Status for Naturstyrelsen – Vendsyssel

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Status for Naturstyrelsen – Vendsyssel 1. Status for SNS Vendsyssel 1.1 Arealernes fordeling og karakteristik 1.1.1 Beliggenhed 1.1.2 Overordnet karakteristik for SNS Vendsyssel De over 50 enkeltskove, naturområder og mindre støttepunkter for friluftslivet præsenteres hver for sig i det skovvise kapitel, men de fleste kan i grove træk beskrives efter nedenstående gruppering: - klitplantagearealerne Omfatter de træbevoksede arealer i klitplantagerne, der ligger som perler på en snor langs kysten fra Læsø over Ålbæk, Skagens Odde til og med Blokhus. Arealerne blev tilplantet for 70 – 150 år siden for varigt at standse den altødelæggende sandflugt. Klitplantagerne er i dag vigtige områder for friluftsliv og turisme, og arealerne forventes at få endnu større betydning i denne sammenhæng i fremtiden. Vilkårene for træproduktion er gennemgående ringe, selv om der også i en del af plantagerne indgår mere frodige jorde. 2 Skov nr Skov navn Total Skov nr Skov navn Total 11 Læsø Plantage 1.867,8 48 P-plads ved Skallerup indlandsklit 0,1 12 Nordmarken 56,9 49 Areal ved Lønstrup 1,3 13 Danzigmand og Bløden Hale 101,9 50 Mårup Kirke 0,3 14 Vesterø Sønderland 349,5 51 Rubjerg Knude Fyr 2,5 15 Rønnerne 699,7 52 Kajholm 45,8 16 Borfeld 0,3 53 Rubjerg Plantage 58,5 21 Skagen Plantage 1.474,1 54 P-plads ved Kodal 0,1 22 Bunken Plantage 1.171,0 60 Hjørring-Astrup skovrejsningsområde 16,2 23 Råbjerg Plantage 408,7 61 Slotved Skov 45,9 24 Hvide Fyr 0,4 62 Måstrup Mose 0,6 25 Byfogedskoven 10,4 63 Mosbjerg 55,2 31 Ålbæk Plantage 735,6 64 Ørvadgård 16,1 32 Tversted Plantage 812,7 65 P-plads ved Åsted Ådal 0,0 33 Skiverbakken 68,8 66 Areal ved Sulbæk 4,4 34 Skiveren Plantage 24,9 67 Solsbæk Strand 36,8 35 Tversted Rimmer 160,9 68 Lunken 31,1 36 Råbjerg Mose 13,7 69 Slettingen 40,7 37 Videslet Engen 13,1 71 Blokhus Plantage 1.218,7 38 Hirsholmene 47,7 72 Tranum Plantage 3.932,8 39 Areal ved Hulsig 13,5 73 Nybæk Plantage 115,9 41 Tversted Klit 36,4 74 Munkens Klit 56,2 42 Uggerby Plantage 767,4 75 Lille Norge 36,0 43 Lilleheden Plantage 392,1 76 Fårup Klit 53,3 44 Nejst Plantage 40,7 77 Pirups Hvarre 32,7 45 Tornby Plantage 561,5 78 Hune Plantage 65,2 46 Kærsgård Strand 45,0 79 Grishøjgårds Krat 166,2 47 Lien Skallerup 5,6 80 Gjøl Bjerg 3,4 I alt 15.916,3 - de åbne arealer uden træbevoksning Arealerne er store og omfatter først og fremmest åbne klitarealer med tilhørende strand og strandenge af forskellig slags. Der er tale om åbne arealer, der indgår som en del af klitplantagerne, men også selvstændigt beliggende arealer, f.eks. store strandengsarealer på Læsø. De åbne