Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Screening af kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder

Publication date: 2017

Document Version: Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2017). Screening af kulturmiljøer: Jammerbugt Kommune. Arkitektskolen Aarhus.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Sep. 2021 JAMMERBUGT KOMMUNE FEBRUAR 2017

SCREENING AF KULTURMILJØER JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT

INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul-

områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER POTENTIALER OG AFGRÆNSNING kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Kulturhistorisk Turisme ernes egenskaber for at fremme turisme, KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der bosætning, erhverv og kulturformidling, vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire som kan udgøre et udviklingspotentiale i Bosætning kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: kommunerne. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme

Den viden, der foreligger i kommunerne og Erhverv turisme og turismerelaterede virksomheder? museerne er en integreret del af arbejds- Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bosætning eller motivere egnstilflytning? eksisterende kommuneplans udpegning Integritet Kulturformidling Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme af kulturmiljøer i dialog med kommune og virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? museum. Formålet er at afdække kulturmil- Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentia- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ler inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af fokus på i den kommunale planlægning og stedets fortælling? S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I JAMMERBUGT KOMMUNE

(se skemaet næste side)

12 35 10 11

36 9

26 27 28

Pandrup 32 31 13 33

34

30 Aabybro

29 2 20 25 37

17 Brovst 7 14 Fjerritslev 6 19 16 15 5

21 38 8 1

22 18 24 3 4 23

På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Nordjylland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 849 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 38.555 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Aabybro (5.790 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: I Jammerbugt Kommune er der i Kommuneplan 2013 udpeget 20 kulturmiljøer. Der er ikke Vækstfora samt SKAT. lavet Kommuneatlas for de tidligere kommuner i Jammerbugt Kommune. I forbindelse med nærværende projekt og i dialog med kommunen er der udarbejdet en bruttoliste med 38 kulturmiljøer, hvoraf 9 er udpeget i Kommuneplan 2013. De udvalgte kulturmiljøer dan- ner baggrund for screeningen og er alle besigtiget. Det anbefales, at kommunen præcise- rer kriterierne og de strategiske målsætninger for udpegning af kulturmiljøer. S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

4 MANSTRUP Manstrup er en forteby, hvis bebyggelse Kulturhistorisk Turisme BESIGTIGELSESSKEMA ligger placeret omkring et stort, ubebygget engareal. Flere gårde omkranser forten, mens landsbyens småhuse og gamle skole Bosætning Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering er samlet i fortens sydøstlige hjørne.

fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre Arkitektonisk Fortebyens struktur, og til dels udstyk- Erhverv ningsfiguren omkring den, er bevaret, men fortens størrelse besværliggør aflæselighe- den af det samlede kulturmiljø. Manstrups gårde og huse er generelt ombyggede. Integritet Kulturformidling

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

1 OXHOLM Oxholm er beliggende på Øland, som før Kulturhistorisk Turisme 5 GAMMEL BROVST Et parcelhusområde forbinder Brovst Stati- Kulturhistorisk Turisme dræningen af Torslev Dyb, var en ø i Lim- onsby med Gl. Brovst, som har bevaret sin fjorden. Kulturmiljøet består af det gamle landsbystruktur neden for den højtliggende Bosætning Bosætning kloster og klosterkirke samt inspektørbolig, kirke. Byens gårde og småhuse ligger pla- gartnerbolig, elektricitetsværk og smedje. ceret omkring slyngede gadeforløb.

Arkitektonisk Arkitektonisk Oxholm Hovedgård drives i dag med plan- Landsbyens bevarede, varierede gade- Erhverv Erhverv teavl, og bygninger samt udendørsarealer struktur samt byens placering på en skrå- er godt vedligeholdt. Anlæggets forbindel- ning med udsigt over det flade opland og se til landskabet kan styrkes v.h.a. genetab- limfjorden tilfører kulturmiljøet værdi. lering af alléer ved ankomstvejene. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

2 BIRKELSE HOVEDGÅRD Birkelse udgør et langt forløb med et lukket Kulturhistorisk Turisme 6 BROVST ARBEJDERBY Brovst arbejderby består af en række pa- Kulturhistorisk Turisme bygningsanlæg i centrum. En allé fører til rallelle gader i Brovst Stationsby, hvor især porten i avlsanlægget, som åbner op til en C.O. Jensens Vej skiller sig ud pga. sine Bosætning Bosætning stor, aflang gårdsplads. Hovedbygningen ensartede huse, som følger det faldende afslutter anlægget, og bag denne ligger terræn.

parken, som afgrænses af Ryå. Arkitektonisk Arkitektonisk Bebyggelsen er i fin stand, mens husene i Erhverv Erhverv Hovedgården er nært forbundet til landska- de øvrige gader er omdannede. Arbejder- bet med sin øst-vest vendte akse. Bygning- byen i Brovst rummer et stort potentiale for erne, der hovedsagligt er fra en omfattende bosætning pga. husenes størrelse, tilhøren- ombygning i 1820’erne, er i god stand og Integritet Kulturformidling de haver samt centrale placering i Brovst. Integritet Kulturformidling fredet.

