Hvidbog - Fra Forslag Til Endelig Plan

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hvidbog - Fra Forslag Til Endelig Plan Hvidbog - fra forslag til endelig plan Hvidbogen er en oversigt og gennemgang af de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013, Byrådets behandling af høringssvarene og de ændringer Byrådet har besluttet at indarbejde i den endelige kommuneplan. December 2013 Tilbage til top Indholdsfortegnelse Tematisk oversigt...........................................................................................3 Hovedstruktur............................................................................................3 Klima........................................................................................................4 By og bolig................................................................................................7 Erhverv i by- og landområder.......................................................................8 Trafik.......................................................................................................10 Turisme og friluftsliv..................................................................................11 Landområdet............................................................................................12 Oversigt over indsendere af høringssvar..........................................................15 Gennemgang af de enkelte høringssvar...........................................................18 1. Borgere og sommerhusejere...................................................................18 2. Virksomheder, institutioner og lignende....................................................61 3. Lokalråd, grundejerforeninger, lokale foreninger, råd ol..............................64 4. Interesseorganisationer og politiske partier..............................................72 5. Andre offentlige myndigheder.................................................................95 Andre mindre ændringer..............................................................................103 Hvidbog – fra forslag til endelig plan. Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune. s. 2 Tilbage til top Tematisk oversigt Oversigten omhandler følgende temaer: ◦ Hovedstruktur ◦ Klima ◦ By og bolig ◦ Erhverv i by- og landområder ◦ Trafik ◦ Turisme og friluftsliv ◦ Landområder Læsevejledning: I dette afsnit beskrives for hvert tema; hvilke ændringer Byrådet lagde op til med forslag til Kommuneplan 2013-25, essensen i høringssvarene og Byrådets behand- ling i forbindelse med endelig vedtagelse. For hvert tema fremgår hvilke ændringer Byrådet har besluttet. Tal i parentes angiver nr. på indsender af høringssvaret og henviser til oversigten i næste afsnit. Afsnittet er ment til at give et samlet overblik for et givent tema, beskrivelserne er derfor generelt korte. Dog er beskrivelsen for biogasanlæg uddybet, da det på grund af mængden og karakteren af indsigelserne vurderes relevant, at give et mere uddybende, samlet overblik her. Ønskes en mere fyldestgørende gennemgang for de enkelte høringssvar henvises til afsnittet 'Gennemgang af de enkelte høringssvar'. Hovedstruktur I Forslag til Kommuneplan 2013-25 er kommuneplanen som strategisk værktøj for en bæredygtig udvikling af kommunen styrket gennem indarbejdelse af infrastruk- tur-aksen og visionen om en grøn og blå struktur, der begge blev introduceret i Planstrategi 2012. Med infrastruktur-aksen, sikres at fremtidig infrastrukturplan- lægning sker i sammenhæng med mål for kommunens bymønster og regionale rol- le. Med visionen om en grøn og blå struktur lægger Byrådet fokus på større samspil indenfor natur, landskab, friluftsliv og klimatilpasning og mere sammenhængende natur. Bymønstret er fastholdt fra Kommuneplan 2009-21. Essensen af høringssvar til Hovedstrukturen: Bystruktur Der er forslag om at mål for udviklingen af Græsted samt en mere klar profil ind- skrives. (4.7 a) Grøn og blå struktur Der er positive tilbagemeldinger i forhold til, at Byrådet vil arbejde for at skabe rammer for en overordnet grøn og blå struktur, med særlig tilkendegivelse af enig- hed om at nationalparken indtænkes (4.3 a) samt at en tydelig grøn og blå struktur ses at kunne profilere og markedsføre Gribskov Kommune som en grøn kommune (4.7 b). Der er desuden forslag om at samspillet mellem fremtidige aktiviteter til havs og aktiviteter til lands indtænkes (4.4 b) samt forslag om mere klart definere- Hvidbog – fra forslag til endelig plan. Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune. s. 3 Tilbage til top de målsætninger og at disse relateres til relevante erhvervsinteresser, herunder landbrugsinteresser (4.7 b og e). Infrastruktur Der er positiv tilbagemelding om at Byrådet sætter fokus på sammenhængende og styrket infrastruktur. Dog foreslås en direkte vejstruktur mellem Helsinge og Græ- sted, frem for den planlagte forbindelse nord om Mårum (4.7 c). Der opfordres til, at den arealreservation til en vejforbindelse mellem Helsinge og Gilleleje som frem- går af Fingerplan 2013 indarbejdes i planforslaget, herunder en direkte forbindelse mellem Helsinge og Græsted (5.2 b). I forhold til en styrket forbindelse mod Helsingør/Helsingborg er der forslag om at fokusere på vej 205 (Frederiksværk-Helsingør) af hensyn til kyst og natur (1.43 b). Der er positiv tilbagemelding om en eventuel fremtidig jernbaneforbindelse mellem Helsinge og Græsted, med ønske om at det vil betyde en neddrosling af togtrafik- ken gennem Gribskov (4.4 h). Der er kommentarer til de skitserede linjeføringer (1.2 c). Byrådets behandling i forbindelse med endelig vedtagelse: Samlet set vurderer Byrådet, at de indkomne forslag omhandler et fremadrettet ar- bejde med at præcisere målsætninger og indhold i hovedstrukturen og kan indgå som input til dette arbejde. Dog vurderes, at det bør fremgå af kommuneplanens redegørelse at Fingerplan 2013 indeholder arealreservation til et vejforløb mellem Helsinge og Græsted. Besluttede ændringer i Kommuneplan 2013-25: Byrådet har besluttet, at der ikke er ændringer til Hovedstrukturen, se dog ændring for afsnit 4.1 Veje under temaet Trafik nedenfor. Klima Byrådet har med forslag til Kommuneplan 2013-25 lagt et øget fokus på klima. Med forslaget skabes planlægningsmæssige rammer, der muliggør øget brug af vedvarende energikilder, herunder udpegning af områder til fælles biogasanlæg og solvarmeanlæg samt retningslinjer der sikrer, at kommuneplanen som udgangs- punkt giver mulighed for opsætning af mindre energianlæg, dog under hensyn til beskyttelsesinteresser og arkitektonisk udtryk. Begrænsning af energiforbrug ind- går i planforslaget ved, at der stilles krav om lavenergibyggeri ved lokalplanlæg- ning for nyt byggeri. Med en 1. generation klimatilpasningsplan skabes rammer for at tage hånd om udfordringer omkring klimaforandringer, herunder mere intense regnskyl. Essensen af høringssvar til Klima: Områder til fælles energianlæg, herunder biogasanlæg Der angives positive forventninger til etableringen af biogasanlæg i kommunen (4.5 k). Samtidig er flere beboere i nærområdet til de to udpegede biogasområder imod udpegningerne (1.8-1.22, 1.24-1.28, 1.30-1.37, 1.40-1.42, 1.46, 1.48 - i alt over 30 indsigelser, inkl. underskriftindsamling fra yderligere ca. 50 personer). Modstan- Hvidbog – fra forslag til endelig plan. Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune. s. 4 Tilbage til top den mod begge områder underbygges ved en række argumenter, hvoraf flere rela- terer sig til bekymring omkring miljøpåvirkninger som lugtgener, landskabelig på- virkning, forurening af natur og vandløb m.m. samt modstrid med kommunens pro- fil. Et argument omkring forringet arrondering for en landbrugsejendom fremhæves alene for området Ammendrup. Argumenter omkring modstrid med planerne for Kongernes Nordsjælland samt negativ påvirkning af ankomst-indtrykket til kommu- nen fremhæves alene for området Kæderup. Naturstyrelsen ønsker justering af retningslinje 4.49-13 om biogasområder samt af redegørelsen i forhold til drikkevandsinteresser (5.1 f). Der er forslag om, at bestemmelser for opstilling af store vindmøller udgår på bag- grund af Byrådets tidligere beslutning om ikke at udpege vindmølleområder (1.43 a), samt forslag om, at muligheden for etablering af store vindmøller revurderes (4.5 j, 4.7 m). Der er forslag om mindre justering i afgrænsning af område til sol- varme- og solcelleanlæg ved Ammendrup (2.2 a). Mulighed for mindre, decentrale energianlæg Der er konkret forslag om udpegning af to arealer til solcelleanlæg til lokal energi- produktion (3.5 a), der opfordres generelt til at mulighed for etablering af mindre, decentrale energianlæg understøttes og der opfordres generelt til større fokus på anvendelse af biomasse/energiafgrøder (4.7 l). Klimatilpasning Der anmodes om, at kommunen ikke overimplementerer statslige retningslinjer (4.7 h) samt at udpegning af arealer til klimasikring sker i tæt dialog med lodsejere (4.5 a). Naturstyrelsen ønsker præcisering af tidsplan for tematillæg om klimatil- pasning (5.1 d). Byrådets behandling i forbindelse med endelig vedtagelse: Med hensyn til udpegning af områder til fælles energianlæg, herunder fælles bioga- sanlæg, vurderer Byrådet samlet set, at målsætning om at øge andelen af vedva- rende energi til kollektiv el- og varmeforsyning understøttes med de udpegninger, der er indeholdt i planforslaget. Byrådet vurderer, at de indkomne indsigelser mod de to udpegede områder til fæl- les biogasanlæg som omhandler miljøforhold, i hovedlinjer allerede indgår i de un- dersøgelser, der ligger til grund for udpegningen, og at indsigelserne hver for sig ikke giver anledning til en ændring af udpegningerne. Der gøres her
Recommended publications
  • Hent Oversigten Som En Pdf-Fil
    Tema cykelture med Klimagruppen i Gribskov Kommune 2019 Dato Tid Sted Mål Tema Tur Turlængde NB leder 26-4 13.10 Dronning Tegners Miljøbelastning Jan- 8 km Medbring mølle Station museum og ved Helge drikke- Villingerød råstofudvinding Larsen varer kirke 6-5 12.10 Dronning Thürmer Produktion, Jan- 10 km mølle Station Tools og cirkulær Helge Gilleleje økonomi og Larsen vandværk rent drikkevand 11-5 11.05 Helsinge Højbogård Økologisk kød, Jens 18 km Bestil Station og dyrevelfærd og Erik frokost Heldgård klimaplan 8-6 13.05 Helsinge Biplanter, Bikommune Kirsten 20-25 km Station skolebigård og økogård 15-6 8.45 Helsinge Brinkholm Økologiske Jens 2 x 20 km Betaling Station og og grøntsager og Erik eller 2x5 rundvis- Køben Permatopia øko byggeri km med tog ning og havn H på Stevns frokost 2-8 14.05 Helsinge Cyklistven Cykelturisme i Jens 25 km Station lig vejkirke kulturlandskab Erik i Blistrup 17-8 13.45 Godhavn Tisvilde Klimaforandrin Kirsten 16 km Trinbræt Hegn, ger og Natura Tibirke og 2000 Melby Overdrev 31-8 13.15 Dronning Rusland og Klimaforandrin Kirsten 24 km mølle Station Snævret ger og Natura Skov 2000 Tilmelding til turene senest 3 dage før afgang til: [email protected] 1 Tema: Miljøbelastning ved råstofudvinding Tegners museum – nabo til grusgrav? Og Villingerød Vejkirke Ved Dronningmølle station kan vi se Dronningmøllehuset, det kommende medborgerhus og Stationspladsen, hvor Gribskov Kommune foreslår en mobilmast placeret. Rudolph Tegners museum ligger i et fredet område omgivet af det naturskønne Rusland med lyngklædte bakker og skov samt markerne mod vest. Men området mod vest er udlagt som råstofindvindingsområde, hvilket kan indebære, at der vil være grusgrav helt tæt på det fredede område.