arealer indeholder værdifuld natur og mange indgår helt eller delvis i et Natura 2000-område. Det er vigtigt at værne om de værdifulde biotoper. Arealerne bidrager til det åbne landskab og de store vidder med højt til himlen, som er karakteristisk for Vendsyssel og Læsø. Det er kendetegnende for stort set alle åbne arealer, at de er truet af tilgroning med selvsåede nåletræer, og det er en vigtig opgave at holde denne tilgroning i ave. - Tranumkomplekset Med sin størrelse på 3.900 ha, sin ensartethed og en noget mindre publikumsbenyttelse pr. arealenhed end de fleste øvrige arealer, skiller det store Tranumkompleks sig ud fra den øvrige del af SNS Vendsyssel. Området er overalt dækket af flyvesand, dels som et jævnt lag over sletten, og dels som vandreklitter. Området har været stærkt vandlidende, og da plantagen blev anlagt ca. 3 1918 var en omfattende vandregulering nødvendig. Der er normalt en overfladisk grundvandstand på ca. ½-l m. I området er der en stor og stærk bestand af krondyr, som trives godt på det vidtstrakte og forholdsvis uforstyrrede areal. Såvel landskab, natur og friluftsliv vil blive tilgodeset ved lukning af dele af grøftesystemet og rydning af en del af det skovbevoksede areal. Samtidig skal det sikres, at kronvildtet fortsat kan trives i store uforstyrrede områder. - det indre af Vendsyssel Få men væsentlige områder med oprindelig dansk bøg, som f.eks. i Slotved Skov. Skoven er dels udlagt som urørt skov fra år 2000 og dels som græsningsskov, der afgræsses af dåvildt under hegn. - støttepunkter for friluftslivet Flere af Vendsyssels store turistattraktioner ligger på SNS Vendsyssels arealer. Det kan være som en del af større naturarealer som Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Tverstedsøerne eller det kan være større eller mindre isoleret beliggende arealer som Maarup Kirke, Rubjerg Knude Fyr og Hirsholmene. På disse arealer søges benyttelse og beskyttelse afbalanceret, så tilgængeligheden er god og formidlingen af høj kvalitet samtidig med at stederne værnes mod nedslidning. 1.1.3 Arealanvendelse Arealanvendelse pr. 1. januar 2007 for træarter og for de enkelte skove, opdelt efter skovtype (driftsklasse), fremgår nedenfor. Andre detaljer fremgår af tabelbilag. Arealfordeling - bevoksede arealer - 7543 ha ialt Eg; 543 Bøg; 154 Ask og ær; 17 Andet løvtræ; 421 Andet nåletræ; 2.812 Picea-arter; 2.218 Bjergfyr; 847 Ædelgran; 532 Det samlede areal er 15.916 ha. Heraf er 7.543 ha, 47 pct. bevokset. Løvtræ udgør 1.135 ha med eg og birk som væsentligste træarter. Arealet med nåletræ er 6.409 ha hvor sitkagran, ædelgran og skovfyr er de mest udbredte arter. 