Boliger På Bornholm

Boliger på Bornholm

M U N E N MU

BORNHOLMS R E G I O N S K O M O K S N I O G RE

Teknik & Miljø, oktober 2012

Titel: Boliger på Bornholm Journalnummer: 01.02.00P20-0005 Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Koordinator Bjarne Dreier Christensen

INDHOLDFORTEGNELSE

INDLEDNING 3

RESUME AF RAPPORTEN 4

1 BOLIGUDVIKLING – BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND 7

1.1 Boligudvikling - generelt 7 1.2 Boligbyggeri og konjunkturudvikling 8 1.3 Boligstandard 9 1.4 Ejer-lejer forhold 11 1.5 Beboelser 12 1.6 Markedsforhold 13

2. LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLLM 17

2.1 Bosætning på bornholm 17 2.2 Befolkningsfordeling på Bornholm 20 2.3 Befolkning og boliger - Bornholm 22 2.4 Helårs og fritidsboliger i byerne 25 2.5 Ubeboede boliger i byerne 27 2.6 Ejer-lejerforhold i byerne 30 2.7 Offentligt støttet byggeri – Bornholm 32

3. LOVGIVNING 36

3.1 Folkeregisterloven 36 3.2 Boligreguleringsloven 38 3.3 Planloven 39

BILAG 43

Bilag 1 (tabel vedr. flytninger) 43 Bilag 2 (tabel vedr. befolkning) 44 Bilag 3 (tabeller vedr. boliger) 45

INDLEDNING

Denne rapport er udarbejdet som grundlag for kommunalbestyrelsen behandling af en frem- tidig samlet boligpolitik.

Kommunalbestyrelsen vil i december 2012 afholde en temadebat om fremtidens boligpolitik, på baggrund af oplæg fra administrationen, hvor denne registrering vedrørende Bornholms boliger indgår som bilag.

Efter kommunalbestyrelsens debat forventes det, at kommunalbestyrelsen vil vedtage og of- fentliggøre et samlet forslag til ny boligpolitik, inklusiv et tillæg til kommuneplan 2009.

Rapportens indhold ”Bornholms Boliger” indeholder redegørelse for den faktiske udvikling af Bornholms boliger. Der redegøres for boligmassens sammensætning efter alder, ejerforhold, beboelse/benyttelse, nybyggeri og markedsforhold (regionalt og lokalt). Sammenholdt hermed re- degøres for befolkningssammensætning og flyttemønstre.

I afsnit 1 sammenholdes udviklingen på Bornholm med resten af Danmark. I afsnit 2 belyses de lokale boligforhold.

I afsnit 3 redegøres der kort for de lovgivninger der anvendes til regulering af boligområdet.

Bilag 1-3 indeholder uddrag af tabeller vedrørende Bornholms boliger og befolkning.

Kilder Registranten er udarbejdet på grundlag af data fra Danmarks Statistik, herunder ”Statistik- bank” (vedr. nationale og regionale data), samt en særkørsel af bolig- og flyttedata fra 2012, der gør det muligt at belyse boligsituationen i det enkelte lokalområde. Som lokalområder indgår de by- og sommerhusområder, der fremgår af kommuneplanen. Desuden indgår landområderne.

Pga. ændringer i kommunegrænser og ændringer gennem årene af Danmarks Statistiks tabel- opgørelser, kan der optræde ændringer i boligdata over tid, som gør, at data ikke nødvendig- vis er 100 % sammenlignelige. Dette gør sig især gældende når man ser på data før 2004 og efter 2011 (data efter 2011 er endnu ikke tilstrækkeligt validerede, og data før 2004 afviger pga. ændrede opgørelsesmetoder).

Danmarks Statistiks særkørsel fordelt på lokalområder er opgjort pr. 31.12.- 2004 og pr. 1.1- 2011 (i tabellerne benævnt 2005 og 2011), så risikoen for dataafvigelser minimeres, samtidig med at det alligevel bliver muligt at vurdere den aktuelle udvikling lokalt.

Teknik & Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge [email protected].

3 RESUME

RESUME AF RAPPORTEN

Bornholm og det øvrige land 1.1 - Selvom Bornholm, som andre udkantsområder, har oplevet stadig befolkningsnedgang, så er antallet af boliger øget. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig, var der 2010 kun 1,9 personer pr. bolig. En del skyldes ændrede boligbehov, f.eks. som følge af øget levestandard og ændrede familiemønstre. Befolkningsudviklingen medfører en risiko for, at flere boliger står ubeboede i fremtiden.

1.2- Boligmarkedet og boligbyggeriet påvirkes af økonomiske konjunkturer og politisk regulering af boligmarkedet, der fremmer eller hæmmer boligbyggeriet, blandt andet ud fra be- skæftigelsesmæssige hensyn. Siden midten af 90erne, har Bornholm ikke oplevet samme udvikling i det private boligbyggeri som det øvrige land. En medvirkende årsag er, at det kan være billigere at ombygge en gammel bolig end at opføre en ny. Fra ca. 100 nye boliger årligt i 90erne, regnes der nu med ca. 60 nye boliger årligt (gennemsnit fordelt på 10 år).

1.3- Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger på Bornholm (over halvdelen opført før 1950). Over 10 % af de gamle boliger er overgået til fritidsformål. Men den bornholmske boligstandard er ikke nødvendigvis dårligere af den grund. Målt i forhold til installationer ligger Bornholm bedre end landsgennemsnittet. Over 90 % af Bornholms boliger har i dag bad, wc og centralvarme i boligen (landsgennemsnit ca. 10 % lavere).

1.4- På landsplan er andelen af lejeboliger stabiliseret på ca. 45 %. Bornholms lejeboligandel er steget fra under 20 % i 1981 til næsten 30 % i 2008- siden er andelen faldet lidt igen. Ef- terspørgslen efter lejeboliger på Bornholm skyldes især øget behov for ældrevenlige boliger i de større byer. På Bornholm begrænses efterspørgslen på lejeboliger især af lave priser på ejerboliger.

1.5- Der vil altid være boliger der helt lovligt registreres ubeboet, f.eks. fordi boliger står til salg, men boliger kan også være ulovligt anvendt. Landsgennemsnittet var i 2010 på 6 % ubeboede boliger af helårsboligmassen – Bornholms var 6,9 %. Andre udkantsområder havde tilsvarende situation, værst i Nordjylland med 8,2 % ubeboede boliger. Hovedstadsområ- det, med et mere presset boligmarked, havde kun 4,7 % ubeboede boliger. Bornholm havde måske ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011, men tallene kan forværres yderligere med faldende befolkningstal.

1.6- Bornholm har de laveste ejendomspriser i Danmark, hvilket især antages at hænge sammen med dårligere tilgængelighed. Især hovedstadsområdet oplevede store prisfald i krise- årene. Trods lavere ejendomspriser, har udkantsområderne og Bornholm mere stabile priser. Samme billede tegner sig for helårsboligpriserne, mens sommerhuspriserne faktisk steg på Bornholm. Bornholm skiller sig ud fra det øvrige land, ved at de gennemsnitlige sommerhuspriser ligger væsentligt højere end helårspriser. Bornholms boligmarked præges i dag af længere liggetider, også for sommerhuse, bl.a. pga. nye lånebegrænsninger, der hæmmer mobiliteten.

Lokal boligudvikling på Bornholm (2005-11) 2.1- I løbet af 2011 flyttede 1.181 personer væk fra Bornholm (til det øvrige land), og 939 kom til. Flytteunderskuddet var det år 242 indbyggere. Nye tilflyttere flyttede overvejende ”ud på øen”, og især Rønne havde et stort flytteunderskud på 171 personer (især mange unge

4 RESUME

fraflytter). Tendensen var den samme, når man ser på 2005-09, ifølge en CRT rapport fra 2012. Langt flere flytter internt på øen, idet ca. 10 % af befolkningen hvert år flytter til en anden bolig på Bornholm. I 2011 flyttede 4.294 internt på Bornholm. De interne flytninger går mere mod centrene, især Rønne der havde et internt flytteoverskud på 254 personer. Især landområderne havde et stort internt flytteunderskud på 288 personer i 2010. Samlet set (eksterne+ interne flytninger)flytter flere til Rønne. Flytninger omfatter ikke ud- og indvandrin- ger der i 2011 var henholdsvis 235 indvandrere, 160 udvandrere.

2.2- Befolkningssammensætningen på Bornholm præges generelt af stigende gennemsnitsal- der. Men der findes relativt flere yngre i landområderne, tilsvarende flere ældre i byerne. Husstandsstørrelsen falder også generelt, men er relativt større i landområderne (relativt flere børnefamilier). De største byer ligger omtrent på gennemsnittet, mens små byområder varierer mere, især over tid (fra sølvbryllupskvarter til børneområde f.eks.).

2.3- Befolkningstallet er faldende i både by- og landområder. Der bor meget få i sommer- husområder. Bornholm er fortsat en landkommune og 1 ud af 4 bor (jævnt fordelt) i land- områderne. 3 ud af 4 bor dermed i byerne, og af byernes befolkning bor hver anden i Rønne. Rønne har ca. 14.000 indbyggere, de 5 næststørste byer mellem 1000 og 4000 indbyggere, 16 byer havde mellem 200 og 1000 indbyggere, og 8 byer havde under de 200 indbyggere. Den relative fordeling af boliger afspejler befolkningsfordelingen, men den relative forøgelse af boligmassen (2005-11) sker stort set kun i byerne, mens den relative andel af helårsboliger på landet falder. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, mens det tilsvarende tal i land- områderne kun er ca. 83 %.

2.4- Andelen af fritidsboliger varierer ikke efter bystørrelse, men mere efter byens placering og attraktion som turistområde. De fleste fritidshuse i byerne består af gamle helårsboliger, taget i brug før der blev indført helårskrav i de gamle kommuner. Allinge-Sandvig, Svaneke, Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn har alle over 10 % ferieboliger – Vang, Balka og Gudhjem omkring 30 % ferieboliger. Bortset fra Allinge- Sandvig og Svaneke havde alle de største byer under 1 % fritidsboliger. Samme tendens gæl- der alle de mindre indlandsbyer.

2.5- Andelen af ubeboede boliger varierer også på tværs af bystørrelse. 2005-11 var der relativt flere ubeboede i Allinge-Sandvig, Hasle, Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars, Listed, Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Vang, Rø og Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede boliger). Færre ubeboede var der i Rønne, Nexø, Aakirkeby, men mange indlandsbyer havde endnu færre. Kun Østerlars skilte sig ud med over 8 % tomme boliger. En manuel kontrol i 2012 af Hasle, Svaneke, Listed og Østerlars, viste at de tre første fortsat havde mange ubeboede, mens Østerlars nu kun havde 5,5 % ubeboede. Tendensen er at især attraktive turistbyer ved kysten har flere ubeboede boliger.

2.6- 6.078 boliger ud af 21.972 helårsboliger var lejeboliger i 2011 (27,7 %). I landområderne lejes næsten 11 % ud, mens byområderne er oppe på næsten 32 %. Ca. halvdelen af alle lejeboliger er privatejede, den anden halvdel består af almene og kommunale lejeboliger (i alt 2448 almene og 544 kommunale lejeboliger). Der er lejeboliger i næsten alle byer, men især i de større byområder. Især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene lejeboliger (16-18 %). Enkelte mindre byer havde relativt mange lejeboliger, typisk i form af kommunale boliger (især plejeboliger).

5 RESUME

2.7- Det offentligt støttede byggeri på Bornholm har især været anvendt til at imødekomme behovet for mindre, ældreegnede boliger. Andelsboligbyggeriet var næsten gået i står i 90erne, men i perioden 2000-11 blev der opført godt 120 nye boliger. Boligtypen er velegnet for små byggefirmaer, og andelshavere har fordel af boligtilskud, men regionskommunen har været tilbageholdende med lånegarantier. Det almene boligbyggeri er næsten gået i stå, med kun 54 nye boliger 2000-11. Kommunen yder typisk mellem 7 og 14 % indskud. Boligselska- berne har de seneste år været mere fokuseret på modernisering af ældre almene boliger. Ca. 2460 almene boliger på Bornholm administreres i dag af 4 boligselskaber, de fleste af BO42 og Bornholms Boligselskab. Kommunalt boligbyggeri har de seneste år drejet sig om boliger, især finansieret som alment byggeri, i tilknytning til kommunens plejecentre mm. I 2000- 2011 blev der opført 88 nye kommunale boliger, og flere nye er på vej.

3.1-3.3 Vedrørende lovgivning på boligområdet.

Det er overvejende i byerne, at kommunen regulerer boligforholdene. På nær enkelte afgræn- sede bebyggelser og landbrugsejendomme, kan boliger i landområdet anvendes frit til helårs- eller fritidsformål. I byerne er hovedreglen, at nye og eks. helårsboliger fortsat skal anvendes som helårsboliger.

Folkeregisterloven administreres efter helt faste retningslinjer for adressetilmelding. Boligre- guleringsloven medfører krav til fast beboelse (bopælspligt), og planloven medfører krav til ejendomsanvendelse gennem kommune- og lokalplaner. Enkelte mindre byområder er lokalplanlagt til flex-bolig formål. Desuden tillades i mindre byer fritidsbolig i tilknytning til hel- årsbolig.

Kommunalbestyrelsen kunne f.eks. overveje at opgive helårshåndhævelse i mere udsatte bo- ligområder, uden væsentlig off./privat service og manglende efterspørgsel på helårsboliger. Men reglerne og de forskellige lovgivninger bør administreres koordineret i forhold til de enkelte områder, så de så vidt muligt bliver entydige og forståelige for borgerne.

6 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1.1 BOLIGUDVIKLING – GENERELT

Bornholm er som andre udkantsområder præget af stadig befolkningsnedgang. 1981 var der 47.370 indbyggere på Bornholm, og i 2010 var der 42.129 – et fald på ca. 5000 indbyggere.