3 BEJSTRUP Bejstrup er en slynget vejby med et 2 km Kulturhistorisk Turisme 7 BRATSKOV HERREGÅRD Trefløjet herregård med vandfyldt grav, Kulturhistorisk Turisme langt bebygget vejforløb med villaer og hvis hovedbygning er opført i 1500-tallet. gårde på begge sider og en stor landsbykir- Bygningsanlægget omkranser en pigstens- Bosætning Bosætning ke i byens sydlige ende. belagt gårdsplads, hvorfra en akse stræk- ker sig ud i det tilhørende parkanlæg.

Da Bejstrup udgør et langstrakt vejforløb Arkitektonisk Arkitektonisk med afbrydelser i gadebilledet, er helheds- Bratskov var i den sene middelalder hoved- Erhverv Erhverv billedet af miljøet svært aflæseligt. Gårde- sæde for en række landbrug. Bygningerne ne i Bejstrup, som ligger lavere en den øvri- rummer i dag museum, turistkontor og kul- ge bebyggelse, er generelt velholdte. turhus. Anlægget er særdeles velbevaret Integritet Kulturformidling og i meget flot stand. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

8 KOKKEDAL SLOT Kulturmiljøet består af et trefløjet herre- Kulturhistorisk Turisme 12 KETTRUP BJERGE VEJ VEST Bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig, der har Kulturhistorisk Turisme gårdsanlæg beliggende på et voldsted om- udviklet sig til fritidsmiljø, hvor bunkere og givet af en vandfyldt grav og lindealléer på sommerhuse sameksisterer på den vest- to sider. Til miljøet hører også udbygninger, Bosætning vendte skrænt med udsigt til Vesterhavet. Bosætning forpagterbolig og småhuse.

Arkitektonisk Vekselvirkningen mellem krigsefterladen- Arkitektonisk Anlæggets placering højt i landskabet med skaber og moderne sommerhusbebyggel- Erhverv Erhverv udsigt over det drænede opland styrker se skaber et interessant og fortællende kul- forståelsen af Kokkedals oprindelige place- turmiljø, hvis historie er direkte aflæselig, ring ved Limfjorden. Kultumiljøet er velbe- på trods af, at området hverken er formidlet varet og let aflæseligt. Integritet Kulturformidling eller let tilgængeligt. Integritet Kulturformidling

9 LIEN-SKRÆNTEN Lien-skrænten er præget af forskelligar- Kulturhistorisk Turisme 13 STORE VILDMOSE Kultiveringen af højmosen begyndte i Kulturhistorisk Turisme tet sommerhusbebyggelse placeret i og 1800-tallet, men først med Statens opkøb på skrænten. Kulturmiljøet omfatter også af jord fra 1920, kom kultiveringen i gang. I Bosætning Bosætning området neden for skrænten, som rummer 1935 blev Centralgården og 19 ens staldgår- den ældste sommerhusbebyggelse. de bygget som karantænestation for kvæg.

Arkitektonisk Arkitektonisk Kulturmiljøet på og omkring Lien-skrænten Stærkest står fortællingen om centralgår- Erhverv Erhverv beretter om et tidligt fritidsmiljø, som har den og de 19 staldgårde i det planlagte udviklet sig fra stranden og op ad skræn- landskab. Bygningerne er præget af om- ten, hvorfor det er essentielt at medtage bygning og en bevaringsplan for deres ka- området neden for skrænten i kulturmiljøet. Integritet Kulturformidling rakteristika bør overvejes. Integritet Kulturformidling

10 ØRNBJERG, KETTRUP BJERGE Sommerhusene i Kettrup Bjerge er alle op- Kulturhistorisk Turisme 14 VILSBÆKSMINDE Vilsbæksminde er et større gårdanlæg fra Kulturhistorisk Turisme ført i nord-sydgående retning, i samme ma- 1850 med vidtstrakte udbygninger fra 1922. terialer og med græstørv på taget, således Gårdens hovedbygning adskilles fra de øv- Bosætning Bosætning at de næsten går i ét med omgivelserne. rige bygninger af en sø. Kompleksets for- skellige dele forbindes af grusveje.

Sommerhusenes velbevarede udtryk, som Arkitektonisk Arkitektonisk er tilpasset det omkringliggende landskab, Flere ombygninger og moderniseringer har Erhverv Erhverv tilfører fritidsmiljøet stor værdi. Landskab sat sit præg på gården, som har fået et ro- og bebyggelse bidrager sammen til et hel- det udtryk. Miljøets samlede værdi kunne støbt kulturmiljø. hæves ved en bearbejdning af udendørsa- Integritet Kulturformidling realet i bygningskompleksets gårdrum. Integritet Kulturformidling

11X 15 FJERRITSLEV Større handelsby bestående af Østergade Kulturhistorisk Turisme som central handelsgadegade med alléer, forretninger, kro og bryggeri. Herudover Bosætning kirke, gl. stationsområde, arrest og tinghus. GÅRDENE I KETTRUP

