Aner for Oldemor Caroline Pedersen, Om Dortheas Hus I Rågeleje Og Historien Om Mine Aner, Der Boede Der I 147 År
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Aner for oldemor Caroline Pedersen, om Dortheas hus i Rågeleje og historien om mine aner, der boede der i 147 år. Dortheas hus i Rågeleje Anetavle for oldemor Caroline Pedersen, 1856-1936 tilbage til mine tip-tip-tipoldeforældre på hendes side © L. Thyge Larsen, 2016 Indhold Side 3 – Et lille forord Side 4 – Rågeleje og stedets historie Side 8 – Huset i Rågeleje Side 9 – Det nye hus Side 11 - Min familie – og deres tid i huset Side 11 - Mine tip-tip-tipoldeforældre – par nr. 1, Niels Nielsen og Kirsten Perdatter Side 11 - Mine tip-tip-tipoldeforældre – par nr. 2, Peder Rasmussen og Kirsten Jensdatter Side 13 - Mine tip-tipoldeforældre – par nr. 1, Jens Pedersen og Charlotte Nielsdatter Side 18 - Mine tip-tip-tipoldeforældre, par nr. 3, Christen Sørensen og Mette Marie Pallesdatter Side 22 - Mine tip-tip-tipoldeforældre, par nr. 4, Anders Nielsen og Lene (Nille) Jensdatter Side 26 - Mine tip-tipoldeforældre – par nr. 2, Jesper Christensen og Cathrine Andersdatter Side 30 - Mine tipoldeforældre, Peder Jensen og Mette Marie Jespersdatter Side 36 - Huset i Rågeleje igen Side 40 – Billedgalleri 2016 Udefra Interiør Side 44 - Anetavle for Caroline Pedersdatter/Pedersen 2 Et lille forord Jeg er født og opvokset på Sjællands nordkyst i Græsted og Gilleleje sogne og er derfor nordsjællænder – og bekendt med den særlige nordsjællandske bondedialekt, som jeg ikke selv taler, men dog kan imitere. Min forankring i det nordlige Sjælland omfatter imidlertid kun en fjerdedel af min familie, eftersom kun den ene af mine bedsteforældre har sin slægt her. De tre andre er fra henholdsvis Horslunde i Maribo Amt, Åle Sogn i Skanderborg Amt og Skuldelev i Horns Herred, Frederiksborg Amt. I det følgende skriver jeg om den nordsjællandske slægt, idet jeg er gået ud fra min ene oldemor, Caroline Pedersen, og har dokumenteret hendes aner. I genealogisk sprog kaldes Caroline for proband, når det er hendes stamtræ, der behandles. Beskrivelsen går tilbage til hendes 8 oldeforældre, hvilket betyder, at den kun omfatter en ottendedel af mine 64 tip-tip-tipoldeforældre. Jeg har koncentreret mig om hendes direkte forfædre og har ikke i særlig grad behandlet, og ej heller forsket i eller dokumenteret, disses søskende, ægtefæller og efterkommere, medmindre det var af direkte relevans for beskrivelsen. Det skal også nævnes, at forskningen i denne del af slægten ikke er slut. Det bliver slægtsforskning som bekendt aldrig - i lighed med historiske studier i øvrigt. Blandt de væsentlige ting, der ikke er gjort noget ud af endnu, kan nævnes oplysninger fra skifter og lægdsrullernes oplysninger om mændene. Men selv uden det er søgningerne og dokumentationen af tre generationer omfattende. Tidsmæssigt begynder beretningen omkring år 1700, men den egentlige slægtshistorie dog først i sidste halvdel af 1700-tallet, og den slutter, da Caroline bliver gift i 1884, omend der er lidt yder- ligere bemærkninger til nogle af personerne helt frem til 1956. Fra den tid, beskrivelsen omhandler, har jeg ingen mundtlige beretninger, fordi alle, der kunne have kendt til denne del af historien, døde, inden jeg blev 20 år. Det har imidlertid været en stor – og glædelig - overraskelse for mig at afdække, at jeg har en hidtil ukendt rod i Rågeleje (Blistrup og Vejby Sogn), og at familien i 147 år ejede og beboede et stadig eksisterende hus, der i dag er Rågelejes ældste. Huset er derfor næsten en ane i sig selv. Det ville have været dejligt, om jeg kunne have pyntet beretningen med fotografier af de personer, der er omtalt, men med en enkelt undtagelse er jeg ikke i besiddelse af sådanne. Oldemor Caroline selv og hendes historie og efterkommere vil blive behandlet i et andet skrift – og er knyttet til et andet hus. Men hvis jeg skal dække resten af min familie på samme vis frem til mig selv som proband, skal jeg skrive 7 beretninger mere om mine øvrige oldeforældres aner, og 8 beretninger om deres efterkom- mere. Jeg må håbe, at jeg bliver gammel nok til at nå det, eller at arbejdet bliver taget op og videreført af andre. Det kan dog være, at slægtsforskning om 100 år ikke er noget, man dyrker. Hvis alle registre og arkiver til den tid ligger elektronisk og sammenkørt, kan hvem som helst få vist sit fulde slægtstræ i 3D bare ved at trykke på en knap. Og hos efterfølgerne for Google, Facebook m.fl., kan man sikkert ved at betale et abonnement få adgang til alt, hvad vi nulevende har foretaget os på nettet: Alle vore Facebook-opdateringer, e-mails, tweets, netindkøb, online fotoalbums, videoer osv. Det er lidt tankevækken-de, at de måske vil kunne læse med og se alt det! L. Thyge Larsen 2016 3 Rågeleje og stedets historie På Sjællands nordligste og nordvestlige kyst mod Kattegat går strandvejen fra Gilleleje over Smidstrup