Bind 6, Rønne 1992
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 6. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Forside: Hotel Helligdommen. Foto fra slutningen af 1890'erne af Th. Spelling. Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Burgundia tryk, Rønne, 1992. ISBN 87-87042-27-4 ISSN 0084-7976 Udarbejdet med støtte fra: Ministeriet for Kulturelle Anliggender Bornholms Amtskommune samt mange store og små private virksomheder her på Bornholm. Forord Bornholms historiske Samfund har hermed dringer og dagbogsnotater fra samme egn fornøjelsen at kunne udsende bd. 6 i 3. ræk• 4-5 generationer senere skrevet af Timan ke af Bornholmske Samlinger til medlem Kofoed, der især beretter om livet på lan merne. det i mellemkrigstiden. Elkær-Hansen fort Artiklerne i bindet spænder vidt i tid og i sætter sin gennemgang af Bornholms mo emner, men med hovedvægt på dette år• derne historie med en artikel om, hvordan hundrede og turismens betydning for øen, det lykkedes at bevare Hasle Klinker på samt Bornholm i middelalderen og forhol bornholmske hænder og derved undgå at det ttl hansestæderne. nedlægge et stort antal arbejdspladser. Fra Bornholms fremtid ligger i at satse på tu gamle trofaste bidragydere er der små in rismen, siges der fra mange sider for tiden. teressante artikler som Gaalaas-Hansens Ud fra Torben S. Jensens artikel om turist underfundige gennemgang af øgenavne på erhvervets udvikling i vort århundrede kan Bornholm, Skaarups indsigtsfulde beret man se, at det ikke er en ny ide. I sin artikel ning om en ung officers begravelse og efter om salget af hotel Helligdommen berører ladte ejendele, samt Bodil Tornehaves Bente Jensen den gamle bekymring for, om fremlæggelse af en del af sin store viden om .Bornholm på grund af turismen ender med de bornholmske slægter. Oversigten over at blive opslugt af fremmede. Hammershus litteratur om Bornholm på Centralbibliote - Bornholms største turistseværdighed - ket er igen kommet med i bindet. er der i tidens løb skrevet utroligt meget Formandens beretning afslutter som om. Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen sædvanligt bindet. Det blev Olaf Hansens fremlægger i deres artikel de sidste nye sidste beretning inden hans død i julen forskningsresultater vedrørende baggrun 1992. Som altid var den præget af den klar den for opførelsen af borgen. I lyset af hed og præcision, der sammen med hans »Jerntæppets« fald er der kommet en vold varme og vennesæle væsen var karakteris som stigning i handelen i Østersøen og der tisk for hans indsats som formand. med også en voksende interesse for den Til sidst en varm tak til alle bidragyder gamle handelsmagt i området, Hansestæ• ne, fordi de så beredvilligt og uden vederlag derne. Ebbe Gert Rasmussen skildrer han har givet en bredere kreds af historisk inter delsforbindelsen mellem Rønne og hanse esserede mulighed for at stifte bekendtskab købmændene i Greifswald på Riigen i mid med deres studier i Bornholms historie. delalderen. Desuden giver han et indblik i En særlig tak til Ministeriet for Kulturel det kildemateriale, der findes i Liibeck til le Anliggender, Bornholms Amtskommu belysning af Hansaens rolle i Bornholms ne og de mange store og små private virk historie. I sidste bind bragte vi en næsten somheder her på Bornholm, som gennem 200 år gammel bondedagbog fra Klemen deres økonomiske støtte har gjort det mu sker. I dette bind følges det op med erin- ligt at udsende det foreliggende bind. Rønne, den 30. december 1992. Per Thule Hansen Red. af Bornholmske Samlinger Indhold Redaktøren Forord 5 Svend Torben Jensen Turisterhvervet på Bornholm 9 Bente Jensen Da Hotel Helligdommen kom på tyske hænder 29 Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen Hammershus i middelalderen 43 Ebbe G. Rasmussen I vor købstad Rønne. Greifswalderne på Bornholm i middelalderen 57 Ebbe G. Rasmussen Bornholmsk historieforskning i udlandet. Studiebesøg i Liibeck 6. -14. april 1992 81 Timan Kofoed Hjemme påBolbyogTyndekulle 1920-1939 95 Niels Elkær-Hansen »Den selvejende«. Erindringer fra årene 1978-1980, hvor en selvejende institution erhvervede og drev Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik 123 P. 0. Gaalaas-Hansen Bornholmske øgenavne 153 H. E. Skaarup Stykløjtnant Festlers død og begravelse i Nexø 1704 159 Bodil Tornehave Den bornholmske familie Rosman 163 Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm 1990-1992 16 9 Olaf Hansen Bornholms historiske Samfund 185 Love for Bornholms historiske Samfund 188 Forfatternes adresser 189 Indmeldelser 190 Turisterhvervet på Bornholm Tiden før turistantallet oversteg 100 .000 pr. år AfSvend Torben Jensen Bornholmerne lever nok delvis av turismen til alle og enhver, som bemeldte C. Munk -den er ikke langtfra å være øens største er maatte forekomme, at de ham paa denne hverv - men i virkeligheden skjemmes de litt rejse uhindret ville lade passere. Her er in ved det, stiller seg nøytralt an og innkasserer tet Smitsut. gevinsten med lukkete ansikter. København Politikammer d. 