Skelgrøft

Opland 3 - 21 - O - - Haldagergrøften

Opland 4a - 22 13 O - 2012 Bjørnkærgrøften

Opland 4b - 23 - O - - Todberggrøften

Opland 5 - Hoven 24 - O - - Vandløbet

Opland 6 - 25 - O - - Smækken

Opland 7 - 26 57 O 2013 2013 Søenge syd/Fristrup

Opland 8 - 27 8 O - 2013 Nørredige

Tabel 6.7 Gennemførelse af forbedret spildevandsrensning. ”-” angiver at der er gennemført kortlægning/ meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Jammerbugt Kommune gennemfører således i den kommende planperiode dels en opfølgende registrering for uafklarede ejendomme i de udpegede oplande. Dette efterfølges af udsendelse af varsel om og senere påbud om forbedret spildevandsrensning og tilbud om medlemskab af Forsyningen.

6.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? I forbindelse med påbuddet om forbedret rensning skal kommunen komme med et tilbud om at blive kontraktlig tilsluttet Forsyningens afløbssystem. Ejeren har så 3 muligheder:

1. Tilbuddet modtages Hvis ejeren vælger at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab og dermed lade Forsyningen stå for rensningen, skal dette ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Ejeren skal betale tilslutningsbidrag, som forfalder til kontant betaling ved kontraktens indgåelse, samt årligt vandafledningsbidrag, som opkræves fra anlægget tages i brug.

2. Tilbuddet ønskes ikke Hvis ejeren selv ønsker at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen så gældende krav opfyldes, skal ejeren selv afholde alle udgifter til dette. Anlægstyper og udgifter til disse kan findes i figur 6.3. Der skal i dette tilfælde ikke betales tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag til Forsyningen. Der skal alene betales statslig spildevandsafgift som omtalt i afsnit 6.3.

Hvis et påbud om forbedret rensning ikke efterleves, vil kommunen meddele ejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør inden en anført frist. Såfremt kommunens meddelelse ikke fører til, at forholdene bringes i orden, kan kommunen indgive politianmeldelse i sagen.

3. Ønsker at indgå kontraktligt medlemskab af Forsyningen, men med en anden løsning Hvis ejeren ønsker kontraktligt medlemskab af Forsyningen, men med en anden løsning, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, kan kommunen acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne.

Såfremt anlægget ikke kan etableres på matriklen vil Kommunen normalt ikke gøre brug af reglerne om en ekspropriation for at give en ejer mulighed for at gennemføre en bestemt spildevandsløsning. Ejeren må derfor selv indgå aftale med en nabo om etablering af anlægget på dennes ejendom.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

6.7 Hvad koster et renseanlæg? I tabel 6.7 er der opstillet anlægs- og driftsudgifter for forskellige typer renseanlæg. Som sammenligningsgrundlag er vist, hvad tilslutning til Forsyningens spildevandsanlæg koster.

For den enkelte ejer vil investeringen afhænge af, om renseanlægget skal drives af ejeren eller af Forsyningen. Til vurdering af dette er der foretaget en beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en 30-årig periode med en rente på 5 %.

Tilslutningsafgiften ved medlemskab af Forsyningen er et én gangs beløb. Derimod skal anlægsudgiften afholdes periodevis, da anlæggene har en begrænset levetid. Den er for de forskellige anlægstyper 20-40 år afhængig af drift og vedligeholdelse. Derfor skal anlægsudgiften i middel afholdes hvert 30’te år. I kolonnen med hensættelse er beløbet til et nyt anlæg angivet. De angivne udgifter i tabel 6.7 forventes, at variere ± 25 %.

