Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland"

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Load more

1 DDGlVET-AF NATURHISTORISK FORENING �®<$ Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for_ Jylland", "Natur� historisk Forening for Sj ælland" og "Nat11rh1storisk Forening for Lolland�Falster". REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, Å-LBERT JENSEN, ESBEN PETERSEN. I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. Slj..KEBORG NY BOGTRYKKERI- JOHANSEN & JØRGENSEN -FRA NATURENS VÆRKSTED POPULÆRT TIDSSKRIFT FOR NATURKUNDSKAB REDIGERET AF W. OREYER F1·a Naturens Værlested henvender sig til Alle, der nærer �nteresse for den omgivende Natur og ønsker at forstaa dens utallige Problemer og at følge Arbejdet paa at løse Tilværelsens Gaader. Nye og interessante Opdagelser og Resultater indenfor Naturvidenskabens Omraade vil her i Jettilgængelig Form blive forelagt Læserne Som Medarbejdere har Redak­ tionen sikret _sig en Stab af fremragende Videnskabsmænd. Hver Maaned et illustreret Hæfte paa 32 Sider, i Reglen ledsaget af Bilag. Pris pr. Hæfte: _60 Øre. Abonnementet -er bindende for en hel Aargang. Aargangen 1912 har b.ragt 27 Af handlinger af fremragende Vigen- o skabsmænd samt ca. 130 mindre Meddelelser, ialt _ledsaget af omtrent halvtredie Hundrede Illustrationer, dels i Teksten, dels paa særlige Bilag. Af de større Bidrag nævnes her nogle enkelte: _ Om Sansning og Sjæleliv hos Planterne. Af Prof. Dr. Fr. Weis. - Hvorledes bestemmes Planternes Køn? Af Prof. Dr. Kølpi11 Ravn. -· Insektædende Planter.· Typer af Insektæderen Vibefedt. Af cand. mag. Fr. Heide. - Skov. Af Prof. Dr. C. V. Prytz. - Et og andet om Spætterne. Af Prof. Dr. Boas. ...:... Den liberiske Dværgflodhest- -Af Dr.- W. Dreyer. - Om Fangnet dannende Vaarflue-Larver. Af Dr. C. Wrsenberg-Lund. - Lidt om Insektmekanismens Indretning og Virksomhed. Af Dr. Adam Bøving. - Ceylons Termiter. Af Dr. W. Dreyer. - Af �n Glasaals Hi­ - storie. Af Magister Bøving-Petersen. - Om de internationale Havunder: . søgelser. Af Kommander C. F. Drechsel. - Om Havets Produktion.- og Havets Bonitering. Af Direktør, Dr. C. G. .Joh. Petersen. - Fra Atlan­ terhavets D�b._ Af Magister Bøving-Petersen. - Gengivelse af uddøde Dyreformer. Lidt om geologisk Tidsregning 1-11. Af Prof. Dr. K. Rør­ dam. - Fossile Insekter. Af Dr. W. Dreyer. - Om _nye Stjerner. Af Dr. Carl Burratt. - Verdens-Æteren. Vor Drift gennem Æteren. Af Lærer Niels Filskov. GYLD E NOALSKE BOGHANDEL. NORDISK FORLAG. Et lille Besøg. Det er �Flora og Fauna c, jeg har i Sinde at besøge med disse Linier. Af Princip besøger jeg i Reglen ingen, uden jeg bliver indbudt; men deraf er det maaske ogsaa en Følge, at at jeg ikke faar mange Gæster, navnlig af dem,. jeg kunde dele mine entomologiske Interesser med, saa jeg i den Henseende ofte føler Ensomheden ; ja, min kæreste og eneste Gæst af den Slags er ofte gennem lange Tider kun ,Flora og Fauna«, som desværre kommer saa sjældent. Jeg vilde derfor baåde ønske og bidrage noget til, at nævnte Tidsskrift kunde komme maa­ nedligt i Stedet for fjerdingaarligt, og da det i , F. & F. es sidste Hætte antydes, at man for Opnaae�sen. h�raf ma� fre.m­ komme med Bidrag, saa tillader jeg mig herved at give min ringe Skærv, idet jeg meddeler mine mærkeligste entomologiske Iagttagelser i denne Sommer med de Bemærkninger, jeg fin· der Anledning til at knytte dertil. · Enhver Samler kender sikkert den Glæde. det er at finde et Dyr. man ikke før havde i sin Samling, især naar Dyret hører til de sjældne ; men Afgørelsen af dett� Spørgsmila l er jo, desværre, ret vanskelig. For de danske Billers Vedkom­ mende kender jeg intet bedre Middel hertil end Ryes Forteg­ nelse; men denne trænger a aben bart til en Revision, dels paa Grund af de ny Oplysninger, der er fremkomne i de 6 Aar, siden denne Fortegnelse udkom, og dels. fordi den - man kan vel nok sige: selvfølgeligt, uden at man derved miskender Fortegnelsens Værdi - indeholder Fejl, som det maa være øn­ skeligt at faa rettet. En saadan Fejl, som jeg sidste Sc;>mmer fik Øje paa, vil jeg her tillade mig at anføre. Under mit før­ ste Sommerbesøg paa Holmslands Klit for · ca. 3 Aar siden fa ndt jeg der ret hyppigt en .Bille, som jeg efter den Bestem­ melsestabel over Heteromererne, der findes i , Flora og Fauna c for 1899. fik bestemt til at være Heliopathes "gibbus F. Om denne Art hedder det i Ryes Fortegnelse, at den er ikke al­ mindelig, men udbredt: paa Sandjord. Da jeg atter �idste ·Som­ mer havde et 4 Ugers Ophold i den nordligste Del- af Holms­ lands Klit og der fandt det saml)le Dyr i betydeligt Antal, underkastede jeg det et fornyet Eftersyn efter Seidlitz's og Reitters Beskrivelser, og det viste sig da, at Slægtsnavnet He­ liopathes er forkert. Hos Seidlitz hedder :Slægten Olocrates Muls. (Synonym : Omocrates Muls.), medens Reitter kalder Dyret Phylan (Stev., med Synonym: Olocrares Muls.) gibbus Fabr. Baade Seidlitz og Reitter