Forord / side 2

Indledning / side 3

Natur Naturgrundlaget / side 4

Kultur Kulturlandskabet før 1800 / side 6 Kulturlandskabet efter 1800 / side 8

Arkitektur Arkitektur og bebyggelse / side 10

Kulturmiljøer Landsbyer / side 12 Købstaden / side 14 Trafik / side 16 Hovedgårde / side 18 Virksomheder og industri på landet / side 20 Kystkultur og fritidslandskab / side 22

Rudkøbing indtil 1915 / side 24 Rudkøbing efter 1915 / side 28 Rudkøbing Havn / side 30 Tranekær / side 32 Fårevejle og Kragholm / side 36 Sydøstlangelands hovedgårdslandskab / side 37 Tryggelev og Østerskovvej / side 38 Ristinge og Søgård / side 39 Magleby Nor / side 40 Bagenkop / side 41 Lohals / side 42 Spodsbjerg / side 43 Strynø og Strynø Kalv / side 44

Byggeskik Byggeskik / side 48

Bevaringsværdier Bygningernes bevaringsværdier / side 52 Rudkøbing Sogn / side 54 Hov Sogn / side 56 Stoense og Snøde Sogne / side 58 Bøstrup Sogn / side 60 Tranekær Sogn / side 62 Tullebølle Sogn / side 64 Simmerbølle Sogn / side 66 Longelse Sogn / side 68 Skrøbelev Sogn / side 70 Fuglsbølle Sogn / side 72 Lindelse Sogn / side 74 Humble Sogn / side 76 Fodslette og Tryggelev Sogne / side 80 Magleby Sogn / side 82 Strynø Sogn / side 84

Anbefalinger Følgegruppens anbefalinger / side 86

Litteraturliste og signaturforklaringer / side 88 Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet i samarbejde med Tranekær Kommune, Rudkøbing Kommune og Sydlangeland Kommune FORORD

Der stilles sjældent spørgsmål ved fredninger af bygninger som Amalienborg i København, Århus Rådhus og Jens Bangs Stenhus i Aalborg eller for den sags skyld Tranekær Slot og Broløkke på Langeland. Men hvad med alle de bygninger, som måske ikke har national interesse, men så afgjort er af betydning lokalt; og hvad med de helheder, som bygningerne indgår i - husker vi også at passe på dem?

De tre kommuner på Langeland har i den sammenhæng taget et meget stort skridt i den rigtige retning. Med Langeland atlas, udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med alle tre kommuner på Langeland, er bygninger og kulturmiljøer blevet kortlagt, og der er herigennem skabt en god platform for formuleringen af en fælles eller måske flere kommunale bevaringspolitikker.

Udarbejdelsen af Langeland atlas er på den led en væsentlig Følgegruppen, Johan Norden, Rudkøbing Kommune (formand) aktivitet for såvel Kulturarvsstyrelsen som for kommunerne på konsulenter og Elna Rasmussen, Rudkøbing Kommune medarbejdere Langeland. Kortlægningen af bevaringsværdier i byerne såvel fra Kultur- John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune som på landet, samarbejdet i den nedsatte følgegruppe og arvsstyrelsen: Jens Østergaard Larsen, Rudkøbing Kommune (sekretær) befolkningens engagement i arbejdet giver tilsammen det bedst Jan Bønnelykke, Sydlangeland Kommune mulige udgangspunkt for en god debat på øen om, hvad der John Hjorth, Sydlangeland Kommune skal søges bevaret, og hvor der kan skabes plads til noget nyt. Elisa Hansen, Tranekær Kommune Preben Holmskov, Tranekær Kommune Og så er kulturmiljøet for alvor kommet på dagsordenen med Peter Dragsbo, Kulturmiljørådet Fyn (udtrådt 1/1 2002) Langeland atlas. Kulturarvsstyrelsen har videreudviklet de Ole Mortensøn, Langelands Museum kendte kommuneatlas, så der ikke alene fokuseres på byer og Helle Ravn, Langelands Museum bygninger, men nu også på de sammenhænge, som binder de Helle Hansen, Langelands Museums bestyrelse kulturhistoriske enkeltelementer i by og på land sammen - Jens Mollerup, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv det vi i Danmark og i de øvrige skandinaviske lande betegner Erland Storm Hansen, Lokalhistorisk Forening for Lindelse, Humble og som kulturmiljøer. Tryggelev-Fodslette sogne Anni Vinding, Lokalhistorisk Forening Magleby-Bagenkop Langeland atlas er blevet til i nært samarbejde med følge- Preben Theodorsen, Lokalhistorisk Forening Magleby-Bagenkop gruppen, hvor repræsentanter for alle tre kommuner, museerne, Jonna Jespersen, Nordlangelands Lokalhistoriske Forening beboerforeningerne, bylaugene og mange andre med kultur- Leif Ottosen, Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø historiske interesser har deltaget. Arbejdet er desuden blevet Jan Halsted Hansen, Bagenkop Bylaug og Bagenkop Erhvervsforening fulgt af pressen og de lokale medier, som har været med til at Knud Holm, Dageløkke Borgerforening sikre en engageret og positiv medvirken fra befolkningens side. Henrik Nielsen, Hesselbjerg Bylaug Frode Hansen, Lindelse Ejerlaug Nu står de langelandske kommuner så over for den store Henning Hansen, Lokalrådet for Spodsbjerg, Longelse, Fuglsbølle og Skrøbelev opgave, at formidle resultaterne fra atlasset til alle dele af øen, Arne Engstrøm, Ristinge Bylaug ikke mindst ejerne af de bevaringsværdige bygninger og de Jens Bech, Strynø Beboerforening værdifulde kulturmiljøer, og finde gode holdbare måder at Hans Erik Bønnelykke, Tranekær Sogns Beboerforening sikre disse for eftertiden. Otte Arnsted, Tullebølle Borgerforening Erik Pilegaard Petersen, Langelands Landøkonomiske Forening Jens Oldenbjerg, Langelands Tolvmandsforening af 1954 Niels Jørn Krogh Petersen, Langelands Håndværker- og Industriforening Brian Mikkelsen Jørgen Nielsen Poul Erik Gotfredsen, Lohals Borger- og Håndværkerforening Kulturminister Borgmester, Tranekær Lars Larsen, Humble Erhvervsforening Kaj Kroman Larsen, Rudkøbing Grundejerforening Henning Strandby-Madsen, Rudkøbing Handelsstandsforening Johan Norden Knud Gether Christian Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Gods Borgmester, Rudkøbing Borgmester, Sydlangeland Hans Ahlefeldt-Laurvig, Hjortholm Gods Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Eske Møller, Kulturarvsstyrelsen Jørgen Elsøe Jensen, Sven Allan Jensen as Thomas Jensen, Sven Allan Jensen as Robert Mogensen, Sven Allan Jensen as

2 INDLEDNING

Det er en stor opgave at sikre bevaringen af landets værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer - en opgave, som kræver et udbredt samarbejde mellem befolk- ningen og offentlige myndigheder. For at kunne under- støtte kommunernes bevaringsarbejde har Kultur- arvsstyrelsen videreudviklet det gennemprøvede kommuneatlaskoncept til et bredere atlas over byer, bygninger og miljøer.

Langeland atlas indeholder en kortlægning og analyse af Langelands og Strynøs fysiske fremtræden anno 2002, med vægt på perioden efter oltiden. Atlasset sigter på at give både en oversigtlig og en detaljeret gennemgang af øernes kulturmiljøer og bygnings- værdier. Det består således af en samling generelle redegørelser, tematiske gennemgange og afgrænsede udsnit af et områdes samlede kulturlandskab, samt en sognevis registrering af bevaringsværdierne for bygninger opført før 1940.

Atlasset har tre hovedafsnit. I det første redegøres for landskabets tilblivelse og den kulturhistoriske udvikling frem til i dag. I det andet afsnit gennem- gås kulturlandskabets store temaer, landsbyerne og købstadens bebyggelseshistorie, vejnettet og trafik- strukturen gennem tiden, hovedgårdene i det åbne land, virksomheder på landet, kystkulturen og fri- tidslandskabet. I det følgende afsnit beskrives en række kulturmiljøer, der optræder som afgrænsede geografiske områder, hvor kulturmiljøet i en kon- centreret form afspejler væsentlige sider af sam- fundets historie.

Endelig fremlægges i det tredie afsnit det sognevise resultat af bygningsregistreringen, hvor ca. 7.000 bygninger opført før 1940 er kortlagt med angivelse af deres bevaringsværdi.

Atlasset afsluttes af følgegruppens anbefalinger om bevaring og udvikling. Udover det materiale som kan ses i atlasset, er der i forbindelse med kortlæg- ningen af disse ca. 7.000 bygninger fra før 1940 opbygget en database, som rummer bevaringsværdier og fotos af de enkelte bygninger. Databasen gør det muligt for de langelandske kommuner at anvende registreringen som et værktøj i deres sagsbehandling. Der stilles også en gennemgang af 60 værdifulde Langeland er et af de områder, hvor det blæser mest i Danmark. kulturmiljøer til rådighed for kommunernes bevarings- Vindfløj på taget af fiskerhuset på Ramshøj, Ristinge havn. arbejde. Gennemgangene understreger det væsentlige i de udpegede kulturmiljøer og beskriver de enkelte elementer mere detaljeret end i selve atlasset.

Atlasset er tænkt både som et værktøj i den daglige planlægning og som grundlag for politiske beslut- ninger om bevaring. Men nok så væsentligt sigter det på at være en let tilgængelig fremstilling af et kompliceret emne og en guide til at opleve de mange herligheder, som findes på Langeland og Strynø.

3 NATURGRUNDLAGET

For ca. 15.000 år siden trængte baltiske gletschere i Langeland har fået sit landskabelige særpræg af istidens sidste fase gennem Østersøbækkenet henover de sene baltiske isstrømme, der skød frem foran Sjælland og gennem bælterne frem til Østjylland. hovedmassen af gletscheris i Østersøen. Ved mødet Fremstødet smeltede tilbage inden en ny kuldeperiode med Fyn, som udgjorde et isoleret dødis-område fra fik landet til at hæve sig over havet. I fastlandstiden, den skandinaviske hovedis, delte gletscheren sig i som denne periode kaldtes, løb Limfjorden og bæl- to grene rundt om øen. Den 20 meter høje Ristinge terne som floder, og Sydskandinavien var landfast Klint er således dannet af lillebæltgletscheren, der med England. løb mod vest. Isen har brækket de permafrosne bundlag op i store flager og skubbet dem sammen De lave partier af dette fastland blev igen oversvømmet på højkant som en bunke spillekort. Mindst syv af havet under en ny varmeperiode med kraftig af- serier med en vandret flage øverst kan følges i Havet er altid nærværende på Langeland. Udsigt ned smeltning af isen i slutningen af jægerstenalderen forløb mod vest hen over klinten. Samme type af ad Renevej mod Ristinge Nor med Marstal i det fjerne. for ca. 7.200 - 6.000 år siden (atlantisk tid). Især geologiske formationer findes på Ærø. Nordsøen og store partier af det nordlige Jylland fra Djursland i sydøst til Hanstholm i nordvest blev Det øvrige Langeland er præget af Storebæltglet- oversvømmet. scherens israndstadier, der løber på langs gennem øen. Randlinierne kan med stor sikkerhed følges Med en fortsat landhævning nord for 0-linien eller som buer under Store Bælt og over på sjællandssiden vippelinien fra Nissum Fjord over Fyn til Grønsund ved Korsør og Agersø. Deres forløb helt ned til blev store dele af Litorinahavet tørlagt, mens landet Langelands sydspids antyder, at Storebæltgletscheren syd for 0-linjen sank og visse steder blev dækket af har fortrængt Lillebæltgletscheren på dette sted. hav. Det sydfynske øhav er et sådant område.

De mange lavtliggende vådområder er et typisk træk ved Langeland. Her som himmelspejl ved Påø Enge.

Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 som viser Sydfyn, dele af Sønderjylland og øhavet med bl.a. Langeland, Tåsinge, Ærø og Als.

4 På Langeland ses storebæltisens randstadier som en vrimmel af omkring 10-40 m høje, små enkeltliggende, såkaldte hatbakker (efter deres rundpuldede facon), der samler sig i syv, otte kæder på langs gennem øen. De op mod 1.200 hatbakker er yderst specielle for Langeland og spiller en dominerende rolle i land- skabet.

Hatbakkerne består i hovedsagen af lagdelt grus og moræneler og menes aflejret i hulheder og issøer langs gletscherens kantbræmmer. Ved afsmeltningen Udligningskysten med de lange smalle forstrande mod Særegent for det langelandske landskab er vrimlen af er materialet afsat som de karakteristiske bakker. Det Langelandsbælt ses her ved Sylten og Påø Enge. hatbakker. Billedet viser nogle flotte eksemplarer fra Vesteregn på Sydøstlangeland. er formentlig storebæltgletscherens frem- og tilbage- rykning under afsmeltningstiden, der har samlet dem i randlinier og sine steder også trykket dem uden at udslette dem. Områderne mellem Lindelse Nor og Bagenkop, langs øens vestside, og området ved Tryggelev og Fodslette mod sydøst, hører til de landskabeligt mest interessante. Gulstav Klint og Dovns Klint på Langelands sydspids er rester af hatformede bakker, som havet har eroderet.

Landsænkningen syd for 0-linjen gjorde det sydfynske område til et øhav. Herefter er det i hovedsagen vind og vejr, som har formet landskabet. Ved slutningen af atlantisk tid for ca. 6.000 år siden udgjorde Det sydfynske Øhav med Langeland og Ærø endnu et sammenhængende landområde, afskåret fra Fyn af en strømrende i det nuværende Svendborgsund. Øhavet er derefter dannet ved fortsat landsænkning, og kystlinierne er formet af vandets og vindens kræfter i forening med menneskelig aktivitet.

Bølger og havstrømme har udlignet Langelands øst- kyst og dele af vestkysten, hvor der findes typiske eksempler på udligningskyster. De består af korte klintstrækninger, vekslende med lave partier af tidligere vige og bugter, som er blevet lukket af tanger og strandvolde. En del af vestkysten, og især den midterste strækning mod det sydfynske øhav, karakteriseres som lækyst. Her har kysten bevaret en oprindelig form med udbredte vige, bugter og strandenge. Ved inddæmninger i 1800- og 1900- årene er betydelige dele af disse arealer indvundet til landbrug. Større israndsbakker Issø

Gletcheris Langeland har 140 kilometer varieret kyststrækning, Israndslinier og der er kun få steder over tre kilometer til vandet. Kystlandskabet udgør sammen med de mange våd- Hypotetiske forbindelser områder, hatbakkerne og det jævne bundterræn en Hatbakke værdifuld og særpræget geologisk arv. De våde Smeltevandsafløb områder optages af moser, søer og enge, hvoraf de store moseområder ved Tranekær og især sydøens Terræn, der viser indlandsisens mange strandsøer, må fremhæves som væsentlige bevægelsesretning landskabselementer. I istidens sidste fase trængte baltiske gletchere henover På Langeland ses storebæltisens randstadier som Sjælland og op gennem bælterne frem til Østjylland. lange kæder af små enkeltliggende hatbakker. Efter Efter Smed 1979. Nørrevang 1979.

5 KULTURLANDSKABET FØR 1800

Mennesker har udnyttet Langelands rigdom af naturressourcer gennem årtusinder. Klimaet har været gunstigt, jorden frugtbar, og de vekslende naturtyper og det omgivende hav tilbød gode mulig- heder for jagt og fiskeri. Den konkrete udnyttelse ændrede sig gennem tiden, men øsituationen har altid sat et afgørende præg på kulturlandskabet.

Langeland rummer en af landets store koncentrationer af stengrave fra den tidlige bondestenalder, fx Kong Humbles grav umiddelbart nord for Humble kirke eller Hesselbjerg Langdysse umiddelbart syd for landsbyen Hesselbjerg. Stengravene stammer fra perioden ca. 3.600 til 3.200 før Kristus. Rester af jernalderbondens marker ses i skovene Østre og Vestre Stigtehave umiddelbart nord for Lohals. Her angiver lave volde og terrasser, hvor marker og skel fandtes. Andre synlige rester vidner mere indirekte om denne tid - naturlige skel i landskabet, der har fungeret som ejerlaugsgrænser, eller landsbyer som har bevaret deres navne fra jernalderen.

Forud for den nordiske middelalder gik en periode med befolkningsmæssig og økonomisk vækst. Væksten kan spores overalt i Vesteuropa fra 600- 700-årene og tilskrives gerne fraværet af visse epide- miske sygdomme. I Nordfrankrig, Flandern og Sachsen udvikledes forudsætningerne for en fælles- europæisk kultur, som byggede på en kristen enheds- kirke, et overlegent krigsvæsen, udvikling af ager- bruget og indførelse af markedsøkonomi. Denne fælleskultur udbredtes i perioden ca. 900-1350 over det meste af Europa.

Omkring år 1000 blev magtforholdene i Danmark stabiliseret. Den kristne kirke etablerede sig, og der indtraf en periode med kulturel og samfundsmæssig tilpasning til europæiske forhold. Moderniseringen åbnede for en kraftig økonomisk vækst frem til 1200-årenes slutning. Ved midten af 1300-årene blev Europa ramt af pest, der i de følgende knap 400 år virkede som en effektiv bremse på befolkningstil- væksten. I 1700-årene trak pesten sig bort fra Vesteuropa, og der indtrådte igen en periode med befolkningsvækst og modernisering af samfundet med økonomiske og sociale reformer. De moderne tider, som vi lever i, har deres afsæt her.

Ved middelalderens begyndelse flyttede de eksister- ende landsbyer til egnede steder for det nye, intensive agerbrug, der var baseret på sædskifte og brug af hjulploven som nyt markredskab. Fra disse moder- eller adelbyer udskiltes et stort antal udflytterlandsbyer.

Kortet viser bondestenalderens storstensgrave, jernalderbondens marker og middelalderens byer og veje.

6 I perioden ca. 1000-1300 blev antallet af landsbyer på Langeland næsten tredoblet. Hovedparten findes stadig. De ligger næsten alle langs midten af øen, som var bedst egnet til agerbrug. Senere opstod kun få nye landsbyer i uudnyttede lakuner i landskabet som overdrev og skove, fx Ristinge, Kragholm og Hennetved, eller på ubeboede øer som fx Strynø. Fiskeri vedblev i hele perioden at være et væsentligt led i fødevareforsyningen.

Landbrugets vækst åbnede mulighed for, at der i slutningen af 1100-årene kunne grundlægges en Lave volde og terrasser i skovene på Hov angiver jern- De romanske stenhuggere har på flere af Langelands handelskøbstad på Langeland. Rudkøbings beliggen- alderbondens marker. Som her i Vestre Stigtehave. kirker efterladt sig kraftfulde og livlige relieffer. Fisken her ses på Snøde kirkes sydside. hed er typisk for denne gruppe af middelalderlige købstæder. De findes altid ved midten af det størst mulige opland, så flest mulige fik den korteste vej at tilbagelægge. Men også med adgang til havet af hensyn til købmændenes skibstransporter.

Den intensive landbrugsdrift gjorde landskabet mere åbent end tidligere. Færdslen voksede og samlede sig i faste veje mellem landsbyerne og købstaden.

De følgende ca. 600 år, frem til 1700-årene, gennem- løb samfundet ingen grundlæggende forandringer. Landbrugets driftsformer ændredes ikke, og de økonomiske og sociale relationer forblev i hoved- sagen de samme. Fra 1300-årene og især gennem 1400-årene begyndte herremænd imidlertid at ud- Søvertorps barokke hovedhus fra 1600-årene er med Hesselbjerg Langdysse er en af de markante storstens- skille deres enemærker og flytte ud fra landsbyerne sit valmede tag og store frontkvist et smukt eksempel grave fra den tidlige bondestenalder. på Langelands ældste bindingsværk. til steder i det åbne land med eng og skov.

På trods af hovedgårdenes udflytning forblev det langelandske kulturlandskab i hovedsagen stabilt. Landsbyer og købstad blev liggende, hvor de oprinde- ligt blev anlagt, og det overordnede vejnet mellem dem forblev stort set intakt. Rudkøbings middelal- derlige byplan er fortsat velbevaret, og administrative grænser i form af herreder, sogne og grænser mellem ejerlaug fortæller overalt om det gamle samfund.

Landsbyerne har i mindre omfang end Rudkøbing bevaret deres oprindelige bebyggelsesstruktur. Det skyldes først og fremmest jordens udskiftning omkring år 1800 og gårdenes efterfølgende udflytning. Men byplanen er som regel bevaret. På markerne er spo- rene efter middelalderens driftsfællesskab så godt som udviskede. Hovedgårdenes gamle kulturland- skaber fremstår imidlertid stadig let genkendelige med deres udbredte marker, enge og skove, og de karakteristiske hovedbygninger med tilknyttede voldsteder, alléer, haver og parker.

Af stående bygninger er kirkerne og Tranekær Slot de eneste fra middelalderen. Af verdslige bygninger opført før 1800 findes enkelte andre hovedgårde - Fodslette er en af Langelands gamle adelbyer. Søvertorp, Hjortholm og Broløkke - samt bindings- Kirketårnet hæver sig ‘stumt’ over den foranliggende skolebygning. værkshuse i Rudkøbing og på landet.

7 KULTURLANDSKABET EFTER 1800

Befolkningstilvæksten og den teknologiske udvikling i 1700-årene åbnede for en modernisering af sam- fundet. Staten påtog sig opgaven og brugte anled- ningen til at afvikle den decentrale magtstruktur, som var knyttet til hovedgårdene. Ved en række store landboreformer omkring år 1800 ændredes vilkårene på landet radikalt. Landboreformerne blev gennemført sideløbende med andre reformer, som en omordning af skolevæsenet, af de kommunale indretninger og liberalisering af det politiske liv og erhvervslivet. Alt sammen med det formål at fremme samfundets økonomiske potentiale gennem selvstændiggørelse, initiativfremme og uddannelse.

I perioden ca 1780-1810 blev jorden udskiftet. Hver gård fik sin egen jord, så jordbruget kunne frigøres fra den middelalderlige fællesdrift. De øvrige store landboreformer bestod i overgangen fra fæste til selveje og i arbejdskraftens frie bevægelighed. På Langeland medførte udskiftningen mange steder, at bøndergårdene med fordel kunne flytte ud fra landsbyerne til deres jord på marken. Gennem 1800- Steensgårds hovedbygning spejler årene opstod således en ny bebyggelse af bønder- sin nygotik i vandgraven. gårde og huse i det åbne land. De forladte gårdtofter i landsbyerne blev gennem årene i stedet bebygget med landarbejderhuse og anden beboelse.

Tranekær og Strynø udgør særtilfælde. Omkring 1800 var grevskabet Langeland på Tranekær Slot en af Danmarks største privatejendomme. Efter sin overtagelse i 1791 begyndte den foretagsomme ejer, generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, at omdanne landsbyen til en residensby for de mange funktionærer og håndværkere, som blev knyttet til slottet. Strynø udgør et særtilfælde af helt andre årsager. Her blev de udflyttede gårdes grunde op- taget af små sømandshuse gennem en relativ kort periode fra ca. 1860-1910, idet den kraftige vækst i skippererhvervet skabte behov for mange søfolk i det sydfynske område.

De øvrige landsbyer blev i forskellig grad præget af udviklingen. Nogle forblev ret uberørte af de nye tider. Andre fik mange landarbejdere tilknyttet hoved- gårdene, og endnu andre overgik til at blive små lokalcentre for det nære opland. I 1800-årene be- gyndte landindustrier at optræde i større tal. Først de hollandske vindmøller, som ofte afløste ældre stubmøller på samme sted, og fra 1880’erne også andelsmejerier eller private mejerier. Brugsforenings- bevægelsen nåede også til Langeland i denne periode.

Gunstige konjunkturer for landbruget ca. 1840-1880 betød, at hovedgårdsejerne i vid udstrækning kunne bygge nye hoved- og produktionsbygninger og deltage i de omfattende landvindingsprojekter. Steensgaard, Nedergaard, Fårevejle og Skovsgaard fik således alle nye hovedbygninger i disse år. Kortet viser det nutidige vejnet og vore dages sommerhusområder samt Langelandsbanens udstrækning fra 1911 - 1962.

8 Udskiftningen ændrede det langelandske kulturland- skab. De nye markskel blev trukket op af stengærder og levende, enrækkede hegn. Der blev gjort indhug i skovene, og foretagsomheden betød, at lavninger blev drænet og nor og vådområder inddiget og afvandet. Udtørringen af det store Magleby Nor betød således en stærk forandring af kulturlandskabet på Sydlangeland.

Et særligt element i det langelandske landskab udgør de mange frugtplantager med deres snorlige søjlerækker af frugttræer. Bryggeriet ‘Langeland’ på Spodsbjergvej i Rudkøbing Den store gård i Hennetveds østlige udkant er afskærmet I 1911 åbnede Langelandsbanen mellem Rudkøbing, er et godt eksempel på fabriksbyggeriet i 1880’erne. mod vejen af en fint klippet bøgehæk, som står oven på et lavt stendige. Spodsbjerg og Bagenkop. Jernbanen medførte, at Humble på Sydlangeland fik stationsbypræg. Jern- banen bragte også vækst til Spodsbjerg og Bagenkop og gjorde det muligt for mindre landindustrier at opstå. Banen blev nedlagt i 1962, samme år som Langelandsbroen blev indviet.

