Basisanalyse Som Grundlag for Helhedsplan for Ryå

Basisanalyse som grundlag for Helhedsplan for Ryå

Indhold

Baggrund ...... 4 Formål ...... 4 Kortlægning af interesser ...... 5 Arealanvendelse ...... 5 Kortlægning af landbrugsarealer med hyppige oversvømmelser ...... 5 Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande ...... 7 Klima ...... 7

Lavbundsjorde med mulighed for CO2 tilbageholdelse ...... 7 Lavbundsprojekt i Hellede Sø ...... 8 Mulige lavbundsprojekter i Brønderslev Kommune ...... 8 Lavbundsprojekt i St. Vildmose ...... 8 Vandløbsforhold og fiskeinteresser ...... 9 Vandløbsvedligeholdelse ...... 11 Okker ...... 11 Vandområdeplan – Øvrige indsatser i anden vandplanperiode ...... 13 Naturværdier ...... 13 Internationale Naturbeskyttelsesområder ...... 13 Fugle ...... 14 Bilag IV ...... 15 Natur, herunder §3 ...... 15 Fredede områder ...... 16 Landskab og geologisk interesseområde ...... 16 Sø- og åbeskyttelseslinjer ...... 16 Rekreative interesser ...... 17 Anlæg ...... 17 Kulturmiljø og arkæologi ...... 18 Fokusområder for det videre arbejde ...... 18 Potentielle projektområder ...... 18 Store Vildmose og Hellede Sø ...... 18 Ryå øst for Pandrup ...... 19

Nørre Å nord og vest for Brønderslev ...... 19 Klavsholm Å ...... 20 Stubdrup Bæk ...... 21 Administration og Retningslinjer ...... 22 Bilag 1 – Oversigt over planinteresser ved Ryå...... 25 Bilag 2 – Vandløbsindsatser i Ryå-systemet i vandområdeplan II 2016 – 2021...... 28

Baggrund

Figur 1: Oplandet til Ryå

Ryå er et af de største vandløb i Vendsyssel. Vandløbets længde er ca. 54 km, og oplandet er på 590 km2. Vandløbet har sit udspring ved Hjallerup, hvorfra det løber i en stor bue primært VNV og syd om Brønderslev. Ud for Vester Hjermitslev drejer vandløbet mod sydvest, hvorefter det holder denne retning, indtil det når Rendbæk Bro ca. 20,5 km opstrøms vandløbets udløb i Limfjorden. Herfra løber det hovedsageligt i sydlig og sydøstlig retning vest om Aabybro til udløb i Haldager Vejle, der er en del af Limfjorden beliggende lige nord for øen Egholm lidt nordvest for Aalborg.

Formål Helhedsplanen skal ud fra en kortlægning af relevante interesser i oplandet til Ryåen pege på projektområder, hvor der er potentiale for at gennemføre helhedsprojekter (herunder finansiering), der kan varetage flere interesser – Flest mulige synergieffekter tilstræbes.

Ønsket om helhedsbetragtninger betyder, at administration og projekter skal understøtte hinanden, så store investeringer og opnåede resultater i projekter understøttes af administrative retningslinjer og omvendt.

Kortlægning af interesser

Arealanvendelse Landbrugsinteresserne er store i oplandet til Ryå. Det er kun omkring 5 % af landbrugsarealet, der er ekstensivt drevet.

Bebygget, erhverv, teknisk areal, veje og stier Landbrug Parker og rekreative arealer Skov Sø og vandløb Andre naturtyper Andet

1% 7% 13% 1% 7% 1%

70%

Figur 2: Arealanvendelsen i oplandet til Ryå Kortlægning af landbrugsarealer med hyppige oversvømmelser

Figur 3: Erfaringsbaseret skøn på, hvor problemerne med oversvømmede landbrugsarealer vurderes at være størst.

I 2015 blev det besluttet, at Jammerbugt og Brønderslev kommuner – efter indstilling fra arbejdsgruppen for Ryå1 – skulle sikre udarbejdelse af en dynamisk vandløbsmodel for Ryå-systemet. Formålet med modelen er, at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige indsatser i forsøget på at minimere oversvømmelser af intensivt dyrkede markarealer, der afvander til Ryå-systemet. Modellen er vigtig for at sikre et validt grundlag for at kunne holde de forskellige virkemidler op mod hinanden og for at kunne regne på økonomi og effekt. I scenarieberegningerne vises klimaforandringernes betydning for afstrømningsmønstret. Nuværende afstrømninger sammenholdes med fremskrevet afstrømning i 2050.

Arbejdsgruppen for Ryå har anbefalet, at der regnes på forskellige muligheder for at begrænse oversvømmelsesproblematikken. Dette er gennemført og Orbicons notat med scenarieberegninger for Ryå med omgivne arealer vedlægges som bilag. Der er her set på:

 Klimaforandringer: Der er foretaget beregninger af vandstande med udgangspunkt i registrerede afstrømningshændelser tillagt den forventede effekt af klimaforandringerne i 2050 (øget nedbør og højere vandstand i fjorden). Resultatet af beregningerne viste, at vandstanden ved de ekstremafstrømninger, vi har oplevet, vil blive op mod 20 cm højere i store dele af å-systemet og op mod 40 cm højere i den nederste del af åen, hvor den øgede vandstand i fjorden vil få stor betydning.  Byernes vand: Der er foretaget beregning af, hvordan afstrømningen fra befæstede arealer i byerne påvirker vandstanden forskellige steder i vandløbet nedstrøms udledningerne. Samtidig er effekten af at forsinke udledningerne beregnet. Resultaterne af beregningerne viser, at effekten af udledningerne er størst i de mindre vandløb nærmest udledningsstederne og at effekten af at forsinke udledningerne har tilsvarende størst effekt tæt på udledningsstedet. Således vil effekten af at forsinke udledningen til Lygtebækken være op mod 30 cm lavere vandstand, mens effekten er faldet til 10 cm i Ryå 4,5 km nedstrøms udledningsstedet.  Grøde og grødeskæring: Der er foretaget beregninger af effekten af skæring af grøde. Skæring af bundgrøden er primært til gavn for afvandingstilstanden om sommeren og kan medføre en sænkelse af vandstanden med op til 25 cm, men effekten aftager dog hurtigt pga. grødens genvækst. Ved de store afstrømninger (primært vinterafstrømninger) kan en skæring af brinkvegetationerne sænke vandstanden med op til 15 cm.  Profiludvidelser: Der er foretaget beregninger af effekten af at udvide bundbredden ved fjernelse af alle synlige indsnævringer (banketter). Resultatet af beregningerne viser, at vandstanden maksimalt vil kunne sænkes med ca. 15 cm, hvor effekten er størst, men i den øvre del af å-systemet vil effekten kun være få cm og i den nedre del er der ingen effekt. Effekten af en udvidelse af bundbredden er størst ved små og mellemstore afstrømninger. Der er også regnet på effekten af at etablere et dobbeltprofil. Dette vil kunne sænke vandstanden med op mod 20 cm på den øverste og mellemste del af åen (det er forudsat, at det er den samme

