Planstrategi og Strategi for Agenda 21

JJuniuni 20072007 Planstrategi og strategi for Agenda 21 Læsevejledning Udgivet af Jammerbugt Kommune Planstrategi og strategi for agenda 21 indeholder på side 4-8 en statusdel med en kort beskrivelse Udgivelsesdato juni 2007 af den hidtidige udvikling suppleret med enkelte Udarbejdet af Udviklingsafdelingen efter planlovens nøgletal og kort. §23a og 33a. På side 9 ses kommunalbestyrelsens vurdering af Planstrategien fremlægges til debat i perioden fra udviklingen. 26.6.2007 til den 19.9.2007. På side 10-15 gennemgås de temaer, som plan- Der afholdes debatmøde om planstrategien den strategien indeholder med både vision, mål og 21.8.2007. Nærmere information kan ses på ses på handlinger. kommunes hjemmeside www.jammerbugt.dk På side 16-17 gennemgås strategi for agenda 21 Bemærkninger fremsættes inden den 19.9.2007 til med mål og handlinger. Jammerbugt Kommune På side 18-19 er en oversigt over de temaer, som Udviklingsafdelingen Jammerbugt Kommune vil revidere i forbindelse Toftevej 43 udarbejdelse af kommuneplan i 2007-2009. 9440 Aabybro eller [email protected] Kontaktpersoner: Udviklingschef Noël Mignon og udviklingskonsulent Ida Rytter Jensen Forsideillustration: Stranden ved Blokhus 2007

2 Strategi for Jammerbugt Kommune

Denne strategi er Jammerbugt Kommunes første Som en ekstra gevinst er vi omgivet af en natur, planstrategi. Borgere, foreninger og råd har gen- som selv i international sammenhæng er helt ene- nem kommunes Udviklingsforum været involveret i stående, og som vi har et stort ansvar for at forvalte at prioritere, hvilke områder kommunen skal have og bevare til gavn og glæde for alle. Vi har overta- som sine primære satsningsområder i den første get store naturopgaver fra det tidligere Nordjyllands planperiode. Amt, og planstrategien skal ses som et udtryk for, at vi også i fremtiden vil prioritere naturen. I hele processen har der været mange spændende ideer og visioner på banen. Planstrategien er et Samtidig har vi fokus på at hæve kompetenceni- udtryk for det kompromis, der har været nødven- veauet i befolkningen og motivere alle til uddan- digt, men er samtidig også et udtryk for, hvad langt nelse. På den måde får vi gode muligheder for de fl este deltagere ønskede at prioritere. både at forny og udvikle de erhverv, som i forvejen hører hjemme i vores område og at tiltrække nye Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de erhvervstyper. mange debatter, seminarer og møder formuleret tre visioner: Med planstrategien tilkendegiver Jammerbugt Kommune nogle særlige pejlemærker, som Kom- - Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at munalbestyrelsen i planperioden vil styre efter. leve og være Samtidig angiver kommunen en række handlinger, - Jammerbugt Kommune bevarer og udvikler de som den vil sætte i værk. særlige naturværdier Vi vil gerne høre dine kommentarer til den valgte - Jammerbugt Kommune hæver kompetenceni- strategi og vil hermed invitere dig til at deltage i den veauet videre proces med at føre strategien ud i livet. Vores kommune er mangfoldig, og de forskellige Med tak for den store opbakning og interesse, der områder har forskellige kvaliteter, med hvert sit er udvist i forbindelse med planstrategien. særpræg og hver sin kulturhistorie. Områderne rummer muligheder og potentiale for udvikling, hvilket vi vil understøtte, så det også i fremtiden er attraktivt at bo i eller fl ytte til kommunen.

Mogens Gade borgmester

3 Her står vi

Kommunevåbnet for Jammerbugt Kommune udfordringer for kommunen set i forhold til vores symboliserer Jammerbugten. Det blå hav og det omverden og de tendenser, vi afl æser. grønne land – vores storslåede natur. Den frie fugl, Planstrategien er afstemt med landsplanredegø- som favner hele området - en helhed. Fuglen kig- relse 2006, signalerne i de statslige udmeldinger til ger fremad og har overblik. Samtidig er der dyna- den kommende kommuneplanlægning samt udmel- mik, fart og luft under vingerne. dinger om den kommende kvalitetsreform. Planstrategien tager afsæt i de værdier, kommune- På regionalt niveau deltager vi i samarbejder i regi våbnet afspejler, og følgende ord fra kommunens af vækstforum, Best of Denmark, Aalborgsamarbej- vision: Helhed, plads til alle, dynamisk, fremtidsori- det og i arbejdsgrupper med udvikling af den nye enteret og rekreative naturområder. regionale udviklingsplan. Jammerbugt Kommune arbejder med mange Vi har fået nye og større kommuner som naboer, emner. Til planstrategien har vi udvalgt nogle som vi forbereder os på at samarbejde med om tværgående emner, som vi især vil sætte fokus på. tværgående emner. Emnerne er udvalgt på baggrund af en vurdering af den hidtidige udvikling, nye opgaver overtaget På de næste sider vil vi kort beskrive det udgangs- fra det tidligere Nordjyllands Amt samt fremtidige punkt, som vi i Jammerbugt Kommune har at arbejde ud fra.

