Referat

Social- og Sundhedsudvalget

15.05.2012 kl. 15:00 Mødelokale 2, Brovst

Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 15.05.2012

Punkter på åbent møde:

41. Budgetopfølgning 1-2012 pr. 31. marts 2012 1 42. Igangsættelse af udvalgenes arbejde med budget 2013 3 43. Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2011 til 2012 6 44. Redegørelse over magtanvendelser i 2011 9 45. Frivilligt socialt arbejde 1. pulje 2012 12 46. TelecareNord - fælles kommunalt og regionalt projekt 14 47. Udmøntning af midler til implementering rehabilitering og palliation på kræftområdet 17 48. Godkendelse af udkast til udviklingsstrategi 2013 - det specialiserede socialområde 22 49. Ændringer til helhedsplanen på Social- og sundhedsområdet 25 50. Godkendelse af regnskab for 2011 vedr. Christian Andreasens og hustrus legat 28 51. Godkendelse af regnskab 2011 for Dagny og Henry Nielsens fond 30 52. Godkendelse af regnskab for 2011 fælleslegatet for værdig trængende i Brovst Kommune 32 53. Godkendelse af Revas tilsynsrapport 34 54. Puljemidler - Nye veje i hjerneskaderehabilitering 36 55. "Vi bevæger ældre" godt igang 38 56. Meddelelser fra Forvaltningen 39 57. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 40

Punkter på lukket møde:

Afbud: Social- og Sundhedsudvalget 3 15.05.2012

41. Budgetopfølgning 1-2012 pr. 31. marts 2012

2012-316/ Jane Hvas

Beslutningstema Drøftelse af budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 for Social- og Sundhedsudvalgets områder.

Sagsbeskrivelse Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2012. Budgetopfølgningen er udarbejdet jævnfør ”Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune” og har til formål at give et skøn over forbruget i 2012 i forhold til det korrigerede budget.

Efter drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget behandler økonomiudvalgets den samlede budgetopfølgning på deres møde den 23. maj, mens kommunalbestyrelsens behandler budgetopfølgningen på deres møde den 31. maj.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder og afrapporteres på udvalgsniveau herunder på de enkelte politikområder.

Budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalget område udviser et mer- /mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på i alt 5,5 mio. kr. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:  Sundhedsområdet 5,4 mio. kr. i merudgifter på det aktivitetsfinansierede område  Ældre-og handicapområdet mindreudgifter på 11,9 mio. kr. primært begrundet i mindre efterspørgsel på den visiterede hjemmehjælp og lav belægningspct. på plejehjem og –centre.  Socialområdet 1 mio. kr. grundet øgede udgifter til misbrugsbehandling

Budgetopfølgningen er vedlagt som bilag.

Der søges ikke om tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012.

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at man gennemgår aktiviteterne på sundhedsområdet og øvrige driftsområder for at sikre en bedre balance på området.

Direktionen indstiller endvidere, at der udarbejdes forslag til reducerede driftsudgifter til behandling i Økonomiudvalget den 23. maj: Social- og Sundhedsudvalget 4 15.05.2012 Børne- og Familieudvalget: 3,0 mio. kr. Beskæftigelsesudvalget: 5,0 mio. kr. Social- og Sundhedsudvalget: 1,0 mio. kr. Teknik og Miljøudvalget: 0,5 mio. kr. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget: 0,5 mio. kr. Økonomiudvalget: 0,5 mio. kr.

I alt ramme for kompenserende besparelser 10,5 mio. kr.

Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov samt ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune’.

Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen.

Høring/borger- og brugerinvolvering -

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder og indstiller til Økonomiudvalget, hvilke opfølgningstiltag budgetopfølgningen giver anledning til.

Bilag: Bilag: Budgetopfølgning politikområde 6-8 31.03.12

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Man er i udvalget tilfreds med den foreliggende budgetopfølgning på området Udvalget understreger, at der fortsat er fokus på udgifterne på de aktivitetsbestemte ydelser og opfordrer til at sagen bringes op i KKR. Indsatsen på misbrugsområdet blev drøftet. Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig en besparelse på 1 mio., som man - såfremt det besluttes - vil finde indenfor budgetrammen.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 5 15.05.2012

42. Igangsættelse af udvalgenes arbejde med budget 2013

2012-/ Jane Hvas

Beslutningstema Igangsættelse af Social- og Sundhedsudvalgets arbejde med budget 2013.

Sagsbeskrivelse

Status på budgetprocedure og tidsplan Økonomiudvalget godkendte budgetproceduren og tidsplanen for udarbejdelse af budget 2013 på deres møde den 18. januar 2012.

Det fremgår af den godkendte budgetprocedure, at Jammerbugt Kommune har en udfordring med at sikre 0-vækst i budget 2013. Dette skyldes, at overslagsår 2013 i budget 2012 er 16,3 mio. kr. højere end budget 2012. Direktionen har derfor udarbejdet et oplæg til, hvordan det sikres, at basisbudget 2013 ikke stiger i forhold til budget 2012. Økonomiudvalget har på deres møde den 14. marts godkendt direktionen oplæg, hvorfor dette er indarbejdet i basisbudgettet.

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 14. marts, at der skal udarbejdes et omstillings- og effektiviseringskatalog. Kataloget udarbejdes for at sikre, at kommunalbestyrelsen kan omprioritere indenfor budgettets samlede ramme, ligesom omstillings- og effektiviseringskataloget giver mulighed for at imødegå eventuelle merudgifter på driftsområderne.

Økonomiudvalget fastlagde på samme møde pris- og lønfremskrivningsfaktorerne for budget 2013. Nærmere bestemt besluttede udvalget, at der lønfremskrives i henhold til KL’s vejledning, men at prisarterne varekøb og tjenesteydelser ikke fremskrives.

Udvalgenes rammer Udvalgenes rammer tager udgangspunkt i overslagsår 2013 i det godkendte budget 2012. Med andre ord sker der alene en fremskrivning i henhold til de fremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget har godkendt. Herudover har direktionens oplæg til sikring af 0-vækst betydning for udvalgenes rammer.

Ifølge budgetproceduren har udvalgene på møderækkerne i maj, juni og august til opgave at drøfte budget 2013 for deres områder herunder udarbejde emner til omstillings- og effektiviseringskataloget samt eventuelt forslag til kataloget over udvidelser. Social- og Sundhedsudvalget 6 15.05.2012 På udvalgsmøderne medbringer Socialdirektøren forslag til emner, der kan bringes i spil i forbindelse med udarbejdelse af omstillings- og effektiviseringskataloget.

Den resterende tidsplan I hovedpunkter ser den resterende del af tidsplanen for budget 2013 således ud:  Maj/juni: Fagudvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder herunder forslag til omstillings- og effektiviseringskatalog samt eventuelle udvidelsesforslag  Maj: ForvaltningsMED og fagudvalgene afholder dialogmøde med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til omstillings- og effektiviseringskataloget samt udvidelsesforslag  15. juni: Fagudvalgene afleverer foreløbigt forslag til budget for udvalgenes områder  28. juni: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor udvalgenes arbejde med katalogerne præsenteres, og kommunalbestyrelsen udstikker retningslinjerne for det fortsatte arbejde med budgettet og katalogerne  August: Udvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder  10. august: Udvalgene færdiggør budgetarbejdet og aflevere endeligt forslag til budget 2013  22. august: Økonomiudvalget drøfter og beslutter, hvilke forslag fra omstillings- og effektiviseringskataloget der skal sendes i høring samt tager stilling til, hvilke tekniske ændringer der skal indarbejdes i forslaget til førstebehandlingen  23. august til 5. september: Høringsproces  30. august: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor budgetoplæg til drøftelse på budgetseminaret drøftes  7.-8. september: Kommunalbestyrelsens budgetseminar  12. september: Økonomiudvalget førstebehandler budgettet  20. september: Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet  27. september: Kommunalbestyrelsen budgetforhandlinger  28. september kl. 12.00: Frist for indlevering af ændringsforslag til budgettet  3. oktober: Økonomiudvalget andenbehandler budgettet  11. oktober: Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet.

Budgetproceduren er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen.

Høring/borger- og brugerinvolvering Social- og Sundhedsudvalget 7 15.05.2012 Ifølge den vedtagne procedure for udarbejdelse af budget 2013 skal der sikres en høj grad af MED-involvering, hvorfor udarbejdelsen af budgettet løbende drøftes i MED-systemer.

Ifølge tidsplanen afholdes der i maj dialogmøde mellem fagudvalgene og forvaltningsMED med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til eventuelle omlægninger, ønsker og bidrag til omstillings- og effektiviseringskataloget.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget igangsætter arbejdet med budget 2013 herunder drøfter mulige emner til omstillings- og effektiviseringskataloget.

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Det udarbejdede oplæg blev drøftet.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 8 15.05.2012

43. Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2011 til 2012

2012-7575 /Jane Hvas

Beslutningstema Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2011 til 2012.

Sagsbeskrivelse Reglerne for overførsel af uforbrugte driftsbevillinger mellem årene er angivet i ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune’. Heri fremgår det hvilke områder, der er omfattet af overførselsadgangen, ligesom det er beskrevet, at der er adgang til at overføre +/- 10 pct. af budgettet. Herudover er der mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan godkende andre overførsler.

Der er lavet en opgørelse over beløb, der ønskes overført på Social- og Sundhedsområdet, som er vedlagt som bilag. Baggrunden for overførslerne er angivet i noterne. De overførsler, der indstilles overført Social- og Sundhedsområdet, udgør i alt -4,1 mio. kr.

De overførsler, der indstilles overført på Social- og Sundhedsområdet, ser således ud:

Politikområde Over- eller Korrektioner Beløb der underskud søges 1.000 kr. overført 7. Ældre- og handicap 3.751 -2.801 950 8. Sundhedsområdet 503 0 503 I alt 4.254 -2.801 1.453

I de vedlagte bilag er overførslerne beskrevet, og der er beskrevet hvilke korrektioner, der er foretaget.

Det skal nævnes, at den negative regulering på ældreområdet skyldes, at ældreområdet i 2011 har haft et overskud, der indstilles lagt i kassen på grund af tidligere års underskud. Ældreområdet indstiller, at der er fuld overførsel fra 2012.

Overførselssagen behandles samlet i Økonomiudvalget den 23. maj og i Kommunalbestyrelsen den 31. maj.

Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov og ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Social- og Sundhedsudvalget 9 15.05.2012 Kommune’.

Økonomi og finansiering Såfremt alle indstillinger om overførsel af over- og underskud godkendes, medfører dette en bevilling på 1.453.000 kr.

Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant.

Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at der jf. fordeling i bilag overføres et overskud på 1.453.000 kr. fra 2011 til 2012 vedrørende politikområde 7 og 8.

Bilag: Samleark politikområde 7 Samleark politikområde 8

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Anbefales godkendt.

Adm. bemærkning: Danske Diakoner har aflagt regnskab for 2011. Birkelse Plejecenter kommer ud med et overskud for 2011 på 1.160.800 kr. hvoraf 183.876 kr. vedrører overført overskud fra tidligere år. Aabybro Plejehjem kommer ud med et overskud for 2011 på 457.456 kr. Der er således et samlet overskud på 1.618.256 kr.

I forbindelse med aflæggelse af regnskab 2010 havde Aabybro Plejehjem et opsamlet underskud på -754.021 kr. , medens Birkelse Plejecenter havde et overskud på 937.897 kr. Man valgte at se Danske Diakoner under et og dermed overføre et samlet overskud på 183.876 kr. til regnskab 2011.

Danske Diakoner har udarbejdet en forklaring på det store overskud. Forklaringen udleveres på mødet.

Der er praksis for, at plejehjemmene under Danske Diakoner behandles som de kommunale plejecentre / ældreområder.

Udvalget bedes tage stilling til, om hele overskuddet på i alt 1.618.256 kr. skal overføres til 2012, eller en del af overskuddet ikke overføres.

Udvalget anbefaler, at mindreforbruget på 1.129.709 kr. i 2011 tilbageføres til Jammerbugt Kommune, i lighed med distrikternes samlede mindreforbrug, som også er tilbageført til kassen. Social- og Sundhedsudvalget 10 15.05.2012 Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 11 15.05.2012

44. Redegørelse over magtanvendelser i 2011

2012-8475/ Mikael Ture Nord

Beslutningstema Godkendelse af redegørelse vedrørende indberetning af magtanvendelse i 2011.

Sagsbeskrivelse Jf. Serviceloven skal der en gang årligt udarbejdes en samlet redegørelse over anvendelse af magtanvendelse til forelæggelse for Socialudvalget samt Kommunalbestyrelsen.

Jammerbugt Kommunes tilsynsførende behandler og træffet afgørelse i sager om indberetning af magtanvendelse efter:

Servicelovens § 125, tilladelse til at anvende personlige alarm eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode samt tilladelse til at anvende særlige døråbnere. Servicelovens § 126a, lovlig magtanvendelse. Servicelovens § 128, tilladelse til anvendelse af beskyttelsesmidler.

I henhold til Lov om Social Service § 124 samt Bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni har Jammerbugt Kommune pligt til, at påse at foranstaltningerne ikke udstrækkes længere end påkrævet, og der anvendes mindst indgribende foranstaltning. Tilsynet påser ligeledes, at alle private og kommunale institutioner er bekendt med gældende lovgivning på området. Der ydes løbende undervisning fra tilsynet til de kommunale institutioner.

Med lovændringen (L169) om at betalingskommune er lig handlekommune, skal Jammerbugt Kommune behandle alle indberetninger om magtanvendelse både for egne borger og borgere fra andre kommune, der har ophold i Jammerbugt Kommune, samt behandle ansøgninger efter § 128 for egne borgere, der har ophold Jammerbugt Kommune samt i andre kommuner. Dette indebærer at tilsynsafdelingen skal register indberetninger om magtanvendelse efter § 126, der er behandlet af anden kommune for Jammerbugtborgere, samt de der er behandlet af Jammerbugt Kommune, for borgere fra andre kommuner der har ophold her. Dette har givet lidt dobbelt administration, idet afgørelserne skal registrere i begge de implicerede kommuner.( Bilag 1.)

Der er i 2011 givet 3 tilladelse til at anvende pejle eller alarmsystemer efter § Social- og Sundhedsudvalget 12 15.05.2012 125 stk. 2, idet det vurderes at borgere ikke, selv har kunnet give samtykke.

Der er i 2011 givet 9 tilladelser til at anvende særlige døråbnere Jf. 125, stk.3. for borgere på det skærmede afsnit på Solgården, de særlige døråbnere er beset og godkendt af tilsynet, det vurderes at løsningen med tryk på to kontakter, der er opsat på Solgården opfylder betingelserne, idet der er en tydelig vejledning ved døren og der er en klokke således at der kan tilkaldes personale, der kan betjene døråbneren, og alle borgere er instrueret i anvendelsen af foranstaltningen.

Der modtaget og behandlet 21 indretninger om magtanvendelse efter § 126 Heraf 7 for borgere fra anden handlekommune, der har fået tilsendt kopi af afgørelserne.

Der er modtaget kopi af 24 afgørelser efter § 126 for Jammerbugt borgere, der er behandlet af pågældendes opholdskommune.

Der er behandlet 8 ansøgninger om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer, der er givet 7 tilladelser og 1 afslag grundet, at der ikke kan gives tilladelse for mere end 2*3 måneder, hvis der ikke er sket væsentlige funktionsnedsættelse.

Der er givet 6 tilladelser efter § 128, til at anvende beskyttelsesmidler, i form af at anvende stofseler eller andet beskyttelsesmiddel for at sikre borgeren i at lide væsentlig personskade.

Det øgede antal indberetninger fra 38 i 2010 til 71 i 2011, kan delvist forklares med, at indberetninger om magtanvendelse foretaget for Jammerbugt borgere der har ophold i anden kommune, ikke tidligere blev medtaget i årsoversigten. Samt at de kommunale institutioner, er blevet meget opmærksomme på, at der skal ansøges om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer samt ved anvendelse af særlige døråbnere, samt efterfølgende indberette hvis disse tilladelse anvendes, og giver anledning til magtanvendelse efter § 126

Alle afgørelser sendes direkte til borger samt eventuel værge med vedlagt klagevejledning, kopi sendestil den institution, der har indsendt indberetningen/ ansøgningen, og til pågældendes handlekommune, hvis denne ikke er Jammerbugt Kommune. Socialdirektøren bliver løbende orienteret om afgørelserne.

Retsgrundlag Lov nr. 408 af 21. april 2010, Bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne samt vejledning nr. 8 til Serviceloven af 1. juni 2010.

Økonomi og finansiering Social- og Sundhedsudvalget 13 15.05.2012 Ingen

Høring/borger- og brugerinvolvering Socialdirektøren orienterer Handicaprådet og Ældrerådet

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende redegørelsen.

Bilag: Bilag 1.

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 14 15.05.2012

45. Frivilligt socialt arbejde 1. pulje 2012

2012-3559/ Jane Hvas

Beslutningstema Godkendelse af forslag til uddeling af midler på det frivillige sociale område og afgørelse af ansøgningerne nr. 15 og 30.

Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommunes initiativer for 2012 er tidligere beskrevet og drøftet, senest på møde i Social- og Sundhedsudvalget 10.04.12.

Der er ved ansøgningsfristens udløb indkommet 68 ansøgninger om § 18 tilskud og 17 ansøgninger fra pensionistforeninger om ”omsorgsmidler”.

Om ”omsorgsmidler” – tilskud til pensionistforeninger - kan det oplyses, at der, efter de indkomne medlemslister, er ”plads til” et tilskud på 70 kroner pr. medlem, der er pensionist og bor i Jammerbugt Kommune. Herved anvendes ca. 166.000 kr.

Social- og Sundhedsudvalget bedes venligst drøfte og godkende indstillingerne til § 18 tilskud, som fremgår af vedhæftede bilag. Herved anvendes ca. 381.000 kr.

Desuden anmodes udvalget om, at behandle og afgøre specielt tre ansøgninger: ansøgning nr. 4 fra Brovst Baptistmenighed ansøgning nr.15 fra Danske Handicaporganisationer DH-Jammerbugt ansøgning nr. 30 fra Kamillus Jammerbugt

Retsgrundlag Serviceloven

Økonomi og finansiering Budget 2012: § 18 midler til uddeling (751.000 + 167.000) 918.000 kr. Inkl. omsorgsmidler.

Høring/borger- og brugerinvolvering -

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender Social- og Sundhedsudvalget 15 15.05.2012 at tilskud til pensionistforeningerne i 2012 fastsættes til 70 kr. pr. medlem at tilskud til frivilligt socialt arbejde 1. pulje 2012 fordeles som indstillet at udvalget foretager afgørelse af ansøgninger fra Brovst Baptistmenighed, Danske Handicaporganisationer DH-Jammerbugt og fra Kamillus Jammerbugt.

Bilag: Bilag 1 Indholdsfortegnelse 1. pulje 2012 Bilag 2 Ansøgninger 1. pulje 2012

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Tilskuddet pr. medlem i pensionistforeningerne fastsættes til 70 kr. Der ydes ikke tilskud til Brovst Baptistmenighed, da det ansøgte ikke vurderes berettiget til §18. Der gives afslag til Danske Handicaporganisationer DH-Jammerbugt, idet ansøgte ikke vurderes at ligge indenfor §18-midlernes formål. Beløbet, som er uddelt i 2011 kan beholdes, såfremt det anvendes til det ansøgte formål. Kamillus Jammerbugt bevilges 20.000 kr.

Giv en julegave bevilges i alt 8000 kr. og opfordres til etablering af en forening.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 16 15.05.2012

46. TelecareNord - fælles kommunalt og regionalt projekt

2012-9281/ Jane Hvas

Beslutningstema Forhåndsgodkendelse af tilslutning til TeleCare Nord - projektet

Sagsbeskrivelse Baggrund Med udgangspunkt i forskningsprojektet Telekat fra Aalborg Universitet, er der i samarbejde med Region Nordjylland udarbejdet en business case for et fuldskalaprojekt for hjemmemonitorering af patienter med KOL. Fuldskalaprojektet omfatter et tværsektorielt samarbejde mellem Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og almen praksis og forudsætter, at alle 11 kommuner er med. Af hensyn til projektets videre forløb, herunder ansøgning om fonds- og puljemidler, er der behov for kommunal forhåndstilslutning til projektet.

TeleCare er en digital kronikerplatform, som deler, integrerer og sammenbinder relevante patientdata mellem almen praksissystemer, kommunale pleje- og omsorgssystemer, sygehusets elektroniske patientjournal, samt patientens monitoreringsudstyr.

Projektet er målrettet borgere med svær eller meget svær grad af KOL, men vil på et tidspunkt kunne udvides til andre kronikergrupper. I dag vurderes, at mere end 45.000 borgere i Nordjylland har KOL og tallet er stigende. Det skønnes, at målgruppen vil være på knap 4.500 borgere.

Projektmål for business casen er bl.a.: • At styrke borgerens egen håndtering af sygdommen gennem data og viden, kompetencer til egenomsorg med det formål, at være selvhjulpen i eget hjem længst muligt, herunder at øge patienttryghed og tilfredshed og livskvalitet, • At integrere samspillet mellem alle aktører, • At reducere antallet af indlæggelsesdage, antal genindlæggelser og antal ambulante besøg til 70 % af niveauet ved traditionel behandling, • At frigøre tid blandt det kliniske personale og det kommunale plejepersonale.

Projektet er et fuldskalaprojekt, hvor forudsætningen er, at alle aktører er Social- og Sundhedsudvalget 17 15.05.2012 med og det vurderes, at Nordjylland vil være optimal region for et projekt af denne karakter. Dels på grund af forholdsvis få kommuner, dels på grund af gode erfaringer med tværsektorielt samarbejde. Business casen forudsætter, at målene nås og afdækker et større økonomisk potentiale, idet der en forventet potentiel tilbagebetalingshorisont på 2 år efter projektopstart. Den forventede maximale rentabilitet ved projektets udløb i 2019 er på 15 %. Hvor stor forrentning der vil være for den enkelte kommune vil afhænge af, i hvilket omfang man vil have mulighed for, at kapitalisere projektgevinsterne. Dette vil bl.a. afhænge af hvor mange ressourcer kommunen i dag anvender på rehabilitering af KOL-patienter, niveauet for den aktivitetsbestemte medfinansiering mv.

Ved tilslutning fra alle 11 kommunerne er det muligt at søge puljemidler til projektomkostningerne. Der forventes ansøgning til ABT-fonden, CV-Obel og Vækstforum. Den endelige fordeling af fællesomkostningerne ved projektet vil afhænge af, hvor mange fondsmidler der bliver mulighed for. Udgangspunkt er dog, at udgifterne deles lige mellem regionen og kommunerne og mellem kommunerne i forhold til befolkningstallet.

KKR har drøftet punktet på sit møde d. 23. marts 2012 og har på den baggrund fremsendt brev dateret d. 26. marts 2012, hvori man fremsender sagen til Kommunalbestyrelserne med en anbefaling om, at man tilslutter sig projektet med en forhåndsgodkendelse.

Økonomi og finansiering I forbindelse med udarbejdelse af den foreliggende business-case er der foretaget økonomiske vurderinger, som for Jammerbugt Kommunes andel beregnet jf. nedenstående. Der er ikke i beregninger fratrukket evt. bevillinger fra ansøgte fonde:

2012 2013 2014 JK samlede -1.007.722 -643.628 -596.355 projektomk. Nettopotentiale 339.746 1.501.679 2.238.656 Akk. resultat -667.976 190.075 1.832.376

Potentialet pr. borger er beregnet til 20.966 kr. og der er beregnet deltagelse af 16 personer – stigende til op mod 100 borgere i 2014.

En af forudsætningerne for generering er en samtidig stram styring af indlæggelser med nedlæggelse af det antal sengepladser, som svarer til antallet af færre indlæggelser.

Der er d. 4. april 2012 modtaget tilsagn fra Det Obelske Familiefond om et beløb til dækning en række konkrete projektomkostninger; Social- og Sundhedsudvalget 18 15.05.2012 Kompetenceudvikling hos sundhedsfagligt personale kr. 0,88 mio. Etableringsomkostninger til kroniker platformen kr. 3,5 mio. It udstyr til patienter og borgere i eget hjem kr. 7,10 mio.

Det samlede tilsagn udgør Kr. 11,48 mio. og imødekommer således hele den ansøgning, der er sendt til fonden.

Dette tilsagn medvirker bl.a. til nedbringelse af kommunernes udgifter i projektet

Derudover afventes besvarelser på ansøgninger til henholdsvis ABT-fonden og Vækstforum.

Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været deltagelse fra patientforening i projektstyregruppen.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Jammerbugt Kommune forhåndsgodkender tilslutning til TeleCare Nord - projektet

Bilag: Bilag: TeleCare Nord Business Case Brev til kommunerne vedr. TeleCare Nord

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 19 15.05.2012

47. Udmøntning af midler til implementering rehabilitering og palliation på kræftområdet

2012-9299/ Hanne Heuch

Beslutningstema I forbindelse med finansloven 2011 er der afsat midler til udmøntning af kræftplan III, herunder specielt til kommunernes arbejde med rehabilitering og palliation på området. Midlerne vil være til rådighed i fjerde kvartal 2012 og årene frem.

Sagsbeskrivelse Sundhedsstyrelsen har i regi af kræftplan III udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Programmet skal bidrage til at sikre kvaliteten og sammenhængen i den samlede indsats for den enkelte borger og dennes pårørende. Forløbsprogrammet beskriver den samlede, tværfaglige og koordinerede indsats og understøtter således den sygdomsspecifikke sundhedsaftale, som Jammerbugt skal eller kan indgå med region Nordjylland på området.

Forløbsprogrammets overordnede indhold:

Forløbsprogrammet beskriver de generelle indsatser ved rehabilitering og palliation, der kan være behov for i forbindelse med kræftsygdomme. I forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation sættes der fokus på, hvordan alle kræftramte borgere skal vurderes mhp. behov for en rehabiliterende og palliativ indsats, og hvordan identificerede behov skal munde ud i en plan for indsatsen. Området stiller store krav til samarbejde og koordinering både i forhold til borgerens kræftsygdom, og fordi mange kræftramte borgere ofte har kontakt med mange aktører på samme tid. Forløbsprogrammet skal bidrage til at skabe klarhed mht. koordinering og ansvarsplacering i forbindelsen med den samlede indsats, således at de kræftramte borgere og deres pårørende oplever sammenhængende forløb.

Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Samtidig dør der stadig 15.000 af kræft hvert år. Derfor er der stort behov for at sikre, at mennesker, der har eller har haft kræft bliver hjulpet og støttet, så de bedst kan bevare deres funktionsevne, eller genvinde den så godt som muligt, og at der er fokus på den lindrende indsats gennem hele forløbet.

Målgruppen for rehabilitering ved kræft er borgere, der er i risiko for eller har fået nedsat funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen Social- og Sundhedsudvalget 20 15.05.2012 heraf. Pårørende nævnes ikke eksplicit som en målgruppe i definitionen, men forløbsprogrammet anser også pårørende som en målgruppe i den rehabiliterende indsats.

I Jammerbugt kommune skønnes det, at der lever 1650 borgere med kræft, samt at der er 240 nyopdagede tilfælde hvert år (kilde – Kræftens bekæmpelse).  70 % af de kræftramte borgere vil have problemer, som patienterne og deres pårørende selv kan håndtere med støtte fra fagprofessionelle.  25 % af de kræftramte borgere vil have problemer, der kræver en fagprofessionelt ledet indsats.  Cirka 5 % vil have komplekse behov og dermed behov for en særlig tværfaglig indsats.

Med hensyn til palliation, skønnes det, at hovedparten af de ca. 15.000 kræftramte borgere, der dør årligt på landsplan vil have behov for en palliativ indsats på enten basalt eller specialiseret niveau. I øjeblikket henvises godt en tredjedel heraf til det specialiserede niveau. Det peger på, at en del af patienterne har komplekse problemer

Kommunens ansvar og opgave:

Jammerbugt kommune har en hovedopgave i forhold til rehabilitering og palliation, idet borgeren gennem hele forløbet fra henvisning til udredning og frem kan have behov for en bred vifte af indsatser, der ydes i kommunal regi og som kan involvere en række forvaltningsområder i kommunen, primært inden for sundheds-, social-, beskæftigelse- og undervisningsområdet.

Forløbsprogrammet skitserer følgende kommunale opgaver:

 Skal ved behov foretage behovsvurdering med henblik på rehabilitering og palliation og ved behov beslutte, hvilke indsatser kommunen skal foretage

 Skal efter vurdering yde indsatser inden for en bred vifte af lovgivninger gennem hele sygdomsforløbet, jf. især indsatsområder vedr. fysiske, psykiske og sociale forhold. Det kan være afgørende med en tidlig indsats og samarbejde mellem den ansvarlige sygehusafdeling og kommunen.

 Skal følge op på henvendelser fra sygehus og almen praksis og yde relevant indsats. Ved disse forløb kan kommunen indhente rådgivning fra sygehus og almen praksis

 Hvis kommunen beslutter, at der er behov for en kommunal indsats, skal kommunen lægge en plan herfor og informere sygehus og almen praksis, så indsatserne bliver samordnet. Ved længerevarende forløb, hvor borgeren fortsat er i behandling og kommunen er tæt involveret, er kommunen ansvarlig for at koordinere indsatsen. Koordinationen af Social- og Sundhedsudvalget 21 15.05.2012 forløbet skal aftales specifikt mellem de involverede parter

 Har en betydelig opgave og ansvar for borgere i sen og terminal palliativ fase for at sikre høj kvalitet af den faglige indsats på døgnbasis.

Kommunens eksisterende indsats:

En arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedsområdet, hjemmeplejen og sundhedsafdelingen har kigget på de eksisterende indsatser i Jammerbugt kommune med henblik på komme med anbefalinger af, hvorledes disse midler bedst kan bringes i anvendelse.

I arbejdsmarkedsafdelingen er arbejdet organiseret, således at det hovedsageligt kun er en sagsbehandler, der varetager opgaverne med de kræftramte. Sagsbehandleren henviser ved behov til sundhedsafdelingens træningstilbud for sygemeldte; herunder specialtilbuddet ”Samvær og bevægelse for kræftramte”. Det vil være ønskeligt, at sagsbehandleren kan henvise direkte til dette tilbud, og at der fra sundhedsafdelingens side er fleksibilitet i forhold til mulige træningstider for den kræftramte.

I sundhedsafdelingen ses borgere med genoptræningsplaner, som oftest borgere med brystkræft eller kræft i centralnervesystemet. Disse modtager hovedsageligt individuel behandling. Der henvises internt i kommunen til sundhedsafdelingens træning for sygemeldte. Dette er hovedsageligt holdtræningstilbud og er organiseret i tilknytning til en frivilligt drevet café, hvor de kræftramte kan møde ligestillede. Dette sker i tæt samarbejde med Kræftens bekæmpelse i projektet ”Samvær og bevægelse for kræftramte”.

I hjemmeplejen varetages den basale del af den palliative behandling af kræftramte borgere. Dette sker i tæt samarbejde med de specialiserede regionale tilbud. Det vil være ønskeligt at kunne opstarte den palliative indsats tidligere i forløbet, hvilket forløbsprogrammet også peger på. Problemet kan være, at borgeren endnu ikke har kontakt til hjemmesygeplejen, der forestår den palliative indsats.

Anbefalinger til fremtidige opgaver og organisering:

Arbejdsgruppen peger samlet på, at der for den enkelte borger og dennes pårørende mangler koordination på området. Den kræftramte og de pårørende er ofte i krise og har svært ved at rumme og overskue behandlingssystemet og de mange indgange til den kommunale virksomhed. Det vil lette de øvrige kommunale aktørers arbejde, hvis der ansættes en sundhedsprofessionel fagperson, der udover specifik sygdomsviden har stor viden om de involverede kommunale afdelinger, og som kan koordinere den enkelte borgers forløb.

Som tidligere nævnt vil størstedelen af de kræftramte borgere og deres pårørende kunne klare sig selv med netop denne viden og støtte fra en Social- og Sundhedsudvalget 22 15.05.2012 fagperson. Derudover vil der være behov for en sundhedsprofessionel fagperson, der kan afdække borgerens behov for rehabilitering og palliation, samt medvirke til, at denne plan sættes i værk. Denne fagperson medvirker i den kræftramte borgers rehabilitering, og dermed også den tidlige palliative fase, idet der er sammenfaldende træk mellem disse specielt i den tidlige fase.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der ansættes en deltids sygeplejerske eller anden sundhedsfagprofessionel i sundhedsafdelingens regi til at forestå flg. opgaver:

 Være indgang til kommunen for den kræftramte og dennes pårørende

 Være vidensperson og have koordinerende rolle i de forløb, hvor der er behov for dette

 Medvirke til den kommunale del af behovsvurdering og udarbejdelse af rehabiliteringsplan

 Medvirke i rehabilitering og dermed den tidlige palliative indsats

 Afdække behov for pårørende indsats – evt. i frivilligt regi

Sidstnævnte er allerede under udvikling. En lokal forening Camillus er under stiftelse med henblik på at aflaste pårørende til kræftramte borgere i hjemmet.

Retsgrundlag Sundhedslovens § 119

Økonomi og finansiering Jammerbugt kommunes andel af midlerne på Finansloven er kr. 168.000 i 2012 og kr. 224.000 i 2013 og årene frem. Kommunen skal have på begyndt implementering af forløbsprogrammet ultimo 2012. Implementering af forløbsprogram foreslås påbegyndt 1. september 2012. Derfor ønskes udmøntet kr. 74.600 i 2012 og kr. 224.000 i 2013 og årene frem. Midlerne skønnes at kunne dække en halvtidsstilling inkl. kørsel, it, kompetenceudvikling m.m.

Høring/borger- og brugerinvolvering Kræftens bekæmpelse er konsulteret i forbindelse med udarbejdelse af sagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget 23 15.05.2012 Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at udmønte midlerne til rehabilitering og palliation på kræftområdet.

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 24 15.05.2012

48. Godkendelse af udkast til udviklingsstrategi 2013 - det specialiserede socialområde

2011-21426/ Jane Hvas

Beslutningstema Kommunalbestyrelsens godkendelse af Udviklingsstrategi 2013 – rammeaftaler for det specialiserede socialområde.

Sagsbeskrivelse Rammeaftalen på det specialiserede socialområde består af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Det følger af lovgivningen, at de to dele ikke skal behandles samtidigt politisk.

Udkast til den faglige udviklingsstrategi, som blev drøftet og godkendt på KKR mødet den 23. marts 2012, skal være godkendt i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet senest 1. juni 2012. Styringsaftalen skal behandles på KKR’s møde den 14. juni 2012 og skal være godkendt af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet senest 15.oktober 2012.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud. Af Udviklingsstrategien fremgår blandt andet kommunernes ændringer i forbrug af pladser samt et overblik over, hvilke forebyggende foranstaltninger, som kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, og som kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på det sociale område.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune godkendte den 17.november 2011 Jammerbugt Kommunes inputs til Udviklingsstrategien og det er blandt andet inputs herfra, der indgår i det foreliggende udkast til Udviklingsstrategien for 2013; jf. bilagsdelen til Udviklingsstrategien.

I Udviklingsstrategien fastlægges desuden de fokusområder, som de Nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker at arbejde særligt med i 2013.

Der tale om følgende områder:

 Udvikling af fælles langsigtet samarbejdsstrategi,  kvalitetsudvikling, Social- og Sundhedsudvalget 25 15.05.2012  hjerneskadeområdet og  ADHD/autismeområdet.

Herudover indgår Socialministerens særligt udmeldte tema, som for 2013 er udviklingen i brugen af forskellige familieplejeanbringelser.

Udkast til Udviklingsstrategi med dertilhørende bilag er vedlagt som bilag.

I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal udtræk fra Tilbudsportalen vedlægges som bilag til Udviklingsstrategien. Da der er tale om et omfattende dokument henvises til Sekretariatet for rammeaftalers hjemmeside, hvor dokumentet kan læses/downloades.

Der kan i øvrigt læses meget mere om rammeaftalerne m.v. på www.rammeaftalernord.dk.

Børne- Familieudvalget behandler ligeledes Udkast til Udviklingsstrategi med henblik på endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag Lov om Social Service § 6, Lov om almene boliger § 105 stk. 2 og § 185b, stk. 1 samt Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011.

Økonomi og finansiering Ikke relevant

Høring/borger- og brugerinvolvering Handicaprådet og Ældrerådet har haft Udkast til Udviklingsstrategi i høring i perioden 10. april til 7. maj 2012. Høringssvar vedhæftes.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende udkast til Udviklingsstrategi 2013.

Bilag: Bilagsdel til Udviklingsstrategi 2013 Sammenfatning af Udviklingsstrategi 2013 Udkast til Udviklingsstrategi 2013 Udviklingsstrategi - høringssvar brugerorganisationer

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Anbefales godkendt. Social- og Sundhedsudvalget 26 15.05.2012 Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 27 15.05.2012

49. Ændringer til helhedsplanen på Social- og sundhedsområdet

2012-9040/ Jane Hvas

Beslutningstema Beslutning i Social- og sundhedsudvalget om emner, som ønskes ændret i helhedsplanen efter vedtagelse af planstrategi, handlingskatalog og afholdt idéfase.

Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget en planstrategi og et handlingskatalog, som sender signaler til omverdenen om, hvilken retning kommunen vil sætte for udviklingen i de kommende 4-12 år - og hvor kommunen ønsker at samarbejde med andre om at løse store udfordringer.

Social- og sundhedsudvalget er ansvarlig for indholdet på socialområdet, voksen handicap og sundhedsområdet, og derfor skal der i de kommende måneder tages stilling til, hvordan de overordnede målsætninger fra strategien skal omsættes til mere konkrete målsætninger, indsatser og ændring i den fysiske planlægning.

Udvalgets politikområder er vedlagt i deres nuværende form som bilag, hvor det med rødt er angivet mulige ændringer. Det foreslås at slå socialområdet og voksen og handicap området sammen til et politikområde i helhedsplan- regi.

I planstrategien er der sendt signaler om ændring af helhedsplanen og konkret i handlingskataloget er der sendt signaler om igangsætning af følgende indsatser og handlinger:

Emne i handlingskatalog Mulig ændring i HHP13 Fond til det gode ”ældre” projekt … som handling Tydelig kommunikation med andre Proces om værdigrundlag i gang … Fremtidens sygepleje … som handling Samarbejde med frivillige Nyt politisk mål herom ?.... eller alene som handling … Digitalisering i tilbud til ældre … led i indsats for digitalisering … …. nye politiske mål …. ? Videomøder reducere kørsel … led i indsats for digitalisering … …. nye politiske mål …. ? Flere lokale tilbud i lokalområdet Processer i gang … anført under handlinger … ? Social- og Sundhedsudvalget 28 15.05.2012 Ved debatmødet den 5. marts og i den efterfølgende idéfase er der desuden fremkommet følgende ideer:

Emne fra debatmøde og idéfase Mulig ændring i HHP13 Flere hænder til pleje - med fokus på indsatser i de forskellige livsfaser Hæve livskvalitet - og inddrage frivillige … f.eks. ved telefonkæder, forebyggende samtaler mv. Sund kost i haller - et rejsehold som er opsøgende, der kan skabe lokale spisegrupper mv. Bedre hjemmeside - gøre det lettere at gøre folk IT-parate - Proces i gang om en ny også folk med se-, høre- læse eller andre handicaps hjemmeside under ØK’s område Lejligheder til ældre - i byer mv. ved plejecentre - hvor folk … Udlæg i planer til at det kan flytte hen tidligere, opbygge socialt fællesskab og gøre kan realiseres kan sikres i folk mere selvhjulpne. HHP13 For 50+ år og ældre skabes aktiviteter, så de inaktive bliver mere aktive. Kommunen tager initiativ og er med til at opbygge partnerskaber på området Andre indtryk ???

På baggrund af ovenstående er der mulighed for at foretage ændringer i helhedsplanens forskellige dele: Visioner og målsætninger, handlinger, samarbejdspartnere, strukturkort, retningslinjer og rammer samt i by- og egnsbeskrivelserne.

I udvalget foreslås mulige ændringer drøftet med henblik på at sende signaler til både administration og de øvrige politiske udvalg om hvilket nyt indhold udvalgets politikområder skal indeholde i forslag til Helhedsplan13. Forslag til Helhedsplan13 skal foreligge til politisk behandling i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse i august måned.

Retsgrundlag Planloven

Økonomi og finansiering

Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været høring ved planstrategien og forud for vedtagelse af handlingskataloget - og afholdt en idéfase og debatmøde den 5. marts 2012. Materiale i forbindelse hermed er tidligere udleveret.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget tager stilling til om planstrategi, handlingskatalog og ideer fra borgere og foreninger m.fl. skal omformes til ændringer af helhedsplanen.

Socialdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget godkender at Social- og Sundhedsudvalget 29 15.05.2012 Social- og Sundhedsforvaltningen i samarbejde med udviklingsafdelingen bemyndiges til at udarbejde et udkast til Helhedsplan13.

Bilag: Hvidbog - indkomne ideer til Helhedsplan13 Opsamling fra udvalgscafeer ved debatmøde 5. marts 2012 i Mediecentret Ændringer på SS området i HHP13 revision

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Godkendt - med tilføjelse af indsats i forhold til en særlig indsats for unge med psykiske og sociale problemer

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 30 15.05.2012

50. Godkendelse af regnskab for 2011 vedr. Christian Andreasens og hustrus legat

2011-19376/ Pia Pedersen

Beslutningstema Godkendelse af regnskabet for 2011 over Repræsentant Christian Andreasens og hustrus Anne Kirstine Andreasens legat.

Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget og Civilstyrelsen har i tidligere beslutninger godkendt, at legatet opløses over en periode på 3 år. Fondens kapital udgør ved udgangen af 2011 0 kr. og opløses hermed.

Legatet uddeles efter ændring af legatfundatsen til: ”Værdige trængende i Fjerritslev Kommune (ægtepar, samboende, enlige mænd eller kvinder), som hensidder i lejeboliger.”

Netto driftsregnskabet for 2011 viser en underskud på 84.055,97 kr. De samlede udgifter i 2011 udgør 85.106,67 kr. heraf udgør uddeling af legatportioner til 61 personer 84.434,20 kr.

Uddeling er foretaget efter formålet i fundatsen.

Retsgrundlag Civilstyrelsen og legatbestyrelsens tiltrædelse af tillæg til legatfundats.

Økonomi og finansiering Underskud afregnes med konto i Jammerbugt Kommune som herefter er nulstillet.

Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant

Indstilling Socialdirektør indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget som legatbestyrelse godkender regnskabet for 2011.

Bilag: Christian Andreasens og hustrus legat - regnskab med underskrift for 2011 Social- og Sundhedsudvalget 31 15.05.2012 Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 32 15.05.2012

51. Godkendelse af regnskab 2011 for Dagny og Henry Nielsens fond

2011-19376/ Pia Pedersen

Beslutningstema Godkendelse af regnskabet for 2011 over Dagny og Henry Nielsens Fond med hjemsted i Pandrup Kommune.

Sagsbeskrivelse Fondens formål er efter ansøgning fra folkepensionister i Pandrup Kommune at yde støtte til disse. Støtte skal fortrinsvis ydes til formål, hvortil der efter den gældende lovgivning normalt ikke ydes tilskud af offentlige midler, herunder f. eks. folkepensionister ferie og højskoleophold og støtte kan kun ydes pensionister, der er i økonomisk trang. Fonden kan endvidere i tilfælde, hvor der ikke indkommer ansøgninger, eller hvor der ikke sker udbetalinger, yde tilskud til plejehjem, alderdomshjem, folkepensionistboliger og ligningen i Pandrup Kommune dog således, at udbetalinger til plejehjemmene m.v. skal anvendes til formål, som det offentlige ikke giver tilskud til.

Af legatkapitalen er der i 2011 anvendt 74.927,72 kr. i forbindelse med uddeling af legatportioner.

Der er uddelt legater til privat personer samt legatportioner til Hune Plejecenter, Pandrup Plejecenter, V. Hjermitslev Plejecenter og Kaas Plejecenter.

Fondens legatkapital udgør ved udgangen af 2011 0 kr., og opløses hermed jfr. tidligere beslutning.

Retsgrundlag Bekendtgørelse om anbringelse af bestyrelse af fondens midler Bek. nr. 367 af 11.5.2004 m.fl.

Økonomi og finansiering Ingen

Høring/borger- og brugerinvolvering

Indstilling Socialdirektør indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget som legatbestyrelse godkender regnskabet for 2011. Social- og Sundhedsudvalget 33 15.05.2012

Bilag: Dagny og Henry Nielsens fond - regnskab med underskrift 2011

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 34 15.05.2012

52. Godkendelse af regnskab for 2011 fælleslegatet for værdig trængende i Brovst Kommune

2011-19376/ Pia Pedersen

Beslutningstema Godkendelse af regnskabet for 2011 over Fælleslegatet for værdige trængende i Brovst Kommune.

Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune har den 23.06.2009 godkendt,

at legatet opløses

at legatets kapital uddeles til formålet, med den tilføjelse, at såfremt dette ikke er muligt kan uddeling ske til værdige trængende personer fortrinsvis i tidligere Brovst Kommune.

at legatets kapital uddeles på en gang eventuelt over en periode på op til 3 år.

Civilstyrelsen tillader 16.7.2009 opløsning under forudsætning af, at opløsning kan ske på en gang eller eventuelt over periode på op til 3 år.

Af legatkapitalen er der i 2011 anvendt kr. 69.613,27 heraf udgør uddeling af legatportioner 68.522,28 kr., som er udbetalt til 34 personer i henhold til fondens formål.

Fondens legatkapital udgør ved udgangen af 2011 i alt 0 kr., hvorfor legatet hermed er opløst.

Retsgrundlag Civilstyrelsen og legatbestyrelsens tiltrædelse af tillæg til legatfundats.

Økonomi og finansiering Ingen.

Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant

Indstilling Social- og Sundhedsdirektør indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget som Social- og Sundhedsudvalget 35 15.05.2012 legatbestyrelse godkender regnskabet for 2011.

Bilag: Fælleslegatet for værdigtrængende - regnskab med underskrift 2011

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 36 15.05.2012

53. Godkendelse af Revas tilsynsrapport

2012-472/ Inger Marie Grønborg

Beslutningstema Godkendelse af tilsynsrapport fra Revas for uanmeldt tilsyn på Plejecenter Solgården dec. 2011

Sagsbeskrivelse Ved tilsynet har der været sat fokus på kosten og måltidets betydning Der har været enkelte bemærkninger til rapporten:  Opfølgning fra tidligere tilsynsbesøg:  Manglende opdatering af tavler med foto af personalet på de forskellige afdelinger  Stille i huset og i mange af fælleslokalerne var der ingen beboere  Der er igangsat selvstyrende teams, kompetenceudvikling  I demensenheden foreligger der flotte og informative beskrivelser omkring eksempelvis den kommunikative tilgang til beboerne, ernæring og kontakten som helhed.  Behov for at sætte fokus på dilemmaet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse Handleplan er udfærdiget

Retsgrundlag Serviceloven § 151

Økonomi og finansiering Der betales et årligt beløb for at få tilsynene udført af Revas ApS

Høring/borger- og brugerinvolvering Tilsynsrapporten har været til høring i Ældrerådet på Marts mødet: Ældrerådet tager rapporten til efterretning

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social og Sundhedsudvalget godkender rapporten.

Bilag: Tilsynsrapport Plejecenter Solgården 19.12.11 Udfyldt handleplan Solgården

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Godkendt. Social- og Sundhedsudvalget 37 15.05.2012

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 38 15.05.2012

54. Puljemidler - Nye veje i hjerneskaderehabilitering

2012-9300/ Hanne Heuch

Beslutningstema Jammerbugt kommune har søgt og fået puljemidler til styrkelse af genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2012-2014.

Sagsbeskrivelse Jammerbugt kommune har august 2011 søgt Sundheds- og indenrigsministeriet om økonomisk tilskud til projekt ”Nye veje i hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugt kommune” – se bilag 1. Efter en revideret ansøgningsrunde i januar 2012 har Jammerbugt kommune fået bevilget midler til følgende indsatser:  Kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere i kommunen  Neuropsykologisk bistand med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlag og supervisere kommunens frontmedarbejdere  Udvikling af lokalt forankrede tilbud i samarbejde med Center for hjerneskadede i Aalborg  Medvirken til udarbejdning af generel rehabiliteringsplan i samarbejde med Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Aalborg Kommune.

Retsgrundlag -

Økonomi og finansiering Der er bevilget kr. 1.017.000 i årene 2012-2014. Det forventes, at fordele sig over årene med henhv. kr. 199.000, 440.000 og 378.000 under forudsætning af, at midlerne til 2013-2014 bevilges på Finansloven.

Høring/borger- og brugerinvolvering -

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag: Bilag: Nye veje Social- og Sundhedsudvalget 39 15.05.2012

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 40 15.05.2012

55. "Vi bevæger ældre" godt igang

2012-427/ Svend Åge Fog

Beslutningstema ”Vi bevæger ældre” – godt igang

Sagsbeskrivelse Socialafdelingen startede projekt ”Vi bevæger ældre” primo 2012.

Vi har haft en cand. scient. soc. ansat i virksomhedspraktik i marts 2012, og hun blev bedt om at undersøge, hvordan implementering af rehabilitering er blevet taget imod af såvel borger, hjemmetræner og trænende terapeut.

Der er lavet et kvalitiativt interview med 2 borgere, 2 hjemmetrænere og de 2 trænende terapeuter.

Der henvises til vedlagte rapport.

Retsgrundlag Ingen bemærkninger

Økonomi og finansiering Ingen bemærkninger

Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen bemærkninger

Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag: Bilag: ”Få en gnist til at gøre det selv…”

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Taget til efterretning - bila

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 41 15.05.2012

56. Meddelelser fra Forvaltningen

2012-225/ Jane Hvas

Beslutningstema Meddelelser fra Forvaltningen

Sagsbeskrivelse

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Orientering om personsag. Status på køkken, herunder evaluering af madordning - møde d. 11. juni 2012

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 42 15.05.2012

57. Meddelelser fra udvalgets medlemmer

2012-223/ Jane Hvas

Beslutningstema Meddelelser fra udvalgets medlemmer

Sagsbeskrivelse

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 15.05.2012 Orientering om personsag.