Rudkøbings første større foretagender var brænde- vinsbrænderier. I 1840’erne opstod det første jern- støberi på Nørrebro, og på Rue opførtes et teglværk. Fortagsomheden trak arbejdere til. De bosatte sig langs indfaldsvejene i byens periferi. I løbet af 1800-årene blev Rudkøbings befolkning tredoblet og antallet af ejendomme steg fra godt 200 til knap 600. Detail- handelen voksede frem fra omkring 1850. Havnen blev udbygget, og handel og udveksling mellem land Langelands frugtplantager udstiller hvert forår sine Lindelse mølle, der kan ses viden om, står som et og by og omverdenen tog kraftigt til. florlette blomsterkroner. kendingsmærke i landskabet.

Den økonomiske fremgang i 1800-årene fik også skibsfarten til at ekspandere. Som andre sydfynske købstæder oplevede Rudkøbing en stærk vækst i Rudkøbings udvikling har i 1900-årene været af Ved overgangen til 1900-årene begyndte fritid og skibsbyggeriet og sejlskibstrafikken. Efter 1.verdens- nogenlunde samme omfang som den almindelige rekreation at blive et alment gode. Der kom bade- krig mistede udenrigssøfarten sin betydning. Men byudvikling i Danmark. Der er opført store forstads- hoteller i både Lohals og Spodsbjerg. Efter 1. færgefart og transport af varer til og fra øen med kvarterer mod nord og øst, iblandet industrivirksom- Verdenskrig opstod sommerhuskolonier på Hov, motorskibe var stadig vigtig, indtil broforbindelsen heder og institutionsbyggeri. Den brofaste forbindelse i Spodsbjerg og ved Ristinge. Siden er der opført i 1962 fuldstændig forrykkede den gamle balance. gav imidlertid ikke den forventede økonomiske vækst. store sommerhusbebyggelser ved Stoense Udflyttere, Langeland var og er, som de øvrige udkantsområder Østerskov og Nordenbro Vesteregn samt mindre På Langeland var 1900-årene præget af jævn til i Danmark, hæmmet af sin beskedne befolkning og steder ved fx Løkkeby og Botofte. I 1960’erne kom moderat økonomisk vækst. Befolkningstallet blev den perifere geografi, langt fra landets økonomiske sejlerfolket til. Der er i dag anlagt store og gode fordoblet fra 10.000 til 20.000 i 1800-årene, hvorefter og uddannelsesmæssige centre. lystbådehavne i Rudkøbing, Spodsbjerg, Dageløkke, det holdt sig ret konstant til 1950’erne. I dag udgør Lohals og Bagenkop. Med de senere års fokus på den samlede befolkning på Langeland ca. 15.000. Fra midten af 1800-årene betød de nye tider med turismen, har turisterhvervet opnået en betydende flere mennesker og bedre trafikmidler, at fiskeriet rolle i den samlede langelandske økonomi. Øen var et landbrugsområde med overvejende mindre kunne få en større betydning. Som erhverv knyttede gårde iblandet større brug. Efter 2. Verdenskrig af- det sig til de eksisterende kystbebyggelser i Rud- Hovedparten af bygningerne på Langeland og Strynø stedkom mekaniseringen en øget fraflytning på landet. købing, Bagenkop, Lohals og Spodsbjerg. Herudover er opført før 1. Verdenskrig. Rudkøbing indtager en Denne tendens er fortsat til i dag, hvor familiebruget blev mindre fiskersamfund etablereret på Strynø, særstilling, idet byudviklingen her er fortsat til langt afløses af stadigt større og mere industrialiserede Ristinge og enkelte andre steder. op i 1990'erne med anlæg af store, nyere bolig- landbrug. og erhvervsområder. Men også Bagenkop, Humble og Tullebølle fik deres parcelhuskvarterer i sidste Det åbne land præges i beskedent omfang af tekniske halvdel af 1900-årene. anlæg, som lokale kraftvarmeværker og moderne vindmøller. Bortset fra enkelte nye veje mellem Langelandsbroen, Spodsbjerg og Bagenkop har vej- nettet i hovedsagen bevaret sin gamle struktur.

9 ARKITEKTUR OG BEBYGGELSE

Byggeri i Rudkøbing

Villaen på Rue 31 i Rudkøbing er et udsøgt eksempel I 1920’erne opførtes en række velbyggede villaer udenfor på dansk skønvirke. den gamle bymidte. Som her på Spodsbjergvej 32. Stilen er nybarok i Bedre Byggeskik regi.

Købmandsgården i Østergade 24 i Rudkøbing står Ørstedsgades brede, åbne rum og store grundstykker Arkitekt Jørgen Stærmoses fine kædehusbebyggelse på magtfuldt og sikkert på sin sorttjærede sokkel. appelerede til byens borgerskab. Husene er store og Ringvejen 1 - 19 i Rudkøbing. velbyggede. Stilen er klassicistisk.

Bebyggelsen på Langeland er overskuelig og hierar- Byggeskikken i Rudkøbing er præget af 1800-tals Rudkøbing er også begavet med nogle virkelige gode kisk velordnet. De gamle færgebyer er alle placeret klassicisme. Både i sin simple udformning, som eksempler på bygninger opført i slutningen af 1800- i hvert sit hjørne af øen - Rudkøbing mod vest, arbejderboligerne langs Nørrebro, i sin mere borger- årene og begyndelsen af 1900-årene i skønvirke stil Spodsbjerg mod øst, Lohals mod nord og Bagenkop lige udformning som i Ørstedsgade, og i sin mest eller som historistiske stilefterligninger. Kvarteret mod syd. Byerne er indbyrdes forbundet af øens raffinerede form som fx i Apotekergården, Brogade omkring Rue rummer mange fine eksempler herpå, hovedveje, som løber sammen i et stort kors, der 15. Men også det tidligere bindingsværksbyggeri er med Rue 8 og Rue 31 som de fornemste. krydses i Rudkøbing, øens gamle købstad. Langs at finde i Rudkøbing - endog med eksempler af stor hovedvejene, hvor bivejene er tilsluttet, ligger kirke- arkitektonisk skønhed, som købmandsgården Øster- Østergade 36-38 fra 1914 repræsenterer et gennem- landsbyerne fra 1100-årene. Langs bivejene, der som gade 24 og præstegården på hjørnet af Torvet og ført eksempel på byggeri opført med reference til regel stikker vinkelret på kysten, ligger middelalderens Ruestræde i Østergade 2. tidligere tiders byggestil - her renæssancens herre- udflytter-landsbyer, oftest som slyngede vejbyer. gårdsbyggeri. Bygningen sprænger, med sit store Endelig ligger hovedgårdene og de senere udflyttede Af større sammenhængende bindingsværksbyggerier volumen og sin modulerede facade med frontkviste gårde fra 1800-årene også langs bivejene, men som i Rudkøbing skal også nævnes købmandsgårdene i og karnapper, fuldstændig bymidtens mere beskedne regel længere nede mod stranden. Nørregade, som indenfor de senere år er blevet fuld- og beherskede klassicisme. Den umage indpasning stændig nyistandsatte, så det samlede område omkring tilgives på grund af bygningens udtalte kvaliteter. Det meste af det langelandske byggeri er godt byggeri. Nørregade 12 - 14 fremstår som et dejligt tidssvarende Fuldmurede og velfunderede huse, som fremstår i en miljø med velindrettede lejligheder og friarealer til Efterkrigstidens moderne byggeri er grupperet god vedligeholdt stand. Mange af husene frembyder gårdsiden. omkring Ringvejen og øst for denne. Iøjnefaldende helt åbenbare arkitektoniske kvaliteter - velproportio- er således 2-familiehusene på Ringvejen 1-19, som nerede med en fast fagdeling - og mange er tillige Beskrivelsen af byggeskikken i Rudkøbing vil dog blev opført i 1949. Bebyggelsen er en god repræsen- udstyret med smukt udførte detaljer. De fleste af ikke være fyldestgørende uden at nævne de mange tant for den såkaldte danske funktionelle tradition disse huse er opført før 1. Verdenskrig. Men også fra fritliggende villaer, som blev opført i 1920’erne i - en krydsning mellem det rationelt og industrielt perioden efter krigen er der mange gode eksempler. den såkaldte Bedre Byggeskiks stil med høj kælder tænkte, men håndværksbaserede byggeri, som og halvvalmede tage. Dette byggeri ligger som et var fremherskende i årene efter 2. Verdenskrig. Bygninger i bindingsværk har været brugt både i by bælte omkring den gamle bymidte, og adskiller denne Bebyggelsen påkalder sig, med sine røde, skråt- og på land i århundreder. Men fra anden halvdel af fra den moderne by, som voksede frem i 1950’erne stillede gavlfacader, umiddelbart opmærksomhed, 1800-årene skiftede byggestilen til fuldmurede huse. og 1960’erne. Gode eksempler på Bedre Byggeskik som et charmerende og venligt boligbyggeri. På landet i første omgang dog kun for stuehusenes findes på Kastanjevej, Rolighedsvej, den inderste vedkommende. Udlængerne blev fortsat opført i del af Spodsbjergvej og på Jens Winthersvej. bindingsværk århundredet ud.

10 Byggeri på landet

Østergade 36 - 38 i Rudkøbing står stor og mægtig i Broløkkes fint pudsede hovedhus fra 1758 fik godt 100 år senere sin kloning. En nøjagtig kopi af det oprindelige sin herregårds-skikkelse. Foto fra 1920'erne. hus opførtes vinkelret på det gamle.

Den store og industrielt orienterede byudvikling der Foruden kirkelandsbyerne langs hovedvejene, de Omkring 1860 begyndte stuehusene at blive grund- startede i midten af 1960’erne, omfatter for Rud- øvrige landsbyer langs bivejene og de større kystbyer, murede, først pudsede, senere i blank mur. købings vedkommende omtrent det dobbelte areal af er det langelandske landskab præget af mindre og al tidligere byudvikling. mellemstore udflyttergårde og af hovedgårdene. Ved lensafløsningen i 1919 blev en række statshus- mandsbrug oprettet på Langeland. Husmandskolo- Med Ringvejen som den vestlige grænse strækker Hovedgårdene påkalder sig naturlig interesse. De niernes karakteristiske tolængede ejendomme kan den moderne by sig ud til Omfartsvejen i øst, til har været genstand for en ambitiøs udfoldelse, hvor ses flere steder, fx ved Søgård og Ormstrup. Brovejen i nord og til Vejlen mod Syd. Området om- arkitektur og landskabsværdier er indgået i en fælles fatter både bolig- og erhvervsbyggeri. Boligbyggeriet komposition. Mange af de nuværende hovedbygninger Omkring 1950 var landbrugets bygninger stadig til- er opført som parcelhusbyggeri, det vil sige frit- er opført omkring midten af 1800-årene efter tegninger passet en produktion, der krævede stort folkehold. Man liggende enfamilieshuse på ensartede store grunde. af landets bedste arkitekter. Fx tegnede G. F. Hetsch havde både heste, køer, grise og planteavl. Med meka- Et sådant tidstypisk kvarter udgør bebyggelsen om- Steensgård og Egeløkke, mens N. S. Nebelong stod niseringen og den større specialisering blev der brug kring Schnorsvej, hvis slyngede linjeføring adskiller for ombygningen af Tranekær Slot. De ældste for færre folk på gårdene og andre bygningsformer. beboelsen mod nord og vest fra erhvervsbyggeriet hovedgårdsbygninger fra 1600- og 1700-årene er mod øst. opført som barokhuse i bindingsværk, fx Søvertorp I 1970'erne tog specialiseringen fart, og dermed og dele af Hjortholm, eller som klassicistiske huse også nybyggeriet, og som noget specielt på Lange- Også det tæt-lave boligbyggeri, der opstod i 1970’- med pudsede facader, som fx Broløkke fra 1758. land tillige genanvendelsen af ældre bygninger. erne, har i Rudkøbing fået sine gode repræsentanter. Hvor man før havde brugt de traditionelle materialer Helstøbt er således bebyggelsen mellem Humblevej Det øvrige landbrugsbyggeri på Langeland har ud- - røde teglsten og til dels cementsten, blev de nye og Vejlen, hvor Skindhandlervej giver adgang til nogle viklet sig fra firelængede, overkalkede bindingsværks- maskinhaller og lader bygget med stålspær og stål- mindre gårdanlæg, hvorom boligerne grupperer sig. gårde, som stadig kan ses i landsbyerne Hesselbjerg plader. Og hvor det tidligere var de lokale håndværks- Bebyggelsesplanens udformning er bestemt i en og Ristinge, til trelængede gårde fra slutningen af mestre, der forestod byggeriet blev det nu opført af lokalplan fra 1978 - den nye tids helt dominerende 1800-årene. Den fjerde side af anlægget blev ofte specialiserede typehusfirmaer. plandokument. markeret med en mur, en hæk eller en trærække.

Søvertorps barokke hovedbygning har til havesiden Den trelængede gård på Kragholmvej 33 har udlænger Den firlængede gård på Østersøvej 7 i Hesselbjerg har fået tilføjet en markant, fuldmuret midtrisalit. i bindingsværk og strå, mens hovedhuset er opført i et smukt udformet hovedhus med klassicistisk frontgavl mur og tegl. og gennemgående sålbænk.

11 KULTURMILJØER - LANDSBYER

Landsbyer

Middelalderens intensive agerbrug gjorde det hen- sigtsmæssigt, at landsbyerne lå på markjorden eller på grænsen mellem marker og enge. I 1000- og 1100-årene flyttede Langelands daværende ca. 30 landsbyer derfor til steder, som var velegnet for det nye agerbrug. Fra disse moder- eller adelbyer ud- skiltes hen mod 50 nybyggergrupper, der slog sig ned på uopdyrkede områder af moderlandsbyens jord. Anlægstiden klingede af ved overgangen til 1300-årene. Derefter opstod kun få nye landsbyer Landsbyen Botofte er en gammel adelby, på afsidesliggende overdrev og i skovområder. hvis landsbypræg står i et specielt forhold til nabobyen, residensbyen Tranekær.

Fra middelalderens begyndelse og indtil udskiftningen omkring år 1800 blev landsbyernes jorder drevet inden for et overordnet driftssystem. Markjorden var inddelt i områder, vange eller tægter, som blev besået eller hvilede i et fast sædskiftemønster. Den enkelte gård havde sine agerstrimler fordelt over hele mark- jorden, så alle fik andel i de enkelte områders gode og dårlige partier. Hver gård dyrkede således sine egne agre, men inden for rammerne af en fælles omdriftsform. Pederstrup er anlagt som udflytterby fra Nørre Driftssystemerne var tilpasset jordbunds- og klima- Longelse ved foden af en bakke mod øst. forholdene. På Nordlangeland var trevangsbrug fremherskende. Det skovrige Tranekær sogn havde dog alsædebrug (årlig besåning uden hvile/brak). På det sydlige Langeland brugte man en særlig variant af tovangsbruget, hvor den enkelte mark dyrkedes i fire år og lå i hvile i fire år, det såkaldte 'Lillebælt- system'. Til landsbyerne hørte desuden eng, overdrev, tørvemoser og skov. Udnyttelsen af disse ressourcer skete også efter fælles vedtægter.

Hovedparten af Langelands landsbyer ligger langs det indre af øen, hvor terrænet var mindst vådt og kystskovene gav læ. Landsbyerne ligger som regel midt i deres ejerlaug. De kystnære landsbyer er dog ofte beliggende i udkanten af deres ejerlaug - længst væk fra stranden. Hovedparten af landsbyerne har form af de slyngede veje, som løber igennem dem. Andre er vejfortebyer eller regulerede vejbyer. Kun Strynø by var en regulær forteby, som efter middel- alderen udviklede sig til en forteklyngeby.

Med udbredelsen af sognestrukturen i 1100-årene blev fjorten af Langelands adelbyer kirkebyer med præstegårde. Strynø sogn opstod i 1500-årene.

Man kender ikke meget til de sociale forhold i lands- byerne de første to til tre århundreder af middelalderen. I flere af dem fandtes formentlig en eller to større sædegårde - som det for eksempel stadig kan ses i Ny Skrøbelev - som drev et større landbrug ved hjælp af husmænd og smågårdsfæstere.

Kortet viser Langelands gamle vejsystem og landsbyernes placering i forhold hertil.

12 Efter hovedgårdenes udflytning fra 1300-årene, bestod landsbyerne af jævnt store fæstegåde, som på Lange- land og Strynø var ret beskedne. Senere gennemførte godsejere mange steder en omfordeling, så gårdenes andele blev ens og dermed lettere at administrere. Langelands mange mindre hovedgårde med spredt strøgods og forekomsten af en del selvejergårde med- førte, at sådanne egaliseringer var sjældne i 1600- årene. Men i 1700-årene forekom de, og især i for- bindelse med udskiftningen blev der foretaget en del.

På Langeland var antallet af gårde det samme ved Hennetved er opført på et areal, der er ryddet for skov På Hov går markskellene fra kyst til kyst. år 1900 som ved midten af 1600-årene, ca. 760. I i middelalderen. 1700-årene blev en del fæstegårde nedlagt og jorden henlagt under nyoprettede avlsgårde. Når antallet af gårde på Langeland alligevel var nogenlunde stabilt skyldes det, at nedlæggelser blev modsvaret af ny- anlæggelser i skovområderne på Hov.

Antallet af huse på Langeland har altid været relativt højt, som det er typisk for kystnære egne. Med hoved- gårdsdriftens udvikling og befolkningens tilvækst gennem 1700-årene steg antallet markant. I 1805 var der 1.027 huse på Langeland mod 644 gårde, og i 1903 var der ca. tre gange flere huse end gårde. Slynget vejby. Terrænbestemt bebyggelse, der følger Reguleret vejby. Gårdtomterne fordeler sig regelmæssigt en vej, som slynger sig gennem landskabet. i næsten samme størrelser på begge sider af en vej. Udskiftningen omkring år 1800 betød et ophør af det middelalderlige driftsfællesskab. Ved en gennem- ført omstrukturering af jorden fik den enkelte gård sit tilliggende samlet på en eller nogle enkelte marker. Hvis de lå et stykke væk fra landsbyen, kunne det være fordelagtigt at flytte ud, når gården alligevel trængte til en om- eller udbygning.

Ved udskiftningen opdeltes landsby-ejerlaugenes jord i de udskiftningsblokke, vi kender i dag. Matrikel- skellene kom til at danne mønster for jord- og sten- diger og senere læplantning. Med de sidste par årtiers stadig stærkere strukturændringer i retning af større og mere industrialiserede landbrug, er udskiftnings- tidens kulturlandskab kommet under pres. Vejklyngeby. En udbygning af en slynget vejby, hvor Forteby. Landsbyen er opbygget omkring en indre gårde og huse ligger i en uregelmæssig klynge langs et plads foran gårdene. En forteklyngeby er en forteby, mere eller mindre kompliceret gadenet. hvor forten er blevet bebygget. Med udflytningen blev landsbyerne mere eller mindre tømt for deres gårde. Mange steder blev de ledige tofter opfyldt af nytilkomne huse. Fra 1800-årenes slutning udviklede nogle landsbyer sig til små op- landscentre med mejeri, butikker og mindre hånd- værksvirksomheder. Langelandsbanen fra 1911 lettede etableringen af småindustrielle virksomheder og butikker, så de bedst beliggende stationsbyer kunne udvikle sig til lidt større centre.

Der findes kun få landsbyer på Langeland med vel- bevarede træk fra tiden før udskiftningen. I Fyns Amts landsbyundersøgelse fremhæves især Krag- holm, Ny Skrøbelev og Herslev. De øvrige er mere Uregelmæssig vejforteby. En vejklyngeby opbygget Skovbygd. Bebyggelsen er opført efter forudgående eller mindre omdannede. Andre med særlige land- omkring en fortelignende gadeudvidelse. Tegninger efter skovrydning. Der er ofte relativt få gårde og ingen Hastrup 1964. struktur i deres indbyrdes placering. skabelige værdier præges i dag af fritidsliv og turisme, fx Ristinge og Spodsbjerg.

13 KULTURMILJØER - KØBSTADEN

Gåsetorvet i Rudkøbing blev udlagt som plads i begyndelsen af 1700-årene, da bebyggelsen omkring kirken opførtes. Torvet prydes i dag af Bissens statue af H. C. Ørsted.

Handelskøbstæder i middelalderen inden for Danmarks nuværende grænser.

Rudkøbings placering i landskabet er bestemt af to Side- og baggader føjer sig efter terrænnet til hovedkrav: At flest mulig fik den kortest mulige vej planens hovedfigur, mens brogaden løber så direkte til byen samt adgangen til havet. Langelands østkyst som muligt fra torvet ned til stranden med skibsbroen. er generelt åben og strømfyldt, hvorimod der på vest- siden findes fladvandet lækyst. Ved Rudkøbing løber Når middelalderens mange handelskøbstæder allige- en strømrende tæt ind under land, som gav mulighed vel afviger fra hinanden, skyldes det ikke forskelle for bekvem landgang. Endvidere kunne Vejlen syd i funktionel eller social henseende, men alene til- for byen bruges som vinterhavn. pasningen til forholdene på stedet. Byer som er om- givet af opland på alle sider har gerne to eller flere Middelalderens intensive landbrug havde behov for indløbende landeveje med en centreret bymidte. jern til plovskær og andre redskaber. Fældningen af Randbeliggende byer dannes ofte af et enkelt eller skovene til fordel for agerbrug og græsning fjernede to tætliggende hovedstrøg med en randbeliggende det energimæssige grundlag for jernudvinding. Jern- bymidte. Den udvalgte bygrund indeholdt næsten malm og træ fandtes derimod i rigelige mængder i altid områder med forskellige levestedskvaliteter, Smedegade husede oprindeligt købstadens smede, skånelandenes randegne og i Sydnorge, hvor der til som gav anledning til at markere de sociale skel. som var henvist til at bo på dette ‘isolerede’ sted i byen. gengæld var knaphed på fødemidler. Den indbyrdes Endelig betød en stærkt kuperet bygrund, at byen afhængighed mellem de adskilte producentgrupper ofte fik forvredne former, terrænrelief-byer, mens gav grobund for et fremgangsrigt handelsliv. Han- en jævn grund har affødt byer med symmetriske delskøbstæder opstod, markedsøkonomi udbredtes parallelformer, jævngrundsbyer. og samfundet civiliseredes. Rudkøbing er en randbeliggende terrænreliefby. Rudkøbings byplan er typisk for de 54 købstæder, Den er anlagt ved midten af øen ud mod den læ som blev grundlagt i perioden ca. 1050-1225 inden vestkyst. Her skyder den brede bakke, Rue, sig ud for Danmarks nuværende grænser. som et næs mellem øhavet og Vejlen. Bygrunden udgøres af bakkens faldende flade mod nord. Byen Byernes opbygning er altid dannet af hovedgader, blev grundlagt i slutningen af 1100-årene, hvorfra som i forlængelse af de indløbende landeveje munder kirkens ældste dele stammer. ud i en bymidte med torv og kirke. Brogade, som forbandt Torvet med skibsbroen, er her skildret stemningsfuldt med legende børn, diligencen og et par mandfolk foran Café Washington. Foto fra ca. 1907.

14 Den middelalderlige byplan er sammensat af to hovedstrøg, Østergade og Nørregade, som i en slynge mødes på Torvet, hvorfra Brogade løber ned til stranden. Trafik fra det frugtbare Midt- og Sydlange- land søgte gennem Østergade til Torvet, mens trafik fra det arealmæssigt mindre, og mindre frugtbare Nordlangeland løb gennem Nørregade eller over den senere Ørstedsgade til Østergade. Nørregades mindre betydning som hovedgade fremgår af, at den ikke løber direkte til Torvet, men opløses i sidegaderne, Sidsel Bagersgade, Grønnegade og Vinkældergade.

Rudkøbing er en af landets allerbedst bevarede og mest udtryksfulde middelalderbyer. Lokaliseringen i midten af oplandet er skarpt optrukket på grund af øsituationen. Byens hovedstruktur er klart formet af beliggenheden og de indløbende landeveje.

Byens sociale opdeling træder frem med en særlig styrke, fordi bygrunden rummer steder med markant forskellige kvaliteter. De bedste byggegrunde langs Østergades sydside var beboet af byens førende personer. Den nordvestlige del af byen - ned mod stranden og udsat for vind og vejr - var beboet af Rudkøbing i 1899. Det store ubebyggede, halvrunde areal midt i byen var oprindeligt et vådområde, hvor byens fattigste indbyggere. bl.a. Piledammen lå. Stedets topografi har tydeligvis medvirket til at skævvride de omliggende gader. I dag er der anlagt en stor parkeringsplads på stedet. Efter Trap Danmark, 3. udgave.

Ingen anden dansk middelalderby indeholder så klart et aftryk af sit terrænrelief som Rudkøbing. At den har kunnet bevare sin oprindelige disposition gennem På grund af hastigheden i bygningsfornyelsen blev århundrederne, skyldes først og fremmest samfundets stilpræget utrolig ensartet. Overalt sås provinsiel stabile grundkonstruktion, afgrænsningen til Vejlen grundmursklassicisme - pudsede huse med en fast og øhavet samt at trafikmidlerne forblev relativt fagtakt og gennemløbende gesimser, røde tegltage uforandrede, og at den økonomiske udvikling var og skorstenspiber. Husene havde fyldingsdøre og behersket. sprossevinduer. Rudkøbing blev ombygget med stil.

Landboreformerne hjalp med til at skabe et befolk- På trods af bygningsfornyelsen forblev den middel- ningsmæssigt overskud på landet. I byerne var der alderlige byplan næsten helt intakt. I 1875 afstedkom kapital og viden om ny teknologi. Rudkøbings indu- Vinkældergades fremføring til Havnegade et hul i strielle udvikling begyndte i 1840’erne. Fra 1842 til Ramsherreds vestlige bygningsrække. Inde i byen 1876 blev der oprettet 23 nye virksomheder. Samtidig har en enkelt nedbrydning af en fremtrædende byg- udbredtes detailhandelen i hovedgaden Østergade ning i Østergade tilsløret den oprindelige rumlige og på Torvet, og afviklingen af den gamle bygnings- adskillelse mellem den ældre og den yngre del af Ørstedsgadgade 16 er på klassicistisk vis udstyret masse i bindingsværk blev indledt. gaden. med en stiliseret græsk tempelgavl på facaden. Den livlige kulør et et nutidigt påfund.