Hjørring Kommune Beskyttet natur IIngstrupngstrup

SSaltumaltum Cykelruter Maguritrute Brønderslev Skove og økologiske forbindelser BBlokhuslokhus Beskyttet natur (§3) Natura 2000 Fredede områder RRødhusødhus MMosebyoseby VVildmosenildmosen TTranumranum BBulbjergulbjerg FFosdalenosdalen KKlitlit SSvinkløvvinkløv

TThoruphorup

UUlvedybetlvedybet

VVejlerneejlerne GGjøljøl

ØØlandland AAttrupttrup HHaverslevaverslev Aalborg

AAggerssundggerssund

4 Natur og landskab Friluftsliv Jammerbugt Kommune har store sammenhængen- Gennem vores landskab har vi et fi nt netværk af de naturområder af både national og international Margueritrute, regionale cykelruter og den nye interesse. Ca. 14% af kommunens areal er udlagt Nordsøsti. Stierne ses på kortet til venstre. som Natura 2000 område og er dermed under Skov- og Naturstyrelsen ejer halvdelen af kom- international beskyttelse. munens skov- og naturområder, og Langs Limfjorden har vi 44 km fjordstrækning med tilbyder mange ty- tre lystbådehavne, Gjøl, Attrup og Haverslev med per af oplevelser ca. 300 bådepladser. På denne strækning ligger i tilknytning til de fl ere herregårde, som offentlige tilgæn- vidner om, at det gelige naturom- engang har været af råder. stor betydning at pla- cere sig ved datidens vigtige vandveje. Turisme Langs Limfjorden træder bakkelandskabet tydeligt frem med variation Især langs Jammerbugten fi nder man mange mellem bakkeøer som Gjøl og Øland, og tidligere turistaktører som campingpladser, hoteller, kroer og inddæmmede områder ved Ulvedybet, Brovst Løb attraktioner. og Vejlerne. Vi har både små og store turismeaktører med Vi har 52 km kystlinie ved Jammerbugten med 5.800 sengepladser på 30 forskellige hoteller, kroer forskellige typer strande, fra de brede strande mel- og vandrehjem, lem Saltum og Rødhus til de smalle strande langs 8.000 sommer- plantagerne fra Tra- huse, 27.500 num til Bulbjerg. Ved campingenheder Thorupstrand har vi på 15 camping- Nordeuropas største pladser, hvoraf vi kystlandingsplads. har to 5 stjernede campingpladser

Kulturhistorien Erhverv Kommunens mange byer og landsbyer er meget forskellige og det afspejles af forskellige kulturspor I Jammerbugt Kommune har vi ca. 2.400 arbejds- som f.eks. bygningsværker fra andelstiden (meje- teder, som fordeler sig rier, frysehuse og forsamlingshuse), kystfi skeriet med mange arbejds- (f.eks. redningsstationer) og landbruget (f.eks. her- steder med få ansatte regårde, møller og læhegn). og et mindre antal større virksomheder. Vi Forskellene kom- har i de seneste år set mer også til udtryk i fremgang i erhverv landsbyernes struktur som landbrug, bygge- og de mange kirker, og anlæg, ejendoms- som især under- formidling, rådgivning streger kommunens og sundhedsvæsen. bakkelandskab. Vi har også områder med store koncentrationer af gravhøje og langdysser, som vidner om, at der har Sundhed og trivsel levet mennesker i vort område i mange år. På sundhedsområdet ser vi muligheden for at skabe sammenhæng mellem lokale netværk og Kunst og håndværk tilgængeligheden til natur- og kulturkvaliteter. Mange kunstnere og kunst- Omlægning af Brovst Sygehus til et sundhedshus håndværkere er tiltrukket af vil blive dyna- den til tider barske natur, og moen for at skabe det ses især i sommerhalvåret endnu stærkere med mange udstillinger og netværk og ny- kulturarrangementer. tænkning i brug af lokale ressourcer til rekreation, motion mm. 5 Her bor vi Hjørring Hidtidig planlægning Beboet bolig Skovareal

Vej Brønderslev I Jammerbugt Kommune har vi Kommunegrænse store områder, hvor naturen har højeste prioritet. Store områder er ubeboede og uden større infra- strukturanlæg. 59% af befolkningen bor i byer over 500 indbyggere, 12% bor i de øvrige landsbyer, 26% bor i landområder mens ca. 3% bor i sommerhusområder.

Aalborg Siden kommuneplanerne blev re-

Vesthimmerlands- videret sidst, har vi planlagt for nye boligområder i de største byer, hvor der også er planlagt for omdan- Her har vi bygget boliger nelse af bymidterne. Boligudbygningen siden 1994 i byer Antal boliger opført i perioden 1994 til 2006 byzone Hjørring i byzone er illustreret på kortet med 100 boliger røde cirkler. Det er primært i de 50 10 Ingstrup største byer, at der er bygget nye

V. Hjermitslev boliger. Der er både bygget parcel- Saltum Hune Brønderslev huse, rækkehuse og etageboliger, Blokhus som det fremgår af skemaet på

Pandrup Kås næste side. Moseby

Nørhalne Birkelse Biersted I landzonebyerne er der enkelte Aabybro Aalborg steder planlagt for nye boliger. Byg- Tranum Halvrimmen Arentsminde geriet har været meget svingende Fjerritslev V. Torup Brovst Thisted Klim Gjøl fra år til år - med et årligt boligbyg- Skovsgård Øland Bonderup geri på ca. 116 pr. år i løbet af de Gøttrup sidste 12 år. Byggeriet har varieret fra ca. 32 boliger pr. år i Aabybro

Vesthimmerlands til ca. 14 boliger pr. år i Pandrup, Blokhus, Brovst og Fjerritslev by. De nuværende planer gør det mu- ligt at bygge nye boliger i de fl este byer, som det er illustreret på kortet Her kan vi bygge fl ere boliger med grønne cirkler. Vi forventer med vore nuværende planer dog, at der i de kommende år bliver behov for nye udlæg til boligområ- Udlæg i nuværende planer Alene arealer i byzone Hjørring der i byerne: Aabybro, Hune, Brovst 100 boliger 50 og Fjerritslev. 10 Ingstrup

Her vil vi planlægge I de sidste to år er der udlagt nye for flere boliger V. Hjermitslev Saltum sommerhusområder både inden Hune Brønderslev Blokhus for kystnærhedszonen og uden for Pandrup denne.

