BORNHOLMSKE SAMLINGER
BORNHOLMSKE SAMLINGER
III. RÆKKE - 6. BIND
UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Forside: Hotel Helligdommen. Foto fra slutningen af 1890'erne af Th. Spelling.
Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Burgundia tryk, Rønne, 1992. ISBN 87-87042-27-4 ISSN 0084-7976
Udarbejdet med støtte fra: Ministeriet for Kulturelle Anliggender Bornholms Amtskommune samt mange store og små private virksomheder her på Bornholm. Forord
Bornholms historiske Samfund har hermed dringer og dagbogsnotater fra samme egn fornøjelsen at kunne udsende bd. 6 i 3. ræk• 4-5 generationer senere skrevet af Timan ke af Bornholmske Samlinger til medlem Kofoed, der især beretter om livet på lan merne. det i mellemkrigstiden. Elkær-Hansen fort Artiklerne i bindet spænder vidt i tid og i sætter sin gennemgang af Bornholms mo emner, men med hovedvægt på dette år• derne historie med en artikel om, hvordan hundrede og turismens betydning for øen, det lykkedes at bevare Hasle Klinker på samt Bornholm i middelalderen og forhol bornholmske hænder og derved undgå at det ttl hansestæderne. nedlægge et stort antal arbejdspladser. Fra Bornholms fremtid ligger i at satse på tu gamle trofaste bidragydere er der små in rismen, siges der fra mange sider for tiden. teressante artikler som Gaalaas-Hansens Ud fra Torben S. Jensens artikel om turist underfundige gennemgang af øgenavne på erhvervets udvikling i vort århundrede kan Bornholm, Skaarups indsigtsfulde beret man se, at det ikke er en ny ide. I sin artikel ning om en ung officers begravelse og efter om salget af hotel Helligdommen berører ladte ejendele, samt Bodil Tornehaves Bente Jensen den gamle bekymring for, om fremlæggelse af en del af sin store viden om .Bornholm på grund af turismen ender med de bornholmske slægter. Oversigten over at blive opslugt af fremmede. Hammershus litteratur om Bornholm på Centralbibliote - Bornholms største turistseværdighed - ket er igen kommet med i bindet. er der i tidens løb skrevet utroligt meget Formandens beretning afslutter som om. Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen sædvanligt bindet. Det blev Olaf Hansens fremlægger i deres artikel de sidste nye sidste beretning inden hans død i julen forskningsresultater vedrørende baggrun 1992. Som altid var den præget af den klar den for opførelsen af borgen. I lyset af hed og præcision, der sammen med hans »Jerntæppets« fald er der kommet en vold varme og vennesæle væsen var karakteris som stigning i handelen i Østersøen og der tisk for hans indsats som formand. med også en voksende interesse for den Til sidst en varm tak til alle bidragyder gamle handelsmagt i området, Hansestæ• ne, fordi de så beredvilligt og uden vederlag derne. Ebbe Gert Rasmussen skildrer han har givet en bredere kreds af historisk inter delsforbindelsen mellem Rønne og hanse esserede mulighed for at stifte bekendtskab købmændene i Greifswald på Riigen i mid med deres studier i Bornholms historie. delalderen. Desuden giver han et indblik i En særlig tak til Ministeriet for Kulturel det kildemateriale, der findes i Liibeck til le Anliggender, Bornholms Amtskommu belysning af Hansaens rolle i Bornholms ne og de mange store og små private virk historie. I sidste bind bragte vi en næsten somheder her på Bornholm, som gennem 200 år gammel bondedagbog fra Klemen deres økonomiske støtte har gjort det mu sker. I dette bind følges det op med erin- ligt at udsende det foreliggende bind.
Rønne, den 30. december 1992.
Per Thule Hansen Red. af Bornholmske Samlinger
Indhold
Redaktøren Forord 5
Svend Torben Jensen Turisterhvervet på Bornholm 9
Bente Jensen Da Hotel Helligdommen kom på tyske hænder 29
Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen Hammershus i middelalderen 43
Ebbe G. Rasmussen I vor købstad Rønne. Greifswalderne på Bornholm i middelalderen 57
Ebbe G. Rasmussen Bornholmsk historieforskning i udlandet. Studiebesøg i Liibeck 6. -14. april 1992 81
Timan Kofoed Hjemme påBolbyogTyndekulle 1920-1939 95
Niels Elkær-Hansen »Den selvejende«. Erindringer fra årene 1978-1980, hvor en selvejende institution erhvervede og drev Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik 123
P. 0. Gaalaas-Hansen Bornholmske øgenavne 153
H. E. Skaarup Stykløjtnant Festlers død og begravelse i Nexø 1704 159
Bodil Tornehave Den bornholmske familie Rosman 163
Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm 1990-1992 16 9
Olaf Hansen Bornholms historiske Samfund 185
Love for Bornholms historiske Samfund 188
Forfatternes adresser 189
Indmeldelser 190
Turisterhvervet på Bornholm Tiden før turistantallet oversteg 100 .000 pr. år
AfSvend Torben Jensen
Bornholmerne lever nok delvis av turismen til alle og enhver, som bemeldte C. Munk -den er ikke langtfra å være øens største er maatte forekomme, at de ham paa denne hverv - men i virkeligheden skjemmes de litt rejse uhindret ville lade passere. Her er in ved det, stiller seg nøytralt an og innkasserer tet Smitsut. gevinsten med lukkete ansikter. København Politikammer d. 8. august E. Chr. R. Bemhardsen: Portrett av en ø. 1846 kl. 4 efterm. De første »turistbrochurer« var vel for Bornholms vedkommende Marie Bojf' Hvornår Bornholm begyndte at blive et tu sens: »Rejse gennem Danmark«, der ud riststed kan ikke sikkert bestemmes. De kom i 1856, samt Trap's særudgave om første turisters besøg på øen er ikke regi Bornholm, der udkom 1858. At det ikke streret i protokoller eller lister, men vi kan har udløst den store turiststrøm, kan man konstatere, at i over 100 år har der fundet bl.a. erfare i Wilh. Bergsøes erindringer en regelmæssig trafik sted til og fra Born (Studenterleben og Studieliv), hvor han holm. Det har foranlediget en større mulig skriver: »Bornholm var dengang (1855) et hed og lyst til en turistrejse til Bornholm. terra incognita, hvor en turist var lige saa Det må dog her nævnes, at allerede i sjælden som en tiger.« 1804 skriver Peder Nicolaj Skovgaard i sin Det var således noget af en begivenhed, bog: »Beskrivelse over Bornholm«: da eleverne fra Hindholm Højskole i Syd »Bornholm har en stor rigdom på de sjælland, fra Staby i Vestjylland o.fl. steder i mest rnm;mtiske egne) -.r"tvel heh<1geligt inrl sommeren 1863 gæstede Bornholm. Der tagende og ligesom henrykkende, som og blev trykket en hel lille rejseberetning, og stærkt bjærgrige, voldsomme, skumle o.s.v. Bornholms Avis indeholdt en længere vel Det må derfor tilrådes æstetikere, digte komsthilsen, der var forfattet af adjunkt re og digterinder, hvis kvæde evne kuns Jespersen, og hvoraf nogle linier skal gives mat vil stå dem bi i det lave jævne Dan her: mark, at rejse til Bornholm i stedet for til »De ærede Gjæster, som Dampskibet Svejts - også af den grund at rejsepengene »Ossian« i disse dage vil bringe til Born derved bliver i kongens land og således holms Land, ønske vi: Velkommen! ". kommer Fædrelandet til gode.« ". når I atter rejser did, da bring disse For at rejse til Bornholm måtte man i kjære Egne en Hilsen fra en Ven og bring første halvdel af forrige århundrede have med Eder en sådan Beretning om vor Ø, at pas. Et sådant, der findes på museet i Røn snart Flere maae følge Eder, dette Treklø ne, lyder: vers, Exempel.« Politidirektøren i den kongelige Resi Omkring år 1865 begyndte de første dentstad København gør vitterligt, at dren ekskursioner til Bornholm. Den årlige Po gen Christian Munk her af Staden, 14 aar lytekniker-ekskursion, der under en geolo gammel, spinkel størrelse, blå øjne, agter gisk professors ledelse gik til Bornholms nu at rejse her fra Staden til Søes til Rønne geologisk interessante steder - og disse og her tilbage. Min tjenstlige Begjæring er ekskursioner fortsættes den dag i dag. 9 SVEND TORBEN JENSEN
cember. (»Mercur« har i øvrigt det hånende For øgenavn »Varpelars«.) Den 3/11 1866 kom »Dampskibsselskabet paa Born holm«s første skib SIS »Skandia« til Rønne. Turister til Born~olm I Nu blev det muligt at sejle 2 ugentlige dob beltture indtil udgangen af oktober måned. Tiden indtil den 1. verdenskrig var abso lut gunstig for turismen på Bornholm. I året Daglig 1869 udkom en turistbrochure: »Vejleder for Reisende paa Bornholm« på 15 sider. Det var i særdeleshed tyskerne, der kom Postdampskibsfart. hertil, hvorfor der ganske naturligt udkom en del tyske rejseførere. Her kan bl.a. næv• 1 Til Henne afgaar Skib hver Aften Kl. 8 /" I Sommer nes T. Stromers: »Die Insel Bornholm« fra sæsonen befordres Passagererne umiddelbart effer Skibets 1877, der bl.a. indeholdt en tysk-dansk Ankomst videre pr. Vogu til »Hammershus«, >Almindingen« og Re. Retur daglig med Vogn til Rønne med Afgang bornholmsk ordsamling! herfra Kl. ro Aften. Den 4/4 1876 startede Det Østborn• Tur og Retur (Befordring indbefattet) 14 Kr. for Voksne, holmske Dampskibsselskab. Der var såle• Bern det halve. des skabt endnu en forbindelse til Born Til Ferien vil et nyt, sterre og elegant Passagerdamp holm. Dette selskab begyndte at besejle skib, der bygges efter alle Nutidens Fordringer, blive sat Simrishamn i året 1895 og fortsatte indtil i Fart. 1914. Ligeledes udvidede man sejladsen til Nærmere ved And.r. Lunds anløb i Sassnitz, men denne rute indstillede Dampskibs-Ekspedition, Østbornholmske i 1909, idet Dampfschif St. Annæplads 18. fen der Braumlichschen Rhederei in Stettin 3* optog forbindelsen med store passagerbå• 1904. Fra »Bornholm«, Illustrerede Rejsebøger nr. 31- de - »Odin«, »Hertha« m.fl. Mange af disse 32. store passagerskibe udskibede deres passa gerer på reden udfor Allinge, hvorfra den stærkt overbyggede damper »Bornholm« At der imidlertid også kom deciderede transporterede passagererne ind til land. I turister, kan man erfare i Bornholms Avis 1906 gik omsider »66«-selskabet ind på 1862, der jfr. havnelisten nævner, at en en befordringen af tyske turister. Det blev en gelsk Lord Fitz William lå med sin lyst rute fra Kolberg - Hammerhavnen 2 X skonnert »Gipsy Queen« i Rønne Havn ugentlig. Det skal også her nævnes, at »66« den 1. juli 1862, og Studenter-Sangforenin selskabet havde en dagvogn, der afgik fra gen gæstede Bornholm fra den 18. til 23. Rønne til Hammershus ! time efter skibets juni 1866. ankomst til Rønne. I annoncerne står I året 1866 blev »Dampskibsselskabet nævnt: paa Bornholm« (»af 1866« kom først til »Dagvognsbilletter - der kun faas i Eks navnet senere - sandsynligvis da Østborn• peditionen i København og ombord i skibe holmske startede) startet af en del fremsy ne - berettiger til fri kørsel pr. Jernbane: nede bornholmere. På trods af den ringe Rønne-Almindingen eller omvendt og til persontrafik, der var på dette tidspunkt, var returnering enten fra Hammeren eller der et behov for en regelmæssig rutefart til Gudhjem til Rønne.« - At Østbornholm• og fra Bornholm. Postforbindelsen var ure ske også havde en i dag ukendt form for ser gelmæssig - »Mercur« sejlede fast mellem vice kan nævnes, at dette selskab landsatte Rønne og København i tiden marts til de- passagerer ved Helligdomsklipperne! 10 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM
Der udkom på trods af tyskernes overtal i turiststrømmen alligevel en del turistbro jj lllltlltttell + churer etc. på dansk i årene før 1. verdens krig. Her bør man i særdeleshed nævne: P. Haubergs »Bornholm i billeder og tekst« 1879, J.A. Jørgensens »Bornholm, ill. Vej ~land]' 5 [1otel. leder« i 1866 samt T. Smits »Bornholm, Skitse for turister 1898«, der også blev be 13el'enbt for fin fmul'l'e nyttet i Den danske Turistforenings Aars 13eliggenl)eb i en af Danmarl's fl'ønnefte
retninger, men her er det mest landets egne »At Bornholm ejer endog særlige Betingel børn, der holder til. I modsætning til tidli ser som Turistland, er en Kendsgerning, gere tid, da Bornholm kun meget sjældent hvorom den stadig voksende Turiststrøm havde forbindelse med omverdenen, er der noksom bærer Vidne. Der er ogsaa gennem nu gennemsnitlig 20 gange om ugen regel de senere Aar gjort overordentlig meget for mæssig forbindelse med Sverige, Danmark at henlede det rejsende Publikums Op og Tyskland.« mærksomhed paa Bornholm og dens For De Bornholmske Jernbaner blev startet trin som Turistland. Men det forekommer år 1900, hvor man åbnede Rønne-Nexø os undertegnede, at der endnu er betydeli banen og i 1901 til Almindingen. Som na ge Mangler, som bør afhjælpes, hvilket vi turligt var, savnede man en linje mellem tror at kunne bidrage til ved at oprette en Rønne og Nordlandet. Man gik igang med Turistforening for Bornholm. Gennem at tegne andele til anlæg af banen, men det denne Forening håber vi at kunne koncen gik trægt. Derfor henvendte udvalget sig til trere Arbejdet for, at vor Ø's Muligheder »Dampskibsselskabet på Bornholm af som Turistland udnyttes i højere Grad end 1866«, der tegnede en andel påkr. 50.000, hidtil bl.a. ved: med den klausul, at der blev lagt stationer i 1) Oprettelse af et fagmæssigt ledet Tu Rø og i Sandvig, hvor den store turiststrøm ristbureau, der besvarer saavel mundtlige gik hen. Den 5/5 1913 blev så banen ind som skriftlige Forespørgsler. viet til glæde for såvel bornholmere som tu 2) Udgivelse af en praktisk Turistfører rister. og I disse år før 1. verdenskrig kom der rig 3) passende Reklame i Pressen, særlig tig gang i hotelhyggeriet. Det v 1887. P. Hauberg. Bornholm. Illustreret afforfatteren. 13 SVEND TORBEN JENSEN Et Møde til Drøftelse af Sagen vil blive Til bestyrelsen valgtes: amtmand Valløe afholdt paa Dams Hotel Søndag den 8. (formand), fabrikant Hans Hjorth (næst• Marts kl. 3 1/z. Alle interesserede indbydes. formand), direktør M. Sonne, Nexø, (kas Knud Valløe, Amtmand. B. Lyngberg, serer), hotelejer Colberg, Finnedalen, og Etatsraad. M.C. Koefoed, Rektor. HD. Fa toldkontrollør Bruun. Til revisorer: her bricius, Herredsfoged. H.St. Holbeck, redsfoged Fabricius og grosserer Erth Overlærer. K.H. Kofoed, Adjunkt, M.F.« mann. I april måned 1914 stiftedes Bornholms Nu var turistforeninger på dette tids Turistforening. Ved den konstituerende punkt noget af en sjældenhed. De fandtes generalforsamling på Dams Hotel i Rønne kun spredt i Danmark, og man havde ingen bød amtmand Valløe velkommen og opfor større tillid til disse foreninger. Støtte fra drede til valg af dirigent. Amtmanden valg stat og kommune fik man ikke - hverken tes og forelagde udkast til love. Han oplys moralsk eller økonomisk, og kun få havde te, at der var dannet lokalforeninger i Has øjne for, at her havde man et organ af virke le, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Aakirkeby, lig værdi til fremme af rejselivet - og der foruden at »Østersøbadet Bornholm« vare med såvel trafik som omsætning. Midler til tog turistsagens interesser i Allinge-Sand reklame o.s.v. måtte de direkte interessere vig. Da der endnu ingen lokalforeningfand de selv fremskaffe. Det blev sammenslut tes i Rønne, var man ved forhandling blevet ningen af hotelværterne samt dampskibs enige om foreløbig at lade Bornholms Tu selskaberne, der måtte betale den største ristforening omfatte både de lokalforenin sum for den første turistmæssige fællesre• ger, som ville indmelde sig, og enkeltmed klame i dansk presse. lemmer. Formålet var at tilvejebringe en Det var turistforeningens plan at udgive ordning, som hele Bornholm kunne være en større tmi~th;lnrlhog, <>om ov~rl;:p,r~r tilfreds med. Det var hensigten i samarbej Holbeck havde lovet at skrive, men planen de med »Østersøbadet« at udgive en dansk hlev udsat til bedre tider. Men for dog at gø og en tysk turistfører med ligeligt hensyn til re noget, udsendte man et mindre reklame alle lokaliteter, der egnede sig for turistbe hefte i 3.000 exempl. og lod ligeledes ud søg. sende en hotelfortegnelse for Bornholm. Til repræsentantskabet valgtes for Røn Og endelig udsendte man til samtlige dan ne: amtmand V alløe, fabrikant Hjorth og ske dagblade en af overlærer Holbeck af etatsråd Lyngberg. Suppleanter: direktør fattet artikel om Bornholm som turistland. I Th. Lund og hotelejer Ancher. 1915 var et antal svenske journalister invi Hasle: fabrikant Anker, suppleant hotel teret herover på udflugt - arrangementet ejer Jørgensen. var tilrettelagt af »Østersøbadet Born Allinge-Sandvig: hotelejer Alexander holm«. sen og kæmner Mortensen, suppleant ho Årene 1914-18 var naturligvis en »død« telejer Bidstrup og fru Colberg Christen tid, der ikke rigtig tæller med i turismens sen. historie. Tyskerne forlod i hast øen i august Gudhjem: hotelejer Koch, suppl. blik 1914, og denne årrække blev vanskelig for kenslagerm. Frid. Christensen. øens turisme. Det kan her nævnes, at af de Nexø: journalist K.A. Petersen, suppl. seks hoteller, der var i Allinge før 1. ver malermester Glistrup. denskrig, var der kun 3, der stod denne kri Aakirkeby: fabrikant Jensen, suppl. dyr setid igennem. Bornholms Turistforening læge Nissen Petersen. fik således en lidt trist startperiode. I lighed For landet: hotelejer Colberg, Finneda med Gudhjem, der allerede havde turist len. Suppl. hotelejer Rolf Miiller, Stam forening i 1907, startede nu lignende fore mershalde. ninger i alle øens byer. 14 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM Mange havde ventet den store turist me år var der udsendt artikler til alle lan strøm efter fredsslutningen. At det tog et dets aviser samt en del svenske, og der var par år må søges i to forskellige grunde. Va reklameret i Bennetfs Rejsehåndbog. Re lutaen var lav sydpå - det trak feriegæster daktør Biilow i Lund havde efter anmod til udlandet - til de steder, hvor krigen hav ning fået tilsendt nogle billeder fra Turist de hærget! foreningen. Disse billeder ville han benytte Imidlertid gjorde den stadig øgede rekla som led i en populær videnskabelig fore me, at et stigende antal turister kom til øen dragsrække. igen. Penge til reklame fremskaffedes gen Hotellerne blev efter 1. verdenskrig be nem samarbejde mellem Bornholms Tu tydeligt forhednxle, og m;:mgr> pr>miomiter ristforening, hoteller og trafikselskaberne, dukkede op. Disse pensionaters opdukken hvor særlig direktør Th. Lund, »66«-sel skyldtes foruden den udvidede turiststrøm, skabet viste sin store forståelse. Bidrog bl.a. at turistlivet fra 1918 blev stærkt demokra i 1919 med et økonomisk tilskud på 200 kr. tiseret.At ikke alt har været lutter idyl på de Til sammenligning kan nævnes, at det sam bornholmske sommerhoteller, kan man lede tilskud fra de bornholmske institutio dog erfare i Bornholms Socialdemokrat ner var 225 kr. Medvirkende til stigningen den 12/8 1918, hvor en leder kritiserer den af turistantallet blev også genåbningen af behandling, der gives vore danske turister Ystad-ruten i 1920, samt at AIS Damp - at nogle hotelværter er lidt for »smarte«, skibsselskabet »Østersøen« startede med mindre kløgtige og uforskammede! hotelejer H. Colberg som reder. Der var så• I årene efter 1. verdenskrig blev man på ledes igen skabt gode trafikforbindelser til Bornholm nervøs for, at tyskerne igen skul såvel det øvrige Danmark som Sverige. le opkøbe jord, hoteller etc. I 1906 startede Endvidere skal det som et kuriosum »Foreningen Bornholm« med det formål at nævnes, at der i 191 7 blev indspillet en film værne øens naturskønheder etc. - og fore på Bornholm med bl.a. Arne Weel. Born bygge, at disse kom i udlændinges eje. Alle holms Tidende skriver den 15/8 1917 at rede de første år af foreningens virksomhed »Bornholm nu vil gå landet, ja den ganske lykkedes det at få lagt servitut på forskellige verden rundt på det levende lærred.« Sam- ejendomme og pensionater. At det lykke- 15 SVEND TORBEN JENSEN 1925. Brochure for Pension »Skovbo«. des, må vel for en del tilskrives Bornholms henstillede dog til bestyrelsen at sætte sig i Turistforenings formand, amtmand Va lløe, forbindelse med ejeren af kiosken på hav der var sjælen i det nye hotelaktieselskab. nen. Muligt kunne der træffes et arrange En servitut kom i øvrigt til at koste selska ment om en tilbygning. Således kom turist bet en del penge, idet hotel Blanch blev foreningens bureau i 1920 ned på havnen. solgt i 1920 med et tab på 60.000 kr. En absolut bedre placering. Vandrehjem var der ikke rigtig dukket Selve reklamen udadtil var temmelig be op endnu i Danmark. Rektor Hartvig Møl grænset. I 1919 var der i B.T.-centralen en ler indrettede sin ejendom »Fjældstauan« i barnholmsudstilling. Bornholms Turistfor Paradisbakkerne som Bornholms og Dan enings udgifter til reklame var i 1920 på marks første officielle vandrehjem. 530kr.I1921 havde Bornholms Turistfor Der var i løbet af året 1918 diskuteret ening, »66«-selskabet og Bornholms Tu meget i Bornholms Turistforening om op ristbureau i forening indbudt turistfolk fra rettelse af et turistbureau. Man havde mod Sverige. Der mødte 11 mænd og 3 kvinder. taget et tilbud fra hotelejer Colberg om at Bornholms Turistbureau ved Rolf Muller installere det i Nordlandets Automobil og »66«-selskabet udgav dog en del bro kontor i Krystalgade. Hotelejer Lyngby churer. I 1921 udkom en brochure i 24.000 16 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM exemplarer (12.000 danske - 12.000 sven ske). I samme format udkom brochuren i De bornholmske Jernbaner. BILLETPRISER 1922 - dog kun i 20.000 exemplarer mellem Rønne H og (7.500 danske- 7.500 svenske og 5.000 på Enk. Dob, Enk. Dob. Honne i\'. 25 35 Chr1i1stianshøj 200 260 engelsk og tysk). Som udgiver står nu Born Høru11e 0. 35 50 Aia.løse 23'; 310 !lobbedale 00 75 Øste1"1narie 200 345 holms Turistforening, »66«-selskabet, Kj01!e1·~an rrl 80 105 Øs•terla.rs 295 :mo ~ylars 9S 12G St.awhøl :320 42;) Malmo-Y stad Jarnvag, Østbornholmske, Lobbæk 100 135 Gudhjem 34f> 460 Smørenge 11G 150 BlyJool>lH' r,o 70 Østersøbadet, hotelejerne og Rolf Miiller. T\·Hlin:ggaanl 130 170 Nyke1· .. 7i> 100 Aakirkeby 140 190 Mæby 100 13fl Grunden til at brochuren igen kom på tysk Ugleenge 165 215 Klemensker 12:1 16fJ Lia.n:gemy1·c 185 2~) Splitsgaa1·d . 14G 190 sprog kan måske føres hen til, at Stettiner Pedersker . 200 265 Hø 18'1 245 Pilemølle 220 290 Humledal 215 200 Dampschiffs-Ges. igen begyndte at besejle Bod.ilsker 235 310 Tejn 225 300 Ba,lke .. 2i5 330 Sandka1as 250 330 Bornholm med Sassnitz som udgangshavn. Hundisernyre 255 335 Alling€ ... 260 34.'i Sis »Odin« kom hver søndag til øen. Rent Nexø 270 355 Sandv:ig ...... 285 375 Skorrebro .. 165 2151 Svaneke (via Nexø) 420 555 søfartsmæssigt kunne Bornholm endvidere .\!·mind.ingen .. 175 235 Svanek.e (v:ia Øm.) no 545 byde på sejlture med mls »Thor« og motor 1925. Fra »Vejleder i Rønne og omegn«. båden »Stanley«, der sejlede Sandvig-Al linge-Stammershalde-Helligdommen Gudhjem og retur. kan vi dog konstatere. I turistbrochurer fra 1923 blev det store radium-år! Det var 1968 er dette radiumvand nævnt som ha naturligvis en sensation, der utvivlsomt har vende en absolut gunstig virkning! bevirket, at der denne sommer kom endnu Amtmand Ove C.H.C. Koefoed blev flere turister - på trods af dårligt vejr i høj Bornholms Turistforenings formand i den sæsonen. Hvor stor helbredende virkning sidste del af tyverne. Hans arbejdsindsats dette radiumvand har, kan - og er - natur for den bornholmske turisme var betydelig. ligvis blevet diskuteret voldsomt. Men et Der kom stadig flere og flere turister til øen, og reklame blev også produceret. I 1925 blev udsendt en brochure i 25.000 eksem plarer. Lysbilleder var dengang et meget benyttet reklamemiddel, og der blev an skaffet en farverig serie - enhver god lejlig hed blev benyttet til at få disse forevist. Rønne Turistforening ville i 1924 danne et AIS, der skulle bygge en strandbadeanstalt ved Hvide Odde. Aktierne lød på 50 kr., men der blev kun tegnet for 4.000 kr., og der skulle bruges 10.000 kr. Amtmand Ove Koefoed skrev derfor en opfordring til Rønnes borgere: »Skal vi ikke vedtage, at mindst 4.000 kr. tegnes i morgen, ikke først på lørdag? Så kan vi vist nu til sommer have badeanstalten på Hvide Odde. Ellers må vi foreløbig skyde en hvid pind efter den - og Set. Thomas Helsekilde. det var dog os, der skulle gå i vandet, ikke Kraftigste Kilde paa B9rnholm. badeanstalten!« Først den 1/6 1926 kunne Luften omkring Kilden er radioaktiv. Jorden er radiumindholdig. badeanstalten åbne. Stedet er lægeanbefalet som sundt og nervestyrkende. 1925 blev der gjort en god indsats for at få flere svenskere hertil. Der blev således 1925. Fra brochure for Pension »Skovbo((. arrangeret en dagsture fra Ystad. Disse tu- 17 SVEND TORBEN JENSEN asko for Bornholms turisme skyldtes manglende organisation, samt det helt rRønne Strandbadeanstahll overvældende antal deltagere. .,_,,_,,_,,_,,,_,,_,,_,,_,,_,,_,,_,,_,,_,. u L I I Turistforeningen for Danmark's årbog i Beliggende ved Sandflugtsskoven, ! 1926 skrev amtmand Ove Koefoed en lov J ca. 20 Minntt. Gang fra St. Torv. ~ i Bornholms mest ideel1e Badestrand. i prisning af øen. Denne bog på over 200 si i~:·~:~::~:~:~~~-J der var en udmærket reklame for Born holm. Samme årstal udkom på tysk et oplag Sæson 1. Juni 31 . .51ugust. af Griebens Reisefiihrer: »Die Insel Born holm«. Den 19/5 1926 åbnede Bornholms Tu ristforenings tilbygning til Jernbaneki osken. Omsider havde man fået et bureau. 1926 var et godt år for turismen. Det sam lede turistantal ansloges til ca. 19.000. Det ene tusinde tegnede Venstres Ungdom sig for. Der var arrangeret landsstævne på Bornholm. For »66« var sæsonen måske lidt dårligere end 1925, men de store tyske turistdampere »Helgoland«, »Deutsch 30 Separat~Omklædningsrum. Øame~ og El:lerreafdeling. land«, »Berlin«, »Svinemiinde«, »Hertha« ;e-.!l~c-s~~B-ll (!-:>~~~~~~~ ~ i elpriser: ~ m.fl. befordrede en meget stor del af turist i Sæsonkort, Voksne . . . . Kr. 8,00 ~ 0 ~ Børn ...... " 4,00 § strømmen hertil. »66« fik også sin del af de J ~g B1\"letter, ~~~c.n,e . : : : : : : : i;~ i o 10 " Voksne • . . . , . " 2,25 • tyske turister med »Ørnen« fra Sassnitz, ~ 10 " Børn . . • . . . . . " 1,35 ~ i Enkelte Billetter, Voksne . . " 0,25 ~ men ikke i samme målestok. En af turis ~~~~~~::~~~~~~~I mens foregangsmænd på Bornholm - Rolf Udlejning af Badedragter, Badekaaber og Haandklæder. Muller - der, som tidligere nævnt, ejede Badeanstalten aaben fra Kl. 7 Morgen. I Hotel Stammershalde og Blanchs Hotel, I :Badeanstalten findes ne. Turistbrochure-antallet var i 1927 SaDnitz-Bornholm. &. kommet op på et så stort tal som 44.000. A. Elntlglge Au•flugaf•hrten hin und zurDckan den Sonnbgen 1 12.1 18.1 Bornholms Turistforening havde endvi 28. Jull1 2.1 8.1 18.1 23. Auguat mH Doppel•chr.•Schnelldampf. "Odlno. 1. DaonpferanschlUsse Stettin-Swlneminde--Herinpdorf-Zlnnowitz--GOhren-Sellin- dere gjort forsøg på ad husflidsvejen at få Binz-Salln1tz und umgekehrt. ~·~ 00 :ii. Sb. 11 ab Stettln } Dpf Odin" an Å Mo ..... :!!; fremstillet turisterindringer af særlig born Sb. 7il ran SaISnitz · " ab 600300 I Mo. ·a~ (Kabinenbeatellung in Stettin, filr I ~~ holmsk præg - dog uden resultat. I Riicklahrt aucb in Sandvig.) :er: 2. BahnanschlØsse At man også tænkte på det engelsktalen ID I ;.§j Sb. 1017~ I ab Berlin Bt. B ••.••...... an 1-U931 Mo. de publikum viste sig i 1928, da Bornholms So. . 1ll an Sa8nitz (ob. Stat.) .... " .... 111> Mo ]~~ ." ~~·~ Turistforening udgav brochuren »T.he Da ab&h-."-w• . an ~C!:l.O 5" j sdnlt~i!H~f~~nn~a~en.' j Hil ·- = 51' an Blnz-Briicke . . . . . ab 111" ". nish Island of Bornholm« med tekst af Ove 5il ab Bloz-Brilcke ..•.. an 11" .g"·~ 6'° an Sellin-Brilcke . • • . ab lOJ.11 .- Koefoed - oversat af en af øens trofaste 6" ab Sellln-Brilcke . . . . an 1()111 ".·= uao . an Bornbotm ...... ab 500 sommergæster C. Campbell Mc Callum. Hammerhafen oder Sa~dvig d 11 »Dampskibsselskabet paa Bornholm af B. RegelmABlge Ye•blndung des dAnlache~ PoattlampfePS 110ePnen 1866« havde 1928 fremstillet en plakat, jede• Montllg uød Donne... tag vom 29. Juni bla 3t. August. der bl.a. blev placeret på alle plakatsøjler og 0 stoppesteder i hovedstaden. Pinsen 1928 4" I ab S:::~:~:O ". ~~n.•~·~ . an I 130 I I Sil an Q.6nne-Hafen ...... ab 900 slog alle hidtil satte rekorder i turistbesøg 837 Anøchl.-1 1 ~~ t =~ ~~':!\~l!~~~.n : ·" ·" · ·· · '} an I IAnschl Zug 10il an Sandvig.. . :::::·::::: Bahn !~ " ~!~ Zug .. fra Tyskland. Antallet anslås til omkring F. ø.oe"en; D•mpfachlffa.eeaellaoh•ffvon 1888 In R6nne-80P11hol111. 1.000. FahrpreiøeRtigen-Bornholm: einfaehe Fahrt Rm. 12.-, Sonntagø hin u. zuril:ek Rm. Hi.· Den 23/6 1929 åbnede ruten Allinge PaB- und ZøllvørschrlHen. Oeutachl•nd. Beim Auøgang iøt ertorderlich: 1. lnlAndlache• P•B mit Llcht· Simrishamn. Ruten var før 1. verdenskrig ~!~dbet~ 8.~:!'!!f:!c:~s~::f1i:!·1a~:::. 0t~bttil~wi~~8 etl~~d:;iic~.rtøK.0:!fi3:t~~~:: des "nilinj' ..-1n ... elchn11ng In elne PaaaagløPllata. 3. Håmtliche Passagiere mfi.ssen am aelben Tage n•oh Deutachland zu•Gckkehren, sofern øie nicbt blevet besejlet af »Østbornholmske«, og mit dAnlach vlalerlem voilen AuslandspaB versehen øind. An Bord deø Dampfers ,,Odin" befinden øich Beamte, welche wAhrend dep Fahrl elle Revision der Auøweiee, dee Oepåckø U\d der Ein- und Auelubr vornehmen. - DAn•m••k. der havde været planer fremme nogle gan Die vorerwilbnten Pereonalauswei11e mit Lichtbild werden beim Landen in Bornholm von der dii.niecben Beh rejse skulle svares 100 Mark i skat. Ruten Bornholms på Kolberg fortsatte, men i den første tid Bedste var der kun få tyskere, der ville betale 100 Bad Mark ekstra for at komme til Bornholm. En Bliver undtagelse fra loven var 2-dages turister, Bali<_a hvorfor disse naturligvis meldte sig i stort Badehotels tal. At man virkelig gjorde et stykke arbejde Badestrand for at opnå fulde hoteller og pensionater i Nervestyrkende Fyrreskov. Radiumskilde, eftersæsonen, kan erfares i de billige priser. Udflugter: Paradisbakkerne, Dueodde, Almindingen o. s. v. Direkte Togforbindelse fra Rønne til Hundsemyre St. I i g e ved Et 2-dages ophold og rejse tur-retur samt Hotellet. Billigste Priser i Juni og August. biltur Bornholm rundt for i alt kr. 33,00 Postadresse: Balka pr. Nexø. - Telefon: Nexø 225. ind. drikkepenge! C. Hassager. Amtmand B.K. Øllgaard blev Born 1929. »Bornholm«. Udg. Bornholms Turistforening. holms Turistforenings formand i 1932. Trykt i 40.000 eksemplarer på dansk, svensk og tysk. Dette år blev turiststrømmen igen forbed ret, og der blev også udfoldet stor aktivitet før sæsonen. Rønne Turistforening ud Dr. Sylvest udtalte dog til dagspressen, at skrev en præmiekonkurrence om den han personligt i hvert fald ville foretrække bedst tilrettelagte og skrevne »turistfører« at tilbringe sin sommeferie i Gudhjem med med Rønne som opholdssted. Ingen fik 1. den bornholmske syge, end andre steder præmie! Derimod var »66«-selskabets re uden sygdommen. klamehefte: »I år skal det være Bornholm« Bornholm fik en god eftersæson. »Poli en virkelig succes. I året 1932 begyndte tiken«s Turistbureau arrangerede lyng D.S.B. at arrangere rejser til Bornholm. På blomstrejser, og den 1/9 ankom »Heim alle landets stationer var der i en hel måned dal« med 370 medlemmer af Handels- og plakater, der opfordrede de rejsende til en Kontorforeningen i Berlin. Lyngblomstrej udflugt til Bornholm. Deltagerantallet på serne fortsatte de følgende år og har altid den 1. tur var ca. 260. Disse billige ture fort været gode rejser for turisterne - og for satte indtil 2. verdenskrigs udbrud. Bornholms turisme p.gr. af den tit ringe ef »»66« frygter ikke Nazi,« proklamerede tersæson. den bornholmske presse før turistsæsonen Året 1931 bragte en ny turistrute til øen. 1933. Ruten på Kolberg blev opretholdt Det var s/s Borgholm (tidligere »66«-skib indtil 19 3 9 på trods af utallige vanskelighe »Bornholm«), der tilhørte Svenska-Ameri der. Der blev skrappe eftersyn af passage ka-Linien. Dette skib sejlede turister fra rerne, delvis p.gr. af valutaen, og man be Kalmar til Rønne. Det var i 19 31, at Rønne gyndte at være på vagt overfor politiske Turistforening fik eget bureau i Colbergs flygtninge. Men de danske og svenske turi boghandel, da man ikke mente, det var hen ster var trofaste. Kapaciteten på »66«-sel sigtsmæssigt, at bureauet for Bornholms skabets skibe var nok for lille på Køben Turistforening skulle varetage Rønne Tu havnsruten, og i sæsonen 1934 lejede »66« ristforenings interesser. Turistforeningens damperen »Niels Holst« til at sejle et par tu pengemidler var dengang som nu ringe, og re på Københavnsruten. Der var også nu det var faktisk »66«-selskabet, der ofrede indført dagture på Københavnsruten, som de store penge på reklame. naturligvis var med til at fremme turist Bornholm havde i tiden indtil 1930 haft strømmen. Ystad og Simrishamn i Sverige et stigende antal tyske turister, men i 1931 blev som tidligere besejlet af henholdsvis kom en tysk lovbestemmelse, der gik ud på, »66« og dampskibsselskabet »Østersøen«. at der i tiden fra 22. juli - 1. oktob<'r ved ud- Amtmand P.C. von Stemann blev Tu- 20 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM ristforeningens formand i 1934. Smukke tryksager blev i disse år fremstillet i stor mængde, ligesom der blev indspillet en film Ajo STAMPEN Auto-Centralen. beiROnne Poul Rasch, St. Torv, Riinne. Telph. 605. i propaganda-øjemed. En del kongresser Wald-u.Strandgrund zuverkaufen. Bornholms einzige wirklkhe Auto Telph. ROnne 2 oder 271. Hilfe-Station. og arrangementer blev Bornholm til del R6NNE OMNIBUS ved hjælp af amtmand P.C. von Stemanns Ansichtskarten. F erd. Jørgensen. personlige kontakter. Af vandrehjem blev Reiseblicher - film - Keramik Ostergade, Riinne Ronne Eisenbahnkiosk. Telph. 250. der 5 oprettede, hvoraf dog kun 2 blev af Buchhandlung. Kunsthandlung. Alleinige Vertrefung des Chevrolets. længere varighed. Rent propaganda-mæs• Ansichtskarten. RøJ;.ne Molkerei. sigt må også nævnes, at H.P. Jakobsen hav Radierungen. I. Kl. Molkereiprodukte. Rahm·F:is-~rem Frits Sørensens Buchhdl. V. J. Kar/sen, Ostergade 40. de åbnet Bornholms Turistbureau i Hotel St. Torv. - Telph. 167. Telph. 59. Kongen af Danmark i København. Damp skibsselskabet »Østersøen« købte i 1935 Jens V. Nielsen. Wilh. Beck. Fr~chte, Zigarren, Buchbinderei u. Papierwaren skibet »Borgholm« (»66«-selskabets gamle & Parfum. fabrik. St. Torv. Telph. 179. St. Torvegade .. Te!ph. 322 »Bornholm«). Skibet blev ændret meget - særlig for at få plads til biler. Det nye navn Rahm-Eis-Crem. S h e 11- Parken Hergeste!lt von feinsten bei St. Torv, ROnne. blev »Østersøen«. Molkereiprodukten. Te!ph. 405. Bornholms Eiscremfabrik, Parkpiatz. Aulo·Service. Den 1216 1935 var der en 50 minutters ROnne. udsendelse om Bornholm i Danmarks Ra Bornholms M. A. Andersens dio. Det var redaktør Axel Dahlerup, der Dampfwascherei. Expres L~eferung von Steinhauerei. Wå.sche ftlr Reisende. lille Madseg. 44, ROnne. Tlph. 222. havde tilrettelagt denne udsendelse, der Teaterstræde, R.Onne. Te!ph. 9. formede sig som en rundtur på øen. Hotel De forenedeGranit K IN 0 ejer Lyngbye beskrev i lyriske vendinger de brud. St. Torvegade. - R6nne SandsteinbruchundSteinhauereien auf Bornholm. Te!ephon 211. forskellige seværdigheder på øen, ligesom Telph. R.5nne 110, NexO 182 u. 219. både amtmanden og udsendelsens tilrette AlfredByder. H.P.Holm. Wilhelm Rønne. Kryslalg Tlph.452. Storeg. Tlph.374 lægger omtalte, hvor komfortabelt man rej Carl Kjellberg. P. Brandt. Export von Dorsch, Flundern, Lachs Ellekongstræde 2. T!ph. 516 ser med »66-bådene«. und ger~ucherten Hering. Luxus- und Personen-Automobile, Telegr.-Adr. Rllnne. Telph. IOSu.768 Landauer und Char·il-banc Turistlivet på Bornholm blev enormt de filr Ausfllige etc. 4 sidste år før 2. verdenskrig. Og uden tvivl festligt. Således står der nævnt i en brochu 1931. Fra »Ronne und umgegend«. re fra 1936: »Sandvig med mondænt bade Herausgeber Ronne Touristverein. liv, sorte negertjenere og hot-jamrende sa xofoner«. - Som reklame for øen blev også »66«-selskabets nye skib »Hammershus«, holm-Kalmar-Rønne og fik fast rutefart 1 der løb af stabelen den 8. februar 1936. gang ugentlig. Mange steder i såvel den indenlandske og Rent reklamemæssigt udviklede der sig udenlandske presse blev dette skib nævnt. stor opfindsomhed. Rønne Turistforening Det imponerede ved sin udformning og ud lod i 19 3 7 optage en film til forevisning i styrsmæssige skønhed og sin - også på 3. landets biografer. Det var filmfotograf Ma kl. - komfort. »66«-selskabet overtog i rius Halt, der stod for optagelserne. Ystad 1937 dampskibet »Østersøen«. AIS Jernbane udsendte i 1938 mærkater i »Østersøen« måtte likvidere og sis »Øster• 15.000 eksemplarer, der reklamerede for søen« overtog »66« for 139.000 kr. Der ruten København-Malmo-Ystad-Rønne. blev nu indrettet »66«-ekspedition i Allin »Til og fra Bornholm rejser man over ge - ekspeditør blev løjtnant Lohmann. Et Ystad,« var mottoet. På mærkaten var end af »66«-selskabets gamle skibe - »Ørnen« videre anbragt et billede af »Frem« og et - kom i 19 3 7 igen til at sejle på Bornholm. moderne tog samt et lille kort, der viste ru Et svensk rederi åbnede en rute Stock- ten. 21 SVEND TORBEN JENSEN Come to Bornholm Visitez le Bornholm Denmark' s Holliday Resort V!]legiature du Danemark with its bracing climate, avec son climat fortifiant. its glorious sands with their sheltered dunes, ses superbes plages aux dunes abritees, its wild romantic woods and faery pools, ses for~ts sauvages et romantiques, ses petits its rocks of incomparable beauty, Jacs idylliqes, its heather clad hills and glistening streams, ses collines a bruyere fleurissante its meandering network of Ianes and paths - et ses ruisseaux scintillants, ou serpente l)n dedale de routes et de sentiers Nature of the North in a Nutshell. Toute la nature nordique, vous la trouverez sur cette lle feerlque. Come and you will find that Bornholm is much nearer than you had ever thought and far Venez et vous saurez qe le Bornholm se trouve more lovely than you had ever imagined. bien plus pres que vous ne l'aviez suppose et qu'il est bien plus beau que vous ne 1' aviez cru ! 1939. Fra" Theis land af cliffs«. Men historien gentager sig. Ligesom året værende formand for turistforeningen, før 1. verdenskrig bragte året før 2. ver amtmand P.C. von Stemann, der var den iv denskrig en kulmination i turistlivet. Før rigste forkæmper for at få en flyrute til sæsonen var udsendt et stort antal brochu Bornholm. Von Stemann blev i øv rigt afløst rer etc" og antallet af turister ansloges 193 9 som turistforeningens formand af hotelejer til at have været ca. 50.000. Turistomsæl• Johs. Lyngbyc - i 1939. ningen gætter man på at have været ca. 7 Det var naturligvis en vanskelig tid at vir mill. kroner. En statistik udarbejdet af Det ke for turismen i. Ingen troede vel på det statistiske Departement i 19 3 9 viste, at tidspunkt, at krigen skulle komme til at vare udenlandske turister gennemsnitligt op 5 år. Og der kom virkelig turister i 1940. holdt sig 6,0 duge på Bornholm. Dette tal Det hændte, at der wir fnlcit optaget på ski var det højeste - til sammenligning kan bene til København, og der kom da også nævnes, at København havde et gennem stadig en del svenskere, 'medens turist snitstal på 3,3, og Fyn havde et gennem ·strømmen fra Tyskland naturligvis var snitstal på 1,9. Mens vi er ved tallene, kan standset. det oplyses, at afvandrehjem kom endnu 2 i At der var tiltro til sæsonen 1941 er sik 1939, nemlig »Sjøljen« og Dueodde - og kert. »66«-selskabet forberedte en rekla antallet af vandrere anslås til at have været mekampagne før sæsonen. Der blev ud ca. 4-5000 og at have givet en omsætning sendt en folder i 20.000 eksemplarer og 1 på /4 million. averteret i hovedstadsbladene. Bornholms Af begivenheder for Bornholms turisme Turistforenings film var før sæsonen blevet blev også flyruten Rønne-København. Den vist ved 3 7 møder rundt om i landet. Rolf 28/111939 åbnede den nye rute, men p.gr. Muller var igen et aktiv for turismen på af forskellige omstændigheder indstilledes Bornholm. Han arrangerede rejser og gjor trafikken igen, således at den 16/111940 de reklame i de københavnske dagblade. vel må stå som den rigtige åbningsdato. Til Han havde en rejse herover med repræsen• strømningen til ruten var stor, således at tanter for pressen, bl.a. redaktør Nyholm, D.D.L. til tider måtte udføre 2-3 ture om »Nationaltidende«, der tidligere havde dagen. Prisen var i øvrigt kr. 29 for enkelt skrevet artikler om Bornholm som ferie tur - 50 kr. for tur/retur. Det var den da- sted. Også turistchef Lichtenberg var her- 22 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM LM 1940. Turistbrochure med hotelliste og sejlplaner. ovre samt reportagechef Axel Dahlerup, 1942. Der var regelmæssige annoncer i de der gjorde et godt stykke arbejde for at red københavnske dagblade. Annoncen lød: de turistsæsonen. »Dagbladet Børsen« skrev bl.a. om denne radioudsendelse, at det var strålende reklame for øen, og at til Bornholm? amtmand von Stemann satte alle »bureau Så skal De ha' en omstigning. kratiske hæmninger« til side og »talte« re klame for sit amts turistmæssige attraktio Bornholm ligger for Enden af Hav ner og trafikmidler. negade, nærmere kan det ikke være Sommeren 1941 blev turistmæssigt dog ... og dejligere er der ingen Steder! endnu dårligere end 1940. Til trods herfor gjorde »66«-selskabet reklame før sæsonen 23 SVEND TORBEN JENSEN Grundlovsdagen 1942 stod i turismens navns nævnelse. Hvis De gjorde dette, skul tegn på Bornholm. Danmarks Turistfore le folk nok holde sig væk!!« ning holdt hovedbestyrelsesmøde i Rønne. Før sæsonen 1943 blev der næsten intet Blandt deltagerne var reportagechef Axel gjort reklamemæssigt for Bornholm. Efter Dahlerup, der benyttede turen til igen at la at ferieloven, der praktisk talt gav 12 dages ve en radioudsendelse om Bornholm. Dan ferie til alle, var trådt i kraft, håbede Born marks Turistforening rådede på dette tids holms turismes ledere, at flere ville komme punkt over meget reklamemateriale om til øen. Ferieloven kom også til at virke på Bornholm. Bl.a. 2 stk. 15 minutters film fra øens hotelliv - således købte »Dansk Fol henholdsvis Nordbornholm og Sydborn keferie« Blanchs Hotel i Sandvig. - Men holm, en 20 minutters film fra Gudhjem der var mange vanskeligheder for turismen, samt en lysbilledserie fra Bornholm i 50 bl.a. at der blev indført ind- og udrejsekon billeder. trol ved gennemsejlingen afFalsterbokana I 1942 skete det kedelige for trafikfor len. Besejlingen på Ystad og Simrishamn holdene, at en af søfartsministeriets be var stoppet. Til trods herfor blev 1944 stemmelser kundgjorde, at det tilladte pas krigsårenes bedste for Bornholms turisme. sagerantal på grund af den forøgede fare på Man regner med turistantallet var ca. søen for »Østersøen«s vedkommende blev 17.000 - naturligvis ikke mange i forhold 100 passagerer og for »Sverige« (en dam til før krigsårene. Mange hoteller og pensio per »66«-selskabet i disse krigsår havde le nater var ej heller til rådighed. Nogle blev jet af Øresundsselskabet) blev antallet 400 brugt til kaserne for de tyske soldater, så passagerer. det var vanskeligt at finde et sted at bo. Pen Sæsonen 1942 blev efter forholdene sionater var der i førkrigsårene dukket en god. De københavnske rejsebureauer hav del op af »Imatra« i Sandkås det største de arrangeret selskabsrejser til Bornholm med over 100 sengepladser. og Berlingske Tidende havde de traditio Berlingske Tidende lod i 1944 foretage nelle lyngblomstrejser. Rejsebureauet en Gallupundersøgelse over, hvor i Dan »Danmark« havde såvel selskabsrejser til mark folk helst tilbragte 14 dages sommer Bornholm med skib som fly. De sidste var ferie Rornholm forte <>om DanmClrk" ferie åbenbart vældig populære, idet den born land nr. 1. Propagandaen for øen i disse holmske dagspresse modtog følgende op krigsår var vel også god - men naturligvis fordring: begrænset. Turistforeningens midler var ej »Vi foreslår Dem følgende, hvis De vil heller dertil. At andre eventuelt ville slå medvirke til at sikre Bornholm en god tu mønt på dette, må vel være hensigten med ristsæson i år. De bør opfordre alle Born den bog, der udkom i 1944 på 100 sider på holmere, både de der bor på Bornholm og Fonnesbergs forlag i Haderslev til uddeling de i København, til øjeblikkelig at afbestille på institutioner etc. deres flyvepladser til maskinerne, hvis be Endelig oprandt dagen, hvor 2. verdens stilling allerede er indgivet, og ubetinget gø krig blev bragt til ende. Også i turistkredse re det på forsiden af Deres avis dag ud og var glæden stor. Endelig skulle arbejdet dag ind under dette motto: »Hver bornhol rigtig igang. Men store vanskeligheder var mer, der flyver til København, afskærer på der. Bornholms Turistforenings pengekas denne måde en indbringende turist i at se var tom. En konsolidering var ikke sket i komme til øen.« Hvis de indleder en sådan krigens år. Bornholms Turistforenings for propaganda, bør De understøtte den ved at mand, hotelejer Lyngbye, var bitter over de sende en fotograf til flyvemaskinen, og af forhold, der rent økonomisk var tilstede bilde de personer, der alligevel flyver til ved krigens slutning. Han mente bl.a., at København, på forsiden i Deres avis med medlemsindtægten var alt for lille og ikke 24 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM svarede til foreningens virke. Medlemsind ejeres mening for dårlig, hvilket man lagde tægten var dengang kun 1.500 kr. - og ef skylden for på turistforeningens formand, ter ovennævnte formands mening burde der havde advaret i en radioudsendelse den være på mindst 20.000 kr. - tilsikret af mod at tage til Bornholm uden forud at ha de institutioner og virksomheder, der for ve sikret sig kost og logi. Dette foranledige trinsvis nød godt af Turistforeningens vir de, at amtmanden i samråd med direktør ke. Der var flere turistfolk, der ikke så med Lyngbye lavede en erklæring, der blev ud begejstring på Bornholms Turistforenings sendt gennem Ritzaus Bureau. Denne er status. Formanden for Østdanske Turist klæring gik ud på, at forsyningsforholdene foreninger, L. Engelstoft, udtalte ved Born stod på højde med det øvrige land. Det viste holms Turistforenings repræsentantskabs• sig i øvrigt, at forsæsonen 194 7 ikke blev møde 5/11 1945, at »Bornholm lige nu dårligere end i 1946. Det samlede turistan rent turistmæssigt står i sin skæbnetime. tal for 194 7 anslås til ca. 45 .000. At antallet Der må arbejdes på langt sigt, og øens by blev så stort var uden tvivl, at »66«-selska råd etc. må direkte ind i arbejdet med løs bet igen begyndte at besejle såvel Ystad ningen af hotelproblemerne. I forhold til, som Simrishamn. Som et kuriosum må det hvad man gør næsten alle de steder i landet, her nævnes, at 194 7 var det år, hvor kon hvor de naturlige muligheder ikke er til torchef Mahler-Jørgensen skabte figuren nærmelsesvis så gode som på denne ø - er »Krølle-Bølle«. Et begreb, der for mange det fabelagtigt lidt, Bornholm ofrer på tu straks leder tanken på Bornholm i sommer ristsagen«. sol. Men igang kom de da. Hotelsituationen Som tidligere nævnt var det vanskeligt at var nærmest katastrofal. Hotellerne var fremskaffe forsyninger til hoteller etc. i dis blevet benyttet til kaserner og blev nu be se efterkrigsår. Før sæsonen 1948 fik dog nyttet til samme formål af russerne, C.B.U. Dams Hotel, Strandslot og Strandhotellet korps etc. Så man kunne ikke klare ind indkøbstilladelse til nye lagner etc., samt kvarteringen i sæsonen 1945. Der var der ekstra tildelinger af fødemidler - med den for ej heller grund til så stor reklameindsats klausul, at 25 % af sengepladserne skulle for at skaffe turister. Alligevel gik man i stå til rådighed for udlændinge. gang med en brochure før sæsonen 1946 i Det var vanskelige år for turismens le 10.000 eksemplarer. Det mest fremtræ• dere efter krigen. Turismen havde ligesom dende - eller rettere mærkelige - for den opdelt sig i forskellige organisationer, der ne turistbrochure var, at den gjorde udtryk trak hver sin vej. Heri må også ses dette, at kelig opmærksom på, at det i allerhøjeste borgmester Alfred Pedersen, Allinge, tog grad ville være uklogt at rejse til Bornholm initiativet til starten af ASTE i 1948. Bade for at tilbringe ferien, såfremt man ikke husene ved Østersøbadet var ødelagt af havde sikret sig logi. Der blev gjort et stort russerne, og man gik i gang med planerne stykke arbejde for at få flere private værel• om et nyt sommerparadis i Allinge-Sand ser til turister, men det lykkedes ikke rigtigt. vig. Bl.a. lavede arkitekt Max Louw en fan Grunden hertil kan måske være, at man in tastisk tegning over, hvordan man mente tet bureau havde til at organisere dette. »Østersøbadet« skulle se ud. En bygning Bornholms Turistforening fik ny formand i indeholdende damefrisørsalon, is- og so 1946. Det blev direktør Munch, Sparekas dafontaine, bordtennisrum, skakrum, 2 fin sen, der afløste hotelejer Johs. Lyngby. ske baderum og en fodpleje- og massagekli Før sæsonen 194 7 forventede man et nik. Anslåede omkostninger 400.000 kr. stort antal turister, dels på grundlag af at 1948 var i øvrigt året, hvor Poul Henning øen havde været okkuperet af russerne. sens berømte revy løb af stabelen på Imidlertid var forsæsonen efter visse hotel- Strandhotellet. Af andre arrangementer for 25 SVEND TORBEN JENSEN turister kan nævnes, at Bornholms Turist også af bladet »Dansk reklame« fik årets forening i samarbejde med BASG & I ar stjerne - vel især for den fornøjelige ud rangerede 2 friluftsforestillinger i Almin formning annoncerne havde. Af reklame dingen. Forestillingen var »Champagnega for Bornholm bør også her nævnes, at man loppen« - desværre gav forestillingerne et i 1950 havde en Bornholms-udstilling i underskud på 700 kr. Nordisk Rejsebureaus vinduer i Stock Danmarks Turistforenings årbog 1948 holm. Man forsøgte at få det svenske pu havde Bornholm som emne - en god rekla blikum mere interesseret i rejser hertil. Tu me for turismen på øen, der i disse år ikke ristforeningen for Danmark's repræsentant havde midler til større udfoldelse rent re i Sverige, grev Moltke, var den 15/8 1950 klamemæssigt. Det må dog nævnes, at på besøg herovre - indbudt af Nordbarn »66«-selskabet ofrede ikke så lidt på rekla holms Turistbureau. men, selvom man fra visse sider ikke mente, Turistantallet var nu begyndt at stige det var nok. Turistantallet anslås i 1948 at med flere tusinde pr. år. Året 1951 anslås være 60-70.000. tallet til at have været 75.000 - 1952 til ca. Bornholm fik en ny turistrute i 1949. 80.000 og i 1953 til ca. 90.000. Det var re »66«-selskabet begyndte at besejle Karls kord år for år. (At man dog ikke fra alle hamn i Sverige. Det blev de første år ikke bornholmeres side erkendte den store be nogen succes, men ruten blev dog opret tydning, turismen har - eller rettere har få• holdt indtil 1958. Ruten blev i 1952 udvi et - for Bornholm, må ses i den udtalelse det til også at anløbe Karlskrona. daværende folketingsmand H.C. Koefoed Den 12/6 1950 kunne endelig Born gjorde ved M/S »Kongedybet«s udvidelse i holms Turistforening åbne sit nye bureau 19 5 2. Ved festen for udvidelsen udtalte fol på havnen. Til stede ved åbningen var bl.a. ketingsmanden sig således: »Bornholm kan ministeren for Turismen, statsminister undvære turisterne.« Næste dag kunne ud Hans Hedtoft, der - tilfældigt måske - fe talelsen læses i en 2-spaltet overskrift i Ber rierede på Bornholm. Hans Hedtoft udtalte lingske Tidende.) bl.a. ved åbningen: I øvrigt så man disse år, at det virkelig var ».fog sk<1l imirlkrtirl ikke hPrnrgtf', 26 TURISTERHVERVETPÅBORNHOLM 1955. »66«-bådene. Med 8 anløbshavne. til ca. 84.000. Der blev arbejdet godt fra de kirkeby, til et møde om Bornholms Turist 2 turistorganisationer. ASTE var nu blevet forenings fremtid. Man mente ikke fra le en selvstændig organisation, der udgav delsens side, at det var muligt at fortsætte brochurer etc. uden om Bornholms Turist med de midler, der blev stillet til rådighed forening. Rent økonomisk var Bornholms for foreningen. Lykkeligvis blev foreningen Turistforening stadig dårligt stillet. Journa ikke nedlagt. Men indtægterne var virkelig list Richard Nielsen ledede foreningens bu små - på trods af, at man regnede med en reau i København, der lå i Buen på Vester omsætning på 50 millioner i 1955. Tilskud brogade, og bureauet i Rønne. Men penge fra kommunerne var ringe, og de i disse år ne manglede til virkelig at få en effektiv re ellers vellykkede rundskuer gav kun fore klame for øen. Efter sæsonen 1955 ind ningen små indtægter. Desværre gav det sig kaldte derfor Bornholms Turistforenings udslag i, at stillingen som turistchef måtte nye formand, overlærer Th. Sørensen, Aa- nedlægges, ligesom foreningens bureau i 27 TURISTERHVERVET PÅ BORNHOLM København blev nedlagt. Et bureau i Kø besøg af 500 svenskere - på eendagstur. benhavn ville ellers i fremtiden have været Det var bladet »Ostgotan« i Linkoping, der et stort gode. Man fik nu i turistforeningen havde arrangeret sejlads hertil med »Øster• ansat en sekretær, der på deltid passede søen« fra Simrishamn til Rønne og igen fra korrespondancen i de 9 måneder og var le Allinge til Simrishamn. der af bureauet i de 3 sommermåneder. 1957 blev året, hvor turistantallet kom Som noget nyt begyndte man i 1956 at op over 100.000. Der skulle således hengå have turistbureau ombord på m/s »Øster• ca. 100 år af Bornholms turismes historie, søen«. Det var imidlertid kun kort tid, dette inden dette antal blev nået. At der knap var aktuelt. Rent reklamemæssigt var skulle hengå 10 år, inden antallet af turister Bornholm ringe stillet før sæsonen 19 5 6. blev fordoblet - altså 200.000 - er en fan Det var dog lykkedes at få besøg af såvel tastisk udvikling. Ved denne udvidelse af danske som svenske journalister. Dan turismen vil Bornholm gennemgå en udvik marks TV optog en film, der hed »Born ling både handelsmæssigt, industrielt, øko holm trækker i sommertøjet«. Den blev ud nomisk og ikke mindst kulturelt. Forhå• sendt den 7/6 1956. Sæsonen 1956 var bentlig vil fremtidens turisme gavne vor ø i god. Turistantallet anslås til ca. 98.000. en sådan udvikling. Foruden de trafikforbindelser, der blev op Bornholms Turistråd har anslået turisttallet i 1990til ca. retholdt af »66«-selskabet og Østborn• 600.000. holmske, kom endvidere m/s »Dania« Manuskriptet er udarbejdet i 1968. (»66«-selskabets gamle »Frem«) hertil med tyske turister, ligesom »Kastelsholm« fra Helsingfors kom hertil 4 gange i løbet af sæsonen. Til underholdning for turisterne prøvede »66« noget nyt. Der blev arrange ret en tur til »Maanen« på Christiansø. Der var før sæsonen 1957 gjort en hæ• derlig indsats for at reklamere for øen. Nordhornholms Turistbureau blev ledet af turistchef Finn Nielsen og bureauet i Røn ne af fru Nørgaard Larsen. »66«-selskabets skib m/s »Kongedybet« var i anledning af den engelske dronnings besøg i København i maj 19 5 7 omdannet til hotelskib for engelske journalister. I skibets montre var udstillet bornholmske fabrik kers produkter, ligesom turistforeningen havde en udstilling. Der kom mange artik Kildemateriale: ler om Bornholm i engelske blade på det J.P. Trap: Kongeriget Danmark 1926. grundlag. Axel Garboe: Bornholmer-Geologen Magnus Jesper Efter 2. verdenskrigs afslutning var sen (1931). Palle Wichmann Olsen: Hundrede år på en klippeø svenskerne blevet mere og mere interesse (1948). rede i Bornholm som turistø. Megen god Johs. Lyngbye: Trafik og turisme. I »Øen i Øst«. valuta var kommet til landet - og arrange Jørgen Vibe og E. J. Wøldike Nielsen: A/S Damp- menterne var også gode. Det var især de skibsselskabet paa Bornholm af 1866 (1966). K. H. Friberg: Vandreliv på Bornholm. I »Øen i Øst«. svenske rejsebureauer og aviser, der for Bornholms Avis. stod at få arrangementer igang. Bl.a. kan Bornholms Tidende. her nævnes, at man den 29/5 1957 havde Bornholms Socialdemokrat (Bornholmeren). 28 Da Hotel Helligdommen kom på tyske hænder AfBente Jensen Nu har di Tyske fingrad Og i slutningen af 1906 forlød det så, at vor Hammar aa vor Helligdom et konsortium hjemmehørende i Berlin nu har de Tyske fingrad havde budt en større sum på et grundstykke vor gamla Helligdom i området. Konsortiets plan var at anlægge "Das Geld e mejed bære" en villaby med udsigt til Hammershus slots sa Ras med "Nixen" tom ruin. Anlægget skulle hedde "Neu Berlin", men - Du kaijn fortælla Ras: og der forelå efter sigende allerede tegnin 1 4 ja e'nte me paa "das". ger til det • I den offentlige debat var salget af Hotel I oktober 1906 meddelte hotelejer Johs. Helligdommen sammen med udsigten til Østerbye i de bornholmske aviser, at han "Neu Berlin" dråben, der fik bægeret til at havde solgt Hotel Helligdommen i Rø til flyde over. Siden l 860erne, hvor Born hofvinhandler Henry von Colster fra Ber- holm var blevet et rejsemål for spredte . 