Anetavle Anders Egede Larsen 14
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Center for Skov, Landskab Og Planlægning/Københavns Universitet
Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Hansen-Møller, Jette; Gentin, Sandra Publication date: 2005 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen-Møller, J., & Gentin, S. (2005). Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Center for Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet. Download date: 06. Oct. 2021 Center for Skov, Landskab og Status og anbefalinger for frilufts- Planlægning • KVL liv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 6-2005 Titel Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland Forfatter Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin Serie Arbejdsrapport Skov & Landskab Nr. 6-2005 Rapporten publiceres på www.SL.kvl.dk Bedes citeret Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin, 2005. Status og anbefalinger for friluftsliv i forbindelse med Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Skov & Landskab, KVL. 117 p. ISBN 87-7903-193-5 Udgiver Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm Tlf. 3528 1500 E-post: [email protected] Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af navnet Skov & Landskab kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Forord Formålet med denne rapport har været at indsamle eksisterende data om friluftslivet i Nordsjælland samt at perspektivere de fremtidige muligheder herfor til brug for beslutning om etablering af en nationalpark. I november 2003 besluttede miljøminister Hans Chr. Schmidt at igangsætte arbejdet med at undersøge mulighederne for etablering af en nationalpark kaldet ”Kongernes Nordsjælland”1. -
GRIBSKOVS Gastronomiske Landkort
38 39 BESØGSGÅRD & BRYGGERI CAFÉ SCHWANER GILLELEJE CASABLANCA 1. Det Våde Får Tlf. (+45) 61 26 09 59 · www.cafeschwaner.dk Tlf. (+45) 48 35 44 77 · www.casablanca-cafe.dk GRIBSKOVS 2. Kollerødgård - Is Café midt på havnen, med en unik udsigt fra Casablanca er et usædvanligt sted. Fantastisk mad terrassen, balkonen og indendørs. Tapas- & brunch i smukke omgivelser. Restaurant og charmerende FORRETNING tallerkener, Gilleleje sild, sandwich, sødt, lokal ristet gårdhave - og forretning, fyldt med varer fra Marok- kaffe, økologiske sodavand, saft, øl og vin. Primært ko og Spanien. Overnatning kan tilbydes i lejlighe- 3. Adamsen’s Fisk lokale råvarer. Medlem af Smag på Nordsjælland. der. Kom og få en dejlig oplevelse. 100m fra havet. 4. Backevin Gastronomiske Landkort 5. Chokoladeværkstedet Jota A/S 6. Fiskehuset Gilleleje 7. Kødsnedkeren 3 8. Pibe Mølle Vin & Ost 15 7 6 9 9. Slagter Schmelling FUGLEBJERGGAARD v/Camilla Plum KØDSNEDKEREN 38 10. Tavolino Tlf. (+45) 48 39 39 43 · www.fuglebjerggaard.dk Tlf. (+45) 48 71 87 85 · www.koedsnedkeren.dk 11 30 43 11. Vinspecialisten Mosberg Økologisk gård med mange aktiviteter. Besøg vores Dejlig lille slagterbutik på landet, som værdsætter 36 fine køkkenhaver, selvpluk af bær og æbler, husdyr, dyrevelfærd og kødkvalitet højt. Dansk kød fra 41 sommermiddage, planteskole, cafe, gårdbutik , fritgående dyr fra lokale bønder i Nordsjælland, GÅRDSALG mølleri, landbrug, kurser i havebrug og madlavning. Dansk friland & fjerkræ. Pølsemagerivarer er 49 Åbningstider og kontakt på www.fuglebjerggaard.dk fremstillet med kærlig hånd i eget pølsemageri! 12. Birkely Grøntsager 39 4 5 13. Butik Bakkegården 27 14. Farmersmarket.nu 46 15. -
Fra Frederiksborg Amt 1989
