1

DDGlVET-AF NATURHISTORISK FORENING �®<$

Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for_ Jylland", "Natur� historisk Forening for Sj ælland" og "Nat11rh1storisk Forening for Lolland�Falster".

REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, Å-LBERT JENSEN, ESBEN PETERSEN.

I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN.

Slj..KEBORG NY BOGTRYKKERI- JOHANSEN & JØRGENSEN -FRA NATURENS VÆRKSTED POPULÆRT TIDSSKRIFT FOR NATURKUNDSKAB REDIGERET AF W. OREYER

F1·a Naturens Værlested henvender sig til Alle, der nærer �nteresse for den omgivende Natur og ønsker at forstaa dens utallige Problemer og

at følge Arbejdet paa at løse Tilværelsens Gaader. Nye og interessante

Opdagelser og Resultater indenfor Naturvidenskabens Omraade vil her i

Jettilgængelig Form blive forelagt Læserne Som Medarbejdere har Redak­

tionen sikret _sig en Stab af fremragende Videnskabsmænd.

Hver Maaned et illustreret Hæfte paa 32 Sider, i Reglen ledsaget af

Bilag. Pris pr. Hæfte: _60 Øre. Abonnementet -er bindende for en hel

Aargang.

Aargangen 1912 har b.ragt 27 Af handlinger af fremragende Vigen- o

skabsmænd samt ca. 130 mindre Meddelelser, ialt _ledsaget af omtrent

halvtredie Hundrede Illustrationer, dels i Teksten, dels paa særlige Bilag.

Af de større Bidrag nævnes her nogle enkelte:

_ Om Sansning og Sjæleliv hos Planterne. Af Prof. Dr. Fr. Weis. -

Hvorledes bestemmes Planternes Køn? Af Prof. Dr. Kølpi11 Ravn. -·

Insektædende Planter.· Typer af Insektæderen Vibefedt. Af cand. mag. Fr. Heide. - Skov. Af Prof. Dr. C. V. Prytz. - Et og andet om Spætterne. Af Prof. Dr. Boas. ...:... Den liberiske Dværgflodhest- -Af Dr.- W. Dreyer. - Om Fangnet dannende Vaarflue-Larver. Af Dr. C. Wrsenberg-Lund.

- Lidt om Insektmekanismens Indretning og Virksomhed. Af Dr. Adam Bøving. - Ceylons Termiter. Af Dr. W. Dreyer. - Af �n Glasaals Hi­ - storie. Af Magister Bøving-Petersen. - Om de internationale Havunder: . søgelser. Af Kommander C. F. Drechsel. - Om Havets Produktion.- og

Havets Bonitering. Af Direktør, Dr. C. G. .Joh. Petersen. - Fra Atlan­

terhavets D�b._ Af Magister Bøving-Petersen. - Gengivelse af uddøde Dyreformer. Lidt om geologisk Tidsregning 1-11. Af Prof. Dr. K. Rør­ dam. - Fossile Insekter. Af Dr. W. Dreyer. - Om _nye Stjerner. Af Dr. Carl Burratt. - Verdens-Æteren. Vor Drift gennem Æteren. Af Lærer Niels Filskov.

GYLD E NOALSKE BOGHANDEL. NORDISK FORLAG. Et lille Besøg. . Det er �Flora og Fauna c, jeg har i Sinde at besøge med disse Linier. Af Princip besøger jeg i Reglen ingen, uden jeg bliver indbudt; men deraf er det maaske ogsaa en Følge, at at jeg ikke faar mange Gæster, navnlig af dem,. jeg kunde dele mine entomologiske Interesser med, saa jeg i den Henseende ofte føler Ensomheden ; ja, min kæreste og eneste Gæst af den Slags er ofte gennem lange Tider kun ,Flora og Fauna«, som desværre kommer saa sjældent. Jeg vilde derfor baåde ønske og bidrage noget til, at nævnte Tidsskrift kunde komme maa­ nedligt i Stedet for fjerdingaarligt, og da det i , F. & F. es sidste Hætte antydes, at man for Opnaae�sen. h�raf ma� fre.m­ komme med Bidrag, saa tillader jeg mig herved at give min ringe Skærv, idet jeg meddeler mine mærkeligste entomologiske Iagttagelser i denne Sommer med de Bemærkninger, jeg fin· der Anledning til at knytte dertil. · Enhver Samler kender sikkert den Glæde. det er at finde et Dyr. man ikke før havde i sin Samling, især naar Dyret hører til de sjældne ; men Afgørelsen af dett� Spørgsmila l er jo, desværre, ret vanskelig. For de danske Billers Vedkom­ mende kender jeg intet bedre Middel hertil end Ryes Forteg­ nelse; men denne trænger a aben bart til en Revision, dels paa Grund af de ny Oplysninger, der er fremkomne i de 6 Aar, siden denne Fortegnelse udkom, og dels. fordi den - man kan vel nok sige: selvfølgeligt, uden at man derved miskender Fortegnelsens Værdi - indeholder Fejl, som det maa være øn­ skeligt at faa rettet. En saadan Fejl, som jeg sidste Sc;>mmer fik Øje paa, vil jeg her tillade mig at anføre. Under mit før­ ste Sommerbesøg paa Holmslands Klit for · ca. 3 Aar siden fa ndt jeg der ret hyppigt en .Bille, som jeg efter den Bestem­ melsestabel over Heteromererne, der findes i , Flora og Fauna c for 1899. fik bestemt til at være Heliopathes "gibbus F. Om denne Art hedder det i Ryes Fortegnelse, at den er ikke al­ mindelig, men udbredt: paa Sandjord. Da jeg atter �idste ·Som­ mer havde et 4 Ugers Ophold i den nordligste Del- af Holms­ lands Klit og der fandt det saml)le Dyr i betydeligt Antal, underkastede jeg det et fornyet Eftersyn efter Seidlitz's og Reitters Beskrivelser, og det viste sig da, at Slægtsnavnet He­ liopathes er forkert. Hos Seidlitz hedder :Slægten Olocrates Muls. (Synonym : Omocrates Muls.), medens Reitter kalder Dyret Phylan (Stev., med Synonym: Olocrares Muls.) gibbus Fabr. Baade Seidlitz og Reitter synes at være enige �m. at Slægten Heliopathes i Europa ikke er tunden nordtigere end 2 i Middelhavsgebetet. Maaske denne Fejl forlængst er bemær­ ket af andre her i Landet ; men derom har jeg i min Ensom­ hed intet hørt. Da jeg sidste Foraar atter begyndte at søge efter Biller og udstillede mine Fangkrukker i Skoven, fa ndt jeg i en af disse en Silphide, som efter Reitters Beskrivelse (S. 2 3 5) skulde være Ptomaphagus sericatus Chd. Denne Art er, saa vidt jeg kan skønne, ikke anført hos Rye, og der er altsaa Grund til at spørge, om den før er funden her i Landet. Det samme gælder om Arten Megartkrus affi nis Mill., som jeg fandt i Hjalleseskov ved Odense d. 3 rte Maj, og som ogsaa mangler hos Rye. Af andre Biller, som jeg har taget her ved Odense i Forsommeren, og som hos Rye opføres som sjældne og ikke før er fundne her i min Egn, vil jeg nævne : Phalacrus $Ubstriatus Gyll., Burnolpus obseuros L., Phyllobius alneti Fbr., Hister bimaculatus L., 1achyporus abdominalis Gyll., Anthobium minutum F. og Anthrenus (Helocerus) fuscus (Anthrenus elaviger Er.). Om denne Art, som jeg rystede ned af et Gærde ved Odense d. 27/6, siger Rye, at den kun er funden i Zoologisk Museum. Udbyttet af mit Ophold ved Vestkysten (det nordligste af Holmsland Klit) svarede ikke til mine Forventninger, og jeg antager, at Hovedgrunden dertil var Vesterhavets Over­ svømmelse den foregaaende Vinter. Derved var i alt Fald Plantevæksten meget hæmmet og delvis ødelagt paa de lave, sidstnævnte Vinter oversvømmede Strækninger, hvilket vistnok havde virket ødelæggende paa Insektverdenen baade til Lands og til Vands. Dertil kom de ugunstige Vejrforhold under største Parten af mit Ophold. Naar der er Tale om Insektverdenen ved Nørrejyllands Vestkyst, saa er jo den sydlige Del, navn­ lig Egnen ved Esbjerg samt Fanø, vistnok ret godt undersøgt, især af Hr. Jensen-Haarup, og jeg tror, at den øvrige Kyst nord paa frembyder væsentlig de samme Arter som den sydlige Del. En Art, som maaske er ny baade for denne Kyst og for hele Landet, traf jeg dog, nemlig Xyletinus laticollis Duft., som ikke anføres hos Rye. Af Xyletinus-Arter nævner han kun X. ater Pz. og kalder den meget sjælden, kun funden enkelte Steder deriblandt paa Fanø. Det kunde derefter for­ modes, at det var den samme Art, jeg var stødt paa ; men mit Fund svarer meget godt til Beskrivelsen af X. laticollis D. baade hos Seidlitz og Reitter. (I Parentes vil jeg . her udtale min Glæde over, at vi nu har disse 2 Forfatteres fortrinlige Værker til Hjælp ved Bestemmelsen, da de i mange Punkter udmærket supplerer hinanden.) I Tilslutning til Hr. Overlæge Helms' Meddelelse om Strandtudsens Talrighed i denne Som- ' mer ved Nakkebølle kan jeg oplyse, at jeg ogsaa fandt den i paafaldende . Mængde ved Vestkysten. Ligeledes fandt jeg i Aar en betydelig Mængde af et Insekt, som jeg trods ivrig Søgen ikke har kunnet faa Øje paa de foregaaende Aar, ·uag­ tet jeg vidste, at det levede i denne Egn, nemlig den sjældne Kakerlak Ectobia Panzeri Steph., hvis Tilstedeværelse- her først blev konstateret ved Hr. Esb. Petersens kyndige og skarpe Blik. Naar man ikke i Forvejen kender Dyret, er det ikke let at faa Øje paa, navnlig hvis det holder sig ·stille, thi det har omtrent samme Farve som Klittens hvidgraa Sand, hvorpaa det færdes. Heller ikke er det let at fange i ube­ skadiget Stand, da det er meget skørt, og, saa snart det mær­ ker Uraad, opsøger sig et nyt Skjulested med stor Hurtighed og Behændighed. Jeg fandt det stadig gemt i tætte, kraftige Buske, der var sammensatte af Revling, Græs o. lign. og be­ liggende paa lidt ophøjede Punkter i Klitdalene. Paa et saa­ dant Sted kunde man finde hele Flokke af dem i forskellige Aldere. Et andet Dyr, som siges at v�re beskyttet mod Sam­ lernes Efterstræbelser paa lignende Vis, og som jeg_ havde ventet at finde i denne Egn, nemlig Gillenum laterale, efter­ søgte jeg forgæves ; men det undrer mig ikke, om dette Dyr under slige Omstændigheder har kunnet undgaa mit af Alde­ ren medtagne Blik. I de fortørrede Rester af en død Sæl ved Stranden fandt jeg et Par Stykker af Gnathoncus punctula­ tus Thoms. Denne Art er heller ikke nævnt hos Rye. - Ved Skraaningen fra den saakaldte Lodbjerg Banke ned til Engdraget ved Fjorden fandtes en ca. I1/2 Alen dyb, tør Sandgrav med et Lag halvt forraadnet Tagrør i Bunden. Naar jeg fjernede Rørene og ventede i Ro en lille Tid, kom der Biller frem i betydeligt Antal, deriblandt en Mængde af den forholdsvis anseelige og karakteristiske Olophrum fuscum Gr., endvidere Stenus (Parastenus) geniczilatus Grav. og Parast. pallipes Gr., Beterothops dissimilis Gr., Bembi­ dium fumigatum Dft. og en Del mere almindelige Dyr. Min ivrige Søgen efter Vandinsekter i de store, lavvandede og for en Del rørbevoksede Strækninger af den gamle Fjordarm løn­ nede sig kun daarligt, hvilket jeg altsaa gav Oversvømmelsen Skyld for. Jeg fandt dog et ikke ringe Tal af Bidessus uni­ striatus Ill., desuden Rhantus histriatus Berg og R. con­ spersus Gyll., llybius subæneus Er., Enochrus melanoce­ phalus Ol. og naturligvis en Del mere almindelige Dyr, hvoriblandt en paafaldende Mængde af Colymbetes fuscus. Et Par Morgener med temmelig stille Vejr blev jeg overra.:. sket ved at finde en Mængde døde Insekter, skyllet op af Havet om Natten, deriblandt en Del Fluer og Hvepse, som 4

jeg af Mangel paa Bestemmelsesmidler endnu ikke har faaet navnefæstet ; endvidere Acherontia (Dødningehovedet) og et Antal af mere eller mindre almindelige Biller, især Coccinel­ lider" af hvilke jeg vil nævne den sjældne Anisostida 19'­ punctata L. De fleste af disse Dyr hidrørte vistnok fra den ca. 1 Mil nordligere liggende Naaletræsplantning ved H u s by Klit. En Østenvind har ført dem ud over Havet, hvor de altsaa er druknede og derefter kastede i Land af Bølgerne. Af sjældne Biller, som er fundne ved Esbjerg (og paa Fanø), og som jeg ligelede" har truffet paa Holmsland Klit, kan jeg jerefter nævne : Calosama sericeum F., Bembidium fumigatum Dft., Bemb. pallidipenne Ill., Bidessus unistri­ atus B., Laccobius striatulus F., Enochrus melanocephalus Ol., Philydrus frontalis Er., Quedius tristis Gr., Ocypus olens Muls og Parnus lutalentus Er. Fra den for Insektsamlere saa righoldige Egn ved Faa­ borg har jeg i Sommerens Løb faaet tilsendt følgende smukke og sjældne Dyr: Odacantha melanura L., Lebia crux minor L., Chrysomela cerealis L. og Pogonocherus fasciculatus Deg. Odense, den 27ft0 1912. J. C. Poulsen.

En lille Ferierejse. A. C. J e n s e n-H a a r u p.

Da jeg ser, at Redaktionen i Slutningen af 4· Hæfte for 1912 opfordrer Medlemmerne til at indsende Stof, finder jeg mig kaldet til at yde mit »Medlemsbidrag« omgaaende. Det er ikke stort, men, som det hedder. feder det ikke, saa fyl­ der det dog! Af gammel Erfaring kender jeg, at »Flora og Fauna«s trofaste Venner i Løbet af Højsommeren samler paa Indtryk, som fø rst senere hen giver sig Udtryk i Form af Bidrag til Tidsskriftet, saaledes at der er Tiper, da der er Stof nok, medens Eftersommeren, Bladfaldets Tid, yder saa lidt til ..F. F.«s Indhold. Selvfølgelig er det rigtigt, at de, der ordentlig har fraadset i Sommerens Herligheder, giver sig Tid til at fordøje Materialet, men Medlemsskriftet burde alligev:el ikke af den Grund nogensinde mangle Stof, selv ikke i Agu�ke­ tid�n! Naturligvis kan Redaktionen eller Redaktionskomiteen, som det vistnok nu hedder, til enhver Tid sætte sig paa sin Hale og producere noget, men Meningen med en Redaktion er. jo aldrig, at det er den, der skal fylde Spalterne eller Si- 5 derne med Stof; tværtimod bør den saa vidt muligt holde sig tilbage og lade de interesserede Parter komme til. Redaktio­ nens Opgave bliver da fø rst og fremmest at ordne og sigte det indkomne. Det samme maa gælde for :oFlora og Fauna ... Det er jo ikke lange, vældig "korrektec: og "grundigec: Ar­ tikler, som Tidsskriftet særlig skal have (den Slags hører hjemme andre Steder, hvor de maaske gouteres for Øjeblik­ ket, men et a to Aar efter findes at være forfejlede i �An­ læg«, efter Mode og ændrede ,.sy nspunktere ) . men derimod navnlig Iagttagelser, som unge og gamle, :oviderekomnec saavel som Begyndere, har gjort, og som maaske kan have den stør­ ste Betydning for Efterverdenen. Af den Grund bør alle Na­ turvenner indsende Meddelelser om Fund, Iagttagelse, eller hvad de ellers har paa Hjærte, selv om det er i Brevform. Det bliver da Redaktionens Sag efter bedste Skøn at afgøre, hvad der formentlig kan være af Betydning at faa offentlig­ gjort. Efter denne lange Indledning, som jo desværre er gaaet helt udenom Overskriften, skal jeg komme til •Sagen<�:, som altsaa ikke er af nævneværdig Betydning, ikke en Gang en »Sag•, men en lille Beretning om en Ferierejse. I Sommerferien I 9 I l besøgte min H u s tru og jeg Harzen, nærmest for at se gammelkendte Egne igen. Af den Grund afstod jeg saavidt muligt fra al naturhistorisk Samlen og Iagt­ tagelse. Helt undlade at ride min sædvanlige Kæphest kunde jeg naturligvis dog ikke, og Følgen blev, at jeg alligevel sam­ �ede lidt og gjorde nogle spredte Iagttagelser Henturen gik over Hamborg. Skønt vi rejste i den varme og tørre Del af Juli, og Jernbanefarten til Tider var ganske antagelig, generedes Passagererne dog kun forholdsvis lidt af Støvet, idet man i Tyskland som andre Steder i Udlandet er kommen ind paa at lægge Skærver og Smaasten paa Bane­ legemet, saa at Støv og Sand ikke saa let hvirvles op af Hur­ tigtogene. Meget glædeligt var det at se - i alt Fald paa visse Strækninger - hvorledes hver eneste vildtvoksende Plante, naar der enten var noget dekorativt ved den, eller den hørte til de sjældnere Fremtoninger, var omhyggelig skaanet og fredet. Hvor Græsset var slaaet, viste dette sig mest iøjne­ fa ldende, idet Tot ved Tot og Tue ved Tue af denne eller hin Plante stod knejsende og blomstrende ligesom i stolt Be­ ·vidsthed om, at den skærende Le ikke havde turdet røre dem. Det hele maatte nødvendigvis give Indtryk af noget fint i Folkets Kultur. løvrigt er Harzen et udmærket Sted for ferierende dan- 6 ske Naturvenner. Man mærker ikke meget til Prøjseriet her; og navnlig er Optrækkeri, sammenlignet med hvad visse dan­ ske turistbesøgte Steder kan præstere, næsten ukendt. Trods den meget omtalte tyske •Kødnød• faar man paa Hotellerne i Harzbyerne en Kotelet eller en Bøf saa stor og god og til en saa »civil• Pris, at de fleste danske Hotelværter vist vilde daane, hvis de fik Konkurrence af den Art i Naboskabet. Blev Tyskerne og Englænderne ,gode Venner«, og engelske Turister derved kunde forsvare at aflægge Tyskland Besøg i større Stil, artede Forholdet sig maaske paa en anden Maade, thi hvor Englænderne slaar sig ned i Antal, bliver der snart ,Opgang•, hvad Priser angaar. l det hele rejser man bety- delig billigere i ·Tyskland end i Danmark. . Entomologen faar ved et kort Besøg næppe ret stort Ud­ bytte af Harzbjergene. Ganske vist huser Bjergene baade en Mængde halvalpine og, ogsaa sydligere Insekter, som' ikke fore­ kommer i Danmark, men saadanne Sager maa taalmodig ef­ tersøges paa de fo rskelligste Lokaliteter. For mit Vedkom­ mende indskrænkede det entomologiske Udbytte sig til nogle Tæger og Cikader, et Par Otiorhynchus-Arter (0. niger og O. villosopunctatus) og nogle Løbebiller (bl. "�· Pterostichus æthiops), som ikke forekommer hos os. Men Opholdet i Bjer­ gene strakte sig ogsaa kun over fa a Dage, af hvilke et Par blev forgæves anvendte til Forsøg paa at finde Brockentoppen fri for Taage og Skyer. Oppe paa den nøgne Top, i drivende Skyer og kold Blæst var det ikke meget indbydende at prøve paa at samle. Adskillige fine Dagsommerfugle, saaledes en Apatura-Art, flere af vore bedste Vanessa'er og Erebia ligea (der jo kun kendes i et enkelt Ekspl. fra Danmark) tumlede sig lystigt langs de solbeskinnede Skrænter. Den sidst nævnte Sommer­ fugl var talrig, men meget vild ; bedst som jeg troede, jeg var ved at sikre mig et Ekspl., var det gerne ude over en vild Skrænt og ganske udenfor Rækkevidde. Det lykkedes mig kun at tage � Stkr. Apatura'en anvendte jeg lang Tid paa at faa fat i, men forgæves. Botanikeren vil have større Udbytte af en Hartztur, selv om den er kort. Planterne kan man jo da i mangfoldige Til­ fælde opdage paa Afstand, og de løber eller flyver i alt Fald ikke fra en. En af de mest iøjnefaldende Harzplanter i Højsommer­ tiden er vel nok Digitalis purpurea (Rød Fingerbøl), der ved sin frodige Blomstring ofte giver Skrænterne og aabne Plad­ ser i de lavere liggende Skove et rosenrødt Udseende; en an­ den Digitalis-Art (vel D. ambigua) med gule Blomster var langt sjældnere. Mange af vore sjældnere eller forvildede 7

Planter findes ganske almindelig i Harzen, saaledes flereVorte­ mælks-Arter, og andre som vi slet ikke har, bl. a. den gul­ blomstrede, visselignende Polygala chamæbuxus, var langtfra sjældne. Ret paafaldende, i alt Fald for os Jyder, er det at træffe de mange vildtvoksende smukke Campanula-Arter, som særlig er at finde paa Bjergskraaningerne. En Bjerg eller Klippeskrænt med rigelige Bevoksninger a( gulblomstrede Gompositæ, blaa Klokker og rødblomstrede Digitalis virker i høj Grad tiltalende paa Øjet. Ingen Harzrejsende maa forsømme at aflægge Hermanns­ hulen i Rubeland et Besøg. Denne højst interessante og be­ rømte Drypstenshule er af meget betydelig Udstrækning og ejer de mest fa ntastisk formede Drypstensdannelser, og hvem vil ikke studse, naar han bliver stillet lige for den Søjle, scm de · ensformige Dryp har taget 8ooo Aar fo r at danne? At Hulen har haft sin egen Fauna en Gang i længst hensvundne Tider, bærer dens talrige Knokler af Hulebjørnen paa det tydeligste Vidnesbyrd om. Tilbagerejsen gik over det travle, militærblomstrende Berlin. A. C. Jensen-Haarup.

Mosser fra Jelling Sogn. Af Albe rt Je nsen.

IV. Sidefrugtede Bladmosser. (Mange af de nedennævnte danske Plantenavne har jeg selv maattet lave).

1. Hedwigia a/bicans (Web), Haarmos, fr., alrr:. 2. Leucodon sciuroides (L.) Bøgemos, st., alm. 3· Antitrichia curtipendula (L.), Køllemos, fr., alm. 4· Fontinalis antipyretica L., Kildemos, ster. Jeg har kun fundet denne pragtfulde Mos to Steder; det ene Sted fylder den til G!"ngæld en hel Mergelgrav. 5· Climacium dendroides (L.), Engkost, fr., alm. 6. Neckera Jontinalaides (Lam.), Lav Fladmos, fr., alm. og .smukt ud- vikl!"t. 7· N. complanata (L.), Almindelig F., fr., alm. 8. Bomalia trichomanoides (Schreb.), Rademos, fr., ret sjælden. 9· Paratrichum alopecurum (L.), Kløftmos, ster., sj. J o. Acrocladium cuspidatum (L.,) Engsyl, fr., alm . J 1. Plagiothecium denticulatum (L.), Tandbladet Skovmos, fr ., alm. J 2. P. curvifolium Schlieph., Gran-Skovmos, fr., ret alm. i Granskov. 1 3. P. Ruthei Limpr., Sump-S., fr., ikke sjælden i Ellesumpe. J4. P. silvaticum (Huds.) Almindelig S., fr., alm. J 5. P. Roeseanum (Hmp.), Trindgrenet S., ster., alm. 8

16. P. elegans (Hook), smuk S., fr., alm. 17. P. striatellum (Brid.), Stribet S., ster., sj. I 8. P. repens (Poll.), Krybende S., ster , s j. I9· P. latebrico/a (Wibs.), Traadløs S., ster., meget sj. Det eneste Findested er en raadden Ellestamme i en Skovsump, og det fundne Eksemplar tilhører den smukke var. gemmaseens (Ryan & Hagen). 20. P. undulatum (L.), Bølget S., fr., ret alm. 2 I. Stereodon cupressiformis (L.), Alm. Cypresmos, fr., meget alm. 22. S. ericetarum (Br. eur.), Hede-C., ster., aim. 2J· S. arcuatus Lindb., Glinsende C., ster., sj. Lerbakke, Jelling Skov. 24. S. incurvatus (Schrad.), Krybende C., fr. Fundet af denne Art er helt overraskende. Den er nemlig en udpræget Fjældplante. Den er funden paa Sten baade paa Jelling Kirkegaard og i en Bæk i Jelling Skov. 2 5. S. polyanthos (Schreb.), Fin C., fr., s j. 26. S. pratensis (Br. eur.), Eng-C., ster. Denne store Sjældenhed. er funden i stor Mængde i en Mose i Jelling Skov. 27. Pti/ium crista-castrensis (L.), Granmos, ster., meget sj. 28. Ctensidium molluscum (Hedw.), Fjermos, ster. Ogsaa denne Art synes at være sjælden her. Jeg har den fra en Eng i Rugballe. 29. Campylium Somme1(e/tii (Myr.), Traadmos, fr., alm. paa Kalktuf i Jelling Skov. · 30. Hylocomium loreum (L.) Ulvefod-Kransmos, fr. alm. 3 I. H. squarrosum (L.), Udspærret K., fr., alm. p. H. triquetrum (L.), Alm. K., fr., alm. H· H. parietinuiJ.l (L.), Trind K., fr., alm. 34· H. proliferum (L.), Etage-K., fr., alm. 35. H. brevirastre (Ehrh.), Kortbørstet K., ster., sjældnere end de fo re- gaaende. 36. lsothecium viviparum (N eck.), Alm. Træ mos, fr., alm. 37· /. myasuroides (L.), Hjærtebladet T., ster., ikke sj. 38. Hypnum sericeum (L.), Silke-Grenmos, fr., alm. 39· H. l11tescens Huds., Gul G., fr., alm. paa kalkholdig Jord Jel- ling Skov, ogsaa i Mergelgrave. 40. H. trichoides Neck., Filtet G., fr., alm. i dybe Skovsumpe. 4I. H. albicans Neck., Hvidlig G., fr., alm. Taget paa et gammelt Hus i Jelling Skov er bedækket af en eneste sammenvokset Flage af denne !VIos. Det ser flot ud, naar Planterne er i Frugt. 42. H. glareosum B. S., Lan�pidset G., fr., sj. Mit Eksemplar er taget paa Kalkgrus ved K.uinerne af et Hus i Jelling Skov. 43· H. Mildeanum Schimp., Eng-G., ster., sj. Mellem Græs ved en Bro over Jelling Aa. 44· H. plumosum Huds., Fjerformet G., fr., sj. i Jelling Skov. 45. H. pseudo-plumosum Brid., Svulmende G., fr., ikke sj. 46. H. viride Lam., Grøn G., fr., alm. 47· H. reflexum Stark, Traadformet G., fr., alm. Findes ofte paa gamle Poppelstammer. 48. H. velutinum L., Fløjls-H., fr., meget alm. 49· H. rutabulum L., Rubørstet G., fr., meget alm. 9·

50. H. curtum (Lindb.), Gran-G., fr., alm. i Granskove. 51. H. Starkei Brid., Bøge-G., fr., ikke sjælden i Bøgeskove. . 52. H. rivulare 6ruch, Bæk-G., fr. Denne Art findes her i over­ vældende �ængde saa at sige paa ethvert fugtigt Sted. . H· H. murale Neck., Mur-G., fr. Hører til vore største Siælden- heder. Den er funden paa en Sten ved Seminariet. 54· H. rusciforme Neck., Stivbladet G., fr., ikke sj. 55. H. piliferum Se h reb., Haarspidset G., fr., alm. 56. H. distans Lindb., Fjærnbladet G., fr., alm. 57· H. praelongum (L.), Forlænget G., fr., alm. 58. H. Schwartzii Turn., Mørkegrøn .G., fr., alm. 59· H. Schleicheri Hedw., Jord-G., fr., sj. Paa en Bakke i Jelling Skov. 6o. H. strigosum Hoffm., Smækker G., ster., sj. Grøftekant Vest for Jelling. 61. H. striatum Schreb., Stribet G., fr., alm. . 62. H. purum L., Hulbladet G., fr., alm. Denne Art træffes sjældent med ·Frugt. 63. H. illecebrum P. B., Tætbladet G., ster. En stor Sjældenhed ; den findes i Mængde paa en Lerbakke i Jelling Skov. 64. H. stramineum Dicks., Straa-G., fr., alm. 65. H. cordifolium Hedw., Hjærtebladet G., fr., ikke sj. 66. H. giganteum Schimp., Kæmpe-G., steril, sj. Grøfter i Jelling Enge. 67. H. palustre Huds., Kortspidset G., fr., alm. Den vokser f. Eks. i Tagdrypslinien paa Nordsiden af Huse i Jelling. 68. H. scorpioides L., Skorpion-G., ster., sj. Sump i Jelling Enge. 69. H. Kneif!ii Schimp., Kær·G., fr ., alm. - Denne Arts var. polycar­ pon (Bland.), der af mange opfattes som en egen Art, findes og­ saa her. 70. H fluitans L., Vand-G., fr., alm. 71. H. exannu/atum Ciimb., Ringløs G., fr., sjældnere. 72. H. aduncum L., Klo-G., fr., alm. 73· H. vernicosum Lindb., Glinsende G., fr., ikke sjælden. 74· H. intermedium Lindh., Gulbrun G., ster., ikke sjælden. De her fundne Eksemplarer hører til var. Cossoni (Schimp.) Den er større og mørkere end Hovedarten og opfattes .ofte som en egen Art. 75· H. glaucum Lam., Kalk·G., fr., alm. 76. H. falcatum Brid., Seglkrummet G., ster., alm. 77· H. decipiens (de Not.), Papilløs G., ster. Denne Art er ny for vor Flora. Den fandtes i en Kalkgrøft i Jelling Enge i 1905. Det er ellers en udpræget Fjældplante, og Fundet er af flere Grunde ganske interessant. 78. H. polygamum (Br. eur.), FJerkønnet G., fr., ikke alm. 79· B. stellatam Schreb., Stjærne-G., fr., hist og her. 8o. H. protensum Brid., Udstrakt G., ster., ikke sjælden. 81. R. chrysophyllum Brid., Tue-G., ster., ikke sjælden. 82. H. riparium L., Bred-G., fr., alm. 8 3. H. Kochii (Br. eur.), Flad G., ster., sj. De her fundne Eksempla­ rer hører alle til var. curvipes. Jelling Enge vea Aaen. IO

�4- H. irriguum Wibs., Neddyppet G., fr., alm. 85. H. Juratzkanum Schimp., Stiv G., fr., ikke alm. 86. H. atrovirens A. Hansen, Fin G., fr., alm. 87. H. saxicola A. Hansen, Sten G., ster., sj. Sten ved Hørup. 88. H• . serpens L., Krybende G., fr., alm. 89. H. filicinum L., Bregne-G., fr., alm. i mange højst forskellige Former. 90. Anomodon viticulosus (L.), Ranke-Halemos, ster., tindes i stor Mængde paa Kalktuf. 91. Leskea polycarpa Ehrh., Mangekapslet Brunmos, fr., s j. Vandhul· paa en Mark i Jelling Skov. . 92. Thyidium abietinum (L.),· Gran-Bregnemos, ster. Fandtes tidligere

paa en Bakke i Jelling Skov. Siden denne Bakke blev· pløjet for nogle Aar siden, har jeg ikke set den. 93· T. tamariscifolium (Neck.), Pryd-B., fr., alm. 94· T. pseudo-tamarisci Lim p., Kalk-B., ster. Ny for vor Flora. Den

fandtes i 190�· paa et Skovdige og er nær beslægtet med føl- gende. 95· T. Ph iliberti Limp., Nedliggende 8., ster., alm. paa Kalkjord. 96. T. recognitum (Hedw)., Fjer-B., ster., sj. Bakke i Jelling Skov. 97· T. delicatulum (L.), Fingrenet 8., ster., sj. 98. T. Blandowii (W. M)., Sump-B., fr., alm. Denne sjældne og smkkke Plante dannede for nogle Aar siden store Puder i Sumpe i Jelling Skov. Efterhaanden, som Sumpene udgrøftes, forsvinder den.

Denne Fortegnelse er hermed afsluttet. Jeg skylder Apoteker C. Jensen· i . Hvalsø, Danmark:; mest fremragende Moskender, megen Tak for al den Hjælp, han i Aarenes Løb har ydet mig. Jeg beder dette Tidsskrifts Læsere lægge Mærke til, at de 3 1 3 Arter, Fortegnelsen omfatter, alle er samlede i Jelling Sogn og for den allerstørste Dels Vedkommende paa et endnu mindre Omraade, der ikke er mange Hundrede Tønder Land stort. Det vilde glæde mig meget, om en eller anden yngre Botaniker blandt »Flora og Fauna«s Læsere kunde faa Lyst til at undersøge Mosfloraen i sin Egn. Jeg vil gærne staa Begyndere bi med Raad og Daad, saa langt min Indsigt rækker.

Søanemonerne (Actinia). Hj. Ussing.

Til de mangearmede Koraldyrs Orden hører Søanemo.:. nerne, ogsaa kaldet Aktinierne. Som Følge af deres betyde­ lige Størrelse og højt udvi.klede Organisation frembyder de et praktisk Arbejdsmateriale til Forstaaelsen af de mange­ armede Koraldyrs Bygning. Ligeledes hører Aktinieroe heller I I ikke til de vanskelige Dyr at erholde levende, idet vi har adskillige Arter i den danske Fauna og. deriblandt særlig en, som er saare almindelig ved alle vore Kyster. En anden Ting er A�tinieroes store Sammentrækningsevne. Denne volder Præparatoren megen Besvær; og adskillige Manipu­ lationer maa foretages, før Præparatet er i Orden og klart til nærmere Arbejde. Den typiske Aktinies ydre Bygning fa lder i tre Afsnit: Fodskiven, Kroppen og Mundski ven. Kroppen, hvis ydre Væg kan være glat eller vortet, er cy­ lindrisk, men i højeste Grad sammentrækkelig. Mundfladen bærer flere Kredse af Arme (Tentakler) samt Munden, der i sammentrukken Tilstand er en Spalte med foldede Læber. For at sætte sig ind i Anatomien er det nødvendigt at lave Snit af et godt udstrakt Eksemplar. jeg har ved Hjælp af en tyndbladet Kniv faaet gode Tvær- og Længdesnit af Sø­ nelliken, og jeg maa tilstaa, at disse giver et nogenlunde forstaaeligt og interessant Billede af den indre Bygning. Paa Længdesnittet sees bedst Aktiniens centrale Organ, Munden, som imidlertid ikke direkte fø rer ind i Legemets indre Hul­ hed, men adskilles fra samme ved et Svælgrør med stærkt foldede V ægge;. Dette Maverør kan være kortere eller læn­ gere, og dets Forbindelse med Hulrummet (Gastrovascular­ rummet) er afhængig af Dyrets Villie paa Grund af en muskuløs Flig. Forekomsten af Maverøret fo rlener, om jeg saa maa sige, Aktinieroe samt de øvrige Koraldyr med en højere .Organisation end f. Eks. Goplepolyperoe (Hydromedusæ). Fælles for begge Grupper er dog Mangelen af Gat, hvorfor ufordøjede Stoffer maa bort gennem Munden. Det omtalte Gastrovascularrum er delt i Kamre, adskilte ved hudagtige Skillevægge (Septa), som udgaar fra Svælgrørets ydre Væg og strækker sig radiært til Legemets indre Væg samt i Høj­ den fra Mund til Fodplade. Det er disse Skillevægge, som ka­ rakteriserer Dyret, idet Zoologien efter deres Antal og Mange­ fold beskriver Aktinieroe som mangearmede Koraldyr m ed Grund tal (Delingstal) ty p is k 6. Straalevæggene er dog ikke alle fuldstændige, og deres Antal er ligeledes variabelt efter Aktiniens Alder og Art; men fo r at forstaa dette, under­ søges Dyret i Tværsnit. Snittet viser paa mit Eksemplar tolv Kamre (skiftevis 6 store og 6 smaa) straaleformig grupperede om det foldede Svælgrør. I hvert af de seks store Kamre findes et Par Septa, som naar fra Loft til Gulv, men ikke hen til Svælget; og i hvert af de paa denne Maade opstaaede tolv Kamre ses atter et Par endnu mindre Septa, saaledes at Dyrets Gastrovascularum paa denne Maade inddeles i 24 12 Kamre, straaleformet grupperede om Svælgrøret Efter Al­ deren kommer der flere Kamre. Kamrenes Forbindelse med Yderverdenen foregaar ved Hjælp af Tentaklerne, som er .hule, idet hver Tentakel svarer til et Kammer. Af Tentak­ deroes Antal kan man paa en enkelt Undtagelse nær derfor slutte sig til, hvormange Rum Aktinien indeholder. Straale­ væggene bestaar for en Del af kraftige Længdemuskler, •hvis Arbejde hovedsagentlig bevirker Aktiniens kolossale Sammentrækningsevne. Paa en stærkt indtrukken Aktinie ses i Reglen en tragtformig Indsnøring om Munden, hvilket ·skyldes en ret kraftig Ringmuskel under den yderste Arm­ kreds. De indre Partier af Straalevæggene indeholder Ægge­ <>g Sædstokke, og den frie Rand paa de ufuldstændige Septa ·er kantet med en bugtet Søm (Septaltraaden), som er rige­ lig udstyret med Neldeeeller og muligvis hjælper til med at -dræbe er nedsvælget Bytte eller understøtte Opløsningen af .samme. Hos mange Arter kan enkelte Septahreade være særlig lange og af Dyret slynges ud fra Mundaabningen eller ·smaa Porer i Legemers Sider. De kaldes derfor Slyngtraade {Aeontia). Ektodermen er tyk og læderagtig med en velud­ viklet Muskulatur. Kalkdannelser findes ikke.

De fleste Aktinier er særkønnede - nogle Familier dog ogsaa tvekønnede. U ngerne lever den første Tid i Moderens Gasrrovaseularrum, hvorefter de udstødes gennem Munden. De ligner ganske de voksne Aktinier, men har kun færre Septa og Fangarme. Ikke sjælden forekommer Formering ved Knopskydning, men de unge Dyr skiller sig tidlig fra Moderen, og nogen Kolonidannelse som hos andre Koral­ dyr bliver der altsaa ikke. Formering ved Deling indtræffer ligeledes tidt og skyl­ des Aktinieroes store Regenerationsevne. Delingen kan være tilfældig som Følge af Overlast eller fremkaldes kunstig ved Menneskers Indgreb, og Dyrets store Sejglivethed tillader

Aktinieroes Føde bestaar foruden af Smaadyr i Plank­ tonet ogsaa af større Dyr, som mulig kommer i Nærheden,_ f. Eks. Krebsdyr, Smaafisk, Muslinger, Orme o. s. v., og_ det er ofte ganske anseelige Organismer, de kan sluge. I Akvarier kan man meget godt fodre med Kødstum­ per. Ved Hjælp af Tentaklernes talrige Nældeblærer lam­ mes Byttet og praktiseres ind i Munden, og hvad der ikke­ kan fordøjes, spyttes ud samme Vej. Under mit Arbejde­ med den ovenfor beskrevne A. crassicornis krængede den Maven op, og ud kom foruden en Del Mudder en fo rholds­ vis stor Sandmusling (Mya). Aktinieroes Farvepragt er jo­ godt kendt, og selv om ogsaa de tropiske Have fostrer den største Rigdom i saa Henseende, forekommer der dog ad­ skillige kønne Eksemplarer hos os - men de skal jo ses. levende, thi Farverne kan desværre _ikke konserveres. Bevægeligheden er for dt fleste Arters Vedkommende meget indskrænket; dog kan Dyret flytte sig ved at løsne <>g glide frem paa Fodskiven, men det gaar umaadelig lang­ somt. Paa inddreven Aalegræs (Zostera marina) har jeg af og til iagttaget Aktinier saavel i Limfjorden som i Kattegat. Selvfølgelig er denne Flytning ren tilfældig; men flere Ak­ tiniers Samliv (Symbiose) med visse Arter Krabber eller Eremitkrebs er næppe nogen Tilfældighed. Her gives der Aktinien en bekvem Maade at forandre Opholdssted paa, <>g samtidig en rigeligere Adgang til Fødeemner. Det er altid visse Arter, som lever sammen, og Krebsen har en god Beskytter i den af Nældebatterier struttende Ven. Desværre har vi vist næppe fra vore Farvande paalidelige Fund af disse Arter, men i Middelhavet er Sagartia parasitica meget hyppig paa Eremitkrebsens (Eupagurus striatus) -Skaller, <>g ved de nordiske Kyster lever Aktinien Adamsia palliata paa Eremitkrebsen (Eupagurus prideauxii). Ifølge Auri­ villius foreligger der meget nøje Iagttagelser over denne sidste Symbiose. Han fortæller, hvorledes Aktinien, som her er anbragt lige under Krebsens Mund, af og til faar stukken en Bid til sig ved Hjælp af Krebsens Klosaks, og naar Krebsens Hudskifte forestaar, og den som Følge deraf bliver wungen til at opsøge sig en større Skal, flytter den ved Hjælp af Klosaksene sin Gæst forsigtig over paa det nye Sneglehus. Aktinien, som synes at have Forstaaelse af Si­ tuationen, hjælper til ved at løsne sin Fodskive. Disse Iagt­ tagelser støttet til forskellige Forsøg godtgør, at her ikke foreligger nogen Tilfældighed, men at der virkelig eksisterer ·et Samarbejde mellem disse to højst forskellige Dyreformer. Et fuldstændig pelagisk Liv kendes ogsaa blandt Aktinierne, nemlig hos den lille Familie Minyadidæ, som kun tæller nogle faa Slægter og Arter. De udmærker sig ved Fodens ..afvigende Bygning, idet den er blæreagtig opsvulmet. Lege­ met er i det hele tager meget vanddrukket og Tentaklerne :af en noget afvigende Bygning og forskellig Længde. jeg kender af denne Gruppe kun en Art (Arachnactis albida), :som er taget· i Planktonprøver fra det nordlige Atlanterhav. Det er en lille Fyr paa 3 mm, men med en vældig lang Tentakelkrans paa 20 mm. Som et Led mellem de pelagiske ·og fastsiddende Aktinier bør Familien Cerianthidæ omtales. De benævnes ogsaa Orme-Aktinier, grundet paa den lang­ -strakte, ormeagtige Krop, som ofte stikker i et Dyndhylster ·eller inkrusteres af Sand og Smaasten ved Hjælp af en :Siimudskilning. Kroppen ender i en konisk Fortykkelse {Pore), og der findesingen Fodskive. Tentaklerne er talrige, L5 særdeles lange, prismatiske og dækker endog selve Læben. Anatomien er ligeledes noget afvigende fra de ægte Aktiniers, og de faa Arter er tvekønnede. Orme-Aktinieroe kan der­ for ikke være fasthæftede paa almindelig Vis, men sidder løst nedstukne i Kystsandet ellen som visse Rørorme i et Dyndhylster. De tilhører nemlig de tempererede og tropiske Have. Den smukke og statelige Cerianthas membranaceus fra Middelhavet kan opnaa en Længde af henimod 35 ctm. Indtrukken bliver den ikke mere end 21/9 ctm foruden Tentakelkronen. Mere uanselig, men ikke mindre interessant er den lille Familie Edwardsidæ, som i mangt og meget staar Cerianthus nær, men afviger ved kun at have 8 Septa og 16 Tentakler (altsaa 2 pr. Septa) samt et kølleformet Legeme med 8 Længdefurer. For- og Bagenden kan træk­ kes fuldstændig ind i Midtpartiet Den nordamerikanske Edw. elegans, som jeg ejer i min Samling, er, omtrent ud­ strakt, 2,5 ctm lang med 5 mm Tentakellængde.

Aktinieroe fo rekommer i alle Have og er mest Kyst· dyr, der suger sig fast til Stene, Muslinger, Rev. og Havne­ anlæg. Ofte findes de saa tæt ved Vandets Overflade, at de under Ebben sidder ganske tørre i indtrukken Tilstand. De nyere Dybhavsundersøgelser har dog vist, at man ogsaa kan træffe dem paa ret store Dybder. Saaledes fa ndt den tyske Olga-Ekspedition'") paa 75° 40 ' n. Br. og 17° l' ø. L. - d. v. s. midvejs mellem W. Spitzbergens Sydkap og Bjørne­ øen· paa 200 m Dybdekurven en vældig Aktinie (Bolocera multicomis Verrill) med en Mundskive-Diameter paa 16,5 ctm og Fodskive paa 8 ctm, Bunden bestod paa denne Lo­ kalitet af grønt Slik. Paa Zoologisk Museum i København staar 2 Eksemplarer af samme Art, taget af den danske In­ golf-Ekspedition-paa 660 35 ' n. Br. og 550 38 ' v. L., 318 Favne. Tentaklernes Antal er flere Tusinde, tæt fordelte efter 6-Tallet paa hele Mundski ven. Kun et lille Stykke i Læbens umiddelbare Nærhed er blottet for Tentakler. Saa­ danne Kæmper fostrer vore Farvande ikke ; men S ø-N e l­ l i k e n (Actinoloba dianthus Blvl.) kan dog opnaa en efter vore Forhold ganske antagelig Størrelse. Mit største Eksem­ plar af denne Art maaler 7 ctm i Diameter; den er taget paa en af Molerne i Frederikshavn. Det er den hyppigste . . *) Zoologische Ergebnisse einer Untersuchungsfahrt des deutschen See­ fischerei-Vereins nach der Bareninsel und Westspitzbergen. Sommer 1898 auf S. M. S. Olga. (Die Actiniarien der Olga-Ekspdt. Oskar Carlgren). 16 af vore Aktinier, og jeg har iagttaget den baade i Lille-Bælt, Limfjorden og Kattegat. Den findes selvfølgelig ogsaa i Ve­ sterhavet og en Del af Østersøen. Farven er meget variabel ; oftest er Kroppen brun og Mundskiven svagt kødfarvet, med lyserøde Tentakler; men jeg har ogsaa truffet Indivi­ der· med okkergule Farver - ja endog helt hvide og helt teglstensrøde Eksemplarer omtales i mine Notitser. Den kan strække sig vældigt i Længde (12-14 ctm). En saadan Størrelse ses dog næppe paa konserverede Eksemplarer. Mundskiven er S-lappet og bærer talrige, men korte Ten­ takler.; et fo rholdsvis bredt Bælte omkring den stærkt fol­ dede Læbe er nøgen. Fodskiven er bølgeformet udrandet, og Dyret sidder · særlig godt fast til U n derlaget Undertiden kan Skraberen ikke en Gang r i v e den løs. U d strakt i et Glas Saltvand afgiver den et pragtfuldt Skue og svarer sær­ deles godt til sit Navn. Hos Ungerne er Mundskiven ikke S-lappet - i hvert Tilfælde kan det ikke ses paa 4 mm og IO mm høje Eksemplarer._ t Begyndelsen antog jeg derfor disse Smaafyre for en anden Art - saa stor er Aldersforskellen. De ·flotteste Eksemplarer har jeg truffen paa Molerne i Fre­ derikshavn. Limfjordens og Lillebælts Individer var gennem­ gaaende noget mindre. Ved pludselig Forskrækkelse og hurtig Sammentrækning slynger denne Art sine Aconthier ud. Fra de samme Lokaliteter har jeg skrabt vor anden store Aktinie (Actinia crassicornis Miiller). Den benævnes ofte. Actinia cariacea Cuv. eller Tealia crassicarnis Gasse. Hvad der er rigtigt, ved jeg ikke ; thi Specialisterne. er. vist næppe enige paa dette Punkt, og Synonymien synes at volde Vanskeligheder. Det er en prægtig Art, som navnlig i de nordiske Have opnaar en betydelig Størrelse. Begge mine Eksemplarer er fra Limfjorden nær Aalborg, og det største maaler i halvt sammentrukket Tilstand S ctm i Diameter og 4, "S ctm i Højde:. Tenraklerne - ialt 80 - er tykke, keg­ leformede og . meget sammentrækkelige; Svælget er i Reglen stærkt udkrænget. Fodskiven er temmelig rund, og selve Kropvæggen er forsynet med en Mængde Sugevorter, som Dyret benytter :til at dække sig med ved at fastholde Skal­ ·stumper, Tang eller lignende. løvrigt spiller disse Sugevor­ ter eri betydelig Rolle. i Systematikken hos Slægten Tealia Gasse, idet de hos nogle Arter· kan være veludviklede og hos andre meget smaa .. Paa nii t store Eksemplar er de f. Eks. - meget mindre end paa et lille Individ fra samme Lo­ kalitet. Farven er meget smuk, sædvanlig rødlig, afvekslende med graat o_g grønt, og Tentaklerne er hvide og rødstribede. Aconrhier findes ikke hos denne Slægt. Efter mine Erfarin- I 7 ger syn·es Arten at holde ·sig til dybere Vand end deri fore­ gaaende. Endnu staar tilbage at omtale to mindre danske Arter, som jeg har taget henholdsvis i Limfjorden og Kattegat - nemlig Sagartia viduata (af Slægten Sargatia Gosse, ogsaa kaldet Heliadis Thomps. og Cylista undata Mii.ll. af Slæg­ ten Cy lista Gosse.) · S. viduata fra Limfjorden .er ·raget paa Zostera og er ikke sjælden· paa visse Lokaliteter. Det er en smuk lille Art af brungul til grønlig Farve, med veludviklet Fodskive, der er noget bølgeformet udrandet. De ret talrige, ensartede korte Tenrakler er alle anbragte i Mundskivens Periferi, og Dyret har en vis Tilbøjelighed til at krænge Tentakelkransen nedad, hvorved det faar et afvigende Ud­ seende (Højde l ,S ctm, Diameter l ctm - noget sammen­ trukket). Farven er rimeligvis variabel efter Lokaliteten. Mellem Biaarnuslinger paa Havnepæle har jeg. taget et mørkfarvet Stykke, men alle fra Aalegræsset bærer den lysgrønlige Farve. Sagartia menes at være særlig bevægelig. Saaledes ser jeg hos Oscar Carlgren*) følgende Udtalelse, som jeg citerer : "Es is1 namlich eirie nicht se!tene ·Erschei­ nung, dass sehr bewegliche Formen, wie zum Beispiel Sa­ gartia viduata mit den Tentakel n umherkriechen konnen". Aconth.ier er tilstede ; paa to af mine Eksemplarer ses de tydelig slyngede ud fra nederste Kropparti Cy lista undata Mii.ll. fandt jeg drivende paa Tang i Frederikshavn. Dyret havde alle Tentakler udstrakte og frem­ bød et nydeligt Skue, da mange af disse er af en særlig elegant prismatisk Bygning, lange og gennemskinnende hvide. Legemet er olivengult med hvide Striber og stærkt foldet Kropvæg. Fodskiven uregelmæssig, særlig løst fasthæftet til Underlaget. Tentaklernes Antal - ca. 2QO - jævnt fordelte over hele Mundskiven ; de inderste de længste (4 ctm.), de ydre noget kortere. Aconthier findes ogsaa hos denne Slægt. Arten er vist ikke almindelig; jeg har kun set dette ene Stykke levende, og selv i noget sammentrukket Tilstand af­ viger den betydelig fra vore kendte Aktinie-Afbildnihger. Den virker fremmedartet ved de aparte Tentakler, som forresten meget ligner dem hos Cerianthus. Muligvis findesendnu flere Slægter i de danske Farvande, men jeg haaber, at "Dan­ marks Fauna" ogsaa i den Retning vil berige vor Viden. Er man saa heldig at bo i en Havneby, kan der altid uden større Anstrængelse iagttages mangt og meget m. H. t. disse �Havets Blomster". Fint afstemte Farver bidrager til at forskønne

*) Die Actinarien der Olga-Expdt. J8

Billedet, men desvære kan de dejlige Farver ikke bevares. J a ! man maa som Samler være særlig fornøjet, om Aktinien i det hele taget kan præpareres i nogenlunde naturtro Ud­ strækning, Dette Arbejde kræver stor Taalmodighed og lyk­ kes ikke altid. J eg skal sluttelig meddele nogle Konserve­ ringsmethoder. Achinoloba dianthus behandles paa følgende · Maade : Efter at Dyeret har udstrakt sig i et rummeligt Glas med Havvand, tilsættes lidt efter lidt svovlsur Magnesia til Vandet, indtil dette ikke kan optage mere Salt, Da Magnesia er en af Havvandets Bestanddele, mærker Aktinien i Begyndelsen intet til Forandringen og reagerer slet ikke ; men efterhaanden som Vandet koncentreres af Saltet, lammes Dyret og maa nu staa hen i flere Timer, undertiden 1/., Døgn. Da først, efter at man ved Berøringen af Tentaklerne. har forvisset sig om, at Narkosen (Lammelsen) er total, dræbes Aktinien ved hastig Pashældning af Formalin. Er Narkosen ikke paa­ lidelig, trækker Dyret sig pludselig sammen . i Døden, og Præparatet er mislykket. Actinia crassicornis er særdeles vanskelig at arbejde med og taaler slet ikke Fiksering med Salt. Man kender vist næppe nogen bestemt Methode, og jeg skal her kortelig meddele et Par af mine egne Resultater, som gav hæder­ lige Præparater. Jeg tilsætter ved Hjælp af en Pipette Klo­ roform ned langs Glassets Side under Vandfladen. Kloro­ formen, som er tungere end Vandet, lægger sig paa Bunden og bedøver lidt efter lidt Dyret. Efter nogle Timers Forløb hurtig Dræbning ved Eddikesyre eller Formalin. En anden Maade el" at tilsætte fe rsk Vand. Denne har ogsaa givet et - pænt Resultat, men er dog meget usikker. De to smaa Ar­ ter Sagartia og Cylista har jeg bedøve med Chloralhydrat og en Cocainopløsning. Sagartia kan undertiden ogsaa lyk­ kes med Magnesia-Behandling. Paa Neapels biologiske Sta­ tion anvendes Tobaksrøg, som paa en sindrig Maade ved Hjælp af en dertil særlig konstrueret Pibe tilføres Vandet, hvor Aktinien er anbragt. Det er dog kun for Adamsia-Ar­ ternes Vedkommend� at denne Metode anvendes. De øvrige i Middelhavet kendte Arter fikseres hver paa sin Maade, og Læserne vil nok allerede nu have fo rstaaet, at den ene Art ikke skal have det som den anden, og at Frems1illingen af gode Aktiniepræparater i det hele taget maa siges at være en omstændelig og vanskelig Sag, hvis U døver den ofte bringer store Skuffelser. Men er man saa heldig en Gang imellem at opnaa smukke Resultater, glemmes al Modgang, 19 og med en vis Pietet indlemmes et saadant "minderigt" Pragtstykke i den zoologiske Samling. November, 1912.