Udgår pga. screeningskriterierne. Fjerritslev er som handelsby aflæselig i sel- Arkitektonisk ve bystrukturen, mens bebyggelsen frem- Erhverv står med omdannede facader og pladsdan- nelser, som bryder uheldigt med husræk- ken. Kroen og bryggeriet er i god stand og bidrager positivt til miljøet. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

16 KLIM Todelt kirkelandsby med lave gadehuse Kulturhistorisk Turisme 20X langs slyngede vejforløb, to kirker samt friskole i byens sydlige del. I den nordlige del ligger endnu en skole og en samling Bosætning spredte huse. LYNGMØLLEN

Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. Landsbyen fremstår fragmenteret og deles Erhverv uheldigt op af en større landevej. Desuden afviger de to bydeles bebyggelsesstruktur fra hinanden, hvilket gør det vanskeligt at aflæse dem samlet. Integritet Kulturformidling

17 KLIM KALKOVN Kalkovn fra 1946 placeret ved foden af hæ- Kulturhistorisk Turisme 21 GJØL Gjøls tidligere beliggenhed i Limfjorden har Kulturhistorisk Turisme vet terræn, der har muliggjort transporten gjort fiskeri til et vigtigt erhverv. Gjøl havn af kalk til brænding. I afgrænsningen ind- er i dag udbygget som marina, men den Bosætning Bosætning går også kridtgrav beliggende på et plateau ældre mole anes stadig. Gjøl Kro fra 1901 i landskabet omgivet af tæt nåleskov. markerer grænsen mellem by og havn.

Arkitektonisk Byen rummer desuden bevaret tjæregryde, Arkitektonisk Kalkovnen er velbevaret. Det anbefales, at smedje, mejeri og købmand. Erhverv Erhverv området omkring kalkovnen kobles tydeli- gere sammen med den nærtliggende kridt- Byen består overvejende af moderniserede grav, som er essentiel for formidlingen af bygninger, men vejforløb, bygningernes kig den lokale kalkproduktion. Integritet Kulturformidling til vandet og flere ældre bygninger er bevaret. Integritet Kulturformidling

18 DIGE OG PUMPESTATION VED Den 6 km lange Attrup-Øland dæmning var Kulturhistorisk Turisme 22 ATTRUP Landsbyen Attrup ligger tilbagetrukket fra Kulturhistorisk Turisme ATTRUP sammen med dæmingen Gjøl-Øland årsag Limfjorden, hvor strandenge adskiller byen til, at Gjøl og Øland blev landfast i hhv. fra havnen. Havnen består af en moderne Bosætning Bosætning 1919 og 1921. En omfattende udbygning af marina, mens byen har bevaret landsby- dæmningen og en ny pumpestation kom til strukturen med ældre gårde og bygninger.

i 1954. Arkitektonisk Arkitektonisk Attrup bærer præg af moderniserede byg- Erhverv Erhverv Det kultiverede landskab og betingelserne ninger, mens landsbystrukturen er bevaret. for landbrug og bosætning ved Limfjorden Kulturmiljøet har høj landskabelig værdi, opleves tydeligt ved Attrup dige og pum- mest fremtrædende er kigget fra byen over pestation, og har høj landskabelig værdi. Integritet Kulturformidling Limfjorden. Integritet Kulturformidling

19 DIGE OG PUMPESTATION VED Den 3 km lange Gjøl-Øland dæmning var Kulturhistorisk Turisme 23 HAVERSLEV HAVN Havnen, som er beliggende 2 km. uden for Kulturhistorisk Turisme ULVEDYBET sammen med Attrup-Øland dæmningen år- Haverslev, består af et nyere anlæg med sag til, at Gjøl og Øland blev landfast i hhv. lystbådehavn, slæbested, klubhus og shel- Bosætning Bosætning 1919 og 1921. Pumpestationen er opført i ters placeret i det åbne landskab ud til Lim- 1971 og er tegnet af H.M. Markersen & Søn. fjorden.

Arkitektonisk Arkitektonisk Det kultiverede landskab og betingelserne Haverslev Havn rummer, pga. sin unge al- Erhverv Erhverv for landbrug og bosætning ved Limfjorden der og udvidelse i 1997, ikke nogen synlige opleves tydeligt ved pumpestationen og di- spor efter kulturhistorie af væsentlig værdi get ved Ulvedybet, men i mindre grad end og udgør dermed et formidlingsfattigt kul- ved Attrup dige og pumpestation. Integritet Kulturformidling turmiljø. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

24 HAVERSLEV BY Haverslevs bebyggelse ligger placeret om- Kulturhistorisk Turisme 28 FERREN, BLOKHUS Rækkehusbyggeri fra 1979 tegnet af Friis Kulturhistorisk Turisme kring et sluttet vejforløb, som omkranser og Moltke. Boligerne er opført af betonele- et centralt gadekær. Bebyggelsen omkring menter i brutalistisk stil og indskriver sig i gadekærret består primært af småhuse, Bosætning et klitlandskab, som udgør en vigtig del af Bosætning mens landsbyens gårde placerer sig uden kulturmiljøet.