Fraværende:

Tilbage til toppen Social- og Sundhedsudvalget 43 15.05.2012

Underskrifter

Frank Østergaard (A) Ib Nellemann (V) Jane Nørgaard (A) Mads Guldhammer (F) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Steen Andersen (T) Politikområde 06 - 08 Budgetopfølgning - 31.03.2012

Korr.Budget Forbrug pr. Forventet Afvigelse 1. Kontotekst (Beløb i 1.000 kr.) Budget 2012 2012 31/3-2012 regnskab 2012 budgetkontrol Note 40 Socialudvalget 663.893 663.893 122.090 658.373 -7.520

06 Socialområdet 32.032 32.032 6.671 33.032 1.000 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 1.608 1.608 -408 1.608 0 1 44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 4.027 4.027 246 4.027 0 1 45 Behandling af stofmisbrugere 1.854 1.854 390 2.854 1.000 1 67 Personlige tillæg m.v. 5.387 5.387 674 5.131 -256 2 76 Boligydelse til pensionister 12.450 12.450 3.738 12.344 -106 2 77 Boligsikring 6.706 6.706 2.031 7.068 362 2 07 Ældre- og handicapområdet 485.256 485.256 98.908 473.315 -11.941 17 Specialpædagogisk bistand til voksne 6.736 6.736 50 6.236 -500 3 07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -11.586 -10.726 -2.900 -11.047 -321 30 Ældreboliger -10.010 -10.010 162 -9.610 400 4 32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 271.058 273.417 66.811 263.743 -9.674 5 33 Forebyggende indsats for ældre og 6 handicappede 47.172 46.934 8.846 51.522 4.588 34 Plejehjem og beskyttede boliger 1.435 1.435 390 1.435 0 7 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, bolig indretning og 8 befordring 33.951 31.535 6.730 31.535 0 37 Plejevederlag og hjælp til sygear tikler o.lign. ved 6 pasning af døende i eget hjem 1.576 1.576 225 1.000 -576 50 Botilbud til længerevarende ophold 53.287 53.255 2.912 48.621 -4.634 6 52 Botilbud til midlertidigt ophold 54.413 54.353 10.492 54.024 -329 6 53 Kontaktperson- og ledsageordninger 2.904 2.904 -70 2.904 0 58 Beskyttet beskæftigelse 11.311 11.007 2.174 11.068 61 6 59 Aktivitets- og samværstilbud 21.644 21.475 2.776 20.519 -956 6 72 Sociale formål 1.091 1.091 310 1.091 0 6 51 Sekretariat og forvaltninger 274 274 0 274 0 6 08 Sundhedsområdet 146.605 146.605 16.511 152.026 3.421 81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 116.356 116.251 9.396 121.272 3.021 9 82 Kommunal genoptræning og vedlige holdelsestræning 9.128 9.247 2.092 9.247 0 84 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 7.226 7.226 1.343 7.626 400 10 88 Sundhedsfremme og forebyggelse 7.136 7.072 2.381 7.072 0 90 Andre sundhedsudgifter 3.883 3.883 600 3.883 0

32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 0 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.519 1.569 323 1.569 0 40 Rådgivning og rådgivnings institutioner 87 87 90 87 0 99 Øvrige sociale formål 1.270 1.270 286 1.270 0

Total 663.893 663.893 122.090 658.373 -7.520

Note 1 05.42 Botilbud for personer med sociale problemer, 05.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem og 05.45 Behandling af stofmisbrugere 1. budgetkontrol 31.03.2012 Funktionerne omfatter udgifter og indtægter til dels forsorgshjem og kvindekrisecentre, hvor kommunen har pligt til at betale for borgere der tager ophold i sådanne foranstaltninger. Derudover er der tale om ambulant behandling ,samt dag- og døgnbehandling af alkoholskadede og stofmisbrugere, hvor der er en behandlingsgaranti. Pr. 1. maj 2011 overgik selve behandlingen af alkoholdskadede og stofmisbrugere fra regionerne til kommunerne. Jammerbugt Kommune har derfor indgået i et tværkommunalt samarbejde med 4 kommuner for at drive Behanlingscenter Nordenfjord. Området er særdeles svært at forudsige, idet der for det meste er tale om mange små ophold. Vi har ved budgetkontrollen taget udgangspunkt i regnskab 2011. Vi forventer derfor et merforbrug på 1.000 t.kr. til døgnbehandling hos private.

Note 2 05.67 Personlige tillæg m.v., 05.76 boligydelse til pensionister og 05.77 boligsikring 1. budgetkontrol 31.03.12

Det skønnes på de 3 områder at budgettet overholdes. Der er en mindre stigningen af udgifter til alm. boligsikring. Den modsvares af mindre udgifter til boligydelse og personlige tillæg. Note 3 03.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 1. budgetkontrol 31.03.12

På funktionen konteres udgifter til objektiv finansiering af regionale tilbud, samt køb af pladser på eksempelvis specialskolen for voksne. Udgifterne har indtil nu været temmelig svingende, hvorfor det er næsten umuligt at sige hvad udgiften for 2012 vil blive. Forudsætningen for mindreudgiften er, en fremskrivning af forbrug år til dato .

Note 4 05.30 Ældreboliger 1. budgetkontrol 31.03.2012

På denne funktion registreres udgifter og indtægter forbundet med drift af kommunens ældreboliger og støtte til private ældreboliger. Det forventes pt. at budgettet på denne del overholdes, da budgettet er tilrettet i overensstemmelse med modtaget materiale fra Dan- Ejendomme. jf. principper om balanceleje. Dog kan der opstå lejetab udover det budgetterede i resten af 2012, som ved uændret forbrug vil give en overskridelse på 0,4 mio.kr. Note 5 05.32 Pleje og omsorg for ældre og handicappede 1. budgetkontrol 31.03.2012

Funktion 5.32 indeholder udgifter til meget forskelligartede opgaver i forbindelse med pleje og omsorg af ældre og handicappede borgere. Ud over at ældre- og sygeplejen samt kommunens 12 plejecentre udgiftsføres her, indeholder funktionen store udgifter til egen antaget hjælp efter SL §§ 95 og 96, til borgere i pleje udenfor kommunen samt udgifter/indtægter vedr. den kommunale madservice. Det samlede budget på funktionen er 273 mio.kr. og der forventes ved opgørelse på forbruget pr. 31.03.2012, en mindreudgift på 9,6 mio.kr. svarende til 3%. §83 (borgere der bor på andre kommuners plejehjem) forventes et merforbrug på 2,6 mio.kr. - forudsat at det nuværende antal ikke stiger. Vi har p.t. 41 borgere mod 28 budgetterede. Gennemsnitsprisen svarer til det budgetterede. Vi har p.t. givet 11 kautionstilsagn ud til borgere, der endnu ikke har modtaget bolig i en anden kommune. Disse er ikke indregnet i budgetkontrollen. Såfremt borgerne tilbydes bolig, vil dette forøge merudgiften. Herudover forventes der en merindtægt på 2,6 mio.kr. for borgere der p.t. bor i Jammerbugt Kommune. Forudsætningen for dette er at niveauet fra 2011 fortsætter uændret. Stigningen skyldes højere Frit Valgs Priser i 2012.

Budgettet for § 95 og 96 - borgere der har antaget egen hjælp - forventes at udvise et mindreforbrug på 0,3 mio.kr. Der er taget udgangspunkt i de borgere vi kender idag, samt de personer vi positivt ved starter et tilbud i 2012. Vi har p.t 30 helårsbevilling mod 29 budgetteret. Gennemsnitsprisen er stort set uændret i forhold til budgettet.

Myndighed forventes pt. at komme ud med et samlet mindreforbrug på 9,6 mio.kr. Mindreforbruget skyldes primært fald i de visiterede timer til hjemmeboende på grund af færre borgere, hvilket giver et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Denne mindreudgift skal dog holdes op imod en stigende brug af private leverandører. Desuden begynder effekten af projekt "Vi bevæger ældre" at vise sig - ligeledes ved et færre antal visiterede timer. Plejecentrene kører pt. med en lav belægningsprocent (91% mod budgetteret 95%) og Klim Plejecenter tømmes pr. 1/5 2012, hvilket isoleret set giver en besparelse i resten af 2012 på forventet 2,0 mio. kr. Ved en forventet belægningsprocent på 95% resten af 2012 bliver mindreforbruget 3,7 mio. kr. inklusiv besparelsen i Klim. I øvrigt er der afsat 2,0 mio.kr. til ekstra aflastningspladser - hvilket endnu ikke har været aktuelt i 2012. Budget til forventet indtægt vedr. kommunal andel af madservice samt servicearealer er 0,4 mio.kr. På grund af et voldsomt fald i antal kautionsborgere på kommunens plejecentre forventes budgettet ikke at holde. Indtægten for 2011 blev 0,3 mio.kr. og samme niveau ventes i 2012.

Plejedistrikterne forventes at overholde budgettet i 2012. Leverandører (fælles) forventes ligeledes at kunne overholde budgettet. Note 6 5.33 - 5.59 - Generelt for handicapområdet 1. budgetkontrol 31.03.12

Handicapområdet har gennem de første 3 år af Jammerbugt Kommunes eksistens haft en stærk vækst. Stigningen er sket både med hensyn til priser og antallet af borgere der modtager hjælp. Væksten bremsede helt op i 2010, og i 2011 skete der et fald i udgifter, som blev indregnet i budgettet for 2012.

Handicapområdet omfatter støtte i form af timer fra socialspykriatrien, særydelser (ydelser der gives, hvis borgeren behøver hjælp ud over sit "normale" tilbud - her tænkes specielt på botilbud og dagtilbud), botilbud - både længerevarende og midlertidige, hjælp til pasning af døende, aktivitets- og samværstilbud , beskyttet beskæftigelse samt hjælp til merudgifter eks. i forbindelse med sygdom.

Udgifterne hænger i et vist omfang sammen, således at man på nogle punkter kan få et botilbud både som en § 85, §107 eller § 108. Er der stigning i antallet på disse §§ vil også udgifterne til særydelser og dagbeskæftigelse stige.

Når budgettet lægges, har vi nogle bevillinger som vi kender cpr. nr. på, men som starter efter budgettidspunktet. Når det drejer sig om en bevilling til et botilbud, vil dette typisk blive budgetlagt på § 107 (Midlertidig botilbud). Når så bevillingen er sat i værk, viser det sig ofte, at botilbuddet bliver bevilliget efter § 85. Derfor vil der ofte være uoverensstemmelse mellem budget og faktiske bevillinger - men totalt vil udgiften ikke stige.

Ved budgetkontrollen er der taget udgangspunkt i de personer og udgifter vi kender i dag, tilrettet med de priser vi indtil nu har kunnet få oplyst (det skal bemærkes at det ikke har været muligt at få fat i alle 2012 priserne). Dertil er medtaget de borgere vi endnu ikke har givet et tilbud, men som vi er sikre på får et inden for de næste måneder, samt de personer vi ved kommer over til os fra Børn og Unge. Herfra er fratrukket de personer vi i dag ved kommer i et andet og billigere tilbud og de personer vi ved ikke behøver så meget hjælp som tidligere. Der er ikke lagt personer ind vi på nuværende tidspunkt ikke har et cpr. nr. på. Området udvikler sig idag stabilt . De borgere vi har fået i tilgang og som ikke var kendte ved budgettidspunktet, har kunnet rummes af fald på andre funktioner.

I forhold til regnskab 2011 er der på flere af funktionerne sket en lille stigning i antallet af borgere, der modtager hjælp, men tilgengæld er prisen gået ned.

Vi har på området ændret konteringspraksis, således at særydelser konteres til den ydelse den er knyttet til. Dette betyder ikke noget for de totale udgifter, men en ændring i forhold til tidligere praksis.

Desuden har vi udarbejdet en simulering på indtægterne fra den særlig dyre refusionsordning, ud fra de udgifter vi havde i 2011. Dette tilrettet med de nye grænser. De nye grænser for 2012 er : 0 - 950 t.kr. = 0% - fra 951 - 1.770 t.kr. = 25% og fra 1.771 t.kr og opefter = 50%. .

Vi fik ved budgetlægningen samt ved det efterfølgende budgettjek pålagt en besparelse på ialt 2.000 t.kr. Disse penge skulle findes ved revisitation af hjemtagne sager. Beløbet effektueret. revisitation af hjemtagne sager. Beløbet effektueret.

Der blev i forbindelse med budgetlægningen forventet en besparelse på 1.000 t.kr. Dette fordi man forventede at kunne starte et botilbud for senhjerneskadede op 1. januar 2012. Processen tog dog længere tid, hvorfor det forventes at kunne starte pr. 1. spetember 2012. På grund af den sene start, vil besparelsen ikke kunne findes helt. Merforbruget hertil er indregnet i denne budgetkontrol.

Kort samlet overblik: (Forklaring under hver enkelt funktion).

Funkt. Antal Gns. pris Afvigelse til korr. budget Helårspers. 5.17 - 500 t.kr. 5.32 27 745 t.kr. - 621 t.kr. (Indeholder § 95, § 96) 5.33 106 425 t.kr. 4.588 t. kr. 5.37 - 500 t.kr. 5.50 48 1.056 t.kr. - 4.634 t.kr. 5.52 100 558 t.kr. -329 t.kr. 5.53 0 t.kr. 5.58 82 135 t.kr. 161 t.kr. 5.59 91 169 t.kr -956 t.kr.

TOTAL 31.03.2012 - 2.791 t.kr

Note 7 05.34 Plejehjem og beskyttede boliger 1. budgetkontrol 31.03.12 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter §192 i lov om social service.

Der må ikke opkræves for huslejedelen, når en borger med egen bolig er beboer i en aflastningsbolig. Derfor vil der være en kommunal udgift på disse boliger. Det skønnes at budgettet holder ud fra forbruget pr. 31.03.2012.

Note 8 05.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 1. budgetkontrol 31.03.12 Budgetopfølgningen er et forsigtigt skøn, som baseres på erfaringsdata fra foregående år samt udviklingen i antal sager og forbrug. Ud fra dette forventet 2012 at holde. Der er 2 store sager undervejs med boligindretning, hvilket kan give en overskridelse af budgettet. Note 9 04.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering 1. budgetkontrol 31.03.12

Der er fra 2011 til 2012 sket en omlægning af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det tidligere grundtilskud er flyttet hertil fra konto 7. Budgettet er lagt ud fra de beregninger KL har udarbejdet for Jammerbugt Kommune. Disse beregninger har baggrund i aktivitetsniveauet fra 2010. I Nordjylland har vi haft et mindre aktivitetsforbrug i forhold til det øvrige land for 2010. Merforbruget er beregnet ud fra de første 2 måneders forbrug. Dette forbrug har især for januar ligget over KL´ s beregninger. Herudover har vi set på beregninger der er foretaget via e-sundhed, der har omlagt de gamle ydelser til de nye ydelser. Udgiften er helt afhængig af den aktivitet der foregår på sygehusene, hvorfor det er særdeles svært at give et præcist bud på regnskab 2012. På nuværende tidspunkt forventes dog et merforbrug på området på 5,0 mio. kr.

Der er på politikoråde 16, Tværgående aktiviteter, afsat en pulje på 2,0 mio. kr. til sundhedsområdet. Denne er modregnet i merforbruget.

Note 10 04.84 Vederlagsfri fysiotearpi 1. budgetkontrol 31.03.12

Merforbruget er beregnet ud fra sidste års regnskabstal. Samleark Pol. 7 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud Note budget 2011 2011 skud 2011 Korrektion 2012 2010

559105 Fælles udgifter og indtægter Væresteder 1 729.000 528.000 201.000 -41.000 160.000 0

05.32.32 Tilbud til ældre og handicappede 532102 Leverandør fælles 2 10.912.000 7.900.000 3.012.000 -2.512.000 500.000 0 Distrikter inkl. Diakoner 3 60.107.000 59.859.000 248.000 -248.000 0

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede Aktivitetscentre 4 4.916.000 4.626.000 290.000 290.000 0

76.664.000 72.913.000 3.751.000 -2.801.000 950.000 0

Note 1 I 2011 fik socialpsykiatrien bevilget kompetence-/seniormidler på 366.525 kr. til forskellige uddannelsestiltag. Da flere af disse tiltag ikke blev gennemført i 2011 svarende til kr. 159.500 ønskes disse overført til 2012.

Note 2 Leverandør fælles har et samlet overskud på 3.012.000 kr. Leverandør fælles ønsker at overføre 500.000 kr. heraf til 2012, til at sætte ekstra skub i "Vi bevæger ældre" - et projekt som er startet op 01.01.2012, og som ved ansættelse af endnu en terapeut forventeligt vil nedbringe antal visiterede timer, samt sikre at der ikke bliver venteliste i forhold til visitering af hjemmetræning. Endvidere vil ekstra terapeut timer anvendes til at udbrede hjemmetrænings filosofien, således at implementering heraf udbredes hurtigere i leverandørleddet.

Note 3 De 4 distrikter samt de 2 plejecentre under Danske Diakonhjem udviser totalt et overskud på 248.000 kr. Det henstilles til at disse ikke overføres til 2012, dog ønskes der fra 2012 fuld overførselsadgang, da distrikterne nu har vist 2 år i træk at området kan styres og budgetterne er tilpasset aktivitetsniveauet.

Note 4 De 4 aktivitetscentre blev pr. 01.01.2011 lagt ind under de 4 distrikter i ældreområdet, og der ønskes overført over-/underskud fra 2011 til 2012. Samleark Pol. 8 Korrigeret Regnskab Over-/under Overføres til Overført fra Sundhedsområdet Note 1 budget 2011 2011 skud 2011 Korrektion 2012 2010 Træningslokaler 1 500.000 166.000 334.000 334.000 05.72.99 Frivillig huset PUF 2 109.000 39.000 70.000 70.000 Frivillig huset 2 510.000 428.000 82.000 82.000 Frivillighuset Mentor projekt 2 173.000 156.000 17.000 17.000

1.292.000 789.000 503.000 0 503.000 0

Note 1 Leje af lokaler i forbindelse med ombygning af Pandrup Plejecenter. Bevillingen løber over flere år, hvorfor mindreforbruget skal bruges . til leje i 2012

Note 2 Ikke forbrugt bevilling vedr. Mentorprojekt og PUF-midler overføres til 2012. Bevillingen skal betales tilbage betales til ministeriet hvis de ikke blive brugt. Bilag 1.

Socialministeriets svar på sagsbehandlingen ved indførelse af L169.

Socialministeriet j.nr. 2011-130 5. januar 2011

I mail af 17. decemner 2010 besvarede Socialministeriet Brønderslev kommunens henvendelse af 17. december 2010 om indberetninger af magtanvendelse i lyset af reglerne om opholdskommunen og handlekommune.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune (beliggenhedskommunen), der har tilsynsforpligtigelsen for et botilbud eller for det personale, der måtte forestå en magtanvendelse, der skal have en indberetning om magtanvendelse. Det vil herefter være denne kommune, der skal videresende indberetningen på den enkelte borger til den kommune, der er handlekommune i forhold til den enkelte borger. Det er handlekommunen, der skal træffe de personrettede beslutninger, som fx. ændring i en evt. godkendelse af at anvende magt, ankevejledning etc. som indberetningen måtte give anledning til. Det er derimod tilsynskommunen, altså den kommune, der i første omgang modtager en indberetning, der generelt må vurdere, om der er grundlag for at instruere personalet på en særlig måde som følge af de foretagne magtanvendelser og indberetning heraf.

Det vil være naturligt, at den kommune, der har tilsynsforpligtigelsen, og som modtager indberetningerne, medtager de konkrete indberetninger i sin årsberetning og statistik med en bemærkning om, at x antal af de konkrete indberetninger, vedrører borgere, med en anden handlekommune.

Den kommune, som er handlekommune i forhold til den enkelte borger, vil også skulle medtage indberetningen i sin årsberetning mv., hvor det så nævnes, at borgeren har ophold på et tilbud i en anden kommune. mvh.

Frode Svendsen Indholdsfortegnelse over indkomne § 18 ansøgninger til 1. pulje 2012

Nr Forening / organisation / gruppe: Ansøger:

1. Angstforeningen Marie Särs Andersen 2. Biersted Centerråd Jørgen Hellum 3. Birkelse Pensionistforening Lillian Kirk Andersen 4. Brovst Baptistmenighed Inger Tørholm 5. Brovst Seniorklub Kristen Simonsen 6. Børn i sorg Lis Nielsen 7. Børns Vilkår Hans Christian Niebuhr 8. Børns Voksenvenner i Jammerbugt Grethe Dragsbæk 9. Centerrådet – Mølleparkcentret Jørn Kjær 10. Centerrådet Fjerritslev Ingeborg Mikkelsen 11. Dansk Røde Kors i Aabybro Conni Leed 12. Dansk Røde Kors Nørkleklub i Pandrup Mie Jensen 13. Dansk Røde Kors Nørkleklub i Pandrup - Overlocker Mie Jensen 14. Dansk Røde Kors, Lokalafdeling Fjerritslev Kirsten Ranum 15. Danske Handicaporganisationer Allan Jensen DH-Jammerbugt 16. Diabetesforeningens Lokalafdeling, Jammerbugt Jørgen Lund 17. Familier med kræftramte børn Sandra Levy 18. Filmprojekt om unge misbrugere Esther Heller 19. Fjerritslev Pensionistforening Erling Thimm 20. Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Brovst Inge Ralbjerg 21. Foreningen Danske Døvblinde Helene Vinther 22. Frivilliggruppen v. Klim Ældrecenter Dorte Krogh 23. Giv en julegave Henny Gümüs 24. Halvrimmen borgerforening og ØHIK Hanne Jensen 25. Hjernesagen i Jammerbugt og Vesthimmerland Birgit Pedersen 26. Hjerteforeningen Lokalkomite Jammerbugt Lis Pedersen 27. Hune -Blokhus Pensionistforening Jørgen Vinther Nielsen 28. Ingstrup Efterløns - og Pensionistforening Knud Nielsen 29. Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening Gerner Pedersen 30. Kamillus Jammerbugt Bente Ågren Jensen 31. KOL -gruppe Jammerbugt Jette Kristensen 32. Krea -Klubben Niels Dam 33. Lokalforeningen Nordjylland Steen Møller 34. Los Tværfaglig Pensionist - og efterlønsklub Karlo Jacobsen 35. Lungepatient.dk Jan Østerdal 36. Mandagsklubben i Halvrimmen Mitta Klit 37. Mandagsvennerne Birkelse Plejecenter Birthe Jørgensen 38. Natteravnene i Fjerritslev Henrik Kjeldgaard 39. Nørkleklubben ”Flittige hænder” Kaas Plejecenter Aase Roland Mogensen Indholdsfortegnelse over indkomne § 18 ansøgninger til 1. pulje 2012

Nr Forening / organisation / gruppe: Ansøger:

40. Onsdagsklubben Trekroner Edna Christoffersen 41. Osteoporoseforeningen afd. Nordjylland Inger -Marie Vangsgaard 42. PGU Senior Rita Nielsen 43. Seniorholdet i Fjerritslev Else K. Andersen 44. Skovsgård Seniorklub Knud Møller Madsen 45. Solbakkens Vennekreds Ole Jensen 46. Strikcafeen / Kirkecenteret Fjerritslev Ellen Margrete Kjeldsen 47. Søndagscafeen, Ungdomsborgen Jørgen Staugaard Nielsen 48. Tirsdagsklubben Arentsminde Marna Hansen 49. Tirsdagsklubben Torvestræde Gudrun Simonsen 50. Vennekreds v. Birkelse Plejecenter Annemie Bang Pedersen 51. Vennekreds v. Solgården Plejecenter Anni Sørensen 52. Vennekreds v. Aabybro Plejehjem Varny Kristensen 53. Vennekredsen v. Biersted Plejecenter Bente Martinsen 54. Vennekredsen v. Egevej 6 Brovst Poul Christensen 55. Vennekredsen v. Hune Plejecenter Mona Hartvigsen 56. Vennekredsen v. Kaas Plejecenter Henny Nielsen 57. Vennekredsen v. Saltum Plejecenter Louise Mortensen 58. Vennekredsen v. V. Hjermitslev Plejecenter Kirsten Nielsen 59. Ældre Sagen Besøgstjenesten Pandrup Jette Christensen 60. Ældre Sagen Besøgstjenesten Aabybro Annemie Bang Pedersen 61. Ældre Sagen Fjerritslev Kaj Bertelsen 62. Ældre Sagen Fjerritslev - Besøgsvenner Kaj Bertelsen 63. Ældre Sagen i Brovst Karlo Kjær 64. Ældre Sagen Lokalbestyrelsen Pandrup Rose Jensen 65. Ældre Sagen Aabybro Annemie Bang Pedersen 66. Aabybro Efterløns - og Pensionistforening Doris Jensen 67. 3F Efterløns - og Seniorklub, Pandrup Sigrid Christensen 68. Brovst Efterløns - og Pensionistklub Betty Nielsen

Indholdsfortegnelse over indkomne ansøgninger til Omsorgsmidler 2012

Nr Forening / organisation / gruppe: Ansøger:

Navn Ans 1. 3F Efterløns - og Seniorklub, Pandrup Sigrid Christensen 2. Birkelse Pensionistforening Lillian Kirk Andersen 3. Brovst Efterløns - og Pensionistklub Betty Nielsen 4. Brovst Seniorklub Kristen Simonsen 5. Fjerritslev Pensionistforening Erling Thimm 6. Hune -Blokhus Pensionistforening Jørgen Vinther Nielsen 7. Ingstrup Efterløns - og Pensionistforening Knud Nielsen 8. Jetsmark Pensionistforening Jette Wagner 9. Landbrugets Seniorklub Han Herred 1999 Jens Christian Andreasen 10. Lerup Tranum Pensionistforening Ingelise Kjærsgaard 11. Los Tværfaglig Pensionist - og efterlønsklub Karlo Jacobsen 12. Mandagsklubben i Halvrimmen Mitta Klit 13. Saltum Pensionistforening Kirsten Glarbo 14. Skovsgård Senior - og Pensionistklub Knud Møller Madsen 15. V. Hjermitslev Pensionistforening Carsten O.B. Pedersen 16. Aabybro Efterløns - og Pensionistforening Doris Jensen 17. Aabybro -Biersted -Nørhalne -Gjøl Pensionistforening Mogens W. Nielsen

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

1. Angstforeningen Projekt 1 - Mini kampagne i Jammerbugt Ca. 5% af 0 4.970 kr. 1.970 kr. Kommune 2012 kommunens under Marie Särs Andersen Vi søger tilskud til vores kampagne om borgere har Projekt 1: 1.970 kr. forud- Peter Bangsvej 1 D sygdomsangst i Jammerbugt kommune, der ifølge stati- Projekt 2: 3.000 kr. sætning 2000 Frederiksberg går ud på at gøre sundhedspersonale og stikkerne af, at ak- andre opmærksomme på sygdomsangst og sygdomsan tiviteten på, at der findes billig og effektiv behandling gst. Der er bliver for sygdomsangst. 2-5 frivillige, afholdt i Kampagnen vil dels bestå i at sende der ledes af J.K. materiale om sygdomsangst ud til en deltids- sundhedspersonale i Jammerbug t ansat. kommune (læger, speciallæger, psykologer, Vi får PPR, sagsbehandlere i sygdagpenge og mellem 5- kontanthjælpsafsnit, jobcentre, biblioteker, 20 opkald uddannelsessteder med rådgivninger, hver dag på psykiatriske afdelinger m.fl.), hvor rådgivning- sygdomsangste kommer og dels i at en. indrykke avisartikler i aviser om cases og i Der er at holde foredrag i Jammbugt Kommune tilknyttet 27 eller Aalborg. Initiativet er nyt. frivillige til Projekt 2 - Angsforeningens Rådgivning telefonrådgivning en, som bor Vi søger om et lille tilskud til vores spredt over telefonrådgivning, der er åben for alle hele landet mandag-torsdag 10-16 og fredag 10-12 på tlf. 70271320 og om aftenen på tlf. 70279294 tirsdag-torsdag 19-22 og søndag 16-19. Vi forsøger via vores rådgivning at hjælpe og vejlede dem der ringer ind om, hvor og hvordan man kan få behandling og støtte, så de kan komme videre med deres liv og vende tilbage til job og uddannelse og i det hele taget få et mere velfungerende liv. For forældre til børn og unges 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 1

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

vedkommende drejer det sig ofte om at hjælpe med at få børnene tilbage i skole, til en normal nattesøvn o.l. Der er desværre alt for mange børn og unge der går glip af meget af deres skolegang, fordi de ikke vil i skole pga. angst, og det virker ikke altid som om der bliver gjort særligt meget fra andre instanser for at hjælpe dem tilbage i skole. Det er brandærgerligt, men vi gør, hvad vi kan. Initiativet er et permanent tilbud. Målgruppe: Projekt 1 : Psykisk syge i alle andre med sygdomsangst samt relevante personalegruppe, der komme i kontakt med dem. Der er en overvægt af kvinder med sygdomsangst. Projekt 2 : Målgruppen for rådgivningen er først og fremmest angste samt i stigende grad forældre til børn/unge med angst, de rringer ind for at få råd og vejledning om valg af behandlingsmetoder, for at vende deres situaiton også mht. hvordan de tackler deres økonomi, parforhold, arbejde, uddannelse bedst muligt, når angst er med inde i billedet. Vi har også en del elever på forskellige uddannelser der ringer, en de journalister samt efterhånden mange sagsbehandlere.

2. Biersted Centerråd Der søges tilskud til det generelle sociale og ”ca. 1000” 2011: 15.000 kr. 15.000 kr. 15.000 kr. kulturelle arbejde, som biersted Centerråd 2010: 15.000 kr. Jørgen Hellum bedriver i og omkring Biersted Aktivitets- 2009: 15.000 kr. Stationsvej 51 Biersted center. 2007: 2.000 + 9440 Aabybro Der er ikke lavet noget budget. Men 4.000 kr. pengene fordeles efter ansøgning og debat 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 2

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

i Centerrådet. Senest er der bevilget penge til opstart af tre nye kurser - stenslibning, maleri og smykkefremstilling. Målgruppe: Ældre, pensionister og visiterede i Jammerbugt Kommune. 3. Birkelse Søger tilskud til: 15-18 pers. § 18: 3.250 kr. 3.250 kr. Pensionistforening Bevægelseslære - er en dejlig måde at få 2011: 3.250 kr. rørt sig på. vi har det hver onsdag under 2008: 2.000 kr. Forår 13 gange: Lillian Kirk Andersen ledelse af Tove Sørensen, Aabybro og vi er 2007: 2.000+3.400 1.625 kr. Gl. Landevej 35 Birkelse 16 på holdet. Omsorgsmidler: Efterår 13 gange: 9440 Aabybro Bevægelseslære i 2011: 2011: 6.867 kr. 1.625 kr. 13 gange forår á 125,-; 1.625 kr. 2010: 7.085 kr. 13 gange efterår á 125,-: 1.625 kr. 2009: 8.480 kr. I alt 3.250 kr. 2008: 8.000 kr. Målgruppe: Pensionister 2007: 8.000 kr.

+ omsorgsmidler 4. Brovst Baptistmenighed Modtog i 2010 støtte til Strikkeklub og Krea- Familiekor: 2011: 500 kr. Afgøres Klub, og i 2011 til Strikkeklub. 25-30 Strikkeklubben af SSU Inger Tørholm Dokumentation er tidl. indsendt. Lektiecafé: Så meget som Kirkegade 17 Søger støtte til Familiekor og Lektiecafé. 20-25 2010: 3.000 Krea- muligt. 9460 Brovst Familiekor: Klubben - opstart Familiekor årligt ca. Vi har kontakt med 8-10 nydanske familier. af børneklub 26.000 kr. Med henblik på integration i det danske (Se ansøgning 32) Lektiecafé ca. 7.000 samfund opstod idéen om oprettelse af et kr. familiekor med opstart primo september 2008: 1.500 kr. 2011. Strikkeklubben Formålet er integration ved at lære danske sange og rytmer og at snakke dansk med 2007: 2.000 deltagerne. Der øves 1 gang om ugen i Strikkeklubben perioden september - maj i 1½ time. Der er ansat en uddannet musikpædagog. Der møder 25-30 hver mødeaften, heraf er mere end halvdelen nydanskere. Nydanskerne giver alle udtryk for glæde 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 3

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

over deltagelse i projektet og koret optræder ca. 1 gang om måneden i forbindelse med kirkegang med de sange, der er indøvet i månedens løb. Driften af koret, der fortsætter næste år, påhviler Brovst Baptiskkirke.

Lektiecafé: For 2½ år siden blev en del nydanske familier bosat i Brovst området. Disse familier ønskede tilknytning til Brovst Baptiskkirke, og der opstod efterhånden et behov for hjælp af forskellig art, dels med lektiehjælp, men også hjælp til at læse og forstå breve o.l. Der blev derfor oprettet en lektiecafé, der er åben for alle nydanskere hver anden onsdag i 1½ time i perioden medio august til maj. Hjælperne i caféen er frivillige, dels læreruddannede og dels andre frivillige, der ser en opgave i at integrere nydanskerne i det danske samfund. Lektiecaféen er velbesøgt og slutter med fællesspisning, hvor såvel danskere som nydanskere kan købe en varm middagsret. Her mødes ca. 70 hver gang og der snakkes livligt på dansk og gives råd og vejledning for hvad der måtte være af problemer af større og mindre art. Kirken råder ikke over EDB udstyr, hvorfor der primært søges om tilskud til EDB udstyr. Målgruppe: Nydanskere. 5. Der fremsendes regnskab til Frivillighuset 61 2011: 5.500 kr. 6.500 kr. 6.500 kr. indenfor fristen. medlemmer 2010: 5.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 4

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Brovst Seniorklub er en lille forening med 2009: 2.000 kr. Fælles bustur: Kristen Simonsen kun 61 medlemmer. 2008: 2.000 kr. 4.000 kr. Frejasvej 1 Vi modtager omsorgsmidler, men det slår 2007: 5.000 kr. 3 foredrag: 1.500 kr. 9460 Brovst slet ikke til i forhold til afviklingen af vores Wienermusik: 1.000 sædvanlige program. Derfor søger vi også § + omsorgsmidler kr. 18 tilskud. Der søges om tilskud til: Den fælles bustur med Skovsgaard Seniorklub og Mandagsklubben i Halvrimmen. I år er det os der arrangerer. Vi søger derfor et beløb til dækning af udgift til bussen: 4.000 kr. Der er allerede 45 af vore medlemmer der er meldt til. Resten af vores foredrag for 2012 3 stk. á 500: 1.500 kr. Wienermusik: 1.000 kr. 6. Børn i sorg Der fremsendes regnskab til Frivillighuset Der er plads 2011: 10.000 kr. 10.000 kr. Jammerbugt indenfor fristen. til 10, men 15.000 + 20.000 Lis Nielsen Der søges støtte til teenagegruppen - en grupper 2010: Der søges derfor Aarupvej 5 samtalegruppe for børn og unge mellem 12- rummer pt. 15.000 + 15.000 om 10.000 kr. til 9600 Aars 18 år. Teenagerne har alvorligt syge 5 personer, 2009: 15.000 kr. dækning af første forældre eller har mistet en forældre eller en heraf 1 fra halvdel af 2012. søskende. Jammer- Formålet er; bugt kom- - At give de unge der har mistet en nær mune pårørende mulighed for at mødes med andre i samme situation. - at have et forum, hvor der er 'plads' til sorgen og hvor det er helt legalt at tale om, hvor svært det kan være. - At de unge oplever, at de ikke er alene om at have de forskellige følelser - ja, til tider også de forbudte følelser. - At det giver håb, at se og høre, at de 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 5

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

andre er kommet igennem eller er på vej til at komme igennem sorgen. At man kan blive glad igen. Foreningens vedtægter var vedlagt ansøgningen i september 2009. Teenagegruppen startede for 10 år siden i Sund By i Løgstør og i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse (Jes Dige). Nu finansieres gruppen via diverse menighedsråd, Vesterhavsfruerne i Fjerritslev, Lions Aars og § 18 midler i Vesthimmerlands- og Jammerbugt Kommuner. Der har hele tiden været mange unge deltagere med fra den tidligere Fjerritslev Kommune, der også har dækket udgifterne i den forbindelse. Lige nu er der 1 deltager fra Jammerbugt Kommune i gruppen - der pt. i alt rummer 5 deltagere. Der kan maksimalt være 10 unge i gruppen ad gangen. De unge er i gennemsnit i gruppen i 2 år. Ved 10 deltagere er udgiften til drift af gruppen 10.000 kr. pr. person. Ved færre deltagere stiger udgiften pr. deltager, da det koster det samme at drive gruppen. Budgettet er det samme hvert år og svarer til udgifterne der redegøres for i regnskabet. Målgruppe: Børn og unge i alderen 12-18 år, der har en alvorligt syg forældre, eller der har mistet en forældre eller en søskende. 7. Børns Vilkår Dokumentation er sendt til Frivillighuset. ca. 60 pers. 2011: 5.000 kr. 25.762 kr. 5.000 kr. Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge 2010: 5.000 kr. Hans Christian Niebuhr 2012. 2009: 0 Lands- Trekronergade 126F, 2.sal Ca. 290 frivillige udfører socialt arbejde 2008: 4.000 kr. dækken- 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 6

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

2500 Valby gennem anonym rådgivning på de fo r- BørneTelefonen, ForældreTelefonen, ening BørneChatten, BørneBrevkassen og www.børnsvilkår.dk Rådgivningen er landsdækkende og gratis at benytte. Projektbeskrivelse er vedlagt. Samlet budget 2012: 12.814.491 kr. Kopi af budget og vedtægter er vedlagt ansøgningen. Målgruppe: Børn og unge 8. Børns Voksenvenner i Opgørelse af § 18 tilskud for 2011 er ca. 50 2011: 6.500+3.300 2.700 kr. 2.700 kr. Jammerbugt vedhæftet ansøgningen. 2010: 8.500+3.300 Der søges tilskud til USB stik og harddisk til 16.000 fællesarr. 3 stk. USB-stik: Grethe Dragsbæk opbevaring af foreningens data. 2009: 8.000+4.000 1.800 kr. Liljevej 10 Målgruppe: Børn mellem 6 og 18 år. 1 ekstern harddisk: 9440 Aabybro 900 kr. 9. Centerrådet - Vi søger tilskud til underhold, udflugter, Har ikke talt 2011: 15.000 kr. 15.000 kr. 15.000 kr. Mølleparkcentret arrangementer og annoncer i lighed med op. 2010: 15.000 kr. tidligere - vi har pt. 11.000 kr. på kontoen. 2009: 15.000 kr. Jørn Kjær Der foreligger ikke budget, forbruget er i Markedspladsen 15 B henhold til den på tiden likvide beholdning. 9460 Brovst Målgruppe: Efterlønnere og pensionister.

10. Centerrådet Fjerritslev Højskoledage på Aktivitets Centeret i ca. 100 2011: 3.500 kr. 7.000 kr. 4.000 kr. Fjerritslev som er blevet afholdt i pers. 5.000 værkstedsgr Ingeborg Mikkelsen sommerperioden, 3 dage i ugerne 27, 30 og 15.000 kr. Leje af Parkvænget 25 33, 9-12. vi skal på nogle busture af ca. 10 2010: 15.000 kr. bus 9690 Fjerritslev timers varighed (625,-/time). I uge 27 2009: 15.000 kr. hedder emnet Byens kunst, Planet stien - 2008: 4.000 kr. (Ansøgningen er kræver en bus. I uge 33 skal vi til nordisk underskrevet af formand Folkecenter i Thy; emnet i denne uge er Jørgen Jensen) Vand, vind, varme. Udg. til bus 10-12 t á 625,-. Entre inkl. guide: 1.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 7

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Oplægsholdere: 2.000 kr. Kørsel ca. 3,50 /km: 500 kr. Egenbet: 100 delt. á 125,- : 12.500 kr. Målgruppe: Ældre og pensionister. 11. Dansk Røde Kors i Der søges om tilskud til drift af nørkleklub 40-50 pers. 2011: 3.000 kr. 8.000 kr. 3.000 kr. Aabybro og besøgstjeneste. Juleafslutning for 2010: 4.000 kr. frivillige i Røde Kors butik. Indkøb af garn 2009: 7.000 kr. Garn ca. 4.000 kr. Køb af Conni Leed og juleafslutning. 2008: 7.000 kr. Juleafslutning ca. garn Hjorthsvej 5 Birkelse Målgruppe: Frivillige og modtagere i Røde 2007: 7.000 kr. 4.000 kr. 9440 Aabybro Kors. 12. Dansk Røde Kors Der afleveres regnskab i Frivillighuset inden ca. 37 pers. 2011: 3.000+2.000 5.00 0 kr. 3.000 kr. Nørkleklub i Pandrup fristens udløb. 2010: 3.500+4.500 Der søges det generelle tilskud til garn til 2009: 2.000+2.000 Vi plejer at få 3.000 Køb af Mie Jensen nørkleklubber. 2008: 1.000+2.000 kr., men vi vil gerne garn Ingemannsvej 12 Vi er heldigvis rigtig mange der strikker og 2007: 2.000+2.000 have mere. 9490 Pandrup syer - men - det betyder også at det beløb på 3.000 kr. vi plejer at modtage slet ikke slår til. Derfor vil vi gerne ansøge om, at beløbet bliver forhøjet. Nørkleklubbens 30 medlemmer mødes i Frivillighuset og strikker og har socialt samvær hver tirsdag formiddag. Det er meget hyggeligt og alle kender hinanden godt også ud over møderne om tirsdagen. Aldersgruppen ligger fra 37 år til 89 år. Herudover bliver der også syet gode ting af genbrugsstof fra butikken. Vi strikker børne- og babytøj samt varme tæpper, der sendes til katastrofeområder i verden via Dansk Røde Kors' netværk. Pengene bruges udelukkende til indkøb af garn og pinde. Vi får enkelte pinde fra genbrugsbutikken, men der kommer sjældent garn ind. Vi trævler dog også gerne genbrugte 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 8

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

strikketrøjer op. Målgruppe: Alle børn i katastrofeområder + 30 frivillige mellem 37-89 år i Pandrup, Jammerbugt. 13. Dansk Røde Kors Der søges om tilskud til indkøb af en som ansøgning 12 2.500 kr. 2.500 kr. Nørkleklub i Pandrup - overlocker. som det er nu omsyes Overlocker genbrugstøj på en gammel symaskine, der Der kan fås en god ikke kan overlocke og det er bestemt ikke Husqarna for 2.500 Mie Jensen nemt. Derfor søger vi om at kunne købe en kr. Ingemannsvej 12 overlockermaskine, som syerskerne kan 9490 Pandrup skiftes til at bruge. Nørkleklubben får tilskud til garn - men vi har ingen midler til at købe overlockeren for. Der syes årligt en mængde trøjer, bukser, tæpper, poser og andet brugbart ud af gammelt joggingtøj fra genbrugsbutikken. Tingene sendes til katastrofeområder. Målgruppe: som ansøgning 12 14. Dansk Røde Kors, Dokumentation: Kontoudtog over de midler 50-75 2011: 6.000 kr. 6.000 kr. 6.000 kr. Lokalafdeling Fjerritslev vi har brug på de to lektiecaféer i 2010: 6.000 kr. henholdsvis Ørebrog og Fjerritslev er 2009: 2.700 kr. Lektiecafé i Ørebro Kirsten Ranum vedhæftet ansøgningen. 2008: 4.750 kr. og Fjerritslev Oddevej 125 Søger støtte til: Udflugt for de elever der går 9690 Fjerritslev i lektiecafé på Ørebroskolen og Fjerritslev Skole og til materialer til lektiehjælp. Vi har stor tilgang af elever og regner med at bruge det samme besøg til aktiviteter i 2012 som i 2011. Målgruppe: 60 børn og 15 voksne. 15. Danske DH ønsker at overføre § 18 tilskud for 2011 125-150 2011: 7.500 kr. 15.000 kr. Afgøres Handicaporganisationer til 2012 pga. sygdom. pers. 2010: 0 af SSU DH-Jamemrbugt Søger tilskud til. 2009: 5.000 kr. Temadag i Brovst Hallen 29-5-2012 med 2008: 10.000 kr. Allan Jensen foredragsholder Jason Watt. 2007: Stendyssen 20 Indtægter : 15.000 + 10.000 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 9

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

9440 Aabybro § 18 (2011) overført: 7.500 kr. Spar Nord fonden: 5.000 kr. øvr. fonde: 3.500 kr. DH egenkapital: 6.170 kr. Ansøgt § 18: 15.000 kr. Balancesum: 37.170 kr. Udgifter : Foredragsh.: 26.670 kr. Annoncer: 5.000 kr. Materialer: 3.000 kr. Div.: 2.500 kr. Balancesum: 37.170 kr.

Målgruppe: Handicappede og deres pårørende samt andre borgere.

16. Diabetesforeningens Dokumentation er fremsendt til Frivillighuset 50 - 150 2011: 7.000+3.000 15.000 kr. 7.000 kr. Lokalafdeling, Jammerbugt pr. mail. Der søges om tilskud til: borgere 2010: 7.500 kr. Socialt samvær og drøftelser om erfaringer 2009: 5.000 kr. Der forventes Leje af Jørgen Lund fra livet med diabetes i forbindelse med 2008: 21.000 + samme aktiviteter bus: Toftesvinget 12 udflugter, foredrag og drift af 2.500 + 2.500 som i 2011, hvor de 4.000 kr. 9440 Aabybro motivationsgrupper. 2007: 6.000 kr. samlede udgifter og Udflugt til Jambo feriepark, minigolf. 2009: 10.000 kr. androg 17.400 kr Motivati- Årsmøde med foredrag af fysioterapeut og 2008: 15.000 kr. dog ekskl. udgifter onsgrup- zoneterapeut. 2007: 8.000 kr. til Motivations- per: Udflugt til Hals Torvedage. grupper. 3.000 kr. Landsindsamling Støt Børn med Diabetes. Verdens Diabetes Dag. Julearrangement med bowling. Udgifter til motion og madundervisning i Motivationsgruppe.

Målgruppe: Der er ca. 530 betalende medlemmer af Diabetesforeningen i Jammerbugt Kommune. Hovedparten er 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 10

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

type 2 diabetikere og oftest ældre personer.

17. Familier med kræftramte Mange tak for støtten til julearrangementet i Købte støttebillede 4.000 kr. ekskl. 5.000 kr. børn Brovst. Vi havde en fantastisk dag med 2011 moms og ungerne. forsendelse Sandra Levy Vi skal besøge Tivoli d. 11.04.2012 dagen mailto: [email protected] før de officielt åbner. Håber I fortsat vil støtte turen og at i synes om billedet for 2012. Billedet er fremstillet i begrænset oplag under kyndig vejledning og opsyn af Troels Trier. "Familier med kræftramte børn" afholder en lang række aktiviteter og arrangementer, hvor medlemmerne kan mødes under trygge forhold og udveksle erfaringer. Samtidig bliver der skabt nogle lyspunkter i en tilværelse, som for den børnekræftramte familie er særdeles vanskelig. Køb af et støttebillede giver et væsentligt økonomisk bidrag til disse lyspunkter. 18. Filmprojekt om unge Filmprojekt om unge misbrugere. 0 6.000 - 19.000 kr. Afslag misbrugere Den stereotype forestilling: 'en misbruger er et menneske på Vesterbro med en kanyle i Er ikke Esther Heller armen' skal konfronteres. Misbrug findes i frivilligt Turesensgade 7, 2 alle samfundslag og krinkelkroge. Og socialt 1368 København K misbrugerens familie og pårørende har arbejde, behov for hjælp og støtte. Vi sætter derfor ej heller fokus på de processer, som bidrager til, at lokalt familiemedlemmer og nærtstående forstår, forankret. at: - de overhovedet erkender, at der er tale om misbrug - de lærer at anvende strategier til at modstå og overkomme følelser af angst, 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 11

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

skyld og skam - de opnår at komme ud af deres rolle som medmisbrugere uden at miste empatien i forhold til den unge - de lærer at tage vare på sig selv, så de har overskud til at støtte den unge, når denne (evt.) selv ønsker eller er motiveret for at komme ud af misbruget. Filmen bygges op over nedenstående temaer og dilemmaer. Hvordan hun/han fandt ud af misbruget. Hvordan hun/han håndterede det. Hvilken rolle spillede partner. Hvilken rolle spillede skolelærer eller andre fagpersoner omkring den unge. Hvilken betydning har situationen for søskende. Hvilken betydning har situationen for familiens vennekreds. Målgruppe: Primær målgruppe er forældre og pårørende til unge med misbrug samt deres behandlere. Sekundær målgruppe er fagpersoner i den unges miljø, f.eks. skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud o.a.

19. Fjerritslev Der søges tilskud til busture for de ca. 30 2011: 3.500 kr. 6.050 kr. 4.500 kr. Pensionistforening visiterede brugere på Aktivitetscentret i visiterede 2010: 5.000+3.500 2012. 2009: 4.000 kr. Bus 7 timer á 650,-: Leje af Erling Thimm Der er ca. 30 visiterede - heraf 10 deltagere 2007: 2.000 kr. 4.500 kr. bus. Østergade 42 i kørestol - og frivillige hjælpere fra sommergrillaften for 9690 Fjerritslev Fjerritslev Pensionistforening. +omsorgsmidler 30 visiterede Til det brug skal vi have en bus med lift, da personer: 1.500 kr. en del er rollator- og kørestolsbrugere. Denne koster ekstra. Sæderne skal nemlig tages ud, så der bliver plads til kørestolene, 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 12

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

hvilket også formindsker antallet af deltagere. Der søges i alt om 4.500 kr. som var den reelle pris på selve busleje sidste år - resten af omkostningerne ved turen dækkes af pensionistforeningen og af egenbetaling fra deltagerne. Det er Fjerritslev Pensionistforening der står for planlægningen af turen, for planlægningen af hele arrangementet og for at frivillige fra foreningen deltager som nødvendige hjælpere. Vi laver turen for de visiterede og turen har intet at gøre med Fjerritslev Pensionistforenings arrangementer som sådan. Derudover søger vi om midler til at afholde en aften for de visiterede, hvor der kan grilles udendørs. Arrangementet bliver afholdt en dejlig sommeraften. 20. Folkekirkens Nødhjælps Folkekirkens Nødhjælps butik i Brovst har ca. 50 0 6.000 kr. 4.000 kr. genbrugsbutik i Brovst tilknyttet ca. 25 medarbejdere, som stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed. De Endages bustur Leje af Inge Ralbjerg udfører alle et stort arbejde på forskellige bus. Syrenvej 8 områder, nogle som organisatorer og andre 9460 Brovst med klargøring af de indkomne effekter og som sælgere i butikken. For at styrke netværket og det sociale engagement, som naturligt opstår blandt medarbejderne, vil vi gerne give dem mulighed for at møde hinanden og være sammen under andre former end til daglig i butikken. Derfor har vi et ønske om at arrangere en endages studietur, hvor deltagerne besøger en genbrugsbutik i et andet område (vi har tænkt på Brønderslev 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 13

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

eller Løkken området), og ser en seværdighed af en eller anden art i samme område, hvor også den medbragte mad kan nydes. Vi forventer at vi forbruger ca. 8 timer i transport med bus til 7-800 kr. i timen. Målgruppe: Pensionister 21. Foreningen Danske FDDB søger om økonomisk tilskud på 1 pers. 2011: 0 2.600 kr . 2.600 kr. Døvblinde vegne af lokalt forankrede erfagruppemøder 2010: 4.181 kr. for døvblinde, som er selvstændige 2009: 2.000+1.908 Rejseudg.: 18.000 Helene Vinther selvhjælpsgrupper. 2008: 1.000kr. kr. Kløverprisvej 10B Erfagruppemøderne bygger på erfarings- Adm.: 2.900 kr. 2650 Hvidovre udveksling mellem døvblinde omkring deres Mødeudgifter, leje: dobbelthandicap, som kan hjælpe andre 5.100 kr deltagere eller blot for at åbne op for en I alt 26.000 kr dialog om, hvordan det er at leve med Antal brugere: 10 døvblindhed, dets begrænsninger og pers. heraf 1 borger muligheder. fra Jammerbugt Grupperne benyttes også af deltagerne til at Kommune skabe sociale netværk, da døvblindheden for nogle kan føre til en social isolation pga. vanskeligheder med at kommunikere med omverdenen, familie og venner. I erfagrup- perne finder deltagerne støtte og tryghed fra ligesindede til at finde redskaber, der kan gøre hverdagen lettere for syns- og hørehæmmede. Formålet er at vedligeholde deltagernes livskvalitet på trods af det omfattende handicap og endnu vigtigere livslysten. Hver erfagruppe har en eller to erfagruppe- ledere, der arbejder på frivillig basis med at planlægge og afholde møder og udflugter, som tages i fællesskab. Erfagrupplederne er selv døvblinde og kender derfor til 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 14

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

døvblindhedens vilkår og kan bruge egne erfaringer i arrangeringen af erfagruppe- møderne, hvor der kommunikeres på handicappets præmisser. 22. Frivilliggruppen v. Klim En frivilliggruppe på 10 personer 20 pers. 0 i 2011 5.000 kr. Afslag Ældrecenter planlægger og afholder aktiviteter; 2010: 5.000 kr. gymnastik, fortælledag, musik v. Aktivis- 2009: 5.000 kr. Julearrangement: Centret Dorte Krogh terne og fællessang, på centret hver 2008: 6.000 kr. 1.000 kr. lukkes Klim Strandvej 293 torsdag eftermiddag og afholder udflugter Sommergrill aften: 01.05. 9690 Fjerritslev og grillaften, alt sammen til kontakt, 500 kr. adspredelse og glæde for beboerne og Høstfest: 1.000 kr. brugerne af centeret. Ugentlige aktiviteter Der udgives et aktivitetsblad til beboerne og inkl. kaffe og brød til de ældre, som opholder sig hjemme i på centeret: 3.000 egen bolig. kr. Målgruppe: Beboerne på og brugere af Klim Ældrecenter. 23. Giv en julegave Der er tale om en gruppe - der endnu ikke I 2011 2011: Grundbeløb 8.000 kr. 5.000 kr. er en forening - men der satses på at der uddeltes ca. og annoncering, Henny Gümüs oprettes en forening inden "Giv en julegave" 250 nystartet forening: Annoncering: Annonce- Kaas Hedevej 24 løber af staben 2012. Derfor har gruppen julegaver 7.000 kr. 3.000 kr. ring: 9490 Pandrup ikke et kontonummer. Man kan ikke få et Teenage-gaver: 3.000 kr. kontonummer i banken mere uden at være 5.000 kr. og køb af en forening. Sidste år gik beløbet til teenage- Frivillighusets konto - senere omflyttet til gaver: Familierådgivningens hvorfro "Giv en 2.000 kr. julegave" foregik i 2011. Der afleveres regnskab over de bevilgede og brugte midler i 2011 i Frivillighuset inden fristen. Der søges midler til annoncering af julegaveuddelingen og til gaver til teenagerne. Vi får rigtig meget legetøj indleveret, men ikke gaver der er egnede til teenagegruppen - dem er vi nødt til at købe. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 15

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Målgruppe: Alle børn i Jammerbugt - hvis forældre eller bedsteforældre ikke har råd til at købe julegaver.

