636943612323.Pdf

Home , Hans Adolph Brorson

Troens Herlighed (The Glory of Faith) Som liliens hierte kand holdes i Grøde, TRK 245 var. JBJ | harpsichord �� 2:54 Ræhs: Sonata IX – Spirituoso flute, harpsichord �� 2:09 SACRED SONGS WITH GALANT MUSIC BY Påske og Pinse (Easter and Whitsun) RÆHS, SCHEIBE & DIEUPART Du est, opstandne seyers helt, TRK 49 BM | harpsichord, guitar (FB), bass violin �� 2:38 Dieupart: Deuxième Suite in D major – Gigue harpsichord �� 1:28 soprano bass-baritone Beate Mordal Jakob Bloch Jespersen Kom regn af det høye, TRK 63 JBJ | flute, mandora, harpsichord, bass violin �� 3:39 Lina León transverse flute Fredrik Bock baroque guitar, charango & theorbo Dohyo Sol baroque guitar & mandora Mattias Frostenson bass violin Allan Rasmussen harpsichord & organ Troens Frugt (The Fruit of Faith) Stille er min siel til Gud, TRK 182 BM | mandora �� 2:39 Anon. / arr. by Johan Friedrich Fibiger (c. 1680-1738): Sonata no. 19, Libro 3 Adagio – Allegro – Menuet guitar I+II �� 3:26 Advent I HErrens udvalde, som hellighed øve, TRK 188 BM | flute, harpsichord, mandora, bass violin �� 3:03 Charles Dieupart (1667-1740): Deuxième Suite in D major – Ouverture flute, guitar (FB), mandora, organ, bass violin �� 2:26 Troens Kamp og Sejr (The Struggle and Victory of Faith) Op! thi dagen nu frembryder, TRK 3 JBJ | guitar I + II, harpsichord, bass violin �� 3:45 JEsu, al min fryd og ære, TRK 216 JBJ | mandora, theorbo �� 5:50 Dieupart: Deuxième Suite in D major – Passepied charango, guitar (DS), bass violin �� 1:01 Johann Adolph Scheibe (1708-76): Sonata I – Andante flute, harpsichord �� 3:23

Troens Midler (The Means of Faith) Døden og Opstandelsen (Death and Resurrection) Dig, dig min HErre vil jeg prise, TRK 135 BM | harpsichord, bass violin �� 2:17 Når mit Øje, Træt af Møje, SS 62 BM | organ �� 3:25 Morten Ræhs (1702-66): Sonata II – Andante flute, harpsichord �� 2:12 Scheibe: Sonata II – Affettuoso flute, harpsichord �� 3:21 GUds riges evangelium, TRK 131 JBJ | organ, mandora, bass violin �� 3:32 Allevegne, hvor jeg vanker, TRK 247 JBJ | guitar (FB), mandora, organ, bass violin �� 4:13 Dieupart: Deuxième Suite in D major – Allemande harpsichord �� 2:30 Total 74:05 Jul og Helligtrekonger (Christmas and Epiphany) Vor JEsus kand ey noget herberg finde, TRK 13 BM | mandora, organ, bass violin �� 3:16 The mandora and charango are stringed instruments of the lute family Ræhs: Sonata III – Adagio flute, harpsichord �� 4:29 Dig min søde skat at møde, TRK 20 JBJ | flute, mandora, organ, bass violin �� 4:24 Dieupart: Deuxième Suite in D major – Sarabande guitar (FB), mandora, bass violin �� 1:56 Dacapo is supported by the HANS ADOLPH BRORSON (1694−1764) by Bente and Torben Bramming

The Young Brorson and Pietism After a number of years of fruitless study in Copenhagen at the Faculty of Theology, Brorson was obliged to leave the university in 1716 and return to his home region of West Schleswig, to Rande rup, where he had grown up and where both his father and paternal grandfather had been clergy men. At the same time, the new revivalist Pietist movement gained impetus when Enevold Ewald (father of the poet Johannes Ewald) returned from a period of study in Kiel. Here he had been influ enced by the Pietist movement and he now borrowed his father’s pulpit, and that of other churches. Soulfully and fervently he now preached the new teaching, calling on his congregations for penance and repentance, and insisting on an immediate conversion from their former lives. Brorson and his brothers soon became strongly influenced by his preaching, which inspired people to lead a new spiritual life in the region, with songs and devotions but also with long prayer meetings, house visits and intercession. Poorhouses were built with overseers and schools established for the children of the local peasants and farmers. The movement was disseminated by common folk without any spe cial rank in society, and it gathered together parish vicars and laymen, with women taking part on roughly an equal footing with men. The orthodox Lutheran deacon Koch in Åbenrå sought to curb the movement, which he regarded as a fanatic, dissolute collection of dissenters who were turned in on themselves in excessive religious schwärmerei and condemnation of others. Other clergymen in the Løgumkloster area also preached against the Pietist fanatics and their censoriousness. It was, then, in all this heated atmosphere and ecstatic excess that Brorson started to write his hymns. After his years of searching and disorganised studies in Copenhagen, he now concentrated on his writing, finding inspiration in the live interaction between clergy and laity that took matters into their own hands, read and interpreted the Bible and met for hymn marathons and prayer meetings. The Pietist revival sought to realise Luther’s thoughts about the common clergy by empowering the laity and removing the actual separation found in orthodox Christianity between the learned and the unlearned. For that reason, the right to hold so-called unofficiated private conventicle meetings of the laity was one of the most important ‘battle-grounds’ in the Løgumkloster era. Here Brorson met the people he regarded as his true sisters and brothers.

4 HANS ADOLPH BRORSON Vicar, Deacon, Bishop and Hymn-writer Svanesang (Swan Song) 1765 In 1723, Brorson took over his father’s incumbency in Randerup, from where, six years later, he The devout family life of the Brorsons is portrayed in accounts mentioning that the family used sought a post in Tønder. This was the breakthrough period for his hymn-writing at the same time to gather twice a day, morning and evening, for devotions. This was completely in the spirit as he attended to a number of practical duties. The orphanages, known as Vajsenhuse (from the of Kingo, and a custom that Brorson probably knew from his own childhood home. Brorson German Waise = orphan), where poor and orphaned children were brought up, was a central married twice and had 16 children, only eight of whom reached adulthood. Around the table sat Pietist cause and a key work area for Brorson. The first orphanage came into being in Halle, but his grown-up sons, the younger children born at Taarnborg and the domestic servants. Often, they then spread rapidly in Germany, reaching Copenhagen in 1727 and Tønder five years later. Brorson’s own hymns were sung, written for precisely this purpose: Her vil ties, her vil bies (Time Linked to the Orphanage was a printing press, where Schrader’s Tondersches Gesangbuch to ponder, not to wander), Den store hvide flok (The great white flock we see) and a number of (Tønder Hymn Book) was printed, and where Brorson had printed some of his hymn booklets that other well-known hymns were first sung in this setting. The hymns were designed in such a way spread through the region and eventually reached the capital, with its Pietist king, Christian VI. that the musical family could sing them together; some of them were duets and others written Christian VI was an absolute monarch, appointing his own vicars, deans and bishops, and for four voices. The hub of family life was religion, and the strict upbringing was in accordance in 1737 Brorson was made archdeacon in Ribe, and a bishop four years later. During that same with the emphasis placed by the Pietists on a methodical life, with regular prayer, meditation, period, Brorson collected together the 12 booklets of hymns already printed to form his major work and duties, to be carried out punctually. The Day of Reckoning or Day of Judgment was the work Troens rare Klenodie (The Rare Treasure of Faith). The collection numbered 283 hymns, of focus of both outer and inner life. which 83 were original, five written by his brothers Nicolaj and Broder, and the rest translations Brorson died on 3 June 1764, and was buried in Ribe Cathedral, south of the altar. He was of German Pietist hymns. important for the religious revivals of the 19th century, particularly for the Inner Mission, but also At the visitations, when those to be confirmed, young people, soldiers and ‘the old folk in the for the philosopher Søren Kierkegaard, who chose a verse by Brorson for his gravestone. Hans chairs’ (the old parishioners) were gathered together, Brorson asked them if they had anything Christian Andersen also liked to use Brorson; the fairytale ‘The Snow Queen’ for example has to say against their vicar and deacon, for in that case it must be brought out into the light. As Den yndigste rose er fundet (Now found is the fairest of roses, DDS 122) as a leitmotif. Today, bishop, he also had to take measures against drunkenness among the peasantry as well as Brorson is represented by Taarnborg, a centre in Ribe that seeks to disseminate knowledge of women who gave birth to children out of wedlock – and naturally against the never-ending his hymn-writing. dancing and ungodly pre-Christmas social gatherings. The accounts from visitations around Bente Bramming, cand.theol. and Ph.D., and Torben Bramming, cand.theol., are managers of the the diocese indicate that Brorson, when speaking to children and young people, made a special knowledge centre Taarnborg in Ribe impact on them. Here, for example, we read that the children in Toftlund urged him to continue with his examinations and made him promise to return the following year. As both a preacher and visitator he tried to realise the Pietist ideal of promoting the common clergy by speaking as one Christian to another and thereby removing the distinction between a bishop and an ordinary child of the parish. From the visitation accounts we can also see that even in parishes where things were going badly, Brorson could always find something worth praising.

