Oversigt Over Københavns Befæstning
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Oversigt over Københavns Befæstning Mod nord lå Garderhøj Fort, I nordøst var opført Taarbæk Fort Lyngbyfortet og Fortunfortet Hvidøre og Charlottenlund Fort I øst lå Middelgrundsfortet I vest var Bygherre: J.B.S. Estrup Trekroner og Flakfortet Vestvolden opført. (grønt for land - blåt for vand) I sydøst på Amager lå Prøvestenen, I syd lå Mosede Fort Kastrup Fort, Dragør Fort og Kongelundsfortet. Historien om Københavns Befæstning begyndte med en hovedstad i flammer og udviklede sig til et avanceret forsvarsværk. Klokken var halv otte om aftenen 2. september 1807, da døden begyndte at regne ned over København. Den danske hovedstad var omringet af fjendtlige engelske tropper, der forlangte, at danskerne udleverede hele deres flåde. Under bombardementet var Danmarks konge officielt Christian VII, men siden 1784 havde hans søn, Kronprins Frederik (senere Frederik VI), styret riget. Under det engelske angreb opholdt kronprinsen sig i Kiel, og han havde beordret Københavns øverstkommanderende, general Ernst Peymann, til under ingen omstændigheder at overgive sig. Men en ting er en ordre, noget andet er virkeligheden. De engelske brandbomber tvang København i knæ, og efter tre døgns bombardement måtte byen kapitulere. Nederlaget var alvorligt for Danmark, og lagde grunden til diskussionen om, hvordan hovedstaden kunne forsvares i fremtiden. Enden på diskussion blev, at der fra slutningen af 1800-tallet frem til 1918 blev bygget en forsvarsring baseret på datidens højt udviklede militærteknologi rundt om København. Trekroner Søfort var et befæstningsanlæg ved indgangen til Københavns havn. Søfortet udgjorde en del af Københavns befæstning. Det oprindelige Trekroner Søfort lå nogle hundrede meter nord for det nuværende. Det blev anlagt i 1713 ved at man satte tre gamle linjeskibe på grund og fyldte dem op med sten. Ét af linieskibene hed Tre Kronor. Deraf har søfortet fået sit navn. Bygningen af det nuværende søfort blev påbegyndt i 1787 ved opfyldning på stedet med jord inden for en konstruktion af nedrammede pæle. Fortet udgjorde en vigtig del af den danske forsvarslinje i forbindelse med Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor det var bestykket med hele 60 kanoner. Det var også i aktion ved det engelske angreb i 1807. Fra 1818 til 1828 og i 1860´erne blev det kraftigt udvidet. Fortet var en del af Københavns Befæstning fra 1870´erne til 1920. Det blev nedlagt som fort ved hærloven af 1922. Herefter blev det brugt til uddannelse af kystartilleriets værnepligtige indtil 1932, da det blev endeligt nedlagt. Under den tyske besættelse af Danmark blev fortet brugt af tyskerne som kaserne. Herefter stod det ubenyttet indtil 1984, da det blev åbnet for offentligheden. Fredag den 25. juni 2010 deltager Kronprinseparret i den officelle åbning af Københavns befæstning og søfortet Trekroner. Lørdag den 26. juni 2010 har offentligheden adgang til de nye oplevelser på Trekroner. Middelgrundsfortet er opført 1890-94 som en del af Københavns Befæstning, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Middelgrundsfortet var verdens største søfort. Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 67.000 m², mens selve landområdet udgør 50.000 m². Den er dermed antagelig verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land. Fortets oprindelige hovedbestykning var 5 stk. 30,5 cm. kanoner. Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i 1962. I 1969 blev der på fortøen placeret et HAWK raket batteri, som blev flyttet igen i 1984. I 2002 blev den solgt til en privat investor for 5 mio. kr.. Denne investor har i 2010 ytret ønske om at afhænde øen. Fortet er bygget på 6 meter vand, på det sted hvor Kongedybet og Hollænderdybet mødes i nord. De to andre søforter, som skulle beskytte København mod angreb fra søsiden, var Trekroner Fort og Flakfortet. Middelgrundsfortet kom til at spille en uheldig rolle i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940. Da det tyske skib med tropperne, som skulle besætte København, om morgenen omkring kl. 4 nærmede sig Middelgrundsfortet sammen med en tysk isbryder, blev der fra fortet afgivet signal til skibene om at stoppe. Da skibene fortsatte, ville man fra fortet afgive et varselsskud, men det var ikke muligt for kanonbesætningen at lade kanonen. De tyske skibe kunne således uantastet fortsætte ind til Langelinie. Episoden har givet anledning til mange myter om sabotage og forræderi, men skyldes uden tvivl, at besætningen på fortet var helt ny i tjenesten og endnu ikke havde lært at betjene kanonen rigtigt. At kanonen på Middelgrundsfortet "klikkede" fik ingen betydning for besættelsen af Danmark. Der var på intet tidspunkt tale om andet end at afgive et varselsskud. Hvis der skulle have været skudt virkningsskydning mod skibene, skulle der først indhentes tilladelse fra Marineministeriet og desuden skulle fortets 10 cm kanoner have været bemandet. Inden dette var sket, ville skibene for længst være uden for fortets rækkevidde. I efteråret 2014 blev fortet sat til salg for 16,5 mio. DKK af ejeren Peter Bech, hvilket var betydeligt mindre end de 75 mio DKK, som han forsøgte at sælge det til i 2010. Det blev senere købt af Det Danske Spejderkorps, med økonomisk støtte fra Nordea- og A.P. Møllerfonden, med hensigten at oprette en såkaldt ungdomsø, hvis aktiviteter er forventet klar til 2017.