    [Show full text]
  • FÆLLESSKABSSTAFETTEN Gribskov 19
    FÆLLESSKABSSTAFETTEN Gribskov 19. - 24. september 2020 Fællesskabsstafetten kommer forbi dig… I Gribskov Kommune har vi et hav af fantastiske Fællesskaber. I september binder vi dem sammen i en Fællesskabsstafet som kommer rundt i hele kommunen. Vi starter den 19. september i Græsted og slutter den 24. september i Helsinge. Vi håber at du har tid og lyst til at give deltagerne lidt opbakning eller selv at deltage i dele af stafetten. Du kan følge stafettens vej på facebook (link) og på www.aktivgribskov.dk (link) PROGRAM FOR GRÆSTED LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER Lørdag den 19. september Kl. 10.00 VELKOMMEN i skolegården på Gribskolen Mikkel Bjerum, Direktør i Nordea overrækker check på kr. 20.000,- til Fællesskabsstafetten Birgit Roswall uddeler Frivilligprisen & seniorprisen i skolegården. Stafetten starter og depeche overdrages til Zumba holdet. Kl. 10. 30 Zumba v. Gymnastikforeningen G73 i skolegården. Stafetten danses til Frivilligcenteret (FCG). Kl. 10.45 FCGs sundhedscafé går stafetten til Hallen via Hovedgade og Larsensvej og overleverer depechen til Mintonerne. Kl. 11.00 Badminton klubben viser de små spille (Miniton), som giver depechen til Hobbystuen ved Hallens p-plads. Kl. 11.15 FCGs Hobbystue og bisiddere går stafetten fra Hallen via Hasselager, Ramsager, Hovedgaden til spejderne. Kl. 11.30 KFUM spejderne byder til bål og svævebane, og afleverer depechen til ”Gribskov går sammen” ved lægehuset. Kl. 11.50 ”Gribskov går sammen” går fra lægehuse til Mosteriet og videre. Kl. 12.10 Depechen ankommer til Mosteriet, som byder på kaffe og sødt. Kl. 12.30 Depechen afleveres hos Nordsjællandsveterantog på Græsted Station, som fortæller om toget. Afgang med tog til Græsted Syd 12:50 - depeche gives her til Palles Venner, som kører til Mosteriet.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Center for Skov, Landskab Og Planlægning/Københavns Universitet
    Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Hansen-Møller, Jette; Gentin, Sandra Publication date: 2005 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen-Møller, J., & Gentin, S. (2005). Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Center for Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet. Download date: 06. Oct. 2021 Center for Skov, Landskab og Status og anbefalinger for frilufts- Planlægning • KVL liv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 6-2005 Titel Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Forfatter Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Serie Arbejdsrapport Skov & Landskab Nr. 6-2005 Rapporten publiceres på www.SL.kvl.dk Bedes citeret Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin, 2005. Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Skov & Landskab, KVL. 117 p. ISBN 87-7903-193-5 Udgiver Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm Tlf. 3528 1500 E-post: [email protected] Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af navnet Skov & Landskab kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Forord Formålet med denne rapport har været at indsamle eksisterende data om friluftslivet i Nordsjælland samt at perspektivere de fremtidige muligheder herfor til brug for beslutning om etablering af en nationalpark. I november 2003 besluttede miljøminister Hans Chr. Schmidt at igangsætte arbejdet med at undersøge mulighederne for etablering af en nationalpark kaldet ”Kongernes Nordsjælland”1.
    [Show full text]
  • Tema Cykelture Med Klimagruppen I Gribskov Kommune 2020
    Tema cykelture med Klimagruppen i Gribskov Kommune 2020 Dato Tid Sted Mål Tema Tur Turlængde NB leder 23-5 10.00 Helsinge Haldbjerg Natur og Jens 25 km Tag Station Skovhave friluftsliv Erik madpakke og Arresø med 14-6 13.00 Dronningmøl Strågården Økologisk Jan- 6 km le Station byggeri og Helge skovhave 12-8 13.00 Helsinge METRO Produktion og Jan- 5 km Station THERM i grøn omstilling Helge Helsinge 22-8 12.50 Mårum Gribskov Træproduktion Kirsten 10 km Station ved Mårum og anvendelse 5-9 9.30 Tisvildeleje Tisvilde Natura 2000 og Jens 25 km Tag mad Station Hegn Melby Andelsgårde Erik med Overdrev og Lerbjerggård Tilmelding til turene senest 3 dage før afgang til: [email protected] 1 Tema: Natur og friluftsliv Besøg i Haldbjerg Skovhave, Nejede Vesterskov og Arresø Dette bliver en farverig tur og samtidig en blandet landhandel med skovhave, shelters, havørne og naturen ved Arresø. Vi starter med besøg hos Tonny og Tine på Kagerupvej 19, hvor man kan nyde udsigten over Solbjerg Engsø mens vi hører om skovhaven og friluftsliv. Dernæst svinger vi på grusveje ned til Nejede Vesterskov og ud til udsigtsplatformen for at spejde ud i naturen efter havørnene og endelig tager vi forbi Arresø ved Pøleåen og hører mere om friluftsliv. Turbeskrivelse: Vi følger R32 fra Helsinge Station mod Hillerød og kommer forbi Solbjerg Engsø, så drejer vi fra til Haldbjerg Skovhave (Kagerupvej 19, tlf. 51868880). Derefter cykles over Bendstrup til Alsønderup. Næste etape går på grusveje næsten lige overfor ned gennem Nejede Vesterskov og efter 2. stop tilbage igen.