Anlægstype Anlægs- Drifts- Hen- Nutids- Samlet udgift udgift sættelse værdi (30 år) [kr.] [kr./år] [kr./år] [kr.] [kr.] Alle beløb er INKL. moms

Nedsivningsanlæg 25.000 600 840 23.000 48.000 Hævet nedsivningsanlæg 30.000 800 1.000 28.000 58.000 Biologisk sandfilteranlæg 40.000 1.000 1.400 37.000 77.000 Rodzoneanlæg 50.000 1.000 1.700 42.000 92.000 Pilerenseanlæg uden afløb 70.000 700 2.400 48.000 118.000 Typegodkendt minirenseanlæg 50.000 4.200 1.700 91.000 141.000 Medlemskab af Forsyningen * 34.000 5.400 0 88.000 122.000

* Baseret på et årligt vandforbrug på ca. 170 m³ og vandafledningsbidrag (2010) Tabel 6.8 Overslag på anlægs- og driftsudgifter samt nutidsværdi inkl. moms

Tabel 6.7 viser, at det er en markant økonomisk fordel for ejeren selv at stå for anlæg og drift af et nedsivningsanlæg, da nutidsværdien er væsentlig lavere end medlemskab af Forsyningen. Tabellen viser derimod, at hvis det er nødvendigt med et typegodkendt minirenseanlæg, kan det forventes, at ejeren ønsker medlemskab af Forsyningen, da nutidsværdien for et sådant anlæg er større end ved medlemskab af Forsyningen.

Udover de nævnte udgifter skal ejeren afholde investeringer til en eventuel ny bundfældningstank og omlægning af kloakledninger. Disse udgifter skal ejeren afholde uanset om anlægget skal drives af ejeren eller af Forsyningen . Denne investering er individuel og vil kunne variere meget afhængigt af de stedlige forhold mm.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

I den efterfølgende figur er overslagene på anlægs- og driftsudgifter over en 30-årig periode fra tabel 6.7 vist.

Figur 6.1 Overslag på anlægs- og driftsudgifter ved rente på 5 % over en 30-årig periode inkl. moms. Driftsudgifterne for typegodkendt minirenseanlæg og medlemskab af Forsyningen.

I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte oplande, vil de endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der skal ske en kloakering af ejendommene. I så fald skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Af tabel 6.7 og figur 6.1 fremgår, at det på sigt er en fordel for den enkelte grundejer selv at stå for rensningen, selvom der f.eks. skal anlægges et biologisk sandfilteranlæg, på trods af at det har en højere anlægsudgift end tilslutningsbidraget.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til Forsyningens spildevandsanlæg.

6.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg Generelt vil ændringer af afløbsforholdene medføre, at der skal indhentes en ny tilladelse til spildevandsanlægget. De fleste ændringer sker ved væsentlige ombygninger eller ejerskifte. For eksempel kan etablering af et ekstra badeværelse medføre krav om fornyet spildevandstilladelse.

Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen i givet fald give påbud om forbedret rensning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §30.

Jammerbugt Kommune vil så vidt muligt sikre, at spildevand fra ejendomme i det åbne land ikke medfører en manglende målopfyldelse i vandmiljøet. Der gives derfor generelt ikke nye udledningstilladelser til spildevand, som kun er blevet renset i en bundfældningstank, hvis der ikke er målopfyldelse i recipienten. Dette gælder også for ejendomme, som ligger udenfor områder udpeget til forbedret spildevandsrensning, og som allerede har udledning af spildevand til recipienten.

Udenfor de udpegede områder til forbedret spildevandsrensning og hvor der ikke er målopfyldelse i recipienten, vil kommunen stille krav om minimum renseklasse O. Til opfyldelse af dette kan der eksempelvis etableres et af følgende spildevandsanlæg.

Figur 6.2 Principskitse af et nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning. Opfylder alle renseklasser.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

For etablering af nedsivningsanlæg er der krav om en mindsteafstand på 300 m fra en vandindvinding. I visse tilfælde kan der dispenseres, så mindsteafstanden kan reduceres til 75 m.

Såfremt der ikke kan gives tilladelse til nedsivning, vil det være muligt at få en udledningstilladelse til at aflede spildevandet til vandløb, men her vil der oftest blive stillet krav om rensning af spildevandet til minimum renseklasse ”O”, inden vandet afledes til recipienten. Der findes forskellige typer af anlæg beregnet for sådanne afledninger. I de efterfølgende figurer er vist eksempler på et biologisk sandfilteranlæg og på et biologisk minirenseanlæg.