[5] Øen anses for at være privat ejendom, og grundet øens forfaldne tilstand og deraf følgende fare for at komme til skade, er der ikke længere offentlig adgang til øen. Flakfortet er en kunstigt skabt ø, anlagt i 1910-16 på et eksisterende flak. Øen har været benyttet af militæret frem til 1968, senest som raketbase. Fra 1969 til 1975 lå stedet ubevogtet hen, hvorefter bl.a. Dansk Sejlerunion i perioder har haft brugsretten. I 2001 blev stedet solgt af det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme A/S til Malmökranen AB. Der er adgang til Flakfortet med Spar Shipping i sommermånederne med afgang ud for Nyhavn nr. 71 i København. Batteriet Lynetten blev bygget helt tilbage i 1767-1780, men blev først armeret i 1848. Det er et åbent jordværk med en 50 meter lang face samt en østlig flanke på 120 meter og en vestlig på ca. 25 meter. Batteriet er anlagt på en ældre jordopfyldning bar træbolværker, på nord og nordøstsiden beskyttet af et stenglacis og en betonbeklædning. Mellem selve Lynetten og Revshalen findes en lille havn med betonkajer og en vanddybde der tillod sejlads i havnen med motortorpedo- både. Batteriet var i 1864 bemandet med 165 mand. Brystværnet er ca. 5 meter tykt, indvendigt beklædt med en 1 meter tyk betonmur. På selve facen findes 4 traverser med enten ammunitionsmagasiner eller belægningsrum indbygget. Disse er dækket af 3-4 meter jord og 3-4 meter beton. Højre flanke afsluttes i en 16 meter høj travers og et ammunitionsmagasin med et rum. Dette er dækket af ca. 2 meter beton og 20 meter jord. Batteriet var i 1911 bestykket med: 4 stk. 29 cm. lang haubits M/1891 på højre flanke 4 stk. 15 cm. lang stål kanon L/30 opstillet med to på venstre flanke og to på facen 2 stk. 75 mm. Hurtigskydende stålkanon L/30 3 stk. 47 mm. Hurtigskydende stålkanon L/44 opstillet med en på venstre travers og to på østre flanke udenfor den store travers 2 stk. 8 mm. To-løbede mitrailleuser 1 90 cm. projektør 1 60 cm. projektør 4 kikkertstationer Bemanding ca. 180 mand Batteriet Lynetten blev bygget helt tilbage i 1767-1780, men blev først armeret i 1848. Det er et åbent jordværk med en 50 meter lang face samt en østlig flanke på 120 meter og en vestlig på ca. 25 meter. Batteriet er anlagt på en ældre jordopfyldning bar træbolværker, på nord og nordøstsiden beskyttet af et stenglacis og en betonbeklædning. Mellem selve Lynetten og Revshalen findes en lille havn med betonkajer og en vanddybde der tillod sejlads i havnen med motortorpedo- både. Batteriet var i 1864 bemandet med 165 mand. Brystværnet er ca. 5 meter tykt, indvendigt beklædt med en 1 meter tyk betonmur. På selve facen findes 4 traverser med enten ammunitionsmagasiner eller belægningsrum indbygget. Disse er dækket af 3-4 meter jord og 3-4 meter beton. Højre flanke afsluttes i en 16 meter høj travers og et ammunitionsmagasin med et rum. Dette er dækket af ca. 2 meter beton og 20 meter jord. Batteriet var i 1911 bestykket med: 4 stk. 29 cm. lang haubits M/1891 på højre flanke 4 stk. 15 cm. lang stål kanon L/30 opstillet med to på venstre flanke og to på facen 2 stk. 75 mm. Hurtigskydende stålkanon L/30 3 stk. 47 mm. Hurtigskydende stålkanon L/44 opstillet med en på venstre travers og to på østre flanke udenfor den store travers 2 stk. 8 mm. To-løbede mitrailleuser 1 90 cm. projektør 1 60 cm. projektør 4 kikkertstationer Bemanding ca. 180 mand Batteriet Lynetten blev bygget helt tilbage i 1767-1780, men blev først armeret i 1848. Det er et åbent jordværk med en 50 meter lang face samt en østlig flanke på 120 meter og en vestlig på ca. 25 meter. Batteriet er anlagt på en ældre jordopfyldning bar træbolværker, på nord og nordøstsiden beskyttet af et stenglacis og en betonbeklædning. Mellem selve Lynetten og Revshalen findes en lille havn med betonkajer og en vanddybde der tillod sejlads i havnen med motortorpedo- både. Batteriet var i 1864 bemandet med 165 mand. Brystværnet er ca. 5 meter tykt, indvendigt beklædt med en 1 meter tyk betonmur. På selve facen findes 4 traverser med enten ammunitionsmagasiner eller belægningsrum indbygget. Disse er dækket af 3-4 meter jord og 3-4 meter beton. Højre flanke afsluttes i en 16 meter høj travers og et ammunitionsmagasin med et rum. Dette er dækket af ca. 2 meter beton og 20 meter jord.