24. Halvrimmen Vi har haft to møder i Halvrimmen, hvor vi 150 pers. 0 ? 5.000 kr. borgerforening og ØHIK har inviteret vores flygtninge familier her i Køb af undervisning Halvrimmen. Vi har i alt 9 familier, hvoraf materialer mm.. Materia- Hanne Jensen der er mange børn. 3.000 kr. ler: 3.000 Aalborgvej 54 Halvrimmen På møderne er det kommet frem, at de Køb af kr. 9460 Brovst ønsker sig lektiehjælp, og det er til både engangsservice ? børn og voksne. Vi har etableret et netværk Engangs- af frivillige, som vil hjælpe med lektiehjælp, service: til både børn og voksne.Vi vil desuden 2.000 kr. etablere en gruppe med kvinder som laver håndarbejde, en såkaldt 'Nørkle gruppe'. Senere på året vil vi lave en 'Interkulturel aften', hvor der vil være madlavning med smagsprøver fra de forskellige lande, og hele lokalsamfundet vil være inviteret, hvilket vi håber vil være med til at skabe netværk på tværs i byen og på tværs af de kulturer, som er her i byen. Vi søger om tilskud til køb af diverse undervisnings materialer mm. og til køb af engangs materiale til den tværkulturelle aften, bestik, service, duge mm.

Målgruppe: Indvandrer i Halvrimmen, og både voksne og børn og hele lokalsamfundet. Samt lokale i Halvrimmen, som vil komme til at lære vores indvandrer bedre at kende.

2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 16

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

25. Hjernesagen i Jammerbugt Dokumentation fremsendes til Frivillighuset i 52 2011: 15.000 kr. 10.000 kr. og Vesthimmerland Pandrup, i god tid før d. 15. april medlemmer 10.000+10.000 Vi søger støtte til foreningens generelle drift Desuden 2010: Første halvår 2012: Bus: Birgit Pedersen og aktiviteter i første halvdel af 2012. ledsagere, 11.000+10.000 Generelt tilskud, 6.000 kr. Vestergade 15 K Vi søger om et lidt større beløb til der bringer 2009: 5.000 kr. drift og aktiviteter: Aktivite- 9690 Fjerritslev udflugtsmulighed for vore medlemmer i vore 2008: 4.500 kr. ter: Jammerbugt og Vesthimmerlands medlem- 12.780+5.000 Musik og foredrag: 4.000 kr. kommuner, hvoraf en del er rollator- og mer til og 2007: 4.500 kr. kørestolsbrugere. Det skal være en større fra arrange- 7.000+10.000 Medlemstur - handicapvenlig liftbus, for at turene kan menterne. handicapbus: gennemføres. vi er nødt til at have frivillige 6.000 kr. hjælpere med på turen, da nogle af vores medlemmer bl.a. enlige ikke kan klare sig uden. Derudover søger vi om midler til vores generelle drift og til musik og foredragsarrangementer. Mennesker med den type sen-hjerneskader, som hjernesagens medlemmer er ramt af, har behov for stimulans i en vanskelig hverdag. De arrangementer vi søger om økonomisk støtte til, medvirker til stimulans af ulige hjernefunktioner. Vi søger også om § 18 midler i Vesthimmerlands Kommune. Målgruppe: Ensomme og handicappede. 26. Hjerteforeningen Da vi er i fuld gang med planlægningen af ca. 30 pers. 2011: 5.000 kr. Afslag Lokalkomite Jammerbugt opstart af 'Hjertecafé' i Brovst og Pandrup til både i 12.000 + 10.000 semptember, har vi ikke anvendt det tildelte Brovst og i 2010: 18.000 kr. Henvises Lis Pedersen beløb endnu. Derfor ingen dokumentation. Pandrup 2009: 0 Arrangementer for til at søge Taksvej 45 Planlægningen for 2012 er endnu ikke helt 2008: hjertepatienter ved 2. 9700 Brønderslev på plads. 10.000 + 12.000 pulje Målgruppe: Hjertepatienter i Jammerbugt 2007: Kommune. Vi har ca. 630 medlemmer. 10.000 + 10.000

2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 17

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

27. Hune-Blokhus Dokumentation § 18 tilskud 2011er vedlagt 250 pers. § 18: 11.397 kr. 4.000 kr. Pensionistforening ansøgningsskema. vedr EDB 2011: 3.000 kr. Pensionistforeningen holder sine møder i og 50 pers. Omsorgsmidler: PC køb: 6.397 kr. Leje af Jørgen Vinther Nielsen Kirkeladen i Hune. Ildsjæle omkring til bustur 2011: 11.529 kr. Bustur: 5.000 kr. bus Jægerensvej 1 foreningen ønsker at bistå de ældre med 2010: 11.310 kr. 9492 Blokhus digital og lokal hjælp - læs kontakt til de 2009: 12.160 kr. offentlige myndigheder, m.v. 2008: 12.240 kr. Der er trådløs netværksforbindelse i 2007: 12.800 kr. Kirkeladen, så der er mulighed for at medbringe egen computer, men mange + omsorgsmidler ældre har ikke egen computer. Mange ældre har ikke bil og kan ikke umiddelbart benytte sig af bibliotek og borgerservice, og er for øvrigt også ofte gangbesværede, så bus er ikke en løsning. Vi har hidtil brugt gamle computere, men de kan ikke længere ajourføres. Vi mangler derfor en fælles stærk computer til fælles brug. Meninghedsrådet har givet tilladelse til at vi må bruge netværket, men kan ikke hjælpe os med indkøb af computer. Vi har rettet henvendelse til Fjerritslev EDB Center, som er kommet med et virkeligt godt tilbud - vedlagt. Kan dette ikke imødekommes arrangerer vi også i år forårsudflugt lokalt, hvor formålet primært er, især at få gangbesværede og lidt 'svagere' ældre med. Målgruppe: Ældre 28. Ingstrup Efterløns- og Dokumentation for 2011-tilskud: 50-60 pers. 2011: 11.000 kr. 15.000 kr. 6.600 kr. Pensionistforening 17/5-11: Tur til Øland og Gjøl, kørsel: 2.200 2010: 0 kr. 2009: 6.000 kr. 2 busture: 7.000 kr. Bus: Knud Nielsen 23/8-11: Tur til godthåb Hammerværk, 2008: 6.000 kr. 4 foredrag: 4.000 kr. 4.000 kr. Baunen 36 Ingstrup kørsel: 4.125 kr. 2007: 6.000 kr. bankospil: 600 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 18

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

9480 Løkken 26/9-11: Foredrag om Nelson Mandele, 3xunderholdning: Foredrag: honorar og kørsel: 600 kr. + omsorgsmidler 3.000 kr. 2.000 kr. 7/11-11: Lysbilleder og foredrag: Adventsarr.: 400 kr. Nordkalotten, kørsel og foredrag: 1.200 kr. Banko: 5/3-11: Foredrag, Jordan og Israel, foredrag 600 kr. og kørsel: 1.600 kr. I alt: 9.750 kr.

Der søges støtte til: To busture, 4 foredrag, bankospil, underholdning og adventsarrangement. Vi har bestilt bus til Dalsgårds Antik ved Skive 7/5-12, 7 timer x 700 kr.: 4.900 kr. I alt: 14.650 kr. Målgruppe: Ældre 29. Jammerbugtens Dokumentation for anvendelse af modtagne ca. 100 - 2011: 12.000 + 17.500 kr. 17.500 kr. Tværkulturelle § 18 tilskud i 2011 er sendt til Frivillighuset. 200 pr. 19.713,50 kr. Venskabsforening arrange- 2010: 11.000 kr. Bustur: 14.000 kr. Der søges om støtte til afholdelse af ment 2009: 13.700 Etnisk arr.: 2.000 kr. Gerner Pedersen fællesarrangementer for flygtninge og +16.000 kr. Jule arr.: 1.500 kr. Irisvej 21 danskere i Jammerbugt Kommune. Da 2008: 8.000+5.000 9440 Aabybro flygtninge på kontanthjælp ikke har midler til 2007: at deltage i aktiviteter, dækker foreningen 5.000+22.301 deres udgifter i forbindelse med arrangementer. Eftersommer-tur Specielt henvendt til nyankomne flygtninge (2010 - 2012), men andre flygtninge vil kunne deltage i det omfang, de rer plads. Turen tænkes som en mulighed for flygtningene til at lære Jammerbugt Kommune af kende, samt give 'nye' flygtninge viden om den danske natur og kultur.

2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 19

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Etnisk arrangement Afholdes for at præsentere dansk og udenlandsk kultur, og vil bl.a. byde på sang, musik og anden underholdning samt give deltagerne mulighed for at hygge sig sammen - både voksne og børn. arrangementet vil blive afholdt i den østlige del af kommunen, da de fleste har buskort hertil. Juletræsarrangement Afholdes i Pandrup eller Aabybro omkring 01.12.12. Der vil blive forskellige lege for børnene, og der vil blive danset om juletræ. Julemanden kigger nok også forbi. Vi vil sørge for, at der er 'poser'/gaver til alle mindre børn. Der vil blive sunget og spillet traditionel julemusik samt evt. sange og musik fra flygtningenes egne traditioner. Formålet med dette arrangement er, at vise flygtningene, hvordan vi holder jul i Danmark og samtidig give dem mulighed for samvær på tværs af alder, nationalitet mm.

Målgruppe:Flygtningefamilier og enlige flygtninge - alle aldersgrupper fra børn til ældre. 30. Kamillus Jammerbugt Kamillus Jammerbugt forventes stiftet ved 10 frivillige 0 20.000 kr. Afgøres en kommende stiftende generalforsamling Forsikring af af SSU. Bente Ågren Jensen 17. april 2012. Foreningen vil tilbyde frivillige: Sneppevej 48B besøgstjeneste i Jammerbugt Kommune til ca. 1.000 kr. pr. år Der er 9440 Aabybro uhelbredeligt syge og døende i eget hjem Undervisning af indhentet samt plejehjem. frivillige inden op- supple- Der er behov for vejledning / undervisning start af besøg- og rende op- (af kompetente undervisere) for de frivillige vågetjenesten: lysninger 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 20

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

inden besøgstjenesten kan fungere i praksis ca. 16.000 kr. vedr. fo r- grundet den specifikke målgruppe for Tilskud til kørsel: sikring og besøgstjenesten. Desuden er der brug for, ca. 3.000 kr. besøgs- at de frivillige er dækket af forsikring, samt tjeneste. kørselsudgifter. Grunden til at vi søger tilskud til ovenstående er, at private fonde m.m. først kan søges efter etablering af foreningen og vi mener, at det er vigtigt, at vi kommer igang nu, hvor der allerede er personer der har meldt sig som kommende frivillige - og de skal være "ordentligt klædt på" til at kunne varetage denne opgave både af hensyn til dem selv, men også til de personer som er alvorligt syge eller døende. Målgruppe: Uhelbredeligt syge, døende og deres pårørende i hjem og på plejecentre i Jammerbugt Kommune. Vi har foreløbig 10 personer, der ønsker at være frivillige. Tilskuddet søges under forudsætning af, at foreningen bliver stiftet 17. april 2012.

Supplerende oplysninger : Om forsikring af frivillige Foreningen Kamillus Jammerbugt tilbyder frivillig besøgstjeneste med hensyn til at yde støtte til alvorligt syge og døende i eget hjem samt plejecentrene i kommunen samt den syges pårørende. De frivillige vil komme til at træde ind i me- get forskellige hjem, og det er vigtigt at for- eningen er på forkant og medtænker, hvilke risici der evt. kunne være forbundet med en sådan opgave. Her tænkes evt. skade for 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 21

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

den frivillige eller den frivillige kommer til at forvolde skade i hjemmet. Da vores lokal forening er nystartet, har bestyrelsen indhentet informationer fra de øvrige lokalafdelinger af Kamillus, hvor man har tegnet en erhvervsansvarsforsikring med følgende som eksempel: Dækningsomfang: Personskade: 5.000.000 kr./år. Tingskade: 2.000.000 kr./år. Årspræmien var for 2009: ca. 865 kr. Beløbet og dækningsomfang skal selvfølge- lig pristalsreguleres i samarbejde med det forsikringsselskab, som bestyrelsen vælger at samarbejde med. Vedtægter og udkast til pjece er fremsendt efterfølgende. 31. KOL-gruppe Jammerbugt Gruppen er startet juni 2011 via Op til 76 0 11.300 kr. 9.500 kr. Frivillighusets Projektvuggemidler. møde- Jette Kristensen KOL - gruppe Jammerbugt afholder møde deltagere Aktivitetstilskud: Starttil- C.O. Jensensvej 1 hver anden måned for KOL-patienter og 8.300 kr. skud: 9460 Brovst pårørende. På møderne er der rig lejlighed Starttilskud for nye 3.000 kr. til at udveksle erfaringer for både patienter grupper: 3.000 kr. og pårørende. Nogle af møderne indeholder Aktivite- alene erfaringsudveksling, mens der til ter: andre møder er spændende oplæg med 6.500 kr. relevans i forhold til KOL-sygdommen. Der søges støtte til foredragsholdere og til det begrænsede beløb det koster at låne hallens mødelokale i Brovst. Da gruppen søger § 18 for første gang søges der også om de 3.000 kr. der gives til nye grupper. Budget: Gebyr for lån af mødelokalet i Brovst Hallen ca. 300 kr. pr. gang seks gange årligt: 1.800 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 22

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

kr. Fire foredrag årligt - ofte vil vi kunne klare os med at købe vin, men der vil sikkert være en gang årligt, hvor det koster et honorar: 5.000 kr. Øvrige foredrag, vin, gaver og div.: 1.500 kr. I alt 8.300 kr. Derudover søger vi om starttilskud på 3.000 kr. Målgruppe: Alle KOL-patienter i Jammerbugt kommune og deres pårørende.

"Foreningen er en gruppe - og kan ikke få et kontonummer i banken. Derfor anvender de Frivillighusets konto."

32. Krea-Klubben Hver tirsdag eftermiddag, hvor vi laver 22 børn 2010: 3.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. kreative ting. Bager, arbejder med træ, Niels Dam maler, syer og strikker m.m. Indkøb af Kirkegade 17 Tilskud skal bruges til indkøb af symaskiner symaskiner, 9460 Brovst og diverse håndværktøj og materialer. håndværktøj og Målgruppe: børn i 3.-5. klasse materialer

33. Lokalforeningen Sommerudflugt, foredrag og julestue, hvor 7 pers. 2011: 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. Nordjylland vi samler strubeløse, kanylebærer og mundhuleopererede, så de har mulighed for (Færge og bus) Steen Møller at se, at de også kan begå sig blandt andre Begonievej 16 med deres handicap. 9750 Øster Vrå Budget: Generalforsamling: 2.000 kr. 4 aftner m/socialt samvær samt foredrag: 4.000 kr. Sommerudflugt inkl. bus: 17.500 kr. Julestue: 4.500 kr. Porto og diverse udgifter: 2.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 23

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

I alt 30.000 kr. Målgruppe: Kræftramte som har fået fjernet struben og derved har mistet evnen til at tale normalt og deres pårørende.

34. LOs Tværfaglig Regnskab for tildelte midler 2011 er 70 § 18 tilskud: 10.000 kr. 8.000 kr. Pensionist- og afleveret i Frivillighuset. medlemmer 2011: 7.000 kr. efterlønsklub 2010: 10.000 kr. 2 busture á 5.000,- Leje af Der søges midler til dækning af de to årlige 2009: 11.700 kr. bus x 2 Karlo Jacobsen busture. 2008: 11.400 kr. Godthåbsvej 32 Vi er en lille forening med kun 70 2007: 12.000 kr. 9690 Fjerritslev medlemmer, hvorfor vi ikke får så mange omsorgsmidler, at vi vil kunne komme på + omsorgsmidler busture. Derfor er vi nødt til også at søge om midler til turene i den almindelige §18 pulje. Der søges midler til 2 årlige busture á 5.000 kr. Målgruppe: Efterlønnere og pensionister i Fjerritslev området. 35. Lungepatient.dk Bustur til vores rekreationshjem i 40-70 pers. 0 25.000 kr. Afslag Glamsbjerg, hvor vores medlemmer i jeres Jan Østerdal kommune, lærer hvordan man lærer mere 1. pulje 2011 + Bus: 10.000 kr. Der er Gammelholmvej 7 om, hvordan det er at leve med en 2. pulje 2011: Kursus lær at leve ikke tale 9541 Suldrup lungesygdom. Mellem 40 og 70 vil der Afslag med lungesygdom : om frivil- komme med af vores medlemmer i jeres 15.000 kr. ligt soci- kommune. Pris 25.000 kr. I alt 25.000 kr. alt arbej- de i kommu- nen. 36. Mandagsklubben i Regnskab er afleveret i Frivillighuset 62 § 18 tilskud: 10.500 kr. 8.500 kr. Halvrimmen Jammerbugt. medlemmer 2011: 5.500 kr. 1) Bustur til flyvepladsen med guidet 2010: 5.000 + Busture 2012: 5.000 Fælles- Mitta Klit rundvisning for 50 personer. 5.100 kr. bus: Thistedvej 68 2) Bustur for 50 personer - endnu ikke 2009: 2.000 kr. 4 foredrag i 2012: 2.500 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 24

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

9460 Brovst planlagt - men i efterårssæsonen. 2008: 4.700 kr. 2.000 kr. Bustur: 3) Fire foredrag i løbet af 2012. 2007: 5.000 kr. Et større 4.000 kr. 4) Hver sommer arrangerer vi en bustur bankoarrangement: Foredrag: sammen med Brovst Seniorklub og + omsorgsmidler 1.000 kr. 2.000 kr. Skovsgaard Pensionistforening. Vi søger Fælles sommertur derfor tilskud til vores del af udgiften til leje med to andre af bussen - 2.500 kr. Derudover betales der foreninger: 2.500 kr. egenbetaling af medlemmerne. Herudover har vi vore almindelige aktiviteter bestående af krolf, motion, bowling, banko, hygge osv., som vi søger dækket via omsorgsmidlerne. Vi håber på også at modtage omsorgsmidler i 2012, men da vi er en meget lille forening, slår disse midler kun til i forhold til vores drift og nogle af de ugentlige aktiviteter - ogs let ikke i forhold til foredragsholdere og busture. Derfor er vi nødt til at søge § 18 om et tilskud til begge dele. Målgruppe: Pensionister og efterlønnere fra Halvrimmen og omegn. 37. Mandagsvennerne Vi har ingen midler selv - og alle otte 24 beboere 2011: 3.000 kr. 4.000 kr. 3.000 kr. Birkelse Plejecenter arbejder helt frivilligt og uafhængigt af Vennekredsen. Banko, hygge og Aktivite- Birthe Jørgensen Midlerne bliver anvendt til små ting der juleafslutning ter Gl. Landevej 32 A forsøder tilværelsen for de ældre på 9440 Aabybro plejecentret. Herudover yder vi en hel masse frivilligt arbejde til stor glæde for beboerne hver uge hele året. Målgruppe: De ældre på Birkelse Plejecenter. 38. Natteravnene i Fjerritslev Der søges: Generelt tilskud til drift Alle unge i 2011: 8.000 kr. 8.500 kr. 6.200 kr. Deltagelse i forårsmesse 2012 i Klim. Fjerritslev 2010: 8.000 kr. Henrik Kjeldgaard og omegn 2009: 6.000 kr. Det an- Engtoften 4 Gelerelt tilkskud til drift: 2008: 8.000 kr. søgte 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 25

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

9690 Fjerritslev Kontorartikler: 1.000 kr. 2007: 8.000 kr. med fr a- Bolcher: 500 kr. drag af Annoncer: 500 kr. stand- By Night deltagelse: 500 kr. plads og Generalforsamling: 2.500 kr. bestyrel- Små anskaffelser: 500 kr. sesmø- Bestyrelsesmøder, kørsel m.m.: 500 kr. der.

Forårsmesse 2012: Leje af standplads: 1.800 kr. Køb af materialer: 700 kr.

Målgruppe: Unge 39. Nørkleklubben ”Flittige Søger tilskud til køb af garn, maling, hobby- 10 - 12 2010: 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. hænder”, Kaas Plejecenter ting og forskellige arrangementer. pers. . Da det kører på frivillig basis skal vi jo bruge Køb af Aase Roland Mogensen nogle penge for at få det til at køre rundt. garn Vibevej 8 Målgruppe: De ældre på Kaas Plejecenter. 9490 Pandrup 40. Onsdagsklubben Midlerne søges til dækning af aktiviteterne i 30-35 2011: 9.000 kr. 15.500 kr. 9.500 kr. Trekroner området efterår 2012 og forår 2013. pensionister 2010: 6.500+4.800 Der afholdes 12-14 arrangementer januar- 2009: 4.700+4.500 12 foredrag: Bus: Edna Christoffersen april og september-december. 2008: 4.500+2.500 12.000 kr. 3.500 kr. Kirkedalsvej 20 Vi har: 2007: 3.000+3.000 Årlig bustur: 9690 Fjerritslev - fællesarrangement med børnehaven 3.500 kr. Foredrag: - en årlig udflugt 6.000 kr. - 9 foredrag - julearrangement - den årlige afslutning Herudover har vi "motion og balance", billard, krolf, petanque og gymnastik på programmet ugentligt. Arrangementerne består af sociale arrangementer hver anden onsdag eftermiddag. Arrangementer, der ud over 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 26

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

deres sociale element, også indeholder vitaminer til hjernen i form af spændende foredrag. Onsdagsklubben i Trekroner er det samlende punkt i vores lokalområde for efterlønsmodtagere og pensionister. Der komme rogså ældre fra Bejstrup - omkring 15 derfra deltager jævnligt. Onsdagsklubben drives udelukkende på frivillig basis. I vores område bor der mange ældre og det er besværtligt for os at komme til aktiviteter i andre byer, da der ikke er bus til trekroner udenfor skoletiden. Vores aktiviteter er meget afhængige af tilskuddet fra § 18, da der ikke betales kontingent og tilskuddet er vores eneste indtægt. Målgruppe: Ældre medborgere i Trekorner og området omkring. 41. Osteoporoseforeningen Der er overført penge fra sidste år, som ca. 100 2011: 0 7.000 kr. Afslag afd. Nordjylland bruges til borgermøde den 13. april. pers. 2010. 4.000 kr. Overlæge Rønne fra Farsø holder foredrag 2009: 5.000+5.000 Pengene skal Vurderes Inger-Marie Vangsgaard om osteoporose. Vi har valgt at holde 2008: 6.500 kr. benyttes til ikke at Jørgen Sonnes Vej 23 sammen med hjerteforeningen. Til efteråret foredragsholder være fri- 9000 Aalborg planlægges tilsvarende borgermøde samt leje af lokaler. villigt sammen med hjerteforeningen. socialt Osteoporose, arvelighed, børn og unge, arbejde kost (hjertevenlig). Målgruppe: Osteoporoseramte og hjertepatienter. 42. PGU Senior Der søges støtte til en foredragsholder til et Op til 170 2011: 7.500+3.500 10.000 kr. 10.000 kr. fællesarrangement for medlemmerne. Det pers 2010: 4.000 kr. Rita Nielsen afholdes i efteråret 2012. 2009: 6.500 kr. Foredragsholder: Isaksvej 46 Der søges også midler til en sommerudflugt 2008: 4.000+5.000 4.000 kr. 9490 Pandrup og hertil er vi nødt til at leje en bus. Mange 2007: 5.000+1.500 Bustur: 6.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 27

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

af vore ældre medlemmer deltager i den (det kostede bussen årlige bustur, da mange af dem ellers ikke sidste gang) rigtigt har mulighed for at komme udenfor deres nærmiljø i Pandrup. Nye oplevelser og helst sammen med andre bekendte, er med til at holde os friske. Ganske få af de ældste har egen bil og derfor er den årlige udflugt en nødvendighed. Herudover mødes vi ugentligt i Ungdomsborgen og laver mange forskellige motionsting sammen - samtidig med, at vi også har socialt samvær over kaffen - som vi plejer. Målgruppe: Medlemmer af PGU Senior. Vi har 170 medlemmer. 43. Seniorholdet i Fjerritslev Fælles motion (gymnastik, boldspil, trave- 30-40 pers. 2011: 4.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr. og stavgangsture samt fælles socialt 2010: 4.000 kr. Else K. Andersen samvær). Seniorholdet i fjerritslev er en flok 2009: 4.000 kr. Leje af hal: Aktivite- Mågevej 14 damer ca. 25-35 deltagere i alderen ca. 60 2008: 4.000 kr. 5.600 kr. ter 9690 Fjerritslev år til 91 år. Der i vinterhalvåret mødes i Han 2007: 3.500 kr. indkøb af materialer herred Hallen til fælles motion i form af (annoncering, gymnastik, lidt boldspil og en gang om opslag, diverse måneden til socialt samvær med kaffe og indkøb m.m.): fællessang. I sommerhalvåret er der 2.400 kr. arrangemeret ture rundt i omegnen af Socialsamvær, Fjerritslev til fælles trave- og stavgangsture. sæsonafslutning, - På holdet (der nu har eksisteret i 10 år) er saamvær v. der skabt et godt fællesskab om at dyrke traveture m.m.: motion, snakke og udveksle forskellige 3.000 kr. erfaringer, da fællesskabet om aktiviteterne Udgifter i alt: får alle til at yde en indsats, så man kan 11.000 kr. styrke helbredet og ikke mindst det gode Kontingent fra humør. Alle på holdet føler et stort ansvar deltagere afhænger for holdet, der ledes af en frivillig ulønnet af deltagerantallet, instruktør. ca. 200-250 kr. for 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 28

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Der er lagt meget vægt på, at aktiviteterne sæsonen. Der er er tilrettelagt, så alle kan deltage uanset ingen instruktørud- alder. - Alle er velkommen på holdet, og når gifter. der melder sig nye deltagere, bliver der fra hele holdets side gjort meget for, at man kommer med i fællesskabet. - Holdet er lagt an på egen betaling til leje af hal og fælleshygge, lidt annoncering, idet deltagelse på holdet gerne går fra mund til mund. Målgruppe: Alle seniorer. 44. Skovsgård Seniorklub Dokumentation for anvendelse af modtaget ca. 60 pers. § 18: 11.000 kr. 6.000 kr. § 18 tilskud 2011: 2011: 5.500 + Knud Møller Madsen Tilskud § 18: 7.500 kr. 2.000 Udflugt sammen Fælles- Olaf Ryes Vej 1 Skovsgård Udflugt: 1.800 kr. 2010: 11.500 kr. med bus: 9460 Brovst Curlingtæppe: 755 kr. 2009: 2.000 + naboforeninger: 4.000 kr. Udflugt: 3.400 kr. 5.000 4.000 kr. Foredrag v. Samuel Frederiksen: 1.500 kr. 2008: 2.000 + 2-4 Foredrag: Overskud: 45 kr. 2.000 foredragsholdere 2.000 kr. 2007: 6.000 kr. m.m.: 2.000 kr. Der søges om støtte til: IT kursus, ældre Udflugt sammen med naboforeninger, 2-4 Omsorgsmidler: hælper ældre, leje foredragsholdere og midler til foreningens 2011: 3.843 kr. af lokaler, program 2012. 2010: 4.290 kr. materialer, små Som nyt vil vi tilbyde alle vores medlemmer 2009: 4.960 kr. honorarer til PC undervisning efter konceptet ældre 2008: 4.640 kr. instruktører: 5.000 hjælper ældre. Vi har nogen iblandt os der 2007. 4.400 kr. kr. kan undervise andre i at bruge en pc, så de I alt 11.000 kr. kan klare sig i hverdagen, det bliver (+ omsorgsmidler) desværre nok nødvendigt for vore ældre at kunne bruge en PC og IT for at klare hverdagen; netbank, borgerservice m.m. og blive fortrolig med internet. Målgruppe: Ældre, handicappede, efterlønsmodtagere. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 29

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

45. Solbakkens Vennekreds Der søges midler til vennekredsens 35-40 pers. 2011: 8.500 kr. 6.000 - 7.000 kr. 7.000 kr. aktiviteter fx bankospil, syng-sammen og 2010: 5.000 kr. Ole Jensen ture ud i naturen med de ældre. På årsplan 2009: 5.000 kr. 18 - 20 årlige Chr. Jacobsensvej 5 laver vi omkring 19-20 arrangementer. 2008: 5.000 kr. arrangementer Arentsminde Hvert år i august hoder vi grillaften for de 2007: 5.000 kr. 9460 Brovst ældre på plejehjemmet. Vi har ingen budget lagt, da priserne til gevinster hele tiden stiger i pris. Målgruppe: ældre og handicappede på hjemmet.

46. Strikcaféen / Kirkecenteret Dokumentation for anvendte § 18 tilskud ca. 20 pers. 2011: 2.500 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. Fjerritslev 2011, vedhæftet ansøgningen. 2010: 5.000 kr. Søger støtte til: Køb af stømpegarn Ellen Margrete Kjeldsen Indkøb af garn til at strikke huer, vanter, Skippergade 10 Øsløs halstørklæder og sokker af, til uddeling 7742 Vesløs blandt brugerne af Kirkens Korshærs varmesture i Aalborg. Begrundelse: Brugerne på KK's varmestuer er altid i akut nød i forhold til ovennævnte beklædningsgenstande. Samt det sociale aspekt ved at sidde og strikke sammen har stor værdi. Da det fortrinsvis er strømpegarn af god kvalitet der købes, vil budgettet ligge på det ansøgte niveau. Målgruppe: brugere af KK's varmestuer.

47. Søndagscaféen, Aktiviteter i foråret 2012: ca. 60 pers. 2011: 8.000+8.000 5.400 kr. 5.400 kr. Ungdomsborgen 4 gange søndagscafé 22/1 - 26/2 - 18/3 - 2010: 20/5. 10.000+5.000 4 x søndagscafé: Jørgen Staugaard Nielsen Fortælling, sang, musik og underholdning. 2009: 5.400 kr. Dammen 10 Hune Målgruppe: Pensionister og enlige i gl. 10.000 + 10.000 9492 Blokhus Pandrup Kommune. 2008: 10.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 30

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

2007: 8.000+8.000 48. Tirsdagsklubben Der søges støtte til at samle alle ca. 23 pers. 2011: 5.000 kr. 6.100 kr. 5.000 kr. Arentsminde pensionister, efterlønnere til evt. motion, 2010: 5.000 kr. foredrag, forskellige former for spil, 2009: 3.500 kr. Aktivite- Marna Hansen udflugter, underholdning, kulturelt og socialt 2008: 3.000 kr. Bl.a. til indkøb af ter Plesnervej 16 Arentsminde samvær m.m. i lokalsamfundet i 2007: 3.000 kr. forskellige spil og 9460 Brovst Arentsminde og omegn. At fremme det arrangere udflugt til kulturelle og sociale samvær i lokalområdet, forskellige steder. med et økonomisk tilskud. Målgruppe: Ældre, handicappede, ensomme i lokalsamfundet. Klubben er åben for alle i området. Pt. er vi 23.

49. Tirsdagsklubben Der søges støtte til en bustur til sommer for 36-38 2011: 6.000 kr 8.000 kr. 6.000 kr. Torvestræde klubbens brugere. Turen går til Mors. deltagere 2010: 5.500 + Vi søger om midler til dækning af hele 6.000 kr. Leje af bus: Leje af Gudrun Simonsen arrangementet minus egenbetalingen, da vi 2009: 5.500 kr. 5.500 kr. liftbus Møllevej 1 er en lille klub uden kontingent og uden 2008: 4.500 kr. Handicapvenlig lift: 9440 Aabybro øvrige midler. 2007 3.000 kr. 500 kr. Vi er nogle frivillige, der afhodler ugentlige Traktement efter sociale arrangementer i Fælleshuset i fradrag af egen- Torvestræde 10 i Aabybro. Der er ikke tale betaling: om en forening, men blot om en aktivitet - 2.000 kr. og alle ældre fra bebyggelsen kan deltage, når de har tid og lyst. Da det ikke er en forening, opkræves der heller ikke kontingent. Arrangementerne spænder over hyggedag, foredrag og banko med sponserede præmier. MEN - lige den årlige bustur er vi nødt til at søge § 18 midlerne om. Vi er også nødt til at søge det fulde beløb, som turen koster, da vi jo ikke råder over midler ellers. Deltagerne dækker selv en del af udgiften til 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 31

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

eftermiddagskaffen via egenbetaling til turen, men der er tale om ældre og for det meste også bevægelseshandicappede / gangbesværede og også ældre, der ikke råder over mange midler i dagligdagen.

Målgruppe: Ældre beboere i bebyggelsen omkring Torvestræde 10 i Aabybro.

50. Vennekreds v. Birkelse 1) Der søges om det generelle tilskud til 30-40 pers. 2011: 8.500 kr. 9.500 kr. 9.500 kr. Plejecenter vennekredse. Til dækning af de årlige 2010: 5.000 kr. aktiviteter i form af bl.a. 8 arrangementer 2009: 5.000 kr. 1) Generelt tilskud: Annemie Bang Pedersen med underholdning og socialt samvær for 2008: 7.000 kr. 5.000 kr. Hjorthsvej 8 Birkelse både beboerne og ældre, der bor udenom 2007: 5.000 kr. Hvert arrangement 9440 Aabybro plejecentret. Ca. 40 deltagere pr. gang - i alt koster 500-1000 kr. ca. 320. 2) Bustur: 4.500 kr. 2) Der søges tillige om tilskud til den årlige Udflugt ca. 6.500, bustur i handicapbus. Her deltager ca. 30 heraf busudgift ca. beboere fra plejecentret og ældreboliger 4.500 kr. (busudgift samt personale og frivillige hjælpere. i 2011: 4.750 kr.)

Målgruppe: Ældre på birkelse plejecenter og ældre fra Birkelse generelt - herunde rbeboerne fra pensionist- og ældreboligerne.

51. Vennekreds v. Solgården Der er indsendt regnskab til Frivillighuset op til 130 2011: 7.000 kr. 6.500 kr. 6.500 kr. Plejecenter Jammerbugt. pers. 2010: 5.000 kr. Der er oprettet en gruppe der vil cykle med 2009: 5.000 kr. Julearrangement: Anni Sørensen beboerne på en handicap cykel. Denne skal 2008: 5.000 kr. 500 kr. Rugmarken 24B repareres men det er der penge til. 2007. 5.000 kr. Underholdning til 9690 Fjerritslev Der søges om det generelle tilskud til fester: 2.500 kr. vennekredse 2012. Syng-sammen: Midlerne anvendes til dækning af 1.000 kr. julearrangement, underholdning til fester, Udflugter: 2.500 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 32

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

musikarrangement, syng-sammen, højtlæsning og udflugter.

Målgruppe: Ældre borgere på Solgården i Fjerritslev. Der er 63 ældre borgere på Solgården - med pårørende og frivillige i alt 130 personer.

52. Vennekreds v. Aabybro Regnskab er afleveret i Frivillighuset. Der er 46 2011: 7.700 kr. 7.700 kr. 7.700 kr. Plejehjem Der søges om det generelle tilskud til beboere og 2010: 5.000 kr. vennekredse for 2012. vi er 10 2009: 5.000 kr. Alene til Varny Kristensen Programmet indeholder: frivillige 2008: 7.000 kr. forårsfesten koster St. Blichersvej 35 Forårsfest for beboerne 2007: 5.000 kr. musikken 2.000 kr. 9440 Aabybro Julestue Herudover Musik og syng-sammen hver anden uge anvendes midlerne Filmforevisning hver anden uge. til kaffe, smågaver, Derudover søges et tilskud til bussen, der honorar og banko. anvendes til småture for de ældre - reel udgift 2.700 kr. vi kører to timer hver uge med de beboere, der har lyst. Målgruppe: Beboerne på plejehjemmet i Aabybro og i de beskyttede boliger, der bor ved siden af. 53. Vennekredsen v. Biersted Dokumentation for anvendelse af modtagne op til 30 2011: 8.500 kr. 8.000 kr. 8.000 kr. Plejecenter § 18 tilskud i 2011 er sendt tl Frivillighuset. pers. pr. 2010: 5.000 kr. Vi er en støttegruppe, der ønsker at give gang 2009: 5.000 kr. Udflugter, inkl. entré Bente Martinsen beboerne på Biersted Plejecenter gode 2008. 5.000 kr. ved udflugtsmål Irisvej 21 oplevelser. 2007: 5.000+5.000 3 x 500,-: 1.500 kr. 9440 Aabybro Der søges om støtte til gennemførelse af Underholdning aktiviteter til glæde for beboerne. 10 x 650,-: 6.500 kr. Aktiviteterne består af udflugter for beboerne samt forskellige former for underholdning (sang, musik mm) til eftermiddage og aftener, der også er åbne 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 33

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

for beboerne i ældreboliger i Biersted. Udflugter kan give beboerne oplevelser, der er anderledes end hverdagen, og som derved virker oplivende og stimulerende. Underholdning giver stimulering, opmuntring og giver Plejecentrets beboere mulighed for at mødes med ældre 'udefra'. som bekendt er sang og musik det, f.eks. demente genkender bedst. Målgruppe: Beboere på Biersted Plejecenter + ældre fra omkringliggende ældreboliger. 54. Vennekredsen v. Egevej 6 Løbende aktiviteter så som sangaftner, ca. 35-40 2011: 5.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. Brovst eftermiddagskaffe, føllesspisninger, jule- og pers. 2010. 5.000 kr. påskefrokoster, Sct. Hans bål og grillaftner. 2009: 5.000 kr. Poul Christensen Forsøger at holde en aktivitet om ugen. 2008: 5.000 kr. Rosevej 5 Halvrimmen Vi har ikke et egentligt budget, beboerne og 2007: 5.000 kr. 9460 Brovst deltagerne betaler et symbolsk beløb for hver aktivitet, så de 5.000 kr. bliver fordelt jævnt over året. Målgruppe: pt. 19 beboere + pårørende. 55. Vennekredsen v. Hune Vi vil gentage, den gode tur til Brønderslev, 18 pers. 2011: 2.500 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. Plejecenter afstanden er passende og have er altid et 2010: 5.000 kr. besøg værd, som sluttes af med middag på 2009: 5.000+5.000 Mona Hartvigsen restaurent Hedelund. 2008: 5.000 kr. Kornblomstvej 13 Hune Vi er også på nordstjernen til julefrokost, tæt 2007: 5.000 kr. 9492 Blokhus på havet og så støtter vi lokalt. Som det fremgår af vedlagte dokumentation er det området vi bevægers os i, da vi har frivillig kørsel ved side af "vores" fælles bus. Målgruppe: Hune Plejehjems beboere. 56. Vennekredsen v. Kaas Der søges om det generelle tilskud i 2012 40-50 pers. 2011: 8.500 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. Plejecenter fra § 18 til vennekredse. 2010: 5.000 kr. Målgruppe: Plejecentrets beboere samt de 2009: 8.500 kr. Henny Nielsen ældre udefra. Disse lægger dog 2008: 7.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 34

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Voldgade 3 Kaas egenbetaling. 2007: 5.000 kr. 9490 Pandrup Der deltager 40-50 ældre pr. arrangement samt frivillige. Når der er særlige ting på programmet og der deltager ældre udefra, kan vi komme op på omkring 100 deltagere.

57. Vennekredsen v. Saltum Regnskabet er afleveret til Frivillighuset 22 beboere 2011: 7.000 kr. 11.300 kr. 8.000 kr. Plejecenter Jammerbugt. 2010: 0 Der søges midler til vennekredsens arbejde 2009. 5.000 kr. Arrangementer i Aktivite- Louise Mortensen i 2012. 2008: 5.000 kr. 2012: ter Solvejen 88 Vi tager de ældre med på busture med kaffe 2007: 5.000 kr. 5.000 kr. 9493 Saltum indlagt og vi skal på en udflugt ud af Underholdning lokalområdet. I maj tager i i 9x700: Rhododendronparken. De øvrige aktiviteter 6.300 kr. består af bankospil, fastelavnsarrangement, Sct. Hans fejring med grill, høstfest, luciaoptog, adventsmøde, hvor de rlaves dekorationer og de ældre og deres pårørende får gløgg, hygge- eftermiddagskaffe-arrangementer med kaffe og hjemmebag en gang ugentligt og sangaftner. De frivillige sørger for at de rsker spændende og underholdende ting i den ældre beboeres hverdag. vi er på plejecentret en gang om ugen - næsten hele året rundt. Desuden ledsager vi ældre når de skal eks. til læge, tandlæge eller på sygehuset. Målgruppe: Beboerne på Saltum Plejecenter- og i visse tilfælde også deres pårørende. 58. Vennekredsen v. V. Aktiviteter: 25-35 pers. 2011: 5.000 kr. 7.000 kr. 7.000 kr. Hjermitslev Plejecenter Sangaftener - Bankospil - Udflugt - 2010: 5.000 kr. Adventsarrangement. 2009: 5.000 kr. Aktiviteter 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 35

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Kirsten Nielsen I 2011 har vi brugt omsorgsmidlerne på 2008: 5.000 kr. Baunen 36 Ingstrup følgende måde: 2007: 5.000 kr. 9480 Løkken 9 sangaftener: 4.900 kr. Banko for beboere: 275 kr. Udflugt til Rhododendronparken: 570 kr. Advent- & Jule arrangement: 1.118 kr. I alt: 6.863 kr. Målgruppe: Beboere og venner. 59. Ældre Sagen Vi fik ikke midler i 2011. 9 besøgs- 2011: 3.500+2.000 9.000 kr. 9.000 kr. Besøgstjenesten Pandrup Der søges om det generelle tilskud til venner og 6.000 kr. besøgstj. besøgstjenester og til en bustur til sommer 10 besøgs- 2010: 2.080 kr. Generelt tilskud til Jette Christensen for modtagere og besøgsvenner. hertil er modtagere, 6.000 kr. besøgstj. besøgstjenesterne: Parallelvej 33 der brug for en bus med handicapvenlig lift. i alt 19 2009: 5.000 kr. 9490 Pandrup Målgruppe: Ældre besøgsmodtgere i 5.000 kr. besøgstj. Leje af bus med Pandrup-området og deres besøgsvenner. 2008: 4.800+2.500 handicaplift: 4.000 2007: 4.000+7.000

(Se også ans. 64) 60. Ældre Sagen Ældre Sagens besøgstjeneste søger om det 20-30 pers. 2011: 6.500 kr. 6.500 kr. Besøgstjenesten Aabybro generelle tilskud, der gives til drift af 10.000 kr. besøgstjenester. 4.000 kr. Det generelle Annemie Bang Pedersen De frivillige arbejder hele året med at 4.000 kr. besøgstj tilskud Hjorthsvej 8 Birkelse besøge de ældre en til to gange ugentligt. 2010: 9440 Aabybro Det er en stor glæde for de ældre at 4.000 kr. besøgstj modtage de ugentlige besøg og 4.800 kr. derigennem få implulser udefra og bryde 2009: 6.000+4.800 isolationen. Beløbet dækker kørselsudgifter 2008: 13.600 kr. til besøgstjenesten. 2007: 5.800+4.000 Målgruppe: 20-22 ældre besøgsmodtagere og 10 frivillige. (Se ans. 65) 61. Ældre Sagen Fjerritslev Vi afholder 6 søndagscaféer fra september 360 2011: 3.500+2.000 12.000 kr. 7.000 kr. til april. Det er første søndag i måneden fra deltager på 6.000 kr. besøgstj. Kaj Bertelsen kl. 14 - 16. her underholdes de fremmødte 6 søndage 2010: 2.080 kr. Søndagscaféer Søndags- Kløvermarken 16 med sang, musik eller fortælling. Der 6.000 kr. besøgstj. caféer 9690 Fjerritslev kommer fra 35 til 120 ældre medborgere, 2009: 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 36

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

med et gennemsnit på 60 deltagere. 5.000 kr. besøgstj. Bestyrelsen laver kaffe og serverer kage og 2008: 4.800+2.500 hygger om deltagerne. 2007: 4.000+7.000 Vi bruger ofte billige lokale kræfter til underholde. for at holde en vis standard og (Se ansøgning 62) fornyelse må vi købe til udefra. her har vi kalkuleret med 3 gange á 4.000 kr. Målgruppe: Ældre medborgere i Jammerbugt Kommune. 62. Ældre Sagen Fjerritslev - Vi har 48 besøgsvenner, der besøger ældre 48 2011: 22.000 kr. 22.000 kr. 10.000 Besøgsvenner medborgre et par timer om ugen. Efter 2010: 22.000 kr. behov kan man gå en tur, læse aviser, spille 2009: 15.000 kr. Endagstur til Læsø Besøgs- Kaj Bertelsen eller snakke. Der er medborgere, der ikke 2008: 12.500 kr. Jule/Nytårs hygge tjeneste Kløvermarken 16 har ret meget kontakt ellers, og hvor 2007: 9690 Fjerritslev besøget er meget velkommen. 5 ledsagere 7.000+21.000 tager med til læge og andet, hvor det kan være vanskeligt at huske det hele og (Se ans. 61) færdes alene. Vore besøgsvenner får intet honorar eller kørselsgodtgørelse. Derfor vil vi gerne give dem en tur til Læsø i juni måned. En sådan endags tur er blevet en god tradition, det ses der frem til, og det giver sammenhold og en god oplevelse sammen. Vi har også brugt at mødes til en hyggelig stund sammen før jul og nytår. Målgruppe: Seniorer, der besøger ældre ensomme medborgere. 63. Ældre Sagen i Brovst Søndagscaféer hen over året 10-12 gange ca. 400 2011: 12.000 kr. 17.200 kr. 12.000 kr. og vi har besøg på virksomheder 6-7 gange 2010: 12.000 kr. Karlo Kjær samt heldags udflugt, i år går den til 2009: 8.500 kr. Søndags- Bøgevej 10 Ørnereservatet. Besøgsvennetjenesten 2008: 10.000 kr. café: 9460 Brovst besøger hver uge over 20 enlige i området, 2007: 9.000+4.000 7.000 kr. dem inviterer vi også på en udflugt hvert år. Budget: Besøgs- 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 37

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

18 arrangementer á 400: 7.200 kr. tjeneste: 20 enlige der får besøg á 500: 10.000 kr. 5.000 kr. Udflugt for besøgsvenner og dem de besøger: 1.000 kr. I alt 18.200 kr. Målgruppe: Ældre i området og deriblandt mange svage og ensomme. Vi har nu 780 medlemmer, ca. 400 kommer meget til arrangementer.

64. Ældre Sagen I 2011 modtog vi 2.000 kr. til et foredrag. 2011: 3.500+2.000 13.250 kr. 4.000 kr. Lokalbestyrelsen Pandrup Det planlagte foredrag blev imidlertid aflyst, 6.000 kr. besøgstj. hvorfor vi ønsker at anvende midlerne til et 2010: 2.080 kr. Bustur, 11tx750: Leje af Rose Jensen lignende foredrag i foråret 2012. 6.000 kr. besøgstj. 8.250 kr. bus Tinghøjgade 54 Vi vil gerne søge om tilskud til en bus til 2009: Musikalst 9493 Saltum vores udflugt i august 2012. Vi planlægger 5.000 kr. besøgstj. arrangement, en tur til Mols. Der starter ved 9-tiden og vi 2008: 4.800+2.500 honorar: 5.000 kr. er tilbage igen ved 20-tiden. 2007: 4.000+7.000 Derudover søger vi om midoler til honorar til et orkester til et musikalsk arrangement i (Samme som ans. 2012. Der er bestilt et jazz-orkester. 59)

Målgruppe: Ældre Sagens medlemmer i Pandrup og omegn. Vi har 1134 medlemmer. 65. Ældre Sagen Aabybro Søndagscafé - en gang månedligt - 7 gange ca. 200-300 2011: 5.000 kr. 5.000 kr. i alt afholdes der søndagscafé i medlemmer 10.000 kr. Annemie Bang Pedersen torvestrædet 10, Aabybro. 4.000 kr. Arrangementer Søndags- Hjorthsvej 8 Birkelse søndagscaféens arrangementer lokker 4.000 kr. besøgstj café 9440 Aabybro mange ældre ud til godt socialt samvær - 2010: ældre, der måske i stedet ville isolere sig 4.000 kr. besøgstj derhjemme, kommer ud og får netværk og 4.800 kr. en søndag med et godt indhold. Hvert 2009: 6.000+4.800 arranement koster ca. 700 kr. leje, 2008: 13.600 kr. underholdning m.m. 2007: 5.800+4.000 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 38

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Målgruppe: Alle Ældre Sagens medlemmer (Samme som ans. kan deltage ca. 1500 medlemmer. 60)

66. Aabybro Efterløns- og Der afleveres regnskab til Frivillighuset 47 2011: 3.500 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. Pensionistforening rettidigt for både omsorgsmidler og § 18. medlemmer 2010: 4.500 kr. Da vi er en lille klub med få medlemmer bosat i 2009: 2.000 kr. Doris Jensen rækker omsorgsmidlerne ikke engang til, at kommunen 2008: 2.000 kr. Tranebærvej 34 vi kan leje en bus til vores årlige tur. 2007: 2.000 kr. 9440 Aabybro Derfor er vi nødt til også at søge § 18 tilskud til denne. + omsorgsmidler Målgruppe: Efterlønnere og pensionister i Aabybro og omegn. Budget:

Alene bussen til den ene tur plejer at koste ca. 8.000 kr. Vi regner med at modtage ca. 3.000 kr. i omsorgsmidler, hvorfor vi er nødt til at søge § 18 om yderligere 5.000 kr. 67. 3F Efterløns- og Midlerne bruges til underholdning - foredrag 57 §18 tilskud: ca. 10.000 kr. 6.000 kr. Seniorklub, Pandrup - musik - film og busture. 2011: 5.500 kr. 2010: 6.000 kr. Ang. budget: Bus: Sigrid Christensen Målgruppe: Ældre, handicappede og 2009: 2.000 kr. Se årsopgørelse for 4.000 kr. Lundbakvej 38 ensomme. 2008: 2.000 kr. 2011 "Er afleveret til Aktivite- 9490 Pandrup 2007: 2.000 kr. Frivillighuset" ter: + omsorgsmidler 2.000 kr. 68. Brovst Efterløns- og Søges til vores udflugter og ture. 45 2010: 5.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. Pensionistklub + omsorgsmidler Bus: Betty Nielsen 4.000 kr. Søndermarken 5 Aktivite- 9460 Brovst ter: 1.000 kr.