for bygaden. Arkitektonisk Arkitektonisk Ferren udgør et nyere, men helstøbt kultur- Erhverv Erhverv På trods af, at flere huse har karakter af om- miljø, hvis opbygning og stil repræsenterer og tilbygninger, får man en autentisk ople- et tidsbillede for denne periodes boligideal. velse af landsbyen, da landsbystrukturen Byggeriet synes dog at have en meget do- fremstår klar og tydelig. Integritet Kulturformidling minerende rolle i landskabet. Integritet Kulturformidling

25 THORUPSTRAND Fiskermiljø ved Vestkysten bestående af Kulturhistorisk Turisme 29 SLETTESTRAND Redningsstation, skibsværft og landings- Kulturhistorisk Turisme landingsplads, spilhus, store og små skur- plads ud til kysten samt ferieby bestående bebyggelser, redningsstation samt filete- af forskelligartede pensionater og sommer- Bosætning Bosætning ringshus med restaurant og butik. Langs huse længere inde i landskabet. Thorup Strandvej spreder nye og gamle

fiskerhuse sig i landskabet mod sydøst. Arkitektonisk Slettestrand opleves som særskilt kystmil- Arkitektonisk jø og moderne ferieby. Selve bebyggelsen Erhverv Erhverv Helstøbt fiskermiljø med en velbevaret i bymiljøet fremstår usammenhængende i ældre, bebyggelse samt tilkomst af ny ar- struktur og form. Kulturmiljøet kan evt. op- kitektur og funktioner i forbindelse med deles i to separate udpegninger for at opnå landingspladsens udvikling. Integritet Kulturformidling en stærkere fortælling. Integritet Kulturformidling

26 BLOKHUS Kulturmiljøet i Blokhus omfatter byens Kulturhistorisk Turisme 30 TRANUM STRAND Lille kystmiljø bestående af Tranum Strand- Kulturhistorisk Turisme ældste bebyggelse fra 1700- og 1800-tallet, gård med ladebebyggelse, feriehotel Tra- deriblandt Den Nordre Gård, Strandings- num Klit, iskiosk og sommerhusbebyg- Bosætning Bosætning kroen og Futten samt redningsstationen, gelse fra begyndelsen af 1900-tallet, der som blev rekonstrueret i 2009. spreder sig i klitlandskabet.

Arkitektonisk Arkitektonisk Kulturmiljøet i Blokhus knytter sig til byens Kulturmiljø hvor placeringen helt ud til kyst- Erhverv Erhverv ældre bebyggelse og tidligere status som en og i de omkringliggende landskaber er skudehandelsby. En fortælling som er van- dominerende. Bebyggelsen er noget spredt, skelig at spore i byens fysiske miljø og hvis og det er vanskeligt at aflæse en fælles for- formidling derfor kan styrkes. Integritet Kulturformidling tælling i arkitekturen. Integritet Kulturformidling

27 BADEHUSENE I BLOKHUS Samspillet mellem det barske landskab Kulturhistorisk Turisme 31 RØDHUS Rødhusklit Feriecenter består af hovedbyg- Kulturhistorisk Turisme ved Blokhus’ kyststrækning og badehuse- ning med svømmehal og reception, sports- nes ydmyge, repetetive arkitektur udgør et hal, hvide feriehuse fra 1960’erne og ferie- Bosætning Bosætning stærkt kulturmiljø, som kan opleves fra maj huse i tegl fra 1979. til september.

Arkitektonisk Kulturmiljøets feriehuse er i overordnet Arkitektonisk Rækken af hvide badehuse på Blokhus god stand, mens hovedbygningen og de til- Erhverv Erhverv strand bidrager til et kulturmiljø, hvis arki- hørende funktioner fremstår meget slidt. tektoniske værdi på enkeltbygningsniveau Bebyggelsen fra 1960’erne udgør et selv- ikke er prangende, men hvis gentagelse stændigt landskab og er et fint eksempel danner en rytmisk, homogen helhed. Integritet Kulturformidling på moderne kystkultur. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING

32 SOMMERHUSE I RØDHUS De sorte sommerhuse i Rødhus ligger af- Kulturhistorisk Turisme 36X skærmet i det småbakkede landskab bag første klitrække og er alle opført i træ med græstørv på taget, således at de næsten Bosætning går i ét med deres omgivelser. SALTUM

Arkitektonisk Udgår pga. screeningskriterierne. Sommerhusenes arkitektoniske udtryk, Erhverv som er tilpasset det omkringliggende land- skab, tilfører fritidsmiljøet stor værdi, og landskab og bebyggelse bidrager sammen til et helstøbt kulturmiljø. Integritet Kulturformidling

33 KAAS BRIKETFABRIK Fabrik i Lundergårds mose, der pruducere- Kulturhistorisk Turisme 37 RÅSTOFGRAVNING, THORUPSTRAND Moderne råstofudvinding med større ma- Kulturhistorisk Turisme de briketter af tørv fra mosen fra 1926-1966. skinhus til bearbejdning og sortering af Foruden fabrikken udgøres miljøet af den sten, grus og sand fra den nærtliggende Bosætning Bosætning nærtliggende Moseby med arbejderboliger kyststrækning. Udearealerne bruges til op- og rester af fabrikkens banetracé. bevaring af grus og diverse maskiner.