1 Arbejdsgruppen for Ryå har med repræsentanter fra LandboNord, Familielandbruget, Bæredygtigt Landbrug, lodsejerudvalg, DN, DOF og lystfiskerforeningerne fulgt arbejdet med udviklingen af den dynamiske vandløbsmodel. 6

stivstænglede brinkvegetation som i dag). Der kan ikke etableres dobbeltprofil på den nederste del af åen. Effekten af et dobbeltprofil er størst ved store afstrømninger.  Forsinkelse og ekstensivering: Der er regnet på effekten af at tilbageholde vand på udvalgte arealer forskellige steder i vandløbssystemet (”vandparkeringspladser”). På baggrund af en analyse af egnede lokaliteter er der udvalgt 5 områder, hvor effekten af at opmagasinere vand under ekstremafstrømninger er belyst. Områderne har et samlet anslået opmagasineringsvolumen på godt 900.000 m3 og er alle beliggende i åens øvre del. Den beregnede effekt af at tilbageholde vand på disse 5 områder vil være en vandstandssænkning på op mod 20 cm i den øvre del af åen. Effekten aftager nedstrøms og på den nederste del af åen vil der ingen effekt være, idet vandstanden er styret af vandstanden i fjorden.  Sandbanken ved åens munding i Limfjorden: Der er foretaget beregning af om sandbanken i fjorden ud for åens munding har en hæmmende effekt på afstrømningen i åen. Det er konklusionen, at sandbanken ikke kan tilskrives nævneværdig effekt på afstrømningen i åen.

Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande

Ved Stavad Bro, 27 km fra udløbet, ligger vandløbsbunden i kote 0,26 m, jf. regulativet. Opstrøms Stavad Bro og i tilløbene er faldet betragteligt større. På de lavtliggende nedre dele af Ryå vil oversvømmelserne af å-nære arealer nok i høj grad være bestemt af vandstanden i fjorden. På de øvre dele af Ryå vil afstrømningen fra opstrøms arealer have stigende betydning. Klima

Lavbundsjorde med mulighed for CO2 tilbageholdelse

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde fra omdrift kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Klimaeffekten opstår når vandstanden hæves, hvorved jorden tilføres mindre ilt. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Der eksisterer en tilskudsordning til udtagning af disse kulstofrige lavbundsjorde for at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og genskabe eller forbedre natur.

Figur 4: Forekomster af kulstofrige lavbundsjorde (grøn) i oplandet til Ryå.

Lavbundsprojekt i Hellede Sø

Der er et igangværende lavbundsprojekt ved Hellede Sø.

Mulige lavbundsprojekter i Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune er der især omkring Hallund Å, Klavsholm Å og Nørreå områder, der er udpeget som lavbund, og der er i forlængelse af Landbrugspakken drøftelser med LandboNord om at se på mulighederne for lavbundsprojekter i kommunen. Klavsholm Å og Nørreå nord for Brønderslev er tidligere foreslået som indsatsområder i forbindelse med vandområdeplanen. Størstedelen af de udpegede lavbundsområder er karakteriseret ved få intensivt dyrkede arealer og mange natur- og landskabsinteresser. Særligt Nørreådalen rummer, med dens beliggenhed omkring Brønderslev by, muligheden for at skabe en ”multifunktionel” ådal, hvor rekreation, klimaindsats, landbrugsinteresser og naturbeskyttelse ”går hånd i hånd”.

Lavbundsprojekt i St. Vildmose

Jammerbugt Kommune vil sammen med Pindstrup Mosebrug A/S og Naturstyrelsen undersøge muligheder for at gennemføre et lavbundsprojekt på et stort sammenhængende areal i den østlige del af St. Vildmose. Størstedelen af de ca. 750 ha. er ejet af Pindstrup Mosebrug og Naturstyrelsen. 8

Formålet med projektet er både at stoppe nedbrydningen af det underliggende tørvelag, og derved reducere udledningen af CO2, og at sikre de bedste forhold for en genopretning af mosen på de vådlagte arealer.

Vandløbsforhold og fiskeinteresser

Beskrivelse af vandløbsforhold og fiskeinteresser

Hovedløbet i Ryåsystemet benævnes som Ryå på ca. 54 km. Et stort antal mindre vandløbssystemer løber til Ryå, og specielt på de øverste ca. 20 km af hovedløbet er der et vidt forgrenet system af tilløb. Langt de fleste af disse løber til fra nord. Bl.a. kan nævnes systemerne omkring Nørre Å, Klavsholm Å, Hellum Bæk og Klokkerholm Møllebæk.

Den nedre del af hovedløbet kan karakteriseres som en bred og langsomt flydende å, med pæne forekomster af vandaks, herunder flere sjældne arter. Hældningen er ringe og ved Stavad Bro, 27 km fra udløbet, ligger vandløbsbunden i kote 0,26 m, jf. regulativet. Opstrøms Stavad Bro og i tilløbene er faldet betragteligt meget større, og på mange strækninger skaber de naturgivne faldforhold basis for gode fysiske forhold, herunder bl.a. ideelle gyde- og opvækstbetingelser for ørred og andre fisk.

Det store potentiale for gode fysiske forhold er imidlertid langt fra indfriet på alle strækninger. Af tilstandsvurderingerne fra vandområdeplanerne fremgår det, at en meget stor del af vandløbene i systemet har manglende målopfyldelse på én eller flere af de biologiske kvalitetselementer.

Figur 5: Samlet økologiske tilstand (smådyr, fisk og makrofytter samlet) for Ryå systemet.

DTU Aqua angiver i den seneste udsætningsplan fra 2016, at ørredbestanden i systemet har haft en god fremgang siden 1975, men at der fortsat er en række problemer med de fysiske forhold i vandløbssystemet. Bestandsstørrelsen er uændret fra analyserne i 2007 til 2016.