2 1lil . grupper af turister eller "Lystreisende", Hotel Helligdommens salg til en tysker som samtiden benævnte dem, havde der resulterede i en utilfredshed, som bl.a. kom jævnligt lydt advarende røster specielt i an til udtryk i dagspressen. I forlængelse af ledning de tyske turisters entusiasme for meddelelsen om salget bragte Bornholms øen. Socialdemokrat prompte en redaktionel I slutningen af 1880erne og begyndelsen kommentar, der forudså, at der ville lyde af 90erne startede bygningen af hoteller de mange røster mod "Fortyskningvæsenet el cideret beregnet til badegæster. Aktiesel ler rettere Uvæsenet paa Bornholm". Deri skabet Østersøbadet Bornholm/Ostsee fik avisen ret. Snart fulgte de øvrige born bad Bornholm i Sandvig blev oprettet i holmske aviser, Bornholms Avis og Born 1894 i samarbejde med det tyske rederi I. holms Tidende, med deres vurderinger. F. Brauenlich og opførte et badeetablisse Salget udviklede sig til en national sag, der ment. Transporten til Bornholm fra Stettin, også blev diskuteret uden for Bornholm, og Colberg og Swinemiinde blev forbedret, og reaktioner fulgte i den københavnske dags antallet af tyske turister steg. I perioden op presse. Her gav nogle af tidens kulturper til 1906 havde der løbende verseret sager, sonligheder med tilknytning til Bornholm hvor tyske investorer havde tilkendegivet og en mening om bornholmske forhold interesse for at overtage hoteller eller for at deres besyv med, for eksempel forfatterne opkøbe jord til rekreative formål. Herman Bang, Jakob Hansen og Martin Salget af Hotel Helligdommen satte gang Andersen Nexø. i en diskussion, der berørte emner som: Tidligere samme år havde proprietær J. Bornholm som overset rejsemål for danske Grønbech solgt tre parceller af Hammers turister, faren for "germanisering" af Born holms jorder tæt ved Hammershus slotsru holm og bornholmerne gennem de mange in fra til tyskere: redaktør Cronheim fra tyske turister, forholdet mellem turisme og Berlin Lokal-Anzeiger, fru Vogel og frk. naturens bevaring samt Bornholms forhold von Arnauld de la Periere samt kunstmaler til det øvrige Danmark. Reaktionerne ledte 3 Helberger • til en samling af bornholmske og danske 29 BENTE JENSEN klippeovnene og ved kilden i nærheden. I Veileder for Reisende til Bornholm fra 186 9 blev den rejsende f.eks. ført til gården såle• des: "Vi gaae tilbage til Helligdomsgaarden for at overnatte der, sovende paa bløde Dy ner, drømmende om Bornholms Natur skjønhed og for endnu at have det pragt fulde Syn at see den næste Dags Morgensol 7 kaste sine Straaler udover Helligdommen" . Peter Hauberg anbefaler også stedet i Bornholm i Billeder og Textfra 1879: "Helligdomsgaarden frembyder et beha geligt Opholdsted for de Reisende, som 8 Naturscene fra Helligdomsklipperne. stundom dvæle her i længere Tid" • (Foto: Kjøller, Allinge.) Stedet bevarede sin popularitet, og i midten af 1880erne blev der bygget til på Helligdomsgården og indrettet gæstekam• kræfter i "Foreningen Bornholm'', hvis ho re for at imødegå det øgede behov for logi i vedformål blev at forhindre lignende salg af sommermånederne. LA.Jørgensen omtalte naturskøn bornholmsk jord og ejendom til netop gården i Illustreret Veileder til Born 5 udlændinge i fremtiden • holm i 1889 som et sted, "hvor man forefin der alt indrettet som paa et Hotel og saale Fra gæstgiveri til badehotel des kan tage Hovedkvarter, for fra dette Helligdomsgården lå tæt ved Helligdoms Sted af til gavns at gjøre Turer til alle Se klipperne. Gårdens udvikling fra at være værdigheder"9. baseret på landbrug, der supplerede driften Konditor Østerbye overtog Helligdoms med gæstgiveri i stuehuset, til opførslen af gården i 1890. Fra 1891-1897 forpagtede et egentligt badehotel, kan følges i rejsebe han den til Richard Ancher, der i samtiden retninger og turistguides fra forrige århun• var kendt som bror til maleren Michael An drede. eher10. I efteråret 1894 lod Østerbye de I tidsskriftet Fra Alle Lande, hvor beret gamle staldbygninger nedrive og opførte en ninger fra den danske provins blandede sig "ny tidsvarende" hotelbygning. Pladsfor med beretninger fra eksotiske steder på holdene på den gamle Helligdomsgård var den anden side af kloden, berettede en rej igen blevet for små, og turisternes krav til sende i 1866, Ebbe Stub, fra en tur til Born ferielogiets komfort var vokset. Tegningen holm. Undervejs til Helligdomsklipperne til det ny hotel var udført af arkitekt A. blev Stub og hans rejsekammerat fanget i Nielsen fra København, og bygmester Son 11 en stærk regn. Regnen tog til i styrke, så de ne fra Allinge udførte arbejdet • Born søgte ly på Helligdomsgården, "der tillige holms Avis' "Passepartout" funderede ef var en Slags Kro for Reisende, som besøge ter en tur til Helligdomsgården i sommeren Rø". De to rejsende fik krokonen til at tilbe 1894 over udviklingen: rede "en særdeles velsmagende Boeuf', og "Men hvad skal man nu ønske sig, enten da regnen hørte op, sendte konen sønnen at beholde Helligdomsgaarden, som den er 6 på gården med som rejsefører i klipperne • eller at få et stort moderne Hotel i lighed De første turistførere over Bornholm, med Blanchs?". Blanchs Hotel ved Ham hvis udgivelse startede i 1860erne, anbefa mershus var åbnet i 1887 og dermed det lede alle et besøg i Helligdomsklipperne, i første deciderede badehotel for turister på 30 DAHOTELHELLIGDOMMENKOMPÅ TYSKE HÆNDER Bornholm. Passepartout endte med at ræ• Hotellet var, som flere af de homholm sonnere, at når Bornholm nu var "opda ske hoteller i perioden, opført tæt på se get", gjaldt det først og fremmest om at værdighederne, og dets popularitet var for 12 15 skaffe plads til turisterne • bundet med disse • Hotel Helligdommens Tolv år senere i 1906 så lægen og lokal facade blev orienteret mod havet, og en af historikeren M.K. Zahrtmann lidt nostal hovedattraktionerne var udsigten: "Skøn gisk tilbage på Helligdomsgårdens udvik neste Beliggenhed, henrivende Udsigt fra ling i slutningen af 1800~tallet og fastslog li Verandaen langs Kysten og over Havet. geledes at: Haven i forbindelse med Promenaden 16 "Det var en Overgangstid: de bornholm langs Klipperne" , lovede annoncerne i ske Gæster forlangte den gamle Hushold guidebøgerne. Uden at det var nødigt at be ning; de Fremmede ønskede et tidsvarende væge sig bort fra det komfortable badeho Hotelliv" 13 • I begge kommentarer anes ve tel, kunne turisten nyde udsigten og den nerationen for det gamle og distancen til tu friske luft fra terrassen eller balkonen og risternes behov for det moderne. uden at forlade haven let nå promenaden I maj 1895 var byggeriet af det ny hotel langs kysten flankeret af Helligdomsklip ved at være afsluttet. Nu stod der en tre perne. etagers hotelbygning i "italiensk Stil med Karnapper". Omkring hotellets facade gik Fra valfartsmål til seværdighed en veranda og store murede piller bar bal Helligdomsgården, det senere Hotel Hel konen, som hævede sig over verandaen og ligdommen, havde fulgt turismens udvik snoede sig rundt om salsetagen. Hvor den ling. På samme tid blev de nærliggende anden staldlænge stod, var der planlagt et Helligdomsklipper gjort til en seværdig• 14 smukt anlæg • hed. Tidligere havde området været et sam- Hotel Helligdommen, opført i 1895 i »italiensk stil« efter tegninger afarkitekt A. Nielsen, København. (Foto:juli 1906.) 31 BENTE JENSEN ke, og særlig dybe og "dystre" ere Dalene ej heller. Yndige og tiltalende er derimod de bornholmske Strandklipper, og paa sine Steder kan man ganske vist træffe paa Klip pepartier, som ere ret imponerende, særlig for Rejsende, som ikke Forvejen have set 18 Bjærgene i Norge eller Schweitz" . Helligdomsklipperne: Den hellige kilde, Gåserenden, Lyseklippen og den tørre ovn blev gennem sin særegne natur, der afveg fra det øvrige Danmark, samt gennem sin plads i den lokale tradition og bevidsthed en bemærkelsesværdig lokalitet, der kom til Ftt symholisere noget særligt born holmsk. Salget af Hotel Helligdommen og den tilstødende klippekyst blev derfor op fattet som yderligere urimeligt, fordi hand lingen samtidig blev opfattet som et angreb på et lokalt landskab, som det var afgøren de for den bornholmske selvopfattelse at have ejendomsret og adgang til. Udsigt mod nordvest fra Helligdomsklipperne. På tyske hænder (Foto: Kjøller, Allinge.) Colster havde ild<:e til hensigt at drive hotel let videre selv, han påtænkte at overlade lingspunkt for de lokale, et kilde- og offer driften til sin 1 7 årige søn, om hvilken det sted, der blev søgt ved sygdom og fest. End blev oplyst, at han: videre indgik stedet i flere af de lokale "allerede kommer herover i Vinter for at ~<1gn11 sætte sig ind i Sproget. Det er Meningen at Klipperne blev af den romantiske natur den unge Mand skal aftjene sin Værnepligt opfattelse og turismen dyrket som en se her i Landet og søge Indfødsret som dansk 19 værdighed, der blev prist for sin skønhed Statsborger" • og særegenhed. Bjerge og udsigter spillede Rornholms Socialdemokrat dementere en afgørende rolle for udpegningen af loka de effektivt de forsøgsvis anførte formil liteter, der blev benævnt som seværdige i dende omstændigheder, som meddelelsen den tidlige turisme. Kysten ved Helligdom om salget var indsvøbt i. Avisen problema men blev i beskrivelser hyppigt sammenlig tiserede, om sønnen, "en ganske ung Mand, net med Capri. På Bornholm var det muligt der knap er kommet ud af Lømmelalde at kombinere badeferien, som det eneste ren'', nu også egnede sig til "Krigshaand sted i Danmark, med klipper, en slags bjer værket'', og konkluderede i sin kommentar, ge, hvilket forøgede øens attraktionsværdi at det trods visse forsonende momenter im som turistmål, selv om I.A. Jørgensen i mervæk var en tysker, der havde købt Ho 20 1886 præciserede: tel Helligdommen . "For Bornholms Vedkommende er det Allerede i meddelelsens ordlyd anedes ikke sjældent, at man i Tankerne fremma den forventede reaktion på ejerskiftet. Her ner høje Klipper og dybe Dale etc. etc. Der blev præsenteret en ung mand, der på findes nu ganske vist Klipper og Dale paa grund af sin alder gennem lovgivning, in Bornholm, men skyhøje ere Klipperne ik- tentioner om at deltage i Danmarks forsvar 32 DAHOTELHELLIGDOMMENKOMPÅ TYSKE HÆNDER og hensigt om at lære dansk, med god vilje kunne transformere sig eller naturaliseres til dansker. Et spørgsmål, der yderligere pirrede nysgerrigheden, var salgsummen, der ikke var blevet oplyst i første omgang. Politiken bad derfor Østerbye - telegrafisk - at re degøre for denne og andre forhold i forbin delse med handelen. Østerbye svarede straks, at salget var definitivt afsluttet, og at købesummen var 120.000 kr. for såvel ho tel som tilliggende jorder. Om andre born holmske hoteller var ved at gå på fremmede hænder, afslog han at vide noget om21 . Netop bekymringen for at andre born holmske hoteller var på vej til at blive solgt til tyskere blev taget op i avisdebatten. I Berlingske Tidende blev der f.eks. skrevet i et privattelegram fra Rønne: "Nu er det begyndt at gaa i Opfyldelse, hvad der har været spaaet saa længe, at vo re Hoteller til sidst maa over på tyske Hæn• Selskab på udflugt, Helligdomsklipperne 8-10. juli der.. Hvad der længe har været truet med er 1906. altsaa sket. Begyndelsen er gjort, og der gaar næppe lang Tid før Øens største Hotel paa Hammeren gaar samme Vej."22. Her Strandschloss, bygget af en tysker, H.M.G. blev hentydet til Blanchs Hotel nær Ham Reiner fra Berlin25 . mershus, der nogle få år tidligere havde skiftet ejer. Efter Blanchs død i 1901 var En national sag blevet udfoldet stor energi blandt andet fra Salget udviklede sig til en sag med nationale herredsfoged Rasmussens23 og M.K. overtoner. Hotelejerens skyld og hans per Zahrtmanns side for at finde danske inve sonlige ansvar over for fædrelandet blev storer og således forhindre salg til tysk side. problematiseret. Spørgsmålet blev, hvorle Beierholm, Blanchs svigersøn, overtog ho des man skulle bedømme et individs inter tellet i 1904 og blev derfor efter Hotel Hel esser i forhold til fædrelandets samlede in ligdommens salg interviewet i Bornholms teresse. Østerbye blev udråbt til alt fra pro Socialdemokrat om den faktiske fare for at totypen på en kapitalist, over almindelig også dette hotel skulle gå på tyske hænder, uansvarlig, til en mand, der i mange år for og undlod ikke at udtale: gæves havde søgt en dansk køber til hotel " .. bliver jeg af en Tysker budt et antage let. ligt Bud, vil jeg gøre et sidste Forsøg paa at Dagbladet Politikenlagde ud med i en le faa Danske til at overtage det. Lykkedes der at frakende Østerbye skylden, da han dette ikke, ja - saa er enhver jo sig selv nær• skulle have hævdet, at ingen dansk havde mest"24. villet sætte kapital i hotellet og fortsatte: Denne udtalelse dæmpede ikke den her "Hvad selve Handelen angaar, er der vel skende bekymring, som yderligere var ble ikke stort at sige til, at en Ejendomsbesid vet forstærket af, at der året før, i 190 5, var der sælger til den Højestbydende. Man kan åbnet et kurhotel i Sandvig, Hotel ikke i Handel og V andel forlange altfor sto- 33 BENTE JENSEN re Ofre af en Privatmand. I stedet for at ret over, at han ikke havde gjort mere for at fin te vor Harme mod Hr. Østerbye, bør vi da de en dansk køber. Senere modificerede rette den mod os selv. Det er os, der har avisen sin forundring, idet Østerbye med glemt den ensomt beliggende Ø, som vi alle delte, at han faktisk havde gjort forsøg på at burde kende og være stolte af'26. finde danske investorer, der ville overtage Den lokale presse var ikke enig. Social hotellet, men forgæves. demokratiets avis valgte at se konflikten I nogle af de personlige kommentarer til som en klassekonflikt. Reaktionens ordlyd salget fandt man større forståelse for pri blev yderligere forstærket af, at Østerbye vatmanden Østerbyes personlige motiver var erklæret højremand. Avisen relaterede til at sælge til Colster. M. K. Zahrtmann salget til forholdene i Sønderjylland, om fastslog i en kronik i Politiken, at skylden hvilke diskussionen havde gået højt: ikke kunne lægges på Østerbye, da private "Og saa - midt i denne Larm gaar, Gud forhold længe havde gjort det ønskeligt for hjælpe os allesammen Højrepatrioten ham og hans hustru at trække sig ud af den Østerbye hen og sælger et af vore nationale anstrengende dobbeltdrift af landbrug og Naturvidundere, vore alles Hjærtens Kle hotel. Også Alfred Ipsen i Illustreret Tiden nodium til en gemen Tysker! ... Men den de støttede udsagnene om Østerbyes be hvis Hjerte hviler trygt i Uskyldighedens stræbelser og havde ikke megen forståelse Glæde er rimeligvis Østerbye, som har faa for den nationale opstandelse: et sine Lommer fyldt af godt tysk Mammon "Hvad angaar Hotel Helligdommen, der ... Som Sønderjyderne sælger deres Ejen har indjaget en Del af Nationen en Skræk, domme til dem, der betaler bedst, det være saa er P orholdet, at det en lang Række Aar sige en Tysker eller Dansker eller en Hot har været udbudt til Salgs ved offentlig tentot, saaledes ogsaa de bornholmske Pa Avertering og underhaanden til en række trioter. Guldnøglen lukke alle Døre op"27. Autoriteter, men uden Resultat trods sti Østerbye blev dermed slået i hartkorn med gende Besøg''29 . kapitalisten, som solgte for profit, på tværs Lige efter salget havde vreden sig især af nationale interesser og hensyn. Avisen rettet sig mod Østerbye. Bagefter påkaldte mente generelt, at den slags blev bedømt konflikten O!j';Så mere overordnede overve for mildt i forhold til de ofre, man forvente jelser, der rakte ud over vurderinger af de af arbejderklassen i nationale spørgs Østerbyes personlige indsats. mål. Heller ikke venstrebladet, Bornholms Germaniseringen af bornholmerne Tidende, ville frikende Østerbye. Bladet Spørgsmålet var ikke blot hvorvidt Born påpegede i sin leder, at det var udtryk for en holm, forstået som jord og ejendom, var svag moral, hvis enkeltindividets gerning ved at blive tysk, men om forandringen og blot blev undskyldt. Avisen afstod fra at så var nået til bornholmernes hoveder, ind i komme ind på Østerbyes personlige moti deres opfattelse af deres nationale loyalitet ver, men mente, at han både som privat over for Danmark. Om de gennem turis mand og især sælger burde bære et an men var til salg for gode tyske mark og var svar28. ved at blive "germaniserede" eller fortyske Højrebladet Bornholms Avis fulgte med de. Det var en diskussion, der ligesom hold en kommentar. Avisen fastslog, at det efter ningerne til Østerbyes salg, omhandlede et gældende lov var i orden, at Østerbye solg spørgsmål om skyld, her kollektiviseret til te til hvem, han ønskede. Men anførte sam at omfatte en befolkningsgruppe - born tidig, at han ikke kan have været ubekendt holmerne og især nordbornholmerne. Føl med, at alle nødigt så, at hans ejendom gik gende lille anekdote illustrerede bekymrin på tyske hænder. Dog undrede :nan sig gen: 34 DAHOTELHELLIGDOMMENKOMPÅ TYSKE HÆNDER "Og betegnende er et lille Træk som det te. Vi kom gennem Sandvig en Vinterefter middag. Skolebørnene kom netop fra Sko len, de hilste os ikke med Goddag men med Guten Tag. Gammel Vane fra Sommerda genes stærke Tysker Besøg"30. Den formodede illoyalitet blev tilbage vist med henvisning til uvidenhed om de faktisk forhold. Turistskildringer af de bornholmske forhold, bragt i avisernes agurketid, havde hver sommer misinforme ret om de faktiske forhold, mente folk med tiltro til de bornholmske forhold og turis men. Blandt disse var folk, der generelt ar gumenterede for turismens og turisterhver vets fortsatte udvikling i Danmark, men og så lokale folk, der var beskæftiget ved eller interesseret i turismen. Under pseudony met J.-d skrev en bornholmer et indlæg i debatten i avisen København, som illustre rede denne holdning: " .. at de tyske Turister et Par Sommer maaneder gæster vor Ø, berettiger ikke vo re Landsmænd til at tale om Fortyskning. Saa elendige er vi dog ikke at vi bliver tyske af det.. endnu mindre er cler tale om et na tionalt Frafald. Man skifter nu engang ikke Nationalitet som man skifter en Frakke"31 . Det blev nødvendigt at argumentere Udflugt, Helligdomsklipperne (Foto: omkring 1890 med, at bornholmerne forstod at skelne er ved Th. Yhr.) hverv og national loyalitet, som f.eks. for fatteren Herman Bang gjorde det: gangen var truet, mente man, ejerskabet "Bornholmerne er udmærkede Forret havde man allerede mistet. ningsfolk. Derfor behandler de den tyske J.-d problematiserede ligeledes, at reak Turistskare med al Forekommenhed. Men tionen ikke nåede slige højder, når lignende de er tillige brave og sindige Danske, der, transaktioner fandt sted i København. Han naar Turistsværmen er borte, forbliver de 32 havde aldrig hørt om københavnernes for samme, ret upaavirkede Bornholmere" . tyskning. Turismens indvirkning på Born Betingelsen for loyaliteten var, som det holm og salg af jord til en tysker blev be blev fremhævet igen og igen, at bornhol tragtet med en særlig skepsis, som den også merne forblev værter over for turisterne. blev det i andre af nationstatens grænseeg• Skræmmebilledet var forestillingen om be ne34. Øens placering, tættere på Tyskland grænset adgang til bornholmsk naturskøn og Sverige end på det øvrige Danmark i na hed og ejendom, - risikoen for "pludselig tionstatens periferi, sammenholdt med at tørne ind i en hæslig Plakat med Zutritt øens historie som svensk og Liibecks, gjor Verboten"33. Salget af Hotel Helligdom de Bornholms og bornholmernes stilling men udfordrede begge forudsætninger: ad- særlig sårbar i diskussioner om holdninger- 35 BENTE JENSEN En ny Visa te Pær La Tyskana kuns ta vos (Mel. Den Sømand han maa lide) sto Ras paa Havn i Gaar aa sa La Tyskana kuns ta vos Nu har di Tyskefingrad sto Ras paa Havn aa sa vor Hammar aa vor Helligdom saa faar vi Sjev aa Havna, Nu har di Tyske fingrad Geschæfter som gaar bra, vor gamla Helligdom men Du kaijn fortælla Ras »Das Geld e mejed bære« Vi e'nte me paa »das«. sa Ras me »Nixen« tom - men - Du kaijn fortælla Ras Ska vi staa uijne Tyskijn ja e'nte me paa »das«. Vi kjærlighed aa vedda faar Ska vi staa uijne Tyskinj Hvorvader hæijlut forra vi Kjærlighedijn faar ver Kjillan aa ver Hammarinj saa faar vi Spænnetrøjer Hvorvader hæijlut forra aa 3 Soldateraar ver Rø aa Hammarinj Naj du kaijn fortælla Ras med Madkorrinj vi laa der vi e'nte med paa »das«. aa frydada vort Sijn men - hvem e vel nu tepas Ska vi staa uijne Tyskijn ver detta hersens »das«. saa faar vi nad aa skatta te Ska vi staa uijne Tyskijn Der Zutrit ist verboten1 saa faar vi Skat aa se fiir unbefugten Leute hier. te Fæstninger aa Krigssjev Der Zutrit ist verboten gaar vora Pæijnga me fiir unbefugten hier, naj du kaijn fortælla Ras ded ska vel snart staa skrevved vi e'nte med paa »das«. ver aijle gamla Reer Naj du kaijn fortælla Ras Ska vi staa uijne Tyskijn ja e'nte me paa »das«. saa maa vi e'nte snakka fiit Ska vi staa uijne Tyskijn Gut Tag ok Velgekommen2 vi maa'nte snakka frit Sa Ras aa sto me Hauan aa aa ded har vora Fædra Gut Tag ok Velbekommen ju arbiad for aa stridt sa Ras me Hauan aa naj du kaijn fortælla Ras aa Tyskana di trode vi e'nte med paa »das«. haijn kuinje dom forstaa men - ja høre godt a Ras Ja tror inte, ded va naijn Ska Haijn va'nte me paa »das«. om Du læra dina Bælla dæijna Visan, saa di kuinje ha dæijn aa Hans Bælla ravte »Mutter« gala paa imeijlem. aa snakte moijnga tyska Or Dijn gamla Pær Hans Bælla ravte Mutter K-M-K aa snakte tyska Or (Karl M. Koefod. Bragt i Bornholms Tidende, den 16. men va di ræijtit svyltna nov.1906.) saa sa di livel: »Mor« 1. Adgangen er forbudt for uvedkommende Folk her. Naj du kaijn fortælla Ras 2. Paa rigtig tysk hedder det »Guten Tag und Willkom Di va'nte me paa »das«. men!« 36 DAHOTELHELLIGDOMMENKOMPÅTYSKEHÆNDER ne til national loyalitet. Navnlig i en tid hvor dog adspurgt af Politiken, at totredjedele af Sønderjylland var tysk område og de natio gæsterne på hotellet den foregående som nale brydninger mellem Tyskland og Dan mer havde været tyske, resten danske. Han mark åbne. korrigerede dermed forventningen om, at Hotel Helligdommen havde været et Bornholm som turistland dansk-domineret hotel. Diskussion om Bornholms status som Tu Allerede i 1894, da "Passepartout" gæs• ristland eller turistmål for det øvrige Dan tede hotellet "summede det om Ørene med mark var ikke ny og dukkede op med jævne Dansk og Tysk i mellem hinanden". Og i mellemrum. Bornholm indgik i et hierarki 1906 fortæller M.K. Zahrtmann: af badesteder i Danmark. Af "fjerne" rejse "Ved mit sidste Besøg der, i september mål, dvs. lokaliteter beliggende langt fra. ifjor, var vi fire Danske og en snes Tyske til København, indtog Skagen den fornem Bords. Takket være Hr. Østerbye og den meste plads. Her blev de prominente turis flinke danske Betjening følte vi Danske os ter og skagensmalernes skridt fulgt med le rigtig vel tilpas .. "37• vende interesse gennem reportager og rej Hr. Østerbye gjorde ifølge Zahrtmann sebreve. Ligeledes attraktiv og mondæn sit, som hr. Ancher havde gjort det, da Pas var den nordsjællandske kyst og kysten separtout besøgte hotellet flere år før. Ho nord for København, langs hvilken en vel vedantagelsen var stadig, at danskerne ville havende del af det københavnske borger holde sig væk, hvis de tyske turister domi skab "lå på landet". Herefter fulgte efter nerede i antal, hvis betjeningen var tysk og hånden en lang række badesteder ved de værten ligeså. Dermed blev hotellet et upo danske kyster, som sporadisk, især om pulært rejsemål, da danske turister ikke øn sommeren, blev synliggjort i forbindelse skede at blive konfronteret med nationale ved særlige eller overskridende begivenhe "problemer", der forstyrrede harmonien der, fornemme besøg eller tyskeres opkøb under ferieopholdet. Det blev derfor for af jord, for eksempel. muleret som en national pligt at tage til Efterhånden blev det oplevet som pres Bornholm på ferie. Allerede de foregående serende at skabe undskyldninger for ikke at somre havde der været lignende opråb. tage til Bornholm, da det virkede som om, Tanken var, at et større antal danske turi at øen syntes at have en højere stjerne hos ster ville fortynde de tyske turisters domi de tyske turister end hos de danske. I som nans. C. Fabricius formulerer sagen således meren 1906 havde 11.000 tyskere besøgt i Turistbladet Ude og Hjemme: Bornholm, overvejende den nordlige del, i følge Østersøbadets opgivelser. Tallet sva "Man bereder sig selv megen Glæde ved rede til ti tyskere for hver dansk turist35. en Udflugt til Bornholm; og Bevidstheden Derfor blev det også relevant at diskutere om, at man samtidig opfylder en lille natio 38 hvilken tone eller image Hotel Helligdom nal Mission vil gøre Glæden dobbelt rig" . men havde haft. Således kunne pligt og fornøjelse forbin Både i Bornholms Socialdemokrat og se des. nere i Politikens kommentar til salget blev hotellet omtalt som fortrinsvis besøgt af Den lange rejse danskere. Et sted, hvor tyskerne kun an Bornholms afsides beliggenhed i forhold til kom strejfvis. Herved blev ulykken større. resten af Danmark blev ofte brugt som Aviskommentatorerne forventede, at for undskyldning både for fraværet af danske delingen af gæsternes nationalitet ville æn• turister og danske investorer i bornholm dre sig efter salget, "da Tonen nu ville blive ske turistprojekter. Laurits Wessel formu 36 behersket af tyskerne" • Østerbye fastslog lerede problemet således: 37 BENTE JENSEN "Interessen for ctenne Ø saa prægtig den for havet; muli!;!:heden for flere timers søsy end er, er kun ringe herinde i Hovedstaden, ge og faren for ulykker.Et argument, der ik den ligger saa fjærnt, den lange Sørejse gør ke blev mindre aktuelt af, at rutebåden mel ængstelig, alt hjælper med til at dysse ned, lem København og Rønne, Heimdal, kolli og vi sover videre herinde uden at bryde os derede med en finsk bark den 24. okt. det mindste om, hvorledes andre benytter 1906. Generelt set som et billede på Born 39 sig heraf'' . holms placering i Danmarks periferi Martin Andersen Nexø udtrykte den mange timers rejse fra København. samme holdning i en kronik i Politiken, da han også havde oplevet, at investeringslys Bornholm bør bevares ten var lav i bornholmske projekter. An Under mottoet "Bornholm bør bevares!" dersen Nexøs løsning på det akutte pro fremlagde en redaktionskommentar i blem var, at staten burde overtage jorden, Bornholms Tidende ideen om en samling og dermed sikre ejerforhold og adgang til af den utilfredshed, der var kommet til orde de naturskønne steder. Enkeltpersonernes ved Hotel Helligdommens salg i en fore interesser var grundlag for miseren39a. ning. Effekten af polemikken i pressen blev En anden forfatter, Herman Bang, var betvivlet. Vigtigere var det, en af dem, der gennem flere år havde argu "at Bornholmere som med en Røst vil si menteret for, at danske forretningsmænd ge: Hvad der er sket bør ikke gjentages! burde investere i turismen på Bornholm. Tyskere bør ikke for nogen Pris erobre vo Han mente, at øen "er den eneste ægte og re naturskønne Steder, hverken ved Kysten 43 uomtvistelige Turistplet vor Land ejer". I et eller oppe i Landet" • indlæg "til Fagmændene" havde han sam Tonen blev skærpet, nu var der ikke blot me år40 harcelleret over danskernes passi tale om handel med jord og ejendom, men vitet vedrørende bornholmske forhold, og om erobring af bornholmsk land. Ideen om han fremsatte sine holdninger igen provo dannelse af en forening kan ses som en op 41 keret af Hotel Helligdommens salg • Han fordring til bornholmerne om at handle mente, at de lokale ejere af de bornholmske selv. Sagen blev dermed gjort til en folkesag hoteller burde have dansk finansiel støtte, for de lokale og var på flere måcter et hrnct ellers blev de rendt over ende af tyske in med de reaktioner, der focuserede på irri vestorer. Bang troede ikke på opkøb afjord tationen over stadig at blive svigtet og over og forbud mod salg til udlændinge som en set af danske investorer og turister. Born løsning på problemet, i modsætning til avi holm var et land, der skulle forsvares: "Vi sen Københavns redaktionelle kommenta vil ikke udlevere vores gamle naturskjønne rer og Andersen Nexøs holdning. Forbud Land til de Fræmmede, og vi vil ikke være vil kunne omgås og standse initiativerne. Fræmmede i vort eget Hus". Nej, Bang mente, at problemets kerne var, Ideen om en forening blev gentaget midt at danskerne så indad mod nationsstatens i november 1906 i et opråb, underskrevet centrum og af 91 bornholmere, der repræsenterede al "som Bytte for denne Sammenskrump le sogne på øen. Opråbet opfordrede til at ningsevne overkommer vort Samfund og afholde et møde på baggrund af de "Be dets forskellige Lag ikke en gang at om kymringer", den seneste tids begivenheder spænde Bornholm - det er ti Timer fjærnt havde vakt blandt folk. Mødets formål var fra selve Hovedstaden - med sin Interesse at danne en forening, som indbyderne hå• 42 og Handlekraft" . bede ville vække tilslutning i alle samfunds Den lange rejse var på flere måder et .ar lag, blandt bornholmske kvinder og mænd. gument for danskernes fravær på Born Foreningens formål skulle være "at fore holm. Bogstavelig talt på grund af angsten bygge, at de naturskjønne Steder, der maa 38 DA HOTEL HELLIGDOMMEN KOM PÅ TYSKE HÆNDER Udsigt mod Gudhjem. I forgrunden »Lyseklippen« ved Helligdommen. (Foto: omkring århundredeskiftet ved Th. Yhr eller G. Stackel.) betegnes som Bornholms Stolthed og mennesker, eller som det blev udtrykt i en Bornholmernes Glæde falde i Fremmedes af aviserne "saa mange som Lokalet paa no 44 (Udlændinges) Eje" • gen Maade kunne rumme"46• Bornholms Tidendes redaktør M.M. De indledende indlæg af M.M. Smidt, Smidt blev på det stiftende møde nævnt rektor Koefoed, Rønne Statskole, og folke som manden, der havde taget initiativ til at tingsmedlem og lærer i Gudhjem N. Ingvar organisere protesten, der fulgte i kølvandet Jensen tjente alle til at anbefale foreningen på Hotel Helligdommens salg. Han havde og fremlagde samtidig en handlingsplan. foretaget de indledende sonderinger angå• Det blev fastslået, at dele af Bornholm alle ende opbakningen til foreningen og dens rede var gået på tyske hænder, det vil sige handlemuligheder blandt bornholmere og var gået tabt. Nu måtte udviklingen stop interesserede folk i resten af Danmark før pes, og det skulle gå hurtigt. Ingen af talerne 45 det stiftende møde • mente, at foreningen ville være i stand til klare opgaven selv, men regering, rigsdag, Foreningen "Bornholm" amt og kommuner, samt støtte fra private Mødet blev afholdt den 24. november i for måtte tages i brug. Sagen var ikke blot en samlingshuset i Åkirkeby. Antallet af frem sag for bornholmere, men en sag for hele mødte blev vurderet fra 300 til 500 Danmark. Privatmænd alene kunne ikke 39 BENTE JENSEN klare beskyttelsen af den danske jord, der Land, saa den Side mener .ieg ikke maa for var et samarbejde med staten og en komme forkert frem og lægge Hindringer i sammenslutning af kræfterne den eneste vejen for Turistlivet herovre." løsning. Jensen så således ikke en modsætning Foreningen skulle fungere som bindeled mellem at klausulere jord og ejendom i for mellem jordejere og stat og kommune. Fle holdet til erhvervslivet, som han ikke ville re af talerne, deriblandt rektor Koefoed og regulere. arkitekt, professor Mathias Bidstrup, lagde Jakob Mogensen, gæstgiver ved Jons vægt på at understrege vigtigheden af et Kapel, slog fast, at det efter hans mening var højt medlemstal i foreningen, for således at uberettiget at tale om Nordlandet som en udøve et folkeligt pres. tysk provins. Fædrelandskærlighed kunne Initiativtagerne til foreningen efterlyste godt forbindes med en venlig modtagelse af en regulering af ejendoms- ogjordkøb samt gæsterne, mente han. landskabsudnyttelse, som datidens lovgiv Skovrider Briiel derimod kunne absolut ning ikke gav hjemmel for. En regulering, ikke se nytten af at drive turiststrømmen til der forhindrede fremmed kapital i at styre Bornholm. Han mente, at de eneste, der udviklingen. De løsninger, der blev frem kunne få fordel deraf var forretningsfolke lagt, var opkøb, ekspropriation eller ting ne, for den store befolkning var turismen til lysning af jord og ejendom ved naturskøn mere skade end gavn. Skønne steder med ne områder, som var truet af opkøb af ud udsigt blev skjult af villabebyggelser, som lændinge. Løsningerne stoppede ikke ved planen var det ved Hammershus. En turist ejerforholdene. Der blev ikke blot krævet egn blev efter hans mening demoraliseret. muligheden for at regulere disse, men også Lokalbefolkningen lå under og ydmygede fremsat krav om ubegrænset adgang til na sig for at opfylde turisternes behov. Prop. turskønne lokaliteter for alle, såvel born Bøgeskov fra Østermarie støttede Briiel. holmere som turister. Han mente også, at turismen var en tvivl Folketingsmand N. Ingvar Jensen havde som herlighed for en egn, og ville ikke ofre sonderet stemningen i regering og rigsdag en øre på foreningen, hvis den ville lede en og mente ikke, at "de ville staa kolde og lige turiststrøm til øen. gyldige i Sagen", ligesom han lovede at øens ForfatterenJakob Hansen delte i avisde rigsdagsrepræsentanter ville presse på. batten opfattelse med Briiel og Bøgeskov: "-Jo her er saamænd ganske smukt paa Bevaring og turisme Bornholm, det kan næppe skjules længer, Flere af talerne på mødet i Åkirkeby erklæ• selv om det sjældent er til Held for en Egn, rede, at de ikke var interesserede i at hæm• at den i ganske fortrinlig grad egner sig for me turismen på Bornholm. N. Ingvar Jen Turister. Det fører blot til at Stedets egne sen understregede flere gange, at forenin Beboere trænges i Baggrunden"4 7• gens formål ikke var at jage fremmede ud af Udøverne af turismen som erhverv blev landet, Bornholm var et gæstfrit land. Fak omgærdet med vis moralsk skepsis af folk, tisk ville han helst ikke blande patriotisme som selv var potentielle turister. Efter deres og forretningsliv sammen: opfattelse ydmygede lokalbefolkningen sig " .. det faldt mig ikke ind at blande Forret for turisterne ved at overlade deres boliger ningslivet ind i det hele taget i dette For og egn til fremmede i fornøjelsesøjemed. hold. Det ligger ikke i vor Myndighed og Den modsatte holdning repræsenterede det vilde ikke ligge i nogen Regerings Myn som tidligere vist f.eks. forfatteren Herman dighed at tage Bestemmelse om i hvor stor Bang og Bornholms Avis' "Passepartout", Udstrækning, Fremmede skulde komme til der begge mente, at turismen var en positiv at fæste Bo og erhverve Virksomhed i vort mulighed for en egn. 40 DAHOTELHELLIGDOMMENKOMPÅ TYSKE HÆNDER Exit ejede område47a. Foreningen havde de før Foreningens arbejde koncentrerede sig i ste år planer om at lade en stor pavillion op første omgang om i samarbejde med rigs føre på grunden, da der "er trang til en saa dagen og Nationalmuseets 2.afd. samt gen dan Foranstaltning, hvis Øens Befolkning nem indsamling af private midler at sikre ikke skal holdes borte fra at besøge disse fra området omkring Hammershus Ruiner. gammel Tid meget yndede og besøgte Ste Hotel Helligdommen stod ikke til at redde. der;" Senere blev ambitionerne mindre, og i På ejendommen Hammersholms jorder 1910 opførte foreningen fire åbne lysthuse 48 blev der tinglyst, således at man kunne for samt et kogehus • hindre Neu Berlins og andre lignende pro Turismen på Bornholm var efter Hotel jekters gennemførelse i nærheden af Ham Helligdommens salg fortsat domineret af mershus Slotsruin. tyske turister. Hoteller, pensionater og I februar 1907 indgik foreningens besty sommerhusgrunde blev forsat sporadisk relse i forhandlinger med sandemand Han opkøbt af tyskere, indtil turiststrømmen sen i Rø om at købe en jordlod på 14 tdr. brat stoppede midt i turistsæsonen 1914 land, der grænsede op til Hotel Helligdom ved 1. Verdenskrigs udbrud. mens jorder og inkluderede klippekysten Hotel Helligdommen kom først igen på med Lyseklippen. Grunden blev overdra danske hænder, da hotellet, sammen med get foreningen for 13.000 kr, og således Blanchs Hotel, blev overtaget af aktiesel blev det forhindret Colster at udvide sit skabet "Bornholms nationale Hoteller" grundareal. Ved købet blev der samtidig 1918. dannet en dansk bræmme op ad det tysk- Noter 1. Karl M. Kofoed, første vers i: En ny Visa te Pær, 208, beskrev han, hvorledes der huses rejsende i (mel.: En Sømand han må lide), Bornholms "Storstuens mægtige Seng". Peter Hauberg Tidende, 16.nov.1906. (1844-1928) havde i 1879 sit eget forlag, havde 2. Bornholms Avis, 13. okt. 1906, Bornholms Soci gået på kunstakademiet og leverede selv illustra aldemokrat, 13. okt.1906 og Bornholms Tidende, tioner til guiden. Senere blev han inspektør på 13. okt. 1906. Meddelolsen er enslydende i do tro Møntsamling1m og på 2. afd. Nationalmusi;-et. aviser og er i følge BT den 1 7. okt. 1906 indbragt Han var hovedansvarlig for udgravningerne på af Østerbye. Hammershus Slotsruin i mange år og aktiv i dis 3. Hammershus Birk, Justits- og Tingprotokol. kussionen og beslutninger om forholdet mellem 4. Brev fra P. Hauberg, inspektør på Nationalmuse turisme og natur i kulturlandskabet omkring rui et, til M.P. Blem folkelingsmedlem, 7. dec. 1906, nen. (Nationalmuseets 2.afd.s arkiv) og i Foreningen 9. I.A. Jørgensen, Illustreret Veileder til Bornholm, Bornholms fortrolige opfordring, En truende Fa Rønne 1889, side 29. I.A.Jørgensen (1840- re for dansk Land, Kbh. og Rønne februar 1907. 1908) var lærer på lbsker Nordre Skole. Samti Opfordringen gjaldt indsamling af penge til be dig foretog han arkæologiske udgravninger og ar varingen af Hammershus omgivelser. bejdede for oprettelsen af et museum på Born 5. Foreningen Bornholms vedtægter ved stiftelsen holm, som han senere blev leder af. I. A. Jørgen af foreningen i 1906, § 3, offentliggjort bl.a. i sen har skrevet Bornholms Historie I og II, 1900/ Bornholms Avis, 26 nov. 1906. 01, genoptryk 1980, den første samlede Born 6. Ebbe Stub, Fra en Tur til Bornholm, en Reiseskit holmshistorie. se i: Fra Alle Lande, Kbh. 1867, del 6, s. 204 og 10. Hasle Byfoged, Sager om Næringsvæsen 1894- 205. 1910. 7. Veileder for Reisende paa Bornholm, P. Bjørn 11. Meddelelse om påbegyndelse af byggeriet af ho baks Forlag, Rønne 1869, s. 9. tellet i Bornholms Tidende, 17. okt. 1894. 8. Peter Hauberg, Bornholm i Billeder og Text, Kjø 12. Bornholms Avis, 14. august 1894. " Passepar benhavn 1879, s. 42, 2. udg. 1889, 3. udg. 1894. tout" skriver om sin oplevelse af Helligdomsgår• Hauberg ændrer ikke sin beskrivelse af Hellig den i en serie om en tur Bornholm rundt. "Passe domsgården i 2. og 3. udgave af rejseføreren. Al partout" leverede løbende kommentarer til lerede i en artikel i Illustreret Tidende, 1868/6 9, s. tidens forhold i Bornholms Avis og havde også en 41 BENTE JENSEN holdning til turismens udvikling på øen. En af 34. Se f.eks. John T. Lauridsen, Fanø Nordsøbad hans ynglingsideer var i 1890erne og begyndel mellem dansk og tysk, 1890-1904 i: Magasin fra sen af 1900erne bygningen af et badehotel nord Det kongelige Bibliotek, 7. årg. nr. 2., 1992. for Rønne. Hotellet skulle bringe Rønne ind 35. I følge C. Fabricius, Bornholm og de danske In blandt turisternes besøgsmål, således de ikke blot teresser, Turistbladet Ude og Hjemme, nr. 3, passerede byen og fortsatte videre op til N ordlan 1906. Det tal, der opgives, har C. Fabricius fået det. fra badedirektionen for Østersøbadet. Senere 13. M.K. Zahrtmann, Helligdommen, kronikken, Po skriver Emil Bohn, "Østersøbadet Bornholm litiken, den 21. okt. 1906. M.K. Zahrtmann 1894-1913", Nord-Bornholms Ugeblad, 24. okt. (1861-1940), læge og lokalhistoriker, har skre 1913, at tallet var 9046 for 1906 sæsonen. vet talrige afhandlinger om bornholmsk historie 36. Bornholms Socialdemokrat, l 4. okt. 1906. og engagerede sig livligt i debatten om de tyske 37. Politiken, 21. okt. 1906, kronikken. turister på Bornholm og turismens indvirkning på 38. Turistbladet Ude og Hjemme, ibid. Fabricius var naturforhold. Han leverede indlæg i en debat i leder af Statsbanernes Rundrejsebureau og ivrig 18 96 om et nyt hotel ved Hammershus, i 1901 da fortaler for at lede danske turister til Bornholm. Blanchs hotel var truet af opkøb af tyskere, og Da der bliver oprettet en afdeling af Foreningen igeni 1906. Bornholm i København i 1908 blev han aktiv i 14. Reportage som optakt til hotellets åbning i Born foreningens bestyrelse. holms Avis 14. maj 1895. 39. Laurits Wessel, præst og forfatter af flere hjem 15. For eksempel: Hotel Hammershus, Møllers Pen stavnskomedier, i et indlæg, Helligdommens sionat og Blanchs Hotel med udsigt til Hammers Salg, København, 20. okt. 1906. hus slotsruin. 39a. Martin Andersen Nexø, Bornholm, Kronikken, 16. Eksemplet er taget fra en annonce i Bornholm, Il Politiken, 23. okt. 1906. lustrerede Rejsebøger, nr. 31-32, Hagerups For 40. Herman Bang," Til fagmændene", København, lag, 2. oplag 190 5, men teksten genanvendes i an 13. marts 1906. Herman Bang argumenterede lø dre annoncer. bende i avisen København for turistsagen på 1 7. Om Helligdomsklipperne og kilden som valfarts Bornholm. Hans kongstanke var opførelsen af et sted og sagnene knyttet hertil: H. Ellekilde, Born moderne, lyst hotel med kurvemøbler ved Allin holmske Folkesagn, Helligdommen, s. 121-131 i: ge Havn med billige priser. På stedet, som han op Hjemstavnsforedrag fra Bornholm, særudgave af fattede, som den bornholmske turismes nerve. Bornholmske Samlingo; XIX, 1920, Joh&. Dul 41. Ile1111ai1 Bai1g, De11 lai1ge Rejse, København, 27. mer, Fra Rø Sogn, s. 1-7, i: Bornholmske Samlin okt.1906. ger IX, (1915), M.K. Zahrtmann, s.132-37, i: 42. Herman Bang: "Vort Bornholm", København, Bornholmske Samlinger, Vlll, (1913). 17.jan.1907. 18. I. A. Jørgensen, op.cit. s. 6. 43. Redaktionelt indlæg i Bornholms Tidende, l. nov. 19. Bornholms Avis og Bornholms Socialdemokrat, 1906. 13. okt. 1906. 44. Opråbet blev offentliggjort flere gange i de tre 20. Bornholms Socialdemokrat, 13. okt. 1906. bornholmske aviser. Her efter Bornholms Tiden 21. Politiken, 15. okt. 1906. de, 13.nov.1906. 22. Berlingske Tidende, l 5. okt. 1906. Rygtet blev og 45. Desværre har det ikke været muligt at opspore så viderebragt i Vort Land samme dag. Smidts korrespondance i gennemgangen af rele 23. Herredsfoged Rasmussen var med til stifte Den vante arkiver eller gennem forespørgsler til priva danske Touristforening i 1888 i København, og te. Smidt nævnes også som initiativtager i senere sad i foreningens bestyrelse. Da han siden fik em fremstillinger af Foreningen Bornholms historie, bede i Rønne, var han en af initiativtagerne til en f.eks. i Th. Lind, Foreningen Bornholm i 35 Aar, lokalafdeling af foreningen i Rønne, der blev dan 1941. net i 1895. 46. Referat af det offentlige møde i Åkirkeby indgår 24. Bornholms Socialdemokrat, 18. okt. 1906. ikke i Foreningen Bornholms mødeprotokol, 25. Jens Riis Jørgensen, Huse i Sandvig gennem 200 men findes grundigt refereret i de tre bornholm år, 1989. ske aviser, Bornholms Socialdemokrat, Born 26. Politiken, 15. okt. 1906. holms Avis og Bornholms Tidende, alle 26. nov. 27. Bornholms Socialdemokrat, 16. okt.1906. 1906. I disse veksler opgivelsen af mødedeltage 28. Bornholms Tidende, l 7. okt. 1906. re fra 300 til 500. 29. Illustreret Tidende, nr. 18, feb. 1907, s. 237, Hel- 47. Jakob Hansen, København, 21. okt. 1906. ligdomsgården, kommentar af Alfred Ipsen. 4 7 a. Foreningen Bornholms mødeprotokol (i fore 30. Aftenbladet, 15. okt. 1906. ningens eje) og Th. Lind, Foreningen Bornholms 31. J.-d, Uvidenheden, København, 12. nov. 1906. Ejendom i Rø i: Bornholmske Samlinger, XXIX, 32. Herman Bang, Den lange rejse, København, 27. 1947, med optryk af købekontrakt og skøder. okt. 1906. 48. Foreningen Bornholms mødeprotokol samt be 33. Forfatteren Jakob Hansen, Bornholm, Køben retning om foreningens virksomhed på medlems havn, 21. okt. 1906. kort fra 1908og1910. 42 Hammershus i middelalderen AfKai Hørby og Rikke Agnete Olsen Der er to store middelalderborge på Born den skulle betjene ærkebiskoppernes sen holm, Lilleborg i Almindingen og Ham middelalderlige forvaltning af Bornholm mershus ude ved kysten. I anlæg frembyder og om liibeckernes overtagelse af denne de visse ligheder, som senere skal omtales. forvaltning i 1500-årene. Da borgen kom En tid i midten af 1200-årene har Lilleborg tilbage til riget, benyttedes den ved flere lej og Hammershus tilsyneladende begge væ• ligheder som statsfængsel og den spillede ret i funktion, i et samspil eller modspil vi sin sidste militære hovedrolle mellem Ros faktisk ikke kender, og i virkeligheden er vi kildefreden 1658 der bl.a. afstod Born hverken om Hammershus eller om Lille holm til Sverige og bornholmernes befriel borg underrettet om deres bygherre eller se af øen og overdragelsen af den til Frede tidspunktet for deres opførelse. I det lange rik III den 29. december samme år. løb overtog Hammershus førerstillingen og Hammershus er i dag Danmarks største Lilleborg forfaldt. Den findes i et område borgruin (Kalundborg har været større) hvor der i forvejen havde været flere til men det gælder kun når hele området og al flugtsborge fra oldtiden, af den art der fore le udenværkerne regnes med. Hammers kommer at have skullet udgøre en befolk hus' centrale anlæg er ikke mere end halvt nings sidste værn mod en udefra kommen så stort som den tilsvarende del af Vording de fjende. Lilleborg som fæstning bærer borg, der var den stærke kongeborg i det det samme præg, af at skulle udgøre en sydlige Sjælland, en fæstning der i 1200- og krigsherres sikre punkt, den fæstning som 1300-årene fremtræder som nærmest tyng han i givet fald var parat til at holde til det depunktet i den danske konges militære sidste. m<1gt og som meget ofte v kring begyndelsen af dette århundrede stod mod ham og begive sig til Rom, tales der om for arbejdet på Hammershus, var en grun kongens borg (castrum) på Bornholm, men dig mand, der ville have skrevet et større det er sikkert blot en stilistisk va"riation i det værk om sine resultater. Han skabte i vidt pavelige kancellis formulering. 4 Tanken omfang dokumentation for sine iagttagel om Lilleborg som et ældre, kongeligt anlæg ser gennem fotografier, men det blev ikke og Hammershus som det modstykke ærke• til omfattende beretninger som tekst til bil bispen opbyggede, da striden stundede til lederne. Derfor er det ikke så let at få det eller brød ud, har i almindelighed vundet fulde udbytte af dem, og da der heller ikke forskningens tilslutning. Den passer også var tale om at sætte genstandsfund og ud godt med en deling af Bornholm mellem gravning i forbindelse med hinanden, fore kongen og Lundekirken der er kendt fra ligger der ikke nogen brugbar arkæologisk Valdemar Sejrs tid, hvorefter tre af øens fi dokumentation for borgens grundlæggelse re herreder tilhørte bispestolen, medens og bygningshistorie. 1 det fjerde, Rønne herred, stod til rådighed Det er blevet almindeligt at tænke sig, at for kongemagten, 5 ganske som fra gammel Hammershuser opført i 1200-årenes mid tid selve stiftsbyen Lund var delt med en te som ærkebispens borg på Bornholm, fjerdedel til kongen og tre fjerdedele til ær• medens Lilleborg i Almindingen regnes for kebiskoppen. Medens der ikke er tvivl om en kongelig fæstning. Det hviler navnlig på at kongemagten og ærkesædet i middelal et anklagepunkt fra kongen mod ærkebi• deren til enhver tid i påkommende tilfælde spen i den første store ærkebispestrid, var i stand til at gøre balancen mellem de to nemlig den mellem Erik Klipping og Jakob autoriteters tyngde og rækkevidde op, er Erlandsen i 1260'ernes hegyndelse. Her der dog for historieforskningen nok grund hedder det i de kongelige proposiciones for til at underkaste forholdet, på Bornholm og den pavelige domstol at fyrst Jarmer af Rii i almindelighed, en nuanceret vurdering, så gen sammen med ærkebispens broder An vel hvad angår de perioder hvor de to myn ders Erlandsen og hele ærkebispens hus digheder virkede harmonisk sammen som stand på Bornholm (dvs. øens besætning) hvad angår de perioder der er kendetegnet har dræbt omkring to hundrede af kongens af konflikt. mænd sammesteds, lemlæstet resten og Bornholms tilhørsforhold i den ældre ødelagt kongens fæstning dfr2 Det drejer middelalder er i virkeligheden temmelig sig om fjendtlighederne der fulgte på Chri gådefuldt. I Wulfstans beskrivelse af rejse stoffer I.s død 1259. Forløhet kendes kun i ruten fra Slesvig til Truso er Bornholm et af hovedtræk, men indebar navnlig at hertug kendemærkerne nord for ruten. Øen næv• Erik Abelsen gjorde indfald på Sjælland, nes efter Skåne, men før Øland og Gotland, støttet af fyrst Jarmer af Riigen. Om træf• og det fremhæves at den har sin egen kon ningerne på Bornholm skal dateres før eller ge. 6 På ærkebiskop Eskils tid tilhørte Born efter denne hovedbegivenhed, kan vistnok holm eller en del deraf ærkesædet og omta ikke afgøres.3 Anklageskriftet kalder kon les ofte som "øen" (insula), svarende til be gens fæstning municio og meddeler intet nævnelsen hos Adam af Bremen. 7 Den andet om en ærkebiskoppelig fæstning på nævnte deling mellem kongemagten og øen, end hvad der ligger i at bispen har en Lundekirken fra Valdemar Sejrs tid er kun husstand eller besætning der, som hans kendt i en kort regest fra 1500-årene der broder kunne sætte ind mod kongens borg. bekræftes af en omtale af et sådantaktstyk• Da det samme anklagepunkt gentages mod ke hos Huitfeldt, men bestemmelsens ord Jakob Erlandsen i et pavebrev fra 1264 lyd i dens helhed kendes ikke. som beordrer ham til at nedlægge sit embe Lidt overraskende nævnes Bornholm i de på grund af de anklager der verserer et stort paveligt privilegium fra 1245 til 44 HAMMERSHUS I MIDDELALDEREN 0 \\ D Fig. I. Øverst til venstre Lilleborg, til højre Hammershus og nederst Vordingborg. (Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark.) 45 KAI HØRBY OG RIKKE AGNETE OLSEN nckme S(lnkt Knnrls kloster som om øen .strirl, Vilr senest 124 7 I ,undekirkens tilhørte Odense bispedømme. Det drejer provst, men opholdt sig ved pavehoffet sig om lande hvor Odense Sankt Knuds med titel af 'kapellan'. Et dokument han da kloster har ret til at opkræve hvad der kal fik udstedt for at kunne nyde sine embeds des "Knudspenge" (denarii sancti kanuti). 8 indtægter i eksil, meddeler at han opholder Brevets opregning går i sagens natur tilbage sig ved kurien på grund af fjendskaber han på oplysninger der stammer fra Danmark, har pådraget sig i sit fædreland, dog uden og her følger, efter Fyn og Jylland, Als, egen skyld. I Erik Plovpennings sidste år Ærø, Tåsinge og Langeland, derpå Lolland blev Roskildekirken vakant, og kongen for og Falster "med" Bornholm, som det hed søgte at tvinge sin kandidat igennem, en der. Odense Sankt Knud var den centrale magister Asgod, men en anden fløj af dom kongelige klosterstiftelse i den tidlige mid kapitlet, støttet af pavestolen og givetvis af delalder, et benediktinerkloster oprettet af kong Abel, fik Jakob Erlandsen indsat. Og Erik Ejegod til varetagelse af kulten om på overgangen mellem Abels død og Chri kring Knud den Hellige, konge og martyr. stoffer I.s tiltræden i 1252 var det så, at Odense Sankt Knud fik til sin tid en datter Roskildebispen blev valgt til ærkebiskop af stiftelse i Ringsted, da Knud Lavard blev Lund, han der da straks gik i brechen for helgenkåret i 1100-årenes slutning, og må• den tilsidesatte Abelslægt og fronderede ske havde det været Valdemarernes hen mod kongen.9 sigt at den nye stiftelse helt skulle overtage Bornholms mærkelige placering i Oden den gamles position. Knud den Hellige var se Sankt Knuds klosters pavelige autorisa hele kongeslægtens forfader, medens Knud tion 1245 til opkrævning af Sankt Knuds Lavard som helgen kun kastede glans over penge kunne tyde på at striden mellem Erik Valdemarerne. Plovpenning og Abel havde berørt ærke• Krigen mellem kong Erik Plovpenning sædet som den havde gjort sig gældende og hans broder hertug Abel efter deres fa med hensyn til Roskilde stift. Det er muligt ders Valdemar Sejrs død 1241 havde be at vi skal se den store magtkamp mellem ri rørt Fyn, der stod på kong Eriks side, og gets øverste autoriteter forberedt endnu før Knudspengene må i almindelighed opfattes Erik Plovpennings død. Det var i det mind som en afgift der skal styrke den kongelige ste tronfølgen der lå til grund for modsæt• benediktinerstiftelse. Afgiften har næppe ningen mellem Jakob Erlandsen og konge noget direkte med krigen at gøre, men at magten. Ærkebispen støttede hvad kongen Bornholm her nævnes sammen med Fyns kaldte rigets fjender og misbrugte hvad stift, kunne meget vel tyde på at kongen i kongen kaldte sine, dvs. kongemagtens, be den foreliggende situation har rådet helt for føjelser i ærkestiftet. Da kongen i februar Bornholm, og i så fald har den tidligere eta 1259 lod ærkebispen fængsle og der be blerede deling mellem kongen og ærkebi• gyndte en proces mellem de to parter for en spen for en tid været suspenderet. Det ville pavelig kommissionsdomstol, tog konge svare til hvad der senere, under århundre• magten i løbet af kort tid hele Lunde stift i dets to-tre ærkebispestridigheder blev til besiddelse, og hvis Hammershus har været fældet. Men vi har ikke mulighed for at af bygget da, har beslaglæggelsen også omfat gøre om der allerede har været fjendskab tet den. I procesakterne fra Jakob Erland mellem kongemagten og ærkesædet i Erik senstriden indgår der fra kongens side en Plovpennings regeringstid, således som jer anklage mod ærkebispen for at have bygget siden blev det i Christoffer I.s tid. tre borge. Desværre anføres deres navne Jakob Erlandsen, et fremtrædende med ikke. Anklagen besvares med, at ærkebi• lem af den såkaldte Hvideslægt, og gen spen ikke har bygget nogen ny borg, men standen for den første store ærkebispe- vedligeholdt og forbedret dem han havde. 10 46 HAMMERSHUS I MIDDELALDEREN De på planen indtegnede hØjdekurver angiver en indbyrdes hø;deforskel på 1,5 m r ~so \ N - 1 Den indre borggård 12 Smørkælderen 24 Vicekommandantens hus 3 7 Tinghuset 2 Manteltårnet 13 Gamle smørkælder - 25 Hundetårnet 38 Brohus 3 Kirkefløjen - herover batteriet "Katten« 26 Svenskehullet 39 Slotsbroen i 2. stokværk />kongesalen« 14 Magasinbygningen 27 Ridestald (forsvundet) 40 MindestØtte 4 Borgestue, senere hestemølle 15 Blommetårnet 28 Dam (her tidl. en >vandkunst«) 41 Mølledalen med MØlleåen 5 Stegers 16 Stalde 29 Mindekors 42 Dæmning 6 Vandporten 17 lade 30 Soldateruret 43 Løbegrav mellem havporten og havet 7 Lensmandsfløjen 18 Skt. Laurentii rist 31 Nordre forborg 44 Tørre ovn med slotsherrens bolig 19 Koborre runddel 32 Daueriet ~Plinten« (forsvundet) 45 Løvehovederne 8 Køkken med bageovn 20 Havporten 33 Dam 46 Paddesænke 9 Slotsgården 21 Kanonbatterier 34 Søndre forborg 10 Slotsporten 22 Rævetårner 3 5 Østre forborg 11 Jordskanse 23 Bryggers og bagers 36 Vold fra ældre anlæg(?) Fig. 2. Plan over Hammershus. (Erik Skov: Hammershus.) 47 KAI HØRBY OG RIKKE AGNETE OLSEN Det er ikke her sterlet <1t gå i enkeltheder som det kaldes med et tysk udtryk. Mantel med Hammershus' bygningshistorie, men betyder kappe, og på tysk hedder en ring det kan være nyttigt at ridse den groft op. mur ofte "Mantelmaur", altså "kappemur". Detailler i murværket, som kan iagttages Udtrykket er ikke nær så gammelt som tår• den dag i dag, eller som har kunnet ses i for net, men stammer sikkert fra 1500-årene, bindelse med senere års restaureringsar da Liibeck sad inde med Hammershus og bejder, viser en del om murresternes ind derfra administrerede Bornholm. Det kan byrdes aldersforhold og oprindelige udse endnu ses på Manteltårnet at der i hvert ende. Nyere fund f.eks. af mønter kan hjæl• fald er to byggefaser, ja måske er der flere, pe til forståelse af tidspunkter for ændrin• men et stykke op er murene af kampesten ger i bygningsværket, men grundlæggende og derover kommer der teglsten. Det kan kan man kun sige, at hele det vældige anlæg også ses på teglstensmuren at åbningerne er er vokset frem lidt efter lidt, efterhånden blevet ændret og hører yngre dage til. De som der blev brug for det. Sådan er det al kan ikke være fra borgens første tid, for mindeligt, at borge bliver til, og på Ham dengang byggede man fæstninger med gan mershus kan man godt få et nogenlunde på• ske små lysåbninger, især i tårnene. lideligt indtryk af, hvordan rækkefølgen i Manteltårnet er enestående i dansk mid byggeriet har været. 11 delalderligt borgbyggeri, fordi det ikke kun Den ældste bygning i komplekset på er et fæstningstårn, og endda et stærkt port klippekrtuden, der rejser sig mere end 70 m tårn, men også er et boligtårn. Grundarea over havet er det store tårn, Manteltårnet, let er så stort, at der har været plads til en Fig. 3. Plan over Lilleborg. 48 HAMMERSHUS I MIDDELALDEREN fornem hehoelse ligesom der var det i sten huset eller palatiet, der på Lilleborg læner sig op ad ringmuren. I sin oprindelige og noget lavere skikkel se har tårnet på Hammershus da også min det om et stort hus, men et hus, der var en fæstning med fladt tag og krenellering langs murtinden. Sådanne kompakte boligtårne findes der mange af i Vesteuropa, i Fran krig kaldes de "donjon", i England "keep", men i Tyskland, hvor de fleste danske borg anlæg ser ud til at have hentet inspiration, var tårnene ikke til at bo i, de var led i fæst• ningsværkerne som portværn, styrkelse af murforløb eller udkig. Tårnet har ikke skullet stå alene, på dets side blev der afsat en fortanding, hvor ring muren skulle føjes til, og det er denne mur, der nu er ydermur for bygningerne på den indre borggård. Blandt dem er nordfløjen, der har rummet en kirke, nok ældst, men det er vanskeligt at sige, hvornår den og de andre huse er kommet til, og hvad de har af løst. Ve Fig. 5 Jndre borg set udefra. Den gamle ringmurs nedre dele er bygget afgranit som på det store tårn. Der har været krenel lering på murtinden og en eller anden form for skyttegang. Foto: Bornholms Museum. kongemagten hvad Bornholm angår, og et skeredc gods i mellemtiden var kommet på sådant tilbageblik viser at Bornholm med andre hænder så at virkelig restitution ikke Hammershus i flere perioder i 1300- og længere var mulig, hvorfor kronen tilpligte 1200-årene havde været under direkte des at erstatte det bortkomne gods med an kongelig forvaltning uanset hvor klart det det af samme værdi. I praksis har dette ind var at besiddelsen i teoretisk henseende rømmet taksator en meget betydelig indfly helt eller for en stor dels vedkommende til delse til at afgøre, hvilken størrelsesorden hørte ærkesædet. Denne konstatering kan den kongelige erstatning til ærkesædet følges nogle skridt videre. skulle have. Jens Grand kom bort fra ær• De to domme der gik i Jens Grands sag kestiftet Lund, det er en del af stridens pro med kongen for den pavelige domstol, som kongelige, efterspil, og det har i praksis lagt Esger Juuls og pavestolens aktstykker j ærkesædets fremtid i kongemagtens hånd. hans sag henviser til, var begge i praksis i Det er ikke at undres over at Esger Juul i si kongemagtens favør. De ydede kun Lunde ne indlæg over for konge og pavestol på ær• kirken og Jens Grand den allermest nød kesædets vegne kæder beslaglæggelserne i vendige anerkendelse. 