Arkitektonisk Arkitektonisk Kaas Briketfabrik dannede model for fabrik- Kulturmiljøet er i fuld drift og dets fortæl- Erhverv Erhverv ker i Danmark og udlandet og var blandt de ling har direkte relation til de omgivende største af sin art. Kulturmiljøet og landska- landskaber set i forhold til produktionens bet opleves stadigt tydeligt, men fabrikken beliggenhed og brug af lokale materialer. er i fremskredet forfald og står nu som ruin. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

34 PINDSTRUP MOSEBRUG Pindstrup Mosebrug startede i 1905 og pro- Kulturhistorisk Turisme 38 ØLAND-ATTRUP HOVEDGÅRD Øland-Attrup er et storlandbrug på 425 ha Kulturhistorisk Turisme ducerede i begyndelsen tørv til brændsel. syd for Brovst. Koed-Jørgensen opkøbte I dag spiller produktionen af spagnum en og drænede store dele af det indæmme- Bosætning Bosætning stor rolle i Vildmosen. I centrum af miljø- de land i 1970’erne og opførte hovedbyg- et ligger fabrikken omgivet af mosen, hvor ningen med tilhørende avlsbygninger på

spagnum skæres, tørres og høstes. Arkitektonisk den gamle fjordbund. Arkitektonisk

Erhverv Erhverv Fabrikken er genopført efter en brand i Kulturmiljøet udgør et bemærkelsesvær- 1950, mens dele af værkstedsbygningen er digt landskab med det moderne gods midt oprindelig. Produktionslandskabet opleves i det flade landskab. Øland-Attrup drives stadig tydeligt med stor fortællekraft. Integritet Kulturformidling stadig som landbrug og er i god stand. Integritet Kulturformidling

35 INGSTRUP Mejeribyen Ingstrup indeholder, foruden Kulturhistorisk Turisme mejeriet, forsamlingshus og skole, samt flere bygninger, hvis tidligere funktioner Bosætning har haft tilknytning til mejeriet, bla. den gamle brugs og købmandsforretning.

Arkitektonisk Mejeriet ligger centralt i byen og anvendes Erhverv stadig. Derudover er der ikke bevaret man- ge fysiske spor, som kan berette om Ing- strup som mejeriby, hvorfor formidlingen af byens historie med fordel kan styrkes. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES UDVIKLINGSPOTENTIALE HØJ (VURDERING 4-5) JAMMERBUGT KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) JAMMERBUGT KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

12 35 10 10

9 26 9 27 28 26 32 27 28 31

30 Pandrup 32 29 2 31 25 13 33 7 7 6 15 34 5 21 21 8 1 30 Aabybro 4 3 29 2 25 37

17 Brovst 7 14 Fjerritslev 6 19 16 15 5

21 38 8 1 ERHVERV KULTURFORMIDLING

22 18 24 3 4 23

12

26

13 13 33 34 34

2 2 25 37 25 37

17 7 6 15 19

38 1 8 1 18

KULTURMILJØETS VÆRDIER KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

OXHOLM UDVALGTE Kulturmiljø nr. 1

Udvælgelsesgrundlag: Oxholm er udvalgt på grund af KULTURMILJØER sin høje kulturhistoriske værdi, der er forbundet med stedets oprindelige funktion som nonnekloster samt den nutidige funktion som herregård med aktivt land- I JAMMERBUGT KOMMUNE ER FØLGENDE brug. I kraft af Oxholms stærke fortælling, har herregår- 5 KULTURMILJØER UDVALGT: den et stort potentiale inden for kulturformidling.

LIEN-SKRÆNTEN Kulturmiljø nr. 9

Udvælgelsesgrundlag: Lien-skrænten er udvalgt på KETTRUP BJERGE VEJ VEST grund af fritidsmiljøets tydeligt aflæselige kulturhisto- Kulturmiljø nr. 12 riske udvikling, placeringen i det unikke kystlandskab samt stedets store potentiale for turisme.

LIEN-SKRÆNTEN Kulturmiljø nr. 9

KETTRUP BJERGE VEJ VEST Kulturmiljø nr. 12 THORUPSTRAND Kulturmiljø nr. 25 Udvælgelsesgrundlag: Bunkeranlægget og det om- kringliggende sommerhusområde på Kettrup Bjerge Vej er udvalgt på grund af den høje kulturhistoriske værdi og sammensatte fortælling, som er direkte af- læselig i miljøet. Kulturmiljøet har et stort potentiale STORE VILDMOSE inden for bl.a. formidling. Kulturmiljø nr. 13

STORE VILDMOSE Kulturmiljø nr. 13

Udvælgelsesgrundlag: Store Vildmose er udvalgt på grund af sin høje kulturhistoriske værdi og aflæselige fortælling om højmosens kultivering og opdeling i 19 staldgårde samt en centralgård. Endvidere på grund af OXHOLM kulturmiljøets potentialer inden for kulturformidling, Kulturmiljø nr. 1 landbrugshistorie og erhverv.