Rudkøbing blev ombygget til grundmur i en fart. I 1900-årene bredte byen sig mod nord og øst, og I løbet af perioden ca. 1840-1890 var det stort set til dels mod syd på Rue. Havet i vest og vådområdet overstået. Over 95% af den ældre bygningsmasse Vejlen i syd udgjorde så stærke topografiske grænser, blev udskiftet i dette tidsrum. Brolægningen blev at byen her stadig står skarpt tegnet mod det åbne endvidere fornyet, gadelamper opsat og havnen anlagt land. Havnens udbygning gennem de seneste små 1822-1825 og 1847-1850. Kornmagasiner og indu- 200 år slører dog indtrykket noget. Men havnen er i strivirksomheder, som fx jernstøberier, garverier og sig selv et interessant og karakteristisk kulturmiljø. bryggerier, skød op. I slutningen af perioden og frem til 1.Verdenskrig blev byen udvidet med en ring af Med byudviklingen i mellemkrigsårene, og især efter ny randbebyggelse: Bellevue, Havnegade, Ramsherreds 2. Verdenskrig klingede købstadspræget for alvor af yderste stykke, Strandgade, Nørrebro, Ørstedsgade, til fordel for billedet af en moderne dansk provinsby. Ahlefeldtsgade og Østergades yderste del. Udsigt fra Rudkøbing havns søndre mole op mod byen. Den hvide kornsilo er havnens helt domine- rende bygning.

15 KULTURMILJØER - TRAFIK

Veje og biler

Kinderballevej slynger sig som en stålorm igennem Typisk markering af en vejkurve med klippet hæk landskabet. og træer.

Med middelalderens bydannelse blev der behov for et helt nyt vejsystem. Hovedveje fra nord, syd og øst forbandt de nye landsbyer med den nyanlagte købstad. Med den senere vækst i antallet af udflytterlandsbyer, udflyttede hovedgårde og udskiftningstidens nye markveje, fik vejnettet efterhånden den udtalte silde- bensstruktur, som vi kender i dag.

Rudkøbing rummede to trafiksystemer. Hovedgader som modtog trafikken fra oplandet, og side- og bag- gader, som tjente den interne transport. Foruden de Østerhusevej på Nordlangeland - fremstår skiftevis formelle gader og veje, havde byen et vidt forgrenet åben og fuldstændig indrammet af grønne ‘vægge’. net af smøger, stræder, gange og stier, som kilede sig ind mellem private grundskel og lettede passagen på tværs gennem byen.

I landsbyerne var den interne trafikstruktur mindre kompliceret. Hovedgaden udgjorde den overordnede fordelingsvej. Herfra og mellem gårdene førte småveje og stier ud på produktionsjorden eller hen til kirken. Ved udskiftningen omkring år 1800 opstod en række nye markveje, som førte fra landsbyerne ud til de ny- udstykkede marker.

Først i 1930’erne begyndte bilerne at fortrænge heste- vognene. I slutningen af 1940’erne måtte trafikken reguleres i Rudkøbing. Siden er både Ringvejen og Omfartsvejen anlagt, ligesom der er etableret mange hundrede parkeringspladser ved karréudhuling i bymidten.

Der er foretaget adskillige vejreguleringer på Syd- langeland. Først ved omlægningen af vejen til Bagenkop i forbindelse med inddæmningen af Magleby Nor i 1850’erne. Siden af vejføringen gennem og uden om flere landsbyer, hvor den voldsomme trafik til og fra Bagenkop-Kielfærgen generede lokaltrafikken.

Et særkende ved de langelandske veje er indfatningen med grønne 'vægge' i form af klippede buske, hegn eller træer. Den grønne indfatning medvirker til den hyppige vekslen mellem lukkede og åbne vejrum, hvor udsigterne åbenbarer sig som punktvise tableauer. Ved vejsving fortæller plantningen af hække og træer om den sikkerhedsmæssige risiko, som svinget udgør. Kortet viser Langelands trafikale struktur med nuværende og tidligere hovedveje, skibsruter og jernbaner.

16 Skibstrafik Langelandsbanen

Langeland havde oprindeligt to kongeligt privilege- rede færgeruter, Rudkøbing-Svendborg og Spodsbjerg- Nakskov. Færgefarten foregik i starten for sejl og med årer i mindre smakkejoller. Det var langt fra altid bekvemt. På en rejse til Rudkøbing for at besøge sin svogers familie, apoteker Ørsted, fik Adam Oehlen- schläger kærligheden at føle: 'Aldrig krystet mig Søen saa fast i sin svulmende Favn som hist, da paa kæmpende Baad hen mod Rudkøbing vi foer. Vinden var stik os imod, ned styrted skyllende Plaskregn.' (Poetiske Skrifter bd. 1. 1805.)

I 1866 blev damperen Rolf indsat på Svendborg- Rudkøbingoverfarten. Ruten overgik i 1885 til Syd- fynske Dampskibsselskab. Selskabet var stiftet i 1875 og kom til at spille en hovedrolle i besejlingen af øhavet. Som Havnegade i Rudkøbing så ud i 1912. Langelandsbanens hovedstation var netop færdigbygget. Færgefarten mellem Langeland og Lolland nævnes Byens front langs gadens østside står skarpt optrukket. første gang 1472. Færgefart mellem Lohals og Korsør er også af gammel dato. I 1897 overtog Sydfynske Dampskibsselskab forbindelsen, der havde betydning Langelandsbanen åbnede 5. oktober 1911, efter at for turismens udvikling. Ruten blev nedlagt med ud- man havde bygget på den siden 1908. Banen løb alene gangen af 1998. mellem Rudkøbing, Spodsbjerg og Bagenkop, idet ejeren af Tranekær modsatte sig en forbindelse på Efter at Langeland gennem årtusinder kun kunne nordøen. nås over havet, satte opførelsen af Siødæmningen i 1959, Langelandsbroen 1962 og broen over Svendborg- Stationen i Rudkøbing med rangerterræn, værksted sund i 1966 et definitivt punktum for den færgefart, og remise blev anlagt på et opfyldt terræn mellem der forbandt Langeland med Fyn. Havnegade og stranden. Sporet løb herfra til Skrøbelev, hvor det delte sig mod Spodsbjerg med mellemstation Da Langelandsbanen var anlagt i 1911 etablerede ved Pederstrup (Krogsbjerg), og mod Bagenkop med Sydfynske Dampskibsselskab fast færgeforbindelse mellemstationer i Longelse, Illebølle, Lindelse, fra Bagenkop til Kiel. Men krigsudbruddet i 1914 Kædeby, Humble, Tryggelev, Nordenbro, Magleby indstillede driften, og en ny forbindelse kom først i og Søndenbro samt flere trinbræts-holdepladser. stand i 1965. I 1975 overførtes årligt en halv million passagerer og ca. 50.000 biler. I 1999 blev det af- Kielfærgens landgangsbro i Bagenkop Havn er klar Banen var en afgørende forbedring af øens trafik- giftsfri salg af varer mellem EU-landene standset. til den næste færge. forhold og medførte, at landsbyerne udviklede sig til Dermed forsvandt grundlaget for sejladsen mellem små lokalcentre. Især Humble antog karakter af en Bagenkop og Kiel, og ruten blev nedlagt. reel stationsby med omlægning af hovedvejen til et centerstrøg med butikker og administration. Regelmæssig forbindelse mellem Langeland og Ærø kom i stand med paketruterne i sidste del af 1800- Den faste forbindelse til Fyn tog også livet af Lange- årene. Først efter 1960’ernes bro- og dæmnings- landsbanen, der ophørte driften i 1962. Stationsbyg- byggeri blev Rudkøbing-Marstal en selvstændig rute. ningerne, enkelte trinbræts-holdepladser og dele af Sejlads på Strynø varetog beboerne selv. For at lette tracéer og dæmninger findes dog stadig. besejlingen blev der i 1866 anlagt en skibsbro, som i 1900 blev ombygget og forlænget, så dampskibene Stationsbygningerne blev opført efter tegning af kunne lægge til. I 1954 kom et egentligt færgeleje arkitekt Helge B. Møller, København. De har alle en til, så biler uden besvær kunne overføres. Broen på individuel udformning, men fremstår stilistisk ens Strynø er en af de få tilbageværende dampskibs- Søndenbro Station er som mange af Langelandsbanens med det karakteristiske skæve snit. Stationen i Rud- broer i det sydfynske øhav. stationer placeret for enden af en snorlige stikvej. købing med det store helvalmede tag, den symmetriske gadefacade med siderisalitter og den pompøse hoved- De vigtigste havne- og anløbssteder for færgeruter trappe med de svungne granitvanger og køreramper og paketfart var Lohals, Stoense, Dageløkke, Åsø, er i særklasse både ved sin størrelse og sin udform- Rudkøbing, Strynø, Kædeby, Ristinge, Bagenkop ning. Som et kuriosum skal nævnes stationsuret på og Spodsbjerg. perronsiden, som tæller alle døgnets 24 timer.

17 KULTURMILJØER - HOVEDGÅRDE

Hovedgårde og herremænd

De murede piller ved hovedvejen markerer indkørslen Nedergårds hovedbygning er opført i anden halvdel til Nedergård. af 1800-årene. Den sidste store byggeperiode for dansk herregårdsbyggeri.

Hovedgårde og landsbyer var de to driftsenheder i det middelalderlige landbrug, som bestod frem til udskiftningen. Det var ejerforholdene, som adskilte dem fra hinanden - driftsmåden var den samme. I 1500-årene var næsten alle landsbyer og deres jord fæstegods under hovedgårde. For at fæste en gård eller et hus måtte fæsterne svare afgifter og dyrke hovedgårdsmarkerne.

Med hovedgårde mentes tidligere priviligerede gårde. Det vil sige gårde som i modsætning til fæstegårde og selvejergårde var fritaget for skat til kronen og tiende til kirken. Hovedgårdenes skattefrihed ophørte principielt med grundloven af 1849.

Senest i vikingetiden og ældre middelalder fandtes lokale stormænd med egne sædegårde og tilhørende jordegods. Hvis kilderne tillod det, kunne mange ældre hovedgårde formentlig føre deres historie tilbage til vikingetiden. Fra 1200-årene optræder begrebet 'herremænd' om dem, som for egen regning ydede kongen fuld krigstjeneste mod personlig skattefrihed. Disse herremands- eller væbnergårde kunne være af meget forskellig størrelse.

I 1400-årene ses en tydelig tendens til, at de skatte- frie gårde blev færre og større. En af de vigtigste årsager er formentlig de store pestangreb, som fra midten af 1300-årene reducerede befolkningen. Da magt og frihed voksede proportionalt med godsets størrelse, ansporede det imidlertid også til sammen- trækning af hovedgårdene.

Samtidig begyndte de større hovedgårde for alvor at flytte ud fra de landsbyer, som de oprindeligt lå i. Denne udvikling kom senere i gang på Langeland end andre steder i landet. Ved overgangen til 1500- årene var udflytningen endnu langt fra gennemført.

Kortet viser det gamle vejsystem med hovedgårdenes og enkelte større gårdes placering i landskabet.

18 Langelands hovedgårde

Den største hovedgård synes at have været Fårevejle. De meget store godser blev til egentlige gods- Gården kendes fra 1300-årene og havde 59 fæste- kommuner, hvor hovedgårdsbesidderen påtog sig gårde under sig i 1472, svarende til omkring 8% af en række administrative og sociale forpligtelser. øens ca. 750 gårde. Kronen var dog den største enkelt- Tendensen er helt klar i Tranekær, fordi det var så besidder. I 1510 hørte ca. 1/3 af øens gårde under langt det største af de langelandske godser. Men kronlenet Tranekær. Med reformationen i 1536 kom påvirkningen kan også spores andre steder. kronen i besiddelse af det gejstlige gods, som var ret omfattende på Langeland. Herefter sad kronen I 1849 mistede hovedgårdene deres skattefrihed. på ca. halvdelen af Langelands gårde. Med lensafløsnings-loven af 1919 blev det muligt at lade len og stamhuse overgå til fri ejendom mod Ved sammentrækninger i perioden ca. 1580-1660 at afstå dele af besiddelserne, der ofte blev udlagt Egeløkkes hovedbygning ligger i ensom majestæt blev antallet af adelige hovedgårde på Langeland til statshusmandsbrug. Samme år trådte loven om på en lille bakketop med parken nedenfor. reduceret til 14 - et kronlen og 13 adelsgårde. De tvangsafløsning i kraft, hvorefter det tilbageværende adelige hovedgårde var dog stadig små i forhold fæstegods, uden for selve hovedgårdsparcellen, til landsgennemsnittet. Kun Steensgård, Fårevejle, skulle overgå til selveje. Hjortholm og Broløkke havde større hovedgårds- marker - og kun Møllegård, Hjortholm, Skovsgård, Hovedgårdenes indflydelse på omgivelsernes be- Nedergård og Fårevejle besad over 20 fæstegårde - byggelse og kulturlandskab var altid af væsentlig med Fårevejles 59 gårde som den største. betydning gennem de 600-700 år, som systemet varede. Med enevælden i 1660 fik også borgerlige og mili- tærpersoner mulighed for at opstige i de jordejendes På grund af hovedgårdenes størrelse og deres eksklusive klasse. Samtidig afhændede kronen store beliggenhed i landskabet kom mange af gårdene til godsmængder for at dække krigsgælden efter svenske- at stå for de store landvindingsarbejder i 1800- og krigene 1657-1660. I 1682 blev hovedgårdenes skat- 1900-årene, ligesom de også gik forrest med hensyn Skovsbos fine trefløjede anlæg flankeres på tefrihed indskrænket. Samtidig opstod muligheden til landbrugsudvikling og skovrejsning. fjerdesiden af to stynede landevejspopler. for at få sit gods sikret mod arvedelinger, frasalg eller belåning ved at ophøje det til stamhus. Hovedgårdenes store sammenhængende bygnings- komplekser, voldsteder, parker, alléer, skove og I 1672 overgik krongodset Tranekær til Frederik herregårdsmarker er karakteristiske kulturmiljøer i Ahlefeldt, som med det, og sit eget gods, oprettede det langelandske landskab. Flere af gårdene omfatter grevskabet Langeland. Grevskabet betegnes omkring vidtstrakte og velplejede parkanlæg, som knytter sig 1800 som den måske bedste private ejendom i Dan- bevidst til hovedbygningens orientering og udformning. mark med i alt 14 hoved- og forpagtergårde under sig. Under grevskabet hørte 447 fæstegårde og 688 Egeløkke forekommer særlig vellykket med den huse, flere møller og alle 14 landkirker - eller omtrent hvidpudsede, to-etagers klassicistiske hovedbygning, 3/5 af hele Langeland. højt beliggende, med parken - anlagt af landskabs- arkitekt Flindt - nedenfor efter italiensk tradition. Ved år 1800 var der ud over grevskabet og dets stamhus syv hovedgårde på Langeland: Steensgård, Men også Skovsgård, som trods voldgraven omkring Egeløkke, Nedergård, Fårevejle, Hjortholm, Skovsgård hovedbygningen alligevel formår at knytte den syd for og Skovsbo. Af dem var Steensgård og Egeløkke liggende park sammen med bygningen, er et godt samlet i et stamhus. eksempel på, hvor højt havearkitektur blev prioriteret. Skovsgårds hovedbygning knejser stolt på sin banke. Endelig skal fremhæves Tranekær Slot med Slotssøen I perioden 1580-1800 udvidede mange hovedgårde og den tilhørende store park, som blev anlagt i en- deres arealer ved at nedlægge gårde og landsbyer. I gelsk stil af landskabsarkitekterne Flindt og Milner. 1700-årene kunne hovedgårdene drage fordel af en øget mængde ledig arbejdskraft og både udvide deres arealer og forbedre driften. Mod at besidde 11% af hartkornet i 1688 sad øens hoved- og avlsgårde på ca. 20% ved år 1800, hvilket på landsplan var usædvanlig meget.

Hovedgårdene var midtpunkter i de udbredte gods- landskaber, som ved midten af 1500-årene dækkede stort set hele landet, idet kun ca. 15% af de alminde- Skrøbelevgård har bibeholdt sin ældgamle placering lige gårde var i selveje efter reformationen. En andel inde i landsbyen. som faldt til 2% i slutningen af 1600-årene.

19 KULTURMILJØER - VIRKSOMHEDER OG INDUSTRI PÅ LANDET

Vindmøller

Blæsevejr er altid en del af øsituationen, og Lange- land var tidligere kendt for sine mange vindmøller. I 1982 eksisterede endnu tolv hollandske møller på Langeland og Strynø. Der har endvidere været et mindre antal pumpemøller til afvanding af de mange inddæmmede nor og vådområder. Mange af disse møller har haft stubmøller som forgængere. De an- gives som signaturer på Det Kongelige Videnskabernes Selskabs kort fra 1783. Stubmøllerne blev udskiftet med hollandske møller gennem 1800-årene.

Tranekær Slotsmølle opførtes i 1846, men der har i flere hundrede år stået en mølle på samme sted. En mølle var en nødvendig indretning ved så stort et landbrug som grevskabets. Også andre langelandske herregårde har haft egen mølle. Skovsgårds Mølle, som ligger smukt på en bakke lidt nord for vejen til Påø, blev bygget i 1904 til afløsning for en forgænger der brændte.

Møllernes særlige formgivning og iøjnefaldende solitære placering giver dem ofte karakter af lande- mærker, eller orienteringspunkter i landskabet. Bjerreby Mølle og Lindelse Mølle er eksempler på møller, som præger deres landskab viden om. Fremkomsten af motordrevne kornkværne fra slutningen af 1800-årene, og siden hen centralise- ringen af møllerivirksomhed, tog livet af de gamle vindmøller. I dag er alle ude af drift, og mange er desværre meget misligholdte.

Vindkraften anvendes stadig, men under nye vilkår. Nogle af egnens første elproducerende vindmøller stod på Siø og vidnede med deres relativ beskedne størrelser om den succesrige danske vindmølle- industris pionertid. En pionertid, som i dag, hvor elproducerende vindmøller i høj grad påvirker land- skabets profil, forlængst er et overstået kapitel, og vindmølleindustrien en af landets mest fremgangsrige.

Tre moderne el-producerende vindmøller ved Kortet viser Langelands og Strynøs terrænrelief. Tørlagte områder, vindmøller og udvalgte virksomheder Simmerbølle. på landet er markeret.

20 Landvinding, forsyning og industri

Søndenbro Mejeri udgør et et kompleks af bygninger, hvor hovedhusets fremspringende midterparti dominerer anlægget.

I 1500- og 1600-årene havde fremstilling af teglsten stor betydning for Langeland. Undergrunden består flere steder af stenfrit ler. Brændsel fandtes endnu i skovene, og der var kort afstand til kysten, hvor skibene kunne laste de færdige teglsten. Fx ved Lohals og Dageløkke.

I 1847 blev et teglværk anlagt på Rue Mark. Det Mindestenen ved Høje Bro vidner om Magleby Nors Spredt udover øen ses Langelands Elektricitetsværks havde sin glansperiode i 1874-1892. I 1920’erne blev inddæmning og lærer Christian Harboes indsats. transformatorstationer. Her ved Hovvej. driften indstillet, og i 1931 nedrev man bygningerne. I dag optages værkets gamle arealer af Rudkøbing Boldklubs sportsanlæg.

Landvindingsområdernes store vandrette flader Også cementsten har været et udbredt byggemateriale, brydes alene af de snorlige kanaler og enkelte både som bygningssten, tagsten og som dekorations- bakketoppe der tidligere lå som øer i de lavvandede sten. I starten af 1900-årene kulminerede produktionen. nor. Områderne indtager en fremtrædende plads i Fabrikkerne er lukket forlængst, men deres produkter Langelands kulturlandskab. Øens vestside med dens ses overalt. lave kyststrækninger fra Rudkøbing til Bagenkop var oplagte mål for landvindingsprojekter. Weidemanns Bindegarnsfabrik ved Peløkke, nord for Rudkøbing, udgør et særegent og spændende Det ældste landvindingsprojekt var inddæmningen industrimiljø. Oprindeligt lå fabrikken inde i Rud- og tørlægningen af Vejlen ved Rudkøbing, som blev købing på Nørregade. Men efter en brand blev det gennemført i 1826 på Det Kongelige Rentekammers Et moderne forsyningsanlæg som Tryggelev Varmeværk nye fabriksanlæg i 1936-1939 opført nord for byen, foranstaltning. Af Lindelse Nor er området syd for ved Østerskovvej syd for Tryggelev er et godt eksempel ude på de åbne marker omgivet af kolonihaver og på, hvordan et stort moderne industribyggeri med held Bogø afvandet i 1868, mens Henninge Nor på 182 ha kan indpasses i et sårbart landskab. frugtplantager. Produktionen er ophørt, men fabrik- blev indvundet i 1913. Ristinge Nor blev inddæmmet ken står intakt med maskiner og inventar. Bygnings- efter stormfloden i 1872 og det sydligere Nørreballe komplekset omfatter foruden produktionshallerne, Nor i 1883. store lagerbygninger, kontorer og beboelse.

På lærer Chr. Harboes initiativ blev det store Magleby Forsyningsvirksomhed som telefon, el og varme kræver Fra 1700-årene blev en del mejerigårde opført, først Nor inddæmmet i begyndelsen af 1850’erne. Ved tekniske anlæg. Langelands første telefoncentral og fremmest under grevskabet Langeland, men hol- auktion 1857 blev det indvundne areal solgt til grev- blev i 1886 indrettet i ejendommen Nørregade 29. lænderier, efter behandlingsteknikkens oprindelses- skabet Langeland. Dæmningerne ødelagdes af storm- Elektricitetsværket på Nørrebro i Rudkøbing stod sted, fandtes også på Nedergård og Fårevejle. I floden i 1872, men blev erstattet af nye året efter. klart i november 1910. Langelandsbanen skulle bruge 1880’erne udbredte andelsbevægelsen sig hastigt inden Et nyt stort afvandings- og opdyrkningsarbejde blev strøm, og private virksomheder kunne heller ikke for mejerisektoren. Ved den senere centralisering af gennemført i 1944-1946. undvære elektricitet. produktionen er alle de gamle andelsmejerier nedlagte, og bygningerne forsvundet eller overgået til anden brug. Med tørlægningen tilføres ilt til lagene af planterester, Efter 1. Verdenskrig solgte Rudkøbing Byråd elværket og der indtræder en nedbrydning af det organiske til den nye sammenslutning 'Langelands Elektricitets- Lejbølle og Søndenbro Mejeri står dog stadig som materiale. I løbet af de 150 år, som er forløbet siden værk'. Derefter udbredtes forsyningsnettet med trans- iøjnefaldende og helstøbte anlæg med hvidpudsede de store landvindingsarbejder, er mange af de formatorstationer over hele øen. De rødmurede facader og røde tegl på tagene. Begge har mejeri- indvundne områder sunket mellem 1-2 m. Mange støttepunkter for elforsyningen, langs veje og markskel, bygningernes karakteristiske store korpus, med det organiske informationer om menneskets udnyttelse repræsenterer sin egen nøgterne arkitektur. fremhævede midterparti. Søndenbro Mejeri er byg- af naturresourcer og kulturlandskab er herved tabt. ningsfredet, men desværre mangelfuldt vedligeholdt.

21 KULTURMILJØER - KYSTKULTUR OG FRITIDSLANDSKAB

Fiskeri, fyrvæsen og søforsvar

Der er altid nok at tage sig til for de blåklædte fiskere i Bagenkop Havn.

Udnyttelsen af kystens ressourcer har haft en afgør- ende betydning for Langeland gennem årtusinder. Der har været fiskere i Rudkøbing, før de slog sig ned i selvstændige bebyggelser andre steder på øen. Fiskerlejerne Sandhagen og Bagenkop ved Magleby Nor blev anlagt ved midten af 1500-årene. Sandhagen eksisterede dog kun til omkring 1620. Senere opstod beskedne bonde- og fiskerbebyggelser ved Lohals og Spodsbjerg.

Erhvervsfiskeriet kom i 1800-årenes sidste del i kraftig fremgang. På Langeland udviklede Rudkøbing, Bagenkop, Lohals og Spodsbjerg sig til betydnings- fulde fiskerihavne. Andre steder som Strynø og Ristinge var erhvervsudviklingen mindre udtalt, men vigtig. Der opstod samtidig en række små kystpladser for bonde- og husmandsfiskere med enkelte huse og broer, på østkysten ved Snøde-Hesselbjerg, Østrig, Påø og Østerskov, på vestkysten ved Dageløkke, Åsø, Strandhuse, Kædeby og Nordenbro Vesteregn.

I 1910 bestod Langelands samlede fiskerflåde af i alt 466 skibe på tilsammen 910 tons. Med visse konjunktursvingninger fortsatte den gunstige situation for kystfiskeriet frem til 1970’erne. I dag er hav- fiskeriet stort set koncentreret til Bagenkop, hvor 20 trawlfiskere og en del garnjoller er hjemmehørende.

Det langelandske fyrvæsen afspejler på mange måder den almindelige udvikling indenfor fyr- og vager- væsenets historie. Fra det tidligere kulfyr på Fakke- bjerg i syd til simple anlæg som det rundbuede 'sommerhus' på Frankeklint i nord, via Hov Fyr med sit rødstribede tårn fra 1890’erne, til det arkitektonisk velafstemte bygningsanlæg fra 1905 ved Keldsnor på Langelands sydspids.

