Planstrategi Og Strategi for Agenda 21
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Planstrategi og Strategi for Agenda 21 JJuniuni 20072007 Planstrategi og strategi for Agenda 21 Læsevejledning Udgivet af Jammerbugt Kommune Planstrategi og strategi for agenda 21 indeholder på side 4-8 en statusdel med en kort beskrivelse Udgivelsesdato juni 2007 af den hidtidige udvikling suppleret med enkelte Udarbejdet af Udviklingsafdelingen efter planlovens nøgletal og kort. §23a og 33a. På side 9 ses kommunalbestyrelsens vurdering af Planstrategien fremlægges til debat i perioden fra udviklingen. 26.6.2007 til den 19.9.2007. På side 10-15 gennemgås de temaer, som plan- Der afholdes debatmøde om planstrategien den strategien indeholder med både vision, mål og 21.8.2007. Nærmere information kan ses på ses på handlinger. kommunes hjemmeside www.jammerbugt.dk På side 16-17 gennemgås strategi for agenda 21 Bemærkninger fremsættes inden den 19.9.2007 til med mål og handlinger. Jammerbugt Kommune På side 18-19 er en oversigt over de temaer, som Udviklingsafdelingen Jammerbugt Kommune vil revidere i forbindelse Toftevej 43 udarbejdelse af kommuneplan i 2007-2009. 9440 Aabybro eller [email protected] Kontaktpersoner: Udviklingschef Noël Mignon og udviklingskonsulent Ida Rytter Jensen Forsideillustration: Stranden ved Blokhus 2007 2 Strategi for Jammerbugt Kommune Denne strategi er Jammerbugt Kommunes første Som en ekstra gevinst er vi omgivet af en natur, planstrategi. Borgere, foreninger og råd har gen- som selv i international sammenhæng er helt ene- nem kommunes Udviklingsforum været involveret i stående, og som vi har et stort ansvar for at forvalte at prioritere, hvilke områder kommunen skal have og bevare til gavn og glæde for alle. Vi har overta- som sine primære satsningsområder i den første get store naturopgaver fra det tidligere Nordjyllands planperiode. Amt, og planstrategien skal ses som et udtryk for, at vi også i fremtiden vil prioritere naturen. I hele processen har der været mange spændende ideer og visioner på banen. Planstrategien er et Samtidig har vi fokus på at hæve kompetenceni- udtryk for det kompromis, der har været nødven- veauet i befolkningen og motivere alle til uddan- digt, men er samtidig også et udtryk for, hvad langt nelse. På den måde får vi gode muligheder for de fl este deltagere ønskede at prioritere. både at forny og udvikle de erhverv, som i forvejen hører hjemme i vores område og at tiltrække nye Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de erhvervstyper. mange debatter, seminarer og møder formuleret tre visioner: Med planstrategien tilkendegiver Jammerbugt Kommune nogle særlige pejlemærker, som Kom- - Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at munalbestyrelsen i planperioden vil styre efter. leve og være Samtidig angiver kommunen en række handlinger, - Jammerbugt Kommune bevarer og udvikler de som den vil sætte i værk. særlige naturværdier Vi vil gerne høre dine kommentarer til den valgte - Jammerbugt Kommune hæver kompetenceni- strategi og vil hermed invitere dig til at deltage i den veauet videre proces med at føre strategien ud i livet. Vores kommune er mangfoldig, og de forskellige Med tak for den store opbakning og interesse, der områder har forskellige kvaliteter, med hvert sit er udvist i forbindelse med planstrategien. særpræg og hver sin kulturhistorie. Områderne rummer muligheder og potentiale for udvikling, hvilket vi vil understøtte, så det også i fremtiden er attraktivt at bo i eller fl ytte til kommunen. Mogens Gade borgmester 3 Her står vi Kommunevåbnet for Jammerbugt Kommune udfordringer for kommunen set i forhold til vores symboliserer Jammerbugten. Det blå hav og det omverden og de tendenser, vi afl æser. grønne land – vores storslåede natur. Den frie fugl, Planstrategien er afstemt med landsplanredegø- som favner hele området - en helhed. Fuglen kig- relse 2006, signalerne i de statslige udmeldinger til ger fremad og har overblik. Samtidig er der dyna- den kommende kommuneplanlægning samt udmel- mik, fart og luft under vingerne. dinger om den kommende kvalitetsreform. Planstrategien tager afsæt i de værdier, kommune- På regionalt niveau deltager vi i samarbejder i regi våbnet afspejler, og følgende ord fra kommunens af vækstforum, Best of Denmark, Aalborgsamarbej- vision: Helhed, plads til alle, dynamisk, fremtidsori- det og i arbejdsgrupper med udvikling af den nye enteret og rekreative naturområder. regionale udviklingsplan. Jammerbugt Kommune arbejder med mange Vi har fået nye og større kommuner som naboer, emner. Til planstrategien har vi udvalgt nogle som vi forbereder os på at samarbejde med om tværgående emner, som vi især vil sætte fokus på. tværgående emner. Emnerne er udvalgt på baggrund af en vurdering af den hidtidige udvikling, nye opgaver overtaget På de næste sider vil vi kort beskrive