Hollænderbyens Gårde Udg
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Forord For at få overblik over indbyggerne i Hollænderbyens tilknytning til de enkelte gårde og huse er efterfølgende skrift udarbejdet. I forbindelse hermed først en tak til Dragør Lokalarkiv og især til Birte Hjorth, daværende lokalarkivar, som for mange år siden henledte min opmærksomhed på listerne og fremskaffede disse fra arkiverne, samt løbende forsynede mig med detailoplysninger (om Hollænderbyen), som efterhånden blev fundet i de forskellige arkiver. Som nævnt er dette arbejde lavet for at finde personernes bopæl d.v.s. hvor i byen de boede. Et arbejde, hvis væsentlige grundlag er skattelister, som er opbevarede uden for byen, da byens egne optegnelser er gået til grunde ved bybrande. Kirkebøgerne giver også mange oplysninger. Denne slægtsforskning er dog ikke et mål, men et middel til at forklare ejerskifte og andet. Hver person har et døbenavn. Det næste navn er faderens. Nogle gange har jeg været nødt til desuden at medtage farfars og oldefars navn for at adskille personerne. Ofte har der på samme tid levet 4 gårdejere af samme navn. Endvidere brugtes også familienavne, men det kunne lige så godt være moders som faders slægt eller et navn som fulgte gården. Ikke alle byens beboere er med i mine optegnelser. blandt andet kan ejerne af håndværkernes huse ikke følges, også ugifte personer er svære at følge. Ikke alle børn er med, da jeg hovedsagelig har noteret de børn, som blev i byen og fik gårde. Data for dåb-vielse-og begravelse bedes kontrolleret i kirkebøgerne, da disse data efterhånden er afskrevet mange gange. Det er min tanke at de hollandske indvandrere overtog 24 fæstegårde og derefter i fællesskab betalte skatter af 24 gårde og siden fordelte udgiften mellem sig i overensstemmelse med de faktiske forhold. Jorden var jo personlig ejendom og derfor delt i mange små stykker. Desuden var næppe alle gårdene firelængede, der har sandsynlig været både trelængede gårde og vinkelgårde, alt efter økonomisk formåen. Det betød ikke så meget, hvor i byen man boede, da jorden lå fri af gårdene og fordelt mange steder. Først efter udskiftningen 1809 blev jorden og bygningerne en enhed. Mette Maltesen, som arbejder med Ny Hollænderbyen historie og indbyggere, har i den forbindelse fundet ”Mandtals Register paa Hovedskatten" fra 1660, og senest Mandtalslister i Lensregnskaberne fra 1645 og 1657, lister som ikke hidtil har været kendt af de lokale historikere. Denne tredje udgave er udarbejdet som en følge af de nye lister. Der er desuden tilføjet skattelister fra 1673,1677 og 1683. Mette Maltesen har via skattelister og dokumenter fra Ny Hollænderbyen, fundet personer som kan spores tilbage til Den ”Gamle Hollænderby”. Hun skal have tak for fremskaffelse af nyt materiale på Rigsarkivet, samt for hjælp med indskrivning og tilretningsarbejde. 1 Rækkefølgen Nr. 1 - 99 Ved opmålingen 1682 udleverede Schouten en liste over de mænd, som ejede jord. Denne liste brugte den sædvanlige rækkefølge og det viser sig, at samme rækkefølge er brugt i over hundrede år. Landmålerne nummererede denne liste med tallene 1 – 99 som de brugte til at betegne ejeren af vedkommende jordstykke. Disse numre blev ikke brugt siden, men rækkefølgen i senere lister er den samme, så jeg har valgt at bruge disse numre gennem hele forløbet. Det er ejeren 1682 som står øverst på siden efter nummeret. De Gårdnavne som er skrevet øverst på siden er moderne det vil sige fra 1900 årene og kan findes i lokallitteraturen. De nuværende matrikelnumre er ikke dækkende da skellene har ændret sig. Den omtalte rækkefølge begynder fra nord ved leddet og følger Hovedgaden mod syd hvor alle gårde på venstre hånd optegnes, både gårde som ligger til Hovedgaden og gårde som ligger til Østsiden. Det er to gårdrækker. Den nuværende ”Dobbeltgård” har numrene 12 og 13 og ”Skrivergården” numrene 17 og 18. Gården på kirkehjørnet har Nr.35 og numrene fortsætter med den første gård syd for kirken som Nr.36. Dernæst stadig med gårdene på venstre hånd til Stubmøllegården”, som har Nr.43. Møllehuset på den anden side Møllevej er ikke medtaget, da der ikke var jord tillagt møllen. Derefter mod nord med gårdene på venstre hånd. Den nuværende ”St. Maglebygård” har Nr.47 og ”Langhøjgård” Nr.49. Ruten fortsættes til grønningen, hvor Skolegade nu er og drejer mod Kinkelgade, hvor gårdene følges mod syd stadig på venstre hånd. Her har gården ”Raagaardsminde” Nr.61. ”Marienlyst” har oprindeligt haft nummer i Kinkelgade. Ved det søndre led vendes rundt og gårdene på Kinkelgades vestside optegnes med ”Kinkelgård” som Nr.67 og ”Hollandsminde som Nr.78. Der vendes rundt ved Nr.87, som ligger bag Amagermuseet og fortsættes langs Skriversstræde hvor ”Løvegaarden” Nr.90 ligger. Derefter til Hovedgadens nordende hvor listen slutter med Nr.99. Listerne 1645 Hovedskat:Liste I ”Fortegnelse paa vores ydre, decimanter med børn og thjiunde.” Bosatte mænd med deres hustruer og børn over 15 år og tjenstefolk. Liste II ”Fortegnelse paa Huusmænd, Håndværksfolk og andre som opholder sig her i Menigheden” indsendt af Pastor Harder. 