På ørredkortet, der er udarbejdet af DTU Aqua, ses det, at miljøtilstanden målt på ørred (DFFVø) er ringe på ca. halvdelen af de undersøgte stationer i Ryå systemet. På 1/3 af stationerne er der moderat til dårlig tilstand, og på den sidste 1/5 er der målopfyldelse.

Figur 6: Fiskedata fra DTU Aqua. Vandløbstema hentet fra Naturstyrelsens udkast til vandområdeplan (VOP) 2015-2021. Farverne angiver den økologiske tilstand i forhold til Ørredindekset (DFFVø). Blå og grønne cirkler og firkanter angiver hhv. høj og god tilstand. Gul, orange og rød angiver hhv. moderat, ringe og dårlig tilstand. Det vurderes generelt, at der er følgende problemer, der bør tages hånd om:

 Passageforhold. Flere rørlagte strækninger og spærringer hindrer fri passage til og fra gyde- og opvækstområder.  Sandvandring. Primært problematisk i gyde- og opvækstområderne.  Gydegrus og sten. Stor mangel på fast substrat. Mange vandløbsstrækninger er yderst velegnede som gyde-og opvækstvand for ørred og andre fisk, men grus og sten mangler.  Tilgroning. Strømhastighed og selvrensende effekt er ringe i nogle vandløb med stor tilgroning.

 Vedligeholdelsen. Praksis er ændret gennem årene og miljøvenlig vedligeholdelse bør være et fokusområde fremadrettet.

Alt i alt har Ryå systemet et meget stort miljømæssigt potentiale. De i vandområdeplanerne udpegede indsatser (Se bilag 1) vil uden tvivl give hele vandløbssystemet et stort miljømæssigt løft, men der vil fortsat være et stort potentiale for forbedringer.

Der er store rekreative værdier forbundet med lystfiskeriet i Ryå systemet og med udsigten til forbedrede fysiske forhold og mere robuste fiskestande vil denne værdi øges.

Vandplan 2009-2015 indsatser – realisering

Der er lavet forundersøgelser på alle indsatserne vedr. forbedring af de fysiske forhold i Ryå systemet på de indsatser der er udpeget i Vandplan 2009-2015. Kommunerne er netop nu i gang med realisering af flere af indsatserne.

I Brønderslev Kommune er der med udgangen af 2017 realiseret 14 indsatser i øvre ende af Ryå systemet. Det drejer sig om fjernelse af 4 spærringer, forbedring af de fysiske forhold på en 2.700 m vandløbsstrækning, og genåbning af 9 rørlagte strækninger. Indsatserne med restaurering og genåbning af rørlagte vandløb bidrager, foruden de tilsigtede intentioner med udpegningerne, med fjernelse af flere væsentlige faunaspærringer.

I Bilag 2 er vist en oversigt over realiserede vandløbsindsatser og indsatser der er på vej mod realisering.

Vandløbsvedligeholdelse Brønderslev og Jammerbugt Kommuner har i 2016 indledt et tættere samarbejde om grødeslåning i Ryå. Grøden i Ryå bliver nu slået i den vejledende bredde som beskrevet i regulativet. Der slås efter den såkaldte Aalborgmetode, hvor grøden slås i en snoet strømrende. Hele hovedløbet skæres indenfor 2 dage. Det medfører en effektiv afledning af vandet og skaber en strømningshastighed i åen, som giver en bedre udvaskning af sand, der ellers har givet anledning til store sandbanker. Reaktionen fra lodsejere i forhold til den nye praksis har været positiv.

I forbindelse med scenarieberegningerne med den dynamiske vandløbsmodel, blev der opsat en ”grødemodel” for Ryå baseret på den daværende vedligeholdelse. Der blev foretaget beregninger af vandstanden ved 3 forskellige skæringsfrekvenser og 2 forskellige strømrendebredder. Endvidere blev effekten af at skære i bugtet strømrende kontra lige strømrende beskrevet. Brinkvegetationen er domineret af rørgræs og tagrør. Orbicon konkluderede, at skæring af brinkvegetationen vil kunne påvirke vandføringsevnen fra et stykke ind sommerperioden til langt ind i vinterperioden.

Okker

Okker kommer fra pyrit i jordbunden, og er en kemisk forbindelse af jern og svovl. Pyrit ligger uforandret i jorden, hvis der ikke er ilt tilstede. Hvis der er ilt tilstede er der risiko for at jernet kommer ud i vandløbet som okker.

Okker hæmmer det naturlige plante- og dyreliv i vandmiljøet, når det udfælder på overfladen af dyr og planter. Desuden bidrager okkerudvaskningen til at forsure vandløbet.

Hævning af vandstanden bidrager til iltfrie forhold i jorden og mindsker derved risikoen for okkerproblemer i vandløbene.

Figur 7: Rødbrun – Stor risiko for okkerudledning (Okkerklasse I), Lilla – Middel risiko for okkerudledning (Okkerklasse II), Gul – Lav risiko for okkerudledning (Okkerklasse III) Grøn – Ingen risiko for okkerudledning (Okkerklasse IV) Grå er ikke okkerpotentielt lavbund. Områderne vest for Aabybro; øst for Pandrup; Nørreå nordvest for Brønderslev og Lygtebæk har stor risiko for okkerudledning.

Ryå fra syd for Brønderslev til Hellum Bæk samt Klavsholm Å opstrøms til Sydøst for Ørum har middel risiko for okker.

Vandområdeplan – Øvrige indsatser i anden vandplanperiode For at opfylde målene i EU’s Vandrammedirektiv om ”god økologisk tilstand” i alle vandområder har Regeringen vedtaget Vandområdeplanen for 2016 – 2021. Det fremgår bl.a. at:

 For at nå en god økologisk tilstand i Limfjorden skal udvaskningen af kvælstof i anden planperiode reduceres 361 ton ved virkemidlet ”kvælstof-vådområder”. Potentielle vådområdeidéer i oplandet til Ryå:

Vådområdeidé Kommune Ha. Stubdrup Bæk Brønderslev 50 Ryå, øst for Pandrup Jammerbugt 200 Debel Enge Jammerbugt 78 Mergelsbæk og Bedholmgrøften Jammerbugt 26 Landbæk Jammerbugt 19 Skelslund Jammerbugt 17  Der er nu foretaget biomanipulation af Klokkerholm Møllesø (videreført indsats fra første planperiode).  Brønderslev og Jammerbugt kommune skal sikre gennemførelse af forbedret rensning af spildevand fra henholdsvis 169 og 271 ukloakerede ejendomme. En del af disse er beliggende i oplandet til Ryå. Foranstaltningerne skal være igangsat senest 30. oktober 2016.

