Boliger På Bornholm
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Boliger på Bornholm M U N E M U BORNHOLMS R E G I O N S K O M N S K O I O R G E Teknik & Miljø, oktober 2012 Titel: Boliger på Bornholm Journalnummer: 01.02.00P20-0005 Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Koordinator Bjarne Dreier Christensen INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING 3 RESUME AF RAPPORTEN 4 1 BOLIGUDVIKLING – BORNHOLM OG DET ØVRIGE LAND 7 1.1 Boligudvikling - generelt 7 1.2 Boligbyggeri og konjunkturudvikling 8 1.3 Boligstandard 9 1.4 Ejer-lejer forhold 11 1.5 Beboelser 12 1.6 Markedsforhold 13 2. LOKAL BOLIGUDVIKLING PÅ BORNHOLLM 17 2.1 Bosætning på bornholm 17 2.2 Befolkningsfordeling på Bornholm 20 2.3 Befolkning og boliger - Bornholm 22 2.4 Helårs og fritidsboliger i byerne 25 2.5 Ubeboede boliger i byerne 27 2.6 Ejer-lejerforhold i byerne 30 2.7 Offentligt støttet byggeri – Bornholm 32 3. LOVGIVNING 36 3.1 Folkeregisterloven 36 3.2 Boligreguleringsloven 38 3.3 Planloven 39 BILAG 43 Bilag 1 (tabel vedr. flytninger) 43 Bilag 2 (tabel vedr. befolkning) 44 Bilag 3 (tabeller vedr. boliger) 45 INDLEDNING INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet som grundlag for kommunalbestyrelsen behandling af en frem- tidig samlet boligpolitik. Kommunalbestyrelsen vil i december 2012 afholde en temadebat om fremtidens boligpolitik, på baggrund af oplæg fra administrationen, hvor denne registrering vedrørende Bornholms boliger indgår som bilag. Efter kommunalbestyrelsens debat forventes det, at kommunalbestyrelsen vil vedtage og of- fentliggøre et samlet forslag til ny boligpolitik, inklusiv et tillæg til kommuneplan 2009. Rapportens indhold ”Bornholms Boliger” indeholder redegørelse for den faktiske udvikling af Bornholms boli- ger. Der redegøres for boligmassens sammensætning efter alder, ejerforhold, beboel- se/benyttelse, nybyggeri og markedsforhold (regionalt og lokalt). Sammenholdt hermed re- degøres for befolkningssammensætning og flyttemønstre. I afsnit 1 sammenholdes udviklingen på Bornholm med resten af Danmark. I afsnit 2 belyses de lokale boligforhold. I afsnit 3 redegøres der kort for de lovgivninger der anvendes til regulering af boligområdet. Bilag 1-3 indeholder uddrag af tabeller vedrørende Bornholms boliger og befolkning. Kilder Registranten er udarbejdet på grundlag af data fra Danmarks Statistik, herunder ”Statistik- bank” (vedr. nationale og regionale data), samt en særkørsel af bolig- og flyttedata fra 2012, der gør det muligt at belyse boligsituationen i det enkelte lokalområde. Som lokalområder indgår de by- og sommerhusområder, der fremgår af kommuneplanen. Desuden indgår landområderne. Pga. ændringer i kommunegrænser og ændringer gennem årene af Danmarks Statistiks tabel- opgørelser, kan der optræde ændringer i boligdata over tid, som gør, at data ikke nødvendig- vis er 100 % sammenlignelige. Dette gør sig især gældende når man ser på data før 2004 og efter 2011 (data efter 2011 er endnu ikke tilstrækkeligt validerede, og data før 2004 afviger pga. ændrede opgørelsesmetoder). Danmarks Statistiks særkørsel fordelt på lokalområder er opgjort pr. 31.12.- 2004 og pr. 1.1- 2011 (i tabellerne benævnt 2005 og 2011), så risikoen for dataafvigelser minimeres, samtidig med at det alligevel bliver muligt at vurdere den aktuelle udvikling lokalt. Teknik & Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge [email protected]. 3 RESUME RESUME AF RAPPORTEN Bornholm og det øvrige land 1.1 - Selvom Bornholm, som andre udkantsområder, har oplevet stadig befolkningsnedgang, så er antallet af boliger øget. Hvor der i 1981 var 2,5 beboere pr. bolig, var der 2010 kun 1,9 personer pr. bolig. En del skyldes ændrede boligbehov, f.eks. som følge af øget levestandard og ændrede familiemønstre. Befolkningsudviklingen medfører en risiko for, at flere boliger står ubeboede i fremtiden. 1.2- Boligmarkedet og boligbyggeriet påvirkes af økonomiske konjunkturer og politisk regu- lering af boligmarkedet, der fremmer eller hæmmer boligbyggeriet, blandt andet ud fra be- skæftigelsesmæssige hensyn. Siden midten af 90erne, har Bornholm ikke oplevet samme ud- vikling i det private boligbyggeri som det øvrige land. En medvirkende årsag er, at det kan være billigere at ombygge en gammel bolig end at opføre en ny. Fra ca. 100 nye boliger årligt i 90erne, regnes der nu med ca. 60 nye boliger årligt (gennemsnit fordelt på 10 år). 1.3- Der er forholdsvis mange ”gamle” boliger på Bornholm (over halvdelen opført før 1950). Over 10 % af de gamle boliger er overgået til fritidsformål. Men den bornholmske bo- ligstandard er ikke nødvendigvis dårligere af den grund. Målt i forhold til installationer ligger Bornholm bedre end landsgennemsnittet. Over 90 % af Bornholms boliger har i dag bad, wc og centralvarme i boligen (landsgennemsnit ca. 10 % lavere). 