Hele Atlasset I Lavopløsning
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Forord / side 2 Indledning / side 3 Natur Naturgrundlaget / side 4 Kultur Kulturlandskabet før 1800 / side 6 Kulturlandskabet efter 1800 / side 8 Arkitektur Arkitektur og bebyggelse / side 10 Kulturmiljøer Landsbyer / side 12 Købstaden / side 14 Trafik / side 16 Hovedgårde / side 18 Virksomheder og industri på landet / side 20 Kystkultur og fritidslandskab / side 22 Rudkøbing indtil 1915 / side 24 Rudkøbing efter 1915 / side 28 Rudkøbing Havn / side 30 Tranekær / side 32 Fårevejle og Kragholm / side 36 Sydøstlangelands hovedgårdslandskab / side 37 Tryggelev og Østerskovvej / side 38 Ristinge og Søgård / side 39 Magleby Nor / side 40 Bagenkop / side 41 Lohals / side 42 Spodsbjerg / side 43 Strynø og Strynø Kalv / side 44 Byggeskik Byggeskik / side 48 Bevaringsværdier Bygningernes bevaringsværdier / side 52 Rudkøbing Sogn / side 54 Hov Sogn / side 56 Stoense og Snøde Sogne / side 58 Bøstrup Sogn / side 60 Tranekær Sogn / side 62 Tullebølle Sogn / side 64 Simmerbølle Sogn / side 66 Longelse Sogn / side 68 Skrøbelev Sogn / side 70 Fuglsbølle Sogn / side 72 Lindelse Sogn / side 74 Humble Sogn / side 76 Fodslette og Tryggelev Sogne / side 80 Magleby Sogn / side 82 Strynø Sogn / side 84 Anbefalinger Følgegruppens anbefalinger / side 86 Litteraturliste og signaturforklaringer / side 88 Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Tranekær Kommune, Rudkøbing Kommune og Sydlangeland Kommune FORORD Der stilles sjældent spørgsmål ved fredninger af bygninger som Amalienborg i København, Århus Rådhus og Jens Bangs Stenhus i Aalborg eller for den sags skyld Tranekær Slot og Broløkke på Langeland. Men hvad med alle de bygninger, som måske ikke har national interesse, men så afgjort er af betydning lokalt; og hvad med de helheder, som bygningerne indgår i - husker vi også at passe på dem? De tre kommuner på Langeland har i den sammenhæng taget et meget stort skridt i den rigtige retning. Med Langeland atlas, udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med alle tre kommuner på Langeland, er bygninger og kulturmiljøer blevet kortlagt, og der er herigennem skabt en god platform for formuleringen af en fælles eller måske flere kommunale bevaringspolitikker. Udarbejdelsen af Langeland atlas er på den led en væsentlig Følgegruppen, Johan Norden, Rudkøbing Kommune (formand) aktivitet for såvel Kulturarvsstyrelsen som for kommunerne på konsulenter og Elna Rasmussen, Rudkøbing Kommune medarbejdere Langeland. Kortlægningen af bevaringsværdier i byerne såvel fra Kultur- John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune som på landet, samarbejdet i den nedsatte følgegruppe og arvsstyrelsen: Jens Østergaard Larsen, Rudkøbing Kommune (sekretær) befolkningens engagement i arbejdet giver tilsammen det bedst Jan Bønnelykke, Sydlangeland Kommune mulige udgangspunkt for en god debat på øen om, hvad der John Hjorth, Sydlangeland Kommune skal søges bevaret, og hvor der kan skabes plads til noget nyt. Elisa Hansen, Tranekær Kommune Preben Holmskov, Tranekær Kommune Og så er kulturmiljøet for alvor kommet på dagsordenen med Peter Dragsbo, Kulturmiljørådet Fyn (udtrådt 1/1 2002) Langeland atlas. Kulturarvsstyrelsen har videreudviklet de Ole Mortensøn, Langelands Museum kendte kommuneatlas, så der ikke alene fokuseres på byer og Helle Ravn, Langelands Museum bygninger, men nu også på de sammenhænge, som binder de Helle Hansen, Langelands Museums bestyrelse kulturhistoriske enkeltelementer i by og på land sammen - Jens Mollerup, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv det vi i Danmark og i de øvrige skandinaviske lande betegner Erland Storm Hansen, Lokalhistorisk Forening for Lindelse, Humble og som kulturmiljøer. Tryggelev-Fodslette sogne Anni Vinding, Lokalhistorisk Forening Magleby-Bagenkop Langeland atlas er blevet til i nært samarbejde med følge- Preben Theodorsen, Lokalhistorisk Forening Magleby-Bagenkop gruppen, hvor repræsentanter for alle tre kommuner, museerne, Jonna Jespersen, Nordlangelands Lokalhistoriske Forening beboerforeningerne, bylaugene og mange andre med kultur- Leif Ottosen, Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø historiske interesser har deltaget. Arbejdet er desuden blevet Jan Halsted Hansen, Bagenkop Bylaug og Bagenkop Erhvervsforening fulgt af pressen og de lokale medier, som har været med til at Knud Holm, Dageløkke Borgerforening sikre en engageret og positiv medvirken fra befolkningens side. Henrik Nielsen, Hesselbjerg Bylaug Frode Hansen, Lindelse Ejerlaug Nu står de langelandske kommuner så over for den store Henning Hansen, Lokalrådet for Spodsbjerg, Longelse, Fuglsbølle og Skrøbelev opgave, at formidle resultaterne fra atlasset til alle dele af øen, Arne Engstrøm, Ristinge Bylaug ikke mindst ejerne af de bevaringsværdige bygninger og de Jens Bech, Strynø Beboerforening værdifulde