Figur 6.3 Principskitse af et biologisk sandfilteranlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved pumpning. Sandfilteret afgrænses af en tæt membran (plastik), så der ikke siver spildevand ud af anlægget. Det rensede spildevand afledes til recipient. Opfylder renseklasse O og SO.

Figur 6.4 Principskitse af et biologisk minirenseanlæg. Spildevandet ledes til anlægget, efter at det har passeret en bundfældningstank. Spildevandet beluftes/omrøres, så organisk stof omsættes eller sedimenterer. Fosfor kan fældes med

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

fældningskemikalier og kvælstof denitrificeres eller nitrificeres. Det slam, der produceres i anlægget, pumpes tilbage til bundfældningstanken, mens det rensede spildevand ledes ud efter at det er klaret. Kan opfylde alle renseklasser.

I det åbne land vil nogle få ejendomme have udledning til søer, som oftest ligger på egen ejendom. Søer på over 100 m 2 med et naturligt dyre- og planteliv er naturbeskyttede (Naturbeskyttelseslovens § 3). Ligeledes er søer under 100 m 2 der ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper, typisk enge eller moser naturbeskyttede. Udledning af husspildevand, som kun har undergået rensning i form af en bundfældningstank, vil normalt medføre en forringelse af vandkvaliteten i søen, hvilket er i strid med Naturbeskyttelsesloven. Det kan derfor forventes, at ejendomme, som har udledning til naturbeskyttede søer, skal have ændret deres afløbsforhold efterhånden som kommunen bliver bekendt med udledningen. Udledning af husspildevand til mindre damme/vandhuller, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, vil oftest medføre uhygiejniske forhold, og afløbsforholdene skal derfor også ændres på disse ejendomme.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

7 Særlige forhold

7.1 Tilslutning til Forsyningens afløbssystem

Inden for kloakeret opland Forsyningen anviser tilslutningspunkt til Forsyningens afløbssystem. Stikledninger, der forbinder de tilsluttede ejendomme til Forsyningens afløbssystem, er opdelt i en del tilhørende Forsyningen og en privat del. Med enkelte undtagelser tilhører stikledninger Forsyningen frem til skel ved de tilsluttede ejendomme. Fra skel og ind til huset er stikledningen lodsejerens ejendom. Forsyningen ejer, driver og vedligeholder sin del af stikledningen, mens den øvrige del er husejerens ansvar.

Der gælder følgende administrative praksis for henholdsvis eksisterende og nye tilslutninger:

• Eksisterende tilledninger . Belastningen af Forsyningens afløbssystem fra den enkelte grund under dimensionsgivende regn må ikke øges i forhold til det nuværende niveau. Der skal således kompenseres for udvidelser og /eller ændringer af bebyggelse og befæstede arealer, som forøger afledningen af overfladevand til Forsyningens afløbssystem, via lokal forsinkelse. Alternativt kan overfladevand bortskaffes lokalt på egen grund efter gældende retningslinjer.

• Nye tilledninger (fra hidtil ikke kloakerede områder). Disse tilledninger fra bebyggede og befæstede områder, herunder veje, til Forsyningens afløbssystem, vil blive vurderet i de enkelte tilfælde under sagsbehandlingen.

• Nye tilslutninger. Tilslutningspunktet (kote og geografisk placering) skal sikre, at en grundejer kan aflede sit spildevand fra stueplan – og kun fra stueplan – via gravitation. Hvis en grundejer ønsker at aflede sit spildevand fra et lavere plan, er det grundejeren selv, der må foranledige, anlægge, vedligeholde og bekoste foranstaltninger hertil. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2001 ”Betalingsregler for spildevandsanlæg”.

Uden for kloakeret opland Uden for kloakeret opland kan Forsyningen efter særskilt aftale give tilladelse til at ejendomme tilsluttes Forsyningens afløbssystem.

For disse ejendomme må der kun afledes separat spildevand (og der må ikke afledes regnvand) til Forsyningens afløbssystem. Husejeren etablerer, ejer, driver og vedligeholder selv ledningen frem til det efter aftalen fastsatte tilslutningssted. I bilag 6 er angivet alle enkeltbeliggende ejendomme, der er tilsluttet Forsyningens afløbssystem. De ejendomme,

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

som er beliggende indenfor områder, som er dækket af kortbilag for byområder, er angivet med særskilt signatur på planerne.