THORUPSTRAND Kulturmiljø nr. 25

Udvælgelsesgrundlag: Thorup Strand er udvalgt på grund af sit helstøbte fiskermiljø bestående af en yd- myg arkitektur, som følger af landingspladsens udvik- ling og opblomstring. Kulturmiljøet har særlige po- tentialer inden for turisme, erhverv og formidling af fiskerikulturen ved vestkysten.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Analysen indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet og kulturmil- jøets bærende fortælling, en vurdering af kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og kulturmiljøets tilstand og aktualitet samt illu- strationer i form at fotos og diagram over kulturmiljøet. SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

1 OXHOLM

Klosterbygningens vestfløj mod haveanlægget Oxholm Herregård med haveanlæg og omkringliggende skov. Fra Urbakken mod øst er der en direkte sigtelinje til Oxholm

BESKRIVELSE Oxholm Herregård består af det tidligere nonnekloster, Ø Kloster, hvis bygninger og klosterkirke er bevaret. Senere er funktioner i form Kommune: Jammerbugt Kommune af udlænger, smedje, mølle, elektricitetsværk, gartner- og inspektør- Kategori: Magt og tro - Kloster, Herregård bolig fra 1916 tilføjet anlægget. De hører ligeledes til kulturmiljøet Emne i kommuneplan: Øland Oxholm. Herregårdens bebyggelse er solitært beliggende på Øland Omfang: Kulturmiljø nr. 1 og forbindes internt af alléer, som sammen med det store parkanlæg Udpeget i kommuneplan: Ja med sø indgår i kulturmiljøet. Adgangsforhold: Delvis offentlig adgang

FORTÆLLING Kulturmiljøets fortælling strækker sig tilbage til år 1175, hvor Ø Klo- ster blev anlagt på Øland, der dengang var en ø i Limfjorden. Først i 1900-tallet blev Øland landfast med Nordjylland, da området om- kring Torslev Dyb mellem Øland og Brovst blev drænet og udlagt som landbrugsjord. De bevarede klosterbygninger og kirken er for- VÆRDISÆTNING mentligt opført i begyndelsen af 1500-tallet, og ved reformationen POTENTIALEVURDERING blev klosteret med tilhørende gods underlagt den danske konge. Kirken fungerer i dag som sognekirke for Øland sogn, mens herre- gården drives som landbrug med planteavl og skovdrift. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier knytter sig til de bevare- Bosætning de klosterbygninger og klosterkirke, inspektørboligen fra 1916 med tilhørende udbygninger, den gamle smedje, gartnerboligen, møllen Arkitektonisk og det tidligere elektricitetsværk. Endvidere knytter værdierne sig til herregårdslandskabet med det store parkanlæg, alléerne og Oxholm Erhverv Skov nord for herregården.

Integritet Kulturformidling STATUS Såvel bygninger som herregårdslandskabet på Oxholm er i særde- les god bevaringstand, men anlæggets forbindelse til det omkring- liggende landskab kan styrkes v.h.a. genetablering af alléer ved an- komstvejene, som tidligere har været flankeret af vejtræer.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

OXHOLM

Det tidligere kloster og klosterkirken set fra ankomsten til Oxholm Herregård

Inspektørboligen med de store udlænger fra 1916 Den gamle smedje t.v. og møllen i baggrunden t.h.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

9 LIEN-SKRÆNTEN

Den karakteristiske kystskrænt ’Lien’ har et rigt fritidsmiljø og sommerhusområdet har med Oversigtskort med udsnit af fritidsmiljøet omkring Lien-skrænten, som fortsætter mod syd tiden bredt sig langt ind i landet

BESKRIVELSE Kulturmiljøet, som er opstået omkring den markante kystskrænt Li- en-skrænten, rummer en forskelligartet sommerhusbebyggelse fra Kommune: Jammerbugt Kommune flere perioder. Bebyggelsen ligger placeret øverst på skrænten og på Kategori: Fritidsmiljø - Sommerhusområde plateauer i skrænten samt i det flade forland med klitter. Kulturmiljø- Emne i kommuneplan: et omfatter både den bebyggede del af skrænten og strækningen ud Omfang: Kulturmiljø nr. 9 til havet, som rummer den ældste sommerhusbebyggelse. Udpeget i kommuneplan: Nej Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Det flade forland mellem Lien-skrænten og Vesterhavet har været et populært fritidsmiljø siden 1920’erne, hvor de første sommerhu- se på egnen blev bygget. De ældste sommerhuse fra 1920’erne og 1930’erne er murede med stråtag og ligger i klitlandskabet tættest på havet, mens den yngre sommerhusbebyggelse er opført på udstyk- ninger beliggende på selve skrænten, hvorfra man har direkte udsigt VÆRDISÆTNING over Vesterhavet. Denne udvikling er sket i takt med fritidsmiljøets POTENTIALEVURDERING stigende popularitet og den øgede pladsmangel i klitlandskabet nærmest havet.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturhistorisk Turisme De bærende bevaringsværdier knytter sig til kulturmiljøets som- merhusbebyggelse og den unikke landskabelige kontekst som den Bosætning indgår i. Den varierede arkitektur bidrager til forståelsen af stedets kulturhistoriske udvikling og har derfor en betydelig fortælleværdi. Arkitektonisk