"Øver�te Ende-' paa Endelave. Af K. W i i n s t e d t. Som Undersøger af Botanisk topografisk Di­ strikt.24, Horsensegnen, havde det længe været min Hensigt at aflægge et botanisk Besøg paa Øen Endelave, der gerne regnes med til Horsensfj orden, men i Virkelig­ heden ligger i Kattegattet, hvad ogsaa dens Vegetation viste, idet den havde større Lighed med Læsø . og Anholts end med det fede østjyske Lands. Hvert Aar var der imidlertid kommet et eller andet i Vejen, saa Turen ikke kunde blive til noget, og jeg slog mig foreløbig til Ro med, at Øen var ganske grundig undersøgt, først af C. T h o m s e n i 187 4 (se Botanisk Tidsskrift, 8. Bind) og .senere af Læge j. C. E. C h ris tia n s en, der i en Aarrække var Læge paa Øen (omkring 1900). Navnlig sidstnævnte havde indgivet en interessant Planteliste til Bestyrelsen for 9en topografiske Un­ dersøgelse, af hvilken Liste jeg havde. noteret mig en Del Sjældenheder, som ikke fandtes andre Steder i Distrikt 24, og som tydede paa, at navnlig den nordligste Del . af Øen maatte være ejendommelig og- interessant. Disse sjældnere Fund lokkede mig naturligvis stadig saa meget mere, som jeg kunde vente, at et trænet, botanisk Øje vilde finde ad­ skilligt Nyt, hvad ogsaa viste sig at blive Tilfældet. I Sommeren 1912 skød jeg alle Hensyn til Side, tog over med Dampbaaden om Aftenen d. 25. juli og gik hele Øen rundt den følgende Dag efter at have overnattet paa en meget primitiv Gæstgivergaard i den lille Fiskerby, der ligger paa Østsiden af Øen. Da jeg maaske senere giver en fuldstændig Lokalflora . fra Øen, vil jeg her kun beskrive dens interessanteste Del, nemlig den saakaldte "Øverste Ende", som er Øens Nord­ spid s og Beskytter mod Kattegatstormene. Dette ret vidt­ strakte Terræn bestaar af parallelt løbende gamle Strand volde, der strækker sig fra Nordvest til Sydøst med flade Lav­ ninger imellem. Da disse Volde, der er dannede af- Storme gennem Tiderne, bestaar af Sand og Sten, har kun Lyngen kunnet trives her, hvor den efterhaanden ganske har erobret 20

Flåden, der nu viser- sig som en frodig Hede med ofle knæ­ høj Lyng. I Lavningerne, der samler Foraarsvandet og lader det staa langt hen paa Sommeren, er det, at den interesanteste Flora dannes. Hvor Vandet ikke forsvinder i Sommerens Løb, er ofte en tæt Tagrørsbevoksning dominerende, men hvor Fug­ tigheden mangler, optræder en Del af Vestjyllands Hede­ planter, først og fremmest juncus supinus og Heleocharis palustris med spredte Eriophorum polystachyon, og i Van­ det Echinodorus ranunculoides, Heloschiadium inundatum. l en enkelt større Dam mod Midten af Terrænet gjorde jeg det interessante Fund af Sparganium affi ne; denne Plante, det først for en .halv Snes Aar siden blev fundet af Dr. Ostenfeld i Raabjerg Mile-Søerne og ellers kun var bemær­ ket i Nordjylland, antoges af mange at være indvandret ret sent fra Norge, men dette Fund i Forbindelse med et, der blev gjort samme Sommer af Lærer Paul Larsen ved Varde, synes dog at afkræfte denne Antagelse og at vise, at det er en god gammel dansk Plante, der kun er blevet overset el­ ler forvekslet ; den ligner jo en Del Sparganium minimum, men adskilles bedst fra denne ved sine halvtrinde ikke kø­ lede Blade, og kan anbefales "Flora og Faunas" Læsere til nærmere Eftersøgning, navnlig i Vestjyllands Hedemoser. I de udtørrede, nu lige netop fugtige Dale dominerede Klokkelyngen særlig. Imellem stod juncus squarrosus, Carex Oederi og C. stellulata, Drossera rotundifolia, Pinguicula vulgaris og Ranunculus jlammula. Sjældnere var Lavnin­ gen helt optaget af Littorella unijlora eller af smaa Plan­ tago maritima- Eksemplarer. Et Par saa udprægede Vest­ jyder som Rhyncospora fu sca, Aira setacea og Lycopodium inundatum fandtes. Andre Steder, hvor Vegetationslaget var skrællet af, dominerede Radiola multiflora med Centuneu­ lus minimus, og atter andre Steder kunde Hydrocharis vul- garis ganske dække Bunden med sine runde Blade. . I Voldenes Lynghede var der ofte meget Rensdyrlav og en Del af den smukke Chamænerium angustifolium ; desuden kunde findes : Aira jlexuosa, Carex muricata. Seir­ pus cæspitosus, Sc. cetaceus, Sc. paucijlorus, Trientafis eu­ ropæa, Hieraceum umbellatum og meget af den nydelige lille Euphrasia gracilis. Det midterste Parti af Heden var beplantet med Gran, der synes at trives godt, hvorimod et Par smaa Slaaen­ buske i Lyngen var ganske forkuede og nedtrykte af Vinden. Et andet Parti af Øen, som jeg passerede, nemlig "Lyng­ øret" paa Østsiden, havde nogenlunde den samme Volddan- 21 nelse med Lavninger, men Lyngen var ikke saa fremher­ skende og Terrænet nærmest en Sandmark. Flere af de paa "Øverste Ende" fundne Planter optraadte ogsaa her, navn­ lig Echinodorus ranunculoides og Heleosciadium inunda­ tum, men yderligere tilkom Agrostis canina, Seirpus rufus, Veronica scutellata og Oenanthe fistulosa. Ogsaa en Del af dette Parti var ·granplantet. Som før nævnt vandrede jeg hele Øen rundt og fandt meget andet interessant, men da mine Undersøgelser her trænger til at suppleres ved et nyt Besøg, navnlig for Sko­ vens Vedkommende, tør jeg ikke nu give nogen Beskrivels� af hele Turen, men nøjes· med at omtale "Øverste Ende", der ogsaa viste sig at være interessant nok. Jeg kom hjem med en fyldt Botaniserkasse, hvilket if

Nogle nye Fund af fossile Hvirveldyr i Danmark. Af stud. mag. Lange Koch. I de sidste Par Aar har jeg flere Gange haft Lejlighed til at indsamle Hvirveldyrknogler, og jeg skal hermed frem­ lægge Resultat�rne. Naar intet andet er nævnt, er Bestem­ melsen foretagen af Inspektør Winge. Paa faa Undtagelser nær findes Knoglerne i min P�ivatsamling. I Lag fra Tundratiden er funden Aborre (Perca fluvia­ tilis), Gedde (Esox luceus) og Rensdyr (Rangifer tarandus), Dele af disse Dyr har jeg faaet gennem Lærer Mathiassen, Mullerup, og Teglværksejer Petersen. Knoglerne fandtes i Ler, der indeholdt en Del Polarplanter. Fra Kulby nord for Slagelse har jeg modtaget en Rensdyrtak, der var funden nederst i en Mose. I den berømte "Mullerup Mose", der henregnes til · Fyrreperioden, har jeg flere Gange haft Lejlighed til at grave, dels paa selve Bopladsen, dels andre Steder i Mosen. Jeg - har her, foruden Redskaber af Ben og Sten, funden føl­ gende Hvirveldyrrester. l) Gedde (Esox luceus), 2) Stokand (Anas boscas), 3) Bæ­ ver (Castor fiber),4) Ræv (Canis vulpes), 5) Skovmaar (Martes sylvatica), 6) Raadyr (Cervus capreolus), 7) Kronhjort (Cervus elaphus), 8) Elsdyr (Aices machlis), 9) Urokse (Bos taurus uris), 10) Vildsvin (Sus scrofa L. ferus). I Sommeren 1911 foretog jeg en Undersøgelse i den 22 nu helt bortgravede Køkkenmødding ved Klintebjerg (Na­ tionalmuseet . har foretaget en U odersøgeise her i 1898). Af · Dyreknogler samlede jeg ca. 400, der fordeler sig paa føl­ gende Arter: l) Torsk (Gadus morrhua), 2) Svane (Cygnus sp.), 3) Gejrfugl (Alca impennis), 4) Vildkat (Felis catus L. fera), 5) Ræv (Canis vulpes), 6) Hund (Canis familiaris), 7) Skovmaar (Martes sylvatica), 8) Qdder (Lutra vulgaris), 9) Sæl (Phoca sp.), 10) Raadyr (Cervtls capreolus), Il) Kronhjort (Cervus elaphus), 12) Vildsvin (Sus scrofa L. ferus), 13) Menneske (Homo sapiens), Af sælig Interesse::. er her 7 Knogler af den helt ud­ døde Gejrfugl, de 4 bedste er afgivet til Zoologisk Musæum. Af Mennesket fandt jeg et Mellemhaandsben. En Undersøgelse (i Oktober 191 1) af en Køkkenmød- ding ved Nivaa gav fø lgende Resultat: . l) Bæver (Castor fiber), 2) Tamhund (Canis familiaris), 3) Sæl (Phoca sp.), 4) Raadyr (Cervus capreolus), 5) Kron­ hjort (Cervus elaphus), 6) Vildsvin (Sus serofa L. ferus). Bæverknoglerne er afgivet til Zologisk Musæum. Fra denne Dynge har jeg flere stærkt hundegnavede Knogler med særdeles smukke Tandmærker. Denne Affaldsdynge fandtes i Sommeren 1911 af af Lærer Teglbjærg i Vejenbrød ; den er den eneste Køkkenmødding, der �r fund en ved Øresund. En Gravning i en hidtil ikke undersøgt Dynge ved Høn­ sehalsen paa Tudsenæs har vist, at denne Dynge er usæd­ vanlig rig paa Fugleknogler. Jeg har herfra· ca. 400 endnu ikke bestemte Fugleknogler. Bestemte er: l) Torsk (Gadus morrhua), 2) Stokand (Anas boscas), 3) Svane (Cygnus sp.), 4) Troldand (Fuligula cristata), 5) Hvin­ and (Ciangula glaucion), 6) Edderfugl (Somateria mollissima), 7) Lappedykker (Podicipes), 8) Vildkat (Felis catus L. fera), 9) Raadyr (Cervus capreolus), 10) Kronhjort (Cervus elaphus), 11) Vildsvin (Sus scrofa L. ferus). Disse Faunalister oplyser os om, at fossile Hvirveldyr­ knogler ingenlunde er ualmindelige, naar man søger paa de rig­ tige Steder. Og selv om det ikke er alle og enhver, der har Lejlighed til at grave i Affaldsdynger fra Stenalderen, saa er ·hver eneste danske Egn velsignet med Moser, der som Regel indeholder mange flerefo ssile Dyr, end man i Alminde­ lighed tror. De Dyrelevninger, man faar af Tørvegravene, er kun en Brøkdel af Tørvens Fossilindhold. Hvis man holder Øje med sin Egns Moser, vil man i de fleste Tilfælde hurtigt opdage Dyrelevninger, og vor fortidige højere Fauna er endnu saa lidt kendt, at saa at sige hvert eneste Mosefund har Interesse. · Har man saa funden f. Eks. ·en el. flere Pattedyrknog­ ler, gør man bedst i at indsende disse til Bestemmelse og imens lade Stedet, hvor de er fundne i Fred. Er dette umuligt, bør man søge at faa opskrevet et Profil af Findestedet, helst tage Prøver af alle Lagene, og fremfor alt søge at faa flere fyldige Prøver med isiddende Knogler samt naturligvis alle de Bendele, der findes i Tørven el. Leret deromkring. Hvor stort et Arbejde, der er at gøre paa dette Om­ raade, ser man, naar man læser Dr. Nordmands Bog "Dan­ marks Pattedyr i Fortiden". Den er livligt skreven og ko­ ster kun 2 Kr. Og hvad der kan komme ud af at have Opmærksomheden henvendt paa Moserne, ser man af Læ­ rer Mathiassens Opdagelse af den vigtige og enestaaende Boplads: Mullerup Mose.

Til "Flora og Fauna"s Læsere !

Selv om vort Land kun er lille, og der ikke er synder­ lig langt fra Gedser Rev til ·Skagens hvide Bankerc, saa er der dog inden for disse Grænser ikke ringe landskabelig Forskel, idet de enkelte Landsdele ikke er lige rigt udstyrede fra Naturens Haand. Og dette bevirker igen, at vort Lands Flora og Fauna ikke er ens overalt, og at de forskellige Egne ikke alle er lige interessante i naturhistorisk Henseende. Blandt de Dele af vort Land, som Moder Natur har været særlig gavmild imod, og som derfor er interessante for enhver Naturven, hører ubetinget vore sydlige Øer Lolland og Falster. Paa Grund af den frugtbare Jordbund, der betinger en rig og frodig Vegetation, og paa Grund af den sydlige Belig­ genhed, hvorved disse Øers Fauna danner Overgangen fra den danske til den nordtyske Fauna - næsten paa samme Maade som Siesvig-Holstens Fauna - saa maa disse Øer sidde inde med en rig Dyreverden, særlig hvad Insektverdenen angaar, og kan opvise en hel Række af Arter, der ikke er fundne· i det øvrige Danmark. Det kan derfor have sin store Interesse, ikke alene i :.provinsielc, men ogsaa i videnskabelig Henseende, at faa en saavidt mulig fuldstændig Fortegnelse over Lolland-Falsters Fauna eller lidt n øj agtigere udtrykt : en Fortegnelse over iagttagne Dyr, der her forekommer under frie Naturforhold. Men denne Opgaves Løsning er ikke let, den kræver et stort og omhyggeligt Arbejde, og den kan ikke. løses af En­ keltmænd. Skal Maalet naas, maa mange arbejde derpaa, og hver for sig bringe sin Skærv, større eller mindre, dertil.

»Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster c vii prøve paa at magte denne Opgave og beder :.Flora og Fauna .. s mange naturhistorisk interesserede Læsere, der kortere eller længere Tid har. opholdt sig paa vore Øer og der fanget eller iagttaget Dyr, om at være med i Arbejdet, Vi beder altsaa : Giv os Oplysning om, hvilke Dyr De har fanget eller iagttaget paa Lolland-Falster, ikke alene de sjældnere, men ogsaa de almindel1g forekommende, fo r det kunde nemlig tænkes, at en eller anden Art, der er alminde­ lig i andre Landsdele, enten slet ikke findes her eller er temmelig sjælden. Foruden Dyrets Navn, helst det latinske, beder vi ogsaa opgivet Lokalitet (Skov, Mose, Landsby, Sø o. s. v.) og Fin­ derens Navn. Vi glæder os nu til at modtage Bidrag og takker paa Forhaand alle dem, der vil hjælpe os med dette Arbejde. Strandby Skole pr. . Nysted, den 6. November 1911. - Lavrids Jørgensen.

Til Medlemmerne af Naturhistorisk Forening for Jylland. ·

Herved vil jeg bringe Dem min bedste Tak fo r Deres Tilslutning til Foreningen. Som Medlemmerne vil have set, har Foreningen ændret sit Navn, idet Ordet Lærere er udgaaet. Hensigten med denne Ændring er at tilkendegive, at Foreningen absolut ikke er for Lærere alene, men at enhver Naturven i Jylland kan blive Medlem. Dette beder jeg Medlemmerne ved passende Lejlig­ hed henlede Naturvenners Opmærksomhed paa. Det er indlysende, at jo større vor Forening bliver, des bedre vil den være i Stand til at løse sine Opgaver. l Aar har vor Kasse kunnet tillade os at grundlægge en Bogsamling. Begyndelsen er ganske vist yderst beskeden, men da der er Rift om Bøgerne, synes Tanken at være god, og vi skulde derfor gerne kunne udvide Bogsamlingen Aar for Aar. Det vilde sikkert glæde alle Foreningens Medlemmer, om vi med Tiden kunde blive i Stand til at tage virksom Del i . Naturfredningen. Et Arbejde, der gaar ud paa at bevare kønne og karakteristiske Pletter af dansk Natur, er overmaade tilta- · lende og bør støttes af alle Naturvenner. _ Grundlæggelsen ef e·n jydsk Insektsamling vil have man­ ges Interesse, men er endnu kun Fremtidsmusik. Derimod har vi grundlagt et Ekskursionsfo nd for med Tiden at kunne støtte en energisk Undersøgen af en eller anden Lokalitet. Foreningens nærmeste Opgave �at uddybe og udbrede Kend­ skabet til Jyllands Dyre- og Planteverden c bør ikke_ glemmes. og jeg beder Medlemmerne være flittige til at indsende Med­ delelser om Iagttagelser og Fund. Hvad Fundene angaar, be­ der jeg Indsenderne endelig være omhyggelige med Bestem­ melsen. Fejlbestemmelser medfører Kritik - og .her berettiget - fra højere Sted. Beskedenhed er klædelig; dog maa vi Amatører ikke være f o r beskedne, saa vi tror, at vi ikke kan gøre lagtfa­ gelser og Fund, der har Interesse for andre - tværtimod, smaa Meddelelser herom læses med Interesse af Medlemmerne, og omend der blandt de >rigtige« Videnskabsm�nd -f. Eks. blandt Ornithologerne - findes en enkelt, der kun har en spottende Bemærkning tilovers for Amatørens Arbejde, saa er - der til Gengæld mange, der sætter Pris paa dette Arbejde og forstaar at værdsætte det. Jeg behøver blot at minde om de Mænd, der leder den botanisk-topografiske Undersøgelse i Danmark. Om Foreningens Ekskursioner vil jeg bemærke. at disse ikke udelukkende er planlagt med det Formaal for Øje at give Deltagerne Lejlighed til ·at "gøre stort Bytte af Dyr og Planter, men i .nogen Grad i den, Hensigt at samle Delta­ gerne paa en ejendommelig eller naturskøn LokalitN, hvor de kan stifte personligt Bekendtskab med hinanden, dyrke fælles Interesser og se et Stykke jydsk.Natur, som de muligvis før kun har kendt gennem Omtale. Jeg er vis paa, at Deltagerne i Ekskursionerne til Mønsted, Hald og Funderdalen længe vil have disse Ture i friskt og venligt Minde. Der er vel nok en Del af vore Medlemmer, der betrag­ ter sig som passive. Saafremt disse vedblivende sympatiserer med Foreningen og dens ArbeJde, beder jeg dem endelig støtte denne ved at blive staaende som Medlemmer, selv om de synes, at de for deres eget Vedkommende ikke har særlig stort Udbytte deraf. l Begyndehen af 1912 udmeldte enkelte Med­ lemmer sig af Foreningen paa den Maade, at de returnerede Postopkrævningen ; saadant giver Kassereren en Del spildt Arbejde og Foreningen Pengetab ved Portoudgifter. Dertil kommer, at naar 1. Hefte af »Flora og Fauna� i nævnte Til­ fælde ikke returneres, fo rmindskes Foreningens Beholdning af komplette ældre Aargange; hvilk_et er et føleligt Tab for For_. eningen, da Beholdningen er et godt Aktiv. Skulde der være nogen af Foreningens nuværende Medlemmer, der - hvad jeg haaber ikke er Tilfældet - har i Sinde at udmelde. sig, beder jeg Vedkommende udmelde sig ved et Aars Slutning (i Henhold til Lovene). Vor Forening havde, da den sa;1 Lyiet, en ældre Broder, nemlig »Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster«, og i 1912 har vi faaet en yngre Broder i :.Naturhistorisk For· ening for Sjælland c, endda en Broder, der er. særdeles le­ vende som sin ældste og tegner til at blive stor. Lad os haabe, at de tre Brødre maa blive gode Brødre, der vil <>amarbejde, naar Lejlighed gives ; lad os haabe, at Fyns _frugtbare Land med Tiden vil fostre en fjerde Broeler, og lad os haabe, at den Sammenslutning mellem Naturven­ ner, der nu· er i god Gang, varigt maa fortsættes. Jeg vil slutte med . at ønske de tre Brødre et g o d t Nytaar. J. Kr. Findal, Formand for Naturb. Foren. for Jylland.

'•

Litteratur.

"Danmarks Fauna" Nr. t2. Tæger ved A. C. J e n s e n-H a a­ r u p. (C . . E. C. Gads Forlag). Dette Bind betegner en sær­ deles smuk Forøgelse af den Række af Haandbøger over Dan­ marks Fauna, som udgives af Naturhistorisk Forening. Beskri­ velserne af Arterne samt Bestemmelsestabellerne er fortrinlige, og de sidste er let anvendelige; men det, som særlig fængs­ ler Øjet ved at gennemblade Bogen, er de ganske udmærkede Tegninger, der uden nogen Overdrivelse kan tillægges Præ­ dikatet :.mønsterværdige«. Naar der ikke maa anvendes Tav­ ler, kan jeg ikke tænke mig, en zologisk Haandbog kan være udstyret med et bedre Billedstof, end denne er. Det er utvivl­ somt, at Bogen jo vil være kærkommen for de danske Ento­ mologer, og den fortjener at være det, og det maa ønl>kes, at Forfatteren snart kan blive i Stand til at lade Bogen om C i k a d e r n e følge efter. Vel ved jeg, at meget Arbejde maa gøres, og mange Indsamlinger maa foretages, men det maa haabes, at de mange Venner, som Tægebogen vil vinde, og­ saa vil hjælpe til ved Indsamlingen af Cikader; saa dette 27 Værk kan komme til at give et lige saa fyldigt og godt Bil· lede af vor Cikadefauna, som den foreliggende Bog giver af vor Tægefauna. E. P. "Fra Naturens Værksted". (Gyldendalske Boghandel. Nor­ disk Forlag) har nu afsluttet sin første Aargang, der byder paa en Række Artikler af megen Interesse, ogsaa hvad Bota· niken og Zologien angaar. "Billeder af dansk Fugleliv". II. Fotograferet i Naturen. af Dyrlæge Roar Christensen. (C. E. C. Gads Forlag). Det vil glæde alle Fuglevenner at erfare, at Dyrlæge R. C. atter har udgivet et Hæfte med de bekendte nydelige Billeder af Fugle i fri Natur. Denne Gang er det de elegante Terner, R. C.s Kamera har været ude efter, og Resultatet er blevet det finest mulige. Det er en ren Fryd at beskue de fine og klare Billeder af de øvede Havets Flyvere, af hvilke ikke en eneste har anet Uraad•. saa de alle præs�nte­ rer sig i yderst tiltalende Umiddelbarhed. Mag. A. Ditlevsen kar skrevet en interessant Tekst til Billederne og derved til en vis Grad givet Ternernes Naturhistorie. J.· H.

Mindre Meddelelser.

Sj ældnere Planter. Paa Opfyldningspladsen ved Holbæk Havn, hvor Dagrenovationen og Affald fra Pakhuse o. l. føres ud, fa ndtes i Sommer ( 1912) en ret rig Plantevækst. Idet jeg forbigaar de Planter, der i det hele hører til vor Floras al· mindelige, skal jeg nævne dem, der i vore floristiske Haand­ bøges betegnes som fo rekommende hist og her eller er mer eller mindre sjældne. Jeg skal bemærke, at Skolehaven græn­ ser tæt op til Voksestedet, hvorfor en Del af de nævnte vel maa anses for at være. fo rvildede derfra. Apium graveolens (Selleri), Anethum graveo­ le[_ls (Dild), Asperula arvensi s, Bromus steri­ l i s (Gold Hejresvinge l), B u p l e u r u m r o t u n d i f o l i u m (Rund bladet Hareøre), C a l a m i n t h e a c i n o s (Voldti­ mian), Conium maculatum (Skarntyde), Coriandrum sativum (Koriander), .Gypsophil a porrigens*) (ikke før fundet her i Landet. Ostenfeld). H o r d e u m m u r i-

*) Bestemt af Dr. Ostenfeld. 28 num (Gold Byg), Lathyrus sativus*), Matricaria cha­ inomilla (Vellugtende Kamilla), Matricaria matricarioi­ des (Skiveblomstret Kamille), Melilotus melilotus offi­ c i n a l i s (Mark-Stenkløver), P h a l a r i s c a n a r i e n s i s (Kana­ riegræs), R o r i p a a r m o r a c i a (Peberrod), S i l e n e d i c h o­ t o m a ( Gaffelgrenet Lim urt), T u r g e n i a l a t i f o l i a*), V a c­ <: ar i a s eget a l i s (Konellike), V e ron i c a T o u r n e fort i i (Storkronet Ærenpris), V i c i a v i l J o s a (Duntaaret Vikke). ­ Endvidere var C o p r i n u s c o m a t u s (Paryk-Blækhat) yderst almindelig dernede. Fra Hr. Lærer Olsen, Holbæk, fik jeg i Sommer et Par Planter, som han havde fundet i _sin Have: C o n v i n g i a orientalis*) og Gypsophila paniculata?)*), af hvilke vel i hvert Fald den fø rste maa siges at aspi_rere til Borger­ retten her i Landet, siden den er nævnt i Mortensen og Ostenfelds Fortegnelse 1905. Holbæk, 2-12-1912. P. J. L u n d.

En ny Vaarflueslægt for Danmark. Lærer L a v r i d s· J ø r­ g e n s e n, Strandby paa Lolland, har været saa heldig at kon­ statert� Tilstedeværelsen af en ny Vaarflueslægt, Setodes Ramb., idet han har taget d' 9g � af Setodes tineiformis Curt. ved Vesterborg Sø den 6. Aug. 1912. Slægten, der tilhører Lep­ toceridernes Familie, staar nærmest ved Triænodes Mac Lachl., fra hvilken den lettest kendes ved sine meget smalle og stærkt tilspidsede Vinger. Arten opholder sig ved stille­ staaende eller langsomt flydende Vand med rig Plantevækst ; den er fremme i Juli og August, og den flyver temmelig langsomt og helst om Aftenen. Den er før fu ndet saa langt mod Nord som paa Rugen, ved Liibeck og ved Bremen. I sit Brev bemærker Lavrids Jørgensen, at den var meget al­ mindelig. De· to Eksemplarer staar i min Samling, og jeg er Lavrids Jørgensen meget taknemmelig for denne Gave saa vel som fo r flere· andre sjældne Insekter. Esben Petersen.

Den vandrende Pind. Bacillus Rossii Fabr., som jeg tidligere har beskreven i , F. og F. c, og hvis Kultur nu er spredt paa mange Hænder, lever stadig, parthenogenetisk hos mig siden Marts Maaned 1904. · Samme Aar fik Docent Stamm i København nogle Æg fra mine Dyr, og han har ligeledes fortsat Kulturen i Haabet om at klække en Han, som jo er temmelig sjælden. Først i

*) Bestemt af Dr. Ostenfeld. 29

Aar lykkedes det Hr. Stamm at konstatere Hannen (ro. Juni) ; ·og han meddelte mig skriftlig Begivenheden samt senere, at Parring var indtraadt. Tilfældig har Hr. Stamm ligeledes fa·aet en blaagrøn Varietet frem, som er meget nydelig; den sæd­ vanlige Farve er lysegrøn, rødbrun eller helt bleg. Kulturen har holdt sig hos mig i 8 Aar - stadig parthenogenetisk. December 1912. Hj. Ussing.

Harens Levertinte. l en Hares Lever fandt jeg en Mæn_gde hvide Knuder paa en Ærts Størrelse. Ved nærmere at under­ søge Sagen viste det sig at være Tinter til en af Hundens Bændelorme (Tænia serrata). Tintens Navn er Cysticercus pisiformis, og den er omsluttet af en læderagtig Hinde. In­ denfor samme findes den egentlige Blære, hvori Bændelorme­ hovedet og en lille Hals er indesluttet. Efter flere fo rgæves. Forsøg lykkedes det mig at præparere Hovedet udkrænget af Blæren. l Aar synes Harerne ofte at være befængte med denne Snylter, hvilket maaske hidrører fra den fu gtige Sommer. Jægerne kalder Sygdommen fo r Tuberkler eller venerisk Syge. December 1912. Hj. Ussin·g.

Sj ældnere netvingede Insekter. Det er en ren Fornøjelse at se, hvad en planlagt og ihærdig Undersøgelse af en be­ stemt Egn kan bringe for Dagens Lys af Kundskab angaaende en bestemt Dyregruppe. Lærer Lavrids Jørgensen, Lol­ land, der indenfor •Naturhist. For. f. L.-F.c har paataget s.ig det Arbejde at samle Materiale af netvingede Insekter til ·den andetsteds omtalte Fortegnelse. har i Løbet af to Aar gjort et godt og interessant Arbejde. Jeg har haft den store Fornøjelse at gennemse det indsamlede Materiale, og jeg vil tillade mig at fremdrage enkelte af Fundene. Indenfo r V a a r f l u e r n e s. Orden ser man straks den store Forskel, der er paa Lolland og f. Eks. Jylland. De tre Familier, P h ryg a n e i d e r n e, L i m­ nophdiderne og Leptoceriderne, der har hjemme i det stillestaaende Vand, er meget rigt repræsenterede i den lol­ landske Fauna. Derimod foreligger der endnu kun 4 Fund (Ec­ nomus tenellus, Plectrocnemia conspersa, Holocentropus pi­ cicornis og Tinodes waeneri) indenfor de Familier, der maa betegnes som væsentlig hjemmehørende i koldt, rindende Vand, nemlig Hydropsychidern e og Rhyacophilider ne. Den eneste Vaarflueart, som Lolland har for sig selv, er S e t o J e s. tineiformis; men der vil sikkert ved nøjere Undersøgelse komme flere. Indenfor de ægte Netvingers, P l a n i p e n n i e r-· n i e r n e s, Orden er der sket mange Fund, og det er utvivl­ somt, at naar Undersøgelserne er skredet længere frem, viL Lona·nd-Falster komme -.til at staa som de Landsdele, der hu­ ser de fleste Arter indenfor denne Orden. Nothochrysa capi­ tata, der · i Nord- og Mellemeuropa betegnes som den sjæld · neste af vore to Arter, synes at være deri almindeligste her i Danmark.. Jeg har set den fra alle 4 Landsdele og har selv taget den flere Steder. Nothochrysa fulviceps har jeg set fra Fyen og Sjælland, ·og jeg har een Gang taget den ved Stubbe­ købing paa Ask. l Jylland er den endnu ikke fundet. Hyp o­ chrysa nobilis, som Jørgensen· har tager 3 Eksemplarer af (nedbanket fra Acer campestris), er alene kendt fra Falster (Zoologisk Museum og min Samling). Denne smukke Guld­ ·øje synes at være overordentlig sjælden. Jeg kender kun faa Stykker af den (Bryssel, Berlin og Wien). Hemerobius cdn­ cinnus, der ogsaa hører til de sjældneste blåndt Planipenni­ erne, har Jørgensen fu ndet ; derimod har han endnu ikke taget den ligesaa sjældne Hemerobius quadrifasciatus, der paa Lolland, (M erritskov 5/7 II) er ·raget af Lærer S ø n d e r u p, Maribo og af mig selv i Falsters Storskov (11/8 05 og 20/8 07). Hemerobias latescens, der meget let forveksles med Reme­ robias humau,· synes at være almindelig paa Lolland. Des­ værre foreligger endnu intet Materiale af G u l d s m e d e; men -ogsaa for denne Ordens Vedkommende vil Lolland-Falster ·komme til at staa med et stort Artsantal. Jeg er vis paa, at Leacorrhinia caadalis og Epitheca bimacalata (kun kendt_ fra Nordsjælland) vil kunne findes der, naar de eftersøges i den rette Aarsti"d, Maj Juni, og ligeledes tror jeg, at Lestes virides og Lestes fusca, der endnu ikke er kendt her fra Landet, vil kunne findes i denne Landsdel. Som Slutning paa mine Bemærkninger angaaende vor Kundskab til Danmarks ·Guldsmedefauna vil jeg tillade mig at omtale et Fund, der illustrerer, hvor lidt vort Land endnu er undersøgt i entomo­ logisk Hensennde. Lærer Asger Kristensen, Orten Skole ved Varde, tog 8. 10. 1912 en � af Syrnpetram striolatam ved Letbæk Mølle (Varde). Denne Art, der før kun var kendt fra Nordsjælland (Zool Mus.) og fra Gedved ved Horsens (As­ ger Kristensen) synes at være meget sjælden i Danmark ; men ieg · tænker, at Gr.urrden til at vi ikke ved mere om. den, skyl­ des først og fremmest den ringe Interesse, der er vist vor ·Guldsmedefauna, og saa vel nok den store Lighed, den har med vor almindelige Art, Syrnpetrum vulgatum. I Tyskland og det .øvrige Mellemeuropa er begge Arter hyppige og lige ·alminde- lige; i England mangler den sidstnævnte. · E s b e n P e t e r· s e n. Medlemmer af "Naturhistorisk Forening for JyJland".

1. Lærer J. Kr. FindaL Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. 2. » V. S. Knudsen. Villa »Fyenc, Aarhus. 3 · » Fr. R. Astrup. Læborg, Vejen. 4· » Kay Petersen. Bogensegade 6, Aarhus. . 5 . » Chr. Christiansen. Pandrup, Aabybro. . 6. » A. C. Jensen-Haarup, Silkeborg. 7· Trafikassistent M. Cartens, Hadsten. 8. Lærer M. Rye Falkholt. Smedebæk, Nørre Snede. 9· Lærerinde Fr. M. Sørensen. Dalgas Avenue 3, Aarhus. 10. Lærer Jens Thau. Koldiag. II. » J. Christensen-Lund. Marstrandsgade 36, Aarhus. 12. » N. Grønkjær. Villa »Elmbænk«, Thisted. 1 3 . » L. Hoffmann. Varde. 14· » A. Chr. Thomsen. Dannerhøj, Flauenskjold. 1 5 . Seminarielærer Alb. Jensen. Jelling. 16. Lærer J. Bruun. Realskolen, Aalestrup. 17. » L. N. Wrist. Holbergsgade 18, Aalborg. 18. » Esben Petersen. Silkeborg. . 19. » J. Krog Kristensen, Hvilshøj, Brønderslev. 20. » Frede Astrup. Esbjerg. 21. » J. E. Fog. Alstrup pr. Ullits. 22. » H. P. Lund-J. ensen. Vang, Thisted. 2 3 · » J. Liengaard. Askov, Vejen. 24· » P. Johnsen. Vejlby, Aalsø. 2 5 . » Skipper Nielsen. D r. Margrethesvej 2I, Aarhus. 26. » Lumby-Rasmussen. »Blanca«, Aarhus. 27. » S. Bonnerup. Faarup. Rødkærsbro. 28. » Kr. Pedersen. Viborg. 2 9. » A. J. Marcussen. Herning. 30. Seminarielærerinde Frk. Josephsen, Silkebørg. 3 I. Lærer Horn. Hjørring. 32. Lærer Vigild. Fjordsgades Skole, Aarhus. 33. Skolebestyrer Hvass. Kellerup. 34· Lærer Sv. P. Kofoed, Herning. 35· » N. P. Nissen. Realskolen i Brædstrup. 36. » P. A. J. Petersen. GundesbøJ Friskole, Aulum, Tarm. 37· » Einar Kaae. Hurup pr. Hurup. 38. » J. P. Jensen. Kilde Skole, Aulum. 39· » A. Jensen, PisseJhøj Skole pr. Aars. 40. » N. K. N. Skovbjerg. Lindknud, Brørup. 41. » P. Kristensen. Truust, Faarvang. 42. » J. Baadsgaard. Lovns, Hvalpsund. 4:;. » Nielsen. Albøge, Trustrup. 44· Lærerinde Fru Bjørn. Ingerslevs Boulevard .2, Aarhus. 45· Lærer J. Abildtrup. Hee. 46. » Asger Kristensen. Orten, Varde. 47· Museumsforstander Trøstrup. Herning. 48. Urmager Hj. Ussing. Randers. 49· Snedker P. Christensen. G!:aven _4--6, Aarhus. 50. Seminarielærer Jeppesen. Ranum, Løgstør. 51. Forstander Jeppesen. Staby, Ulfborg. 52· Lærer 8. Maigaard. Dons Skole, Kolding. H· � P. Hald, Thisted. 54· Lærerinde Frk. Diedrichsen. Aabyhøj, Aarhus. 55· Seminarieforst. Fru Christjansen-Schmidt. Forskolesem. Varde. 56. Lærer L. Knudsen. Silkeborg. 57· Fyrmester, Kaptejn Wielandt. Skagen. 58. Lærer Frode Kristensen. Tørring. 59· Skoleforst. Jochumsen. Silkeborg. 6o. Seminarieforst. Kristensen. Gedved, Horsens. 61. Lærerinde Frk.- Anna Jensen. D r. Margrethesvej 9, Aarhus. 62. Seminarist Peter Nielsen. Estrupsgade, Silkeborg. 6�. Lærerinde Frk. J. Stigaard. Brogesgade 25, Aarhus. 64. Stud. pharm. Erik 8. Hoffm eyer. Frijsenborg Apotek, Hammel. 65. Lærer Knudsen. Kommuneskolen, Tarm. 66. » Larsen. Nørregade �6, Aarhus. 67. Cand. theoL H. C. Klinge, Herning. 68. Lærer G. A. Jørgensen. Mar�trandsgade 19, Aarhus. 69. » Johannes Rasmussen. Trøjborgvej 3 8, Aarhus. 70. 'Lærerinde Frk. S. Bojsen. Dr. Margrethesvej 1 I, Aarhus. 7 I. » S. Vinten. Hvitfeldtsgade 2, Aarhus. 72 . » » Knudsen. Annagade 47, Aarhus. 7�· Dyrlæge A. Knudsen, V1 ønding. 74- Lærer Knud Nielsen. St. Ibsgade 5, Viborg. 75· Dyrlæge Sørensen-Brams. Hobro. 76. Lærer P. BrilL .Assensgade, Aarhus. 77· Lærerinde !'' rk. M. Olesen. Annagade 51, Aarhus. 78. Lærer F. J. A. Larsen. Kongevej 83, Esbjerg. 79· » A. Thomsen. Kærlundsvej, Aalborg. 8o. » A. G. Jensen. Vestergade 28. Esbjerg. 81. » K. G. Fleischer. Kirkegade 69. Esbjerg. 82 . » P. N. Pedersen. Silkeborg Seminarium, Silkeborg. 83. Lærerinde Frk. Nielsen Randlev. Bogensegade 4, Aarhus. 84. Lærer L. S. Rasmussen. Nørre Sundby. 85. Trafikassist. Henriksen. Mejl�,;ade 3 o, Aarhus. 86. . Lærerinde Frk. Emilie Petersen. Borgerskolen i Fjordsgade, Aarhus. 8i . Lærer Chr. Kjærsgaard. Sæby. - 88. Købmand Bangsgaard. Nykøbing M. 89. Lærer P. Degnbol. Neder Donnerup, Jelling.

Aarg·angene 19 I 1 og I 9 I 2 kan fa as a 2 Kr. Biernes "Trompeter".

For snart halvtredie Hundredaar siden meddelte Hollæn­ deren Goedart, at han i Arter af Bislægten Bombus' Boer havde iagttaget, at der fandtes en �Trompeter«, som tid­ ligt om Morgenen vækkede Arbejderne og kaldte dem til Arbejdt>. I over 200 Aar .blev dette Fænomen ikke iagttaget af andre Forskere og blev derfor uden videre henvist til Fab­ lernes Verden. Først i vor Tid er Zoologerne bleven opmærk­ somme paa Goedarts �Trompeter«. Professor Hoffer i Gratz, vistnok Europas dygtigste Kender af Humlebier, meddeler i sit Værk >Die Hummeln Steiremarksc, at han havde stillet nogle Kasser med Humlebier i Vinduet i sit Soveværelse, og at han en Morgen blev vækket ved en aparte Lyd, der frem­ kom fra et af Boerne. Efter at han fo rsigtigt havde fjærnet Dækbrættet, saa han kunde se ned i Kassen, iagttog han en , lille H u n • (Arbejder) siddende foran Indgangshullet og svirre regelmæssigt og af fuld Kraft med Vingerne, og herved frem­ kom en stærk, surrende Lyd. Næste Morgen gentog det samme Skuespil sig og ogsaa i de følgende Dage. Hoffer tjær­ nede , Trompeteren«, men næste Morgen mødte en ny Ar­ bejder, der efter nogle Prøver tilsidst placerede sig paa samme Sted og nøjagtigt udførte den fo rrige »Trompeters« Arbejde. En anden Forsker, der ogsaa har anstillet Iagttagelser over den omtalte » Trompeter•, er Svenskeren Simon Bengtsson, der i sine fo r en halv Snes Aar siden publicerede >Studier och iakttagelser Ofver Humlor« omtaler, at han fo ruden at have observeret • Trompeten n • i Virksomhed om Morgenen ogsaa iagttog den paa andre af Dagens Tider, og han drager deraf den Slutning, at »Trompeteren • ikke alene har det Hverv at kalde Boets Medlemmer til Arbejde om Morgenen, men og­ saa maa udføre Vagttjeneste ved at henlede Samfundets Op­ mærksomhed paa, naar en Fare er til Stede, eller der fore­ gaar noget usædvanligt i Boets Nærhed. Bengtsson iagttog , Trompetere hos Bombus hypnorum L. og Hoffer hos Bombus terrestris L., men Hoffe r undrer sig over, at det kun var hos stærkt befolkede Boer, at han fa ndt Trompeter. medens svagere befolkede ingen havde. Et ganske lignende Fænomen vil enhver, der har syslet lidt med vor almindelige fambi, Apis tnellifica L., have haft Lejlighed til at iagttage. Paa Flyvebrættet foran Indgangs­ hullet vil man ofte, særlig paa varme Dage, kunne s.e en Arbejde� sidde paa samme Maade . og nøjagtig fo retage de samme Bevæg�lser som Goedarts • Trompetere . . Selv har jeg 34 ofte iagttaget dette og spurgt flere Biavlere om, hvad de mente, at Hensigten kunde være med denne besynderlige Opførsel af et ellers saa fornuftigt og intelligent Dyr. Der var imidlertid ingen, der kunde give mig nogen fyldestgørende Optrsning - flere mente, at det kun var et Udslag af over­ dreven Livslyst - og selv lykkedes det mig ikke at klare Spørgsmaalet. Nu er Forklaringen kommen, og »Trompeteren< afsat som saadan og forvandlet til noget helt andet. Den Mand, der har bragt Klarhed over dette Forhold, er Hr. E. Lindhard, Leder af Tystofte Forsøgsstation ved Skelskør. I flere Aar har han syslet med Undersøgelse af vore Bombusarters Bet}'dning for Rødkløverens Bestøvning og blev derved ledet ind paa at prøve paa at »tæmme< Humlebier. og holde dem som Husdyr. Resultatet af sine Undersøgelser har han i et Par Artikler i �Tidsskrift for Landbrugets Planteavle offentliggjort under Titlen ,.Rødklø verens Bestøvning og de Humlearter, som herved er virksomme< og :.Humlebier som Husdyr.< Hr. Lindhard har været saa elskværdig at tilstille mig et Eksemplar af sine to interessante Afhandlinger, der begge er udkomne i Særtryk. og Jeg tillader mig at gengive hans Beretning om de Iagttagelser, han har gjort angaaende Humlebiernes »Trompetere. »Et Stade med B. terrestris havde jeg noget ubehændigt anbragt saaledes, at Solen efter Kl. 12 Middag kunde skinne paa det. Den 27. Maj (Aar 1911) indeholdt dette Bo foruden den gamle Dronning 5 Arbejdere, hvoraf kun :<.-3 af de ældste havde begyndt at flyve ud. Det var meget varmt, og Kassen blev stærkt opvarmet af Solen. Lidt hen paa Efter­ middagen fandt jeg en Arbejder posteret foran Indgangen til Reden. Den snurrede med Vingerne, saa de stod som en Glorie om Hovedet, idet den med bortvendt Hoved efter Prin­ cippet elektrisk Vifte blæste Luft gennem Indgangen ind i Reden. Samtidig lød der en ret kraftig, enstonig Summen fra Dyret. Det var Goedarts og Hoffers Trompeter, jeg havde for mig. Efter at jeg havde lindet paa Lemmen over Reden og skygget Kassen af mod Solen, ophørte Ventilationen efter c. 5 Minutters Forløb. Næste Dag gik det til paa samme Maade, og det var utvivlsomt, at Humlebien ventilerede, naar Tem­ peraturen i Boet blev for høj. Jeg indsatte nu Termometer i Stadet for nærmere at kon­ trollere Temperaturen i Reden. Der tulgte en kold Periode, men i Juli Maaned blev det atter varmt, næsten daglig for varmt for HumJerne i Stadet. Der blev rig Lejlighed til at se dem ventilere. Ved hyppige Termometeraflæsninger lyk­ kedes det mig at konstatere, at den kritiske Temperatur, den ved hvilken Ventilationen begyndte, i det paagældende :.Ter­ restrishoc la a . mellem 3 2, 5 og 3 3 ° C. Var Temperaturen kun lidet for høj, saa mødte der kun en enkelt Arbejder i Ind­ gangshullet og en enkelt Arbejder oven paa Reden. Denne sidste Arbejder placerede sig saaledes, at den kunde blæse Luften ud ad under Aabningerne i Dækket, bort fra Reden. En Dag, da jeg havde glemt at aabne og afskygge Kassen, var Temperaturen i Reden stegen til 39° C. Denne Dag var alt, hvad der kunde krybe og gaa, kravlet ud af Reden. Den gamle, skaldede Dronning og unge, nyklækkede, endnu ufar­ vede Dyr, saa bløde i Lemmerne, at de næppe kunde kravle, var sammen med Hannerne skubbede til Side i Krogene og op ad Væggene, medens hele Gulvet i forrummet var dæk­ ket af en mægtig Vifte af Arbejdere, alle med Hovedet veadt bort fra lndgangsaabningen og med snurrende Vinger i Glorie om Hovedet. Oven paa Reden var en lignende Opstilling af Dyr, der alle blæste Luften bort fra Reden. Efter at Laaget var aabnet og Ka�sen afskygget, tog det kun 5 Minutter for Dyrene at bringe Temperaturen nP.d paa 34° C. Da He· den var overstaaet, blev mere end en halv Snes døde og angrebne Larver smidt ud. Ved denne og lignende Lejlighe­ der vedblev Ventilationen nogen Tid efter, at Temperaturen var naaet under det kritiske Punkt. Antagelig bliver Vokset i Yngelkagerne for blødt i Varmen, og først efter at dette har faaet en passende Konsistens, ophø·rer Ventilationen.« Hoffers forundring over, at det kun var folkerige Boer, der havde Trompeter forstaas nu, da det kun er kraftige, folkerige Bier, der har en høj Egentemperatur. I et saadant Bo maa Temperaturen være højest hen ad Morgenstunden. Humternes Bo er i Reglen vel beskyttet mod Dagvarme og Nattekulde. »Om Dagen færdes Dyrene ud og ind. og kun et Mindretal er stadig hjemme. Om Natten er der ingen saadan færdsel, alle sidder hjemme og bidrager hver sit til at øge Varmen i Reden. Sandsynligvis vil ogsaa Luften<> fugtigheds­ grad være medbestemmende for Ventilationen. Humterne for­ nemmer antagelig ligesom vi fu gtig Luft varmere og mere trykkende end tør Luft. Intet Under derfor, at de, naar det første Dagsskær vækker dem, undertiden finder Reden· for lummer og straks begynder at lufte ud.< Saaledes som Hr. Lindhard her har beskrevet Ventilati­ onen hos B. terrestris L., udføres den ogsaa hos B. lapidarius L, B. subterraneus L: og B. distinguendus Mor. Hos. over­ jordisk byggende Arter har han ikke undersøgt Forholdet. Hr. Lindhard har kun offentliggjort sine Iagttagelser i »Tidsskrift for Landbrugets Planteavl. • Det vilde være inter­ essant, om han kunde forrnaas til ogsaa at l9de • Flora og Fauna« nyde godt af de Resultater, han er kommen til gen­ nem sine Undersøgelser af Humlernes Vaner og Levevis.*) Maaske kunde det g1ve Stødet til, at flere af vore naturhi­ storiske Foreningers Medlemmer kastede sig over Studiet af Bierne. Desværre har vi jo paa Dansk ikke engang Antydning af et Værk, der kan vejlede Begyndere i Biernes Systematik. Strandby Skole, Nysted. La vrid s J ø r gen se n.