7.2 Private anlæg

Fællesprivate spildevandsanlæg Inden for oplandsgrænsen for Forsyningens afløbssystem har nogle områder status som fællesprivate spildevandsanlæg. Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der afleder til Forsyningens afløbssystem. Der kan være tale om fælleskloak, spildevandskloak eller separatkloak.

Ved fremtidig etablering af et fællesprivat spildevandsanlæg skal de berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering og drift. Laugets vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme. Kommunen skal i forbindelse med tilslutningen til Forsyningens spildevandsanlæg meddele spildevandslauget en tilslutningstilladelse.

Området med fællesprivate spildevandsanlæg inden for oplandsgrænsen til et af Forsyningens oplande er angivet med særskilt signatur på kortbilagene for byområderne. Planlagt ændring af kloakeringsformen (typisk fra fælleskloak til separatkloak) angives analogt til Forsyningens kloakerede områder.

7.3 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i IDA Spildevandskomiteen’s ”Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn”, oktober 2005 , er blandt andet en forventning om, at afløbssystemerne på grund af klimaændringer fremover vil blive udsat for kraftigere belastning under regn end hidtil.

I IDA Spildevandskomiteen’s ,”Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark – ny bearbejdning (1979-2005)”, oktober 2006 konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover.

Jammerbugt Kommune og Forsyningen har besluttet at tage højde for de varslede klimaændringer.

Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med 10-15 %, pga. større dimensioner af ledninger.

Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable.

I det følgende beskrives Forsyningens dimensioneringskriterier for nye kloaksystemer – herunder kloakanlæg, der omlægges ved kloakfornyelse.

7.3.1 Regler for nye kloakker

Funktionskrav Som udgangspunkt vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2010, gælde, at regnbetingede oversvømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, gennemsnitligt ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separat kloakerede områder.

Fuldtløbende kapacitet i ledninger Der accepteres fuldtløbende vandføring i fællesledninger gennemsnitligt 1 gang hvert andet år (n=½) og 1 gang hvert år for regnvandsledninger (n=1).

Opstuvning til terræn Der accepteres opstuvning til terræn gennemsnitligt 1 gang hvert 10. år (n=1/10) for fællessystemer og 1 gang hvert 5. år (n=1/5) for regnvandssystemer.

Dimensionsgivende regn I henhold til anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 og Skrift nr. 28 anvendes forskellige dimensionsgivende regnskyl afhængig af beregningsniveau:

Niveau 1: Den rationelle metode anvendes ved dimensionering af mindre kloaksystemer. De dimensionsgivende regnintensiteter bestemmes på baggrund af følgende inddata:

Årsnedbør: 655 mm Region Vest (1)

Dimensionsgivende regnintensiteter kan bestemmes til:

Kloaksystem Gentagelsesperiode Regnintensitet [l/s/red. ha] Fællessystem T = 2 år 130 Separatsystem T = 1 år 105 Tabel 7.1 Dimensionsgivende regnintensiteter.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Niveau 2 + 3: Ved dimensionering af større kloaksystemer skal der foretages beregning med dynamisk model med enten CDS-regn eller historiske regnserier som inddata.

Sikkerhedsfaktorer I Skrift nr. 27 og Skrift nr. 29 fra Spildevandskomiteen anbefales følgende sikkerhedsfaktorer indarbejdet i dimensioneringen:

Statistisk usikkerhed: op til 1,3 (beregningsniveau 1) op til 1,2 (beregningsniveau 2 og 3)

Forøget regnintensiet (som følge af klimaændringer): op til 1,2 (gentagelsesperiode 2 år) op til 1,3 (gentagelsesperiode 10 år) op til 1,4 (gentagelsesperiode 100 år)

Øget fortætning i oplandene: op til 1,1

Ved kloakering af nye områder og sanering af eksisterende kloaksystemer skal valg af sikkerhedsfaktorer vurderes nærmere i det konkrete projekt.

Forsyningen vil løbende vurdere, om der er behov for at revurdere sikkerhedsfaktorerne.