STATUS Erhverv Kulturmiljøet på og omkring Lien-skrænten beretter om et tidligt fri- tidsmiljø, hvis bebyggelse har bredt sig fra havet og ind i landet. Den Integritet Kulturformidling kulturhistoriske udvikling er let aflæselig pga. den gradvise, alders- mæssige variation i sommerhusbebyggelsen fra klitterne til skræn- tens top. Det er essentielt at medtage selve Lien-skræntens landskab såvel som forlandet neden for skrænten i kulturmiljøets afgrænsning samt at bevare de ældste sommerhuse i udtryk og materialer.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

LIEN-SKRÆNTEN

Lien-skrænten med sommerhusbebyggelse placeret på, i og for foden af skrænten

De ældste sommerhuse er murede med stråtag og ligger i kystskræntens flade forland Ankomsten langs Lien-skrænten ad Pirupshvarrevej

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

12 KETTRUP BJERGE VEJ VEST

Sommerhusgrund på Kettrup Bjerge Vej med tilhørende kanonstilling, som anlagdes under Kettrup Bjerge Vej med bunkeranlægget fra 2. verdenskrig samt den nyere sommerhusbe- 2. verdenskrig byggelse

BESKRIVELSE Kettrup Bjerge Vej er beliggende øverst på en kystskrænt, som ud over et bunkeranlæg fra 2. verdenskrig også rummer et større som- Kommune: Jammerbugt Kommune merhusområde. Nogle af bunkerne er overvejende skjult af skræn- Kategori: Fritidsmiljø - Sommerhusområde, ten, mens sommerhusene placerer sig mellem og, i nogle tilfælde, Forsvar og militær - Fæstnings- oven på krigsefterladenskaberne. Da nazisterne såvel som sommer- anlæg husejerne har haft interesse i udsigten over Vesterhavet, opleves en Emne i kommuneplan: konsekvent orientering af bebyggelsen mod havet. Omfang: Kulturmiljø nr. 12 Udpeget i kommuneplan: Nej FORTÆLLING Adgangsforhold: Delvis offentlig adgang Bunkeranlægget rummer 23 bunkere, der tilsammen udgør det kyst- batteri som den tyske marine lod opføre i Kettrup Bjerge under 2. verdenskrig. Befæstningen udgjorde en del af Atlantvolden, som skulle sikre mod allieret invasion. Kettrup Bjerge Vej anlagdes lige- ledes under besættelsen og rummer stadig bunkeranlægget, som VÆRDISÆTNING i dag omsluttes tæt af sommerhusbebyggelsen, der begyndte at POTENTIALEVURDERING skyde op i området sidst i 1950’erne. Kombinationen af bunkere og sommerhuse skaber et unikt kulturmiljø, som rummer to sameksi- sterende kulturhistoriske lag. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til kystbatteriets bunker- Bosætning anlæg med kanonstillinger, radar- samt ildledelsesbunker, og sam- menfletningen mellem dette og den omkringliggende sommerhus- Arkitektonisk bebyggelse. Samspillet mellem bebyggelse og landskab spiller en vigtig rolle for forståelsen af kulturmiljøet, hvorfor en udvikling af Erhverv området nødvendigvis må omfatte hensyntagen til begge dele.

Integritet Kulturformidling STATUS Vekselvirkningen mellem krigsefterladenskaber og moderne sommer- husbebyggelse skaber et interessant og fortællende kulturmiljø, som dog er svært tilgængeligt. Stedets kulturhistorie er direkte aflæselig, men formidling på stedet ville styrke forståelsen af fortællingen.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

KETTRUP BJERGE VEJ VEST

Udsigten fra Kettrup Bjerge Vej mod nord. T.h. ses en kanonstilling

I dag ligger bunkerne fra 2. verdenskrig tæt omsluttet af sommerhusbebyggelse Et eksempel på, hvordan sommerhusene placerer sig omkring og oven på bunkerne

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

13 STORE VILDMOSE

Staldgårdene er placeret efter en stringent plan i Store Vildmoses åbne landskab De 19 staldgårde opført i 1935 forbindelse med Centralgården