8. august E. Chr. R. Bemhardsen: Portrett av en ø. 1846 kl. 4 efterm. De første »turistbrochurer« var vel for Bornholms vedkommende Marie Bojf' Hvornår Bornholm begyndte at blive et tu sens: »Rejse gennem Danmark«, der ud riststed kan ikke sikkert bestemmes. De kom i 1856, samt Trap's særudgave om første turisters besøg på øen er ikke regi Bornholm, der udkom 1858. At det ikke streret i protokoller eller lister, men vi kan har udløst den store turiststrøm, kan man konstatere, at i over 100 år har der fundet bl.a. erfare i Wilh. Bergsøes erindringer en regelmæssig trafik sted til og fra Born (Studenterleben og Studieliv), hvor han holm. Det har foranlediget en større mulig skriver: »Bornholm var dengang (1855) et hed og lyst til en turistrejse til Bornholm. terra incognita, hvor en turist var lige saa Det må dog her nævnes, at allerede i sjælden som en tiger.« 1804 skriver Peder Nicolaj Skovgaard i sin Det var således noget af en begivenhed, bog: »Beskrivelse over Bornholm«: da eleverne fra Hindholm Højskole i Syd »Bornholm har en stor rigdom på de sjælland, fra Staby i Vestjylland o.fl. steder i mest rnm;mtiske egne) -.r"tvel heh<1geligt inrl sommeren 1863 gæstede Bornholm. Der tagende og ligesom henrykkende, som og blev trykket en hel lille rejseberetning, og stærkt bjærgrige, voldsomme, skumle o.s.v. Bornholms Avis indeholdt en længere vel Det må derfor tilrådes æstetikere, digte komsthilsen, der var forfattet af adjunkt re og digterinder, hvis kvæde evne kuns Jespersen, og hvoraf nogle linier skal gives mat vil stå dem bi i det lave jævne Dan her: mark, at rejse til Bornholm i stedet for til »De ærede Gjæster, som Dampskibet Svejts - også af den grund at rejsepengene »Ossian« i disse dage vil bringe til Born derved bliver i kongens land og således holms Land, ønske vi: Velkommen! ". kommer Fædrelandet til gode.« ". når I atter rejser did, da bring disse For at rejse til Bornholm måtte man i kjære Egne en Hilsen fra en Ven og bring første halvdel af forrige århundrede have med Eder en sådan Beretning om vor Ø, at pas. Et sådant, der findes på museet i Røn snart Flere maae følge Eder, dette Treklø ne, lyder: vers, Exempel.« Politidirektøren i den kongelige Resi Omkring år 1865 begyndte de første dentstad København gør vitterligt, at dren ekskursioner til Bornholm. Den årlige Po gen Christian Munk her af Staden, 14 aar lytekniker-ekskursion, der under en geolo gammel, spinkel størrelse, blå øjne, agter gisk professors ledelse gik til Bornholms nu at rejse her fra Staden til Søes til Rønne geologisk interessante steder - og disse og her tilbage. Min tjenstlige Begjæring er ekskursioner fortsættes den dag i dag. 9 SVEND TORBEN JENSEN cember. (»Mercur« har i øvrigt det hånende For øgenavn »Varpelars«.) Den 3/11 1866 kom »Dampskibsselskabet paa Born holm«s første skib SIS »Skandia« til Rønne. Turister til Born~olm I Nu blev det muligt at sejle 2 ugentlige dob beltture indtil udgangen af oktober måned. Tiden indtil den 1. verdenskrig var abso lut gunstig for turismen på Bornholm. I året Daglig 1869 udkom en turistbrochure: »Vejleder for Reisende paa Bornholm« på 15 sider. Det var i særdeleshed tyskerne, der kom Postdampskibsfart. hertil, hvorfor der ganske naturligt udkom en del tyske rejseførere. Her kan bl.a. næv• 1 Til Henne afgaar Skib hver Aften Kl. 8 /" I Sommer nes T. Stromers: »Die Insel Bornholm« fra sæsonen befordres Passagererne umiddelbart effer Skibets 1877, der bl.a. indeholdt en tysk-dansk Ankomst videre pr. Vogu til »Hammershus«, >Almindingen« og Re. Retur daglig med Vogn til Rønne med Afgang bornholmsk ordsamling! herfra Kl. ro Aften. Den 4/4 1876 startede Det Østborn• Tur og Retur (Befordring indbefattet) 14 Kr. for Voksne, holmske Dampskibsselskab. Der var såle• Bern det halve. des skabt endnu en forbindelse til Born Til Ferien vil et nyt, sterre og elegant Passagerdamp holm. Dette selskab begyndte at besejle skib, der bygges efter alle Nutidens Fordringer, blive sat Simrishamn i året 1895 og fortsatte indtil i Fart. 1914. Ligeledes udvidede man sejladsen til Nærmere ved And.r. Lunds anløb i Sassnitz, men denne rute indstillede Dampskibs-Ekspedition, Østbornholmske i 1909, idet Dampfschif St. Annæplads 18. fen der Braumlichschen Rhederei in Stettin 3* optog forbindelsen med store passagerbå• 1904. Fra »Bornholm«, Illustrerede Rejsebøger nr. 31- de - »Odin«, »Hertha« m.fl. Mange af disse 32. store passagerskibe udskibede deres passa gerer på reden udfor Allinge, hvorfra den stærkt overbyggede damper »Bornholm« At der imidlertid også kom deciderede transporterede passagererne ind til land. I turister, kan man erfare i Bornholms Avis 1906 gik omsider »66«-selskabet ind på 1862, der jfr. havnelisten nævner, at en en befordringen af tyske turister. Det blev en gelsk Lord Fitz William lå med sin lyst rute fra Kolberg - Hammerhavnen 2 X skonnert »Gipsy Queen« i Rønne Havn ugentlig. Det skal også her nævnes, at »66« den 1. juli 1862, og Studenter-Sangforenin selskabet havde en dagvogn, der afgik fra gen gæstede Bornholm fra den 18.