7.3.2 Regler for eksisterende kloakker Eksisterende kloakker som i mindre omfang er genstand for reparation eller fornyelse skal som minimum dimensioners efter tidligere praksis dvs.:

1. Fælleskloakken dimensioneres, så der i gennemsnit accepteres fuldtløbende kapacitet i ledningerne hvert andet år (n=½), med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. 2. Separatkloakken dimensioneres, så der i gennemsnit accepteres fuldtløbende kapacitet i ledningerne én gang årligt (n=1), mens separate spildevandsledninger aldrig må blive overbelastet under normale omstændigheder.

7.4 Risiko for kælderoversvømmelser I de senere år er der konstateret flere ekstreme regn. Udviklingen i ekstreme regn forventes at fortsætte. Derfor vil der fremover være større risiko for overbelastning af de eksisterende fælleskloakker med kælderoversvømmelser til følge.

Grundejeren kan som hovedregel sikre sin ejendom mod kælderoversvømmelse ved at installere en højvandslukke eller pumpe på

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

afløbet fra kælderen. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS- eller kloakmester.

Yderligere oplysninger kan fås hos Forsyningen.

Lodsejere, som har valgt at tilkoble kælder til et fællessystem uden særlig tilbageløbssikring, må forvente, at der kan ske oversvømmelse under regn i henhold til dimensioneringsgrundlaget for kloaksystemet.

7.5 Forsyningens afløbssystem og andre anlæg I Jammerbugt Kommune er hovedparten af kloakanlæggene ved kendelser og gennem spildevandsplanlægningen optaget som Forsyningens spildevandsanlæg. Dvs. at Jammerbugt Forsyning A/S har ansvaret for kloakanlæggenes drift og vedligeholdelse.

Nye spildevandsanlæg, der er planlagt i denne spildevandsplan, skal anlægges og drives som Forsyningens afløbsanlæg, hvis ikke andet er nævnt eller fremgår af kortbilagene. Ved spildevandsanlæg forstås i denne forbindelse alle former for anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spildevand herunder tag- og overfladevand samt vejvand.

Planlægges et spildevandsanlæg udført af en privat bygherre, skal projektet herfor godkendes af Jammerbugt Kommune og Forsyningen inden anlægsarbejdet må påbegyndes. Forsyningen stiller vilkår for overtagelse af spildevandsanlægget - herunder krav om etablering af forsinkelse for afledning af overfladevand samt krav om udmatrikulering af areal til Forsyningen ved bassiner og pumpestationer.

I Forsyningens kloakerede områder skal alle spildevandsanlæg, der alene tjener som afløb fra den enkelte ejendom, og som er beliggende på denne, udføres, drives og vedligeholdes af grundejeren og på dennes bekostning.

I kloakerede områder skal vejafvandingsanlæg, der alene afvander private fællesveje, og som er etableret efter 2006, udføres, drives og vedligeholdes af de grundejere, der har pligt til at vedligeholde vejen.

Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for kommuneveje, hvor anlægget alene tjener til afvanding af vejen, afholdes af vejbestyrelsen (Jammerbugt Kommune).

Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for statsveje i Jammerbugt Kommune afholdes af vejbestyrelsen (Vejdirektoratet).

I veje med kloakker er vejbrønde (rendestensbrønde) med tilhørende stikledninger til hovedledningen altid en del af vejanlægget og vedligeholdes sammen med dette.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Jammerbugt Kommune fører tilsyn med andre private spildevandsanlæg. Kommunen giver tilladelse og kan stille krav til ejendommes tilslutning til private eller Forsyningens kloakanlæg. Husspildevand og industrispildevand skal altid afledes til kloakken. Det afhænger af denne plans bestemmelser om tag- og overfladevand skal afledes til kloakken eller skal nedsives på egen grund eller bortledes på anden måde.

Forsyningen kan efter en konkret vurdering vælge at tilbyde tilslutning til Forsyningens spildevandsanlæg af et eksisterende privat fælles spildevandsanlæg, idet spildevandsanlægget forbliver privat.

7.6 Udtræden af Forsyningen Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte ejendommens spildevand samt tag- og overfladevand til Forsyningens kloak, når der er ført kloakstik frem til skel eller skelbrønde.