2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 39

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

ANSØGNINGER OM OMSORGSMIDLER Medlemmer

1 3F Efterløns- og OMSORGSMIDLER 57 Omsorgsmidler: ca. 10.000 kr. 3.990 kr. Seniorklub, Pandrup Midlerne bruges til underholdning - foredrag mangler 2011: 3.780 kr. - musik - film og busture. medlems- 2010: 3.640 kr. Ang. budget: + § 18 Sigrid Christensen Målgruppe: Ældre, handicappede og liste 2009: 5.120 kr. Se årsopgørelse for Lundbakvej 38 ensomme. §18 tilskud: 2011 "Er afleveret til 9490 Pandrup 2011: 5.500 kr. Frivillighuset" 2010: 6.000 kr. 2009: 2.000 kr. 2008: 2.000 kr. 2007: 2.000 kr. 2 Birkelse OMSORGSMIDLER 105 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 7.350 kr. Pensionistforening Indsendt dokumentation. 2011: 6.867 kr. 2010: 7.085 kr. + § 18 Lillian Kirk Andersen 2009: 8.480 kr. Gl. Landevej 35 2008: 8.000 kr. 9440 Aabybro 2007: 8.000 kr. § 18: 2011: 3.250 kr. 2008: 2.000 kr. 2007: 2.000 + 3.400 3 Brovst Efterløns- og OMSORGSMIDLER 45 Omsorgsmidler: 5.000 kr. 3.150 kr. Pensionistklub Søges til vores udflugter og ture. 2011: 3.528 kr. 2010: 3.965 kr. Udflugter og ture + § 18 Betty Nielsen 2009: 5.360 kr. Søndermarken 5 § 18: 9460 Brovst 2010: 5.000 kr. 4 Brovst Seniorklub OMSORGSMIDLER 61 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 4.270 kr. Der fremsendes regnskab til Frivillighuset 2011: 3.465 kr. Kristen Simonsen indenfor fristen. 2010: 3.055 kr. + § 18 Frejasvej 1 Der søges støtte til klubbens generelle 2009: 4.240 kr. 9460 Brovst program for 2012. 2008: 4.080 kr. Det indeholder: 2007: 3.500 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 40

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

Busture, Foredrag, Hyggeeftermiddage, Fællessang, Kortspil, gymnastik, Tæppecurling, Banko, Bowling, Fællesture med områdets andre foreninger. 5 Fjerritslev OMSORGSMIDLER 342 Omsorgsmidler Omsorgsmidler 23.940 kr. Pensionistforening Der søges om omsorgsmidler for 2012. 2011: 23.247 kr. Midlerne anvendes til vores almindelige 2010: 24.960 kr. + § 18 Erling Thimm aktiviteter. Disse omfatter udflugter, ture, 2009: 29.200 kr. Østergade 42 bankospil og oplivende foredrag. 2008: 30.640 kr. 9690 Fjerritslev Vi har et rimeligt omfattende spænd af 2007: 27.040 kr. aktiviteter, hvilket oså fremgår af (+§18 tilskud) hjemmesiden og kalenderen. se ansøgning 19 Midlerne indgår som en del af det samlede budget over alle årets aktiviteter. Målgruppe: Pensionister i Fjerritslev- området. Medlemslisten sendes inden fristen udløb - vi er ca. 350 medlemmer. 6 Hune-Blokhus OMSORGSMIDLER 171 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 11.970 kr. Pensionistforening Modtaget medlemsliste med 189 opførte 2011: 11.529 kr. medlemmer, heraf bor 171 medlemmer i 2010: 11.310 kr. + § 18 Jørgen Vinther Nielsen Jammerbugt Kommune. 2009: 12.160 kr. Jægerensvej 1 2008: 12.240 kr. 9492 Blokhus 2007: 12.800 kr. 7 Ingstrup Efterløns- og OMSORGSMIDLER 92 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 6.440 kr. Pensionistforening Modtaget medlemsliste med 101 opførte 2011: 6.615 kr. medlemmer, heraf bor 92 medlemmer i 2010: 7.510 kr. + § 18 Knud Nielsen Jammerbugt Kommune. 2009: 8.160 kr. Baunen 36 Ingstrup 2008. 8.480 kr. 9480 Løkken 2007: 8.720 kr. § 18: 2011: 11.000 kr. 2010: 0 2009: 6.000 kr. 2008: 6.000 kr. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 41

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

2007: 6.000 kr. 8 Jetsmark OMSORGSMIDLER 236 Omsorgsmidler Omsorgsmidler 16.520 kr. Pensionistforening Der søges støtte til foreningens generelle 2011: 15.309 kr. Foredrag og syng- aktiviteter i 2012 bestående af: 2010: 16.510 kr. sammen 12 x á 500 Jette Wagner foredrag, syng-sammen, udflugter, 2009: 20.400 kr. kr.: 6.000 kr. Skolekrogen 17 Kaas adventsfest med præsten og almen hygge. 2008: 22.320 kr. Bustur x 2: 18.000 9490 Pandrup Målgruppe: Medlemmer af Jetsmark 2007: 24.000 kr. kr. Pensionistforening. 9 Landbrugets Seniorklub OMSORGSMIDLER 155 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 10.850 kr. Han Herred 1999 Dokumentation for anvendelse af snest 2011: 8.631 kr. modtaget tilskud sendes til Frivillighuset. 2010: 12.350 kr. Jens Christian Andreasen Der søges om omsorgsmidler. 2009: 15.040 kr. Vestergade 31 Midlerne anvendes overvejende til 9690 Fjerritslev afholdelse af foredragsarrangementer. Omsorgsmidlerne indgår som en del af vores normale budget, der dækker aktiviteterne hele året. Målgruppe: Seniorer. 213 medlemmer - medlemsliste er fremsendt.

10 Lerup Tranum OMSORGSMIDLER 111 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 7.770 kr. Pensionistforening 2011: 7.812 kr. 2010: 9.230 kr. Ingelise Kjærsgaard 2008: 11.120 kr. Margrethegårdsvej 11 2007: 12.000 kr. Tranum § 18: 9460 Brovst 2009: 2.500 kr. 11 LOs Tværfaglig OMSORGSMIDLER 70 Omsorgsmidler Omsorgsmidler 4.900 kr. Pensionist- og Der er sendt regnskab til Frivillighuset for 2011: 4.410 kr. efterlønsklub modtgne §18 midler. 2010: 4.680 kr. + § 18 Vi har aldrig fået at vide, at vi skulle lægge 2009: 5.760 kr. Karlo Jacobsen regnskab for omsorgsmidlerne - men vi 2008: 5.840 kr. Godthåbsvej 32 sender det gerne til Frivillighuset. 2007: 4.800 kr. 9690 Fjerritslev Midlerne anvendes til vores løbende 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 42

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

aktiviteter i 2012 so; banko, foredrag, udflugter, ture, syng-sammen og nogle gange film. Omsorgsmidlerne indgår som en del af vores samlede budget ved planlægningen af programmet. Målgruppe: Pensionister og efterlønnere i Fjerritslev og omegn. Medlemsliste er modtaget. 12 Mandagsklubben i OMSORGSMIDLER 61 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 4.340 kr. Halvrimmen Der har ikke tidligere været 2011: 3.906 kr. dokumentationskrav på omsorgsmidlerne, 2010: 4.160 kr. + § 18 Mitta Klit men vi har afleveret regnskab for de 2009: 5.120 kr. Thistedvej 68 modtagne midler i 2011 til Frivillighuset. 9460 Brovst Der søges omsorgsmidler til støtte for den almindelige drift af foreningens aktiviteter. Da vi er en lille forening slår omsorgsmidlerne ikke til og derfor søger vi også § 18 ved siden af. Omsorgsmidlerne anvendes til præmier til turneringer i Krolf og Bowling, til driftsudgifter og til dækning af uforudsete udgifter. Da vi ikke får alle midlerne til busser dækket via § 18 anvendes der også omsorgsmidler hertil. Målgruppe: Ældre i og omkring Halvrimmen. Vi har 62 medlemmer hvoraf de 61 er tilskudsberettigede - der er indsendt medlemsliste. 13 Saltum Pensionistforening OMSORGSMIDLER 332 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 23.240 kr. Der er afleveret regnskab i Frivillighuset 2011: 21.105 kr. Kirsten Glarbo Jammerbugt. 2010: 21.905 kr. Tinghøjgade 21 Der søges omsorgsmidler til foreningens 2009: 26.240 kr. 9394 Saltum aktiviteter i 2012. 2008: 23.120 kr. Aktiviteterne omfatter: 2007: 21.600 kr. Foredrag, musikarrangementer, udflugter 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 43

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

og busture. I år har vi brug for et nyt højttaleranlæg. Målgruppe: Medlemmer af Saltum Pensionistforening. Der er pr. 29.03.2012 341 medlemmer. Medlemsliste indsendes.

14 Skovsgård Senior- og OMSORGSMIDLER 62 se § 18 Omsorgsmidler 4.340 kr. Pensionistklub Modtaget medlemsliste med 62 opførte ansøgning 43 medlemmer. + § 18 Knud Møller Madsen Olaf Ryes Vej 1 Skovsgård 9460 Brovst 15 V. Hjermitslev OMSORGSMIDLER 110 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 7.700 kr. Pensionistforening Dokumentationen afleveres i Frivillighuset 2011: 7.056 kr. Busture inden d. 15.04 - men der har ikke tidligere 2010: 7.085 kr. ca. 5.250 + 3.000: Carsten O.B. Pedersen været rengskabskrav omkring 2009: 7.760 kr. 8.250 kr. Blæshøjvej 32 Vester omsorgsmidlerne. 2008: 7.760 kr. + de andre Hjermitslev Der søges støtte til afviklingen af 2007: 7.040 kr. aktiviteter 9700 Brønderslev foreningens almindelige program for 2012. Aktiviteterne består af: Foredrag: Blandt andet har vi i foråret haft besøg af Steen Andersen - vi har hørt om et besøg i Ukraine og vi har set fotos fra en tur til Indien. Besøg andre steder Hygge og almindeligt samvær Julearrangement med musik og dans biograftur Busture - en heldags og en halvdags. Målgruppe: Pensionier i og omkring V. Hjermitslev. Vi har 112 medlemmer, hvoraf de to er bosat lige udenfor kommunegrænsen. Medlemsliste indsendes. 2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 44

Nr. Foreningsnavn og ansø- Søger støtte til: Antal Tildelt tidligere Ansøgt beløb Indstilling ger 1. pulje 2012 15.05.12:

16 Aabybro Efterløns- og OMSORGSMIDLER 47 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 3.290 kr. Pensionistforening Der afleveres regnskab til Frivillighuset mangler 2011: 3.402 kr. rettidigt for både omsorgsmidler og § 18 medlems- 2010: 3.640 kr. + § 18 Doris Jensen tilskud. liste 2009: 4.640 kr. Tranebærvej 34 Der søges støtte til foreningens generelle 2008: 3.760 kr. 9440 Aabybro arrangementer i 2012. Disse omfatter: 2007: 3.760 kr. Udflugt til Hjerl Hede med bus. Bankospil Bowling Hyggedg 3 arrangementer med ekstra banko og hygge Sommertud ud i det blå Ind imellem har vi foredrag. Alene bussen til den ene tur plejer at koste omkring 8.000 kr. Målgruppe: Efterlønnere og pensionister i Aabybro og omegn. 47 medlemmer bosat i kommunen - medlemsliste indsendes. 17 Aabybro-Biersted- OMSORGSMIDLER 304 Omsorgsmidler: Omsorgsmidler 21.280 kr. Nørhalne-Gjøl Modtaget medlemsliste med 319 opførte 2011: 20.286 kr. Pensionistforening medlemmer, heraf bor 304 i Jammerbugt 2010: 20.930 kr. Kommune. 2009: 26.240 kr. Mogens W. Nielsen 2008: 25.360 kr. Enghaven 20 Biersted 2007: 29.600 kr. 9440 Aabybro § 18: 2007: 2.000 kr.

2012-3559 Frivilligt socialt arbejde - 1. pulje 2012 45

Business case TeleCare Nord

v.1.0 Februar 2012

1

Indhold Baggrund ...... 3 Forskningsmæssigt afsæt ...... 3 Projektmål ...... 4 Projektpotentiale og værdi...... 6 Omkostninger ved TeleCare Nord ...... 8 Risiciafdækning ...... 9 Projektorganisering ...... 10

2

Baggrund Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den hyppigste årsag til indlæggelser på medicinske afdelinger. På landsplan genindlægges op imod en fjerdedel af indlagte patienter inden for en måned efter udskrivelse. Op imod halvdelen indlægges med samme diagnose i løbet af et år. Samtidig er der en svær social skævhed i sundhed og sygdom.

I dag vurderes det, at mere end 45.000 borgere i Region Nordjylland har KOL, og tallet er stigende. Af disse har knapt 4.500 svær eller meget svær KOL. Der er allerede i dag betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med denne gruppe af patienter, og omkostningerne forventes at stige yderligere de kommende år. Tilsvarende udvikling ses for andre kroniske patientgrupper.

Forskningsmæssigt afsæt Forskning ved bl.a. Aalborg Universitet har vist, at patienter som tilbydes telehomecare, oplever bedre kontrol med sygdommen, tryghed i eget hjem, stigende livskvalitet, reduktion af indlæggelser, kortere indlæggelsestid, fald i forbrug af hjemmepleje og færre akutte tilfælde. På nationalt og internationalt niveau er der gennem de seneste år, gennemført en række telehomecare studier med hjemmemonitorering af patienter med en kronisk lidelse. Studier, som hver især, med en afgrænset patientpopulation indenfor rammerne af kontrollerede forsøg, har påvist såvel kvantitative som kvalitetsmæssige potentialer.

TeleCare Nords business case tager afsæt i resultaterne fra forskningsprojektet Telekat fra Aalborg Universitet. Telekat er i national sammenhæng unikt i kraft af det tværsektorielle samarbejde mellem praksislæge, sygehus, kommunal hjemmepleje, sundhedscenter og patient. Hovedkonklusionen fra Telekat er, at telehomecare teknologierne er modne som løsning i sundhedsvæsenet, og at der gennem brug kan opnås samfundsøkonomiske rationaler, såvel som kvalitetseffekter for den enkelte patient. Telekat har således, gennem telehomecare understøttelse af KOL patienter i eget hjem, frembragt forskningsresultater, der ud over en samlet ressourcemæssig besparelse i forbruget af pleje og sundhedsydelser viser, at patienter der blev tilbudt telehomecare, har oplevet øget livskvalitet gennem øget egenkontrol med sygdommen.

Et summarisk overblik over projekterfaringerne fra Telekat viser;

Reduktion I antallet af indlæggelser Reduktion af gennemsnitlig indlæggelsestid Fald i hjemmeplejeydelser Øget tryghed i hjemmet Øget livskvalitet

3

Reduktion i antallet af ambulante kontroller

Ved at løfte resultater og perspektiver fra Telekat til et fuldskalaprojekt, der gennem tværsektoriel forankring involverer alle relevante aktører, sikres et kronikerforløb, der med patienten i centrum, udnytter de ressourcer, der findes hos patienten og i patientens netværk, og ser dem i sammenhæng og samspil med ressourcer og tilbud i sundhedsvæsenet. Derved sikres størst mulig værdi og effekt af sundhedsinvesteringen, ligesom den sundhedsfaglige opgave varetages i henhold til LEON principperne om opgaveløsning på det Lavest, Effektive Omsorgs Niveau, med henblik på en positiv sundhedsmæssig virkning for patienten.

Projektmål TeleCare Nord er etableret som et tværsektorielt samarbejde mellem Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og almen praksis. Parterne ønsker med denne business case, at etablere et grundlag for vurdering af forholdet mellem de forventede effekter og omkostninger, når erfaringerne fra Telekat skaleres op i fuld regional implementering indenfor ordinære driftsmæssige rammer, med afsæt i patienter med moderat og svær KOL herunder ilt-brugere. Business casen danner således grundlag for vurderingen af det samlede TeleCare Nord projekt, og sikrer grundlag for, at projektets resultater løbende kan holdes op imod de forventede effekter.

Projektet skal gennem tæt tværsektoriel samarbejde finde og implementere løsninger, der imødekommer tekniske, organisatoriske, juridiske og økonomiske udfordringer ved etablering af fuldskaladrift.

Projektet har en tæt kobling til nationale strategier for telehomecare og understøttelse af kronikerindsatsen, og baseres på en tæt dialog og koordination med nationale aktører. TeleCare Nord skal finde løsninger og opsamle erfaringer, der muliggør, at tilsvarende initiativer kan rettes mod patienter med andre kroniske lidelser.

I TeleCare Nord samarbejdes på tværs af sektorer ikke alene om patienten, men også med patienten. Projektet understøtter Patient empowerment, defineret som øget patienttryghed og tilfredshed, styrkede kompetencer til egenomsorg i eget hjem og en forstærket indflydelse på egen tilstand. Med afsæt i telehomecare, justering og kontrol, fastholdes så god en sundhedstilstand som muligt, og patienten rustes til at agere aktivt i forhold til egen sygdom og sundhedsvæsenet. Således understøttes sundhedscentrenes rehabiliteringsindsats gennem fastholdelse af den gode livsstil.

TeleCare Nord skal sikre KOL patienten faglig behandling og pleje, samtidig med at en række konkrete gevinster realiseres, herunder færre indlæggelsesdage, færre genindlæggelser, færre ambulante besøg samt frigjort tid blandt det kliniske personale og det kommunale plejepersonale.

4

De t ambitiøse mål for TeleCare Nord er således, at alle nordjyske KOL patienter , der kan have gavn af denne telehomecare løsning, får mulighed for det – uanset hvilken kommune, hvilket sygehus eller hvilken praktiserende læge, de er tilknyttet.

Business casen opstiller følgende projektmål :

Patient empowerment gennem at stille data og viden til rådighed for patienten , og styrke patient kompetencer t il egenomsorg og en forstærket indflydelse på egen tilstand.

Øget patienttryghed og –tilfredshed samt stigende livskvalitet (målt ved QALY).

At integrere indsatsen i behandlingen af KOL patienter i samspil med borgeren og de sundhedsprofessionelle, således a t borgeren er selvhjulpen i eget hjem længst muligt.

Reducerer antallet af indlæggelsesdage til 70% af niveauet ved traditionel behandling.

Reducerer antallet af genindlæggelser til 70% af niveauet ved traditionel behandling.

Reducerer antallet af ambulante besøg til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Frigøre tid blandt det kliniske personale . Frigøre tid blandt det kommunale plejepersonale . Gennem aktiv forskning at dokumentere hvilke erfaringer, der muliggør tilsvarende initiativer rettet mod patienter med andre kroniske lidelser. Bedre kvalitet og højere effektivitet i tværsektorielt samarbejde, og reduktion i utilsigtede hændelser i sektor overgangene.

Projektet etablerer en kronikerplatform, som deler, integrerer og sammenbinder relevante patientdata mellem almene praksissystemer, kommunale pleje - og omsorgssystemer, sygehusets elektroniske patientjournal samt patientens monitoreringsudstyr . Endvidere gives patienten adgang til at se og berige egne data f.eks. via Sundhed.dk. Konceptuelt kan den fælles kronikerplatform illustreres på følgende måde;

5

Det bærende princip i TeleCare Nord er, at der anvendes og sammenbindes med nationale standarder og løsninger. For at sikre overskueligheden er disse dog ikke i fuld omfang medtag et i ovenstående illustration.

Projektpotentiale og værdi TeleCare Nords business case er positiv med en forventet potentiel tilbagebetalingshorisont 2 år efter projekt opstart . Investeringens forventede rentabi litet er ved business casens udløb 15%.

I nedenstående tabel sammenholdes projektets omkostninger og effekter henov er business casens tidshorisont.

Set i forhold til de fremadrettede driftsomkostninger fordele r projektets potentiale sig mellem projektets parter på følgende måde;

For Kommunerne udgør besparelsen et mindre forbrug til hjemmepleje opgjort i forhold til kontaktminutter med borgeren . Hertil kommer en reduktion i omkostning til kommunal medfinansiering opnået gennem et reduceret behov for hospitalsindlæggelser og indlæggelsesdage.

6

For Regionen udgøres besparelsen af en reduktion i antallet af sengepladser samt et mindre forbrug af personaleressourcer. Samt et fald i indtægten qua et fald i den kommunale medfinansiering.

Telekat påviste en række kvalitets effekter, som ikke i nærværende business case er forsøgt kapitaliseret. Disse omfatter øget livskvalitet, styrkede patientkompetencer og mindsket sygdomsforværring. I en fuldskala implementering forventes endvidere et styrket tværsektorielt samarbejde med bedre muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af opgaver. I TeleCare Nord opstilles nedenstående kvalitetsmål;

Kvalitativ effekt Beskrivelse

Hovedformålet med hjemmemonitoreringen er, at patienten skal opnå større Øget livskvalitet tryghed og højere livskvalitet ved at kunne være i eget hjem og i eget liv. Det vil medføre et reduceret behov for sundhedsydelser. Gennem en forbedret overvågning af patienterne i deres kritiske/ akutte fase, Mindske kan en eventuel forværring hurtigere observeres og medicinsk behandling sygdomsforværring påbegyndes. Projektet understøtter ligeledes aktiv hverdagsrehabilitering, der giver samme effekt. Igennem bedre og mere relevant dialog mellem patienten og sundhedspersoner kan patienten opnå en tættere, mindre stressende og mere relevant Forbedret kommunikation. kommunikation med Desuden kan patienten nu i højere grad få lov at kommunikere, når det passer patienten patienten og i mindre grad, når det passer sundhedsvæsenet. Det er god service. TeleCare Nord kan forbedre kommunikationen på tværs af sektorer ved at Forbedret samarbejde danne bro mellem primær sektor, sekundær sektor og kommunerne i relation mellem primær sektor, til den hjemmemonitorerede KOL patient. Dette ses ikke mindst i forhold til sekundær sektor og en øget dialog om patienten mellem sygehusene, praktiserende læger og kommunerne kommunernes hjemmesygeplejersker. Hvis patienten anvender hjemmeudstyr, medicin, selvbehandlingsplan og øvrig behandling korrekt, samt følger anbefalet hverdagsrehabilitering til at Styrkede opnå handlekompetencer ift. sygdommen og øget fokus på motion og patientkompetencer bevægelse, kan patienten opleve en bedre egenomsorg, en forstærket (empowerment) indflydelse på egen tilstand, herunder håndtering af forværringer i tilstanden, samt tryghed i eget hjem – også for de pårørende.

Bedre muligheder for Flere planlagte konsultationer frem for akutte indlæggelser, giver afdelingerne planlægning mulighed for at planlægge med det rigtige ressourceniveau.

En række opgaver, som traditionelt varetages af lægen, kan fremover varetages Bedre tilrettelæggelse af af sygeplejersker i det telemedicinske call-center. Denne opgaveflytning opgaver frigiver tid blandt speciallægerne, og kan således anvendes på andre områder og andre patienter. En veltilrettelagt hverdag med færre akutte patienter og nye behandlingstilbud, Medarbejdertrivsel og som forbedrer patientens livskvalitet og skabe styrker dialogen på tværs af arbejdsglæde sektorer, kan have en positiv effekt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Både i primær sektor, sekundær sektor og i kommunerne.

Nemmere rekruttering Nye spændende arbejdsom råder kan forbedre mulighederne for at tiltrække personale.

7

Patienternes hjemmemonitorering muliggør, at hjemmesygeplejersken kun Forbedret brug af tilkaldes ved behov, hvilke medfører en mere effektiv og relevant brug af hjemmesygeplejersken hjemmesygeplejersken. Hovedformålet med hjemmemonitoreringen er, at patienten skal opleve færre sygehusindlæggelser. KOL patienten skal flyttes fra akut og sengekrævende Forbedret brug af tilstand til ambulant tilstand. Dette reducere r behovet for sengedage til KOL hospitalssenge patienter, og muliggør, at disse sengedage kan benyttes af patienter med større behov.

Omkostninger ved TeleCare Nord Omkostningerne ved TeleCare Nord er i nedenstående tabel opgjort for de direkte udgifter i projektperioden:

Afholder udgift Udgiftsart Sum 2012 Sum 2013 Sum 2014 Total

Region Løn 660.000 2.600.000 1.600.000 4.860.000

Region Total 660.000 2.600.000 1.600.000 4.860.000

Kommuner Kursusaktiviteter 275.000 275.000 - 550.000

Løn 1.823.590 1.823.590 - 3.647.180

Praksisdeltagelse 183.333 550.000 550.000 1.283.333

Kommuner Total 2.281.923 2.648.590 550.000 5.480.513

Fælles Andre varer og materialer 250.000 250.000

Kursusaktiviteter 200.000 100.000 300.000

Løn 3.600.000 4.025.000 3.525.000 11.150.000

Rådgivning 400.000 400.000 300.000 1.100.000

Praksisdeltagelse 720.000 1.780.000 1.780.000 4.280.000

IT 10.058.713 2.527.780 5.638.145 18.224.638

Reserve 1.771.807 803.667 1.240.222 3.815.696

Fælles Total 17.000.520 9.636.447 12.483.367 39.120.333

Grand Total 19.942.443 14.885.037 14.633.367 49.460.847

Omkostningerne fordeles mellem projektets parter i henhold til nedenstående principper.

8

I det omfang TeleCare Nord opnår ekstern finansiering vil denne finansiering som udgangspunkt dække finansiering af de fælles elementer i projektperioden.

Risiciafdækning Der er som en del af projektetableringen identificeret en række risici som projektet løbende skal forholde sig til. Risikohåndteringen udgør et central element i den løbende projektstyring og forankres derfor i projektets tværsektorielle styregruppe.

Risiko Håndtering

Manglende udveksling mellem parternes systemer, Krav til leverandøren om dataintegrations / herunder hjemmemålinger. udvekslingsmuligheder. Dette kan resultere i manuel dataoverførsel med Fokus på nationale standarder (Medcoms fejlkilder og ekstra tidsforbrug som resultat. kronikerdatasæt, NPI m.fl.). Varierende opbakning til projektet i kommunerne. Krav om deltagelse meldes ud via Dette kan resultere i forringet serviceniveau eller ledelsessystemet. øget pres på sygehusene. Vanskeligt at forankre tværgående arbejdsgange , fælles planer og kommunikation forbundet med Løbende fokus på forandringsledelse og hjemmemonitorering. eventuelle organisatoriske udfordringer . Dette kan resultere i en forlænget realiseringstakt af projektets udbytte. Uklarhed omkring ansvarsplacering og initiativpligt, således at patienten s data ikke ses og Meget præcise aftaler om, hvem der gør hvad og handles på, hos patienter, hvor både hvornår. sygehusafdeling/sygehuse og praksis læge samt Succesfuld implementering. hjemmeplejen er involveret. Varierende opbakning til projektet i de enkelte Krav om deltagelse meldes ud via

9

sygehusafdelinger. Kan resultere i færre patienter ledelsessystemet - helst fra alle afdelinger, der har inkluderes og succeskriterier kan være svære at patienter med KOL. opnå. Varierende opbakning til projekt et hos de Se på organiseringen (samarbejde om praktiserende læger. Kan give anledning til øget monitorering) og incitamentstrukturen. ressourceforbrug hos andre parter samt skabe Se på om patienternes behov kan løses af task uklarhed om det enkelte patientforløb . force eller på anden vis. Regionens, kommunernes og praksislægernes Samarbejdsaftaler. endelige tilslutning til projektet udebliver. Synliggørelse af projektets potentiale.

Projektorganisering TeleCare Nord organiseres med en tværsektoriel styregruppe, hvor alle aktører, relevante forskningsinstitutioner og brugerorganisationer deltager. I tilknytning til styregruppen etableres en række projektspor, hvori projektets opgaver løbende forankres.

Hvert projektspor organiseres med en projektleder og en dedikeret projektgruppe, som varetager opgaveløsningen på tværs og på vegne af alle aktørerne i TeleCare Nord. Koordination i og på tværs af projektsporene sikres via projektsekretariatet. Det er ligeledes projektsekretatiatet, som sikrer den løbende kobling til styregruppen.

Indenfor hvert projektspor vil opgaven blive yderligere nedbrudt, ligesom den interne afhængighed mellem projektsporene vil blive kortlagt. Alle projektspor vil komme til at trække på juridisk og økonomisk ekspert kompetencer, Disse organiseres og koordineres i projektsekrtariatet som en tværgående fælles ressource.

I tilgift til den dedikerede organisering tilstræber projektet i størst muligt omfang at knytte an til eksisterende samarbejdsorganer og aktørernes driftsorganisationer. Således udgøres projektarbejdsgruppernes referencegrupper af eksisterende tværsektorielle samarbejdsfora.

10

Til kommunalbestyrelserne i Nordjylland

KKR NORDJYLLAND

Den 26. marts 2012

Jnr 09.00.00 P20 Sagsid 000233271

TeleCare Nord Ref JAC [email protected] Dir 99 31 19 48 KKR Nordjylland drøftede på sit møde, den 23. marts 2012 en business Aalborg Kommune case for et fuldskalaprojekt for hjemmemonitorering af patienter med KOL. Boulevarden 13 Et projekt for en digital kronikerplatform, som sammenbinder relevante 9100 Aalborg patientdata mellem praksissystemer, kommunale pleje- og omsorgssystemer, sygehusets elektroniske patientjournal og et monitoreringsudstyr hos patien- www.kl.dk/kkr-nordjylland

ter. 1/2

Projektet er et fuldskalaprojekt, som forudsætter at alle aktører er med. Af hensyn til projektets videre forløb, herunder ansøgninger om fonds- og pul- jemidler til projektomkostninger, er der behov for en forhåndstilslutning til projektet. Det påregnes at søge fonds- og puljemidler bl.a. fra ABT-fonden, C. W. Obel og Vækstforum.

Det er KKR Nordjyllands opfattelse, at det er et spændende projekt, som ved opfyldelse af målsætninger vil kunne give bedre kvalitet for den enkelte patient, ligesom business casen afdækker et større økonomisk potentiale.

./. Business casen, som nærmere beskriver projektet er vedlagt.

Af hensyn til projektets videre forløb, besluttede KKR Nordjylland, at fremsende sagen til Kommunalbestyrelserne med en anbefaling om, at man tilslutter sig projektet med en forhåndsgodkendelse.

./. Kopi af referat fra møde i KKR Nordjylland, den 23. marts 2012 er vedlagt.

Meddelelse om Kommunalbestyrelsens behandling og evt. tilslutning til projektet bedes fremsendt til KKR sekretariatet, e-mail: [email protected] meget gerne senest, den 11. maj 2012.

Med venlig hilsen

H. C. Maarup Borgmester og formand for KKR Nordjylland

2

KKR NORDJYLLAND

Bilag til 1. januar Udviklingsstrategien 2013

Bilag A, B og C til Udviklingsstrategien, 2013

Indholdsfortegnelse

BILAG A: Opsummering af kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien 2013...... 1 1. Politiske visioner i kommunerne ...... 1 2. Udviklingen i efterspørgsel efter tilbud/pladser: ...... 1 3. Hvilke specialiserede tilbud/ydelser vil kommunerne fremadrettet efterspørge ...... 4 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud ...... 5 5. Kommunale overtagelser af regionale tilbud ...... 5 6. Kommunale planer om oprettelse af nye tilbud ...... 5 7. Kommunernes ønsker til den faglige udvikling i tilbuddene på baggrund af den behovsmæssige udvikling de sidste 2 år ...... 6 8. Forebyggende foranstaltninger som kommunerne har etableret/planlægger at etablere, som har betydning for planlægning og udvikling af tilbuddene i rammeaftalen ...... 7 9. Kommunernes oplevelser af behov for tilbud til nye målgrupper eller nye problemstillinger, der skal tages højde for i tilbudsviften...... 8 10. Kommunernes oplevelser af behov for fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud...... 9 11. Kommunernes oplevelser af problemstillinger forbundet med tomme pladser/ledig kapacitet ... 10 12. Kommunernes oplevelser af særlige problemstillinger omkring ventelister ...... 10

Bilag B: Oversigt over kommuner og Regions indmeldinger om ændringer i tilbudsviften (driftsherreindmeldinger), 2013 ...... 11

BILAG C: Udviklingsplan for botilbud med over 100 pladser, Sødisbakke ...... 13

BILAG A: Opsummering af kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien 2013.

Bilag A indeholder en detaljeret gennemgang af de indmeldinger, som kommunerne er kommet med i forhold til Udviklingsstrategien 2013

1. Politiske visioner i kommunerne Nøgleord fra politiske visioner på børneområdet: Tidlig indsats, helhedsorientering, tværfaglighed, sammenhæng i indsatsen, handleorientering, nærhedsprincip, inklusion

Nøgleord fra politiske visioner på voksenområdet: Fleksible rammer, mestring, forebyggelse, inklusion, rummelighed, mangfoldighed, overholdelse af økonomiske og styringsmæssige rammer, selvhjulpethed, rehabilitering, afinstitutionalisering, selvforsynende, ansvar for eget liv

2. Udviklingen i efterspørgsel efter tilbud/pladser: Rebild Kommune angiver et faldende behov for pladser i forhold til:

Udsatte børn og unge Udviklingshæmmede børn og unge Børn og unge med autisme, ADHD Voksne udviklingshæmmede Voksne med ADHD.

Rebild Kommune angiver, at behovet er uændret til svagt stigende i forhold til:

Voksne med misbrug

Rebild Kommune angiver dog, at indmeldingen om de faldende behov skal tages med forbehold, da Rebild Kommune ikke kategoriserer i forhold til målgrupper men efter paragraffer.

Hjørring Kommune angiver et faldende behov for tilbud/pladser i forhold til:

Voksne med sindslidelser

Ellers vurderes efterspørgslen som værende uændret. Årsagen til det faldende behov for pladser til voksne sindslidende hænger sammen med at Hjørring Kommune udbygger botilbuddet Laden til denne målgruppe.

Brønderslev Kommune angiver et faldende behov i forhold til:

Voksne udviklingshæmmede

Behovet angives som stigende i forhold til:

Voksne med autisme, ADHD

1

Resten angives som uændret. Dog oplyser Brønderslev Kommune, at de arbejder med at oprette dagtilbud til målgruppen af voksne med hjerneskade, voksne med sindslidelse samt på misbrugsområdet.

Vesthimmerland Kommune angiver et uændret behov på børneområdet. På voksenområdet meldes om faldende efterspørgsel i forhold til følgende målgrupper:

Voksne udviklingshæmmede Voksne med autisme, ADHD Voksne med hjerneskade Voksne med sindslidelse

Mariagerfjord Kommune forventer et stigende behov for pladser i forhold til:

Børn og unge med autisme, ADHD Døgntilbud til voksne udviklingshæmmede Voksne med autisme, ADHD Døgntilbud til voksne med sindslidelse

Jammerbugt Kommune forventer et faldende behov for pladser forventes i forhold til:

Døgntilbud til udsatte børn og unge

Kommunen forventer et stigende behov for pladser i forhold til:

Døgntilbud til unge udviklingshæmmede Døgn og dagtilbud til voksne med autisme, ADHD Dagtilbud til voksne med sindslidelse

Morsø Kommune forventer et fald i behov (1-2 pladser) i forhold til:

Voksne med sindslidelse

Og en mindre stigning (1-2 pladser) i forhold til:

Voksne med autisme, ADHD

Aalborg Kommune forventer at fald i behov for pladser i forhold til:

Døgntilbud til udsatte børn og unge Udviklingshæmmede børn og unge Børn og unge med fysisk handicap

Aalborg Kommune forventer en stigning i behov for pladser i forhold til:

Dagtilbud til udsatte børn og unge Døgntilbud til udviklingshæmmede voksne (lille stigning) Dag- og døgntilbud til voksne med ADHD, autisme (lille stigning)

Thisted Kommune forventer et stigende behov for pladser i forhold til:

Voksne med autiske, ADHD

2

Voksne med hjerneskade Voksne med sindslidelse

Frederikshavn Kommune forventer et fald i behov for pladser ift.:

Voksne med hjerneskade

Læsø Kommunes efterspørgsel er uændret

Samlet set er den mest markante tendens, at 6 kommuner angiver et stigende behov for pladser på området voksne med autisme, ADHD. 2 af disse kommuner peger både på dag- og døgntilbud, mens de øvrige har markeret målgruppen uden at angive, om der er tale om dag- eller døgnpladser. Samtidig er der 2 kommuner, som forventer et fald i efterspørgsel efter pladser til denne målgruppe.

3 kommuner angiver et fald i forhold til døgnpladser til udsatte børn og unge.

I forhold til voksne udviklingshæmmede er der 3 kommuner, som forventer en stigende efterspørgsel på døgntilbudspladser (den ene retter sig mod målgruppen unge udviklingshæmmede), mens andre 3 forventer et fald i efterspørgslen efter pladser til målgruppen – ikke nærmere defineret i dag- og døgnpladser.

Samme mønster ses i forhold til voksne med sindslidelse; 3 kommuner forventer en stigning i efterspørgsel på pladser (én angiver døgntilbud, én dagtilbud, mens den sidste ikke er defineret), mens 3 forventer et fald (ingen af disse er defineret som dag- eller døgntilbud).

To kommuner forventer et fald i efterspørgslen efter pladser til udviklingshæmmede børn og unge.

3

3. Hvilke specialiserede tilbud/ydelser vil kommunerne fremadrettet efterspørge Kommune Efterspørgsel Rebild Kommune Tilbud til alle målgrupper – dog vil Rebild Kommune selv i stigende grad sørge for tilbud til adfærdsforstyrrede Hjørring Kommune Højt specialiserede tilbud på både børne- og voksenområdet f.eks. til borgere med udadreagerende adfærd eller borgere, der er døvblinde Brønderslev Kommune Meget specialiserede tilbud til de tunge autismemålgrupper samt meget specialiserede tilbud Vesthimmerland Kommune Angiver ikke noget på voksenområdet På børneområdet angives specialbørnehaven Birken på autismeområdet samt specialbørnehaven Stampe på området for fysisk handicap Mariagerfjord Kommune Tilbud til sindslidende både for børn, unge og voksne Kommunen angiver, at de ønsker helhedsorienterede løsninger, som tilgodeser de forskellige aspekter af brugernes liv, såsom bolig, beskæftigelse og fritidsliv Jammerbugt Kommune Døgntilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser Forsorgstilbud, krisecentre og misbrugsbehandlingstilbud – døgn Morsø Kommune Uændret behov

Aalborg Kommune På området Sindslidelse har Ældre- og Handicapforvaltningen købt 4-5 pladser i private tilbud, til borgere med sindslidelse og et samtidigt misbrug. Køb hos private tilbud kan forekomme fordi der ikke er ledig kapacitet i Aalborg Kommunes egnede tilbud

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen: Specialbørnehjemspladser Thisted Kommune Uændret behov

Frederikshavn Kommune Overvejende uændret behov, dog faldende efterspørgsel på ydelser og rådgivning fra institutterne ift. børne- og ungeområdet samt indenfor tilbud til senhjerneskadede på voksen Læsø Kommune Uændret behov

4

4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud Der angives ingen ændringer i forhold til efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud

5. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Brønderslev Kommune overvejer hjemtagelse af en borger fra et regionalt drevet enkeltmandsprojekt beliggende i Brovst.

Vesthimmerland Kommune har givet udtryk for interesse i at overtage de regionale tilbud Skovvænget og Vestervang

Thisted Kommune overvejer at overtage distriktspsykiatrisk daghus. Sagen er endnu ikke politisk behandlet.

6. Kommunale planer om oprettelse af nye tilbud Hjørring Kommune har planlagt en analyse af autismeområdet med henblik på evt. etablering af et botilbud. Kommunen arbejder desuden med etablering af ældretilbud til borgere med sindslidelser, ligesom der er planlagt en analyse af de samlede dagtilbudsområde med henblik på evt. etablering af flere pladser.

Brønderslev Kommune påtænker at etablere et tilbud til senhjerneskadede og etablere opgangsfællesskaber. Kommunen har et ønske om at være selvforsynende med tilbud og påpeger, at der dermed vil ske en ændring i tilbudsviften.

Vesthimmerland Kommune etablerer et støttecenter for sindslidende i Aars Midtby. Centret skal yde støtte og rumme fællesfaciliteter til ca. 12 personer med psykisk lidelse. Herudover bygges et nyt hus med plads til 6 (voksne) borgere i forlængelse af et eksisterende bofællesskab. Målgruppen angives som meget bred.

Mariagerfjord Kommune vil udbygge sit tilbud til senhjerneskadede og har i den forbindelse udfærdiget projekt ”hurtigere overblik og udvikling i eget liv” – bl.a. i samarbejde med Behandlingscenter Østerskoven.

Jammerbugt Kommune planlægger på voksenområdet at etablere et enkeltmandstilbud. På børne- og ungeområdet arbejder kommunen med etablering af specialiserede pleje og aflastningsfamilier. Kommunen opretter desuden et dagtilbud for børn med autismespektrumsforstyrrelser i tilknytning til en allerede eksisterende børnehave. I første omgang er der tale om 4 pladser. På sigt vil kommunen primært bruge pladser i eget tilbud frem for tilbud i Aalborg Kommune. Der planlægges dog ikke at hjemtage børn, der er i nuværende tilbud, men når tilbuddet står klart, vil det være det, kommunen visiterer til.

Morsø Kommune etablerer et botilbud/bofællesskab til psykiatriske borgere. Der bliver tale om 5 lejligheder med én fælleslejlighed. Døgndækning (vågen nattevagt). Kommunen har ligeledes etableret et dagtilbud med vagttelefon. Tilbuddet er rettet mod unge mellem 18 – 30 år med § 85 støtte med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne.

Aalborg Kommune bygger almene boliger til et døgntilbud til voksne borgere med sindslidelse, med 20 pladser. I den forbindelse har borgere fra Aalborg som bor døgntilbud til denne målgruppe i eksterne tilbud, fået tilbud om, at flytte ”hjem” til Aalborg. Den påtænkte revision af Aalborg Kommunes Anbringelsesgrundlag forventes at medføre en tilpasning til målgruppen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens eksisterende døgntilbud. I stedet fokuseres på at etablere alternativer til anbringelser, i form af fx indsatser i dagregi og inklusion i normalsystemet.

5

Der er overvejelser om i forbindelse med omlægning af aflastningstilbuddet Danahus, at etablere døgnpladser. Aalborg Kommune går forsøgsvis i gang med at udvide målgruppen for Stampe med for meget tidligt fødte børn.

Thisted Kommune har pr. august 2011 etableret et midlertidigt botræningstilbud med 6 pladser til udviklinghæmmede unge. Kommunen planlægger at etablere 6 pladser i midlertidig botilbud til autister. Disse planer er under forberedelse til politisk behandling. Der er et politisk ønske om at etablere et dagtilbud – et værested til færdigbehandlede personer med hjerneskade. Dette er endnu ikke prioriteret. Endelig planlægger Thisted Kommune et tilbud med 6 faste pladser og 2 aflastningspladser til plejekrævende misbrugere. Tilbuddet går i drift i februar 2012.

Frederikshavn Kommune er i gang med etableringen af SenhjerneskadeCenter Nord, som går i drift med de første 12 pladser i starten af 2012. Centret er et botilbud med plads til borgere med moderat til svær kognitiv og fysisk tab af funktionsevne. Der etableres et afskærmet afsnit til borgere med udadreagerende adfærd. Der planlægges desuden at etablere 4 midlertidige boliger til udredning. I alt vil centret komme til at indeholde 24 pladser. De sidste 12 pladser forventes at gå i drift medio 2012. Frederikshavn Kommune etablerer desuden Koktvedstien, som er et botilbud til 15 borgere med høj kompleksitet i funktionsnedsættelsen. En del af disse borgere modtager i dag støtte i eget hjem, men har behov for et botilbud, og ønsker et tilbud i nærområdet. Borgere med behov for enkeltmandslignende tilbud vil også kunne rummes i tilbuddet. Tilbuddet går i drift i januar 2012. På Børne- og ungeområdet er Frederikshavn Kommune i gang med processen udbygning af antallet af pladser på kommunens døgninstitution Granly fra 6-8 pladser. Tilbuddet er planlagt til at gå i drift i efteråret 2011. Samtidig er processen omkring etablering af ny døgninstitution i Frederikshavn igangsat. Institutionen skal indeholde de nuværende pladser på døgninstitutionen Minibo og herudover en kapacitetsudvidelse med op til samlet 18 pladser. Det mere præcise tidspunkt for ibrugtagning af ny døgninstitution er endnu uvist, men må forventes at blive i løbet af 2012.

7. Kommunernes ønsker til den faglige udvikling i tilbuddene på baggrund af den behovsmæssige udvikling de sidste 2 år Hjørring Kommune ønsker at der samarbejdes om udvikling af forebyggende foranstaltninger til børn og unge samt omkring udvikling af misbrugsbehandling ift. såvel stoffer som alkohol.

Brønderslev Kommune angiver, at de i deres indsatser vil arbejde inkluderende, rehabiliterende samt afstigmatiserende, ligesom inddragelse af borgerne skal ske i videst muligt omfang.

Vesthimmerland Kommune påpeger, at begrebet faglighed skal udvides og nytænkes, idet der er en udvikling i gang i retning af multispecialisering, hvor flere målgrupper skal rummes under samme tag. Dette kræver at faglighed og kompetencer kategoriseres frem for som hidtil målgrupperne.

Mariagerfjord Kommune ønsker en mere fleksibel og gradueret anvendelse af indsatser. De ønsker ligeledes, at rammeaftaletilbuddene beskrives bedre i Tilbudsportalen, og at der skabes klarhed omkring

6 brugen af tillægsydelser. Kommunen ønsker desuden, at der sættes mere fokus på helhedsorienterede løsninger, som tilgodeser de forskellige aspekter af brugernes liv såsom bolig, beskæftigelse og fritidsliv.

Morsø Kommune ønsker en højere inddragelse af psykiatrien ved behov på misbrugsområdet – mere dialog.

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen er i gang med at implementere ”Voksen udredelsesmetoden” (VUM) på voksenområdet (Handicap og sindslidelse). I den proces forventes det at blive mere synligt om der er særlige ønsker/behov for faglig udvikling i de tilbud borgerne får. Alle borgere som Bevillingsenhed Voksen Handicap bevilliger ydelser til vil blive visiteret efter VUM i løbet af 2012.

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker fleksibilitet i tilbuddene, hvor der løbende sikres at nyeste forskning implementeres. Væsentligt med kreativitet i udslusningsforløbene. Der ønskes desuden i nærmiljøet etableret døgnpladser for børn og unge med psykiatriske lidelser. Endelig ønskes der, at der indenfor eksisterende ADHD-tilbud styrkes kompetencer ift. autismeområdet.

Frederikshavn Kommune oplever generelt – både i egne og andres tilbud – et behov for større rummelighed og fleksibilitet overfor borgere med flere diagnoser/problematikker

8. Forebyggende foranstaltninger som kommunerne har etableret/planlægger at etablere, som har betydning for planlægning og udvikling af tilbuddene i rammeaftalen Rebild Kommune har etableret en kontaktpersonordning på ungeområdet. Målet er færre anbringelser eller anbringelse i nærmiljøet – evt. på eget værelse. Kommunen satser desuden på praktisk pædagogisk bistand til udsatte børn, unge og familier med det formål at få færre anbringelser.

Hjørring Kommune har implementeret Sundhedsaftalen i kommunens tilbud. Kommunen har desuden vedtaget en forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget i Hjørring Kommune

Brønderslev Kommune har igangsat projektet Fælles Rehabiliterende Indsatser. Der er fokus på udredning og afklaring inden der bevilges ydelser. Det gælder alle voksne, som er i målgruppen for et kommunalt tilbud. Herudover er der udarbejdet et katalog over de frivillige tilbud. Dette skal der arbejdes videre med.

I Vesthimmerland Kommune er der på voksenområdet besluttet en opgaveudvidelse af de eksisterende bostøtteteam og SKP-team, således at disse også kan yde støtten i aften/nat og weekends. Herved forventes, at personen kan forblive i egen bolig, hvorved efterspørgslen efter psykiatripladser reduceres.

Mariagerfjord Kommune har etableret et senhjerneskadeprojekt på voksenområdet, hvor formålet er, at borgeren gennem en intensiv indsats i starten af sygdommen på længere sigt kan gøres mere selvhjulpen. Kommunen har desuden indgået et samarbejde med Blå Kors om etablering af fleksibel døgnbehandling af mis brugere i nærområdet. Målgruppen er her både børn og voksne. Endelig satser Mariagerfjord på en tidlig og forebyggende indsats overfor utilpassede unge samt unge med ADHD/autisme. Dette betyder en sandsynlighed for, at behov for døgnpladser til disse målgrupper vil være faldende.

7

Morsø Kommune har oprettet Akademiet 24/7, som har en forventet effekt i retning af mindre efterspørgsel på §85 tilbud ved nye visitationer.

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen har oprettet Behandlingstilbud SEL § 102 til borgere med erhvervet hjerneskade. Dette vil give mulighed for at behandle borgere i eget hjem tidligere end det er muligt i dag. Dette vil formentlig give en mindre søgning til de regionale midlertidige døgnrehabiliteringstilbud. Dog skal det påpeges at Aalborg Kommune stadig ønsker at benytte de midlertidige døgnrehabiliteringstilbud, i de tilfælde hvor borgeren kan profitere af et døgnrehabiliterings ophold.

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forventer mere inklusion i normalsystemet. Hvorledes dette konkret kan foregå skal undersøges nærmere. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har vedtaget en strategi for aflastning, der bevirker, at der maksimalt kan bevilliges 60 døgn aflastning på institution. Der kan dog administrativt i helt særlige tilfælde dispenseres herfor. Strategien kan påvirke aflastningstilbud i rammeaftaleregi som Danahus, Søhuset, Nøddehuset, Bodil Hjorts Vej, Højbjerghus, Planetbo og Bøgehuset.

Thisted oplyser om en række tilbud, som er etableret, men ikke en del af rammeaftalen: På psykiatri og udsatteområdet er det Værestedet i Hanstholm (§ 104), Kilden i Hurup (§ 104), Drivhuset i Thisted (§ 104), Team Vestertorv (§85), udsatteteam – en samordning af allerede eksisterende §§85 og 99 tilbud indenfor psykiatri og misbrugsområdet, Frøstrup-projekt (§99), KFUM-Hurup (§99), parasollen Thisted (§85), SKP (§99) samt Bostøtten Kompas (§85).

