Geologi Og Jordbund
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
GEOLOGI OG JORDBUND NORDJYLLANDS STATSSKOVDISTRIKT Henrik J. Granat & Ulrik G. Lützen Skov- og Naturstyrelsen Karsten Secher Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Oktober 2005 1 Forside billeder: Øverst til venstre: Jordbundshul i Lilleheden Plantage med flyvesand og tørvelag. Øverst til højre: Pigestenen, Rønnerne, Læsø. Nederst til venstre: Flyvesandsslette med skovfyr i Bunken Plantage. Nederst til højre Rugbjerg Knude med Rugbjerg Fyr i baggrunden. 3 fotos af Henrik J. Granat 2005. Foto af Pigestenen af Thomas Retsloff 2002. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INTRODUKTION 6 TEKSTBESKRIVELSERNE 6 REGIONALE OG LOKALE KORT 6 GEOLOGISKE JORDARTSKORT 6 SÆRKORT 7 ATLAS 7 NATURHISTORISKE FORHOLD I NORDJYLLANDS DISTRIKT 8 UNDERGRUNDEN 8 LANDSKABET 9 JORDBUNDEN 14 DE ENKELTE PLANTAGER, SKOVE OG NATURAREALER 18 LÆSØ 18 11 LÆSØ PLANTAGE 20 HORNEKS ODDE – ET TVESIDIGT OPBYGGET VINKELFORLAND 20 FLAGET OG HOLTEMMEN – EN TOMBOLO OG ET RIMME-DOPPE LANDSKAB 21 KÆRENE – FOSSILE KRUMODDER 22 HØJSANDE – PARABELKLITTER 22 JORDARTER 23 GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER 23 12 NORDMARKEN 23 KLINTEN VED BANSTEN BAKKE 23 KRIDEMANDS DAL – EN VINDRENDE 24 JORDARTER 24 GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER 24 13 DANZIGMAND OG BLØDEN HALE 24 BLØDEN HALE – ET FED 25 JORDARTER 25 GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER 25 14 VESTERØ SØNDERLAND 26 STOKKEN – EN BARRIERE Ø 26 VESTERØ SØNDERLAND – EN BARRIERE ODDE 27 SØNDER NYLAND - HOLMDANNELSE 27 JORDARTER 28 GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER 28 15 RØNNERNE 28 16 BORFELD 28 21 SKAGEN PLANTAGE 29 SÆRKORT 29 3 GEOLOGISK JORDARTSKORT 29 22 BUNKEN KLITPLANTAGE 29 SÆRKORT 30 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 30 23 RÅBJERG PLANTAGE 30 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 30 24 HVIDE FYR 30 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 31 25 BYFOGEDSKOVEN 31 SÆRKORT 32 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 32 32 TVERSTED PLANTAGE 32 SÆRKORT 33 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 33 33 SKIVERBAKKEN 33 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 33 34 SKIVEREN PLANTAGE 33 35 TVERSTED RIMMER 34 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 34 36 RÅBJERG MOSE 34 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 34 37 VIDESLET ENGEN 34 38 HIRSHOLMENE 34 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 35 41 TVERSTED KLIT 34 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 36 42 UGGERBY PLANTAGE 36 SÆRKORT 37 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 37 43 LILLEHEDEN PLANTAGE 37 SÆRKORT 38 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 38 44 NEJST PLANTAGE. 38 SÆRKORT 38 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 38 45 TORNBY PLANTAGE 38 SÆRKORT 39 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 40 46 KÆRSGÅRD STRAND 40 47 LIEN SKALLERUP 40 48 P-PLADS VED SKALLERUP INDLANDSKLIT 40 49 AREAL VED LØNSTRUP 40 50 MÅRUP KIRKE 40 51 RUGBJERG KNUDE FYR 41 52 KAJHOLM 42 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 42 53 RUGBJERG PLANTAGE 43 54 P-PLADS VED KODAL 43 60 HJØRRING-ASTRUP SKOVREJSNINGSOMRÅDE 44 61 SLOTVED SKOV 44 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 44 62 MÅSTRUP MOSE 44 63 MOSBJERG 44 4 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 