4 Skov Driftsklasse Ask og Andet Picea- Ædel- Bjerg- Andet Bevoks Ube- Nr. Navn Bøg Eg ær løvtræ arter gran fyr nåle-træ et vokset I alt 11 Læsø Plantage 17,5 85,2 3,6 264,6 167,9 34,6 15,0 593,0 1181,4 686,4 1867,8 12 Nordmarken 0,0 56,9 56,9 13 Danzigmand og Bløden Hale 4,0 4,0 97,9 101,9 14 Vesterø Sønderland 2,9 2,9 346,6 349,5 15 Rønnerne 13,9 8,4 22,3 677,4 699,7 16 Borfeld 0,0 0,3 0,3 21 Skagen Plantage 0,3 18,4 5,6 87,6 5,7 349,8 286,4 753,8 720,3 1474,1 22 Bunken Plantage 0,4 15,5 22,3 70,2 181,6 238,4 528,4 642,6 1171,0 23 Råbjerg Plantage 33,9 1,0 12,2 20,1 67,2 341,5 408,7 24 Hvide Fyr 0,0 0,4 0,4 25 Byfogedskoven 5,2 3,3 8,5 1,9 10,4 31 Ålbæk Plantage 1,5 44,5 1,3 13,9 96,1 14,0 54,7 356,6 582,6 153,0 735,6 32 Tversted Plantage 22,7 40,7 1,0 13,2 205,4 83,6 67,6 253,4 687,6 125,1 812,7 33 Skiverbakken 0,0 68,8 68,8 34 Skiveren Plantage 5,5 1,1 4,7 11,3 13,6 24,9 35 Tversted Rimmer 6,9 0,5 34,9 1,3 6,6 4,8 55,0 105,9 160,9 36 Råbjerg Mose 0,0 13,7 13,7 37 Videslet Engen 0,0 13,1 13,1 38 Hirsholmene 0,0 47,7 47,7 39 Areal ved Hulsig 1,4 0,3 1,7 11,8 13,5 41 Tversted Klit 0,7 0,7 35,7 36,4 42 Uggerby Plantage 10,0 44,5 3,4 21,3 143,4 49,4 27,4 220,1 519,5 247,9 767,4 43 Lilleheden Plantage 6,4 26,7 0,8 20,1 111,8 27,4 0,6 96,1 289,9 102,2 392,1 44 Nejst Plantage 1,9 35,7 2,4 40,0 0,7 40,7 45 Tornby Plantage 15,6 17,8 1,6 142,1 82,4 17,8 44,8 322,1 239,4 561,5 46 Kærsgård Strand 0,0 45,0 45,0 47 Lien Skallerup 0,0 5,6 5,6 48 P-plads ved Skallerup 0,0 0,1 0,1 49 Areal ved Lønstrup 0,0 1,3 1,3 50 Mårup Kirke 0,0 0,3 0,3 51 Rubjerg Knude Fyr 0,0 2,5 2,5 52 Kajholm 3,6 13,2 2,5 2,0 0,6 3,0 6,3 31,2 14,6 45,8 53 Rubjerg Plantage 1,2 10,5 1,2 17,6 30,5 28,0 58,5 54 P-plads ved Kodal 0,0 0,1 0,1 60 Hjørring-Astrup skovr. omr. 7,4 2,6 2,6 2,3 14,9 1,3 16,2 61 Slotved Skov 16,3 0,6 0,5 6,8 12,2 36,4 9,5 45,9 62 Måstrup Mose 0,0 0,6 0,6 63 Mosbjerg 7,4 0,5 7,9 47,3 55,2 64 Ørvadgård 0,0 16,1 16,1 65 P-plads ved Åsted Ådal 0,0 0,0 0,0 66 Areal ved Sulbæk 0,0 4,4 4,4 67 Solsbæk Strand 3,7 3,7 33,1 36,8 68 Lunken 10,4 0,4 2,2 1,7 14,7 16,4 31,1 69 Slettingen 4,1 1,1 0,1 5,3 35,4 40,7 71 Blokhus Plantage 5,9 26,6 185,1 76,7 40,9 119,8 455,0 763,7 1218,7 72 Tranum Plantage 24,9 169,9 0,9 26,2 810,3 84,5 64,1 492,7 1673,5 2259,3 3932,8 73 Nybæk Plantage 6,5 1,7 49,5 9,0 66,7 49,2 115,9 74 Munkens Klit 0,0 56,2 56,2 75 Lille Norge 0,3 0,9 4,3 0,9 6,4 29,6 36,0 76 Fårup Klit 11,1 0,9 23,5 1,2 14,2 50,9 2,4 53,3 77 Pirups Hvarre 3,5 3,5 29,2 32,7 78 Hune Plantage 1,3 2,4 33,1 10,0 1,3 11,7 59,8 5,4 65,2 79 Grishøjgårds Krat 4,0 4,0 162,2 166,2 80 Gjøl Bjerg 0,0 3,4 3,4 I alt 153,8 542,8 16,6 421,3 2218,3 532,0 846,9 2811,6 7543,3 8373,0 15916,3 5 Skov Ubevokset Søer Strand Str-and- Overd An- Nr.