6 7 The Harp Of The Heart by Erik A. Nielsen

In the first half of the 18th century, Pietism emerged as a large and predominant religious per suasion in Lutheran northern Europe. Pietism roughly means a method of faith (the Latin word pietas means faith and the ending -ism means here, as elsewhere, a methodical philosophical structure). This may come as a surprise to many unsuspecting Christians who do not feel that faith and method have all that much to do with each other. But in the 18th century age of scien tific Enlightenment they have! The meditation that plays such an important role in the hymns of the time is strictly methodical and full of guidance and instruction. The Pietist movement is a mystery and a self-contradiction. On the one hand, the Pietists are notorious – and with good reason – for religious censoriousness and paternalism from which people have suffered life-long damage. Present-day rejection of Christianity is often a rejection of Pietism. On the other hand, the music and poetry of Pietism often offers a beauty that hardly any form of Lutheran religiosity can rival. Although it is dogmatic and rigorous in its thinking, it is also musical and radiantly beautiful. Both aspects are also in evidence in the most important Danish representative of the movement, the hymn-writer H.A. Brorson. Troens rare Klenodie (The Rare Treasure of Faith), his great collection of hymns, compiled in the years 1732−39, was composed with the highest theological precision. Like other important clergymen of his age, Brorson connects clear-headed Christian faith with poetic taste and tal ent. The order of hymns on the present recording reflects the theological systematics underlying Brorson’s great work. Pietism is an ‘intellectual’ Christian belief, dogmatically organised through and through, as is evident if one reads the list of contents of Troens rare Klenodie. But if all of this has the ap pearance of a paralysing systematics, the work is actually anything but: it is a rich and abundant songbook where one can sing oneself from this troublesome earthly life straight into heaven. Title page for Not, however, without sacrificing earthly joys for heavenly ones. Earthly loss and heavenly gain Troens rare are intimately interrelated. Klenodie (The And precisely this is the answer to the mystery and self-contradiction of Pietism. For the Rare Treasure of believers were also harsh towards themselves and thereby they learnt something about the ways Faith) from 1739.

8 in which profound pain or even broken-heartedness are an indispensable component of life- it is also the day when new Christian secrets are revealed in the congregation of believers experience, as of music and poetry. Here it is the pain that acquires a voice, it is pain that ecstati and the personal soul. It is the secret of faith that the whole of church life must hereafter be cally tunes the harp of the heart (DS 109). “The broken heart” is the Pietists’ name for – a Pietist: re-understood and interpreted in depth – and this occurs when faith starts to sing and finds its heavenly music. And when the heart is most oppressed There is just as much music in Brorson’s verse as in his choice of melody. He masters the Then is joy’s harp tuned in one’s breast most demanding and difficult verse forms with elegant ease. And although he also has a tone of So it can sound more sweetly. grim invective, he adds a previously unseen mildness and soulfulness to the Danish language. As And broken hearts know best of all a translator, Brorson was just as excellent as he is in his own texts. He effortlessly masters even What bliss this Christmas festival the most demanding times and rhyme patterns, and with unfailing taste chooses among the Will fill us with completely. musical material available at the time. The texts have a moving expressiveness that add qualities to Danishness that one might cau Method means something that is prescribed and systematically planned. The word contains the tiously refer to as ‘feminine’. Strains of caring and psychological empathy. The masculine sounds Greek hodos, which means way. But way is also a word that Jesus applies to himself when he says from Thomas Kingo’s baroque trumpet are met in Brorson, who admired Kingo, by forms of the famous words: I am the way, the truth and the life (St. John’s Gospel XIV, 6). The Rare Treasure expression one would like to call maternally caring, and he displays an understanding of children of Faith is such a way of heaven, something that its poetry and music confirm in every respect. and childlikeness which is new at the time – and which marks an important addition to the ‘hard- At an early point in his work, Brorson translated a wonderful hymn by the German Pietist C.F. handed’ Pietists. If every Christian, young or old, is directly answerable to his creator and saviour, Richter. In The Rare Treasure of Faith he rendered somewhat slavishly and slightly amusingly/ children too may also find a way to Jesus, which is developed by the resolute Pietists into a wise boringly: How Christians are excellently beautiful – internally; externally the sun has scorched and loving pedagogy. Brorson is, for example, the writer of the first true hymn for children in the them. The formulation from Richter is a striking characterisation of the Pietist nature: seen from hymn-book: Her komme dine arme smaa (Here your poor little ones all come, DDS 123), deals the outside it is contemptible and insignificant, but inside it is rich in hope and promise. with the ‘way’ to the child lying in a manger. Brorson expresses this more tellingly in the personal formulation which our hymn book The centre of the Pietist movement was in Halle, with August Hermann Francke (1663–1727) has chosen: As the lily’s heart can keep on growing/though the sun has scorched its outermost as its central figure and energetic inspirer. His large institution can still be visited in Halle, and leaves (DDS 646). The image is the poetic focus of all of Brorson’s work. Like the bulb of the lily in its impressive complex teaching and study took place as well as the cultivation of theology, lies black and slimy under the earth for most of the year, Christians are insignificant in earthly Christian writing and music at a high level. The Halle hymn-book (Geistreiches Gesangbuch contexts. But within them there lies a plant that in the course of time can send the loveliest and 1714), edited by J.A. Freylinghausen became the model for many other hymn-books, including purest lily up above the surface of the earth. A Pietist thus has a life that is hidden from the world. Troens rare Klenodie. Freylinghausen, who was a theologian, composer and poet, is the man This Christian life is also hidden from the more or less fossilised, absolutist church of that behind the Advent Sunday hymn Op, thi dagen nu frembryder (TRK 3), a complex overture of age. In this lies Pietism’s challenge of and polemic against what is conventional. Advent Sunday, Christian faith, music and theological poetry, beautifully translated into Danish by Brorson. to which Freylinghausen has linked his formidable hymn Up, for now the day is breaking (TRK 3) The Pietist song has a number of interrelated tasks. First and foremost, it is to open up a is the day on which Jesus on his humble ass rides into Jerusalem. But in the Pietist doctrine new, more profound entrance to the gospels. Just as Jesus rides into Jerusalem on an ass, the 10 11 believer, with Christ’s help, is to ‘ride’ into the gospels and find there what more superficial Chris Secular galant music, despite its immediate dissimilarity, is a precondition for what we con tians fail to discover. Pietism, to start with, means thorough, persevering reading of the Bible, nect with Pietist hymns, and it can be a short cut to an understanding of the innermost being of conveyed via the rhythms and sounds of music. When one insists on and persists in uncovering Pietism, with all this contains in the way of eroticism, fervour, meditation, passion and exaltation. the Christian secrets, a special way of reading develops that seeks out the sweetness of the For that reason, we have when selecting our songs focused on the Pietist melodic material that holy mysteries. In the hymn GUds riges evangelium er sødt som honning-kage (God’s kingdom’s is connected to Brorson’s writing. A number of well-known, key hymns have therefore been gospel is so sweet, as honey-cake its flavour, TRK 131) believers are instructed: Come, settle deselected in favour of lesser-known songs, solely on the basis of the existing qualities and like a busy bee/in this word’s meadow-flowers,/the strength within seek earnestly,/suck deep for origins of the melodies. many hours,/there honey freely is bestowed,/the blood that from Christ’s wounds once flowed/in God’s word is discovered. (verse 7). The Melodies – Their Origins and Harmonisations A heavenly sweetness, which in Pietist thinking stems from the idea that earthly