Fra Allerup Bakker. Sommerfuglenotitser. Hvad Dagsommerfuglene angaar, har jeg ikke fundet noget betydeligt, hvorimod jeg af Natsommerfugle har taget adskillige gode Ting. Af Takvingerne findesA ntiopa, Atalanta, cardui og urticæ ; lo har jeg derimod aldrig set. Arg. pales var. arsilache findes i en lille Hængedyndsmose her tæt ved Skolen. Alle Bred­ panderne med Undtagelse af Syrichthus serratulæ findes her. . Af S p i n d e r e har jeg taget en Larve af Gastropacha ilicifolia, ligesom en af mine Skolepiger bragte mig _en Larve af samme. Kun den ene lykkedes. Setina irrorella var til Stede i stort Antal i Sommeren 1906. Siden har jeg aldrig set den. Af S. mesomella har jeg i Aar taget 3 Stk. Nemeophila russula findes almindelig her, særlig paa Lyng­ bakker. Dasych'ira Ja scelina (klækket 2 Larver). U g l e r: Moma Orion Esp. 2 Larver i Storskoven. Tra­ chea atripliisis, meget alm. Mamestra glauca, M. contigua klækket af en Larve fra Storskoven, M. thalassina og M. dissimilis, Hadena fa sciuncula, fu rva, lateritia (særd. tal­ rig) og adusta, Aplecta occulta, Euplexia lucipara, Try­ phær..a orbana, Agrotis baja, umbrosa, Augur, strigula og cursoria. 1 ap inostola fu lva, Leucania Comma (talrig), Tænio­ campa opima (ogsaa ab. brunnea), Orthosia lota (alminde­ lig), O. macilenta, rujina og litura. Calocampa vetusta, Hel- *) I al Beskedenhed skal jeg tillade mig at bemærke, at Prof. Hoffer vist ikke tør benævnes som Evropas dygtigste Kender af Humlebier (hvad skal man saa gøre ved Friese og Schmiedeknecht?) og, at H. C. Andersen allerede i Eventyret "Hvad man kan hitte paa" har beskrevet, hvorledes Bierne skaffer sig Lufttræk i Kuben. jensen-Haarup. 3 7 iothes dzpsaceus, 1 Stk. i Skolehaven d. 3. Juni 191.1, sværmende om Hyld med Honningdug. Sommeren 191 1 var Bladlusene som bekendt særdeles talrige, og om Aftenen var Sommerfuglene næsten lige saa talrige. Jeg tog ved samme Hyldehæk mange gode Ting. I denne Forbindelse kunde jeg maaske anbefale de fo rskellige Deutzia-Arter som udmærkede Sommerfugleblomster og bede Sommerfugleven­ ner, som planter Sirbuske, ikke at glemme Slægten Deutzia. Der er mange forskellige Arter, og Blomstringstiden fa lder til forskellige Tider. Paa åisse Buske vil man selvfølgelig ogsaa om Dagen træffe talrige Fluer, Bier, Humler etc. Des­ uden Plusia moneta, festucæ og pulchrina. Bomolacha fo n­ tis. Prothymia viridaria. M a a l e re: Aspilatus strigillaria var særdeles talrig paa Lyngbakkerne her ved · Skolen sidste Sommer. Jeg har ikke tidligere iagttaget den. Phasiane petraria (1 Stk. ved Funder). Nemoria viridata. AcirJalia rubiginata, fu mata og remutata. Hydrelia jlavicata (ogsaa ved Funder). Eupithe­ cia subfulvata, helveticaria, sinuosaria Hw. (se "Flora og Fauna" 1912, Side 89) samt en fo r Faunaen ny Eupithecia, nemlig laquearia Hw. E. sinuosaria tog jeg i Juni eller Juli 1906 og har saa haft den staaende ubestemt til nu, laque­ aria tog jeg i min Have 3. August sidste Sommer. Af min­ dre almindelige Ting indenfor Slægten Cidaria har jeg taget juniperata, ocellata, albicillata og designata. Ovennævnte Eupithecier tillige med flere andre har Hr. Lærer L. P. Jensen, Højelse, velvilligst bestemt for mig. Angaaende E. laquearia bemærker han, at Beskrivelsen ikke passer i a Ile Enkeltheder ; men Eupithecierne varierer jQ ikke saa lidt. Bestemmelsen er sikkert nok rigtig. Hr. Pro­ prietær H. W e i s meddeler mig, at dens Larve lever paa Øjentrøst (Euphrasia), hvorfor det anbefales Samlere at un­ dersøge disse Planter til Sommer, da denne lille nydelige Art sikkert nok ogsaa .findes andre Steder. Dannerhøj. A. Chr. Thomsen.

Deilephila euphorbiae L.

I Flora og Fauna (Aargang 1911) meddeler Hr. Lærer Findal, Aarhus, om Fundet af den sjældne Sommerfugl De ilephila euphorbiae, L. Han meddeler, at den er fu nG!et i Nærheden af Jellinge, og opkaster det Spørgsmaal, om det ikke kunde tænkes, at denne Sommerfugls Larve havde levet paa en eller anden af de Euphorbia-Arter, som voksede i Nærheden af Findestedet. Blandt vore Sommerfugle er der enkelte, ·der kun findes meget enkeltvis og sjældent, og i visse Kredse af Lepidop­ terologer næres der derfor Tvivl om, hvorvidt disse Dyr med Rette bør optages paa Listen over danske Sommerfugle. Man regner dem i Almind�lighed for at være tilfældige Gæster, som ved et eller andet Ulykkestilfælde er kommet inden for vort Landomraade. Den af Hr. Findal nævnte D. e u p h o r b i a e hører til de Sommerfugle, hvis Forekomst her i Landet be­ tegnes som tilfældig. -.. For en Del Aar siden syslede jeg meget med Sommer­ fugle, og det lykkedes mig at erhverve to Eksemplarer af O. euphorbiae til min Samling; det ene tog jeg som fu ldt udviklet Insekt; det andet fik jeg som Puppe. De stammer begge her fra Lolland. Det fø rste kætsede jeg en Aftenstund i Høvængeskov, da det paa Sphinxmaner •stod« foran blom­ strende Loni cera ; det andet klækkede jeg af en Puppe, som en af mine Elever bragte mig og opgav at have fundet ved en Skærvebunke paa en Vej. Lad nu det fø rste Eksemplar være en tilfældig Gæst, en Turist fra :.dasgrosse Vaterland, « som takket være sine Vingers store Muskelkraft var sluppet over Østersøen og efter denne Sportpræsration delikaterede sig med lollandsk Blomsternektar; det kan være. Men det andet Eksemplar (Puppen) kan da ikke være kommet her paa den Maade, og det er umuligt, at det paa en eller anden Maade er »importeret ;« det maa nødvendigvis have været anbragt af sin Moder som Æg i Nærheden af Findestedet. Jeg anede ikke, da Barnet bragte mig Puppen, at det var dette sjældne Dyr, men troede, at det var en af de to al­ mindelige Deilephila-Arter: elpenor eller porcellus. Da lmago brød frem, og jeg til min store Glæde saa, hvilket prægtigt Dyr det var, tog jeg senere til Findestedet fo r at lede efter Larver, men i Mellemtiden havde Vejvæsenet ladet et Lag tage af Vejrabatten, og dermed var alle mine Forhaabninger tilmtetgjorte. Jeg tror, som Hr. Findal, at D. euphorbiae lever og forplanter sig her i Landet og altsaa ogsaa har Indfødsret her, og Fundet af en Puppe paa et saa Jfsides Sted som den lille Landsby Handermelle, der ligger langt uden for de store Færdselsveje, styrker mig mægtigt i denne Tro. At den er sjælden i vort Land, er rigtigt, men af den Grund er man ikke berettiget til vedblivende at sætte den i Karantæne. En .den nærstaaende Art D. galii Rott. er jo nu til Dags ogsaa 39 sjælden, her paa Lolland endogsaa meget sjælden. men der tages dog endnu engang imellem et Eksemplar, og ingen finder paa at beskylde disse for at være forvildede Udlændinge. Strandby Skole pr. Nysted. L a vrid s J ø r g e n s e n.

Krageris Bede og Omegn. Af Peter A. J. Petersen.

Krageris Hede findes c. 4 km. fra Ølgod Station i Ret­ ning Nord og Øst. Af Hede findes en Del, som Navnet anty­ der, men en stor Del er opdyrket, vel den allerstørste. Paa denne Hede har jeg i Sommer foretaget en Række Udflugter, og da jeg som Lærer har haft en Del Eftermiddage fri, kunde jeg i disse følge min Lyst - at botanisere. Resultatet af mine Udflugter vil jeg nu meddele muligt interesserede. Af Rensdyr har vi endnu intet, kun et omstrejfende Raa­ dyr kan træffes paa disse Enemærker ; men ellers er Ræven det eneste større Dyr, der har sin Bolig i denne Hede­ strækning. Der findes derimod en Mængde Insekter i og ved Vand­ løbene, hvoraf der findes en Del ; der er nemlig ogsaa eA Del Eng langs en Bæk, der deler· Heden i to Halvdele. Da jeg ikke kan åuske ret mange Insekters latinske Navne, vil jeg kun nævne de danske. Langs de mange 1-iulveje, der gaar gennem Heden, saa jeg flere Arter af Sandspringere, der var baade den grønne og den brune ; ind i Siden af Brinkerne saa jeg en Hveps bore sig en Hule (dennes Færd fulgte jeg, fra den begyndte at grave, og til den slæbte døde Larver derhen). Den borede flittig i Sandet, undertiden fløj den en lille Tur, hvorhen ved jeg ikke ; den kom snart til­ bage igen og fortsatte med sit besværlige Arbejde. Næste Dag saa jeg den komme flyvende med noget, hvad det var, kunde jeg ikke se. Et Par Dage efter saa jeg den arbejde med en Larve udenfor sin H u le; Larven var meget urolig; men Hvepsen bearbejdede den med Brodden saa længe, at den tilsidst laa ganske stille ; under »Kampen« fløj Hvepsen gemagne Gange frem og tilbage over den. Nu var altsaa Sommerfuglelarven overvundet; men det værste Arbejde var endnu tilbage - at fa a den ind til Hulens Indre -; først tog den Larven paa Midten, men det vilde ikke gaa, dernæst tog den fat paa dens Hoved, og p::a den Maade trak den

l Begyndelsen af Maj 191 2 foretog jeg _:___ efter Raunkiærs Stikprøvemetode*) - en analytisk Undersøgelse af Bundfloraen henholdsvis i den østlige og sydlige Del af Hør9y og HCigested Skove (Tudse Næs). Muligvis kan Resultatet h'eraf interessere en­ kelte af »Flora og Faunacs Læsere og maaske er.�dog bevirke, at lignende statistiske Tabeller over Flora-Omraader fra forskellige af Landets Egne kunde findeVej til Bladet, hvilket sikkert vilde have sin Betydning fo r Kendskabet til vort Lands Plantevækst. ­ Da jeg fo rudsætter, at Metoden er kendt af Blådets .botanisk inter­ -esserede Læsere, skal jeg kun bemærke, at jeg ved Undersøgelseri anvendte en Papramme af 1/10 O·m Størrelse, som jeg kastede 50 Gange i hver af de undersøgte Formationer. Tab. 1 angiver de fu ndne Arter og disses Hyppighedstal samt den Livsform, hvortil de efter Raunkiærs geniale Sy­ stem**) henhører. Og Tab. 2 fremstiller biologiske Spektra paa Grundlag af de i Tab. 1 givne Unde.rsøgelsesresultater.

Tabel t Hørby Skov l Hagest. Skov 11 Livsform Anemone nemorosa ...... 47 l 50 11 G Ranunculus Iicaria ...... 24 43 H Gagea lutea ...... 39 G Corydallis cava ...... 35 G Veronica hederifolia ...... 29 T h Mercurialts perennis ...... 25 6 H Corydallis intermedia ...... 24 8 G Anemone ranuncoloides .... 14 2 G Melica uniflora ...... 5 9 H Oxalis acetosella ...... , 3 7 H Asperula odorata ...... 4 5 G Stellaria nemorum ...... 3 H Paris quadrifolius ...... 2 G Circaea Jutetiana ...... 2 G Viola silvatica ...... l H Ranunculus auricamus ..... l H Urtica dioeca ...... H Pulmonaria officinalis var. . . H Polygonatum multifiarum ... G

*) C. Raunkiær: Formationsundersøgelser og Formationsstatistik (Bo­ tanisk Tidsskrift 30. Binds l. og 2. Hefte). **) C. Raunkiær : Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. 1907. 4"2

Tabel 2. Livsformernes procentiske Fordeling Artsantal Points H l· G Tl:l Hørby Skov .... 13 187 31,5 68,5 Hagested Skov . . . 14 204 34,5 l 51,5 l 14 Man vil se, at begge de undersøgte Formationers Bund­ flora er ens med Hensyn til den dominerende Art, - begge maa karakteriseres som Anemone nemorosa-Facies med henholdsvis Corydallis cava og Ranunculus ficaria + Gagea lutea �om subduminerende Arter (Tab. 1) -, og at Geofyt­ K a r a k t e r e n er fremtrædende .i dem begge (Tab. 2). Men ellers er der en paafaldende Forskel i Floraens Sammensæt­ ning. Arter, der hyppigt forekommer paa den ene Lokalitet, savnes paa den anden og omvendt. Hvad Grunden kan være til denne Uoverensstemmelse paa to Omraader, der ligger hinanden saa nær (de to Skove staar endog paa en kort Stræk­ ning i umiddelbar Forbindelse med hinanden), og som i an­ dre Henseender l1gner hinanden saa meget (begge har løv- . dækket Muld bund), ved jeg ikke. Dog synes Løvlaget at være tættere - og altsaa vel ogsaa M uldlaget tykkere - i d·en undersøgte Del af Hagested Skov end i den undersøgte Del af Hørby Skov. Maaske ogsaa Lysforholdene kan være fo r­ skellige. Holbæk, J7.-2.-J 9 J 3· P. J. Lund. ·

Anmeldelser.

Sommerfugle III. Natsommerfugle. II. Del. Af A. Kløeker (Danmarks Fauna No J� G. E C. Gads Forlag). Dette Bind, der indeholder 20 J Sider med Tekst, 28 Tavler med fotografiske Gengivelser af aUe de omtalte Arter samt en Del Tekstbille­ der, er en udmærket Fortsættelse af de to forudgaaende Bind. Noctuiderne (Uglerne) fylder langt den største Part. Des­ uden behandles de to smaa Familier Cymatophoriderne og Brephiderne. Nogen yderlig Anbefaling af Værket er ganske overflødig. Enhver Sommerfugleven vil absolut for­ øge sit Bibliotek med Bindet og ønske, at Fortsættelsen snart maa følge. Esben Petersen. 43

lnsekttavler, Andersen og Balslev (Brinkmann & Richter's Forlag}. Den udelte Fornøjelse og Glæde og den store Hjælp, som Warming og Balc;lev's »Botaniske Vægtavlere ydede Na· turhistorielæreren, ydes i en lige saa høj Grad af de 6 ln­ sekttavler med deres ganske fortrinligt udførte Fremstillinger · af velvalgte Typer inden for Insekternes Afdeling. Til Under­ visningsbrug i en Skole, ligegyldigt om det er Børneskole, højere · Skole eller Seminariet, er de absolut bedre end Eks· emplarer af selve Dyrene; thi trods den stærkt forstørrede Gengivelse er Nøjagtigheden uangribelig. E s b e n P e t e r s e n.

Dyrebilleder, T. Bang (Brinkmann & Richter's Forlag). De 5 Dyrebilleder med Motiver fra Gaard og Have, fra Mark, Skov, Sø og Strand er lige skabt efter Barnets Smag. Der er intet, der fængsler Barnets Sind lettere end Dyr og Plan­ ter (Blomster), og der er ingen nemmere Vej til at vække Barnets Iagttagelsesevner og til at virke ind paa dets Følel­ sesliv end den, der gaar gennem dets Interesse for Naturen. En forstaaende Lærer, Fader eller Moder kan ad den Vej udrette umaadelig meget. Og derfor burde disse Dyrebilleder i�ke alene findes i hver en Skole, men ogsaa i hvert et Bar- I)eværelse. E s b e n P e t e r s e n·

Diptera Danica. Genera and Species of Flies hitherto found in Denmark. By William Lundbeck. Part IV. Do­ lichopodidæ. With I 30 tigures (G. E. C. Gads Forlag). 4· Del af dette monumentale og fra alle Sider vel mod­ tagne Værk over Danmarks Fluer udkom i Slutningen ·af for­ rige Aar og er den mest omfangsrige Del, som endnu har forladt Pressen (over 400 Sider). Man forbavses uvilkaarligt over, at Dolichopodidcrnes Familie allerede nu kan mønstre I 72 danske Arter; det fo religgende Værk vil sikkert fø re til, at Antallet af Arter vil blive godt forøget i den nærmeste Fremtid, da det kan fo rudses, at Lundbecks Værk vil skabe Dipterologien nye Venner her i Landet og derigennem fremme Undersøgelsen af vor Fauna; enkelte helt nye Arter er be­ skrevne, hvilket er det bedste Bevis for, at der er meget langt tilbage, inden d�n danske entomologiske Fauna er fuldt un­ dersøgt, hvad selve Artsantallet angaar. A. C. J ensen-Haarup. Mindre Meddelelser.

Fund af Trichopterer paa Sj ælland. Fra Hr. Ekspedi­ tions�ekretær Aug. West, Holte, har jeg medtaget en lille . Sending Trichopterer, alle samlede i Nordsjælland. Da vor Vid' en om disse Insekters Udbredelse i vort Land endnu er meget mangelfuld, lader jeg følge en Liste over Arterne: Neuronia clathrata Kol. ·c! �. Jægerspris Nordskov, 8. 6. 12. Saavidt jeg ved, er dette første Fund af denne Art paa Sjælland. Phryganea grandis Lin. d' �. Holte og Furesø, Phr. varia Fa l:?r. d' �. Grib Skov og Holte. Grammotaulius ato­ marius Fa br. ·d' , Umnophilus griseus Lin. d' og Limn. spar­ sus Curt. d'. Jægerspris Nordskov. Imellem det tilsendte Materiale fandtes endvidere l Ekspl. af Nothochrysa cla­ thrata Fabr., Jægerspris Nordskov, IO. 6. 12; denne smukke Chrysopid er før fundet 2 Gange paa Sjælland. Esben Petersen. Nogle nye Fund af sj ældne Biller og Sommerfugle. B i l­ l e r: Prostornis mandibularis F. }· i stort Antal i en Egestub i Jægerspris Nordskov 16/41 1. Heptaulacus villasus Gyll.; ret alm . . i Svinkløv Juli 1911; kan fanges i Sandhuller. Elater Aster Ry e; 3 Stk. i en Egestub i Jægerspris N ord­ skov 16/41 1. Zeugophora Turneri Power; en Snes Stykker i Tidsvil de. Maj og August 191O paa Bævreasp. S o m m e r­ fugle: Heterogenea}· begge vore Arter var ret alm. i Stens­ ved Skov (Sydsjælland) i juli 1912. Gastropacha ilicifolia L. ; 5 Stk. i Svinkløv 191 1; lever paa Salix repens. Orrha­ dia rubiginosa F. ; 4 Stk. i Tidsvilde sidst i April paa Pi­ lerakler 1911 -1912. Plusia interrogationis L.; 8 Stk. Stens­ ved 7/2 12. Eugonia tiliaria Bkh.; 3 Stk. ; meget so:nstæn­ kede, Svinkløv 191 1; lever paa El. Aagerona prunaria L.; ej sjælden ; Stensved 6/2 12. Pellonia vibicaria L. ; 2 Stk. Svinkløv 191 1. I en Samling Biller, jeg har købt af B. G. R y e, fin­ des opstillet følgende Arter, som ikke forekommer i Ryes Fortegnelse over Danmarks Biller: Haliplus striatus Wen­ 27 2 cke; Falster /709. Neuraphes minutus Chd: ; Frejlev 1/809. N carinatus Muls. & Rey 9/901, Cy chramus fu ngicola Heer (Varietet af C. luteus F. ?) ; . uden Lokalitet. Trachys nana F.; Hammeren 18/008. Throscus carinifr ons Bonv. ; Bremers­ vold, juni 1909. Telephorus assimilis Payk.; Hammeren 18/608. Malthades pellucidus Kiesw; Gribskov 18/709. Hap­ loenemus impressus Steph.; Bremersvold, juni 1907. Ptinus 43

lnsekttavler, Andersen og Balslev (Brinkmann & Richter's Forlag). Den udelte Fornøjelse og Glæde og den store Hjælp, som Warming og Balc;lev's »Botaniske Vægtavlere ydede Na­ turh istorielæreren, ydes i en lige saa høj Grad af de 6 ln­ sekttavler med deres ganske fortrinligt udførte Fremstillinger · af velvalgte Typer inden for Insekternes Afdeling. Til Under­ visningsbrug i en Skole, ligegyldigt om det er Børneskole, højere· Skole eller Seminariet, er de absolut bedre end Eks· emplarer af selve Dyrene; thi trods den stærkt forstørrede Gengivelse er Nøjagtigheden uangribelig. Es b en Peter sen.

Dyrebilleder, T. Bang (Brinkmann & Richter's Forlag). De 5 Dyrebilleder med Motiver fra Gaard og Have, fra Mark, Skov, Sø og Strand er lige skabt efter Barnets Smag. Der er intet, der fængsler Barnets Sind lettere end Dyr og Plan­ ter (Blomster), og der er ingen nemmere Vej til at vække Barnets Iagttagelsesevner og til at virke ind paa dets Følel­ sesliv end den, der gaar gennem dets Interesse for Naturen. En forstaaende Lærer, Fader eller Moder kan ad den Vej udrette umaadelig meget. Og derfor burde disse Dyrebilleder i�ke alene findes i hver en Skole, men ogsaa i hvert et Bar- Deværelse. E s b e n P e t e r s e n·

Diptera Danica. Genera and Species of Flies hitherto found in Den mark. By W i Ili a m L u n d b e c k. Part IV. Do­ lichopodidæ. With 1 30 tigures (G. E. C. Gads Forlag). 4· Del af dette monumentale og fra alle Sider vel mod­ tagne Værk over Danmarks Fluer udkom i Slutningen ·af for­ rige Aar og er den mest omfangsrige Del, som endnu har forladt Pressen (over 400 Sider). Man fo rbavses uvilkaarligt over, at Dolichopodidernes Familie allerede nu kan mønstre 172 danske Arter; det fo religgende Værk vil sikkert fø re til, at Antallet af Arter vil blive godt forøget i den nærmeste Fremtid, da det kan fo rudses, at Lundbecks Værk vil skabe Dipterologien nye Venner her i Landet og derigennem fremme Undersøgelsen af vor Fauna ; enkelte helt nye Arter er be­ skrevne, hvilket er det bedste Bevis for, at der er meget langt tilbage, inden d�n danske entomologiske Fauna er fuldt un­ dersøgt, hvad selve Artsantallet angaar. A. C. J e n s e n-H a a r u p. Mindre Meddelelser.

Fund af Trichopterer paa Sj ælland. Fra Hr. Ekspedi­ tionssekretær Aug. West, Holte, har jeg medtaget en lille . Sending Trichopterer, alle samlede i N ordsjællan d. Da vor Viden' om disse Insekters Udbredelse i vort Land endnu er meget mangelfuld, lader jeg fø lge en Liste over Arterne: Neuronia clathrata Kol. d'�. Jægerspris Nordskov, 8. 6. 12. Saavidt jeg ved, er dette første Fund af denne Art paa Sjælland. Phryganea grandis Lin. o- �. Holte og Furesø, Phr. varia Fal:{r. o- �. Grib Skov og Holte. Grammotaulius ato­ marius Fa br. d-, Limnophilus griseus Lin. o- og Limn. spar­ sus Curt. o-, Jægerspris Nordskov. Imellem det tilsendte Materiale fandtes endvidere l Ekspl. af Nothochrysa cla­ thrata Fabr., Jægerspris Nordskov, 10. 6. 12; denne smukke Chrysopid er før fundet 2 Gange paa Sjælland. Esben Petersen. Nogle nye Fund af sj ældne Biller og Sommerfugle. B i l­ l e r: Prostornis mandibularis F.; i stort Antal i en Egestub i j ægerspris N ordskov 16141 l. Heptaulacus villasus Gyl l.; ret alm. i Svinkløv juli 1911; kan fanges i Sandhuller. Elater Aster Ry e; 3 Stk. i en Egestub i j ægerspris N ord­ skov �G/41 1. Zeugophora Tumeri. Power; en Snes Stykker i Tidsvild e. Maj og August 1910 paa Bævreasp. S o m m e r­ fugle: Heterogenea; begge vore Arter var ret alm. i Stens­ ved Skov (Sydsjælland) i juli 1912. Gastropacha ilicifo lia L. ; 5 Stk. i Svinkløv 191 1 ; lever paa Salix repens. Orrha­ dia rubiginosa F. ; 4 Stk. i Tidsvilde sidst i April paa Pi­ Jerakler 1911 -1912. Plusia interrogationis L.; 8 Stk. Stens­ ved 7/2 12. Bugania tiliaria Bkh.; 3 Stk.; meget sortstæn­ kede, Svinkløv 191 1; lever paa El. Augerona prunaria L.; 6 ej sjælden ; Stensved /2 12. Pellonia vibicaria L. ; 2 Stk. Svinkløv 191 1. I en Samling Biller, jeg har købt af B. G. R y e, fin­ des opstillet følgende Arter, som ikke forekommer i Ryes Fortegnelse over Danmarks Biller: Haliplus siriatus Wen­ cke; Falster 27/709. Neuraphes minutus C h d: ; Frejlev 21/s09. N carinatus Muls. & Rey 9/901, Cy chramus fu ngicola Heer {Varietet af C. luteus F. ?) ; . uden Lokalitet. Trachys nana F.; Hammeren 18/008. Throscus carinifr ons Bonv. ; Bremers­ vold, juni 1909. Telephorus assimilis Payk.; Hammeren 18/608. Malthades pellucidus Kiesw; Gribskov 18/709. Hap­ loenemus impressus Steph. ; Bremersvold, juni 1907. Pt inus 45

subpilosus Strm.; Nørholm og Dyrehaven, April og juni i flere Aar. Anobium fu lvieorne Strm. Bognæs i juli og Au­ gust 1902 og 1907. Otiorrhynchus muscorum Bris. ; Ham­ mershus, Bornholm. Trachyphloeus aristatus Gylt. ; Gjød­ vad 25/703, l Stk. ; Sandbjerg 3%86 Johansen. Bagous glabri­ rostris Bedel; Damhusmose 14/704 (denne Art staar i H. R. og W. opført som Synonym til B. frit Hbst.) Ty chius line­ atulus Steph.; Løvenbolt 1901. Ceutorrhynchus punctiger Gyll.; Boserup 30fe09; Løvenhalt August 1901 ; Jægerspris juni 1904. C. Sahlbe1gi Boh.; l Stk. Boserup 20/690, der hen­ stod ubestemt i Samlingen, har jeg paa "Kønigl. Zoolog. Mus." i Berlin faaet bestemt som anført. H. W e i s.

Sj ældnere Natsommerfugle fra Mors 1911-12. En mørk og regnfuld Dag sidst i August 191 1 tog jeg under Taget paa et aabent Lysthus i Anlæget l Ekspl. af Hypena obesa­ lis, der ikke findes omtalt hos Strøm, men er afbildet og omtalt i K u r t L a m p e r t: Grossschmetrerlinge u. Raupen MitteJeuropas T. 63 p. 9. I August 1912 nedbankede jeg fra Eg i Anlæget et Stk. af Ca lymnia trapezina, nogle Dage senere· igen l Stk. tilligemed 1 Ekspl. af C. afjinis, der efter Strøm skulde være meget sjælden. Den smukke gule Ugle,.. Xanthia fu. lvago, har jeg taget i August paa Birk i Anlæget, og et Ekspl. af den sjældne Dicycla Oo L. sværmende om en elektrisk Lampe ved Borgerskolen. Maj 1902 tog jeg 1 Stk. af Panolis piniperda sugende paa alm. "Koblomst" (Tarax­ acum leontodon) ved Vejen, der gaar gennem Lægind Bakker. Paa en Telegrafpæl ved Lægind har jeg tåget 1 Stk. af den efter Strøm meget sjældne Acronycta auricoma. Larven af A. menyanthidis tog jeg i Septbr. ved Refsham­ mer. I August 191 1 fik jeg et Stk. af Tapinostola elymi ved Anlæget samt 1912 l Stk. af T. fu lva ved Sallingsund. Af en Skoledreng har jeg fa aet l Ekspl. af Plusia lota, taget i Anlæget. l Stk. af P. festucæ fo religger fra Dueholm Mose 1911, og P. chrysitis er taget her a a r lig i flere Ekspl. Ved Glyngøre har jeg i juli 1912 taget Anarta myrtilli i 7' Ekspl. og kunde godt have fa aet flere, da jeg saa den flyve. op flere Gange senere. Agrotis strigula er meget almindelig ved Lægind ; baade om Dagen og i Skumringen har jeg set den sværme i Mængde. Sammesteds har jeg taget 2 Stkr. . af A. Dahlii. A. fimbria har jeg taget i Septbr. 1912 i An­ læget og af Tryphæna comes 7 Stkr. i juli, baade den rød­ liggraa og den sjældnere gulgraa. Ved Erslev tog jeg langs. et Dige 4 Stkr. af den ret sjældne Hadena fa sciuncula og nogle Aftener senere 6 Stkr. Af en Skoledreng har jeg faaet l Stk. af den smukke brune Spinder Lasiocampa trifdlii, der var taget paa Elektricitetsværket sværmende om den store Buelampe. Af en Realskoleelev har jeg faaet l Stk. af den sjældne Cerurå fu rcula. I Lægind Bakker er den efter Strøm sjældne Hepialus fusconebulosa temmelig alm. ; sær­ lig . sidste Aar optraadte den i Mængde; ved Solnedgang kunde man da se den i flere Ekspl. sværme frem og til­ bage ; et bestemt Sted, hvor den særlig holdt til, kunde der hver Aften tages nogle Stkr. ; fo rresten var de slet ikke �aa lette at fange ; fi k man dem ikke i Nettet, inden de fikTid til at sætte sig, var det næsten haabløst at lede efter dem, da de altid sporløst forsvandt. Ved nærmere at undersøge Grunden hertil, opdagede jeg, at de som døde lod sig glide · ned paa jorden. Den smukke grønne Maaler Geometra papilionaria tog jeg paa samme Sted i 2 Stkr. En anden smuk grøn Maaler af samme Størrelse, Metrocampa mar­ garitaria, har jeg taget i 2 Ekspl. Pseudoterpna pruinata findes ved Glyngøre i Antal ; her paa Mors har jeg taget den ved Lægind i 2 Ekspl. Den meget smukke, men meget lille Maaler, Acidalia muricata findes talrig paa et begræn­ set Omraade Vest for Lægind Skole. Den store, smukke; kobberfa rvede Maaler Try phosa dubitata, der efter Strøm skulde være temmelig sjælden, er her i Anlæget ret alm. ; enkelte Aar har jeg set og taget den, ogsaa i Maj. I Højris Skov optræder Abraxas sylvata i Mængde. Nykøbing, Mors. P. Bangsgaard.

Findes Klokkefrøen i Jylland? U n der et Besøg i Lands­ byen Katrrup ved Hovedgaard St. sidst i Maj 1911 blev jeg meget overrasket ved at høre en Lyd, som jeg ikke straks kunde tyde, og som ved nærmere Undersøgelse viste sig at komme fra en Dam, der laa tæt ved en Gaard et Stykke omme i Byen. Det fa lder mig vanskeligt at beskrive, hvor­ ledes det lød ; men jeg husker, at jeg straks kom til at tænke paa, om den Spekrakkel ikke skulde komme fra en Flok Gæs, der blev drevet hjem fra Marken. Da jeg imidlertid fik at vide, at det var Frøer, der kvækkede, maatte jeg hen at undersøge Sagen nærmere. Det viste sig da virkeligt, at Lyden stammede fra 2 eller 3 Frøer eller Tudser, der sad ude i Dammen og kvækkede saa kraftigt og ejendommeligt (høje, skingrende og korte Toner, der blev gentaget med korte og lige lange Mellemrum, indtil der indtraadte en læn­ gere Pavse,) at jeg maatte tro, at det var Klokkefrøer (Bom­ .binator igneus). Gaardmanden sagde mig rigtignok, at det var nogle almindelige s m a a Skruptudser, som han ikke 47 mente fortjente nogen større Opmærksomhed ; han selv in­ teresserede sig ikke for dem, undtagen naar de om Natten kvækkepe �aa højt, at han ikke kunde sove for dem. Desværre lykkedes get mig ikke trods flere Eftersøg­ ninger at faa hit i et eneste Expl. af de smaa højrøstede Væsner. jeg kan imidlertid ikke tænke mig andre Mulig:. heder,· end at det har været Klokkefrøer, og det vilde inter­ �ssere mig meget at høre, om der ikke fra andre Egne af Jylland skulde være set eller hørt noget til denne Art. Efter "Danmarks fauna" synes dens Forekomst i Jylland endnu ikke at være paavist, og Prof. jul)gersen har oplyst mig om, at han for denne Art endnu i juni 1912 ingen An­ givelser af Findesteder i Jylland havde modtaget.*) Hesselager Kostskole, 15. 2. 1913. . . A. Kønig Nissen. En Løgfrø. I samme Egn, som det her nævnte passe­ rede, var jeg saa heldig at finde en L ø g f r ø (Pelobates fuscus) ; jeg fandt den om Aftenen paa en Skrænt. Det var kun et lille Ex pl. (l. Aar gl.), og det lugtede ikke af Løg, hvilket vel staar i Forbindelse med, at det endnu ikke var kønsmodent. Det var morsomt at se den lille Frø puste sig op næsren til det dobbelte af dens naturlige Omfang. A. K ø n i g N i s s e n. Sj ældnere Insekter. Biller. H ar p a l u s p i c i p e n n i s D f t. Pøtmølle, talrig 28f,, senere enkeltvis. Pterostich u s an­ gu s t a t u s D f t., Tinning Skov, Benzonseje, et Par Stkr. A n­ e h o m e n u s v e r s u t u s G y 1 1., almindelig ved Pøtmølle, især om Foraaret under Gødning. Den sorteblaa Varietet er og­ saa taget. A. Krynickii Speck, Frijsenborg og Tinning Skove, begge Steder med A. a n g u s ti c o Ili s Fa b r. B em­ bidium celere Fa br. var. velox Er. Skørring Overskov. Mordella aculeata L., Frijsenborg. Sommerfugle. Coenonympha arcania L. Min Med­ delelse i "F. og · F." 1911, pag. 127, beroede paa en Fejl­ bestemmelse. Døgnfluer. L e p t o p h l e b i a s u b m a r g i n a t a Stph. Det var · denne Art, jeg fa ndt som Larve ved Frijsendal i For­ aaret; jeg har senere taget Imago der. Desuden har jeg taget Arten i Granslev Aa paa det Stykke, der løber gennem Bid­ strup Hestehave (af Hr. l)ssing kaldet Skovbæk), samt i *) Naar undertegnede har hørt Klokkefrøen, har dens Stemme lydt som et undertrykt, temmelig svagt "dung, dung", som absolut hverken vilde kunne vække nogen om Natten, eller mindede om larmende Gæs. Jensen-Haarup. Lyngby Aa i Aarhusegnen. B a e t i s v e r n u s C u r t., Frij­ sendal og Bidstrup Hestehave. B a e t i s t e n a x E t n., Bid­ strup Hestehave. Baetis scambus Etn., Gern. B. niger L., Bidstrup Hestehave og Lilleaa. H e p t a g e n i a s u l p h u­ r e.a Miill., Bidstrup Hestehave. Et Eksemplar havde et Vinge­ fang paa 42 mm. - · Slørvinger. Leuctra nigra Klap. Almindelig i Frij­ borgegnen. L. K l a p a l e k i K e m p., Bidstrup Hestehave. L. h i p p o p u s K e m p. U d bredt i Frijsenborgegnen, men ikke saa almindelig som L. nigra. Bidstrup Hestehave. Copeognather. C a e c i l i u s p i c e u s K o l b e. Et Eksem­ plar i Hammel Skov. Planvinger. Chrysopa aspersa Wesm. Frijsenporg, Tinning Skov. C. vittata Wesm. Frijsenborg. C. alba L. Frijsenborgegnen, Bidstrup. M i c r o m u s p a g a n u s L., Frij­ senborg. Drepanopteryx phalaenoides L. Frijsenborg. Hemerobius humuli L., Frijsenborg, H. lutescens S t e p h. Ved Frijsenborg er fundet en �. der sandsynligvis hører herhen. H. pin i Leach. Frijsenborg. Coniopteryx psociformis Curt. 3 Stkr. fra Frijsenborg. C. tineifor­ m i s C u r r. Meget alm. ved Frijsenborg, baade paa Gran, Eg og forskellige Løvtræer. C. a l e u r o d i f o r m i s Stph. Ret alm. ved Frijsenborg, Lunden ved Varde. Aleuropteryx lutea Wallgr. Et Stykke fra Frijsenborg. Raphidia xanth- 9Stigma Schum. Pøtmølle . . Hammel 15. 12. 1912. Erik Br. Hoffmeyer.

Sommerfuglelarvernes Farveskifte. Det er jo en bekendt Sag, at Lyset har Evne til at indvirke paa H1;1dens Farve. B u d g e tt anfører, at en i Paraguays Moseegne levende L øv f r ø (Phyllomedusa hypochondrialis) endog har en Hud, der i den Grad er følsom fo r Lysets Indvirkning, at den næsten virker som en fo tografisk Plade. Naar Frøen saale­ des ligger i Solskin mellem. Græs, hvis . Straa 9g . Blade ka­ ster Skygger hen over dens Ryg, opstaar der d�rved mørke Skyggetegninger, som først svinder lidt efter �idt, naar man udsætter den· fo r fuldt Lys. Man kunde · ogsaa antage, at Sommerfu glelarvernes _Farveforandringer, der oftest sker. efter et Hudskifte, beroede derpaa, at den ny Overflade paa sær­ lig Maade var paavirket af Lyset. . . At der imidlertid her findes ganske andre J\arsager, havde jeg i Sommer Lejlighed til at iagttage. Paa en Tur til . Hansted Skov ved Horsens fandt jeg en Larve til den ikke almindelige Sphinx, S n e r r e s v æ r m e r e n (Deilephila 49 galiæ Rott.) paa Gærdesnerre. - Sammen med mine Brødre ledte jeg senere flere Gange Stedet igennem, og vi fandt i Forening ikke mindre end 17 levende og et Par døde Eksem­ plarer af denne Larve foruden en Mængde almindelige Sphinx­ larver, s t o r D u e u r t s v æ r m e r (Deilephila elpenor L.). og Jille D u e u r t s v æ r m e r (Deilephila porcdlus L.). Men en Dag fandtes samme Sted en Sphinxlarve, som ingen af os rigtig kendte, . skønt vi formodede, at det var en S n e r r e s v æ r­ m e r (Deilephila galiæ Rott.) paa et tidligt Stadium. Den var klar lysegrøn med to Rækker gullige Pletter paa Ryggen, Haletorn rød. Larven var lige i Færd med at skifte Hud. Det gik hurtigt for sig. Efrer faa Minutters Forløb var den gamle Hud helt afskudt. Larven viste sig fremdeles med ganske samme Farve. Vor Formodning, at Larven var til en Snerresværmer, skulde dog hurtigere end anet vise sig rigtig, thi da jeg efrer ca. et Kvarters Forløb lukkede op for Æsken, hvori Larven var gemt, viste denne sig at være bleven helt skiferfarvet, næsten sort med to Rækker af klare, lyse, svovlgule Pletter paa Ryggen, samme Farve, som de tidligere tagne Snerresværmerlarver havde. Dette h u r t i g e, o v e r m a a d e s t æ r k e Farveskifte fore­ gik her aldeles uden Lysets Medvirkning, thi Æsken, som Larven havde ligget i, var nemlig absolut lystæt. Det var en Æske, lavet til Opbevaring af fotografiske Plader, af svært Pap, overtrukket med sort Papir. Asger Kristensen, Orten ved Varde.

Undersøgelse af vore Padders Udbredelse. Som vor For­ enings Medlemmer vil se af medfølgende løse Bilag, opford­ rer Bestyrelsen Medlemmerne til at undersøge vore Pad­ ders Udbredelse i Jylland. En saadan Opgave kan langt lettere løses af en Por­ ening som vor end af en enkelt Mand, og det er Bestyrel­ sens Haab, ar mange af Medlemmerne vil samles om denne fælles Opgave. Hvis denne Undersøgelse giver et tilfredsstillende Re­ sultat, kan Foreningen muligvis ad Aare udvide Undersø­ gelsen til andre Dyregrupper f. Eks. Krybdyrene. Hr. Se­ minarielærer Alb. Jensen, Jelling, har paataget sig Bestem­ melse, Ordning af Stoffet m. m., og hos ham fa as Ekstra- eksemplarer af Spørgeskemaet. j. K r. F i n d a J.

Ny Træbuk. Pogonocherus ovatus Goeze er funden af Hr. A u g. W e s t i Hornbæk. Til Dato foreligger ialt 6 Ekspl. 50

Naturhistorisk. Forening for Sj ælland afholder ordinær Generalforsamling Lørdag d. 31. Maj Kl. 71/, Eftm. paa Af­ holdshotellet, Hestetorvet i Roskilde, med fø lgende Dags­ orden : l. Kassereren fremlægger Regnskabet. 2. Formanden aflægger Beretning og indleder Forhandling om Foreningens fremtidige Virksomhed. 3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer og l Revisor. 4. Botanisk Foredrag af Lærer Lund, Holbæk. En Billesamling fra Roskildeegnen, tilhørende Inspektør Poulsen, vil være fremsat til Eftersyn. · I Forbindelse med Generalforsamlingen foretages Søn­ dag d. l. Juni Kl. 8 Form. en Ekskursion til Boserup og Bognæs under Ledelse af Formanden. Logi kan faas i Af­ holdshotellet paa moderate Vilkaar. Deltagere bedes om at melde sig til undertegnede senest 28. Maj og samtidig med­ dele, om de ønsker at overnatte. En Ekskursion til Jyderup St., er foreløbig bestemt til 28. og 29. Juni. Nærmere pr. Brevkort. P. B. V. L. P. Jensen.

Generalforsamling i "Naturhistorisk Forening fo r Jyl­ land" afholdes den 28. Juni Kl. 8 Aften paa Centralhotellet i Aarhus. Dagsorden: l. Beretning, ved Formanden. 2. Regnskab, ved Kassereren. 3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer, l Medlem til Redak­ tionen og l Revisor. 4. Foreningens Virksomhed. s: Eventuelt. Meddelelser om Emner, der ønskes behandlede paa Generalforsamlingen, bedes tilstillet Formanden (se Lovene).

Naturhistorisk Forening for Jylland. Ekskursioner 1913.

I. 2 8. o g 2 9. J u n i t i l A a�h u s. l. Dag. Afgang fra Centralhotellet (lige for Hovedba­ negaarden) Kl. 81/2 til Havnen. Kl. 9 med Dampbaad til Ørnereden ; herfra Ekskursion til Moesgaard Skov og mu­ ligvis langs Havskrænterne mellem Ørnereden og Varna. 5 I

Kl. 8 Aften Generalforsamling, som afholdes paa Cen­ tralhotellet. 2. Dag. Ekskursion til Thorsager eller Odderegnen. Aftale herom træffes ved Generalforsamlingen. Oplysninger om Logi etc. fa as hos Formanden, Lærer j. Kr. Pindal, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus.

II. 19. og 20. Ju li til Grejsdalen og Jelling. l. Dag. Deltagerne samles Kl. 12 Middag ved Grejs­ dalens Kro, som ligger ved Landevejen lige over for Grejs­ dal Station. Ekskursion gennem Dalen til Lerbæk Mølle og videre til Jelling, hvor der overnattes. 2. Dag. Kl. 9 Afgang til Jelling Skov. Hr. Seminarielærer Alb. Jensen har lovet at følge Bo­ tanikerne, saafremt han ikke bliver forhindret. Det anbefa­ les de Deltagere, der ikke paa anden Maade skaffer sig Logi i Jelling, i god Tid at bestille Logi i Jelling Kro, der er baade god og billig.

Sommerfugle, særlig fra Omegnen af København. Af J. G. W orm Hansen.

(Fortsat fra Fl. & F. Nr., 2 1912). Hadena scolopacina Esp. I Antal paa Sukkerlok­ ning i Fortunens Indelukke Juli-August 1912. 6 H. g e m i n a H b. Amagerbrogade paa Lys /7 I 912. H. l i t h o x y l e a F. Ret almindelig i Fortunens Indelukke Juli-August I9I2. H. sublustris Esp. 1 Stk i Tidsvilde 29/6 I9I2. Luperina matura Hfn. I Antal i Fortunens Indelukke Juli I9 I 2. Aplecta occulta L. og A. prasina F. Begge paa Sukkerlokning i Ordrup Mose. T r y p h a e n a j a n t h i n a Esp. I Antal i Gaderne i Hor­ sens ved Lys i Midten af August I 908 og I Stk. samme Sted 12/8 I 911 ; paa Sukkerlokning i Klokkedal ved Horsens 24/8 I 9 I 1. Tryphaena fi mbria L. 2 Stkr. af et andet Kuld ned­ banket af Eg i Kongel unden i September 1908. A g r o t i s u m b r o s a H b. I Antal i Kongelunden og nogle Stkr. i Fortunens Indelukke, August 19 I 2. · A m p h i p y r a p y r a m i d e a L. Larven paa Birk i Konge­ lunden 21/6 I I og 4/6 I 2; klækket 19/7 I 2; Imago almindelig i Kongelunden i August-September 1912 paa Sukkerlokning. Grammesia trigammica Hfn. 2 Stkr. ved Horsens i Juni J 9 J o. F;ortunen, Tidsvil de. (Dyret er sikkert ret almin­ deligt paa Sjælland). Tapinostola fulva Hb. Tokkekjøb Hegn J907. 8 22/9 Horsens ved Lys d. /8 J908 Bøllemosen å 30/9 I909. Leucania impudens Hb. J Stk. i Ordrup Mose den 3· Juli I912. Leucania straminea Tr. 1 Stk. i Ordrup Mose den ;. Juli 19I2. Disse 2 sjældne Leucania-Arter tog jeg paa Suk­ kerlokning. Omkring Stedet og i den tilstødende Eng svær­ mede store Mængder af L. impura Hb og L. pallens L., men disse tog ingen Notits. af Sukkerlokningen. Cosmia paleacea Esp. I Larve paa Birk i Rude Hegn den 30. Juii I9I I, klækket i Aug. 191 1. I Kongeiunden har jeg i I 9 I 2 fund en Dyret i Antal, dels som Larve paa Birk (3 Stk klækkede) og dels som Imago paa Sukkerlokning. Larverne ligner paafaldende Cymatophora-Larver, baade i Udseende og Levevis (sidekrummede og indspundne mellem 2 Blade), og jeg nedbankede dem af Birk samtidig med Lar­ ver af Cymatophora flavicornis L. Orthosia macilenta Hb Ret alm. i Tokkekjøb og Rude Hegn i 1905 . I Bøllemosen paa Sukkerlokning 30/9 J 9I2. O. p i s t a c i n a F. Siden I 907 har jeg taget den flere Steder i Omegnen af København (Brønshøj, Valby, Amager o. s. v.) navnlig ved Lys. Dyret kan sikkert ikke regnes som Sjældenhed mere. P l a s t e n i s s u p t u s a F. Konge lunden, Larve og Imago. Xanthia fulvago L. og var. Havescens Esp. Begge i Kongelunden. Orrhodia vaccinii L. ab. obscura Tutt. I Stk. i Bøllemosen sof 9 1 2. Dasypolia templi Thunb. Dette »meget sjældne« Dyr forekommer i Antal paa Gaslygter i Københavns Omegn. Hr. Emil Olsen og jeg har paa et Par Aftenture i Brøndshøj­ Egnen taget 4 Stk. i Oktober I 9 I 2, et Par Stk. har jeg taget paa Lygterne om Dagen, og andre Samlere har baade i 191 1 (B. G. Rye) og i 19I2 (Rye. Hoffm eyer, Weis) taget Dyret i Antal paa Lygter. I Aarene I 907 og I 908, da jeg særlig havde min Opmærksomhed henvendt paa Lys og Lygter i Køben­ havn og nærmeste Omegn (ogsaa Brøndshøj) fandt jeg det derimod ikke. Xylina fu rci fera Hufn. Bøllemosen 30. SeFtember 1912 paa Sukkerlokning. Calocampa solidaginis Hb. I Stk. nedbanket af 53

Birk i Bøllemosen den 30. September 1909. Samme Sted paa Sukkerlokning den 26. August I912. Cucullia argentea· Hfn. Larven talrig paa Arternisia campestris ved Gl.-Køge-Landevej (nær Fæstningen) Septbr. I 911. P l u s i a m o n e t a F. Findes ogsaa. i September, Amager­ brogade, frisk Expl. 15/9 1908. E r a s t r i a f a s c i a n a L. Talrig i Bøllemosen, baade flyv­ ende om Dagen og paa Sukkerlokning om Aftenen i Juni og Juli. E r a s t r i a u n c u l a C l. Amagerboulevard paa en Lygte 8/7 09 (Alm. i Ordrup Mose, Rav!lsholte Hegn m. fl. St.) C a t o c a l a f r a x i n i L. (Blaa Ordensbaand). l Kongelun­ den paa Sukkerlokning i September I9I2. 1 Stk. den 10/9 bortfløj, fo rdi Giftglasset ikke kunde optage det store Dyr, men den 21. tog jeg 3 Stkr. ved Hjælp af Net, 2 c!c! og 1 �- Catocala sponsa L. En � paa Sukkerlokning i For­ tunens lndelu kke den �o. August I 91 2. T a p o c a m p a x a s t i n u m Tr. 2 Stykker i Kongelunden den 8. Juli og den I�- Juli I908. 1 Stk. i Fortunens Inde­ lukke den I 9· Juli 1908. B o l e t o b i a f u l i g i n a r i a L. Amagerbrogade ved Lys i Juli I908 og 19IO. Aethia emortualis Schiff. Amagerbrogade ved Lys 10/7 1909. Flere Gange i Fortunens Indelukke som Larve og Imago. Z a n c l o g n a t a t a r s i p e n n a l i s T r. Amagerbrogade ved Lys 27/7 o8. Kongelunden et Par Gange. I Antal paa Sukker· lokning i Ordrup Mose i Juli 1902. Herminia cribalis Cl. 2 c!c! ved Kongelunden den 22. Juli og den 28. Juli 1908. B o m o l o c h a f o n t i s T h b. Bøllemosen, Imago og Lar­ VtH nogle Gange. B rep h os partheni a s L. Overalt i Birkeskove om­ kring København : Dyrehaven, Rude Hegn, Ravnsholte Hegn og i Kongelunden. Jeg fa ar Larverne til at forpuppe sig i Korkpropper. · Selenia tetral unaria Hfn. Stensballe vecl Horsens i August 1908. Eugonia tilia r ia Bkh. Talrig i Kongelunden, Oktbr. I908. Eugonia fuscanta ria Hw. Brøndshøj, Amager og Vanløse 1907-I9Io. l Antal i Horsens, August I9o8. Epione paralellaria Schiff. 1 Stk. paa et oplyst 54

Butiksvindue paa Amagerbrogade den I 6. J u li 19 1 o (et mær­ keligt Sted at finde dette sjældne Skovdyr). E p i o n e a p i c i a r i a S c h i ff. I Antal i Kongelunden 29/8 I909. Senere har jeg kun set et Stk. samme Sted i Septbr. I9.12. Ellapia pros(lpiaria L. I Larve, taget paa »Natur­ historisk Forening for Sjællandes Ekskursion til Tidsvilde den 19/5 12, gav en Hun den 21/6 12. U ro p te ry x s a m b u c a ri a L. I Stk. paa Købmager­ gade i København ved Lys den 3· August I907 . Rumia crataegata L. En smuk Varietet af Larven, grøn med rød Knude, har jeg taget et Par Gange i Konge­ lunden (klækket). B i s t o n h i s p i d a r i u s F. Larven i Fortunens Indelukke paa Eg den 2. Juli I91I, klækket 5 · Februar 19I2. 1 Imago samme Sted 6. April 1912. Biston hirtarius Cl. 1 Larve paa Eg i Rude Hegn d. 30. Juli 1911. Biston stratarius Hfn. Imago et Par Gange i Konge­ lunden paa Træstammer (April I 906 og 191 o). Senere ha r jeg nedbanket (og klækket) Larver af Æg i Kongelunden, hvor Anen sikkert findes i Antal. 3 Larver i Fortunens Inde­ lukke den 2. Juli 1911. Amphidasys betularius L. ab. doubledayaria Mill. En lille sortbrun Han klækket den 12. April 1906 af Larve fra Rude Hegn. Boarmia abietaria Hb. Klækket fra Bøllemosen og Fortunens Indelukke; sidstnævnte Sted · har jeg ogsaa udban­ ket Imago af Gran. B o a r m i a r o b o r a r i a Schiff. I Larve paa B i r k i Bøl­ lemosen l September I9I 1. Efter Overvintringen gav jeg den Tjørn, og Imago fremkom den 9· Juni 1912. Boarmia crepuscularia Hb. I Bøllemosen (hvor .lmago er ret almindelig i Maj Md.) tog jeg en Larve i Juli I 906, som gav Imago den 1 I. November samme A ar. B o a r m i a l u r i d a t a Bkh. Talrig i Fortunens Indelukke. Pachycnemia hippocastanaria Hb. I Stk. i Hor­ sens paa et oplyst Vindue den 22. August I 908. Macaria alternaria Hb. I Stk i Bøllemosen 20/6o6. R h y p a r i a m e l a n a r i a L. 3 Stk. i Tokkekjøb Hegn d. 8/7o6 (ret alm. i Bøllemosen). Venilia macularia L. Ved Horsens i Juni I91o. Scoria lineata Scop. Talrig i Kongelunden i Juni Md., ikke som Strøm c::ngiver i Juli. Phorodesma pustulara Hfn. En Larve paa Eg i 55

Kongelunden den 10. Juni 1912, klækket den 28. samme Maaned. I Fangenskabet fortærede Larven intet ud over de Stumper Egeblade, den havde sammenspunden omkring sin Midte. 2 Stkr. af Imago udbanket af Eg i Kongelunden den I4. Juli I912. Nemoria strigata Mull. Et Par Gange klækket af Larve fra KongelunderL T i tn a n d r a a m a t a r i a L. I Kongelunden et Par Gange. Paa Amagerbrogade flere Gange ved Lys i Aug.-Septbr. Pellonia vibicaria L. Ved Tidsvilde (hvor Dyret som bekendt er ret almindeligt) tog jeg den 9· Juli 1911 et Stk., som ikke blot har Varietetens brede røde Bælte, men tjllige rødt Rodfelt og rødt Sømfelt. Zonosoma pendularia Cl. 2 Stkr. i Rude Hegn den I4. Juni 1912. Acidalia inornata Hw. Tokkekjøb Hegn I9o6 ; For­ tunen 1908. A. r u b i g i n a t a Hfn. Paa oplyste Butiksvinduer paa Amagerbrogade den 2l· Juli og den l· August 1912. Lithostege farinata Hfn. I Stk. paa et oplyst Bu­ tiksvindue paa Amagerbrogade den 8. Juni 1912. C h e s i a s s p a r t i a t a Fussl. I Stk. ved Lys i Brøndshøj den 4· Oktober 1907. C h e s i a s r u f a t a Fa br. 1 Stk. paa en Lyngbakke Yed Horsens den 1 7. Juni 1910. Lobophora sexalata Vill. Som Larve (paa Pil) og Imago i Kongelunden.