Recommended publications
  • Skydeområde Tranum
    Skydeområde Tranum Drifts- og plejeplan 2000-2014 Miljø- og Energiministeriet • Skov- og Naturstyrelsen og Skydeområde Tranum 1999 Skydeområde Tranum - Drifts- og Plejeplan 2000-2014 Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Flyvertaktisk Kommando 2000 Tekst & Redaktion: Skovfoged Niels D. Lisborg og Biolog Erling Krabbe, Skov- og Naturstyrelsen - med bidrag fra Flyvestation Aalborg Kort og bevoksningsliste: N. D. Lisborg, SNS Forsideillustration: Poul Juul, SNS Tryk af plan og kortbilag: Skov- og Naturstyrelsen Tryk af omslag: Grafisk Center, Hillerød Indbinding: Luna Tryk, København Oplag: 100 eksemplarer ISBN: 87-7279-213-2 Hæftet kan fås hos Flyvestation Aalborg Thisted Landevej 53 9430 Vadum Tlf. 98194200 Skydeområde Tranum Drifts- og plejeplan 2000-2014 Nærværende drifts- og plejeplan for Skydeområde Tranum, med tilhørende arealer, stadfæstes hermed som gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2014. Skydeområde Tranum, den K. Schultz Oberst, Chef for Flyvestation Aalborg Skov- og Naturstyrelsen, den Bendt Egede Andersen Skovtaksator Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING........................................................................................................................... 1 1 Generelt om drifts- og plejeplaner.............................................................................................................1 1.1 Formål og baggrund.............................................................................................................................1
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Connecting Øresund Kattegat Skagerrak Cooperation Projects in Interreg IV A
    ConneCting Øresund Kattegat SkagerraK Cooperation projeCts in interreg iV a 1 CONTeNT INTRODUCTION 3 PROgRamme aRea 4 PROgRamme PRIORITIes 5 NUmbeR Of PROjeCTs aPPROveD 6 PROjeCT aReas 6 fINaNCIal OveRvIew 7 maRITIme IssUes 8 HealTH CaRe IssUes 10 INfRasTRUCTURe, TRaNsPORT aND PlaNNINg 12 bUsINess DevelOPmeNT aND eNTRePReNeURsHIP 14 TOURIsm aND bRaNDINg 16 safeTy IssUes 18 skIlls aND labOUR maRkeT 20 PROjeCT lIsT 22 CONTaCT INfORmaTION 34 2 INTRODUCTION a short story about the programme With this brochure we want to give you some highlights We have furthermore gathered a list of all our 59 approved from the Interreg IV A Oresund–Kattegat–Skagerrak pro- full-scale projects to date. From this list you can see that gramme, a programme involving Sweden, Denmark and the projects cover a variety of topics, involve many actors Norway. The aim with this programme is to encourage and and plan to develop a range of solutions and models to ben- support cross-border co-operation in the southwestern efit the Oresund–Kattegat–Skagerrak area. part of Scandinavia. The programme area shares many of The brochure is developed by the joint technical secre- the same problems and challenges. By working together tariat. The brochure covers a period from March 2008 to and exchanging knowledge and experiences a sustainable June 2010. and balanced future will be secured for the whole region. It is our hope that the brochure shows the diversity in Funding from the European Regional Development Fund the project portfolio as well as the possibilities of cross- is one of the important means to enhance this development border cooperation within the framework of an EU-pro- and to encourage partners to work across the border.
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Referat Kysten.Indd
    ÅBENT LAND PÅ DAGSORDNEN Referat af Kystturen onsdag d. 2.5 1 2 Mogens Gade har ordet i bussen. Start på Kystturen Den sidste af ”Åbent land på dagsordens” tre workshops startede op onsdag d. 2/5 ved Pandrup Rådhus, og som på workshop I, i strålende solskin. Deltagerantallet er steget jævnt fra de første ture til de sidste og i alt 47 mennesker deltog på Kystturen. Som vanligt bød Borgmester Mogens Gade velkommen. Også han hæftede sig ved den stigende interesse projektet har fået. Både målt i opmærksomhed fra andre kommuner, men også internt i kommunen blandt politikere og embedsmænd. Mogens Gade udtrykte store forventninger til det endelige udbytte af projektet og håber på et godt grundlag for den videre diskussion om strategier og visioner. 3 Briketfabrikken Kystturens første stop var Briketfabrikken ved Fabrikken har haft mange forskellige ejere bl.a. Kaas. Her ventede Niels Jørgen Christensen staten, det daværende Hjørring amt samt fl ere fra Moselauget, som kunne fortælle en del om private ejere. I dag er fabrikken privatejet, men i fabrikken historie og nogle forestillinger om dens kraftigt forfald. fremtid. Moselauget blev dannet i 1993 med det formål at Briketfabrikken har været en fabrik i bevare mosens kulturhistorie. Lauget ønsker at verdensklasse. Den var nytænkende og et bevare fabrikken i en sikker tilstand i fremtiden, forbillede indenfor tørveindvindingsteknikker. og foreslår en delvis restaurering så der ikke er Flere fabrikker i Europa og USA blev opført med fare for sammenstyrtning. den som forbillede Fabrikken har beskæftiget Flere andre forslag til briketfabrikkens fremtid går op til 1200 mennesker i højsæsonen, og sørget på at omdanne det til museum.