45 GEOLOGISKE INTERESSER 45 64 ØRVADGÅRD 45 65 P-PLADS VED ÅSTED ÅDAL 45 66 AREAL VED SULBÆK 45 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 46 GEOLOGISKE INTERESSER 46 67 SOLSBÆK STRAND 46 68 LUNKEN 46 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 46 69 SLETTINGEN 46 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 47 71 BLOKHUS PLANTAGE 48 DET GEOLOGISKE JORDARTSKORT 49 SÆRKORT 49 72 TRANUM PLANTAGE 49 SÆRKORT 50 GEOLOGISK JORDARTSKORT 50 73 NYBÆK PLANTAGE 50 GEOLOGISK JORDARTSKORT 51 74 MUNKENS KLIT 51 75 LILLE NORGE 51 76 FÅRUP KLIT 51 77 PIRUPS HVARRE 51 78 HUNE PLANTAGE 52 GEOLOGISK JORDARTSKORT 52 SÆRKORT 52 79 GRISHØJGÅRDS KRAT 52 80 GJØL BJERG 53 KILDEHENVISNINGER 55 LITTERATUR 55 KORT 57 INTERNET 57 5 Introduktion I forbindelse med revision af driftsplanen for Nordjyllands Statsskovdistrikt er der i 2005 samlet en række kort med geologi, jordbund og landskab som tema i en mappe, samt et kort, der udpeger de nationale geologiske interesseområder i distriktet. Oversigten er udarbejdet i Skov- og Naturstyrel- sen af geolog Henrik J. Granat. Gennemgangen indledes af beskrivelser der dækker hele distriktet. Derefter fokuseres der på de enkelte plantager, skove og naturarealer. Tekstbeskrivelserne Hovedparten af den beskrivende tekst er forfattet af geolog Karsten Secher – direkte citeret fra tek- sterne om ”Naturhistoriske forhold” i Nordjyllands statskovdistrikt udarbejdet i forbindelse med driftsplanlægning i 1974. Teksten er dog rettet til i forhold til ændringer i den administrative indde- ling, som skovene/plantagerne har undergået. Karsten Secher har skrevet de generelle afsnit om undergrundens geolog, landskabet og jordbun- den, medens Henrik J. Granat har udarbejdet omtalen af de nationale geologiske interesseområder samt suppleret undergrundsafsnittet. Derefter følger en detaljeret gennemgang af de enkelte planta- gers og de andre arealers landskab, geologi og jordbund. Karsten Sechers tekst er suppleret således, at der nu er skrevet lidt om geologi og jordbund for alle arealer, der hører under Nordjyllands di- strikt i dag. Karsten Secher har beskrevet de store plantager. Naturgeograf Ulrik G. Lützen har be- skrevet arealerne på Læsø (Lützen 2004), medens Henrik J. Granat har beskrevet de øvrige overve- jende små skove, plantager og naturarealer samt skrevet eller tilrettet alle kortbeskrivelserne (jor- dartskort, særkort og andre) og skrevet om de nationale geologiske interesseområder. Der er desu- den illustreret med billeder, overvejende taget af Henrik J. Granat, hvor gode digitale billeder har været tilgængelige. Regionale og lokale kort Kortmappen indledes af nogle regionale kort, der dækker hele Nordjyllands distrikt. Hertil hører et oversigtskort, et undergrundskort, et landskabskort, et geologisk jordartskort samt et kort, der viser de nationale geologiske interesseområder. De regionale kort er alle i målestokken 1:300.000. De lokale kort viser de geologiske og jordbundsmæssige forhold i distriktets enkelte skove, planta- ger og naturarealer. Samlingen af lokale kort indledes af en oversigt samt signaturforklaringer til de geologiske jordartskort. Herefter følger særkortene, der findes for de store plantager, og jor- dartskort fra GEUS samt for nogle få arealer nogle andre korttyper. Ved mange kystnære arealer giver et luftfoto gode informationer om arealet, så her er indsat et print af Kampsax Geoplans