· A n a 1t i s p a l u d a t a Thb. Talrig i Bøllemo· sen fra Slut- ningen af Juni til August. M e s o t y p e v i r g a t a Rott. Amagerbrogade ved Lys den I 1. Juli I908. I Stk. i Kongelunden den 6. Juni 1909. Eupithecia irriguata Hb. I Stk. paa en Egestamme i Fortunens Indelukke den 8. Maj I 9 I 2. E u p i t h e c i a o b l o n g a t a Thb. Kongelunden. I Antal ved Lys paa Amagerbrogade m. fl. Steder i Kjøbenhavn fra 8 Juli til Oktober. I Stk. ved Horsens /8 I 1. E. succenturiata L. 2 Stk. paa .Lys i Horsens d. 12/8I91 1. Larven talrig i Kongelunden paa alm. Bynke. E. subfulvata Hw. Fortunens Indelukke 24/7 10 14/8 I2. Horsens i Aug. 19r I. E. s t r o b i l a t a Bkh. Rude Hegn 14/6 I 9 I 2, Fortunens Indelukke. E. t e n u i a t a H b. Larven talrig i Pilerakler i Kongelun­ den 11h I 9 I 2. E. i n n o t a t a Hfn. Larven meget talrig ved GI. Køge­ Landvej, nær Fæstningen, paa Arternisia campestris. E. d o d o n e a t a G n. Larven flere Gange paa Eg i Kon­ gelunden. E u c o s m i a u n d u l a t a L BI. a. paa en Lygte paa Amagerboulevard 8/709. S c o t o s i a r h a m n a t a Schiff. 1 Stk. ved Lys paa Ama­ gerbrogade den 4· August 1909. C i d a r i a o l i v a t a Bkh. 1 Stk. i Ørnstrup Kjærskov ved Horsens den 22. August 1908. Cidaria juniperata L. Horsens Kirkegaard 13ft0o9 C i da ri a hastata L. Juelsminde i Juni 1901. Cidaria dotata L. I Antal i Kongelunden. Cidaria capitata H. S. Horsens 15/8o8. 0 Cidaria miata L. Kjøbenhavn Nørrebro 1 ft0o5 ; Val­ by 24/ . 10o6, begge Steder paa oplyste Vinduer Emmelesia fl avofasciata Thb. Folehave Skov 8/6o8.

Blandt de i nærværende Hæfte opførte Arter har jeg, som man vil have set, medtaget, hvad jeg har fundet i Som­ meren I 9 I 2. Desuden har jeg i samme Tidsrum taget følgende sjældnere Sommerfugle, som hører hjemme blandt de i 2. Hæfte I 9 I 2 nævnte Arter. (Arterne er ordnede efter V. Strøms Danmarks større Sommerfugle). Psyche opacella H. S. Et Par Larver i Bøllemosen paa Birkestammer 12/5 12, klækkede 24/5 (d') og 26/5 (�). Gastropacha pini L. En Larve fra •Naturhistorisk Forening for Sjælland•s Ekskursion til Tidsvilde d. 19/5I 2 gav en pragtfuld Hun d. 2/7• G. quercifolia L. 2 Larver fra samme Ekskursion gav 2 Hanner d. 27 og 28 Juni. P e r i d e a t r e p i d a Esp. 2 Larver i Fortunens Indelukke 19/7 og '/s I 2. Leucodonta bicoloria Schiff. Nedbanket af Birk i Tidsvilde 50/s 12. L e i o c a m p a d i c t a e o i d e s Esp. 2 Larver i Kongelun­ den 14/7 og 10/9 I2. 1 Larve i Tokkekjøb Hegn 26/9 12. Drymonia chaonia Hb. 1 Larve i Fortunens Inde­ lukke 7/712. C m a t c p h o r a r i d e n s F. Flere Larver i Fortunens y 7 Indelukke /7 12. Cymatophora fl avicornis L. I Kong7 elunden paa Birk: 2 Larver den 14/7 I 2 og andre 2 den 1 /7• Med denne 57

Art har jeg i Kjøbenhavns Omegn taget samtlige danske Cy­ matophora-Arter. Cymatophora diluta F. Som i tidligere Aar i Antal i Fortunens Indelukke i August. Cymatophora fl uctuosa Hb. 1 Larve i Tokkekjøb Hegn 26/912. (Imago i Tidsvilde 80/61 2). N o l a s t r i g u l a Schiff. Larven paa Eg i Fortunens In · delukke 2/612, klækket 25/612. C h loep h o r a b i c o l o r a n a Fiissl. Findes sikkert i An­ tal i Kongelunden. Jeg har taget Larver (paa Eg) d. 30/512 (klækket), d. 10/6 12 og d. 10j9 12. Spuler (Die Schmetterlinge Europas) angiver, at Larven som lille er brun. De ganske smaa Larver fra September var imidlertid frisk grønne som de fuldvoksne Larver, og fø rst efter at de havde sat sig til­ rette til Overvintringen, antog de en falmet graabrun Farve. Sarrothripa undulana Hb. Findes ogsaa i Kongelun­ den; en Larve, nedbanket af Eg d. 22/6 gav Imago d. 15/7 12. I Fortunens Indelukke har jeg atter i Aar taget nogle Larver. Aeranyeta alni L. En Larve paa Eg i Kongelunden 5 d. 2 /812. Larven, som var i næstsidste Hudskifte, var stukket, og kort Tid efter fremkom en .lille Hvepselarve, som straks forpuppede sig. Desuagtet levede al ni- Larven i ca. 14 Dage derefter, uden dog at skifte H ud. M o m a a l p i u m Osbeck. 3 Larver paa Eg 1 Kongelun­ den d. 25/8og d. 10j912. Dryobota protea Bkh. Talrig som Larve paa Eg i Kongelun den, særlig i Begyndelsen af Juni I 912 (klækket). Neuronia cespitis F. Amager (i min egen Lejlighed) 6 11/8 12. Skodsborg Jernbanestation ved Lys 2 /8 12.

Fluer (Diptera)

Af Dyrlæge A x e l P e t e r s e n, Statskødkontrollen, Ringsted.

I Forordet til sit V ær k »Fauna Austriaca « - Fluerne - siger den bekendte østerrigske Dipterolog, I. Rudolph Schiner, at Entomologernes store Skare med Ligegyldighed vil lægge hans Bog til Side, fo rdi den handler om Fluer, Insektfolkets sande Proletarer, men at han vil være fu ldt tilfredsstillet ved venlig Anerkendelse fra dem, der er saa lykkelige at finde Glæde ved Studiet af Diptererne. Det var i 1862. Er For­

holdene ændrede siden da ? Ja :o Proletarerne« er selvfølgeligt i de mellemliggende Aar rykket frem i Lyset� er blevne un­ dersøgte og beskrevne af mange Forskere, men blandt Ento­ mologerne i Almindelighed er Forholdet endnu det samme, hvad man let overbeviser sig om ved at se en hvilkensom­ helst Liste over saadanne igennem, og navnlig herhjemme er Studiet af Diptererne meget fo rsømt. Grundene hertil er for­ skellige ; dels unddrager Fluerne sig ofte ved uanselig Farve, ved Lidenhed og hurtige Bevægelser i Flugt eller Spring Op­ mærksomhed, dels synes de for mange, netop fo rdi de er smaa, ofte uanselige · og deres Chitinskelet ofte saa blødt, at For­ men i tørret Tilstand daarligt bevares, ikke Umagen værd at samle paa, og sidst men ikke mindst gør herhjemme Mang­ len af let tilgængelige Bestemmelsesbøger, at Entomologerne forbigaar disse interessante Dyr. Muligt er der dog enkelte, der har haft Blik fo r Diptererne men endnu ikke har begyndt at samle paa dem - for disse er følgende Linier skrevne. Jeg vil tage det sidste Punkt op først til Betragtning : den systematiske Litteratur. Det Værk, der hidtil har været mest benyttet ved Bestemmelse af Diptererne, er Schiners ovennævnte Fauna Austriaca - Wien 1862�64. 2 Bind (Pris ca. 30 Kr.) ; det er i mange Henseender en god Bog og dan­ ner en god Introduktion for enhver, der vil give sig af med at samle Fluer. Mangt og meget er naturligvis ændret, siden den udkom ; nye Dyr er fundne; mange Dia11noser har vist sig daarlige eller ligefrem fejlagtige. og ny Karaktermærker - tidligere forbigaaede - har vist sig at være konstante og gode, saaledes Børsterne navnlig paa Thorax og Lemmerne, hvorpaa hele nye Bestemmelsestabeller for en væsentlig Del er opbyggede. Herhjemme udgiver siden 1907 Carlsbergfon­ den et Værk, Diptera Danica - paa Engelsk - over Dan­ marks Fluer. - Museeumsinspektor William Lundbeck er dets Forfatter. Af dette Værk er 4 Dele udkommen; det er temmelig stort anlagt, saaledes at der des\'ærre vil hen­ gaa lang Tid, inden det bliver fuldendt; naar jeg siger desværre, er der kun tænkt paa dem. der for Tiden samler; for Værket selv er det sikkert heldigst, om Landet bliver be­ dre gennem!jøgt for Dipterer, end Tilfældet er for Tiden. Lundbecks Beskrivelser og de opstillede Bestemmelsestabeller er skarpe og klare, saaledes at det som Regel vil være mu­ ligt at bestemme et Dyr korrekt efter dem, naar da ikke Ka­ raktermærkerne i sig selv er saa udviskede som f. Eks. hos visse Tabaner, at det som FØlge dera f ikke for nærværende er muligt at gøre Adskillelserne skarpe. Enhver, der interes­ serer sig for Danmarks Dipterfa una, maa eje dette Værk, men det er meget dyrt, og desuden skal den begyndende Samler 5 9

helst have en Ledetraad for hele Ordenen og ikke for enkelte Familier; i hvert Tilfælde vilde det være meget ønskeligt, om Lundbeck vilde udgive den nu behandlede Del af Fluerpe i. naturhistorisk Forenings Haandbøger om Danmarks Fauna, hvad der i sin Tid blev bebudet. Dr. Einar Wahlgren beskriver for Tiden Sverrigs Dipte­ rer i Svensk Insektfauna, der udgives af entomologisk Fore­ ning i Stockholm. Deraf er udkommen adskillige smaa billige Hefter (fra 50 til 8 5 Øre Stk.), som væsentlig kun indehol­ der Bestemmelsestabeller. Dette V ærk burde være lidt fyld i­ gere, men man kan ogsaa som Dansk have megen Glæde af det. Der findes naturligvis en stor udenlandsk Dipterlitteratur, hvis Forfatternavne jeg slet ikke skal nævne ; et Bogkatalog f. Eks. fra Winkler og Wagner i Wien eller fra Junk i Ber­ lin kan give Oplysning derom. Et Navn vil jeg dog nævne : Joh. Wilh. Meigens, hvis store V ærk: Systematische Beschreib­ ung der bekannten europaisehen Zweiflugeligen InsectP.n (Aacben og Ham m l 8r8-3o, 6 Bind) med en Del gode af ham selv tegnede Afbildninger. Schiner omtaler Meigen med Højagtelse som sin Tids og alle Tiders største Dipterolog. Han var den fø rste, der henførte Diptererne, der !ilsynela · dende er saa vanskelige at ordne, til nogenlunde naturlige Grupper, og var den første, der opdagede den Betydning, Aarenettet i Diptervingen har ved Dipterernes Systematik. De Samlere, der særligt interesserer sig for Insekter, der tager sig ud, og derfor mener, at Fluer ikke egner sig dertil, tager dog i nogen Maade fejl : der findes indenfor adskillige Familier overmaade smukke Skabninger, der ved passende Præparation kan danne en virkelig smuk Samling. Men man maa gaa ud fra, at det kun er den begyndende Samler, hvis Interesse lader sig binde af denne Betragtning. Hver den, der har Øje for Naturen, nyder enhver smuk Skab­ ning, men de smukkeste Skabninger behøver ikke at være de med prangende Farver, og hvor den harmoniske Skønhed hø­ rer op, træder Ejendommelighederne ofre frem og fanger In­ teressen, og giver vi os Tid og faar Øjet op for Livet, der leves af dis�e Skabninger, vil vi se, at netop Dipterernes ofte bevæger sig ad Baner, der er mærkelige. Den Rolle, Dipte­ reroe og ikke mindst deres Larver spiller i Naturens Værksted, er at stor Vigtighed. Larvernes nedbrydende Arbejde af or­ ganiske Stoffer i disses store Kredsløb, deres Snyltevirksomhed hos Dyr og Planter og endelig Fluens eget Liv som �lom­ sterbestøver, Blodsuger - derigennem ogsaa som Smittebrin­ ger, ja Smittekilde til · adskillige fa rlige Infektionssygdomme 6o

·for Mennesker og Dyr (Malaria etc.) er kun enkelte Eksemp­ ler herpaa. Kort sagt, Fluernes Biologi er af den allerstør­ ste Interesse, og deres Allestedsnærværelse har udformet dem 'Pa - meget forskellig Maadc - ikke mindst deres Parasitisme. Man vil hos dem finde smukke Former af Mimicry. Hvor fristende det end vilde være at gaa nærmere ind paa disse Forhold, ligger det dog udenfor Hensigten med · denne lille Artikel, og for at lette Fremstillingen for en be­ gyndende Samler vil vi tænke os, at vi tager ud paa en Ekskursion en Dag - for at samle Dipterer. Vi vælger en Dag med Sol - helst efter en forudgaaende Regndag - tørre og meget varme Dage giver intet Udbytte ; i skyet Vejr kan man snarere fa a en Del ved Kætsen i lave Buske, Urter og Græs. · Vor Udrust ning til Fangsten bestaar af følgende : et eller to gode Cyankaliumglas; et større med Pennepose eller Glas­ ·rør gennem Proppen, atter lukket med en lille Prop eller den afskaarne yderste Ende af Penneposen fæstet til Flasken med en tynd Snor - eventuelt tillige et mindre. Man har fine og dyre engelske Glas - ovale Tværsnit - vel egnede t� l at have i Lommen, men de saakaldte Opodeldokglas. der i forskellige Størrelser fa as paa Apothekerne, er stærke og udmærket brugelige. Cyankaliet bør anbringes i nødstore Stykker paa . Bunden i lidt tørt Gibs dækket af et ca. I -t1/2 cm. tykt størknet Gibslag. I Glassene adskillige Strimler af tyndt Filtrerpapir. Fluerne taaler absolut ikke at flyttes uaf­ ladeligt om mellem hinanden, da deres finerimede eller dug­ gede Overtræk og fine Haar og Børster derved let tager Skade. Fluerne dør hurtigt i Cyankalium, <·g disse Glas, der i Reg· len holder sig virksomme i ca. to Aar, er straks rede til Brug. Svovlkulstof kan ogsaa benyttes, men maa aldrig være til Stede i Glassene i saa rigelig Mænfi!de, at Dyrene fugtes deraf. Der medtages desuden nogle Bl kæsker, 5-6 cm. i Diameter, Reagensglas, en lille Flaske med Svovlkulstof eller Kloroform, en tørret allunbehandlet Svineblære - kantet som en Tobakspung med et Bændel. Randen (Blærens Aabning ·Ca. I o cm.) og endelig K ætse ren. Denne kan n3turligvis kon­ strueres paa forskellig Maade. Hos Winkler & Wagner: Wien XVIII. Dittesgasse I 1 - faar man udmærkede Redskaber til Insektfangst etc. Vi skal have en Kætserring 20 cm. i Diam. {2-delelig) og saa et eller andet Apparat til at fæste den paa en Stok med ; man har Dupsko fastsiddende paa Stokken med -en Jærnpig, der kan skrues af og erstattes med en Fløjmø­ trik med Skrue, eller hele Dupskoen er til at fast�krue paa ·en Stok - den maa helst passe nøjagtig til den. Disse Dele 61 faas uden Stok (Katalog tilsendes) - er billige, praktiske og holdbare. Kætserposen af Gaze ca. 55 cm. dyb laver man selv. Endelig kan man eventuelt medbringe en JagtstoL Allerede i Slutningen af Marts maa vi have vore Hekvi­ siter i Orden, thi alletede da kan der paa milde Dage paa Huse, Stammer etc. tages enkelte især o·vervintrende Dyr, der lokkes frem af Solen, men fø r sidst i April bliver der næppe Anledning til nogen egentlig Ekskursion, nemlig naar Pilen. blomstrer, · og Skovens og Markens Urter begynder at bryde frem. Vi besøger da fo r Eks. i Slutningen af April en Skoveng og anbringer os forsigtigt foran en saadan helst lav Pilebusk parat med Kætseren. Ved Fluefangst gaar man roligt til Værks, thi Fluerne er sky, og derfor gælder det om at se sig forsigtigt for; den bortskræmte Flue vender ikke altid tilbage til samme Opholdsplads. Maaske ser man til at be· gynde med ingen eller kun faa Fluer, men man skal blot roligt . vente, - og her kan man undertiden have Fornøjelse af sin JagtstoL Ofte er Pilens Blomster hjemsøgte af Anthomyia-Arter, smaa graalige eller sorte Fluer; Pollenia-Arterne og Lucilia cormicina Fabr. er sædvanlige Gæster; der kommer et Par ejendommeligt udseende Fluer: Størrelsen som Spyfluens, An­ sigtet helt gult, blæst op som en Blære, Farven sort med røåe Sidepletter paa Bagkroppen ; For- og Bagkrop rigeligt forsynet med kraftige Børster: det er Snyltefluer af Slægtea Gonia. En anden ejendommelig Skabning ser vi : den er min­ dre, ogsaa dens Ansigt er opblæst, hvidligt - men af ganske anden Form ; Vingerne er plettede, Benene tykke, klodsede, hele Fluen gør et underligt komisk Indtryk ; det er en Art af Slægten Myopa (Fabr.) ; desuden finder vi i Antal en smuk mørkt metalviolet Chilosia albipila (Meig.). Endelig kommer der en Flue tl yvende, som i særlig Grad tiltrækker sig Op­ mærksomheden ; den summer som en Bi ; Kroppen tæt be­ klædt med lange udstaaende gule til gr .iagule Ha ar; et lille Hoved med lang SugesnabeL Benene lange, fine, lysgule ; den bevæger sine Vinger, der er smukt sortfarvede i deres fo rre­ ste Del, meget hurtigt og holder sig svævende fo ran Blom­ sterne: endelig flyver den helt hen til Blomsterne, som den let berører med Tarsernes yderste Del, stadigt holdende Vin­ gerne i vibrerende Bevæ.gelse, medens den suger Honning.. Det er Bombylius major L. Dens Larve snylter hos enlige Bier (Andrena). Foruden Pilene afsøger vi Græs og Urter ; j, Græsset langs Grøfter etc. finder vi den smukke Sepedon · sphegeus Fabr. etc. etc. Maj og Juni er Dipterologens bedste Maaneder; blom· strende Urter og Buske som Slaaen, Hvidtjørn, Tørstetræ (Rhamnus) o. a. kan give: for-trinligt Udbytte, men som Schi­ ner fremhæver, gælder den Regel, at man maa aflure Fluerne deres Yndlingsopholdssted og ikke jage omkring fra Sted til Sted ; det er ofte vanskeligt, men finder man et saadant, kan man paa samme Plads Gang efter Gang, Aar efter Aar tage nye og sjældne Dyr. -Smaa Skove er ofte bedre end store; man skal afsøge Udkanterne eller Partierne om B�kke, Søer, Moser etc. Af særligt smukke Fluer kan nævnes Vaabenfluerne(Stra­ tiomys) især paa Skærmplanter ved Vand, Sargusarterne og Syrphider af Slægterne Syrphus, Didea, Leucozona, Eriozona, Xanthogramma, Eristalis osv. samt mange Arter indenfor de egentlige Muscider. Sluttelig et Par Ord om Empicierne : en stor Gruppe af i Reglen ret uanselige Fluer, der dog ofte tiltrækker sig Op mærksomheden ved at optræde i endog store Sværme i rast­ løs Bevægelse over Vandløb, Damme eller fugtige Veje i Skove (om Aftenen); de op!10lder sig ogsaa i Græs, paa Blade, Grene og -Blomster. Som Regel er ·det Hannerne, der sværmer, dog ogsaa Hunner eller begge samtidigt. Jeg traf saaledes ved et ·stærkt rindende Vandløb i Østjylland er Sted Hunner af Hi­ Iara Beckeri Strob!. sværmende i stort Antal uden en eneste Han ; længere oppe ved samme Bæk den her i Landet som .-sjælden angivne Hilara ae:-onetha Mik. flyvende i en stor Skare nær Overfladen, næsten udelukkende Hanner. Om Afte­ .nen saa jeg en Han af H. aeronetha flyve i Luften med et Net under sig; hos denne og flere andre Hilaraarter er det ejen­ dommelige Forhold iagttaget, at Hannen fanger et Bytte (min­ ·dre Flue-Bille-Psocusart eller lign.) og indhyller dette, efter at det er dræbt, i et lille Net, bestaaende af i Reglen fa a Traade; dette Bytte tildeles rimeligvis Hunnen, der udsuger det under Parringen, der foregaar i Luften (naar der kætses et Par -i c"opula, synes der altid at være et Bytte med dem.) Lundbeck fa ndt Hanner af H. pubipes siddende paa en Mur, :hver med en lille Chironomus i Munden indhyllet i smaa Net. Lignende Forhold hos Empis. Kætserposen maa helst ende i en Spids, centralt eller til en af Siderne, Fluerne samles da ved dens Fart gennem Luf­ ten i Spidsen, og de er der ofte lettest at faa fat paa ; har man ved Kætsen i Græs eller desl. faaet samlet mange (dog ikke alt for mange) Fluer, kan man anbringe den nederste Del af Pol>en, som man snoer en Gang om sin Axe, i Svine­ blæren og derpaa hælde lidt Svovlkulstof eller Kloroform .derned. Kort Tid efter kan Fluerne da rystes ud paa et hvidt Stykke Tøj, og efter øt Snegle og Larver er pillede fra, an­ bringes de af dem, man ønsker, i en Æske. Man maa ikke samle Sommerfugle i samme Glas, hvori man har Fluer; Vingeskæl vil afstødes og sætte sig fast paa Fluernes sarte Overflade, hvorfra de vanskeligt fjærnes. Er man saa tilfredsstillet og naaet hjem, maa allerede samme Aften om muligt Stikningen af en Del (de bedste) af Fluerne fi nde Sted, i hvert Fald maa Flaskerne ses efter, og der maa sørges for, at Fluerne ikke ligger klumpede sammen, til Præparationen kan finde Sted næste Dag Præparationen er for de stores og nogenlunde. stores Vedkommende i Alm. let ; i de fleste Tilfælde anvendes tynde, helst de tyndeste Naale, til større Dyr naturligvis sværere. Naalen stikkes lodret gennem Thorax lidt foran Scutellum ; til at holde Abdomen i rette Stilling, indtil Dyret er tørret, anvender man en lille smal Strimmel af helst blødt, groft Papir, af hvilken ca . 3-4 mm er vinkelret ombøjet i den ene Ende. Naalen med Dyret føres da ge11nem Str.mlen, saaledes at dennes ombøjede Del naar op under og støtter Abctomens Underside. Følehorn, Munddele, Ben og Vinger rettes ud, og Fluen sættes til Tørring i en tør-, rummelig Kasse. Man indlader sig ikke paa nogen egentlig Spilning af Dyrene; den er tidsspil­ dende og til ingen Nytte. Større Vanskelighed N der forbunden med Præparation af smaa Arter ; her skal megen Øvelse til fo r at naa et til­ fredsstillende Resultat. Man kan anvende de s. k. »Stifter• - ·Minutiennadel•, der føres gennem Dyrets Thorax og atter anbringes paa smaa langstrakt firkantede Stykker af Polypoms eller Marv af Helianthus, eller man kan anvende Præparation paa Karton­ spids : Med et skarpt Stemmejærn udhugges paa en haard Træplade af en tynd, hvid Karton trekantede ·Spidser•, der er ca. 5 mm lange ved Basis ca. 2 mm og i den yderste Ende ganske smalle, saaledes at der her kan anbringes en lille Draabe med Eddikke fortyndet Fiskelim eller andet Klæ­ bemiddel. Man skal arbejde paa et hvidt Underlag af Karton eller en Porcelænsplade; Fluens Ben præpareres med Naal eller fi n Pensel fri fra Abdomen, og dette samt bagerste Del af Thorax anbr1nges da hurtigt i Fiskeiimen paa »Spidsen«. Man maa tage sig i Agt fo r ikke at ødelægge Thoraxoverfladen, da vigtige Kendetegn derved ofte tilintetgøres, og Bestemmel­ sen af Dyret derved gøres vanskelig eller endog umulig. Til at begynde med skal man ikke forsøge at bestemme de indsamlede Fluer ;_ man stiller dem i Kasser med Sted- og Datoangivelse foran hver Indsamling. Man maa endelig aldrig fo rsømme at forsyne Dyrene med disse Angivelser ; de er omtrent· værdiløse, naar disse mangler. Først naar man har faaet samlet en Del Fluer, tager man fat paa Bestem­ melsen : man lærer da først at adskille Dyrene ved Familie­ kendetegnene, og snart lykkes det at bestemme enkelte ud· prægede Arter. Vanskelige Ting lader man roligt staa, thi, naar flere nærstaaende Arter er komne til, lykkes Bestem­ melsen bedre. Samlingen maa have sin Plads paa et tørt Sted : Mug er en Plage, der kan gøre megen Fortræd ; de angrebne Styk­ ker er ubrugelige og maa hurtigst fjærnes fra Kasserne. Paa­ lidelige Midler derimod kender jeg ikke : ren Karbolsyre. gne­ det paa Glaslaagets Inderside er nævnt som anvendeligt. I Kas­ serne maa der være Naftalin eller Thymol (i smaa Gazeposer). Naftalin kan købes i Tabletformat ; gløder man Hovedenden at Knappenaalen og fører den ind i Tablettens Midte, sidder den fast, og Tabletten er let at anbringe i Kassen, ellers an· vendes smaa Æsker e. l. - Foruden Fangst af Imagines kan det lønne sig at ind­ samle Pupper for Eks. tidligt Foraar ved Sigtning af Opskyl og Larver; disse sidste findes for Eks. i Jord (Muldskud), under Sten, i levende Planter og Dyr (Gastrophilus, Hypo­ derma og Oestrus), i raadnende Dyre- og Planterester (Smul· det i hule Træer etc.), i Vand og Dynd. Har man et større Klækkehus kan trøskede Træstykker etc. anbringes deri til Klækning. De Samlere, der klækker Sommerfuglelarver, har en udmærket Lejlighed til at faa baade Snyltehvepse og Snyl­ tefluer. Værtens Navn bør naturligvis noteres.

Ny Medlemmer : 90. Cand. pharm. Bissen, Varde. 91. Lærer Aastrup-Frederiksen, Jelling.

Tillæg til Medlemsfortegnelse for »Naturhistorisk Forening for Sjælland« (se Flora og Fauna 1912 Side 109). 67. Student Anker, Nansensgade 45•, København. 68. » Nielsen, » . » 69. Cand. polyt. Sven Palitz�ch, Carlsbergvej 10, Valby. iO. Lærer Nielsen, Klovby, Forsinge. 71. Gartner Petersen, Ørsted, Havdrup. 72. Læreririae Frk. Andersen, Nykøbing Sj. 7 3. Assistent A. Fejlberg, Tystoft

Da næsten alle Sommerfugle lever af Planteføde, er deres Liv nøje knyttet til Plantelivet Og naar Kulden om Efteraa­ ret lidt efter lidt nedsætter og til sidst standser Planternes Livsvirksom!led, falder ogsaa Sommerfuglene i en Dvaletil­ stand, der vedvarer, til Foraarssolen atter vækker Planterne af deres Vintersøvn. Saa snart Træernes Knopper begynder at aabne sig og Græsset at spire frem, da vaagner de so­ vende Larver og søger atter Føde som før, og saa snart Pi­ leraklerne i April springer ud, viser ogsaa de tidligste Vaar­ ugler sig for at suge Honning i de lune Foraarsnætter; Tak· vinger og Citronsommerfugle kommer frem fra de skjulte Kroge, hvor de har overvintret, og flagrer i Solskinnet for efter en kort Elskovsleg at forplante sig og dø. Overvintringen kan ske paa alle Udviklingstrin, men er i Almindelighed ens for samme Art, dog med enkelte Und­ tagelser. Stærk Kulde skader i Reglen ikke de ovNvintrende Dyr; mere derimod pludselige, stærke Temperaturforandrin­ ger, f. Eks. streng Foraarsfrost efter længere Tids mildt Vejr, eller vedholdende Fugtighed. Kun den mindste Part over­ vintrer som Sommerfugle, nemlig ca. 5 p.C. af samtlige danske Arter. De tyr om Efteraaret ind i hule Træer, under løs Bark, i Jordhuller, under Stene og paa lignende Steder; undertiden ind i Husene, f. Eks. de fleste V a n e s s a· Arter, S c o l i o p t e r y x l i b a t r i x o. fl. En Del af dem er beklædte med en tæt Haarpels, som værner dem mod uheldige Vejr­ forhold ; Sørgekaaben (Vanessa antiopa) og dens nærmeste Slægtninge har saaledes Bagkroppen omgivet af en stærkt udviklet laadden Skede, der er dannet af Bagvingernes Rand. F:3lgende overvintrer som Imagines : Gonepteryx rhamni, alle Vanessa-, Polygon i a- og Pyrameis-Arterne, Ma­ c r o g l o s s a s t e Il a t a r u m, D a s y p o l i a t e m p l i, A g r o t i s ypsilon, Brotolamia meticulosa, Orrhodia-Arterne, Scopelosoma satellita, Xylina- og Calocam p a-Arterne, Scoliopteryx libatrix, Hypena rostralis, Tryphosa dubitata, Larentia siterata og miata, Phibalapteryx p o l y g r a m m a t a, S a r r o t h r i p u s r e v a y a n a; desuden af og til, men ikke regelmæssigt, O r t h o s i a- og A m p h i p y r a­ Arterne samt P l u s i a g a m m a. Sidstn;evnte meget alminde- 66 lige Art skal kunne overvintre paa alle Udviklingstrin. Ende­ lig er der et Par, som de lærde er uenige om, nemlig A c h e­ rontia atropos og Ortholitha cervinata. Om den fø r­ ste opgiver A. Kløeker ( 1909), at , Imago overvintrer sand­ synligvis i Almindelighed,» medens derimod andre Forfattere (Rebel, Spuler) meddeler, at de om Efteraaret fremkomne Individer ikke er fo rplantningsdygtige, saa at Arten kun kan vedligeholdes ved de som Pupper overvintrede Dyr. Og om O. c e r v i n a t a siger V. Strøm ( 1891), at den overvintrer som Sommerfugl (>i Dvaletiden med oprette Vinger<), medens alle andre Forfattere, jeg har set, opgiver, at Æggene overvintrer. Omtrent 1 3 p.C. af vore Storsommerfugle overvintrer som Æg. Nogle dækker Æggehobene med Bagkroppens Uld (Trichiura cratægi, Lymantria dispar, Diloba coeruleocephala), andre aflægger dem i Barkrevner, enkeltvis eller samlede (Lymantria monacha), men m11nge tastklæber dem frit paa Træbarken uden andet Værn end deres Farvelighed med denne. Æggene fæstes til Underlaget ved en Slags Lim, der udsondres af særegne Kirtler. Hos O r g y i å e r i c æ overvintrer Æggene i de døde Hunner, M a l a c o s o m a-Arterne (Ringspin­ dere) sammenlimer dem som en Ring om de unge Kviste. Hos e11keJte er Larven fuldt udviklet i Ægget om Efteraaret, men bliver i Æggeskallen Vinteren over (Argynnis adippe og niobe, Tephroclystia sobrinata). Mange at de Arter, der i Strøms Haandbog, , Danmarks større Sommerfugle,« opgives at overvintre som L a r v e r, overvintrer i Følge nyere Forfatteres U odersøgeiser som Æ g. Her skal derfo r meddeles en Fortegnelse over a Il e vore som Æg overvintrende Arter, for saa vidt Oplysninger derom har kunnet tilvejebringes. Adskillige af dem har jeg kontrolleret ved egne lagtagelser. De, som Strøm opgiver fejlagtigt, er mærkede med en Stjerne. - A r g y n n i s *a d i p p e og *n i o b e, *T h e c la- og *Z e p h y rus-Arterne, Po e c i l oca m p a p o p u l i, Trichiura cratægi, Malacosoma-Arterne, Ptilophora plumigera, *Polyploca diluta, Orgyia ericæ og an­ tiqua, Lymantria·Arteroe, *Diloba coeruleocephala, *A mmoconia cæsimacula, *Po lia chi, *D irhonia aprilina, Dryobota protea, *M iselia oxyacanthæ, *Neuronia-Arterne, *H adena gemmea, *Luceria virens, *H ydroecia-Arterne, Gortyna ochracea, *A mphipyra­ Arterne. *N o n a g r i a t y p h æ, s p a r g a n i i og d i s s o l u t a, *T a p i n o s t o l a m u s c u l o s a, *D i c y c l a og B o m b y c i a viminalis, Calymnia-Arterne, Cosmia palæcea, Or­ thosia-Xanthia og *Plastenis-Arterne, Brachionycha s p h i n x, *Ca to c a l a-Arterne, *E u gon i a-Arterne, *Croca 1- l i s e l i n g u a r i a, *E p i o n e a p i c i a r i a og p a r a l e Ila r i a, H i b e r n i a a u r a n t i a r i a og d e f o l i a r i a, *C h e s i a s s p a r­ tiata (undertiden som Puppe), Lobophora sertata, Scoto­ sia-Arterne, Lygris associara, Larentia fulvata, cog­ nata, juniperata. bicolorata, immanata, vesperta­ ria, *H ydriomena sordidata, *Oporabia dil utata, C h e i m a t o b i a Arterne, *T e p h r o c l y s t i a t e n u i a t a og s o b r i n a t a, *C h l o r o c y s t i s d e b i l i a t a - foruden den tidligere omtalte Ortholitha cervinata. For flere Arters Vedkommende er der nogen Tvivl, om de overvintrer som Æg eller unge Larver; Forfatternes Op­ givelser herom er enten usikre eller modsiger hinanden. I enkelte Tilfælde kan mulig Forklaringen ligge i, at Overvint­ ringen kan ske paa begge Maader. Saadanne tvivlsomme Ar­ ter er fø lgende : Parnassius ap(. J lo, Augiades com­ m a, A d o p æ a l i n e o l a, N o l a c u c u l a!e Il a, S t i l p n o t i a s a l i c i s, H i m e r a p e n n a r i a, T h a m n o n o m a w a u a r i a og brunneata, Odezia chaerophyllata, Anairis pa­ ludata, Lygris prunata. Disses Overvintringsforhold kunde trænge til nærmere Undersøgelse; det samme gælder nogle faa, hvis Overvintring jeg intet Sted har kunnet finde nogen -Dplysning om, nemlig Polia flavicincta, Dyschorista fissipuncta og susp ecta, Larentia dotata, Lygris p o p u l a t a og t e s t e t a. Af vore øvrige Sommerfuglearter overvintrer Halvdelen (ca. 4 1. p.C.) som Larver, Resten som Pupper. Larverne overvintrer for det mc:ste som halvvoksne, sjældnere som gan­ ske smaa eller som fuldvoksne; i sidste Tilfælde oftest uden at tage Næring til sig efter Overvintringen. Enkelte af disse danner sig allerede om Efteraaret et Puppeleje i Jorden, hvor de da først om Foraaret fo rvandles til Pupper (Caradrina morpheus, Larentia ocellata); andre indspinder sig straks efter Overvintringen (Macrothylacia rubi, Hippa rectilinea, Scodi­ ona belgaria). Mange Larver overvintrer paa Jorden, skjulte under Mos eller Løv (M. rubi, Aretia caja, en Del Nocruide­ Larver) ; adskillige danner sig særegne Overvintringsspind, enten enkeltvis (Limenitis-Arterne, Porthesia similis, Dasy­ chira fa scelina) eller et helt Kuld i Fællesskab (Aporia cra­ tægi, Euproctis chrysorrhoea) ; men der er ogsaa mange, som sidder frit paa Stammer eller Grene ; disse er fladbugede med Sidefrynser eller iange Haar eller Vorter over de udspærrede Fødder (Gastropacha quercifolia, Aventia flexula, Metrocampa margaritaria, Ellapia prosapiaria). De overvintrende Maaler­ larver er ofte kun fa sthæftede til en K vist eller en Gren ved de to bageste Fodpar med Legemet kvistformet udstrakt i 68 skraa Stilling; Hovedet er forbundet med Grenen ved en fin Sikkerhedstraad (Urapteryx sambucaria, Angerona prunaria, Boarmia roboraria). De sidder saaledes, stive og . ubevægelige hele Vinteren, skærmede mod Fugle og andre Fjender ved deres nøjagtigt gennemførte Beskyttelseslighed. Flere �.arver, der som voksne er grønne som Bladene, er før og under Overvintringen brune som Kvistene (L. sibylla, Apatura iris, Geometra papilionaria). De rodædende Larver (f. Eks. Agrotis-, Hadena- og Hepia_lus-Arter) overvintrer i Jorden ; vedborende Larver i de Træstammer, hvoraf de lever (Cossidæ, Sesiidæ), ofte ·2 Gange, anden Gang som voksne. Som Larver over­ vintrer blandt andet : S a t y r i d e r n e (med faa Undtagelser), alle Melitæa- og de fleste Argyn;:�is- og Lycæna-Arter, Lasiocampa- og Gastropacha-Arterne (i Reglen), største Delen af Arctiiderne og Lithasiderne; blandt Noctui­ derne Slægterne Agrotis, Hadena, Leucania, Cara­ d r i n a, P l u s i a og flere ; mange Maalere, deriblandt alle A c i d a l i a-Arter osv. De Dagsommerfugle, der overvintrer sum P u p p e r (Pa- � pilio, Pieris o. fl.), er i Reglen frit ophængte ; det samme er Tilfældet med enkelte Maalere (Codonia) ; disse sidste er Ofte fæstede til et Blad og falder da om Efteraaret til Jorden tilligemed dette. En Del Natsommerfuglepupper over­ vintrer i en tæt Kokon (Cerura, Saturnia, Acronycta, Da­ sychira pudibunda), andre ved Jordens Overflade 11nder Mos og Affald og da ofte omgivne af et grovtraadet, temme­ lig aabent Spind (Hemaris, Deilephila, Aglia, Thyatira), der undertiden er blandet med løse Jordpartikler (Tephroclystia.) Mange Larver borer sig fø r Vinterens Komme ned i Jorden og fo rpuppP.r sig der, hyppigst nær ved Overfladen. Ikke faa af disse ligger i et Spind, der dog gerne er tyndt og løst (mange Notodontider), men ogsaa undertiden kan være tæt og dannet af fa st sammenspundne eller sammenklæbede Jord­ dele med et fint Silkelag indvendig (Cucullia). Andre for­ pupper sig uden Spind i en svagt limet, indvendig afglattet Jordhule (Tæniocampa, Dianthoecia); enkelte gaar temmelig dybt i Jorden (Sphinx ligustri, Smerinthus, Biston). Det sker undertiden, at Pupper overvintrer flere Gange ; dette er dog vistnok hyppigst i Fangenskab. De Arter, der kommer frem tidligt paa Aaret (Marts-April) er ofre næsten fuldt udviklede i Puppehuden før Overvintringen og kræver om Foraaret en bestemt Temperatur i Forening Hled en pas­ sende Fugtighedsgrad fo r at kunne fuldføre Forvandlingen til Imago. Er disse Betingelser ikke til Stede, venter de til næste Aar. Mange Arter udvikler sig kun, dersom Puppen har været udsat fo r Frost om Vinteren. C u c u Il i a-Arterne og E r i o g a­ s t e r l a n e s t r i s er særlig bekendte for deres Tilbøjelighed til fo rtsat Overvintring, og navnlig den sidste kan tit sætte en Sommerfugleopdrætters Taalmodighed ·paa Prøve, idet man har Eksempler paa, at den kan overvintre indtil syv Gange. Enkelte Arter, der norm:::lt overvintrer som Larver, kan undtagelsesvis overvintre som Pupper . (Tryphæna pronu­ ba, Agrotis plecta, Plusia gamma, Lasiocampa quercus). Som Kilder har jeg foruden egne Iagttagelser, benyttet følgende V ærker : V. S t r ø m ; Danmarks større Sommerfugle (1891). C. Aurivillius : Nordens Fjarilar (1891). A. S p u l er: Die Schmetterlinge Europas (1910), H. Rebel: 13erges Schmetterlingsbuch (1910) og A. Kløcker:- Sommerfugle (1909-1 3). De anførte systematiske Navne er med faa Und­ tagelser i Overensstemmelse med Spulers V æ rk.

Sommerfugle. Optegnelser fra dagbogen.

De følgende linjer skulde hjælpe vort rare blad i dets stofmangel, men tillige gærne ·gøre et så fordringsløst ind­ tryk som muligt ; de fremkommer efter en gennemgang af mine sommerfugle-dagbøger og i det håb, at det måske kunde interessere en og anden at høre en smule om en sommerfuglesamlers · glæder og sorger. - I det ydre fort­ sætter de mine optegnelser i "Flora og Fauna" 1911 s. 110 ff; og til slut meddeles til disse notitser et par rettel­ ser, som jeg oprigtigt beklager og beder læserne undskylde.

Vi standsede ved midten af juli 191 1. Sidst i denne måned samlede jeg forskellige steder i N ordsjællan d. Re­ sultatet var dog ikke overvældende. Af nogle af vore almin­ deligste dagsommerfugle (" Kejserkåben" Argynnis Paphia, "Ildfuglen" Chrysophanus virgaureae o. a.) optrådte enkelte stykker med større eller mindre hvidlige partier på vingerne; grunden hertil er måske at søge i den varme og tørre som­ mer. Af andre "vanskabninger" har jeg siden sidst i vor have her på Frederiksberg taget en d' af Pieris brassicae ("Stor Kålsommerfugl") med en smal sort bræmme i bag­ vingespidsen. - Værd at nævne er måske desuden : Ma- 70 mestra serena (Bagsværd), Miltochrista miniata (Hareskoven, Grib skov), Lithasia Iutarelia i antal, Hadena scolopacina, Craniophora ligustri, Argynnis Paphia ab. valesina, A. Ino, Ennomos erosaria, Anairis plagiata (alle fra Esbønderup og Grib skov). Efter en tur til udlandet*) genoptog jeg sidst i august virksomheden i Nordsjællands skove. På en jærnbaneskrå­ ning ved Humlebæk, hvor adgang selvfølgelig var strængt forbudt, overraskedes en O' af den ejendommelige lille Tak­ vinge Polygonia C. album af mit net. Et par ture til Hare­ skoven i ettersommer og efterår bød aner på VaJesina ; des­ uden Orthosia macilenta og larver af Heterogenea asella samt begge Thyatira'erne. Eupithecia oblongata og E. pim­ pinellata fandtes på Hypericum ved Bagsværd j denne sid­ stes tilværelse er altså også konstateret i Nordsjælland (jfr. iøvrigt F. og F. 1912 s. 89). Endvidere fik jeg lejlighed til at korrigere Strøm ved at iagttage, at Zanclognatha grisealis overvintrer som puppe og ikke som larve j Klockers nye bog har iøvrigt det rigtige. - En lille hængedyndsmose derude var fuld af larver af Collix sparsara på Lysimachia (Fredløs), og en Odontoptera bidenta-larve fra en lavbevok­ set egestamme var smukt grønbroget. - Endelig fik jeg på en meget fornøjelig måde fornyet mit bekendtskab med Ma­ caria alternaria. Enkeltvis har jeg fu ndet både imago og larven i Hareskoven og Grib skov. Larven siges hos Strøm at være rødbrun, hos Klocker grøn ; begge dele er rigtige, men ikke udtømmende. I august 1910 stødte jeg på en tur i Hareskoven i et lille birke- og ellelrat på en enlig Rham­ nus (Vrietorn) ; jeg bankede, og 7 Macaria-larver faldt ned i paraplyen. I 191 1 stillede jeg d. 21. august atter på samme sted, og denne gang var udbyttet (af den ene, samme busk) en snes stykker. Der var dårligt nok to af dem, der var ens : de varierede fra mørkeblåt gennem rødbrunt, rødt, lyserødt (en enkelt brungul med lysere bug), gult og grønt til lysegrønt, ja næsten hvidt; af de fleste af fa rverne (dog ikke den rødbrune, der iøvrigt var den hyppigste) optrådte exemplarer med rødbrune eller mørke sideskygger på de midterste ringe.

*) Rejsen gik bl. a. til Tyrol, Jeg samlede ikke, men kunde natur­ ligvis ikke lade være med at kigge på de dyr, vi mødte. Til de højst gående dagsommerfugle hører Erebia'erne: af dem var der vist 6-8 for­ skellige arter; længere nede begyndte vore almindelige "Randøjer" ; så kom Parnassius Apollo, og til sidst sejlede begge "Svalehalerne" rundt om vore hoveder; navnlig Podalirius tog sig ualmindelig flot ud. Også Midtsjælland (Vallø, Køge-egnen, Skjoldnæsholm, Ruds Vedby-egnen) blev i et par dage hjemsøgt - ho­ vedsagelig i selskab med læge Madsen, Ruds Vedby, og lærer L. P. Jensen, Højelse. ("Udbyttet" af denne tur var bl. a. dannelsen af "Naturhistorisk Forening for Sjælland" !) I entomologisk henseende har L. P. Jensen delvis gjort rede for vore resultater i sin interessante artikel "Sjældenheder" i F. og F. 1912 s. 87 ff. *) Han har givet meddelelse om vore fund af den smukke store måler "Natsvalehalen" (Ourapteryx sambucaria) fra Viburnum, Lonicera og Hyld, og om vore æventyr ved Lellinge å og andre steder, hvor vi vendte bladene af Springbalsamin (lmpatiens) for at finde larver af Cidaria reticulata, silaceata og porrioeriaria**). Der­ imod har han ikke fortalt, at både han og jeg blev glæde­ ligt overrasket ved i foråret at klække hver sit smukke stykke af Cid. capitata (fra Lellinge). - For at fuldstæn­ diggøre listen bør endnu nævnes: Boarmia roboraria (Skjold­ næsholm : efter overvintring som larve forpupning i juni og sidst i samme måned imago : en smuk o"), Cidaria cu­ cullata på Galium (Snerre) i en grusgrav ved Ruds Vedby, Eupithecia scabiosata i en anden grusgrav på samme egn (denne Larve er vist ikke til at kende fra E. pimpinellata ; de optræder begge i to former : en rød og en grøn), Va­ nessa cardui (Tidselfuglen) og Eucosmia undulana (begge fra Ruds Vedby) samt Selenia tetralunaria (Vallø). Som kuriosum kan medtages, at en Eup. oblongata-larve fra Solrød strand ved Køge gav et eksemplar, som mangler den store, sorte kantplet på forvingen ; den hedder centralasiata, fordi den er fundet i Centralasien ! -- Og endelig må nævnes, at en ug­ lelarve ved Ruds Vedby overvintrede, blev fodret hele foråret med Primula og i juli udviklede sig til en smuk Mamestra advena. - Dette års største sorg var, at en Drymonia-larve fra Hareskoven døde som puppe. Efter larve-beskrivelserne hos Spuler (og Kløcker) skulde det være D. querna - altså

*) L: P. Jensen viser, at adskillige "sjældenheder" i virkeligheden ikke er så sjældne endda. Men omvendt : er alle "almindelige" dyr vir­ kelig så hyppige ? Er f. Ex. Dipterygia scabriuscula virkelig "almindelig" og Brotolomia meticulosa eller Hypena rostral is "temmelig hyppige" ? **) Balsamin-larverne er lette at kende fra hinanden. Pornoeriaria er grålig eller brunlig, de andre grønne ; silaceata og capitata lange og (især capitata) tynde, lige brede over det hele, faste i kødet, med sortmar­ morerede hoveder ; reticulata smallere fortil, med meget lille hoved og løst bygget, med af brudt, undertiden helt manglende, rød ryglini e. Meget sjældent er reticulata lyserød ; sjælden er silaceatas bug rødlig, og over­ ordentlig sjælden er silaceata helt rød. 72

·noget nyt for vor fauna. Men det er jo på grund af arter­ nes indbyrdes lighed umuligt at slutte noget bestemt ud fra .larven.

1912 begyndte naturligvis med jagt på vore forårs frost­ målere. Lidt senere løb man efter Brephos Parthenias i Ruderhegn. -- Og midten af april var helliget Biston'erne. Disse dejlige store, kraftige målere sidder om dagen på træstammer ; når man er meget heldig, finder man en hver fjerde, femte dag. jeg fik en stratarius i Dyrehaven, en hir­ tarius � Påskedag i Ruderhegn og en J' af samme art in­

*) Cidaria ocellata overvintrer som larve i en hule i jorden, og fø rst om foråret forvandler den sig til puppe (lysebrun). 7 5 ene om), og endelig, a r den Boarmia abietaria, som jeg om­ taler F. og F. 1911 s. 112, ikke er denne, men måske en for vor fauna ny art ; en endelig bestemmelse af mit eksem­ plar vil dog sikkert blive meget vanskelig. Frederiksberg, 19. fe bruar 1913. . Skar Hoffmeyer.

Lystrup Hegn. Af K. W i i n s t e d t.