    [Show full text]
  • Fosdalen Og Langdalen Lerup Kirke Skærer Dalen Sig Ned I Lien
    Fosdalen Hederne Fosdalen er et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Især i Fosdal Plantage er der mange Velkommen til Fosdalen og Langdalen Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Lien. Der er flere rastepladser i området, men smukke hedestrækninger, som er for- vil man gå igennem dalen kan det anbefales at starte på pladsen ved kirken. blev et utilplantede. Der er tale om ind- Fosdalen og dens omgivelser har været søgt af mennesker for sit hel- Ganske nær kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som landsheder med en række karakteristiske bredende vand i hvert fald siden tidlig middelalder. Måske er det den for- gennem århund reder søgtes af syge på Jomfru Marias fødselsdag, den arter som hedelyng, ene, blåbær, tytte- nemmelse af at træde i forfædrenes fodspor, der giver området sin sær- 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Kildemarked, som imid- bær og hede-melbærris. lige virkning og føjer en ekstra dimension til naturens mangfoldighed og lertid udartede til handel, dans, druk og slagsmål. Præsten klagede i 1585 til På de to bakkedrag, som adskilles af landskabets skønhed. Børglumsbispen over ”grov uskikkelighed”, og markedet blev flyttet. I den øvre Lilledal, vokser mængder af planten hønse - Hensyn til naturen. På grund af de særlige naturmæssige forhold er Fosdalen og Langdalen del af Fosdalen vandrer man under et tag af frodig løvskov med fuglesang fra bær, og bevæger man sig op på grav- både, Fosdal og Langdal Plantager udpeget som særligt beskyttede sko- oven og bækkens rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, er højene, belønnes man med en storslået ve.
    [Show full text]
  • Blokhus Fly-In
    NYHEDER FOR HELE JAMMERBUGTEN www.blokhus.dk 8.-29. august Lønstrup · Løkken · Grønhøj · Saltum · Blokhus · Pandrup · Aabybro · Vadum · Brovst · Tranum · Fjerritslev 26.-27. AUGUST BLOKHUS FLY-IN 1.-3. SEPTEMBER WOMEN’S WEEKEND TASTEWALK, MTB, SHOPPING, MARKEDER, STAND-UP MED LARS HJORTSHØJ OG TANKEKONTROL-SHOW BAG KLITTEN: DIE HERREN PÅ TORVET I EVENT-DAG: OPLEV MARKEDER: ASTRID GRAUNGAARD BLOKHUS ”LIV I BY OG SKOLE” SMAG PÅ OMRÅDET Astrid Graungaard, 22 år, bor i Aalborg, Die Herren er måske det orkester i Den 25. august har alle rig mulighed for Vi giver dig inspiration til de lokale men har det seneste år været event- verden, der formår at viderebringe U2’s se, smage, føle og mærke på Nordriget. markeder; oplev Hune Kræmmermarked, koordinatorelev ved VisitJammerbugten musik mest autentisk og nærværende. Der afholdes nemlig Event-Dag med Blokhus Råvaremarked og – Torvemarked. i Blokhus; hun servicerer gæster og er De afslutter de populære og gratis som- Ingstrup, Sdr. Saltum, Saltum og V. Hjer- Med tips og tricks går du ikke går glip af med til at skabe events i området. merkoncerter torsdag d. 10. august. mitslev som afsender – ved Nols Sø. lokale råvarer, kunst, lopper og genbrug. BLOKHUS AVIS · BLOKHUS.DK · FACEBOOK.COM/BLOKHUSDK · @BLOKHUSDK · 8. – 29. AUGUST 2017 · SIDE 2 Gratis opmåling og tilbudsgivning. Ingen udgifter til kørsel 06/7 erKL. afviklet 20.30 IPÅ SLAGET 12 13/7 erKL. afviklet 20.30 ISØS FENGER 20/7er afvikletKL. 20.30 IERANN DD 27/7er afviklet KL. 20.30 IKANDIS 03/8 KL.er afviklet 20.30 ILUNE CARLSEN 10/8 KL. 20.30 DIE HERREN I Få besøg af gardinbussen Er du på udkig efter nye gardiner eller solaf- skærmning - inde som ude, tilbyder jeg et gratis og uforpligtende besøg.