Naturværdier

Internationale Naturbeskyttelsesområder

Store Vildmose (Habitatområde nr. H12).

Life projekt

Store Vildmose har sammen med 9 andre højmoser i Danmark modtaget tilsagn om støtte til naturgenopretning. Store Vildmose udgør det største sammenhængende højmoseområde i projektet.

Store Vildmose betragtes som et af Nordjyllands vigtigste naturområder med naturværdier af national og international betydning.

Genopretning af mosen forventes at sikre og forbedre eksisterende natur, skabe muligheder for genskabelse af højmose, samt øge værdien af naturområdet for borgere og turister. Naturgenopretningen vil bl.a. omfatte rydning af trævækst og lukning af dræn og grøfter som leder vandet ud af mosen, da vandstanden er afgørende for muligheden for at kunne retablere naturtypen.

Projektområdet består af de tilbageværende højmoseområder i Jammerbugt Kommune og svarer med sine 488 ha til næsten hele den del af Natura 2000 området, som ligger i Jammerbugt Kommune. Projektet vil ikke have indflydelse på den omgivende landbrugsjord.

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Habitatområde nr. H15) samt Ramsarområde R7 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 Ulvedybet og Nibe Bredning.

Ryå løber ud ved Nibe / Gjøl Bredning (Haldager Vejle), der er Habitatområde samt Ramsar- og Fuglebeskyttelsesområde.

Havlampretten er en del af udpegningsgrundlaget i både Habitatområde 12 og Habitatområde 15. Havlampret er i 12 vandløbssystemer registreret både før og efter 1975, herunder Ryå, og det anses som sandsynligt at disse vandsystemer forsat rummer reproducerende bestande af havlampretter. Havlampretten bliver kønsmoden efter at have været i havet i 3-4 år, og når det sker, vandrer den op i større vandløb for at gyde. I sin vandring fra Limfjorden til Habitatområdet ved Store Vildmose passerer arten op gennem Ry Å. Specielt spærringer er en trussel mod havlampretten.

Saltum Bjerge (Habitatområde H216).

Saltum Bjerge er et mindre habitatområde i det nordvestlige hjørne af oplandet til Ryå

Fugle

Engsnarren er i dag den eneste danske ynglefugl, som på verdensplan er truet og opført i IUCNs seneste rødliste samt beskyttet af EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv og både Bern- og Bonnkonventionerne. I Danmark er engsnarren Rødlistet og den har været anset for forsvundet. Arten har dog midlertidigt haft en gunstig tilstand i Østeuropa, hvor de tidligere store kollektive landbrug i en periode har været mere eller mindre uden drift. De senere år har engsnarren som følge heraf optrådt hyppigere i Danmark.

Skov- og Naturstyrelsen har i 2000 udarbejdet en ”Handlingsplan for bevarelse af den truede fugleart Engsnarre”, hvor engene omkring Ryå indgår som ”Engsnarrelokalitet” (Et område omkring Gl. Toftegårds Enge (250 ha.) og et omkring Stavad Enge (850 ha.). Kun syv danske lokaliteter lever i følge handlingsplanen umiddelbart op til denne betegnelse.

Hydraulisk forundersøgelse af Stavad Enge og Grevens Ris – Brønderslev

Brønderslev Kommune og COWI har i 2014 lavet en forundersøgelse af muligheden for genetablering af naturlig hydrologi for arealer på Stavad Enge op til Ryå samt for nogle delområder nord for Grevens Ris. Her vurderes det, at naturtilstanden kan forbedres på arealerne, men at det kræver gennemgribende, hydrologiske indgreb, hvoraf nogle også berører ejendomme uden for projektområdet. Dette vil derfor kræve en udvidelse af den ejendomsmæssige forundersøgelse. Dette forhold sammen med en vurdering af muligheden for at få tilsagn med de prioriteringskriterier, der blev anvendt, førte til, at der ikke blev søgt om realisering af hydrologiprojektet.

Realisering af et projekt om naturlig hydrologi vil mindske vandafstrømningen fra arealer i drænbassinet til Ryå og medvirke til at forbedre de lokale naturtypers tilstand og bevaringsstatus i henhold til EF- habitatdirektivet.

Bilag IV

Odder

I forhold til det øvrige Europa er den danske odderbestand meget isoleret. Dette har givet usikkerhed om, hvorvidt den genetiske variation kan opretholdes. Odderen har dog siden midten af 1980´erne øget sin udbredelse væsentligt i Danmark. I midten af 1980’erne fandtes odderen stort set kun i det nordvestlige Jylland, men har nu spredt sig helt ned til den dansk-tyske grænse. Odderen trives generelt set med våde naturområder med et højt naturindhold.

Natur, herunder §3

Ryå fra lige syd for Mergelsbæk til syd for Tiendebæk er i Jammerbugt kommune udpeget som ”Regionalt Naturområde”/”Vandløbsnære arealer” og Korridorer. Store Vildmose er udpeget som Naturområde og er i Kommunens helhedsplan nævnt specifikt som et af de vigtigste naturområder i Jammerbugt Kommune. Tilsvarende er Store Vildmose også et af de ubetinget største naturområder i Brønderslev Kommune og omfattet af de højest prioriterede natur- og landskabsudpegninger i kommuneplanen.

Udpegningerne rummer nogle af kommunernes største koncentrationer af landskabs- og naturværdier. I de regionale naturområder (også kaldet ”Særligt Værdifulde Naturområder”) skal planlægningen og administrationen vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at fremme beskyttelsen af eksisterende og potentiel natur, og skabe sammenhæng mellem de enkelte naturområder”. Jammerbugt og Brønderslev Kommune kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de regionale naturområder, så særlige natur-, kultur- og landskabsværdier bliver tilgængelige for en større offentlighed under forudsætning af, at den forsatte eksistens og egenart af disse værdier ikke trues.