    [Show full text]
  • Trafik-, Bygge- Og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority
    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Danish Implementation Plan for CCS TSI 2018 Memorandum Date 31 January 2019 EXECUTIVE SUMMARY 3 DANSK IMPLEMENTERINGSPLAN FOR TSI CCS 2018 ...................................... 6 EXECUTIVE SUMMARY ............................................................................................. 6 BACKGROUND .............................................................................................................. 7 0.1. Private railways ........................................................................................................ 9 0.2. Rail links to other EU Member States .................................................................... 9 0.3 Possible limitations .................................................................................................. 10 ANNEX ........................................................................................................................... 11 0. TARGET LINES: ................................................................................................... 11 0.1. THE DANISH RAIL NETWORK ............................................................................ 11 0.1.1. The Danish state rail network .......................................................................... 11 0.1.2. DSB’s rail infrastructure .................................................................................. 11 0.1.3. Private railways ................................................................................................
    [Show full text]
  • Vejby-Tibirke Årbog 1999
    Vejby-Tibirke årbog 1999 Udgivet af Vejby-Tibirke Selskabet 1999 © Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt med Vejby-Tibirke Selskabets skriftlige tilladelse. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Tryk: BM Grafik Aps. 3210 Vejby · Tlf. 48 70 52 00 Layout, sats og reproduktion: WICTOR grafisk produktion www.wictor.dk · Tlf. 48 76 20 70 Oplag: 1000 eksemplarer ISBN 87-88319-21-0 ISSN 0108-2906 Redaktion: Niels Jørgen Larsen, Kirsten Jørgensen og Stig Olkjær. Omslagsillustration:Vincents villa på Heatherhill. Gl. postkort Indhold Forord Af Niels Jørgen Larsen 5 Tisvildebanen 75 år Af Jørn Larsen 7 En Københavnerdreng fortæller Af Henrik V.Lundsgaard 17 Radiotårnet Af Ole Ingerslev 41 Ved Vejby Strand Af Knud Brøns 45 Vejby - Tibirke pastorat Af Svend Konggaard 67 Vejby-Tibirke Selskabet Bestyrelse/adresse 71 Åh Tisvildeleje CD Medlemstilbud 72 »Forord« Forord andy Tworek på en tømmerflåde, prins Harald på WHeatherhill, Karl Bjarnhof på Bjørnshøj og købmand Ibsen på »Benbrækkerbakken«. Det er blot nogle af de personer, man møder i denne Vejby-Tibirke årbog, hvor københavnerdrengen Henrik V.Lundsgaard og lærer- sønnen Knud Brøns fortæller minder fra Vejby Strand- Heatherhill-området fra 1930’erne og fremefter. Årbogsredaktionen har valgt at sætte fokus på denne del af vort område, som kun er begrænset behandlet i tidligere årbøger. Udover erindringerne fra Brøns og Lundsgaard kommer vi også tættere på nutiden med historien bag det Radiotårn, der siden 1957 har været et vartegn for Vejby Strand-området. Men 1999-årbogen er også på skinnerne, idet vi marke- rer 75-året for forlængelsen af Gribskovbanen til Tisvilde- leje.