    [Show full text]
  • (G\306LDENDE ADRESSELISTE Ajourf
    Grundejerforening Formand Adresse Postnr. og by E-mail Telefon Bjergskovens Grundejerforening Morten Liebe Schlüsser Pibeanden 2, Gjøl 9440 Aabybro [email protected] 98272069 Blokhus og Omegns Grundejerforening af 1960 Jens Saabo Vingårdsgade 22 9000 Aalborg [email protected] 98120020 Ejerforeningen Bellevueparken Rolf Monberg E Schous Alle 13 7130 Juelsminde [email protected] 40730017 Ejerforeningen Romedahls Klit K.E. Pedersen Agernvænget 4, Trelde 7000 Fredericia [email protected] 75957323 - 40957323 Ejerforeningen Ørnebjergvej 2-34 Karsten Mentz Hovensvej 113 9440 Aabybro [email protected] 51918788 Ejerlauget De Bremerske grunde Villy Nielsen Thomas Kingosvej 38 9000 Aalborg 98126922 - 98248349 Ejerlauget Vildholm Visti Christensen Søbredden 15 Svogerslev 4000 Roskilde [email protected] Ejerlavet Rositavej-Ruthsvej-Rosavej, Kettrup Bjerge Lisbeth Brendstrup Furesøvej 3 B 2830 Virum [email protected] 45853448/42555759 Ferbæk Ejerlaug Lars Ramhøj Lars Dyskøts Vej 7 9400 Nørresundby [email protected] 24452708 - 30304901 Foreningen Klitplantagen Blokhus Fleming Friis Larsen Strandgårdsvej 40 Himmelev 4000 Roskilde [email protected] 46359885 Grundejerforening Harlunds Klit Palle Bo Christensen Wagnersvej 3 9200 Aalborg SV [email protected]; [email protected] Grundejerforening Tuekær Jens Pedersen Limfjordsgade 104 Gjøl 9440 Aabybro [email protected] 22117721 Grundejerforeningen “Sanden” Ole Thorlacius-Ussing Gregers Nørgaardsvej 9 9000 Aalborg [email protected] 40322265 Grundejerforeningen Ankershus Børge Bach Anders
    [Show full text]
  • De Forskellige Uglers Udbredelse Og Forekomst I Danmark. II
    De forskellige Uglers Udbredelse og Forekomst i Danmark. II. Ikke ynglende Arter. Af p. JESPERSEN. With a summary in English. (Dansk zootopografisk Undersøgelse vedrørende Fugle. Beretning No. 2.) Nedenstaaende Beretning omhandler de Uglearter, der kun træffes paa Træk eller som mere tilfældige Gæster her i Landet. Det drejer sig om følgende 6 Arter: Spurveugle, Glaucidium p. passerinum (L.), Perleugle, Aegolius f. funereus (L.), Høgeugle, Surnia u. ulula (L.), 'Dværghorn ugle, Olus s. scops (L.), Stor Hornugle, Bubo b. bubo (L.) og Sneugle, Nyctea nyctea (L.). Af disse Arter har i hvert Fald Stor Horn­ ugle tidligere ynglet her i Landet. En meget væsentlig Del af det Materiale, som ligger til Grund for Undersøgelsen af disse Uglers Forekomst, er baseret paa Litteraturstudier. Det har sikkert ikke været muligt at faa medtaget alle Data, der findes i den foreliggende Litteratur, men særlig for de sjældnere Arter er der gjort Forsøg paa at faa samlet alle sikre Tilfælde af disses Forekomst inden for vort Lands Grænser. Ved Litteraturhenvisninger er kun op­ ført den Publikation, hvor de respektive Oplysninger findes 1• 1 I Teksten er anvendt følgende Forkortelser: CoLLIN I-III: 1ste-3dje Suppl. til Kjærbølling: Skandinaviens Fugle (1877, 1888, 1895). D. F.: »Danske Fugle<c ved P. SKOVGAARD, Viborg. Bind I-IV. D. 0. F. T.: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1-31. Aargang. LuTKEN I-II: »Ornis«, Jahrg. 1-2 (1885, 1886). 0. WINGE I-II: »Ornis((, Jahrg. 2 & 4 (1886, 1888). Sk. Fugle: N. KJÆRBØLLING: ))Skandinaviens Fugle(( ved JONAS CoLLIN (1875-77). V. M. N. F.: Vidensk. Medd. fra Naturhistorisk Forening (Aargang eller Bind).