hymn-singing Of the 283 songs in Troens rare Klenodie (The Rare Treasure of Faith), Brorson has provided 200 is a distant echo or an anticipation of the perfect music that sounds in heaven. With a specially or so with indications of suitable melodies. They refer to both Reformist hymn tunes from Kingo’s heavenly capacity for hearing, one can listen how ecstatically the white-clad angels make music, Gradual from 1699 and more recent Pietist tunes taken from J.A. Freylinghausen’s Geistreiches as is, for example, stated in Brorson’s own hymn: Den store, hvide flok (DS 571). Gesangbuch (Halle 1704 and 1714). As Brorson’s colleague for the German-speaking congrega tion in Tønder, Hermann Schrader was a pioneer of the dissemination of Pietism in Denmark, and Erik A. Nielsen, Dr. phil. and Dr. theol., former Professor of Danish literature at the University of his Tondersches Gesangbuch (Tønder Hymn Book, 1737) was a model on which Brorson could Copenhagen base his work on Troens rare Klenodie. Freylinghausen’s songbook consisted to a considerable extent of new compositions and marked a distinct innovation to traditional Lutheran congre gational singing. Important characteristics of these artistic spiritual songs are elements taken Pietism and galanterie by Jakob Bloch Jespersen and Allan Rasmussen from the galant music of the time, including an often expressive melodic line that is stylistically very close to sacred arias. The melodies we have taken from Geistreiches Gesangbuch fit this description extremely well: In the meditative Jesu, al min fryd og ære (Liebster Jesu, liebstes The fervent spiritual life of Pietism found expression in profusive hymn texts and exuberant Leben!) the lines and words are repeated like fervent religious mantras. Kom regn af det høye galant melodies. It might seem paradoxical that this devout and world-disavowing religious (Komm, himmlischer Regen!) has distinct sarabande traits and the Advent song Op! thi dagen persuasion within Protestantism chose menuets and sarabandes as templates for their hymn nu frembryder (Jesus unser Trost und Leben), with its triple time, reminds one of the France tunes. And yet the passionate relation to faith found in Pietism is seldom more evident than in dance movement the chaconne. precisely this combination. In his book Melodies for hymns by Hans Adolph Brorson, Henrik Glahn Freylinghausen’s songbooks became widely popular and many melodies were incorporated writes the following about the melodic material in Freylinghausen’s Geistreiches Gesangbuch: into later chorale books, including Georg Christian Schemelli’s Musicalisches Gesangbuch ‘The melodies – regardless of the models taken over from contemporary galant music – are, (Leipzig 1736). Johann Sebastian Bach placed his personal chorale book with figured bass in their strongly affective nature, in perfect accordance with the fervent and sensual mode of harmonisations at the disposal of G.C. Schemelli, and for many years people assumed that Bach expression found in the texts.’ himself was the composer of the not immediately identifiable melodies. The estimated number 12 13 of authorised Bach melodies has, however, fallen drastically and today only three are regarded udvalde has also been taken from here. But not all of Pontoppidan’s melodies are to be found as such, including Dig, dig min Herre vil jeg prise (Dir, Dir Jehovah, will ich singen, BWV 452), in Fuldstændig Choral-Bog. Stille er min siel til Gud and Vor Jesus kande ey noget herberg which can also be found in the Notenbüchlein für Anna Magdalena Bach. Bach’s harmonisation finde, for example, have been omitted by Breitendich, which is why we have personally created a of Freylinghausen’s Som liliens hierte kand holdes i grøde (Es glänzet der Christen inwendiges figured bassline in the high-Baroque style for these two songs. These two melodies are not found Leben, BWV 456) we have also taken from Musicalisches Gesangbuch, and Dig min søde skat in the German tradition either, and must therefore be assumed to be of Danish origin. at møde (Seelenweide, meine Freude, BWV 497) likewise comes from this source. In our search ing through Musicalisches Gesangbuch we came across a number of beautiful melodies that Chamber Music – Two Contemporary Collections From The Royal Library fit Brorson’s lines of verse, and we have taken the liberty of pairing two of these with Brorson’s Prinsesse Charlotte Amalies samling (The Princess Charlotte Amalie Collection) is closely con texts: the irresistible Christmas hymn Ich steh an deiner Krippen hier, BWV 469 perfectly comple nected to Schrader’s and Brorson’s melodic material. The collection contains transcriptions in ments the honey-dripping mood of the poem Guds riges evangelium, and Kommt wieder French guitar tablature for one or two baroque guitars of a repertoire that was probably taken aus der finstern Gruft, BWV 480, with its sweeping melody, lends the Easter hymn Du est, from a larger collection of music that Ludvig Holberg purchased for the Court Music Archive opstandne seyers helt exactly the right triumphant feel. Although Brorson was hardly familiar with in 1728. The first five books are thought to have been transcribed around 1730 by the master these two melodies, both of them stem from the Pietist tradition and, in our opinion, they offer a guitarist Johan Friederich Fibiger, who was a tutor of music and arts for Christian VI’s sister, good contemporary alternative choice of melody.The only text we have chosen to select from Princess Charlotte Amalie (1706−82). Johann Hermann Schrader, Brorson’s colleague in Tønder, Svanesang (Swan Song) is Når mit øje, træt af Møje. The lovely melody that it has become a was the princess’s spiritual tutor, and at the back of one of the booklets there is a collection of tradition to use for this text was originally composed by J.S. Bach’s great-uncle Johann Christoph Pietist hymn tunes in Johann Hermann Schrader’s own hand, with numbers that correspond to Bach (1642–1703). It was first published in Neuvermehrtes Gesangbuch, Meiningen, 1693 for the his Tønder hymn-book. A selection of these melodies has additionally been arranged in guitar Whitsun text Komm, o komm, du Geist des Lebens. In Breitendich it also appears as such in the tablature by Fibiger. So there is a direct connection between the Charlotte Amalie Collec Danish translation Kom, o kom du Aand som giver. Despite this, we have chosen in this instance tion of guitar transcriptions and Brorson’s choice of melodies via the Pietist songs and the to add our own figured bassline to the melody. domestic practice of chamber music at court. From the collection we have selected a number In a Danish context, the two key sources are Erik Pontoppidan’s Den Nye Psalmebog (1740) of movements from Charles Dieupart’s Second Suite in D major as a recurrent element in the and Breitendich’s Fuldstændig Choral-Bog (1764). Both of them are linked to Pietism, which programme, partly in Fibiger’s arrangements for guitar and continuo, partly in a contemporary became the official religious persuasion at the court when Christian VI came to the throne in version for flute as well as in their original form for solo harpsichord. The small Sonata no. 19 for 1730. At the king’s request, Erik Pontoppidan, who held posts as Court Chaplain and Professor two guitars in A major by an unknown composer also comes from here. of Theology at the University of Copenhagen, based his Nye Psalmebog on a Pietist model. It Another key collection of music from the age of Brorson is Gieddes samling (The Giedde appeared in 1740, and the following year the court organist , Frederik Christian Breitendich, was Collection). Lord-in-Waiting Giedde (1756−1816) had a career at the Danish court in various asked to begin on a chorale book that could standardise the organ accompaniment to Pontop different capacities. He was additionally an eager amateur flautist and alongside his work he pidan’s new Pietist hymn book. Breitendich’s Fuldstændig Choral-Bog, did not, however, appear amassed a considerable collection of flute music from all of Europe. From Gieddes samling we until 23 years later, in 1764. From this book we have taken Allevegne, hvor jeg vanker, which in have chosen to present two composers, both of whom were active in Copenhagen at the time Breitendich we find under the title Dagen viger og går bort, and the large-scale song I Herrens of Brorson. 