Kås Moseby Ryå Aabybro Erhvervsbyggeriet varierer meget Biersted Nørhalne Birkelse fra år til år, men tendensen er, at

Tranum Arentsminde det er placeret i de største byer. Halvrimmen Aalborg Fjerritslev V. Torup Thisted Klim Brovst Gjøl Skovsgård Øland Bonderup Gøttrup

6 Befolkningsudvikling Mangfoldigheden i Jammerbugt Kommune afspejles i høj grad i befolknings- sammensætningen og fl yttemønstre i kommunen. Der er store geografi ske forskelle i kommunen hvad angår pendlingsmønstre, fl yttemønstre og befolk- ningssammensætning. Til- og frafl ytning sker i overvejende grad til/fra Aalborg, og siden 2001 er det samlede antal af fl ytninger vokset fra ca. 700 om året til i dag ca. 900. Nøgletal fra befolkningsudviklingen ses i tabellen nedenunder.

År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Befolkningstallene fra de se- Mænd 19.641 19.682 19.687 19.596 19.579 19.618 neste år viser, at der er store variationer i såvel fødsels- Kvinder 19.238 19.286 19.265 19.278 19.128 19.174 overskud samt i fl yttebalan- Kvinder i alderen 8.307 8.268 8.149 8.046 7.875 7.832 15-49 år cen. Den tydeligste tendens er et fald i antallet af kvinder i Fødte 436 432 416 446 449 422 den fødedygtige alder. Døde 463 433 393 447 374 409 Overskud -27 -1 23 -1 75 13 Der bygges fl ere boliger år for år, og de nye boliger er især attraktive for vore egne Tilfl yttede 1.962 1.921 1.824 1.850 1.784 2.063 borgere. Vi har områder Frafl yttede 1.931 1.812 1.858 1.922 2.023 1.990 med mange feriehuse, og vi Flyttebalance 31 109 -34 -72 -239 73 oplever en øget efterspørgsel Til ny bolig 104 81 102 101 107 209 efter boliger i de kystnære - Intern fl ytning byer og landområder. Til ny bolig 42 26 34 46 34 87 - Ekstern fl ytning Tallene fra 2006 viser på fl ere områder en positiv udvikling, Tilfl yttet ny bolig 146 107 136 147 141 296 som kan understøttes i den fremtidige planlægning. Nye parcelhuse 51 37 48 49 56 100 Kilde: Udtræk fra CPR og BBR 2001-2006. Nye rækkehuse 49 53 51 52 39 43 Nye etageboliger 12 23 26 29 48 10 Øvrige typer boliger 1 7 1 2 3 9 Nye boliger ialt 113 120 126 132 146 162

Folketal pr. 31.12. 38.879 38.968 38.952 38.874 38.707 38.792

Befolkningsfremskrivning

Befolkningsfremskrivningen 40000 for de næste 12 år viser en 35000 stabil befolkningsudvikling med en vækst på ca. 1%. 30000

25000 Fremskrivningen viser en stigning i gruppen af senio- 20000 rer/ældre samt et tilsvarende 15000 fald i arbejdsbefolkningen. 10000 Som på andre områder ser 5000 vi store geografi ske forskelle inden for kommunen. 0 Kilde: Befolkningsprognose udarbejdet i 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Demografi x i Jammerbugt Kommune april 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2007 i samarbejde med Cowi på baggrund af befolkningsudviklingen i 2001-2006. 0-17 år 18-34 år 35-59 år 60-99 år

7 Kompetenceniveau Infrastruktur Den højeste gennemførte uddannelse for borgere i Jammerbugt Kommunes placering i forhold til Aal- Jammerbugt Kommune sammenlignet med lands- borg by, de øvrige kommuner i regionen, færgehav- plan er illustreret i nedenstående tabel. ne, jernbane, motorvej og uddannelsesinstitutioner Jammer- Lands- fremgår af illustrationen nedenfor. bugt plan Lang videregående uddannelse 3% 6% Mellemlang udd. og bachelor 10% 13% Kort videregående uddannelse 3% 4% Erhvervsuddannelse 38% 34% Gymnasial 4% 9% Grundskole 42% 34%