2° Kongen tilkendtes sin embedstid sammen med dem der var fo ganske vist erstatningspligt over for ærke• regået under Jens Grandstriden. sædet, men besiddelsernes værdi taksere Hvorledes ærkebispestridighedernes des inden for det overkommelige og den akter end tolkes, dokumenterer de klart at sidste dom udgår fra at en del af det konfi- de kongelige konfiskationer af ærkesædets 51 KAI HØRBY OG-RIKKE AGNETE OLSEN gods, som stridighederne gav anledning til, autoriteter i grunden kan tænkes at have i længere perioder har været totale. I kon været forud for Jakob Erlandsensstriden. fiskationsperioderne har Lundekirkens Det gælder, om der er spor af en separat gods, herunder Bornholm, været under ærkebiskoppelig forvaltning tidligere, eller kongelig forvaltning. Det gælder minimalt om ærkesædets gods netop kan tænkes da et tiår under Jakob Erlandsen, nogenlunde at have været forvaltet af kongemagt og kir det samme under Jens Grand, samt i det ke i samdrægtighed. Hvis noget sådant var mindste tiden 1317-26 under de sidste for tilfældet, ville det i grunden lettere kunne viklinger. Det er et forhold at tage hensyn forklares, at den kongelige beslaglæggelse til, når borgen Hammershus' betydning tilsyneladende uden videre kunne sættes i skal vurderes. værk. En samforvaltning ville også lettere Ræsonnementet kan føres et stykke vej kunne begrunde så vel kongemagtens over videre. Det fremgår, at kongemagten, når bevisning om at være i sin gode ret til be den beslaglagde ærkesædets gods, har slaglæggelsen, som pavens de facto aner ment at være i sin gode ret dertil, og det kendelse af den kongelige ret, således som fremgår lige så klart, at hvad der stod kon denne findes udtrykt i hvor milde de paveli gerne og henholdsvis Jakob Erlandsen og ge domme navnlig i Jens Grandstrid en er. Jens Grand imellem, var Christofferlinjens Særlig afgørelsens indrømmelse af at be legitimitet, specifikt den på det pågældende slaglagt gods med rette kan være gået tabt tidspunkt siddende konges. Anklagerne fra for ærkesædet under beslaglæggelsen og at kongerne mod de to nævnte ærkebisper erstatningspligten blot indebærer forplig går da også frem for alt på fjemlska!J med telse til at udrede det tabtes værdi. kongen, og præcist mod Jakoh Erlandsen Harmonien mellem kongemagten og ær• dominerer anklagerne for, inden for rorkc kcsocdct var mest udtalt under Absalon og stiftets grænser at have usurperet kongelige Anders Sunesen, og den finder udtryk i op beføjelser. bygningen af det store Østersøvælde under Således dokumenterer ærkebispestri• Valdemar Sejr, et resultat af at det danske dighedernes procesakter med hensyn til rige og den danske kirke stillede sig i spid Hammershus og Bornholm frem for alt føl sen for et halvt århundredes korstog i Balti gende: kum. Det er vanskeligt at forestille sig at ik 1) Der kan i 1260 have været både en ke Bornholm skulle have været en faktor i kongelig og en ærkebiskoppelig fæstning dette spil. Både Absalon og Anders Sune på Bornholm. Den kongelige hævdes at sen havde, foruden deres rent kirkelige op være blevet ødelagt. gaver, vigtige funktioner at varetageikon 2) I opgørelsen efter Esger Juuls strid gens tjeneste, og kirkefyrsters deltagelse i med kongemagten, således som Christoffer fyrstendømmers forvaltning har været et II med grundlag i sin forpligtelse i hånd• udbredt fænomen i tiden. Det fremgår af fæstningen overtager dette anliggende, er biskop Valdemar af Slesvigs skæbne. Kon der kun een borg på Bornholm, nemlig geætlingen Valdemar Knudsen som var Hammershus, men Ludvig Albertsen blevet gjort til biskop af Slesvig, deltog, ind Eberstein har rettigheder at gøre gældende til den unge Valdemar Sejr blev myndig, i deri så vel over for kongemagten som over forvaltningen af hertugdømmet Slesvig. for ærkesædet, og endelig Kongemagten hævder at han har gjort sig 3) Kongernes beslaglæggelse af ærkesæ• skyldig i usurpation af rettigheder der ikke dets gods, bl.a. på Bornholm, må antages at tilkom ham og kræver ret til at afsætte ham have været alt omfattende. som biskop, et skridt pave Innocens III På denne baggrund er der grund til at imidlertid, til trods for sin vidtstrakte velvil overveje, hvorledes forholdet mell"m de to je over for Valdemar Sejrs og Anders Sune- 52 HAMMERSHUS I MIDDELALDEREN sr>ns DClnmClrk, Cllrlrig giver "it '>rtmtykke endelig afgørelse med Margrethes forbud til. 21 mod opførelse af private borge i 13 96. Ærkesædets besiddelse af størsteparten At biskoppernes og ikke mindst ærke• af Bornholm går tilbage til tiden for Valde biskoppernes militære magt har været be mar den Stores enekongedømme, selv om tydelig, både i tronstridighedernes år og delingen i henholdsvis et og tre herreder under kongerne Valdemar den Store, først er kendt fra en senere tid. Da Svend Knud VI og Valdemar Sejr, kan der ikke Grathe under borgerkrigen 1146-51 med tvivles på. I den harmoniske periode er mi en vis støtte på Sjælland forsøgte at opnå litærmagtens formål frem for alt de korstog kongevalg også i Skåne, var ærkebiskop i Baltikum som kongerne stillede sig i spid Eskil en væsentlig faktor i det politiske spil. sen for, som deres ærkebiskopper gjorde Svend prøvede at vinde ham for sig ved et sig til åndelige ledere af, og som paverne privilegium til Esrum kloster 1148, men sanktionerede. Og på dette område er der året efter fængslede han ham, ifølge Saxo i kontinuitet mellem den kontroversielle ær• hans egen kirke, ved at lade ham hejse op i kebiskop Eskil og hans to efterfølgere af tårnet. Hos Saxo løslader Svend ham af Hvideslægten. Alle tre var pavelige legater, frygt for de repressalier der kunne følge af dvs. udrustet med myndighed til på pavens at fængsle og vanære en biskop. Og ved løs vegne at udgøre en korstogsbevægelses fø ladelsen, der grundlagde et forbund mel rere. Måske er vi her ved selve årsagen til at lem dem, overdrog han, stadig ifølge Saxo, overgangen mellem Eskil og Absalon for Eskil 'en stor del af Bornholm'.22 mede sig så lempeligt som tilfældet blev, Ærkebiskop Eskils kontroversielle stil særlig ved en pavelig begunstigelse af så vel ling i Valdemar den Stores regeringstid be ærkebiskop som konge. Blandt de tre store ror givet vis på hans position i tronkrævcr• ærkebisper er Anders Sunesen den der i nes strid, som vi ganske vist ikke kender historieskrivningen fremstår mest entydigt bedre end Saxo beskriver den. Talende er som korsfarerbiskop.24 Hans embedstid det udsagn Valdemar den Store er repræ• falder sammen med de store Estlandstog, senteret med ved ærkebispens meddelelse da paven havde jævnstillet korstog i Balti 11 77 om at han trækker sig tilbage, dels si kum med de kristnes krige og pilgrimsrej ger kongen at ærkebispen nu var blevet så ser i Det hellige Land. Det er vanskeligt at gammel al der ikke længere var ondt at tænke sig, at Bornholm med sin beliggen frygte fra ham, dels anfører han at ærkebis• hed og sit militære potentiale ikke skulle pens henvendelse overrasker ham, fordi have spillet en afgørende rolle i denne ind Eskil snarere havde været vant til at byde sats. over konger end adlyde dem. Men vi ken Eftersom ødelæggelsen af Lilleborg er der ikke de militære forhold mellem konge det ældste fikspunkt med hensyn til eksi magt og ærkesæde på Eskils tid, bortset fra stensen af egentlige borge på Bornholm, er at kongemagten fravristede Eskil den stær• det væsentligt at sammenligne dette anlæg ke borg Søborg på Sjælland. Eskil kan ikke nøjere med Hammershus og måske ad den krediteres med noget borgbyggeri på Born ne vej nå til en præcisere formodning om de holm, men at en stor del af øen har været i to borges grundlæggelse. hans besiddelse, er der på grundlag af Saxo Hvad angår udformning er der ikke no ingen anledning til at betvivle. get i vejen for, at Lilleborg kan være et kon Kongerne forbeholdt sig med vekslende geligt anlæg fra 1100-årene, således som held middelalderen igennem borgbyggeri den almindelige mening er blevet.25 Det er som et regale. 23 Det belyses af lovtekster fra en ringmursborg med palatium, som det den Abel-Christofferske forordning og de også kendes fra Søborg. Dens grundplan er tidlige håndfæstninger indtil der træffes en indrettet efter det terræn, den er placeret i, 53 KAI HØRBY OG RIKKE AGNETE OLSEN Fig. 6. ,1nders Sunesøns jordiske rester. Tegning fra gravens åbning 1833. Historiska Museet, Lund. muren følger kanten af den klippeknude, på at de to borge var vendt mod hinanden, borgen ligger på, og der er både tårn og pa og der er intet i vejen for at de en tid har latium, altså bolighus af sten, på borgen. Så• kunnet befinde sig i et samspil med hinan dan bygger man endnu omkring 1200 og den. senere, så Hammershus, hvis indre borg på Hvad Valdemar den Store særlig har vil mange måder ligner Lilleborg, kan godt let roses for i sit eftermæle hos Sven Agge være et halvt århundrede yngre end den - søn og på gravpladen i Ringsted er, at han eller mere. Først fra omkring 1300, bliver byggede borge til rigets værn. Lilleborg er borgene regulært firsidede, f.eks. som Kalø. ikke blandt dem, der omtales, og den er for Der er imidlertid en væsentlig forskel skellig fra kong Valdemars kendte anlæg mellem Lilleborg og Hammershus, og det netop ved sin placering. Den er et værn er placeringen. Hvor den første gemmer sig mod angreb og plyndringer og måske et midt på øen i den utilgængelige Alminding, centrum for administrationen af et udsat ligger den anden ved kysten med let adgang område. Med Hammershus er det anderle til verden omkring. Den placering kan godt des. Den er et sted, det er hurtigt at komme kaldes offensiv i modsætning til Lilleborgs ud fra med en flåde, hvis der er fjender på helt defensive, der er helt som de gamle til vej, og det er et udmærket sted at hævde et flugtsborge, der også findes i Almindingen. herredømme på havet fra. Dette kan være udtryk for, at de to anlæg Sådan beskrevet kunne Lilleborg høre hører hjemme i hver sin politiske situation, hjemme netop ved midten af 1100-tallet, men ikke nødvendigvis, at der er gået lang måske i Valdemar den Stores første år, da tid mellem opførelsen af dem. Der forelig han endnu ikke havde bekæmpet venderfa ger, før 1260, ingen udsagn der kunne tyde ren, og Hammerhus ville i kraft af sin belig- 54 HAMMERSHUS I MIDDELALDEREN gen herl og med h:=tggnmd i en fælles konge Nntn lig og ærkebiskoppelig administration kun 1. Nationalmuseets beretningsarkiv [nu OMAJ. P. Hauberg: Hammershus, Bornholmske Samlinger ne placeres på det tidspunkt, da situationen 7.bd. 1912. havde vendt, og det var danskerne - og an 2. Acta processus litium p. 56 § 2 dre - der gik på krigstogt i V enden og det 3. Niels Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark, indre Baltikum. 1963, s. 145. Anskuet på denne måde ville Hammers 4. Dip!. Dan. 2. rk. I nr. 422. 5. Dip!. Dan. 1. rk. IV nr. 60. hus som de andre store rigsborge få en na 6. Ottar og Wulfstan. To rejsebeskrivelser fra vikin turlig rolle at spille i den politiske situation getiden oversat og kommenteret af Niels Lund og i området. Intet i udformningen af an (Roskilde 1988) s. 24 f. lægget forhindrer denne datering, og det 7. Magistri Adami Bremensis Gesta Hammaburgen sis ecclesiae pontificum ed. B. Schmeidler (Monu usædvanlig store, centrale tårn bliver i menta Germaniae Historica in usum scholarum), grunden mere forklarligt, hvis man tænker da. overs. ved Carsten L. Henrichsen 1930. IV. på, hvem Anders Sunesøn var. bog kap. 8. Som Absalons nevø var han centralt pla 8. Dip!. Dan. 1. rk. VII nr. 164. ceret i den Hvideslægt der endnu et halvt 9. Niels Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark 196 3, og Kai Hørby, Status regni Dacie. Studier i århundrede var den siddende konges tro Christofferlinjens ægteskabs- og alliancepolitik støtter. De var internationalt orienterede, 1252-13191977. og man ved om dem, at flere af deres byg 10. Acta processus litium p. 38 § 11 ). ningsværker var enestående og fuldt på 11. Venlig meddelelse af Kjeld Borch Vesth. Erik Skov: Hammershus, Nationalmuseets blå bøger højde med, hvad der blev bygget ude i Eu 1968 giver god oversigt. Johannes Hertz: Vinde ropa på samme tid. broer, Antikvariske studier 4, 1980 og Johannes Det gælder familiens kirker og klostre, Hertz: Same Examples of Medieval H ypocausts i og på det fæstningsmæssige område Ba Denmark, Chateau Gailla1J VII 1975 l>eha11Jle1 også sporene af eksemplerne på Hammershus. strup-tårnet ved Farum, der sikkert allere 12. Jens Grands Fængselskrønike, udg. Arild Huit- de i første halvdel af 1100-årene blev op feldt 1599. ført af et medlem af familien. Det hævder 13. Acta processus litium pp. 171, 182-3. sig smukt i sammenligning med, hvad der 14. Dip!. Dan. 2. rk. VIII nr. 176. kendes fru don tids Europu.26 15. Dip!. Dan. 2. rk. VTTT nr. 265. 16. Dip!. Dan. 2. rk. VIII nr. 366 og 367. Hvis Hammershuser skjult i ærkebispe• 17. Dip!. Dan. 2. rk. IX nr. 210. stridens akter som en af de tre borge kon 18. Dip!. Dan. 2. rk. IX nr. 244. gen hævder at Jakob Erlandsen har bygget, 19. Dip!. Dan. 2. rk. IX nr. 346. har der - efter ærkebispens anførende - 20. Resume af Jens Grandstriden i Kai Hørby: Status allerede stået et anlæg på stedet som Jakob regni Dacie 1977 s. 93-106. 21. Kai Hørby i Anders Sunesen red. Sten Ebbesen, har overtaget, vedligeholdt og forbedret. 1985. Intet af dette er faktisk usandsynligt, og selv 22. Saxo, edd. Olrik & Ræder, 1931, p. 376. om udsagn foran en domstol af den art der 23. Rikke Agnete Olsen: Borge og befæstninger, her er tale om altid nødvendigvis er formu Dansk arkæologi i de sidste 25 år (i trykken). 24. Arnold af Liibeck, Chronica Slavorum, Monu leret under hensyn til de interesser hver af menta Germaniae Historica, Sciptores in folio, parterne har villet fremme, kan de meget XXI, 1869, p. 192, og Henrik af Letland edd. L. vel hver for sig være sande. I så fald er Arbusow & A. Bauer (Scriptores rerum Germani Hammershus'mest sandsynlige første byg carum in usum scholarum), 1955, pp. 43-44. herre kong Valdemar Sejr i hjertelig forstå• 25. Jfr. f.eks. Trap, 5.udg. Bornholm og Skov, Ham mershus. else med 1200-årenes store korsfarerbi 26. Hans Stiesdal: Die filtesten diinischen Donjons, skop i Baltikum Anders Sunesen. Chateau Gaillard VIII l 977. 55 I vor købstad Rønne Greifswalderne på Bornholm i middelalderen AfEbbe Gert Rasmussen "... quod cum mercatores, qui vi/lam nostram Rothna den hinsides havet aldeles åben. Mange - i in Bomdaholm consueverant visitare, quoddam soda hvert fald yngre - opfattede utvivlsomt litium seu convivium in eadem villa instituerant... " (ÆrkebiskopNielsJonsens åbne brev 1378 28/10.) dette som en epokegørende nyhed. Men nogen radikal nyskabelse var der dog ikke tale om, kun en tilbagevenden til det, som Da jerntæppet for et par år siden - aldeles før Den kolde Krig havde været det helt uventet - faldt, var vor øjeblikhlig~ rt><1k normale, at Østersøen fungerede som det tion på disse breddegrader vist nærmest travle midtpunkt for en livlig færdsel fra den, at nu var pludselig en tidligere herme nord til syd og fra øst til vest. tisk lukket grænse åben. Hvor Bornholm Dette var ikke mindst tilfældet i senmid de foregående efterkrigsår havde været delalderen, dvs. tiden efter ca. 1250, da tys placeret som en art isoleret forpost i den ke købmænd erobrede de internationale vestlige verden tæt opad denne linje, lå øen søhandelsveje i Østersørummet. I deres øj med et slag centralt i Østersøen med ver- ne blev Bornholm snart interessant, hvilket Kiiningsber5 ~ DANZIG \_,_._/ ~ o 100 zoo Joo 4ookm Fig. 1. Kort over Østersø- og Nordsøområderne med angivelse afde vigtigste hansestæder og deres sø handelsveje i sen middelalderen. Bornholms centrale placering bemærkes. 57 EBBE GERT RASMUSSEN resulterede i ganske livlige forbindelser blandt de mest betydningsfulde hansestæ• mellem en række hansestæder og vor ø. der takket være den trykkede beliggenhed Det er om kontakten specielt mellem køb syd for Riigen mellem de stærkere byer, mænd fra staden Greifswald og Rønne, at Stralsund i nordvest og Stettin i sydøst. denne artikel handler.1 Men at byen ikke var helt ubetydelig illu streres bl.a. derved, at den en enkelt gang Baggrund var sæde for Hansedagen - det var i 1361, Fra tidernes morgen lå Bornholm geogra da man besluttede krig mod Danmark - li fisk placeret, hvor en række vigtige interna gesom et universitet blev grundlagt her tionale søhandelsveje krydsede hinanden. 1456. I tidens løb indgik Greifswald sam På rejser fra Slesvig i vest og de russiske men med stæderne Liibeck, Wismar, Ro flodmundinger i øst, fra de slaviske - sene stock, Stralsund og Anklam i det vendiske re tyske - vandveje i syd til de skandinavis "Quartier", Hansaens kerne.2 ke områder i nord har købmænd og skippe Men hansekøbmændenes kontakt med re taget landkending efter den bornholm Bornholm havde utvivlsomt også en anden ske kyst. I stormvejr har de søgt ly under grund. Længe var den på landbrugspro denne, ligesom de her i magsvejr har ankret dukter og fisk, især sild - i datiden specielt op og plejet omgang med øens indbyggere. betydningsfuld som kristen fastemad - sta Det er utvivlsomt også sket, at tilrejsende dig rigere ø kastebold i et til tider voldsomt dengang som nu - slog sig ned her for kor magtspil med flere dramatiske faser. Såle• tere eller længere tid. des blev den ligefrem et led i "kirkekam Givetvis har dette billede tegnet sig for pen" - den fælleseuropæiske strid mellem skelligt fra tid til anden. Perioder med livlig kongemagt og kirke om herredømmet i fremgang har afløst tider med stilstand eller samfundet. ligefrem tilbagegang. Som eksempel på det Hvornår ærkesædet i Lund - som øen første kan med sikkerhed regnes højmid tilhørte i kirkelig henseende --' første gang delalderen, dvs. tidsrummet siden midten af er kommet i besiddelse af jordegods her, la det 11. århundrede, da ufredsårene afløstes der sig næppe fastslå idag. 3 Men formentlig af mere frecielige ticier. Ten emopæisk ticis mMte allf'rf'cie kong Sven TTT (Grathe) Cfl alder med en enestående økonomisk frem 1150 overlade ærkebispen herredømmet gang, hvor tilsyneladende en stærk befolk med ret til inddrivelse af skatter og afgifter i ningstilvækst medførte øget produktion og de tre af de i alt fire herreder, hvorved alene vareudveksling områderne imellem, måtte Rønne herred forblev umiddelbart under vor øs beliggenhed blive særlig gunstig. kronen. Det var denne biskoppelige myn Med den tyske kolonisation langs Øster• dighed, der næsten to hundrede år senere søen og de nordtyske byers overtagelse af - antagelig 1327, formentlig samtidig med handelsruterne kom der yderligere skred i at byen Rønne tildeltes købstadsrettighe udviklingen. Snart domineredes udvekslin der - fuldbyrdedes med ærkesædets er gen af varer fra Vesteuropa, især salt, vin og hvervelse også af Rønne herred.4 klæde, med Østersøområdets produkter Gennem de næste par århundreder var såsom først og fremmest pelsværk, tøm øen fortsat dansk, men hvad angik de skat mer, korn og fisk af den tyske Hansa med te- og afgiftsmæssige forhold blev den for den vendiske stad Liibeck i spidsen. valtet fra Lund. For kongemagten selvføl Medlem af dette handelsforbund var fra gelig en helt uacceptabel situation, der ikke sidste halvdel af 13. århundrede (1278) ændredes radikalt ved de få og kortvarige Greifswald, der - formentlig grundlagt kongelige forsøg på at fravriste ærkebispen 1241 og i besiddelse af liibsk stadsret alle Hammershus med Bornholm. Vel skulle rede ni år senere - vel aldrig skulle tælles det 1522 en kort overgang lykkes kronen at 58 I VOR KØBSTAD RØNNE s L;- .,() 0 0 10 2o Jo 'lo Km Fig. 2. Kort over det tyske Pommern med de mest betydende handelsbyer. Det iagttages, hvordan Greifswald - med sin beliggenhed få kilometer fra Østersøkysten ved den lille flod Ryck - i lighed med stædeme Demmin og Anklam - lig ger klemt inde mellem de stærkere Strafsund i nordvest og Stettin i sydøst. 59 EBBE GERT RASMUSSEN Fig. 3. Greifswald i 1500-tallet. Stik i Matthaus Merian: Topographia Germania. Byen blev i løbet afdet 14. årh. hoved markedet for områdets omsætning af korn, kvæg, træ, fisk (sild) m.m" der ofte hentedes på Bornholm. Længst mulif!,1 søgte dens købmænd at fastholde deres forspring her, men blev siden tvunget bort fra øen af de stærkere liibeckere. Øverst til venstre bemærkes byens våben med den pommerske grif i to udgaver jfr. fig. 7. inddrage slot og ø, men set i det lange per dem - for første gang som mere end kort spektiv blev det vigtigere, at Frederik I kun varige gæster fattede interesse for Rønne, tre år senere måtte pantsætte disse i stedet ligesom andre fra Kolberg besøgteNexø og for Gotland til hansestaden Liibeck som andre gæstede Svaneke og slog sig ned her, betaling for byens hjælp til hans erhvervel lader sig næppe afgøre i vor så sene eftertid. se af den danske trone.5 Først med det tys Men at det må have haft sammenhæng med ke fremmedherredømmes afslutning i den afklaring af magtforholdene omkring 1576 skulle Bornholm for alvor opleve en øen, der indtrådte med ærkesædets etable dansk administration. ring af sit herredømme på denne, turde næsten anses for givet. Kun med rolige for Greifswalderne og Rønne hold og den tilstrækkelige sikkerhed for de Hvornår nøjagtigt og under hvilke former involverede personer og varer er fredelig og omstændigheder købmænd fra Greifs handel fordelagtig. Og disse omstændighe• wald - gripsvolderne som man her kaldte der må antages at have været tilstede i for- 60 I VOR KØBSTAD RØNNE ------·· - ---:--.::- --=-:.~_-..:_-:-.:._~::---=-·~=-----~ --·--"· -==-~ I - ! 7 nøden grad, da byen erhvervede købstads ordlyd af kompagniets artikler - som det rettigheder. sene synspunkt bygger på - hverken næv• ner Greifswald eller Rønne endsige blot an Optakt og begyndelse tyder, at det var købmænd fra nævnte tyske Det er slet ikke utænkeligt, at det skulle væ• stad, der besejlede de bornholmske farvan re sket allerede før 1330, når vi betænker de. For det andet af det nok så sagligt poli hanseaternes hele adfærd i Østersøen. Så• tiske forhold, at denne - tilsyneladende ledes har tidligere bornholmshistorikere6 helt umotiverede - fremmede tilstedevæ• stort set enstemmigt villet hævde, at just i relse her ville være ensbetydende med en dette år blev et såkaldt gilde - tidens sæd• underkendelse af Lundebispens beføjelser vanlige betegnelse for en sammenslutning og evner til effektiv magtudøvelse i dette af købmænd, der indebar vigtige økono tidsrum. miske, sociale og kulturelle opgaver for Først en generation senere står vi på ri medlemmerne- stiftet i Rønne af 6 skippe melig sikker grund. Thi fra denne findes be re fra Greifswald. Men for en nærmere kri varet en mindre samling breve på latin fra tisk betragtning lader denne opfattelse sig skiftende indehavere af ærkesædet, der næppe opretholde. Først og fremmest af tidsvis kaster lys over de tyske købmænds kildekritiske grunde, idet den nedertyske tilstedeværelse i Rønne. Det skal retfærdig- 61 EBBE GERT RASMUSSEN vis anføres, ilt vi her stl'\r meci et normativt Dette brev fortjener opmærksomhed i kildemateriale, dvs. at de enkelte breve, der mere end en henseende. Således er det i hovedsagen bekræfter rettigheder, der overhovedet første gang, et købmandsgilde hermed tildeles greifswalderne i den born omtales i Rønne. Det fortæller lidt om by holmske by, mere beskriver udstederens ens beskedne størrelse, at det blev oprettet hensigt for dem end disses gøren og laden, af tyskerne, der i så mange sammenhænge altså kendsgerninger. På den anden side skulle forme den historiske udvikling i vore kan dog nok tilføjes, at bisperne vel ikke danske købstæder.9 De små forhold for skrev helt hen i vejret. Noget har der nok nemmes også derved, at det kristne guds været om snakken. Det vil derfor være ri hus i Rønne på dette tidspunkt fortsat be meligt at antage, at disse skriftlige vidnes nævnes som slet og ret kapel ( capellå). I kir byrd alligevel i det store og hele tegner et kelig henseende var stedets mennesker billede af virkeligheden, som den var, da de endnu en rum tid henvist til Knuds kirke, blev til. når sagen drejede sig om deltagelse i messe Første gang tilstedeværelsen af køb og sakramentuddeling. mænd fra Greifswald med sikkerhed kan Men for os er det på dette sted ulige vigti påvises i Rønne er Simon og Judas dag den gere som vidnesbyrd om de tyske køb 28. oktober 1378, da landsherren, Niels Jon mænd her. At disse nu har indstiftet et gilde sen (ærkebiskop 1361-79), på Hammers tyder vel nærmest på tilstedeværelsen af et husi et åbent brev gav en række detaljerede ikke ringe antal fremmede, skønt vi helt retningslinjer for disse.8 Vel kaldes de savner konkrete tal herpå. Dertil kommer, fremmede her ikke udtrykkelig greifswal at de i brevet nævnte gunstbevisninger - fri dere, men - som det foran citerede viser - adgang til brug af kapellet, anerkendelse af blot købmænd, som har for vane at besøge egen vragret, fri adgang til erhvervelse af vor købstad Rønne på Bornholm og her fast ejendom afgiftsfrit og endelig ret til grundlagt et "fællesskab eller gilde" (lat. so egen jurisdiktion inden for visse grænser - dalitium seu convivium ), til ære for Gud og næppe kan kaldes ubetydelige. Snarere for Jomfru Maria og i erindring af de der døde tæller de umiskendeligt om en endog sær• udlændinge. På den anden side kan der deles stor interesse fra ærkebispens side i næppe herske megen tvivl, når vi kender disse købmænds tilstedeværelse. den senere udvikling. Her kan der ikke væ• At tyskerne allerede har besøgt Rønne re tale om andre end gripsvolderne. nogen tid før brevets udstedelse, ligesom Nu tilstod landsherren dem herved, at de de tidligere havde sikret sig landsherrens for al fremtid måtte have deres lys, ligklæ• tilladelse til at erhverve og besidde fast der og andre begravelsestilbehør i Rønne ejendom i byen fremgår direkte af ordly kapel og der lovligt holde sjælemesser for den. Desværre lader disse aspekter sig ikke døde gildesbrødre og fremmede (artikel 1). nærmere tidsfæste. Ærkebispen, der ellers Desuden at de lovligt måtte bjerge vrag ikke er tilbageholdende i sin korrespon gods, når en gildesbroder led forlis i havnen dance med at henvise til tidligere breve, (art. 2). Endvidere fornyede ærkebispen nu nævner intet som helst holdepunkt for en sin gamle tilladelse, at de måtte købe og eje gisning fra vor side. Muligvis var hans til et jordstykke i købstaden for at opføre et sagn blot afgivet mundtligt over for de herberg eller et gæstgiveri til deres møder fremmede, hvorved et sådant løfte helt og sammenkomster. Dette hus eller gæstgi• unddrager sig historikerens kontrol. veri fritog han for al afgift til sig selv og sine Hvorom alt er, var købmænd fra Greifs efterfølgere (art. 3). Endelig fik de tilladelse wald nu tilstede i Rønne. Uheldigvis med til at bilægge deres egne, indbyrdes uover deler det kendte kildemateriale heller ikke, ensstemmelser uden bøder til ham (art. 4 ). hvor ofte de kom og i hvor stort et antal. 62 I VOR KØBSTAD RØNNE Men det tør anses for sikkert, at de fra nu af købmænd, som havde bord og seng på i perioder i flere sammenhænge har sat de landjorden, ydede fogden, dvs. slotsfogden res præg på livet i byen. Under alle om på Hammershus, en tønde øl. stændigheder i ''fiskjed", tiden fra slutnin Netop dette vidnesbyrd er kærkom• gen af august til begyndelsen af oktober, ment. Ganske vist giver heller ikke det præ• når sildestimerne gik tæt forbi landet og cise tal på, hvormange ol bornholmske sild den bornholmske bonde lige så meget var - en ol er 80 stk. - fra samtlige fremmede fisker som landmand. I disse travle uger gæster og hvormange tønder tysk øl fra alle blev silden hentet i land og her renset og liggerne, dvs. de tyske købmænd, der blev nedsaltet af kvinder, børn og gamle, hvorpå her vinteren over, som i alt tilflød Ham en stor del af udbyttet førtes mod syd på de mershus' forrådslagre i en bred strøm og karakteristiske hanseatiske kogger. Skønt herfra flød videre i et noget smallere løb til det ikke direkte kan iagttages for Rønnes først ærkesædet i Lund og siden til Liibeck. vedkommende, som det kendes andetsteds Et synes i hvert fald sikkert - det har ikke fra 10, har sceneriet her sikkert været lignen drejet sig om små kvanta. Udsagnet er de. Det må desuden antages, at greifswal imidlertid også interessant af den grund, at derne på disse tidspunkter har udgjort en det fortæller om liggerne, idet disses tilste by i byen, ligesom tysk har været talt i byens deværelse ene og alene må skyldes, at det livlige gader, akkurat som vi oplever det i økonomiske samkvem med Bornholm i høj vore dages turistsæson. Porten til den store grad må have været lukrativt for dem. EI verden var for alvor slået op. Livet i Rønne iers ville de utvivlsomt have foretrukket at fik et mere internationalt præg. blive hjemme om vinteren. Endelig er dette Det er ligeledes beklageligt, at eftertiden vidnesbyrd vigtigt, fordi det klart bekræf• ikke kan danne sig nogen fornuftig mening ter, hvad rønneborgerne netop klagede om her, hvor mange og hvor store skibslas over til kongen i sidste halvdel af det 16. år• ter, der i tidens løb eksakt fragtedes bort af hundrede12, at tyskerne ikke alene handle de fremmede. Her svigter kilderne totalt. de med byernes købmænd, men også di Men når vi betænker, at de tyske købmænd rekte med bønderne. Dette sidste forhold kom ig~n år ~ft~r år ove:r e:t tirlsrnm på mere var udtrykkelig forbudt i datiden herhjem end halvandet hundrede år, har det næppe me. Efter den da herskende opfattelse hvi drejet sig om få og små årlige udskibninger. lede købstædernes trivsel på deres mono Så er vi lidt - men heller ikke meget - pol på handel og håndværk. Det såkaldte bedre stillet, hvis vi spørger om, hvor meget landkøb var derfor en opgave for deres landsherren selv fik ud af de ivrige tyskere. borgere og ikke for mere eller mindre til Et enkelt vidnesbyrd er heldigvis i behold. fældige tilrejsende. Mod afslutningen af vor periode, 15 5 5, be Men dette problem var nok af ældre da rettede en af de bornholmske gildesbrødre, to og synes at være opstået endog meget Jochen Stilowen, som havde drevet trafik tidligt. Formentlig fødtes det allerede med på Rønne i 33 år, hjemme i Greifswald, at den mere regelbundne tyske trafik på Røn købmænd fra hans by havde handlet på ne. Muligvis var det netop dette fremmede Rønne i umindelige tider med egne folk og misbrug af gæstfriheden, der hentydedes garn.11 Til gengæld havde de givet 4 ol sild til, da den næste ærkebisp, Magnus Nielsen af hver båd til landsherren. Desuden oplys (1379-90), Set. Hansdag den 24.juni 1380i te han, at de samtidig gennem hele somme gæsternes egen by, Greifswald, stadfæstede ren indtil Mortensdag [11. november] hav forgængerens privilegiebrev.13 de handlet med borgere og bønder over he I den kortfattede skrivelse bekræftede le landet og uhindret redet rundt på dette landsherren principielt alle købmændenes for at indkræve deres betaling mod at de rettigheder og privilegier. Men han tilføje- 63 EBBE GERT RASMUSSEN faret med lempe - den forlangte ind skrænkning virker beskeden, så meget me re som den jo er pålignet disse i fællesskab. Men fast står dog, at greifswalderne nu må betale for deres tilstedeværelse. Eftertiden fornemmer, at den nye ærke• biskop har erkendt den for ham behagelige nye indtægtskilde, som han da iøv'rigt selv havde åbnet døren for. Hvorfor mulighe den for at udnytte den til ærkesædets eller egen fordel måtte ligge snublende nær i en tid, hvor både den kristne kirkes forskellige finansieringsbehov og den højere gejstlig heds personlige forbrug var stigende. Men Fig. 4. Den hanseatiske skihstype, koggen, her fra Straf sund ca. 1350, da skippere og købmænd fra Greifswald vi aner også, at landsherren har set de farer, for alvor begyndte at interessere sig for Bornholm. Teg som tyskernes gøren og laden kunne inde ning fra B. Landstram: Seglande skepp (da. udg., bære for hans egen bys fortsatte trivsel. I 1978), p. 77. hvilken forbindelse den udtalte interesse for sognepræstens forhold kunne være en hentydning til, at denne har følt sig krænket de, at disse ikke måtte være "til skade for af "konkurrenter", der var hidbragt af de sognepræsten sammesteds" (lat. præjudici• fremmede, men dog - som vi har set - var um rectoris plebani ibidem). Desuden på• berettigede til brug af byens gudshus. Som lagde han dem at betale "en hvid i cnlcn bekendt voksede anstrengelserne i arbejdet skånsk eller liibsk mønt" (vnum denarium for sjælenes salighed konsekvent senmid album monetæ Sundensis vel Lubecensis) delalderen igennem. for deres grundstykke i Rønne til hver Mik kelsdag [29. september]. Højdepunkt og konkurrence I hovedsagen - retten til at handle på I de kommende år kulminerede greifswal Bornholm med udgangspunkt i Rønne - dernes rettigheder og dermed deres mulig kunne greifswaldeme således fortsætte heder for driftigt virke på vor ø. I denne som hidtil. På den anden side er der ingen sammenhæng skal vi næppe lægge for me tvivl om, at ærkebispen - rimeligt nok - get i, at der ikke er bevaret bekræftelses• benyttede lejligheden til at understrege sin breve fra de nærmest påfølgende indehave myndighed over denne vigtige side af sam re af ærkestolen i Lund. Der er efter al fundslivet. Ordlyden siger jo indirekte, at sandsynlighed slet ikke udstedt sådanne der rent faktisk har været gnidninger mel under henholdsvis Peder Jensen (1391-92) lem de fremmede og stedets præst - hvor og Jakob Gertsen (1392-1410)- det synes for skulle ærkebispen da ellers trække ham klart at fremgå af det stadfæstelsesbrev, ind i denne forbindelse? Men hvilket pro som straks skal omtales i det følgende, og blem der skjuler sig under denne passus i som alene henviser til de foregående af brevet, kan vi ikke afgøre, al den stund at 1378 og 1380. Med viden om, hvad der si kilderne iøvrigt ganske tier herom. den skete, skal vi ikke være i tvivl om, at de Nok så interessant er imidlertid indgre fremmede købmænd - nu også fra andre bet i den afgiftsfrihed til ærkesædet, der tyske stæder end Greifswald - kom igen år dog så rundhåndet var bevilget de fremme efter år, at de specielt har været til stede i de købmænd knap to år før (1378). Lad stort tal ved sensommer- og efterårstide for være at ærkebispen efter alt at dømme har siden atter at søge fremmede strande og 64 I VOR KØBSTAD RØNNE havne med henblik på indbringende afsæt• ning af deres dyrebare last. Af de to ærkebisper, fra hvis side vi ikke kender bekræftelsesdokumenter, men som begge stod dronning Margrethe nær, mar kerede i hvert fald Jakob Gertsen sig tyde ligt i hanseatiske anliggender ved Born holm, men på en lidet flatterende måde. I 1390'erne var han næppe helt uden andel i de overgreb mod købmænd fra de preus siske stæder, der tidsvis synes at have fun det sted i farvandene omkring øen. Således indløb der klager fra henholdsvis Wismar Fig. 5. Rønne købstads segl 1584 ijlg. E. Kromann p. og især Danzig, at købmænd fra disse byer i 233. Aftrykket viser Den hellige Johannes med højre forbindelse med strandinger havde mistet hånd løftet til velsignelse og bispestaven i venstre. 1 store formuer i form af gods, som bispens skjoldet ses tre torsk anbragt over hverandre. Sml. fig. foged havde lagt beslag på.14 En kedelig 10. sag, som ikke alene stæderne som helhed havde til behandling, men som også den danske regering - på foranledning af disse (in portu vel extra portum juxta terram nos - blev inddraget i. På den anden side var tram Borndaholm). der næppe utilfredshed hos hverken bis Denne skrivelse indebærer i virkelighe pen, som hermed sikrede sig rigt gods på en den en fortsættelse af den gensidige "for billig måde, eller greifswalderne - som ståelse" mellem ærkestol og greifswaldere samtidig - helt gratis - blev befriet for ge fra den foregående periode, en art alliance nerende konkurrenter. til gavn for begge parter. De fremmede købmænd nød i stigende grad godt af Først med tiltrædelsen af endnu en ny landsherrens velvilje og beskyttelse, lige ærkebiskop, Peder Kruse (1410-18) findes som h 66 I VOR KØBSTAD.RØNNE et på et langt mere usikkert grundlag end hvorledes tidens eksperter, teologerne, ef vore dages. I vor tid kan politikerne støtte ter bedste evne forsøgte at løse de menne sig til en videnskabelig biologisk forskning skelige problemer, de stilledes over for. og dens mangehånde tekniske hjælpemid• Disses løsning kunne - på baggrund af da ler. Dette var ikke middelalderen beskåret. tidens kristne forestillingsverden - ene og Om det nævnte forsøg på kontrol i datiden i alene finde sted ved hjælp af den kristen øvrigt var det eneste af sin art, og hvorvidt dom, der omkransede al viden i dette liv på det virkede efter hensigten, er ikke klart. jorden. Men sandsynligheden taler ikke herfor. For os er afladsbrevet imidlertid i første Også den gang må der have været mod række interessant, fordi det fortæller, at stand mod slig en ordning. Og problemet greifswalderne nu er i besiddelse af et Ma var jo basalt, at der fiskedes for meget. riakapel i Rønne ved byens Set. Nicolaikir Når krybben er tom, bides hestene. Men· ke. Hvor dette nøjagtigt har ligget, ved vi indtil videre lå købmændene fra Greifs desværre ikke. Den af tidligere bornholms wald lunt i smult vande. På fredsmødet i historikere20 i denne sammenhæng frem Vordingborg udstedte ærkebiskop Peder satte opfattelse, at kapellet har været en Lykke (1418-36) og 16 andre bisper fra selvstændig bygning på kirkepladsen er Danmark, Sverige, Norge og Tyskland på næppe holdbar. Snarere må vi tænke os Knud Konges Dag den 10. juli 1434 et om dette indrettet enten i en tilbygning til selve fattende afladsbrev til fordel for Den strå• kirken eller inde i denne. Indretningen i kir lende Jomfru Marias Kapel ved Den hellige kebygningen som sådan har tilsyneladende bisp Nicolai Kirke i Rønne, "hvor brødrene været det almindeligste.21 Denne frem af det tyske gilde fra Greifswald holder gangsmåde kendes efter alt at dømme også messer og årlige læsninger" (ubi fratres co på Bornholm. Med stor sandsynlighed er nuiuii Teutonicorum de Grypswold missas, det netop en lignende placering den for orationes seu anniversaria ... faciunt cele henværende liibske foged Bernt Knop brari).19 Dette kapel ønskede de besøgt og (1525-43) 28. april 1545 havde i tankerne, æret af alle Kristi troende ledsaget af deres da han erklærede, at kolbergerne, som i fromme gaver af guld, sølv, korn, varer, lys, mange år havde handlet på Nexø, "der hav kunstværker, bøger m.m. "til gavn for de stiftet deres len i kirken" (dar hebbenn nævnte kapel og nævnte gilde" (ad fabri de inn der karckenn eyn Lenn ghestyft). 22 cam capelle antedicte seu ad conuiuium I Rønne behøver sagen ikke at forholde predictum). Og enhver som på det\e sted sig synderlig anderledes. Bispernes skrivel angerfult påhørte messer, bønner og læs• se kalder - som vi har set - nu byens guds ninger og overværede ligfærd samt faldt på hus "kirke" (ecclesia), og oplyser, at den er knæ for krucifikset og for billedet af Jomfru viet til den hellige Nicolai som værnehel• Maria, tildelte de nu hermed 4o dages gen. Dette falder smukt i tråd med de byg syndsforladelse, hver gang man bodfærdigt ningshistoriske undersøgelser i vor egen udførte noget af dette. tid.23 Disse daterer - på baggrund af det Denne skrivelse er i sig selv som andre af store møntfund, der gjordes i forbindelse slagsen et markant udtryk for den stigende med den næsten totale nedrivning, der ind trang til religiøsitet - vel en funktion af ledte opførelsen af den nuværende kirke i tidens mange krige, epidemier og andre årene 1915-18 - tidens store byggearbej ulykker, der i datiden truede det enkelte der ved den senromanske bygning til perio menneske - og som gav sig udslag i voksen den lige før ca. 1360. De bestod især af ud de frygt for skærsildens pine før den dom videlser mod vest og opførelse af et kor medag, som alle kristne måtte igennem. Af mod øst i tidens gotiske stil. Det bygnings ladsbrevet er tilmed et godt eksempel på, historiske forslag, 24 at forlængelsen mod 67 EBBE GERT RASMUSSEN Fig. 6. Den gotiske portal til den senere blændede norddør i Rønne kirke, der daterer sig fra den store kirkeudvide/se i årene før ca. 1360, som i den nye vestforlænge/se formentlig gav plads til de greifswaldiske gildesbrødres Mariakapel. Foto af Thomas Eske Rasmussen, Rønne. 68 I VOR KØBSTAD RØNNE vest netop har huset greifswaldernes Ma riakapel, er formentlig det bedst funderede bud på dets mulige placering. De omfattende udvidelser af kirkebyg ningen afspejler utvivlsomt, at Rønne i det te tidsrum oplevede en befolkningsmæssig vækst, som sandsynligvis må forklares som en funktion af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet i perioden, en økono misk opgang, som de tyske købmænd har haft deres andel i at formidle til vor ø. At denne vækst sprængte de hidtidige rammer for kirken, det nødvendige centrum i det middelalderlige lokalsamfund, blev en af Fig. 7. Segl for det 1456 grundlagte universitet i Greifs de uundgåelige virkninger. Til alt held har wald. Informationen zur politischen Bildung B6897F vi den dag i dag fortsat mulighed for at for nr. 230 p. 5. Ved dette lærdomssæde uddannedes og virkede Bornholms senere landsherre, ærkebiskop nemme et pust af de omfattende byggear Birger Gunnersen. Bemærk i skjoldet den pommerske bejder, der dengang foregik ved kirken. grif jfr. fig. 3. Dette kan gøres ved at betragte den meget velproportionerede, elegante spidsbuede portal til den senere blændede dør i nord som hidtil. Denne problemstilling mærke• muren, vel nok den mest velbevarede detal des også i Lunde stift, hvor den nye ærkebi• je fra middelalderen i denne bygning. skop, Birger Gunnersen (1497-1519) Når den nordeuropæiske højgL:jstligheu stldks f1a 1Jegy11udse11 af siu emueustl Fig. 8. Liibeck i 16. årh., da staden ved Travefloden i næsten to menneskealdre administrerede Hammershus med Bornholm som brugspant. Stik i Matthiius Merian a.a .. Det var i denne periode, skippere og købmænd fra Greifswald ved en række forholdsregler, der nærmest virker som chikane, pressedes ud af bornholmshandelen og dermed Rønne. Bemærk i hjørnerne t.v. og t.h. øverst dels byens ørn dels våbenskjold. om et hus (domus). Men efter ordlyden at Desværre venter vi fortsat på mere metodi dømme må der være tale om kompagniets ske arkæologiske undersøgelser af Rønnes ejendom. Formodentlig er det dette kom formodede ældste kvarterer. pagnihus, der af tidligere historikere28 er Dette bekræftelsesbrev efterlader ikke blevet forvekslet med de fremmedes Ma megen tvivl om, at Dirger Gunnersen me lejligheder sin dyhe forståelse for netop lemesterløn33, var tonen den gammelkend købstædernes trivsel. Det kendes herovre te. Begrundelsen for initiativet var, at nogle - foruden i Rønnes tilfælde - også hvad af kirkerne stod "uden hyrde" (worissloes Aakirkeby angår. Allerede under sit første se), og at der til somme "ere Tydske Pres besøg her - i 1499 - bekræftede han by ter'', hvad der kom af, at der ikke på landet ens privilegier.30 At netop denne købstad var nogen skole, "som fordum thiid pleiede skulle have været alene om en biskoppelig adt vere". Derfor måtte der holdes skole i bevågenhed af denne art, er det nok for Rønne. Og denne skulle være "thil all meni dristigt at antage. Sandsynligheden taler ge Landtsens Jndbyggeris Børn alleniste'', snarere for, at biskoppen under samme ligesom skolebygningen var beregnet på bornholmsophold har udfærdiget ganske dem alene "och icke thill andre." tilsvarende stadfæstelser for de øvrige stæ• For Birger Gunnersen var der ingen der. tvivl. Manglen på præster her på øen skulle Og da samme ærkebiskop i 1510 tog det afhjælpes gennem undervisning af den drastiske skridt i en periode at lukke alle bornholmske ungdom, og den alene. I den hansestædernes kirker i sit stift, skete det ne forbindelse kan vi vel ikke helt se bort 31 antagelig, som påpeget fra historisk hold , fra den mulighed, at landsherrens oprettel på baggrund af gentagne plyndringer - se af den skole, som vi i dag kender som isæri årene 1509-11 - på øen fra tysk side, Bornholms Amtsgymnasium, også kan an først og fremmest af liibeckerne. At den skues som et led i hans ihærdige forsøg på midlertidige lukning også ramte greifswal at afværge en stadig stærkere kongemagts dernes Mariakapel i Rønne, behøver vi ik bestræbelser på atter at inddrage Born ke at dvæle længe ved. Ærkebispen benyt holm under kronen.34 Men den historiske tede blot et af de få midler, han disponere sammenhæng, hvori denne skolcgrundlccg de over her på øen, til at ramme tyskerne, gelse så dagens lys - kun kort tid efter de hvor de kunne mærke det. voldelige tyske overgreb - og selve brod Det var ligeledes i kølvandet på sådanne den i denne handling - tilstedeværelsen af meningsløse angreb, at landsherren - før tyske præster, der nu skulle modvirkes gen ste gang i 1502 og senere i 1511 - følte sig nem uddannelse af bornholmske, ikke foranlediget til at eftergive indbyggerne i fremmede, drengebørn - er ikke til at mis 32 Aakirkeby , og muligvis i andre af købstæ• forstå. De var et led i denne ærkebiskops derne, en stor del af de årlige smørydelser danske modoffensiv mod de - efter hans for de følgende år. Den lidte skade må have mening - overhåndtagende tyskere. været omfattende. Der skal jo - jævnfør Men udviklingen gik sin ubønhørlige vor egen tid - ganske meget til, før magtha gang. Efter Birger Gunnersens død (1519) vere lover, endsige skrider til en afgiftsned mistede ærkesædet sin myndige ledelse. sættelse. Med kongemagtens inddragelse af Born Det er formentlig i samme lys - aversio holm kun tre år senere og derpå Liibecks nen mod de arbejdsomme og effektive tys overtagelse af Hammershus slot og len kere - vi også skal se Birger Gunnersens (1525) indvarsledes nye tider, hvad både interesse for skoleforholdene her på øen. bornholmerne og købmændene fra andre Da han under et senere besøg herovre afte tyske stæder snart skulle sande. nen før apostlen Bartholomæus' dag, den I den store sammenhæng var det alvor 23. august 1512 "på landstinget ved Aakir ligste utvivlsomt, at de internationale sø ke" (in placito generali circa Aakirke) til handelsruter - med de store opdagelser i stod, at der i Rønne skulle opbygges et hus tiårene omkring 1500 - langsomt, men til en skole og følgelig påbød landets ind uundgåeligt forskødes mod vest. Herved byggere at udlægge 1 skilling penge til sko- blev Østersøen - i umindelige tider Nord- 72 I VOR KØBSTAD RØNNE Fig. 9. Navigationsdirektør Bagge Wandels farvelagte tegning afRønne set fra søen 1676. Or. i KB GKS 736. Nogenlun de således så Rønne ud, da Lubeck i det 16. årh. skubbede greifswaldeme ud afbyens liv. Bemærk især huset t.v. for kir ken i nordvest på hjørnet af kirkepladsen og vore dages Storegade, der i greifswaldertiden antagelig rummede de tyske gildesbrødres kompagnihus og senere latinskolen jfr. fig. 10. 73 EBBE GERT RASMUSSEN europas knudepunkt i søhandelen - grad derik II og de liibske gesandter41 var man vist reduceret til et indhav af primært lokal enige om, at når hovedfiskemarkedet ved betydning for vareomsætningen. Fragt Falsterbo nu ikke længere blev besøgt og mængderne blev følgelig mindre, som tiden opretholdt, var dette "Kongen ikke til min gik, for de mange - især tyske og neder dre Skade end Kjøbmændene". Fra tysk si landske - købmænd, der her tidligere hav de fremførtes desuden, at mange var af den de tjent store formuer. opfattelse, at det skyldtes "de kraftige ka I den pressede situation, hvor den tyske noner" (das grobe geschiitz), som i højere Hansa stadig mere lå under for en tiltagen grad end tidligere havde været i anvendelse de, ubehagelig konkurrence fra de endnu under den aktuelle, langvarige krig - altså mere driftige skippere og købmænd fra de Syvårskrigen. Der var dog intet andet at gø nederlandske byer,35 var det forståeligt, at re - som det også erkendtes - at følge med Liibeck med overtagelsen af det bornholm silden, hvis man da fortsat ønskede en om ske brugspant bestræbte sig for at udnytte sætning baseret herpå. dette mest muligt til bedste for hansestaden og dens egne købmænd på Bornholm.36 Slutning Herunder måtte den siden længe belastede Da middelalderen randt ud, var store for "kollegialitet" i forhold til andre hansestæ• andringer under optræk i Østersøen. For der og disses købmænd hurtigt vige. Dette købmændene fra Greifswald såvel som fra spores i de følgende år i form af overgreb på de øvrige mindre hansestæder har de for skippere og købmænd fra de andre byer. mentlig ytret sig som en uafladelig kæde af Således fremførtes klager fra Stralsund ulykker. Det er givet, at interessen for (1544),37 Kolberg og Danzig (1545)38 med Bornholm og Rønne - med færre sild og vrede beskyldninger mod den liibske op under tyske herrer på Ilammershus - måt• træden, der søgtes imødegået under for te aftage tilsvarende. Enkelthederne i kata skellige påskud.39 Ogi årene 1567-72 kom strofen kender vi ikke, ikke mindst fordi vi en ny bølge af klager - det var i forbindelse aldeles mangler de fornødne, talmæssige med Den nordiske Syvårskrig mellem Dan opgivelser. Kun kan vi gisne om tragiske mork og Sverige, da slotsfogden på Ham fallitter og dybe menneskelige tragedier i mershus, Schweder Ketting (1556-72), vir Greifswald. Disse har - utvivlsomt - også kede effektivt for at forsvare pantet mod kunnet spores i Rønne. svenskerne - denne gang fra i hvert fald Her bliver der umærkeligt stille om Stettin og de livlandske stæder.40 Om sven gripsvolderne i det 16. århundrede. Kun et skere eller ikke-liibske tyskere syntes i dis enkelt vidnesbyrd om nedturen set med se år ligegyldigt set med liibske øjne. deres øjne har undgået tidens ødelæggelse. Oven i alle disse vanskeligheder trængte Da gildesbroderen Jochen Stilowen i 1555 det uløselige problem sig på, at silden - i berettede om sine bysbørns virksomhed på fordums tider grundlaget for så meget men Bornholm,42 kunne han - sikkert med me neskeligt arbejde ved Østersøens kyster - gen bitterhed - bevidne, at landets liibske gradvist år for år trak nordvestover. Stimer magthavere for omtrent fire år siden havde ne så at sige flyttede fra dette farvand til nedlagt forbud mod, at en og samme mand Kattegat, Skagerrak, ja, helt ud i Vesterha samtidig kunne drive fiskeri og købmands vet. Gennem mere end hundrede år havde skab. Ligesom han føjede til - med næppe man - som vi har set - fra Hansaens side større begejstring- at omtrent samtidig var tilstræbt en regulering af de utilstrækkelige greifswaldernes Mariakapel blevet frataget forekomster. Dog sikkert uden synderlig dem af lundebispen, Niels Palladius (15 51- held. Under en forhandling den 2. maj 60), som havde beordret det indrettet til 1569 på Frederiksborg Slot mellem Fre- skole. 74 I VOR KØBSTAD RØNNE Fig. 10. Resens grundplan over Rønne 1684. Or. KB Uldall 186111. På planen, der er den første sådanne over byen, ses latinskolen anbragt som nr. 3 på hjørnet af senere Storegade og kirkepladsen. For byvåbnet sml. fig. 5. 75 EBBE GERT RASMUSSEN Lad være at vor tyske hjemmelsmand - mestre, byfoged og menige mand søndag måske fordi han ikke personlig oplevede den 3. marts 15 3 2 på kirkestævne forhand begivenhederne på nært hold - på det sid lede med den liibske høvedsmand, Bernt ste punkt formentlig forvekslede gildes Knop, vedtoges,44 at de huse, boder "eller brødrenes kapel med deres kompagnihus. øde Steder", som i tre år ikke udreder skat Snarere må der være talt om sidstnævnte, til byen eller anden sædvanlig afgift, "efter når vi dog betænker skolebygningens - den Dag høre Byen til och wende til Byens formodentlig ældste - beliggenhed på kir Beste, i hvem de tillhøret haffuer det were kepladsens nordside. Overgrebet måtte un sig Byemend eller wden Bysmend", retten der alle omstændigheder føles oprørende så god for den ene som for den anden. Når for en greifswalder. Bispens handling kan eftertidens historiker45 har tolket denne ikke have virket befordrende på lysten til at forholdsregel som rettet i første række mod besøge Rønne. Heller ikke i betragtning af greifswalderne, er dette utvivlsomt korrekt. det almennyttige formål, genoprettelsen i Med den svindende handel stod deres bo 1550 af byens latinskole, der var blevet be der vel periodevis ubenyttede og øde. At ordret gennemført af forgængeren på bis vedtagelsen var inspireret af Liibeck - kan pestolen, Franz Vormordsen (1537-51),43 vi her passende sekundere - var selve sa stiftets første lutherske leder. Siden refor gens kerne. Under de ændrede forholds mationens omvæltninger havde skolen af tryk - givetvis også mærkbart i denne by - naturlige grunde ligget stille, og der var måtte staden ved Trave først og fremmest fortsat stor mangel på præster og andet kir tænke på sig selv og sine købmænd. Som keligt personale. bekendt er den enes nød den andens brød. Men ulige voldsommere har den liibske Endelig må det jo formodes, at det tvang!)foranstaltning antagelig ramt grips groifawaldisko engagement heroppe volderne. For det er hævet over en hver skønt vi heller ikke her kender detaljerne - tvivl, at denne må have virket overordentlig må have indebåret en gennem mange år op hæmmende på deres - tidligere væsent• bygget indarbejdelse af faste og rimeligt re ligste - aktivitet på øen. Tilmed var det ik gelmæssige forretningsforbindelser med ke den eneste fm disse fil indvandrede - hvis de overhovedet lokale borgerstands muligheder for at gøre ønskede det nu med fast bopæl og næring i sig gældende udover alene den mest be Rønne - ikke haft reel mulighed for at gå grænsede handel. Da de tilmed - som vi mod en beslutning, der ikke mindst rettede har set - ikke veg tilbage for direkte om sig mod deres tidligere bysbørn i byen ved sætning med bønderne, måtte de hjemlige Ryck. Under det liibske herredømme var købmænd være henvist til en særdeles til enhver sig selv nærmest. Dengang som nu. bagetrukken rolle. Dette kan være en af fle re forklaringer på, at øens købstæder helt Vurdering ind i nyere tid - med Rønne som vel nok Skal vi til slut på dette sted forsøge en vur den eneste undtagelse - var ganske ubety dering af greifswaldernes betydning for delige. En anden naturligvis at de var for Rønne, bør det under alle omstændigheder mange på øens meget begrænsede areal. ses i lyset af, at hansestædernes forbindel Når Rønne ved tniddelalderens slutning al ser med de nordiske lande i forvejen har ligevel klart fremstod som øens førende været et omdiskuteret emne i skandinavisk købstad er det antagelig - og ikke desto historieforskning.47 Men det skal heller ik mindre - også en funktion af, at greifswal ke skjules, at en samlet stillingtagen til pro dernes tilstedeværelse her har virket be blemet så at sige ikke har været forsøgt på frugtende. vort lokale, bornholmske område.48 De føl Eftersom væsentlige sider af vore dan gende betragtninger kan derfor ikke gøre ske købstæders sociale og politiske liv bag nogen som helst fordring på at være fyl ud skyldes påvirkninger fra Tyskland, er destgørende. det næppe utænkeligt, at de fremmede un Den ofte generende mangel på blot et ri der kortere eller længere ophold heroppe meligt umfa11gs1igt ug varieret erkeu 77 EBBE GERT RASMUSSEN Dog m~ De vigtigste forkortelser RA Rigsarkivet KB Kongelige Bibliotek AHL Archiv der Hansestadt Liibeck GR Greifswald Rådsarkiv 78 I VOR KØBSTAD RØNNE Noter først med Suhm: Hist. af Danm. 1824, XTT, pp. 1. Denne artikel har sit udgangspunkt i mine tidlig 217 og 375 ff. Henvisningen til et "S. MarienBru ste studier om emnet, der - i anledning af Rønnes derschaft [der Bornholm- oder Kopenhagen 650-års jubilæum som købstad - offentliggjor fahrer]" er tilsvarende problematisk. Denne op des i Ebbe Gert Rasmussen: Middelalderbyen - fattelse er endnu senere - og findes første gang købstadsrettighederne i Rob. Egevang og Johs. hos den ty. hist. Konstantin Hohlbaum, der 1879 Thoms (red.): Rønne - Købstad i 650 år. Rønne lod art. trykke i Hansisches Urkundenbuch II, pp. 1977, pp. 13 ff. Da jeg i 1980 blev inviteret til 212 ff. Greifswald i anledning af 700-års festligholdel 8. Trykt - efter en afskrift fra det 16. årh. i GR - sen af opførelsen af byens Marienkirche, indgik hos sm. pp. 533 ff: Nr. 87. en lille del af disse studier i et foredrag, der her 9. For specielt udviklingen for Rønnes vedkom skulle handle om de middelalderlige forbindelser mende se Ebbe Gert Rasmussen a.a. pp. 22 ff. mellem Greifswald og Rønne. Da rejsen imidler 10. Se generelt Henning S. Eriksson: Skånemarkedet. tid måtte opgives på grund af DDR-myndighe Højbjerg 1980. dernes sendrægtighed med udfærdigelse af de for 11. Trykt i Carl Gesterding: Erste Fortsetzung des mig nødvendige rejsedokumenter, blev dette fo Beitrages zur Geschichte der Stadt Greifswald. redrag lagt ubenyttet hen. Inspireret af mit studie Greifswald 1829, p.19. besøg ved Archiv der Hansestadt Liibeck 6.