Paa Botanisk Forenings Foraarsekskursion 1912 til Tud­ senæs ved Holbæk faldt det paa Tale, at den sjældne Snyl­ teplante, Th esium ebracteatum (Naalebæger), der hidtil kun var kendt som voksende er Par Steder i Nordsjælland, vist­ nok efter de sidste Undersøgelser maatte siges at være ud­ død af vor Flora, dersom ikke nye Voksesteder fandtes.*) Botanisk Haves Gartner, A k s e l L a n g e, og Forf. af disse Linier samtalte da om, hvor man muligvis kunde vente at finde den, og blandt de Steder, man tænkte sig, var ogsaa Lystrup Hegn i Nordsjælland, hvor Lange havde fu ndet en Del Sjældenheder. Denne for Botanikeren nye Skov havde Slangerupbanen aabner Adgang til, og Lange havde fo r "To­ pogr. botan. Foren." undersøgt den ret nøje. Mærkelig nok. omtaler Seminarielærer H. Mortensen i sin "Nordøst­ sjællands Flora" næsten slet ikke Skoven. At han ikke har undersøgt den, eller i det hele taget været i den, maa jeg anse fo r sandsynligt, da ellers hans øvede Blik sikkert vilde have konstateret Forekornsren af adskillige af de senere fu ndne Planter. Skovens lidt afsides Beliggenhed helt ovre mod Isefjorden og den daarlige Forbindelse med Køben­ havn har maaske lagt ham væsentlige Hindringer i Vejen. Han nævner dog Lystrup Hegn sammen med en Del andre Skove i Afdelingen "Det skovløse Bakkeparti ", men bemær­ kede udtrykkelig, at "ingen af disse (Bakker) er synderlig mærkelige i botanisk Henseende". At ingen af de senere Botanikere før Gartner Lange har fundet derud er mærke­ ligt og forbavsende. Vi aftalte at gøre en Tur til Hegnet med det første for

*l Baade i Jonstrup Vang og i Færgelunden ved Jægerspris er den nu forsvunden. at finde det nye Voksested for Thesium og fo r at studere og samle de nye af R a u n k i æ r opstillede Taraxacum-Ar­ ter. For de af "Flora og Fauna "s Læsere, der maatte be­ nytte Raunkiærs sidste Udgave af hans "Ekskursionsflora", skal jeg bemærke, m. H. t. disse Taraxacum-Arter, at Ar­ terne i Afdeling l. A. indtil T. litorale svarer til den gamle T. offi cinale ; denne og de to næste er den gamle T. palu­ stre, og Resten, altsaa Afdeling I. B. og hele II er den gamle finbladede T. erythrospermum fra Strandfællederne. M. H. t. Blomsternes Tvekønnethed lader det sig let se under Loupe, idet Støvvejene og Arrene viser sig be­ satte med glinsende Støvkorn, hvilket ogsaa kan sees ved Hjælp af "Frakkeprøven", idet man gnider Kurvens Over­ flade let hen over f. Eks. Frakkeærmet Afsættes der da et gulligt Støv paa Ærmet, er Blomsterne tvekønnede. De hun­ lige Blomsterkurve mangler ganske dette Støv. Har man først faaet lidt Øvelse i at se Støvkornene, er Slægten slet ikke saa vanskelig at behandle. Den 5. juni tog vi ad Slangerupbanen til Lindholm St. og vandrede til Lystrup By under en lidt truende graa Him­ mel. Hegnet laa straks vest for omgivet af det sædvanlige gamle, Stensatte Dige. Vi naaede ned til det ad Vejen, der fører til Slangerup, og fulgte Diget indtil den brede Mose­ dal, som tra Nord til Syd deler Hegnet i to omtrent lige store Dele. Paa dette Dige, der nærmest havde Karakter af Skrænt, fandtes straks en Mængde ejendommelige Planter,. hvoraf den i Nordsjælland ret hyppige Trifolium alpestre var mest iøjnefaldende ved de store Samlinger, som dog endnu ikke var i Blomst. Desuden fa ndtes Mængder af Origanum vulgare, CUnopodium vulgare, Viola hirta, Sca­ biosa columbaria, Arabis hirsuta, Anchusa officinalis, Ga­ lium boreale og Pulsatilla nigricans med sine prægtige, Iila Blomster. Et Par andre iøjnefaldende Planter var den ny­ delige lille gulblomstrede Helianthemum vulgare (Soløje), der er en stor Sjældenhed i Jylland. og de store graa Sta­ ger af Verbascum thapsiforme samt (ved en Bondegaard) en tæt Bevoksning af Vincetoxicum officinale, der sikkert, hvor den findes, oprindelig er forvildet efter Dyrkning. Min­ dre iøjnefaldende var Planter som Phleum Boehmeri, Ta­ raxacum platyglossum, T. lætum og den lille ubetydelige Veronica vema, der gerne overses. Fra dette interessante Dige drejede vi ind i Mosedalen og fulgte dennes Kant langs Skovens østlige Del, der havde aaben Bøgeskov med runde morbundsdækkede Banker med Fald mod Mosen og sivende V æld. Disse Væld gav ofte 77

Anledning til interessante Plantesamlag. Hyppige var Be­ voksninger af juncus obtusiflorus. Et enkelt Væld, der var meget mosdækket, var ganske gult af den sjældne Crepis præmorsa, hvorover ragede Aracium paludosum. I Mosset var Mængder af Pingvicula vulgaris (Vibefedt). Andre Væld­ steder var ganske erobrede af Tagrøret sammen med Calam­ agrostis lanceolatus. Paa de afgrøftede og nu tørre Skraa­ ninger var store gule Pletter af Scorzonera humilis synlige i lang Afstand, ligeledes de spredte Ekspl. af den prægtige Bladtidsel, Cirsium heterophyllum, medens Galium boreale dannede en tæt mørkegrøn Bræmme mod Skovbrynet. Her fandt vi tillige et Par Tuer af den sjældne Carex cæspitosa, der er ejendommelig for Nordsjælland, men forøvrigt ogsaa findes hist og her i Østjylland, ofre krydset med Carex stricta, hvilket vanskeliggør Bestemmelsen. De mange af Pil og Birkekrat omgivne Kær*) havde tætte Bevoksninger af Carex rostrata eller af Equisetum jluviatile, og i det aabne Vand af Potamogeton alpinus og natans, medens de omkringliggende, mere eller mindre vaade Enge havde en rig Carex-Vegetation, hvoraf jeg skal nævne Carex diandra som fremtrædende. I Grøfterne vok­ sede megen Carex Oederi, der nærmedt: sig til den sande C. jlava. Denne ejendommelige, bredbladede Carexart, der sikkert er en stor Sjældenhed i Danmark, har jeg kun set udprægede Ekspl. af fra Marselisborg Skov v. Aarhus, hvor Lærer P o u l L a r s e n viste mig den i en overskygget, tørv­ holdig Sump. Fra Dalstrøger fulgte vi derpaa Skovens Nordkant mod Øst og kom til en lille udpræget Højmose indenfor Diget, paa de to Sider omgiver af Skoven, hvor der over det brune, knæhøje Lyng vajede talløse, hvide Kæruldfaner af den ruede Eriophorum vaginatum. Desværre fik vi her en ret kraftig Regnbyge, hvorfor vi maatte søge bort fra denne i Nordsjælland ret sjældne Lokalitet ind under de skær­ mende Bøgekroner, men vi fik dog konstateret Tilstedevæ­ relsen af Planter som Drosera rotundifo lia, Lastræa spinu­ losa, Va ccinium oxycoccus og Mængder af den lave Busk Va ceinium uliginosum. Vi gik saa tilbage mod Dalen gennem den høje, skyg­ gemørke Bøgeskov, der her havde Muldbund med Samlag eller Facies*-�=) af henholdsvis Convallaria majalis, Ane-

*) I et af Kærene fangede jeg en smuk Bycl1·ophilus atet·rimus eller piceus. **) Ved "Facies" forstaaes et af en enkelt Plante domineret Samlag under en Formation. F. Eks. kender enhver den hvide Anemon.es .mone nemorosa, Asperu/a odorata, Mercurialis perennis og Melica unijlora. I disse Facies fandtes bl. a. Stellaria nemo­ rum, Calamogrostis epigejos og Taraxacum Gelertii, der er en udpræget og almindelig Skovform. Da vi naaede Dalen igen, var Regnen hørt op, og So­ Jen brød igennem de splittede Skyer og tørrede os, medens vi vandrede mod Dalens Vestside, over den lille dyndede Bæk, der siver gennem Mosen ud i Slangerup Aa. Vi fulgte her Skovens Udkant mod Syd og fa ndt paa de høje, bratte Skrænter omtrent den samme Vegetation som paa Diget, der omgav Skoven, men her kom en Del udprægede Skov­ planter til som Viola Riviniana, Vicia silvatica meå de fine, Iilaaarede og hvide Smaablomster, Lathyrus silvester og Me­ lica nutans, desuden en Del Spiræa jilipendula og en lille Samling af den sjældne Carex montana, der stod ved en ung Granplantage. Her var det, at Lange havde forestillet -sig, at Thesium maaske kunde findes. Vi søgte længe og indgaaende, men fandt desværre ikke det nye Voksested, der skulde genindsætte den i den danske Flora. Vi gjorde endnu en Runde ind i den vestlige Skovside for at søge, men da Sulten begyndte at suge i Mellemgulvet og at tære paa Energien, vendte vi vor Gang mod Slangerup By, som vinkede med Bevistheden om en sval og madlugrende Kro. Efter at have spist Aftensmad der, havde vi endnu et Par Timer til det sidste Togs Afgang, hvorfor vi besluttede .at gaa tilbage til Lindholm St. over et Mosedrag Øst fo r Slangerup ved Kratmøllen. I denne Mose fa ndtes store Kær med en tæt Equisetum- eller Carex-Bevoksning, der hyp­ ·pigst bestod af Carex rostrata. Imellem dem findes den smukke C. pseudocyperus, Ty pha latifolia, Sparganium .minimum, Gieuta virosa og Sium latifolium, der er alm. i Nordsjælland, men sjælden i Østjylland, ja mangler ganske f. Eks. i Horsensegnen. Store Former af den almindelige Sium angustifolium bestemmes forøvrigt ofte til den, hvor­ for jeg advarer mod Forveksling. Ved Møllen oven fo r Mosen laa en af det ret gode .Agerland isoleret Høj, beklædt med lav Bøgeskov og Krat. Vegetationen paa de brattl" Sider under det mere eller min­ ·dre aabne Slaaen- og Hasselkrat var omtrent den samme· som paa Diget omkring Lystrup Hegn, idet Tr ifolium alpe­ stre, Helianthas og Origanum ogsaa dominerede her, men desuden fandtes den stivhaarede Hønsetarm-Art, Cerastium dominerende Blomstring i Skoven (Formationen) om Foraaret. Det kaldes -en Anemone nemorosa = Facies. 7 9 strigosum, voksende saa tæt her, at man kunde tage den i Haandfuldvis. Den er ogsaa en udpræget nordsjællandsk Plante, der især synes at optræde paa Skrænter omkring Isefjorden. Fra Kratmøllen drev vi langsomt ad Landevejen mod Lindholm, men Solen gik glødende ned bag os og forgyldte Marker og Veje foran os. L a n g e benyttede den rigelige Tid til at grave en Del Ekspl. af Pulsatilla nigricans ud af en gruset Vejskrænt til Indplantning i Botanisk Have. Da den har en meget kraftig og dybtgaaende Pælerod, var det et vanskeligt Arbejde, der dog her lettedes af den ret løse Græsjord. Paa samme Skrænt stod Geranium pyrenaicum, der er en indslæbt Plante, som breder sig mere og mere over hele Danmark og ikke længere kan kaldes en Sjæl­ denhed. Ved den lille Lindholm Station sad vi længe og nød den usædvanlig smukke og stille Sommeraften og saa Stjer­ ne dukke frem en for en med deres vindflimrende Smaa­ lys paa den Iila Himmel. Endelig kom det ildgnistrende Tog med den blændende Lanterne frem ad de lysende Skinner og arbrød vor langsomt glidende Samtale om Thesium og om den ejendommelige, nordsjællandske Vegetation, vi havde set den Dag. Selv om det ikke var lykkedes os at finde Thesium, havde vi dog konstateret nye Findesteder for Sjæl­ denheder som Carex cæspitosa, C. montana og Cerastium strigosum, saa vi kunde rulle hjem til København med en god botanisk Samvittighed. januar 1913.

Hye Fund af mere eller mindre sjældne Planter. Af Lærer P. M. Pedersen.

N a v r (Acer campestre L.). Kongshuset v. Odder, I 912. G u l R æ v e h a l e (Alopecurus fulvus Sm.). Ørting Mose v. Odder, I 912. Alm. Akeleje (Aquil egia vulgaris L.). Kogtved Mose v. Svendborg 1912. G r a a K l ø v p l a d e (Berteroa incana (L.) D. C.). Sød ru p v. Odder, 19I 2. S t r a n d-B e d e (Beta maritima L.). Tisvilde, 19 I 2. Bo

U d s p æ r r e t H e j r e ( Bromus squarrosus L.). Horsens, I9I2. B. M. T u s i n d s t r a a l e (Bupthahnum speciosum Schreber.). Oure v. Svendborg, I9I2. K l æ b r i g H ø n s e t a r m (Cerastium glutinosum Fr.). Egen­ se v. Svendborg, I9I2. Smaabladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium L.). Engene v. Svend b, I 9 I 2. Klit-Snerle (Convolvolus soldanella L). Vorupør i Thy, 1910. Fikser-Nellike {Dianthus barbatus L.). Oldrup v. Od­ der, 19I2. H j e r t e b l a d e t G e m s e r o d (Doronicum pardalianches L.). Langkildegaard, Fyn, I 9 I r. Revling (Empetrum nigrum L.). Ørting Mose, 19I2. Eragrostis minor Host.; Horsens, I9I2. Elfen bens-Padderokke (Equisetum maximum L.). Fredhaven og Vejlskoven v. Odder. Lundeborg paa Fy!l, I 912. Skavgræs (E. biemale L.J. Torrild Nyskov og 01- drup v. Odder, 19I2. B a l t i s k E n s i a n ( Gentiana baltica Murb.). Ørting Mose og Oldrup Krat, I 912. Eng-St orkenæb (Geranium prateose L.). Haldrup v. Horsens, 19I2. P y r e n æ i s k S. (G. pyrenaicum L.). Aarslev paa Fyen, I9I 2. Alm. Jomfrufinger (Gladiolus communis L.). Tyve­ krogen v. Svendborg, I9I2. B. M. V e Il u g t e n d e Aften s t j e r n e (Hesp eris matronalis L.). Hønsehaven v. Svendborg, i stor Mængde, 19I I, Hundslund v. Odder, 19 I 2. K r i s t t o r n (Il ex aquifolium L.). Margrethelund v. Svend­ borg ; et Par smaa Individer, fo rmodentlig stammende fra Frø hidbragt af Fugle, 1 9 I 2 . . T o r n e t S a l a t (Lactuca scariola L.). Horsens, I 9 I 2, F i l t e t B u r r e (Lappa tomenrosa (Miller) Lam.). Son­ dr up v. Odder, I9I2. Vaar-Glatbælg (Lathyrus vernus (L.) Bersch.). Fred- · haven v. Odder, 19I 1. Have-K arse (Lepidium sativum L.). Horsens, I9I2. Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum L.). Ulv­ skov v. Odder, I9I 2.

Otteradet U.· (L. selago L.) Tornsbjerg Skov v. Odde� I9I2. 81

V e Ilu g t e n d e N a t s t j e r n e (Melandryum noctitlorum (L.) Fr.). Horsens, 1912. Melilotus wolgicus Poir. Horsens 1912. H i r s e (Panicum miliaceum L.). Horsens, 1912. L a n g s t r a k t V a n d a k s (Potamogeton praelongus Wulfm.). Fredhaven v. Odder ; Højerup Aa paa Fyn 1911. G r ø n M y n t e (Mentha spicata L.). Bisgaards Skov v. Odder, 1911. S p y d b l a d e t P i l (Salix hastata L.). Ørting Mose, 1912. R u K u l s u k k e r (Symphytum asperum Lepehin). Hunds­ lund og Filierup v. Odder, 1912. A b e b l o m s t, formodentiig en Bastard mellem M i m u­ lus Langsdorffii og M. luteus L. Lundeborg, Fyn, 1912, B. M. B. M. betyder, at Planten er bestemt af Botanisk Mu­ seum.

Fortegnelse over skalbærende Landsnegle fundne i Silkeborg og Omegn. Af P ed er N i els en.

Efterfølgende Fortegnelse er Resultatet af, hvad jeg i Sommeren 1912 har indsamlet af skalbærende Landsnegle i Silkeborg og Omegn. Hr. mag. scient. C. M. Steenberg har været saa venlig at gennemse og korrigere det indsamlede Materiale, for hvil­ ket jeg er meget taknemlig. Følgende Arter fa ndtes : 1. C o n u l u 5 f u l v u s M ii Il. - M. alm. overalt. v a r. p r a t i c o l a R e i n h a r d t - Eng ved Gl. Hat­ tenæs 6 Eksp. - Eng ved Ludvigslyst 1 Eksp. 2. Vitrea cry5tallina Miill.- Alm. flere Steder. v a r. s u b t e r r a n e a B o u r g u i g n a t - 1 Eksp. i Østerskoven ved Uglsø. v a r. c o n t r a c t a W e s t l d. - Forekommer flere Steder ret almindeligt - En ældre Bøgeplantage ved Dronningstolen - Ulvenæs ved Svejbæk. - Østersko­ ven ved Uglsø. 3· H y a l i n i a c e Ila r i a M i.i Il. - Ulvenæs ved Svejbæk 2 Eksp. -- Thoras Høj i Østerskoven 2 Eksp. - Lysbro Skov 1 Eksp. 4· H. a lii a r i a M i Il e r. - Bøgeplantage ved Dronningstolen - Ulvenæs - Thoras Høj - Lysbro Skov ved Funder Aa mellem Ørnsø og Langsø - Kobskov tæt ved Søfryd. - Gamle Kirkegaard. 5· H. n i t i d u l a D r a p. - Alm. udbredt - Ulvenæs m. alm. _:__ Bøgeplantage ved Dronningstolen m. alm. - Gamle Kirke­ gaard. - Lysbro Skov. H. n i t i d u l a D r a p. v a r. n i t e n s M i c h a u d. - 1 Eksp. Kalsholt ved Ludvigslyst. 6. H. p u r a A l d e r. - Ved Agnes Bænk alm. - Lysbro Skov ved Funder Aa tm. alm. - Naaege m. alm. - Ulvenæs tm. · alm. - GI. Kirkegaa1d 1 Eksp. 7· radiatula Alder.- M. alm. i Skovene. v a r. p e t r o n e Il a C h a r p. - :z Eksp. Ulvenæs ved Svejbæk. 8. Z o n i t o i d e s n i t i d u s M i.i l J. - M. alm. Bredden af Julsø, Langsø, Lyngsø o. s. v. 9· P u n c t u m p y g m æ u m D r a p. - Ulvenæs tm. alm. - · Thoras Høj alm. - Lysbro Skov ved Funder Aa meget talrig -o. s. v. 1 o. P y r a m i d u l a r o t u n d a t a M i.i Il. - M. alm. overalt. 1 1. A c a n t h i n u l a l a m e l l a t a J e f f r. - Overordentlig al­ mindelig i alle Skovene i Løvet og paa nedfaldende Pinde. 1 2. A. a c u l e a t a M ii l l. - Almindelig sammen med foregaaende, men sjælden saa talrig. 13. H y g r o m i a h i s p i d a L. - M. alm. i Papirfabrikkens Have. - 2 Eksp. fra den gl. Kirkegaard. 14. H e l i x h o r t e n s i s M i.i l l. - Almindelig udbredt. v a r. l u t e a M i.i Il; f o r m a f a s c i a t a Moq. Tand. - Alm. med Hovedformen. v a r. l u t e a M i.i Il; f o r m. u n i c o l o r. - Alm. med Hovedform. v a r. h y b r i d a P o i r e t; f o r m a i s a b e l!i n a, u n i c o l o r. - 1 1 Eksp. i en Have ved Herningvejen. var. ludoviciana d'Aumont 123 45· - 1 Eksp. i Lysbro Skov paa en leret Skrænt mod Langsø. - 2 rødlige Eksp. i en Have ved Herningvejen. 15. H. nemoralis Mi.ill.- Kun 1 Eksp. af var. lutea M i.i Il. f o r m. f a s c i a t a M o q. T a n d. 1 o 3 4 5, paa en Skrænt ved Svejbæk. 16. C l a u s i l i a b i d e n d a t a S t r ø m. - Almindelig flere Ste­ der i det nedfaldne Løv og paa nedfaldne Kviste ; især talrig i Lysbro Skov ved Funder Aa. - 17. V e r t i g o s u b s t r i a t a J e f f r. - Denne ellers ret sjældne Snegl er tm. a!m. i Skovene her i Omegnen. - Thoras Høj - Skoven ved Agnes Bænk 6 Eksp. - Ulvenæs 5 Eksp. - I Lysbro Skov ved Funder Aa endog 1 5 Eksp. I 8. S p h y r a d i u m e d e n t u I u m D r a p.· ---'- Alm. i alle Sko­ vene. I 9· C o c h I i c o p a I u b r i c a M ii I I. - T m. alm. paa Engen ved Ludvigslyst - Paa Engen ved GI. Hatteaæs. - Flere Steder. men ikke i noget stort Antal. . v a r. v i r i d u l a J e f f r. - I Eksp. fra den gl. Kir­ kegaard. 20. S u c c i n e a p u t r i s L. - M. alm. paa Enge og ved Søbred­ derne. · 2 I. S. p f e i f f e r i R o s s m. - Forekommer flere Steder. - Bredden af Julsø ved Ludvigslyst 2 Eksp. - Eng ved GI. Hat­ tenæs 2 Eksp. - Papirfabrikkens Have 4 Eksp. 22. S. o b I·o n g a D r a p. - I Eksp. ved Bredden af Langsø i Lysbro Skov. 23. Carychium minimum Miill.- Ulvenæs m. alm. ­ Bredden af Langsø i Lysbro Skov.

Mindre Meddelelser.

Volucella bombylans.- Det er vel nok en Kendsgerning, at de forskellige Dyrearter kun parrer sig inden for deres egen Art, og jeg har hidtil været af den Tro, at de forskel­ lige Varieteter, hvori en eller anden Insektart forekommer, heller ikke krydsede sig med hverandre, men sidste Som­ mer gjorde jeg en Iagttagelse, der bevirkede, at min Tro herpaa led et slemt Knæk. Indenfor den store Fluefamilie S y r p h i d a e: findes en Slægt, der hedder V o l u c e Ila, hvis Larver lever parasitisk hos forskellige aarevingede Insekter. Den almindeligst fore­ kommende Art er vistnok V o l u c e Ila b o m b y l a n s L. Denne Art optræder i flere hinanden meget forskellige Va­ rieteter, og Larverne finder man hyppigt i Humlebiernes Bo; særlig hos Bombus terrestris og Bombus lapidarius, og i god Forstaaelse hermed har Fluen anlagt en "Forklædning", saa den· flygtigt kan forvekles med Arbejderne af disse Bom­ busarter. Det var to af denne Flues Varieteter, var. p l u m a t a M e i g. og var h a e m o r r h o i d a l i s Zett., som jeg ifjor paa en Ekskursion til Alsø Skov ved Maribo overraskede in co­ pula. Fænomenet interesserede mig, og da jeg kort Tid efter var i København, spurgte jeg Inspektøren paa Zool. Mus., Dr. Lundbeck, der jo er særlig fli.tekyndig, om han havde gjort lignende Iagttagelse. Han svarede mig : Nej, jeg har ikke, men man siger, at denne Parring i Flæng mellem Va­ rieteterne af V. bombylans finder Sted. Efter denne Udtalelse af Dr. Lundbeck at dømme synes Sagen ikke at være meget oplyst, og jeg fremfører den her for at spørge, om andre af "Flora og Faunas" Læsere har gjort den samme eller lignende Iagttagelse, og for at bidrage mit til, at en eller anden fik Lyst til at sysle med denne Flues Biologi. Fluen, der er stor og meget let kendelig, er almindeligt forekommende. Strandby Skole pr. Nysted. : L a v r i d s J ø r g e n s e n.

En ny dansk Tæge. Tidlig i Foraaret fandt jeg tæt ved Silkeborg en ny Tæge, Gerris asper Fieb., som jeg slet ikke havde ventet her til Lands. Senere er enkelte Stkr. fundne baade Syd og Nord for Silkeborgegnen, (f. Eks. i Frijsenborgegnen) og vistnok ogsaa ved Randers. Denne nye Vandløber ligner meget Gerris thoracica og synes at have samme Udbredelse hos os som G. gibbifer, altsaa at være en specielt jydsk . Art. A C. jensen-H aarup. Den tyske Lærerforening for Naturkundskab har nylig udsendt l. Bind af Prof. E c k s t e i n: "Die Schmetterlinge" til Medlemmerne. Dette Værk, hvis l. Bind omfatter Dag­ sommerfuglene, afviger fra de fleste af de kendte tyske Som­ merfugleværker ved at tage ganske særligt Hensyn til Bio­ logien, medens det systematiske er traadt stærkt i Baggrun­ den. De 16 fa rvetrykte Tavler gengiver de allerfleste af de tyske Arter (Sommerfugl, Puppe og Larve) fuldt naturtro. A. C. J ensen-H aarup.

Den sj ældne Rovflue, L a p h r i a e p h i p p i u m F a b r,, tog jeg l Eksemplar af i Laurberg 2Bfs-12. Det var første Gang, det lykkedes mig at se Dyret levende. jeg stod ganske rolig og lurede paa nogle dejlige Guldhvepse ved et gammelt Stakit i Y derkanten af Skoven. Solen bagede og sved i N aic­ ken, men det var jo netop det rette Vejr til Guldhvepse, og jeg fik da ogsaa et smukt Resultat. Pludselig slaar et stort Insekt med et vældigt Smæld ned paa Træværket ca. l m til højre fo r mig. jeg blev fo rskrækket, optaget som jeg var af Chrysidernes fine Summen og iøvrigt af hele Na­ turens Ro. Fluen - thi den var det - sad ubevæge­ lig holdende to grønne Snudebiller (Phyllobius argentatus) i sine Forben. Det saa prægtigt ud i Sollyset, denne kraf­ tige lodne Kæmpe med de glinsende Biller i Favnen. Bruge Kætseren var umuligt, og flytte mig turde jeg ikke - ahsaa tog jeg mit store Fangglas og slog ned over Fluen. Straks den mærkede Fængslet, slap den Billerne, som allerede var døde, og nu sidder den i min Dipterasamling. Paa samme Lokalitet har jeg taget en af de smaa BombyHusarter i An­ tal svævende lig Kolibrier over Blomster, idet de ved Hjælp af den lange Snabel suger Honning i denne Stilling. Plud­ selig er de borte, men staar man ganske stille og venter, kommer de lidt efter igen for atter at forsvinde. A n t h r a x fenestratus Fall. har jeg ogsaa fra Egnen. Den er meget vanskelig at fa nge - vel nok det værste Stykke Arbejde, jeg har haft paa Diptera-Omraadet. Den holder til paa tørre solsvedne Skrænter, aabne Stier og lignende Steder, men den er meget sky og sidder aldrig ret længe paa et Sted. Flugten foregaar i Zig-zag lynsnart hen over Vejen. Marts 1913. Hj. Ussing. En for Danmark ny Mosart Den 8. Marts d. A. tog jeg paa Stevns Klint en Art Mos, som jeg bestemte til at være Tortula aJoides de Not. Jeg sendte nogle Eksem­ plarer af Planten til den kendte Bryolog Hr. Apoteker C. Jensen i Hvalsø, der kom til det samme Resultat. Arten er, saa vidt vides, ikke tidligere fundet i Danmark. P. M. Pedersen. Sj ældne Sommerfugle. I C h a r l otten d a l S k o v v e d Slagelse tog jeg d. 24. Maj 1912 et Eksemplar af Som­ merfuglen Pararge egeria Linn. var. egerides Stdgr., der ifølge Strøm og Kløeker kun er taget paa Lolland. Paa en Eng i samme Skov er Callimorpha domi­ n u l a hvert Aar ret talrig. Slagelse, d. 30fa 1913. P. K. Nielsen.

Rettelse. I Listen i forrige Hefte over sjældne Biller i Hr. H. W e i s's Samling er indløbet en Fejl i Slutningen, der skal lyde saaledes : C. Sahlbergi Boh. 2 Stkr. tagne 6 ved Silkeborg 3°/6 og /7 1901. l Stk. af Omias mollinus Ahr., taget i Boserup 20f6 90, der henstod ubestemt, har jeg paa "Konigl. Zool. Mus." i Berlin faaet bestemt som anført. Sommerfugle-Atlas af Fr. Heide. Gyldendals Boghan­ del. Nordisk Forlag. Dette lille Hefte, der indeholder 13 Tavler med kolorerede Afbildninger af Storsommerfugle, maa siges at kunne blive et godt Hjælpemiddel i en begyndende 86

Sommerfuglesamlers Haand til paa en nem Maade at faa bestemt en Del af sit Materiale. Afbildningerne staar paa Højde med lignende i tyske V ærker, og Prisen, 1,50 Kr. er ret rimelig. E. P.

Rettelse. I Apoteker C. Jensens Fortegnelse over "Mos­ ser, samlede paa Ekskursionen til Tudsenæs" (Flora og Faunas 4. Hefte) angives Bryum capillare som fundet i Strandkær. Skal være: paa Skovjord. P. J. Lund.

Brandmus. Lærer S. Brokmann, Rødby, tidligere Med­ lem af vor Forening, er saa elskværdig at tilbyde dem, der ønsker det, Brandmus og andre sjældnere Dyr, samt sjæld­ nere Planter fra Lolland, naar Vedkommende henvender sig til ham desangaaende. J. K. F.

Et Par sj ældnere Planter. D v e r g-U l v e f o d (Selaginella spinosa Beauv.)har jeg fundet ved Søbygaard Sø paa nogle sandede, lyngklædte Bakker. A b e b l o m s t (Mimulus luteus L.) er fundet i Grøfter ved Voel mellem Silkeborg og Hammel. Erik B. Hoffmeyer.

En entomologisk Opdagelse. Dr. E. Wahlgren i Malmø har i Alvar-Distrikterne paa Øland fundet en Tæge, der ikke alene er ny· baade som Slægt og Art, men muligvis endog maa opfattes som Repræsentant for en helt ny Un­ dertamilje. Desværre er hidtil kun Hunnen af denne Tæge bekendt, saa Spørgsmaalet foreløbig er noget usikkert, men Faktum er altsaa dog, at helt nye Former af levende V æ­ sener endnu kan opdages i vor umiddelbare Nærhed. Jeg har beskrevet Tægen under Navnet Balticol a Wahlgreni i det svenske entomologiske Tidsskrift. A. C. Jensen-Haarup.

Medlemsfortegnelse.

>Naturhistorisk Forening f. Lolland-Falster\!. 1913. 1. Dansk botanisk Forening, Botanisk Museum. Købh .. 2. Lærer N. Sørensen, Thorsensvej, Nykb. F. 3· - L. Kring, Fromsgade, Nykb. F. 4· - A. K. Rasmussen, Helgolandsg., Nykb. F. 5· Adjunkt P. Andersen, Benzonsg., Nykb. F. 6. Overlærer T. Bang, Kongensg., Nykb. F. 7· Førstelærer Kristiansen, Gedesby pr. Gedser. 8. Plantør Andersen, Bøtøgaard pr. Gedser. 9· Lærer Laurids Jørgensen, Strandby Skole pr. Nysted. 1 o. Dyrlæge Koch, Sakskøbing. 1 1. Skomager C. Christensen, Sakskøbing. 12. Lærer Ludvig Saunte, Maribo. 1 3. Toldassistent Fonsskov, Maribo. 14. Amtsforvalter Holch, Maribo. I). Pastor Wahl, Arninge pr. Nakskov. 16. Kontorist Kruuse·J ensen, Rødbyvej 6, Nakskov. 17. Lærerinde Frk. Ohlsson, Rødby. 18. Førpagter ·O. Olsen, Rodsnæs pr. Sakskb. 19. Lærer H. Cohn, Holmbergsg. Nykb. F. 20. - H. C. Hansen, Sdr. Boulevard, Nykb. F. 21. - cand. theol. M. Gøtzsche, Nakskov. 22. Sagfører J. P. Hansen, Maribo. 2 L Lærer Fritz Møller, Horslunde. 24. Materialist Hovgaard-Jørgensen, Maribo. 25. Overgartner Jørgensen, Hardenberg pr. Sakskøbing. 26. Amtskontorist Rønlund, Monradsgade, Nykb. F. 27. Fru Jenny Buchmann, Langesø Skole pr. Nakskov. 28. Gaardbestyrer H. Olsen, Nakskov. 29. Forstander Tuxen, Næsgaard pr. Stubbekøbing. 30. Lærer Kristoffersen, Nysted. 3 1. Mejeribestyrer Palle, Øberg !IAejeri pr. Gedser. p. Maskinassistent Petersen, Sakskøbing. 3 3. Lærer Tendahl, Brogad e, Nykøbing F. 34· - Nielsen, Thingsted. 3 5. - Fick, Nr. Alsl ev. 36. Inspektør Rasmussen, Næsgaard pr. Stubbekb. 37· Dyrlæge H. P. Kristensen, Rørbæk pr. Sakskb. 3 8. Skovrider Iversen, Bremersvold pr. Holeby. 39· Lærer Larsen, Ø. Ulslev pr. Nysted. 40. C. G. Rasmussen, Maribo. 41. Jakob Hansen, Maribo.

Fortegnelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle. ( Macrolepidoptera) .

Lolland-Falsters naturh. Foren. har optaget som et Led i sin Virksomhed at arbejde paa en saa vidt mulig fuldstæn­ dig Fortegnelse over vore to sydligste Øers Flora og Fauna. Begyndelsen gøres her med en Fortegnelse over de Stor­ sommerfugle, der hidtil vides at være fundne i disse Lands­ dele. Det er hovedsagelig kun Fund af nyere Data, der an- 88 fø res ; kun i enkelte Tilfælde, som f. Eks. hvor en Art ikke vides at være genfunden i nyere Tid, anføres de gamle Fund. Ved Affattelse·n af denne Fortegnelse har jeg ment, det ikke var rigtigt at lægge den af Strøm brugte systematiske Ordning til Grund. Ganske vist er Strøms V ærk endnu det eneste fuldstændige, vi har over vore større Sommerfugle, men det Tidspunkt er forhaabentligt ikke altfor fj ærnt, da Kløckers paabegyndte Værk vil foreligge færdigt, og det vil da blive brugt af Samlere. Da der i dette Værk er brugt en systematisk Ordning vidt forskellig fra Strøms, er der derfor ogsaa i denne Fortegnelse brugt den moderne Syste­ matik og Nomenklatur. D'Herrer Skovrider Magius, Knuthenborg, Skovrider Iversen, Bremersvold, Lærer Sønderup, Maribo, Skomager Christensen, Sakskøbing, Maskinmester Petersen, Sakskø­ bing o. fl., der har hjulpet med til at gøre denne Forteg­ nelse saa fuldstændig som muligt ved at give mig Medde­ lelse -om Fund eller ved at give mig Adgang til Eftersyn af deres Samlinger, bringes min bedste Tak. Strandby Skole i Marts 1913. Lavrids Jørgensen.

Familie 1. Papilionidae. 1. Papilia Latr. machaon L. Knuthenborg (Magius), Søhelt (l vers en og Forf.) 2. Parnassius Latr. mnemosyne L. Gaabense (Haarup), Nordfalster (Hj. Ussing), Rosningen (Buchmann og Forf.)

Familie 2. Pieridae. 1. Pieris Schrk. brassicae L. Overalt. rapae L. Overalt. napi L. Overalt. daplidice L. Vaarskov (Magius). 2. Euchloe Hb. cardamines L. Overalt. 3 · Celias Leach. hyale L. Vaarskov (Magius), Bremersvold (Iversen), Maribo, Strognæs (Buchmann), Radsted, Bøtø (Sønderup), Sakskøbing, Musse (Chri­ stensen), Øllebølle, Rødby (Forf.) edusa F. Vaarskov (Magius), Kældskov, Sakshøj (Iversen), Rødby (Forf.). 4· Gonepteryx Leach. rhamni L. Overalt.

Familie 3. Nymphalidae. 1. A patu ra F. ms L. Knuthenborg (Magius), Guldborgland (C. Larsen), Kældskov (Forf.). 2. Limenitis F. popu/i L. Padeskov (l versen). sibylla L. Søholt (J versen og Buchmann), Knuthenborg (Magius), Al­ strup Skov (Sønderup), Fuglsang (Hj. Ussing), Engestofte, Hø­ vænge Skov (Forf.). 3. P y r a m e i s H b. atalanta L. Overalt. cardui L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Øllebølle, Fejø (Forf.). 4· Vanessa F. jo L. Overalt. urticae L. Overalt. polychloros L. Knuthenborg (�agius), Bremersvold (Iversen), Alstrup Skov (Sønderup), Kældskov, Søholt (Forf.). antiopa L. Knuthenborg (Magius), Søholt (Sønderup), Fejø, Padeskov, Ø. Ulslev (Forf.). . 5. P o l y g o n i a H b. c-album L. Knuthenborg, Christianssæde (Magius), Frihedsminde (Buchmann), Kældskov (Forf.). 6. A r a s c h n i a H b. levana L. Oreby (Forf.). 7· Melitaea F. maturna L. Rosningen (E. Skafte). aurinia Rott. Søholt, Maribo (Forf.). cinxia L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Sønderup), Oreby (Pe­ tersen), Egholm Skov (Forf.). athalia Rctt. Engestofte (Petersen), Søholt, Fagersted (Forf.) dictynna Esp . Knuthenborg (Magius), Engestofte (Petersen), Søholt, Dødemose (Forf.) .

8. A r g y n n i s F. selene Schiff. Overalt euphrosyne L. Knuthenborg (Magius), Holmeskov (Petersen), Sakskø- bing (Christensen), Fagersted, Søholt (Forf.). ino Rott. Engestofte (Petersen), Søholt (Forf.). lathonia L. Overalt. aglaja L. Knuthenborg (Magius), Lyttesholm (l versen), Søholt (Fort.). niobe L. Lyttesholm (l versen). paphia L. Overalt .

.. 9· S a t y r u s W e s t w. seme/e L. Billitze (l versen), Fejø (Forf.). 10. Pararge Hb. egeria L. Aalholm (Engelhart), Guldborgland (C. Larsen), Christians­ sæde (Sønderup), Kældskov (Iversen), Egholm Skov (l?orf.) megaera L. Overalt.

1 1. A p h a n t o p u s W a li g r. hyperantus L. Overalt.

12. Epinephele Hb. jurtina L. Overalt. 13. Coenonympha Hb. pamphilus L. Overalt.

Familie 5· Lycaenidae. 1. Thecla F. w-album Kn och. Knuthel'lborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Holme­ skov (Petersen), Engestofte (Forf.). ilicis Esp . Fagersted (Forf.). . pruni L. Kældskov (Iversen), Hestø (Magius), Bremersvold (Rye).

2. Callophrys Billb. rubi L. Bremersvold Elversen), Engestofte, Oreby, Kældskov, Ulriks­ dal (Forf.). �. Zephyrus Oalm. quercus L. Overalt. betu/ae L. Knuthenborg (Magius), Hydesby Skov (Petersen), Kæld­ skov (Forf.). 4· Chrysophanus Hb. virgaureae L. Christianssæde (Buchmann), Engestofte (Petersen), Kæld- skov (Forf.). hippothoe L. Overalt. phlaeas L. Overalt. dorilis Hufn. Sandager, Lyttesholm (Forf.). 5· Lycaena F. argus L. Engestofte, Lyttesholm (Forf.). optilete Kn och. Holmeskov (Christensen). astrarche Brgstr. Guldborgland (C. Larsen), Gedser (SØnderup), Fejø, Sandager (Forf.). icarus Rott. Oveolt. amandus Schn. Søholt (Forf.). . minimus Fuessl. Lyttesholm (Iversen), Strognæs, Fejø (Forf.) semiargus Rott. Sandager, Egholm Skov (Forf.). Familie 6. Hesperiidae. 1. A d o p a e a W a t s. lineo/a O. Knuthenborg (Magius), Holmeskov (Petersen), Lyttesholm, Dødemose (Forf.). 2. A u g i a d e s W a t s. sylvanus Esp . Overalt. 3. H e s p e r i a W a t s. serratu/ae Rbr. Stregnæs (Forf.). malvae L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Holmeskov (Petersen),· Strognæs (Forf.).

4· T h a n a o s B. tages L. Knuthenborg (Magius), Egholm Skov, Folehaven, Kærstrup (Forf.).

Familie 7· Sphingidae. 1. Acherontia O. atropos L. Hunseby, Maribo (Magius), Bremersvold (Iversen), Ølle­ bølle, Flaarup, V. Ulslev (Forf.).

2. Smerinthus Latr. popu/i L. Overalt. ocellata L. Overalt. 3· Dilina Dalm. tiliae L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Søhelt (Jensen- Højelse), Hardenberg, Strandby Skole (Forf.).

4· Sphinx O. ligustri L. Overalt. 5. H y l o i c u s H b. pinastri L. Oreby, Hardenberg (Forf.).

6. D e i l e p h i J a O. galii Rott. Syltholm (Sønderup), Oødemose, Strandby Skole (Forf.). euphorbiae L. Høvænge Skov, Handermelie (Forf.).

7· Chaerocampa Dup. elpenor L. Overalt. 8. M e t o p s i l u s D u n c. parcellus L. Overalt.

9. M a c r o g l o s s a S c. stellalarum L. Strandby Skole (Forf.).

1 o. H e m a r i s D a J m . fuciformis L. Søholt (l versen).

Familie 8. Notodontidae. 1. Cerura Schrk. fureu/a Cl. Kældskov (l versen). bifzda Hb. Strandby Skole (Forf.).

2. Dicranura B. vinu/a L. Knuthenborg (Magius), Guldborg (Siilnderup). 3· Stauropus Germ. fag i L. Knuthenborg, Søholt (Magius), Alstrup Skov, Kraghave (Søn­ derup), Holmeskov (Petersen og Christensen), Kældskov (Iversen og Forf.) .

4· H o p l i t i s H b. milhauseri F. Christianssæde (Schlick), Kældskov (Iversen), 5. D r y m o n i a H b. trimacula Esp . Maribo (Sønderup). chaonia Hb. Maribo (Sønderup). 6. Pheosia Hb. tremula Cl. Sakskøbing (Christensen), Bøtø (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 7· Notodonta O. ziczac L. Sakskøbing, Holmeskov (Christensen), Strandby Skole (Forf.). dromedarius L. Bøtø (Sønderup), Vaabensted (Christensen), Strandby Skole (Forf.). trepida Esp . Knuthenborg (Magius), Merritzskov (Sønderup), Kældskov (Forf.). 8. L o p h o p t e r yx S t p h. camelina L. Knuthenborg (Magius), Søholt (Sønderup), Holmeskov (Chri­ stensen), Kældskov (Forf.).

9· Pterostoma Germ. palpina L. Kældskov, V. Ulslev (Forf.). 10. Ptilop h ora S t ph. plumigera Esp_ . Lyse mose, Christianssæde (Sønderup), Kældskov (l v er­ sen og Forf.). 1 1. P h a l e r a H b. bucephala L. Overalt. 12. Pygaera O. curtu/a L. Bøtø (Sønderup), Sakskøbing (Christensen), Strandby Skole (Forf.). pigra Hufn. Kældskov (Iversen), V. Ulslev, Handermelie (Forf.).

Familie 9· Lymantriidae. 1. Orgyia O. antiqua L. Overalt. 2. D a s y c h i r a S t p h. Jascelina L. Kældskov (Forf.). pudibunda L .• Overalt. �· Euproct i s Hb. chrysorrhoea L. Kældskov (l versen og Forf.).

4· Porthesia Stph. similis Fuessl. Overalt. 9 3

5· Aretornis Germ. 1-nigrum Milli. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup). 6. S t i l p n o t i a W e s t w & H u m p h r. sa/icis L. Overalt. 7· Lymantria Hb. monacha L. Overalt.

Familie 1 o. Lasiocampidae. 1. MaiacosarnaAu riv. neustria L. Overalt.

2. Trichiura Stph. crataegi L. Strandby Skole (Forf.). 3. P o e c i l o c a m p a S t p h. popu/i L. Knuthenborg • Magius), Sakskøbing (Christensen), Strandby­ Skole (Forf.). 4· Eriagaster Germ. /anestris L. Sakskøbing (Magius), Kældskov (Iversen), s. Lasiocampa Schrk. quercus L. Straadby Skole (Forf.). trifolii Esp . Bremersvold (l versen), Sylthul m (Sønderup), Sakskøbing. (Petersen), Fejø (Forf.). 6. Macrothylacia Rbr. rubi L. Overalt. 7· Cosmctriche Hb. potatoria L. Overalt. 8. G a s t r o p a c h a O. quercijo/ia L. Sakskøbing (Christensen), Maribo (Sønderup), Sandager (Forf.).

Fa milie 13. Saturniidae. 1. S a t u r n i a S c h r k. pavonia L. Kældskov (Iversen), Sakskøbing (Christensen), Maribo (Søn­ derup).

2. Aglia O. tau L. Overalt.

Familie ' 4· Drepanidae. 1. Drepana Schrk. fa lcataria L. Maribo (Sønderup), Herritzlev (Forf.). burvatu/a Bkh. Knuthenborg (\fagius), Maribo (Sønderup), BremersvoJd, (Iversen), Kældskov (Forf.). lacertinaria L. Maribo, Alstrup (Sønderup). cultraria F. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Maribo (Søn­ derup), Maltrup, Dødemose (Forf.). 94

2. Cilix Leach. glaucata Sc. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Christensen), Maribo, Rodsnæs (Sønderup).

Familie t 5· Noctuidae. 1. P a n t h e a H b. coenobita Esp . Ulriksdals Skov (Forf.). 2. D i p h t e r a H b. alpium Osbeck Kældskov (l versen), Knuthenborg (Ma15ius), Vesterborg (Sønderup), Guldborgland (C. Larsen). 3· DernasSt ph .coryli L. Overalt. 4· Acronicta O. leporina L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Maribo (Sønderup), Røgebølle Sø (Forf.) aceris L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen), Guldborgland (C. Larsen), Strandby Skole (Forf.). mcgacephala F. Knuthenborg (Magius), S(lkskøbing (Christensen), Ma- ribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). tridens Schiff. Overalt. psi L. Overalt. menyanthidis View. Bremersvold (Iversen), Høvænge Skov (Forf.). auricoma F. Kældskov (l versen og Forf.). euphorbiae F. Strandby Skole (Forf.). rumicis L. Maribo (Sønderup), Kældskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). 5. Craniophora Snell. ligustri F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 6. Agrotis O. strigula Th nbg. Fagersted (Forf.). janthina Esp. Knuthenborg (Magius), Kældskov (l versen), Sakskøbing (Christensen), Strandby Skole (Forf.). _fimbria L. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Iversen), V. Ulslev (Forf.). a11gur F. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Maribo (Søn­ derup), Sakskøbing (Christensen), Kældskov, Strandby Skole (Forf.) . . obscura Brahm. Bremersvold (l versen), Fejø, Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). _pronuba L. Overalt. . orbona Hufn . Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Sakskø­ bing_ (Christensen) . . comes Hb. Overalt. triangulum Hufn . Maribo, Sakskøbing (Sønderup), Kældskov (Forf.) . • baja F. Knuthenborg ( \fagius), Kældskov (l versen), Søh oh, Døde­ mose, Høvænge Skov (Forf.). 95 c-nigrum L. Overalt. stigmatica Hb. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen). xanthographa F. Overalt. umbrosa Hb . Knuthenborg (Magius), Sakskøbing, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.) rubi View. Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen og Petersen), Kældskov (Forf.) . brunnea F. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Maribo (Sønde­ rup), Fagersted (Forf.), Sakskøbing (Petersen). primu/ae Esp . Overalt. depuncta L. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Sønderup), Kældskov (Forf.). pieeta 'L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Bøtø (Sønde­ rup), Sakskøbing (Christensen), Strandby Skole (Forf.), Holme­ skov (Petersen). simulans Hufn . Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.), Holme­ skov (Petersen). putris L. Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). exclamationis L. Overalt. · cursoria Hufn. Knuthenborg (Magius), nigricans L. Knuthenborg (Vlagius), Sakskøbing (Sønderup), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen). tritici L. Strandby Skole, Handermelie (Forf.). obelisca Hb. Strandby Skole og Fejø (Forf.). corticea Hb. Holmeskov (Petersen). ypsilon Rott. Knuthenborg (Magius), Kælaskov (Iversen og Sønderup), Sakskøbing (Christensen og Petersen), Strandby Skole (Forf.). segetum Schiff. Overalt. saucia Hb. V. Ulslev (Forf.). vistigialis Rott. Handermelle, Billitze (Forf.). praecox L. Sandager (Forf.). prasina F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kældskov (Iver­ sen), Strandby Skole (Forf.) . occulta L. Kældskov (Iversen), Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønde­ rup), Høvænge Skov (Forf.). 7· Pachnobia Gn. rubricosa F. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Petersen), V. Ulslev (Forf.). leucographa Hb. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Christensen), Kæld­ skov (Forf.), Holmeskov (Petersen). 8. Charaeas Steph. graminis L. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Petersen), Kældskov, Strandby Skole (Forf.).

9· E p i n e u r o n i a R b l. popularis F. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Strandby Skole Forf.), Holmeskov (Petersen). cespitis F. Knuthenbo;g (Magius), Fejø (Forf.). 'o. M a m e s t r a H b. leueophaea View. Ulriksdals Skov, Kærstrup, Sløsse (Forf.). advena F. Engestofte, Strandby Skole· (Forf.). tineta Brahrn. Engestofte (Forf.). nebulosa Hufn . Knuthenborg (Magius), Bremersvold (J versen), Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christemen og Petersen), Kældskov (Forf.). brassicae L. Overalt. persieariae L. Overalt. oleraeea L. Overalt. genistae Bkh. Egholm Skov, Fagersted, Søholt, Høvænge Skov (Forf.). dissirni/is Kn och. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.) . tha/assina Rott. Strandby Skole (Forf.). contigua Vil/. Strandby Skole, Kældskov (Forf.). pisi L. Overalt. trifolii Rott. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.), Holme- skov (Petersen). glauea Hb. Høvænge Skov (Forf.). dentina Esp . Overalt. · reticulata Vil/. Knuthenborg (Magius), Fejø, Strandby Skole (Forf.). · serena F. Strandby Skole (Forf.). Sakskøbing (Petersen). 1 1. D i a n t h o e c i a B. nana Rott. Kældskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.) . eapsineola Hb. Bremersvold (l versen), Oreby, Strandby Skole (Forf.). eueubali Fuessl. Oreby, Strandby Skole (Forf.). earphophaga Bkh. Strandby Skole (Forf.). 12. Bombycia Stph. virninalis F. Kældskov, Høvænge Skov, Dødemose (Forf.). q. Miana Stph. ophiogramma Esp . Maribo (Sønderup). ILterosa Hw. Gedser (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). strigilis Cl. Overalt. bicoloria Vil/. Overalt. fatruneu/a Hh. Overalt. fa seiuneula Hw. Holmeskov (Petersen). 1 4· B r y o p h i l a T r. per/a F. Sakskøbing (Christensen), Hegningen (Petersen). 1 5 . Diloba B. eaeruleoeephala L. Overalt. 16. A p a m e a T r. testacea Hb. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). 17. Celaena Stph. matura Hufn . Knuthenborg (Magius). (Fortsat). Biologiske Meddelelser 1912. Af Hj. Ussing.