Men selvom befolkningstallet fortsat falder, er den bornholmske boligmasse hele tiden øget. I 1981 var der 18.978 boliger på Bornholm I 2010 var der over 22.000 boliger, inkl. beboede fritidshuse – en tilvækst på ca. 2.500 boliger (på grund af ændrede beregningsmetoder gennem årene er tallene behæftet med en vis usikkerhed, men tendensen er entydig jf. figur 1).

Gennemsnitligt er antallet af beboere pr. bolig faldet. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig, var der i 2010 kun lidt over 1,9 personer pr. bolig.

Udviklingen hænger sammen med, at boligbehovene ændres, at der er blevet færre familier med hjemmeboende børn, men samtidig også flere ældre og flere enlige. Selvom der samlet set bliver færre indbyggere, ændres familiemønstre og boligbehov på en måde, så der hele tiden opstår nye krav til udbuddet af boliger.

Udover ændrede boligbehov, er byggeriet af nye boliger påvirket af konjunkturmæssige forhold, herunder en generel velstandsstigning, som Bornholm også har andel i.

Den øgede levestandard har medført øgede krav til både boligareal og boligstandard. Derfor kommer der også nye boliger til, fordi den eksisterende boligmasse ikke altid kan opfylde de ændrede behov, der er for boligindretning eller boliglokalisering,.

Da den negative befolkningsudvikling på Bornholm må forventes at fortsætte de næste år, er der en risiko for, at flere boliger bliver til overs – at boligmassen overstiger det behov der er i fremtiden.

Et boligoverskud kan resultere i flere ubeboede boliger, i at boliger fjernes, eller i at boliger tages i brug til andre formål end helårsboligformål.

Helårsboliger og befolkning på Bornholm 1981-2010, 130 indeks: 1981=100

120

110

100

90 Helårsboliger Bornholm Befolkningstal

1987 1996 2005 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010

Figur 1 - Befolkning og boliger på Bornholm (1981=100)

7 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1.2 BOLIGBYGGERI OG KONJUNKTURUDVIKLING

Den største boligtilvækst i nyere tid skete mellem 1960 – 1990, i perioder hvor der samtidig var en kraftig vækst i den generelle samfundsøkonomi.

Men selvom boligbyggeriet er påvirket af økonomiske konjunkturer, så reguleres boligmarkedet også ud fra politiske, f.eks. beskæftigelsesmæssige hensyn. Boligbyggeriet påvirkes f.eks. af nationale politiske indgreb som skatte- og boligpolitik. Men de politiske indgreb kan også ret- tes mod bestemte typer af boliger og byggeri - afhængig af hvad det er man ønsker at opnå – og lokale forhold kan også påvirke udviklingen i et område.

Konjunkturpåvirkninger afspejles især i det private boligbyggeri, mens det støttede boligbyggeri i højere grad styres af politiske hensyn, f.eks. for at imødekomme boligsociale forpligtelser men også for at øge beskæftigelsen.

Boligbyggeriets udvikling kan beskrives som vist i figur 2 og 3. Her vises boligbyggeriet fordelt på private ejerformer og offentlige/offentligt støttede ejerformer. Til offentlige og offentligt støttede boligformer indregnes her andelsboliger, selvom andelsboliger ejes af private andelshavere Det skyldes at andelsboliger ofte etableres med finansieringsmæssig hjælp fra det offentlige, primært gennem lånegarantistillelse.

Figur 2 viser, at Danmarks byggeaktivitet hænger sammen med den økonomiske udvikling. 1978-80 oplevede Danmark den 2. oliekrise, og det private boligbyggeri gik næsten i stå. I 80- erne kom et opsving med kraftige rentefald, 1986 en kraftig forbrugsopbremsning med ”kar- toffelkur” og skattereform, 1987-94 var der stigende arbejdsløshed, 1990-91 den 3. oliekrise, 1993 kraftige rentefald og skattelettelser, 1998 ”pinsepakken”, fulgt af opsvinget i 0érne der sluttede brat med finanskrisen som for alvor slog igennem i 2008. Selvom især det private byggeri påvirkes af økonomisk vækst, så spiller f.eks. skattemæssige vilkår og lånevilkår også en af- gørende rolle for byggeaktiviteten.

Antal boliger Boligbyggeri og konjunturudvikling i Danmark 35000

Private, I/S, A/S, ApS o.l Offentligt+off. støttet byggeri 30000

25000

20000

15000

10000

5000

1985 2003 1981 1983 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2005 2007 2009 2011

Figur 2 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling i Danmark

8 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Antal boliger Boligbyggeri og konjunkturudvikling på Bornholm 350

300 Private, I/S, A/S, ApS o.l 250 Off. støttet boligbyggeri i alt 200

150

100

2005 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2007 2009 2011

Figur 3 – Boligbyggeri og konjunkturudvikling på Bornholm

Bornholms udvikling påvirkes af den samme generelle konjunkturudvikling som det øvrige Danmark – når boligmarkedet påvirkes i én retning i det øvrige land, får det også afsmittende virkning på Bornholm.

Bornholm har dog haft sine egne problemer, ikke mindst i slutningen af 80’erne, hvor den generelle negative konjunkturudvikling blev uddybet af fiskerikrisen. ”Bornholmerpakken” gav nye muligheder for lokal vækst, men siden 90’erne har den økonomiske udvikling på Born- holm alligevel stået lidt i stampe, set i forhold til det øvrige land. Den stigning i det private boligbyggeri det øvrige land oplevede i 0’erne, fik et langt mere bebehersket omfang på Born- holm. Udviklingen hænger formentlig også sammen med, at det kan være billigere, og mere at- traktivt, at ombygge et gammelt velplaceret hus end at bygge et nyt på Bornholm..

Bornholms udvikling kan bl.a. aflæses i øens befolkningstal og beskæftigelse, og altså også i det mere beskedne private boligbyggeri. Politisk er der flere gange iværksat offentligt boligbyggeri, men det har ikke kunnet kompensere for det begrænsede private byggeri af nye boliger.

Samlet set forventes der i dag ca. 60 nye boliger om året (fordelt over en 10 års periode), hvor der i 90érne blev tilført ca. 100 nye boliger årligt.

1.3 BOLIGSTANDARD

At der ikke er sket nogen større vækst i nybyggeriet af boliger, betyder ikke nødvendigvis at den bornholmske boligmasse er i dårlig stand. Boligmassens standard kan gøres op på flere måder – boligernes alder, eller f.eks., adgang til toilet, bad og centralvarme.

Af figur 4 (næste side) ses fordelingen af boliger efter opførelsestidspunkt, opgjort i 2010. I 2010 er der opgjort 26.419 boliger fordelt med 21.958 beboede boliger og 4.461 fritidsboliger.

9 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Antal boliger Boligmassens alder - Bornholm 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Før 1950- 1960- 1970- 1980- 1990- 2000- 1950 1959 1969 1979 1989 1999 2009 2010 Landsdel Bornholm Ubeboede fritidshuse 1262 383 614 1146 499 229 328 Boliger 12677 1409 2161 2354 2126 658 573

Figur 4 – boligmassens alder

Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger på Bornholm – ca. halvdelen af Bornholms boliger er opført før 1950 – heraf er ca. 10 % registreret som fritidsboliger.

Til sammenligning kan oplyses at der på landsplan var 30,5 % boliger opført før 1950, hvoraf ca. 2,4 % var taget i brug som fritidsboliger.

Ca. 34 % af boligmassen på Bornholm, er opført i perioden 1960-89 – hvilket svarer til den vækst i boligmassen der også ses i det øvrige land. Når der alligevel er mange ældre boliger på Bornholm, er det først og fremmest udtryk for, at Bornholm ikke helt har haft del i den vækst i boligbyggeriet som det øvrige land de seneste årtier.

Beboede boliger med bad, toilet og centralvarme % i % af samtlige boliger på bornholm

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Bornholm 81,9 85,3 88,6 92,0 92,8 93,4 Hele landet 73,9 76,9 80,2 82,7 83,6 83,6

Figur 5 - Installationsforhold

10 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Men at forholdsvis flere boliger på Bornholm er ældre, betyder ikke nødvendigvis at boligstan- darden er dårligere her end i det øvrige land.

Målt i forhold til installationsforhold ses, at en forholdsvis større andel af Borholms boliger er udstyret med toilet, bad og centralvarme (se figur 5). I 1985 manglede over 18 % af de beboede boliger bad, toilet eller centralvarme (3.346 beboede boliger ud af 18.508). I 2010 var andelen faldet til lidt over 6 % (1351 af 20.491 boliger). Landsgennemsnittet for boliger uden bad, toilet og centralvarme var henholdsvis 26,1 % i 1985 og 16,4 % i 2010.

Kun 2 % af boligerne på Bornholm var i øvrigt registreret uden bad i egen bolig i 2010. De boliger, der mangler installationer, mangler helt overvejende centralvarme (og benytter i stedet el- varmepaneler eller anden opvarmning). Tallene giver udtryk for, at der generelt set er sket en forbedring af de bornholmske boliger, også selvom der ikke tilføres så mange nye boliger.

Med forbehold for at boligstandard også kan handle om andre ting, så antyder tallene, at på trods af mange ældre boliger på Bornholm, så synes den generelle boligstandard ikke at stå til- bage for standarden i det øvrige land.

1.4 EJER-LEJER FORHOLD

Efterkrigstidens øgede byggeri af offentligt støttede boliger har været medvirkende til at andelen af ejerboliger er faldet støt til fordel for flere lejeboliger. I figur 6 sammenlignes fordelingen af ejer og lejeboliger mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

På landsplan er der sket en stabilisering de sidste 15 år, så ca. 45 % af boligmarkedet består af lejeboliger.

På Bornholm er lejeboligandelen væsentligt mindre. Der ses en jævn stigning i andelen af lejeboliger, fra under 20 % af 17.902 boliger i 1981, til ca. 30 % af 20.458 boliger i 2008, hvorefter antallet stagnerer. De sidste 5 år er lejeboligandelen faldet lidt igen, også på Bornholm.

% Fordeling af ejer - og lejerboliger 1981-2011 (i % af samtlige helårsboliger) 90 80 70 60 50 40 30 20 10

1985 2005 1981 1983 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2007 2009 2010

Hele landet % beboet af ejer Hele landet % beboet af lejer

Bornholm % beboet af ejer Bornholm % beboet af lejer

Figur 6 – Ejer-lejer forhold

11 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Selvom lejeboligmarkedet også omfatter privat ejede udlejningsboliger, så hænger udviklingen af flere lejeboliger meget sammen med efterkrigstidens byggeri af offentligt støttede lejeboliger - et periodevist øget privat boligbyggeri trækker den anden vej – specielt de senere år. Den stagnation der de senere år ses i lejerboligandelen, hænger formentlig sammen med den stigning, der trods alt har været i ejerboligbyggeriet de senere år.

På Bornholm begrænses efterspørgslen efter lejeboliger især af lavere huspriser, der betyder at ejerboligen udgør et økonomisk mere konkurrencedygtigt alternativ i forhold til lejerboligen.

Den lokale efterspørgsel på lejeboliger vedrører primært et øget behov for flere ældrevenlige boliger i de større byområder.

1.5 BEBOELSE

Der vil altid være et antal ubeboede boliger, f.eks. fordi boliger står til salg, er under ombyg- ning, under behandling som dødsbo eller konkursbo, eller ejeren befinder sig i udlandet.

Antallet af ubeboede eller ”tomme” boliger medvirker til en øget mobilitet i boligmassen, fordi flere af dem står umiddelbart tilgængelige (en del beboede boliger står naturligvis også til salg selvom de er beboede).

Hvis der ikke findes en tilstrækkelig mobilitet i boligmassen, bliver det sværere og dyrere at finde en ny/egnet bolig, boligpriserne skrues op, og man bliver f.eks. presset til at finde en bolig længere væk.

Boliger kan også fremstå ubeboede pga. dobbelt husholdning, hvor der reelt bor nogen, som bare er registreret på en anden adresse. Men en del boliger registreres også tomme, fordi ejerne ikke reelt forsøger at sælge boligen, eller fordi ejeren reelt bruger boligen til andre formål end helårsboligformål.

Ubeboede boliger af helårsboliger, samt ubeboede boliger af samtlige - inkl. ubeboede fritidshuse (2011)

% af samtlige 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Region Region Landsdel Region Region Hele landet Hovedsta- Syddan- Bornholm Sjælland Nordjylland den mark Ubeboede helårsboliger i % 6,0 4,7 6,9 6,6 6,8 8,2 Ubeboede boliger i % 5,6 4,5 5,7 5,8 6,5 7,3

Figur 7 – Ubeboede boliger af samtlige boliger/ ubeboet af helårsboliger

12 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

Statistikbanken har kun opgjort de ubeboede boliger de seneste år, og det var tidligere kun muligt at opgøre ubeboede boliger i % af samtlige boliger. I det følgende opgøres antallet af tomme boliger dog også isoleret i forhold til antallet af de registrerede helårsboliger, for at op- nå et mere reelt billede af hvor mange ”rigtige” boliger der står ubeboede.

I figur 7 er ”beboelsesgraden” i 2011 sammenlignet mellem hele landet, forskellige regioner og Bornholm, dels i forhold til den samlede boligmasse inkl. fritidsboliger, dels i forhold til den registrerede helårsboligmasse ekskl. fritidsboliger.

Figuren viser kun et øjebliksbillede (i efterveerne af finanskrisen, hvor boligmarkedet var trægt, og omsætningen af boliger var relativ lav i hele landet).

Det fremgår, at Region Hovedstaden skiller sig ud i forhold til både landsgennemsnit og andre regioner – boligmarkedet i hovedstadsområdet er langt mere presset end i andre områder (kun 4,7 % af samtlige helårsboliger er ubeboede).