Der findes rester af søforsvarsanlæg fra Napoleons- krigen 1807-1814 ved Stengade Strand. I 1952 købte Forsvarsministeriet Holmegård på Sydlangeland. Her anlagdes Langelandsfortet med henblik på overvågning af Langelandsbæltet under den kolde krig. De første rapporter om russiske transporter af atomvåben under Cubakrisen kom herfra. Fortet blev nedlagt i 1993 og er nu indrettet til museum. Kortet viser de moderne vejes store kryds, som forbinder Langelands havne. Sommerhusområder, fyr og søforsvarsanlæg er indtegnet.

22 Fritid og turisme Haver og parker

Badeanstalten ved Rudkøbing havn er i dag kun en Ørstedsparken i Rudkøbing blev anlagt i slutningen af skygge af sig selv. Men badevandet er igen rent og 1800-årene for at imødekomme borgerskabets frisatte indbydende. skønhedslængsler.

Keldsnor fyr på Sydlangeland er et markant og velaf- På Hov Nordstrand opførtes Langelands første Hineanlæggets skråning mod nordøst er omformet til stemt bygningsanlæg. En poppelallé flankerer det sidste sommerhuskoloni. Billedet viser et ældre sommerhus et amfiteater. stykke af vejen op til fyrmestergården. på Vesterled.

Fritid er et velstandsfænomen, som tidligere var for- Den beskedne sejlsportsaktivitet i mellemkrigsårene 1800-årenes velstand og fritid udviklede imidlertid et beholdt en lille, eksklusiv elite af fortrinsvis adelige fik ligeledes i forbindelse med den økonomiske vækst andet, men ofte overset aspekt, nemlig æstetiseringen og større jordejere. Det nye, velhavende byborgerskab, en stor folkelig udbredelse fra slutningen af 1960’- af omgivelserne. I midten af 1800-årene opstod for- som opstod fra midten af 1800-årene, satte imidlertid erne. Udbredelsen faldt sammen med fiskeriets og skønnelsesselskaber i næsten alle danske byer. Som også pris på fritidens selskabelige og æstetiske søfartens krise. Øhavets havne kunne derfor til en et tidens tegn udlagde etatsråd P. J. de Neergaard på muligheder. vis grad genanvendes til de nye fritidssejlere. Men Fårevejle i 1852 den lille Fredskov umiddelbart syd det skulle hurtigt vise sig utilstrækkeligt. Så der blev for Vejlen til lystskov for Rudkøbing. Efter europæisk forbillede vandt sport, kurophold bygget nye lystbådehavne i både Rudkøbing, Dage- og badeliv indpas i disse kredse. I 1899 var der et løkke, Spodsbjerg, Lohals og Bagenkop. Ørstedsparken i Rudkøbings nordlige udkant var badehotel i Lohals, og inden 1. Verdenskrig også et oprindelig byfoged Hans Sagers private have, som i Spodsbjerg. Både færge og jernbane spillede en I dag er turismen måske Langelands vigtigste erhverv. byen fik tilbudt mod at omlægge den til bypark. væsentlig rolle for den spirende turisme. I 1919 op- Hvor kystens kulturhistoriske hovedtræk drejede sig Haven åbnedes for offentligheden i 1884, men om- stod den første sommerhuskoloni på Hov Nordstrand. om udnyttelsen af havets føderessourcer, er det nu lægningen til park med pavillon skete først i 1906. I de økonomiske vækstår fra 1960’erne blev nye de rekreative ressourcer, som er det væsentligste Senere blev Galgebakken og Hineanlægget med sit store sommerhusområder udstykket ved Ristinge, potentiale. friluftsteater i Rudkøbings østlige udkant anlagt. I Stoense, Løkkeby og Bukkemose. I dag er der ca. flere af de mindre byer blev ligeledes anlagt parker 2.050 sommerhuse på Langeland. og åbne anlæg, bl.a. Lindelse bypark og Fredsbjerg i Bagenkop. Parkerne vandt indpas på et tidspunkt, Kommunale søbadeanstalter blev opført mange steder hvor bybefolkningerne voksede, og hvor fritid, nye ved købstæderne i begyndelsen af 1900-årene. Det skønhedsidealer og nye tilladelige samkvemsformer var ofte store og vidtløftige trækonstruktioner med blev udviklet. separate bassiner og solplateauer for mænd og kvinder. I forbindelsen med udbredelsen af villaen som bo- De fleste er for længst borte. Men resterne af sætningsform vågnede også bybefolkningens interesse Rudkøbings badeanstalt fra 1925 findes stadig ved for prydhaven. Selv rækkehuse blev udstyret med små Bellevue, om end i nogle ydmyge omgivelser bag repræsentative forhaver - i modsætning til de nytte- det tidligere svineslagteri. Kapsejlads en sommeraften ud for Rudkøbing. betonede baghaver. Bellevue i Rudkøbing er et godt eksempel herpå.

23 KULTURMILJØER - RUDKØBING INDTIL 1915

Byens hovedakse

Rudkøbings bykerne er ikke alene repræsentativ for Byens sydlige afgrænsning, umiddelbart bag Øster- de mange købstæder, som opstod i Danmark i 1100- gades, Torvets og Brogades baggårde og haver, står 1200 årene. Den har tillige klare og velafgrænsede særdeles markant på grund af vådområdet Vejlen udviklingstræk fra 1800-årene, og er i en enestående og det sparsomt bebyggede højdedrag Rue. To af de bevaringstilstand, som medgiver den helt usædvanlige reneste og smukkeste eksempler på denne by- og oplevelses-, fortælle- og kildeværdier. landskabsmæssige sammenhæng kan ses ved ejen- dommene Østergade 24 og Brogade 15 - henholdsvis Østergade opsamlede trafikken og ledte færdslen op købmand Bays gård og Apotekergården. til Torvet, hvorfra Brogade gav forbindelse videre ned til havnen. Denne længdeakse udgør byens Byplanens klare form og hovedaksens konstituerende stærkest strukturerende enkeltelement. Fra denne indflydelse herpå er absolut et af Rudkøbings væsent- akse, og indenfor et stort kvartbueslag mod nordøst, ligste kulturbetingede træk. er byen udlagt.

Luftfotografiet giver et godt overblik over Rudkøbings bystruktur, hvor den dominerende og konstituerende hovedakse fra Østergade over Torvet til havnen tegner sig tydeligt nederst i billedet. Foto fra omkring 1980.

24 Østergade

Østergades indre krumme del var, som det gamle postkort viser, tidligere afskærmet fra den ydre retlinede del af det fremspringende gavlhus i nr. 34. Foto fra ca. 1907.

I Rudkøbings førende hovedgade, Østergade, ligger købmand Bays imposante gård og den gulkalkede byfogedgård smukt indpasset i gaderummets kurve.

Østergade er Rudkøbings mest livlige gade. Her Rudkøbings rige købmænd med deres store bygnings- Torvets nordside omdannet til butiksstrøg. Inde i færdes altid mange mennesker, for her ligger de anlæg boet på sydsiden, mens nordsidens bebyggelse bykernen pressede foretagsomheden husene op i fleste af byens butikker. Østergades rumform er blev overladt de mindre velståendes småhuse og flere etager, mens den perifere bebyggelse fortsat oprindelig, men bygningerne stammer i hovedsagen bygårde. måtte nøjes med én etage. fra perioden 1840 -1915. I 1745 indrettede byfoged Christian Pedersen Møller Østergades ældre del var oprindeligt adskilt fra den Den indre buede del, fra Torvet til Ørstedsgade, residensgård i Østergade 16-20. Den lå midt i gade- yngre del, idet forhuset til ejendommen Østergade stammer fra middelalderen og renæssancen. Den rummets krumning, hvor forhuset dannede bund, 32-38 skød frem i gaden og afskærmede det nye ydre, lige del fra Ørstedsgade til Østerport er anlagt uanset om man kom fra den ene eller den anden stykke fra det gamle. Den fremspringende ejendoms i 1830'erne og bebygget ca.1840-1915. side. Residensgården var byens største bolig og den vestlige del blev nedrevet i 1910 - og den østlige del eneste i to etager. Men i 1782 byggede naboen i brændte i 1913. Dette gav anledning til at udjævne Gadens syd-trukne bue får sydsidens facader til at Østergade 24 det nuværende forhus, hvis ’gebrokne’ forskellen mellem de to gadeafsnit, så det oprindelige træde frem i gaderummet, mens nordsidens facader tag med blå hollandske tegl og vældige kornlofter gaderums fine klassicisme delvist blev opløst af det trækker sig bort. I øst-vestorienterede hovedgader ragede lige så højt til vejrs. Ingen kunne være i tvivl nye, samlede gaderums stilblanding. virker nordsidens bebyggelse som en skærm for om, hvor magt og rigdom var koncentreret. vinterens kolde vinde. På sydsiden kan solens varme Senere, da Østergade blev tilpasset den kørende fanges ind i gårdrum og bygningsvinkler og oplagres Før 1850 foregik detailhandelen i købmandsgårdene trafik, kom gaden til at fremstå nedslidt. I de senere i murenes massiver, mens nordsidens gårdrum altid uden at kræve specielle butikslokaler. I slutningen år er der forsøgt at rette op på skaderne. Men en ligger i mere eller mindre fugtig skygge. Så langt af 1840’erne dukkede de første detailforretninger op. uheldig træplantning har udvisket det smukt buede tilbage i tiden som bebyggelsen kan følges, har I de følgende årtier blev det meste af Østergade og rum og sløret de karakteristiske bygningsfacader.

HAVNEGADE RAMSHERRED GRØNNEGADE SIDSEL BAGERSGADE ØRSTEDSGADE

BROGADE TORVET ØSTERGADE

Principskitse gennem Rudkøbing langs hovedstrøget fra havnen over Torvet og videre ad Østergade til Ørstedsgade.

25 Torvet og Brogade

Ruestræde 2 med det polygone maltkøllehus som husrækkens punktum.

Det gamle fotografi af Torvet med den ensartede brolægning viser det 'nøgne' byrums fine kvaliteter. Foto fra ca. 1920.

Torvet i Rudkøbing ligger udspændt mellem det Kirkegården blev nedlagt som begravelsesplads i årene til 1875. Et komplekst byggeri, som afsluttes gavlvendte, pudsede rådhus mod vest og præste- 1812, og en ny anlagt på Rue. I 1835 og 1846 opførtes på toppen af Ruestræde med en mangekantet bygning, gårdens store bindingsværkshus mod øst. den endnu stående skolebygning på Kirkepladsen. hvorfra den gamle maltkølles skorstenspibe stikker Den blev i 1921 afløst af skolen på Kastanievej. op gennem tagets top. Skråt overfor rejser bymøllens Torvet var oprindeligt blot en langagtig udvidelse af Den gamle skolebygning anvendes nu til offentlige korpus sig. Østergade, som løb op over bygrundens rygning og kontorer. faldt som en åben plads ned mod stranden og skibs- I dag er Torvet næsten helt omgivet af klassicistiske broen. I 1600-årene var hele den konvekse og lang- Præstegården i Østergade 2 danner Torvets østlige huse fra 1860-1890. Johannes Bjergs smukke vandkunst strakte sydside over Torvet og Brogade bebygget bund. Den er opført af bindingsværk i 1760. Torvet fra 1943 er placeret centralt på Torvet. Møberingen med gårde og huse helt ned til stranden. Brogades 6, på hjørnet ved Ruestræde, var en af byens største omkring vandkunsten er imidlertid ikke så vellykket. nordside havde kun bebyggelse mellem stranden og købmandsgårde med bygninger fra midten af 1700- Ramsherred. Brogade har bevaret sine udviklingstræk med de store gamle to-etagers ejendomme på sydsiden og små- Karréen mellem Ramsherred og Grønnegade var kårskvarteret bag rådhuset på nordsiden. Gaden blev udlagt til kirkegård. I 1700-årenes begyndelse opførtes aldrig et butiksstrøg, men havde til gengæld apotek, her en mindre småkårsbebyggelse. hoteller, caféer, et katolsk kapel og bygårde. Hotel Scandinavien, Brogade 13, blev opført i 1847. Ved Kirken, som efter ombygningen i 1600-årene stod siden af i Brogade 15 findes byens apotek i et forfinet med sit høje, slanke spir og svungne renæssance- klassicistisk forhus fra 1856. Sidebygningen, som gavle, dominerede hele det store torverum indtil indeholder apotekets produktionsrum grænser op til opførelsen af det nuværende rådhus. den bagvedliggende, fredede have som afsluttes mod syd ved kirkegården på Rue. Den iøjnefaldende, klassicistiske rådhusbygning er opført i 1843 efter tegning af arkitekt Jørgen Hansen Yderst i husrækken ved havnen udviklede 'Strand- Koch. Huset er lagt på den smalle grund, så gavlen gården', Brogade 25, sig i 1800-årene til en af byens gøres til hovedfacade med front mod Torvet. Ind- mægtigste købmandsgårde. Forhuset er resultatet gangen er placeret i det fremhævede midterparti, af en gennemgribende ombygning i 1852. Bag det med adgang via en stor fremspringende trappe, ligger lagerbygninger omkring en indre og en ydre hvorover der er opsat en buste af Frederik VII. Johannes Bjergs indtagende vandkunst midt på gård. Ved havnen findes det massive kornmagasin Torvet. En bronzeputto holder en fugl i hånden. med ’gebrokkent’ tag, opført i 1844. Vandet springer fra et guldæble i fuglens næb.

26 Nørregade Ramsherred Nye gader og kvarterer

Nørregades bindingsværksbyggeri udgør et usædvanlig Ramsherred - en af Rudkøbings ældste gader - trækker Rue rummer en række smukke villaer fra slutningen helstøbt bymiljø - domineret af de store købmandsgårde. sin uregelmæssige gadeflugt ned over byens rygning af 1800- og begyndelsen af 1900-årene. Rue 4 op- fra Brogade til Ørstedsparken. Foto fra ca. 1912. førtes som beboelsesbygning til Rudkøbing Damp- mølle, der brændte i 1933. I dag huser bygningen en børneinstitution.

Den indre del af Nørregade domineres af de store De beskedne huse står tæt sammenbygget langs Byens nye gader kendes på deres lige facadelinier købmandsgårde. Det er bindingsværksbyggeriets sidste Ramsherred i et uregelmæssigt forløb ned over og større vejbredder. Gaderne blev anlagt i slut- periode, som træder frem her, nøgternt og kraftfuldt. terrænet. ningen af 1800-årene langs de gamle indfaldsveje. Her opførtes små 3-5 fags boliger til den nye Nørregades mindre betydning som hovedgade fremgår Gaden har hørt med til Rudkøbing fra begyndelsen. arbejderklasse. af, at den ikke løber direkte til Torvet, men fortaber Den løb fra Brogade, bag kirkegården, mod nordøst sig i smågaderne Sidsel Bagersgade og Grønnegade langs stranden og endte uden videre. Bebyggelsen er Et tilsvarende byggeri er opført på Reberbanen, ved med dens sidestræder, Vinkældergade og Smedegade. for det meste opført på lav og fugtig bund. Bellevue og det yderste af Rue ved Teglbakken og Nørregade 12-14 blev bygget af købmand Hans Henrik på Kirkegårdsvej. Bay, forhuset i 1799 og magasinhuset i Nørregade 14 Ramsherred var oprindelig et helt selvstændigt og i 1804. Et usædvanligt helstøbt bygningskompleks isoleret sted uden for den øvrige del af byen. Hus- Med arbejderbevægelsen fulgte også kolonihave- med tagkviste, udskårne fløjdøre og dobbeltløbende rækken på vestsiden opstod først og nåede i 1600- bevægelsen. I Rudkøbing blev et område neden for adgangstrapper. årene ud til Strandgade. Østsidens bygninger blev bymøllen udlagt som havekoloni. Der ligger den opført i løbet af 1700-årene. Omkring år 1800, stadig. På hjørnet af Nørregade 21 og Strandgade 3 er samtidig med at Smedegade og Vinkældergade Rudkøbings ældste borgerlige grundmursbygning blev bebygget, voksede Ramsherred for første gang De bedrestillede borgere bosatte sig i Ørstedsgade opført i 1802. Bygningen står som et stort, svært sammen med den øvrige by. Stykket af Ramsherred og Ahlefeldtsgade mellem de ældre hovedstrøg. Men barokagtigt hus med helvalmet frontkvist og en efter Strandgade er opført ca. 1840-1890. også på den inderste del af Rue med udsigt over Vejlen kraftig markeret taggesims. samt nord for byen ved Havnegade og Platanvej med Endnu i dag viser grundopdelingen tydeligt dette udsigt over havet, byggede de velstillede i begynd- Byens sprøjtehus fra 1834, opført på hjørnet af udviklingsforløb med de lange, smalle grunde ned elsen af 1900-årene en række bemærkelsesværdige Grønnegade og Smedegade i klassicistisk stil med til stranden på vestsiden - og de uregelmæssigt villaer. Den gamle skik med at bosætte sig efter joniske pilastre og kvaderpuds, er med sine to front- udstykkede småparceller fra 1700-årene på østsiden. social og erhvervsmæssig status blev bibeholdt gavle til begge gadesider et særpræget lille hus. Endelig er der de nye lidt bredere grunde efter under nye former. Strandgade, hvorpå der opførtes nogle mere solide grundmurshuse fra 1800-årenes slutning.

Navnet Ramsherred er sammensat af ‘ros’, i be- tydningen udskud, og ‘herred’, som er en retskreds. Altså et sted, hvor byens udskud har deres regimente. Her boede folk, som levede på byens rand, daglejere, fiskere, fattige, som kun havde en perifer berøring med byen. Mellem Ramsherreds beboere og de vel- stillede borgere i Østergade, godt 100-200 meter derfra, var en verden til forskel.

Ramsherred er bemærkelsesværdig intakt på trods Rudkøbing Bymølle står højt på sin bakke for enden af sin høje alder. Men det spinkle gaderum er sårbart Småhusbebyggelsen på Bellevue er opført som en af Ruestræde. Møllehatten er midlertidigt nedtaget. og kræver en særlig opmærksomhed. De fleste af stramt disponeret husrække, der står som en markant byfront ned mod havnen og Øhavet. gadens huse er i dag respektfuldt ombygget til gode, moderne boliger.

27 KULTURMILJØER - RUDKØBING EFTER 1915

Kastanievejs nedre løb, her nr. 24 - 20, blev udbygget før 1. Verdenskrig med prunkløse og funktionsgode villaer.

Rudkøbings vækstlag. De blå toner angiver i skematisk form byens markante udviklingsspring. På Rolighedsvej ses de karakteristiske Bedre Byggeskik Rudkøbing, 1:16.000. inspirerede huse, som opførtes i 1920’erne. Her Rolighedsvej 11 - 15.

Rudkøbings vækstlag kan aflæses i bebyggelsens Med udgangspunkt i Schnohrsvejs slyngede forløb tæthed og stiludtryk. Før og efter 1. Verdenskrig op- kunne 1970’ernes blinde boligveje, som Birkevænget, førtes en ring af de karakteristiske Bedre Byggeskik Nøddevænget, Elmevænget med flere udlægges i en inspirerede huse omkring bymidten, fra Kastanievej enkel og smuk byggemodning med græsrabatter og i nord via Rolighedsvej til Jens Winthersvej i syd. I vejtræer. Parcelhusene, tidens foretrukne boligform, samme periode blev Rudkøbings nye skole opført i skød op overalt. Etagehuse kom der ikke mange af. 1921 på Kastanjevej, og sygehuset på Fredensvej gen- En mindre bebyggelse blev opført ved Spodsbjergvej, nemgik en fuldkommen fornyelse i årene 1924-26. vest for Hine.

Rudkøbing voksede herefter kun beskedent frem til Nye store erhvervsområder blev udlagt længere mod begyndelsen af 1960’erne. Rækkehusene på Fredens- øst, samtidig med at den nye Omfartsvej kunne Rækkehuse opført som boligforeningsbyggeri på vej blev opført i 1942. Da man efter 2. Verdenskrig tilføje endnu en koncentrisk kvartbue omkring Fredensvej i 1942. tog fat på Ringvejen øst om byen, anlagde man i Rudkøbing. 1948 det sydligste stykke fra Jens Winthersvej til Spodsbjergvej, som det første. Vejstykket blev anlagt Med færdiggørelsen af Omfartsvejen i 1982 var der Sine kvaliteter til trods forekommer den valgte ud- samtidig med opførelsen af de svenske træhuse på taget hul på et helt nyt kapitel af byens historie. Ikke formning imidlertid ikke helt venlig stemt over for Skovbakken i 1948 og efter færdiggørelsen af arkitekt nok med at nye bolig- og erhvervsområder kunne det omliggende landskab. De massive jordfæster Jørgen Stærmoses skråtstillede kædehuse, som lukkede betjenes fra den nye vej - det var nu for første gang virker næsten anmasende i forhold til købstadens og gabet mellem Spodsbjergvej og Jens Winthersvej. muligt at passere helt udenom Rudkøbing, hvis man landskabets beskedne dimensioner. En beplantning Ringvejsbyggeriet fortsatte med åbningen af det skulle videre til Sydlangeland. Og det var der mange, af de nøgne brinker kunne mildne indtrykket. nordligste stykke fra Brovej til Nørrebro i 1962, der skulle i de år. Dels sommerhus-turister, men i og midterstykket i 1967. allerhøjeste grad også færgepassagerer, som skulle Hvor aksen fra Østergade over torvet til havnen et smut til Tyskland fra Bagenkop. var det stærkeste bykonstituerende enkeltelement Med Ringvejens etablering blev der åbnet for før 1915, så indtager de nye vejanlæg, ringvejen 1960’ernes og 1970’ernes store byggeboom. Fra Det altdominerende bygningsanlæg i efterkrigstiden og omfartsvejen, denne position efter 1915. Frem- Ringvejen kunne byen fortsætte sin udvikling mod er uden sammenligning Langelandsbroen. Overalt, kommelighed på tværs af byen og udvikling af de øst. Den eneste mulige vækstretning, idet naturen og hvor man færdes i og omkring Rudkøbing ses høj- nye bolig og erhvervsområder kunne ikke tænkes den nybyggede Brovej lukkede af mod de øvrige broens karakteristiske bue. uden deres tilstedeværelse. verdenshjørner.

28 Skolen og sygehuset

På Skovbakkens sydside udgør de såkaldte ’finne- Den store tunge og formelle skolebygning på Kastanie- Sygehuset på Fredensvej udgør et kompleks af bygninger huse’ et helt specielt miljø. De beskedne træhuse er vej står som en fuldgyldig repræsentant for den tids fra mange perioder. Billedet viser hovedfacaden ud en gave fra den svenske stat efter 2. Verdenskrig. skolearkitektur. mod Spodsbjergvej.

Et nyt stort parcelhusområde med udgangspunkt i Også skolens nye fløj fra midten af halvtresserne Sygehusets kapel er en lille perle af et stykke nyklassi- Schnohrsvejs slyngede forløb byggemodnedes i afspejler tydeligt sin tids idealer. Det formelle er cistisk arkitektur. Alle klassicismens arvestykker er begyndelsen af 1970’erne. nedtonet til fordel for det praktiske. bragt i anvendelse: Geometriske former, doriske søjler og rene overflader.

Med fortsat befolkningstilvækst blev pladsen for Rudkøbing Amts- og Bys Sygehus blev oprettet i trang i Borgerskolen på Kirkepladsen, og der måtte 1859. Svendborg amtsråd havde under indtryk af bygges nyt. Byrådet valgte en grund i byens nordlige koleraepidemien i 1853 besluttet, at der skulle udkant ved Kastanjevej. Den ældste bygning på bygges sygehuse i alle amtets købstæder, og at man Kastanjevejens skole er en stor og svær nybarok skulle begynde i Rudkøbing. længebygning, tegnet af arkitekt Ludvig Andersen fra Rudkøbing og opført 1920-1921. Skolen var Det første sygehus blev opført på grunden ved Spods- oprindelig projekteret til at være i tre fløje. Men bjergvej, hvor sygehuset stadig ligger. Bygningen kun den ene blev bygget. var tegnet af arkitekt J. D. Herholdt og åbnede for patienter i 1862. I 1924-1926 blev hele det oprindelige Den gamle og nye skolebygning er ganske raffineret Der blev hurtigt pladsmangel. En stor ny tilbygning, sygehus nedrevet og genopbygget i fornyet skikkelse sammenbygget ved hjælp af en stor buet mellembygning, tegnet af arkitekt Mindedal Rasmussen, blev opført i efter tegning af arkitekt Frits Jørgensen, Svendborg. som mod skolegården tjener til læskur. 1955-57. Den nye bygning, som afslutter skolegården Samtidig opførtes en ny overlægebolig på Spods- mod nord, står som et enkelt og velproportioneret bjergvej 32. hus i røde tegl. Den gamle bygning og den nye fløj er elegant sammenbygget med et buet halvtag, der Allerede i 1937 måtte man i gang med en ny udvi- tjener til skolegårdens læskur. delse af hovedbygningen. Derefter var det funktionær- ernes forhold, som måtte forbedres. På Fredensvej, Behovet for plads var dog ikke dækket hermed. I lige over for sygehuset, opførtes 32 lejligheder i en 1957-58 kom der to gymnastiksale bag den nye til- ny bygning som var færdig i 1955. Tilbage stod bygning. at skaffe administrationen, lægerne, de ambulante patienter og de besøgende, bedre forhold, lige som I 1973 blev den sidste store bygning med aula, sløjd- operationsstuerne trængte til en modernisering. sal, sanglokale og flere klasseværelser opført. Bag Udvidelsen efter et projekt af arkitekterne Andreas Fra Kastanievej står Langelandsbroens buede midter- projektet stod arkitektfirmaet 'Rationelt Skolebyggeri' Jensen og N. M. Nielsen i Svendborg forandrede parti som en stor portal i synsaksen. i Odense, der byggede flere tilsvarende bygninger fuldstændig sygehusets karakter fra en åben og af mådelig kvalitet rundt om på Fyn. I 1975 blev fleksibel plan til et mere lukket kompleks. Ombyg- byggeriet afsluttet med skoletandklinikken ved ningen var færdig i 1958. Siden er der ikke sket Nørrebro. større ændringer.