Kilde: Danmarks Statistik

Aabybro

Uddannelsesinstitution Ungdomsuddannelse

Færger

Lufthavn

Flyveplads

Større veje

Motorvej Hjørring Frederikshavn Jernbane

Læsø Brønderslev

Jammerbugt

Thisted Aalborg

Rebild Vest- Morsø himmerland

Mariagerfjord

Skive Viborg

8 Vurdering af udviklingen

Jammerbugt Kommune har gennem de sidste forskellige potentialer og om, at der skal forskellige mange år udviklet sig forskelligt. Den del af kom- virkemidler og indsatser til i de forskellige områder. munen, der ligger tættest på Aalborg, er i høj grad I den vestlige del af kommunen er der ikke i samme præget af at være bosætningssted for arbejds- grad som i resten af kommunen tradition for at rette kraftcentret i Aalborg. Den korte afstand til Aalborg fokus mod Aalborg. Thy mod vest og Vesthimmer- kombineret med billige attraktive byggegrunde og land mod syd spiller her en større rolle for pend- gode tilbud til børnefamilierne har tiltrukket mange lings- og fl yttemønstre. I dette område er befolkning tilfl yttere fra især Aalborg. Som et af de få områder og erhvervsliv ofte stærkt knyttet til lokalområdet i Jammerbugt Kommune har dette område derfor i og har tradition for lokale partnerskaber. Her peger de senere år oplevet en befolkningsmæssig vækst. befolkningen på det varierede landskab med både Kommunalbestyrelsen vurderer, at denne udvikling højdedrag, vådområder og kulturspor som ud- vil fortsætte i de kommende år. gangspunkt for en udvikling. Langs kysten er der sket meget i de senere år. Befolkningsprognoser viser, at mange steder i kom- Først og fremmest er der bygget mange nye som- munen vil være præget af befolkningstilbagegang merhuse og ferieboliger, og mange af de gamle er samtidig med, at gennemsnitsalderen er stigende. blevet renoveret. Her er turisme en vigtig overskrift, Især vil andelen af de 60 – 75 årige vokse. Kom- især omkring Blokhus, hvor der er store attraktio- munalbestyrelsen vurderer, at det kræver en stor ner, væsentlige aktører og en stor koncentration af indsats at bremse denne udvikling, og at vi først og sommerhuse. fremmest skal koncentrere indsatsen om at gøre I Han Herred ses en anden type aktører. Autentiske det endnu mere attraktivt at bo i en af vores mange miljøer og traditioner har overlevet, samtidig med landsbyer. at vi ser udvikling af nye nicher, f.eks. med fokus Med nedlæggelsen af amterne har kommunen på at formidle naturoplevelser. Kommunalbesty- overtaget en række opgaver på sundhedsområdet. relsen vurderer, at turisme også i fremtiden er et Kommunalbestyrelsen vurderer, at det falder fi nt i oplagt indsatsområde. Turisme skal dog ses i tæt tråd med befolkningens ønsker og behov for mere sammenhæng med borgernes ønsker om en god motion, friluftsliv og fl ere oplevelser i naturen. balance mellem beskyttelse og benyttelse af de enestående naturområder vi har. Desuden skal vi På erhvervsområdet har vi en meget differentieret bevare og udvikle kulturmiljøerne, og vi skal un- erhvervsstruktur uden nogle altdominerende bran- derstøtte det mangfoldige kunstmiljø, som fi ndes i cher. Det gør erhvervslivet mindre sårbart overfor kommunen. Kommunalbestyrelsen vurderer samti- konjunktursvingninger. Til gengæld er uddannelses- digt, at turistområderne i kommunen stadig skal ud- niveauet i kommunen ikke så højt, når vi sammen- vikle sig forskelligt ud fra de kvaliteter og værdier, ligner os med både resten af Nordjylland og med de hver især har. Vi er bevidste om områdernes Danmark som helhed. Kommunalbestyrelsen vurderer, at det fremtidige arbejdsmarked stiller højere krav til uddannelsesni- veauet, og at vi her skal gøre en indsats.

Vores strategi tager på denne baggrund udgangspunkt i tre temaer: - Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være - Vi bevarer og udvikler de særlige naturskab- te værdier - Kompetenceniveauet hæves

9 Attraktivt sted at leve og være

I mange år har der været stor fokus på at Vision etablere de grundlæggende funktioner i kom- munerne som skoler, børnehaver og haller. Jammerbugt Kommune er et attraktivt Når de basale tilbud er på plads er fokus i hø- sted at leve og være jere grad på det gode liv, der omfatter livskva- litet, sundhed, natursyn og et godt miljø. Vi har derfor valgt at sætte øget fokus på de værdier vi som beboere og gæster i vort område værd- For os betyder det ... sætter. at hvert nærområde er overskueligt, giver fæl- lesskabet mulighed for at udfolde sig, og den enkelte borger oplever tryghed og omsorg at vi værner om boligområderne som områder med ro og fred med et minimum af miljøpåvirk- ning fra omgivelserne i form af støj og forure- ning (lys, lugt og røg) at der er god tilgængelighed til vores natur og rekreative områder for både borgere og turister for også at fremme den generelle sundhed at vi har fokus på sundhed og trivsel at vor kommune er rummelig med plads til mange fl ere, både fastboende og gæster at der er plads til forskellige måder at leve på og dermed gode rammer for kreativitet og kunstne- risk udfoldelse at de gode rammer for børns opvækst gør, at vore unge senere ønsker at vende tilbage med nye impulser at der i byer og landsbyer er skabt netværk, som har fokus på beboernes trivsel og områdets udvikling at der er adgang til attraktive og velbeliggende byggemuligheder i de byer, hvor der er efter- spørgsel at hvert område har sine idrætsfaciliteter, nærre- kreative områder og stiforbindelser, som giver os gode muligheder for enten at være aktive og Defi nitioner: dyrke motion eller at rekreere, slappe af og få Offentlige rum: Torvepladser, legepladser, friluftsoplevelser i hverdagen park, grøn kile, forsamlinghus, skoler, idrætsanlæg, kulturhus mv. at hver by og landsby synliggør deres egen identi- Nærområde: Svarer til skoledistrikterne tet og særpræg, og at bebyggelsens placering i til 0.-7. klasses skolerne og er de forhold til det omgivende landskab og århundre- samme distrikter, som børnehave og dagplejepladser administreres under. ders kulturspor fortæller, at her har der boet folk Området består typisk af 1-3 sogne. i mange år

10 Gjøl Havn

Det betyder, at vi vil arbejde med ... at udpege arealer i alle byer og landsbyer, hvor at skabe nye attraktive udstykninger, hvor der er folk kan være sammen om eksempelvis leg, efterspørgsel, idet vi vil arbejde for, at der i hver afslapning, idræt og kultur udstykning er særlige kvaliteter som kan være naturskøn beliggenhed, gode bymæssige kvali- at de lokale aktører og netværk gennem dialog teter eller adgang til rekreative områder mv. med kommunen påtager sig ansvar for lokalom- rådernes udvikling, og at hvert område støttes i at understøtte at der også fremover er et godt at formulere sine visioner for form og indhold af kunstnerliv i kommunen de offentlige rum at skabe trygge og udviklende rammer for vores at skabe god tilgængelighed til naturen ved at børn etablere et netværk af vandre- og cyklestier, der at overskuelighed og trafi ksikkerhed er en del af forbinder byer og turistområder med friluftsop- rammerne for et trygt børneliv i nærområderne levelser i de nære landskaber (hverdagsland- skab) at understøtte og belønne de aktive foreninger og grupper, der selv gør en indsats for at skabe at skabe sundhedsfremmende tiltag ved at gøre bedre betingelser for det sociale liv i selve lokal- det mere attraktivt at komme ud i naturen området at etablere fl ere nærrekreative arealer som by- at bevare de unikke kulturhistoriske bygninger nære skove, søer eller lysåbne overdrev i nær- gennem opretholdelse af deres autentiske funk- heden af boligområder og turistområder med tion eller en videreudvikling heraf fokus på rekreation, motion og friluftsoplevelser at vi meget gerne vil fortælle om vores traditioner, at forskønne byer og bygninger ved at sanere historie og natur og give vore gæster og turister nedslidte områder og bygge nye moderne gode oplevelser bomiljøer op - eksempelvis ved i landsbyerne at anvende bygningstomter fra overfl ødiggjorte at formidle de kvaliteter og særlige ressourcer landbrugsbygninger til etablering af nye attrak- som fortæller de positive og gode historier om, tive boliger hvordan det er at leve i Jammerbugten at undersøge hvad der får folk til at blive og bo her at vi dermed i bred forstand vil være en god bo- for at kunne fokusere indsatsen på de områder, sætningskommune. som har stor betydning for vore borgere