    [Show full text]
  • Fortegnelse Over Stednavne I Hjørring
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. FORTEGNELSE OVER STEDNAVNE I HJØRRING AMT UDG IV ET AF STEDNAVNEUDVALGET AUTORISERET AF Ministeriet for kulturelle anliggender KØBENHAVN I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE 1966 FORORD De i nærværende fortegnelse opførte stednavne blev i november 1963 forelagt de pågældende kommunalbestyrelser til udtalelse, og man har i vid udstrækning imødekommet de af kommunerne fremsatte ønsker. Ligesom i Fortegnelse over Stednavne i Ringkøbing Amt er navne på underejerlav og på små bebyggelser bestående af to eller flere gårde kun medtaget, såfremt de frembyder specielle ortografiske problemer, ligesom man i gårdnavne har udeladt forled som Øster-, Vester-, Lille-, Store-, således at der i stedet for »Tågholt, Lille-, Ny-, Nørre-, Sønder- og Øster-, Gde.« skrives »Tågholt. Gde.« Stednavneudvalget, i oktober J965. EINAR ANDERSEN J. V. HELK Prof. ved Københavns Universitet, Oberst, chef for Geodætisk d r. p h il., Instituts topografiske afdeling. direktør for Geodætisk Institut. JOHAN HVIDTFELDT Rigsarkivar, dr.
    [Show full text]
  • Saltum Til Rønhøj Plantage
    Bis 13 HÆRVEJEN Up until steht auf der 13 1:50.000 Die Verwehungen (14B) The old coastal cliff 2 Kort 3 . Der alte (3E) Rønhøj Plantage Rønhøj . und Langdalen sind zwei der (3E) til Saltum , Langdal , is positioned at the top. Close by, the Close by, is positioned at the top. (14C) The sand drifts along the west coast (3D) (14B) erhebt sich 60 m über dem früheren erhebt sich 60 m über dem früheren , Langdal , (14A) Kirkeby jens © Kilde Olavs Skt. and Langdalen are names of some of the valleys names of some of the valleys and Langdalen are (3D) , Tranum Tranum , (14C) (3C) , Tranum Tranum , towers 60 metres above what was once the seabed. Lerup once the seabed. what was above towers 60 metres © Mads Hansen © Mads Hansen entlang der Westküste haben seit Jahrhunderten gewütet und gewütet haben seit Jahrhunderten Westküste entlang der gleichzeitig aber auch neue Landschaften Menschen vertrieben, 1880-1930 bepflanzte der dänische In den Jahren geschaffen. der heutigen Dünenplantagen im Kampf Staat den Großteil bei Blokhus Dies können Sie u.a. Verwehungen. gegen die Spitze. Ganz in der Nähe entspringt die Heilquelle Vor Frue Kilde Vor Ganz in der Nähe entspringt die Heilquelle Spitze. Fosdalen (Frauenquelle). and ravines that cut into the Lien cliff. that cut into the Lien cliff. and ravines around 1900, large-scale shipping trade using flat-bottomed shipping trade large-scale 1900, around A pulled up onto the beach took place here. vessels that were style of building at Blokhus – stalls and cabins made of foreign the place its name.
    [Show full text]
  • International Workshop on Restoration Of
    RESTORATION OF DUNE HABITATS ALONG THE DANISH WEST COAST INTERNATIONAL WORKSHOP VIGSØ BUGT KURSUSCENTER SEPTEMBER 8-11 2003 REPORT Table of contents Workshop programme.........................................................................................................................3 Key points and main conclusions from the workshop .......................................................................6 Rehabilitation plans for amphibians in Danish dune heath habitats...............................................7 The use of prescribed fire in restoration and maintenance of protected Atlantic heather vegetation in dune ecosystems of the North Frisian islands and other protected areas on Schleswig Holstein mainland ...........................................................................................................12 Monitoring programmes - intensive .................................................................................................13 Searching for key-factors to restore characteristic flora and fauna communities in coastal dunes ............................................................................................................................................................14 A conservation strategy for the sand dunes of the Sefton coast, north west England ...................15 Conservation and re-establishment of southern Atlantic wet heaths with Erica ciliaris and Erica tetralix and dry coastal heaths with Erica vagans and Ulex maritimus in south west England and north west France .............................................................................................................................21
    [Show full text]