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Fra Frederiksborg Amt Årbog Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1989 Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund ved skriftudvalget: Henrik A. Bengtsen, Flemming Beyer, Poul Korse og Kenno Pedersen Redaktør og lay-out: Henrik A. Bengtsen Sat med: Times og trykt hos Nofo-print, Helsingør ISBN: 87-87415-27-5 Bogen kan bestilles hos: Tenna Bülow, Stjernegade 6, 3000 Helsingør, telefon 42 10 08 43 Årbogen er udgivet med støtte fra Frederiksborg Amtsråd. Forsiden: Gengivelse af Esrum kloster fra Resens Atlas 1677. Se også side 92 og 93. Esrum kloster Esrum klosters oprindelse fortaber sig i det uvisse, men af et privilegiebrev fra 1148 - udfærdiget af Sven III Grathe - fremgår det, at det tidligere krongods i Esrum er overdraget til »gudelig brug«. Dette ældste klosteranlæg - af hvilket intet er tilbage - har antagelig tilhørt benedictinerordenen. I årene omkring 1151-53 henter ærkebiskop Eskil munke op fra Cistercienserklosteret i Clairvaux. De overtager klosterjorden i Esrum, hvor der efterhånden vokser et anseligt klosteranlæg frem. -
Fra Vejby Sogn, 1943
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FRA VEJBY SOGN AARSSKRIFT FOR VEJBY SOGNS HJEMSTAVNSSAMFUND 1943 HILLERØD 1943 INDHOLD: Til Læserne Side 3 Vejby Sogn I Middelalderen, v. cand. mag. Chr. Lisse......................................................................... 5 Lars Larsen (Nordsjællands Sagamand) a£ B. Jensen 20 Fra Aaret, Der Svandt, ved L. Sørensen.... 23 Tegningerne af Vejby Kirke og gamle Skole, Huset ved Raage* leje og Stranden ved Holløselund er udført af Maleren Nicolaj Jensen Tving, ligesom Omslagsbilledet af Stavnshøjene i Holløse, der er bibeholdt fra i Fjor. Billedet af Lars Larsen er velvilligst laant at fhv. Gdr. Jens Nielsen, Holløse. Vejby Kirke og gamle Skole, 1914. TIL LÆSERNE DET vi herved udsender 2. Aargang af: Fra Vejby Sogn, takker vi for udvist Velvilje af forskellig IArt. En særlig Tak rettes til Vejby-Tibirke Kommune, der ved Tilskud har sikret ogsaa dette Aars Udgivelse. En af vore Digtere har om sin Digtning skrevet : »Vort Liv bunder i det, de gamle har tænkt og troet og stridt igennem, og den ny Slægt, der bryder sig Vej, vil vinde i Styrke og Dybde ved at forstaa de svundne Slægter«. -
Vejby-Tibirke Årbog 1982 Peter
Vejby-Tibirke årbog 1982 Peter - en dreng fra Vejby – »Man kunde næsten fristes til at spørge: Kunne I male et dansk Bøgetræ, I danske Landskabsmalere? - Ja, et grå- grønt, et brungrønt, et møllersk, et hardersk, et thømingsk o.s.v., men knap nok et naturligt dansk Bøgetræ. Have I vel nogensinde tegnet en Nelde, en Brægne, eller anden Plante af mærkelig Form? Have I ofte afmale t en Kyst af vore mange Øer, eller en fjern Horisont, for at øve Eder i Linjer- nes Behandling? Have I studeret en Træstub, et Egetræ, et Perspektiv af mange Stammer, en skyfuld Himmel, Solens forskjellige Belysninger eller blot en Ellebusk ved det ris- lende Vand? Det burde I visselig have gjort, med samt me- get andet; men det spores langt fra så meget i Eders Arbei- der, som det burde. Lærer at elske og beundre Naturens mindste Ting som dens største, lærer at se allevegne det ma- leriske i dens utallige Former, knuser de Briller, hvormed I hidtil have betragtet dens stolte Værk, og I skulle maaske blive i Stand til engang at male et virkelig skønt Landskab.« Citatet ovenfor er hentet fra tidsskriftet »Athene«, redigeret af Chr. Molbech, der havde formået Peder Hjort til at skrive anmeldelser over »De ved det kongelige Academi for de skiønne kunster offentligen ud- stillede kunstværker« - det der senere blev Charlottenborgudstillinger- ne. Citatet er fra udstillingen 1824 Og bringes udelukkende for at pointe- re, at der var iagttagere af dansk landskabsmaleri, der havde mod til at kræve andet og mere, end hvad det høje akademi i 1824 kunne fremvi- se. -