På landsplan ses, at 6 % af den samlede helårsboligmasse står ubeboede, mens region Sjælland, Region Syddanmark og Bornholm ligger på mellem 6,6 og 6,9 % tomme boliger. Region Nordjylland topper her med 8,2 % ubeboede boliger.

Hvis det antages at landsgennemsnittet for 2011 er udtryk for en ”normal og passende beboelsesgrad” (beboelsesgrad her forstået som den del af boligerne, der ikke er beboet), så vil boligmarkedet fungere bedst ved en beboelsesgrad på ca. 6 % ubeboede af de registrerede helårs- boliger. På den baggrund har Bornholm ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011 (kun noget over landsgennemsnittet). Men det bemærkes at tallene dækker over langt større variationer inden for den enkelte region – og således også på Bornholm.

1.6 MARKEDSFORHOLD

Antallet af ubeboede boliger ikke er den eneste faktor der påvirker boligpriserne. Som med nyt boligbyggeri, har konjunkturelle ændringer og lokale forhold, herunder tilgængelighed, stor betydning for ejendomsprisernes udvikling..

Figur 8 (næste side) viser en sammenligning mellem gennemsnitlige handelspriser for udvalgte områder i Danmark. Samtlige ejendomssalg indgår i opgørelsen. Det ses af figuren, at Born- holm totalt set havde de laveste handelspriser i Danmark i hele perioden. I 2010 var der på landsplan en gennemsnitlig ejendomspris (pr. handlet ejendom) på næsten 2 mio. kr., hvor den gennemsnitlige ejendomspris var godt 1 mio. kr. på Bornholm, og godt 3 mio. kr. i Kbh.

Til gengæld synes Bornholms handelspriser at være ret stabile, tilsvarende det der synes at være tilfældet i andre yderregioner (dog med prisudsving i perioden på op til ca. 15 %). Priserne dækker desuden over ret store udsving afhængig af ejendomstype (boliger, erhvervsejendom- me, landbrugsejendomme etc.).

København har suverænt de højeste handelspriser. Men selvom København har færre ledige boliger, og en potentielt større købekraft, så er det altså der, man ser de største udsving i ejendomspriserne, som samtidig ser ud til at følge konjunkturudviklingen.

13 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

1000 kr Handelspriser - kr/ejendom 6000

5000

4000

3000

2000

1000

0 2006 2007 2008 2009 2010 Hele landet Landsdel København by Landsdel Bornholm Landsdel Vest- og Sydsjælland Landsdel Sydjylland Landsdel Nordjylland

Figur 8 – handelspriser i 1000 kr./gennemsnit af samtlige handlede ejendomme

Finanskrisen medførte prisfald i København fra 5 mio. kr. pr. handlet ejendom i 2006 til under 3 mio. kr. i 2009 – svarende til et prisfald på mere end 40 %.

Udviklingen af ejendomspriserne antyder, at Bornholms ejendomsmarked, som andre ud- kantsområders, er mere præget af (afsides) beliggenhed, end af økonomiske konjunkturer.

Figur 9 og 10 viser prisudviklingen 2006-10 for henholdsvis helårsboliger og sommerhuse (2006 = 100).

Det ses at Bornholms boligmasse har oplevet meget begrænsede prisfald i perioden. På intet tidspunkt kommer det gennemsnitlige prisniveau under niveauet for 2006, i modsætning til de fleste andre regioner. Igen ses at andre områder oplever væsentligt større prisfald, især Køben- havn (mht. enfamiliehuse), men også regioner som Vest- og Sydsjælland samt Nordjylland.

2006=100 Prisindeks for ejendomssalg - enfamilieboliger 130 120 110 100 90 80 70 2006 2007 2008 2009 2010

Enfamiliehuse Hele landet Enfamiliehuse Landsdel København by Enfamiliehuse Landsdel Bornholm Enfamiliehuse Landsdel Vest- og Sydsjælland Enfamiliehuse Landsdel Sydjylland Enfamiliehuse Landsdel Nordjylland

Figur 9 – prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af helårsboliger

14 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

2006=100 Prisindeks for ejendomssalg - sommerhuse 175

150

125

100

50 2006 2007 2008 2009 2010

Sommerhuse Hele landet Sommerhuse Landsdel Bornholm Sommerhuse Landsdel Vest- og Sydsjælland Sommerhuse Landsdel Sydjylland Sommerhuse Landsdel Nordjylland

Figur 10 – Prisindeks 2006-10 for ejendomssalg af sommerhuse

Noget der hiver prisudviklingen op på Bornholm, er sommerhuspriserne, der til gengæld også svinger mere. 2006-8 steg ejendomspriserne for sommerhuse med 150 % mens de fra 2008-10 igen faldt til ca. 125 % af prisen i 2006.

Prisudviklingen skal selvfølgelig ses på baggrund af, at Bornholm er et område med lave ejendomspriser – i hvert fald mht. helårsboliger.

I 2006 var den gennemsnitlige salgspris i fri handel 886.000 kr. for helårsboliger/1.355.000 for sommerhuse. De tilsvarende tal var på landsplan henholdsvis 1.748.000 kr./1.344.000 kr. Ten- densen er ellers, for de fleste landsdeles vedkommende, at sommerhuspriser ligger under hel- årsboligpriser.

De ret store prisforskelle på helårsboliger og sommerhuse på Bornholm varierer yderligere af- hængig af lokale forhold. Forskellen betyder, at der på Bornholm kan være et kraftigt økono- misk incitament for de aktuelle ejere i at sælge eller anvende boliger som sommerhuse, fremfor som helårsboliger – især i attraktive områder, hvor prisforskelle mellem helårsboliger og sommerhuse kan være meget udtalte. De muligheder eller begrænsninger der findes mht. ejendomsanvendelse, kan derfor have store økonomiske konsekvenser for den enkelte (såvel sæl- ger som køber).

Det lokale ejendomsmarked Efter oplysninger fra lokale ejendomsmæglere skete der en opbremsning i hushandler på Bornholm i 2009. Især i landområderne og byerne ”inde på øen”.

En årsag, der ofte nævnes, er at det er svært at få bornholmske hussælgere til at gå ned i pris. Købere ”ovrefra” sætter prisniveauet, og da de ofte selv har solgt et hus med prisnedslag, for- venter de også et prisnedslag, når de selv køber hus på Bornholm, ikke mindst huse ”i den dy- re ende”.

En anden årsag er, at selvom renteforholdene er særdeles gode, så er finansieringsinstitutterne

15 BOLIGUDVIKLING– BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND

tilbageholdende med at belåne uden sikkerhed. Der ses desuden en tendens til at huse under 750.000 kr. slet ikke kan belånes med realkreditlån. Det gør det vanskeligt at sælge huse de ste- der på Bornholm, hvor prisniveauet er lavt.

Resultatet har været, at ejendomshandelen og mobiliteten begrænses, og at huse ligger længere inden de bliver solgt. I forhold til 2009 er der tale om en fordobling af liggetiden for helårshu- se til 350 dage i 2012. Liggetiden for sommerhuse er endnu længere, og var 2012 oppe på 590 dage.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2. LOKALOMRÅDERNES UDVIKLING 2005-2011

Danmarks Statistik har som omtalt i indledningen udført en særkørsel vedr. befolkning og boliger på Bornholm, fordelt på lokalområder, pr. 31/12 2004 og 1/1 2011. (herefter benævnt 2005 og 2011). Af de udtrukne data kan Bornholms boligmasse analyseres mere detaljeret i forhold til byområder, landområder og sommerhusområder, og det kan aflæses hvordan udviklingen har været over de 6 år tabellerne omfatter.

Desuden er der udarbejdet data vedr. flytninger for 2010 (opgjort pr. 1/1 2011). Flytninger opgøres detaljeret som eksterne flytninger til og fra Bornholm, samt interne flytninger, mellem lokalområder på Bornholm. Til sammenligning har CRT udarbejdet en rapport i 2012 – ”Flyt- teanalyse for Bornholm” 2000-2011.

Byer og sommerhusområder omfatter alle områder, der er udlagt som sådan i kommuneplanen. Det åbne land var inddelt i 5 delområder, svarende til de 5 gamle kommuneafgrænsnin- ger. Sommerhusområderne opgøres kun samlet. Tabellerne fremgår i uddrag af bilag 1-3.

2.1 BOSÆTNING PÅ BORNHOLM

Eksterne flytninger 2011 (flytninger til og fra Bornholm): Bornholm har igennem et halvt århundrede haft en næsten konstant befolkningstilbagegang. I 1965 toppede Bornholms befolkningstal med 48.620 indbyggere. 2011 var der 41.802, så Bornholm har mistet gennemsnitligt 150 personer årligt. Befolkningstilbagegangen skyldes ikke kun flytninger, men skyldes også at flere dør end der bliver født på Bornholm.

I løbet af 2011 havde Bornholm et flytteunderskud på 242 indbyggere. I 2011 flyttede 1.181 personer væk fra Bornholm (ca. 2,8 % af befolkningen). 939 personer flyttede til (ca. 2,2 %). Tendensen med øget fraflytning forventes at fortsætte i 2012. (Bemærkning: ”Flytninger” omfatter desværre ikke ind- og udvandring, der i 2011 omfattede 235 indvandrere og 160 udvandrere).

Nye tilflyttere flytter ikke entydigt ét sted hen, men de flytter i høj grad ”ud på øen” som det også fremgår af figur 11 og 12.

Byområder som Hasle, Sorthat-Muleby, Gudhjem, Pedersker, Listed, Balka og landområderne (især på Østbornholm) havde ”overskud” på flytninger til og fra øen i 2010. Områder som Rønne, Nexø, Allinge-Sandvig, Svaneke og Nyker havde underskud. Især Rønne havde underskud på antallet af eksterne flytninger med et samlet flytteunderskud på 171. Samtlige byer havde et flytteunderskud på 209. Aarsballe havde ingen eksterne flytninger i 2010 og indgår derfor ikke. Selvom flyttemønstret her kun er opgjort for ét år, kan det udledes at der er en tendens til, at relativt flere tilflyttere efterspørger boligtilbud og bosteder ude på øen.

Tendensen understøttes af en flytteanalyse udarbejdet af Center for Regional og turismeforsk- ning 2012. Her opgøres f.eks. de eksterne tilflytninger i forhold til postnumre, og det bekræf- tes, at tilflytningen fordeles sig over hele øen. I 2005-09 modtog Rønne (3700), Aakirkeby (3720) og Klemensker (3782) relativt færre tilflyttere set i forhold til områdernes befolkningstal, mens områder som Nexø (3730) Svaneke (3740) og Allinge (3770) de år havde en relativ større tilflytning.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Figur 11- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – faktiske tal

Figur 12- Flytninger til og fra Bornholm 2011 – relative tal.

CRT-undersøgelsen viser bl.a. også, at tilflyttere i gennemsnit er yngre end befolkningen som helhed. I 2005-09 var over 50 % af tilflytterne mellem 20 og 49 år. Ser man på fraflytningen er det især mange unge, og særligt mange unge fra Rønne, der flytter væk fra Bornholm.

Interne flytninger 2011: I løbet af 2011 flyttede 4.294 personer fra et sted på Bornholm til et andet (ca. 10 % af den samlede befolkning). Sammenlignet med tidligere erfaringer, svarer antallet af interne flytninger til det flyttemønster der normalt findes – hvert år flytter ca. 10 % af befolkningen til en ny bolig på Bornholm.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Men de interne flytninger går mere mod centrene. Især Rønne havde et stort flytteoverskud på 254 (1.620 personer ud på øen, 1.874 ind).

Når relativt mange interne flytninger går mod Rønne, skyldes det ikke kun tilflytning af ældre fra oplandsområderne. F.eks. flytter mange unge til Rønne i en periode, mens de modtager uddannelse i Rønne (efterfølgende rejser de fleste af dem så helt væk fra øen).

I de mindre byområder, med få boliger, kan flyttemønstret ændre sig meget fra år til år. På figur 13 er kun medtaget de 10 største byer, men som det fremgår af tabellen i bilag 1, så sker der interne flytninger i alle område.

Figur 13 – Interne personflytninger – udvalgte områder

Figur 14 – Nettotilflytning – alle flytninger lagt sammen

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Af 4.294 interne flytninger er 1.903 flyttet til en anden bolig i samme område (f.eks. fra Rønne til Rønne). I landområderne er 930 personer fraflyttet til andre områder på Bornholm, heraf 121 til en anden bolig på landet, mens 642 er flyttet på landet fra andre områder (primært by- områder).

Samlet flyttemønster 2010: Af figur 14 (forrige side) ses hvordan den relative nettotilflytning – interne og eksterne flytninger sammenlagt – ser ud fordelt på lokalområder.

Samlet set er der en tendens til at flere flytter til Rønne, på grund af de mange interne flytninger til Rønne.

Men en anden kraftig tendens er, at flere flytter væk fra landområderne, hvor det må antages at flere boliger i stedet tages i anvendelse som ferieboliger eller deltidsboliger/flexboliger.

Derudover ses, at den relative fordeling af flytteoverskud/-underskud varierer tilfældigt i forhold til bystørrelse, selvom de fleste havde et mindre flytteunderskud. I 2010 havde Aakirkeby, Gudhjem, Listed, Rø og Nylars en positiv nettotilflytning. Men i forhold til især små byområ- der kan sådanne flyttemønstre sagtens variere kraftigt fra år til år.

2.2 BEFOLKNINGSFORDELING PÅ BORNHOLM

Generelt er befolkningssammensætningen på Bornholm præget af stadig stigende gennem- snitsalder. Gennemsnitsalderens udvikling bekræftes af figur 15 der viser aldersfordelingen i 2005 og 2011 på udvalgte områder.