1657 Konsumtionsskat på husdyr. 1657 Liste over hvem der betaler skat af renter fra formue, samt dem som bestyrer formue for børn 1659 januar. Rola over Amagerbønder 122 mand som kunne kaldes til forsvar af volden ved Københavns Belejring. 1660 Mandtals Register paa Hovedskatten (kopskat) efter Kgl. Mayt´s brev påbudt at optages af bønder og menig almue, optaget til jul 1660. Voksne, børn og tjenestefolk er indskrevet med navn. 1660 ”Mandtals Register paa Hovedskatten (kopskat) efter Kgl. Mayt´s brev påbudt at optages af Bønder og Menig Almue, optaget til Jul 1660.” Voksne, børn og tjenestefolk er indskrevet med navn. 1661 Vedtægt for Hollænderbyen om arv og formynderi. Nicolaisen: Amagers Historie II side 203. Underskrevet af byens mænd. Øverst Schouten bG38 derefter skeepers 15 navne. Dernæst i rækkefølge fra G39. Slutter med de to gårde i Dragør. 1673 Konsumations og folkeskat: Liste over tjenestefolk 1677 Liste over 113 husstande, hvoraf 2 var uden ildsted og 1 havde kun skorstenskøkken. Resten havde skorstenskøkken og kakkelovn. Desuden var der 20 som havde bageovn. 5 havde bryggerkedler med kølle og smedene havde hver en esse. I byen var der 378 heste 780 køer og 12 stude. 1677 Erstatning for skade på skibe: Liste over 26 skøjder som er beskadiget i Kgl. Mayst. tjeneste. 1678 Der findes en liste hvor kopskat mand hustru antal børn heste køer ungnød svin eller får er 2 medtaget. Selve listen har jeg ikke, men i Henning Kjærs kartotek er disse oplysninger vedføjet enkelte gårdejere. 1680 eller deromkring. Ved at sammenholde de to fyldige lister fra 1677 og 1682 kan man få mange oplysninger om samfundets opbygning. Der er i målebogen oplysninger om jordens fordeling og beskaffenhed. Der er oplysninger om heste og kreaturhold og antallet af tjenestefolk. Det oplyses, hvem der har part i skøjter (større både) og fiskerbåde sammen med dragørmænd og hvem der udlejer jord til dragørmænd. I løbet af de 5 år skete der ejerskifte på 24 af byens 97 gårde. De 2 gårde, der mangler i 1677 er nævnt som ødegårde i 1682 og har ligget ubebygget siden afbrændingen 1659. I denne 5 års periode var 2 kvinder blevet enke og blevet siddende som gårdejere. I 3 tilfælde var gården gået fra far til søn og 2 var gået til svigersøn. 7 mænd var blevet gårdejere ved at gifte sig med en enke og 10 gårde var overgået til nygifte par, som ikke var nær familie. 1682 Målebogen af 20 september er i vid udstrækning aftrykt i nærværende. 1682 8 december. Mandtal over St. Magleby sogns tjenestefolk det være sig bøndernes børn sammesteds eller fremmede som er over 15 år. Med navne på tjenestefolkene. 1683 Kvæg og folkeskat 1690 Mand – hustru – børn – drenge begynder ved G36 De voksne tjenestefolk må være opført på en anden liste. 1692 Mand – hustru – børn eller piger – tjenestekarle eller drenge – ildsteder 1692 Fortegnelse til kop og ildstedsskat for Hollænderbyens menighed. Denne liste har den fordel at husene er optegnet på deres plads mellem gårdene. 1697 Gårdejerne og tjenestefolk med deres navne. 1699 Skatteliste. De 99 gårde er blevet til 94. De 5 af gårdene har ikke jord og er blevet til huse. Der er en særlig liste over husejere. 1699 Mandtalsliste med en del personlige oplysninger 1705 Listen begynder med præst og degn. Derefter håndværkerne. Derefter gårdejerne i sædvanlig rækkefølge begyndende med G36 som er den første gård syd for kirken. 1711 Liste med 76 gårde som havde tjenestefolk 1713 Liste med 63 gårde som havde tjenestefolk, med deres navne. 1713 De umyndiges kapitaler, som befindes at være udi St. Magleby sogn. Bestyrens navn og slægtsforhold samt summen. 1717 Kopskat og krigsstyr (skat). Præst – degn – håndværkere – for gårdejerne kun beløbet for krigsstyr (desværre ikke i rækkefølge) 1720 Krigsstyr 1720 Liste med 70 gårde som havde tjenestefolk 1723 Liste med 72 gårde som havde tjenestefolk. (hjemmeværende børn eller fremmede) med deres navne. 1730 Liste med 70 gårde som havde tjenestefolk. Også nogle håndverkere som havde tjenestefolk er opført. 1733 Branden d. 3 maj. Fortegnelse over 29 afbrændte gårde, foruden 3 andre gårde (8-11-34) som stod øde og af ingen beboet. Desuden et hus som beboedes af Pitter Pittersen husmand. 1737 Liste over håndverksfolk, som udi byen findes 1743 Liste over 22 håndverksfolk. 1743 Liste over formueskat og 5 gårdmænd som tillige holde kro, men ej have tilladelse at brygge og brænde. I alt 50 personer. 1750 Opgørelse over døde kreaturer under kvægpesten 60 navne. I alt 302 høvder. Ingen her i Menigheden har været frie, undtagen nogle husmænd som har hartkorn tilsammen 7½ tønder. 1758 Ransagning angående ulovlig brændevinsbrænden og krohold. Der blev ei fundet nogen brændevinskedler eller redskab. 6 personer tilstod ulovligt krohold. 1759 Liste over husmænd (husejere), hvis huse er bygte på byens grund 10 stk.