-14. 12. Se herom Ebbe Gert Rasmussen a.a. pp. 21 f. april i år genoptog jeg disse studier, da redaktio 13. Trykt - efter afskr. fra det 16. årh. i GR - hos C. nen af Bornh. Sml. viste interesse herfor. På dette Nyrop a.a. p. 535: Nr. 88. - Det skal ikke skjules sted skal dog understreges, at følgende arbejde her, at den i brevet forekommende betegnelse helt igennem er resultatet af nye undersøgelser af "rector plebani" er problematisk. Således gengi det gamle materiale, der her er blevet væsentligt ver M.K. Zahrtmann a.a. p. 15 denne som "folke udvidet. valgt forstander", altså nærmest borgmester, lige 2. Om de tyske byers voksende interesse for Skan som K. Thorsen a.a. p. 23 foretrækker "sogne dinavien se Ph. Dollinger: Die Hanse. Stuttgart præsten og kapellanen". Da kilderne intetsteds 1966, pp. 55 ff. For specielt Greifswald se pp. 52, giver belæg for konkrete gnidninger med bystyret 17.6, 7.7.'i og i48 om dettes anliggender, er 79 EBBE GERT RASMUSSEN Zahrtmann ret, når han i Bornh. Sml. 1913, 8, p. 34. Denne tanke er fremført af Thelma Jexlev a.a. 151 mener, at glosen len her skal forstås som en 35. Se hertil især Ph. Dollinger a.a. pp. 364 ff. "særlig Messetjeneste ved Skænk af Gods til et 36. Se generelt Wilh. Kruse a.a .. Alter i Kirken." Se også 0. Norn m.fl. a.a. p. 112, 37. J.N. Hiibertz a.a. p. 136: Nr. 116: Skr. fra borgm. der - efter forslag af sprogf. Peter Jørgensen - og råd i Stralsund 1544 29/7 til detliibske råd om mener, at der er tale om et "præsteembede, hvor hvorledes en af stadens borgere, Jiirgen Warburg, til ydelserne er blevet erlagt i naturalier". er blevet trængt fra sit hus, gård, ager og eng i 23 ..Se hertil bedst 0. Norn m.fl. a.a. pp. 34 fog 41 ff. Nexø af høvedsmanden Bernt Knop. 24. Se smst. p. 44. 38. Smst. pp. 141 f: Nr. 120: Do fra borgm. og råd i 25. Trykt- efter or. i RA - i J.N. Hiibertz a.a. pp. 41 Kolberg 1545 19/2 til sm. vedr. klager fra byens f: Nr. 38. - Om Birger Gunnersens genvordighe borgere over behandlingen af dem på Bornholm der se bedst Henry Bruun: Poul Laxmand og Bir ogpp.158 f; Nr. 127: Do fra borgm. og råd i Dan ger Gunnersen. Kbh. 1959, pp. 43 ff. zig til Chr. III 1545 4/8 ang. stranding på Born 26. Trykt - efter Gesterding - hos C. Nyrop a.a. pp. holm, hvor fogden bemægtigede sig det bedste 782 ff: Nr. 116. - Ordlyden af de i stadfæstel• anker og tov fra skipper Hans W ange fra deres by. sesbr. omtalte privilegier for rønneborgerne ken 39. Se f.eks. smst. pp. 144 ff: Nr. 122: B. Knops svar des ikke i deres middelalderlige udformning, men 1545 28/4 på de mod ham fremførte klager. er først bevaret med det 16. årh. (se hertil Ebbe 40. Klager m.v. fra de stettinske og livlandske køb Gert Rasmussen a.a. pp. 21 f). mænd vedr. S. Kettings fjernelse af deres fartøjer 27. Se herom Thelma Jexslevs art. i Sv. Cedergreen under krigen i AHL Paket 4284, Nr. 17157: Da Bech (red.): Dansk biografisk Leksikon. Kbh. nica. Bornholm in specie von den Liibschen Amt 1980, H. Bruun a.a. pp. 12 ff og Allan Green: Bi miinnern etc., or. utr. skopar i Lunds stift. Lund 1973, pp. 111 ff. 41. J.N. Hiibertz a.a. pp. 324 ff: Nr. 230: "Abschied" 28. Se ovenfor med note 20. med de liibske gesandter. 29. Se hertil K. Thorsen a.a. p. 27 og Stednavneudval 42. Se ovenfor med note 11. get (udg.): Bornholms Stednavne. Kbh. 1950. 1, 43. Den liibske høvedsmand Herman Boitins med p.13. fleres åbne brev herom 1550 23/5 er tr. L. En 30. Birger Gunnersens stadfæstclscsbr. af 1499 24/6 gelstoft a.a. pp. 50 ff. kendes i fl. afskr. - bl.a. i RA - og er trykt hos E. 44. Il. Knops forhandling med bystyre og borgere i Kroman: Danmarks gamle købstadslovgivning. Rønne 1532 3/3 tr. Laurids de Thurah: ... Beskri Kbh. 1961. IV, pp. 242 f. Om de tekstmæssige velse over ... Bornholm etc. Kjbh. 17 56, pp. 143 f. problemer se G.L. Dam og H.K. Larsen: Aakirke 45. K. Thorsen a.a. p. 31. by 1346-1946. Aakirkeby 1951, pp. 7 ff. 46. Smst. 31. Se M.K. Zahrtmann i anf. bd. af Bornh. Sml. p. 47. Se herom især resultatet af det nordiske histori 163 og Th. Lind a.a. p. 15 og i hans Svaneke bys kermødes forhandlinger på mødet i Aarhus i historie. Svaneke 1955, p. 23. 1957, der er sammenfattet i Grethe Authen Blom 32. Ærkebiskop Birgers åbne brev af 1502 8/4 er - m.fl.: Hansestæderne og Norden. Aarhus 1972, efter or. i RA - trykt i J.N. Hiibertz a.a. pp. 42 f: hvor afsn. om Danmark er skr. af Aksel E. Chris Nr. 39 og- efter afskr. i KB- hos E. Kroman a.a. tensen pp. 55ff, der giver en klar oversigt over pp. 243 f. Det tilsvarende af 1511 214 er tr. - ef den hidtidige forskning. ter Langebecks afskr. i RA - hos Hiibertz p. 46: 48. Ebbe Gert Rasmussen a.a. p. 32 er foreløbig det Nr. 44 og Kroman p. 245. eneste forsøg herpå. 33. Biskop Birgers åbne brev om skolen på Born 49. For Rønnes vedk. se smst. pp. 22 ff. holm er tr. - efter hdskr. i KB - i L. Engelstoft: Universitets- og Skoleannaler. Kjbh. 1811, pp. 48 ff. 80 Bornholmsk historieforskning i udlandet Studiebesøg i Liibeck 6.-14. april 1992 AfEbbe Gert Rasmussen ''Aber wie Sie sich sicher denken konnen, sind wir tastrofe, der ikke alene berøvede mange mit dem Sichten, Ordnen und zum grossten Teil mennesker livet, men også ødelagde store Neuverzeichnen der Bestande noch bei weitem dele af den historiske by. Hvor meget var nicht fertig. lnsbesondere auch die Bornholm be herunder gået til grunde? Det stod mig end treffenden Unterlagen haben wirnochnichtnach prufen konnen ". videre klart, at dele heraf senere var blevet beslaglagt af Sovjetunionen som krigsbytte og slæbt til Rusland. Hvor meget kunne det Da toget kørte ind på banegården i Liibeck så dreje sig om, og hvor befandt disse ting sent på eftermiddagen søndag den 5. april i sig nu? Dog var jeg vidende om, at noget år, svirrede de overfor citerede sætninger heraf siden (i 1950'erne) var blevet over fra den liibske chefarkivar stadig i hovedet draget til det nye Østtyskland og her hen på mig. Det havde de gjort utallige gange i lagt i Zentrales Staatsarchiv der DDR i de foregående par uger. Egentlig glædede Potsdam, hvor det ofte var spærret for i jeg mig voldsomt til at kaste mig ud i den hvert fald vestlig historieforskning. Men opgave, jeg her var blevet sendt ud på af igen var det usikkert, hvor meget det dreje Bornholms lokalhistoriske Arkiv under de sig om. Og i ciet hele taget kunne man ha centralbiblioteket.1 Denne gik i al korthed ve sine betænkeligheder om selve beva ud på at klarlægge, hvorvidt den tyske gen ringstilstanden af de akter m.v., som fortsat forening nu også - som man håbede i Røn var i behold. ne - havde betydet en nemmere adgang til Det var ulige nemmere at stille spørgs studium i Tyskland af kildemateriale ved mål end at give svar. Mine forventninger og rørende Bornholm i ældre tid, dvs. perio følelser var derfor meget blandede, da jeg den før ca. 1500. hankede op i min beskedne bagage, forlod Men det skal ikke benægtes, at min glæ• tog og banegård og - med udsigt over hele de var iblandet bange anelser: Tænk nu hvis det indre Liibeck domineret af de storslåe• man på Bornholm havde skønnet forkert. de gotiske kirkehyggerier i rød teglsten un Enten fordi det bornholmrelevante kilde der den blågrå forårshimmel - vandrede i materiale, der havde ligget i Liibeck i hvert finregnen over Puppenbriicke og passere fald til og med sidste verdenskrig, endnu ik de Holstenplatz med den prægtige port ke var blevet suppleret med de akter, der bygning fra det 15. århundrede. Videre under Den kolde Krig havde fundet vej over Holstenbriicke, hvor jeg ved Obertra mod øst. Eiler - i værste fald - var gået til ve med udsigt til de smukke saltmagasiner under Hitlertysklands sammenbrud. Disse fra 16.-18. årh. - der i datiden utvivlsomt var ikke behagelige tanker. også rummede varepartier til og fra Born Hvad jeg på forhånd vidste var meget holm - logerede mig ind på Hotel Jensen. lidt. 2 Først og fremmest, at en del kultur genstande fra museer og arkiver også i Lii Forhistorie beck var blevet sikkert deponeret ("ausge At jeg var sendt herned var ingenlunde min lagert") i krigens sidste par år, specielt efter fortjeneste. Baggrunden var, at Bornholms de allieredes voldsomme bombardementer lokalhistoriske Arkiv - i forståelse med af byen umiddelbart før påske 1942. En ka- den gruppe indenfor skole og kultur, der 81 EBBE GERT RASMUSSEN Fig. 1. Liibeck 1942. Under de allieredes uventede luftangreb natten til Palmesøndag omkom mange mennesker, lige som den historisk velbevarede by lagdes i ruiner. På fotografiet - taget fra et af de angribende fly - ses domkirken i brand efter den første nats træffere. Det gjorde et stærkt indtryk på mig at opleve 50-års markeringen afde tragiske begi venheder. via Nordisk Råd bestræber sig for at udvik tagne studier, der - set med mine egne øjne le det grænseregionale samarbejde, herun - egentlig blot var et supplement til mine der de kulturelle forbindelser mellem det tidligere undersøgelser herovre i de foregå• sydøstre Skåne og Bornholm (SOSK) - ende år siden begyndelsen af 1960'erne til gennem de senere år har udfoldet store be eget brug, var imidlertid skuffende. Meget stræbelser på at kortlægge, hvad der måtte blev gennemset i de fem dage, mit ophold findes af arkivalier vedrørende Bornholms varede, men lidet blev fundet. Bortset fra et historie i nabolandenes arkiver. Hensigten par - i den store sammenhæng ret uinter hermed er at forbedre arkivets brugbarhed essante - skrivelser fra præsten i Vester for lokalhistorisk interesserede gennem en marie i 1574 om henholdsvis en ægte• forøgelse af arkivets efterhånden righoldi skabs- og en horerisag, oplevede jeg disse ge samling af mikrofilm o.l. med bornholm undersøgelser som en lang ørkenvandring. ske kilder. Noget virkelig større, konkret kunne jeg Ved stor forståelse fra ledelsen af Born desværre ikke bringe med hjem til Rønne. I holms Amtsgymnasium lykkedes det såle• min rapport til H.C. Larsen, Bornholms lo des i december 1990 at opnå den fornødne kalhistoriske Arkiv, måtte jeg herefter kon tjenestefrihed for mig til en uges studieop kludere,3 at de skånske arkivmyndigheder hold ved Landsarkivet i Lund. De '~.er fore- "nok har ret i deres opfattelse, at der på 82 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET Landsarkivet i Lund ikke findes nævne• ke havde kunnet kontrollere akterne ved værdigt materiale ... der omtaler Bornholm rørende Bornholm". Man påpegede, at det som helhed, og næppe før ca. 1500." således ville være forbundet med vanske Det mest positive ved det magre udbytte ligheder at formidle ny indsigt til mig, men var dog, at man på Bornholm nu ikke læn• mente dog, at en samtale, hvor jeg kunne gere behøvede at bryde sit hoved med ør stille relevante spørgsmål, ville være på sin kesløse overvejelser over, hvad det skånske plads. arkiv kunne ligge inde med, som ikke kend Dette lød jo ikke ligefrem opmuntrende. tes her i forvejen. Ligesom den nødvendige Imidlertid enedes H.C. Larsen og jeg om, at konsekvens måtte være, at yderligere ar det planlagte liibeckbesøg skulle gennem kivundersøgelser i udlandet måtte foreta føres under alle omstændigheder, dog såle• ges andetsteds. des at jeg selv i forvejen burde rette en for Efter et års forløb modtog jeg via H.C. nyet henvendelse til det tyske arkiv. I mit Larsen en ny opfordring fra SOSK4 om på påfølgende brev til dette af den 22. marts 7 lokalarkivets vegne og bekostning - og for takkede jeg derfor for dets hurtige svar til udsat en ny frigørelse fra mit arbejde på lokalarkivet - og i denne forbindelse for gymnasiet - at fortsætte arkivstudierne i dets beredvillighed til en samtale med mig Liibeck i en tilsvarende kortere periode. I - men benyttede samtidig lejligheden til at denne sammenhæng udtryktes formodnin give en beskrivelse af baggrunden for min gen om, at adgangsforholdene til de tyske planlagte rejse til Liibeck. Idet jeg herefter arkiver nu efter genforeningen måtte anta henviste til den relevante litteratur, der om ges at være lettere. De fornødne pengemid taler Bornholm i en liibsk sammenhæng - ler var på forhånd stillet til rådighed. herunder især Wilh. Kruses arbejde om Atter udviste skolens ledelse stor bered den liibske pantsætning af vor ø - udtrykte villighed til fremme af projektet. Samtidig jeg mit håb om, at jeg trods alt kunne få ad med at jeg herved opnåede tjenestefrihed gang til de for os relevante akter. fra mit lektorat i gymnasiets terminsprø veuge, kontaktede lokalarkivets ledelse Indføring den 5. marts Archiv der Hansestadt Lil Mandag den 6. april mødte jeg derfor op i beck med henblik på et besøg her fra min si det liibske arkiv umiddelbart efter dets åb• de i uge 15, dvs. dagene efter den 6. april. 5 I ning kl. 0800. Jeg blev meget hurtigt over denne forbindelse skitseredes baggrunden bevist om, at man her ikke alene havde ven for dette, ligesom man anmodede om hjælp tet mit besøg, men så sandelig også forbe til mig under opholdet i den gamle hanse redt det. Virkningen udeblev da heller ikke; stad. inden længe følte jeg mig velkommen hos Det liibske arkivs svar den 1 7. marts6 var de særdeles interesserede og hjælpsomme venligt, men bestemt. Man gjorde udtryk tyskere. kelig opmærksom på, at man der indenfor Jeg blev straks vist ind i "die Kanzlei" de sidste tre år allerede havde modtaget (administrationen) til en times modtagelse lloo meter løbende arkivnumre repræ• hos chefarkivaren, dr. Anjekathrin Grass senterende tidsrummet 12. til 19. årh. fra mann, der venligt gav mig en "briefing" om de akter, der var blevet deponeret som føl arkivsituationen. Hun redegjorde her for ge af krigsforholdene. Hvorfor man - som arkivets aktuelle, vanskelige arbejdssitua det fremgår af det indledende citat - slet ik tion - øget arbejdspres i form af de endnu ke var blevet færdige med "sorteringen, ikke afsluttede leverancer af tidligere depo ordningen og for størstedelen nyregistre neret materiale fra henholdsvis det opløste ringen af den modtagne arkivbestand". Sovjetunionen og det ophævede DDR, Specielt uaderstregedes, at man "endnu ik- samtidig med at man måtte leve med en 83 EBBE GERT RASMUSSEN nedskæring af arbejdsstyrken til de nuvæ• behjælpelig, hvis jeg skulle have behov for rende 11 ansatte, heraf nogle på deltid. det. Et løfte der af hende dagligt indfriedes Hvorfor man naturligvisvis ikke kunne på• ved lejlighedsvise besøg ved mit arbejds tage sig forskningsopgaver for os. Jeg gjor bord. de opmærksom på, at dette jo slet ikke var mit ærinde, ligesom jeg understregede, Arbejdet hvor uhyre vigtigt det var for os på Born Koncentrerede arkivundersøgelser er holm blot at blive forsynet med nogle få re spændende, men hårdt arbejde, der stiller alistiske henvisninger til muligheder, som krav til ens faglige kunnen og kræfter. Disse man mente ville være et plausibelt eftersøg forudsætninger skulle jeg i udpræget grad ningsarbejde fra min side værd nu, hvor jeg trække på hernede de næste dage, hvor jeg - måske denne ene gang - kunne være i daglig var optaget af disse sysler næsten Liibeck i en fuld arbejdsuge eller liclt mere. nafbrndt i arkivets åbningstid fra tidlig Dette blev - så vidt jeg kunne skønne - morgen til lukketid kl. l 600. Det skulle klart forstået, men dr. Grassmann ville dog snart vise sig, at mine erfaringer fra flere ikke undlade endnu engang at tydeliggøre private studieophold i København, Lund de mange problemer, man kæmpede med: og Stockholm ikke var den ringeste ballast. Nok var tilsyneladende det væsentlige ma Men det nye var dog - foruden det forhold, teriale efterhånden kommet tilbage fra at aktmaterialet var affattet på tidens nord Potsdam, men ikke uden mangler - bl.a. tyske dialekt - især, at min forhåndsviden var de medfølgende (håndskrevne!) regi om emnet var relativt beskeden. stranter ofte misvisemle. Og ganske vist var Min fremgangsmåde var kort beskrevet, dele blevet afleveret fra Sovjetunionen, at jeg straks ved stikprøver dykkede ned i men her måtte resten vente til bedre tider, de fremskaffede pakkers indhold - om "da de jo havde så meget andet at tænke på handlede de Bornholm eller ej? - med derovre netop nu." Man var i Liibeck netop henblik på en grov sortering. Denne første nu midt inde i en nyordning af det relevante formiddag dannede jeg mig et nogenlunde arkivstof, der formentlig ville strække sig overblik over de kommende dages opga over de næste 1-2 år. Dog fik vi et bestemt ver, samtidig med at mit arbejdsbord blev løfte om at blive orienteret om, når denne rimeligt overskueligt. Det viste sig herun ville være tilendebragt, hvad jeg selvfølgelig der bl.a. at en pakke, der angiveligt inde takkede for. holdt arkivalier angående Bornholm - i ar Idet fruen herefter viste mig en hun ke ar kivets foreløbige registrant havde man i kivpakker, der var anbragt i en krog af hen hastværket taget østtyskernes indholdsfor des rummelige kontor, som efter hendes tegnelse for gode varer - i stedet omfattede mening måtte antages at indeholde born sådanne, der angik det liibske bergenkom holmske arkivalier, uden at hun dog vidste pagnis forbindelser til Norge. På denne vis det med sikkerhed, foretog hun nogle tele fik jeg frasorteret de irrelevante pakker. fonopkald til diverse medarbejdere om Allerede på dette tidlige tidspunkt gik Bornholm. Herefter fik jeg med en arkivbe det - nok lidt overraskende - op for mig, tjents hjælp de nævnte arkivpakker supple at mine forhåndsbetænkeligheder til en vis ret med arkivets egen - meget foreløbige grad havde været unødvendige. Hvad jeg skulle det snart vise sig - registrant og de havde stukket fingrene ned i, var intet min østtyske, håndskrevne fortegnelser over dre end det materiale af dokumenter m.v., det afleverede - som lige så hurtigt viste sig der belyser, hvorledes Liibeck erhvervede og ubrugeligt for mig - transporteret ind i forvaltede Bornholm som brugspant i tids "Benutzraum" (studiesalen). Inden vi skil rummet 1525-76.8 Mine følelser var nær• tes, lovede doktoren endnu engar _; at være mest ubeskrivelige - og jeg sendte medfø- 84 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET Fig. 2. Løs lap papir i hammershusforvaltningens regnskaber indeholdende en art symbolnøgle eller forkortelsesliste til de mange angivelser afforskellige mål og vægt. 85 EBBE GERT RASMUSSEN lende tanker til den liibske historiker, Wilh. Den første gruppe, under den foreløhige Kruse, der i sin alderdom under så vanske betegnelse PAKET 4283, NR. 17156,9 lige betingelser vedholdende, men forgæ• indeholder dokumenter m.v. vedrørende ves arbejdede med at rekonstruere dele af hansestaden Liibecks overtagelse af Born sit under krigstidens bombardementer holm, forhandlinger med den danske krone ødelagte materiale til bornholmsfremstil om forholdet til den danske konges højheds lingen. Først nu forstod jeg, hvor stor en be ret over øen i dette tidsrum, forsøgene på en drift hans færdiggørelse af denne i virkelig yderligere forlængelse af pantet og endelig heden var. Her sad jeg uden videre med det tilbageleveringen. Det vil kort sige sagens materiale, han havde savnet under Den kol statsretlige aspekt. Indholdet er af blandet de Krig. Det var ufortjent, men forpligtede. proveniens, originaler veksler med kon Så var det blot at komme i gang med en cepter og afskrifter. Undertiden er akterne mere detaljeret gennemgang af de relevante forsynet med blyantshenvisninger til Hii pakker - i alt 4 virkelige mastodonter bertz trykte kildeudgave, muligvis foretaget mærket STADTARCHIV LUBECK. Heri af Kruse. lå dokumenter og andre arkivalier ofte De enkelte læg, hvis nummerering her samlet i læg eller bundter efter sager. Tid til følges, indeholder især: egentlig fordybelse i disse enkeltvis havde 1. Traktatmaterialet fra forhandlingerne jeg naturligvis ikke. Hvad jeg kunne nå med 1525-27 ang. Bornholms overdragelse. Di den tid, jeg havde til rådighed, var i og for verse blyantshenvisninger til enkelte kilder sig blot at konstatere så vidt muligt hvert hos Hiibertz. enkelt af de flere tusind enkeltpapirers pro 2. Do. fra forhandlingerne i 1536, hvor veniens og notere en angivelse heraf ned på ved pantet forlængedes til So år. En enkelt min blok med mulige kommentarer. henvisning til Hiibertz iagttaget. Denne håndskrevne fortegnelse funge 3. Akter og reces fra de til øen afsendte rede senere som kladde, når jeg efter arki udsendinge i anledning af besværinger her vets lukketid måtte bearbejde materialet på fra 1543. Forrest i læg et løst ark påskrevet mit hotelværelse ved hjælp af skolens bær• Kruse, Wilhelm, stud. phil. in Gottingen bare minicomputer, som min rektor, Finn 19.V. - 2.VIII. 1911. Pedersen, havde været så elskværdig og 4. Ordningen på Bornholm på grund af forudseende at udstyre mig med. Således udskibning af kvæg 1556. kunne jeg hver aften - kun afbrudt af den 5. Stridighederne vedr. kongens kirkeli nødvendige tid til aftensmad et eller andet ge jurisdiktion og de bornholmske fri sted ude i byen kombineret med en spadse mænds jagtfrihed m.v" Forrest påskrift retur i de gamle smukke gader - være helt Kruse, Wilhelm, stud. phil. aus Liibeck ajour med den rapport, jeg efter min hjem Gottingen lo.VIII-16.IX. 1911. Div. hen komst skulle aflevere til H.C. Larsen. At ar visninger til Hiibertz. bejdsdagene normalt blev lange skal jeg ik 6. De liibske forslag 1555 og 1568 om ke benægte. yderligere forlængelse af pantet i So år. Det kan herefter konstateres, at det be Henvisninger til Hiibertz. varede materiale omfatter 4 grupper eller 7. Christian III.s privilegium at gengive sagssammenhænge. Dette svarer altså groft landet Bornholm de udenlandske køb betragtet til arkiveringen, som jeg konstate mænds landkøb 15 5 5 og Frederik II.s kon rede den. I det følgende vil alene hovedind firmation af samme 1562. holdet i de enkelte grupper blive omtalt. 8. Sagsakter i straffesagen mod Jacob Kun undtagelsesvis vil enkeltdokumenter von Dyck 1570. Forrest påskrift Bulmer, blive fremhævet, når jeg har skønnet dem Johan, Rechtsanwalt in Kopenhagen, særlig væsentlige for en bredere kreds. 1908, X.2o. 86 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET 9. Dokumenter omhandlende den af rer hjemme nedenfor under pkt. 4 og 5, idet Frederik II forkyndte opsigelse af det li.ib læggets indhold primært drejer sig om ske pant og de indvendinger, der rejstes førstnævntes forvaltning. Endvidere be herimod fra Liibecks side 1575-76. Hen mærkes Christian III.s skrivelse af marts visninger til Hiibertz. 1543, Stralsunds august 1544 og 6 breve 10. Akter vedr. den faktiske tilbagegi fra Knop for årene 1545-46. Henvisninger velse af Hammershus slot og Bornholms til Hiibertz bemærkes fra tid til anden. land ved de liibske udsendinge 1576. Hen 2. Angår Blasius von Wickedes embeds visninger til Hiibertz. førelse (1543-4 7). Henvisninger til Hii 11. Afregning for det på Bornholm ef bertz. Af det originale materiale konstate terladte 1577. Henvisninger til Hi.ibertz. res først og fremmest bestallinger for von 12. Fortegnelse over skytset på Ham Wickede 1546 og Hermann Boitin 1550 i mershus i pantets tid. Dette læg mangler stort format på pergament, hvor sidstnævn• helt, men kan formodentlig være identisk te tilsvarende burde være arkiveret neden med det nedenfor som nr. 14 anførte (der for under pkt. 3. Endvidere skrivelser fra ikke fremgår af foreløbige registrant). von Wickede af maj, august (2) og novem 13. Inventaria Bornholmensia, dvs. for ber 1544 samt udateret brev fra Knop. skellige bornholmske inventaropgørelser 3. Omhandler Hermann Boitins forvalt (hvor årstallene i foreløbige registrant er ning (1547-56). Henvisninger til Hiibertz. misvisende, men rettelig bør være) 1547, Af originalindholdet fremhæves især skri 1573 og 1576. Henvisninger til Hiibertz. velser fra Boitinjuni 1545, 1548 (3) og fe 14. Antagelig det under 12 (i den forelø bruar, april, maj (2),juli og august (2) 1553 bige registrant) opførte, men ikke-eksiste samt Bent Hansen Kofoed i Olsker 154 7. rende læg. Dette indeholder diverse sager. 4. Udgør Schweder Kettings administra Forrest er anført på løst ark Kruse, Wil tion ( 15 5 6-72 ). Henvisninger til Hiibertz. helm, stud. phil. in Gottingen 19.V.-2. VIII. Af originale ting l>emærkes i første række 1911. Af indholdet bemærkes især en vel skrivelser fra Ketting 1572, februar (2), bevaret originalliste af Schweder Ketting marts (2), april (2) og udateret fra 1573 over Vallensgaard 1579 25/8 (10 pp.), samt 157 5. Dertil ses en enkelt fra Doitin af hvor han på p. 8 vurderede godsets værdi til april 15 7 3 og to fra Kort Hartwig (slotsfo 3886 dl. 6 sk. ged 1572-73) af henholdsvis marts og april Den anden gruppe, der benævnes PA 1573. Se endvidere nedenfor under pkt. 6 KET 4284, NR. 17157,10 er overhovedet (og 7). misvisende beskrevet i den foreløbige regi 5. Drejer sig om Matthiius Tiedemanns strant. Her finder vi den overordnede for embedsførelse (1573-76). Henvisninger til valtning ved skiftende liibske slotsfogder Hiibertz. Af det originale indhold fremhæ• med undtagelse af den fiskale side, der vil ves først og fremmest skrivelser fra Tiede blive omtalt nedenfor i tredje gruppe. Af mann september, november og december rent praktiske grunde fastholdes imidlertid 1573 samt marts og april 1574. Desuden af her registrantens rækkefølge på de enkelte Fredrik II af marts 1573 og Ketting marts læg, der i overvejende grad indeholder ori 1575. ginalmateriale. 6. Er akter vedr. Kettings fjernelse af de 1. Omfatter i første række bestallinger stettinske og andre fartøjer under Den nor på pergament og i stort format for slotsfog diske Syvårskrig. 11 Henvisninger til Hii derne Bernt Knop (1525-43) 1537, bertz er ikke bemærket i dette læg. Det me Schweder Ketting og Matthiius Tiedemann get omfangsrige og blandede indhold rum 1573, hvor arkiveringen af de to sidst mer bl.a. klager m.v. fra den lange strid mel nævntes bestallinger sagligt set snarere hø- lem Ketting og de stettinske og livlandske 87 EBBE GERT RASMUSSEN købmænd. Her skal især fremhæves origi holmskekøbstæders do. april 1574, Tiede nalskrivelser af Ketting april 1567, juli mann juli 1573 og Ketting oktober 1575. 1568, oktober 1570 og januar 1572 samt Endelig også her et regnskab for Hammers kejser Maximilian II's brev til borgmestre hus og Bornholm for året 15 51, der på for og råd i Liibeck september 1571 med vel siden har egenhændig påtegning af H. Boi bevaret segl. tin, hvilket snarere burde være arkiveret 7. Omfatter det materiale, der ligger til sammen med indholdet i flg. pakke. grund for undersøgelsen af Kettings på• Den tredje gruppe er registreret som PA ståede embedsmisbrug 1571-72. Under KET 4285, NR. 17158.12 Indholdet ad tiden henvisninger til Hiibertz. Af original skiller sig klart fra de foregående pakkers. indholdet skal i første række gøres op Det omfatter Liibecks indtægter og udgifter mærksom på 11 bornholmske tingsvidner af det bornholmske pant for perioden 15!>0 - ang. 7 klager, der blev fremført mod Ket 1576. Eller sagt med andre ord periodens ting i overværelse af de liibske herrerJohan lensregnskaber, dvs. den liibske finansfor Brockes og Johan von Wickede vedlagt tys valtnings opgørelser over indtægter og ud ke oversættelser. Arkiveringsrækkefølgen gifter år for år, der udarbejdedes på Ham følger her: mershus og herefter afsendtes til staden ved 1571 27/7 Østre Herreds ting, 24/7 Trave, hvor slotsfogden normalt under Søndre Herreds ting for Aakirkeby, 23/7 skrev det for året færdige regnskab, inden Svaneke byting, 24/7 Nexø byting og Søn det afleveredes til borgmestre og råd. Ak dre Herreds ting for herredet, 25/7 Vestre terne er ikke ordnet i læg, men er bundet Herreds ting, 26/7 borgmester, byfoged og sammen i hæftelignende bind af papir, det almindelige borgere i Rønne, Nørre Her sidste dog uf pergament, hentet - som det reds ting og borgmester, byfoged og borge synes - fra et partitur med katolsk, middel re i Hasle, 3o/7 byfog 88 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET ".~ _ _) Fig. 3. Første side af det tyske lensregnskab for året 1557-58, der viser modtagne skatter fra Øster/ars. Den fine beva ringstilstand er iøjnefaldende. Det bemærkes endvidere, at regnskabet skar ved pinse. 89 EBBE GERT RASMUSSEN 1564-65 1564 pp. 202-230 2. Indeholder materiale vedr. Boitins 1565-66 1565 pp. 232-257 kontroverser med frimændene og de born 1566-67 1566 pp. 258-281 holmske klager for herredagen i Kolding 1567-68 1567 pp. 282-305 1555. Lægget omfatter især afskrifter, 1568-69 1568 pp. 306-331 nemlig besværinger fra den bornh. adel og 1569-70 1569 pp. 332-355 frimandsstand (ved Peder Gagge, Peder 1570-711570 pp. 356-387 Okse, Truid Myre og Jens Andersen) ved 1563-711572 pp. 388-41513 lagt et katalog over sager 1548-56. Des 1563-711572 pp. 416-46514 uden klage fra Jørgen Larsen Rassing til 1571-72 1571pp.466-487 herredagen fra september sm. år. Endelig 1572-73 1572 pp. 488-511 Boitins egne anker over frimændene i uda 1566-72 1572 pp. 512-52715 teret koncept. 1573 pp. 528-53916 3. Fortegnelse over krigsartikler og øko 1573-76 pp. 540-565. nomiske forråd på Hammershus, da Ket ting afløste Boitin, som han afleverede ved Det omfangsrige materiale, der i talangi sin afgang, 1556-73. Materialet synes som velserne i de ældre dele - i hvert fald til og helhed værdifuldt, men forefandtes aldeles med regnskabsåret 15 61-6 2 - endnu gør hulter til bulter. brug af latinske tal, synes gennemgående at Vedr. skiftet i 1556 bemærkes: bygge på de samme principper: Indtægter• - Bornholmisch Inventarium (original ne starter med beskatning af gårdene sogn 22 pp. ), også kopi. efter sogn indenfor de enkelte herreder - Inventarium (13 pp. plus 4 løse lap (begyndende med Østre Herred), som vi per), der muligvis kan være koncept 17 kender systemet fra diverse jordebøger , (kladde) til førstnævnte. og fortsætter med do. af byerne, hvortil og - Løs lap med oversigt over slottets så mindre bysamfund som f.eks. Gudhjem kvægbestand 1549. regnes. Udgifterne starter med besolding af Ang. skiftet 1573 konstateres: diverse krigsfolk, dvs. landsknægte og an - Inventarium (or. 33 dobbelte halvsi det militært personel, og fortsætter med der). udgifter til andre personer etc. - Register over afleverede breve og Den fjerde og sidste gruppe er PAKET skrivelser, dvs. en art slotsarkiv for 4286, NR.17159.18 De enkeltelægerord• perioden 1546-73 med i alt 58 for net som i forrige gruppe. Der er heller ikke skellige korrespondancer. her bemærket henvisninger til Hiibertz. - Løs lap over kvægbestanden, antage Denne afdeling af materialet indeholder lig 1573, der for visse dyrs vedkom først og fremmest en lang række regnska mende udviser betragtelig fremgang i ber og inventarlister; men en del breve og forhold til bestanden i 1549. andet stof er også opbevaret her. Man kan 4. Fortegnelse over afleverede og be nærmest betegne denne gruppe som sam holdne skrifter 1556-73. Dette læg mang lingens diverse. Vi finder her ler hett, men er muligvis identisk med det i 1. Breve fra det liibske råd til Boitin pkt. 3 under 1573 nævnte register over af vedr. de til ham udfærdigede skrivelser leverede breve m.v .. 1549-53. Af originalindholdet bemærkes 5. Opgørelse over knægte og leverancer især breve m.v. fra rådet august 1549 og i penge og naturalier til disse (154 7-) 54. Et maj (2), juni, oktober og november 1551 oplysende originalmateriale, der bl.a. om samt de bornholmske herreders åbne breve fatter lønningslister til garnisonen fra 1549 ang. Boitin september og oktober 1553 og 15 5 4, en enkelt mandtalsrulle og - gan med velbevarede segl. ske pudsigt - et brev fra en soldat med an- 90 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET modning om forskud. Tidligste talangivel - Regnskab for 1553 (16 pp.) og 1549- ser i romertal. 50 (23 pp.). 6. Gotthard von Hovelns optegnelser - Fortegnelse over knægtebesolding over leverancer af klæde til folkene 1565- 1549 og udlæg hertil 1552. 68. Indholdet har næppe synderlig interes - Regnskab for 1552 (4o pp.) og 1549 se i en specifik bornholmsk sammenhæng. (19 pp.). Dog bemærkes et forslag til og en realise - Regnskab over smør 1549 (21 pp.) - ring af bornholmske tilgodehavender i boet kalder sig kopi. efter Matthaus Tiedemann 1581. - Afregning 15 51. 7. Tiedemanns indtægter og udgifter, - Regnskab 1555-56 (45 pp. med di- udateret. Også dette mangler. Der kan dog verse indlæg). muligvis blot være tale om det under læg 6 - Regnskabsprotokol f01 1549 (33 nævnte dødsbo. pp.), der dog ikke er identisk med 8. Opgørelser over indtægter og udgifter ovennævnte. i penge og naturalier 1549-56. Eftersom Det må formodes, at dele af dette mate der ikke bemærkes henvisninger til Hii riale senere er indgået i det i tredje gruppe bertz, er der her tilsyneladende tale om et anførte overordnede regnskab. stort set uudnyttet materiale, der dog nu lig 9. Bog i pergament - bindet mærket "nr. ger ganske uordnet, men forefindes i fin be 7 Ao 1567" - med afregninger 1567-76. varingstilstand. Til forskel fra materialet i De indeholdte regnskaber er ført med en PAKET 4285, NR. 17158 drejer det sig svært læselig - helt middelalderlig (Ket om den mere detaillerede regnskabsførelse tings'?) - hånil. Forrest på særlig lap papir for Hammershusforvaltningens diverse un :mføres Kruse, Wilhelm stud. 11hil. in Got uerordnede grene, omend der kun er tale tingen 1 7.XI. - 11. XII. 11. Under alle om om Doitins embedstid. De enkelte proto stændigheder er der - i det væsentlige - koller er normalt beskrevet i dobbelte halv tale om indførsler fra Kettings tid, muligvis sider jfr. vore lidt ældre kassebøger. Fra slottets hovedbogholderibog. lægget skal nævnes 10. Optegnelser vedr. natural- og penge leverancer. Indholdet er ret beskedent - - Uanseelig lap med regnskabsførers blot en række løse ark, der dog engang sy "symbolnøgle". nes at have udgjort et sammenbundet hæf• - Regnskab for 1553 over rug, havre te. og byg. 11. Spredte løse sager. Herunder åbent - Fortegnelse over nye "Haue" (ejen brev fra Anders Ibsen fra Rønne 1546 dom/ løsøre?) 1550. vedr. en pantsætning, fragtrulle for den liib - Regnskabsprotokol 1552-53 (27 ske skipper Thonnies 15 5 9 og arbejdssed pp.). del med opgaver for Hans Andersen - sik - Boitins egenhændige register over kert for en liibsk købmand forskellige ste hvad han 1549 viste de liibske herrer der på Bornholm. (7 pp.). Den fagligt største oplevelse for mig un - Regnskabsprotokol 1552-53, mere der dette arbejde i Liibeck var utvivlsomt, omfattende end forrige. at arkivet under mit besøg med stolthed - Fortegnelse over knægtebesolding kunne præsentere mig for en bornholmsk 1550. afregningsbog, der først kort forinden var - Regnskabsprotokoller for årene blevet modtaget der som følge af den gene 1554-55 (45 pp.) og 1550 (44 pp.) tablerede tyske enhed. efter samme retningslinjer som oven Der er tale om et pergamentsbind af en for. lidt anden type end den ovenfor i fjerde 91 EBBE GERT RASMUSSEN gruppe nævnte, som efter krigen var blevet spidsbelastning. Tværtimod fik jeg nær• konfiskeret af russerne og slæbt til Sovjet mest på fornemmelsen, at man opfattede unionen. Her havde man - uvist hvorfor - mit beskedne arbejde i en - set med tyske senere afleveret den til arkivet i Tallin, hvor øjne - "afkrog" af et omfattende arkivstof den iøvrigt henlå i årevis under uhensigts som en lille håndsrækning. Oven i købet lo mæssige forhold og kun ses at have været i vede dr. Grassmann at holde Bornholms brug en enkelt gang. Herfra var den endnu lokalhistoriske Arkiv underrettet om den senere sendt videre til Potsdam, hvor den fortsatte nyordning, ligesom fru Stuben nok ville være gået helt til som følge af fort rauch forsikrede, at vi på Bornholm ville få sat vanrøgt, hvis ikke jerntæppet var faldet. meddelelse, når konserveringen af den om Skønt arkivets konservatorværksted havde talte afregningsbog ville være afsluttet. Til trukket en del af fugten ud af bogen, var gengæld lovede jeg at foranledige, at min dens blade - især de forreste - gået enten skriftlige rapport om arbejdet blev frem helt eller delvis til grunde. Hvor de fortsat sendt til arkivet. er i behold, skæmmes de af store, helt sorte Når man bagefter skal vurdere udbyttet fugtpletter jfr. når tøj bliver jordslået. Trods af dette studieophold, er der ingen tvivl om, min undren var konservatoren, fru Stuben at dette blev overraskende stort - i mod rauch, ganske fortrøstningsfuld, idet hun sætning til mit ophold i Lund. I dag ved vi i forsikrede, at et yderligere forfald ville kun hvert fald, at Den anden Verdenskrig og ne forhindres ved endnu et års tålmodigt dens kolde afløser ikke - som det kunne konserveringsarbejde! befrygtes - betød ødelæggelse af det om I den korte tid jeg - under behørigt på• fattende kildemateriale til den bornholm syn - fik lov at orientere mig i den fortsat ske historie i perioden 1525-76. Trods fugtige bog kunne jeg konstatere, at de ca. ugunstige betingelser - megen transport og 90 første sider var beskrevet med forskelli uhensigtsmæssige opbevaringsforhold i de ge navne og ydelser - mest fragmentarisk omtalte år - har tyskerne passet pænt på en naturligvis i den stærkt ødelagte første del. vigtig del af vor fælles kulturarv. Så vidt jeg husker, indeholdt den især ind Hvad der i vor tid er bevaret i det liibske førsler fra 1.'i40'erne i en noget særpræget arkiv af dokumenter og andre kilder hely håndskrift - nærmest på overgangen fra sende den sidste halvdel af det 16. århun• middelalder til nyere tid. Hvis mine iagtta drede er både kvantitativt og kvalitativt gelser er korrekte, synes vi her at stå med en langt mere omfattende og solidt end de ar "genopstanden" regnskabsbog fra admini kivalier, som tilsvarende svenske institutio strationen under Knop eller von Wickede ner rummer for skæbneåret 1658. Ikke eller Boitin, altså en forløber for den oven spor underligt, når vi tænker på de to perio for nævnte fra Kettings tid. På arkivet hav ders varighed. Hvor Liibeck bestyrede de man ikke tidligere haft kendskab til den Hammershus med Bornholm i mere end et ne regnskabsbog. halvt hundrede år, blev det svenske herre dømmes levetid begrænset til reelt kun lidt Afslutning og vurdering mere end et halvt år. Hermed var mit arbejde i Liibeck afsluttet, Med tiden må bornholmske historikere for så vidt som den hertil afsatte tid var kunne danne sig et ganske dybtgående og brugt. Inden jeg forlod arkivet, tog jeg af nuanceret indblik i vor liibske historie - vel sked med de ansatte, der alle havde været at mærke hvis man tør tage de udfordringer yderst imødekommende og hjælpsomme op, der ligger i en udnyttelse af det nu til Lii overfor mig. beck returnerede stof. I grunden fik jeg aldrig blot det mindste Som jeg selv ser det, skulle der endelig indtryk af at være i vejen i en vanskelig nu være gode chancer for fra bornholmsk 92 BORNHOLMSK HISTORIEFORSKNING I UDLANDET UEHTPAJlbHblH roCYJJ.APCTBEHHblR APXUB llPEBHHX AKTOB /jf/ OnIICb J\2 E.11!!-rnua xpaHeHuH Ni __/._f'.-,-~_o_f ______DpoHy"1eposaHO fJ u~~&.Do ------ CTeqan1 ------JIJJH Bao(1 n1.~.Jr.i1:~t )1F1u :.: ') ICJ1111f~Cil .!lTSLl CTeL!aTHbre M2.Tep112.'Ib! ,llpyrne ocoC,eP.EOCT1: ./.J-j' ~~ · "5 "--~-____ 19// r. no.1flHCb ~ JleJIO npooepeHo BJ33paweHHe ;J.,ara. no.inucb .iar.J., r:o.ln:~::b .n.c'.l-:-a. no4n::.:~ Fig. 4. Lånerseddel fra arkivet i Tal/in, der viser, at vor genfundne bornholmske afregnings bog fra l 540'erne var i en es tisk forskers brug en enkelt dag i 1981. Men historien melder intet om, hvad hun eller han fik ud af det. hold at trænge om bag Hiibertz' begrænse• brug for interesserede på Bornholm turde de stofudvælgelse og Kruses tyske synsvin være indlysende. Med få undtagelser er be kel. Med fremdragelsen af det længe bort varingstilstanden generelt meget fin. Der blevne materiale kan vi nu se, hvorledes med være ikke sagt, at alt dette, endsige det disse forfattere arbejdede, hvad de interes meste af disse arkivalier, burde filmes. Det serede sig for og hvad ikke. Ikke mindst her ville dels være pengemæssigt uoverkom virker hele sagens økonomisk-finansielle meligt, dels unødvendigt. Men visse mindre side udfordrende. Et nyt og moderne bille dele kunne tænkes at komme på tale. Heller de af Bornholms historie vil kunne tegnes i ikke alt stof synes at egne sig lige godt for en fremtiden. filmisk reproduktion. Det gælder nok her At der også heri ligger store muligheder det mere personalhistoriske, der er for for lokalarkivets mikrofilmoptagelser til holdsvis svagt repræsenteret i kilderne, 93 EBBE GERT RASMUSSEN som jeg oplevede dem. Snarere kunne man 1978 22/6 i sin svarskrivelse til det østtyske Zen forestille sig oplysninger om periodens går• trales Staatsarchiv, Potsdam. Min skriftlige hen de og byer, bønder og borgere med mere, vendelse til dette blev 1980 11/2 besvaret med en direkte afvisning af forskningstilgang under hvor der i det bevarede materiale utvivl henvisning til akternes dårlige tilstand. somt gemmer sig mange værdifulde oplys 3. Undertegnedes rapport om undersøgelserne i ninger af økonomisk, social og kulturhisto Lund til H.C. Larsen, dateret Rønne 1990 10/12. risk art i netop det tidsrum, der ligger før 4. Skrivelse fra H.C. Larsen til undertegnede 1992 vore bevarede jordebøger. 26/1. 5. Skrivelse fra H.C. Larsen til Archiv der Hanse Da toget atter forlod Liibeck tirsdag ef stadt Liibeck 1992 5/3. termiddag den 14. april, kiggede jeg fra ku 6. Skrivelse fra Archiv der Hansestadt Liibeck til peruden over på den gamle hansestad, hvor Bornholms Centralbibliotek 1992 1 7 /3. Mariakirkens høje rejsning midt i synsfeltet 7. Brev fra undertegnede til det liibskc arkiv 1992 2213. virker så imponerende på beskueren. Og 8. For en kort orintering se nemmest artiklen "I vor mine tanker gik til den bornholmske histo købstad Rønne", det indledende baggrundsafsnit rie derinde på den anden side af Oberttave med note 5. For Jetalje1 Jet i noten a.a. af Willt. i det nyopførte arkiv, der er nabo til den i og Kruse. for sig ligeså storslåede domkirke. Jeg dvæ• 9. Arkivbetegnelse: Danica, Bornholm 1: Born holm in specie die ehemalige Pfandschaft des lede ved de perspektiver, indholdet af pak Landes an Liibeck 1526-1577. Forrest i pakken kerne tegnede. Hvem der blot var 20 år et løst ark - ant. vedr. tidl. brug - beskrevet Da yngre? nica: Bornholm Nr. 82, 92, 111, 114, 107, 117, Mindre kan vel også gøre det. Et senere 130 und 134. - Kruse, Wilhelm, cand. phil. in Gottingen. 25.11-6.III, 1911, Dr. phil. 3.IV. 20. besøg i Liibeck, når det nuværende reorga Sjordin, Lars, Phil. Mag. aus Stockholm 20.VI. niseringsarbejde en skønne dag er tilende 23. bragt, ville næppe være den dårligste inves 10. Danica. Bornholm in specie von Jen Liibsd1eu tering. Endelig er det ikke udelukket, at det Amtmiinnern, Haubt-Leuten oder Vagten auf velorganiserede arkiv fortsat gemmer ma Bornholm. Registrantens indholdsbeskrivelse bliver i stigende grad misvisende eller helt intet teriale, der i denne omgang ikke kunne ef sigende. Af praktiske grunde er ikke desto min terspores indenfor den givne tidsramme. dre dennes rækkefølge fastholdt i teksten. Læg• Kommer tid, kommer råd. genes rækkefølge fremgi\r i øvrigt ikke som si\dan, men alene som blyantsangivelser på et - som det synes - helt tilfældigt dokument. 11. Se herom evt. art. "I vor købstad Rønne", afsnittet udfordringer og nedtur med note 40. 12. Danica, Bornholm. Abrechnungen 1556-1573. 13. Der er her tale om et tillæg til regnskabet for ude stående i krigens tid, dat. og underskr. i Liibeck 15 72 10 I 4 af Ketting. Noter 14. Her drejer det sig om et tillæg til det allerede i Lii 1. Den følgende artikel bygger i alt væsentligt på beck indbetalte, dat. og underskr. smst. af sm. den rapport for studiebesøget i Liibeck, som jeg 1572 10/4. udarbejdede sideløbende med arkivstudierne her 15. Angår en gældsopgørelse fra de forløbne 16 år af og lagde sidste hånd på 14/4 d.å. og som efter min Kettings forvaltning. Det oplyses p. 525, at opgø hjemkomst til Rønne med følgeskrivelse af flg. relsen er afsluttet 1572 15/11. dag afleveredes til overbibliotekar H.C. Larsen, 16. Regnskabet aflagdes over for de kgl. kommissæ• Bornholms lokalhistoriske Arkiv. rer under deres besøg på Bornholm. 2. Min faktiske viden baseredes især på mine tidli 17. Systemet er senest behandlet i Ebbe Gert Ras gere forgæves forsøg på at udnytte de forsknings mussen: Jordbrug og landgilde på Bornholm i muligheder, der viste sig for mig under udarbej Bornh. Sml. 1988. III. rk. 2. bd. pp. 61 ff. delsen af min disputats (Dette gavebrev, Rønne 18. Danica, Bornholm. Rechnungen - lnventare. 1982 i Bornh. Sml. II. rk., bd. 15-16). Således Forrest på særligt, løst papir: Kruse, Dr. phil. henviste Archiv der Hansestadt Liibeck på min Hamburg 1-3 IV. 20 - eingeordnet, Bruno, Dr. forespørgsel om adgang til Åltere Senatsakten Friedr., Liibeck 6/6 - 36 - 9.VI. 1936. 94 Hjemme på Bolby og Tyndekulle 1920-19 3 9 Af Timan Kofoed1 Indledning og baggrund ning«, og den samlede mælkemængde var 5 0 mill. kg mælk. Siden jeg flyttede hjemmefra Det første mejeri blev nedlagt i 195 7, og Efterfølgende erindringer fra omkring ved sammenslutningen i 1964 var flere me 1924 og fremefter er skrevet sådan, som jeg jerier nedlagte. oplevede hverdagen, skolen, ja tiden og livet Det eneste mejeri, der ikke fra starten var på landet som barn og ung. Jeg blev født i med i sammenslutningen, var Andelsmeje 1920 på Tyndekullegård i Klemensker, og i riet »Godthåb« i Rønne. Dette mejeri kom 1928 flyttede vi til nabogården Bolbygård. dog med fra 1970 i et nyt mejerhelskalJ un Som det fremgår af det skrevne, var jeg der navnet »Bornholms Andelsmejeri«. Ef hjemme, tiljeg var 19 år. ter 1970 eral mejeridrift på Bornholm fore Efter den tid blev det min tur til højskole gået på anlægget i Klemensker. ophold og pladser i landbrug på Sjælland, Arbejdslønnen steg voldsomt fra sidste Jylland og Fyn, ligesom der blev arbejdet på halvdel af trediverne, hvor den var ca. 85 Falster, Lolland, i Norge og Sverige i korte øre i timen, til nu i firserne, hvor den er over re tid. Landbrugsskoleophold 1944-45. 85 kr. i timen. Det var en skøn tid, da man kunne rejse Mange landmænd solgte hestene og køb · fra landbrug til landbrug og se og opleve no te traktorer. Hestebestanden faldt meget get nyt og forskelligt, f.eks. som fodermes stærkt allerede i halvtredserne. Mejetær• ter, forkarl, arbejdende forvalter, kontrol skere holdt derefter deres indtog i det born assistent og bestyrer. I 1951 købte jeg en holmske landbrug. gård i Østermarie, og i 1953 blev jeg gift Der er således sket en enorm mekanise med Inger Christensen. Derefter flyttede vi i ring og udvikling i landbruget fra tiden efter 1955 til en gård i Olsker, hvor vi solgte i 2. verdenskrig til 1988. 1988. I første halvdel af 1900-tallet var forhol Oplysningerne dene meget ensartede indenfor landbruget. Først og fremmest har jeg anvendt en sam Men siden er der sket store forandringer. - ling af notater, som er nedskrevet af min far, Nogle landbrugere solgte kobesætningen Hans Antonius Kofoed (1877-1958). No og drev kvægløst landbrug med plante- og taternegårfra 1891tilhansdødi1958.Mor frøavl. Enkelte købte gårde med henblik på boede så alene i deres hus, Haslevej 38 i at sælge køerne. På Dyndalegård i Rø, hvor Rønne, til sin død i 1964, og derefter blev jeg var bestyrer i 1950,huskerjeg,fru Vang huset solgttilfremmede.Arv og møbler blev kaldte de mænd for »Gårdeslagtere«. Det delt. Det var før det nostalgiske med antikke svandt hurtigt i malkebesætningerne, og det møbler rigtigt slog igennem, og de af os søs ene mejeri efter det andet blev nedlagt. kende, der havde et stort stuehus, kunne let Mælkeleverancerne havde i øvrigt toppet få fyldt op i stuerne. på Bornholm i 19 3 9 med 9 3 mill. kg mælk. Chatollet, der var lavet til min far i Under krigen fra 193 9 til 1945 var det me 1890'erne af snedker Peter Absalon, har get vanskeligt at fåkraftfoder, hvilketyderli buet låg, og vi var to brødre, der gerne ville gere forringede mælkeproduktionen. I have det. Vi trak lod, og jeg var den heldige. 1964 kom» Bornholms Mejerisammenslut- Chatollets indhold fulgte med, hvad angik 95 TIMANKOFOED fars optegnelser med mere. Der var hæfter kom fra Skovshøj i Bodilsker, mellem Pi fra mange auktioner, mejeri- samt slagteri lemølle Station og Brandtsgård. Marie var resultater og meget andet. For en række af født på 7. slg.'s fortov, Buskegård, i Klemen årene førte min far dagbog over, hvordan sker. Ole og Marie Kofoed købte først hjem høsten havde været, og hvad der blev arbej met på Skovshøj, hvor de boede et år, og det med. Mærkedage og andet blev også no derefter hendes hjem, Buskegård. teret.2 Der var fire børn, Hans Andreas, Hans Materialet blev ikke så nøje gennemgået i Antonius, Mathea Kristine og Oluf. de 30 år, vi har haft det stående. Det er først Hans Andreas blev landmand ligesom nu, efter at jeg er blevet pensioneret, at der Hans Antonius. Mathea og Oluf blev lære• er blevet tid til gennemgang af det, ligesom re. - Mathea havde haft børnelammelse, og det da også er disse optegnelser, der er bag far plejede at sige, at hun havde en »vissen« grund for mine skriverier. hånd. - Det var nok derfor, hun blev lærer. Fra en postkvitteringsbog fra 1915 til - Hun blev senere gift med en lærer Frand 1948 har der desuden været mange oplys sen, som underviste på Østre skole i Rønne, ninger. Ikke mindst ved forsendelser af sko og de fik to børn. lepenge. Efter at Ole Kofoed havde købt Buske gård, blev lyngen, der havde været fælleseje, Mine bedsteforældre på Buskegård udstykket, og der blev lagt 9 tdl. til Buske Hans Antonius Kofoed blev født den 1 7. ja gård. Senere købte Ole Kofoed 25 tdl. lyng nuar 1877somsønafOleKofoed(født12. jord, nabo til Buskegård. Al lyngjorden blev november 1839) og hustru Marie Kofoed opdyrket, og der blev bygget fire længer på født Møller den 9. juni 1R41. Ole Kofoed jordlodden med de 25 td. land. Der blev li geledes bygget tre længer til Buskegård for uden en tilbygning til stuehuset. I 1891 solgtes lyngjorden, der nu kaldes »Bakkevang«, Ndr. Lyngvej 12, fra for 12.000 kr. Hans Andreas købte sit hjem, Buske gård, Ndr. Lyngvej 11, der senere brændte, fordi en tjenestekarl lå i en halmstak og røg tobak. Derefter solgte Andreas til Udstyk ningsforeningen. Det blev to ejendomme og en tillægspareel. Ole Kofoed boede godt, og der kornman ge og lånte penge af ham, blandt andre Mini us Kure og Jens Bendtsen, Egelund, 12. slg.'s parcel. Jens Bendtsen havde foruden de faste panter lånt penge af 12 forskellige menne sker. Og da han ikke kunne klare den længe• re, gik ejendommen på tvangsauktion. - Ole Kofoed var den højstbydende. Hans Antonius Kofoed var dengang 19 år og blev sat som bestyrer. Han blev gift den 4. nov. 1897 med Petra Kofoed, født Olsen. På Egelund fik de børnene Marie i 18 98, Hans Hans Antonius Kofoed som ganske ung. Peder i 1900 og Oluf i 1902. 96 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 Tyndekullegård på postkort omkring 1910. Grundmuret stuehus fra 1903 samt bindingsværkslænger med stråtage. Min far selvstændig landmand I 1902 kom en kraftigjulestorm anden ju Den 1. nov. 1897 overtog far Egelund for ledags nat. - Taget blæste af på hele stue 12.000 kr. Der var da 18 tdl. 3 hdl. eng blev længens sydside. Stuelængen var 1 7 fag lang købt til, og der blev lavet ny heste- og ko og 7 alen bred. På den nordre side havde stald samt nye svinestier. På Egelund blev halmtaget ligget i 70 år. merglet 1 7 tdl" og jorden blev drænet. Der Der var intet at stille op med den gamle var langt at gå med mælketrillebøren, når stuelænge. Der måtte derfor bygges et nyt mælken skulle bringes ud til sognevej. stuehus. I året 1902 byttedes ejendommen »Ege Stuehuset blev bygget ud i haven, tre alen lund« med »Lundsro«, 14. slg. Krykkegårds fra den gamle længe. Der blev først drænet, parcel, nu Bolbyvej 10. hvor den skulle ligge. Der blev købt 30.000 Kort tid efter købte de så nabostedet sten fra Hasle Klinkerfabrik til 22 kr. pr. »Tyndekullegård«, 15. slg. Det skete dagen 1000 sten. Snedkermester Peter Absalon før, man skulle skrive gården til tvangsauk lavede vinduer og døre for 10 kr. pr. stk. De tion. Bedstefar, Ole Kofoed, og gårdejer dobbelte fag vinduer og døre dog 20 kr. pr. Holm, Svartingegård, Rutsker, var med ved stk. Høvlede og pløjede brædder (7 alen handelen. Holm var svoger til ejeren på lange, 6" br" %"tyk.) kostede 950 øre pr. Tyndekullegård. Den kostede 32.600 kr. tylt. Kalk 515 øre pr. tønde. Håndværkerne Der var 61 tdl. jord, heraf 4 tdl. skov. Dervar tog 2 kr. 50 øre pr. dag a 10 timer plus kost. 4 heste, hvoraf den ene ikke kunne rejse sig (25 øre i timen.) ved egen hjælp, og 14 køer, der kun gav lidt Tømmeret blev rejst den 13.juni 1903. mælk. - Køerne blev undersøgt for tuber Det gamle stuehus blev solgt for 200 kr. kulose. Hveranden ko i stalden faldt for syg og tømmeret flyttet. Pengene til byggeriet dommen. Der blevudrenset for tuberkulose låntes af bedstefar, Ole Kofoed, samt Jens to gange. Espersen. 97 Hans Kofoed Jensen Martha Berthelsdatter [Skovshøj, Bodilsker] 7 børn Benditte Ane Kathrine KarenMarie Berthel Kristine Jens Kofoed= til U.S.A. f. 1834 g. 1863 f. 1837 James Johnson med Mogens Peter 1848-1923 Hansen. Boede i [Modesto] Pedersker 1869 Ole Kofoed 1839-1909 ,...., Marie Møller 1841-190 5 [Skovshøj] [Buskegård] [Buskegård] Hans Andreas Kofoed Mathea Christine Jens Oluf f. 1870 f. 1873, lærerinde f.1882,lærer 1897 1914 1) Petra Olsen ,...., Hans Antonius Kofoed 1877-1958 ,...., 2) Elene Kristine Hansen 1876-1913 [Egelund 1896-1902] 1884-1964 [Tyndekullegård 1902-28] [Bolbygård 1928-45] I * -o'Cl- --0 c: 1953 Inger Christensen ,...., Andreas Timan Kofoed *1920 [Toftegård i Østermarie 1951-55] [Risegård i Olsker 1955-88] Hans Kofoed som enkemand med seks børn. Foto ved Valdemar Myhre afSvaneke omkring 1913. 98 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 Året efter, i 1904, blev østre længe på Tyndekullegård bygget for 800 kr., og 190 5 blev der bygget 4 fag til tværlænge til nordre længe. I 1906 blev der bygget 2 fag til vestre længe. Navnet Tyndekulle kommer af, at der er 3 små bakker omkring gården. Tynde er lig med små, og »kulle« er på svensk en bakke, såsom Blåkulla og Bokul. På Tyndekullegård blev afholdt auktion den 18. december 1903, 24. marts 1904 og Kokkedal, et 2-hestes avl på 10,8 ha, underlagt Tynde samme år den 20. december. kullegård ved udgangen af 1. Verdenskrig. Oprindeligt Der solgtes brænde, juletræer, gylter, hus eller udbyggersted til nabogården, 14.slg. Krykke flæsk og oksekød. gård, hvorfra der blev købtjord til i 1870. Sognekortet på denne tid viser situation omkring 1818, hvor der var 5 1904 blev gårdspladsen lagt om. fag stuehus og 6 fag lade bygget sammen i en lang bin På Tyndekullegård blev født: Jens 1905, dingsværkslænge med stråtag. Ejendommen blev gen Petra 1910 og Anthon den 24. april 1913. opbygget i 1904 efter brand og blev i 1924 atter selvstæn• digt brug.Avlsbrugeren kørte tillige mælk fra området Deres moder døde af barselsfeber små 2 til Bjørnedal Mejeri. Postkortfoto omkring 1955. 3 mdr. efter, at Anthon blev født. Hans A. Ko foed havde så 6 børn i alderen 15 år til ca. Efter at H.A. Kofoed blev enkemand, halvanden måned. Ved moderens død kom måtte der en husbestyrerinde til hjælp. Det Anthon i pleje hos sin morbror, Peter Olsen, var Elene Kristine Hansen, født 6. maj 1884 og dennes husholderske, Krestina Munch, på Krummemark i Rutsker. på den nærliggende ejendom »Knudshøj«. I I.A. Kofoed og Elene Hansen blev så gift den 4. nov. 1914. På Tyndekullegård fødtes i andet ægte• skab følgende 8 børn: Karl 1915, Emma 1916, Alfred 1917, Andreas Timan 1920, Johannes 1921, Anna Lilly 1923, Vald~ mar 1924 og Dagmar 1926. 1917 var et særdeles tørt år. Der kom først regn om sommerend. 