9. Kommunernes oplevelser af behov for tilbud til nye målgrupper eller nye problemstillinger, der skal tages højde for i tilbudsviften Rebild Kommune angiver, at de generelt ikke har oplevet dette, men at der muligvis kan spores en stigende forekomst af unge med stofmisbrug

Hjørring Kommune drøfter aktuelt problemstillinger ift. nye målgrupper af borgere, hvis behov ikke kan tilgodeses i de etablerede tilbud. Det er borgere, der er sent udviklede og som ofte har en adfærd og personlighed, der gør, at de har svært ved at klare sig. Borgerne i denne målgruppe ligger på grænsen til psykiatriområdet, men er ikke egentlig sindslidende.

Brønderslev Kommune arbejder med en ungestrategi i forhold til at få etableret tilbud til unge samt unge med dobbeltdiagnoser, herunder misbrugere.

Vesthimmerland Kommune oplever en udviskning af målgrupperne (at tilbud skal kunne rumme flere målgrupper under samme tag, hvilket betyder behov på fokus på kompetencer og faglighed frem for målgrupper)

Mariagerfjord peger på børn og unge med sindslidelse samt det, at mange borgere har en dobbeltdiagnose

Morsø Kommune påpeger et behov for højere inddragelse af psykiatrien ved behov på misbrugsområdet

8

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen oplever på området Udviklingshæmning, at der er en stigning i borgere som får diagnosen demens. Der er en formodning om, at der i fremtiden vil være et behov for en udvidelse af døgnpladser til borgere med udviklingshæmning og demens. Dog kan vi ikke sige om det allerede er aktuelt i 2013.

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever et behov for tilbud til afrusning/stabilisering af udsatte unge, som herefter kan returnere til Aalborg Kommunes egne misbrugstilbud. Der opleves desuden et behov for et lokalt døgnanbringelsestilbud med ekspertise inden for psykiatrien, idet målgruppen for disse ydelser ofte anbringes udenfor kommunen; eksempelvis i Region Midtjylland. Endelig påpeges der, at der opleves behov for fleksible løsninger med henblik på at tilpasse udbuddet til den forventede efterspørgsel. Dette gælder i princippet også ændringer, der er nødvendige at foretage i løbet af året for at tilpasse efterspørgslen, hvilket ligger i tråd med Rammeaftalens fremadrettede fokus på at være mere fleksibel. Endvidere har Styringsgruppen peget på muligheden for takstændringer om sommeren i stedet for kalenderåret på Specialbørnehaverne og skoletilbud til drøftelse.

Thisted Kommune oplever, at antallet af sent udviklede og udviklingshæmmede, der modtager dom til anbringelse og/eller tilsyn er stigende. Dette kan give anledning til overvejelser om udvidelser af allerede eksisterende tilbud mhp. at kunne leve op til kravene for disse tilbud.

Frederikshavn Kommune oplever et stigende antal voksne med ADHD og autisme. Der er fokus på problemstillingen i Socialpsykiatrien, hvor der arbejdes på at uddanne personale til at varetage disse målgruppers behov i form af støtte- og kontaktpersoner. Der opleves desuden en stigning i målgruppen sentudviklede unge med misbrugsproblemer.

10. Kommunernes oplevelser af behov for fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud Rebild Kommune: Ja, ønsker at der i stedet for ydelsespakker tages hensyn til den enkelte borgers behov på en mere fleksibel måde

Brønderslev Kommune: Ja

Vesthimmerland Kommune: Ja

Mariagerfjord Kommune: Ja, i høj grad

Jammerbugt Kommune: Voksne: Ja, Børn: Ja, Jammerbugt Kommune oplever at betale for aflastningsinstituionspladser, som børn/unge ikke benytter f.eks. ifm. ferie og sygdom/indlæggelse. Vi ønsker en mere fleksibel ordning.

Morsø Kommune: Nej

Læsø Kommune: Nej

9

Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen påpeger, at der på området Udviklingshæmning er der aktuelt behov for større fleksibilitet i Aalborg Kommunes eget dagtilbud AK-Dagtilbud, således at der er mere flydende grænser for antal pladser i de udmeldte takstgrupper. Det forholder sig således i dag at der kan være en venteliste til en takstgruppe, hvor der er ledige pladser i en anden takstgruppe.

På området Autismespektrums forstyrrelser er Aalborg Kommune godt dækket ind. Der er dog et behov for at de eksisterende tilbud er mere rummelige i fht. borgere med Asperger syndrom og psykiatriske tillægsdiagnoser.

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen: Ja, både i forhold til døgn og aflastningstilbud

Frederikshavn Kommune: Ja

11. Kommunernes oplevelser af problemstillinger forbundet med tomme pladser/ledig kapacitet Rebild Kommune oplyser, at Børnecenter Himmerland har vigende efterspørgsel og derfor lægger to grupper sammen til én.

Brønderslev Kommune oplever store problemer med ledige pladser, og ønsker et øget forpligtende samarbejde om anvendelse af pladser.

Mariagerfjord Kommune har svaret ja til at de oplever problemstillinger, men har ikke uddybet svaret.

Jammerbugt Kommuner angiver på voksenområdet, at de kun har få ledige pladser, men at det er en økonomisk udfordring.

12. Kommunernes oplevelser af særlige problemstillinger omkring ventelister Mariagerfjord har angivet, at de oplever ventelisteproblemer på områderne omkring børnepsykiatri og voksenpsykiatri

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever, at der i nogle af Ældre- og Handicapforvaltningens autismetilbud for unge ikke er løbende udskrivninger i tilbuddene.

Frederikshavn Kommune oplever ikke generelt problemstillinger i forhold til ventelister. Der er dog overfor Tilbudsportalen et udtalt ønske om, at indmelding om ledige pladser også fremadrettet bør ske til Tilbudsportalen, således at der ved søgning af tilbud er muligt at få et generelt overblik over ledige pladser indenfor de forskellige målgrupper. På det specialiserede børneområde ønsker Frederikshavn Kommune modeller for samlet overblik over dagtilbud, døgntilbud og aflastningstilbud i forhold til styring af pladsanvendelsen på tværs af kommunerne og regionen.

10

Bilag B: Oversigt over kommuner og Regions indmeldinger om ændringer i tilbudsviften (driftsherreindmeldinger), 2013

Driftsherre Indmelding

Mariagerfjord Kommune: Ønsker at være vidensleverandør til VISO omkring autisme og unge med psykiatriske/dobbeltdiagnose problemstillinger og misbrug

Vesthimmerland Kommune: Kommunen melder ind om ny praksis omkring differentierede takster, som svarer til borgerens støttebehov. Køber af pladser kan derfor forvente, at der kan være forskellige takster på tilbud, der tidligere kun havde én takst.

Brønderslev Kommune: A-huset ønskes taget ud af rammeaftalen for 2013

Hedebo ønsker at tage 6 §107 pladser ud og omfordeling af pladserne med § 108 pladser

Cassiopeia ønsker at tage 2 pladser ud af rammeaftalen

Hjørring Kommune Der er ikke planlagt nye tilbud til ibrugtagning i 2013.

Der planlægges dog en analyse af dagtilbudsområdet, dog fortrinsvis med henblik på at have dagtilbudspladser til egne borgere. Der iværksættes allerede i 2012 et nyt dagtilbud med plads til 8 personer med nedsat funktionsevne på grund af diagnoserne asperger eller autisme. Aalborg Kommune Handicapafdelingen Ældre- og Kommunens specialiserede botilbud for borgere med erhvervet Handicapforvaltningen hjerneskade oplever store udfordringer i forhold til samarbejdskommunernes omfattende hjemtagelse af borgere

Børne- og Ungdomscenter Ranum flytter ultimo 2012 til Studievej i Nørresundby (tidligere Ungdomshøjskolen) og Bodil Hjorts Vej i Vodskov (tidligere Violen)

Nybyggeriet for døve i Aalborg, hvor døvetilbuddene: Lektorvej, Huset for døve, Bofællesskabet Gården og botilbuddet Umanakvej etableres som et helhedstilbud med indflytning ultimo 2012 Aalborg Kommune Aflastningstilbuddet Danahus. Der ses på muligheden for fremadrettet at Familie- og etablere et tilbud indeholdende døgnplader. Beskæftigelsesforvaltningen Der arbejdes med etablering af et klubtilbud for målgruppen for aflastningstilbud Danahus og Bodil Hjorths Vej. Region Nordjylland Regionen bygger erstatningsbyggeri for Boformen Kærvang med 24 pladser, således målgrupperne sikres en tidssvarende boligstandard. Efter endt gennemførelse af opkvalificeringen af boligerne inden for det socialpsykiatriske område, vil Regionen samlet set udbyde et uændret

11 antal pladser indenfor socialsykiatriområdet

Omorganisering og nye fysiske rammer på aktivitets- og samværstilbud på Sødisbakke. De 2 nuværende dagtilbud bliver lagt sammen og placeret på samme matrikel som de øvrige tilbud på Sødisbakke. Fra og med 2013 vil der være et samlet aktivitets- og samværstilbud på Sødisbakke med i alt 85 pladser. Der er i dag 127 pladser.

Kapacitetstilpasning i antallet af pladser på den nye sikrede institution for unge. Det planlagte pladsantal på 10 reduceres til 8 pladser pga. udviklingen af efterspørgsel på pladser på landsplan. Institutionen går i drift 1. september 2012.

12

BILAG C: Udviklingsplan for botilbud med over 100 pladser, Sødisbakke

Ifølge § 9 i lov om social service, skal der udarbejdes udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsstrategien for rammeaftalen for det sociale område skal indeholde disse udviklingsplaner. I den nordjyske region findes der ét sådant tilbud – Sødisbakke, som har 126 døgnpladser.

Status for indsatsområderne fra den udarbejdede udviklingsplan er følgende:

- Det planlagte erstatningsbyggeri med 24 boliger i stedet for boligerne i den lejede bygning på Fælledvej forventes at stå klar i slutningen af 2013. - Erstatningsbyggeriet for botilbuddet Bakkebo og Vestergade påbegyndes i slutningen af 2011 og forventes at stå færdigt i slutningen af 2013. Herefter vil beboerne fra Botilbuddet Vestergade og Botilbuddet Bakkebo blive samlet på en matrikel.

Der er i forlængelse af udviklingsplanen blevet udarbejdet en helhedsplan for renovering af de øvrige fysiske rammer på Sødisbakke for de næste 10 år. Der er afsat 25 mio. kr. til renoveringer i perioden 2010- 2014. Der er hovedsageligt 3 typer af renoveringer:

renovering af boligerne til en tidssvarende standard forbedring af fysiske rammer i aktivitets og samværstilbud forbedring af personalemæssige forhold på Sødisbakke.

I 2012 er de fysiske rammer for aktivitets- og samværstilbud på Sødisbakke blevet gennemgået. Region Nordjylland vil på baggrund af denne gennemgang etablere nye fysiske rammer og samle aktiviteterne i et nybyggeri, der understøtter beboernes behov og optimerer driften af det samlede tilbud.

I 2013 forventes arbejdet med at renovere tilbuddene Skovbakken og Fuglebo på Sødisbakke at blive påbegyndt.

Med gennemførelsen af erstatningsbyggerierne og helhedsplanen forventes samtlige boliger på Sødisbakke at have en tidssvarende standard.

13

Click here to enter text. Udviklingsstratgei 2013 - sammenfatning

Til KDK / KKR 27-02-2012

Kopi til

Fra Sekretariat for rammeaftaler

Sagsnr./Dok.nr. 2011-20535 / 2012-69524

Udviklingsstrategi 2013 - sammenfatning

De kommunale tilbagemeldinger til udviklingsstrategien for 2013 tegner et billede af kommuner, som i højere grad ønsker at være selvforsynende med tilbud. Kommunerne giver dog omvendt klart udtryk for, at de stadig vil efterspørge højt specialiserede tilbud, som den enkelte kommune ikke kan løfte i eget regi.

De overordnede politiske mål for rammeaftalen for 2013 er, at sikre at borgerne får de tilbud de har behov for med en specialiseret indsats og behandling på tværs af kommunegrænser. Dette sikres bland andet ved at rammeaftalen sigter på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet.

Nøgleord i de politiske visioner i de nordjyske kommuner er:

Tidlig indsats Helhedsorientering - sammenhæng i indsatsen og handlingsorientering tværfaglighed fleksibilitet, mestring - selvhjulpethed og rehabilitering rummelighed overholdelse af økonomiske og styringsmæssige rammer

De politiske visioner er et udtryk for en ny bevægelse på området, i forhold til at kommunerne i langt højere grad indtænker nye måder, at løfte opgaven med det specialiserede socialområde på. Visionerne modsvarer og tilgodeser efterspørgselen efter tilbud, der kan matche et øget fokus fra borgernes side i forhold til nærhedsprincip, individuelle løsninger, fleksibilitet, forebyggelse m.m.

Rammeaftalen bygger i lighed med sidst år på principperne fra FNs handicapkonvention, ved at det blandt andet i rammeaftalens proces er lagt særlig vægt på, at aktivt involvere sig med perso- ner med handicap1. Indmeldinger om kapacitet og efterspørgsel

Ændringer i forbrug af pladser ift. specifikke målgrupper samt nye målgrupper Den mest markante tendens i kommunernes tilbagemeldinger om ændringer i forbrug af pladser i forhold til specifikke målgrupper er på området omkring voksne med ADHD og/eller autisme. Sam- let set viser tilbagemeldingerne, at der fortsat vil være et stigende behov for pladser til voksne med ADHD og/eller autisme.

11 FN´s handicapkonvention artikel 4. stk. 3

Sekretariatet for Rammeaftaler Danmarksgade 17 9931 3131 9000 Aalborg [email protected]

Kommunerne peger på følgende nye målgrupper og problemstillinger, som de vurderer, der skal tages højde for i tilbudsviften: unge stofmisbrugere samt unge og voksne med dobbeltdiagnoser, afrusning/stabilisering af udsatte unge samt demente udviklingshæmmede, Også i denne forbin- delse er der kommuner, som peger på behov for fleksible løsninger, bl.a. til borgere, som ikke kan kategoriseres indenfor de kendte målgruppekategoriseringer.

Fokusområder for 2013

Udvikling af fælles samarbejdsstrategi Kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien tegner et billede af en virkelighed, hvor der på den ene side udvises mange initiativer i forhold til at ville løfte opgaverne på socialområdet i egen kommune. Men hvor der på den anden side også udtrykkes en klar erkendelse af, at der er områ- der, som er så specielle, at den enkelte kommune ikke kan løfte opgaven tilfredsstillende alene.

På den baggrund blev det besluttet, at der i rammeaftalen for 2013 sættes fokus på at få udarbej- det en fælles strategi for, hvad kommunerne og kommunerne og regionen skal samarbejde om, herunder en udpegning af hvilke områder, der skal løftes og af hvem. Det blev i forlængelse heraf besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med udvikling af en langsigtet samar- bejdsstrategi omkring specialiserede tilbud, hvor kommunerne og regionen ønsker en særlig aftale om solidarisk forsyningsforpligtigelse. Arbejdsgruppen skal blandt andet overskueliggøre fordele og ulemper ved at indgå aftaler om solidarisk forsyningsforpligtigelse og det at indgå bindingsafta- ler. Dette arbejdet vil blive præsenteret for det politiske niveau for en drøftelse i forbindelse med en planlagt temadag for de kommunale udvlag på området.

Kvalitet i fokus I forbindelse med både den politiske og administrative behandling af rammeaftalen for 2012, frem- kom der et ønske om, at rammeaftalen for 2013 skulle have et større fokus på kvalitet.

I rammeaftalen for 2013 indgår kommunerne en hensigtserklæring om at arbejde med en t kort- læggning af de nordjyske kommuners og regionens arbejde med kvalitet. Formålet er at pege på udfordringer og muligheder for, hvordan der kan arbejdes med kvalitet i en rammeaftalekontekst. De kvalitetsmodeller, der arbejdes med, har primært fokus på voksne borgere med handicap, sindslidelse, samt udsatte voksne.

Familieplejeanbringelser, Ministeremne Social- og Integrationsministeren har udpeget området familieplejeanbringelser som særligt tema i rammeaftalerne 2013. Ministeren beder om, at kommunerne i forbindelse med det kommende års rammeaftaler sætter fokus på familieplejelignende anbringelsessteder.

Kommunerne skal drøfte de faktiske muligheder for at benytte sig af de forskellige typer af pleje- familier, som er en del af anbringelsesviften, herunder kommunale plejefamilier og netværksan- bringelser. Kommunerne skal ligeledes drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt får sat fokus på ud- viklingen af kapaciteten og indholdet af disse anbringelsesformer.

Endelig skal kommunerne drøfte, hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder mv. kan udnyttes i et sam- spil med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud mv. Samt hvordan kommunerne, f.eks. gennem tværkommunale samarbejder, kan sikre den lovpligtige uddannelse og supervision af ple- jefamilier samt et kvalificeret tilsyn.

Det er nedsat en arbejdsgrupp, som arbejder med temaet ud fra et nordjysk perspektiv.

2/5

Fokusområder, der arbejdes videre med gennem 2012

Hjerneskadeområdet Området for voksne med erhvervet hjerneskade var i Rammeaftalen 2012 udpeget som fokusom- råde i Udviklingsstrategien. Baggrunden var på den ene side, at de kommunale indmeldinger til Rammeaftalen 2012 pegede på et behov for at se på forsyningsbehovet i forhold til de regionale rehabiliterings- og behandlingstilbud. På den anden side har der været et landspolitisk fokus på hjerneskaderehabilitering, hvor Den Medicinske Teknologi Vurdering og efterfølgende Forløbspro- grammerne for hjerneskadeområdet pegede på nogle generelle anbefalinger.

Anbefalinger på området for Erhvervet Hjerneskade i Nordjylland En tværkommunal/regional arbejdsgruppe har i efteråret 2011 gjort status for udviklingen i Nordjyl- land på området for erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppens analyse og kortlægning af området bliver afsluttet i første halvår 2012 og vil blive publiceret på sekretariat for rammeaftalers hjemme- side. Nedenstående anbefalinger indgår i arbejdsgruppens afrapportering:

Den fælles vision for tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i den geografiske region Nordjylland udgør en fælles referenceramme mellem kommunerne og regionen i Nordjylland – målet er at sikre en fælles forståelse og fælles sprog på området Kommunerne vurderes også fremadrettet at have behov for de specialiserede rehabiliterings- og behandlingstilbud i Nordjylland, herunder de tilbud der drives af Region Nordjylland Derfor anbefaler arbejdsgruppen at der generelt i regi af Rammeaftalen tages stilling til hvilke type af aftaler/modeller der kan være med til at sikre udbuddet af de specialiserede tilbud i fase 3 Arbejdsgruppen vurderer samtidig at det er afgørende for efterspørgslen, at tilbuddene tilrette- lægges mere fleksibelt og at der er en tydelig sammenhæng mellem ydelse og takst Arbejdsgruppen er opmærksom på udfordringerne i forhold til overgangene fra de somatiske behandlingstilbud til kommunalt/regionalt rehabiliteringstilbud. Snitfladerne vil blive behandlet i regi af Sundhedsaftalerne i en arbejdsgruppe som er sammensat af medlemmer fra sundheds- og socialområdet i løbet af 2012. Arbejdsgruppen anbefaler, at der løbende følges op på det arbejde i Den Administrative Styregruppe på Socialområdet

Det videre arbejde med hjerneskadeområdet i rammeaftaleregi

I forbindelse med udmøntning af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til en styrket ind- sats på området for erhvervet hjerneskade har kommunerne indgået samarbejde med Region Nordjylland og på tværs af kommunerne. Der iværksættes et fælles uddannelsesprogram målrettet nøglepersoner på hjerneskadeområdet i Nordjylland. I den forbindelse nedsættes en tværkommu- nal/regional følgegruppe. Den Administrative Styregruppe på socialområdet er styregruppe og vil efter august 2013 modtage en midtvejsevaluering for forløbet. Ved udgangen af 2014 afsluttes projektperioden og styregruppen forelægges en slutevaluering. Det forventes at det fælles uddan- nelsesprogram efter projektperioden vil fortsætte i drift og være tilgængeligt for alle kommuner og Region Nordjylland.

ADHD/autismeområdet I Udviklingsstrategien for 2012 blev området autisme/ADHD udpeget som et fokusområde, idet de kommunale tilbagemeldinger viste et behov for pladser/tilbud indenfor disse områder. Det blev i den forbindelse besluttet at afholde en særlig temadag for forvaltningernes fagpersoner, hvor fokus på udvikling og faglighed indenfor området er i centrum. Temadagen er planlgt til afholdelse foråret 2012.

3/5

Fokusområdet videreføres til Udviklingsstrategien for 2013, idet de seneste kommunale indmeldin- ger til Faglig Udviklingsstrategi viser, at der stadig er forventninger om stigende efterspørgsel efter pladser/tilbud på autisme/ADHD området.

I 2012 pågår desuden et arbejde fra det faglige netværk omkring ADHD, som har planlagt at ud- vikle en fælles model for afdækning af fagområdet. Dette vil betyde, at udviklingen i antallet af bor- gere med ADHD diagnose kan afdækkes på tværs af kommunerne i region Nordjylland.

Fokusområder, som afsluttes i 2012

Særforanstaltninger Særforanstaltninger var i Rammeaftalen 2012 et særligt fokusområde i Udviklingsstrategien. Te- maet var i 2012 udpeget som nationalt ministeremne, for rammeaftalerne på socialområdet. En tværkommunal/regional arbejdsgruppe har i 2011/2012 kortlagt og analyseret området for særfo- ranstaltninger i den geografiske region Nordjylland.

De nordjyske kommuner udpeger, som myndighed for området, at der i Nordjylland pr. 30. novem- ber 2011 findes 38 foranstaltninger med en normering på mere end 1:12 målrettet børn unge og voksne med problemskabende adfærd, heraf er 6 særforanstaltninger med en grundnormering på mere end 2:13.

Det er arbejdsgruppens udgangspunkt, at særforanstaltninger, der drives enten i tilknytning til eksi- sterende botilbud, eller som en samling af flere særforanstaltninger, alt andet lige er den fagligt og økonomiske mest optimale løsning. Der er i Nordjylland etableret og planlægges flere tilbud, mål- rettet borgere med problemskabende adfærd og et omfattende støttebehov. En nærmere redegø- relse for området generelt i Nordjylland og arbejdsgruppens analyse bliver publiceret på: www.rammeaftalernord.dk

Konklusioner og anbefalinger på området særforanstaltninger

Arbejdsgruppen har generelt været optaget, hvordan der kan arbejdes med at forebygge, at beho- vet for særforanstaltninger opstår og dernæst, hvordan udviklingsperspektivet kan fastholdes i særforanstaltningerne. Arbejdsgruppen har udpeget nedenstående fokusområder for udviklingen på særforanstaltningsområdet:

Generel fleksibel indretning af botilbudsområdet, så der f.eks. i højere grad bliver plads til, at den enkelte borger kan til- og fravælge fællesskabet efter behov og ønsker.

Udredning i bred forstand – så borgerne i udgangspunktet matches til det rigtige tilbud og, at der løbende foretages opfølgning på udredningen, så udviklingsperspektivet i den enkelte borgers livs- forløb sikres fokus. Dermed skal det også sikres at støtten til borgeren tilpasses det aktuelle be- hov.

De fysiske rammer omkring særforanstaltningerne – skal sikre den rette skærmning for borgerne, sikkerhed for medarbejdere, samt danne rammen om faglige fællesskaber og sparring mellem medarbejdere og ledelse.

2 I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til foranstaltninger med en normering på mindst 1:1 målrettet borgere med problemskabende adfærd, som den pågældende kommune er handle- og betalingskommune for. Dermed forekommer der formentlig lokale forskelle i den metode, der er anvendt til at lave kommunens besvarelse. 3 Som ovenfor. 4/5

Adgang til og fastholdelse af fagligt kvalificerede medarbejderressourcer – stiller særlige krav til særforanstaltningerne generelt set i forhold til adgang til efteruddannelse, ledelse, faglig sparring supervision mv.

Det videre arbejde med særforanstaltninger i rammeaftaleregi:

Der etableres et fagligt netværk på området for særforanstaltninger på afdelingslederniveau. Der oparbejdes løbende erfaringer med nye måder at indrette tilbudene på, både i forhold til de fysiske rammer og tilrettelæggelsen af støtten. Erfaringer som arbejdsgruppen finder det relevant at følge på tværs af kommuner og region. Gruppen vil ligeledes få til opgave at se på mulighederne for at tilrettelægge uddannelsestiltag målrettet medarbejderne i særforanstaltninger på tværs af kommu- ner og region i Nordjylland

Færdigbehandlede retspsykiatriske patienter I 2011 blev der nedsat en projektgruppe, som har forestået et analyse- og planlægningsarbejde i forhold til en eventuel etablering af et tilbud efter servicelovens § 107 til målgruppen af færdigbe- handlede retspsykiatriske patienter. Udgangspunktet var, at lave et tilbud, hvor beboerne i løbet af deres ophold skulle afklares i forhold til at få et mindre indgribende socialpsykiatrisk tilbud.

Behovet for et tilbud til færdigbehandlede psykiatriskepatienter, der ikke umiddelbart kan placeres i et kommunalt tilbud, vurderes ikke stort nok til, at det giver anledning til at der etableres et egentlig Regionalt tilbud til målgruppen. Der arbejdes videre med, at undersøge muligheden for et bilateralt samarbejde mellem Aalborg kommune og Regionen, da Aalborg som den eneste kommune fortsat overvejer om et tilbud efter Servicelovens paragraf 107 etableret i regi af Regionen giver mening.

5/5

KKR NORDJYLLAND

Udkast til 1. januar Udviklingsstrategi, 2013 2013

Udviklingsstrategien er en del af den samlede Rammeaftale på det Udviklingsstrategi, specialiserede socialområde. Udviklingsstrategien aftales de nordjyske Rammeaftale kommuner imellem samt med Region Nordjylland. 2013, Nordjylland Udkast til Udviklingsstrategi, 2013

1. Indledning ...... 1 2. Indmeldinger om kapacitet og efterspørgsel ...... 1 3. Fokusområder ...... 4 4. Dialog og tæt samarbejde ved ændringer i f.eks. behov...... 8 5. Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud ...... 9 6. Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere ...... 9 7. Specialundervisningsområdet ...... 10 8. Udviklingsplan for botilbud med over 100 pladser ...... 10

Bilag:

A. Opsummering af kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien 2013 B. Oversigt over driftsherreindmeldinger C. Status på udviklingsplanen for Sødisbakke

D. Oversigt over tilbudsviften i Nordjylland – udtræk fra Tilbudsportalen (findes kun elektronisk)

1. Indledning

De overordnede politiske mål for rammeaftalen for 2013 er, at sikre at borgerne får de tilbud de har behov for med en specialiseret indsats og behandling på tværs af kommunegrænser. Dette sikres blandt andet ved, at rammeaftalen sigter på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet.

Rammeaftalen bygger i lighed med sidst år på principperne fra FNs handicapkonvention, blandt andet på den måde, at der i rammeaftalens proces er lagt særlig vægt på aktivt at involvere personer med handicap1.

Udviklingsstrategien er den ene del af rammeaftalen og har fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud samt på behovet for nye tilbud. Af Udviklingsstrategien fremgår kommunernes ændringer i forbrug af pladser samt et overblik over, hvilke forebyggende foranstaltninger, som kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, og som kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på det sociale område. I Udviklingsstrategien fastlægges desuden de fokusområder, som de nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker at arbejde særligt med i 2013. Herunder indgår Socialministerens særligt udmeldte tema, som for 2013 er udviklingen i brugen af forskellige familieplejeanbringelser.

Alle kommunale og regionale2 tilbud på socialområdet er omfattet af rammeaftalens Udviklingsstrategi3. Udviklingsstrategien er således udarbejdet på baggrund af et samlet overblik over de tilbud, der ligger i den nordjyske region. En oversigt over alle tilbud (private, kommunale og regionale) findes som bilag til Udviklingsstrategien på www.rammeaftalernord.dk.

Udviklingsstrategien er blevet til gennem input fra de 11 kommuner, Region Nordjylland, de faglige netværk på socialområdet, dialogmøder med forvaltninger og politiske udvalg, brugerorganisationerne4 samt drøftelser i den Administrative Styregruppe på det sociale område.

2. Indmeldinger om kapacitet og efterspørgsel

De overordnede tendenser De kommunale tilbagemeldinger til udviklingsstrategien for 2013 tegner et billede af kommuner, som i højere grad ønsker at være selvforsynende med tilbud. Kommunerne giver dog omvendt klart udtryk for, at de stadig vil efterspørge højt specialiserede tilbud, som den enkelte kommune ikke kan løfte i eget regi.

Region Nordjylland udtrykker, at regionen fortsat ser det som sin opgave i samarbejde med kommunerne at imødekomme den efterspørgsel, der måtte være fra kommunernes side. Region Nordjylland lægger desuden op til dialog om samarbejde i forbindelse med overvejelser om udvikling også af helt nye tilbud.

Nøgleord i de politiske visioner i de nordjyske kommuner er følgende på børneområdet:

1 FN´s handicapkonvention artikel 4. stk. 3 2 Regionsrådet bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere. 3 Jf. BEK 205 § 6 4 Dialogmøder ifm. planlægning af temadagen for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, deltagelse i møder med Handicapnetværk Nord, dialogmøde mellem faglige netværk og lokale DH-formænd

1

Tidlig indsats Helhedsorientering Tværfaglighed Sammenhæng i indsatsen Handlingsorientering

På voksenområdet er nøgleordene:

Fleksibilitet Mestring Rummelighed Overholdelse af økonomiske og styringsmæssige rammer Selvhjulpethed og rehabilitering

De politiske visioner er et udtryk for en ny bevægelse på området, i forhold til at kommunerne i langt højere grad indtænker nye måder, at løfte opgaven med det specialiserede socialområde på. Visionerne modsvarer og tilgodeser efterspørgselen efter tilbud, der kan matche et øget fokus fra borgernes side i forhold til nærhedsprincip, individuelle løsninger, fleksibilitet, forebyggelse m.m.

Der er et udtrykt ønske fra kommunernes side om større fleksibilitet i de eksisterende tilbud. Dette kommer også til udtryk i tilbagemeldingerne om ønsker til den faglige udvikling i tilbuddene. Her peger størstedelen af kommunerne på øget fleksibilitet i tilbuddene og gradueret anvendelse af indsatser.

Ændringer i forbrug af pladser ift. specifikke målgrupper samt nye målgrupper Den mest markante tendens i kommunernes tilbagemeldinger om ændringer i forbrug af pladser i forhold til specifikke målgrupper er på området omkring voksne med ADHD og/eller autisme. Samlet set viser tilbagemeldingerne, at der fortsat vil være et stigende behov for pladser til voksne med ADHD og/eller autisme.

Kommunerne peger på følgende nye målgrupper og problemstillinger, som de vurderer, der skal tages højde for i tilbudsviften: unge stofmisbrugere, bl.a. udviklingshæmmede stofmisbrugere samt unge og voksne med dobbeltdiagnoser, afrusning/stabilisering af udsatte unge samt demente udviklingshæmmede. Også i denne forbindelse er der kommuner, som peger på behov for fleksible løsninger, bl.a. til borgere, som ikke kan kategoriseres indenfor de kendte målgruppekategoriseringer.

Forebyggende foranstaltninger, nye tilbud i kommunalt regi samt øvrige driftsherreindmeldinger Kommunerne etablerer eller planlægger at etablere en række tilbud i eget regi

Tilbagemeldingerne viser, at der er stor aktivitet i kommunerne i forhold til at etablere og udbygge tilbud indenfor det sociale område. Kommunernes vækststrategier kan bevirke en reel overkapacitet. For at sikre at der er en balance mellem udbud og efterspørgsel, udarbejder sekretariatet en kortlægning af de nye initiativer med henblik på at etablere et vidensgrundlag, der kan afværge en eventuel suboptimering på længere sigt.

2

Nedenstående er meldt ind fra kommunerne:

Hjørring Kommune planlægger en analyse af autismeområdet med henblik på evt. etablering af et botilbud. Kommunen arbejder desuden med etablering af ældretilbud til borgere med sindslidelser, ligesom der er planlagt en analyse af det samlede dagtilbudsområde med henblik på evt. etablering af flere pladser.

Brønderslev Kommune påtænker at etablere et tilbud til senhjerneskadede og etablere opgangsfællesskaber. Kommunen har et ønske om at være selvforsynende med tilbud og påpeger, at der dermed vil ske en ændring i tilbudsviften.

Vesthimmerland Kommune etablerer et støttecenter for sindslidende i Aars Midtby. Centret skal yde støtte og rumme fællesfaciliteter til ca. 12 personer med psykisk lidelse. Herudover bygges et nyt hus med plads til 6 (voksne) borgere i forlængelse af et eksisterende bofællesskab. Målgruppen angives som meget bred.

Mariagerfjord Kommune vil udbygge sit tilbud til senhjerneskadede og har i den forbindelse udfærdiget projekt ”Hurtigere overblik og udvikling i eget liv” – bl.a. i samarbejde med Behandlingscenter Østerskoven.

Jammerbugt Kommune planlægger på voksenområdet at etablere et enkeltmandstilbud. På børne- og ungeområdet arbejder kommunen med etablering af specialiserede pleje- og aflastningsfamilier. Kommunen opretter desuden et dagtilbud for børn med autismespektrumsforstyrrelser i tilknytning til en allerede eksisterende børnehave. I første omgang er der tale om 4 pladser. På sigt vil kommunen primært bruge pladser i eget tilbud frem for tilbud i Aalborg Kommune. Der planlægges dog ikke at hjemtage børn, der er i nuværende tilbud, men når det nye tilbud står klart, vil kommunen visitere hertil.

Morsø Kommune etablerer et botilbud/bofællesskab til psykiatriske borgere. Der bliver tale om 5 lejligheder med én fælleslejlighed med vågen nattevagt. Kommunen har ligeledes etableret et dagtilbud med vagttelefon. Tilbuddet er rettet mod unge mellem 18 – 30 år med § 85 støtte med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne.

Aalborg Kommune bygger almene boliger til et døgntilbud til voksne borgere med sindslidelse. Der er tale om 20 pladser. I den forbindelse har borgere fra Aalborg Kommune, som pt. bor i døgntilbud rettet mod denne målgruppe i eksterne tilbud, fået tilbud om, at flytte ”hjem” til Aalborg

Aalborg Kommune opretter et behandlingstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade efter SEL § 102. Der er tale om rehabilitering i eget hjem. Tilbuddet har opstart i januar 2012.

En revision af Aalborg Kommunes Anbringelsesgrundlag forventes at medføre en tilpasning til målgruppen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens eksisterende døgntilbud. Der fokuseres på at etablere alternativer til anbringelser, i form af fx indsatser i dagregi og inklusion i normalsystemet.

Aalborg Kommune går forsøgsvis i gang med at udvide målgruppen for Stampe med for meget tidligt fødte børn.

Aalborg Kommune opretter desuden et behandlingstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade efter SEL § 102, der er tale om rehabilitering i eget hjem.

3

Forebyggende foranstaltninger

Også i forhold til forebyggende foranstaltninger er der mange initiativer i gang i kommunerne. Her er der bl.a. tale om rehabiliterende indsatser til borgere med erhvervet hjerneskade, indsatser til forebyggelse af anbringelser udenfor hjemmet samt indsatser med øget bostøtte/skp ordninger på det socialpsykiatriske område.

Indmeldinger som driftsherre på rammeaftaletilbud

Kommunernes og Region Nordjyllands indmeldinger som driftsherrer viser, at der løbende er en udvikling i gang også her med renovering, nybygning og kapacitetsjusteringer på det specialiserede socialområde.

Region Nordjylland bygger erstatningsbyggeri for den socialpsykiatriske boform Kærvang. På Sødisbakke lægges de 2 nuværende dagtilbud sammen og placeres på samme matrikel som de øvrige tilbud på Sødisbakke. Samtidig nedjusteres pladsantallet svarende til den oplevede efterspørgsel.

Aalborg Kommune bygger nyt til målgruppen af døve og samler de forskellige tilbud til et helhedstilbud.

Den samlede oversigt over indmeldinger som driftsherre findes som bilag B og kan desuden ses på sekretariatets hjemmeside.

3. Fokusområder

Nye fokusområder for 2013

Udvikling af fælles samarbejdsstrategi Kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien tegner et billede af en virkelighed, hvor der på den ene side udvises mange initiativer i forhold til at ville løfte opgaverne på socialområdet i egen kommune. Men hvor der på den anden side også udtrykkes en klar erkendelse af, at der er områder, som er så specielle, at den enkelte kommune ikke kan løfte opgaven tilfredsstillende alene.

På den baggrund blev det besluttet, at der i rammeaftalen for 2013 sættes fokus på at få udarbejdet en fælles strategi for, hvad kommunerne og kommunerne og regionen skal samarbejde om, herunder en udpegning af hvilke områder, der skal løftes og af hvem. Det blev i forlængelse heraf besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med udvikling af en langsigtet samarbejdsstrategi omkring specialiserede tilbud, hvor kommunerne og regionen ønsker en særlig aftale om solidarisk forsyningsforpligtigelse.

Det er arbejdsgruppens opdrag at:

Fase 1:

Overskueliggøre fordele og ulemper ved at indgå aftaler om solidarisk forsyningsforpligtigelse og det at indgå bindingsaftaler

4

Fase 2:

Udarbejde kriterier for udpegning af tilbud, som den solidariske forsyningsforpligtigelse skal omfatte udarbejde forslag til samarbejdsmodel, herunder forslag til finansierings/bindingsmodeller for tilbud omfattet af den solidariske forsyningsforpligtigelse

I forlængelse af fase 1 indlægges en politisk drøftelse.

Kvalitet i fokus I forbindelse med både den politiske og administrative behandling af rammeaftalen for 2012, fremkom der et ønske om, at rammeaftalen for 2013 skulle have et større fokus på kvalitet. Rammeaftalen for 2012 havde et særlig fokus på den økonomiske del, da kommunerne havde behov for at udvise økonomisk ansvarlighed.

I rammeaftalen for 2013 indgår kommunerne en hensigtserklæring om at arbejde med implementering af kvalitetsmodeller på det specialiserede socialområde. Region Nordjylland arbejder videre med Den Danske kvalitetsmodel på socialområdet. I rammeaftaleregi arbejdes der i 2012 med at kortlægge de nordjyske kommuners og regionens arbejde med kvalitet.

Formålet er på baggrund af kortlægningen at pege på udfordringer og muligheder for, hvordan der kan arbejdes med kvalitetsudvikling og dokumentationsmodelle i en rammeaftalekontekst. De kvalitetsmodeller, der arbejdes med, har primært fokus på voksne borgere med handicap, sindslidelse, samt udsatte voksne.

Familieplejeanbringelser, Ministeremne Social- og Integrationsministeren har udpeget området familieplejeanbringelser som særligt tema i rammeaftalerne 2013. Ministeren beder om, at kommunerne i forbindelse med det kommende års rammeaftaler sætter fokus på familieplejelignende anbringelsessteder.

Kommunerne skal drøfte de faktiske muligheder for at benytte sig af de forskellige typer af plejefamilier, som er en del af anbringelsesviften, herunder kommunale plejefamilier og netværksanbringelser. Kommunerne skal ligeledes drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt får sat fokus på udviklingen af kapaciteten og indholdet af disse anbringelsesformer.

Endelig skal kommunerne drøfte, hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder mv. kan udnyttes i et samspil med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud mv. Samt hvordan kommunerne, f.eks. gennem tværkommunale samarbejder, kan sikre den lovpligtige uddannelse og supervision af plejefamilier samt et kvalificeret tilsyn.

I den nordjyske region nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, som arbejder med temaet ud fra et nordjysk perspektiv.

5

Fokusområder, der arbejdes videre med gennem 2012

Hjerneskadeområdet Området for voksne med erhvervet hjerneskade var i Rammeaftalen 2012 udpeget som fokusområde i Udviklingsstrategien. Baggrunden var på den ene side, at de kommunale indmeldinger til Rammeaftalen 2012 pegede på et behov for at se på forsyningsbehovet i forhold til de regionale rehabiliterings- og behandlingstilbud. På den anden side har der været et landspolitisk fokus på hjerneskaderehabilitering, hvor Den Medicinske Teknologi Vurdering og efterfølgende Forløbsprogrammerne for hjerneskadeområdet pegede på nogle generelle anbefalinger.

Anbefalinger på området for Erhvervet Hjerneskade i Nordjylland En tværkommunal/regional arbejdsgruppe har i efteråret 2011 gjort status for udviklingen i Nordjylland på området for erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppens analyse og kortlægning af området bliver afsluttet i første halvår 2012 og vil blive publiceret på sekretariat for rammeaftalers hjemmeside. Nedenstående anbefalinger indgår i arbejdsgruppens afrapportering:

Den fælles vision for tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i den geografiske region Nordjylland udgør en fælles referenceramme mellem kommunerne og regionen i Nordjylland – målet er at sikre en fælles forståelse og fælles sprog på området Kommunerne vurderes også fremadrettet at have behov for de specialiserede rehabiliterings- og behandlingstilbud i Nordjylland, herunder de tilbud der drives af Region Nordjylland Derfor anbefaler arbejdsgruppen at der generelt i regi af Rammeaftalen tages stilling til hvilke type af aftaler/modeller der kan være med til at sikre udbuddet af de specialiserede tilbud i fase 3 Arbejdsgruppen vurderer samtidig at det er afgørende for efterspørgslen, at tilbuddene tilrettelægges mere fleksibelt og at der er en tydelig sammenhæng mellem ydelse og takst Arbejdsgruppen er opmærksom på udfordringerne i forhold til overgangene fra de somatiske behandlingstilbud til kommunalt/regionalt rehabiliteringstilbud. Snitfladerne vil blive behandlet i regi af Sundhedsaftalerne i en arbejdsgruppe som er sammensat af medlemmer fra sundheds- og socialområdet i løbet af 2012. Arbejdsgruppen anbefaler, at der løbende følges op på det arbejde i Den Administrative Styregruppe på Socialområdet

Det videre arbejde med hjerneskadeområdet i rammeaftaleregi

I forbindelse med udmøntning af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til en styrket indsats på området for erhvervet hjerneskade har kommunerne indgået samarbejde med Region Nordjylland og på tværs af kommunerne. Der iværksættes et fælles uddannelsesprogram målrettet nøglepersoner på hjerneskadeområdet i Nordjylland. I den forbindelse nedsættes en tværkommunal/regional følgegruppe. Den Administrative Styregruppe på socialområdet er styregruppe og vil efter august 2013 modtage en midtvejsevaluering for forløbet. Ved udgangen af 2014 afsluttes projektperioden og styregruppen forelægges en slutevaluering. Det forventes at det fælles uddannelsesprogram efter projektperioden vil fortsætte i drift og være tilgængeligt for alle kommuner og Region Nordjylland.

ADHD/autismeområdet I Udviklingsstrategien for 2012 blev området autisme/ADHD udpeget som et fokusområde, idet de kommunale tilbagemeldinger viste et behov for pladser/tilbud indenfor disse områder. Det blev i den

6

forbindelse besluttet at afholde en særlig temadag for forvaltningernes fagpersoner, hvor fokus på udvikling og faglighed indenfor området er i centrum.

Fokusområdet videreføres til Udviklingsstrategien for 2013, idet de seneste kommunale indmeldinger til Faglig Udviklingsstrategi viser, at der stadig er forventninger om stigende efterspørgsel efter pladser/tlbud på autisme/ADHD området.

De faglige netværk vil i 2012 få til opgave at konkretisere det behov, som ligger bag kommunernes tilbagemeldinger med henblik på at udarbejde konkrete forslag til, hvordan kommunernes behov kan imødekommes: Hvilke borgere er der tale om, hvilke type tilbud er der behov for, er der grundlag for fælleskommunalt samarbejde mv.. Arbejdes påbegyndes i forbindelse med temadagen, som er planlagt til afholdelse i juni 2012. Målgruppen er de fagpersoner i forvaltningerne, som arbejder med målgruppen, forvaltningsledelse samt de faglige netværk for hhv. autisme og ADHD.

I 2012 pågår desuden et arbejde fra det faglige netværk omkring ADHD, som har planlagt at udvikle en fælles model for afdækning af fagområdet. Dette vil betyde, at udviklingen i antallet af borgere med ADHD diagnose kan afdækkes på tværs af kommunerne i region Nordjylland.

Fokusområder, som afsluttes i 2012

Særforanstaltninger Særforanstaltninger var i Rammeaftalen 2012 et særligt fokusområde i Udviklingsstrategien. Temaet var i 2012 udpeget som nationalt ministeremne, for rammeaftalerne på socialområdet. En tværkommunal/regional arbejdsgruppe har i 2011/2012 kortlagt og analyseret området for særforanstaltninger i den geografiske region Nordjylland.

De nordjyske kommuner udpeger, som myndighed for området, at der i Nordjylland pr. 30. november 2011 findes 36 foranstaltninger med en normering på mere end 1:1 målrettet børn unge og voksne med problemskabende adfærd, heraf er 6 særforanstaltninger med en grundnormering på mere end 2:1.

Det er arbejdsgruppens udgangspunkt, at særforanstaltninger, der drives enten i tilknytning til eksisterende botilbud, eller som en samling af flere særforanstaltninger, alt andet lige er den fagligt og økonomiske mest optimale løsning. Der er i Nordjylland etableret og planlægges flere tilbud, målrettet borgere med problemskabende adfærd og et omfattende støttebehov. En nærmere redegørelse for området generelt i Nordjylland og arbejdsgruppens analyse bliver publiceret på: www.rammeaftalernord.dk

Konklusioner og anbefalinger på området særforanstaltninger

Arbejdsgruppen har generelt været optaget, hvordan der kan arbejdes med at forebygge, at behovet for særforanstaltninger opstår og dernæst, hvordan udviklingsperspektivet kan fastholdes i særforanstaltningerne. Arbejdsgruppen har udpeget nedenstående fokusområder for udviklingen på særforanstaltningsområdet:

Generel fleksibel indretning af botilbudsområdet, så der f.eks. i højere grad bliver plads til, at den enkelte borger kan til- og fravælge fællesskabet efter behov og ønsker.

7

Udredning i bred forstand – så borgerne i udgangspunktet matches til det rigtige tilbud og, at der løbende foretages opfølgning på udredningen, så udviklingsperspektivet i den enkelte borgers livsforløb sikres fokus. Dermed skal det også sikres at støtten til borgeren tilpasses det aktuelle behov.

De fysiske rammer omkring særforanstaltningerne – skal sikre den rette skærmning for borgerne, sikkerhed for medarbejdere, samt danne rammen om faglige fællesskaber og sparring mellem medarbejdere og ledelse.

Adgang til og fastholdelse af fagligt kvalificerede medarbejderressourcer – stiller særlige krav til særforanstaltningerne generelt set i forhold til adgang til efteruddannelse, ledelse, faglig sparring supervision mv.

Det videre arbejde med særforanstaltninger i rammeaftaleregi:

Der etableres et fagligt netværk på området for særforanstaltninger på afdelingslederniveau. Der oparbejdes løbende erfaringer med nye måder at indrette tilbudene på, både i forhold til de fysiske rammer og tilrettelæggelsen af støtten. Erfaringer som arbejdsgruppen finder det relevant at følge på tværs af kommuner og region. Gruppen vil ligeledes få til opgave at se på mulighederne for at tilrettelægge uddannelsestiltag målrettet medarbejderne i særforanstaltninger på tværs af kommuner og region i Nordjylland

Færdigbehandlede retspsykiatriske patienter I 2011 blev der nedsat en projektgruppe, som har forestået et analyse- og planlægningsarbejde i forhold til en eventuel etablering af et tilbud efter servicelovens § 107 til målgruppen af færdigbehandlede retspsykiatriske patienter. Udgangspunktet var, at lave et tilbud, hvor beboerne i løbet af deres ophold skulle afklares i forhold til at få et mindre indgribende socialpsykiatrisk tilbud.

Behovet for et tilbud til færdigbehandlede psykiatriske patienter, der ikke umiddelbart kan placeres i et kommunalt tilbud, vurderes ikke stort nok til, at det giver anledning til at der etableres et egentlig Regionalt tilbud til målgruppen. Der arbejdes videre med at undersøge muligheden for et bilateralt samarbejde mellem Aalborg kommune og Region Nordjylland, da Aalborg som den eneste kommune fortsat overvejer, om et tilbud efter Servicelovens paragraf 107 etableret i regi af Regionen giver mening.

4. Dialog og tæt samarbejde ved ændringer i f.eks. behov Et af de vigtigste elementer i rammeaftalen er, at der altid er de rigtige tilbud til en omkostningseffektiv pris. For at imødekomme dette, er det er vigtigt at både kommunerne og regionen orienterer om evt. ændringer så tidligt som muligt således at sekretariatet både kan imødekomme behovet for at udarbejde en udviklingsstrategi på et tilstrækkelig oplyst grundlag, men også at kommuner/region som driftsherre kan agere på de evt. ændringer i forhold til f.eks. at udføre kapacitetstilpasninger o.l.

Ved ændringer til rammeaftalerne skal der naturligvis være en faglig og saglig begrundelse for oprettelse, nedlæggelse eller omlægning af tilbud. En ændring kan både være at en myndighed påtænker at etablere et tilbud / pladser, der vil have en konsekvens for efterspørgselen, men også en myndighed der påtænker at overtage et tilbud / pladser, evt. at en myndighed der af andre årsager ændrer i sit efterspørgselsmønster som igen vil kunne påvirke efterspørgselen af tilbud omfattet af rammeaftalen.

8

Den driftsherre, der ønsker ændringen, skal således tidligst muligt i processen i dialog med de parter5, der er berørte af en eventuel ændring.

Såfremt en kommune eller regionen i særtilfælde foretager en større ændring udenfor årshjulet, skal de øvrige kommuner6 og Region Nordjylland orienteres så tidligt som muligt – og senest når beslutningen er truffet (fair play). Tidlig og åben dialog er vigtig for både for at imødekomme behovet for fleksibilitet og behovet for at kunne planlægge. i den forbindelse central. Det tilstræbes dog at indmelde større ændringer indenfor årshjulets rammer.

5. Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Udviklingsstrategien skal ifølge lovgivningen indeholde oplysninger til støtte for koordineringen af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Af kommunernes tilbagemeldinger omkring dette fremgår, at disse generelt ikke forudser ændringer i efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Sekretariatet for rammeaftaler sikrer, at de nordjyske kommuners indmeldinger på dette område bringes videre og indgår i den samlede koordinering på landsplan7.

6. Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere

Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere i Region Nordjylland Kommunerne i Nordjylland har i regi af Rammeaftalen nedsat et Fælleskommunalt Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Samrådet afgiver vejledende udtalelser til anklagemyndigheder om målgruppe samt sanktionsformer for udviklingshæmmede lovovertrædere.

Kriminalpræventivt tilsyn med domfældte udviklingshæmmede I henhold til retssikkerhedsloven § 16 a, er det en kommunal forpligtigelse, at føre tilsyn med de udviklingshæmmede domfældte.

Tilsynet har 2 funktioner:

5 Hvem, der defineres som ”de berørte” parter er en vurdering fra sag til sag, men vurderingen kan ske med udgangspunkt i, hvem den givne sag vil få en betydning for; f.eks. brugere af tilbuddet, omkringliggende kommuner, beliggenhedskommune, kommuner som har borgere indskrevet på tilbuddet, kommuner som tidligere har benyttet sig af tilbuddet og kan forventes at benytte tilbuddet igen samt driftsherrer, som er leverandør af samme type af tilbud.