14 15 Morten Ræhs (1702−66) is in many ways an unusual figure in the history of Danish music. Phemius Consort was formed by Jakob Bloch Jespersen and Allan Rasmussen. Phemius was He grew up in Horsens and later Århus, where his father acquired a position as a town musician. the name of the bard in Homer’s Odyssey who entertained the guests with song and harp Already when young, Ræhs displayed exceptional talent as a player of the transverse flute. The playing at the home of Odysseus in Ithaca while Odysseus was away from home on his journey most important basis of his development as a virtuoso flautist and composer, however, took back from Troy. Odysseus’ wife Penelope considers Phemius’ singing too sad, as it reminds her place during a stay of several years in England in the 1720s, where he was able to become of her missing husband, so she asks Phemius to sing a less unhappy song. But Telemachus, the familiar with the influential musicians and composers of the time. After completing his service son of Odysseus, says that Phemius must be allowed to sing what is in his heart. This becomes in England, he returned to Århus in order to take over his father’s position. Later, we find him in a turning-point for the young Telemachus, who then sets off to find his father. For bass singer Copenhagen, where as the city’s leading virtuoso on his instrument he was a regular member of Jakob Bloch Jespersen and harpsichordist Allan Rasmussen, the story of the singer and harpist The Royal Danish Orchestra, without ever gaining a permanent position there, however. During Phemius, who performs the music that is in his heart, was an obvious reference when they were his life, Ræhs went on various trips abroad, preferring the higher echelons among international looking for a name for their Baroque ensemble. In 2015, Phemius Consort released the CD court musicians rather than life as a town musician. Ræhs’ sonatas in the Giedde Collection are Thomas Kingo’s Sacred Songbooks with Kingo’s sacred songs as a forerunner of the present thought to date from the 1740s. Stylistically, they have their roots in the Baroque, but are also release of Brorson and contemporary galant music. The Norwegian soprano Beate Mordal influenced by the galant style that was emerging in Europe. graduated from the Royal Danish Academy of Opera in Copenhagen in 2015, since when she Johann Adolph Scheibe (1708−76) grew up in Leipzig, where for a while he studied law at has made a name for herself in baroque music as well as in operatic roles at such festivals as the university there. In 1729, he unsuccessfully applied for the post of organist at the St. Thomas those at Aix-en-Provence and Longborough. The Spanish instrumentalist Lina León is not only Church, where J.S. Bach, as its cantor, was an influential figure. After also having unsuccessfully a brilliant flautist but also a flamenco singer and dancer. Lina has specialised in period flute applied for posts in Prague, Gotha and Sonderhausen, Scheibe moved in 1736 to Hamburg, playing and is a firm fixture of such orchestras as John Elliot Gardiner’s Monteverdi Orchestra. where he got to know the city’s famous opera composers Johann Mattheson and Georg Philipp Fredrik Bock and Dohyo Sol master both a wide selection of chordal instruments and on this Telemann. In the years that followed, Scheibe published the critical periodical Der Critische issue can be heard on the baroque guitar, charango, mandora and theorbo. The Swede Mattias Musikus, in which he wrote harsh words about the compositional style of the cantor at St. Frostenson has specialised for many years in historical bass instruments, of which he has a Thomas Church, J.S. Bach. In 1740, Scheibe was summoned to Copenhagen to be kapellmeister considerable collection, including the French 17th century Basse de Violon (bass violin), heard at Christian VI’s Pietist court. He soon became a leading figure in Copenhagen musical life on this recording. The bass Jakob Bloch Jespersen is in great demand as both an operatic and and, among other things, was the man behind the establishing of The Musical Society, which concert singer throughout Europe, and he regularly performs with such ensembles as Concerto such proficient amateur musicians as Ludvig Holberg and the aforementioned Lord-in-Waiting Copenhagen and Theatre of Voices. The harpsichordist and organist Allan Rasmussen is the Giedde also frequented. Scheibe’s chamber music in particular was performed in this context, regular organist at Frederiksberg Church. In addition, he has an active career as a soloist and include the flute sonatas, which stylistically follow the galant tendency of the age. chamber musician in many international contexts, mainly with the ensembles Arte dei Suonatori and Les Ambassadeurs. Jakob Bloch Jespersen and Allan Rasmussen, 2018

16 17 HANS ADOLF BRORSON (1694−1764) af Bente og Torben Bramming Præst, provst, biskop og salmedigter I 1723 fik Brorson sin fars præstekald i Randerup, hvorfra han efter seks år søgte videre til Tønder. Det blev gennembrudsperioden for hans salmedigtning, samtidig med at han varetog en Den unge Brorson og Pietismen del praktiske opgaver. Vajsenhuse (af det tyske waise: forældreløs), hvor fattige og forældreløse Efter en række frugtesløse studieår i København på det teologiske fakultet måtte Brorson i børn fik deres opdragelse, var en pietistisk mærkesag og et centralt arbejdsområde for Brorson. 1716 forlade universitetet og rejse tilbage til sin hjemegn i Vestslesvig, til Randerup, hvor han Det første vajsenhus opstod i Halle, men derefter bredte de sig hurtigt i Tyskland, til København var vokset op, og hvor både hans far og farfar havde været præster. På samme tid fik den nye i 1727 og 5 år senere til Tønder. Til Vajsenhuset, hvor der boede ca. 12 forældreløse drenge, blev pietistiske vækkelsesbevægelse vind i sejlene, da Enevold Ewald (far til Johannes Ewald) kom der knyttet et trykkeri, hvor Schraders salmebog Tondersches Gesangbuch blev trykt, og hvor tilbage fra studieophold i Kiel. Her var han blevet pietistisk præget og lånte nu sin fars og andres Brorson i 1730’erne fik trykt en del af sine salmehæfter, som spredtes over landsdelen og nåede prædikestole. Følelsesfuldt og indtrængende udbredte han den nye lære ved at kræve bod til hovedstaden, til den pietistiske konge Christian 6. og anger af tilhørerne og forlange omvendelse fra deres hidtidige liv. Brorson og hans brødre Christian 6. var enerådig i udnævnelsen af præster, provster og biskopper og gjorde i 1737 blev hurtigt grebet af forkyndelsen, der inspirerede til et nyt åndeligt liv på egnen med sang og Brorson til stiftsprovst i Ribe og fire år senere til biskop. I samme periode samlede Brorson de andagter men også med lange bønnemøder, husbesøg og forbøn. Man byggede fattighuse med i alt 12 salmehæfter til storværket Troens rare Klenodie. Salmesamlingen består af 283 salmer, fattigforstander og oprettede skoler for bøndernes børn. Bevægelsen var båret af almindelige hvoraf 81 er originale salmer, fem skrevet af hans brødre Nicolaj og Broder, mens resten er mennesker uden særlig rang i samfundet og samlede sognepræster og lægmænd, og kvinder oversættelser af tyske pietistiske salmer. deltog omtrent på lige fod med mænd. Den lutherskortodokse provst Koch i Åbenrå forsøgte Ved visitatserne, når konfirmander, unge, soldater og “de gamle i stolene” (sognets ældre) at bremse det, han så som en fanatisk og udskejende forsamling, der lukkede sig om sig selv i blev samlet, spurgte Brorson dem, om de havde noget at sige deres præst og degn på, for sværmeri og fordømmelse af andre. Tilsvarende prædikede de øvrige præster omkring Løgum så måtte det frem i lyset. Som biskop måtte han desuden sætte ind overfor drukkenskab hos kloster mod de pietistiske fanatikere og deres dømmesyge. Under disse ophedede tilstande og bønder samt kvinder, der fødte børn uden for ægteskab og dertil kom naturligvis den evinde ekstatiske forhold er Brorsons salmedigtning altså begyndt. lige dans og de ugudelige julestuer. Indberetninger fra visitatser rundt om i stiftet tyder på, at Efter de søgende år og adspredte studier i København koncentrerede han sig nu om Brorson, når han talte til børn og unge, havde en særlig gennemslagskraft. Det fremgår fx her, sin digtning og fandt inspiration i den levende vekselvirkning mellem præster og lægfolk, at børnene i Toftlund pressede ham til at fortsætte med overhøringerne, og at han måtte love der tog sagen i egen hånd, læste og udlagde Bibelen og samledes til salmemaratoner og dem at komme tilbage næste år. Både som prædikant og visitator forsøgte han at virkeliggøre bønnemøder. Den pietistiske vækkelse søgte at realisere Luthers tanker om det almindelige det pietistiske ideal om at fremme det almindelige præstedømme ved at tale som kristen til præstedømme ved at myndiggøre lægfolk og fjerne ortodoksiens reelle adskillelse mellem kristen og dermed ophæve skellet mellem biskop og det enkelte sognebarn. For visitatsberet læg og lærd. Derfor var retten til at holde de såkaldte konventikelmøder en af de vigtigste ningerne gælder det i øvrigt, at Brorson også i sogne, hvor det stod skidt til, som regel fandt kamppladser i Løgumklostertiden. Her mødte Brorson de mennesker, som han anså for sine noget, der er værd at rose. sande søstre og brødre.