Aldersfordeling 2005 og 2011 Byer, landområder, sommerhusområder på Bornholm

% 60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 % af personer % af personer % af personer % af personer % af personer under 18 18-24 årige 25-50 årige 51-70 årige over 70 Byerne i alt 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1 Landområder i alt 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8 Sommerhusområder i alt 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0 I alt Bornholm 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0

Figur 15 – Aldersfordeling 2005 og 2011 efter område

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Trods en ret kort periode på 6 år, viser figur 15 markante fald i andelen af personer under 18, samt personer mellem 25 og 50 år. Den relative andel af 18-24 årige øges en smule, men skal ses i sammenhæng med at en stor del af denne gruppe i forvejen flytter væk fra øen. Samtidig er der i alle områder på Bornholm en stigning i alle aldersgrupper over 51 år.

Byerne har relativt færre under 18 end landområderne, mens ældre foretrækker byerne. Der er kun få helårsbeboere i sommerhusområder (212 personer) og de fleste heraf tilhører gruppen over 51 år. Tallene viser, at en del børnefamilier tiltrækkes af landområderne, f.eks. pga. billigere boliger, og at de ikke afskrækkes af længere transportafstande til indkøb og offentlig service.

Figur 16 - Husstandsstørrelser 2005 og 2011 efter område

Byernes husstandsstørrelse 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5

0,0

Rø

Tejn

Vang

Nexø

Balka

Hasle

Nyker Listed

Nylars

Olsker

Rønne

Rutsker

Lobbæk

Arnager

Årsballe

Svaneke

Aarsdale

Bølshavn

Østerlars

Gudhjem

Knudsker

Aakirkeby

Pedersker

Snogebæk

Byerne i alt Østermarie

Klemensker

Vestermarie

Allinge-Sandvig Sorthat-Muleby

personer pr husstand 2005 personer pr husstand 2011 Teglkås-Helligpeder

Figur 17 – Byernes husstandsstørrelser

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Aldersfordelingen ses også i husstandsstørrelsen vist i figur 16 (forrige side). Generelt er hus- standsstørrelsen faldende, men mens husstande i byerne er nede på 1,9 personer i gennemsnit, er husstande på landet 2,4 personer i gennemsnit.

Jf. figur 17 (forrige side) findes der også forskelle i, hvordan husstandsstørrelser fordeler sig i de enkelte byområder.

Byområder som Nyker, Vestermarie og Olsker har relativ større hustandsstørrelser (Vesterma- rie har f.eks. 26 % personer under 18 år), mens områder som Gudhjem, Rø og Nylars har relativt mindre husstande (Nylars har kun 11 % personer under 18 år). Der optræder en variation mht. husstandsstørrelse fra 1,7 til ca. 2,3.

Især i de små byområder kan husstandsstørrelser og alderssammensætninger ændre sig meget over tid. Det er før set, at et mindre byområde, der i en periode kan rubriceres som et ”sølv- bryllupskvarter”, senere ændres til at være et børnefamilieområde. De enkelte byområders al- derssammensætning fremgår af bilag 2.

2.3 BEFOLKNING OG BOLIGER – BORNHOLM

Figur 18 viser befolkning og boliger fordelt på områder 2005 og 2011 (samt fordelingen mellem forskellige landområder).

Bornholm har historisk altid haft en meget spredt bebyggelse på landet (vi fik ikke landsby- sammenlægninger i middelalderen som resten af landet). Bornholms befolkning og boligmasse præges bl.a. derfor af, at en fjerdedel af befolkningen stadig bor på landet, og Bornholm er fortsat en landkommune, sammenlignet med landsgennemsnittet, hvor 9 ud af 10 bor i byerne.

Figur 18 – befolkning og boliger - By og land

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Befolkning og boliger på Bornholm - relativ fordeling

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 Indbyggertal i % af Boliger i % af Bornholms Helårsboliger i % af Fritidsboliger i % af Bornholms befolkning boligmasse områdets boliger områdets boliger

Byerne Landområder Sommerhusområder

Figur 19 – Fordeling befolkning og boliger – byer, landområder og sommerhusområder

I landområderne fordeles befolkningen ”jævnt” og omtrent i forhold til arealfordelingen (flest i ”Aakirkeby land”, færrest i ”Rønne landområde”).

Af byernes befolkning bor hver anden i Rønne. Det svarer til hver 3. af øens samlede befolkning. Selvom der med planlovens otiumsregler er muliggjort helårsbeboelse i sommerhuse, er det kun en meget lille del af befolkningen, der bor i sommerhusområderne (godt 200 personer).

Figur 19 viser den relative fordeling 2005 og 2011af befolkning og boliger i forhold til by, land og sommerhusområder. De første to kolonnegrupper viser den relative befolknings- og bolig- fordeling, mens de to næste viser andelene af boliger efter anvendelse (helårsboliger, fritidsboliger).

Umiddelbart fordeles Bornholms boliger nogenlunde ligesom befolkningen – men mens boligmassen øges i byerne, så falder den relative andel på landet. Udviklingen afspejles også i fordelingen mellem helårs- og fritidsboliger. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, på landet er ”kun” ca. 83 % registreret som helårsboliger. I sommerhusområderne er mindre end 5 % registreret med helårsbeboelse.

Den relative fordeling af ubeboede boliger og lejeboliger på Bornholm fremgår af Figur 20 (næste side).

Andelen af ubeboede helårsboliger forøges kun i byerne. I byerne er andelen af ubeboede hel- årsboliger øget fra 5,4 til 6,2 mellem 2005 og 2011. På landet var andelen af ubeboede boliger faldet fra 10 til 9,2 %, men her skal det huskes, at de fleste boliger på landet kan anvendes som fritidsboliger, også selvom de ikke formelt er registreret som fritidsboliger.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Beboelse og lejeforhold på Bornholm - relativ fordeling 40

0 2005 2011 2005 2011 2005 2011 Ubeboede helårsboliger i % Ubeboede helårsboliger i % Lejeboliger i % af samtlige af alle områdets boliger af områdets helårsboliger

Byerne Landområder Sommerhusområder

Figur 20 – Beboelse og lejeforhold – byer, landområder og sommerhusområder

Af Figur 21 fremgår fordelingen af befolkning og boliger på byområder (opsat efter befolkningstal), hvor Rønne skiller sig ud med ca. 14.000 indbyggere, mens de 5 næststørste ligger mellem 1.000 og 4.000 indbyggere (Nexø, Aakirkeby, Hasle, Allinge-Sandvig og Svaneke). Herefter findes 16 mindre byer med mellem 200 og 1.000 indbyggere, og 8 meget små byer med under 200 indbyggere. (NB: Danmarks Statistik regner normalt med at byer skal have over 200 indbyggere før de overhovedet kan kaldes byer).

Byernes befolkning og boliger 2005 og 2011 15.000 14.000 13.000 Indbyggertal 2005 12.000 11.000 Indbyggertal 2011 10.000 9.000 Alle boliger 2004 8.000 7.000 Alle boliger 2011 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000

Rø

Tejn

Nexø Vang

Hasle

Balka

Nyker

Listed

Nylars

Rønne

Olsker

Rutsker

Lobbæk

Arnager

Årsballe

Teglkås-…

Svaneke

Aarsdale

Østerlars Bølshavn

Gudhjem

Knudsker

Aakirkeby Pedersker

Snogebæk

Østermarie

Klemensker

Vestermarie

Sorthat-Muleby Allinge-Sandvig

Figur 21 – Byernes indbyggertal og boliger – faktuelle tal

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2.4 HELÅRS OG FRITIDSBOLIGER I BYERNE

Af figur 22 på næste side ses den relative fordeling mellem helårs- og fritidsboliger fordelt på byområder.

Fordelingen af helårsboliger og fritidsboliger varierer meget, og hænger tilsyneladende sammen med det enkelte byområdes turistmæssige attraktion.

Allinge-Sandvig, Svaneke, Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn har alle over 10 % fritidsboliger. Vang, Balka og Gudhjem har omkring 30 % fritidsboliger.

Fælles for dem er at de er turistmæssigt attraktive, og ligger ud til kysten.

Bortset fra Allinge-Sandvig og Svaneke har alle de største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og Hasle meget få fritidsboliger (ca. 1 % eller mindre).

Men det samme gælder mange mindre byer der ikke ligger ud til kysten, som Klemensker, Lobbæk, Østerlars og Rø, hvor næsten alle boliger er helårsboliger.

Selvom der også sker enkelte ændringer i dag, består langt de fleste fritidsboliger i byerne af gamle helårsboliger, der er taget i anvendelse til fritidsformål, før de fleste ”gamle kommuner” indførte helårskrav i byerne (som de fleste gjorde i løbet af 1990’erne).

Med en fortsat befolkningstilbagegang, og store prisforskelle mellem helårs- og fritidsboliger (i turistmæssigt attraktive områder), må det antages, at presset for at kunne benytte attraktive boliger i kystbyerne som fritidsboliger fortsætter de kommende år.

Hvis flere attraktive helårsboliger tillades benyttet til fritidsformål eller flexboliger, kan det medføre at flere boliger gøres økonomisk utilgængelige som helårsboliger, for f.eks. lokale bornholmere uden større indkomst.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Fordeling af helårs- og fritidsboliger 10 største byområder 100

Tejn

Nexø

Hasle

Nyker

Rønne

Svaneke

Gudhjem

Aakirkeby

Snogebæk Allinge-Sandv Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

% Fordeling af helårs- og fritidsboliger 10 næststørste byområder 100 80 60 40 20

Balka

Listed

Lobbæk

Aarsdale

Østerlars

Pedersker

Østermarie

Klemensker

Vestermarie Sorth-Muleb Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

% Fordeling af helårs- og fritidsboliger 10 mindste byområder 100 80 60 40 20

Rø

Vang

Nylars

Olsker

Rutsker

Arnager

Årsballe

Bølshavn

Knudsker Teglk-Helligp. Helårsboliger i % 2005 Helårsboliger i % 2011 Fritidsboliger i % 2005 Fritidsboliger i % 2011

Figur 22 – Byernes relative fordeling af helårs-fritidsboliger

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2.5 UBEBOEDE BOLIGER I BYERNE

Af figur 23, næste side, ses den relative fordeling af beboede/ubeboede boliger i hvert enkelt byområde sammenholdt med gennemsnittet for byerne på 6,2 %.

Boliger er som nævnt (i afsnit 1.5) registreret ubeboede/tomme af flere årsager (dødsbo, om- bygning, udlandsophold, dobbelt husholdning, står til salg, benyttes til andre formål eller sim- pelt fejlregistreret).

Tendensen er overordnet, at stadig flere boliger står tomme, men det er i byerne at andelen af tomme boliger er øget de seneste år (jf. figur 20, forrige opslag). Bornholm havde i 2011 en gennemsnitlig ”beboelsesgrad” på 5,7 i forhold til samtlige helårsboliger (beboelsesgrad forstå- et som den del af boligerne, der ikke er beboet). I byerne var beboelsesgraden nået op på 6,2 % (fra 5,4 % i 2005).

Byernes fordeling af ubeboede boliger varierer på tværs af bystørrelse. I 2011 lå andelen af tomme boliger over gennemsnittet i Hasle, Allinge-Sandvig Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Øster- lars, Listed, Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Rø, Vang og Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede helårsboliger – Vang topper med over 15 % ubeboede boliger).

I 2011 var der under 6 % ubeboede boliger i Rønne, Nexø, Aakirkeby, mens områder som Nyker, Klemensker, Sorthat-Muleby, Vestermarie, Pedersker, Knudsker, Aarsballe og Olsker havde endnu færre (flere af dem under 1 % ubeboet).

Det ud til at lokaliseringen på Bornholm har betydning for antallet af ubeboede boliger, idet en del byer langs kysten har flere ubeboede boliger end de fleste byer inde i land – og at dette problem er tiltagende. Østerlars skiller sig ud som eneste ”indlandsby” med 8,2 % tomme boliger i 2011 (mod kun 2,1 % i 2005). At kystnære og attraktive byer har flere tomme boliger end andre kan ikke umiddelbart forklares med manglende attraktion for bosættere, fordi vi ved at en del af disse områder på samme tid er attraktive som tilflytningsområder (og f.eks. har relativt højere ejendomspriser). En forklaring kan være at prisniveauet er for højt, en anden at boliger i disse områder ikke forsøges solgt, men i stedet anvendes som fritidsboliger.

Det er ikke muligt at aflæse hvor mange af de ubeboede private helårsboliger der består af lejeboliger. En ubeboet privatejet lejebolig registreres kun som ubeboet privatbolig.

Kontrolopgørelse af fire byer i 2012 Den reelle anvendelse af tomme boliger kan dog belyses yderligere ved en nærmere gennem- gang af enkelte områder, og enkelte ejendomme.

Teknik & Miljø har okt. 2012 udført en manuel kontrolopgørelse af 4 byområder (Hasle, Sva- neke, Listed og Østerlars) der i 2011 havde mange tomme boliger, for at se hvordan boligerne fordeler sig i forhold til fraflytningstidspunkt og ejerforhold (se figur 24, næste opslag)

Overordnet set har de 4 byområder udviklet sig forskelligt siden den 1.1.- 2011. Især Østerlars har væsentligt færre tomme boliger (og er nu nede på 5,5 % tomme boliger). Opgørelsen be- kræfter dermed, at relativt flere boliger står ubeboede i længere tid i kystbyerne.