    [Show full text]
  • Fra Frederiksborg Amt 1989
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Fra Frederiksborg Amt Årbog Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1989 Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund ved skriftudvalget: Henrik A. Bengtsen, Flemming Beyer, Poul Korse og Kenno Pedersen Redaktør og lay-out: Henrik A. Bengtsen Sat med: Times og trykt hos Nofo-print, Helsingør ISBN: 87-87415-27-5 Bogen kan bestilles hos: Tenna Bülow, Stjernegade 6, 3000 Helsingør, telefon 42 10 08 43 Årbogen er udgivet med støtte fra Frederiksborg Amtsråd. Forsiden: Gengivelse af Esrum kloster fra Resens Atlas 1677. Se også side 92 og 93. Esrum kloster Esrum klosters oprindelse fortaber sig i det uvisse, men af et privilegiebrev fra 1148 - udfærdiget af Sven III Grathe - fremgår det, at det tidligere krongods i Esrum er overdraget til »gudelig brug«. Dette ældste klosteranlæg - af hvilket intet er tilbage - har antagelig tilhørt benedictinerordenen. I årene omkring 1151-53 henter ærkebiskop Eskil munke op fra Cistercienserklosteret i Clairvaux. De overtager klosterjorden i Esrum, hvor der efterhånden vokser et anseligt klosteranlæg frem.
    [Show full text]
  • Fra Vejby Sogn, 1943
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FRA VEJBY SOGN AARSSKRIFT FOR VEJBY SOGNS HJEMSTAVNSSAMFUND 1943 HILLERØD 1943 INDHOLD: Til Læserne Side 3 Vejby Sogn I Middelalderen, v. cand. mag. Chr. Lisse......................................................................... 5 Lars Larsen (Nordsjællands Sagamand) a£ B. Jensen 20 Fra Aaret, Der Svandt, ved L. Sørensen.... 23 Tegningerne af Vejby Kirke og gamle Skole, Huset ved Raage* leje og Stranden ved Holløselund er udført af Maleren Nicolaj Jensen Tving, ligesom Omslagsbilledet af Stavnshøjene i Holløse, der er bibeholdt fra i Fjor. Billedet af Lars Larsen er velvilligst laant at fhv. Gdr. Jens Nielsen, Holløse. Vejby Kirke og gamle Skole, 1914. TIL LÆSERNE DET vi herved udsender 2. Aargang af: Fra Vejby Sogn, takker vi for udvist Velvilje af forskellig IArt. En særlig Tak rettes til Vejby-Tibirke Kommune, der ved Tilskud har sikret ogsaa dette Aars Udgivelse. En af vore Digtere har om sin Digtning skrevet : »Vort Liv bunder i det, de gamle har tænkt og troet og stridt igennem, og den ny Slægt, der bryder sig Vej, vil vinde i Styrke og Dybde ved at forstaa de svundne Slægter«.
    [Show full text]
  • Vejby-Tibirke Årbog 1982 Peter
    Vejby-Tibirke årbog 1982 Peter - en dreng fra Vejby – »Man kunde næsten fristes til at spørge: Kunne I male et dansk Bøgetræ, I danske Landskabsmalere? - Ja, et grå- grønt, et brungrønt, et møllersk, et hardersk, et thømingsk o.s.v., men knap nok et naturligt dansk Bøgetræ. Have I vel nogensinde tegnet en Nelde, en Brægne, eller anden Plante af mærkelig Form? Have I ofte afmale t en Kyst af vore mange Øer, eller en fjern Horisont, for at øve Eder i Linjer- nes Behandling? Have I studeret en Træstub, et Egetræ, et Perspektiv af mange Stammer, en skyfuld Himmel, Solens forskjellige Belysninger eller blot en Ellebusk ved det ris- lende Vand? Det burde I visselig have gjort, med samt me- get andet; men det spores langt fra så meget i Eders Arbei- der, som det burde. Lærer at elske og beundre Naturens mindste Ting som dens største, lærer at se allevegne det ma- leriske i dens utallige Former, knuser de Briller, hvormed I hidtil have betragtet dens stolte Værk, og I skulle maaske blive i Stand til engang at male et virkelig skønt Landskab.« Citatet ovenfor er hentet fra tidsskriftet »Athene«, redigeret af Chr. Molbech, der havde formået Peder Hjort til at skrive anmeldelser over »De ved det kongelige Academi for de skiønne kunster offentligen ud- stillede kunstværker« - det der senere blev Charlottenborgudstillinger- ne. Citatet er fra udstillingen 1824 Og bringes udelukkende for at pointe- re, at der var iagttagere af dansk landskabsmaleri, der havde mod til at kræve andet og mere, end hvad det høje akademi i 1824 kunne fremvi- se.