18 19 Svanesang 1765 Hjertets Harpe af Erik A. Nielsen Brorson-familiens fromhedsliv er skildret gennem optegnelserne, hvor man kan se, at familien samledes to gange, morgen og aften, til andagter. Det var helt i Kingos ånd, og en skik som Brorson formodentlig kendte fra sit barndomshjem. Brorson selv var gift to gange og fik 16 børn, I 1700-tallets første halvdel voksede pietismen frem som en stor og dominerende trosretning i hvoraf kun otte nåede at blive voksne. Omkring bordet sad de voksne sønner, de mindre børn det lutherske Nordeuropa. Pietisme betyder noget i retning af tros-metode (det latinske pietas født på Taarnborg samt tjenestefolk. Oftest sang man Brorsons egne salmer, som han digtede betyder tro og efterstavelsen –isme betegner her som andre steder: en metodisk lærebygning). til netop dette formål; Her vil ties, her vil bies, Den store hvide flok og flere andre har lydt her Dette kan nok være overraskende for mere godtroende kristne, der ikke finder, at tro og metode første gang. Salmerne er præget af stor sanselighed og længsel efter det evige liv og blev post har så meget med hinanden at gøre. Men det har de i 1700-tallets videnskabelige oplysnings mortem samlet i Svanesang fra 1765. Salmerne var udformet således, at den musikalske familie tid! Den meditation, der spiller en så stor rolle i tidens salmer, er gennemmetodisk og fuld kunne synge dem i fællesskab; nogle salmer havde karakter af duetter og andre er skrevet for af vejledning. fire stemmer. Familielivets omdrejningspunkt var religionen, og den strenge opdragelse fulgte Den pietistiske bevægelse er en gåde og en selvmodsigelse. På den ene side er pietisterne pietismens vægtning af det metodiske liv med regelmæssig bøn, meditation, arbejde og pligter, med god grund berygtede for deres religiøse dømmesyge og formynderi, som mange men udført med punktlighed. Regnskabsdagen eller Dommedag har været omdrejningspunktet i nesker har båret livslange ar efter. Nutidens afvisning af kristendommen er ofte en afvisning både det ydre og indre liv. af pietismen, På den anden side tilbyder pietismens musik og digtning en skønhed, som vel Brorson døde den 3. juni 1764 og blev begravet i Ribe domkirke syd for alteret. Han fik næppe nogen luthersk religiøsitet kan måle sig med. Skønt den er dogmatisk og tankestreng, er betydning for de gudelige vækkelser i 1800-tallet, særligt for Indre Mission, men også for filosof den samtidig musikalsk og lysende skøn. Begge dele viser sig også hos bevægelsens vigtigste fen Søren Kierkegaard, der valgte et Brorson-vers til sin gravsten. Også eventyrdigteren H.C. danske repræsentant, salmedigteren H.A. Brorson. Andersen brugte gerne Brorson; fx har eventyret “Snedronningen” Den yndigste rose er fundet Troens rare Klenodie, det store salmeværk, han sammenstillede i årene 1732−39, er kom (DDS 122) som sin sammenbindende idé. I dag repræsenteres Brorson af Taarnborg, et center i poneret med højeste teologiske præcision. Som andre betydningsfulde præster i samtiden Ribe som virker for udbredelsen af kendskabet til hans salmedigtning. forbinder Brorson klarhovedet kristentro med digterisk smag og talent. Rækkefølgen af salmer på nærværende indspilning afspejler den teologiske systematik, Brorson opbyggede sit salme Bente Bramming, cand.theol. og ph.d., og Torben Bramming, cand.theol., ledere af videnscentret værk efter. Taarnborg i Ribe. Pietismen er en “intellektuel” kristentro, dogmatisk gennemorganiseret, som det fremgår, hvis man læser indholdsfortegnelsen til Troens rare Klenodie. Men hvis det hele her tager sig ud som lammende systematik, er værket i realiteten alt andet: en righoldig sangbog, hvor man kan synge sig fra det besværlige jordeliv lige ind i himlen. Men ikke uden at ofre de jordiske glæder for de himmelske. Jordisk tab og himmelsk vinding er forbundet på det tætteste. Og præcis dette er svaret på pietismens gåde og selvmodsigelse. For de troende var også skrappe ved sig selv og lærte derved noget om, på hvilke måder den dybe smerte eller rent ud: sønderknuselse, indgår som uundværlig bestanddel i livserfaringen, såvel som i musikken og

20 21 digtningen. Her er det smerten, der bliver syngende, den, der ekstatisk stemmer hjertets harpe peronlige sjæl. Det er troens hemmelighed, at hele kirkelivet herefter må nyforstås og dybde (DS 109). “Det knuste hjerte” er pietisternes navn for – en pietist: fortolkes – og det sker, når troen bliver syngende og finder sin himmelmusik. Der er lige så meget musik i Brorsons vers som i hans melodivalg. Han behersker de mest Naar hiertet sidder mest beklemt, krævende og vanskelige versformer med yndefuld lethed. Og skønt han også har en tone af Da bliver frydens harpe stemt grumme skældsord, tilfører han det danske sprog en hidtil uset blidhed og en sjælfuldhed. Som At den kan bedre klinge. oversætter var Brorson lige så fremragende, som han er i sine egne tekster. Ubesværet mestrer Og knuste hjerter føler bedst han selv tidens mest krævende taktarter og rimmønstre og vælger med sikker smag i tidens Hvad denne store julefest udbud af musikalsk stof. For glæde har at bringe. Teksterne har en bevægende udtryksfylde, der tilfører danskheden egenskaber, man nok med forsigtighed kan kalde “kvindelige”. Toner af omsorg og sjælelig indlevelse. De masku Metode betyder noget, der er foreskrevet og systematisk planlagt. I fænomenet metode indgår line klange fra Thomas Kingos baroktrompet mødes hos Brorson, der beundrede Kingo, med det græske hodos, der betyder vej. Men vej er jo også det navn, Jesus giver sig selv, når han siger udtryksformer, man har lyst til at kalde moderligt omsorgsfulde, og med en forståelse for børn de berømte ord: Jeg er vejen, sandheden og livet (Johs 14,6). Troens rare Klenodie er en sådan og barnlighed, der er ny i tiden – og som er de “hårdhændede” pietisters vigtige tilføjelse. Hvis himmelvej, hvad dens digtning og musik i enhver henseende bekræfter. enhver kristen, ung eller gammel, er direkte ansvarlig over for sin skaber og frelser, må også På et tidligt tidspunkt i sit arbejde oversatte Brorson en vidunderlig salme af den tyske pietist børnene finde vejen ind til Jesus, hvad der hos de beslutsomme pietister udvikles til en klog og C.F. Richter. I Troens rare Klenodie gengav han slavisk og lidt morsomt-kedsommeligt: Hvad ere kærlig pædagogik. Brorson er f.eks. digteren af salmebogens første rigtige salme for børn: Her de kristne dog glimrende smukke – indvortes, udvortes har solen dem brændt. Formuleringen fra komme dine arme smaa (DS 123), der handler om “vejen” op til barnet i krybben. Richter er en afgørende karakteristik af den pietistiske karakter: set udefra er den foragtelig og Den pietistiske bevægelses centrum befandt sig i Halle, med August Hermann Francke betydningsfattig, men i det indre er den rig på håb og løfter. (1663−1727) som midtpunkt og energisk inspirator. Hans store institution kan stadig besøges i Med højere poesi rammer Brorson dette i sin personlige udformning af stedet, som senere Halle, og i dens imponerende kompleks blev der undervist og studeret, men også dyrket teologi, blev den, vores salmebog nu har valgt: Som liliens hjerte kan holdes i grøde/ skønt solen de yder- kristen digtning og musik på højt plan. Den af J.A. Freylinghausen redigerede Halle-salmebog ste blade har brændt (DS 646). Billedet er poetisk vejledende for hele Brorsons arbejde. Som (Geistreiches Gesangbuch 1714) blev forbillede for mange andre salmeboger, herunder Troens liljens løg ligger sort og slimet under jorden det meste af året, er de kristne uanselige i jordiske rare Klenodie. Freylinghausen, der både var teolog, komponist og digter, er bl.a. ophavsmand sammenhænge. Men inde i dem ligger en vækst, der med tiden kan sende den skønneste og til den nævnte adventssalme Op, thi dagen nu frembryder (TRK 3), en kompliceret ouverture af reneste lilje op over jorden. En pietist har derfor et for verden skjult liv. kristentro, musik og teologisk digtekunst, fornemt fordansket af Brorson. Dette kristenliv er også skjult for datidens mere eller mindre forstenede, enevældige kirke. Den pietistiske sang har flere sammenhængende opgaver. Først og fremmest skal den Heri ligger pietismens udfordring og polemik mod det konventionelle. Adventssøndagen, hvortil åbne en ny og dybere indgang i evangeliet. Som Jesus rider på æslet ind i Jerusalem, skal den J.A. Freylinghausen har knyttet sin formidable salme Op, thi dagen nu frembryder (TRK 3), er troende ved hans hjælp “ride” ind i evangelieteksten og der finde, hvad mere overfladiske kristne den helligdag, hvor Jesus på sit ydmyge æsel rider ind i Jerusalem. Men i pietismens troslære er ikke finder. Pietisme er således i første omgang grundig, vedholdende bibellæsning, båret af det samtidig dagen, hvor nye kristne hemmeligheder åbenbarer sig i de troendes menighed og musikkens rytmer og klange. Når man så udholdende insisterer på at trænge ind i de kristne 22 23 hemmeligheder, Herved udvikles en særlig læsemåde, som søger sødmen i de hellige mysterier. Melodierne – deres oprindelse og harmoniseringer I salmen GUds riges evangelium er sødt som honning-kage (TRK 131) belæres de troende: Kom, Ud af de 274 sange i Troens rare Klenodie har Brorson selv