19. juli. Da blev der på Tyndekullegård brugt halm fra taget til at fodre køer med. Der blev derefter lagt tegltag på, det kostede 1400 kr. Året efter blev naboejendommen »Kok kedal« købt til. Der var intet foder, så krea turerne blev taget over på Tyndekulle. Hele gården blev merglet med mergel dels fra post Rasmussen, der boede på en lille ejen dom, »Øen«, beliggende ved Bedegademøl len, dels fra Janus Skovs ejendom i Risby. »Kokkedal« blev i 1924 videresolgt til Sini us Aleksander Jørgensen. Fars farbror i Amerika I 1923 fik faders familie meddelelse om, at Elene og Hans Kofoed. Brudebillede 4111-1914. Jens Kofoed (James Johnson), Modesto, 99 TIMANKOFOED Californien, var død. Jens Kofoed var far må i sig selv have været en omfattende for bror til min far. retning. Og i Modesto Lokalhistorie kan Han var født den 2 7. juni 1848 på Skovs man læse, at han på den baggrund fik binav høj i Bodilsker, og han startede som skoma net »The father of Modesto«. En tid havde ger i et beskedent landbohjem. - På Skovs han seks store farme udlejet, og i 1906 for høj var 7 børn.Jens var den yngste og drogtil talte han, at han havde 23 lejlighederudlejet Amerika som så mange gode unge på den iModesto. tid. Sammen med 40 andre jævnaldrende Han sad som medlem af byrådet i otte år, forlod han Bornholm den 1. marts 1868 for og desuden var han kæmner i byen i 12 år. at underlægge sig den nye verden. Jens Kofoed tænkte på dem derhjemme Han var som nævnt skomager, og som så• på øen i Østersøen og stod i konstant brev dan nedsatte han sig i »Illinois«, meni 1870 forbindelse med sin familie. - Han var også forlod han den stat og rejste til Californien, på besøg sammen med sin kone på Born hvor nogle af hans kammerater allerede var holm, og han må have agiteret for »Guds bosat. eget land«, for vi kan i dag konstatere, at fra Det var dengang grunden til det store midten af 1870-erne begyndte der en livlig amerikanske jernbanenet blev lagt. Jens udvandring fra Bornholm direkte til Jens Kofoed fik i det nyoprettede jernbanekon Kofoeds by, Modesto. Der skabtes ligefrem tor at vide, at der skulle oprettes en række til hel koloni af bornholmer-danskere i stationer langs den nye jernbane, og at der Modesto, og dette kolonisationsarbejde må var arbejde at finde på en af pladserne. tillægges Jens Kofoed, hedder det i en af hi Jens Kofoed valgte »Modesto«, og han storiebøgerne derovre fra. Han blev tillige kunne lide den plads, der var skabt af nybyg en helt naturlig leder for den danske befolk gere før ham. ning. Der var dog ikke mange familier at I det store værk om danske i Californien grundlægge et skomagerværksted på, men fra 193 9 kan man læse flg.: »Det giver et be der var udvikling i foretagendet, og Jens Ko greb om, at de gode bornholmere holdt de foed deltog i organiseringen af det sted, der res danske æt højt i ære og var ansete borge langsomt udviklede sig til en hy. - mm blev re der på egnen. I de dage bestod den danske medlem af det nydannede byråd, og på det befolkning i Modesto næsten udelukkende tidspunkt ændrede han sit bornholmske af bornholmere; nu er der folk fra alle egne navn til det mere internationalt klingende af Danmark.« James Johnson, fordi han var utilfreds med Man kan forstå, at hans hjem i mange år den måde, hvorpå amerikanerne udtalte var samlingssted for indvandrere og mange hans rigtige navn. unge danske, først og fremmest bornholme Den gamle spanske landsdel skulle ame re fik lov at være hos ham i den første van rikaniseres, og Jens Kofoed var ikke den, skelige tid. der strittede imod. Han blev også en slags agitationsvirk Det var hans foregangsarbejde, der gjor somhed for en af skibsruterne mellem de ham værdig til titlen som»TheKing of the Europa og Amerika, nemlig »Thingvalla Danes«, men vel at mærke ikke under det Linje«, der senere blev »America Line«. bornholmske navn. Byen havde tre huse, da Han var med til at oprette en Odd F ellow han kom til Modesto. De blev inden mange loge i Modesto, og i det hele taget, blev han år til 14.000 huse, og han fik efterhånden en fremtrædende mand inden for denne or gjort skomagerværkstedet til en rigtig sko den. tøjsforretning, ligesom han, som den første, Jens Kofoed giftede sig omkring 18 7 3 så de store muligheder, der var i opkøb af med en amerikansk dame af engelsk oprin jord med efterfølgende udstykni· 6· - Det delse. Ægteparret fik en søn, men havde den 100 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 store sorg at miste ham som seksårig. Hu Deres ønske var, at familie, venner oe struen tog hjerteligt imod sin mands lands Odd Fellow-brødrene skulle samles til mænd derovre, og hun kom også direkte til guldbryllupsfest samme dag på Holms Ho at lære hans fødeø at kende. tel, Nexø, og det var gratis tilføjedes der. - Således var de hjemme første gangi 18 77 Der findes et primitivt indbydelseskort, der og derefter i 1898, hvor der blev holdt en er underskrevet af S.P. Juul, Henrik Kaas og stor fest til deres ære på Christianshøj i J okumBrandt, derudgjorde festudvalget. - Almindingen. Et særdeles interessant bille Men denne fest siges aldrig at være afholdt, de fotograferet af Paul Møller, Lille Torv, for inden dagen oprandt, var James Rønne,den4.juli 1898, viser ca. 75 deltage Johnson afgået ved døden. Af et trykt sang re i festen.Jens Kofoed og hustru står midt i blad, fremgår det, at der til gengæld blev billedet. Der er en hel del af familien og mu holdt en mindefest for ham. ligvis også medlemmer af en Odd Fellow Faders søster, Mathea, sendte engang loge herovre, for det hedder sig, at det var brev til Jens Kofoed og havde regnet dagene denne, der holdt festen til gæsternes ære. ud, så det kom på hans fødselsdag den 27. Den 4. juli er den amerikanske uafhængig• juni. Han blev så glad for brevet, at han send hedsdag. te Mathea et guldur med kæde. Uret har Der er flere gange skrevet i bladene om hendes arvinger endnu. Jens Kofoed, bl.a. i Bornholms Tidendes til Da James Johnson døde d. 23. september læg d. 21. april 1979.IBornholms Tidende 1923 åbenbaredes det af hans testamente, har der været en artikel vistnok i 1979 og d. at han havde haft Bornholm i tankerne ved 15. marts 1986. dets udarbejdelse. Bornholms Amt modtog Atter i 1905 rejste James Johnson hjem meddelelse om, at det var hans ønske at op til Bornholm, og da var det hans mening at rette et legat, der skulle komme mennesker opgive U.S.A" fordi han efterhånden var på Bornholm tilgode. blevet lidt træt af det travle liv derovre, og Testamentet stillede en kapital på 3 0 .146 ung var han jo ikke længere. kr. til rådighed, og det voksede snart til det Han og den engelskfødte hustru købte så• dobbelte, men pengene var ikke så lidt mere ledes i 1905 hus i Rønne, Søndre Alle 4, værd dengang. Kapitalen er anbragt i obli men de forlod alligevel efter 2 år Danmark gationer, og det er afkastet, der stilles til rå• igen og rejste tilbage til Modesto. Det var dighed til uddeling. Selve legatsummen blev vist hustruen, Emma, der ikke kunne falde først stadfæstet i 1937, og legatet blev ud til i den lille bornholmske by. De kom kø loddet første gang i 19 38. - Der skal ansø rende i kane til Tyndekullegård i Klemen ges for at komme i betragtning. Omkring sker, og Emma Johnson var fuldstændig 1984 begyndte man at avertere, og da kom »forgryst« over al den megen sne, som hun der 20 ansøgere. - Legatet stilles til rådig• ikke kendte til fra Californien. hed til uddeling blandt værdige trængende Det siger sig selv, at der herovre stadig på Bornholm, og som andre gamle legater findes mange mennesker, der er i familie oplever man også her, attiden er løbet fra le med James Johnson. Alene hans seks søs gatet. - Det skal bl.a. være »Personer, som kende har efterkommere her på Bornholm ikke modtager eller har modtaget fattig og i det øvrige Danmark. hjælp eller kommunehjælp af en sådan stør Jens Kofoed oprettede et legat for» V ær• relse, at det har medført tab af valgret«. dige trængende på Bornholm«. Dette admi Legatet tildeles altså fortrinsvis perso nistreres af Amtsrådet. ner, der ikke har oppebåret hjælp af det of Omkring 1923 skulle Jens Kofoed og fentlige, og som .uden skyld er trængende på hustru have fejret guldbryllup i Modesto, grund af sygdom eller lignende, herunder Californien. udgifter til børns videreuddannelse. 101 TIMANKOFOED På Tyndekullegård i 1920'erne det meget fattigt på Tyndekullegård, og at han ville arbejde henimod, at hans børn al drig skulle få det så fattigt, som han selv hav Her blev jeg, Andreas Timan, født i januar de haft det. 1920, ogjegkanhuske,frajegvar 3-4 år. Vi Far har også fortalt, at han som barn på legede vesterude ved dammen. I nærheden Buskegård havde en lang vej til skole, 4 km var der en brønd. Den måtte vi endelig ikke til Klemensker Nordre Skole, som lå påBol• komme for nær, for så ville vi blive taget af byvej, nu nr. 2. Far og hans søskende gik »vanntjættan« (»brønjtjættan«). - Vi legede med træsko til skolen. Han ville også arbej også i granskoven, hvor mine storesøsken de for, at hans egne børn fik en kortere sko de havde bygget en hytte af grangrene. Her levej. kunne vi sidde inde. Vi legede far, mor og Nordre Skole, hvor far gik i sin tid og i børn og andre lege. næste generation os søskende, lå kun ca. 2 Vore heste havde navne og hed Paula, km fra Tyndekullegård og 1 km fra Bolby Klara, Thyra, Lotte, Borrita, Zarif og Rich. gård, så man kan sige, at det lykkedes fuldt - Køerne havde også navne, og vi kendte al ud. le køerne ved navn. Der var Blomma, Ida, Den 20. april 1926 begyndte jeg i skole. Isabella, Rosa, Grete, Viola, Marina, Mag Det var et år før den skolepligtige alder. I da og så videre, i alt 18 køer plus ungdyr. Vi Klemensker Nordre Skoles distrikt var der børn legede i kostalden, især når der blev det år kun en skolepligtig dreng. Der blev så malket om aftenen. lavet en klasse med den omtalte dreng og Storebror Jens var hjemme som karl, og mig samt fire drenge, der kom til at gå to år i vi havde fremmed fodermester. - Der blev første klasse. Vi blev således seks drenge og tærsket vesterude med dampkedel som vistnok ni piger. På første side i læsebogen trækkraft. Tærskeværket blev flyttet med stod der noget lignende som: heste. »Tag din bog du lille pog En dag, Jens kørte ajle, havde han et føl Tag tillige du lille pige på 5-6 mdr.løbende med hoppen.Føllet var og lad os se, hvem der er den bedste skikkeligt og havde grime på og grimeskaf på dette blad og så det næste, tet til at gå og træde i.Jeg fik så for mig, at jeg men du må huske på, at det er lysten der kunne ride på det. (Jeg var kun 6 år.) - Jo driver værket.« hannes, der var 5 år, hjalp mig op på det sto Jeg forstod ikke, hvad »værket« var, og re føl. - Jeg kom dog ned lige så hurtigt, for troede, at det var noget med tærskeværk. føllet sprang afsted. Jeg slog mig dog ikke, da Mine yngre søskende fik senere »Ole Bole«. man ikke falder så tungt i den alder. Den var meget mere børnevenlig. - Vi var Der blev indlagt elektricitet på Tynde fire søskende, der gik i skole, så der var altid kullegård i 1926, hvorpå der blev købt elek nogen at følges med. Karl og Emma gik i 4. tromotor, tærskeværk og halmpakker. De, klasse og Alfred i 2. klasse. - På den tid gik der solgte tærskeværket, målte laden med man kun i skole hveranden dag, naturligvis fødderne(skoene).Derblevslåethulienin• også om lørdagen. dervæg til remmen fra motoren. I stuehuset I 1926 fik besætningen mund-og klovsy blev der lagt ledninger. Jeg husker en mor ge, så vi børn måtte ikke gå i skole på grund gen, jeg kom op og skulle igennem sovevæ• af faren for at viderebringe smitte af syg relset, at der sad en mand oppe på et klæde• dommen. - Jeg var ikke ked af det, da jeg skab og borede gennem væggen. Der blev syntes, der var langt at gå. set på katalog med lysekroner og kupler, og Da sygdommen var overstået, blev der hvad der ellers skulle til. gjort rent i staldene og kalket. Mejeriet lånte Far har senere fortalt, at han havde haft os en kalksprøjte. Der blev sprøjtet med 102 HJEMME P ÅBOLBY OG TYNDEKULLE 1920-1939 kolk, og Jens hov Elene og Hans Kofoed fotograferet i haven på Bolbygård i 1928 sammen med deres otte børn. Foto: Frede Kjøller. 103 TIMANKOFOED lejlighed til at køre med ien bil, vari 9-10 års Bolhy for at røgte dyrene, fik vi en træstol på alderen. nakken. Jeg var 6 år, dengang Bolbygård brænd• Min og min broders flytning foregik på te, og kan huske, at karlene og mine store den måde, at vi om morgenen gik i skole fra brødre cyklede derop dagen efter branden. Tyndekulle, og da vi fik fri, gik vi til vores Jeg sad på stangen, og vi så på brandtomten. nye hjem. Det var en af mine ældste brødre, Stuehuset brændte ikke. - Der blev så op Jens Kofoed (1905-1940), der købte Tyn bygget tre udlænger, hestestald, kostald og dekulle, hvor der var godt besat med heste, svinestald, til en firelænget gård. Der var in køer og grise. gen vognporte eller maskinplads. En støbt Der var også tingfra Tyndekulle, som far tog svinelænge stod med sorte mure efter fra ved handlen, såsom 1 hestegang, 1 harve, branden. 2 plove, 1 svinebur, kartoffeldynge, træ og 1 Far købte Bolbygård på tvangsauktion læs brænde, 1 læsfjedervogn, 1 landauer, den 15. marts 1928 for 82.900 kr. plus om bistader, 1 so, 3 gylter, gæs og nogle høns, kostninger. Flere bød naturligvis på den, 15 sække såsæd og en stor, sort hest, der hed men far var den, der bød højest og fik den »Snop«. med tilhørende 8 9 tønder land. Der var ikke Ved flytningen kørte far med den lukke langt at flytte, da der kun er godt 1 km mel de landauer, og de 3 små søskende på 5, 4 og lem Tyndekullegård og Bolby. De få dage 2 år sad i vognen, til mor fik tændt op i kak (15.-20. marts) vi søskende og karle gik til kelovnen. Bolbygård. Luftfoto omkring 1950 til »Bornholms Historie, Landbruget og dets Biografier«. 104 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 Landboliv på Bolby Sneøsning Vinteren 1928-2 9 var der megen sne. Der lå i 1930'erne høje driver øst for gården, og vi børn grave de store snehuler, hvor vi kunne sidde inde. Den megen sne gav naturligvis problemer, Tilrette på gården og alle landmænd havde »pligtøsning«, som Efter at vi var flyttet til Bolbygård, kom vi af det hed på bornholmsk. I det øvrige land og til ned til bror, Jens, på Tyndekullegård. kaster man sne, men bornholmerne »øser« Han var endnu ungkarl. På Bolby var stalde sne. - Arbejdet blev fordelt ved, at man reg ne en del større end på Tyndekulle, og en nede det i omgange. En gård havde f.eks. 4 gang Johannes, der var 6! år, kom hjem efter mands arbejde i en omgang, medens en min et besøg på Tyndekulle, fortalte han, at Jens dre gård havde 3 mand, en avlsbruger 2 og havde bygget kostalden om og gjort den enarbejdsmand 1 mand.Nårsneenvarfast• mindre! kørt, blev den pløjet løs med heste, der trak Efter at foråret i 19 28 var lagt, gik man på en almindelig landbrugsplov. - Et spand Bolby i gang med at køre tømmer fra Al heste og en mand gjorde det ud for 4 mand. mindingen til den længe, der efter branden Min far fortalte engang, at der fra Bolby var endnu manglede tagkonstruktion. Den var sendt mandskab på pligtøsning 18 dage i opført 1906 og støbt, hvilket var meget al træk. - Snefogeden var altid en landmand. mindeligt i de år. Han skulle tilsige mandskab, ligesom han I mellemtiden var der købt 2 nye heste skulle »vise af«, som det hed. Det bestod i, at »Holger« og »Finaldo«, 3 år gamle og på 11 hvis vejen var ufremkommelig på grund af kvarter. Det var store belgiere. Der blev kørt sne, skulle trafikken ledes ud over marker med 3 spand heste. Karl og A!fred - hen ne. Dette gjordes ved at spærrevejen og sæt• holdsvis 13 og 11 år - skiftedes til at køre te et par 2 m høje pæle i jorden, hvortil man med. -Tømmeret blev skåret på Pihls Skæ• bandt en halmvisk foroven. reri i Klemensker. I mellemtiden blev heste ne spændt fra og sat ind på »Bjørnedal Me Skolen jeri«. Det var nogle ret lange træer, da læn• De første )-6 fir pfl Rolhygår Mergel Da Bolby gik til tvangsauktion, var jorden særdeles forsømt, og der var utrolig megen agerkål, som mange steder stod højere end kornet. Og det var ikke så lidt »rod« (scene græs), der blev samlet og tilintetgjort. Som meren 1928 gavialt315 sækkekornog284 læs roer. Der måtte derfor købes megen halm. For at tilføre jorden kalk, brugte man dengang kalkholdig mergel, som man gra vede op af jorden, hvor der var mest kalk i. Klemens nordre Skole på Bolbyvej. Foto til» Danmarks Deraf de mange mergelgrave, der findes på Kirker og Skoler«, 1920. Bygget 1858 samtidig med Ves landet. Til gården hørte en »udlod« på 9 td. tre skole og senere ombygget. Søndre skole kom i 1850. land. Den ligger på den modsatte side af Be Indtil da blev der undervist på Degnegård nær kirken. degadevejen. Her var der tidligere taget Kirkeskolen blev opført i 1915 og en ny søndre skole i 1927. mergel op. Foruden 2 karle var der 3 dagle jere, og far pumpede vandet op. Vor hjemli Skolebygningen bestod af to klasseværelser ge snedker lavede en pumpe af træ ca. 9-10 med en dobbeltdør imellem. Der var ansat m lang med kasseformet rende; indvendig en forskolelærerinde til første og anden mål var ca. 4 gange 6 tommer. Drivhjulet var klasse og en folkeskolelærer til tredie og også af træ ca. to alen (126 cm) i diameter, fjerde klasse. En privatbolig til henholdsvis med jernaksler og beslag. Det hele virkede lærerinde og lærer med familie befandt sig i faktisk som en kornelevator med rem og hver sin ende af skolebygningen. Der blev kopper. Remmen var bare af 2 reb, og i ste fyret i kakkelovn i klasselokalerne. det for kopper var der små træklodser på ca. Børnene havde således kun 2 lærere gen 2X3X5 tommer. Klodserne var forbundet nem hele deres skolegang. - Vi var så heldi på de to reb med kramperi en afstand afca. 3 ge at have to særdeles dygtige lærere. Læ• tommer. Trækkraften var en liggende hes rerinden hed Elisabeth Kofoed, og læreren tegang, sådan en, som man brugte som træk• var vestjyden Simon Peder Simonsen. De kraft til tærskeværk og hakkelsesmaskine, gjorde virkelig, hvad de kunne for at lære os når man ikke havde elektricitet. Den varme så meget som muligt. - Det var som bekendt get tung at trække, så vi havde 3 heste for mest dansk og regning, der blev lagt vægt på hestegangen. dengang. Begge lærere var særdeles dygtige Der var 3 mand til at grave og smide mer til at give kristendomsundervisning, geogra gel op af graven og 2 karle med vogne med fi, naturhistorie, sang, og også samfunds hver et spand heste. Mergelen blev kørt i spørgsmål blev forklaret. Jeg husker såle• store dynger. Den skulle så ligge og vente på des, at læreren fortalte om lande, hvor fol frost, da der så var større chancer for, at den kene var sløve og kun bestilte noget, når nø tørrede og smuldrede. Og den blev lettere at den drev dem til det, og at der blev indtaget læsse igen på vogne og sprede på marken. narkotiske stoffer. Læreren fortalte, at så• Mergelen var noget sejt og klistret materia dan noget aldrig ville forekomme i Dan le. Ofte blev mergelen kørt direkte ud på mark, da folk var for oplyste til den slags. Ak marken i små hobe. ja! Tiden har vist noget andet. I skolen sørge Vi brødre tjente en ekstra skilling på at de lærerne for, at der var rimelig autoritet og sprede mergelen, som blev raget af vognen i disciplin. Spanskrøret blev kun brugt en hobe. Vi fik en øre pr. hob. gang, medens jeg gik i skole. Karlene fik (det sommerhalvår) ca. 400 106 Udsnit af sognekort over Klemensker, I :20.000. Matrikelskel omkring 1870 (efter udskiftninger i 1840'erne og Højlyn gens deling i 1860'erne), mens den viste bebyggelse hidrører fra situationen i 1818, hvor den første matrikelopmåling fandt sted. Buskegård, matr.nr. 124 ses øverst til højre og var såkaldtfortov til 7. sig. Hullegård (matr.nr. 15"). Egelund med matr.nr. 20' findes øverst til venstre som en parcel fra 12. sig. Lille Knudegård (matr.nr. 20"). Nordre Skole opført 1858 på del af matr.nr. 78b overfor Bedegademøllen. Umiddelbart efter på Bolbyvej fulgte den lille ejendom Lundsro, hvor H.A. Kofoed boede kort inden overtagelsen af Tyndekullegård. 107 TIMANKOFOED kr. og daglejerne 3 kr. og 50 øre om dagen altid hjemme, samt bagning. Alligevel var plus kost, senere 4 kr. plus kost. der meget, der skulle købes ind. Al madlav Arbejdet startede kl. 5 .00 om morgenen i ning foregik på brændekomfur med bage sommerhalvåret. I vinterhalvåret kl. 5.30. ovn og baggryde. Kakkelovne, petroleums Forkarlen mugede under hestene, fodre lamper og flagermuslygter til staldene blev de og striglede dem, og andenkarlen, tjene holdt i stand. Madurtehaven og prydhaven stepigen og far hjalp fodermesteren med at blev også ordnet. malke. Der blev spist havregrød kl. 6.30 om Alle 1 7 mennesker spiste ved samme morgenen. Formiddagskaffe kl. 9.00. Mid bord. Nok var der en »paja« til hjælp, men dagsmad kl. 12.00, derefter middagshvil til hun skulle også malke 3 gange om dagen og kl. 13.00. Eftermiddagskaffe kl. 15.30. Af luge roer, trække roer op og hjælpe til med tensmad kl. 18.30. høsten. Sidst i 30'erne kom der mere drift på går• Maden var altid færdig, når mandskabet den. Mergelen virkede på markerne, og og vi kom ind. Jeg mindes aldrig, at den ikke kvikgræsset var borte, og det gik fremad. var det. Landbrugspriserne var stadig lave. Et hus udenjord ved navn Lisenlund, der Vareforsyning til husholdningen ligger ved Spydelund mose, blev købt for Der blev kørt til mølle med korn en gang om 8 .000 kr. Der boede så en daglejerfamilie el ugen. - Æggekassen og varekassen blev ler fodermesterfamilie. Efter 1940 var der indleveret i Brugsforeningen. Vi havde en »gift« fodermester på Bolbygård. kontrabog, hvori mor skrev varebestillin Når karlene var ude med hestene på gen. Varerne blev så tillavet, mens karlen markarbejde, fik de samt alle folk, der arbej var på møllen og grovvareforretningen og dede i marken, altid formiddags- og efter evt. også til smeden for at få nye sko på hes middagskaffe bragt ud. Det var ofte os dren tene. Kontrabogen blev opgjort 1 gang må• ge eller pigerne, der blev sat til at »gå med nedligt og betalt. kaffe«. Hestene fik mulepose på med hak Fiskemanden kom med hest og vogn, ba kelse og lidt havre. Særlig langt var der jo til geren i bil, begge en gang ugentlig. Kød, mergelgraven (ca. 1 i km). Kurven kunne flæsk og høns v;:ir m;:in selvforsynenc'k meci godt være tung, når der var 5-6 mand, der samt ænder til jul. Handelsgartneren kom skulle have kaffe; drikkelse (hvidtøl eller hvert forår og solgte sommerblomster m.m. saftevand) skulle der også til i sommervar Længe kostede en stedmoderplante 5 øre. men. Det var før, termoflaskerne var kom Mor var meget haveinteresseret og pas met ud på landet, og kaffen blev bragt ud i sede haven sammen med pigerne. Vi havde sodavandsflasker med patentpropper. - en fin blomsterhave, såvel som en udbytte Kaffebrødet var rugbrød med margarine og rig »madurtehave«, som vi altid kaldte køk et stykke hjemmebagt hvedebrød indpak kenhaven. - Dog blev græsplænerne slået ket til hver enkelt i pergamentpapir. med le af en nabo. Det var ikke almindeligt I de somre, vi tog mergel op, var vi 1 7 med græsslåmaskine endnu. mennesker på kost hver dag: Far, mor, 8 Af bageren købte vi rugbrød, halvsigte børn, 1 pige, 2 karle, 1 fodermester og 3 dag brød og tvebakker. Han bar det ind i køkke lejere. Igennem årene blev der taget 3000 net og regnede prisen ud med blyant på de læs mergel op, og hele grunden blev merg hvidskurede køkkenborde. - Det var søster let, ca. 37 læs pr. tdl. Emma meget ked af. Bager og fiskemanden Der skulle naturligvis et godt køkken til betaltes kontant. og en dygtig husmoder til at klare hushold Da det var en stor husholdning, skete det, ningen. Saltning af sild, slagtning af grise, at man manglede et og andet. Så blev en af os kalve, høns, kyllinger, gæs og ænder foregik børn sendt til fods ad kirkestien til Klemen- 108 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 sker for at hente det. - Vi hentede altid smør om daglejerne ikke skulle mect inct og hove (1 kg som en stor pakke, der blev hentet lige mad. - han svarede, at det havde de tidlige fra smørkernen), og hvis vi skulle have gæs• re fået, men så havde fagforeningerne be ter også piskefløde, hvortil vi medbragte fla stemt, at deres folk (medlemmerne) ville ske. - Vi havde en lille seddel med fra en lille kostere dem selv og på den måde opnå en kuponbog udleveret af mejeriet. Der anfør større dagløn. Det kunne de så takke fagf or te vi varens art og gårdens leveringsnum eningerne for. mer. - (Man kunne også sende bud med mælkekusken, men far og mor ville ikke Svinehold ulejlige ham med det.) Far gikmeget op i sine grise og brugte megen Det var forældre til afdøde provst Viggo tid på dem. Han havde en egen måde at fod Nielsen, Rønne, der var brugsuddelerpar, re på. Det malede korn blev omhyggeligt og vi fik ofte et kræmmerhus med bolsjer af blandet i en spand med skummetmælk. dem, når vi kom i brugsen. Som regel de rø Med en spand i hver hånd, bar han det de, ovale »Kongen af Danmark«-bolsjer. rundt, en spand til hvert hus. Han havde da Jeg husker da også første gang, jeg blev også held med sine grise. Den 20. maj blev sendt til Brugsen på egen hånd. Inden jeg gik der købt en so med 13 hosliggende grise på ind i forretningen, stillede jeg mine træsko »Avlscenteret Myseregård« i Rutsker. Alle meget fint med næserne imod dørtærskelen sogrisene blev naturligvis til avlsdyr. Det var i den lille forstue (vindfang). Jeg var jo vant en lidt markant pæn so. Den hed altid »My til at tage træskoene af, inden jeg gik ind, bå• seresoen«. Den elskede at svømme og mo de hjemme og i skolen. - En mand blandt tionere i dammen.Jeg kan endnu se den sto kunderne sagde til mig, at jeg skulle beholde re, tunge so for mig, svømmende rundt. Man træskoene på. - Der blev ikke grinet ad mig, kunne kun se de øverste 10-15 cm af ryggen. men jeg fornemmede alligevel, at ekspe Snuden holdt den naturligvis oven vande. dienterne trak på smilebåndet. Sommeren 1930 var der 6 ejendomme, der brændte i løbet af 14 dage. Bl.a. »Bjer Daglejere på kost get«, Vestermarie, Kjeldsebygård, Øster• Det var overalt på landet en selvfølge, at kar lars, Dannevang i Rutsker. Der mentes, det le, medhjælpere, faste arbejdere, daglejere var selvantændelse i høet. og håndværkere fik kosten. - Ved tærsk• ningen var der foruden stedets faste beboe Gårdspladsen blev brolagt re et ret stort mandskab. Der blev da gjort Bolbygård var en ny, pæn firelænget gård lidt ekstra ud af maden f.eks. med spegesild med sidebygning. Men der var en dårlig og stuvede kartofler og andet godttil frokost brostensbelægning på gårdspladsen. I den kl. 9.00, og et solidt middagsmåltid kl. nederste del slet ingen. Der havde sikkert 12.00, altså fuld kost. - Det gik altid meget som så mange andre steder været mødding i hurtigt med at spise, især for traktorføreren gården. Gårdspladsen blev lagt med tilhug og ilæggeren. De rejste sig altid fra bordet gede sten, mage til brostenene på St. Torv i før de andre, da de skulle smøre tærskevær• Rønne. Der blev lagt fortove af klinkersten. ket og have det klart, til mandskabet kom ud Nogle sten blev hentet på Hammeren og an igen. dre i Dalegårdsværket i Olsker. Det var kar På det tidspunkt var der ikke mange dag lene, der med heste og faste vogne hentede lejere på landet, der var med i fagforening, stenene. Der var en brolægger ved navn Ry men det begyndte da i trediverne. strøm. Stenene blev lagt i grus og stampet Angående kosten husker jeg i 1945, da fast med en brolæggerjomfru, som der skul jeg var (forkarl) 1. mand på en gård, at jeg le 4 mand til at betjene. Til den ene halvdel af spurgte proprietæren - i min uvidenhed - gårdspladsen blev brugt nr. 1-sten. Den an- 109 TIMANKOFOED Høst Høsten begyndte sidst i juli. Man mejede al tid med le rundt om sædskifterne, og man bandt kornet i neg og lagde negene ud på yderkanten. Under 1. verdenskrig kom af læggerne, der mejede og lagde kornet i neg, der så blev bundet af strå med håndkraft. Ef ter 1. verdenskrig kom så selvbinderen, der blev trukket af 3 heste. Kornet blev sat i hobe, hvor det stod i 10- 14 dage. Det skulle helst »stakkes«, inden der kom regn. Alle mand (og piger) måtte ud og stakke negene, som selvbinderen lagde i rækker. Tærskning Den 1. sep. 1931 var der afhøstet. 149 læs neg og 11 læs rivning. Der blev fyldt op i la den med neg, hvor der var plads til halvde len af høsten. Resten blev så sat i hæs ved Gårdspladsen på Bolbygård set fra indkørslen. gården. Hæssene blev så tærsket først i sep tember med lejet tærskeværk trukket af en den halvdel blev belagt med almindelige traktor. I denne omgang blev der tærsket 12 brosten. Nr. 1 sten kostede 10 ore pr. stk. timer u 6,50 kr. 51 sældrn hvede og 179 Daglønnen var 40-45 øre i timen. Et par år blandsæd (havre og byg). Det, der var under efter blev der plantet et pæretræ midt på tag (laden), blev tærsket i oktober. Denne gårdspladsen. gang 23 ! time. Høsten gav i alt 615 sække 1. sep. 1930 var der afmejet og 24. sep. af korn. høstet, 38 læs hvede, 97 læs blandsæd, i alt Tærskeværkerne kørte fra sted til sted. høstet korn og kløverhø 178 læs. Traktoren transporterede tærskeværket. Der var leveret 176.773 ~kg mælk, fedt Halmpressen, der bandt halmen i knipper procenten var 3.82. Tærsket 567 sække (ca. 5 kg) blev flyttet med 2 heste. Det var korn (100 kg). fast takst, at det sted, der skulle tærske, hen tede pressen, og det sted, der havde tærsket, Bihold kørte med »skrammelvognen« med forskel 5. sept. 19 31 taget honning fra bierne, ca. lige ting til brug ved tærskningen, såsom 430 pund. Bierne (bistaderne, som far hav halmsliske, avnerør og meget andet. de bragt med fra Tyndekullegård) stod i et Der var noget fast mandskab med vær• hjørne af den store have. Når de »sværme• ket, 1 traktorfører, som også var værkfører, de«, var det bare ud med bikuben. Denne en ilægger, en båndskærer og 2 mand til at blev sat over sværmen. Der blev smurt lidt bære korn. Desuden skulle der 2-3 mand til honning i kuben, og bierne kravlede som re at sende neg til værket, og 2 mand til at tage gel op i kuben. I mørkningen blev en staldlu halm fra. Kornet blev båret på loftet i sække ge sat til bihusets flyvebræt, og bierne blev med 100 kg og tømt ud på loftsbrædderne, slået ud af kuben, hvorefter de kravlede ind i dels i en udlænge og dels på stuehusloftet. bihuset. Lidt tobaksrøg af en pibe, kon Det korn, der blev tærsket i okt.-nov. var la strueret til formålet, var med til at berolige gerfast. Alene det, at negene stod i hobe 10- gemytterne. 12 dage, var medvirkende til at gøre det la- 110 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 gerfast. Hvis det var genstridigt høstv~jr, og Mælk til grisene det har jo ofte været et problem, og hvis ne Proteinbehovet hos svinene blev dækket i gene blev kørt for tidligt ind, kneb det ofte skummetmælken, som vi hver dag fik retur med, at kornet kunne holde sig, og man måt• fra mejeriet i pasteuriseret og varm tilstand. te skovle (øse) kornet for at give det lidt me Mejeriet samlede om vinteren is fra damme re luft. Man kørte kornet til mølle, der blev og moser. Der blev således også leveret is fra trukket af vinden, og fik kornet malet. dammen på Bolbygård. Til mejeriet »Bjørnedal« var Splitsgård og Auktioner Østre Pilegård de største mælkeleverandø• Auktioner var dengang som i dag en offent rer. lig foranstaltning med sagfører, og der var Splitsgård leverede ...... 343.000 pund altid politi til stede. Pengene blev indkasse Ø. Pilegård ...... 243.000 pund ret af øvrigheden. - Der blev givet kredit, og Kofoedgård ...... 211.000 pund der var enkelte, der ikke blev betroet kredit. Bjørnegård ...... 211.000 pund Min far var godt kendt med auktion, idet Bolbygård ...... 203.060 pund han iflg. bøger allerede i 1903 som ung med 3, 77 procent fedt. Mejeriets gennem mand holdt auktion over gylter og en del an snits fedtprocent var 1932 3,69 procent. det. Ligeledes i hans hjem på Buskegård i 11. marts 1933 leveredes 912 pund Klemensker blev der holdt auktion i mælk til mejeriet. Det var meget dengang, 1890'erne. da der blev malket i hånden. Min bror, Al Det var naturligvis spændende for os fred 16 år, var fodermester, Karl var 18, drenge. Forud var der en del arbejde. Der Emma 17, Timan 13, Johannes 12. skulle være rent og kalket. Der blev budt på Vi var ret gode til at malke. Far var ikke kaffe og kringle til alle i storstuen. hurtig til at malke. I hans ungdom var det Svinestalden var bygget på en særlig må• kun kvinderne, der malkede. Mor derimod de. Grisene gik højt med rensegang i midten var særdeles hurtig til at malke. Dersom vi og fodergange i siderne, og trugene sad 70 kunne nå op på 1000 pund mælk, blev vi lo cm højere end fodergangen. - Dørene til vet kogt chokolade, ligeledes når vi fik 1100 rensegangen blev lukket, der blev renset, og oe 1 200 pnnd mælk, så vi fik ofte chokolade her stod auktionarius, skriver, politi, købere om aftenen det år. og tilskuere. Budene kom også livligt, men Vi havde gode »løkker« (indhegninger det skete også, at det gik meget trægt. med godt græs), og køerne gik ude om nat Pengene var ikke så store i trediverne, det ten. Det var ellers ikke almindeligt den gang, var jo da, landbrugskrisen satte ind. - Over og det var da også derfor, der pludselig kom budene var på en krone. Tit kom familie og så megen mælk. naboer også, og så var der også plads og mad til dem. Grisene blev altid afhentet dagen efter med hest og vogn. Alle havde jo grisekasse, da man skulle køre slagtegrisene til jernba nestationen. Der kunne godt være fire, fem vogne i gården samtidig, og vi drenge stod ofte og passede på hestene, mens folk snak kede eller hjalp med at læsse gylter og grise. Der høstes med selvbinder. 111 TIMANKOFOED Svinekort sen bestod af utærskede havreneg, der blev De første svinekort kom i april 193 3; vi fik 6 skåret i 3-4 cm lange stubbe med en hakkel stk. i første omgang. Det var for at begrænse sesmaskine, der blev trukket af en hestegang leverancen. Hver gård og ejendom fik tildelt med en eller to heste for. Der skulle en mand svinekort, og man skulle aflevere 1 kort, når til at lægge i maskinen, en dreng til at skovle man leverede 1 gris. Der blev handlet en del fra og en til at køre hestene. Der blev skåret med svinekortene, og når der var mangel, hakkelse ca. en gang om ugen, hveranden kunne prisen nå op på imod halvdelen af, uge, alt efter behov. Det afhang af, hvor me hvad man fik for en gris og ofte endnu mere. get man skulle have muleposer med i mar Mælkesalget på 7 .210 kr. og svinesalget på ken. - Roerne blev renset for jord med en 4-5.000 kr. var jo ikke meget til at forrente kniv. De fik kun nogle få stykker hver. købesummen. Der skulle også penge til fo Køernes foder bestod af roer, halm og et der, udsæd, kunstgødning, lønninger, kost mål (dansk måltid) hø, indkøbt proteinhol og beklædning. Så det var en god hjælp, at digt kraftfoder (foderkager) og formalet hønsene lagde godt med æg. korn. Til en besætning på 30 stk. malkekvæg+ Æg og mælk ungdyr blev brugt ca. 8-9 td.land roer.Næs• Perioden fra 1920tilkrigensslutningi 1945 ten al staldgødning blev brugt til roemarken. var meget ensartet. Alle landbrug - næsten Ajlen blev for det meste kørt ud på græs• udenundtagelse - havde heste, malkekøer, marken. - Roerne krævede meget arbejde. svin og høns. Mælken blev leveret til mejeri Roemarken blev radrenset 5-6 gange iløbet til smørproduktion, og man fik skummet af sommeren. Roerne blev først tyndede og mælken retur samme dag. Skummetmæl• derefter hakket 1 eller 2 gange. ken blev brugt til svinefoder, og svinene fik Alle var med, når der blev hakket roer, deres proteinbehov dækket på den måde. både karle og piger og vi børn fik 10-15 øre Kornet blev båret i 100 kg sække på stue pr. række, det gav lidt lommepenge. husloftet og andre lofter og brugt til foder. 1. oktober blev der begyndt på roearbej Æggene blev leveret i 500 stk.'s eller 200 det på Bolbygård. Det foregik med hånd• stk.'s kasser eller blot i en almindelig kurv i kraft. Roetoppen blev lagt i en række og ro brugsen eller hos købmanden, og man køb erne i en anden række. Der blev kørt 2 læs te husholdningsvarer for nogle af pengene. roetop hjem hver dag og fodret med i stal I den omtalte periode var de 24 andels den. Det varede 5-6 uger at tage roerne op. I mejerier i gang. Mælken blev transporteret oktober blev der kun fodret med roetop og til mejeriet i mælkekander (junger), der halm, og køerne var på græs om dagen. En rummede 40 eller 50 1, enkelte mindre. silering af roetop begyndte man først med Transporten foregik med heste. En mælke• efter 2. verdenskrig. vogn kunne tage 50-55 mælkejunger eller Omkring 1. nov. blev roehuset fyldt op. mere, når der var sidetilsæt på vognen. Me Der var kun plads til køernes roeforbrug i jerierne var i gang både hverdage og hellig 5-6 uger. Resten af roerne blev lagt i lange dage. Det var næsten altid avlsbrugere med dynger, der blev dækket med halm og jord. 2 heste, der kørte mælkeruten og tjente der Roehuset måtte fyldes op 4-5 gange i løbet ved en ekstra skilling, hvilket ofte var nød af vinteren. Der var ofte sne, så man måtte vendigt for at få det til at løbe rundt. skovle sne for at komme til roedyngerne. Hvis jorden på dyngerne var frossen, var det Hakkelse, roer og andet foder et særdeles besværligt arbejde at få jorden Hestenes foder bestod af hakkelse og lidt fjernet. Det blev i alt til, at man skulle have hø, desuden tærsket havre, græs og roer alt roerne på greben 5 gange, inden de kom fra efter, hvor meget de arbejdede. - Hakkel- marken og lå i krybben hos køerne. Det gav 112 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 således mefi;et arbejde, når der var 5-600 lige ved siden af gården. Oven i støtten blev læs roer. der sat en jernpind i et lodret boret hul. En Svinenes foder bestod af malet korn, gennemsavet granlægte på 8-9 m blev lagt skummetmælk og vand, raspede roer og til ovenpå støtten. Der blev så bundet en kælk i skud af levertran og mineraler. den yderste ende. Med den store radius kunne det godt blive en anseelig fart, især Sædskifte når et par af karlene kom ud og skubbede på Det var let at få afvekslende sædskifte, når nærmest ved støtten, hvor der blev strøget man havde køer, og man havde op mod en jord fra roehuset eller aske fra kakkelovnen. trediedel udlagt med græs. Vi gik til Søndagsskole hveranden eller 3. Markerne blev ofte dyrket på flg. måde søndag eftermiddag i konfirmandstuen i på Bolbygård: 1. Græs. 2. Græs. 3. Græs, præstegården hos provst Emil Rohde. Om oppløjet i august. 4. Hvede. 5. Roer. 6. Byg. jul fik vi kogt chokolade og kringle. Om 7. Havre. 8. Byg med udlæg af græs. sommeren havde vi søndagsskoleudflugt. Kornet blev omsat gennem dyrene, kun lidt korn solgtes til grovvareforretningen. Hvad såsæd angik, var det meget alminde Gymnastik og sport ligt, at man brugte af egen avl og selv rensede Far havde været på Bornholms Højskole, den. og det skete, at der blev kørt med hest og vogn til efterårsmøde på Højskolen, og nog Konfinnation le af os børn fik lov til at køre med. Der var en I 1934 havde vi igen konfirmation. Når far stor hestestald af træ med plads til 100 hes og mor skulle i kirke, gik de ofte ad kirke te, og der var ofte rigtig mange køretøjer. stien, som gik forbi Bolby over Bækkegårds Det var da også her, fars interesse for gym jord og privatvej (2 og! km). På konfirma nastik og ungdomsarbejde var blevet vakt. tionsdage for os børn blev der dog kørt ilan Det kom os børn til gode. I tyverne var der dauer af forkarlen. ingen ungdomsarbejder på landet ud over skytteforeningerne. Fri tidsa ktivi feter Det var i 1930-31, at man startede med Når der nu var 2-3 karle, 1 pige og os 8 børn, gymnastik på Klemens Kro. Smedemester var der jo altid liv. Om sommeren, når det Dich fra 2. Skyttekreds var den drivende var varmt, cyklede nogle ned til Ris bygårds• kraft. Han ringede blandt andet til Bolby mose (ca. 2 km) i middagspausen og badede. gård, hvor han vidste, at der var mange, både Om aftenen blev der leget, cyklet, gynget børn og unge, og der blev da også sendt fire samt spillet hestesko og spillet bold. Spille afsted.Johannes og jeg gik med drengene og hestesko foregik på den måde, at vi slog en Karl og Alfred med karlene. Der var god til jernpind i jorden. Vi skulle så kaste med hes slutning, idet der også var små og store pi tesko og se, hvem der kom nærmest pinden. ger. Vor leder hos drengene var en ung Hvis skoen kom til at gabe om pinden, gav mand fra Rutsker, han hed Ludvig Lam det 3 point, og var den i en afmærket nær• breth. Senere års ledere hed Gunni Frede hed, gav det 1 point. Vi fiskede ofte karusser riksen, J. Damgård og Ejnar Christensen, al i en mergelgrav sommeraftener. Om efter le nogle prægtige unge mennesker. - Nok året og vinteren sad vi omkring spisebordet i havde vi i skolen haft en god lærerinde og en petroleumslampens skær. Ofte spillede vi god lærer, men en vis autoritet var der jo. ludo, dam eller mølle. Var der sne, kørte vi Med de unge idrætsledere var det jo et »på kælke«, og var det hård frost, lavede vi helt andet kammeratskab, der opstod. Vi »kattesnurre«. Man slog en støtte igennem kom til den hjemlige gymnastikopvisning og isen og helt ned i bunden af dammen, som lå til amtsopvisning, hvilket var en stor ople- 113 TIMANKOFOED velse, ligesom håndboldturneringerne om Alfred var nogle år med i fodermester sommeren. konkurrence. Det gav ekstra arbejde. Der Vinteren 1936-37 havde vi en leder, der skulle være rent både i stald og på møddin hed Ejnar Christensen. - Han var fra Vejle gen. Man vidste aldrig, når 5-mands udval egnen og ledede drengene og karlene. Helga get kom og vurderede køernes og staldens Munch fra Charlottenlund i Klemensker le renholdelse m.m. dede pigerne. Alfred var meget pligtopfyldende, og han Der var rigtig mange til gymnastik det år, lavede aldrig vrøvl. Han var så forkarl i 2 år, og der blev begyndt med folkedans og efter inden han som 21-årig kom på Ollerup følgende kaffebord. Det var jo en meget stor Gymnastikhøjskole hos forstander Niels oplevelse for sådan nogle generte drenge. Buch. Ejnar Christensen var fodermester på Bol Vi andre brødre arbejdede hjemme, ind bygård. Han bragte naturligvis et friskt pust til vi som 19-årige kom på højskole. ind på gården. Han havde været på Ollerup Mine søstre arbejdede også hjemme og Gymnastikhøjskole og fortalte os om man kom på højskole som 17-18-årige. Den ge oplevelser fra skolen med Niels Buch yngste søster fik dog lov til at gå på Statssko som forstander. Også mange andre ting fra len i Rønne og fik mellemskole- og realeksa Jylland, fortalte han om. men på den betingelse, at hun stadig skulle Der var 27 karle og 22 piger fra Klemen hjælpe med aftenmalkningen. sker med til amtsopvisningen på Hotel og Når vi arbejdede hjemme, fik vi altid fuld Restaurant »Industrien«, Rønne. normal løn. Om sommeren var vi med i 4 H Ved den lejlighed bød formand for gym roehakningskonkunem:e. De roer hakkede nastikudvalget, snedkermester Munch, vi udenfor den almindelige arhejdstid og V cstcrmarie, velkommen og sagde bl.a.: tjente en ekstra skilling. »Det er kedeligt, at vi må nøjes med sådan et Vi lærte meget tidligt at bestille noget, der »Hul« til vores amtsopvisning.« - Munch blev høstet meget hø, og det foregik med må jo have set noget bedre andre steder i håndkraft. Man bar høet sammen i stakke. - landet. - Det var jo længe før, idrætshaller• Alle mand var med, også tjenestepigen og ne var opført på Bornholm. pigen, der var hjemme. Det var meget hårdt for ryggene, især for pigerne, når de kun var 15-16 år. Både piger og drenge var altid »4 H«. Ungdomsarbejde med til at hakke roer både 1. og 2. gang, og Min broder, Alfred, f. 1917, var fodermes også når roerne blev trukket op med hånd• ter, fra han var 14-19 år. - Dog var han på kraft. - Roetoppen blev hugget af med en Bornholms Højskole som 18-årig i 5 mdr. - roekniv, og top og roer blev lagt i rækker Som fodermester var der meget arbejde hver for sig. - I høsten var alle med, når ne med 25-28 malkekøer plus opdræt. Malk gene blev stillet i hobe (stakket). Når korn ning 3 gange daglig, mange mælkejunger og negene blev kørt hjem, var der altid travlt. spande at vaske. Ganske vist fik han nogen Der blev altid kørt med 2 vogne, nogle gange hjælp af os drenge, og forkarlen rensede med sættevogn, det vil sige, at der var en fast nogle gange kostalden om morgenen, men mand til at læsse af vognene, så karlene, der når forået kom, var han alene om arbejdet. kørte hver sin vogn, kunne tage hestene fra Far fodrede grisene, men det var fodermes den fyldte vogn over og spænde dem for den terens arbejde at rense (muge) under grise tommevogn. ne, og der var altid mange.Foruden den sto Det var næsten altid pigernes arbejde at re stald var der også en mindre stald. - Om »lægge« læssene (bornholmsk: la), altså at eftermiddagen var han med til at hakke roer, stable negene på vognen, og den, der lagde høste og andet arbejde. læsset, kaldtes på bornholmsk en »lapaja«. 114 HJEMME PÅ BOLBY OG TYNDEKULLE 1920-1939 Som jeg før har nævnt, lærte vi at malke i vi otte søskende blev fotograferet. - Det var en ung alder. Vi malkede dog aldrig om første gang, vi var hos fotograf. - Vi blev morgenen, inden vi skulle i skole. dog i sommeren 1928 fotograferet i haven Da jeg var 13-14 år, blev Alfred og jeg af en amatørfotograf (Frede Kjøller). sendt afsted til et malkekursus på Møllegård i Klemensker. Der boede dengang en stout De første biler på landet jyde ved navn Jacob Rømer, far til Georg Der var kun få landbrugere, der havde bil. Rømer. Rømer var formand for landbofor Man kørte med heste. Af vogne var der po eningen på Bornholm. - Der var en stor be nyvogn, dogcart, gig, jumbe, og en del af sætning, og foruden 1. fodermester var der gårdene havde landauer. I 1939 blev Bede en hjælpefodermester + malkere. Det var gadevejen brolagt med chaussesten i lighed »4 H«, der arrangerede kurset, og Ejner Ip med mange af amtsvejene i disse år. Ellers sen, »Lærkelund«, bød velkommen og tak kørte mange med jernbanetoget. Således kede bagefter. - Vi var kun 7-8 deltagere. kørte vi altid med toget, når vi var på skole Vi skulle medbringe malkespand og malke udflugt. Den gik altid til »Skovly«. Vi havde skammel, og vi cyklede dertil. 15 øre med i skolen til billet. Det var højskolelærer Peter Pedersen, Lærer Simonsen, N dr. Skole, og nogle få der var leder af »4 H «, og konsulent Jensen, landmænd havde bil. De få, der havde bil, der ledede kurset. - Det var dog særlig ren måtte klodse dem op under 2. verdenskrig, malkningen, der blev lagt vægt på; hvordan da man ikke kunne få benzin. Det var først i man til sidst skulle massere koens yver oppe halvtredserne, der kom biler af betydning fra og nedefter. - Hver deltager fik et hold på landet. køer på 7-8 stk., som vi skulle malke. Køer ne blev så malket efter af lederne. Mælken fra eftermalkningen blev så samlet sammen Dyrskue for hvert hold og målt, ligesom der blev taget Dyrskuet i Hareløkkerne om sommeren var tid. en af den tids største begivenheder. Der Jeg husker, atJ. Rømer, dajegsadogmal kom mange køretøjer. Der var hestebåse, kede, kom hen og tog min skindhue af mig hvor der nu er parkeringsplads. Mange og lagde den på en kasse. - Det var jo koldt, holdt ved Christianshøj med hestene og gik når vi cyklede. Jeg har nu aldrig kunnet for eller kørte i kapervogn til dyrskuepladsen. stå, hvad det skulle gøre, at jeg sad med så• Alt »gøglet« var på »Bakken« ved Chri dan en hue på. Om jeg havde den trukket stianshøj. Der var en hel gade af telte, boder, helt ned over ørerne, husker jeg ikke. dødsdrome, gynger, lirekassemænd og me De andre deltagere var voksne, og der var get, meget mere. kun 2 minutters forskel fra den første til den Teltgaden gik helt fra Christianshøj til sidste, 41 og 43 min. »Kollekilde«, og det gik altid livligt til. - Det Efter malkningen var vi inde og fik kaffe. var ikke Landøkonomisk Forening, der Lederne fik oven i købet nogle stykker brød strøg gevinsten, da nogle ikke nåede længe• og spejlæg. - Vi deltagere måtte nøjes med re end til »Bakken«. - Det er af denne kaffe. Til gengæld fik vi teoretisk undervis grund, at alt »Gøglet« er forflyttet til dyr ning i malkning. skuepladsen i Hareløkken. Jeg husker da også første gang, min store /los fotograf bror og jeg om formiddagen gik fra Christi Storebror Jens, der købte Tyndekullegård i anshøj til dyrskuepladsen. Det har været 1928, blev29/101938 giftmedChrestence først i trediverne. Vi blev fotograferet flere Hansen fra Tornegård, Knudsker. Søster gange af fotografer, der var ude på at tjene Emma sørgede ved samme lejlighed for, at nogle penge. 115 TIMANKOFOED Da vi kom ind på dyrskuepladsen, blev vi sent som i 194 8 trukket en tyr fra trinbræt• mødt med fuld musik af to musikanter, der tet på Christianshøj til dyrskuepladsen. var lejet af Landbofor:eningen. De sad i et lil På nordlandet, hvor jernbanen ikke pas le åbent lysthus med tag over. Såvidt jeg hus sede så godt, blev der trukket med køer og ker, var det en meget stor trompet og en sa tyre helt fra Rutsker og Olsker. De to dyr xofon, det var i det mindste noget med klang skuedage faldt midt i ugen og altid omkring i. Det var jo før højtalere og andet var fundet høhøsten. - Og ofte skulle der køres hø til Bornholm. Dengang foregik køreopvis hjem 3. dyrskuedag. Det kunne godt være ningen og kraftprøven på den gamle bane. strengt, dersom man var kommet sent hjem. Der var ikke oversigt over hele kørebanen, Dyrskuepladsen har i årene gennemgået der gik neden om en del træer, lige bagom, mange forandringer. I 1934 blev der ryddet hvor scenen nu er bygget. - Dommertribu og planeret, hvor den nuværende opvis nen eller dommertårnet er bygget på et me nings- og travbane nu ligger. get senere tidspunkt. På Bornholm har det Det var Køre- og Rideforeningerne og altid været skik, at landmændene med fami Landboforeningen, der gjorde et stort frivil lie og børn tog til dyrskue 1. dag, og karlene ligt arbejde.Jeg husker således, at forkarlen og pigerne tog afsted 2. dag:» Denj fosta dajn på Bolbygård i 19 34 blev sendt direkte der ska di selle te dyrskue. Dajn ætte ska dræn• ind med heste og arbejdsvogn. Sammen jana te pajeskue.« med andre landmænd kørte han jord, som Enkelte fik en »bjørn« på, og denne her blev læsset med håndkraft. »dyrskuetjærest« blev der i det mindste Til Østævnet i 1939 blev der af Born snakket meget om blandt tjenestefolkene. holms Amts Skytte-, Gymnastik-og Idræts• Da vi på Bolbygård havde svineavlscen forening udført en masse frivilligt arbejde. ter, udstillede vi søer og grise. Således hus Inderbanen blev drænet og tilsået, og andre ker jeg engang, vi havde en so med hoslig udbedringer blev foretaget. gende 4-5 ugers grise. Det var nok ikke al Under krigen blev dyrskuepladsen en hel mindeligt, at søerne havde smågrise med. del ramponeret af russerne, der holdt til der. De blev i hvert fald meget beundret, vel nok Resultatet blev, at bygninger og andet blev mest af byfolk. Svinestaldene lå dengang, raseret, ligesom en del moteriel fra B.A.S.G. hvor Travbanerestauranten nu ligger. og I. blev fjernet eller ganske ødelagt. Maskinudstilling var der på det tidspunkt I 1953-54 fremlagde formanden for ingen af, eller i det mindste meget lidt. - Det B.A.S.G. og I. forslag til »Idrætsstadion« på var først senere og efter krigen, der rigtig pladsen. Den påtænkte plan hlev udført af kom maskiner, og de stod inde på dyrskue ingeniør Klindt Jensen, Rønne. Forslaget pladsen. Senere havde de plads på den østre omfattede anlæg af idrætsbaner for løb, parkeringsplads, og så skulle de køres ind på spring og kast, foruden baner for håndbold dyrskuets kørebane, hvilket gav store trafik. og fodbold. Pladsen skulle udsmykkes med problemer, når de skulle over landevejen. en stendysse og flagstang. Frivillig arbejds Vi udstillede også heste. Det var belgier kraft udførte igen meget arbejde. Men det heste, dem var der ikke mange af. Bornholm viste sig, at der skulle bortsprænges mange har jo været domineret af Frederiksborg hundrede kubikmeter klippe, for at idræts• heste. De udstillede heste kom kun på dyr pladsen kunne bygges som planlagt. skuepladsen, når de blev trukket eller stod Efter at der var blevet arbejdet med planen ved deres nummerpæl. - Dengang blev hes siden foråret 1954, kunne det indvies ved tene ikke kørt i lastbil. Man kørte eller red det store Østævne 1957. dem eller holdt de unge heste i reb bagved Udviklingen løb dog aldeles fra idræts• hestevognen. Køer og tyre blev trukket der anlægget, som langt fra kunne stå mål med ind eller sendt med jernbanen. - T eg har så de anlæg, der rundt om i sognene blev byg- 116 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 get ved skolerne og ved byernes sports under vognen og blev ilde tilredt. Der blev pladser. naturligvis hentet læge. Sår og skrammer Men Hareløkkerne ligger der stadig, og blev behandlet. Han måtte holde sengen et der er stadig liv i stedet. Foruden dyrskuet stykke tid, og siden gik han rundt med 2 og lignende aktiviteter bliver pladsen i stor stokke. En kvie, der stod tøjret, blev påkørt udstrækning brugt af hestesporten, der se og led nogen skade. nere fik anlagt en travbane. Når heste løber løbsk, vælter vognen of Hareløkkerne har i langt over hundrede te, eller hestene løber på træer eller hegn, og år været et yndet samlingssted for bornhol de bliver meget forslåede, hvis drætten merne. Den har også fået skyld for at være (vognstangen) knækker, og vognen løber på Danmarks smukkeste dyrskueplads. Og det dem. er bestemt ikke uberettiget. Den smukke Hestene var efter den tur altid bange for skov danner en smukramme om pladsen, og vognen, og der skulle altid passes ekstra på den er dermed en hyggelig og dejlig fest dem. Det samme par løb løbsk (vujl på born plads. holmsk) flere gange siden, ofte når der kom Det gik for alvor op for mig, dengangjeg en ny forkarl. havde en plads i Salling. Jeg gik og glædede Således en gang, hvor vi var ude at køre mig til dyrskuet i Skive. Jeg forestillede mig hø. Det var ved det første læs. Jeg stod i en folkefest, som det bornholmske var. Men vognenforat»lægge«læsset.Dakarlenhav• ak; da jeg kom ud til dyrskuepladsen, var det de læsset den første høstak, tog han tømmen på en åben græsmark. Og når udstillingen af op fra jorden med forken for at køre frem til dyrene var overstået, kunne man tage hjem næste høstak. Pludselig satte hestene i igen. Jeg har dog foruden dyrskuet i Skive spring og tog magten fra ham. Tømmen røg væ1et på cu halsen. Til alt held tog muleposen noget af. derefter trillede jeg hen ad brostenene. - Alligevel fik han sår på halsen og måtte have Begge heste stak af, og Snop »grinede«. - bind på i nogen tid. Senere kørte jeg med Jeg havde tre par bukser på, overall'en flæn• Snop og lærte den at kende. - En gang, jeg gede helt oppefra og ned, mellemste par harvede med 3 heste, gik jeg hen foran dem bukser fik også en stor flænge, underbuk for at se, om de var svedige. Pludselig tog serne holdt, men alligevel fik jeg nogen hud han mig i skulderen og løftede mig op, men afskrabning. slap dog hurtigt igen. - Snop var over 11 Den ville ikke lade sig fange i indhegnin kvarter, kunne også være »flink«. Den bøje gen med græs, og vi havde derfor et langt ko de hovedet ned, når den skulle have sele på tøjr hængende i grimen, så vi kunne tage i det og selen af. Vi tog ofte selerne af uden for bagfra. En gang Karl og jeg var ude at hente stalden, så red vi på hestene ud i dammen, heste, tog Karl i tøjret og frem mod grimen, hvor de drak vand og fik benene skyllet rene. men pludselig for den på og bed ham i en En kold dag, vi havde kørt møg ud, selede den. jeg af på gårdspladsen. Snop tog hovedet Det så særdeles komisk ud, og jeg kunne ned til jorden, men pludselig bed den fat i in ikke lade være med at grine, men Karl blev derlåret på mig og kastede mig op i luften, og megetvred! Afkom efter Paula, fire heste og et føl. Foto Helge Jacobsen. 118 HJEMME PÅ BOLBY OG TYNDEKULLE 1920-1939 Afslutning 1 . fehrnar døde storebror Jens, der havde Tyndekulle, 3 5 år gammel. Sneen lå i en stor drive med hulning ind mod portlængen. Børnenes uddannelser Mælkekusken kunne ikke komme ind i går• Marie var på Bornholms Højskole og Ha den og holdt uden for og truttede i mælke• raldsborg Husholdningsskole. Hans Peter hornet. Da Jens skulle bære mælkejungerne på Bornholms Højskole og Tune Land over snedriven ud til mælkevognen, var han brugsskole. Oluf på Bornholms Højskole og så uheldig at falde baglæns fra snedriven Tune Landbrugsskole. Jens på Bornholms mod portstolpen og brækkede nakken. Han Højskole og Kærehave Landbrugsskole. var død på stedet. Det var meget trist. Petra på Bornholms Højskole. Anthon var Bolby var nu i god drift. Karl, Alfred, Ti på Handelsskole i Rønne. Karl på Born man, Johannes og Valdemar skiftedes til at holms Højskole og Tune Landbrugsskole. være hjemme og til at have pladser i land Alfred på Bornholms Højskole, Ollerup bruget. Da havde vi fremmed, gift foder Gymnastikhøjskole og Tune Landbrugs mester. skole. Timan på Vallekilde Højskole og Ko Den 11/3 1943 købte Karl landbrugs rinth Landbrugsskole. Johannes på Born ejendom. Den 16/4 1945 købte Alfred holms Højskole og Korinth Landbrugssko landbrugsejendom ved Rønne. Søster Dag le. Valdemar Bornholms Højskole og St. mar var først hus bestyrerinde for Karl og se Restrup Husmandsskole og Dalum Land nere for Alfred. Den 11I6 194 7 købte Dag brugsskole. Emma på Haslev udvidede mar og Gunnar landbrug. 1951 købte Ti Højskole samt Husholdningsskole på Søn manlandbrug. 1953 købte Valdemar land dregård, Nylars, og Menighedshjemmet brug. 1945 købte Johannes (nedenfor be »Marthabo« i 2 år. Lilly på Haslev Højskole skrevet). ca. 1 år, Vejle Seminarium og Odense Semi narium og Ankerhus Husholdningsuddan nelse. Dagmar realeksamen på Rønne Stats skole og på Sorø Husholdningsskole. I alt ca. 30 skoleophold, hvor far og mor betalte skolepengene. Lommepenge og andet be talte vi selv. Desuden stod vi i lære hjemme. Drenge ne også ved pladser på andre landbrug og pi gerne ved pladser i fremmede huse. 8 blev selvstændige landmænd, 3 land mandskoner, 1 købmand, 1 diakon, 1 lærer. Far hjalp med lån ved køb af ejendom el ler ved at lade penge stå. Jeg var den næst• sidste, der købte landbrug. Far var da 7 4 år, og han sagde, at nu var han for gammel til at kautionere, så vi brødre måtte hjælpe hin anden. Der var så 3 af mine brødre, der kau tionerede for et banklån på 30.000 kr., da jeg købte landbrug i 1951. 