BESKRIVELSE Store Vildmose er en højmose på omkring 50 km2, hvor størstedelen i dag er opdyrket. Den kultiverede mosejord blev tidligere benyttet Kommune: Jammerbugt Kommune til tørvegravning og græsning af kvæg, men i dag produceres ho- Kategori: Landbrugsmiljø - Bøndergårde, vedsagligt spagnum og de kendte Vildmosekartofler. Store Vildmose Industrimiljø - Landvinding udgør et stort, plant landskab med lige vejsystemer, grøfter, kanaler Emne i kommuneplan: Oldtid, kultivering/landindvinding, og enkelte spredte bebyggelser. Resterne af den oprindelige højmo- bosætning på landet, råstofind- se er fredet og ligger rundt om dyrkningsarealerne. vinding Omfang: Kulturmiljø nr. 13 FORTÆLLING Udpeget i kommuneplan: Ja Kultiveringen af Store Vildmose begyndte, da Staten i 1920 købte Adgangsforhold: Offentlig adgang store dele af mosen og igangsatte en storstilet afvanding. Gennem de næste 20 år anlagdes 400 km grøfter, 800 km drænrør og 60 km vej. Staten etablerede i 1935 en karantænestation for ungkvæg i kampen mod kvægtuberkulose. En stor Centralgård blev opført og i VÆRDISÆTNING forbindelse med den 19 ens, trelængede staldgårde. Staldgårdene af POTENTIALEVURDERING arkitekt Kr. Sørensen og ingeniør J. F. Engberg bestod af to parallelle, gulkalkede staldlænger, som blev forbundet med en rød lade i træ. Fra 1949 blev karantænestationen afviklet, og staldgårdenes vest- længe indrettet til beboelse, så gårdene kunne udstykkes som hus- Kulturhistorisk Turisme mandsbrug. Centralgården og alle staldgårdene kan stadig opleves.

Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER

De bærende bevaringsværdier knytter sig til den lige vejføring, kana- Arkitektonisk ler, grøfter, de smalle græsningsparceller (fenner) samt til Centralgår- den og de 19 staldgårdes oprindelige arkitektur og materialeholdning. Erhverv

TILSTAND Integritet Kulturformidling Fortællingen om højmosen og karantænestationen kan stadig ople- ves. Mange af staldgårdene er omdannede, men gård nr. 18 er beva- ret, som den så ud i 1949, og er hjem for formidlingscenteret Vildmo- seporten. Det anbefales at lave en bevaringsplan for bygningerne, så fortælleværdierne bevares.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

STORE VILDMOSE

Staldgård nr. 18 som den så ud efter 1949, hvor den blev udstykket til husmandsbrug

Centralgårdens hovedbygning Tørvejorden er i årenes løb sunket sammen, og bygninger fra 1935 ligger i dag hævet over terrænet

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

25 THORUPSTRAND

Ankomst ad Thorup Strandvej med kig til landingspladsen og havet Kulturmiljøets afgrænsning, der forholder sig til fortællingen om landingspladsen og fiskerbyens udvikling

BESKRIVELSE Thorupstrand ligger i bugten mellem Bulbjerg og Svinkløv og er en af Nordeuropas største kystlandingspladser. Bådene trækkes fortsat Kommune: Jammerbugt Kommune op på stranden, hvor der ligger spilhus, redningsstation, skurområ- Kategori: Kystmiljø - Havneby, Fiskerleje der til grej og nyt fileteringshus til moderne fiskeriproduktion. I for- Emne i kommuneplan: Kystmiljø - Landingsplads, Bymiljø bindelse med anlæggelsen af fileteringshuset kom også fiskehandel - Mindre rural by og restaurant til. I byen findes stråtækte fiskerhuse og nyere boliger Omfang: Kulturmiljø nr. 25 til fiskerfamilierne samt skudehandelsgården Thorup Strandgård. Udpeget i kommuneplan: Ja Adgangsforhold: Offentlig adgang FORTÆLLING Fortællingen knytter sig til landingspladsen, som oprindeligt var knudepunkt for skudehandelen mellem Danmark og Norge indtil slutningen af 1800-tallet. Siden har fiskeriet været det domineren- de erhverv, hvilket er tydeligt i kraft af den igangværende fiskepro- duktion og de mange bygninger knyttet til erhvervet, der er anlagt i VÆRDISÆTNING forbindelse med landingspladsens udvikling. Miljøet bærer præg af, POTENTIALEVURDERING at man har anvendt forhåndenværende materialer, hvilket udtrykker sig i både boliger og erhvervsbygninger, hvis beskedne arkitektur består af kun det mest nødvendige. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til Thorupstrands ydmyge Bosætning kystbebyggelse, som er holdt i enkle materialer, og hvor man ople- ver en gensidig respekt mellem nyt og gammelt. Især spilhuset, klyn- Arkitektonisk gen af fiskerskure samt de ældste stråtækte fiskerhuse indeholder en høj bevaringsværdi ift. formidlingen af fiskermiljøet. Erhverv

STATUS Integritet Kulturformidling Thorupstrand er som kystmiljø interessant, da det samtidig med at være en aktiv arbejdsplads også rummer et stort potentiale som tu- ristmål og lokalt samlingssted. Det er vigtigt, at man tager hensyn til bebyggelsens skala og det omgivende landskab, som tillægger kulturmiljøet stor værdi.

JAMMERBUGT KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

THORUPSTRAND

Landingsplads med spilhus og det nye fileteringshus med restaurant og fiskeforretning

I læ bag klitterne ligger en samling skurbebyggelse, som på ydmyg vis bidrager til atmo- Byens ældre, stråtækte fiskerhuse findes på en smal grusvej i den nordlige del af byen sfæren ved Thorup Strand

JAMMERBUGT KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C