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Ubeboede helårsboliger 2005 og 2011 10 største byer 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2

Tejn

Nexø

Hasle

Nyker

Rønne

Svaneke

Gudhjem

Byerne

Aakirkeby

Snogebæk

All-Sandvig gennemsnit Ubeboede helårsboliger i % 2005 Ubeboede helårsboliger i % 2011

Figur 23 – ubeboede helårsboliger 2005 og 2011

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Boliger uden folkeregistertilmeldt beboer 1/10 2012 (udvalgte byer)

Byområde/ Alme- Antal ne, Privat Privat Privat Periode hvor bo- kom- Privat ejer m ejer m +(samlet bo- døds ejer m liger har stået % muna- ejede bopæl bopæl ligan- bo bopæl uden folkeregi- le bo- boliger i ud- i øvri- tal/ubeboede på BH stertilmelding liger landet ge DK boliger 2011) mm Hasle Fraflyttet inden for 44 53,0 7 7 30 - 12 16 2 år

Fraflyttet 2-5 år 19 22,9 1 10 8 - 5 2

Fraflyttet i over 5 20 24,1 - 2 18 - 10 7 år 83 Total 100,0 8 *19 56 0 27 25 (970/93)

Svaneke Fraflyttet inden for 44 57,1 8 18 18 - 9 9 2 år

Fraflyttet 2-5 år 18 23,4 3 9 6 - 3 3 Fraflyttet over 5 15 19,5 - 4 11 1 6 4 år 77 Total 100,0 11 *31 5 1 18 16 (650/64)

Listed

Fraflyttet under 2 8 40,0 2 1 4 1 2 3 år Fraflyttet 2-5 år 2 26,7 - - 2 - 1 1

Fraflyttet over 5 5 33,3 - - 5 - 4 1 år 15 Total 100,0 2 1 11 1 7 5 (125/14)

Østerlars Fraflyttet under 2 5 62,5 1 2 2 - 2 - år

Fraflyttet 2-5 år 2 25,0 - - 2 - - 2 Fraflyttet over 5 1 12,5 - - 1 - 1 0 år 8 Total 100,0 1 *2 5 0 3 2 F (146/12) i Figur 24 – Detailregistrering af 4 byområder 2012

Ca. 20-30 % af de tomme boliger i Hasle, Svaneke og Listed har stået uden registreret beboer i over 5 år. Langt de fleste heraf er privatejede, og over halvdelen heraf, ejes af personer med adresse ovre.

Det understreges, at der kan være boliger, der er fejlregistrerede som ”normale” helårsboliger, eller hvor ejerne har fuldt legale årsager til, at boliger står tomme. Det kræver en individuel undersøgelse af hver enkelt ejendom at udrede dette.

Der skal knyttes en særlig kommentar til tomme boliger der ejes af kommunen, boligselskaber mm. i Svaneke, Hasle og Østerlars(*). I Svaneke er 18 tomme kommunale boliger resultatet af ældreomlægningen, Svanekegården har nogle boliger der benyttes som kunstnerboliger og kommunen har en bolig til salg. I Hasle ejes en del tomme boliger af boligselskaber, men boli-

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

gerne benyttes til andre boligformål. En enkelt kommunal bolig sættes til salg. I Østerlars sæt- tes yderligere 2 kommunalt ejede boliger til salg.

Af en opgørelse fra Landsbyggefonden 2012 fremgår, at der i alt kun var 13 ubeboede almene boliger på Bornholm, svarende til 0,5 % af samtlige almene boliger (landsgennemsnittet var 0,6 %). Til sammenligning har andre udkantsområder som Lolland over 4 % ubeboede almene boliger.

Men selvom de kommunale og almene boliger ”tages ud af ligningen” så vil der stadig være en væsentligt øget andel ubeboede boliger i Svaneke og Hasle.

2.6 EJER-LEJERFORHOLD I BYERNE

Selvom Bornholm ikke har så mange lejeboliger som det øvrige land (der har over 40 % lejeboliger) så udgør andelen af lejerboliger ca. 27,7 % af samtlige helårsboliger (godt 6.078 boliger ud af samtlige 21.972 helårsboliger på Bornholm jf. 3A).

I landområderne er 10,9 % af samtlige boliger lejet ud. I byerne er lejeboligandelen oppe på ca. 31,9 % af samtlige helårsboliger.

Af figur 25 ses fordelingen af lejeboliger i de enkelte byområder.

2011 var der lejeboliger i næsten alle byområder, men med forholdsvis flere lejeboliger i de større byområder.

Dog har enkelte mindre byer flere lejeboliger (især Knudsker, Rø og Nylars).

Andelen af lejeboliger hænger sammen med andelen af offentligt støttede lejeboliger. Forde- lingen af boliger efter ejerskab i 2011 ses af bilag 3, tabel 3C.

Det fremgår f.eks. at især Rønne, Nexø og Aakirkeby har mange almene boliger (16-18 %). Knudsker har også over 18 % almene boliger, mens Rø og Nylars havde over 15 % kommunale boliger (plejeboliger).

I alt var der 2011 6.078 lejeboliger på Bornholm. Den almene boligsektor alene omfatter 2.448 leje boliger, mens kommunen ejer 544.

Hermed er ca. halvdelen af samtlige lejeboliger er dermed privat ejede (privat personer, selska- ber og lign.).

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

% Lejeboliger i % af helårsboliger De 10 største byer 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5

Tejn

Nexø

Hasle

Nyker

Rønne

Svaneke

Gudhjem

Aakirkeby

Snogebæk

Byerne All-Sandvig

gennemsnitligt Lejeboliger i % 2005 Lejeboliger i % 2011

Figur 25 – lejeboliger 2005 og 2011

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

2.7 OFFENTLIGT STØTTET BYGGERI – BORNHOLM

Generel udvikling I efterkrigstiden fik det offentlige/offentligt støttede byggeri en øget betydning for boligtilvæk- sten i hele Danmark. Kommunernes forpligtelser på boligområdet har medvirket til at fremme antallet af især almene boliger, der blandt andet kan imødekomme boligsociale behov. På Bornholm slår dette igennem pga. det øgede behov for mindre lejeboliger – især ældreegnede boliger, fordi der bliver flere ældre, og fordi f.eks. børnefamilier har let adgang til billige ejerboliger.

Figur 26 viser fordelingen af nye boliger efter ejerforhold 1981-2011, og figur 27 det faktuelle byggeri af boliger 1991-2011.

Tilladt boligbyggeri Boligbyggeri på Bornholm efter ejerforhold 340 320 300 Private, I/S, A/S, ApS o.l 280 260 Almene boligselskaber 240 Private andelsboligforeninger 220 200 Offentlig myndighed 180 160 140 120 100 80 60 40 20

1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Figur 26 – Boligbyggeri 1981-2011 på Bornholm efter ejerforhold

Boligbygge-

ri på Born-

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 holm 1991

Private, I/S, A/S, ApS og 138 74 46 27 20 48 46 20 22 45 67 42 81 87 47 79 46 31 40 35 16 lign. Private an- delsboligfor- 8 0 0 0 0 0 0 0 0 18 8 19 0 6 6 28 12 13 9 0 0 eninger Almene bo- 16 18 7 8 60 5 14 74 0 0 0 33 10 0 0 21 0 0 0 0 1 ligselskaber Kommu- nalt/offent- 0 0 33 13 0 58 6 7 0 0 19 39 0 2 0 0 0 16 1 10 1 ligt byggeri Off./off. støt- tet boligbyg- 24 18 40 21 60 63 20 81 0 18 27 91 10 8 6 49 12 29 10 10 2 geri - i alt

total 162 92 86 48 80 111 66 101 22 63 94 133 91 95 53 128 58 60 50 45 18

Figur 27 – Boligbyggeri på Bornholm efter ejerforhold i tal 1996-2011

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Andelsboliger: Efter en vis opblomstring af andelsboligbyggeriet i 70-80erne, blev der næsten ikke opført nye andelsboliger i 90’erne. I 2000-09 var der igen lidt aktivitet på området, med godt 120 nye andelsboliger.

Andelsboligformen har vist sig velegnet for lokale byggefirmaer der, afhængig af lånevilkår, har kunnet opføre og sælge boligerne til andelshavere, der tidligere var begunstiget ved at kunne opnå boligtilskud, selvom andelsboliger i princippet ikke er lejeboliger (i dag kan man opnå lån uden tilbagebetalingsfrist i stedet for).

Kommunens villighed til at yde kommunegaranti har været svingende, med tendens til at der de sidste år ikke er ydet garantier. Når der alligevel er opført en del nye boliger, skyldes det de gunstige lånevilkår.

Almene boliger: De almene boligforeninger har gennem lang tid været meget aktive med byggeri af nye lejeboliger, og stod gennem 70-80’erne for hovedparten af offentligt støttet byggeri.

Nye byggerier opføres med tilskud fra staten og kommunen, hvor kommunens andel af bygge- summen typisk har ligget mellem 7 og 14 % (reguleres af staten).

Nye almene boliger er især blevet opført i de største byområder, hvor efterspørgslen efter især ældreegnede boliger er størst. Almene boliger omfatter såvel familieboliger, ældreboliger som ungdomsboliger. De senere år er der kun opført få ungdomsboliger.

Boligforeningernes fokus er de senere år skiftet fra nybyggeri af almene boliger til modernisering af ældre almene boliger (med støtte fra Landsbyggefonden). Den almene boligsektor præ- ges i dag af mange ældre boliger (dog overvejende opført efter 1950), som i flere tilfælde ikke er blevet moderniseret i forhold til nutidig standard, ikke mindst mht. klimaskærm.

Figur 28 viser fordelingen af almene boliger på boligselskaber (+ 3 andre institutioner med kollektivboliger, ældreboliger og ungdomsboliger) i 2012. Tidligere Svaneke Boligselskab med 83 boliger er lagt ind under Bo42.

BOLIGSELSKA- BER PÅ BORN- Administrator Afdelinger/område Antal boliger 2012 HOLM 2012

Boligkontoret Dan- 8 afdelinger/Rønne og Tejn 187 DVB Parken mark, København

8 afdelinger/ Rønne, Allinge og Lejerbo Bornholm Lejerbo, København 228 Hasle BO 42 (inkl. tidl. Egen administration, Svaneke Boligsel- 30 afdelinger/ Rønne og Svaneke 1148 Rønne skab) Bornholms Bolig- Egen administration, 57 afdelinger/ hele Bornholm und- 891 selskab Nexø tagen Rønne Andre (selvejen- Private og kommunal Bebyggelser i Hasle, Klemensker, de institution (ikke almene selska- 166 Nylars og Rønne mm) ber)

total 2620

Figur 28 – Boligselskaber på Bornholm

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Kommunale boliger: Det kommunale byggeri af boliger har hovedsageligt drejet sig om ældre og handicapvenlige boliger, bl.a. i tilknytning til plejecentre. De fleste nye kommunale plejeboliger er reelt finansieret som alment byggeri. De sidste års omlægning af plejecentrene ses ikke i statistikken endnu, men vil for 2012-14 betyde at flere boliger opføres i især Rønne, Nexø og Aakirkeby, mens plejeboliger nedlægges i f.eks. Østermarie, Klemensker, Allinge, Rønne og Svaneke. De nedlag- te plejeboliger er sat til salg, men der er endnu ikke afklaret, hvad de skal bruges til.

Fordeling af offentligt støttet byggeri i byområder: Figur 29 og 30 viser fordelingen af offentligt støttet byggeri og privat boligbyggeri i byområ- der. De ældreegnede boliger er primært placeret i få større byer, der samtidig indeholder de koncentrationer af offentlig og privat service som understøtter de ældres behov.

Fordeling af off. støttede boliger - faktiske tal

8000 7000 6000 Privat 5000 4000 Off/off 3000 støttet 2000 1000

Rø

Tejn

Vang

Nexø

Hasle

Balka

Nyker

Listed

Rønne

Nylars

Olsker

Rutsker

Lobbæk

Arnager

Årsballe

Svaneke

Aarsdale

Gudhjem

Bølshavn

Østerlars

Knudsker

Aakirkeby

Pedersker

Snogebæk

Østermarie

Klemensker

Vestermarie

Sorthat-Muleby

Allinge-Sandvig Teglkås-Helligpeder Figur 28 – Fordeling af støttede og private boliger – faktiske fordeling i byområder

% Off. støttet byggeri - relativ fordeling efter lokalområde 100 80 60 40 20

Rø

Tejn

Vang

Nexø

Balka

Hasle

Nyker

Listed

Nylars

Olsker

Rønne

Rutsker

Lobbæk

Arnager

Årsballe

Teglkås-…

Svaneke

Aarsdale

Bølshavn

Østerlars

Gudhjem

Knudsker

Aakirkeby

Pedersker

Snogebæk

Byerne i alt Østermarie

Klemensker

Vestermarie

Allinge-Sandvig Sorthat-Muleby Off. støttet i % Privat ejet i % Figur 30 – Fordeling af støttede og private boliger – relativ fordeling i byområder

LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLM

Men fordelingen af støttede boliger viser, at der findes offentligt støttede boliger i de fleste byer, selvom de mindre byer normalt har færre af dem. Der findes dog relativt mange støttede boliger i enkelte af de små byer (f.eks. Nylars og Rø), f.eks. fordi tidligere kommunalbestyrelser har besluttet at anbringe plejeboliger i området.

35 LOVGIVNING

3. LOVGIVNING

Boliger reguleres af en række love, der har betydning for, hvor og hvordan boliger opføres og anvendes. Generelt set er det især tre love, der er bestemmende for, hvordan samfundet regulerer boligers anvendelse:

CPR-loven – (lov om det centrale personregister) der, sammen med ”vejledning om folkeregistrering” bl.a. indeholder bestemmelser vedr. befolkningens adressetilmelding ift. arbejds- og opholdssted. Boligreguleringsloven (lov om midlertidig regulering af boligforholdene) der indeholder bestemmelser vedr. boligers faktiske anvendelse, herunder evt. nedlæggelse af boliger, samt lejeforhold. Planloven (lov om planlægning) der fastlægger krav til kommunernes planlægning af eksisterende og fremtidige arealer til boligformål.

Disse tre regelsæt har generelt stor betydning for, hvordan kommunalbestyrelsen kan regule- re boligområdet.