og Udsholt Strand til Rågeleje, det meste af tiden tæt på kysten. Et stykke efter Rågeleje drejer den ind i landet for at gå over Vejby og mod Tisvildeleje. Billede 1: Sjællands nordkyst fra Gilleleje til Tisvilde Når man kommer til Rågeleje i retning fra Smidstrup, har man Kattegat på højre side, og på venstre side har man en høj klint, bevokset med hybenbuske og med en række af sommerhuse øverst. Bag dem gemmer sig flere sommerhuse, som ligger i læ for havgusen langs parallelvejen Store Ore- bjergvej. Billede 2: Luftfoto af Rågeleje fra 1970-erne. Fortsætter man lige ud i retning mod Vejby, passerer man vejen, der mod venstre går mod Blistrup og Helsinge. Kort efter dette T-kryds vil man uden at lægge mærke til det overskride et meget vigtigt gammelt skel i form af åen Højbro Å. Det kommer vi straks tilbage til. 4 Åen er i dag rørlagt på dette sted, men man kan se den som en sort streg i sandet på ovenstående luftfoto af Rågeleje fra 1970-erne, hvor man desuden (lidt oven over åen) ser Rågeleje Strandvej og T-krydset, hvor vejen til Helsinge forlader kysten. I Esrums klosterbog fra 1211 nævnes en nu forsvundet bebyggelse med nogle få gårde ved navn Roka, der sandsynligvis er blevet til Råge, og byens folk har haft både liggende ved kysten, så Rågeleje betyder ” Råges bådeleje”. I gamle skattematrikler benævnes en del af Vejbys landbrugs- jord ”Råge Mark”. Byen Rågeleje opstod i den yngre middelalder, først som sæsonbeboelse for sildefiskeri, senere som permanent beboelse for helårsfiskeri. Det er netop Højbro Å's udløb i Kattegat, der er begrundelsen for placeringen af fiskerlejet netop her. Byen udviklede sig og nåede et højdepunkt med ca. 25 fiskere i 1500-tallet, hvilket dengang betød, at den var et af de større fiskelejer på Sjællands nord- kyst. Derefter gik det imidlertid drastisk tilbage som følge af en begyndende sandflugt og en række stormfloder, men også som følge af en periodisk nedgang i sildefiskeriet. Fra midt i 1600-tallet er lejet øde, til det ved genopstår ved indgangen til 1700-tallet, hvor slægtshistorien så småt begynder. Billede 3: Matrikelkort Rågeleje (Blistrup) 1815-1860 På dette tidspunkt løb åen ca. 400 meter næsten parallelt med vejen før dens udløb i havet, som det fremgår af nedenstående matrikelkort fra tiden 1815-1860. Det fremgår af kortet, at åens udmunding lå meget længere mod nordøst end nu, nemlig et godt stykke nordøst for T-krydset, hvor vejen til Helsinge (og Blistrup) går ind i landet. Hele området nord og øst for Rågeleje hed dengang Hesselbjerg. På venstre side af åen er der strandenge, som forsvandt under stormfloder i 1902 og 1929, hvilket betød, at den nordøst-gående del af åen forsvandt. Det bemærkes også, at der øst for åen er 5 matrikler, herunder matrikel nr. 1, der er hjørnegrund mellem Helsingevejen og Strandvejen, og som får en vigtig rolle i familiens historie. Der er desuden to huse på matrikel nr. 2, et østligt og et vestligt. 5 Matrikelkortet fra 1861-1874 for åens anden side ser således ud: Billede 4: Matrikelkort Rågeleje (Vejby) 1861-1874 Her afgrænser åen området til højre, og vest for åen ligger matriklerne 7-10. Højbro Å var som nævnt et skel midt i Rågeleje. Dette gamle fotografi (med det ændrede å-udløb) giver et indtryk af, hvordan det geografisk har taget sig ud: Billede 5: En tidlig bro i form af en planke over Højbro Å. ”Strandvejen” ses længst til højre, og den nuværende strandvej forløber på samme sted, men næsten hele området mellem vejen og havet, hvor der ses plankebro, ophalingsplads for joller og stejle- plads, har havet nu eroderet væk. På åens vestlige side, som cyklisten på broen er på vej til, boede Vejby-fiskerne og på den østlige side Hesselbjerg-fiskerne, der tilsammen udgjorde Rågeleje. Selvom man drillede hinanden med ”dem på den anden side”, kom man hos hinanden, giftede sig ind i hinandens familier og stod faddere ved barnedåb hos hinanden. Men åen var også et skel mellem to sogne, så om søndagen gik turen normalt i hver sin retning til henholdsvis Vejby og Blistrup kirke, og man betalte skat til forskellige myndigheder. Det specielle i forholdet understreges af, at noget tyder på, at sandflugt og stormflod i 1600-tallet i et tilfælde ændrede åens løb, således at en familie skiftede tilhørsforhold. I starten af 1800-tallet var der 9-10 huse, hvilket holdt sig med en vigende tendens ind i 1900-tallet. Stormfloderne og fiskeriets generelle tilbagegang i de små fiskerlejer på nordkysten minimerede fiskerbefolkningen. Til gengæld fik det tyndt beboede område i 1913 en enkelt landligger, og fra 1927 fulgte en række sommerhuse, og udviklingen med større og større sommerhusbebyggelse er fortsat. 6 Opdelingen af Rågeleje ved åen bestod efter kommunalreformen i 1970, hvor byen var delt mellem de to nye primærkommuner Helsinge og Græsted–Gilleleje. Først reformen i 2007 betød, at de to bydele kom under samme administration, Gribskov Kommune.