Er det forudsat i spildevandsplanen, at en ejendom har ret til afledning af tag- og overfladevand kan denne ret ikke fratages ejendommen, men der kan indgås en aftale mellem ejeren og kommunen om, at afledning af tag- og overfladevand kan ændres til anden form for bortskaffelse f.eks. ved nedsivning på egen grund.

Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da Forsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at Forsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (tag- og overfladevand) udtræden af Forsyningen, kan meddeles af kommunen under forudsætning af:

• at det er i overensstemmelse med spildevandsplanen

• at der er enighed herom mellem grundejer og kommunen

• at Forsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt

• at Forsyningens anlæg stadig kan fungere teknisk forsvarligt

Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet og/eller af tag- og overfladevandet.

Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er i Jammerbugt

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Kommune ikke planlagt områder med hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten for ejendomme.

De nærmere betingelser for udtræden fremgår af Jammerbugt Forsyning A/S’s betalingsvedtægt for spildevandsanlæg m.v.

7.7 Reduktion af regnvandsudledning til kloakanlæg Det er Jammerbugt Kommunes interesse, at så meget regnvand som muligt nedsives frem for at blive afledt via kloak. Det bør således i forbindelse med hvert nyt byggeri og/eller ombygning undersøges, om det er muligt og hensigtsmæssigt at bortskaffe regnvand på den enkelte grund. Det er selvfølgelig en forudsætning, at nedsivningen kan ske uden gene for ejendommen og for de omkringliggende grunde/ejendomme samt uden at skade en drikkevands- og/eller grundvandsressource.

7.7.1 Planlagte bebyggelser - byggemodninger Det er Jammerbugt Kommunes hensigt, at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken. Derfor skal denne intention realiseres gennem lokalplanlægningen ved forskrifter om etablering af vejgrøfter, damme og tilsvarende våde landskabselementer.

Hvor jordbunden er egnet og grundvandet ikke skades skal tag- og overfladevand for nye boligbebyggelser bortskaffes ved nedsivning på den enkelte grund. Det påhviler bygherren/byggemodner ved forundersøgelser at sikre sig, at tag- og overfladevand kan nedsives forsvarligt og lovligt for hver enkelt ejendom i bebyggelsen. Kommunen har fortaget en overordnet indledende kortlægning af nedsivningsmulighederne i Jammerbugt Kommune.

7.7.2 Ejendommes interne kloakering Alt nybyggeri i Jammerbugt Kommune anbefales udført med separatkloak. Det vil sige med separate kloakledninger for henholdsvis hus- og industrispildevand og tag- og overfladevand (regnvand).

Ved større ombygning eller sanering af bestående ejendom, anbefales at ejendommens kloakker udføres som separatkloak. Er kloakeringen i det pågældende kloakopland udført som fælleskloak, skal ejendommens spildevandskloak og regnvandskloak samles i ejendommens skelbrønd.

Disse forhold gælder særligt for områder, som i spildevandsplanen er udlagt til omkloakering fra fællessystem til separatsystem.

7.8 Regler for vejafvanding I forbindelse med etablering af veje i byområder etableres normalt en afvanding, der tilsluttes Forsyningens afløbssystem. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er efter loven en del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

afvandingsanlægget hører til vejens drift. Forsyningens midler kan således ikke anvendes til dette formål.

Såfremt en regnvandsledning alene har til formål at aflede vejvand fra vejen, er denne ledning med tilhørende brønde tilsvarende en del af vejanlægget frem til det punkt, hvor den tilsluttes Forsyningens afløbssystem.

Vejmyndigheden eller ejeren af private fællesveje skal indhente kommunen tilladelse til at tilslutte vejvandet til kloakken uanset, om det er et privat eller Forsyningens spildevandsanlæg. Tilladelsen skal indhentes for at den ansvarlige for spildevandsanlægget kan påse, at anlægget har tilstrækkelig kapacitet, og eventuelt fastsætte tilslutningsvilkår, som etablering af bassin, udskiller, sandfang o. lign.

Efter Betalingsloven betales der ikke bidrag for tilslutning af vejvand, men alene vejbidrag for afledning af vejvand fra statsveje, kommunale veje og private fællesveje.