I Brønderslev Kommune er Nørre Åen, startende nordvest for Brønderslev og videre opstrøms til og med Stubdrup Bæk og Lundens Bæk samt Klavsholm Å, tilsvarende udpeget som naturområde. Hele Ryå vandløbssystemet er udpeget til ådale, hvor naturværdierne ikke må forringes og man ikke må forringe mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi.

Fredede områder

Figur 8: Specielt fredningen af Store Vildmose dækker et stort areal i oplandet til Ryå.

Landskab og geologisk interesseområde

Der er høj grad af sammenfald mellem kommuneplanernes områder udpeget som Naturområde og områder udpeget som særligt værdifuldt landskab. Store Vildmose er i både Jammerbugt og Brønderslev Kommune udpeget som særligt værdifuldt landskab / uforstyrret landskab og geologisk interesseområde.

Sø- og åbeskyttelseslinjer

Ry å samt det meste af Klavsholm Å, Nørreå, Tiende Bæk, Albæk, Mergelsbæk og Brovstbæk er omfattet af å-beskyttelseslinjer (150 m.). Bestemmelsens formål er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Terrænændringer kræver dispensation.

Rekreative interesser

Tabel 1: Indbyggertal i oplandsbyerne

By Befolkningstal Brønderslev 12.419 Aabybro 5.790 Hjallerup 3.829 Pandrup 2.954 Øster Brønderslev 985 Klokkerholm 912 Jerslev 835 Birkelse 715 Saltum 678 Vester Hjermitslev 398 Birkelse 715 Ryå ~125 Sdr. Saltum ~96

Sportsfiskersammenslutningen Nedre Ryå har fiskeretten fra udløbet i Limfjorden til ”Den hvide bro” ved Blokhusvejen. Brønderslev lystfiskeriforenings fiskevand i Ryå strækker sig fra broen ved Hollenstedvej/Bjergbakkevej til broen ved Stavadvej ved Sdr. Saltum. Foreningen har endvidere fiskevand i Nørre Å og Klavsholm Å.

Ryå er velegnet til kanosejlads og FDF Aaby-Vedsted udlejer bl.a. kanoer, der har start- og slutpunkt ved Rendbæk-broen ved hovedvejen mellem Tylstrup og Blokhus.

Ryå Bådelaug har ophalingsplads ved Skeelslund Broen. Anlæg Lufthavn og Flyvestation.

Aalborg Lufthavn skønnes at være underlagt Statens Lufthavnsvæsens bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser2. Statens Luftfartsvæsen anbefaler eksempelvis, at nye vådområder ikke placeres inden for en radius af 13 km. fra lufthavne. Der kan dog ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor langt fra en flyveplads et vådområde kan placeres. Statens Lufthavnsvæsen og Flyvestation Aalborg (i relation til den militære lufthavn) bør høres i forbindelse med eventuel realisering af projekter inden for interesseområdet.

Der skal eksempelvis være opmærksomhed omkring dette ved et eventuelt vådområdeprojekt ved Mergelsbæk og især Skeelslund.

2 Se side 2 i Christensen, T.K.: Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne – en teknisk anvisning. 17

Kulturmiljø og arkæologi

I relation til Ryå-oplandet er udpegede kulturmiljøer i Jammerbugt koncentreret om:

 Store Vildmose er udpeget som kulturmiljø med højkoncentrationer, agersystemer, tørvegravning, opdyrkning/afvanding, landbrug og ”staldgård”.  Moseby er udpeget som Landsby, slynget vejby, briketfabrik  Birkelse Hovedgård er udpeget som Herregård

I relation til Ryå-oplandet er udpegede kulturmiljøer i Brønderslev koncentreret om:

 Store Vildmose er udpeget som kulturmiljø med højkoncentrationer, agersystemer, tørvegravning, opdyrkning/afvanding, landbrug og ”staldgård”.  Øster Hjermitslev – Hjermitslevgård – HjermitslevgårdsMark – Landlandsby, herregårdslandskab, husmandsudstykning  Thise – Thise udflyttere – Manna Gårde – Landsby med stjerneudskiftning, udflyttergårde, randlandsby.  Hallund Hede – Højkoncentrationer, hulveje  Hollensted – Randlandsby  Allerup – Landsby, slynget vejby

Fokusområder for det videre arbejde

Potentielle projektområder

Store Vildmose og Hellede Sø

Et klima og naturprojekt med genopretning af Store Vildmose og Hellede Sø, herunder genskabelse af naturlig hydrologi ved stop af dræningen vil kunne gavne flere interesseområder:

 Der er tale om kulstofrige lavbundsjorde, hvor vandstandshævning og dyrknings ophør vil stoppe/begrænse nedbrydningen af jordens kulstofindhold, hvormed udledningen af drivhusgasser vil kunne begrænses.  Begrænses dræningen af Store Vildmose området vil afstrømningen fra området øst for Ryå potentielt kunne forsinkes og dermed bidrage til at begrænse oversvømmelsesproblemer af landbrugsjord nedstrøms (scenarieberegning fra Orbicon). Sandsynligvis er det dog primært vandstanden i Limfjorden, der er bestemmende for oversvømmelserne på de nedre strækninger af Ryåen, så effekten kan være begrænset.  Natura 2000 målsætningen om gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget vil blive understøttet. Specielt naturtypen ”højmose”, der pt. er truet af udtørring.  Formålet med fredningen af Store Vildmose vil blive understøttet af projektet.

 Rekreativt er mosen af en størrelse og med både kultur- og naturforhold, der gør den interessant også turismemæssigt, hvilket vil kunne understøttes i et projekt.  Odderen trives med våde naturområder med et højt naturindhold.