forsynet godt 200 med melodiangivel set dig som en flittig bie/ I ordets blomster-enge,/ Søg selv, hvad kraft der er udi,/ Bliv ved at sue ser. De henviser til så vel reformatoriske salmemelodier fra Kingos Gradual fra 1699 som til nyere længe,/ Saa faaer du honning vist og sandt,/ Det blod, af JEsu vunder randt,/ Du kandst i ordet pietistiske melodier hentet fra J.A. Freylinghausens Geistreiches Gesangbuch (Halle 1704 og 1714). finde (strofe 7). Som Brorsons kollega for den tysktalende menighed i Tønder var Johann Hermann Schrader En himmelsødme, der i den pietistiske forestilling hidrører fra, at jordisk salmesang er en foregangsmand for pietismens udbredelse i Danmark, og hans Tønder-Salmebog (1737) var et fjern genklang eller en foregribelse af den fuldkomme musik, der lyder i himlen. Med et særligt forbillede for Brorsons arbejde med Troens rare Klenodie. Freylinghausens sangbog bestod for en himmelsk gehør kan man lytte til, hvor ekstatisk de hvidklædte engle musicerer, som det f.eks. stor del af nye kompositioner og udgjorde et markant nybrud i forhold til den traditionelle Luther kendes fra Brorsons egen salme: Den store, hvide flok (DS 571). ske menighedssang. Væsentlige kendetegn ved disse åndelige kunstsange er elementer hentet fra tidens galante musik og en ofte ekspressiv linjeføring, som stilmæssigt tangerer geistlige arier. Erik A. Nielsen dr.phil. og dr. teol., tidligere professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. De melodier, vi har hentet fra Geistreiches Gesangbuch, passer i høj grad med denne beskrivelse: I den meditative Jesu, al min fryd og ære (Liebster Jesu, liebstes Leben!) gentages linjer og ord som inderlige religiøse mantraer. Kom regn af det høye (Komm, himmlischer Regen!) har PietismE og galanteri af Jakob Bloch Jespersen og Allan Rasmussen tydelige sarabande-træk, og advent-sangen Op! thi dagen nu frembryder (Jesus unser Trost und Leben) leder med sin tredelte takt tankerne hen på den franske dansesats chaconne. Freylinghausens sangbøger nåede vid udbredelse og mange melodier blev indlemmet i Pietismens inderlige åndsliv kom til udtryk i blomstrende salmetekster og frodige galante senere koralbøger, heriblandt Georg Christian Schemellis Musicalisches Gesangbuch (Leipzig melodier. Det kan synes paradoksalt, at denne fromme og verdensfornægtende trosretning 1736). Johann Sebastian Bach stillede sin personlige koralbog med generalbasharmoniseringer inden for protestantismen valgte menuetter og sarabander som forbillede for sine salmemelo til rådighed for G.C. Schemelli, og i mange år formodede man, at Bach selv var komponist til dier. Og dog fremstår pietismens lidenskabelige trosforhold sjældent klarere end i netop denne de ikke umiddelbart identificerbare melodier. Det anslåede antal autoriserede Bach-melodier kombination. Henrik Glahn skriver i sin bog Melodier til salmer af Hans Adolph Brorson om melo er dog faldet drastisk og tæller i dag blot tre, heriblandt hører Dig, dig min Herre vil jeg prise distoffet hos Freylinghausen: “Melodierne er – uanset modeller overtaget fra samtidens galante (Dir, Dir Jehovah, will ich singen, BWV 452), som ligeledes er at finde i Notenbüchlein für Anna musik – i deres ofte stærk affektladede karakter i dyb samklang med teksternes inderlige og Magdalena Bach. Bachs harmonisering af Freylinghausens Som liliens hierte kand holdes i sanselige udtryksmåde.” grøde (Es glänzet der Christen inwendiges Leben, BWV 456) har vi også hentet fra Musicalisches Den verdslige galante musik er, trods det umiddelbare modsætningsforhold, en forudsætning Gesangbuch, ligesom Dig min søde skat at møde (Seelenweide, meine Freude, BWV 497) også for, hvad vi forbinder med pietismens salmer, og kan være en genvej til forståelse af pietismens stammer herfra. I vores søgen i Musicalisches Gesangbuch faldt vi over flere smukke melodier, inderste væsen, med alt hvad den indeholder af erotik, inderlighed, meditation, lidenskab og eksal som passede til Brorsons verselinjer, og vi har tilladt os at parre to af disse med Brorsons tekster: tation. Af den grund har vi i vores sang-udvalg fokuseret på det pietistiske melodistof, som knytter den uimodståelige julesang Ich steh an deiner Krippen hier, BWV 469 komplementerer perfekt sig til Brorsons digtning. Flere kendte og centrale salmer er derfor blevet fravalgt til fordel for den honningdryppende stemning i digtet Guds riges evangelium, og Kommt wieder aus der andre mindre kendte sange, alene ud fra de forhåndenværende melodiers kvaliteter og oprindelse. finstern Gruft, BWV 480 giver med sin svungne melodi påskedigtet Du est, opstandne seyers 24 25 helt den rette triumferende karakter. Om end Brorson næppe har kendt disse to melodier, har Charlotte Amalie (1706−82). Johann Hermann Schrader, Brorsons kollega i Tønder, var prinsessens de begge ophav i den pietistiske tradition og er efter vores opfattelse gode bud på samtidige åndelige exercitiemester, og bagest i et af hæfterne findes en samling pietistiske salmemelodier i alternative melodivalg. Johann Hermann Schraders håndskrift, nummereret svarende til hans Tøndersalmebog. Et udvalg Den eneste tekst, vi har valgt at benytte fra Svanesang, er Når mit øje, træt af møje. Den af disse melodier er desuden arrangeret i guitartabulatur af Fibiger. Der er altså en direkte forbin smukke melodi, som det er blevet tradition at benytte hertil, er oprindelig skrevet af J.S. Bachs delse mellem Prinsesse Charlotte Amalies samling af guitartransskriptioner og Brorsons melodivalg, grandonkel Johann Christoph Bach (1642−1703). Den blev første gang udgivet i Neuvermehr- gennem de pietistiske sange og den hjemlige kammermusikalske praksis ved hoffet. Fra Prinsesse tes Gesangbuch, Meiningen, 1693 til pinse-teksten Komm, o komm, du Geist des Lebens. Hos Charlotte Amalies samling har vi udvalgt en række satser fra Charles Dieuparts 2. suite i D-dur som Breitendich findes den ligeledes som sådan i oversættelsen Kom, o kom du Aand som giver. Det et gennemgående element i programmet, dels i Fibigers arrangementer for guitar og continuo, dels til trods har vi til denne lejlighed valgt selv at udforme en generalbas til melodien. i en samtidig udgave for fløjte samt i deres originale form for solo-cembalo. Den lille Sonata No. 19 I dansk sammenhæng står Erik Pontoppidans Den Nye Psalmebog (1740) og Breitendichs for to guitarer i A-dur af en ukendt komponist stammer også herfra. Fuldstændig Choral-Bog (1764) som de to centrale kilder. De er begge forbundne med pietis En anden central nodesamling med musik fra Brorsons samtid er Gieddes samling. Kammer men, som med Christian den 6. bestigelse af tronen i 1730 blev officiel trosretning ved hoffet. På herre Giedde (1756−1816) gjorde karriere ved det danske hof i en række forskellige embeder. kongens foranledning udfærdigede Erik Pontoppidan, der fungerede som hofpræst og teologi Han var desuden ivrig amatør-fløjtenist og opbyggede sideløbende med sit arbejde en bety professor ved Københavns universitet, sin Nye Psalmebog efter pietistisk forbillede. Den udkom delige samling fløjtemusik fra hele Europa. Fra Gieddes samling har vi valgt at præsentere to i 1740, og året efter blev hoforganist Frederik Christian Breitendich bedt om at påbegynde en komponister, som begge var aktive i København på Brorsons tid. koralbog, som kunne standardisere orgelledsagelsen til Pontoppidans ny pietistiske salmebog. Morten Ræhs (1702−66) er på mange måder en usædvanlig skikkelse i dansk musikhistorie. Breitendichs Fuldstændig Choral-Bog udkom dog først 23 år senere i 1764. Fra denne har vi Han voksede op i Horsens og senere i Århus, hvor hans far fik stilling som stadsmusikant. Alle hentet Allevegne, hvor jeg vanker, som hos Breitendich er at finde under titlen Dagen viger og rede som ung udviste Ræhs et enestående talent som tværfløjtenist. Det væsentligste grundlag går bort, ligesom den stort anlagte sang I Herrens udvalde også er hentet herfra. Men ikke i hans udvikling som fløjtevirtuos og komponist skete dog under et flerårigt ophold i England alle Pontoppidans melodier er at finde i Fuldstændig Choral-Bog, bl.a. er Stille er min sjæl til i 1720’erne, hvor han har kunnet stifte bekendtskab med tidens indflydelsesrige musikere og Gud og Vor Jesus kande ey noget herberg finde udeladt af Breitendich, hvorfor vi til disse to komponister. Efter endt tjeneste i England vendte han tilbage til Århus for at overtage sin sange selv har udformet en generalbas i højbarok stil. Disse to melodier findes heller ikke i tysk faders embede. Senere er han at finde i København, hvor han som byens førende virtuos på sit tradition, og må derfor formodes af have dansk oprindelse. instrument var fast bestanddel i Det Kgl. Kapel, uden dog nogensinde at opnå fastansættelse. Ræhs foretog flere udenlandsrejser gennem sit liv og foretrak bestandigt de højere lag blandt Kammermusikken – to samtidige samlinger fra Det Kgl. Bibliotek internationale hofmusikere frem for livet som stadsmusikant. Ræhs-sonaterne i Gieddes