kulturmiljøer, og finde gode holdbare måder at Hans Erik Bønnelykke, Tranekær Sogns Beboerforening sikre disse for eftertiden. Otte Arnsted, Tullebølle Borgerforening Erik Pilegaard Petersen, Langelands Landøkonomiske Forening Jens Oldenbjerg, Langelands Tolvmandsforening af 1954 Niels Jørn Krogh Petersen, Langelands Håndværker- og Industriforening Brian Mikkelsen Jørgen Nielsen Poul Erik Gotfredsen, Lohals Borger- og Håndværkerforening Kulturminister Borgmester, Tranekær Lars Larsen, Humble Erhvervsforening Kaj Kroman Larsen, Rudkøbing Grundejerforening Henning Strandby-Madsen, Rudkøbing Handelsstandsforening Johan Norden Knud Gether Christian Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Gods Borgmester, Rudkøbing Borgmester, Sydlangeland Hans Ahlefeldt-Laurvig, Hjortholm Gods Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Eske Møller, Kulturarvsstyrelsen Jørgen Elsøe Jensen, Sven Allan Jensen as Thomas Jensen, Sven Allan Jensen as Robert Mogensen, Sven Allan Jensen as 2 INDLEDNING Det er en stor opgave at sikre bevaringen af landets værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer - en opgave, som kræver et udbredt samarbejde mellem befolk- ningen og offentlige myndigheder. For at kunne under- støtte kommunernes bevaringsarbejde har Kultur- arvsstyrelsen videreudviklet det gennemprøvede kommuneatlaskoncept til et bredere atlas over byer, bygninger og miljøer. Langeland atlas indeholder en kortlægning og analyse af Langelands og Strynøs fysiske fremtræden anno 2002, med vægt på perioden efter oltiden. Atlasset sigter på at give både en oversigtlig og en detaljeret gennemgang af øernes kulturmiljøer og bygnings- værdier. Det består således af en samling generelle redegørelser, tematiske gennemgange og afgrænsede udsnit af et områdes samlede kulturlandskab, samt en sognevis registrering af bevaringsværdierne for bygninger opført før 1940. Atlasset har tre hovedafsnit. I det første redegøres for landskabets tilblivelse og den kulturhistoriske udvikling frem til i dag. I det andet afsnit gennem- gås kulturlandskabets store temaer, landsbyerne og købstadens bebyggelseshistorie, vejnettet og trafik- strukturen gennem tiden, hovedgårdene i det åbne land, virksomheder på landet, kystkulturen og fri- tidslandskabet. I det følgende afsnit beskrives en række kulturmiljøer, der optræder som afgrænsede geografiske områder, hvor kulturmiljøet i en kon- centreret form afspejler væsentlige sider af sam- fundets historie. Endelig fremlægges i det tredie afsnit det sognevise resultat af bygningsregistreringen, hvor ca. 7.000 bygninger opført før 1940 er kortlagt med angivelse af deres bevaringsværdi. Atlasset afsluttes af følgegruppens anbefalinger om bevaring og udvikling. Udover det materiale som kan ses i atlasset, er der i forbindelse med kortlæg- ningen af disse ca. 7.000 bygninger fra før 1940 opbygget en database, som rummer bevaringsværdier og fotos af de enkelte bygninger. Databasen gør det muligt for de langelandske kommuner at anvende registreringen som et værktøj i deres sagsbehandling. Der stilles også en gennemgang af 60 værdifulde Langeland er et af de områder, hvor det blæser mest i Danmark. kulturmiljøer til rådighed for kommunernes bevarings- Vindfløj på taget af fiskerhuset på Ramshøj, Ristinge havn. arbejde. Gennemgangene understreger det væsentlige i de udpegede kulturmiljøer og beskriver de enkelte elementer mere detaljeret end i selve atlasset. Atlasset er tænkt både som et værktøj i den daglige planlægning og som grundlag for politiske beslut- ninger om bevaring. Men nok så væsentligt sigter det på at være en let tilgængelig fremstilling af et kompliceret emne og en guide til at opleve de mange herligheder, som findes på Langeland og Strynø. 3 NATURGRUNDLAGET For ca. 15.000 år siden trængte baltiske gletschere i Langeland har fået sit landskabelige særpræg af istidens sidste fase gennem Østersøbækkenet henover de sene baltiske isstrømme, der skød frem foran Sjælland og gennem bælterne frem til Østjylland. hovedmassen af gletscheris i Østersøen. Ved mødet Fremstødet smeltede tilbage inden en ny kuldeperiode med Fyn, som udgjorde et isoleret dødis-område fra fik landet til at hæve sig over havet. I fastlandstiden, den skandinaviske hovedis, delte gletscheren sig i som denne periode kaldtes, løb Limfjorden og bæl- to grene rundt om øen. Den 20 meter høje Ristinge terne som floder, og Sydskandinavien var landfast Klint er således dannet af lillebæltgletscheren, der med England. løb mod vest. Isen har brækket de permafrosne bundlag op i store flager og skubbet dem sammen De lave partier af dette fastland blev igen oversvømmet på højkant som en bunke spillekort. Mindst syv af havet under en ny varmeperiode med kraftig af- serier med en vandret flage øverst kan følges i Havet er altid nærværende på Langeland. Udsigt ned smeltning af isen i slutningen af jægerstenalderen forløb mod vest hen over