1940'erne Vintrene først i fyrrerne var strenge og med megen sne. Elene og Hans Kofoed, 1943. Foto: Kaare Rasmussen. 119 TIMANKOFOED H. A. Kofoed var venstremand og var i en Til Haslevej 38 var der en stor grund, ca. årrække i bestyrelsen for Klemensker V en 2.000 m2• Der blev straks opført et hønse streforening. Der blev hvert år holdt en hus af træ, hønsegård og hvad dertil hørte. - sommerudflugt, hvor far og mor deltog. Det Hønsene klarede en del af husholdnings var nok en af de få udflugter, der blevforeta pengene, ligesom det havde været skik på get udover dyrskue, familiegilde og søn landet. Der var en stor have med 60 frugt dagsskoleudflugt. træer. Her var æble-, pære-, kirsebær-, Den 23/7 1945 solgte far og mor Bolby blomme-, valnødde-, hassel- og hyldetræer gård tilJohannes f. 1921. Han blev gift med og blomstrende træer og blomsterbuske, og Erna Jensen f. 1924 i Olsker. frugtbuske, solbær, ribs og stikkelsbær. Prisen var 147 .000 kr. Der var 5 heste, 1 Et år blev der solgt kirsebær fra et træ for føl, 27 malkekøer, 6 kvier, 4 kalve, 4 grise 128 kr. Nu siger sådan et beløb ikke meget i søer, 10 fedesvin, 20 ungsvin og 100 stk. dag, men til sammenligning var (folke-)pen fjerkræ. sionen 90 kr. pr. måned pr. næse. Der blev dyrket kartofler,jordbær, gule Flyttede til byen rødder, rødbeder, græskar, agurker, grøn Far og mor flyttede »til byen«, som man al kål, blomkål, ærter, bønner, persille m.m. mindeligvis udtrykte det. De købte hus på Der var også mange blomster, roser, hor Haslevej nr. 3 8 i Rønne. Her havde far 13 år tensia, tulipaner, påske-og pinseliljer, geor og mor 19 år. Det var et velfortjent otium ef giner, vintergækker, erantis, krokus, ane ter at have købt og drevet tre ejendomme, moner, stedmoder, hyacinter, primula, ju alle overtaget ved fallit efter de forrige ejere. leroser, jomfruens æreskrans, marieblom- Haslevej 38, Rønne. Otiumvilla. 120 HJEMMEPÅBOLBYOGTYNDEKULLE1920-1939 Sommergilde i haven på Haslevej 38. mer (forædlede belli~), mange stauder og Trafik til Rønne Trafik fra Rønne I alt andre blomster. En gang udbrød en gæst, en Gående """ 240 206 = 446 stk. blomsterelsker: »Sikke en pragt, det ligner Cykler """" 1003 909 = 1952 stk. »Edens have«.« Til en grøntforretning i Motorcykler 54 61 = 115 stk. Gartnervangen, hvortil haven rakte, blev Hestekøretøjer 19 31 = 50 stk. der solgt lidt fra haven. Biler """""". 229 232 = 461 stk. Far og mor havde et godt helbred og var Lastbiler""". 113 94 = 207 stk. godt tilfreds med tilværelsen. De var særde• Alle fødselsdage (børn, svigerbørn og les glade, når børn, svigerbørn og børne børnebørn) samt bryllupsdage og andre børn kom på besøg. Far ringede ofte, og de mærkedage var nedskrevet, og der blev gra fo lgtf:' IPvPmlP mPrl i, hvorrl;m rlf't gik s0nnf'r tuleret pr. telefon eller sendt kort. På Bolby og døtre i landbruget, om man var begyndt havde vi en stor Bibel, hvor børnenes fødsel at så korn om foråret, begyndt at hakke roer, blev indskrevet. slå hø og ikke mindst om høsten var i gang, Der kom altid mange på besøg, og der var hvor mange nøgler bindegarn, der var brugt altid kaffe og evt. aftensmad. Det skete na til selvbinderen, og hvordan udbyttet havde turligvis, at børn fra landet havde en humpel været. kød, høne eller andet med. (Dagmar fik kla Huset på Haslevej 38 havde en god belig veret, da de flyttede til Rønne på betingelse genhed. Der var kun ca. 300 m til havet, og af, at de skulle have en flæskesteg hver gang, de fik lov til at benytte dyrlæge Ahlstrands de slagtede gris.) privatvej til stranden. Dyrlæge Ahlstrand Søster Emma og hendes mand, Helge, havde heste og ridebane lige overfor »38«, der boede i Jylland, kom på ferie og boede så der var altid liv og røre. Far hentede sammen med deres børn på Haslevej. De »Æddja« (alger) ved stranden i trillebør, havde bil med, såfarogmor kørte med på fa som de brugte til gødning i haven, på kartof miliebesøg. En sommer (19 5 0), mens de var feldynge m.m. Haslevej var da den mest tra hjemme, blev der holdt familiefest i »Skov fikerede vej på Bornholm. Med stor interes ly«, hvor far og mor gav kaffe og andet. Det se blev der talt, hvor mange, der kom forbi var den 22/7 1950. på endag: Søster Lilly var i 1949 blevet gift med en F.eks. 28/6 1946: svensker og kom til at bo i Uppsala. - Da de 121 TIMAN KOFOED blev gift, sagde far, at de skulle komme hjem kendt i vide kredse, idet der herfra hlev leve pa besøg hvert år, og det holdt de også. På ret avldyr udover hele øen. - Også på kvæg• den tid følte vi, at det var meget langt borte, avlens område gjorde Kofoed et betydeligt da rejstefolk ikke så meget, som de gør i dag. stykke arbejde for at opnå det bedst mulige Lilly, hendes mand, Gunnar Åhslund og resultat, og i mange år kunne hans besæt• børnene boede også på Haslevej. Det blev ning således tælles blandt de højest ydende for deres 4 børn en stor oplevelse hos bed inden for de bornholmske kontrolforenin stefar og bedstemor, såvel som for de 4 bør ger. nebørn fra Jylland, som de aldrig vil glem I politisk henseende følte Kofoed sig til me. Gunnar Åhslund, Lillys mand, satte og knyttet Venstre, og gennem en lang årrække så stor pris på bornholmerferierne. Han sad han i bestyrelsen for Klemensker Ven havde mistet begge sine forældre. Han ud streforening, hvor han udfyldte sin plads på talte en gang, at det var ligesom at have fået bedste måde. I 194 5 solgte Hans A. Kofoed et nyt hjem. Bolbygård til sønnenJohs. Kofoed, hvoref Sommeren 19'11 hlev der holdt stort ter han summen med sin hustru flyttede til sommergilde med middag, der foregik i ha Haslev ej i Rønne, hvor de siden har haft de ven. Vejret var særdeles smukt, og alle ha res hjem. vens blomster dannede en smuk ramme om Hans A. Kofoed, der var rask og rørig festen. Vi var ved denne lejlighed 5 7 gæster. omtrent til det sidste, efterlader sig hustru af andet ægteskab, fru Elene Kofoed, og en Mindeord om far stor børneflok - hvoraf de fleste er bosat Far døde den 3. august 1958 i sit hjemi tro her på øen. Begravelsen finder sted lørdag en på sin Frelser. Han efterlod sig foruden eftermiddag fra Rønne kirkegårds kapel.« sin hustru 13 hørn, 30børnebørnog5 olde børn. Ved begravelsen på Rønne Kirke gård, blev han båret til graven af 8 sønner. I Bornholms Tidende kunne man læse følgende mindeord om ham: »En kendt mand, rentier Hans A. Kofo ed, tidl. Bolbygård, Klemensker, er søndag aften død i sit hjem, 81 år gammel. Hans A. Kofoed var født på Buskegård i Klemensker, hvor han som dreng og ung mand hjalp sin far, forlængst afdøde gård• ejer Ole Kofoed, med at dyrke lyngen op. - I 1896 overtog Kofoed ejendommen »Kø benhavn« det nuværende »Egelund«, som han drev til 1902, hvorefter han flyttede til Noter: Tyndekullegård. I de år, Kofoed virkede I. Artiklen er skrevet og afsluttet i 1991 inden Bol her, blev meget forandret og forbedret, såle• bygånl i foråret 1992 under tragiske omstændig• heder blev afbrændt.ArkitektJens Riis Jørgensen des kan det nævnes1 at gårdens store jordtil har redigeret stoffet og skrevet billedteksterne. liggende blev brait i en meget fin kultur, 2. Optegnelsesbøgerne vil fra nytår 1 993 stå til afbe hvilket udelukkende skyldtes hans store nyttelse for interesserede i Lokalhistoriske Arkiv dygtighed og energiske indsats på dette om for Klemensker og omegn. råde. I 1928 købte Hans A. Kofoed Bolby 3. Se »Genanvendelse af overflødige landbrugsbyg ninger« (Bornholms Amt, 1992). gård, som lige var opført efter branden året 4. Filmen, der efterhånden var mør, er blevet omfo før. Navnet Bolbygård blev - takket være tograferet med hjælp fra Museet samt Biblioteket, ejerens store interesse for svineavl - snart hvor den opbevares. 122 "Den selvejenue" Af Niels Elkær-Hansen Erindringer fra årene 1978 -1980, hvor en selvejende institution erhvervede og drev Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik Hasle Klinker ca. 1935-1940. Hasle Klinker kommer på kaolin har således med større eller mindre bornholmske hænder held været forsøgt. Selskabet blev gentagne Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik - gange rekonstrueret, og ny kapital blev ef engang Bornholms største industrivirk ter behov tilført. somhed - fører selv sin historie tilbage til Ved sammenslutning af tre selskaber 15. september 1843, da "fremtrædende blev virksomheden omdøbt til "A/S Hasle Mænd paa Bornholm" dannede "Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik" med un Kulværks Interessentskab" på grundlag af dertitlen "Bornholms Kaolin-, Chamotte tidligere tiders virksomhed med udnyttelse og Klinkerfabriker" i 1912. af værdierne i den bornholmske under Efter kraftige rekonstruktioner med grund. Kulbrydning, glasfremstilling, sten nedskrivninger af aktiekapitalen i årene brydning og naturligvis anvendelsen af 1925 - 27 blev selskabets drift yderligere 123 NIELS ELKÆR-HANSEN sikret, da firmaet H.J. Henriksen & G. af 29. april 1889. Produktionsafdelingen Kahler, Korsør overtog aktiemajo.riteten, fortsatte med en aktiekapital, der ikke ind og selskabet hermed blev en del af den stør betaltes, på 1 mill. kr. under det gamle navn ste koncern i dansk stenindustri "Korsør Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. I Stenforretning". 1971 udvidede Ib Henriksen endelig aktie Medens tendensen i dansk erhvervsliv er kapitalen i datoselskabet med 4 rnill. kr. i gået i retning af fusionering, ville skæbnen, friaktier, således, at totalaktiekapitalen var 1 at Hasle Klinker & Chamottestensfabrik på 10 mill. kr" hvoraf 1 / 2 mill. kr. var indbe måtte ophøre med sit medlemskab af en talt. "Datoselskabets aktier blev imidlertid stor koncern. Da næste generation af fami af skattevæsenet vurderet til kurs 610 ved lierne Kahler og Henriksen overtog ledel udgangen af 1977, hvilket svarede til en sen, opstod den uenighed, der skulle føre til værdi af 61 mill. kr. I den forbindelse skal den første skilsmisse. Denne foregik ifølge nævnes, at der kun var en meget lille gæld i Bornholms Tidende for den 5. februar selskabet - således viste regnskabet, som 1979" på den salomoniske måde, at den blev afleveret til aktieselskabsregisteret for ene familie skulle dele, og bagefter skulle 1976 en egenkapital på 56 mill. kr" et ud den anden vælge. Koncernen omfattede in bytte til Ib Henriksen på 3 mill. kr. og 1,3 teresser indenfor sten, ler grus, rockwool mill. kr. i henlæggelser". (Bornh. Tid. og gasbeton. Det blev Kahler-familien, der 5.2.1979). delte, hvorefter Henriksen-familien valgte. Ib Henriksen var altså, som det vil være Det foregik ret enkelt. Man holdt alle fami fremgået, en holden mand, men med virk lie-selskaberne uden for - kun de fælles somheden på Bornholm så det ikke så godt ejede var med. Derefter blev rockwool-de ud. Der var ikke investeret tilstrækkeligt i len taget ud som den ene halvdel, og på den fabrikkerne til at følge med udviklingen. anden kom alt "det øvrige". Flere af de dygtige ledere, der må have Henriksen valgte "det øvrige", der om æren for den hidtidige succes i den veldrev fattede grusgrave, gasbetonfabrik, teglvær• ne virksomhed, var blevet afskediget eller ker og meget andet. Heriblandt Hasle Klin havde forladt selskabet. Ib Henriksen over ker- og Chamottestensfabrik. Det skete i tog selv administrationen og salgsarbejdet. 196 2, og virksomheden blev ført videre un Udviklingen i fremstilling blev forsømt, og der navnet Henriksen og Henriksen. kunder klagede over manglende præcision Der var nemlig flere Henriksen' er. En af og over svigtende service. Væksten i dato dem var Ib Henriksen. Men heller ikke selskabets formue måtte derfor blandt an Henriksen-familien kunne enes, og det det tilskrives manglende investering i pro endte i 1964 med, at Ib Henriksen stod som duktionsapparatet og i forringet kundebe ene-ejer af det lille "kongerige" på Born tjening. Dette kunne mærkes på omsætnin• holm. gen, selv tidligere trofaste kunder som f.eks. Hasle Klinker havde før krigen en aktie F.L. Smidth begyndte at henvende sig an kapital på 1 mill. kr" som under krigen - i dre steder. En særlig farlig konkurrent var 1 1943 - blev udvidet med /2 million. Ved den svenske Hoganaskoncern. Ib Henrik overtagelsen i 1964 udvidede Ib Henriksen sen svarede på denne konkurrence med aktiekapitalen med 2, 1 mill. kr. i friaktier. prisforhøjelser, hvilket naturligvis havde Atter i 1967 udvidede Ib Henriksen med den modsatte virkning. Hoganas var ikke yderligere 2,4 mill. kr. i friaktier, så den alene en farlig konkurrent, men det ymte samlede aktiekapital kom op på 6 mill. kr" des, at den lurede på at overtage Hasle hvoraf de 4,5 mill. kr. var friaktier. I 1968 Klinkers virksomhed, i hvert fald kaolinfo foretoges en omdannelse, hvorefter selska rekomsterne. Om disse rygter havde noget bet fik navneforandring til Aktieselskabet hold i virkeligheden vides ikke, men de 124 »DEN SELVEJENDE« kom til at spille en rolle under de følgende bestyrelsen ikke for tiden tør anbefale forhandlinger mellem selskabet, amtsborg yderligere investeringer i produktionsan mesteren og erhvervsrådets formand. læggene på Bornholm". Ib Henriksen har antagelig ikke villet er "Dette kan", skrev man videre, "føre til kende, at de dårlige tider for virksomheden indskrænkninger i produktionen med der skyldtes hans egen manglende evne til at le af følgende virkninger for den i forvejen de foretagendet, herunder til at vælge og vanskelige arbejdssituation. fastholde de rette medarbejdere. I stedet At der samtidig påføres selskabet et be forsøgte han at finde årsagen i myndighe tydeligt administrativt arbejde og urimelige dernes krav f.eks. fra arbejdstilsynet, fred udgifter til behandling af de nævnte sager, ningsmyndighederne og i for høje elpriser. skal blot anføres for en ordens skyld" ... Efter forlydende truede Henriksen derfor Hvilket svar Henriksen modtog fra Hart med at lukke virksomheden. Information ling om noget, vides ikke, men bestyrelsen for den 9.-10. september 1978 omtaler så• holdt ord og undlod væsentlige investerin ledes, at virksomheden den 5. november ger i produktionsanlæggene på Bornholm." 197 4 sendte "et brev til daværende statsmi I eftersommeren 1977 bad IIenriksen nister Poul Hartling. om en samtale med amtsborgmesteren. Heri redegjorde man for "de væsentlig• Jens Brandt troede, at det måtte dreje sig ste af de for tiden verserende sager" og op om forhold i forbindelse med amtsrådets lyste, at "den samlede bestyrelse var meget administration af frednings- eller råstoflov• betænkelig ved antallet og karakteren af de givningen, og havde derfor forberedt sig rejste sager, der helt naturligt har ført til, at herpå, men til hans overraskelse kom Ib Rabækkeværket, vinter 1890-91. Dele afRabækkegård nedrevet for at give plads til nyopførelse affabrik for ildfaste sten. 125 NIELS ELKÆR-HANSEN Henriksen for at drøfte virksomhedens at vi fra Bornholm ved denne lejlighed fik skæbne, idet han selv ønskede at trække sig noget udtømmende at vide om virksomhe helt eller delvis ud af den. Amtsborgmeste den. Mødet var så uformelt, at der ikke blev ren var klar over, at der her ikke var tale om taget referat eller gjort notat. Jeg husker, at en naturlig opgave for en amtskommune, det foregik på Ib Henriksens advokat, hø men Bornholms amtskommune havde på jesteretssagfører E. Groth-Andersens kon andre måder støttet det bornholmske er tor i København, og at det var i december hvervsliv bl.a. ved finansiering af et er måned 1977 - der var julekager til kaffen. hvervsråd og ved etablering af en erhvervs Fra Ib Henriksens datoselskab var den lånefond. Han henvendte sig derfor til for fuldtallige bestyrelse mødt. Den bestod ud manden og sekretæren for erhvervsrådet. over formanden, Henriksen selv, og hans Sammen drøftede amtsborgmesteren, advokat kun af Ib Henriksens skolekam erhvervschef Aage Kure, der gennem en merat og satellit fra barneårene, landsrets længere årrække havde været ansat i Hasle sagfører J. Juhl-Larsen, der var ansat i et Klinkers administration, og jeg, som den kreditinstitut. Henriksen gav ved denne lej gang var formand for erhvervsrådet, hvad lighed udtryk for sin skuffelse over de be der kunne ligge bag denne henvendelse. På sværligheder, samfundet og ikke mindst de dette tidspunkt kunne udenforstående som bornholmske myndigheder havde lagt for vi ikke have noget kendskab til, hvor galt hans foretagende, der efter hans opfattelse det var fat med virksomheden. Det var jo i havde så afgørende betydning for Born 1977, at den store tilbagegang viste sig, og holm. Han ønskede nu at stille sine produk kun selskabets nærmeste kendte resultater tionsvirksomheder til rådighed for det ue fu1 Je Iø1ste af å1et~ måneder. Rygter bornholmske samfund. Det var huns tanlrn, havde naturligvis fortalt om lb Henriksens at Bornholms amtskommune og Born særprægede ledelsesform - formentlig ud holms amt - begreberne flød noget sam sprunget af, at han ville vise resten af Hen men for ham - skulle oprette en fond, som riksen-familien, at han, der ingen erfaring skulle overtage og drive fabrikkerne. Selv havde, selv var i stand til at drive foretagen ville han give et væsentligt bidrag til denne det fond ved at overlade en del - så vidt jeg Vi gættede på, at han var løbet sur i de erindrer halvdelen af sine aktier i selskabet krav, det offentlige havde mødt hans fore - til fonden. Vi - d.v.s. den bornholmske tagsomhed med, og - som han selv anførte tremands-delegation - orienterede om - at han ønskede at rejse et mindesmærke grænserne for, hvad en kommune, herun over sin fader, der havde været med til at der også en amtskommune, kunne påtage opbygge dette foretagende. Selv om det ik sig, men afviste ikke at undersøge, om der ke var en opgave for en amtskommune at kunne findes en konstruktion, som tilsyns drive et industriforetagende, var hensynet myndigheden - indenrigsministeriet - til beskæftigelse af 4- 500 ansatte tungtve kunne godkende. Det var dog en meget jende. Vi sammenlignede det med, hvad uforpligtende drøftelse, som vi på dette f.eks. København ville gøre, hvis Burmei uforberedte stade kunne indlade os på, og ster og W ain havde været i denne situation. nogen konklusion kunne naturligvis ikke Enden på vore drøftelser blev, at amtsborg drages. For at komme videre aftaltes det, at mesteren på ny kontaktede Henriksen, og Groth-Andersen skulle udarbejde et ud vi havde derefter møder med Hasle Klin kast, som vi kunne bruge som grundlag for kers bestyrelse. Forhandlinger var der på de videre overvejelser. dette tidspunkt ikke tale om. Jeg vil karak Efter julehøjtiden tog Groth-Andersen terisere vort første sammentræf som gensi på ny sagen op. Den 28. februar 1978 send dig information. Der var dog ikke tale om, te han amtsborgmesteren og mig "privat og 126 »DEN SELVEJENDE« Rabækkeværket. Kaolinlængen i 1950'erne. fortroligt" - til mig blev den endog bragt borgmesteren var det naturligvis ikke en under et møde, jeg den dag havde i Køben sag, han kunne tage sig af op til et amtsråds• havn - en skitse til en ordning. Sagen havde valg. Jeg meddelte derfor telefonisk den 2. dengang ingen hast, hvilket tydeligt fremgår marts 1978 Groth-Andersen, at der fra af skitsens første punkt, der lyder således: bornholmsk side intet kunne foretages, før "Der stiftes pr. 1. januar 1980". For amts- amtsrådet havde konstitueret sig efter 127 NIELS ELKÆR-HANSEN lmmmnnalvalget rlen 7. marts. Rnclviclere riksen overdrage samtlif;!e de ham tilhøren bad jeg om at få fornødne oplysninger, her de aktier, nom. 1 mill. kr. i NS Hasle Klin under om en forpagtningskontrakt fra ker- & Chamottestensfabrik. 50% af vær• 1973 mellem datoselskabet og AIS Hasle dien af denne overdragelse skulle være en Klinker- & Chamottestensfabrik. Flere op gave fra direktør Ib Henriksen til fonden, lysninger skønnedes naturligvis nødvendi medens de øvrige 50% betales kontant af ge, navnlig følte vi på Bornholm, at der måt• fonden. Det selskab, fonden skulle overta te foretages en objektiv vurdering af foreta ge, stod for produktionen og ejede produk gendet, inden vi turde gå ind i mere binden tionsapparatet, men bygninger og jorder de forhandlinger. Vi analyserede det mod skulle forpagtes af Henriksens datoselskab. tagne udkast til "Overdragelse af AIS Has Forpagtningskontrakten mellem Hasle le Klinker- & Chamottestensfabrik til en Klinker og datoselskabet skulle fortsætte. fond, hvis bestyrelse udpeges af Bornholms Forpagtningsafgiften omfattede ud over le Amt og Bornholms Amtskommune", og vi je af jord også retten til at udtage ler og an søgte råd hos civilingeniør Povl Hermann, dre råstoffer til en nærmere fastsat egen der i sin tid, d.v.s. inden Ib Hcnriksen havde produktion. Steg produktionen ud over det fået den ide, at han selv både kunne være fastsatte, skulle der betales tillægsafgift. administrerende direktør og salgsleder, Men! - "Kaolin er forpagteren ikke beretti havde haft ansvaret for foretagendet. Povl get til at udvinde hverken til eget brug eller Hermafin, der ikke kunne have forladt til salg, med mindre der herom træffes sær• Hasle Klinker med de bedste følelser over skilt aftale mellem parterne, og der ydes for Ib Henriksen, lovede i en samtale i sit særskilt vederlag til bortforpagteren". hjem i KØbenhavn at ville være rådgiver for Den ejendom, datoselskabet beholdt, os, og han havde intet imod, at dette blev omfattede i alt et areal på 4.196.371 m2 nævnt for Ib Henriksen og dennes bestyrel med påstående bygninger. se. Han gav os ved denne lejlighed råd om, Groth-Andersens skitse indeholdt nok hvilke spørgsmål vi allerede ved den indle så detaljerede regler for, hvorledes aktier dende forhandling burde søge afklaret. nes værdi skulle opgøres. Disse skal ikke Mødet mellem bestyrelsen for Ib Hen refereres, da de aldrig kom i bmg. Kun skal riksens selskab og den bornholmske for nævnes, at good-will skulle ansættes til 1 handlingspartner, nemlig Jens Brandt, Ku mill. kr., og at fonden skulle "drage omsorg re og mig, fandt sted på amtsborgmesterens for, at den af Aktieselskabet af 29. april kontor den 2. maj 1978. I mødet deltog 1889 og/eller direktør Ib Henriksen stille endvidere selskabets revisor J. E. Berthel de kaution eller garanti for AIS Hasle Klin sen. Som udgangspunkt for forhandlinger ker- & Chamottestensfabrik's banklån og ne lå Groth-Andersens før omtalte skitse. lignende bringes til ophør". Skitsen inde Denne måtte dog hurtigt forlades, fordi det holdt bestemmelser om, hvordan uover ikke ville være muligt, hverken for et amts ensstemmelser kunne afgøres ved voldgift. råd eller for erhvervsrådet at indgå i de for For forståelse af sagens videre forløb er det pligtelser, som forslaget ville indebære. nødvendigt at nævne, at diverse sager, rejst Derimod understregede amtsborgmeste af offentlige myndigheder vedrørende de ren og jeg allerede ved forhandlingernes ejendomme, der anvendtes af fabrikken, begyndelse, at vi ville gå positivt ind for at skulle bringes til afslutning på en sådan må• finde en "form, der kunne passe". de, "at der ikke påføres Aktieselskabet af Forhandlingsgrundlaget, Groth-Ander 29. april 1889 tab, ulemper eller indgreb i sens skitse, gik ud på, at der pr. 1. januar dets beføjelser med hensyn til ejendomme". 1980 oprettedes en fond "vedrørende Has Og dette skulle Bornholms amt og Born le Klinker". Til denne fond skulle Ib Hen- holms amtskommune drage omsorg for. 128 »DEN SELVEJENDE« Dette krav blev naturligvis omgående afvist for henvendelsen var og er fortsat, at direk af de bornholmske forhandlere som uanta tør Ib Henriksen ønsker at trække sig tilba geligt. ge". Mødet, som blev refereret både af Kure Det var naturligvis klart at ingen ønske og af Groth-Andersen, viste, at forholde de at købe katten i sækken. Der måtte fore ne havde udviklet sig i en uheldig retning tages en analyse af virksomhedens drift og for selskabet siden julemødet. Groth-An status, og der måtte opstilles en prognose dersen indledte med at oplyse, at omsæt• for et rimeligt tidsrum ud i fremtiden. Jeg ningen i de første 4 måneder af 1978 var foreslog derfor ifølge Groth-Andersens re gået stærkt tilbage, og at store personalere ferat, "At et internt udvalg skulle forestå duktioner var påkrævede. Derfor var en dette arbejde og så gerne, at direktør Her hurtig beslutningsproces (ca. 2-3 måneder) mann og Kure blev medlemmer af udval nødvendig. Den altid "eftersnakkende føl get, og at en regnskabskyndig fra selskabet gesvend" Juhl-Larsen skyndte sig at under (revisor Berthelsen) blev det tredje med strege, "at udviklingen er kommet meget lem. Når rapporten forelå, skulle denne overraskende for selskabets bestyrelse, og vurderes af parterne. at man ikke havde haft omsætningsproble• Amtmanden foreslog endvidere, at Kure mer, da der første gang i august 1977 blev uofficielt skulle deltage i selskabets ledelse rettet henvendelse til amtet. Motiveringen - i og for sig straks - og han ville gerne ud- Det gamle tipvogns-tog fra Hasle Klinker kører nu som SMJ-persontog på den 2 kilometer lange •Stormose-bane« hjemme hos Bornholmerbus-vognmand Jørgen Andersen i Ballerup. Før var det et arbejdstog. Nu er det nærmest et fri tids- og •lege,tøjstog«. (Foto Bornholms Tidende.) 129 NIELS ELKÆR-HANSEN sende en pressemeddelelse om forhandlin get gavemoment. Det er jo helt urigtigt men gerne. har ført til, at direktør Ib Henriksen nok vil Direktør Ib Henriksen var enig i forsla foretrække, at produktionsvirksornhede11 gene - idet han forudsatte hurtig behand sælges ud af NS Hasle Klinker- & Cha ling af problemerne - og pressemeddelelse mottestensfabrik efter værdiansættelser på blev konciperet". Det blev endvidere drøf objektivt grundlag, og at han så sideløben tet, om Groth-Andersen og Ib Henriksen de hermed overgiver en kontant gave til skulle indtræde i en eventuel fondsbesty den fond, der skal dannes". Til slut i sit brev relse. Undersøgelsesudvalget blev nedsat, skrev Groth-Andersen "Som tingene har og Kure begyndte omgående at arbejde i udviklet sig, er det sikkert rigtigt at få en selskabet, herom skrev Groth-Andersen i overenskomst i stand snarest muligt, og vi et brev af 18. maj 1978: "Hrr. Kures delta forestiller os en overtagelse pr. 1. juli gelse i den daglige ledelse fungerer også på 1978 .... ". en måde, som der ikke kan være utilfreds Ib Henriksen havde måske grund til util hed med". Utilfredshed var der imidlertid fredshed med pressens omtale, og han be med dagbladenes gengivelse af den presse rigtigede f.eks. en oplysning i Berlingske meddelelse, som forhandlerne på mødet i Tidende og i Dagbladet om, at virksomhe enighed havde tiltrådt. Den havde følgende den siden begyndelsen af 197 0-erne havde ordlyd: været tabgivende. Tonen i den megen avis "Direktør Ib Henriksen har ønsket, at omtale, som sagen gav anledning til, kan ka den virksomhed, NS Hasle Klinker- & rakteriseres ved overskrift i Dagbladet for Chamottestensfabrik, som hans fader og den 5. maj: "Hasle Klinker har bedt amtet han selv har bygget op, sikres for Bornholm om hjælp" og en underoverskrift i Bornhol og forbliver på danske hænder. Direktør meren for den 13. maj 1978: "Direktør Ib Henriksen har i denne forbindelse overve K. Henriksen, ejer af Hasle Klinker, overla jet - delvis gennem en gavedisposition - at der tabsgivende produktion til selvejende overdrage selve virksomheden til en selv institution. Skal leje bygninger og maskiner ejende institution. af ham, så forretningen atter er sikret - for Direktør Ib Henriksen har derfor opta Henriksen". get kontakt med amtsborgmester Jens K. Den nedsatte tremandsarbejdsgruppe, Brandt og formanden for Bornholms er der skulle kulegrave virksomheden, gik hvervsråd amtmand N. Elkær-Hansen, der straks i gang. sammen med bestyrelsen for Hasle Klin I det første møde i arbejdsgruppen bød ker- & Chamottestensfabrik vil undersøge, Ib Henriksen velkommen og gav tilsagn under hvilke former denne sikring af Born om, at gruppen kunne disponere over alt holms største arbejdsplads til gavn for det materiale og alle de oplysninger, der kunne bornholmske samfund kan ske. fremskaffes i firmaet, ligesom den kunne Bornholms amtsråd og Bornholms er søge oplysninger hos alle firmaets medar hvervsråd har med glæde modtaget denne bejdere. Udvalget vedtog som kommissori henvendelse og vil nu positivt tage del i et um at udarbejde et grundlag, hvorefter der undersøgelsesarbejde". kunne opstilles et realistisk budget, der vis Om pressens behandling af sagen skrev te selskabets fremtidige mulige afkast og Groth-Andersen i det førnævnte brev af dermed den værdi, der kunne forrentes, 18. maj 1978: "Desværre blev presseomta når Hasle Klinker fortsat skulle bevares len noget misvisende, man fik jo nærmest som en økonomisk sund virksomhed, der indtryk af, at det var magtpåliggende for di kunne sikre kunderne gode kvalitetspro rektør Ib Henriksenat slippe af med virk dukter og god service samt skabe gode og somheden, og at der ikke var invc '·reret no- trygge arbejdsforhold for de ansatte. 130 »DEN SELVEJENDE« Luftfoto af Hasle klinker før 2. verdenskrig. Atl.Jcjusgrnppcn bcgynulc SlllC UllUClsfJ ligste dftdge1e af ilufdst llldletidle, P. L. gelser den 5. maj og afleverede sin rapport Srnidth. Disse oplyste, at firmaets politik den 19.maj 1978. I løbet af dettekortetids var altid at købe dansk, når kvalitet og pris rum havde gruppen gennemgået Hasle var i orden. I de seneste år havde man imid Klinkers regnskaber for de forudgående 4 lertid savnet service fra Hasle Klinker, og år og opstillet en resultatanalyse, der viste medarbejderne udskiftedes for hyppigt. varierende over- og underskud, nemlig for Arbejdsgruppen fik på forespørgsel råd om 1974 et overskud på 38.000 kr., for 1975 at få produktudviklingen ført op på niveau et underskud på 194.000 kr., for 1976 atter med konkurrenternes, og det påpegedes li et overskud på 685.000 kr. og endelig et geud, at Hasle Klinker burde genantage underskud for 1977 på 848.000 kr. nogle af de afskedigede dygtige ingeniører Pr. marts 1978 var der i alt i foretagen eller i hvert fald teknikere af samme klasse. dets afdelinger på Bornholm, i København, Der var kommet nye produkter på marke Kalundborg og i Hals ansat 323. det indenfor ildfaste sten, som F.L.S. an Arbejdsgruppen holdt en række møder, vendte til sine cementovne. F.L.S.-repræ• hvor regnskabsmæssige og tekniske for sentanterne tilbød, at firmaets ingeniører hold blev gennemgået med virksomhedens stod til rådighed med hensyn til vejledning nuværende og tidligere ansatte, besøgte fa om, hvilke produkter Hasle Klinker skulle brikkerne på Bornholm og havde møde udvikle. Hasle Klinkers priser havde der ik med repræsentanter for en af de betyde- ke tidligere været grund til at beklage sig 131 NIELS ELKÆR-HANSEN over, men i ning, men vi frygtede. at der kunne blive ta fandt, at de to tal lå for langt fra hinanden, le om en udenlandsk køber - f.eks. Hoga men Groth-Andersen mente, "at der dog nas - som ville nedlægge produktionen og ikke var så voldsomt et gab - der er jo enig føre råstofferne ud af landet. hed om, at ejendomsskylden er et godt ba Frygten for at virksomheden ville blive rometer. "Nyt møde aftaltes til den 30. juni, solgt til en køber, der ikke ville garantere men så lang tid skulle der ikke gå. fortsat drift på Bornholm, førte til et ønske Den 11. juni var jeg sammen med Kure om at genoptage drøftelserne, inden direk til et møde - formentlig arrangeret af er tør Henriksen havde forhandlet færdig til hvervsrådet - med repræsentanter for de anden side. Mødet blev derfor fremrykket bornholmske erhverv på missionshotellet i til den 8. juni. Der var i de forløbne dage fo Rønne. Det var med fælles kaffebord, for retaget sonderinger i amtsrådet og i inden jeg tog en papirserviet med, da jeg blev rigsministeriet om, hvorvidt amtskommu kaldt til telefonen. Det var Groth-Ander nen kunne købe hele virksomheden, selv sen, der havde ringet til mit kontor og bedt om der måtte findes andre til at drive fa om, at jeg ville ringe ham op. I den efterføl brikkerne. Det havde i de tidligere forhand gende samtale kom han med et nyt tilbud linger været antydet, at Ib Henriksen even fra Ib Henriksen, som jeg noterede på den tuelt ville lade et beløb stå som lån, men så• medbragte papirserviet, som jeg straks ef fremt amtsrådet var villig til at købe kon ter gav til Kure, der renskrev. tant, måtte dette formentlig øve indflydelse Efter dette tilbud ville Henriksen sælge på prisen. for 43.220.000 kr" hvoraf 50% skulle er Ib Henriksen spurgte ved mødets begyn lægges kontant. delse ganske arrogant, om amtsrådet havde Beløbet var fremkommet således: Over mulighed for at gå ind i en sådan handel, tagelse af jord og bygninger til anskaffelses hvortil Jens Brandt ifølge referatet svarede: pris udgjorde 28 mill. kr" hvortil kom vær• "under forbehold af amtsrådets og inden dien af andre aktiver i alt 25,8 mill.kr. mi rigsministeriets godkendelse. Ville ikke nus passiver på 6,6 mill. samt en gave fra være kommet, hvis det var helt umuligt." Henriksen, der nu var svundet ind til 4 mill. Denne vending i sagen kom tilsyneladende kr. Denne henvendelse gav naturligvis an overraskende for Ib Henriksen og hans be ledning til et nyt møde den 13. juni på styrelse, og mødet suspenderedes derfor, Groth-Andersens kontor. Kredsen var den medens ejeren og hans bestyrelse overveje samme som ved mødet den 8. juni, dog del de. Da mødet genoptoges, havde Groth tog amtskommunaldirektør Konradsen og Andersen et tilbud på salg af virksomhe så. Groth-Andersen fremlagde et revideret derne på Bornholm og fabrikken på lejet udkast til overenskomst og fremsatte på grund i Kalundborg, driftsmidler, herunder ejernes vegne et tilbud på 41,3 mill. kr. for fragtskibet Camilla Henriksen, og varela arealer, bygninger, driftsmidler og skib ger på i alt 54.300.000 kr. Sælgeren fore samt varelager vurderet til 15 mill. kr. Jens stillede sig salget berigtiget med kontant Brandt afviste og gav som amtsrådets til udbetaling på 39 mill. kr. og en kredit mod bud en kontant pris på 25 mill. kr" svaren pantebrev på 15 mill. kr. Tilbudet var be de til forslaget afgivet den 8. juni, nu redu regnet ud fra ejendomsvurderingen. Amts ceret for kontant betaling. Der fandt heref borgmesteren kom ud fra samme bereg ter en langvarig drøftelse sted, i alt forhand ningsgrundlag til, at 35 mill. kr" hvoraf les der - dog med pauser - fra kl. 10.00 til halvdelen forudsættes erlagt ved lån mod 18 .25. Resultatet af denne forhandling blev pantebrev, var mere realistisk, og han kun en kontantpris på 32 mill. kr. Varelageret ne højst anbefale 39 mill. kr. overfor amts var opgjort til 11,5 mill. kr. efter et nedslag rådet og indenrigsministeriet. Ib Henriksen på 3 mill. kr. Varelageret skulle dog vurde- 133 NIELS ELKÆR-HANSEN res, og det samme gjaldt posterne debitorer "Virksomhedens kontantbeholdning, og kreditorer. Enkelte mindre væsentlige debitorer, veksler og aktier" var anslået til spørgsmål om Henriksens bil, kontormøb 6,5 mill. kr., og kreditorer til samme beløb. ler og sommerhus blev også afklaret. Ny Disse værdier og varelagerbeholdninger forhandling skulle finde sted dagen efter, skulle kontrolleres, og evt. udsving - "som når Kure og Ib Frederiksen havde gennem ikke forventes at overstige 1 mill. kr." - gået udkastet til overenskomst. Endelig skulle efterreguleres. skrev Jens Brandt den 15. juni på amtsrå• Der var oprettet en selvejende institu dets vegne dokumentet under under forbe tion, som skulle drive virksomheden. Den hold af amtsrådets endelige vedtagelse og ne skulle overtage fabrikkernes driftsmid indenrigsministeriets godkendelse. V ed ler, skibet, ejendom på lejet grund i Ka underskrivningen var Jens Brandt ene om lundborg, varelager og bygninger på lejet at repræsentere Bornholm. Det var jo grund for i alt 20 mill. kr., hvorfra går gave amtskommunen, der stod som køber. Do fra Ib Henriksen på 5 mill. kr. Amtsrådets kumentet dateredes den 15.juni 1978 med køb af arealer og bygninger beløb sig heref overtagelse pr. 16. juni. ter til i alt 1 7 mill. kr. Amtsborgmester Jens K. Brandt havde, Allerede efter det første møde med Ib som nævnt, skrevet under på købskontrak Henriksens selskab den 2. maj 1978 havde ten under to forudsætninger, nemlig at jeg haft lejlighed til at orientere indenrigs Bornholms amtsråd vedtog købet, og at in minister Egon Jensen om sagen, og efter denrigsministeriet godkendte denne dispo hånden som forhandlingerne skred frem, sition. Jens Brandt havde naturligvis inden havde vi kontakt med ministeriets embeds underskriften fået tilslutning fra amtsrådets mænd. Efter amtsrådsvedtagelsen sendtes økonomiudvalg. På amtsrådets møde den ansøgning til ministeriet om samtykke til 29. juni 197 8 blev den nødvendige godken køb af jorder med tilhørende bygninger for delse og den til købet krævede tillægsbevil• 17 mill. kr. Indenrigsministeriet godkendte ling opnået. I følge amtsrådets forhandlin i skrivelse af 14. august 1978 såvel dette ger fordelte købesummen på 32 mill. kr. køb, som at amtskommunen udlagde den kontant sig således: samlede købesum på 32 mill. kr. på visse betingelser, herunder at ministeriet til sin tid skulle godkende aftale mellem den selv Grunde og bygninger på ejende institution og amtskommunen om Bornholm...... 21,5 mill. kr. leje og udtagning af råstoffer m.v. Virksomhedens En sag som denne havde naturligvis of driftsmidler ...... 2 fentlighedens interesse, og i den følgende mls Camilla Henriksen .. 1 tid blev den ivrigt kommenteret i presse og ejendom på lejet grund radio. Der skal ikke her gives referat af om i Kalundborg ...... 1 talen. Der var både ros for dristigheden og Varelager (efter kritik. Den sidste gik i den venstre oriente nedslag på 3 mill. kr.) ..... 11,5 rede lejr af pressen på, at det offentlige hav ------de foræret kapitalisten en ublu betaling og eller i alt ...... 3 7 mill. kr. fritaget ham for en uoverskuelig risiko. Fra hvorfra går den i forbin- den modsatte side beskyldte man amtsrå• delse med overenskom- det for noget, der kunne ligne en "Socialise stens forhandling tilsagte ring." Det mere fremherskende synspunkt gave til Bornholm på 5 mill. kr. var dog, at man havde forsøgt at bevare ar bejdspladser på en i forvejen af arbejdsløs eller i alt ...... 32 mill. kr. hed hjemsøgt ø. 134 »DEN SELVEJENDE« Klinkerfabrikken 1950, gammel strygesal. Carl Pedersen fra Helligpeder tager »klump« fra strygemaskine. Den selvejende institution tægtsudkast og udkast til overenskomst Stiftdwm meci ~mtskommnnen. T cie skitseforsl~g, Inden amtsborgmesteren kunne forelægge som højesteretssagfører Groth-Andersen sagen om køb af "Hasle Klinker", som pres havde udarbejdet til andre løsninger af sen kaldte "Haslemodellen", for amtsrådet Henriksens ønske om at slippe for ansvaret måtte spørgsmålet om, hvem der skulle dri for driften, fandt vi et udmærket juridisk ve virksomheden videre afklares. Der blev grundlag for formulering af de fornødne derfor indkaldt til stiftelsesmøde i en selv dokumenter, og vi havde haft tid til at ind ejende institution allerede den 19. juni hente responsum om de formelle juridiske 1978 om aftenen. Dagsorden for mødet var betingelser for stiftelsen af en sådan institu først og fremmest vedtagelse af vedtægter tion, ligesom skattemæssige forhold var og overenskomst med amtskommunen om undersøgt. Endvidere var der allerede på overtagelse af bygninger på lejet grund, ma dette tidspunkt foretaget sonderinger ved skiner og andet inventar samt driftsmidler rørende finansieringen. og om leje af arealer til virksomheden og En selvejende institution kan defineres retten til at udtage råstoffer til produktio som en økonomisk virksomhed, til hvilken nen. der ikke er andre ejere end institutionen Der var kun forløbet 4 dage, efter at Jens selv. Men institutionens stiftere havde ikke Brandt havde underskrevet overenskom selv midler at indskyde i foretagendet. Alt sten om købet, men der havde dog været måtte lånes. Det var aftalt med Bornholms noget længere tid til at forberede både ved- Erhvervsfond, at denne stillede et beløb på 135 NIELS ELKÆR-HANSEN 2 mill. kr. til rådighed som "ansvarlig låne• Den Danske Bank, vi havde derfor fundet kapital". Dette lån skulle forrentes med 6% det bedst, at det nye foretagende, som måt• p.a. Det var som følge heraf også i ved te få nogle ikke løste problemer med Hen tægtsudkastet bestemt, at fonden skulle riksen bl.a. om vurdering af varelager - vælge samtlige bestyrelsesmedlemmer hvilket i øvrigt førte til en beklagelig vold med undtagelse af medarbejderrepræsen• giftssag- fik en anden bankforbindelse. Da tanterne. Handelsbanken endvidere havde en afde Til det stiftende møde havde fonden ling i Rønne, var valget ikke svært. Jeg hav valgt borgmester i Neksø P. Holm-Jensen, de inden mødet haft mulighed for at drøfte civilingeniør Sv. Olsen og mig. Medarbej en eventuel finansieringshjælp med ban derrepræsentanter kunne de ansatte natur kens ledelse. Dette samarbejde skulle insti ligvis først vælge, når den selvejende insti tutionen få megen nytte af, ikke mindst da tution var blevet en realitet. Sv. Olsen var virksomheden skulle sælges. Det aftaltes ikke mødt til det stiftende møde. Han var allerede på det stiftende møde, at Ipsen og leder af NS Superfos Dammann Luxol's jeg snarest skulle forelægge Handelsban afdeling på Bornholm og skulle derfor ha kens direktion i København institutionens ve dette selskabs tilladelse til at indtræde i kapitalbehov. Som nævnt, skulle Den selv vor bestyrelse. Da der tilsyneladende var ejende institution overtage virksomheden betænkeligheder i Superfos direktion, tog for 15 mill. kr., og dette beløb skulle med jeg en samtale med administrerende direk undtagelse af prioritetsgæld på 955.000 kr. tør Palle Madsen, der forsikrede mig om, at erlægges kontant. Hertil kom midler til den selskabet ikke havde indvendinger imod, at daglige drift, som blev anslået - antagelig Sv. Olsen blev medlem af vor bestyrelse, for lavt - til ca. 2-3 mill. kr. blot kunne han ønske - efter den viden, Den følgende tid arbejdede vi videre han havde fået - at "levere" os et medlem, med de finansielle opgaver, allerede i det der var "særligt kvalificeret i salg". Resulta andet hestyrelsesmøde kunne der fremlæg• tet blev, at erhvervslånefonden valgte både ges første udkast til et driftsbudget. Endelig Sv. Olsen og direktør Sven Lommer fra Su vedtoges på første møde at ansætte Kure perfos. Dette havde dog ikke fundet sted in som administrerende direktør og at bede den stiftelsesmødet. Vi havde derfor for Povl Hermann om at varetage ledelsen af mået en af Hasle Klinkers betroede medar salgsafdelingen, indtil man fik ansat en bejdere, kontorchef Erik Holm, til at være salgsdirektør. Denne funktion var, som tid medstifter. Vedtægter og overenskomst ligere nævnt, hidtil varetaget af Henriksen med amtskommunen blev efter enkelte selv. redaktionelle ændringer underskrevet, og Allerede på bestyrelsens andet møde bestyrelsen konstituerede sig med mig som kunne revisor Berthelsen oplyse, at Ib Hen formand. Erik Holm indtrådte som midler riksen ønskede kontroloptælling af lageret tidigt medlem, indtil medarbejderne havde og nyvurdering af de priser, lageret skulle foretaget valg. På et følgende møde blev opgøres til. Holm-Jensen valgt til næstformand. På dette møde blev gennemgået et meget Overenskomsten med amtskommunen foreløbigt udkast til en åbningsstatus, men blev underskrevet af begge parter i aften forhandlinger med mulige långivere stod mødet, idet amtsborgmesteren også deltog. naturligvis endnu tilbage. Den 9. oktober Det gjorde i øvrigt også revisor E. Berthel kunne Kure opstille en foreløbig oversigt sen, amtskommunaldirektøren, erhvervs over finansieringen. chef Kure og Handelsbankens filialdirek Et ældre lån fra livsforsikringsselskabet tør i Rønne Erik Ipsen. Hafnia var nedbragt til 943.782kr.Frakre Ib Henriksens "datoselskab" anvendte ditforeningen Danmark forelå tilbud på 136 »DEN SELVEJENDE« 10-årigtlån til 10%pånominelt 7,8 mill. kr. og fra Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk var afgivet tilbud om kon tantlån på 7 mill. kr. med 15% rente og at afdrage over 10 år. Endvidere havde vi ud sigt til et egnsudviklingslån på 2,6 mill. kr. Handelsbanken ville åbne en kassekredit på 1 mill. kr. med mulighed for et overtræk på yderligere 1 mill. kr., hvortil endelig kom den nævnte "ansvarlige lånekapital". Under forhandlinger med långiverne mødte vi megen forståelse og interesse for eksperimentet, særligt skal jeg i denne for bindelse nævne direktør Erik Haunstrup Clemmensen, Kreditforeningen Danmark, og direktør Erik Mollerup, Finansierings instituttet for Industri og Håndværk. Kon torchef Ib Frederiksen, egnsudviklingsdi rektoratet, havde vi gennem arbejdet i Er hvervsrådet allerede god kontakt med, og som det vil være fremgået af det foranstå• ende, havde han også hjulpet os i de indle dende forhandlinger med Henriksen-sel skabet. Klinkerfabrikken ca. 1947. Pressesal. Gerda Andersen (bagerst) tager klinker fra spenglerpresse og lægger på Frederiksen vedblev at være rådgiver pudsebord. Ruth Johansen (forrest) tager klinker fra for os og deltog, når han kunne afse tid der pudsebord og stabler på palle. til, i bestyrelsesmøderne. Det samme gjor de Povl Hermann, der allerede i undersø gelsesfasen havde hjulpet amtskommunen. udviklingen såvel vedrørende produktion Ib Henriksens revisor Erik Berthelsen, Re som afsætning holdt ikke stik med de for visorinteressentskabet, havde også været ventninger, som vi havde bygget vore skøn os behjælpelig og fortsatte hermed. Han på. hørte derfor til kredsen, der deltog i besty På opfordring af dagbladet "Bornholme relsesmøderne. Da Henriksen imidlertid ren" gav jeg den 27.juli 1978 en redegørel fortsatte med at bruge hans revisionsfirma, se. Det var naturligvis for tidligt at skønne fandt både han og bestyrelsen, at vi burde overmulighederneforvirksornheden,men skifte revisor. Han efterfulgtes derfor som pressen er jo utålmodig. Jeg gennemgik revisor af statsautoriseret revisor 0. Rathje derfor den udvikling, der havde været med fra C. Jespersens revisionsfirma. Berthel vigende salg osv. som beskrevet tidligere, sen havde opstillet de første skøn over åb• og understregede, at en analyse af de mere ningsstatus, den nye revisor kom, da for dybtliggende årsager til den udvikling, der holdene længe efter var mere afklarede, og havde fundet sted i den sidste tid, Henrik lånene effektueret, til omtrent samme re sen havde drevet foretagendet, naturligvis sultat. Bestyrelsen for den selvejende insti var en nødvendig forudsætning for at kun tution skulle derfor have baggrund for en ne tilrettelægge produktions- og salgspoli begrænset optimisme, men de vurderinger, tik for de kommende år. som bl.a. Henriksens revisor havde an Herefter gennemgik jeg, de beslutninger vendt, skulle blive anfægtet af sælger, og en sådan undersøgelse rent teoretisk kunne 137 NIELS ELKÆR-HANSEN føre til, nemlig 1) at lukke virksomheden. sådan politik" skrev jeg "vil klart være i Denne mulighed måtte dog straks af:Vises. strid med vedtagelsen om at oprette en Det var jo netop frygten for at miste ar selvejende institution, der skal sikre be bejdspladser, som var i farezonen på grund skæftigelsen på Bornholm." Og jeg henvis af Henriksens trussel om at lukke, der hav te til, at virksomheden tidligere havde be de ført til købet. Dernæst kunne man over skæftiget det dobbelte antal. veje 2) at foretage en dyberegående ratio Det skortede ikke på presseomtale, hvil nalisering 3) at foretage en produktud ket da også var ganske naturligt, når man ta vikling, måske finde helt nye produktions ger i betragtning, at det var skatteydernes veje, 4) at intensivere markedsføringen og penge, amtsrådet havde disponeret over 5) herunder forbedre serviceydelserne til ved erhvervelse af naturarealer m.v. Men kunderne. selve fremstillingsvirksomhedens midler Det var mine tanker lige efter overtagel var tilvejebragt på en ganske anden måde, sen, men jeg var naturligvis klar over, at det og som det senere vil ses, var hverken stat ville tage tid. Jeg søgte endvidere at imøde eller kommune villige til at yde støtte ud gå forslag, der fra anden side havde været over det, som kunne hentes gennem eksi fremført om, at man kunne afskedige en del sterende lovgivning om f.eks. egnsudvikling af de ansatte og forsøge at føre virksomhe og eksportkredit. Efterhånden blev pres den videre på et lavere niveau samtidig sen - i hvert fald - den bornholmsk mere med, at man skabte balance i regnskabet forstående. Der var dog en undtagelse: ved at sælge ud af eksisterende lagre. "En Bornholms Radio. I udsendelser i august Hasle klinkerfabrik ca. 1970 med tunnelovn III, opført i 1965. Henning Rasmussent. v. og Benny Petersen t.h. reparerer tunnelovnsvogn. I baggrunden sætter Kim Møller klinker på tunnelovnsvogn. (Foto Algot, Rønne.) 138 »DEN SELVEJENDE« Kongefamiliens besøg på Hasle Klinker. (Foto B. Ilsted Bech.) måned bragtes indslag, der dels var kritiske sesrække af, at amtskommunen havde overfor den foretagne disposition, og dels overtaget virksomheden, og at den juridi gav gode - "bedrevidende" - råd. En be ske form som selvejende institution var rigtigelse ville radioens ledelse kun delvis valgt for at opnå skattefordele, hvilket var bringe. Når det f.eks. i en af udsendelserne urigtigt. Denne udtalelse blev da også de var angivet, at omsætningen kun ville nå op menteret. på 38 mill. kr. i 1978 og jeg med de på ud Dagligdagen skulle nu begynde for virk sendelsestidspunktet kendte tal kunne vise, somheden. Målet var at fastholde beskæfti• at resultatet lå bedre end budgetteret, og at gelsen i en sund virksomhed, der kunne vi derfor efter bestyrelsens skøn ville nå en producere varer af god kvalitet. Vi var be omsætning, der lå derover, svarede radio vidste om, at Hasle Klinkers "sygdom" ens ledelse, at "Udsendelsens producer skyldtes manglende produktudvikling, dår• fastholder sin opfattelse om, at den aktuelle ligt vedligeholdt produktionsapparat, tabt årsomsætning skønnes at være "i størrel markedsandel på grund af, at Henriksen i sesordenen 38 mill. kroner". sin enevældige, fejlagtige salgs politik havde Man kan måske undre sig over, at radio søgt at imødegå kritik af manglende service en mente, at en udenforstående producers og produktforringelser med prisforhøjelser skøn havde mere interesse for offentlighe på et tidspunkt, hvor virksomheden blev den end den ansvarlige ledelses skøn. V ær• sejlet agterud af dygtige konkurrenter. Vo re var dog antydninger i denne udsende!- re bestræbelser måtte derfor rette sig mod 139 NIELS ELKÆR-HANSEN at finde dygtige teknikere til erstatning for skib kan overtages af den selvejende insti dem, Henriksen havde afskediget. Det var tution for 1 mill. kr. ikke nogen let opgave. De bedste af de af Varelageret skal man betale 12,5 mill. skedigede havde fundet anden beskæftigel• kr. for, således at den købesum, den selv se og var derfor ikke tilbøjelige til at vende ejende institution skal betale til Bornholms tilbage til en "usikker fremtid". Til salgsar amtskommune, bliver 20 mill. kr. bejdet skulle en helt nye leder ansættes. Be Derfra skal imidlertid trækkes et beløb styrelsen annoncerede derfor straks efter på 5 mill. kr. Det svarer til det nedslag, den en salgsdirektør. I interregnumet fungerede hidtidige ejer, Ib Henriksen, har givet i den som omtalt Povl Hermann. Vigtigst var det, samlede pris for jord og ejendom." (Born at få fornyet produktionsapparatet. Som holmeren, den 17.juni 1978). tidligere omtalt, hidrørte en meget betyde Giveren så virkelig glad ud på de bille lig del af Henriksens formueforøgelse fra, der, de bornholmske aviser bragte fra over at han havde udvandet sin virksomhed ved dragelsen. Bornholmeren havde følgende at undlade vedligeholdelser og fornyelser billedtekst : "Her står erhvervschef Aage og i stedet udtaget penge af regnskabet til Kure på talerstolen og orienterer medar personlig indtægt - løn og udbytte. V an bejderne. Den afgående dir. Ib Henriksen skeligheden for ledelsen var at forfølge dis klapper i hænderne. Man forstår ham. Han se mål uden tilstrækkelige midler. Likvidi har lige modtaget en check på 32 mill. kr." tetsoversigter måtte derfor blive et af de (Bornholmerenden 16.juni 1978). vigtigste styringsinstrumenter. Vi måtte le Ved overdragelsen understregede Aage ve fra hånden og i munden. I en sådan situa Kure, der selv tidligere havde været drifts tion er det ikke muligt at lægge op til forny leder på virksomheden, ifølge Bornholme elser. ren for den 1 7. juni 19 7 8, meget kraftigt, at "vort væsentligste aktiv er den gode medar bejderstab". Den daglige drift Det var først og fremmest hensynet til de Juni 1978 til august 1980 ansatte, der havde fået Bornholms amtsråd Fredag den 16.juni 1978 tog Ih Henriksen til at indlade sig p~ den 11traditionelle han afsked med medarbejderne på hans tidlige del. Som tidligere anført havde Ib Henrik re fabrikker på Bornholm. Amtskommu sen truet både med at sælge virksomheden nen havde erhvervet virksomheden og de til anden side - hvilket dog næppe havde tilhørende arealer med råstoffer til produk været muligt, men det kunne ingen vide tionen, men amtskommunen hverken ville dengang - og med omgående at afskedige eller måtte drive virksomheden. Dette skul 80 af de ca. 320 ansatte. le overlades til en selvejende institution, Grundlaget for at drive en virksomhed men denne blev som nævnt først stiftet den som Hasle Klinker- og Chamottestensfa 19. juni. Der var således i 4 dage ingen an brik på Bornholm var forekomsten af de svarlig ledelse af foretagendet. Aage Kure nødvendige råstoffer og den arbejderstab, var efter aftale mellem forhandlingspart der var knyttet til virksomhederne. Som på nerne indtrådt i selskabets ledelse allerede Holmegårds glasværk fandtes der også her før salget, og det blev ham, der ved over medarbejdere, der var vokset op med virk dragelsen på et medarbejdermøde rede somheden, idet deres fædre tidligere havde gjorde for de førte forhandlinger og for det arbejdet der. I den før nævnte artikel i resultat, der var kommet ud af dem. Kure Bornholmeren gengives også en samtale oplyste, at bygningerne havde man fået med "de to specialarbejder-tillidsmænd på "overdraget for 4,5 mill. kr. Driftsmaskiner virksomheden, Henning Rasmussen og skal koste 2 mill., medens virksomhedens Hans Holm, "der efter mødet" overfor 140 »DEN SELVEJENDE« Rornholm~n':n fr~mhæv~rl~, <1t hov~rlp<1r ten af specialarbejderne har arbejdet på virksomheden i over 25 år. En del har været ansat i op mod 40 år. Selv har de været ansat i henholdsvis 30 og 33 år. "Derfor er det en fantastisk lettelse for os at få at vide, at forhandlingerne mellem le delsen og amtet nu er gået i orden," sagde de to samstemmende. "Nu tror vi virkelig på, der er muligheder for at få virksomhe den til at køre godt igen." Der var da heller ingen tvivl om, at med arbejderne gjorde deres for at eksperimen 16. juni 1978. Erhvervschef Age Kure har orienteret tet skulle lykkes. medarbejderne. Den afgående dir. Ib Henriksen klap Den anden forudsætning for produktio per i hænderne. Man forstår ham. llan har lige modta nen var, som nævnt, forekomsten af ler og get en check på 32 mil/. kr. (Foto Bornholmeren.) først og fremmest af kaolin af god kvalitet. Det var disse kaolinforekomster, som man frygtede, at Ib Henriksen ville sælge. egentlige produktionssteder, nemlig Tor Kaolin af denne kvalitet, der tidligere hav neværket, Klinkerfabrikken i Hasle og Ra de været anvendt til porcelænsfremstilling, bækkeværket i Rønne. men som nu på grund af sit indhold af titan Torneværket er egentlig kun et kaolin ikke til dette brug kunne konkurrere med slemmeri, der beskæftiger meget få. forekomster i Tjekkoslovakiet, Frankrig og Klinkerfabrikken er vel nok den nyeste England, brugtes i den keramiske industri. afdeling, men selv denne virkede, som om Udover forekomsten på Bornholm fandtes en modernisering var tiltrængt. der i Skandinavien kun forekomster af min Rabækkeværket, der rummede rørfa dre omfang i Sydsverige ved lfo. Kaolinen brik, ildfast afdeling samt produktion af havde dog også andre anvendelsesmulighe brugskeramik og staldgods, fremtrådte der. Jeg husker således, at den senere in som en mærkelig blanding af nyt og gam denrigsminister Knud Enggaard, der er ci melt. Personalekantinen var således ny, vilingeniør, i en samtale med mig undrede men flere af de ældre bygninger så ud, som sig over, at vi anvendte dette værdifulde om de havde været anvendt som dekoratio råstof til fremstilling af keramiske produk ner til en af Chaplins ældste stumfilm. Ma ter. Efter hans opfattelse ville det være me skinerne var det vanskeligt for en lægmand re indbringende at sælge det f.eks. til papir at vurdere, og dog forekom det mig som fabrikationen. Povl Hermann og Aage Ku om, nogle af de sælsomme apparater i rør re har senere gjort mig opmærksom på, at fabrikken var designet i Storm-P's tegne salg til Papirfabrikkerne da også tidligere stue. Ovnene var på den tid alle funktions havde fundet sted. duelige. Arbejdsgangen var tilsyneladende Som anført ovenfor, kom undersøgel ret traditionsbunden, og det er næppe for sesudvalget til det resultat, at fabrikkerne i kert, når SiD's miljøkonsulent skrev: Rønne og Hasle havde maskiner i brugbar " - Problemer som støj, støv, hårdt ma stand, men at bygningerne manglede vedli nuelt arbejde, dårlige arbejdsstillinger, dår• geholdelse. Ved selvsyn efter erhvervelsen lig belysning og vibrationer var alle forhold, måtte det indrømmes, at værkerne var me som hver for sig eller sammen optrådte i get forsømte. Virksomheden bestod af tre større eller mindre mængder på de fleste 141 NIELS ELKÆR-HANSEN :irhejrl'>pl fnklf' k1mckr h(lvcfo (lnk~t ov~r, (lf virksom heden var gået i stå, og over at der ikke blev ydet tidligere tiders gode service. Det for søgte vi at råde bod på ved at ansætte dygti ge medarbejdere både til udviklingsarbej det og til salgsfunktionen. Som eksempel kan nævnes, at det lykkedes at genansætte en ingeniør - Victor Andreassen - der ef ter at have forladt Hasle Klinker havde fået arbejde ved F.L.Smidth's afdeling for frem stilling af cementovne. Han medbragte nu erfaringer fra sit seneste ansættelsessted og videreudviklede ildfaste produkter. Den selvejende institution var ikke i stand til at Aage Kures orientering af medarbejderne om klinker fabrikkens fremtid 16. juni 1978. I forreste række sid anskaffe avanceret udstyr, men det var der Henning Rasmussen (tillidsmand). Den næste er overraskende at se, hvad denne medarbej formand Sv. Erik Nielsen. Tredje og sidste i forreste der kunne udvikle ved hjælp f.eks. af en række er Gunnar Sanne. (Foto Bornholmeren.) gammel gasbageovn. Allerede den 2. juli 1978 opslog institu tionen som ovenfor anført i en annonce de på bestyrelsesmødet den 22. august stillingen som salgsdirektør. Der meldte sig 197 8 blev fremlagt en resultatopgørelse for 35 velkvalificerede ansøgere, og blandt dis de første halvanden måned, der gav besty se valgte bestyrelsen en teknikumuddannet relsen anledning til en vis optimisme. I ste iuge11i01 med e1fa1i11g f1d dll~ættd~e dllUH! det fu1 el fu1 veulet u11Je1~ku salgsprisen, fordi udgifter til kloakering ved søgt, men forgæves. Sagen måtte for bolig Rabækkeværket i medfør af en landvæ• retten i København, der først afsagde dom, senskommissions kendelse af 10. juni 197 5 der gav Henriksen medhold, den 26. no ikke var blevet oplyst forud for handelen. vember 1980. Den senere ejer ankede sa Striden måtte til sidst afgøres af en vold gen. giftsret, hvilket var forudset i aftalen med Ib Henriksens aversion mod "den selv amtsrådet. Institutionen udpegede som sin ejende", der nu regerede på hans tidligere voldgiftsmand kontorchef i egnsudvik domæne, gav sig under tiden ganske komi lingsdirektoratet Ib Frederiksen, Henrik ske udslag. Her skal anføres et eksempel. sen udpegede en revisor Palle Rasmussen. Da voldgiftssagen var rejst, undersøgte Henriksen stævnede, da sagen kom så kammeradvokaten og jeg ved forhandling langt, amtsrådet som køber, men dette hen med Groth-Andersen, om der skulle være viste til institutionen. Retten fastslog dog, at mulighed for at løse sagen ved et forlig. Ved amtsrådet var rette indstævnede. Sø- og et møde herom på Groth-Andersens kon Handelsrettens præsident skulle udpege tor den 23. juni 1980 udtalte denne - i føl opmand, og præsidenten, Tage Schelle ud ge referatet - som afslutning på forhand pegede sig selv. Sagen trak ud, og afgørel lingerne : "at det som led i et forlig var øn sen kom først til at foreligge ved voldgifts skeligt at indføje, at den selvejende institu kendelse af 16. februar 1982. Den gik ud tion skulle fraflytte kontorerne på Oslo på, at amtsrådet skulle betale 1.676.668, Plads. Dette skyldtes ikke, at sælger havde kr. og ikke som af Henriksen påstået anden lejer til lokalerne. Det drejede sig 7.335.593,67 kr. Amtsrådet anvendte heller ikke om huslejens størrelse, men kammeradvokaten, højesteretssagfører skyldtes udelukkende et ønske fra Ib Hen Poul Schmith. rikscn om at blive "fysisk adskilt" fra den Denne usædvanlige sag lagde imidlertid selvejende institution". hindring for oprettelse af en ordinær åb• Af andre genvordigheder, som bestyrel ningsstatus, og virksomheden aflagde der sen måtte kæmpe med i starten, skal for for i sin levetid kun "foreløbige" regnska fuldstændigheds skyld nævnes, at skibet ber. CamillaHenriksenden 11. oktober 1978 Også på anden måde lagde Henriksen påsejlede Lillebæltsbroen. Så vidt jeg hindringer for virksomheden, (måske erindrer, betalte forsikringsselskabet repa skyldtes det, at han havde fortrudt hande rationen, men driftstab måtte "den selv len - i hvert fald faldt det efterhånden van ejende" selv bære. skeligt at se, det i begyndelsen af ham og Institutionen arbejdede ihærdigt videre hans sagfører så ofte fremhævede gavemo på at genopbygge, hvad der måtte være tabt tiv). Som nævnt, havde institutionen til hu i Henriksens sidste regeringstid. Der af se i en af Henriksen ejet bygning på Oslo holdtes konferencer vedrørende salg af Plads i København. Det gik som en selvføl virksomhedens produkter, og øget efter ge ind i overvejelserne, at Den selvejende spørgsel især fra de nordiske lande kunne institution kunne gå ind i det hidtidige leje spores. Selvom årets to sidste måneder ikke mål med Henriksen om disse lokaler. Hasle kunne stå mål med juli og august, gav, som Klinker havde naturligvis en lejekontrakt det hedder i bestyrelsens beretning, "sti med Ib Henriksen om dette lejemål. Det gende ordretilgang og efterspørgsel af virk kan være, at han har beregnet en favorabel somhedens produkter grundlag for at for leje til sit eget selskab, men da det overgik vente fuld udnyttelse af produktionsappa til "den selvejende", forhøjede han huslejen ratet i 1979, som vil kunne sikre et driftsre klækkeligt. Vi antog kammeradvokaten til sultat, der både er tilstrækkeligt til at dæk• at bistå os, og kompromisforslag blev for- ke omkostninger, renter og afdrag, og som 144 »DEN SELVEJENDE« åbner mulighed for en fortsat investering i tiget 345 arbejdere og funktionærer, hvil en bedre arbejdsplads". ket svarede til en forøgelse på 20. Der var i det forløbne halvår foretaget Usikkerhed prægede også arbejdet i visse investeringer. En slukket ovn (TII) på 1979. Henriksens krav om voldgift til be Klinkerfabrikken var genåbnet, udvidelse stemmelse af lagerets værdi og huslejefor af spaltklinkerproduktionen og af brugske højelsen fandt som nævnt, først sin afgørel ramikproduktionen havde ligeledes krævet se på et langt senere tidspunkt. Der blev i mindre investeringer. Derimod havde insti bestyrelsen - så vidt jeg husker af Holm tutionen ikke været i stand til at betale sin Jensen - på ny rejst spørgsmål om det for gæld til amtskommunen, idet dette forud svarlige i Kures dobbeltstiliing som admini satte, at den nødvendige finansiering var til strerende direktør og som erhvervschef. vejebragt, hvilket naturligvis først kunne Kure var selv opmærksom på proble ske, når endeligt skøde var underskrevet og met, men vi fandt, at i den uafklarede situa tinglyst. Periodens resultat blev opgjort til tion med en voldgiftssag af betydelig stør 568.000 kr. efter betalte renter og afskriv relse truende ville det næppe være muligt ninger. Omsætningen havde udgjort at finde en afløser. 