29 KULTURMILJØER - RUDKØBING HAVN

Havnens udbygning gennem de sidste små 200 år har i nogen grad udvisket den skarpe grænse, der tidligere var mellem havet og byen. Men byens kanter står stadig skarpt optrukne i form af de sammen- hængende bygningsvoluminer over for havnens flade plan, hvor bygningerne 'flyder' som enkeltstående objekter uden synderlig indbyrdes sammenhæng.

Samfundsudviklingen og den moderne øsituation har medført, at flere af havnens ældre afsnit har mistet deres oprindelige funktioner. Af hensyn til en fremtidige større integration mellem havn og by, bør en samlet plan for fornyelse af havnen prioriteres højt.

Rudkøbing Havn var oprindelig kun en skibsbro for enden af Brogade. Hvornår den er anlagt er uvist, men den fandtes i 1600-årene. I middelalderen blev Vejlen syd for byen brugt som vinterhavn. Med udviklingen af skibe med større dybgang benyttede man senere Lindelse Nor.

Med skibsbroen som mole blev havnens søndre bassin anlagt i 1822-1825 og det nordre i 1847- Maleri af Rudkøbing Havn med dampskibsfærgen ’Svendborgsund’ i forgrunden. Maleriet er udført af havnemester 1850. Herved blev den oprindelige skibsbro midter- Lass Andersen fra Sønderborg i 1992 efter et ældre fotografi fra 1892. mole. Samtidig uddybede man bassinerne. Fylden blev lagt ind på stranden bag nyslåede bolværker og stendosseringer, så der opstod en bred havneplads. Molearmene løb oprindeligt kun ud til spidsen af Kort efter, i 1894, afløstes også havnehuset af det Arealet bag sydmolen blev opfyldt i årene 1925- midtermolen, så hvert bassin havde sin egen indsejling. nuværende. 1926 og indrettet med færgeleje til den nye jern- I 1883-1885 blev de forlænget, så havnen fik en bane- og bilfærge mellem Svendborg og Rudkøbing. fælles munding, hvilket gav mindre uro i bassinerne. Da byggeriet af det nordre bassin var færdigt i 1850, Ventesalen med den foranstående græske tempelgavl blev en udfyldning af stranden hen mod Strandgade står stadig som et forfinet stykke arkitektur mellem Med dampskibsfarten kom der større skibe til Rud- påbegyndt. I 1863 afsatte kommunalbestyrelsen de mere robuste nabobygninger. købing. Det blev i 1860’erne nødvendigt at udrette midler til en dæmning og anlægget af en gangvej, og uddybe Rudkøbing Løb og afmærke det med bøjer. Havnegade, på det indvundne terræn. I 1901 førtes Den støt voksende biltrafik krævede bedre forhold I 1870’erne blev midtermolen forbedret og brolagt, gaden mod nord som en strandpromenade forbi for befordringen til Ærø. I 1935 blev der anlagt et og i 1874 blev der opført et pakhus med havnefyr på Ørstedsparken. færgeleje til Marstalfærgen ved siden af jernbane- taget. Det stod yderst på midtermolen, hvor mindes- færgen. Inden da var opfyldningen af terrænet mod mærket for faldne søfolk under 2. Verdenskrig Den nye fiskerihavn fra 1910-1911 og 1916 afløste syd til et mindre industriområde i fuld gang. Lange- senere blev rejst. en lille jollehavn, der var anlagt i 1885-1886 som en lands Andels Svineslagteri opførtes her i 1933. beskeden tilbygning til den nordre mole. Samtidig med anlægget af det søndre bassin blev der i 1824 opført en toldbod ved Brogade og et havnehus Fra den nye fiskerihavns anlægstid findes stadig på Bellevue 2. Toldboden blev i 1891 erstattet af den ophalerbeddingen med spilhus og de træbyggede nuværende ved kgl. bygningsinspektør i Odense, Jens garn- og grejskure fra den tid, da Rudkøbing havde Vilhelm Pedersen, der tegnede adskillige bygninger for omtrent 100 fiskere. Fiskerihavnen og miljøet told- og postvæsnet i sit distrikt. omkring udgør sin egen lille verden på havnen.

KIRKESPIRET KORNSILOEN

FJERNVARMEVÆRKETS SKORSTEN BYMØLLEN

Rudkøbings karakteristiske havnefront med kornsiloen, kirkespiret, bymøllen og fjervarmeværkets skorsten.

30 Den gamle ventesal med det fremhævede indgangsparti Fiskerihavnens særlige miljø underbygges af redskabs- Midt på Havnepladsen står den lille ottekantede kiosk- under tempelfronten, betjener i dag Strynø- og Marstal- og garnskurene, som nærmest omslutter bassinet og bygning med sin faste stok af stamkunder omkring sig. færgens passagerer. vender ryggen til den øvrige havn.

I årene 1933-1938 blev der anlagt en bådehavn på et opfyldt terræn nordøst for fiskerihavnen. Som et sidste skud på stammen blev der i 1989 bygget en ny, stor lystbådehavn, Rudkøbing Skudehavn, med hotel og restaurant, nord for den gamle lystbådehavn. Skudehavnen tilstræber med sine gavlvendte træhuse i lyse pasteller at medgive et let og maritimt indtryk. Havnen er tegnet af Malthas tegnestue i Aalborg.

På den søndre moles yderste led står D.F.D.S. pak- hus fra 1916 - bygget af træ med tre gavlmarkerede Spilhuset ved ophalerpladsen er et fint lille træhus, Rudkøbing Skudehavn opførtes som feriecenter i porte på hver langside. Et pakhus på molens indre som i sin udformning giver mindelser om nordisk slutningen af 1980’erne. I dag er de fleste lejligheder skønvirke. udstykket og solgt. Der drives dog stadig hotel- og led, som blev bygget i 1908 til godsbefordrings- restaurationsvirksomhed på stedet. selskabet D/S Langeland, blev i 1970 indrettet til havnefogedkontor.

De to mest dominerende bygninger ved søndre mole er de store, massive, tre-fire etagers høje pakhuse. Punkthuset er opført i 1933 af Fyns Andels Foderstof, mens længehuset blev bygget i 1934 for Langelands Frøavls Kompagni. De er begge opført i røde tegl. Især punkthuset bør fremhæves for sin på én gang kompakte og elegante arkitektur.

På nordre bassins havneareal ligger Langelands Korn A/S, som i 1960’erne blev udvidet med den iøjnefaldende betonsilo. Siloen fjerner med sine næsten monstrøse dimensioner ethvert tilløb til køb- stadsidyl. På sin egen brutale vis giver den byen et karskt tilskud og medvirker til at tegne Rudkøbings særlige profil sammen med kirketårnet, møllen og fjervarmeskorstenen. De røde kæmpeinitialer LK står malet på siloens havnefront som en grafisk fanfare henover by og vand.

På havnepladsen ud for Brogade ligger en lille ottekantet, munter kioskbygning med pagodetag fra 1900-årenes begyndelse. Af andre interessante bygninger, som bidrager til havnemiljøet, skal nævnes Brogade 25’s store, gavlvendte pakhus og Langelandsbanens smukt udførte stationsbygning.

Rudkøbing Havn, 1:6.000

31 KULTURMILJØER - TRANEKÆR

Byen mellem kirke og slot

Landsbyen Tranekær, med kirken i sydvest og slottet i nordøst, alléerne, de særprægede naturforhold, skovene og hovedgårdens vidtstrakte marker med træ- bevoksede hatbakker, danner et sammensat kultur- miljø, der er enestående i Danmark.

Tranekær gods og landsby har en særpræget for- historie, som på koncentreret form fortæller om væsentlige sider af samfundets historie. I landsbyen findes en lang række velbevarede bygninger fra 1800-årene, som vidner om bebyggelsens omdannelse til residensby, og som sammen med slottet og det omgivende kulturlandskab danner et homogent kulturmiljø med meget store oplevelsesværdier.

Tranekær ligger udspændt mellem kirke og slot. Imellem disse landemærker snor byen sig omkring landevejen, der slynger sig gennem landskabet. I den vestlige del af byen falder terrænet jævnt mod syd til vådområdet Flådet. For den østlige del af byen gør det omvendte forhold sig gældende. Her falder Tranekær Slot står med spir, kamtakkede gavle og røde mure som drømmen om et eventyrslot. Her ses slottet fra terrænet mod nord til de lave arealer omkring Tuemose. hovedgaden med Herskabsstalden nedenfor.

Over Flådet er der frit udsyn til Martin Nyrops tre Den gamle, flotte lindeallé, der fører landevejen Slotsparken, som er anlagt i engelsk stil, er forsynet gulkalkede landhuse. Byen venter bag den skovbe- ind til byen fra nord, er ganske elegant udvidet med med et par 'kineserier' i form af tépavillonen ved voksede hatbakke. en ny kørebane, uden at alléen har lidt overlast. foden af slotsbanken og træbroen, som fører over Slotssøen til slottet.

En smuk lindeallé skærer sig i lige linje gennem det Kort efter åbenbarer slot og vandgrav sig og fortæller, Fløjene blev kalket lyserøde og forsynet med høje, nordlige terræn fra slottet til kirken. Alléen er anlagt at bygrænsen er passeret. blændingsprydede kamgavle. I 1948-1949 blev af Frederik greve Ahlefeldt som en privat vej i midten hovedbygningerne atter restaureret og facaderne af 1700-årene. Slottets hovedbygninger står rødpudsede, højt hævet fik den nuværende røde farve. på en stejl hatbakke øst for landevejen. Anlægget Allerede før man kommer ind i byen, aner man, at består af to sammenbyggede fløje i nord og vest og Ved ombygningen i 1860’erne blev det meste af den der skal ske noget særligt. Fra syd løber landevejen er opført i to en halv til tre etager med et ottekantet tidligere barokhave omlagt til den nuværende store langs Flådets vestside og støder, efter at have passeret trappetårn i hjørnet mod gården. Nordfløjen har park på 150 tønder land. Vest for landevejen ses den lille bebyggelse Rødby, ret ind i byens forpost, bygningsdele fra 1200-årene og er dermed det stadig rester af den gamle have. Parken blev allerede arkitekt Martin Nyrops tre gulkalkede landhuse. Fra ældste, beboede hus i Danmark. omlagt igen i 1890-1892 af havearkitekt Milner i sin nord - kort efter at Slotsmøllen er passeret - svinger nuværende, såkaldte engelske stil. Den er udformet vejen, ind i et skovområde, med den store hatbakke, Slottets nuværende skikkelse skyldes Frederik greve som et åbent, stiliseret landskab i modsætning til Iskælderbakken, på højre hånd, for at fortsætte Ahlefeldt-Laurvig, som i 1859-1865 lod arkitekt, den franske, stramt opbyggede barokhave. Foruden gennem en gammel linde- og kastanjeallé. Her har professor N. S. Nebelong forestå en grundig søen, det lille kinesiske lysthus, den fint buede træ- den østre trærække fået lov at blive stående i midter- restaurering og ombygning. Vestfløjen blev forlænget, bro og de mange gamle træer, udmærker parken sig rabatten, da man på et tidspunkt havde brug for at trappetårnet opført og lofterne ændret til kvistetager. ved sine landart-skulpturer, udført siden 1993 af udvide vejbredden. danske og udenlandske kunstnere.

32 I ladegården syd for slottet findes den såkaldte Sukker- værelse afspejles i navne som Taffeldækkerens hus, Landsbyen Tranekær flyttede til sin nuværende plads fabrik fra begyndelsen af 1800-årene. Bygningen Pottemagerhuset, Musikanthusene, Goltermannhuset i middelalderens begyndelse, og slottet opførtes sam- virker imposant med sin store husdybde og lange med flere. tidigt som en kongelig borg. Det meste af landsbyen fagfaste facader i rødlilla puds. Den er bygget til hørte sandsynligvis under slottet, som flere gange ud- sukkerfabrikation under Napoleonskrigen. Fabrika- Tranekær Kirke indtager en fremtrædende plads i byen. videde sine enemærker på landsbyens bekostning. tionen lykkedes dog aldrig, og bygningen blev i Den er fra senmiddelalderen og bestod oprindelig I 1799 blev landsbyen udskiftet i uregelmæssige stedet indrettet til brændevinsbrænderi og ølbryggeri. af et langhus med tårn på nordsiden, men fik gennem blokke. Tre gårde udflyttede. De øvrige blev i lands- ombygninger i 1804 og 1886 den nuværende udform- byen. Øst for ladegården, ikke langt fra Sukkerfabrikken, ning. Kirken ligger højt vest for landevejen i læ af ligger et løjerligt, ottekantet hønsehus, som et ejen- den skovklædte hatbakke, Humlebanke, der næsten Tranekær var længe en lille og beskeden landsby. dommeligt lille bygningsanlæg fra slutningen af skjuler kirken, når man kommer fra syd. Efter vej- 1700-årenes stærke vækst i antallet af huse skyldtes 1800-årene, opført i en gotisk tillempet stil med hønse- svinget uden om bakken åbenbarer kirken sig i al sin hovedgårdens behov for arbejdskraft, mens udvik- statuer på hjørnepillerne og et lille tårn til dueslag. herlighed, gulkalket i en let gotiseret form og omgivet lingen i 1800-årene især skyldtes den vidtfavnende af en smukt terrasseret kirkegård med imponerende generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, også Bygningskvaliteterne i Tranekær er slående. Uanset rækker af gamle linde- og kastanjetræer. kaldet 'Generalen', der var lensbesidder 1791-1832. om der er tale om gamle bindingsværkshuse opført i Det er i høj grad hans interesse for kunst, kultur og begyndelsen af 1800-årene, eller grundmurede huse Åsø ved kysten vest for byen består af en lille sam- videnskab, som medvirkede til, at den lille landsby opført efter den store brand i 1875, er der overalt tale ling bindingsværkshuse. Den lille husgruppe markerer blev omskabt til en residensby for slottets nye stab om høj håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet. stedet, hvor godset indtil begyndelsen af 1950’erne af funktionærer, tjenere og håndværkere. Den høje standard må ubetinget tilskrives grevskabet. stadig opretholdt en skibsbro til transport- og lyst- Der blev i 1800-årenes begyndelse indforskrevet sejlads. Af skibsbroen henligger nu kun rester af den mange slags håndværkere og kunstnere, hvis tilstede- tidligere ca. 50 meter lange stenmole.

Tranekær, 1:8.000

33 Ahlefeldt-Laurvig

Gaderummet i Slotsgades nordlige afsnit er præcist af- Lygten er et smukt lille bindingsværkshus med man- målt af velformede længehuse på hver sin side af vejen. sardtag. Det er opført lige syd for slottet som bolig for de udenlandske tjenestefolk.

Grevens private allé fra slottet til kirken står som en Sukkerfabrikken, som ligger lidt til en side oppe ved Øst for ladegården ved vejen mod Botofte står det katedral i sit retlinede vejforløb nordvest om byen. ladegården, er et stort, dybt længehus med sin egen såkaldte Hønsehus. Et overgivent og næsten frivolt robuste charme. byggeri med små hønsestatuer på husets forlængede hjørnepilastre.

Ved Valdemar 2. Sejrs død 1241 overgik Tranekær En senere efterkommer, kammerherre og general Han interesserede sig umådelig meget for teater og Slot til Abellinien, som det tilhørte med enkelte Frederik greve Ahlefeldt, overtog i 1721 grevskabet var i en årrække direktør for hofteatret i Slesvig, afbrydelser indtil Valdemar Atterdag i 1358 indtog dybt forgældet. Gennem sin lange besiddelsestid, inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her ind- borgen og indsatte en kongelig høvedsmand. 1721-1773, bragte han det på fode og købte i perioden rettede han teatersal i det store porthus med mansard- 1731-1755 Vestergård, Holmegård, Lykkesholm og tag ved vejen neden for slottet. I landsbyen opførtes I 1645 fik den velstående rigsråd Chr. Rantzau lenet Broløkke samt Strynø med Strynø Kalv. Af dette boliger til skuespillere og musikanter. i pant. Hans 15-årige datter, Margrethe Dorothea, gods samt Tryggelev og Fodslette kongetiender blev var i 1656 Danmarks rigeste arving. Den 31-årige stamhuset Ahlefeldt oprettet i 1765 med den be- Bygningen overfor teatersalen blev af 'Generalen' Frederik Ahlefeldt, som var rigsgreve i Lothringen, stemmelse, at det altid skulle blive ved grevskabet, opført til slottets rideheste. Mellem de to bygninger forelskede sig i hende, men faderen billigede ikke så længe dette blev ved familien. blev ridebanen lagt og syd for hestestalden et vogn- forbindelsen. Ahlefeldt bortførte derfor resolut den hus. Den føromtalte Sukkerfabrik i ladegården unge pige, og 2. Juledag 1656 lod de sig vie i en Efterfølgeren Christian greve Ahlefeldt blev i 1785 skyldes også hans virke. holstensk landsbykirke. Chr. Rantzau var rasende, tilkendt grevskabet Laurvigen i Norge og kaldte sig men måtte affinde sig med den fuldbyrdede kends- derefter Ahlefeldt-Laurvig. 'Generalen' havde mange penge, men han brugte gerning og afstod i 1659 lenet til sin svigersøn som endnu flere på sine mange aktiviteter og det store en del af datterens medgift. Siden har slægten Hans søn, generalmajor Frederik greve Ahlefeldt- hushold. To gange blev han erklæret umyndig på Ahlefeldt siddet på Tranekær. Laurvig, overtog et af Danmarks største og rigeste grund af den kolossale gæld, han pådrog sig. Tiderne godser. Han afstod grevskabet Laurvigen, men be- med napoleonskrig, statsbankerot og landbrugskrise Frederik Ahlefeldt steg hurtigt i Frederik III's gunst holdt fortsat navnet. 'Generalen' var en vidtfavnende var heller ikke gunstige. Han døde uden direkte og endte efter Griffenfeldts fald i 1676 som Chri- person og foregangsmand bl.a. inden for sundheds- arvinger i 1832, men godset vedblev at være rammen stian V's storkansler. I 1672 blev han ophøjet i den væsenet - hvor han skaffede læger, dyrlæger og om slægtens liv. danske grevestand. Af sine besiddelser dannede han uddannede jordemødre til Langeland, og inden for lensgrevskabet Langeland, som udgjorde mere end forstvæsenet, hvortil han indforskrev forstkyndige halvdelen af øen. fra Tyskland.

34 Den gamle, gulkalkede skolebygning står smukt op til vejen i den sydlige ende af Slotsgade.

På Tranekær kirkegård ligger to af de russiske flygtninge Tranekær Kirke er sammen med slottet byens mest betydende bygningsværker. De står i hver sin ende af byen, som strandede ved Påø Strand i slutningen af 2. Verdens- og konstituerer med hvert sit spir, byens fysiske og sociale orden. krig begravet. Stenene er forsynet med sovjetstatens emblemer.

Landsbyen Tranekær præges stadig af de mange På Stengadevej ligger en række enkle bindings- 'Generalens' brodersøn, Christian Johan Frederik huse, som slotsejerne lod bygge af bl.a. hidkaldte værkshuse, som smyger sig smukt ind i svinget, når greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet 'Knudegreven' hollandske håndværkere. Syd for vejen til Botofte man nærmer sig byen fra sydvest. Husene har været arvede det forgældede gods og bragte det på fode findes et smukt lille bindingsværkshus med mansard- beboet af slottets håndværkere. Umiddelbart før i løbet af perioden 1832-1856. Han byggede ikke tag opført af 'Generalen' til sin negertjener. Tranekær svinget får man et ganske godt udsyn over mod meget, men opførte dog Jægergården midt i Trane- Gæstgivergård lidt længere mod syd er opført af kirken, hen over vådområdet Flådet og med byen kær til jæger Peter Nielsen, der var grevens personlige 'Generalen' i 1802. Rejsestalden ved siden af er kravlende op ad skrænten ved Nygade til landevejen. tjener. Hans søn, Frederik Ludvig Vilhelm greve bygget omkring 1860 af gæstgiver W. From. Gæst- Ahlefeldt-Laurvig, oprettede i 1868 Asylet, en givergården fungerede som postgård indtil der i Tranekær gamle skole i byens vestende er også børnehave for børn af godsets medarbejdere. Han 1870’erne blev bygget et regulært posthus i Tranekær. 'Generalens' værk. Den er formentlig tegnet af arki- byggede endvidere i 1885 et hus på Slotsgade 52 til tekt Andreas Kirkerup og opført i 1800. Bygningen Tranekær Læseforening og stod også for kirkens Syd for gæstgivergården ligger de to Musikanthuse. er velproportioneret og står let genkendelig i gul ombygning i 1886. Husene stod oprindeligt på Lundsgård ved Kerteminde, kalk, hvide gesimser og rødt, helvalmet tegltag. Den men blev af 'Generalen' flyttet til Tranekær for at falder i øjnene på grund af det barokt fremhævede Efterkommeren, Christian Johan Frederik greve tjene som bolig for teatrets musikanter og skuespillere. midterparti og ved sin placering, lidt lavt i terrænnet, Ahlefeldt-Laurvig, indrettede læseforeningens hus 'Generalen' er også ophavsmand til mange andre umiddelbart efter et vejsving. til realskole samtidig med, at han oprettede Tranekær huse i Tranekær. Slotsgade 89, Taffeldækkerens hus, Brugsforening. Skolen blev nedlagt i 1923. Bag der oprindeligt lå ved indkørslen til ladegården, blev 'Generalen' oprettede også et lærerseminarium i en skolebygningen står endnu den gamle gymnastiksal. flyttet hertil omkring 1840. Slotsgade 87, Pottemager- bygning ved siden af præstegården. Han ombyggede Hønsehuset ved slottets gartneri skyldes også ham, huset, Slotsgade 58, Kruhøffers hus, bygget til kirken til en mellemting mellem et tempel og et ligesom han lod husene i Nygade opføre omkring Vilhelm Kruhøffer, som 'Generalen' hentede til teater, indrettede en fabrik for landbrugsmaskiner århundredskiftet til røgtere og enker efter godsets Tranekær i 1804 for at bestyre grevskabets skove. i Tranekær og anlagde skibsbroen ved Åsø. medarbejdere. Slotsgade 73-77, Goltermannhuset, opførtes til grevens sadelmager, bendrejer og dyrlæge.

35 KULTURMILJØER - FÅREVEJLE OG KRAGHOLM

En forholdsvis nyplantet allé forbinder landsbyen med hovedgården.

Hovedgården Fårevejle og landsbyen Kragholm syd for Rudkøbing har hørt sammen gennem århundreder. De indgik i et karakteristisk hovedgårdslandskab, som bestod af hovedgården, beliggende i et afgrænset område med kystskove og engstrækninger, og en beskeden rydningslandsby.

Fra Kragholm fører vejen over i en yngre allé ned til hovedgården, hvis tilplantede, brede voldsted tegner sig markant på baggrund af det flade terræn. Gård- anlægget er meget stort anlagt. Løveprydede portaler markerer adgangen over vandgraven til gårdspladsen. Fårevejle og Kragholm, 1:30.000 Længst mod vest, i en lige akse fra løveporten ligger gårdens hovedbygning, opført i nyrenæssance med siderisalitter og trappetårn. Aksen konstituerer det store gårdrum. Avlslænger, lade og forvalterbolig er beliggende på pladsens nord- og sydsider. Længerne er grundmurede og står i en skarp gul kalk. Laden, som vender sin imponerende gavl ind mod gårds- pladsen, dominerer indtrykket. Alt i alt et usædvanlig helstøbt herregårdsmiljø.

Fårevejle var vel nok den største af Langelands hovedgårde. I 1583 foretog rigsråd Erik Hardenberg en stor udvidelse af voldstedet. Over det daværende Fårevejles gårdsplads er enormt stor. Uden den Kragholmgård benyttes i dag som efterskole. Gårdan- porttårns hvælv sad en sandstensportal, hvis latinske aksefaste bebyggelse ville anlægget true med at falde lægget fremstår venligt og imødekommende i god 'fra hinanden'. samklang med efterskolens nybygninger. indskrift nævner at Erik Hardenberg omgav gården med vold og grav, for at han og hans efterkommere kunne være i sikkerhed her. Ved opførelsen af den De karakteristiske bevoksede stendiger ses på et Efter midten af 1800-årene begyndte overgangen til nuværende hovedbygning i 1868 blev stenen flyttet langt stykke af Kragholmvej. selveje, hvorefter antallet af huse voksede stærkt. Da til dets trappetårn. der ikke siden er sket nævneværdigt nybyggeri, har I 1472 var landsbyens ni gårde hoveriydende småbrug Kragholm bevaret den løse opbygning og bebyg- Ladegården blev ombygget i 1634, men brændte i under Fårevejle. De blev senere egaliseret i to gelsens afgørende præg af naboskabet til den store 1833 og 1851 og blev erstattet af de nuværende avls- størrelsesklasser. Ved endnu en egalisering i 1767 hovedgård. bygninger. Samtidig sløjfede man den største del af reduceredes antallet til seks gårde af ens størrelse. voldene og gravene. Den nuværende hovedbygning Gårdene var dog stadig meget små, tilsvarende andre Kragholmgård, som i dag er efterskole, står som et er opført i 1868 ved arkitekt D. H. Klein. Den brændte landsbyer, der lå tæt på en hovedgård. Kragholm helstøbt gårdanlæg med avlsbygninger i rødmalet kort efter, men blev genopført i samme stil. En blev udskiftet 1812 i store, uregelmæssige blokke. bindingsværk og gulkalkede tavl. Stuehuset er værdig repræsentant for tidens herregårdsbyggeri. To af byens seks gårde flyttede efterfølgende ud grundmuret, opført i røde tegl og forsynet med gule, nord for byen, mens en tredje er nedlagt. dekorative bånd. Kragholm synes opstået i senmiddelalderen ved rydninger i Henninges kystskovbælte. Den ligger Som følge af en voksende befolkning og et øget langs en slynget vej og har den temmelig løse hoveribehov på Fårevejle steg antallet af huse i opbygning, som er typisk for rydningsbyer. landsbyen fra tre i 1583 til tolv i 1767.