    [Show full text]
  • Metropol 2021, Nr. 1
    METROPOL 2021, NR. 1 Henning Bro Sommerhusbyen Sommerhusbyer i mellem- og efterkrigstidens hovedstadsmetropol METROPOL, 2021, NR. 1 Metropolhistorisk Netværk 2021 151 METROPOL 2021, NR. 1 DEL III Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid 152 METROPOL 2021, NR. 1 Kapitel 1 Nye forudsætninger Mens hovedstadsmetropolens åbne land ved midten af det 20. århundrede rummede knapt 5.000 sommerhuse fordelt på to sommerhusbybælter, henholdsvis ved Kattegatkysten og Køge Bugt, tre større sommerhusbyer og spredtliggende meget små sommerhusbebyggelser, rejstes i den første efterkrigstid, mellem 1950 og 1973, ikke mindre end 33.000 sommerhuse fordelt på 72 sommerhusbyer helt overvejende ved metropolens kyst-, fjord- og søbredder. Den første efterkrigstid repræsenterede dermed et sommerhusboom uden sidestykke i hovedstadsmetropolens ydre åbne opland, men det blev blot et af periodens vækstfænomener. Forsat industrialisering, yderligere økonomisk vækst, forstærket urbanisering og velfærdstatsudbygning blev nogle af de nøglebegreberne, der kom til kentegne de mest centrale træk ved den første efterkrigstid. Samfundsmæssige faktorer, der i også i hovedstademetropolen muliggjorde en voldsom erhverv-, bebyggelses- og befolkningsmæssig vækst. Men også her generede den stigende realløn, der blev forudsætningen for, at bredere samfundslag fik mulighed for at få eget hus med have, en moderne almennyttig bolig i de hastligt voksende forstæder og egen bil og med den samtidig øgede arbejdsfri tid at komme bort fra arbejds- og storbylivet ved at tage på charter-, camping- eller hytteferie eller at rykke ud til sommerhusbyer langt ude i den hastligt voksende hovedstadsmetropols yderområder. Den store hovedstadsmetropol Op igennem de første efterkrigsårtier udbyggedes hovedstadsmetropolen i et sådant omfang, at den i 1970 nåede et samlet folketal på over 1,7 mio., svarende til 35 procent af landets befolkning og omfattede selve hovedstaden og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner.
    [Show full text]
  • Nordsjællandskort-2020.Pdf
    GRATIS / FREE GILBJERG HOVED 21 Gilleleje 47 31 8 Tinkerup strand 26 2020 ade Kysthusene og Nakkehoved Smidstrup Gilleleje rbr Nakkehoved Fyr P S te BO ERU TRAN s 237 8 Strand INK DVE e ND Østre Allé n T J V G eje 33 ER vr P j R y Nordsjælland 20 U ve V Æ vej UP F R k T J me E S ar E J P VE O S Strand Al T NAKKEH VE Udsholt 25I D V E JE D SM D N E S ND AN Esbønderup D N TRA VEJ 237 Kort over Strand H TR S glo - a d j En svej M v e j 227 U T r Munkerup v e e N h T Fjellenstrup s g v i Kortet giver dig et overblik over Nordsjælland. o v y j n K T e å Håge e k E r e L d nd e R e r v ru J r j pv O d e ej m r U Hulerød E l a HORNBÆK BUGT d u H V s g ø P Vi anbefaler at købe eller downloade relevante S A p ner d j D s G - in Smidstrup eg v Rågeleje D v - s Å r e e Dronningmølle Nordsjælland l B v U N . nhøjs j j S Turistinformation / Tourist information A Stee e Lille Fir ø T 2 National cykelrute 237 TR en 251 h RA kort og apps til at navigere efter ude i det fri. S U Ås H Bregnerød j N Villingebæk d e DV LING Åle v E IL EB Hornbæk s Hågendrup kistev J V Æ JE J h j S ej e K S E E o e m j d TR Turistinspirationer / Tourist inspirations L Pårup S e il AN This map provides an overview.
    [Show full text]