Ryå øst for Pandrup

Et klima, vådområde og naturprojekt vil kunne gavne flere interesseområder:

 Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet.  En del af de jorde, der ofte er oversvømmet ekstensiveres og tages ud af drift og lodsejere kan få mindre problematiske jorde ved en jordfordeling. Sandsynligvis er det primært vandstanden i Limfjorden, der er bestemmende for oversvømmelserne på de nedre strækninger af Ryå, så effekten af forsinket afstrømning ved større regnhændelser kan være begrænset (scenarieberegning fra Orbicon).  Rekreativt kan et projekt være af betydning for især beboerne i oplandets fjerde største by Pandrup (2.954 indbyggere) og kanosejlere på Ryå. Der kunne tænkes i rekreative forbindelser til Aabybro.  Der er tidligere udarbejdet et teknisk forundersøgelse for et vådområdeprojekt, der viser at udledningen af kvælstof til Limfjorden kan reduceres væsentligt. Dermed kan et projekt bidrage til, at opfylde Vandplanens målsætning om god økologisk tilstand i Vandområdet Limfjorden i øvrigt.  I forhold til Natura 2000 målsætningen om gunstig bevaringsstatus af de marine naturtyper i bl.a. Habitatområde nr. H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Næringsstoftilførslen er her identificeret som en af problemstillingerne.  Området er udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt. Det er vigtigt med opmærksomhed på eventuelle konflikter mellem interesserne. Tilsvarende indeholder området et af landet syv mest oplagte og eksisterende yngleområder for den sjældne Engsnarre, hvilket kan tænkes ind i projektet.  Der er stor risiko for okkerudledning i området og der er i grøfterne langs Ryå observeret forekomst af okker. Risikoen vil kunne begrænses i et projekt med en vandstandstandsstigning.  Odderen trives med våde naturområder med et højt naturindhold.

Nørre Å nord og vest for Brønderslev

I forarbejdet til Vandområdeplanen blev Nørre Å-dalen nord for Brønderslev foreslået som et ådalsprojekt. Området ville potentielt kunne udvides til også at omfatte strækningen Hjørringvej – Tolstrupvej. Dette vil kunne understøtte følgende interesseområder:

 Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet. Arbejdsgruppen for Ryå, Vandrådet og Brønderslev Kommune anbefalede et ådalsprojekt til at sikre målopfyldelse. Naturstyrelsen har af økonomiske begrundelser ikke medtaget denne indsats i vandområdeplanen.

 Der er tale om kulstofrige lavbundsjorde, hvor vandstandshævning og dyrknings ophør vil stoppe/begrænse nedbrydningen af jordens kulstofindhold, hvormed udledningen af drivhusgasser vil kunne begrænses.  Vandlidende arealer, der ofte oversvømmes, kunne tages ud af drift ved realisering af et projekt.  Et ådalsprojekt med genslyngning og hævet vandstand i engene / vandløbsnære arealer, vil potentielt kunne bidrage til at forsinke afstrømningen ved større regnhændelser og dermed bidrage til, at arealer længere nedstrøms ikke oplever så store problemer (scenarieberegning fra Orbicon)  Rekreativt vil et projekt være af betydning for især beboerne i oplandets største by Brønderslev (12.419 indbyggere). Der er i øjeblikket overvejelser og planer om at gøre området mere tilgængeligt på flere måder for friluftslivet. Dels ved at lave en grøn rekreativ cirkel om Brønderslev by som del af et større projekt om Energilandskab, etablering af vandværksskov og et større, sammenhængende stiforløb. Dette skal forbedre og forbinde de rekreative muligheder for Brønderslevs beboere i nord, syd, øst og vest samt besøgende ved at åbne op for rekreativt brug af Nørreådalen bl.a. samt f.eks. etablere fugletårn for friluftslivet mv. Som kommunens og oplandets største by, samt med relativt få muligheder pt. for borgerne til at udfolde de nærrekreative friluftsinteresser, vil et projekt i Nørreådalen have stor værdi.  Området er delvist udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt. Området har fokus i igangværende kommuneplanrevision i forhold til planudpegninger af natur og landskab.  Odderen trives med våde naturområder med et højt naturindhold.

Klavsholm Å

Et ådalsprojekt ved Klavsholm Å vil potentielt kunne understøtte følgende interesseområder, der kan sammentænkes:

 Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet. Der er i Vandområdeplanerne lagt op til at vandløbet skal genslynges. Vandrådet (og arbejdsgruppen for Ryå) opfordrede i forbindelse med indsatsplanlægningen til, at indarbejdelse af Klavsholm Å som et helt ådalsprojekt er første prioritet ved en evt. senere omprioritering af vandplanprojekterne eller i tilfælde af mulighed for at tiltrække yderligere finansiering til Limfjordsoplandet.  Der er tale om kulstofrige lavbundsjorde, hvor vandstandshævning og ophør af dyrkning vil stoppe/begrænse nedbrydningen af jordens kulstofindhold, hvormed udledningen af drivhusgasser vil kunne begrænses.  Et ådalsprojekt med genslyngning og hævet vandstand i engene / vandløbsnære arealer, vil potentielt kunne bidrage til at forsinke afstrømningen ved større regnhændelser og dermed bidrage til, at arealer længere nedstrøms ikke oplever så store problemer (scenarieberegning fra Orbicon)  Rekreativt vil et projekt være af betydning for især beboerne i oplandets tredje største by Hjallerup (3.829 indbyggere), der er beliggende ca. 3 km fra området. 20

 Området er delvist udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt.  Odderen trives med våde naturområder med et højt naturindhold.

Stubdrup Bæk

Et ådalsprojekt ved Stubdrup Bæk vil potentielt kunne understøtte følgende interesseområder:

 Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet.  Der er til en vis grad tale om kulstofrige lavbundsjorde, hvor vandstandshævning og dyrknings ophør vil stoppe/begrænse nedbrydningen af jordens kulstofindhold, hvormed udledningen af drivhusgasser vil kunne begrænses.  Der er tidligere udarbejdet en teknisk forundersøgelse for et vådområdeprojekt, der viser, at udledningen af kvælstof til Limfjorden kan reduceres væsentligt. Dermed kan et projekt bidrage til, at opfylde Vandplanens målsætning om god økologisk tilstand i Vandområdet Limfjorden i øvrigt.  I forhold til Natura 2000 målsætningen om gunstig bevaringsstatus af de marine naturtyper i bl.a. Habitatområde nr. H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Næringsstoftilførslen er her identificeret som en af problemstillingerne.  Et vådområde eller klimaprojekt med hævet vandstand i engene / vandløbsnære arealer, vil potentielt kunne bidrage til at forsinke afstrømningen ved større regnhændelser og dermed bidrage til, at arealer længere nedstrøms ikke oplever så store problemer (scenarieberegning fra Orbicon)  Rekreativt vil et projekt være af betydning for især beboerne i oplandets største by Brønderslev (12.419 indbyggere), der er beliggende ca. 3 km fra området.  Området er delvist udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt.  Odderen trives med våde naturområder med et højt naturindhold.

Der har været arbejdet på et vådområdeprojekt i sidste planperiode, men projektet blev den gang opgivet pga. manglende interesse fra lodsejere. Med det ændrede fokus på vådområderne som virkemiddel til kvælstoffjernelse kunne det overvejes at undersøge om lodsejernes holdning har ændret sig.