36 KULTURMILJØER - SYDØSTLANGELANDS HOVEDGÅRDSLANDSKAB

Det sydøstlangelandske hovedgårdslandskab har sin tyngde omkring hovedgårdene Hjortholm og Skovs- gård med landsbyerne Fodslette og Hennetved, hvor kystskove og udbredte enge har tilbudt naturskønne og ressourcerige udflytningsmuligheder.

Hjortholm er den største af gårdene. Dens oprindelse kan føres tilbage til en mindre landsbyhovedgård, som i slutningen af 1400-årene lå i Fodslette. Omkring år 1600 flyttede gården ud til et område med kystskove nordøst for landsbyen.

Godsets bygningsanlæg med beboelseshus, avls- bygninger og forvalterbolig er af imponerende dimensioner og udgør, sammen med de store åbne herregårdsmarker, skove, spredte landarbejderhuse og mod øst store syltområder med diger, et velbevaret og repræsentativt hovedgårdslandskab. Hovedbygningen er et grundmuret barokhus med et teglhængt mansard- tag fra 1789. Facadens midterparti er fremhævet med pilastre og frontispice. Herudover er facaden udstyret med to små siderisalitter.

Fodslette flyttede til sin nuværende plads ved mid- delalderens begyndelse. Den har form efter den slyngede vej, som forbinder den med nabolands- byerne. Fodslette blev udskiftet i 1786, hvorefter halvdelen af landsbyens daværende 18 gårde og en del huse flyttede ud langs vejen til Sønderskovs Have. Mange er stadig velbevarede og landskabeligt smukt beliggende. Tomterne i byen blev kun til en vis grad udfyldt af ny bebyggelse, så Fodslette har bevaret et vist uberørt præg.

Den nærliggende avlsgård, Rødbjerghavn, blev i 1847 oprettet af fire bøndergårde under Hjortholm. Gården er opført som en trelænget gård. En gårdtype, som er typisk for den langelandske byggeskik på landet i 1800-årene.

Skovsgård har ikke den samme nære tilknytning til Hovedgårdslandskabet omkring Hjortholm og Skovsgård, 1:30.000 Hennetved, som Hjortholm til Fodslette. Skovsgård, som var betydelig mindre end Hjortholm, har så- ledes ikke på noget tidspunkt ejet mere end halvdelen af Hennetved. Gården kendes fra 1457. I 1760 var Skovsgård stadig en af øens mange mindre hovedgårde. Ejerforholdene har skiftet betydeligt. Gården ejes i dag af Danmarks Naturfond under Danmarks Naturfredningsforening.

Hennetved udgør et velbevaret og interessant lands- bymiljø, der er præget af en tæt bebyggelse af land- arbejderhuse og husmandssteder samt enkelte gårde. Landsbyen omtales første gang i 1231. Den er anlagt ved rydning i det østlangelandske skovbælte. Det sydøstlangelandske hovedgårdslandskab er Hjortholms hovedbygninger udgør et samletkompleks Den 4. maj 1945 landede en større gruppe franske særligt smukt ved Påø Enge med blanke vandspejl af stor variation og skønhed. og et rigt fugleliv. og russiske krigsfanger på stranden ved Påø. Til minde herom er rejst en sten ved stranden.

37 KULTURMILJØER - TRYGGELEV OG ØSTERSKOVVEJ

På strandvolden mellem moserne ved Østerskov og Langelandsbæltet har fritidsfiskerne rejst deres grejskure.

Tryggelev og Østerskovvej, 1:30.000 Østerskovvej løber i en næsten ret linje fra Tryggelev og lige ud i vandet.

Bebyggelsen, vejstrukturen og det åbne kulturland- Omkring år 1900 var kystfiskeriet fra Østerskov en skab i Fodslette og Tryggelev sogne udgør et om- næringsvej for områdets husmænd. Østerskovvej fattende kulturmiljø med karakteristiske og intakte løber vinkelret på og bogstavelig talt helt ud i vandet. spor fra en lang periode af Langelands historie - Det var således relativt bekvemt at kunne sætte joller landsbyen, udflytningen, langelandsbanen, kyst- og fiskefartøjer i søen. Garnhuse fra dette tidsrum fiskeriet og senest det nye kraftvarmeværk. findes stadig på strandvolden.

Tryggelev er ligesom Fodslette en adel-kirkeby, hvis I 1800-årene udviklede Tryggelev sig til et oplands- gårde lå spredt langs den slyngede landevej. I 1600- center med et blandet erhvervsmønster. Langelands- årene var byen inddelt i fire baller (småbebyggelser), banen førtes igennem byen i 1911, og der blev op- Østerballe, Sønderballe, Nørreballe og Kinderballe. ført en del huse i stationsbystil. Østerskovvej 49 er et godt eksempel på den trelængede Midt i Tryggelev findes landsbyens romanske kirke Tryggelev Station er særdeles velbevaret med sin gård, der er så karakteristisk for Langeland. Fjerde- siden er markeret af hæk og træ. med sengotiske tilbygninger. Den udgør sammen træoverbyggede perron, som er udstyret med en stor med den fredede kirkelade, stengærder og resterne spidsbuet portal. Den er placeret for enden af et lige af den gamle præstegård en helhed af betydelig stykke vej, der anlagdes samtidig med banen. kulturhistorisk værdi. Landsbyen blev udskiftet i 1789 og de fleste gårde og huse flyttede ud langs Denne måde at indbygge banelegemet og stationen Østerskovvej. i byplanen har været anvendt over hele landet. Den har både en funktionel baggrund - idet jernbanen Hovedparten af de udflyttede gårde og huse findes ofte tangerede den eksisterende by og derfor havde stadig. Beboelsen er flere steder opført parallelt med behov for en vejforbindelse til byen - men også en vejen, hvilket sammen med hækkene i vejskel frem- arkitektonisk, idet vejstykket satte den nye stations- hæver vejens rumlighed. Det gælder således Østers- bygning i perspektiv. kovvej nr. 35, 14, 16 og 37. Men også små, trelængede gårde knytter sig til Østerskovvej, fx nr. 49, der med sine hvidkalkede mure og stråtækte tag åbner sig mod vejen, kun adskilt fra denne med en lav hæk og et Østerskovvejs rette linjeføring understøttes af hækplant- enkeltstående træ. ningen og husenes placering.

38 KULTURMILJØER - RISTINGE OG SØGÅRD

Gårdene i Ristinge står skulpturelt med udlængernes hvidkalkede gavle op mod vejen.

Ristinge, 1:30.000 En dejlig sydvestvendt sandstrand står til rådighed for Ristinges bade- og sommerhusgæster.

Landsbyen, skibsbroen og sommerhusområderne Søgårds nuværende bygninger udgør sammen udgør hovedelementerne omkring Ristinge. Sammen med gårdens omliggende marker med velbevarede med nordet og klinten udgør de et sammensat og stengærder og stenpæle og de udstykkede statshus- spændende kulturmiljø. mandsbrug et værdifuldt kulturmiljø.

Ristinge er en senmiddelalderlig rydningslandsby Området ved Søgård lå oprindeligt isoleret fra den anlagt på en ø, idet Ristinge Nor oprindeligt helt øvrige del af Langeland på grund af Magleby Nor, afskar forbindelsen til Langeland. Gårdene lå uregel- Søgårds Mose og Fakkemose. mæssigt omkring en slynget nord-sydgående vej eller vejforte. Byen står stadig med en markant bygnings- I 1673 oprettede Frederik Ahlefeldt hovedgården profil, hvor der mellem gårdenes hvidkalkede gavle Søgård af tolv øde gårde i Søndenbro. Gården lå til skiftevis gives mulighed for indkik i gårdrummet grevskabet indtil dets afløsning i 1928. I henhold til På stejlepladsen ved Ramshøj løber solens stråler og udkik mod horisonten. Gårdene blev egaliseret lensafløsningsloven afgav gården 49 ha. til staten, gennem de vådglinsende garn. i 1600- og igen i 1700-årene og udskiftet i 1820. som udstykkede jorden i syv husmandsbrug og en Kun tre af landsbyens ti gårde flyttede ud. Også tillægsparcel. hovedparten af de 12 huse blev i byen. Langeland er ikke i udtalt grad præget af sådanne Et af Langelands største og mest velbeliggende bebyggelser, men de findes her og der, bl.a. ved sommerhusområder er vokset op umiddelbart syd Søgård på den sydligste del af Langeland. for byen. Dermed er en gammel økonomisk og funktionel diversitet videreført i moderne former. Gården blev opkøbt af staten i 1990 for bl.a. at skabe bedre levesteder for dyr og planter og for at Fiskeri har spillet en vigtig rolle i Ristingeboernes rejse skov på det skovfattige Sydlangeland. Den er husholdning. Det krævede oprindeligt ingen særlige siden blevet solgt til en privat ejer. anlæg. Den nærliggende havn, Ramshøj, synes anlagt som bådehavn ved midten af 1800-årene, bl.a. til Søgårds hvidkalkede bygninger med optrukne brug for paketfarten. Havnen er ikke særlig stor, gesimser og kampestenssokkel er fra 1857. Hoved- men har dog anløbsbro med grejskure og en beskyt- bygningen er i en etage med afvalmet tegltag og en Søgård er en god repræsentant for Langelands mange tende stenmole. Ved molens landhæfte udgør et lille bred gavlkvist ud mod gårdspladsen. større gårde. Et enkelt og velproportioneret anlæg. græsareal fiskernes stejleplads, hvor garn og ruser hænges til tørre i solen.

39 KULTURMILJØER - MAGLEBY NOR

De snorlige afvandingskanaler skærer sig ned i Magleby kirke kan ses viden om. Den står som et En fint tilhugget romansk gravsten neden for kirketårnet norets flade bund. kendingsmærke i landskabet. fortæller om de gamle stenmestres fortrolighed med den hårde granit.

Det store tørlagte nor med dets grøfter, pumpestation, sluse og mindesten udgør et sammenhængende kulturlandskab af stor betydning.

Magleby Nor påvirkede gennem årtusinder afgørende de topografiske forhold på Sydlangeland og indvirkede kraftigt på områdets bebyggelse og vejsystem. Noret afskar næsten helt forbindelsen til Langelands sydende.

Fra nord løb landevejen over Høje Bro i norets bund ved Broløkke og videre øst om Fakkebjerg over Søgård til Bagenkop. Bebyggelse samlede sig omkring landevejen midt gennem det klimamæssigt udsatte område. Jorden i sognets sydlige del blev oprindeligt drevet fra Søndenbro, det øvrige fra Nordenbro. Det er Høje Bro som har givet anledning til navnedelingen.

Inddæmningen af Magleby Nor i midten af 1800- årene ændrede afgørende de visuelle og topografiske forhold på Sydlangeland. Lærer Chr. Harboe tog i 1852 initiativ til at danne et aktieselskab til norets inddæmning, og i de følgende år blev der anlagt nogle små dæmninger mellem Klisebjerg, Skibholm (Trindbakke) og Øen. Stormfloden i 1872 ødelagde dæmningerne, men de blev erstattet af nye året efter. En sten ved Vesteregnsvej markerer stormflodens Magleby Nor, 1:30.000

vandhøjde. Et nyt stort afvandings- og opdyrknings- Ved vejreguleringen har området imidlertid mistet arbejde blev gennemført i 1944-46. en del af sin oprindelige identitet og opbrudt be- byggelsen, så dens sammenhæng er blevet udvisket. I det udtørrede nor ligger de tidligere småøer, Klise- bjerg, Skibholmen, Øen, Store Bogø, Vejlebjerg og Den tidligere nære sammenhæng mellem bebyggelse mod nordøst det betydelige voldsted Borgbjerg. og naturgrundlag fremstår stadig tydelig. De foran- dringer, som er indtrådt med norets tørlægning og den Kirken i Magleby ligger højt på en bakke på nordsiden nyere vejføring, afspejler tillige selv væsentlige sider af det inddæmmede nor. På genanvendte kvadre af den nyere samfundsudvikling, og indgår dermed fra det oprindelige apsiskor findes arkadefriser, som som vigtige elementer i det sammensatte og sær- sammen med den fritliggende romanske gravsten prægede kulturmiljø. knytter kirken til den gravsten i Bregninge på Tåsinge, der er signeret af Mester Bo. Der er en interessant sammenhæng fra hovedgården Broløkke i øst, via den tidligere kunsthøjskole i Bedre Den nyere tids stærke trafik til og fra Bagenkop- Byggeskik stil, forbi præstegården og præstegårds- Pumpestationens nyttebetonede arkitektur tegner Kielfærgen gjorde det nødvendigt at regulere lande- laden op til den højt beliggende Magleby kirke. Et sin skarpe profil mod himlen. vejen gennem den lange slyngede vejby. usædvanligt opbud af velartikulerede bygninger.

40 KULTURMILJØER - BAGENKOP

I Stormgade er beboelseshusene opført efter den samme 'der er kvaliteten til forskel’ - et godt motto! Fiskernes grejskures og redskabshuses tilfældige byggelinje. Et fint og ensartet gadestrøg med små placering giver anledning til mange overraskende forhaver foran hvert hus. synsvinkler.

åbenbarer sig først, når man er relativt tæt på. Lande- vejen fortsætter i hovedgaden, hvor forretningerne findes, og løber direkte ned til havnen. Her ligger fiskerflåden, Sydlangelands Maritime Efterskole og færgelejet.

På havnen udgør fiskernes grejskure et særligt miljø med småhuse der synes at ligge mere eller mindre tilfældigt mellem hinanden, efterladende et labyrintisk mellemrum af gangforbindelser.

Umiddelbart syd for havnen, langs Klintevej og Stormgade, findes byens ældste del. Ejendommene er små og ens i størrelse og bebygget med beskedne femfags-huse med sadeltag. Husene ligger ofte helt ud til vejen, hvad der giver bebyggelsen et tæt og pit- toresk udtryk. I vest strækker byen sig ned til havet. Flere steder er bebyggelsen kun adskilt fra bølgerne af en høj betonmur. Den gamle bydel ligger i læ af Bagenkop Bjerg, som hæver sig stejlt mod havet. Bjergets skråning henligger som en åben fælled, hvor fiskegarnene tørres. Med det dalende fiskeri og færgefartens ophør er Bagenkop stillet i en vanskelig situation, som kræver opmærksomhed og nytænkning.

Bagenkop, 1:8.000

Havnen med sine mange forskellige bygninger udgør beskrives Bagenkop som udskibningssted med et be- sammen med Bagenkops gamle bydel et spændende tydeligt fiskeri fra omtrent 65 større og mindre fartøjer. kulturmiljø med rødder langt tilbage til de første fiskerlejer i området. I 1911 blev Bagenkop endestation på Langelandsbanen. Stationsbygningen i Bagenkop fik en særlig markant I slutningen af middelalderen blev en selvstændig udformning med et fronttårn som fixpunkt for den fiskerkultur med egne bebyggelser og livsformer lille adgangsvej fra Østergade. I dag rummer stations- mulig på Langeland. Betingelserne for at etablere bygningen kommunens bibliotek. Stationen lå i sin sig var bedst ved Magleby Nor, både af ressource- tid lige udenfor byen, men har i dag en meget strategisk mæssige årsager og på grund af nærheden til af- placering med det gamle Bagenkop mod vest og en stor tagermarkederne i Nordtyskland. De to fiskerlejer del af de nyere byafsnit mod øst. Rester af banetracéet Bagenkop og Sandhagen kendes fra slutningen af ligger som et tiloversblevet areal vest for stationen 1500-årene. Sandhagen lå på et næs ved Ågabet, ned mod havnen. nord for Bagenkop. Det blev opgivet omkring 1620. Kommer man ad landevejen til Bagenkop, slår vejen Forholdene var stadig beskedne i 1872 ved den store en bue ud over det lave nor og fører herefter stik At fiskeriet er Bagenkops hovederhverv er man ikke stormflod. Men derefter gik det støt fremad. I 1899 mod vest med kirkens spir som pejlemærke. Byen i tvivl om.

41 KULTURMILJØER - LOHALS

Lohals er en af Langelands fire gamle færgehavne. Det gamle fotografi giver et godt indtryk af det mondæne På Tom Knudsensvej er husenes placering stramt styret Den sidste færge sejlede i 1998, da forbindelsen til liv blandt datidens badegæster. Foto fra begyndelsen af af vejbyggelinjen. Korsør blev indstillet. 1940'erne.

Lohals, 1:8.000

Havet er udgangspunkt for kulturmiljøerne omkring årsag til, at Hov Nordstrand kunne udvikle sig til en Bebyggelsen langs Tom Knudsensvej, den sydligste Lohals med fiskeri, færgefart, sommerturisme og bade- stor sommerhuskoloni. af de to parallelveje, udgøres af beskedne fiskerhuse hoteller. af samme beskaffenhed, som kendes fra Bagenkop. Allerede i 1919 opførte velhavende borgere fra Husene er opført efter en byggelinje i den samme Med 1800-årenes paket- og rutefart voksede Lohals’ København de første sommerhuse. Turismen udgør gadefront, hvilket, sammen med husenes ensartede betydning som udskibningssted. Allerede i 1850 kunne fortsat en stor del af erhvervsgrundlaget for området. udformning og placering, giver bebyggelsen en passagerer fra Hov to gange om ugen stige på hjul- arkitektonisk fasthed. damperen Zephyr, der gik i regelmæssig fart med Foruden kolonien på Nordstrand, er der i 1970’erne gods og passagerer mellem København og Rostock. udstykket et meget stort sommerhusområde syd for Badehotellet, som i dag er indrettet til plejehjem, En egentlig havn blev anlagt 1860-1861, og i løbet byen ved Stoense Udflytter. ligger i den sydlige ende af hovedgaden, lige hvor af de følgende par årtier kom der vækst i det lille vejen svinger ind i byen. Bygningen, en stor hvid- bysamfund. I 1873 fandtes 52 hjemmehørende fartøjer. Lohals’ byudvikling har først og fremmest fundet malet, tre-etagers kasse med en fremskudt stueetage, sted omkring havnen og byens indfaldsvej fra syd. er typisk for de tidlige 1900-års badehoteller. 1921 kaldes Lohals for en ladeplads med 156 gårde I 1900-årene voksede byen ind i landet ad to paral- og huse. Befolkningen var steget stærkt fra 501 i lelgader, der omkransede et stort grønt område. Selv om bygningen i dag fremtræder stærkt om- 1911 til nu 609, og der var opført bl.a. badehotel og bygget, får man en god fornemmelse af det format, adskillige badepensionater. I de følgende år kulmi- Her ligger Lohalsgård med campingpladsen. Mod som den oprindeligt har repræsenteret. nerede udviklingen. øst løber gaderne sammen i et enkelt forløb videre frem til landevejen mod Hov. Her står den relativt I 1869 begyndte overfarten til Korsør. Den ophørte nye kirke, tegnet af arkitekt A. H. Klein, fra med udgangen af 1998. Forbindelsen var en væsentlig 1870’ernes begyndelse.

42 KULTURMILJØER - SPODSBJERG

Spodsbjerg rummer betydelige, men stærkt fragmen- terede rester fra forskellige tidsperioder. Fra færgeleje og fiskerflække over stations- og badeby til den nu- værende situation, hvor færgefarten og især turismen udgør et væsentligt fundament for byens økonomi. Den stærke sammenblanding af ældre og helt moderne miljøer er ret usædvanlig for Langeland. Det mest helstøbte miljø findes omkring de tre havne: Færgehavnen, fiskeri- og lystbådehavnen.

Færgestedet Spodsbjerg nævnes første gang i 1472, Spodsbjerg Station er, som de to øvrige af Langelands- Der er opført mange spøjse sommerhuse i Spodsbjerg. men er formentlig ældre. Herfra foregik sejladsen banens endestationer, ekstraordinært rigt udstyret. Fx her, hvor pagodetaget strækker sit beskyttende tagudhæng ud over husets firkantede kasser. til Lolland fra en lille færgebro. Der opstod også et ubetydeligt fiskerleje, måske i renæssancetiden. Stedet var tillige udgangspunkt for omegnens bonde- fiskere. I 1858 nævnes det, at beboerne i Spodsbjerg har nogen bifortjeneste ved søfart og fiskeri. Men allerede i 1873 anføres, at der ved Spodsbjerg har dannet sig et fiskeriselskab, som har en betydelig bedrift.

I 1884 blev der anlagt en dampfærgebro med an- lægsplads på nordsiden. Det skete efter at Sydfynske Dampskibsselskab havde overtaget færgefarten. På sydsiden opstod med tiden en lille fiskerihavn bag en mindre mole, som udgik fra dampskibsbroen.

Spodsbjerg med sine udstrakte strande blev endvidere et søgt badested. Der opførtes et badehotel i begynd- elsen af 1900-årene. Det gamle imposante hotel med søjlebårne altaner til havsiden kan stadig ses på hovedgaden. De første sommerhuse ved Drejet blev bygget. Siden har sommerhusbyggeriet præget Spodsbjerg på afgørende vis. Især i 1960’erne og 1970’erne voksede antallet af nye sommerhuse dramatisk.

I 1994 blev en stor lystbådehavn med 180 pladser anlagt for at skabe mere plads til fritidssejlerne. Også færgehavnen er blevet udbygget. En ny hurtig- rute åbnede i 1975. Den krævede nyt færgeleje, ventesal og vejforbindelse. Ruten har siden fået en Spodsbjerg, 1:8.000 del konkurrence fra Storebæltsbroen.

Spodsbjerg er vel nok Langelands mest sammensatte Der var format over bymiljø. Her støder nyt og gammelt sammen ganske datidens indkvartering. Her ses badehotellet uformidlet. Fantasien har fået lov at blomstre med Solvang fra 1913 på sommerhuse i mange udgaver. hjørnet af Spodsbjergvej og Pederstrupvej. Foto fra 1920'erne. Foran tilkørselsarealerne til færgen ligger Lange- landsbanens fornemme stationsbygning, som i Spodsbjerg har fået sin helt egen udgave. Pudset og rødmalet og med et imposant midterparti, adskiller den sig fra banens øvrige stationsbygninger.

43 KULTURMILJØER - STRYNØ OG STRYNØ KALV

Befolkning og historie

Strynø har en spændende bygningshistorie. Ved gadekæret Postens Dam, først for i byen, ses et af Pe’ Bagers små femfags huse.

Strynø og Strynø Kalv, 1:30.000

Strynø og Strynø Kalv hører til de mest fascinerende Landsbyen blev anlagt på det højeste sted, inde på De 21 husmænd med jord fik lodder på den nord- og egenartede af øhavets kulturmiljøer. De oprinde- midten af øen. Gårdene lå i en krans om en indre vestligste del af øen. Udskiftningen var en afspejling lige livsbetingelser var landbrug og fiskeri. Men med plads, forten. I 1588 noterede biskop Jacob Madsen af ældre brugsforhold, men i en nytildannet skikkelse. søfartens udvikling i 1800-årene ændredes forholdene. i sin visitatsbog, at der var 30 gårde på øen. Frem til Af gårdene udflyttede alle de mindre, halvdelen af de En gruppe af sømandshusmænd etablerede sig. Deres midten af 1700-årene voksede antallet til 50, hvor større og en hovedpart af husene. De fleste i tidsrummet huse dominerer stadig bebyggelsesbilledet i Strynø det holdt sig de følgende ca. 200 år. Formentlig var 1830-1860. I dag er de små familiebrugs tid forbi, By, som rummer store bevaringsværdier. Også den det befolkningens udnyttelse af ålegræs til gødning, og mange af bygningerne finder en alternativ skarptskårne og stadig eksisterende udskiftningsfigur som fra 1600-årene åbnede for et mere intensivt og anvendelse. må prioriteres højt i en bevaringssammenhæng, højere ydende landbrug. tillige med andre kulturbetingede anlæg som skibs- Det ældre udskiftningslandskab står optrukket af broen, kirken, skolen og møllen. Befolkningen fortsatte med at vokse i 1700-årene. enrækkede læhegn, som en fysisk markering af de Gårdene blev egaliseret i to størrelsesgrupper, og da 200 år gamle skelgrænser. Hegnslovene fra 1869- Strynø er en lidt langstrakt bakke, som har fået sin antallet af gårde ikke forøgedes, etablerede den 1872 satte her som andre steder fart i hegnsplant- nuværende afgrænsning ved landsænkning gennem voksende befolkning sig som husmænd, der bosatte ningerne. Men betydningen af læ blev først almindelig de sidste 5.000-6.000 år. Siden yngre stenalders sig på ledige grundestykker på byjorden. Forten blev accepteret ind i 1900-årene. Også dette kulturtræk afslutning findes kun få arkæologiske spor efter således efterhånden tæt bebygget. er i dag truet af landbrugets moderne brugsformer. mennesker. Strynø blev først atter beboet ved til- flytning i senmiddelalderen. Tilflytterne havde ikke Strynø blev udskiftet i 1810. Man anvendte en adgang til gavntræ eller brændsel og andre nødvendig- blandet stjerne- og blokudskiftning til henholdsvis heder på selve øen. Men middelalderens udviklede de større og de mindre gårde. Stjerneudskiftningen landbrug og et vist mål af vareproduktion og markeds- udgik fra landsbyen og optog det meste af øens økonomi, gjorde det realistisk at slå sig ned på midterste del. Blokudskiftningen blev udlagt omkring Øhavets småøer. to parallelle veje i nord og syd.