6 med øvrige kommuner, tænkes specielt på de omkringliggende kommuner og de kommuner der særlig bliver berørt af den evt. ændring. 7 De 5 rammeaftalesekretariater har udarbejdet et sæt procedurer for koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Procedurerne findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside: www.rammeaftalernord.dk

9

1. Dels løbende at følge den dømte for derved at sikre, at den dømte ikke begår ny kriminalitet samt at dommens præmisser og vilkår overholdes, herunder løbende vurdere behov for ændringer i sanktionsvalg m.v., således at der sættes en positiv udvikling i gang. 2. Dels løbende træffer afgørelse om mest hensigtsmæssigt sanktionsvalg i henholdt til dommens præmisser.

Kommunerne kan købe hjælp til den løbende tilsynsfunktion af Aalborg kommune.

Yderligere oplysninger om kontaktpersoner mv. kan findes på www.rammeaftalernord.dk

7. Specialundervisningsområdet På specialundervisningsområdet har det hidtil været Region Nordjylland, der udarbejder rammeaftalen med udgangspunkt i tæt dialog med de kommunale direktører på området. En lovændring betyder, at koordineringsopgaven omkring rammeaftalen på specialundervisningsområdet fra april 2012 overgår til kommunerne. Med lovændringen følger, at rammeaftalen for specialundervisning, ligesom det er tilfældet med aftalen for det sociale område, skal indeholde en udviklingsstrategi samt en styringsaftale.

Rammeaftalen for 2013 på specialundervisningsområdet udarbejdes efter aftale mellem Region Nordjylland og kommunerne af Region Nordjylland.

8. Udviklingsplan for botilbud med over 100 pladser Udviklingsstrategien skal indeholde udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. I den Nordjyske region findes der ét sådant tilbud – Sødisbakke, som har 117 døgnpladser efter Servicelovens § 108. I 2008 udarbejdede Region Nordjylland en udviklingsplan for Sødisbakke. Vedlagt Udviklingsstrategien er en status på udviklingsplanen.

10

Høringssvar fra brugerrepræsentanterne i det regionale Dialogforum vedr. udviklingsstrategi 2013.

13-03-2012

Vi har drøftet udkast til udviklingsstrategi og mener, at det er et væsentligt værktøj til at fremme udviklingen på det specialiserede område.

Vi finder dog, at vægtningen af de forskellige elementer ikke er, som vi kunne ønske. I udviklingsstrategien står der meget beskrevet om den fysiske udvikling (kapacitetsjusteringer) og dette er der meget konkret redegjort for. Hvad derimod angår den indholdsmæssige udvikling, begrænser aftalen sig til overskrifter uden en egentlig angivelse af, hvad der skal forstås herved.

Udviklingen af de fysiske rammer er vigtig, men man løser ikke borgerens problem udelukkende gennem tilvejebringelse af fysiske rammer. Det er endnu mere vigtigt, at indholdet af et tilbud har høj kvalitet og er tilpasset borgerens behov. Det er samtidigt vigtigt at udvikle og fastholde den specialiserede ekspertise og fagliglighed i tilstrækkelig grad på de enkelte tilbud. Faglighed i forhold til den enkelte borger og den specifikke viden samt videreuddannelse omkring den enkeltes handicap.

Det er vigtigt med en evidensbaseret og forskningsmæssig tilgang samt implementering af denne både i forhold til den enkelte borgers handicap og de forskellige handicapgrupper. Her ud over er det vigtigt med etablering og finansiering af nye tiltag og nye tilbud, når behovet opstår. Her er der specielt fire elementer, som bør præciseres nærmere; Ansvar, kompetencer, finansieringsmodel og forsyningsforpligtigelse.

For at sikre kvaliteten og fagligheden i udviklingsstrategien er det vigtigt, at definere betydningen af nedenstående nøgleord samt at angive hvilke konkrete tiltag, der skal bringes i anvendelse for at leve op til nøgleordene.

”På børneområdet er nøgleordene; - tidlig indsats, - helhedsorientering, - tværfaglighed, - sammenhæng i indsatsen, - handlingsorientering.”

”På voksenområdet er nøgleordene; - fleksibilitet, - mestring, - rummelighed, - overholdelse af økonomiske og styringsmæssige rammer, selvhjulpethed, - rehabilitering.”

Vi opfordrer til, at kommunerne undersøger, hvor der er mulighed for at samarbejde om tilbud, inden man vælger at hjemtage. Der hvor den aktuelle kommune ikke har et borgergrundlag, der godtgør at kommunen kan have et eget tilbud eller hjemtage til eget tilbud opfordrer vi til tværkommunalt samarbejde på kontrakt basis. Hvilket giver bedre muligheder for at optimere kapaciteten.

En anden mulighed for os at se er, at leverandør opgaven overdrages til Region Nordjylland for de mest specialiserede opgaver. Det fremgår af rammeaftalen, at kommunerne vil efterspørge højt specialiserede tilbud og at der vil blive arbejdet på en fælles strategi for, hvad kommunerne og regionen skal samarbejde om. Vi ser frem til at denne strategi ligger klar.

Vi gør dog opmærksom på, at det er nødvendigt at kalkulere med en vis overkapacitet eller etablere mere fleksible tilbud - for at sikre, at alle der ”efterspørger” et bestemt tilbud, kan få det.

Brugerrepræsentanterne opfordrer til at der arbejdes målrettet med kvalitetsstyring i lighed med Den Danske kvalitetsmodel, som der allerede anvendes i regionalt regi. Der bør etableres et system, som fokuser på brugerne og deres pårørendes behov. Et system som giver overblik for personalet og som ikke kræver så meget dokumentation, at kvaliteten og tiden til nærvær med brugerne forsvinder.

Vi ser gerne, at udviklingsstrategien bliver mere langsigtet, således at den ikke blot forholder sig til et år, men prøver at tage de visionære briller på, og f.eks. forholder sig til en femårig periode.

Repræsentanterne for Skole og Forældre samt Danske Handicaporganisationer.

Dato 19-04-2012 Sagsbehandler Ida Rytter Jensen Telefon nr. 7257 7456 Mail [email protected] Dokument nr. 2012-55116 Sags nr. 2012-5241

Ideer til ændring af Helhedsplan13 forår 2012

Dette notat indeholder en liste med afsendere af ideer til Helhedsplan13 - samt en sortering af ideerne efter afsnit og kapitler i helhedsplanen.

På næste side ses en oversigt over indkomne ideer og afsendere af dem.

Resten af dokumentet viser ideerne sorteret efter helhedsplanens opbygning med først en politikdel samt de mere tekniske dele med retningslinjer, rammer og egnsbeskrivelser. Afsenderne af ideerne er anført yderst til venstre i listen.

Ideerne til helhedsplanen omfatter i store træk:  Forslag til nye vindmøller, solvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg  Energirenovering - der kan betale sig på længere sigt  Bevægelse og idræt tænkes ind som tilbud til borgere i flere livsfaser  Inddrage og engagere kommunens egne ansatte i at nå målene  Events og oplevelser - giver arbejdspladser og større omsætning  Læringsmiljøer som inspirerer til velvære og trivsel Nr Afsender Emne Emne i Helhedsplan13 1 Birgitte Nielsen Andel idrætsinstitutioner Dagtilbud Næstformand DGI Fritidstilbud til alle livsfaser, Undervisning Voksen og Handicap især særlige initiativer til 50+ Sundhed årige Flere aktiviteter - frivillige 2 Midtvendsyssels Loyal og dygtig Undervisning Lærerkreds medarbejderstab Kommunen som arbejdsplads forudsætning for at mål kan virkeliggøres Inddrage medarbejdere i planlægning og gennemførelse af handlinger 3 Klitgaard, Udstykke 5 byggegrunde Plan og Byg Birkelse mellem Gl. Landevej og Rammer for Birkelse by Thisted Landevej 4 Jens Peter Larsen Oplevelser, uddannelse, Flere politikområder Fjerritslev pleje, klimatilpasning, energirenovering mv. 5 Aabybro Område på 10-12 ha til ny Byroller Fjernvarmeværk kedelcentral og fx solvarme, Plan og byg Forsyning geotermi mv. ved Aabybro 6 Danmarks §3 beskyttet natur, fredede Natur og miljø Naturfredningsforenin områder, adgang til naturen, Infrastruktur Forsyning g kulturarv, landbrug, Plan og Byg v/Søren Rosenberg energiformer, fritidsformål, Kultur og fritid klimakommune, sprøjtning Kommunale ejendomme mv. 7 Vindmøllefirmaer Forslag til nedtagning af Plan og byg (se særskilt skema vindmøller og opsætning af Retningslinje Tekniske anlæg side 17-18) nye vindmøller 8 Susanne Knudsen Inspirerende læringsmiljø - Undervisning Hjortdal Jammerbugt Højskole Kultur og fritid Arbejdsmarked Erhverv og turisme 9 Otto Kjær Fredninger, spor i Natur og miljø Fjerritslev landskabet, fortidsminder, Forsyning Plan og byg cykelstier, CO2 lager, Kommunale ejendomme varmeforsyning og solceller Retningslinjer på kommunale bygninger 10 Ingrid Nielsen Tilbageførsel af jord fra Rammer Øland Øland byzone til landzone 11 Brovst Område til solvarmeanlæg Byroller Fjernvarmeværk Plan og byg Forsyning

2 Nedenfor ses en fortegnelse over de ændringer:

Politikområderne stammer fra budgettets opdeling Retningslinjer og Rammer er fra planlovens emneinddeling.

Politikområde 1 Dagtilbud 4 Politikområde 2 Undervisning 4 Politikområde 4 Kultur og fritid 4 Politikområde 5 Arbejdsmarked 5 Politikområde 7 Voksen og handicap 6 Politikområde 8 Sundhed 6 Politikområde 9 Natur og miljø 6 Politikområde 10 Infrastruktur og beredskab 8 Politikområde 11 Forsyning 9 Politikområde 12 Erhverv og turisme 10 Politikområde 15 Kommunale ejendomme 11 Politikområde 17 Plan, byg og klima 12 Politikområde 18 Landdistriktsområdet 13 Politikområde 19 Byroller 14 Politikområde 20 Kommunen som arbejdsplads 14

Retningslinjer 14 Rammer 16 By og egnsbeskrivelser 16

Ansøgninger om vindmøller 17

3 Politikområde 1 Dagtilbud

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 1 Hvorfor laves der ikke en Interessen herfor skal være forankret Ændring i målsætninger for hensigtserklæring om aktive - blandt personalet, de fysiske rammer dagtilbud … offentlige institutioner. At og den profil som institutionen har. 50% af børnehaver er idræts- institutioner om 5 år. Et godt Struktur for dagtilbud er under debat - politisk mål. og det kan være en mulighed at sætte denne type mål for en fremtidig struktur.

Politikområde 2 Undervisning

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 1 Hvorfor laves der ikke en hensigtserklæring om Interessen herfor skal Evt. nye politiske aktive, offentlige institutioner. At 50 % af SFO’er være forankret blandt målsætninger for skoler og er idræts-institutioner om 5 år. Et godt politisk personalet, de fysiske fritidstilbud mål. rammer og den profil som institutionen har.

4 Inspirerende læringsmiljøer: Målsætninger for Evt. formulering af politiske Her skal de fire hovedbyers skoleområder helt hovedbyernes roller - og målsætninger for gruppen klart prioriteres. Ungdom vil helst ind i byerne, den sociale dimension for af unge, der forlader hvor de ligesom kan falde mere sammen med unges succes med at opnå folkeskolen - evt. med afsæt omgivelserne. en uddannelse kan indgå i i ungestrategi. arbejdet med ungestrategi. Det sociale skal prioriteres. Kommunen skal gøre mere for at fastholde tilstrømningsniveauet og udbygge Fjerritslev Gymnasium.

Man skal harmonisere de uddannelser der udbydes med det omgivende arbejdsmarked, set i lyset af ovenstående. Det gælder jo ikke bare om at holde vore egne i folden, men også om at tiltrække unge udefra. 4 Ungdomsklubberne skulle have mere fokus på Arbejdet med ungdomsråd konsekvens. Alt for mange unge forstår slet ikke og ungestrategi kan evt. at analysere hvilken konsekvens egne handlinger sætte fokus herpå. Kan har eller kan have, på andre mennesker. ikke umiddelbart omsættes til ny helhedsplanbestemmelse.

Politikområde 4 Kultur og fritid

Fra Emne i kultur og fritid Bemærkning Ændring i Helhedsplan13

4 1 At der er fritidstilbud der matcher alle Kultur- og fritidspolitikken Fokus på fritidstilbud i forskellige livsfaser – evt. et udviklingsarbejde har dette som målsætning, livsfaser kan indgå i en fornyelse af med foreningerne om at nå denne og der arbejdes løbende for målene. målsætning – det betyder eksempelvis at skabe bedre rammer for mere fleksible tilbud til børne familier. det. Realisering afhænger af frivillige, og kan nås gennem flere samarbejdsprojekter og dialoger. 1 At der for de sidste to livsfaser (50+ og Mulighed for at formulere en mere ældre) laves særlige initiativer, så de konkret målsætning eller indsats for aktive bliver mere aktive, men ikke inaktive og frivillige. mindst, at de inaktive kommer i gang – og gerne i en foreningskontekst, hvor kommunen er med til at tage initiativ og evt. opbygge et ”partnerskab” med foreningen.

Dette er primært fokuseret på aktivitet, men blikket kunne også rettes på aktører – vi kunne rejse en større gruppe frivillige, hvis der er gode initiativer som er beskrevet.

8 Inspirerende læringsmiljø, oplevelser Emnet er tidligere foreslået og samarbejde på tværs af og kræver stor opbakning og kommunen. ildsjæle. Emne: Jammerbugt højskole Der arbejdes med at oprette en Kræver et større oplæg og traditionel højskole i Hjortdal for at konkretisering før det kan fremme kulturen i Jammerbugt optages som Kommune og øge kulturturismen. helhedsplanbestemmelser Det er et uddannelsestilbud til alle over på nuværende tidspunkt. 18 år med korte og lange kurser. Temaer: Tid til fordybelse i kultur, den lokale natur, litteratur, musik, kreative fag, sport og sund kost. Et ophold giver en vigtig oplevelse for livet.

Politikområde 5 Arbejdsmarked

Fra Emne i Arbejdsmarked Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 4 Beskæftigelsesmæssigt skulle kommunen Emnerne er til dels berørt i gå ind og i samarbejde med handlingskataloget. virksomhederne sikre, at der ikke sker en social deling af afskedigede medarbejdere Temaer i beskæftigelsesplanen kan og de tilbageblevne i virksomhederne. sætte yderligere fokus herpå.

Alle bør have samme mulighed når det kommer til kompetenceløft i form af kurser og uddannelse, hvad enten man har arbejde eller er ledig.

Virksomhederne bør have større ansvar over for også tidligere ansatte, ved ikke at sætte sig helt på uddannelsespladserne.

5 4 Man skal harmonisere de uddannelser der Handlingskatalogets oplæg til at udbydes med det omgivende søge at nedsætte arbejdsmarked. Det gælder jo ikke bare uddannelsesnetværk og søge at om at holde vore egne i folden, men også tiltrække flere lokale om at tiltrække unge udefra. uddannelsesilbud har sammenhæng hermed.

6 Politikområde 7 Voksen og handicap

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 4 Forebyggende indsatser: Der er rammer for at etablere Undersøgelse af Jeg kunne godt tænke mig, at der blev denne type boliger - men byggemuligheder ved etableret et plejecenter, kommunalt eller naturligvis skal der ses på nuværende plejecentre og privat, hvor ældre medborgere fik lejlighed placeringer ved de nuværende muliggøre dette i til at flytte ind langt tidligere end tilfældet er plejecentre. rammerne. nu. På denne måde kunne beboerne være meget mere selvhjulpne og have langt mere gavn af hinanden socialt. Måske skulle der være mulighed for at lave en beboerbestyrelse sådan et sted.

Politikområde 8 Sundhed

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 1 At der for de sidste to livsfaser (50+ og Centralt emne, som der Mere konkrete målsætninger og ældre) laves særlige initiativer, så de arbejdes på inden for handlinger på ”inaktive” i et aktive bliver mere aktive, men ikke mindst flere områder. samarbejde med kultur- og at de inaktive kommer i gang – og gerne i fritidsområdet. en foreningskontekst, hvor kommunen er med til at tage initiativ og evt. opbygge et ”partnerskab” med foreningen.

Dette er primært fokuseret på aktivitet, men blikket kunne også rettes på aktører – vi kunne rejse en større gruppe frivillige, hvis der er gode initiativer som er beskrevet.

Politikområde 9 Natur og miljø

Fra Emne i Natur og miljø Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 4 Arbejdspladser og bosætning / Oplevelser og Kan indgå i visioner forretningsområder: på området eller Vi har jo en hel del unik natur der faktisk i flere år har virket lignende. som en magnet på turister med hang til fred, ro, idyl og højt serviceniveau til rimelige priser.

7 6 Beskyttelsen af § 3 naturen Hænger sammen Mål for naturpleje og Større indsatsområde vedr. overvågning og beskyttelse af § 3 med nogle af evt. handlinger naturen bør opprioriteres. indsatserne i En undersøgelse fra 2009, udført af naturbeskyttelse.dk viser handlingskataloget. Retningslinjer for tydeligt, at § 3 arealerne i Jammerbugten Kommune er hårdt natur og miljø trængte af landbrugsdrift, og at § 3 registreringen tilsyneladende ikke har ydet dem beskyttelse mod skadelige indgreb. DN Jammerbugt er af samme opfattelse og ved overtrædelser skal der laves håndfaste krav om reetablering af den ødelagte natur samt en politianmeldelse. DN vil forslå en øget bevilling, til at foretage feltanalyse og besigtigelser i marken for at få konstateret overtrædelsernes omfang og foretage anmeldelser. En stærkere "markering" fra Jammerbugts kommunes side, vil på sigt få lodsejeren til at fremme naturplejen i stedet for at opdyrke de naturbeskyttede arealer, som desværre sker mange steder. 6 Pleje af kommunes fredede områder Som ovenfor Som ovenfor Jammerbugt Kommune er godt i gang med at lave plejeplaner og tiltag for de offentlige tilgængelige fredede områder. Her halter dog de private fredede områder efter og DN vil anbefale at der laves en opdateret naturplejeplan for de fredede områder. F.eks. er Klim Bjergs enestående kalkknude udsat for et alt for hårdt græsningstryk, så f.eks. den meget sjældne plante Klit-limurt ikke kan findes. 6 Adgang til naturen Der angivet en Mål for etablering af Åbne op for kommunens gemte og glemte skove som f.eks. indsats i rekreative stier - og skoven ved De tusinde Søer ved Biersted og Klim Bjerg Skov. handlingskataloget skabe adgang til Mange gode forslag af nye rekreative trampestier i naturen er for gangstier og skove mv med i Kommuneplan 2009 som gælder til 2021 - Hvor mange rekreative stier af de forslag er i dag gennemført? DN Jammerbugt vil håbe, at der kan gøres en indsats for, at få gennemført nogle af de forslåede stier. DN Jammerbugt nye forslag er en trampesti mellem det fredede Egebjerg, fyldt med bronzealderhøje og hen til Lundhøje og Janum Kjøt - Jyllands største vandreblok. DN vil gerne arbejde sammen med kommunen og lodsejerne om, at få en trampesti som forbinder de fredede områder i dette område sammen. 6 En indsats for genskabelse af Ingstrup Sø vil virkeligt give Emnet er tidligere Evt. formulering af Vand og Naturplaner et løft af dimensioner. drøftet i forbindelse politisk målsætning DN vil anbefale at Jammerbugt Kommune går i samarbejde med udpegninger i for området ved med nabokommunerne om genskabelsen af Ingstrup Sø. nabokommuner. Ingstrup Sø.

Emnet berøres i projektområde i ”Jordbrugets Fremtid” - som endnu ikke er færdigt. 6 Landbrug Stillingtagen hertil Formulering af Tilladelser til "Mine vådområde" klinger godt i øret, men den sker ved konkret overordnede politiske rigtige betegnelse er mini rensningsanlæg af landbrugets sagsbehandling i målsætninger - eller kvælstof mm. henhold til nye retningslinjer for Et "mini vådområde" skal ikke placeres i eksisterende ådale særlovgivning og jordbrug, vand mv. eller anden naturbeskyttet område. vandplaner kan overvejes

Emnet kan drøftes i projekt jordbrugets fremtid.

8 6 Grøftekantpolitikken Naturhensyn i pleje af Evt. reviderede Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både co2 venligt, offentlige arealer politiske men også naturvenligt, er metoden til klippe grøftekanterne indgår allerede i målsætninger for langs de kommunale veje. målsætningerne. afsnittet På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med en 1 til ”kommunens 2 slåninger om året, som det er procedure for i Jammerbugt Øget samarbejde på naturpleje” - og Kommune. tværs af hensyn til måske afgrænsning i DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte vejstrækninger, naturbeskyttelseslov forhold til pleje i ht. helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 og trafiksikkerhed i vejlovgivningen jf. år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a. tilgodese planten lov om offentlige veje politikområde 10. Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen kan indledes. Hedepletvinge. Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne Der er arbejdet med metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt emnet i Grønt Råd. Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2. Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans. De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm. 6 S. 12 i Handlingskataloget - Forsøgsprojekt med stenrev i Handlingskataloget er Limfjorden - her skal DN vel også være med? vedtaget, samtidig arbejdes der videre med de enkelte projekter. Her er vi nu opmærksomme på DNs interesse for projektet. 9 Generelt bør kommunen arbejde på at lave en handlingsplan Politiske for eventuelle nye fredninger. målsætninger for Fredning af Klim Bjerg incl. kalkbrud bør overvejes fredninger og retningslinjer for naturbeskyttelse 9 Spor i landskabet fra 2. verdenskrig er af historisk værdi - Synliggørelse kræver disse spor samt bunkers, m.v. bør synliggøres, skiltning kortlægning i et vist opsættes og adgangsveje forbedres - der er i dag en stor omfang. Når interesse for hvad der lokalt er sket under krigen. kortlægning er på plads kan viderebearbejdning mht. formidling, skiltning mv. ske. Der overvejes nye kulturmiljøer fra 2. verdenskrig - som kan optages, når der foreligger baggrundsbeskrivelse herfor. Kommunen deltager i samarbejde herom, når der kan knyttes oplevelser mv.

Politikområde 10 Infrastruktur og beredskab

9 Fra Emne i infrastruktur og beredskab Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 6 Grøftekantpolitikken Pleje af vejarealer og rabatter Evt. politiske Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både indgår under dette målsætninger for co2 venligt, men også naturvenligt, er metoden til politikområde. vejvedligeholdelsen af klippe grøftekanterne langs de kommunale veje. hensyn til natur. På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med en 1 til 2 slåninger om året, som det er Se ovenfor under procedure for i Jammerbugt Kommune. politikområde 9 Natur og DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte miljø vejstrækninger, helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a. tilgodese planten Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen Hedepletvinge. Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2. Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans. De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm. 6 Sprøjtning af de offentlige grønne områder Der er målsætninger herfor i Evt. konkrete servicemål Jammerbugt Kommune burde udfase sprøjtegifte kommunens planstrategi og på området kan ændres. og gå over til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. strategi for klima og agenda Et godt eksempel er alle de gule pletter langs 21. Implementering heraf kan træer og lygtestander langs med Banestien i undersøges nærmere. Aabybro - her bruges Roundup sprøjten flittigt. 9 Prioriteringsskema under nr. 23 cykelsti langs Det er en fejl, at cykelstien Cykelstiplan 2012 vil Aggersundvej i Fjerritslev er anført den har en langs Aggersundvej indgå i den nye længde på 3,26 km. - Jeg mener det er forkert overhovedet er medtaget. Der Helhedsplan, hvor det i max. 1 km - derfor bør overslag reduceres og det er cykelsti/ cykelbane på forbindelse med er heller ikke nævnt at vejen er også er en denne strækning (Skerping til offentliggørelse af skolevej(fra den sydlige bydel) hvilket er tilfældet, Fjerritslev centrum). Dette Helhedsplanen også vil hvorfor en højere score bør tildeles. rettes i den endelige være muligt at se Er cykelstiplanen i høring eller ej?? Cykelstiplan 2012. Cykelstiplanen.

Adm Tilføjelse af ny målsætning for redningsberedskab jf notat

Politikområde 11 Forsyning

Fra Emne i Forsyning Bemærkning Ændring i Helhedsplan13

10 5 Forslag til nyt varmeværk i Aabybro Forslaget er Politiske målsætninger for velbegrundet og energiforsyning af Vi har set at der specielt de senest år, har været en præcist, og det vil hovedbyer stigende efterspørgsel på fjervarme produceret på kræve en biomasse eller fra vedvarende energikilder, og anser det stillingtagen fra flere Også relevant for byroller, for sandsynligt at denne udvikling vil fortsætte med de sider i den plan og byg, mv. tiltag Jammerbugt Kommune tager for at Aabybro skal kommunale udvikle sig som bosætningsområde, sammenholdt med organisation. at vi over en årrække forventer at opleve en udfasning af fossilt brændsel til boligopvarmning. Aabybro som bosætningsområde Aabybro Fjernvarmeværk er i dag placeret i et industriområde i Aabybro, men alligevel bynært (meget Aabybro bys tæt på beboelse). Det produktionsudstyr værket i dag byudviklingsretning råder over er ved at være udslidt og kapacitetsmæssigt er grænsen for udvidelse af forsyningsområdet ved at Kollektiv være nået. varmeforsyning

I det den nuværende placering ikke er hensigtsmæssig Placering af nye for udvidelse, her tænkes bl.a. på infrastruktur, afstand tekniske anlæg til naboer samt pladsforhold, ønsker vi at undersøge muligheden for at finde et område til opførelse af en ny For at kunne give en flis-kedelcentral. tilbagemelding skal de ske en Hvis en ny kedelcentral skal blive optimal, har vi nogle tværgående specifikationer, der ønskes tilgodeset. koordinering af flere  Et nyt værk i et område med gode interesser. tilkørselsforhold  Et område på 10-12 ha - så der på sigt kan udvides til andre energiformer bl.a. solvarmeanlæg, geotermi, elkedler mv samt at der på sigt kan udvides og evt. opføres adm. bygning.  Et område med mulighed for en bygningshøjde på 13-14 m (skorsten og akkumuleringstanke dog højere)  Et område der er i højere niveau end kote 6-7 m.  Et område der muliggør fremføring af transmissionsledninger langs veje eller evt. gl. banelegeme.  Et område der ikke på sigt bliver omkranset af beboelse eller anden bebyggelse Der medsendes forslag til område, der kan opfylde de fleste af de fremsatte ønsker.

Ønsker hurtig tilbagemelding og tilkendegivelse af om det anførte område er en mulighed.

Hvis en udvidelse af kapaciteten ikke kan gennemføres i løbet af ét års tid, må vi erkende at Aabybro Fjernvarmeværk må resignere iht. udvidelser af forsyningsområdet.

Vi mener en udvidelse og opførelse af ny kedelcentral vil være til gavn for nuværende og fremtidige forbrugere samt for hele lokalområdet.

11 9 Varmeforsyning - arbejde med en sådan skal Kommunen ønsker at Evt. formulering af nye intensiveres meget, da der er tale om store investeringer sætte større fokus målsætninger herfor. (tocifret millionbeløb) for varmeværkerne og dermed herpå. forbrugerne. Udbygning af forsyningsområderne foregå nu ved knopskydning på et lidt tilfældigt grundlag (initiativ fra grundejer). Varmeværkernes bestyrelse og kommunen er ikke udfarende - tilslutningspligt bør overvejes for sikring af en fornuftig økonomi for forbrugerne. Kommunen bør i samarbejde med de varmeværker der anvender naturgas arbejde på anvende en anden opvarmningsform flis/biogas/solvarme for at reducere forbrugernes varmeudgifter. 11 Nyt anlæg til solvarme på ca. 5-6 ha ved Brovst Arealforbrug til Politiske målsætninger for Fjernvarme - beliggende ved Bøge Bakker. byudvikling eller energiforsyning af energiforsyning - hovedbyer samme problemstilling som Også relevant for byroller, ovenfor for Aabybro plan og byg, mv. Fjervarme

Politikområde 12 Erhverv og turisme

Fra Emne i Erhverv og turisme Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 4 Arbejdspladser og bosætning: Forslagene hænger godt Formulering af nye / Oplevelser og forretningsområder: sammen med reviderede målsætninger for Dernæst skal kommunen nok til at sætte omstruktureringerne på events mv. mere ind på eventområdet - måske på erhvervs- og turistområdet. bekostning af virksomhedernes støttede kompetenceløft af allerede beskæftigede Desuden har Børne og medarbejdere. Familieforvaltningen Kommunen skal etablere et professionelt igangsat et arbejde med en eventteam, der skal skaffe flere og større strategi for kultur- og oplevelser til huse. Dette vil jo give indtægter i naturformidling. Der holdes en hel del tilknyttede småvirksomheder i halen borgermøde den 5. maj på den større turisttilstrømning. Vi har f.eks. 2012. det gamle flextronics men også en hel masse haller, der tilsammen godt kunne bære de lidt større sportsbegivenheder. Vi har også udmærkede friluftsområder til eksempelvis koncerter. 4 Arbejdspladser og bosætning: Opmærksomhed på denne Politiske målsætninger herfor Oplevelser og forretningsområder: målgruppe i indsatser. kan overvejes ligesom Sidst men ikke mindst har vi jo en hel del unik udpegning af stilleområder i natur der faktisk i flere år har virket som en helhedsplanens retningslinjer magnet på turister med hang til fred, ro, idyl er en mulighed - evt. og højt serviceniveau til rimelige priser. udgangspunkt i ”tankesteder”.

Politikområde 15 Kommunale ejendomme

Fra Emne i kommunale ejendomme Bemærkning Ændring i Helhedsplan13

12 4 Arbejdspladser og bosætning: Arbejdet med afklaring af Politiske målsætninger Oplevelser og forretningsområder: indsatser for samling af for plejeniveau. Vi skal først og fremmest sørge for at kommunen hver ejendoms- og dag fremstår ren og pæn. Dette vil først og fremmest bygningsfunktioner i én give arbejde til et langt større grønt hold i kommunalt samlet enhed kan regí, men der vil også ligge en stor opgave hos synliggøre opinionsdannerne i denne opgave. Der skal en plejeniveau/kvaliteten på holdningsændring til, hvis borgerne skal være med til området - og sammen at gøre noget aktivt for at opgaven vil lykkedes. Her med en tænker jeg på alt det affald, der lempes ud af landsbypedelordning med bilvinduer m.m. frivillige skabe mere opmærksomhed om det fælles ansvar. 6 Adgang til naturen Kommunens egne arealer Eventuelt nye Åbne op for kommunens gemte og glemte skove som plejes, men adgangen målsætninger for brug f.eks. skoven ved De tusinde Søer ved Biersted og hertil kan forbedres. Der af ubebyggede Klim Bjerg Skov. skal samarbejdes på tværs områder af rekreativ af områder for at realisere interesse. forslagene.´

Der er også sammenhæng med en ny strategi for natur- og kulturformidling i børne- og familieafdelingen. 6 Jammerbugt Klimakommune? Kommunen arbejder på at Evt. nye formuleringer Her er der plads til forbedringer, med en desværre få større overblik over for kommunens egne stigende tildens af kommunens co2 forbrug i 2010 og indsatser som virker - og bygninger og arealer. måske 2011?. der er flere initiativer på Ja, det er faktisk så gjaldt, at siden DN og vej, som desværre ikke Jammerbugt Kommune indgik aftalen, så er co2 alle får fuld effekt de første forbruget desværre steget med ca. 1,5 % om året - år. denne udvikling må og skal laves om, da målsætningen er et fald på 2 % om året indtil år 2025! Et godt eksempel på rette vej er Thorup-Klim Skole, som har fået installeret et solcelleanlæg på taget. DN vil påskønne flere miljøvenlige investeringer af denne slags fremover, så et fald på 2 % af kommunens co2 forbrug rettelig bliver realiseret.

13 6 Grøftekantpolitikken I handlingskataloget er Et sted, som DN Jammerbugt vil pege på, både co2 angivet udskiftning af venligt, men også naturvenligt, er metoden til klippe maskinpark. Elementer fra grøftekanterne langs de kommunale veje. forslaget kan indgå i disse På mange vejstrækninger er det ikke nødvendigt med overvejelser en 1 til 2 slåninger om året, som det er procedure for i Jammerbugt Kommune. DN forslag: Man kunne, på nogle bestemte vejstrækninger, helt undgå slåning af grøftekanter i en længere periode på 2-5 år. På f.eks. Rødhusvej vil dette bl.a. tilgodese planten Djævelsbid, som er leveplante for sommerfuglen Hedepletvinge. Udover at sikre plante og dyrs overlevelser ved denne metode, ved at få en " fredet habitat" , så vil Jammerbugt Kommune kunne spare på driftsomkostninger af det kørende maskinel og samtidigt spare på forbruget af co2. Den ene meter, fra forkanten af vejkanten til rabatten, kan af trafiksikkerhedsmæssige grunde så slås, og det bør ske ultimo maj måned eller senest inden Sct. Hans. De ansatte i Vej og Parkafdelingen kan i stedet udføre naturpleje, og lave en indsats for fremkommeligheden i de offentlige "glemte" skove, udover den mekaniske fjernelse af ukrudt mm. 9 Kommunale bygninger - anvende solceller til dækning Mulighederne herfor søges Evt. overordnet politisk af elforbrug - CO2 reducering samt driftsbesparelse. forbedret, bl.a. i arbejdet målsætning herfor. med afklaring af kommunens egne bygninger og ejendomme og i 2. fase af kommunen miljøledelsesindsats (klima og agenda 21 medarbejder). 11 Solvarmeanlæg i Brovst på kommunalt ejet jord. Overveje afklaring af Evt. politisk Salg af byudviklingsområde / erhvervsjord / areal til arealdisponering ved målsætning for brug af offentlige formål til udbygning af kollektive hovedbyerne - med en kommunal ejet jord fjernvarmeværk. lang tidshorisont. ved hovedbyer

Politikområde 17 Plan, byg og klima

Fra Emne i plan, byg og klima Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 4 Klimatilpasning / Alternativ energiformer: Processer til etablering af Evt. særlige politiske mål Jeg føler nok det er begrænset hvilke tiltag en store tekniske anlæg kan for borgerprocesser for kommune kan tage for at tilpasse klimaet. være præget af arealbinding store tekniske anlæg Disse må, sådan lidt humoristisk formuleret, med en lang tidshorisont og "komme oppefra". store økonomiske interesser for både investorer og Med hensyn til placering af tekniske anlæg, skal naboer til anlæg. man først og fremmest sikre en grundig borgerinddragelse inden beslutningerne træffes. Planlægningens opgave er at afveje hensyn. Jeg kunne godt tænke mig at der arbejdedes Borgerdialog sker både med med en længere tidshorisont og at der blev hensyn i planlovgivningen lyttet mere til høringssvarene, inden man som og kommunens egne lokalt politiker tog et standpunkt alt i alt. bestemte dialogprocesser.

14 5 og Solfangeranlæg ved Brovst og nyt kedelanlæg Igangsætte og prioritere 11 ved Aabybro planlægning for store tekniske anlæg i fht. andre planopgaver 6 Alternative energiformer - Placering af Sammenhængen med Nye politiske målsætninger vindmøller og hvordan findes der plads? sanering af boliger på landet for vindmøller i forhold til Det er reelt ikke naturen som begrænser det er ny. Det vil kræve andre interesser. tilgængelige areal for egnede placeringer af samarbejde på tværs af vindmøller, men derimod den spredte TMU og KFL områderne. bebyggelse i landskabet og det alt tættere net af over-ordnede veje som kaster markante En afklaring af reelle afstandszoner af sig. muligheder kan DN vil anbefale, at der arbejdes for at sætte igangsættes. fokus på behovet for sanering af forfaldne huse i det åbne land og på bopælskriteriet i forhold til Revidere politiske mere eller mindre forfaldne og reelt nedlagte målsætninger for vindmøller landbrugsejendomme. Så kunne der derved er ved at blive formuleret, og frigives mere plads til vindmøller... her kan synspunkterne indgå Vindmøller skal ikke stå i naturen, og DN er i en samlet vurdering. generelt imod opstilling af vindmøller i fredede områder, skove, Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper (efter naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. eng, hede, mose mv.), indenfor strandbeskyttelseslinien samt i områder som i kommuneplanen09 er udpeget for deres landskabelige værdi. Husstandsvindmøller skal, som andre vindmøller, efter foreningens mening, ikke opstilles i beskyttet natur, men kan hvis de landskabelige værdier bliver overholdt og i tilknytning til eksisterende byggeri godkendes. Dog vil solenergi være en bedre løsning. 6 Jammerbugt Klimakommune? Politikområdet udvides med Nye politiske målsætninger Her er der plads til forbedringer, med en målsætninger for klima. Da for Jammerbugt Kommune desværre stigende tildens af kommunens co2 helhedsplan09 blev vedtaget som klimakommune - under forbrug i 2010 og måske 2011?. var kommunen ikke dette politikområde især Ja, det er faktisk så gjaldt, at siden DN og klimakommune. målrettet almindelige Jammerbugt Kommune indgik aftalen, så er husstande, ferieboliger og co2 forbruget desværre steget med ca. 1,5 % Projekter som fremtidens virksomheder om året - denne udvikling må og skal laves om, sommerhuse indgår. da målsætningen er et fald på 2 % om året indtil år 2025! Et godt eksempel på rette vej er Thorup-Klim Skole, som har fået installeret et solcelleanlæg på taget. DN vil påskønne flere miljøvenlige investeringer af denne slags fremover, så et fald på 2 % af kommunens co2 forbrug rettelig bliver realiseret.

Politikområde 18 Landdistriktsområdet

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13

15 4 Arbejdspladser og bosætning: Indsatsen på Målsætninger for etablering af en Oplevelser og forretningsområder: nedrivning af landsbypedel- ordning kan Vi skal først og fremmest sørge for at faldefærdige huse overvejes. kommunen hver dag fremstår ren og pæn. (skrot-puljen) kan Dette vil først og fremmest give arbejde til et følges op af en mere langt større grønt hold i kommunalt regí, adfærdsregulerende men der vil også ligge en stor opgave hos indsats. opinionsdannerne i denne opgave. Der skal en holdningsændring til, hvis borgerne skal Handlingskatalogets være med til at gøre noget aktivt for at indsats med opgaven vil lykkedes. Her tænker jeg på alt ”landsbypedel” kan ses det affald der lempes ud af bilvinduer m.m. som en mulig løsning.

Politikområde 19 Byroller

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 5 Aabybro Fjernvarmeværk - Se beskrivelse og bemærkninger under Målsætninger for hovedbyernes ønsker areal på 10-12 ha politikområder forsyning roller - sikre varmeforsyning og øst for Aabybro by, mellem service relateret til klima Kattedamsvej og Sikre byudviklingsretning for Torngårdsvej Aabybro på langt sigt 11 Solvarmeanlæg ved Brovst Tidl. beskrevet under forsyning. Samme som for Aabybro

4 Inspirerende læringsmiljøer: Hovedbyernes rolle med at skabe gode Ændring af politiske målsætninger Her skal de fire hovedbyers læringsmiljøer med mulighed for et for især hovedbyernes roller som skoleområder helt klart godt socialt liv kan synliggøres mere. læringsmiljø - også med forskel på prioriteres. Ungdom vil helst hovedbyernes roller hver i sær ind i byerne, hvor de (gymnasie, VUC, andre tilbud) ligesom kan falde mere sammen med omgivelserne.

Politikområde 20 Kommunen som arbejdsplads

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13

16 2 En stor, loyal og dygtig medarbejderstab Emnet hænger naturligt sammen Fokus på de handlinger, er, ifølge lærerkredsens opfattelse, en af med indsatsen for at gøre som betyder, at målene nås forudsætningerne for, at disse mål kan kommunen til en attraktiv på tværs i organisationen. virkeliggøres. arbejdsplads.

Midtvendsyssels Lærerkreds opfordrer Målene på området synes at politikerne, forvaltningen og den øverste omfatte dette, så det handler i høj ledelse til at være opmærksomme på at grad om at få det omsat og inddrage medarbejderne i planlægningen implementeret i praksis. og gennemførelsen af de handlinger, der er nødvendige og ønskelige for at fremtidssikre tilbuddene i Jammerbugt Kommune. Kun derved skabes der kvalitet i tilbuddene.

Retningslinjer

Fra Emne i retningslinjer Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 6 Naturbeskyttelse jf. politikområde 9 Retningslinjer for naturpleje 9 Generelt bør kommunen arbejde på at Fredninger rejses af DN og lave en handlingsplan for eventuelle nye kommunen i fællesskab. fredninger. Fredning af Klim Bjerg incl. Handlingsplan arbejde for nye kalkbrud bør overvejes fredninger kan overvejes.

Ikke relevant for egentlige ændringer i helhedsplanen. 6 4. Tekniske Anlæg - ramme 4.5 bør erstattes med skal, så anlæg ikke skal placeres i Kystområde A! 5 Tekniske anlæg - sikre udlæg til nyt Se tidligere beskrivelse under varmeværk i Aabybro politikområder Forsyning 6 Fritidsformål - Jammerbugt Der henvises til placering af nyt Eventuel ændring af Skydecenter skydecenter. Ved større projektet retningslinje 7.3 Jammerbugt Kommune bør leve op til sin vil der ofte ske en særlig rammestyrings politik, og overholde tværgående vurdering, hvor Retningslinje 7.3 Eksisterende, uudnyttede retningslinjer og rammeområder arealer til ferie- og fritidsanlæg skal vurderes ud fra en udnyttes frem for udlæg af nye arealer. helhedsbetragtning, som resulterer DN kan ikke acceptere, at skydecentre i en omformulering af enkelte eller andet fritidsformål ligger på retningslinjer. naturbeskyttede eller fredede områder.

6 Gravhøje/fortidsminder - uønsket Emnet indgår i handlingskataloget beplantning skal i samarbejde med som en særlig indsats. lodsejere fjernes således at disse bliver mere synlig i landskabet. Tage initiativ til Konkrete handlinger i forbindelse informationsmøde med lodsejere om dette hermed er ikke egentlig arbejde. Udarbejde informationsfolder over helhedsplan målsætning eller disse gravhøje/fortidsminder samt fredede retningslinje. områder. Ideerne med informationsmøder og foldere indgår i kommunens generelle dialog / kommunikationspolitik.

17 6 Bevarelse af vores kulturarv Udpegning af et nyt kulturmiljø Udvidelse af kulturmiljø jf. DN Jammerbugt vil tilsigte, at der i kræver redegørelse. Det nuværende retningslinje Helhesplan13, bliver optaget et væsentligt nærliggende Husby Hole indeholder 7.2 kulturarvs areal - Sankt Jørgens Bjerg. baggrundsbeskrivelsen for dette Bondeoprøret i 1444 fandt sted på denne område, så det vil være naturligt at dyrkede mark - tæt på Husby Hule. udvide afgrænsningen af området Ærgerligt at dette sted ikke er markeret til at omfatte Sankt Jørgens Bjerg. endnu..

9 Spor i landskabet fra 2. verdenskrig er af Lokaliteter med særlig historisk Evt. udbygning af 7.2 med historisk værdi - disse spor samt bunkers, værdi kan efter detailbeskrivelse kulturmiljø fra 2. m.v. bør synliggøres, skiltning opsættes optages som nyt kulturmiljø. verdenskrig. og adgangsveje forbedres - der er i dag en stor interesse for hvad der lokalt er sket under krigen. 9. Skovrejsning - kort over skovrejsningsområder - områder som ikke er blevet skovtilplantet, bør forslås igen 6 12. Kulturhistorie Hjortdal Kirke bør medtages med en beskyttelseszone under Retningslinje 12.7 6 14. Geologi - Klim kalkbrud bør medtages som geologisk beskyttelsesområde sammen med de 3 nuværende områder. 4 Sidst men ikke mindst har vi jo en hel del Mulighed for at udpege unik natur der faktisk i flere år har virket stilleområder i retningslinjer - jf. som en magnet på turister med hang til ovenfor under politikområder fred, ro, idyl og højt serviceniveau til erhverv og turisme. rimelige priser.

18 Rammer

Fra Emne i rammer Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 3 Birkelse (21.B1) Ønske om ekstra Eventuel udvidelse af rammeområde Ved Gl. Landevej 1 - matr. nr. 35bs – byggemulighed i Birkelse, for Birkelse by, 21.B1 ud mod omfartsvejen – ansøges om at dog med forbehold for støj i udstykke 5 byggegrunde. Vejadgangen det pågældende område. skal etableres ved at han køber Gl. landevej, der er en tom grund ejet af Emnet skal undersøges Jammerbugt Kommune – Det er et nærmere. gammel hus som der nedrevet. 4 Undersøge muligheder for Jf note under politikområde byggemuligheder tæt ved plejecentre Voksen og Handicap og aktivitetscentre i hovedbyer og 1 Undersøge muligheder for idræts- Jf. note under dagtilbud og institutioner - hvor idrætsfaciliteter og undervisning institutioner ligger tæt sammen 10 Tilbageføre område på Øland fra Tilbageførsel kan ske Ændring i rammeområde byzone til landzone. Der er tale om umiddelbart efter at det er matr. nr. 1hf Oxholm Hgd, Øland. optaget i helhedsplanen.

By og egnsbeskrivelser

Fra Emne Bemærkning Ændring i Helhedsplan13 9 Spor i landskabet fra 2. verdenskrig er Formidling heraf kan som start ske Synliggørelse af spor eller af historisk værdi - disse spor samt i relevante planområder. særlige punkter. bunkers, m.v. bør synliggøres, Kommunen modtager gerne skiltning opsættes og adgangsveje yderligere materiale herom for forbedres - der er i dag en stor stillingtagen til indledende interesse for hvad der lokalt er sket formidling. Se mere herom ovenfor under krigen. under politikområde 9 natur og miljø.

19 Ansøgninger om vindmøller

Ansøger Område Antal møller edoc Jysk Vindenergi, Østrup 6 2012-4972 v/ Jens Vagnsø og Casper K. Mikkelsen, [email protected]

FG-Gruppen Tingskoven 3 2012-790 v/ Finn Grishauge Annulleret telefonisk 16-4- [email protected] 2012

- Brøndum 4 2012-790 - Kærhuse 4 2012-790 - Attrup 4 2012-790 - Sletten 1 8 i forlængelse af 10 2012-790 eksisterende møller

- Sletten 2 14 og nedtagning af 2012-790 10 eksisterende møller - Sletten med kystsikring 16 2012-790 - Vust Holme 4 2012-790 Esmann Energy Lundergaard Mose 3 produktionsmøller 2012-4987 v/ Thomas Esmann vedNatur- og eller 2 testvindmøller [email protected] Dyreoplevelsescenter, Kystvejen, Pandrup - Øster Bundgård 4 2012-4987 Dansk Vindenergi ApS Røgild 6 og nedtagning af 2012-4999 v/ Niels Mejlholm 13 eksisterende [email protected] møller - Tueeng 5 2012-4999 - Rendbæk Øst 12, evt. nedtagning 2012-4999 af eksisterende møller - Stagsted 3 2012-4999 DLBR Energi Invest, v/ Steen Bjerre/Sletten 16, og nedtagning af 2012-8072 Luk, [email protected] eksisterende møller

Københavns Energi, KE Vind, v/ Øland-Attrup 5 2012-8077 Mette Brix Hedegaard [email protected]

Windestate, v/ Brian Gade, Sløjen 5-6 og evt. 2012-8082 [email protected] nedtagning af 5 eksisterende møller Eurowind Energy, v/ Bo Schøler, Syd for Gøttrup 2-3 testvindmøller 2012-8084 [email protected] eller 4-6 produktionsmøller Wind1, v/ Hanne B. Kjeldsen Ålegårds Mark 3 2012-8122 [email protected] - Biersted 6 2012-8122

20 - Sandmosen 4 2012-8122 - Paradiseng 4 2012-8122 - Engesgård 6 2012-8122 Kort over ansøgte vindmølleplaceringer

21 Dato 06-03-2012 Sagsbehandler Ida Rytter Jensen Telefon nr. 7257 7456 Mail [email protected] Dokument nr. 2012-34217 Sags nr. 2011-25915

Opsamling fra debatmøde 5.3.2012

I nedenstående skema er forskellige emner, som blev fremført og debatteret ved mødet listet op og struktureret efter kommunens udvalgsstruktur og politikområder. Flere emner går dog på tværs af udvalg og politikområder.

Rækkefølgen af udvalgene er:  Børne- og Familieudvalget med politikområde dagtilbud, undervisning og sundhedsfremme  Beskæftigelsesudvalget med politikområde arbejdsmarked  Social- og sundhedsudvalget med politikområde socialområde, voksen og handicap samt sundhedsområdet  Teknik og Miljøudvalget med politikområde Natur og Miljø, Infrastruktur, Forsyning og Plan og Byg  Kultur, fritid og landdistriktsudvalget med politikområde kultur og fritid og landdistriktsudvikling og  Økonomiudvalget med administrativ og politisk organisation, kommunale ejendomme og byroller.

