Danske Byers Folketal 1801-1981
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
STATISTISKE UNDERSQIGELSER NR. 42 Danske byers folketal 1801 -1981 af Christian Wichmann Matthiessen DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1985 2 4 OKT. 1 :5 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Pris: 43,00 kr. inkl. 22% moms Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87- 501 -0657 -0 ISSN 0039 -0682 Forord I publikationen offentliggeres folketal for Danmarks byer i perioden 1801-1981. Materi- alet er inddelt i 3 tabeller, hvoraf tabel I for perioden 1801 -1901 omfatter Hovedstaden og provinsbyerne, mens tabel II for perioden 1901-60 omfatter Hovedstaden og provins- byerne med forstaeder samt bymmssige bebyggelser med over 200 indbyggere. Endelig vedrerer tabel III perioden 1960 -81 og omfatter alle byer med over 200 indbyggere. Med tabellernes oplysninger er det muligt at foretage sammenligninger over en lang periode, saledes at byernes vmkst og deres lokalisering kan belyses. Byernes placering 1981 er vist p$ Danmarks Statistiks kort. Oplysningerne stammer fra de folketaellinger, der med forskellige mellemrum er gennemfert i Danmark siden 1801. Resultater of folketaellinger gennemfert over sá lang en periode er vanskelige at sammenligne, fordi der sker aendringer i taellingsmetoder og definitioner, ligesom taellingernes generelle kvalitet og palidelighed kan svinge. Af speciel betydning for geografiske opgerelser samt byopgerelserne er endvidere, at aendringer i de administrative inddelinger og principper over afgerende indflydelse pa sammenligningsmulighederne. Det er derfor tilstrmbt at give tabellerne en sadan opbygning, at oplysningerne fremtraeder pa en overskuelig made, og sáledes at sammenlmgninger, opdelinger og administrative aendringer direkte kan aflaeses. Publikationen knytter sig til det tabelvmrk, der udsendtes i 1964, i Statistiske Undersogelser nr. 10 »Folketal, areal og klima 1901 -60« med tidsserier over folketal, fordelt pa lokale enheder, bl.a. byer, forstaeder og bymmssige bebyggelser. Tabelvmrket er udarbejdet af lic.scient. Christian Wichmann Matthiessen, Geogra- fisk Institut, Kebenhavns Universitet til brag ved udarbejdelsen af afhandlingen »Danske byers vaekst«, 1985, hvor en nmrmere bearbejdning af oplysningerne er foretaget. Overforsel af data, kontrol med oplysningernes rigtighed og indfering of revisionsret- telser er sket i samarbejde med Ester Andersen og Anita Lange, Danmarks Statistik. Kobenhavn i maj 1985 N. V. Skak-Nielsen I Lene Skotte Indholdsfortegnelse Tekstafsnit 5 Ændringer 1979 -81 35 Antal byer 6 Tabel III: 1960 -81 36 Nye byer og byer hvis folketal er faldet under 200 6 Noter Sammenlægninger, udskilninger, administrative Tabel I: 1801 -1901, note a 66 og territoriale ændringer 7 Tabel II: 1901-60 66 Bysterrelsesfordeling 7 Note a. Byer som er blevet kebstæder 66 Note b. Grnserevisioner 66 Tabelafsnit 11 Note c. Enkelte manglende oplysninger 67 Byernes folketal 1801-1901 11 Note d og e. Vækstberegningsgrundlaget 67 Tabel I: 1801-1901 13 Tabel III: 1960 -81 68 Byernes folketal 1901-60 15 Note a 68 Tabel II: 1901-60 17 Note b 68 Byernes folketal 1960-81 32 Note c 69 Folketællingen 1960 32 Note d 69 Folketællingen 1965 33 Note e 69 Folketællingen 1970 33 Note f 70 Folketællingen 1976 33 De garnie provinsbyer 71 Byopgerelsen 1979 34 Folketællingen 1981 34 Bilag A. Byerne ordnet alfabetisk med angivelse Ændringer 1960-65 34 af 1981 kommunekode 72 Ændringer 1965-70 34 Bilag B. Danmarks kommuner 1981 82 Ændringer 1970-76 34 Bilag C. Kort med angivelse af kommunernes navne og kodenumre 1981 84 EEndringer 1976-81 35 Bilag D. Kort med angivelse af byer og admini- Ændringer 1976-79 35 strative grænser 1981 86 Tekstafsnit Danmarks Statistiks 26 folketællinger 1801 -1981 er grundla- som byer. 1976 frafaldtes dette; men 1976-tallene er opgjort get for byopgorelserne. Folketællingen 1850 er ikke medta- efter savel det nye som det gamie princip. get pa grund af dens ufuldstændighed. Udover folketællin- I det 20. arh. formuleredes de nye begreber bymæssig gerne er medtaget data fra 1979 i form af den byopgorelse, bebyggelse og forstad, hvorved antallet af byer forogedes der da blev udfort og offentliggjort. samtidig med, at de storre udvidedes. Fra 1901 til 1955 Der er store vanskeligheder forbundet med at fremstille varierede minimumsgrænsen for de bymæssige bebyggelser palidelige og over sá lang tid sammenlignelige data, hvilket mellem 50 og 250 personer. Forstæder indfortes 1916 og fik er nærmere diskuteret og dokumenteret. ingen minimumsgrænse. For at blive erklret for bymæssig Folketællinger er begrundet i interesse for at kende be- bebyggelse eller forstad krævedes indti11955, at bebyggelsen folkningens sterrelse, fordeling og sammensætning of mili- var fysisk sammenhængende, forstaden ogsa med en by. Der tære eller civile grunde. Denne