44 Sømænd og byggeskik

Op ad Kirkevej hænger blåregnens graciøse blomster- På Skippervej 5 står dette lille, fine og renfærdige klaser ud over vejskellet. bygningsemsemble.

Livstræsprossen er et særkende for dørenes vindues- udsmykning på Strynø.

Fra midten af 1800-årene havde øhavets hastigt voksende handelsflåde behov for arbejdskraft. En del af befolkningstilvæksten på Strynø fandt beskæf- tigelse ved at tage hyre i flåden, og kunne dermed forblive på øen i stedet for at rejse væk. Mere og mere På Stjernegade er et andet af de små sømandshuse godstransport flyttede dog efterhånden over på de indfanget. Her forsynet med to høje skorstenspiber og det karakteristiske, tværstillede anneks. mange jernbaner, som blev anlagt i perioden ca. 1870-1910, og da handelsflåden efterfølgende gik fra sejl til motor, svandt behovet for arbejdskraft ind. Livstræsprossen fra Strynø er kun registreret et Byggeskikken afspejler bygherrerne. Det var først Bebyggelsen i Strynø By stammer i hovedsagen fra enkelt sted uden for øen, så sprossemesteren har søfolk i handelsflåden, der frem til ca. 1880-1890 perioden 1860-1910, da først sømænd, siden skippere været at finde blandt øens snedkere. byggede sig huse. Efterfølgende var det hoved- og fiskere etablerede sig efter gårdenes udflytning. sageligt småskippere. Deres position viser sig i form Fra omkring 1880 fik husene sadeltag. Øst-vest- af større, facadeorienterede huse, til forskel fra de Kort efter midten af 1800-årene var Strynø et klondike orienteringen blev bibeholdt i store træk, men ind- tidligere uprætentiøse boliger for lønarbejdende for driftige folk, hvoraf mange var ærøboere. Mølle- gangsdøren blev placeret ud til gaden, uanset om søfolk. Senere byggede nogle enkelte fiskere sig bygger Mads Jørgensen, bager og murer Peder der var tale om gavl eller langside. Bygningens huse. Stemningen blev mere stilfærdig, og omkring Christensen Jeppesen, kaldet Pe’ Bager, og købmand udstrækning var næsten kvadratisk. Gavlene var 1. verdenskrig var det stort set forbi med at bygge Christen Albertsen kom fra Ærø som tilflyttere. udsmykket med blændinger og savsnitstik, og lang- nye boliger. siderne ofte forsynet med sålbænksbånd. Gulkalkning Indtil omkring 1890 blev de fleste huse bygget af var her et traditionelt farvevalg, men også hvid- De grundmurede huse var solide og har holdt Pe’ Bager. Hans huse var små øst-vestorienterede kalkning var almindeligt. rimeligt godt gennem tiden. Da væksten gik i stå, bygninger med lave halvvalmede tage. De havde blev de ikke heller ikke udskiftet eller opblandet ofte tjæret sokkel, pudset og hvidkalket murværk Fra 1890 blev bygningskroppen forlænget og soklen med nye. Tværtimod er mange løbende blevet om- og grønmalede vinduer med to opsprossede rammer. sat af kløvede marksten, facaderne blev tungere ud- bygget, så de modsvarer nutidens krav, men med Midt på en af husets langsider sad en tofløjet ind- smykket, sadeltaget fik gavlkamme, og husene blev, respekt for det oprindelige hus’ konstruktioner og gangsdør med ruder øverst, hvori var indfældet den som noget afgørende nyt, orienteret efter gaden. Denne udseende. for Strynø karakteristiske livstræsprosse. Sokkel- gruppe af huse afløstes i 1900-1910 af en ny type i stenene var genbrug fra stengærderne mellem blank mur og med en mere stilfærdig dekoration. gårdstofterne.

45 Byens plan

Vegetation i Strynø By er et relativt moderne træk. I interiør er engelsk inspireret med udskåret trægotik 1803 fandtes øens eneste træer i præstegårdens have. i loftskonstruktionen. Sammen med opførelsen af de nye huse blev der imidlertid plantet træer. De ændrede afgørende byens På en åben plads foran kirken står et genforenings- rumlighed og landskabets udseende. Et kulturhistorisk træ og en genforeningssten. Den gamle landsbyskole træk, som er medvirkende til at skabe den intimitet på pladsens østside er nu privatbolig, men dens og tæthed, som i dag er karakteristisk for Strynø By. tilknytning til kirken ses endnu af, at bygningens nordende bryder igennem kirkegårdsgærdet. I 1905 Et andet markant træk er de klippede hække mellem byggede man en ny skole nordvest for byen. Den er gader og huse. Selvom hækkene ikke er særlig høje, bygningsfredet tillige med Strynø Mølle, som blev udgør de et rumskabende element, som medvirker rejst på øens vestvendte strand i 1832. til at fastholde forestillingen om den tætte by. Med sejladsens større betydning øgedes behovet for Den stjerneformede gadestruktur i byen har rødder en skibsbro. Brovejen ned til en lille dækmole blev tilbage i anlægstiden. Man skulle ud til markerne, udlagt ved udskiftningen i 1810. Den første skibsbro overdrevene, stranden og holmene fra Majtræpladsen blev bygget i 1866 med økonomisk bistand fra stam- Strynø kirke ligger smukt bag kirkepladsens høje i byens midte. I 1600- og 1700-årene blev forten ud- husejeren, Christian greve Ahlefeldt-Laurvig. Deraf træer. fyldt af gårde og huse, men vejstrukturen bibeholdtes. det tidligere almindelige navn 'Grevebroen'. Damp- Ved udskiftningen blev der trukket nye veje på færgen mellem Rudkøbing og Marstal kunne imidler- markerne fra de ældre udfaldsveje. Deres forløb var tid ikke lægge til på grund af ringe vanddybde, så bestemt af jorddelingen. Landsbyens udfyldning af gods og passagerer måtte fragtes frem og tilbage på huse i tiden 1860-1910 respekterede den ældre gade- mindre både. År 1900 blev broen forlænget så struktur, men bebyggelsen blev tættere, så vejnettet færgen kunne anløbe. fik en strammere form. På brohovedet opførtes et lille læ- og pakhus, som Fra Majtræpladsen løber Kirkevej mod nord forbi en i en nyere version står på samme sted. Broen fik række karakteristiske, hvidpudsede huse op til kirken stenbelægning omkring 1925, og telefon og el i og kirkegården. Den overraskende store kirke er op- begyndelsen af 1930’erne. En både- og jollehavn ført i 1867 efter tegning af Ove Petersen og Jens på sydsiden er anlagt i 1920’erne. I 1954 blev der Vilhelm Dahlerup - to af datiden bedste arkitekter. indrettet et egentlig færgeleje for at lette af- og De forestod bl.a. opførelsen af Det kgl. Teater. Kirken tilkørslen. Strynø fik egen bilfærge i 1966, da Syd- Ved Skippergades udmunding i Ringgaden åbnes står i gule flensborgsten, en særlig smal teglsten, fynske Dampskibsselskab ophørte med besejlingen. for udsigt over markerne og øhavet mod Strynø Kalv. og er opmuret med halvrunde blændinger. Kirkens

Strynø by, 1:8.000

46 Strynø Kalv

Strynø Kalv hedder den lille ø, der ligger umiddel- Øen er ganske lav med tre meter som højeste punkt. bart vest for Strynø. Øen er i dag ubeboet men Både Strynø og Strynø Kalv var inddigede, men gårdene som klumper sig sammen midt på øen digerne viste sig utilstrækkelige ved den store storm- husede førhen tre familier. flod i 1872. De blev efterfølgende forstærket og udbygget. I middelalderen kunne øen kun bære en enkelt gård. Den fandtes i 1480, hvor Svendborgs borgmester I 1921 boede 26 mennesker på øen. Gårdene var berettede for kongen, ’at de som bo og bygge på beboede og i drift til 1970. De anvendes nu til Thurø, Strynø, Strynkalv, Birkholm og de øvrige fritidshuse. Smaaøer i Øhavet, trods Forbud, skader Svendborgs Borgere med deres ulovlige Handel og Sejllads.’ Strynø Kalv har i århundreder udgjort et lille mikro- kosmos - hvor øens beboere i princippet har kunnet I 1588 noterede biskop Jacob Madsen lakonisk i sin leve hele livet, fra fødsel til død, alene under himlens visitatsbog: ’Stryn Kal, en liden Ø der hos (dvs. ved store bue. Strynø); en Gord paa.’ I midten af 1600-årene blev Sirligt arrangerede forhaver forekommer mange steder gården delt i tre. Formentlig var årsagen også her, at på Strynø. Som her ved Møllevejen. brugen af tanggødning åbnede for et højere ydende landbrug.

Flere af Strynø Kirkes gravsteder står særlig formfaste Yderst på Grevebroen fortæller husets skilt, at vi på grund af den selvstændige hegnsplantning på alle er på Strynø. Der er sørget behørigt for pendlernes sider. cykler, mens de passer deres arbejde i Rudkøbing.

Strynø Kalvs bebyggelse, bestående af tre gårde, klumper sig sammen på midten af øen. Foto fra ca. 1955

47 BYGGESKIK

Byggeskik i Rudkøbing

Den fremherskende byggeskik i Rudkøbing var indtil slutningen af 1800-årene klassicistisk. Klassicismen karakteriseres ved et enkelt formsprog og en behersket disponering af husets facader. Husene står ofte på en høj sokkel. Facaderne er rytmefaste og pudsede.

Fornemme klassicistiske huse er forsynet med et fremhævet midterparti, enten som en frontispice eller en midtrisalit. Begge er indbygget i tagkon- struktionen. Underliggende er facaden ofte udsmykket med stiliserede søjler i form af pilastre eller liséner. Motivet er den græske tempelgavl med den søjlebårne trekantfront. Herudover er facaden forsynet med gesimser ved etageadskillelser og tagfod, samt vinduesindfatninger og fordakninger. Opstreget kvaderpuds kan optræde på hele facaden, eller alene stueetagens, hvor den skal illudere tyngde og styrke. Apotekergårdens 14-fags forhus fra 1856 i Brogade 15, er et af Rudkøbings fineste klassicistiske huse. Apotekergården og Strandgården i henholdsvis Gadefacaden domineres af en 5-fag bred midtrisalit på hvis rygning er opsat en lille tagrytter med klokke. Brogade 15 og 25 er gode eksempler på sådanne forfinede klassicistiske huse. Mere jævne og borger- lige eksempler kan ses i Ørstedsgade 13 - 21. Endelig kan det simple klassicistiske hus, som gjorde det ud for arbejderens bolig, ses på Kirkegaardsvej og Nørrebro. Her er der kun få dekorative elementer og detaljer. Det er alene det beskedne hussnit med den taktfaste vekslen mellem vinduer og murpiller, der afslører den klassicistiske herkomst.

Fra slutningen af 1800-årene til 1. Verdenskrig ind- trådte en reaktion mod klassicismens beherskede Ørstedsgade 13 - 21 udgør en mere borgerlig udgave Kirkegårdsvej 10 - 28 har ligeledes klassicismens byggemåde. Man søgte tilbage til det mere romantiske af det klassicistiske byhus. enkle formskema som forbillede. og bevægede. Renæssancens herregårdbyggeri blev et forbillede for mange. Men også det nordiske og centraleuropæiske i form af skønvirke og jugend vandt indpas som stilskabende udtryksformer. Gode eksempler herpå er det store hus i Østergade 36-38, Spodsbjergvej 30 samt villaerne på Rue 31, Rue Villavej 1, 3 og 6 samt Havnegade 22 og 102.

Sidstnævnte, et dobbelthus med fælles overdækket indgangsparti, gavlvendte sidepartier, stor facade- højde og - efter engelsk forbillede - lavtsiddende førstesalsvinduer, peger hen på de bygningsidealer, som efter 1. Verdenskrig slog igennem som Bedre Spodsbjergvej 30 fra 1907 er et godt eksempel på skøn- Byggeskik. virkestilen fra århundredets begyndelse.

Bedre Byggeskik forsøgte som bevægelse i 1920’- erne at hæve kvaliteten i det mere prunkløse villa- og landbyggeri. Forbilledet var det håndværks- mæssigt fornuftige og funktionelt indrettede hus, opbygget over en korsformet plan med høj kælder og udnyttet tagetage. I en kvartcirkel omkring det gamle Rudkøbing fra Havnegade over Rolighedsvej til Østerport ser man disse halvvalmede bygninger, stående på høje sokler og med pudsede facader. Havnegade 102 er et stort velbygget dobbelthus, opført Havnegade 22 hedder ’Rosenborg’, og det er vel også, i 1912. Huset viser hen til den senere Bedre Byggeskik hvad det henviser til med sine hollandske renæssance- bevægelse i 1920’erne. gavle og frodige udsmykning.

48 Samtidig med Bedre Byggeskik, og som en udvikling heraf, havde klassicmen en kort opblomstring. Et godt eksempel herpå er Rue 37. Den renlivede ny- klassicisme ses i sygehusets kapel med sine absolutte former og doriske søjler.

Tilbøjeligheden mod det fornuftige og funktionelle har præget byggeriet i Rudkøbing lige op til vor tid. Rækkehusene på Fredensvej, kædehusene på Ring- vejen og 1960’ernes og 1970’ernes parcelhusbyggeri kan indskrives i denne tradition.

Egentligt funktionalistisk byggeri er ikke særlig fremherskende i Rudkøbing. Den fritliggende villa på Sagers Allé 1 fra 1934 er imidlertid en god repræsentant. Weidemanns Bindegarnsfabrik lå her, indtil den brændte i begyndelsen af 1930’erne. Den blev i 1936-1939 genopført i Peløkke, umiddelbart Rue 31 fra år 1900 er et gennemført eksempel på skønvirkestilens motivverden, med bl.a. reminiscenser fra den nord for Rudkøbing. Her er administration og bolig nordiske vikingetid. Jf. rygningens udvendige tagstol og de dragelinende brandstænger ved alle tagspidserne. opført som umiskendelig funktionalisme, med klare maritime referencer.

Endelig er Nørrebro 22 en spændende blanding af nyklassicisme mod gaden og funktionalisme til gården.

Det tæt-lave byggeri fra 1970’erne og 1980’erne, som fx boligerne ved Skindhandlervej peger dog igen hen mod det mere pittoreske og romantiske. Med det allerseneste villabyggeri syd for Humblevej ses en tendens til, at det funktionelle viger for det Rue 37 fra 1925 viser udviklingen fra Bedre Byggeskik Kapellet ved sygehuset giver mindelser om C. F. Hansens mere udvendige og repræsentative. hen mod den senere nyklassicisme. klassicisme. Jf. Slotskirken og Domhuset i København.

På Sagers Allé 1 i Rudkøbing ses en villa fra 1934, opført i den moderne bevægelses kubistiske formsprog.

De tidligere beboelsesbygninger ved Weidemanns Det tæt-lave byggeri fra 1970’erne og 1980’erne har Nørrebro 22 står til gården med funtionalismens hvid- Bindegarnsfabrik har lånt de runde former fra skibs- også sine gode repræsentanter på Langeland. Som her pudsede facader. Også de store altaner og hjørne- byggeriet. i Skindhandlerparken. vinduerne kan henføres til denne stilretning.

49 Byggeskik på landet

Gregers Begtrup skrev i 1806 om byggeskikken på landet: 'Landets Bøndergaarde ere ikke saa smukke i Bygning, ei heller saa store, som de fyenske, da det er her brugeligt, ligesom paa Ærø og de øvrige smaa Øer under Fyen, at sætte en Deel af Sæden i Hæs ved Gaarden.'

Den trelængede gård, som ses overalt på øen, er netop et resultat af dette, at sætte kornet i hæs. Det vil sige til tørre i det fri. Herved var behovet mindsket for større bygningsrum, og gårdene er opført med stuehuset, alene flankeret af en staldlænge og en mindre ladebygning. Den åbne, fjerde side er ofte afsat med en lav hæk eller et eller flere træer. Mange af de tre-længede gårde er så små, at gårdrummet får en særligt intim karakter og et næsten lilleput- agtigt udseende. Den trelængede gård har mange fine repræsentanter på Langeland. Men Brandsbyvej 36 indtager alligevel en Som karakteristiske og gode eksempler på den tre- helt særlig plads på grund af sit imponerende stuehus, sin lidenhed og de rødkalkede længer. længede gård skal nævnes Brandsbyvej 36 med det særligt fint formede stuehus med midtrisalit, og Østerskovvej 49 med stråtækte længer samt hæk og træ på fjerdesiden. Endelig skal fremhæves gård- anlægget fra Påø Strand, som ligger i læ af den vestfor liggende hatbakke.

På Langeland er der blevet bygget stuehuse i bin- dingsværk til omkring 1860, jf. Hannebjergvej 4 i Hennetved. For udlængernes vedkommende fort- satte man stort set i alle 1800-årene med at bygge Bækkebovej 3 repræsenterer den noget større udgave En meget anvendt placering af det langelandske i bindingsværk. Enkelte udlænger er endda blevet af den trelængede gård. Længerne står i bindingsværk, byggeri på landet, er på læsiden af en hatbakke. mens stuehuset er opført i grundmur. Eksemplet her stammer fra Påø Strand. opført i bindingsværk helt op til begyndelsen af 1900-årene. Men det har været i forbindelse med gårde, der blev flyttet ud på marken, hvor stuehuset blev grundmuret og de gamle længer genopført.

Et godt eksempel på en sådan udflyttet gård er Bækkebovej 3 med bindingsværkslænger og grund- muret stuehus med gennemgående sålbænk.

Efter 1. Verdenskrig og som følge af lensafløsningen blev en række husmandsbrug opført forskellige steder på Langeland. Brugene er for det meste opført som Det typisk tolængede husmandssted forekommer Ved hovedgårdene ses ofte rækker af landarbejderboliger. tolængede anlæg - stuehus og udlænge. Byggestilen fortrinsvis på Sydlangeland. Ovenstående eksempel er Husene er nøgterne og i en god håndværksmæssig opført i forbindelse med udstykningen af Søgård. kvalitet. Her fra Nedergård på Nordlangeland. har en vis overensstemmelse med den tilsvarende Bedre Byggeskik fra byerne.

I forbindelse med etableringen af Langelandsbanen fik især Humble karakter af stationsby. Langs Hoved- gaden er opført en række villabyggerier i røde tegl, fx nr. 27, 29 og 31. Det er enkle længehuse, hvor den ene halvdel af huset står med en gavlkvist i fuld taghøjde ud mod gaden. En god, rummelig, men også lidt kedelig hustype, som imidlertid skulle blive umådelig populær. Hvor nutidens hovedveje førtes gennem de gamle Også Humble kan henvise til sine hovedvejsvillaer. landsbyer opførtes ofte større villaer, som adskilte sig Eksemplerne her er karakteristiske for en bundsolid markant fra landsbyens øvrige huse. Fra hovedvejen og snusfornuftig byggeform med en stor rummelighed. gennem Snøde ses dette flotte Bedre Byggeskik hus.

50 Bindingsværk og grundmur

Sted og tradition udgør byggeskikkens grundlæggende forudsætninger. Stedet bestemmer materialernes art og omfang, og traditionen bestemmer materialernes anvendelse og de konstruktive principper.

Byggeskikken ændres og udvikles hen over tid - på grund af løbende tilpasninger og på grund af ind- flydelse udefra. Byggeskikken er først og fremmest bestemmende for det almindelige byggeri og i mindre grad for det specielle og enestående byggeri.

Bindingsværk er i princippet elementbyggeri, idet dimensionerne i fagene er ens. Et fag er traditionelt ca.130 cm bredt og består af et sæt stolper, en bjælke, et sæt tagspær samt vægflade og tagflade fra stolpen hen til næste stolpe. Det kan være næsten umuligt at sige, hvornår en bindingsværksbygning er fra, fordi man let har kunnet føje ekstra fag til eller fjerne et. Præstegårdens forhus i Østergade 2 er opført i 1760. Huset står i 18 bindingsværksfag med et helvalmet tag Yderligere var det almindeligt, at gammelt tømmer og en dominant afvalmet midtrisalit. blev genanvendt i skillevægge eller som fyldtømmer.

De langelandske skove er lidt under middel i størrelse, og derfor var det langelandske bindingsværk ikke så stort og rigt som i fynske og østjyske skovegne. Men heller ikke så spinkelt som på Sjælland.

Bindingsværksbyggeriet har ikke været forbeholdt det landlige byggeri. I Rudkøbing er det ældste, eksisterende bindingsværkshus fra sidste halvdel af 1700-årene. Særligt skal præstegården og købmand Bays gård i henholdsvis Østergade 2 og 24 fremhæves for deres smukke og velproportionerede forhuse. Men også bindingsværksgårdene i Nørregade 12- 14 og 15-19 skal fremhæves.

Den første offentlige grundmurede bygning på Langeland er den gamle skole i Tranekær. Bygningen er opført af grevskabet i år 1800 og blev snart efter- fulgt af andre grundmurede bygninger som Sukker- fabrikken i 1811. I Rudkøbing blev det første grund- murede hus opført i 1802 af toldinspektør Barthold Hoe på hjørnet af Nørregade og Strandgade. Det følgende grundmurede hus er opført i 1838 i Nørregade 21 er Rudkøbings første grundmurede bygning. Et stort, svært hus i syv fag til gaden og med en stor, Brogade 3. helvalmet frontkvist over tre midterfag.

De grundmurede huse blev dog først almindelige efter 1840. De ældste fulgte bindingsværkshusene i dimensioner. De fremstod pudsede og kalkede og ofte med halvvalmede tage. Fra 1880’erne blev det røde teglstensbyggeri almindeligt, og der opførtes et stort byggeri af arbejderboliger såvel i Rudkøbing som på landet. Efter 1900 blev en del huse opført i cementsten og fik cementstenstage i stedet for de traditionelle tegltage.

I Magleby, nedenfor kirken mod øst, ses dette fine Hannebjergvej 4 i Hennetved repræsenterer den tre- trelængede Bedre Byggeskik anlæg. Byggeriet er et længede gård i gennemført bindingsværk. En stor smukt eksempel på et gennemført grundmuret hus på velbygget gård med strå på taget og gårdsplads helt landet. op til vejen.

51 BYGNINGERNES BEVARINGVÆRDIER

I de tre langelandske kommuner er der tilsammen registreret 7.666 bygninger, som ifølge BBR-regi- steret er opført før 1940. Heraf er 699 bygninger imidlertid ikke medtaget i databasen med de tildelte bevaringsværdier - enten fordi de ved ombygning fremstår som opførte efter 1940 eller fordi de ikke har kunnet registreres i marken. Skure og mindre betydende bygninger er ikke registreret.

Den samlede bygningsbestand på Langeland er 24.632 bygninger. Ca 28% heraf er optaget i bevarings- databasen. For de enkelte kommuner ser tallene så- ledes ud: Tranekær Kommune har ialt 7.798 bygninger, hvoraf 2.184 er optaget i databasen. Rudkøbing Kommune har ialt 8.141 bygninger, hvoraf 2.277 er optaget i databasen. Endelig har Sydlangeland Fordeling af de langelandske kommuners bygninger Kommune ialt 8.693 bygninger, hvoraf 2.506 er i bevaringskategorierne høj, middel og lav. Farverne refererer til farvesignaturerne anvendt på kortene optaget i databasen. på de følgende sider.

Registreringen af bygningernes bevaringsværdi er foretaget på baggrund af vurderinger af nedenstående forhold:

Arkitektur / værdien udtrykker bygningens individuelle, arkitektoniske kvalitet, fx form, proportioner og materialer. Kultur / værdien udtrykker bygningens kultur- historiske interesse, fx dens alder og anvendelse. Miljø / værdien udtrykker bygningens betydning som del af det omgivende miljø, fx om bygningen understøtter gadebilledet eller har betydning som orienteringspunkt for kvarteret. Originalitet / værdien udtrykker i hvor høj grad bygningen fremstår som da den opførtes. Tilstand / værdien udtrykker bygningens tekniske, konstruktive og vedligeholdelsesmæssige standard.

De forskellige forhold vurderes efter en karakterskala fra 1 - 9, hvor 1 er den højeste og bedste karakter.

Til slut værdisættes den samlede bevaringsværdi, ikke som et gennemsnit af ovennævnte værdier, men som udtryk for en samlet afvejning, hvori ovennævnte værdier naturligvis spiller en stor rolle. Også her anvendes karakterskalaen fra 1 - 9.

På de efterfølgende sider, som er ordnet sognevis, er bevaringsværdierne påført den enkelte bygning i form af en højrød farve for en høj bevaringsværdi, omfattende karaktererne 1 - 3, en lyserød for en middel bevaringsværdi, omfattende karaktererne 4 - 6, og endelig en blågrå farve for en lav bevarings- værdi, omfattende karaktererne fra 7 - 9.