Alm. Rygsvømmer, Notaneeta glauca L., er me­ get hyppig i visse Grøfter, som gennemskærer Kongslon og Gudenaadalen ved Randers. Som bekendt overvintrer Arten, og jeg har konstateret Imagines Io. November, 1. December og under Isen i Januar Maaned. Livsvirksomheden er i denne Tid noget nedsat - dog ikke saa meget, som man skulde tænke sig ; thi Dyrerne svømmer ofte omkring, særlig Ineilem Planterne, og de graver sig næppe synderlig ned i Dyndet. Dette hidrører fra den Kendsgerning, at Planterne produce­ rer betydelig mere Ilt om Vinteren end om Sommeren, og man kan ofte, navnlig i klart Solskinsvejr, se en Mængde Luftblærer samle sig under Isen over det friske grønne Plan­ tetæppe. Denne Iagttagelse er iøvrigt ogsaa anstillet af Dr. Wesenberg-Lund*}, som mener, at selv om Luftblærerne utvivl­ somt er en Følge af Planternes Overproduktion af Ilt, kan det jo ogsaa tænkes, at Sumpgassen har nogen Andel deri. Hvor længe en saadan Luftproduktion under Isen vedvarer, foreligger der endnu ingen bestemte Undersøgelser over ; men at de overvintrede Dyr samler Luftforraad paa denne Maade, tør man nok anse for muligt**). I Forbindelse hermed næv­ ner jeg Resultatet af en Iagttagelse, jeg anstillede ved en lille Mose tæt ved Randers 9· Februar. Gennem et Hul i ben lykkedes det mig at faa min store Kætser ret godt rundt omkring mellem de Planter og Sivre­ ster, som endnu eksisterede. Til min Overraskelse udfoldede der sig et ikke nnge Dyreliv under den tykke Is. C o r i x a­ Arter fyldte godt i Nettet og svømmede livligt om. Unger saa vel som fuldt udviklede V a n d e d d e r k o p p e r (Argyro­ necta aquatica), Krebsdyr (Asellu� aquaticus), Agrion-Nym­ fer, Vandkær-Arter, 2 Vaarfluelaver. en Del lavere Orme, Mosesneglen (Limnæa ovata) og Skivesneglene, (Planorbis vortex) (alm.) samt Planorbis fontanus (sjældnere), og Ancy ­ lus lacustris forekom i Materialet. Alle disse forskellige Dyr

*) Ober die Respirationsverhii.ltnisse bei unter dem Eise iiberwin­ ternden luftatmenden Wasserinsekten besonders der Wasserkii.fer und Wasserwanzen." (Intern. Revue. Band !Il 1910-1 1). Det er blevet hævdet, at f. Eks. Corixa-Arterne skulde være i **) Stand til at kunne nyttiggøre noget af Vandets normale Beholdning af Ilt. J.-H. er overvintrede, og Mosen har dog været bundfrossen det me­ ste af Januar Maaned. Men tilbage til Rygsvømmeren. Sandsynligvis leverer No­ tonecta to Generationer aarlig, men dette er dog ikke fast­ siaaet med Bestemthed. Æggene lægges om Foraaret. Jeg fandt Æg 1 4. April og tog dem hjem til Klækning. 20. Mai slap Ungerne ud og svømmede straks rask omkring i Glasset. Æggene er bleg­ gule, ovale, 2 mm. Skallens Struktur er glat. Jeg har fu ndet Æg paa Krebseklo (Stratiotes aloides), men ogsaa paa svøm· mende Plantestumper, og de Æg, jeg har set, var anbragte ens, idet Dyret stikker dem paa tværs gjennem Plantekødet, saaledes at begge Poler rager frit ud til hver sin Side. Kun et enkelt Æg har jeg set indstukket i Planten, hvorfra i dette Tilfælde den ene Pol var synlig. Nogen bestemt Orden har jeg ikke iagttaget. Oftest er er Æggene anbragte i Rækker paa 3-4 Stykker, undertiden findes kun 1 Æg, men jeg har aldrig bemærket større Klum­ per afsatte i Planterne. Ved Larvens Klækning aabner Ægget sig fra den ene Pol og lige nc:d paa den halve Side. Den nyfødte Larve er 2 mm lang, ligner meget Imagines, men afviger ved Manglen af Vinger og ved Ryggens runde Fac;on. Da mine Iagttagelser og Notitser ikke stemtner ganske overens med tyske, skal jeg derfor her kortelig meddele, hvad , Die Siisswasserfauna Deutschlandsc siger om Notonecta : »Æggene lægges i Antal ordnede i en Skive, og Hunnen ind­ skyder hvert Æg indtil 2/3 Længde i Plantekødet, hvortil hun har forankret sig ved at bore sin Snabel ind i Planten. Efter ca. 14 Dage slipper Larven ud, og efter 3die Hudskifte ses først Anlæg til Vinger.« Som man ser, er Resultaterne lidt forskellige; men trods nogen Divergens stemmer Iagttagelserne dog paa et af Hoved­ punkterne, nemlig Maaden hvorpaa Ægget er anbragt i Plan­ tevævet

Hos en Art af Bugsvømmerne (Corixa), hvis Udvikling jeg paa samme Tid har undersøgt, foregaar Æglægningen paa en anden Maade. Æggene fandt jeg paa samme Lokalitet og samme Plante som Rygsvømmerens, 3. Juni, <·g Klækningen tog 1 1 Dage. Æggene er gule, runde med en lille Spids i den ene Pol og knap 1 mm store. De er anbragte frit udvendig paa Plantevævet, forankrede modsat den spidse Pol. Efter ældre Angivelser lægges mange Æg sammen dannende hele Kager; dette har jeg dog aldrig set, idet mine Fund 99 alle viser Æggene afsatte i spredt Orden, og jeg har f. Eks. kun fu ndet to sammen. 14. Juni slap Larven ud. Den maaler I mm og er ganske vandklar, mangler Vinger, men iøvrigt som hos Noteneeta lig de voksne. Æggets Struktur er glat, og de sidste Dage før Klækningen ses tydeligt Embryonets Øjne skinne igennem. Den tomme Skal sidder tilbage paa Planten og ligner en glasklar lille Perle. Spidsen er bevaret, da Bristningen foregaar nede paa Siden tæt ved Basis. Em­ bryonets Hoved vender derpaa nedad, og Baglemmerne opad mod Polspidsen. Coriza-Arterne overvintrer, men man er ikke ganske klar over, hvor mange Gener�tioner, der findes aarlig.

V a n d florflue n· (Sialis) er i o, som Entomologerne ved, ingen Flue, men et netvinget Insekt, som er almindeligt over· alt ved Vandløb, paa Siv, Pæle, Baade og lignende; et trægt Dyr, der ;:!tid holder sine Vinger taglagte i Hvilestillinger, og vistnok et Insekt, som de fleste Naturvenner, selv uden ento­ mologisk Kundskab, har set. Vi har i Grunden intet dansk Navn for dette Dyr. og jeg har tilladt mig at bruge oven­ staaende Betegnelse for det, ligesom jeg i sin Tid kaldte Osmylus fo r Vandmyreløven. Vor nulevende Sialis' Stamtræ gaar langt tilbage i Tiden ; ja den er muligvis direkte Ætling af Jordens ældst kendte fossile Insekter (Perm). I hine fj erne Tider optraadte Megaloptererne med anderledes talrige Arter end nu, og de havde samme amphibiotiske Tilværelse. Man mt>ner, at Gruppen i vor Tid kun udgør o,or % af Faunaen, hvorimod den i Tertiærtiden var oppe paa 0,05 % og i Trias paa 7,4 Ofo. Det er den Slags Dyr, man kalder Relikter, idet de jo fa ktisk er i Aftagen. Er Sialis- Slægten saaledes fattig paa Arter (2 i Danmark), er den navnlig for S. l u t a r I a's Vedkommende saare rig paa Individer, men hvor almindelig lmago end er, kaP vel de færreste sige, de har set Larven, og endnu færre kan frem­ vise Puppen. Larven lever i Dyndet, mest i stille eller langsomt flydende Vand, og ved Skrabning fa ar ma;} den ikke sjældent. Det er et stort Dyr (3 cm.) med kraftigt udviklet Hoved, Punktøjne og stærke Mandibler, korte Anten­ ner, 3 Pa r stærke Lemmer paa Thorax, hvorimod de 7 Ab­ dominalsegmenter hvert bærer et Par leddede, fintbehaarede og lange Gælletraade. Kroppen ender i en lang behaaret Hale­ traad. Hele Dyrets Ydre minder meget om en Billelarve. Naar nu Larven skal fo rpuppe sig, gaar den paa Land og borer sig ind i Bredden overfor Vandspejlet. Derfor er det saa sjæl- 100 dent at finde Puppen, og det blev da ogsaa for mit Vedkom­ mende en ren Tilfældighed. Jeg havde søgt i mange Aar ef­ ter dette Stadium og kendte det kun af en meget slet Afbild­ ning. Paa en Exkursion i Bidstrup Skovbæk efter Perlidelar­ ver 12. Mai fik jeg pludselig Øje paa en stor Sialis·Larve, som steg op fra Bækken, lige ved mig og arbejdede sig rask op ad Skrænten. Den borede sig ind i Brinken ca. 1/2 Meter over Vandflad�n. Nu fo rstod jeg jo, at dette Dyr havde til Hensigt at fo rvandle sig, og jeg tog det derfor hjem sammen med en Klump fugtig Jord og Mos fra Lokaliteten. Forvand­ lingens Forløb har jeg opnoteret saaledes : 14/6 indtog Larven en krum Stilling i sin Jordhule, var ellers livlig, men særlig urolig ved Lys. 15/5 og 17/5• Tilstanden uforandret. 19/5 Forvandlingen fuldbyrdet, Puppen udviklet. Jordhu­ len var ikke udforet med Spind. Arbejder livlig med. Thorax og Lemmerne, bider kraftigt fra sig og udfører Aandedræts­ bevægelser ved Svingninger af Bagkroppen. Larvehuden af Hoved og Thorax laa foran Puppen ; Bagkroppen synes ikke at undergaa H udskifte. kun svinder Gælletraadene bort tilli­ gerned den abdominale Spids. Øjnene er nu bleven Facet­ øjne, og Antennerne er lange ; 4 sækformede Vingeskeder. Hele Habitus er noget indkrummer, Længde I,5 cm. Hoved og Thorax er hvide, Bagkroppen brun. Da Puppehvilen kun varer nogle faa Dage, turde jeg ikke vente med Konservering af min Puppe, og det er altsaa efter dette Eksemplar, Beskri­ velsen er lavet. Imago lægger sine Æg udenfor Vandet paa Siv, Træstumper og Broer, og anbringer dem i store Kager. For det blotte Øje ser det hele ud som en brun Flade, men ved nærmere Eftersyn viser der sig talrige langagtige pallisa­ deformede Æg, o,o5 mm, som alle bærer en lille :::;pids i den frie Polende. Denne Spids stødes af ved Larvens Udslip­ ning; og jeg har iagttaget dette Moment her paa Gudenaa. De smaa nyfødte (knap I mm) vrimler da ud fra Æggeho­ ben, tumler imellem hverandre og arbejder energisk paa at naa ned i Vandet, hvor sikkert Masser bliver ædte op, inden de faar Tid til at skjule sig i Dyndet. ) Sialis' Tilværelse former sig i højeste Grad amphibiotisk. Æ� og Imagines er Solens Dyr, Larven graver i Dyndet paa Vandenes Bund, og Puppen skjuler sig i en fugtig Jordhule udenfor Vandet.

Efterskrift: Angaaende de spæde Unger af Notonecta og Corixa 101 fø rste Stadium fandt jeg det underligt, at Dyrene ikke søgte op til Overfladen for at forny Luftbeholdningen, men stadig holdt sig svømmende paa Bunden af Glasset. Vi ved jo, at disse Vandtæger besidder et aabent Trachesystem, og at de henter Luft til samme enten fra Overfladen (Notonecta) eller fra Luftblærer i Vandet (Corixa). Men hos Larverne i første og andet Hudskifte er Trachesystemet lukket og ude af Funk­ tion, hvorimod Aandedrættet fo regaar gjennem Huden. Først senere forandres dette, og Trachesystemet bliver aabent. Disse Iagttagelser er foretagne og beskrevne af Dr. Ha­ gemann ved Greifswald-Universitets-zoologiske-Institut*). Ligeledes oplyser samme Forfatter, at Corixa næppe har mere end en Generation aarlig, og han støtter sin Paastand paa følgende Iagttagelser. Overvintrede Imagines forplanter sig i April - Mai og dør derpaa 8-1 4 Dage efter. Ungerne voxer i samme Sommer 0p til Imagines for derpaa at over­ vintre. Dr. Hagemann· holdt levende Imagines i Akvarium om Vinteren og fodrede dem med Daphnier. Først om Foraaret indtraadte Parring. Februar 1913·

Fra Ekskursionen ved Aarhus Juni 1913. Af Kay Petersen.

Fra Ørnereden til Moesgaard falder Kysten stejlt af mod Aarhus-Bugten. Stranden bliver derfor smal. Somme Steder bestaar den mest af Sand, andre Steder af Grus og Sten, og der findes kun en enkelt Strandvold. Paa denne og lige bag den n e fandtes S t r a !l d k a a l (Crambe maritima L) 5predt, Bidende Stenurt (Sedum acre L.), i Mængde og Gaase­ p o s e n t i l (Potentilla anserina L.), hist og her samt nogle sølle faa G æ r d e-V a l m u e r (Papaver dubium L.), der havde forvildet sig ned fra Bakkerne. Gærde-Valmue er iøvrigt Eg­ nens herskende Art. K ø Il e-V a l m u e optræder kun sparsomt. H\·or en Smule Vand siver ud af Bakkerne, slemmer Ler ned og 9anner Smaasumpe bag Strandvolden. fandtes en frodig Plantevækst, der væsentlig bestod af R ø r g r æ s (Di­ gr�phis arundinacea L.), i sprængt med M a n na-S ø d g r æ s

*) Beitrage zur Kenntnis von Corixa (v. Johannes Hagemann) Abdruch aus den zoolog. jahrbiicbern, Ill B, H. III. 1910. 102 (Glyceria fluitans L.), S k o v-K o g l e a k s (Scirpus silvaticus L), Almindelig Star (Carex vulgaris Fr.), samt ved Ran­ den af Sumpene noget Hundegræs (Dactylis glomerata L.), og S l a a e n (Prunus spinosa L.), der i øvrigt ogsaa fyldte Kløfterne og hagede sig fa st hist og her paa Skrænterne. Disse eroderes af smaa bitte Vandløb, men stærkere vir­ ker dog Jordvandets Frysning om Vinteren. Heie Bøgetræer med store Klumper Ler i Rodnettet raser ned hver Vinter. Paa slige Steder findes der ikke stort andet Plantevækst, end hvad der følger med ned fra oven. Hvor Jorden imidlertid har fa aet Skraaning ·nok, trives en hel Vegetarion af den Slags Planter, som Bøgens Skygger tvinger ud mod Skovens Udkant : Foruden Slaaen fandtes Kvalkved (Viburnum opulus L.), Hunderose (Rosa canina L.), Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus L.), B u g t et K l ø v e r (Trifolium medium L.), med en hel Del Bastarder i Bestanden, S ø d b l a d e t A­ s t r a g e l (Astragalus glycyphyllus L.), G æ r d e V i k k e (Vicia sepium L.), G.u l F l a d b æ l g (Lathyrus pratensis L.), K r a t­ F l a d b æ l g (Lathyrus montanus Bernh,), og B u r r e-S n e r r e (Galium aparine L.). Plantevæksten i Bunden af Højskoven bærer tydeligt Præg af stærkere Frodighed end i Skovene længere inde mod Aarhus, hvis 6oooo Indbyggere har for megen Trang til at plukke Blomster, til at Bestanden ikke skulde faa Præg deraf. Selve Højskoven er en udpræget Bøgeskov, naturligvis isprængt lidt Eg hist og her og paa sine Steder forsynet med nogle Gran kulturer. En enkelt gammel A bi l d (Pyrus malus L.), blev fundet. H æ g (Prunus padus L.), fandtes i Krat paa fugtig Bund. S a n i k e l (Sanicula europaea L.), havde aabenbart været herskende paa den gode Bøgemuld først i Juni paa sine Ste­ der i Selskab med Uldhaaret Ranunkel (Ranunculus lanuginosus L.), Nu var det Skovgræsserne, der prægede Bundfloraen. Mest fremtrædende var M i l i e g r æ s (Mi!ium ef­ fus u m L.), En blomstret Flitteraks (Melica uniflora Retz.), og H u n d e g r æ s (Dactylis glomerata L.). Den sidste optraadte baade med violette og med gule Støvknapper. Spredt mellem Græsset, men alligevel almindeligt forekommende fandtes Skov-Star (Carex silvatica Huds.), og Haaret Frytle (Lu­ zula pilosa L.). Bundet til Bøgemulden fandtes S k o v s y r e [Surkløver], (Oxalis acetosella L.), R e d e ro d (Neottia nidus avis L.), Liden Vin-tergrøn(Pyrola minor L.), der pletvis var talrig, E n s i d i g V i n t e r g r ø n (Pyrola secunda L.), der i Modsætning til den førstnævnte var meget sjælden, men el­ lers voksede i de samme Facies, K n o l d e t B r u n r o d (Scro· 103 pbularia nodosa L.), S k o v-G alte t a n d_ (Stacbys paluster L.), navnlig i Tilslutning til Krat, S k o v m æ r k e (Asperula od o­ rata L.), A l m i n d e l i g G e d e b l a d (Lonicera periclymenum L.), R a p u n s e l (Pbyteuma spicatum L.), H a r e m a d (Lamp­ sana communis L.), S k o v-S a l a t (Lactuca muralis L.), G y l­ d e n r i s (Solidago virga aurea L.), samt i Skovbryn paa bøj og tør Bund S a n k t H a n s u r t (Sedum telepbium L.). Paa mere fugtig, men dog ikke moseagtig Bund bemær­ kedes B i d e n d e R a n u n k e l (Ranunculus acer L.), V a n d­ grenet Ranunkel (Ranunculus repens L.), Stinkende S.torkenæb (Geranium robertianum L.), Spring Balsa­ m i n e (l m patiens n o li tangere L.), S k o v- B i n g e l urt (Mer­ curialis perennis L.), Feber-Nellikerod (Geum urbanum L.), Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia L.), og Krybende Læbeløs (Ajuga reptan<> L.). l Vandhullerne fa ndtes foruden de samme Arter Star, der saas voksende i de vaade Skovmoser G u l S v æ r d l i Il i e (Iris pseudacorus L.), Katteh a l e (Lythrum salicaria L.), B i t­ rersød Natskygge (Solanum dukarnara L.), og Læge-Bal­ drian (Valeriana officinalis L.). Konvalmoren bød ikke paa meget. Der noteredes blot Lilliekonval (Convallaria majalis L.), og Majblomst (Maj­ anthemum bifolium L.). Paa moseagtig Bund fandtes A l m. Mangeløv (Aspidium filix mas L.), Smal finnet Mange­ l ø v (Aspidium filix fo emia L.), K æ r-M a n g e l ø v (Aspidium thelypteris), A l m. E n g e l s ø d (Polypodium vulgare L.), alle taatallige og temmelig spredte. Desuden voksede der paa nævnte Bund en Del kæmpemæssige Skov-Burrer (Lappa nemorosa Lg.), De maalte fulde 2 Meter i Højden. Endvidere Dunet Steffensurt (Circaea Jutetiana L.), og Spidsbla· det Steffensurt (Circaea intermedia Erh.). l de egentlige Skovmoser var A l m i n d e l i g M j ø d u r t (Spiraea ulmaria L.), sammen med Græsserne herskende Plante paa den fa ste Bund. Mere spredt stod H a m p a g t i g H j o r­ t e trøst (Eupatorium cannabinum L.), og S k o v-K v a n (Ange­ lica silvestris L.), og F i r b l a d (Paris qvadrifolia L.), samt S k o v-G ø g e l i Il i e (Piatanthera chloranta Curt.), fo rekom kun faatalligt. De gamle Tørvegrave var væsentlig opfyldt af Blære-Star (Carex vesicaria L.), Tosna biet Star (Carex rostrata With.), og G u l S v æ r d l i Il i e (Iris pseudacorus L.), i store Tuer. Nogle enkelte Kommenbladet Seline(Seli­ num carvifolia L.), pyntede op mellem de mange linieformede Blade, hvorim0d S p æ d P i n d s v i n e k n o p (Sparga niu m mini­ mum Fr.), ikke synede meget. L i d e n A n d e m a d {Lemna minor L.), dækkede delvis Vandfladen. og under den fandtes 104 en rig Flora af Tornfrøet Hornblad (Ceratophyllum de­ mersum L), A k s-T u s i n d b l a d (Myriophyllum spicatum L), Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris L.), og Vandrøllike (Hottonia palustris L.), der dog hævede sine Blomsterstande over Vandet. Skovengene var bedre for Entomologerne end for Bota­ nikerne, der blot noterede Ager-Padderokke (Equisetum arven se L.), B l ø d H e s t e g r æ s (Holcus mollis L.), F l ø j e l s­ g r æ s (Holcus lanatus L.), H j e r t e g r æ s (Briza media L.), Alm. Star (Carex vulgaris Fr.), Tyndakset Gøgeurt (Or­ chis masculus L.), G r æ s b l a d e t F l a d s t j e r n e (Stellari.a graminea L.), E n g-P r a g t s t j e r n e (Lychnis flos cuculi L.), Dag-Pragtstjerne (Lychnis diurna Fr.), Kornet Sten­ b r æ k (Saxifraga granulata L.), E n g-N e i l i k e r o d (Geum ri vaJe L.), R n g-T r o l d u r t (Pedicularis silvatica L.), E n g­ Forglemmigej (Myosotis palustris L.), og Bukkeblad (Menyanthes trifoliata L.). Langs Moesgaard A a voksede D a g-P r a g t s t j e r n e (Lych­ nis diurna Fr. fo rma expallens), med blegrøde Kroner. Paa · Engen lige ved voksede udelukkende den almindelige L. d i­ u r n a med mørkt rosenrøde Kroner. Desuden voksede der S k a v g r æ s (Equisetum hiernaJe L.) langs Aaen. I en græsklædt Skovlysning fa ndtes K a m g r æ s (Cynosu­ rus cristatus L.), og G u l a k s (Amhoxanthum odoratum L.), der begge er temmelig sjældne paa Egnen. Langs Vejene omkring Moesgaard forekom P r i k b I a d e t P e r i k o n (Hypericum perforatum L.), M u s e-V i k k e (Vicia cracca L.), Laadden Dueurt (Epilobium hirsutum L.), i en vaad Grøft, S k v a l d e r k a a l (Aegopodium podagraria L.), lige ved Gaarden, B j ø r n e k l o (Heracleum sphondylium L.), O k­ s e t u n g e ( Anchusa officinalis L.), B r u n e l I e (Brunella vul­ garis L.), K o r s k n a p (Glechoma hederacea L.), E n g-G e­ d e s k æ g (Tragopogon pratensis L.), U d s t r a k t K l ø v e r (Tri­ folium procumbens L.), S t j e r n e s k æ r m (Astrantia major L.), lige ved Gaarden, H u l s v ø b (Chaerophyllum ternul u m L.), og S t r a n d I ø g (Allium vineale L.), i Skovbrynet. Et smukt Bevis paa, hvilken Virkning JordP.ns Reaktion øver paa Plantelivet, saas paa en af Havremarkerne. A g e r­ s e n n e p (Sina pis arvensis), var mindst lige saa herskende som Havren selv, og F I erfarv e t Æ r e n p r i s (Veronica agre­ stis), fo rekom ogsaa i Antal. Begge Arter er udpræget sur­ bundsflyende. Havren led af Lys P l ets y g e og G u lsp i d s­ syg e, der begge to kun kommer til Udbrud, hvor Jorden har alkalisk Reaktion. Desuden var Bøgetræerne langs Markens Sider særdeles velbyggede og glatte i Barken, saadan som 105 de kun bliver paa en Jordbund, der indeholder Kalk og Ler. Bedre Udtryk for Jordbundens Reaktion viser Planterne kun sjældent.

Fortegnelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle. · (Macrolepidoptera).

(Fortsat). 18. H a d e n a S c h rk. porphyrea Esp . Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Sakskø­ bing (Christensen), Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Hol­ meskov (Petersen). adusta Esp . Maribo (Søflderup), Strandby Skole (Forf.). ochroleuca Esp . Bremersvold (l versen), Strandby Skole (Forf.). sordida Bkh. Kældskov (Forf.). monoglypha Hl:l{n . Overalt. lateritia Bufn . Kældskov (Iversen og Forf.). lithoxylea P. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). sublustris Esp . Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen). rurea F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kældskov (Iver­ sen ; Strandby Skole (Forf.) . . scolopacina Esp . Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.) Holmeskov (Petersen). basilinea F. Overalt. _gemina Bb. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). unanimis Tr. Strandby Skole (Forf.) . . secalis Bjerkander. Overalt. 19. Ammoconia Ld. caecimacula F. Dødemose, Høvænge Skov (Forf.). 20. Polia O. polymita L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup) V. Ulslev (Forf.). Holmeskov (Petersen). flavicincta F. Strandby Skole (Forf.). 2 1. D a s y p o l i a G n. templi Thnbg. Bandholm (Magius), V. Ulslev (Forf.).

22. B r a c h i o n y c h a H b . . sphinx Hufn . Bremersvold (Iversen), Knuthenborg (Magius), Maribo, Kældskov (Sønderup), Sakskøbing (Christensen, Petersen).

23. M iselia O . . oxyacanthae L. Overal t. 106

24. Dichania H b. aprilina L. Knuthenborg (Magius), Kældshov (Iversen), Holmeskov, (Christensen), Maribo (Søndt:rup), Høvænge Skov (Forf.). 25. Dryobota Ld. protta Bkh. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.).

26. Dipterygia Ste h. scabriuscula L. Høvænge Skov, Ulriksdals ::,kov (Forf.). Holmeskov (Petersen). 27. Hyppa Dup. rectilinea Esp. Kældskov (Forf.) . .28. Chloantha Gn. polyodon Cl. Strandby Skole (Forf.). 29. Trachea Hb. atriplicis L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen,) Maribo (Søn­ derup), Kældskov (Forf.). 30. Euplexia Stph. lucipara L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Høvænge Skov (Forf.) Holmeskov (Petersen). 3 1. B r o t o l o m i a L d. meticulosa L. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (f<'orf.). �2. Naenia Stph. typica L. Overalt. B. H e l o t r o p h a L d. leucostigma Hb. Bremersvold (Iversen), Knuthenborg (Magius). �4· H y d r o e c i a G n. nictitans Bkh. Knuthenborg (Magius) Bremersvold (Iversen), Bøtø (Sønderup), Kældskov (Forf.). micacea Esp . Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Bremersvold (Iversen), Kældskov (Forf.) Holmeskov (Petersen). 35· Gortyna Hb. ochracea Hb. Gedser (Sønderup), Bremersvold (Iversen), Kældskov (Forf.)· 36. Nonagri a O. cannae O. Kældskov (Iversen), Strognæs (Forf.). sparganii Esp . Strognæs (Forf.). typhae Th nbg. Overalt. 37· Coenobia Stph. rufa Hw. Dødemose (Sønderup). 38. Senta Stph. maritima Tausch. Dødemose (Forf.). 3 9· M e l i a n a C u r t. f/ammea Curt. Kæl d skov (Rye). . 107

40. T a p i n o s t o l a L d. e ly mi Tr. Gedser (Sønderup). fulva Hb. Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.).

41. Caiamia Hb. Iutosa Hb. Maribo (Sønderup). phragmitidis Hb. Knuthenborg (Magius). 42. Leucania H b. impudens Hb. Kældskov (Iversen). impura Hb. Maribo (Sønderup), Kældskov (l versen), Alsø , Dødemose (Forf.). pallens L. Overalt. obso/eta Hb. Dødemose (Forf.), Engestofte (Petersen). straminea Tr. Dødemose (Forf.). comma L. Kældskov, Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). conigera F. Overalt. lithargyria Esp . Knuthenborg (Magius,) Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Forf.). turca L. Høvænge Skov (Fort.). 4�· Grammesia Stph. trigrammica Hufn . Knuthenborg (Magius), Bremersvold(Iversen), Strandby Skole (F"orf.) Holmeskov (Petersen). 44· Caradrina O. quadripunctata F. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen) Strandby Skole (Forf.). respersa Hb. Kældskov (Iversen og Engelhart), Strandby Skole (Forf.). morpheus Hufrz . Maribo (Sønderup), Bremersvold (Iversen), Strandby Skole (Forf.). alsines Brahm. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). taraxaci Hb. Strandby Skole (Forf.). 45· Petilampa Auri v. arcuosa Hw. Overalt. 46. R u s i n a S t p h. umbratica Goeze. Knuthenborg (�agius), Bremersvold (Iversen), Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.) Holmeskov (Petersen). 47· Amphipyra O. tragopoginis L. Overalt. perflua F. Kældskov (Iversen). pyramidea L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Sakskø-­ bing (Christensen og Petersen), Maribo, Guldborg (Sønderup), Kældskov (Forf. ). 48. T a e n i o c a m p a G n. gothica L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (l versen), Kældskov (Forf.), Holmeshov (Petersen). miniosa F. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). 108 yu/ycrulenta Esp . Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen). yopuleti Tr. Holmeskov (Petersen). stabilis View. Overalt . .incerta Hufn . Overalt . . opima Hb. Dødemose, Strandby Skole (Forf.). gracilis F. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Pe­ tersen) . .mund a Esp . Guldborgland (C. Larsen), Dødemose (Forf.). 49· P a n o l i s H b. griseoyariegata Goeze. Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Forf.). 5o. D i c y c l a G n. oo L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen og Forf.). 5 l. C a l y m n i a H b. yyralina View. Strandby .Skole (Forf.). af finis L. Strandby Skole (Forf.). trapezina L. Overalt. p. Dyschorista Ld. fissipuncta Hw. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Kæld­ skov, Strandby Skole (Forf.). 53. P l a s t e n i s B. retusa 'L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.). subtusa F. Kældskov ilversen), Alstrup Skov (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 54· Orthosia O. Jota Cl. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.). macilenta Hb. Strandby Skole (Forf.). cireellaris Hufn . Overalt. he/yofa L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). pistacina F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Bremersvold (Iversen), Strandby Skole (Forf.), Holmfskov (Petersen). nitida F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Bremersvold (Iversen), Kældskøv (Forf.). litura L. Overalt. H· Xanthia O. citrago L. Strandby Skole (Forf.), Flatø (Dohlmann). aurago F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kældskov (Iver­ sen), Kærstrup (Forf.), Holmeskov (Petersen). lutea Strøm Kældskov (l versen), Dødemose, Strandby Skole (Forf.). (u/yago L. Sakskøbing (Christensen), Kældskov, Sandager (Forf.). 56. Orrhodia Hb. erythrocephala F. Kældskov (Forf.). Yaccinii L. Overalt. ruhiginea F. Knuthenborg (Magius), Næsgaard (Storskoven) (Esben Petersen), Guldborg (C. Larsen). 109

57. S c o p e l o s o m a C u r t. satellitia L. Overalt. 5 g_ X y l i n a T r. socia Rott. Strandby Skole, V. Ulslev (Forf.). fu rcifera Hufn . Kældskov, Strandby Skole (Forf.). ingrica H. S. Strandby Skole (Forf.). S9· Calocampa Stph. vetusta Hb. Næsgaard (Esben Petersen), Strandby Skole (Forf.). exoleta L. Knuthenborg (Magius), Vesterborg, Maribo (Sønderup), Saks­ købing (Christensen), Strandby Skole (P'orf.), Holmeskov (Pe­ tersen). solidagin is Hb. Knuthenborg (Magius) . 6o Xylocampa Gn. areola Esp . Knuthenberg (Magius). 61. C u c u Il i a S c h r k. prenanthis B. Sundby Storskov (Viale og Dohlmann). verbasci L. Sakskøbing (Christensen og Petersen). scrophulariae Capieux. Fagersted (Schlick), Strandby Skole (Forf.). ly chnitis Rbr. Sakskøbing (Christensen), Strandby Skole (Forf.). asteris Schiff. Overalt. umbratica L Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Christensen), Høvænge· Skov, Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). chamomillae Schiff. Knuthenborg (Magius), Hardenberg (Sønderup). artemisiae Hufn. Kældskov, Strandby Skole (Forf.). absinthii L. Strandby Skole (Forf.). argentea Hufn . Strandby Skole (Forf.). 6 2. A n a r t a H b. myrtil/ii L. Bøtø (Sønderup). 6 3. H e l i a c a H S. tenebrata Sc. Guldborgland (C. Larsen), Sakskøbing (Petersen), AaJ-. holm, Merritzskov, Egholm Skov (Forf.). 64. H e l i o t h i s O. dipsacea L. Søholt (Forf.), Rosenlund (Petersen). armigera Hb . Strandby Skole (Forf.).

6 5. P y r r h i a H b. umbra Hufn. Kældskov, Sandager (Forf.), Holmeskov (Petersen). 66. Thaipachares Ld. "paula Hb. Folehaven (Forf.). 67. Erastria O. uneu/a Cl. Bremersvold (Iversen), Dødemose, Egholm Skov (Forf.)� pusil/a View. Strandby Skole (Forf.). fasciana L. Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). 68. Rivula Gn. sericealis Sc. Overalt. 110

69. Prothyronia Hb. ·viridaria CL. Egholm Skov, Ulriksdals Skov (Forf.). 70. Scoliopteryx Germ. . libatrix L. Overalt. 71. Abrostola O . . triplasia L. K�ldskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). tripartita Hufn. Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). 72. Plusia O . . moneta F. Overalt. chry"sitis L. Overalt. festucae L. Bremersvold (l versen), Langesø (Buchmann), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen). _pulchrina Hw . Kældskov (Forf.). jota L. Knuthenborg (Magi!Js), Bremersvold (Iversen), Strandby Skole (Forf.). _gamma L. Overalt. n- Euclidia O. mi Cl. Knuthenborg (Magius), Alsø Skov, Oreby, Handermelle, Saks­ købing (Forf.), Holmeskov, Engestofte (Petersen). glyphica L. Knuthenborg (Magius), Egholm Skov (Forf.).

7 4· C a t o c a l a S c h r k. Jraxini L. Knuthenborg (Magius). m.pta L. Overalt. sponsa L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Guldborgland (C. Larsen). promissa Esp . Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Ryde (Duur­ loo). 7 5. L a s p e y r i a G e r m. flexu/a Schiff. Bremersvold (Iversen), Guldborgland (C. Larsen), Ulriks­ dals Skov (Forf.). 76. P a r a s c o t i a H b. Ju liginaria L. Kældskov (Forf.). 77· Zanclognatha Ld. tarsipennalis Tr. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). griseafis Hh. Bandholm, Knuthenborg (Sønderup), Kældskov (Forf.), Hegningen (Petersen). Vesterborg, Holmeskov (Sønderup), Kældskov (Forf.) emortualis Schiff. . 78. Peschipogon Hb. . barba/is Cl. Kældskov, Skaaningshave, Maribo (Sønderup), Søholt (Forf.). 79· B o m o l o c h a H b . .(ontis Th nbg. Engestofte, Egholm Skov (Forf.). So. H y p e n a S c h r k. _proboscidalis L. Overalt. III

rostralis L. Ø. U Islev, Kældskov, Strand by Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen).

Familie 16. Cymatophoridae. 1. H a b r o s y n e H b. derasa L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Sakskøbing (Christensen), Kældskov, Strandby Skole (Forf.). 2. Thyatira Hb. batis L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Maribo (Søn­ derup) Kældskov, Strandby Skole (Forf.). 3· Cymatophora Tr. or F. Bremersvold (Iversen), Bøtø (Sønderup), Kældskov (Forf.). duplaris L. Bremersvold (l versen), Kæl d skov. (Forf.). 4· P o l y p J o c a H b. diluta F. Kældskov (Iversen og Forf.). fiavicamis L. Handermelle, Høvænge Skov (Forf.). ridens F. Blands, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.).

Familie 17. Brephidae. 1. B rep hos O. L. Holeby (Sønderup) Holmeskov Musse (Petersen). parthenias _, nothum Hb. Knuthenborg (Magius), Sløsse, v, . Ulslev (Forf.).

Familie 18. Geometridae.

1. P s e u d o p t e r p n a H b. pruinata Hufn . Høvænge Skov (Forf.). 2. G e o m e t r a L. papillionaria L. Knuthenborg (Magius), Lysemose ·.(Sønderup), Kæld­ skov (Forf.). 3 . E u c h l o r i s H b. pustulara Hufn . Bremersvold (l versen), Guldborgland (C. Larsen).

4· T h a l e r a H b. fimbrialis Sc. Søholt (Forf.). putata L. Søholt (Forf.). lactea1ia L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Søholt (Forf.) Holmeskov (Petersen). 5· Hemithea Dup. strigata Miill. Guldborgland (C. Larsen), Fagersted, Kældskov (Forf. Holmeskov (Petersen). ·

6. Aci dalia Tr. similata Thnbg. Høvænge Skov (Forf.). muricata Hufn . Guldborgland (C. Larsen), Lyttesholm, V. Ulslev (Forf.). dimidiata Hujn . Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). I I 2

virgularia Hb. Kældskov, Dødemose (Forf.). pallicf.ata Bkh. Lungholm, Søholt (Forf.). straminata Tr. Bøtø (Sønderup). bisetata Hufn . Maribo (Sønderup), Dødemose, Kældskov, Lyttesholm (Forf.). humiliata Hufn . Guldborgland (C. Larsen). inornata Hw. Strandby Skole (Forf). aversata L. Knu�henborg (Magius), Maribo (Sønderup, Kældskov (Forf.) Hegninben, Holmeskov (Petersen). emarginata L. Maribo, Alstrup (Sønderup), Kældskov (Forf.). immorata L. Kældskov, (Petersen) Strandby Skole (Forf.), rubiginata Hujn. Gedser (Sønderup), Torrig Skov (Forf.). fu mata Stph. Engestofte (Forf.). remutaria Hb. Søholt (Forf.). immutata L. Dødemose, Kældskov (Forf.). strigilaria Hb. Gedser (Sønderup). ornata Sc. Knuthenborg (Magius), Egholm Skov, Oreby (Forf.).

7· Ephyra Dup. pendularia Cl. Kældskov (Forf.). annulata Schulze. Knuthenborg (Magius), Guldborgland (C. Larsen), Holmeskov (Petersen), Skaaningshave, Alstrup (Sønderup), Kæld­ skov (Forf.). porata F. Kældskov (Forf.). punctaria L. Knuthenborg (Magius), Maribo, Alstrup lSønderup), Kæld­ skov (Forf.). Iinearia Hb. Overalt. 8. T i m a n d r a D u p. amata L. Maribo (Sønderup), Brernersvold (Iversen), Guldborgland (C. Larsen), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen).

, 9· Lythria Hb. purpuraria L. Kældskov (Iversen), Søholt, Høvænge Skov (Forf.) .

1 o. O r t h o l i t h a H b. coarctata F. Krambitze (Forf.). plumbaria F. Torrig Skov (l<'orf.) . cervinata Schiff. �aribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). limitata Sc. Overalt. moeniata Sc. Billitze, Bunddragene (Forf.).

11 M esctype HS. virgata Rott. Syltholm (Sønderup). 12. Odezia B. atrata L. Overalt. 13. Lithostege Hb. fa rinatct Hufn . Rødby (Forf.).

14. Anaitis Dup. plagiata L. Strandby Skole (Forf.) . _Hatur�storisk Forening for Sjælland.

Foreningen foretog sin zden Ekskursion fo r 191 � den 28. og 29. Juni til Egnen omkring Skarrits:3. Der var 9 Del­ tagere, der samledes Lørdag Aften paa Hotel Skarritsø. Ved Mørkets Frembrud gik alle Deltagerne paa Sukkerlokning i Skoven omkring Søen. Dagen efter, om Søndagen, gik Turen i herligt Solskin gennem Skovene sydøst om Skarritsø over Delhoved, hvorfra der er en henrivende Udsigt over Søen. Fra Delhoved til Strids Mølle ved Hallebyaaen og senere til Rangle Mølle, en anden af den Række Vandmøller, der under Navn af •Kon­ gens Møllere er bekendt for deres smukke Beliggenhed langs Hallebyaaen. Efter en Afstikker til nogle høje Bak�er, hvor­ af nogle bedækket med Enebærkrat, andre nøgne, fortsattes fra Rangle Mølle langs Aaen gennem Bromølleskov til Bro­ mølle Kro, et herligt. idyllisk Sted i den østlige Udkant af de store Skove, der strække sig mellem Skarritsø og Tissø. Appe­ !iten havde da ved � Tiden naaet en fænomenal Højde og nødvendiggjorde en god Times Pause. Derefter gik nogle Del­ tagere paa Fluefa ngst i Aaen, andre drog tilbage mod Jyde­ rup gennem Skovstrækningerne omkring Gaarden Dønnecup Øst for Hovedlandevejen. Af S o m.m e r f u g l e toges om Aftenen dels paa Sukker­ lokning dels med Net kun almindeligere Arter (D i p h t e r y­ g i a s c a b r i u s c u l a, T r a c h e a a t r i p l i c i s, T h y a t i r

Larveudbyttet var ikke stort. Paa Eg bankedes 2 Eksempl. af P o l y p l o c a r i d e n s. Om Udbyttet af F l u e r meddeler Dyrlæge Axel Peter­ sen, Ringsted, følgende : For Fangst af Fluer var Vejret ikke heldigt paa Grund af rlen længe vedvarende Tørke, kun ved Skarritsø, Hallebyaa og en Bæk til denne toges en Del. Det bedste Fund var vel nok af C l i n o c e r a (U n derslægt : H e l e o­ d r o m i a) W e s m a e l i i M a c q. 3 -�. af hvilken der kun er taget en !j? for mange Aar siden af Schlick ved VeJle, end­ videre H e m e r o d r o m i a o r a t o r i a F a Il., T r i c h o p e z a l o n g i c o r n i s M e i g., O e d a l e a H o l m g r e n i Z e t t., O e d a­ l i a stigmatella Zett., Hilara pubipes Loew, H. aero­ n e t h a M i k. (ogsaa den mørke Varietet) samt A r g y r a a u ­ r i c o li i s M e i g. Om P J a n t e v æ k s t e n meddeler Assistent A. Fejlberg, Tystofte : Paa en høj, meget tør og stenet Bakke nær ved Rangle Mølle fandtes V u l p i a m y u r u s dannende Bestand paa hele Sydsiden af Bakken sammen med D u n e t H a v r e (A v e n a p u b e s c e n s), S a n d s k æ g (C o r y n e p h o­ r u s c a n e s c e n s) og U d s p æ r r et H a v r e (A i r o p s i s c a­ r y o p h y Il e a) ; medens de tre sidstnævnte ogsaa voksede paa Nordsiden fandtes, V u l p i a m. paa Nordsiden kun tæt ved Toppen af Bakken. Den gjorde her Indtryk af at være oprindelig vildtvoksende, hvad mig bekendt hidtil ikke er iagt· taget her i Landet. - Mellem Stenene paa et Dige nær Strids Mølle Haaret Star(Carex hirta); paa Vejkanten i Nær­ heden jævnlig Bjerg- Stenurt (S edum rupestre); paa et Engdrag nær Bromølle L o p p e-S t a r (C a r e x p u l i c a­ r i s) ; paa en Bakke ned mod Aaen ved Rangle Mølle dan­ nede B u g t e t K 1 ø v e r (T r i f o l i u m m e d i u m) tæt Be­ stand af en saa kraftig Vækst, at den naaede til Knæerne. Paa en Eng neden for Bakkerne fandtes T r e n e r v e t S n e r r e (G a l i u m b o r e a l e), F r ø s t j e r n e (T h a l i c t r u m fl a v um og m i n u s) ; i Skoven i Nærheden noteredes S k o v G ø g e l i Ili e (P l a t a n t h e r a c h l o r a n t a), Æ g b l a d e t F l i g­ l æ b e (L i s t e r a o v a t a) samt F i r e b l a d (P a r i s q u a­ d r i f o l i u s). I en Mose nær Bromølle K n i p p e a x e t S t a r (C arex pseudocyperus); i en Grøft Alm. Vandsennep (N a s t u r t i u m a m p h i b i u m). Ved Bromølle vakte den be­ kendte store og gamle T a x (T a x u s b a c c a t a) berettiget Opmærksomhed. I Skovene Øst for Landevejen fandtes store Skovenge hvor B l ø d H e s t e g r æ s (H o l c u s m o Ili s) var den do­ minereBde Græsart. l en gennem en af Engene gaaende ret bred Grøft fandtes en ualmindelig kraftig og tæt Bevoksning af BrøndL rse (N asturtium off icinale), Tykbla- I 1 5 d e t Æ r e n p r i s (V e r o n i c a b e c c a b u n g a) samt V a n d­ r ø Ili k e (H o t t o n i a p a l u s t r i s). Træt>rne, der indram­ mede Engene, var for største De en E g (Q u e r c u s p e d u n­ e u l a t a) ligesom de smaa Grupper eller enkelte Træer, der stod spredte rundt i Engene. I de højere Partier af Skoven herskede B ø g e n (F a g u s s i l v a t i c a) og her dannede E n­ blo m s t r e t F l i t t e r a k s (M e l i c a u n i flora) sammen med L u n d-F l a d s t j e r n e (S t e Ila r i a n e m o r u m) et tæt Tæppe i Bunden. Langs Vejkanten i Skoven fa ndte� jævnlig S k o v­ H u Il æ b e (E p i p a c t i s l a t i f o l i a), et enkelt Eksemplar af samme med grønne Blomster (E. v i r i d i f l o r a) ; endvidere paa samme Lokaliteter S k o v b y g (H o r d e u m s i l v.) og S i l d i g H e j r e (H e j r e s v i n g e 1-S c h e d o n u r u s s e r o t i­ m u s). Paa Vejen op til Jyderup saas en R o s e, der støt­ tede sig til en Gren, at blomstre i c. 9 Alens Højde. Den havde glinsende Blade og var mtst uden Torne - mulig R o s a l u c i d a. Ved Skarritsø nær Jyderup saas S t r a n d­ S a m e l (S a m o l u s V a l e r a n d i). Ruds Vedby, 23 Aug. 1913· C. Madsen.

Fra Ekskursionen til Grejsdalen og Jelling.

De af Jelling-Ekskursionens Deltagere, der særlig inter­ esserede sig for Botanik, havde i Hr. Seminarielærer Albert Jensen en aldeles udmærket Leder, der kendte Egnens Flora ud og ind, og som ikke blev træt af at paapege Floraens Ejendommeligheder. Da Jellingegnens Flora er en Blanding af Øst- og Vest­ jyllands, er den netop ret ejendommelig, og Ekskursionens Botanikere havde ikke Grund til at føle sig skuffede. Her er en Fortegnelse over nogle ikke helt almindelige Planter, der blev fu ndne paa Turen. K a m b r e g n e (Blechnum spicant), S k o v g r æ s (Equi­ setum hiemale), S t o r F r y t l e (Luzula silvatica), S k o v-K o g­ l e a k s (Scirpus silvaticus), S k o v-S v i n g e l (Festuca silvatica), H ø j S ø d g r æ s (Glyceria aquatica), T a n d b æ l g (Sieglingia decumbens), F i r b l a d (Paris quadrifolia), Æ g b l a d e t F l i g­ l æ b e (Listera ovata), B r e d b l a d e t H u Ilæ b e (Epipactis latifolia), G r a a Æ l (Alnus incana), A v n b ø g (Carpinus be­ tulus), S v a l e ·u r t (Chelidonium majus), S m u k P e r i k o n (Hypericum pulchrum). F r u e b æ r (Ru bus saxatilis), B i b e r- I I6 n e Il e (Poterium sanguisorba), S ø d b l a d e t A s t r a g e l (Astragalus glycyphyllus), S t i n k e n d e K r a g e k l o (Ononis arvensis), V a n d n a v l e (Hydrocotyle vulgaris), S t j æ r n e­ s k æ r m (Astrantia major), G i f t t y d e (Cicuta virosa), L id e n S o m m e r k o n v ·a l (Pi ro la mi nor), P e n g e b l. F r e d l ø s (Lysimachia nummularia), A l m. F r e d l ø s (Lysimachia vul­ garis), L u n d-F r e d l ø s (Lysimachia nemorum), N æ l d e­ S i l k e (Cuscuta europaea), R ø d t o p (Odontites ru bra), L i­ d e n B l æ r e r o d (Utricularia mi nor), A g e r-G a l t e t a n d (Stachys arvensis), B a r s v æ l g (Galeobdolon luteum), K r y­ bende Læbe·l øs (Ajuga reptans), Ensidig Klokke (Campanula rapunculoides), R a p u n t s e l (f'hyteuma spica. tum), K a a l t i d s e l (Circium oleraceum), F j e r e t K n o p u r t (Centaurea pseudophrygia), K n g l e b l o m s t r e t M u s e u r t (Filago germanica), G y l d e n r i s (Solidago virga aurea). J. B r u u n.

For Entomologernes Vedkommende toges en Række gode B i Ile r og V a a r f l u e r, over hvilke en Navneliste mulig­ vis senere vil blive offentliggjort, naar Materialet er blevet bestemt. Af S o m m e r f u g l e toges blandt andet følge!1de Ar­ ter: Trochilium apiforme i Antal paa Poppelstammer langs Landevejen ved Hørup og Jelling. A r g y n n i s p a l e s og H e s p e r i a c o m m a i en Mose i Jelling Skov. H e p i a­ lus hecta ved Riis. Zygæna trifolii fke Stedet i Grejs­ dalen. C h a r e a s g r a m i n i s nedbanket af Tidsler og A g r o­ t i s a u g u r taget ved Lokning, begge i Jelling Skov. C i d a­ r i a p i c a t a toges flere Steder, baade i Grejsdalen og i Jel- ling Skov. M. C a r t e n s.

Naturhistorisk Forening for Sjælland ..

Foreningen foretog d. I. Juni en særdeles vellykket Eks­ kursion i Roskildeegnen. Der var mødt 20 Deltagere, der samledes ved Havnen Kl. 9; paa Fodturen herned gjorde man det fø rste botanisk� Fund, nemlig Parietari a off icina­ l i s (Murnælde), paa et Gærde i Nærheden af >Trægaarden«. Derefter afsejledes pr. Motorbaad til Bognæs, den skovklædte Halvø, som ligger mellem Roskildefjordens 2 sydlige Grene. Halvøen bestaar af 2 Afdelinger, fo rbundne ved en smal Land- l l 7 . tange ; den vestlige Del (Vesterskoven) har stejle, kratbevok­ sede Skrænter ud imod Fjorden ; men Tiden var desværre for knap til at naa. disse Skrænter, der .sikkert er meget in­ teressante ; her vil altsaa være Stof til en ny Ekskursion ad Aare. Ekspeditionen landede ved Skovfogedboligen, som lig­ ger i den østlige Skov (Storskoven). Her begyndte Sommer­ fuglesamlerne straks deres Virksomhed i et .lille Stykke aa­ ben Egeskov, medens Botanikerne og enkelte Flue og Hvep· sesamlere spredte sig paa Strandbredden. Herfra gik Turen langs Halvøens Nordside med dens mange fremspringende »Hoveder• (Askehoved, Egehoved) ; Tilbageturen foregik langs Sydsiden, hvor der vokser en hel Del spredte Egetræer. Som­ merfuglemændene fik ikke megen Brug for Nettet, men desto mere for Paraplyen. Der ble• næsten udelukkende banket paa Eg, og Larveudbyttet var meget rigt. Foruden en Mængde almindelige Ting (Himera, Crocallis, Phigalia, Hibernia- og Tæniocampa Arter, Poecilocampa populi o. s. v.) nedbanke­ des 4 C a t o c a l a p r o m i s s a E s p., 1 · B i s t o n h i s p i d a­ r i u s F., 2 N o l a: s t r i g u l

n a r i a s e r p y Ili f o l i a og t r i n e r v i a (Sandvaaner) bit'v ogsaa fu ndne i Skoven. - Bognæs er fra gammel Tid kendt for sit rige Fugleliv; men da der ikke var Ornithologer med paa Turen, blev der ikke agtet synderligt derpaa. Skovfoged Jensen meddelte, at Ravn og Guldpirol havde ruget i Skoven, og at der fa ndtes Hejrereder i de gamle Træer paa Egehoved. Efter et lille Middagshvil i Skovfogdens Have sejlede Deltagerne over til Boserup; men Tiden var nu allerede saa langt fremrykket, at der kun kunde ofres ca. r 1/� Time paa denne smukke Skov, der er Roskildensernes yndede Sommer· udflugtssted. Fra en høj Skrænt fik man en smuk Udsigt over Fjorden med dens skovbevoksede Bredder og den lille Ø, Svi­ neholmen, der har en Dam i Midten og ved sin Form min­ der om en ringformig Koralø. - I Krattet langs Stranden blev der fundet Eksemplarer af C r a t æ g u s m o n o g y n a (Engriflet Hvidtjørn), A s t r a g a l u s d a n i c u s (Dansk Astra gel), A c t æ a s p i c a t a (Druemunke) og N e o t t i a n i d u s a v i s (Rederod). L o n i c e r a x y l o s t e u m (Gedeblad) vokser i Mængde som Underskov, og Entomologerne bankede en Del paa denne Plante, blandt andet for at finde Larver af P e r i · c a Ili a s y r i n g a r i a L. og L i m e n i t i s s i b y l l a L., som tidligere er taget her, men uden Resultat. En Del af Delta­ gerne tog nu med Motorbaaden til Roskilde, medens Resten gik op gennem Skoven til Boserup Pavillon ; paa Vejen blev der fundet flt>re Larver af D i c h o n i a a p r i l i n a L., og en enkelt Han af P a r n a s s i u s m n e m o s y n e L. blev taget med Net af Elektriker Sparre ; det var temmelig sent paa Da­ gen, ellers vilde der sikkert være fundet flere Stkr. af denne . Art, der i tidligere Aar er forekommet ret talrig paa denne Lokalitet. L. p. J e n s e n.