25.554.000 kr. og der havde været beskæf- Der kunne konstateres et mersalg i Dan- Rabækkeværkets ansatte orienteres om dir. Henriksens salg ajj'abrikken 16. juni 1978. Stående fra højre: Arbejdsleder Poul Munck, dir. Jørgen Damgaard, tekn. assistent Ole Kofoed, arbejdsleder Mogens Pedersen (med mørke briller), kontorchef Erik Holm, arbejdsleder Albert Haagensen, arbejdsleder Nielsen, glasserer Knud Ipsen, brænder Arne Green. Siddende om bordet fra højre: Afdelingsleder Holger Sørensen, maskinmester Jensen, arbejdsleder Olaf Thor sen, afdelingsleder Leif Karlsen (med briller), garnerer Frede Folkman, arbejdsleder Peter Søllingvraa, slampresser Kaj Dellgren. (Foto Bornholms Tidende.) 145 NIELS ELKÆR-HANSEN mark, og det finske marked viste pæn frem instituttet for Industri og Håndværk. Det gang. Men omkostningerne steg, bl.a. fordi var klart for bestyrelsen, at virksomheden de efterspurgte ildfaste varer krævede netop på grund af ekspansionen havde en bauxitchamotte, og prisen på bauxit var sti anstrengt økonomi, og dette blev også klart gende, også energipriser viste stigning. for medarbejderne, som fik regnskabet fo Dækningsgraden blev derfor kun på 45,8% relagt. De nye medarbejdere, som blev an mod budgetteret 47,1 %. Salget i kalen taget da den hidtidige lukkede ovn (Tii) på deråret 1979 udgjorde 65.654.000 kr., og Klinkerfabrikken på ny blev taget i brug, der var beskæftiget ca. 420 arbejdere og gav visse vanskeligheder, indtil de blev op funktionærer, hvilket var ca. 80 flere end lærte. ved udgangen af 1978 og ca. 100 flere end Den 26. september 1979 holdtes et ek ved overtagelsen den 16.juni 1978. Resul straordinært bestyrelsesmøde på Klinker tatet var et overskud på 249.000 kr. Den fabrikken, fordi en gruppe arbejdere for øgede aktivitet stillede naturligvis krav om langte lønforhøjelse og truede med ar øgede investeringer. I 1979 gennemførtes bejdsnedlæggelse. Deres krav var såmænd samlede investeringer for 5.268.000 kr., ikke urimelige, men "den selvejende" hav som blev finansieret ved egnsudviklingslån de ikke midler til at imødekomme det øn på 3.380.000 kr. samt bevilgede og udbe skede, og vi frygtede også konsekvenserne, talte egnsudviklingstilskud på 1.030.000 hvis det rygtedes til Rabækkeværket, at der kr., resten blev klaret ved selvfinansiering. var givet lønforhøjelse på Klinkerfabrik Der blev endvidere opnået 130.000 kr. i til ken. Det lykkedes imidlertid at få arbejder skud til produktudvikling efter den herom ne til at forstå situationen, der kunne med gældende lov. føre, at virksomheden måtte lukke, og efter nen gennemforte prmh1ktrnivilding v;:ir t:'n betænkningstid genoptog de arbejdet. medvirkende til det øgede salg. Den sted Vi var ved årets udgang klar over, at den fundne udvikling i salget medførte imidler fortsatte udvikling stillede krav om øget tid stigende likviditetsbehov til debitortil omsætning og øget kredit. I beretningen til godehavender og større lager. Den øgede regnskabet for 1979 anfører bestyrelsen produktion gav naturligvis nedslidning, derfor, at den nævnte stigning i produktion som medførte betydelige reparationsom og salg har været nødvendiggjort for at op kostninger. Det er tidligere nævnt, at Han nå tilstrækkeligt dækningsbidrag. "Derfor delsbanken havde bevilget en kassekredit lægger Den selvejende institution op til et på maksimum 1 mill. kr. med overtræksfa• årssalg, som volumenmæssigt på måneds• ciliteter på yderligere 1 mill. kr. Hertil kom basis er ca. 5-10 % større end salget i de sid bankeksportkreditter med eksportkredit ste 3månederaf1979.Ibudgettetfor 1980 garanti samt udenlandske banklån. I alt vis regnes således med en omsætning på 88 te årets balance banklån på 3.444.000 kr. I mill. kr. og med et væsentligt forbedret denne finansiering var Handelsbanken en driftsresultat". Det var naturligvis også god vejleder for "den selvejende". Gælden nødvendigt at skaffe øget finansiering, og til amtskommunen var ved hjælp af de op bestyrelsen tænkte herved både på, at få nåede prioritetslån indfriet med undtagelse kassekreditten i Handelsbanken forhøjet af 1 mill. kr., der svarede til et registreret og at søge lån i Finansieringsinstituttet for ejerpantebrev på 1 mill. kr. i skibet, som Industri og Håndværk på i alt 2,8 mill. kr. den tidligere ejer - Henriksen - endnu ik ke havde kunnet finde frem til os. Priori *** tetsgælden udgjorde 14,8 mill. kr. til forsik Efter årsskiftet begyndte vanskelighe ringsselskabet Hafnia-Hånd i Hånd, Kre derne. Balancen pr. 31. december 1979 ud ditforeningen Danmark og Finar5ierings- gjorde 43,5 mill. kr. Anlægsaktiver var 146 »DEN SELVEJENDE« fortsat 13,5 mill. kr., men varelageret var veci hucieetterine;en h 148 »DEN SELVEJENDE« H.E. Johansen om "den selvejendes" frem hed. På mødet drøftedes naturligvis mange tid, hvorom der ikke er gjort noget notat. andre relevante spørgsmål. En gennem Men den 28. maj 1980 har jeg noteret, at gang af materiale på kontoret i København direktør Johansen meddelte, "at F.L. måtte også foretages, og det aftaltes, at vi Smidth ikke var interesseret i at gå i samar skulle sende prøve på kaolinpressekage til bejde med eller overtage Hasle Klinker, Ålborg. Der skulle have været svaret fra derimod ville koncernens datterselskab: Stevens Larsen inden bestyrelsesmødet Ålborg Portland-Cement og Fakse Kalk den 20. juni, men dagen før ringede han til værk være interesseret. Udgangspunktet Kure og bad om udsættelse til den 3. juli. måtte være, at der ikke var nogen egenkapi Der var endnu nogle spørgsmål, som tal tilbage. De to selskaber var villige til at trængte til nærmere overvejelse, først og dække kreditorerne og til, så længe det var fremmest voldgiftssagen og spørgsmålet rentabelt, at opretholde virksomheden på om kloaktilslutningen ved Rabækkevær• Bornholm. Men noget løfte om garanti for ket. beskæftigelsen skulle man ikke vente". *** Jeg tog herefter mandag den 2. juni 1980 Fredag aften den 20. juni blev jeg ringet kontakt med direktør Ole Stevens Larsen, op af direktør Johansen, Handelsbanken, Ålborg Portland-Cementfabrik. Han be der foreholdt mig den prekære situation, kræftede, at hans virksomhed var interes Hasle Klinker befandt sig i, og bad mig seret i at få en forhandling om overtagelse overveje, om det rigtigste ikke ville være at af Hasle Klinker, men han havde ikke til begære betalingsstandsning, idet vi ellers strækkeligt kendskab til virksomheden. Jeg kunne pådrage os ansvar for at stille kredi forsynede ham derfor med det materiale, torerne ulige . han havde ønsket, og v1 aftalte, at han og .Etter at have mdhentet samtykke fra be hans kolleger fra Ålborg Portland-Cement styrelsesmedlemmerne Svend Olsen og skulle besøge virksomheden. Den 12. juni Sven Lommer ringede jeg samme aften til ankom Stevens Larsen, direktør Skovgård højesteretssagfører Michael Reumert, der og tre medarbejdere med privat fly til Born påtog sig at overtage vor sag også i forbin holm. delse med et kommende salg til Ålborg Der blev forhandlet med Kure, den øvri Portland. Samtidig orienterede jeg amts ge direktion og mig. Vi understregede be borgmester Jens Brandt, der imidlertid var tydningen af at opretholde beskæftigelsen. meget betænkelig ved en betalingsstands Stevens Larsen redegjorde for Ålborg ning. Portlands motiver. Det var den ildfaste af Han ønskede nogle dage til at undersøge deling, der havde interesse, ikke mindst ef mulighederne for at få tilført yderligere ka ter den udvikling, som Victor Andreassen pital fra de bornholmske pengeinstitutter, havde stået for. Ålborg Portland havde selv ligesom han ville forelægge sagen for amts en ildfast afdeling, fabrikken Dania, der rådets økonomiudvalg. Alt dette orientere havde en omsætning svarende til Hasles, de jeg dagen efter Johansen om. Han for men Stevens Larsen lagde ikke skjul på, at stod Brandts synspunkt, og såfremt amtsrå• han ønskede en omsætning, der var 5-6 det ville garantere for yderligere lån, var gange større. Han fremhævede, at han af banken villig. Han havde heller intet at ind det tilsendte materiale havde bemærket, at vende imod, at f.eks. sparekassen indskød vor produktion var særdeles løntung - løn 10 mill. kr., såfremt et sådant lån blev givet omkostningerne udgjorde over 50 %. Det på samme vilkår som Handelsbankens en gav indtryk af, at Hasle Klinker var en gagement. håndværksvirksomhed. Det han sigtede ef *** ter var at gøre den til en industrivirksom- Den 4. juli 1980 genoptoges forhandlin- 149 NIELS ELKÆR-HANSEN gt>rne merl Alhorg Porthmrl Df'nnf' g:rng f'Ts jilfirliskf' k1mnf'n og ikke mindst etiske foregik de i Ålborg. Fra Hasle Klinker del holdninger. Det var meget lærerigt. tog Kure, økonomidirektør Max Andersen Et afgørende punkt for Ålborg Portland og jeg. Fra Ålborg Portland deltog adm. di var at opnå en overenskomst med Born rektør Stevens Larsen, direktør Skovgård holms amtsråd om retten til at udtage kao og direktør Dam Madsen. Udgangspunktet lin af de ejendomme som amtskommunen var, at Stevens Larsen troede, at Hasle havde købt af Ib Henriksen. Herom førtes Klinker kunne bringes til at blive en god lange og drøje forhandlinger, idet amtsrå• forretning ved rationalisering og investe det ikke ønskede kaolinen eksporteret i ring i nyt produktionsapparat. Han nævnte, uforarbejdet stand. Resultatet blev et kom at hans virksomhed var indstillet på at in promis, der her skal gengives i den formule vestere 20-30 mill. kr. i Hasle Klinker, men ring, som indenrigsministeriet anvendte i naturligvis ikke ønskede at løbe nogen unø sin godkendelsesskrivelse af 1. august dig risiko. Voldgiftssagen og kloakspørgs 1980: målet og andre udestående spørgsmål måt• "Indenrigsministeriet har modtaget et te først afklares, ligesom han ønskede en eksemplar af den nævnte overenskomst, udførlig balance udarbejdet til brug ved som stort set indeholder bestemmelser sva overdragelsen. Man var klar over, at vold rende til bestemmelserne i aftalen med den giftssagen kunne trække ud til årsskiftet, selvejende institution. men Ålborg Portland havde næppe inter Der er indført en pristalsregulering af esse i at overtage Hasle Klinker, såfremt den i øvrigt uændrede råstofafgift, og end dette ikke kunne ske indenfor en måned. videre en bestemmelse om, at kaolin kan Stevens Larsen ville nu lade en "specialist" føres til brænding uden for Bornholm, så• u11uersøge, om der var nogen løsning på fremt den brændte kaolin Lilbageføres til dette problem, idet en betalingsstandsning yderligere forarbejdning på Bornholm. De ikke var fristende. opgravede råstoffer skal som udgangs En "specialist" måtte vel i denne sag bli punkt forarbejdes på Bornholm, inden vi ve en advokat. deresalg finder sted, dog således at selska Vi fik Reumert & Partnere til at overtage bet er berettiget til at udføre op til 5.000 sagen for Den selvejende institution. Ål tons pr. år, dog maksimalt 50.000 tons ren borg Portland anvendte advokatfirmaet set kaolin, så længe en forarbejdning af rå• Bech-Bruun. Hermed blev i alt 4 advokat varer opretholdes på Bornholm. Denne firmaer involveret, nemlig kammeradvoka mængde er selskabet ikke forpligtet til at ten som sagfører for amtsrådet i voldgifts tilbageføre til videre forarbejdning på sagen, hans firma som sagfører for "den Bornholm. Det fremgår endvidere af over selvejende" i huslejesagen, Reumert & enskomsten, at selskabets eneret til grav Partnere ved landsretssagfører Victor ning bortfalder for fremtiden, hvis det et år Hansen og advokat Steen Lassen, som sag ikke opgraver og forarbejder råvarer, der fører for "den selvejende" under salget, ad svarer til mindst 20.000 tons forarbejdede vokatfirmaet Bech-Bruun for Ålborg Port varer. I så tilfælde er amtsrådet berettiget til land og endelig højesteretssagfører Groth at give andre graveret. Endelig er det be Andersen som Ib Henriksens advokat i stemt, at selskabet med amtsrådets samtyk voldgiftssagen og huslejesagen. Til brug ke kan overdrage sin graveret helt eller del ved opstilling af overtagelsesbalancen an vis". vendtes både "den selvejendes" revisor og Overtagelsen skete pr. 1. august 1980. Ålborg Portlands regnskabskyndige. Ålborg Portland overtog alle Hasle Klin Der blev altså rig mulighed for på nært kers aktiver og passiver, herunder også de hold at studere fire førende advokatfirma- forpligtelser, som for amtsrådet kunne føl- 150 »DEN SELVEJENDE« Elkær-Hansen orienterer om salget af Hasle Klinker til Alborg Portland august 1980. (Foto Bornholms Tidende.) ge af VulJgiflssageu. EuJelig uelalle Åluorg uu1g Pu1 LlauJ. Sum del fremgår af den Portland advokatsalær og andre udgifter i pressemeddelelse, der er udsendt i dag, er forbindelse med handelen. disse forhandlinger afsluttet med et positivt Kun Den bornholmske erhvervsfonds resultat, - efter min mening det eneste mu ansvarlige indskud på 2 mill. kr. ville Ål lige resultat på baggrund af den udvikling, borg Portland ikke godtgøre, idet det be jeg har redegjort for. tragtedes som en slags egenkapital. Er Jeg har tidligere udtalt, at forudsætnin• hvervsfondens bestyrelse havde dog allere gerne for, at Hasle Klinker kunne blive en de på et møde forud for handelen vedtaget god virksomhed, nemlig: et godt produkt, at erkende, at dette beløb var tabt. forekomst af værdifulde råstoffer og en dygtig medarbejderstab, er til stede. Det *** mener jeg stadig, men den selvejende insti I en redegørelse af 5. august 1980 afslut tution har manglet økonomiske forudsæt• ter jeg en gennemgang af Den selvejende ninger for at drive virksomheden". institutions korte historie således: Der var tabt 2 mill. kr" som erhvervsfon "AIS Ålborg Portland-Cement-Fabrik den havde indskudt og ikke mere. Til gen og F.L.S.-gruppen har både som leveran gæld havde virksomheden givet fuldtids dør af råvarer og som aftager haft en nær beskæftigelse til 400 medarbejdere i to år. tilknytning til Hasle Klinker. Det var derfor Og det var lykkedes at bevare virksom naturligt at indlede forhandlinger med Ål- heden på danske hænder. 151 NIELS ELKÆR-HANSEN Efterskrift ninger og jord for knapt 3, 7 5 mill. kr. Hertil Der er nu gået 12 år efter "den selvejendes" kommer, at amtskommunen har solgt rå• ophør. "Ålborg Portland" har holdt sit løfte stoffer til Hasle klinker for i alt 5.442.069 om at videreudvikle og rationalisere driften kr. Tilbage har amtskommunen i dag af Hasle Klinker. Der er sket en reduktion 3.585.926 m2 med tilhørende bygninger, af produktsortimentet, idet rørfabrikatio der anvendes til rekreative formål. nen og hvad dertil hørte er ophørt. Ib Henriksen, der døde i 1982, havde i sit Virksomheden blev den 18. april 1989 testamente bestemt, at hans formue skulle med virkning fra den 1. januar 1989 over overgå til en fond med det hovedformål at draget til den hidtidige leder, direktør Kaj yde "støtte til videnskabelig forskning og til Mogensen, der viderefører virksomheden unges uddannelse indenfor handel, hånd• både på Rabækkeværket og på Hasle Klin værk og industri". Fondens fundats opnåe• kerfabrik i Hasle om end med lavere be de kongelig konfirmation den 23. juni skæftigelse. Antal beskæftigede, der natur 198 3. Fra udgangen af 19 8 3 til udgangen af ligvis kan variere, udgør normalt ca. 120. 1991 har fonden ifølge dens egen beretning Virksomheden må altså anses for reddet bevilget legater for i alt 42.176.654 kroner. for Bornholm. Selvom bornholmske formål ikke blev Bornholms amtskommune erhvervede tilgodeset i Ib Henriksens testamente, må som omtalt for 1 7 mill. kr. i alt et areal på det dog være en trøst, at de midler, han har 4.196.371 m2 med påstående bygninger opnået ved drift og salg af virksomhederne dog med undtagelse af dem, der hørte til fa på Bornholm, nu anvendes til samfunds brikkerne. Siden har amtsrådet solgt byg- nyttige formål. 152 Bornholmske øgenavne AfP. 0. Gaalaas-Hansen Nærmest tilfældigt kom jeg for en tid siden havde ikke anden akademisk tilknytning over en del gamle notater. De var vel en end et par store briller og et deraffølgende gang tænkt som grundlag for en afhandling, »lærd« udseende, som absolut ikke stod i men var af en eller anden grund lagt til side forhold til mandens intelligens og kundska og mere eller mindre glemt. Men stoffet er ber. At en mand med rødt hår og et lidt fif interessant og vel værd at bearbejde. figt glimt i øjnene blev kaldt Rævinj, (Ræ• Først selve betegnelsen: Øgenavn. Den ven) er vel nærmest en selvfølge. Bømpel ne forekommer næppe i ældre bornholmsk hentyder til mandens gangart: å bømpa = at sprogbrug. Den findes ikke hos Espersen/ småtrave. Holm: Bornholmsk Ordbog. Dersom det er Navne som Dobbelstyggjer, Stillestånes rigtigt at anvende ordet på bornholmsk, må Anton, Strager(den stramme, rette), Grød man være opmærksom på en faldgrube: haud grødhovedet), Prop-Else, Snørhans, Det må nødvendigvis udtales øj~nawn, i Tvartjykkan (den tværstykke - det blev modsætning til øjgnawn = hestenavn - Øj påstået, at hun var to tommer højere, når = hest har på bornholmsk ingen nedsæt• hun lå, end når hun stod oprejst!), Jomfru tende undertone, men er den generelle be Møller (en mand, måske lidt feminin?) og tegnelse på heste. Markus Gris har indbygget forklaring. Van Såvel betegnelsen opnawn som tenawn skeligere er det at finde en forklaring til (tilnavn) er med Gildwrhed hørt anvendt af navne som Ryzzan (den russiske (fem.) - personer født før århundredskiftet, men er men det kan også betyde blonde/flæse), ikke registreret hos E./H. Mest almindeligt Fløyefar, Svømmefar, Pyz, Pysinj (mask.), har det sikkert været at sige: NN bler kalder Pyzan (fem.) - var vedkommende kendt (mask.)/ kald (fem.), eller: XX, di kajla. Det for at være specielt kælen eller katteagtig? te er et karakteristisk træk ved det born - Lynkes, Flødmad (flødemad) og Hornp holmske sprog - for ikke at sige: ved born lan (fem.) (Hompel =tykt brødstykke e.l.) holmsk mentalitet! - Der tages et vist gar En kvinde, der var noget rundlagt, fik let derende forbehold: Når andre kan kalde navnet Bol/an (hvedebollen) - men det kan vedkommende sådan, er det vel ikke så også have den mere odiøse betydning: den, galt, om jeg, selvfølgelig helt undtagelses som let lader sig »bolle« eller gerne vil »bol vis, skulle benytte øgenavnet - det er jo ba le«/bole. At hendes datter blev kaldt Små• re for at tilhøreren skal være klar over, kagan, synes ganske selvfølgeligt, da hun hvem det drejer sig om, og det er aldeles ik var lille og »lækker«. ke ondt ment. Altså siger man ikke: Ja kaj/er Betegnelsen Sjørtabone (bonde i skørt) 'na nætta Inger, men Nætta Inger, di kajla. er for så vidt generel, idet det er den almin En del af disse gamle navne forklarer sig delige bornholmske benævnelse af en kvin selv, idet de giver udtryk for noget karakte delig gårdejer. Mere speciel bliver den sat i ristisk ved bæreren. Men det forekom vel bestemt form: Sjørtaboninj, eller endda også tit, at det folkelige vid brugte det ka mere direkte: PropritærPetra - det vidste rakteristiske med modsat fortegn. Smukker hele sognet, og mere til, hvem var. var ikke nødvendigvis smuk - måske sna Hvad er mere rimeligt, end at en bager rere det modsatte, men kan have givet ud mester, der solgte bageriet og overtog et ce tryk for en vis forfængelighed. Proffesaring mentstøberi, i folkemunde blev kaldt Ce- 153 P.O. GAALAAS-HANSEN ment-bagarini. Noget af den samme forkla majestætsfornærmelse! Derimod tror jeg ring er der på Sten-snikkarinj. Han var næppe, nogen bliver stødt, hvis man fortæl• møbelsnedker, men i 30'ernes arbejdsløs ler, at den afholdte jordemodermand og hed blev nødhjælpsarbejdet kommunal natpolitibetjent Peter Jensen gik under skærveslagning, og så sad navnet der. Ga navnet Natpeter, der jo også kan betyde nat lopsnikkarinj forklares derimod ved ved potte. kommende tømrers hurtige, somme tider Et af øens huse havde en pudsig afrun lidt for galoperende væsen. ding af den ene gavl næsten som en kirke Det var nærmest en selvfølge, at tre mu apsis og blev kaldt Runjgompan (den med rersvende, der slog sig sammen om fælles• den runde ende/gump) og beboerne følge forretningsdrift, medens Yalta- og Dum lig Runjgompinj, Runjgompes og Runjgom barton-Oaks-konferencerne var aktuelle pana. samtaleemner, i folkemunde blev til De Tre Den omfattende religiøse virksomhed Store. En mand, der beklædte flere for på Bornholm har selvfølgelig sat sit præg på mandsfunktioner, såsom arbejdsformand, navnefloraen. Velkendt er Di Møllerske formand for fagforening, sygekasse, poli (Luth. Missionsforening - andre steder i tisk forening, religiøs sammen slutning Danmark kaldt Bornholmerne) og Di m.m. blev omtalt som De forenade Formænj Svensk-Møllerska (Evg. Luth. Missionsfor (De forenede Formænd). ening). Også navne som Æjeby-Præstinj I årene umiddelbart før 2. Verdenskrig (Egeby-præsten) og Maler-Jesus turde ha havde man en ordning med begrænset flæs• ve sin baggrund her. Sandvig-Præstinjhav• keproduktion ved hjælp af såkaldte svine de en tid været missionær i Afrika, men kort - en form for rationeringskort. Disse slog sig ned som forretningsdrivende i blev mere eller mindre legalt omsat, og som Sandvig. Udspring i den religiøse virksom man i krigsårene fik sortebørsgrosserere, hed har derimod ikke Nonnerna, der i lig havde man allerede i tredverne på Born hed med Piblana (pigerne) eller Vævpajer• holm Svinakårtsgroserarinj eller blot Ejner ne (væverskerne) brugt i denne sammen Svinakårt. Da han flyttede til et hus ved hæng omhandlede ældre ugifte søstre, der Præstecfammen i AClkirkeby, blev han i øv boede sammen. rigt ofte omtalt som Havnafaudinj (havne Præsta-dajan er oprindelig betegnelse på fogeden). præstens husholderske i katolsk tid (jfr. Cirkusdirektørinj gik næsten altid med Norsk Budeje = boskabsforvalterske/kvin »spidsbukser«, ridestøvler og kosakhue og delig røgter). Det blev mere specielt an havde vist nok engang arbejdet ved et cir vendt om en kvinde, der var meget indtaget kus eller omrejsende tivoli. Flere af møller i en bestemt præst eller led af det, der kal ne havde eget bageri og leverede brød til si des prædikant-forelskelse, og altså dajade ne kunder fra vogn. En af kuskene plejede om præsten. Heller ikke Kappelanninj (ka efter brødruten at hente Drikka (hvidtøl) pellanen) havde oprindelse i religiøs virk på bryggeriet til husholdningen på møllen. somhed. Naboer til en ejendom, hvor man Da han også var en af de relativt få ejere af anså forvalteren at være en noget for per privatbil - og meget stolt af denne - var ve sonlig stedfortræder for den invalide ejer, jen ikke lang til navnet Øllebrøsjaførinj (øl omtalte ham på denne måde. lebrøds-chaufføren). En mand ved navn Due og med et karak Et så fornemt navn som Konjasønninj teristisk udseende - stor og kraftig over (kongesønnen) - også kaldt Prønsinj (prin krop og relativt lille underkrop - blev om sen) var det ikke mange forundt at få, og der talt som Kroppertinj (efter en due-race). verserede adskillige historier om dets op Karoline Larka jublede som en lærke, og rindelse - nærmere omtale ville let føre til velkendte navne var Kjærlighedssmeddinj 154 BORNHOLMSKEØGENAVNE (kærlighedssmeden) og Sess eller Assesa -Naså, du heder Hans i da au. (Jaså, du rinj (assessoren). Mere ukendt er Naviga hedder Hans i dag også.) tinj - en Neksø-fisker, der havde pralet -Ja. med en uddannelse i navigation, men trods Tredje dag: det gik på grund. Thorvald - Tordenvald - Go da, hvad heder du så i da? var ikke meget tordnende af sig, men tord - Ja heder Hans vær da! (Jeg hedder ne gjorde det desto mere, når hans kone Hans hver dag!) Nora »trak op« - så blev det Nora-Torden - Jaså, du heder Hans Værda. (Hans (torden i nord). Mere stilfærdig var urma Hverdag.) geren med det runde ansigt og den kvikke -Jajaheder Hans Værda. taktfaste gang, omtalt som Vækkjeklåkkan Og det navn blev han kendt under resten (vækkeuret). af sit liv. Han var forresten noget af et me Medmenneskers handicap eller misdan kanisk geni. Selvlært lånte han sig værk• nelser har altid været genstand for folkehu stedsplads forskellige steder på øen og mor, såvel ondskabsfuld som godmodig. »håndbyggede« bådmotorer af ypperlig Til det sidste hører Pajan me di tratrånga kvalitet. I mange år var den karakteristiske iwen (pigen var skeløjet. Tratrång = vej tøffen fra Værda-motora en del aflydbille trang), mens Halta Lina er mere tvivlsomt det langs kysten. om end mere almindeligt. Ligeså Martin Børn finder let på navne. Ikke mindst på Kjikj, der havde ødelagt det ene øje og der lærere, hvadenten de er afholdte og popu for kjikada (kiggede) - men kjikj kan også lære eller det modsatte. En lærer, der en år• betyde: kik-kran= lille kran/hane på enke række boede i et gavlværelse ved skolen, del eller dunk, så måske brændevinen var omtales endnu et halvt århundrede senere (delvis) medskyldig. Thorvald-Tjuk og Bol af sine gamle elever som Christian på Gau levalde hører til de mere almindelige, selv linj. Det undrer næppe nogen, at overlærer blandt børn, og er næppe særegne for J.J. Bro blev kaldt Overkjørslen. Mindre Bornholm. Det samme gælder Ballerup, flatterende er navne som Striksen, Agur der i det specielle tilfælde anvendt om en kan, Linjaln og Spanskrørs-Jens hentet fra m<1skinsmed, dog snarere var et ordspil de samme miljøer. med maskinfabrikken Mullerup. En linie - på bornholmsk udtalt Zina - 1 Det hændte - og hænder nok ofte, at er et gammelt mål = /12 tomme. Det bruges børns knudrede udtale af sit eget navn kan nu kun i forbindelse med glas til petrole blive hængende ved dem gennem livet. Så• umslamper (eks. atten liniers glas, påført dan blev Emil Kofoed til Himmelitofe. betegnelsen 18"'). Snedkermesteren havde Eller bamesnak har kunnet få en anden imidlertid en Lina på to-å-halfjærsenstjive vridning: En dreng gik og så på håndvær• toma (en line på 72 tommer) eller for at ci kerne på en byggeplads, og der udspandt tere Maler Peter, der arbejdede i kælder• sig følgende samtale: værkstedet: - Æntan ded e Karolina æjle - Go da, minj horra. (God dag, min Mikkelina, vid enta ja, ja kajlar'na ømmer dreng.) Långa Lina. Hon kom å satte saj hær udan -Go da. for kjæjlaravinjued i hinjdanj. Enj kolosfiler - Hva heder du? skrik! (Enten det er Karoline eller Mikaelli - Ja heder Hans ne, ved jeg ikke, jeg kalder hende altid Lan - Naså, du heder Hans. geline. Hun kom og satte sig udenfor kæl• Næste dag kom drengen igen: dervinduet forleden dag. En kolossal »ta - Go da, hva heder du i da? (Goddag, buret«.) hvad hedder du i dag?) · Maler Peter ja. Han var egentlig ikke ma - Ja heder Hans. ler, men billedskærer. Et usædvanligt alsi- 155 P.O. GAALAAS-HANSEN digt kunstnerisk talent, der satte spor efter farven det desto mere, og deraf navnet sig som maler, skulptør og arkitekt, og som Dænj rø Markerinj (den røde Marker). En er behørig hædret på Bornholms Museum, af hans partifæller, der havde et ikke helt i hvis bestyrelse han gjorde en stor indsats. ringe korpus, fungerede som billettør og Noget kunstnerisk talent var derimod ikke kontrollør ved stævner og arrangementer. Petra Malara, men som datter af en maler Under indtryk af krigstidens oplevelser og (?) var hun kendt under dette navn, til hun specielle humor fik han navnet Spærrebal• døde langt oppe i de tres. longen. På en af gårdene på sydlandet tjente en At en hel familie omtales som Jylkattana kvinde i mange år som paja (tjenestepige) (pindsvinene) kan skyldes, at de var små og og blev af gårdens folk og efterhånden af lidt runde og måske lidt strithårede. Ænja andre bare omtalt som Pafan. Selv efter at haranj (Eng-haren) boede på en ejendom hun giftede sig, fulgte det hende og gik ef med et navn, der begyndte med Eng... , men terhånden over til ægtemanden og datte blev, uvist af hvilken grund, også kaldt Ha ren: Pajans Manj og Pajans DØtter. Som pedegak. Tobaksmøllarinj (tobaksmølle barn traf jeg tit denne familie - datteren var ren) forekom i to omgange. Først var det en nogle år ældre end jeg - men jeg kan aldrig tidligere mølleejer, der drev tobaksforret huske, at de blandt folk blev omtalt med an ning. Hans datter, der overtog forretningen dre navne. blev gift med en møllersvend, og folk over Oprindelsen til navnet Kallebøttehol førte navnet. minj har jeg ikke kunnet opspore. Han hed Skomager Kjyzze-Måns (Kysse- Holm, og antagelig lavede eller solgte han Mogens) var svært glad for piger og bad i ti kallabøtter (træspande). Men et mærkeligt de og utide om enj bass - det hævdede han navn har jeg hørt flere tolkninger af. Begge var fransk for kys, og fransk skulle det væ• går ud på, at navnet er misforstået tysk, en re. Således sagde han da også a-di-oos til ten af Grosskauf (storhandel/engroshan folk, når de gik. del) eller henspillende på mandens fysiog Folks vane - eller uvane - med at bruge nomi Gross-kopf (stort hoved). Det blev visse ord har skaffet mange et øgenavn. dog i daglig tale til Gmskokkinj (grus-kok Navne som Fankemaj-Anthon og Fajse ken). Her falder det naturligt at omtale pro maj-Jensen er måske ikke så ualmindelige. dukthandleren Carl Edvard Jarnbunka (C. Men dersom manden brugte mange og sto E. Jem-bunke). re ord og dertil var skomager, kunne der Et gammelt folkeligt ord for diare er Båj• opstå et navn som Mads Jensen Hælawræla. seløsan (den der løsner på bukserne). Nav Mere harmløst var det, når en orkesterle net blev imidlertid også hæftet på en kvinde der, der selv spillede blæseinstrument, med tilbøjeligheder, der førte til, at hun glemte skråen i munden, når han »slo an« til uønsket måtte henvende sig til Pestilensaen. et nummer, og derfor måtte sla afigen med Hvorfor fik en af øens jordemødre dette ordene: »Pi, pi, bia lid!« (pi, pi, bi lidt! - navn, der hentyder til »Den sorte død«? - I skråen kom ud, og han kunne begynde igen. gammel tid tænkte man allegorisk pest-epi I omtale hed han Bia-lit-inj. (Bi-lidt demier som en gammel kone, der med kost manden.) fejede mennesker ind i sygdom og død. Lad os gå lidt udenfor de egentlige per »Ånglar - finns dom?« Ja. I Aakirkeby sonlige øgenavne. Skønt en avis har vel og var der to! De var brødre og hed Engel. så en slags personlighed. Det ser jeg i alle Dænj svårta Ængelinj var sorthåret og tilfælde som årsagen til, at den hæderkro• Dænj rø Engelinj var rødhåret. Om ikke nede, men for længst hedengangne BORN hårfarven var fuldt så udpræget hos en so HOLMS AVIS i folkemunde gik under cialdemokratisk lokalpolitiker, var parti- navnet Gamla Tante. Og RYTTER- 156 BORNHOLMSKE ØGENAVNE KNÆGTEN - annonceblad for Midt- og er blevet til med den lune godmodige hu Sydbornholm, som der stod i titelhovedet, mor glimtende i øjenkrogen. blev og bliver vel fortsat omtalt som Knaj Når et ægtepar er nået over den alder, tinj. Kendte navne knyttet til denne sidste var hvor man normalt forventer afkom, hæn• redaktøren kendt som TH og bogtrykkerne der det alligevel, at der kan komme enj ette Peter Trykj og Aksel Trykj. drabbes (en efternøler), eller som det også Jeg løber en vis risiko ved at offentliggø blev kaldt: en skravkaga (en skrab-kage). re disse notater. Det er jeg fuldt ud klar Mange er nok de, der har fået det navn hæf• over. Måske kommer nogen til at kalde mig tet på sig i familiekredsen. Det hændte fak det samme, som man kaldte en avlsbruger tisk, at det fulgte med uden for familien og på Smålyngen, efter at han havde omtalt sin langt op i alderdommen. Jeg har hørt en æl• ejendom lidt for rosende: Skræppenborg. dre kvinde omtalt som Skravkagan. Det er ikke min hensigt at hænge nogen ud Men lad mig fortælle en skravkaga til med disse øgenavne, der alle har været dette. Om fortidens lokale nyhedsmedie. brugt på Bornholm i første halvdel af dette Den elskelige gamle kone, der gik fra hus til århundrede, og jeg har søgt at undgå en for hus med de sidste lokale nyheder. Hun var detaljeret identifikation af enkeltpersoner, gammel, da jeg kendte hende. Hun havde undtagen hvor det har været nødvendigt været barnepige for min farfar i sin ung for forklaring af navnet. Skulle nogen - dom. Jeg har aldrig kunnet finde noget ned hvad jeg ikke håber - føle sig trådt for nær, sættende i, at hun blev kaldt L yngets Avis. beder jeg om tilgivelse ud fra følgende: Hun havde altid et redaktionelt forbehold: »Liver ja, så liva di!« (Lyver jeg, så lyver de, Jeg betragter disse navne som en væ• der fortalte mig det!) Et forbehold, som sentlig del af vor kulturarv, som vi bør vær• mange moderne nyhedsmedier kunne have ne om. De er med til at fortælle os noget, ik behov for. ke blot om bæreren/bærerne af navnet, Lad mig afslutte, som Lyngets Avis - men måske vel så meget om de mennesker, gamle Bengta plejede at gøre det: »Ded e så det samfund og miljø, som skabte og brugte sant, så sant - ja ja vid inte!« (Det er så navnene. Ved nærmere eftertanke er det sandt, så sandt - men jeg ved ikke!) meget få, der er skabt af ondskab. De fleste Dæmmeså. 157 Stykløjtnant F estlers død og begravelse i Nexø 1704 AfH. E. Skaarup Et tidsbillede fra Bornholm i 1700-tallet pagni. Det sidste bestod mest af hvervede, beskrevet af Krigsministeriets arkivar kap men indfødte folk, de øvrige var udskrevne tajn K. C. Rockstroh i »Dansk militært Ma fra land og by, og officererne var så godt gasin 1918«. Under et besøg i Hærens Ar som alle indfødte bornholmere. Blandt de kiv (nu Forsvarets Arkiver, Rigsarkivets 3. hvervede artillerister fandtes dog nogle, afdeling) fandt undertegnede medfølgende som var »udstationerede« i 8-års perioder, artikel. Desværre har Rockstroh, som var ligesom der var officerer ovrefra, der havde forfatter til en betydelig produktion af mili gennemgået artilleriets skole (fyrværker• tær litteratur ikke angivet sine kilder, og det skolen på Københavns Tøjhus). Iblandt er ikke lykkedes for mig at finde frem til disse var også løjtnant Festler, som var dem, men forfatterens navn og stilling bor næstkommanderende ved Nexø artilleri ger helt for artiklen. Løjtnantens identitet post (batterierne langs kysten fra nord for og stilling ved det bornholmske artilleri i byen til Snogebæk) og dermed også fik tiden fra 3. april 1700 og til hans død den 4. kommandoen over stadsbatterierne i november 1 704 er det dog lykkedes at fast Nexø. slå. For helt at forstå den skifteforretning, som blev foretaget efter løjtnantens død, er Rockstrohs artikel: det nødvendigt at fortælle, at opgørelsen Velædle løjtnant Bertel Jensen Feszler, over boet efter militære personer på den tid som hans navn stavedes, var udnævnt til henhørte under de militære myndigheder, Fyrværker i det danske artilleri den 31/12 ci.v.s. Bornholms Kommandant. Boopgø 16 9 5 og var udnævnt til løjtnant ved artille relser for civile påhvilede de civile skifte riet på Bornholm den 3. april 1700, han retter. Som følge af, at hovedparten af de hørte derfor til de »faste officerer« ved den mandlige bornholmere alle var soldater, bornholmske Milice. underofficerer eller officerer i den born Han var rimeligvis født i København, holmske Milice, var der en ligefrem kon hvor hans fader boede. Løjtnanten havde kurrence mellem myndighederne, de mili haft en uheldig affære under sit ophold i tære og civile, om hvem der skulle behand Nexø, idet hans krudtbeholdning, som op le boerne efter afdøde officerer eller andre bevaredes i kirketårnet i Nexø, var blevet militsfolk, som ved siden af deres tilhørs stjålet. Det var ikke lykkedes at finde ud af, forhold til Milicen også var gårdejere eller hvorledes dette tyveri var sket. Skønt Fest på anden vis ejede værdier i form af betyde ler ellers synes at have været en dygtig og ligt løsøre eller ejendom. Når en sådan per pålidelig befalingsmand, og der heller ikke son afgik ved døden, kunne der ligefrem kunne lægges ham selv noget til last i denne opstå et »kapløb« om at komme først med tyverisag, så blev han dog, som den der at forestå skiftet. Det blev jo ikke gjort gra skulle have overopsyn med krudtet, stillet tis! for en krigsret. Denne dømte ham til at be Den væbnede styrke på Bornholm be tale halvdelen af krudtets værdi, som var 80 stod omkring 1 700 af 9 kompagnier fod Rdl. Det betød, at han måtte udrede 3-4 folk, 1 rytterkompagni og 1 artillerikorn- måneders løn, hvad der sikkert er gået ham 159 H. E. SKAARUP nær til hjerte, da han ikke var nogen velha gående registreringen og forseglingen af ef ver. Han var ugift og logerede hos byfoge terladenskaberne, der skulle foretages af den Jacob Lorentzen, hvis »Kierist« (d.v.s. Dilleben og auditøren, Schultz, i forening. hustru) og tjenestefolk tilså løjtnanten un Af særlig vigtighed er det, at afdødes »Ge der hans sygdom. wehr« ( d. v.s. våben), mundering, hest og sa Den 26. oktober må Festler have følt, at del bliver nøje registreret. Sagen var den, at han var ved at blive alvorligt syg, for han disse effekter ifølge ældgammel soldater opgjorde sit regnebrædt med denne timeli vedtægt tilfaldt oberst Reedtz personligt. ge verden ved at opnotere, hvem der skyld Kisten skulle kun være »slet« ( d.v.s. tarve te ham penge, samtidigt sendte han bud ef lig, almindelig) - angående beslag til kisten ter sin nærmeste foresatte, Stykkaptajn m.m. ville Reedtz træffe aftale med Dille Hans Andreas Dilleben. Løjtnantens ude ben den næste dag, når Dilleben havde la stående formue beløb sig til omtrent 15 det afdøde lægge i kisten. Rdl" der var udlånt til forskellige i summer Dilleben må dog have skønnet, at der fra 8 Skilling indtil et par Rigsdaler. Byfo nok kunne blive råd til en standsmæssig be geden, hans vært, havde fået en sum af om gravelse, for han indkøbte bl.a. et par fine trent 3 Rdl. til at indløse en guldring, som »Flessen« (d.v.s. Flachs-Hør) lagener, sorte Festler havde »stående« i København. taftbånd og ret kostbare beslag til kisten. (Kaptajn Dilleben er omtalt i M.K. Liget blev vasket i fransk brændevin, nogle Zahrtmanns »Borringholmerens Historie kvinder besørgede vasken, nogle mands bog«, Bd. II pag. 185, hvor han omtales som personer løftede liget ud af sengen - hvil et eksempel på bornholmsk stædighed. I ket altsammen blev honoreret med en run 1 704 blev han idømt en høde for at have delig portion brændevin med kringler til. »jaget en hare op i Kongens Almindings Da liget kom til at henstå i 15 døgn, antage skov, men førte sagen lige op til Højesteret, lig fordi begravelsen kom til at antage stør hvor han tabte den.) re dimensioner end muligvis først påtænkt, Kaptajn Dilleben besøgte hver dag sin og at der i den tid var to mand - rimeligvis løjtnant under dennes sygdom, og indtil dø konstabler eller »håndlangere« (d.v.s. me den indtrådte den 4. novemher klokken 4 nige artillerister), som nat og dag vågede om morgenen, da Festler »afgik med god over liget, så gik der både en del lys med, og andagt«. Dille ben, som var tilstede, da Fest navnlig en del penge med til øl og brænde• ler sov hen, sendte øjeblikkelig melding til vin til vogterne. Kommandanten, oberst Waldemar Reedtz, Også registreringen, hvorved yderligere om dødsfaldet og bad om, at Milicens audi en af infanterikaptajnerne, Christoffer Pe tør snarest måtte komme til Nexø for at re dersen, var tilstede, kostede en del øl, gistrere og forsegle den afdødes efterladen brændevin og tobak, som de tre embeds skaber. Endvidere ønskede Dilleben be mænd delte med de folk, som bragte effek sked fra obersten om, hvornår og hvorledes terne frem til registreringen. Endelig blev begravelsen skulle foregå, om kistens ud der anskaffet en dobbelt kiste, og den var smykning m.m. Af rede penge efterlod af dyr. døde kun lidt, tilføjer han, men hvad der er Først den 9. november var planen for be skal nok forblive urørt, indtil registreringen gravelsesceremonien færdig. Da tilskrev m.m. er foretaget. Han sender Festlers hest oberst Reedtz samtlige ni fodfolkskompag med til Rønne, for at auditøren kan komme nier (tre »nationale«, tre Herreds- og tre hurtigt afsted. Borgerkompagnier) samt rytteriets og artil Samme dags formiddag kl. 10 var Dille leriets chefer, at de med deres »Ober-offi bens melding i Rønne. Auditøren bliver cerer« onsdagen den 19. november ved straks sendt afsted og får skrivelse med an- klokken 10 slet om formiddagen uforbi- 160 Danske uniformer fra ca. 1750. gængeligen skulle møde i Nexø på byfoge alting »ordentlig og skikkelig skeer, så og at dens bolig, »såsom de liget af huset på bø graven bliver kast«. ren skal udsætte« og derefter følge liget til Ved begravelsen sang skoledrengene, dets hvilested, kirken, »hvorved den sahlig det var billigt, det kostede kun 2 Mark, men bortdøde den sidste Ære vederfares«. skolemesteren fik desuden et særligt gratia De skulle. alle møde i »sorte klæder«. le. »Præsten for liigpreddiken at gøre« 5 Endvidere beordredes amtsskriver, Schor, Rdl., 2 Mark, var næsten den mest for til at indfinde sig ved begravelsen. (Hans dringsfulde. Til traktement for de folk, bor Henrik Schor fra dec. 16 91-1 718 amts gere, som fulgte liget, medgik der en tønde skriver). Artillerikompagniet skulle møde øl, fire potter brændevin, tobak og et antal til mønstring ved Nexø - fra solopgang! kridtpiber. 24 mand bar efterhånden liget Mandskabet skulle møde med »Ober- og til kirken, og her rørte 6 mand klokkerne - Undergewehr« for derefter at følge liget, det kostede også en tønde øl samt tobak. Af medens kaptajn Dilleben i et og alt var en kompagniet gik den ene halvdel foran liget, slags ceremonimester, som skulle påse, at den anden halvdel bagefter. Liget blev bå- 161 H. E. SKAARUP ret af samtlige over- og underkonstabler fra jern ditto, kvadranter, målestokke, linealer, hele øen (d.v.s. artilleriets faste underoffi 1 »Perspectiv eller Kiker«, vinkelhage, ra cerer). Efter at kisten var sænket i jorden, ketstokke med tilhørende ladeskovle m.m. skød kompagniet 3 salver med deres gevæ• Af bøger kan nævnes: Flere i kvart eller rer, og derpå blev der skudt med 3 kanoner. folio med »Afritzninger af Kartover og Man kan derfor ikke sige andet, end at løjt Støkker«, samt andre »Afritzninger artille nanten fik en hæderlig og standsmæssig be riet vedkommende«. »Artilleriekunst« af gravelse. Sigmund Kaffner i Folio. »Biichsenschies serei Kunst« af Friedrich von Sedlitz. Stykløjtnant Festlers efterladenskaber: »Franciscus Brassers Rechnenbuch« samt Efter at dødsboet var blevet gjort op til en to »Skrifttavler eller Tegnebøger (skitsebø indtægt af 241 Rdl. og udgiften til 184 Rdl" ger). Af andagtsbøger fandtes der »Den nye blev der 57 Rdl. tilbage. Guvernør og kom kirke-, Huss og Rejsebog«, »Hamburgerri mandant, Waldemar Reedtz, tilskrev nu sches Reise- und Handbiichlein mit ein løjtnantens fader, Seigneur Jens Festler: Spiegel«, »En liden bog med broget bind, Næst hilsen med Gud, at det var ham ukært kaldes Guds Søns blod«, »En liden tysk at skulle meddele, at sønnen var afgået ved bog, kaldes »Der Weg der Seeligkeit««, »En døden, og »får man således at være tilfreds gammel tysk bog med Morgen- og Aften med Guds vilje, havde Gud sparet ham bønner«, »En bog kaldes Bønnens Kærne«, længere livet, havde det ikke været at på• »Historischer Lorbeerkranz der christli tvivle, han havde gjort større progres og chen Rittersleute«, »Den sjungende Tids fremgang udi hans profession, såsom jeg fordriv eller Korsets Frugt«, samt »Alters kan give ham det vidnesbyrd, at han udi den bog i Danmark og Norge«. charge, han stod i, var en dygtig officer«. Fortegnelsen over denne unge officers Herefter fulgte en beskrivelse af begravel efterladenskaber giver ligesom et billede af sen og en henstilling, om faderen ville have manden. Hans samling af instrumenter og efterladenskaberne sendt til København, bøger vedrørende hans videnskab, artille eller ville lade dem sælge ved auktion på riet, hans gudelige bøger og skrifter, hans Bornholm. Skønt det »efter al krigshrug er »Hah' und Gut« af personliet u Af Bodil Tornehave Rønnes ledende købmandsfamilier i 1600- de frimænd, 4 så de har været af frimands årene stammede ofte fra hansestæderne, og slægt, men har næppe været egentlige fri familier som Kofoed, Bohn, Marchman og mænd (et begreb, der på den tid var noget Rosman hørte alle til dem. Der er stadig udvandet), for de kan ikke ses at have ejet Kofoed'er, Bohn'er og Marchman'er på frit vornedgods. Bornholm; men navnet Rosman kern.les i Lars Rosman boede da i Rønne, hvor dag kun fra 27. sl.gd. i Knudsker, Rosman han er opført i en tiendeliste fra 166 2. 5 An negård, og det er meget lidt, der hidtil har dreas Rosman boede derimod i Knudsker, været fremdraget om familien. hvilket fremgår af militærrullen af 1678 Formålet med denne undersøgelse har over »alt mandkøn på Bornholm«,6 hvori været at placere familien Rosman ved at sø han betegnes som vagtmester ved vestre ge at opklare dens forbindelse til andre af herreds compagni. Ud over ham er der kun datidens ledende rønnefamilier og at gøre opført endnu een med navnet Rosman på rede for, hvorfor dens mandslinie for hele øen, sønnen Peder, der er opført svandt fra Bornholm. blandt »de unge karle« i Rønne. Lars Ros Den ældste ved navnet Rosman, som vi man mangler, han må være død, før rullen kender til, er købmandJørgen Rosman, der blev udfærdiget. er opført i en skatteliste fra Rønne fra I betragtning af, at Jørgen Rosman synes 1633.1 Han er den eneste af navnet på lis at have haft mindst tre sønner, er det ikke ten. ret mange af slægtens mandlige medlem Nogle år efter var der yderligere to køb mer, der var i live i 1678, for ud over An mænd af navnel i byen. Claus Rosman op dreas Rosman og sønnen Peder var der kun træder i et dokument af 4. februar 1642 den yngste søn Jørgen, som endnu har væ• med et krav i boet efter salig Jep Bødker, og ret for ung til at gøre militærtjeneste. Noget han er medunderskriver på et andet beva tyder på, at pesten i 1654, som kostede så ret dokument af 2. juni 1643, hvor han skri mange bornholmere livet, gik hårdt ud over ver sig Claus Rosmand. Andreas Rosman Rosman'erne, og Andreas Rosmans søn var 6.juni 1643 stokkemand ved en sag for ner Peder og Jørgen var så unge, så de må Rønne byting. Han underskriver sig på den have været fra et ægteskab, indgået i tiden bevarede udskrift af dommen som Andre derefter. ass Rosmann, og i hans segl på dokumentet Andreas Rosman døde selv ikke længe ser vi hans bomærke under bogstaverne efter, at militærrnllen udfær Rosman, så den kan være gået i arv fra ham en sladder i byen, gående ud på, at hun hav til Andreas Rosman, selvom den helt til de forsøgt at forgive landsdommerfruen 16 7 9 står anført med en anden beboer. An (der havde haft et pludseligt ildebefinden dreas Rosman må selv antages at have be de) for selv at kunne gifte sig med Mathias boet 1. vd.gd. (måske baggrunden for, at Rasch, samt at en ung sindslidende pige han i 1661 kunne optræde som frimand?), havde påstået, at Lisbeth Marehman om og har Lisbeth Ravn som hans svigermor gikkedes med fanden. boet hos ham, kan det have været naturligt, Med truslen om at blive indklaget også at det var hende, der var opført som beboer for dette, flygtede hun til København, hvor af gården, som var hendes. sagen først blev behandlet af en kongelig Om den har været lovet til ham og hu kommission og siden som en sag mod Den struen eller rent faktisk har været afstået til cher for højesteret, hvor han, dels for for dem fremgår ikke; men Kirstine har i alt følgelsen af hende, dels for uhæue1ligheu i fald været meget sikker på, at den enten var embedsførelsen, var blevet dømt til at gå i eller ville blive hendes, da hun flyttede ind jern på Bremerholm. på 27. sl.gd. og kort efter lod bygningerne Byfogedens anstrengelser for at skaffe på 1. vd.gd. nedrive. drengen nye værger resulterede i, at han Inden vi går videre med beretningen om, selv 21. november 1694 stod indklaget for hvad der blev af Andreas Rosmans to søn Bornholms Landsting,21 hvor Jørgen Ros ner, skal vi se på nogle familieforbindelser, man (der anføres at være søskendebarn til der har været mellem dem og andre leden Jørgen Bohn) og Barbara Andreasdatter de rønnefamilier. At sådanne har været der Rosmans mand Christopher Hansen kræ• til den magtfulde familie Bohn fremgår af vede sig frie for forpligtelsen. en sag for Bornholms Landsting, som løb Landstinget fulgte 17. juli 1695 deres op gennem 1690'erne, og som gik ud på at krav derom, 22 Jørgen Rosman blev kendt skaffe en umyndig dreng Herman Clausen fri med den begrundelse, at han var for ung Bohn to nye værger efter, at hans hidtidige en borger til at forestå så stort et værgemål, værge, farfaderens broder Jørgen Morten og der var andre lige så nærbeslægtede i by sen Bohn, var død. en. Ilyfogedens næste forsøg 1esultereue Ved skiftet efter Jørgen Bohn havde by blot i, at han 18. marts 1696 atter måtti! stå fogeden forsøgt at få andre nære slægtnin• for landstinget, denne gang indklaget af Pe ge, boende i Rønne, til at påtage sig hvervet, der Rosman, Giert Jacobsen von Kiempen men de var særdeles uvillige dertil. Årsagen og Willum Jaeobsen.23 var, at drengens moder, Lisbeth De sagsanlæggende »fødte værger« for Marehman, havde fået sig gjort grundigt drengen har således været i familie med upopulær i familien gennem sin opførsel, Bohn' erne, men hvordan de var beslægtede der havde vakt skandale i byen og nær hav kan ikke afgøres. At Jørgen Bohn og Jørgen de ført til, at hun måtte gennem en hekse Rosman var søskendebørn behøver ikke at proces. betyde, at de var fætre, for begrebet søs Historien om den unge enkes nære ven kendebørn kunne også omfatte, at man var skab med landsdommer Mathias Rasch, beslægtede et led længere tilbage. Det er amtsskriver August Denchers interesse for imidlertid givet, at det har været på fædre• hende og, efter at hun havde afvist ham, ne side, at Peder og Jørgen Rosman har væ• hans uvenskab med både hende og lands ret beslægtede med Bohn'erne, for det må dommeren, er velkendt.20 Det havde ført anses for udelukket, at det kan have været til, at Dechner til at begynde med indklage på mødrene side. de hende for en gæld fra hendes afdøde De to rosmanbrødre blev som nævnt mands tid. Han fulgte det op med at udnytte begge købmænd i Rønne. Peder Rosman24 165 BODIL TORNEHAVE ved at gifte sig med Elsebeth Jensdatter, der kun afviger ubetydeligt fra hans faders der var enke efter købmand Jørgen Han fra 1643. sen, som døde i 1684. Derved blev han ejer Jørgen Rosman var den mest fremtræ• af gården, som lå sydligst på arealet mellem dende af de to brødre og i alt fald fra 1703 Grønnegade og Storegade. Den bestod af byens kæmner. 