1.4- På landsplan er andelen af lejeboliger stabiliseret på ca. 45 %. Bornholms lejeboligandel er steget fra under 20 % i 1981 til næsten 30 % i 2008- siden er andelen faldet lidt igen. Ef- terspørgslen efter lejeboliger på Bornholm skyldes især øget behov for ældrevenlige boliger i de større byer. På Bornholm begrænses efterspørgslen på lejeboliger især af lave priser på ejerboliger. 1.5- Der vil altid være boliger der helt lovligt registreres ubeboet, f.eks. fordi boliger står til salg, men boliger kan også være ulovligt anvendt. Landsgennemsnittet var i 2010 på 6 % ubeboede boliger af helårsboligmassen – Bornholms var 6,9 %. Andre udkantsområder hav- de tilsvarende situation, værst i Nordjylland med 8,2 % ubeboede boliger. Hovedstadsområ- det, med et mere presset boligmarked, havde kun 4,7 % ubeboede boliger. Bornholm havde måske ikke specielt mange ubeboede boliger i 2011, men tallene kan forværres yderligere med faldende befolkningstal. 1.6- Bornholm har de laveste ejendomspriser i Danmark, hvilket især antages at hænge sam- men med dårligere tilgængelighed. Især hovedstadsområdet oplevede store prisfald i krise- årene. Trods lavere ejendomspriser, har udkantsområderne og Bornholm mere stabile priser. Samme billede tegner sig for helårsboligpriserne, mens sommerhuspriserne faktisk steg på Bornholm. Bornholm skiller sig ud fra det øvrige land, ved at de gennemsnitlige sommer- huspriser ligger væsentligt højere end helårspriser. Bornholms boligmarked præges i dag af længere liggetider, også for sommerhuse, bl.a. pga. nye lånebegrænsninger, der hæmmer mo- biliteten. Lokal boligudvikling på Bornholm (2005-11) 2.1- I løbet af 2011 flyttede 1.181 personer væk fra Bornholm (til det øvrige land), og 939 kom til. Flytteunderskuddet var det år 242 indbyggere. Nye tilflyttere flyttede overvejende ”ud på øen”, og især Rønne havde et stort flytteunderskud på 171 personer (især mange unge 4 RESUME fraflytter). Tendensen var den samme, når man ser på 2005-09, ifølge en CRT rapport fra 2012. Langt flere flytter internt på øen, idet ca. 10 % af befolkningen hvert år flytter til en anden bolig på Bornholm. I 2011 flyttede 4.294 internt på Bornholm. De interne flytninger går mere mod centrene, især Rønne der havde et internt flytteoverskud på 254 personer. Især landområderne havde et stort internt flytteunderskud på 288 personer i 2010. Samlet set (eks- terne+ interne flytninger)flytter flere til Rønne. Flytninger omfatter ikke ud- og indvandrin- ger der i 2011 var henholdsvis 235 indvandrere, 160 udvandrere. 2.2- Befolkningssammensætningen på Bornholm præges generelt af stigende gennemsnitsal- der. Men der findes relativt flere yngre i landområderne, tilsvarende flere ældre i byerne. Husstandsstørrelsen falder også generelt, men er relativt større i landområderne (relativt flere børnefamilier). De største byer ligger omtrent på gennemsnittet, mens små byområder varie- rer mere, især over tid (fra sølvbryllupskvarter til børneområde f.eks.). 2.3- Befolkningstallet er faldende i både by- og landområder. Der bor meget få i sommer- husområder. Bornholm er fortsat en landkommune og 1 ud af 4 bor (jævnt fordelt) i land- områderne. 3 ud af 4 bor dermed i byerne, og af byernes befolkning bor hver anden i Rønne. Rønne har ca. 14.000 indbyggere, de 5 næststørste byer mellem 1000 og 4000 indbyggere, 16 byer havde mellem 200 og 1000 indbyggere, og 8 byer havde under de 200 indbyggere. Den relative fordeling af boliger afspejler befolkningsfordelingen, men den relative forøgelse af boligmassen (2005-11) sker stort set kun i byerne, mens den relative andel af helårsboliger på landet falder. I byerne er ca. 96 % af boligerne helårsboliger, mens det tilsvarende tal i land- områderne kun er ca. 83 %. 2.4- Andelen af fritidsboliger varierer ikke efter bystørrelse, men mere efter byens placering og attraktion som turistområde. De fleste fritidshuse i byerne består af gamle helårsboliger, taget i brug før der blev indført helårskrav i de gamle kommuner. Allinge-Sandvig, Svaneke, Gudhjem, Listed, Balka, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn har alle over 10 % ferieboliger – Vang, Balka og Gudhjem omkring 30 % ferieboliger. Bortset fra Allinge- Sandvig og Svaneke havde alle de største byer under 1 % fritidsboliger. Samme tendens gæl- der alle de mindre indlandsbyer. 2.5- Andelen af ubeboede boliger varierer også på tværs af bystørrelse. 2005-11 var der rela- tivt flere ubeboede i Allinge-Sandvig, Hasle, Tejn, Gudhjem, Aarsdale, Østerlars, Listed, Balka, Rø, Arnager, Vang, Teglkås-Helligpeder og Bølshavn (Gudhjem, Listed, Vang, Rø og Bølshavn havde alle over 10 % ubeboede boliger). Færre ubeboede var der i Rønne, Nexø, Aakirkeby, men mange indlandsbyer havde endnu færre. Kun Østerlars skilte sig ud med over 8 % tomme boliger. En manuel kontrol i 2012 af Hasle, Svaneke, Listed