11

Bevare og udvikle de særlige naturværdier

I Jammerbugt Kommune har vi fokus på det åbne Vision land. Kommunalbestyrelsen har sammen med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsfor- Vi bevarer og udvikler de særlige ening og den lokale landboforening LandboNord været på tre lærerige busture i det meste af Jam- natur-, landskabs- og kulturværdier merbugt Kommune. som et aktiv for alle aspekter af kom- Vi har sammen set og lært om kommunens natur munens udvikling og kulturmiljøer for at blive klædt på til at føre politik i det åbne land. Projektet ”Åbent land på dagsordnen” er et eksempelprojekt støttet af Miljøministeriet og For os betyder det ... Realdania (partnerskabet Plan09). at landskaber og autentiske kulturmiljøer bevares, Projektet har været en ”øjenåbner” med hensyn til plejes og udvikles for at give lokalområderne omfanget og variationen af natur, landskabs- og kulturværdier i kommunen, og der er bred enighed identitet, så de kan udgøre fl otte rammer om om, at langsigtet planlægning og prioritering er to vor turisme og erhvervsliv vigtige redskaber i det fremtidige arbejde. at vi sikrer fl otte udsigter og indblik for at synliggø- re og øge bevidstheden om landskabsværdier og kulturmiljøer overalt i kommunen at vi vil værne om det unikke og autentiske, som vi ikke kan genskabe, og at vi er stolte af de værdier, vi har fået forærende gennem århund- reders benyttelse og pleje at vi vil have både blå og grønne korridorer, hvor naturen kan brede sig, og hvor vi kan færdes at vi vil bruge naturen og gøre den tilgængelig for os selv og vore gæster at vi påtager os ansvaret for den biologiske mang- foldighed, og at vi vil have speciel fokus på at beskytte sjældne og truede arter at vi følger udviklingen omkring os for i tide at være forberedte på den stigende vandstand og Defi nitioner: andre mulige klimaændringer Kulturmiljøer: Et geografi sk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige at vi aktivt vil formidle de historier, der knytter sig træk af samfundsudviklingen. til vores natur-, landskabs- og kulturværdier Blå og grønne korridorer: En videreudvikling af de økologiske forbindelser fra de gamle at vi har et samspil med områdets organisationer regionplaner. Korridorer binder eksisterende og befolkningen i udviklingen af natur- og kul- naturarealer sammen, så både dyr og planter turmiljøområdet kan sprede sig. Korridorer kan visse steder være meget brede - og omfatte store områder. at vi vil synliggøre vore prioriteringer og arbejde Der arbejdes både med en grøn og blå struktur, dvs. både langs vand, vandløb og mod en bæredygtig udvikling med et langt per- langs skovområder, tørre naturtyper mv. spektiv til gavn for alle

12 Afgræsning ved Fosdalen

Det betyder, at vi vil arbejde med ... at sætte ord på de kvaliteter og værdier, der gør vores landskaber, natur og kulturmiljøer unikke at sikre udsigter og kig fra offentlige veje til højt at skabe overblik over landskabernes, naturens prioriterede natur- og kulturmiljøer ved at og kulturmiljøernes udstrækning, deres fortsatte indarbejde bestemmelser herom i lokalplaner, udvikling og pleje fredninger, udlægge fl ere minusområder for at kortlægge variationen i landskabet for at have skovrejsning, informere om naturpleje på lys- et redskab til at differentiere og prioritere åbne arealer samt friholde offentlige vejarealer for tilgroning at retningslinier for landzoneadministration udar- bejdes med mulighed for at differentiere mellem at synliggøre prioriteringer i forvaltningen af kom- munes egne natur- og kulturmiljøer - stram styring i højt prioriterede områder med unik natur eller kulturarv og at hæve kompetenceniveauet for at blive bedre til at løfte opgaver i det åbne land - eksempelvis - i andre områder at understøtte lokale ideer gennem videreuddannelse og aktiv videns- og initiativer med netværksopbygning og deling i relevante nationale og internationale udvikling af nye funktioner og benyttelser netværk at undersøge behovet for at revidere fredninger at samarbejde med nabokommuner og regionen at undersøge mulighederne for på langt sigt at om at løfte de opgaver, der går på tværs af de naturgenoprette lavbundsområder administrative grænser at sætte fokus på biologisk mangfoldighed ved at understøtte og bygge videre på eksisterende at udarbejde en indsatsplan for særligt truede netværk og dyrke nye netværk mellem interes- arter senter i det åbne land at i samarbejde med lodsejere at lave en lang- at inddrage og engagere lokalbefolkningen i deres sigtet plan for et naturnet bestående af grønne nærområde om bevaring og udvikling af natur-, og blå korridorer, hvor naturen prioriteres højt, landskabs- og kulturværdier hvor unikke arter kan sprede sig og vores vilde at fremme natur- og kulturformidlingen på stedet egnskarakteristiske natur kan udfolde sig ved at udnytte lokale ressourcer i nærområdet at etablere fl ere stier og spor i dialog med lodseje- og tænke utraditionelt for at involvere deltagere re, så vore boliger kan forbindes med de nære og skabe autentiske oplevelser naturarealer at anvende både trykte foldere og elektroniske at øge mulighederne for at foretage bynær skov- medier til den brede natur- og kulturformidling rejsning