Administration og Retningslinjer

Et tiltag eller en ændring et sted i vandløbssystemet kan i nogle tilfælde have direkte betydning andre steder i systemet. Andre gange er det den kumulative effekt af en forvaltningspraksis, der skaber udfordringer andre steder i systemet. Målsætningen er, at kommunerne, med afsæt i helhedsplanen, laver fælles retningslinjer som myndighederne i de enkelte kommuner kan støtte sig til. Administration og vedligeholdelse i relation til Ryå i Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring og Aalborg Kommune skal således understøtte mål og intentioner, der danner grundlag for den kommende helhedsplan. De tiltag til at begrænse oversvømmelse af landbrugsjorde, sikring af målopfyldelse i vandløb og naturområdet, varetage landskabelige hensyn etc. skal derfor vurderes i forhold til at sikre flest mulige synergier.

Vandløbsvedligeholdelse

Det er hensigten, at kommunerne laver en koordineret plan for hvornår og hvordan vandløbsvedligeholdelsen foretages i hele systemet. Vedligeholdelsesbestemmelserne indarbejdes i regulativerne i takt med at disse fornyes.

Fælles retningslinjer / administrationsgrundlag i forhold til spildevandsudledninger.

Nye udledninger af regnvand/overfladevand fra befæstede arealer i separatkloakerede områder kræves forsinket således, at udledningen ikke giver anledning til oversvømmelser langs vandløbene under kraftig regn. Eftersom der ikke etableres nye fælleskloaksystemer vil de eksisterende overløbsbygværker blive erstattet af separate regnvandsudløb i takt med at de eksisterende fælleskloaksystemer fornys. Disse separate regnvandsudløb håndteres som nye udløb – altså krav om forsinkelse m.v. Fornyelsen af fælleskloaksystemerne er imidlertid en omkostningstung opgave med lang tidshorisont, så mange overløbsbygværker vil eksistere mange år endnu. Ligeledes findes der en del ældre separate regnvandsudløb, hvor der ikke er forsinkelse på. Betydningen af udledningen fra befæstede arealer i byerne undersøges med den dynamiske vandløbsmodel. Resultatet af denne undersøgelse vil kunne danne grundlag for en prioritering af indsatsen overfor eksisterende udledninger.

Figur 9: Regnbetingede udledninger – Størrelse af cirkel angiver kildestørrelse (målt som befæstet areal) og indholdet i cirklen angiver fordeling på udløbstyper (figuren siger ikke noget om spildevandsbelastningen). Jo længere opstrøms man kommer i Ryå-systemet jo større betydning vil afstrømningen fra byernes befæstede arealer sandsynligvis have på oversvømmelser af å-nære arealer. Nedstrøms vil oversvømmelserne forventeligt ofte være styret af vandstanden i fjorden.

Hvor scenarieberegninger viser, der er problemer med høje vandstande, skal dette danne grundlag for en helhedsorienteret administrationspraksis. F.eks. kan der findes egnede arealer til tilbageholdelse af vand i forbindelse med droslinger af regnbetingede udløb, klimatilpasning m.m. og områder til anvendelse af LAR kan identificeres.

Indsatser i forhold til separatkloakering og neddrosling af overløb prioriteres i Jammerbugt og Brønderslev Kommune og indarbejdes i spildevandsplanerne.

Fælles retningslinjer / administrationsgrundlag i forhold til tilladelser til afledning af vand.

Bredejere må af hensyn til dyrkningen dræne til åbne naturlige vandløb på deres egen ejendom. Dræningen må kun ske til den for dyrkningen nødvendige dybde uden brug af pumpe. Alle andre former for afledning af vand til vandløb kræver tilladelse hos vandløbsmyndigheden.

Der kræves altid tilladelse til dræning af landbrugsjord, hvis det sker til rørlagte vandløb og dræn på egen jord eller til åbne eller rørlagte vandløb på anden mands jord. Dræningsprojekter behandles som reguleringer hos vandløbsmyndigheden.

Det er ikke tilladt:  At fjerne vand fra vandløb – heller ikke til vanding af dyr og afgrøder. Undtaget er dog mulepumper.  At forandre vandstanden i vandløb.  At hindre vandets frie løb i vandløb gennem spærringer, opstemninger, dæmninger og lignende.

Bilag 1 – Oversigt over planinteresser ved Ryå.

Interesse Bemærkninger Rele- Ikke vant rele- vant

Strandbeskyttelse Kun de sidste 300 m inden udløb i Nibe Bredning er omfattet af X strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelseszonen sikrer en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Kystnærhedszone De sidste 3 km inden udløb i Nibe Bredning er omfattet (X) kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen beskytter den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne ved generelt at begrænse byggeri og anlæg.

Klitfredning X

Fortidsminde-beskyttelse Der er en del fredede fund og fortidsminder i oplandet til Ryå. (X) Ved eventuelle projekter skal der tages højde for dette.

Sø beskyttelseslinje Der er søbeskyttelseslinjer omkring 6 søer i oplandet til Ryå: X Klokkerholm Møllesø, Haldager Vejle, Rosenlund Sø, Søenge Sø og to søer ved Udholm Mose området.

Å beskyttelseslinje X

Skovbyggelinje Der er flere skove med 300 m skovbyggelinjer i oplandet til Ryå – (X) Disse skal sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante og dyreliv

Kirkebyggelinje Der er kirkebyggelinjer ved flere kirker i oplandet til Ryå. X Bestemmelserne skal sikre mod opførelse af høje bebyggelser, der virker skæmmende for kirken

Værdifuldt kulturmiljø X

Beskyttede sten og Der er en del beskyttede sten og jorddiger i oplandet til Ryå. Ved (X) jorddiger eventuelle projekter skal der tages højde for dette.

Fredede områder X

Fredede områder Der er ikke forslag til fredede områder i oplandet til Ryå X (forslag)

Beskyttede vandløb X

Fredningsbælter Fiskeri Der er et fredningsbælte ved udløbet af Ryå i Nibe Bredning – X Fiskeri forbudt hele året

Beskyttet natur Der er i oplandet til Ryå en del natur, der er beskyttet efter X naturbeskyttelseslovens §3. Ved eventuelle projekter skal der tages højde for dette.