26 Han nedsatte sig i en stor en 1 7-fags øst-vestvendt og teglhængt stue gård sydligt i byen, den der i dag kaldes længe med havearealer både syd og nord »Rønnes gård« efter en købmand Rønne, derfor og en stald- og ladelænge, ligeledes der ombyggede den radikalt først i 1800- teglhængt, på 13 fag sydud langs Grønne årene. Den bestod af fire teglhængte længer gade. Af denne eksisterer endnu de fem på tilsammen 49 fag og havde 4 porte. Be nordligste fag - det er Lybækkerlængen boelsen lå i nordlængen på 14 fag, med ha (resten af den oprindelige længe er stærkt ve norden for, samt i de 3 nordlige fag af ombygget). Omkring 1700 lod Peder Ros østlængen, der vendte ud mod pladsen for man endnu en længe opføre nordud langs an gården, den der i dag er Hovedvagts Storegade, den var på 7 fag samt port og var pladsen. Her havde gården sin mødding lig halmtækt, så det var en ikke helt lille gård. gende. Der hørte endvidere store havearea Hans hustru bragte tre børn ind i ægteska• ler til syd og vest for gården, beplantet med bet, en dreng og to piger, mens ægteskabet frugttræer.27 med Peder Rosman var barnløst. Hans hustru hed Karen Olsdatter. Et Hart sørgede for, at stedsønnen, som det sølvbæger, der har deres navne og årstallet var sædvane i de bornholmske købmands 16 8 9 indgraveret, og som i dag befinder sig familier, fik sin uddannelse i Lybæk, og det på Bornholms Museum, fik de utvivlsomt har sikkert været meningen, at han med til deres bryllup. Børnene, tretten i alt, kom til.len skulle overtage gården og handelen; i hurtig rækkefølge, men fire af dem døoe men han døde ikke længe efter, at han var som små, medens otte piger og een dreng vendt tilbage til Rønne. Så efter at Elsebeth nåede at blive voksne. Jensdatter døde i 1709, og arven til hendes Datteren Kirstines giftermål med Jo døtre og børnebørn var fastsat, var Peder chum Ancher fandt sted 16. juli 1711,28 og Rosman eneejer af gården, som ved hans encinu to døtre nåede at blive gift, før Jør egen død i 1 711 gik til hans søskende. gen Rosman døde i 1 722, Else, der blev gift Arvingerne, søsteren Barbara, broderen med Ole Jacobsen Hein, og Ingeborg, der Jørgen og søstersønnen Andreas Kofoed, blev gift med Peder Madsen Kofoed i Has indgik omgående en skiftekontrakt. Deref le. 29 Af disse tre døtre døde Kirstine i 1721, ter sørgede de for, at gården blev solgt til altså før faderen. Jørgen Rosmans nygifte datter Kirstine og Sønnen Anders må ved faderens død hendes ægtemand Jochum Ancher, søn af endnu have opholdt sig i udlandet, for pastor Hans Ancher i Hasle (senere i Røn mentlig Lybæk, for at lære købmandsskab. ne). Det originale skøde af 21. juli 1 711 på Han vendte tilbage til Rønne for at være til handelen er bevaret,25 på det ses Jørgen stede ved behandlingen af skiftet, for han Rosmans segl med hans navn og bomærke, købte 6. februar 1723 sin afdøde faders stolesæde i Rønne Kirke. Han havde imid lertid ikke til hensigt at forblive i Rønne (hvad der tydeligt afspejler sig i det, vi ved om boets deling), for han havde giftet sig i det fremmede. Karen Olsdatter fik chancen for at gifte Bomærker fra familien Rosman, t.v. fra Andreas Ros mans segl fra 1643, t.h. fra Jørgen Rosmans segl fra sig igen for på den måde at føre købmands 1711. virksomheden videre, idet hun ved skiftet 166 DEN BORNHOLMSKE FAMILIEROSMAN fik tildelt bygården, 7. sl.gd. Lille Myregård i Nylars samt 1. vd.gd.'s jorder i Knud sker,30 medens sønnens arvepart kom til at omfatte 27. sl.gd. i Knudsker, der åbenbart blev betragtet som slægtsgården. Hun valgte imidlertid at sælge sin arve part til svigersønnen Ole Jacobsen Hein, gift med den nu ældste af døtrene, og indgå aftægtskontrakt med ham. I den forbindel se gav hun døtrene Grethe, Lisebeth, Bar bara, Elsebeth og Karen samt sønnen An ders hver 200 sl.d. De gifte døtre havde al lerede fået et tilsvarende beløb som »hjem gifte« ved deres bryllupper. Sønnen fulgte beslutningen op ved, at han og hans hustru Catrine Cornela Byell ved skøde af 4. maj 1724 solgte 27.sl.gd. i Knudsker til Ole Jacobsen Hein, og han og moderen fraskrev sig ethvert krav på går• den. 32 Det blev et uheldigt valg, familien der med tog, for svigersønnen viste sig ikke at magte den opgave, der blev pålagt ham, og allerede året efter solgte han ved skøde af 16. februar 172533 bygården til Mathias Ip sen fra Nexø, der giftede sig med Kirsten, datter af Hans Christophersen (hvis moder Sølvbæger, stemplet med mestermærke og bymærke jo var Barbara Andreasdatter Rosman) og for Michel Winter, borgerskab i Lybæk 1636. På kan 34 tringen indgraveret: Jiirgen Rasman Karen Ollofs Dat steJtlatte1 af MaJs Hansen KofoeJ. Ma ter Anno 1689. Hornholms Museum no. 4'/j8, thias Ipsen tog borgerskab som købmand i Rønne 15. oktober 1725, men vendte alle rede i 1736 tilbage til Nexø, hvor han sene selv en ny ægtemand, Key Jensen, som hun re blev byskriver. Gården i Rønne solgte viedes til 25. april 1731. Også resten af døt han ved skøde af 25. juni 1736.35 rene blev gift der. Barbara blev gift 20. Ole Jacobsen Hein synes fortsat at være i marts 1730 med Claus Mogensen. Karen vanskeligheder, og han tog de næste år flere blev6.juli 1731 giftmedHansHøgogefter gange lån i både jorder og gården i Knud hans død gift anden gang 3. februar 1736 sker. Hustruen Else døde i 1729. Karen med Peder Pedersen. Den sidste af døtre Olsdatter har da åbenbart fået ophævet af ne, Elsebeth, blev 30.januar 1733 procura tægtskontrakten med ham, for hun flyttede tor Johan Diderich Holsts tredie hustru og til Hasle, hvor den nu ældste datter boede. efter hans død gift anden gang 9. februar Ole Jacobsen Hein skilte sig desuden af 1737 med pottemager Michel Antonisen i med 27. sl.gd. og 1.vd.gd.'s jorder i Knud Rønne. sker, der solgtes til gårdens beboer, Jens Mandslinien hos Rosman'erne for Mortensen.36 svandt fra Bornholm, da Anders Rosman Karen Olsdatter må have fået bortgiftet valgte at blive i det fremmede; men der er døtrene Grethe og Lisebeth, medens hun stadig et stort antal efterkommere af slæg• endnu boede i Rønne. I Hasle fandt hun ten på øen. Det sørgede rosmandøtrene for. 167 BODIL TORNEHAVE Noter 15. Rønne byfoged, skifteprotokol 1736-53 fol. 18 1. Danske kancelli B 160, indlæg til registre m.v. og 554, det sidste skiftet efter Johanne Jensdatter 1633 9.9 og 163411.2, erklæringer af købstæder Trelleborg, hvori Poul Ottesen Arboe, der er og lensmænd i henhold til kgl. missive af blandt hendes børns værger, betegnes som »mos 15.8.1633 om afløsning af bådsmandsudskriv• termanden«. LA ning med skat, no. 22 bornholmske byer. RA 16. Rønne tingbog 1708-24, fol. 120b. LA 2. Rønne Rådstue, Rønne købstads privilegier, 17. J. Bidstrup Stamtavle over Familien Koefoed fra kongebreve og andre breve på papir fra 1609 Koefoedgaard i Østermarie, Kbh. 1887 s. 67. (heri alle de tre omtalte dokumenter). LA 18. Landdistrikternes skifteprotokol 1685-94 fol. 3. L.L. de Thurah, Beskrivelse over Bornholm 168.LA 1756s.131. 19. Bornholms landsting, pk. 61, tinglyst dokument 4. Bh. Saml. I. rk. bd. 16 s. 155. 2313 1701. LA 5. Rentekammerets reviderede regnskaber, Born 20. J. Bidstrup, Stamtavler over familierne Hauberg holms amt 1661/62. RA og Arboe, Kbh. 1911, s. 163 f. 6. Militære regnskaber B no. 4-11, læg no. 9. RA 21. Bornholms landsting, justitsprotokol 1694- 7. Bornholms landsting, justitsprotokol 1671-83, 1701, fol. 47b. LA fol.144a.LA 22. som note 21, fol. 76a. 8. som note 5, 1661 og fremefter. 23. som note 21. fol. 124b. 9. Rentekammeret 36, uafgjorte sager ang. Born 24. Peder Rosma.Tls ægteskab, død og forhold til hu holm 361.53: Jordebog over frivornedgårde på struens børn og børnebørn er nærmere behand Bornholm samt adkomst og frihedsbreve over let i: Bodil Tornehave, »fra Bornholms Museum« samme 1687. RA 1982 s. 39-46. Se her for kilder til afsnittet. 10. se note 21. 25. Rønne byfoged, tinglæste dokumenter 1 711- 11. Rentekammerets reviderede toldregnskaber, 1853. LA Bornholm. RA 26. Rønne byfoged, tingbog 1701-08, fol. 106. LA 12. Dødsfald, der fandt sted i Rønne, kan for 1 rl6, 27. Se Ole Jacobsen Heins skøde til Mathias Ipsen, hvorfra vi har den tidligste kirkebog, der angiver Rønne byfoged, skøde- og panteprotokol 1720- dødsfald, til en vis grad erstattes med kirkeregn 35 fol. 87.LA skaberne (Kirkeinspektionsarkiver, bornholm 28. der betaltes offerpenge ved brylluppet, se note ske kirkers regnskaber, Rønne kirke 1684-99 og 12. 1699-1742, LA). Dei disse angivnedatoer er da 29. som note 17, s. 73. toer for betalingen for begravelsen, som oftest 30. Rønne byfoged, skøde- og panteprotokol 1720- har fundet sted noget tidligere. I mange tilfælde 35, fol. 57. LA får vi kun oplyst, at dødsfaldet fandt sted i kirke 31. som note 30. regnskahsåret. Kirkeregnskaherne oplyser tilligt"'. 32. som note 30, fol. 70. om køb af stolesæder i kirken og i enkelte tilfælde 33. se note 27. (hvor der er betalt offerpenge) dato for et bryllup. 34. J. Bidstrup, Stamtavler over Familierne Miiller, 13. Om hans afstamning se: Louise Skovgaard, Kjøl Madvig og Sode, Kbh. 1884, s. 20. lergårdsskiftet, Bh. Saml. II rk. bd. 7 197 4 s. 7 5- 35. Rønne Byfoged, skøde- og panteprotokol 1735- 233. s. 232. 47, fol. 14. LA 14. Rønne byfoged, tingbog 1708-24, fol. 136. LA 36. som note 30, fol. 156. 168 Litteratur om Bornholm 1990-1992 Indgået i Bornholms Centralbiblioteks lokalsamling pr. 1. november 1992 Af Niels Foght Hansen 00 - 007 SKRIFfER AF BLANDET INDHOLD Hansen: Da kommunalreformen kom til Born holm. Claes Ludvigsen: Hovedtræk fra Born Bibliografi holms økonomiske historie 1945-1988. Tove Marcher: Bornholms Lokalhistoriske Arkiv 1. Sangforeningen »Bornholm« af 1892 1989-90. Niels Foght Hansen: Litteratur om m.fl.: Indholdsfortegnelse over samtli Bornholm 1989-1990. Olaf Hansen: Born ge partiturer til korsange. u.å. holms historiske Samfund 1989-90. (08.016783) 9. Bornholmske Samlinger I udgivet af 2. Foght Hansen, Niels: Litteratur om Bornholms historiske Samfund ; redi Bornholm 1989-1990. BS 3. rk. bd. 4 geret af Per Thule Hansen. 3. rk. bd. 5. s. 163-170, 1990. (08.017) 1991. 183 sider: ill. (08.05) Indhold: Henriette Lyngstrøm: Amtmand Samlinger. Skrifter af blandet indhold. Emil Vedel og etableringen af nordens jernal 3. Kjølby, Vilh.: Eventyr. 1988. 48 sider derkronologi. Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Be : ill. (08.04) mærkninger i forbindelse med Victor Her 4. Maritim kontakt til Jørgen H. P. Bar mansens artikel om Jernalderens opdagelse. Karsten Klindt-Jensen: Træk af kulturland fod: 2. marts 1988. 1988. 208 sider: skabets udvikling i Sømarken fra ca. 1500 til ill. Heri side 167-180: Munchaus Pe idag. Werner Westh-Jensen: Morten Peder tersen, Holger: Ældre skih til midler sens optegnelsesbog 1783-1800. Julius Pa tidigt brug: Østbornholmeren Carl i ludan: Allinge i sommeren 1865. Palle Fil fred og krig. (08.04) holm: Om Rønne havn. Olaf Hansen: Born 5. Scha11, Jens, Mich::iel: En bornholmer holms historiske Samfund 1990-91. i København: essays. 1991. 109 sider. 10. Jul på Bornholm 1990. Redigeret at Hansaage Bøggild. 60 sider : ill. (08.04) (08.05) Periodica af blandet indhold Indhold: Birte Nørregaard Pedersen: Cham 6. Bornholm i billeder 1990. William pagnegaloppen og bomberne. Redaktøren: Dams boghandel, 1990. 56 sider : ill. Maleri med historie. William Fredericia: Her går vi alle køkkenvejen. Henrik Vensild: For (08.05) neutralitet og frie have. K. Anker Madsen: En 7. Bornholm i billeder 1991. William røverhistorie med stednavn. Arne Madsen: Dams boghandel, 1991. 56 sider: ill. Sommermalerne i Gudhjem. Hans Reusch: På (08.05) den anden side - et essay. Flemming Kofoed: I 8. Bornholmske Samlinger I udgivet af mosekonens bryg. H.A. Koefoed: På Tingsted, i Ringsted osv. Otto Fabricius: Retsdrama i Bornholms historiske Samfund ; redi Svaneke. H. V. Jørgensen: Sovjetfolkets 30 geret af Per Thule Hansen. 3. rk. bd. 4. sjæle. Ib Andersen: Strandvejen - teknik og 1990. 175 sider: ill. (08.05) penge miljø og konflikt. Redaktøren: Nu falder Indhold: Jørn Klindt: De bornholmske privile flaget. Frede Kjøller: Vort hjemsøgte bonde gier. Hanne Valsø Vensild: Fæstebønder og land. Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: Ga fæstegods på Bornholm i 1500-og 1600-tallet. debillede, Gudhjem. Redaktøren: En oprørsk Ebbe Gert Rasmussen: Modstanden i Skåne• student. Eivind L. Lind: Folk vi husker. Redak land 1658-59. Poul Otto Gaalaas-Hansen: tøren: Hun hentede ham og han hende. Jens Amerikansk soldat i 1890'erne. Niels Elkær- Sørensen: Bornholmiana 1990. 169 NIELS FOGHT HANSEN 11 . Jul på Bornholm 1991. Redigeret af og Indre Mission i perioden fra den Hansaage Bøggild. 60 sider : ill. bornholmske vækkelses begyndelse (08.05) og indtil 1911. 1985. 43 sider. Indhold: Min mor - fru Peter! Hans Due-Bøje: (08.2766) Officersungerne ovrefra. Redaktøren: Manden 18. Arendt, Jens: Nogle ændringer i den i møllen. Arne Madsen: Pension Høst. Poul bornholmske sognestruktur. Årbog Harild: Gammel nøjsomhed - til unges gavn. Ebbe Gert Rasmussen: Borgmester og lands for Københavns stift. 1991. Side 87- dommer Peder Olsen. Ann Vibeke Knudsen: 96: ill. (08.2767) Amor Ibsen - tegneren og førsteelskeren. Jan Meier: Turist på Bornholm. Redaktøren: Bid eller vid. H. V. Jørgensen: Pludselig manglede 30 - 39 SAMFUNDSVIDENSKAB. der noget. Johannes Thoms: Der bor en bager. PÆDAGOGIK. FOLKELIV Hans Reusch: Andre måder. Jørgen Schreiber: Væddeløbspioneren fra St. Gadegård. Eyvind L. Lind: Folk vi husker. Jens Sørensen: Born Sociologi. Demografi holmiana 1991. 19. Jørgensen, Ola: Undskyld vi flygter!: 12. Klippeøen I udgivet af De bornholm Den bornholmske ungdoms bosæt• ske Hjemstavnsforeninger ; redigeret ningsmønster i et socialgeografisk af Eyvind L. Lind. 1990-91 : ill. perspektiv I af Ola Jørgensen og Su (08.05) sanne Rasmussen. 1992. Bd. 1-2. 150+25 sider. (08.301664) Museumsvæsen 20. IbskerMandtal 1827.1991.59blade. 13. Fra Bornholms Museum 1989-90. (08.312) Redigeret af Ann Vibeke Knudsen. 21. SvanekeMandtal 1827.1991.46bla 1991. 192 sider: ill. (08.06) de. (08.31 2) Indhold: Henrik Vensild: Nyt fra Bornholms Museum. Margrethe Watt: Det antikvariske ar Politik bejde 1989-1991. Hanne Wagnkilde: En grav 22. Sd-Lokalavisen: Socialdemokraterne plads ved Ndr. Grødbygård i Åker. Henrik Vensild: De sejlede østpå - og fik sølvskeer. I Fællesvirksomheden i Nexø kom Ann Vibeke Knudsen: Udbyggere på Højlyn mune. 1990: ill. (08.3226105) gen. Lars Kjærulf Møller: Bornholms Kunst 23. Gaalaas-Hansen, Poul Otto: Ameri museum 1985-1990. Ann Vibeke Knudsen: kansk soldat i 1890'erne - en udvan Om havekultur på Bornholm. Niels Holger drerhistorie. - BS 3. rk. bd. 4 s. 85-96, Larsen: Silderøgerierne ved Hasle. (08.06) 14. Vensild, Henrik: Nyt fra Bornholms ill. 1990 (08.3261) Museum. - i fbm 1989-1990. Side 24. Baltisk bro nyt: Bornholm, Estland, 3-32 ill. (08.06) Letland, Litauen. 15. Watt, Margrethe: Det antikvariske ar 1990. bejde 1989-1990. - i fbm 1989- 1991. (08.327705) 1990. Side 33-52 ill. (08.06) Økonomi 25. Bornholms Erhvervsråd: Årsberet 20 - 29 RELIGION ning. 1990. 1991. (08.33) 16. Set. Nicolai. Kirkeblad for Rønne 26. Bornholm: Østersøens erhvervscen sogn. trum. 1990. 28 sider: ill. (08.3318) 1990, ill. 27. Bornholms Amtskommune: Fælles• 1991, ill. (09.205) forvaltningen. Rapport om den be 17. Kammersgård, Poul Erik: Forholdet folkningsmæssige, økonomiske og er mellem Luthersk Missionsforening hvervsmæssige udvikling på Bom- 170 LITIERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 holm. 1989. 10 sider + 19 tabeller. 40. Ludvigsen, Jacob: Bornholms sidste (08.3318) chance: baltiske betragtninger fra 28. Lille ø hvad nu?: En regional analyse Brændesmark: tillæg: Bornholm i det af Bornholm. 1990. 228 sider+ 5 bi 3. årtusinde. 1991. 95 sider. (08.362) lag: ill. (08.3318) 41. VIA VI I AMTET: udgivet af Born 29. Ludvigsen, Claes: Hovedtræk fra holms Amt til personalet ved amts Bornholms økonomiske historie kommunen. 1945-1988. - BS 3. rk. bd. 4 s. 113- 1990: ill. 159 ill. 1990. (08.3319) 1991: ill. 30. Madsen, Bjarne: Bornholms økono (08.36205) mi. 1991. 74 sider: ill. (08.3319) 31. Madsen, Bjarne: Offentlige betalinger mellem Bornholm og det øvrige Dan Opdragelse og undervisning mark I Bjarne Madsen og Lars Even 42. Klippespalten: Medlemsblad for Rasmussen. 1990. 25 blade: ill. DDS-spejdere & styrelsesmedlem (08.3319) mer i Bornholms Division. 1990. 32. Olsen, Flemming: Bornholm i cen (08.3708605) trum. Flemming Olsen, Anna Tuxen, 43. Rønne Kommune: Forslag til ændring Bjarne Westerberg. 1992. 127 sider: af Rønne Kommunes skoleplan. ill. (08.3319) 1990. 14 sider. (09.373) 33. »Vi holder hjulene i gang«. 1991-92. 44. News: Udgivet af Rønne Kommunale 55 sider: ill. (08.3319) (Erhvervsan Ungdomsskole. 1990. (09.3741405) noncer bragt i Bo.Tid.) 45. Fortegnelse over studenter fra Rønne 34. Bornholmerbanken: Beretning og Statsskole 1929-1964. 1991. upagi regnskab. 1990. 17 sider: ill. neret. (09.375) Lov og ret 46. Nyt fra Davidskolen 1991. 2.6 sider: 35. Klindt, Jørn: De bornholmske privile ill. (08.37 5) gier.- BS 3 rk. bd. 4. S. 9-23 ill. 1990. 4 7. Pedersen, E. Nimand: Pedersker sko (08.342) les historie. 1990. 20 sider: ill. (08.375) Militærvæsen 48. Årsskrift fra Bornholms Amtsgymna 36. Løvekompagniet: Betragtninger over sium. krigennov.1971-nov.1972. Udgivet 1990: ill. af Løvekompagniet Bornholms 1991: ill. Værn. 1972. 63 sider: ill. (08.3552) 1992: ill. 37. Griffen: Bornholms Værns soldater (09.375) blad. 49. Nyhedsbrev: Amtsforeningen for 1990. ordblinde i Bornholms Amt. 1991. (08.355205) 1990. 38. Kongemindet: Forsvarsbrødrefore 1991. ningen på Bornholm. Medlemsblad. (08.37705) 1983- 1990. (08.355705) Lokalforvaltning og politik Forsorg. Omsorg 39. Elkær-Hansen, Niels: Da kommunal 50. Kvindekrisecenter på Bornholm. reformen kom til Bornholm. - BS 3 Årsrapport. 1991. 21 blade: ill. rk. bd. 4 s. 97-112, ill. 1990. (08.362) (08.382) 171 NIELS FOGHT HANSEN 51. Bølgebryderen: Nyhedsbrev: ældre• Bornholm side: 55, 63, 72, 81, 93, området: Rønne Kommune. 123, 195, 212. (08.402) 1990: ill. 64. Bornholms turisme: Foredrag og 1991: ill. grupperapporter: SBT's turistkonfe (09.38605) rence 25.-27. april 1974. 1974. 54 si der: ill. (08.408) Folketradition og folkeliv 52. Madsen, K. Anker: En røverhistorie Enkelte lokaliteter med stednavn. I JpB 1990. Side 17- 65. Paludan, Julius: Allinge i sommeren 18, ill. (08.391) 1865.BS 3.rk. bd. 5 s.139-160,ill. 53. Seier, A. F. V.: Die Unterirdischenauf 1991. (08.45) Allinge. Bornholm. 1991. 104 sider: ill. 66. Hammershus i tekst og tegninger: en (08.3913) vandretur gennem borgruinen. 1991. 54. Bornholmsk ordtøj: samlet og tilrette 35 sider: ill. (08.45) Hammershus. lagt afLeifHenriksen. 1990. 95 sider: 67. Lauring, Ole: Hammershus. 1991. 60 ill. (08.3923) sider: ill. (08.45) Hammershus. 55. West-Jensen, Werner: Morten Peder 68. Madsen, Arne: De skrev om Nexø: sens optegnelsesbog 1783-1800. BS kunst i Nexø. Artikelserier af Arne 3. rk. bd. 5. S. 85-138, ill. 1991. Madsen. 1990-91. 45 blade: ill. (08.3943) (08.45) Nexø. 69. Bøggild, H.: Nu falder taget!. I JpB 1990. S. 3 7, ill. (08.45) Set. Anna Ka 40 TOPOGRAFI pel. 70. Fridericia, William: Her går vi alle 56. Bornholms Amtskommune: Born køkkenvejen. I JpB 1990. S. 8-13 ill. holm. 1991. Ill. (Kort sagt Bornholm). (08.45) Svaneke. (08.4) 71. Klindt-Jensen, Karsten: Træk af kul 5 7. Dam, Mogens: Foto Bornholm. 1991. turlandskabets udvikling i Sømarken 48 sider: ill. (08.4) fra ca. 1500 til i dag. DS 3. rk. bd. 5. S. 58. Gabriel, Stephan: Bornholm: Die ma 55-84, ill. 1991. (08.45) Sømarken. lerische Ostsee-Insel. 1989. 72 sider: ill. (08.4) 5 9. Rosenquist, Ulla: Havnebyer og fiske 50 - 59 NATURVIDENSKAB lejer: kystkultur, byvandringer, hav nenes historie, handel og fiskeri. 72. Bornholms Naturskole Grynebæk• 1991. 120 sider: ill. (08.4) ken. u.å. 8 sider: ill. (08.502) 60. Thoms, Johannes: Der bor en bager. 73. Gensbøl, Benny: Bornholm - ein Na -i JpB 1991, s. 30-37. Om ejendom turfiihrer. 1991. 175 sider: ill. men matrikel nr. 323 c, Storegade i (08.5026) Rønne. (09 .4) 7 4. Hansen, Finn: Bornholm - det ander 61. Kulturguide Rønne - Dueodde. U dgi ledes Danmark. Københavns Univer velse, tekst, foto og layout Ulla Ro sitets almanak. 1992. S. 126-160: ill. senquist. u.å. Ill. (08.401) (08.5026) 62. Danmark: Topografisk kort 1:50.000: 75. Loland, Ove: Grynebækken Økolo• Bornholm og Christiansø. 1989. gisk Institut. 1990. 16 sider: ill. (08.4016) (08.5026) 63. Draiby, Ejvind: Gamle danske mile 76. Nielsen, Finn Ole: Sten- og jorddiger pæle. 1990. 213 sider: ill. Heri om på Bornholm: en vurdering af de kul- 172 LITTERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 tur- og naturhistoriske bevaringsin 82. Jakobsen, Flemming: Bornholmer teresser. 1992. 84 sider: ill. (08.5026) Dybets hydrografi. 1991. 83 sider: ill. 77. Fjælstaunijn: tidsskrift om naturen på (08.559) Bornholm. 1990.: ill. Indhold 90/1: Finn Hansen: Bakke-svovlrod på vej til en fredning!. Karen Nisbeth: Svampe Biologi sæsonen på Bornholm 1989. Finn Hansen: 83. Biologiske skrifter: Det Kongelige Sortspættens Dryocopus martius udmejsling Danske Videnskabernes Selskab. og genbrug af redehuller på Bornholm. John - Faldborg: Christiansø 1988. Niels Mogensen: 1991. Bind 38. - 51 sider: ill. »Ny« trilobit på Bornholm?. Lars Tralle: At Heri: Borrelyngen on Bornholm, lasprojektet over de danske dagsommerfugle. Denmark: aheath on rocky ground: Lars Tralle: Endnu en bornholmsk myre: Ste exploitation and vegetation from anti namma west woodil Westwood, 1840. K. quity to the present day I by Vald. M. Buchmann: Orm i den bornholmske havørred. Rundt om Østersøen. Ernst Torp: Svirrefluer Mikkelsen. (08.56) ne kortlægges - også på Bornholm. Ole Lom 84. Bornholmsk natur - ordliste. Samlet holdt: Et igangværende bi-projekt. Tom Niel af Leif Henriksen. 1991. 52 blade. sen: Vantrivsel i skoven i 1989! (08.5603) Imlhulu 90/2. Julm Paluuu1g. Puglc på Club tiansø, 1989. Rundt om Østersøen. Peter 85. Bornholms Amtskommune. Teknisk Lyngs: Alkene på Græsholmen ved Christi Forvaltning. Henrikebæk og Hulle ansø - bestandsudvikling og ynglebiologiske bæk vandløbssystemer: Undersøgel undersøgelser. Peter Lyngs og Jørgen Rabøl: ser 1989. 1990. 13 sider: ill. Bestandsændringer hos nordiske småfugle - (08.5613) et overvågningsprojekt på den økologiske felt station på Christiansø. Henrik Jespersen: 86. Bornholms Amtskommune: Teknisk »Tangen blomstrer«. Bent Sørensen: Honning Forvaltning. Lille Å vandløbssystem: bier på Christiansø. Ole Leegaard Jensen: Undersøgelser 1989. 1990. 15 sider: Vandsanger på Bornholm. Mogens Hansen og ill. (08.5613) Lars Tralle: Rapport om bombarderbille-un dersøgelsen i maj 1990. Lars Tralle: Born holms dagsommerfugle. Niels Mogensen: Bornholmske trilobiter (2). Per Darnell: For· Botanik tidens astronomi på Bornholm. 87. Andersen, Lasse: 10 år med svampe vennerne. Af Lasse Andersen og Ka Geologi og geofysik ren Nisbeth. 1991. 24 sider: ill. 78. Stentryk: Udgivet af Bornholms sten (08.574) klub. 88. Nisbeth, Karen: Svampevennernes 1989. 10-års jubilæumsudstilling på Born 1990. holms Produktionshøjskole 5. & 6. (08.55205) oktober 1991. 1991. 14 sider. 79. Weitze, H. J.: Naturlandskaber - (08.574) Bornholm. 1991. 140 sider: ill. 89. Nisbeth, Karen: Navneliste over (08.556) svampe: fra udstillingen på Svaneke 80. Bornholms Amtskommune: Vandfø bibliotek lørdag den 23. september og ringsmålinger i vandløb 1989. 1990. søndag den 24. september 1989. 32 sider: ill. (08.559) 1990. (08.574) 81. Høy, Thorkild: Danmarks søer. 1991. 90. Kantarellen: udgivet af Svampeven Bind 1. - 94 sider: ill. nerne, Bornholm. Bind 1: Søerne i Storstrøms Amt og 1990: ill. på Bornholm. Heri side 76-90: Born 1991: ill. holms søer. (08.559) (08.57405) 173 NIELS FOGHTHANSEN Zoologi Transportmidler 91. Christiansø: årsrapport over observa 99. 5årmedBMV,1980-85.1985. 36 si tioner og ringmærkning 1990. 1991. der: ill. (08.627206) 84 sider: ill. (08.588) 100. Pihl Hansen, Allan: Fra charabanc til 92. Gaddisijn: DOF-NYT for Bornholms bus. Bilhistorisk tidsskrift. 1992, nr. Amt. 108, s. 10-16: ill. (08.6272209) 1990: ill. 1991: ill. (08.588605) Landbrug 101. Knudsen, Ann Vibeke: Udbyggere på 60 - 69 PRAKTISKE FAG Højlyngen: om bornholmske hus mænd og deres bosættelse i den born Medicin. Hygiejne holmske højlyng. I fbm 1989-1990, 93. Buus, Henriette: Det sunde liv - side 77-104, ill. (08.63012) hvem er det godt for?: Visioner fra 102. Vensild, Hanne Valsø: Fæstebønder fremtidsværksteder om lokalsamfund og fæstegods på Bornholm i 1500- ogsundhedsfremme.1990.132 sider: 1600-tallet. BS 3. rk. bd. 4 s. 25-43, ill. ill. 1990. (08.63012) Heri side: 111-132: Et fremtidsværk• sted i Allinge-Gudhjem. (08.614) 94. Embedslægeinstitutionen for Born Skovbrug, Havebrug holms Amt. Årsberetning. 103. Rostrup, E.: Beretning til Finansmi 1989- nisteriet om en til Bornholms skovdi 1991. strikt i September 1888 foretagen rej (08.6141) se for at undersøge de der forefundne 95. Bornholms Amtskommune. Teknisk svampeangreb. (08.634) forvaltning: Badevandsundersøgel 104. Knudsen, Ann Vibeke: om havekul ser. tur på Bornholm. 1991. Side 129- 1990. 160: ill. 1991. Særtryk af: fra Dornholms Museum. (08.6146) 1989/1990. (08.63519) 96. Thoms, Johannes: Bornholms Cen 105. Loland, Ove: »Solviva Winter Gar tralsygehus 1892-1992.1992. lOOsi den«: Et anderledes væksthus. u.å .. 10 der: ill. (08.61721) sider: ill. (08.6353) 106. Loland, Ove: Special-væksthuse: Elektroteknik Bornholms Naturskole Grynebæk• 97. Østkraft. Beretning og regnskab. ken, 1989. 20 blade: ill. (08.6353) 1990. 107. Trolle, Lars: Gamle bornholmske 1991. frugtsorter. Lars Trolle. 2 sider: ill. (08.6231) (Fra Haven 90. årgang 1990:2). (08.6355) Militærteknik 98. Beretning om behandling og opbeva ring af sennepsgasammunition på Husdyrbrug Bornholm: Beretning fra rigsrevisor 108. De sammensluttede bornholmske fremsendt til Folketinget i henhold til kontrolforeninger: Årsberetning. paragraf 18, stk. 1, i lov om revisionen 1989/90: ill. af statens regnskaber m.m. 1991. 14 1990/91: ill. sider. (08.6264) (08.6362) 174 LITTERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 109. R~tri~v~r-Nyt: dRK.: Region Born Vejvisere holm. 119. Adresse- og telefonbog med gård- og 1987- ejendomsregister: Allinge-Gudhjem 1990: ill. kommune byregister. 1991/92. 304 (08.6367205) sider: ill. (08.6501) Allinge-Gudhjem. 110. Kredsnyt: Kreds 22. Udgivet af Schæ• 120. Adresse- og telefonbog med gård- og ferhundeklubben, kreds Bornholm. ejendomsregister: Hasle kommune 1990: ill. byregister. 1991/92. 256 sider: ill. 1991: ill. (08.6501) Hasle. (08.6367405) 121. Adresse- og telefonbog med gård- og ejendomsregister: Nexø kommune Erhvervsfiskeri byregister. 1991/92. 336 sider: ill. 111. Kutterindeks for Bornholm og Chris (08.6501) Nexø. tiansø: Havneoplysninger, ejerforteg 122. Adresse- og telefonbog med gård- og nelse, serviceindeks m.v. uden ansvar. ejendomsregister. Rønne kommune 1990: ill. byregister. 1991/92. 416 sider: ill. 1991: ill. (09.6501) (08.639) 123. Adresse- og telefonbog med gård- og 112. Buchmann, Kurt: Kombineret op ejendomsregister: Aakirkeby kom dræt affisk og planter. 1989. 14 sider: mune byregister. 1991/92. 272 sider: ill. (08.6391) ill. (08.6501) Aakirkeby. 113. Loland, Ove: Kort indføring i krebs og krehsavl. Bornholms naturskole Grynebækkcn. 1989. 9 sider: ill. Handelshistorie (08.6392) 124. Vensild, Henrik: De sejlede østpå - Hjem og husholdning og fik sølvskeer. I fbm 1989-1990, si 114. Knudsen, Ann Vibeke: Die bornhol de 67-76, ill. Litteraturhenvisninger. mer Kiiche: ein kulturhistorisches (08.6509) Kochbuch iiber die Esstraditionen auf Bornholm 1870-1950. 1992. 80 sider: ill. (08.641) Trafik og transport 115. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmer 125. Bornholms Amts Trafikselskab. Bud nes mad: en kulturhistorisk kogebog get. om madtraditioner på Bornholm 1992. 1870-1950. 1991. 80 sider: ill. 1993. (08.641) (08.6582) 116. Loland, Ove: Naturen som spisekam 126. Bornholms Amts Trafikselskab. mer. Bornholms Naturskole Gryne Energibesparelser i bybysdrift ved bækken. 1990. 15 sider: ill. (08.6413) brug af taxi i svagt belastede perioder. 11 7. Stuekultur Bornholm. Medlemsblad 1990. Upagineret: ill. (08.6582) for foreningen Stuekultur, Bornholm. 12 7. Bornholms Amts Trafikselskab. Pas 1990: ill. sagertælling. 1991: ill. juli 1990. (08.64405) august 1990. 118. Nielsen, Svend Erik: Jomfrubjerget: november 1990. Sommerhotel og samlingspunkt. juli 1991. 1992. 110 sider: ill. (08.64909) (08.6582) 175 NIELS FOGHT HANSEN 128. Bornholms Amts Trafikselskab. Års 139. Filholm, P.: Om Rønne havn. - BS 3. beretning. rk. bd. 5 s. 161-177, ill. 1991. 1990. (08.6594) 1991. 140. Rønne Kommune. Rønne Havns (08.6582) regnskab 1990. 129. Bornholmer Cyklisten. Udgivet af 1989- Bornholms Cyklist forbund. 1991. 1988- (08.6594) 1991: ill. 141. Tholstrup, Hans Henrik: Danmarks (08.658205) havne set fra luften. 1988. Bind 1. ·- 130. Dansk godstransport med Auto. 136 sider: ill. Bind 1: Øst for Store 1937. Heri: Bornholms Amts. 148- bælt. Heri om Bornholm: side 116- 183. (08.6584) 136. (08.6594) 131. Kofoed, Lasse: Postvæsnet 1841- 142. Ipsen, Arne: Kystens helte: rednings 1991: 150 år på Bornholm: det born væsnets historie, mennesker og miljø holmske postvæsens historie. 1991. er på Bornholm og i Vestjylland. Arne 231 sider: ill. (08.6585) Ipsen og Eyvind L. Lind. 1991. 124 132. Rønne Posthus: Lille Torv 18, matr. sider: ill. (08.6598) nr. 410a, Rønne bygrunde. 1991. 21 sider: ill. (09.6585) Levnedsmiddelindustri 133. Perlen: Medlemsblad for Bornholms 143. Hansen, Werner: Bornholms Bager Frimærkeklub. 1990. (08.658905) mesterforening 1914-1989.1989. 39 sider: ill. (08.6681) Søfart og navigation 144. Bornholms Andels Foderstofforret 134. Bornholmstrafikken. Beretning og ning i 25 år. 1990. 23 sider: ill. regnskab for finansåret. (08.66815) 1989- 145. Kjølby, Vilh.: Brændevinsege. 1991. 1991. 58 blade: ill. (08.6683) (08.659) 146. Larsen, Niels-Holger: Silderøgerierne 135. Bornholmstrafikken: 1866-1991. ved Hasle. 1991. Side 161-192: ill. Redaktion: Anne Marie Frigaard og Særtryk af: Fra Bornholms Museum. Gert Jakobsen. 1991. 72 sider: ill. 1989/1990. (08.6685) (08.65909) 136. Maritim kontakt. 1986. 150 sider: ill. Heri: side 61-68: Klausen, Sven M.: Stenindustri M. Davidsen: En østbornholmsk 14 7. Olsen, Verner: Stenindustrien på skæbne. (08.6590905) Bornholm. (Fra Grusavisen 137. Østersøen: Bornholm med omgivel 1988:21 ). 3 sider: ill. (08.679) ser = Bornholm with approaches: Maalestok 1: 100 000. 3. udgave apr. Husbygning 1980. (Trykt feb. 1991, Rettet til 148. Dorne-bygning: et alternativt vækst• E.f.S. nr. 3 pkt. 192/91). (08.6591) hus. Bornholms Naturskole Gryne 138. Østersøen: Mellem Gedser Rev og bækken. 1990. 24 sider. (08.692) Christiansø = Baltic Sea between Gedser and Christiansø: Maalestok 1: Vej- og gadebygning 200 000. 6. udgave jun. 1980. (Trykt 149. Andersen, Ib: Strandvejen - teknik apr. 1991, Rettet til E.f.S. nr. 6 pkt. og penge, miljø og konflikt. I JpB 274/91). (08.6591) 1990. s. 30-36, ill. (08.6961) 176 LIITERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 Teknisk hygiefne ling af batterier på Bornholm. 1990. 150. Bornholms Amtskommune. Teknisk 74 sider+ 9 bilag: ill. (08.6987) forvaltning. Vandforsyningsanlæg: tilsyn. Stenbrydning 1989: ill. 160. Ellehøj, Poul: Hårdt som sten: Mose 1990: ill. løkken, arbejdende stenbrudsmuse (08.6984) um. 2. udgave. 1991. 48 sider: ill. 151. Frølund Carlsen, Sigrid: Vandspare (08.6997) kampagne på Bornholm september 1990: Undervisningsmateriale om vand og vandforbrug. 1990. 70 - 79 KUNST. TEATER. FILM. MUSIK. SPIL. (08.6984) IDRÆT 152. Loland, Ove: Spildevandsrensning. Bornholms Naturskole Grynebæk• Kunstmuseer ken. 1990. 35 sider: ill. (08.6985) 161. Kærulf Møller, Lars: Bornholms 153. Bornholms Amt. Teknisk Forvalt Kunstmuseum: Et udvalg af malerier ning. Affaldsdepoter 1991. 1991. 3 1985-1990. Side 105-128: ill. sider+ 12 bilag: ill. (08.6986) (08.7086) 154. Bornholms Amtskommune. Teknisk forvaltning. Fortidens synder - kort Arkitektur lægning og registrering af gamle af 162. Ruiner - bevaring af forfald: midt faldsdepoter. 1991. 10 sider. vejsstatus for ruinkampagnen. Skov (08.6986) og Naturstyrelsen. 1991. 95 sider: ill. 155. Bornholms Amtskommune. Teknisk Heri om Bornholm: side 42-48. Forvaltning. Kemikalieaffaldsdepo (08.7102) ter 1990. 1990. 15 blade: ill. 163. To barndomshjem: Jakob Hansen og (08.6986) Martin Andersen Nexø. Bornholms 156. Bornholms Amtskommune. Teknisk Erhvervsskole, Byggeteknisk afde Forvaltning. Oversigt over ejendom ling. 1991. 36 sider: ill. (08.7108) me med gammel forurening. Rønne, 164. Kjøller, Frede: Vort hjemsøgte bon 1992. 5+13 sider: ill. (08.6987) deland. I JpB 1990. S. 38-41, ill. 157. Bornholms Amtskommune. Teknisk (08.7164) Forvaltning. Vandmiljø overvågning: 165. Bøggild, H.: Nu falder taget!. I JpB Resultater af overvågning på Born 1990. s. 37, ill. (08.718) holm i 1988 og 1989, som led i vand 166. Østermarie Kirke i hundrede år: miljøplanens nationale overvågnings• 1891-1991. 1991. 32 sider: ill. program. 1990. 38 sider+ 28 bilag: (08.718). ill. (08.6987) 158. Bornholms Amtskommune. Teknisk Bebyggelse Forvaltning. Vandmiljø overvågning: 167. Bornholms Amtsråd: Bornholm på Resultater af overvågning på Born vej. 1991. 24 sider: ill. (08.7195) holm i 1990, som led i vandmiljøpla 16 8. Boye Jensen, Kurt: Rønne kommune nens nationale overvågningsprogram. atlas: bevaringsværdier i byer og byg 1991. 51 sider + 25 bilag: ill. ninger 1990. 1990. 56 sider: ill. (08.6987) (08.7195) 15 9. Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport fra 169. Forslag til Regionplan 1992-2003. Miljøstyrelsen: nr. 13 1989 indsam- Udgivet af Bornholms Amtsråd. 177 NIELS FOGHT HANSEN 1992. 129 sider + 1 løst kort. 179. Allinge-Gudhjem Kommune. Lokal-· (08.7195) plan nr. 06-04: Kommuneplantillæg~ 170. Golfhotel i Rø: Bilag til Regionplantil nr. 13: Kunstmuseum m.v. ved Hotel læg 6: VVW-rapport. Bornholms Helligdommen i Rø. Allinge-Gud Amtskommune. 1990. 16 sider: ill. hjem Kommune. 1991. 5 sider+ bilag (08.7195) + 2 kort: ill. (08.7195) Allinge-Gud 171. Klindt-Jensen, Karsten: Træk af kul hjem. turlandskabets udvikling i Sømarken 180. Allinge-Gudhjem Kommune. Tillæg fra ca. 1500 til i dag. BS 3. rk. bd. 5. S. til nr. 12 til kommuneplan 1986-91. 55-84, ill. 1991. (08.7195) Sømar Allinge-Gudhjem Kommune. 1991. 3 ken. blade: ill. (08.7195) Allinge-Gud 172. Tillæg 5 til Regionplan 1985: Detail hjem. handelsstrukturen. Bornholms Amts 181. Rønne Kommune. Lokalplan nr. 62: kommune. Teknisk Forvaltning. for Almegårds Kaserne. Rønne og 1990. 10 blade: ill. (08.7195) Hasle Kommuner. 1990. 10 sider: ill. 173. Tillæg 6 til Regionplan 1985: Areal (09.7195) udlæg til ferie- og fritidsforrnål. Born 182. Rønne Kommune. Lokalplan nr. 63: holms Amtskommune. Teknisk For for Bornholms Musikhus. Rønne valtning. 1991. 18 sider bilag: ill. Kommune. 1991. 12 sider: ill. (08.7195) (09.7195) 174. Rabekken Erhvervspark: Et udvik 183. Rønne Kommune. Lokalplan nr. 64: lingsprojekt. Oktober 1990 - novem for Østkraft. Rønne Kommune. 1991. ber 1991. 1991. 101 sider: ill. 11 sider: ill. (09.7195) (089. 71962) 184. Rønne Kommune. Lokalplan nr. 65: 175. Bornholms Amtskommune. Teknisk for golfbanen ved Plantagevej. Rønne Forvaltning. Forslag til Regionplan Kommune. 1992. 12 sider: ill. tillæg 7: Skovrejsning. 1991. 27 sider (09.7195) + l løst kort: ill. (08.71966) 185. Rønne Kommune. Lokalplan nr. 66: for en udvidelse af Vesthavnen. Røn ne Kommune. 1991. 8 sider: ill. (09.7195) Lokalplaner 186. Aakirkeby Kommune. Lokalplan nr. 176. Allinge-Gudhjem Kommune. Forslag 26: Aakirkeby bykerne. Aakirkehy. til Kommuneplan 1992-2004. Allin 1988. 33 sider+ 5 kort. (08.7195) ge-Gudhjem Kommune. 1991. 44 si Aakirkeby. der+ 1 kortbilag: ill. (08.7195) Allin ge-Gudhjem. 1 77. Allinge-Gudhjem Kommune. Lokal Enkelte kunstneres værker pl 178 LITTERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 Skulptur 32 sider: ill. Om Terracotta-, fajance 190. Jørgensen, H.V.: Sovjetfolkets 30 sjæ• og stentøjsfabrikken Michael Ander le. I JpB 1990. S. 26-29, ill. Om min sens historie 1873-1990 og om de til demuren på Allinge kirkegård. knyttede kunstnere og deres arbejder. (08.73) (09.7623) 202. L. Hjorth: Terracottafabrik: Rønne: Malerkunstens historie Bornholm: Danmark. 0. 1910. 10 si 191. Kærulf Møller, Lars: Bornholms der: ill. Katalog med prisliste. Kunstmuseum - et udvalg af malerier (09.7623) 1985-1990. 1991. Side 105-128: ill. 203. L. Hjorth: Terra-Cotta-Fabrik: Røn Særtryk af: Fra Bornholms Museum. ne: Bornholm: Danmark. Rønne, u.å. (08.746) 10 sider: ill. Katalog med prisliste. 192. Ragn Jensen, Hannemarie: Bornholm (09.7623) i det danske landskabsmaleri. Køben 204. Pris-courant fra L. Hjorths Terracot havns Universitets almanak. 1992. S. tafabrik. 1884. 18 blade: ill. 109-125: ill. (08.746) (09.7623) 205. Terracotta- und Majolikawaren: Eks Keramisk kunst port-Katalog. 1910.14 blade: ill. (A/S 193. NS Michael Andersen & Søn: Born Michael Andersen & Søn). Katalog. holms Keramiske Fabriker. 1910. 10 (09.7623) blade: ill. Katalog. (09.7623) 194. NS Michael Andersen & Søn: Born Teater. Film holms Keramiske Fabriker. 1924. 24 206. Tribunen. Udgivet af DATS, Born blade: ill. Katalog. (09.7623) holms kreds. 195. NS Michael Andersen & Søn: Born 1990:ill. holmsk Keramik. Ca. 1940. 26 blade: 1991:ill. ill. Katalog. (09.7623) (08.771805) 196. NS Michael Andersen & Søn: Born 207. Balticum Film & TV Festival: Born holmsk keramik. 1978. 15 blade: ill. holm, 6-11. maj 1991. 35 sider: ill. Katalog. (09.7623) (08.776) 197. AIS Michael Andersen & Søn: Born holmsk keramik. u.å. 13 blade: ill. Ka Musik talog. (09.7623) 208. Katten i sækken: Bornholmsk Folke 198. Bornholmsk Stentøj og Fajance. Røn musik. u.å. upagineret + 1 kassette ne: L. Hjorths Terracottafabrik, u.å. bånd. 14 blade: ill. Katalog. (09.7623) Indhold: Christians Ø reel. Peder Kolbergsen. 199. Haandmalet Stentøj: L. Hjorths Ter Kjømajnsbo. Segentur. Norsk polsk. Klappe dans. Vandfila kattijn. Bornholmsk 65. Dejn racottafabrik, Rønne. 0. 1920. 23 si gamla pyti. Fader Mijkkjel. Pandekagetum. der: ill. Hjorths Stentøj: Tillæg 1923. Longsomma Gjårte. Isaks firetur. Sjymmrijng. 7 sider: ill. Katalog. Prisliste. (08.78) (09.7623) 209. Musikforeningen Østermarie. Øster• 200. Haandmalet Stentøj: L. Hjorth's Ter marie. Ill. racottafabrik, Rønne. 0. 1930. 34 si 1990 der: ill. Katalog med prisliste. 1991 (09.7623) (08.7805) 201. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmsk 210. Klippeøens Sange. Redigeret af Ey keramik - Michael Andersen. 1990. vind L. Lind, Arne Madsen og Tho- 179 NIELS FOGHTHANSEN mas E. Jensen. 1992. 141 sider: ill. 220. AA.l.F.-Nyt: Udgivet af Åkirkeby (08.78611) Idrætsforening. 211. Skaarup, H.E.: Med klingende spil: 1990: ill. musik for de bornholmske soldater, 1991: ill. teatergængere og andet godtfolk. (08.79605) 1990. 85 sider: ill. (08.7896) 221. Tiemroth, Peter: Gudhjem Idrætsfor• ening i 75 år: 1908 - 4. maj - 1983. Idræt (08.79606) 212. Handicap Idræt Bornholm. 222. Distrikt 6. Dansk Rideforbund di 1989- strikt 6 Bornholm 1990. 1991: ill. 1990: ill. (08.79605) 1991: ill. 213. H.I.F.-nyt: Medlemsblad for Hasle (08.796505) Idrætsforening. 223. 0-nyt: Steen Paldan. 1990. 1990: ill. 1990: ill. 1991:ill. (08.79605) (08.79685) 214. Idrætten: ØIF 11. kreds. Østermarie. 224. Fodboldsprøjten: Medlemsblad for 1990: ill. l.K. »Viking« Rønne fodboldafdeling. 1991: ill. Rønne. 1990. (09.79705) (08.79605) 225. Sportsnyt: AA.B. Aarsballe. Aarsbal 215. Knudsker Idræt: Medlemsblad for le 1990. (08.79705) Knudsker Idrætsforening. 226. Bornholms Boldspil Union af 1907: 1990: ill. 1991: ill. Forårsturneringen Fodbold 1990. (09.79605) Rønne, 1990. 96 sider. (08.7971) 216. Ny-Vest Nyt: 6. kreds Ny-Vest. 227. Bornholms Boldspil Union af 1907: 1990: ill. Forårsturneringen Fodbold 1991. 1991: ill. Rønne 1991. 95 sider. (08.7971) (08.79605) 228. Bornholms Boldspil Union af 1907: 21 7. R.l.K.: Medlemsblad for Rønne Forårsturneringen Fodbold 1992. Idrætsklub 1990. Rønne, 1992. 95 sider. (08.7971) 1990: ill. 229. Bornholms Boldspil Union af 1907: 1991:ill. Efterårsturneringen Fodbold 1991. (09.79605) Rønne, 1991. 95 sider. (08.7971) 218. Svaneke klubblad: Udgivet af: Svane 230. Bornholms Boldspil Union af 1907: ke Boldklub, Svaneke Tennisklub, Efterårsturneringen Fodbold 1992. Svaneke Sejlklub, SIGI, Svaneke Rønne, 1992. 80 sider. (08.7971) Bridgeklub, Svaneke Skakklub. 231. Klub-Nyt: Udgivet af Bornholms Golf 1989/90. Klub. Åkirkeby. 1989/90: ill. 1990: ill. 1990/91: ill. (08.797605) (08.79605) 232. Johansen, Knud Willy: Rønne Bad 219. Vikingen: Klubblad for Idrætsklub• minton Klub 50 år: 1940-1990. 45 si ben Viking. 1990. der: ill. (08.7978) 1990: ill. 1991:ill. (09.79605) 180 LITTERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 233. RBK Nyt: Medlemsblad for Rønne 244. Wagnholt,1.: Ulla og Pelle klarer skæ• Badminton Klub. rene. 1990. 90 sider: ill. (08.8) 1989- 1991: ill. Sprog (09.797805) 245. Koefoed, HA.: På Tingsted, i Ring 234. Rix, Leo: Rønne Sejlklub: 1931- sted og andre stedangivelser. I JpB 1991. 1991. 80 sider: ill. (08.798) 1990. s. 24-25, ill. (08.8962) 235. Tudebøjen: Medlemsblad for Rønne 246. Stibolt, P.K.: Udkast til en Born Sejlklub. holmsk Fraseologi samt til supple 1989- ment til Espersens og Holms ordlis 1991: ill. ter. 1953. 2 hind. (08.89664) (09.79805) 236. Bundhugget: Bornholms Sportsfisker Forening. 90 - 99 HISTORIE 1990: ill. 1991: ill. Historiske foreninger (08.799705) 24 7. Hansen, Olaf: Bornholms Historiske 237. Jagt på Bornholm gennem tiderne: Samfund 1989-90. BS 3. rk. bd. 4. S. redaktion: Helmer Hansen, Johannes 171-172. 1990. (08.906) Thoms og Henrik Vensild. 1992. 183 248. Hansen, Olaf: Bornholms Historiske sider: ill. (08.79906) Samfund 1990-91. BS 3. rk. bd. 5. S. 179-181, 1991. (08.906) 80- 89 LITTERATUR. SPROG Forhistorie Skønlitteratur 249. Fortidsminder på Bornholm. Born 238. Jørgensen, Paul: Drømma: Nonna holms Amtskommune. 1991. 92 si borringholmska dikt af Paul Jørgen der: ill.; bilag. (08.9115) sen. 1990. 60 sider. (08.8) 250. Høgsbro, Kirsten-Elizabeth: Be 239. Madsen, K. Anker: En røverhistorie mærkninger i forbindelse med Victor med stednavn. I JpB 1990. S. 17-18, Hermansens artikel om Jernalderens ill. (08.8) opdagelse. BS 3. rk. bd. 5 s. 23-52, ill. 240. Nexø, Martin Andersen: Og hvad så 1991. (08.91155) mer? Af Martin Andersen Nexø; illu 251. Lyngstrøm, Henriette: Amtmand streret med linoleumssnit af Jørgen Emil Vedel og etableringen af Nor Sæker Sørensen. 1983. 35 sider: ill.+ dens jernalderkronologi. BS 3. rk. bd. 4 linoleumssnit. (08.8) 5 s. 9-22, ill. 1991. (08.91155) 241. Nexø, Martin Andersen: En strand 252. Wagnkilde, Hanne: En gravplads ved vasker. Martin Andersen Nexø; illu Ndr. GrødbygårdiÅkerfra tidenom streret af Kirsten Antonie Sørensen. kring kristendommens indførelse. Af 1989. 26 sider: ill. (08.8) Hanne Wagnkilde og Torben Pind. I 242. Nexø, Martin Andersen: Ulven og få• fbm 1989-1990, side 53-66, ill. rene. Af Martin Andersen Nexø; illu (08.91157) Ndr. Grødbygård. streret med linoleumssnit af Helga 253. Becker, C.J.: Nørre Sandegård: ar Thagaard. 198 5. 19 sider: ill. + 2 lino kæologiske undersøgelser på Born leumssnit. (08.8) holm 1948-1952. 1990. 200 sider: ill. 243. Rotvit, Stig: Rendezvous. 1991. 203 + 4 kort. (08.91157) Nørre Sande sider. (08.8) gård. 181 NIELS FOGHTHANSEN 254. Schmeissner, Rainer H.: Bornholm: + 20 sider: ill. (08.99) Grønbech, Insel der Runen und Bautas. 1991. 93 Karna Birk. sider: ill. (08.9118) 264. Olsen, Leif: Landbokvinder mellem land og by: mellem Bornholm og Kø 1536-1660 benhavn. 1990. 107 sider. (08.99) 255. Rasmussen, Ebbe Gert: Modstanden Grønbech, Karna Birk. i Skåneland 1658-59: Konfrontation 265. Knudsen, Ann Vibeke: Amor Ibsen - og oprør - perspektiver - hjælpe• tegneren og førsteelskeren. - i J pB midler. BS 3 rk. bd. 4 s. 45-79, ill. 1991, s. 21-24. (08.99 Ibsen, Andreas 1990. (08.962) Richter). 266. Kærulf Møller, Lars: Karl Isakson. 1660-1814 Bornholms Kunstmuseum. 1991. 4 7 256. Vensild, Henrik: For neutralitet og sider: ill. i farver. (08.99) Isakson, frie have. I JpB 1990, s. 14-16, ill. Karl. (08.963) 26 7. Andersen, Pier Maria: De nordiske klange. 1991. 4 blade: ill. 1940-45 Fotokopier fra en artikel i Hrymfaxe 257. Nørregaard Pedersen, Birte: Cham nr. 1, 1991. (08.99) Mailand, Hanne. pagnegaloppen -- og bomberne. I JpB 268. Yde, Henrik: Det grundtvigske i Mar 1990. s. 2-6, ill. (08.9671) tin Andersen Nexø's liv. 1991. 2 bind (766): ill. (08.99) Nexø, Martin An dersen. Biografier af enkelte personer 269. Jensen, Erik: Den fordømte byfoged: 258. Harild, Poul: Gammel nøjsomhed - et bornholmsk oprør om en særpræ• tilungesgavn.-iJpB 1991,s.13-18. get embedsmand. 1991. 63 sider: ill. (08.99 Birch, Johannes.) (08.99) Nyegaard, Harald. 259. Reusch, Hans: Janus Djurhuus og 270. West-Jensen, Werner: Morten Peder Bornholm; Janus Djurhuus og Rønne sens optegnelsesbog 1783-1800. BS lærde skole; Janus Djurhuus og Næ• 3. rk. bd. 5 s. 85-138, ill. 1991. (08.99) minjafelagid Veset. Bra, 1984-1989. Pedersen, Morten. Side 69-7 4, 48-54, 82-93: ill. 271. Rømer, Johannes: Livets cocktail. Fotokopier af artikler i det færøske 1991. 4 bind: ill. (08.99) Rømer, Jo tidsskrift Bra 1 984 nr. 6, 1986 nr. 8 hannes. og 1989 nr. 13/14. (08.99) Djurhuus, 272. Andersen, Pier Maria: Westman i Janus. Østersøen. 1991. 5 blade: ill. 260. Fridericia, William: Her går vi alle Fotokopier fra en artikel i Hrymfaxe køkkenvejen. I JpB 1990. S. 8-13, ill. nr. 1. 1991. (08.99) Westman, Inge (08.99) Erlandsen, Ida-Merete. Lise. 261. Folkmann, Christoffer Olsen: Chri stoffer 0. Folkmann's biografi. u.å. 22 sider. (08.99) Folkmann, Christoffer Stamtavler over enkelte slægter Olsen. samt anetavler 262. Fridericia, William: Her går vi alle 273. Familien Boss fra Vestermarie. 1974. køkkenvejen. I JpB 1990. S. 8-13, ill. 13 sider. (08.999) Boss. (08.99) Fridericia, William. 274. Brandt-Madsen, Henrik: Optegnelse 263. Mogensen, Anette: En brudfyldt vir om stamtavler og slægts-oplysninger kelighed: en analyse af Karna Birk gennem 500 år. 1991. 89 sider. Grønbechs liv og værker. 1988. 101 (08.999) Brandt. 182 LITIERATUR OM BORNHOLM 1990-1992 275. Slægten Due 1700-1898. Else Kirsti 283. Karens familiekroniek. Over het le ne Jensen. 1991. 94 sider: ill. (08.999) ven van de voorouders en enkele an Due. dere familieleden van Farmor/mor 276. Møller-Holst, Berna: Slægten efter mor Karen A. Sweers-Nygaard. Oos Christen Mortensen Møller Holst og terbeck: E.F. Sloet van Oldruiten Sophie Amalie Marie Trojel. 1989. borgh. 1984/1986. 124 sider: ill.+ 2 208 sider: ill. (08.999) Holst. tavler (i lomme). (08.999) Nyegaard. 277. Christensen, John G.: Vore born 284. Slægten Andreas Pedersen fra Snoge holmske aner: Karla Hedvig Kruses bæk. Samlet af K.E. Bech 6 B6rge aner og efterslægt. 1992. 180 sider: ill. Larsen u.å. 59 sider. 4 tavler, 4 bilag: (08.999) Kruse. ill. (08.999) Pedersen. 278. Holkmann Jacobsen, Jette: Slægtsbog 285. Perch, Poul W.:BidragtilElsePerchf. over efterkommere af Margrethe & Becker og Poul W. Perchs slægtskrø• Jens F.E. Hillebrandt Lind. u.å. Upa niker. 1983. 116 sider. (08.999) gineret. (08.999) Lind. Perch. 2 7 9. Lind, Hans Andersen: Familien Lind 286. Skovgaard, Edv. F.S.: 100 aner til en Andersen af Frigaard, Rutsker. 1991. Skovgaardsslægt. Virum, 1989. 2 20 sider. 1 tavle. (08.999) Lind-An bind: ill. (08.999) Skovgaard. dersen af Frigaard. 280. Lau, Elna: Slægten Low-Lov-Lou: Slægtshistorie Liste, 2det og 3die slægtled. u.å. 66 287. Kjøller, Jørn: Fem generationer af en blade: ill. (08.999) Low-Lov-Lou. Kjøller-slægt. 85 blade. (08.9994) 281. Sonne-Hansen, Kay: Legatstamtavle Kjøller. til brug for Elisabeth Goldschmidt født Munch's mindelegat. 1975. 17 blade: ill. (08.999) Munch. 282. Aronsson, Berit: Anders och Hanna från Spjutstorp och deres slak. Sam manstfillt av Berit Aronson och Birthe Forkortelser: BS = Bornholmske Samlinger Nørregård Sørensen. 1990. 78 sider: fbm = Fra Bornholms Museum ill. (08.999) Nilsson. JpB = Jul på Bornholm 183 Bornholms historiske Samfund 1991-1992 Af Olaf Hansen Siden generalforsamlingen den 7. septem ledsaget af lysbilleder. Foredraget var vel ber 1991 på Hasle V andrehjem er der sket besøgt og blev holdt sammen med Born følgende i foreningen: holms Museumsforening og Naturhistorisk Forening på Bornholm. Tirsdag den 29. oktober foredrag på Cen tralbiblioteket med forfuttcrcn Sønm Sø Lørdag den 1. august var der sommereks rensen, der fortalte om »Bornholms histo kursion i Allinge, hvor arkitekt Jens Riis rie set i lyset af magtspillet om Østersøen«. Jørgensen for 3 5 deltagere fortalte om»Al Der var mødt omkring 40 interesserede til linge-borgere for 100 år siden«, hvor de hørere. Mødet blev holdt sammen med for havde boet, og hvem der havde bygget de eningen Norden, foreningen Baltic Bro, res huse. foreningen Bornholm og Bornholms Cen tralbibliotek. Lørdag den 5. septembergeneralforsamling i konfirmandstuen i Østerlars Præstegaard Søndag den 1. december havde foreningen med et halvt hundrede deltagere. Dirigent bogudsalg på Centralbiblioteket. Det var var pastor Gunnar Strand-Holm. - I sin be noget nyt, som ikke var prøvet før. Der var retning nævnte formanden de foranstående interesse for vore gamle bind, og der var et arrangementer, samt at foreningen nu hav pænt salg. Vor beholdning af bind 21 og 22 de 796 medlemmer. - Foreningen har fået i I række blev ved den lejlighed udsolgt. Bornholms Amtskommunes tilladelse til at anvende Amtets våben med dragen eller Tirsdag den 17. december kom BORN lindormen på vort brevpapir. - Arkitekt HOLMSKE SAMLINGER bind 5 i III Sven Fritz, der arbejdede på bogen om række, desværre en måned forsinket. 8 »Det bornholmske kirkesølv« er død, men personer samledes i Centralbibliotekets foreningen har hentet hans forarbejder og kælder og ekspederede bøgerne i løbet af et arkivmateriale i Aarhus. - Foreningen har par timer. - Tak til dem, der hjalp hermed, skiftet kasserer, idet Lill-May Didriksen af og tak til de af foreningens medlemmer, arbejdsmæssige grunde har måttet frasige som manuelt har udbragt ca. 300 bind og sig kassererposten. Ny kasserer er fhv. told dermed sparet foreningen for et stort beløb inspektør Erik Svendsen. Formanden tak til porto. kede Lill-May for et virkeligt godt samar bejde og ønskede Svendsen velkommen. Mandag den 17. februar fortalte arkæolo• Lill-May Didriksen oplæste regnskabet genFinn-Ole Nielsen om »Bornholms be for året 1991 (se omstående). - Regnskab byggelses historie« ledsaget af lysbilleder. og beretning blev godkendt. - Bestyrelsen En fin og interessant aften, der blev over foreslog en kontingentforhøjelse til kr. været af omkring 45 deltagere. 100,00. Blev enstemmigt vedtaget. - Til bestyrelsen var genvalg af Jørn Uffe Han Onsdag den 3. juni foredragsaften på Cen sen, Robert Hansen, Jens Riis Jørgensen og tralbiblioteket, hvor en tysk, men danskta Ebbe Gert Rasmussen. Også genvalg af lende dame, dr. Gesine Schultz-Berlen Mogens Lau og Harald Lind som revisorer kamp, fortalte om »Riigens kulturhistorie« samt Johs. Thoms som revisorsuppleant. 185 OLAFHANSEN Bornholmerprisen blev tildelt Gert Møl holmske amatørarkæologers arbejde og ler Larsen, der gennem en lang årrække har fund gennem de sidste 15 år. været drivkraften blandt Bornholms man ge dygtige amatørarkæologer. Fredag den 30. oktober. Registerbindet for de 19 bind af BORNHOLMSKE SAM Redaktøren fortalte om det kommende LINGER II række er nu udkommet, og vi bind 6 af BORNHOLMSKE SAMLIN var 10 personer samlet i kælderen på Cen GER, samt at den bebudede bog om Ham tralbiblioteket for der at pakke bøgerne. mershus rimeligvis ikke bliver til noget. Igen tak for denne gode hjælp og tak til ud Under eventuelt bad »værten« pastor bringeme rundt omkring på øen. - Regis Knud Henning Hansen om ordet og invite terbindet er samlet af bibliotekar Hans Mi rede deltagerne til efter generalforsamlin chclsen i Roskilde. Det har været et kæmpe gen at bese den nyrestaurerede præstegård. arbejde, og foreningen siger Hans Michel Efter generalforsamlingen og den med sen tak for dette arbejde, som for mange af bragte kaffe var drukket, fortalte Finn-Ole medlemmerne vil være til en uvurderlig Nielsen ledsaget af lysbilleder om de bom- hjælp til at finde noget i II række. 186 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Regnskabsoversigtforåret 111-311121991 Indtægter: Tilskud, Bornholms Amtskommune 1991 . kr. 15.000,00 Unibank, Bornholms afdeling ...... kr. 3.000,00 Sparekassen Bornholm ...... kr. 3.000,00 Tipsmidler for 1991 ...... kr. 5.450,00 Bornholms Amtskommune 1992. kr. 15.000,0D kr. 41.450,00 Medlemskontingent ...... kr. 59.700,00 Bogsalg ...... kr. 9.826,21 Indvundne renter ...... kr. 11.922,26 Det kgl. Bibliotek . " .. ". " .. ". "" ...... """." "."" kr. 430,00 Arrangement 29/10-1991 (delebasis) ...... kr. 424,75 kr. 123.753,22 Beholdningpr. 1/11991 ...... kr. 156.591,74 kr. 280.344,96 Udgifter: Trykning af Bornholmske Samlinger ...... kr. 71.552,00 Materiale til Bornholmske Samlinger ...... kr. 2.334,10 Udsendelse af bog (frimærker og kuverter) kr. 5.202,83 kr. 79.088,93 Udsendelse af opkrævninger (kontingent) ...... kr. 1.950,00 Indrømmet dekort ...... kr. 92,21 Moms og AMBI ...... "."."." .. kr. 12.178,01 Multidata ...... kr. 3.600,51 Porto (frimærker og forsendelser) .. ""." .. " ..... " .. " ...... "." ... ". kr. 2.550,75 Kontorartikler ...... " ... " .. "." ... """ ...... kr. 389,04 Arrangementer (herunder annoncering) " ... " ... """ .. """"." .. . kr. 5.388,95 Kontingenter (D.H.F. og S.L.F.) """ ... ""... " ...... "" ...... kr. 2.512,64 Repræ.sentation ...... " ...... kr. 162,75 kr. 107.913,79 Beholdning pr. 311121991: Disponible konti: Unibank .. "" .... " .. " ... "." ...... "" ... "" .. "." ...... " .. kr. 43.117,54 Postgirokonto ""..... """."." .. "" .. "" ...... " ...... kr. 12.471,35 kr. 55.588,89 Hensat til: Registerbind .. " ...... """""""".""""""""""" kr. 84.190, 16 Stibolts Fraseologi ." .... " .... "" .... ""."."" ... "" .. kr. 27.075,66 Udgivelse om telefonvæsen ."" ... " .. " ..... """" kr. 5.576,46 kr. 116.842,28 kr. 280.344,96 Rønne,den23.januar 1992 Lill-May Didriksen Ovenstående regnskab for perioden 1/1-31/ 12 1991 har vi revideret og fundet i overensstem melse med de os foreviste bilag og bøger. Beholdningernes tilstedeværelse er kontrolleret. Rønne, den 14. februar 1992 Harald Lind Mogens Lau 187 Love for Bornholms historiske Samfund § 1. Foreningens navn er »Bornholms § 6. Bestyrelsen konstituerer sig med en historiske Samfund«. formand og en næstformand, der og så er sekretær. Bestyrelsen vælger § 2. Foreningen har til formål at vække og desuden kasserer og redaktør, der ik bevare interessen for Bornholm og ke behøver at være medlemmer af dens fortid. Foreningen udsender et bestyrelsen. - Bestyrelsen vælger et årsskrift »Bornholmske Samlinger« forretningsudvalg på 5 medlemmer, med afhandlinger om bornholmske hvori kasserer og redaktør skal være forhold, eller undtagelsesvis selv medlemmer. stændige værker om Bornholm. § 7. Det årlige kontingent fastsættes af § 3. Enhver interesseret kan blive med generalforsamlingen. Kontingentet lem ved henvendelse til et af bestyrel opkræves i maj måned ved girokort. sens medlemmer. § 8. Modtageren af Bornholms historiske § 4. Foreningen holder generalforsam Samfunds ærespris (BORNHOL ling hvert år i august eller september MERPRISEN) skal være indstillet af måned efter bekendtgørelse i øens en enstemmig bestyrelse. dagblade en uge i forvejen. Generalforsamlingen er forenin § 9. I tilfælde af foreningens opløsning gens øverste myndighed, og dens be overgår evt. aktiver til Bornholms slutninger træffes ved almindelig Museum. stemmeflertal. § 5. Generalforsamlingen vælger en be styrelse på 9 medlemmer for 2 år, så• Foreningens love er sidst trykt i Bornholm ledes at der hvert år afgår skiftevis 4 ske Samlinger III række bind 3 i 1989. og 5 medlemmer, første år ved lod På foreningens generalforsamling d. 9. trækning. I denne bestyrelse skal september 1989 blev foretaget ændring af hvert af øens herreder være repræ• § 5 samt ny § 8. senteret med mindst 1 medlem. - På foreningens generalforsamling d. 5. Samtidig vælges 2 revisorer samt 1 september 1992 blev kontingentet sat til kr. revisorsuppleant. 100,00. 188 Forfatternes adresser Afdelingsleder Svend Torben Jensen Nørresand 2, 3760 Gudhjem Stud. mag. (historie og middelalderarkæologi) Bente Jensen Brendstrupvej 25 1. th., 8200 Århus N Docent, dr. phil. Kai Hørby Historisk Institut Københavns Universitet Njalsgade 102, 2300 København S Historiker og middelalderarkæolog Rikke Agnete Olsen Lille Mølle Christianshavns Voldgade 50, 1424 København K Lektor, dr. phil. Ebbe Gert Rasmussen Østerled 43, 3700 Rønne Gårdejer Timan Kofoed Riseg~rci Glentevangen 2, 3700 Rønne Fhv. amtmand Niels Elkær-Hansen Vang 28, 3790 Hasle Poul Otto Gaalaas-Hansen Sandefjord, Norge Oberstløjtnant H. E. Skaarup Rosengade 19, 3700 Rønne Cand. mag. Bodil Tomehave Tornebakken 45, 2830 Virum Bibliotekar Niels Foght Hansen Provstegade 10, 3700 Rønne Bogholder OlafHansen Stenbrudsvej 5 A, 3730 Nexø 189 Indmeldelser i BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND modtages af foreningens bestyrelse, der for tiden består af: Major H. V. Jørgensen. Museumsinspektør Henrik Vensild. Overbibliotekar H. C. Larsen. Lektor Ebbe Gert Rasmussen. Lektor Per Thule Hansen, redaktør. Alle Rønne. Kæmner Robert Hansen, Østermarie. Pedel Jørn Uffe Hansen, Krakdal, Rutsker, Hasle. Arkitekt Jens Riis Jørgensen, Rø. 190