Foreningsmeddelelser.

Naturhistorisk Forening fo r Jylland. Paa Generalforsam­ lingen i Aarhus den 28. Juni d. A. vedtoges det at anvende 7 5 Kr. til Udvidelsen af Biblioteket og at udvide Ekskursionsfondet med 15 Kr. D'Herr. Lærer V. S. Knudsen og Trafikassistent Cartens genvalg­ . tes til Bestyrelsen, Seminarielærer Albert Jensen til Redaktionen ilg Lærer Astrup til Revisor.

Undersøgelse af vor Paddefauna. Medlemmerne bedes erin­ dre denne Undersøgelse og indsende Skemaer og Materiale nu i Ef­ teraaret. 119

Et godt Resultat af Undersøgelsen er jo betinget af mange og fyldige Oplysninger fra Jyllands forskellige Egne. J. K r. F i n d a l.

Fortegnelse over Bibliotekets Bøger. S p u l e r:S c h m e t­ t e r l i n g e E u r o p a s. (Stor- og Srnaasornrnerfugle) 3 Bind. l. og Il. Bind Tekst, III. Illustrationer. R e i t t e r : F a u n a G e r m a n i c a : K a f e r. 3 Bind. l. Bind : Løbebiller, Vandkalve o. v. s. Il. Bind : Rovbiller, Aadselbiller, Tor­ bister, Gødningebiller o. s. v. III. Bind ; Blødvinger, Srneldere, Ma­ . riehøns, Skyggebiller o. s. v. »F l o r a o g F a u n a« A a r g a n g e n e 1 8 9 9- 1 9 o 8. �N a­ t u r e n«, n o r s k n a t u r v i d e n s k a b e l i g t T i d s s k r. Aargan­ gene 1899-1 909. S e v e r i n P e t e r � e n ; D a n s k e A g a r i c a c e e r (Blad­ svampe), systernatisk ; 1. Bind. »T y s k L æ r e r f o r e n i n g f o r N a t u r k u n d s k a bcs Tid­ skrift. 1912-q. F a u n a G e r m a n i c a: S c h m e t t e r l i n g e 1. Hefte ; Dag­ somm erfugle. Med Hensyn til Nyanskaffelser vil der blive købt K o l t h o f f og J a g e r s k j o l d ; Nordens F o g l a r og rimeligvis S t u r m : D e u t s c h l a n d s F l o r a eller et andet større botanisk Værk. Udlaan sker ved Henvendelse til undertegnede Lærer C h r. C h r i s t i a n s e n. Pandrup St.

Naturhistorisk Forening for Sj ælland afholdt ordinær Ge­ neralforsamling 3 1. Maj 191 3 i Afholdshotellet, Roskilde. 1. Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det fore­ gaaende A ar. Der var foretaget 3 Ekskursioner (Tidsvilde-Tudse Næs­ Køge) og Medlemmerne havde faaet Flora og Fauna som Medlems­ blad. Der var 70 Medlemmer i Foreningen. 2. Formanden aflagde i Kassererens Fraværelse Regnskabet. Det vedtoges at gøre Kalenderaaret til Regnskabsaar. Decharge blev enstemmigt givet. 3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer. Efter Lodtrækning afgik Koch og Lund. Lærer Lund, Holbæk, genvalgtes enstemmigt; des­ uden valgtes Lærer Læssøe-Engberg, Køge, (Kasserer). 4· Valg af 2 Revisorer. Stud. theol. Skat Hoffrneyer genvalg­ tes ; Proprietær H. Weis valgtes i Stedet for Læssøe-Engberg, der · var indtraadt i Bestyrelsen. 5. Der førtes nogen Forhandling om de Hæfter af fo rskellige Tidsskriiter, der stod til Foreningens Raadighed. Medlemmerne vil kunne faa dem til Laans ved Henvendelse til Lærer J. P. C. Jensen, Villa Jelrna, Kallundborg, naar Porto vedlægges. P. B. V. L. P. Jensen. 120

Regnskab fo r »Naturhistorisk Forening for Sj ælland� 1912. l n d t æ g t: Medlemsbidrag a 1 Kr. fra 1 2 Medlemmer . • 12 Kr. » a » » 51 » . l 53 « 165 Kr. Udgift:

Ka�sererens Udgifter ...... 2 1 Kr. 8o Øre Formandens » ...... • . . . . • . 3 » 70 » Regninger fra Tortzens Bogtrykkeri, Kailundborg . . 1 3 » 7 5 » Regning fra »Naturh. Foren. for Jylland« (Medlemsb.) 113 40 » Beholdning ...... • ...... 12 » H » 1---;--65----,-; Kr,.--...:....:...... ".-. oo Øre-

L. P. J e n s e n. J. P. C. J e n s e n. C. M a d s e n. P. J. L u n d. Gennemset og befundet i Overensstemmelse med Bilag og Be­ holdning. L æ s s ø e E n g b e r g.. S k a t H o f f m e y e r. Ef�er Regnskabets Afslutning er indkommet 3 Restancer, ialt 9 Kr., som føres til Indtægt paa næste Aars Regnskab. L. P. J e n s e n . •

Fra lnsektverdenen.

Den 5· Juni opdagede jeg paa en Bøgestub i Skoven ved Friheden en stor Snyltehveps i Færd med at lægge Æg. Bø­ gestubben var forholdsvis frisk, i alt Fald ikke trøsket paa det Sted, hvor Snyltehvepsen sad. Efter at den havde rejst Bagkroppen i Vejret og rettet Brodden mod Stubbens Ved, som den første Figur viser, drej­ ede den sig en Tid rundt, medens Følehornene hele Tiden !"!urtigt ·vibrerende slog mod Træet. Endelig begyndte den at bore Brodden ned, og Skeden bøjedes ud i en Bue, indtil den svippede op, saaledes som Fig. 2 og 3 viser. Den borede nu Brodden ned i hele dens Længde, trak den lidt op og sænkede den ned igen. Da dette havde gentaget sig flere Gange, trak den Brodden helt op ·og indskedede den og be­ lavede sig paa at flyve bort, men havnede saa i min Gift­ flaske. Søndagen efter (d. 8. Juni) Iaante jeg et Stemmejern og 121

gik ud i Skoven igen for at se, om jeg kunde finde den Larve, som Snyltevepsen havde forsøgt at lægge Æg i. Da jeg ved Hjælp af Stemmejernet var kommet lidt over 1 cm. ned i Veddet, stødte jeg paa en lodret Larvegang ca. 5 cm. Jang og i Gangen en Puppe af en Træbuk. Puppen sad i

l 1 - -

Bunden af Larvegangen, og Afstanden fra Stubbens Over­ flade til Puppen har været mindst 4 cm., og da Snyltehvep­ sens Brod kun maaler 3. 5 cm., har den ikke kunnet naa Pup­ pen ; men maaske var det en Larve den 5 ., der saa i Tiden fra den 5. til den 8. har forpuppet sig. Aarhus. J. Joh. Christensen Lund.

Smaatræk fra Dyrenes Verden.

S v a l e r n e s K l o g s k a b. En stor Savklinge var lagt op paa et Par Søm paa Siden af en Bjælke. Et Svalepar maa have fu ndet Rummet mellem Loftet og Savklingen godt egnet til Kedeplads ; i hvert Fald anbragte de deres Rede der. Førend de gik i Gang med Redebygningen, udførte de imidlertid flere Arbejder, som vidner om deres Klogskab. Savtænderne vendte udad og maa have forekommet 122

Svalerne fa rlige for de eventuelt� Unger ; thi de klinede dem alle omhyggeligt til, og ikke nok med det, men lidt indenfor Tænderne anbragte de en lille Vold langs hele Bladet, saa Ungerne, da de var store nok til at forlade Reden, havde en udmærket Tumleplads paa Savbladet. Selve Reden anbragte Svalerne lige over det ene Søm.

S p u r v e n e s G r a a d i g h e d - eller maaske snarere Uforsagt­ hed. En Mus løb hen over en Gaardsplads. Pludselig styrtede en Graaspurv sig ned over den, greb fat i den med Næb og Klør og bearbejdede den saa voldsomt med Vingerne, at Musen kun kom gan­ ske langsomt af Sted. Spurven baksede med den i ca. 1 Minut, men saa forsvandt de begge bag en M ur. Om Spurven har haft et Regn­ skab at opgøre med Musen, eller om det virkeligt har været dens Hensigt at optræde som Rovfugl, tør jeg ikke udtale mig om.

Det fortælles om Slangerne, at de ved at stirre paa en Fugl kan fa a dem til at falde ned fra et Træ, og at de ofte benytter denne Fremgangsmaade fo r at skaffe sig Bytte. At ogsaa Katten benytter sig af denne Fangstmetode, turde maa­ ske være mindre bekendt ; men fø lgende Iagttagelse viser, at den i hvert Fald er i Stand til at gøre det. Jeg saa en Kat sidde urider et stort Træ og stirre uafbrudt op i det. Nysgerrig efter at erfare, hvad det var, den stirrede paa, nærmede jeg mig forsigtigt og fik da Øje paa en Gulspurv, som sad i Toppen af Træet og sang. Engang imellem saa den ned paa Kat­ ten, men tog saa fat paa sin Sang igen, men - syntes det mig i hvert Fald - paa en lidt febrilsk Maade. Efterhaanden blev den mere uro­ lig, saa oftere ned paa Katten, rejste Fjerene, sang, men kun afbrudte Strofer, gjorde sig tynd, rejste Fjer igen, holdt helt op med at synge og saa nu næsten uafbrudt paa Katten. Pludselig faldt den som død ned fra Grenen og naaede næppe Jorden, før Katteu havde sine Klør og Tænder i den. H vad kan nu det være, som bevirker, at Fugle, som saaledes er Genstand for en Kats Stir ren, fuldstændigt »taber Hovedet« ? Er det Hypnotiseiing, Lammelse i Nervesystemet eller er det Skræk ? V. S. K n u d s e n.

Om Forekomsten af nogle · danske Frøer og Tudser.

I Fjor skrev jeg her i Tidsskriftet lidt om den Mængde af lige udviklede Strandtudser (B u f o c a l a m i t a), der i juli­ August fandtes her ved Sanatoriet ; maaske det kunde inter­ essere en og anden at høre, hvad der der var bleven af J 2 3 alle disse Dyr. De er saa bleven til nogenlunde store Strand­ tudser, og selv om der ikke findes l fo r hvert 100, man saa ifjor, saa kan man dog hver Aften gaa ud og finde ad­ skillige rundtom i Køkkenhaven og Parken, ofte oppe om­ kring Bygningerne. De adskiller sig ved første Øjekast fra andre Tudser, af hvilke her ogsaa findesnok, ved den hvide Rygstribe og deres museagtige Bevægelser. Men smaa Strand­ tudser som ifjor findes der ingen af; hvorledes hænger dette sammen ? Yngler Tudserne ikke ligeligt hvert Aar, har man Tudseaar, som man har Museaar ? En Dag i Maj saa jeg i Sanatoriets Kælder en lille Frø ; heri var nu ikke noget mærkeligt, men den overraskede mig ved sin overordentlige Dygtighed i at springe. jeg tog den til nærmere Undersøgelse, og det viste sig at være et lille Eksemplar af den sjældne Springfrø (R a n a a g i l i s). Midt i Juli var jeg paa den lille Ø. Egholm i Storebælt og kørte herfra en Tur over Agersø. Direktør Rubow, hvem jeg besøgte, fo rtalte, at der paa er bestemt Sted paa Øen skulde findes Klokkefrøer (B o m b i n a t o r i g n e u s). Vi kørte ned til Steder og stod af. Ved en lille Dam saa jeg efter de omtalte Dyr, og den var fuld af dem. Et Par Stykker tog jeg med ; den var førsøgt indført paa Egholm, men havde ikke villet trives der; i en Dam paa Egholm fa ndtes iøv­ rigt nogle kæmpemæssige Eksemplarer af Den grønne Frø (R ana esculenta). jeg prøvede at fa nge nogle, men de var mig for hurtige i Vendingen ; der er iøvrigt nok af dem her omkring Sanatoriet ; ogsaa paa Arvernakø, Syd for Fyn, har jeg set dem ; medens jeg stod og iagttog dem i en Dam, kom en Dreng og spurgte, om det var Peder Oxefrøer, vi saa efter, fo r dem var der i en Dam inde paa Marken. Jeg havde imidlertid ikke Lejlighed til at forvisse mig om, hvorvidt dette ogsaa passede. Sanatoriet ved Nakkebøllefjord 22. August 1913. O. H elms.

Mindre Meddelelser.

Plusia c-aureum Knoch. I A. Kløckers "Natsommer­ fugle Il." skrives om denne Art : "Forekomsten her i Lan­ det er rent tilfældigt, og den er rimeligvis indført", hvor­ efter det meddeles, at den er fundet som Larve ved Odense, 12-f

Køge og Holbæk. Allerede dette, at den er funden som Larve paa tre langt fra hinanden liggende Steder. tyder paa, .at dens Forekomst ikke just er saa aldeles tilfældig j og jeg mener, at den ikke med større Ret end en hvilkensomhelst .anden af vore sjældnere Sommerfugle kan betegnes som "indført," men har fuld Borgerret i Landet. Det er vel endog sandsynligt, at den er ret udbredt, men at Sommer­ fuglesamlerne ikke hidtil har været opmærksomme paa at undersøge dens N æringsplanter. Den lever paa Thalictrum og Aquilegia i Maj - Juni, helst paa skyggefulde Steder, -og sidder gerne paa Bladenes Underside. Man finder den bedst ved at lægge Mærke til de gnavede Blade og deref­ ter vende Blad fo r Blad, uden Hjælp af Ketcher eller Pa­ raply. Selv har jeg i Aar fundet 15 Eksemplarer af disse meget smukke, grøn- og hvidbrogede, stærkt puklede Lar­ ver ved Sydsiden af Køge Aas paa den der vildtvoksende Thalictrum flavum j desværre var de stukne af Snyltere paa ·et Par Strk. nær. Dr. C. Madsen, Ruds Vedby, meddeler mig, at han ligeledes har taget nogle Eksemplarer paa samme Plante. -- Sommerfuglen anser jeg for den smukkeste af alle vore Plusia-Arter. L. P. j e n s e n.

Plusia c-aureum Knoch. Om denne meget smukke Guldugle, der fø rst fo r nogle Aar siden er taget i Odense ·Og senere i Løbet af det sidste Aarstid gentagne Gange ved Køge (Sparre, L. P. Jensen), meddeler Kløeker i sit Værk, .at dens Forekomst her i Landet er rent tilfældig og at den rimeligvis er indført. H vis det sidste er Tilfældet maa den i hvert Fald nu have god Bogerret her i Landet. Under­ tegnede har i Omegnen af Ruds Vedby i Juni d. A taget .5 -Larver, deraf 2 i Conradineslyst Skov d. 4 Juni og 3 i Vedby Skov d. 10. J u ni j begge Steder paa Gul Frøstjerne {T hal ictrum flavum), hvor Planten voksede paa stærk sumpet Grund i Halvskygge. Alle 5 Larver har givet smukke Imagines i første Halvdel af juli. Ruds Vedby. C. M a d s e n.

Snyltefluens Æglægning. Som bekendt er det en af de :største Ærgelser, der kan møde en Sommerfuglesamler, naar han efter en omhyggelig og møjsommelig Klækning af en sjælden Larve som Resultat af sin Møje faar en eller an­ ·den Snyltehveps eller Snylteflue. Medens Snyltehvepsen med sin Læggebraad gennemstikker Sommefuglelarvens Over­ hud og anbringer Ægget under denne, altsaa i selve Værtdy­ rets Legeme (Larven er "stukken"), anbringer Snyltefluen 125 sine Æg paa Larvens Overhud eller imellem Larvens Haar, hvortil Ægget klistrer sig meget fast, idet Kitinskallen efter Æglægningen størkner. Det gælder aabenbart for Fluen om,. at faa Æggene i saa intim Berøring med Larvens Hud som muligt, saaledes at der ved Flueæggets Udklækning bydes. den unge Fluelarve saa gunstige Betingelser som muligt for straks at bore sig gennem Sommerfuglelarvens Overhud for ar fortsætte sit Snylreliv i dens Indre. Flueægget klæber saa fa st til Larven, at det som Regel ikke lykkes med en Pincet at fj ærne Ægget uden samtidig at beskadige Larvens. Overhud. jeg har oftere undret mig over hyppigst at finde disse Flueæg anbragte paa Sommerfuglelarven pmkring dens. Hovede, og ved en lagtragelse i Fjor opdagede jeg Aarsa­ gen til dette Forhold. Paa en Gren af et Frugttræ i Haven sad en Larve af Ringspinderen (Malacosoma neustria} og foran denne med Hovedet vendt mod Larvens Hoved i l a 2 ctm's. Afstand derfra s::�d en Snylteflue lidt større end den alm. Stueflue. Larven havde en instinktmæssig For­ nemmelse af den Fare, der truede, og gjorde stadig stærke· Kast med Hovedet og Kroppen til Siderne. Pludselig i et Øjeblik, da Larven forholdt sig rolig, avancerede Fluen frem i et a to Sær, men da Larven i det samme begyndte at røre paa sig, retirerede Angriberen i et Par Sær tilbage til sin forrige Stilling, hvor den atter lurede paa bedre Lejlighed. Denne kom endelig. I et nu var Fluen atter fremme og idet den vedligeholdt Stillingen med Hovedet mod Larvens Ho­ ved, bøjede den Bagkroppen ind under sig frem mellem Brystet og Benene, og idet Bagkropsleddene straktes saa stærkt som muligt, og Ægrører samtidig skødes frem, lykke­ des det den med en lynsnar Bevægelse at aflægge et Æg paa Siden af Larven lige bag ved Hovedet. U middelbart derefter trak den sig tilbage til sin fo rrige Angrebsstilling. I Løbet af ca. IO Minutter fik Fluen aflagt 3 Æg efter en Del forgæves Forsøg. Formentlig var dens Hverv da fuld­ endt til dens Tilfredshed, thi derefter fløj den bort, og Lar- ven fik Fred - fo reløbig. C. M a d s e n.

Et Par Sommerfuglelarver paa Gul Snerre (G a l i u m v e­ rum). Snerresværmeren (D eilephila galii) angives i Almindelighed at optræde sjælrtnere i de senere Aar. I Fjor sidst i August erhvervede jeg for første Gang en Larve fra Omegnen af Ruds Vedby. Desværre fik jeg ikke den Gang Lejlighed til nøjere U odersøgeise paa Findestedet. Men da jeg altsaa var klar over, at den fandtes her paa Egnen, har· jeg i Aar i August systematisk afsøgt Larvens Foderplante� 126

Gul Snerre. Til min Overraskelse synes Larven her at være ret almindelig, idet jeg uden større Besvær har taget den i ·en Del Eksemplarer paa forskellige Steder i Omegnen af Ruds Vedby. Den unge Larve kætses let, idet den ofte sid­ der i Blomsterstandene. Den er grøn med en svagt udtalt hvid Ryglinie, tydelig gullighvid Rygsidelinie og Sidelinie. Først ved 2. eller 3. Hudskifte kommer de karakteristiske runde, gule eller røde Pletter i Rygsidelinien frem.

Snerremaaleren (Larentia cucullata). For et Par Aar siden tog jeg tilfældig ved Kætsning i en Grusgrav et Par Eksemplarer af den smukke Maalerlarve til Larentia cucul­ lata. Larven, der sidder paa de gule Blomsterstande, er ny­ delig mørkegrøn med brede gule Striber (ligner i Farve me­ get den grønne Larve til Ærteuglen (Mamestra pisi). Da ingen af mine Sommerfuglevenner havde taget Larven eller Sommerfuglen, ansaa jeg den for et godt Fund. Ved nøjere Afsøgelse af Gul Snerre saavel her som andre Steder paa Sjælland, har det imidlertid vist sig, at den er ret almindelig. C. M adsen.

Sj ælden Sommerfugl. En Hun af Endrornis versicolora L. er tagen 7. Maj i Aar paa min Veranda. Hr. Lærer Søn­ .derup, Maribo, har fa aet Eksemplarer til sin Samling. Slagelse i juni 1913. Henriksen.

Fund af Vaarfluer Som Deltager i den jydske Fore­ nings Ekskursioner til Moesgaard Skov og til Aakjær tilla­ der jeg mig at give nogle faa Oplysninger om Fund af Vaar­ :fl uer fra disse to Lokaliteter. I Moesgaard Skov tog jeg en c! af den ret sjældne Agapetus comatus. Ved Aakjær var Phryganea rninor meget talrig paa Bøgestammer. Samme­ steds tog jeg 2 � af Silo pallipes og 2 c! af Tinodes palli­ .dula. Det er fø rste Fund fra Jylland af sidstnævnte Art. Men det bedste Udbytte, jeg havde, var l c! af Agapetus lani­ ger Piet., der altsaa fø rste Gang blev funder i Danmark, og hvis hidtil kendte nordligste Findesred har været Rhinpro- vinsen. I Aakjær Skov tog jeg ogsaa en c! af Serieostarna yersonatum, hvis højre Forvinge var halv saa sror som ven­ stre, og som fuldstændig manglede højre Bagvinge. E s b e n P e t e r s e n.

Meget sj ælden Sommerfugl. Den 5. juni d. A. tog jeg ved Svinkløv et Eksemplar af den for Danmark meget .sjældne SomQlerfugl Aretia aulica L. Den skal efter Strøm 127 ikke være fundet andre Steder i Danmark end i Ulstrup ved Langaa, hvor Larven for flere Aar siden et enkelt Aar var almindelig, altsaa er det første Gang, den er taget som lmago her i Landet. Chr. Christiansen.

Nye Findesteder fo r Argynnis pales og Lycæna optilete. Den 22. Juni tog jeg ved Madum Sø flere Eksemplarer af A. pales og to Eksempl. af L. optilete. Jeg har ligeledes ta­ get er Eksempl. af Hepialus fusconebulosus De Geer i Lundergaards Mose Sydvest for Pandrup ; et ejendommeligt Findested for denne Art, der ellers har hjemme i bakkede Skovegne, og der er vist næppe nogen Egn i Danmark, som er saa bakke- og skovløs som VestvendsysseL Et Par gode Maalere har jeg ogsaa her fra Egnen nem­ lig Acidalia muricata Hufn . fra Ulveskoven og Mesotype -virgata Rott. fra Blokhus Klitter. Chr. Christiansen.

Sj ældnere Biller fra VestvendsysseL Af sjældne Biller har jeg i Pandrup og nærmeste Omegn taget følgende : Dy­ :tiscus punctulatus F. i Pandrup Gadekær. Enochrus bicolor Payk. under Opskyl ved Rye Aa. Et morsomt Held ople­ vede jeg i Foraaret, idet jeg d. B0/4 tog et Eksemplar af Meloe violaceus Marsh. Den 5/5 vilde jeg ud paa samme Sted for om muligt at fange fl ere, men i Stedet for fik jeg ·et Ekspl. af Meloe variegatus Don. Nu fik jeg Blod paa Tanden, og den 10/5 mødte jeg paa samme Plads for at fange flere, men i Stedet fo r de to foran nævnte Arter, tog jeg den tredie sjældne Meloeart nemlig Meloe brevicollis Pz. Altsaa vore tre sjældneste Oliebillearter i tre paa hinanden følgende Ekskursioner. Fra Blokhus Klit har jeg to Ekspl. af Cteniopus sul­ yhureus og flere Ekspl. af Malachius marginellus. C h r. C h ris ti a n sen.

Fra Insekternes Liv. En Eftermiddag først i August d. A blev jeg Vidne til et ejendommeligt Træk hos en Larve .af Locusta viridissima, den store grønne Løvgræshoppe, -der er meget almindelig i de østlige Egne af Danmark. Lar­ ·ven, en �. havde kun et Hudskifte at gennemgaa, inden den ·naaede Imagostadiet. Den sad paa den øverste Ende af en :Stængel af S v i n e m æ l k med Hovedet i Højde med en ny­ :Iig afblomstret Kurv, hvis Kurvdække paa sædvanlig Maade .havde lukket sig sammen i Toppen. Da jeg fik Øje paa Larven, havde den faaet alle de Kurvdækblade, der vendte imod den selv, fjernet, og den var i Færd med at faa den fine, haarfo rmede Fnok væk. Dette Arbejde voldte den stort Besvær, thi hver Gang den havde taget en Mundfuld, som den lod falde, maatte Munden renses for de fine Fnokhaar, der blev hængende ved, og Palperne var i det Øjemed i rask Bevægelse. Den var ufortrøden i sit Arbejde og fik i Løber af l O a 15 Minutter gjo::t et godt Indhug ind i Kur­ ven. jeg sad stadig i den Tro, at den vilde have fa t i de bløde Frugter, som efterhaanden kom til Syne, alt eftersom Fnokken fjernedes, og jeg kunde ikke fo rstaa, hvorfor den ikke begyndte at tage for sig af Retterne. Men jeg fik snart en Løsning paa Gaaden ; thi pludselig halede den en ret stor, hvid Maddike frem, der havde ædt sig ned mellem frugterne, og gav sig til ar æde den med øjensynlig Velbe­ hag. Da dette var besørget kilede den igen paa med at fjerne Fnok. Nu kunde jeg desværre ikke fortsætte som Tilskuer længere. j eg tog derfor Blomsterkurven og kunde let linde det Sted, hvor Maddiken havde siddet, idet Frugterne var fo rtærede. Forsigtigt plukkede jeg Resten af Fnokken bort for at fa a at se, om der muligvis skulde være flere Maddi­ ker. Og ganske rigtigt; endnu fa ndtes een, og saa vidt jeg kunde se, en Fluemaddike. Hvorledes kunde denne Græshoppelarve vide, at der sad fede Fluemaddiker· inde i den Jukkede Kurv ? Esben Petersen.

Rettelse. I Erik Br. Hoffmeyers Liste over sjældnere Insekter (Side 47) staar bl. a. Pterostichus angustatus og Anchomenus Krynickii anførte. De Eksemplarer, E. B. H. har sendt mig, og som er etiketterede med ovenstaaende Navne, er henholdsvis Pterostichus oblongopunctatus og . Anchomenus angusticollis, der begge er ret almindelige. For­ haabentlig er der ikke flere Fejlbestemmelser i Listen. A. C. j ensen-Haarup.

Nye Medlemmer: 92. Bibliotekar Mørk-Hansen, Riis Skov, Aarhus. 93· Lærerinde Frk. Hulda Petersen, Museumsgade, Aarhus. 94·· Cand. jur. O. Bisgaard, Silkeborg.

Fra Redaktionen : Der vil udkomme endnu et Hefte af �Flora og Fauna« i 1913. 129

Underup-Vestbirkegnen ved Horsens. Af K. Wiinstedt.

Den store Løghøj eller Løvhøj Mose, der ligger lige nord for Horsens Tugthus, og som Statsbanen Skanderborg-Hor­ sens skærer paa tværs, var i mine Drengedage et sandt El­ dorado, som vi - jeg og en ligesindet Kammerat - besøgte, saa snart vi havde et Par Timer tilovers fra Lektielæsningen, for med vore hjemmelavede Net at fange Salamandere eller de store, gulrandede, olivengrønne Vandkalve (Dytiscus). Ja, selv Svalehaler kunde vi lejlighedsvis løbe paa, og et enkelt Aar fangede vi endog det sjældne •Gule Posthorne (Colias edusa) derude.*) Mosen paa den vestlige Side af Jernbanedæmningen var navnlig uberørt og rig, og da jeg i 1 5-16 Aars Aldereri be­ gyndte at interessere mig mere for Planterne end for Bil­ lerne og Sommerfuglene, fa ndt jeg mine første Sjældenheder her, blandt hvilke navnlig A r n i c a med sine store Blomster interesserede mig. Bl. a. var der ogsaa en rig Bevoksning af den stærkt duftende Pors, en Busk, som jeg havde hørt ældre, botaniserende Folk benævne som sjælden for Egnen. Da jeg flere Aar senere havde gennembotaniseret Horsens­ egnen, indsaa jeg det rigtige heri og sørgede eller ærgrede mig ikke saa · lidt, da Mosen en skønne Dag fandtes at være lagt under Kultur, og Porsen, tilligemed en anden for Egnen sjælden Plante, nemlig M e l a m p y r u m c r i s t a t u m, derefter ganske var fo rsvunden. Jeg ansaa den derfor i nogle Aar for ikke mere at findes i Distriktet (Topografisk-botanisk U oder­ søgelsesdistrikt 24), men ved tilfældig at 5e paa Generalstabs­ kortet over Nim-Egnen i 191 2 saa jeg, at der var angivet en Mose ved Gudenaadalen og Underup som »Po�skærc. Det var da rimeligt at antage, 3t denne Mose ikke bar sit Navn forgæves, og at Porsen maatte kunne findes der, hvorfor jeg en skøn Dag cyklede til Nim og spadserede ned i Mosen, hvor der ganske rigtig var Masser af Pors, Jeg kunde altsaa med rolig Samvittighed lade den staa i min Planteliste fo r Distriktet. Det havde egentlig været min Hensigt samme Dag at besøge de store Nimskove, men dernede i Mosen saa jeg

*) l Worm-Hansens og min Horsenstid fandtes den sjældne B em­ b i d i u m p a I u d o s u m paa Bredderne ved Aaen ( Hansted Aa), som lø­ ber lige forbi Løghøj Skov. Efterhaanden, som Horsensianerne opdagede Stedet som passende til Eftermiddagsudflugter, blev Billen sjældnere og sjældnere. Nu er den formentlig helt forsvunden fra Lokaliteten. J.-H. q o nogle pragtfulde, lyngklædte Kæmpehøje ret mod Nord, og de Jokkede mig saa meget, at jeg opgav Skoven, som jeg for­ øvrigt havde undersøgt før, og besteg Kæmpehøjene, der laa i Mængde paa det store Bakkedrag mod Nord. Da jeg fandt adskilligt af Interesse paa de første, lokkede de næste mig saaledes, at jeg til sidst befandt mig helt oppe ved Vorbjerg By paa det 3 46 Fod høje Møgelbjerg, hvorfra der var en glimrende Udsigt, som dog mod Nord Jukkedes noget af høie Lyngbakker efter Vestbirk til. Da det aldrig før var gaaet op fo r mig, at der fandtes Hederester ved Vestbirk, besluttede jeg, at min næste Tur skulde gælde denne Egn. Da imidler­ tid de denne Dag besøgte Kæmpehøje ved Underup hører nøje sammen med Vestbirkegnen og det hele Bakkestrøg, vil jeg først give en Beskrivelse af deres Vegetation. Jeg blev ret hurtig opmærksom paa, ved at vandre fra den ene Høj til den anden, at Sidernes Vegetation var for· skellig, idet Syd· og Vestsiderne tyddig skilte sig ud fra Nord- og Østsiderne ved at have tæt Lyngb�voksning med Følgeplanter som Genista tinctoria, Galium harcyni­ cum og Aira flexuosa. Nord- og Østsiderne havde der­ imod ingen eller ringe Lyng, men et tæt Græstæppe bestaa­ ende af Festuca rubra og Aira flexuosa, hvori kunde findes Carex pilulifera, Orobus tuberosus, Trifo.:. lium medium, Thymus chamaed rys, Vaccinium myrtillus og paa »Ørstbjerg« tillige Pulsatilla vulga­ ris, Scorzonera humilis f. angustifolia, Lycopo­ d i u m c l a v a t u m, V e r o n i c a v e r n a og de to Skovplanter A n e m o n e n e m o r o s a og T r i e n t a l i s e u r o p a e a, !lvis Tilstedeværelse her maaske betyder, at Bankerne har været kratdækkede. Paa nogle af Højene, hvor Lyng�n ikke havde særlig godt fat, og Bunden tilfældig var bedre, kunde Tjærenelliken dominere med sit herlige røde Biomsterflor. Forskellen mel­ lem Højsidernes Vegetation ligger utvivlsomt i den forskellige Udtørring ved Sol og Vind, idet Syd- og Vestsiderne udtør­ res stærkt, medens derimod Nord- og Østsiderne paa den hede Dagstid vil ligge i Skygge og bevare Dug og Regnfugtighed i længere Tid til Held for Planterne. Omkring Højene og ofte ret højt oppe paa Bankesiden laa tragtformede Fordybninger med Vandhuller eller Smaa­ moser, som jeg kunde tænke mig opstaaede ved Materiale­ udgravning til Kæmpehøjene. I disse Kær dominerede gerne C a r e x v e s i c a r i a, hvorimellem kunde findes V e r o n i c a scutellata. Den 22. Juli tog jeg altsaa af Sted ad Bryrupbanen fra Horsens og naaede efter en JangsommPlig Kørsel til Vestbirk St. og gik straks i det prægtige Solskinsvejr op i Bankerne syd for Byen, hvor Markerne lyste hvide af Sand, hegnede af brun Lyng og lilablomstret Timian. I stærk Blæst maatte Sandet sikkert fyge meget og ødelægge Markerne i Nærheden. Kultivering af saa daarlig Jord har mange Skyggesider, og Lyngens Rydning giver jo Sandet blot. Mange Jorder var da ogsaa opgi\·ne, og Lyngen var vandret ind igen. Lupindyrk­ ning var almindelig og nødvendig S\)m Forløber for Sæddyrk­ ning, og Blomsternes ejendommelig. fine Eau de Cologneduft strømmede mod mig fra guldglinsende Marl

*) Se min Artikel om Lystrup Hegn. lig en F e s t u c a o v i n a - Facies og en A i r a fl e x u o s a - C a - r e x a r e n a r i a-Facies. Fælles for dem begge var den over­ ordentlige Mængde af den blomstrende G a l i u m h a r c y n i­ c u m, der i Dagens hede Solskin duftede generende sødt og vammelt. Det saa mange Steder ud, som laa der lidt skiddent Sne i det afsvedne Græs. I Lyngen kunde lave Bevoksninger af Ørnebregner lyse op, og ganske lave Enebærbuske kunde ogsaa rage op som mørkegrønne Tuer. Hyppig var de morsomme Tragte, som de to Moseplanter J u n c u s s q u a r r o s u s og S c i r p u s c a e s p i t o s u s sprænger i Lyng- eller Græsdækket som smaa, grønne Kratere. Disse to Planter træffes mærkeligt nok lige­ saa hyppigt højt oppe paa Lyngbankerne og synes at trives her ligesaa godt som i Moserne. Lange, lyse Ranker af L y­ c o p o d i u m cla . v a t u m krøb (som paa Ørstbjerg) gennem Græsset, hvor ellers T r i e n t a l i s e u r o p a e a, T o r m e n­ t i Ila e r e c t a , O r n i t h o p u s p e r p u s i Il u s og S c o r z o - n e r a h u m i l i s med sine gule Pjalteblomster var ret iøjne­ faldende. Paa et bestemt Strøg paa Nordsiden fa ndtes tillige en Del af den ejendommelige lille Bregne B o t r y c h i u m l u n a r i a (Maanerude), der altid er morsom at finde, selv om den ikke er no�en Sjældenhed. Fra Bankens østlige Hjørne (den drejer nemlig mod Syd) var der en meget smuk Udsigt ud over Østbirk, Urupskoven og Smaamoserne for Foden af Banken ned mod Torp By, hvor jeg vidste, at" den smalle Torp Sø laa skjult. Jeg van­ drede gennem et lille Krat af Bøgepurrer ned i Mosen før Torp Sø og overraskedes· ved at finde den med udpræget Hedemosekarakter, hvad ieg ikke før havde fu ndet Eksempler paa i Distriktet. Foruden. Lyngen og Klokkelyngen domine­ rede en M o l i n i a · Facies !!led megen S c i r p u s c a e s p i t o­ s u s og E r i o p h o r u m v a g i n a t u m. I Kærene, der mod Midten samlede sig til en Dam, var en tæt Bevoksning af den finbladede C a r e x l a s i o c a r p a (C. filiformis), der ofte, især paa lavt Vand, optræder med kun vegetative Skud, saa man længe kan lede forgæves efter en Frugtsamling og maaske slet ingen finde. Her, hvor den voksede i ·dybt Kær, var den hyppig fructificerende. Haandbøgernes Opgivelser af dens Forekomst i dybe Kær tyder paa, at den hidtil er blevet overset eller forvekslet, f. Eks. med C. r o s t r a t a i fladvan­ dede Moser, hvor jeg ligesaa ofte har truffet den (navnlig om· kring Uldum) og da altid vegetativ. Disse Forhold tyder paa, at den skal have (relativt) dybt Vand for at kunne frembringe Frugter. I Dammen fa ndtes endvidere en anden udpræget Hede- mosepiante, nemlig Potamogeton polygonifolius, der gerne i Midtjylland afløser den i Østjylland almindelige P. n a t a n s og bliver Jigesaa alm. som den. Desuden fa ndtes i Sphagnumpuderne Oxycoccus palustris, Carex eanes­ c e n s , D r o s e r a r o t u n d i f o l i a og P e d i c u i a r i s s i l v a - tica og i Kærene Juncus supinus (med Former) og en fo r Øjeblikket ubestemmalig Utricularia-Art (maaske U. mi n o r, der jo er alm. i Hedemoserne). Fra denne interessante Mose vandrede jeg til den lille, smalle Torp Sø, der Jaa umiddelbart øst for, omgivet af et smalt Kratbælte mest bestaaende af EJ, der voksede i selve Vandkanten og hang ud over Rørsumpen. Imellem Ellene kom en Del R h a m n u s f r a n g u l a og paa tørrere Bred Hassel og Hæg. Paa Østsidens ret høje Skrænt var en Stump aaben Bøgeskov, hvor jeg glædedes ved at finde den i Distriktet sjældne L u z u l a s i l v a t i c a (maxima). Store mosgroede Sten laa her i Vandkanten, ofte overgroede af Vedbend. Her fa nd­ tes . et Par Eksemplarer af den lille fine C a r d a m i n e s i J­ v a t i c a j ellers var Bundvegetationen under Ellene mest en frodig Skovsump. Selve Søens Rande havde en, navnlig paa Vestsiden. frodig Rørsum p, der var ordnet i følgende Bælter: Yderst I : G l y c e r i a s p e c t a b i l i s, derefter II. : C a r e x rostrat a eller C. p a l u d osa og inderst igen III. : G l yce · ria spectabilis med Lysimachia thyrsiflora (Dusk­ blomstret Fredløs). Eller Bælterne kunde. være : l. : E q u i­ setum fl uviatile, 11. : Carex paludosa eller rostrata og liL : Glyceria spectabilis med lidt Cicuta virosa. I Vandet saas Potamogeton natans, P. crispus og Batrachium circinatum. Fra Søen vandrede jeg, mens Solen gik mod Vest, gen­ nem den skyggesvale Urup Skov til Østbirk By. Det Stykke, jeg passerede af Skoven, var gammel Bøgeskov med høje, ranke Stammer, og Bunden var Muld med de sædvanlige Fa . cies (Anemone nemorosa, Aspe ru la odo rata osv.), hvori P h y­ t e u m a s p i c a t a kunde optræde i Mængde j ellers bemærkede jeg P y r o l a m i n o r, P h e g o p t e r i s d r y o p t e r i s, G e r a­ n i u m s i l v a t i c u m og V e r o n i c a m o n t a n a, der er alm. i alle Distriktets Skove, ja undertiden kan danne Facies. Jeg har tidligere i samme Skov fundet den lille sjældne Steffensurt Circaea aipina og ved Urup Bæk Chrysosplenium o p p o s i t i f o l i u m, der er alm. ved alle Østjyllands Skovbække lige til Hedegrænsen. I den ret fremskredne Østbirk By spiste jeg min Aftens­ mad paa Gæstgivergaarden, der dog ikke syntes at have fulgt med Udviklingen, og tog hjem igen ad Bryrupbanen, efter 134

først at have gjort min skyldige Andagt ved Søhelten Peter Skrams Mindesten paa Kirkegaarden, og havde rigelig Tid til i Ensomhed at gennemtænke Dagens Resultater.

Planteliv i Læborg Sogn. Uddrag af en Exkusionsbog fra den midtj:ydske Højderyg. Yed Fr. R. Astrup.

Læborg Sogn ligger saa smukt paa et Højdedr;:tg Nord for den driftige Stationsby Vejen og Jyllands U niversitetsby Askov og nær Mindelunden Skibelund, at et Besøg der vil lønne sig ogsaa for Ikke Botanikere, ydermere da Sognet ejer en intP.ressant Runesten, rimeligvis rejst for Thyra Danebod, og Danmarks lærdeste Bonde, N. J. Termansens Grav findes paa Sognets Kirkegaard. Jorden er højtliggende, sandet Rullestensjord, skraanende mod Syd, hvor Sognets Grænse drages gennem en stor Lyng­ mose med spredte Birketræer. l Mosen er et mindre Bækløb. Et større Vandløb, Drostrup Aa, findes i den østlige Del af Sognet. - I Sognet findes spredt en Del mindre Skov. I Øst Rester af Bøgeskov, i Midten en Naaletræsplantage, op­ rindelig Egekrat, Rester af de store Egeskove, som ogsaa har dækket denne Egn, hvilket det, at der her findes flere Plan­ ter, som nærmest hører til Løvskovvegetation, bestemt ty· der paa. De Plantefamilier, der er stærkest udbredte, er Kurv­ blomsterne og Korsblomsterne, som dominerer i Mark, Eng og Skov, hvorimod Gøgeurter er meget lidt fremtrædende. Enkelte Steder er Enebærtræet saa udbredt, at det danner en Cypresskov en miniature. I den tilgrænsende Estrup Skov fi'l­ des den smukke Kristtorn almindeligt og favnehøjt. Efter disse Bemærkninger om Lokaliteterne gaar jeg over til at nævne de Fund af mindre (lim. og sjældnere Planter, jeg har gjort. Plantenavnene med vedtøjet Stjerne er ogsaa bestemte af Botanisk Museum, København. Vinterkarse (Barbarea vulgaris R. Br.)* alm. her. Guld­ karse (Erysimum cherantifolium)* alm. Ukrudt. Erysi mum arientale L. - Kløvplade (Berteroa incana L.)* flere Ste­ der i stort Tal. Graadodder (Alyssum· calycinum L.)*. - Salomons Lysestage (Lepidium campestre L.)*. --: Lepi­ dium virginieuro L.*. Funden i Roemark. - Camelina linicola Sch. - Camelina silvestris Wallr.*- Rund­ skulpe (Neslea panniculata L.). - Takkeplap (Bunias orientalis L.)*. - Svineøje (Arnoseris minima L.)*. - Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata L.). - Lav Skorsonere (Scorzonera humilis L.)* alm. her. - Erige­ ron annuus L.*. - Kanadisk Bakkestjerne (Erigeron canadensis L.). - Gyldenris (Solidago Virgauera L - Røl· like (Achillea natilis). - Farvegaaseurt (Anthemis tinc­ toria L.)*. - Knopurt (Centaurea maculosa Lam)* og (Cen­ taurea solstitialis L.)*. - Bynkebladet Ambrosie (Am­ broci;:: artemisiifolia L.)*. - H a a ret Visse (Genista pilosa L.)* temmelig alm. Tysk Visse (Genista germanica L)* tem­ melig alm. Alle fire Arter Visse findes her. - S u m p-K æ 1- lingtand (Lotus uliginosus Schk.)* alm. - Høj Stenklø­ ver (Melilotus altissimus Thuill)*.- Nikkende Flitteraks (Melica nutans L.)*. - Blød Hestegræs (Holcus mollis L.)* - Tæppegræ s (Catabrosa L.)*. - Hvid Næbfrø (Rhyn­ chospora alba L.)*- - Børste-Ko gleax (Scirpus setaceus L.)*. - Dynd-Star (Carex Iimosa L.)*. - Spæd Pind ­ svineknop (Sparganium minimum Fr.)*. - Kær-Trehage (Triglochin palustre L.)*. - Kortblomstret Fuglemælk (Oruithogalum umbellatum L)* - Sump-Fladstjerne (Stel­ laria uliginosa Murr). - Tjæ re-Pragtstjerne (Lychnis Viscaria L.). - V a n d a r ve (Monti a tontana rivularis L.)*. - Reseda (Reseda lutea L.)*. - Liggende Perikon (Hy­ pericum humifusum L.). - Moskus-Katost (Malva moschata. L.)*. - Fruebær (Rubus saxatilis L.)*. - Bibernelle (Po­ terium sanguisorba L.). - Smalbladet Dueurt (Epilobium angustifolium L.). - Fodangel (Turgenia latifolia L Hoffm.)* Vistnok indført med østersøisk Korn. - Kongelys (Verbas­ cum lychnitis L.). - Pigfrø (Echinospermum lappula L.)*. - Liden Blærerod (Utricularia minor L.)*. - Rynket Stenfrø (Lithospermum arveose L.)*- Voldtimian (Cala­ mintha acinos L.)*. - K a t t e u r t (Nepeta cataria L.).

Eucosmia cerlata Hh. Af denne for vor Fauna nye Art fa ndt jeg i Juli f. A. en Del Larver i en Skov under Peters ­ gaard, Sydsjælland. Saavidt jeg ved, er Arten kun funden 1 Gang i Sverrig, og der er mere Udsigt til, at den her i Landet skal forsvinde end vinde Udbredelse, da Larven kun lever paa den fredløse Berberis. Spuler omtaler en Varietet : si m plonica. De Styk­ ker, jeg har klækket, hører alle til Hovedarten. H. Weis. q6 Fortegnelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle. (Macrolepidoptera ).

1 5. L o b o p h o r a C u r t. carpinata Bkh. Kidnakken (Sønderup), Kældskov (Forf.). halterata Hufn . Fagersted (Forf.). sexa/isata Hb. Maribo (Sønderup, Dødemose (Forf.). viretata Hb. Knuthenborg (Magius). 16. Cheim a to bia S t ph. boreata Hb. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). brumata L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen).

17. Triphosa Stph. dubitata L. Maribo, Knuthenborg (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 18. Eucosmia Stph. undulata L. Strandby Skole (Forf.).

19. S c o t o s i a S t p h. vetulata Schiff. Maribo, Guldborg (Sønderup), Kældskov (Forf.). rhamnata' Schiff. Strandby Skole (Forf.).

20. Lygris Hb. reticulata Thnbg. Holmeskov (Sønderup). prunata L. Overalt. associata Bkh. Kældskov, Strandby Skole (Forf.).

21. Larentia Tr. dotata L. Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Holmeskov (Peter- sen). fu lvata Forst. Maribo (Sønderup), Kældskov, Dødemose (Forf.). ocellata L. Guldborg (Sønderup), Dø.demose (Forf.). bicolorata Hufn . Knuthenborg (Magius), Dødemose (Forf.). variata Schiff. Overalt. JUniperata L. Knuthenborg ,Radsted Mose (Sønderup). siterata Hufn . Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kærstrup (Forf.). truncata Hufn . Overalt. olivata Bkh. Egholm Skov (Forf.). viridaria F. Overalt. f/uctuata L. Overalt. didymata L. Overalt. vespertaria Bkh. Overalt. montanata Schiff. Overalt. suffumata Hb. Merritzskov (Sønderup), Guldborgland (Magius), Saks­ købing (Christensen), Sandager (Forf.). quadri(a sciaria Cl. Bremersvold (Iversen), Maribo (Sønderup), Høvænge Skov, Strandby Skole (Forf.). ferrugata Cl. Overalt. pomoeriaria Ev. Holmeskov (Sønderup og Peters!!n) Høvænge Skov, Kældskov (Forf.). vittata Bkh. Strandby Skole (Forf.): dilutata Bkh. Knuthenborg (Magius). Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). cuculata Hujn . Fagersted (Forf.). riva ta Hb. Kældskov, Strandby Skol� (Forf.) . sociata Bkh. Overalt. unangulata Hw. Bremersvold (Forf.), Holmeskov (Petersen). picata Hb. Knuthenborg (Magius). albicillata L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Engestofte, Holm�skov (Petersen). hastata L. Maribo (Strøms Opgivende). tristata L. Knuthenborg (Magius), Kældskov, Oreby (Forf.), Enges­ tofte, Hegningen (Petersen). alchemillata L. Kældskov (l versen), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). unifasciata Hw. Strandby Skole Forf.). adaequata Bkh. Høvænge Skov (Forf.). albu/ata Schijf. Overalt. testaceata Don. Maribo, Skaaningshave (Sønderup), Kældskov (Forf.). ob/iterata Hufn . Overalt. luteata Schijf. Knuthenborg (Magius). fla vofasciata Thnbg. Knuthenborg (!VIagius), Kærstrup (Forf.). bilineata L. Overalt. sordidata F. Overalt. autumnalis Strøm Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.). capitata H S. Merritzskov (Forf.). Holmeskov, Engestofte (Petersen). silaceata Hb. Holmeskov, Merritzskov, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Engestofte (Petersen). corylata Th nbg. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Kældskov, Høvænge Skov (Forf.). badiata Hb. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.). Holmeskov (P�tersen). nigrofasciaria Goeze. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Guld­ borgland (C. Larsen). rubidata F. Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). ccmitata L. Overalt.

2 2. A s t h e n a H b. candidata Schijf. Merritzskov (Sønderup), Kældskov (Forf. og Peter­ sen). 2 3. T e p h r o cl y s t i a H b. oblongata Thnbg. Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). irriguata Hb. Maribo (Sønderup). pusillata F. Knuthenborg (Sønderup), Kældskov (Forf.), Hegningen (Petersen). togata Hb. Merritzskov (Sønderup). pimpinellata Hb. Bøtø, G ed ser (Sønderup). absinthiata Cl. Bøtø, Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). albipunctata Hw. Maribo (Sønderup). vulgata Hw. Maribo (Sønderup), Kældskov (Fort ). lariciata Frr. Kældskov (Sønderup). subnotata Hb. Maribo, Dødemose (Sønderup). satyrata Hb. Maribo (Sønderup). succenturiata L. Maribo (Sønderup). valerianata Hb. Maribo (Sønderup). tenuiata Hb. Maribo, Sakskøbing (Sønderup). nanata Hb. Bøtø, Gedser (Sønderup). innonata Hufu. Gedser, Bøtø (Sønderup). dodoneata G n. Maribo (Sønderup). abbreviata Stph. Maribo Sønderup). exiguata Hb. Vesterborg, Merritzskov (Sønderup). sobrinata H b. Knuthenborg, Radsted Mose (Sønderup). subjulvata Hw. Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.) inturbata Hb. Chrstianssæde, Lysemose (Sønderup). sinuosaria Ev. Strandby Skole (Forf.).

24. C h l o r o c l y s t i s H b. rectangulata L. Alstrup (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). chloerata Mab. Høvæn3e Skov (Sønderup).

2;. C o Ili x G n. sparsata Tr. Maribo (Sønderup). 26. Abraxas Leach. grossulariata L. Overalt. sylvata Sc. Bremersvøld (lvers en), Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). marginata L. Overalt. adustata Schiff. Vesterborg, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Hol­ meskov (Petersen).

. 27. Bapta Stph. bimaculata F. Knuthenborg Magius), Bremersvold (l versen), Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.). Holmeskov (Petersen). ternerata Hb. Knuthenborg (Magius·, Bremersvold (Iversen), Maribo (Sønderup), Kældskov, Fagersted (Forf.), Holmeskov (Petersen).

28. Deilinia Hmps. pusaria L. Overalt. exanthemata Sc. Overalt. 29. Numeri;� Dup. pulveraria L. Knuthenborg (Sønderup), Egholm Skov, Kældskov (F'orf.).