synes at være enige �m. at Slægten Heliopathes i Europa ikke er tunden nordtigere end 2 i Middelhavsgebetet. Maaske denne Fejl forlængst er bemær­ ket af andre her i Landet ; men derom har jeg i min Ensom­ hed intet hørt. Da jeg sidste Foraar atter begyndte at søge efter Biller og udstillede mine Fangkrukker i Skoven, fa ndt jeg i en af disse en Silphide, som efter Reitters Beskrivelse (S. 2 3 5) skulde være Ptomaphagus sericatus Chd. Denne Art er, saa vidt jeg kan skønne, ikke anført hos Rye, og der er altsaa Grund til at spørge, om den før er funden her i Landet. Det samme gælder om Arten Megartkrus affi nis Mill., som jeg fandt i Hjalleseskov ved Odense d. 3 rte Maj, og som ogsaa mangler hos Rye. Af andre Biller, som jeg har taget her ved Odense i Forsommeren, og som hos Rye opføres som sjældne og ikke før er fundne her i min Egn, vil jeg nævne : Phalacrus $Ubstriatus Gyll., Burnolpus obseuros L., Phyllobius alneti Fbr., Hister bimaculatus L., 1achyporus abdominalis Gyll., Anthobium minutum F. og Anthrenus (Helocerus) fuscus (Anthrenus elaviger Er.). Om denne Art, som jeg rystede ned af et Gærde ved Odense d. 27/6, siger Rye, at den kun er funden i Zoologisk Museum. Udbyttet af mit Ophold ved Vestkysten (det nordligste af Holmsland Klit) svarede ikke til mine Forventninger, og jeg antager, at Hovedgrunden dertil var Vesterhavets Over­ svømmelse den foregaaende Vinter. Derved var i alt Fald Plantevæksten meget hæmmet og delvis ødelagt paa de lave, sidstnævnte Vinter oversvømmede Strækninger, hvilket vistnok havde virket ødelæggende paa Insektverdenen baade til Lands og til Vands. Dertil kom de ugunstige Vejrforhold under største Parten af mit Ophold. Naar der er Tale om Insektverdenen ved Nørrejyllands Vestkyst, saa er jo den sydlige Del, navn­ lig Egnen ved Esbjerg samt Fanø, vistnok ret godt undersøgt, især af Hr. Jensen-Haarup, og jeg tror, at den øvrige Kyst nord paa frembyder væsentlig de samme Arter som den sydlige Del. En Art, som maaske er ny baade for denne Kyst og for hele Landet, traf jeg dog, nemlig Xyletinus laticollis Duft., som ikke anføres hos Rye. Af Xyletinus-Arter nævner han kun X. ater Pz. og kalder den meget sjælden, kun funden enkelte Steder deriblandt paa Fanø. Det kunde derefter for­ modes, at det var den samme Art, jeg var stødt paa ; men mit Fund svarer meget godt til Beskrivelsen af X. laticollis D. baade hos Seidlitz og Reitter. (I Parentes vil jeg . her udtale min Glæde over, at vi nu har disse 2 Forfatteres fortrinlige Værker til Hjælp ved Bestemmelsen, da de i mange Punkter udmærket supplerer hinanden.) I Tilslutning til Hr. Overlæge Helms' Meddelelse om Strandtudsens Talrighed i denne Som- ' mer ved Nakkebølle kan jeg oplyse, at jeg ogsaa fandt den i paafaldende . Mængde ved Vestkysten. Ligeledes fandt jeg i Aar en betydelig Mængde af et Insekt, som jeg trods ivrig Søgen ikke har kunnet faa Øje paa de foregaaende Aar, ·uag­ tet jeg vidste, at det levede i denne Egn, nemlig den sjældne Kakerlak Ectobia Panzeri Steph., hvis Tilstedeværelse- her først blev konstateret ved Hr. Esb. Petersens kyndige og skarpe Blik. Naar man ikke i Forvejen kender Dyret, er det ikke let at faa Øje paa, navnlig hvis det holder sig ·stille, thi det har omtrent samme Farve som Klittens hvidgraa Sand, hvorpaa det færdes. Heller ikke er det let at fange i ube­ skadiget Stand, da det er meget skørt, og, saa snart det mær­ ker Uraad, opsøger sig et nyt Skjulested med stor Hurtighed og Behændighed. Jeg fandt det stadig gemt i tætte, kraftige Buske, der var sammensatte af Revling, Græs o. lign. og be­ liggende paa lidt ophøjede Punkter i Klitdalene. Paa et saa­ dant Sted kunde man finde hele Flokke af dem i forskellige Aldere. Et andet Dyr, som siges at v�re beskyttet mod Sam­ lernes Efterstræbelser paa lignende Vis, og som jeg_ havde ventet at finde i denne Egn, nemlig Gillenum laterale, efter­ søgte jeg forgæves ; men det undrer mig ikke, om dette Dyr under slige Omstændigheder har kunnet undgaa mit af Alde­ ren medtagne Blik. I de fortørrede Rester af en død Sæl ved Stranden fandt jeg et Par Stykker af Gnathoncus punctula­ tus Thoms. Denne Art er heller ikke nævnt hos Rye. - Ved Skraaningen fra den saakaldte Lodbjerg Banke ned til Engdraget ved Fjorden fandtes en ca. I1/2 Alen dyb, tør Sandgrav med et Lag halvt forraadnet Tagrør i Bunden. Naar jeg fjernede Rørene og ventede i Ro en lille Tid, kom der Biller frem i betydeligt Antal, deriblandt en Mængde af den forholdsvis anseelige og karakteristiske Olophrum fuscum Gr., endvidere Stenus (Parastenus) geniczilatus Grav. og Parast. pallipes Gr., Beterothops dissimilis Gr., Bembi­ dium fumigatum Dft. og en Del mere almindelige Dyr. Min ivrige Søgen efter Vandinsekter i de store, lavvandede og for en Del rørbevoksede Strækninger af den gamle Fjordarm løn­ nede sig kun daarligt, hvilket jeg altsaa gav Oversvømmelsen Skyld for.
Recommended publications
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt

    NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt

    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
  • Landmandsmodet I Nykming D

    Landmandsmodet I Nykming D

    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
  • Sakskøbing Kirke

    Sakskøbing Kirke

    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
  • KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej

    KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej

    KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder.
  • Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller

    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller

    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!

    LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!

    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
  • 1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung

    1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung

    1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede.
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
  • Den Autoglade Baron Drænede Rørsø Til Ingen Nytte

    Den Autoglade Baron Drænede Rørsø Til Ingen Nytte

    Den autoglade baron drænede Rørsø til ingen nytte Blandt Lollands herregårde indta- en dæmning fra Slotsgade i Nysted og jekt, hvorved slotssøen nord for den ger Ålholm ubetinget pladsen som ud til borgen i en S-formet bue sønden nye dæmning blev udtørret så meget, den ældste. Selve borgen anses for at om borgen og muligvis helt over til at den kunne tjene til græsning for være opført så tidligt som år 1200, så den modsatte bred, hvor avlsbygnin- kreaturer. i mere end 800 år har den ligget på gerne lå. Fra den vandomkransede sin holm tæt ved Østersøen, i sin tid borgholm førte en bro over til denne som en næsten uindtagelig fæstning, dæmning. Alt for dyrt omgivet af vand til alle sider. Som tiden gik, blev der foretaget Halvtreds år senere tog baronen på Ål- Der er næppe tvivl om, at Rørsø, opfyldningsarbejder omkring slottet, holm Gods kontakt til Hedeselskabet der i dag ligger nord for borgen, er og i 1796 indrettedes en lille have vest for at få Rørsø tørlagt og kultiveret. kunstigt skabt som slotssø eller vand- for slottet. I 1814 og 1830’erne blev der I november 1940 havde Rigsdagen kraftsø. Søen nævnes i den første dan- anlagt en større park i Hestehavesko- vedtaget en særdeles gunstig statsstøt- ske turistguide fra 1871, der fortæller ven sydvest for ladegården. teordning for jordejere, der ville for- om Nysted og Ålholm Slot. Heri hed- I forbindelse med arveskiftet i 1889 bedre deres ejendom, og den ordning der det: »Byen, der har en smuk belig- blev dæmningen syd om slottet lukket ønskede Johan Otto Valdemar Raben- genhed ved en vig af Østersøen, mod nord for almenheden, og det har den væ- Levetzau (1904-1992) at få del i.
  • Hunseby Sogn