Men derudover findes andre lovgivninger vedrørende boligers indretning og udnyttelse, f.eks. landbrugsloven og bygningsreglementet, som kan have betydning for den enkelte ejendom eller husejer.

Sådanne andre regler gennemgås ikke her, da de enten administreres af andre myndigheder, eller f.eks. kun har en mere begrænset betydning for boligområdernes udvikling.

3.1 FOLKEREGISTERLOVEN

Loven om folkeregistrering administreres af kommunalbestyrelsen, men folkeregistreringen har bl.a. afgørende betydning for social- og sundhedsmyndigheder samt skattemyndigheder.

Iflg. folkeregisterloven skal kommunalbestyrelsen påse, at enhver registreres på dennes bo- pæl, forstået som det sted, hvor en person sover regelmæssigt (bortset fra ferie mv.) og har sine ejendele.

Afgørelser om adresseregistrering skal ske efter bestemte kriterier: Antal overnatninger i boligen Boligens afstand fra dagligt arbejde Om ægtefælle eller børn bor i denne bolig Boligens størrelse og kvalitet. Om personens ejendele opbevares i boligen

Kun hvis der er tvivl om ovennævnte tilhørsforhold, kan personens eget ønske om bopæls- adresse følges.

Hvis der er tale om to boliger skal en person registreres i den bolig hvor vedkommende har størst tilknytning. Ægtefæller med to boliger, der vurderes at være samlevende, skal normalt

36 LOVGIVNING

registreres på den adresse, hvor de begge har størst tilknytning (f.eks. på grund af ovenståen- de 5 kriterier).

Kommunalbestyrelsen har altid pligt til at sørge for at personer registreres korrekt. Hvis der f.eks. er tvivl om en person bor eller opholder sig på en bestemt adresse, har kommunen pligt til at undersøge sagen nærmere, herunder kræve nærmere redegørelser vedrørende opholdssted, samt indhente oplysninger fra en række virksomheder, der kan belyse personens arbejds- og opholdsforhold.

Alle har pligt til at meddele flytning inden 5 dage efter flytningen.

Praksis: Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at afvige fra den praksis der fremgår af vejled- ningen, heller ikke selv om en beboer selv skulle ønske en anden registrering. I praksis kan det f.eks. have den betydning at pendlere med to boliger, eller ægtefæller med to boliger, folkeregistreres på én adresse, også selvom de berørte selv ønsker at blive registreret på hver sin bopæl.

Det betyder igen at en del borgere der de facto bor og arbejder på Bornholm, alligevel skal registreres på en adresse i en anden kommune (hvorved de også bliver skattepligtige i den pågældende kommune).

I regionskommunen sikrer Borgercenteret (Folkeregistret) at alle folkeregistreres korrekt. Der foretages afgørelse vedr. korrekt folkeregistrering, og der følges f.eks. op på, hvis nogen er tilmeldt på en forkert adresse.

Derved har folkeregisteringen betydning for andre lovområder, herunder boligreguleringsloven vedrørende krav om beboelse af ejendomme, samt planloven vedrørende lovlig anvendelse af beboelsesejendomme.

Afgørelser kan påklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der kan stadfæste eller ændre kommunens afgørelse.

Ændringsmuligheder: Regionskommunen har en umiddelbar interesse i, at så mange som muligt var registreret med bopæl på Bornholm, dels på grund af skatteindtægterne, dels på grund af bloktilskuddet.

Men Kommunalbestyrelen kan ikke umiddelbart fravige den praksis, der er fastlagt i be- kendtgørelsen. Det er derfor ikke muligt at forhindre at en del borgere registreres på en adresse et andet sted end Bornholm, selvom de bor og arbejder her – heller ikke hvis borgerne selv måtte ønske det.

37 LOVGIVNING

3.2 BOLIGREGULERINGSLOVEN

Boligreguleringsloven vedrører boligers benyttelse, samt regulering af huslejeforholdene i lejeboliger. Heraf er specielt kap. II-V relevante. Disse regler er gældende i alle kommuner der før 1979 havde besluttet at de skulle gælde, samt i alle kommuner med over 20.000 indbyggere.

Da reglerne før kommunesammenlægning var gældende i flertallet af bornholmske kommuner, besluttede Regionsrådet efter kommunesammenlægningen, at de også skulle gælde for hele Bornholm. Det antages her, at reglerne også fremover skal være gældende i hele Born- holms Regionskommune, og at det heller ikke længere er muligt at fravælge dele af dem.

Af kap. II fremgår regler for hvordan husleje skal fastlægges. Kap. III indeholder regler for vedligeholdelse og opretning af udlejningsejendomme, kap. II–V om forbedringer og husle- jeregulering af udlejningsejendomme, kap. VI om huslejenævn, samt kap. VII om benyttelse af boliger.

Kap. II til VI omfatter alle boligudlejningsejendomme, og tager sigte på at ejendomme reguleres efter forud fastsatte krav, og at evt. tvister vedr. udlejning kan afgøres, forholdsvis enkelt og hurtigt, i huslejenævnet. Huslejenævnet har også kompetencen til at fastsætte sanktio- ner (f.eks. vedligeholdelsespåbud, fastsættelse af huslejestørrelse m.m.). Kommunen har under alle omstændigheder pligt til at etablere et huslejenævn.

Kap. VII omfatter samtlige boliger med køkken, som er eller har været anvendt til helårsbe- boelse. Kapitlet indeholder regler om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse er tilladt at nedlægge helårsboliger (§ 46), at samme husstand ikke kan benytte mere end én bolig i samme kommune, at ledige helårsboliger sikres anvendt til fortsat helårs beboelse om nødvendigt ved anvisning af boligsøgende, og at boliger der inden for 5 år har været anvendt til helårsbeboelse ikke uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen kan tages i brug til andet end helårsbolig.

Praksis: Bornholms Regionskommune har i 2007 vedtaget at boligreguleringslovens § 46 ikke hånd- hæves i landområder, hvor der efter planloven eller andre regler ikke gælder krav om helårs- boligformål.

Konsekvensen heraf er, at nedlæggelser af helårsboliger i det åbne land til f.eks. fritidsboliger ikke kræver tilladelse, medmindre landbrugsloven eller evt. lokalplanbestemmelser forhindrer ændringen.

På Bornholm håndhæves boligreguleringsloven dermed kun i afgrænsede byer og boligområ- der.

Til vurdering af om en bolig faktisk anvendes som helårsbolig, og at pligten til helårsbeboelse overholdes (bopælspligten), er det praksis at beboere skal kunne dokumentere lovlig fast op- hold i boligen, typisk ved folkeregistertilmelding på adressen.

I nogle tilfælde kan der meddeles tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten, f.eks. pga. udlandsophold, dobbelt husholdning, ombygninger, eller andre forhold der naturligt kan for-

38 LOVGIVNING

klare, at boligen registreres som ubeboet (f.eks. pendlere, der som tidligere omtalt, kan være tvunget til at have folkeregisteradresse i en anden kommune).

Der udføres pt. ikke opsøgende kontrol vedrørende ubeboede boliger. Der ageres kun på henvendelser (udefra), i form af ansøgninger, klager m.v.

Ændringsmuligheder: Boligreguleringsloven gælder for hele Bornholm, og kan som sagt ikke ophæves.

Men lovens virkning afhænger af, hvordan og om kommunen håndhæver de bestemmelser der gælder, f.eks. vedr. helårsbeboelse. Ændringer af kommunens praksis vedrører derfor mere hvor og hvordan man håndhæver loven.

Kommunalbestyrelsen kan vurdere, om det er rimeligt at opretholde krav om helårsbeboelse i forhold til boligsituationen og boligefterspørgslen.

Helårsboligformål bør som udgangspunkt opretholdes når der er behov for helårsboliger i et område, ligesom det bør forhindres, at boliger tillades anvendt til ferieboligformål, alene pga. sælgers aktuelle økonomiske fordele ved at sælge boligen som feriebolig.

Men opretholdelse af en helårsboligbestand har også have et videre perspektiv, ikke mindst i forhold til lokalområdets serviceforsyning og områdets karakter som helårsområde.

Udviklingen af kommunens byområder som helårsområder bør f.eks. vurderes i forhold til den private og offentlige service der findes i området. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. ar- gumentere for, at det er samfundsmæssigt rimeligt at tillade bolignedlæggelser i mindre og udsatte helårsområder/byområder præget af manglende efterspørgsel efter helårsboliger, når der samtidig er et fravær af service eller andre bymæssige servicefunktioner (udover boliger).

Herved kunne man samtidig øge efterspørgslen på helårsboliger i andre områder, hvor beva- relse af private og offentlige servicefunktioner i højere grad er afhængige af en fast bosidden- de befolkning.

3.3 PLANLOVEN

Planloven fastlægger bl.a. kommunernes muligheder for at planlægge for vores fysiske omgi- velser. Loven indeholder en række krav til anvendelse og rammer for planlægning som ikke kan fraviges – men kommunerne har inden for disse rammer ret frie hænder til at definere deres fysiske udvikling.

Kommunalbestyrelsens valg fastlægges primært i kommuneplanen og i lokalplanlægningen. Der er særlige krav til tilvejebringelse og offentliggørelse af planerne, så borgerne inddrages i kommunens planlægning.

Kommuneplaner skal revideres helt eller delvist hvert 4. år. Foruden planlovens krav, offent- liggør Miljøministeriet en række statslige krav til planlægningen.

39 LOVGIVNING

De retningslinjer og rammer der er fastlagt i kommuneplanen, har betydning for en række områder, herunder boligområdet. Kommuneplanen indeholder f.eks. arealreservationer til boligområder, erhvervsområder mv. Kommuneplanen er bindende for kommunalbestyrelsen – men borgerne har som udgangspunkt ikke pligt til at overholde planen.

Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at nedlægge et såkaldt § 12 forbud mod anvendelse, der strider mod kommuneplanen med henvisning til kommuneplanens rammebestemmelser, eller § 14 forbud der indebærer, at kommunen udarbejder en lokalplan for om- rådet.

Der fastlægges mere detaljerede krav i lokalplaner. Der skal typisk udarbejdes lokalplaner inden nye boligområder tages i anvendelse, inden områders anvendelse ændres eller inden der opføres større projekter. Lokalplanerne er (i modsætning til kommuneplanen) bindende for borgerne. Det anslås at ca. halvdelen af regionkommunens boliger omfattes af lokalplaner i dag.

Kommuneplanens indhold vedr. boliger: Siden vedtagelsen af regionkommuneplan 2005 har kommunalbestyrelsen besluttet, at samtlige byområder, samt en række afgrænsede boligområder i det åbne land, skulle defineres som helårsboligområder.

Kommunerne må kun udlægge nye boligområder i 3 km kystnærhedszonen som helårsbolig- områder, så man ikke kommer i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder.

Nogle få og små byområder er dog særligt afgrænset som områder til ferieboliganvendelse eller flexboliganvendelse. Kommuneplanen indeholdt også regler som f.eks. muliggør etable- ring af supplerende feriebolig i direkte tilknytning til en helårsbolig i flere byområder.

I den uplanlagte landzone er reglen normalt, at helårsboliger frit kan anvendes som ferieboliger, medmindre der efter en lokalplan eller anden lovgivning (især landbrugsloven) gælder krav om helårsboliganvendelse.

I sommerhusområder skal boliger normalt anvendes som ferieboliger, men en ejer kan dog opnå ret til helårsboliganvendelse i form af ”otiumsophold”.

I kommuneplan 2009 blev denne praksis generelt videreført.

Lokalplanlægning vedr. boliger: I 2007 gennemførtes temalokalplan 027 vedrørende helårsboligformål, der sikrer at en lang række tidligere vedtagne lokalplaner, der omfatter boligområder, ændres og suppleres så de indeholder entydige krav om helårsboliganvendelse. Herefter var samtlige lokalplanlagte by- områder omfattet af regler vedrørende helårsboliganvendelse (over 10.000 matrikler).

I 2008 gennemførte Kommunalbestyrelsen yderligere en temalokalplan 029, der sikrer at en række afgrænsede områder i landzone, der ikke tidligere var omfattet af lokalplaner, også suppleres med krav om helårsboliganvendelse. Lokalplanen omfattede dels hele byområder (især Aarsballe, Østerlars, Rutsker, Pedersker, Knudsker, Arnager og Olsker), boligområder i tilknytning til større byer (f.eks. ved Tejn, Østermarie, Allinge, Rønne og Aakirkeby) dels et

40 LOVGIVNING

antal mindre samlede bebyggelser i det åbne land, der ikke defineres som byområder i kommuneplanen (i alt op mod 200 boliger).

Udover områder omfattet af ovennævnte lokalplaner, findes et antal lokalplaner for afgræn- sede byområder der også indeholder krav om helårsboligformål.

Praksis: Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser vedrørende helårsboligformål er fastlagt i kommuneplanens rammebestemmelser for alle byområder med beboelse (boligområder, blandede bolig og erhvervsområder samt centerområder).

En del af kommunens byzoneområder er ikke lokalplanlagte og er derfor kun omfattet af kommuneplanens rammekrav (og boligreguleringslovens krav). Kommuneplanens rammebestemmelser kan kun kræves overholdt med et såkaldt § 12 eller 14 forbud, hvis ejeren efter anden lovgivning, f.eks. boligreguleringsloven, skal ansøge om nedlæggelse af boligen.

Normalt anvendes boligreguleringsloven til at forhindre bolignedlæggelser i områder uden lokalplan, og der gennemføres yderst sjældent forbud efter planlovens § 12 eller 14.

Lokalplaner fastlægger mere håndfaste anvendelseskrav for et område. Lokalplan 027 og 029 forpligter både ejere og kommunen, så ejendomme ikke lovligt kan anvendes til andre formål end helårsboligformål.