13 Kompetenceniveauet skal hæves

Erhvervslivet stilles hele tiden overfor nye udfordrin- Vision ger og skal dermed til stadighed være klar til at forny sig og omstille sig til forandringerne og udviklingen i Alle i Jammerbugt Kommune får et samfundet. En kompetent arbejdsstyrke, der mat- cher virksomhedernes behov, er nødvendig, hvorfor uddannelsesmæssigt kompetence- Jammerbugt Kommune ønsker at sætte fokus på den løft og særligt gruppen af unge får en uddannelsesmæssige kompetenceudvikling. kompetencegivende uddannelse lig I fremtiden vil der som følge af globaliseringen blive stillet et stigende krav til virksomhederne og dermed til landsgennemsnittet. arbejdskraftens kompetencer og viden. Det nye videnssamfund stiller nye og anderledes omskiftelige krav, som kræver mere og noget andet af For os betyder det ... medarbejderne i dag end tidligere. For at kunne honorere globaliseringens udfordringer at vi tidligt synliggør behovet for livslang læring kræver det en fl eksibilitet, som kun er mulig, hvis med- arbejderne via uddannelse er klædt på til opgaven. at uddannelsesniveauet hæves, så vi kommer op på niveau med landsgennemsnittet Gode kvalifi kationer giver den enkelte frihed til at fi nde et godt job, og gode medarbejdere giver en virksom- at fl ere mønsterbrydere gennemfører en uddan- hed tryghed til at møde globaliseringens udfordringer. De nuværende og fremtidige krav til medarbejderne nelse om at kunne omstille sig og skifte til nye typer af job/ opgaver sætter fokus på uddannelse. at vi synliggør erhvervsmuligheder i området Uddannelsesniveauet i Region Nordjylland og specielt at vi støtter op om initiativer, hvor virksomhederne i Jammerbugt Kommune er lavt. Set i forhold til en anvender højtuddannet arbejdskraft vision om at bringe såvel beskæftigelsen som uddan- nelsesniveauet op på niveau med landsgennemsnittet, at vi løfter kompetenceniveauet i alle kommunens bliver det en udfordrende opgave at sætte fokus på kompetenceudvikling. Dette fokus skulle gerne hjælpe virksomheder fl ere mønsterbrydere ud af det lave uddannelsesni- at vi støtter netværksopbygning mellem virksom- veau. heder og uddannelsesinstitutioner mhp. kompe- På denne måde håber vi i Jammerbugt Kommune, at kunne bidrage til øget vækst og beskæftigelse i tenceudvikling kommunen, ved at have fokus på et godt og varieret uddannelsestilbud, som kobler de erhvervsmæssige kompetencebehov med den enkeltes ønsker om at kvalifi cere sig.

14 Fjerritslev Gymnasium

Det betyder, at vi vil arbejde med ... at styrke indsatsen over for skoleelever, således at anvende mentorordninger og mesterlæreord- at børn trives og motiveres til at dygtiggøre sig i ninger i højere grad end nu folkeskolen at sikre straksaktivering fra dag ét for unge, der i at støtte op om de bogligt svage, så også de får utide forlader en uddannelse en uddannelse at virksomhederne støttes i at arbejde med kom- at de nuværende uddannelsestilbud som eksem- petenceudvikling pelvis Fjerritslev Gymnasium fastholdes og at kommunen arbejder med kompetenceudvikling udbygges af egne medarbejdere at styrke uddannelsesvejledningen og sikre fl ere at styrke indsatsen for at også små virksomheder praktikpladser og lokale virksomhedsbesøg ansætter fl ere med længerevarende uddan- at have fokus på indvandrer med hensyn til ud- nelse dannelse og det rummelige arbejdsmarked at etablere netværk mellem lokale virksomheder at synliggøre lokale virksomheders efterspørgsel og uddannelsesinstitutioner efter veluddannet arbejdskraft at arrangere fl ere lokale kursustilbud / fyraftens- at signalere vigtigheden i, at unge får en uddan- møder på tværs af sektorer og faggrupper med nelse og at den sociale arv brydes i højere grad henblik på kompetenceløft end nu (mønsterbrydere) at etablere utraditionelle samarbejder som f.eks. ledelsesnetværk for Jammerbugtens virksom- hedsledere for at understøtte kompetenceudvik- ling

15 Strategi for Agenda 21

FN vedtog på konferencen i Rio de Janeiro i 1992 et Mål for bæredygtig dokument med titlen “Lokal Agenda 21 - en dagsorden for det 21. århundrede“. En vigtig konklusion i Rio var, byudvikling er at det er tvingende nødvendigt for de rige lande at ændre deres livsstil. at boligområder sikres som områder med ro og fred med et minimum af miljøpåvirkning fra omgivelserne i form Globalt er det ikke holdbart, at en fjerdedel af verdens af støj og forurening befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer samtidig med, at de bidrager mest til verdens miljøpro- at der er en klar grænse mellem land og by blemer. at sikre levende byer og landsbyer, hvor bymiljøernes Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på, at hvis vi kvalitet er i fokus alle gør en lille indsats, får det samlet set en stor ef- fekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle sektorer, at sikre liv og arbejdspladser i landdistriktet og det handler ikke bare om natur og miljø men også sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter. at fl ere aktivt bruger naturen, så vi hæver det generelle sundhedsniveau i befolkningen Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens mål for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. at det nære bymiljø gøres grønnere ved at sikre fl ere Der skal fastlægges mål for mindskelse af miljøbelast- grønne korridorer og stiforbindelser ningen, fremme af bæredygtig byudvikling, fremme af biologisk mangfoldighed, borgerinddragelse samt at de bynære lysåbne naturarealer eller bynære skove koordinering mellem aktiviteter af betydning for miljøet. bliver gjort tilgængelige