Emne og forslag til nyt fokus Politikområde Temabørnehaver, f.eks. oprettelse af idrætsbørnehaver Dagtilbud Fleksibel pasning Dagtilbud - Muligt at aflevere børn tidligt og afhente sent afhængigt af forældrenes behov Inklusion Undervisning - Kommunens skolevæsen skal i højere grad en i dag inkludere flere og flere elever i normalundervisningen Ny skole Aabybro Undervisning - Der bygges en ny og fremtidssikret skole i Aabybro, hvor der bliver plads til spændende læringsmiljøer - Positiv effekt på bosætning Heldagsskole Undervisning Der kan arbejdes med heldagsskoler og fleksible læringsmiljøer Naturskole med ”filialer” Undervisning Natur og miljø - Naturskoler for fremtiden - hvordan? - Formidle natur mv. til børn på forskellig måde Tidlig indsats over for børn og familier Sundhedsfremme Conventus Kultur og fritid - Gerne jævnlig opfølgning - Nyvalgte kasserer m.fl. kan komme på kursus. Svært at lære fra sig, så flere fra samme forening skal af sted. Aabybro Hallen Kultur og fritid - Hvor skal brugerne være, mens hallen renoveres? - Hvad med mødelokaler, hvor skal folk samles? Der er ikke noget i Aabybro, fx svært at samle ældre mennesker. - Tidsfaktor - to år før hallen er klar. - Bruge gymnastiksalen i den gule skole? Folkeoplysningspolitik Kultur og fritid - Udtænke gulerod for foreninger, så man motiverer til at spare på energien. Pengene skal hellere bruges på aktiviteter. Sundhed og fritid Kultur og fritid Forebyggelse - Tænke forenings- og fritidslivet sammen med forebyggelse, Sundhed både for unge og ældre. - Sætte ressourcer af til at kvalificere projekter, en kreds af frivillige kunne være sparringspartnere / mentorer for projekter. Kunne også give noget på kryds og tværs. - Etablere et netværk, der blev styret af udviklingsafdelingen. Kultur og events Kultur og fritid - Kulturelt Samvirke skal have større styrke og anerkendelse, en blåstempling (penge). Det er en svær proces at løbe samvirket i gang. Arbejder på at beskrive, hvad de vil. Vil gerne på "finansloven". - Samarbejde ml. Kulturskolen og efterskoler. - Pulje penge til events, fx 24 timers udviklingsseminar afsluttet med konkurrence ml. de udviklede forslag til events, hvor et bedømmelsesudvalg skulle uddele penge. Fjerritslev Gymnasium - ramme om mere Kultur og fritid - Kan Fjerritslev Gymnasium være bedre medspillere på kulturpolitikken? Hvorfor skal gymnasiet stå lukket de syv uger af året, hvor der er mange turister? - Gymnasiet kan fx bruges til udstillinger, hvor gymnasiet inviterer kunstnere. Også de unges egne værker. Hvad med en censureret udstilling for unge? - Der sker ingenting for de unge i sommerferien. Kan Fjerritslev gymnasium byde ind? Gymnasiet har ekspertisen i at fange de unge, dét har kommunen svært ved. ”Jammerbugt Kommune i bevægelse” Arbejdsmarked - Tænkes ind i på hele beskæftigelsesområdet - Lettere at flytte sig rundt

2 Stedbundne unge Infrastruktur Arbejdsmarked - Lang transport en stor udfordring for mange unge - Tilbyde andre tilbud? Lave introforløb, dannelsesrejser mv. - Produktionsskoletilbud - og gode busser hertil som til andre ungdomsuddannelser - Uddannelsesparathed? Unge ofte ikke motiveret til at påbegynde uddannelse langt fra ”hjemmet” - også selv om de boglige forudsætninger er i orden Frafald under uddannelse Undervisning Arbejdsmarked - Unge hopper rundt mellem uddannelser - og er ikke ordentligt afklaret uddannelsesmæssigt - SU bedre end kontanthjælp - Giver for let op / doven? - Eksempel med at morgenmad hjælper - Unge har mange andre problemer end faglige, sociale problemer - livsvilkår er forskellige! Mentor-lignende ordninger Arbejdsmarked Politisk organisation - Frivillige stille sig til rådighed - skabe forum i JK Voksen og handicap - Opstarte mentorordninger i private virksomheder - Unge har brug for voksenven - til at tale om andre emner end rent faglige f.eks. ung i job - bosat langt ”hjemmefra” - Kontaktperson-ordninger skal bruges mere - Efterværn anvendes mere, f.eks. personlig rådgiver, fast kontaktperson mv. Efterskoleophold bruges mere Undervisning Sundhedsfremme - Hvem betaler for den 18-19 årige? Arbejdsmarked - Ophold på efterskole eller lign. tilbud godt for unge - også når man passerer 18 år. Eksempelvis lave dannelsesture til uddannelsesafklaring - Muligt at flytte midler fra STU til efterskoleophold? Skift mellem Børne- og familie - og - Beskæftigelsesafd. Undervisning Sundhedsfremme - To principper for økonomistyring Arbejdsmarked - Flytte midler fra børne- og familie til beskæftigelses/uddannelsesaktiviteter? - Ungestrategi på vej - Fokus på læring - og gode overgange - Sikre gode overgange fra folkeskole til næste udd.

3 Erhvervsmuligheder for unge Undervisning Arbejdsmarked - Ikke alene sigte på gymnasium / universitet - også fokus på Erhverv og turisme håndværksfag mv. Klima / AG 21 - Realitetssans ifht. krise og udfordringer i JK - Synliggør flere erhvervsmuligheder - Energiinvesteringer i sommerhuse/boliger, turistsektoren (Fårup Sommerland og campingpladser laver årligt store investeringer) - Karriere som selvstændig / iværksætter mere åbenlys Uddannelsesnetværk Undervisning Arbejdsmarked - Tænk efterskolerne ind - Efterlyse samarbejde ml. gymnasiet og efterskoler - Gymnasiet meget positivt overfor samarbejde i uddannelsesnetværk - Tilrettelægge særlige introforløb Flere praktik- og lærepladser Erhverv og turisme Pol. organisation - Barrierer for små virksomheder er især store følgeomkostninger, som skal betales når der tages lærlinge, ungarbejdere - Kommunen gå foran med krav i udbudspolitik om andel elever, lærlinge mv - Unges manglende håndelag (praktiske færdigheder) gør virksomheder tilbageholdende med at tage elever - Intro forløb til ungdomsuddannelser mv., hvor unge gøres mere klar til uddannelse og læreplads Produktionsskole og VUC Arbejdsmarked - Behov for både et praktisk og bogligt tilbud - Føre til bedre start som lærling senere - ”Nederen” at gå på produktionsskole - find på andet navn! - Er der behov for en produktionsskole, hvis mål om 95% får en ungdomsuddannelse nås? Voksnes brug for omskoling - hele livet Arbejdsmarked - Omskole ledige i højere grad - Økonomisk barriere betyder at omskoling udskydes - Udnytte nye støtteordninger bedre (4 årig tilskud nu så det er økonomisk overkommeligt at tage en tømrerudd.) - Muligt at få merit for hidtidige jobs/uddannelser - fortæl mere herom Rotationsprojekt Arbejdsmarked - Brug ordningerne i større omfang - også i private virksomheder - Reklamere mere for gode erfaringer med rotationer - pulje til rotationsprojekt for lærere mv. - til inspiration for andre

4 Demografi - flere ældre Voksen og Handicap - Hvordan løfter I udfordringen og frigør hænder til pleje? - Mere fokus på forebyggelse - hvad er der præcist for en indsats vi gør - i de forskellige livsfaser? - Ældresagen påpeger - opmærksomhed på robotstøvsuger og støj / faldrisiko! Aktivt liv - hvordan? Voksen og Handicap Sundhed - Initiativer, hvor det frivillige inddrages Eksempler på forebyggende indsatser, der kan hæve livskvaliteten: - Forebyggende samtaler - hvordan bliver de tiltrækkende? - Læger - hvad gør vi for at tiltrække dem? - Telefonkæder - De frivillige skal ikke dikteres - men understøttes og opmuntres - gerne med en gulerod… Sund kost Voksen og handicap Sundhed - Sund kost i haller er god forebyggelse - KFL udvalget lave Kultur og fritid samarbejde mellem hallerne - Sund kost base for en god sundhedspolitik - Det sunde måltid til ældre, som ofte spiser forkert - Rejsehold - opsøgende kost - Lokale spisegrupper Gøre alle IT-parate Voksen og handicap Politisk organisation - Bedre hjemmeside - Også tilgængelig for folk med f.eks. se-, høre-, læse eller handre handicaps, der gør det svært. Kollektiv trafik Infrastruktur Pol. org. - Fokus på kollektiv trafik – kunne komme frem og tilbage – Sundhed ønske om mere fleksible/gratis løsninger – også ift. ungdomsuddannelserne - Veludviklet infrastruktur er nødvendig, og det er samarbejde og linjeføringer på tværs af landdistrikter også. - Det skal være muligt at få sin cykel med i bussen, ligesom i s-tog. Så får folk også mere motion. - Udnytte gode busforbindelser og flexturene markedsføringsmæssigt Vejnettet Infrastruktur Erhverv og turisme - Behov for omfartsvej A11 – stigende trafik vestpå - En af hovedoverskrifterne for fremtiden er turisme. Derfor bør kommunen interessere sig for i større omfang end nu at bidrage til de private vejes vedligeholdelse. - Stier skal vedligeholdes, så de er farbare.

5 Stier og forbindelsesveje Infrastruktur Natur og miljø - Tænke i forbindelsesveje ml. historisk og kulturelt Landdistriktsudvikling interessante steder Erhverv og turisme - Stisystemer til gang, løb, ridning, cykling ml. stederne og de forskellige events. Også som et tilbud til turister. - Mange måder at bevæge sig rundt på fx. gå, cykle, ride. Stier forbinde kommunens lokalområder. - Når stier er målrettet turister skal der tænkes kommercielt. Det er derfor vigtigt, at stierne etableres i forbindelse med overnatningssteder, restauranter og lign. Alternativ transport Landspolitisk Infrastruktur - Elbiler er afgiftsfritaget, men det er hybridbiler ikke. Klima - Agenda 21 - Der burde arbejdes for at ændre dette, idet elbiler ikke har en rækkevidde, der slår til her ude på landet. Strategi- og energiplan Forsyning Klima / AG 21 - Overordnet plan om klima sammen med andre kommuner og AAU, men hvad med Jammerbugt Kommunes egne lokale forhold? Der forventes udarbejdet en varmeplan for Jammerbugt Kommune. - Samarbejde mellem decentrale varmeværker - de små kraftvarmeværker skal samarbejde – for at muliggøre store investeringer Fjernvarme Forsyning Klima / AG 21 - Aabybro fjernvarme har brug for et areal til et nyt varmeværk og efterspørger i den anledning en kommunal varmeplan. En placering i den østlige del, hvor byudviklingen kommer - kunne være en placeringsmulighed. - Vil kommunen være økonomisk medspiller i udbygning af fjernvarmen? Det er ikke en kommunal opgave, men der kan tænkes forskellige former for kommunalt medspil. - Hvorfor bruges der ikke halm til produktion af fjernvarme? Biogasanlæg Forsyning Klima / AG 21 - Er der tænkt på biogasanlæg, der kan håndtere dagrenovation? - Hvordan skal produktionen fra de nye biogasanlæg indgå i den eksisterende varmeforsyning? - Alternativ energiproduktion og placeringsmulighed for biogasanlæg? God dialog om at udpege steder - Udlæg af arealer til biogas – skal sikre grundlag for landbrugets investeringer, når landbruget er klar hertil - Vigtig dialog med landbruget om fornuftige placeringer Landbrugssager Natur og miljø Erhverv og turisme - Administrative byrder for landbrug i f.m. landbrugssager Adm. org. (omfattende sagsdokumentation m.v.) - Dog er JK en meget samarbejdsvillig kommune

6 Vindmøller Plan og byg Klima / AG 21 - Status med planlægning for vindmøller? Planlægningen er i gang, nye områder drøftes i kommunalbestyrelsen. - Hvorfor kan der ikke i stedet planlægges for havbaserede møller? - Oprette vindmølle til at producere strøm - ved Jetsmark Energiværk Planlægning Plan og byg - Vigtig med planlægning for arealkrævende og støjende anlæg - Planlæg for biogas, vindmøller, skydebane, fjernvarme mv. Energirenovering private boliger Plan og byg Erhverv og turisme - Energirenovering: hvad er den bedste løsning for mit hus? - Klima / AG 21 Informationer om det, så den enkelte borger kan vurdere mulighederne. Ikke kun aktuelt for sommerhuse. - Der kan være problemer med at bygge 0-energihuse, hvor det ikke er muligt at få fjernvarme. Med de nuværende muligheder for belåning er det ikke en mulighed. Der kunne være behov for at presse på landspolitisk. - Udviklingen i alternativ energi går meget stærkt, eksempel på andel solceller. Vigtigt at finde frem til de rigtige løsninger Naturpleje for at fremme et enkelt individ er prisværdigt. Natur og miljø - Er der så opmærksomhed på de mange andre arter, der så forsvinder. I den gennemførte naturpleje fældes der meget, der har givet læ. - Regulering af kvælsstofindhold i luften - i fht. indsats for at bevare eksempelvis Vårkobjælde - Det er gode initiativer kommunen har taget til naturpleje. Naturen er en del af vores fremtidige indtægtsgrundlag. - Ønske om særligt fokus på §3 områder Skovrejsning Natur og miljø Klima / AG 21 - Skovrejsning som indsats i ht. grundvand - hvad med at plante skov for at skabe læ? - Er der tænkt skovrejsning tæt på byerne og ikke kun som beskyttelse af grundvandet. - Skovrejsning / beplantning på ledige grunde, hvor huse er nedrevet Vandplaner Natur og miljø Klima / AG 21 - Kan der siges noget mere om forslaget til at etablere stenrev i Limfjorden? Formålet er gennem limfjordssamarbejdet at finde intelligente løsninger på at bedre vandkvalitet i fjorden, men på en måde, så der efterfølgende kan måles på effekten. – Ønske om fokus på alternative virkemidler

7 Klimatilpasning Natur og miljø Erhverv og turisme - Hvor lang er I med tankerne om klimatilpasning? Klima / AG 21 - Med det store behov for at få afledt vand til fjorden må der planlægges. - Det er vigtigt, at det sikres, at landbrugsjorden også fremover er egnet til dyrkning og ikke forsurer. Kystsikringen på vestkysten? Ansvar mv. Natur og miljø Hvornår tages der fat på at få løst problemerne med Natur og miljø Forsyning spildevandsafledningen i det åbne land? Vi er gode til turisme og fødevareproduktion – vi skal alle Erhverv og turisme Forsyning være her – skabe forudsætninger herfor bl.a. fjerne lugtgener ved at anvende gylle til biogas Arbejdspladser i energirenoveringer Erhverv og turisme Kom. ejd. - Vi har en stor andel beskæftigede indenfor bygge- og Klima / AG 21 anlæg - Arbejd aktivt med dette på Erhvervskontoret for at gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt og f.eks. med særlig fokus på energirenoveringer - Positivt at der arbejdes for at vore lokale håndværkere kan komme i betragtning ved de energirenoveringstiltag, der arbejdes med. - Opkvalificere håndværkerne, så de er rustet til fremtiden. Virksomheders energiforbrug Erhverv og turisme Klima og agenda 21 - I Planstrategien skrives at elforbruget i turistindustrien skal reduceres. - Energirenovere sommerhuse - Er der tænkt på at indlede et arbejde med at reducere virksomhedernes energiforbrug? Udlejning private sommerhuse Erhverv og turisme - Private sommerhusudlejere - fælles indsats og markedsføring via turistservice - Styrke ”udlejningskvaliteten” af private sommerhuse ved et samarbejde også med grundejerforeningerne omkring pleje, vedligeholdelse m.m. Information og formidling for gæst/turist Erhverv og turisme Landdistriktsudvikling - I Sverige og Norge er der infotavler, hvor man kan rive en seddel af, fx kan man se hvor er der gårdbutikker og overnatning og stier i området osv. Man kunne gøre det samme i Jammerbugt kommune, evt. med mobil-koder. - Infotavler også for lokalområdet med scanningskoder. Legepladser, naturoplevelser mm.

8 Udvikling af turistsektor Erhverv og turisme - Mere fokus på landbrug, der kan lave ”bed and breakfast”, kommunen skal bakke op om dette. - Udnyt de mange gallerier - Bibehold de tre limfjordshavne - Gateway i Blokhus - et godt projekt. - Kommunen byder kvalificeret ind på turismeområdet (nomini). Udvikle noget, som man vil fremvise for andre, kan trække meget med sig. Meget imponeret over nomini. Sæt forskellige aktører sammen Adm. org. Agenda 21 - Ros til model for samarbejde på tværs med ildsjæle, foreninger, erhverv, borgere - Godt at sætte forskellige aktører sammen og udvikle ting sammen. Energirenovering kommunale bygninger Pol. org. Kom. ejendomme - Plan for renovering og energirenovering af kommunale Klima / AG 21 bygninger – gerne i ”bidder”, så de lokale firmaer byder ind - Efterspørgsel efter central beslutning om energirigtigt byggeri – energistyringsanlæg m.m. - Energiinvesteringer er ”win-win” Synliggøre opgaver i udbud Pol. org. Erhverv og turisme - Hvilke opgaver sender kommunen i udbud? Klima / AG 21 - Synliggøre udbud i et katalog af hensyn til muligheden for at lokale virksomheder kender udbuddene - Kan der tilvejebringes et katalog over opgaver, der kan være af interesse for det lokale erhvervsliv? - Grønne indkøb? - Der er nævnt grøn maskinpark. Kunne der ikke i større udstrækning anvendes private leverandører? Markedsføring - bosætning Pol. org. Plan og byg - Fortæl ”dét vi er gode til” (og det er meget)! Landdistriktsudvikling - Udnytte gode busforbindelser markedsføringsmæssigt, samt markedsføring af flexturene - Invester på den lange bane – eks. vigtigt at give gode tilbud til de unge, så de vender tilbage og stifter familie - Vigtigt at binde kommunen sammen på tværs af byer og gamle grænser - Satse på at de unge kan starte virksomhed op i kommunen, når de har taget en uddannelse - Bo i Jammerbugt – du har alle fordelene, og kan let pendle på job – Også pendle på langdistance - Fællestræk for mange handlinger fra udvalgene er en ”kommune i bevægelse” - udnytte det til at tiltrække unge familier

9 Udvikling og samarbejde på tværs Landdistriktsudvikling Byroller - Kommunen skal arbejde i større helheder på tværs af Klima / AG 21 landsbyer, foreninger, ildsjæle, erhverv - ikke kun tænke i små enheder, men også i synergier. Tænke på tværs af mm. Sammenhængskraft er nødvendig. - Nomini-projektet har været godt. Det kan overføres på landdistrikterne, så det enkelte landdistrikt profileres skarpere. Fx fodbold i Tranum. - Opgradere en særlig kompetence som det enkelte landdistrikt har. Profiler på landdistrikterne. Modellen fra turisme kan direkte stjæles. - Spændende med tværgående opgaver, som ikke vækker for store lokalpatriotiske følelser. - Hovedbyerne skal også styrkes, det bliver også til gavn for lokalområderne. - Vi skal være realistiske. Give et fælles beløb til området, så kan det prioriteres overordnet. - Udvikle en samarbejdsform, hvor man kan stille krav til hinanden, også i udvikling af landdistrikter. Skal ikke holde noget tilbage af diplomatiske årsager. Landsbypedel Arbejdsmarked Kultur og fritid - Landsbypedel, kan det tænkes sammen med fx pleje af Natur og miljø grønne områder og boldbaner? - og sammen med noget Kom. ejd. Landdistriktsudvikling frivilligt og en beskæftigelsesindsats. Kan det være seniorjob? - Måske en ordning hvor borgere kan kontakte pedellen og rekvirere hjælp til det, der trænger. - Ordningen skal foregå i dialog med borgerforening eller lign. - Det skal fortsat være frit valg for den enkelte landsby om byens 10.000 kr. skal bruges i ordningen. - Mange friarealer f.eks. ved boliger, kommunale ejendomme mv. kunne anvendes til beplantning med f.eks. frugttræer. Skrotpulje Plan og byg Landdistriktsudvikling - Kunne der tænkes skovrejsning på nogle af de grunde, hvor Natur og miljø husene er blevet skrottet? Kunne især være relevant hvor der er flere sammenhængende grunde. - Fortsætte skrotningsordning - Arbejde for at få besøg af ministeren for landdistrikter.

10 Socialområdet og Voksen Handicap områ- Socialområdet det er lagt sammen til ét område

Om politikområdet Socialafdelingen varetager opgaver i forhold til kommunens ældre og bor- Lovgrundlag gere med fysiske eller psykiske handicap. Ansvarsområder omfatter pleje- og • Lov om social service ældreboliger, botilbud til psykisk syge, hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler, • Lov om aktiv socialpolitik forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes omfattet er botilbud, hjælpe- • Lov om individuel boligstøtte midler og andre tilbud til fysisk handicappede og psykisk udviklingshæm- • Lov om retssikkerhed mede (undtagen skoletilbud, dag- og klubtilbud).

I Jammerbugt Kommune har man overvejende valgt at organisere Voksen & Området er meget lovreguleret, og Handicapområdet efter en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). det politiske råderum er meget lille. Grunden til dette valg er bl.a., at dele af ældreområdet er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, hvilket vil sige, at borgeren frit kan vælge mellem en Vedtagne politikker offentlig og en privat udbyder af serviceydelserne. En afgørende forudsæt- • Handicappolitik ning for implementeringen af loven om frit valg er, at myndigheds- og leveran- • Demenspolitik dørfunktionen er adskilt, således at ansvarsfordelingen herimellem er klar. Institutioner Nedenfor ses budgettet for 2010, 2011 og 2012, voksen og handicapområdet • Plejeboliger, ældreboliger, botil- udgør ca. 23% af det samlede budget. bud, aktivitetscentre og væreste- Drift Budget Budget Budget der. 2010 2011 2012 3.17 Socialpædagogisk bistand til voksne 9.336 8.322 6.736 Nedsatte råd mm. 5.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -11.586 • Brugerråd i hvert plejecenter 5.30 Ældreboliger -9.316 -9.641 -10.010 • Pårørende råd (socialpsyk.) 5.32 Pleje og omsorg af ældre og handicappede 274.156 263.913 271.058 • Ældreråd 5.33 Forebyggende indsats for ældre og handicap- 35.494 43.069 47.172 pede • Handicapråd 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger 1.432 1.435 1.435 • Centerråd for hvert aktivitetscen- 5.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 35.279 34.548 33.951 ter og befordring • Huslejenævn 5.37 Plejeartikler og hjælp til sygeartikler mv. ved 1.046 1.052 1.576 pasning af døende i eget hjem 5.50 Botilbud længerevarende ophold (§108) 41.193 38.468 53.287 5.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§107) 55.094 63.260 54.413 5.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 3.611 3.465 2.904 5.58 Beskyttet beskæftigelse (§103) 9.883 10.716 11.311 5.59 Aktivitets- og samværstilbud (§104) 18.870 18.376 21.644 5.72 Sociale formål 1.049 1.069 1.091 6.51 Sekretariat - administrationsbidrag 339 339 274 Ialt 477.466 478.391 485.256 Tabel 7.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 7 angivet i 1.000 kr.

Anlæg Budget 2012 Enkeltmandstilbud og Krabben dagtilbud 2,5 Tabel 7.2 Økonomiske nøgletal for politikområde 7 angivet i 1.000 kr.

Nedenfor ses budgettet for 2010, 2011 og 2012, socialområdet udgør godt 1% af det samlede budget. Drift Budget Budget Budget Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige2010 konsekvenser2011 2012 • Tal og fakta 43 5.42 Botilbud for personer med særlige sociale pro- 1.126 2.119 1.608 blemer (servicel. §109-110) 5.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for 1.906 2.222 4.027 alkoholskadede (sundhedsl. §141) 5.45 Behandling af stofmisbrugere (servicel. §101 3.177 1.891 1.854 og sundhedsl. §142) 5.67 Personlige tillæg mv. (førtidspensioner mv.) 4.886 5.278 5.387

5.76 Boligydelse til pensionister 13.181 12.207 12.450

5.77 Boligsikring 5.334 6.646 6.706

Ialt 29.610 30.363 32.032

Tabel 6.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 6 angivet i 1.000 kr. Handlingsplan Vision for socialområdet skriftligt, oplever at det foregår i et • Fremtidens plejecentre Jammerbugt Kommune vil med respekt sprog, som borgeren kan forstå. • Fremtidens sygepleje for den enkeltes livsform og værdier i • at personalet har fokus på de • Ombygge Pandrup Plejecenter samarbejde med borgerne arbejde for, positive ressourcer som borge- • Enkeltmandstilbud i Klim at borgerne, med de begrænsninger ren besidder, og at der i sagsbe- • Ombygge Egevej 6 (senhjerne- som de enkelte må have, kan leve et handlingen er fokus på borgerens skadede) - dog afsluttet i 2012 godt og værdigt liv. egenomsorg og mestring af livssi- • ”Vi bevæger ældre” - i 2012 og Vi vil skabe et godt grundlag for at tuation og dagligdag. 2013 videreudvikle et godt serviceniveau for • Digitalisereing i tilbud til ældre områdets målgrupper. Ældre og socialt udsatte borgere kan (TeleCareNord, touchskærme og modtage råd og vejledning i vanske- videomøder) Ældre og socialt udsatte borgere i lige situationer i Socialafdelingen, lige- Jammerbugt Kommune modtager de som der vil kunne bevilges økonomisk tilbud og ydelser, som de har krav på i støtte til afhjælpning af visse situatio- forhold til deres livssituation. emner fra handlingskataloget ner, efter en individuel vurdering. • Fond til det gode ”ældre” projekt Indsatsen på socialområdet gør, at Kommunens ydelser, service og sag- • Tydelig kommunikation med borgere i størst muligt omfang kan behandling inden for socialområdet andre klare deres eget liv. betyder, at borgerne i størst mulig • Fremtidens sygepleje omfang kan klare deres eget liv. Det er • Samarbejde med frivillige Mål for socialområdet hensigten med den hjælp, som ydes, • Digitalisering i tilbud til ældre Det er kommunalbestyrelsens mål, at at borgerne bringes i en situation, hvor • Videomøder reducere kørsel borgerne oplever, at der er én indgang de i størst mulig grad kan klare sig selv til Jammerbugt Kommunes tilbud, og (hjælp til selvhjælp). at rådgivningen omkring behov og løs- Ved misbrug modtager borgeren hur- ningsmuligheder sker på et højt fagligt tigt et relevant tilbud af enten midlerti- og professionelt niveau. dig eller permanent art.

Det betyder, Det er kommunalbestyrelsens mål, at • at borgeren oplever samarbejdet borgere får en hurtig afklaring, bliver med kommunens ansatte som udredt og modtager de lovbestemte en positiv dialog med respekt og ydelser til tiden, som de har krav på i værdighed for hinanden forhold til deres livssituation. • at borgeren i mødet med social- afdelingen, både mundtligt og

Ved hjælp af udarbejdede standarder Kvalitetsmål for indsatsen skal helhedsindsatsen Helhed i indsatsen sikres og evt. understøttes af koordina- i forhold til hjerneskadede torer. Den hjerneskadede - og dennes familie - skal opleve, at der er sammen- hæng i indsats og sagsbehandling.

44 7 - Voksen og handicap • Helhedsplan12 Sundhed

Om politikområdet Kvaliteten på sygehusene, befolkningens generelle sundhedstilstand, livsstil Lovgrundlag og demografiske sammensætning betyder, at sundhedsområdet udgør en af • Lov om sundhed fremtidens store udfordringer, både nationalt, regionalt og lokalt. • Lov om social service Kommunerne er ansvarlige for en bruger- og borgerrettet indsats inden for sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning samt behandling for stof- og Vedtagne politikker alkoholmisbrug. Dertil kommer en række opgaver knyttet til den kommunale • Sundhedspolitik tandpleje, hjemmepleje, sundhedspleje mv. • Frivillighedspolitik Ifølge Sundheds- og Forebyggelsesministeriets egne oplysninger tegner aldersgruppen på 65 år og derover sig for den største andel af de samlede Institutioner sundhedsudgifter, og andelen af ældre medborgere er stigende. Både det • Sundhedshus og behandler- generelt stigende udgiftsniveau og den demografiske udvikling med en øget hus andel af ældre medborgere betyder, at den forebyggende kommunale ind- • Træning: Sundhedshuset samt sats er vigtig i forhold til at påvirke udgiftsniveauet på dette område. i Pandrup og i Aabybrohallen Nedenfor ses budgettet for 2010, 2011 og 2012, sundhedsområdet udgør ca. • 5% af det samlede budget. Nedsatte råd mm. • Frivillighedsbestyrelsen Drift Sundhedsområdet Budget Budget Budget 2010 2011 2012 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering 67.186 73.155 116.356

4.82 Kommunal genoptræning og 8.390 9.465 9.128 vedligeholdelsestræning 4.84 Vederlagsfri fysioterapi 9.694 7.241 7.226

4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 6.305 5.883 7.136

4.90 Andre sundhedsudgifter 3.746 3.806 3.883

5.33 Forebyggende indsats for ældre og 1.705 1.531 1.519 handicappede 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 87 87 87

5.99 Øvrige sociale formål 1.225 1.244 12.70

Ialt 98.338 102.412 146.605

Tabel 8.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 8 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta 49 Vision for sundhed Fysisk aktivitet reduceres mest muligt. Indsatsen skal Sundhed er en del af kulturen i Jam- Hver enkelt borger har mulighed for at derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår merbugt Kommune. Det er et fælles vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at og den sociale arv. ansvar, hvor alle forpligter sig – både blive tilbudt den nødvendige viden om Trænings- og rehabiliteringtilbud individet, familien, netværket og kom- fysisk aktivitets betydning for et godt Jammerbugt Kommune tilbyder målret- munen – til at fremme og udvikle sund- helbred hele livet. Nærmiljøet udvikles tede trænings- eller rehabiliteringstil- heden hos det enkelte menneske og i og de nødvendige rammer, der inspire- bud, der gør den enkelte borger i stand fællesskabet. rer til motion, er til rådighed lokalt. Der til at opretholde eller genvinde en så sikres høj prioritet til idræt, fysisk aktivi- Alle borgere skal have mulighed for et selvstændig og aktiv tilværelse som tet og friluftsliv – i skolerne, på institu- sundt liv. muligt og dermed øge livskvaliteten. tionerne og i foreningslivet. Træningstilbuddet tager udgangspunkt Jammerbugt Kommune tænker sund- Børn og unge i det, der er vigtigt for borgeren. Træ- hedsfremme og forebyggelse ind i de Generelt er hovedparten af børn og ningen skal i så vidt omfang som muligt daglige aktiviteter. Jammerbugt Kom- unge i Jammerbugt Kommune sunde tænkes ind i helheden omkring kom- munes indsatser på sundhedsområdet og har en god trivsel – det ønsker kom- munens sundhedsfremmende og fore- bygger på den bedste viden. Vi støtter munen at fastholde og videreudvikle. byggende indsats. Der lægges vægt og udvikler sunde miljøer, gode leve- Jammerbugt Kommune vil medvirke til på helhed og sammenhæng i forhold til vaner og livskvalitet for hver eneste at give alle børn en sund start på livet, kommunens øvrige indsatsområder. borger gennem forebyggelse, sund- uanset sociale vilkår, fysiske eller psy- hedsfremme og særlig indsats. Kronikerområdet kiske handicap. En forebyggende indsats kan også Mål for sundhed Tobak støtte evnen til at leve med en sygdom Sundhed og borgere Andelen af borgere med rygerelate- og skabe rammerne for en god livs- Sundhedspolitikken bygger på gensidig rede sygdomme skal minimeres. Derfor kvalitet. Jammerbugt Kommune vil på forpligtelse og respekt og gennemføres er målet, at antallet af rygere reduce- kronikerområdet prioritere et velfunge- i et positivt samspil mellem borgerne og res væsentligt. Vi vil forebygge eller rende samarbejde med borgeren og de kommunen. Socialt betinget ulighed i udsætte unges rygestart og fremme pårørende – med støtte og rådgivning sundhed skal mindskes. Der skal gives røgfrie miljøer. Ingen udsættes for pas- til den enkelte. Jammerbugt Kommune sundhedstilbud til borgerne, også tilbud siv rygning. vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet målrettet de borgere, som har særlige med et sammenhængende og målret- behov. Alkohol tet tværsektorielt og tværfagligt sam- Borgerne i Jammerbugt Kommune har Forebyggelse arbejde internt i kommunen og med generelt fornuftige alkoholvaner. Dette Forebyggelse, sundhedsfremme og Region Nord, med sygehusene, de skal understøttes. Derfor skal der arbej- særlig indsats af høj kvalitet skal ken- praktiserende læger, med arbejdsplad- des for, at borgerne har den nødven- detegne Jammerbugt Kommune. ser, organisationer og foreninger. dige viden om akohols betydning for Forebyggelse og sundhedsfremme for sundheden. Målene er endvidere Trivsel på arbejdspladser gravide, børn og unge prioriteres højt i • at børn ikke drikker alkohol, og at Arbejdspladser i Jammerbugt Kom- den samlede sundhedsindsats. unges alkoholdebut udskydes mune skal være kendetegnet ved Sunde madvaner • at der er særligt fokus på børn, der arbejdsglæde, motivation, engage- Sunde madvaner tilpasset den enkel- lever i misbrugsfamilier ment, indflydelse, meningsfuldhed samt tes behov skal blive en naturlig del af • at borgere med et stort forbrug af personlig og faglig udvikling. Målet er et hverdagen for Jammerbugt Kommunes alkohol eller rusmidler findes på et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbej- borgere. Kommunen understøtter og tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp dere trives fysisk og psykisk. Der skal fremmer derfor borgernes mulighed for samtidig være fokus på at hjælpe bor- Social ulighed at vælge sunde kostvaner. gere, som er udenfor arbejdsmarkedet Den sociale ulighed i sundhed blandt – ledige og sygemeldte med fokus på borgerne i Jammerbugt Kommune skal ”lighed i sundhed”.

50 8 - Sundhed • Helhedsplan12 Servicemål for sundhed Børn og unge Social ulighed Sundhed og borgere • Sikre, at børns og unges sundhed • Udbygge sin viden om, hvad der • Informere, vejlede og støtte initiativer betragtes som en fælles opgave og et karakteriserer de borgere, der har van- om sunde kostvaner – både generelt fælles ansvar skelige levevilkår og for særlige risikogrupper (overvæg- • Medvirke til at skabe optimale rammer, • Målrette den sundhedsfremmende og tige, diabetespatienter, m.v.) der udgør et sundt miljø forebyggende indsats mod de borgere, • Der hvor kommunen organiserer, ser- • Udforme indsatser, der motiverer til og som har særlige behov verer og producerer mad sikres ernæ- gør det let for børn og unge at træffe • Give individuel støtte til borgere med ringsrigtig mad og gode rammer for sunde valg særlige behov måltiderne • Arbejde ud fra en sundhedspæda- • Sikre, at indsatsen i kommunens insti- • Inddrage kostvaner som forebyggende gogisk vinkel, som har fokus på at tutioner, skoler, plejehjem, aktiverings- og sundhedsfremmende element i fremme børns og unges evner til at steder, m.m. er bygget op med vægt på kommunens tilbud så som dagpleje, træffe sunde valg at øget borgernes handlekompetence i børnehaver, skoler, idrætshaller, • Sikre børns medbestemmelse i kom- forhold til egen sundhed ældreboliger, m.m. munen • Sikre, at kommunens forvaltningerne • Sikre, at de nationale anbefalinger føl- • Tilrettelægge særlige indsatser i for- tænker i helheder og samarbejder på ges i alle kommunale madtilbud hold til børn og unge, som vokser op tværs om indsatsen med svære vilkår Forebyggelse, fysisk aktivitet og Trænings- og rehabiliteringstilbud • Sikre rammer for udvikling af fami- sunde madvarer • Formulere og løbende evaluere kvali- lieorienterede tilbud, der giver fælles • Sikre og åbne op for borgernes adgang tetsstandarder for området. oplevelser på tværs af generationer til at dyrke fysisk aktivitet ved at ind- • Sikre, at det enkelte træningsforløb tænke fysisk aktivitet i al fysisk plan- Tobak består af en tværfagligt og tværsekto- lægning • Sikre information om tobakkens skade- riet koordineret, sammenhængende • udbygge og vedligeholde kommunens lige virkninger og metoder til rygestop og vidensbaseret indsats. idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. • Sikre konkrete, varierede og tilgænge- • Sikre, at træningsindsatsen har et kon- • indtænke motion som en måde at lige tilbud til alle, der vil holde op med stant fokus på bæredygtige sundheds- anvende kommunens institutioner og at ryge fremmende og forebyggende aspekter, rekreative områder på • Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på der kan højne og vedligeholde den • medvirke som igangsætter og inspira- arbejdspladser og i det offentlige rum enkelte borgers sundhed og funktions- tor til iværksættelse af motionstilbud, • Sikre særlige rygestoptilbud til udsatte niveau. også for særlige grupper grupper • Sikre, at borgerens egne værdier, • vedligeholde cykel- og gangstier samt • Have fokus på tobaksforebyggelse i vaner og normer respekteres og ind- andre muligheder i friluftslivet skole, uddannelse og fritidsmiljø drages i tilrettelæggelsen af trænings- • Indgå dialog og samarbejde bredt i for- Alkohol forløbet, samt at træningsindsatsen hold til aktører • Personale uddannes til at yde en aktiv tilpasses borgerens egne og hjemmets • sikre formidling af viden om betydnin- og målrettet indsats med et særligt ressourcer gen af fysisk aktivitet – eksempelvis i fokus på børn og børnefamilier forhold til forebyggelse og behandling • Sikre særligt fokus på støtte og vejled- af livsstilssygdomme ning til ressourcesvage forældre • medvirke som igangsætter og inspira- • Sikre viden om skadevirkninger og tor til iværksættelse af aktivitetstilbud, behandlingstilbud specielt for ældregruppen og for børn/ • Arbejde opsøgende, herunder sam- unge/familier med særlige behov arbejde med frivillige, foreninger og i • styrke fagligheden i skolernes idræts- lokalområderne undervisning

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta 51 Kronikerområdet Trivsel på arbejdspladser • Bidrage til, at borgere får viden om, • Gå foran og prioritere et sundt arbejds- • Målrette forebyggelsesaktiviteter til sik- hvilke forebyggende tiltag, man selv kan miljø for egne medarbejdere ring af det fysiske, psykiske og sociale foretage, og lærer at leve herefter • Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig arbejdsmiljø • Iværksætte og oplyse borgere om kon- del af personalepolitikken med udgangs- • Indgå samarbejde mellem kommune og krete tiltag, som kan støtte op omkring punkt i den enkeltes forudsætninger virksomheder om sundhed, sundheds- forebyggelse og det at leve med en syg- • Prioritere den sundhedsfremmende og fremme og forebyggelse dom forebyggende indsats ved at give gode • Indgå samarbejde med fagbevægelsen • Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgænge- muligheder for at træffe sunde valg på om indsatser til fremme af sundheden på lige og inspirerende arbejdspladserne arbejdspladserne • Sikre, at de forebyggende og rehabili- • Opfordre til at gøre miljødebatten central terende indsatser i forhold til borgerne på arbejdspladserne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbe- falinger

Handlingsplan • Implementering af sundhedsaftale • Evaluering af sundhedspolitikken • • (Innovationsprojekt - ”Vi bevæger ældre” ) • • Fra handlingskataloget: • Flere lokale tilbud i lokalområdet • Samarbejde med rivillige • Fond til det gode ... projekt • Videomøder • Digitalisering i tilbud til ældre

Figur 8.2 Struktur for sundhedsområdet med placeringen af Sundhedshu- set (Brovst) og forskellige træningsfaciliteter og sundhedstilbud.

52 8 - Sundhed • Helhedsplan12

TILSYNSRAPPORT

Uanmeldt tilsyn på Solgården Plejecenter, Jammerbugt Kommune

Mandag den 19. december 2011 fra kl. 8.30

Indledning

Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde.

Ved dette tilsyn har vi særligt haft fokus på kosten og måltidets betydning. Heri indgår en vurdering af rammer og vilkår for måltidet, dets sociale karakter og aktiverende elementer samt den mere konkrete og individuelle støtte beboerne får med det formål at sikre dem den rette ernæring.

Herudover har vi selvfølgelig generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte be- boer.

Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnit- tet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi even- tuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v.

I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet.

Hovedkonklusioner

 Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen

 der er stille i huset, da vi kommer rundt på tilsyn. I flere af enhederne er der overhovedet ingen beboere i fællesskabet

 vi finder det som et relevant og positivt udviklingspunkt at arbejde med at skabe mere fælles- skab og samhørighed beboerne imellem. Dette såvel i forbindelse med aktiviteter, som i forbin- delse med måltiderne. Vi finder tiltaget relevant, da det også understøtter beboernes behov for socialt samvær og dermed forebygger oplevelsen af ensomhed

 på Solgården får beboerne den varme mad til aften, hvilket har bevirket bedre nattesøvn og ro for flere. Siden vores seneste tilsyn er der også blevet ansat en ernæringsassistent i huset, som medarbejderne kan sparre fagligt med for at sikre beboerne kvalificeret og rigtig ernæring

 beboerne giver udtryk for, at de i det store og hele er glade for at bo her, men efterspørger mere fællesskab, da medarbejderne har meget at se til. De oplever medarbejderne som søde, og får den hjælp og pleje, de har behov for. Herudover er der en god og ordentlig omgangstone, hvil- ket vi også oplever under tilsynet

 som et nyt tiltag arbejder man nu med medstyrende teams, hvilket primært opleves positivt. Det er vores indtryk, at man i denne forbindelse er i en god udviklingsproces i forhold til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Her er i indeværende år afviklet team-udviklingssamtaler

1 Udført af Birgit Jensen og Gitte Drescher Velling

 som et andet nyt tiltag er her nu tre gruppeledere i huset, henholdsvis én i dagtimerne, én i af- tentimerne og én for aflastningspladserne. Det medvirker til at understøtte en synlig og tilgæn- gelig ledelse i huset

 det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation generelt er opdateret og ret- ningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Ligeledes forefin- des døgnrytmeplanerne i beboernes boliger, hvormed de er informeret om, hvilken hjælp de er stillet i udsigt

 her har ikke nyligt været magtanvendelser, og medarbejderne er generelt bekendte med regel- sættet for området og Kommunens procedure for indberetning. Vi kan dog konstatere, at der er behov for at drøfte dilemmaet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse.

Her leves op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav for området.

Iagttagelser og anbefalinger

Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg

Opfølgningspunkter fra vores seneste tilsyn vil fremgå af de følgende respektive afsnit.

Målgruppe

Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psy- kisk og social karakter, der udspringer af alder. Enkelte beboere er under 65 år, og bor her grundet al- koholdemens.

Her er 67 boliger/stuer i alt, fordelt på 6 enheder. De seks af boligerne fungerer som aflastningsplad- ser, hvor der som udgangspunkt godt kan bo to borgere af gangen. Herudover er der en sansestue, der aktuelt benyttes til midlertidigt gæsteophold, 9 skærmede pladser til beboere med demenslidelser og de resterende boliger fungerer som somatiske pladser.

Aktuelt er her to tomme stuer. Ledelsen oplyser, at her er nye beboere på vej til disse pladser. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen.

Boligforhold og fysiske rammer

Solgården er beliggende i et byggeri, hvor en del er i ét plan, mens en del også er i flere etager. Alle de faste beboerne har egne boliger og adgang til fælles opholdsstue og køkken i hver enhed. Som cen- trum i byggeriet er aktivitetscentret placeret, hvor beboerne i fællesskab med borgere fra byen kan del- tage i forskellige sysler og arrangementer.

Beboerne giver udtryk for generel tilfredshed med de fysiske rammer, der også forekommer velegnede til formålet.

Som opfølgning kan vi konstatere, at tavlerne med fotos af medarbejdere på arbejde fortsat ikke er op- daterede, og dermed endnu engang fremstår misvisende. Det har vi også nævnt ved de seneste to til- syn.

De omsorgsmæssige forhold

Der er stille i huset, da vi kommer rundt på tilsyn. I flere af enhederne er der overhovedet ingen beboe- re i fællesskabet, og adspurgt fortæller beboerne, at der ikke rigtigt foregår nogle aktiviteter, ligesom de fleste i et par af enhederne spiser alene i boligerne. Det er fast procedure, og skyldes ifølge det oply- ste, at man nemmere bevarer ro i enheden på denne vis. 2 Udført af Birgit Jensen og Gitte Drescher Velling

Vi har ved tilbagemeldingen til ledelsen talt om, at det kunne være et relevant og positivt udviklings- punkt at arbejde med at skabe mere fællesskab og samhørighed beboerne imellem. Dette såvel i for- bindelse med aktiviteter, som i forbindelse med måltiderne. Vi finder tiltaget relevant, da det også un- derstøtter beboernes behov for socialt samvær og dermed forebygger oplevelsen af ensomhed.

Beboerne giver udtryk for, at de i det store og hele er glade for at bo her, men efterspørger mere fæl- lesskab, da medarbejderne har meget at se til. De oplever medarbejderne som søde, og får den hjælp og pleje, de har behov for. Herudover er der en god og ordentlig omgangstone, hvilket vi også oplever under tilsynet.

På Solgården får beboerne den varme mad til aften, hvilket har bevirket bedre nattesøvn og ro for flere. Siden vores seneste tilsyn er der også blevet ansat en ernæringsassistent i huset, som medarbejderne kan sparre fagligt med for at sikre beboerne kvalificeret og rigtig ernæring.

Flere af beboerne spiser i egne boliger, og det er vores indtryk ud fra samtale med nogle af beboerne, at man godt kunne udvikle fællesskabet, som ovenfor nævnt, for også at gøre måltidet til en social god oplevelse.

Medarbejderforhold og faglige forudsætninger

Medarbejderne har i efteråret været på et todages internat omhandlende teamsamarbejdet, og som et nyt tiltag arbejder man nu med medstyrende teams. Alle medarbejdere har tidligere gennemgået en JTI-test, og har derfor indblik i egne og hinandens styrker og svagheder i samarbejdet. Adspurgt ople- ver medarbejderne fortrinsvist teamsamarbejdet positivt, og det er vores indtryk, at man i denne forbin- delse er i en god udviklingsproces i forhold til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Her er i indeværende år afviklet team-udviklingssamtaler.

Herudover er der opstartet nye kompetenceudviklingstiltag i form af fagligt forum og intern undervisning på temadage, som dels varetages af sygeplejersken og gruppelederne. Flere medarbejderne har tillige også været på forskellige former for eksterne undervisnings- og læringsforløb.

Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde, hvor de oplever et godt indbyrdes sam- arbejde og en god og åben dialog med ledelsen. Ligeledes oplever medarbejderne et godt og velfunge- rende informationsniveau.

Som et nyt tiltag er her nu tre gruppeledere i huset, henholdsvis én i dagtimerne, én i aftentimerne og én for aflastningspladserne. Det medvirker til at understøtte en synlig og tilgængelig ledelse i huset.

Det er vores indtryk, at medarbejderne er i en positiv udviklingsproces, hvor deres engagement også medvirker til at skabe en god stemning, atmosfære og generel trivsel i beboergruppen. Som et eksem- pel herpå kan nævnes, at medarbejderne i Oasen har afholdt en fælles fest for beboerne og deres på- rørende, hvor flere medarbejdere for at støtte op om arrangementet som en naturlighed mødte op i de- res fritid. Det vidner om interesse, fleksibilitet og engagement.

Den skriftlige dokumentation

Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere i alle enheder i form af deres døgnrytmeplan og indskrevne notater i det elektroniske IT-system.

I demensenhederne foreligger der flotte og informative beskrivelser omkring eksempelvis den kommu- nikative tilgang til beboerne, ernæring og kontakten som helhed.

Materialet fremstår dog med meget forskellig detaljeringsgrad i beskrivelserne af de tildelte ydelser over døgnet enhederne imellem, og man kan med fordel i de somatiske enheder udvikle materialet og sparre fagligt med medarbejderne i enhederne for demens heromkring. 3 Udført af Birgit Jensen og Gitte Drescher Velling

Det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation generelt er opdateret og retningsgi- vende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Ligeledes forefindes døgnrytme- planerne i beboernes boliger, hvormed de er informeret om, hvilken hjælp de er stillet i udsigt.

Magtanvendelse

Her har ikke nyligt været magtanvendelser, og medarbejderne er generelt bekendte med regelsættet for området og Kommunens procedure for indberetning desangående. Vi kan dog konstatere, at der er behov for at sætte fokus på dilemmaet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse.

Som opfølgning får vi oplyst, at låsesystemet ved indgangen til Oasen er drøftet med og godkendt af myndigheden for området.

Medicinhåndtering

Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er un- derlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. § 6a.

Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte til- synsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold.

Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg

Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning.

Formål og fremgangsmåde

I henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsnin- gen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg.

Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgø- relse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om op- gaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt til- bud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder.

Vi har været rundt på alle afdelinger og har opholdt os med beboerne i fællesskabet samt efter indivi- duel aftale også talt med flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det perso- nale, der var på arbejde samt ledelsen.

Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder §§ 83 og 86, og tilknyttede vejledninger samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området.

Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger.

Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet.

Aalborg, den 30. december 2011

REVAS APS AF 1/2 2004

Aase Møller Henning Jacobsen 4 Udført af Birgit Jensen og Gitte Drescher Velling

5 Udført af Birgit Jensen og Gitte Drescher Velling

Handleplan – Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11

KONKLUSION

1 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Hovedkonklusioner  Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen

 der er stille i huset, da vi kommer rundt på tilsyn. I flere af enhederne er der overhovedet ingen beboere i fællesskabet

 vi finder det som et relevant og positivt udviklingspunkt at arbejde med at skabe mere fællesskab og samhørighed beboerne imellem. Dette såvel i forbindelse med aktiviteter, som i forbindelse med måltiderne. Vi finder tiltaget relevant, da det også understøtter beboernes behov for socialt samvær og dermed forebygger oplevelsen af ensomhed

 på Solgården får beboerne den varme mad til aften, hvilket har bevirket bedre nattesøvn og ro for flere. Siden vores seneste tilsyn er der også blevet ansat en ernæringsassistent i huset, som medarbejderne kan sparre fagligt med for at sikre beboerne kvalificeret og rigtig ernæring

 beboerne giver udtryk for, at de i det store og hele er glade for at bo her, men efterspørger mere fællesskab, da medarbejderne har meget at se til. De oplever medarbejderne som søde, og får den hjælp og pleje, de har behov for. Herudover er der en god og ordentlig omgangstone, hvilket vi også oplever under tilsynet

 som et nyt tiltag arbejder man nu med medstyrende teams, hvilket primært opleves positivt. Det er vores indtryk, at man i denne forbindelse er i en god udviklingsproces i forhold til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Her er i indeværende år afviklet team- udviklingssamtaler

 som et andet nyt tiltag er her nu tre gruppeledere i huset, henholdsvis én i dagtimerne, én i aftentimerne og én for aflastningspladserne. Det medvirker til at understøtte en synlig og tilgængelig ledelse i huset

 det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation generelt er opdateret og retningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Ligeledes forefindes døgnrytmeplanerne i beboernes boliger, hvormed de er informeret om, hvilken hjælp de er stillet i udsigt

 her har ikke nyligt været magtanvendelser, og medarbejderne er generelt bekendte med regelsættet for området og Kommunens procedure for indberetning. Vi kan dog konstatere, at der er behov for at drøfte dilemmaet mellem omsorgssvigt og magtanvendelse.

Her leves op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav for området. 2 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

3 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

IAGTTAGELSER OG ANBEFALINGER Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg  Opfølgningspunkter fra vores seneste tilsyn vil fremgå af de følgende respektive afsnit.

4 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Målgruppe

 Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der udspringer af alder. Enkelte beboere er under 65 år, og bor her grundet alkoholdemens.

Her er 67 boliger/stuer i alt, fordelt på 6 enheder. De seks af boligerne fungerer som aflastningspladser, hvor der som udgangspunkt godt kan bo to borgere af gangen. Herudover er der en sansestue, der aktuelt benyttes til midlertidigt gæsteophold, 9 skærmede pladser til beboere med demenslidelser og de resterende boliger fungerer som somatiske pladser. Aktuelt er her to tomme stuer. Ledelsen oplyser, at her er nye beboere på vej til disse pladser. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen.

5 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Boligforhold og fysiske rammer

 Solgården er beliggende i et byggeri, hvor en del er i ét plan, mens en del også er i flere etager. Alle de faste beboerne har egne boliger og adgang til fælles opholdsstue og køkken i hver enhed. Som centrum i byggeriet er aktivitetscentret placeret, hvor beboerne i fællesskab med borgere fra byen kan del-tage i forskellige sysler og arrangementer.

Beboerne giver udtryk for generel tilfredshed med de fysiske rammer, der også forekommer velegnede til formålet. Som opfølgning kan vi konstatere, at tavlerne med fotos af medarbejdere Vi skal italesætte hvorfor tavler med Gruppelede på arbejde fortsat ikke er opdaterede, fotos er en god ide for vores beboere re og og dermed endnu engang fremstår og pårørende – formålet med personale misvisende. Det har vi også nævnt tavlerne. Vi skal gøre tavlerne synlige ved de seneste to tilsyn. på kørelisterne som er et Nu og arbejdsredskab her på Solgården løbende hvis det er v/tilsyn rundt på afdelingerne og ved nødvendig at italesætte på morgenmøderne t.