Men lokalplankrav om helårsboligformål indebærer ingen aktiv handlepligt for boligejere, og der kan f.eks. ikke stilles krav om at en helårsbolig skal være beboet i bestemte tidsrum – den må bare ikke bruges til andre formål end helårsboligformål.

Kommunen kan ikke dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplaner som lokalplan 027 og 029 – hvor formålet er at eksisterende og nye helårsboliger skal anvendes til helårsbo- ligformål – anvendelsen af sådanne helårsboliger kan typisk kun ændres med en ny lokalplan.

Kommunalbestyrelsen har i enkelte tilfælde lokalplanlagt for, at små og afgrænsede områder kan anvendes til flex-boligformål – dvs. at boliger i området frit kan anvendes til helårs- eller fritidsboligformål. I de tilfælde er lokalplanen suppleret med et kommuneplantillæg og en særlig begrundelse for flexboliganvendelse – f.eks. begrundet i manglende tilflytning til et område.

Enkelte sager om helårshåndhævelse er endt i retten, hvor kommunen har fået medhold i at helårsboliger omfattet af lokalplan 027 (og boligreguleringsloven) skal anvendes til helårsbe- boelse.

Ændringsmuligheder: Ændringer og indhold af kommune- og lokalplaner kan kun besluttes af kommunalbestyrelsen, så længe de ikke kommer i konflikt med planloven eller statslige krav til planlægningen.

Kommunens handlefrihed på planområdet begrænses bl.a. af det generelle forbud mod ud- læg af nye ferieboligområder i kystnærhedszonen.

41 LOVGIVNING

Omvendt har man tidligere, i de statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen, kunnet læse at boliger i byområder med særlige tilflytningsproblemer, kan planlægges anvendt til deltidsboliger eller flexboligområder (altså ikke egentlige ferieboliger, men boliger uden pligt til fast beboelse).

Det er altså muligt at trække ”udsatte” byområder ud som helårsområde, f.eks. pga. tilflytningsproblemer eller servicemæssige problemer. Dette kunne f.eks. ske i afgrænsede områder i landzone (omfattet af ovennævnte af lokalplan 29), eller f.eks. små byområder, der udeluk- kende har funktion som boligområder uden væsentlig off. service eller handel.

Hvis kommunen på den måde opgiver krav om helårsboligformål i et byområde, for at mu- liggøre flexboliganvendelse, vil det være en naturlig følge, at evt. lokalplaner med helårskrav ophæves eller ændres, og at boligreguleringsloven administreres i overensstemmelse hermed.

Men det må også forventes, at evt. uudnyttede byudviklingsarealer i området kræves fjernet fra kommuneplanen (af staten), da der så ikke længere findes en planlægningsmæssig begrundelse for dem.

På grund af de konsekvenser det kan have for ejendomsvurderingen, at boliger i et område kan handles som flex-boliger, kan det blive vanskeligt at genindføre evt. krav om bopælspligt, hvis kommunalbestyrelsen senere skulle ændre mening..

Hvis kommunalbestyrelsen opgiver at håndhæve planlovens helårskrav i bestemte områder, bør dette ske koordineret med boligreguleringsloven. Kun herved bliver reglerne og administrationen af dem tilstrækkeligt entydige og forståelige for borgerne.

42 BILAG 1

1) Samlede indenlandske flytninger i 2011

Eksterne flytninger Interne flytninger

Flyttet Netto- Flyttet fra Flyttet Flyttet helt in- Flyttet til tilflyttet Ekstern til andet Intern ba- væk fra udefra til ternt (til fra øvrig balance sted på lance Bornholm Bornholm samme BH Bornholm område)

Byer i alt 891 682 -209 3.274 1.675 3.523 249 40 Rønne 456 285 -171 1.620 1.135 1.874 254 83 Nexø 115 90 -25 432 225 440 8 -17 Aakirkeby 42 39 -3 213 85 244 31 28 Hasle 36 41 5 157 55 146 -11 -6 Allinge-Sandvig 45 38 -7 142 51 124 -18 -25 Svaneke 48 39 -9 101 45 91 -10 -19 Tejn 22 16 -6 66 12 64 -2 -8 Snogebæk 15 13 -2 76 12 66 -10 -12 Gudhjem 10 21 11 37 15 58 21 32 Nyker 18 7 -11 54 4 53 -1 -12 Klemensker 12 12 0 64 9 74 10 10 Sorthat-Muleby 3 8 5 33 0 24 -9 -4 Østermarie 11 8 -3 48 5 41 -7 -10 Aarsdale 19 17 -2 24 7 38 14 12 Lobbæk 2 4 2 37 4 28 -9 -7 Vestermarie 4 5 1 23 0 10 -13 -12 Østerlars 3 3 0 13 2 13 0 0 Pedersker 6 12 6 24 0 19 -5 1 Listed 2 8 6 5 0 2 -3 3 Balka 1 6 5 17 4 12 -5 0 Knudsker 4 1 -3 34 3 32 -2 -5 Rø 2 3 1 7 1 13 6 7 Nylars 4 2 -2 13 0 23 10 8 Arnager 1 0 -1 4 0 4 0 -1 Årsballe 0 0 0 6 1 7 1 1 Vang 1 1 0 10 0 12 2 2 Rutsker 2 0 -2 4 0 4 0 -2 Olsker 3 2 -1 5 0 4 -1 -2 Teglkås 1 1 0 0 0 0 0 0 Bølshavn 3 0 -3 5 0 3 -2 -5

Landområder i alt 251 244 -7 930 121 642 -288 -295 Aakirkeby Land 74 59 -15 294 48 225 -69 -84 Allinge Gudhjem Land 78 66 -12 217 29 152 -65 -77 Hasle Land 50 52 2 253 26 136 -117 -115 Nexø Land 41 58 17 139 18 103 -36 -19 Rønne Land 8 9 1 27 0 26 -1 0

Sommerhusområder i alt 9 13 4 29 2 24 -5 -1 Uoplyst 30 0 -30 61 105 105 44 14 Bornholm i alt 1.181 939 -242 4.294 1.903 4.294 0 -242

43 BILAG 2

2) Folketal pr. 1. januar 2005 og 2011 for Bornholm fordelt på områder

Personer % af per- % af per- % af per- % af per- % af per- Antal hus- pr. hus- soner un- soner 18- soner 25- soner 51- soner over stande stand der 18 24 årige 50 årige 70 årige 70

2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 Byerne i alt 16.277 16.512 2,0 1,9 19,7 18,3 5,8 6,0 30,6 27,3 29,1 32,3 14,8 16,1 Rønne 7.124 7.217 2,0 1,9 20,2 19,2 6,9 7,9 31,5 28,3 27,8 30,3 13,6 14,4 Nexø 1.855 1.928 2,0 2,0 20,5 19,6 5,7 6,0 32,7 29,5 26,7 29,6 14,5 15,4 Aakirkeby 1.097 1.121 1,9 1,9 18,5 17,1 6,7 5,3 27,3 27,0 26,0 27,9 21,5 22,7 Hasle 869 880 2,0 1,9 20,0 19,0 5,6 4,7 31,2 26,7 27,3 33,2 15,8 16,5 Allinge-Sandvig 907 909 1,9 1,8 17,1 14,3 4,9 4,5 29,1 25,0 35,8 40,6 13,1 15,6 Svaneke 590 589 1,9 1,8 19,7 15,9 2,9 2,9 27,7 22,9 33,6 39,3 16,1 19,0 Tejn 470 478 2,1 1,9 18,5 14,7 4,0 3,4 28,0 23,5 33,9 40,1 15,6 18,4 Snogebæk 351 356 2,2 2,0 20,5 13,9 4,4 4,6 27,6 23,7 33,8 37,9 13,7 19,9 Gudhjem 402 402 1,9 1,8 16,4 13,4 3,6 4,0 24,8 19,8 34,4 38,7 20,9 24,1 Nyker 306 310 2,4 2,3 24,3 24,6 4,7 4,0 32,9 29,6 24,4 26,9 13,7 14,9 Klemensker 311 305 2,2 2,1 21,5 21,0 5,1 5,2 31,0 28,5 25,0 28,1 17,3 17,1 Sorthat-Muleby 246 246 2,3 2,2 19,9 19,3 4,2 3,9 30,9 26,7 34,9 38,5 10,1 11,6 Østermarie 232 233 2,2 1,9 20,3 17,8 4,4 5,9 26,5 26,2 23,7 28,9 25,1 21,2 Aarsdale 233 228 2,1 2,0 17,7 16,1 3,5 3,3 25,3 21,3 38,6 43,6 15,0 15,8 Lobbæk 145 145 2,3 2,2 23,4 24,5 6,8 3,8 39,2 35,4 23,1 27,6 7,4 8,8 Vestermarie 113 114 2,4 2,4 24,3 26,2 4,4 2,5 36,0 33,7 25,7 27,2 9,6 10,4 Østerlars 138 134 2,0 2,0 15,9 16,0 4,8 6,1 29,5 26,6 27,7 30,4 22,1 20,9 Pedersker 130 131 1,9 1,8 21,3 14,7 2,4 5,9 32,1 28,2 27,7 34,5 16,5 16,8 Listed 112 113 2,0 2,0 13,1 12,6 3,1 2,2 24,9 18,8 43,7 42,6 15,3 23,8 Balka 98 98 2,3 2,2 17,4 16,1 2,2 1,4 26,8 23,2 39,3 37,9 14,3 21,3 Knudsker 87 87 2,4 2,3 21,3 23,6 6,6 4,9 37,9 34,0 24,2 28,1 10,0 9,4 Rø 105 100 1,8 1,7 16,8 18,0 3,7 1,7 32,1 32,0 36,3 33,7 11,1 14,5 Nylars 93 122 2,0 1,7 12,6 11,2 5,5 3,9 30,6 23,9 33,3 31,7 18,0 29,3 Arnager 74 73 2,0 2,1 12,6 15,6 4,0 1,3 35,1 24,7 37,1 44,2 11,3 14,3 Årsballe 52 53 2,2 2,0 18,3 15,7 7,0 1,9 29,6 28,7 38,3 45,4 7,0 8,3 Vang 42 43 1,9 2,0 12,8 20,0 1,3 1,2 17,9 23,5 51,3 45,9 16,7 9,4 Rutsker 32 30 2,1 2,0 16,4 16,4 7,5 1,6 26,9 26,2 38,8 39,3 10,4 16,4 Olsker 24 30 2,3 2,3 22,2 21,4 3,7 8,6 42,6 25,7 25,9 38,6 5,6 5,7 Teglkås-Helligpeder 21 21 1,9 1,7 12,8 0,0 5,1 5,6 12,8 11,1 66,7 77,8 2,6 5,6 Bølshavn 18 16 2,1 2,1 10,5 9,1 0,0 3,0 26,3 12,1 42,1 42,4 21,1 33,3

Landområder i alt 4.122 3.882 2,5 2,4 25,3 23,3 5,1 6,0 36,1 32,6 27,1 31,4 6,3 6,8 Allinge-Gudhjem land 1.111 1.028 2,5 2,4 25,0 21,3 4,4 6,1 35,2 30,8 28,1 34,7 7,4 7,1 Hasle Land 870 822 2,5 2,4 25,1 23,1 4,9 6,0 37,2 34,0 26,6 30,0 6,3 6,8 Nexø land 699 664 2,5 2,5 26,3 24,6 4,7 5,6 36,7 32,7 26,8 30,0 5,6 7,1 Rønne land 153 145 2,5 2,4 21,8 20,6 8,8 6,8 34,0 31,1 28,7 33,1 6,6 8,5 Aakirkeby land 1.289 1.223 2,5 2,5 25,7 24,5 5,6 6,0 36,2 33,1 26,6 30,1 5,9 6,3

Sommerhusområder i alt 109 108 2,1 2,0 16,7 12,3 2,2 3,3 27,6 14,2 39,5 54,2 14,0 16,0

Uoplyst 45 10 2,7 6,9 7,4 13,0 19,7 14,5 41,0 55,1 20,5 15,9 11,5 1,4

I alt Bornholm 20.553 20.512 2,1 2,0 21,0 19,4 5,6 6,0 31,9 28,5 28,7 32,1 12,8 14,0

44 BILAG 3

3A) Boliger og lokalområder på Bornholm – Anvendelse i absolutte tal

Helårsboliger Fritidsboliger Ubeboede Helårs- Område Indbyggertal Alle boliger heraf heraf helårsboliger Lejeboliger 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 Byerne i alt 32.709 32.036 17.687 18.258 17.111 17.537 576 721 923 1.087 5.499 5.603 Rønne 14.000 13.890 7.514 7.619 7.474 7.589 40 30 402 393 2.683 2.705 Nexø 3.720 3.788 1.954 2.039 1.949 2.036 5 3 86 111 681 721 Aakirkeby 2.128 2.088 1.120 1.186 1.118 1.186 2 0 40 66 444 476 Hasle 1.771 1.709 941 982 929 970 12 12 68 93 310 315 Allinge-Sandvig 1.730 1.663 1.094 1.103 976 978 118 125 73 72 344 320 Svaneke 1.142 1.089 717 728 644 650 73 78 52 64 182 175 Tejn 991 920 524 552 489 514 35 38 21 36 126 124 Snogebæk 787 713 397 404 368 378 29 26 17 23 104 96 Gudhjem 751 718 537 710 435 464 102 246 36 62 128 127 Nyker 738 703 314 324 314 324 0 0 7 14 50 64 Klemensker 687 648 325 321 324 320 1 1 19 15 78 83 Sorthat-Muleby 567 543 256 259 251 254 5 5 4 9 31 34 Østermarie 502 443 249 248 249 248 0 0 16 15 54 57 Aarsdale 487 461 269 270 253 252 16 18 19 24 31 37 Lobbæk 337 319 150 153 150 153 0 0 4 8 23 28 Vestermarie 272 279 115 115 115 115 0 0 1 1 18 18 Østerlars 271 263 143 146 143 146 0 0 3 12 22 22 Pedersker 249 238 137 138 137 138 0 0 6 7 32 34 Listed 229 223 154 155 124 125 30 30 11 14 19 20 Balka 224 211 133 130 83 84 50 46 4 6 4 5 Knudsker 211 203 88 88 88 88 0 0 2 1 27 28 Rø 190 172 113 115 111 114 2 1 6 14 47 38 Nylars 183 205 101 127 100 127 1 0 2 5 35 52 Arnager 151 154 93 91 78 76 15 15 4 5 6 7 Årsballe 115 108 56 55 56 55 0 0 2 2 4 3 Vang 78 85 68 70 52 51 16 19 10 8 10 8 Rutsker 67 61 33 33 33 33 0 0 1 3 2 2 Olsker 54 70 28 32 27 30 1 2 2 0 1 2 Teglkås-Helligpeder 39 36 26 27 23 23 3 4 2 2 2 2 Bølshavn 38 33 38 38 18 16 20 22 3 2 1 0