Det betyder at vi vil arbejde med at forurenende virksomheder placeres i hovedbyernes erhvervsområder, hvor der er bufferzoner uden støj- Mål for mindskelse følsom anvendelse at sanere nedslidte bydele fremfor altid at udvide byerne af miljøbelastningen er at byerne forskønnes og fornys i de centrale dele at vi har fokus på at reducere energiforbruget at udarbejde en plan for et fi nmasket stinet i byer, som at anvendelsen af alternative energiformer øges kan sikre gode muligheder for sikkert at bevæge sig rundt til fods og på cykel at sikre rent drikkevand til vore borgere at etablere fl ere stier i alle byer og landsbyer at vi prioriterer sikring af grundvandsressourcer at etablere fl ere stier, der kan forbinde naturområder med byerne Det betyder at vi vil arbejde med at udnytte muligheder i landdistriktspolitikken og andre at synliggøre energiforbruget i de største kommunale centrale puljer til at sikre lokale arbejdspladser og liv i bygninger landområderne at borgerne opfordres til energi- og ressourcebesparel- at bæredygtigheden af større projekter analyseres på ser langt sigt for at undgå fejlinvesteringer at andelen af elproduktion fra vindenergi fortsat skal at på langt sigt at samle kulturtilbud, offentlig service, være stor sundhedstilbud, fritidstilbud mv. i fremtidige kultur- huse, hvor lokale ressourcer anvendes på en ny og at fl isfyrede fjernvarmeværker skal udnyttes som den fremtidssikret måde primære varmekilde i de byer, som de har mulighed for at forsyne Naturlegeplads at vi er positive overfor opsætning af solfangere i områ- der, hvor æstetiske hensyn til bymiljø eller kulturmil- jøer ikke er prioriteret højere at sikre indvindingsoplande til drikkevand og at vi vil sikre professionelt drevne vandværker ved ek- sempelvis at støtte processer med sammenlægning af vandværker.

16 Mål for biologisk Mål for borgerinddragelse er at dialog med omverdnen, vore borgere og samarbejds- mangfoldighed er partnere prioriteres højt at vi vil øge vidensniveauet om biologisk mangfoldighed at vi prioriterer dialogmøder ved formulering af politikker - både internt i kommunen, blandt vore samarbejds- og nye større projekter partnere og i befolkningen at vi også gerne vil i dialog med de grupper, der typisk at vi er bevidste om vore internationale forpligtigelser i ikke deltager i offentlige møder store beskyttede og fredede områder at dialogen sker så lokalt og så tæt på borgeren som at vi i dialog med omverdnen søger at øge den biologi- muligt under hensyn til helheden ske mangfoldighed i vor kommune at vi vil bevare og prioritere enestående natur- og land- skabsområder Det betyder, at vi vil arbejde med at blå og grønne korridorer sikrer at både vilde dyr og at implementere kommunens borger- og brugerinddra- planter kan sprede sig i landskabet gelsespolitik at afholde dialogmøder med inviterede organisationer, Det betyder, at vi vil arbejde med foreninger og nøglepersoner eller gennem åbne borgermøder at gøre befolkningen bevidst om den biologiske mang- foldighed ved at synliggøre fl ere naturområder og øge at anvende de elektroniske medier som internettet, sms mulighederne for at besøge lokaliteterne i dagligda- eller elektroniske spørgeskemaundersøgelser gen at prioritere indsatser i børnehøjde inden for natur- og at indgå forpligtende grønne partnerskaber med f.eks. miljøformidling, idet vi derved når en bred målgruppe skovdistrikterne, Danmarks Naturfredningsforening, set over et langt perspektiv landboforeningerne, læplantningslaug og andre at gennemføre natur- og kulturformidling på stedet så grønne aktører lokalt og tæt på lokaliteten som muligt at revidere fredninger, hvis vi kan opnå en væsentlig at muligheder for at etablere netværk af stier og ”fri- gevinst i den biologiske mangfoldighed luftsbaser” sker med lokal forankring i dialog med at revidere regionplantemaet ”økologiske forbindelser” borgergrupper, lokale interesseforeninger og lokale og vurdere de hidtidige udlæg og udpege nye blå og erhvervsdrivende grønne korridorer i et nyt ”naturnetværk” at dialog sker i respekt for de demokratiske spilleregler at private lodsejere informeres og opfordres til at un- derstøtte blå og grønne korridorer med naturplaner, læhegn, vildtplantninger mv. at vurdere hvor nye skove kan placeres og arbejde for Mål for samspil og en ændring af hidtidige beplantede arealer i retning mod fl ere egnstypiske arter koordinering er at vi arbejder på tværs af sektorer, udvalg og forvaltnin- at vi har fokus på at skabe variation og fl ere lysåbne ger, hvor det er muligt arealer i sammenhængede naturområder at vi er åbne for indgåelse af partnerskaber med om- at vi vil samarbejde med nabokommunerne om vandmil- verdnen jøet omkring Limfjorden at undersøge mulighederne for på sigt at kunne gen- nemføre naturgenopretning af både små vandløb og Det betyder, at vi vil arbejde med større samlede vådområder at indføre helhedsplanlægning med løbende revision af indsatser på tværs af faggrænser

Afgræsning i Vildmosen at overordnede visioner konkretiseres i planlægning og i procedurer for den daglige administration at skabe netværk mellem offentlige og private med henblik på at fi nde bæredygtige løsninger, der også er realistiske at gennemføre at skabe rummelighed på kommunens arbejdspladser at sætte fokus på borgerens medansvar for fællesskabet at vi ikke kan løfte alt – men i dialog med omverden kan vi rigtig meget.