Fredskov Der er flere arealer med fredskov ned til Ryå og i oplandet til Ryå. (X) Fredskov er arealer som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Fredskov består af træer som enten danner eller er ved at vokse op til skov. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov: Moser, heder, enge o.l. Ved eventuelle projekter skal der tages højde for dette.

Skovrejsningsområder / Der er flere skovrejsningsområder i oplandet til Ryå. Generelt er (X) Skovrejsning uønsket ådalene dog ikke udpeget som skovrejsningsområder.

Vindmøller Jammerbugt Kommune har udpeget vindemølleområder ved X Ryå’en umiddelbart øst for Pandrup (Rendbæk øst). Der er placeret 12 stk. vindmøller ~1,5 km vest for det nye mølleområde, der tænkes fjernet. Endvidere er området nord for Pandrup ved Albæk (Østrup og Saltum Kær) udpeget til vindmølleområde.

Syd for Brønderslev ved Hirtshalsmotorvejen (Nejst 1 og 2) samt Vindmøllepark Ryå vest for jernbanen. Mellem Øster Brønderslev og Jerslev ved Øster Linderup er der tre vindmølleområder. Der er endvidere udpeget et potentielt vindmølleområde ved ”Ryå vest syd for Brønderslev”

Lufthavn Aalborg lufthavn og flyvestation Aalborg X

Vandplan (Indsatser, X Punktkilder)

EF-Fuglebeskyttelses- Ryå løber ud i Fuglebeskyttelsesområde F1 – Ulvedybet og Nibe (X) område Bredning

EF-Habitatområde Store Vildmose (Habitatområde nr. H12). X

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (Habitatområde nr. H15)

Saltum Bjerge (Habitatområde H216).

Ramsarområde Ryå løber ud i Ramsarområde nr. R7 (X)

Opland til særligt sårbart Ryå løber ud i Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær X Natura 2000 område Ådal og Sønderup Ådal

Opland til sårbart Natura X 2000 områder

Natur- og Vildtreservater Oplandet til Ryå støder op til Ulvedybet Vildreservat X

Drikkevandsinteresser Der er et indvindingsopland i Nørreåen umiddelbart opstrøms X sammenløbet med Ryå.

Det vurderes at der ikke er interessekonflikter mellem grundvands/drikkevandsinteresser og vådområder og lavbundsprojekter. Ekstensivering af dyrkningen, herunder stop for gødskning og sprøjtning i projektområder vurderes at kunne være positivt for drikkevandsinteresserne.

Råstofområde I Jammerbugt Kommune er der råstofinteresser i Store Vildmose X og ved Kås – Jetsmark (sand, sten og grus). I Brønderslev Kommune er interesser mest koncentreret opstrøms i vandløbssystemet ved Hellum / Hellum Bæk (sand, sten og grus).

Jordforurening V1 Der er en del jordforureninger i oplandet til Ryå. Ved eventuelle (X) projekter skal der tages højde for dette. Jordforurening V2

Lavbund og okker X

Vådområder / X Lavbundsarealer

Landskabeligt X interesseområde

Geologisk X interesseområde

Fritid X

Badestrand Kommune X

Pumpe digelag Der er en del pumpedigelag i oplandet til Ryå X

Bilag 2 – Vandløbsindsatser i Ryå-systemet i vandområdeplan II 2016 – 2021. Indsatser markeret med grønt i skemaet herunder er realiseret og de øvrige indsatser er på vej mod realisering

Vandområde nr. Vandløb Længde på Indsats vandområde

O7869 Mejerigrøften 5,97 Udskiftning af bundmateriale, etablering af træer, etablering af sandfang samt åbning af rørlagte vandløbsstrækninger1.

07848 Nørreå, Stubdrup 8,27 Udskiftning af bundmateriale, etablering og Svennum Bæk af sandfang samt åbning af rørlagte vandløbsstrækninger1.

O8957_b Ryå 19,31 Etablering af sandfang – Er ikke omkostningseffektivt og der er derfor søgt om ændring af virkemiddel

O7823 1,91 Fjernelse af fysiske spærringer, samt åbning af rørlagte vandløbsstrækninger

O7858 0,77 Udskiftning af bundmateriale

Aal1.2.0974 Nørreå, Stubdrup 1,6 Udskiftning af bundmateriale, etablering Bæk af træer samt åbning af rørlagte vandløbsstrækninger1

O8957_m Ryå, Hallund Å 12,24 Fjernelse af fysisk spærring1

O7825 Greversvad Bæk, 4,09 Udlægning af groft materiale sammen Kjølskegård med etablering af træer, fjernelse af fysiske spærringer samt åbning af rørlagte vandløbsstrækninger1

O7812_x Sønderbæk 1,83 Udskiftning af bundmateriale, etablering af træer samt etablering af sandfang

O7796 Thorup Bæk 6,14 Udskiftning af bundmateriale, etablering af sandfang, restaurering1 samt fjernelse af fysiske spærringer1

Aal1.2.0832 Stade-Mellerup 2,09 Udskiftning af bundmateriale samt Bæk etablering af træer

O7789_x Lemb-Ørum Bæk 4,28 Udskiftning af bundmateriale, etablering af træer, etablering af sandfang samt fjernelse af fysiske spærringer1

O8957_i Klavsholm Å 7,83 Genslyngning samt udlægning af groft materiale (potentielt vådområde)

O7820 Røgelhede Bæk 2 Udskiftning af bundmateriale samt etablering af træer

O7849 Tilløb til 1,27 Udskiftning af bundmateriale Stubdrupbæk syd for Teglgård

O7866 Mellerup Grøft 6,85 Udskiftning af bundmateriale, etablering af træer, etablering af sandfang samt åbning af 3 rørlagte vandløbsstrækninger1

O7861 Tilløb til Nørreå 0,88 Udskiftning af bundmateriale

O7784 Tilløb til Klavsholm 3,01 Restaurering1 Å

O8957_j Klokkerholm 3,88 Fjernelse af fysisk spærring1 Møllebæk

O8957_g Klavsholm Å 3,3 Restaurering1

O8957_a Tiende Bæk 5,38 Udlægning af groft materiale, udskiftning af bundmateriale, etablering af træer Jammerbugt samt fjernelse af fysiske spærringer

O8953 Mergelsbæk 4,61 Udlægning af groft materiale sammen med etablering af træer Jammerbugt

1) Indsatsen er videreført fra 1. planperiode.