Såfremt der etableres tilslutning af private vejafvandingsanlæg til Forsyningens afløbssystem skal disse registreres på spildevandsplanens kortbilag.

7.9 Tilslutningsret og -pligt Der er tilslutningsret og -pligt for en ejendom, når der er ført stik frem til grundgrænsen. Pligten gælder såvel for eksisterende ejendomme, der umiddelbart kan tilsluttes, som for nye ejendomme. Kommunen har kompetencen til at kræve tilslutning og afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Tilslutningspligten gælder alene for ejendomme, der er omfattet af et i spildevandsplanen godkendt kloakopland.

Ved nyudstykkede ejendomme etablerer Forsyningen skelbrønde, der sættes ca. 1 meter inde på grunden. Ved bestående ejendomme anbefales det, at grundejeren ved fornyelse af ejendommens kloakker selv sørger for etablering af skelbrønde. Skelbrønde kan med kommunens skriftlige tilladelse etableres udenfor skellet f.eks. i fortove, hvis ejendommens facade er ført helt frem til skel.

Både nye og gamle skelbrønde er en del af ejendommens private afløbssystem og det er grundejerens ansvar at drive og vedligeholde disse.

Det er tilladt at tilslutte omfangsdræn for bygninger til ejendommens afløbssystem. Hvis ejendommen er separatkloakeret skal tilslutningen ske til ejendommens regnvandskloak. Tilslutning af anden form for drænvand må kun ske i særlige tilfælde og kræver kommunens skriftlige tilladelse.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

For ejendomme med septiktank, køkkenbrønde og lignende installationer skal ejeren i forbindelse med tilslutningen til Forsyningens spildevandsanlæg sørge for at sløjfe disse installationer eller ombygge dem til gennemløbsbrønde. Køkkenkværne er ikke tilladt som en del af ejendommens interne afløbsinstallationer.

Kloakarbejder i forbindelse med en ejendoms tilslutning til Forsyningens spildevandsanlæg, skal efter loven udføres af en autoriseret kloakmester. Det samme gælder for nyanlæg og reparationer af kloakanlæg på en ejendom.

I henhold til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg m.v. i Jammerbugt Kommune, skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag ved ejendommens tilslutning, et årligt fast bidrag samt et årligt vandafledningsbidrag, der afregnes efter målt eller skønnet vandforbrug. Bidragene fremgår af Forsyningens betalingsvedtægt og takstblad.

7.10 Afgivelse af areal og pålæg af servitut Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye fysiske anlæg. Ejendomme, der berøres af eller ligger tæt på de planlagte spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene og eventuelt at skulle afgive areal til disse. Andre ejendomme kan også blive berørt.

Der skal normalt ikke afgives areal til etablering af ledningsanlæg, men Forsyningens kloakanlæg, der etableres på privat ejendom, skal sikres ved en tinglyst servitut. Derimod må man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af pumpestationer, bygværker, installationer og bassinanlæg herunder vejret til sådanne anlæg – herunder også areal til f.eks. hegning, beplantninger og sikring af anlæggene.

Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale med grundejeren. Såfremt en sådan aftale ikke kan opnås, kan Kommunalbestyrelsen erhverve retten gennem reglerne om ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Efter åstedsforretningen har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger og kommunens erstatningstilbud.

Herefter træffer Kommunalbestyrelsen ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt over denne. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Natur- og

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

7.11 Straf I almindelighed er straffen for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven bøde. Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed og dermed forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens regler, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

7.12 Revision af planen Denne spildevandsplan er som udgangspunkt en sammenskrivning af de tidligere spildevandsplaner for de 4 kommuner, der nu udgør Jammerbugt Kommune.

Planen er udarbejdet under hensyntagen til forventede kloakeringer af fremtidige områder i henhold til Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune.