    Hunseby Sogn

    1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 HUNSEBY SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 6 Anderstrupvej side 7 Bays Vej side 10 Birkevænget side 11 Damsmosevej side 16 Grimstrup By diverse matrikler side 18 Grimstrupvej side 20 Hasagervej side 37 Hunseby By diverse matrikler side 47 Hunseby Strandvej side 73 Kampers Vænge side 95 Kirkevej side 98 Knuthenborg Park side 109 Knuthenborgvej side 113 Lindehusvej side 142 Lomosevej side 145 Lucernevej side 146 Lærkevej side 148 Maglemer By diverse matrikler side 152 Maglemersvej side 165 Mosehavevej side 167 Mosevænget side 169 Møllevej side 172 Nørremarksvej side 186 Skelstrup By diverse matrikler side 187 Skelstrupvej side 189 Skibevej side 197 Skidenstræde side 213 Skolevej side 215 Skolevænget side 221 Tokkeløkkevej side 224 Vestre Landevej side 225 Østre Landevej side 230 Åmosevej side 236 By- og sogneforkortelser side 237 Matrikelnøgle til adresser side 239 3 Indledning Som slægtsforsker og interesseret i lokalhistorie må man besøge mange kilder for at finde frem til beskrivelse af ens aner. For mit vedkommende har jeg gennem år og dag skullet gennemgå mange kilder omkring Grevskabet KNUTHENBORG, fordi jeg har mange aner der. Stærkt inspireret har jeg skævet til, hvad der er udgivet af udmærkede fortegnelser over gårde under godserne nu beliggende i Sakskøbing Kommune - udgivet af tandlæge Norman V. Stenstrup og folk i Sakskøbing Lokalarkiv. Sådanne fortegnelser burde også skrives for Grevskabet Knuthenborg. Og denne måtte gerne udvides til at omfatte samtlige ejendomme - gårde, huse og jordparceller helt op til nutiden.
  • Download Print-Version Af Oversigtskortet

    Download Print-Version Af Oversigtskortet

    Knudskov Vordingborg 41 41 Femø Orehoved Onsevig 42 Fejø 42 Farøbroerne Langelandsbælt 7 Bogø By Horslunde Kragenæs Frederiksdal Gods Naturområde 43 Nørre Alslev Stubbekøbing Askø Guldborgsund 43 8 Guldborg Tårs 44 44 Eskilstrup 8 Halsted Vejlø Nakskov Bandholm Korselitse Naturpark Stokkemarke Østerskov Nakskov Fjord 420 45 Knuthenborg 45 Hannenov Safaripark Skov Horbelev Hesnæs Albuen Søllested Strand Langø Sakskøbing Hunseby 8 Horreby 7 8 Grænge Skov 420 Vestenskov 47 420 8 48 Kristianssæde Skov Storskov Maribo Grænge Nykøbing F 9 Dannemare 8 8 Søndersø 8 Vindeholme Naturpark Toreby Slot 9 Maribosøerne 418 Brandstrup Idestrup 8 7 8 Hummingen 49 Røgbølle 9 Holeby Sø Naturområde Væggerløse Naturlandet Rundt Kramnitze Guldborgsund 7 8 8 Rødby 418 7 National cykelrute 7 Kettinge 417 8 Marielyst 8 National cykelrute 8 Roden Skov 417 9 National cykelrute 9 Lalandia Errindlev Rødbyhavn Lokale cykelruter Nysted 420 Ud i skoven Det sydligste Danmark I havørnens land Fra købstad til fiskerleje Skov, kyst og vin Bøtøskoven Fuglenes fristeder Langs fjorden Turistkontor Saksfjed- 9 Oldtidsruten Nordens drue Hyllekrog Gedesby 418 Kyst til kyst Fehmarnbelt Safari på cykel Badestrand Strand - Femern Bælt Rødsand Moser, mølle og motion Cykeløerne Rundt om Sakskøbing De lollandske alper Shelterplads 417 Sjov i pedalerne Det flade Lolland Gedser Rødsand 0 5 km Sundruten Vilde heste Naturlandet Info-punkt Book en Shelter Bike Friends Prøv appen Naturlandet – nyd en overnatning i det fri Undervejs på din cykelferie på Lolland-Falster, vil du finde Gå på opdagelse med appen! Naturlandet Lolland-Falster byder på Bike Friends, som står klar til at hjælpe dig godt videre på din tur.