Metropol 2021, Nr. 1
METROPOL 2021, NR. 1 Henning Bro Sommerhusbyen Sommerhusbyer i mellem- og efterkrigstidens hovedstadsmetropol METROPOL, 2021, NR. 1 Metropolhistorisk Netværk 2021 151 METROPOL 2021, NR. 1 DEL III Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid 152 METROPOL 2021, NR. 1 Kapitel 1 Nye forudsætninger Mens hovedstadsmetropolens åbne land ved midten af det 20. århundrede rummede knapt 5.000 sommerhuse fordelt på to sommerhusbybælter, henholdsvis ved Kattegatkysten og Køge Bugt, tre større sommerhusbyer og spredtliggende meget små sommerhusbebyggelser, rejstes i den første efterkrigstid, mellem 1950 og 1973, ikke mindre end 33.000 sommerhuse fordelt på 72 sommerhusbyer helt overvejende ved metropolens kyst-, fjord- og søbredder. Den første efterkrigstid repræsenterede dermed et sommerhusboom uden sidestykke i hovedstadsmetropolens ydre åbne opland, men det blev blot et af periodens vækstfænomener. Forsat industrialisering, yderligere økonomisk vækst, forstærket urbanisering og velfærdstatsudbygning blev nogle af de nøglebegreberne, der kom til kentegne de mest centrale træk ved den første efterkrigstid. Samfundsmæssige faktorer, der i også i hovedstademetropolen muliggjorde en voldsom erhverv-, bebyggelses- og befolkningsmæssig vækst. Men også her generede den stigende realløn, der blev forudsætningen for, at bredere samfundslag fik mulighed for at få eget hus med have, en moderne almennyttig bolig i de hastligt voksende forstæder og egen bil og med den samtidig øgede arbejdsfri tid at komme bort fra arbejds- og storbylivet ved at tage på charter-, camping- eller hytteferie eller at rykke ud til sommerhusbyer langt ude i den hastligt voksende hovedstadsmetropols yderområder. Den store hovedstadsmetropol Op igennem de første efterkrigsårtier udbyggedes hovedstadsmetropolen i et sådant omfang, at den i 1970 nåede et samlet folketal på over 1,7 mio., svarende til 35 procent af landets befolkning og omfattede selve hovedstaden og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. -
Nordsjællandskort-2020.Pdf
GRATIS / FREE GILBJERG HOVED 21 Gilleleje 47 31 8 Tinkerup strand 26 2020 ade Kysthusene og Nakkehoved Smidstrup Gilleleje rbr Nakkehoved Fyr P S te BO ERU TRAN s 237 8 Strand INK DVE e ND Østre Allé n T J V G eje 33 ER vr P j R y Nordsjælland 20 U ve V Æ vej UP F R k T J me E S ar E J P VE O S Strand Al T NAKKEH VE Udsholt 25I D V E JE D SM D N E S ND AN Esbønderup D N TRA VEJ 237 Kort over Strand H TR S glo - a d j En svej M v e j 227 U T r Munkerup v e e N h T Fjellenstrup s g v i Kortet giver dig et overblik over Nordsjælland. o v y j n K T e å Håge e k E r e L d nd e R e r v ru J r j pv O d e ej m r U Hulerød E l a HORNBÆK BUGT d u H V s g ø P Vi anbefaler at købe eller downloade relevante S A p ner d j D s G - in Smidstrup eg v Rågeleje D v - s Å r e e Dronningmølle Nordsjælland l B v U N . nhøjs j j S Turistinformation / Tourist information A Stee e Lille Fir ø T 2 National cykelrute 237 TR en 251 h RA kort og apps til at navigere efter ude i det fri. S U Ås H Bregnerød j N Villingebæk d e DV LING Åle v E IL EB Hornbæk s Hågendrup kistev J V Æ JE J h j S ej e K S E E o e m j d TR Turistinspirationer / Tourist inspirations L Pårup S e il AN This map provides an overview. -
Folkemængden 5. November 1930 I Kongeriget Danmark Efter De
DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. R EKKE 86. BIND 2. H EFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 86 2d LIVRAISON FOLKEMNGDEN 5. NOVEMBER 1930 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1930 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1931 DANMARKS STATISfIK r .::Li O TEKET Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark 1801 -1925. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 -1925. Folketællingen 1801 l Statistisk Tabelværk. Ældste Række, L Hæfte. 1834 - 1840 Statistisk Tabelværk. Ældste Rekke, 6. Hefte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hæfte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. ¡ Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. 1855 J, Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. -- 1860 ' Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Rekke, 18. Bd. 1870 ' Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 3. 1880 ' Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 - Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 10. Bd., 3. Hefte. Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hæfte. 1906 Statistiske - Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hefte. 1911 j l Statistisk Tabelværk. 5. -
Fra Frederiksborg Amt, Årbog 1965
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk FRA FREDERIKSBORG AMT ÅRBOG 1965 UDGIVET AF FREDERIKSBORG AMTS HISTORISKE SAMFUND FRA FREDERIKSBORG AMT UDGIVET AF FREDERIKSBORG AMTS HISTORISKE SAMFUND ARBOG 1965 HILLERØD C. NORDLUNDES BOGTRYKKERI OSWALD TERKELSEN 1966 ET FUND AF SKELETTER I STENLØSE Af EVALD KAPPELSKOV I „Frederiksborg Amts Avis“ for 19/3 1907 kunne man læse føl gende: - „Et uhyggeligt fund i Stenløse. I fredags fandt fhv. kroejer Jens Mortensen, Stenløse, ved gravning i haven fire menneskeskeletter ca. en alen under jord overfladen. Da dette fund så uhyggeligt ud, meldte Mortensen det til politiet, og i går var herredsfuldmægtig Blegvad og di striktslæge Hansen, Frederiksværk, ude at undersøge fundet. Skeletterne hidrører fra tre voksne mennesker og et halvvok sent. Det ene målte 66 tommer. De tre var velbevarede, medens det enes kranie var delvis ødelagt. Det var umuligt at sige be stemt, hvor længe skeletterne havde ligget i jorden, hvorfor de vil blive nærmere undersøgt. “ Fundet satte naturligvis den lille by på „gloende pæle“. -
Vejby-Tibirke Selskabet Årbog 2012
Vejby-Tibirke Selskabet Årbog 2012 Udgivet af Vejby-Tibirke Selskabet 2012 ©Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt med Vejby-Tibirke Selskabets skriftlige tilladelse. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Redaktion: Christian Friis, Lars C. Windfeld-Høeberg, Kirsten Jørgensen og Lone Nørmark. Omslagsillustration: Villa Vendle i januar 2012. ©WICTOR Grafisk tilrettelægning af det udleverede materiale: WICTOR grafisk produktion www.wictor.dk · Tlf. 4826 1848 Oplag: 1100 eksemplarer ISBN 9788788319385 ISSN 1903-4881 Indhold Forord Af Christian Friis . 7 Villa Vendle Af Merete Cordes . 9 Portræt af Sven Wichmann Af Lone Nørmark . 23 Vej, bro og vad Af Lars Windfeld-Høeberg . 45 Cykel-Peter i Vejby Af Ole G. Andersen med forord af Kirsten Jørgensen . 71 Vejby-Tibirke Selskabet Bestyrelse og adresser . 79 Forord Af Christian Friis å ligger den der, Årbog 2012 - og venter på at blive læst! SDer er ganske vist kun fire artikler, men læseren vil hurtigt opdage, at artiklerne er omfattende, og at redaktionen for en gangs skyld har tænkt: »Der skal være godt med fotos og anden form for illustration i denne årbog«. Sidste år indførte vi, at der i årbøgerne skulle være en beskri- velse af en person, der på en eller anden måde har skilt sig ud fra andre. Sidste år var det maleren Judith Fischer-Hansen. I år er det scenografen Sven Wichmann. Redaktionen er sikker på, at mange mennesker vil bifalde dette valg. Den eneste, der indtil nu har protesteret mod dette… er Sven. Han kan ikke lide at blive trukket frem og blive rost, og han synes, at han er fejret nok. -
Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kulturhistorisk Undersøgelse
KONGERNES NORDSJÆLLAND Holbo Herreds Pilotprojekt kulturhistoriske centre Nationalpark Kongernes Nordsjælland Kulturhistorisk undersøgelse Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum 2005 Kulturhistorisk undersøgelse Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Liv Appel (red.) 2005 Layout og grafi k: Kjartan Langsted Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre Gilleleje Museum, Vesterbrogade 56, DK-3250 Gilleleje www.holbo.dk Kortene i rapporten er gengivet efter aftale med Frederiksborg Amt Formål med pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Formålet med pilotprojektet er, at udarbejde en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark med Grib- skov / Esrum Sø som kerneområde, som kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark. Projektet skal omfatte Esrum Sø og Gribskov og fl ere af de andre større, statsejede arealer og etablering af korridorer mellem arealerne. Korridorer er forbindelsesarealer, der giver mulighed for både spredning af dyr og planter og for at sikre de rekreative passage-mligheder. Korridorerne skal søges etableret med størst mulig anvendelse af allerede fredede arealer, arealer uden for almindelig omdrift eller lignende. Pilotprojektet skal pege på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker va- retagelsen af de kulturhistoriske værdier og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Forside billede: Den 6 år gamle prins Frederik klædt på til jagt. Under navnet Frederik -
Rågeleje-Egnen I Oldtiden
VEJBY-TIBIRKE ÅRBOG 1991 Rågeleje-egnen i oldtiden Rågeleje er en ret ny bydanneIse, opstået som fiskerleje engang i yngre middelalder som sæson bosættelse for egnens bønder, som i de hektiske måneder i det tidlige efterår søgte mod kysten for at øse af de store stimer af glinsende sild, senere som permanent bosted for en helårsfiskerbefolkning. Det betyder dog ikke, at egnen ikke har en fortid. Tværtimod er området særdeles rigt på levn fra oldtiden. Vor viden herom er dog præget af store hul1er. Det har forskningshistorisk baggrund. Natio- nalmuseet igangsatte i 1870-erne et storstilet projekt: I løbet af en årrække skulle alle synlige oldtidsminder landet over kortlægges og beskrives, kirkesogn for kirkesogn. Kvaliteten af arbejdet er noget svingende, afhængigt af de udsendte medarbejderes motivation og erfaring. Heldigvis registreredes vor del af landet af en af tidens dyg- tigste og mest energiske arkæologer, Vilhelm Boye, der i 1886 ikke blot registrerede de endnu synlige oldtidsminder, men også gjorde meget ud af samtaler med lokalbefolkningen, der i adskillige tilfælde kunne give oplysninger om sløjfede høje og dysser, og om fund, gjort ved sløjfningsarbejderne. Mange af disse fund var endnu bevaret og blev for gode ord og betaling overladt Nationalmuseet, ligesom Boye fulgte registreringen op med en lille serie udgravninger i årene deref- ter. Boye var specielt interesseret i gravfund fra ældre bronzealder, og det afspejler sig i høj grad i det materiale, han fremskaffede fra eg- nen, så høj en grad, at ældre bronzealder den dag i dag er den bedst belyste oldtidsperiode på egnen. Traditionelt er stenalderen fyldigt repræsenteret i de lokale museer.