det udgangs- fra det tidligere Nordjyllands Amt samt fremtidige punkt, som vi i Jammerbugt Kommune har at arbejde ud fra. Hjørring Kommune Beskyttet natur IIngstrupngstrup SSaltumaltum Cykelruter Maguritrute Brønderslev Skove og økologiske forbindelser BBlokhuslokhus Beskyttet natur (§3) Natura 2000 Fredede områder RRødhusødhus MMosebyoseby VVildmosenildmosen TTranumranum BBulbjergulbjerg FFosdalenosdalen KKlitlit SSvinkløvvinkløv TThoruphorup UUlvedybetlvedybet VVejlerneejlerne GGjøljøl ØØlandland AAttrupttrup HHaverslevaverslev Aalborg AAggerssundggerssund 4 Natur og landskab Friluftsliv Jammerbugt Kommune har store sammenhængen- Gennem vores landskab har vi et fi nt netværk af de naturområder af både national og international Margueritrute, regionale cykelruter og den nye interesse. Ca. 14% af kommunens areal er udlagt Nordsøsti. Stierne ses på kortet til venstre. som Natura 2000 område og er dermed under Skov- og Naturstyrelsen ejer halvdelen af kom- international beskyttelse. munens skov- og naturområder, og Langs Limfjorden har vi 44 km fjordstrækning med tilbyder mange ty- tre lystbådehavne, Gjøl, Attrup og Haverslev med per af oplevelser ca. 300 bådepladser. På denne strækning ligger i tilknytning til de fl ere herregårde, som offentlige tilgæn- vidner om, at det gelige naturom- engang har været af råder. stor betydning at pla- cere sig ved datidens vigtige vandveje. Turisme Langs Limfjorden træder bakkelandskabet tydeligt frem med variation Især langs Jammerbugten fi nder man mange mellem bakkeøer som Gjøl og Øland, og tidligere turistaktører som campingpladser, hoteller, kroer og inddæmmede områder ved Ulvedybet, Brovst Løb attraktioner. og Vejlerne. Vi har både små og store turismeaktører med Vi har 52 km kystlinie ved Jammerbugten med 5.800 sengepladser på 30 forskellige hoteller, kroer forskellige typer strande, fra de brede strande mel- og vandrehjem, lem Saltum og Rødhus til de smalle strande langs 8.000 sommer- plantagerne fra Tra- huse, 27.500 num til Bulbjerg. Ved campingenheder Thorupstrand har vi på 15 camping- Nordeuropas største pladser, hvoraf vi kystlandingsplads. har to 5 stjernede campingpladser Kulturhistorien Erhverv Kommunens mange byer og landsbyer er meget forskellige og det afspejles af forskellige kulturspor I Jammerbugt Kommune har vi ca. 2.400 arbejds- som f.eks. bygningsværker fra andelstiden (meje- teder, som fordeler sig rier, frysehuse og forsamlingshuse), kystfi skeriet med mange arbejds- (f.eks. redningsstationer) og landbruget (f.eks. her- steder med få ansatte regårde, møller og læhegn). og et mindre antal større virksomheder. Vi Forskellene kom- har i de seneste år set mer også til udtryk i fremgang i erhverv landsbyernes struktur som landbrug, bygge- og de mange kirker, og anlæg, ejendoms- som især under- formidling, rådgivning streger kommunens og sundhedsvæsen. bakkelandskab. Vi har også områder med store koncentrationer af gravhøje og langdysser, som vidner om, at der har Sundhed og trivsel levet mennesker i vort område i mange år. På sundhedsområdet ser vi muligheden for at skabe sammenhæng mellem lokale netværk og Kunst og håndværk tilgængeligheden til natur- og kulturkvaliteter. Mange kunstnere og kunst- Omlægning af Brovst Sygehus til et sundhedshus håndværkere er tiltrukket af vil blive dyna- den til tider barske natur, og moen for at skabe det ses især i sommerhalvåret endnu stærkere med mange udstillinger og netværk og ny- kulturarrangementer. tænkning i brug af lokale ressourcer til rekreation, motion mm. 5 Her bor vi Hjørring Hidtidig planlægning Beboet bolig Skovareal Vej Brønderslev I Jammerbugt Kommune har vi Kommunegrænse store områder, hvor naturen har højeste prioritet. Store områder er ubeboede og uden større infra- strukturanlæg. 59% af befolkningen bor i byer over 500 indbyggere, 12% bor i de øvrige landsbyer, 26% bor i landområder mens ca. 3% bor i sommerhusområder. Aalborg Siden kommuneplanerne blev re- Vesthimmerlands- videret sidst, har vi planlagt for nye boligområder i de største byer, hvor der også er planlagt for omdan- Her har vi bygget boliger nelse af bymidterne. Boligudbygningen siden 1994 i byer Antal boliger opført i perioden 1994 til 2006 byzone Hjørring i byzone er illustreret på kortet med 100 boliger røde cirkler. Det er primært i de 50 10 Ingstrup største byer, at der er bygget nye V. Hjermitslev boliger. Der er både bygget parcel- Saltum Hune Brønderslev huse, rækkehuse og etageboliger, Blokhus som det fremgår af skemaet på Pandrup Kås næste side. Moseby Nørhalne Birkelse Biersted I landzonebyerne er der enkelte Aabybro Aalborg steder planlagt for nye boliger. Byg- Tranum Halvrimmen Arentsminde geriet har været meget svingende Fjerritslev V. Torup Brovst Thisted Klim Gjøl fra år til år - med et årligt boligbyg- Skovsgård Øland Bonderup geri på ca. 116 pr. år i løbet af de Gøttrup sidste 12