17 De temaer vil vi revidere

Denne oversigt udtrykker de temaer og emner, som miljøministeriet har opfor- dret kommunerne til at indarbejde i de kommende kommuneplaner i perioden 2007-2009. Oversigten skal ses som en opsamling på de tre foregående temaer samt strategien for agenda 21. Jammerbugt Kommune foretager en fuld revision af kommuneplanen med baggrund i den prioritering som tabellen angiver. ”ja” angiver at kommunen ønsker at revidere de hidtidige udlæg i de gamle kommuneplaner eller regionplan ”overvejes” angiver at der skal yderligere analysearbejde / dialog med om- verdnen til for at kommunen i løbet af 2008 træffer afgørelse om at teamet revideres. ”nej” angiver at vi på nuværende tidspunkt ikke ser grundlag for at revidere temaet

Temaer som revideres i kommuneplanen

Tema ja over- nej vejes Udvikling af et nyt bymønster med tilhørende byprofi ler for de største byer x Revision af eksisterende udlæg til byudvikling x Vurdere muligheder for at forbedre større sammenhægende sommerhusområ- x der af hensyn til turismen og friluftslivet Revurdere den hidtidige strategi for erhvervslokalisering x Fastlæggelse af en lokal politik for hoteller, modernisering af hoteller og om- x dannelse til individuelt ejede ferieboliger Revision af detailhandelsområder i byerne x Revision af udlæg til nye infrastrukturanlæg og tilhørende støjkonsekvensom- x råder, idet infrastrukturanlæg skal vurderes i forhold til stigende vandstand, stil- leområder, økologiske forbindelseslinier, landskabelige værdier og kulturmiljøer. Betjening af nye byområder og sommerhusområder med kollektiv trafi k x Vurdering af udlæg af arealer til vindmøller i forhold til landskabs-, natur- og x kulturhistoriske interesser samt i forhold til internationale beskyttelsesområder (særlig redegørelse kræves ved planlægning for nye møller inden for 500-800 m) Samlet langsigtet planlægning med systemansvarlige virksomheder om høj- x spændingsnettet for sikring forsyningssikkerheden, indpasning af af vedvaren- de energi og beredskabsmæssig hensyn. Vurdering i forhold til landskabelige og naturmæssige interesser. Vurdering af udlæg til beliggenhed af deponeringsanlæg og genbrugspladser i x forhold til natur, miljø og drikkevandsinteresser. Vurdering af ændringer i varmeplanerne jf. udbygning af fl isfyrede fjernvarme- x anlæg og byudviklingsretninger, som ikke var forudset ved varmeplanlægningen i 1980’erne Revision af udlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (rensnings- x anlæg, motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsesplaner, havbrug, transpor- tunge virksomheder) VVM pligtige anlæg (for enkeltprojekter) x Kortlægning af omfanget af støjbelastede arealer (højere end miljøstyrelsens x vejledende grænseværdi) med udlæg af støjkonsekvensområder Udpege og afgrænse stilleområder x Revidere udlæg til fritidsformål (feriehoteller, feriecentre, kolonihaver, cam- x pingpladser, lystbådehavne, idrætsanlæg og andre friluftsaktiviteter, golfbaner mv.)

18 Tema ja over- nej vejes Udbygning af det regionale og nationale stinet (eksempelvis med forbedring x af offentlighedens adgang til kysten, adgangen til det åbne land, naturområder samt forbindelser til by- og sommerhusområder) Udpegning af særlige værdifulde landbrugsjorder x Beliggenhed af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og x driftsanlæg inden for de udpegede værdifulde landbrugsjorder Strategier for anvendelse af ledige landbrugsbygninger i samarbejde med x landbruget og lokalområderne Udvide skovrejsningsområder (fra 5% til 10-15% på landsplan) især i forbin- x delse med boligområder, idet skovrejsningsområderne koordineres i forhold til vindmølleområder, fastholdes i forhold til grundvandsinteresser, styrke grønne netværk og sikre levesteder for vilde planter og dyr. Udvide områder, hvor skovrejsning er uønsket på baggrund af fuglebeskyttel- x sesinteresser, natur, landskab og kulturhistoriske værdier og kirkebeskyttelses- områder. Udvide udpegningen af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder x (konsekvenser for bl.a. landzoneadministration i områderne) Revidere udpegningen af særlige naturbeskyttelsesinteresser x Revidere retningslinier for varetagelse og etablering af grønne korridorer (øko- x logiske forbindelser) der kommer til at udgøre et naturnetværk, der koordineres på tværs af kommunegrænserne. Naturnetværk skal beskyttes mod byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv. Gennemførelse af en naturkvalitetskortlægning x Revidere fredninger og evt. starte nye fredninger jf. Handlingsplan for fredning x 2005 (KL, DN og Skov- og Naturstyrelsen) Præcisere og revidere afgrænsninger af kulturmiljøer (Kulturmiljøer defi neres x som „et geografi sk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væ- sentlige træk af samfundsudviklingen“) Nedsættelse af et lokalt kulturmiljøråd for at understøtte arbejdet med de x kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier Gennemførelse af en landskabskarakteranalyse som grundlag for at revi- x dere temaet med landskab (evt. som en del af med ny plan09 eksempelprojekt ansøgning i samarbejde med Kbh.Universitet) Revidere geologi temaet (www.geosides.dk) x Revidere udlæg for vandløb, søer og kystvande bl.a. med henblik på lokali- x sering af nye akvakulturanlæg eller havbrug (evt. i fi skeriudviklingsprogram). Efter 2010 skal kommunerne lave handlingsplaner for opfølgning på de statslige vandplaner (færdig i 2009) Revidere temaet om kystnærhedszonen særligt med henblik på at forbedre x offentlighedens adgang til kysten

Beplantning langs vej mellem Tranum og Hjortdal Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer i forhold til udsigt til havet vurderes det, at planstrategien og strategien for agen- da 21 ikke er omfattet af pågældende lovs bestem- melser. Grunden hertil er, at strategien ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægsprojekter. Miljøvurdering vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen, da det er i denne plan de overordnede rammer for fysiske anlægsprojekter fastlægges. Miljøvurdering af helhedsplanen kan samtidig bruges som et aktivt værktøj i den videre lokalplanlægning.

19 Fortæl os om dine kommentarer til Planstrategien og Strategien for agenda 21 inden den 19. september 2007 - Deltag i borgerarrangement den 21. august 2007 - Send dine ideer til kommunens post- adresse eller som email til [email protected] - Suppler gerne skriftlige indlæg med illustrationer, foto og henvisninger til andre eksempler eller projekter - Kontakt udviklingsafdelingen på telefon 7257 7456 Følg processen på www.jammerbugt.dk