3 o. E lio p i a T r. prosapiaria L. Knuthenborg (Sønderup), Egholm Skov (Forf.). 139

)1. Metrocampa Latr. margaritata L. Overalt.

p. Ennomos Tr. quercinaria H ufn. Overalt. fuscantaria Hw. Merritzskov, Lyseme>se (Sønderup), Sakskøbing (Chri­ stensen). erosaria Hb. Vesterborg, Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen), Kældskov (Forf.). 3 3. S e l e n i a H b. bilunaria Esp. Ovef31t. Iunaria Schiff. Maribo (Sønderup). tetralunaria Hufn. Kældskov (Iversen), Maribo (Sønderup), Strandby Skole .(Forf.). 34· H y g r o c h r o a H b. syringaria L. Knuthenborg (Magius), Maribo, Alstrup (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 35. G o n o d o n t i s H b. bidentata Cl. Overalt. 36. Himera Dup. pennaria L. Knuthenborg (Magius), Sakskøbing (Christensen), Maribo (Sønderup). Holmeskov (Petersen).

37· Crocallis Tr. elinguaria L. Kældskov, Strandby Skole (Forf.). Holmeskov Petersen).

38. Angerona Dup. prunaria L. Knuthenborg (Magius), Alstrup (Sønderup), Kældskov (Iversen), Strandby Skole (Forf.). Holmeskov (Petersen).

39- Ourapteryx Leach. sambucaria L. Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.).

40. E u r y m e n e D u p. dolabraria L. Vesterborg, Sakskøbing, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen).

41. O p i s t h o g r a p t i s H b. luteolata L. Overalt. 42. E p i o n e D u p. apiciaria Schiff. Kældskov (Iversen), Knuthenborg (Magius), Høvænge Skov (Forf.). parale/laria Schiff. Strandby Skole (Forf.). advenaria Hb. Søholt (Forf.). 43· Venilia Dup. macu/aria L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Engelhart), Oreby (Petersen). 44· Semiothisa Hh. notata L. Øllebølle, Strandby Skole (Forf.). ·alternaria Hh. Egholm Skov, Kældskov (Forf.). signaria Hh. Merritzskov (Sønderup), Kældskov (Forf.). liturata bl. Strandby Skole (Forf.). 45· Hybern i a La tr. rupicapraria Hb. Straadby Skole (Forf.). leucophaearia Schiff. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Kældskov (Forf.). aurantiaria Esp. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). marginaria Bkh. Knuthenborg (Magius), Strandby Skole (Forf.), Hol­ meskov (Petersen). defoliaria Cl. Overalt. 46. Anisopteryx Stph. aescularia Schiff. Knuthenborg (Magius), Sttandby Skole (Forf.). Hol­ meskov (Petersen). 47· Phigalia Dup. pedaria F. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Sakskøbing (Christensen). 48. Biston Leach. hispidaria F. Kældskov (Forf.) .. zonaria Schiff. Strandby Skole (Forf.). hirtaria Cl. Kohaven (Magius), Merritzskov (Sønderup), Studehave (Forf.). stra taria Hufn . Knuthenbor5 (Magius), Sakskøbing (Christensen), Hø­ vænge Skov (Forf.).

49· A m p h i d a s i s T r. hetularia L. Overalt. 50. Boarmia T_ r. cinctaria Schiff. Strandby Skole (Forf.). gemmaria Brahm. Maribo (Schlick), Strandby Skole (Forf.). ribeata Cl. Knuthenborg (Sønderup), Kældskov (Forf.). repanda_ta L. Overalt. roborarza Schiff. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup) Engestofte (Petersen). consortaria F� Christianssæde (Schlick), Guldborgland (C. Larsen), Kærstrup (Forf.). lichenaria Hufn . Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Hol· roeskov (Sønderup), Kældskov (Forf.). crepuscularia Hb. Knuthenborg (Magius), Høvænge Skov (Forf.). pendularza Hb. Knuthenborg (Magius), Maribo (Søadernp). luridata Bkh. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Maribo (Sønderup), Fagersted (Forf.). 51. P a c h y c n e m i a S t p h. hippocastanaria Hb. Østfalster (f<'orf.). Lp

p. Gnophos Tr. obscuraria Hb. Maribo (Forf.).

53· Ematurga Ld. atomaria L. Oreby, Kældskov (Forf.), R�senlund (Petersen).

54· Bupalus Leach. piniarius L. Knuthenborg (Magius).

H· Tham nonoma Ld. waualla L. Overalt.

56. P h a s i a n e H S. petraria Ho. Knuthenborg (Magius), Maribo, Holmeskov (Sønderup), Egholm Skov (Forf.), Oreby (Petersen). c/athrata L. Gedser (Sønderup).

57. S c o r i a S t p h. lineata Sc. Overalt.

Familie 19. Nolidae. 1. Nola Leach. cucu/Latella L. Overalt. strigula Schiff. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Forf.). coufu sa/is H S. Knuthenborg (Magius), Hardenberg, Lysemose (Sønde­ rup), Fejø, Strandby Skole (Forf.), Holmeskov (Petersen).

FamUie 20. Cymbidae.

1 • S a rr o t h r i p u s C u rt. revayana Sc. Guldborgland (C. Larsen), Merritzskov, Alstrup, Kæld­ skov (Sønderup).

2. Earias Hb. yernana Hb. Høvænge Skov (Forf.). chlorana L. Sakskøbing (Christensen), Maribo (Sønderup), Holmeskov (Petersen). 3. H y l o p h i l a H b. prasinana L. Overalt. bicolorana Fuessl. Knuthenborg, Holmeskov (Magius), Kældskov (Iver­ sen og Forf.).

Familie 2 1. Arctiidae. 1. S p i l o s o m a S t p h. mendica Cl. Knuthenborg Magius), Strandby Skole (Forf.). /ubricipeda L. Overalt. menthastri Esp. Overalt. urticae Esp. Knuthenborg (Magius), Bremersvo1 , Maribo (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). 2. Phragmatobia Stph. fuliginosa L. Knuthenborg (Magius), Maribo (Sønderup), Bandholm (Forf.). Holmeskov (Petersen). 3. P a r a s e m i a H b. plantaginis L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Guldborg­ land (C. Larsen), Blands (Sønderup), Egholm Skov, Merritzskov {Forf.). Holmeskov (Petersen).

4· D i a c r i s i a H b. sanio L. Engestofte, Høvænge Skov (Forf.). 5. A r c t i a S c h r k . . caja L. Overalt. 6. Callimorpha Latr. .dominu/ a L. Næsgaard (Saunte), Guldborg, Berritzgaard (Forf.).

7· N u d a r i a H w . . mundana L. Vennerslund, V. Kippinge (Sønderup), Strandby Skole (Forf.). g_ M i l t o c h r i s t a H b. miniata Forst. G\lidborgland (C. Larsen), Bremersvold (Iversen), Kæld­ skov (Forf.). 9· E n d r o s a H b. irrorel/a C!. Høvænge Skov (Forf.).

1 o. C y b o s i a H b. mesomel/a L. Dødemose, Høvænge. Skov (Forf.), Oreby (Petersen).

Il. C o m a c l a W l k. :Senex Hb. Fejø (Forf.). 12. Gnophria Stph. Tubricollis L. Knuthenborg {Magius), Lysemose (Sønderup), Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen).

q. O e o n i s t i s H b. -q1:1adra L. Knuthenborg (:'Jagius), Bremersvold (Iversen), Strandby Skole (Forf.). 14- Lithosia F . . deplana Esp. Kældskov (Forf.), Holmeskov (Petersen). griseo/a Hb. Kældskov (Forf.). lurideo/a Zinck. Alstrup, Maribo (Sønderup), Kældskov (Forf.), Hol­ meskov (Petersen) . . complana L. Ulriksdals Skov (Forf.). ·sororcula Hufn . Knuthenborg (Magius), Lysemose (Sønderup), Alsø Skov, Fagersted, Høvænge Skov (Forf.). Holmeskov (Petersen).

Familie 22. Zygaenidae.

1. Z y g a e n a F. :Scabiosae Scheven. Studehave (Forf.). 143

me/i/oti Esp. Egholm Skov (Forf.). trifolii Esp. Søholt, Bremersvold (Forf.). lonicerae Scheven. Christianssæde (Buchmann), Pomle Nakke (Christen­ sen), Dødemose (Forf.). filipendu/ae L. Billitze (Iversen), Kældskov (Forf.), Oreby (Petersen). 2. Ino Leach. statices L. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen), Dødemose, Lyttesholm (Forf.), Holmeskov (Petersen).

Familie 2 3· Cochlididae. 1. C o ch l i d i o n H b. /imacodes Hufn. Knuthenborg (Magius), Oreby, Holmeskov, Maribo (Sønderup), Kældskov, Alsø Skov (Forf.). 2. Heterogenea Knoch. asel/a Schiff. Kældskov �Sønderup · og Forf.).

Familie 24. Psychidae. 1. Pachytelia Westw. unico/or Hufn. Ryde (Magius), Fagersted (Forf.).

2. Fumea Stph. casta Pall. Overalt. 3 . B a c o t i a T u t t. sepium Spr. Knuthenborg (Magius).

Familie 25. Sesiidae. 1. T r o c h i l i u m S c. aplformis C!. Knuthenborg (Magius), Bremersvold (Iversen). Sakskø­ bing (Petersen). 2. Sesia F. tipuliformis Cl. Strandby Skole (Forf.). cu/ic.Jo rmis L. Kældskov (Forf.). 3. B e m b e c i a H b. hylaeiformis Lasp. Alstrup, Maribo (Sønderup), Holmeskov (Petersen).

Familie 26. Cossidae. 1. Cossus F. cossm · L. Overalt. 2. Zeuzera Latr. pyrina L. Knuthenborg (Magius), Kældskov (Iversen), Merritzskov (Sønderup).

Familie 27. Hepialidae. 1. Hepialus F. humili L. Overalt. ' 44 sylvina L. Overalt. lieeta L. Overalt.

Efterat Manuskriptet til Fortegnelsen var indsendt, er der gjort et Fund af en for Lolland-Falster - og vistnok for hele Landet - ny Art: Xylina ornithopus Rott. Bremersvold (lver�en).

"Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster."

I. Ekskursion til Bøtø 14/91913. I straalende Septembersol samledes om Morgenen 1 5 Deltagere paa Gedser Station. Derfra gik vi langs Strandover­ drev og Strandbred mod Gedesby. Paa disse Lokaliteter iagt­ toges bl. a. : Dianthus deltoides, Artemi•;iaca mpestris, Cyno­ glossum officin a le, M elilotus a hissirnusog et Par smukke Eksemplarer af C r a m b e m a ri t i m a. I Gedesby Skole modto­ ges vi af Førstelærer Christiansen og Frue med stor Elsk­ værdighed ; der vankede Øl og Kaffe og Taffelmusik oven i Købet. Fra Gedesby gik vi mod Bøtø Plantage. Denne ligger i en højst ejendommelig Egn. Ud mod Havet ligger det store Dige, og indenfor dette et noget ujævnt Terræn, hvis Ujævn­ heder for største Delen skyldes Udgravningerne til Opførelse af Diget. Jordbunden bestaar her som længere inde paa de flade Marker, der har været Bunden af det næsten udtørrede Bøtø Nor, af fint hvidt Sand. l en Længde af ca. 4 km. og i forskellig Bredele ligger nu Bøtøgaards Plantage langs Di­ get. Plantagen bestaar for største Delen af Gran og Fyr, i de lavere Dele El og andre Løvtræer. Her førte Plantør An­ dersen os rundt, og her noterede vi bl. a. Arternisia cam­ pestris, Gnaphalium silvaticum, G. arenarium, Chimo­ phila uniflora, Osmunda regalis, Ononis spi nosa; paa en Skovvej Dianthus superbus. Af Vaccinium myrtil lu s, der foruden her antagelig kun forekommer eet Sted paa Fal­ ster, saas en Bevoksning paa ca. 21/.., m. i Diameter. I Klit­ sandet mellem Diget og Havet indtoges Frokosten, hvortil Plantør Andersen bød Drikkevarer, medens Østersøen leverede Musikken. I Klitsandet er Psamma. arenaria dominerende, desuden findes Carex arenaria, Hordeum arenaria, Ca- 1 45 lamag rostis epigeios og Ca!. ep, x Psamma arenaria, Lathyrus maritima og L. silvester, Agropyrum junceum, Sedum maximum og Eryngium maritim um. Paa Mar­ kerne Øst for Plantagen og mellem de to Dele af Norets Res� fandtes Melilotus alba, Ononis spinosa, Asparagus of­ ficinalis, Dianthus deltoJdes, Rumex mari tima og Ca­ rex d i stans. En bred Kanal var næsten fyldt af Lem n a g i b b a. Derimod skuffedes vi i vore Forhaabninger om at findeOphi oglossum vulgatum og Botrychium ternatum, der begge forekommer flere Steder i denne Egn. Af Svampe noteredes i Plantagen Arnanita rubescens, A. muscaria, Trich oloma ru ti Ians, Clitocybe laccata, Collybia b uty­ racea, C. maculata, Lactarius piperatus, L. helvus, Paxillus involutus, Hypholoma fasciculare, H. subla­ teritium, Russula zerampeli na, R. emetica, R. fragilis Cantharellus amantiacus, Lactarius rufus, Lepi ota amianthina, Volvaria speciosa, Pholiota spectabilis, Ph. flammans, Gomphidi us raseus, Boletus variega­ tum, B. edulis, B. luteus, B. scaber. Paa Engene notere­ tles endvidere: Aneliana seperata, Hygrophorus coni­ cus, Psaliota campestri s, Pieurotus ostreatus. Svampene er bestemte af Fritz Møller. Af Entomologer deltog .kun C. C h r i s t e n s e n, der kun fa ndt Anledning til at nævne Larver af Notodonta dromedarius og Laphopteris camelinus

26 II. Svampeudstilling f 9 1913. Udstillingen og den foregaaende fælles Ekskursion hav d e kun ringe Tilslutning fra Foreningens Medlemmer ; men de, som deltog, medbragte rigeligt Materiale, ligesom enkelte udenforstaaende bidrog til Udstillingen, saa denne trods den lange Tørke blev meget tilfredsstillende. Materialet ordnedes og bestemtes af La>rer Fri t z M øl! er med Assistance af Fru Buchmann og L. Kring. Her følger Listen over samtlige Svampe, som blev bestemte : Arnanita vaginata, A. phal­ loides, A. muscaria, A. rubescens, A. mappa, Lepiota clypeolaria, L. rhacodes, L. procera, L. cristata, L. mu­ cida, Armillaria mellea, Cortinellus vaccinus, Tricho­ loma geminum, T. sulfureum, T. nudum, T. saponaceum, T. terreum, T. ustale, T. rutiians, T. album, T. virga­ tum, Clitocybe laccata, C. inversa, .C. odora, C. nebu­ laris, C. geotrd-p a, C. clavipes, Collybia fusipes, C. bu­ teracea, C. radicata, Mycena ga�ericulata,· Hygropho­ rus conicus, H. cinereus, Limacium olivaceo-album, L. chrysodon, L. eburn eum, Lactarius pyrogalus, L. vellereus, L .ru fus, L. picinus, L. pubes cens, L., bien- nius, L. helvus, L. deleciosus, L. pallidus, Russula de­ lica, R. fellea, R. emetica, R. migricans, R. cyan oxan­ tha, R adusta, R. Queletii, R. foetens, Mar·asmius pe­ ronatus, Plute us pellitus, P. phlebeophorus, Entoloma rhodopolium,Clitopolus prunulus,Pholiota squarrosa, P. radicosa, P. spectabilis, P. flammans, P. mutabilis, Cortinarius fu lgens, C. elatior, C. azure us, C. infrac­ tus, Jnocybe pyriodora, I. Bongardii, Hebelornacr u· stiliniforme, H. sinopizans, Flammula penetrans, Pa· xiilus involutus, P. atromentosus, Psalliota arvensis, P. augusta, P. silvati ca, P. campestris, Hypholarnafa s­ ciculare, H. capnioides, H. sublater itium, Caprinus comatus, C. picaceus, C. atramentari us, C. mica ceus, Anel lari a seperata, Cortinopsis velutina, Gyrophi ­ dius glutinosus, Cantharellus cibari us, C. aurantiacus, Panus stipticus, Crepidolus mollus. Boletus edulis, B. luridus, B. scaber, B. chrysenteron, B. piperatus, Polyperus fomentarius, P. trabens, P. vegetatus, P. vari us, P. rhadicaperda, P. versicolor, P, squamosus, P. applanatus, P. sulfureus, Fistulina hepatica, Dæ­ dalea quercina, D. gibbosa. Lenzites betulina, Hyd num zvnatum, H. repandum, Ciavaria pistillaris, Cre· terellus cornucipoides. Stereum rubiginosum, Lyco­ gale epidendron, Calocera viscosa, Scleroderma vul­ gare, Phallus caninus, P. impudicus, Geaster fimbria­ tus, Lycoperdon giganteum, L. gemmatum, L. pyriforme, L. echinatum, Xylaria polymorfa, Peziza auranta, P. I,eporina, Bulgaria inquimans, Helvella elastica, H. crispa. L. Kring.

Macrolepidoptera.

Foruden at have genfundet adskillige sjældnere Sommer­ fugle har undertegnede i Løbet af dette Aar gjort følgende for sit Vedkommende i det væsentlige, i hvert Fald paa nævnte Lokalitet, nye Fund : Tisvilde (10.-12. Maj, 10. Juli-17. August :) Lepti­ dia sinapis (m. alm. Møj, m. sj. Juli-August), Vanessa c album, Deilephila galii, Dendrolimus pini, Panthea coenobita, Polia chi, Mamestra serena, Hadena sublustris, ·H. furva, Tapino­ staia elymi (ej sj.), Luperina virens (talrig), Leucania litto- ' 47 ralis, Heliothis dipsacea, Thalpochares paula (m. alm.), Las­ peyria flexula (ej sj.), Cymatophora jluctuosa (3 Stkr.), Sco­ dionabelgaria, Selidosema ericetaria, Pellenia vibicaria, Anai­ tis plagiata, Acidalia rubginata, Tryphosa dubitata, Eupithe­ cia succenturiata, subfulvata (ej sj.), subnotata, strobilata, indigata, pumilata, Larentia cucullata, adaequata (ej sj.). Jægerspris (10. og 31. Maj) : Vanessa c album, Nume­ ria pulveraria, Phasiane petraria (alm.), Lithasia griseola (5 Stkr.). T o k k e k ø b-R a v n s h o l t e (26. 9.) : Pheosia dictaeoides, Dasychira fascelina, Tapinostola fulva. Lystrup (ved Slangerup) (3.-4. Juli): Lycaena opti­ lete (alm.), Diphtera alpium, Agrotis plecta, Mamestra nebu­ losa, M. serena, Hadena sublustris,. Dipterygia scabriuscula. D y r e h a v e n (Bøllemosen, Raa>-ad, Strand møllen, For­ tunens Indelukke) : Hesperia comma, Acronycta cuspis, Ma · mestra nebulosa, Hadena sublustris, Nonagria nexa (ej sj.), N. dissoluta var. arundineti ( 1 • Stk.), Tapinostola fulv a (l Stkr.), Caiamia phragmitidis, Leucania impudens, Cosmia paleacea, Orthosia Jota (ej sj.), O. macilenta (alm.), Calo­ campa solidaginis, Plusia interrogationis, Eugonia erosaria, Epione apiciaria, Biston hispidarius, B. stratarius, Anaitis pa­ ludata, Larentia de�ignata, Sarrothripa undulana, Nudaria senex. V a n g e d e · V a n l ø s e: Tapinostola ful v a, Caiamia lutosa, Epione apiciaria, Timandra amata, Anaitis plagiata, Eupithe­ cia scabio sata. K o n g e l u n d e n (9. 9): Dryobota protea (alm.), Cosmia paleacea, Xanthia fulvago, Brotolamia meticulosa. Pilealle, København 14/10 191 3. S k a t H o f f m e y e r.

Naturhistorisk Forening for Sjælland.

Naturhistorisk Forening for Sjælland foretog sin tredje Ekskursion i Aar den 16. og 1 7. August; Maalet var denne Gang Næstvedegnen. Vejret saa noget truende ud fra Mor­ genstunden den første. Dag; op ad Formiddagen regnede det saa ·smaat, og der mødte derfor kun 9 Deltagere, som saa om Eftermiddagen foretog en Sejltur med Motorbaad ad Sus­ aaen og Karrebæk Fjord til Lønnede Skov. Det var oprinde­ lig paatænkt at gøre Landgang paa forskellige andre interes- sante Steder (Enø, Vejlø Strand), men paa Grund af det daar­ lige Vejr maatte Turen· afkortes en Del. Ved Lønnede indtraf det lille Uheld, at Landgangsbroen var i en temmelig daar­ lig Forfatning, saa at Deltagerne maatte bæres i Land een for een ; det var kun Skade, at en tilstedeværende Amatørfo­ tograf ikke havde sit Apparat mt>d, saa han kunde forevige den interessante Situation. Skoven er bakket og med afveks­ lende Bevoksning, dog mest Bøg ; flere Steder er der smukke Udsigter over Fjorden og de tilstødende Strande ; men Ste­ det synes for øvrigt ikke at frembyde særlige Ejendommelig­ heder hverken i zoologisk eller botanisk Henseende. En sjæl­ den Tæge, Salda pilosellae Thoms., blev fu nden, og af Sommerfugle fa ndtes Timandra amataria L, Cilix glau­ cata Scop. og Larver af Zerene adustata Schiff, Eugo­ nia erosaria Bkh., Odontoptera bidentata L., Eury­ mene dolabraria L., Eupithecia dodoneata Gn. og Dry­ monia tri macula Es·p., alle enkeltvis. Efter en lille For­ friskning hos Fasanjægeren (hvor man fik Lejlighed til at be­ undre en prægtig Kongeøm, der havde tilbragt en Snes Aar i Fangenskab), gik Turen til Fods gennem Skoven og den · smukke Park ved Gaunø og derefter med Baaden tilbage til Næstved. Ved Aaens Munding voksede langs Bredden et stort Antal kæmpemæssige Kær-Svinemælk (Sonchus palustris) der ragede højt op over den øvrige Vegetation af T a g r ø r og S m a l b l a d e t D u n h a m m e r. Den fø lgende Dag begyndte atter med Regn ; men ved Ellevetiden klarede det igen op, saa at Turen gennem den store Holmegaards Mose, der foregik med Olstrup Station som Udgangspunkt, blev ganske vellykket, om end noget fug­ tig. Den Del af Mosen, som ligger nærmest ved Holmegaard, bestaar mest af jævne, græsbevoksede Engstrækninger med spredte Birke, Graapil, El og Pors; længere mod Vest kom­ mer saa den egentlige Tørvemose, der forsyner Holmegaards Glasværk med. Brændselsmateriale. Her veksler sorte, nøgne Tørvetlader og vandfyldte Gravt og Grøfter med store, lyng­ bevoksede Strækninger gennemkrydsede af opkørte Moseveje; hist og her findes dejlige, lune Pletter indrammede af Birke­ træer og med fine, smaa Birke spredt mellem de hø.je Lyng­ tuer. - Om Mosens Plantevækst vil der senere. komme ud­ førligere Meddelelser. Insektudbyttet var noget rigere end den foregaaende Dag ; men da Solen ikke kom frem før den sid­ ste halve Time, var det temmelig smaat med Fluer, Guld­ smede og andre flyvende Insekter. Af Odonater findes der sikkert en Del Arter; men dette blev ikke nærmere under­ søgt. Følgende Sommerfuglelarver fa ndtes paa Lyng: Orgyia. ' 49 ericæ Germ.. Saturnia pavonia L (1 Stk. af hver), Anarta myrtilli L., Eupithecia nanata Hb. og Ema­ turga atomaria L. (i Antal) ; paa Graapil: 2 unge Ga­ stropacha q uercifolia L.*) mange Notodonta ziczac L. og E a r i a s c h l o r a n a L. ; paa B i r k : D r e p a n a l a c e r­ t i n a r i a L. og N o t o d o n t a d r o m e d a r i u s L. nogle Stkr. af hver og Cabera pusaria L. i Antal; paa Kær- Seline (Peucedanum palustris) : 1 P a p i l i o m a c h a o n L. ; i D u n­ hammer: Nonagria typhæ ·L. i Antal. Desuden et Par Pupper af Orgyia ericæ Germ. og af flyvende Sommer· fugle enkelte Argynnis seJene Schiff., Lycæna opti­ lete Knoch., Polyommatus virgaureæ L., Augiad es comma L. samt en M�ngde Lygris testara L. ; ogsaa et stort og smukt Eksemplar af Hyd roecia nictitans Bkh. var. erythrostigma H b blev fu ndet. Lærer Lavrids Jør­ gensen, Strandby, tog følgende Florvinger: Chrysopa as­ p e r s a (overordentlig talrig), f l a v a og v i t t a t a; endvidere

D r e p a n o p t e r y x p h a l æ n o i d e s og Foldehvepsen E u m e­ n es coarctata L. - Cand. polyt. Sven Palitzch med­ deler Fundet ·af Tægerne Rhacognathus punctatus L. og Zierona coerulea L.- og Billen Cryptocephalus coryli L. L. P. Jensen.

Bregner i Jelling Sogn. Af A l b e r t J e n s e n.

1. A l m i n d e l i g Eng c l s ø d (Polypodium vulgare). Meget alm. paa t:me Bakker i Skoven, paa Stendiger (f. Eks. Kir­ kegaardsdiger) o. s. v. En ejendommelig Form af denne Art (v a r. a u r i t u m) findes hist og her. 2. A 1mi n d e l i g M a n g e l ø v (Aspidium Filis mas). Meget alm. i Skove og Moser. 3· Skarpfinnet Mangeløv (Aspidium spinulosum). Alm. paa lignende Steder som foregaaende Art. 4· Bredbladet Mangeløv (Aspidium dilatatum). Aim. paa fugtige Steder. En sjælden Form (v a r. r e c u r v :u m) er ikke nogen Sjældenhed her 5· Bjærg-Mangeløv (Aspidium montanum). Denne smukke

*) Otte Dage efter fandt jeg paa samme Sted 5 Larver af denne Art, som ellers paa Sjælland kun er fu nden ved Tidsvilde. og sjældne Plante kan vel ikke siges at være almindelig her; men den findes dog adskillige Steder (f. Eks- ved Randen af en Skovmose i Jelling Østerskov, hvor jeg nylig har glædet mig over at se den). .· 6. Tredelt Mangeløv (Aspidium Dryopteris). Ret alm. paa skyggefulde Steder, hyor store f<'lader ofte er dækkede af den nydelige Plante med de friske, grønne Blade. 7· Dunhaaret Mange løv(Aspidium Phegopteris). Den vokser i dyb Skygge paa fugtige Steder, undertiden i Selskab med foregaaende, men er sjældnere end denne. 8. F j e r b r e g n e (Athyrium Fil is fo emina). Alm. Særlig pragtfuldt udviklet i dybe Skovsumpe paa og ved Træstød, ofte i Selskab med Bredbladet Mangeløv. 9· Ørnebregne (Pteridium aquilinum) Meget alm. 10. Kambregne (Blechnum spicant). Denne ellers ret sjældne Plante er almindelig. Dens bedste Vokseplads er vel nok i Kzmten af Skovmosernc, men den trives ogsaa udmær­ ket paa tørre Skovbrinker, hvor næsten ingen andre Planter kan gro. I I. M a a n e r u d e (Botrychium Lunaria). Ret sjælden paa græsklædte Bakker. I Egnen vest for Jelling (f. Eks. i Giv­ skud Sogn) er den almindeligere. 24fg 19I3.

Mindre Meddelelser.

Velia currens. Denne ejendommelige Damtæge er i den uvingede Form ret almindelig i Danmark, medens den fuldt­ vingede er yderst sjælden i det nordlige Mellemeuropa. j eg blev derfor meget forbavset ved i Aar at træffe en Koloni af dette Insekt paa Gudenaa ved Aastedbro Kro, et Par Mil vest for Horsens, hvoriblandt fandtes en Del Ekspl. af den nydelige, fuldtvingede Form. De indfangede Stykker var des­ værre nylig udviklede og derfor temmelig bløde. Da jeg se­ nere kom til Stedet for at faa mere udhærdede Stykker, havde en Vandflod ødelagt Lokaliteten, saa der ikke var et eneste Ekspl. af Dyret at finde. Å. C. jensen-Haaru p. Nye danske Tæger. I den forløbne Sommer er den danske Hemipterfauna blevet forøget med flere Arter. Ger- l 5 l ris asper Fieb. er af undertegnede fundet talrig i Ørnsø­ skoven ved Silkeborg, og desuden har andre Samlere taget den i Egnen mellem Silkeborg og Randers. Orthotylus pra­ sinus Fall. er af Direktør O. Jacobsen fundet ved Vejle. Ingeniør Chr. Engelhan har taget 2 Stkr. af Psallus ob­ scurellus Fall. i Tidsvilde, og selv har jeg fundet et Par Ekspl. af Psallus salicellus Mey. i Kældskov paa Lolland. Des­ uden har Dir. O. Jacobsen fundet Phytocoris intricatus Flor. ved Randers (1910); et Stykke af samme Art fo religger fra Kældskov paa Lolland 1913. Sthenarus Rotermundi Scholz tog jeg paa Populus alba i Høvænge Skov paa Lolland, i Sommer; denne sidste staar nær ved Slægten Psallus. A. C. jensen-Haarup.

Hadena pabulatricula Brahm. Paa en Tur til Hald Ege­ skov den 20. August i Aar var jeg ved Bankning paa Eg saa heldig at faa l Ekspl. af denne meget sjældne Ugle ; den findes ikke i Strøm, men angives hos Kløeker som taget i 4 Ekspl. ved Hald. Trustrup, i Oktober 1913. M. Cartens.

Snyltehvepsen, der blev omtalt af Lærer j. joh. Christen­ sen Lund paa Side 120 i fo rrige Hefte var en Pimplinid­ Art og hedder Ep hialtes gnathaulax Thunberg. Esben Petersen.

Bestyrelsen for den jydske Forening har konstitueret sig saaledes : Lærer j. Kr. Findal, Ingerslevs Boulevard 4. Aar­ hus, Formand. Trafikassistent M. Cartens, Trustrup St., Næstformand. Lærer S. v. Knudsen, Villa "Fyen", Aarhus, Kasserer.

Litteratur. K Henriksen : Pragtbiller og Srneldere. Dan­ marks Fauna. No. 14. G. E. C. Gads Forlag. Dette Bind er en smuk Forøgelse af Haandbøgerne. Bestemmelsestabel­ lerne og Beskrivelserne er koncise og klare, Illustrationerne fortræffelige og vejledende, og Larverne er meget fyldigt behandlede, navnlig for Smeldernes Vedkommende. Alle billeinteresserede Mennesker bør eje dette Bind. Esben Petersen.

Vore Padder. I Følge "Danmarks Fauna" Bind l skal den spidssnudede FrØ. Rana arvalis, alene være fundet paa tre Steder i Jylland. jeg kan her opgive et Findested til, nemlig Egaa, der ligger en halv Mils Vej fra Aarhus. En Dag, jeg var ved at fa nge Guldsmede ved en gammel Mer­ gelgrav, var jeg saa heldig at tage et Eksemplar, og senere har jeg sikret mig flere Stykker. En anden Dag, da jeg sad ved Kanten af Graven og iagttog det rige Dyreliv, og sær­ lig Æschna cyanea's Æglægning, hørte jeg et Plask og saa en Guldsmed flyve op fra Vandfladen. Dette gentog sig, naar en Guldsmed satte sig paa et Siv tæt ved Kanten, og Fredsforstyrreren var hver Gang en spidssnudet Frø, der sprang ud fo r· at gribe Guldsmeden. jeg iagttog 3 Tilfælde, hvoraf de 2 var Fejlspring. Strand tudsen, Bufo calamita, har jeg ogsaa fundet her. Aarhus, i August 1913. P. Christensen.

Tephroclysta inturbata Ev. Undertegnede havde i For­ aaret 1912 laant Spulers "Die Schmetterlinge Europas". Ved at studere lidt i den af og til fik jeg at vide, at der skulde leve en Eupithecalarve, Tephroclysta inturbata Ev., i Blomsterne af Acer campestr is. Da vi har særlig mange og særlig store Naurtræer her paa Lolland, tog jeg i Maj Maaned til Christianssæde for at forsøge at finde Larven. Det lykkedes mig dog ikke den Gang, eller (hvad der er mere troligt) jeg har kastet dem bort i den Tro, at det har været smaa Larver af Chimatobza brumata, der paa den Tid findes i Mængde, og som, flygtigt set, let kan forveks­ les med inturbata-Larven. I Aar tog jeg atter derud d. 20. Maj, og jeg fandt ca. et Dusin Larver, der klækkedes først i J u li. Den 22. Maj tog jeg et Par Larver i Lysemose ved Maribo. Grosserer Larsen, Faaborg, meddeler mig, at han har haft et Par Eupithecier staaende bestemte af Bang-H a as som Tep hr. inturbata ??; men da der var sat dobbelt Spørgs­ maalstegn ved Bestemmelsen, vilde han ikke meddele noget derom. Det ene Ekspl. var fo r Resten fra Guldborg, Lolland. H. P. S. Sønderup.

Sjældne Insekter fra Vejleegnen. I en lille Insektsam­ ling tilhørende Fru Agnes Holm j u n ker. Silkeborg, saa jeg følgende Insekter, der var samlede af hende fo r flere Aar siden i Vejle og Omegn : Acherontia atropos, Carabus in­ tricatus, Pachyta cerambyciformis, Astynomus aedilis og Lucanus cervus if. Esben Petersen.

Ny Sommerfugl. Vor Sommerfuglefauna er atter bleven fo røget med en ny Art, Xylina omithopus Rott., taget paa Sukkerlokning i Kældskov paa Sydlolland af Hr. Skovrider l 5 3 Iversen først i August Maaned i Aar. Det overrasker ikke,. at den findes her, da den er fu nden i Sydsverige; det er næsten mærkeligere, at den ikke er fu nden før. jeg saa en. Xylina-Art paa Sukkerlokning i min Have 1900, men den fløj bort, saa snart Lygten viste sig, fo r aldrig at vise sig: mere. Det har ganske sikkert været den Art. Larven er en slem Mordlarve og lever paa Eg, Pil og Slaaen om Foraa-. ret. Imago overvintrer. H. P. S. Sønderup.

Notitser om danske Guldsmede. Paa vor jyske For­ enings Ekskursion til Moesgaard Skov, 28. Juni d. A., traf vi Somatochlora jlavomac1llata ret talrig ved en Mose inde i Skoven. jeg fik 3 d' og l � til min Samling, og flere af de andre Deltagere fa ngede ogsaa nogle Eksemplarer. Det er, saavidt jeg ved, første Findested i Jylland fo r denne Art,. der absolut hører til vore sjældneste Guldsmedarter. I øv­ rigt kender jeg den kun fra Nordfalster og Nordsjælland,. hvor jeg har tager den i nogle faa Eksemplarer. Det er en særdeles smuk Art og en udmærket Flyver, hvis egentlige· Flyvetid er Juli og fø rste Halvdel af August. Af Somato-. chlora arctica har jeg i Aar taget l d' her ved Silkeborg paa den ganile Lokalitet ved Vej! Sø. Det er vor mindste An­ af Slægten, let kendelig paa den fine og tætte Nervatur i. Vingerne. Ved et Besøg i Ferien hos min Ven, Lærer L. Jørgen sen, Strandby Skole, Lolland, fandt jeg Eksemplarer­ af Æschna squamata i hans Samling. De var, efter hans. Udsagn, tagne i umiddelbar Nærhed af Skolen. Siden har han sendt mig l d' og 3 � fra Kældskov. Ogsaa denne Art. synes at være sjælden i Danmark. jeg kender den nu fra tre Lokaliteter: Nordsjælland, Nordfalster og Lolland. Det· er den mindste og slankeste Art af vore Æschnider, og den. har den seneste Flyvetid ; sidste Del af August, hele Sep­ tember og maaske en Del af Oktober. Platyenernis penni­ pes, der hidtil kun har været kendt her i Landet fra to Lokaliteter: Susaa ved Næstved (Lærer F. A. Larsen) og· Voeraa i Vendsyssel (Lærer A . C. Thomsen) er fo r to Aar­ siden fu nden paa en Eng ved Silkeborg Vesterskov af Niels· Kaj Haarup. Den er let kendelig paa sine brede og stærkt. randhaarede Skinneben. E s b e n P e t e r s e n.

Nogle sj ældne Sommerfu gle fra 1911-13. - Af sjældne­ Sommerfugle har jeg i 191 1 taget en d' af Colias hyale L .. paa en Kløvermark her i Nærheden. I 1912 tog jeg 25/5 den sjældne Lorentia r.igrofasciaria Gøtze siddende paa en Ttæ- 1 54 stamme, og samme Aar i juni den meget sjældne Ep ione paralellaria Schiff. I August tog jeg en Larve af Deile­ phila galii Rott. krybende paa Landevejen. jeg blev meget forbavset, da Sommerfuglen ikke udvikledes i juni, men først den 12/8• jeg tror derfor, at den i Kløeker omtalte an­ den Generation af denne Sommerfugl kan fo rklares ved, at Puppen først klækkes i August. - I j u li 1912 tog jeg et Eksemplar af Plusia jota L. svævende foran blomstrende Gedeblad. Den fø rste gode Fangst i 1913 var 3 Ekspl. af den nydelige, lille Ugle Heliaca tenebrata Sc. paa en Skov­ eng nær Ruds-Vedby. I Løbet af Sommeren har jeg taget Erastria uncula Cl. i Antal i en Mose, og Miana (Hadena) ja sciuncula Hw. i Antal (desuden ab. cana Stdgr.) i en an­ den Mose. Desuden : Agrotis prasina Fa br., A. rubi View. , Aeranyeta leporina L. v. bradyporina Tr., Hadena ochro­ leuca Esp., Grammesia trigrammica Hufn., Orthosia pi­ stacina Fabr. og· Larentia juniperata L. I vor Mose har jeg taget en halv Snes Pupper af Nonagria sp arganii Esp. ; men de fleste var stukne af Snyltehvepse. jeg naaede kun at klække ro, nemlig en

Sommerfuglelarvernes Farveskifte. Under denne Over­ skrift har Hr. Asger Kristensen, Orten, skrevet en Medde­ lelse ("F. og F." 1913 Side 48), som jeg kunde ønske at supplere med et Par Tilføjelser. At Larven til Deilep hila _galii Rott. skifter Farve under sidste Hudskifte er langtfra noget enestaaende, eftersom alle vore Deilephila-Arters Larver er grønne som unge og først ved det sidste Hudskifte faar deres karakteristiske mørke eller brogede Farver, ligesom ·ogsaa de ejendommelige Sidepletter først da viser sig i de­ res fulde Udvikling, medens de hos yngre Larver blot er mere eller mindre stærkt antydede: Om Hudskiftet foregaar .i Mørke ·eller ved fuldt Dagslys spiller vistnok ingensom- l 55 helst Rolle med Hensyn til Farveforandringen. De unge Larvers Farve tjener utvivlsomt til Beskyttelse ved Lighe­ beden med de grønne Blade og Stængler, medens de voks­ nes brogede Farver (hos D. galii, euphorbiæ o. fl.nærmest maa opfattes som Advarselsfarver, og de store Øjetegninger (hos D. elpenor og porcellus) som Skræmmemidler. For­ uroliges en voksen Larve til en af de sidstn�_vnte, søger den at skræmme Fjenden ved at trække Hovedet og de to forreste Ringe ind i den tredje, tykke Ring, hvorved de store, frygtindgydende "Øjne" træder stærkt frem ; forstyr­ res den yderligere, slaar den Forkroppen med Kraft til Si­ derne og lader sig falde jorden, hvor den paa Grund af sin mørke Farve er vanskelig at opdage. For øvrigt behol­ der enkelte Individer den grønne Farve under hele Larve- livet. L. P. jen sen.

Den spidssnudede Frø. (Rana arvalis Nilsson) har jeg iagttaget en Aftenstund den 30. Maj 1913 i Kongslon ved Randers. Dyret maalte 60 mm fra Snudespids til Gat - altsaa næppe udvokset. Den er sjælden paa vor Egn og ikke kendt ret mange Steder fra Jylland. Den kan i Skøn­ hed og elegant Legemsbygning meget godt staa ved Siden af Springfrøen (Rana agilis Thomas). H j. U s s i n g.

Ribbegoplen. (Pieurobrachia pileus FJern.) tog jeg 21. Marts 1913 i Limfjorden ved Aalborg. Den kendes vist næppe fra denne Lokalitet, og jeg formoder, den er kommen ind vest fra ved Højvande. jeg fik ialt tre Eksemplarer, hvoraf det største maaler 18 mm foruden Tentaklerne. H j. U ssing.

Damrokken. (Apus cancriformis Schaff.) kendes nu fra Amagerfælled, hvor den blev taget i Antal i September 1912. Min Ven Docent Stamm, hvem jeg skylder Tak for denne Meddelelse, har nemlig sendt mig nogle smukke Eksempla­ rer i dette Efteraar. Han bemærkede samtidig, at Dyreroe holdt sig levende paa Lokaliteten til ind i November. Første Fund af A. cancriformis skete ifølge P. E. Mullers Forteg­ nelse over danske Phyllopoder (Nat. Tidsskr. 3. R. 8. Ed. 1872-73) for ca. SO Aar siden i en Pyt paa Jyllands Vest­ kyst (vistnok ved Agger i Thy) af Klitfoged Andresen som den Gang indsendte Materialet til zoologisk Museum. Hj. U ssing. Fortegnelse over

Planter fundne ved »Naturhistorisk Forening for Sjællands • Ekskursion i Holmegaards Mose 17. August 1913. Ved A. F e j l b e r g og L. P. j e n s e n.

Briza media (Hjærtegræs) ; alm. Glyceria sp eetabi/is (Høj Sødgræs) : i Mængde langs Grøftekanter. Malinia ccerulea (Blaatop) ; dominerende Græs paa den kultiverede Del af Mosen. Festuca rubra (Rød Svingel) ; dominerende Græs paa den kultiverede Del af Mosen. Ca/amagrostis lanceolata (Gren�t Rør hvene) : hist og her. Carex riparia (Tykakset Star) : hist og her. » pseudocyperus (Knippeakset Star) ; i Grøfter sammen med Gly- ceria. » flava (Gul Star) : alm. » goodenoughii (Almindelig Star) ; alm. � diandra (Trindstænglet Star) ; alm. Seirpus lacustris (Sø Kogleaks); et enkelt Sted. Eriophorum polystachyum (Almindelig Kæruld) ; alm. Rhynchospora alba (Hvid Næbfrø) ; et enkelt Sted i Mængde. Ty ph a Iatifalia (Bredbladet Dunhammer) ; i Mængde i gamle Tørve­ grave ; i en enkelt Grav mange Eksemplarer med hvidstribede Blade. Typha augustifolia (Smalbladet Dunhammer) ; et enkelt Sted ved Ud- kanten af �osen. Syarganium ramosum (Grenet Pindsvineknop) ; alm. Ju ncus conglomeratus (Knop-Siv) ; alm. » eff usus (Lyse·Siv) : alm. » lamprocarpus (G Ianskapslet Siv) · alm. Alisma p/antago (Vejbred-Skeblad) ; alm. Iris pseudacorus (Gul Sværdlilje) ; hist og her. Herminium monarehis (Pukkellæbe) ; et enkelt afblomslret Eksemplar. Po tamogeton natans (Svømmende Vandaks) ; et enkelt Sted i Mængde. Za nniehellia pa/ustris (Vand krans) ; alm. i Bunden af Grøfter. Salix bico/ar (Laurbær-Pil) ; langs Mosevejen, mange Eksemplarer ; sandsynligvis oprindelig plantet. Salix cinerea (Graa Pil) ; alm. paa en sumpet Strækning mod Sydøst. Salix caprea (Selje- Pil); alm. Salix repens (Krybende Pil) ; alm. mellem Ly ngen. My rica gale (Mose· Pors) ; alm. Betu/a pubescens (Klæbrig Birk) ; alm. » verrucosa (Vorte-Birk) : hist og her. Alnus glutinosa (Rød El) : enkeltvis. Rumex hydrolapathum (Vand-Skræppe) ; alm. sammen med Glyceria. Sagina- nodosa (Knudret Firling) ; i Mængde omkring Tørvegravene. Pa rnassia pa/ustris (Hvid Leveurt) ; alm. {Fortsættes). OG FLOR�A �FA UNA�

UDGIVFT AF NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND

REDAKTION : A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, ESBEN PETERSEM

1913

I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN SILKEBORG NY BOGTRYKKERI - JOHANSEN JØRGENSEN 1913

Indholdsfortegnelse.

Biernes Trompeter. Lavrids Jørgensen . . 33 Biologiske Meddelelser 1912. Hj. Ussing . 97 Bregner i Jelling Sogn. Albert Jensen . . 149 De danske Storsommerfugles Overvintringsforhold. L. P. Jensen 65 Deilephila euphorbiae L. Lavrids Jørgensen 37 En lille Ferierejse. A. C. Jensen-Haarup . 4 Et lille Besøg. l. C. Poulsen . Eucosmia certata. H. Weis ...... 135 Fluer (Diptera). Axel Petersen . . . . . 57 Foreningsmeddelelser og Ekskursioner :

Jylland ...... 50, 115, 118, 119 Sjælland ...... 113, 116, 119, 147, 156

Lolland· Falster . . . . . 144 Fortegnelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle. Lavrids

Jørgensen ...... 87, 105, 136 Fortegnelse over skalbærende Landsnegle fundne i Silkeborg og Omegn. Peder Nielsen ...... 81 .Fra Allerup Bakker. A. Chr. Thomsen ...... 36 Fra Ekskursionen ved Aarhus juni J 913. Kay Petersen 101 Fra Insektverden en. J. J. Christensen-Lund. . . : . . 120 Krageris Hede og Omegn. P. A. J. Petersen ..... 39 Lidt om Foraarsfloraen i et Par sjællandske Bøgeskove. P. j. Lund . 41 Litteratur-Anmeldelser ...... 26, 42 Lystrup Hegn. K. Wiinstedt. . . . 75 Macrolepidoptera. Skat Hoffm eyer . 146 Medlemsfortegnelser ...... 31, 64, 86, 128 Mindre Meddelelser ...... 27, 44, 83, 123, 150 Mosser fra Jelling Sogn IV. Albert Jensen . 7 Nogle nye Fund af fossile Hvirveldyr i Danmark. Lange Koch . . . 2! Nye Fund af mere eller mindre sjældne Planter. P. M. Pedersen 79 Om Forekomsten af nogle danske Frøer og Tudser. O. Helms . 122 Planteliv i Læborg Sogn. Fr. R. Astrup . . . 134 Smaatræk fra Dyrenes Verden. V. S. Knudsen :21

Sommerfugle. Skat Hoffmeyer...... 69 Sommerfugle, særlig fra Omegnen af København. J. G. Worm-Hansen 51 Søanemonerne (Actinia). Hj. Ussing ...... t O Til "Flora og Fauna"s Læsere. Lavrids Jørgensen ...... 23 Til Medlemmerne af Naturhistorisk Forening for Jylland. J. Kr. Findal 24 Underup-Vestbirkegnen ved Horsens. K. Wiinstedt 129 "Øverste Ende" paa Endelave. K. Wiinstedt ...... I 9 DANSKE �OTAN. &ZOOLOG. , �KOLEBIL�EDER. j

ANDERSEN og BALSLEVS 6 lnsekttavler, 101X73 cm ...... , ...... a 2.00 l. Biller. 2. Retvingede. 3. Aarevingede... 4. Tæger og Bladlus. S. Sommerfugle. 6. Tovingede og Vaarfluer.

, .· T. BANGS -5 Dyrebilleder, malede af Vilh. Fi chser, 101X73 cm ...... _ ...... a 2.00 DyreliYet fra : Gaard og Have - Marken - Skoven - · ... søen -Stranden.

WARMING & BALSLEVS 20 botaniske Vægtavler, 101X73 cm . . . . -...... å 2.00 1) Bøg og Eg. 13) Kodriver.. og Døvnælde. 2) Grene og Blade. 14) Kurvblomster. 3) lnsektbestøvning. 1S) Kir�ebær og Rose. 4) Haveær-t 16) Bregner, Mos og Svampe. S) Valmu� og Agersennep. 17) Vintergæk, Krokus og Gøge- 6) Anemone og Vorterod. urt. 7) Løg og Løgplanter. 18) Nellikerod, Storkenæb og 8) Vore Kornl!orter. Dueurt. 9) Pil og Hassel. 19) Blære:Smelde, Fladstjærne IO) Kartofr-el og Bulmeurt. og Pragtstjærne. Il) Træagtige Skovplanter. 20) Ager-Snerle, Oxetunge og · ' 12) Gran og Fyr. Klokke. Billederne opklæbes paa Jernkardus ...... for Kr. 0,3S pr. Stk. - Pap ...... - " 1,00 - Stokke _og kantes . . " l ,SO - Lærred 'og· Stokke . " 2,SO

20 Billeder i Pap-Opbevaringsmappe"...... " 40,00 Billederne faas gennem enhver Boghandel.

Ill1tstr. Ka talog sendes fr�nco paa Forla'TI{Je?!de. ' BRINKMANN& RICHTER� FORLAG AF UNDERVlSNINGSMIDLE ==== SKOLEMAT ERIELF-0 RRETNfNG====

N���e:�:o · KØBENHAVN. - FARVERGADE 17. s����MmÅ*�';frEL

.. 'llllltiiiU IHIIIIUIIIIIJIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!I HIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIII!IIIIIIIItlliiUIIJIIIIUIII HII1111tiiUI11UIIIII!JJ!UI IIII1UU111liiUIIUIIIIIIll lltllllllllllll N a tuta_liesam-lere1 -� III. Priskurant Nr: 6, indeholdende .Redsk�ber for Entomologi, Botanik, 0-ologi og Ornithologi, tilsendes paa Porlangenae.

_ Harald �orgesen, Frederiksberggade 28, København. 1\ltlll\111 lllltltlllllllllllllllltiii111111111HttlUIIIUIUIIn11tllllllllllltl11111lllliii!111U11UIIIIIIIIIIIIUIIIIIUUIIIIIIIIIIIIIIIIIIII�IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIOIIIIIIIIIt •ut...lll•�· ••llll•lllflti!IUI l Appa�ater og Instrumenter fremskaffe� og J · �lrikeres.e Leveranp ører til �bhv� · Universitet. �� P. BROCK & Co. l -- Optiske, jfy siske og -�lektro-mekaQiske Værksteder. -- Sp ecialforretning i Mikroskoper ...... - --- FREDERIKSBERGGADE ;38, -· ===== .KØBENHAVN. J " ""�" . · · · ·; ·�r:ii : ... ��: .. �·;:t;JE:;;;�� l I"� "BiilB�i'Qtnden "OOaf 3-?o"SOibbeltid'� Krydsfiner. _ n SlA a s s.A ., . �- T ·'- k. t k _ § " _ • § � Enk�ltkasser m. Glaslaag 2 Kr. 65 Øre, m. Tørv � � + 35 Øre. ·oobbeltkasser kun 3 Kr., m. Tørv + 75 �re. � § Insektnaale, hvide 25 Øre, sorte 35 Øre pr. l 00. Tørve- § � plader, 7 og 5 Øre pr. Stk. for hhv. l. og 2. Kv5itl. - § --

� Andre entom�Iog. Redskaber fremskaffes. · - � � M. Cartens, Trafikassistent, - - � § Hadsten. � ;lllllllllllllllliillllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll..,llllllllllllllliiiiiiiiiiiiiiiiiiUIF.'_ Aargangene 1911 og 1:912 faas a 2 Kr. ved Henvendelse til F!?r� _ eningens' Kasserer. In dmeldelser i "Naturhistoris.t<; Forening for �ylland" sker ved Hen­ ven-delse til Foreningens Formand, Lærer J. Kr. - Findal, · logerslevs · Boulevard 4, Aarhus indbetales til Kassereren, Lærer S. V .. Kontingent . . Knudsen, Villa "Fyen", Aarhus. Mamtskl"ipt_ tiL "F. og F." bedes sendt til Læ!er Esben Pete1-.�en, Silkeborg. For Artiklernes Indhold er vedkommende _ Forfattere ­ ene ansvarlige.

"