Hvor der i det åbne land er flere bygninger på samme ejendom, angives kun farven på den bygning, der har fået den højeste bevaringsværdi. Endelig fremstår de fredede bygninger med en særskilt farve.

52 Slotsgade 20, Tranekær Kommune

Arkitektur / 1 Smuk og harmonisk bygning. Velproportioneret og med originale detaljer. Kultur / 1 Bygningen har tidligere været Tranekærs skole. Miljø / 1 Understøtter gadebilledet. Er meget synlig. Originalitet / 3 Der er isat nye vinduer på bagsiden. Tilstand / 3 Der forekommer en række skavanker. Bl.a. er taget slidt. Bevaring / 1 Der er tale om en fin gammel skolebygning, der fremstår formfast og med stor. betydning for omgivelserne.

Kædebyvej 42, Sydlangeland Kommune

Arkitektur / 3 Rødstenshus med risalitter og murede dekorationer. Kultur / 4 Oprindelig stuehus og maskinfabrik. Miljø / 4 Beliggenhed ved tingsted. Del af husrække. Originalitet / 5 Der er isat nye døre og vinduer. Tilstand / 4 Huset fremstår velholdt. Skifertag. Bevaring / 3 Tidstypisk bygning. Døren bør udskiftes.

Torpevej 10A, Rudkøbing Kommune

Arkitektur / 4 Enkle facader og velproportioneret huskrop. Oprindelig dekoration. Kultur / 4 Repræsentant for byggeri på landet. Miljø / 5 Har landstuehusets relation til gårdsplads og have. Originalitet / 4 Der er isat nye vinduer og døre. Tilstand / 5 Huset har forskellige mangler. Bevaring / 4 Der er tale om et ganske pænt hus, som er en del af et samlet anlæg.

Nørrebro 61, Rudkøbing Kommune

Arkitektur / 7 3-fags hus. Tidligere blank mur - nu berappet og malet. Kultur / 5 Gammel arbejderbolig. Miljø / 5 Huset er indordnet i en husrække med ens kiphøjde og hovedgesims. Originalitet / 5 Sålbænkens rulskifte er skæmmende. Tilstand / 5 Huset fremstår i en jævn vedligeholdelsestilstand. Bevaring / 6 Der er tale om et enkelt og prunkløst hus, som indgår i en samlet husrække.

Hovedgaden 10, Sydlangeland Kommune

Arkitektur / 7 Den øverste del af bygningen har visse kvaliteter. Kultur / 7 Der har været værksted og forretning. Miljø / 6 Bygningen indgår i en husrække. Originalitet / 8 Huset er stærkt ombygget. Der er mange forskellige vinduestyper. Tilstand / 8 Trænger til vedligeholdelse. Bevaring / 7 Bygningen fremstår uharmonisk og rodet.

53 Rudkøbing Sogn

Stationsuret på Langelandsbanens hovedstation i Rudkøbing. Uret tæller alle døgnets 24 timer.

54 Rudkøbing Sogn 1:6.000

55 Hov Sogn

Fyret på Frankeklint minder mest af alt om et lidt ældre sommerhus.

Hov Sogn 1:30.000

Selv om Lohals har mistet sin færgetrafik, er der stadig fiskerbåde hjemmehørende i byen.

56 Hov Nordstrand 1:8.000

Lohals 1:8.000

57 Stoense og Snøde Sogne

Neden for Steensgårds hoved- bygning ved vandgraven ligger denne fine hvidkalkede bygning med sin klassicistiske tagrytter.

Stoense og Snøde Sogne 1:30.000

58 Stoense og Snøde 1:8.000

59 Bøstrup Sogn

Lejbølle mejeri er stadig et velholdt og spændende bygningskompleks, selv om mælken i dag produceres andre steder.

Siø, Bøstrup Sogn 1:30.000 Bøstrup sogn 1:30.000

60 Dageløkke 1:8.000

Bøstrup 1:8.000 Lejbølle 1:8.000

61 Tranekær Sogn

Tranekær Sogn 1:30.000 Herregårdslandskabet omkring Tranekær er enestående intakt, med slottet som den absolutte dominant.

62 Tranekær 1:8.000

Botofte 1:8.000

63 Tullebølle Sogn

Bjerreby mølle fra en lidt usædvanlig vinkel omgivet af træer på alle sider.

Tullebølle Sogn 1:30.000

64 Stengade 1:8.000 Tullebølle 1:8.000

65 Simmerbølle Sogn

Weidemanns Bindegarnsfabrik set lidt fra Simmerbølle Sogn 1:30.000 oven ned over produktions- og lagerhaller mod de hvide kontorbygninger.

Kassebølle 1:8.000 Simmerbølle 1:8.000

66 Peløkke, Kulepile og Rifbjerg 1:8.000

67 Longelse Sogn

Fiskerihavnen i Spodsbjerg set ude fra den yderste mole.

Pederstrup 1:8.000 Longelse Sogn 1:30.000

68 Nørre Longelse 1:8.000

Spodsbjerg 1:8.000 Sønder Longelse 1:8.000

69 Skrøbelev Sogn

Skrøbelev Sogn 1:30.000

Et udsnit af løveportalen, som flankerer indgangen til Fårevejle hovedgård.

Kragholm 1:8.000

70 Gammel Skrøbelev og Ny Skrøbelev 1:8.000

Torpe 1:8.000

71 Fuglsbølle Sogn

Skovsbos vestlige længebygning spejler sig i den foranliggende sø.

Fuglsbølle Sogn 1:30.000

72 Fuglsbølle og Snaremose 1:8.000

73 Lindelse Sogn

Lindelse præstegård og kirke hører til et af de fineste bygningsmiljøer på Langeland.

Lindelse Sogn 1:30.000

74 Lindelse 1:8.000 Hennetved 1:8.000

Vindeby 1:8.000 Herslev 1:8.000 Illebølle 1:8.000

75 Humble Sogn

Landsbyen Hesselbjerg er en udflytterlandsby fra Humble. Den nævnes første gang i 1461 og er karakteristisk ved sine mange gårde beliggende inde i byen.

Humble Sogn 1:30.000

76 77 Kædeby 1:8.000

Humble 1:8.000

78 Ristinge 1:8.000 Brandsby 1:8.000

Havbølle 1:8.000 Hesselbjerg 1:8.000

79 Tryggelev Sogn

Stationen i Tryggelev er typisk for Langelandsbanens stationsbygninger med deres karakteristiske ’skæve’snit.

Tryggelev 1:8.000

Tryggelev Sogn 1:30.000

80 Fodslette Sogn

Fodslette er en adelby med kirke. Byen, som har hørt under hovedgården Hjortholm, nævnes første gang i 1339. Byens gårde og huse ligger uregelmæssigt og spredt. Kirken og den foranliggende trefløjede skole danner et helstøbt bygningsmiljø.

Fodslette Sogn 1:30.000

Fodslette 1:8.000

81 Magleby Sogn

Stormflodsstenen ved Vesteregnsvej fortæller om vandhøjden under stormfloden i 1872.

Dovns Klint på sydspidsen af Langeland står stejlt og skulpturelt ud mod havet.

Magleby Sogn 1:30.000

82 Søndenbro 1:8.000

Bagenkop 1:8.000

83 Sædballe og Magleby 1:8.000

84 Strynø Sogn

Pladsen foran Strynø Kirke domineres af et stort egetræ. Oprindeligt stod de eneste træer på Strynø oppe ved kirken og præstegården. I dag er Strynø By præget af Strynø Sogn 1:30.000 en rig vegetation.

Strynø Kalv 1:8.000

Strynø By og havn 1:8.000

85 FØLGEGRUPPENS ANBEFALINGER

Hatbakke ved Vindebyvej 10. Trægruppen på toppen forstærker bakkens vertikal.

Rudkøbings profil - vinklet mellem kirken og Langelands Kort.

Med udgivelsen af Langeland atlas er der skabt et nettet i en GIS-baseret udgave. Herved fås en let- om beplantninger ved vejsving, hækplantninger og overblik over øens bevaringsværdige kulturmiljøer tilgængelig adgang, hvor man ved at pege på en stendiger ved skel. og enkeltbygninger. Det er følgegruppens håb, at det lokalitet i kortet kan fremkalde de oplysninger, som fælleskommunale atlas må medvirke til en koordineret er knyttet til den udpegede lokalitet. Rudkøbing Følgegruppen er endvidere meget opmærksom på, at og afstemt indsats i de tre kommuner. Kommune har tidligere lavet en bevarende lokalplan mange landsbyer rummer enestående kvaliteter, som for Strynø og Strynø Kalv. Dette arbejde bør fortsættes, ved uheldig huludfyldning, ukarakteristisk beplantning Atlasset har både en praktisk og sagsorienteret således at der under alle omstændigheder udarbejdes og utilpassede ombygninger kan ødelægges for be- funktion, men også en turistfremmende funktion. bevarende lokalplaner for at beskytte de unikke standig. Det er således følgegruppens klare holdning, Følgegruppen skal i den anledning anbefale, at der kulturmiljøer som fx Rudkøbing bymidte og Tranekær. at den ovenfor omtalte ombygningsvejledning skal fremstilles en plakatserie, som retter sig både mod indeholde anvisninger på bygningspleje for både by- grundejeren, som vil bygge om eller til, og mod Byudviklingen i Rudkøbing, Tranekær og Bagenkop og landhuset. Ligesom den skal tage højde for de turisten, som besøger Langeland. bør respektere den nære sammenhæng, der er mellem bymæssige sammenhænge. byen og det omliggende landskab. Rudkøbings afgræns- Plakaten kan ikke stå alene, men bør følges op med ning mod Vejlen skal opretholdes i sin nuværende For Rudkøbings vedkommende er en renovering af en fælles vejledning om, hvordan man griber en skikkelse, gerne med en opstramning via fastlagte Østergade og Torvet påtrængende. Beplantningen byggesag an, når man har et bevaringsværdigt hus. byggelinjer. Tranekær bør ikke vokse ud i lavbunds- i Østergade passer ikke til gaderummet, ligesom Endvidere bør der udarbejdes foldere med turforslag, områderne syd og nord for byen, og Bagenkop bør Torvets indretning og møblering trænger til en mere som fortæller kortfattet om de kulturmiljøer, som ikke udbygges længere op ad Bagenkop Bjerg, end bevidst arkitektonisk bearbejdning. turen omfatter. til den nuværende bygrænse. Foruden en vejledning i god bygningspleje bør der Det er følgegruppens holdning, at de mange oplys- I det åbne land finder følgegruppen det af største efter følgegruppens mening udarbejdes retningslinjer ninger, som bygningsregistreringen rummer om de vigtighed, at de kulturtræk som er almindelige på for skiltning, både butiksskiltning og henvisnings- enkelte bygninger, bør gøres tilgængelige på inter- Langeland i dag bliver fastholdt. Det drejer sig fx skiltning.

86 Langelands havne er inde i en udvikling, hvor en række af de traditionelle havneaktiviteter som fx færgedrift, banevirksomhed, værftsindustri og andet er under afvikling. Til gengæld trænger andre aktiviteter sig på - fx ferielejligheder, kongres- og mødesteder eller simpelthen byudvikling med boligbyggeri. Havnene indeholder under alle omstændigheder store potentialer, som bør udvikles med respekt for de ofte meget originale miljøer, som er tilstede i havnene.

Landlig idyl ved Hjortholm, set fra en lidt usædvanlig Følgegruppen er naturligvis opmærksom på, at en vinkel nord for gården. fortsat høj bygningskvalitet kræver en økonomisk opfølgning. I den anledning anbefales nedsat bygningsforbedringsudvalg, som med offentlig støtte efter Byfornyelsesloven - og med udgangs- punkt i atlassets bygningsregistrering - kan kana- lisere midler ud til de bevaringsværdige bygninger og ejendomme.

Følgegruppen skal endvidere anbefale, at kommunerne opretter såkaldte ’sprossekasser’, hvorfra grundejerene kan søge om hjælp til fx at isætte de rigtige vinduer Skovsgårds Mølle fra 1904 står højt på sin bakke eller lægge det rigtige tag, idet ’sprossekassen’finan- med møllegården beliggende nedenfor. sierer forskelsbeløbet mellem fx standardvinduet og det vindue, som passer til huset.

For at styrke bevidstheden om godt byggeri, bør kommunerne oprette en bygningspræmierings- ordning, hvor man hvert år - fx på Arkitekturens Dag den 1. oktober - uddeler en pris til den eller de grundejere, som har ladet opføre et smukt nybyggeri eller foretaget en om- eller tilbygning af høj bygningsmæssig kvalitet.

Følgegruppen er opmærksom på en række forhold ved Langelands kulturmiljøer, som indenfor de Gærdselsskovene eller stævningeskovene på Sydlange- En bogstavelig og charmerende skiltning fra nærmeste år kræver en afklaring. De mange tomme land udgør et spændende stykke kulturhistorie. Havnegade i Rudkøbing. huse i landsbyerne og på landet vil lidt efter lidt få en række skavanker, som på længere sigt vil fremkalde almindeligt forfald. Der skal tages stilling til deres fremtidige status. Endvidere vil et stigende havspejl i de inddæmmede områder fordre en stillingtagen til områdernes fremtidige status.

Endelig peger følgegruppen på vigtigheden af, at der ved både den offentlige og private planlægning sikres fysisk adgang til kommunernes natur- og kulturmiljøer. Og at der ved den kommunale plan- lægning iøvrigt disponeres således, at kulturmiljøets tre grundlæggende temaer- natur, kultur og arkitektur- i fremtiden indgår med samme vægt som de traditio- nelle kommuneplantemaer som fx erhverv, uddannelse og boliger. En fremadrettet og hensigtsmæssig hånd- tering af kulturmiljøtemaet vil måske på længere sigt vise sig at rumme Langelands allerstørste potentiale. Tryggelev Kirke og den foranliggende kirkelade udgør et enestående og særpræget stykke bygningskultur.

87 LITTERATURLISTE

Amt', Fyns Amt, Miljø- og arealafdelingen 1992. Fyns Amt: Landsbyregistrering i Fyns Amt, Foreløbig orientering, Fyns Amt, Udvalget for Teknik og Miljø, 2. oplag 1989. Fyns Amt: Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Rudkøbing Kommune, Fyns Amt, Udvalget for Teknik og Miljø, 2. oplag 1992. Fyns Amt: Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Tranekær Kommune, Fyns Amt, Udvalget for Den kinesiske pavillon i Slotsparken, Tranekær Teknik og Miljø, 2. oplag 1992. Fyns Amt: Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Sydlangeland Kommune, Fyns Amt, Udvalget for teknik og Miljø, 2. oplag 1992. Mortensøn, Ole og Larsen, Hans: Møller og møllefolk Fyns Amt: Regionplan 2001 - 2013, Fyns Amtsråd 2001. - på Langeland. Rudkøbing 1982. Mortensøn, Ole: 'Færen går' - 150 års langelandsk H færgehistorie. Langelands Museum 1999. Hansen, Hans Erik: Botofte - en landsby på Langeland. Botofte 2000. N Hastrup, Frits: Danske landsbytyper. Århus 1964. Nordlangeland. Vandreture i Statsskovene nr. 104. Skov- og Naturstyrelsen 1996. J Nørrevang, Arne og Lundø, Jørgen red.: Jensen, Jørgen Elsøe: Historiske huse og gårde på Danmarks natur. Bd. 1. København 1979. Strynø. Nationalmuseet og Langelands Museum 1984. Jensen, Jørgen Elsøe: Fra anlægstiden til den store R byfornyelse. Rudkøbing 700 Aar. Rudkøbing 1987; Ravn, Helle: Haverne på Langeland. Tryk 15 fra s. 27-45. Langelands Museum 1990. Jensen, Jørgen Elsøe: Historiske huse og gårde i Rudkøbing Kommune: Kommuneplan 2001- Rudkøbing. Nationalmuseet og Langelands Museum. Forudsætninger, Hovedstruktur, Rammer for København 1988. lokalplanlægning. Jensen, Jørgen Elsøe: Danmarks Middelalderlige Rudkøbing Kommune: Lokalplan nr. 63 for Strynø By Byplaner. Fyn med omliggende øer. Skov- og og bygninger i det åbne land på Strynø og Strynø Kalv. På Rudkøbing havns midtermole er rejst dette minde Naturstyrelsen og Dansk Komité for Byhistorie. for faldne danske søfolk under 2. Verdenskrig. Odense 1992. S Jensen, Jørgen Elsøe: 'Forandring og funktion - danske Skaarup, Jørgen: Det ældste Rudkøbing. Rudkøbing middelalderbyer i et markedsøkonomisk landskab.' 700 Aar. Rudkøbing 1987; s. 13-21. Helge Gamrath red.: Antologi fra historiestudiet Skaarup, Jørgen: På sporet af 1600-tallets Rudkøbing. A Aalborg Universitet. Aalborg 2002; s. 104-139 Rudkøbing 700 Aar. Rudkøbing 1987; s. 22-26. Ahlefeldt-Laurvig, F.: Generalen I-IV. 1929-1931. Jeppesen, Torben Grøngaard: Smed, Per: Det fynske landskab. Brenderup 1978. Middelalderlandsbyens opståen. Odense 1981. Sydlangeland. Vandreture i Statsskovene. B Jørgensen, Steffen: Efterretninger om Rudkjøbing Skov- og Naturstyrelsen 1995. Bech, Jens: Oldtidsminder på Langeland. Kjøbstæds nuværende Tilstand. Odense 1796. Sydlangeland Kommune: Kommuneplan 1998, Tryk 1 fra Langelands Museum 1996. Sydlangeland Kommune 1999. Begtrup, G.: Beskrivelse over Agerdyrkningens tilstand K i Danmark. Tredie Bind. Kjøbenhavn 1806; s. 568-602. Kiilsgaard, Chr.: Rudkøbing kommunale T Elektricitetsværk gennem 25 Aar. Købstadsforeningens Thorsen, Peter: Langeland landskabsanalyse. Statens D Tidsskrift 1935; s. 220-222. Naturfrednings- og Landskabskonsulent 1972. Danmarks Stednavne 13. Svendborg amts Kiilsgaard, Chr.: Træk af Rudkøbing Købstads Tranekær Kommune: Kommuneplan 2000 - 2012, bebyggelsesnavne. København 1969. Udvikling. Rudkøbing 1937. Redegørelse, Hovedstruktur og Rammer for Dragsbo, Peter og Ravn, Helle: Kiilsgaard, Chr.: Rudkøbing Havns Historie. lokalplanlægning, Tranekær Kommune 2001 Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til. Rudkøbing 1947. Trap, J. P.: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Landbohistorisk selskab 2001. Kiilsgaard, Chr.: Rudkøbing. Topografi og Bystyre. Kongeriget Danmark. Speciel Deel. Første Bind II. I-IV. Rudkøbing 1949, 1955, 1970 og 1974. Kjøbenhavn 1858; s. 774-778. E Kiilsgaard, Chr.: Rudkøbing Sygehus 100 år. Trap, J. P.: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Etting, Vivian og Møller, Per Grau red.: Langelænderen. Oktober 1959, nr. 36; s. 1-4 og Kongeriget Danmark. Anden Udgave. Fjerde Deel. De kulturhistoriske interesser i landskabet. nr. 37; s. 1-2. Kjøbenhavn 1873; s. 289-293. Skov- og Naturstyrelsen 1997. Kiilsgaard, Chr.: Skibsbroen. Langelandsposten. Trap, J. P.: Kongeriget Danmark. Tredje omarbejdede Juni 1962, nr. 2; s. 1-2. Udgave. Tredje Bind. Kjøbenhavn 1899; s. 611-617. F Trap, J. P.: Kongeriget Danmark. Fjerde omarbejdede Frandsen, Karl-Erik: Vang og tægt. Studier over L Udgave, IV. Bind. København 1923; s. 649-660. dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks Langelands Museum: Kulturhistoriske bevarings- Trap, J. P.: Danmark. Femte udgave. Bind V,2. landsbyer 1682-83. Esbjerg 1983. interesser. Nyere tid. Sammenfattende kommunerapport. København 1957; s. 632-646. Fyns Amt: De fynske hovedgårde, Sydlangeland Kommune 1982. Sammenfatninger og analyser af skemaregistreringen. Lütken, V.: Bidrag til Langelands Historie. Rudkøbing V Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen 1995. 1909. Vejre, Henrik og Vikstrøm, Thomas: Det danske Fyns Amt: Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, landskab I-II. Naturens Verden 1994; s. 177-184 Nøgle til Kommunerapporter. M og 217-240. Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen 1995. Matthiessen, Christian Wichmann m.fl.: De nye tider - Fyns Amt: Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, hvordan industrialiseringen forandrede vores W Sydlangeland Kommune. Skemaer og kort, dagligdag. Nationalmuseet 1979. Winther, Th.: Fra det gamle Rudkjøbing. København Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen 1995. Matthiessen, Hugo: Gamle Gader og Gaarde i 1929. Fyns Amt: Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, Rudkøbing. Architekten XIX. 1917; s. 173-177, Rudkøbing Kommune. Skemaer og kort, 181-185 og 191-197. Fyns Amt, Natur- og vandmiljøafdelingen 1995. Mollerup, Jens: Rudkøbing - dengang. Byen i billeder Fyns Amt: Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, 1865-1915. Rudkøbing 1984. Tranekær Kommune. Skemaer og kort, Fyns Amt, Mollerup, Jens: Sundhed og sygdom. Rudkøbing 700 Natur- og vandmiljøafdelingen 1995. Aar. Rudkøbing 1987; s. 148-158. Fyns Amt: Landsbyer med særlige bevaringsinteresser, Mollerup, Jens: Rudkøbing - dengang. Byen i billeder Rapport nr. 22 i serien 'Frednings-planlægning i Fyns 1916-1965. Rudkøbing 1999.

88 Kolofon Tidligere udgivne kommuneatlas Signaturforklaring

Titel Sjælland med omliggende øer Bevaringsværdige by- og kulturmiljøer Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Fladså 1991 Frederiksberg 1994 Udgivet af Gladsaxe 1998 Dominerende bygningsværk Kulturarvsstyrelsen Helsingør 2000 Kulturministeriet 2002 Holbæk 1993 Dominerende bygningsværk Hvidovre 2000 Manuskript og registrering Hørsholm 2000 Bebyggelsesmønster Sven Allan Jensen as ved København Byatlas 1996 Arkitekt m.a.a. Robert Mogensen København Amager 1992 Bebyggelsesmønster Lektor ph.d. Jørgen Elsøe Jensen København Bispebjerg 1991 Journalist Max Melgaard København Brønshøj-Husum 1991 Højdekurver Civilingeniør Thomas Jensen København Indre By/Christianshavn 1996 Arkitekt m.a.a. Inge Smedegaard København Kongens Enghave 1993 Sigtelinier Arkitekt m.a.a. Troels Munk-Olsen København Nørrebro 1996 Arkitekt m.a.a. Lone Bechmann Jensen København Valby 1994 Udsigt Arkitekt m.a.a. Jess Heine Andersen København Vanløse 1995 København Vesterbro 1991 Enkelttræ/Trærække Foto og tegning København Østerbro 1995 Michael Bo Rasmussen og Robert Mogensen Lyngby-Taarbæk 2000 Skov/Plantage/Krat Luftfoto side 24: Rudkøbing Kommune Nakskov 1990 Luftfoto side 47: privat eje Nykøbing Falster 1993 Vej/Gade/Plads Historiske fotos og kort: Nysted 1993 Rudkøbing Byhistoriske Arkiv Næstved 1991 Græs/Grønning Nordlangeland Lokalhistorisk Arkiv Ringsted 2000 Præstø 1991 Jernbane Redaktion Roskilde 1990 Arkitekt m.a.a. Eske Møller, Kulturarvsstyrelsen Rødovre 1991 Vand Landskabsarkitekt Lis Jensen, Kulturarvsstyrelsen Rønne 1990 Skælskør 1994 Layout og korttegning Stevns 2002 Bevaringsværdier - bygninger Etcetera Design Suså 1993 Søllerød 1993 Kort Vordingborg 1995 Fredet bygning Udsnit af kort, hvortil Kort & Matrikelstyrelsen har ophavsret, er gengivet med tilladelse (G3-94) Fyn med omliggende øer Høj bevaringsværdi Bogense 1990 Repro og tryk Faaborg 1992 Middel bevaringsværdi Special-Trykkeriet Viborg A/S Middelfart 1993 Nyborg 1994 Lav bevaringsværdi Papir Odense 1997 Multiart Silk/Arctic Volumen, svanemærket Jylland med omliggende øer Oplag Brande 1992 1. oplag. 2.000 eksemplarer Christiansfeld 1992 Ebeltoft 1999 ISBN 87-91298-04-0 Esbjerg 1992 Fredericia 1995 Distribution Frederikshavn 1999 Byggecentrum Boghandel Grenaa 1995 Lautrupvang 1B Gråsten 1992 2750 Ballerup Haderslev 1991 Telefon 70 12 06 00 Herning 1992 www.byggecentrum.dk Horsens 1991 Kolding 1991 Henvendelse angående publikationen Lemvig 1996 Kulturarvsstyrelsen Løgumkloster 1999 Slotsholmsgade 1 Mariager 1994 1216 København K Nibe 2002 Telefon 72 26 51 00 Nordborg 1991 www.kuas.dk Randers 2000 Ribe 1990 Information om bygningsbevaring Ringkøbing 1993 Se Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk Samsø 1990 Silkeborg 2000 Publikationen kan citeres med kildeangivelse Sindal 1991 Skagen 2000 December 2002 Skanderborg 1997 Skive 1995 Struer 1997 Sønderborg 1990 Tønder 1993 Varde 1992 Vejle 2000 Viborg 1990 Aabenraa 1991 Aalborg 1994 Århus 1997