ort- hofoto. Det er tilstræbt at holde målestokken for de lokale kort i 1:10.000, så de direkte kan sam- menlignes med et skovkort. Mange af klitplantagerne er imidlertid så store, at mindre målestoks- forhold er anvendt for at ”klemme” hele skoven/plantagen ind på en A3 side. Disse kort er derfor ofte med målestokken 1:20.000 eller 1: 15.000. Alle særkortene er printet i målestoksforholdet 1:10.000. Geologiske jordartskort Af oversigten fremgår, at der for de fleste klitplantager findes et geologisk jordartskort med anbefa- let målestok 1:25.000, der viser det geologiske materiale i 1 meters dybde. Den geologiske jor- dartskortlægning forestås af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS og dækker i dag 83 % af landet, men alle arealer under Nordjyllands distrikt. 6 Særkort Geolog Karsten Secher har i 1973 og 1974 virket ved den daværende Skovregulering i forbindelse med civil værnepligt. I den periode blev der samlet tidligere jordbundskortlægninger sammen, samt kortlagt yderligere arealer i de største af distriktets plantager. Resultaterne er samlet i en journal med beskrivelser af jordboringer og huller, samt indtegnet på såkaldte ”særkort”. Særkortene er i forbindelse med den nuværende driftsplanrevision digitaliseret, så de i nærværende kortmappe fremstår med det nyeste digitale skovkort som baggrund. Temaet på særkortene er Sechers under- søgelser er suppleret med jordprofilbeskrivelser fra gravede jordbundshuller af geolog Henrik J. Granat i 2005. Profilbeskrivelserne er samlet i en eksempelsamling (Granat 2005), hvor jordbunds- eksemplerne er tildelt en jordbundskode, der bygger bro til skovudviklingstypekataloget (J. Bo Lar- sen og Skov- og Naturstyrelsen 2005) Atlas Det er tanken, at kortmappen skal bruges som et atlas, som man betragter for dels at få indsigt i de naturgivne kår på distriktet som helhed og i de enkelte skove, plantager og naturarealer i særdeles- hed, og dels at bruge kortmappen til at sammenligne de enkelte arealer med hinanden. 7 Naturhistoriske forhold i Nordjyllands distrikt Markante træk af Nordjyllands geologi er samlet omkring fire tidsafsnit af den geologiske dannel- seshistorie: kridttiden, sidste istid (glacialtiden), tiden under isens afsmeltning (senglacialtiden) samt tiden efter isens afsmeltning (postglacialtiden). Elementer fra alle fire perioder har afgørende indflydelse på landskab og jordbund, der sammen med klimaet giver Nordjylland en række, mere eller mindre begrænsende, karakteristiske betingelser for kulturaktivitet. Grundlaget for bedømmelsen af de geologiske forhold stammer i overvejende grad fra de kort, der findes i kortmappen. Kortmappens indhold og brug er beskrevet under introduktionen ovenfor. Undergrunden Et generelt træk ved undergrundens lag i den nordlige halvdel af Jylland er, at de bliver yngre jo længere man bevæger sig mod sydvest (GEUS 2000). Undergrunden under Skagen er fra tidlig Kridt, det vil sige mere end 100 mio. år gamle. Sydvest over findes undergrundsaflejringer som stadig yngre bånd orienteret i en nordvestlig-sydøstlig retning. Ved den vestlige Limfjord (Nissum Bredning og Venø Bugt) er undergrundens lag af Miocæn alder. Det vil sige 5 til 23 mio. år gamle. Grunden til det båndede mønster er, at det nordlige Jylland de sidste 240 mio. år har fungeret som et indsænkningsområde, der i takt med indsynkningen er blevet fyldt op med sedimenter. De tynde- ste lag ligger i randen af truget (under Skagen)