Landområder i alt 10.288 9.485 5.453 5.148 4.573 4.288 880 860 456 413 541 466 Aakirkeby land 3.253 3.096 1.612 1.541 1.405 1.328 207 213 134 106 178 153 Allinge-Gudhjem land 2.755 2.425 1.538 1.498 1.248 1.157 290 341 125 129 129 99 Hasle Land 2.146 1.974 1.067 993 956 903 111 90 83 83 116 107 Nexø land 1.758 1.636 1.050 946 795 747 255 199 97 87 95 87 Rønne land 376 354 186 170 169 153 17 17 17 8 23 20

Sommerhusområder i alt 228 212 2.719 3.113 155 147 2.564 2.966 17 14 x x

Uoplyst 122 69 1 2 0 0 1 2 0 0 72 9 Hovedtotal 43.347 41.802 25.859 26.519 21.839 21.972 4.020 4.547 1.396 1.514 6.112 6.078

45 BILAG 3

3B) Boliger og lokalområder på Bornholm – anvendelse efter relativ fordeling Ubeboede Ubeboede Indbyggertal Boliger i % helårsboliger helårsboliger i % af Born- af Born- Helårsboliger Fritidsboliger i % af alle i % af områ- Lejeboliger i holms be- holms bo- i % af områ- i % af områ- områdets dets helårs- % af helårs- Område folkning ligmasse dets boliger dets boliger boliger boliger boliger 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 2005 2011 Byerne i alt 75,5 76,6 68,4 68,8 96,7 96,1 3,3 3,9 5,2 6,0 5,4 6,2 32,1 31,9 Rønne 32,3 33,2 29,1 28,7 99,5 99,6 0,5 0,4 5,4 5,2 5,4 5,2 35,9 35,6 Nexø 8,6 9,1 7,6 7,7 99,7 99,9 0,3 0,1 4,4 5,4 4,4 5,5 34,9 35,4 Aakirkeby 4,9 5,0 4,3 4,5 99,8 100,0 0,2 0,0 3,6 5,6 3,6 5,6 39,7 40,1 Hasle 4,1 4,1 3,6 3,7 98,7 98,8 1,3 1,2 7,2 9,5 7,3 9,6 33,4 32,5 Allinge-Sandvig 4,0 4,0 4,2 4,2 89,2 88,7 10,8 11,3 6,7 6,5 7,5 7,4 35,2 32,7 Svaneke 2,6 2,6 2,8 2,7 89,8 89,3 10,2 10,7 7,3 8,8 8,1 9,8 28,3 26,9 Tejn 2,3 2,2 2,0 2,1 93,3 93,1 6,7 6,9 4,0 6,5 4,3 7,0 25,8 24,1 Snogebæk 1,8 1,7 1,5 1,5 92,7 93,6 7,3 6,4 4,3 5,7 4,6 6,1 28,3 25,4 Gudhjem 1,7 1,7 2,1 2,7 81,0 65,4 19,0 34,6 6,7 8,7 8,3 13,4 29,4 27,4 Nyker 1,7 1,7 1,2 1,2 100,0 100,0 0,0 0,0 2,2 4,3 2,2 4,3 15,9 19,8 Klemensker 1,6 1,6 1,3 1,2 99,7 99,7 0,3 0,3 5,8 4,7 5,9 4,7 24,1 25,9 Sorthat-Muleby 1,3 1,3 1,0 1,0 98,0 98,1 2,0 1,9 1,6 3,5 1,6 3,5 12,4 13,4 Østermarie 1,2 1,1 1,0 0,9 100,0 100,0 0,0 0,0 6,4 6,0 6,4 6,0 21,7 23,0 Aarsdale 1,1 1,1 1,0 1,0 94,1 93,3 5,9 6,7 7,1 8,9 7,5 9,5 12,3 14,7 Lobbæk 0,8 0,8 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,7 5,2 2,7 5,2 15,3 18,3 Vestermarie 0,6 0,7 0,4 0,4 100,0 100,0 0,0 0,0 0,9 0,9 0,9 0,9 15,7 15,7 Østerlars 0,6 0,6 0,6 0,6 100,0 100,0 0,0 0,0 2,1 8,2 2,1 8,2 15,4 15,1 Pedersker 0,6 0,6 0,5 0,5 100,0 100,0 0,0 0,0 4,4 5,1 4,4 5,1 23,4 24,6 Listed 0,5 0,5 0,6 0,6 80,5 80,6 19,5 19,4 7,1 9,0 8,9 11,2 15,3 16,0 Balka 0,5 0,5 0,5 0,5 62,4 64,6 37,6 35,4 3,0 4,6 4,8 7,1 4,8 6,0 Knudsker 0,5 0,5 0,3 0,3 100,0 100,0 0,0 0,0 2,3 1,1 2,3 1,1 30,7 31,8 Rø 0,4 0,4 0,4 0,4 98,2 99,1 1,8 0,9 5,3 12,2 5,4 12,3 42,3 33,3 Nylars 0,4 0,5 0,4 0,5 99,0 100,0 1,0 0,0 2,0 3,9 2,0 3,9 35,0 40,9 Arnager 0,3 0,4 0,4 0,3 83,9 83,5 16,1 16,5 4,3 5,5 5,1 6,6 7,7 9,2 Årsballe 0,3 0,3 0,2 0,2 100,0 100,0 0,0 0,0 3,6 3,6 3,6 3,6 7,1 5,5 Vang 0,2 0,2 0,3 0,3 76,5 72,9 23,5 27,1 14,7 11,4 19,2 15,7 19,2 15,7 Rutsker 0,2 0,1 0,1 0,1 100,0 100,0 0,0 0,0 3,0 9,1 3,0 9,1 6,1 6,1 Olsker 0,1 0,2 0,1 0,1 96,4 93,8 3,6 6,3 7,1 0,0 7,4 0,0 3,7 6,7 Teglkås-Helligpeder 0,1 0,1 0,1 0,1 88,5 85,2 11,5 14,8 7,7 7,4 8,7 8,7 8,7 8,7 Bølshavn 0,1 0,1 0,1 0,1 47,4 42,1 52,6 57,9 7,9 5,3 16,7 12,5 5,6 0,0

Landområder i alt 23,7 22,7 21,1 19,4 83,9 83,3 16,1 16,7 8,4 8,0 10,0 9,6 11,8 10,9 Aakirkeby land 7,5 7,4 6,2 5,8 87,2 86,2 12,8 13,8 8,3 6,9 9,5 8,0 12,7 11,5 Allinge-Gudhjem land 6,4 5,8 5,9 5,6 81,1 77,2 18,9 22,8 8,1 8,6 10,0 11,1 10,3 8,6 Hasle Land 5,0 4,7 4,1 3,7 89,6 90,9 10,4 9,1 7,8 8,4 8,7 9,2 12,1 11,8 Nexø land 4,1 3,9 4,1 3,6 75,7 79,0 24,3 21,0 9,2 9,2 12,2 11,6 11,9 11,6 Rønne land 0,9 0,8 0,7 0,6 90,9 90,0 9,1 10,0 9,1 4,7 10,1 5,2 13,6 13,1

Sommerhusområder i alt 0,5 0,5 10,5 11,7 5,7 4,7 94,3 95,3 0,6 0,4 11,0 9,5 x x

Uoplyst 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hovedtotal 100 100 100 100 84,5 82,9 15,5 17,1 5,4 5,7 6,4 6,9 28,0 27,7

46 BILAG 3

3C) Boliger og lokalområder på Bornholm - ejerforhold - 2011 Privatpersoner Privat aktie-, Alment bolig- Andels- eller interes- anpart- eller Ejer selskab Off. myndighed boligforening sentskab andet selskab % af % af % af % af % af Område Antal alle Antal alle Antal alle Antal alle Antal alle Total Byerne i alt 2.447 13,4 467 2,6 717 3,9 13.500 73,9 1.127 6,2 18.258 Rønne 1.282 16,8 223 2,9 385 5,1 5.222 68,5 507 6,7 7619 Nexø By 349 17,1 34 1,7 52 2,6 1.425 69,9 179 8,8 2.039 Aakirkeby 218 18,4 70 5,9 42 3,5 741 62,5 115 9,7 1.186 Hasle By 74 7,5 26 2,6 40 4,1 734 74,7 108 11,0 982 Allinge-Sandvig By 71 6,4 7 0,6 45 4,1 890 80,7 90 8,2 1.103 Svaneke 69 9,5 18 2,5 36 4,9 583 80,1 22 3,0 728 Tejn 68 12,3 3 0,5 33 6,0 444 80,4 4 0,7 552 Snogebæk 35 8,7 0,0 24 5,9 334 82,7 11 2,7 404 Gudhjem 90 12,7 3 0,4 12 1,7 583 82,1 22 3,1 710 Nyker 29 9,0 0,0 16 4,9 276 85,2 3 0,9 324 Klemensker 19 5,9 12 3,7 8 2,5 275 85,7 7 2,2 321 Sorthat-Muleby 23 8,9 0,0 0,0 236 91,1 0 0,0 259 Østermarie 30 12,1 1 0,4 0,0 210 84,7 7 2,8 248 Aarsdale 5 1,9 17 6,3 0,0 244 90,4 4 1,5 270 Lobbæk 6 3,9 0,0 0,0 141 92,2 6 3,9 153 Vestermarie 14 12,2 0,0 0,0 99 86,1 2 1,7 115 Østerlars 0,0 3 2,1 6 4,1 133 91,1 4 2,7 146 Pedersker 20 14,5 7 5,1 0,0 108 78,3 3 2,2 138 Listed 11 7,1 0,0 0,0 142 91,6 2 1,3 155 Balka 0,0 0,0 0,0 114 87,7 16 12,3 130 Knudsker 16 18,2 3 3,4 0,0 68 77,3 1 1,1 88 Rø 9 7,8 20 17,4 0,0 86 74,8 0 0,0 115 Nylars 9 7,1 20 15,7 18 14,2 71 55,9 9 7,1 127 Arnager 0,0 0,0 0,0 90 98,9 1 1,1 91 Årsballe 0,0 0,0 0,0 54 98,2 1 1,8 55 Vang 0,0 0,0 0,0 68 97,1 2 2,9 70 Rutsker 0,0 0,0 0,0 33 100,0 0 0,0 33 Olsker 0,0 0,0 0,0 32 100,0 0 0,0 32 Teglkås-Helligpeder 0,0 0,0 0,0 27 100,0 0 0,0 27 Bølshavn 0,0 0,0 0,0 37 97,4 1 2,6 38

Landområder 0,0 77 1,5 3 0,1 4.908 95,3 160 3,1 5.148

Sommerhusområder 1 0,0 0,0 1 0,0 2.916 93,7 195 6,3 3.113

Uoplyst 2 100,0 2

Hovedtotal 2.448 9,2 544 2,1 721 2,7 21.324 80,4 1.482 5,6 26.519

47 BILAG 3

3D) Boliger og lokalområder på Bornholm – ejerforhold 2011 - Byernes fordeling af offentligt støttede* og private boliger

Off. støttede Off. støttede Område boliger i % af Privat ejet Privat ejet i % I alt boliger samtlige

Byerne i alt 3631 19,9 14.627 80,1 18.258 Rønne 1890 24,8 5.729 75,2 7.619 Nexø 435 21,3 1.604 78,7 2.039 Aakirkeby 330 27,8 856 72,2 1.186 Hasle 140 14,3 842 85,7 982 Allinge-Sandvig 123 11,2 980 88,8 1.103 Svaneke 123 16,9 605 83,1 728 Tejn 104 18,8 448 81,2 552 Snogebæk 59 14,6 345 85,4 404 Gudhjem 105 14,8 605 85,2 710 Nyker 45 13,9 279 86,1 324 Klemensker 39 12,1 282 87,9 321 Sorthat-Muleby 23 8,9 236 91,1 259 Østermarie 31 12,5 217 87,5 248 Aarsdale 22 8,1 248 91,9 270 Lobbæk 6 3,9 147 96,1 153 Vestermarie 14 12,2 101 87,8 115 Østerlars 9 6,2 137 93,8 146 Pedersker 27 19,6 111 80,4 138 Listed 11 7,1 144 92,9 155 Balka 0 0,0 130 100,0 130 Knudsker 19 21,6 69 78,4 88 Rø 29 25,2 86 74,8 115 Nylars 47 37,0 80 63,0 127 Arnager 0 0,0 91 100,0 91 Årsballe 0 0,0 55 100,0 55 Vang 0 0,0 70 100,0 70 Rutsker 0 0,0 33 100,0 33 Olsker 0 0,0 32 100,0 32 Teglkås-Helligpeder 0 0,0 27 100,0 27 Bølshavn 0 0,0 38 100,0 38

(* Offentligt støttede boliger inkl. andelsboliger)