6 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

De omsorgsmæssige forhold

 Der er stille i huset, da vi kommer Der er efterfølgende lavet tiltag fra Løbende og kontinuerligt. Effekt: Gruppelede rundt på tilsyn. I flere af enhederne er personalets side om at samle de skal gerne give gode sociale re og der overhovedet ingen beboere i ressourcestærke beboere i stuen til relationer, øget appetit, fysisk og personalet fællesskabet, og adspurgt fortæller fællesspisning og således er der psykisk velvære. beboerne, at der ikke rigtigt foregår overskud/mere mulighed for at 1 af nogle aktiviteter, ligesom de fleste i et personalet sidder og spiser med de par af enhederne spiser alene i beboere der er mere plejekrævende boligerne. Det er fast procedure, og skyldes ifølge det oplyste, at man gruppeleder nemmere bevarer ro i enheden på Der er siden oktober 2011 i B/P rådet Løbende og kontinuerligt. Effekten e og denne vis. besluttet at indføre pædagogiske er den samme som i personale. måltider om aftenen. Det vil sige, at spisesituationerne i dagvagterne. Vi har ved tilbagemeldingen til der fra udekørende grupper kommer ledelsen talt om, at det kunne være et 1 medarbejder/kollega ind på hver relevant og positivt udviklings-punkt at afdeling på solgården og spiser et arbejde med at skabe mere pædagogisk måltid med de beboere Effekt: en ressource mere i fællesskab og samhørighed beboerne der har lyst til det således at den spisesituationen skulle gerne være gruppeleder imellem. Dette såvel i forbindelse med kollega der er fast tilknyttet solgården med til at skabe den ro der er e og aktiviteter, som i forbindelse med kan sætte fokus på de andre beboere behov for og derved forhåbentligt personale måltiderne. Vi finder tiltaget relevant, på afdelingen. Dette skulle gerne give bevirke at beboerne sidder kontinuere da det også understøtter beboernes beboerne den ro der er nødvendig i længere tid og derved øges ligt behov for socialt samvær og dermed spisesituationerne indtaget af mad forebygger oplevelsen af ensomhed.

Beboerne giver udtryk for, at de i det store og hele er glade for at bo her, men efterspørger mere fællesskab, da medarbejderne har meget at se til. De oplever medarbejderne som søde, og får den hjælp og pleje, de har behov for. Herudover er der en god og ordentlig omgangstone, hvilket vi også oplever under tilsynet. 7

På Solgården får beboerne den varme mad til aften, hvilket har Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Gruppelede Løbende/ Vi arbejder fortsat med team udvikling Effekten skulle gerne være en Medarbejderforhold og faglige re og kontinuerli og selve forståelsen af at være en del følelse af at have medindflydelse personale gt forudsætninger af et team. Vi italesætter dagligt og medbestemmelse på dele af tanken med teams arbejdsopgaverne og  Medarbejderne har i efteråret været vagt/ferieplaner og kørelister. på et todages internat omhandlende teamsamarbejdet, og som et nyt tiltag Effekten skulle gerne være øget arbejder man nu med medstyrende trivsel og større arbejdsglæde i de teams. Alle medarbejdere har tidligere forskellige teams. gennemgået en JTI-test, og har derfor indblik i egne og hinandens styrker og svagheder i samarbejdet. Adspurgt oplever medarbejderne fortrinsvist teamsamarbejdet positivt, og det er vores indtryk, at man i denne forbin- delse er i en god udviklingsproces i forhold til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Her er i indeværende år afviklet team-udviklingssamtaler.

Herudover er der opstartet nye kompetenceudviklingstiltag i form af fagligt forum og intern undervisning Kompetence udvikling er kun lige Gruppelede Løbende på temadage, som dels varetages af begyndt. sygeplejersken og gruppelederne. re og og Vidensdeling skal være en naturlig personale kontinuerli Flere medarbejderne har tillige også Effekt: at højne den faglige del af hverdagen . gt. været på forskellige former for stolthed og eksterne undervisnings- og Vi er ved at implementere læringsforløb. anerkendende kommunikation og den værdsættende tankegang. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde, hvor de oplever et godt indbyrdes samarbejde og en god og åben dialog med ledelsen. Ligeledes oplever 8 medarbejderne et godt og velfungerende informationsniveau. Som et nyt tiltag er her nu tre Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Den skriftlige dokumentation

 Vi har gennemgået den skriftlige Der er i 2011 udarbejdet At højne faglighed og kvalitet. Gruppelede Løbende dokumentation for udvalgte beboere i projektplaner med fokus på re og og alle enheder i form af deres dokumentation og personale kontinuerli døgnrytmeplan og indskrevne notater medicinadministration. Tilsyn fra embedslægen gt. i det elektroniske IT-system. Internt audit

I demensenhederne foreligger der flotte og informative beskrivelser omkring eksempelvis den kommunikative tilgang til beboerne, ernæring og kontakten som helhed.

Materialet fremstår dog med meget forskellig detaljeringsgrad i beskrivelserne af de tildelte ydelser over døgnet enhederne imellem, og man kan  med fordel i de somatiske enheder udvikle materialet og sparre fagligt med medarbejderne i enhederne for demens heromkring.

Det er vores vurdering, at den samlede skriftlige dokumentation generelt er opdateret og retningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Ligeledes forefindes døgnrytme-planerne i beboernes boliger, hvormed de er informeret om, hvilken hjælp de er stillet i udsigt. 9 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Magtanvendelse

 Her har ikke nyligt været magtanvendelser, og medarbejderne Åben dialog med personalet da vi Effekt: større forståelse blandt er generelt bekendte med regelsættet oplever en tendens til at borgere der personalet at den største faglighed Gruppelede Løbende for området og Kommunens kommer på solgården generelt både er når vi ikke bruger magt men re og og procedure for indberetning er fysisk dårligere men også mere derimod vores kreativitet og personale kontinuerli desangående. Vi kan dog konstatere, tydelige i deres demens guidning. gt. at der er behov for at sætte fokus på dilemmaet mellem omsorgssvigt og Synliggøre nødvendigheden af ens magtanvendelse. handlinger Som opfølgning får vi oplyst, at Temaeftermiddage med fagligt låsesystemet ved indgangen til Oasen indhold men også en åben diskussion er drøftet med og godkendt af hvorvidt vi laver omsorgssvigt eller ej myndigheden for området. når vi søger forhåndsgodkendte magtanvendelser Medicinhåndtering gruppeleder Løbende Der foreligger projektplan På interne audit e og  Tilsynet omfatter ikke de læge- og Fagligt forum kontinuerli sundhedsfaglige aspekter, herunder SSA møder hver 14.dag. gt. medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. § 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold.

10 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

Medicinhåndtering

 Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. § 6a.

Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold.

Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg  Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning  FORELAGT BRUGER-PÅRØRENDERÅDET

Høringssvar Dato OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE TILSYN

11 Handleplan - Revas tilsyn v. Plejecenter Solgården d. 19.12.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI DEADLIN G E

sæt X DER ER IKKE I TILSYNSRAPPORTEN PEGET PÅ BEHOV FOR ÆNDRINGER/JUSTERINGER ELLER GIVET ANBEFALINGER OM FREMTIDIG PRAKSIS

Dato: Sign.

På de punkter, hvor der i tilsynsrapporten er peget på behov for ændringer, fremsat forslag til justeringer eller i øvrigt er givet anbefalinger om overvejelser af praksis, skal ovenstående udfyldes.

NÆSTE TILSYN: 2012

VEJLEDNING

Det udfyldte skema skal fremsendes til Socialforvaltningen /Kirsten Odgaard email: [email protected] senest 14 dage efter institutionens modtagelse af rapporten. Hvis fristen ikke kan overholdes skal det aftales med Socialchef Svend Åge Fog.

12 Nye veje hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten

Sundhedsafdelingen August 2011 Indhold

Kort om Nye veje i hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten 3 Fakta om Jammerbugt Kommune og antal hjerneskadede 3 Beskrivelse af udfordringer på hjerneskadeområdet i Kommunen 4 Seneste tiltag på Hjerneskadeområdet i Jammerbugt Kommune 5 Andre afdelinger, der har kontakt med borgere med hjerneskade 6 Beskrivelse af afdelinger i kommunen som deltager i rehabilitering 6 Projektets konkrete aktiviteter 8 Uddannelse af medarbejdere (børn/unge og voksne) 9 Uddannelse af ergoterapeuter i Sundhedsafdelingen 10 Uddannelse af plejepersonale og støttekontaktpersoner 11 Etablering af avanceret rehabilitering i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Regionalt rehabiliteringstilbud, Hjerneskadecenter, Aalborg 11 Aktiviteter som Jammerbugt Kommune bidrager med 13 Projektets tidsplan 13 Evaluering af projekt 13

Budget se vedlagte bilag.

Oplysninger om ansøger Ansøger: Sundhedsafdelingen Jammerbugt Kommune CVR: 29 18 94 39

Projektansvarlig: Sundhedschef Hanne Heuch Projektleder: Koordinator Gitte Kjeldgaard

Adresse: Syghusvej 6, 9460 Brovst Telefon: 41 91 22 76 E-mail: [email protected]

2 Kort om Nye veje i hjerneskaderehabiliteringen i Jammerbugten

Hermed en ansøgning fra Jammerbugt Kommune om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhver- vet hjerneskade i perioden 2011-2014. Der søges i forhold til både forløbsprogrammet for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade.

Med projektet ønsker Jammerbugt Kommune, at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade ved at højne den neurofaglige kompetence i kommu- nen samt at etablere avanceret, individuelt rehabiliteringsforløb for voksne med erhvervet hjerneskade i borgerens nærmiljø mellem Jammerbugt Kommune og regionalt tilbud. Samar- bejdet vil være med det specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet – Taleinstituttet i Aal- borg, Hjerneskadecenteret. Medarbejderne uddannes til at møde borgerne med høj neuro- faglig viden, så det rette og for borgeren sammenhængende rehabiliteringsforløb planlægges fra start, så borgerens rehabiliteringspotentiale udnyttes optimalt.

Vi tillader os hermed at søge om 5.069.345 kr. til projektet.

Kort beskrivelse af projektets konkrete aktiviteter: Deltagelse af neuropsykolog i koordinationsteam (voksenområdet)

Supervision af medarbejdere (voksenområdet)

Uddannelse af medarbejdere – både grunduddannelse og special uddannelse (børne/ unge og voksen området)

Etablering af avanceret, individuelt rehabiliteringstilbud i et samarbejde mellem Jam- merbugt Kommune og Regionalt rehabiliteringstilbud – hjerneskadecenter, Aalborg (voksenområdet).

Kort beskrivelse af projektets overordnede mål: at borgere i Jammerbugt Kommune oplever, at deres rehabiliteringsforløb er sammen- hængende på tværs af sektorer og internt i Jammerbugt Kommune.

at borgeren møder kompetente medarbejdere med høj neurofaglige viden, så de i mø- det med kommunen føler, at de modtager den rette og sammenhængende ydelser i de- res rehabiliteringsforløb.

at voksne borgere med erhvervet hjerneskade i Jammerbugt Kommune kan deltage i rehabiliteringstilbud på højt fagligt niveau samarbejde med regionalt special tilbud og at rehabiliteringen kan foregår i borgerens nærmiljø i samarbejde med familie, arbejde og sundhedsfagligt personale.

Nedenstående er gældende i forhold forløbsprogram for voksne. Beskrivelse af projekt for børn og unge er nærmere beskrevet i afsnittene ”Projekt i Jammerbugt Kommune” og ”Projektets konkrete aktiviteter”.

Fakta om Jammerbugt Kommune og antal hjerneskadede

I Jammerbugt Kommune er der 39.000 indbyggere og kommunen strækker sig over et stort geografisk område. Beregninger baseret på Hjernekassen.dk viser, at der totalt er 292 borge- re, der lever med følgerne af en akut opstået hjerneskade, i Jammerbugt Kommune. Det hyp- pigste er følger efter blodprop i hjernen, hjerneblødning eller slag mod hovedet, f.eks. efter ulykker. Beregningen viser, at der er 78 nytilkomne borgere med hjerneskade pr år. Ud af dis-

3 se borgere vil 47 have behov for rehabilitering. Af de nytilkomne hjerneskadede vil 23 være i den erhvervsaktive alder (under 65 år).

Umiddelbart er det vores erfaring, at der er flere end 292 borgere, der lever med følger efter en hjerneskade i Jammerbugt Kommune. Sundhedsafdelingen har alene i 2011 (januar – Ju- li) haft 53 borgere, som har deltaget i genoptræning efter indlæggelse pga. apopleksi og føl- ger heraf. Der er ikke systematisk registrering af antal borgere med følger efter hjerneskade i aktuelle afdelinger i Jammerbugt Kommune. Det er derfor vanskeligt præcist at dokumentere antallet af voksne borgere med følger efter hjerneskade. Dette arbejde vil Jammerbugt Kom- mune opstarte i nær fremtid, så vi på sigt ved mere præcist, hvor mange borgere med følger efter hjerneskade, der er i Jammerbugt Kommune.

Beskrivelse af udfordringer på hjerneskadeområdet i Kommunen

Udfordringer for medarbejdere i Jammerbugt Kommune, der i det daglige arbejder med voks- ne borgere med erhvervet hjerneskade, vil typisk være:

At borgeren har manglende indsigt: Hvilken grad af indsigt kan opnås? Hvordan kan man i det daglige arbejde med at fremme indsigten? Hvordan arbejder vi, når der kun kan opnås begrænset indsigt?

At borgeren har manglende motivation: Hvordan kan vi forstå og handle i forhold til manglende motivation?

At borgeren har personlighedsmæssige ændringer: Udad reagerende, vrede – hvordan kan vi forstå og reagere på ændringerne og de konflikter der ofte følger med?

At borgeren har familieproblemstillinger: Forventningsafstemning – hvordan kan vi hjælpe familien til at have realistiske forventninger, hvordan kan vi hjælpe andre familie- medlemmer med at påtage sig ændrede roller?

At borgeren har kognitive vanskeligheder: Hvilke krav og forventninger kan omgivel- serne have til den hjerneskaderamte?

At borgeren gennemgår følelsesmæssige reaktioner: Hvordan identificeres sorg- krise reaktioner, depressioner? Hvor og hvordan kan borgeren få hjælp?

En anden udfordring i det daglige arbejde for medarbejderne i Jammerbugt Kommune er bl.a. mødet med voksne borgere med lettere kognitive udfald, som ofte skal tilbage til arbejdsmar- kedet. Disse borgere har ofte haft en kort indlæggelse, evt ingen genoptræningsplan, spar- som udredning og ofte manglende erkendelse af deres nye situation. Borgernes ønske er at komme hjem og i gang med hverdagen som tidligere. Det er ofte først på det tidspunkt, at de kognitive vanskeligheder bliver tydelige og får konsekvens for borgerens evne til at føre en vanlig hverdag. Opspores disse borgere ikke tidligt kan de over tid blive depressive eller ud- vikle stress, da de ikke kan imødekomme hverdagens krav. De kan risikere en lang sygemel- ding og i værste fald at de må forlade arbejdsmarkedet.

En særlig udfordring for voksne borgere med følger efter hjerneskade i Jammerbugt Kommu- ne, som har behov for at deltage i specialiseret regional rehabilitering, er den lange transport. Borgerne har ofte ikke den energi og mentale overskud, der skal til for at kunne klare den lan- ge transport tid til og fra tilbuddene som ofte er i Aalborg eller Hjørring.

4 Seneste tiltag på Hjerneskadeområdet i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune har de seneste år haft og har stadig øget fokus på hjerneskadeområ- det nedenfor en kort gennemgang af eksempler på tiltag.

Ansættelse af Hjerneskadekoordinator I November 2010 ansatte Jammerbugt Kommune en hjerneskadekoordinator (18,5 timer / uge) for at koordinere den eksisterende indsats for voksne borgere med hjerneskade, så de og deres pårørende vil opleve velkoordineret og sammenhængende ydelser fra Jammerbugt Kommune. Ligeledes er det Hjerneskadekoordinatorens opgave at bidrage til at overgang fra sygehus til hjemkommune kunne være mere glidende og at mest mulig viden tilflyder kommu- nen ved udskrivelse. Hjerneskadekoordinatoren skal desuden beskrive og implementere en tværfaglig arbejdsmodel på hjerneskadeområdet, så opgaver, ansvar og tidsmæssig række- følge af ydelser beskrives.

Etablering af Koordinationsteam for hjerneskadeområdet Der blev i januar 2011 etableret et koordinationsteam for hjerneskadeområdet (fra 18 år), som består af en sagsbehandler fra Handicapafdelingen, en trænende ergoterapeut fra Sundhedsafdelingen, en leder fra Sygedagpengeafdelingen, en visitator fra Myndighedsafde- lingen samt hjerneskadekoordinatoren. Teamet har mulighed for at indbyde andre faggrupper i specifikke sager f.eks. talepædagog, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen mm. Teamet mødes en gang pr måned med en dagsorden, der indeholder konkrete sager med borgere, hvis situ- ation kræver at indsatserne koordineres. Dagsordenen kan derudover indeholde andre fagli- ge punkter.

Allerede på de første møder i Koordinationsteamet blev det klart, at koordination intern i kom- munen og at dele viden mellem de forskellige lovområder og arbejdsgange er nødvendig – f.eks. har de trænende terapeuter ikke øje for vigtigheden for at få borgeren afklaret i forhold arbejdsmarkedet og omvendt bruges den viden som de trænende terapeuter har om frem- gang i genoptræningen ikke i de andre afdelinger før der visiteres til en ny ydelse. Ligeledes blev det tydeligt for Koordinationsteamet, at der er behov for at højne og at få et fælles ud- gangspunkt i forhold til neurofaglig viden blandt de medarbejdere i kommunen, der møder borgere med erhvervet hjerneskade. Ofte har borgerens livsvilkår ændret sig både fysisk, psykisk og socialt og borgerens vil ofte opleve at flere afdelinger skal inddrages i deres sag.

5 Beskrivelse af afdelinger i kommunen som deltager i rehabilitering

Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen modtager genoptræningsplaner fra sygehusene og modtager voksne borgere med følger efter hjerneskade til genoptræning. Der er etableret et team - 2 fysiotera- peuter og 2 ergoterapeuter – der hovedsagligt arbejder med hjerneskadet borgere. Terapeu- terne har gennemgået uddannelse indenfor AMPS og Bobath.

Handicapafdelingen I Handicapafdelingen er sagsbehandlingen organiseret sådan, at det hovedsageligt er én sagsbehandler, der varetager sagsbehandlingen for voksne borgere med erhvervet hjerne- skade. Handicapafdelingen varetager bl.a. sagsbehandling vedrørende midlertidig botilbud, hjælpeordning, speciale undervisning (herunder taletræning og tilbud på specialiserede til- bud) og merudgifter.

Arbejdsmarkedsafdelingen Sygedagpengerådgiverne varetager al sagsbehandling af borgere med erhvervet hjerneska- de. Sygedagpengerådgiverne har ofte ikke en neurofaglig viden fra deres grunduddannelse, der gør dem i stand til at identificere borgere med hjerneskade og forstå deres behov for re- habilitering.

Andre afdelinger, der har kontakt med borgere med hjerneskade

Myndighedsafdelingen - har kontakt med sygehusene i forbindelse med udskrivning. De del- tager i udskrivningskonferencer for at afklare behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og boligforhold. Hjemmeplejen og støttekontaktpersoner – har kontakt med de hjerneskadede borgere der under rehabilitering og efter rehabilitering har fortsat behov for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver. Disse medarbejdere er ofte uddannet som soci- al- og sundhedsassistent.

Projekt i Jammerbugt Kommune

Baggrund for projektet Forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og programforlø- bet for børn og unge med erhvervet hjerneskade beskriver kompleksiteten i sygdom, forløb og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Symptomer på hjerneskade varierer over en bred vifte fra person til person – fra lette fysiske lammelser og til svære kognitive ska- der. Forløbsprogrammet stiller derfor krav til faglige kompetencer udover grunduddannelse samt til en tværfaglig forståelse og tilgang i opgaveløsningen. Ligeledes stiller forløbspro- grammet krav om, at kommunen samarbejder med specialiserede tilbud i mere komplekse forløb dels for at højne det faglige niveau og dels for at samarbejdet kan foregå teambaseret interdisciplinært så rehabiliteringen kan ske i samtidighed.

Særligt for forløb for børn og unge gælder, at indsatsen både tilrettelægges, så to formål kan imødekommes – dels at genskabe mistede funktioner og færdigheder og dels at understøtte den almindelige udvikling for barnet/den unge og at identificere eventuelle senfølger. Sidst nævnte punkt er ofte en landvarigindsats som ofte strækker sig ud over den egentlige rehabi- literingsindsats. Derfor bliver forældre og skole en vigtig del af barnets/den unges videre for- løb.

Mål for projektet Med projektet ønsker Jammerbugt Kommune, at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløb ved at højne den neurofaglige kompetence i kommunen (involverende afdelinger i Jammer- bugt Kommune), at skabe tværfaglig forståelse og tilgang til arbejdet med borgere med er-

6 hvervet hjerneskade (børn og voksne) samt at etablere avanceret, individuel tilpasset rehabi- literingsforløb for voksne borgere med erhvervet hjerneskade i borgerens nærmiljø mellem Jammerbugt Kommune og regionalt tilbud. Samarbejdet vil være med specialiseret tilbud på hjerneskadeområdet – Taleinstituttet i Aalborg, Hjerneskadecenteret (aftale indgået den 16.08.11 og den 29med Afdelingsleder Anette Krusborg). Medarbejderne uddannes til at mø- de borgerne med høj neurofaglig viden, så det rette og sammenhængende rehabiliteringsfor- løb planlægges fra start og justeres løbende.

Overordnet mål for projekt:

at borgere i Jammerbugt Kommune oplever, at deres rehabiliteringsforløb er sammen- hængende på tværs af sektorer og internt i Jammerbugt Kommune.

at borgeren møder kompetente medarbejdere med høj neurofaglige viden, så borgerne i mødet med kommunen føler, at de modtager den rette og sammenhængende ydelser i deres rehabiliteringsforløb.

at voksne borgere med erhvervet hjerneskade i Jammerbugt Kommune kan deltage i avanceret rehabiliteringstilbud på højt fagligt niveau og at rehabiliteringen kan foregår i borgerens nærmiljø i samarbejde med familie, arbejde og sundhedsfagligt personale.

Dette opnås ved:

At analysere arbejdsgange i de forskellige afdelinger i Jammerbugt Kommune, der er involveret i borgerens sag og at udarbejde retningslinjer for rehabiliteringsplan for bor- gere med erhvervet hjerneskade. Herunder fælles mål for rehabiliteringen, tidsplan og opgave og ansvarsfordeling.

At bibringe koordinationsteamet neurofaglig bistand, så der bliver bedre forståelse og bedre beslutninger/afgørelser for borgeren.

7 At uddanne sundhedsfagligt personale og sagsbehandlere i neurofaglig viden, så de har et godt fagligt grundlag til at indgå i tværfagligt samarbejde, i mødet med borgeren og i beslutningsprocesser.

At uddanne pædagoger og lærere i neurofaglig viden, så de får bedre forudsætninger for at bidrage til barnets/den unges rehabilitering og tilpasse undervisningen til barnet/ den unge i forhold til barnets/den unges aktuelle problemfelter.

At uddanne ergoterapeuter i Sundhedsafdelingen i udredning og træning af kognitive udfald.

At personale deltager i supervision, for at sikre tilstrækkelig og opdateret faglig og kli- nisk viden, så rehabiliteringsindsatsen højnes.

At etablere avanceret, individuelt rehabilitering for voksne med erhvervet hjerneskade i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Regionalt rehabiliteringstilbud, Hjer- neskadecenter, Aalborg.

Projektets konkrete aktiviteter

Projektets konkrete aktiviteter består af følgende 4 aktiviteter:

1. Neuropsykolog – deltagelse i Koordinationsteam (voksne) Deltagelse af neuropsykolog på koordinationsmøder hver 14 dag (hyppigheden er øget fra en gang pr måned til hver 14. dag). Neuropsykologen bidrager med at uddybe og bringe fælles forståelse af borgerens kognitive udfald, følelsesmæssige reaktioner og personlighedsmæs- sige forholds betydning og samspil med følger efter hjerneskade. Ligeledes kan neuropsyko- logen bidrage med vurdering af behov for yderligere udredning. Disse faktorer danner grund- lag for vurdering af indhold af den videre rehabilitering, af borgerens potentiale, fremtidige afgørelser i borgerens rehabilitering og fremtidig hverdag for borgeren med arbejde, familie og fritid.

Formålet er at effektivisere borgerens udredning og rehabilitering, så rehabiliteringsforløbene kan afkortes og at borgerens potentiale udnyttes bedst muligt i fremtidigt erhverv og daglig- dag. Ligeledes er formålet, at medarbejderne bliver i stand til at identificere borgerens pro- blemfelter, danne hypoteser for rehabiliteringspotentiale, planlægge rehabilitering og udføre relevante handlinger (genoptræning, træffe afgørelser mm).

2. Supervision af medarbejdere (voksne) Supervision af medarbejdere i svære og kompliceret sager, hvor borgeren har mentale, ad- færds- og/eller emotionelle vanskeligheder. Neuropsykologen kan bidrage med:

At opøve medarbejderens evne til refleksion og hypotesedannelse i forhold til tolkning af den adfærd der observeres i det daglige arbejde: hvad ligger bag? Sorg/krise (depression), følger efter hjerneskade eller normal reaktion.

At udvikle medarbejderens evne til at tilegne sig praktiske færdigheder.

At give medarbejderen mulighed for at reflektere over egen rolle og reaktioner som pro- fessionel samt i relationen til borgeren.

Formålet med supervisionen er, at medarbejderen kan identificere og vurdere hjerneskade- problematikken, herunder vurdere og implementere relevante handlemuligheder og/eller vur-

8 dere behovet for andre indsatser. Supervision skal foregå i grupper af 4-6 medarbejdere f.eks. trænende terapeuter, sagsbehandlere og skal foregå en gang pr måneden– således at der er to seancer hver måned for forskellige grupper.

3 Uddannelse af medarbejdere (børn/unge og voksne)

3a. Grundlæggende uddannelse – voksen området

Grundlæggende uddannelse om neurofaglig viden for sygedagpengerådgivere, visitatorer, trænende terapeuter, sagsbehandler i Handicapafdelingen.

Formålet med uddannelsen er, at medarbejderne erhverver sig viden om hjernens anatomi og funktion, således at de ud fra skadeslokalisationen, vil være i stand til at danne hypoteser omkring forventelige kognitive vanskeligheder. Derudover vil formålet være at opnå viden om betydningen af de sekundære følger og personlighedsstrukturen i forhold til effekten og tilret- telæggelsen af plejen/optræningen. Undervisningen skal tilvejebringe større nuancering i vur- dering og forståelse af hjerneskadeproblematikker mhp at opkvalificere medarbejderne til, at kunne træffe så optimale beslutninger som muligt, samt at iværksætte og implementere den optimale rehabiliteringsplan.

Grundpakke:

Hjernens opbygning og funktion Kognitive funktioner Skadestyper: årsager, behandlingsmuligheder, prognoser Kognitive og emotionelle følger efter hjerneskade Sekundære følger Rehabiliteringsmuligheder: metoder og principper

Specialpakker:

Hjerneskade og arbejdsmarked: betydningen af hjerneskadefølger i forhold til varetagel- se af arbejdsmarkedets krav? Hvordan opnås optimal integration på arbejdsmarkedet?

Pårørende: En hjerneskade rammer hele familien: reaktioner, rolleændringer, mestringsstrategier.

Kognitiv træning: psykoedukation, træning af specifikke færdigheder, kompenserende strategier, funktionel træning

Neuropsykologisk tværfaglig rehabilitering: historik, teoretisk grundlag, empirisk viden

Specifikke fagkurser: syns- og balancetræning.

Varighed: 4 dage - fordelt på 2 dage og opfølgning 2 dage.

Antal deltagere: Cirka 30

9 3b. Grunduddannelse - børneområdet der arbejder med børn med erhvervet hjerneskade

Formålet er at udvikle et uddannelsesforløb specifikt målrettet lærere og pædagoger, der ar- bejder med børn med erhvervet hjerneskade. Undervisningen skal give deltagerne en gene- rel baggrundsviden om hjernens funktion og hjerneskaders påvirkning i forhold til kognitive og emotionelle funktioner, i kombination med en specifik viden om det enkelte barn.

At deltagerne får bedre forudsætninger for at forstå de vanskeligheder, barnet har fået efter hjerneskaden og bedre forudsætninger for at forstå, hvordan vanskelighederne kan hænge sammen med hjerneskaden.

At deltagerne få et basalt neurofagligt fundament, så de får bedre forudsætninger for at kunne anvende råd og vejledning samt skriftlige rapporter fra eksterne neurofaglige samarbejdspartnere, som f.eks. neuropsykolog, talepædagog/speciallærer, fysiotera- peut, ergoterapeut.

At bedre deltagernes forudsætninger for at kunne tilrettelægge undervisning under hen- syntagen til barnets vanskeligheder så barnets potentialer udnyttes optimalt og det støt- tes i sin udvikling både kognitivt, socialt og personligt.

Uddannelsen indeholder de samme moduler som nævnt i ”Grundpakken” ovenfor. Kurset er 6 gange a 3 timers varighed. Der er 24 deltagere – pædagoger og lærere.

3c. Uddannelse af ergoterapeuter i Sundhedsafdelingen

Uddannelse af trænende ergoterapeuter (2 stk.) i neurofaglig viden på højt niveau. Diplomud- dannelse ”Anvendt neuropsykologi” sammen med andre kommuner f.eks. Aalborg og Rebild. Formålet er, at de trænende terapeuter bliver i stand til at identificere kognitive udfald, vurde- re rehabiliteringsbehov og planlægge og udføre relevant træning.

10 3d. Uddannelse af plejepersonale og støttekontaktpersoner

Uddannelse af plejepersonale og støttekontaktpersoner i grundlæggende neurofaglig viden og neuropædagogik. Formålet med uddannelsen er, at plejepersonalet og støttekontaktper- sonerne får en grundlæggende neurofaglig viden, så de i deres daglige arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade bliver i stand til at hjælp, støtte og vejlede optimalt. Disse uddan- nelsesforløb varetages af terapeuter fra Sundhedsafdelingen for at skabe relationer i forhold til det fremtidige samarbejde.

4. Etablering af avanceret rehabilitering i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune og Regionalt rehabiliteringstilbud, Hjerne- skadecenter, Aalborg

Jammerbugt Kommune vil etablere avanceret, individuelt rehabiliteringstilbud for voksne med erhvervet hjerneskade i samarbejde med Hjerneskadecenter, Aalborg. Formålet er at højne det faglige niveau, så en afgrænset målgruppe af voksne borgere med erhvervet hjerneskade kan modtage avanceret, individuel rehabilitering i borgerens nærmiljø, så borgeren vil opleve høj kvalitet og optimal udbytte af rehabiliteringen.

De kommunale medarbejdere bidrager med 16 træningsseancer udover det vanlige niveau (24 gange) Genoptræningen kan indeholder træning af fysiske udfald, kognitiv træning på basalt niveau (ADL og egen omsorg), arbejdsprøvning med lav kompleksitet, samarbejde med plejen og visitationen. Der indgås tættere samarbejde med udførerdelen på sygedag- pengeområdet. Hjerneskadecenteret kan byde ind med viden på avanceret niveau med hen- syn til:

Erhvervsevneafklaring med høj kompleksitet:

Afklaring af erhvervsevne, herunder udredning af mentale og fysiske funktioner og ka- pacitet i forhold til erhvervsmæssige krav.

Afklaring af de neuropsykologiske og fysiske forstyrrelsers betydning i forhold til vareta- gelse af erhverv, udredning af skånehensyn.

Udførelse af særligt tilrettelagte rehabiliteringsforløb målrettet beskæftigelse (observation af og vejledning til arbejdsplads, undervisning i specifikke kompenserende strategier i forhold til varetagelse af erhverv, neuropsykologisk rådgivning i forhold til håndtering af evt rolleændring, justering af forventninger, samspil med kollegaer mv.)

Neuropsykologi

Udredning af neuropsykologiske forstyrrelser.

Rehabilitering af neuropsykologiske forstyrrelser (kendskab til effekt og dokumentation, udførelse af rehabiliteringen, f.eks. kognitiv træning af specifikke funktioner, kompense- rende strategier).

Udredning og behandling af reaktive følger (f.eks. angst og depression).

Vurdering af samspillet mellem personlighed og hjerneskade.

Psykoedukation til pårørende om hjerneskadefølger samt om reaktive følger.

11 Særlige indsatser i forhold til svære sansedefekter:

Dysfagi, Smerter, Syns- og balancevanskeligheder, Stemmelidelser.

Uddannelsesvejledning:

Afklare hjerneskadefølgernes konsekvens i forhold til uddannelsesmæssige mål og mu- ligheder.

Rådgivning om evt. vilkår for påbegyndelse eller genoptagelse af uddannelse og for- ventningsafstemning.

Rådgivning om støttemuligheder, herunder IKT hjælpemidler.

Vejledning til uddannelsesstedet.

Specifik vejledning til den ramte i forhold til kompenserende strategier.

Til en begyndelse skal der udarbejdes en model for det interdisciplinære samarbejde, så der kan ske en samtidighed i tid og sted for leveringen af indsatser i borgerens rehabilitering. Li- geledes skal målgruppen beskrives og afgrænses i forhold til rehabilitering på basalt niveau og på specialiseret niveau. En anden vigtig faktor, der skal belyses er, at de kommunale og specialiserede medarbejdere skal have en fællesreferenceramme – en fælles basisviden. De to kulturer skal have forståelse og respekt for hinanden for hinanden og der skal indøves kompetencer i teamsamarbejde. Konkrete delelementer i etableringsfasen af avanceret, indi- viduel rehabilitering:

Job-shadowing mellem de kommunale medarbejdere og Hjerneskadecenteret.

Mødeaktivitet til planlægning og udarbejdelse af model for avanceret, individuel rehabili- teringsforløb.

Undervisning i teamsamarbejde.

Udføre rehabiliteringsforløb – 2 pilotforløb i 2012 og herefter 10 forløb i henholdsvis 2013 og 2014.

12 Projektets tidsplan

Se tidsplan for projektet i ovenstående diagram.

Aktiviteter som Jammerbugt Kommune bidrager med

Jammerbugt Kommune bidrager med følgende aktiviteter, hvortil der ikke søges midler til:

Registrering af antal borgere med erhvervet hjerneskade i Jammerbugt Kommune.

Analyse af arbejdsgange i de forskellige afdelinger i Jammerbugt kommune, der er in- volveret i rehabilitering af borgere med følger efter hjerneskade og at udarbejde ret- ningslinjer for rehabiliteringsplan – herunder fælles mål for rehabiliteringen, tidsplan, opgave- og ansvarsfordeling.

Evaluering af projektet

Når Jammerbugt Kommune ønsker, at gennemføre et projekt som nærværende er det med det overordnede mål, at udvikle og forbedre indsatsen overfor projektets målgrupper. Derfor vil målgrupperne også være central i den løbende overvågning af projektet, ved midtvejs- og ved slutevalueringen – afgørende vil være, at borgere i rehabiliteringsforløb i Jammerbugt Kommune oplever, at de indgår i et sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Løbende overvågning For at sikre, at både projektets kvantitative og kvalitative mål opnås i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan vil projektlederen løbende registrere:

Antal borgere som indgår i projektet

Antal gennemførte gennemført aktiviteter

Antal deltagere i de gennemførte aktiviteter

Arkivere referater og andet relevant materiale som skal indgå i midtvejs- og slutevalue- ringen.

13 Projektets udgifter og indtægter vil blive registreret på et særskilt kontoafsnit i Jammer- bugt Kommunes økonomisystem.

En gang om måneden vil projektleder og projektansvarlig gennemgå projektets aktiviteter og evt. initiere nødvendige ændringer og justeringer i projektet.

Valgte evalueringsmetoder

Midtvejs- og slutevalueringen vil basere sig på både kvantitative og kvalitative analyser.

Overordnet vil der blive udviklet en kvalitativ interviewguide som er rettet mod borgere og de- res pårørende samt medarbejdere. Interviewguiden vil forsøge at finde svar på hvordan bor- gerne og deres pårørende oplever genoptræningen og det forløb de indgår i. Løbende i pro- jektperioden vil der blive gennemført interviews med borgere og deres pårørende samt med- arbejdere der indgår i projektet. Slutevalueringen skal konkludere hvad indsatsen har haft af indflydelse på Jammerbugt Kommunes indsats overfor personer med hjerneskade, den sam- menhængende indsats og opstille forslag med afsæt i de erfaringer vi har opnået i projektet, til hvilke aktiviteter der bør implementeres i den almindelige drift på sigt.

Projektaktivitet 1 og 2 - Neuropsykolog på koordinationsmøder og supervision Kvantitative Antal møder med neuropsykolog Antal deltagere på møder med neuropsykolog Antal afholdte supervisioner Antal deltagere på supervisionsmøder Registrering af temaer i supervisionen

Kvalitative Fokusgruppe interviews med deltagerne i projektaktiviteten. Formålet er at undersøge hvad aktiviteten betyder for den sammenhængende rehabiliteringsindsats.

Projektaktivitet 3 – Uddannelse af medarbejdere Kvantitative Antal deltagere i forløbet.

Kvalitative Interviews med deltagere med fokus på uddannelses ind- hold set i relation til hvorvidt forløbet og hvordan forløbet bi- drager til at forbedre den sammenhængende indsats og hvorvidt indsatsen forbedrer samarbejdet mellem de forskel- lige faggrupper og indsatsten overfor projektets målgruppe.

Projektaktivitet 4 - Etablering af avanceret, individuelt rehabiliteringstilbud Kvantitative Antal forløb. Kvalitative Interviews med deltagere med fokus på de beskrevne mål.

14 ”Få en gnist til at gøre det selv…”

Denne sammenfatning bygger på interviews med en ergoterapeut og en fysioterapeut, to hjemmetrænere som er uddannet social og sundhedshjælpere og to ældre borgere med forskelligt sygeforløb. Formålet med denne sammenfatning er at få et indblik i projektet ”Vi bevæger ældre”, og hvordan arbejdet i projektet har haft betydning indtil videre.

Målet med Vi bevæger ældre Der er en bred enighed blandt alle seks informanter, om at projektet ”Vi bevæger ældre” primært handler om, at få de ældre borgere til at være mere selvhjulpne og herigennem styrke dem både fysisk og psykisk. Det handler om livskvaliteten for de ældre, da ” […] at kunne klare mest muligt selv i hverdagen. Det sætter de fleste jo pris på at kunne” (Fysioterapeut). Og ”Så det er både noget med at de bliver trænet op til at få et bedre funktionsniveau, hvor de kan klare sig selv så meget som muligt i dagligdagen. Men skulle også gerne blive gladere mennesker” (Ergoterapeut). Derudover er ”[…]det fantastisk vigtigt at man kan gøre dem[borgerne] så selvstændige som muligt så de kan opretholde den hverdag, som de har lyst til og få lidt frihed” (Ergoterapeut). Borgerne beskriver også i detaljer, de små mål, de har for sig selv: ”Jeg vil jo gerne, at jeg igen kan gå ned i Centeret for at… ned i byen for at købe ind. Det har jeg næsten ikke været i et halvt år” (Ældre borger 2). Samme mål fremhæver den anden borger også: ”Bare jeg bliver i stand til at kunne gå hen og handle helt selv” (Ældre borger 1). Det er således dagligdags gerninger, der er målene for de ældre. Det er friheden og den fysiske mulighed for selv at kunne klare de daglige ting i hverdagen, der er essentielt for borgerne.

Et andet vigtigt mål ved projektet er det økonomiske aspekt. Der vil i fremtiden i kommunen komme flere ældre og færre hænder til at bære det hele. Derfor er det fremstående at de ældre er selvhjulpne, så længe som muligt, så de virkelig svage og syge ældre borgere kan få den hjælp, de har brug for – også i fremtiden.

Hjemmehjælp vs. hjemmetræning De borgere, der er med i projektet, har fået godkendt hjemmehjælp, men har frivilligt valgt at være med i projektet, hvor de får hjemmetræning i stedet for hjemmehjælp.

1 Forskellen på hjemmehjælp og hjemmetræning er stor, da grundprincipperne afviger meget fra hinanden. Hjemmehjælp er i ordets forstand en hjælp i hjemmet, hvor alt bliver gjort af hjemmehjælperen for borgeren, da fokus er omsorg. Hjemmetræning er i ordets forstand træning i hjemmet, hvor borgeren bliver inddraget i hjemmehjælpen, og hjemmetrænerne skal have” hænderne på ryggen”, samtidig med at borgeren bliver genoptrænet til et bedre funktionsniveau. Fokus er på sin vis stadig omsorg, men det er rettet mod at gøre borgeren mere aktiv og mere selvhjulpen: ”Så ligger den der omsorg ved hjemmetræning mere i, at man sørger for at møde dem, hvor de er, og så motivere dem til at sige.. jamen altså jeg tror sagtens selv du kan gøre det, men tag dig nu tiden til det. Og vi er her hos dig. Altså giver dem trygheden og hjælper dem med at få en gnist til at gøre det selv” (Ergoterapeut). Forskellen er især fremtrædende, når det gælder inddragelse af borgeren og deres motivation for at være selvhjulpne. ”Og alle mennesker kan jo bedst lide at gøre de ting, de selv kan” (Hjemmetræner 2).

Effekten af hjemmetræning Det er stadig tidligt i processen af projektet, så vurderingen af den fulde effekt er for tidlig at beskrive, men der er gode indikationer hele vejen rundt. Ifølge begge borgere, der er blevet interviewet, er de blevet bedre efter hjemmetræningen: ”[…] indtil jeg kom i gang med det, der kunne jeg jo bare sidde her i stolen og kommandere med de andre. […] jo det kan også skyldes genoptræning, fordi jeg er blevet sådan, at jeg kan meget nemmere komme ned til dem[familien]. Og sidde i bil osv.[…]det vil da formindske risikoen for at jeg får flere sammenfald [i ryggen]” (Ældre borger 1).På samme måde fremhæver den anden borgere ligeledes en god effekt: ”Jah altså det går da fremad […]Og det kan godt være der er ting som [hjemmetræner] siger, jamen så gør du de ting til i morgen.. jeg ikke havde fået gjort, hvis ikke hun havde sagt det. Så jeg synes det er en god ting” (Ældre borger 2). En lignende beskrivelse af effekten fortæller både hjemmetrænere og terapeuter. De oplever, at borgerne får et øget funktionsniveau, et øget selvværd og en øget livskvalitet. ”[…]der er selvfølgelig også en effekt der hedder at man afslutter dem i noget hjælp fra den hjemmepleje der” (Ergoterapeut). Terapeuterne og hjemmetrænerne har allerede oplevet den positive effekt ved, at flere borgere er afsluttet i hjælpen, og hvor borgerne enten er blevet helt selvhjulpne eller har fået mindre hjælp end tidligere. ”I

2 starten pustede han lidt, men nu gør han det jo bare. Det synes han jo det er dejligt.. at være med i det” (Hjemmetræner 2).

Positive sider Der er positivitet over hele linjen. Det første alle informanterne nævner, er alle de positive ting ved projektet. Borgeren er glad for sin hjemmetræner og deres forhold: ”Jeg er glad for hver gang hun[hjemmetræneren} kommer. […]Vores kemi den passer godt sammen. Det har jo også noget at sige” (Ældre borger 2). Samtidig er borgerne meget positive med henblik på øvelserne og inddragelsen af dem selv i de daglige ting. De kan mærke, at de bliver bedre. De er derfor yderst motiveret for at fortsætte og nå deres mål. Hjemmetrænerne er ligeledes meget positive overfor at være hjemmetrænere i stedet for hjemmehjælpere. De er meget positivt overrasket over de borgere, de har været ude ved, og hvor motiveret og imødekommende borgerne er. Samtidig er hjemmetrænerne yderst positive i forhold til at have mere tid hos borgeren, idet det tager længere tid, når borgeren selv skal gøre mange af opgaverne. Herved bliver det ikke så stressende, og hjemmetrænerne kan se effekten ved hjemmetræningen, de laver hos borgeren. ”Så det virker på mig mere afslappende, at man gør tingene sammen. Det bliver ikke så stressende. Vi hjælper hinanden” (Hjemmetræner 2). Terapeuterne har også primært kun oplevet positive ting ved projektet. Samarbejdet med hjemmetrænere har været rigtig godt, dette understøtter hjemmetrænerne også. Og mødet med borgerne har i de fleste tilfælde været meget positive. Terapeuterne påpeger også, at borgerne har været meget motiveret for at begynde i projektet, dette gælder især borgere, der ikke har haft den store hjælp før. Så fordelene og de positive sider fylder i bevidstheden omkring projektet ”Vi bevæger ældre”.

Problemer De fleste havde ikke nogle decideret problemer at fremhæve, men der blev dog beskrevet nogle opstartsproblemer, hvilket flere af informanterne påpeger som normalt, når der startes et nyt projekt op. Mange af tingene er ikke prøvet før, og det bliver derfor samtidig testet. I denne proces er der dukket nogle småproblemer op. Der har været lidt problemer med samarbejdet mellem terapeuter og planlæggere. Problemet er opstået da borgerne er gået over til træningspakker og skal have mere tid. Det har gjort det svært for

3 planlæggerne at tilrettelægge det i forhold til hjemmetrænernes plan. Nogle få gange har planlæggerne ikke opdaget, at der er visiteret pakker, og herved har borgeren beholdt den samme hjælp som altid, hvilket har sat hjemmetræningen lidt i stå. En af terapeuterne fremhæver ydermere et lille problem i forhold til de borgere, der har søgt om ekstra hjælp, og derved er vant til at få hjælp. De har ikke så nemt ved at give slip på hjælp og gøre det selv. Derudover har de måske også haft den samme hjemmehjælper i mange år, og så er det ikke nemt at få en ny hjemmetræner, påpeger en af terapeuterne. Desuden er det ligeledes ikke sikkert at den gamle hjemmehjælper, synes det er sjovt at miste sin borger. De har muligvis bygget et tæt forhold op. Dette kan skabe en smule konflikt i starten. Det løses dog ofte ved, at flere hjemmehjælpere integreres i projektet, hvilket giver borgeren mulighed for at beholde den samme hjælper, som skal fungere som hjemmetræner. Borgerne havde ikke noget udpræget negativt at sige om projektet, men det blev sagt at man skulle vænne sig til at blive observeret, når man f.eks. gik i bad. Dette var ikke et problem for dem som blev interviewede, men måske nogle personer ville have svært ved det. Derudover synes en af borgerne, at det kunne være rart, hvis en hjemmetræner måtte handle ind for en, da hendes muligheder for dette var begrænsede. Hun vidste dog godt, at det ville tage meget tid fra en hjemmehjælper/hjemmetræner.

En af hjemmetrænerne fremhævede at det er vigtigt, at det er den samme hjemmetræner, der kommer ud til borgerne hver gang. Derudover er det vigtigt at hjemmetræningen bliver sat i gang, så hurtigt som muligt, da det gør det lettere at genoptræne. En anden hjemmetræner påpegede, hvor svært det var for hende i starten, at have hænderne på ryggen og lade borgeren klare mange af opgaverne selv: ”[…] Jeg synes det var svært, fordi tit så tog jeg lige.. nu skal jeg lige.. nåh nej.. den skal du selv hente[…]” (Hjemmetræner 1). Så tilvænningen har været der, men begge hjemmetrænere, synes at hjemmetræningen er relevant og har taget den til sig i deres andet arbejde i hjemmeplejen: ”Og det er jo også der vi alle sammen gerne vil hen og arbejde på den måde” (Hjemmetræner 2). Denne tanke fremhæver den anden hjemmetræner også: ”[…]fordi førhen har man jo gjort det af et godt hjerte.. med hjulpen.. og nu skal jeg nok.. og vil du have en kop kaffe mere? Og jeg skal nok tage din taske og jeg skal nok.. men jeg tænker anderledes nu.. jeg tænker, at det er jo at gøre dem en bjørnetjeneste”

4 (Hjemmetræner 1). Allerede tidligt i forløbet af projektet er der blevet erfaret meget, som kan bruges positivt og fremadrettet. Dette gør sig ligeledes gældende med henblik på aftenvagterne hos borgerne: ”[…] fordi det er jo ikke super smart, at der kommer en, der oplærer en i at tage støttestrømperne af selv, og så kommer der en om aftenen, som bare rykker skidtet af” (Ergoterapeut). Der har således været nogle udfordringer ved, at aftenvagterne ikke har været oplært i hjemmetræning.

Der fremhæves herved ikke de store problemer, da de fleste er opstået i tilvænningen af projektet. Nogle af informanterne har dog påpeget nogle nye perspektiver der kunne tilføjes i fremtiden, for på den måde at forbedre projektet yderligere. I fremtiden kunne projektet ifølge begge terapeuter eventuelt forbedres ved, at der blev tilknyttet flere terapeuter, på den måde at der var en terapeut tilknyttet til hvert distrikt. ”[…] fordi at vi har trods alt ikke ret meget tid til alle dem, vi skal nå ud til i hele kommunen” (Ergoterapeut). Der ville således kunne skabes et tættere bånd mellem terapeut og hjemmetrænere i det distrikt, og herved et endnu bedre samarbejde. En af hjemmetrænerne kom med et forslag til, hvad der muligvis kunne tilføjes til projektet i fremtiden. Hun beskrev et program, hvor borgerne i projektet kunne være medlem og mødes i fritiden og lave noget sammen en gang om ugen. Borgerne kunne så betale et beløb og f.eks. gå til svømning hver mandag, på en udflugt hver fredag eller måske bare noget kaffe et sted. Herved kan borgerne dele deres oplevelser og erfaringer med hjemmetræningen og således også støtte hinanden. Det vil skabe et sammenhold, der kan styrke processen.

Hvorfor hjemmetræning er fremtiden Der er utrolig mange positive sider, der er en stor effekt for borgerne og målene ser ud til at blive indfriet – så kan projektet ”Vi bevæger ældre” ikke være andet end fremtiden. Igennem interviewene kommer der flere og flere ting frem, der påpeger, hvorfor alle parter mener dette projekt er fremtiden. ”Det giver mening for os, men det giver også mening for borgerne. At det er den måde vi gør det på” (Fysioterapeut). Projektet når således flere niveauer, idet det hjælper borgeren på mange områder, hjemmetrænere og terapeuter kan se, at deres arbejde virker, og der vil forhåbentlig herved være hænder nok i kommunen

5 til at varetage den vigtige hjælp til svage borgere i fremtiden. Det der især fremhæves, er den livskvalitet, der genskabes hos borgerne igennem hjemmetræningen. ”Så hjemmetræning det er fremtiden, fordi at der ligger det med livskvaliteten for borgerne[…]” (Ergoterapeut). Og ”Det er fordi, det er meget vigtigt for mennesker ikke at blive tilsidesat” (Hjemmetræner 2).Det styrker borgerne på så mange områder, og borgerne er selv blevet overrasket over, hvor meget bedre de kan blive: ”[…] og man kan sommetider mere end man sådan lige regner med” (Ældre borger 2). Og ”Det har bestemt været positivt” (Ældre borger 1). Konklusionen må være, at projektet ”Vi bevæger ældre” på alle fronter er en succes. Der er således mange indikationer på, at fordelene vil være store, hvis hjemmetræning implementeres alle andre steder også.

6