Spildevandsplanen skal revideres, når der foreligger væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Når Staten har udmeldt Vandplanerne i henhold til Miljømålsloven, og kommunerne derefter skal udarbejde handleplaner for målopfyldelsen forventes dette at ske gennem udarbejdelse af tillæg til denne spildvandsplan.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

8 Forsyningens økonomi Indtil 12. juni 2009 var Forsyningen en forsyningsvirksomhed, der hidtil fuldt ud har været finansieret af brugerne og dermed også “forurenerne” efter ensartede retningslinjer. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en 100 % brugerfinansiering. Hidtil har det også været et bærende princip, at Forsyningens økonomi har hvilet i sig selv, således at indtægter og udgifter under ét - set over en årrække - har balanceret. Det har således ikke været et krav, at der har været balance inden for det enkelte regnskabsår.

Den nye vandsektorlov medfører, at alle kommunale kloak- og vandforsyninger skal udskilles i selvstændige selskaber. Jammerbugt Kommune har i 2010 udskilt den kommunale spildevandsforsyning til Jammerbugt Forsyning A/S.

Efter udskillelsen er det et lovkrav, at der skal foretages benchmarking. Forsyningerne skal indlevere data til benchmarking til Forsynings- sekretariatet under Konkurrencestyrelsen. Forsyningssekretariatet fastsætter endvidere en samlet indtægtsramme (prisloft) for den enkelte forsyning. Forsyningen har i 2010 udarbejdet en betalingsvedtægt, som Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har godkendt. Derudover udarbejder Forsyningen hvert år et takstblad, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen under overholdelse af fastsatte indtægtsramme.

De indtægtsrammer som udmeldes kan medføre, at de forudsætninger, som ligger til grund for beregninger over Forsyningens økonomi i planperioden ændres. Dette betyder, at der kan ske revision af de økonomiske rammer herunder investeringsplaner for anlægsarbejder.

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

8.1 Driftsudgifter for Forsyningen Hovedposterne for driftsudgifter for Forsyningen fremgår af tabel 8.1. Tabellen angiver de udgifter, som forventes afholdt for transport af spildevand og drift af renseanlæg i Jammerbugt Kommune. Beløbsangivelser baserer sig på resultatopgørelsen for 2010 og er i mio. kr., ekskl. moms og afskrivninger mm.

Driftsudgifter mio. kr. ekskl. moms. Transport af spildevand 9

Rensning af spildevand mm. 15

Sum 24

Tabel 8.1 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. – prisniveau 2010.

Omkostningerne til ”Transport af spildevand” vedrører pumpestationer, brønde, hoved- og detailkloakker mm.

Omkostningerne til ”Rensning af spildevand” omfatter drift- og vedligehold, SRO-anlæg, laboratorium, slam, administration mm.

Driftsbudgetterne og –udgifterne reguleres og revideres jf. ”Prisloftsbekendtgørelsen".

Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2010 – 2015

8.2 Forsyningens anlægsudgifter Den samlede investeringsplan for Forsyningen er i 2011 som angivet nedenfor. Investeringsplanen justeres løbende. (beløb i 1000 kr. ekskl. moms)

2011 2012 2013 2014 2015 2016 - 2018 Renovering af pumpestationer 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 3.000 Pandrup Renseanlæg indløbsbygværk 3.000 Kloaksanering , Aabybro 32 .400 19 .800 22 .200 8.400 5.000 Kloaksaneri ng , Birkelse 6.000 6.000 8.000 Kloaksanering , Brovst 25 .000 76 .000 Afskærende ledning 9.000 Mindre kloaksaneringer , bassiner mm. 2.800 3.000 5.800 6.200 12 .600 Byggemodninger 2.600 2.400 2.800 2.800 2.800 8.400 I alt 36 .000 35 .000 35 .000 35 .000 35 .000 105 .000

Tabel 8.2 Anlægsudgifter ekskl. moms i 1000 kr. – prisniveau 2010.

8.3 Forsyningens indtægter Indtægterne udgøres primært af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Indtægterne fra tilslutningsbidrag opkræves i forbindelse med nye tilslutninger og er således bestemt af omfanget af udviklingen med nye bolig- og erhvervsområder. Indtægterne fra vandafledningsbidrag bestemmes af vandforbrug og den aktuelle gældende takst for bidraget.

I 2010 viste resultatopgørelsen for Forsyningen en samlet indtægt på ca. 51 mio. kr.