interesse har været svin- opstilledes tillige et kvalitativt krav om bymæssighed inden gende gennem tiden; i almindelighed er den forstærket, og for bebyggelsen. Dermed fordredes, at bebyggelsen mht. det har betydet oget indsats og starre bevillinger. Metoderne erhvervsfordeling, forretninger og hele karakter adskiller er blevet forbedret, bade som felge af den almindelige videns- sig fra en landsby. Dette kravs formulering og opfyldelse har forogelse og som en konsekvens af arbejdet med at udvikle været varierende. I arhundredets forste del medtoges især metoder og teknik. Ofte har ændret metodik betydet brud i stationsbyer og ladepladser samt nogle villabyer, senere kontinuitet; et eksempel herpá er overgangen i 1935 fra at inddroges efterhanden alle byer, som ikke havde agrar ka- tælle den tilstedeværende befolkning til at tælle den hjem- rakter. Der har altsa indti11955 været tale om skensmæssige meherende. Mange andre brud i kontinuiteten har især afgerelser. vedrert befolkningens sammenstning efter alder og er- Fra 1960 frafaldtes kravet om bymæssighed efter et nor- hvery og pavirker derfor ikke folketallet. disk chefstatistikermede, hvor den definition, der siden har Folketællingernes omrader, tidspunkter og metoder har været anvendt, blev vedtaget; den findes i sin helhed s. 32. ogsá varieret som felge af nationale tilhorsforhold. Hertug- Den definerer bymassige bebyggelser og forstæder ud fra dommerne afholdt egne folketællinger indti11860. Senderjyl- fysiske kriterier, men anvendes endnu ikke 1981 i fuld ud- land horte til Tyskland fra 1864 tí11920 og var underlagt tysk strækning. Den mærkelige vækst i antallet af ma' byer administration. Siden da har tællingerne været ens for hele 1955-60 hidrerer fra denne definitoriske ændring. landet. En række sogne eller sognekommuner omkring de store De retningslinier, der har været anvendt for at afgere et byer erklredes efterhanden for forstæder i deres helhed, givet omrades status, er ændret fiere gange, og bybegrebet er uanset om dele af deres administrative omrade ikke opfyldte ofte forandret. I det 19. arh. var byer de kommunale enheder, de skiftende definitioners krav. Med undtagelse af Koben- hvori der fandtes en kebstad, flække eller handelsplads, havns forstæder forsvandt alle forstæder ved kommunalre- samt Kobenhavn. Dette gjaldt for kongeriget, hvor byprivile- formen 1970, hvor begrebet overflediggjordes, da forstadsom- gierne var ledsaget of særlig lovgivning om styrelse. I her - raderne blev indlemmet i de nye storkommuner. Fra 1950 tugdommerne fandtes ikke nogen lovmæssig regulering, og har forstæderne til Kobenhavn været defineret som sely- her anvendtes foruden kobstadsbegrebet benævnelsen stændige kommuner og opgores stadig efter de principper, flække for nogle bebyggelser, uden at denne dækker noget som gjaldt for forstadsomraderne i det evrige land for kom- entydigt forhold. Under det tyske rige var de sonderjyske munalreformen. kobstæder og flækker lovmæssigt regulerede. De tabeller, som er opstillet, omfatter byer, der sa vidt En by var altsa en administrativ enhed med en oftest muligt opfylder folgende: traditionelt betinget status, som opretholdtes trods nærings- 1. Mindst 200 indbyggere. friheden efter 1857. For at en bebyggelse kunne fa status som 2. Fysisk sammenhængende, dvs. at afstanden mellem by, matte der lovgives i hvert enkelt tilfælde, sa alene af den husene ikke overstiger 200 m, med mindre afbrydelsen grund var systemet konservativt, seiv om enkelte bebyggel- skyldes offentlige anlæg, kirkegarde, idrætspladser og ser fik kobstadsrettigheder eller udskiltes som handelsplad- erhvervsmæssige anlag (med undtagelse af landbrugs- ser. Dette bybegreb fortsatte ind i det 20 arh., hvor det erhvervets). omfattede Hovedstaden og de byer, der allerede var kobstæ- Det er altsa den fysisk afgrænsede by, der angives. der, suppleret med nogle fa nye. Afgrænsningen af en by kan andres ved nybyggeri eller Hele den kommune, hvori kobstaden, flækken eller han- nedrivninger. En sadan hndelse kan betyde, at byer og/ei- delspladsen fandtes, opgjordes som by, uanset om dele af ler omrader, som kun opfylder det andet kriterium for at omradet ikke opfyldte kriterierne herfor. Ved kommunalre- defineres som by, vokser sammen eller deles, og sa fär formen i 1970 ophævedes disse tre begreber; men Danmarks definitionen konsekvenser, som forklarer ellers uforstaelige Statistik fortsatte med at opgore folketallet for de byer, som spring i udviklingen. for havde været kobstæder og handelspladser, saledes at alle Ved opstilling af tabellerne har det været tilstræbt, at omrader inden for de hidtidige bygrænser fortsat defineredes hver enkelt by kom sa nar definitionen som muligt; derfor er 6 alle tilgængelige oplysninger anvendt, seiv om det har bety- Endringer i antallet af byer kan beskrives ved formten: det forskelle i datakvalitet