samling Prinsesse Charlotte Amalies samling har tæt forbindelse til Schraders og Brorsons melodimateriale. menes at stamme fra 1740’erne. Stilmæssigt har de rødder i barokken, men står på overgangen Samlingen indeholder transskriptioner i fransk guitartabulatur for en og to barokguitarer af reper til den galante stil, som var under opblomstring i Europa. toire, som sandsynligvis er hentet fra en større nodesamling, Ludvig Holberg indkøbte til Hofmusik Johann Adolph Scheibe (1708−76) voksede op i Leipzig, hvor han en overgang studerede arkivet i 1728. De første fem bøger menes at være transskriberet omkring 1730 af guitarmester jura ved universitetet. I 1729 søgte han uden held stillingen som organist ved Thomaskirken, Johan Friederich Fibiger, der fungerede som exercitiemester for Christian VI’s søster Prinsesse hvor J.S Bach, som kirkens kantor, havde et væsentligt ord at skulle have sagt. Efter ligeledes 26 27 Phemius Consort er dannet af Jakob Bloch Jespersen og Allan Rasmussen. Phemius er navnet på den skjald i Homers Odyssé, som underholder med sang og harpespil ved Odysseus’ gård i Ithaka, imens Odysseus er væk hjemmefra på sin færd tilbage fra Troja. Odysseus’ kone Pene lopeia finder Phemius’ sang for sørgelig, da den minder hende om hendes savnede mand, og hun beder derfor Phemius synge en mindre ulykkelig sang. Men Odysseus’ søn Telemachos siger, at Phemius skal have lov at synge, hvad han har på hjerte. Dette bliver et vendepunkt for den unge Telemachos, som derefter drager ud for at finde sin fader. Som henholdsvis bassanger og cembalist var historien om sangeren og harpespilleren Phemius, som fremfører den musik, han har på hjerte, en oplagt reference, da Jakob Bloch Jespersen og Allan Rasmussen skulle finde et navn til deres fælles barokensemble. Phemius Consort udgav i 2015 CD’en Thomas Kingo’s Sacred Songbooks med Kingos gejstlige sange som forløber for nærværende udgivelse med Brorson og samtidens galante musik. Den norske sopran Beate Mordal færdiggjorde sin uddan nelse ved Operaakademiet i København i 2015 og har siden gjort sig bemærket inden for barok musik, så vel som med operaroller ved bl.a. festivalerne i Aix-en-Provence og Longborough. Spanske Lina León er ikke blot en glimrende fløjtenist, hun er også flamencosanger og -danser. Lina er specialiseret i historisk fløjtespil og er fast inventar i bl.a. John Elliot Gardiners Monteverdi Orchestra. Fredrik Bock og Dohyo Sol mestrer begge et bredt udvalg af akkordinstrumenter J.A. Scheibe: Sonate II for fløjte og obligat cembalo, starten af 3. sats Affettuoso og på denne udgivelse både på barokguitar, charango, mandora og teorbe. Svenske Mattias (Gieddes samling, Det Kgl. Bibliotek) Frostenson har igennem mange år specialiseret sig i historiske bas-instrumenter, som han også forgæves at have søgt ansættelse i Prag, Gotha og Sondershausen flyttede Scheibe i 1736 til ejer en betragtelig samling af, bl.a. den franske 1600-tals Basse de Violon, der høres på denne Hamborg, hvor han blev bekendt med byens berømte operakomponister Johann Mattheson og indspilning. Bassanger Jakob Bloch Jespersen er efterspurgt som både opera- og koncertsanger Georg Philipp Telemann. I de følgende år udgav Scheibe det kritiske fagblad Der Critische Musi over hele Europa og optræder jævnligt med ensembler som Concerto Copenhagen og Theatre kus, hvori Scheibe bl.a. gik hårdt til thomaskantoren J.S. Bachs kompositoriske stil. I 1740 blev of Voices. Cembalist og organist Allan Rasmussen er til daglig organist ved Frederiksberg Kirke. Scheibe kaldt til København som kapelmester ved Christian VI’s pietistiske hof. Han blev hurtigt Herudover passer han en aktiv karriere som solist og kammermusiker i mange internationale en ledende figur i det københavnske musikliv og stod bl.a. bag oprettelsen af Det Musikalske sammenhænge, først og fremmest med ensemblerne Arte dei Suonatori og Les Ambassadeurs. Selskab, hvor også dygtige amatørmusikere som Ludvig Holberg og føromtalte kammerherre Giedde slog sine folder. Især Scheibes kammermusik er blevet opført i denne sammenhæng, heriblandt fløjtesonaterne, som stilmæssigt følger tidens galante tendens. Jakob Bloch Jespersen og Allan Rasmussen, 2018

28 29 Op! thi dagen nu frembryder, TRK 3 Derfor, Zion, op at siunge, Op! thi dagen nu frembryder, Og velsigne denne konge, Som den gandske verden fryder, Giv ham mund og hierte til; Op! thi naadens gyldne aar Du est bruud, med dig hand vil Frem med lys og glæde gaaer, Riget dele, lad dig føre Som de gamle før saa saare Ham til offer, lad dig høre. Ventede med længsels taare. Hallelujah, hallelujah Hallelujah, hallelujah Dig, dig, min HErre, vil jeg prise, TRK 135 Beate Mordal Jakob Bloch Jespersen Den, som mange majestæter, Dig, dig, min HErre, vil jeg prise, Fromme fædre og propheter, Thi hvor er dog en GUd som du saa sød, Har tilforne vildet see, Dig vil jeg al min konst bevise, Og det dog ey kunde skee, Men hielp mig selv, at finde til dit skiød, Hand til os saa kierlig kommer, At jeg i JEsu navn kand trine frem, O! en yndig naades sommer. Og derfor være dig ret angenem. Hallelujah, hallelujah Drag mig hen til din søn, o fader, Her er den, som vil fuldføre, Saa fører sønnen mig til dig igien, Hvad hans Fader bød at giøre, Naar aanden øynene oplader, Hand vil giøre sagen god At jeg kand til min fader frit gaae hen, Med sit dyrebare blod, At jeg din naades sødhed smage maa, Piint, foragtet, ilde saaret, Og hiertet som en harpe i mig slaae. Søgte det, som var forlaaret. Hallelujah, hallelujah Naar hiertet saa af andagt syder, Ved din den Hellig Aands hans guddoms ild, Nu er forhæng sønderreven, Da strax din indvold i dig lyder, Og en indgang aabnet bleven, Dit hierte vender du til mig saa mild, I GUds helligdom at gaae, Og lader mig dit blide ansigt see For ham uden frygt at staae, Med den forsikring: hvad jeg vil, skal skee. Den, som verdens lys er bleven, Nattens mørkhed har fordreven. Vel mig, som den forsikring haver, Hallelujah, hallelujah Som giør mit gandske sind og hierte glad, Jeg veed, at alle gode gaver, Phemius Consort 31 Som jeg af GUd forlange vil, og hvad Saa faaer du honning vist og sandt, Saa vil vi os trods alle fiender fryde, Tag den gave, Jeg kand i denne verden trænge til, Det blod, af JEsu vunder randt, GUD har os givet det, ham kierest var, Du skalt have Det, og langt mere, hand mig give vil. Du kandst i ordet finde. Og lader alle naade-strømme flyde, Siel og hierte, liv og blod. Hvad er der, som hand os ey givet har, GUds riges evangelium, TRK 131 Og var din synd end nok saa stor, Saa være ham da ogsaa livet, Siel og livet GUds riges evangelium Den har dog lidt at sige Og hvad vi er og har, til evig offer givet. Være givet Er sødt som honning-kage, Mod kraften i GUds sande ord Dig min søde rosens mund, Naar det kun faaer i hiertet rum, Og naadens stærke rige, Dig min søde skat at møde, TRK 20 Begges kræfter At man det ret kand smage, En hver som troer skal naade faae, Dig min søde Skal herefter Da er det sielens honning-mad, Det være, hvo det være maa Skat at møde Ofres dig af hiertens grund. Giør hiertet let og mæt og glad I alle verdens lande. Med mit kys og favne-tag, Og smuk i JEsu øyne. Og at skue Mine sinde Vor JEsus kand ey noget herberg finde, TRK 13 Dig min drue, Altid finde Det søde ord er kommen af Vor JEsus kand ey noget herberg finde Er min længsel nat og dag. Udi den forening roe GUds egen mund og hierte, I Bethlehem, sin egen fædre-bye, Til at ære Det er et kys, som GUd os gaf, Hand lader der i ringe svøb sig binde, Livets søde Dig, og være Mod al vor nød og smerte, Hvor ellers fæ og faar gaaer ind i lye, Morgen-røde Indtil døden huld og troe. Det er GUds eget hiertes kraft, En krybbe er hans første eye, JEsus giver os sit skin; Som bliver til en honning-saft Det tørre græs og straa hans angenemme leye. Lys og livet Da jeg siden, Mod syndens byld og plage. Bliver givet Efter tiden, Den HErre har sig fattigdom tilegnet, Dem, som gik i mørke trin. Al din klarhed skue maa, Vansmægtet siel, hvi gaaer du saa Som alle gode gaver har i haand, I dig leve, Forknust i jammers sukke? Og bliver slet blant arme syndre regnet, O min lykke, Hos dig sveve, Kom hid, her er jo nok at faae, Indtil hand sønderriver satans baand, Fryd og smykke! Evig priis du da skal faae. Her er jo nok at plukke, Nu er her liv for alle døde, Aldrig noksom prises kand Kys ordet i din JEsu mund, Imens Guds egen Søn paa jorden lod sig føde. Dit gemytte, Som liliens hierte kand holdes i Grøde, Og synk det ned i hiertets grund, Som vil flytte TRK 245 var. Saa skal du trøst fornemme. Velsignet være HErrens store naade, Til os i vort fængsels-land. Som liliens hierte kand holdes i Grøde, Hans store magt til evig minde sat, Skiønt Soolen de yderste Blade har brent, Kom, set dig som en flittig bie Som vidste paa vor jammer bod at raade Derfor haster Saa ere de Christne ey indentil døde, I ordets blomster-enge, I denne underfulde naades nat, Jeg, og kaster Skiønt Livet for Verden er icke bekient, Søg selv, hvad kraft der er udi, Velsignet mørke, uden lige! Mig i støvet for din fod, Hvad ingen besinder Bliv ved at sue længe, Da lyset selv brød frem af søde Himmerige. 32 33 Langt mindre befinder Du est, opstandne seyers helt, TRK 49 Til himmerig Kom sielenes aande! føer dennem til live Har de saa livagtig indvortes befunden Du est, opstandne seyers helt, En aaben dør kand finde, O himmelske vind! At være som lyset i Mørcket oprunden. Opstandelsen og livet, Og ikke gaae i blinde. De bange og syndige hierter at give Som fører fred fra gravens telt, Et himmelske sind, Som skidne udfejede Palte og Klude Og har dig selv os givet, Lad, hvad det er, ret at opstaae, Hvert hierte, som ligger i synden paa straae Saa ere de Verdens Vidunder og Spee Før varst du død Os i os selv erfare, I lysternes søle, Men inden til ere de deilige brude I gravens skiød, Ved Aanden ud af graven gaae Din varme lad føle, Med Jesu i armene liflig at see, Nu har du, seyers kiempe, Og denne skat bevare, At de kand opstaae:,: Ja tidernes under, Dog døden vidst at dæmpe. Det dyre pant, Som dagligen stunder Som du saa grandt Kom himmelske kilde i sielen at flyde Og stræber kun efter naar Verden har Ende, Du var i vredens baand og bast Til seyren os har givet, Med glæde og trøst, At kysse vor Jesum med Palmer i hænde. Og dødens haarde krige, Saa gaae vi ind til livet. Ved dig ret en forsmag af himlen at nyde Du stridde til dit hierte brast Er ene vor lyst, De ere vel ellers af Adam som andre, For hele verdens rige, Kom regn af det høye, TRK 63 Mod denne din glæde er verden kun straae, Og bære det Jordiske billede med; Nu er jeg fri Kom regn af det høye! lad jorden oplives O! paradiis-drue, De vaage og sove, arbeyde og vandre, Fra slaverie, Som lillie-dal, O! himmelske lue, Og lide saa vel som de andre fortræd, Som før mig havde fangen, At, hvad os vor JEsus har lovet, maa gives Hvo dig kun kand faae:,: I jordiske skikke Imens du est undgangen. I tusinde tal, I mad og i drikke Hand vilde det arme fortørrede mod Stille er min siel til Gud, TRK 182 Man seer dem ey noget særdeles at giøre, Nu bryder solen deylig ud Forfriske og ledske Stille er min siel til GUd, Kun at de af verdens lyst intet vil høre. Igiennem alle vinde, Med himmelske vædske Til min GUd, som hielpe kand, Der, som det syntes, før gik ud, Af paradiis-flod, Verdens trøst kand snart gaae ud, O! springer i dale og bierge tillige, Og lod sin straale svinde, Af paradiis-flod. Flyder hastig bort som vand, Mod solen, af himlen velsignede jord, Nu staaer du glad Løb, min siel, fra hendes boe, Du bærer Guds naades det deylige rige, Ved dødens rad Kom himlenes kilde! lad strømmene flyde Træng dig ind til GUd i roe. Hvor himlenes roser saa hemmelig groer, Og har ham overvunden, Paa dette dit land, Din Sommer skal kiendes, Ja traadt ham ned i grunden. At blomster og frugter din have maae pryde Tordner det af verdens skye, Naar Vinteren Endes Og sette i stand, Oven til er luften klar, Saa mange Guds helgenes skiulteste Graver Saa giennembryd da siel og sind, See dog hvor mit hierte forpiint og forladt Hos vor HErre er der lye, Saa mange skal findes Guds blomstrende haver. O JEsu, livets HErre, Sig ønsker saa saare Himlen ingen torden har, At troen der kand trænge ind Med sukke og taare, Sindet maa til himlen gaae, Og syndens grav tilsperre, At favne sin skat:,: Der er fred og roe at faae. At vi i dig 34 35 Frygter du for hver en vind, Hvad jeg er, min broder, det er du og bleven, Lad mig ingen trygheds taage Dem de driver Dermed legger du et aag Og begge vor navne i himlen er skreven, Legge ned i syndens leyr, Op med Iver Paa dit nok beklemte sind, Til himlen er alles vor længsel og tørst, Men til en bestandig seyr I Guds Lofsangs fulde Fryd. Da dit arme hierte dog Hver haster og stræber at komme der først, Altid bede, stride, vaage :,: O hvor siger da min Siæl Saadan verdens plagerie Dog elsker den ene den anden af hierte, Til den søde stund mig glæde, Verden glædelig: Farvel! Kunde rigtig gaae forbi. Som JEsus, vor sødeste broder os lærte, Naar der raabes høyt engang, Den ene fornemmer den anden hans smerte Blant basuners stærke klang, Ja jeg skuer Ind i JEsu favn dig giv, Op, op, op din brudgom er til stede. Dine Druer, Hand skal dig ey slenge hen I himlen vi bedre skal høye paa tonen, Salig, salig … Paradiis! den Livets Frugt. Satan til en tiids-fordriv, Naar brødrene samlede træde for thronen Dine søde Ney! hand er for troe en ven, I heftigste lue og deyligste rang, Lad os da med glæde findes, Roser møde Lad det storme som det kand, Med lifligste harper og sødeste sang, Naar du bryder hastig frem, Mig nu alt med deres Lugt; Du skalt komme vel til land. Saa løfter op samlede hierter og hænder, Og din bruud vil hente hiem, Giver Tidens Aande-Drag Og længes at sankes, hvor striden sig ender, Lad os da ret nær forbindes :,: Ævighedens Luft og Smag. I HErrens udvalde, som hellighed øve, TRK 188 Og kierligheds lue evindelig brænder At jeg hos din side settes, I HErrens udvalde, som hellighed øve, Og ved lammets brude-bord Lammets klare Hvor staaer det med kierligheds vigtige prøve? JEsu al min fryd og ære, TRK 216 Med en meer end meget stoer Brude-Skare Staae I ret forbundne ved eenigheds aand? JEsu al min fryd og ære, Sød, sød, sød og liflig glæde mættes. Seer jeg midt i Paradiis, Har intet forvirret det liflige baand? Allermildeste Guds lam, Salig, salig … Hvor de svømme, Vor fader i himlen kand hierterne kiende, Som paatog dig al vor skam, Som i Strømme Hvor kierlighed fattes, har troen en ende, Din vil jeg allene være :,: Naar mit Øje, Træt af Møje, SS 62 Af Guds søde Lof og Priis. Den høyestes flamme bør himmel-høyt brænde Skulde jeg dig overgive, Naar mit Øje, Snevre Vej og korte Tiid, Bære titel af en bruud? Træt af Møje, O hvad er din Ende bliid! Saa snart vi er’ oven fra fødde og baarne, Og ey trofast holde ud? Vaadt og mørkt af Taare-Regn, Af JEsu vi ere til brødre udkaarne, Ney ney ney, jeg vil dig troe forblive. Seer med Længsel Hierte milde, Een fader, een troe og een aand og een daab, Salig! salig! salig hver :,: Af sit Fængsel JEsu lilde! Een vey til at vandre, et eneste haab Salig! salig! salig hver, Op mod blide Salems Egn; Som os Himlen vant saa huld; Kand brødrenes hierter aldeles forbinde, Som sig bereder her O hvor svinder da min Vee, See, hvor dines Vi kunde ey andet end kierlighed finde, Til lammets høy-prægtigste bryllups-færd Bare ved derop at see! Længsel pines Mistanke, had, vrede og tvedragt maa svinde Under Tidens Aften-Kuld. Jeg fornemmer Naar, o søde Brudgom, da Folke-Stemmer Vil du hente mig herfra. Alle Slags, blant Englers Lyd, 36 37 Allevegne, hvor jeg vanker, TRK 247 d Allevegne, hvor jeg vanker Recorded at Garnisonskirken, Copenhagen, on 9-12 November 2017 Jeg min JEsum har i tanker, Recording producer and engineering: Preben Iwan Hvor jeg ligger, sidder, gaaer, Editing, mix and mastering: Preben Iwan Efter ham min længsel staaer. ℗ & © 2018 Dacapo Records, Copenhagen

Bort fra verdens land at ile, Recorded in the DXD audio format (Digital eXtreme Definition), 352.8kHz/32bit Mæt af møye, hiem til hvile, Pyramix DAW system with HORUS preamp/converter and Tango Controller Jeg er reyse-færdig til, Monitored on B&W 802 Diamond speakers Naar min søde JEsus vil. Liner notes: Bente Bramming, Torben Bramming, Erik A. Nielsen, Jakob Bloch Jespersen and Allan Rasmussen English translation: John Irons Naar jeg med ham skal regiere, Proofreader: Svend Ravnkilde I det høye triumphere, Image p. 5: painting by Johan Hörner, 1756 O hvor vil jeg være glad Photos p. 30: © Reinhard Wilting I den gyldne engle-stad. Design: Denise Burt, www.elevator-design.dk With deep gratitude, Phemius Consort acknowledges the generous support of Frobenius Fonden, Augustinus O hvor vil jeg mig da glæde, Fonden, Chr. P. Hansens og Hustrus Fond, Sonning-Fonden, and Solistforeningen af 1921. Naar min JEsus mig vil klæde, Føre ind paa himlens slot, Thanks to Royal Confessor and former Bishop of the Diocese of Copenhagen, Erik Norman Svendsen, and Dr. O hvad vil det være got. Phil. and Dr. Theol. Erik A. Nielsen who both have been very helpful throughout the process. We are indebted to Arthur Arnholz and Henrik Glahn for their basic research on this field, as well as to Kristian Buhl-Mortensen for Da skal mund og hierte klinge, sharing his knowledge about Princess Charlotte Amalie’s Collection. In the early days of the project we were able Med min Frelser lof at bringe, to benefit from the support of Golden Days Festival and DR P2. A final thanks to Kristian Lønsted at Dacapo Blant udvaltes sang og lyd, Records for his thoroughness and patience. I Guds englers selskabs fryd.

Der er livet ufortrøden, Fri fra synden, fri fra døden, O hvor vil jeg være froe 8.226123 I Guds englers samqvems roe. Dacapo Records, Denmark’s national record label, was founded in 1986 with the purpose of releasing the best of Danish music past and present. The majority of our recordings are world premieres, and we are dedicated to producing music of the highest international standards.